Sekretariats- og

Kommunikations-afdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø.

Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112078

Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk

Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 3. juni 2013

På vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien Indhold

0. Resume 1. Hvorfor? 2. Hvem? 3. Ramme og afsæt 4. Hvad vil vi? 5. Hvordan? 6. Handleplan

a. Indsats 1: Fælles beslutninger

b. Indsats 2: Recovery-orientering

c. Indsats 3: Patient- og pårørendeuddannelser & information

d. Indsats 4: Feedback- og læringskultur

e. Indsats 5: Struktureret dialog og samarbejde

f. Indsats 6: Brugerdeltagelse i praksis på centre og botilbud

7. Hvornår er vi i mål? 8. Vi holder strategien levende 9. Bilag 1: Begrebsafklaring 10. Bilag 2: Baggrund for strategien – organisering & proces 11. Bilag 2: Inspirationskatalog

Side 2

0. Resume Denne strategi sætter retningen for en ny måde at arbejde med brugerinddragelse på i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP). Strategien skal anspore til en kulturforandring, så der arbejdes systematisk og innovativt med brugerinddragelse i alle dele af RHP. Målgruppen for strategien er RHPs medarbejdere og ledere på centre og botilbud samt MED-udvalgene på alle niveauer. Strategien indeholder et klart formål: at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis. Det vil sige, at brugernes perspektiv og brugernes deltagelse altid tænkes med i alt, hvad vi gør – herunder:

! Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb.

! Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at håndtere sin sygdom og livsvilkår og støtter hans/hendes recoveryproces.

! Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden. ! Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling i samarbejde med brugerne.

Strategien indeholder ligeledes en samlet handleplan med seks konkrete indsatsområ-der, hvor organisationen skal udvikle og forbedre sig. På centrene og bostederne er der en god dialog og kontakt med brugerne. Det kan vi bl.a. se i undersøgelsen ”Patienters og pårørendes oplevelser af Region Hovedstadens Psykiatri 2012”. Og der er allerede nu mange udviklingsinitiativer i gang, der skal styrke inddragelsen af og samarbejdet med brugerne. Der er dermed i RHP i dag et rigtig godt afsæt for at arbejde med brugerdeltagelse. Bruger (faktaboks) Strategien omfatter både patienter, pårørende og netværk i børne- og ungdomspsykia-trien, voksenpsykiatrien herunder også i retspsykiatrien. Strategien omfatter også be-boere i RHPs socialpsykiatriske botilbud. ”Brugere” anvendes derfor fremadrettet i strategien som samlebetegnelse for patienter, forældre og familier til børn, pårørende, netværk og beboere i RHPs botilbud. Strategien omfatter alle patient- og pårørendegrupper, børn såvel som voksne og be-boere i RHPs botilbud.

Side 3

1. Hvorfor? Af Regionsrådets visioner for fremtidens psykiatri fremgår, at patienten skal være i centrum. Indsatsen i Region Hovedstadens Psykiatri tager afsæt i denne vision. Patien-ter, pårørende, politikere og medarbejdere ønsker, at RHP er mere innovativ og syste-matisk i involvering af og samarbejdet med psykiatriens brugere. Brugernes indsigt og ressourcer er essentielle for en vellykket behandling og rehabili-tering og for et ligeværdigt samspil mellem professionelle og brugere. Brugerinddra-gelse og -samarbejde i RHP handler derfor om at bringe brugernes ønsker, ideer og viden i spil for at forbedre behandlingsforløb, arbejdsgange og dialog for dermed at øge brugernes oplevelse af autonomi, evne til at mestre og komme sig over sin syg-dom (recovery). Region Hovedstadens Psykiatri vil både leve op til visionen om patienten i centrum og arbejde systematisk og proaktivt med dette. RHPs kompetencer og indsats skal derfor styrkes, så vi bliver bedre til at samarbejde med og aktivt inddrage brugerne. Det vil vi, fordi vi ved og mener, at brugerinddragelse skaber øget kvalitet i behandlingen, klinisk såvel som brugeroplevet. Vi ved, at brugerinddragelse og -samarbejde skaber effektive behandlings- og rehabili-teringsforløb med høj patientsikkerhed. Der er derfor god sammenhæng mellem denne strategi og RHPs øvrige strategier, som omhandler forbedringskultur (LEAN) og re-covery-orientering. En af nøglerne til forbedringer og recoveryorientering er inddra-gelse og samarbejde med brugere af psykiatrien. I denne strategi udfoldes de mål og handlinger, der skal til for at udvikle en brugerdel-tagende kultur og praksis i psykiatrien. Denne strategi er værdibaseret og skal være med til at gøre medarbejdere og ledere bedre til at inddrage og skabe brugerdeltagelse på trods af dilemmaer og udfordringer. Der kan opstå dilemmaer i forbindelse med brugerinddragelse og -samarbejde. Dem skal vi arbejde med og dygtiggøre os i at håndtere, men dilemmaerne må ikke blive en barriere for aktivt at inddrage og samarbejde med brugerne. Der kan f.eks. være situa-tioner, hvor en bruger på grund af sin sygdom ikke er i stand til at træffe de nødvendi-ge valg. Og i visse tilfælde kan medarbejderne være nødsaget til at anvende tvang over for patienten. I de situationer kan det være vanskeligt at inddrage og indgå i en lige-værdig relation, men det må ikke hindre os i at forsøge. Brugerinddragelse er ikke blot er en bestemt teknik. Brugerinddragelse er et menne-skesyn, der konstant kræver, at vi forholder os til brugerne som hele mennesker og li-geværdig samarbejdspart. Det indebærer, at vi – i alt hvad vi gør – fra mødet med den enkelte til udvikling af organisationen inddrager brugernes perspektiver og inviterer til deltagelse. I dag arbejdes der allerede på mange niveauer med inddragelse og samarbejde med brugere af psykiatrien og har mange gode og forskelligartede traditioner på området – på tværs af de psykiatriske centre og socialpsykiatriske botilbud. Hvis vi skal blive

Side 4

endnu bedre og systematisere brugerinddragelse og -samarbejde, har vi brug for en samlet strategi. En strategi, som kan skabe retning, sammenhæng og udvikle bruger-inddragelsen og - samarbejdet. Formålet med strategien er derfor:

at skabe en brugerdeltagende psykiatri, hvor brugerne systematisk inddrages i eget forløb såvel som i udvikling af kvaliteten af RHPs behandlings- og re-habiliteringstilbud.

For at RHP kan leve op til det formål – at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis – må vi anerkende brugerne som ligeværdige samarbejdspartnere, der bidrager med kompetencer, som er afgørende for behandling og recovery og udvikling af en psykia-tri af høj kvalitet. Strategien omhandler ikke direkte det tværsektorielle samarbejde mellem RHP, kom-muner og almen praksis/praksissektor. Tværsektorielt samarbejde er en central og es-sentiel del af mange behandlings- og rehabiliteringsforløb i psykiatrien. Derfor har RHP særskilt fokus på dette samarbejde både i en række samarbejdsfora og i udvik-lingsindsatser. Brugerinddragelse er imidlertidig essentiel for at skabe sammenhæng på tværs af de sundhedsfaglige og sociale instanser, bl.a. fordi brugerne oplever det samlede forløb på tværs af instanser. Brugerne har derfor en unik viden om samspillet, som kan an-vendes både i det konkrete forløb og i udviklingen af samarbejdet på tværs.

2. Hvem? Strategien er udarbejdet for at forandre og udvikle Region Hovedstadens Psykiatri som organisation. Det er en strategi, der retter sig mod organisationen RHP med hen-blik på at udvikle en brugerdeltagende kultur og praksis og etablere strukturer, som fremmer brugerinddragelse. Målgruppen for strategien er derfor RHPs medarbejdere og ledere på centre og botil-bud samt MED-udvalgene på alle niveauer. Det er RHP, der har det primære ansvar for at skabe gode rammer for inddragelse og samarbejde, så brugerne aktivt kan delta-ge på egne præmisser i sit forløb. Strategien retter sig også mod patienter, pårørende, netværk – både børn og voksne – og beboere i RHP. Brugerne er bidragydere og samarbejdspartnere i udvikling af en brugerdeltagende kultur og praksis. Brugerne er en bred og forskelligartet gruppe med varierende ressourcer også set over et forløb. Det er ikke alle, der kan eller vil deltage aktivt. Brugerinddragelse skal ske i respekt herfor og altid tage individuelt afsæt med respekt for den enkeltes situation, ønsker og behov. Strategien igangsætter initiativer, inspirerer og understøtter såvel medarbejdere og le-dere som brugere i det daglige samarbejde. Indsatserne i strategien, vil derfor inklude-

Side 5

re både medarbejder- og brugerrettede og organisatoriske perspektiver med henblik på, at alle parter understøttes i samarbejdet.

3. Ramme & afsæt Strategien er udviklet i dialog med brugere af psykiatrien og repræsentanter for bru-gerorganisationer og medarbejdere samt ledere i RHP. Den har sit afsæt flere steder: ! Regionsrådets visioner om ”Fremtidens Psykiatri” ! Bruger-, patient- og pårørendepolitik for Region Hovedstaden ! Empowermentstrategi for Region Hovedstaden ! Region Hovedstadens Psykiatris værdigrundlag ! Region Hovedstadens Psykiatris Kommunikationspolitik ! Udviklingsaftale for Region Hovedstadens Psykiatri ! 2013-Virksomhedsplan for Region Hovedstadens Psykiatri ! Den Danske Kvalitetsmodel ! Danske Regioners Bidrag til en ny sundhedspolitik – herunder ”Patienten som

partner” RHPs brugerinddragelsesstrategi tager udgangspunkt i visionerne for fremtidens psy-kiatri og RHPs værdier.

Strategien er et redskab til at udmønte visionerne om en psykiatri med patienten i cen-trum. Det sker ved at opstille mål for inddragelse og samarbejde og ved at opstille en konkret handleplan. Strategien tager ligeledes afsæt i RHPs værdier: faglighed, respekt, ansvar og udvik-ling. Brugerinddragelse og -samarbejde udmøntes gennem høj faglighed – baseret på evidens og nyeste viden. Lige såvel som at brugerinddragelse- og samarbejde skal vi-dereudvikle kultur og praksis i RHP, skal RHP bidrage til at udvikle og forbedre me-toder til brugerinddragelse og -samarbejde. Derfor prioriterer vi udvikling og forsk-ning på området.

Visioner for fremtidens psykiatri ! En psykiatri med patienten i centrum ! En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering ! En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud ! En psykiatri med let adgang til udredning og behandling ! En psykiatri med fokus på forebyggelse, ambulant og opsøgende indsats ! En psykiatri med sammenhængende forløb og samarbejde på tværs ! En psykiatri hvor tvang minimeres ! En psykiatri med kompetente og engagerede medarbejdere ! En psykiatri i stimulerende fysiske rammer ! En psykiatri med fokus på forskning, udvikling og fornyelse

Tiltrådt af Regionsrådet december 2010

Side 6

Brugerinddragelse og -samarbejde kræver desuden en høj grad af ansvarsfølelse hos medarbejderne. Det er medarbejdernes ansvar at samarbejde med brugeren. Det vil sige at skabe rammer for et brugerinvolverende møde og understøtte brugernes mulig-heder for at deltage heri. Et samarbejde kræver ligeledes anerkendelse af og respekt for den enkelte bruger. Respekt for den enkeltes situation, ressourcer, ønsker og be-hov.

4. Hvad vil vi? Med denne strategi inviterer vi til et samarbejde om behandling og rehabilitering af høj kvalitet. Vellykket behandling er baseret på et samarbejde mellem RHPs medar-bejdere og brugere, hvor brugerne mødes som hele mennesker og støttes i at bruge de-res ressourcer, udvikle kompetencer og deltage så aktivt som muligt i egen behandling og rehabilitering. Med strategien målretter vi udviklingen af en psykiatri, der inviterer til brugerdeltagel-se på alle niveauer. Det sker via følgende fire overordnede målsætninger:

! Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb

! Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at mestre sin sygdom

og livsvilkår og støtter hans/hendes recoveryproces ! Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden

! Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling i samarbejde med bru-

gerne RHP har i samarbejde med brugerne valgt de fire overordnede målsætninger for ud-vikling af en brugerdeltagende kultur og praksis. Senere i strategien præsenteres ind-satser og tiltag, der skal hjælpe os med at udmønte og virkeliggøre strategiens formål og fire målsætninger. Brugerinddragelse og -samarbejde udspiller sig på tre forskellige, overordnede ni-veauer i RHP: Figur 2: Niveauer i brugerinddragelse og -samarbejde

Side 7

Brugerinddragelse og -samarbejde sker på tre niveauer gennem:

" Indflydelse i behandlingen – i det konkrete møde mellem medarbejder og bru-ger som led i et behandlings- og rehabiliteringsforløb

" Indflydelse på organisationen ved deltagelse i faste dialogfora og komiteer og gennem systematisk opsamling på patient- og brugeroplevelser - herunder di-rekte patientfeedback på alle centre.

" Indflydelse på udviklingen af RHP ved deltagelse i udviklingsprocesser fx in-

viteres brugere med i en række udviklingsprojekter – enten på frivillig basis eller som lønnede medarbejdere afhængig af indsatsens karakter og omfang.

5. Hvordan? fra strategi til praksis Realisering af strategien vil betyde nye former for samarbejde, inddragelse og delta-gelse for medarbejdere og brugere. Realisering skal betyde et løft i kvaliteten, som skal kunne mærkes og måles. Strategien skal skabe retning i indsatserne på tværs af centre og botilbud og kvalificere samarbejdet og inddragelsen. For at strategien kan gøre en forskel i det daglige arbejde, skal den udmøntes på alle niveauer i organisationen. Målsætningerne skal integreres i den daglige behandling og kontakt med brugerne på centre og botilbud. Derudover skal der igangsættes en række udviklingsaktiviteter, der kan omsætte strategien til handling. Endelig skal målsætnin-gerne afspejle sig i sammensætning af og arbejdet i de centrale mødefora og komiteer, i hospitalets politikker, strategier, målstyring, kliniske vejledninger og i vores kom-munikation internt og eksternt. Strategiens udviklingsspor er derfor delt ind i 2 overordnede spor:

" Lokale indsatser

" Tværgående og fælles indsatser Samlet set kan strategien illustreres, som vist i figur 3.

Synergi=koordination,videndelingoglæringpåtværsafRHP

Side 8

Figur 3: Strategiens niveauer & sammenhæng Lokale indsatser RHPs centre og botilbud udmønter strategien, dels så målsætningerne afspejler sig i den daglige patientbehandling og kontakt med brugerne, dels så de fælles, tværgående indsatser udmøntes lokalt. De psykiatriske centre og botilbud skal skabe rammer for læring og refleksion om brugerinddragelse og -samarbejde og sikre, at de rette kompetencer er til stede. Det vil stimulere udvikling af en brugerdeltagende kultur og praksis, hvor indsatser tager af-sæt i de specifikke lokale problemstillinger og tager farve af lokale brugere og medar-bejdere. For at understøtte det lokale arbejde med systematisk brugerinddragelse og -samarbejde udarbejder alle centre og botilbud forpligtende årshandleplaner i resultat-aftalerne for, hvordan brugerinddragelse udvikles i praksis. Centrene involverer deres LUP-evalueringsresultater heri, som fremadrettet udkommer årligt for patient- og for-ældreundersøgelsen og hvert tredje år for pårørendeundersøgelsen. Dette arbejde bør fx integreres i centrenes arbejde med forbedringskultur (LEAN). Tværgående og fælles indsatser De tværgående og fælles indsatser understøtter udviklingen af brugerdeltagende kultur og praksis i RHP.

Side 9

Den fælles, tværgående indsats er koblet op på strategiens fire overordnede målsæt-ninger: Vi samarbejder og tager beslutninger sammen med brugeren om hans/hendes forløb # ved at udvikle kliniske vejledninger og konkrete værktøjer, der skal styrke inddra-gelse, fælles beslutninger og samarbejde i mødet mellem medarbejder og bruger. Der skal her være et særskilt fokus på, hvordan fælles beslutninger og samarbejde sker i børn og ungdomspsykiatrien, hvor forældrene er de formelle beslutningstagere, men hvor det enkelte barn/ung samtidigt skal inddrages. Vi hjælper brugeren med at udvikle kompetencer til at mestre sin sygdom/forløb og støtter hans/hendes recoveryproces # ved at videreudvikle patient- og pårørendeuddannelser, forældre- og familiekurser og vores brugerinformation. Vi vil forbedre vores skriftlige og mundtlige kommunika-tion og øge tilgængelighed til information og inspiration om diagnoser, behandling og recovery. Information om tilbud i og snitflade/koordination til primærsektor skal være tydelig. Vi lytter til brugeren og bruger hans/hendes viden # ved at udvikle en feedback- og læringskultur, baseret på brugernes oplevelser af psykiatrien. Det skal sikre, at vi kontinuerligt har fokus på, om vi gør det, som bruger-ne efterspørger, og som virker for dem. Vi udvikler systematisk kvaliteten af behandling og forløb i samarbejde med brugerne # ved at prioritere og igangsætte innovativ udvikling og forskningsindsatser på områ-det og ved konkret at øge brugeres deltagelse i faste udviklingsfora, komiteer og pro-jekter.

6. Handleplan

Her følger den handleplan, som skal omsætte strategien i praksis. Figur 4 illustrerer, at vejen mod en brugerdeltagende psykiatri er en længere udviklingsproces, som vil kræ-ve målrettede tiltag. Der skal udvikles nye inddragelsesmetoder og -former, og der vil undervejs være brug for grundige drøftelser af muligheder og udfordringer på de en-kelte centre og botilbud, så både patientsikkerhed, faglig kvalitet og brugernes ønsker tilgodeses.

Side 10

Figur 4: Handleplan – på vej mod en brugerdeltagende psykiatri Det bærende grundlag for strategien og for at omsætte målene i praksis er det lokale arbejde og den daglige kontakt med brugerne på de psykiatriske centre og bosteder. Strategiens mål kræver også udvikling og nytænkning. Derfor indeholder handlepla-nen seks tværgående udviklingsindsatser. Nogle indsatser er allerede i gang, mens an-dre påbegyndes senere i 2013 eller 2014. Fremgangsmåden er først at udvikle indsat-serne, afprøve og evaluere dem i pilotprojekter på enkelte centre og/eller botilbud med henblik på viderekvalificering og efterfølgende implementering på tværs af de psykia-triske centre og botilbud afhængig af effekt og lokalt tilsnit. Under hver udviklings-indsats skal det afklares, om der er behov for henholdsvis kompetenceudvikling og udvikling af det tværsektorielle samarbejde for at sikre implementering. Indsats 1: Fælles beslutninger Mål: Patienter og pårørende (i det omfang patienter ønsker de pårørendes involvering) har medbestemmelse på alt, der vedrører dennes udredning, behandling og rehabilitering. Initiativer: • Der igangsættes et afklarings- og udviklingsprojekt med henblik på, at alle be-

handlingsmæssige arbejdsgange inkluderer patienterne, pårørende og netværk – bl.a. i behandlingskonferencer, journalskrivning mv. I dette projekt skal der være særskilt fokus på, hvordan fælles beslutninger omsæt-tes i børne- og ungdomspsykiatrien.

Side 11

• Centrale kliniske vejledninger udpeges og revideres, så de understøtter aktiv ind-dragelse og samarbejde med patienterne, deres pårørende og/eller netværk. Arbej-det skal desuden sikre, at RHP lever op til Den Danske Kvalitets Model ver.2, og at der er integration med lean og arbejdet med forbedringskultur.

• Udvikling af konkrete it-baserede værktøjer, der skal understøtte både patienten og medarbejderne i at være fælles om beslutninger, forventningsafstemme og være forberedte på behandlingsmødet (shared decision making) konkret i form af en app og under-webside til hjemmesiden.

• I gennembrudsprojektet om tvang udvikles, afprøves og evalueres brug af krise-planer som samarbejdsværktøj mellem behandler og patient med henblik på at fo-rebygge og forbedre anvendelsen af tvang.

• Patientstyrede indlæggelser afprøves som metode. Sengene skal primært tilbyde patienten ro, hvile, struktur og støtte ved hjælp af afsnittets døgnrytme og ved pa-tientens mulighed for at deltage i de aktiviteter, der foregår på et åbent sengeafsnit og i samværet med de øvrige patienter.

• Systematik i netværksinddragelse ønskes styrket i RHP med henblik at skabe sammenhængende og koordinerede forløb med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov og evidensbaserede metoder. Det skal afklares hvilke, tilgange og meto-der, der skal udvikles i RHP – herunder metoden Åben Dialog.

Udviklingsperiode: 2013-2016 Indsats 2: Recovery-orientering – fokus på håb & muligheder Mål: Formålet er at styrke brugeres oplevelse af håb og muligheder for at komme sig og styrke recovery-orientering hos medarbejdere i RHP. Initiativer: • Der udarbejdes en samlet handleplan for at udvikle og udbrede en recovery-

orienteret kultur og praksis i RHP. • Recovery-mentorer (personer med egne patienterfaringer) ansættes på døgnafsnit

for at agere rollemodel og brobygger i forhold til recovery overfor både brugere og RHPs medarbejdere. Medarbejdere med patienterfaringer skal bringe egne erfa-ringer med psykisk sygdom og recovery i spil som ressourcer og inspiration for andre brugere.

• Der gennemføres recovery-uddannelse af medarbejdere og ledere, som bl.a. kon-kret udmøntes ved, at alle enheder tilbydes en recoverytemadag. Undervisningen varetages bl.a. af medarbejdere med egne patienterfaringer.

• Behandlings- og rehabiliteringsprogrammet IMR (illness management and recove-ry) udvikles til at fungere i RHP, effektevalueres (forskningsprojekt) og udbredes afhængig af effekt i RHP. Kompetenceudvikling og supervision er centrale initia-tiver heri.

• INKLUSION (IPS og Sherpa) er et beskæftigelses- og uddannelsesrettet program, der understøtter patienters recovery-proces og deltagelse samt inklusion på ar-

Side 12

bejdsmarkedet og samfundet generelt. Projektet indbefatter udvikling af en koor-dineret indsats med kommunale og civilsamfundsaktører.

• Projekt ”Din gode udskrivning” fortsætter med henblik på at styrke implemente-ringen og videreudvikling af det recovery-orienterede udskrivningsværktøj. Pro-jektet er et partnerskab mellem civilsamfundsaktører, brugerorganisationer og RHP.

• EN AF OS kampagnen arbejder for at imødegå stigmatisering, fremme inklusion og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser ved at øge viden om psykisk sygdom, mindske stigmatisering, fordomme og social udelukkelse og ska-be større forståelse for psykisk sygdom internt i RHP og eksternt fx skoler, social- og sundhedsfaglige myndigheder, på arbejdspladser mv. Kampagnen uddanner pa-tientambassadører for at bringe personlige fortællinger om psykisk sygdom, be-handling og recovery i spil til gavn for andre både professionelle og brugere.

Udviklingsperiode: 2012-2016 Indsats 3: Patient- og pårørendeuddannelser & information Mål: At støtte patienter – herunder forældre/familier til børn – og pårørende i at mestre syg-dom – herunder at øge viden og styrke handlekompetencer i forhold til sygdom og re-covery. Initiativer: • Der igangsættes et udviklingsprojekt, der skal videreudvikle og systematisere ek-

sisterende psykoedukationstilbud for at sikre høj faglig kvalitet og ensartet praksis på tværs af RHP. Patienter og pårørende skal i højere grad indgå i undervisnings-indsatsen – herunder udvikling af den.

• Der igangsættes et udviklingsprojekt, der skal videreudvikle og systematisere ek-sisterende uddannelses- og støtteindsatser til pårørende for at sikre høj faglig kva-litet og ensartet praksis på tværs af RHP. Patienter og pårørende skal i højere grad indgå i undervisningsindsatsen – herunder udvikling af den.

• Børn som pårørende er et EU-finansieret projekt, der er i gang, og som arbejder på at videreudvikle, udvide og kvalitetssikre indsatsen målrettet børn, som er pårø-rende til mennesker med psykisk sygdom.

• RHPs eksisterende kommunikationspraksis og informationsmateriale videreudvik-les som led i Region Hovedstadens samlede forbedring af patientinformation.

Udviklingsperiode: 2014-2016 Indsats 4: Feedback- og læringskultur Mål: Løbende at udvikle RHPs service og indsats, så det afspejler brugernes behov og øn-sker. Det skal ske gennem kontinuerlig opsamling af viden om brugernes oplevelser og forslag til løbende forbedringer. Initiativer:

Side 13

• Der igangsættes et projekt for at udvikle metoder til brugerfeedback i alle dele af organisationen. Projektet vil inkludere LUP-tilfredshedsundersøgelserne1 – herun-der definition af RHPs egne indikatorer, direkte patientfeedback, løbende lokale feedbackinitiativer, selvevaluering og forbedringskultur etc.

• Der udvikles konkrete initiativer, som understøtter motivation, engagement, vi-dendeling, kommunikation med henblik på kontinuerlig kompetenceudvikling i forhold til brugerinddragelse og -samarbejde på tværs af RHP – herunder udvik-ling af en værkstøjskasse til brugerinddragelse og – samarbejde (bilag 1).

Udviklingsperiode: 2013-2016 Indsats 5: Struktureret dialog og samarbejde Mål: At udvikle dynamisk og ligeværdigt samarbejde mellem brugerorganisationerne og RHP, der understøtter videndeling, forventningsafstemning og udvikling. Initiativer: • De faste samarbejdsstrukturer – herunder Dialogforum, komitedeltagelse mv. vi-

dereudvikles. Der skal udvikles vejledning for brugersamarbejdet i faste arbejds-grupper, udviklingsprojekter/-initiativer samt ad hoc præget initiativer – herunder retningslinjer for rekruttering af brugere og honorering af brugernes deltagelse.

Udviklingsperiode: 2013-2014 Indsats 6: Brugerdeltagelse i praksis på centre og botilbud Mål: Alle centre og botilbud i RHP arbejder systematisk og aktivt med at skabe en bruger-deltagende kultur og praksis. Initiativer: • Der udarbejdes årligt forpligtende handleplaner i resultataftalerne – første gang i

2014, hvori centrene og botilbuddene fastlægger, hvordan de konkret vil arbejde med at skabe en brugerdeltagende kultur og praksis samt udføre brugerfeedback. Der følges årligt op handleplaner som led i resultataftaleopfølgning.

Udviklingsperiode: 2014-

7. Hvornår er vi i mål? Strategien, handleplanen og den daglige praksis i RHP skal hænge sammen for, at der arbejdes i samme retning mod at skabe forbedringer og udvikle en brugerdeltagende kultur og praksis. Nedenfor fremgår en række succeskriterier som brugere, medarbej-dere og ledere har formuleret for strategien.

1 LUP står i denne sammenhæng for ”Landsdækkende Undersøgelse af Patienters og Pårørendes Oplevelser i Psykiatrien”

Side 14

Vi ved, at vi er på rette vej: • Når vi kan sige, at vi ved, hvad det er brugerne vil have, fordi vi har spurgt på

mange måder og på mange niveauer. • Når kommunikationen i RHP er ændret, sådan at den er præget af åbenhed, og

brugeren ikke opfattes som en diagnose, men et menneske med en sygdom. • Når patienten og evt. den pårørende er medproducent af den skriftlige doku-

mentation, når behandlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med patienten (eller forældre) og evt. pårørende, og når den skrives i et sprog, som patienten og pårørende forstår.

• Når organisationen er i stand til at skabe muligheder for brugernes indflydelse, uanset hvem de er, og hvordan de har det.

• Når vi har brugere, som er kompetente og uddannede til at varetage uddannel-se eller være mentor/dialogpartner for andre brugere.

• Når brugerdrevne aktiviteter bidrager til virkeliggørelse af strategien. • Når forskere inddrager brugerne i udvikling af nye behandlingsmetoder.

Strategiens formål og målsætninger er kvalitative værdier, der omhandler samspil og relationer, som ikke er nemme at måle på. Der kan derfor ikke måles struktureret på alle ovenstående parametre. Til at følge udviklingen vil vi anvende de evaluerings- og opfølgningskanaler, der er til rådighed. Det vil sige LUP- undersøgelserne, direkte patientfeedbackmøder på cent-rene, opfølgning på de lokale handleplaner i resultataftaler, hvor der er parametre om brugerinddragelse og -samarbejde. I LUP-undersøgelsen 2013 indgår to regionale spørgsmål for RHP, som er et supple-ment til det generiske spørgeskema. De to regionale tillægsspørgsmål omhandler spe-cifikt brugerinddragelse: ! I hvilken grad oplever du, at personalet lytter til din personlige beskrivelse af din situation? ! I hvilken grad oplever du, at personalet betragter dig som samarbejdspartner i behandlingsforløbet? Resultatet fra LUP-undersøgelsen 2013 vedr. brugerinddragelse og –samarbejde vil således udgøre en baseline for arbejdet med strategien. Og i de efterfølgende år vil LUP-undersøgelsen kunne give os en pejling på, hvor langt RHP er i forhold til strate-giens mål og udgangspunktet. Derudover kobles opfølgning på implementeringen af strategien til den opfølgning, der er på implementering af de politiske visioner og de indikatorer, der knytter sig til visionerne om patienten i centrum, recovery, netværksinddragelse og rehabilitering. Det giver mening at koble de to implementeringsmålinger sammen, da både visionerne og strategien arbejder for samme overordnede mål. Følgende indikatorer vil også indgå som opfølgning på strategien: ! Andel af patienter der er tilfredse med indflydelsen på deres behandling ! Andel af patienter der er tilfredse med information om deres sygdom og behand-

ling ! Der afholdes patientfeedbackmøder på alle psykiatriske centre.

Side 15

! Antal medarbejdere i psykiatrien der er uddannet i at kunne understøtte patienter-nes recoveryproces

! Andel af pårørende der tilbydes samtale i voksenpsykiatrien ! Antal netværksmøder der er afholdt i børne- og ungdomspsykiatrien. Hertil er een af indsatserne i denne strategi at udvikle en kontinuerlig feedback- og læ-ringskultur lokalt og centralt. Derfor er opfølgning på strategien et fælles ansvar på al-le niveauer i organisationen, der skal løftes ved at have løbende fokus på selvevalue-ring i forhold til strategiens målsætninger.

8. Vi holder strategien levende Strategien er ikke statisk, men derimod et dynamisk og levende udviklingsspor, der skal hjælpe os til at udvikle kvaliteten i behandling og rehabilitering i tæt dialog med brugerne. Strategien skal være en integreret del af ledernes arbejdsredskaber. Den kan bruges til at strukturere de tiltag, som sættes i gang lokalt. Den skal formidles til med-arbejdere og brugere, så de forstår, bidrager til og bakker op om de lokale tiltag, som strategien afføder. På ledelsesniveau skal strategien tænkes ind i den årlige virksomhedsplan og resultat-aftaler med centre og botilbud, og den skal være et fast punkt på dagsordenen, når le-delsen periodisk taler om budgetter, prioriteringer og mål. Den kan også tænkes med i planlægningen af andre typer møder – f.eks. tværfaglige temadage, i Klinisk Etisk Komite, Dialogfora og i MED-udvalgene eller i forbindelse med tilrettelæggelse af kompetenceudviklingsindsatser for både nye og nuværende medarbejdere.

Side 16

Bilag 1: Begrebsafklaring Recovery:

Recovery er en dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens hold-ninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et til-fredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv. Definition ved W.A. Anthony. Kilde: s 41, Wilken JP & Den Hollander D. Rehabilitering og recove-ry. En integreret tilgang. Akademisk forlag, 2008

Rehabilitering, recovery og brugerinddragelse

• Ved rehabilitering betragtes processen fra de professionelles side • Ved recovery betragtes processen fra individets synsvinkel Med andre ord Rehabilitering ved psykisk sygdom har til formål at understøtte personen med psykisk sygdom i vedkommendes recoveryproces En recoveryorienteret kultur består af følgende elementer:

• Fokus på individet • Brugerinvolvering • Selvbestemmelse/valg • Mulighed for vækst/håb

Brugerinddragelse er et centralt element i den enkeltes recovery og i den professionel-les recovery-orienterede tilgang/i rehabilitering. Oplæg på workshop for styregruppen for brugerinddragelsesstrategien, januar 2013, ved Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge, ph.d. i Region Hovedstadens Psykiatri.

Empowerment Empowerment er et rummeligt begreb, der sætter fokus på, at mennesker kan forbedre deres evne til at udvikle, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Patient empowerment handler således om at styrke og understøtte patienters egne res-sourcer og kompetencer. Patient empowerment indeholder to lige vigtige elementer:

- En tilfreds, tryg og involveret patient - Et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem

som aktive og ligeværdige partnere og derigennem opnår effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet.

Patient empowerment handler ikke alene om, at sundhedsvæsenet gør noget for patien-ternes skyld. Det handler også om, at patienternes understøttes i være aktive og lige-værdig part. Patient Empowerment i Region Hovedstaden: Rapport fra Koncern, Plan, Udvikling, Kvalitet 2012

Side 17

Bilag 2: Baggrund for strategien – organisering og proces Strategien er udviklet i regi af styregruppen for brugerinddragelse i Region Hovedsta-dens Psykiatri. Styregruppen består af brugerrepræsentanter og ledere fra Region Ho-vedstadens Psykiatri, som er udpeget af centerchefkredsen og direktionen. Styregrup-pen har til opdrag at udvikle og styrke brugerinddragelse- og samarbejde i Region Ho-vedstadens Psykiatri – herunder at udvikle en samlet strategi for dette område. Styregruppen for brugerinddragelse i Region Hovedstadens Psykiatri:

- Klavs Serup Rasmussen, (patientrepræsentant - Outsideren) - Kirsten Hove (pårørenderepræsentant & kredsformand i Sind og Psykiatrifor-

eningernes Fællesråd i Region Hovedstaden) - Kristen Kistrup (centerchef, PC Frederiksberg) - Gitte Busch Pedersen (udviklingschef, PC Nordsjælland) - Hanne Børner (forh. klinikchef, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center) - Lone Petersen (leder af Kompetencecenter for Recovery & Rehabilitering) - Lene Falgaard Eplov (forskningsleder, PC København) - Line Top Abildtrup (forstander, Orion) - Line Duelund Nielsen (sekretariats- og kommunikationschef) - Anne Gottlieb Hertz (kst. vicedirektør) - Peter Treufeldt (vicedirektør og styregruppeformand)

Figur 1 viser, hvordan strategien er blevet til. Foruden styregruppen har i alt ca. 60 personer – enten som bruger eller medarbejder/leder – deltaget i workshops og givet deres bidrag og input til strategien. I perioden maj-november 2013 vil strategien være i høring. Høringen vil først ske i tværgående medarbejder-, leder- og brugerfora, hvorefter strategien kommer i høring på de psykiatriske centre og bosteder. Figur 1: Inddragelses- og høringsproces for strategien

Side 18

Bilag 3: Inspirationskatalog/værktøjskasse (i proces – udfyld gerne med flere input, ideer, erfaringer mv.) Indsatser Eksempler på tiltag

Standardprocedure at byde patienter velkommen og tilbyde no-get at drikke indenfor 5 minutter af ankomst. Afdække patientens og evt. pårørendes ønsker til samtaler, når de indledes. Storytelling: få personale, pårørende og patienter til at fortælle om de gode eksempler på respektfuld patientkontakt på perso-nalemøder.

Patienten har adgang til og opfordres til at læse og skrive i egen journal.

At møde den enkelte med respekt

Det bliver et princip at sige ’ja’ til brugerønsker, og hvor det ikke er muligt – så finde alternative måder at opfylde det be-hov, som ligger bag ønsket. Tilbyde behandlingsforløb baseret på individuelle behov - her-under at støtte patienten i at formulere personlige mål og invol-vere pårørende og netværket i at nå dem.

Behandlingsplanen udarbej-des i samarbejde med pati-enten og pårørende (afhæn-gig af patientens ønsker) og tager afsæt i egne mål Patienterne bidrager til den skriftlige dokumentation i behand-

lingsforløbet Tydelighed om rolleforde-ling og dilemmaer forbundet med behandlingen

Behandlingsforløb indledes med forventningsafstemning - her-under i forhold til de pårørende, og der er udarbejdet vejledning hertil.

At inddrage pårørende og netværk mest muligt

Læring og redskaber i håndtering af dilemmaer i inddragelse af pårørende – herunder i forhold til unge brugere Kompetenceudvikling i anerkendelse (anerkendende kommuni-kation & ledelse)

Udvikle en anerkendende kultur

Påskønne en afdækkende og nysgerrig indstilling blandt perso-nalet, så de altid har blik for, at hver enkelt får mulighed for indflydelse på egen behandling – uanset hvor lidt eller hvor meget de kan magte. Tilbyde beslutningsstøtteredskaber

At vise tillid til, at brugeren ved, hvad han/hun har brug for og kan tage ansvar for egen behandling og rehabili-tering

Understøtte brugerens overblik over egen situation gennem re-covery-orienterede apps/hjemmeside til egenmestring og selv-monitorering

Udvikle ’brugerdrevne’ ind- Tilbyde mentorforløb

Side 19

satser og redskaber, der fremmer empowerment

Oprette netværksgrupper (face-to-face møder eller online)

Uddanne/ansætte brugereksperter/mentorer til uddannelse af brugere og medarbejdere

Fælles kompetence-udvikling for brugere og professionelle. Opbygge fælles videns- og erfaringsgrundlag mellem brugere

og professionelle – f.eks. en samling cases og et undervis-ningsmateriale som kan bruges på temadage eller kurser Tilbyde brugere at deltage i egne behandlingskonferencer

Kurser i fælles beslutningstagning for alle medarbejdere

Samarbejde om behand-lingsforløbet ved brug af fælles beslutningstagning - herunder indflydelse på be-handlingen i form af tids-plan, journalføring, form og sammensætning

Systematisk forventningsafstemning og evaluering af, om må-lene om fælles beslutningstagning efterleves

Feedback postkort mhp. læring om brugeroplevelser og som rekrutteringsgrundlag for brugerdeltagelse i kvalitetsudvikling. Hyppige målinger af brugertilfredshed fx lige efter udskrivning eller afsluttet forløb. Videointerviews med patienter, pårørende, beboere bruges til videndeling og diskussionsoplæg blandt medarbejdere

At udvikle feedbacksyste-mer om, hvordan brugerne oplever samarbejdet med henblik på kvalitetsudvik-ling

Online-medier til at blogge om afdelingen og få kommentarer fra brugerne.

Systematisk at styrke indsat-sen for at skabe bedre sam-menhæng i forløb

Inddrage brugere i at forny og forbedre samarbejdet med pri-mær sektor