PA Leg - European Parliament · 8$< $%"!!" .$ $&+!`

PA\564647DA.doc PE 357.690v01-00

DA DA

EUROPA-PARLAMENTET2004 «

«««

«««««

««

« 2009

Økonomi- og Valutaudvalget

FORELØBIG2004/0001(COD)

22.4.2005

UDKAST TIL UDTALELSEfra Økonomi- og Valutaudvalget

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked(KOM(2004)0002 – C6-0069/2004 – 2004/0001(COD))

Rådgivende ordfører: Sahra Wagenknecht

PE 357.690v01-00 2/62 PA\564647DA.doc

DA

PA_Leg

PA\564647DA.doc 3/62 PE 357.690v01-00

DA

KORT BEGRUNDELSE

Dette direktiv har til formål at tilvejebringe en retlig ramme, der finder anvendelse på ca. 50 % af BNP og 60 % af beskæftigelsen i EU, hvilket vil sige, at det har usædvanlig vidtrækkende konsekvenser.

Anvendelsesområde: Formålet med direktivet er at regulere meget forskellige økonomiske aktiviteter såsom formidling af midlertidigt arbejde, bygge- og anlægssektoren, vandforsyning, børnehaver, folkehøjskoler, fjernsyn samt sundheds- og plejetjenester inden for rammerne af en fælles lovgivning. Det er således spørgsmålet, om en ensrettet bestemmelse for sådanne heterogene områder er dækket af gældende EF-ret. I henhold til EF-traktaten (artikel 44, stk. 1, og artikel 52, stk. 1) er liberaliseringsbestemmelserne eksempelvis altid kun tilladt for en "bestemt" aktivitet eller tjenesteydelse. Her foreskrives der altså udtrykkeligt et sektoralt i stedet for et horisontalt tiltag. Også mange berørte virksomheder eller deres organisationer kræver en sektoral bestemmelse. For så vidt melder spørgsmålet sig, om direktivet ikke allerede fra begyndelsen kan betegnes som værende forfejlet, og at det derfor skal vises tilbage til Kommissionen.

Subsidiaritet: Et andet spørgsmål vedrører direktivets forenelighed med subsidiaritetsprincippet. I direktivet udelades tjenesteydelser af almen interesse. Denne udeladelse sker på basis af en meget snæver definition af disse tjenesteydelser, da der ud over vederlagskriteriet er store dele af det offentlige forsyningspligtområde, som falder ind under de tjenesteydelser af almen interesse, som direktivet indeholder. I modsætning hertil bestemmes det f.eks. i EF-traktatens artikel 152, stk. 5, at det europæiske niveau skal prioriteres lavere end det nationale i forbindelse med organiseringen af sundhedssystemet.Lige så lidt bør man acceptere den tøvende begrundelse for unionskompetencer i forbindelse med radio, vand, kultur, uddannelse eller sociale tjenester. Hvis direktivet ikke ændres, er der derfor risiko for, at der - mens forhandlingerne om de offentlige forsyningspligtydelser langtfra er afsluttet - fremskaffes fakta ved hjælp af direktivet, og at store dele af de offentlige og almennyttige tjenesteydelser bliver omfattet af et indre markedsdirektivs anvendelsesområde via gebyrkriteriet. Direktivet skal derfor som minimum ændres således, at også tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udelades fra anvendelsesområdet, hvorved definitionen af rækkevidden for de tjenesteydelser, som henhører herunder, ligger hos medlemsstaterne.

Reguleringsforbud: Med direktivet indskrænkes medlemsstaternes reguleringskompetencer markant. Ganske mange krav bliver principielt forbudt. Med hensyn til andre krav skal medlemsstaterne underkaste sig en gensidig evalueringsprocedure. Resultatet heraf skal ikke inkludere alle reguleringer, som ikke kan retfærdiggøres efter den overensstemmende opfattelse "objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn" (artikel 15, stk. 3). De tilstræbte reguleringsforbud vil kunne få alvorlige konsekvenser. Eksempelvis betyder forbuddet mod begrænsninger i valg af retsform, at der ikke længere er noget område inden for samfundslivet, som behøver at blive reserveret til almennyttige, ikke-overskudsorienterede virksomheder. Samtlige barrierer for private forretningsinteresser i hidtil af gode grunde markedsfjerne områder ville dermed være fjernet. Forbuddet mod en begrænsning i de mængdemæssige godkendelsesgrænser ville også komme til at omfatte lægepraksisser eller apoteker, hvilket medfører en risiko for overforsyning i rigere samt en underforsyning i

PE 357.690v01-00 4/62 PA\564647DA.doc

DA

fattigere boligområder.

Forbuddet mod krav om minimums- og maksimumspriser sætter spørgsmålstegn ved såvel honorarordninger mellem læger og socialforsikringer som ved honorarordninger hos advokater, ingeniører eller arkitekter. Forbud mod dumping er ulovlige, og derfor vil koncerner fremover kunne erobre nye markeder aggressivt med tværsubventionerede dumpingpriser, hvilket er et kapløb, som mange mellemstore virksomheder vil tabe.

Oprindelseslandsprincippet: Den frie bevægelighed for tjenesteydelser skal i henhold til direktivet for fremtiden organiseres på basis af oprindelseslandsprincippet. Også her melder spørgsmålet sig, om dette princip som omfattende reguleringsinstrument er foreneligt med gældende EF-ret. Det grundlæggende princip om ikke-diskriminering (artikel 50 i EF-traktaten) indebærer, at virksomheder med sæde i udlandet skal behandles efter den samme lovgivning som indenlandske virksomheder. Afhængig af om lovgivningen i hjemlandet er strengere eller lempeligere, betyder oprindelseslandsprincippet, at den udenlandske tjenesteyder enten stilles bedre eller ringere end indenlandske virksomheder. Desuden ville der således gælde 25 lovgivninger i hver enkelt EU-medlemsstat på samme tid, hvilket ville bidrage til en betydelig retsusikkerhed.

Derudover betyder oprindelseslandsprincippet, at der gives afkald på kravet om yderligere harmonisering inden for rammerne af demokratisk lovgivning. I stedet for vælger man en vej, som vil føre til en udlignende tilpasning af standarder på laveste niveau. Omgåelsen af højere standarder begunstiges desuden af de talrige reguleringsforbud, der er formuleret i artikel 16.

Også samtlige kontrolbeføjelser i forhold til tjenesteyderne skal fremover ligge hos oprindelseslandet. Spørgsmålet om, hvorvidt oprindelseslandet har tilstrækkelig kapacitet til at kunne klare denne opgave, forbliver ubesvaret. Bekymringen for, at et effektivt erhvervstilsyn således bliver sat ud af kraft, synes berettiget.

De skattemæssige følgevirkninger er ligeledes uklare og bliver udtrykkeligt bekræftet i en undersøgelse foranlediget af Økonomi- og Valutaudvalget. Den forenklede omgåelse af en filialetablering burde gøre det væsentligt lettere at beskatte overskud fra højbeskatningslande i lavbeskatningslande. Dertil kommer andre muligheder for bedrageri - især på området for indirekte skatter.

Oprindelseslandsprincippet er ikke acceptabelt som generelt princip. Man kunne måske overveje at anvende det på de områder, hvor fællesskabsdirektiver fastsætter en fuldstændig harmonisering, fordi standarderne i disse tilfælde har det samme niveau.

Sammenfatning: Direktivet regulerer langtfra kun den grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser inden for EU, men griber også dybt ind i den nationale lovgivning og i organiseringen af den offentlige forsyningspligtydelse. Gennemførelsen heraf ville kunne sidestilles med et altomfattende gennembrud på dereguleringsområdet, som ville få den europæiske socialmodel til at ryste i sin grundvold. Af hensyn til den sociale ansvarlighed kan direktivet ikke godkendes i sin nuværende udformning, men må enten vises tilbage til Kommissionen på grundlag af sine graverende mangler eller i det mindste grundlæggende forandres.

PA\564647DA.doc 5/62 PE 357.690v01-00

DA

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at afvise Kommissionens ændringsforslag i sin betænkning, da det ikke er socialt bevidst, for så vidt angår konsekvenserne for navnlig arbejdsbetingelserne for små og mellemstore virksomheder, ikke er ordentligt undersøgt og på afgørende punkter er i strid med gældende traktatbestemmelser, navnlig subsidiaritetsprincippet. Såfremt denne opfordring ikke bliver fulgt, opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag1 Ændringsforslag

Ændringsforslag 1Betragtning 1

(1) Den Europæiske Union har som mål at skabe stadig tættere bånd mellem de europæiske stater og folk og at sikre økonomiske og sociale fremskridt. I henhold til traktatens artikel 14, stk. 2, indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed. En fjernelse af barriererne for udviklingen af servicevirksomhed mellem medlemsstaterne er et vigtigt middel til at styrke integrationen af de europæiske folk og fremme harmoniske og bæredygtige fremskridt på det økonomiske og sociale område.

(1) Den Europæiske Union har som mål at skabe stadig tættere bånd mellem de europæiske stater og folk og at sikre økonomiske, sociale og økologiskefremskridt. I henhold til traktatens artikel 14, stk. 2, indebærer det indre marked et område uden indre grænser med etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser. En fjernelse af uberettigede barrierer for udviklingen af etableringsfriheden oggrænseoverskridende servicevirksomhed mellem medlemsstaterne er et vigtigt middel til at styrke integrationen af de europæiske folk og fremme harmoniske og bæredygtige fremskridt på det økonomiske og sociale område gennem en gensidig garanti for et højt niveau for sundheds- og sikkerhedsregler, social sikkerhed, miljøbeskyttelse samt ligestilling mellem mænd og kvinder.

Begrundelse

Etableringen af det indre marked som et område uden grænser er ikke noget mål i sig selv. Det er Fællesskabets mål, der er afgørende, således som de især kommer til udtryk i artikel 2

1 Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PE 357.690v01-00 6/62 PA\564647DA.doc

DA

og 3, stk. 2 og 6, i EF-traktaten. At prioritere den frie udveksling af tjenesteydelser højere end etableringsfriheden er hverken i overensstemmelse med ordlyden eller systematikken i EF-traktaten.

Ændringsforslag 2 Betragtning 3

(3) Da tjenesteydelser er drivkraften bag den økonomiske vækst og tegner sig for 70 % af BNI og af beskæftigelsen i størsteparten af medlemsstaterne, indvirker denne opsplitning af det indre marked negativt på hele EU's økonomi, især på SMV'ernes konkurrenceevne, og forhindrer forbrugerne i at få adgang til et større udvalg af tjenesteydelser til konkurrencedygtige priser. Europa-Parlamentet og Rådet har fremhævet, at fjernelsen af de retlige hindringer for oprettelsen af et egentligt indre marked er et meget vigtigt led i gennemførelsen af det mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon, nemlig at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden år 2010. Det er absolut nødvendigt at få fjernet disse hindringer for at sætte skub i EU's økonomi, især hvad angår beskæftigelse og investeringer.

udgår

Begrundelse

Der findes hverken bestemte tjenesteydelser eller et uindskrænket marked for tjenesteydelser, som SMV'erne kan drage fordel af. Gennemførelsen af et uindskrænket indre marked vil tværtimod kunne føre til en væsentlig centraliserings- og koncentrationsproces, som vil komme de multinationale virksomheder til gavn. Makroøkonomiske beslutninger har langt større betydning for opblomstringen af det europæiske erhvervsliv.


(4) På den baggrund bør hindringerne for tjenesteyderes ret til frit at etablere sig imedlemsstaterne og for den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne

(4) Ikke-berettigede hindringer for tjenesteyderes ret til frit at etablere sig imedlemsstaterne og for den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne

PA\564647DA.doc 7/62 PE 357.690v01-00

DA

fjernes og tjenesteydere og tjenestemodtagere bør garanteres den retssikkerhed, der er nødvendig, for at de reelt kan udøve disse to grundlæggende traktatfæstede friheder. Da hindringerne for det indre marked for tjenesteydelser både berører erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig i andre medlemsstater, og dem, der udfører en tjenesteydelse i en anden medlemsstat uden at etablere sig dér, bør tjenesteydere have mulighed for at udvikle deres servicevirksomhed i det indre marked enten ved at etablere sig i en anden medlemsstat eller ved at benytte sig af friheden til at udveksle tjenesteydelser. Tjenesteydere skal kunne vælge mellem disse to friheder, alt efter hvilken udviklingsstrategi de har i hver enkelt medlemsstat.

bør fjernes og tjenesteydere og tjenestemodtagere bør garanteres den retssikkerhed, der er nødvendig, for at de reelt kan udøve disse to grundlæggende traktatfæstede friheder. Da hindringerne for det indre marked for tjenesteydelser både berører erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig i andre medlemsstater, og dem, der udfører en tjenesteydelse i en anden medlemsstat uden at etablere sig dér, bør tjenesteydere have mulighed for at udvikle deres servicevirksomhed i det indre marked enten ved at etablere sig i en anden medlemsstat eller ved at benytte sig af friheden til at udveksle tjenesteydelser. Tjenesteydere skal rette sig efter de pågældende retlige forudsætninger for begge disse friheder, således som de er fastsat i EF-traktatens artikel 43 ff. og 49 ff. Dette vedrører dog ikke medlemsstaternes ret til at forlange, at tjenesteyderne skal etablere sig i det land, hvor tjenesteydelsen er udført.

Begrundelse

Det kan ikke kun overlades til tjenesteyderen at træffe beslutning om, hvor en etablering skal finde sted. Betingelserne for en sådan etablering er fastsat i EF-traktaten. Derudover kan spørgsmål om den offentlige sikkerhed og orden gøre garanti for forbrugerrettigheder, krav om sygesikring og skatteretlige bestemmelser vedrørende etablering til en forudsætning for etablering ved hjælp af medlemsstaternes lovgivning.


(5) Det er ikke muligt at overvinde disse hindringer udelukkende ved direkte anvendelse af traktatens artikel 43 og 49, da det ville være ekstremt vanskeligt for de nationale myndigheder og Fællesskabets institutioner at gennemføre overtrædelsesprocedurer mod de pågældende medlemsstater i hvert enkelt tilfælde, især efter udvidelsen, og da mange hindringer kun kan fjernes gennem en forhåndskoordinering af de nationale

udgår

PE 357.690v01-00 8/62 PA\564647DA.doc

DA

lovgivninger, blandt andet for at etablere et administrativt samarbejde. Som Europa-Parlamentet og Rådet har erkendt, skal gennemførelsen af et egentligt indre marked for tjenesteydelser ske ved hjælp af et lovgivningsinstrument på fællesskabsplan.

Begrundelse

EF-traktatens artikel 43 og 49 er de traktatretlige bestemmelser vedrørende gennemførelse af et indre marked for tjenesteydelser. Disse bestemmelser findes også næsten ordret i den endnu ikke ratificerede forfatningstraktats artikel III-137 og artikel III-144. Disse utvetydige bestemmelser kan ikke affærdiges med henvisning til komplicerede procedurer. Skulle de ikke være fyldestgørende, må de revideres eller suppleres gennem en traktatændringsprocedure.


(6) I dette direktiv opstilles en generel retlig ramme, der kommer en lang række tjenesteydelser til gode, samtidig med at der tages hensyn til de særlige kendetegn ved hver enkelt form for virksomhed og erhverv og disses reguleringsordninger. Denne ramme er baseret på en dynamisk og selektiv tilgang, der består i først at fjerne de barrierer, der hurtigt kan ryddes af vejen, og derefter for de øvrige barrierer at igangsætte en procedure med evaluering, høring og yderligere harmonisering for specifikke områder med henblik på at muliggøre en gradvis og samordnet modernisering af de nationale ordninger for regulering af servicevirksomhed, hvilket er absolut nødvendigt for at gennemføre et egentligt indre marked for tjenesteydelser inden 2010. Der bør indføres en velafvejet kombination af foranstaltninger, der omfatter målrettet harmonisering, administrativt samarbejde, anvendelse af oprindelseslandsprincippet og tilskyndelse til udarbejdelse af adfærdskodekser på bestemte områder. Denne koordinering af de nationale lovgivninger bør sikre et højt retligt integrationsniveau i Fællesskabet og i

(6) I dette direktiv opstilles en generel retlig ramme, der kommer en lang række tjenesteydelser til gode, samtidig med at der skal tages hensyn til de særlige kendetegn ved hver enkelt form for virksomhed og erhverv og disses reguleringsordninger. Denne ramme er baseret på en dynamisk og selektiv tilgang, der består i først at fjerne de uberettigede barrierer, der hurtigt kan ryddes af vejen. Senere skal der ske en gradvis og samordnet modernisering af de nationale ordninger for regulering af servicevirksomhed, hvilket er absolut nødvendigt for at gennemføre et egentligt indre marked for tjenesteydelser. Der bør indføres en velafvejet kombination af foranstaltninger, der omfatter målrettet harmonisering, administrativt samarbejde og tilskyndelse til udarbejdelse af adfærdskodekser på bestemte områder. Denne koordinering af de nationale lovgivninger bør sikre et højt retligt integrationsniveau i Fællesskabet og i høj grad tilgodese almene hensyn, især, med henblik på sundheds- og arbejdsbeskyttelse, byggesikkerhed, miljøbeskyttelse, ligestilling mellem mænd og kvinder samt

PA\564647DA.doc 9/62 PE 357.690v01-00

DA

høj grad tilgodese almene hensyn, især beskyttelse af forbrugerne, hvilket er absolut nødvendigt for at skabe tillid mellem medlemsstaterne.

beskyttelse af forbrugerne. Dette er absolut nødvendigt for at skabe tillid mellem medlemsstaterne.

Begrundelse

Det drejer sig ikke om at gennemføre et marked for tjenesteydelser uden hindringer. Der er derimod tale om at fjerne de uberettigede, diskriminerende og unødvendige hindringer. Udeladelsen er desuden i overensstemmelse med den krævede og senere udførligt begrundede ophævelse af oprindelseslandsprincippet som generelt princip.


(11) Da der i traktaten er fastsat specifikke hjemmelsbestemmelser for skatter og afgifter, og da der allerede er vedtaget fællesskabsinstrumenter på dette område, bør skatter og afgifter udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, dog med undtagelse af bestemmelserne om forbudte krav og den frie udveksling af tjenesteydelser. Harmoniseringen på skatte og afgiftsområdet er gennemført bl.a. ved Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag1, Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater2, Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater3 og Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i

(11) Da der i traktaten er fastsat specifikke hjemmelsbestemmelser for skatter og afgifter, og da der allerede er vedtaget fællesskabsinstrumenter på dette område, bør skatter og afgifter udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde. Harmoniseringen på skatte og afgiftsområdet er gennemført bl.a. ved Rådets direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag1, Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater2, Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater3 og Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater4. Dette direktiv har derfor ikke til formål at indføre nye

PE 357.690v01-00 10/62 PA\564647DA.doc

DA

forskellige medlemsstater1. Dette direktiv har derfor ikke til formål at indføre nye regler eller nye særordninger på skatte- og afgiftsområdet. Det sigter udelukkende mod at fjerne restriktioner for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, hvoraf nogle er af skatte-og afgiftsmæssig karakter og diskriminerende, i overensstemmelse med retspraksis fra De Europæiske Fællesskabers Domstol vedrørende traktatens artikel 43 og 49. Momsområdet er genstand for en harmonisering på fællesskabsplan, der betyder, at tjenesteydere med grænseoverskridende virksomhed kan være underlagt andre forpligtelser end dem, der gælder i det land, hvor de er etableret. Det er imidlertid ønskeligt at indføre en kvikskrankeordning for disse tjenesteydere, så de kan afvikle alle deres forpligtelser gennem en enkelt elektronisk portal hos skatte- og afgiftsmyndighederne i deres egen medlemsstat.

regler eller nye særordninger på skatte- og afgiftsområdet eller at ophæve eller ændre de eksisterende.

Begrundelse

De påtænkte bestemmelser vil få stor betydning for medlemsstaternes ret til at hæve skatterne og for deres kontrolmuligheder. Skattepolitik i forbindelse med de direkte skatter henhører imidlertid under medlemsstaternes kompetenceområde. Harmoniseringen af indirekte skatter er underlagt særskilte bestemmelser. Begge områder samt de bestemmelser, der har direkte virkninger for områderne, skal slettes fra direktivet.


(12) Da transporttjenester allerede er omfattet af en række specifikke fællesskabsinstrumenter på dette område, bør transporttjenester udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, i det omfang de er underlagt andre fællesskabsinstrumenter med hjemmel i

(12) Da transporttjenester allerede er omfattet af en række specifikke fællesskabsinstrumenter på dette område, bør transporttjenester udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.

PA\564647DA.doc 11/62 PE 357.690v01-00

DA

traktatens artikel 71 eller artikel 80, stk. 2.Direktivet finder til gengæld anvendelse på tjenesteydelser, der ikke er underlagt specifikke fællesskabsinstrumenter på transportområdet, som f.eks. pengetransport og transport af afdøde.

Begrundelse

Artikel 51, stk. 1, i EF-traktaten genoptages området transporttjenester udtrykkeligt fra afsnit III, kapitel 3. Der må derfor sættes spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at udvide tjenesteydelsesdirektivet til at omfatte to kvantitativt ubetydelige transporttjenester. Dertil kommer, at der skal tages væsentlige hensyn til sikkerhed og hygiejne i forbindelse med at fjerne de hindringer eller barrierer, som de her behandlede reguleringer fra medlemsstaternes side frembyder.


(13) Den gældende fællesskabsret om servicevirksomhed er allerede meget omfattende, navnlig hvad angår lovregulerede erhverv, posttjenester, tv-radiospredningsvirksomhed, informationssamfundstjenester samt tjenesteydelser i forbindelse med pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure. Herudover er servicevirksomhed omfattet af andre instrumenter, der ikke er møntet på bestemte tjenesteydelser, som f.eks. forbrugerbeskyttelsesinstrumenter. Dette direktiv kompletterer denne gældende fællesskabsret. Når en tjenesteydelse allerede er omfattet af et eller flere fællesskabsinstrumenter, gælder både dette direktiv og de pågældende instrumenter, idet de krav, der er fastsat i det ene instrument, supplerer de krav, der er fastsat i det andet. Der bør fastsættes undtagelser og andre passende bestemmelser, der er nødvendige for at undgå uforenelighed og sikre sammenhængen med de pågældende fællesskabsinstrumenter.

(13) Den gældende fællesskabsret om servicevirksomhed er allerede meget omfattende, navnlig hvad angår lovregulerede erhverv, posttjenester, tv-radiospredningsvirksomhed, informationssamfundstjenester samt tjenesteydelser i forbindelse med pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure. Herudover er servicevirksomhed omfattet af andre instrumenter, der ikke er møntet på bestemte tjenesteydelser, som f.eks. forbrugerbeskyttelsesinstrumenter. Dette direktiv kompletterer denne gældende fællesskabsret. Når en tjenesteydelse allerede er omfattet af et eller flere fællesskabsinstrumenter, gælder disse stadig, og de pågældende virksomheder er ikke omfattet af direktivet.

PE 357.690v01-00 12/62 PA\564647DA.doc

DA

Begrundelse

Uoverensstemmelse mellem direktivet og allerede gældende lovgivning fører for de berørte virksomheder allerede i dag til stor usikkerhed. Netop på grund af direktivets horisontale tiltag kan det – i modsætning til den sektorbestemte fællesskabslovgivning – ikke tage højde for særlige sektorer. Det er derfor nødvendigt at forhindre en overlapning og den dermed ofte forbundne ophævelse af eksisterende direktiver.


(14) Begrebet "tjenesteydelse" dækker mange former for virksomhed i konstant udvikling, herunder forretningsservice såsom ledelsesrådgivning, certificering og prøvning, vedligeholdelse og rengøring af kontorer samt sikkerhedstjenester, reklame og rekrutteringstjenester, herunder vikarbureauer samt sælgeres ydelser. Begrebet tjenesteydelse omfatter også forretningsservice/forbrugertjenester såsom juridisk og skattemæssig rådgivning, tjenester i forbindelse med fast ejendom, f.eks. ejendomsmæglere, eller i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, herunder arkitektrådgivning, og transport, distribution, tilrettelæggelse af messer og udstillinger, biludlejning, rejsebureauer og sikkerhedstjenester. Endvidere omfatter begrebet tjenesteydelse forbrugertjenester såsom turisttjenester, herunder turistguider, audiovisuelle tjenester, fritidstjenester, sportscentre og forlystelsesparker, sundhedstjenester og hjemmeservice, f.eks. hjælp til ældre. Disse former for virksomhed kan være både tjenesteydelser, der kræver, at tjenesteyder og tjenestemodtager befinder sig i nærheden af hinanden, tjenesteydelser, der indebærer, at tjenestemodtageren eller tjenesteyderen begiver sig til et andet sted, og tjenesteydelser, der teleformidles, herunder via internettet.

(14) Begrebet "tjenesteydelse" defineres i traktatens artikel 50. Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat (traktatens artikel 45), falder ikke ind under definitionen på tjenesteydelser.

PA\564647DA.doc 13/62 PE 357.690v01-00

DA

Begrundelse

I den foreslåede betragtning (14) er der ikke tale om en begrebsbestemmelse, men om en forholdsvis vilkårlig opremsning. Tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde skal tilpasses til EF-traktatens definition af begrebet tjenesteydelse, hvor det udtrykkeligt angives, hvilket lovfæstet arbejde der er tale om. Endvidere finder direktivet ikke anvendelse på alle tjenesteydelser. Yderligere indskrænkninger behandles i direktivet.


(15) I overensstemmelse med Domstolens retspraksis vedrørende traktatens artikel 49 ff. dækker begrebet tjenesteydelse enhver erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod betaling, uden at dette kræver, at tjenesteydelsen betales af den, der modtager ydelsen, og uanset hvordan den økonomiske modydelse, der udgør betalingen, finansieres. En tjenesteydelse er derfor enhver ydelse, hvorved tjenesteyderen deltager i erhvervslivet, uanset den pågældendes retlige form, formålet med dennes virksomhed og det pågældende virksomhedsområde.

udgår

Begrundelse

Da EF-Domstolen skal henholde sig til fællesskabsretten og ikke kan agere som lovgivende organ for Fællesskabet, er betragtningen uden bindende virkning for de lovgivende myndigheder, også selv om den til fulde gengiver retspraksis.


(16) Betalingskriteriet er ikke opfyldt i forbindelse med de former for virksomhed, staten udfører uden økonomisk modydelse som led i sine opgaver på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retslige område. Disse former for virksomhed er ikke omfattet af definitionen i traktatens artikel 50 og falder derfor ikke ind under dette direktivs anvendelsesområde.

(16) Dette direktiv vedrører ikke de former for virksomhed, staten udfører uden økonomisk modydelse som led i sine opgaver på det sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og retslige område. Disse former for virksomhed er ikke omfattet af definitionen i traktatens artikel 50 og falder derfor ikke ind under dette direktivs anvendelsesområde. Direktivet omfatter heller ikke tjenesteydelser af

PE 357.690v01-00 14/62 PA\564647DA.doc

DA

almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Direktivet omhandler heller ikke medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres egne definitioner af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse og udstikke retningslinjer for, hvordan disse ydelser skal organiseres og finansieres. Der fastsættes ingen forpligtelse for medlemsstaterne til at privatisere de former for virksomhed, der anses for at være af almen økonomisk interesse, eller åbne op for konkurrence på dette område. Der stilles heller ingen krav om ophævelse af monopoler.

Begrundelse

Kommissionen fremhæver selv, at direktivet ikke omhandler medlemsstaternes frihed til at fastlægge deres egne definitioner af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse og udstikke retningslinjer for, hvordan disse ydelser skal organiseres og finansieres. Forslaget stiller ingen forpligtelse for medlemsstaterne til at privatisere de former for virksomhed, der anses for at være af almen økonomisk interesse, eller åbne op for konkurrence på dette område. Med forslaget stilles heller ingen krav om at ophæve monopoler.


(17) Dette direktiv vedrører ikke anvendelsen af traktatens artikel 28-30 om frie varebevægelser. De restriktioner, der forbydes i medfør af oprindelseslandsprincippet, er krav, der gælder for adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, ikke krav, der gælder for varer som sådan.

(17) Dette direktiv vedrører ikke anvendelsen af traktatens artikel 28-30 om frie varebevægelser.

Begrundelse

Eftersom oprindelseslandsprincippet er udeladt (jf. begrundelsen til ændringsforslaget til betragtning 37), er det overflødigt at henvise til dette princip.


(19) Når en erhvervsdrivende begiver sig til (19) Når en erhvervsdrivende begiver sig til

PA\564647DA.doc 15/62 PE 357.690v01-00

DA

en anden medlemsstat for dér at udøve servicevirksomhed, bør der skelnes mellem situationer, der falder ind under etableringsfriheden, og situationer, som er omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser, alt efter den pågældende virksomheds permanente eller midlertidige karakter. I henhold til Domstolens retspraksis skal den midlertidige karakter af den pågældende virksomhed ikke kun vurderes på grundlag af ydelsens varighed, men også på grundlag af dens hyppighed, periodiske karakter eller kontinuitet. Ydelsens midlertidige karakter bør imidlertid ikke udelukke, at tjenesteyderen i værtsmedlemsstaten kan indrette visse faciliteter (herunder et kontor, en praksis eller et lokale), hvis disse faciliteter er nødvendige for udførelsen af den pågældende tjenesteydelse.

en anden medlemsstat for dér at udøve servicevirksomhed, bør der skelnes mellem situationer, der falder ind under etableringsfriheden, og situationer, som er omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser, alt efter den pågældende virksomheds permanente eller midlertidige karakter. Den midlertidige karakter af den pågældende virksomhed skal ikke kun vurderes på grundlag af ydelsens varighed, men også på grundlag af dens hyppighed, periodiske karakter eller kontinuitet. En tjenesteydelse er ikke længere af midlertidig karakter, hvis tjenesteyderen inden for mindst seks måneder i værtsmedlemsstaten indretter visse faciliteter (herunder et kontor, en praksis eller et lokale), eller hvis tjenesteyderen over en længere periode eller med regelmæssige mellemrum benytter sig af andre faciliteter, da disse faciliteter er nødvendige for udførelsen af den pågældende tjenesteydelse.

Begrundelse

Kommissionen fremhæver selv, at etablering ifølge definitionen i forslaget til direktiv betyder, "at der indrettes permanente faciliteter såsom et fast kontor eller faste lokaler (f.eks. en lægepraksis, et laboratorium, et hospital, et agentur eller et kontor til en konsulent- eller ingeniørvirksomhed). Det har heller ingen betydning, hvorvidt tjenesteyderen ejer, lejer eller blot bruger disse faciliteter."


(20) Begrebet tilladelsesordning dækker især de administrative procedurer, hvorved der gives tilladelser, licenser, godkendelser eller koncessioner, men også forpligtelsen til at være optaget i en faglig forening, et register, en fortegnelse eller en database, tilsluttet et organ eller i besiddelse af et næringsbrev for at kunne udøve den pågældende virksomhed. En tilladelse kan ikke blot følge af en udtrykkelig afgørelse, men også af en stiltiende afgørelse, som f.eks. består i, at

(20) Begrebet tilladelsesordning dækker især de administrative procedurer, hvorved der gives tilladelser, licenser, godkendelser eller koncessioner, men også forpligtelsen til at være optaget i en faglig forening, et register, en fortegnelse eller en database, tilsluttet et organ eller i besiddelse af et næringsbrev for at kunne udøve den pågældende virksomhed.

PE 357.690v01-00 16/62 PA\564647DA.doc

DA

den kompetente myndighed forholder sig tavs, eller at tjenesteyderen skal afvente en kvittering for modtagelsen af en erklæring for at kunne påbegynde den pågældende virksomhed, eller for at denne er lovlig.

Begrundelse

Den fastsatte ordning for udstedelse af en tilladelse, som her også omfatter stiltiende tilladelse i form af manglende reaktion fra myndighedernes side, er i strid med de grundlæggende principper om subsidiaritet og forholdsmæssighed, som er fastsat i EF-traktaten. Spørgsmål vedrørende tilladelsesordninger er i alle medlemsstater et af de væsentligste punkter i den pågældende retstradition, ifølge hvilken generelle bestemmelser fastsættes i de nationale lovgivninger.


(22) En af de største vanskeligheder, som især SMV'er støder på i forbindelse med adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, er de komplicerede og langvarige administrative procedurer og den retsusikkerhed, der er forbundet med disse procedurer. Derfor bør der, ligesom i forbindelse med visse moderniseringsinitiativer og initiativer vedrørende god administrativ praksis på fællesskabsplan eller nationalt plan, fastsættes principper for administrativ forenkling, navnlig ved samordnet at indføre kvikskrankeordningen på fællesskabsplan, ved at begrænse kravet om forhåndstilladelse til de tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt, og ved at indføre princippet om stiltiende tilladelse fra de kompetente myndigheder efter udløbet af en vis frist. Sådanne moderniseringstiltag, der vil opfylde kravene om gennemsigtighed og ajourføring af oplysningerne om de erhvervsdrivende, sigter mod at undgå de forsinkelser, omkostninger og afskrækkende virkninger, der er forbundet med f.eks. unødvendige eller uforholdsmæssigt komplicerede og bekostelige formaliteter, dobbeltarbejde,

udgår

PA\564647DA.doc 17/62 PE 357.690v01-00

DA

formelle krav i forbindelse med forelæggelsen af dokumenter, de kompetente instansers skønsbeføjelse, upræcise eller uforholdsmæssigt lange frister, den udstedte tilladelses begrænsede varighed eller urimelige udgifter og sanktioner. Sådanne former for praksis virker særlig afskrækkende på tjenesteydere, der ønsker at udvikle deres virksomhed i andre medlemsstater, og gør det nødvendigt med en koordineret modernisering i et udvidet indre marked med femogtyve medlemsstater.

Begrundelse

Administrativ forenkling er et af kerneområderne i medlemsstaternes kompetencer. Et forsøg fra Fællesskabets side på at gribe ind på dette område, her ved hjælp et direktiv, er i strid med det grundlæggende subsidiaritetsprincip.


(24) Af hensyn til den administrative forenkling bør der i almindelighed ikke stilles formelle krav såsom krav om bekræftede oversættelser, undtagen hvis det er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn som f.eks. beskyttelsen af arbejdstagerne. Det bør desuden sikres, at en tilladelse normalt giver adgang til at optage eller udøve servicevirksomhed på hele det nationale område, medmindre et tvingende alment hensyn objektivt berettiger, at der skal anmodes om tilladelse for hvert enkelt etableringssted, hvilket f.eks. kan være tilfældet for større supermarkeder af hensyn til beskyttelsen af bymiljøet.

udgår

Begrundelse

Medlemsstaternes kompetenceordninger skal ikke berøres, når de ikke er i strid med subsidiaritetsprincippet. Det er desuden urealistisk at forvente, at regionale og lokale myndigheder på egen hånd kan tilbyde oversættelser på EU's nuværende 20 officielle sprog.

PE 357.690v01-00 18/62 PA\564647DA.doc

DA


(28) I tilfælde, hvor antallet af mulige tilladelser for en given form for virksomhed er begrænset på grund af knappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, f.eks. i forbindelse med tildeling af analoge radiofrekvenser eller udnyttelse af et vandkraftværk, skal der anvendes en procedure for udvælgelse af ansøgere, hvilket har til formål at forbedre kvaliteten af og vilkårene for de tjenesteydelser, der tilbydes brugerne, gennem fri konkurrence. Denne procedure skal sikre gennemsigtighed og uvildighed, og den udstedte tilladelse må ikke være af uforholdsmæssig lang varighed, kunne fornyes automatisk eller indebære fordele for den tidligere tjenesteyder. Nærmere bestemt skal varigheden af tilladelsen fastsættes således, at den ikke hæmmer eller begrænser den frie konkurrence mere end nødvendigt for at sikre afskrivningen på investeringerne og et rimeligt afkast af den investerede kapital. I tilfælde, hvor antallet af tilladelser er begrænset af andre grunde end knappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, skal de øvrige bestemmelser om tilladelsesordninger i dette direktiv under alle omstændigheder overholdes.

udgår

Begrundelse

De udbudsbestemmelser, som udspringer af denne betragtning, er i strid med Kommissionens egen udtalelse om (jf. "Ofte stillede spørgsmål og svar"), at direktivet ikke sigter mod at påtvinge liberalisering af endnu ikke liberaliserede sektorer eller ophævelse af monopoler.


(29) De tvingende almene hensyn, der henvises til i visse af dette direktivs harmoniseringsbestemmelser, er de hensyn,der anerkendes i Domstolens retspraksis vedrørende traktatens artikel 43 og 49,

(29) De almene hensyn, der henvises til i visse af dette direktivs harmoniseringsbestemmelser, er de hensyn,der modsvarer de i traktaten fastsatte målom harmoniske og bæredygtige fremskridt

PA\564647DA.doc 19/62 PE 357.690v01-00

DA

herunder navnlig beskyttelsen af forbrugerne, tjenestemodtagerne, arbejdstagerne og bymiljøet.

på det økonomiske og sociale område gennem gensidige garantier for et højt niveau for sundheds- og sikkerhedsregler, social sikkerhed, miljøbeskyttelse samt ligestilling mellem mænd og kvinder samt beskyttelsen af forbrugerne, tjenestemodtagerne, arbejdstagerne og bymiljøet.

Begrundelse

Forslagets definition af almene hensyn er alt for snæver og vil derfor ikke kunne opfylde de fællesskabsmål, der ikke vedrører det økonomiske område. Begrænsningen til "tvingende" hensyn er i betragtning af EF-Domstolens meget restriktive retspraksis en usocial retningslinje.


(31) I henhold til Domstolens retspraksis indbefatter etableringsfriheden bl.a. ligebehandlingsprincippet, der ikke blot forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling fra en medlemsstats side, men også enhver indirekte forskelsbehandling, som er begrundet i andre forhold, og som reelt kan føre til samme resultat. Det betyder bl.a., at der for adgangen til at optage eller udøve servicevirksomhed i en medlemsstat, både som hoved- og bivirksomhed, ikke må stilles krav om etablering, ophold, bopæl eller om, at der skal være tale om tjenesteyderens hovedvirksomhed. En medlemsstat kan heller ikke anfægte selskabers retsevne og processuelle partsevne, hvis de er oprettet i overensstemmelse med lovgivningen i en anden medlemsstat, hvor de er etableret for så vidt angår deres hovedvirksomhed. Herudover må en medlemsstat ikke give tjenesteydere, der har særlig tilknytning til et nationalt eller lokalt socioøkonomisk miljø, nogen form for fordel, og den må heller ikke på grund af tjenesteyderens etableringssted begrænse den pågældendes

(31) Etableringsfriheden indbefatter bl.a. ligebehandlingsprincippet, der ikke blot forbyder enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling fra en medlemsstats side, men også enhver indirekte forskelsbehandling, som er begrundet i andre forhold, og som reelt kan føre til sammeresultat.

PE 357.690v01-00 20/62 PA\564647DA.doc

DA

muligheder for at erhverve, udnytte eller afhænde rettigheder og goder eller opnå forskellige former for lån og bolig, hvis dette befordrer den pågældendes adgang til at optage og udøve den pågældende virksomhed.

Begrundelse

Domstolen er ikke et af EU's lovgivningsorganer. Eftersom der i tjenesteydelsesdirektivets artikel 9 er fastsat retningslinjer for udstedelsen af tilladelser til at udføre tjenesteydelser, skal de foranstaltninger, der er nævnt i betragtningen, ses i forhold til disse retningslinjer. Ordninger vedrørende en nødvendig etablering vil på denne måde være berettigede, idet de vil kunne rettes mod specifikke metoder til skatteunddragelse.


(34) Blandt de restriktioner, der skal undersøges, er nationale ordninger, der af andre årsager end dem, der vedrører erhvervsmæssige kvalifikationer, forbeholder bestemte tjenesteydere adgangen til virksomhedsformer såsom hasardspil. Herudover skal medlemsstaterne undersøge krav såsom de ordninger, der opstiller en formidlingspligt (must carry) for kabeloperatører, idet de forpligter en formidlende tjenesteyder til at give adgang til visse andre tjenesteyderes ydelser, og som dermed berører hans frie valg, mulighederne for adgang til radio- og tv-udsendelser og tjenestemodtagernes valgmuligheder.

udgår

Begrundelse

De detaljerede forslag griber ind i medlemsstaternes kompetenceområder og er dermed i strid med subsidiaritetsprincippet.


(35) Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende etableringsfriheden bør kun

(35) Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende etableringsfriheden finder

PA\564647DA.doc 21/62 PE 357.690v01-00

DA

finde anvendelse i det omfang, den pågældende virksomhed er åben for konkurrence, og det derfor ikke er nødvendigt for medlemsstaterne at afskaffe eksisterende monopoler, navnlig på lotteriområdet, eller at privatisere bestemte sektorer.

udelukkende anvendelse i det omfang, den pågældende virksomhed er åbnet for konkurrence, og det derfor ikke er nødvendigt for medlemsstaterne at afskaffe eksisterende monopoler, navnlig på lotteriområdet, eller at privatisere bestemte sektorer. Hindringer skal kun fjernes inden for de områder, der allerede er åbnet for konkurrence. I direktivet fastsættes ingen krav om liberalisering eller privatisering af tjenesteydelser, der er tilvejebragt af statslige eller andre offentlige instanser på nationalt, regionalt eller kommunalt niveau.

Begrundelse

Denne tilføjelse har til formål at tydeliggøre bestemmelsen og supplere de forklaringer, som Kommissionen ved flere lejligheder har givet i "Ofte stillede spørgsmål og svar".


(37) For at sikre, at den frie udveksling af tjenesteydelser fungerer effektivt, og give tjenesteydere og tjenestemodtagere sikkerhed for, at de kan udføre og modtage tjenesteydelser i hele Fællesskabet, uafhængigt af grænserne, bør der fastsættes det princip, at en tjenesteyder kun er omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende er etableret. Dette princip er absolut nødvendigt, for at tjenesteydere, især SMV'er, med fuld retssikkerhed kan udnytte mulighederne i det indre marked. Ved at lette den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne giver dette princip, sammen med foranstaltningerne for harmonisering og gensidig bistand, også tjenestemodtagerne adgang til et større udvalg af tjenesteydelser af høj kvalitet fra de øvrige medlemsstater. Dette princip bør ledsages af en mekanisme, der skal bistå tjenestemodtagerne med bl.a. at holde sig orienteret om lovgivningen i de andre

udgår

PE 357.690v01-00 22/62 PA\564647DA.doc

DA

medlemsstater, og af en harmonisering af bestemmelserne om gennemsigtighed i forbindelse med servicevirksomhed.

Begrundelse

Oprindelseslandsprincippet medfører ulige rettigheder for inden- og udenlandske tjenesteydere. Afhængig af om lovgivningen i hjemlandet er strengere eller lempeligere, betyder oprindelseslandsprincippet, at den udenlandske tjenesteyder enten stilles bedre eller ringere end indenlandske virksomheder. Desuden ville der således gælde 25 lovgivninger i hver enkelt EU-medlemsstat på samme tid, hvilket ville bidrage til en betydelig retsusikkerhed.


(38) Det er desuden nødvendigt at sikre, at kontrollen med servicevirksomhed foretages ved kilden, dvs. af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er etableret. De kompetente myndigheder i oprindelseslandet har de bedste forudsætninger for at sikre effektivitet og kontinuitet i kontrollen med tjenesteyderen og for at beskytte tjenestemodtagerne i såvel deres eget land som i de øvrige medlemsstater. De kompetente myndigheder i oprindelseslandet har de bedste forudsætninger for at sikre effektivitet og kontinuitet i kontrollen med tjenesteyderen og for at beskytte tjenestemodtagerne i såvel deres eget land som i de øvrige medlemsstater. For at skabe tillid mellem medlemsstaterne i forbindelse med reguleringen af servicevirksomhed bør det gøres helt klart, at oprindelsesmedlemsstaten har ansvaret for på Fællesskabets vegne at overvåge tjenesteyderens virksomhed, uafhængigt af tjenesteydelsens bestemmelsessted.Spørgsmålet om domstolenes kompetence henhører ikke under dette direktiv, men under Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence

(38) Der skal foretages kontrol med servicevirksomhed, der hvor de udbydes, hvor de kan udgøre en trussel for eller hindre almenvellet, og hvor uønskede virkninger kan modvirkes effektivt. Det er desuden nødvendigt med et samarbejde mellem de pågældende myndigheder i begge medlemsstater. Spørgsmålet om domstolenes kompetence henhører ikke under dette direktiv, men under Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område3 og under andre fællesskabsinstrumenter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser4.

PA\564647DA.doc 23/62 PE 357.690v01-00

DA

og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område1 og under andre fællesskabsinstrumenter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser2.

Begrundelse

En fornuftig kontrol med grænseoverskridende tjenesteydelser udført af oprindelseslandets myndigheder forekommer umulig, da det både vil knibe med interessen og de nødvendige ressourcer.


(40) Det bør fastsættes, at princippet om anvendelse af oprindelseslandets lovgivning kun kan tilsidesættes på områder, der er omfattet af dette direktivs generelle eller midlertidige undtagelser. Disse undtagelser er nødvendige for at tage hensyn til det indre markeds integrationsstadium eller til visse fællesskabsinstrumenter vedrørende tjenesteydelser, i henhold til hvilke en tjenesteyder er omfattet af en anden lovgivning end oprindelsesmedlemsstatens. Herudover kan der også undtagelsesvist - i visse konkrete tilfælde og såfremt visse strenge materielle og processuelle betingelser er opfyldt - træffes foranstaltninger over for en bestemt tjenesteyder. For at garantere den retssikkerhed, der er absolut nødvendig for at tilskynde SMV'er til at udbyde deres tjenesteydelser i andre medlemsstater, skal

udgår

PE 357.690v01-00 24/62 PA\564647DA.doc

DA

disse undtagelser være begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt. I særdeleshed må disse undtagelser kun finde anvendelse af årsager, der vedrører sikkerheden i forbindelse med tjenesteydelser, udøvelsen af et erhverv i sundhedssektoren eller beskyttelsen af væsentlige hensyn, herunder navnlig hensynet til beskyttelse af mindreårige, og kun hvis de nationale bestemmelser på dette område ikke er harmoniserede. Endvidere bør enhver begrænsning i den fri udveksling af tjenesteydelser ske i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der i henhold til Domstolens faste retspraksis udgør en integrerende del af fællesskabsrettens almindelige retsgrundsætninger.

Begrundelse

Da oprindelseslandsprincippet udgår, er der ikke behov for undtagelser fra dets anvendelsesområde. I så fald ville det være nødvendigt med langt flere undtagelser.


(42) Oprindelseslandsprincippet bør fraviges for tjenesteydelser, der er omfattet af et generelt forbud i den medlemsstat, som tjenesteyderen begiver sig til, hvis dette forbud er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. Denne undtagelse er begrænset til generelle forbud og gælder ikke nationale ordninger, der ikke fuldstændigt forbyder en form for virksomhed, men forbeholder en eller flere erhvervsdrivende udøvelsen af den eller forbyder udøvelsen af en form for virksomhed uden forhåndstilladelse. Når en medlemsstat således tillader en form for virksomhed, men forbeholder den bestemte erhvervsdrivende, er den ikke omfattet af et generelt forbud og anses derfor ikke for at stride mod den offentlige orden, den

(42) Tjenesteydelser kan være omfattet af et generelt forbud i den medlemsstat, som tjenesteyderen begiver sig til, hvis dette forbud er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.

PA\564647DA.doc 25/62 PE 357.690v01-00

DA

offentlige sikkerhed eller folkesundheden. Følgelig er der ingen grund til, at en sådan form for virksomhed ikke skulle være omfattet af direktivets almindelige bestemmelser.

Begrundelse

Det skal understreges, at visse tjenesteydelser uafhængigt af det her udeladte oprindelseslandsprincip kan forbydes, hvis et sådant forbud er behørigt begrundet.


(51) Patienter, der som tjenestemodtagere er omfattet af reglerne om den frieudveksling af tjenesteydelser, fagfolk i sundhedssektoren og sygesikringsmyndighederne bør gives større retssikkerhed for så vidt angår godtgørelse af lægebehandling i overensstemmelse med de i Domstolens retspraksis fastlagte principper om fri udveksling af tjenesteydelser, dog uden at den økonomiske ligevægt af medlemsstaternes sociale sikringsordninger sættes over styr.

udgår

Begrundelse

Da det tilsigtes at udelade lægelige tjenesteydelser fra direktivets anvendelsesområde, bliver bestemmelserne i betragtning 51 overflødige.


(53) Artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, der vedrører tilladelse til godtgørelse af udgifter til lægebehandling givet i en anden medlemsstat, bidrager, som det er blevet understreget i Domstolens retspraksis, til at fremme patienters frie bevægelighed og leveringen af grænseoverskridende lægelige tjenesteydelser. Formålet med denne bestemmelse er nemlig at garantere de

udgår

PE 357.690v01-00 26/62 PA\564647DA.doc

DA

socialt sikrede, som er i besiddelse af en tilladelse, adgang til behandling i de øvrige medlemsstater på betingelser, der er lige så fordelagtige som dem, der gælder for de socialt sikrede, der er omfattet af disse medlemsstaters lovgivning. Den giver således de socialt sikrede rettigheder, som de ellers ikke ville have, og fremstår som en form for udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser. Denne bestemmelse har imidlertid ikke til formål at regulere og er følgelig på ingen måde til hinder for godtgørelse efter de gældende satser i den medlemsstat, hvor den pågældende er tilsluttet en social sikringsordning, af udgifter, som er afholdt til behandling i en anden medlemsstat, selv om der ikke foreligger en forhåndstilladelse.

Begrundelse

Da det tilsigtes at udelade sundhedstjenester fra direktivets anvendelsesområde, bliver bestemmelserne i betragtning 53 overflødige.


(54) Under hensyntagen til udviklingen i Domstolens retspraksis vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser bør krav om forhåndstilladelse til godtgørelse gennem en medlemsstats sociale sikringsordning af udgifter til anden behandling end hospitalsbehandling ophæves, og medlemsstaterne bør tilpasse deres lovgivning herefter. For så vidt som udgifterne godtgøres inden for de grænser, der er fastsat i sygesikringsordningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er tilsluttet en sygekasse, er der med ophævelsen af sådanne krav ikke tale om et alvorligt indgreb i de sociale sikringsordningers økonomiske ligevægt. I henhold til Domstolens retspraksis kan de betingelser, der på medlemsstaternes område gælder for udførelsen af anden

udgår

PA\564647DA.doc 27/62 PE 357.690v01-00

DA

behandling end hospitalsbehandling, også anvendes på behandling i en anden medlemsstat end den, hvor den pågældende er tilsluttet en social sikringsordning, for så vidt de er forenelige med fællesskabsretten.Ligeledes følger det af Domstolens retspraksis, at ordningerne for tilladelse til godtgørelse af udgifter til behandling i en anden medlemsstat skal overholde dette direktivs bestemmelser om betingelser for udstedelse af tilladelser og tilladelsesprocedurer.

Begrundelse


Ændringsforslag 29 Betragtning 55

(55) I henhold til Domstolens retspraksis vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser kan en ordning med forhåndstilladelse til godtgørelse af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat være berettiget af hensyn til nødvendigheden af at planlægge antallet af hospitaler, deres geografiske spredning, deres indretning og det udstyr, som de er forsynet med, samt arten af de lægelige ydelser, de skal tilbyde. En sådan planlægning har til formål at sikre, at der på hver medlemsstats område er en tilstrækkelig og vedvarende adgang til et afbalanceret udbud af gode hospitalsydelser, og er udtryk for viljen til at styre omkostningerne og så vidt muligt undgå ethvert spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer. I henhold til Domstolens retspraksis skal begrebet hospitalsbehandling defineres objektivt, og en ordning med forhåndstilladelse skal være afpasset efter de almene hensyn, der forfølges.

udgår

PE 357.690v01-00 28/62 PA\564647DA.doc

DA

Begrundelse



(56) Artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71 bestemmer de omstændigheder, der udelukker, at den kompetente nationale myndighed kan nægte at give en tilladelse, som der anmodes om på grundlag af denne artikel. Medlemsstaterne kan ikke nægte tilladelsen hvis behandlingen, når den ydes på deres område, er omfattet af deres sociale sikringsordning, og hvis en tilsvarende behandling eller en behandling, der frembyder samme grad af virkning, ikke kan ydes rettidigt på deres område på de vilkår, der gælder i henhold til deres sociale sikringsordning. I henhold til Domstolens retspraksis skal der ved vurderingen af kriteriet rimelig frist tages hensyn til alle omstændighederne i den konkrete sag, under behørig hensyntagen ikke alene til patientens lægelige tilstand på det tidspunkt, hvor der ansøges om tilladelse, men også til hans sygdomshistorie og udsigterne for sygdommens udvikling.

udgår

Begrundelse



(57) Medlemsstaternes sociale sikringsordninger må ikke godtgøre udgifter til lægebehandling givet i en anden medlemsstat med et mindre beløb end det, der er fastsat i deres sociale

udgår

PA\564647DA.doc 29/62 PE 357.690v01-00

DA

sikringsordning for lægebehandling givet på deres område. I henhold til Domstolens retspraksis vedrørende den frie udveksling af tjenesteydelser vil godtgørelse - uden tilladelse - af anden behandling end hospitalsbehandling efter satserne i den medlemsstat, hvor den pågældende er tilsluttet en sygekasse, ikke indvirke mærkbart på finansieringen af denne medlemsstats sociale sikringsordning. Hvis der er givet tilladelse i henhold til artikel 22 i forordning (EØF) nr. 1408/71, godtgøres de afholdte udgifter efter satserne i den medlemsstat, hvor behandlingen er givet. Men hvis godtgørelsesniveauet er mindre end det, patienten ville have opnået, hvis han have fået samme behandling i den medlemsstat, hvor han er tilsluttet en social sikringsordning, skal denne medlemsstat udbetale en supplerende godtgørelse svarende til forskellen i satserne.

Begrundelse



(58) For så vidt angår udstationering af arbejdstagere i forbindelse med udførelsen af en tjenesteydelse i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten sigter dette direktiv mod at præcisere rolle- og opgavefordelingen mellem oprindelsesmedlemsstaten og udstationeringsmedlemsstaten med henblik på at lette den frie udveksling af tjenesteydelser. Direktivet har ikke til formål at behandle arbejdsretlige spørgsmål som sådan. Ved denne fordeling af opgaverne og fastlæggelsen af, hvordan samarbejdet mellem oprindelsesmedlemsstaten og udstationeringsmedlemsstaten skal foregå, vil den frie udveksling af tjenesteydelser

(58) For så vidt angår udstationering af arbejdstagere i forbindelse med udførelsen af en tjenesteydelse i en anden medlemsstat end oprindelsesmedlemsstaten sigter dette direktiv mod, at arbejdstagernes rettigheder ikke indskrænkes med henblik på at lette den frie udveksling af tjenesteydelser. Rolle-og opgavefordelingen mellem oprindelsesmedlemsstaten og etableringsmedlemsstaten præciseres.Direktivet har ikke til formål at behandle arbejdsretlige spørgsmål. Kontrollen med overholdelsen af ansættelses- og arbejdsvilkårene i henhold til direktiv 96/71/EF forbliver etableringsmedlemsstatens opgave.

PE 357.690v01-00 30/62 PA\564647DA.doc

DA

kunne lettes, bl.a. ved at visse, uforholdsmæssigt omstændelige administrative procedurer ophæves og kontrollen med overholdelsen af ansættelses-og arbejdsvilkårene i henhold til direktiv 96/71/EF samtidig forbedres.

Begrundelse

Begrebet "udstationeringsmedlemsstat" kan misforstås, da den pågældende medlemsstat ikke udstationerer, men modtager arbejdstageren. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 43, hvor begrebet "etableringsland" anføres, vil der her (og i det følgende) blive refereret til "etableringsmedlemsstat". Der skal derfor i det væsentligste drages omsorg for, at de materielle regler i udstationeringsdirektivet og etableringsmedlemsstatens myndigheders mulighed for at føre kontrol ikke indskrænkes.


(59) For at undgå diskriminerende eller uforholdsmæssigt omstændelige administrative formaliteter, der især virker afskrækkende på SMV'er, bør det forbydes udstationeringsmedlemsstaten at gøre udstationeringen betinget af overholdelsen af krav såsom, at der skal anmodes om en tilladelse hos dens kompetente myndigheder. Krav om, at der skal afgives en erklæring hos myndighederne i udstationeringsmedlemsstaten, bør også forbydes. Et sådant krav kan dog opretholdes indtil den 31. december 2008 for så vidt angår de i bilaget til direktiv 96/71/EF omhandlede byggeaktiviteter. I den forbindelse behandler gruppen af nationale eksperter, der arbejder på gennemførelsen af dette direktiv, spørgsmålet om en forbedring af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at gøre det nemmere at foretage kontrol. For så vidt angår andre ansættelses- og arbejdsvilkår end dem, der er omhandlet i direktiv 96/71/EF, bør udstationeringsmedlemsstaten ikke - på grund af det i direktivet fastsatte princip om

udgår

PA\564647DA.doc 31/62 PE 357.690v01-00

DA

fri udveksling af tjenesteydelser - kunne træffe restriktive foranstaltninger over for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat.

Begrundelse

Kravene i udstationeringsdirektivet bør ikke indskrænkes. Udstationering kan kun accepteres, såfremt anmeldelsespligten og kontrolmulighederne opretholdes. De tilpasninger eller ændringer, der måtte være nødvendige, bør foretages inden for rammerne af udstationeringsdirektivet.


(60) Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter bl.a. tjenesteyderens ret til at udstationere sit personale, også når der er tale om personer, som ikke er Unionsborgere, men tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i oprindelsesmedlemsstaten og har lovlig beskæftigelse. Oprindelsesmedlemsstaten bør forpligtes til at påse, at den udstationerede tredjelandsstatsborger opfylder bestemmelserne i dens lovgivning om ophold og lovlig beskæftigelse, herunder med hensyn til social sikring. I henhold til direktivets princip om fri udveksling af tjenesteydelser, bør det fastsættes, at udstationeringsmedlemsstaten til gengæld ikke kan underkaste arbejdstageren eller tjenesteyderen præventiv kontrol, især i form af indrejse- eller opholdstilladelse, i givet fald dog bortset fra de i dette direktiv omhandlede tilfælde, eller arbejdstilladelse, og heller ikke kan stille krav om, at ansættelsesforholdet skal være tidsubestemt, eller at arbejdstageren skal have haft beskæftigelse tidligere i tjenesteyderens oprindelsesmedlemsstat.

udgår

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen til betragtning 59.

PE 357.690v01-00 32/62 PA\564647DA.doc

DA


(64) Totalforbud mod lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation bør ophæves idet denne ophævelse ikke bør omfatte forbud mod den kommercielle kommunikations indhold, men derimod forbud, der for et bestemt erhverv rammer en eller flere former for kommerciel kommunikation i almindelighed, f.eks. al reklame i et eller flere nærmere bestemte medier. For så vidt angår indhold og regler for kommerciel kommunikation bør de erhvervsdrivende opfordres til i overensstemmelse med fællesskabsretten at udarbejde adfærdskodekser på fællesskabsplan.

udgår

Begrundelse

Det har længe været en udbredt opfattelse, at der er behov for regler vedrørende kommerciel kommunikation inden for bestemte erhverv, da sådanne regler bidrager til forbrugerbeskyttelse, retspleje samt til at øge erhvervenes integritet og værdighed. Omfanget heraf vil i den pågældende medlemsstat afhænge af en række faktorer, herunder den nationale kultur og de nationale traditioner.


(69) Hvis Kommissionen ikke handler inden for rammerne af proceduren for gensidig evaluering i dette direktiv, foregriber det ikke spørgsmålet om, hvorvidt de nationale krav, som omhandles i medlemsstaternes rapporter, er forenelige med fællesskabsretten.

udgår

Begrundelse

Eftersom henvisningerne til indberetningspligt og evalueringsprocedurer udgår, er betragtning 69 overflødig.

PA\564647DA.doc 33/62 PE 357.690v01-00

DA


(71) Målene for den påtænkte handling, nærmere bestemt at fjerne hindringerne for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den frie udveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre gennemføres på fællesskabsplan;Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

udgår

Begrundelse

Den ukonkrete og ikke nærmere begrundede konstatering af, at medlemsstaterne ikke vil kunne handle effektivt inden for de regulerede områder, der anføres i forslagene til direktivet, er endnu et tegn på at Kommissionen ikke tager subsidiaritets- og forholdsmæssighedsprincippet særlig alvorligt.

Ændringsforslag 38Artikel 1

Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie udveksling af tjenesteydelser.

Dette direktiv fastsætter de almindelige bestemmelser med henblik på at lette udøvelsen af etableringsfriheden for tjenesteydere samt den frie udveksling af tjenesteydelser. Direktivet omhandler ikke virksomhed, som ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor den udføres, varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

Begrundelse

På baggrund af de hidtidige drøftelser af forslaget til et direktiv om tjenesteydelser forekommer det hensigtsmæssigt og nødvendigt med en tydelig afgrænsning af virksomhed, der henhører under medlemsstaternes suverænitet, og hvis juridiske karakter afgøres af medlemsstaterne.

PE 357.690v01-00 34/62 PA\564647DA.doc

DA

Ændringsforslag 39Artikel 2, stk. 2, litra a

a) finansielle tjenesteydelser som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 2002/65/EF

a) banktjenester samt tjenesteydelser i forbindelse med kreditgivning, forsikring, erhvervstilknyttede eller private pensioner, pengeanbringelse eller betaling;

Begrundelse

Formuleringen i formandskabets forslag af 10. januar 2005 – 2004/2001 (COD) – skal følges for at sikre forståelighed og gennemsigtighed.

Ændringsforslag 40Artikel 2, stk. 2, litra c

c) transporttjenester, i det omfang de henhører under andre fællesskabsinstrumenter med hjemmel i traktatens artikel 71 eller artikel 80, stk. 2.

c) transporttjenester

Begrundelse

Den foreslåede formulering er i vid udstrækning i tråd med det ovennævnte forslag fra formandskabet af 10. januar 2005. Transportområdet er allerede behandlet særskilt i EF-traktaten. Der findes forskellige direktiver på dette område. Begge de omhandlede delområder bør af sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager underlægges en strengere lovgivning end den, der fastsættes i tjenesteydelsesdirektivet.

Ændringsforslag 41Artikel 2, stk. 2, litra c a (nyt)

ca) tjenesteydelser af almen eller almen økonomisk interesse, som af den ansvarlige medlemsstat eller EU defineres som specifikke offentlige forsyningspligtydelser;

Begrundelse

I EF-traktatens artikel 16 fremhæves den rolle, som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse spiller for den sociale og territoriale samhørighed. I henhold til EF-traktatens artikel 16 sørger medlemsstaterne for," at sådanne tjenester ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for dem at opfylde deres opgaver". At lade tjenesteydelser af almen økonomisk interesse falde ind under direktivets anvendelsesområde vil derfor være et indgreb i medlemsstaternes selvstændighed.

PA\564647DA.doc 35/62 PE 357.690v01-00

DA

Ændringsforslag 42Artikel 2, stk. 2, litra c b (nyt)

cb) posttjenester;

Begrundelse

De pågældende tjenesteydelser er ligesom de ydelser, der anføres under a) og b), allerede omfattet af særlige sektorbestemte direktiver. Eftersom de ikke i forvejen betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, er der derfor intet behov for lovgivning i form af et generelt tjenesteydelsesdirektiv.

Ændringsforslag 43Artikel 2, stk. 2, litra c c (nyt)

cc) Elektricitets- og gasforsyning;

Begrundelse


Ændringsforslag 44Artikel 2, stk. 2, litra c d (nyt)

cd) flyvekontrol;

Begrundelse


Ændringsforslag 45Artikel 2, stk. 2, litra c e (nyt)

ce) radiofoni (fjernsyn og radio);

Begrundelse

Fjernsynsområdet er, med baggrund i EF-traktatens artikel 95, omfattet af direktiv 89/552/EØF "Fjernsyn uden grænser". Der er ikke noget åbenlyst behov for yderligere harmonisering. Der er slet ikke noget behov for harmonisering af radioområdet. Endvidere spiller de kulturelle forhold, som ikke er omfattet af harmonisering, en afgørende rolle (sml.

PE 357.690v01-00 36/62 PA\564647DA.doc

DA

under nr. 4).

Ændringsforslag 46Artikel 2, stk. 2, litra c f (nyt)

cf) fremme af film;

Begrundelse

Anvendelsen af tjenesteydelsesdirektivet er i strid med Kommissionens meddelelse om filmiske værker af 16. marts 2004 – KOM(2004)0171. Desuden har EU heller ikke på kulturområdet kompetence til at foretage harmonisering.

Ændringsforslag 47Artikel 2, stk. 2, litra c g (nyt)

cg) advokatvirksomhed samt retslig inkasso.

Begrundelse

Advokatvirksomhed er allerede omfattet af direktiv 77/249/EØF, 89/48/EØF og 98/5/EF. Der er intet yderligere behov for lovgivning på området. På grund af den nære tilknytning til advokatvirksomhed vil det være passende også at udelade retslig inkasso fra tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde og ikke blot fra "oprindelseslandsprincippet".

Ændringsforslag 48Artikel 2, stk. 3

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på skatte- og afgiftsområdet, bortset fra artikel 14 og 16, i det omfang de heri omhandlede restriktioner ikke henhører under et fællesskabsinstrument vedrørende skatte- og afgiftsmæssig harmonisering.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på skatte- og afgiftsområdet.

Begrundelse

Den liste over krav, der skal afskaffes, og som opstilles i artikel 14, samt det i artikel 16 omhandlede oprindelseslandsprincip har i den nuværende udformning væsentlige konsekvenser for medlemsstaternes skatteopkrævning. Ændringsforslagene sigter mod at modvirke disse konsekvenser, som griber ind i medlemsstaternes kompetenceområde og er i strid med princippet om enstemmighed i forbindelse med spørgsmål vedrørende direkte skatter.

PA\564647DA.doc 37/62 PE 357.690v01-00

DA

Ændringsforslag 49Artikel 2, stk. 3 a (nyt)

3a. Direktivet finder ikke anvendelse på områderne "Uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom" eller "kultur".

Begrundelse

Den nationale og regionale mangfoldighed er af stor betydning for de nævnte områder. Dette kommer til udtryk i EF-traktatens artikel 149, 150 og 151, hvori der henvises til, at der skal udvises fuld respekt for, at ansvaret ligger hos medlemsstaterne, og det fastsættes, at der ikke "er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser".

Ændringsforslag 50Artikel 2, stk. 3 b (nyt)

3b. Direktivet finder ikke anvendelse på drift af lykkespil.

Begrundelse

En liberalisering af området for lykkespil er i strid med målene for medlemsstaternes retsforskrifter (hensyn til den offentlige sikkerhed og orden, herunder navnlig beskyttelse af deltagerne i spillet og forbrugerbeskyttelse) og delvist i strid med medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser vedrørende ulovlige lykkespil.


Anvendelsen af dette direktiv udelukker ikke anvendelsen af bestemmelserne i andre fællesskabsinstrumenter vedrørende de tjenesteydelser, disse instrumenter gælder for.

Bestemmelserne i dette direktiv er underordnet bestemmelserne i andre fællesskabsinstrumenter, såfremt disse bestemmelser vedrører bestemte sektorer eller visse forhold i forbindelse med udførelsen af tjenesteydelser.

Begrundelse

Netop på grund af den horisontale reguleringsstrategi forekommer det hensigtsmæssigt at give de sektorale bestemmelser forrang over princippet om specificering – som i det

PE 357.690v01-00 38/62 PA\564647DA.doc

DA

foreslåede direktiv om tjenesteydelser af almen interesse – eller i forbindelse med visse aspekter – som i direktivet om "anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer" (KOM(2002)0119 af den 7. marts 2002).

Ændringsforslag 52Artikel 1, nr. 1

1) "tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i traktatens artikel 50, der består i at udføre en ydelse, for hvilken der betales en økonomisk modydelse

1) "tjenesteydelse": enhver selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i traktatens artikel 50. Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat (traktatens artikel 45), falder ikke ind under dette direktivs definition af tjenesteydelser.

Begrundelse

Det er nødvendigt på forhånd at gøre det klart, at direktivet ikke finder anvendelse på de områder, der henhører under medlemsstaternes suverænitet, og som i medfør af EF-traktaten ikke er omfattet af bestemmelserne for tjenesteydelser.


4) "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område den pågældende tjenesteyder er etableret

4) "oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område den pågældende tjenesteyder er etableret, og hvorfra han udfører sine tjenesteydelser i de andre medlemsstater

Begrundelse

Med denne tilføjelse tydeliggøres det, at det er nødvendigt med en direkte henvisning til udførelsen af tjenesteydelser fra et bestemt etableringssted.


5) "etablering": faktisk udøvelse af erhvervsvirksomhed som omhandlet itraktatens artikel 43, ved hjælp af en fast indretning i et ikke nærmere angivet tidsrum

5) "etablering": faktisk optagelse og udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed (traktatens artikel 43, stk. 2) i en medlemsstat i mindst seks måneder

PA\564647DA.doc 39/62 PE 357.690v01-00

DA

Begrundelse

En længerevarende udøvelse af virksomhed kan sagtens finde sted "i et angivet tidsrum". Dette begreb giver derfor ikke noget brugbart afgrænsningskriterium. Det afgørende er det tidsrum, i hvilket der deltages i medlemsstatens erhvervsliv. Dette er også i overensstemmelse med den afgørende afgrænsning, der fastsættes i traktatens artikel 50, stk. 2.


7) "krav": enhver forpligtelse, ethvert forbud, enhver betingelse eller enhver begrænsning, der er fastsat i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser, eller som følger af retspraksis, administrativ praksis, faglige foreningers regler eller kollektive regler, som faglige sammenslutninger og erhvervsorganisationer har vedtaget som led i deres retlige autonomi

7) "krav": enhver forpligtelse, ethvert forbud, enhver betingelse eller enhver begrænsning, der er fastsat i medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser, eller som følger af administrativ praksis, faglige foreningers regler eller kollektive regler, som faglige sammenslutninger og offentligretlige erhvervsorganisationer har vedtaget som led i deres retlige autonomi

Begrundelse

Ifølge dette forslag bliver også de krav, der udspringer direkte af forfatningsdomstolens retspraksis i medlemsstaten, omfattet af direktivforslaget. Dette har EU ikke kompetence til. Medtagelsen af civile foreninger og organisationer har til formål at inddrage overenskomstmæssige bestemmelser i direktivets anvendelsesområde. Dette er i strid med friheden til at indgå lønoverenskomster.


8) "kompetent myndighed": ethvert organ eller enhver instans, der i en medlemsstat har til opgave at kontrollere eller regulere servicevirksomhed, herunder navnlig administrative myndigheder, faglige foreninger samt faglige sammenslutningerog erhvervsorganisationer, der som led i deres retlige autonomi kollektivt regulerer adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed

8) "kompetent myndighed": ethvert organ eller enhver instans, der i en medlemsstat har til opgave at kontrollere eller regulere servicevirksomhed, herunder navnlig administrative myndigheder, faglige foreninger og offentligretlige erhvervsorganisationer, der som led i deres retlige autonomi kollektivt regulerer adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed

PE 357.690v01-00 40/62 PA\564647DA.doc

DA

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen til artikel 7, stk. 2.


10) "hospitalsbehandling": lægebehandling, der kun kan gives på et hospital, en klinik eller lignende, og som i princippet kræver, at den person, der modtager behandlingen, opholder sig dér; hvad det pågældende hospital eller lignende kaldes, hvordan det er organiseret, og hvordan det finansieres, er uden betydning for, hvordan man betegner den behandling, der er tale om

udgår

Begrundelse

Det er ikke påkrævet med en definition af begrebet, da direktivet ikke kommer til at omfatte sundhedstjenester, herunder navnlig lægebehandling.


11) "udstationeringsmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område en tjenesteyder udstationerer en arbejdstager med henblik på at udføre en tjenesteydelse dér

11) "etableringsmedlemsstat": den medlemsstat, på hvis område en tjenesteyder udstationerer en arbejdstager med henblik på at udføre en tjenesteydelse dér

Begrundelse

Det begreb, der anføres i Kommissionens forslag, kan misforstås. Det erstattes derfor med det mere nøjagtige "etableringsmedlemsstat", hvilket er i overensstemmelse med den forståelse af etableringsretten, som anføres i EF-traktatens artikel 43, stk. 2.


12) "lovlig beskæftigelse": arbejdstagers lønnede beskæftigelse, der udøves i henhold til de nationale bestemmelser i tjenesteyderens oprindelsesmedlemsstat

12) "lovlig beskæftigelse": arbejdstagers lønnede beskæftigelse, der udøves i henhold til de nationale bestemmelser i den medlemsstat, hvis lovgivning vedrørende

PA\564647DA.doc 41/62 PE 357.690v01-00

DA

arbejdsforhold skal finde anvendelse

Begrundelse

Udstationeringsdirektivets anvendelsesområde må ikke indskrænkes.


2. Når medlemsstaterne anmoder en tjenesteyder eller en tjenestemodtager om et certifikat, en attest eller ethvert andet dokument som bevis for opfyldelsen af et krav, accepterer de ethvert dokument fra en anden medlemsstat, der tjener samme formål, eller hvoraf det fremgår, at det pågældende krav er opfyldt. De kræver ikkedokumenter fra en anden medlemsstat i form af originaler, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser, undtagen i tilfælde, der er omhandlet i andre fællesskabsinstrumenter, eller i undtagelsestilfælde, som er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn.

2. Når medlemsstaterne anmoder en tjenesteyder eller en tjenestemodtager om et certifikat, en attest eller ethvert andet dokument som bevis for opfyldelsen af et krav, accepterer de ethvert dokument fra en anden medlemsstat, der tjener samme formål, eller hvoraf det fremgår, at det pågældende krav er opfyldt. De kan krævedokumenter fra en anden medlemsstat i form af originaler, bekræftede kopier eller bekræftede oversættelser, såfremt tilsvarende dokumenter i oprindelseslandet ligeledes skal have samme udformning som originaldokumentet eller være bekræftet, samt desuden i tilfælde, der er omhandlet i andre fællesskabsinstrumenter, eller i undtagelsestilfælde, som er objektivt begrundet i et alment hensyn.

Begrundelse

Medlemsstaterne skal have ret til at få forelagt bekræftede oversættelser. Uden denne ret skulle hver enkelt medlemsstat sørge for, at regulerings- og tilsynsmyndighederne til enhver tid kunne behandle dokumenter på de nuværende 20 officielle EU-sprog. Dette ville føre til et urimeligt bureaukrati.

Ændringsforslag 61Artikel 9, stk. 1, litra b

b) behovet for en tilladelsesordning er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn

b) behovet for en tilladelsesordning er begrundet i et alment hensyn

Begrundelse

Formuleringen, ifølge hvilken visse nationale ordninger skal være "objektivt begrundet i et

PE 357.690v01-00 42/62 PA\564647DA.doc

DA

tvingende alment hensyn", fører til en uacceptabel indskrænkning af de nationale lovgivningskompetencer. Medlemsstaterne forhindres således i at handle i henhold til principperne om eksempelvis forholdsmæssighed, retskultur, samfundssind og overensstemmelse mellem medlemsstaternes lovgivninger.


2. I den i artikel 41 omhandlede rapport beskriver medlemsstaterne deres tilladelsesordninger og begrunder disses forenelighed med stk. 1.

udgår

Begrundelse

Udeladelsen af evalueringsproceduren betyder, at også det ovennævnte område udgår.


b) objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn

b) begrundet i et alment hensyn

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen til ændringsforslaget til 9, stk. 1, litra b).


c) afpasset efter dette tvingende almene hensyn

c) afpasset efter dette almene hensyn

Begrundelse



6. Et eventuelt afslag eller andre svar fra de kompetente myndigheder, ligesom en eventuel tilbagetrækning af tilladelsen, skal

6. Et eventuelt afslag eller andre svar fra de kompetente myndigheder, ligesom en eventuel tilbagetrækning af tilladelsen, skal

PA\564647DA.doc 43/62 PE 357.690v01-00

DA

være begrundet, navnlig i forhold til bestemmelserne i denne artikel, og skal kunne prøves ved domstolene.

være skriftligt begrundet. En sådan afgørelse skal kunne prøves ved domstolene. Dette skal udtrykkeligt angives i det skriftlige afslag, hvor der også skal henvises til udformning og frist.

BegrundelseBegrundelsen for et afslag må naturligvis ikke finde anvendelse på direktivet, som ikke direkte omfatter tjenesteyderen, men derimod på lovgivningen i den pågældende medlemsstat.Det skal være muligt at prøve et afslag ved domstolene. Det er derfor også påkrævet at begrunde afslaget skriftligt og angive retten til at få sagen prøvet ved domstolene.

Ændringsforslag 66Artikel 10, stk. 6 a (nyt)

6a. Ved tildelingen af en tilladelse kan betingelser, klausuler og frister knyttes til hinanden, hvis dette er påkrævet for at opfylde det mål, der fastsættes i artikel 9, stk. 1.

Begrundelse

Når der i lovgivningen ikke fastsættes noget direkte krav om en betingelsesløs fritagelse for klausuler og om en tidsubegrænset tilladelse, er det en lempeligere ændring at forbinde tilladelsen med en af de anførte accessoriske bestemmelser. Det bør derfor principielt være muligt. På hvilke betingelser disse accessoriske bestemmelser er påkrævede, må afgøres på baggrund af den konkrete tjenesteydelse og de nærmere omstændighederne. En bindende fælles ordning i form af en EU-retsakt, således som det foreslås i artikel 11, stk. 1 og 2, er i strid med subsidiaritetsprincippet.

Ændringsforslag 67Artikel 10, stk. 6 b (nyt)

6b. En tilladelse kan tilbagekaldes, hvis de faktiske omstændigheder for dens udstedelse ikke længere er til stede, eller hvis den er forbundet med et tilladt forbehold for tilbagekaldelse. Et sådant tilbagekaldelsesforbehold er kun tilladt, når det er påkrævet med henblik på opfyldelse af målene i artikel 9, stk. 1.

PE 357.690v01-00 44/62 PA\564647DA.doc

DA

Begrundelse

Muligheder for tilbagekaldelse af en tilladelse er uundværligt for en effektiv kontrol med servicevirksomhed i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i artikel 9.


c) den begrænsede varighed er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn.

c) den begrænsede varighed er begrundet i et alment hensyn.

Begrundelse



1. Når antallet af mulige tilladelser for en given form for virksomhed er begrænset på grund af knappe naturlige ressourcer eller begrænset teknisk kapacitet, anvender medlemsstaterne en procedure for udvælgelse af ansøgere med fuldt betryggende garantier for uvildighed og gennemsigtighed, bl.a. behørig offentliggørelse af indledningen af proceduren2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal tilladelsen udstedes med en passende begrænset varighed og må ikke være omfattet af en procedure for automatisk fornyelse eller indebære andre fordele for den tidligere tjenesteyder eller for personer, som har særlige forbindelser med denne.

udgår

Begrundelse

Da tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ikke udtrykkeligt undtages i Kommissionens forslag, fastsættes der med den her foreslåede ordning et krav om udbud også for dette område. Dette er i strid med Kommissionens udtalelse om, at det i direktivet, for så vidt angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som i mange medlemsstater ikke er åbne for konkurrence, som f.eks. vandforsyning og grundlæggende posttjenester, ikke forlanges, at medlemsstaterne åbner disse tjenesteydelser for konkurrence.

PA\564647DA.doc 45/62 PE 357.690v01-00

DA


3. Tilladelsesprocedurer og -formaliteter skal give ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodning behandles hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden for en rimelig svarfrist, som er fastsat og offentliggjort på forhånd.

3. Tilladelsesprocedurer og -formaliteter skal give ansøgerne sikkerhed for, at deres anmodning behandles hurtigst muligt og inden for en rimelig frist.

Begrundelse

Det er i høj grad i strid med subsidiaritetsprincippet at lade bestemmelser vedrørende almindelige procedurer få forrang over enkeltheder i forvaltningsprocedurerne i de enkelte medlemsstater, og disse bestemmelser bør derfor slettes.


4. Er der ikke afgivet svar inden for den i stk. 3 omhandlede frist, skal tilladelsen betragtes som udstedt. For visse former for virksomhed kan der dog fastsættes en særlig ordning, hvis dette er objektivt begrundet i et tvingende alment hensyn.

udgår

Begrundelse



c) at tilladelsen skal betragtes som udstedt, hvis der ikke er afgivet svar inden for den fastsatte frist.

udgår

Begrundelse


PE 357.690v01-00 46/62 PA\564647DA.doc

DA


2) forbud mod at være etableret i flere medlemsstater eller at være optaget i registre eller faglige foreninger i flere medlemsstater

udgår

Begrundelse

Det kan i forbindelse med visse tjenesteydelser være påkrævet med en bopælspligt, uafhængigt af statsligt tilhørsforhold. Sådanne bestemmelser kan i enkelte tilfælde især være påkrævet af skatteretlige årsager.


3) begrænsninger af tjenesteyderens frihed til at vælge mellem hovedforretningssted og sekundære forretningssted, herunder navnlig krav om, at tjenesteyderen skal have sit hovedforretningssted på deres område, eller begrænsninger af friheden til at vælge mellem forskellige etableringsformer såsom agentur, filial eller datterselskab

udgår

Begrundelse

Det kan i forbindelse med visse tjenesteydelser være påkrævet med en bopælspligt, uafhængigt af statsligt tilhørsforhold. Sådanne bestemmelser kan i enkelte tilfælde især være påkrævet af skatteretlige årsager.


5) anvendelse i hvert enkelt tilfælde af en økonomisk test, der består i at gøre tilladelsen betinget af, at der kan påvises et økonomisk behov eller en markedsefterspørgsel, at evaluere den pågældende form for virksomheds potentielle eller aktuelle økonomiske virkninger eller at vurdere dens formålstjenlighed i forhold til den

udgår

PA\564647DA.doc 47/62 PE 357.690v01-00

DA

kompetente myndigheds planlagte økonomiske mål

Begrundelse

Det kan i forbindelse med mange tjenesteydelser af overordnede grunde være nødvendigt at anvende sådanne test. Kommissionens forslag indeholder imidlertid ikke fornuftige, differentierede beslutningskriterier, hvilket ikke kan undre, den horisontale fremgangsmåde taget i betragtning. Et forbud mod i offentlighedens interesse at fastlægge og aktivt forfølge økonomiske mål er hverken berettiget eller påkrævet i henhold til traktaten. Der er allerede truffet forebyggende foranstaltninger mod, at denne form for virksomhed kan misbruges til andre, herunder navnlig diskriminerende, formål.


7) forpligtelse til at stille eller deltage i en finansiel sikkerhed eller til at tegne en forsikring hos en tjenesteyder eller et organ, der er etableret på deres område

udgår

Begrundelse



a) kvantitative eller territoriale begrænsninger, navnlig i form af begrænsninger fastsat på grundlag af befolkningstallet eller af hensyn til en geografisk minimumsafstand mellem tjenesteyderne

udgår

Begrundelse

Forbuddet mod en begrænsning i de mængdemæssige godkendelsesgrænser ville også komme til at omfatte lægepraksisser eller apoteker, hvilket medfører en risiko for overforsyning i rigere samt en underforsyning i fattigere boligområder. Forbuddet mod krav om minimums-og maksimumspriser sætter spørgsmålstegn ved såvel honorarordninger mellem læger og socialforsikringer som ved honorarordninger hos advokater, ingeniører eller arkitekter. Det er desuden i strid med subsidiaritetsprincippet at fastlægge sådanne bestemmelser inden for rammerne af EU.

PE 357.690v01-00 48/62 PA\564647DA.doc

DA


b) krav om, at tjenesteyderen skal have en bestemt virksomhedsform, navnlig at han skal være en juridisk person, et personligt selskab, et nonprofitorgan eller et selskab, som udelukkende tilhører fysiske personer

udgår

Begrundelse

Sådanne krav kan i enkelttilfælde især være påkrævet af skatteretlige årsager. Forbuddet medfører også, at visse områder ikke længere kan være forbeholdt nonprofitsektoren, og der rejses tvivl om almennytte foreningers, navnlig velgørenhedsorganisationers, beføjelser. Dermed påtvinges en omfattende kommercialisering.


c) krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital, herunder navnlig forpligtelse til at råde over en minimumskapital til visse former for virksomhed eller til at have særlige erhvervsmæssige kvalifikationer for at kunne besidde aktiekapital eller lede visse selskaber

udgår

Begrundelse

Det forekommer yderst hensigtsmæssigt at stille krav om sådanne minimumsbetingelser med henblik på at sikre bestemte tjenester. Det henhører under alle omstændigheder under kompetenceområdet for de enkelte medlemsstaters regionale og lokale myndigheder.

Ændringsforslag 80Artikel 15, stk. 2, litra d

d) krav - bortset fra kravene vedrørende erhvervsmæssige kvalifikationer eller kravene i andre fællesskabsinstrumenter -der forbeholder bestemte tjenesteydere adgangen til den pågældende servicevirksomhed på grund af virksomhedens særlige karakter

udgår

PA\564647DA.doc 49/62 PE 357.690v01-00

DA

Begrundelse

Det kan i forbindelse med mange tjenesteydelser være af stor betydning, om tjenesteyderen eller personer, som handler på dennes vegne, er pålidelige.

Ændringsforslag 81Artikel 15, stk. 2, litra f

f) krav om et minimumsantal af ansatte udgår

BegrundelseMuligheden for i tilfælde af privatisering af et privat foretagende at kunne indgå aftale om bibeholdelse af et bestemt antal ansatte yder de ansatte en vis beskyttelse.

Ændringsforslag 82Artikel 15, stk. 2, litra g

g) minimums- og/eller maksimumspriser, som tjenesteyderen skal overholde

udgår

Begrundelse

Forbud mod dumping er ulovlige, og derfor vil koncerner fremover kunne erobre nye markeder aggressivt med tværsubventionerede dumpingpriser, hvilket er et kapløb, som mange mellemstore virksomheder vil tabe. Dette er i modstrid med den gentagne henvisning til, at direktivet vil være til fordel for SMV'erne. Bestemmelsen er endvidere i strid med andre EU-direktiver som f.eks. direktivet om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked.

Ændringsforslag 83Artikel 15, stk. 2, litra h

h) forbud og forpligtelser vedrørende salg med tab og udsalg

udgår

Begrundelse

Forbud mod dumping er ulovlige, og derfor vil koncerner fremover kunne erobre nye markeder aggressivt med tværsubventionerede dumpingpriser, hvilket er et kapløb, som mange mellemstore virksomheder vil tabe. Dette er i modstrid med den gentagne henvisning til, at direktivet vil være til fordel for SMV'erne. Bestemmelsen er endvidere i strid med andre EU-direktiver som f.eks. direktivet om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked.

PE 357.690v01-00 50/62 PA\564647DA.doc

DA

Ændringsforslag 84Artikel 15, stk. 2, litra j

j) krav om, at tjenesteyderen, sammen med sin egen tjenesteydelse, skal levere bestemte andre tjenesteydelser.

udgår

Begrundelse

I forbindelse med privatiseringer er dette ofte den eneste mulighed for at sikre, at visse ydelser overhovedet udbydes.


b) nødvendighed: kravene er objektivtbegrundet i et tvingende alment hensyn

b) nødvendighed: kravene er begrundet i henhold til artikel 5 og 6

Begrundelse

Disse ændringer følger af ændringsforslaget til 9, stk. 1, litra b).


4. I den i artikel 41 omhandlede gensidige evalueringsrapport anfører medlemsstaterne:

a) de krav, de agter at opretholde, og hvorfor de anser dem for at være i overensstemmelse med betingelserne i stk. 3

b) de krav, der er ophævet eller lempet.

udgår

Begrundelse

EF-traktaten tilvejebringer intet retsgrundlag for denne omfattende gensidige evaluering, som er i strid med subsidiaritetsprincippet. Dette tydeliggøres ved forsøget på gennem et retligt tilsyn praktisk talt at sætte medlemsstaterne under Kommissionens formynderskab.


PA\564647DA.doc 51/62 PE 357.690v01-00

DA

5. Fra dette direktivs ikrafttrædelsesdato må medlemsstaterne kun indføre nye krav af den i stk. 2 omhandlede type, hvis de opfylder betingelserne i stk. 3 og udspringer af nye omstændigheder.

udgår

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen til stk. 4.


6. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om udkast til nye love og administrative bestemmelser, der indeholder krav som omhandlet i stk. 5, og begrundelserne herfor. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse bestemmelser. Meddelelsen forhindrer ikke medlemsstaterne i at vedtage de pågældende bestemmelser.

Kommissionen undersøger de nye bestemmelsers forenelighed med fællesskabsretten inden for en frist på tre måneder efter meddelelsen og vedtager eventuelt en beslutning med henblik på at anmode den berørte medlemsstat om ikke at vedtage bestemmelserne eller om at ophæve dem.

udgår

Begrundelse

Der henvises til ændringsforslaget til stk. 4.

Ændringsforslag 89Kapitel III, afdeling 1, artikel 15 a (nyt)

Artikel 15aEtablering

1. Tjenesteydere fra en medlemsstat kan udføre og modtage tjenesteydelser i en

PE 357.690v01-00 52/62 PA\564647DA.doc

DA

anden medlemsstat uden at være etableret i denne medlemsstat.2. Der er dog tale om etablering, når der inden for et tidsrum af mere end seks måneder hyppigt benyttes egne eller fremmede lokaler. 3. Medlemsstaterne kan gennem lovgivning fastsætte krav om opretholdelse af et etableringssted på deres område, når en tjenesteyder i et tidsrum af mere end seks måneder gentagne gange permanent eller regelmæssigt benytter sig af arbejdskraft, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

Begrundelse

Det er for nylig kommet frem, at der inden for den tyske kødforarbejdningsindustri til dels foregår arbejder af længere varighed i form af tjenesteydelseskontrakter, som udføres i opdragsgivers fabrikslokaler, uden at der oprettes særlige faciliteter til formålet. Man kan frygte, at der også inden for andre områder vil opstå sådanne "konstruerede flytninger", som har til formål at omgå de sociale bestemmelser og skattemæssige forpligtelser. For at modvirke sådanne former for misbrug skal det gøres muligt via lovgivningen at fastsætte en etableringspligt i forbindelse med anvendelse af ekstern arbejdskraft, når dette strækker sig over et væsentligt tidsrum.


1. Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere udelukkende er omfattet af deres oprindelsesmedlemsstats nationale bestemmelser, hvad angår det koordinerede område.Første afsnit omhandler de nationale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed, herunder især bestemmelserne om tjenesteyderens adfærd, tjenesteydelsens kvalitet og indhold, reklame, kontrakter samt tjenesteyderens ansvar.

1. En tjenesteyder er underlagt bestemmelserne i den medlemsstat, hvori tjenesteydelserne udføres, medmindre andet fremgår af fællesskabslove, international privatret eller en retskraftig aftale mellem parterne i en tjenesteydelseskontrakt. Hvad angår områder, for hvilke fællesskabslovgivningen foreskriver en vidtgående harmonisering, er tjenesteyderen underlagt oprindelseslandets bestemmelser.

Begrundelse

Oprindelseslandsprincippet beror ifølge EF-Domstolens retspraksis på "frie varebevægelser".

PA\564647DA.doc 53/62 PE 357.690v01-00

DA

Her fremstilles varerne rent faktisk i oprindelseslandet, hvormed fremstillingsvirksomhed skal reguleres i oprindelseslandet. Ved tjenesteydelser er det i langt højere grad virksomheden selv, der er i forgrunden. Det er derfor urimeligt ikke at tage hensyn til lovgivningen i den medlemsstat, hvor ydelsen udføres.


2. Oprindelsesmedlemsstaten har ansvaret for kontrollen med tjenesteyderen og de tjenesteydelser, han udfører, også når han udfører dem i en anden medlemsstat.

udgår

Begrundelse



a) at tjenesteyderen skal have et forretningssted på deres område

udgår

Begrundelse

Når en erhvervsdrivende etablerer sig i en anden medlemsstat, kan denne medlemsstat forlange, at dens retsforskrifter vedrørende etablering overholdes. Eventuelle afgrænsningsproblemer skal reguleres i henhold til den i ovennævnte foreslåede artikel 16. Det er ikke nødvendigt med yderligere forbud.


b) at tjenesteyderen skal afgive en erklæring eller en anmeldelse til deres kompetente myndigheder eller indhente en tilladelse hos disse eller optages i et register eller en faglig forening på deres område

b) at tjenesteyderne skal indhente en tilladelse hos deres kompetente myndigheder eller optages i et register eller en faglig forening på deres område

Begrundelse

En medlemsstat kan ikke forhindres i ved hjælp af en anmeldelsespligt at skaffe sig viden om, hvem der driver erhverv på den pågældende stats område. Der er ikke noget retsgrundlag i EF-traktaten for et forbud. Derimod kan der gives afkald på pligten til at indhente en

PE 357.690v01-00 54/62 PA\564647DA.doc

DA

tilladelse og andre instrumenter i henhold til tydeliggørelsen i den foreslåede artikel 16.


c) at tjenesteyderen skal have en adresse eller en repræsentant på deres område eller vælge adresse hos en autoriseret person

c) at tjenesteyderen skal have en adresse eller en repræsentant på deres område eller vælge adresse hos en autoriseret person, når der er tale om en servicevirksomhed, som kun udføres én gang, og som strækker sig over et kort tidsrum

Begrundelse

Uden en kontaktperson er det ikke muligt at etablere kontakt mellem de kompetente myndigheder og tjenesteyderen. Dette kan også udgøre en væsentlig ulempe for tjenesteyderen. Ved virksomhed, der kun udføres en enkelt gang, og som kun strækker sig over et kort tidsrum, er der imidlertid ikke behov for en sådan kontakt.

Ændringsforslag 95Artikel 16, stk. 3, litra e

e) at tjenesteyderen skal overholde krav for udøvelse af servicevirksomhed, som finder anvendelse på deres område

udgår

Begrundelse

Denne bestemmelse er ugyldig som følge af, at oprindelseslandsprincippet er taget ud.

Ændringsforslag 96Artikel 16, stk. 3, litra f

f) at der skal bestå et særligt kontraktforhold mellem tjenesteyder og tjenestemodtager, som forhindrer eller begrænser selvstændiges muligheder for at udføre tjenesteydelser

udgår

PA\564647DA.doc 55/62 PE 357.690v01-00

DA

Begrundelse

Disse bestemmelser er ikke længere relevante efter ændringen af artikel 16.

Ændringsforslag 97Artikel 16, stk. 3, litra g

g) at tjenesteyderen for at kunne udøve servicevirksomhed skal være i besiddelse af et særligt identitetsbevis, som udstedes af deres kompetente myndigheder

udgår

Begrundelse


Ændringsforslag 98Artikel 16, stk. 3, litra h

h) krav vedrørende anvendelsen af udstyr, som er en integrerende del af tjenesteydelsen

udgår

Begrundelse


Ændringsforslag 99Artikel 16, stk. 3, litra i

i) restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 20, artikel 23, stk. 1, første afsnit, og artikel 25, stk. 1.

udgår

Begrundelse


Ændringsforslag 100Artikel 19, stk. 1, indledning

1. Uanset artikel 16 kan en medlemsstat 1. Uafhængigt af artikel 16 kan en

PE 357.690v01-00 56/62 PA\564647DA.doc

DA

over for en tjenesteyder, som har sit forretningssted i en anden medlemsstat, undtagelsesvist træffe en foranstaltning vedrørende et af følgende områder:

medlemsstat over for en tjenesteyder, som har sit forretningssted i en anden medlemsstat, træffe en foranstaltning vedrørende et af følgende områder:

Begrundelse

Disse ændringer følger af ændringen til artikel 16.


2. Den i stk. 1 omhandlede foranstaltning kan kun træffes inden for rammerne af den i artikel 37 fastsatte procedure for gensidig bistand, og hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) de nationale bestemmelser, i henhold til hvilke foranstaltningen træffes, er ikke omfattet af en harmonisering på fællesskabsplan af de i stk. 1 omhandlede områder

b) foranstaltningen skal være mere beskyttende for tjenestemodtageren end den, oprindelsesmedlemsstaten ville have truffet i medfør af dennes nationale bestemmelser

c) oprindelsesmedlemsstaten har ikke truffet nogen foranstaltninger eller har truffet foranstaltninger, som er utilstrækkelige i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2

d) foranstaltningen skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

udgår

Begrundelse

Er overflødigt som følge af udeladelsen af oprindelseslandsprincippet.

Ændringsforslag 102

PA\564647DA.doc 57/62 PE 357.690v01-00

DA

Artikel 19, stk. 3

3. Stk. 1 og 2 berører ikke de bestemmelser om den frie udveksling af tjenesteydelser eller om undtagelser herfra, der er fastsat i fællesskabsinstrumenterne.

udgår

Begrundelse

Er overflødigt som følge af udeladelsen af oprindelseslandsprincippet.

Ændringsforslag 103Artikel 20, litra b

b) at hans muligheder for at opnå skatte-eller afgiftsmæssige fradrag eller finansiel bistand begrænses med den begrundelse, at tjenesteyderen har forretningssted i en anden medlemsstat, eller på grund af det sted, hvor ydelsen udføres

udgår

Begrundelse

Da bestemmelsen vedrører skat, skal den slettes, da direktivet i henhold til artikel 2, stk. 3, ikke omfatter skattemæssige spørgsmål. Skulle det være nødvendigt med sådanne bestemmelser, må de træffes inden for en skattemæssig ramme. Hvad angår fastsættelse af støtteordninger, er der hidtil blevet sat spørgsmålstegn ved de tilladte støtteordninger til den regionale infrastruktur, hvilket er uacceptabelt.


1. Medlemsstaterne kan ikke gøre godtgørelsen af udgifterne til anden behandling end hospitalsbehandling i en anden medlemsstat betinget af udstedelsen af en tilladelse, såfremt de pågældende udgifter ville være blevet godtgjort gennem deres sociale sikringsordning, hvis behandlingen var blevet givet på deres område.

De betingelser og formaliteter, der i medlemsstaterne gælder for udførelsen af anden behandling end hospitalsbehandling

udgår

PE 357.690v01-00 58/62 PA\564647DA.doc

DA

i en anden medlemsstat, f.eks. kravet om, at en alment praktiserende læge skal konsulteres, inden man kan konsultere en speciallæge, eller reglerne om godtgørelse af visse former for tandlægebehandling, kan gøres gældende over for patienten.

2. Medlemsstaterne påser, at tilladelsen til godtgørelse gennem deres sociale sikringsordning af udgifter til hospitalsbehandling i en anden medlemsstat ikke nægtes, hvis behandlingen er opført under de ydelser, der er fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den pågældende er tilsluttet en social sikringsordning, og hvis behandlingen ikke kan gives inden for enfrist, der er lægeligt forsvarlig under hensyn til patientens aktuelle helbredstilstand og udsigterne for sygdommens udvikling.3. Medlemsstaterne påser, at det beløb, hvormed udgifter til lægebehandling i en anden medlemsstat godtgøres gennem deres sociale sikringsordning, ikke er mindre end det, der er fastsat for en lignende behandling på deres område.4. Medlemsstaterne påser, at deres tilladelsesordninger for godtgørelse af udgifter til behandling i en anden medlemsstat stemmer overens med de relevante bestemmelser om tilladelser i artikel 9, 10, 11 og 13.

Begrundelse

Direktivet finder ifølge artikel 2, stk. 2, litra c a (nyt) ikke anvendelse på tjenesteydelser af almen interesse og almen økonomisk interesse og dermed heller ikke på de ovennævnte områder.


1. Når en tjenesteyder udstationerer en arbejdstager i en anden medlemsstat med henblik på at udføre en tjenesteydelse,

1. Når en tjenesteyder udstationerer en arbejdstager i en anden medlemsstat med henblik på at udføre en tjenesteydelse,

PA\564647DA.doc 59/62 PE 357.690v01-00

DA

foretager udstationeringsmedlemsstaten på sit område de nødvendige efterprøvninger, inspektioner og undersøgelser for at sikre, at de bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til direktiv 96/71/EF, overholdes, og træffer under overholdelse af fællesskabsretten foranstaltninger over for tjenesteydere, der ikke overholder disse bestemmelser.

foretager udstationeringsmedlemsstaten på sit område de nødvendige efterprøvninger, inspektioner og undersøgelser for at sikre, at de bestemmelser om ansættelses- og arbejdsvilkår, der finder anvendelse i henhold til direktiv 96/71/EF, overholdes, og træffer under overholdelse af fællesskabsretten foranstaltninger over for tjenesteydere, der ikke overholder disse bestemmelser.

Udstationeringsmedlemsstaten må dog ikke for så vidt angår de i artikel 17, nr. 5), omhandlede områder kræve, at tjenesteyderen eller den af ham udstationerede arbejdstager skal:a) indhente en tilladelse hos dens kompetente myndigheder, være registreret hos disse eller opfylde tilsvarende forpligtelserb) afgive en erklæring, bortset fra erklæringer vedrørende virksomhed, der er omfattet af bilaget til direktiv 96/71/EF, som kan opretholdes indtil den 31. december 2008c) have en repræsentant på dens områded) føre og opbevare arbejdsretlige dokumenter på dens område og på de betingelser, der gælder på dens område.

Begrundelse

Tjenesteydelsesdirektivet må ikke føre til, at bestemmelserne i udstationeringsdirektivet udhules. Udstationeringsdirektivet har til formål at fremme anvendelsen af etableringsmedlemsstatens bestemmelser inden for vigtige områder og sørge for, at den pågældende medlemsstats myndigheder kan udøve kontrol med disse områder.

Uafhængigt herfra kan forpligtelser, der begrunder tjenesteydelsesdirektivet i forhold til udstationeringsdirektivet, anvendes kumulativt.


2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde skal oprindelsesmedlemsstaten påse, at

2. I det i stk. 1 omhandlede tilfælde skal oprindelsesmedlemsstaten påse, at

PE 357.690v01-00 60/62 PA\564647DA.doc

DA

tjenesteyderen træffer alle nødvendige foranstaltninger for indtil to år efter udstationeringens ophør at kunne meddele sin egen medlemsstats og udstationeringsmedlemsstatens kompetente myndigheder følgende oplysninger:

tjenesteyderen træffer alle nødvendige foranstaltninger for indtil to år efter udstationeringens ophør at kunne meddele sin egen medlemsstats og etableringsmedlemsstatens kompetente myndigheder følgende oplysninger:

Begrundelse

Om de forskellige betegnelser henvises til ændringsforslaget til artikel 4, stk. 11.


1. Medlemsstaterne ophæver generelle forbud mod lovregulerede erhvervs kommercielle kommunikation.

udgår

Begrundelse

Visse medlemsstater har igennem længere tid ment, at det var nødvendigt med regler vedrørende kommerciel kommunikation inden for bestemte erhverv, da sådanne regler bidrager til forbrugerbeskyttelse og retspleje samt til at øge erhvervenes integritet og værdighed. Der er desuden væsentlige forskelle i de nationale kulturer og traditioner.


1. I tilfælde, hvor tjenesteyderen begiver sig til en anden medlemsstat for dér at udføre en tjenesteydelse uden at have sit forretningssted dér, deltager denne medlemsstats kompetente myndigheder ikontrollen med tjenesteyderen i henhold til stk. 2, for så vidt angår de områder, der er omfattet af artikel 16.

1. I tilfælde, hvor tjenesteyderen begiver sig til en anden medlemsstat for dér at udføre en tjenesteydelse uden at have sit forretningssted dér, er denne medlemsstats kompetente myndigheder ansvarlige forkontrollen med tjenesteyderen i henhold til stk. 2, for så vidt angår de områder, der er omfattet af artikel 16. Dette betyder, at myndighederne i oprindelseslandet deltager i kontrollen.

Begrundelse

Såfremt de nationale bestemmelser i en medlemsstat er i overensstemmelse med kontrakten, er det hensigtsmæssigt at give medlemsstaten mulighed for at fastlægge forpligtelser for servicevirksomhed, der udføres på den pågældende medlemsstats område. Man kan ikke med rimelighed forvente, at en anden medlemsstat skal føre effektiv kontrol med tjenesteyderen,

PA\564647DA.doc 61/62 PE 357.690v01-00

DA

når den pågældende tjenesteydelse udføres i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag 109Artikel 36, stk. 2, afsnit 1

2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder foretager efter anmodning fra oprindelsesmedlemsstaten de efterprøvninger, inspektioner og undersøgelser, der er nødvendige for at sikre effektiviteten af oprindelsesmedlemsstatenskontrol. De handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i deres egen medlemsstat.

2. De i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder foretager de efterprøvninger, inspektioner og undersøgelser, der er nødvendige for at sikre effektiviteten af kontrollen. De handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tillagt dem i deres egen medlemsstat.

Begrundelse



c) de er objektivt begrundet i et tvingendealment hensyn og er afpasset efter det tilsigtede mål.

c) de er begrundet i et alment hensyn og er afpasset efter det tilsigtede mål.

Begrundelse



1. Senest den [gennemførelsesdato] fremlægger medlemsstaterne en rapport til Kommissionen med de oplysninger, der er nævnt i følgende artikler:

udgår

a) artikel 9, stk. 2, vedrørende tilladelsesordningerb) artikel 15, stk. 4, vedrørende krav, der skal evalueresc) artikel 30, stk. 4, vedrørende virksomhed

PE 357.690v01-00 62/62 PA\564647DA.doc

DA

på flere områder.2. Kommissionen fremsender de i stk. 1 nævnte rapporter til medlemsstaterne, der inden for en frist på seks måneder meddeler deres bemærkninger til hver enkelt rapport. Inden for samme frist hører Kommissionen de berørte parter om rapporterne.3. Kommissionen forelægger rapporterne og medlemsstaternes bemærkninger for det i artikel 42, stk. 1, nævnte udvalg, der kan fremsætte bemærkninger.4. På grundlag af de i stk. 2 og 3 omhandlede bemærkninger forelægger Kommissionen senest den 31. december 2008 en sammenfattende rapport til Europa-Parlamentet og Rådet, eventuelt ledsaget af forslag til yderligere initiativer.

Begrundelse

Den foreslåede evaluering er ikke blot et indgreb i medlemsstaternes kompetenceområde i strid med subsidiaritetsprincippet, men vil også medføre et overmåde ressourcekrævende bureaukrati. Det fremgår endvidere tydeligt af forslaget, at tidlig oplysning og inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i medlemsstaterne ikke er taget med i betragtning.

Documents

PA Leg - European Parliament · 8$< $%"!!" .$ $&+!`