Pædagogisk evaluering

Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocessernovember 2009 Palle Rasmussen

Indhold

Læring og evaluering Eksamen Evalueringskultur i skolen Evaluering af kompetence

Læringsteorier og evalueringBehavioristisk læringsteori: Læring som betinget respons

på stimuli fra omverdenen. Erhvervelse af kompetencer og tilegnelse af information. Enkle færdigheder læres før komplekse.

Kognitivt-konstruktivistisk læringsteori: Læring betinget af de lærendes aktive medvirken; mentale strukturer og processer; forudgående viden er vigtig; vægt på forståelse, problemløsning og opsøgning af viden.

Socio-kulturel læringsteori: Læring sker i samspillet mellem individet og de sociale omgivelser. Det indebærer samarbejde med andre. Der udvikles kollektiv (distribueret) viden. Skabelse af autentisk og stimulerende læringsmiljø

Efter Mary James

Læringsteorier og evaluering (fortsat)

Behavioristisk evaluering: Fremskridt i læring måles kortvarige tests i paratviden inden for det givne videnshierarki

Kognitiv-konstruktivistisk evaluering: Vægt på formativ evaluering, f.eks. diskussion, opgaver med åbne løsninger. Konsekvenser for summativ evaluering ikke udfoldet

Socio-kulturel evaluering: Konsekvenser for evaluering ikke udfoldet, især ikke i skolesammenhænge. Resultater af læringsarbejdet dokumenteres, f.eks. via portfolio

Efter Mary James

Typer af pædagogisk evaluering

Intern evaluering over for ekstern proces- eller produktevaluering Formativ evaluering over for

summativ Absolut (målrelateret) over for relativ

(grupperelateret)

Bedømmelse og læring

Forskellige formål med bedømmelse: At informere deltagerne om deres

udbytte af uddannelsesforløbet Kontrollere deltagernes indsats At motivere deltagerne At dokumentere deltagernes opnåede

kompetencer over for andre Give grundlag for selektion

Eksamen som evalueringsform Definition: Eksamen er en evalueringsprocedure,

hvis funktion er kontrol af eksaminandens kompetence samt tilvejebringelse af information til brug for trediepart. Bedømmelsen af eksaminandens præstation foretages af eksaminator (læreren) og censor(er), og den har sanktionsværdi (efter Jørgen Gregersen)

Kvalitetskrav til eksamen: Validitet (gyldighed): Måler prøven det, den skal

måle? Reliabilitet (pålidelighed): Måler den det, den måler,

med stor sikkerhed?

Problemer ved eksamen “Realitets-problem”: Størstedelen af de egenskaber,

der bedømmes ved eksaminer, bliver ikke iagttaget i naturlige situationer.

Eksamens unaturlige og magtfulde karakter og medvirker til at gøre situationen anspændt og angstprovokerende.

Rosenthal-effekten: Forventningerne hos lærere og bedømmere kan have betydelig indflydelse på elevernes mulighed for at lære og på bedømmelsen af deres præstationer.

Alternativer: Selvevaluering, gensidig evaluering Spændingsforholdet mellem kontrol og læring

Evalueringskultur i skolenOECD-evaluering af dansk folkeskole 2004 Eksplicit udgangspunkt i PISA-undersøgelserne Svaghed: Mangel på stærk evalueringskultur

EVA-rapport om evaluering i folkeskolen 2004

Regeringsgrundlag 2005: Fremme af evalueringskultur Give skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte med

udgangspunkt i bindende mål for undervisningen Nationale obligatoriske tests i læsning, matematik, engelsk og

naturfag Råd og styrelse for evaluering og kvalitetsudvikling i

folkeskolen

Folkeskoleforlig 2006: Forslagene implementeres

Evalueringskulturens lyse sider: Læring, motivation og strategi

Feedback som væsentligt bidrag til læring Indre og ydre motivation Synlige præstationskrav som motivation Spillerummet i moderne livs- og karriereforløb Behovet for individuel respons i forbindelse

med livs- og karrierestrategier

Evalueringskulturens mørke sider:Bivirkninger for læringen

For læreren og institutionen er prøver og tests middel til at vurdere elevernes viden; for eleverne er de mål i sig selv. Det kan modarbejder læreprocessen.

De gængse prøveformer kan påvirke elevernes opfattelse af læring og deres læringsstrategier (overfladelæring frem for dybdelæring).

Prøver og tests kan være truende og stressende, og dermed underminere elevernes social og personlige situation.

Evalueringskulturens mørke sider: Ritualisering og diplomsygeRitualisering: Offentlige bedømmelser og udvælgelser

som led i iscenesættelsen af selvudvikling i massekulturen

Dores analyse af ”Diploma Disease”; fører bl.a. til: “Unødvendig” stigning i kvalifikationsniveauet “Unødvendig” udvidelse af det formaliserede

uddannelsessystem og omkostningerne til det Eksamens-terperi Ulighed i tildeling af ressourcer til de forskellige

niveauer i uddannelsessystemet

Kvales analyse af karakterperspektivet

Bæredygtig evaluering Evalueringens tredje formål: At støtte livslang

læring Uddanne de lærende til at være evaluatorer Evalueringskompetencer til et fremtidigt

arbejdslivEksempler• Øvelse i at arbejde med kvalitetskriterier• Øve analyse af opgavers formål og struktur• Øvelse i at give og modtage feedback• Øve refleksivitet via åbne opgaver

Efter Boud og Falchikov

Kompetencer og evaluering Kompetencer som mål for læring Fra fag til kompetencer

Michael Eraut skelnes mellem:evaluering af praksisudøvelse (performance), fx: naturligt forekommende produkter direkte observation simulerede øvelser

evaluering af evne til praksisudøvelse (capability), fx: underliggende viden og begrebsforståelse personlige evne og kvaliteter kognitive processer i professionel tænkning.

Realkompetencer Alle ansøgere kan fra 1. august 2007 kan få vurderet deres

realkompetencer i forhold til adgangskrav og uddannelsesmål på VVU og diplomuddannelser.

Formålet med realkompetencevurdering er at give anerkendelse for ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetence uanset hvornår denne er opnået. Det kan f.eks. være kompetencer opnået gennem tidligere uddannelse, erhvervsarbejde, udlandsophold, deltagelse i kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder folkeoplysende undervisning samt frivilligt arbejde og lignende.

Undervisningsministeriets redskab: Min kompetencemappehttp://www.minkompetencemappe.dk/content.aspx

Realkompetencer gennem foreningsarbejde (http://www.realkompetence-forening.dk/)

Evalueringsformer i erhvervsuddannelse Efter Lene Tanggaard

I praktikken

Praksisevaluering Fagligt regulerende Sagorienteret

Semi-formalistisk evaluering Formelle skemaer Indsats i praktikken

På skolen

Formalistisk evaluering Eksaminer, karakterer Selekterende

Selvstyret evaluering Personlig

uddannelsesplan Regulere egen læring

Former for praksisevalueringEfter Lene Tanggaard

Ceremoniel praksisevaluering Evaluering som regulerende for daglig

praksis Evaluering i den lokale kultur Evaluering via modeller Anerkendende og saglig evaluering

MUS-samtalerTypiske temaer i MUS-samtaler: Opfølgning; visioner og mål; arbejdsopgaver, trivsel; samarbejde;

kvalifikationer (løn?)

Balancer mellem:• Virksomhedens behov over for medarbejderens behov• Lederens og medarbejderens magt

”MUS-samtalerne er som skabt til at forføre til fortrolighed - hvis man ikke passer på” (Annie Godt-Hansen)

”Chefen inviterer medarbejderen en tur i sauna. Og når man så har smidt alt tøjet, opdager man at chefen stadig har sit på!” (Søren Friman Trads)

Vigtigt at konceptet er aftalt mellem ledelse og medarbejdere, f.eks. i SU