Pædagogikken, sommer 2012

b u p l h o v e d s t a d e n # 2SOMMER 2012

PÆDAGOGIKKEN

»Invester i pædagogers arbejdsmiljø, og få en gevinst på

800 millioner kr«, siger forsker

• Vi vejleder dig, når du søger JOB

• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG

• Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG

• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER

• Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE

• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET

• Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE

• Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE

• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR

• Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV

• Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE

• Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG

• Vi vejleder dig om DIN PENSION

Sanseløse pingviner, apatiske børnezombier og vuggestuepest. Det er ord vuggestuepædagogerne har måtte lægge ører til den sidste måned. »Frode« fra Ole Henrik Hansens PH.D. projekt er i medierne blevet til ‘fem høns,’ og studier fra ni storkøbenhavnske vuggestuer er blevet brugt til at fremsætte påstande om, at »flere institutioner er så elendige, at de burde lukke.«

Det er ærgerligt når en undersøgelse på et så spinkelt grundlag fremkommer med så bombastiske udmeldinger. Når resultaterne, gyl-digheden og validiteten senere miskrediteres, så er det ikke længere bare ærgerligt, men en smagsløs ansvarsplacering af skyld til pæda-gogerne i en unuanceret vuggestuedebat.

En saglig og faglig debat stiller vi pædagoger ellers meget gerne op til. Vi vil meget gerne i dialog om vores profession og pædagogiske praksis. Den faglige dialog fordrer dog et nuanceret blik på den kom-petente vuggestuepraksis, der foregår hver dag i hovedstadens vug-gestuer. En debat hvor pædagogernes visioner for det pædagogiske arbejde får taletid og bliver hørt. En debat der har øje for, at udviklende pædagogisk arbejde altid sker under særlige betingelser – betingel-ser som gode normeringer, tid til planlægning, efteruddannelse og indflydelse på eget arbejdsliv.

Så når medierne er færdige med sensationsoverskrifterne, de forha-stede konklusioner og de populistiske udsagn, vil jeg opfordre dem til at komme ud på institutionerne i hovedstadskommunerne. Gør de det, vil de opdage, hvordan pædagogerne hver dag bidrager til, at alle børn får gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og sociale kompetencer, de skal bruge resten af livet.

Når den hårde retorik skiftes ud med nuancer, vil de passende kunne skrive historier om, at pædagogerne er eksperter i relationer, og at vi arbejder for at alle børn får en god start på livet med dannelse, læring, tryghed, omsorg og udvikling. At vi understøtter fællesskabet, demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. Et arbejde der hele tiden kan udvikles, men det gøres også under særlige

betingelser. Jeg frem til en indholdsrig dialog

om faglighed og pædagogik, hvor alle pædagogerne kommer på banen og hvor vi bruger alle anledninger til at snakke med vores forældre, politikere og institutionsbestyrelser om de vil-kår, vi tilbyder vores børn og unge.

Med venlig hilsenHenriette BrockdorffFormand for BUPL Hovedstaden

UdgiverBUPL HovedstadenRosenvængets Allé 16, 3. sal2100 København Ø@: [email protected]: 35 46 57 50

RedaktionHenriette Brockdorff (ansvarshavende)Christian Sophus Ehlers (redaktør)Erik Steppat / FlussiSigrid Borup Bojesen

Foto Christian Sophus Ehlers (med mindre andet er angivet)

Forside Rasmus Meisler, Spild af Tid

Deadline for næste udgaveOnsdag den 15. august 2012

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendig-vis udtryk for BUPL Hovedstadens holdning eller politik.

Oplag: 6.050Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

3 Leder

4 Kort nyt

6 TEMA: Arbejdsmiljø

18 Tid og vilje – til udvikling af pædagogikken

20 Kærlighed fra hjertet

23 Pædagoger indsender høringssvar om skolen

24 Frederiksbergpædagoger protesterer

26 Flere pædagoger med i fælleskabet

28 LEDERHJØRNET: Livet er ikke for de knækkede

30 Når institutionen får en frivillig

3

Foto

: Tor

ben

Kas

trup

LEDER

en mere nuanceret vuggestuedebat, tak!

pædagoger i pressenSociale normeringer i København

Vuggestuer og børnehaver i socialt udsatte områder skal have pædagoger og flere ressourcer til rådighed end de mere velstillede institutioner i byen, foreslog Børne- og Ungdomsorgmester Anne Vang i starten af maj.

På TV2 Lorry forsøgte formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff at nuancere debatten ved at foreslå en kombination af grundnormeringer og sociale norme-ringer til udsatte institutioner. Til TV2 Lorry sagde hun bl.a. »Vi er nødt til at have noget som er mere nuanceret end nogle fordelingsmodeller der lige pludselig tager ud-gangspunkt i rig og fattig.«

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff kom-menterede Børne- og Ungeborgmester i København Anne Vangs udspil på TV2 Lorry.

Rør ikke pædagogernes frokostpause

I forbindelse med trepartsforhandlingerne, understre-gede formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brock-dorff, at det er uaktuelt hvis regeringen planlægger at møde op med krav om at øge arbejdsudbuddet i en tid med arbejdsløshed blandt pædagoger. Til Politiken sag-de hun bl.a.: »I en tid, hvor vi ikke har fuld beskæftigelse, virker det fuldstændig obskurt, at man går ind og siger, at folk skal arbejde mere«.

København dropper forhadte lukkeuger

Sidst i marts blev de tvungne lukkeuger afskaffet i Køben-havn. Det gav massiv taletid i pressen til BUPL Hovedsta-den, der har kæmpet hårdt for pædagogernes ret til selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferie.

Til avisen Berlingske sagde formand for BUPL Hoved-staden Henriette Brockdorff dengang: »Vi synes, at det er en af de mest fornuftige beslutninger, som politikerne på rådhuset har taget i lang tid. Vi har stor respekt for politi-kere, som kan se, når de har truffet en forkert beslutning, og som mestrer at lave den om. Denne beslutning vil have en stor betydning for mange pædagoger og forældre.«

Ipad-feber

En rundspørge fortaget af Søndagsavisen blandt 20 dag-institutioner i hovedstadsområdet viste, at 3 børnehaver allerede havde anskaffet sig en tablet-computer til bør-nene, samt at 13 institutioner gerne ville have dem.

KORT NYT

er du souschef- eller afdelingsleder?Så kom til træf om souschefens og afdelingslederens særlige rolle og muligheder i arbejdet med inklusion og børn i udsatte positioner. Vi har sammensat et spæn-dende program med en kombination af korte oplæg med vidensformidling, fokuseret gruppedrøftelse og erfarings-udveksling.

Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk

deltag i dhl-stafetten sammen med dine kollegaer Igen i år er det muligt at løbe DHL-staffet sammen med andre pædagoger. Vi har reserveret 200 løbspladser og stiller et telt op torsdag den 30. august 2012.

Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelder dig og dine kollegaer på bupl-hovedstaden.dk

Foto

: Col

ourb

ox

4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

sommerferien står for døren, men kender du feriereglerne? Som pædagog har du ret til at holde seks ugers ferie

med løn eller feriegodtgørelse. Optjening af ferie med løn sker løbende. Når man har

været ansat et helt kalenderår, har man optjent ret til ferie med løn i seks uger i det ferieår, der begynder 1. maj året efter.

Der er ret til at holde mindst tre ugers sommerferie i perioden fra 1. maj til 30. september.

Du skal fortælle, hvornår du ønsker at holde ferie, men det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastlægger, hvornår fem af de seks ugers ferie holdes. Den 6. fe-rieuge er der nogle særlige regler for.

Den særlige feriegodtgørelse er på 1,95% af din fe-rieberettigede løn det foregående kalenderår. Særlig feriegodtgørelse udbetales samtidig med lønnen i april måned.

Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet for at holde ferie med løn. Før et optjeningsår begyn-der, kan du kræve at få feriegodtgørelse med 12,45% af lønnen, i stedet for at få din sædvanlige løn, når du holder ferie.

Pædagogstuderende i lønnet praktik, får ikke ferie med løn, men i stedet feriegodtgørelse

Feriereglerne er fælles for alle kommunalt ansatte og er fastlagt i en aftale, der træder i stedet for ferieloven.

succesfuld kampagne mod sommerlukketPolitikerne på Københavns rådhus har som bekendt af-skaffet tvungen sommerferielukket på børneinstitutioner-ne i København. Den forhadte ordning blev indført sidste år, og var ellers vedtaget igen ved forhandlingerne om budgettet for 2012.

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff lægger ikke skjul på, at fagforeningen har kæmpet hårdt for at få ændret beslutningen om sommerlukkede institu-tioner.

Sejr for pædagoger i København

»Afskaffelsen af lukkeugerne er en vigtig sejr, fordi luk-keugerne var en forringelse af de Københavnske pæda-gogers arbejdsvilkår. Sommerferielukningen gik ud over balancen mellem arbejds- og privatlivet, og betød reelt, at mange pædagoger ikke kunne holde ferie sammen med deres egen familie,« siger Henriette Brockdorff.

»Sejren tilfalder først og fremmest pædagogerne i Kø-benhavn. Vores kampagne for pædagogernes mulighed for selv at kunne være med til at planlægge deres sommer-ferie har varet mere end et år,« siger Henriette Brockdorff.

»Det her er beviset på, at vedholdende kampagner be-taler sig. Det betaler sig at stå sammen i arbejdet for bedre arbejdsvilkår.«

En evaluering blandt de københavnske pædagoger fore-taget af BUPL Hovedstaden viste, at beslutningen om at tvangslukke børneinstitutionerne i uge 29 og 30 var en stor belastning for børn, forældre og pædagoger, samt at luk-keugerne havde ført til højere udgifter til vikarer end normalt.

Illustration: Mikkel H

enssel

5PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012

TEMA: ARBEJDSMILJØ

sæt spot på det pædagogiske arbejdsmiljø!

Illustr

ation

: Ras

mus M

eisler

800 millioner kroner om året. Så me-get kan kommunerne spare, hvis de nedbringer sygefraværet blandt pæ-dagoger, så det kommer på niveau med de bedste institutioner med et fravær på 4,5%.

Opskriften ser egentlig nem ud på papiret, men alt for mange institutio-ner går alligevel galt i regnearket, når de skal have økonomien til at gå op.

»Alt for mange bruger en procedu-re med at forudsætte, at sygefravæ-ret falder, når de lægger budgettet,

og så tager de besparelsen med det samme. Men de høster, før de sår,« si-ger arbejdsmiljøøkonom Per Tybjerg Aldrich fra COWI.

»I stedet skal de lære at investere, inden de høster. Eksempelvis viser undersøgelser, at hvis man har et helt almindeligt ventilationsanlæg i en in-stitution, er sygefraværet 10 til 20 pct. højere, end hvis man købte markedets allerbedste. Sådan et ventilationsan-læg tjener faktisk sig selv hjem i løbet af et års tid,« forklarer Per Tybjerg Aldrich.

Ny luft på Rød Stue

Netop indeklimaet et af midlerne til at nedbringe sygefraværet. Manglende rengøring, kulde, varme, træk, dårlig udluftning og den type problemer har en del af skylden for, at der hver dag mangler op i mod syv pct. af pædagogerne på arbejdspladserne. De ligger syge derhjemme, og for manges vedkommende er det ikke en banal influenza men en arbejds-betinget sygdom, som gør sig gæl-dende.

Arbejdsmiljøet på hovedstadens pædagogi-ske arbejdspladser er grundlaget for, at ar-bejdspladsen fungerer og den enkelte trives. Et godt pædagogisk arbejdsmiljø er med til at sikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbej-de og vilkårene for at udføre dette.

BUPL Hovedstadens arbejdsmiljøarbejde tager derfor sit afsæt i, at vilkårene for det pæ-dagogiske arbejde, og et godt arbejdsmiljø, er tæt forbundne. Fagforeningen ønsker at sikre, at vilkårene for det pædagogiske arbejde

fremmer muligheden for at udøve professio-nen: Arbejdsmiljøet skal være en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.

På de følgende sider sætter vi fokus på det pædagogiske arbejdsmiljø i hovedstadskom-munerne. Læs fx vores lynguide til arbejds-miljøreglerne på børneinstitutioner, eller læs, hvordan et børnehus på Frederiksberg fik hjælp til at forhindre at et dårligt pædagogisk arbejdsmiljø opstod.

Temaet er skrevet af Sigrid Borup Bojesen, Marie Varming og Christian Sophus Ehlers, [email protected]

sæt spot på det pædagogiske arbejdsmiljø!

pædagogernes arbejdsmiljø er guld værdAlt for ofte vil hovedstadskommunerne spare først og derefter se et udbytte. Men med arbejdsmiljøet skal det gå den anden vej, hvis det skal have effekt, advarer arbejdsmiljø- økonom. Kommunerne skal investere i pædagogernes arbejdsmiljø, men så er den store gevinst også inden for rækkevidde.


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Men miljøet skal tænkes ind allere-de, når institutionerne grundlægges.

»Når der etableres en ny instituti-on, har kommunerne en tendens til at spare allerede i projekteringsfasen. De sparer eksempelvis på antallet af kvadratmeter og ventilationsanlæg. Men de kommer altså til at mærke konsekvenserne i driftsfasen,« adva-rer han.

Derudover minder han om, at de gode initiativer, som mange institu-tioner allerede har sat i sving, skal vedligeholdes.

»Mange pædagogiske arbejds-pladser sætter store skibe i søen for at reducere sygefraværet. Det kan for eksempel være et kursus i ergonomi. Det kan give en stor effekt på syge-fraværet. Men varer det ved? Når man for hurtigt drejer opmærksom-heden væk fra det, høster man heller ikke hele effekten,« siger han.

Han anbefaler derfor, at pædago-ger bliver bedre til at minde hinanden om de gode initiativer, og at ledelsen husker at have arbejdsmiljø på dags-ordenen til alle personalemøder.

»Det skal ikke kun være et punkt på dagsordenen. Det skal være indbyg-get i hvert enkelt punkt på dagsorde-nen,« siger han.

Shhhhh …

Specielt kvadratmeterne er et øm-tåleligt emne i københavnske insti-

tutioner, hvor børnene er mange og pladsen lille. Jo flere børn der er på et område, desto højere er pædago-gernes sygefravær og personaleom-sætning også. Det skyldes især den faktor i arbejdsmiljøet, der hedder støj.

»Det gælder om at give plads til børnene og give forskellige aktivite-ter forskellig plads. Når børnene skal lege noget, der larmer, skal de hen til et sted, hvor akustikken tillader det, så der er larm et sted og stille et andet sted. Så er det vigtigt, at pædago-gerne veksler mellem disse steder,« siger Per Tybjerg Aldrich, som dog også opfordrer pædagogerne til at have en løbende dialog med børnene om støjniveauet.

Når personalet lægger sig syge el-ler helt forsvinder fra faget på grund af dårligt arbejdsmiljø, så har det også konsekvenser helt andre steder i samfundet.

»Betyder ringere institutioner ikke også flere utilpassede børn? Bliver de så kriminelle? Det er de virkeligt skjulte omkostninger, men det er altså de samme borgere, der skal betale omkostningerne, ligegyldigt om det er en investering i et bedre arbejdsmiljø for pædagogen, eller om det er til kriminalforsorgen. Inve-steringer i en kasse, kan sagtens give gevinst i en helt anden kasse,« siger han. Y

sådan kommer per tybjerg aldrich frem til 800 mio. kr.

Man sammenholder pædagogers løn med hvor meget fravær, de har. Det var i 2010 på landsplan mel-lem fem og syv pct. afhængigt af overenskomstområde. Der er cirka 80.000 pædagoger og lignende ansat i danske kommuner. Ifølge for-skere på området er cirka 30 pct. af fraværet arbejdsbetinget. Man skal medregne skjulte omkostninger (ek-sempelvis lederens tid, som bruges på at hyre en vikar og omfordele ar-bejdet, når en pædagog melder sig syg) og de er cirka to kroner, hver gang de synlige omkostninger er en krone. Resultatet er, at hvis institutio-ner med f.eks. seks procents fravær kunne komme op på niveau med de bedste, som har et fravær på cirka 4,5 pct., så ville besparelsen være 800 mio. kroner på landsplan.

temamøde for arbejdsmiljørepræsentanter på Frederiksberg Vi kender det alle sammen: Børnene hoster, nyser og rutinerne omkring håndvask sidder ikke altid lige fast. Bakterierne flyver rundt og gør både børn og voksne syge.

En undersøgelse har vist, at børn, der passes i daginsti-tutioner, har op til syv gange flere infektionssygdomme om året end børn der passes hjemme. Og selvom der ikke findes tilsvarende undersøgelser for pædagoger kan man nok roligt gå ud fra, at også de ansatte i institu-tioner bliver smittet. Men er der noget at gøre ved det?

Kom til temamøde for BUPL’s arbejdsmiljørepræsen-tanter og -ledere på Frederiksberg. Fredag den 22. juni kl. 9-12 i Frederiksberghallerne Jens Jessensvej 20, Frederiksberg. Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk


Det gik rigtig godt i Børnehu-set på Amalievej på Frederiks-berg, og det gør det sådan set stadig. Men det kunne være gået rigtig galt, hvis ikke insti-tutionens leder havde grebet ind, da kommunen ville spare.

»Jens er derinde,« råber et par piger højt på trapperne op til første sal i Børnehuset på Amalievej.

Det gamle hus er i tre etager plus kælder, så der er trapper nok at mun-tre sig på, hvis man er tre-fire år og fuld af energi.

»Det er et mareridt med alle de trapper,« siger Jens Jørgensen opgi-vende på sit kontor på første sal.

Netop på grund af de mange trap-per fik børnehuset i sin tid et antal ekstra timer af Frederiksberg Kom-mune for at kompensere for al den tid, personalet brugte på at hente ting i kælderen, løbe op igen, gå ned og hente et barn og så videre. Men så en dag forsvandt de ekstra timer.

»De ville have ens forhold for alle institutioner, men vi er et gammelt hus i mange etager, så vi har måske brug

for lidt flere timer end en institution, som kun er i et plan og har direkte adgang til legepladsen,« siger han.

Jens Jørgensen tog derfor kontakt til BUPL Hovedstaden, som henvi-ste ham til firmaet Sund Trivsel. Det betød en ny epoke i børnehuset med fysioterapi, motion i arbejdstiden, BMI-målinger, fokus på det psykiske arbejdsmiljø og ergoterapi.

Hele pakken blev betalt af Fore-byggelsesfonden, som gav 1,5 mio. kroner til projektet.

Her går det godt

Og netop forebyggelse var nøgle-ordet, da Jens Jørgensen og BUPL råbte Forebyggelsesfonden an.

»Vi havde sådan set ikke nogen pro-blemer med arbejdsmiljøet. Vi har en fraværsprocent, som ligger under fire, og vores gennemsnitlige anciennitet er 14 år,« siger Jens Jørgensen, der selv har været leder på stedet i 22 år.

»Men de seneste to år er der blevet sparet, hvad der svarer til to fuldtids-stillinger. Den slags går altså ud over arbejdsmiljøet. Men vi handlede før problemet dukkede op,« forklarer han.

Det er de glade for i personalestu-en, hvor blandt andre Gitte Jørgen-sen holder pause.

Hun er endnu ikke kommet med på motionsholdene, men hun har al-lerede været på Anni Vindnæs’ ergo-terapi-kursus.

»Det var et godt kursus. Jeg bruger det meget i dagligdagen. For eksem-pel kravler børnene op på en taburat, når de skal have bundet sko, så vi ikke skal bøje os ned. Vi sidder endda ned og tømmer opvaskemaskinen,« siger Gitte Jørgensen med et stort smil.

Hun synes heller ikke, at hendes arbejdsplads har haft nogen næv-neværdige problemer med arbejds-miljøet, derfor føler hun og de andre kolleger heller ikke nogen effekt af tiltagene endnu.

»På sigt vil vi nok kunne mærke det,« siger hun

»Medarbejderne er i hvert fald ble-vet mere opmærksomme på bevæ-gelserne. Vi ved jo alle sammen godt, hvad der er dårlige arbejdsstillinger og bevægelser. Men Anni hjælper os med at huske det,« siger Jens Jør-gensen.

Og en sund sjæl

Også det psykiske arbejdsmiljø har institutionen kigget nærmere på med god hjælp fra Sund Trivsel.

»I vuggestuen sagde personalet, at de manglede en daglig organisering af arbejdet,« siger Jens Jørgensen og peger på nogle pap-skemaer, som er hængt op på væggen i hans kontor.

Her kan personalet skrive et pro-blem op, og så arbejder de i fælles-skab på at løse det.

»På den måde konkretiserer vi pro-blemet, og bare det at vi italesætter det, hjælper,« siger han.

Men alle de mange timer, som per-sonalet bruger på at blive sundere og bedre medarbejdere skal jo også bemandes.

»Mange af de penge, som vi fik fra Forebyggelsesfonden, er brugt til at indkøbe vikartimer for, og vi skal jo også have bemandet de timer, som det faste personale bruger på at gøre gymnastik i arbejdstiden,« siger han.

»Men det er en god investering, for vi har fået en langt mere motiveret medarbejdergruppe, og børnene har brug for topmotiverede pædagoger,« siger han.

Pigerne på trappen er forment-ligt enige i det udsagn, selv om de nok ikke har bemærket, at de voksne pludselig er blevet mere opmærk-somme på dumme løft og skæve vrid. De har travlt med at komme ud på den nye græsplæne, som netop er ved at blive anlagt i børnehuset. Y

børnehus afværgede dårligt arbejdsmiljø

Her sidder to piger på Børnehusets vinkesten. Kort forinden har de vinket farvel til deres far.


Flere end 35 mio. kr. har BUPL’s medlemmer i 2011 hentet i erstat-ning for arbejdsskader.

Det viser forbundets seneste op-gørelse over omfanget af arbejdsska-der, som rammer danske pædagoger. Pengene er erstatning for mén fra ulykker på arbejdspladsen og kom-pensation for mistet arbejdsevne.

BUPL afsluttede i 2011 311 ar-bejdsskadesager, som fagforenin-gen havde hjulpet medlemmerne med. Ifølge de nye tal fik 93 medlem-mer 5.073.932 kr. i godtgørelse for varigt mén og 28 medlemmer fik i alt 29.982.079 kr. i erstatning for er-hvervsevnetab i 2011. Det svarer til mere end en million kroner i erstatning for erhvervsevnetab pr. sag. Dertil kommer ca. 700.000 kr., som BUPL har hentet hjem til medlemmerne via private søgsmål mod arbejdsgiverne.

Hyppige rygskader

Arbejdsskader anmeldes enten som arbejdsulykker eller som erhvervs-betingede lidelser. Alt efter, om de pludseligt er indtruffet eller har udvik-

let sig over længere tid eller flere år. 72 procent af arbejdsulykkerne, der anmeldes, anerkendes. Her er pæ-dagogerne typisk kommet til skade med ryg, skuldre, arme eller nakke.

For de erhvervsbetingede lidelser, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer pædagogernes

erhvervssygdomme i 2011

Psykiske lidelser er den hyppigst forekommende erhvervssygdom blandt pædagoger.

De hyppigst forekommende følger i perioden efter længerevarende belastninger på arbejdspladsen er psykiske lidelser, bevægeap-parat, hørelidelser, rygsygdomme, og hudsygdomme

De væsentligste årsager til er-hvervssygdomme blandt pæda-gogerne i 2011 er samarbejds-problemer mellem ledelse og medarbejdere og uoverenstem-melse mellem krav og ressourcer, gentagne løft, problemer med kol-legaer og vold og trusler fra børn og unge.

Kilde:BUPLs arbejdsskadestatistik 2011

pædagogerns fysiske arbejdsskader i 2011

Arbejdsulykker blandt pæda-goger fører generelt til skader i bevægeapparatet eller psykiske skader.

De hyppigst forekommende ar-bejdsulykker er rygskader

De væsentligste årsager til ar-bejdsulykker blandt pædagoger i 2011 er faldskader, vold og trus-ler fra børn og unge, skader ved aktivitet og løfteskader

I perioden 2010-2011 er antallet af arbejdsulykker, hvor årsagen var vold og trusler fra børn og unge steget fra 24 til 44.

Kilde:BUPLs arbejdsskadestatistik 2011

arbejdsskader for 35 millioner kronerBUPL’s medlemmer fik i 2011 flere end 35,7 mio. kr. i arbejdsskadeerstatning. 7 ud af 10 af arbejdsulykkerne anerkendes. Det viser ny statistik.

afgørelserne, er anerkendelsespro-centen for arbejdsulykker steget fra 65 % i 2004 til næsten 78 % i 2010. Y

TEMA: ARBEJDSMILJØ

»Hvis regeringen vil have flere til at ar-bejde mere og i længere tid, er der be-hov for at styrke indsatsen for et sundt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor

vil vi arbejde for, at arbejdsmiljøet er en vigtig dagsorden ved trepartsfor-handlingerne,« siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey til ftf.dk

FTF vil blandt andet arbejde for, at psykisk arbejdsmiljø bliver taget lige så alvorligt som det fysiske ar-bejdsmiljø. Det bliver det ikke i dag, hvor for eksempel Arbejdstilsynets muligheder for at stille krav til virk-somhedernes psykiske arbejdsmiljø er langt dårlige end ved svigt i det fysiske arbejdsmiljø.

Noget til pædagogerne

BUPL vil også kæmpe for at få gjort arbejdsmiljøet til et tema i trepartsfor-handlingerne:

»Der skal være noget i det for vores medlemmer. Noget, som giver dem en bedre trivsel på arbejdspladsen, så de kan få et lavere sygefravær og blive længere i jobbet. Men det vil jo også gavne arbejdsgiverne og samfundet, så for mig at se, vil det være en gevinst for alle parter,« siger BUPL’s formand Henning Pedersen til Børn&Unge. Y

Arbejdsmiljøet er afgørende for, om pædagogerne bliver på arbejdsmarkedet. Derfor vil BUPL sammen med FTF arbejde for at få arbejdsmiljøet på dagsordenen i de igangvæ-rende trepartsforhandlinger.

Godt arbejdsmiljø får pædagoger til at arbejde videre


Hun starter alle forløb med at filme pædagogernes dagligdag, hvorefter hun interviewer dem om, hvilke fak-torer der påvirker dem i hverdagen.

»Pædagoger er ikke opmærksom-me nok på deres kroppe. Når der står et barn og græder på gulvet, går de bare hen og løfter det op,« siger hun.

Det er blot en af de risikofaktorer, som Anni Vindnæs identificerer i de institutioner, som hun hyres til at hjæl-pe. Derefter tager hun hjem og de-signer et træningsprogram til holdet.

Når Anni Vindnæs vender tilbage til holdet, skal de undervises i tre dage. Hun starter med at gennemgå deres dagligdag på film og vise dem, hvad der belaster dem.

»De ved godt alle sammen, at der er nogle store bevægelser, som er belastende, men de færreste kender til de små bevægelser, som er skade-lige på lang sigt,« siger hun.

Bliv ved din krop

Hun lærer blandt andet personalet at arbejde inden for sikkerhedszonen.

»Det betyder, at man ikke arbejder højere end hovedet, ikke længere ude end skuldrene og ikke længere ned end knæene,« forklarer hun.

Når de så har været igennem hele træningsforløbet, skal pædagogerne ud og træne i institutionen i praksis.

Men faktisk drømmer Anni Vind-næs om et meget større set-up.

»Jeg kunne godt tænke mig at have en designer og en snedker med på hvert forløb, så vi kunne få indrettet arbejdspladsen godt med det sam-me. For eksempel burde enhver gar-derobe have et hæve-sænkebord. Det duer ikke, at pædagogerne skal sidde og snøre støvler på en lille bænk,« siger hun.

»Vi ser jo, at selv de helt unge pæ-dagoger går rundt med smerter. Det er ikke holdbart, at de bare skal have massage hele tiden for det samme problem, for de går jo bare tilbage til de gamle vaner igen. Vi skal æn-dre på deres tankegang,« siger Anni Vindnæs. Y

annis opskrift på en sundere hverdagNår fysioterapeuten Anni Vindnæs skal hjælpe pæda-goger i hovedstadskommunerne til en sundere ergo-nomisk hverdag, er hun grundig. Men et tre dages kursus er faktisk slet ikke nok, siger hun.

annis tre trin

1. Indret din arbejdsplads til dig, inden du begynder at arbejde.

2. Sørg for at du har det rigtige arbejdsudstyr

3. Arbejd kun inden for din sikker-hedszone

sådan gør du

Få idéer til hvordan ergonomien kan tænkes ind i den pædagogiske prak-sis. Læs folderen »Lad dog barnet,« der kan findes på BUPL’s hjemme-side.

Illustration: BARSoSo

Periskop.dk

Løftrigtigt

Find alternativertil at løfte

Lad børnenebruge deresegne ressourcer


»De gjorde sådan her,« siger Dalia Sa-fir og griber ud i luften efter hvad der kunne være en usynlig fugl. Hun træk-ker armene til sig og sætter forsigtigt ‘fuglen’ ned på bordet og trøster den.

»Såååhhhh … « siger hun venligt til fuglen.

For bare en måned siden var Dalia Safir den lille fugl, der skulle samles op og trøstes. Det var BUPL der gjor-de det. Hun havde igennem lang tid været udsat for, hvad hun i dag kan se er mobning.

Dalia var støttepædagog for en gruppe elever på en skole, og om

eftermiddagen var hun det i deres fritidshjem, og det var hun god til. Så god at hun en dag fik at vide, at der var for mange forældre, som hen-vendte sig til hende om deres børn, og at hun fremover skulle henvise til ‘de rigtige pædagoger’. Det næ-ste blev, at hun ikke måtte gå med til personalemøder. Hun skulle holde separate møder med en af de andre pædagoger.

Men som støttepædagog var Dalia Safir ikke fastansat, og hun blev der-for genansat på en ny kontrakt hvert halve år.

»Jeg var en af dem, der råbte højt. Jeg var ikke så bange af mig, for jeg blev jo alligevel ‘fyret’ hvert halve år. Men alligevel fandt jeg mig i for me-get, fordi jeg var bange for ikke at blive genansat.«

Mobbet af leder

Lederen ville ikke have Dalia med til møderne, fordi hun stillede sig kritisk over for mødeformen, hvor børnene fyldte alt for lidt på dagsordenen, syntes hun.

»Derfor måtte jeg ikke komme med til møderne mere. På det tidspunkt

»Jeg blev grebet i frit fald«At blive beskyldt for at stjæle er noget af det værste, man kan blive udsat for. Især når man ikke har gjort det. For københavnerpædagogen Dalia Safir førte beskyldningen til en trussel om en fyre-seddel, men den hoppede BUPL ikke på. I dag er Dalia frikendt, fritstillet og meget taknemmelig.

TEMA: ARBEJDSMILJØ

Foto

: Mar

ie V

arm

ing


skulle vi have en ekstern konsulent ud og undersøge arbejdskulturen. Jeg var den eneste, som ikke blev spurgt om min mening,« siger hun.

Dalia lægger ikke skjul på, at det ikke var sjovt at gå på arbejde, men hun har et stærkt bagland, et smukt hjem og en 15-årig datter at holde af. Og hun gik jo på arbejde for børne-nes skyld.

Men så en dag blev hun bedt om at komme ned på lederens kontor.

»Han fortalte mig, at han havde tænkt sig at fyre mig, fordi han ikke længere havde tillid til mig,« siger hun.

Hvad der gjorde hende ekstra vred var, at hun sad uden mulighed for at få en bisidder med, mens hendes le-der havde en anden fra ledelsen med sig.

Episoden, der udløste denne mis-tillid, var en bon på sølle 400 kroner. Dalia havde lagt ud for noget luse-middel, men hun havde mistet kvit-teringerne. Da hun henvendte sig til lederen om de 400 kroners udlæg, sagde han, at han ikke ville refundere uden kvitteringer. Men så lagde Da-lias en af sine private boner i fælles-kassen.

»Det var sådan en bon, som skulle vække opsigt. Der stod hundemad og den slags på. Men den var ikke engang på de 400 kroner, som jeg havde lagt ud,« siger Dalia Safir, som skrev sit navn på bonen og regnede med, at alt var i orden.

Men tre uger senere sad hun på le-derens kontor og kunne konstatere, at alting var langt fra i orden.

Grebet af BUPL

På opfordring af sin søster kontak-tede hun straks sin fagforening, som på det tidspunkt ikke var BUPL. Men her fik hun ikke meget hjælp.

»De havde hele tiden lukket, og selv om jeg fortalte dem, at det var vigtigt og hastede, så havde de ikke rigtig tid til mig. På det tidspunkt var jeg helt psykisk nedbrudt, så jeg tog ind til fagforeningen og ventede. Jeg må have lignet noget, der var samlet

op af skraldespanden. Da min sags-behandler dukkede op, gjorde hun det ret klart, at hun ikke havde tid til at hjælpe mig,« fortæller Dalia Safir.

Men så gik det op for hende, at hun faktisk hørte til i BUPL.

»Jeg ringede til BUPL og fortalte dem, at jeg skulle flyttes over til dem. I den anden ende af røret var Ella Grosman fra medlemsafdelingen, som fortalte mig, hvordan jeg skulle gøre det selv på nettet. Hun snak-kede om faneblade, hjemmesider og klik. Til sidst måtte jeg afbryde hende. Jeg kunne slet ikke magte det. Hvis du havde bedt mig løfte denne her teske, så havde jeg sagt, at det kan jeg ikke,« fortæller Dalia Safir.

»Men Ella var ligesom en engel. Hun sagde bare ‘jeg hjælper dig, og gør det for dig’. Og så var det gjort.«

Da Dalia Safir formelt var blevet medlem af BUPL, fik hun nummeret til Erik Postelmans, som er jurist i BUPL Hovedstaden.

»Da jeg ringede, kom jeg direkte igennem til ham. Han var fantastisk. Personlig, professionel, realistisk, vejledende og tålmodig. Han var vir-kelig min allierede,« siger hun.

»Han fortalte mig straks, at det der med Netto-bonen, det var altså ikke

godt, og han kender til sager, hvor folk er blevet fyret for mindre. Men da jeg viste ham mine papirer, fandt han lynhurtigt en masse fejl i min kon-trakt.«

Erik Postelmans kontaktede straks arbejdspladsen og førte sagen for Dalia. Det næste, Dalia Safir hørte, var, at de var klar til at droppe det hele på grund af de mange fejl i kontrak-ten. Dalia blev fritstillet, og får derfor løn uden at skulle møde op på ar-bejde i tre måneder.

På det tidspunkt syntes Dalia al-lerede, at hun havde brugt meget tid hos Erik. Men da hun sagde, at hun var ked af at forstyrre ham så meget i arbejdet, kiggede han venligt på hende:

»Du er mit arbejde,« sagde han.Dalia er i dag meget i tvivl om,

hvorvidt hun vil søge nyt arbejde som pædagog eller gå tilbage til sin beskæftigelse som skuespiller, hvor hun laver kurser i kropssprog og teamwork.

Hun ved, at hendes stilling i fritids-hjemmet ikke er blevet genbesat ef-ter hendes fritstilling.

»Så det gik, som jeg frygtede. I sid-ste ende var faktisk børnene, det gik ud over,« siger hun. Y

Dårligt arbejdsmiljø. Dalia Safir fik hjælp, da hun havde allermest brug for det.

Foto

: Mar

ie V

arm

ing


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Kender du arbejdsmiljøreglerne for børneinstitutioner?Det er vigtigt at kende reglerne for arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Hovedstaden, Katrine Toft Mikkelsen. Der kan nemlig være alvorlig risiko for både børn og pædagogers helbred og trivsel, hvis reglerne ikke overholdes. Få her et overblik over nogle af de vigtigste fokuspunkter indenfor det pædagogiske arbejdsmiljø.

hvilke love og regler skal man som pædagog være opmærksom på?Det overordnede mål med arbejdsmiljøloven er at sikre de ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så de ikke bliver syge af at gå på arbejde. I Danmark er børn ikke omfattet af arbejdsmiljøloven, så den eneste mulighed for at sikre at børnene ikke bliver syge af at være i institu-tionen, er at insistere på at reglerne for pædagogernes arbejdsmiljø overholdes.

Grundlæggende er arbejdsmiljøet ordnet i et klart hie-rarki.

Arbejdsmiljøloven står øverst i hierarkiet og indehol-der de generelle bestemmelser

Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bin-dende for borgerne

AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i ar-bejdsmiljøloven skal fortolkes

Love og bekendtgørelser skal altid overholdes, og det kan medføre straf at overtræde dem. AT-vejledninger (fra Arbejdstilsynet) bygger på regler, der er bindende.

Arbejdstilsynet (AT) laver tilsyn (screeninger) i institutio-nerne med mellemrum, men kan også tilkaldes ved særlige proble-mer. AT kan påpege et problem, udstede et påbud om at det skal rettes op og/eller give en bøde ved overtrædel-se af arbejdsmiljøloven.

»Men reglerne er et minimumskrav. Der kan derfor være gode grunde til at vælge en højere standard for fx pladsforhold, mate-rialekvalitet, indretning, ventilation«, mener ar-bejdsmiljøkonsulent i BUPL Hovedstaden Katrine Toft Mik-kelsen.


Indeklima: lys, luft og temperaturBørneinstitutioners indeklima påvirkes af pladsforhold, lys, luftfugtighed, temperatur og ventilation. Det er der-for vigtigt at sikre at disse forhold er på plads.

For at sikre indeklimaet og luftkvaliteten skal institutio-ner indrettes så arbejdsrum/opholdsrum har et gulv-areal på mindst 7m2. I dagog døgninstitutioner anbe-faler SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) følgende arealer

Kvalitetsniveau C (svarende til lovens minimums-krav): et frit gulvareal på mindst 3m2 pr. barn i vug-gestue og 2m2 pr. barn i børnehaver

Kvalitetsniveau B: et frit gulvareal på mindst 4,5 m2 pr barn i vuggestue og 3,5 m2 pr. barn i børnehave

Kvalitetsniveau A: Som B suppleret med et aktivi-tetsrum

Formålet er at sikre et godt indeklima og en god luftkva-litet. Kravene er derfor også afhængige af f.eks. kvali-teten af ventilationsanlæg og lignende. Rummene skal kunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden at det medfører generende træk. I børneinstitutioner bør der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst tre gange i timen.

Møbler og andet inventar skal være lavet af materialer, som ikke er sundhedsfarlige – fx ved at afgive skadelige dampe eller kemi-kalier

Derudover har valget af inventar indflydelse på hvor let og effektivt der kan gøres rent. Fx er toiletter der hænger på væggene og møbler, der let kan flyttes, en fordel for ren-gøringen.

»Børneinstitutioner skal have direkte tilstrække-ligt dagslys i rummene, hvilket typisk svarer til at vindu-esarealet er minimum 20% af gulvarealet. Derudover kan der være brug for kraftigt lys fx ved læsepladser og værkstedsborde.« siger Katrine Toft Mikkelsen.

Daginstitutioner skal indrettes så rumtemperaturen kan holdes på et passende niveau. Generelt bør tempe-raturen holdes mellem 20-22C, og den må ikke komme under 15C og over 25C. Varmekilderne bør placeres under vinduespartierne for at opnå en god varmefor-deling i rummet og for at undgå kuldenedfald og træk. Gulvene skal være velisolerede mod kulde og fugt, fordi børn og voksne ofte sidder, ligger eller leger på dem.

støj og akustikStøj påvirker både børn og voksne. Jo mere støj, desto vanskeligere bliver det at opfatte ord og sætninger kor-rekt. Det rammer i særlig høj grad børn med nedsat hørelse og børn med sproglige vanskeligheder, for slet ikke at tale om pædagogerne.

Men støjgenerne kan reduceres både gennem de fysi-ske rammer og den pædagogiske praksis, forklarer Ka-trine Toft Mikkelsen. Det er vigtigt at tænke lyd og akustik ind, både ved valg af materialer og ved den øvrige indret-ning. Der er forskellige ting, man kan gøre, som f.eks.:

Vægge og lofter kan beklædes med støjabsobe-rende materialer.

Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og ma-drasser dæmper også lyden.

Naturkurve, bløde plastkasser, filtdupper under sto-lebenene og mange andre tiltag kan også være med til at gøre inventaret mindre støjende.

Indret bygningen så støjende og ikke-støjende pæ-dagogiske aktiviteter bliver adskilt.

Rum kan opdeles med halvmure, mobile skillevæg-ge, reoler, planter osv. Man kan også bruge belysningen til at opdele rum og adskille aktiviteter, f.eks. ved at hænge en spotlampe op over et tegnebord. Det bevir-ker at både børn og voksne ikke hæver stemmerne så meget

Planlæg de pædagogiske ak-tiviteter og rum, så I undgår fla-skehalse og særligt trafikerede områder

Brug udearealerne mest muligt og hav faste regler for brug af radioer, stereoanlæg, compu-tere mm.


TEMA: ARBEJDSMILJØ

Institutionens indretning: Inventar, møbler og toiletterDet er vigtigt at institutionen er indrettet, så det er mu-ligt at udføre de almindelige opgaver på en sikker og for-svarlig måde. Det gælder især opgaver, der betyder at personalet skal løfte, bære eller bøje sig som fx bleskift, spisning, af- og påklædning i garderoben, modtagelse og aflevering af børnene. »Helt grundlæggende er det vigtigt at lade børnene gøre mest muligt selv, som en del

af den pædagogiske praksis,« mener Katrine Toft Mikkelsen. Men i de tilfælde, hvor børnene skal bæ-res eller hjælpes på anden måde, er det vigtigt at:

Arbejde med uhensigtsmæssige ar-bejdsstillinger eller arbejdsbevægelser undgås. Det betyder blandt andet at indretning og inventar skal hjælpe per-sonalet til at undgå løft, foroverbøjede arbejdsstillinger, vrid, osv.

Inventar og hjælpemidler skal være indstillelige hvis arbejdsopgaverne kræver det, og de skal så vidt muligt passe til de personer, der bruger dem. Det betyder fx at arbejdsborde, pusleborde osv. skal kunne indstilles i højden, og at stole og andre møb-ler, som skal bruges af de ansatte bør være i vok-senstørrelse.

Egnede og effektive tekniske hjælpemidler skal være tilgængelige på arbejdspladsen.

At arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger gælder bl.a. i garderober, hvor der bør være plads nok til, at per-sonalet kan sidde på en stol eller taburet, hvis de skal hjælpe børnene med at tage tøj af og på. Det gælder også på børnetoiletter, hvor der bør være plads til både højdeindstillede pusleborde og til at hjælpe børnene under og efter toiletbesøg.

personalerummet»Personalets rum eller de såkaldte velfærdsfaciliteter kan være nogle af de forhold, der typisk bliver overset«, forklarer Katrine Toft Mikkelsen.

Pædagoger og pædagogmedhjælpere har krav på et særskilt spiserum med vask, køleskab, mulighed for at varme mad, og med vinduer med udsigt til det fri. Spiserummet kan godt indrettes i fx mødelokale, det fælles personalerum e.l., men det skal sikres, at perso-nalet kan holde pauser uden at blive forstyrret af andres mødeaktiviteter.

Der skal være minimum ét toilet for hver 15 ansatte. Det anbefales, at der indrettes et bruserum og i de institutioner (vuggestuer, institutioner med værksteder,

byggelegepladser og lignende), hvor der er en risiko for, at man bliver snavset, skal der være baderum. Endelig skal gravide og am-mende have mulighed for at hvile sig og ligge ned i et roligt rum.

Institutionens køkken:

Skal være på mindst 12 m2 ekskl. depot

Udstyr og inventar skal være let at holde rent

Det skal være let at hente, tilberede og anrette maden

Der skal være effektiv ventilation

det psykisk arbejdsmiljøDet psykiske arbejdsmiljø består f.eks. af samarbejdet mellem kollegaerne, mellem ledelse og medarbejdere, tonen på arbejdspladsen og ikke mindst en balance mellem krav og ressourcer.

»Som ved det fysiske arbejdsmiljø er det arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at der er et godt psykisk arbejds-

miljø og arbejdstilsynet kan give påbud, hvis det ikke er i orden. Arbejdstilsynet kan ikke give påbud om, hvad arbejdsgiveren skal gøre, blot at der skal rettes op på forholdene. Ofte er det dog komplekse problemer, der er skyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø og løsningen vil som oftest involvere en længere proces med aktiv deltagelse fra alle medarbejdere,« siger Katrine Toft Mikkelsen.


særligt for udflytterbørnehaver, skovbørnehaver og lignendeUtraditionelle institutionstyper skal også tilbyde deres ansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Man-ge skovbørnehaver og byggelegepladser har indret-tet faste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise og gå på toilettet. For dem gælder de almindelige regler der er beskrevet i det foregående, og der skal være gennemført en byggesagsbehandling og udstedt en ibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsfor-hold, inventar, hjælpemidler osv. gælder også for disse institutionstyper: Der skal fx være lige så gode ergono-miske forhold i en skovbørnehave, som i en traditionel institution.

Arbejdstilsynet forstår en udflytterbørnehave som et sted, som børnene transporteres til og fra morgen og eftermiddag, men hvor man ellers opholder sig fast på stedet, som enhver anden daginstitution. En udflytter-børnehave vil derfor falde ind under faste arbejdsste-ders indretning. Hvis en bus bruges både til transport og som børnehavens »hjemsted,« skal den i princippet indrettes som en bygning med de krav som bl.a. byg-ningsreglementet stiller.

En skovbørnehave forstås som et sted hvor børn og personale er udendørs det meste af tiden, og derfor vil skovbørnehaver falde ind under skiftende arbejds-steders indretning. De vigtigste krav er her, at de an-satte skal have adgang til toilet, passende spiseplads, håndvask, så vidt muligt med rindende vand, forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele, omklædnings-faciliteter, hvis der er brug for at skifte tøj og brusebad med omklædning, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende.

»Vi ser af og til at nogle kommuner udover fortid, nutid og fremtid også opererer med et særligt tidsbegreb, nemlig ‘midlertid’. Men dette begreb eksisterer ikke i arbejdsmil-jøloven og loven skal altså holdes, selvom der f.eks. er tale om en midlertidig udflytning i forbindelse med renovering eller an-det,« understreger Katrine Toft Mikkelsen.

hvem sikrer arbejdsmiljøet? Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos arbejdsgiveren, hvilket i dagligdagen ofte betyder lede-ren på institutionen. Hverken lederen eller arbejdsgive-ren kan dog reagere på problemer som de er uvidende om. I den daglige praksis har alle på institutionen derfor et fælles ansvar for at gøre opmærksom på eventuelle problemer, og ligeledes være en del af løsningerne.

Det er her, at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) sammen med lederen har en vigtig funktion. AMR er valgt af kollegaerne til at varetage ar-

bejdsmiljøet for hele personalet, hvilket i praksis vil be-tyde, at AMR skal inddrages i næsten alt. Ændringer i ansvarsområder, arbejdstider, personalesammen-sætninger, normeringer, ombygninger og meget andet har indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel på arbejdspladsen. »Fra BUPL Hovedstadens side er det vigtigt at pointere, hvor centralt AMR’s arbejde er og også vigtigheden af TRIO-samarbejdet, altså samarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejds-miljørepræsentanten og ledelsen,« siger Katrine Toft Mikkelsen.

Kontakt fagforeningen om arbejdsmiljøEr du i tvivl om, hvorvidt I følger arbejdsmiljøreglerne på din insti-tution, eller vil du bare have et godt råd med på vejen, så kontakt BUPL Hovedstaden på tlf. 35 46 57 50 eller [email protected]


VUGGESTUEDEBAT

Chili Djurhuus og Signe Rekve, er enige om, at det er fantastisk, at der er kommet så meget fokus på, hvor-dan vi som samfund behandler vores børn. De to pædagoger kunne godt have været de indledende provoka-tioner og de sort/hvide overskrifter i kølvandet på Ole Henrik Hansens forskningsresultater foruden – for det er en enormt vigtig debat med mange nuancer, mener de.

Brug stemmen

Chili Djurhuus har to centrale pointer: At pædagogerne skal have tiden til at møde børnene og deres initiativer, kreativitet og energi. Og at de mange gode pædagoger skal bruge deres

stemme i den offentlige debat om pæ-dagogik. For som hun siger, »Du har kun en stemme, hvis du bruger den!«

»Jeg har arbejdet i vuggestue i 10 år og jeg har altid været optaget af børns udvikling og trivsel. Jeg synes Ole Henrik Hansen har fat i noget. Det er vigtigt at bryde det tabu, det er, hvordan vi som samfund behand-ler vores børn. Dem der skal være de bærende i vores kommende sam-fund«, siger Chili Djurhuus.

»En ting er, at jeg en gang imellem kan gå hjem fra arbejde med dårlig samvittighed, fordi jeg ikke nåede, det jeg ville. Men hvad betyder det for børnene, at jeg ikke har tid til at møde dem, som jeg gerne vil? Hvad bety-der det for vores samfund«, spørger Chili Djurhuus sig selv. »Der burde

være en børnemiljølov. Den vil kunne beskrive børns rettigheder, når de er i vuggestue eller børnehave. Børnene har jo ikke fri, de har et 8 – 4 job, hvor de hele tiden indgår i relationer. De har ikke mulighed for at trække sig. Det er kun når de skal sove«.

Pædagogisk plan

Chili Djurhuus har i hele sin pæda-gogkarriere søgt dialogen om pæ-dagogikken med kollegerne i de institutioner hun har arbejdet i. Det er en sindssyg vigtig debat, der er afgørende for at vi i hverdagen kan møde børnene i deres egne initiati-ver, med deres egne energier. »Børn har brug for struktur, men de har også brug for leg, brug for at følge deres egne energier, følge deres kroppe, følge deres egne initiativer. Jeg skal ikke aktivere dem hele tiden. Det tror jeg ikke på«, siger Chili Djurhuus. »Jeg har en plan, men jeg kan ikke følge slavisk, når børnene selv skal have mulighed for præge aktiviteten med deres ideer. Det er vigtigt, at vi fordeler opgaverne, så jeg ikke skal

tid og vilje- til udvikling af pædagogikkenPædagogikken har talt med pædagog Chili Djurhuus, der arbejder på Frederiksberg, og cand. pæd. Signe Rekve, der arbejder som afdelingsleder i København, om deres syn på den aktuelle debat om det pædagogiske arbejde i vuggestuer.

Tekst: Erik Steppat / Flussi, [email protected]

Jeg har den provokerende pointe, at vi som samfund omsorgssvigter børnene. Lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er der ikke tid nok til, at se alle børn hver dag i den pædagogiske praksis,« mener vuggestuepædagog på Frederiksberg Chili Djurhuus.


afbryde aktiviteten flere gange.«Bleskift er en vigtig pædagogisk ak-

tivitet. »Bleskift er nærvær og omsorg for barnet, øjenkontakt, kropsbevidst-hed. Det er i gåseøjne en lille ting, men det er samtidig en stor ting i kontakten med et barn. Der er rigtig mange ting i det at skifte en ble. Det er så vigtigt en kontakt der opstår under f.eks bleskift. Men med for mange børn og for få voksne, er der ofte ikke ordentlig tid under bleskift til den fordybelse, kon-takt og interaktion et bleskift burde kræve og give barnet«. Chili Djurhu-us fortæller videre, »Børnene vil rig-tig meget selv. Det kræver også tid at lade dem finde ud af hvad de selv kan. Der ligger også en stor faglighed i at kunne give slip, at turde lade dem følge deres egne energier. Det kræver tid og det kræver ressourcer – og det er der ikke. Ole Henrik Hansen siger, at det pædagogiske arbejde ikke er organiseret godt nok, men vi kan ikke organisere os ud helt ud af behovet for tid«, slutter Chili Djurhuus.

Unødig provokation

Signe Rekve, cand. Pæd., afdelings-leder i en børnehave:

Signe Rekve synes det er ærger-ligt, at Ole Henrik Hansen åbner de-batten med en provokation. »Det er en vigtig debat. Vi står i en proces, hvor vi bevæger os fra selvstyre, pæ-dagogik som et personligt projekt, tavs viden og konsensus kultur, til samfundsmæssig forankring, pæda-gogik som en profession med fælles professionelle projekter, fagsprog og debatkultur. Denne proces foregår i en tid, hvor der bliver sparet meget

på området – dvs. vi står tilbage med høje krav til ledelse og organisering af de ressourcer vi har!«

Signe fortsætter, »De nye pæda-goger føler sig ikke klædt på efter se-minariet, og oplever at løbe panden mod en mur ude i institutionerne, og de føler sig slået ned af nej og plejer. De garvede føler, at de ikke kan gøre noget rigtigt. De et måske lidt fortabt, da læreplaner blev indført samtidig med øget decentralisering og uden fælles implementeringsindsats. De garvede er blevet efterladt i et tomrum mellem teori og praksis. Distancen er simpelthen for stor mellem teori og praksis – vi skal samles om faglighed og det stiller krav til ledelsen«.

Leg med dokumentation

I forbindelse med sit kandidatspe-ciale om evaluering i praksis har Signe Rekve læst to kommuners pædagogiske læreplaner. Signes konklusion er, at læreplanerne ofte ikke er implementerede, men bare er pynt, der suser rundt i systemet. »Vi skal finde en anden måde at ar-bejde med dokumentation på. Vi skal lege med dokumentations- og evalueringsbegreberne i fællesskab. Vi skal beskrive den pædagogiske hverdag, de relationer og processer, vi er i med børnene, hvis dokumen-tationsarbejdet skal give mening for alle. Vi skal være fælles om at for-mulere formålet med skriftlighed, da der er forskel på måderne at forstå begreberne på«.

Signe Rekve er uenig med Ole Henrik Hansen i, at vi bare kan or-ganisere os ud af problemerne. »Alle pædagoger løber stærkt – også de såkaldt ‘dovne’ (for de er dovne set ud fra vores akademiske syns-punkt), og stresssymptomer er en fast del af institutionslivet – meget kan man organisere sig ud af, men ikke et håbløst budget og en spar-som vikardækning. Den brede skare af dybt engagerede pædagoger og fagligt ressourcestærke institutioner bliver af dårlig normering reduceret til blæksprutter og pasningstilbud«.

Forskellige pædagoger

Signe Rekve synes det er forkert, at Ole Henrik Hansen, skærer alle pæ-dagoger over en kam. »Der findes flere slags pædagoger. Der er blandt andre den engagerede og energiske nyuddannede. Den usikre nyuddan-nede, der følger flowet. Den garvede pædagog, der elsker udfordring og blandingen af nytænkning og plejer. Og til sidst den trætte garvede pæ-dagog, der ikke gider alt det doku-mentation og organiserede aktivite-ter. Det er enormt uhensigtsmæssigt at Ole Henrik Hansen skærer alle over en kam som den sidste gruppe«, slutter Signe Rekve.

Signe har en ekstra pointe, »Jeg synes Ole Henrik Hansen underken-der børnehavebørnenes evner til at få opfyldt deres behov. Børnene er selv rigtig gode til at søge den nær-værende pædagog«. Y

»Jeg er enig med Ole Henrik Hansen i, at der er tale om en »religionskrig« mel-lem fri leg og organiseret pædagogik. De nye og de garvede kæmper internt i landets daginstitutioner. De nyuddan-nede er gode til at se hvad der teoretisk set er godt, og de garvede er gode til at se hvad der fungerer i praksis. De to fronter har ofte svært ved at samarbej-de,« siger Signe Rekve, der er afde-lingsleder i en børnehave i København til debatten om vuggestuepædagogik. Fo

to: M

arcu

s Je

ssen


175 ÅRS JUBILÆUM

»Det var kærlighed fra hjertet«. Så-dan opsummerer Edith Jessen et helt liv i pædagogikkens tegn.

Edith Jessen har altid elsket at arbejde med børnene i Christians-havns Asyl. Faktisk er det det eneste arbejde, hun nogensinde har haft. Inden hun gik på pension i 1995, havde hun da også nået at holde sit 40 års jubilæum som pædagog i Asylet. Ikke ligefrem en bedrift, der bliver overgået hver og hver anden dag.

Edith Jessen og Lisbeth Ør-slev nåede at arbejde sammen på samme stue på Christianshavns Asyl gennem mere end ti år. Men faktisk var Edith også pædagog på den stue på Christianshavns Asyl, som Lisbeth selv gik på som barn

fra 1969 til 1973, inden Lisbeth selv startede som medhjælper på Ediths stue 1. juni 1986. Siden da blev Lis-beth færdiguddannet som pædagog i 2008.

50 kroner om måneden

Som ung pige startede Edith sit ar-bejde med børnene på Christians-havns Asyl, da hun bare var 13 år gammel. Det var 1. juni 1947.

»Vi havde 60 børn i Asylet den-gang og jeg kan huske, at jeg fik 50 kr. om måneden i hyre, men bare fem år senere var jeg steget til 80 kr. om måneden, og det var jo ikke helt dårligt,« fortæller Edith, der blev færdiguddannet som barneplejerske i 1955.

»Børnenes dag i asylet startede kl. 7, og kl. 8.30 fik børnene mad. Det gjorde de også kl. 10.30, men her var

maden varm. Det var typisk fx kartof-felsuppe, mælkemad, kærnemælks-suppe, norsk øllebrød eller dykænder, som var varm mælk med rygbrøds-stykker, beretter Edith Jessen.

»I asylet fik vi mælken bragt i store mælkejunger. Det havde ungerne al-drig troet på i dag,« griner hun.

»Senere på dagen gik vi tur med børnene. Vi var frk. Foght, som var vores leder, to uddannede og to unge piger til 60 børn på 3 til 7 år, så der var nok at se til, men det var en fantastisk tid,« husker Edith Jessen.

»Når børnene om eftermiddagen havde spist deres frokostpakker, sov alle 60 børn til middag i samme rum. Jeg kan huske, at jeg sad midt i det hele og passede på dem. Dagen sluttede ved 17 tiden, men så havde vi selvfølgelig også åbent om lørda-gen,« siger Edith Jessen.

Frk. Foghts hemmelige skuffe

I dag er Christianshavns Asyl en inte-greret institution med en vuggestue-gruppe på 12 børn og en børnehave-gruppe med 33 børn, hvoraf de 11 kører med bus på skift.

Selvom huset i sin tid blev bygget som børneinstitution, bærer det præg af at være en gammel bygning, med skæve vægge og mange krumninger og kringelkroge, fortæller Lisbeth.

»Spilder et af børnene et glas mælk, bliver mælken ikke liggende, for gul-vet er skævt. Det har sine udfordrin-ger, at det er et gammelt hus, men det

Pædagogikken har sat pædagogerne Edith Jessen og Lisbeth Ørslev stævne. Tilsammen har de to mere end et helt livs erfaring fra Christianshavns Asyl. I år fejrer institutionen sit 175 års jubilæum i samme bygning, og er dermed en af Danmarks ældste børneinstitutioner.

Tekst: Christian Sophus Ehlers, [email protected]

Kærlighed fra hjertet

Christianshavns Asyl er opført i 1837, hvilket gør den til en af landets ældste fungerende daginstitutioner. Som en af de få institutioner i København er den i dag bevaret som den så ud i 1837, dog med indvendige moderniseringer.

20

Kærlighed fra hjertet

Vi har oplevet så meget igennem årene på Christianshavns Asyl,

fortæller Edith, der blev pen-sioneret som pædagog i 1995:

»Jeg kan fx huske engang Anker Jørgensen kom gående ude på Amagergade. Han har gået hos os på asylet i 1920’erne, så jeg

lukkede op spurgte, om han ikke ville ind og se institutionen.

Det ville han gerne, og så kom Anker ind og hilste på. Det var

en rigtig dejlig oplevelse, og han kom også til asylets 150 års

jubilæum i 1992 – 65 år efter han selv gik her,« siger Edith,

der her sidder foran et billede af Christianshavns Asyl.


har bestemt også sin charme. Huset er varmt og ikke sterilt, som jeg ople-ver, at nogle moderne og nye institu-tioner kan fremstå,« siger Lisbeth.

I dag har Christianshavns Asyl for længst taget førstesalen i brug, men dengang Edith startede var første sal lukket land for børnene, for her boede bestyrerinden frk. Foght.

»Frk. Foght var verdens bedste mor for børnene i asylet. Hun havde en puddelhund, en håndabe der under-holdt børnene, en hejse-kran udenfor vinduet og en hemmelig skuffe med chokolade,« fortæller Edith.

»Privat tog jeg hver søndag mine børn med på asylet, hvor de kom i bad. Det elskede de, for frk. Foght var også fortryllende godt til at fortælle historier.«

»Og på lønningsdag gik frk. Foght i banken på Christianshavns Torv og hævede pengene kontant. Men der var ikke nogen, der kunne drømme om at røve hende, for hun var respekteret på hele Christianshavn,« siger Edith.

Tid til kærneopgaven

Selvom hverdagen i Christianshavns Asyl har ændret sig meget igennem

de mere en 60 år, der er gået fra Edith startede i asylet, er der også ting der ikke har ændret sig, påpeger de to pædagoger.

»Vores kerneopgave er stadigvæk at være sammen med børnene og give dem udfordringer, samvær og udvikling,« mener Lisbeth.

»Men jeg oplever, at der i dag er mange flere skriftlige opgaver. Et ek-sempel kan være, at hele personale-gruppen i dag er involveret i papirar-bejde og i dokumentationsopgaver,« siger hun.

»Det var personalet ikke dengang jeg selv startede som pædagogmed-hjælper, og slet ikke dengang Edith var barnepige i institutionen. Så vi skal have genskabt tilliden til pæ-dagogerne, og vi skal væk fra doku-mentation kun for dokumentationens egen skyld og i stedet kun lave den, når det giver mening,« mener Lisbeth.

»For alt andet lige, vil det være tid der går fra kerneydelsen, tid der er væk fra børnene. Dokumentation kan være OK, men det skal være af den rigtige grund,« slutter Lisbeth, der lige har været med til at ansætte en ny medhjælper i Asylet. Han har som barn gået i børnehaven i Asylet, og det på samme stue som Lisbeth.

Jo, historien om Christianshavns Asyl fortsætter. Y

Christianshavns Asyl var i sin tid nabo til optagelsen af Tv-serien Huset på Christians-havn, beretter Edith og Lisbeth: »Hver dag kom skuespillerne rendende ind på asylet for at tisse, alle de store stjerne som Poul Reichhardt, Kirsten Walther eller Ove Sprogøe, og vi så dem optage de berømte scener, hvor Meyer gik og fejede gaden,« fortæller Edith.

Lisbeth sammen med nogle af sine børn på Christianshavns Asyl. Hver dag kører en børnehavegruppe på tur, og Lisbeth er chauffør på bussen.

Kort om Christianshavns asyl

Christianshavns Asyl er opført i 1837. Der var dengang to stuer på omtrent samme størrelse. Den ene var en lærestue og den anden en legestue. I lærestuen var asyltrap-pen som var 2m lang, havde 5 trin og kunne rumme 150 børn – et ef-fektiv »redskab«, som gjorde det muligt for en person at overvåge en stor børneflok. Den daglige under-visning bestod i »anskuelsesunder-visning« dvs. første begreber om tal og bogstaver. Det var også et krav, at børnene skulle høre belærende historier, synge og strikke mm.

I legerummet var der små borde og bænke, samt en madras til de der skul-le hvile. I legestuen fandtes bygge-klodser til de mindste. Bestyrerinden boede i privat bolig på første salen.


Synlighed. BUPL Hovedstaden har i læserbreve i Dragør Nyt påpeget, at Dragør Kommune af hensyn til børn og pædagoger bør bevare selvstændige lokaler til kommunens SFO’er.

SKOLESTRUKTUR

Politikerne på Dragør Rådhus har igangsat en proces, der skal forandre skolestrukturen. Forandringerne ved-rører bl.a. antallet af klasser pr. årgang og antallet af afdelinger for de enkelte skoler. Men også det pædagogiske område vil blive berørt af ændringerne. Det vurderer Jan Poulsen, der er faglig sekretær hos BUPL Hovedstaden.

Lokalefællesskaber

»I høringsmaterialet taler kommu-nen konsekvent om at der »i første omgang« ikke vil ske en etablering af SFO’er på skolerne med dertilhøren-de lokalfællesskaber. Men vendingen »i første omgang« giver mig det indtryk, at Dragør Kommune på et senere tids-punkt vil oprette lokalefællesskaber mellem SFO og skolen. Jeg frygter, at denne beslutning i så fald vil gøre det af med de små trygge enheder med det stærke selvstændige pædagogi-ske miljø, der ellers er kendetegnet for Dragørs SFO’er,« siger Jan Poulsen.

Ifølge Jan Poulsen har fagforeni-gen skrevet til Dragør Kommune, og påpeget, at lokalfællesskaber mel-lem SFO’er og skolen, ikke er forene-ligt med Dragør Kommunes ambition om at have landets bedste SFO’er, som det ellers blev formuleret af po-litikerne i Dragør i forbindelse med beslutningen om at afskaffe Dragørs fritidshjem sidste år.

»I vores høringssvar har vi netop lagt vægt på, at Dragørs SFO’er bør have

selvstændige lokaler, der er indret-tet til fritidspædagogisk praksis, hvor børnene kan udfolde sig kreativt og eksperimenterende i forskellige værk-stedsaktiviteter, der giver mulighed for et alternativt læringsmiljø, der for man-ge børn kan være et yderst tiltrængt skifte fra skolen,« siger Jan Poulsen.

Usikker økonomi

En anden central brkymring for fag-foreningen går på finansieringen af

de planlagte ændringer i Dragør. Kommunalbestyrelsen har afsat 45 millioner kroner til en udbygning på St. Magleby Skole, samt en økono-misk ramme på 5 millioner kroner til tilpasninger på henholdsvis Dragør Skole Nord og Dragør Skole Syd.

Men da finansieringen af skoleud-bygningerne er baseret på et ønske om at frasælge grunden for Vierdi-gets Skole, og dette har vist sig me-get svært, da en køber har trukket

pædagoger indsender høringssvar om skolenKommunalbestyrelsen i Dragør har startet en proces, der skal forandre skolestrukturen i kommu-nen. Da ændringerne også påvirker det pædagogiske område, har BUPL Hovedstaden indsendt en række kommentarer til de planlagte ændringer.



LØNBESPARELSER

En samlet skare af fagforeninger på Frederiksberg er rasende over en be-sparelse på lønnen, som kommunal-politikerne har lagt op til.

Fordi den samlede lønudvikling på Frederiksberg har været for høj, har kommunalbestyrelsen valgt at barbere lønbudgetterne med 14 mil-lioner kroner.

Heraf skal de 3,2 millioner kroner findes direkte på det pædagogiske område: Altså blandt vuggestuer, børnehaver og SFO’er.

Besparelse på pædagoger

Lønreduktionen på pædagogerne er helt urimelig, fordi de ikke har været med til det overforbrug, kommunen mener der har været, forklarer næst-formand i BUPL Hovedstaden Mia Skou Jørgensen. Hun er en af med-underskriverne på protestbrevet.

»Dengang kommunalbestyrelsen besluttede denne lønreduktion, lo-vede man samtidig at man ville kigge på, hvem der rent faktisk har brugt flere penge, end de måtte. Det har man ikke gjort. I stedet har man nu valgt, at alle områder skal spare.«

»Men det er ikke pædagogerne, der har brugt for mange penge, og dermed skabt hullet i første omgang. Det er kommunen og cheferne selv,« siger hun.

Lokal løndannelse

Ifølge tillidsrepræsentanten rejser sagen spørgsmål om, hvorvidt Fre-deriksberg Kommune overhovedet er i stand til at håndtere den lokale løndannelse, der ellers er en aftale med KL.

»Jeg forstår ikke, at det kan være pædagogernes problem, at Frede-

sit købstilbud tilbage, mener BUPL Hovedstaden, at Dragør Kommune bør skrinlægge planerne helt.

»Vi har på baggrund af den usikre økonomiske finansiering direkte op-fordret kommunalbestyrelsen til at droppe strukturændringsplanerne,« fortæller Jan Poulsen.

»Vores vurdering er, at den poli-tiske beslutning hviler på så usikre økonomiske forudsætninger, at pro-jektet reelt ikke er gennemførbart. Og efter min mening vil en alternativ finansiering via et lån hos Indenrigs-minsteriet, ikke reelt løse problemet omkring den manglende finansiering, men blot udskyde problemstillingen. Det er med til at skabe usikkerhed og SFO’ernes økonomi,« siger han.

Samarbejde med lærerne

De selvstændige pædagogiske miljøer på SFO’erne i Dragør spil-ler ifølge Jan Poulsen en vigtig rolle som udgangspunkt for udviklingen af gode fritidstilbud til Dragørs børn og i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Og netop samarbejdet mellem pædagoger og lærere bør ske på et ligeværdigt grundlag, for-klarer Jan Poulsen.

»At SFO’erne i Dragør har deres egne lokaler, og dermed en selv-stændig faglig platform, er afgøren-de for pædagogernes samarbejde med lærerne. Det siger sig selv, at hvis man fratager pædagogerne den selvstændige rolle, og tvinger dem over i lokaler på skolen, vil den fag-

lige ligeværdighed have trange kår i Dragør Kommune,« mener Jan Poul-sen.

Ifølge Jan Poulsen skaber skole-strukturændringsplanerne i Dragør det hele taget massiv usikkerhed på det pædagogiske arbejdsområde i kommunen, fortæller han.

»Det fremgår, at SFO’erne »ikke i første omgang« skal flytte, men hvad med fremtiden? Det bidrager til at skabe usikkerhed for den enkelte pædagog, der ikke ved, om hun er købt eller solgt, og om hun fremover skal have en ny arbejdsplads. Den vedvarende uvished er meget op-slidende for pædagogerne i Dragør og medvirker til at skabe et dårligt arbejdsmiljø,« slutter han. Y

Frederiksbergpædagoger protestererEt flertal på Frederiksberg Rådhus ønsker at gennemføre en lønbesparelse, der bl.a. rammer frederiksbergpædagogerne. En række fagforeninger har skrevet et fælles protestbrev til kommu-nalpolitikerne.



riksberg Kommune tilsyneladende har forhandlere, der ikke ved, hvad de har at forhandle med. Kommunen har jo skrevet under på overenskomsten. Så min nervøsitet går på, om man fremadrettet kan stole på de aftaler, vi indgår med Frederiksberg Rådhus i forhold til aftalen om lokal løndan-nelse«, forklarer hun.

»Det er simpelthen så urimeligt, at institutioner der har overholdt de løn-budgetter, kommunen har meldt ud, alligevel oplever at få beskåret deres 2012-budget. Og det vel at mærke uden at de har skyld i det lønoverfor-brug, der har været,« siger Mia Skou Jørgensen.

Institutionerne betaler

På daginstitutionsområdet har for-valtningen besluttet at finde bespa-relsen på belægningsgraden – altså på antallet af voksne pr. barn.

En manøvre, der ifølge Mia Skou Jørgensen kan ende med at gøre be-sparelsen permanent. Det skyldes, at man ikke kan være sikker på om kom-munen vil rykke belægningsgraden tilbage, når der igen er kommet styr på lønudgifterne, forklarer hun.

Flertal for besparelsen

Formanden for børneudvalget på Frederiksberg, Pernille Høxbro (K), siger om besparelserne:

»Vi har de penge, vi har på Frede-riksberg. Det er rigtigt, at der er lavet en mindre lønreduktion. For at hjælpe daginstitutionerne har vi beregnet for dem, hvor mange færre timer de har, så daginstitutionerne har klare linjer for, hvor mange timer de har løn til. Vi er godt klar over problematikken, men vi skal passe på skatteborger-

nes penge, og det ansvar har vi alle. Besparelserne er gennemført med et bredt politisk flertal, hvor socialde-mokraterne også er med, så det er en bred politisk beslutning«, siger hun.

Ifølge formanden for børneudval-get har de fleste daginstitutioner på Frederiksberg fint tjek på deres løn-udgifter.

»95% af daginstitutionerne holdt lønbudgettet sidste år, og det tror jeg også på, at de kan i år. Jeg er opmærk-som på at der ikke kommer dårligere service i daginstitutionerne. Vi skal levere den optimale ydelse, men det er klart, at der er en grænse for, hvor meget vi kan reducere budgettet. Jeg er også opmærksom på, at daginsti-tutionerne ikke i fremtiden skal holde for. Der er grænser, og vi er tæt på«, slutter Pernille Høxbro (K). Y

Bag protestbrevet står en samlet medarbejdergruppe på Frederiks-berg, repræsenteret ved:

Frederiksberg Kommunelærerfor-ening, BUPL Hovedstaden, Arki-tektforbundet, Ergoterapeutforenin-gen, Danske fysioterapeuter, Kost og Ernæring, DJØF-klubben, FOA 1, FOA 10, FOA/KLS, FKF, Dansk Socialrådgiverforening, SL, FOA/SOSU og LFS.

Protest. Frede-riksberg Bladet beskrev pædago-gernes kampagne mod forringelse af lønbudgettet i dag-institutionerne.

Ifølge Mia Skou Jørgensen, der er næstformand for BUPL Hovedstaden, kan reduktionen i daginstitutionernes lønbudgetter betyde færre voksne pr. barn på Frederiksberg.


SAMMENHOLD

Flere pædagoger melder sig ind i det faglige pædagogiske fællesskab i hovedstadsområdet, og stadigt fær-re melder sig ud. Det bekræfter en ny opgørelse fra BUPL’s medlems-afdeling.

Fra december 2010 til april 2012 er medlemstallet i BUPL Hovedsta-den steget fra 3.954 aktive medlem-mer til 4.112. Og selvom kurven tager

et lille knæk henover efteråret 2011, er tendensen alligevel klar: Netto er der kommet godt 160 flere pæda-goger med i fagforeningen over det sidste års tid.

Højere service for alle

Tilgangen af flere nye medlemmer gør det muligt for fagforeningen at tilbyde en bedre service til alle medlemmer, forklarer Mia Skou Jørgensen, der er næstformand BUPL Hovedstaden.

»Flere pædagoger i det pæda-gogiske fællesskab betyder, at alle medlemmer kan tilbydes en højere service. Helt konkret har vi sidste år kunnet styrke vores sagsbehandler-team med en ekstra jurist. Styrkelsen af sagsbehandlerteamet betyder, at sagsbehandlingen bliver mere effek-tiv og målrettet den enkeltes behov i endnu større udstrækning end tid-ligere,« mener Mia Skou Jørgensen.

Flere pædagoger med i fællesskabetNye tal viser, at flere pædagoger melder sig ind i det pædagogiske fællesskab i BUPL Hovedsta-den. Det giver bedre service for alle medlemmer.


3.800 deC2010

auG2011

Jul2011

Jun2011

MaJ2011

apR2011

MaR2011

Feb2011

Jan2011

4.100

4.000

3.900


Udviklingen med stigende med-lemstal er unik, da fagbevægelsen generelt oplever tilbagegang. Men altså ikke blandt pædagogerne i ho-vedstadsområdet.

Stigende børnetal

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Car-sten Strøby Jensen fra Københavns Universitet kan forklaringerne på det stigende faglige organisering blandt pædagogerne i hovedstadsområdet være mange, men bl.a. demografiske forhold spiller ind, vurderer han.

»Det stigende børnetal i både København og Frederiksberg Kom-mune betyder større efterspørgsel på pædagoger til byens daginsti-tutioner. Og flere pædagogiske ar-bejdspladser betyder også flere ind-meldelser i fagforeningen«, mener Carsten Strøby Jensen.

»Det vil ofte være sådan, at lokale strukturelle ændringer indenfor fx pædagogernes arbejdsområde, vil få direkte betydning for antallet af medlemmer i en fagforening.«

Krisebevidsthed

Ikke kun det stigende børnetal i ho-vedstadsområdet er ifølge Carsten Strøby Jensen forklaring på det sti-gende medlemstal i pædagogernes fagforening. Også krisebevidsthe-den kan tænkes at spille positivt ind på antallet af medlemmer, vurderer han.

»Vi ved at der er en tæt kobling mel-lem A-kasse og fagforening. Derfor vil det ofte være sådan, at hvis flere melder sig ind i A-kassen, vil det have en afsmittende effekt på antallet af medlemmer i fagforeningen. I perio-der med usikkerhed fx i forbindelse med omstruktureringer eller struktu-relle ændringer på institutionsområ-det, ser man et øget incitamentet til at være medlem af en fagforening og en A-kasse, der kan hjælpe en, hvis man møder udfordringer i sit arbejds-liv eller ligefrem bliver fyret,« forklarer forskeren.

Et styrket mandat

En styrket fagforening forbedrer ifølge Mia Skou Jørgensen ikke kun pædagogernes individuelle ser-vice – altså medlemmets adgang til specialviden, juridisk assistance og

bistand, hvis den enkelte bliver af-skediget, syg eller kommer ud for en arbejdsskade. En styrket fagforening med flere medlemmer, stiller nemlig også pædagogerne som samlet gruppe stærkere, når BUPL forhand-ler med arbejdsgiverne eller udtaler sig i pressen.

»Som fagforening kæmper vi ikke kun for det enkelte medlems løn- og ansættelsesvilkår, vi taler også pæ-dagogernes sag i offentligheden, i pressen og overfor de kommunale politikere. Et stigende medlemstal betyder ganske enkelt, at vi står med et stærkere mandat, og det sikrer, at det anerkendes og accepteres, at vi taler på pædagogernes vegne, ek-sempelvis i forhandlinger med kom-munerne.«

»Helt grundlæggende er vores fælles fagforening jo aldrig stærkere, end vi pædagoger gør den,« slutter hun.

I alt er der godt 55.000 pædago-ger med i BUPL-fagforeningerne. Y

Flere med i fællesskabet. Stadig flere pædagoger i hovedstadsområdet organiserer sig i BUPL.

»Flere medlemmer giver pædagogerne et stærkere mandat i forhandlingerne med kommunerne,«

mener næstformand Mia Skou Jørgensen.

apR2012

MaR2012

Feb2012

Jan2012

deC2011

nov2011

oKt2011

sep2011

auG2011

4.112

Foto

: Tor

ben

Kas

trup


At være leder på en institution, stor eller lille, af en klynge, et område, en halv bydel, eller hvilken form den end måtte have, er en mangfoldig opgave. Vores vilkår som ledere er vidt forskellige, og det er som om alle andre end lederne selv, har fået retten til at fortælle hvordan ledel-sen skal bedrives, og først og frem-mest hvor vi fejler. Som leder har man ansvar, stort ansvar. Proportio-nerne og opgaverne er forskellige, nogle har ansvar for 3 ansatte og andre for 100, nogle har ansvar for 30 børn og andre for tusind. Så hvad er god ledelse på det pæda-

gogiske område? God ledelse må være en hyldest til mangfoldighe-den, god ledelse må og skal ken-detegnes på, at den ikke er éns to steder, i erkendelse af at opgaven er forskellig. Der er også dårlig le-delse derude. Dårlig ledelse som er afhængig af og kan være underlagt dårlig ledelse. Hvis du som leder har en bestyrelse som arbejdsgi-ver, og den bestyrelse ikke evner at se andre løsninger end de der tilgodeser egne behov, er dine for-udsætninger for at træde i karakter som leder, også begrænsede. Hvis din ledelse er kommunal, og kom-

Som leder og lokalt medlem af BUPL er du automatisk med i lederforeningen i Hovedstadsområdet?

At erfaring viser, at jo mere kontakt ledere har med BUPL, desto gladere bliver de også for at være med i lederforeningen?

At lederforeningen også er medspiller, når det kommer til lønforhandlinger?

At lederforeningen ofte har indflydelse helt oppe på borgmesterniveau?

At BUPL Hovdstaden har et Sekretariat for Ledere, som er ledernes egen indgang til fagforeningen, og hvor der er en personsagsbehandler ansat der arbejder med personsager vedr. ledere?

munens interesser er økonomiske, forklædt som pædagogisk kvalitet, er dine vinger også stækkede, og din ledelse påvirket af dårlig ledel-se. Løser vi problemerne med at indføre flere kontrolfunktioner, flere sanktioner, flere krav? Ved at brin-ge flere eksperter, med eget behov for at etablere sig, på banen? Eller kunne det tænkes at ledernes evner og dermed det de giver videre bli-ver bedre hvis de bliver mødt med tillid og forståelse? I bogen Tilliden og magten, kalder forfatterne det – »En tilvalgt risiko med forventet mergevinst«. Hvis nu staten viser kommunen tillid og kommunen fjerner kontrolfunktioner, regler og restriktioner på ledelsesområdet. Hvis kommunen vælger at sige; – »Nu har vi givet jer budgettet og kaldt det selvforvaltning, så nu sto-ler vi på at I forvalter selv, at I er dygtige, ansvarlige ledere, og at I kan tage vare på et budget og en pædagogisk ledelse. Vi beder ikke om prognoser, redegørelser og forklaringer på hvordan i selvforval-ter, men stoler på at I kan det. Vi stoler på at I, hvis vi viser Jer tillid også kommer til os når I har brug for hjælp«. Hvad ville det gøre ved lederne på institutionerne? Måske

Så hvordan undgår vi at knække? Måske er tillid vejen. Institutionsledere af alle slags, er under konstant beskydning fra alle sider for tiden. Det skorter ikke på ekspertudtalelser om fejl og mangler, og heller ikke på lovprisning af nye strukturer eller ideer som tilsyneladende kan fjerne alle problemer med et penselstrøg. Indimellem føles det som om vi befinder os midt i en nyfortolkning af H.C. Andersens klassiker, Kejserens nye klæder.

Tekst: Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen

LEDERHJØRNET

livet er ikke for de knækkede

vIdste du at …


ville de tænke; »De stoler virkelig på mig, den tillid vil jeg da forsøge at leve op til«. Måske ville mergevin-sten være, at lederne, når de bliver mødt med tillid og tiltro også bliver inspireret til at give det videre og lysten til at yde noget ekstraordi-

Kontakt din lokale lederrådgivning

Er du leder og står du med en faglig udfordring eller et problem i dit ar-bejdsliv er du altid velkommen til at kontakte BUPL Hovedstadens Se-kretariat for ledere. Lederansvarlig Henriette Brockdorff og sekretære-ne Lilli Petersen og Dan Lange er klar til at rådgive dig på tlf. 3546 5750.

Kirsten Nøhr Bergstrup er næstformand i BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederfor-eningen og suppleant i BUPL’s centrale lederbestyrelse, hun er 53 år og leder af den selvejende institution Saxoly på Vesterbro: »Jeg har været med i lederforeningen i fire år. Før sad jeg i et hav af udvalg, men jeg stillede op til lederforeningen, fordi jeg gerne vil bidrage til, at BUPL støtter lederne endnu bedre,« siger hun.

Foto

: Kla

us S

letti

ng

livet er ikke for de knækkedePå disse sider vil en repræsentant for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen i hver udgave af Pædagogikken skrive en klum-me om pædagogfaglig ledelse. Klummen er alene udtryk for skribentens holdning.

bestyrelsen for lederforeningen i bupl hovedstaden

Eva Hallberg, formand Bryggehuset, KøbenhavnKirsten Nøhr Bergstrup, næstformand Saxoly, KøbenhavnAnja Johansen SFO Søstjernen, FrederiksbergBjarne Edvin Benda Huset Fritids/Ungdomsklub, FrederiksbergHanne Glad Gregersen Kirkevejens Fritidshjem, DragørHenrik Thorup Højdevangens Fritidscenter, KøbenhavnJens Overgaard Eriksen Børnehuset Bryghuset, FrederiksbergJens Hastrup Kastrup Juniorklub, TårnbyLis Brandt Johansen SFO Lindetræet, FrederiksbergMargit Lillian Huus Trekløveret, FrederiksbergMerete Liechti Vuggestuen Skottegården, TårnbyMinna Katrine Strei Børnehuset Fryden, FrederiksbergOra Meyrowitsch Integr. Inst. Sundby Asyl, KøbenhavnPeter Vindt Hansen Solbakkens Vuggestue, KøbenhavnSigne Marie Eggert Larsen Børnehaven, Brønderslev Allé 1, Tårnby

suppleanterKatrine Værum Hellsten Børnehaven, Irlandsvej 131, TårnbyThomas Møller Jensen Kirkebjerg Fritidshjem, København

nært vil vokse i styrke? Hvis min leder stoler på mig – ikke kun i ord men i handling, er det også lettere for mig at stole på mine medarbej-dere. Hvis tillid er dagsordenen i en kommune – ikke bare på papiret – vil det så ikke forplante sig og blive bragt videre i hele systemet? Måske når personalet føler at de bliver mødt med tillid af deres leder, får de endnu større lyst til at yde en ekstraordinær indsats og vise tillid til lederen, til børnene og for-ældrene? Hvis det altid var under sådanne vilkår vi arbejdede, så ville eksperterne som lever og vokser af vores fejl og mangler måske blive stumme. Måske ville Vi blive eksper-terne, og den lille dreng ville aldrig mere behøve at sige til os vi ikke har noget tøj på. Y


FRIVILLIGE

Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner: For-ældre har stået for det praktiske i forbindelse med arrangementer. Frivillige kunstnere, musikere og an-dre har bidraget med deres viden og

kunnen i projektforløb, og institutio-nerne har lånt lokaler af idræts- og spejderforeninger og hentet viden og materialer i landsdækkende hjæl-peorganisationer.

Nyt er det til gengæld, at den frivil-lige indsats i institutionerne og sam-spillet med lokalsamfundet også er

blevet kommunalpolitisk interes-sant. For de pædagogiske

ledere betyder det, at der er behov for et mere be-

vidst afsæt for samspil-let med frivillige.

Skal frivillige dække hullerne? – NEJ!

Det overordnede dilemma er til at få øje på: Skal vi i en tid med besparelser og personalereduktioner til at dække hullerne med frivillig arbejdskraft? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Fri-villige kan og skal ikke træde i stedet for de professionelle, som har den faglige indsigt og dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet. Men omvendt bør vi heller ikke gå glip af de muligheder for vores børn og unge, der kan ligge i et samspil med foræl-dre og andre frivillige kræfter.

Det er vigtigt, at tænke samspil-let med frivillige bredt: Både indenfor og udenfor matriklen og indenfor og udenfor åbningstiden.

Frivillige med særlige kompeten-cer kan give børn og pædagoger ad-gang til ny viden, for eksempel mu-sikere og kunstnere eller forældre, som kan fortælle om eller vise rundt på deres arbejdsplads. Det kan også være nyttigt at indgå en aftale med den lokale bank, så frivillige bankfolk

når institutionen får en frivilligDer har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivillige indsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et mere bevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs her BUPL’s retningslinjer hvis det i din kommune kommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«.

Tekst: Lasse Bjerg Jørgensen, pædagog, medlem af BUPL’s forretningsudvalg

Foto: Hung Tien Vu

En række særlige problemstillinger knytter sig til pædagogers samarbejde med frivillige, skriver Lasse Bjerg Jørgensen. Han giver her sit bud på hvordan du som pædagog eller leder håndterer fx. forældre, der vil hjælpe til.

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 201230

til de frivillige. Derudover er der natur-ligvis en række økonomiske og juridi-ske aspekter, som lederen skal være opmærksom på, såsom behovet for forsikringer, børneattester o.s.v.

Lederne kan også have en opgave med at etablere et samarbejde med frivillige og frivillige organisationer på kommunens vegne. Også uden-for matriklen er der nemlig områder, hvor den frivillige indsats kan udgøre et vigtigt supplement. For eksempel kan et samarbejde med idrætsfor-eninger åbne døre for børn i idræts-livet, som ellers ikke kunne deltage. Familier til børn med diagnoser kan have gavn af erfarings- eller udveks-lingsgrupper. Fivllige kontaktfamilier eller andre frivillige tiltag kan også være til gavn for børn og unge med en svag social baggrund som en støtte til at få kulturelle oplevelser.

Samarbejdet med frivillige og fri-villige foreninger kan være en vej til innovation og nytænkning i måden, vi løser opgaverne på. Fremmede nysgerrige blikke på vores dagligdag kan være med til at give nye idéer og inspiration til andre måder at løse opgaverne på. Når det forløber godt, kan samarbejdet med frivillige på den måde blive til gensidig nytte … Y

kan holde et oplæg for unge om pri-vatøkonomi og farerne ved alle de nye lånetyper og forbrugslån.

Gode og mindre gode eksempler

Vi har i BUPL udarbejdet et sæt af retningslinjer og opmærksomheds-punkter, som pædagogiske ledere kan arbejde efter/tænke ind, hvis det i ens kommune kommer op, at man som institution »bør benytte frivil-lige«. (se faktaboks)

Selv om langt de fleste erfarin-ger med samspillet med frivillige er gode, så kan det også indebære helt konkrete problemer. Lad mig komme med et par eksempler: En SFO har et samarbejde med en frivillig organisa-tion om, at den står for en lektiecafé. Men oplevelsen er, at de frivillige lektiehjælpere taler til børnene på en måde, som ligger fjernt fra SFO-pædagogernes værdier.

I en daginstitution deltager nogle forældre frivilligt som ekstra øjne og hænder på ture. Men nogle af dem glemmer, at de har lovet at tage med, andre at de skal hjælpe med at se efter alle børn – og ikke kun lege med deres eget.

I en daginstitution bruger man så lang tid på at planlægge afstemme

og tilrettelægge, at man lige så godt kunne have gjort det selv.

I en daginstitution er pædagogen alene på legepladsen med en frivillig. Men skal et af børnene skiftes: kan den frivillige være alene på legeplad-sen i mens?

I en klub, hvor der er mange socialt udsatte unge, springer de frivillige fra, når de har været der i kort tid. De unge oplever i første omgang en positiv kon-takt, men føler sig så ‘dobbelt’ opgivet.

Der er nogle særlige problemstil-linger, som knytter sig til et samarbej-de med frivillige. Typisk er frivillige en flygtig ressource. Frivillige kan have svært ved at forholde sig til børn med særlige behov, og der skal investeres personaletid i at afstemme forvent-ninger og instruere.

Lederens ansvar

Det er lederen, der har ansvaret for in-stitutionens samlede opgaveløsning. Derfor er det vigtigt på forhånd at over-veje formålet med et eventuelt samar-bejde og fastlægge nogle spilleregler.

Lederen skal blandt andet sikre kontakten med de frivillige, at klargø-re opgavefordelingen mellem frivil-lige og ansatte og sikre, at de ansatte ved, hvilken rolle de selv har i forhold

når institutionen får en frivillig

bupl’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutioner

BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden mellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapital og sammenhængskraften.

Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andre fastansatte, fordi dis-se har den faglige indsigt og dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kon-tinuiteten og for at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan således kun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning.

BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde med TR på den enkelte insti-tution, der vurderer, hvorvidt de ønsker og har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige.

Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionelle med andre kompetencer og viden. Herunder at et samspil mellem pædagogiske institutioner og frivillige for-eninger på nogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, unge og deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes for at skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejde


Documents

Pædagogikken, sommer 2012