REVOLUTIONder er til at f je p

P ALLE synsafstande fr dine kunder: Skarpere kontraster Mere naturlige synsindtryk Strre synsfelter Bedre nattesyn

RODENSTOCK DNEye SCANNER

FANTASTISK

FORBRUGER

RESPONS!

Danmarks Optikerforening marts 2014 02

Optikeren

Partnerskab med os kan gre enhver misundeligTimingen og mulighederne har aldrig vret bedre end nu i forhold til at blive partner i Louis Nielsen

Vi har bnet 28 nye butikker p fire r. Sidste r s vi 26% flere kunder end ret fr og er uden sammenligning den optikerkde, der i dag slger flest briller i Danmark. Med os p holdet har vi verdens strste privatejede optikerkde, Specsavers, som sidste r solgte 12 millioner par briller og omsatte for 15 milliarder kroner. I disse finanskrisetider er det facts, der kan gre de fleste i optikerbranchen og detailhandlen misundelige.I Louis Nielsen nrmer vi os allerede 100 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er vi ogs klar til at give dig chancen. Bde hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top, eller hvis du hrer blandt landets skarpeste og mest servicemindede slgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

Kontakt Karsten Spaabk allerede i dag p telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os p www.louisnielsen.dk

Partnerskab med os kan gre enhver misundeligTimingen og mulighederne har aldrig vret bedre end nu i forhold til at blive partner i Louis Nielsen

Vi har bnet 28 nye butikker p fire r. Sidste r s vi 26% flere kunder end ret fr og er uden sammenligning den optikerkde, der i dag slger flest briller i Danmark. Med os p holdet har vi verdens strste privatejede optikerkde, Specsavers, som sidste r solgte 12 millioner par briller og omsatte for 15 milliarder kroner. I disse finanskrisetider er det facts, der kan gre de fleste i optikerbranchen og detailhandlen misundelige.I Louis Nielsen nrmer vi os allerede 100 partnere og medejere i vores butikker, men lige nu er vi ogs klar til at give dig chancen. Bde hvis du er en dygtig og professionel optiker med fagligheden i top, eller hvis du hrer blandt landets skarpeste og mest servicemindede slgere i detailhandlen. Grib chancen nu!

Kontakt Karsten Spaabk allerede i dag p telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles naturligvis 100% fortroligt. Se mere om os p www.louisnielsen.dk

GRENVEJ 631A8541 SKDSTRUP

LINDCON@LINDCON.DKWWW.LINDCON.DK

Hjlp diabetikere til at beholde synet

Screening for sukkersygeforandring p kun 20 sek.

AFC 330

Fem automatiske funktioner Alt-i-et kamera med computer Nem diagnostisering Indbygget 3D-auto tracking

Det nye AFC 330 alt-i-et funduskamera med indbygget 12 megapixel kamera og computer gr det lettere end nogensinde fr at under-sge for nethindeforandringer hos sukker- sygepatienter.

Funktioner:

Retinalyze er et unikt program til at under-sge for sukkersyge-forandringer i jet.

Som noget nyt kan vi nu tilbyde Retinalyze-programmet til optikere. Dermed fr man som optiker mulighed for at tilbyde en ekstra service til sine kunder.

Supernem screening og diagnoseSukkersygepatienter anbefales at blive undersgt minimum n gang rligt, og med Nideks AFC 330 har du nu mulighed for at kunne hjlpe disse patienter.

TLF.: +45 86 99 22 77

Danmarksnyhed til optikere

Fuldautomatisk og nemt

Se mere p www.retinalyze.net

4Leder

Kontaktlinsevsker i Danmark 2013

FLEYE et dansk eventyr i Kina

Brug de rigtige solbriller

Hndtering: Den gemte faktor

for succes med blde kontaktlinser

Miraklet om endagslinser

Miraklet Sauflon

OPTI 2014

Derfor undersger vi dropout

Nyt om uddannelse

Sagt om: copenhagen specs

American Academy of Optometry Seattle

Danmark fr sin frste

kandidatuddannelse for optometrister

5

6

14

20

26

32

34

38

44

48

50

52

54

indhold

Redaktr: Bjarne HansenTlf. 88 51 03 18E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:Morten GammelmarkSales ManagerDanmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 Kbenhavn KTlf.: +45 25 33 39 52mg@optikerforeningen.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:Morten GammelmarkDanmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 Kbenhavn KTlf.: +45 25 33 39 52mg@optikerforeningen.dk

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:Datagraf CommunicationsSt. Kongensgade 72,1264 Kbenhavn K.Tlf. 3313 7383www.datagraf.dk

Optikeren

REDAKTION:Danmarks OptikerforeningLangebrogade 51411 Kbenhavn KTlf. 45 86 15 33Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Danmark fr sin frste kandidatuddannelse for optometrister

54

6

fleye et dansk eventyr

i kina

14

Kontaktlinsevsker i Danmark anno 2013

5Leder

FORSIDEN

Fastholdelse af kontaktlinsepatienten

UV-eksponering er ikke bare et problem om sommeren. UV-strler trnger gennem skyer, og eksponeringen kan vre op til 100 gange hjere, nr den bliver reflek-teret af sne.* S dine kunder

har brug for beskyttelse hele dagen, hver dag selv om vinteren. *Sliney, David H. Intraocular and Crystalline Lens Protection From Ultraviolet Damage. Eye & Contact Lens July 2011; 37: 250258.

Alle virksomheder, der arbejder med kontaktlin-ser, vil gerne kunne tilbyde deres patienter den bedste lsning. Derfor ser man ogs hele tiden nye produktgrupper indenfor kontaktlinser. Det glder f.eks. flerstyrkelinser, linser der kan bru-ges til at mindske udvikling af nrsynethed og meget andet. Disse tiltag vil tilgodese mange kontaktlinsebreres behov og f nye patienter til, der ellers ikke vil kunne bruge kontaktlinser.

Men er vksten indenfor kontaktlinser alene afhngig af nye produkter, eller skal optikeren have mere forcus p drop out, som Bo Lau-enborg skriver i artiklen Hvad kan vi lre af Drop-Out.

Undersgelsen, som artiklen er baseret p, er foretaget i Kontaktlinseklinikken, og den viser, at mange patienter opgiver at bruge kontaktlinser. Jeg er helt sikker p, at resultatet ikke viser et anderledes billede end, hvad der er gldende hos andre virksomheder, og optometristen har hverken fagligt eller konomisk rd til at mister patienter som flge af dropout.

Det kan nemlig betyde, at optometristen ikke leverer den optimale lsning af patienten aktuelle behov, og det en derfor en af opto-metristens vigtigste opgave at srge for at drop-out problemet tages alvorligt.

Som Bo Lauenborg skriver: Det m vre sdan, at skismaet mellem optikerens rolle som sundhedsperson og som forretningsmand br lses ved at lfte optikerens kompetencer p en mde, der giver patienten en bedre ople-velse af produktets muligheder og forankrer virksomheden i kontinuerlig vkst

Danmarks Optikerforening kan ikke vre andet end enige i dette synspunkt!

Per Michael LarsenFormand for Danmarks Optikerforening

Risikoen for bln-ding er strst, nr

solen str lavt p himlen.

12

56

57

60

62

64

66

Play an active role in the Silmo Academy

Lserdebat

Nyt fra branchen

Nyt om produkter

Kurser

Kursuskalender

opti 2014

38

Brug de rigtige solbriller

6Data er baseret p den danske del af Inter-national Survey of Contact Lens Prescribing 2013 under ledelse af Philip Morgan.

Data er indsamlet i lbet af april 2013. Sprgeskema blev sendt til optikbutikker fundet via Danmarks Optikerforenings (DO) adresseliste eller De Gule Sider for kder udenfor DO.

66 optometrister afleverede data for 10 kontaktlinsetilpasninger. Ikke alle leverede data for 10 tilpasninger, der er i alt data fra 497 tilpasninger.

7% af tilpasninger var med formfaste kontaktlinser enten corneale eller sclerale og 93%, var med blde kontaktlinser.

Plejemidler til blde kontaktlinser53% skiftede linser hver dag, og 45% skiftede enten med 1-2 ugers interval eller n gang pr. mned.

Der er 210 (46%) patienter, som genbru-ger blde linser. De, som ikke skifter blde kontaktlinser hver dag, br/m anvende et plejesystem.

Der er oplysninger om plejesystem for 224 patienter tilpasset med blde kontaktlinser. I sprgeskemaet var det muligt, for optometri-sten, at vlge imellem multi-purpose system, peroxid H2O2 eller andet. Besvarelserne viser, at 75% anvender et multi-purpose plejesy-stem, 10% bruger peroxid H2O2 og 15 % andet.

Hvad er andet?Der er nppe tvivl om, at under betegnelsen multi-purpose findes produkter som ReNu Multi Purpose, B+L, og der under betegnelsen peroxid H2O2 kan findes produkter som Oxy-sept 1 Step, AMO, men hvad der gemmer sig under "andet" er ikke ganske klart - desvrre da det er s stor en andel. Der kan tnkes flere

forklaringer: a) Betegnelsen multi-purpose indgr i nogle produktnavne. Produkter uden multi-purpose i navnet opfattes som andet? b) Nogle produkter er vanskelige at klassificere som enten alt-i-en eller brintoverilte systemer. Typisk er brintoveriltesystemer afslutnings-vis konserveringsmiddelfrie i modstning til alt-i-en vskerne. Enkelte alt-i-en produkter leveres i engangsampuller (Unica Sensitive Unidose, Avizor og iWear All-in-1 Supreme 01/OptiFree Unit Dose, Alcon) og bliver mis-forstet opfattet som konserveringsmiddelfrie - og betragtes derfor ikke som vrende alt-i-en, men som andet? Produktet Synergi. Sauflon, som angives at fungere via en proces hvor kombinationen af Chlorine Dioxide (ClO2) og Hydrogen Peroxid (H2O2) sikrer, at kon-taktlinserne bliver desinficeret . . . (VisionCare, 2013), dvs. pakning og brugsmde ligner alt-i-en men produktet indeholder brintoverilte.

Den mest sandsynlige forklaring er nok, at

Kontaktlinseplejemidler i Danmark 2013

fagL igt

P trods af, at en stor del af kontaktlinserne nu om dage er 1-dags-linser, er der stadig behov for plejemidler. Kender vi produkterne, og ved vi, hvad patienten anvender?

Af OLE RAVN, OPTOMETRIST, MSC (OPTOM),

OPTIKERHJSKOLEN

Afgende Profil Optik-direktr, Jrgen Nielsen, havde en rigtig fin farvel-

artikel i sidste udgave af Optikeren. Vi kunne ikke vre mere enige i hans

udtalelser og har da ogs, som kde, for lngst sagt fra overfor tilbuds-

rset. Nr branchen minder om et supermarked, kan man lige s godt g

all in. Al respekt for det.

Imens fortstter vi med at stte fokus p fagligheden. En rute vi stak ud

for tre r siden, og som for alvor er begyndt at give afkast. Har du lyst til at

hre mere om livet med egen butik, i landets mest fagnrdede optiker-

kde, s ring til Tom Skovbon.

NYT SYN DANMARK A/S | Tlf. 20 21 99 00 | ts@nytsyn.dk | nytsyn.dk

Kre Jrgen.Tillykke med jobbet

hos SuperBest

Der er simpelthen get for mange rabatter i

branchen, mener han og sammenligner med,

at man kommer hen til sin tandlge og bliver

mdt med et vld af rabatskilte, eller hvis

man hos sin praktiserende lge fik tilbudt

3 hpv-vacciner til n vaccines pris eller en

pakke gratis Panodil med hvert lgebesg.

Jrgen Nielsen, adm. dir. Profil Optik

8andet er forskellige former for alt-i-en. Disse systemer udgr s godt 90% af plejemidlerne.

Udviklingen og resten af verdenVed undersgelsen i 2008 anvendte 87% alt-i-en vske og i 2010, var andelen 85%. Der synes sledes ikke at vre nogen betydende ndring over tid.

Tallene fra verden som helhed har i perioden fra 2002 til 2010 ligget mellem 80 og 90% alt-i-en vsker.

n-dagslinser og plejemidler95% af de, som skifter linser hver dag, anven-der ikke et plejesystem, men 5 % angives at bruge alt-i-en vske. Om det skyldes, at lin-serne ikke skiftes hver dag, at linserne tages af og p i lbet af dagen eller, at vsken bruges til at skylle linser med vides ikke?

Plejemidler og formfasteAf de 36 tilpasninger med formfaste kontakt-linser er 33 klassiske formfaste kontaktlinser. Resten er hybrid linser (fx Duette HD, Syne-geyes), en kombination af bld og form-fast. Pleje af hybridlinser krver derfor srlig opmrksomhed.

Til klassiske formfaste kontaktlinser anven-der 42% alt-i-en vske, 52% andet, og resten er brintoverilte eller ikke oplyst. Alt-i-en vske kan her vre samme vske, som anvendes til blde linser eller specielt til formfaste linser fx

Boston Simplus Multi-Action Solution, B+L. Andet, som gav anledning til spekulationer ved blde kontaktlinser, er plejesystemer kun til formfaste kontaktlinser fx Boston Advance Cleaner og Comfort Formula Conditioning Solution, B+L.

Forml med plejemidlerForml kan samles i begreberne: Hygiejne, rens og komfort, hvoraf hygiejne er det vigtigste. Rene kontaktlinser fremkalder frre bivirk-ninger som fx papillr conjunctivitis, giver et bedre syn, og rene linser er mere komfortable. I alle tre begreber gemmer sig ogs det mske vanskeligste problem: Trhed.

Der er flere forskelle, men isr det meget hjere vandindhold i blde linser, adskiller blde og formfaste linser, s der m anven-des forskellige plejemidler til de to linsetyper. Plejemidler til blde linser kan anvendes til formfaste, men ikke omvendt.

Plejemidlerne kan inddeles i: Desinfektion/opbevaring Overfladerens/fugtning Skyllevske Kunstigtrevske

Desinfektion/opbevaringKontaktlinser, der ikke kasseres efter brug, skal opbevares forskriftsmssigt indtil, linserne skal bruges igen. Mens linserne sidder p jet,

er de omfattet af jets forsvar mod infektioner. Formfaste mltagningslinser opbevares trt, alle andre kontaktlinser opbevares fugtigt, og det gr det muligt for mikroorganismerne at formere sig. Hvis mngden af mikroorganis-mer bliver stor nok, og de forkerte betingelser er til stede, kan der komme en infektion.

Uundgelig hndtering af linserne flytter mikroorganismer fra hnderne til linserne. Her m vi stole p jets eget forsvar.

Formlet med opbevaringsvsken er at undg, at en for stor mngde mikroorganismer kommer p jet sammen med kontaktlinsen.

Drbes alle mikroorganismer er der tale om sterilisation, men det opns ikke med almin-delige plejemidler. Nstbedst er desinfektion, dvs. at antallet af mikroorganismer reduceres til et sikkert niveau. Desinfektion er det, som opns med opbevaringsvsker. Det laveste niveau i forhold til mikroorganismer er kon-servering. Her er der ikke tale om at drbe mikroorganismerne, men om at forhindre mikroorganismerne i at formere sig.

Det samme kemikalie kan bruges til alle tre opgaver, men i forskellige koncentratio-ner. Hvis koncentrationen er hj nok kan alle mikroorganismer elimineres, men prisen vil vre at vsken bliver giftig - for jet. De anvendte kemikalier er valgt, fordi de i kon-centrationer, der er desinficerende, ikke er giftige for jet. Ikke alle jne er lige flsomme, der er sledes en risiko for, at nogle patien-ter alligevel reagerer. Nogle desinficerende systemer er indrettet, s desinfektionsmidlet er fjernet fra vsken inden, den kommer p jet (brintoverilte).

At tale om, at en vske er konserverings-middelfri, br gres med omtanke. Ingen vske med desinficerende virkning kan fra begyndelsen reelt vre konserveringsmid-delfri. Slutproduktet fra desinfektionspro-cessen kan vre konserveringsmiddelfrit, hvis desinfektionsmidlet omdannes i lbet af processen. De fleste/alle brintoveriltesystemer ender med at vre konserveringsmiddelfrie. Der er som nvnt fordele, mindre risiko for overflsomhed, ved at fjerne konserverings-midlerne, men der er ogs ulemper. Hvis der

fagL igt

figur 1 Plejesystemer til blde kontaktlinser 2013. n =224. Forklaring til Andet, se tekst.

9er behov for at opbevare linsen i lngere tid i brintoverilte, krver det srlig omtanke. Alt-i-n vskerne har en konstant koncen-tration af desinfektionsmiddel og kan derfor ikke kun desinficere, men ogs bruges til at langtidsopbevare linser i. Desinfektion/kon-serveringsevnen i et plejesystem kan komme fra t eller flere kemikalier.

For at kontaktlinseplejemidler m mar-kedsfres i EU, skal de overholde kravene beskrevet i ISO 14729:3. Alle plejemidler er pfrt CE-mrket og et nummer, som viser hvilket bemyndiget organ, der har haft tilsyn med mrkningen.

Eksempler p desinfektionsmidler/konserve-ringsmidler (samme linje, samme stof):Brintoverilte Brintoverilte,H2O2,hydrogenperoxideller

p engelsk peroxideAlt-i-en vsker Polyquad,polodroniumklorid,polyquater-

nium-1 Aldox,myristamidpropyldimetylamin Alexidine Dymed,polyaminopropylbiguanid,poly-

hexamethylene biguanide (PHMB), polyhe-xanide

Klorhexidinglukonat Oxipol

Rens/fugtningRens af linserne har to forml; rengring og som led i desinfektionsprocessen. Rengring har flere forml: Pudse linsen for synets skyld, fjerne belgninger s komforten ges og fjerne belgninger for at undg bivirkninger.

Al kemisk desinfektion forudstter, at det virksomme kemikalie kan komme i kontakt med mikroorganismerne, at mikroorganismerne ikke kan gemme sig i et lag skidt. Ogs forholdet mellem mngden af desinfektionsmiddel og mikroorganismer betyder noget for kvaliteten af desinfektionen. Jo frre mikroorganismer jo bedre virkning, s rengring efterfulgt af afskylning vil have en gunstig virkning p slut-desinfektionen. Sledes er rengring frste del af desinfektionsprocessen.

Den rensende virkning kan fremkaldes ad flere veje. Fysisk/mekanisk eller kemisk og metoderne kan kombineres. Fysisk/meka-nisk er at gnubbe linsen i hndfladen og til dels ved boblerne i brintoveriltesystemerne. Kemisk er via en sbe-virkning, dvs. at ikke vandoplseligt snavs gres vandoplseligt og derfor efterflgende kan skylles af. Ikke alle kontaktlinser er gjort af samme materiale, og ikke alle menneskers trevske har samme potentiale for at danne belgninger, s det er forventeligt, at virkningen er varierende. Skaldt no rub vsker er udelukkende base-ret p den kemiske virkning. Virkningen bliver bedre, hvis der alligevel gnubbes (Shih K et al, 1985).

Kemikaliet er i den ene ende elektrisk ladet og i den anden ende neutralt. En lipid/fedtet belgning, som er elektrisk neutralt, omgi-ves af overfladeaktive molekyler, som vender med deres neutrale ende indad. Den elektrisk ladede ende vender ud mod den vandige del af vsken, og belgningen kan nu skylles bort.

Denne mekanisme kan udnyttes p flere mder. En neutral plastikkontaktlinse vil blive bedre fugtet, og den bliver glattere for bedre komfort. Den ladede ende kan binde vand, s fugten p jet bliver hjere. Endelig kan kemikalierne ndre p vsken viskositet, s den bliver tykkere.

Der findes ingen standard for rens af linser.

Eksempler p stoffer der virker rensende/fugtende/smrende: Dexpanthenol,VitaminB5 Poloxamer407(derfindesfleretypermed

forskelligt nummer) Sorbitol,D-sorbitol Tetronic1304(derfindesfleretypermed

forskelligt nummer)

SkyllevskeBruges for at skylle de lsnede belgninger og andet bort. Der kan anvendes en alt-i-en vske eller en saltvandsoplsning. Hvis ikke vsken er i engangsampuller eller p trykfla-ske, m den konserveres.

For at undg svie nr vsken kommer p

jet, m den have samme saltkoncentration og surhedsgrad som trevsken. Det opns ved at tilstte salt og buffer til vsken. Glder ogs for alle andre vsker, som kommer i kontakt med jet.

Eksempler p salt Natriumklorid,engelsksodiumchloride

Eksempler p buffersystemer Borsyre,boricacid Citrat,natriumcitrat

Desinfektionsvsker/opbevaringsvsker i DanmarkSom optometrist forsger man at flge med udviklingen af plejemidlerne via litteratur, konferencer og kontakt til leverandrer, men nogle produkter slges som private labels og kendes mske ikke udenfor en snver kreds.

Plejemidler til kontaktlinser registeres ikke centralt, som det kendes med som det kendes med lgemidler, se fx www.medicin.dk

Som eksempel p udvalget af plejemidler valgte jeg vsker til desinfektion af blde kontaktlinser, da de er mere udbredte end formfaste linser.

Indsamlingen er foretaget i fysiske butikker og via internettet. Butikkerne er kderne for at dkke en stor del af markedet og en enkelt butik specialiseret i kontaktlinser. Kderne er Optik Hallmann, Louis Nielsen, NytSyn, Profil Optik, Synoptik, Thiele og som specialbutik Kontaktlinse Instituttet, Aarhus. Der er besgt n butik i hver kde og plejemidler, der ikke er fundet andre steder, er blevet indsamlet. Noget endda forret, tak for det! Besgene er foretaget i november eller december 2013.P internettet blev der i samme periode sgt p Google efter kontaktlinsevsker, kontakt-linser + plejemidler og andre kombinationer. Alle sgninger blev begrnset til domnerne fra Danmark (.dk), for kun at medtage sider, som srligt henvender sig til danske kon-taktlinsebrugere. Bl.a. m det formodes, at hjemmesider, der henvender sig til danske for-brugere, overholder dansk lovgivning fx med hensyn til at plejemidlerne er CE-mrkede.

Hygiejne er det vigtigste

10

fagL igt

Kontaktlinser, der ikke kasseres efter brug, skal opbevares forskrifts-

mssigt indtil, linserne skal bruges igen.

Producent Fundet Produkt Indhold

Alcon Synoptik iWear All-in-1 Supreme+ MPDS Polodroniumklorid 0,001 %, myristamidpropyldimetylamin 0,0005 %, sorbitol, aminometyl propanol, poloxamin, citrate, borsyre, EDTA, natriumklorid

Alcon Kontaktlinse Instituttet

Opti-Free pure moist Polyquad (polyquaternium-1) 0,001 %, Aldox (myristamidopropyldimetylamin) 0,0006 %, sorbitol, aminomethylpropanol, Tetronic 1304 og HydraGlide Moisture Matrix [EOBO-41 -polyoxyethylen-polyoxybutylen], natriumcitrat, borsyre, EDTA, natriumklorid

Alcon Kontaktlinse Instituttet

Opti-Free Express Polyquad (polyddroniumklorid) 0,001 %, Aldox (myristamidopropuldi-methylamin) 0,0005 %, Citrat, sobitol, aminomethylpropanol, Tetronic 1304, borsyre , EDTA 0,05 %, natriumklorid

Alcon Optikerhjskolen Opti-Free RepleniSH Polyquad (polyquaternium-1) 0,001 % og Aldox (myristamidopropyl-dimetylamin) 0,005 %, TearGlyde (Tetronic 1304, nonanoyletylendiamin-trieddikesyre)

Alcon/ Frankrig

Synoptik iWear All-in-1 Supreme 01 Polidroniumklorid 0,0011 %, natriumcitrat, EDTA 0,05 %, natriumklorid

AMO Optikerhjskolen Oxysept 1 Step Hydrogenperoxid 3 %, katalase 0,1 mg/tablet, vitamin B-12 AMO Optikerhjskolen Complete RevitaLens Multi-Purpose

Disinfecting SolutionAlexidine 0,00016 %, polyquarternium-1 0,0003 %, Tetronic 904, trisodium citrate dihydrate, borsyre, natriumborat decahydrate, EDTA, natriumklorid

Avizor Nyt Syn All clean Soft Comfort+ Polyhexanide 0,0002 %, Poloxamer 0,25 %, EDTA 0,1 %, PVP 0,05 %, proteinfjernende stof

Avizor Nyt Syn Ever clean Hydrogenperoxid 3 %Avizor Kontaktlinse Institut-

tetUnica sensitive unidose Polyhexanid 0,0001 %, hyaluronsyre, poloxamer, EDTA

B&L Kontaktlinse Institut-tet

EasySept Brintoverilte 3 %

B&L Optikerhjskolen ReNu MPS Multi-Purpose Solution Polyaminopropyl biguanid 0,00005 %, poloxamin 1 %, Borsyre, natriumborat, EDTA, natriumklorid

B&L Optikerhjskolen Biotrue Polyaminopropyl biguanide 0,00013 %, polyquaternium 0,0001 %, hyaluronan, poloxamine, sulfobetaine, borsyre, natriumborate, EDTA, natriumklorid

Barnaux LensWay (www) LensWay solution all-in-one Polyhexanide 0,0001 %, poloxamine 1 %, HydraFle 0,3 %, provitamin B5 1,5 %Ciba Optikerhjskolen AO-Sept Plus Hydrogenperoxid 3 %, poloxamer, phosphonic acid, fosfat, natriumklorid Consol Profil Optik EyeQ All-in-One Concact Lens

SolutionKlorhexidinglukonat 0,001 %, poloxamin 1 %, boratbuffer, EDTA, natriumklorid

Consol LensWay (www) Extend Contact Lens Solution All-in-one

Klorhexidinglukonat 0,001 %, poloxamin 1 %, boratbuffer, EDTA

Disop Disophta (www) Arion Cronos Hydrogenperoxid 3 % (stabiliseret). Tablet: 80 mg natriumklorid, 27 mg dinatrium fosfat, 0,075 mg vitamin B2, 5400 IU katalase, hjlpestoffer

Finnsusp Disophta (www) Bio Soak Biguanid 0,0025 mg/ml, detergent, natriumborat, EDTA 1,0mg/ml, natriumkloridHaichang Lentiamo (www) Horien Ultra Comfort Multi-Purpose

SolutionPHMB 0,0001 %, poloxamer, HPMC, borsyre, borax, EDTA 0,05 %, natriumklorid

Haichang Lentiamo (www) Horien CoolFresh Multi-Purpose Solution

Polyhexamethylene biguanide, poloxamer, glycerin, menthol, hydroxypropylmethylcellulose, borsyre, natriumborat, EDTA, natriumklorid

Melleson Linse X-press (www) Unicare All-in-One Lsung PHMB 0,0001 %, poloxamer 407, natriumkloridEyeshelter Vision Care Solocare Aqua Polyhexanide 0,0001 %, Hydrolock (dexpanthenol, sorbitol), poloxamer 407,

natriumfosfat, tromethamine, dinatriumedatPolytouch OK-Optik (www) Zero-Seven Refreshing PHMB 0,0001 %, hypromellose, D-sorbitol, poloxamer 407, borsyre, borax,

EDTA natriumkloridSauflon Optikerhjskolen Synergi Oxipol, hydroxypropylmethylcellulose, fosfatsalteSauflon Nyt Syn Kontaktlinsevske All in one

sensitiveOxipol, hydroxypropylmethylcellulose, fosfatsalte

Sauflon Synoptik iWear All-in-1 Basic Polyhexanide 0,0001 %Specsavers Louis Nielsen easyvision peroxide solution Hydrogenperoxid 3 %, integreret rensemiddelSpecsavers Louis Nielsen easyvision multipurpose solution Polyhexanide 0,0001 %, fosfatsalteSpecsavers Louis Nielsen easyvision allpurpose Oxipol, buffer, hydroxymethylcellolose, fosfatsalteSpecsavers Louis Nielsen easyvision ultrapurpose Polyaminopropyl biguanid 0,00013 %, polyquarternium 0,0001 %,

hyaluronan, sulfobetaine, poloxamine, borsyre, EDTA, natriumklorid, Stericon Lentiamo (www) Max OptiFresh All-in-one

Multi-Purpose SolutionPolyhexanide 1 ppm, poloxamer 0,6 mg/ml, hypromellose 1,5 mg/ml, kaliumklorid, natriumfosfat buffer, EDTA, natriumklorid

Tabel 1.

Nu fs endagslinsen til enhver situation. Med den prisbelnnede MyDay fra CooperVision kan du tilbyde dine kunder den optimale kombination af komfort, sundhed og hndtering. Uanset hvordan deres dag ser ud. Takket vre Smart Silicone ges linsens iltgennemtrngelighed, hvilket betyder, at der krves mindre silikone, og at der bliver plads til mere hydrogel. Derfor er MyDay bekvemme, gode for jnene og lette at anvende de perfekte linser for dine kunder og din forretning.

MyDay endagslinserYderligere information fs ved at kontakte kundeservice p 80 88 47 75 eller ved at besge os p www.coopervision.dk.

KomfortGARANTI Styrkeomfang +6.00D til -10.00D

Med UV-beskyttelse Komfortgaranti hvis kunden ikke er tilfreds efter 30 dage, refunderer CooperVision prisen for linserne. Glder ved tilpasning af en optiker i Danmark.

Endagslinsen, som virkelig er smart.

MD_C

VN_D

A_0

08_2

013

1107

1212

Indsamlingen har ikke vret omfattende nok til, at alle desinfektionsvsker er med, men hovedparten er.

Vskerne ses i tabel 1. Der er fundet 32 desinfektionsvsker. Der er 6 brintoverilte og 26 alt-i-en vsker. Tabellen er organi-seret alfabetisk efter producent. Indhold er redigeret sledes, at stoffer, som har kunnet identificeres som primrt desinfektionsmidler, str frst, derefter stoffer som har at gre med fugt, rens og smring. Nste gruppe er stoffer, som isr virker som buffer og til slut natriumklorid. Alle stoffer er forsgt oversat til dansk, sledes er chloride anfrt som klor og sodium som natrium. Alle former for etylen-diamin-tetra-eddikesyre er angivet som EDTA.Hvor mngden af indholdstoffer deklareres, angiver de fleste producenter forholdet i pro-cent. Enkelte i mg/ml og endelig findes ppm, engelsk for parts per million (dele pr. million). 0,0001% svarer til 1 ppm.

Enkelte af produkterne kan ses at optrde under to eller tre navne.

Diskussion Betydningen af hvilket plejesystem, der anven-des, og om det er hydrogel- eller silikonehy-drogelmateriale det anvendes til, diskuteres, men bivirkninger kan skyldes plejemidler, og problemer som nedsat bretid kan lses ved at skifte plejesystem eller helt undg et plejesy-stem. Brintoveriltesystemer br ikke glemmes (Keir N et al, 2010).

Det er benlyst lettere at vlge et andet plejesystem, hvis man har kendskab til produk-terne. Det er forvirrende, at samme produkt markedsfres under forskellige navne, men her er vi nok oppe imod strre krfter - konomi.Risikoen for at kunder, som handler p net-tet, lber ind i plejemidler med stoffer, som vi ellers ikke har set i mange r, kan ikke afvises og br overvejes, hvis bivirkningerne ligner noget fra gamle dage, eller noget man kun har set i en bog.

Internetbutikker med kontaktlinser har som regel fine oversttelser af privat label kontaktlinser, men det samme er ikke fundet for plejemidler.

Da jeg telefonisk kontaktede et af firmaerne - om der fandtes prvepakker, inden jeg kbte tre flasker a 360 ml? Det gjorde der ikke, og det er bare en almindelig alt-i-en vske. Alts ikke noget at tnke nrmere over.

Tilsyneladende er internetbutikkerne min-dre interesserede i plejemidler, mske pga. fragtomkostningerne? Kommentarer modtages gerne p or@dcovs.dk

ReferencerVisionCare, http://www.visioncare.dk/index.php?produkter&act=list&product=19, Set 01-12-13Shih K et al, 1985. The microbiological benefit of cleaning and rinsing contact lenses. Int. Contact Lens Clinic, 12, 235-42.Morgan PB et al, 2013, International Contact Lens Prescribing in 2012, Contact Lens Spectrum, Jan. 2013Pro.medicin.dk, http://www.medicin.dk, Set 01-12-13Nancy K et al, Clinical performance of different care systems with silicone hydrogel contactlenses, Contact Lens & Anterior Eye 33 (2010) 189195

fagL igt

Det er ben-lyst lettere at

vlge et andet pleje-system, hvis man har kendskab til produk-terne.

Med samme Precision Profile Design som AIR OPTIX AQUA MULTIFOCAL den foretrukne multifokale kontaktlinse.1

PRECISION PROFILE DESIGNMED BLINK-AKTIVERET FUGTNING

PRECISION PROFILE DESIGN Glidende, overgange fra kort til mellemlang og lang afstand.

VELLYKKET LINSEBRUGSkarpt syn og kontinuerlig komfort hele dagen lang.

BLINK-AKTIVERET FUGTNING Fugtgivende midler frigives ved hvert blink for forfriskende komfort hele dagen lang.

NYE DAILIES AquaComfort PLUS MULTIFOCAL kontaktlinser er udviklet til at bidrage til et skarpt binokulrt syn og forfriskende komfort.

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE

Reference: 1. Baseret p tredjepartsbrancherapport, 12 mneder med afslutning i juni 2013, arkivdata fra Alcon.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

2013 Novartis AG 09/13 2013-225-98246

DERFOR giver vores nye multifokale endagslinse skarpt syn p alle afstande og forfriskende komfort ved hvert blink

NYNY

KORT AFSTAND

MELLEMLANG AFSTAND

LANG AFSTAND

78135_DACP_MultiFocal_Trade Ad_A4_SP1.14_DK.indd 1 04/02/14 14.11

repOrtage

fLeYe et DansK eventYr i

Kina Det orange hr er ikke til at tage fejl af.

Annette Est, FLEYE, er ikke hj af statur men alligevel meget synlig i selv de strste forsamlinger. Udstrlingen, det orange hr

og den glade stemme er nrmest blevet et varemrke for FLEYE, og kineserne elsker det.

tekst: BJARNE HANSEN

14

1515

repOrtage

OPtIkeReN har besgt Annette Est i anledning af, at FLEYE har etab-leret et selvstndigt firma i Kina med hovedsde i Shanghai. Et firma, der p kort tid har skabt sig et solidt marked i den mest folkerige nation i verden. Udvidelsen til Kina er kommet lidt tilfldigt, men den er et naturligt step for det mlrettede succesrige danske firma.

Fra dag et har det vret et ml for FLEYE at yde den ultimative service til alle kunder. Det har kunnet mrkes p kundetilstrm-ningen. I Danmark og det vrige Skandinavien har FLEYE p f r skabt en succes, der nu er hastigt p vej ud i verden.

Hvis kunden forlanger, vi skal hoppe for dem, sprger vi: Hvor hjt, og s klarer vi det, siger Annette. Kombineret med flotte briller i en god kvalitet, har det givet succes.

Annettes optikerbaggrund er en del af hemmeligheden bag ekspansionen. Den lille detalje med sidesteg p acetatbriller frte FLEYE til Japan og siden til andre lande i Asien.

Det var en af vores gode kunder i Paris, der gav os modet p at drage til messe i Tokyo. Den franske optiker fortalte, at hun havde mange kunder fra Japan, og mange af dem valgte FLEYE p grund af pasformen, fortller Annette.

Det asiatiske marked er helt anderledes end det skandinaviske og europiske marked, fortller Annette. Kineserne er eksempelvis meget ligefremme og siger direkte, hvad de mener uden at pakke det ind i hfligheder. Samtidig kan de godt lide personer, der skiller sig ud, og de synes, det er sjovt med Annet-tes orange hr.

Kina kom nrmest til ved en tilfldighed. FLEYE fik en henvendelse fra Jacob Thomsen, der p det tidspunkt var direktr for Safilo i Kina og med bopl i Shanghai, hvor hustruen arbejdede p det danske konsulat. Efter at have boet flere r i Kina havde han og familien fet lyst til at vende tilbage til Danmark. Den korte version er, at det endte med, at Jacob blev direktr for FLEYE i Kina, og at han styrer det fra Danmark. Hustruen, der taler kinesisk, er i dag ogs ansat i FLEYE, og her er hendes kendskab til det kinesiske sprog og kultur en stor fordel for firmaet.

Jacobs viden om det kinesiske marked har vret en stor fordel for FLEYE. Og det er ikke kun Jacob, der er get fra det kendte

16

fLeYe et DansK eventYr i Kina

vErst: De kinesiske kunder vil gerne fotograferes sammen med Annette.nEdErst: Der er stor eftersprgsel efter de eksklusive danske briller i Kina. Bde facade og indretning udstrler eksklusivitet.

ZEISS Digital Lenses: Optimeret glas, som er specielt udviklet til pre-presbyopi. Hjlper med at fokusere p digitale enheder p nrt hold og mindsker belastningen af jnene.

Leveres i alle ZEISS-materialer og med alle behandlinger inklusive ekstra kurvede glas (Sport) og i.Scription.

Markedets mest omfattende sortiment, nr det glder brydningsindeks og styrkeomfang.

www.zeiss.dk/vision

// DIGITAL LENSES MADE BY ZEISS

*Et teststudie af 49 personer tyder p, at brugere af ZEISS Digital Lenses har fire gange frre symptomer p overanstrengte jne, sammenlignet med personer, der bruger briller med enkeltstyrkeglas eller slet ingen briller.

jeblikket hvor dine jne slapper af i takt med, at livet leves.ZEISS Digital Lenses. jenpleje til

// DIGITAL LENSES MADE by ZEISS

Nr livet blir smartare behver dina gon slappna av.ZEISS Digital Lenses. gonvrd fr

2/3 Logo

Reducerer symptomer p trtte jne med en faktor 4*

repOrtage

italienske brillemrke og over til FLEYE. Der er fulgt nogle kinesiske medarbejdere med, og de er en stor del af successen. Med det store kendskab til kinesisk kultur, er det lyk-kedes FLEYE at f adgang til at undervise personalet i optikbutikker om filosofien bag firmaet og produkterne. Og kombinationen af dansk design og japansk hndvrk har fet FLEYE-stel p hylderne i nogle af de mest eksklusive optikbutikker i Kina.

FLEYE er kendt for at tilpasse sig kunder-nes nsker og behov. De asiatiske ansigtsfa-coner er meget forskellige fra europeres, s derfor har FLEYE udviklet en helt speciel Asian Collection, der for eksempel har ln-gere sidestegsarme. Farverne i kollektionen er ogs udvalgt, s de matcher asiatisk smag.

Selvom, eller mske netop fordi langt hovedparten af brillestel i verden produce-

res i Kina, nsker de velstillede kinesere at g med udenlandske varer. Og det skal vre stel i udsgte materialer og smarte faconer. Faktisk er det udviklingen i Kina, der har vret med til at f FLEYE til at lave briller i horn, tr og delmetal.

FLEYE er markedsledende p det seg-ment, der ligger lige under det allermest eksklusive niveau. De traditionelle italienske brands er ikke efterspurgte blandt de rige-ste af kineserne. Det er vigtigt for dem at bre briller, som ikke ses p alle og enhver, fortller Annette.

Indretningen i optikbutikkerne i high-end kategorien i Kina er helt anderledes, end vi

kender det i Danmark. Varerne er ikke synlige i butikken, som vi er vant til. Stellene ligger glasmontrer, som vi kender det fra juveller butikker. FLEYE har derfor udviklet specielle bakker og montrer, s stellene fremtrder flot og eksklusivt, og kombineret med den gode historie betyder det et pnt salg.

Skandinavien er stadig det strste marked for FLEYE, men mlt p omstning er det sandsynligt, at Kina vil overhale Skandinavien i lbet af kort tid.

Kombinationen af det orange hr, servi-cen, lokalkendskab og selvflgelig de rigtige stel og et godt teamwork i Danmark, har vist sin duelighed ogs i Kina.

fLeYe et DansK eventYr i Kina

Hvis kunden forlanger, vi

skal hoppe for dem, sprger vi: Hvor hjt

vErst: FLEYE er synlig bde i vinduerne og inde i butikken.

nEdErst: Stor interesse ved pressearrangement i Beijing.

18

Independent OpticalGroup

Nordics

md os pcopenhagen

specsstand 18

Tidligere Alliance Optics Group Nordics har skiftet navn til

Independent Optical Group Nordics. Kom ind og hr nrmere.

I Jarl@iogn.dk I Klaus@iogn.dk I

vErst: Den unikke sidesteg design frte FLEYE til Asien.

nEdErst: Jacob Thomsen foran en af de eksklusive butikker.

20

OBS Det er lysmngden, der er afgrende for,om det er ndvendigt at bruge solbriller.

HUSKSolbriller skal vre synlige i butikken hele ret og ikke kun i sommerssonen. Risikoen for blnding er strst, nr solen str lavt p himlen.

21

UV-beskyttelse og blt lysDen gede interesse for at blive solbrun har medfrt et stigende antal tilflde af hudcancer, cataract og AMD. Forskning fra Essilor sknner, at cataract og AMD tilfldene p verdensplan i fremtiden vil vre fordoblet i forhold til i dag.

UV-strler er lige s farlige for jnene, som de er for huden. Samtidig bliver skaderne fra UV akkumuleret gennem livet, s jo ldre du er, og jo mere UV du har vret udsat for, jo strre er risikoen for hudkrft, cataract etc. Blt lys er p det seneste ogs identificeret som yderst skadeligt for jnene. Mens UV-strlerne forrsager cataract, s forrsager den skadelige del (415455 nm) af det bl lys AMD.

Op til 40% af den samlede UV-strling, du udsttes for p et r, sker i situationer, hvor du ikke tnker p UV-faren (8% indendrs fra bl.a. LED, 5% i overskyet vejr og 30% i delvist overskyet).

Essilors forskning viser, at 90% af alle hudkrfttilflde sker i ansigt- og nakke omrdet, og hele 5-10% kommer omkring jnene . Der er alts grund til UV-beskyttelse hele ret og i alle situationer og ikke blot i forbindelse med solbriller.

jet er under konstant udvikling og forandring gennem livet. Isr brn (0-12 r) er meget udsatte for UV-strlernes skadelige virkning, da brns linse i jet endnu ikke er fuldt udviklet og dermed lader hele 75% af UV-strlerne passere igennem jet mod kun 10% hos voksne . Senere i livet (45+) begynder jets eget forsvar at svkkes, hvilket betyder strre risiko for blandt andet cataract og AMD.

fagL igt

JAcoB From, nordic mArkEting mAnAgEr, Essilor

dE rigtigEBRUG

SOLBRILLERDet gede fokus p UV-beskyttelse er blevet en vsentlig rsag til, at mange bruger solbriller. Mode og blnding er to andre vigtige rsager til at anvende solbriller. Blnding kan i mange tilflde betyde strre risiko for uheld, og dermed kan de rigtige solbriller vre med til at forebygge skader.

fagL igt

Solbriller med UV beskyttelse er det bedste valg i kampen mod UV-strlerne. Men der er flere forhold, du skal vre opmrksom p i den forbindelse. UV-angivelsen E-SPFIndtil for et par r siden har UV angivelsen vret angivet i % UV-beskyttelse, og hvor mange NM de beskyttede op til. Men det er desvrre kun en del af beskyttelsen, der kan udledes af disse tal.

Tallene er alle mlt i forhold til en lysstrle, der rammer brilleglasset forfra, men forskning fra Essilor har pvist, at op til 50% af den UV-strling, der rammer jet og jenomgivelserne, kommer fra refleksion fra brilleglassenes bagside.

Essilor har derfor taget initiativ til en ny flles UV-beskyttelses angivelse for branchen, der er mere vejledende og sat i forhold til den UV-beskyttelse, forbrugerne kender i forvejen nemlig faktoren p solcreme (SPF Sun Protection Factor). Angivelsen p brilleglas benvnes E-SPF (Eye Sun Protection Factor)

Et klart standard plastikglas med standard antirefleks coatning opnr kun ringe E-SPF p ca. 5, mens et klart 1,60 glas med Crizal Forte UV opnr faktor 25.

P solbrilleglas kan E-SPF ges yderligere, da UV-filteret ikke beh-ver vre helt klart, fordi farven skjules af selv solbrillefarven. Dermed kan et solglas opn en solfaktor p over 50+ E-SPF, nr vi kigger p Essilors optimale sol-coatning Crizal Sun UV.

Det er alts vigtigt at beskytte sig mod UV helt fra barnsben og

samtidig vlge den rigtige lsning, s du sikrer dig den optimale UV beskyttelse i lbet af hele ret.

Farveskiftende brilleglasFarveskiftende glas er kendetegnet ved, at de bliver mrkere, nr UV-strlingen ges og lyse igen ved reduceret strling. Glassene tilpasser sig hele tiden lysforholdene. De nyeste versioner er samtidig 100% UV-beskyttende p forfladen, s husk UV-coatning p bagsiden. Transitions skifter meget hurtigt og fs i udgaver, der ogs bliver mrke bag en bilrude.Nsten alle brilleglas kan leveres som farveskiftende. De fleste far-veskiftende kunststofglas indfarves ensartet over hele glasset, da det farveskiftende lag ligger placeret i den forreste side af glasset.

Det er en nem mde at bre solbriller p, men man skal vre opmrksom p, at de ofte ikke er tilstrkkelige ved bilkrsel.Indfarvning og lysning er ogs afhngig af temperaturen, og glas-sene kan blive ret mrke om vinteren, hvor det er koldt, selv uden at solen er fremme. Om sommeren ved hje temperaturer bliver de til gengld ikke helt s mrke.

Transitionsglas er samtidig den perfekte lsning til sportsbrug, da brugeren i de fleste situationer ikke kan skifte mellem klare briller og solbriller. Her tilpasser glasset sig omgivelserne og skiftet mellem sol og overskyet vejr. Det sikrer, at brugeren kan koncentrere sig om sin cykling eller lb i stedet for blnding eller uklart syn pga. mrke glas.

Den samme lsning kunne vre gldende for normale solbriller, hvor et st Transitions-glas er en oplagt mulighed for en solbrille, man ikke behver at skifte, nr man skal en tur i supermarkedet eller tjbutikken.

Vlg den rigtige farveSmag og temperament er to betydende faktorer, nr der skal vlges farve. jnene er mske den vigtigste del af udseendet og udstrlin-gen. Solbrillen er dominerende i ansigtet, og der er en tydelig forskel i fremtoningen, alt efter om glasset er i en bld brun farve, eller det er et par mrke glas med spejleffekt, der sidder foran jnene.

Det er ogs vigtigt at tage udgangspunkt i behov, og her har fagmanden en vigtig rolle i rdgivningen. Brillen skal bruges uden for butikken, og der vil mange gange vre brug for mere end n solbrille,

DE RIGTIGEBRUG

SOLBRILLER

22

FARVEGUIDEBrun med blue-blockerBlue-blockeren fjerner det bl lys og ger dermed kon-

trasten. Det giver en optimal afstandsbedmmelse og

dermed get sikkerhed i trafikken og andre steder, hvor

get kontrast er en kvalitet. Det er samtidig en varm far-

ve, at se p og igennem.

GrnEt godt allround glas, der absorberer det bl lys, redu-

cerer blnding samtidig med, at det bevarer farvebalan-

cen. Det forbedrer kontrastevnen uden at n op p blue-

blocker nivea.

Gr En neutral farve, der er god til de fleste forml, fordi den

bevarer farveforskellene. Verden bliver lidt mere gr at se

p.

GulGiver god kontrast under drlige lysforhold i tge og sne-

vejr.

Ros og let rdlige glasGiver endnu skarpere kontrast under drlige lysforhold i

tge og snevejr sammenlignet med den gule linse. Den

rde farve er samtidig god under drlige lysforhold i sko-

ven.

PhysiotintFarverne vil altid blive forvrnget igennem et farvet glas,

men ved at vlge den rigtige nuance kan en del af for-

vrngningen undgs, og dermed bliver farvegengivelsen

s naturlig som muligt. Det glder for eksempel for Phy-

siotint fra Essilor.

Forkerte solbriller kan ge risikoen for biluheldAustralsk forskning viser, at bilister med en farvesynsde-

fekt (farveblindhed) skal vlge farvenuance p deres sol-

brilleglas med omhu. Det forkerte farvevalg kan bevirke,

at trafiklys fejlbedmmes, eller at det tager lngere tid at

vurdere farven, hvilket medfrer benlyse farer.

Undersgelsen blev udfrt af optikere ved University

of New South Wales og Queensland University of Tech-

nology og offentliggjort i Optometry and Vision Science,

som er et tidsskrift fra the American Academy of Opto-

metry.

Undersgelsen viste, at visse farver forrsager en

mrkbar reduktion i farveblindes evne til at opfange og

genkende signalet p et trafiklys.

Isr kombinationen af signaler og solbriller i samme far-

ve volder vanskeligheder. Bilister med grnne eller grn-

gule farvetoner har tendens til at opleve besvr med at

identificere orange og grnne trafiklys, mens dem som

brer rd-brune farvetoner har vanskeligheder med

orange og rde lys.

Det sikre valg er gr glas eller Xperio glas.

23

24

fagL igt

DE RIGTIGEBRUG

SOLBRILLER

hvis det er en aktiv person. Der er stor forskel p, om det er en sol-brille til brug p vandet og ved stranden, eller om den er til brug p mountainbiken i terrnet.

Polariserende glasDen vrste form for blnding i modlys er, nr den skarpe sol reflekterer p vandet eller en vd vej. Her er polariserende glas en god lsning, fordi de eliminerer de vandrette reflekser.

Hovedparten af de polariserende glas produceres som et laminat, hvor det polariserende filter er stbt inde i glasset. I den nyeste tek-nologi opns effekten ved en coatning, hvilket betyder, at glasset er vsentligt tyndere, men det kan til gengld ridses.

Polariserende glas nedstter blndingen, som isr er til stede ved bilkrsel. Undersgelser har vist, at blnding nedstter din reaktionstid, hvilket betyder, at du stopper hele 7 meter senere ved 80 km/t , hvis du ikke benytter polariserende glas. 7 meter svarer til lngden af et helt lyskryds.

Samtidig betyder mindre blnding, at brugeren ikke bliver lige s trt i jnene og opnr et meget mere naturligt syn i solen.Xperio-glassene fra Essilor fokuserer samtidig p at gengive farverne s naturligt som muligt, s lyskrydsene f.eks. ikke misfortolkes pga. farveforvanskning.

SpejlglasSpejlglas laves oftest oven p meget mrke glas, og solbrillen bliver meget dominerende. Den vigtigste effekt er nok det r look, den giver personen. De fs i mange flotte farverige coatnings..

Referencer

1 Essilor International 2012 - Ultraviolet radiation albedo of natural surfaces" Renata Cha-dysien, Aloyzas Girgzdys - Journal of environmental engineering and landscape management 2008 16(2): 8388; D.H. Sliney/Journal of Photochemistry and Photobiology B: Biology 64 (2001) 166_175

2 Essilor International 2012 - World Health Organization. Ultraviolet radiation and human health. Media Centre. Fact sheet No305. December 2009. The Vision Care Institute - Johnson & Johnson - Global attitudes & Perception about vision care , August 2009 in13 countries

3 Index developed by Essilor, endorsed by independent 3rd-party, certifying the global UV protection of a lens

4 Essilor International 2012 - Contrast Sensitivity and Reaction Times with Polarized and Tinted Lenses in a Driving Environment. G.A. Zikos, R.J. Nason, J.Robilotto, A. Selenow. Institute for Vision Research, Manhattan Vision Associates, New York, NY, ARVO 2009.

SOLBRILLER TIL DEN SPORTSAKTIVE

Sportsudvere har ikke kun behov for beskyttelse mod solens strler, men ogs mod vind og insekter. Samtidig kan sports-udvelsen strkke sig over flere timer. Cykeltrning starter mske, nr solen str lavt p himlen og slutter frst efter, den er get ned. En solbrille med mrke glas vil vre mere til gene end gavn, nr solen er vk, og det kan vre svrt at have flere briller med p cyklen. Her er farveskiftende glas den optimale lsning.Flere sportsbriller leveres med farveskift i forskellige kom-binationer efter hvilken sportsgren, de skal anvendes til.

SkilBeRenTil ski anbefales et materiale, der skifter fra 40% orange til 85% orangebrun, som har kontrastgende effekt i hele spektret. Den gede kontrast er en stor fordel i sneterrnet, s huller og bump tydeligt kan ses.

GolFSPilleRenGolfspilleren har brug for, at den hvide golfbold bliver frem-hvet i forhold til den grnne baggrundsfarve i grs og trer. Her anbefales kontrastfremmende materiale, som skifter fra 25% lilla til 75% lilla.

MountainBikeRen oG lBeRenTil mountainbike og lb i terrnet, er der udviklet et materiale, der skifter fra gul 25% til gr 75 %. Det er en kombination, der giver en god kontrast i den ttte skov og en mrk far-veneutral nuance i hj sol.

VanDSPoRtTil alle former for sport og hygge p vandet anbefales pola-riserende briller med farveskift. Den gede interesse for at motionere og konkurrere i en hj alder har genereret en udvikling, s der i dag findes specielle progressive glas til forskellige sportsgrene, f.eks. golf, ski, cykling og lb.

kroghoptikk.no | 800 57644

Foto: Catharina C

aprino

Krogh Optikk er en familieeid kjede med 21 butikker og over 250 medarbeidere i Oslo, Akershus, Drammen, Vestfold, Bergen og Trondheim. Krogh Optikk er ledende innenfor hyprofilsegmentet i Norge, og vil i r omsette for ca. 340 millioner kroner.

OPTIKERE TIL OSLO - VELKOMMENKrogh Optikk vokser og sker optikere i fulltidsstilling til nye og eksisterende butikker. Vi er p utkikk etter deg med faglig engasjement, og oppfordrer bde nyut-dannede og erfarne optikere til ske.

Hvem er Krogh Optikk?Krogh Optikk er en hyprofilert aktr som tilbyr kundene anerkjente merkevarer og ekstraordinr kundeservice. Vre optikere jobber med avansert optisk utstyr, og vi har optomap i alle vre butikker. Vr dyktige fagsjef er en god stttespiller og har tett dialog med alle vre optikere. Vi i Krogh Optikk har vrt opptatt av vre kunders yne i over 135 r.

Vi tilbyr deg: Et faglig utfordrende milj Grundig opplring En variert og interessant arbeidshverdag Fagkurs og gode muligheter for etterutdanning Gode betingelser

Du er: Nyutdannet eller erfaren optiker Utadvendt, positiv og liker utfordringer En person som trives med kundebehandling og salg Faglig engasjert

Kontaktinformasjon:Send din anskning til personal@kroghoptikk.noVed eventuelle sprsml vedr. stillingen og/eller boforhold i Oslo, kontakt Siv Brattlie p tlf. 0047 22 47 94 50.Anskningfrist: 20. mars 2014

Vi gleder oss til motta din anskning!

26

Nr man tnker p oplevede bar-rierer for brug af kontaktlinser, kan det vre patienternes frygt i relation til komfort, omkostninger eller ber-ring af jet, der dukker op. Men forskning har vist, at det er mere sandsynligt, at det er nogle problemstillinger, som optikerne har en tendens til at overse, der er ansvarlige, nemlig at kontaktlinser er vanskelige at hndtere og det tager for meget tid.Iflge en sprgeundersgelse blandt mulige brugere af kontaktlinser er den primre ulempe ved kontaktlinser i forhold til bril-ler, at de er tidskrvende eller vanskelige at tage af og p.1 Komfort og synskvalitet er vigtige for nye brugere, men omkring

halvdelen siger, at hndteringsaspekter er ekstremt vigtige, nr de skal tage beslutning om at bruge kontaktlinser som deres primre form for synskorrektion.2 Og den vigtigste faktor, der vil kunne opmuntre til linsebrug blandt de, der overvejer kontaktlinser, er let istning og udtagning.3

Problemstillinger omkring hndtering ran-gerer ogs hjt blandt rsager til, at brugere af kontaktlinser stopper med at bruge linser, og nsten n ud af fire frafaldne brugere holder op inden for de frste seks mneder.4 Tidligere erfaringer synes at vre afgrende, da en sprgeundersgelse i UK viste, at hele n ud af fem af alle frafaldne brugere holder op inden for alene den frste mned.5

Helt for nyligt har en sprgeundersgelse blandt optikere i UK indikeret, at nsten 4 ud af 10 brugere, der holder op, gr dette inden for den frste mned, og den primre rsag er besvr med istning og udtagning.6

Nye brugere kan forventes at vre sr-bare over for problemer med hndtering af linser. Men let hndtering er ogs vigtig for etablerede brugere for at de skal holde fast ved kontaktlinser. Selv erfarne brugere kan afholde sig fra at opgradere til nye linse-muligheder, hvis hndteringsegenskaberne er drligere.

Mens hndtering klart er en vigtig fak-tor for patientaccept og for fortsat succes, har hndtering ogs klinisk betydning for

Hndtering:

Hvordan en kontaktlinse hndteres er sjldent det frste, der tages i betragt-ning, nr der skal foretages et valg af hvilken linse, der skal ordineres, men det kan vre vigtigere for patienter, end optikerne regner med.

fagL igt

tekst: ANNA SULLEY, KATHRINE OSBORN LORENz OG PHILIPPE JUBIN RAPPORTERER.

Den glemte faktor for succes med blde kontaktlinser

27

andre aspekter af brugen af kontaktlinser, der kan have indflydelse p jensundhed, ssom overholdelse af udtagning ved dagens slutning (hvilket mske kan resultere i, at linserne forbliver i natten over) og minimering af kontaminering ved opretholdelse af god linsehygiejne under hndtering.

Linsehndtering er endvidere en faktor, der har indvirkning p klinikkens konomi, fordi der skal bruges tid og ressourcer til undervisning i istning og udtagning.

En gennemgang af litteraturen afslrer en overraskende lille opmrksomhed omkring denne kritiske faktor ved brug af kontakt-linser, endnu mindre omkring de specifikke elementer af linsehndtering, som patienter finder vanskelige. Tiden er derfor inde til at lave en fornyet undersgelse af, hvilken rolle hndtering spiller for succesfuld brug af kon-

taktlinser, og grave dybere i de inddragede problemstillinger.

Bidragende egenskaberMateriale- og designegenskaber ved blde kontaktlinser, der kan bidrage til hndterbar-heden, er sammenfattet i tabel 1.

Betragtninger vedrrende istning og udtagningHvor let istning og udtagning er, afhnger af mange forskellige linseegenskaber. Ng-lefaktorer for istning er en linses tendens til at vende indersiden ud i emballagen, samt hvor let det er at bne blisterpakningen og f linsen ud. En linses evne til at st op p fingeren, og hurtigt vise om linsen vender ret eller vrang, er andre vigtige egenskaber.

Processen, der er inddraget i udtagning af blde linser, er krumning af en tynd, ela-stisk plade. Under pres vil linsen bule ud, hvis belastningen nr en kritisk vrdi, der pvirkes af egenskaber, ssom elastisk modulus og tykkelse. Linsens bagside er frit understttet, men ogs udsat for de krfter, der binder den til corneas overflade. Den kritiske kom-pressionsbelastning skal overvinde denne yderligere kraft, for at der kan forekomme krumning.

Kompressionskraft kommer fra friktion af fingrene, der bevger sig p linsens forside. Hvis bjningsstivheden er lav (pvirket af en lavere elastisk modulus og/eller tykkelse), er der behov for en mindre friktionskraft. Ved en lavere friktionskoefficient (CoF) er der behov for mere fingerkraft for at opn krumning.7

MaterialeegenskaberModerne kontaktlinser hvad enten de er af silikonehydrogel (SiH) eller hydrogel har en

rkke materiale- og overfladeegenskaber, sledes at forskellige linsetyper skal hndte-res meget forskelligt. Som ved komfort er det ikke blot n egenskab, der styrer dette sub-jektive ml for ydeevne. Producenter strber nu efter en balance mellem egenskaber, der kan give optimal komfort, optimalt syn og optimal fysiologisk ydeevne, men ogs linser, der er lette at hndtere.

Udviklingen inden for SiH-materialer, siden den frste af disse linser dukkede op i 1999, har rettet opmrksomheden ikke blot mod iltydeevnen, men ogs mod andre fysiske egenskaber, hvoraf mange har betydning for hndtering.

Frstegenerations-SiH-materialer var baseret p silikoneindhold, der gav hj ilt-gennemgang, og reduktion af vandindhol-det frte til linser, der var stivere og mindre modstandsdygtige over for deformation end hydrogeler.8 Selvom de tidlige SiH-linser viste minimale hypoksiske effekter, blev en for-get incidens af mekaniske komplikationer tilskrevet deres hje modulus.9

Nogle brugere observerede en forbedring i hndtering med disse materialer, isr ved skift fra hydrogeler. Men dette opnedes kun p bekostning af strre rvgenhed omkring linserne og lngere tilpasning.10 Hvis sdanne linser blev bret med indersiden ude, var der rapporter om udfladning af cornea p grund af den hjere modulus. Mens stivere linser kan bevare deres form under istning, kan de vre vanskeligere at tage ud af jet. En lavere modulus hjlper ved udtagning, da det er mere sandsynligt, at linsen krummer.7

Fremkomsten af nyere generationer af SiH-materialer fra 2004 med signifikant lavere moduli (fleksibilitet), der var mere sammen-lignelige med hydrogelers moduli, resulterede

Hndtering er en afgrende faktor for succes med kontaktlinser

TABEL 1: Vigtige linseegenskaber, der kan have indflydelse p hndteringen af blde linser

Materialeegenskaber(modulus,adhsiveegenskaber og overfladeglathed)

Linseholdbarhed

Linsetykkelse/volumen

Styrkeogdiameter

Kanttykkelseogdesign

Synlighedsfarve

Inversionsindikator

Blister/emballage

Etuidesign/opbevaringslsning

Brugaffugtningsdrber

28

fagLigt

i linser med bedre startkomfort, en reduktion i mekaniske komplikationer og hndtering og holdbarhed tilsvarende mange hydro-gellinser.11

Overfladeegenskaber, ssom CoF, spiller helt klart ogs en rolle. En glat overflade er nskelig, s friktionen reduceres og linsen fles behagelig, nr jenlget bevger sig over overfladen under blink.

Overfladeegenskaber med lav friktion har vist sig at vre strkt forbundet med kom-fort ved dagens afslutning.12,13 Selvom man mske kan have den opfattelse, at en glattere overflade vil vre vanskeligere at tage ud af jet, har linser med hj glathed ikke ndven-digvis anderledes hndteringsegenskaber end de med en overflade med lav glathed. S selvom overfladens friktionsegenskaber kan bidrage til hndtering, er adhsive krfter en vigtigere faktor. Jo mindre en linse klber til cornea, jo mindre en fingerkraft er ndvendig for at inducere krumning, og jo lettere er den sledes at tage ud.

Et nyere forsg evaluerede det indbyr-des forhold mellem mlt friktionskraft og pfrt normal kraft ved brug af en modifi-ceret dynamisk CoF (dCoF)-metode.14 Denne teknik bner mulighed for bestemmelse af dCoF og krfterne (AF) mellem linsen og de modstende mucinoverflader. Linser med en hjere AF og lavere dCoF kan vre svrere at tage ud af jet, og linser med en hjere AF og dCoF kan vre lettere at tage ud p grund af en strre friktionskraft mellem fin-gerspidserne og linsen. Yderligere arbejde er ndvendigt for at sammenligne resultaterne ved klinisk anvendelse i et bredere spekter af linsetyper for, hvor lette de er at tage ud, sammen med effekten p komfort og linsebevgelse ved dagens afslutning.

Design og parametre Foruden materialeegenskaber spiller linsede-sign og parametre ogs en rolle. Linsetyk-kelse har en tydelig effekt p mange aspekter af linsehndtering, og midtperifer tykkelse

har en srlig indvirkning. En for stor tykkelse i dette omrde reducerer linsekomforten, men en for lille tykkelse pvirker hndteringen,15 omend en tyndere linse kan vre lettere at tage ud p grund af krumning.

Linsestyrke har en indvirkning, da lave minus-styrker generelt er svrere at hnd-tere ved istning p grund af lav stivhed (mindre linsevolumen) i den optiske zone. Linser med stor diameter, kan vanskeliggre istning i nogle jne med sm palpebrale bninger eller stramme jenlg.

Forskelle i kanttykkelse og design kan ogs forventes at medfre, at linser hndteres forskelligt. Fotomikrografier af en rkke kommercielt tilgngelige linser viser meget forskellige kantprofiler.13 Jo tykkere en kant, jo svrere er en linse teoretisk set at tage ud, mens en tyndere kant kan vre en hjlp ved udtagning, da denne kan fremme krumning. Et edge-off-design kan gre det svrere at se, om linsen vender indersiden ud.

Producenter inkorporerer endvidere forskellige designtrk for at lette hndte-ring, idet hndteringsfarver er tilgngelige i mange linser, og der er inkorporeret inver-sionsindikatorer i nogle linsemrker.

Emballering og modalitet Andre elementer i linsehndtering er blister- eller opbevaringsetui- og emballage- eller opbevaringslsningen. Variationer i blister-form og foliedesign kan have indflydelse p, hvor let den er at bne. Og linser kan vre lettere at tage ud af nogle blisterpaknin-ger end andre. Additiver i emballage- eller opbevaringslsningen pvirker, hvordan linsen fles og interagerer med finger og je, i lighed med brugen af fugtningsdrber, og pr-parater til trre jne p linsen fr istning.

Hvad angr linsemodalitet, er hndtering stadig et problem ved dgnbrug af linser, og frdigheden med at tage linser ud er mindst lige s vigtig som ved linser, der tages ud dag-ligt, om ikke vigtigere. Selvom endagslinser ikke ndvendigvis hndteres anderledes end

genanvendelige linser, antages emballagede-sign og lsning at vre af strre vigtighed, nr en ny blister skal bnes hver dag.

Flad-pakke-emballage er blandt de strategier, der aktuelt anvendes til at lette hndteringen, og kan muligvis medvirke til at minimere mikrobiel kontaminering p den indre linseoverflade.16

PatientfaktorerEn anden vigtig faktor, blandt alle aspekter ved hndtering af kontaktlinser er patientens fingerfrdighed og evne til at lre, hvordan de skal sttes i og tages ud. Der skal tages hensyn til ldre brugere, og i nogle tilflde kan der vre behov for, at familiemedlemmer hjlper med linsehndtering.17

Personer med presbyopi og endvidere personer med svr grad af hyperopi, kan have vanskeligt ved at se deres linser og flgeligt vanskeligt ved at hndtere disse. Anbefal anvendelse af et forstrrelsesspejl til istning og udtagning, og de kan rdes til om ndvendigt, at bre briller ved udtagning af linser fra etuiet og rengring af disse.

Bekymringer i forbindelse med hndtering kan vre en af rsagerne til, at optikere ikke anbefaler kontaktlinser til yngre brn, selvom forsg har vist, at de kan have lige s stor succes med kontaktlinser som teenagere. 8 til 11-rige brn er lige s egnede som 12 til 17-rige teenagere, nr det drejer sig om pleje af deres kontaktlinser.18

9 ud af 10 brn i alderen 8-11 r udstyret med endagslinser, sagde, at de enten aldrig har haft et problem, eller normalt ikke har problemer med at hndtere linserne.19 Andre forfattere har fundet, at yngre brn er godt egnede til at hndtere linser og klare brug og pleje af linser.20

Vask og trring af hnder er vigtige procedurer i forbindelse med kontaktlin-sehygiejne, og disse faktorer har endvidere indvirkning p, hvor let istning og udtagning er. Smuds p linsen eller kontaminering med creme, sbe eller parfume p grund af util-

Tvrsnit af en rkke kantdesigns p endagslinser (20x forstrrelse, -5.00DS), som kan have indflydelse p linsehndteringsegenskaberne (JJVC Data on file 2013)

29

strkkelig hndvask, kan betyde gentagne forsg p istning.

Grundig trring af hnderne (med et fnugfrit hndklde) forebygger ikke blot, at linsen kommer i kontakt med vandhanevand, men vil medvirke til at den ikke klber til en vd finger frem for jet. P trods heraf har undersgelser vist, at mere end 4 ud af 10 brugere af kontaktlinser (42 %) vasker deres hnder, men lader dem vre vde under linsehndtering.21

Udfordringer ved linsehndteringKun f kliniske forsg har haft linsehndtering som et primrt udfald og de fleste rapporter i litteraturen henviser kun til hndtering eller hndterbarhed, som en af en rkke variabler, og der gives kun f oplysninger om hvilket element, der er inddraget.

Forfatterne kan angive antallet af patien-ter, der ikke inkluderes i et studie eller udtr-der p grund af hndteringsproblemer, hvilket giver en indikation om hndteringssuccesen. I et forsg med nye brugere, der var udstyret med en endagslinse i silikonehydrogel (nara-filcon A, 1-DAY ACUVUE TruEye), trdte for eksempel kun 1 ud af 38 forsgsdeltagere ud af forsget, p grund af manglende evne til at hndtere linserne korrekt.22

Der er for nyligt blevet udfrt en serie af forsg, til specifik undersgelse af aspekter af hndtering hos nye og eksisterende bru-gere og forskelle i linsehndtering mellem linsetyper.

I et nyligt hndteringsforsg (ikke-

udleverende, dobbeltblindet, randomiseret, bilateralt, overkrydsning) s 47 nye brugere en video, der demonstrerede istning og udtagning af linserne, og blev udstyret med et ikke-forsgsrelateret kontaktlinsemrke for at blive fortrolig med kontaktlinsehnd-tering (omend den ikke blev sat i jet). De blev herefter filmet under deres forsg p at udfre disse procedurer ved anvendelse af to endagslinsetyper af silikonehydrogel (narafilcon A, 1-DAY ACUVUE TruEye og delefilcon A, DAILIES TOTAL1).23

En af iagttagelserne var, at forsgsper-sonerne i gennemsnit brugte 30 sekunder til at manvrere med linsen efter udtagning fra blisterpakningen, og de fleste forsgs-personer tabte linsen mindst n gang under processen med at forsge at istte den, hvilket syntes at skyldes ubehndighed og ikke noget ved selve linsen.

Blink, nr linsen nrmede sig jet, fast-holdelse af jenlgene i den korrekte position og, at linsen sad fast p fingeren, var blandt udfordringerne ved istning. De fleste havde betydeligt besvr med at lokalisere linsen p jet fr udtagning. Andre udfordringer ved udtagning var: problemer med at f fingrene tt nok p linsen til at tage den ud, at lin-sen flyttede sig til sclera, men blev blinket tilbage p plads, og at de klemte sammen over linseoverfladen.

Forsgspersonens attitude var meget vigtig for succes ved hndtering. De, der forblev rolige og beslutsomme, var gene-relt i stand til at gennemfre disse opgaver med begge linsetyper hurtigere. De, der blev

synligt ophidsede eller frustrerede, brugte generelt lngere tid uanset linsetype. Nogle forsgspersoner med lange fingernegle syntes mere tvende, bde i forhold til at hndtere linserne og berre deres jne. Der blev anvendt en rkke teknikker til istning og udtagning, isr til at holde jenlgene.

Yderligere forsg til bestemmelse af for-skelle i oplevelsen af hndtering mellem nye og erfarne brugere af kontaktlinser, inddrog 192 unge patienter i alderen 18-29 r.24 Disse forsg var blindede, bilaterale forsg, der anvendte endagslinser af hydrogel. Mens betydningen af komfort, syn og linsernes holdbarhed var nsten den samme for nye og erfarne brugere, tillagde nye brugere hnd-teringsprocessen strre betydning.

Den gennemsnitlige istningstid for nye brugere var ca. 9 minutter, mens den for eksisterende brugere i den samme alders-gruppe (18-25 r) var ca. 40 sekunder. For udtagning var gennemsnitstiden for nye bru-gere 1,7-2,5 minutter og ca. 13 sekunder for eksisterende brugere.

Oplevelser af hndtering blandt teenage-brugere er ogs blevet undersgt.25 I en blindet online-sprgeundersgelse blandt 302 teenagere i alderen 13-19 r, der havde brugt n af to endagslinser af hydrogel (eta-filcon A eller nelfilcon A) i mere end seks mneder, var nsten alle (98 %) enige i, at det var afgrende at f en rigtig start med kontaktlinserne. En tilsvarende andel (96 %) sagde, at det at f linser, der var lette at hndtere, var meget eller ekstremt vigtig ved den frste ordinering af kontaktlinser.

Forskelle i ydeevne Selvom vi intuitivt godt ved, og patienter rapporterer, at linser kan hndteres meget forskelligt, er der for nyligt fremkommet forsg, der bekrfter forskelle i hndte-ringsydeevnen mellem endagslinsetyper, nr de anvendes af nye og eksisterende brugere. I det ikke-udleverende forsg blev FaceTime iPad-applikationen (hvor iPaden anvendes som et spejl) benyttet til at optage 43 nye brugeres istning og udtagning af endagslin-setyper af silikonehydrogel (1-DAY ACUVUE TruEye (1DATE) og DAILIES TOTAL1 (DT1)) i en praksisopstning.26 Forsgspersonerne blev instrueret i at vaske og trre deres hn-der fr istning og udtagning af linserne, og der var maksimalt 20 minutter til rdighed til hver linse. Forsgspersonerne var ikke klar over, at der blev taget tid p dem, men de var klar over at forlbet blev optaget.

30

fagLigt

Samlet set var 1DATE betydeligt nemmere at tage ud for forsgspersonerne end DT1, omend der ikke var nogen signifikant forskel i den samlede hndtering. Nsten 1 ud af 4 (23 %) rapporterede, at oplevelsen med linseudtagning var rimelig god eller drlig med DT1 sammenlignet med kun 1 ud af 11 (9 %) med 1DATE.

Mere slende var det, at mediantiden for udtagning for DT1 var 2 minutter 17 sekunder mod blot 27 sekunder for 1DATE fem gange lngere for DT1. 6 af de 42 forsgspersoner (14 %) var ude af stand til at tage n eller flere af DT1-linserne ud inden for tidsrammen p 20 minutter.

Forskelle i, hvor let udtagningen er, mel-lem endagslinsen 1-DAY ACUVUE MOIST (1DAM) og DT1 er ogs blevet undersgt i et dobbeltblindet, bilateralt, overkrydsnings-brugerforsg, der inddrog 181 eksisterende kontaktlinsebrugere.27 Mere end 1,5 gange flere forsgspersoner sagde, at 1DAM var let at tage ud (76 % vs. 47 %), og 4,3 gange flere samtykkede i, at DT1 fltes som om den sad fast i mit je (56 % vs. 13 %).

Den samlede hndtering for 1DATE blev undersgt i et 12-mneders forsg, hvor 31 forsgspersoner, der var nye brugere af linsen, vurderede hndteringsegenskaber efter to ugers og n mneds brug.22,28 P begge tidspunkter vurderede 96 % den sam-lede hndterbarhed til en top tre-placering (god, meget god eller fortrffelig), og alle forsgspersoner vurderede linserne i disse tre kategorier, hvad angr holdbarhed. Efter to uger vurderede alle linsen i top tre for dens bevarelse af formen under hndtering, hvilket er en ngleegenskab for nye brugere.

Mellem 2-ugers- og 1-mneds-tidspunk-terne steg alle vurderinger, og de fortsatte med at blive bedre i lbet af et r. Den sam-lede hndtering blev vurderet fortrffelig af 38 % p 2-ugers-tidspunktet, men 61 % efter t r. Der var tilsvarende forbedringer for specifikke egenskaber, herunder linsens evne til at holde formen. Alle forsgsper-soner vurderede nemhed ved istning og udtagning, som meget god til fortrffelig efter et rs brug.

Hvorfor betyder hndteringen nogetBetyder forskelle i hndteringen mellem lin-ser noget, og er problemer med hndtering virkelig et problem, nr man ved, at linser bliver lettere at hndtere og tager mindre tid at stte i og tage ud, efterhnden som man

fr mere og mere velse? Evidensen for, at hndtering betyder noget, er overbevisende i flere henseender.

Drop-outsUndersgelser blandt frafaldne brugere tyder p, at hndtering er en afgrende faktor for succes med kontaktlinser. Selvom ubehag gennemgende er den primre rsag til fra-fald, er hndteringsvanskeligheder blevet rangeret blandt de mest almindelige bidra-gende faktorer, der er identificeret i strre undersgelser af drop-outs.

I 2002 rapporterede Young et al29, at vanskelighed med hndtering var blandt top fire-rsagerne til at standse brugen. Og i et forsg med brug af moderne kontaktlinser blev kunne ikke lide, eller fandt hndtering af linserne for besvrlig rangeret som nr. 5 blandt rsagerne til at holde op med at bruge linser.4

Helt for nyligt har en sprgeunders-gelse blandt 502 optikere i UK vist, at de har oplevet, at 39 % af de nye brugere, der holdt op med at bruge linser, gjorde dette i den frste mned, hvor de mest almindelige rsager var besvr med istning/udtagning (58 %) og ubehag/trhed (57 %).6 Dette adskiller sig fra de vigtigste rsager til, at langtidsbrugere faldt fra, som var ubehag/trhed (70 %) og utilfredshed med niveauet af synskorrektion (40 %).

Forbrugerundersgelser viser endvidere, at let istning og udtagning kan vre en vigtigere faktor, end kliniske forsg tyder p. Ca. halvdelen af alle unge frafaldne i alderen op til 18 r (51 %) sagde, at rsagen til, at de holdt op med at bruge kontaktlinser, var, at de "havde besvr med at stte dem i/tage dem ud. Tallet for 18 til 24-rige frafaldne var 20 % og for 25 til 29-rige 25 %.30

Praksissens effektivitet og profitabilitetPraksissens konomi er en yderligere faktor, da undervisning i brug af kontaktlinser lgger beslag p en stor del af personalets tid og ressourcer. Linser, der tager lngere tid at hndtere og som flge heraf lngere tid at lre at hndtere, vil skabe mindre profit pr. time for praksissen.

I UK er det almindelig praksis, at under-visningen uddelegeres. I de fleste praksisser udfres undervisning i istning og udtag-ning af optikassistenter (56 %), hvor optikere overvger den resterende del.6 Uddelegering skal afbalancere evnen til at undervise effek-

tivt mod den tid, den lgger beslag p, og omkostningen for praksissen.

Den estimerede omkostning pr. time, der er ndvendig for at dkke praksistiden, uden at forbinde dette med salg af produkt, er ca. 150 (1350 DKK) for optikere og 60-75 (550-700 DKK) for optikassistenter.31 Omkostningen for praksissen kan derfor vre betydelig, hvis patienterne efterflgende falder fra p grund af hndteringsproblemer

Tabel 2: Tips til hjlp til linsehndtering i praksis

Vlgbldelinsermedgodehndterings-egenskaber

Overvej,hvemderskalforetageundervis-ningen, afbalancr evne vs. tid vs. omkost-ning for praksis

Indretetdedikeret,roligtogkorrektudsty-ret undervisningsomrde med faciliteter til vask af hnder

Havallerelevantematerialerklarkon-taktlinser, oplsninger, renseservietter, et belystspejl(medforstrrelsetilpresbyope/hyperope personer)

Brugbilled-/videodemonstrationsamtskriftlig og mundtlig instruktion

Vropmrksompditsprogtalomattage linsen p eller stte linsen i" i ste-det for at stte den i jet eller anbringe den p jet

Vistydeligt,hvordanjneneholdesvidtbne, og jenlgene holdes fast i den kor-rekteposition(jenlgetskant),ogforklar,hvorfor det er vigtigt

Understreg,atdetogservigtigtattrrehnderne ud over at vaske dem

Anbefal,atpatientenholderfingerneglenekorteogkunbrugerfingerspidserne

Komregelmssigtmedopmuntrendebe-mrkninger - og forklar, at processen bliver lettere med velse

Forsynpatienternemedstttematerialer patientinstruktionsvejledninger, kontak-toplysninger(ndnummer),LensPalApp,links til websites, videoer

Fpatienternetilatdemonstrereistningog udtagning ved de frste efterflgende kontrolbesg

Understregngleinstruktionernevedhvertbesg

31

og ikke fortstter med at kbe linser.Skemalagte undervisningssessioner kan

vre et problem, nr de holder personalet vk fra andre opgaver, og kan medfre tabt salg. Forretnings flowet kan blive afbrudt, fordi personalet ikke er tilgngeligt. Stor eftersprgsel p undervisningssessioner kan medfre yderligere ventetid for patienterne, og hektiske anstrengelser for at indhente det. Manglende selvtillid Drlig hndtering kan ogs medfre mang-lende selvtillid blandt nye brugere, som kan skade deres mulighed for succesfuld brug. Et forsg har sat fokus p, at nsten 1 ud af 5 uhensigtsmssigt fremmdte p en skadestue i UK (18 %) viste sig at have vanskeligheder med kontaktlinsehndtering, ssom manglende evne til at tage dem ud samt forskubbede eller tabte linser.32 Det er derfor vigtigt, at patienterne ikke forlader praksissen, fr de er sikre i hndteringen af deres linser.

Sttte og rdgivningTiltag til afhjlpning af sdanne problemer indbefatter, at man sikrer sig, at alle patien-ter uden besvr kan tage linserne ud, fr de forlader praksissen, og forsyner dem med omfattende supportmateriale, som et supplement til undervisningssessionen. Udlevering af skriftlige og illustrerede samt mundtlige instruktioner og, stigende, adgang til videodemonstrationer og links til hjemme-sider br vre en integreret del af processen og br udbygges ved hvert besg.33

Sttte i de tidlige stadier er afgrende, dog er det, p trods af det hje oplevede niveau af frafald blandt nye brugere, kun 13 % af optikere i UK, der rutinemssigt ringer i lbet af de frste f dage efter start p brug af linser, for at hre hvordan det gr.6

Der er et bredt spekter af sttteredskaber til at hjlpe patienter med linsehndtering, herunder brochurer og online-videoer, p kontaktlinseproducenters hjemmesider og fra foreninger, ssom British Contact Lens Association (BCLA). En nyligt introduceret App, ACUVUE LensPal, indeholder video-demonstrationer, der demonstrerer istning og udtagning af linser. Den er srlig nyttig i starten, nr man frste gang skal vnne sig til kontaktlinser. Den giver ogs personlige tips og rd, der er baseret p, hvordan patienten gr fremskridt, samt pmindelser om, hvor-nr linser skal udskiftes, og jenundersgelser skal bestilles.

Andre rd kan vre at begrnse tiden, hvor linserne er p, i de frste par dage efter start, sledes at udtagning finder sted p et tidspunkt, hvor patienterne kan ringe til praksissen, hvis de har problemer.34 Der br ogs udleveres et ndnummer i tilflde af problemer udenfor praksissens bningstid. Vr opmrksom p, at patienter kan have behov for at tage deres linser ud i uvante omgivelser i tilpasningsperioden. Der er flere tips til at lette hndteringen i praksis i tabel 2.

KonklusionerSom vi har set, kan sprgsmlet om, hvordan kontaktlinser hndteres, vre en vigtigere faktor for succes med kontaktlinser, end optikere mske regner med. Selvom kom-fort, syn og jensundhed er ngleegenskaber ved brug af kontaktlinser, br hndterbarhed ikke overses.

Potentielle brugere kan mske afskrk-kes fra at prve kontaktlinser p grund af en opfattelse af, at de er tidskrvende og vanskelige at hndtere. Ud af de, der prver, vil mange falde fra i lbet af de frste ugers eller mneders brug p grund af hndte-ringsvanskeligheder. Og langtidsudsigterne for succesfuld brug kan delgges af drlig linsehndteringsydeevne.

Det er ndvendigt at investere tid og res-sourcer i kontaktlinseundervisning, og dette kan have en stor indvirkning p praksissens effektivitet og profitabilitet. Tidlige erfaringer er afgrende, og at f en god begyndelse med effektiv undervisning og stttemateriale er et vigtigt skridt for, at nye brugere vil opleve fremtidig succes og tilfredshed.

Hndtering af en kontaktlinse er en kom-pleks proces og mange faktorer, ikke mindst optikerens valg af linse, spiller en rolle. For-skellige linser kan og vil hndteres meget forskelligt og frembyde forskellige udfor-dringer. Den flelsesmssige virkning af, at patienten er i stand til succesfuldt at istte og udtage linser den frste gang, br ikke undervurderes. Husk, at linser med optimale hndteringsegenskaber kan vre til glde for dine patienter, og din praksis.

Referencer 1. Gallup Study of the US Consumer Contact Lens Market, 2012.2. Neophyte Handling Study, PSL Research, 2013. 3. Ruston DM, Sencer S, Holmes NJ et al. Contemporary insights to increase contact lens penetration. Poster pre-sentation at British Contact Lens Association Clinical Con-ference 2012. 4. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. The impact of contemporary contact lenses on contact lens disconti-nuation. Eye & Contact Lens 2013;39:1 93-99.

5. Incidence Study, Albermarle Marketing Research, May 2011. 6. Contact Lens Retention Research, Reed Business Insight, September 2013.7. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013.8. Franklin A. Stiffness and elasticity of contact lens materials. Optician May 7 2004 9. Evans K and Pult H. How important are surface pro-perties for successful contact lens wear? Optician 2012.10. Dumbleton K, Woods CA, Jones LW et al. Comfort and adaptation to silicone hydrogel lenses for daily wear. Eye & Contact Lens 2008;34:4 215-223. 11. French K. The performance of galyfilcon A. Optician 2008;236 6181 18-21.12. Brennan N. Contact lens based correlates of soft lens wearing comfort. Optom Vis Sci 2009; 86: E-abstract 9095713. Brennan N and Morgan P. Clinical highs and lows of Dk/t. Part 2 Modulus, design, surface more than just fresh air. Optician 2009;238:6218 26-30.14. Kakkassery J, Johnson B, Aeschlimann R et al. Evalua-tion of frictional forces and dynamic adhesion properties of commercial silicone hydrogel contact lenses. Poster at American Academy of Optometry Annual Meeting 2013.15. Lorenz et al. US Patent No 6,454,409 BI, 2002.16. Nomachi M, Sakanishi K, Ichijima H et al. Evaluation of diminished microbial contamination in handling of a novel daily disposable flat pack contact lens. Eye Contact Lens 2013;39:3 234-238. 17. Zadnick K. Contact lenses in the geriatric patient. J Am Optom Assoc 1994;65:3193-7.18. Walline JJ, Jones LA, Rah MG et al. Contact lenses in pediatrics (CLIP) study: chair time and ocular health. Optom Vis Sci 2007;84:896-902.19. Walline JJ, Long S and Zadnik K. Daily disposable contact lens wear in myopic children. Optom Vis Sci 2004;81:255-9.20. Soni PS, Horner DG, Jimenez L et al. Will young children comply with and follow instructions to successfully wear soft contact lenses? CLAO J 1995;21:2 86-92.21. Stone R. The importance of compliance: focusing on the key steps. Poster presentation at British Contact Lens Association Clinical Conference 2007. 22. Morgan PB, Chamberlain P, Moody K et al. Ocular physiology and comfort in neophyte subjects fitted with daily disposable silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2013;36:3 118-25.23. Neophyte Contact Lens Video Analysis, PSL Research, 2013.24. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2009. 25. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2012. 26. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 201327. Data on file, Johnson & Johnson Vision Care, 2013. 28. Morgan P. Personal Communication, 2013.29. Young G, Veys J, Pritchard N et al. A multicentre study of lapsed contact lens wearers. Ophthal Physiol Opt 2002;22 516-527.30. US Consumer Segmentation, Johnson & Johnson, 2008.31. Bansal S. Personal Communication, 2013.32. Radford CF, Gastaldo-Brac V and Hill AR. Attendance of contact lens wearers at an ophthalmic accident and emergency unit. Ophthal Physiol Opt 1998;18:1 63-65.33. Bennett ES and Henry VA Eds. In Clinical Manual of Contact Lenses, Third Edition. Lippincott, Williams & Wilkins, 2009.34. Morgan P. Optimising contact lens wear for a lifetime of use. Optician 2013;245:6400 32-37.

Om fOrfat terne:

anna Sulley er associeret direktr for

Medical Affairs ved Johnson & Johnson

Vision Care, hvor kathy osborn lorenz

er Leder af Global Strategic Claims in Global

Medical Affairs og Philippe Jubin er

Ledende ingenir og chef i the R&D Design

Engineering Group.

32

repOrtage

Det begyndte i 1994, fortalte Nathan Efron: Der kom to per-soner med en ide om, at kontakt-linser skulle bruges dag og nat og skiftes hver anden nat. Jeg sagde nej! Det at sove med kontaktlinser er problematisk! Men to r efterkom ideen med at kontaktlinser kunne kastes vk efter hver dags brug. Nu findes der 20 forskellige produkter, der kun anvendes n dag.

Nathan Efron prsenterede en oversigt, der viste de store forskelle, der er i brugen af kontaktlinser fra land til land. I Dan-mark bruger 70% af kontaktlinsebrugerne, ndagslinser. Tilsvarende tal i Norge er 50% og i USA 23%. P verdensplan er tallet 40%. Men hvorfor er der s store forskelle? Iflge Nathan Efron er svaret frst og fremmest konomi, ndagslinser koster iflge Efron for meget.

Men koster det s meget mere i praksis at bruge ndagslinser? Efron refererede til en omkostning per bruger-model. Den viser, at hvis der tages hensyn til forbrug af ren-sevsker mm. er ndagslinser lidt dyrere hvis de anvendes hver dag, men hvis de ikke bruges hver dag, koster de ikke mere, sagde Nathan Efron.

Hvad med kvaliteten? Er ndagslinser lige s njagtige som andre linser? Efron og nogle kolleger havde kbt 150 ndagslinser og testet dem. De var alle inden for tolerancerne.

Vi kan stole p den styrke, der str p pakningen, sagde han.

Bedret synTidligere var det ikke usdvanligt, at kon-taktlinsebrugerne havde de samme kontakt-linser i bde to, tre og fire r, Sagde Efron og viste forsamlingen nogle grufulde jne med diverse infiltrater.

Synsskarpheden gr naturligvis ned nr tiden gr, og nr linserne skiftes hver dag fr brugerne ikke de samme komplikationer.

Men hvad med miljet? Betyder det mere forurening?

Nej, sagde Efron og fortsatte: Studier har vist, at der ikke bliver mere forurening hos brugerne, og p fabrikkerne bliver det meste af affaldet genbrugt. Hos Sauflon bliver hele 95% genanvendt.

Nathan Efron fortalte ogs, at ndagslin-ser er det helt ideelle til brn, og at de fleste brn ogs fr ndagslinser.

Hvad s med compliance? Bruger kon-taktlinsebrerne linserne som de skal Nej, sagde Efron og fortsatte: folk gr dumme ting. I en undersgelse i USA viste det sig, at 6% af kontaktlinsetilpasserne anbefalede lngere brug end en dag! Det er nsten ikke til at tro, men det er sandt.

Efron tror dog at den slags anbefalinger vil blive mindre. Samme undersgelse viste, at 13% af kontaktlinebrugerne anvendte lin-serne mere end en dag, selvom de havde fet den rigtige information.

KomplikationerSammenligne med blde kontaktlinser som bruges over lngere tid, er risikoen for at f korneale infiltrater 12 gange mindre med ndagslinser. Det viste sig allerede, da de frste ndagslinser kom p markedet og man kunne undg vsker. Og da ndagslinser i silikonehydrogel materialet kom i 1999 blev komplikationerne endnu frre. Mange af de tidligere komplikationer, der er opfrt p Nathan Efrons kendte gradueringsskala, kan der sttes et streg over, nr der anvendes SiH-materiale.

Johnson & Johnson var frst ude med SiH, derefter kom Ciba Vision og Cooper Vision.De er alle teknologisk meget gode, sagde Efron, men han mente at Sauflons lsning med en fornuftig DK-vrdi og 60% vand-indhold er den smarteste lsning.

Fremtiden Nathan Efron viste en vg fyldt med forskel-lige kontaktlinsevsker. Sdan ser det ud i dag, sagde han og viste straks hvordan, han tror vggen ser ud om 20 r: Tom.

Jeg tror ikke, der vil vre behov for vsker mere. I fremtiden vil 90-100% af alle kontaktlinser vre ndagslinser. Sauflon er i dag den eneste producent, der tilby-der sfriske, toriske og multifokale linser i ndagslinser i SiHy-materiale. Om ti r vil alle tilbyde det samme, sagde han. Nathan Efron sluttede sit indlg ved bningen af Sauflons udviklingscenter af med ordene:

ndagslinser er et mirakel!

Professor Nathan Efron fra Queensland University of Technology, Australia, holdt i november 2013 et foredrag i forbindelse med Sauflons bning af et nyt uddannelsescenter. Her s han tilbage p udviklingen af kontaktlinser, og der er sket meget p f r.

MIRAKLETNdAgslINseR tekst Og fOtO INGER LEWANDOWSKI OveRsAt Af BJARNE HANSEN

Om ti r vil nsten alle bruge ndagslinser i SiHy-materiale spede professor Nathan Efron i sit fore-drag p bningen af Sauflons udviklingscenter.

fOt

O: N

ATH

AN

EFRO

N

PRECISION CURVE LENS DESIGNMED BLINK-AKTIVERET FUGTNING

PRECISION CURVE LENS DESIGN Det stabile design medfrer mindre end 5 rotationsudsving ved blink.1*

VELLYKKET LINSEBRUGKlart syn og komfort, der holder dagen igennem.

OPTISK ZONE

DUAL THIN ZONES

< 5 ROTATIONSUDSVING*

Flere akser og cylinderstyrker med samme stabile design som FOCUS DAILIES TORIC kontaktlinser

NYE DAILIES AquaComfort PLUS TORIC kontaktlinser er udviklet til at give fremragende syn og komfort.

ULTR

ATYN

D K

AN

T

*Baseret p FOCUS DAILIES TORIC kontaktlinser.

Reference: 1. I et klinisk forsg med 54 deltagere; der blev udvist signifikans p 0,05 niveau; arkivdata fra Alcon, 2008.

Se brugsanvisningen for komplet information om brug, pleje og sikkerhed.

2013 Novartis AG 9/13 2013-225-98020

PERFORMANCE DRIVEN BY SCIENCE NYNY

DERFOR giver vores nye toriske endagskontaktlinse forfriskende komfort ved hvert blink

BLINK-AKTIVERET FUGTTEKNOLOGIFugtgivende midler frigives ved hvert blink, hvilket resulterer i en stabiliseret trefilm.

DUAL THIN ZONES

78135_DACP_Toric_Trade Ad_A4_SP1.14_DK.indd 1 04/02/14 14.11

34

Inovember 2013 bnede Sauflon sit nye udviklingscenter i Budapest. Centret lig-ger i tilknytning til fabrikken, og det er tegnet af en kendt ungarsk arkitekt Lszl Fl-des. Indgangspartiet strkker sig op gennem to etager, og det er hjt og luftigt med lyse vgge og pastelfarvede kontraster. Kursus-lokalerne er p