Ordet 1 - Ombrudt - 2008:Ombr. Ordet nr. 2/05-5

B L A D E T

N R . 1 M A R T S 2 0 0 0 . Å R G A N G 5 7

OrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T

N R . 1 M A R T S 2 0 0 8 · Å R G A N G 65

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Specialundervisningen efter kommunalreformen Se side 8

FOTO

: ERIK

K. R

ASM

USSEN


Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik

er protektor for

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark.

ISSN 0109-7806

Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.

Indlæg sendes til:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DanmarkKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Redaktion:Hans-Pauli Christiansen (ansvarshavende)Erik K. RasmussenTom WestKen Qvist JensenLinda Nybo AndersenMona Steiniche

Ordblindebladet udkommer fire gange omåret – også på cd-rom.

Abonnement, blad: 200 kr. pr. år,abonnement, blad + cd-rom: 300 kr. pr. år,(abonnement er inkluderet i kontingent til landsforeningen).

Årligt kontingent:Alm. medlemskab 250 kr.Familiemedlemskab 350 kr.(blad og eventuelt cd-rom er inkluderet)Institutionsmedlemskab 350 kr.

Enkeltnumre: 50 kr. inkl. forsendelse.

Bestilling af abonnement, enkeltnumreeller bladet på cd-rom kan ske hos:SekretariatetKløverprisvej 10b2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88E-mail: [email protected]

Annoncebestilling:SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]

Layout: jw-GRAFIKTryk: Handy-PrintOplag: 2.500 ekspl.

SekretariatetKløverprisvej 10b • 2650 HvidovreTlf.: 36 75 10 88 • Fax: 36 38 85 84E-mail: [email protected]Åbent mandag til fredag fra 10 til 15

Internet adresse: www.ordblindeforeningen.dk

FOTO

: STE

EN E

VA

LD

B L A D E TOrdblindeOrdblindeOrdblindeOrdblindeB L A D E T


Læserbreve bragt i Ordblindebladet er nødvendigvis ikke udtryk forOrdblindeforeningens holdning og politik. Redaktionen forbeholder sigret til at beskære, redigere eller udelade tilsendte læserbreve.

2 Ordblinde Bladet 1·2008

Indhold

Ordblinde Bladet 1·2008 3

Bestyrelsen og lokale repræsentanterBestyrelsen:Formand:Hans-Pauli ChristiansenGalgebakken Over 8-4B2620 AlbertslundTlf. 43 62 13 82E-mail: [email protected]

Næstformand og bestyrelsesmedlem:Esben AndersenMøllevej 20, 4040 JyllingeTlf. 46 78 94 08E-mail: [email protected]

Kasserer og EDA-repræsentant:Lars SanderMøllevænget 348362 HørningTlf. 86 92 24 58E-mail: [email protected]

Repræsentant for det nordiske samarbejde:Tom WestSølunden 4, 3700 RønneTlf. 56 95 00 07 – fax: 56 95 27 07E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemLars VissingTorvegade 49, 2.th.1400 København KTlf. 32 54 59 54E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemMichael PedersenSyrenvej 29 E9310 VodskovTlf. 31 13 00 37E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemThomas Friis RasmussenUglevang 80, 2.th.3450 AllerødTlf. 21 27 17 55E-mail: [email protected]

Folkevalgt bestyrelsesmedlemLisbet WesterlinPorsevej 44600 KøgeTlf. 61 79 37 35E-mail: [email protected]

Kredsrepræsentanter:København – Frederiksberg – Amager:Leif Schultz NielsenDronningensgade 69, 4, 451420 København KTelefon: 32 95 13 10E-mail: [email protected]

Storkøbenhavn:Henvendelse til Sekretariatet

Bornholm:Tom WestSølunden 4, 3700 RønneTlf. 56 95 00 07 – fax: 56 95 27 07E-mail: [email protected]

Nordsjælland:Jette VillumsenVipstjertvej 4, 3400 HillerødTelefon: 48 26 95 13E-mail: [email protected]

Fyn:Lene BaaschKivmosevej 105690 TommerupTelefon: 64 76 16 87E-mail: [email protected]

Nordjylland:Flemming GaaeiHans Dyres Vej 51, 9300 SæbyTlf. 60 64 90 95E-mail: [email protected]

Vestjylland:Ib JensenNørrevang 3, Skave7500 HolstebroTlf. 97 46 82 75E-mail: [email protected]

Roskilde:Erik K. RasmussenBaunehøj 106, Osted4000 RoskildeTlf. 46 49 75 81E-mail: [email protected]

Storstrøm:Kurt HansenPlantagevej 31, 4941 BandholmTlf. 54 78 73 00/22 25 36 11E-mail: [email protected]

Sønderjylland:Susanne CordingHjortøvej 6, 6100 HaderslevTlf. 74 53 26 92E-mail: [email protected]

Vejle:Henvendelse til Sekretariatet

Vestsjælland:Erling OlsenBispehøjen 1044300 HolbækTelefon: 59 44 33 40E-mail: [email protected]

Viborg:Bent DalgaardBrovej 8, 8800 ViborgTlf. 86 61 14 08E-mail: [email protected]

Østjylland:Claus H. JensenResendalvej 278600 SilkeborgTlf. 86 85 43 25E-mail: [email protected]

Indhold

Sidste frist for indlevering afindlæg til Ordblindebladet 2008er:

31. marts, 2. juni og 1. oktober

Ordblindebladet modtager gerneindlæg for vores læsere og andremed interesse for ordblindhed.

Meget gerne på e-mail:[email protected], menselvfølgelig også indlæg skrevet på maskine, indtalt på bånd ellerhåndskrevet.

Husk, at der også gerne må væreillustrationer eller billeder med!

HUSK!

Formanden har ordet ............ 4Formandens og bestyrelsensberetning 2007...................... 5Specialundervisningen efterkommunalreformen .............. 8Nordisk møde på Island ....... 11Elever med læse-skrivevanskeligheder påerhvervsuddannelserne ......... 15Bedre service for ordblinde på bibliotekerne .................... 18DBB har fået ny direktør...... 20Ordblinde & IT..................... 21Oplæsningsprogrammet»adgang for alle«.................. 22Vidensnetværket ................... 23Læserbreve« ......................... 24Boganmeldelser .................... 26Nyt fra kredsene ................... 29

Formandens har ordet


Hans-Pauli Christiansen, formand forOrdblinde/Dysleksiforeningen i Danmark

Ordblinde børn lades i stikken

Det er en kendt sag, at ordblinde elever i folkeskolenlangtfra altid modtager den undervisning, som de harbehov for. Elever med ordblindevanskeligheder har rettil særlig tilrettelagt specialundervisning. I Danmark harvi den viden og pædagogiske erfaring, der skal til for atgive relevant specialundervisning, men kommunernehar ikke løftet opgaven. Vi ser igen og igen, at et barner blevet forholdt den relevante specialundervisning.

Når fagfolk er kommet med en udredning, der viser,at barnet har ordblindevanskeligheder, indstiller de til skolelederen, at der skal udføres særlig tilrettelagt spe-cialundervisning, men skolelederen behøver ikke at føl-ge den faglige indstilling og kan derfor undlade atopfylde folkeskoleloven for det pågældende barn. Deter helt urimeligt og uforståeligt for alle, sikkert også forpolitikerne. Hvis vores praktiserende læge indstillede, at

vi skulle undersøges og behandles for blindtarms -betændelse, ville et sygehus jo ikke nægte os

dette.Men et barn med ordblindevanskeligheder

kan altså nægtes den relevante specialunder-visning.Ordblindeforeningen har henvendt sig til par-

tiernes uddannelsesordførere og bedt dem sikre, atfolkeskoleloven ændres således, at skoleledelsen skalfølge en faglig indstilling. Det er nødvendigt, at dersker en lovændring, så det ordblinde barn på den mådesikres et relevant specialundervisningstilbud.

En række ordførere har tilkendegivet, at de vil arbejdefor en sådan ændring. Ordblindeforeningen opfordrertil, at et enigt Folketing stiller sig bag en sådan lov -ændring.

Formandens og bestyrelsens beretning 2007


Folkeskolensspecialundervisning afordblinde eleverDen 1. maj 2007 blev der afsagten betydningsfuld dom i VestreLandsret.

Et forældrepar fik tilkendterstatning for de skolepenge, dehavde betalt for deres barnsefterskoleophold. I dommenblev det også præciseret at ord-blinde elever skal tilbydessærlig tilrettelagt specialunder-visning i læsning og skrivning ihele skoleforløbet. Det er ikkenok at få instruktion i anvendel-se af it-udstyr, der kan læse tek-ster op.

Tv og aviser var megetopmærksomme på udfaldet afdenne dom. Det har givet flereforældre mod på at rejse beretti-gede forventninger til kommu-nerne om, at deres børn skal til-bydes særlig tilrettelagt special-undervisning.

Ordblindeforeningen har etstigende antal henvendelser fraforældre, der søger råd og vej-ledning. Foreningens rådgiverhar været bisidder for mangeforældre i årets løb, og også i århar flere forældre fået medholdi UndervisningsministerietsKlagenævn. Men betingelsernefor at klage er blevet vanskeli-gere efter at kommunerne harovertaget hele specialundervis-ningsopgaven.

Samarbejde omkringfolkeskolensspecialundervisningI årets løb har foreningen haftet godt og udbytterigt samarbej-de med mange parter; jeg vilnævne samarbejdet med fagfor-

eningerne, særligt 3F og medOrdblindeinstituttet. 3Fs blad»Fagbladet« har været talerørfor mange ordblinde. Det harvist sig at 3F har fået og fårmange henvendelser fra foræl-dre til ordblinde børn.

Formandens og bestyrelsensberetning 2007

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark holder

Årsmødelørdag den 17. maj 2008 kl. 13.30i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

med følgende dagsorden:

1. Velkomst og valg af dirigent2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til

godkendelse4. Orientering om det nuværende års budget5. Behandling af indkomne forslag *)6. Fastsættelse af kontingent fra medlemmer til

landsforeningen for næste regnskabsår7. Valg af næstformand, kasserer og to

bestyrelsesmedlemmer8. Eventuelt

*) Forslag der ønskes behandlet på årsmødet, skal væreindsendt til sekretariatet seneste 20 dage før årsmødet.

Foreningens regnskab og budget kan se på hjemmesiden:www.ordblindeforeningen.dk.

❭❭❭


Det er godt at 3F varetager ord-blindes interesser.

Ordblindeforeningen har stil-let forslag til FolketingetsUddannelsesordførere om, atfolkeskoleloven ændres så fagli-ge indstillinger skal følges afskolens leder. Som det er nu,kan en skoleinspektør nægte atfølge en faglig indstilling. Optil Folketingsvalget lykkedesdet os at finde et flertal hos ord-førerne for en sådan ændring.Forslaget er nu bragt ind tilbehandling i Folketinget. Vihåber på en ændring af loven i2008.

Foreningen har gennem desenere år påvist, at god special-undervisning til ordblinde ele-ver er udviklet i Danmark, menikke udbredt. På konferencen iRoskilde i efteråret fik deltager-ne, her i blandt mange skole-folk, et godt indblik i , hvordangod ordblindeundervisning børudføres.

Tilhørerne fik også klar talefra Undervisningsministerietskonsulent på området: Folke-skoleloven er klar og tydelig,kommunerne har som opgave atgive den fornødne specialunder-visning til ordblinde børn. Mid-lerne er meldt ud i bloktilskud-dene, så pengene skal være der.Kommunen må ikke undslå sigog sige at pengene ikke er der.Heller ikke på den enkelte skolekan man anvende dette argu-ment.

Gør man det overtrædesloven. Det er op ad bakke forforældre til ordblinde børn. Dethar det været i mange år, menvi er gode til at gå op ad bakke.Det er glædeligt at pressengiver området stor opmærksom-hed.

3F fik årets Ordblindepris. 3Fgør en stor indsats og vi har etfint samarbejde også lokalt.

Konferencen om it ogordblindhedEn tilbagevende begivenhed erkonferencen: IT- og Ordblind-hed. Konferencen afholdeshvert andet år af Ordblindefor -eningen i samarbejde medHjælpemiddel Instituttet ogDansk Videnscenter for Ord-blindhed (DVO).

Konferencen var godt besøgt.Næsten 300 deltog og Ordblin-deforeningen deltog med etstort antal personer fra voreskredse. Det er vigtigt, at denviden, vi kan få på en konferen-ce som denne, kommer mangetil gode, så vi kan rådgive andreog deltage i forskellige sam-menhænge, der kan skabeudvikling for ordblinde.

Årsmøde med delegeredePå sidste generalforsamling fikvi vedtaget nye vedtægter. Etstort arbejde blev afsluttet meddenne vedtagelse. Vi skal i årsamles til årsmøde som en dele-geret forsamling. Det krævernoget nyt af os. Vi har frabestyrelsens side gjort os man-ge bestræbelser for, at få dennye valgmåde til at fungere ilokalforeningerne.

Foreningens sekretariat harfungeret godt igennem heleåret. Anita og Lone har gjort enkæmpeindsats for foreningen.Det samme gælder vores børne-rådgiver. Bestyrelsen og FU hararbejdet med fremtidsplaner påpersonaleområdet. Anita går påefterløn med udgangen af april2008. Vi har drøftet, hvorledesopgaverne så kan tilrettelægges.Det er naturligt, at foreningengennemtænker, hvordan vi kanløse de kendte opgaver, oghvordan de ansatte kan skabeny udvikling for foreningen.Anita har gjort et fremragendeog meget betydningsfuldt arbej-de for foreningen. Det har vialle været utrolig glade for.Anitas arbejde har været et pio-nerarbejde. Vi har fået et vel-fungerende sekretariat, hvorAnita har spillet en væsentligrolle for den gode udvikling,som foreningen har været igen-nem i de seneste mange år.

OrdblindeBladet OrdblindeBladet er rigt på godeartikler. Der har ikke mangletstof i det forløbne år. Bladet eret vigtigt ansigt for foreningen.Vi ved, at det læses af mangeogså uden for foreningen. Det


eller ønsker du at bære Ordblindeforeningens logo i Sterlingsølv 925.

Dette smykke er lavet af samme kunstnersom har lavet vores Hæderspris.

Smykket laves i 3 forskellige varianter:som reversnål, som vedhæng til halskæde og som slipsenål

med lås på bagsiden.

Pris 150 kr. + 50 kr. i forsendelse

Beløbet kan evt. indbetales på kontonummerNordea 0650-5553005489

Tom West, Sølunden 4, 3700 Rønnetlf. 56 95 00 07 e-mail: [email protected]

Mangler du en gaveidé


er vigtigt at vi er synlige ogOrdblindeBladet bidrager tildenne synlighed.

Det Nordiske samarbejdeOgså i år blev der holdt Nor-disk Familietræf for forældremed ordblinde børn. Træffet låpå Bornholm og lokalkredsenhavde gjort et stort arbejde. Detbetød, at der også i år var stortilfredshed med arrangementet.Der var deltagere fra Sverige,Færøerne og fra Danmark, somlyttede til oplæg og til hinan-den.

En beretning om Familietræf-fet og de gode foredragsholde-re, kunne læses i Ordblindebla-det nr. 4 i 2007

Vores Nordiske repræsentant,Tom West deltog i årets Nordi-ske møde på Island.

En mere detaljeret omtale afdette møde, vil kunne læses iOrdblindebladet nr. 1 i 2008.

Det EuropæiskesamarbejdeEDA repræsentant, Lars Sanderorienterer:

Den europæiske dysleksifore-ning – EDA (European Dyslex-ia Association) har haft et år,hvor meget har stået i funda-ment-bygningens tegn.

Bestyrelsen har brugt mangekræfter på at formulere bådemission og vision for forenin-gen.

Nu handler det om, hvordanvi kan overføre disse gode ordog tanker fra papir til konkrethandling. Den store udfordringi det er, at der er forholdsvis fåressourcer til stede. Bestyrelsenbestår af frivillige. Der er ikke

noget lønnet sekretariat. Detsamlede budget ligger på ca.12.000€, så der skal prioritereshårdt.

Et andet meget stort tema i2007 har været, at få revideretforeningens vedtægter, så dedels bliver mere moderne og ihøjere grad understøtter enarbejdende forening, og delskommer til at leve op til de lov-givningskrav, som Belgien nustiller. Foreningen har formelthjemsted i Belgien.

Ved generalforsamlingen iLuxembourg, som blev gen-nemført i november, blev detnye sæt vedtægter vedtaget.

Som det sidste, kan det næv-nes, at EDA var vært ved eninternational konference, somblev gennemført i forbindelsemed Generalforsamlingen inovember. Der var deltagere ogoplægsholdere fra hele Europa,og konferencen blev gennem-ført i EU’s Jean Monet bygning.

Lokale initiativerDer foregår også stor aktivitet ikredsene. Lokalforeningernearbejder med en mangfoldighedaf initiativer, f.eks. har en kredsudviklet undervisning i brugenaf IT-rygsækken for børn ogforældre og afholdt en rækkeundervisningsaftener for ord-blinde børn og deres forældre.Et andet sted har man søgt ogfået et større beløb til at laveinformationsvideoer om ord-blindhed.

Bestyrelsen har holdt en ræk-ke udbytterige møder og jegglæder mig over det gode sam-arbejde i foreningen.

Hans-Pauli Christiansen


Hvis duvil videmere...Dansk Videnscenter forOrdblindhed

Kongevejen 256 A2830 VirumTelefon: 45 11 41 81E-mail: [email protected]

UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 21220 København KTelefon: 33 92 50 00E-mail: [email protected]

Danmarks Blindebibliotek (DBB)

Teglværksgade 372100 København ØTelefon: 39 13 46 00E-mail: [email protected] og www.e17.dk(netbibliotek)

KLO – Kultur- og LitteraturOrientering for læse-handicappede

Torvegade 1 • 6600 VejenTelefon: 75 36 31 78E-mail: [email protected]

Lydbogsforlaget INFOKO

Jernbanegade 246270 TønderTelefon: 74 72 34 11E-mail: [email protected]

Ordblinde/Dysleksi -foreningen i Danmark

Kløverprisvej 10 B2650 HvidovreE-mail:[email protected]

Specialundervisningen efter kommunalreformen

Ingen elever behøver atbetale prisenDen rummelige folkeskole er etaf de nøglebegreber, som harpræget den skolepolitiske debatde sidste mange år. Både påinternationalt, nationalt oglokalt plan bliver der arbejdetpå at gøre folkeskolen mereinkluderende.

Folketinget vedtog i maj2000 en ændring af folkeskole-loven. De politiske intentionerbag loven var blandt andet, atspecialundervisning skal ske såtæt på den enkelte elevs nær-

miljø som muligt, at kvaliteten ispecialundervisningen skal fast-holdes, og at eleven så vidtmuligt skal blive i det almene

skolesystem. Som følge afændringen af folkeskoleloveniværksatte Undervisningsmini-steriet KVIS-programmet, som

står for kvalitet i specialunder-visningen.

Internationalt har man ogsådiskuteret, hvordan uddannelsekan blive en mulighed for alle,og med Salamanca-erklæringen,som Danmark har underskrevet,har man fastslået, at alle børnhar en grundlæggende ret tiluddannelse i den almindeligeskole.

– Visionen om den rummeli-ge skole er rigtig, men somme-tider spørger jeg mig selv, omskolen kan blive for rummelig.Alle børn har i princippet ret til


Specialundervisningen

kommunalreformenOpbyg selvværd og lysten til at lære

Intentionen og visionen om rummelighed og en skole for alle er både vigtige ogrigtige. Men vi skal alle være opmærksomme på, at nogle elever kan komme til at

betale en for høj pris for rummeligheden – nemlig de elever, som har behov forstøtte, men som bliver overset og glemt i skolens pressede hverdag, f.eks. elever

med ordblindhed. Samarbejde, professionel faglighed og tidlig indsats ernøgleordene, hvis alle elever skal bevare selvværdet og lysten til at lære

Af Bente Sloth, KVIS-konsulent og web-redaktør

Det nytter ikke noget,at politikerne ønskerrummelighed, hvis skolerne manglerressourcer...

Artiklen bygger på et interview med Stella Steengaard, DSI Vordingborg –repræsentant for Ordblindeforeningen og medlem af Det Regionale Udviklingsråd

i Region Sjælland.


at gå i den alminde-lige folkeskole, mendet betyder også, atalle børns behovskal tilgodeses.Praksis skal væregearet til at klareopgaven, siger Stel-la Steengaard fraDSI.

– Det nytter ikkenoget, at politikerneønsker rummelig-hed, hvis skolernemangler ressourcer.Store klassekvotien-ter, mangel på støtteog supervision til elever oglærere, for lidt specialpædago-gisk viden hos lærerne og util-strækkelige undervisningsmid-ler og -redskaber er barriererfor inklusionen. Efter kommu-nalreformen kunne det se ud tilat ressourcerne, som tidligerevar til rådighed for elever medsærlige behov, ikke er fulgt medeleverne over i den rummeligefolkeskole.

– De fleste forældre ønskerikke, at deres barn udskilles fraskolen, for det er et hårdt og tiltider umuligt job at kæmpe sigtilbage. Men mange ønsker ikkeat have rummeligheden forenhver pris. Og det er forståe-ligt; for udover de rent fagligeovervejelser er der en risiko for,at de urolige elever tageropmærksomheden fra de merestille børn, som også har behovfor ekstra støtte. Her tænker jegisær på elever med ordblindhed.De kan komme til at betale pri-sen. Men sådan behøver detikke at udvikle sig, fortsætterStella Steengaard.

– Når det er sagt, så skal vivære opmærksomme på, at uan-set hvor rummelig folkeskolener eller bliver, vil der være ele-ver, hvis behov er så vidtræk-kende eller specielle, at folke-skolen ikke er det rigtige under-visningstilbud, og så skal barnettilbydes den undervisning, sompasser til elevens behov på enanden måde – f.eks. i en andenskole eller klasse, som har dennødvendige kompetence og fag-lighed, siger Stella Steengaard.

Samarbejd medforældreneMange undersøgelser peger på,at hvis skolen skal rumme flereelever med særlige behov, er ettæt forældresamarbejde et must.Skolen skal anerkende foræl-drene som en vigtig ressource –både forældrene til elever med

særlige behov – eller særligeforudsætninger – og ‘de andreforældre’.

– Der er alfa og omega, atskolen lytter til forældrene, forde kender barnets stærke ogsvage sider allerbedst. Foræl-drene skal ses som en ligevær-dig partner – også selvom sam-arbejde og inddragelse tagermasser af tid. Hvis skolen lyttertil forældrene, vil løsningerneofte ligge lige for og samarbej-de vil også kunne have en syn-ergi-effekt i forhold til barnetslæring ved at alle tiltag rækkermod samme mål.

– Jeg har erfaring for, at goderelationer og gensidig respektmellem de professionelle ogforældrene rydder mange stenaf vejen. Lyt til de bekymredeforældre, så der kan iværksættesen tidlig indsats. Problemernegår ikke bare over af sig selv,siger Stella Steengaard.

FaglighedMed den nye læreruddannelses-lov som Folketinget vedtog ijuni 2006 kom specialpædago-gik igen på dagsordenen. Delsudbydes specialpædagogik somet nyt liniefag i læreruddannel-sen og dels integreres elementeraf specialpædagogikken i deøvrige fag.

– Det er vigtigt, at alle lærerei skolen har et solidt kendskabtil de mest almindelige ind-læringsvanskeligheder – herun-der ordblindhed – og hvordanman pædagogisk handler pådet, forklarer Stella Steengaard.

– Derudover er det også etmust, at nødvendige fagperso-ner – f.eks. fra PPR – er til ste-


❭❭❭

Lyt til de bekymredeforældre, så der kaniværksættes en tidligindsats...


de ude i skolens pædagogiskemiljø. Lærerne har brug for fag-lig sparring og supervision iforhold til elever med heltsærlige undervisningsbehov.Det er selvfølgelig en sværudfordring for kommunerne atsikre, at alle skoler har dennødvendige specialpædagogiskekompetence og at undgå, atspecialviden forsvinder elleratomiseres, fortsætter hun.

– En idé kunne være, at givelærerne mulighed for at anven-de eksterne fagpersoner til

observationer i klassen med enefterfølgende mulighed for atdiskutere og reflektere overundervisningen f.eks. via elek-troniske konferencer på Inter-nettet. På den måde kunnelærerne få en her-og-nu-hjælptil at takle den daglige under-visning i en rummelig skole,forklarer Stella.

– Et andet vigtigt redskab erelevplanen. Hvis den brugesaktivt, så tiltag der lykkes ogtiltag der ikke lykkes beskrivesog anvendes i forhold til børnmed særlige behov – at derløbende evalueres og reflekte-res, så vil elevplanen blive dennødvendige krumtap i samar-bejdet om hvert eneste barnslæring og udvikling. Elevplanen

er også et godt redskab i samar-bejdet med forældre og elev.

Bevar lysten til at læreStella Steengaards vision er, atalle børn i skolen får opbyggetsit selvværd og bevarer lystentil at lære. Når det gælder ord-blinde børn, bør man give et til-bud om støtte – uanset, om bar-net er blevet testet og undersøgtaf en psykolog eller ej.

– Stop al den testning, og ladtvivlen komme den læseusikreelev til gode. Når det gælderstøtte og hjælpemidler til ord-blinde elever, kan man aldrig‘overdosere’. Vær ikke fedtede,når det gælder om at tilbydeeleven it-støtte. Her er der megetat hente – vel at mærke, hvislærere får mulighed for at sættesig grundigt ind i, hvilke pro-grammer og tekniske mulighe-der, der findes og også lærer atbruge de pædagogiske mulig -heder, som hjælpemidlerne til-byder. Lærere i alle fag, skalken de til de it-værktøjer, som erre levante i forhold til faget ogele verne. At læse og skrive er jo basiskompetencer i forholdtil alle skolefag, understreger Stella.

– Når nu alle parter ønsker enmere rummelig skole, og hvisde nødvendige ressourcer iform af professionel faglighed,samarbejde med familie ogmellem de professionelle voks-ne samt de nødvendige materia-ler og værktøjer er til stede, såbehøver øget rummelighed ikkeat have en høj pris for nogenelever, slutter Stella Steengaard.

■


Ordblindeinstituttettilbyder

� vejledendelæseundersøgelser

� læseobservation� supplerende

undervisning� kurser� supervision

med deltagerbetaling

Nærmere oplysninger påtlf. 44 77 61 31 ellerwww.oi.dk

Ordblindeinstituttet er enspecialskole underBallerup Kommune forordblinde elever fra heleKøbenhavnsområdet ogSjælland.

Vi har 76 elever i fuldskolegang på 4.-10.klassetrin fordelt på 10klasser.

Bemærk:Forældreinformationsaften 29. oktober 2008 kl. 19.00og 29. januar 2009.Nærmere oplysninger ogtilmelding på skolenstelefon eller voreshjemmeside.

ORDBLINDEINSTITUTTETBaltorpvej 18 • 2750 BallerupTlf.: 44 77 61 31Mail: [email protected] www.oi.dk

Lærerne har brug forfaglig sparring ogsupervision i forhold til elever med heltsærlige undervisnings -behov...

Nordisk møde på Island 2007

Klokken 6:45 startede turenmed færge over Rønne-Ystad,tog til Kastrup og med fly ligefør frokost med landing i Rey-kjavik lige over frokost. Tidener jo med en, når man rejservest på. Min kone, som rejstemed på egen betaling, og jegblev modtaget af Islands Ord-blindeforenings kasserer Snæ -var Ivarsson, og kørt til hotellet.Det var rigtigt hyggeligt atmøde Snævar igen.

Dagen efter var vi til en kon-ference, desværre for mig kunpå islandsk. Stedet var en bio-graf, hvor vi også skulle se nog-le filmindslag lavet på Island.Efter velkomsten af formandenGudmundur S. Johanson, blevder vist et program, som skullelette indlæringen for ordblinde.Næste indslag var en af hoved-figurerne i den viste film, sommed den høje kvalitet burde

være oversat til de nordiskesprog. Efter en kommentar tilfilmen, var der et indslag omnogle elevers problemer medlæse/skrivningen. Et rigtigt flotarrangement, der var velbesøgtmed mere end 60 specialunder-visere.

Næste dag begyndte det nor-diske møde, som blev afholdt idet nye konferencecenter i denBlå Lagune.

Efter en kort præsentations-runde, fortalte formanden forIsland Gudmundur S. Johan -son, at foreningen nu har 236medlemmer og tilgang af med-lemmer hver måned. Det er gra-tis, at være medlem af denIslandske ordblindeforening. Enundersøgelse viser, at der er 6%ordblinde i Island og 18% harnogle problemer med at læse/skri ve. Man har lavet en dvd,som jeg var heldig at se dagen

før, de medvirkende personer ifilmen havde alle dysleksi. PåIsland har man lavet en rapportom ordblindhed og en mappemed to dvd’ere, som man frem-viser rundt i hele Island. Ord-blindeforeningens store ønskeer at undervisningen bliver gra-tis, evt. med en lille selvbeta-ling. Man ønskede også et stedi Island, hvor man kunne testefor ordblindhed. Island opfor-drede til at de øvrige nordiskelande støttede op om disseønsker over for den islandskeregering. Man ønskede et linktil alle de nordiske landes Ord-blindeforeningers hjemmesider.

Elinor W. Holter fra Norge for-talte, at man nu har 4.500 med-lemmer. Man mangler penge tilforeningen for at kunne lave deting, man ønsker. Et stort ønskeer, at alle børn bliver testede for


På sidste års møde i Finland påtog Island sig værtskabetfor det nordiske møde 2007. Det var et flot initiativ, som også

viste sig at være særdeles velorganiseret.

❭❭❭


ordblindhed i forskolen, at derblev holdt flere konferencer forlærerne. Man har en hjemmesi-de, hvor man anmoder om pen-ge til foreningens arbejde.

Carina Carlsson fra Sverigebragte en hilsen med fra EDA.Der er en stor udskiftning aflandsbestyrelsen i Sverige, ogdet tager en del tid.

Anna Karin Kjeld fra Førøyarfortalte, at der ikke officielt ernogen ordblinde på Færøerne,og dermed ikke mange, derinteresserer sig for undervisnin-gen af de ordblinde. Manønsker sig penge til uddannelseaf speciallærere, så man kanundgå at sende børnene til Dan-mark for at blive testet ogundervist.

Heli Turja fra Finland fortalte,at der stadig er 17 ordblindefor-eninger i landet med tilsammenca. 5.000 medlemmer. Manarbejder for at lave et arrange-ment på den internationalelæsedag. Det er vigtigt stadigtat fortælle til alle, at ordblindeikke er dumme, men har et spe-cielt problem, så derfor infor-merer vi skoleministeren, lære-re og andre undervisere omdysleksi/ordblindhed. Hvis vihavde en tidlig diagnose, kunneder gøres meget for dem, derhar problemet. Man regner medca. 18% har et læse/skrive pro -blem i Finland, og især deældre vil ikke acceptere deresproblem og gøre noget ved det.Bibliotekerne mangler god lek-ture for voksne læsesvage per-soner. En god idé er en bog

uddelt til alle forældre til børn ibørnehaverne, som fortalte omdysleksiproblemerne igennemlivet. Vi skal bruge andet værk-tøj for at nå vores mål. Et af destørste ønsker for fremtiden eret center, hvor man undersøger,

tester og underviser ordblinde isamme hus.

Fra Danmark fortalte TomWest om uddelingen af voresordblindepris, som er designetog lavet på Bornholm. Prisenblev i 2006 givet til DanmarksBlinde Bibliotek, som tak forfire års samarbejde, der endtemed, at de ordblinde blev lige-stillede med de blinde brugere.

Danmark har fået nye reglerfor folkeskolens specialpædago-giske bistand.

Landet er nu opdelt i nyekredse. Ordblindeforeningenprøver at styrke disse.

Ordblindeforeningen satsermeget på fremtidens nye ithjælpemidler. Noget af det nye-ste er et Dictus program fra taletil tekst. Programmet blevdemonstreret i overværelse afKronprins Frederik. Folkeskole-


Formanden for Islands ordblindeforening, Gudmundur S. Johanson

De nordiske deltagere


loven giver nye muligheder forordblinde ved de kommendeafgangsprøver. De to retssager,ført af Danmarks største fagfor-bund 3F, gav megen omtale ipressen.

Den første blev tabt. Dennæste blev vundet, så forældre-ne fik de penge, de havde betaltfor efterskolen, tilbage.

Ordblindeprisen 2007 blevuddelt den 17. september netoptil 3F, som tak for deres storedeltagelse i retssagerne og deresmegen omtale af ordblinde ideres fagblad.

Ordblindeforeningen i Dan-mark ønsker en bedre kvalitet ispecialundervisningen, medhøjt uddannede speciallærere.Der blev afholdt Nordisk fami-lietræf på Bornholm den 1.-2.september for 57 deltagere fraFærøerne, Sverige og Danmark.Vi lavede alt selv og kunne påden måde gøre det billigt fordeltagerne og for foreningen.Der var en verdenspremiere den21. juli, en film med oplæstundertekst. Dette system er engod ting for børn og alle læse -svage voksne. Nu ønsker vi os,at der er en del biografer rundt ilandet, der tager denne, i øvrigtutrolig billige, teknik op.

Kamera fra Motto-Captura eret lille foto/telefon/computer,som forvandler et billede til enoplæst tekst.

Jo, der er gang i den tekniskeudvikling. Nu mangler vi bare,at folk i større omfang accepte-rer handicappet at være ord-blind og gør noget ved det.


Domkirken i Rejkavik

Gulfossen

Tingvöllum spalten i kontinentalsoklen, som vokser hvert år...

❭❭❭


Nu lidt historie om IslandDer er ca. 300.000 indbyggere iIsland. I Reykjavik, som er denstørste by, er der 113.000 ind-byggere, så hvis man tager for -stæderne med til Reykjavik, border tilsammen over halvdelen afIslands befolkning i dette områ-de. Der er næsten kun beboelselangs kysten. Der er to gange såmange får på Island som men-nesker – også hestene prægerlandskabet. De berømte island-ske heste, har fem gangarterskridt – trav – pasgang – galopog tölt. Der går to veje tværsover Island, som kun er åbent i

få måneder om året. I 1904 fikIsland selvstyre, og i 1940 daDanmark blev besat, blev Islandbesat af Storbritannien. 1944blev der på Tingvallaslettenproklameret selvstændighed, ogman får den første islandskepræsident. I 1980 valgtes VigdisFinnbogadóttir, som den førstekvindelige præsident i verden.

En hel dags rundtur medSnævar Ivarsson i bil viste, atIsland virkelig er et besøg værdmed sin utrolig fremmedartedenatur, med store vandfald ogstrømme, med sine varme kilderog springende gejser og ikke

mindst den nye Blå Lagune.Der var sket en stor positiv for-andring med Reykjavik, sidenvi var der for 10 år siden. Vand,el, og varme er billigt i Island,alt andet koster fra to til firegange prisen i Danmark, og denbefolkning, vi lærte at kende, er bare fantastiske, venlige ogvarme.

Tekst og Fotos: Tom WestDanmarks repræsentant i detnordiske samarbejde


Er du 14-18 år ordblind

– eller har du læse-skrivevanskeligheder

– skulle du prøve et efterskoleophold.

Udover specialundervisning tilbydes bl.a.

praktiske fag i træ og metal, idræt,

boldspil, musik, cross mv.

Ring efter brochure

Tlf. 65 95 13 86

RÅGELUND EFTERSKOLERÅGELUNDVEJ 179

5240 ODENSE NØ

BRUG DIG SELV PÅ FULD TID! - og få specialundervisning i dansk 6 timer om ugen

Er du ordblind, og mindst 18 år, har du nu muligheden for at få nyevenner, dyrke masser af sport og samtidig lære mere dansk. Specialundervisningen i dansk foregår med erfarne speciallærere på små hold (max. 6 pr. hold) og med den nyeste it-hjælp.

Fordyb dig i 2-3 sportsgrene indenfor:Dykning | Svømning | Cross | FriluftslivHåndbold | VolleyballFitness | Springgymnastik | Rytmisk gymnastik

Ring og aftal et besøg på højskolenKursusstart:17. august 20087. januar og 24. februar 2009NB: andre starttidspunkter kan aftales.

Elever med læse-skrivevanskeligheder på erhvervsuddannelserne

Bestyrelsen i Ordblindeforenin-gens Kreds i Vestsjælland erblevet opmærksom på, at »Cen-ter for Erhvervsuddannelse« iSlagelse, SELANDIA, erbegyndt at teste eleverne forlæse-stavevanskeligheder. Detvar en rigtig god nyhed for os,da vi jævnligt har hørt kritik aferhvervsskolernes indsats overfor de ordblinde.

I bestyrelsen besluttede viderfor at besøge SELANDIAfor at høre nærmere om initiati-vet. Under besøget talte vi meduddannelses- og erhvervsvejle-der Jan Nielsen, dansklærerPeter Friis og SPS (=special-pædagogisk støtte)-ansvarligRosa Bøgelund. De arbejderalle tre på levnedsmiddelafde-lingen på Selandia.

Uddannelsen begynderPå »Levnedsmiddel« optages

hvert år ca. 300 elever. De be -gynder i et grundforløb på 20 til60 ugers varighed.

Alle nystartede elever kom-mer til en samtale med studie-vejlederen. I samtalen gennem-gås elevens baggrund, erhvervs-erfaring, ønsker og eventuellesærlige problemer. Det sker bl.a. på baggrund af den ud -dannelsesplan, som er lavet igrundskolen for den enkelte isamspil med UngdommensUddannelsesvejledning (UU).For elever med særligt storevanskeligheder har UU lavet etuddybende papir, hvis eleven erindforstået.

Alle oplysningerne samles ien individuel plan for uddannel-sen på Selandia.

Indenfor de første 3-4 ugerpå grundforløbet kommer allede elever, hvor det er oplyst, atde har læse-/skrivevanskelighe-


Elever medlæse-skrivevanskelighederpå erhvervsuddannelserne»SU-styrelsen tilbyder nu computertest til elever med læse-/skrive van ske lig -heder på erhvervsuddannelserne, SOSU og de gymnasiale uddannelser, somikke har dokumentation for deres vanskeligheder, men som oplever, at de er

ordblinde«. (Ordblindebladet nr. 4, Dec. 2007)

SELANDIA – Center forErhvervsrettet Uddannelsei Slagelse – er et afDanmarks størsteuddannelsescentre, dannetved fusion af Teknisk Skoleog Handelsskolen. Der tilbydes i alt mere end50 forskellige uddannelser.På erhvervsskolen tilbydesudover de traditionellehåndværk (murer, tømreretc.) uddannelse som kok,tjener, slagter mm. Det sker på levneds -middelafdelingen, der somde andre erhvervs -uddannelser begyndermed et grundforløb ogafsluttes med ethovedforløb.

❭❭❭


der, til samtale og en test hosden SPS-ansvarlige.

I løbet af relativt kort tid fin-des på denne måde de fleste afde elever, der har brug forhjælp. Det er ikke alle, dererkender deres problem, og somopfanges i første omgang. Menmed den boglighed, som prægeruddannelserne i dag, vil demeget hurtigt få problemer iundervisningen og kan så evt.»samles op«.

Der er store forskelle på ele-vernes åbenhed om deres van-skeligheder. Lærerne er enigeom, at årsagen i meget høj gradskyldes forskelle i grundskoler-nes måde at arbejde med læse-vanskeligheder på.

Problemerne med manglendeåbenhed er størst blandt devoksne elever, som i stadigtstørre omfang kommer tilSelandia i disse år, da mange afdem tidligere har haft dårligeskoleoplevelser på grund aflæse-/skrivevanskeligheder.Med til billedet hører også, atdenne gruppe kommer uden denforberedelse til uddannelsen,som de unge har begyndt igrundskolen gennem Ungdom-mens Uddannelsesvejledning.

TestningTil den SPS-ansvarliges op -gaver hører at teste elever forlæse vanskeligheder og at søgeom hjælpemidler i SU-styrel-sen.

Testen sker med en prøve fraundervisningsministeriet, sombestår af 2 dele: Stillelæsning af»vrøvleord« (evnen til at om -sætte bogstav-lyd til ord testes)og skrivning af »staveord«

(evnen til at skrive rigtig række-følge af bogstaver i ord testes).

Testen laves på computer ogresultatet sendes til SU-styrel-sen i Undervisningsministerietsammen med en ansøgning omhjælpemidler. I ansøgningenindgår oplysninger fra en sam-tale med eleven om familie- ogskolebaggrund samt om, hvor-dan eleven selv oplever proble-merne. Uddannelsesplanerne fragrundskolen bruges stort setikke i denne forbindelse, fordider her, normalt kun mere gene-relt, kan læses om eleven harbrug for støtte i uddannelsen.

En IT-rygsæk motivererog giver statusDer søges normalt om en IT-rygsæk og i nogle tilfælde ogsåom en diktafon eller om enhåndscanner. Rygsækken inde-holder pt. som standard: Enbærbar pc med Windows XP,Officepakken og »Scandis« programmer: Vital, ViseOrd ogVitex. Desuden Fine Reader ogPolitikens Ordbog plus flad -scanner.

På »Levnedsmiddel« varierer

antallet af ansøgninger fra år tilår. I år blev der sendt 12-14ansøgninger mod 15-20 sidsteår – begge år ud af en gruppepå godt 100 elever, som startedei august. Ifølge lærerne er derstore forskelle i ministerietsvurdering af ansøgningerne fraår til år.

Den SPS-ansvarlige undervi-ser i brug af it-hjælpemidlerne– timetallet varierer fra 2 til 10timer, afhængigt af hvor mangeelever, der skal undervises.

SU-styrelsen søges også ombevilling til indkøb af de elek-troniske bøger. Der kan ogsåsøges om studiestøtte – dvs.støtte til specielle opgaver –med maks. to timer om ugen.Hvis en elev får problemer medbrug af it-hjælpemidlerne sene-re hen i undervisningen, er derhjælp at hente hos den SPS-ansvarlige.

DanskundervisningPå grundforløbet undervises idansk. Det er en ren fag-under-visning. Den har som mål atlære eleverne at skrive de pro-jekter, der skal afleveres i værk-



stedsfagene. Læreren er ikkeuddannet til at undervise elevermed læse-skrivevanskeligheder.Men som noget nyt til bydes i2008 en læse-læreruddannelse.

Alle skal til eksamen i dansk.Eleverne eksamineres i pensumsvarende til 9. klasse. Den be -står af to dele. Den første del eren mundtlig del, hvor elevenkommer op i en tekst, der træk-kes.

Hvis eleven ikke kan læseden selv, kan der bruges op -læsningshjælpemidler, eller denkan blive læst op. Til den andendel medbringer eleverne nogleaf de ting, de har lavet skriftligtpå grundforløbet. Kravet er, atde skal kunne formulere sig omdet, de har skrevet.

FrafaldSom på alle andre erhvervssko-ler er frafaldsprocenterne etproblem. For nogle år siden varden et år oppe på op mod 50%.I år er frafaldet på afdelingenbetydeligt mindre end normalt –på dette tidspunkt af året (slut-ningen af november). Da plejer12-15 af de godt 100 elever atvære faldet fra. I år er kun 8-9droppet ud eller simpelthenbare blevet væk. Det er svært atsige, hvor mange der falder frapga. læse- og skrivevanskelig-heder.

Undervisningens strukturog indholdI år 2000 kom en reform, hvorder blev lagt stor vægt på indi-vidualisering og hvor bl.a. dentraditionelle klassedannelseophørte. Mulighederne for atdanne sociale netværk blev der-

med reduceret. På Selandia erman begyndt at gå tilbage til degammeldags klasser med enlærer, fordi man er overbevistom, at gennemførelsesprocen-ten i høj grad er afhængig af, ateleverne er med i kammerat -skabsgrupper og netværk.

Fremtiden Der er flere ændringer på vej påErhvervsskolerne. Bl.a. bliverde nuværende uddannelser deltop i flere mindre selvstændigekompetenceområder, som hverfor sig bliver meritgivende. Detsker bl.a. for at skabe uddannel-sestilbud til dem, som har væretudenfor arbejdsmarkedet i langtid. Det indebærer, at der vilkomme flere voksenelever ogdermed også flere med læse-skrivevanskeligheder.

OvervejelserDet er mange gange dokumen-teret, at problemer med at læseog skrive spiller en afgørenderolle for, hvilken uddannelse deunge vælger og for deres mulig-heder for at gennemføre enuddannelse.

I denne forbindelse er detvigtige spørgsmål for os, hvor-dan virkningerne af ordblindhedog af mere generelle læse-skri-vevanskeligheder kan mindskespå erhvervsuddannelserne.

Vi mener at det kan ske gennem:Vejledning:– som letter overgangen fra

skolen til uddannelsenSamarbejde:– mellem skole, UU og uddan-

nelsesinstitution

Faglig viden:– om ordblindhed og læse-/

skrivevanskeligheder.

Af samtalen på Selandia frem-gik det, at alle tre områder ind-går i uddannelsestilbuddene påSelandia, og at man er opmærk-som på nødvendigheden af, atde udvikles gennem nye initiati-ver. Vi ser det som en stor ognødvendig fælles udfordring forErhvervsskolerne, Ungdom-mens Uddannelsesvejledning ogGrundskolen.

Peter Bislev ogErling Thor Olsen


Bedre service for ordblinde på bibliotekerne

Et projekt – Læs og skriv medIT – på Frederikssund Bibliotekgik ud på at undersøge, hvilkebehov og krav folk med ord-blindhed har til en god servicepå bibliotekerne.

Formålet var, at sprede oplys-ninger om, at alle tekster kangøres hørbare, og at alle biblio-tekets tilbud hermed bliver til-gængelige for alle.

I et hyggeligt hjørne i biblio-teket blev en computer forsynetmed et udvalg af de bedstelæse- og skriveværktøjer. Dervar åbent hver mandag kl. 16-19 i projektåret for alle interes-serede læsesvage og ordblinde.

Nye mål for en god serviceDe indsamlede erfaringer fraforsøget gjorde klart, hvilkeopgaver, vi skal satse på, for atgøre bibliotekerne brugbare ogtiltrækkende for ordblinde.

Du kan få alle tekster gjorthørbare på biblioteketVed på bibliotekerne at sætte osfor, at kende og bruge tidensbedste redskaber kan ordblindefå stof om et emne på lyd.

Vi er ikke afhængige af, omder findes en lydbog om emnet.Vi kan finde stof fra Internet ogscanne fra artikler og bøger tiloplæsning (jfr. § 17 i ophavs-retsloven). Stoffet kan vi leveretil lytning i det medie og i detformat, som den enkelte harbehov for.

Du kan på biblioteket få vist ogselv bruge et udvalg af tidensbedste læse- og skriveværktøjerog få rådgivning om anskaffel-se.Vi kan demonstrere, hvad værk-tøjerne kan og hvordan de fun-

gerer. Folk kan bestille tid tilselv at bruge dem på bibliote-ket.

Vi kan lave introducerendekurser på biblioteket og det vil-le være ideelt, hvis vi kunnehenvise den enkelte til grund-kurser i de enkelte værktøjer ilokalområdet Desuden kan vioplyse borgerne om veje til selvat anskaffe programmerne.

Mange har hørt om den nyeteknik, men har ikke vidst, hvorde skulle spørge om mereviden. De har heller ikke væretklar over, at der findes en Ord-blindeforening.

Du kan naturligvis bruge allebibliotekets eksisterende tilbud:Film, musik, lydbøger, E17 oglettere bøger + lyd, arrange-menter og hjemmeside.Hermed vil vi kunne opfylde etstort og udækket behov hos delæsesvage og ordblinde borgere.


Bedre service forordblinde påbibliotekerneAf Rigmor Sejrsen, Frederikssund Bibliotek

»Biblioteket, – hvad skulle jeg

komme der efter!«

(udtalt af ordblind mand på ca. 30 år)

ABBCC

AABCC

AABBCC

AABBC

ABC for god betjening af»lydlæsere«

Bedre service for ordblinde på bibliotekerne

CDORD på allecomputere på 15biblioteker i løbet af 2008Gentofte Bibliotek, Regions bi -bliotek for Hovedstadsområdet,viste interesse for Frederiks-sund Biblioteks forsøg med atanvende IT-værktøjer, som ettilbud til målgruppen af læse-handicappede.

Det er nu resulteret i at der erca. 15 biblioteker i området, derhar taget imod et tilbud og for-handlet med Mikroværkstedetom at få læse- og skrivepro-grammet CDORD lagt ud påalle computere i udlånene.

Man vil kunne gå på bibliote-ket og få læst højt og skrivemed ordforslag på enhver com-puter i alle bibliotekernesudlån.

Hermed er der på biblioteker-ne taget et stort skridt på vejentil at opfylde det behov, somblev udtrykt på forrige Ordblin-de og IT-konference i Vingsted:»Det er ikke nok at tildele IT-

rygsække til enkeltpersoner.Man skal på offentlige steder,hvor der er opstillet computere,kunne slå tale og ordforslagtil«.

En god service tilordblinde og læsesvage påbibliotekerne kan lade siggøreDer er brug for at ligestille bor-gere med læse- og skrivevan-skeligheder med alle andre bor-gere på bibliotekerne og rime-ligt at bruge ressourcer, dermodsvarer den andel på 20%,som gruppen udgør i befolknin-gen. ■


Litteratur:

Rapport til BS om Læsog skriv med IT:Biblioteket – hvad skullejeg komme der efter?Attraktive biblioteker forunge og voksnelæsesvage og ordblinde –hvordan?Frederikssund Bibliotek,dec.2006www.gentofte.bibnet.dk/BIBdownload/Læs.pdf

Ad-hoc grupperapport:Kom godt i gang påbiblioteket med IT-værktøjer til læsesvage ogordblinde, Gentofte Centralbibliotek,juni 2007www.gentofte.bibnet.dk/BIBdownload/Kom.pdf

Rigmor Sejrsen

Tjæreb

y·

4230Skæ

lskør

·Tlf.

5814

1152

ww

w.eftersko

lensolb

akken.dk

En

skolefor

ordblinde

Efterskolen, hvor du får enanderledes skoleoplevelse

Dansk, matematik og engelskmed udgangspunkt i det niveau,

hvor du befinder dig.9. kl. afgangsprøver

10. kl. med brobygningMange valgfag:

Idræt, træværksted, friluftsliv,jagttegn, billedkunst, musik,medie, madlavning, motor,metal, stenhugning m.m.

FællesoplevelserTeateruge

Skitur

Fårupvej 12 • 8990 Fårup • Tlf. 8645 2166www.ne-ordblind.dk • [email protected]

Nørbæk Efterskole– en efterskole for unge ordblinde

mellem 15 og 18 år

DBB har fået ny direktør


har fået nydirektør

Den 1. februar 2008 erMichael Wright ansat somdirektør for DanmarksBlindebibliotek. MichaelWright er 54 år, og kom-mer fra et job som direk-tør for Beskæftigelsesmi-nisteriets koncern IT(BIT), der IT-understøtterca. 4000 medarbejdere.

Kulturminister BrianMikkelsen udtaler: »Med Michael Wright harvi lagt vægt på at få endirektør med stærke ledel-sesmæssige og administra-tive kvalifikationer.Michael Wright har envisionær tilgang til Dan-marks Blindebiblioteksudvikling og vil kunnesikre den nødvendigeorganisatoriske og drifts-mæssige udvikling afDanmarks Blindebiblioteki de kommende år og styr-ke og konsolidere samar-bejdet med blindebibliote-kets mange brugergrupperog øvrige interessenter.«

Vorupørvej 60 I Sjørring I 7700 Thisted I Tlf. 9619 1119

PrøvPlanPro

www.GYLLING-EFTERSKOLE.dk

OPLEVELSER DANSK

UDFORDRING IDRÆT

REJSER MATEMATIK

SELVTILLID KREATIVITET

ENGAGEMENT NATUR

LIVSLYST MUSIK

GLÆDE DRAMA

UDVIKLING FORTÆLLING

VENSKAB HÅNDVÆRK

Skolen for elever med læse- og stavevanskeligheder

E-mail: [email protected] Telefon: 86 55 16 44 www.gylling-efterskole.dk

�

Ordlinde & IT konference 2007


Konferencens formål var dels atintroducere de nyeste teknologi-ske hjælpemidler, og dels atsamle og koordinere den storeindsats og fælles forståelse foranvendelse af it-hjælpemidler iDanmark. På konferencen præ -senterede nationale og uden-landske oplægsholdere de nye-ste metoder og erfaringer frafeltet, og gav indblik i, hvilkenretning udviklingen går i dekommende år.

I år var der speciel fokus påovergangen fra it-rygsæk til it-støttet undervisning – fra indi-vidfokus til ligeværdig deltagel-se. Et andet fremtrædende temapå konferencen var, hvordan it-hjælpemidler sammen medanden teknologi som f.eks. til-gængelige og digitale teksterkan øge rummeligheden iuddannelsessystemet.

Årets hovedtaler var StaceyKayden, der har arbejdet somkonsulent i det californiskeuddannelsessystem. Hun intro-ducerede amerikanske erfarin-ger med it-hjælpemidler til ord-blinde studerende og til arbejdetmed Universal LearningDesign.

I dette koncept, arbejderuddannelsesforlag, undervisereog softwareproducenter sam-men om udvikling af digitale og

tilgængelige undervisnings-materialer, rettet mod alle stu-derende, og som giver meget

Bestyrelsen af Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmarkhavde i år valgt at fokusere på de frivilliges uddannelse ikredsene. Derfor var 20 kredsrepræsentanter tilmeldt konferencen,som helt levede op til forventningerne med hensyn tilkonferencens relevans, fagligt indhold og ikke mindst desociale kontakter der skabtes med de øvrigekonferencedeltagere, nogle for senere samarbejdehjemme i kredsene, samt udveksling af erfaring ogkontakt kredsene imellem.

konference 2007For 4. gang arrangerede Hjælpemiddelinstituttet i samarbejde med Dansk

Videnscenter for Ordblindhed og Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark enlandsdækkende konference, der fandt sted den 30.-31. oktober 2007

på Vingstedcentret ved Vejle

Det praktiske hold bag Ordblinde og IT Konferencen 2007

FOTO

: T. RA

SMU

SSEN

Ordblinde & IT

gode muligheder for ordblindesligeværdige deltagelse.

Kilde: HMI

Oplæsningsprogrammet »adgang for alle«

ste, uanset hvilken computer dehar. Og så er tjenesten medvir-kende til, at endnu flere danske-re kan bruge internettet, f.eks.de ordblinde.«

Det nye oplæsningsprogramkan downloades frawww.adgangforalle.dk. Her erder også mulighed for at fåhjælp til installering og brug afprogrammet.


Den 1. februar 2008 lanceredeIT- og Telestyrelsen en forbed-ret, platformuafhængig versionaf den digitale oplæsningstjene-ste »Adgangforalle«. Det vilsige, at den nye version under -støtter både Linux-, Apple- ogWindows-computere.

Oplæsningsprogrammet erdesuden blevet forbedret på to

andre vigtige områder. Dels ertalesyntesen udskiftet til enmere naturlig, menneskeligstemme. Dels går det nu hurti-gere, fra man markerer en tekstog trykker på afspil, tiloplæsningen begynder.

Siden udgangen af 2002 harden gratis tjeneste »Adgangfor -alle« givet mere end 45.000læsesvage borgere adgang tiltekstbaseret informationer vedhjælp af oplæsning af over enmillion digitale tekster om året.

Marie Munk, vicedirektør iIT- og Telestyrelsen udtaler, at»det er positivt, at alle danskerenu får mulighed for at anvendeden populære oplæsningstjene-

Ny forbedret version af oplæsningsprogrammet

Emmerske EfterskoleVi er en efterskole for heltalmindelige unge, der harlæse- og stavevanskeligheder.

Derfor:� 10 dansktimer og 4 mate-

matiktimer på små hold� Sprogundervisning� Idræt� Masser af valgfag/gode

værksteds- og idræts -faciliteter.

www.emmerskeefterskole.dk

Emmerske EfterskoleAabenraavej 14 • 6270 Tønder

Tlf. 74 72 44 33

HUSKat melde adresse -

ændring til os – påtelefon 36 75 10 88

eller på e-mail: [email protected]

Så flytter Ordblinde bladet med!

Redaktionen

Har du læse og stave-vanskeligheder - så er vi skolen,

der gør noget ved detVi tilbyder bl.a.:• 10. kl. med brobygning og mulighed

for meritgivende eksamen• Meget idræt• Sprog• Håndværk• - og meget mereIT er naturligvis en integreret delaf undervisningen

Markdannersvej 3 - Store Andst - 6600 VejenTlf. 75 58 84 22

E-mail: [email protected]

Vidensnetværket

Hvis man som borger har pro-blemer med at finde et job –eller bevare sit nuværende job –på grund af handicap eller syg-dom, så skal man henvende sigi jobcentret i sin kommune.Men ikke alle medarbejdernehar nødvendigvis tilstrækkeligviden om handicap, handicap-pede og deres jobmuligheder.Den viden har man til gengældi diverse videnscentre, instituti-oner og i handicaporganisatio-nerne.

Fra den 1. oktober harVidens netværket, organiseret afDanske Handicaporganisationer(DH), tilbudt viden til dem, derhar behov for den.

Vidensnetværket indsamler,systematiserer og formidlerviden om handicap og beskæfti-gelse. Det gælder alle formerfor handicap og sygdomme.Borgerne kan henvende sigdirekte, men det er især til med-arbejderne i jobcentrene,Vidensnetværket tilbyder vej-ledning.

Vidensnetværket er et lands-dækkende og gratis tilbud, somkan give:

■ Viden om handicap/sygdom iforhold til arbejdsmarkedet

■ Vejledning og inspiration iforhold til, hvordan personerkan bevare tilknytningen tilarbejdsmarkedet, eller hvor-

dan de kan komme i beskæf-tigelse

■ Overblik over institutioner,centre, organisationer m.fl.på området, der kan værerelevante aktører i forhold tilhandicap og beskæftigelse

Vidensnetværket samler videnom handicap/sygdom ogbeskæftigelse ét sted, så vejentil beskæftigelse bliver mereenkel.

Vidensnetværkets hjemmesi-de, www.vidensnetvaerket.dkindeholder en lang række nyt -tige informationer om handicap/sygdom og beskæftigelse.Vidensnetværket kan kontaktespå tlf. nr. 36 310 320, mandagtil fredag kl. 9-12, torsdag ogsåkl. 13-15, eller pr. e-mail:[email protected]

Vidensnetværket er finansieretaf Arbejdsmarkedsstyrelsen


Læserbrev

Nu har vi hørt den igen. Denholdning, som åbenbart stadigkan opleves i landets skoler, ogsom måske er en af årsagernetil, at forældre ofte oplever det

som en kamp at få igennem, atderes barn skal læse-skrive -testes:

»Det er synd for barnet atskulle testes. Det virker som et

stempel – det er diskrimineren-de.«

Nej, nej og atter nej. Det erikke synd, når blot det blivergjort på en kompetent ogrespektfuld måde.

Det er tværtimod ganske for-færdeligt synd, hvis man fraskolens side ikke gør noget. Sågår barnet rundt måned eftermåned, år efter år med en følel-se af ikke at blive forstået, ikkeat blive hjulpet. For barnet vedjo godt selv, at han eller hunhar vanskeligheder. Alle i enklasse ved, hvor de selv liggerfagligt, og hvor alle de andreligger.

Hvis vanskelighederne ikkebliver taget alvorligt i skolen,kan barnet få det indtryk, at haneller hun ikke er værd at hjæl-pe. De psykologiske følger kanvære alvorlige: Lavt selvværd,manglende tro på egen ind-læringsevne, manglende trivselgenerelt.

At sørge for, at barnet bliverlæse-skrivetestet – og naturlig-vis følge op på testene medrelevante tiltag! – er at vise bar-net: »Jeg kan godt se, du harnogle vanskeligheder. Jeg vilgerne hjælpe dig. Nu skal vifinde ud af, hvorfor det med atlæse og skrive er svært for dig,og bagefter gør vi, hvad vi kan,for at det skal blive bedre.«

Lene Mølgaard og LiselotteKulpaLæse-skrivekonsulenter i ‘NytMod – på at læse og skrive’www.nyt-mod.dk


Er det syndfor et barn at blivelæse-skrivetestet?– en læsepædagogisk kommentar fra Nyt Mod

Læserbrev

Kragelund Efterskole– skolen for unge ordblinde,

der vil gøre noget ved deres læse- og stavevanskeligheder

– gennem et trygt og rart miljømed faste regler, iblandet en god portion humor– arbejder vi på at styrke den enkelte elevs selvværd,bl.a. igennem meget idræt og mange valgfag.

– vi tilbyder mindre niveaudelte dansk- og matematikhold.

Kontakt os for mere udførlige oplysninger.

Kragelund EfterskoleSkolesvinget 18723 Løsning

Tlf. 7589 3522Fax. 7589 3385

Hjemmeside:www.kragelund-efterskole.dk

E.mail:[email protected]

Læserbrev

Kære Ordblindebladet!Jeg vil gerne have en debat i

gang. Hvordan det kan være, atvi ordblinde/dyslektikere altidskal testes? Eller sættes i mis-billigelse i almindelighed – og ivores system!

Kan det have sin rigtighed, atvi gang på gang skal testes forvores handicap? Er det ikkenoget diskriminerende kun atteste ordblinde. Hvorfor testerman ikke mennesker med høre-problemer, blinde, eller om maner venstrehåndet, når man skalpå uddannelsesinstitutioner?

Kan det være rigtig, at under-visningsministeriet kun sætterbetingelser for test af ordblin-de/dyslektikere. Hvor vil syste-met hen med det, hvad bliverdet næste? At vi skal testes, nårvi er ude og handle, eller når viskal på wc’et?

Hvem må teste ordblinde?Skal vi bare tage en ude fragaden ind. »Når, du ser sød ud,så du får lov til at teste? Hvor-dan kan det være, at de flestedokumentationer for at væreordblind ikke er nok? Karin Overgaard

Svar til Karin Overgård:Det er godt med debat i Ord-blindebladet, derfor er det ogsågodt, når Karin Overgård skri-

ver et læserbrev under over-skriften. »Hvorfor skal vi altidtestes?«.

Det er naturligvis frivilligtom vi vil lade os teste, der eringen, der tvinger os til det,men ønsker vi en speciel under-visning eller en computer, somsamfundet skal stille til rådig-hed, er det en stor fordel meden test.

Der er ingen, der tvinger entil at gå til læge, men fejler viet eller andet, er det da en for-del, at lægen laver en grundigtest/undersøgelse. Det er ikkelige meget, om vi bliver opere-ret for blindtarmsbetændelseeller mavesår.

Ordblindhed kan komme tiludtryk på mange forskelligemåder fra person til person,derfor er det vigtigt med engrundig test for at kunne tilret-telægge den rigtige undervis-ning. Det har været Ordblinde-foreningens politik i mange årat få udviklet gode tekst.

Staten har betalt et beløb, forat ordblinde kan låne lydbøgerpå Blindebiblioteket, men hvisalle kunne låne lydbøger påblindebiblioteket, ville for -lagene ikke kunne eksistere, og forfatterne ville gå fallit. Vimå se det som en særlig servicetil de ordblinde fra statens side.

Samfundet har ikke råd til atudlevere en IT-rygsæk til alle,så ville skatteprocenten blive alfor høj, men kan man doku-mentere, at man er ordblind, såer der hjælp at hente. Lad os sepositivt på de tests, der kanhjælpe os. EKR


Hvorfor skal vialtid testes?

Læserbrev

For unge med læse- ogskrivevanskeligheder.IT-hjælpemidler erintegreret i alle fag

Mange dansktimer på små hold

Matematik • Sprog • FysikBiologi • Geografi

Samfundsfag • Historie Kristendom • Sang • Idræt

Fællestime • Svømning

Mange valgfag og liniefag:kreativ, idræt, friluftsliv, spring,

førstehjælp, drama, værkstedsfag, musik, ....

Samarbejde med Handelsskole, SOSU og Teknisk Skole om

meritgivende brobygningsforløbfor elever i 10. klasse

Mulighed forfolkeskolens afgangsprøver

og 10. klasse prøve

Nærmere oplysninger:Overvej 12, Vrigsted

7140 StoubyTlf. 75 68 72 12

Besøg vores hjemmeside med oplæsning:www.vrigsted-efterskole.dk

Boganmeldelse

De første 4-5 år af skolegangenhar stor betydning for børnsselvopfattelse. De børn, derhurtigt lærer at læse, får selvtil-lid og selvværd. Nogle af debørn, der af en eller andengrund ikke kan lære at læse,mister selvværd og selvtillid.Det kan få store konsekvenserfor deres opfattelse af omverde-nen. Disse børn bliver negativeover for sig selv og andre men-nesker. Børnene hænger fast ien ond cirkel, og de siger heletid til sig selv: »jeg kan ikkenoget« og de kommer til atfokusere på det negative ved sigselv.

Ønsker man at bryde denonde cirkel, er det en god ide atlæse Paul Stallards bog: »Godetanker – Gode følelser«.

Bogen er en samling af mate-rialer, hvor begreber og strategi-er bliver gennemgået. Citat: Vedhjælp af de tre hovedfigurer,Tanke Tjekkeren, Følelses Fin-deren og Gøre Gavtyven hjæl-per man børn og unge til at for-stå opbygningen af kognitivadfærdsterapi.

Et godt eksempel på forfatte-rens metode er taget fra bog 2

side 126, citat: I stedet for attænke: »Jeg har kun besvaret etspørgsmål – jeg vil aldrig kom-me til at klare ti«, kan du brugepositiv selvtale og sige noget iretning af: »nu har jeg klaretførste spørgsmål – så må jeg igang med det næste«.

I stedet for at tænke: »Der erikke nogen, der taler med mig,når vi er i byen,« kan jeg brugepositiv selvtale og sige: »Det erførste gang, at Ronnie har sagtnoget til mig.«

At se på det positive opmun-trer børn og deres forældre tilaktivt at lede efter de positiveting, der sker hver dag. Dettekan især være nyttigt for debørn og forældre, som i for højgrad er fokuseret på det, sombarnet gør forkert, eller de ting,som det skal være. Positiv selv-tale bygger på det samme temaog hjælper børnene til at findeog anerkende det, de haropnået, i stedet for at se på det,de ikke har klaret. I stedet for atse på det, der endnu ikke ernået, opmuntrer man barnet tilat finde og rose sig selv for det,det har haft succes med. At øvesig i succes er endnu en fore-

stillingsøvelse, der er lavet forat hjælpe barnet til at se udfor-dringer og vanskelige situatio-ner i øjnene på en mere positivmåde. Barnet forestiller sig enudfordring så detaljeret sommuligt, men denne gang fore-stiller barnet sig, at det klarersig og får succes. (fra side 53)

Bogen er først og fremmestskrevet for terapeuter, psykolo-ger og psykiatere, som professi-onelt møder børn og unge medemotionelle og adfærdsmæssigeproblemer. Men det er min vur-dering at forældre med storinteresse for deres børns adfærdkan få meget udbytte af at læseden, da den er skrevet i et letforståeligt sprog.

Paul StallardVejledning til Gode tanker –Gode følelserPsykologis forlag A/SOversat af Charlotte Pietsch

EKR


Vejledning til»gode tanker – gode følelser«

Boganmeldelse

Boganmeldelse

Gyldendal udgiver to serier,som de kalder: De Små Fag-bøger og De Store Fagbøger.De små fagbøger er for børn på7-11 år. De store fagbøger kanlæses af alle over 11 år. Forbegge serier gælder det, at de erskrevet i et let forståeligt sprog,men med et fagligt indhold. Påbare 36 sider får elevernespændende, letforståelig og fag-lig viden. Billederne og demange tegningerne supplererteksten godt.

De forskellige fagområderspænder vidt. Bøgerne handlerbl.a. om natur, fremmede lande,gamle dage, teknik, dyreliv ogsport. Her skal der gives eksem-pler på tre af fagbøgerne.

I bogen om Folke-tinget og detdanske demokrati, kan du læseom folketingets medlemmer.Du hører også om politikernesarbejde, ministrene og regerin-gen.

I bogen om Døden kan du læse,hvad man gør i Danmark, når etmenneske dør. Hvad er forskel-len på en begravelse og enbisættelse?

Bogen om kryb-dyr fortællerbl.a. om de danske krybdyr somsnoge, hugorm og firben.

I serien De store fagbøgerfindes der bøger om: Samfundog historie, lande og geografi,dyr og natur, teknik og viden-skab og andet. Her skal bogenom computerspil omtales:

På ganske få årtier er compu-terspil blevet en underhold-ningsform for millioner, derovergår film og tv. Computer -spillets udvikling er historienom en revolution. Fra de aller-første spil, som blot bestod aflysende prikker på en tv-skærm,til vor tids ekstremt realistiske3D-spil.

Alle bøgerne kan benyttes tilsåvel selvstændig læsning somklasseundervisning. Desudenvil de være velegnede til brug iforbindelse med emnearbejdeog projektopgaver.

DødenAf Inger ByrjalesenISBN 978-97-02-05589-4

Kryb-dyrAf Peter BeringISBN 978-87-02-06142-0

Folke-tingetAf Peter GardeISBN 978-87-02-04517-8

ComputerspilAf Jakob StegelmannISBN 978-87-02-03738-8

EKR


De små og store fagbøger

Boganmeldelse

Boganmeldelse

For første gang i mange år erder udkommet en meget inter-essant bog, som bygger på atlære ordblinde børn, unge ogvoksne de rigtige lyde i detdanske sprog. Bogen fokuser påat lære ordblinde de fonemati-ske principper (lyde) og mor-femtræning (orddele) vedafkodning (læsning).

Der er mange øvelser i bog-stav-lydenes sammenhæng.F.eks. Hvilke ord rimer ikke påsy, ry, læ, ny? Hvilke ord harto konsonanter af »smage« eller»smalle«? Og hvor mange sta-

velser er der i følgende ordæble, plante og delfin? Der erøvelser, hvor der skal trækkeset bogstav fra et ord. F.eks.ordet »kloge«, som bliver tilordet »låge« Det bærende prin-cip i disse opgaver er lyddelen.

De mange øvelser skal skær-pe elevernes opfattelse af deenkelte ords lyde. Det er netopher, at de ordblinde har deresstørste vanskeligheder, men vedtræning og atter træning aflydene og orddelene, får denordblinde skærpet lydopfattel-sen.

Materialet kan både brugessom enkelt- og klasseundervis-ning. Du kan også bruge mate-rialet og selv udbygge det meddine egne ord.

Bogen er et skridt i den rigti-ge retning, mendet er megetærgerligt at orde-ne og deres lydeikke læses op påden medfølgendecd. Det ville væreet fantastisk red-skab for voksne,der sidder medmaterialet selv ogøver selvtræning.Det er så vigtigtat indlære de rig-tige lyde vedlæsning. En cdbliver ikke sur ogtræt af gentagel-ser.

EKR


Fra fonemtræning til morfemtræning

Boganmeldelse

– få hjælp med ViTal til læsning og stavning!

Med ViTal kan du få din computer til at læse højt for dig, og på den måde få hjælp til at læse og stave.

Vi har licens til at forhandle ViTal til vores private medlemmer til ca. 1/3 af den normale pris.

• ViTal 2.700 kroner• ViseOrd 800 kroner• ViTal og ViseOrd 3.200 kroner• ViTex (scannerprogram) 2.000 kroner• ViTal + ViseOrd + ViTex 4.700 kroner

Alle priser er inkl. moms.

Ring og bestil på telefon 36 75 10 88 (sekretariatet)

Nyt fra kredsene

BornholmPå Bornholm blev der afholdten god generalforsamling den10. marts. Der arbejdes på at fået møde med alle impliceredeparter om en fremvisning afDictus programmet, nu tilforåret 2008. På tale er også enfilmforestilling med elektronisklyd i en trådløs modtagere tilden enkelte bruger. Der er ogsåplaner om et besøg af Nyt modved Lene Mølgaard til efteråret.

FynVi er nogle forældre til ordblin-de børn, som alle har stor erfa-ring med folkeskolens manglen-de tilbud til ordblinde børn.Derfor har vi taget konsekven-sen og har alle valgt at hjælpemed at planlægge nogle fore-drag på Fyn omkring ordblind-hed. Det første foredrag var påNislevgård efterskole i Otterupden 29. oktober 2007, hvor for-standerparret, Mona og GertNieman, fortalte om årsager tilordblindhed. Der var mødt 50mennesker op til dette foredrag,så der er mange som manglerinformation om emnet. Der blevfortalt om optagelseskravet tilNislevgård efterskole, som eren test fra PPR (psykologisktest) fra kommunen hvor ensbarn går i skole. Der skal fag-folk kunne se om der er tale om

ordblindhed. Er der tale omordblindhed og barnet er nor-malt begavet, kan der søges omoptagelse på Nislevgård Efter-skole, som er en speciel efter-skole for ordblinde unge men-nesker. Efterskolen har storerfaring med ordblindhed, daskolen har 25 års jubilæum i år.Det var en indholdsrig aften påNislevgård, derfor stor TAK tilalle. Den 15. januar 2008 blev derafholdt et foredrag på TekniskSkole i Odense, som alle med-lemmer på Fyn var blevet invi-teret til. Vejleder Lone Olsenfortalte om grunduddannelsenog it hjælpemidler, samt præ -sentere os for værkstederne påteknisk skole.

Hermed indkaldes til fore-drag og generalforsamlingden 23. april 2008 i OKs loka-le i Vestergade 39, kl. 19,00 iOdense.Her vil Erik K. Rasmussen, fraRoskildekredsen, fortælle ogvise lysbilleder. Han vil fortælleom ordblindeundervisning,hjælpe pro gram mer og støtte -undervisning, for både skole -elev, voksen i arbejde og forstuderende på en videregåendeuddannelse. Ordblinde skalhave adgang til undervisning ogviden på lige fod med andre.

Erik K. Rasmussen er enmand med stor erfaring, da hanselv er ordblind og hans sønligeså. Efter foredraget vil dervære generalforsamling. Vi


❭❭❭

Foredrag på Nislevgård Efterskole

Nyt fra kredsene

håber meget, at der vil mødemange op. Der er brug for godeideer, til foreningens nye arran-gement på Fyn. Der er hårdtbrug for alle, som vil udbredekendskabet til ordblindhed, damyndighederne og fagfolk des-værre ikke kender nok til ord-blindhed. De er stadig i tvivlom, hvad der skal gøres forbørn og forældrene.

NordsjællandTorsdag den 18. september for-talte konsulent Lis Pøhler, tidli-gere konsulent i undervisnings-ministeriet, om forældrenes ret-tigheder i folkeskolen, når manhar et barn, der er ordblind.Mange forældre oplever, at loveog bekendtgørelser i folkesko-len er meget uklare. Hvilke ret-tigheder har man egentlig? Kanman f.eks. kræve at få sit barntestet?

Vi håber at kunne fortsættemed vore to nye tiltag – Café-aftener den 3. mandag i hvermåned og Familieundervisningi CDORD5. I vil høre mere om,hvordan det går med disse tiltagi det nyhedsbrev, der sendes ud.

RoskildeRoskildekredsen afholder gene-ralforsamling onsdag den 9.april kl. 19.00 på Centret forSpecialundervisning, Elias -gårds vej 7, 4000 Roskilde. Eftergeneralforsamlingen fortællerErik K. Rasmussen om ordblin-deundervisning, hjælpepro-grammer og støtteundervisning,for skoleelev, voksen i arbejdeog for studerende på en videre-gående uddannelse. Ordblindeskal have adgang til undervis-ning og viden på lige fod medalle andre i samfundet.

SønderjyllandPå et lille hyggeligt møde påHotel Tønderhus i Tønder fikOrdblindeforeningen i Sønder-jyland overrakt 210.000 kr. afbestyrelsesformand for DenErhvervsdrivende Fond Infoko.Viceborgmester Peter Christen-sen overrakte to dejlige chekstil gavn og glæde for de ord-blinde. Den ene check lyder på152.000 kr. som er øremærkettil Ordblindeforeningens infor-mationsmateriale på cd. På den-ne måde er materialet tilgænge-ligt for de svage læser. Fondenhavde endnu en check med på58.000 kr. Disse penge skalanvendes til indkøb af IT-ryg-sække, som virkelig gavnermange mennesker med læse- ogskriveproblemer. Det er Susan-ne Cording, formand for afde-lingen i Sønderjylland, der viltage sig af de mange penge ogfordele dem efter formålet.Generalforsamling afholdes den26. marts 2008.

VestsjællandDer blev afholdt medlemsmødepå Slagelse Bibliotek d. 3.marts 2008. Fremvisning afDictus.

Der blev afholdt medlems-møde på Holbæk Bibliotek den12. marts 2008. Oplæg omkringdet at anvende it-hjælpemidlerunder uddannelse og i arbejde. Generalforsamling på CSU,Holbæk. Den nye Læseafdeling,Lundemarksvej 24, den 31marts 2008 kl. 20.00. EKR


Annoncer


Du bliver aldrig den samme igen

The true story...

Erhvervs- og uddannelsesrettet – især for ordblinde

VEJEN TIL UDDANNELSE OG JOBSamarbejde med erhvervsuddannelserne · Studieforberedelse · Erhvervs- og uddannelsespraktik · 90% går videre til uddannelse og job

KICKSTARTPersonlig coaching · Vejledning og udvikling af handlingsplan · Mentorordning

ISÆR FOR ORDBLINDEEffektiv ordblindeundervisning · Læsecomputere med skrivestøtte

FAGHORISONTDansk · Matematik · It · Engelsk · Teater · Køkken · Design · Kørekort og mange flere

HØJSKOLENIt overalt · Rummelige værelser · Eget bad og toilet · 5 minutter fra IC-tog og bus

LANGE KURSER10. august - 20. december 2008 (19 uger)11. januar - 20. juni 2009 (23 uger)

Afsender:Ordblinde/Dysleksiforeningen i DamarkSekretariatetKløverprisvej 10b2650 Hvidovre

Returneres ved varig adresseændring

Documents

Ordet 1 - Ombrudt - 2008:Ombr. Ordet nr. 2/05-5