Embed Size (px)
DESCRIPTION
Der var engang en kløe, der kløede så meget, at den kradsede sig mod en træstub, og så blev den så småt til en bjørn. Alt det her skete, inden der var så meget af nogen som helst ting. Men i sin lomme fandt bjørnen en lap papir, hvorpå der stod: ”Er du mig?” Og nedenunder: ”Gode spor at kigge efter: 1) Jeg er en meget sød bjørn. 2) Jeg er en lykkelig bjørn. 3) Og rigtig flot!” Bjørnen gik ud i verden for at finde svaret. Let og lommefilosofisk tekst om bjørnens tilbliven med fantastiske illustrationer af Wolf Erlbruch.
Citation preview
99922_bjoernen_cc2014_.indd 2 29/01/15 09:37
99922_bjoernen_cc2014_.indd 3 29/01/15 09:37
99922_bjoernen_cc2014_.indd 4 29/01/15 10:14
BJØRNEN, SOM IKKE HAVDE VÆRET DER FØR
99922_bjoernen_cc2014_.indd 5 29/01/15 10:44
99922_bjoernen_cc2014_.indd 6 29/01/15 09:37
O R E N L AV I E
BJØRNEN, SOM IKKE HAVDE VÆRET DER FØR
I L L U S T R E R E T A F WO L F E R L B R U C H
H Ø S T & S Ø N
99922_bjoernen_cc2014_.indd 7 29/01/15 09:37
99922_bjoernen_cc2014_.indd 8 29/01/15 09:37
Der var engang en kløe.
Det var ikke en stor kløe.Det var ikke en lille kløe.Det var sådan en mellemstor kløe.Og kløen ønskede at klø sig.Dengang, der var engang.
Lidt senere, sådan cirka et kvarter over »der var engang«, så kløen et træ, som den begyndte at kradse sig op ad. Og nu skete der noget sært, for kløen begyndte at vokse. Faktisk var det sådan, at jo mere den kløede sig, jo mere voksede den.
»Det her er sjovt,« tænkte kløen og kradsede løs.Et minut senere var den begyndt at blive dækket af pels, og af pelsen kom der arme og ben og en snude. Der gik ikke lang tid, før kløen rigtig meget lignede … en bjørn.
99922_bjoernen_cc2014_.indd 9 29/01/15 09:37
EN BJØRN???
Ja, ja, nu ved alle, at bjørne kradser sig, når det klør, men der er ikke mange, som ved, at en kløe kradser sig, når den er bjørn.
Men jo mere kløen kradsede sig, jo mere blev den en bjørn. Til sidst, på et sted, hvor der ikke havde været en bjørn før, stod der nu en bjørn, som ikke havde været der før.
Bjørnen åbnede øjnene og smilede.»Absolut ja,« sagde han, for han var en meget positiv bjørn.
Han kiggede sig til venstre og til højre og opdagede, at han var helt alene.»Er jeg den første?« tænkte han. »Er jeg den sidste?«, og han spekulerede på, om det var bedst at være først eller sidst, når man var helt alene.
99922_bjoernen_cc2014_.indd 10 29/01/15 09:37
99922_bjoernen_cc2014_.indd 11 29/01/15 09:37
99922_bjoernen_cc2014_.indd 12 29/01/15 09:37
Men så fandt han ud af, at han havde en lomme. Han stak hånden i lommen og fandt et stykke sammenfoldet papir, hvor der stod:
ER DU MIG?
Bjørnen kløede sig i hovedet. »Et godt spørgsmål –«Han læste videre:
Gode spor til opklaringen: 1. Jeg er en meget sød bjørn.2. Jeg er en lykkelig bjørn. 3. Jeg er en rigtig flot bjørn!
»Nej, hvor godt,« sagde Bjørnen. »Jeg håber, at jeg er mig.«Bjørnen gik ud i verden for at finde svaret.
99922_bjoernen_cc2014_.indd 13 29/01/15 09:37
