Outze

Ole LangeAlex Frank Larsen

Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der grund-lagde dagbladet Information og satte nye standarder for dansk journalistik. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umu-lige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung repor-ter fik han skriveforbud, og under krigen skulle han dø for sine skriverier. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre.

Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de frem-meste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie, og han forblev en mand fuld af gåder og paradokser.

I denne biografi afdækker Ole Lange og Alex Frank Larsen historien om deres tidligere chef og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og even-tyrlige liv.

Ole Lange, professor emeritus, dr. phil i historie, journalist på Information 1971-88.

Alex Frank Larsen, journalist, forfatter og tv-producent. Information 1974-87.


Reporter - Redaktør - Revser

EN BIOGRAFI

Reporter-

Redaktør-

Revser

forord 9

1. Før Besættelsen 1912-1940:

1 et møde i parken, 1943 15

2 håb i mørket, 1943 21

3 arv og gæld, 1912-1928 27

4 det politiske idol, 1914-1925 39

5 Skibhus, 1925-1932 49

6 det journalistiske idol, 1923 55

7 lokalreporter, 1928-1932 63

8 opbrud og samling, 1933-1936 79

9 en varm velkomst, 1936 95

10 huset ved stranden, 1936 109

11 andre venner, 1936 119

12 presse under pres, 1937-1938 127

13 varsler om krig, 1938-1940 141

2. Besættelsen 1940-1945:

14 endagskrigen, 1940 161

15 skæbnehjulet, 1940-1942 175

16 en strid om ord, 1942-1943 195

17 kontakt over sundet, 1943 213

18 et jødefrit danmark, 1943 225

19 på lånt tid, 1943 237

20 udflugt i tivoli, 1944 253

21 de store brag, 1944 261

Indhold

22 den sidste vilje, juni-sept. 1944 275

23 gestapos scoop, oktober 1944 287

24 den lyriske spion, okt.-nov. 1944 303

25 det sidste spring, 1944-1945 315

3. Efter Befrielsen 1945-1980:

26 grevens fejdere, maj 1945 339

27 så er det nu, maj 1945 357

28 miraklet, maj 1945 375

29 fra munch til munck, maj-juni 1945 389

30 den smilende terrorist, juni 1945 401

31 bål og bold, juni-juli 1945 407

32 bekendelser fra en spion, juli 1945 419

33 vinden vender, juli-august 1945 443

34 kultur og kroner, 1945-1946 459

35 det lille s, april-maj 1946 481

36 regnskaber og status, maj-nov. 1946 497

37 hutlevejen, december 1946 519

38 tryk om så det gælder, 1947 525

39 farisæerne, 1947-1948 539

40 fra myrens sti, 1948 549

41 proppen af flasken, 1948-1949 567

42 små og store mænd, 1949 579

43 spillet på udebane, 1950 591

44 damer i flere lag, 1950-1953 611

45 ordmageren, 1953-1954 629

Indhold

46 det eventyrlige, 1954-1955 651

47 påskekrigen, 1956 663

48 dødens hulemænd, 1956-1958 673

49 ulmende mistanker, 1958-1959 683

50 o og s, 1959 693

51 krigen om krigen, 1959-1960 699

52 giftige nedfald, 1960-1961 713

53 til bunds i kælderen, 1961-1965 725

54 nodetegn på himlen, 1965-1970 739

55 anslag mod staten, 1969-1972 751

56 skriftemål, 1971-1973 773

57 tilbageblik, 1973-1975 787

58 klokkeklang, 1976-1980 801

noter 814

fotoliste 831

kilder 832

litteratur 833

personregister 838

Indhold

15

Verdenskrigen kaster sine skygger over Danmark. Hitler har sendt tusinder af tyske soldater til at holde magthaverne i skak og befolkningen i ro. Men der er ikke så fredeligt, som rigskans-leren kunne ønske sig. Blandt de hårdføre tyske frontsoldater omtales Danmark som die Sahnefront, ’flødeskumsfronten’, men det gærer i den piskede fløde. Modsætningerne mellem besatte og besættere skærpes. Bragene fra danske sabotageaktioner og tyske gengældelser høres stadigt hyppigere. Krigsmagerne i Berlin bliver presset til at sende mere skrupelløse politichefer og generaler til Danmark for at kvæle den spi-rende modstand. Efter hver større sabotage dødsdømmer den tyske værnemagt et antal danske modstandsfolk og offentliggør deres navne i aviserne. En stikkende sværm af danske håndlangere er trådt i tysk tjeneste for at intensivere klapjagten på de landsmænd, der er ved at rejse en organiseret modstand mod den nazistiske Besættelse. Tre år inde i krigen svarer tyskerne igen på den store folkelige op-stand den 29. august ved stille et ultimatum, der får den danske rege-ring til at indgive sin afskedsbegæring. Der indføres undtagelsestilstand og kort efter deporteres danske jøder til kz-lejre. Den danske modstand bliver både dristigere og farligere. Det ulmer i Dannevang. Alle ser sig over skulderen.

kapitel 1

Et møde i parken

Efterår 1943

et møde i parken · efterår 1943

16

Bjørn Hougaard.➼ Valdemar Robert Aagesen.➼

Det gælder også de to unge mænd, der en efterårsdag i 1943 bevæger sig ind i Københavns botaniske have ved Nørrevold. De går ind i haven med minutters mellemrum, spadserer roligt på de velholdte grusgange, tilsyneladende for at nyde synet af løvfaldet og de flammende farver i havens efterårsdragt ligesom de unge mødre, der promenerer omkring søen med barnevogne og fritløbende småbørn.1 De to mænd er jævnaldrende, 28 og 31 år. Inde i parken krydses de-res veje som ved et tilfælde, da de fra hver side bevæger sig op på den kunstigt anlagte klippebakke med lave buske og en springende bæk. Her er der bænke og kroge, hvor man ugeneret kan tale sammen.

Den ældste er velklædt på en nøgtern måde, har glat sort hår og en prunkløs pibe i munden. Han kunne være noget på et kontor, men bærer navnet Bjørn Hougaard, ingeniør. Den yngre er høj, sporty og mørk med sydlandske træk. Som kø-benhavnsk læge med adresse på Christianshavn optræder Valdemar Robert Aagesen smilende og elegant, klædt i en stil og kvalitet, der er

et møde i parken · efterår 1943et møde i parken · efterår 1943

17

sjælden under krigens kår med smalhals, rationering og illegal sort-børshandel. Han ligner en mand, der har forbindelserne i orden. Hans rigtige navn er så fornemt som hans fremtoning: Valdemar Alexander Georg Luigi Maria Greve af Rosenborg. Hvad en diskret ingeniør fra Amager og en flamboyant greve med franske og italienske aner har at tale om i en botanisk have omgivet af rhododendron og persisk perlehyacint, er ikke noget de indvier andre i. De er begge aktive i modstanden mod den tyske Besættelse, men på hver sin front. Den unge greve har forbindelser til Dansk Industri Syndikat – i fol-kemunde kaldet Riffelsyndikatet – der producerer våben til den tyske militærmagt. Med sin charme og status har han opnået en sjælden grad af tillid hos den tyske værnemagt. Han er samtidig en af de mere uor-todokse skikkelser i den danske modstandskamp. Nære venner i det højere selskabsliv oplever grev Valdemars glans-nummer, når han i kjole og hvidt entrer Butterfly Bar på Palace Hotel ved siden af Københavns Rådhus. I et behændigt spring mod loftet fanger han lysekronen, svinger et par gange, som var det en trapez og lander på det blanke gulv, mens han med udstrakte arme hilser på sine venner, giver damerne kindkys og sender den måbende bartender af sted efter champagne. Voila! Den ene gang, hvor lysekronen river sig løs og braser ned over ham, tager ikke pippet fra den grevelige kådhed. Han afleverer prismer og armatur i favnen på de tililende tjenere, børster fnug af jaketten, retter på håret og går til baren efter sin drink.2 Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan den excentriske greve kan gå i makkerskab med den piberygende ingeniør og lægge grunden til et skelsættende projekt, der skal få betydning længe efter den mest dramatiske epoke i Danmarks nyere historie. Men det gør de, og ved mødet i parken plantes den første spire.

Grev Valdemar bærer ikke kun sin titel efter det Rosenborg Slot, der med sine tårne og spir knejser på den anden side af Nørre Voldgade. Han er også blevet trænet som soldat på kasernen ved siden af slottet og har indtil verdenskrigens udbrud været en højt værdsat sekondløjt-nant i Livgarden. Han er vokset op med det militære; det ligger ham i blodet, så at sige.


18

Hans far var Prins Aage, en omkringfarende eventyrer og officer, bar-nebarn af ’Europas svigerfar’, Christian den Niende. Prins Aage giftede sig efter sit eget hjerte, men uden monarkens tilladelse, og udtrådte dermed af kongehuset og tronfølgen med den dertil skabte titel greve af Rosenborg. Han mistede en betydelig formue og kreditværdighed ved Landmandsbankens dramatiske krak i 1922 og meldte sig derpå til den franske fremmedlegion, som var stiftet af hans kødelige tipoldefar, Frankrigs sidste konge Louis-Philippe. Kongens dekret fra 1831 om legionens oprettelse blev den begivenhed, skrev den danske prins i en af sine bøger, ”der først fyldte mine Drømme, senere blev et Afsnit af mit Liv og til sidst hele Meningen med min Tilværelse”.3

Som officer blev Prins Aage en mytisk figur og ledestjerne under Frem-medlegionens kampe i de franske kolonier i Nordafrika. Den royale oberstløjtnant trivedes med lejesoldaternes barske liv i Marokkos og Algeriets uvejsomme provinser, hvor han mellem blodige kampe mod berbere i Atlasbjergene eller månedlange ørkenekspeditioner fra hoved-


Valdemar af Rosenborg blandt venner i Hollywood i 1935. Til venstre skuespilleren Clark Gable, i midten grev Valdemar.

➼

19

lejren i det algierske Sidi-bel-Abbés undertiden fik besøg af sin italienske hustru, komtesse Mathilde Calvi de Bergolo og parrets søn, Valdemar. Fra sin opvækst i Frankrig, på Bernstorff Slot i Charlottenlund og Det Gule Palæ ved Amalienborg er den unge grev Valdemar flasket op med officerslivet, som det udfolder sig i de europæiske aristokratier og kongehuse. Hans ideal er officeren, der går forrest på den militære og sociale slagmark. Officer, levemand og gentleman. På de lange strabad-serende stroppeture eller marcher i Livgarden kan han overrumple sin sidemand ved at hale en citron frem af rygsækken og dele ud af den for at læske sig og få ny energi, som han har lært det af sin far og legionæ-rerne i Sahara.4

Oven i sin beslutsomhed har han arvet en sindets lethed fra faderen og ikke mindst farmoderen, den uortodokse og iltre franske prinsesse Marie af Orleans, gift med Christian den Niendes yngste søn, prins Valdemar. Hun havde i solidaritet med søens folk fået et anker tato-veret på sin arm og duperede i øvrigt det danske borgerskab ved at


Valdemar af Rosenborg med den nærmeste storfamilie. Forrest i midten det danske kongepar Christian X og Dronning Alexandrine. Grev Valdemar står nr. 2 fra højre i bageste række.

➼

20

ride på en skrækindjagende præmietyr i Bernstorffsparken og blive ud-nævnt til æresoberst i Københavns Brandvæsen med uniform og hele pibetøjet, efter at hun resolut kastede sig ind i slukningen af en brand på Kongens Nytorv.

Grev Valdemar har ry for ikke at stå tilbage, når det gælder idérigdom og pludselige indfald. Alligevel overrasker han sin mere afdæmpede tilhører på den botaniske bakke, da han i en diskret og lavmælt ud-veksling af aktuelle kontakter og nye initiativer i modstandsarbejdet pludselig udkaster ideen om at omdanne en underjordisk dansk ny-hedstjeneste til et dagblad af samme navn, når krigen engang er forbi. Med andre ord: at skabe Dagbladet Information. Ingeniør Hougaard lytter interesseret. Grev Valdemar af Rosenborg har aldrig før vist flair for bladvirksomhed eller for det skrevne ord. Nu røber han sig som frontløber for en kreds af danskere, der både har kontakter og midler til at realisere visionen om en fri og uafhængig avis baseret på modstandskampens idealer. Greven lover også at træde til med våben og mandskab, hvis det bliver nødvendigt for at føre ideen ud i livet. Situationen forekommer grotesk. Fjenden står i landet og kræver hver mands dåd, og kvindernes med. Alene tanken om at lægge reelle planer for en ukendt fremtid efter krigen virker som en fjern og dag-drømmende absurditet. Men i sit indre jubler Bjørn Hougaard. For ham er grevens påfund og tilsagn en kongstanke, han ikke selv har turdet tænke. Ingeniørtitlen og navnet er kun et dække. Hans virkelige navn er Børge Outze.

et møde i parken · efterår 1943

21håb i mørket · 1943

kapitel 2

håb i mørket

1943

Greven og reporteren forlader Botanisk Have hver for sig, Børge Outze med ny tobak i piben og stærkt opmuntret af grev Valdemars tilsagn. Ganske vist har den elegante adelsmand med den royale baggrund ry for at være en uforbederlig playboy,1 men som så meget andet ”i disse for vort land så alvorlige tider” efter den nys afdøde og lang-skæggede landsfader Stauning skal man under overfladen for at skille skæg og skrot. Outze har et godt indtryk af grevens tæft for hemmelige operation-er. Han kender til Valdemars dristige dobbeltspil med tyskerne, hans militære disciplin, organisationstalent og solide netværk. Han vælger ganske enkelt at stole på ham. Det er ingen selvfølge i det giftige klima, som modstandskampen foregår i. Det kan koste livet at forlade sig på de forkerte, og hvem er i øvrigt de rigtige i en situation, hvor mennesker fra vidt forskellige lag af samfundet melder sig med lige så mange motiver til en underjordisk krig, som ingen har erfaring med? Hvordan kan en grevelig playboy med rod i fornemme franske og danske kongehuse nogensinde gå i spænd med en skeptisk kriminal- reporter og snushane rundet af gammel dansk almue med bønder, håndværkere, degne og lyse højskoletraditioner?

22

Børge Outze løber risikoen i sit samarbejde med Grev Valdemar, vel vi-dende, at det gælder mere end hans egen skæbne. Man kan aldrig vide sig sikker, og tager han fejl, er det et spørgsmål om liv og død for langt flere end ham selv. Det ved den unge reporter bedre end de fleste.

Børge Outze, alias Bjørn Hougaard, alias Jørgen Petersen, lever under jorden på skiftende adresser. Han står i spidsen for den vigtigste danske nyhedsformidling under Besættelsen og er en af Danmarks mest efter-stræbte mænd. Det er kun nogle uger siden, det hemmelige tyske politi mente at have fanget ham. Mens Outze er til et hemmeligt møde i Tivoli, bliver han spottet af en dansk stikker, der straks ringer til sine tyske kontakter. Gestapo ryk-ker øjeblikkeligt ud med sortklædte stormtropper og mænd i civilt, der spærrer hele Tivoli af og indleder en storstilet razzia efter ham. Men de tyske politifolk kludrer i det og arresterer hans unge ordonnans og livvagt Birger Mouritsen sammen med et medlem af Studenternes Ef-terretningstjeneste. Børge Outze undslipper på et hængende hår.2

Efter afhøring hos Gestapo bliver Birger Mouritsen sendt til kz-lejren Neuengamme som politisk fange. Undervejs ned mod Hamborg lykkes det ham at sende en besked til Børge Outze:

håb i mørket · 1943håb i mørket · 1943

Petersen, Hougaard, Svendsen, Olsen – Børge Outzes mange dæknavne er nød-vendige af hensyn til hans underjordiske aktiviteter og kontakter.

➼

23håb i mørket · 1943håb i mørket · 1943

”De troede, at jeg var dig. Kors, hvor blev de gale, da de opdagede det. Det har jeg grinet godt af siden …”3 Rasende og ydmyget skærper nazilederne deres jagt på Børge Outze med alle midler. Efter 11 uger i kz-lejren dør Birger Mouritsen.4 Den unge kammerat har betalt med sit liv for Børge Outzes overlevelse, men Birgers død bliver langtfra den eneste pris, som nogen må betale for hans illegale nyhedstjeneste. Outze selv mærker med uhyggelig præcision, hvordan nettet strammes om ham. Derfor kan hans glæde over opbakningen fra greven af Rosenborg have et skær af den galgenhumor, som viser sig at blive et vigtigt vå-ben i reporterens kamp for at komme gennem krigen med livet og selvrespekten i behold. Valdemars hviskende tale om en avis i en fjern fredstid lyder forjættende. Det er næsten for godt til at være sandt, men det sætter tanker i sving i den snævreste kreds, og som Outze si-den skriver: ”Vi trængte af og til hårdt til at tale om noget, som skulle ske efter krigen…” 5

Grev Valdemar viser sig at holde ord. Han organiserer en komman-dostyrke i sin fars navn og bliver ved befrielsen i maj 1945 fødselshjæl-

Som søn af Prins Aage bruger grev Valdemar efternavnet Aagesen i sit illegale arbejde, også med tilsagnet om at hjælpe dagbladet Information i gang.

➼

24

per for den på én gang mest rummelige, skarpe og paradoksale avis, der har set dagens lys i Danmark. Den mindst ringe, som bladet selv annoncerer med et smørret grin. Dagbladet Information rejser sig af krigens ruiner og stavrer selv-bevidst ud på pressens slagmark, fattig på ressourcer, men optændt af visioner om et frit og åbent samfund. Fra starten opfattes opkomlingen som bedrevidende og kættersk. Den utålmodige tumling skaber tumleplads for nyt journalistisk talent, der udvisker grænsen mellem skrivefrihed og ditto frækhed. Med en lille stab af opfindsomme administratorer lykkes det Outzes avis at redde sig gennem finansielle storme med humlebiens ubegribe-lige evne til at flyve. Endnu i sin pensionsmodne alder er Information still going strong, mens to trediedele af de 123 dagblade, der eksiste-rede i 1945, har opgivet ævred. Fremmedlegionærens søn havde næppe forestillet sig, at den spire har plantede i Botanisk Have, skulle slå rødder i den akademiske muld og blive til det foretrukne blad for kritiske intellektuelle, skæve ung-domsoprørere, forfløjne spinatfugle og folk, der bare gerne vil fortælle, hvad der foregår. Bladet har holdninger og hældninger til alt. Gennem årene svinger toppen fra indforstået underdanighed for Nato, USA og EU til militant foragt for samme. Sommetider flækker bladet på midten, så de to halv-dele ender i hver sin grøft. En leder med ja til europæisk samling og en med nej samme dag. Paradokserne står i kø på hver en spalte, og midt i en sky af blå cigarrøg sidder Børge Outze og hakker elegante og finurlige ledere på sin skrivemaskine hjembragt fra de sidste krigsårs landflygtighed i det svenske broderland. Læserne roser og raser. De marcherende atomvåbenmodstandere, som chefredaktøren det ene årti skoser som ”flagellanter, svøbebrødre og korstogsdeltagere”6, bliver i næste årti bladets kernelæsere, stadig med Outzes navn i kolo-fonen som ansvarshavende for den hele redelighed. Gennem sine 35 år på chefkontoret praktiserer Børge Outze en evne til at overleve alle kriser og omvæltninger, som udenforstående efter temperament kan kalde rummelighed, fleksibilitet, tilpasning eller slet og ret opportunisme.

håb i mørket · 1943håb i mørket · 1943

25håb i mørket · 1943håb i mørket · 1943

Men hans engagement og tolerance stikker langt dybere og har til-lige en pris, som de færreste kender til. Under kampen mod nazismen har Børge Outze i en ung alder truffet et livsvalg, der rækker langt ud over hans egen eksistens. Det hænger ikke kun sammen med gælden til de mennesker, der under krigen har givet deres liv for Information, eller til de kolleger, der siden har truk-ket og båret. For bladets stifter er der – men han siger det helst ikke højt – en hø-jere mening med det hele. Ideen med Information er ikke kun at være avis eller en fornyelse af pressen. Den er tænkt som et frirum for det menneskelige liv, som en vision på tværs af de herskende ismer. Eller med et ord, der aldrig kunne finde vej gennem cigarrøgen eller tasterne og ned på bladets lysegrønne manusark: en mission. Hvilket igen har noget at gøre med Børge Outzes barndom og opvækst.

Børge Outze (1912-1980). Reporter, redaktør og frihedskæmper i krig og fred. Her foreviget af Informations mangeårige cheffotograf Ernst Nielsen.

➼


Børge Outze (1912-80) er en legende i dansk presse, en fremragende skribent og nyskabende bladmand, der grund-lagde dagbladet Information og satte nye standarder for dansk journalistik. Hans historie handler om at ville det svære og nå det umu-lige. I skolen drømte han kun om at skrive. Som ung repor-ter fik han skriveforbud, og under krigen skulle han dø for sine skriverier. Han slap kun ud af nazistisk fangenskab ved at lade sig hyre som spion i en mageløst dristig manøvre.

Livet igennem måtte Børge Outze træffe valg, der gik på tværs af hans forhåbninger, og dog blev han en af de frem-meste i kampen for Danmarks frihed og det levende ord. Hans liv og værk er uden sidestykke i Danmarks historie, og han forblev en mand fuld af gåder og paradokser.

I denne biografi afdækker Ole Lange og Alex Frank Larsen historien om deres tidligere chef og går bag om myter, begivenheder og hemmeligheder i hans dramatiske og even-tyrlige liv.

Ole Lange, professor emeritus, dr. phil i historie, journalist på Information 1971-88.

Alex Frank Larsen, journalist, forfatter og tv-producent. Information 1974-87.


Reporter - Redaktør - Revser

EN BIOGRAFI

Reporter-

Redaktør-

Revser

Documents

Outze