Overvagningssystem for nreringsstoffer · ·Fisk, 3. runde

ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK

MAGASIN 3 C 37000927739 2 nisteriet for Fedevarer, Lantn;Jr-ug og rlsKen

~deva red i rektoratet

Overvilgningssystem for nmringsstoffer

Fisk, 3. runde Food monitoring system for nutrients Meat, 3. Cycle

Udarbejdet af Jytte Skotte Jacobsen Aalborg landsdelslaboratorium I samarbejde med Pia Kn uthsen F 0devaredirektoratet

Ministeriet for Fedevarer, Landbrug og Fiskeri

F0deva red i rektoratet

Overvagningssystem for nffiringsstoffer Fisk, 3. runde

F odevareRapport 1999:09 I . udgave, 1. oplag, maj 2000 Copyright: F 0devaredirektoratet Oplag: 400 eksemplarer T rvk: F 0devaredirektoratet Forsidetegning: Jeppe Hammerieh Pris: Kr. 80,- inkl. moms ISBN: 87-90978-12-9 ISSN: 1399-0829

F odevaredirektoratet M0rkh0j Bygade 19, DK-2860 S0borg Tlf. + 45 33 95 60 00, fax + 45 33 95 60 01 Hjemmeside: www. foedevaredirektoratet. dk

Gratis publikationer kan bestilles has: F adevaredirektoratet E-post: info@fdir.dk, Fax:+ 45 33 95 60 01 Tlf. +45 33 95 60 00 (hverd. kl. 9-12)

Publikationer der har en pris kebes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 K0benhavn K. Tlf. +45 33 37 92 28, Fax +45 33 37 92 80 E-post: _;;p((l)si. dk

Fodevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fodevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet stir for administration. forskning og kontrol pa veterinrer- og fodevareomriidet. Herunder varetages opgaver vcdrorende d\Tevrern for Justitsministeriet.

Rcgeldannelse, koordination. forskiiing og udvikling foregar i Fodevaredirektoratet i Morkhoj. Kon­trollen med fodevarer fra jord til bard og tilsyn med veterinrere forhold varetages af de 11 fodevarere­gioner. som er oprettet pr. l. januar 2000.

Direktoratet bestar af ea. 540 arsvrerk, som er plaeeret i M0rkh0j og ea. 1. 3 70 arsvrerk, som er fordelt pa de 11 regioner.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord ...................................................................................................... 4 Resume .................................................................................................... 5 Summary ( engelsk) ................................................................................. 5 1. Indledning ...................................................................................... 6 2. Pr0vemateriale ............................................................................... 6 3. Pr0veforbehandling ....................................................................... 8 4. Analyseprogram ............................................................................. 9 5. Analysemetoder ............................................................................. 9 6. Kvalitetssikring .............................................................................. 10 7. Analyseresultater ........................................................................... 10 7.1 Sild .............................................................................................. 11

7 .1.1 Sild, fersk ............................................................................. 11 7 .1.2 Sild, marineret. ..................................................................... 16

7.2 Makrel. ........................................................................................... 17 7 .2.1 Makrel, fersk ........................................................................ 17 7 .2.2 Makrel, r0get ........................................................................ 18 7.2.3 Makrel, konserves ................................................................ 19

7.3 0rred .............................................................................................. 20 7.4 R0dsprette ...................................................................................... 21 7.5 Skrubbe .......................................................................................... 22 7.6 Torsk .............................................................................................. 22

7.7 Torskero~····················································································· 23 7.8 Tun, konserves ............................................................................... 24 8. Sammendrag og konklusion .......................................................... 25 9. Summary and conclusion (engelsk) ............................................... 27 10 Litteratur ........................................................................................ 30

Bilag: 1. Analysemetoder ............................................................................. 31 2. Kvalitetssikring .............................................................................. 33 3. Samtlige analyseresultater ............................................................. 35 3.1 Sild, fersk ....................................................................................... 36 3.2 Sild, konserves ............................................................................... 42 3.3 Makrel, fersk .................................................................................. 45 3.4 Makrel, r0get ................................................................................. 48 3.5 Makrel, konserves .......................................................................... 50 3.6 0rred .............................................................................................. 54 3.7 R0dsprette ...................................................................................... 57 3.8 Skrubbe .......................................................................................... 58 3.9 Torsk .............................................................................................. 59 3.10 Torskerogn ..................................................................................... 60 3.11 Tun, konserves ............................................................................... 61

2

TABLE OF CONTENTS

Preface ..................................................................................................... 4 Summary (in Danish) .............................................................................. 5 Summary (in English) ............................................................................. 5 1. Introduction ................................................................................... 6 2. Materials ........................................................................................ 6 3. Sample pretreatment ...................................................................... 8 4. Programme of analysis .................................................................. 9 5. Methods of analysis ....................................................................... 9 6. Quality Assurrance ........................................................................ 10 7. Results ........................................................................................... 10 7.1 Herring ........................................................................................... 11

7 .1.1 Herring, fresh ....................................................................... 11 7 .1.2 Herring, tinned ..................................................................... 16

7.2 Mackerel ........................................................................................ 1 7 7 .2.1 Mackerel, fresh ..................................................................... 17 7 .2.2 Mackerel, smoked ................................................................ 18 7.2.3 Mackerel, tinned ................................................................... 19

7.3 Trout .............................................................................................. 20 7.4 Plaice ............................................................................................. 21 7.5 Flounder ......................................................................................... 22 7.6 Cod .............................................................................................. 22 7. 7 Cod roe .......................................................................................... 23 7.8 Tuna, tinned ................................................................................... 24 8. Summary and conclusion .............................................................. 25 9. Summary and conclusion (in English) .......................................... 27 10. Literature ....................................................................................... 30

Appendices: 1. Methods of analysis ....................................................................... 31 2. Quality Assurance .......................................................................... 33 3. Results ........................................................................................... 35 3.1 Herring, fresh ................................................................................. 36 3.2 Herring, tinned ............................................................................... 42 3.3 Mackerel, fresh ............................................................................. 45 3.4 Mackerel, smoked .......................................................................... 48 3.5 Mackerel, tinned ............................................................................ 50 3.6 Trout .............................................................................................. 54 3.7 Plaice ........................ : .................................................................... 57 3.8 Flounder ......................................................................................... 58 3.9 Cod .............................................................................................. 59 3.10 Cod roe .......................................................................................... 60 3.11 Tuna, tinned ................................................................................... 61

3

FORORD

Denne rapport ornhandler 3. runde af overvagningsprogrammet for nreringsstoffer i levnedsmiddelgruppen fisk og fiskeprodukter. Analysearbejdet er udf0rt pa lands­delslaboratorieme i Aalborg og Arhus.

Den overordnede projektledelse er forestaet afVeterinrer- og F0devaredirektoratet med civilingeni0r Pia Knuthsen som projektleder.

Pa Arhus Landsdelslaboratorium har cand. scient. Bolette Okholm-Hansen vreret projektleder, mens laboratoriearbejdet er udfurt aflaboranteme Lone Rasmussen og Grete Mouritsen.

Pa Aalborg Landsdelslaboratorium har cand. pharm. Jytte Skotte Jacobsen vreret projektleder. Laboratoriearbejdet er udf0rt aflaboranteme Lissi Jensen, Henriette

Klitgaard, Trine Korsbrek, Kirsten Kidde Pedersen og Kirsten Bak Weibrecht.

I Veterinrer- og F0devaredirektoratet er analyseme udfurt af civ.ing. Annette Peter­sen og laboranteme Marianne Hansen, Birgitte Koch Herbst og Vibeke Balswel.

4

RESUME

Denne unders0gelse er en del af 3. runde af overvagningssystemet for nreringsstof­

fer i levnedsmidler. 149 pmver fisk og fiskeprodukter er blevet unders0gt: Sild, sil­

dekonserves, makrel, mget makrel, makrelkonserves, 0rred, mdsprette, skrubbe,

torsk, torskerogn og tun konserves.

Alle pmver blev unders0gt for energigivende nreringsstoffer, B12-vitamin ogjod.

De fede fisk (sild, makrel, 0rred) og produkter herafblev yderligere unders0gt for

A-vitamin, D-vitamin og fedtsyresammensretning.

Unders0gelsen viste, at fedtindholdet er lavere i sild og makrel i denne runde end i

2. runde. Desuden er der konstateret et fald i ro3-fedtsyreindholdet i sild fra 0ster­

S0en. For de 0vrige nreringsstoffer ses der kun mindre rendringer i gennemsnitsind­

holdene for de enkelte fiskearter og -produkter. Men der er tale om store variations­

bredder for de fleste staffer.

Som i de to f0rste runder er der konstateret arstidsvariation i fedtindholdet i sild.

Der er ligeledes konstateret forskel i fedtsyresammensretningen i sild fra 0sters0en

og fra Nords0en i alle tre runder.

SUMMARY

This investigation is part ofthe third investigation of the Food Monitoring System

for Nutrients. 149 samples of fish and fish products were analysed: Herring, fresh

and tinned; mackerel, fresh, smoked, and tinned; trout; plaice; flounder; cod, cod

roe; and tinned tuna.

All samples were examined for proximate constituents, vitamin B12 and iodine. The

fat fishes (herring, mackerel, trout) were also analysed for vitamin A, vitamin D,

and fatty acids.

In this third investigation the fat contents of herring and mackerel were lower than

in the second. A decline was also found in the content of ro3-fatty acids in herrings

from the Baltic Sea. Only small changes were found in the average contents of the

other nutrients, but large intervals were observed.

As in the first and second investigation seasonal variations were found in the fat

content of herrings. Differences between the fatty acid composition ofherring from the North Sea and the Baltic Sea were observed in all three investigations.

5

1. INDLEDNING

Denne rapport er en del af overvagningssystemet for nreringsstoffer i den danske kost.

Formal et med dette system er at g0re det muligt at felge befolkningens indtag af nreringsstoffer igennem et langt aremal, for derigennem at kunne registrere eventu­elle sterre rendringer og tage stilling til deres betydning sa tidligt som muligt.

Dette geres ved at analysere for en rrekke nreringsstoffer, hvoraf forsyningen i den

danske kost enten ligger lige omkring den anbefalede mrengde eller kun afhrenger af ganske ra levnedsmidler. Der udvrelges de levnedsmidler, som giver det St0fste bidrag af de pagreldende nreringsstoffer. Eksempelvis drekker gmntsager en stor del afvort C-vitaminbehov, medens k0d er en stor bidragyder afB 1-vitamin og Br vitamin. Analyseme af nreringsstoffeme tilrettelregges sa de forskellige levneds­middelgrupper underseges med 5 ars mellemrum, og det vil saledes tage 10-15 ar, fer eventuelle sterre rendringer kan spores.

Denne rapport omhandler 3. nmde aflevnedsmiddelgruppen fisk og fiskeprodukter, der er blevet undersegt i 1996. Der er undersegt i alt 149 pr0Ver fisk og fiskepro­dukter, nemlig makrel, makrel konserves, mget makrel, mdsprette, sild, sildekon­serves, skrubbe, torsk, torskerogn, tun konserves og erred. Pr0Veme er blevet un­dersegt for energigivende nreringsstoffer, fedtsyrer og udvalgte vitaminer samt jod.

De to foregaende nmder af overvagningssystemet for nreringsstoffer i fisk og fiske­produkter blev gennemfurt i henholdsvis 1986 og 1991.

2. PR0VEMATERIALE

I projektet indgar i alt 149 pr0Ver affisk og fiskeprodukter. Pmveudtagningen blev forestaet af V eterinrerdirektoratet, so m anmodede Fiskeriinspektorater landet over om at udtage pmveme. Disse pmver blev udtaget direkte pa fiskefartejer, pa fiske­auktion eller hos fiskeeksporterer. Pmver aftun i vand samt enkelte prever af ferske fisk er dog udtaget i detailhandelen afHygiejnisk Forvaltning i Aalborg.

I overvagningssystemet tilstrrebes det at undersege de samme produkter i hver nm­de, idet der dog tages hensyn til udvikling i forbrugsmooster. I denne tredje nmde

indgar da ogsa nresten de samme fiskearter og fiskeprodukter som i anden nmde. Den eneste rendring er, at kryddersild er udgaet, men til gengreld er antallet af pm­ver af marineret sild sat tilsvarende op. F ordelingen af pmveme i de tre gennemf0rte nmder af overvagningssystemet ses i tabel 1. Pmveudtagningen af ferske fisk er fordelt over he le fangstsresonen og flere fiskearter er desuden udtaget fra flere farvande, se tabel 2.

6

Tabel 1. Pmveantal i de 3 runder af overvagningssystemet.

(Table 1. Number of samples of the 3 periods)

Fiskeartl-produkt 1. runde (1986) 2. runde (1991)

Makrel 12 11 Makrel, mget 6 6

Makrel i tomat 11 12

Makrel i vand 9 4

R.0dsprette 11 11

Sild 17 26

Sild, marineret - 6 Sild, krydder- - 4

Skrubbe 12 11

Torsk 45 27

Torskerogn 12 11

Tun i vand 8 8

0rred - 9

I alt 131 146

3. runde (1996)

9

6

8

8

11 32

10

-11 26

9

8

11

149

Pmveudtagningen blev forsinket i begyndelsen af 1996. Derfor b1ev pmveudtag­

ningen af torskerogn, som kun kan :tas i vintermanederne, genoptaget i period en

oktober - december, og der blev indkebt nogle pmver af makre1, mdsprette, si1d,

skrubbe og torsk i detail i januar 1997. Tabel2 viser, hvilke maneder og farvande,

de ferske fisk er udtaget i. Ved betegnelsen Nordsa forstas i tabellen Nordsaen samt

Kattegat og Skagerak.

Tabel 2. Pmvemes fordeling over aret (ferske fisk)

(Table 2. Sample distribution over the year, fresh fish)

Fiskeart Far- Mar Apr Maj Jun Jul Aug

vand

Makrel Nordsa 1

R.0dspret. Nordsa 2 1 2

Sild Nordsa 5 1 1 5

- 0sters0 4 1 1 1 1

Skrubbe Kattegat 2 1 2

Torsk Nords0 1 1 4 4

- 0stersa 2 2 1 1

0rred dambrug 2 2 2

Sep Okt Nov Dec Jan

2 3 1 2

2 3 1

2 1 1 2

1 1 2 2

2 3 1 1 2 2 2

1 1 1

2 2 1

Ialt

9

11 18

14

11 17

9

11

Alle pmver blev sendt til Aalborg Landsdelslaboratoriwn, som efter forbehandling videresendte homogeniserede delprever til Arhus Landsdelslaboratoriwn og Veteri­

nrer- og Fedevaredirektoratet.

3. PR0VEFORBEHANDLING

3.1 Forbehandling af ferske fisk

Alle pmver, bortset fra de ta, der blev udtaget i detail, var dybfrosne ved modtagel­sen. Efter optening og evt. oodvendig rensning (f.eks. udtagning afindvolde) blev

de viderebehandlet saledes:

Torsk, redspcette og skrubbe: Skind og ben blev :fjemet, hvorefter lmdet blev skaret

i mindre stykker og homogeniseret i foodprocessor.

Sild, makrel og erred: Hoved, flnner, hale og benrad blev :fjemet, hvorefter flsken

med skind blev skaret i mindre stykker og homogeniseret i foodprocessor.

3.2 Forbehandling af fiskeprodukter

Makrel i tomat: Hele dasens indhold blev homogeniseret i foodprocessor.

Makrel i vand og tun i vand: Indholdet af dasen blev drrenet, hvorefter kun lmdet indgik i homogenisatet. Drreningen blev foretaget ved at wmme indholdet af dasen ud pa en sigte no. 8 (2,38 mm) og skrane sigten ea. 20° i 2 min.

Marineret sild: Sildeflleteme blev taget op af lagen, sa evt. leg og krydderier ikke

fulgte med, drrenet som beskrevet ovenfor, hvorefter flleteme blev homogeniseret i food processor.

Reget makrel: Hoved og hale blev :fjemet, flsken blev abnet og benraden :fjernet. Derefter blev lmdet taget ud og et eventuelt fedtlag skrabet af indersiden af skindet.

Kedet og det afskrabede fedt blev blandet og homogeniseret i foodprocessor.

8

4. ANAL YSEPROGRAM

I tabel 3 ses, hvilke nreringsstoffer de enkelte fiskearter og fiskeprodukter er blevet analyseret for. Der er ikke medtaget nye analyseparametre i 3. runde.

Tabel 3. Analyseprogram. (Table 3. Programme of analysis)

Fisk I Nreringsstof Energigivende, J od, B12-vitamin

Makrel X

Makrel, mget X

Makrel i tomat X

Makrelivand X

R.edsprette X

Sild X

Sild, marineret X

Skrubbe X

Torsk X

Torskerogn X

Tun i vand X

0rred X

Fedtsyrer, A-og D-vitamin

X X X X

X X

X

Aalborg Landsdelslaboratorium udf0rte analyserne for de energigivende nrerings­stoffer protein, t0rstof, aske, fedt og fedtsyresammensretning samt A-vitamin og D­

vitamin.

Arhus Landslaboratorium udfurte analyserne for B12-vitamin.

Jodanalyserne blev udf0rt afVeterinrer- og F0devaredirektoratet, hvor analytiske problemer desvrerre var arsag til, at analyseresultaterne blev meget forsinkede.

5. ANALYSEMETODER

De anvendte analysemetoder er kort beskrevet i bilag 1.

6. KV ALITETSSIKRING

De fleste analyser blev udfart som dobbeltbestemmelser pa samme homogenisat.

Undtagelsen herfra er analyseme for fedt og fedtsyremanster, der som hovedregel

blev analyseret som enkeltbestemmelser, pa grund af metoderendringer (1 ). Endvi­

dere blev jodanalyseme udfart som enkeltbestemmelser.

Der blev la ben de udfurt kvalitetskontrol ved analyse af referencepraver og genfin­

delsesforsag. For bade dobbeltbestemmelser, referencepmver og genfindelser er der

furt kontrolkort.

Ud fra det udfurte kvalitetssikringsarbejde (1) og {2) kan det konkluderes, at analy­

searbejdet er forlabet tilfredsstillende. Kvalitetssikringsarbejdet i forbindelse med

jodanalyseme er dog ikke medtaget i de srerskilte rapporter ( 1) og (2), og er derfor

nrermere beskrevet i bilag 2.

I bilag 2 er kvalitetssikring og metodeparametre kort beskrevet.

7. RESULTATER

Alle analyseresultater findes i bilag 3. I bilaget er variationsbredde og gennemsnit

for denne runde samt gennemsnittene fra de to foregaende runder anfart. For de fer­

ske fisk er det anfart, i hvilket farvand fisken er fanget samt fangstmaned.

Analyseresultateme for fedtsyrer findes i bilaget bade som indhold pr 100 g fisk og

som fedtsyrefordeling i procent af det samlede fedtsyreindhold. Der er medtaget

nogle fedtsyrer, som ikke var med i de to farste runder. Det drejer sig om C18:1 T, C20 og C22:1A, som kun er tilstede i sma mrengder i nogle afpmveme. I tidligere

runder er de indgaet i "Andre fedtsyrer".

I det falgende gennemgas resultateme for de enkelte fiskearter, og der foretages

sammenligning med resultateme fra 1. og 2. runde.

Ved vurderingen er anvendt nedenstaende udsagn, som drekker over variationen

mellem starste og mindste indhold, under hensyntagen til, at variationen ikke blot

skyldes et enkelt lavt eller hajt tal, eller at indholdet i varearten generelt er lavt.

"V arierer li dt":

"Varierer megeC:

"Varierer kraftigt":

fak.tor < 1 ,5

fak.tor 1 ,5 - 2

fak.tor 2- 5

10

7.1 Sild

7.1.1 Sild,fersk

I tabe1 4 og 5 ses resu1tateme for de unders0gte nreringsstoffer i si1d fra henho1dsvis Nords0en og 0sters0en.

Det gennemsnitlige fedtindho1d er 1idt 1avere i Nords0si1d i 3. runde end i 2. runde, hvi1ket mu1igvis kan sky1des, at der b1ev udtaget frerre pmver i september, oktober og november, hvor si1den er fedest.

I 0sters0si1d er fedtindho1det meget 1avere i 3. runde end i 2. runde, faktisk er det pa niveau med indho1det fra 1. runde, hvor skindet ikke indgik i homogenisatet. Der er i 2. og 3. runde udtaget re1ativt 1ige mange pmver i de "fede" efterarsmaneder. En fork1aring pa det 1avere fedtindho1d i 3. runde kan vrere, at mange afpmveme bestod af usredvan1igt sma fisk. De to pmver med st0rst fedtindho1d (bi1ag 1, pmve nr 48900 og 48927), som angive1igt er fanget i 0sters0en, har et fedtsyrem0nster

som er typisk for Nords0si1d. Regnes disse to pmver ikke med, kommer det gen­nemsnitlige fedtindho1d helt ned pa 5,2 g/100 g. Det bemrerkes ogsa, at det gennemsnit1ige t0fstofindho1d i 0sters0si1d i 3. runde er meget 1avere end i Nords0si1d.

Tabel 4. Si1d fra Nords0en. 18 pmver. (Table 4. Herring, Northsea. 18 samples)

Stof En bed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 4,5-21

Protein g/100 g 17-20 T0rstof g/100 g 24-40 Aske g/100 g 1,2-2,1 B12-vitamin !lg/100g 8,4-12 A-vitamin !lg/100g 10-60

D-vitamin !lg/100g 3,9-15 Jod !lg/100g 20-130

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit 3. runde 2. runde 1. runde

14 16 7,0 18 17 20 34 34 28 1,5 1,4 1,5 10 8,3 -32 29 -9,4 14 9,5 41 35 25

Tabel 5. Sild fra 0sters0en. 14 pmver. (Table 5. Herring, Baltic Sea. 14 samples)

Stof Enhed Variations-

bredde 3.runde

Fedt g/100 g 1,6-14 Protein g/100 g 16-18 T0rstof g/100 g 20-31 Aske g/100 g 1,1-1,4 B12-vitamin !lg/lOOg 8,1-12 A-vitamin llg/100g 12-82 D-vitamin !lg/100g 6,4-18 Jod J..lg/100g 20-71

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

3.runde 2. runde 1. runde

6,4 11 5,9 17 17 18 24 28 25 1,2 1,2 1,2

10 9,4 -37 30 -12 10 4,4 39 22 23

Som i de to foregaende runder ses en arstidsvariation for fedtindholdet i sild (fig. 1 og 2), om end ikke sa tydelig i 3. runde. For 0sters0sild viser s0jlen for september kun en pmve, der bed0mt ud fra fedtsyreindholdet er fra Nords0en (pmve nr. 48900, jf. ovf.). Ligeledes indgar pmve nr. 48927 i s0jlen for december (fig.1 ), og uden denne pmve ville gennemsnit for december vrere pa 6,8 g fedt pr. 100 g.

Fedt i 0stersesild, arstidsvariation

14,00

12,00

10,00 Cl 0 0 8,00 .,.... t» ...: 6.00 '0 ell u.. 4,00

2,00

0,00

Maned

Fig. 1 Fedt i 0sters0sild, arstidsvariation.

(Fig.1 Fat content ofherrings from the Baltic Sea, seasonal variations)

I Nords0sild (fig. 2) ses en mere karakteristisk arstidsvariation, hvor fedtindholdet er lavt i vintermanedeme, hvorefter det begynder at stige i l0bet af sommeren.

12

Fedt i Nordsesild, arstidsvariation

25,00

20,00 -

01 -0 15,00 0 ~· .... Cl '! -

:0 10,00 CD

I.L. -!

5,00

0,00 - ~ 1'- J J - '-

Maned

Fig. 2 Fedt i Nordsesild, arstidsvariation

(Fig. 2 Fat content of herrings from the Northsea, seasonal variations)

Det germemsnitlige indhold af A-vitamin er nogenlunde det samme som i 2. runde, mender er stor variation. A-vitamin har kun vreret med i 2. og 3. runde af overvag­ningssystemet.

D-vitamin har vreret med i alle 3 runder. I Nordsesild var det germemsnitlige ind­hold noget hejere i 2. runde end i 1. og 3. runde. I 0stersesild blev der fundet meget lavere indhold i 1. runde end i 2. og 3. runde.

I de foregaende runder blev der pavist en omvendt proportional sammenhreng mel­

lem fiskens fedtindhold og indhold af A- og D-vitamin pr. g. fedt. Derme sammen­hreng ses ogsa i derme runde, om end ikke helt sa tydeligt (fig. 3 og 4).

A-vitamin pr. g. fedt i Nordsasild

0

5-10 10-15 15-20 >20

FJSkens fedtindhold, g/100g

Fig. 3 A-vitamin pr. g fedt som funktion af fedtindhold i Nords.0sild

(Fig. 3 Vitamin A per g fat vs. fat content of herrings from the Northsea)

D-vitamin pr. g fedt i Nordsasild

1,80

1,60

Cl 1,40 0 0 1,20 .... c,

1,00 :I.

c: 0,80 .E .!'!! 0,60 ·~ 0 0,40

0,20

0,00 <5 5-10 10-15 15-20 >20

Fiskens fedtindhold, g/100g

Fig. 4 D-vitamin pr.g fedt dom funktion af fedtindhold i Nords.0sild

(Fig. 4 Vitamin D per g fat vs. fat content of Herrings from the Northsea)

Det gennemsnitlige indhold afB12-vitamin er i 3. runde lidt h.0jere end i 2. runde (10,2 mod 8,6 ~g/100 g). Niveauet er det samme i Nords.0sild og 0sters.0sild.

Sild fra Nords.0en og 0sters.0en har forskellige fedtsyrem.0nstre. Sild fra 0sters.0en, har et vresentligt h.0jere relativt indhold afC16 (palmitinsyre) og C18:1 (oliesyre),

14

r !

mens indholdet afC20:1 (gadoleinsyre) og C22:1 (cetoleinsyre) ervresentligt lave­re. Dette forhold er konstateret i alle 3 runder. I 1. runde var Cl6:1 (palmitoleinsy­re), C18:2 (linolsyre) og Cl8:3 (linolensyre) ligeledes lwjere i 0stersesild. Denne forskel er blevet mindre gennem 2. og 3. runde, og indholdet af de 3 fedtsyrer er nresten pa samme niveau i Nordsesild og 0stersesild i 3. runde. M.h.t. C22:6 (do­cosahexaensyre) var der lige stort indhold i 0stersesild og Nordsesild i 1. runde, i 2. runde var der meget lwjere indhold i 0stersesild, mens denne forskel er udjrevnet noget i 3. runde, hvor der er fundet gennemsnitsindhold pa 12,7 g/100 g fedtsyre i 0stersesild qg 8,2 g/100 g fedtsyre i Nordsesild. Det skal dog bemrerkes, at enkelte pmver sandsynligvis er fejlplaceret,jf. p. 12.

F orklaringen pa forskellene i fedtsyremenstret skal sandsynligvis findes i fiskenes fede: Sild i Nordseen lever hovedsageligt af en vandloppeart (Calanus finmarchi­cus), som indeholder store mrengder afC20:1 og C22:1, mens sild i 0sterseen lever af andre vandloppearter, f.eks. Acartia species, som vresentligst indeholder polrere lipider og kun sma mrengder C20:1 og C22:1.

Der er i 3. runde ikke fundet forskel pa det gennemsnitlige jodindhold i Nordsesild og 0stersesild (ea. 40 J.lg/1 00 g). Men variation en i prevemes indhold er stor, spe­cielt i Nordsesild (20-130 J.lg/100 g) ligesom fundet i 2. runde. Det gennemsnitli­ge jodindhold ligger i 3. runde noget lwjere end i 2. og 1. runde. Det kan til dels skyldes at analysemetoden er rendret.

7.1.2 Sild, marineret

V ariationsbredde og gennemsnit af resultaterne for de unders0gte nreringsstoffer ses i tabel 6. Her er ogsa anf0rt gennemsnittene fra 2. runde, mens marineret sild

ikke indgik i 1. runde.

Tabel 6. Sild, marineret. 10 pmver. (Tab1e 6. Herring, tinned. 10 samples)

Stof Enhed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 15-19 Protein g/100 g 9,4-15 T0rstof g/100 g 48-53

Aske g/100 g 1,4-3

B12-vitamin f.Lg/100g 6,8-9,3

A-vitamin flgllOOg 6,0-16 D-vitamin f.Lg/100g 5,2-13

Jod f.Lg/lOOg 38-120

Gennemsnit Gennemsnit 3. Runde 2.runde

17 19 12 12

50 53 2,0 3,3

7,8 6,6

10 17 9,1 9,0

95 38

Det gennemsnitlige indhold affedt er lidt lavere i 3. runde end i 2. runde. Der er ik­

ke mer sa stor variationsbredde for fedt i marineret sild som det er tilfreldet i fersk sild, formodentlig fordi den marinerede sild produceres af dybfrossen ravare fra ef­terarsmanedeme, hvor fedtindholdet er passende h0jt. Fedtsyrem12mstret viser, at deter Nords0sild, der anvendes til marineret sild. Der ses

kun mindre variationer i fedtsyrem0nstret i forhold til resultateme fra 2. runde.

Gennemsnitsindholdet af A-vitamin er i 3. runde lidt lavere end i 2. runde (10 mod 17 f.Lg/100 g) og lavere end i uforarbejdede sild (34 f.Lg/100g).

ForD-vitamin er der samme gennemsnitsindhold i 2. og 3. runde (ea. 9 f.Lg/100 g),

og dette svarer nogenlunde til indholdet i uforarbejdede sild.

Gennemsnitsindholdet afB 12-vitamin er pa samme niveau i 2. og 3. runde.

Det gennemsnitlige jodindhold er vresentlig st0rre i 3. end i 2. runde. Dette kan til

dels skyldes en tilfreldig variation samt at analysemetoden er rendret.

16

7.2 Makrel

7.2.1 Makrel, fersk

Gennemsnit og variationsbredde af resultateme for de unders121gte nreringsstoffer I 3 .runde og gennemsnit fra 1. og 2. runde ses i tabel 7.

Tabel 7. Makrel, fersk. 9 pmver. (Table 7. Mackerel, fresh. 9 samples)

Stof Enh~d Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 13-25 Protein g/100 g 17-20 Tmstof g/100 g 33-45 Aske g/100 g 1 '1-1 ,3 B 12-vitamin flg/100g 5,2-14 A-vitamin flg/100g 21-73

D-vitamin f.1g/100g 3,7-19

Jod flg/100g 34-190

* Tabelvrerdi (5)

Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 3. runde 2.runde l.runde

20 30 19 18 16 20 40 46 40 1,2 1,1 1,2 9,4 8,9 5,5* 45 55 108*

7,1 5,8 3,9 66 140 46

Selv om skindet er med i bestemmelsen i 3. runde, er det gennemsnitlige indhold af fedt nresten pa samme lave niveau som i 1. runde, hvor skindet var fjemet. I 2. run­de (hvor skindet var med) var variationsbredden for fedt 23-35 g/1 00 g. I 3. runde har tre pmver et usredvanligt lavt indhold af fedt (se bilag 3, pmvenr. 48945, 48890 og 48920), og dette kan ikke forklares ved udtagningstidspunktet. Selv uden disse tre pmver bliver det gennemsnitlige fedtindhold i 3. runde kun ea. 23 g/1 00 g. Det bemrerkes dog, at dette niveau svarer til fedtindholdet i re get ma­krel igennem alle tre runder.

Det gennemsnitlige indhold af A-vitamin er lidt lavere end det var tilfreldet i 2. run­de, mens gennemsnitsindholdet afD-vitamin er lidt h121jere. For B 12-vitamin ses der ingen rendring i gennemsnitsindholdet fra 2. til3. runde.

Fedtsyrem121nstret er stort set identisk med det der blev fundet i bade 1. og 2. runde. En enkelt pmve med lavt fedtindhold (nr. 48920, se bilag 3) - har et afvigende fedtsyrem121nster, som kan minde om det der ses i sild fra 0sterseen: H121jt indhold af C16 (palmitinsyre) og C18:l(oliesyre) og lavt indhold afC20:1 (gadoleinsyre) og C22: 1 (cetoleinsyre). Der ses ogsa et lavere indhold af C14 (myristinsyre) i denne ene pmve end i de 121vrige makreL Det samme forhold gjorde sig greldende for et par pmver makrel i 2. runde.

Jodindholdet varierer kraftigt i 3. runde ligesom det gjorde i 2. runde. Det gennem­snitlige indhold er faldet fra 2. til3. runde, fak:tisk helt ned til niveauet i 1. runde hvis der ses bort fra en enkelt 110j vrerdi. Disse forskelle er maske tilfreldige, j£ jodindhold i mget makrel og i makrel konserves (afsnit 7.2.2 og 7.2.3).

7.2.2 Makrel, reget

Gennemsnit og variationsbredde for de undersegte nreringsstoffer i 3. runde, og gennemsnit fra 1. og 2. runde ses i tabel 8.

Tabel8. Makrel, mget. 6 pmver. (Table 8. Mackerel, smoked. 6 samples)

Stof Enhed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 22-26 Protein g/100 g 18-19 Terstof g/100 g 43-45 Aske g/100 g 1,6-2,1 B12-vitamin J.1g/100g 7,8-15

A-vitamin j.1g/100g 41-81 D-vitamin J.1g/l00g 2,8-5,9 Jod J.1g/100g 88-300

* Tabelvrerdi (5)

Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 3. runde 2. runde 1. runde

24 24 24 18 19 19 44 44 44 1,9 2,0 1,8

1l 9,1 9,7* 56 51 108* 4,1 3,1 8,4 160 67 26

Indholdet af alle de energigivende meringstoffer er stabilt gennem alle tre runder.

Det gennemsnitlige indhold af A-vitamin og B12-vitamin er pa samme niveau i 3. runde som i 2. runde. ForD-vitamin kunne der konstateres et kraftigt fald i det gen­nemsnitlige indhold fra 1. til 2. runde. Fra 2. til 3. runde er det gennemsnitlige ind­hold afD-vitamin steget lidt.

Fedtsyremenstret er nresten identisk med det der er set i de to ferste runder. Dog er indholdet afC18:1 (oliesyre) lidt lavere i 3. runde, og C22:1 (cetoleinsyre) lidt 110-

Jere.

Jodindholdet i m get makrel varierer kraftigt, i lighed med i fersk makrel. Det skal bemrerkes, at for mget makrel er det gennemsnitlige jodindhold 110jere i 3. end i 2. runde, modsat affersk makrel (jf. forrige afsnit).

18

7.2.3. Makrel, konserves

I tabel 9 og 1 0 ses variationsbredden og gennemsnittet for de unders0gte nrerings­

stoffer i makrel i tomat og makrel i vand i 3. runde, og gennemsnittet fra de to f0r­ste runder.

Tabel9. Makrel i tomat. 8 pmver.

(Table 9. Mackerel, tinned, in tomato. 8 samples)

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. bredde 3.runde 3. runde 2. runde 1. runde

Fedt g/100 g 7,3-13 11 14 17

Protein g/100 g 12-15 14 14 15

T0rstof g/100 g 24-30 28 31 33

Aske g/100 g 1,5-2,3 1,8 1,3 1,3 B 12-vitamin ).lg/100g 5,3-7,7 6,4 5,7 6,1 *

A-vitamin ).lg/100g 26-49 40 54 108*

D-vitamin ).lg/100g 1,8-4,0 2,6 1,8 2,8

Jod ).lgllOOg 41-82 60 38 17

* Tabelvrerdi (5)

TabellO. Makrel i vand. 8 pmver.

(Table 10. Mackerel, tinned, in water. 8 samples)

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. bredde 3.runde 3. runde 2. runde 1. runde

Fedt g/100 g 13-16 15 17 18

Protein g/100 g 18-21 20 19 20

T0rstof g/100 g 35-37 36 37 38

Aske g/100 g 1,2-2,1 1,4 1,1 1,9

B 12-vitamin ).lg/100g 8,0-9,6 8,8 6,7 6,1 *

A-vitamin J.lg/100g 19-33 24 19 108*

D-vitamin ).lg/100g 2,2-3,9 3,0 1,9 2,8

Jod ).lg/100g 51-100 72 30 18

* Tabelvrerdi (5)

Da lagen er med i homogenisatet i makrel i tomat, men ikke i makrel i vand, er ind­holdet af fedt, protein og t0rstof naturligt la vest i makrel i to mat. Det gennemsnitli­ge fedtindhold er gradvist faldet gennem de tre runder i begge produkter.

I makrel i tomat er det gennemsntilige indhold af A-vitamin faldet lidt i forhold til

2. runde (fra 54 til40 J.lg/100 g). I makrel i vand er niveauet urendret (19 og 24 ).lg/1 00 g), og er sa.Iedes fortsat lidt lavere end i makrel i tomat.

Det gennemsnitlige indhold afD-vitamin er steget lidt i begge produkter fra 2. run­de til 3. runde, sa det nu er pa samme niveau som det var i 1. runde (2,6 !lg/1 00 g i makrel i tomat og 3,0 !lg/100 g i makrel i vand).

-For det gennemsnitlige indhold af B12-vitamin ses der en lille stigning fra 2. runde til3. runde i begge produkter. Indholdet afB12-vitamin har i bade 2. og 3. runde vreret lwj est i makrel i vand.

Fedtsyre:rrumstret er overvejende identisk med det der sas i 1. og 2. runde. Dog er gennemsnittet afindholdet afC22:6 (docosahexaensyre) lidt lavere og afC22:1 (cetoleinsyre) lidt lwjere i denne runde end i de to foregaende.

Det gennemsnitlige jodindhold i makrel i tomat og i vand ligger pa samme niveau i 3. runde, ligesom det gjorde i 1. og 2. runde, men indholdet er steget igennem de tre

runder. Niveauet i 3. runde svarer nogenlunde til indholdet i fersk makrel.

7.3 0rred

I tabe111 ses variationsbredde og gennemsnittet for de unders0gte nreringsstoffer i 0rred i 3. runde sammen med gennemsnittet fra 1. og 2. runde.

Tabel 11. 0rred. 11 pmver. (Table 11. Trout. 11 samples)

Stof Enhed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 5,8-10 Protein g/100 g 19-20 T0rstof g/100 g 26-30 Aske g/100 g 1,2-1,4 B12-vitamin !lg/100g 3,2-6,0 A-vitamin !lg/100g 10-35 D-vitamin !lg/100g 10-23 Jod !lg/100g 14-28

Gennemsn. Gennemsn. 3. runde 2. runde

7,8 6,7 19 18 28 26 1,2 1,3 4,7 3,0 20 23 19 13 19 5

Pmveme af 0rred er udtaget i dambrug og er af arten Oncorhyncus Mykiss. 0rred var ikke med i 1. runde.

20

Gennemsnitsvrerdieme for de energigivende nreringsstoffer ligger i 3. runde pa

samme niveau som i 2. runde. Det samme grelder A-vitamin. Der ses en mindre stigning i gennemnitsindholdet afD-vitamin og B12-vitamin.

Fedtsyrerrumstret er med sma variationer identisk med det, der blev fundet i 2. run­de.

Det gennemsnitlige jodindhold er steget fra 2. til 3. runde, men indholdet er gene­

relt relativt lavt i 0rred.

7.4 R.Bdsprette

I tabel 12 ses variationsbredde og gennemsnit af de underse~gte nreringsstoffer i 3.

runde i mdsprette sammen med gennemsnittet fra 1. og 2. runde.

Tabel12. R.0dsprette. 11 pmver.

(Table 12. Plaice. 11 samples)

Stof En bed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 0,7-2,4

Protein g/100 g 16-19

Te~rstof g/100 g 17-22

Aske g/100 g 1,2-1,4

B12-vitamin J.tg/lOOg 1,1-6,5

Jod J.tg/lOOg 15-50

* Tabelvrerdi ( 5)

Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 3. runde 2. runde 1. runde

1,8 1,4 " 1,8

18 18 19

20 21 21 1,2 1,3 1,1 2,3 1,3 0,6* 23 39 40

Alle de energigivende nreringsstoffer ligger pa samme niveau som i 2. runde.

Gennemsnitsindholdet afB12-vitamin er lwjere end i 2. runde, mender er dog tale

om et relativt lavt niveau for fisk, nernlig 2,3 J.tg/100 g.

Jodindholdet i re~dsprette er relativt lavt, og det gennemsnitlige indhold ligger i 3. runde noget under niveauet i de tidligere runder.

7.5 Skrubbe

I tabel 13 ses variationsbredde og gennemsnit af de unders0gte nreringsstoffer i 3.

runde i sk:rubbe sammen med gennemsnittet fra 1. og 2. runde

Tabell3. Sk:rubbe. 11 pr0ver

(Table 13. Flounder. 11 samples)

Stof Enhed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 0,8-3,5

Protein g/100 g 17-20 T0rstof g/100 g 17-23

Aske g/100 g 1,1-1,3

B12-vitamin f.lg/100g 1,9-5,1

Jod f.lg/100g 7-40

* Tabelvrerdi (5)

Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 3. runde 2. runde 1. runde

1,8 1,6 1,8

18 18 18 21 20 21

1,2 1,2 1,2

2,9 3,1 1,3*

16 15 4

I 1!1Jbet af de 3 runder er der kun tale om sma variationer for de energigivende nre­

ringsstoffer.

Gennemsnitsindholdet afB 1rvitamin er pa samme niveau som i 2. runde.

Jodindholdet i sk:rubbe er generelt relativt lavt. Det gennemsnitlige indho1d ligger

pa samme niveau i 2. og 3. runde og noget lwjere end i 1. runde.

7.6 Torsk

I tabel 14 ses gennemsnittet og variationsbredden for de unders0gte nreringsstoffer i

3. runde i torsk sammen med gennemsnittet fra 1. og 2. runde.

Tabel14. Torsk. 26 pmver.

(Table 14. Cod. 26 samples)

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. bredde 3.runde 3. runde 2.runde 1. runde

Fedt g/100 g 0,4-0,7 0,6 0,6 0,6

Protein g/100 g 16-20 18 18 19

T0rstof g/100 g 17-20 19 20 19 Aske g/100 g 1,1-1,4 1,2 1,2 1,2

B12-vitamin f.lg/100g 0,7-1,8 1,2 1,0 1,1 *

Jod J.lg/100g 24-1040 430 210 205

* Tabelvrerdi (5)

22

Alle parametre viser kun sma variationer gennem de 3 runder, bortset for jod. V ari­ationsbredden for jodindhold i 3. runde er som tidligere meget stor, men det gen­nemsnitlige indhold er meget lwjere end tidligere. Udover bl.a. tilfreldige variatio­ner kan dette til dels skyldes, at analysemetoden er rendret. Der findes i lighed med tidligere runder samme niveau for torsk fra Nordsa og 0stersa.

7.7 Torskerogn

I tabel 15 ses gennemsnit og variationsbredde for de undersagte nreringsstoffer i 3. runde i torskerogn i 3. runde, sammen med gennemsnit fra 1. og 2. runde.

Tabell5. Torskerogn. 9 pmver. (Table 15. Cod roe. 9 samples)

Stof Enhed Variations-bredde 3.runde

Fedt g/100 g 2,1-3,3

Protein g/100 g 14-24 Tarstof g/100 g 17-29

Aske g/100 g 1,1-2,0

B12-vitamin ~g/100g 6,9-44

Jod ~g/100g 140-330

* Tabelvrerdi (5)

Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. 3.runde 2. Runde 1. runde

2,8 3,0 3,6 20 21 24 24 26 28 1,5 1,4 " 1,5 21 15 18* 210 130 80

Deter farste gang i overvagningssystemet, at der er udtaget torskerogn i 4. kvartal, idet torskerogn sredvanligvis topper i januar-april, og ikke i alle ar kan udtages i oktober -december.

Rognen fra oktober-december adskiller sig fra de andre ved at have lavere indhold afbade fedt, protein og wrstof end deter tilfreldet senere pa vinteren.

Der er stor variationsbredde for B12-vitamin, 7- 44 ~g/100 g. Bade den lwjeste og den laveste findes blandt de tre pmver fra 4. kvartal. Ogsa gennemsnittet er noget lwjere end i 2. runde. Der blev i 2. runde fundet en tendens til, at lwjt B 12- og pro­teinindhold falges ad, defte ses ikke i 3. runde.

Det gennemsnitlige jodindhold ligger i 3. runde no get lwjere end tidligere, men igen med stor variation. Ligesom i 2. runde ligger jodindholdet pa samme niveau i rogn fra 0stersa og Nordsa (kun to pmver), mens indholdet I Nordsarogn i 1. runde kun var ea. det halve.

7.8 Tun, konserves

I tabel 16 ses gennemsnit og variationsbredde for de undersegte nreringsstoffer i tun i vand i 3. runde sammen gennemsnit fra 1. og 2. runde.

Tabell6. Tun i vand. 8 pmver (Table 16. Tuna, tinned, in water. 8 samples)

Stof Enhed Variations- Gennemsn. Gennemsn. Gennemsn. bredde 3.runde 3.runde 2. runde 1. runde

Fedt g/100 g 0,7-2,6 1,1 0,9 1,1 Protein g/100 g 25-26 25 25 26 Terstof g/100 g 26-30 27 27 27 Aske g/100 g 1,0-1,8 1,3 1,4 1,1 B 12-vitamin flg/lOOg 1,7-5,4 3,3 2,6 2,1 * Jod flg/100g 7,5-28 17 10 5

* Tabelvrerdi (5)

Gennem alle tre runder er der kun tale om sma varitioner i gennemsnitsindholdet af de energigivende nreringsstoffer. For B12-vitamin er der en svag stigning fra 2. til 3.

run de.

Jodindholdet i tun er re1ativt; det gennemsnit1ige indhold er i 3. runde lidt lwjere end tid1igere - ea. 17 flg/1 00 g mod 10 flg/1 00 g i 2. runde og 5 flg/1 00 g i 1. runde (en enkelt lwj vrerdi udeladt).

24

8. SAMMENDRAG OG KONKLUSION

Denne undersegelse udger 3. runde af overvagningssystemet om fisk og fiskepro­dukter. Der er undersegt ialt 149 pmver, bestaende af sild og sildekonserves, ma­krel, mget makrel og makrelkonserves, 0rred, mdsprette, skrubbe, torsk, torskerogn og tun konserves. Alle pmver er blevet unders0gt for indhold af energigivende nre­ringsstoffer, B12-vitamin ogjod, mens kun de fede fisk (sild, makrel, erred og pro­dukter af disse) er blevet undersegt for A-vitamin, D-vitamin og fedtsyremooster.

De fiskearter og -produkter, der indgar i 3. runde, er de samme som i 2. runde. Ogsa analyseprogrammet er urendret.

For de energigivende bestanddele er det isrer i fedtindholdet i de ferske, fede fisk, der ses rendringer igennem de tre runder. I 2. runde var der betydelig lwjere indhold af fedt i sild og makrel end i 1. runde, men det skyldtes forskelle i pmveforberedel­sen: I ferste run de blev skindet ikke tag et med i analysen, og da en stor del af fedtet sidder umiddelbart under skindet, blev fedtindholdet lavt. I 3. run de er fedtindhol­det i nordsesild lidt lavere end i 2. runde, og for estersesild og fersk makrel er fedtindholdet nresten ligesa lavt som i 1. runde. Mange af de udtagne prever ester­sesild i 3. runde var usredvanligt sma, hvilket maske kan vrere en forklaring, men en tilsvarende forklaring kan ikke findes for makrel. Der ses dog en vis S3,Jl11Ilenhreng imellem lavt fedt- og terstofindhold. Fedtindholdet i mget makrelligger pa konstant niveau igennem alle tre runder.

Der er i alle 3 runder konstateret en arstidsvariation for fedt i sild. I 3. runde er den tydeligst i sild fra Nordseen, mens sild fra 0sterseen stort set er magre gennem hele aret. I bade 2. og 3. runde er der fundet et oojere indhold af fedt i sild fra Nordseen end i sild fra 0sterseen.

Fedtsyresammensretningen har ligget forholdsvis stabilt gennem de 3 runder af overvagningssystemet. Det samme grelder forskellen i fedtsyresammensretningen for nordsesild og estersesild, hvor indholdet af C20: 1 (gadoleinsyre) og C22: 1 ( ce­toleinsyre) er meget lavere i fedt fra estersesild end i fedt fra nordsesild, mens ind­holdet af Cl6 (palmitinsyre) og Cl8:1 (oliesyre) er meget oojere. I 1. runde var der ogsa forskel i indholdet afC16:1 (palmitoleinsyre), C18:2 (linolsyre) og Cl8:3 (li­nolensyre ), som var oojest i esters0si1d, men denne forskel er blevet mindre gen­nem de to sidste runder. Indholdet af C22:6 ( docosahexaensyre) har varieret i 0Ster­sesild gennem de tre runder: det var oojt i 2. runde, men pa samme, lavere niveau i runde 1 og 3.

Det er isrer indholdet af ro3-fedtsyrer, som er af emreringsmressig betydning. I de ferske fisk ligger indholdet af ro3-fedtsyrer urendret pa ea. 25% i makrel og 0rred og

ea. 18 % i nordsesild. I estersesild er der derimod sket en rendring i sammensret­ningen, sa indholdet af ro3-fedtsyrer er faldet fra ea. 30% i 2. runde til ea. 22% i 3.

run de.

I bade 2. og 3. runde er der forekommet makrel med et fedtsyremenster, der kunne

minde om estersesildens: Lavere indhold af C20: 1 (gadoleinsyre) og C22: 1 ( eeto­

leinsyre) og hejere indhold afC16 (palmitinsyre) og C18:1 (oliesyre). Deter sand­

synligt, at arsagen til forskellene i fedtsyresammensretningen for fisk af samme art

skal seges i forskelle i lipidindholdet i fiskens fude. De vandloppearter, som udger

fiskeynglens vresentligste fede, har forskelligt lipidindhold i f.eks. Nordseen og 0sterseen.

De fede fisk - sild, makrel, erred og produkter af disse - er blevet analyseret for A­

vitamin og D-vitamin. I bade 2. og 3. runde er der konstateret en omvendt proporti­

onal sammenhreng mellem silds indhold af fedt, og indholdet af A- og D-vitamin pr

g fedt. Jo lavere indhold af fedt, jo relativt hejere indhold af disse to vitaminer.

Indholdet afD-vitarnin har vreret svagt stigende i fersk makrel og sild fra 0sterseen

gennem alle tre runder. Sild fra Nordseen udviste en stigning i 2. runde, mens 1. og

3. runde la pa det samme, lidt lavere niveau.

Indholdet af A-vitamin har ligget pa samme niveau i de 2 runder, hvor deter blevet

undersegt, med sma variationer bade op og ned. Blandt de ferske fisk er der lidt me­

re A-vitamin i makrel end i sild, og lidt mindre i erred.

Indholdet afB 12-vitamin, som har vreret med i overvagningssystemet i 2. og 3. run­

de, synes ogsa at vrere nogenlunde stabilt, med kun sma variationer, i de fleste un­dersegte fiskearter og -produkter.

I de forarbejdede produkter, sildekonserves og makrelkonserves, er indholdet af alle

3 vitaminer generelt lidt lavere end i den ferske vare. Dog ligger A-vitamin i makrel

i tomat pa linje med indholdet i fersk makrel. I mget makrel er det kun D-vitamin,

der er lavere end fersk makrel.

Jodindholdet varierer meget inden for de enkelte fiskearter, speeielt i sild, makrel,

torsk og torskerogn. I sild er i 3. runde fundet no get hejere indhold end tidligere. I

fersk makrel er det gennemsnitlige indhold faldet fra 2. til3. runde, mens deter ste­

get i mget makrel og makrel konserves. Indholdet i torsk og torskerogn er ogsa he­jere i 3. runde end tidligere.

26

9. SUMMARY AND CONCLUSION

This investigation is the third round of the Food Monitoring System for fish and fish products. 149 samples have been examined: Herring fresh and tinned, mack­erel fresh, smoked and tinned, trout, plaice, flounder, cod, cod roe, and tinned tuna. All samples were examined for proximate constituents, vitamin B12 and io­dine. The fat fish (herring, mackerel, trout and products from these) were also ana­lysed for vitamin A, vitamin D and fatty acids.

The species of fish and fish products in the third round are the same as in the sec­ond round. The analysis programme is the same.

In the three rounds changes in the proximate constituents are especially seen in the fat contents of the fresh, fat fish. The second round showed a significantly higher fat content in herring and mackerel than the first round, however, this is caused by differences in the sample preparation: In the first round the skin was not included in the analysis and as quite a lot of the fat is situated right under the skin the fat con­

tent was low. In the third round the fat content in herrings from the North Sea is slightly lower than in the second round and the fat content for herrings from the Baltic Sea and for fresh mackerel is almost as low as it was in the first round. One explanation could be that many of the examined herrings from the Baltic Sea were extraordinary small but the same explanation can not be seen for mack~rel. How­ever, there is some connection between a low content of fat and a low content of dry matter. The fat content in smoked mackerel stays at a constant level in all three rounds.

In all three rounds a seasonal variation for fat in herring was found. In the third round this was most clear in herrings from the North Sea while herrings from the Baltic Sea were on the whole lean throughout the year. In both the second and the third round a higher fat content was found in herrings from the North Sea than in herrings from the Baltic Sea.

The fatty acid composition has been relatively constant throughout the three rounds of the Food Monitoring System. This also applies to the difference of the fatty acid composition for herrings from the North Sea and herrings from the Baltic Sea where the content of C20: 1 (gadoleic acid) and C22: 1 ( cetoleic acid) is much lower in fat from herrings from the Baltic Sea than in fat from herrings from the North Sea while the content ofC16 (palmitic acid) and C18:1 (oleic acid) is much higher. In the first round there was also a difference in the content ofC16:1 (palmitoleic acid), C18:2 (linoleic acid) and C18:3 (linolenic acid) which was highest in herrings from the Baltic Sea but this difference has decreased in the last two rounds. The content ofC22:6 (docosahexaenoic acid) has varied in herrings from the Baltic Sea

throughout the three rounds: it was high in the second round but on a lower level in

the first and third round.

Especially the content of ro3-fatty acids has a nutritional importance. The content of

ro3-fatty acids in the fresh fish is constant at about 25% in mackerel and trout and

about 18% in herrings from the North Sea. However, there has been a change in the

composition of herrings from the North Sea and the content of ro3-fatty acids has

decreased from about 30% in the second round to about 22% in the third round.

In both the second and the third round mackerel has been found with a special fatty

acid composition reminding of the one of the herring from the Baltic Sea: A lower

content of C20: 1 (gadoleic acid) and C22: 1 ( cetoleic acid) and a higher content of

C16 (palmitic acid) and C18:1 (oleic acid). The cause of the differences of the fatty

acid composition for fish of the same species might be found in differences of the

content of lipid in the feed of the fish. The species of copepod which form the main

feed of the fry have different content oflipid in e.g. the North Sea and the Baltic

Sea.

The fat fish - herring, mackerel, trout and products form these - have been analysed

for vitamin A and vitamin D. In both the second and the third round an inversely

proportional connection between the content of fat in herring and the content of vi­

tamin A and vitamin D per g fat has been found. The lower the content of fat the

relatively higher content of these two vitamins.

The content of vitamin D has increased slightly in fresh mackerel and herring from

the Baltic Sea during all three rounds. The content of vitamin Din herrings from

the North Sea rose in the second round while the level was slightly lower in the first

and third round.

The content of vitamin A has been stable in the two examined rounds with insig­

nificant variations both ways. Among the fresh fish there is slightly more vitamin A

in mackerel than in herring and a little less in trout.

The content of vitamin B12 which has been part of the second and third round of the Food monitoring System also seems to be fairly stable with only a few variations in

most of the analysed fish species and -products.

In the manufactured products - tinned herring and tinned mackerel - the content of

all three vitamins is generally a little lower than in the fresh product. However, vi­tamin A in mackerel in tomato sauce is in line with the content in fresh mackerel.

Only the content of vitamin D is lower in smoked mackerel than in fresh mackerel.

28

The content of iodine varies a lot within the different species of fish especially in herring, mackerel, cod and cod roe. In the third round the content of iodine in her­

ring was higher than in the previous rounds. In fresh mackerel the average content has decreased from the second to the third round while it has increased in smoked mackerel and tinned mackerel. The content in cod and cod roe is also higher in the third round than in the previous rounds.

10. LITTERA TUR

1. Kvalitetssikringsrapport for projekt 96521-01, Overvagningssystem for nreringsstoffer, fisk og fiskeprodukter, 3. runde. Aalborg landsdelslaboratorium, juli 1997.

2. K vali tetssikringsrapport for proj ekt 966221-01, Overvagningssystem for nreringsstoffer i 1evnedsmidler. Fisk 3. runde. Arhus landsdelslaboratorium, april 1997.

3. Overvagningssystemet for nreringsstoffer, Fisk og fiskeprodukter 1. runde. Sundhedsministeriet, publikation nr. 179, marts 1989.

4. Overvagningsprogram for nreringsstoffer. Fisk, 2. runde.

Levnedsmiddelstyrelsen, Intern rapport ILE 1994.2

30

BILAG 1. ANAL YSEMETODER

Fedt, AF0191: Bestemmelse affedt i levnedsmidler efter SBR.

Pmven koges med saltsyre, og fedtet udtrrekkes efter tilsretning af alkohol med en blanding af ether og petroleumsether. Opl0sningsmidlet afdestilleres, og fedtet ve­

Jes.

Nitrogen, AM0241: Nitrogen bestamning i livsmedel ochfodermedel efter Kjel­

dahl.

Pmven foraskes med koncentreret svovlsyre tilsat kaliumsulfat og kobber-11-sulfat. Dannet ammonium afdestilleres som ammoniak ved hjrelp af natriumhydroxyd og opsamles i borsyre. Titreres med saltsyre.

Protein, AV0181: Orienteringsblad vedrorende beregning afproteinindhold i lev­

nedsmidler.

Protein beregnes ved multiplikation afnitrogenindholdet med 6,25.

Torstof, AV0152: Vand. Gravimetrisk bestemmelse i kod og kodvarer.

Den indvejede pmve tmres ved 102-105°C natten over og vejes igen.

Aske, AM0121: Bestemmelse af aske i levnedsmidler.

Efter eventuel forudgaende t0rring under varmelampe foraskes pmveme i muffel­ovn ved ssooc til konstant vregt.

Fedtsyrer, AF0082: Bestemmelse affedtsyrer ved GLC, modificeret.

Pmven ekstraheres med chloroform: methanol2:1. Det ekstraherede lipid trans­methyleres med methanolisk natriumhydroxyd og methanolisk bortrifluorid, og analyseres ved kapillar-GC. Som intern standard anvendes heptadecansyre.

A-vitamin, AF0162: Bestemmelse af A-vitamin i levnedsmidler,foderstoffer m.m.

Forsrebning afpmven og ekstraktion afden uforsrebelige rest, efter afHPLC pa kolonne afkiselgel med A-vitaminacetat som intern standard og maling ved 325 run.

D-vitamin, AF1722: Bestemmelse af D-vitamin i levnedsmidler, nceringsstofprce­parater ogfoder ved HPLC.

Pmven tilsrettes D2-vitamin som intern standard og forsrebes med alkoholisk kali­umhydroxyd. Den uforsrebelige rest ekstraheres med diethylether og oprenses. Slutbestemmelsen sker pa HPLC pa C18-kolonne med detektion ved 265 run.

B12-vitamin, AB0091: Mikrobiologisk styrkebestemmelse af cyanocobalamin

(B 1 rvitamin).

Cyanocobalamin styrkebestemmes ved dets evne til at fremme vreksten af Lactoba­cillus leichmannii, bestemt ved maling af den opnaede fomgelse afturbiditeten.

Jod, FM030.1: Bestemmelse afjod I levnedsmidler og kosttilskudsprceparater ved foraskning og maling med ICP-MS.

Pmven foraskes med salpetersyre og perchlorsyre. Nedbrydningsrestens jodindhold males med ICP-MS ved rnJz 127.

32

BILAG 2. KV ALITETSSIKRING

1. Indledning

Kvalitetssikringsabejdet er besk:revet i kvalitetssikringsrapporter fra Aalborg Landsdelslaboratorium (1) og Arhus Landsdelslaboratorium (2). I det fulgende gen­

gives kun hovedtrrekkene fra disse rapporter.

Der er lobende fort kontrol med analysekvaliteten ved at fure R-kort for afvigelsen

pa dobbeltbestemmelseme, og ved at fore x-kort over kontrolmaterialeme.

2. Metodeparametre

I nedenstaende skema er anfurt spredninger for analyseme.

Parameter Niveau pr. lOOg S(projekt), 0/o Aske 1,1-3,0 g 2,2

T0rstof 17-52 g 1,2

Protein 9-26 g 1,7 Fedt<1% 0,5-1,0 5,7 Fedt 1-10% 1,0-10 g 3,5 Fedt 10-20% 10-20 g 1,4 "

Fedt>20% 20-25 g 1,0

D-vitamin 2,1-24,2 J.lg 4,9 A-vitamin 6-82 J.lg 4,9 B12-vitamin 0,67-44 J.lg 9,5 (s(metode))

Fedtsyrer.

C16 0,31-2,30 g 2,3

C18 0,06-0,39 g 3,7 C18:1 0,32-1,65 g 2,5

C18:2 0,11-0,35 g 3,1 C20:5 0,12-1,36 g 2,9 C22:6 0,32-2,45 g 2,6

3. Kontrolmaterialer

Til fedt, protein, t0rstof og aske blev LST -kontrolpmven "Sildepostej 1995" med­taget i hver serie.

Til fedtsyreanalyseme blev LST -kontrolpmven "Sildepostej" taget med i hver serie. Desuden blev det certificerede referencemateriale BCR 162 (soya-majs olie) taget med i hver serie.

Ved analyseme forD-vitamin blev en indk0bt pmve afsild anvendt som reference­pmve.

Ved A-vitamin analyseme blev LST-kontrolpmven "Leverpostej 1995" anvendt som referencepmve.

Til B 12-analyseme blev der anvendt 2 kontrolmaterialer: LST-kontrolpmven "Sil­depostej 1995" og "Nidina Modermrelkserstatning 1992".

4. Tilsretningsforsog

Der blev gennemf0rt tilsretningsfors0g ved de analyseparametre, hvor det var mu­ligt, d.v.s. protein (lysin, acetanilid, ammoniumchlorid), A-vitamin, D-vitamin og

B 12-vitamin.

5. Jodanalyser

Der er analyseret i alt 149 pmver. En serie bestod af: 4 blindpmver, 1 dobbeltbestemmelse afhver fiskeart i serien, 1 referencemateriale samt enkeltbestemmelser af pmveme.

Til kalibrering blev benyttet standardaddition og korrelationskoefficienten skulle vrere st0rre end 0,999. Der er foretaget standardaddition til hver fiskeart, der var i pmveserien. So m referencemateriale blev skiftevis brugt BCR 422 Cod Muscle ( certificeret ind­hold: 4,95 +/-T 0,49 mg!kg; fundet indhold: 4,61 +f..:,- 0,23; n=22) og NIST 1566a Oyster Tissue ( certificeret indhold: 4,46 +/-T 0,42 mglkg; fundet indhold: 4,54 +f..:,-

0,20; n=22). Cod muscle la generelt lavt, men resultateme er accepteret alligevel. Detektionsgrrensen var 5,4 llgjod/100 g, idet der er regnet med 1 g afvejet pmve, og beregnet ud fra 3 gange standardafvigelsen pa blindvrerdieme.

6. Konklusion

Vurderet ud fra det udf0rte kvalitetssikringsarbejde er analyseme forl0bet tilfreds­stillende.

34

BILAG3

SAMTLIGE ANALYSERESULTATER

Prevenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Terstof Aske A-vitamin D-vitamin 812-vitamin Jod mimed g/100g g/100g g/100g g/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g

48948 Jan Skagerak 18,3 16,5 36,6 1,39 17 3,9 10,4 67 48942 Jan Ukendt 10,5 17,1 28,4 1,49 15 15,3 8,4 30 48821 Maj Kattegat 4,5 18,1 23,7 1,29 28 7,4 11,2 32 48823 Maj Kattegat 9,1 18,8 28,2 1,41 31 8 11,1 35 48825 Maj Kattegat 5,2 18,1 24,9 1,36 18 8,9 12 30 48826 Maj Kattegat 7,7 19,2 27,6 1,39 22 6,3 10 33 48827 Maj Skagerak 12,9 18,0 32,3 1,45 45 13,2 10,4 31 48854 Juni Nordseen 19,1 17,6 37,9 1,39 53 10,9 10,4 27 48855 Juli Nordseen 19,6 17,5 38,5 1,44 60 9,1 11,4 27 48871 Aug Kattegat 18,3 17,9 36,9 1,48 29 13,5 8,9 22 48872 Aug Kattegat 16,6 18,3 35,8 1,76 28 11,3 8,6 20 48873 Aug Kattegat 17,5 17,9 37,8 2,07 29 9,7 8,9 23 48874 Aug Kattegat 16,9 17,4 34,8 1,42 26 11,3 8,7 20 48895 Aug Skagerak 15,0 18,3 34,5 1,47 43 9,1 11 32 48893 Sept Skagerak 21,0 17,6 40,0 1,23 53 8,3 11,8 100 48894 Sept Skagerak 20,2 17,0 40,0 1,25 47 7 12,4 130 48916 Okt Skagerak 12,9 18,6 32,6 1,52 24 10,2 10 30 48915 Nov Skagerak 11,3 20,1 31,6 1,53 9,7 6,4 10,3 52 48844 April 0sterseen 5,6 16,9 23,2 1,32 82 17,1 10,3 52 48845 April 0sterseen 5,9 17,0 24,1 1,20 35 18,1 11,6 71 48846 April 0sterseen 4,8 17,8 22,4 1,30 69 15,9 10,7 46 48847 April 0sterseen 5,8 17,1 23,3 1,26 68 16,5 10,2 52 48837 Maj 0sterseen 1,6 18,3 20,8 1,36 18 10,2 10,6 23 48836 Juni 0sterseen 5,2 17,2 23,1 1,18 24 6,4 9,9 20 48885 Juli 0sterseen 4,9 17,0 21,2 1,14 12,3 7,5 11,2 22 48886 Aug 0sterseen 3,6 16,8 20,4 1,13 18 8,9 10,6 23 48900 Sept 0sterseen 13,6 16,2 28,7 1,25 36 12,4 11,5 62 48898 Okt 0sterseen 8,6 17,6 26,6 1,25 50 10,6 9,3 39 48931 Nov 0sterseen 6,4 17,6 24,5 1,27 39 12,8 8,9 24 48932 Nov 0sterseen 3,2 17,0 20,2 1,24 25 12,9 9,3 23 48927 Dec 0sterseen 13,7 17,6 31,0 1,28 24 12,6 9,7 59 48928 Dec 0sterseen 6,8 18,0 24,6 1,29 17 12,4 8,1 28

Minimum 1,6 16,2 20,2 1,13 9,7 3,9 8,1 20 Maximum 21,0 20,1 40,0 2,07 82 18,1 12,4 130 Gennemsnit 3. runde (n=32) 10,8 17,7 29,3 1,37 34 10,8 10,2 40 Gennemsnit 2. runde (n=26) 14,9 17,2 32,4 1,32 29 13 8,6 31 Gennemsnit 1. runde (n=17) 24 Nords0sild: Minimum 4,5 16,5 23,7 1,23 10 3,9 8,4 20 Maximum 21,0 20,1 40,0 2,07 60 15,3 12,4 130 Gennemsnit 3. runde (n=18) 14,3 18,0 33,5 1,46 32 9,4 10,3 41 Gennemsnit 2. runde (n=19) 16,5 17,2 33,9 1,36 29 14 8,3 35 Gennemsnit 1. runde (n=37) 7,0 19,6 27,5 1,46 - 9,5 - 25

0sters0sild: Minimum 1,6 16,2 20,2 1,13 12 6,4 '8,1 20 Maximum 13,7 18,3 31,0 1,36 82 18,1 11,6 71 Gennemsnit 3. runde (n=14) 6,4 17,3 23,9 1,25 37 12,5 10,1 39 Gennemsnit 2. runde (n=7) 10,6 17,1 28,1 1,21 30 10 9,4 22 Gennemsnit 1. runde (n=4) 5,9 18,3 24,6 1,25 - 4,4 - 23

Side 36

---~--------~----------;-----------------------~-----~---~~~--------

Bilag 3.1

SILO, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g. pnwe)

PreJVenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

48948 1,49 2,00 1,95 0,13 0,90 0,26 0,03 0,39 0,15 0,30 0,05 1,77 0,74 0,14 3,47 0,12 0,95 0,11 0,90 15,85

48942 0,71 1,23 0,41 0,11 0,89 0,19 0 0,13 0,07 0,15 0 0,93 0,50 0,09 1,96 0,06 0,64 0,11 0,55 8,73

48821 0,32 0,55 0,29 0,05 0,33 0,08 0,06 0,08 0,03 0,07 0 0,40 0,23 0,04 0,72 0,03 0,41 0,03 0,15 3,87

48823 0,65 1,02 0,86 0,08 0,51 0,14 0,02 0,19 0,07 0,18 0,03 0,78 0,45 0,08 1,32 0,06 0,53 0,05 0,40 7,42

48825 0,40 0,66 0,52 0,05 0,32 0,09 0 0,12 0,04 0,11 0,01 0,42 0,29 0,04 0,74 0,03 0,44 0,03 0,21 4,52

48826 0,51 0,85 0,72 0,06 0,41 0,12 0,03 0,16 0,05 0,15 0,02 0,57 0,38 0,06 1,01 0,04 0,47 0,04 0,37 6,02

48827 0,80 1,30 0,56 0,12 0,77 0,20 0,05 0,11 0,07 0,27 0,04 1,25 0,78 0,09 2,02 0,08 0,77 0,09 0,70 10,07

48854 1,36 2,07 0,69 0,17 1,01 0,22 0,06 0,28 0,22 0,77 0,04 1,87 1,35 0,15 3,10 0,14 1,43 0,14 1 '10 16,17

48855 1,44 2,16 0,78 0,17 1,03 0,23 0,07 0,26 0,22 0,80 0,05 1,96 1,54 0,15 3,19 0,13 1,57 0,13 1 '14 17,02

48871 1,27 1,99 0,79 0,16 0,87 0,20 0,04 0,21 0,17 0,52 0,05 1,69 1,08 0,16 2,79 0,11 1,09 0,12 0,85 14,16

48872 1 '11 1,72 0,68 0,15 0,77 0,19 0,05 0,17 0,13 0,42 0,04 1,53 1,17 0,13 2,61 0,12 1,06 0,10 0,72 12,87

48873 1,21 1,85 0,69 0,15 0,78 0,20 0,13 0,19 0,15 0,50 0,05 1,69 1 '18 0,14 2,92 0,14 1 '12 0,11 0,84 14,04

48874 1 '13 1,80 0,66 0,15 1,04 0,22 0,05 0,21 0,14 0,45 0,05 1,64 1,06 0,16 2,86 0,11 1,07 0,10 0,61 13,51

48895 1,00 1,48 0,73 1 '13 0,67 0,19 0,07 0,13 0,09 0,38 0,06 1,79 0,89 0,12 2,56 0,10 0,80 0,09 0,77 13,05

48893 1,52 2,26 1,12 0,17 1 '11 0,29 0,16 0,37 0,31 0,67 0,04 2,09 0,99 0,14 3,39 0,13 1,55 0,14 0,95 17,40

48894 1,49 2,22 1,17 0,14 1,12 0,25 0,04 0,35 0,31 0,72 0,04 2,09 1,06 0,14 3,34 0,14 1,67 0,13 0,94 17,36

48916 0,76 1,38 0,74 0,13 0,56 0,19 0,07 0,08 0,16 0,27 0,03 1,31 0,90 0,08 2,21 0,08 0,73 0,06 0,39 10,13

48915 0,82 1,29 0,66 0,10 0,62 0,15 0 0,22 0,14 0,26 0,02 0,92 0,48 0,07 2,09 0,07 0,93 0,09 0,25 9,18

48844 0,24 0,94 0,28 0,13 1 '18 0,11 0 0,12 0,11 • 0,10 0,02 0,03 0,22 0,02 0,04 0,03 0,43 0,09 0,22 4,31

48845 0,26 0,94 0,26 0,12 1,32 0,11 0 0,12 0,10 0,07 0,02 0,03 0,19 0,02 0,04 0,02 0,36 0,09 0,20 4,27

48846 0,20 0,77 0,21 0,11 1,00 0,09 0 0,11 0,09 0,07 0,01 0,03 0,21 0,01 0,03 0,02 0,39 0,10 0,18 3,63

48847 0,21 0,80 0,21 0,11 1,04 0,10 0 0,11 0,10 0,07 0,01 0,03 0,21 0,00 0,04 0,03 0,39 0,08 0,18 3,72

48837 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0 0,05 0,02 0,03 0 0,01 0,12 0,00 0,02 0,00 0,32 0,02 0,03 1,48

48836 0,46 0,90 0,24 0,07 1,38 0,09 0 0,15 0,08 0,11 0 0,04 0,26 0,02 0,03 0,01 0,55 0,06 0,55 5,00

48885 0,32 0,75 0,20 0,06 0,97 0,08 0,02 0,13 0,08 0,09 0 0,03 0,30 0,01 0,02 0,00 0,58 0,05 0,12 3,81

48886 0,24 0,55 0,15 0,05 0,69 0,06 0 0,09 0,05 0,06 0 0,02 0,21 0,02 0,03 0,01 0,50 0,04 0,08 2,85

Side 37

Side 37

Bilag 3.1

48900 0,96 1,57 1 '14 0,11 1,06 0,19 0 0,29 0,15 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,83 0,07 0,77 0,08 0,31 10,54

48898 0,35 1,32 0,49 0,14 1,55 0,19 0 0,13 0,13 0,11 0,02 0,19 0,54 0,02 0,36 0,05 0,77 0,05 0,28 6,69

48931 0,30 0,80 0,30 0,08 0,81 0,12 0 0,11 0,12 0,12 0 0,19 0,36 0,03 0,39 0,03 0,57 0,05 0,25 4,63

48932 0,13 0,46 0,14 0,05 0,45 0,07 0 0,07 0,07 0,06 0 0,03 0,23 0,01 0,05 0,02 0,42 0,03 0,08 2,37

48927 0,82 1,43 0,76 0,12 0,98 0,18 0,02 0,24 0,17 0,28 0,02 1,00 0,56 0,08 1,86 0,08 0,95 0,09 0,54 10,18

48928 0,28 0,82 0,30 0,08 0,72 0,12 0,02 0,11 0,12 0,12 0,01 0,11 0,42 0,02 0,22 0,03 0,67 0,05 0,23 4,45

SILO, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g prove)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1 B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

Alle prover

(n=32)

Minimum 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0 0,05 0,02 0,03 0 0,01 0,12 0 0,02 0 0,32 0,02 0,03 1,48

Maximum 1,52 2,26 1,95 1,13 1,55 0,29 0,16 0,39 0,31 0,8 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1,14 17,40

Gnst.3.rund 0,71 1,26 0,59 0,14 0,85 0,16 0,03 0,17 0,12 0,27 0,02 0,86 0,61 0,07 1,48 0,07 0,78 0,08 0,47 8,73

Nordsosild

(n=18)

Minimum 0,32 0,55 0,29 0,05 0,32 0,08 0,00 0,08 0,03 0,07 0,00 0,40 0,23 0,04 0,72 0,03 0,41 0,03 0,15 3,87

Maximum 1,52 2,26 1,95 1 '13 1 '12 0,29 0,16 0,39 0,31 0,80 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1 '14 17,40

Gnst.3.rund 1,00 1,55 0,78 0,18 0,76 0,19 0,05 0,20 0,14 0,39 0,03 1,37 0,84 0,11 2,35 0,09 0,96 0,09 0,66 11,74

0stersosild

(n=14)

Minimum 0,09. 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0,00 0,05 0,02 0,03 0,00 0,01 0,12 0,00 0,02 0,00 0,32 0,02 0,03 1,48

Maximum 0,96 1,57 1,14 0,14 1,55 0,19 0,02 0,29 0,17 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,86 0,08 0,95 0,10 0,55 10,54

Gnst.3.rund 0,35 0,88 0,34 0,09 0,96 0,11 0,00 0,13 0,10 0,11 0,01 0,20 0,31 0,02 0,35 0,03 0,55 0,06 0,23 4,85

Side 38

Bilag 3.1

48900 0,96 1,57 1 '14 0,11 1,06 0,19 0 0,29 0,15 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,83 0,07 0,77 0,08 0,31 10,54

48898 0,35 1,32 0,49 0,14 1,55 0,19 0 0,13 0,13 0,11 0,02 0,19 0,54 0,02 0,36 0,05 0,77 0,05 0,28 6,69

48931 0,30 0,80 0,30 0,08 0,81 0,12 0 0,11 0,12 0,12 0 0,19 0,36 0,03 0,39 0,03 0,57 0,05 0,25 4,63

48932 0,13 0,46 0,14 0,05 0,45 0,07 0 0,07 0,07 0,06 0 0,03 0,23 0,01 0,05 0,02 0,42 0,03 0,08 2,37

48927 0,82 1,43 0,76 0,12 0,98 0,18 0,02 0,24 0,17 0,28 0,02 1,00 0,56 0,08 1,86 0,08 0,95 0,09 0,54 10,18

48928 0,28 0,82 0,30 0,08 0,72 0,12 0,02 0,11 0,12 0,12 0,01 0,11 0,42 0,02 0,22 0,03 0,67 0,05 0,23 4,45

SILO, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g pr111ve)

Pn!lvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

Alle pr111ver

(n=32)

Minimum 0,09 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0 0,05 0,02 0,03 0 0,01 0,12 0 0,02 0 0,32 0,02 0,03 1,48

Maximum 1,52 2,26 1,95 1,13 1,55 0,29 0,16 0,39 0,31 0,8 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1,14 17,40

Gnst.3.rund 0,71 1,26 0,59 0,14 0,85 0,16 0,03 0,17 0,12 0,27 0,02 0,86 0,61 0,07 1,48 0,07 0,78 0,08 0,47 8,73

Nords111sild

(n=18)

Minimum 0,32 0,55 0,29 0,05 0,32 0,08 0,00 0,08 0,03 0,07 0,00 0,40 0,23 0,04 0,72 0,03 0,41 0,03 0,15 3,87

Maximum 1,52 2,26 1,95 1 '13 1,12 0,29 0,16 0,39 0,31 0,80 0,06 2,09 1,54 0,16 3,47 0,14 1,67 0,14 1,14 17,40

Gnst.3.rund 1,00 1,55 0,78 0,18 0,76 0,19 0,05 0,20 0,14 0,39 0,03 1,37 0,84 0,11 2,35 0,09 0,96 0,09 0,66 11,74

0sters111sild

(n=14)

Minimum 0,09. 0,31 0,07 0,04 0,31 0,04 0,00 0,05 0,02 0,03 0,00 0,01 0,12 0,00 0,02 0,00 0,32 0,02 0,03 1,48

Maximum 0,96 1,57 1 '14 0,14 1,55 0,19 0,02 0,29 0,17 0,28 0,03 1,05 0,57 0,08 1,86 0,08 0,95 0,10 0,55 10,54

Gnst.3.rund 0,35 0,88 0,34 0,09 0,96 0,11 0,00 0,13 0,10 0,11 0,01 0,20 0,31 0,02 0,35 0,03 0,55 0,06 0,23 4,85

Side 38

Bilag 3.1

SILO, fersk. Fedtsyrefordellng (g pr. 100 g totalfedtsyre)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48948 9,4 12,6 12,3 0,8 5,7 1,6 0,2 2,5 0,9 1,9 0,3 11,2 4,7 0,9 21,9 0,8 6,0 0,7 5,7 48942 8,1 14,1 4,7 1,3 10,2 2,2 0,0 1,5 0,8 1,7 0,0 10,7 5,7 1,0 22,5 0,7 7,3 1,3 6,3 48821 8,3 14,2 7,5 1,3 8,5 2,1 1,6 2,1 0,8 1,8 0,0 10,3 5,9 1,0 18,6 0,8 10,6 0,8 3,9 48823 8,8 13,7 11,6 1,1 6,9 1,9 0,3 2,6 0,9 2,4 0,4 10,5 6,1 1,1 17,8 0,8 7,1 0,7 5,4 48825 8,8 14,6 11,5 1,1 7,1 2,0 0,0 2,7 0,9 2,4 0,2 9,3 6,4 0,9 16,4 0,7 9,7 0,7 4,6 48826

~ 12,0 1,0 6,8 2,0 0,5 2,7 0,8 2,5 o,~H* 6,3 1,0 16,8 0,7 7,8 0,7 6,1

48827 5,6 1,2 7,6 = 2,0 0,5 1,1 0,7 2,7 0,4 7,7 0,9 20,1 0,8 7,6 0,9 7,0 48854 4,3 1,1 6,2 1,4 0,4 1,7 1,4 4,8 0,2 8,3 0,9 19,2 0,9 8,8 0,9 6,8 48855 8,5 12,7 4,6 1,0 6,1 1,4 0,4 1,5 1,3 4,7 0,3 11,5 9,0 0,9 18,7 0,8 9,2 0,8 6,7 48871 9,0 14,1 5,6 1,1 6,1 1,4 0,3 1,5 1,2 3,7 0,4 11,9 7,6 1,1 19,7 0,8 7,7 0,8 6,0 48872 8,6 13,4 5,3 1,2 6,0 1,5 0,4 1,3 1,0 - 3,3 0,3 11,9 9,1 1,0 20,3 0,9 8,2 0,8 5,6 48873 8,6 13,2 4,9 1,1 5,6 1,4 0,9 1,4 1,1 3,6 0,4 12,0 8,4 1,0 20,8 1,0 8,0 0,8 6,0 48874 8,4 13,3 4,9 1,1 7,7 1,6 0,4 1,6 1,0 3,3 0,4 12,1 7,8 1,2 21,2 0,8 7,9 0,7 4,5 48895 7,7 11,3 5,6 8,7 5,1 1,5 0,5 1,0 0,7 2,9 0,5 13,7 6,8 0,9 19,6 0,8 6,1 0,7 5,9 48893 8,7 13,0 6,4 1,0 6,4 1,7 0,9 2,1 1,8 3,9 0,2 12,0 5,7 0,8 19,5 0,7 8,9 0,8 5,5 48894 8,6 12,8 6,7 0,8 6,5 1,4 0,2 =H 4,1 0,2 12,0 6,1 0,8 19,2 0,8 9,6 0,7 5,4 48916 7,5 13,6 7,3 1,3 5,5 1,9 0,7 2,7 0,3 12,9 8,9 0,8 21,8 0,8 7,2 0,6 3,8 48915 8,9 14,1 7,2 1,1 6,8 1,6 0,0 2,8 0,2 10,0 5,2 0,8 22,8 0,8 10,1 1,0 2,7 5

Side 39

Side 39

Bilag 3.1

48844 5,6 21,8 6,5 3,0 27,4 2,6 0,0 2,8 2,6 2,3 0,5 0,7 5,1 0,5 0,9 0,7 10,0 2,1 5,1 48845 6,1 22,0 6,1 2,8 30,9 2,6 0,0 2,8 2,3 1,6 0,5 0,7 4,4 0,5 0,9 0,5 8,4 2,1 4,7 48846 5,5 21,2 5,8 3,0 27,5 2,5 0,0 3,0 2,5 1,9 0,3 0,8 5,8 0,3 0,8 0,6 10,7 2,8 5,0 48847 5,6 21,5 5,6 3,0 28,0 2,7 0,0 3,0 2,7 1,9 0,3 0,8 5,6 0,0 1,1 0,8 10,5 2,2 4,8 48837 6,1 20,9 4,7 2,7 20,9 2,7 0,0 3,4 1.4 2,0 0,0 0,7 8,1 0,0 1,4 0,0 21,6 1,4 2,0 48836 9,2 18,0 4,8 1,4 27,6 1,8 0,0 3,0 1,6 2,2 0,0 0,8 5,2 0,4 0,6 0,2 11,0 1,2 11,0 48885 8.4 19,7 5,2 1,6 25,5 2,1 0,5 3,4 2,1 2,4 0,0 0,8 7,9 0,3 0,5 0,0 15,2 1,3 3,1 48886 8,4 19,3 5,3 1,8 24,2 2,1 0,0 3,2 1,8 2,1 0,0 0,7 7,4 0,7 1 '1 0,4 17,5 1,4 2,8 48900 9,1 14,9 10,8 1,0 10,1 1,8 0,0 2,8 1,4 2,7 0,3 10,0 5,4 0,8 17,4 0,7 7,3 0,8 2,9 48898 5,2 19,7 7,3 2,1 23,2 2,8 0,0 1,9 1,9 1,6 0,3 2,8 8,1 0,3 5,4 0,7 11,5 0,7 4,2 48931 6,5 17,3 6,5 1,7 17,5 2,6 0,0 2,4 2,6 2,6 0,0 4,1 7,8 0,6 8,4 0,6 12,3 1,1 5,4 48932 5,5 19,4 5,9 2,1 19,0 3,0 0,0 3,0 3,0 2,5 0,0 1,3 9,7 0,4 2,1 0,8 17,7 1,3 3,4 48927 8,1 14,0 7,5 1,2 9,6 1,8 0,2 2,4 1,7 2,8 0,2 9,8 5,5 0,8 18,3 0,8 9,3 0,9 5,3 48928 6,3 18,4 6,7 1,8 16,2 2,7 0,4 2,5 2,7 2,7 0,2 2,5 9,4 0,4 4,9 0,7 15,1 1,1 5,2

Side40

Side 39

Bilag 3.1

48844 5,6 21,8 6,5 3,0 27,4 2,6 0,0 2,8 2,6 2,3 0,5 0,7 5,1 0,5 0,9 0,7 10,0 2,1 5,1 48845 6,1 22,0 6,1 2,8 30,9 2,6 0,0 2,8 2,3 1,6 0,5 0,7 4,4 0,5 0,9 0,5 8,4 2,1 4,7 48846 5,5 21,2 5,8 3,0 27,5 2,5 0,0 3,0 2,5 1,9 0,3 0,8 5,8 0,3 0,8 0,6 10,7 2,8 5,0 48847 5,6 21,5 5,6 3,0 28,0 2,7 0,0 3,0 2,7 1,9 0,3 0,8 5,6 0,0 1 '1 0,8 10,5 2,2 4,8 48837 6,1 20,9 4,7 2,7 20,9 2,7 0,0 3,4 1,4 2,0 0,0 0,7 8,1 0,0 1,4 0,0 21,6 1,4 2,0 48836 9,2 18,0 4,8 1,4 27,6 1,8 0,0 3,0 1,6 2,2 0,0 0,8 5,2 0,4 0,6 0,2 11,0 1,2 11,0

48885 8,4 19,7 5,2 1,6 25,5 2,1 0,5 3,4 2,1 2,4 0,0 0,8 7,9 0,3 0,5 0,0 15,2 1,3 3,1 48886 8,4 19,3 5,3 1,8 24,2 2,1 0,0 3,2 1,8 2,1 0,0 0,7 7,4 0,7 1,1 0,4 17,5 1,4 2,8 48900 9,1 14,9 10,8 1,0 10,1 1,8 0,0 2,8 1,4 2,7 0,3 10,0 5,4 0,8 17,4 0,7 7,3 0,8 2,9 48898 5,2 19,7 7,3 2,1 23,2 2,8 0,0 1,9 1,9 1,6 0,3 2,8 8,1 0,3 5,4 0,7 11,5 0,7 4,2 48931 6,5 17,3 6,5 1,7 17,5 2,6 0,0 2,4 2,6 2,6 0,0 4,1 7,8 0,6 8,4 0,6 12,3 1,1 5,4 48932 5,5 19,4 5,9 2,1 19,0 3,0 0,0 3,0 3,0 2,5 0,0 1,3 9,7 0,4 2,1 0,8 17,7 1,3 3,4 48927 8,1 14,0 7,5 1,2 9,6 1,8 0,2 2,4 1,7 2,8 0,2 9,8 5,5 0,8 18,3 0,8 9,3 0,9 5,3 48928 6,3 18,4 6,7 1,8 16,2 2,7 0,4 2,5 2,7 2,7 0,2 2,5 9,4 0,4 4,9 0,7 15,1 1 '1 5,2

Side 40

Bilag 3.1

SILO, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre)

Pr!1wenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

Alle prover

(n=32)

Minimum 6,1 20,9 4,7 2,7 20,9 2,7 0,0 3,4 1,4 2,0 0,0 0,7 8,1 0,0 1,4 0,0 21,6 1,4 2,0

Maximum 8,7 13,0 11,2 6,5 8,9 1,7 0,9 2,2 1,8 4,6 0,3 12,0 8,9 0,9 19,9 0,8 9,6 0,8 6,6

Gnst.3.rund 8,2 14,4 6,7 1,6 9,7 1,8 0,4 2,0 1,4 3,1 0,3 9,8 7,0 0,8 16,9 0,7 8,9 0,9 5,4

Gnst.2.rund 8,4 15,6 5,2 1,1 11,3 1,5 2,3 1,7 2,8 10,4 5,6 17,7 0,5 12,1 1,3 2,4

NordsBsild

(n=18)

Minimum 7,5 11,3 4,3 0,8 5,1 1,4 0,0 0,8 0,7 1,7 0,0 9,3 4,7 0,8 16,4 0,7 6,0 0,6 2,7

Maximum 9,4 14,6 12,3 8,7 10,2 2,2 1,6 2,7 1,8 4,8 0,5 13,7 9,1 1,2 22,8 1,0 10,6 1,3 7,0 Gnst.3.rund 8,5 13,4 7,1 1,5 6,7 1,7 0,5 1,8 1,1 3,1 0,3 11,4 7,0 0,9 19,8 0,8 8,2 0,8 5,4

Gnst.2.rund 8,9 14,1 5,1 1,1 9 1,4 1,6 1,5 2,8 12,9 5,1 21,9 0,5 10,6 1,2 2,4

Gnst.1.rund 7,5 14,1 4,7 1,4 8,7 1,9 2,2 1,4 2,7 11,2 6,7 21,4 0,9 11,5 1,8 1,8

0stersBslld

(n=14)

Minimum 5,2 14,0 4,7 1,0 9,6 1,8 0,0 1,9 1,4 1,6 0,0 0,7 4,4 0,0 0,5 0,0 7,3 0,7 2,0

Maximum 9,2 22,0 10,8 3,0 30,9 3,0 0,5 3,4 3,0 2,8 0,5 10,0 9,7 0,8 18,3 0,8 21,6 2,8 11,0

Gnst.3.rund 6,8 19,2 6,3 2,1 22,0 2,4 0,1 2,8 2,2 2,2 0,2 2,6 6,8 0,4 4,6 0,5 12,7 1,4 4,6

Gnst.2.rund 6,5 21,8 5,3 1,2 20,8 2,1 5,1 2,9 3,2 0,6 8,0 0,3 0,3 18,4 1,5 2,2

Gnst.1.rund 7,0 20,4 7,1 1,2 16,9 3,6 7,2 4,9 3,3 1,3 8,0 1,7 1,1 12,4 2,1 2,0

Side 41

SILO, konserves (marineret). Bilag 3.2

Energigivende na!ringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fedt Protein Terstof Aske A-vitamin D-vitamin 812-vitamin Jod g/100g g/100g g/100g g/100g IJQ/100g IJQ/100g 1Jg/100g 1Jg/100g

48816 17,3 11 50,3 1,72 9,1 12,7 7,4 110 48828 17,3 10 49 2,03 9,8 9,2 8,5 110 48829 15,1 9,4 49,8 1,42 7,0 9,7 7,4 83

!i 14,5 10,8 49,7 1,64 16 6,4 9,3 38 16,9 11,2 48,8 2,01 10,2 13,4 6,8 100 16,8 10,5 48,4 1,95 11 8,8 8,0 97

48903 16,5 14,2 51,1 1,70 6,0 7,2 8,0 100 48904 17,3 14,6 50,1 1,83 7,4 10,3 8,5 120 48924 18,5 13,6 52,7 2,96 13 5,2 6,8 95 48925 17,3 13,7 52,4 2,69 11 7,7 7,4 93

~ 14,5 9,4 48,4 1,42 6,0 5,2 6,8 38 18,5 14,6 52,7 2,96 16 13,4 9,3 120

Gnst. 3.runde (n=1 0) 16,8 11,9 50,2 2,00 10 9,1 7,8 95 Gnst. 2.runde (n=10) 2,0 52,7 3,30 17 9,0 6,6 38

Side42

Bilag 3.2

SILO, konserves (marineret). Fedtsyrer (g pr. 100 g preve)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re fait

48816 1,15 1,5 0,59 0,13 1,43 0,17 0 0,15 0,12 0,29 0,03 2,26 0,63 0,2 3,41 0,07 0,75 0,17 0,81 13,86 48828 1,17 1,54 0,58 0,13 1,26 0,18 0,13 0,16 0,12 0,31 0,04 2,43 0,69 0,26 3,54 0,08 0,8 0,18 0,92 14,52 48829 1,13 1,52 0,55 0,12 1,13 0,14 0,09 0,14 0,13 0,29 0,04 1,79 0,71 0,14 2,72 0,06 0,89 0,15 0,94 12,68 48830 1 '11 1,68 0,55 0,14 1,04 0,17 0,04 0,17 0,15 0,38 0,03 1,34 0,73 0,1 2,61 0,08 1,05 0,12 0,75 12,24 48879 1,19 1,65 0,54 0,14 1,44 0,17 0 0,14 0,39 0,29 0,03 2,25 0,69 0,22 3,31 0,07 0,84 0,18 0,55 14,09 48884 1,17 1,6 0,55 0,13 1,34 0,15 0 0,17 0,13 0,36 0,03 2,2 0,8 0,21 3,21 0,08 0,96 0,18 0,91 14,18

48903 1,04 1,53 0,45 0,13 1,19 0,17 0,09 0,16 0,14 0,38 0,03 2,1 0,72 0,21 3,24 0,06 0,96 0,16 0,96 13,72

48904 1,12 1,54 0,44 0,13 1,26 0,15 0,1 0,15 0,14 0,37 0 2,12 0,62 0,18 3,2 0,06 0,89 0,16 0,75 13,38 48924 1,3 1,78 0,58 0,14 1,33 0,16 0,12 0,18 0,19 0,53 0,02 2,39 0,84 0,23 3,64 0,07 1 '16 0,16 0,75 15,57 48925 1 '16 1,63 0,46 0,14 1,22 0,16 0,07 0,17 0,18 0,52 0,03 2,17 0,81 0,2 3,28 0,07 1,15 0,15 0,69 14,26

(n=10)

Minimum 1,04 1,5 0,44 0,12 1,04 0,14 0 0,14 0,12 0,29 0 1,34 0,62 0,1 2,61 0,06 0,75 0,12 0,55 12,24 Maximum 1,3 1,78 0,59 0,14 1,44 0,18 0,13 0,18 0,39 0,53 0,04 2,43 0,84 0,26 3,64 0,08 1 '16 0,18 0,96 15,57 Gnst. 3. ru 1 '15 1,60 0,53 0,13 1,26 0,16 0,06 0,16 0,17 0,37 0,03 2,11 0,72 0,20 3,22 0,07 0,95 0,16 0,80 13,85

Side43

Bilag 3.2

Side43

Bilag 3.2

SILO, konserves (marineret). Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre)

Pn,venr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48816 8,3 10,8 4,3 0,9 10,3 1,2 0,0 1,1 0,9 2,1 0,2 16,3 4,5 1,4 24,6 0,5 5,4 1,2 5,8

48828 8,1 10,6 4,0 0,9 8,7 1,2 0,9 1,1 0,8 2,1 0,3 16,7 4,8 1,8 24,4 0,6 5,5 1,2 6,3

48829 8,9 12,0 4,3 0,9 8,9 1,1 0,7 1,1 1,0 2,3 0,3 14,1 5,6 1,1 21,5 0,5 7,0 1,2 7,4

48830 9,1 13,7 4,5 1,1 8,5 1,4 0,3 1,4 1,2 3,1 0,2 10,9 6,0 0,8 21,3 0,7 8,6 1,0 6,1

48879 8,4 11,7 3,8 1,0 10,2 1,2 0,0 1,0 2,8 2,1 0,2 16,0 4,9 1,6 23,5 0,5 6,0 1,3 3,9

48884 8,3 11,3 3,9 0,9 9,4 1,1 0,0 1,2 0,9 2,5 0,2 15,5 5,6 1,5 22,6 0,6 6,8 1,3 6,4

48903 7,6 11,2 3,3 0,9 8,7 1,2 0,7 1,2 1,0 2,8 0,2 15,3 5,2 1,5 23,6 0,4 7,0 1,2 7,0

48904 8,4 11,5 3,3 1,0 9,4 1,1 0,7 1,1 1,0 2,8 0,0 15,8 4,6 1,3 23,9 0,4 6,7 1,2 5,6

48924 8,3 11,4 3,7 0,9 8,5 1,0 0,8 1,2 1,2 3,4 0,1 15,4 5,4 1,5 23,4 0,4 7,5 1,0 4,8 48925 8,1 11,4 3,2 1,0 8,6 1,1 0,5 1,2 1,3 3,6 0,2 15,2 5,7 1,4 23,0 0,5 8,1 1 '1 4,8

Min (n=10) 8,5 12,3 3,6 1,0 8,5 1,1 0,0 1,1 1,0 2,4 0,0 10,9 5,1 0,8 21,3 0,5 6,1 1,0 4,5

Maximum 8,3 11,4 3,8 "Q.9T 9,2 1,2 0,8 1,2 2,5 3,4 0,3 15,6 5,4 1,7 23,4 0,5 7,5 1,2 6,2

Gnst. 3.run 8,3 11,5 3,8 1,0 9,1 1,2 0,5 1,1 1,2 2,7 0,2 15,2 5,2 1,4 23,2 0,5 6,8 1,2 5,8

Gnst. 2.run 9,7 14,5 4,4 0,9 9 1,2 1,2 1,2 3,5 14,7 5,5 20,9 0,4 9,5 1,3 2,3

Side44

MAKREL, fersk. Bilag 3.3

Energigivende meringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fangst- Fedt Protein Terstof Aske A-vitamin D-vitamin B12·vitamin Jod maned g/100g g/100g g/100g g/100g JJg/100g J.IQ/100g j.Jg/100g j.JQ/100g

48944 24,9 16,9 43,3 1,15 61 4,4 8,6 190 48945 Januar 13,9 18,5 32,9 1,28 22 4,6 8,5 34 48892 August 25,2 18,2 43,5 1,12 73 6,4 11,9 57 48890 September 13,3 19,8 34,9 1,26 58 10,5 14 58 48891 September 20,2 18,4 39,2 1,18 60 5,6 8,2 42 48917 Oktober 22,1 17,6 40,6 1,15 30 3,7 10,2 50 48918 Oktober 25,4 16,8 44,9 1,09 54 5,8 8,6 64 48919 Oktober 22,7 16,91 43,3 1,13 30 4,3 9,0 621 48920 November 13,7 18,8 33,0 1,18 21 18,9 5,2 38

~ 13,3 16,8 32,9 1,09 21 3,7 5,2 34 25,4 19,8 44,9 1,28 73 18,9 14 190

Gnst.3.runde(n=9) 20,2 18,0 39,5 1,17 45 7,1 9,4 66 Gnst.2.runde(n=11) 30,0 16,5 46,2 1113 55 5,8 8,9 140 Gnst.1.runde (n=12) 18,6 19,6 39,9 1,20 108* 3,9 5,5"' 46

"

* = tabelvrerdier

Bilag 3.3

MAKREL, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g pnz1ve)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

48944 1,43 2,28 0,64 0,37 1,66 0,32 0 0,3 0,26 1 0,07 2,07 1,49 0,2 3,33 0,23 2,2 0,2 1,4 19,45

48945 0,84 1,6 0,38 0,31 1 '16 0,23 0 0,19 0,16 0,46 0,03 0,98 0,63 0,12 1,82 0,15 1 '19 0,14 0,75 11 '14 48892 1,4 2,6 0,68 0,47 2,01 0,42 0 0,35 0,37 1,01 0,05 1,57 1,33 0,2 2,42 0,25 2,42 0,2 1,38 19,13

48890 0,58 1,7 0,52 0,36 1,38 0,32 0 0,18 0,22 0,3 0,04 0,65 0,65 0,13 1,06 0,16 1,21 0,12 0,41 9,99

48891 1,26 2,37 0,72 0,43 1,56 0,36 0 0,3 0,3 0,84 0,05 1,48 1 '16 0,18 2,46 0,23 2,13 0,14 1,03 17

48917 1,42 2,3 0,61 0,37 1,57 0,35 0 0,31 0,27 0,93 0,06 1,48 1,23 0,16 2,86 0,23 2,15 0,18 0,86 17,34

48918 1,69 2,55 0,83 0,39 1,47 0,36 0,03 0,34 0,32 1 '18 0,07 2,05 1,43 0,22 3,72 0,22 2,28 0,21 1,28 20,64

48919 1,56 2,28 0,68 0,37 1,55 0,37 0,09 0,32 0,33 1 '19 0,07 1,84 1,28 0,17 3,22 0,25 2,24 0,11 1,26 19,18 48920 0,33 2,03 0,42 0,54 2,07 0,43 0 0,15 0,16 0,24 0,03 0,21 0,71 0,06 0,27 0,15 1,84 0,11 0,49 10,24

(n=9)

Minimum 0,33 1,6 0,38 0,31 1 '16 0,23 0 0,15 0,16 0,24 0,03 0,21 0,63 0,06 0,27 0,15 1 '19 0,11 0,41 9,99

Maximum 1,69 2,6 0,83 0,54 2,07 0,43 0,09 0,35 0,37 1 '19 0,07 2,07 1,49 0,22 3,72 0,25 2,42 0,21 1,4 20,64 Gns. 3.run 1 '17 2,19 0,61 0,40 1,60 0,35 0,01 0,27 0,27 0,79 0,05 1,37 1 '10 0,16 2,35 0,21 1,96 0,16 0,98 16,01

Side 46

Bilag 3.3

MAKREL, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr 100 g totalfedtsyre)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48944 7,4 11,7 3,3 1,9 8,5 1,6 0,0 1,5 1,3 5,1 0,4 10,6 7,7 1,0 17,1 1,2 11,3 1,0 7,2 48945 7,5 14,4 3,4 2,8 10,4 2,1 0,0 1,7 1,4 4,1 0,3 8,8 5,7 1,1 16,3 1,3 10,7 1,3 6,7

48892 7,3 13,6 3,6 2,5 10,5 2,2 0,0 1,8 1,9 5,3 0,3 8,2 7,0 1,0 12,7 1,3 12,7 1,0 7,2 48890 5,8 17,0 5,2 3,6 13,8 3,2 0,0 1,8 2,2 3,0 0,4 6,5 6,5 1,3 10,6 1,6 12,1 1,2 4,1 48891 7,4 13,9 4,2 2,5 9,2 2,1 0,0 1,8 1,8 4,9 0,3 8,7 6,8 1,1 14,5 1,4 12,5 0,8 6,1 48917 8,2 13,3 3,5 2,1 9,1 2,0 0,0 1,8 1,6 5,4 0,3 8,5 7,1 0,9 16,5 1,3 12,4 1,0 5,0 48918 8,2 12,4 4,0 1,9 7,1 1,7 0,1 1,6 1,6 5,7 0,3 9,9 6,9 1,1 18,0 1,1 11,0 1,0 6,2 48919 8,1 11,9 3,5 1,9 8,1 1,9 0,5 1,7 1,7 6,2 0,4 9,6 6,7 0,9 16,8 1,3 11,7 0,6 6,6 48920 3,2 19,8 4,1 5,3 20,2 4,2 0,0 1,5 1,6 2,3 0,3 2,1 6,9 0,6 2,6 1,5 18,0 1,1 4,8

(n=9)

Minimum 3,3 16,0 3,8 3,1 11,6 2,3 0,0 1,5 1,6 2,4 0,3 2,1 6,3 0,6 2,7 1,5 11,9 1,1 4,1

Maximum 8,2 12,6 4,0 2,6 10,0 2,1 0,4 1,7 1,8 5,8 0,3 10,0 7,2 1,1 18,0 1,2 11,7 1,0 6,8 Gnst.3.run 7,3 13,7 3,8 2,5 10,0 2,2 0,1 1,7 1,7 5,0 0,3 8,6 6,9 1,0 14,7 1,3 12,3 1,0 6,1

Gnst.2.run 7,2 15,0 3,9 2,7 12,6 3,2 1,6 1,7 4,7 8,8 6,5 13,2 1,1 14,2 1,5 2,3 Gnst.1.run 7,1 13,1 3,3 2,7 10,6 2,4 2,0 2,1 6,0 9,1 7,8 14,1 1,6 13,8 1,6 2,3

Side 47

MAKREL, rBget. Bilag 3.4

Energigivende nmringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fedt Protein Terstof Aske A-vitamin 0-vitamin 812-vitamin Jod g/100g g/100g g/100g g/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g

48817 25,5 18,1 45,1 1,63 59 2,8 9,6 88 48818 22,1 18,8 43,2 2,03 68 3,7 9,2 140 48819 25,1 18,0 45,3 1,70 81 4,0 7,8 300 48907 24,6 18,8 44,7 2,06 41 3,4 15 130 48908 24,6 19,1 44,5 2,08 45 4,9 14 130 48933 23,0 18,2 42,5 1,94 44 5,9 9,6 150

~ I Minimum 42,5 1,63 41 2,8 7,8 88 Maximum 45,3 2,08 81 5,9 15,0 300 Gnst.3.runde(n=6) 24,2 18,5 44,2 1,91 56 4,1 10,9 160 Gnst.2.runde(n=6) 24,4 18,9 44,3 2,05 51 3,1 9,1 67 Gnst.1.runde (n=6) 23,9 19,3 44,0 1,78 108* 8,4 9,7* 26

* = tabelvrerdier

Bilag 3.4 Makrel, reget. Fedtsyrer (g pr. 100 g preve)

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

48817 1,48 2,51 0,77 0,39 1,97 0,4 0,06 0,35 0,38 1,13 0,06 1,65 1,47 0,16 2,66 0,27 2,41 0,22 1,46 19,8 48818 1,44 2,12 0,59 0,32 1,29 0,28 0,05 0,32 0,36 1,12 0,06 1,74 1,26 0,17 2,9 0,2 2,18 0,19 1,28 17,87 48819 1,66 2,3 0,55 0,32 1,25 0,27 0,09 0,35 0,36 1,31 0,07 1,83 1,24 0,18 3,5 0,22 2,43 0,2 1,54 19,67 48907 1,45 2,29 0,57 0,39 1,65 0,31 0,09 0,32 0,32 1 '15 0,07 1,89 1,36 0,19 3,09 0,25 2,45 0,21 1,5 19,55 48908 1,49 2,27 0,62 0,36 1,38 0,3 0,09 0,29 0,28 1,03 0,07 2,1 1,38 0,21 3,82 0,24 2,27 0,21 1,4 19,81 48933 1,39 2,2 0,58 0,35 1,41 0,29 0,09 0,29 0,25 0,9 0,08 2 1,25 0,2 3,59 0,24 2,06 0,1 1,36 18,63 (n=6) Minimum 1,39 2,12 0,55 0,32 1,25 0,27 0,05 0,29 0,25 0,90 0,06 1,65 1,24 0,16 2,66 0,20 2,06 0,10 1,28 17,87 Maximum 1,66 2,51 0,77 0,39 1,97 0,40 0,09 0,35 0,38 1,31 0,08 2,10 1,47 0,21 3,82 0,27 2,45 0,22 1,54 19,81 Gns.3.rund 1,49 2,28 0,61 0,36 1,49 0,31 0,08 0,32 0,33 1 '11 0,07 1,87 1,33 0,19 3,26 0,24 2,30 0,19 1,42 19,22

MAKREL, reget. Fedtsyrefordellng (g pr. 100 g totalfedtsyre)

Pr0venr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48817 7,5 12,7 3,9 2,0 9,9 2,0 0,3 1,8 1,9 5,7 0,3 8,3 7,4 0,8 13,4 1,4 12,2 1,1 7,4 48818 8,1 11,9 3,3 1,8 7,2 1,6 0,3 1,8 2,0 6,3 0,3 9,7 7,1 1,0 16,2 1,1 12,2 1,1 7,2 48819 8,4 11,7 2,8 1,6 6,4 1,4 0,5 1,8 1,8 6,7 0,4 9,3 6,3 0,9 17,8 1,1 12,4 1,0 7,8 48907 7,4 11,7 2,9 2,0 8,4 1,6 0,5 1,6 1,6 5,9 0,4 9,7 7,0 1,0 15,8 1,3 12,5 1,1 7,7 48908 7,5 11,5 3,1 1,8 7,0 1,5 0,5 1,5 1,4 5,2 0,4 10,6 7,0 1,1 19,3 1,2 11,5 1,1 7,1 48933 7,5 11,8 3,1 1,9 7,6 1,6 0,5 1,6 1,3 4,8 0,4 10,7 6,7 1,1 19,3 1,3 11 '1 0,5 7,3 (n=6) Minimum 7,8 11,9 3,1 1,8 7,0 1,5 0,3 1,6 1,4 5,0 0,3 9,2 6,9 0,9 14,9 1,1 11,5 0,6 7,2 Maximum 8,4 12,7 3,9 2,0 9,9 2,0 0,5 1,8 1,9 6,6 0,4 10,6 7,4 1,1 19,3 1,4 12,4 1,1 7,8 Gns.3.rund 7,7 11,9 3,2 1,8 7,8 1,6 0,4 1,7 1,7 5,8 0,4 9,7 6,9 1,0 17,0 1,2 12,0 1,0 7,4 Gnst.2.rund 8,5 13,2 3,8 2,0 11 '1 1,7 1,6 1,4 4,9 9,7 6,6 14,7 1,0 14,9 1,6 3,2 Gnst.1.rund 6,8 12,9 3,4 2,7 11,9 2,8 1,9 1,8 5,3 9,6 7,8 14,1 1,7 13,1 1,5 2,3

Side 49 I

1

MAKREL, konserves. Bilag 3.5

Energigivende naningsstoffer og Vitaminer

Makrel i tomat:

Prsvenr. Fedt Protein Tsrstof Aske -vitamin D-vitamin 812-vitamin Jod g/100g g/100g g/100g g/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g

48815 11,9 11,9 27,3 1,89 32 2,4 5,9 50 48831 10,7 14,5 29,6 1,64 40 2,7 7,7 51 48857 12,1 14,7 30,3 1,66 43 2,4 6,9 68 48859 10,8:1=14,2 28,8 1,89 43 1,8 5,8 43 48876 12,4 14,3 28,1 1,48 49 3,1 6,9 82 48880 12,7 13,2 29,9 2,25 40 2,0 6,7 71 48905 11,4 13,0 26,5 1,54 26 2,3 5,9 70 48922 7,3 13,7 24,0 2,02 48 4,0 5,3 41

Minimum 7,3 11,9 24,0 1,48 26 1,8 5,3 41 Maximum 12,7 14,7 30,3 2,25 49 4,0 7,7 82 Gnst.3.runde{n=8) 11,2 13,7 28,1 1,80 40 2,6 6,4 60 Gnst.2.runde (n=12 14,4 14,2 31,2 1,30 54 1,8 5,7 38 Gnst.1.runde (n=12 16,6 15,2 33,3 1,30 108* 2,8 6, 1* 17

Makrel i vand:

Provenr. Fedt Protein Torstof Aske ·vitamin D-vitamin 812-vitamin Jod g/100g g/100g g/100g g/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g IJQ/100g

48814 15,6 19,0 37,4 1,41 26 3,3 9,6 91 48832 15,5 20,3 37,4 1,36 20 2,7 9,3 99 48856 14,2 20,7 36,1 1,51 31 2,5 8,3 66 48858 13,2 20,0 35,7 2,07 33 3,8 8,3 54 48875 15,0 19,7 35,5 1,24 19 2,3 8,0 56 48881 15,2 18,0 34,8 1,25 21 2,2 9,2 61 48906 15,5 20,0 35,9 1,32 20 3,2 9,2 100 48923 15,1 19,1 34,8 1,29 20 3,9 8,4 51

Minimum 13,2 18,0 34,8 1,24 19 2,2 8,0 51 Maximum 15,6 20,7 37,4 2,07 33 3,9 9,6 100 Gnst.3.runde (n=8} 14,9 19,6 36,0 1,43 24 3,0 8,8 72

nde (n 4)

*-* 36,6 1,13 19 1,9 6,7 30

Gnst.1.runde (n=9) 20,2 38,2 1,90 108* 2,8 6,1* 18

* = Tabelvrerdier

Side 50

Bilag 3.5 Makrel, konserves. Fedtsyrer {g pr. 100g pn2»ve)

Makrel i tomat:

Pmvenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

48815 0,64 1,08 0,33 0,18 0,78 0,18 0,00 0,16 0,14 0,47 0,03 0,86 0,64 0,09 1,48 0,12 1,08 0,10 0,51 8,87

48831 0,71 1 '13 0,36 0,18 0,68 0,15 0,04 0,17 0,16 0,54 0,03 0,93 0,68 0,09 1,53 0,12 1,21 0,10 0,65 9,46

48857 0,74 1 '18 0,34 0,19 0,77 0,16 0,00 0,17 0,17 0,53 0,05 1,01 0,73 0,09 1,62 0,12 1,23 0,11 0,70 9,91

48859 0,66 1,09 0,30 0,19 0,73 0,15 0,00 0,16 0,16 0,53 0,04 0,78 0,63 0,08 1,35 0,12 1 '19 0,10 0,53 8,79

48876 0,76 1,22 0,36 0,20 0,90 0,18 0,02 0,18 0,16 0,51 0,04 1 '12 0,73 0,11 1,77 0,14 1 '19 0,13 0,70 10,42

48880 0,74 1,22 0,33 0,20 0,90 0,17 0,00 0,17 0,17 0,59 0,03 0,93 0,73 0,09 1,50 0,13 1,30 0,11 0,58 9,89

48905 0,71 1,23 0,30 0,21 0,90 0,15 0,00 0,17 0,16 0,49 0,04 0,95 0,65 0,10 1,67 0,13 1,20 0,11 0,52 9,69 48922 0,42 0,80 0,17 0,14 0,58 0,11 0,00 0,12 0,08 0,24 0,03 0,56 0,33 0,06 1 '11 0,07 0,69 0,08 0,37 5,96

(n=8)

Minimum 0,42 0,8 0,17 0,14 0,58 0,11 0 0,12 0,08 0,24 0,03 0,56 0,33 0,06 1 '11 0,07 0,69 0,08 0,37 5,96

Maximum 0,76 1,23 0,36 0,21 0,9 0,18 0,04 0,18 0,17 0,59 0,05 1 '12 0,73 0,11 1,77 0,14 1,3 0,13 0,7 10,42

Gnst.3.run 0,67 1 '12 0,31 0,19 0,78 0,16 0,01 0,16 0,15 0,49 0,04 0,89 0,64 0,09 1,50 0,12 1 '14 0,11 0,57 9,12

Makrel i vand:

Pnwenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re lalt

48814 0,97 1,60 0,42 0,27 1,08 0,21 0,00 0,20 0,15 0,41 0,03 1,35 0,53 0,13 2,29 0,11 0,87 0,16 0,89 11,67

48832 0,95 1,58 0,47 0,34 1,04 0,21 0,00 0,20 0,19 0,63 0,04 1,32 0,82 0,19 2,14 0,22 1,26 0,13 0,86 12,59

48856 0,93 1,50 0,40 0,25 0,99 0,21 0,00 0,21 0,19 0,62 0,03 1,21 0,83 0,14 2,00 0,15 1,43 0,14 0,89 12,12

48858 0,77 1,52 0,39 0,28 1 '12 0,22 0,00 0,16 0,13 0,36 0,03 1,02 0,49 0,11 1,67 0,10 0,90 0,12 0,60 9,99

48875 0,93 1,54 0,48 0,28 1,30 0,23 0,00 0,21 0,17 0,52 0,05 1,29 0,70 0,12 2,16 0,18 1,27 0,13 0,76 12,32

48881 1,02 1,57 0,51 0,27 1,23 0,22 0,00 0,20 1 '15 0,36 0,04 1,35 0,44 0,13 2,29 0,09 0,79 0,16 0,63 12,45

48906 0,94 1,55 0,39 0,25 1,07 0,21 0,00 0,21 0,20 0,63 0,03 1,24 0,83 0,12 2,17 0,15 1,51 0,14 0,77 12,41

48923 0,87 1,53 0,42 0,27 1 '18 0,22 0,07 0,23 0,04 0,50 0,04 1 '16 0,69 0,12 2,04 0,16 1,24 0,15 0,55 11,48

(n=8)

Minimum 0,77 1,5 0,39 0,25 0,99 0,21 0 0,16 0,04 0,36 0,03 1,02 0,44 0,11 1,67 0,09 0,79 0,12 0,55 9,99

Maximum 1,02 1,6 0,51 0,34 1,3 0,23 0,07 0,23 1 '15 0,63 0,05 1,35 0,83 0,19 2,29 0,22 1,51 0,16 0,89 12,59

Gnst.3.run 0,92 1,55 0,44 0,28 1 '13 0,22 0,01 0,20 0,28 0,50 0,04 1,24 0,67 0,13 2,10 0,15 1 '16 0,14 0,74 11,88

Side 51

Side 51

Bilag 3.5 Makrel, konserves. Fedtsyrefordeling (g pr. 100g totalfedtsyre)

Makrel i tomat:

Pnavenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48815 7,2 12,2 3,7 2,0 8,8 2,0 0,0 1,8 1,6 5,3 0,3 9,7 7,2 1,0 16,7 1,4 12,2 1,1 5,7 48831 7,5 11,9 3,8 1,9 7,2 1,6 0,4 1,8 1,7 5,7 0,3 9,6 7,2 1,0 16,2 1,3 12,8 1,1 6,9 46657 7,5 11,9 3,4 1,9 7,6 1,6 0,0 1,7 1,7 5,3 0,5 10,2 7,4 0,9 16,3 1,2 12,4 1,1 7,1 48859 7,5 12,4 3,4 2,2 6,3 1,7 0,0 1,8 1,8 6,0 0,5 8,9 7,2 0,9 15,4 1,4 13,5 1,1 6,0 46876 7,3 11,7 3,5 1,9 8,6 1,7 0,2 1,7 1,5 4,9 0,4 10,7 7,0 1,1 17,0 1,3 11,4 1,2 6,7 48880 7,5 12,3 3,3 2,0 9,1 1,7 0,0 1,7 1,7 6,0 0,3 9,4 7,4 0,9 15,2 1,3 13,1 1,1 5,9 48905 7,3 12,7 3,1 2,2 9,3 1,5 0,0 1,8 1,7 5,1 0,4 9,8 6,7 1,0 17,2 1,3 12,4 1,1 5,4 48922 7,0 13,4 2,9 2,3 9,7 1,8 0,0 2,0 1,3 4,0 0,5 9,4 5,5 1,0 16,6 1,2 11,6 1,3 6,2 (n=8) Minimum 7,0 11,7 2,9 1,9 7,2 1,5 0,0 1,7 1,3 4,0 0,3 8,9 5,5 0,9 15,2 1,2 11,4 1,1 5,4 Maximum 7,5 13,4 3,8 2,3 9,7 2,0 0,4 2,0 1,8 6,0 0,5 10,7 7,4 1,1 18,6 1,4 13,5 1,3 7,1 Gnst.3.run 7,4 12,3 3,4 2,1 8,6 1,7 0,1 1,8 1,6 5,3 0,4 9,7 6,9 1,0 16,6 1,:3 12,4 1,2 6,2 Gnst.2.rund 7,9 13,6 3,9 1,9 10,3 1,6 3,0 1,8 5,0 9,3 5,9 14,2 0,9 16,1 1,5 3,1 Gnst.1.rund 7,1 12,7 3,5 2,4 10,1 2,4 3,9 2,2 5,7 9,2 7,6 13,9 1,4 13,7 1,3 2,5

Side 52

Bilag 3.5 Makrel, konserves. Fedtsyrefordeling (g pr. 100g totalfedtsyre)

Makrel i vand:

Pn;wenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re

48814 8,3 13.7 3,6 2,3 9,3 1,8 0,0 1,7 1,3 3,5 0,3 11,6 4,5 1,1 19,6 0,9 7,5 1,4 7,6 48832 7,5 12,5 3,7 2,7 8,3 1,7 0,0 1,6 1,5 5,0 0,3 10,5 6,5 1,5 17,0 1,7 10,0 1,0 6,8 48856 7,7 12,4 3,3 2,1 8,2 1,7 0,0 1,7 1,6 5,1 0,2 10,0 6,8 1,2 16,5 1,2 11,8 1,2 7,3 48858 7,7 15,2 3,9 2,8 11,2 2,2 0,0 1,6 1,3 3,6 0,3 10,2 4,9 1,1 16,7 1,0 9,0 1,2 6,0 48875 7,5 12,5 3,9 2,3 10,6 1,9 0,0 1,7 1,4 4,2 0,4 10,5 5,7 1,0 17,5 1,5 10,3 1,1 6,2 48881 8,2 12,6 4,1 2,2 9,9 1,8 0,0 1,6 9,2 2,9 0,3 10,8 3,5 1,0 18,4 0,7 6,3 1,3 5,1 48906 7,6 12,5 3,1 2,0 8,6 1,7 0,0 1,7 1,6 5,1 0,2 10,0 6,7 1,0 17,5 1,2 12,2 1,1 6,2 48923 7,6 13,3 3,7 2,4 10,3 1,9 0,6 2,0 0,3 4,4 0,3 10,1 6,0 1,0 17,8 1,4 10,8 1,3 4,8 (n=8) Minimum 7,5 12,4 3,1 2,0 8,2 1,7 0,0 1,6 0,3 2,9 0,2 10,0 3,5 1,0 16,5 0,7 6,3 1,0 4,8 Maximum

~ 15,2 4,1 2,8 11,2 2,2 0,6 2,0 9,2 5,1 0,4 11,6 6,8 1,5 19,6 1,7 12,2 1,4 7,6

Gnst.3.run 13,1 3,7 2,3 9,5 1,8 0,1 1.~R 4,2 0,3 10,5 5,6 1,1 17,6 9,7 1,2 6,3 Gnst.2.rund 7, 13,9 4,0 2,1 11,4 1,8 1,7 1,5 4,9 9,6 6,2 14,61 1,0 14,8 1,5 3,3 Gnst. 1.rund 7,4 12,8 3,6 2,4 10,2 2,2 2,0 1,9 5,8 9,7 7,4 14,9 1,5 14,1 1,4 2,4

Side 53

0RRED, fersk. Bilag 3.6

Energigivende meringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fedt Protein Terstof Aske A-vitamin D-vitamin B12-vitamin Jod g/100g g/100g g/100g g/100g !JQ/100g !JQ/100g j.ig/100g !JQ/1 OOg

48833 10,1 19,0 29,6 1,23 18 15,9 4,4 18 48834 6,7 18,7 26,0 1,15 15 18,9 5,9 22 48850 8,0 19,2 29,6 1,19 18 23,1 5,0 16 48851 5,8 19,4 26,8 1,18 16 20,8 6,0 14 48862 9,7 18,6 28,8 1,36 16 19,9 3,6 26 48863 8,8 19,5 28,8 1,26 15 15,5 3,8 28 48882 7,3 19,4 26,7 1 '18 27 19,3 3,8 15 48883 7,2 19,2 26,3 1 J 17 21 23,2 4,9 15 48901 6,4 18,7 26,9 1,42 35 18,8 4,8 20 48902 8,5 19,1 27,1 1,34 24 19,9 5,9 19 48921 7,3 19,5 28,0 1,31 10 10,0 3,2 18

Minimum 5,8 18,6 26,0 1,15 10 10,0 3,2 14 Maximum 10,1 19,5 29,6 1,42 35 23,2 6,0 28 Gnst.3.runde {n=11) 7,8 19,1 27,7 1,25 20 18,7 4,7 19 Gnst.2.runde (n=9) 6,7 18,4 25,7 1,27 23 13,0 3,0 5

Side 54

Bilag 3.6

0RRED, fersk. Fedtsyrer (g pr. 100 g pr111ve)

Pr0venr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1A C22:1B C22:5 C22:6 C24:1 And re ialt

48833 0,42 1,32 0,55 0,21 1,50 0,25 0,03 0,33 0,12 0,17 0,02 0,62 0,40 0,08 0,69 0,11 1,08 0,07 0,56 8,53

48834 0,22 0,86 0,26 0,14 1,02 0,12 0,02 0,30 0,11 0,00 0,00 0,21 0,29 0,02 0,26 0,08 0,92 0,04 0,29 5,16

48850 0,30 1,01 0,44 0,16 1,07 0,16 0,06 0,26 0,16 0,15 0,02 0,36 0,35 0,05 0,43 0,11 0,97 0,05 0,33 6,44

48851 0,28 0,92 0,33 0,16 0,83 0,14 0,00 0,19 0,16 0,15 0,00 0,34 0,36 0,04 0,44 0,11 0,96 0,05 0,17 5,63

48862 0,38 1 '19 0,55 0,20 1,22 0,19 0,08 0,32 0,13 0,19 0,02 0,53 0,43 0,06 0,61 0,13 1,07 0,05 0,42 7,77

48863 0,40 1,04 0,47 0,16 1,04 0,17 0,00 0,26 0,09 0,15 0,02 0,75 0,35 0,07 0,75 0,10 0,91 0,06 0,39 7,18

48882 0,28 0,87 0,39 0,13 0,73 0,13 0,00 0,24 0,15 0,16 0,01 0,40 0,33 0,04 0,45 0,09 0,92 0,04 0,31 5,67

48883 0,30 0,89 0,44 0,13 0,69 0,13 0,01 0,23 0,15 0,16 0,02 0,46 0,35 0,05 0,47 0,10 0,83 0,03 0,33 5,77

48901 0,28 0,79 0,38 0,12 0,61 0,12 0,11 0,19 0,07 0,14 0,00 0,42 0,31 0,05 0,50 0,11 0,82 0,03 0,14 5,19

48902 0,36 1 '10 0,54 0,17 0,81 0,16 0,08 0,26 0,12 0,18 0,00 0,45 0,36 0,05 0,56 0,10 1,00 0,10 0,28 6,68

48921 0,31 0,86 0,51 0,12 0,66 0,17 0,00 0,22 0,09 0,15 0,02 0,40 0,32 0,04 0,47 0,11 0,96 0,03 0,38 5,82

(n=11)

Minimum 0,22 0,79 0,26 0,12 0,61 0,12 0,00 0,19 0,07 0,00 0,00 0,21 0,29 0,02 0,26 0,08 0,82 0,03 0,14 5,16

Maximum 0,42 1,32 0,55 0,21 1,50 0,25 0,11 0,33 0 16 0,19 0,02 0,75 0,43 0,08 0,75 0,13 1,08 0,10 0,56 8,53

Gnst.3.runde 0,32 0,99 0,44 0,15 0,93 0,16 0,04 0,25 0,12 0,15 0,01 0,45 0,35 0,05 0,51 0,10 0,95 0,05 0,33 6,35

Gnst.2.runde 0,32 0,85 0,35 0,12 0,75 0,11 0,22 0,06 0,11 0,44 0,28 0,42 0,07 0,98 0,05 0,16 6,13

Side 55

Side 55

Bilag 3.6

IZIRRED, fersk. Fedtsyrefordeling (g pr. 100 g totalfedtsyre)

Andre 1 Pr~<wenr. C14 C16 C16:1 C18 C18:1 C18:1C C18:1T C18:2 C18:3 C18:4 C20 C20:1 C20:5 C22:1 C22:1 C22: C22: C24: fedtsyrer

48833 4,9 15,5 6,4 2,5 17,6 2,9 0,4 3,9 1,4 2,0 0,2 7,3 4,7 0,9 8,1 1,3 12,7 0,8 6,6 48834 4,3 16,7 5,0 2,7 19,8 2,3 0,4 5,8 2,1 0,0 0,0 4,1 5,6 0,4 5,0 1,6 17,8 0,8 5,6 48850 4,7 15,7 6,8 2,5 16,6 2,5 0,9 4,0 2,5 2,3 0,3 5,6 5,4 0,8 6,7 1,7 15,1 0,8 5,1 48851 5,0 16,3 5,9 2,8 14,7 2,5 0,0 3,4 2,8 2,7 0,0 6,0 6,4 0,7 7,8 2,0 17,1 0,9 3,0 48862 4,9 15,3 7,1 2,6 15,7 2,4 1,0 4,1 1,7 2,4 0,3 6,8 5,5 0,8 7,9 1,7 13,8 0,6 5,4 48863 5,6 14,5 6,5 2,2 14,5 2,4 0,0 3,6 1,3 2,1 0,3 10,4 4,9 1,0 10,4 1,4 12,7 0,8 5,4 48882 4,9 15,3 6,9 2,3 12,9 2,3 0,0 4,2 2,6 2,8 0,2 7,1 5,8 0,7 7,9 1,6 16,2 0,7 5,5 48883 5,2 15,4 7,6 2,3 12,0 2,3 0,2 4,0 2,6 2,8 0,3 8,0 6,1 0,9 8,1 1,7 14,4 0,5 5,7 48901 5,4 15,2 7,3 2,3 11,8 2,3 2,1 3,7 1,3 2,7 0,0 8,1 6,0 1,0 9,6 2,1 15,8 0,6 2,7 48902 5,4 16,5 8,1 2,5 12,1 2,4 1,2 3,9 1,8 2,7 0,0 6,7 5,4 0,7 8,4 1,5 15,0 1,5 4,2 48921 5,3 14,8 8,8 2,1 11,3 2,9 0,0 3,8 1,5 2,6 0,3 6,9 5,5 0,7 8,1 1,9 16,5 0,5 6,5

(n=11) Minimum 4,3 15,3 5,0 2,3 11,8 2,3 0,0 3,7 1,4 0,0 0,0 4,1 5,6 0,4 5,0 1,6 15,9 0,6 2,7 Maximum 4,9 15,5 6,4 2,5 17,6 2,9 1,3 3,9 1,9 2,2 0,2 8,8 5,0 0,9 8,8 1,5 12,7 1,2 6,6 Gnst.3.runde 5,1 15,5 7,0 2,4 14,6 2,5 0,6 4,0 1,9 2,3 0,2 7,1 5,5 0,8 8,1 1,6 14,9 0,8 5,2 Gnst.2.runde 5,2 13,9 5,7 2,0 12,2 1,8 0,0 3,6 1,0 1,8 0,0 7,2 4,6 0,0 6,9 1,1 16,0 0,8 2,6

Side 56

--- --- --- --- -- --- -- -- -- -- --- ----------,r------

R0DSPJETTE, fersk. Bilag 3.7 Energigivende nauingsstoffer og Vitaminer

Provenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Tsrstof Aske 812-vitamin Jod mimed g/100 g g/100 g g/100 g g/100 g j.Jg/100 g IJQ/100 g

48947 Jan Kattegat 2,4 17,7 20,9 1,18 1,5 23 48841 Maj 0sters0en 2,3 16,7 19,4 1,20 3,6 16 48843 Maj Kattegat 1,3 17,6 20,2 1,40 2,2 50 48838 Juni Kattegat 0,73 16,5 17,4 1,26 6,5 19 48864 Aug Kattegat 1,9 19,2 21,5 1,30 1,8 22 48865 Aug Kattegat 2,4 19,0 22,3 1,30 2,3 23 48913 Nov Kattegat 2,1 18,0 21,4 1,21 1,5 26 48914 Nov Kattegat 1,8 18,5 20,4 1,17 1,7 23 48937 Dec Kattegat 1,5 17,4 19,2 1,25 1,7 15 48938 Dec Kattegat 2,0 17,9 21,4 1,23 1,6 21 48939 Dec Kattegat 1,7 16,3 18,7 1,16 1,13 17

Minimum 0,73 16,3 17,4 1,16 1 '13 15 Maksimum 2,4 19,2 22,3 1,40 6,5 50 Gnst.3.runde (n = 11} 1,8 17,7 20,3 1,24 2,3 23 Gnst.2.runde (n = 11} 1,4 17,7 20,6 1,30 1,3 39 Gnst.1.runde (n = 11} 1,8 19,1 20,7 1,10 0,6* 40

* = Tabelvrerdier

t7 SKRUBBE, fersk Energigivende nceringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Terstof Aske mimed g/100g g/100g g/100g g/100g

48949 Ji Kattegat 2,1 18,5 21,2 1,33 48840 0sters0en 3,5 17,6 21,4 1,13 48842 Kattegat 0,77 16,7 17,2 1,14 48839 Juni Kattegat 0,79 16,8 18,6 1,18 48866 Aug Kattegat 0,88 19,6 20,2 1,20 48867 Aug Kattegat 1,1 18,7 20,7 1,20 48909 Nov Kattegat 3,4 18,7 23,0 1,34 48910 Nov Kattegat 1,6 19,8 22,4 1,24 48934 Dec Kattegat 1,9 19,1 21,8 1,26 48935 Dec Kattegat 2,3 18,6 21,5 1,29 48936 Dec Kattegat 1,7 18,2 21,0 1,20

Minimum 0,77 16,7 17,2 1 '13 Maksimum 3,5 19,8 23,0 1,34 Gnst.3.runde (n = 11) 1,8 18,4 20,8 1,23 Gnst.2.runde (n = 11) 1,6 17,7 20,2 1,23 Gnst.1.runde (n = 12) 1,8 18,3 21,1 1,2

* = Tabelvcerdi

Side 58

Bilag 3.8

812-vitamin Jod

IJQ/100g IJQ/100g

1,9 20 3,8 20 3,7 9 5,1 40 2,5 9 2,7 14 3,7 7 2,0 19 2,2 13 2,0 16 2,1 14

1,9 7 5,1 40 2,9 16 3,1 15

1,3* 4,4

TORSK, fersk. Bilag 3.9

Energigivende nmringsstoffer og Vitaminer

Provenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Torstof Aske Bu-vitamin Jod mimed g/100g g/100g g/100g g/100g J.IQ/100g J.IQ/100g

48943 Jan Ukendt 0,55 18,7 19,7 1,25 0,98 280 48946 Jan Skagerak 0,49 18,2 19,3 1,25 1,01 250 48810 Marts Nordseen 0,53 17,9 18,6 1,12 1,01 60 48812 April Nordseen 0,44 18,8 19,3 1,15 1,4 120 48813 Maj Nordseen 0,55 18,7 19,4 1,26 1,2 24 48820 Maj Kattegat 0,43 16,3 17,0 1,20 1,05 240 48822 Maj Kattegat 0,66 18,2 19,9 1,31 1,3 290 48824 Maj Kattegat 0,46 17,6 18,5 1,20 1,07 780 48868 Aug Kattegat 0,50 17,3 18,0 1,24 1,3 520 48869 Aug Kattegat 0,53 18,6 18,4 1,26 1,2 320 48870 Aug Kattegat 0,59 18,2 19,3 1,22 1,4 1040 48888 Aug Nordseen 0,48 18,3 18,8 1,21 0,67 340 48889 Sept Nords121en 0,49 19,3 19,9 1,26 0,79 200 48911 Nov Kattegat 0,57 18,8 19,6 1,32 1,26 470 48912 Nov Kattegat 0,52 17,5 19,1 1,36 1,4 660 48940 Dec Kattegat 0,53 18,7 19,3 1,25 0,99 560 48941 Dec Kattegat 0,50 18,2 18,8 1,23 1,19 780 48801 Marts 0sters121en 0,65 17,0 19,2 1 '11 1,12 570 48802 Marts 0sterseen 0,58 19,6 20,2 1,14 1,37 540 48805 April 0sters121en 0,60 18,2 19,4 1,09 1,5 440 48806 April 0sterseen 0,66 18,1 19,0 1,17 1,5 570 48835 Maj 0sters121en 0,58 18,4 19,2 1,12 1,8 510 48887 Aug 0sters121en 0,65 19,3 20,2 1,21 1,18 410 48899 Sept 0sters121en 0,62 16,7 17,7 1,12 1,22 350 48896 Okt 0sters121en 0,56 16,8 18,1 1,17 1,5 700 48929 Nov 0sters121en 0,66 18,5 19,7 1,20 0,8 75

Minimum 0,43 16,3 17,0 1,09 0,67 24 Maksimum 0,66 19,6 20,2 1,36 1,8 1040 Gnst.3.runde (n = 26) 0,55 18,2 19,1 1,21 1,20 427 Gnst.2.runde (n = 27) 0,61 18,5 19,5 1,22 1,02 214 Gnst.1.runde (n = 45) 0,6 19,2 19,4 1,20 1 '1* 205

* = Tabelvcerdi

:.9

TORSKEROGN. Bilag 3.10

Energigivende nceringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fangst- Farvand Fedt Protein Terstof Aske 812-vitamin Jod mimed g/100g g/100g g/100g g/100g j.Jg/100g 1Jg/100g

48803 Marts 0sters0en 3,2 21,7 26,6 1,53 19 300 48804 Marts 0sters0en 2,9 22,3 26,2 1,53 25 240 48809 Marts Nords0en 3,3 23,7 28,9 1,65 13 160 48807 April 0sters0en 2,8 20,0 24,8 1,98 32 170 48808 April 0sters0en 3,3 22,0 27,0 1,69 23 140 48811 April Nords0en 2,6 21,3 25,8 1,33 6,9 200 48897 Okt 0sters0en 2,3 16,7 20,6 1,13 8,3 170 48930 Nov 0sters0en 2,3 18,8 22,3 1,74 44 330 48926 Dec 0sters0en 2,1 14,1 17,3 1,32 22 220

Minimum 2,1 14,1 17,3 1,13 6,9 140 Maksimum 3,3 23,7 28,9 1,98 44 330 Gnst.3.runde (n = 9) 2,8 20,1 24,4 1,54 21 214 Gnst.2 runde (n = 11} 3,0 20,9 25,9 1,43 15 127 Gnst.1.runde (n = 12) 3,6 23,9 27,9 1,50 18* 82

* = Tabelvcerdi

Side 60

TUN, konserves (i vand). Bilag 3.11

Energigivende meringsstoffer og Vitaminer

Prevenr. Fedt Protein Terstof Aske 812-vitamin Jod g/100 g g/100 g g/100 g g/100 9 j.lg/100 9 j.lg/100 g

48848 0,73 25,1 26,6 1,24 3,7 16 48849 0,94 25,1 27,7 1,81 3,6 8,5 48852 2,6 25,7 29,9 1,54 5,4 23 48853 1,1 24,8 27,0 1,41 1,9 18 48860 0,94 25,2 26,8 1,23 3,4 17 48861 0,92 25,8 27,2 1,22 3,4 15 48877 0,85 25,3 26,0 1,19 3,4 7,5 48878 1,1 25,4 27,2 1,04 1,7 28

Minimum 0,73 24,8 26,0 1,04 1,7 7,5 Maximum 2,6 25,8 29,9 1,81 5,4 28 Gnst. 3.runde (n=8 1 '11 25,3 27,3 1,34 3,3 17 Gnst. 2.runde (n=8) 0,92 25,3 26,6 1,41 2,6 10 Gnst. 1.runde (n=8) 1 '1 25,7 27,4 1,10 2, 1* 4,6

* = Tabelvrerdi

1

Overvagningssystem for n~ringsstoffer Fisk, 3. runde

Denne rapport indeholder en undersegelse, der er en del af 3. runde af overvigtiingssystemet for nzringsstotfer i levnedsmidler. 149 pmver fisk og fiskeprodukter er blevet undersegt: Sild, sildekonserves, makrel, reget makrel, makrelkonserves, erred, redspactte, skrubbe, torsk, torskerogn og tun konserves.

Alle prever blev undersegt for energigivende nzringsstotfer, B12

-vitamin og jod. De fede fisk ( sild, makrel, erred) og produkter heraf blev yderligere undersegt for A-vitamin, D-vitamin og fedtsyresammensztning.

Undersegelsen viste, at fedtindholdet er lavere i sild og makrel i denne runde end i 2. runde. Desuden er der konstateret et fald i m3-fedtsyreindholdet i sild fra 0stersfjen. For de ~vrige nzringstoffer ses · der kun mindre zndringer i gennemsnitsindholdene for de enkelte fiskearter og -produkter. Men der er tale om store variationsbredder for de tleste stotfer.

Som i de to fente runder er der konstateret lrstidsvariation i fedtintholdet i sild. Der er ligeledes konstateret fonkel i fedtsyresammensztningen i sild fra 0sterwen og fra Nordseen i alle tre runder.

F0devareRapport 1999:09

ISBN: 87-90978-12-9

Overvagningssystem for nreringsstoffer Fisk, 3. runde

Denne rapport indeholder en undersegelse, der er en del af 3. runde af overvlgiiingssystemet for nzringsstoffer i levnedsmidler. 149 pmver fisk og fiskeprodukter er blevet undersegt: Sild, sildekonserves, makrel, mget makrel, makrelkonserves, erred, mdspaette, skrubbe, torsk, torskerogn og tun konserves.

Alle pmver blev undersegt for energigivende nzringsstoffer, B12

-vitamin og jod. De fede fisk ( sild, makrel, mred) og produkter heraf blev yderligere undersegt for A-vitamin, D-vitamin og fedtsyresammensaetning.

Undersegelsen viste, at fedtindholdet er lavere i sild og makrel i Clenne runde end i 2. runde. Desuden er der konstateret et fald i m3-fedtsyreindholdet i sild fra 0ste~n. For de ~vrige nzringstoffer ses der kun mindre zndringer i gennemsnitsindholdene for de enkelte fiskearter og -produkter. Men der er tale om store variationsbredder for de fteste stoffer.

Som i de to ffJI"Ste runder er der konstateret lrstidsvariation i fedtinfholdet i sild. Der er ligeledes konstateret fonkel i fedtsyresammensztningen i sild fra 0sterseen og fra Nordseen i alle tre runder.

F0devareRapport 1999:09

ISBN: 87-90978-12-9 ISSN: 1399-0829