Patienter forgiftet med paracetamol - 3F RUS · sidste ende ses nyresvigt, ødemer, koagulopati, ikterus og hypoglykæmi. Mildere symptomer som kvalme og palpationsømhed i abdomens

Denne opgave er udtryk for elevernes egne synspunkter og ikke nødvendigvis SOPU og ESN.

Patienter forgiftet med paracetamol

Udarbejdet af; Niels Lausen Rikke Jermer Anders Mørck Andrea Marschall

Afleveret den 15/10/2017 Ambulance assistentopgave Hold: 16red20

Antal anslag i opgaven: 41.187 Vejleder: Anette Wæber, Stig Bukhave Nielsen og Theis Scott Hannson

Assistentopgave Niels Lausen, Anders Mørck, Rikke Jermer og Andrea Marschall

2

Indholdsfortegnelse

Problembaggrund..........................................................................................................................3Case:.............................................................................................................................................................................3

Problemformulering......................................................................................................................4Definitioner.......................................................................................................................................4Metodevalg........................................................................................................................................4Data afsnit.........................................................................................................................................5

Paracetamol................................................................................................................................................5Farmakodynamik:...................................................................................................................................................6Farmakokinetik.........................................................................................................................................................6

Leveren.........................................................................................................................................................7Nyrerne.........................................................................................................................................................8Forgiftning...................................................................................................................................................8Risikofaktorer.............................................................................................................................................9Aktivt kul......................................................................................................................................................9Præhospital behandling af paracetamol forgiftede patienter.............................................10Kommunikation med den psykisk belastede patient..............................................................11Joharis vindue........................................................................................................................................12Tvang i psykiatrien...............................................................................................................................13Interviews.................................................................................................................................................14Spørgeskema..........................................................................................................................................16

Analyse............................................................................................................................................19Konklusion.....................................................................................................................................24Perspektivering............................................................................................................................25Litteraturliste.................................................................................................................................27

Bøger:.........................................................................................................................................................27Internet:.....................................................................................................................................................27Billeder:.....................................................................................................................................................31Dokumenter:............................................................................................................................................31

Bilag:................................................................................................................................................32Bilag 1:.......................................................................................................................................................32Bilag 2:.......................................................................................................................................................34Bilag 3:.......................................................................................................................................................36Bilag 4:.......................................................................................................................................................38Bilag 5:.......................................................................................................................................................42Bilag 6:.......................................................................................................................................................44

Spørgeskema undersøgelse:.........................................................................................................................44Bilag 7:.......................................................................................................................................................45


3

Problembaggrund Vi har i praksis oplevet nedenstående situation og har i den anledning stillet os

undrende overfor effektiviteten, af den nuværende præhospital behandling. Den

beskrevne hændelse indeholder tidskrævende objekter, herunder; tiden fra

indtagelse, til alarmering, køretid, samtykke til behandling og præhospital

undersøgelse. Dette kan hurtigt udskyde patientens mulighed, for behandling med

aktivt kul samt N-acetylcystein, to afgørende præparater for patientens udfald.

Situationer som denne, er ikke noget nyt i ambulancetjenesten. Fælles for denne

type tur er, at tiden altid er en faktor og jo hurtigere vi kan sætte behandlingen i gang,

jo mindre risiko er der for varig skade på patientens organer. Derfor er vi nysgerrige

på, hvilke muligheder der er for at øge de præhospitale behandlingsmuligheder, for

på den måde at forbedre kvaliteten af vores behandling og af patienternes udfald.

Case: Meldingen er kørsel bravo til et bosted for unge. Ung kvinde, 16 år. Har taget cirka 20

Panodil, og fortæller at hun ikke ønsker at leve mere.

Da ambulancen ankommer til bostedet, tilgår de skadestedet ud fra algoritmen,

OSATTT, hvor de første to punkter, Overblik og Sikring, er en essentiel del af denne

case. Her konstatere ambulancemandskabet, at pigen er meget oprevet og

udadreagerende. Ud fra denne situation kontaktes vagtcentralen, med henblik på

rekvirering af politiet.

I mellemtiden, fjernes alle unødvendige tilskuere. Efter cirka ti minutter ankommer

politiet og sættes ind i situationen. Det aftales at de holder sig i baggrunden, mens

ambulancemandskabet går til patienten.

Bostedet fortæller at det er en times tid siden hun indtog tabletterne. På glasset står

der tydeligt PANODIL. Patienten fortæller, at hun ikke vil med på hospitalet. På

baggrund af at det kan blive nødvendigt, at tvangsindlægge patienten forsøger

ambulancemandskabet, at forklare situationens alvor. Patienten lader sig omsider

overtale, og tager med på hospitalet.

Ambulancemandskabet gennemgår deres primær ABCDE, hvorefter patienten følges

ud til ambulancen med henblik på måling af vitale parametre. Der måles ikke noget

abnormt på værdierne. Efterfølgende anlægges der en Intravenøs adgang og der

påbegyndes transport til hospitalet. På grund af vurderingen af patientens tilstand,

bliver der kørt kørsel bravo til hospitalet og grundet trafik er transporttiden 30 min.


4

Problemformulering Kan vi optimere den præhospitale behandling, af patienter forgiftet med paracetamol,

ved brug af aktivt kul i ambulancen?

Definitioner Vi: Ambulanceberedskabet, herunder; paramediciner, behandler og assistent i region

H og region Sjælland.

Optimere: Med optimere menes der, om behandlingen af paracetamol forgiftede

patienter kan forbedres.

Præhospital behandling: Dækker over ambulance og eventuelt akutlægens indsats

ude på skadestedet og under transport.

Forgiftning: En forgiftning opstår, når en patient indtager en større mængde af et

præparat end den anbefalede dosis.

Metodevalg Opgaven er baseret på et litteraturstudie, interviews af eksperter samt et

spørgeskema.

For at få viden om paracetamol og dens farmakokinetik, farmakodynamik og

risikofaktorer, har vi valgt at bruge anerkendte databaser og hjemmesider indenfor

faget, såsom Promedicin.dk og Region hovedstadens VIP portal.

For at redegøre for anatomien og fysiologien omkring kroppen, hvor paracetamol har

en påvirkning, har vi benyttet os af forskelligt litteratur fra vores lærebøger, herunder;

udleveret undervisningsmateriale og ‘Hånden På Hjertet’ serien. Derudover har vi

brugt andre relevante sundhedsfaglige bøger og valide hjemmesider, så vi kan sikre

os at få det materiale der er mest opdateret.

For at belyse kommunikationen anvender vi Joharis vindue, fordi det kan give en

forståelse af selvmordstruede patienter.

Ligeledes for forgiftning, aktivt kul og kommunikation, benytter vi udleveret materiale

fra undervisningen, bøger og hjemmesider til at få en god viden om dette.

For at redegøre for de lovmæssige retningslinjer for tvang, benytter vi os af

information fra Retsinformation.dk, Sundhed.dk, netpsykiater.dk og Den

Præhospitale Patient.


5

For at finde svar på vores problemformulering og få det bedste grundlag for vores

analyse, har vi interviewet eksperter i form af akutsygeplejersker, korpslæger og

medicinske læger, hvis ekspertise og informationer har hjulpet os til at få et bredt

indblik i vores problemstillinger.

Vi har udarbejdet et spørgeskema til ambulancereddere i Region Hovedstaden og

Region Sjælland, for at få et indblik i hvor ofte de oplever denne patientgruppe og

hvad deres mening er om vores løsningsforslag. Spørgeskemaet er udarbejdet med

ja/nej spørgsmål, med henblik på en kvantitativ besvarelse, som vi kan vise grafisk.

Spørgeskemaet er udsendt på ambulance fora inden for region H og Sjælland, på de

sociale medier, for kun at få svar fra den korrekte målgruppe.

Vi har valgt at skrive vores opgave i Google Docs. Ved brug af dette har vi kunne

skrive opgaven sammen, dog er enkelte underemner startet individuelt og

efterfølgende afsluttet i fællesskab, for at opretholde en rød tråd gennem opgaven.

Vi afslutter med en konklusion og en perspektivering.

Data afsnit

Paracetamol

Paracetamol er et alment kendt febernedsættende og smertestillende produkt, der

som oftest bliver brugt til lindring af hovedpine, ledsmerter, menstruationssmerter og

efter kirurgisk indgreb.

Paracetamol er fremstillet med en høj biotilgængelighed, hvilket på den måde sikre,

at op til 90% af paracetamol i uændret form når det systemiske kredsløb. Dette

betyder endvidere, at kun en lille dosis er nødvendig for at opnå den ønskede

virkning i kroppen. Ydermere er der af denne grund også risiko for, at den anbefalede

dosis nemt overskrides og forårsager en forgiftning.1 Paracetamol er derfor skyld i

2000 indlæggelser på de danske sygehuse om året og 200 mennesker får

1 Biotech Academy - Lægemiddeludvikling http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/gymnasiale-projekter/laegemiddeludvikling#teori__laegemidlets-vej-gennem-kroppen


6

efterfølgende varig leverskade.2 Den maksimale plasmakoncentration opnås efter

30-60 minutter og halveringstiden ved optimal terapeutisk dosis er på 1,5 - 3 timer.

Ved overdoseringer forlænges halveringstiden til over 4 timer.3

Farmakodynamik: Paracetamol har primært en påvirkning af CNS, herunder; receptorer i og omkring

hypothalamus og cerebrospinalvæsken.4

En forklaring på paracetamols analgetiske effekt, er dens evne til at hæmme

enzymet Cyclooxygenase (Cox) i det centrale nervesystem. Dette enzym danner

molekylet, prostaglandin (Ptsg) hvilket er et stof som blandt andet er ansvarlig for

oplevelsen af smerte.

Overordnet set, hæmmer paracetamol et enzym og dermed et molekyle, og som

resultat, bryder dette smerte impulsens vej fra smertestimuli til smertereceptorer; på

denne måde opnås der en smertestillende effekt.5

Farmakokinetik Paracetamols skæbne i kroppen afhænger af administrationsformen. Vi har fokus på

den perorale indgiftsmåde.

Paracetamol skal nedbrydes i tilstrækkelig grad for, at det kan passere epitelcelle

laget og dermed trænge ind i blodbanen. For at denne optagelse skal kunne foregå

effektivt er det vigtigt, at Paracetamol har den rette polaritet. Dette betyder, at

Paracetamol skal være fedtopløseligt, så det kan passere lipidlaget i tarmens

cellemembraner, men også vandopløselig, så det kan opløses i plasma og

transporteres via blodet.

Efter optagelse i blodet bliver Paracetamol via portåresystemet transporteret til

leveren. Leveren besidder nogle farmakokinetiske egenskaber, som er afgørende for

Paracetamol og derfor er leverens funktion beskrevet i det efterfølgende afsnit.6

2 Behandling af Paracetamol - Se bilag; nationale behandlingsvejledning fra det gastroenterologiske selskab. 3 Paracetamol forgiftning https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/forgiftninger/paracetamolforgiftning/ 4 Paracetamol - Pro.medicin https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/229060 5 Ask the Professor http://tuftsjournal.tufts.edu/2008/04/professor/01/ 6 Pro.medicin - Paracetamol “B. Braun”: http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7372


7

Leveren

Leveren er kroppens største kirtel og den spiller en vigtig rolle i forbindelse med

nedbrydelse, omsætning, aktivering og deponering af stoffer optaget gennem mave

tarm systemet. Mere specifikt, er leveren et afgørende organ for metabolisering af

medikamenter, herunder; paracetamol.

Fra portåresystemet ankommer paracetamol til leveren, hvor det metaboliseres før

det bevæge sig ud i det systemiske kredsløb. Denne metabolisering betegnes First

Pass Metabolism (FPM).7

For at leveren kan udføre ovenstående processer, findes der i den enkelte levercelle

et vist antal enzymer. Disse enzymer kan metabolisere og omdanne paracetamol

som anvist i figur 1. Ved peroral indgift af paracetamol i terapeutiske doser (blå

skrift), konjugeres paracetamol til ikke skadelige stoffer (sulfater og glukuronsyre)

gennem 2 processer; glukuronidering og sulfatering. En mindre del af paracetamol,

metaboliseres af enzymer til et toksisk stof. Normalt kan det uskadeliggøres af

enzymet glutathion, men ved en overdosis kommer disse enzymer i undertal. Det

toksiske stof får nu mulighed for, at binde sig til leverceller og medfører cellenekrose

og dermed leverskade.

Figur 1:

8 7 Anatomi og fysiologi, Hånden på hjertet, side 203-211


8

Alt i alt, forbinder og sammensætter leveren paracetamol, så det omdannes til nye

stoffer (konjugater), der ikke længere er skadelige.

Leveren sørger for, at disse konjugater binder sig til galden og udskilles som faeces

eller via urinen ved at gøre dem vandopløselige. 9

Nyrerne

Nyrerne er en vigtig del af kroppens udskillelses system. Af udskilte stoffer, kan

nævnes; hormoner, elektrolytter, affaldsstoffer, giftstoffer og mere specifikt; stoffer

dannet som følge af lægemidlets metabolisering. I tilfælde af nedsat nyrefunktion, og

med udgangspunkt i denne opgave, ophobes der toksiske metabolitter som følge af

paracetamols nedbrydelse.

Paracetamol indtaget efter anbefalet dosis, udskilles fra kroppen via førsteordens

elimination, både i form af fæces og urin. En proces der betyder at udskillelsen af

paracetamol er lige med den indtaget dosis; jo mere der indtages, jo større bliver

udskillelsen. Hvis patienten derimod overdoserer, overgår denne elimination til

nulteordens elimination og plasma koncentrationen vil derfor stige meget hurtigt.

Denne stigning sker da alle enzymerne i leveren er optaget og derfor kommer

paracetamol til at stå i “kø”. Denne stigning i plasmakoncentrationen vil forstærke

forgiftningen.10

Forgiftning

De celletoksiske metabolitter ophober sig, som beskrevet, i blodet. Hver gang de

passerer leveren, ødelægges cellemembraner og forårsager endnu mere celledød og

til sidst vævsnekrose i leveren. Ved begyndende leversvigt, skal nyrerne udskille de

uomdannede stoffer og de toksiske metabolitter, hvilket ydermere sætter nyrerne på

8 NS701 Pettie J, Dow M (2013) Assessment and management of paracetamol poisoning in adults. Nursing Standard. 27, 45, 39-47. Date of submission: May 1 2012: date of acceptance: June 25 2012. Kan ses i bilag 7, side 41. 9 Anatomi og fysiologi, Hånden på Hjertet, kap. 5 om Leveren side 203. 10 A kinetic study of drug elimination: The excretion of paracetamol and its metabolites in man http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1476-5381.1967.tb01948.x/pdf Farmakologi, Hånden på Hjertet, kap. 2 side 60-62.


9

‘overarbejde’. Dette belaster nyrerne og nedsætter deres funktion yderligere.11 I

sidste ende ses nyresvigt, ødemer, koagulopati, ikterus og hypoglykæmi.

Mildere symptomer som kvalme og palpationsømhed i abdomens øverste højre

kvadrant kan opstå kort tid efter indtagelse.12

Forgiftningssymptomer opstår oftest først efter 1-3 døgn, herunder appetitløshed,

kvalme, opkastninger, smerter.13

Risikofaktorer

Hos raske voksne mennesker, sker der en akut forgiftning ved et indtag på 150

mg/kg eller mere end 6 gram. Der er nogle patientgrupper, hvor den toksiske dosis er

væsentlige lavere, på grund af særlige risikofaktorer. Derfor skal en akut forgiftning

formodes, ved mindre doser.

Blandt udsatte patientgrupper, findes herunder; børn, ældre, kroniske

alkoholmisbrugere, patienter med leverskade og leversygdomme, fastende eller

fejlernærede patienter, samt patienter der via medicin, har øget lægemiddel

metabolisering.14

Paracetamol kan som lægemiddel interagere med andre indtaget lægemidler og

fremme/hæmme virkningen af disse. Et vigtigt eksempel er Warfarin, som er den

foretrukne vitamin K antagonist. Vitamin K indgår i blodets evne til at koagulere.

Paracetamol kan øge effekten af vitamin K antagonisten Warfarin og dermed

medføre en øget blødningsrisiko i den patientgruppe.15

Aktivt kul

Aktivt kul er et naturligt præparat som bruges ved adskillige lægemiddelforgiftninger,

herunder mere specifikt; paracetamolforgiftning. Præparatet virker ved, at binde sig til

11 Patienter med nedsat leverfunktion https://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3971#a000 12 Paracetamol forgiftning https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/forgiftninger/paracetamolforgiftning/ 13Cames Region H, dias, se bilag 4 14 Paracetamol(forgiftninger) https://pro.medicin.dk/Specielleemner/Emner/315666#a000 - http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XC1257DB1005A5BF0C1257E030037D598&dbpath=/VIP/Redaktoer/150137.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g&level=1501 15 Interaktion med warfarin - https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7372


10

paracetamol og forebygger dermed absorption i mave-tarmkanalen.16 Det bliver

fremstillet til medicinsk brug, ved afbrænding af naturlige produkter, herunder; jord,

nøddeskaller, træ, kokosnødder, tørv m.m. Derefter formales trækullet til fin granulat,

og klargøres til en aktiveringsproces som består af højtemperatur damp eller kemisk

aktivering.

Efter aktiveringsprocessen får det aktive kul et stort overfladeareal, som er den

egenskab der udnyttes til, at opfange og binde sig til paracetamol.

Aktivt kul administreres ved, at opløse granulatet i vand således, at der dannes en

suspension af aktivt kul der kan indtages peroralt. Standard dosis af aktivt kul er 50-

100 g til voksne og børnedosis er 10-25 g. Ved en forgiftning på langt over de 6 gram

kan aktiv kul dosis, gentages efter et par timer. Gives aktivt kul umiddelbart lige efter

indtagelse af paracetamol, vil absorptions hæmningen være på næsten 100 procent.

Kontraindikationerne ved behandling med aktivt kul, er bevidsthedssvækkelse og

obstipation.17

Aktivt kul skal suppleres med N-acetylcystein, også kaldet NAC-drop, som

uskadeliggør det paracetamol som formår, at blive optaget.

En pakke på 10 dosis koster 2.537,95 kr. Så en enkelt suspension koster ca. 250kr.18

Præhospital behandling af paracetamol forgiftede patienter

Der findes ingen specifik præhospital behandlingsvejledning til paracetamol

forgiftede patienter. Der findes dog vejledning for sygeplejersker og læger på

børneafdelinger og i akutmodtagelser i både i Region Sjælland og Region

Hovedstaden.

I Region Sjælland og Region Hovedstaden behandles der præhospitalt ud fra en

overordnet behandlingsvejledning for forgiftninger. Her består behandlingen af

ABCDE vurdering (primær + sekundær) og symptom behandling ud fra den klinik der

observeres. Der understreges i Region Sjællands Gems forgiftnings instruks at der

ved mistanke om paracetamolforgiftning, skal køres med udrykning til nærmeste

skadestue da, citat instruks; “tidsfaktoren kan have betydning for den videre 16 Aktivt kul, virkning - https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2169 17 Den akutte patient, side 280, udleveret materiale fra Janne. 18 Apopro - Danmarks online apotek: https://apopro.dk/Norit_Carbomix-10stkGranulattiloralsuspension-489508?gclid=CjwKCAjwu7LOBRB


11

patientbehandling”.19 Lignende instruks om kørselsform har vi ikke kunne finde i

Region Hovedstaden.

Kommunikation med den psykisk belastede patient

Psykisk belastede patienter er ikke et ukendt fænomen i ambulancetjenesten. Under

behandlingen af disse patienter, har kommunikation en essentiel betydning.

For at forebygge aggressive eller eventuelt voldelige episoder, er det vigtigt at

ambulancemandskabet, er gode til at aflæse mennesker og situationer. Når en

patient forsøges aflæst, kan ekstra opmærksomhed på det nonverbale sprog være

en god ide, da patienten for eksempel kan udvise aggression ved uroligt og voldsomt

kropssprog.

Kommunikationen med disse patienter kræver derfor ro, opmærksomhed, aktiv

lytning, empati og forståelse. Disse metoder kan medvirke til, at patienten begynder

at få tillid til ambulancemandskabet og på den måde vil falde mere til ro.

For at belyse disse punkter har vi valgt at se på Kari Martinsens omsorgsteori, som

beskæftiger sig med hvad professionel omsorg er. Her pointere hun, at omsorg er en

vigtig faktor for at opbygge tillid til en patient.

Den professionelle omsorgsteori betyder at man bruger sin erfaring inden for

området, herunder sin teoretiske viden, og at vi som sundhedsfagligpersonale ikke

forventer at få noget igen fra patienten, vi giver omsorg.20

Kommunikationen skal være klar, kort og tydelig og så vidt muligt afpasses til den

enkelte patient. Hvis omgivelserne er stressende, for eksempel et bosted for psykisk

belastede, hvor der som beskrevet i vores case, danner sig et publikum, er det en

rigtig god ide at få fjernet folk. Det skal prioriteres at få fulgt patienten ud i

ambulancen, hvor omgivelserne er rolige og hvor ovenstående kriterier for en god

kommunikation bedre kan opfyldes af ambulancemandskabet. Er patienten fortsat

truende eller aggressiv, trods forsøg på at få styr på situationen, skal

ambulancemandskabet forlade stedet og tilkalde politiet.21

19Gems instruks for forgiftninger, Region Sjælland. 20Kari Martinsens omsorgsteori: http://slideplayer.dk/slide/11135604/ 21 Den præhospitale patient, s. 524-526


12

Joharis vindue

Joharis vindue er en kommunikationsmodel og kan udgøre et særdeles vigtigt

værktøj, der med fordel kan bruges til bedre forståelse og kommunikation med

selvmordstruede- og selvskadende patienter, ved for eksempel selvmedicinering af

paracetamol.

Vi har valgt at inkludere denne model, da vi mener den kan bidrage til en øget

forståelse for patienten i vores case.

Som vist nedenfor i figur 2, er modellen et vindue der består af 4 ruder; det åbne

vindue, det blinde vindue, det skjulte vindue og det ukendte vindue.

Ruderne er fleksible og i forbindelse med ambulancemandskabet, afhænger de af,

hvilken patientgruppe de står overfor, hvor meget kendskab de har til denne gruppe

og hvor meget både patient og mandskab åbner op for hinanden.

Figur 2:

22

Det åbne: Hvad patienten ved om sig selv og hvad andre ved om patienten. Hvis

du er meget tryg ved en person eller har kendt en person meget længe, des større

vil dette felt være.

Det blinde: Hvad andre ved om patienten, men patienten ikke selv er klar over.

Herunder kan der være dårlige vaner eller måden patienten opfører sig på. Hvis dette

22Joharis vindue: https://lifeconsulting.dk/stresscoaching-er-ogsa-personlig-udvikling


13

bliver fortalt, vil det åbne vindue blive større, og omvendt, bliver dette ikke fortalt, vil

det fortsat være uvist.

Det skjulte: Hvad patienten ved om sig selv, men andre ikke ved. Der kan være

forskellige grunde til at patienten skjuler noget, for eksempel angsten for hvad andre

vil tænke om sig. Dette felt kan godt blive mindre, når man åbner sig op for et andet

menneske. Dette felt er i nutidens samfund ikke stort, da mange mennesker deler

personlige ting, på blandt andet sociale medier.

Det ukendte: I det ukendte findes der forhold som hverken patienten eller andre er

klar over. Et eksempel kunne være noget psykisk som ligger dybt i et menneske,

som hverken patienten eller omgivelserne er klar over.23

Tvang i psykiatrien

I henhold til vores case, oplever ambulancemandskabet ofte sårbare og psykisk

ustabile patienter. Disse patienter kan have manglende sygdomsindsigt, hvilket kan

få patienten til at modsætte sig behandling, trods situations alvor. Derfor er der behov

for psykiatriloven som definere lovgivningen omkring frihedsberøvelse og tvang; sidst

opdateret den 1. juni 2015.

Tvangsindlæggelse må kun blive brugt, når nogle bestemte kriterier er opfyldt;

Sindssyge kriteriet; Patienten er psykotisk eller i en tilstand hvor det, ville være

uforsvarligt ikke at indlægge til behandling. Dette kriterium skal altid være opfyldt ved

tvangsindlæggelse.

Behandlingskriteriet; Mulighederne for helbredelse og bedring vil være meget dårlige,

hvis ikke patienten bliver behandlet. Hvis sindssyge- og behandlings kriteriet er

opfyldt, vil patienten kunne indlægges på gule papirer, dette betyder at patienten skal

indlægges inden for en uge.

Farekriteriet; Patienten er til fare for sig selv eller for andre. Hvis patienten både

opfylder sindssyge- og fare kriteriet, vil patienten kunne indlægges på røde papirer.

Dette betyder indlæggelse hurtigst muligt og senest indenfor 24 timer. Inden brug af

tvang, skal patienten have mulighed for en frivillig indlæggelse og informeres om den

påtænkte tvangsanvendelse.24

23 Joharis vindue - http://forklarmiglige.dk/johari-vinduet 24Den Præhospitale Patient, side 520-521.


14

Interviews

Under indsamling af informationer til vores opgave, har vi valgt at stille nogle

spørgsmål til eksperter inden for faget. Dette er med henblik på, at få yderligere

belyst problematikken i vores problemformulering og dermed prøve at finde en

løsning, hvis muligt.

Vi har kontaktet Joakim Cordtz som er Speciallæge i anæstesiologi og overlæge på

Køge akutmodtagelse. Dette har vi valgt fordi, akutmodtagelsen modtager denne

patientgruppe og påbegynder den første behandling med aktivt kul i Region

Sjælland.

Cordtz understreger, at man kan dele patienter op i henholdsvis to grupper. Dem

som ringer lige efter de har taget en overdosis og kommer ind i god tid, og dem der

ikke ringer eller først ringer, når de har fortrudt og derfor kommer ind for sent til

behandling med aktivt kul. Han mener derfor, at aktivt kul kun er relevant i

ambulancen for den patientgruppe, som ringer med det samme og kommer ind i god

tid, da jo før man får kul inden for de 4 timer, jo bedre er patienten stillet. Han

kommenterer også:

‘’Lægefagligt set kan jeg ikke se nogen argumenter imod, præhospital brug af aktivt

kul ved ambulancereddere’’.

Derudover har vi også kontaktet klinisk sygeplejespecialist Nina Lone Thymann fra

Herlev akutmodtagelse. Dette har vi valgt, da det er på akutmodtagelsen de som

regel modtager patientgruppen og giver aktivt kul i Region Hovedstaden.

Thymann giver udtryk for om der overhovedet er forsket nok i “tiden”, vi beskriver

som problematikken, og nævner blandt andet; ”hvor "sent" kan det gives for stadig, at

have en virkning?”. I forhold til, at implementere aktivt kul i ambulancen, giver hun

også udtryk for, som Cordtz; at det giver mening indenfor de 4 timer, da tiden er en

vigtig faktor. Men hun ligger også vægt på, at det psykiske aspekt er en stor del af

behandlingen, da det ikke er alle patienterne, som har lyst til at indtage aktivt kul.

Vi har ligeledes kontaktet Ole Mazur, som er præhospital lægelig chef i Region

Sjælland. Mazur har en anden holdning i forhold til aktivt kul i ambulancerne. Han


15

understreger, at ved forgiftninger handler vi på baggrund af symptomerne under

vores ABCDE, som ved paracetamol i den akutte fase ikke giver nogen udslag på.

Han kommenterer herefter; “aktivt kul er for kompliceret at håndtere i en ambulance

og vil derfor forsinke transporten væsentligt”. Han mener at det er vigtigere, at

komme hurtigt på hospitalet til blandt andet at få igangsat et NAC drop.

Kim Dalgaard fra CAMES på Herlev sygehus, som underviser ambulancebehandlere,

fortalte os at emnet om aktivt kul i ambulancen, var taget op før. Dette er så ikke

blevet vedtaget af pragmatiske grunde, herunder; de 4 timer er rigelig tid til at komme

ind og få det på hospitalet, samt at der er bedre mulighed for, at give det under de

rette vilkår og eventuel rengøring efter, da “det grisser lidt”. Dalgaard henviser dog til

en undersøgelse, foretaget af forskellige aktører i den amerikanske redningstjeneste.

Undersøgelsen er baseret på effektiviteten af præ-hospital aktivt kul og involvere en

retroperspektiv gennemgang af 2845 patientjournaler. Undersøgelsen udpensler

relevansen af præhospital administration af aktivt kul, ved at kigge på komplikationer

og tidsforbrug. Af disse journaler fremgår det at, 441 af disse patienter fik

administreret aktivt kul præhospitalt. Af de 441 patienter havde 281 af dem

fuldstændig styr på indtagelses tidspunktet. Af den information fremhæver

undersøgelsen, at disse patienter i gennemsnit fik administreret aktivt kul allerede

49.8 minutter efter indtagelse. Kun 7 % af dem som indtog aktivt kul fik

komplikationer i form af kvalme og opkast. Alt i alt, konkludere denne undersøgelse

at: “Prehospital activated charcoal did not appear to markedly delay transport or

arrival of overdose patients into the ED (Emergency Department) and was generally

safe.”25

Til sidst har Claus Henrik Rasmussen, som er er ledende korpslæge i Falck, svaret

på vores spørgsmål. Han siger at han ikke kender til nogle studier, som kan belyse

de tidsmæssige forhold for paracetamol forgiftede patienter, samt om patienternes

udfald forbedres ved brug af aktivt kul, kun kan påvises med randomiseret

undersøgelse. Men han nævner, at en stor engelsk ambulancetjeneste bruger aktivt

kul præhospitalt og meldingen fra dem er at det er sikkert og nemt at anvende.26

25 Undersøgelse vedhæftet af Kim Dalgaard - Se bilag og nedenstående link; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25455049 26 Mailkorrespondance kan ses i bilagene


16

Spørgeskema

Vi har sendt et spørgeskema ud på Facebook grupper i Region Hovedstaden og

Region Sjælland for at høre hvad vores kollegaer har, at sige til vores problemstilling

og forslag til forbedring. I dette spørgeskema har vi fået svar fra 75 kollegaer i alt. Vi

har fået svar fra 5 elever, 16 assistenter, 35 behandlere og 19 paramedicinere.

Graf 1

27

27 Online baseret spørgeskema foretaget af opgavens forfattere. Se bilag 6.


17

Graf 2

28

Graf 3

29

28 Online baseret spørgeskema foretaget af opgavens forfattere. Se bilag 6. 29 Online baseret spørgeskema foretaget af opgavens forfattere. Se bilag 6.


18

Graf 4

30

Graf 5

31

30 Online baseret spørgeskema foretaget af opgavens forfattere. Se bilag 6. 31 Online baseret spørgeskema foretaget af opgavens forfattere. Se bilag 6.


19

Analyse Ud fra vores dataindsamling og med fokus på vores problemformulering, analyseres

på problematikken i vores case; kan behandlingen af paracetamol forgiftede patienter

optimeres, ved implementeringen af aktivt kul i ambulancerne?

I casen møder vi nogle forskellige problemstillinger.

Casen starter med et sikkerhedsproblem for ambulancemandskabet, der er andre

beboere der står og observere situationen, og patienten er udadreagerende. Som i

casen blev der kort beskrevet OSATTT. Fra denne har vi valgt at fokusere på

overblik og sikring. O, dette sker da ambulancemandskabet ankommer til stedet og

skaber sig et overblik over situationen. Her observerer vi de andre beboere samt en

udadreagerende patient. Vi kommer herefter med en løbende tilbagemelding efter O,

hvor vi rekvirerer det assistance behov vi har brug for, i dette tilfælde politiet. S,

skadestedet sikres, herunder beboerne og os selv, hvor politiet bruges til få fjernet

unødvendige tilskuere. Når der er kommet kontrol over skadestedet, er det tid til en

systematisk gennemgang af patienten.

Da vi kommer ind til patienten laver vi vores primær ABCDE, men i dette tilfælde

bliver det svært, at komme tæt på patienten med det samme, så vurderingen må

laves hurtigt ud fra hvad vi kan se og hvad hun vil fortælle os. Herefter skal patienten

overtales til at komme med på hospitalet. Dette kan i lignende situationer være en

svær opgave, da patienterne ikke altid vil have lyst til at tage med os.

Når vi kommunikerer med denne patient gruppe, er det først og fremmest vigtigt, at vi

kender vores egne grænser. Dernæst er det vigtigt ikke at gøre patienten til ‘’et

barn’’; der skal ikke tales ned til patienten, men derimod tales i øjenhøjde med klar

og tydelig tale. På den måde vil vi få vores patient til at slappe mere af, føle sig tryg

og det giver ambulancemandskabet mere kontrol over situationen.

Vi bruger Joharis vindue til, at få en bedre forståelse for vores patient, så vi ud fra

dette kan få en bedre dialog. Det skjulte vindue i Joharis vil være et af de vinduer vi

vil være opmærksomme på, da der herunder kan være sket noget i patientens liv,

som for eksempel mishandling, som vi ikke er klar over, men som hun selv husker. Vi


20

er opmærksomme på at vores tilstedeværelse og behandling, kan komme til at føles

som et overgreb.

Vi skal her prøve at gøre hendes åbne vindue større, men samtidigt have det skjulte

vindue i mente. Vi skal med nøje tænke over hvordan vi udtrykker os. Vi skal også

åbne lidt op for vores egen personlighed og vise at vi bare er mennesker og ikke kun

en uniform. På den måde kan vi skabe en tryghedsfornemmelse som gør at

patienten kan være fortrolig med os.

Ambulancemandskabet forsøger, at skabe en tillid til patienten inden hun skal med

ud i ambulancen. Dette er vigtigt, så vi kan få lov til at behandle patienten, og have

en god kommunikation. Dette skaber vi ved, at vise patienten omsorg og forståelse

for patientens tilstand. Dette bliver underbygget af Kari Martinsens omsorgsteori,

hvor der lægges vægt på; for at skabe tillid, skal man yde omsorg. Handler vi forkert

her, kan patienten lukke i og vi kan blive nødt til at indlægge på gule eller røde

papirer. Det kræver god indlevelsesevne, empati og pædagogiske evner, at overtale

denne patientgruppe til at komme med, hvis de ikke har lyst. Når dette så sker skal vi

få patienten ud i ambulancen og igangsætte en mere grundig sekundær vurdering.

Grunden til at vi vil have patienten hurtigt ud i ambulancen er, at omgivelserne er

mere rolige og der er færre mennesker omkring dem. I tilfælde hvor politiet kan være

en uro faktor for patienten bliver disse også mindre synlige. Dette kan skabe en

tryghedsfornemmelse hos patienten som kan gøre vores undersøgelser nemmere at

udføre.

Vi har hurtigt konstateret at patienten har taget mere end de 6 gram som er den

toksiske dosis hos raske voksne mennesker. Det er vigtigt at tage højde for at der er

individuelle forskelle for hvor meget man kan tåle, før leverskade bliver en risiko.

Samtidigt er der også nogle risikofaktorer som kan spille ind sammen med patientens

alder og størrelse. Dette skal man have i mente, for at mistænke at en toksisk dosis

ville kunne finde sted ved mindre doser end patienten selv tror, så man hurtigere kan

erkende at de skal ind til behandling.

Medmindre vi observere noget andet under vores vurdering, er det første stadie af

paracetamol asymptomatisk, og vi har derfor som udgangspunkt ikke anden

præhospital behandling end transport. Patienten er ikke kritisk, men den skade

paracetamol gør, kan hverken forebygges eller behandles før ankomst til hospitalet.


21

Dette undrer os, og vi mener at der findes muligheder for forbedring af den

præhospitale indsats.

Vi mener at aktivt kul vil kunne gøre en forskel for nogle patientgrupper. Det skal

gives inden for 4 timer og der skal være intakt svælgrefleks og samarbejdsvilje for at

kunne indtage det. Dette gør at det ikke er velegnet for alle at få aktivt kul i

ambulancen. Patienter som ombestemmer sig eller bliver opdaget efter de 4 timer, vil

ikke have gavn af aktiv kul, og selvom vi kommer ud til patienterne før de 4 timer,

kræver det ligeledes fuld kooperation. Det er ikke alle patienter som har lyst til at

indtage suspensionen, enten fordi de ikke vil hjælpes, men også fordi aktivt kul kan

opleves ubehageligt at indtage. Dette indsnævre det antal patienter der kan modtage

præparatet, da det kun er de tidligt fundne tilfælde og dem som kan samarbejde og

samtidigt holde ud at indtage suspensionen.

Dog har dette en stor betydning for det videre forløb for de patienter, hvor

tidsaspektet for indtagelsen ikke er overskredet. Jo før de får suspensionen jo bedre,

da det mindsker mængden af paracetamol som når, at blive nedbrudt til toksiske

metabolitter.

Hvis patienten ikke hjælpes i tide, kan det medføre leverskade og det kan senere hen

belaste og ødelægge resten af kroppens organer. Dette vil på længere sigt blive en

større omkostning end ved, at give aktivt kul til disse patienter i ambulancen. Derfor

er det vigtigt for disse patienter, at jo hurtigere aktivt kul kan blive administreret i den

tidlige fase, jo bedre.

Vi mener at administrationsformen af aktivt kul er håndterbar i ambulancen. Der er

dog delte meninger fra eksperterne og vores kollegaer. Vi mener at kollegerne skal

oplyses mere, da det blot kræver at aktivt kul er pakket i enkelt dosis form, og at der

er mulighed for at blande dette med vand. En ulempe ved aktivt kul er, at der ved

indtagelse kan fremprovokeres kvalme/opkast, som kan tilsvine ambulancen. Dette

vurderer vi dog er en uvæsentlig faktor i forhold til de fordele der er, samt en på

forhånd klargjort brækpose, ville i de fleste tilfælde kunne forhindre svineriet.

Speciallæge Cordtz, er enig i at den præhospitale behandling godt kan forbedres ved

brug af aktivt kul i ambulancerne. Han understreger, “Ja, afgjort. Jo før der gives kul,

desto bedre, også indenfor de 4 timer”. Da ambulancemandskabet per definition,

yder første indsatsen, understreger han yderligere, at det rent lægefagligt, ikke kan


22

argumenteres for at der ikke er aktivt kul på ambulancerne. Han nævner ydermere at

aktivt kul er ligeså vigtigt som NAC drop, da de komplementere hinanden.

Thymann hævder at tidsaspektet er vigtigt: ”Hvis tidsperspektivet, som beskrevet i

spørgsmål 1, holder sig inde for X antal timer - så klart JA”. X antal timer kan vi

antage som værende de 4 timer der står beskrevet i den nationale vejledning.

Endvidere henviser Dalgaard til et amerikansk forsøg omkring brug af aktivt kul i

ambulancerne. Forsøget der som tidligere nævnt, danner ramme for en retrospektiv

undersøgelse af 284532 præhospitale patientjournaler med tilfælde af paracetamol

overdosis, belyser følgende faktorer; eventuelle komplikationer ved aktivt kul, samt

overordnet tidsforbrug og hvilke betydning dette har for patienten.

Med udgangspunkt i den statistik fremlagt i data afsnittet, kan vi konkludere at aktivt

kul kan administreres meget hurtigt hvis anvendt præhospitalt og ifølge Cordtz

optimere patientbehandlingen. Samtidig finder den nævnte bivirkning, opkast, kun

sted ved 7% af de 441 patienter som modtog aktivt kul; i alt 31 patienter.

Derudover markere statistikken at tidsfaktoren, fra ankomst af ambulance på

skadestedet, til ankomst på akutmodtagelsen ved administration af Aktivt kul, ikke er

af nævneværdig betydning. Der forekommer i gennemsnit kun, under et minuts

transport forsinkelse til hospitalet ved administration af aktivt kul.

Undersøgelsen påpeger som det sidste, at administrationsformen er sikker og

vigtigst af alt, at forsinkelsen, som nævnt, er meget lille.

Trods fordele ved brug af Aktivt kul, mødes problemformuleringen også med mindre

begejstring hos nogle af eksperterne. Cordtz, som giver udtryk for at præhospital

administration af aktivt kul kan være en fordel, nævner samtidig at behandlingen med

aktivt kul kun er velegnet for den gruppe af patienter som for tilkaldt ambulancen

inden for de 4 timer. Den gruppe som ikke får tilkaldt ambulancen inden for de 4

timer bortfalder, da aktivt kul ingen effekt vil have på dem. En vigtig detalje der kan

sætte spørgsmål ved nødvendigheden af aktivt kul på ambulancerne; om en

pragmatisk tilgang til paracetamol forgiftede patienter som Rasmussen beskriver,

eventuelt er en bedre løsning. Ved “pragmatisk tilgang” forstås der, hvad der er

32 Undersøgelse vedhæftet af Kim Dalgaard - Se bilag og nedenstående link; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25455049


23

fornuftigt og hensigtsmæssigt i praksis, snarere end af teoretisk overvejelse.

Teoretisk bliver der talt for en hurtig behandling med aktivt kul, men i praksis støder

vi hurtigt på udfordringer som hygiejne og ifølge Mazur, også administrationsform.

I forlængelse af dette nævner Cordtz selv, at det næppe er tiden brugt i ambulancen

som er afgørende for patientens videre forløb. Vi kan derfor stille os undrende over,

om det så kan betale sig at anvende aktivt kul i ambulancen, om fokus i stedet skal

ligge på hurtig transport til hospitalet.

Mazur hævder, at administrationsformen er yderst kompliceret og ikke egnet i en

ambulance. I modsætning til den refererede undersøgelse vedhæftet af Dalgaard fra

Cames Herlev, hvortil administrationsformen beskrives som “safe”.33 Opgaven tager

begge holdninger i betragtning men erkender at undersøgelsen udgør en

evidensbaseret konklusion.

Thymann hævder også at administrationsformen kan give anledning til en “sort

ambulance”.34 Thymanns sammenligning hentyder til den opkastnings risiko samt, til

de psykisk belastede patienter som vi risikere fravælger det aktive kul ved at skubbe

det på gulvet. En opgave der foruden den faglige viden også kræver kommunikative

kompetencer af redderne, med henblik på at kunne overtale patienten til at modtage

hjælp. Dette uden at forsage forsinkelse af transporten, som ifølge Mazur ville skabe

større problemer.35

I forlængelse af Mazur og Thymann, er det klart at implementeringen af aktivt kul

også er til debat hos ambulancemandskabet. I følge vores

spørgeskemaundersøgelse kunne vi se, at langt størstedelen af de svarende

oplevede denne patientgruppe mindst en gang om måneden. Ud fra dette synes 60%

af de svarende, at patienterne når på hospitalet til tiden. Statistisk set, kan vi på

baggrund af dette, se at 60% af vores kollegaer oplever, at have denne

patientgruppe indenfor det tidsrum hvor aktivt kul er relevant at administrere. Her

mener vi at det er tydeligt, at ambulancemandskabet i over halvdelen af tilfældene

33 Undersøgelse vedhæftet af Kim Dalgaard - Se bilag og nedenstående link; https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25455049 34 Mail korrespondance med Nina Thymann - Se bilag 35 Mail korrespondance med Ole Mazur - se bilag


24

har mulighed for at kunne forebygge optagelsen af en skadelig mængde af

paracetamol.

Dog er der som vist i graf 3, ca. 7% flere af de svarende som mener at,

administrationsformen ikke er egnet i ambulancen, og deler derfor samme holdning

som Mazur. Samtidig er der som vist i graf 4, 13% flere af de svarende som slet ikke

mener at aktivt kul ville kunne gøre en forskel i ambulancen. Vi mener at dette måske

skyldes en mangel på viden blandt kollegaerne, da det på baggrund af disse tal også

er klart, at hele 28% ikke ved om det ville gøre en forskel. Som anvist i graf 5, er

dette også opbakket af at 68,06% svare, at der ingen behandlingsinstruks findes

omkring behandlingen af denne patientgruppe, hvilket understreger at der ligeledes

er en manglende viden omkring vigtigheden af tidsaspektet. Med dette i fokus, ville

der forhåbentlig, i flere tilfælde blive kørt en kørsel alfa på grund af forgiftningen, i

stedet for en kørsel B på grund af værdierne som i de fleste tilfælde er normale.

Mazur fastslår at den korrekte fremgangsmåde til den forgiftede patient, herunder

også den forgiftet af paracetamol, er ABCDE metoden. Mazur påpeger yderligere

“Her bruger vi giftlinjen hvis vi skal have råd og vejledning”.36 Hvis

ambulancemandskabet bliver i tvivl om den rette præhospital behandling.

Konklusion Med fokus på vores problemformulering er det tydeligt, at der findes delte

meninger både blandt eksperterne, men også blandt det ambulancefaglige

mandskab, om hvorvidt implementering af aktivt kul i ambulancen er en optimering.

Vigtigst, må det erkendes at ambulancetjenestens faglige niveau er steget markant

gennem de sidste 10 år, men stadig har plads til forbedring. Kompetenceniveauet og

muligheden for præhospital administration af medicin er en realitet i udvikling. Med

dette i tankerne, er det derfor vigtigt ikke at være afvisende over for nye tiltag og

muligheder.

Som Rasmussen nævner, er der brug for flere randomiseret undersøgelser

hvor to patientgrupper kun har et til forskel; nemlig at den ene modtager aktivt kul

præhospitalt og den anden først ved ankomst til den relevante akutmodtagelse. 36 Mail korrespondance med Ole Mazur - se bilag


25

Dalgaard, nævner en undersøgelse, foretaget i et amerikansk samfund, der på

nogle områder er anderledes opbygget end det danske. På undersøgelsen blev der

konkluderet at administrationsformen er sikker og vigtigst, at forsinkelsen, som

nævnt, er meget lille. Med en lignende dansk undersøgelse, ville resultatet kunne

give en mere retvisende konklusion på vores problemformulering. Da de danske

eksperter på faget, har delte meninger, må der igennem disse undersøgelser dannes

noget konkret statistik, som ville kunne præcisere behovet for præhospital

anvendelse af aktivt kul.

Vi konkluderer, at det ifølge vores undersøgelser fortsat er en god og brugbar idé,

som der kan arbejdes videre på. Som pointeret i analysen, har 60% af de

ambulancereddere som svarede på vores spørgeskema udmeldt at de oftest har

med den patientgruppe der er indenfor det relevante tidsrum af 4 timer. I mange

tilfælde er der derfor mulighed for at kunne yde en vigtig, forebyggende behandling,

og for disse patienter giver præhospitalt brug af aktivt kul, god mening.

Udover Paracetamol, kan aktivt kul også bruges til andre lægemidler, og er på den

måde et behandlingsmiddel der kan bruges til en bred vifte af patientgrupper. Men

der er stadig brug for mere forskning omkring dette produkt præhospitalt, før det kan

stille sig helt sikkert på effektiviteten, ligeledes at belyse vores kollegaer om dets

potentiale.

Perspektivering Vi har i denne opgave valgt at belyse vores problemformulering fra et

samfundsøkonomisk samt etisk perspektiv; kunne det være en fordel rent økonomisk

og etisk for patienten at ambulancemandskabet også fik NAC drop, således at

patient omgik en somatiske afdeling og blev indlagt direkte på psykiatrisk afdeling.

Vi gør opmærksom på at følgende er et fiktivt forslag og at det er store tanker, men

at det på det nævnte område og på længere sigt, vil være det bedste for patienterne.

Ifølge Kristeligt Dagblad, koster en indlæggelse på et hospital hurtigt et sted mellem

4000 og 8000 kr. pr. døgn.37 Som nævnt i data afsnittet, er paracetamol skyld i 2000

indlæggelser på de danske hospitaler om året, hvoraf de 200 af dem får varige

37 Kristligt Dagblad, Tag madpakke med på hospitalet: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/tag-madpakke-med-p%C3%A5-hospitalet


26

leverskader. Med det kan vi med sikkerhed konkludere, at de 200 af disse

indlæggelser også er længerevarende indlæggelser.

Hvis der regnes for laveste pris pr. døgn for en hospitalsseng, herunder; 2000

patienter x 4000 kr. = 8.000.000 kr. bliver det en omkostnings rig byrde der skal

løftes af samfundet. Prisen er kun et kvalificeret bud, da den kan variere alt afhængig

af om nogle af patienterne er blevet sendt hjem samme dag. Ydermere er det ifølge

Rigshospitalet, en bekostningsfuld omgang at foretage en levertransplantation,

nemlig en procedure der i værste tilfælde, kan ende med at blive en nødvendighed

for denne patientgruppe. Operationen koster som minimum 1.000.000 kr. at

foretage.38

Hvis der tages udgangspunkt i eksperter som Joakim Cordtz, kan en hurtig

førsteindsats ikke kun være med til at optimere patientforløbet, den kan ifølge

ovenstående også bidrage til at sænke omkostningerne ved at forkorte

indlæggelserne. Hvis vi kan forhindre en levertransplantation samt reducere antallet

af indlæggelsesdage, kan vi ud fra den nævnte statistik være med til at spare

samfundet penge.

Hvis man ydermere overvejer muligheden for implementeringen af hele forgiftnings

pakken i ambulancen, herunder; aktivt kul og NAC drop, så kan vi måske undgå

akutmodtagelsen. Med etiske briller vil det for den psykiske belastede/

selvmordstruede patient være bedre, at blive indlagt direkte på psykiatrisk afdeling

kontra en stue på en somatiske afdeling. Hvis man skal behandle årsagen til

forgiftningen, skal man i tilfælde af denne patientgruppe erkende behovet for et

meget mere omsorgsrigt indlæggelsesforløb; en kerneopgave hos den psykiatrisk

afdeling som ressourcemæssigt, bedre er stillet til at kunne varetage denne type

opgave.

Med overvågelse fra læger og sygeplejersker er der stadigvæk mulighed for, at

levere den samme sundhedsfaglige indsats som på en somatisk afdeling. Der bliver

bare et led mindre i indlæggelsen som rent etisk ville være bedre for patienten, og

økonomisk mere stabilt for samfundet.

38 Rigshospitalet, Levertransplantation nr. 1000 på Rigshospitalet - der er sket en revolution på 25 år: https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-nyt/nyheder/nyheder/Sider/2016/Januar/levertransplantation.aspx


27

Litteraturliste

Bøger:

Bastholm T, Dalgaard K, Lübcke K, Nørtved J, Petersen A

Den Præhospitale Patient.

Forfatterne og Munksgaard

1. udgave 2016

Callesen T, Mogensen C.B, Petersen D.B, Antonsen K.

Den akutte patient

Gyldendals bogklubber og Munksgaard

3. udgave 2016

Kopi af kap.18 (modtaget til undervisning).

Torben Callesen & Kristian Antonsen

Den akutte patient

Munksgaard Danmark

Nørtved J,Dalgaard K, Bastholm T, Petersen A, Glundø K

Ambulancefag 1.

Munksgaard Danmark

1. udgave 2008

Olsen I og Piilgaard Hallin S

Farmakologi - Hånden på hjertet.

Forfatterne og Munksgaard

2. udgave 2016

Internet:

A KINETIC STUDY OF DRUG ELIMINATION: THE EXCRETION OF

PARACETAMOL AND ITS METABOLITES IN MAN. Nicholas Research Institute,

Slough, Bucks. (25/05/1966).


28

Fundet 16/09/2017. På http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1476-

5381.1967.tb01948.x/pdf. af A. J. CUMMINGS, M. L. KING AND B. K. MARTIN

A retrospective review of the prehospital use of activated charcoal.

pub.med.gov. Epub 2014 Oct 22.

Af.

• Department of Emergency Medicine, UCSD, San Diego, CA.

• Department of Emergency Medicine, UCSD, San Diego, CA; Division of

Emergency Medical Services, UCSD, San Diego, CA.

• Department of Emergency Medicine, UCSD, San Diego, CA; Division of

Emergency Medical Services, UCSD, San Diego, CA; Rescue Department,

San Diego Fire, San Diego, CA.

• Rescue Department, San Diego Fire, San Diego, CA.

• Department of Emergency Medicine, UCSD, San Diego, CA; Rural Metro

Ambulance Company, San Diego, CA; Division of Medical Toxicology, UCSD,

San Diego, CA. Electronic address: [email protected].

Fundet d.18/09/2017. På

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25455049

Danmarks , O. A. (01/01/2017). Apopro. Norit Carbomix.

Fundet 30/09/2017. På https://apopro.dk/Norit_Carbomix-

10stkGranulattiloralsuspension-489508?gclid=CjwKCAjwu7LOBRB.

Forklar Mig Lige. (01/11/2017).

Johari Vinduet .

Fundet 14/09/2017. På

http://forklarmiglige.dk/johari-vinduet.

Friis, Henrik . ( 06/09/2017). Min.medicin.

Patienter med nedsat leverfunktion.


29

Fundet 14/09/2017. På

https://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3971#a000.

Haarder, B. & Petersen, S. B. . (2010)

Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser:

Retsinformation - Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010.

Fundet d. 15/09/2017. På

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134500.

Handberg, Gitte. (14/02/2017). Pro.medicin.

Paracetamol.

Fundet 18/09/2017. På

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/229060.

Kim Dalhoff, . V. C. . (06/12/2016). Sundhed.dk. Lægehåndbogen.

Fundet 16/09/2017. På

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/akut-og-

foerstehjaelp/tilstande-og-sygdomme/forgiftninger/paracetamolforgiftning/.

Krag, Jesper. (2002) Spørgsmål og svar om psykiatriloven: NetPsykiater.dk, 2002.

Fundet d. 07/09/2017. På

http://www.netpsykiater.dk/HTMsgdf/tvang.htm

McNicol, Ewan. (01/04/2008). Tufts Journal. Ask The Professor.

Fundet 16/09/2017. På

http://tuftsjournal.tufts.edu/2008/04/professor/01/.

Min.medicin. Aktivt Kul "Norit". (22/08/2016).

Fundet 09/09/2017. På

https://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/2169.


30

Petersen, Christina . (2016) Levertransplantation nr. 1000 på Rigshospitalet - der er

sket en revolution på 25 år: Region H, Rigshospitalet, 2016.

Fundet d. 09/09/2017. På

https://www.rigshospitalet.dk/presse-og-

nyt/nyheder/nyheder/Sider/2016/Januar/levertransplantation.aspx.

Petersen, Per . (31/03/2011). Sygeplejeteorier . Sygepleje.

Fundet 11/10/2017. På

http://slideplayer.dk/slide/11135604/

Pro.medicin. Paracetamol "B. Braun". (30/03/2017).

Fundet 15/09/2017. På

http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7372.

Rasmussen, C. H. Forgiftninger. Falck - GEMS Instruks. (10/04/2017).

Fundet 12/10/2017. På

https://gems-da.falck.com/default.asp?t=1507812402797#DokID=25985.

Straszek, S. & Øgard, C. G. . & Videbech, P. . & Kjeldsen, H. C. . (2016)

Tvangsindlæggelse: Fagperson - Sundhed.dk, 2016.

Fundet d. 05/09/2017. På

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-

sygdomme/tvangspsykiatri/tvangsindlaeggelse/

Svendsen, . V. C. . (9/8/2017). Biotech Academy . Lægemiddeludvikling .

Fundet 16/08/2017. På

http://www.biotechacademy.dk/undervisningsprojekter/gymnasiale-

projekter/laegemiddeludvikling#teori__laegemidlets-vej-gennem-kroppen.


31

Billeder:

NS701 Pettie J, Dow M (2013) Assessment and management of paracetamol

poisoning in adults. Nursing Standard. 27, 45, 39-47. Date of submission: May 1

2012: date of acceptance: June 25 2012.

Winkler, Michael. Joharis vindue (2015):

https://lifeconsulting.dk/stresscoaching-er-ogsa-personlig-udvikling

Dokumenter:

Andersen, J. & Clemmesen, O. . & Dalhoff, K. . & Hansen , J. B. & Havelund, T. . &

Jørgensen, M. H. & Ott, P. . & Rolff, H. C. & Schmidt, L. E. (2012)

Behandling af paracetamol forgiftning: nationale behandlingsvejledning fra det

gastroenterologiske selskab.

Endelig guideline /2012(07/01/2013).

Fundet d. 17/09/2017 - Se bilag

Referencer:

Thymann, Nina Lone.

Klinisk sygeplejespecialist, Herlev akutmodtagelse.

Mazur, Ole.

Præhospital lægelig chef, Region Sjælland.

Rasmussen, Claus Henrik

Ledende korpslæge, Falck Danmark.

Dalgaard, Kim

Kursus leder på Cames, Herlev Hospital.

Cordtz, Joakim

Speciallæge i anæstesiologi, Køge akutmodtagelse.


32

Bilag:

Bilag 1:

Korrespondance med Nina Thymann - sygeplejerske på Herlev akutmodtagelse

Hej Nina.

Jeg er i gang med at skrive min assistent opgave til min uddannelse som

ambulanceassistent.

Vi, min gruppe, har valgt at skrive om hvordan muligheden er for at forbedre vores

præhospitale behandling af fx paracetamol forgiftede patienter. Med en eventuel

implementering af aktivt kul på ambulancen, tænkte vi ville sænke tiden fra

indtagelse til behandling og måske sænke risikoen for varige skader på organerne.

Jeg snakkede med Helene fra skades teamet og hun nævnte dig som kunne give os

nogle svar på et par spørgsmål. Hvis du har tid og lyst ville det hjælpe os meget!

spørgsmålene er:

1. Er det din opfattelse, at patienter der har brug for aktivt kul, bliver indlagt på

hospitalet i tide; bliver tidsgrænsen fra det øjeblik patienten har indtaget paracetamol

og til de for den rette behandling, ofte overskredet?

2. Oplever du, at patienter der udskrives, har øget risiko for at få varige mén, grundet

for langsom behandling?

3. Tror du at implementeringen af aktivt kul i ambulancerne vil gøre en forskel for

disse patienter og deres behandlingsforløb?

Med venlig hilsen

Anders Mørck

Hej Anders.


33

Det lyder rigtig spændende dét I har gang i - og ja, selvfølgelig vil jeg prøve at

besvare dine spørgsmål:-)

1. Hvad er tidsgrænsen? - hvis patienten har indtaget præp uden at sige det til

nogen? og måske først gør opmærksom på det dagen efter?

Hvad siger giftlinien?, hvor "sent" kan det gives for stadig at have en virkning?

Jeg forstår godt din pointe, og hvis patienten vil samarbejde til at drikke kul i det præ-

hosp., kunne det sagtens give mening - især efter vi ikke aspirerer mere. Når

patienten ankommer i AKM, vil vi jo også gerne give det med det samme - men det

kræver som sagt at patienten VIL. Hvis patienten ikke vil samarbejde, har du en

meget sort ambulance efterfølgende:-), så der er også noget generel hygiejne i det.

Men til dit spørgsmål, synes jeg tidsperspektivet er svært at definere.

2. Du tænker på varige mén af paracetamol-forgiftningen? - I AKM får de taget en S-

paracetamol, altså en blodprøve, som viser hvor svært forgiftede de er, hvis denne er

meget forhøjet bliver de som oftest overflyttet til RH - har du haft kontakt til dem? Jeg

har lidt svært ved at svare helt konkret på spørgsmålet, da vi jo ikke ser dem efter

vores behandling.

3. Hvis tidsperspektivet, som beskrevet i spørgsmål 1, holder sig inde for X antal

timer - så klart JA

Generelt er Aktivt kul en ting, men I skal vel også have det psykiske aspekt med i

det? Det kan kræve stor indlevelsesevne - gode pædagogiske evner at få patienten

til at indtage "drikken", når du samtidig skal have for øje hvorfor de har indtaget præp

og hvilken baggrund de har.

Nogen har jo gjort det x mange, og kan drikke det som saft - mens nogen kaster

rundt med det:-)

Skrækhistorien fra gamle dage, da man startede med at aspirere, hvis præparatet

var indtaget inden for 2 timer, er at "kullet" røg i lungerne - og ja, det dør patienten

af:-/

Tror jeg har fået sendt vores VIP instruks til dig - ellers søg på VIP på Google, du kan

sagtens logge dig ind på den.


34

God skrivelyst - ved ikke om du kan bruge mine svar, og beklager det sene svar:-)

Held og lykke til jer.

Bilag 2:

Korrespondance med Joakim Cordtz - speciallæge på Køge akutmodtagelse:

Kære Joakim,

Vi mødtes i forbindelse med min praktik på Køge akutmodtagelse og jeg mindes

faktisk at du gik på barsel, så jeg håber ikke min mail er til ulejlighed.

Vi er en gruppe på 4 ambulanceassistentelever som skal til at skrive vores assistent

opgave. I den anledning har vi valgt at undersøge om vi kan optimere den

nuværende behandling for paracetamol forgiftet patienter, ved implementeringen af

aktivt kul i ambulancerne.

Set i lyset af din stilling som Speciallæge på Akutmodtagelsen i Køge, håber vi på, at

du måske har tid til at besvare et par spørgsmål �


hospitalet i tide; bliver tidsgrænsen fra det øjeblik patienten, har indtaget

paracetamol og til de får den rette behandling, ofte overskredet?

2. Er det din opfattelse at vi kan optimere den præhospitale behandling, af

patienter forgiftet med paracetamol, ved brug af aktivt kul i ambulancerne i

Region Sjælland/Region H?

3. Findes der en behandlingsvejledning for paracetamol forgiftet patienter?

Jf. en vejledning jeg har fået af Roskilde sygehus, står det beskrevet at der anbefales

ventrikel tømning hvis indenfor en time. Derefter, fra den 1. til de. 4 time, behandles

der med aktivt kul (og NAC drop, dette har vi dog valgt ikke at fokusere på). Så vidt

jeg kan orientere mig på sundhed.dk fremgår det at plasma koncentrationen allerede

når sit maksimum indenfor 30-60 min, Inden 112 er blevet alarmeret og vi har fragtet

dem til sygehus når vi nemt intervallet for beh. med aktivt kul. Det er et simpelt

middel med få kontraindikationer og så vidt jeg er orienteret kun opkast og

obstipation som de værste bivirkninger,


35

Vi har ydermere fået af vide af vores lærerinde at ventrikeltømning (aspiration) ikke

foretages i bla. region H fordi det kan fremprovokere en åbning af maveporten og

dermed en øget tømning af ventriklens indhold (i dette tilfælde paracetamol tabletter)

ned i duodenum hvilket medfører øget absorption.

Jeg synes umiddelbart at der er en del faktorer der taler for en hurtig beh. af aktivt kul

- men vi vil meget gerne høre deres mening �

Med Venlig Hilsen,

Niels Oluf Lausen (ambulanceassistentelev)

Kære Niels!

Tak for din mail. Jeg er faktisk ikke på barsel men blot på restitutionsorlov, så du er

meget velkommen til at skrive.

Ad 1. Det hænder ofte, at patienterne kommer på sygehus > 4 timer efter PCM-

indtag; men der er tid brugt i ambulancen næppe den afgørende faktor. Groft sagt

kan patienterne deles i to grupper, nemlig dem, der ringer lige efter de har taget

overdosis og kommer ind i god tid, og dem, der ikke ringer eller først ringer når de

har fortrudt og derfor kommer ind efter tidsgrænsen er overskredet.

Grænsen på 4 timer er jo arbitrært valgt, så de fleste af os læger vil nok vælge at

give aktivt kul, så længe vi befinder os i nærheden af de 4 timer.

Ad 2. Ja, afgjort. Jo før der gives kul, desto bedre, også indenfor de 4 timer.

Ad 3. Vedhæfter den nationale behandlingsvejledning fra det gastroenterologiske

selskab. Anbefaling vedr. aktivt kul fremgår af side 1.

Lægefagligt set kan jeg ikke se nogen argumenter imod præhospital brug af aktivt kul

ved ambulancereddere.

Venlig hilsen


36

Joakim Cordtz

Kære Joakim,

Mange tusind tak for din besvarelse, klart den bedste jeg har fået indtil videre �

Må vi have lov at citere dig ved navn i vores opgave?

Lige et hurtigt spørgsmål:

Bruges Aktivt kul til andre forgiftninger eller er det kun ved paracetamols forgiftning? I

den tidlige fase, er behandling med NAC drop eller Aktivt kul vigtigst?

Mvh,

Niels O

Kære Niels!

Det kan du tro.

Aktivt kul bruges til stort set alle forgiftninger, da virkemåden er den samme - den

store overflade på kullet binder gift- og medicinstoffer og holder dem i

mavetarmkanalen.

Svært at skulle vælge mellem de to behandlinger, da de jo er komplementære, men

NAC-drop må være det vigtigste, da det beskytter mod skadevirkningen både af den

PCM, der allerede er blevet optaget før behandlingen starter, og den PCM, der bliver

optaget sidenhen, hvorimod aktivt kul jo ikke giver nogen beskyttelse mod den PCM,

der allerede er optaget fra tarmen.

Venlig hilsen

Joakim

Bilag 3:

Korrespondance med Ole Mazure - præhospital lægelig chef


37

Kære Ole Mazur,

Første og fremmest, så håber jeg, at det ikke er til ulejlighed at jeg skriver til dig.

Jeg er blandt en gruppe på 4 ambulanceassistentelever som skal til at skrive vores

assistent opgave. I den anledning har vi valgt at undersøge om vi kan optimere den



Set i lyset af din stilling som Præhospital Lægelig Chef, håber vi på, at du måske har

tid til at besvare et par spørgsmål - Hvis du har tid og lyst, har jeg vedhæftet 4

følgende spørgsmål.






Region Sjælland?


Med Venlig Hilsen,


Kære Niels.

Det er fint du skriver til mig. Det er en kompliceret problemstilling og i min position

som chef sidder jeg ikke inde med detailviden om alle de medicinske emner som vi

breder os over i det præhospitale.

Jeg vil skulle søge litteraturen i de enkelte problemstillinger og det kan du jo også

gøre lige omkring dette emne. Derfor synes jeg du skal spørge på en akutafdeling.

Vi har ikke en retningslinje på lige netop paracetamol forgiftning – hvilket du ville

kunne se hvis du søger på dok.regionsjaelland.dk hvor stort set alle vores over 1000

retningslinjer er offentliggjorte. Det ville kræve mange tusind ekstra retningslinjer hvis

alle typer forgiftninger skulle beskrives særskilt. Her bruger vi giftlinjen hvis vi skal

have råd og vejledning.


38

Generelt om forgiftninger handler ud fra symptomer efter ABCDE algoritmen og her

giver den paracetamol forgiftede ingen håndteringsmæssige problemer.

Aktivt kul er ikke en del af al det udstyr en moderne ambulance kører med. Den

paracetamol forgiftede patient har bedre af at komme hurtigt på sygehuset hvor også

NAC drop kan startes hurtigere. Aktivt kul er meget kompliceret at håndtere i en

ambulance og vil derfor forsinke en patient transport til sygehuset væsentligt hvilket i

min optik er et endnu større problem.

Venlig hilsen

Ole Mazur Hendriksen

Præhospital lægelig chef

Region Sjælland

Præhospitalt Center

Fælledvej 1

4200 Slagelse

Mobil: +45 21 34 96 90

Bilag 4:

Korrespondance med Kim Dalgaard - Præhospital kursusleder på Cames

Kære Kim,

Første og fremmest, så håber jeg, at det ikke er til ulejlighed at jeg skriver til dig.

Jeg er blandt en gruppe på 4 ambulanceredderelever som skal til at skrive vores

assistent opgave. I den anledning har vi valgt at undersøge om vi kan optimere den



Set i lyset af din stilling som Chef for Cames programmet, havde vi håbet på at du

måske havde tid til at besvare et par spørgsmål - Hvis du har tid og lyst, har jeg

vedhæftet 4 følgende spørgsmål.

Spørgsmål:

Hvilke retningslinjer bliver Behandlere og Paramedicinere undervist i ,med

udgangspunkt i patienter forgiftet med paracetamol? (fx ved indtagelse af <8g

paracetamol, hvilken behandling/ kørsel etc. udløser dette)


39

Findes der en behandlingsvejledning for patienter forgiftet med paracetamol?

Tror du at implementeringen af aktivt kul i ambulancerne vil gøre en forskel for disse

patienter og deres behandlingsforløb?

Når vi har en striks tidsgrænse mht apopleksi patienter, hvorfor har vi ikke en mere

defineret retningslinje/ tidsgrænse beskrevet i en behandlingsvejledning for

paracetamol forgiftet patienter?

På Forhånd tak,

Med Venlig Hilsen.

Niels Oluf Lausen

Hej Niels.

Beklager der lige gik lidt længere tid end lovet, men vi er lige i en periode med opløb

på planlægning af nogle kommende kurser.

Jeg har svaret nedenfor på dine spørgsmål og desuden indsat et link til den regionale

vejledning som også nok, i nogen grad, svarer lidt på nogle af dine/jeres spørgsmål

Du kan jo evt. referere til den som kilde, hvis I kan bruge den:

http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regio

nh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X49D8A7A5F6234020C1257

F330053B889&dbpath=/VIP/Redaktoer/RH.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=

600&windowtitle=S%F8g&level=1596

Og husk også, at der er denne hjemmeside:

https://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/Sider/default.aspx

Slutteligt, blot et link til et af flere studier:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25455049

Spørgsmål (Svar med grønt):

Hvilke retningslinjer bliver Behandlere og Paramedicinere undervist i ,med

udgangspunkt i patienter forgiftet med paracetamol? (fx ved indtagelse af <8g

paracetamol, hvilken behandling/ kørsel etc. udløser dette)

Her er de væsentligste slides fra undervisningen, som den ser ud aktuelt.


40


41

Findes der en behandlingsvejledning for patienter forgiftet med paracetamol?

Se link øverst i mailen

Tror du at implementeringen af aktivt kul i ambulancerne vil gøre en forskel for disse

patienter og deres behandlingsforløb?

Jeg ved, at det har været debatteret aktivt tidligere, men qua det pågældende

tidsvindue, der er relativt langt, så tror jeg man har valgt en lidt pragmatisk tilgang.

Det er måske objektivt set også mere optimalt, at indgive det på hospitalet, hvor der

trods alt er mere plads om patienten og bedre mulighed for at give det sufficient med

behørig afdækning og eventuel rengøring efterfølgende.

Det grisser jo lidt.

Når vi har en striks tidsgrænse med hensyn til apopleksi patienter, hvorfor har vi ikke

en mere defineret retningslinje/ tidsgrænse beskrevet i en behandlingsvejledning for

paracetamol forgiftet patienter?

Jeg tænker egentlig det er meget godt beskrevet i den regionale vejledning og at der

faktisk er en rimelig veldefineret tidsgrænse. Men igen så er det med paracetamol

forgiftninger også afhængigt af flere faktorer i forhold til indtagen dosis og kropsvægt

mm.


42

Pøj pøj med jeres opgave – håber svarene hjælper jer en smule mere på vej mod

målet!

Venlig hilsen

Kim Dalgaard

Præhospital kursusleder, CAMES

Tlf. 27 29 48 06

Mail: [email protected]

Region Hovedstaden

Center for HR

Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation

Herlev Hospital, 25.etage

Herlev Ringvej 75

2730 Herlev

Mail: [email protected]

Tlf. 38 68 43 69

Hjemmeside: www.regionh.dk/CenterforHR

http://www.regionh.dk/dims

Bilag 5:

Korrespondance med Claus Henrik Rasmussen - Ledende korpslæge

Kære Claus,

I forlængelse af din samtale med min klassekammerat, Anders, tillader jeg mig

hermed at sende dig en mail.

Vi er en gruppe på 4 ambulanceassistentelever som skal til, at skrive vores assistent

opgave. I den anledning har vi valgt at undersøge om vi kan optimere den




43

Set i lyset af din stilling som Korpslæge for Falck, håber vi på, at du måske har tid til

at besvare et par spørgsmål.






Region Sjælland/ Region H?


Jævn følge en vejledning jeg har fået af Roskilde sygehus, står det beskrevet at der

anbefales ventrikel tømning hvis inden for en time. Derefter, fra den 1. til de. 4 time,

behandles der med aktivt kul (og NAC drop, dette har vi dog valgt ikke at fokusere

på). Så vidt jeg kan orientere mig på sundhed.dk fremgår det at plasma

koncentrationen allerede når sit maksimum indenfor 30-60min, Inden 112 er blevet

alarmeret og vi har fragtet dem til sygehus når vi nemt intervallet for behandling med

aktivt kul. Det er et simpelt middel med få kontraindikationer og så vidt jeg er

orienteret kun opkast og obstipation som de værste bivirkninger,

Vi har ydermere fået af vide af vores lærerinde at ventrikel tømning (aspiration) ikke

foretages i region H fordi det kan fremprovokere en åbning af maveporten og dermed

en øget tømning af ventriklens indhold (i dette tilfælde paracetamol tabletter) ned i

duodenum hvilket medfører øget absorption.

Jeg synes umiddelbart er der er en del faktorer der taler for en hurtig behandling af

aktivt kul - men vi vil meget gerne høre deres mening.

Med Venlig Hilsen,


Hej Niels

Tak for mail.

Her kommer svar på jeres spørgsmål:


44

1. Der findes så vidt jeg ved ingen studier som kan belyse de konkrete

tidsmæssige og præhospitale forhold for danske patienter med paracetamol

forgiftning som I efterlyser.

2. Logisk må man antage at præhospital anvendelse af aktivt kul vil medføre

hurtigere behandling vs intrahospital anvendelse- om dette også medfører

bedre outcome kan jo i virkeligheden kun vises ved en randomiseret

undersøgelse.

3. Jeg vedhæfter en behandlingsvejledning fra en stor engelsk

ambulancetjeneste som anvender præhospital behandling med aktivt kul.

Meldingen til mig fra dem er, at det er sikkert og nemt at anvende..

Håber I kan bruge ovenstående :-)

Venlig hilsen / Best regards

Bilag 6:

Spørgeskema undersøgelse: Som et led i vores assistent opgave har vi valgt følgende spørgeskema for at finde

ud af hvad du som Ambulanceredder, synes om implementeringen af aktivt kul i

ambulancerne.

Vi er 4 elever som har stillet spørgsmål til den nuværende behandling, af

paracetamol forgiftet patienter. Kan vi optimere denne behandling, hvis aktivt kul var

en del af ambulancens standard oppakning?

Aktivt kul fremstilles blandt andet af trækul og binder sig til urenheder og toksiner

som dannes når leveren nedbryder paracetamol. Ifølge pro-medicin skal aktivt kul

gives hurtigst muligt og senest inden for 2-4 timer, ved mistanke om indtagelse af

>8g paracetamol for at mindske risikoen for leverskade.

Administrationsform: Nuværende behandling på sygehuset, består blandt andet af en

flaske med 50g aktivt kul hvori der tilsættes vand, flasken rystes, og der dannes en

suspension på 400ml som skal indtages hurtigst muligt.

Besvarelsen af dette spørgeskema er anonymt.


45

Bilag 7:


46


47


48


49


50


51


52


53

Documents

Patienter forgiftet med paracetamol - 3F RUS · sidste ende ses nyresvigt, ødemer, koagulopati, ikterus og hypoglykæmi. Mildere symptomer som kvalme og palpationsømhed i abdomens