På jagt efter skatten

Embed Size (px)

DESCRIPTION

En introduktion til hvordan skat, udvikling og naturressourcer hænger sammen.

Text of På jagt efter skatten

  • En introduktion til hvordan skat, udvikling og naturressourcer hnger sammen

    Nr virksomheder sNiger skatteN ud af bagdreN side 2

    skattespekulatioN i udviNdiNgsiNdustrieN side 4

    sdaN fiNder vi skatteN: iNterNatioNale lsNiNger side 10

    sdaN fiNder vi skatteN: NatioNale lsNiNger side 14

    efter skatten P jagt

  • 2En ung mand str med hnderne i det mudrede flodvand. Hans negle er slebet korte af smstenene i sien, som han sorterer med hurtige hnder. Arbejdet er langsommeligt og hrdt, og chancen for gevinst er lille. Men der er en lille mulighed for, at der blandt de mange ton mudder og sten gemmer sig de vr-difulde diamanter, som kan lfte ham og hans fami-lie ud af fattigdom. For de unge i Konodistriktet i Sierra Leone er der ikke mange andre muligheder.

    Lngere oppe ad floden er chancen for succes strre, men her er rigdommene uden for rkkevidde for de fleste. Her udvinder en multinational virk-somhed for flere millioner kroner diamanter hver mned. I den store mine er der specialiseret udstyr og et helt hold af eksperter, der str for den avan-cerede og effektive udvinding af diamanter.

    Minen ligger prcis der, hvor den unge mands familie har boet i rtier. Han er aldrig blevet spurgt, om han er interesseret i minens tilstedevrelse. Han kan heller ikke f arbejde i minen, fordi han ligesom de fleste andre fra lokalomrdet mangler den nd-vendige uddannelse. I stedet m han se p, at der hver dag udvindes uendelige rigdomme for nsen af ham, men uden at han selv, familien, lokalomr-det eller Sierra Leone i det hele taget fr ret meget ud af det.

    Kun en lille del af minens overskud betales til re-geringen, og en endnu mindre del bliver brugt p skoler, sundhed og infrastruktur, der kommer borg-erne i Sierra Leone til gode. P trods af store min-eralrigdomme i landet er befolkningen en af verdens fattigste.

    Den unge mand i Sierra Leone er ikke alene. Det samme billede tegner sig i ressourcerige lande over hele verden: der tjenes masser af penge, men kun f ved, hvor pengene forsvinder hen. Og stensikkert er det, at en alt for lille del bliver betalt i skat.

    Nogle lande har ikke rd til at blive rigeMultinationale virksomheder kan vre en stor gevinst for et land, fordi de ofte kommer med en unik viden om, hvordan man udvinder naturres-sourcer som diamanter, guld eller olie. Samtidig har de adgang til de mange penge, det ofte koster at starte et udvindingsprojekt penge som en fattig regering kan have svrt ved at finde.

    Derfor vil mange regeringer i verdens udvikling-slande gerne have multinationale virksomheder til at udvinde naturressourcerne i deres land. Problemet er bare, at gevinsten for landet alt for ofte bliver alt for lille, fordi virksomhederne p forskellig vis un-dgr at betale en retfrdig skat af det overskud, de laver i landet. Nogle gange p grund af uigennem-sigtige internationale skatteregler. Nogle gange fordi de lokale myndigheder mangler ressourcer til at forhandle en retfrdig kontrakt. Nogle gange fordi enkelte medlemmer af regeringen sikrer sig en personlig gevinst mod i vrigt at lade virksomhed-erne gre, som de vil. I alle tilfldene er almindeli-ge mennesker de store tabere: De fr delagt deres

    skat og udvikling

    Et samfund har behov for sygehuse, skoler, veje, jernbaner og lignende, der skal sikre borgernes velfrd og sikkerhed, og at sam-fundet fungerer optimalt. Gennem skat betaler alle til at staten kan levere disse ydelser til borgerne. Skatten bliver brugt p at f samfundet til at lbe rundt og civilsamfundet svel som erh-vervslivet er afhngige af velfungerende offentlige institutioner. Derfor er det afgrende at alle betaler deres skat srligt dem der burde betale mest. For at udviklingslandene kan opn en hjere levestandard er det afgrende at de store multinationale selskaber ogs betaler skat i de lande, hvor de tjener deres penge.

    Mange udviklingslande har store forekomster af naturressourcer som guld og diamanter, men befolkningen fr sjldent udbytte af rigdommene.

    Nr virksomheder sNiger skatteN ud af bagdreN

  • 3landbrugsjord og forurenet deres drikkevand, bliver flyttet fra deres byer og fr ikke del i de naturrig-domme, som kunne have lftet dem ud af fattigdom.

    For hver krone vi giver, forsvinder der tiDet er alt andet end smpenge, der p denne mde hvert r forsvinder fra udviklingslandene. Hvert r giver verdens lande store mngder konomisk bi-stand til verdens fattigste befolkninger. Men for hver krone vi giver i bistand til et land forsvinder der 10 kroner gennem kapitalflugt fra udviklingslandene. Det lber op i flere tusinde milliarder kroner rligt. Det vil sige, at den internationale bistand kun er et plaster p sret i forhold til de penge, der bliver ka-naliseret ud af udviklingslande af de multinationale virksomheder.

    Hvis man fr lukket skattehullerne og fr virk-somhederne til at betale en retfrdig andel af det de tjener i disse lande, s vil landene kunne blive konomisk selvkrende. Nr proppen er sat i hullet

    og pengene holdes i udviklingslandene, er det af-grende at disse penge bliver brugt p de fattigste i befolkningen og ikke havner i lommerne p korrupte politikere.

    Lsningen p problemet er at lukke huller og udrydde grzoner i den internationale og nationale skattelovgivning, ge gennemsigtigheden i virk-somhedernes regnskaber og f globale regler, der understtter en ansvarlig virksomhedsdrift og en ansvarlig regeringsfrelse. De multinationale virk-somheder har i nogle tilflde budgetter, der langt overstiger et helt lands budget. Det betyder, at de har ressourcer til at omg myndighedernes arbejde og flytte pengene rundt i verden uden at nogen kan flge med. Det sker i udviklingslandene, men det sker ogs i Danmark. Nr multinationale virksom-heder ikke betaler skat, skader det regeringer og be-folkninger over hele verden. Derfor m lsningerne ogs findes internationalt svel som nationalt. Vi vil p de flgende sider se nrmere p, hvordan virk-somhederne sniger skatten ud af bagdren, og hvad man kan gre ved det. n

    kaPitalflugt Kapitalflugt er en betegnelse, der dkker over penge, der uretmssigt fres ud af et land. Det kan vre gennem organiseret kriminalitet eller korruption, men over halvdelen af kapitalflugten stammer fra virk-somheders skattespekulation. Hvert r gr udviklingslandene glip af 850 milliarder kroner i tabte skatteindtgter p grund af kapitalflugt.

    I 2011 havde olie- og gasselskabet Exxon en omstning p 2,382 milliarder kroner, mens hollandske Shell havde en omstning p over 2,585 milliarder kroner. Det er mere end det dobbelte af Danmarks samlede bruttona-tionalprodukt.

    Derfor er det som musen, der jagter katten, nr reger-ingernes skattemyndigheder forsger at indkrve en retfrdig andel af virksomhedernes overskud, som virk-somhedernes mange skatteeksperter forsger at holde skjult i skattely. Foto: Shell

    Nr virksomheder sNiger skatteN ud af bagdreN

    Multinationale giganter

  • 4Nr man tanker benzin p sin bil eller kber en guldring til sin udkrne ved de fleste, at dette er forarbejdede varer, der ikke eksisterer i naturen i den form, man kber dem. Guldet bliver udvundet i miner, legeret med andre metaller og pudset og poleret, mens olien pumpes op af undergrunden og gennem olieraffinering bliver til anvendelig benzin.

    Derfor giver det god mening, at store virksom-heder i udvindingsbranchen har en rkke datter-selskaber, der str for produktionens forskellige led og er placeret i forskellige lande. Hvad frre ved er, at mange koncerner ogs har en rkke datterselska-ber, der er placeret langt vk og som aldrig ser skyg-gen af produktet, men hvorigennem der alligevel strmmer milliarder af kroner.

    Sdanne selskaber er ofte oprettet som led i en omfattende skattespekulation, hvor virksomheden kber og slger varer af sig selv til kunstige priser og lner penge til sig selv til en rente de selv bestem-mer - og samtidig srger for, at alt dette kan foreg i dybeste hemmelighed.

    Det er mekanismer som disse, der gr, at store guldminevirksomheder i Ghana r efter r tilsynela-dende ikke har noget overskud at betale skat af, og at eksempelvis Nestl i 2008 omsatte for 1,2 milliarder kroner i Danmark, men ikke betalte en krone i skat.

    Mekanismerne bevger sig i bedste fald i inter-national lovgivnings grzoner, og disse finurlighed-er er i hj grad medvirkende til, at udviklingslandene hvert r bliver snydt for i omegnen af 850 milliarder kroner i tabte skatteindtgter. Det svarer til det sam-lede bruttonationalprodukt for de 30 fattigste lande i Afrika og er penge, der kunne have vret brugt p skoler, sygehuse, veje og andre offentlige invester-inger.

    I dette afsnit gr vi p jagt efter den forsvundne skat.

    Skattely

    Rundt omkring i verden findes lande og autonome stater, der kun plgger virksomheder meget lav eller slet ingen skat p de penge, de mtte tjene i landet, og som i vrigt tillader virksomhederne at hylle deres aktiviteter i et tt rgslr, som gr det umuligt for andre landes skattemyndigheder, inves-torer og civilsamfund at f indblik i, hvad virksom-hederne foretager sig.

    Disse steder kaldes skattely, og de er en afgrende

    skattely hvad er det?

    OECD karakteriserer et skattely ud fra fl-gende kriterier:

    Ingen eller minimal skattesats Mangel p gennemsigtighed i personers eller virksomheders skatteforhold Love der forhindrer udveksling af person-ers eller virksomheders skatteinformation-er med andre lande. Mangel p krav om, at en virksomhed har reale aktiviteter i landet.

    Multinationale selskaber i udvindingsindustrien udnytter ofte skattely til at flytte overskud fra lande med hj skat til lande med lav skat. Derfor betaler de ikke skat i udviklingslandene, selv om det er her, de rent faktisk laver deres overskud.

    skattespekulatioN i udviNdiNgs- iNdustrieN

    Foto: Oliver Graner Sbye

  • 5brik i de multi