16
Kirkebladet Ormslev Kolt sogne • 10. årgang nr. 1 • december • januar • februar 2012/13 Skabelsen

Ormslev Kirkeblad - 10. årgang nr. 1 - Skabelsen

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kirkeblad for Ormslev Kolt sogne • 10. årgang nr. 1 • december, januer, februar 2013 • Skabelsen

Citation preview

Kirkebladet

Orm

slev Kolt s

ogne • 10

. årgang nr. 1

• december •

januar •

februar 2

012/13

Skabelsen

2

Gud hvilede på den syvende dag efter alt det, hanhavde skabt, står der i 1. Mosebog, men historien omskabelsen slutter ikke her, for skabelse finder stadigsted som genskabelse og som nyskabelse i vores liv.Enhver, der har stået ved en vugge, kender til det attænke, at nu begynder alting forfra. Nu skabes verdenpå ny, så den bliver, som den skal være. Denne sårealmindelige erfaring, nemlig at et menneske fødes,vækker denne helt enestående tanke. Ved juletid fej-rer vi også et barns fødsel, – en ny begyndelse. Formed barnet i krybben julenat blev Gud selv en del afverden, lod sig drage ind i verden. Dette barn, Mariassøn og Josefs barn, født i hvad man anså for at væreet ubetydeligt hjørne af verden, æn drer alt og skaberalting på ny. For med det lille barn fik Gud kød ogblod, så han ikke længere kan reduceres til en tanke,en drøm eller en følelse. Han er! nyfødt tilstede i troog håb! Det er vores tilværelses mysterium, at Gudkommer til os som et menneske og ved et menneske,

SKABELSEN

og det er vores tilværelses helt store mulighed. Bådeskabelse og nyskabelse er temaet for denne jule- ogvinterudgave af kirkebladet, og vi ønsker alle godlæselyst samt …

En glædelig jul og godt nytår!Redaktionen.

TAK FOR 5 DEJLIGEÅR I ORMSLEV OG KOLT SOGNE!Det er nye tider for sognene – et nyt kirkeår og en nyperiode for både nye og gamle menighedsrødder ersnart i gang. Det er også nye tider for mig, da jeg harfået nyt embede i Sct. Clemens Kirke i Randers fraden 1. december 2012. Det glæder jeg mig meget tilog ser frem til nye udfordringer, men også at nu kanjeg cykle til kirke.

Jeg vil gerne sige alle en stor tak for årene i Kolt ogOrmslev. Jeg har været utrolig glad for at virke oghjælpe som præst for både unge, gamle, børn og voks-ne – og i både de tunge stunder med sorg, bisættelseog begravelse, men også de lyse stunder med spædedåbsbørn, forårsbegejstrede konfirmander og brude-par med blussende kinder og glade smil.

Det har også været en fornøjelse med nye gudstjene-steformer, min trofaste litteraturkreds og venskabetmed italienerne i Osteria Nova. Det har givet mig me-get, og det er erfaringer og oplevelser, som jeg vil ta-ge med mig og sætte pris på i mange år frem.

En stor tak skal også lyde til de to menighedsråd, mi-ne præstekolleger og sognenes ansatte og menighed iøvrigt. Tak for jeres påskønnelse, interesse og varme.

Liselotte Skrejborg Hansen

PRÆSTENS KLUMME

Liselotte Skrejborg Hansen

3

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jordenvar dengang øde og tomhed, der var mørke over ur-dybet og Guds ånd svævede over vandene. Gud sag-de: Der skal være lys! Og der blev lys! (1. mos. 1,1-2)

Alt begyndte i mørket ifølge bibelens allerførste ka-pitel. Som en sang et digt bliver verden til for læse-rens indre blik. Alt, før tiden begyndte, var kaos ogfortættet i mørket. Men Guds ord og befaling brydermørket og sætter verden i gang. Der sættes skel ogelementerne skilles ad, så de hver især kommer tilderes ret og træder tydeligt frem. Lysets komme mar-kerer den første morgen og bringer livet og tiden medsig. Jordkloden stiger frem i rummet. Stjernerne sæt-tes på himlen til at skille år og dag – hverdage og fest -dage. Græsset farver jorden grøn ved forårstide, kor-net gør den gylden til høst og sneen hvid, når vinte-ren kommer. Dyrene kommer til i al deres mangfol-dighed, og fisk og fugle vrimler og fylder hav og him-mel. Til sidst skabes mennesket i lighed med Gudmed både frihed og ansvar for alle skabninger. Værvelsignede og vær en velsignelse! sagde Gud. Og Gud så det var godt.

De dybeste lag i mit hjerteer længsel, umålelig stor.Jeg rækker mod vigende himleog følger umulige spor.Et sted må det findes, det lærred,som spænder sit billede op,et sted må dét være i verden,som fylder mit sind og min krop.(DDS 28,1)

Bibelens skabelsesberetning er kun et postulat, forder findes ingen håndgribelige beviser for, at det fak-tisk var sådan, verden blev til. Beretningen er derforbåde blevet forkastet, kritiseret og betvivlet af viden-skabsfolk, ateister og andre, som så også har skænd-tes højlydt om, hvem af dem der så har det rigtige ogikke mindst sande svar på dette store mysterium.Andre de såkaldte kreationister gør bibelen til en ob-

jektiv sandhed og obligatorisk skolepensum, hvorhvert eneste ord og komma skal tages for pålydende.

Denne sommer gjorde videnskaben endnu en stor op-dagelse dybt nede under jorden på grænsen mellemSchweiz og Frankrig i det europæiske atomforsk-ningscenter CERN. I den 27 km lange partikelaccele-rator LHC lykkedes det den 4. juli i år forskere, at op-fange og identificere den længe søgte Higgs-partikel –også populært kaldet Gud-partiklen. Med partiklenkan forskerne nu fuldende en model, der beskriver,hvordan livet er opbygget, helt ned til mindste detal-je – endnu mindre end kernerne i atomerne i krop-pen. Det er formentlig denne generations største op-dagelse inden for fysikken.

Hvordan en enkelt partikel kan forklare noget så stor-slået som universets og livets opståen og udvikling eren lidt kringlet historie. Forenklet fortalt opstod uni-verset ifølge den såkaldte Big Bang-teori ved, atenormt meget energi på meget lidt plads udvidedesig pludseligt med ekstrem høj fart. Brøkdele af et se-kund efter blev der dannet partikler, som blev grund-stenene for alt, hvad der siden er skabt. Og det er densidste og afgørende af disse første partikler, forskernenu mener at have fundet. Det er nemlig den partikel,som giver masse til andre partikler og dermed får tingtil at veje noget.

Blåt vælded lys frem bag skyers skred,rørte vor jord midt i tidens strømme,svøbte en flig af Guds evighedsom blanke knopskæl om vinterdrømme.Skærmer hernedeGudsrigets glæde,sårbart til stedei tro og håb.(DDS 139,1)

Fundet af en sådan partikel stiller selvfølgelig spørgs-mål ved både vores opfattelse af verden og af bibe-lens ord. – Ja, det puster luft til et gammelt kendt di-lemma, om religion og videnskab er forenelige ellerej. Fysikprofessor Lars Henrik Andersen fra ÅrhusUniversitet forsøger at give et kvalificeret svar pådenne problematik: ”Nok er der fundet en manglen-de brik i fysikkens ambitiøse ”store forenede teori”,

SKABELSEN:

4

KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOGNETS 3 PRÆSTER

Gitte Adelgaard Erik Kelstrup Liselotte SkrejborgHansen

men det betyder ikke, at der nu er lukket et hul, hvoren skabergud tidligere kunne få lov at spille en rolle.Tværtimod dette, at der findes en Higgs-partikel –som gennemtrænger hele universet, og at alle partik-lerne er kvantedele af et større felt, det har da næstenreligiøs karakter. Jeg kommer til at tænke på ordeneom Guds ånd, der svæver over vandene. Eller atHelligånden er alle vegne på samme tid. Højenergi-fysikken taler om, at der er felter overalt, så på be-grebernes plan opereres der måske med momenter afnoget universelt.”

Set med mine præste-øjne går religion og videnskabgodt i spænd, så længe de ikke træder ind over hin-andens grænser. Derfor er skabelsesberetningen sta-dig troværdig og står til troende. Men hvis denne3000 år gamle beretning om Guds skaberunder skalhave noget at betyde i vores liv og verden, kræver detbåde lydhørhed og indlevelsesevne. Ganske som detgør det, hver gang vi mødes til gudstjeneste. For må-let med gudstjenesten er ikke at finde sig selv, findeen håndgribelig sandhed, men det som er større,mægtigere end os nemlig Gud selv. Gud som vi hermøder i konkrete ord og handlinger men i særdeles-hed og måske først om fremmest gennem det som erat finde mellem linjerne.

At Guds skaberord er gemt i alt eksisterende, det erikke en videnskabelig, men en poetisk sandhed.(Erik A. Nielsen)

Vi får aldrig blik for selve skabelsens under, hvis vigiver os til med vores fornuft at forklare, hvordanverden blev til på kun 6 dage uden dinosaurer,

Darwin og Big Bang. Men åbner vi os over for etstørre perspektiv, at der er mere end os, åbner vi osfor den tro, at livet er en forunderlig gave – større,stærkere dybere end, hvad vi som mennesker kanrumme – sådan som vi møder det i det nyfødte barn,i den buldrende forelskelse og i den erfarne dybekærlighed. Eller når vi midt i sorgen over at misteden vi elsker, samtidig bliver klar over den særligeglæde i at have fået givet dette at elske og være elsket.

Til gudstjenesterne er vi samlet om dette at få øjneneop for og være lydhøre for alt det, som ikke siges. Altdet herlige og store, som er en del af skabelsen og li-vet. Skabelsen af verden af universet var og er ikkekun en enkeltstående begivenhed, der fandt sted formilliarder af år siden, men skabelsen sker her og nusom nyskabelse. En genskabelse af de nye livsmulig-heder, som vi fik gennem tømrersønnen Jesus afNazareth, da han trådte frem, forkyndte, og helbred-te og dermed genindsatte udstødte, syge og forsømtemennesker i de fællesskaber, der hører livet til. Un -de re som vi kan ryste på hovedet af eller føle os frem-mede overfor ved første øjekast, – og så dog alligevelikke. For hvis vi vover at tolke vort eget liv ind i for-tællingen, så kender vi det jo godt – kender det gud-dommelige skaberunder, det er, at blive givet tilbagetil livet med hinanden, hver gang trøst, tilgivelse, nythåb indfinder sig og finder sted.

Da Gud skabte mennesket, skænkede han det enhemmelighed, ikke begyndelsens hemmelighed, menhemmeligheden ved at begynde forfra. Sagt med an-dre ord, det er ikke givet mennesket at begynde. Deter Guds privilegium. Men det tilkommer mennesketat begynde forfra. (Elie Wiesel)

Ja, når kærligheden finder sted. Som den gjorde detdengang for længe siden da kærlighed selv blev men-neske – et lille nøgent hjemløst menneskebarn. Somde synger det i en gammel U2-sang med titlen:”When love comes to town” – når kærligheden kom-mer til byen – så sker der noget. Vi liver op og livetfår en retning. Som Bono synger det, for øvrigt sam-

Vidste du, atBibelen indeholder to skabelsesberetninger.

5

Konkurrencefor børn op til 10 år

HVEM KAN LAVE DE FLOTTESTEFLETTEDE JULESTJERNER?

Vidste du, atallerede kirkefaderen Augustin i oldtidenmente, at de seks ”skabelses”-dage var en må-de at gøre noget, der egentlig er ubegribeligt,begribeligt for mennesker.

I må gerne lave flere stjerner. Vi vil så hænge dem opi vores Sognegård i Stavtrup og Kolt.

De 3 flotteste stjerner vil få en præmie.

Stjernerne skal afleveres hos:Lene ArnholtzRosendalvej 28, StavtrupSenest den 1. december

NEKROLOGDen 31. august 2012 døde tidligere sognepræsti Ormslev/Kolt sogne, Edmund Torsten Jensen, 10dage før hans fødselsdag nummer 98. Hans blev 8.september 2012 stedt til hvile i gravstedet påOrmslev Kirkegård. Edmund indtrådte 2. august 1951 i rækken af sogne-præster, som lagde flere årtier i embedet i Orm -slev/Kolt. Han fraflyttede efter knap 30 års tjeneste.Det er ikke på skrømt, ordet tjeneste bruges her.Edmunds livsvirke kan betegnes som en livslang tje-neste. Kirketjenesten var naturligvis den altafgørendetjeneste, men hans omgang med alle mennesker varkarakteriseret af ordet tjeneste, som bundede i bådetro, livsvisdom og kærlighed til medmennesket.På trods af et langvarigt otium (ca. 30 år) iFrederikshavn, bevarede Edmund alligevel en enga-geret kontakt til mange i den gamle menighed, somstadig bevarer erindringen om hans og hustruenAnes gæstfrie hjem i præstegården.

Æret være hans minde.

Vidste du, atCharles Darwin i 1859 udgav den revolutione-rende bog: ”Om arternes oprindelse.”

men med bluesikonet B.B. King: ”Når kærlighedkommer til byen, så vil jeg springe på toget / nårkærlighed kommer til byen, så vil jeg gribe flam-men.” Det er kærligheden, der gør det – skaber var-men og bevægelsen her i livet og gør det til tider in-tet mindre end guddommeligt godt at være til. Ikærligheden bliver vi viklet ud af os selv og ind i hin-anden, finder vi hjem, og livet opstår og genskabes.For når man lærer at elske og giver sig selv lov til atblive elsket, jager man samtidig kulden og mismodetpå flugt, og hvor er det godt at kunne blive varmet opigen. – at blive oplivet – vækket til liv. Med farve ikinderne og med lyst til livet. Som Allan Olsen medtaknemmelig undren synger det i én af sine sange:"Tænk at de her horn ku’ stækkes, tænk at vintersolku’ vække, tænk at de her 37,5 ku’ varmes op".

Liselotte Skrejborg Hansen.

6

KO

LT

Vidste du, atda Galileo Galilei i 1609 vendte sin kikkertmod himlen, blev det begyndelsen på en heltny æra for videnskaben. De astronomiske op-dagelser, han gjorde, var banebrydende.Hjerteligt takkede han sin Gud for de undere,han fik lov at observere, men Galileis fundmente man var direkte ugudelige og kætteri-ske. Inden længe fik paven ham smidt i inkvi-sitionens frygtede fængsel.

KOLT MENIGHEDSRÅD

Bliv venner med din kirke på Facebook!Gruppen Kolt Kirke informerer om særlige ar-rangementer og åbner mulighed for debat.

Kolt kirkegårds udvidelse er nu godt i gang. Det harværet et langt træk med undersøgelser, ansøgninger,planlægninger m.v., at nå hertil, men nu kan vi se enende på det; noget som vores tålmodige naboer sik-kert også ser frem til.

Ibrugtagningen af det nye stykke sker gradvis, efter-hånden, som der bliver behov. Til at begynde med,bliver kun den øverste fjerdedel anlagt til brug og re-sten bliver tilsået med græs. Planen er, at indvielsenkan ske i november, men den kraftige regn der harværet, kan give en udsættelse, fordi entreprenørenikke kan arbejde med maskinerne, når jorden er såblød.Volden omkring kirkegården bliver med græs af entype, der kun skal klippes et par gange om året. Det læbælte der har stået i vestenden af kirkegården,

og som nu bliver adskillelse mellem den gamle ognye, bliver renoveret. Nogle træer bliver, og nybe-plantning kommer til, så det stadig kan give læ. Kørevejen har fået ny belægning og fremstår jævn ogpæn. På nordsiden af graver- /kapelbygnin gerne erlavet et nyt depot til materialer og affald.

Der bliver anlagt en sø, hvor der også skal såes græsomkring og hvor der senere, kan komme urner meden plade i plænen omkring søen. Der vil også med ti-den blive opsat et par bænke, hvor man kan sidde ognyde udsigten.Vi ser frem til, at det nye kirkegårdsstykke bliverpænt og falder ind i området som et stykke natur.

Bo Jørgensen

UDVIDELSE AF KOLT KIRKEGÅRD

BABYSALMESANGKolt Kirke er 7 fredag formiddage fra den 25. januar2013 rammen om en skøn musikalsk oplevelse forfor ældre og deres babyer i alderen 0-10 mdr.Der synges, lyttes, leges, danses og spilles gamle ognye børnesange, salmer, rim og remser ca. 45 min idet smukke kirkerum. Bagefter er der kaffe, te, frugt og hygge i sognegården,hvor der er adgang til pusleplads, køkken med mi-kroovn mm.Undervisere er Anette Berggren og organist DanFrunza.Praktisk information:Efterårshold starter fredag den 20. september 2013.Tilmelding hos Anette Berggren, tlf. 86 28 55 28.Pris for 7 gange er 150 kr. (betales første gang) Max.10deltagere, (først-til-mølle-princippet).

7

KO

LTKOMMENDE ARRANGEMENTER

NOVEMBERREJSEFOREDRAG OM OSTERIA NUOVA I LEMARCHE OG OM ROM i Kolt SognegårdTorsdag den 15. november kl. 19.30

Som optakt til Ita liens rejsei begyndelsen af juni 2013,hvor vi planlægger et 2-da-ges besøg hos venskabsme-nigheden i Osteria Nuova(Le Marche) og derefter 5dage i Rom, vil LiselotteSkrejborg Hansen og GitteAdelgaard fortælle og vise

billeder fra deres tur i januar.

Italiensekspert Ib Larsen vil give en kort introdukti-on til de mange seværdigheder i Rom, ligesom det vilvære muligt at smage på såvel Roms som Le Marche-regionens lækre vine og specialiteter.

I løbet af aftenen vil vi også informere om forventetpris og program for menighedsrejsen næste år. ALLEer velkomne, – også selvom man ikke agter at deltagei rejsen!

Entrè inkl. vin m.m. 30 kr.

Af hensyn til indkøb af vin og italienske smagsprøverer tilmelding nødvendig, – enten på seddel i våben-hus eller på www.koltkirke.dk

KONCERT MED RED HOT FOUR+1 MED MIRIAMMANDIPIRA SOM GÆSTESOLIST i Kolt KirkeTorsdag den 22. november kl. 19.30

RED HOT FOUR +1 har sammen med sangerindenMiriam Mandipira spillet en række flotte og roste kir-kekoncerter. Miriam, der er født og opvokset i Zim -bab we, er et naturtalent og har igennem de sidste parår optrådt med skiftende danske orkestre, bl.a.Klüvers Big Band, Paul Harrison Band og andre.

Med RED HOT FOUR+1 leverer Mi ri am no-get at sit ypperligste ien helstøbt kirkekon-cert, hvor hun sættersit personlige præg påen varieret, smuk ogsamtidig festlig ople-velse.Foruden Miriam Man -

di pi ra medvirker Steffen Juul Hansen (klarinet & alt-saxofon), Ib Haagen (vokal & banjo) Torben Nickelsen(kontrabas), Lars Meidal (trommer) og Per Larsson(piano).

Billetter á 100 kr.

AFTENGUDSTJENESTE i Kolt kirkeTorsdag den 29. november kl. 20.00

Kom til stemnings-fyldt aften guds tje -neste i ly for novem-ber mør ket! Guds - tjenesten har fokuspå lys, musik og for-tælling. Den ne aftenvil orglet være led-

saget af en saxofon, og vi vil fortrinsvis synge rytmi-ske salmer. Der vil være mulighed for lystænding.

DECEMBER”DE 9 LÆSNINGER” i Kolt KirkeSøndag den 9. december kl. 20.00

Det er efterhånden enfast og mangeårig tra-dition at holde ”De 9Læs ninger” i KoltKir ke.

Og lige så fast en tra-dition er det, at detrytmiske kor Off Beatunder ledelse af AnneRossau medvirker ved vores hyggelige musikgudstje-neste, der er bygget op omkring en række bibel-læsninger, læst af medlemmer af menigheden, vek-slende med korsang og fælles julesalmer.

JULEKONCERT MED JYDSK PÅ NÆSEN i Kolt KirkeMandag den 17. december kl. 19.30

Vintermusik.

Det velkendte spillemandsensemble præsenterer herderes nye projekt, som består af en buket danske vin-ter- og julesange, sat sammen med ny og traditioneldansk folkemusik.

8

KO

LT

Der bliver taget en beskeden entré på 5,- kroner afhensyn til transportstøtte.

Efter koncerten er der i samarbejde med Bor ger -foreningen et par ekstra numre i sognegården, kaffe-bord og læsning v/ Gitte Adelgaard. Gruppens CD'erevil naturligvis også kunne købes.Læs nærmere om Vintermusik på jpnmusic.dk/

”ØNSK EN JULESALME” i Kolt i KirkeSøndag den 23. december kl. 10.30

Hvorfor synger vi aldrig ..?Der findes et hav af skønne julesal-mer og -sange, …så mange, at vislet ikke kan nå at synge dem allesammen hver jul!

Men er der en særlig julesalme, dusavner at synge, får du nu mulighe-den 4. søndag i advent.

I hele adventsperioden vil der i våbenhuset stå enkasse, du kan lægge dit salmeønske i, – gerne med enlille historie eller begrundelse for, at du holder af net-op dén salme. Og ved gudstjenesten her dagen før jul, vil GitteAdelgaard og Dan Frunza og kirkens kor binde såmange af ønskerne som muligt sammen til en dejligjulebuket i ord og toner.

NYTÅRSAFTEN i Kolt KirkeMandag den 31. december kl. 16.00

Igen i år vil vi holde gudstjene-ste nytårsaftensdag, – en smukog stemningsfuld gudstjeneste,

hvor eftertanken over det forgangne år blandes medforventningen til det nye.Gudstjenesten varer ca. 45 min., hvorefter vi ønskerhinanden godt nytår over et glas champagne i våben-huset og slutter med at sende et smukt raketbatterimod himlen!

JANUARGUDSTJENESTE MED ”FROKOST & FILM” i KoltKirke og SognegårdSøndag den 13. januar og 17. februar kl. 10.30

Årets første ”Frokost & Film”-arrangementer løber afstablen efter gudstjenesten kl. 10.30.

Som sædvanligt vil vi først spise en let frokost i Sog -ne gården og derefter på storskærm se en film, som viefterfølgende snakker om over en kop kaffe.

Af hensyn til frokosten, der koster 50 kr., bedes manskrive sig på listen i våbenhuset eller tilmelde sig di-rekte via kirkens hjemmeside www.koltkirke.dk se-nest mandagen forud for arrangementet.

FEBRUARFASTELAVNSGUDS TJENESTE i Kolt kirkeSøndag den 10. februar kl. 14.00

Prinsesse, Batman, dino -saurus, Cirkeline eller vam-pyr? Hvem er mon flottestudklædt til byens bedstefastelavnsfest! Kolt menighedsråd bydersamme med FDF spejdernealle velkommen til familie-gudstjeneste i Kolt Kirke ogefterfølgende tøndeslagningved Riis gård. Herefter erder kaffe, fastelavnsbollerog præmier i Kolt sogne-gård.

Alle er velkomne til en festlig eftermiddag.

KÆRLIGHEDSGUDSTJENESTE i Kolt KirkeTorsdag den 28. februar kl. 20.00

Gudstjenesten, der har kærligheden som tema, hen-vender sig til ALLE! – Unge som ældre, – kærester,forlovede, ægtefolk og singler.

Vidste du, atden irske ærkebiskop og teolog, James Ussher(1581-1656) mente at kunne datere verdensskabelse til år 4004 f.Kr.

9

KO

LT

Vidste du, atlivet ifølge Darwin og hans efterfølgerehar eksisteret og udviklet sig på evoluti-onens betingelser, siden det opstod påjorden for mindst 3,5 milliarder år siden.

Kirken vil være romantisk pyntet med blomster, hjerter oglys, ligesom bønner, tekster og salmer vil handle om kærlig-hed. Der vil være mulighed for lystænding. Den rytmiske sangerinde, Christina Dahlerup(www.yndlingssangen.dk) medvirker!

Efter gudstjenesten bydes der på et glas mousserende vin og naturligvis kyskager i våben huset!

NB: Gudstjenesten giver ikke konfirmand-kryds!

SIDEN SIDST I KOLT

Den norske panfløjtespiller, Roar Engelberg spillede i DR Kirken søndagden 9. september. Copyright DR kirken.

Den Danske Salmeduo deltog i DR Kirkens gudstjeneste søndag den 23.september. Copyright DR kirken.

Børn og unge frembærer høstens frugter søndag den 16. september.Copyright DR kirken.

Dreamhub – Chillout i Kolt Kirke tirsdag den 9. oktober.

Der danses ud af kirken efter gudstjeneste præget af muntre spil le mands -toner i DR-Kirken søndag den 30. september. Copyright DR kirken.

Foredrag i Kolt Sognegård med René Nielsen tirsdag den 2. oktober.

10

ORMSLEV MENIGHEDSRÅDOR

MS

LEV

Bliv venner med din kirke på Facebook!Gruppen Ormslev Kirke informerer om særligearrangementer.

Vidste du, atifølge atomfysikken blev universeret født fornæsten 14 mia. år siden i en meget tæt og varmtilstand, vi kalder Big Bang.

KIRKEBYGGERI I STAVTRUPKonfirmander fra Ormslev sogn har arbejdet med dentidlige kristendom og begrebet kirken af ”levende ste-ne”, altså kirken, som de mennesker, der udgør den.Undervejs skulle de skaffe sig levende sten i form aflegoklodser til at bygge en kirke.

Der blev bl. a. skudt med elastikpistoler for at skaffemad (de første kristne gjorde meget ud af fælles mål-tider). Og der blev sendt breve i form af papirflyvereaf sted (de første kristne støttede hinanden med bre-ve, som i dag er bevaret i Bibelen). Og så blev derbygget!

11

NOVEMBERSOGNESAMVÆR i Stavtrup SognegårdTorsdag den 22. november 13.30-15.30

Sognepræst Erik Kelstrup:”Højskolesang”Erik Kelstrup vil indlede ef-termiddagen med at intro-ducere til nogle nye og gam-le højskolesange. Her efter erder frit slag! Ønsk dine egnefavoritter og nyd glædenved at synge dem sammen

med andre. Undervejs er der som altid plads til enpause med kaf fe og hyggesnak.

DECEMBERADVENTSMØDE i Ormslev kirke og Stavtrup SognegårdSøndag den 2. december kl. 14.00

Den første søndag i advent tager vi hul på et nyt kir-keår med gudstjeneste i Ormslev kirke, hvor kirkenskor medvirker. Bagefter er der adventshygge iStavtrup Sognegård. Her vil der blive serveret en for-friskning, og vi vil naturligvis tage hul på julens san-ge. Det hele tilsættes vanen tro forskellige underhol-dende indslag. Man kan køre med kirkebilen fra kirken til Sog ne -gården.

KOMMENDE ARRANGEMENTER OR

MS

LEV

Vidste du, atDarwin ikke var ateist men opfattede sig selvsom agnostiker. Han var af den overbevisning,at mennesket ikke kunne opnå sikker videnom, at Gud eksisterer eller ej.

JULEKONCERT MED CLASSIC STEELi Ormslev KirkeTorsdag den 6. december kl. 19.30

Det er efterhånden længe siden, at Classic Steelgæstede vores sogn. Så det er på tide, at de lægger ve-jen forbi igen! Til dem, der måtte have gået glip afdem i 2003 kan vi fortælle, at det er et steelband, derhar specialiseret sig i koncerter med klassisk musikarrangeret for olietønder. Classic Steel er dannet afmusikere der i mange år har spillet den ægte caribi-ske musik, men som så fik lyst til at prøve kræftermed denne specielle genre. Der vil naturligvis blivespillet herlig julemusik og vi kan alle glæde os til det-te gensyn.Læs mere og hør olietønderne på classicsteel.dk/

12

OR

MS

LEV

JANUAR

KIRKEHØJSKOLE i Stavtrup SognegårdSøndag den 27. januar kl. 9.00-16.30

”At være øbo”Danmark er et folk af øboere. Over halvdelen af osbor faktisk på en ø. Resten – jyderne – er endda”halv øboere”. Men småøerne er noget særligt. Demhar mange af os taget til hjerte. De er på en gangsmukke og spændende med hver deres særpræg.Derfor har de altid virket dragende på folk. Tænk på romaner som Martin A. Hansens ”Løg ne -ren”, Erik Aalbæk Jensens ”Særlige vilkår” ellerCarsten Jensens ”Vi, de druknede”. Milepæle i dansklitteratur, som alle har øen som omdrejningspunkt.Eller tænk på kunstnere som Per Kirkeby og AsgerJorn på Læsø, Oluf Høst på Bornholm og Erik Heidepå Mors.Øer har altid fascineret. Øer er fascinerende, formåske siger livet på en ø i særlig koncentreret gradnoget om det at være menneske. At være øbo er jo på

en gang at være isoleret og samtidigt sammen medandre på den mest intense måde. Vigtige sider afmenneskelivet.På dette års kirkehøjskole rykker vi i ord og toner udpå øerne. Tre foredragsholdere, der alle lever med ø-vilkår, vil hjælpe os på vej: Den prisbelønnede forfatter Jens Smærup Sørensenvil fortælle med udgangspunkt i sit liv som udkants-dansker på Mors. Direktør og prisvindende innovatorSøren Hermansen vil fortælle om projektet med atgøre Samsø selvforsynende. Og endelig vil sogne-præst Uffe Vestergaard Pedersen fortælle om livet påden forblæste Mandø i Vadehavet – set med præstensøjne. Dagen sluttes af med gudstjeneste i Ormslevkirke, hvor Uffe Vestergaard Pedersen prædiker.Et mere detaljeret program bliver lagt frem i Ormslevkirke og Stavtrup Sognegård. Hold øje!

FEBRUARSTUDIEAFTEN i Stavtrup SognegårdTorsdag den 7. februar kl. 19.30-22.00

”Rock og religion”Der er mange gode tekstforfattere i rock- og popmu-sik. Ofte tages eksistentielle emner op, og derforkommer musikerne selvsagt af og til ind på religiøsespørgsmål.Men hvordan håndterer de kombinationen af Gud ogelguitarer? Bruger de bare Guds navn til at sætte ek-stra tryk på mu-sikken? Eller ermusikken om-vendt bare et pås-kud for klistretkristen snak? Ellerhandler det i vir-keligheden omnoget helt tredje:at rock og religiongår op i en højereenhed?I denne studie-kreds vil vi senærmere på mu-sikere, som ikkeer bange for at trække på vor rige arv fra kirke og kri-stendom – bl.a. bands som U2, Bruce Spring steen,Linkin Park og danske Nephew. Vi vil gå på jagt efterkristne spor i deres tekster (engelsk oversættes), semusikvideoer og selvfølgelig lytte til musikken.

Alle er velkomne. Der kræves ingen forudsætninger –det skulle da lige være, at man ikke får gåsehud afBibler og forvrængede guitarer! Tilmelding dog nød-vendig til Erik Kelstrup (8628 0065 / [email protected])

Vidste du, atdet kristne livs- og menneskesyn bygger på trehovedpunkter: Skabelse – Syndefald – Frel se/forløsning.

13

SIDEN SIDST I ORMSLEV

Stavtrup Sognegård.Sognesamvær medInger Marie Madsen”Frøken Caja afHerman Bang” den27. september.

Ormslev kirke. Høstfrokost den 30. september.

STAVTRUP SOGNEGÅRDTre foredrag i foråret med temaet ”Det Sunde Menneske”

Den 19. februarTrine Geltzer Dinesen – Musik er hjertets sprog

Den 9. aprilDr. Theol Niels Christian Hvidt – Kan tro flytte bjerge? Og kan bjerge flytte tro?

Den 30. aprilAnne Hjernøe – Klima-Mad

FOREDRAG i Stavtrup SognegårdTirsdag den 19. februar kl. 19.30

Musik er hjertets sprogJeg, Trine Geltzer Dinesen, er ud-dannet fløjtenist og har levet somfreelancemusiker i mange år. Derudover er jeg også fløjteterapeut,hvor jeg bruger musikken på enhelt anden måde, og spiller præcisdet, jeg mener klienten har brugfor lige her og nu.Jeg arbejder især med mennesker i

sorg og krise, men fløjtens klange kan også bruges tilalmindeligt afspænding, give ny energi m.m.

Denne aften vil jeg spille for jer og fortælle om, hvadvi kan bruge musikken til i vores hverdag, og hvor-dan den kan påvirke og hjælpe os i både glæde ogsorg.

SOGNESAMVÆRi Stavtrup SognegårdTorsdag den 28. februar kl. 13.30-15.30

Tom Jensen "Ekspedition til Rio Jutai, Amazonas"Tom, som til dagligt arbejder som gravermedhjælperog kirketjener i Ormslev, er også næstformand i År -hus Akvarieforening. Vi har bedt ham komme og for-tælle om sin begivenhedsrige rejse til Amazonasregnskov på jagt efter hans store passion: grønneDiskosfisk. Rejsen kom til at tage ret så uventededrejninger og endte med at blive en rejse på omkring3000 kilome-ter over oggennem regn -skoven. Komog hør, hvadTom fandt bå-de over og un-der vandet iSyd ame ri kasstore jungle.

Vidste du, atnår man taler om evolution, handler det om deforandringer, der sker fra generation til genera-tion, og som med tiden har skabt den mangfol-dighed af liv, sprog og kultur, som vi finder påjorden.

OR

MS

LEV

14

KIRKELIGE HANDLINGER (Godkendt til offentliggørelse) i Ormslev og Kolt kirkeri perioden 1. juli til 30. september 2012.

DØBTE I ORMSLEV KIRKEAndreas Mørck Nordenhof, Merle Bugge Holm,

Alfred Theo Lynge, Emilie Stoltze, Charlie Galligan,Freja Mørk Rasmussen, Knud Kyvsgaard Brix NørgaardViktoria Dreier Aarslev, Karl Oskar Bjørnholdt Rasmussen,

Zenia Bruun Mikkelsen, Olivia Vibæk Hansen,Malou Amtorp Grubert, Hubert Balslev Vestergaard,

Silje Appel Wille, Freja Sandell

DØBTE I KOLT KIRKEEmilia Choi Christensen, Xander Choi Christensen,Louis Senek Obionu, Oskar Højlund Mikkelsen,

Marius Borchsenius D Schultz,Mie Anna Bjerregaard Sørensen, Laura Lausdahl,

Marius Bo Rewaldt, Ida Kirstine Skaarup Rasmussen,Josephine Vestergaard Johansen,

Dicte Rosenlund Mellergaard, Mads Kim Verner Pedersen,Maya Kim Verner Pedersen, Noah Boesen Brink

DØDE I ORMSLEVEdmund Torsten Jensen, Anna Agnethe Pedersen,

Inga Dahl Sørensen, Anette Mott Sørensen

DØDE I KOLTMarie Pedersen, Erna Betty Nielsen, Malta Raimond Hansen,

Henny Lillian Pedersen, Lissie Jespersen

VIEDE I ORMSLEV KIRKEInge Jakobsen og Hans Jørn Jakobsen

Ida Handgård Reffsøe og Morten Handgård Reffsøe

VIEDE OG VELSIGNEDEI KOLT KIRKE

Nina Serritslev Hermansen og Simon Bøving ChristiansenKarin Hensel og Jørgen Hensel

Karina Balle Therkelsen og Michael Balle TherkelsenChristina Vang og Jesper Vang

Betina Quist Pedersen og Per Dürr EspersenCharlotte Vork Snedker og Jesper Snedker

VOKSENKORHar man lyst til at prøve sine sangevner af i et hyg-geligt og velfungerende damekor, er man velkommentil at lægge vejen forbi Stavtrup Sognegård, hvor vihver onsdag kl. 19.30 øver til forskellige arrangemen-ter. Der kræves ingen nodekundskab, men vi forven-ter en vis stabilitet. Man er velkommen til at komme og overvære prøver-ne og yderligere oplysninger kan indhentes hos orga-nist Dan Frunza på tlf. 50 42 66 24.

KIRKEBIL FOR ORMSLEV SOGNTil gudstjenesterne kl. 10.30 i Ormslev Kirke er op-samlingsstederne følgende;Kl. 10.00 - Lokalcenter Søholm Kl. 10.05 - Jarlsmindevej/SøskræntenKl. 10.07 - Stavtruphus på StavtrupvejKl. 10.10 - Råhøjparkens fælleshus

(ikke afgang før 10.05)Kl. 10.15 - Ankomst til Ormslev KirkeReturkørsel fra kirken ca. kl. 11.30Spørgsmål kan rettes til sognepræst Erik Kelstrup(86 28 00 65).

TAXA/KIRKEBILÆldre og gangbesværede i Kolt Sogn er velkom-ne til at bestille en kirkebil både til gudstjenesterog til andre kirkelige arrangementer.

Bestil kirkebil på kirkekontoret tlf. 86 28 02 08senest torsdag kl. 15.00.

Ormslev-KoltLokalhistoriske SamlingKolt Østervej 45, 8361 HasselagerÅBNINGSTID:Mandag i alle lige uger mellem kl. 18.00 – 20.00.Den første torsdag i måneden mellem kl. 14.00 – 16.00

Tlf. Nr. 87 13 63 64Email: [email protected]

BØRNEKORBørnekor for alle børn fra 3. til 6. klasse, som harlyst til at synge i kor. Koret vil synge moderne ogtraditionelle salmer, danske sange og anden mu-sik egnet til opførelse ved særlige lejligheder ikirken.Der er øvedag hver fredag kl. 15.00 (1,5 time) isognegården ved Kolt Kirke og interesserede kanbare møde op, men man er også velkommen til atkontakte Karsten Bidsrup på tlf.: 40 95 27 97.

15

Alle henvendelser vedrørende føds ler,dåb, vielser, dødsfald og attest udstedelsebedes rettet til kordegnen.

Kordegn:Kordegn Erik Honoré MadsenOrmslev-Kolt kirkekontor, Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby J.Tlf. 86 28 02 08E-mail: [email protected]

Åbningstider:Mandag til onsdag kl. 10.00-13.00Torsdag kl. 11.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00.

Præster:Sognepræst Gitte Adelgaard (kbf.)Kolt Præstegård, Kunnerupvej 115, Kolt, 8361 HasselagerTlf. 86 28 00 27E-mail: [email protected]æffes bedst kl. 10.30-11.30, fredag und-taget. I øvrigt efter aftale.

Sognepræst Erik KelstrupOrmslev Præstegård, Ormslevvej 455, Ormslev, 8260 Viby JTlf. 86 28 00 65E-mail: [email protected]æffes bedst kl. 10.30-11.30, mandagundtaget. I øvrigt efter aftale.

Organist (begge kirker):Dan FrunzaPilegårdsvej 251, 8361 HasselagerTlf. 50 42 66 24.E-mail: [email protected] fri.

Graver Steen SejersenOrmslev Kirke, Ormslevvej 455, 8260 Viby J. Tlf. 86 28 08 55Træffes tirsdag til fredag kl. 09.00-12.00E-mail: [email protected]

Graver Hanne FenstenKolt Kirke / Kolt KirkegårdskontorKunnerupvej 113, 8361 HasselagerTlf. 86 28 48 29Træffes tirsdag til fredag, bedst mellemkl. 12.00-13.00E-mail: [email protected]

Stavtrup SognegårdRåhøjvej 5, Stavtrup. Tlf. 86 28 08 55 tirsdag til fredag kl. 09.00-14.00

Kolt SognegårdKunnerupvej 113, Kolt

MinikonfirmandlærerAnette Berggren, tlf. 86 28 55 28

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Stof tilKirkebladetAfleveres til redaktionen.Ulla Eising: E-mail: [email protected] Lene Arnholtz Jensen: E-mail:[email protected]– helst på e-mail.Næste nummer udkommerden 1. marts 2013Deadline er den 5. januar 2013Kirkebladet i Ormslev og Koltsogne udgives af menigheds-rådene og udkommer hvertkvartal. Redaktionen modtagergerne bi drag til bladet i form afdebatoplæg, artikler eller andet.

FDF Århus 5. kredsRiisgården, Kunnerupvej 176

Puslinge/Tumlinge (0.-2. klasse)Mandag kl. 17.30-19.00Kontakt: Renata RasmussenMail: [email protected] (3.-5. klasse)Mandag kl. 18.00-19.30Kontakt: Jane Bloch hansenMail: [email protected]æbnere (6. -8. klasse)Mandag kl. 18.00-20.00Kontakt: Karsten RasmussenMail: [email protected]

KFUM-Spejdernei Stavtrup.Til alle piger og drenge:

Bliv spejder hos KFUM-spejderne iStavtrup. Vi mødes hver onsdag i spej-derhuset, Bispevej 27. Hvis du har lysttil at deltage så kom ned i spejderhuseten onsdag.

FAMILIESPEJDERFørste søndag i hver månedkl. 10.00-13.00Børn fra 4 - 6 år med forældre.ULVENE (1.-3. klasse)Onsdag kl. 17.30-19.00JUNIOR (4. klasse)Onsdag kl. 19.00-20.30SPEJDERE (5.-7. klasse)Onsdag kl. 19.00-20.30SENIOR (8.-10. klasse)Onsdag kl. 19.00-20.30

Se også vores hjemmeside www.flammegruppen.dk

MENIGHEDSRÅDENE:

Ormslev Menighedsråd:Formand:Lene Arnholtz JensenRosendalvej 28, Stavtrup, 8260 Viby JTlf. 86 28 16 52, mobil 29 60 82 35E-mail: [email protected]

Kirkeværge og kasserer:Jørn SøgaardRugbjergvej 87, Stavtrup, 8260 Viby JTlf. 86 28 36 61E-mail: [email protected]

Se i øvrigt: www.ormslev-kirke.dk

Kolt Menighedsråd:Formand:Bo JørgensenPilegårdsvej 77, Kolt, 8361 HasselagerTlf. 50 44 30 12E-mail: [email protected]

Kirkeværge:Finn GuldmannP. Langs Vej 78270 HøjbjergTlf. 86 28 36 90E-mail: [email protected]

Kasserer:Ulla EisingPilegårdsvej 1578361 HasselagerTlf. 86 28 18 98E-mail: [email protected]

Se i øvrigt: www.koltkirke.dk

Kolt Sognegård:Sognegårdsværtinde Birgitte Højgaardtlf. 86 16 22 66 eller 40 16 22 68

Kaffe efter begravelse og bisættelse kanbestilles på tlf. 60 83 35 40.

Stavtrup Sognegård: Kaffe efter begravelse og bisættelse kanbestilles på tlf. 86 28 08 55.

GA: Gitte Adelgaard • EK: Erik Kelstrup

LAYOUT/TRYK: LINDE TRYK, ÅRHUS

Forbehold for trykfejl.

Gudstjenester på „Koltgården“Torsdag den 6. december kl. 13.45 v. GATorsdag den 20. december kl. 13.30 v. GATorsdag den 3. januar kl. 13.45 v. GATorsdag den 7. februar kl. 13.45 v. GATorsdag den 7. marts kl. 13.45 v. GAAlle gudstjenester på Koltgården er med altergang

GUDSTJENESTER ORMSLEV KOLT14.00 EK (kirkebil) 10.30 EK Jesus på OliebjergetAdventsmøde Kor10.30 Louise Britze 20.00 GA Kristi genkomst(kirkebil) De 9 læsninger09.00 NN 10.30 NN Johannes døberen

i fængslet10.30 GA Johannes døberensKor medv. bekendelse

13.30 EK, 15 EK, 13.30 GA, 15 GA, Jesu fødsel16.30 EK 16.30 GA10.30 EK (kirkebil) 10.30 GA Jesu fødsel

10.30 NN (kirkebil) Jerusalem dræber sineprofeter

10.30 EK (kirkebil) Simeon og Anna

16.00 GA

10.30 NN (kirkebil) 09.00 NN De vise mændog Herodes

09.00 GA 10.30 GA Den 12 årige JesusFrokost & Film i templet

10.30 EK (kirkebil) 09.00 EK Forklarelsens bjerg

15.30 EK U.Vestergård 10.30 NN Arbejderne i vingårdenKirkehøjskole10.30 EK (kirkebil) 09.00 EK Lignelsen om

sædemanden10.30 NN (kirkebil) 14.00 NN Fastelavn Jesu dåb i Jordanfloden

09.00 GA 10.30 GA Kor medv. Fristelsen i ørkenenFrokost & Film

10.30 EK (kirkebil) 09.00 EK Den kanaanæiskekvinde

20.00 GA Kærlighedsgudstjeneste

Søndag d. 2. december 1. s. i advent

Søndag d. 9. december 2. s. i advent

Søndag d. 16. december 3. s. i advent

Søndag d. 23. december 4. s. i advent

Mandag d. 24. december Juleaften

Tirsdag d. 25. december Juledag

Onsdag d. 26. december 2. juledag

Søndag d. 30. december Julesøndag

Mandag d. 31. decemberNytårsaftensdagSøndag d. 6. januar Hellig tre -

kongersøndagSøndag d. 13. januar 1. s. e. H3K

Søndag d. 20. januar S. s.e. H3K

Søndag d. 27. januar Septuagesima

Søndag d. 3. februar Seksagesima

Søndag d. 10. februar Fastelavn

Søndag d. 17. februar 1.s .i fasten.

Søndag d. 24. februar 2. s. i fasten

Torsdag d. 28. februar