Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter
ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af
AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af
AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
2004P
atie
nte
rs o
ple
ve
lse
r på
lan
de
ts s
yg
eh
us
e 2
00
4e
nh
ed
en
for
br
ug
er
un
de
rs
øg
els
er
Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte patienter
Patienters oplevelserpå landets sygehuse
DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter
ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af
AMTERNE, H:S OG INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
2004
Patienters oplevelserpå landets sygehuse
DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.
Patienters oplevelser på landets sygehuse 2004
Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.300 indlagte patienter
Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af amterne, H:S og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Trine ØsterbyeRikke Gut Camilla BlæsbjergMorten Freil
Statistik: Anders Jørgen JensenJanne Petersen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed)
Databehandling: Salim El-Haj Khalil
Sekretær: Christina Rasmussen
© Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, februar 2005
ISBN: 87-91520-04-5ISSN: 1604-6714
Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt.
Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på: Amtsrådsforeningens hjemmeside (www.arf.dk)Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside (www.im.dk)Hovedstadens Sygehusfællesskabs (H:S) hjemmeside (www.hosp.dk)Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside (www.efb.kbhamt.dk)
Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:Projektmedarbejder Trine ØsterbyeEnheden for BrugerundersøgelserAmtssygehuset i GlostrupNordre Ringvej, afsnit 872600 GlostrupTelefon: 43 23 32 82E-mail: [email protected]
Grafisk produktion:Peter Dyrvig Grafisk Design &PJ Schmidt Grafisk produktion
Forord 5
Resumé 6
DEL 1 INTRODUKTION
1. Introduktion 16
1.1 Baggrund 16
1.2 Formål 16
1.3 Standarder og indikatorer 16
1.4 Organisering af arbejdet 17
1.5 Opbygning af rapporten 17
2. Undersøgelsens hovedtemaer 18
DEL 2 RESULTATER
3. Resultater 24
3.1 Hvad kan sammenlignes? 24
3.2 Datamateriale 24
3.2.1 Svarprocent 24
3.2.2 Baggrundsoplysninger 24
4. Kliniske ydelser og patientsikkerhed 26
5. Patient og personale kontinuitet 29
6. Medinddragelse og kommunikation 33
7. Information 35
8. Behandlingsforløb 38
9. Udskrivelse 39
10. Overgange mellem sektorer 40
11. Fysiske rammer 42
12. Ventetid 43
13. Frit sygehusvalg 44
14. Samlet indtryk af indlæggelsen 46
15. Ændringer mellem LUP 2004,
LUP 2002 og LUP 2000 47
16. Betydning af patientkarakteristika 49
17. Sygehusstørrelse og geografisk
placering 52
DEL 3 KONKLUSION OG PERSPEKTIVER
18. Konklusion og perspektiver 56
DEL 4 MATERIALE OG METODE
19. Materiale og metode 60
19.1 Validering af spørgeskema 60
19.2 Udtrækskriterier 60
19.3 Dataindsamling 61
20. Spørgsmålsformulering 62
20.1 Spørgsmål 62
20.2 Svarkategorier 62
21. Statistiske metoder 63
21.1 Direkte standardisering 63
21.2 Vægtning af besvarelser i lands-
og amtsresultater 63
21.3 Placering af amter og sygehuse
i forhold til gennemsnittet 64
21.4 Ændringer i landsresultat forhold
til LUP 2002 og LUP 2000 64
21.5 Dikotomiseringer af variable 65
21.6 Repræsentativitet
(bortfaldsanalyse) 67
DEL 5 BILAG
Følgebrev 70
Spørgeskema 71
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 3
Indhold
4 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Viden om patienternes oplevelse og vurdering af
de danske sygehuse har en høj prioritet i udviklin-
gen af det danske sygehusvæsen, der til enhver tid
bør være på højde med befolkningens ønsker.
For tredje gang har amterne, Hovedstadens
Sygehusfællesskab samt Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet i fællesskab gennemført en landsdæk-
kende undersøgelse af patienternes oplevelser på
de danske sygehuse. Undersøgelsen har skiftet
navn til det mere præcise “Patienters oplevelser”,
men fokus er uændret på den patientoplevede
kvalitet.
Ligesom undersøgelserne fra 2000 og 2002 vi-
ste, kan det med den aktuelle undersøgelse kon-
stateres, at langt den overvejende del af patien-
terne på de danske sygehuse har et positivt ind-
tryk af kvaliteten i løbet af deres indlæggelse.
Med tre gennemførte undersøgelser er det nu
muligt at foretage sammenligninger i kvaliteten
over længere tid. Den største forbedring, der er
sket, vedrører orientering af patienternes egen
læge om indlæggelsen. Det er meget positivt, da et
af fokusområderne i kvalitetsarbejdet er patient-
forløb på tværs af sektorgrænser.
I lyset af at sygehusene er dynamiske institu-
tioner, der hele tiden udvikler sig i takt med om-
givelsernes krav, er det særligt tilfredsstillende, at
de kan fastholde det høje niveau i den patientop-
levede kvalitet. Det er ligeledes glædeligt at kon-
statere, at afdelingerne reagerer positivt og på
baggrund af undersøgelsens resultater målretter
deres indsats for at forbedre kvaliteten.
En undersøgelse som denne kan naturligvis
ikke belyse alle de situationer, som patienterne
kan støde på i løbet af deres indlæggelse. Under-
søgelsen sætter derfor fokus på de temaer, som
erfaringsmæssigt er af stor betydning for den pa-
tientoplevede kvalitet. Det er temaer som behand-
ling og pleje, kommunikation, behandlingsfor-
løb, information, og patientsikkerhed.
Patientsikkerhed er et nyt område, der er meget
opmærksomhed på politisk, fagligt og blandt pa-
tienterne. Hovedparten af patienterne svarer, at
personalet er gode til at håndtere utilsigtede hæn-
delser, men undersøgelsen viser, at der er mulig-
hed for forbedring. Patientsikkerhed bør derfor
stadig være et primært indsatsområde fremover.
Derudover er der nye spørgsmål om medinddra-
gelse af patienter og pårørende samt information
om forebyggelse.
Der er flere områder, hvor resultaterne viser
store forskelle mellem de enkelte sygehuse og am-
terne/Hovedstadens Sygehusfællesskab, og vi for-
venter, at resultaterne vil blive studeret nøje på
hvert enkelt sygehus med henblik på at forbedre
den patientoplevede kvalitet.
Kristian Ebbensgaard
Mona Heiberg
Lars Løkke Rasmussen
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 5
Forord
Introduktion
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientople-
velser (LUP), tidligere kaldet Den Landsdækkende
Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), bliver gen-
nemført i henhold til en aftale indgået mellem re-
geringen og amterne. Undersøgelsen er tidligere
gennemført i 2000 og 2002. Denne rapport om-
handler resultaterne for 2004. Formålet er at tegne
et overbliksbillede af patienters oplevelser på syge-
hus- og specialeniveau. Samtidig sammenlignes
patientoplevelser over tid mellem de eksisterende
undersøgelser. Undersøgelsen indeholder spørgs-
mål om: kliniske ydelser og patientsikkerhed, pa-
tient og personale kontinuitet, medinddragelse og
kommunikation, information, behandlingsforløb,
udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske
rammer, ventetid og frit sygehusvalg.
I august 2004 blev der udsendt et spørgeskema
til 26.312 patienter, som i perioden medio marts
til medio juni 2004 blev udskrevet fra et af landets
sygehuse. Undersøgelsens svarprocent er 53%.
Sygehusene indgår som fysiske enheder i under-
søgelsen. Analyser baserer sig på direkte standar-
diseringer, vægtede gennemsnit og logistiske re-
gressioner.
Rapporten sammenfatter de væsentligste re-
sultater af undersøgelsen. I rapportens tilhørende
tabelsamling ses en samlet oversigt over resultater
for samtlige spørgsmål på lands-, amts- og syge-
husniveau samt for de fire grundspecialer. Som
supplement til tabellerne i denne rapport, får
hvert sygehus udleveret et sæt tabeller, som sam-
menfatter sygehusets egne resultater i forhold til
landsresultatet og LUP 2002. Det enkelte sygehus
vil kunne anvende tabellerne til internt brug ved
at danne overblik over på hvilke områder,
sygehuset har behov for at iværksætte tiltag, som
kan forbedre den patientoplevede kvalitet.
Samlet indtryk af indlæggelsen
Undersøgelsen skal belyse formodede problem-
områder på de danske sygehuse og/eller områder,
som prioriteres højt af patienterne. Resultaterne
demonstrerer områder, hvorpå der er behov for
kvalitetsforbedringer. I figur 1 ses en samlet over-
sigt over andelen af de positive og negative svar
for hele landet.
Til trods for, at undersøgelsen peger på områ-
der, hvor der er behov for forbedringer, viser re-
sultaterne, at patienternes samlede indtryk af ind-
læggelsen generelt er positivt, idet 90% af patien-
terne svarede, at deres samlede indtryk af indlæg-
gelsen er virkelig godt eller godt.
Bedst placerede områder
I den øverste del af figur 1 (se side 10-11) ses de
områder, hvor sygehusene generelt opnår de bed-
ste resultater i forhold til undersøgelsens øvrige
temaer. Det gælder temaet kliniske ydelser samt
en række områder inden for flere forskellige te-
maer.
Kliniske ydelser
Sygehusene klarer sig ligesom tidligere generelt
godt med hensyn til de kliniske ydelser. 93% af
patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid
til lægernes faglige dygtighed, og 95% til plejeper-
sonalets faglige dygtighed.
Kommunikation
Patienterne har en god oplevelse af kommunika-
tionen mellem patienter og personale. At lægerne
i høj grad eller i nogen grad lyttede til patienter-
nes beskrivelse af sygdommen, oplevede 90% af
patienterne. Samtidig oplevede 92% af patien-
terne, at plejepersonalet i høj grad eller i nogen
grad var lydhør overfor deres behov.
Behandlingsforløb
Patienterne svarede på, om de oplevede, at pla-
nerne for deres behandlingsforløb blev overholdt.
85% af patienterne oplevede i høj grad eller i no-
6 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Resumé
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 7
gen grad, at dette var tilfældet. Samtidig vurderer
cirka 90% af patienterne, at personalet samarbej-
dede virkelig godt eller godt om plejen og be-
handlingen.
Udskrivelse
Andelen af patienter, som havde en afsluttende
samtale med en læge eller sygeplejerske inden ud-
skrivelsen, var 80% på landsplan. Hvad angår pa-
tienternes oplevelse af tryghed ved udskrivelsen,
var 87% af patienterne meget trygge eller trygge
ved at skulle hjem fra sygehuset.
Overgange mellem sektorer
Patienterne vurderer, at sygehusafdelingerne var
virkelig godt eller godt informeret om deres situa-
tion ved indlæggelsen i 90% af tilfældene. Der var
imidlertid 17% af de planlagt indlagte patienter,
som ikke vidste, hvor de skulle henvende sig, hvis
der var ændringer i deres tilstand, mens de ven-
tede på at blive indlagt. Hvad angår overgangene
mellem sygehuset og den kommunale hjemme-
pleje/hjemmesygepleje efter indlæggelsen, vurde-
rer 82% af de berørte patienter, at sygehuset og
den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje
samarbejdede virkelig godt eller godt om udskri-
velsen. 78% af patienterne vurderer, at deres egen
læge blev virkelig godt eller godt orienteret om,
hvad der var sket under indlæggelsen.
Fysiske rammer
Der blev spurgt til patienternes samlede indtryk
af sygehusets lokaler. Undersøgelsens resultater
viser, at 85% af patienterne har et virkelig godt
eller godt indtryk af disse.
Primære indsatsområder
I den nederste del af figur 1 (se side 10-11) ses de
spørgsmål, hvor sygehusene sammenlagt opnår
dårligst resultater. De områder, hvor sygehusene
samlet set klarer sig dårligst, kan udpeges som de
primære indsatsområder for at højne den patien-
toplevede kvalitet.
De primære indsatsområder er særligt inden
for temaerne patient og personale kontinuitet og
information. Herudover er der andre områder in-
den for temaet patientsikkerhed, medinddragelse
og kommunikation samt ventetid, hvor indsatsen
på sygehusene kan forbedres.
Patient og personale kontinuitet
Sygehusene klarer sig generelt dårligt inden for te-
maet om patient og personale kontinuitet. 58% af
patienterne blev oplyst om, hvor de skulle hen-
vende sig med spørgsmål under indlæggelsen.
Samtidig oplevede lidt over halvdelen (52%) af
patienterne, at 1-2 læger havde særligt ansvar for
behandlingen. Denne andel var en smule større
(57%) med hensyn til oplevelsen af, at 1-2 syge-
plejersker havde et særligt ansvar for plejen. Sam-
let set oplevede 72% af patienterne, at 1-2 læger
og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for
deres behandling/pleje.
Information
Seks spørgsmål i undersøgelsen omhandler infor-
mation, og der findes generelt et stort forbedrings-
potentiale inden for temaet. På ét område inden
for information klarer sygehusene sig dog godt.
96% af de patienter, som modtog skriftlig infor-
mation, vurderer indholdet af den skriftlige infor-
mation som virkelig godt eller godt. Andelen af
patienter, som modtager skriftlig information, er
imidlertid lille. 45% af patienterne modtog skrift-
lig information før og/eller under indlæggelsen.
Indholdet af den mundtlige information vurderes
som virkelig godt eller godt af 86% af patienterne.
Med hensyn til omfanget af informationen under
indlæggelsen vurderer 79% af patienterne, at om-
fanget var passende. 83% af patienterne oplevede i
høj grad eller i nogen grad, at der var overensstem-
melse mellem informationer fra forskelligt perso-
nale. Ved udskrivelsen oplevede flest patienter
(87%) at blive informeret virkelig godt eller godt
om medicin og færrest (55%) om sygdommens
konsekvenser for fremtiden.
Patientsikkerhed
I alt har 18% af patienterne på de danske sygehuse
oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsesforlø-
bet, heraf var 5% af fejlene i forbindelse med ud-
levering af forkert medicin, 7% i forbindelse med
skader under operation og 13% af patienterne
oplevede andre former for fejl. Flest patienter op-
dagede selv fejlen (61%), og 70% af de patienter,
som oplevede fejl, synes, at personalet håndterede
fejlen virkelig godt eller godt.
Medinddragelse
Der er mulighed for forbedring med hensyn til
medinddragelse af patienterne. 81% af patien-
terne blev i passende omfang inddraget i beslut-
ninger om deres behandling og pleje. 18% af pa-
tienterne svarede, at de blev inddraget for lidt,
hvorimod 1% af patienterne oplevede, at de blev
inddraget for meget. Samtidig svarede 74% af
patienterne, at deres pårørende blev inddraget i
beslutninger om behandling og pleje i passende
omfang. 25% af patienterne svarede, at deres på-
rørende blev inddraget for lidt, mens 1% af pa-
tienterne svarede, at deres pårørende blev inddra-
get for meget.
Ventetid
Patienternes vurdering af ventetiden på landets
sygehuse viser, at der også inden for dette tema er
mulighed for forbedringer. 63% af de planlagt
indlagte patienter mener, at ventetiden fra henvis-
ning til sygehuset til indlæggelse var passende.
Samtidig var der 70% af patienterne, som i mindre
grad eller slet ikke oplevede ventetider under ind-
læggelsen, der forlængede deres ophold på syge-
huset.
Forskelle mellem sygehuse
Som det fremgår af nederste del af figur 2 (se side
12-13), er der store variationer i sygehusenes re-
sultater særligt inden for de primære indsatsom-
råder. Eksempelvis findes en variation på 73 pro-
centpoint mellem det højest og lavest placerede
sygehus, hvad angår, om patienterne modtog
skriftlig information. Samtidig findes en forskel
på 30 procentpoint mellem det højest og lavest
placerede sygehus på spørgsmålet, om patienterne
oplevede, at 1-2 læger havde et særligt ansvar for
behandlingen. Forskellene mellem sygehusenes
resultater gør, at de områder, der i rapporten er
udpeget som primære indsatsområder, ikke nød-
vendigvis er indsatsområder for det enkelte syge-
hus.
Frit sygehusvalg
Andelen af planlagt indlagte patienter, som havde
kendskab til det frie sygehusvalg, var 87%. Imid-
lertid var der blot 49% af disse patienter, som be-
nyttede sig af valgmuligheden. Flest valgte syge-
hus ud fra, at sygehuset lå nærmest deres bopæl.
Forskelle mellem grundspecialer
I enkelte tilfælde findes der variationer i patien-
ternes vurderinger afhængigt af, hvilket grund-
speciale de er indlagt inden for. Af eksempler kan
nævnes patient og personale kontinuitet, hvor an-
delen af patienterne, der oplevede, at der var 1-2
læger, som havde et særligt ansvar for behandlin-
gen, var størst blandt patienter indlagt inden for
ortopædkirurgi. Herudover vurderer en større an-
del af de planlagt indlagte patienter indlagt inden
for organkirurgi, at ventetiden mellem henvisning
og indlæggelse var passende, i forhold til patien-
ter indlagt inden for intern medicin og ortopæd-
kirurgi. Der ses forskelle mellem resultaterne for
amterne/H:S inden for en række temaer.
Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002 og
LUP 2000
LUP 2004 belyser ændringer mellem de tre lands-
dækkende undersøgelser for sammenlignelige
spørgsmål. For seks ud af 13 sammenlignelige
spørgsmål mellem LUP 2000 og LUP 2004 findes
der en statistisk signifikant stigning i de positive
vurderinger mellem 2000 og 2004. Der findes
markante og statistisk signifikante stigninger i pa-
tienternes positive svar inden for de tre følgende
temaer: information, ventetid og overgange mel-
lem sektorer. Der ses en særlig markant stigning
fra 2000 til 2004 med hensyn til indholdet af den
skriftlige information, idet 96% af patienterne
vurderer indholdet til at være virkelig godt eller
godt i 2004 i forhold til 87% i 2000. Desuden ses
stigninger inden for omfanget af information un-
der indlæggelse samt overensstemmelse af infor-
mation fra forskelligt personale. Andelen af pati-
enternes positive svar inden for ventetid mellem
henvisning og indlæggelse samt ventetider under
indlæggelse, der forlængede opholdet på syge-
huset, er ligeledes steget mellem undersøgelserne.
8 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 9
Patienterne vurderer i højere grad, at deres egen
læge blev orienteret virkelig godt eller godt om
deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og 2002. Fra
2002 til 2004 ses en stigning på knap 7 procent-
point.
Det eneste markante og statistisk signifikante
fald findes for oplysning om, hvem patienten
skulle henvende sig til med spørgsmål under ind-
læggelsen. Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet
over to procentpoint.
Betydning af patientkarakteristika
Der ses en forskel i patienternes oplevelser afhæn-
gigt af køn, alder og indlæggelsesform (akut/plan-
lagt). Mænd, ældre og planlagt indlagte svarede
generelt mere positivt.
Sygehus størrelse og geografisk placering
Der findes en tendens til, at henholdsvis små og
vestdanske sygehuse opnår de bedste resultater,
hvad angår patienternes vurdering, sammenlignet
med store og østdanske sygehuse.
10 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Figur 1
Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål
Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information
Spørgsmål 27Tillid til plejepersonales faglige dygtighed
Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed
Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale
Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse
Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen
Spørgsmål 28Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger
Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger
Spørgsmål 33Tryghed ved udskrivelse
Spørgsmål 31bInformation ved udskrivelse om medicin
Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse
Spørgsmål 17Overholdelse af planer
Spørgsmål 35Samlet indtryk af sygehusets lokaler
Spørgsmål 5Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse
Spørgsmål 25Overensstemmelse af information fra forskelligt personale
Spørgsmål 18Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb
Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse
Spørgsmål 15Inddragelse af patienter
Spørgsmål 30Afsluttende samtale ved udskrivelse
Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse
Spørgsmål 34Orientering af egen læge
Spørgsmål 16Inddragelse af pårørende
96%
95%
93%
92%
90%
90%
90%
90%
87%
87%
86%
85%
85%
83%
83%
82%
82%
81%
80%
79%
78%
74%
4%
5%
7%
8%
10%
10%
10%
10%
13%
13%
14%
15%
15%
17%
17%
18%
18%
19%
20%
21%
22%
26%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 11
Spørgsmål 31cInformation ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet
Spørgsmål 31aInformation ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning
Spørgsmål 20Personalets håndtering af fejl
Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold
Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse
Spørgsmål 31dInformation ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet
Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse
Spørgsmål 141-2 sygeplejersker med særligt ansvar
Spørgsmål 31eInformation ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden
Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar
Spørgsmål 21Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse)
Positive svar Negative svar
73%
72%
70%
70%
63%
63%
58%
57%
55%
52%
45%
27%
28%
30%
30%
37%
37%
42%
43%
45%
48%
55%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
12 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Figur 2
Forskelle mellem sygehuse (procentpoint forskel mellem højest og lavest placerede sygehus)
Spørgsmål 27 Tillid til plejepersonales faglige dygtighed
Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale
Spørgsmål 26 Tillid til lægers faglige dygtighed
Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information
Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger
Spørgsmål 28Samarbejde om pleje og behandling mellem plejepersonale og læger
Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse
Spørgsmål 31bInformation ved udskrivelse om medicin
Spørgsmål 33Tryghed ved udskrivelse
Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse
Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen
Spørgsmål 30Afsluttende samtale ved udskrivelse
Spørgsmål 17Overholdelse af planer
Spørgsmål 25Overensstemmelse mellem information fra forskelligt personale
Spørgsmål 5Viden om henvendelse ved ændringer i tilstand inden indlæggelse
Spørgsmål 15Inddragelse af patienter
Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse
Spørgsmål 18Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløb
Spørgsmål 16Inddragelse af pårørende
Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar
Spørgsmål 31dInformation ved udskrivelse om livsstilens betydning for helbredet
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
9
11
12
12
14
16
16
18
19
20
21
21
22
22
22
24
24
24
25
30
30
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 13
Figurforklaring
Hver bjælke i figur 2 viser antal procentpoints forskel mellem det højest og det lavest placerede sygehus til hvert af undersøgelsensspørgsmål. Det ses eksempelvis, at der er 30 procentpoint forskel i andelen af patienter, der oplevede, at 1-2 læger havde særligt ansvar. På det højest placerede sygehus svarede 70% af patienterne “Ja” og i det lavest placerede svarede 40% “Ja”. Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Af hensyn til at opnå en acceptabelstatistisk sikkerhed indgår der i figuren kun resultater for sygehuse, der har mere end 20 besvarelser til det pågældende spørgsmål.
Spørgsmål 31aInformation ved udskrivelse om efterbehandling/genoptræning
Spørgsmål 141-2 sygeplejersker med særligt ansvar
Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold
Spørgsmål 31eInformation ved udskrivelse om sygdommens konsekvenser for fremtiden
Spørgsmål 34Orientering af egen læge
Spørgsmål 20Personalets håndtering af fejl
Spørgsmål 31cInformation ved udskrivelse om hjælpeforanstaltninger i hjemmet
Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse
Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse
Spørgsmål 35Samlet indtryk af sygehusets lokaler
Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse
Spørgsmål 21Modtaget skriftlig information i forbindelse med indlæggelsesforløb (før og/eller under indlæggelse)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
32
33
35
36
36
36
37
39
40
51
56
73
14 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 15
Del 1
Introduktion
1.1 Baggrund
Regeringen og amterne har i forbindelse med af-
talen om amternes økonomi for år 2000 indgået
en aftale om at gennemføre Den Landsdækkende
Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), tidligere
kaldet Den Landsdækkende Patienttilfredsheds-
undersøgelse (LPU). Undersøgelsen bliver gen-
nemført hvert andet år således, at der er mulighed
for lokal opfølgning uden for dette tidsrum. Un-
dersøgelsen blev første gang gennemført i 2000 og
blev gentaget i 2002. Denne rapport omhandler
de seneste resultater fra 2004.
Undersøgelsen bygger på erfaringer fra en
række tidligere undersøgelser, som har været gen-
nemført på henholdsvis lands-, amts- og afde-
lingsplan. Undersøgelsen tager derfor udgangs-
punkt i nogle velafprøvede undersøgelsesmeto-
der, undersøgelsesdesign og spørgsmålsformule-
ringer. Valget af spørgsmål i LUP 2004 bygger
endvidere på erfaringerne fra de to foregående
landsdækkende undersøgelser af patientoplevel-
ser, amtslige undersøgelser samt en gennemgang
af dansk såvel som international litteratur på om-
rådet.
LUP omhandler temaer med mulige forbed-
ringspotentialer, idet amterne/H:S og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet ønsker, at undersøgelsen
skal tilvejebringe et grundlag for kvalitetsforbed-
ringer.
LUP har overordnet fokus på sygehusniveau,
hvorimod de eksisterende amtslige/H:S undersø-
gelser fokuserer på afdelingsniveau. De to typer af
undersøgelser supplerer dermed hinanden.
Sygehusvæsenet er under udvikling, og nogle
amter omdanner i den forbindelse sygehusene fra
fysiske enheder til organisatoriske enheder. På
trods af denne omstrukturering i visse amter er
det besluttet fortsat at lade sygehusene indgå som
fysiske enheder af hensyn til sammenlignelighe-
den mellem de tre landsdækkende undersøgelser.
1.2 Formål
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientop-
levelser har til formål at tegne et overbliksbillede
af patienternes oplevelser på sygehusniveau og
specialeniveau. Formålet er defineret således:
♦ at identificere og sammenligne forskelle i pa-
tientoplevelser på sygehusniveau og speciale-
niveau i forhold til temaerne: kliniske ydelser
og patientsikkerhed, patient og personale kon-
tinuitet, medinddragelse og kommunikation,
information, behandlingsforløb, udskrivelse,
overgange mellem sektorer, fysiske rammer,
ventetid og frit sygehusvalg.♦ at sammenligne patientoplevelser over tid ved
gennemførelse af undersøgelser hvert andet
år.
1.3 Standarder og indikatorer
Spørgsmålene i LUP anvendes til vurdering af
standarder, der i fremtiden skal benyttes i forbin-
delse med Den Danske Kvalitetsmodel for Sund-
hedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel er en
del af økonomiaftalerne imellem regeringen og
Amtsrådsforeningen/Hovedstadens Sygehusfælles-
skab (H:S). Formålet med Kvalitetsmodellen er at
sikre gode, sammenhængende patientforløb af høj
klinisk og organisatorisk kvalitet. Til det formål
skal der udarbejdes standarder og indikatorer for,
hvad der er god kvalitet i det danske sundhedsvæ-
sen. Som bidrag til udarbejdelsen af disse stan-
darder og indikatorer skal LUP og de øvrige na-
tionale kvalitetsprojekter implementeres i Kvali-
tetsmodellen, idet modellen baseres på en konti-
nuerlig selvevaluering samt periodevise eksterne
evalueringer.
I modellen arbejdes der med tre typer af stan-
darder: Sygdomsspecifikke forløbsstandarder, or-
ganisatoriske standarder og generelle forløbsstan-
darder. Det er primært i relation til sidstnævnte
16 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
1. Introduktion
standarder, at LUP i den nuværende form kan bi-
drage med indikatorer. I modellen er det forudsat,
at der til hver standard skal knyttes én eller flere
indikatorer for faglig- såvel som patientoplevet
kvalitet. Ved at sammenholde faglige/organisato-
riske mål for kvalitet med mål for patientoplevet
kvalitet, opnås der et samlet billede af kvaliteten
på sygehusene (se figur 1.1).
LUP indeholder spørgsmål, som er valgt ud fra
erfaringer om patientprioriteringer og valgt med
udgangspunkt i temaer, der forventes at blive cen-
trale temaer i kvalitetsmodellen. Dette er eksem-
pelvis patientsikkerhed, patientinddragelse, kom-
munikation og kontinuitet. LUP 2004 kan derfor
betragtes som en førmåling i forhold til Den Dan-
ske Kvalitetsmodel.
Figur 1.1
Tre mål for kvalitet
1.4 Organisering af arbejdet
Styregruppe
Styregruppen for undersøgelsen består af amter-
nes Temagruppe for Kvalitet og Service sammen
med repræsentanter for Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet. Temagruppen består af repræsentan-
ter fra alle landets amter og H:S.
Sekretariat
Enheden for Brugerundersøgelser varetager den
praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I ar-
bejdet deltager personer med erfaring i brugerun-
dersøgelser, IT-medarbejdere, statistiske medar-
bejdere og administrativt personale. Forsknings-
center for Forebyggelse og Sundhed har desuden
bidraget med personer med erfaring inden for
statistik og datamanagement.
Faglig arbejdsgruppe
Der er nedsat en faglig arbejdsgruppe bestående
af repræsentanter fra Ringkjøbing Amt,Vejle Amt,
H:S, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amts-
rådsforeningen.Arbejdsgruppen er sparringspart-
ner for Enheden for Brugerundersøgelser i tilret-
telæggelsen og gennemførelsen af undersøgelsen.
Enheden for Brugerundersøgelser har sam-
men med arbejdsgruppen udarbejdet oplæg til
styregruppen om tilrettelæggelse og gennemfø-
relse af undersøgelsen.
1.5 Opbygning af rapporten
Rapporten er overordnet opdelt i tre dele:
♦ Første del af rapporten præsenterer baggrun-
den for valg af de ti hovedtemaer samt resulta-
terne for LUP 2004 på sygehus- og specialeni-
veau. Resultaterne følger hovedtemaerne. Her-
udover findes særskilte kapitler om forskelle i
patientoplevelser mellem LUP 2002 og LUP
2004, betydning af patientkarakteristika samt
sygehusenes geografiske placering og størrelse.♦ I anden del redegøres for materiale og metode,
herunder baggrunden for valget af spørgs-
målsformuleringer i LUP 2004 ud fra eksiste-
rende litteratur samt de statistiske metoder.♦ Den sidste del af rapporten består af bilag in-
deholdende følgebrevet og spørgeskemaet.♦ Rapportens tabelsamling er en særskilt sam-
ling, som kan rekvireres samme sted som rap-
porten.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 17
Patientoplevet
Organisatorisk
Kvalitet
Faglig
LUP 2004 er bygget op over ti hovedtemaer, som
alle har vist sig enten at være højt prioriteret af
patienterne i forbindelse med en indlæggelse på et
sygehus eller områder, hvorpå der har vist sig at
være grundlag for forbedringer. En række spørgs-
mål er gentaget fra LUP 2000 (1) og LUP 2002 (2).
I de følgende afsnit redegøres der kort for valget af
de ti følgende temaer i LUP 2004:
♦ Kliniske ydelser og patientsikkerhed♦ Patient og personale kontinuitet♦ Medinddragelse og kommunikation♦ Information♦ Behandlingsforløb♦ Udskrivelse♦ Overgange mellem sektorer♦ Fysiske rammer♦ Ventetid ♦ Frit sygehusvalg
Valget af spørgsmål i LUP er primært baseret på
erfaringsopsamling fra kvalitative undersøgelser
og spørgeskemaundersøgelser foretaget i de dan-
ske amter/H:S (3, 4, 5, 6, 7, 8, 9). Sideløbende med
LUP gennemfører Den Gode Medicinske Afdeling
(DGMA) en landsdækkende patientinformant-
undersøgelse blandt indlagte patienter på medi-
cinske afdelinger (10). Undersøgelsen behandler
flere af de samme temaer som i LUP. Rapporten
“Patientens møde med sundhedsvæsenet” fra
Amtsrådsforeningen m.v. blev offentliggjort i juni
2003 (11). Denne rapport indeholder anbefalinger
for kommunikation, kontinuitet og medinddra-
gelse. Hovedparten af disse anbefalinger er alle-
rede belyst i LUP og bekræfter således erfaringerne
gjort på baggrund af LUP. Erfaringer fra patient-
informantundersøgelsen og rapporten “Patien-
tens møde med sundhedsvæsenet” er – sammen
med dansk og udenlandsk litteratur – ligeledes
inddraget i erfaringsgrundlaget i LUP.
Kliniske ydelser
Kliniske ydelser er eksempelvis den behandling
og pleje, patienten modtager under indlæggelsen
på et sygehus. I undersøgelsen spørges der til pa-
tientens grad af tillid til henholdsvis lægernes og
plejepersonalets faglige dygtighed. Patienterne i
LUP 2000 og LUP 2002 udtrykte en generel til-
fredshed i forhold til disse spørgsmål. Samme re-
sultater ses i udenlandske undersøgelser (12, 13,
14). Ud fra den betragtning kunne det overvejes
at undlade spørgsmål inden for emnet. Imidlertid
viser resultater fra amtslige/H:S undersøgelser,
at netop det forhold at have modtaget den rette
lægelige behandling er højst prioriteret af patien-
ten i forhold til undersøgelsernes øvrige temaer
(4, 15, 16). På denne baggrund er spørgsmål in-
den for kliniske ydelser bibeholdt i LUP 2004.
Patientsikkerhed
Temaet patientsikkerhed dækker oplevelsen og
håndteringen af fejl i forbindelse med en indlæg-
gelse på et sygehus. Temaet er nyt i forhold til de
foregående landsdækkende undersøgelser af pa-
tientoplevelser.
Sygehusene i Danmark arbejder med at for-
bedre patientsikkerheden. Blandt andet rapporte-
rer sygehusene fejl og utilsigtede hændelser til en
national database. Patientsikkerheden forventes
desuden at blive et særligt vigtigt aspekt i Den
Danske Kvalitetsmodel (17). Et andet aspekt af
patientsikkerheden på sygehusene er imidlertid
den patientsikkerhed, som signaleres til og ople-
ves af patienterne. Undersøgelser peger på, at en
relativ stor andel af patienterne oplever fejl i for-
bindelse med indlæggelsen, og nogle af disse fejl
betragtes af patienterne som alvorlige (4, 18, 19).
De oplevede fejl var primært relateret til medici-
neringsfejl og fejldiagnoser. At patienterne ople-
ver fejl og utilsigtede hændelser, er ikke nødven-
digvis ensbetydende med, at der rent faktisk er
opstået fejl eller hændelser i forbindelse med ind-
18 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
2. Undersøgelsens hovedtemaer
læggelsen. Såfremt en stor andel af patienterne på
et sygehus oplever fejl/utilsigtede hændelser, kan
dette skyldes, at der er en dårlig patientsikkerhed
på sygehuset, men det kan også skyldes, at syge-
huset ikke i tilstrækkeligt omfang kommunikerer,
informerer og i øvrigt signalerer, hvordan patient-
sikkerheden er på sygehuset.
I LUP 2004 spørges der til oplevelsen af fejl,
hvordan fejlen blev opdaget samt personalets hånd-
tering af fejlen. Området er komplekst, og der kan
ske mange former for fejl som for eksempel fejl-
diagnosticering, fejlmedicinering, kommunika-
tionsfejl og procedurefejl (20). Undersøgelser pe-
ger på, at disse temaer prioriteres meget højt
blandt patienterne (16, 18). Samtidig viser flere
undersøgelser, at der er betydelig forskel på, hvor-
dan patienter og læger mener, at fejl skal håndt-
eres (21, 22).
Patient og personale kontinuitet
Temaet om patient og personale kontinuitet dæk-
ker over patienternes oplevelse af sammenhæng i
forbindelse med kontakt til personalet under ind-
læggelsen. Der spørges til, om patienten var oplyst
om, hvor denne skulle henvende sig med spørgs-
mål under indlæggelsen samt oplevelsen af, om
1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt an-
svar for henholdsvis behandlingen og plejen.
Dette spørgsmål blev blandt andet medtaget i
LUP 2000 og 2002 på baggrund af, at det i aftalen
om amternes økonomi i 2000 blev besluttet, at
alle indlagte patienter inden udgangen af 2001
som fast rutine skulle have tilknyttet en sund-
hedsfaglig kontaktperson, der er ansvarlig for ko-
ordination af indlæggelsesforløbet og informa-
tion til patienten (23). Området prioriteres højt af
patienterne, særligt af de ældre. Yngre patienter
vægter ikke dette så højt som de ældre, men læg-
ger i højere grad vægt på at have hurtig adgang til
de kliniske ydelser. Det er her vigtigt at pointere,
at en kontinuert oplevelse under indlæggelse ikke
nødvendigvis er modsatrettet selvbestemmelse og
indflydelse på behandlingen (12, 16, 24, 25, 26).
Kun en mindre andel patienter oplever læge-
og/eller sygeplejerskekontinuitet (1, 2, 5, 25). Der
er derfor et betydeligt forbedringspotentiale inden
for dette tema.
Kommunikation og medinddragelse
Kommunikation er et centralt fokusområde i for-
bindelse med sygehusenes kvalitetsarbejde (11,
27). Kommunikation er en gensidig informa-
tionsudveksling (tovejskommunikation). Der er
både inddraget spørgsmål om personalets lyd-
hørhed overfor patientens egen beskrivelse af syg-
dom og behov under indlæggelsen samt inddra-
gelsen af patienten selv og pårørende i beslutnin-
ger om behandling og pleje. I Lov om Patienters
Retsstilling lægges der vægt på inddragelse af
både patienten og de pårørende (28).
God kommunikation er en væsentlig del af de
sundhedsfaglige ydelser og kan give patienten re-
alistiske forventninger med hensyn til, hvilke
ydelser sundhedsvæsenet kan bidrage med. Sund-
hedspersonalets evne til at opfange og fortolke
patientens adfærd og dermed vurdere, hvilken in-
formation som er nødvendig for at fremme en
hensigtsmæssig sundhedsadfærd hos patienten,
er vigtig for kommunikationen. Kommunikation
kan derfor have betydning for, om patienten føl-
ger den rette anvisning af behandling (compli-
ance). Ud fra ovenstående er det valgt at medtage
spørgsmål om kommunikation i undersøgelsen.
I litteraturen peges der på, at en stor andel af
patienter finder det væsentligt at blive inddraget i
beslutninger om behandlingen og plejen, men lit-
teraturen peger samtidig på, at undersøgelser om
hvorvidt patienterne/pårørende blev medinddra-
get, bør tage hensyn til patienternes individuelle
ønsker om at blive medinddraget og få indflydelse
på behandlingen, da ikke alle har samme ønsker
og behov (21, 26).
Graden af behov for medinddragelse afhæn-
ger blandt andet af alvoren af sygdom, køn, alder
og uddannelse. Alvorligt syge, mænd, ældre samt
lavt uddannede indtager oftest den passive pa-
tientrolle (29), men der er et stigende ønske om
indflydelse og involvering i behandlingen fra pa-
tienter i alle aldre (11, 24, 27). En undersøgelse
viser dog, at denne tendens særligt findes blandt
unge (24).
Netop på grund af patienternes individuelle
ønsker om at blive medinddraget, er der i LUP
2004 medtaget spørgsmål, som kan belyse graden
af medinddragelse i forhold til patientens/pårø-
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 19
rendes ønsker og behov (for lidt, passende, for
meget).
Information
Under dette tema hører envejskommunikation.
Ifølge Lov om Patienters Retsstilling har patienten
ret til information i forhold til sundhedsvæsenet i
forbindelse med undersøgelse, behandling og
pleje. Patienten har ret til at få information om sin
helbredstilstand og om behandlingsmulighederne,
herunder om risiko for komplikationer og bivirk-
ninger. I Lægeloven angives det desuden, at lægen
har pligt til at oplyse patienten om dennes hel-
bredstilstand og behandlingsmuligheder (28).
Temaet omfatter den information, som pati-
enten modtager fra sygehuset. I undersøgelsen
spørges der både til mundtlig og skriftlig infor-
mation i forskellige faser af indlæggelsesforløbet.
Information har vist sig at være højt prioriteret af
patienterne, og flere undersøgelser viser, at en stor
andel af patienterne svarer negativt på spørgsmål
om information (16, 25, 26, 29). Blandt patienter
er der generelt stor efterspørgsel efter pålidelig og
letforståelig information (24). Ligesom ovenfor
beskrevet afhænger et optimalt omfang af infor-
mation af den enkelte patients behov, hvilket læ-
gen skal kunne vurdere. For lidt information kan
føre til lav grad af compliance, misforståelser og
utryghed hos patienten (11).
Behandlingsforløb
Kontinuitet og koordination er centrale begreber
i forbindelse med patientens behandlingsforløb.
Kontinuitet omhandler patienternes oplevelse af
sammenhæng i det samlede forløb såvel som i
forhold til de enkelte behandlere. Koordination
omhandler en hensigtsmæssig struktur i ordnin-
gen af alle aktiviteter angående patienten. For at
opnå gode resultater inden for dette tema, er det
vigtigt at undgå utilsigtede afbrydelser, aflysnin-
ger, ventetid, samt at der successivt leveres infor-
mation, som anvendes målrettet (27). Undersø-
gelser på sygehuse og i primær sektor viser, at læ-
ger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessio-
nelle ikke er i stand til at vurdere kvaliteten på pa-
tienternes vegne (30, 31). For at afdække graden
af kontinuitet og koordination i behandlingen er
det nødvendigt at spørge patienten, da patienten
er den eneste, som oplever behandlingsforløbet i
en helhed (32).
Ifølge de tidligere landsdækkende undersøgel-
ser af patientoplevelser er der desuden fundet
grundlag for forbedring på dette område. Sam-
tidig er området højt prioriteret af patienterne (4,
18). Internationale undersøgelser viser endvidere,
at cirka 30% af norske patienter svarer negativt
på spørgsmål om kontinuitet i forhold til syge-
plejersker og læger samt uforudset ventetid under
indlæggelsen, og at god kontinuitet og koordina-
tion er en årsag til at anbefale sygehuset til andre
(12, 25).
Udskrivelse
I undersøgelsen spørges der til den afsluttende
samtale ved udskrivelsen samt tryghed ved ud-
skrivelsen. En undersøgelse viser, at knap 30% af
patienterne svarer negativt på spørgsmål om in-
formation før udskrivelsen (4, 25). Der ses gene-
relt et forbedringspotentiale på området (4). På
dette grundlag er det valgt at medtage spørgsmål
vedrørende udskrivelsen.
Overgange mellem sektorer
Da patienterne i LUP spørges om deres oplevelser
af indlæggelsen, efter at de er kommet hjem fra
sygehuset, er der i LUP mulighed for at spørge pa-
tienterne om deres oplevelse af sygehusets samar-
bejde med primær sektor (egen læge/hjemme-
pleje og -sygepleje). I en række danske og interna-
tionale undersøgelser besvarer patienterne spør-
geskemaet ved udskrivelsen eller kort efter ud-
skrivelsen, og det er således ikke muligt at spørge
patienterne om deres oplevelse af samarbejdet
mellem sektorerne. Dette gælder eksempelvis i
DGMA’s Patientinformantundersøgelse. Heller
ikke i den norske landsdækkende undersøgelse og
undersøgelse gennemført af Picker Instituttet i
Sverige og fire andre lande, indgår der spørgsmål
om samarbejdet mellem sektorer (13, 33, 34).
Der eksisterer derfor ikke megen viden om,
hvordan patienterne prioriterer samarbejdet på
tværs af sektorer i sammenligning med andre
temaer, men den viden, der eksisterer, peger på,
at patienterne lægger vægt på et godt samarbejde,
og at der er væsentlige forbedringspotentialer
inden for temaet (4, 35, 36).
20 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Fysiske rammer
Spørgeskemaet til LUP afsluttes med et felt, hvor
patienterne kan skrive, hvis der er noget, de synes,
der mangler at blive spurgt om i undersøgelsen.
Opgørelse af patientkommentarerne viser, at en
stor andel af kommentarerne vedrører de fysiske
rammer (37). Andre undersøgelser har vist, at der
ifølge patienternes oplevelser er væsentlige for-
bedringspotentialer på dette område (3, 14).
Ventetid
Under temaet ventetid spørges patienterne om
ventetiden på indlæggelse samt uventet ventetid
under indlæggelsen. En undersøgelse viser, at den
mest udtalte beklagelse ved indlæggelse på syge-
hus var ventetid (24), og det konkluderes, at for-
ventninger til ventetiden kan påvirke patienter-
nes tilfredshed med den faktiske ventetid, og at
ventetid kan medføre, at patienten får bekymrin-
ger for sygdommens konsekvenser for helbredet.
En anden undersøgelse viser, at cirka 33% af pa-
tienterne oplever uventet ventetid før indlæggel-
sen (25). Da LUP 2000 og 2002 samtidig har vist,
at relativt mange patienter oplever for lange vente-
tider før og under indlæggelsen, er spørgsmål om
patienternes vurderinger af ventetid gentaget i
2004.
Frit sygehusvalg
I Danmark har patienter ret til frit at vælge, hvil-
ket offentlige sygehus de vil indlægges på, forud-
sat det pågældende sygehus behandler for den på-
gældende sygdom, patienten indlægges for. For at
opnå en viden om, i hvilken udstrækning patien-
ter, som skal indlægges på et sygehus, har kend-
skab til muligheden for frit sygehusvalg, samt i
hvilket omfang de benytter sig af denne mulig-
hed, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ud-
trykt ønske om, at der skulle indgå spørgsmål om
dette i LUP. Samtidig har man ønsket at få belyst,
hvad der ligger til grund for patientens valg af
sygehus. Da der endvidere er spurgt til dette i LUP
2000 og 2002, er det nu muligt at undersøge, om
der er sket en udvikling i kendskabet til det frie
sygehusvalg. En undersøgelse viser, at største-
delen af patienterne ønsker at kunne vælge syge-
hus selv, men er utilfredse med adgangen til infor-
mationer omkring grundlaget for deres valg (24).
Her skal det bemærkes, at størstedelen af danske
patienter vælger sygehuset nærmest deres bopæl
(38).
Baggrundsoplysninger
Udover spørgsmål, som indgår i ovennævnte 10
temaer, spørges der til patienternes baggrunds-
oplysninger (køn, fødselsår og indlæggelsestid)
samt patientens samlede indtryk af indlæggelsen.
Patienten bedes desuden om at anføre andre om-
råder, der eventuelt kunne stilles spørgsmål til.
Patienternes kommentarer bliver gennemgået med
henblik på at inddrage dem i planlægningen af
den næste LUP, og udleveres desuden til de en-
kelte sygehuse. På spørgeskemaet er der fortrykt
koder for sygehus, afdeling, grundspeciale, ind-
læggelsesform (akut/planlagt) og patientens bo-
pælskommune.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 21
1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse. København: Enheden for Bruger-undersøgelser i Københavns Amt, 2001
2. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.
3. Århus Amt: Århus Amts sygehusvæsen set med patien-ter nes øjne – 2. måling. Århus: Service- og kvalitetskon-toret i Århus Amt, 2003.
4. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser.København: Enheden for Brugerundersøgelser i Køben-havns Amt, 2004.
5. Fyns Amt: Ta’ Temperaturen. Rapport om Patienttilfreds-hed på de fynske sygehuse ’97. Fyns Amt, 1997.
6. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Vejle Amt 2002. København: Enhe-den for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.
7. Enheden for Brugerundersøgelser: Ambulante patientersoplevelser i Roskilde Amt 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2002.
8. Baumgarten PM: De er så søde, men de har så travlt. Ring-kjøbing Amt, 2002.
9. Frederiksborg Amt: Hvad mener patienterne? – Patienter-nes vurdering af undersøgelse, behandling og pleje påFrederiksborg Amts Sygehuse i 2001. Frederiksborg Amt,2002.
10. Ishøy T et al.: Patientinformantundersøgelse. DGMA,2003.
11. Amtsrådsforeningen m.v.: Patienternes møde med sund-hedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse ogkontinuitet. Århus, 2003.
12. Joffe S et al.: What do patients value in their hospitalcare? An empirical perspective on autonomy centred bio-ethics. Journal of Medical Ethics, 2003, 29: 103-108.
13. Jenkinson C et al.: The Picker Patient Experience Question-naire: development and validation using data from in-patient surveys in five countries. International Journal forQuality in Healthcare, 2002, 14: 353-358.
14. Kjell I et al.: Pasienterfaringer i norske sykehus – endrin-ger over tid? Tidsskr Nor Lægeforen, 2003, 123: 3600-3.
15. Jenkinson C et al.: Patients’ experiences and satisfactionwith health care: results of a questionnaire study of spe-cific aspects of care. Quality & Safety in Healthcare,2002,11: 335-339.
16. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Københavns Amt. København: En-heden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2002.
17. Sundhedsstyrelsen: Den Danske Kvalitetsmodel for Sund-hedsvæsenet – Modelbeskrivelse. Version 1.2. Førsteversion, andet udkast. København: Sundhedsstyrel- sen,2003.
18. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af hospitalsafdelinger i H:S 2004. København: Enhe-den for Brugerundersøgelser i Københavns Amt, 2004.
19. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderingaf sygehusafdelinger i Nordjyllands Amt 2003. Køben-havn: Enheden for Brugerundersøgelser i KøbenhavnsAmt, 2004.
20. Wu AW et al.: Do house officers learn from their mistakes?JAMA, 1991, 265: 2089-2094.
21. Gallagher TH et al.: Patients' and Physicians' AttitudesRegarding the Disclosure of Medical Errors. JAMA, 2003,vol. 26, no. 8: 1001-7.
22. Hingorani M et al.: Patients’ and doctors’ attitude toamount of information given after unintended injury during treatment: cross sectional, questionnaire survey.British Medical Journal, 1999, 318: 640-641.
23. Amtsrådsforeningen: Aftale om amternes økonomi 2000.www.arf.dk.
24. Coulter A, Magee H: The European Patient of the Future.Open University Press, 2003: 217f.
25. Krogstad et al. Continuity of hospital care: beyond thequestion of personal contact. British Medical Journal,2002, 324.7328.36.
26. Rankin N et al.: Consumer participation in the develop-ment of psychosocial clinical practice guidelines: opi-nions of woman with breast cancer. European Journal ofCancer Care, 2000, 9: 97-104.
27. Jørgensen et al. Psykiatri. Forskning, teknologivurderingog kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Dan-mark, 2002.
28. Lov om Patienters Retstilling og Lægeloven. www.rets-info.dk
29. Benbasset J et al.: Patients’ Preferences for Participationin Clinical Decision Making: A review of published Sur-veys. Behavioral medicine, 1998, vol. 24: 81-88.
30. Idvall E et al.: Patient and nurse assessment of quality ofcare in postoperative pain management. Journal of Qua-lity and safety in health care, 2002, 11: 327-334.
31. Jung HP et al.: Comparison of patients’ and general prac-titioners’ evaluations of general practice care. Journal ofQuality and safety in health care, 2002, 11: 315-319.
32. Freil M, Knudsen JL. Kvalitetsvurdering i sundhedsvæse-net – Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Uge-skrift for Læger, 2004, 19: 1796-1799.
33. Heltef. PasOpp: Patientopplevelser i Helse Vest. Udred-ningsrapport 1, 2003.
34. Picker Institute Europe: Frågor per dimension, 2001.www.Picker.se/Meto
35. Grol R et al.: Patients' priorities with respect to generalpractice care: an international comparison. Family Prac-tice, 1999, vol. 16, no. 1: 4-11
36. Baker R et al.: Measuring patients' attitudes to careacross the primary/secondary interface: the developmentof the patient career diary. Qual Health Care, 1999,8:154-160.
37. Sundhedsministeriet: Resultater af gennemgang af be-svarelser fra patienttilfredshedsundersøgelsen – et arbejds-notat. Sundhedsministeriet, 2001.
38. Birk HO, Henriksen LO: Patients’ choice of hospital inthree Danish countries 1991-1999. Ugeskrift for Læger,2003, 165: 3613-6.
22 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Referencer
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 23
Del 2
Resultater
I de enkelte kapitler om undersøgelsens resultater
sammenfattes de væsentligste resultater af under-
søgelsen med hovedvægt på landsresultatet. Re-
sultaterne præsenteres i overensstemmelse med
undersøgelsens temaer. Der præsenteres eventu-
elle forskelle i resultater inden for de enkelte
grundspecialer (intern medicin, organkirurgi, or-
topædkirurgi og gynækologi/obstetrik) på amts-
niveau. De resterende resultater for de enkelte sy-
gehuse findes i rapportens tilhørende tabelsam-
ling. Flere spørgsmål kunne bidrage med infor-
mation til forskellige temaer. Resultaterne for de
enkelte spørgsmål bliver dog kun præsenteret un-
der det tema, som det vurderes at bidrage med
mest information til.
3.1 Hvad kan sammenlignes?
LUP giver et godt grundlag for at vurdere den pa-
tientoplevede kvalitet på tværs af landets syge-
huse. Der er imidlertid forhold med hensyn til
den statistiske usikkerhed, som man skal være be-
vidst om ved fortolkningen af resultaterne. På
trods af det store datamateriale i LUP, er resulta-
terne forbundet med en vis statistisk usikkerhed.
Et sygehus med den højeste placering inden for et
spørgsmål kan i realiteten godt ligge under eller
på samme niveau som et af de øvrige sygehuse
grundet den statistiske usikkerhed. Til trods for
dette er det muligt at udlede, hvilke sygehuse der
ligger henholdsvis over eller under gennemsnittet
samt, hvilke sygehuse der ikke adskiller sig fra
landsgennemsnittet, når der tages højde for den
statistiske usikkerhed.
3.2 Datamateriale
3.2.1 Svarprocent
26.312 spørgeskemaer blev udsendt til patienter
fordelt på alle landets sygehuse. Af disse kunne 69
spørgeskemaer af forskellige årsager ikke leveres
til patienten. Dermed består stikprøven af 26.243
patienter. 13.963 patienter udfyldte og returne-
rede spørgeskemaet, og svarprocenten er dermed
53%. Svarprocenten i LUP 2000 og LUP 2002 var
henholdsvis 58% og 55%. Tilsvarende undersø-
gelser i amterne/H:S har typisk en svarprocent
mellem 50-55%, og svarprocenten i LUP 2004 må
herudfra vurderes som tilfredsstillende.
3.2.2 Baggrundsoplysninger
Fordelingerne af de deltagende patienters bag-
grundsoplysninger (køn, alder, grundspeciale, ind-
læggelsesform og indlæggelsestid) præsenteres i
det følgende.
Tabel 3.1 viser, at kvinder udgør den største andel
i undersøgelsen (53%), andelen af mænd er 47%.
Størstedelen af patienterne i undersøgelsen er
mellem 60 og 79 år, og gennemsnitsalderen blandt
alle patienter i undersøgelsen er 60 år.
24 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
3. Resultater
Tabel 3.1
Fordelingen af køn
Køn Antal Procent
Kvinde 7.371 53,3%
Mand 6.464 46,7%
I alt 13.835 100,0%
Tabel 3.2
Fordelingen af alder
Aldersgruppe Antal Procent
0-19 år .622 4,6%
20-39 år 1.464 10,9%
40-59 år 3.644 27,1%
60-79 år 5.728 42,5%
80+ år 2.014 15,0%
I alt 13.472 100,0%
Som det ses i tabel 3.3 findes den største andel
blandt patienter indlagt inden for intern medicin
(37%). På grund af den meget lille andel af pati-
enter indlagt inden for gynækologi/obstetrik bli-
ver dette grundspeciale ikke medtaget i analy-
serne, som indeholder resultater for de enkelte
grundspecialer. I tabelsamlingen findes derfor
særskilte tabeller, som alene indeholder ustandar-
diserede resultater for patienter indlagt inden for
gynækologi/obstetrik.
Hovedparten af de inkluderede patienter var
akut indlagt (59%), hvorimod 41% af patienterne
i undersøgelsen var planlagt indlagte.
Undersøgelsen indeholder flest patienter, som var
indlagt fra 3-7 dage. Indlæggelsestiden var dog i
gennemsnit 9 dage (median = 5 dage).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 25
Tabel 3.4
Fordelingen af indlæggelsesform
Indlæggelsesform Antal Procent
Akut 8.190 58,7%
Planlagt 5.773 41,3%
I alt 13.963 100,0%
Tabel 3.5
Fordelingen af indlæggelsestid
Indlæggelsestid Antal Procent
1-2 dage 3.447 26,3%
3-7 dage 5.180 39,5%
8-14 dage 2.836 21,6%
15+ dage 1.644 12,5%
I alt 13.107 100,0%
Tabel 3.3
Fordelingen af patienternes grundspeciale
Grundspeciale Antal Procent
Intern medicin 5.159 37,0%
Organkirurgi 4.361 31,2%
Ortopædkirurgi 3.762 26,9%
Gynækologi/obstetrik .681 4,9%
I alt 13.963 100,0%
Undersøgelsen viser, at de kliniske ydelser gene-
relt bliver vurderet meget positivt af landets pati-
enter, og der ses kun begrænset variation mellem
sygehusene. I undersøgelsen spørges der til tilli-
den til henholdsvis lægernes og plejepersonalets
faglige dygtighed.
Patientsikkerhed er et tema, hvor der via un-
dersøgelsens resultater ses grundlag for forbed-
ringer, der ses dog en variation mellem sygehu-
sene. Patientsikkerhed er således karakteriseret som
et primært indsatsområde i rapporten. Undersø-
gelsen indeholder tre spørgsmål om patientsik-
kerhed, hvoraf to er vurderingsspørgsmål.
Tillid til personalets faglige dygtighed
93% af patienterne har i høj grad eller i nogen
grad tillid til lægernes faglige dygtighed på lands-
plan. Blandt de enkelte sygehuse varierer tilliden
mellem 87% og 99%.
I forbindelse med tilliden til plejepersonalets
faglige dygtighed svarede 95% af patienterne på
landsplan, at de i høj grad eller i nogen grad har
tillid. Ved dette spørgsmål varierer patienternes
positive vurderinger mellem 91% og 100%.
I hele landet har kun meget få patienter (1%)
slet ikke tillid til henholdsvis lægernes og pleje-
personalets faglige dygtighed.
Fejl under indlæggelsen
Samlet set oplevede 18% af patienterne, at der
blev begået fejl under indlæggelsen. Der var stor
variation i omfanget af fejl mellem sygehuse. An-
delen af oplevede fejl varierer mellem 3% og 27%
mellem sygehusene. 5% af patienterne rapporte-
rede fejl i form af forkert udleveret medicin, 7%
oplevede skader under operation og 13% ople-
vede andre former for fejl.
70% af patienterne, som oplevede fejl, mener,
at personalet håndterede fejlen virkelig godt eller
godt. Her varierer svarene meget de enkelte syge-
huse imellem fra 51% til 87%. Knap 10% af pa-
tienterne på landsplan mener, at personalet hånd-
terede fejlen virkelig dårligt.
Det sidste spørgsmål inden for temaet patient-
sikkerhed omhandler, hvem der opdagede fejlen
(se figur 4.1). På landsplan var det primært pa-
tienterne selv, som opdagede fejlen (61%). I 29%
af tilfældene var det lægen/personalet, der opda-
gede fejlen. Herudover opdagede de pårørende
eller andre fejlen i henholdsvis 6% og 4% af tilfæl-
dene.
Forskelle mellem grundspecialer inden for kliniske
ydelser og patientsikkerhed
På amtsplan ses ingen væsentlig forskel i tilliden
til lægernes faglige dygtighed mellem de tre
grundspecialer. For patienter indlagt inden for
intern medicin eller organkirurgi gælder det, at
96% af patienterne i høj grad eller i nogen grad
har tillid til plejepersonalets faglige dygtighed.
94% af patienterne indlagt inden for ortopæd-
kirurgi har i høj grad eller i nogen grad tillid. Der
ses en begrænset variation i resultaterne mellem
amterne på cirka 10 procentpoint.
15% af patienterne indlagt inden for intern
medicin såvel som inden for organkirurgi ople-
vede, at der blev begået fejl i forbindelse med ind-
læggelsen. Andelen af fejl var højest inden for det
ortopædkirurgiske grundspeciale, hvor 21% op-
levede, at der blev begået fejl i forbindelse med
indlæggelsen. Fordelingen af typer af fejl inden
for ortopædkirurgi var, at 5% af patienterne ople-
vede at få udleveret forkert medicin, 9% af patien-
terne oplevede skader under operation og 17% af
patienterne rapporterede andre former for fejl.
Andelen af fejl varierer mellem amterne inden for
de tre grundspecialer. Variationen er størst for det
ortopædkirurgiske grundspeciale.
Der findes en variation imellem grundspecia-
lerne vedrørende personalets håndtering af fejl.
Inden for intern medicin mente 76% af patien-
terne, at personalet tog virkelig godt eller godt
26 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
4. Kliniske ydelser og patientsikkerhed
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 27
Jeg opdagede selv fejlen
0% 20% 40% 60% 80% 100%
61%
29%Lægen/personalet opdagede fejlen
Mine pårørende opdagede fejlen
Andre opdagede fejlen
6%
4%
Figur 4.1
Fordelingen af patienternes svar på, hvordan patienten første gang blev gjort bekendt med fejlen (spørgsmål 19).
Tabel 4.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om kliniske ydelser
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 26I hvilken grad har du tillid til lægernes faglige dygtighed? (I høj grad/I nogen grad)
92,8% 13.447 76-77
Spørgsmål 27I hvilken grad har du tillid til plejepersonalets faglige dygtighed?(I høj grad/I nogen grad)
95,3% 13.466 78-79
Tabel 4.2
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patientsikkerhed
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 18Har du oplevet, at der blev begået fejl i forbindelse med dit indlæggelsesforløb? (Ja)
17,5% 12.992 54-55
Spørgsmål 18aUdleveret forkert medicin 5,4% 12.144 56-57
Spørgsmål 18bSkader opstået under operation 6,6% 11.298 58-59
Spørgsmål 18cAndet 12,5% 8.585 60-61
Spørgsmål 20 1, 2
Hvordan synes du alt i alt, at personalet har taget hånd om fej-len, efter den blev erkendt/opdaget?(Virkelig godt/Godt)
70,3% 1.499 64-65
1) Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen.2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (“Personalet har ikke erkendt fejlen”).
hånd om fejlen, hvorimod det var 69% og 68% af
patienterne indlagt inden for henholdsvis organ-
kirurgi og ortopædkirurgi. For alle grundspecia-
ler gælder det, at der er stor variation mellem am-
terne på cirka 40 procentpoint.
Sammenhænge
Der ses en særlig tydelig sammenhæng mellem
patienternes vurdering af, om der var overens-
stemmelse mellem de informationer, der blev gi-
vet af forskelligt personale og om de oplevede fejl
(se figur 4.2). Således mener en større andel af pa-
tienter, der ikke oplevede fejl, at informationerne
i høj grad eller i nogen grad stemte overens sam-
menlignet med dem, der oplevede fejl under ind-
læggelsen.
Analyserne viser ligeledes en tydelig sammen-
hæng mellem patienternes tillid til personalets
faglige dygtighed, og om de oplevede fejl under
indlæggelsen (se figur 4.3).
28 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Overensstemmelse melleminformationer(I høj grad/I nogen grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
88%
67%
Oplevede fejl
Oplevede ikke fejl
Figur 4.2
Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne oplevede fejl.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Tillid til lægernes fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
87%
97%
Oplevede fejl
Oplevede ikke fejl
Tillid til plejepersonalets fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)
78%
96%
Figur 4.3
Tillid til personalets faglige dygtighed fordelt på, om patienterne oplevede fejl.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
For patient og personale kontinuitet gælder det, at
der er stor variation i svarene mellem de enkelte
sygehuse. Undersøgelsen viser, at der generelt er et
stort grundlag for forbedringer inden for dette
tema, og patient og personale kontinuitet er i rap-
porten nævnt under primære indsatsområder.
Henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen
58% af patienterne blev oplyst om, hvem de skulle
henvende sig til med spørgsmål om sygdom og
behandling under indlæggelsen. Andelen af pa-
tienter, som fik dette oplyst, varierer mellem 46%
og 84% på de enkelte sygehuse.
1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt
ansvar
Der var 52% af patienterne, som oplevede, at der
var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt an-
svar for deres behandling. Her varierer svarene
igen meget. Svarene varierer mellem 40% og 70%.
Der er lidt flere patienter, som oplevede, at der
var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde
særligt ansvar for deres pleje (57%) end 1-2 læger.
Igen varierer svarene meget fra 44% til 78%.
Samlet set oplevede 72% af patienterne, at 1-2
læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar
for deres behandling/pleje.
Forskelle mellem grundspecialer inden for patient
og personale kontinuitet
Der findes en stor variation mellem sygehusene,
hvad angår oplysning om, hvor patienterne skal
henvende sig med spørgsmål under indlæggelse.
Der ses derimod relativt begrænset variation mel-
lem patienternes svar på de tre grundspecialer.
Vedrørende patienternes oplevelse af, om 1-2
læger havde et særligt ansvar, varierer svarene på
de tre grundspecialer mellem 50% og 56%, hvor
den største procentdel findes inden for ortopæd-
kirurgi.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 29
5. Patient og personale kontinuitet
Tabel 5.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om patient og personale kontinuitet.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 12Blev du oplyst om, hvem du skulle henvende dig til med spørgsmål om din sygdom og behandling, mens du var indlagt?(Ja)
58,0% 13.254 40-41
Spørgsmål 13Oplevede du, at der var 1-2 læger på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling?(Ja)
52,4% 13.585 42-43
Spørgsmål 14Oplevede du, at der var 1-2 sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din pleje? (Ja)
57,0% 13.591 44-45
Spørgsmål 13+14Oplevede du, at der var 1-2 læger og/eller sygeplejersker på sygehuset, der havde særligt ansvar for din behandling/pleje?(Ja)
71,5% 13.603 46-47
Andelen af patienter, som oplevede 1-2 syge-
plejersker med særligt ansvar for deres pleje, er
lidt lavere inden for ortopædkirurgi (53%) end
for henholdsvis intern medicin (59%) og organ-
kirurgi (60%).
For alle tre spørgsmål inden for de tre grund-
specialer gælder det, at der er variation mellem
amterne. Denne variation er mellem 10 procent-
point og 20 procentpoint.
Sammenhænge
Ved yderligere analyser er der fundet en sammen-
hæng mellem, om patienterne oplevede at have til-
knyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med sær-
ligt ansvar for behandlingen og plejen, og hvorvidt
patienterne vurderer, at der er overensstemmelse
mellem de informationer, der gives fra forskelligt
personale. 19 procentpoint flere af dem, der ople-
vede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeple-
jersker giver positive tilkendegivelser om overens-
stemmelsen sammenlignet med dem, der ikke op-
levede det (se figur 5.1).
Figur 5.2 viser, at de patienter, der oplevede at
have tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
med særligt ansvar for deres behandling og pleje,
er mindre tilbøjelige til at mene, at der under ind-
læggelsen blev begået fejl.
Som det fremgår af figur 5.3, er de patienter,
der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller
sygeplejersker med særligt ansvar for deres be-
handling og pleje mindre tilbøjelige til at opleve,
at der var ventetider, der forlængede deres ophold
på sygehuset sammenlignet med dem, der ikke
oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og eller syge-
plejersker.
Tilknytningen af personale med særligt ansvar
for behandlingen og plejen har ligeledes en sam-
menhæng med patienternes samlede indtryk af
indlæggelsen. Således har 15 procentpoint flere af
dem, der oplevede at have tilknyttet 1-2 læger
og/eller sygeplejersker, et virkelig godt eller godt
indtryk af indlæggelsen sammenlignet med dem,
der ikke oplevede det (se figur 5.4).
Hvorvidt patienterne blev oplyst om, hvor til
de kunne rette henvendelse med spørgsmål under
indlæggelsen, har en sammenhæng med indlæg-
gelsesformen, idet 69% blandt de planlagt ind-
lagte blev oplyst om dette mod 54% blandt de
akut indlagte (se figur 5.5).
30 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
70%
89%Overenstemmelse melleminformationer(I høj grad/I nogen grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Figur 5.1
Overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 31
Oplevede fejl(Ja)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
21%
14%
Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Figur 5.2
Oplevelse af fejl fordelt på, om der var tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker med særligt ansvar forbehandlingen og plejen.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Oplevede ikke ventetider,der forlængede opholdet(Slet ikke/I mindre grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
65%
74%
Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Figur 5.3
Oplevelse af ventetider, der forlængede opholdet fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 lægerog/eller sygeplejersker.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
80%
95%
Havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Havde ikke tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Figur 5.4
Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på, om patienterne havde tilknyttet 1-2 læger og/eller sygeplejersker
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
32 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Blev oplyst om, hvor man kunnehenvende sig med spørgsmål(Ja)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
54%
69%
Akut
Planlagt
Figur 5.5
Oplysning om, hvor til henvendelse med spørgsmål under indlæggelsen kunne rettes fordelt på indlæggelsesform (akut/planlagt).
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05).
Det er særligt spørgsmål om kommunikation,
som vurderes positivt af landets patienter. Deri-
mod er der forbedringspotentiale med hensyn til
medinddragelse af patienter og deres pårørende.
Lægerne og plejepersonalets lydhørhed overfor
patienterne
Hovedparten af patienterne oplevede i høj grad
eller i nogen grad, at lægerne lyttede til deres egen
beskrivelse af sygdommen (90%). Der findes en
variation i resultaterne på 14 procentpoint ved en
sammenligning af sygehusene.
92% af patienterne oplevede, at plejepersona-
let var lydhør overfor deres behov. Resultaterne
varierer ikke meget på dette område.
Inddragelse af patienter og pårørende
Med hensyn til patienternes inddragelse i beslut-
ninger om behandling og pleje blev 81% af pa-
tienterne passende inddraget på landsplan. Resul-
taterne varierer mellem 71% og 95% blandt de
enkelte sygehuse.
For knap 3⁄4 af patienterne blev pårørende pas-
sende inddraget i beslutninger om patientens be-
handling og pleje. Her varierer svarene mellem
63% og 87%.
Forskelle mellem grundspecialer inden for
medinddragelse og kommunikation
Med hensyn til, om lægerne lyttede til patienter-
nes beskrivelse af deres sygdom, adskiller de tre
grundspecialer sig ikke fra hinanden. Derimod
ses en mindre variation vedrørende plejepersona-
lets lydhørhed overfor patienternes behov. Pa-
tienter indlagt inden for ortopædkirurgi oplever i
lidt færre tilfælde lydhørhed end patienter indlagt
inden for intern medicin eller organkirurgi.
Der forekommer en begrænset variation mel-
lem grundspecialerne, hvad angår inddragelse af
patienten. Den største andel af patienter, som sva-
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 33
6. Medinddragelse og kommunikation
Tabel 6.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om medinddragelse og kommunikation.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 10 1
I hvilken grad oplevede du, at lægerne lyttede til din egen beskrivelse af din sygdom?(I høj grad/I nogen grad)
89,7% 11.986 36-37
Spørgsmål 11 1
I hvilken grad oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? (I høj grad/I nogen grad)
91,7% 12.648 38-39
Spørgsmål 15I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende)
81,2% 13.349 48-49
Spørgsmål 16 1
I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? (Passende)
74,3% 7.580 50-51
1) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (10=”Jeg beskrev ikke min sygdom”, 11=”Jeg fortalte ikke om mine behov”,16=”Ikke aktuelt for mig”).
rede, at deres pårørende blev inddraget i passende
omfang, var blandt patienter indlagt inden for or-
gankirurgi (78%), andelen var 73% blandt pa-
tienter indlagt inden for intern medicin og orto-
pædkirurgi.
Der er begrænset variation mellem amterne
på cirka 10 procentpoint, hvad angår medinddra-
gelse og kommunikation med undtagelse af ind-
dragelse af pårørende inden for ortopædkirurgi,
hvor variationen er over 20 procentpoint.
34 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Undersøgelsen viser, at der er et væsentligt for-
bedringspotentiale med hensyn til at informere
patienterne, således er information karakteriseret
som et primært indsatsområde i rapporten. Til
gengæld er hovedparten af patienterne tilfredse
med indholdet af den information, de modtager.
Præsentationen af resultaterne er opdelt efter
spørgsmål om skriftlig information, mundtlig in-
formation, omfang af information og informa-
tion ved udskrivelse.
Skriftlig information
Under halvdelen af patienterne (45%) på landets
sygehuse modtog skriftlig information om syg-
dommen og behandlingen før og/eller under ind-
læggelsen.Variationen mellem sygehusene er stor.
18% af patienterne modtog skriftlig information
på det lavest placerede sygehus, hvorimod 91% af
patienterne modtog information på det højest
placerede sygehus. En stor del af sygehusene ligger
over landsgennemsnittet med hensyn til den
skriftlige information.
96% af de patienter, som modtog skriftlig in-
formation, vurderer indholdet af den skriftlige
information som virkelig godt eller godt. Der er
ikke stor variation mellem sygehusene.
Mundtlig information
86% af patienterne vurderer indholdet af den
mundtlige information under indlæggelsen som
virkelig godt eller godt. Der ses en variation i de
positive svar på 20 procentpoint (fra 77% til 97%)
mellem sygehusene.
83% af patienterne oplevede, at informatio-
nerne fra forskelligt personale stemte overens.
Der ses igen en variation mellem sygehusene fra
74% til 96%.
Omfang af information
Omfanget af informationen under indlæggelsen
vurderer 79% af patienterne som passende. Her va-
rierer svarene mellem sygehusene fra 69% til 93%.
Information ved udskrivelsen
Med hensyn til information af patienterne ved
udskrivelsen er andelen af patienter, som blev
informeret virkelig godt eller godt, størst ved
spørgsmålet omhandlende medicin (87%). Sva-
rene mellem sygehusene varierer kun i mindre
grad.
72% af patienterne blev informeret virkelig
godt eller godt om efterbehandling/genoptræning
og 74% om hjælpeforanstaltninger i hjemmet.
Patienterne blev i mindre grad informeret om
livsstilens betydning for helbredet (f.eks. motion,
ernæring, rygning og alkohol) (63%) og sygdom-
mens konsekvenser for fremtiden (55%). Her va-
rierer svarene blandt sygehusene særdeles meget.
Eksempelvis varierer svarene om hjælpeforan-
staltninger i hjemmet mellem 91% og 54% på hen-
holdsvis de højest og lavest placerede sygehuse.
Forskelle mellem grundspecialerne inden for infor-
mation
Der ses yderligere en variation mellem patien-
terne indlagt inden for de tre grundspecialer med
hensyn til modtagelse af skriftlig information. Pa-
tienter indlagt inden for organkirurgi (50%) eller
ortopædkirurgi (47%) modtog i højere grad in-
formation end patienter indlagt inden for intern
medicin (40%). Patienter fra de tre grundspecia-
ler adskiller sig ikke fra hinanden med hensyn til
vurderingen af indholdet af den skriftlige infor-
mation. Der findes dog en begrænset variation
mellem amterne. I et enkelt amt svarede samtlige
patienter indlagt inden for intern medicin posi-
tivt på spørgsmålet om indholdet af den skriftlige
information.
Patienternes vurdering af indholdet af den
mundtlige information varierer mellem 84% (or-
topædkirurgi) til 87% (organkirurgi) inden for
de forskellige grundspecialer. Med hensyn til pa-
tienternes oplevelse af overensstemmelse mellem
informationer fra forskelligt personale ses ingen
forskel afhængigt af grundspeciale.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 35
7. Information
Der er ingen væsentlig forskel mellem patien-
ternes svar på omfanget af information afhængigt
af inden for hvilket grundspeciale, de var indlagt.
Informationen af patienter ved udskrivelsen
efter indlæggelse på henholdsvis intern medicin,
organkirurgi og ortopædkirurgi varierer med
hensyn til medicin, hjælpeforanstaltninger i
hjemmet og livsstilens betydning. Med hensyn til
information om medicin er intern medicin højest
placeret (89%). 78% af patienterne indlagt inden
for ortopædkirurgi blev virkelig godt eller godt
informeret om hjælpeforanstaltninger i hjemmet,
hvorimod 65% af patienterne indlagt inden for
organkirurgi blev virkelig godt eller godt infor-
meret. 71% af patienterne indlagt inden for in-
tern medicin blev informeret virkelig godt eller
godt om hjælpeforanstaltninger. Der findes store
variationer mellem amterne inden for de tre
grundspecialer, særligt inden for ortopædkirurgi
hvor der ses en variation på 51 procentpoint mel-
36 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Tabel 7.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om information.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 21Har du i forbindelse med dit indlæggelsesforløb modtagetskriftlig information om din sygdom og behandling? (Ja, før indlæggelsen/Ja, mens jeg var indlagt)
44,7% 12.604 66-67
Spørgsmål 22 1, 2
Hvordan vurderer du indholdet af den skriftlige information, du fik?(Virkelig godt/Godt)
96,1% 5.667 68-69
Spørgsmål 23Hvordan vurderer du indholdet af den mundtlige information,du fik, mens du var indlagt?(Virkelig godt/Godt)
85,8% 13.178 70-71
Spørgsmål 24Hvordan vurderer du alt i alt omfanget af den information, du fik, mens du var indlagt? (Passende)
79,1% 13.174 72-73
Spørgsmål 25I hvilken grad oplevede du, at de informationer, du fik fra forskelligt personale på sygehuset, stemte overens?(I høj grad/I nogen grad)
82,9% 12.645 74-75
Spørgsmål 31a-e 2
Hvordan blev du ved udskrivelsen fra sygehuset informeret om følgende: (Virkelig godt/Godt)
a. Efterbehandling/genoptræning? 72,1% 8.253 86-87
b. Den medicin du skulle tage? 86,7% 8.526 88-89
c. Hjælpeforanstaltninger i hjemmet? 73,5% 4.679 90-91
d. Din livsstils betydning for dit helbred (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol)?
63,0% 7.039 92-93
e. Sygdommens konsekvenser for din fremtid? 55,2% 8.275 94-95
1) Omfatter kun patienter, som i forbindelse med indlæggelsen har modtaget skriftlig information.2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (22=”Læste den ikke”, 31=”Ikke aktuelt for mig”).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 37
lem det højest og lavest placerede amt. Den høje-
ste andel af patienter, som blev informeret virke-
lig godt eller godt om livsstil, var blandt patienter
indlagt inden for intern medicin (67%). Andelen
af patienter indlagt inden for ortopædkirurgi,
som blev virkelig godt eller godt informeret om
livsstil, er væsentlig lavere (62%).
Sammenhænge
95% af dem, der modtog skriftlig information,
har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af
indlæggelsen, mens dette gælder for 88% blandt
dem, der ikke modtog skriftlig information (se fi-
gur 7.1).
I figur 7.2 ses, at patienter, der modtog skrift-
lig information før eller under indlæggelsen, er
mere tilbøjelige til at mene, at omfanget af den in-
formation, der gives i løbet af indlæggelsen, er
passende sammenlignet med dem, der ikke mod-
tog skriftlig information.
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
88%
95%
Modtog skriftlig information
Modtog ikke skriftlig information
Figur 7.1
Patienternes samlede indtryk af indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienterne modtog skriftlig information.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Omfang af information underindlæggelsen(Passende)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
74%
86%
Modtog skriftlig information
Modtog ikke skriftlig information
Figur 7.2
Patienternes vurdering af informationernes omfang under indlæggelsen fordelt på, hvorvidt patienternemodtog skriftlig information.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
38 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
To spørgsmål omhandler patienternes behand-
lingsforløb, dels et spørgsmål om overholdelsen
af planer for behandlingsforløb og dels et spørgs-
mål om samarbejdet om patienternes pleje og be-
handling. Der findes grundlag for forbedringer
inden for temaet på trods af, at temaet ikke er an-
givet under primære indsatsområder i rapporten.
Overholdelse af planer for behandlingsforløb
På landsplan oplevede 85% af patienterne, at pla-
nerne for behandlingsforløbet blev overholdt i
høj grad eller i nogen grad. Andelen på de enkelte
sygehuse varierer mellem 75% og 97%. Lidt over
5% af patienterne oplevede, at planerne for be-
handlingsforløbet slet ikke blev overholdt.
Personalets samarbejde om pleje og behandling
90% af patienterne vurderer, at plejepersonalet og
lægerne samarbejdede virkelig godt eller godt om
plejen og behandlingen. De positive svarprocen-
ter varierer fra 82% til 98% på de enkelte syge-
huse.
Forskelle mellem grundspecialerne inden for
behandlingsforløb
Patienter indlagt inden for intern medicin eller
organkirurgi svarede, at de i henholdsvis 86% og
85% af tilfældene oplevede, at planerne i høj grad
eller i nogen grad blev overholdt. Patienter ind-
lagt inden for ortopædkirurgi oplevede i høj eller
nogen grad, at planerne for behandlingsforløbet
blev overholdt i 83% af tilfældene.
Der er en forskel på fire procentpoint på den
positive svarprocent mellem patienter indlagt in-
den for intern medicin (92%) og patienter indlagt
inden for ortopædkirurgi (88%), hvad angår pa-
tienternes vurdering af personalets samarbejde.
90% af patienterne fra organkirurgi vurderer, at
plejepersonalet og lægerne samarbejdede virkelig
godt eller godt.
Der ses en variation mellem amterne mellem
10 og 20 procentpoint.Variationen er størst inden
for ortopædkirurgi med hensyn til overholdelse
af planer for behandlingsforløbet.
8. Behandlingsforløb
Tabel 8.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om behandlingsforløb.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 17 1
I hvilken grad oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit behandlingsforløb, blev overholdt? (før indlæggelsen, underindlæggelsen og efter udskrivningen) (I høj grad/I nogen grad)
84,5% 9.548 52-53
Spørgsmål 28 1
Hvordan vurderer du, at plejepersonalet og lægerne samarbejdede om din pleje og behandling?(Virkelig godt/Godt)
89,7% 11.401 80-81
1) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (17 = “Der blev ikke lagt planer”, og “Det kan jeg ikke vurdere” 28 = “Det kan jeg ikke vurdere”).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 39
Der er på landsplan et relativt begrænset forbed-
ringspotentiale inden for temaet om udskrivel-
sen, og temaet er ikke karakteriseret som et pri-
mært indsatsområde i rapporten. I undersøgel-
sen spørges der til, om patienterne havde en af-
sluttende samtale inden udskrivelsen. Patien-
terne svarede yderligere på, om de var trygge el-
ler utrygge ved udskrivelsen.
Afsluttende samtale
80% af patienterne svarede “Ja” til at have haft en
afsluttende samtale inden udskrivelsen. Der var
stor variation mellem sygehuse fra 72% til 93%.
Tryghed ved udskrivelse
På landsplan svarede 87% af patienterne, at de
var meget trygge eller trygge ved at skulle hjem
fra sygehuset. Svarene på de enkelte sygehuse
varierer mellem 77% og 96%. Over hver tiende
af alle landets patienter var utrygge eller meget
utrygge ved at skulle hjem fra sygehuset.
Forskelle mellem grundspecialer inden for
udskrivelsen
Mellem de tre grundspecialer varierer de positive
svar på spørgsmålet om en afsluttende samtale
mellem 77% på ortopædkirurgi og 82% på in-
tern medicin. For patienter indlagt inden for
organkirurgi svarede 79%, at de havde en afslut-
tende samtale.
Der er ikke stor variation i svarfordelingen
mellem de tre grundspecialer med hensyn til, om
patienterne var trygge ved udskrivelsen. Mellem
86% (intern medicin) og 89% af patienterne (or-
gankirurgi) svarede, at de var meget trygge eller
trygge ved at skulle hjem fra sygehuset.
Inden for dette tema findes små variationer
mellem amterne på cirka 10 procentpoint.
9. Udskrivelse
Tabel 9.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om udskrivelse.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 30Havde du en afsluttende samtale med en læge eller en sygeplejerske, inden du blev udskrevet fra sygehuset? (Ja)
79,5% 13.600 84-85
Spørgsmål 33Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra sygehuset?(Meget tryg/Tryg)
86,8% 12.574 98-99
40 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
10. Overgange mellem sektorer
Hvad angår overgangene mellem sektorer ses om-
råder, hvorpå der er forbedringsmuligheder. Te-
maet belyses med fire spørgsmål om kommuni-
kationen mellem sygehus, egen læge og den kom-
munale hjemmepleje/hjemmesygepleje.
Henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer
inden indlæggelsen
I tilfælde af ændringer i patienternes tilstand
inden indlæggelse vidste 83% af de planlagt ind-
lagte patienter, hvor de skulle henvende sig. Ande-
len varierer mellem 72% og 94% på de enkelte
sygehuse.
Information af sygehusafdeling ved indlæggelsen
90% af patienterne vurderer, at sygehusafdelin-
gen var virkelig godt eller godt informeret om de-
res situation ved indlæggelsen. Svarene varierer
mellem 82% og 98%.
Samarbejdet mellem sygehuset og den kommu-
nale hjemmepleje/hjemmesygepleje
Med hensyn til samarbejdet mellem sygehuset og
den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje
ved udskrivelsen, vurderer 82% af de patienter,
som modtog hjemmepleje/hjemmesygepleje, at
samarbejdet var virkelig godt eller godt. De posi-
tive svar varierer mellem 60% og 100% på de en-
kelte sygehuse.
Orientering af egen læge
Patienternes vurderinger af egen læges oriente-
ring om, hvad der var sket under indlæggelsen,
varierer relativt meget mellem sygehusene. Mel-
lem 60% og 96% vurderer, at egen læge blev ori-
enteret virkelig godt eller godt. På landsplan vur-
derer 78% af patienterne, at deres egen læge blev
virkelig godt eller godt orienteret, således vurde-
rer 22% af patienterne, at deres egen læge blev
orienteret dårligt eller virkelig dårligt.
Forskelle mellem grundspecialer inden for
overgange mellem sektorer
Inden for to områder ses en variation mellem
grundspecialerne. De positive svar inden for de tre
grundspecialer varierer mellem 82% (ortopædki-
rurgisk) og 87% (intern medicin) ved spørgsmålet
om henvendelse i tilfælde af tilstandsændringer
inden indlæggelsen. Der er forskel mellem amter-
nes inden for de tre grundspecialer. Forskellen er
størst blandt amterne inden for intern medicin
(39 procentpoint). I to amter svarede samtlige pa-
tienter positivt. Det skal dog bemærkes, at der i
disse amter er meget få respondenter, sandsynlig-
vis som følge af at spørgsmålet udelukkende be-
svares af planlagt indlagte patienter.
Desuden findes en variation i forbindelse med
orientering af patienternes egen læges. Patienter
indlagt inden for ortopædkirurgi adskiller sig fra
de andre grundspecialer ved i 75% af tilfældene at
svare, at lægen blev orienteret virkelig godt eller
godt. Patienterne fra intern medicin og organki-
rurgi ligger på henholdsvis 80% og 81%. Inden
for dette område findes variationer mellem amter
på op til 37 procentpoint (ortopædkirurgi).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 41
Tabel 10.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om overgange mellem sektorer.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 5 1
Vidste du, hvor du skulle henvende dig, hvis der opstod ændringer i din tilstand, mens du ventede (f.eks. til egen læge,til sygehuset eller andre)?(Ja, og der opstod ændringer/Ja, men der opstod ikke ændringer)
83,1% 4.916 26-27
Spørgsmål 9 3
Hvordan vurderer du, at sygehusafdelingen var informeret omdin situation, da du blev indlagt?(Virkelig godt/Godt)
90,4% 10.983 34-35
Spørgsmål 32 2, 3
Hvordan vurderer du, at sygehuset og den kommunale hjemme-pleje/hjemmesygepleje samarbejdede om din udskrivelse? (Virkelig godt/Godt)
82,2% 2.925 96-97
Spørgsmål 34 3
Hvordan vurderer du alt i alt, at din egen læge blev orienteretom, hvad der var sket under din indlæggelse på sygehuset?(Virkelig godt/Godt)
77,7% 7.710 100-101
1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som efter indlæggelsen har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje.3) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (9, 32 og 34=”Det kan jeg ikke vurdere” og 32=”Ikke aktuelt for mig”).
Der ses en stor variation i resultaterne om de fy-
siske rammer på de forskellige sygehuse. På det
lavest placerede sygehus svarede 49% af patien-
terne, at deres samlede indtryk af sygehusets lo-
kaler er virkelig godt eller godt, hvorimod samme
andel er 100% på det højest placerede sygehus.
På landsplan har 85% af patienterne et virkelig
godt eller godt indtryk af sygehusets lokaler.
Forskelle mellem grundspecialer inden for de
fysiske rammer
Der ses ingen variation i resultaterne afhængigt af
grundspeciale inden for tema om de fysiske ram-
mer. Andelen af patienter, som svarede, at de sam-
lede indtryk af sygehuset lokaler var virkelig godt
eller godt, er mellem 85% og 86%. Der ses varia-
tioner fra 19-25 procentpoint mellem amterne in-
den for de tre grundspecialer.
42 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
11. Fysiske rammer
Tabel 11.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om fysiske rammer.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 35Hvad er dit samlede indtryk af sygehusets lokaler? (sengestuer, opholdsrum m.v.) (Virkelig godt/Godt)
84,6% 12.667 102-103
Hovedstadens Sygehusfællesskab 2004 • 43
Patienternes oplevelser af ventetid giver et grund-
lag for forbedringer på området, og ventetid er
anført i rapporten som et primært indsatsom-
råde. To spørgsmål dækker patienternes oplevelse
af ventetid. Dels et spørgsmål om ventetid inden
indlæggelsen og dels et spørgsmål om ventetiden
under indlæggelsen. Der ses store variationer i
resultaterne mellem sygehusene.
Ventetiden fra henvisning til indlæggelsen
Over halvdelen af de planlagt indlagte patienter
(63%) mener, at ventetiden fra henvisning til
sygehus til indlæggelse var passende. De positive
svar varierer mellem 29% og 86%. Knap 1% af
patienterne mener, at ventetiden var for kort eller
alt for kort, mens 36% af patienterne mener, at
ventetiden var alt for lang eller for lang.
Ventetider under indlæggelsen
70% oplevede, at der i mindre grad eller slet ikke
opstod ventetider, som forlængede opholdet. Svar-
procenten på de enkelte sygehuse varierer mellem
57% og 93%. På landsplan oplevede 12% af pa-
tienterne i høj grad ventetider, der forlængede op-
holdet på sygehuset.
Forskelle mellem grundspecialer inden for
ventetid
Andelen af de planlagt indlagte patienter indlagt
inden for organkirurgi, som mener, at ventetiden
før indlæggelse var passende, er 65%. Andelen er
derimod lidt lavere for patienter indlagt inden for
henholdsvis intern medicin (63%) og inden for
ortopædkirurgi (58%). Der ses desuden en væ-
sentlig variation på 63 procentpoint mellem am-
terne inden for ortopædkirurgi.
Andelen af patienter, som kun i mindre grad
eller slet ikke oplevede ventetid under indlæggel-
sen, er lidt større for patienter indlagt inden for
intern medicin (73%) end den samlede andel på
landsplan. I modsætning til patienter indlagt in-
den for intern medicin oplevede 69% af patien-
terne indlagt inden for organkirurgi eller orto-
pædkirurgi kun i mindre grad eller slet ikke ven-
tetid under indlæggelsen.
12. Ventetid
Tabel 12.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om ventetid.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 4 1
Hvad mener du om ventetiden, fra du blev henvist til sygehuset, til du blev indlagt?(Passende)
63,4% 4.967 24-25
Spørgsmål 29 2
I hvilken grad oplevede du under indlæggelsen, at der opstodventetider på undersøgelser og behandlinger, der forlængededit ophold?(I mindre grad/Slet ikke)
69,7% 11.651 82-83
1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori (“Det kan jeg ikke vurdere”).
I undersøgelsen belyses kendskabet til det frie sy-
gehusvalg samt patienternes benyttelse af mulig-
heden for selv at vælge sygehus.
Undersøgelsen viser, at 87% af de planlagt
indlagte patienter kendte til det frie sygehusvalg.
Af disse patienter valgte 49% selv, hvilket sygehus
de skulle indlægges på.
Baggrunden for patienternes valg af sygehus
er præsenteret i figur 13.1. Det ses, at knap halv-
delen af de planlagt indlagte patienter, som
kendte til og benyttede det frie sygehusvalg, valgte
sygehus ud fra, hvilket der lå nærmest patientens
bopæl (49%), hvilket stemmer overens med re-
sultaterne fra tidligere undersøgelser.
Udvikling siden 2002
Resultaterne viser en statistisk signifikant stigning
i andelen af de planlagt indlagte patienter, som
kender til muligheden for selv at vælge, hvilket
sygehus de vil indlægges på. Andelen var 82% i
2002, mens der er 87% af de planlagt indlagte pa-
tienter, som kender til muligheden i 2004.
Der er derimod færre patienter, som benytter
det frie sygehusvalg. I 2002 valgte 52% af de plan-
lagt indlagte patienter, som kendte til muligheden
for frit at vælge sygehus, selv hvilket sygehus de
ville indlægges på. Andelen er 49% i 2004. Således
ses et fald på 3 procentpoint i patienternes benyt-
telse af det frie sygehusvalg. Ændringen er sta-
tistisk signifikant (p<0,05) ifølge en logistisk
regressionsanalyse justeret for køn og alder.
Forskelle mellem grundspecialer inden for frit
sygehusvalg
Der ses variationer mellem de tre grundspecialer,
hvad angår frit sygehusvalg. 91% af de planlagt
indlagte patienter indlagt inden for ortopæd-
kirurgi havde kendskab til det frie sygehusvalg.
Andelen er lavere blandt patienter indlagt inden
for intern medicin (83%) og organkirurgi (84%).
Over halvdelen af de planlagt indlagte patien-
ter indlagt inden for ortopædkirurgi, som kendte
til muligheden for frit at vælge sygehus, benyttede
muligheden for frit at vælge (63%), i modsætning
til eksempelvis patienter indlagt inden for intern
medicin (33%).
For alle tre grundspecialer gælder det, at der er
en stor variation mellem amterne. Denne varia-
tion er størst inden for intern medicin (67 pro-
centpoint), sandsynligvis grundet fordelingen af
indlæggelsesform inden for dette grundspeciale.
44 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
13. Frit sygehusvalg
Tabel 13.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om frit sygehusvalg.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 6 1
Vidste du, at du selv kunne vælge hvilket sygehus, du skulleindlægges på?(Ja)
86,5% 4.979 28-29
Spørgsmål 7 1, 2
Valgte du selv, hvilket sygehus du skulle indlægges på?(Ja)
48,9% 4.115 30-31
1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 2) Omfatter kun patienter, som kendte til muligheden for frit at vælge sygehus.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 45
Sygehuset er nærmest min bopæl
0% 20% 40% 60% 80% 100%
49%
Jeg har gode erfaringer fra tidligereophold på sygehuset
Sygehuset har et godt ry
Min egen læge anbefaledesygehuset
Ventetiden var kortest på dettesygehus
Anden årsag
41%
41%
30%
22%
15%
Figur 13.1
Fordelingen af patienternes svar på, hvorfor patienten valgte at blive indlagt på netop dette sygehus(spørgsmål 8 1).
1) Omfatter kun planlagt indlagte patienter, som kendte til og benyttede muligheden for frit at vælge sygehus.
Generelt set er patienternes indtryk af indlæggel-
sen på landets sygehuse positivt. Der er dog en for-
skel på 21 procentpoint mellem det lavest og hø-
jest placerede sygehus. 90% af patienterne mener,
at det samlede indtryk af indlæggelsen på sygehu-
set er virkelig godt eller godt. Den positive vurde-
ring ses til trods for, at der inden for andre temaer
ses muligheder for forbedringer.
Forskelle mellem grundspecialer inden for det
samlede indtryk af indlæggelsen
Der ses ingen forskel i patienternes samlede ind-
tryk af indlæggelsen afhængigt af, inden for hvil-
ket grundspeciale patienterne er indlagt. Amter-
nes resultater varierer i begrænset omfang (største
variation er 10 procentpoint) inden for grundspe-
cialerne.
46 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
14. Samlet indtryk af indlæggelsen
Tabel 14.1
Landsresultat og antal besvarelser for spørgsmål om samlet indtryk af indlæggelsen.
Spørgsmål Landsresultat Antal
besvarelser
Tabelsamling
side
Spørgsmål 36Hvad er dit samlede indtryk af indlæggelsen på sygehuset? (Virkelig godt/Godt)
90,3% 12.626 104-105
En stor del af spørgsmålene i LUP 2004 går igen
fra LUP 2000 og LUP 2002. Størstedelen af disse
spørgsmål er identiske, ved et fåtal er spørgsmåls-
formuleringen dog ændret i mindre grad. I det
følgende vises resultater for analyser, som under-
søger forskelle i resultater mellem de tre under-
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 47
15. Ændringer mellem LUP 2004, LUP 2002
og LUP 2000
Tabel 15.1
Andel positive svar i henholdsvis LUP 2004, LUP 2002 og LUP 2000.
Spørgsmål Andel positive svar Ændringer
Landsresultat
2004
Landsresultat
2002
Landsresultat
2000
2002-
2004
2000-
2004
Spørgsmål 22Indhold af skriftlig information 96,0% 94,7% 86,9% 1,3% 9,1%*
Spørgsmål 34Orientering af egen læge 77,7% 71,2% 71,0% 6,5%* 6,7%*
Spørgsmål 4Ventetid mellem henvisning og indlæggelse 63,4% 58,2% 58,1% 5,2%* 5,3%*
Spørgsmål 25Overensstemmelse af information fra forskelligt personale 82,9% 83,0% 77,9% -0,1% 5,0%*
Spørgsmål 29Ventetider under indlæggelse, der forlængede ophold 69,7% 68,0% 67,0% 1,7% 2,7%*
Spørgsmål 24Omfang af information under indlæggelse 79,1% 76,0% 77,0% 3,1% 2,1%*
Spørgsmål 27Tillid til plejepersonales faglige dygtighed 95,3% 94,3% 94,2% 1,0% 1,1%
Spørgsmål 36Samlet indtryk af indlæggelsen 90,3% 90,2% 89,2% 0,1% 1,1%
Spørgsmål 26Tillid til lægers faglige dygtighed 92,8% 92,5% 92,0% 0,3% 0,8%
Spørgsmål 11Lydhørhed fra plejepersonale 91,7% 91,5% 91,5% 0,2% 0,2%
Spørgsmål 10Lydhørhed fra læger 89,7% 89,8% 90,2% -0,1% -0,5%
Spørgsmål 23Indhold af mundtlig information under indlæggelse 85,7% 86,5% 87,1% -0,8% -1,4%
Spørgsmål 32Samarbejde mellem sygehus og kommunalhjemmepleje/hjemmesygepleje ved udskrivelse
82,2% 82,6% 85,0% -0,4% -2,8%
Spørgsmål 9Information af sygehusafdeling ved indlæggelse 90,4% 90,6% - -0,2% -
Spørgsmål 131-2 læger med særligt ansvar 52,4% 53,9% - -1,5% -
Spørgsmål 12Oplysning om henvendelse med spørgsmål under indlæggelse 58,0% 60,2% - -2,2%* -
Tabel 18 præsenterer ændringer i de positive svar imellem de tre undersøgelser (sorteret efter ændringen fra 2000-2004). Statistisksignifikante ændringer > ét procentpoint er markeret med *. Resultaterne i tabellen er ved direkte standardisering korrigeret for for-skelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Da patientsammensætningen ændres over tid, er de procentvise ændringerikke direkte sammenlignelige, men der er ved logistisk regressionsanalyse konstateret, om forskellen i patientgruppernes vurderingmellem årene er statistisk signifikant (p<0,05), idet der er justeret for køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).
søgelser for de sammenlignelige vurderings-
spørgsmål. Tabel 15.1 viser, at der er sket en sta-
tistisk signifikant og markant forbedring ved seks
ud af 13 sammenlignelige spørgsmål mellem
2000 og 2004. Disse forbedringer er sket inden
for tre temaer.
Oplevelsen af indholdet af den skriftlige in-
formation i 2004 er ikke statistisk signifikant æn-
dret i forhold til 2002. Ses patienternes oplevelse
af indholdet af den skriftlige information imid-
lertid i forhold til 2000, er der sket en væsentlig
forbedring på 9 procentpoint. 79% af patienterne
vurderer, at omfanget af informationen under
indlæggelsen var passende i 2004 i modsætning
til 77% i 2000, denne stigning er statistisk signifi-
kant. Der ses en mindre stigning fra 2002 til 2004,
denne stigning er dog ikke statistisk signifikant.
Hvad angår overensstemmelse af information fra
forskelligt personale, ses der en stigning i de po-
sitive svar mellem 2000 og 2004 på 5 procent-
point. Andelen er uændret mellem 2002 og 2004.
Med hensyn til overgangene mellem sekto-
rerne er der sket en markant stigning i patienter-
nes positive svar, hvad angår orienteringen af
egen læge. Denne stigning er størst inden for de
sidste to år, idet den er knap 7 procentpoint.
Patienternes oplevelse af ventetiden mellem
henvisning og indlæggelse var uændret mellem
2000 og 2002. Herefter er der sket en markant
stigning i de positive patientvurderinger på over
5 procentpoint. Patienternes oplevelse af venteti-
der, der forlængede opholdet på sygehuset, er
mere positiv i 2004 end i 2000, således er andelen
af positive svar 70% i 2004 versus 67% i 2004.
Der ses ydermere en stigning mellem 2002 og
2004, denne stigning er imidlertid ikke statistisk
signifikant.
Patienternes oplevelse af, om de blev oplyst
om, hvem de skulle rette henvendelse til med
spørgsmål under indlæggelsen, blev belyst i både
LUP 2002 og LUP 2004. På dette område ses et
fald i andelen af de positive svar på over 2 pro-
centpoint. I 2004 er 58% af patienterne oplyst
om, hvem de skulle hende sig til, hvorimod ande-
len var lidt over 60% i 2002.
48 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgsmål om patienternes baggrund kan bi-
drage med viden om sammenhænge mellem disse
og undersøgelsens øvrige spørgsmål. Samtidig er
det nødvendigt at justere for betydningen af køn,
alder og indlæggelsesform (akut/planlagt) for at
undgå en eventuel skævvridning af resultaterne
mellem sygehusene og amterne/H:S, idet hoved-
formålet med undersøgelsen er at sammenligne
patientoplevelser mellem sygehuse. Eksempelvis
findes en tendens til, at yngre patienter er mindre
tilfredse end ældre (1, 2, 3). Denne sammenhæng
kan medføre en skævvridning af resultaterne, hvis
en afdeling hovedsageligt behandler ældre patien-
ter og derved kan opnå en mere positiv tilbage-
melding. Der er gennemført særlige analyser, som
viser sammenhængen mellem køn, alder og ind-
læggelsesform (akut/planlagt) og de andre fakto-
rer. Analyserne viser, at det er nødvendigt at ju-
stere undersøgelsens analyser for disse faktorer,
idet køn, alder og indlæggelsesform (akut/plan-
lagt) har en særlig betydning for patienternes op-
levelser (1).
I det følgende præsenteres sammenhængen
mellem henholdsvis køn, alder og indlæggelses-
form(akut/planlagt) og udvalgte vurderingsspørgs-
mål fra LUP 2004.
Figur 16.1 viser, at mænd generelt set giver en
mere positiv vurdering end kvinder. Flere mænd
vurderer, at de i et passende omfang blev inddra-
get i beslutninger om deres behandling og pleje.
Med hensyn til tilliden til personalets faglige dyg-
tighed, er tilliden størst blandt mænd både i for-
hold til læger og til plejepersonale. Det samlede
indtryk af indlæggelsen vurderes også mest posi-
tivt blandt mænd.
Der ses ligeledes en klar tendens med hensyn
til alder, hvor patienter i den ældste aldersgruppe
giver den mest positive vurdering (se figur 16.2).
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 49
16. Betydning af patientkarakteristika
Tillid til lægens faglige dygtighed(I høj grad/I nogen grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
92%
93%
Kvinde
Mand
Inddragelse af patienter(Passende) 80%
84%
Tillid til plejepersonalets fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
94%
97%
89%
93%
Figur 16.1
Positive vurderinger fordelt på køn.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i alder og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
50 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Tillid til lægens faglige dygtighed(I høj grad/I nogen grad)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
94%
91%
60+ år
0-59 år
Orientering af egen læge(Virkelig godt/Godt) 84%
73%
Tillid til plejepersonalets fagligedygtighed(I høj grad/I nogen grad)
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
96%
94%
94%
87%
Figur 16.2
Positive vurderinger fordelt på alder.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og indlæggelsesform (akut/planlagt). Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
1-2 læger med særligt ansvar(Ja)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
50%
63%
Akut
Planlagt
Omfang af information underindlæggelse(Passende) 77%
85%
1-2 sygeplejersker med særligtansvar(Ja)
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
56%
63%
89%
94%
Figur 16.3
Positive vurderinger fordelt på indlæggelsesform.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn og alder. Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant (p<0,05).
Dette gælder særligt med hensyn til oplevelsen af
orientering af egen læge og det samlede indtryk af
indlæggelsen.
Figur 16.3 viser en klar tendens med hensyn
til, om patienterne er indlagt akut eller planlagt.
Andelen af positive oplevelser er størst blandt de
planlagt indlagte patienter. Dette ses særligt i for-
bindelse med patienternes oplevelse af at have 1-
2 læger med særligt ansvar.
Andre forholds betydning
Ved sammenligningen af resultaterne mellem sy-
gehusene må man være opmærksom på, at der også
er andre forhold end køn, alder og indlæggelses-
form (akut/planlagt), som kan påvirke resulta-
terne. Eksempelvis viser andre undersøgelser, at
der for nogle vurderingsspørgsmål er forskelle i
besvarelserne afhængigt af, om det er patienten
selv, deres pårørende eller patient og pårørende i
fællesskab, der har besvaret spørgeskemaet. Erfa-
ringerne viser eksempelvis, at de pårørende er
mere kritiske end de patienter, som selv har be-
svaret spørgeskemaet, når det gælder spørgsmål
om information og behandlingsforløb (1). Også
patienternes uddannelsesniveau kan influere på
undersøgelsesresultaterne. Tidligere gennemførte
undersøgelser har vist, at patienter med længere
uddannelser har tendens til at være mindre til-
fredse end patienter med kortere uddannelser,
men dette er ikke entydigt (2, 3).
Referencer1. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters oplevelser.
www.vejleamt.dk eller www. efb.kbhamt.dk.
2. Coulter A, Magee H ed.: The European Patient of the Future. New York: Open University Press, 2004.
3. Amtsrådsforeningen m.v.: De mellemmenneskelige rela-tioner – anbefalinger for kommunikation, medinddragelseog kontinuitet. Århus, 2003.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 51
For at undersøge sammenhængen mellem syge-
husenes størrelse og geografiske placering benyt-
tes Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering fra
2002 (www.sst.dk). Sundhedsstyrelsen inddeler
landets sygehuse i syv grupper, hvoraf én gruppe
består af sygehuse, som udelukkende har psyki-
atriske funktioner. Disse sygehuse indgår ikke i
LUP. I nedenstående tabel 17.1 fremgår beskrivel-
sen af grupperingen for de seks grupper, som ind-
går i LUP. Tabellen viser yderligere inddelingen i
store sygehuse og små sygehuse, som er benyttet i
analysen i LUP.
Derudover er sygehusene inddelt efter deres
geografiske placering. Sygehuse, som er placeret
vest for Storebælt (Fyns Amt, Sønderjyllands
Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkjøbing Amt,
Århus Amt, Viborg Amt eller Nordjyllands Amt),
betegnes vestdanske sygehuse, hvorimod syge-
huse placeret øst for Storebælt (H:S, Københavns
Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vest-
sjællands Amt, Storstrøms Amt eller Bornholms
Regionskommune), betegnes østdanske syge-
huse.
Figur 17.1 og 17.2 viser, at det for sammenhæn-
gen mellem patienternes samlede vurdering og
henholdsvis sygehusstørrelse og geografisk place-
ring af sygehus gælder, at lidt flere patienter svarede
“Virkelig godt” eller “Godt” på spørgsmålet om det
samlede indtryk af indlæggelsen på henholdsvis de
små sygehuse og på vestdanske sygehuse.
I tolkningen af resultaterne om de geografiske
forskelle bør det overvejes, om forskellene beror
på en kulturforskel mellem patienterne eller i en
egentlig forskel i kvaliteten mellem sygehusene.
På trods af en eventuel variation i resultaterne af-
hængig af kulturen i henholdsvis Østdanmark og
Vestdanmark, kan en reel forskel i kvaliteten på
sygehusene ikke afvises. Derfor anbefales det, at
sygehusstørrelsen og den geografiske placering
ikke opfattes som den eneste forklaring på even-
tuelle dårlige resultater ved en vurdering af beho-
vet for at iværksætte kvalitetsforbedrende tiltag.
52 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
17. Sygehusstørrelse og geografisk placering
Tabel 17.1
Sundhedsstyrelsens Sygehusgruppering 2002.
Store sygehuse Små sygehuse
Hovedsygehuse I er store, stærkt specialiserede sygehuse medbetydelige lands- og landsdelsfunktioner.
Lokalsygehuse med mindst 3 kliniske afdelinger er mindre, specialiserede sygehuse med overvejende lokalfunktioner.
Hovedsygehuse II er store, stærkt specialiserede sygehuse medbetydelige amtsfunktioner og i enkelte tilfælde også lands- oglandsdelsfunktioner.
Lokalsygehuse – delte sygehuse er små sygehuse med en medicinsk og kirurgisk afdeling foruden anæstesi og røntgen-diagnostik.
Lokalsygehuse – blandede sygehuse er små sygehuse med enfælles medicinsk-kirurgisk afdeling.
Andre somatiske sygehuse dækker over en række meget forskellige typer sygehuse, som ikke lader sig rubricere i nogen af de øvrige kategorier. Det drejer sig om efterbehandlings-sygehuse, gigthospitaler, ortopædkirurgiske sygehuse, special-hospitaler for behandling af sukkersyge mv.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 53
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
92%
90%
Stort
Lille
Figur 17.1
Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusstørrelse.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
Samlet indtryk af indlæggelsen(Virkelig godt/Godt)
0% 20% 40% 60% 80% 100%
89%
92%
Vest
Øst
Figur 17.2
Samlet indtryk af indlæggelsen fordelt på sygehusets geografiske placering.
Resultaterne i figuren er ved direkte standardisering korrigeret for forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt).Herudover er der ved logistisk regressionsanalyse konstateret, at forskellen mellem patientgrupperne er statistisk signifikant(p<0,05).
54 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 55
Del 3
Konklusion og perspektiver
Formålet med LUP er at tegne et overbliksbillede af
patienternes oplevelser på sygehus- og speciale-
niveau og samtidig sammenligne patientoplevel-
serne over tid. De enkelte amter/H:S og/eller syge-
huse har derved mulighed for at identificere særlige
indsatsområder og på baggrund af dette iværksætte
tiltag, som kan fastholde eller forbedre kvaliteten
på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske ved, at
amterne/H:S og sygehusene gennemfører yderli-
gere undersøgelser, som fokuserer på de områder,
hvorpå sygehusene opnår de dårligste resultater
sammenlignet med de resterende sygehuse. Sam-
tidig skal resultaterne fra LUP benyttes som en del
af evalueringen af sygehusene i forbindelse med
Den Danske Kvalitetsmodel.
Resultaterne fra LUP viser,at patienterne på lan-
dets sygehuse generelt har et godt indtryk af deres
indlæggelse. Dette gælder særligt med hensyn til de
kliniske ydelser, kommunikation og det samlede
indtryk af indlæggelsen. Samtidig vurderes en
række områder inden for forskellige temaer som
positive. Baggrunden for valget af temaer var enten,
at patienterne prioriterer temaet højt i forbindelse
med en indlæggelse, eller at der ses forbedringspo-
tentiale inden for temaet. Undersøgelsen viser, at de
primære indsatsområder fremover er patient og
personale kontinuitet, information, patientsikker-
hed, medinddragelse af patienter og pårørende og
ventetid. Spørgsmål om patientsikkerhed og med-
inddragelse af patienter og pårørende er nye i for-
hold til LUP 2002. Dette gælder endvidere nogle
spørgsmål om overgange mellem sektorer og
spørgsmålet om de fysiske rammer. På trods af, at
disse ikke karakteriseres som primære indsatsom-
råder, findes der stadig et relativt stort grundlag for
forbedringer.
Undersøgelsen viser desuden, at der findes et
bredt kendskab til det frie sygehusvalg blandt plan-
lagt indlagte patienter. Det er imidlertid kun en
mindre del af disse patienter, som benytter sig af
muligheden for at vælge sygehus. Baggrunden for
valget af sygehus er i de fleste tilfælde, at sygehuset
ligger nærmest patientens bopæl.
Der findes flere områder,hvorpå resultaterne vi-
ser store variationer mellem de enkelte sygehuse og
amterne/H:S. Disse forskelle er særlig markante in-
den for de primære indsatsområder, hvilket medfø-
rer, at indsatsområderne ikke nødvendigvis er de
samme for alle sygehuse.
På få områder ses variationer mellem de fire
grundspecialer: intern medicin, organkirurgi samt
ortopædkirurgi og gynækologi/obstetrik. Af disse
områder kan patient og personale kontinuitet og
ventetid nævnes. Forskellen mellem amterne/H:S
inden for det enkelte grundspeciale varierer afhæn-
gigt af temaet.
Ændringer mellem de tre landsdækkende un-
dersøgelser for sammenlignelige spørgsmål er mar-
kante og statistisk signifikant stigende inden for
spørgsmål om information, ventetid og overgange
mellem sektorer. Fra 2000 til 2004 ses en væsentlig
stigning med hensyn til patienternes vurdering af
indholdet af den skriftlige information, idet 96% af
de patienter, som modtog skriftlig information,
vurderer indholdet til at være virkelig godt eller
godt i 2004 i forhold til 87% i 2000. Desuden er an-
delen af patienternes positive svar steget inden for
omfanget af information under indlæggelse samt
overensstemmelse af information fra forskelligt
personale. Patienterne svarede desuden i højere
grad positivt i 2004 i forhold til 2000 og 2002 på
spørgsmål om ventetid mellem henvisning og ind-
læggelse samt ventetider under indlæggelse, der
forlængede opholdet på sygehuset mellem under-
søgelserne. Patienterne vurderer endvidere i højere
grad, at deres egen læge orienteres virkelig godt el-
ler godt om deres indlæggelse i 2004 end i 2000 og
2002. Her ses en stigning på knap 7 procentpoint
fra 2002 til 2004.
Det eneste markante og statistisk signifikante
fald findes ved patienternes besvarelse af, hvor-
vidt de blev orienteret om, hvem de skulle hen-
56 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
18. Konklusion og perspektiver
vende sig til med spørgsmål under indlæggelsen.
Mellem 2002 og 2004 er andelen faldet over to
procentpoint.
Desuden viser undersøgelsen en tendens til, at
køn, alder og indlæggelsesform (akut/planlagt)
påvirker patienternes svar. Mænd, ældre og plan-
lagt indlagte svarede generelt mere positivt på
spørgsmålene.
Der findes en tendens til, at henholdsvis små
og vestdanske sygehuse klarer sig bedre end store
og østdanske sygehuse, hvad angår patienternes
samlede indtryk af indlæggelsen.
Undersøgelsen består hovedsageligt af vurde-
ringsspørgsmål, men indeholder endvidere et
åbent spørgsmål, hvor patienterne kan anføre
områder, hvortil de mener, at der burde spørges
om. Patienternes kommentarer fra dette spørgs-
mål bliver gennemgået med henblik på at ind-
drage dem i planlægningen af den næste LUP.
Det er målet, at amterne/H:S og sygehusledel-
serne vil bruge resultaterne af LUP til at iværk-
sætte tiltag, som skal fastholde eller forbedre kva-
liteten på sygehusene. Dette kan eksempelvis ske
ved, at amterne/H:S eller sygehusene gennemfø-
rer nogle mere detaljerede undersøgelser inden-
for de temaer, hvor det pågældende sygehus op-
når dårlige resultater i forhold til andre sygehuse.
Resultaterne kan endvidere danne grundlag for
arbejdet med udvikling af indsatsområder i Den
Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet.
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 57
58 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 59
Del 4
Materiale og metode
60 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
19. Materiale og metode
LUP er en postomdelt, selvadministreret spørge-
skemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af
heldøgnindlagte patienter på landets sygehuse.
19.1 Validering af spørgeskema
Forinden hver af de landsdækkende undersøgel-
ser af patientoplevelser er der gennemført inter-
views for at afprøve spørgeskemaet. Formålet er at
identificere eventuelle problemområder i spørge-
skemaet, såsom om patienternes forståelse af
spørgsmålene stemmer overens med formålet
samt, om patienterne gav udtryk for væsentlige
mangler i spørgeskemaet. Efterfølgende tilrettes
spørgeskemaerne i overensstemmelse med pa-
tienternes tilbagemeldinger. I de to foregående
landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser
blev der gennemført henholdsvis 55 (LUP 2000)
og 25 (LUP 2002) interviews. I forbindelse med
LUP 2004 blev der gennemført yderligere 29 in-
terviews med patienter. Patienterne var forskellige
med hensyn til sygehus, afdeling og alder. Der
medvirkede patienter i aldersgruppen 30-90 år fra
de følgende fem forskellige afdelinger på fem for-
skellige sygehuse fordelt over hele landet: Amtssy-
gehuset i Herlev (Mave-tarmkirurgisk afdeling),
Amtssygehuset i Glostrup (Fysiurgisk/reumato-
logisk afdeling), Odense Universitetshospital (Me-
dicinsk afdeling), Aalborg Sygehus (Kardiologisk
afdeling) og Hjørring-Brønderslev Sygehus (Me-
dicinsk afdeling). I LUP 2004 var fokus hovedsa-
geligt på de spørgsmål, som var nye i forhold til de
to foregående undersøgelser.
19.2 Udtrækskriterier
For at den patientoplevede kvalitet på sygehusene
i LUP 2004 skal kunne sammenlignes, er der i
samarbejde mellem sekretariatet, den faglige ar-
bejdsgruppe og styregruppen opstillet udtræks-
kriterier, som sikrer, at sammenligningen kan
foretages på et validt grundlag. Der udtrækkes et
repræsentativt udsnit af patienter fra alle landets
sygehuse (fysiske enheder). Særlige forhold gør
sig gældende for Vestsjællands Amt, Fyns Amt
samt Århus Amt. Som følge af omstrukturering
indgår Vestsjællands Amt udelukkende med Syge-
hus Vestsjælland (Holbæk Sygehus, Kalundborg
Sygehus, Ringsted Sygehus og Slagelse Sygehus),
Fyns Amt med Odense Universitetshospital og
Sygehus Fyn og Århus Amt som Århus Universi-
tetshospital, Århus Sygehus (herunder Odder Cen-
tralsygehus og Samsø Sygehus), Randers Central-
sygehus (herunder Grenaa Centralsygehus), Sil-
keborg Centralsygehus og Skejby Sygehus.
Udtrækskriterierne indbefatter, at der udeluk-
kende udtrækkes udskrevne heldøgnindlagte pa-
tienter (indlæggelses- og udskrivelsesdato skal
være forskellig) fra somatiske afdelinger indlagt
med en aktionsdiagnose inden for et af de fire
grundspecialer; intern medicin, ortopædkirurgi,
organkirurgi og gynækologi/obstetrik. Der gen-
nemføres en disproportional stratificeret udvæl-
gelse, hvor der på hvert sygehus tilfældigt udtræk-
kes i alt 600 patienter fordelt på 200 fra intern
medicin, 200 fra organkirurgi samt 200 fra orto-
pædkirurgi og gynækologi/obstetrik tilsammen.
De to sidstnævnte grundspecialer er slået sam-
men, eftersom der kun var få patienter udskrevet
fra de gynækologisk/obstetriske afdelinger i pe-
rioden. I tilfælde hvor et sygehus ikke havde 600
udskrevne patienter i perioden, er der udtrukket
samtlige udskrevne patienter i perioden inden for
de fastsatte kriterier. For Vestsjællands Amt, som
alene indgår med Sygehus Vestsjælland, udtræk-
kes 667 patienter fra henholdsvis intern medicin,
organkirurgi samt ortopædkirurgi og gynæko-
logi/obstetrik.
Patienter kan kun indgå én gang i undersøgel-
sen (kun et udtræk per CPR-nummer og ingen
erstatnings CPR-numre) med den seneste udskri-
velse, hvis en patient har flere udskrivelser i perio-
den. Der indgår kun patienter, som er et år eller
derover og som bor i Danmark på udskrivelses-
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 61
tidspunktet. Herudover er fødende og kvinder
med nyfødte frasorteret i undersøgelsen, da disse
er indlagt under særlige omstændigheder.
Sundhedsstyrelsen har foretaget udtrækket fra
Landspatientregistret (LPR) efter de definerede
udtrækskriterier. Udtrækket blev samkørt med
CPR-registret, hvorved patienter, som var døde
efter udskrivelsen, blev frasorteret.
19.3 Dataindsamling
Da LUP gennemføres sideløbende med de amts-
lige/H:S undersøgelser forsøges det at tage højde
for, at dataindsamlingsperioderne ikke overlap-
per hinanden. LUP 2004 omfatter patienter, der er
udskrevet fra sygehusene i perioden fra medio
marts til medio juni 2004. Dataindsamlingsperio-
den var så kort som mulig dog med det kriterium,
at gruppen af deltagere per sygehus havde en stør-
relse, så det var muligt at gennemføre de efterføl-
gende statistiske analyser med en acceptabel stati-
stisk sikkerhed.
Spørgeskemaet blev udsendt ultimo august
2004 til 26.312 patienter fra 54 sygehuse, hvilket
er færre end i LUP 2002. Dette kan skyldes, at der
er indført nye udtrækskriterier, der blandt andet
foreskriver, at indlæggelses- og udskrivelsesdato
skal være forskellig. Der blev udsendt et påmin-
delsesbrev medio september 2004. Påmindelses-
brevet blev udsendt til alle deltagere, eftersom un-
dersøgelsen er anonym, og det dermed ikke var
muligt at identificere patienter, som endnu ikke
havde svaret.
62 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
I LUP spørges der både til generelle og specifikke
forhold. Undersøgelsen er derved en kombina-
tion af en informantundersøgelse og en undersø-
gelse af patientoplevelser (1). Den følgende be-
skrivelse af baggrunden for valget af spørgsmåls-
formuleringer er udarbejdet med udgangspunkt i
tidligere beskrevne kvalitetskriterier for spørgs-
målsformuleringer (2).
20.1 Spørgsmål
I forbindelse med udarbejdelsen af spørgeske-
maet til LUP er der stilet mod at opnå en balance
mellem læsbarhed og korrekt spørgeteknik. Det
er tilstræbt at benytte korte ord og sætninger
uden at give afkald på en korrekt konstruktion og
dermed præcision af spørgsmålet. Lange spørgs-
mål kan føre til, at patienterne misforstår spørgs-
målet. Der er derudover risiko for, at lange
spørgsmål fører til en lav svarprocent, da patien-
terne ikke kan overkomme at udfylde spørgeske-
maet (3). Det undgås at benytte fagudtryk eller
fremmedord i spørgeskemaet for at fremme for-
ståelsen. I tilfælde af, at forskellige spørgsmål be-
står af de samme ord og dermed ligner hinanden,
er der benyttet understregninger ved nøgleord
(4).
Hovedparten af spørgsmålene er stillet neu-
tralt, idet undersøgelser viser, at respondenter er
tilbøjelige til at svare “Ja” på positivt stillede
spørgsmål. Hvis man svarer “Nej”, er man nødt
til at tage stilling til, hvorfor man svarer “Nej”
(5). Eksempelvis er spørgsmålsformuleringen i
spørgsmål 26: “I hvilken grad har du tillid til læ-
gernes faglige dygtighed?” med svarkategorier fra
“I høj grad” til “Slet ikke”. Alternativt kunne
spørgsmålet stilles positivt: “Har du tillid til læ-
gernes faglige dygtighed?” med svarkategorierne
“Ja”og “Nej”.Ved at stille neutrale spørgsmål und-
gås det desuden, at patienten svarer, hvad der ud
fra dennes overbevisning, er det ønskværdige og
det socialt mest acceptable (5). Formuleringen i et
neutralt stillet spørgsmål kan virke “tung”, men
valideringen af spørgeskemaet viste ingen proble-
mer med hensyn til formuleringen.
20.2 Svarkategorier
Svarkategorierne er varieret for at undgå, at pati-
enter afgiver deres svar i samme svarkategori hele
spørgeskemaet igennem. Når svarkategorierne
ikke er fastlåste, er det desuden muligt at stille et
mere korrekt spørgsmål i forhold til de problem-
stillinger, der ønskes belyst. Herudover er der sti-
let imod at opstille fyldestgørende svarkategorier,
som dog ikke kan forveksles eller overlapper hin-
anden. Dette bevirker, at patienter ikke enten
tvinges til at afkrydse en kategori, som egentlig
ikke passer til dennes svar, eller at patienten ikke
afkrydser sit svar, fordi der ikke findes en svarka-
tegori, som passer til patientens svar (4).
Referencer1. Freil M, Knudsen JL: Kvalitetsvurdering i sundhedsvæse-
net – Patienters oplevelser af sygehusenes kvalitet. Uge-skrift for Læger, 2004, 19: 1796-1799.
2. Enheden for Brugerundersøgelser: Spørg patienterne.København: Enheden for Brugerundersøgelser i Køben-havns Amt, 2002.
3. Enheden for Brugerundersøgelser: Patienters vurderin-ger af landets sygehuse 2002. København: Enheden forBrugerundersøgelser i Københavns Amt, 2003.
4. Fayers PM, Machin D: Quality of Life. Assessment, Analy-sis and Interpretation. John Wiley & Sons, Ltd, 2001.
5. Wärneryd m.fl.: Att fråga. Statistiska Centralbyrån, 1993.
20. Spørgsmålsformulering
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 63
Rapportens analyser baserer sig på direkte stan-
dardiseringer, vægtede gennemsnit og logistiske
regressioner. De direkte standardiseringer juste-
rer for forskelle i baggrundsvariablene køn, alder
og indlæggelsesform (akut/planlagt) mellem pa-
tientgrupper, så patientgruppernes besvarelser
kan sammenlignes (jf. kapitel 16). De vægtede
gennemsnit er anvendt til at beregne lands- og
amtsresultater, hvor sygehuse med mange udskri-
velser indgår med større vægt end dem med
færre. Endelig er de logistiske regressioner an-
vendt til at placere amter/H:S og sygehuse i for-
hold til gennemsnittet på et vurderingsspørgsmål
og til at beregne, om der er sket signifikante æn-
dringer i landsresultatet i forhold til 2002 og 2000,
når der er justeret for køn, alder og indlæggelses-
form (akut/planlagt).
21.1 Direkte standardisering
Da undersøgelsens primære formål er at sammen-
ligne patientoplevelser, er det væsentligt, at analy-
serne kan gennemføres på et sammenligneligt
grundlag. Som beskrevet viser tidligere undersø-
gelser, at køn, alder og indlæggelsesform (akut/
planlagt) har betydning for patienternes vurderin-
ger af kvaliteten på sygehusene. For at kunne sam-
menligne procentandelene i de af rapportens figu-
rer og tabeller, der viser forskellige patientgruppers
besvarelser af et vurderingsspørgsmål, er andelene
derfor ved direkte standardisering korrigeret for
forskelle i køn, alder og indlæggelsesform (akut/
planlagt) mellem patientgrupperne. Der standar-
diseres til fordelingen af de tre baggrundsvariable i
populationen (det samlede antal udskrivelser in-
den for udtrækskriterierne i perioden medio marts
til medio juni 2004).
For at kunne gennemføre den direkte standar-
disering kræves det, at der på hvert sygehus i un-
dersøgelsen findes en tilstrækkelig andel hen-
holdsvis kvinder og mænd, unge og gamle samt
planlagt indlagte og akut indlagte patienter i data-
materialet. På grund af den lave andel af akut ind-
lagte patienter på Hørsholm Sygehus, vil der være
stor statistisk usikkerhed forbundet med at stan-
dardisere resultaterne for dette sygehus. Det er
derfor i dette tilfælde besluttet at undlade stan-
dardisering og i stedet præsentere de ustandardi-
serede resultater. Resultaterne, der præsenteres i
tabellerne, er derfor ikke direkte sammenlignelige
med resultaterne for de øvrige sygehuse.
21.2 Vægtning af besvarelser i lands- og
amtsresultater
Stikprøven er udtrukket således, at 600 patienter
fra hvert sygehus indgår, hvis der har været nok
udskrivelser i dataindsamlingsperioden. I bereg-
21. Statistiske metoder
Direkte standardisering
Lad rijk være andelen af svar i svarkategori k blandtpatienter i standardiseringskategori j i patient-gruppe i. Den direkte standardiserede andel af svari svarkategori k i patientgruppe i er da givet ved
hvor wj er den andel af standardiseringsvariablen,der skal standardiseres til. Der gælder at
∑=
⋅=J
jijkjik rwr
1
∑=
=J
jjw
1
1
Vægtning
Lad nij være antallet af udskrevne patienter i ud-trækningsperioden på sygehus j i amt (hele landet)i. Det samlede antal udskrevne patienter i amt(hele landet) i er så
Lad endvidere rijk være den standardiserede andel afsvar i svarkategori k på sygehus j i amt (hele landet)i. Det vægtede gennemsnit for amtet (hele landet),amtsresultatet (landsresultatet), af den standardise-rede andel svar i svarkategori k er da givet ved
∑=
=J
jiji nn
1
i
J
jijijk
ik n
nr
r∑
=
⋅= 1
ningen af lands- og amtsresultaterne er det derfor
valgt at vægte sygehuse i forhold til antal ud-
skrevne patienter. Vægtene er altså sygehusenes
samlede antal udskrivelser inden for udtrækskri-
terierne i perioden medio marts til medio juni
2004. Er der slet ikke nogen besvarelser for et sy-
gehus, tages det ud af vægtningen. Hvis det anta-
ges, at de udskrevne patienter, der indgår i data-
materialet, ikke adskiller sig væsentligt fra dem,
der ikke indgår, er lands- og amtsresultater derfor
et udtryk for samtlige patienters vurderinger i
henholdsvis hele landet og amterne/H:S.
21.3 Placering af amter og sygehuse i
forhold til gennemsnittet
De enkelte amter/H:S og sygehuse har fået angi-
vet, om de ligger over, under eller ikke afviger sta-
tistisk signifikant fra henholdsvis amts- og syge-
husgennemsnittet på et givet vurderingsspørgs-
mål, når der er justeret for køn, alder og indlæg-
gelsesform. O og U angiver, at amtet/H:S (sygehu-
set) ligger henholdsvis statistisk signifikant over
eller under gennemsnittet, mens G angiver, at am-
tet/H:S (sygehuset) ikke afviger statistisk signifi-
kant fra gennemsnittet. Placeringen er sket ved lo-
gistiske regressionsanalyser af dikotomiserede
udgaver af vurderingsspørgsmålene, og der er an-
vendt et signifikansniveau på 5% (p<0,05). Afvi-
ger amtet/H:S (sygehuset) statistisk signifikant fra
gennemsnittet, vil det derfor sige, at der er under
5% sandsynlighed for, at afvigelsen ikke eksisterer
i populationen af patienter, og derfor blot er en
statistisk tilfældighed i stikprøven. Sammenlig-
ningen foregår altså på logitskalaen, og der er ikke
vægtet med amtsstørrelse (sygehusstørrelse).
Placeringen er ikke foretaget, når der er færre
end fem positive eller fem negative besvarelser for
et amt/H:S (sygehus), da de asymptotiske antagel-
ser ikke skønnes at være opfyldt. Amter/H:S (sy-
gehuse) med udelukkende positive eller kun ne-
gative besvarelser er taget helt ud af analysen for
at undgå konvergensproblemer i den logistiske re-
gressionsmodel, og de indgår derfor heller ikke i
gennemsnittet.
Se endvidere afsnit 21.5 for dikotomiseringen
af de enkelte spørgsmål i positive og negative svar.
21.4 Ændringer i landsresultat forhold til
LUP 2002 og LUP 2000
Tabel 15.1 angiver med * de steder, hvor patien-
ternes vurderinger af kvaliteten på landsplan har
ændret sig markant (> ét procentpoint) og stati-
stisk signifikant fra 2000-2004 og 2002-2004, når
der er justeret for forskelle i køn, alder og indlæg-
gelsesform (akut/planlagt). Analyserne ligger til
grund for tabeller, som udleveres til de enkelte sy-
gehuse, hvor ændringerne mellem LUP 2002 og
LUP 2004 vises for hele landet, amterne/H:S og de
enkelte sygehuse. Til grund for en * ligger logisti-
ske regressioner, og der er anvendt et signifikans-
niveau på 5%.
For at styrke sammenligningen mellem 2000
og 2004 samt 2002 og 2004 var det nødvendigt at
tilpasse datamaterialet. Vestsjællands Amt, der i
2000 og 2002 indgik med fire sygehuse (Holbæk
Sygehus, Kalundborg Sygehus, Ringsted Sygehus
og Slagelse Sygehus), indgår i 2004 udelukkende
med Sygehus Vestsjælland, der er en sammenlæg-
ning af alle sygehuse i Vestsjællands Amt. Som
64 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Placering af amter og sygehuse over, på eller
under gennemsnittet via logistisk regression
I den logistiske regressionsanalyse modelleressandsynligheden, pij, for, at patient nummer j i amt(på sygehus) i giver et positivt svar på et givet vur-deringsspørgsmål gennem linearisering af (pij):
hvor xi er patientens amt (sygehus), mens zij er envektor indeholdende indikatorer for patientens køn,aldersgruppe og indlæggelsesform. Der testes vedhjælp af effekt-parametrisering og Wald χ2 -test, om koefficienten for et amt (sygehus), β1 , ligger sta-tistisk signifikant over eller under gennemsnittet afkoefficienterne for alle I+1 amter (sygehuse).
følge af den tilfældige stikprøve for Sygehus
Vestsjælland er patienter fra de mindre sygehuse,
Kalundborg Sygehus og Ringsted Sygehus, derfor
underrepræsenteret i datamaterialet i forhold til
2000 og 2002. Det er derfor besluttet at tage en til-
fældig stikprøve af patienter fra henholdsvis Ka-
lundborg Sygehus og Ringsted Sygehus i datama-
terialet fra 2000 og 2002, så patienter fra de to
sygehuse indgår med cirka samme vægt i hen-
holdsvis 2000, 2002 og 2004.
Århus Amt, der i 2000 indgik med ni sygehuse
(Silkeborg Centralsygehus, Århus Kommuneho-
spital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospi-
tal, Randers Centralsygehus, Odder Centralsyge-
hus, Grenaa Centralsygehus, Samsø Sygehus og
Skejby Sygehus) og i 2002 indgik med otte syge-
huse (de førnævnte eksklusiv Marselisborg Ho-
spital), indgår kun med fire sygehuse i 2004 (Sil-
keborg Centralsygehus, Århus Sygehus, Randers
Centralsygehus og Skejby Sygehus). Århus Syge-
hus er en sammenlægning af Århus Kommune-
hospital, Århus Amtssygehus, Odder Centralsy-
gehus og Samsø Sygehus, mens Grenaa Centralsy-
gehus er lagt ind under Randers Centralsygehus.
I datamaterialet for 2004 er der endvidere kun få
patienter fra Odder Centralsygehus og Grenaa
Centralsygehus. I sammenligningen med 2004
indgår derfor kun patienter fra de fire nuværende
sygehuse i datamaterialet fra 2000 og 2002. Des-
uden er patienter fra Grenaa Centralsygehus fra-
sorteret datamaterialet fra 2004. Det var ikke mu-
ligt at frasortere patienter fra Odder Centralsyge-
hus.
21.5 Dikotomiseringer af variable
For at kunne lave de logistiske regressioner har
det været nødvendigt at dikotomisere alle vurde-
ringsspørgsmål, som ikke var binære variable.
Variablene er dikotomiseret i positive og nega-
tive svar ud fra konceptuelle overvejelser. Visse
spørgsmål samt de fortrykte koder kan ikke diko-
tomiseres i positive og negative svar og er karak-
teriseret som neutrale. Endvidere indeholder
visse spørgsmål neutrale svarkategorier, der kodes
som uoplyst i beregningerne af sygehusenes pla-
cering. Det er besluttet at foretage følgende diko-
tomiseringer, hvor de positive svar er markeret
med fed:
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 65
Beregning af ændringer over tid via logistisk regression
I den logistiske regressionsanalyse, som tillader ændringer over tid, modelleres sandsynligheden, pij, for, at patient nummer j i amt i giver et positivt svar på et givet vurderingsspørgsmål gennem linearisering af (pij):
hvor tj er undersøgelsesåret, ii er patientens amt, mens zij er en vektor indeholdende indikatorer for patientens køn,aldersgruppe og indlæggelsesform. Ved reference-parametrisering af tj (2000=0 eller 2002=0 og 2004=1) og effekt-parametrisering af ii er en Wald χ2-test -test af hypotesen δ=0 lig en test af hypotesen
hvor ϕli er koefficienten for et amt i 2000 (2002) og ϕ2i er koefficienten for et amt i 2004. Udtrykt i ord er hypotesen,at forskellen på den gennemsnitlige koefficient for et amt for 2004 og den gennemsnitlige koefficient for et amt for2000 (2002) er nul.
011
1
11
1
12
=⎟⎟⎟⎟
⎠
⎞
⎜⎜⎜⎜
⎝
⎛
+−
⎟⎟⎟⎟
⎠
⎞
⎜⎜⎜⎜
⎝
⎛
+
∑∑+
=
+
=
II
I
ii
I
ii ϕϕ
66 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
2 spørgsmål var binære variable med følgende svarkategorier: Spørgsmål
Ja Nej 12 og 18a-c
8 spørgsmål er neutrale Spørgsmål
1, 2, 3, 6, 7, 8, 19 og 37 samt koder for sygehus, grundspeciale,afdeling, indlæggelsesform (akut/planlagt) og kommune
12 spørgsmål indeholder neutrale svarkategorier Spørgsmål
Det kan jeg ikke vurdere 9, 17, 28, 29, 32 og 34
Jeg beskrev ikke min sygdom 10
Jeg fortalte ikke om mine behov 11
Ikke aktuelt for mig 16, 31a-e, 32
Der blev ikke lagt planer 17
Personalet har ikke erkendt fejlen 20
Læste den ikke 22
Fik ikke information 31a-e
6 spørgsmål med trepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål
For meget Passende For lidt 15 og 16
Ja, før indlæggelsen Ja, mens jeg var indlagt Nej 21
Ja Nej Ved ikke 13, 14 og 30
2 spørgsmål med fempunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål
Alt for lang For lang Passende For kort Alt for kort 4
Alt for meget For meget Passende For lidt Alt for lidt 24
19 spørgsmål med firepunktsskala med følgende svarkategorier: Spørgsmål
Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt 9, 20, 22, 23, 28, 31a-e, 32, 34, 35 og 36
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10, 11, 17, 25, 26, 27
Meget tryg Tryg Utryg Meget utryg 33
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 29
Ja, og der opstod
ændringer
Ja, men der opstod
ikke ændringer
Nej, og der opstod ændringer
Nej, men der opstod ikke ændringer
5
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 67
21.6 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse)
Der er foretaget en bortfaldsanalyse med henblik
på at vurdere, om undersøgelsens deltagere dan-
ner et repræsentativt grundlag for samtlige pa-
tienters oplevelser i forbindelse med en indlæg-
gelse på et af landets sygehuse inden for de fire
grundspecialer. I bortfaldsanalysen sammenlig-
nes deltagere (patienter, som udfyldte og returne-
rede spørgeskemaet) med ikke-deltagere (patien-
ter, som ikke udfyldte og returnerede spørgeske-
maet). Det undersøges, om der er eventuelle sær-
lige kendetegn ved ikke-deltagere. Her ses på fak-
torer som køn, alder, indlæggelsesform (akut/
planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/H:S.
Køn
Der er ikke fundet en statistisk signifikant varia-
tion mellem deltagere og ikke-deltagere med hen-
syn til køn (p<0,05). Desuden udgør kvinderne
både 53% af datamaterialet og af den samlede
stikprøve. For mændenes vedkommende udgør
de 47% af både datamaterialet og af den samlede
stikprøve.
Alder
I forhold til aldersfordelingen findes en variation
mellem deltagere og ikke-deltagere (p<0,05). Det
ses, at en stor andel af patienterne i alderen 40-79
år svarede og returnerede spørgeskemaet, således
er denne aldersgruppe overrepræsenteret i data-
materialet. Imidlertid er yngre patienter under 40
år samt de ældste patienter over 80 år underre-
præsenteret.
Indlæggelsesform (akut/planlagt)
Der ses en variation mellem deltagere og ikke-del-
tagere, hvad angår indlæggelsesform (p<0,05). De
planlagt indlagte patienter udgør eksempelvis en
større andel af deltagere end af ikke-deltagere.
Denne gruppe af patienter udgør 41% af datama-
terialet versus 35% i den samlede stikprøve.De akut
indlagte patienter er derimod underrepræsenteret
med 59% i datamaterialet og 65% i stikprøven.
Grundspeciale
Der findes en variation i andelen af deltagere i
forhold til ikke-deltagere mellem de fire grund-
specialer(p<0,05). Den største andel af delta-
gende patienter inden for grundspecialer var pa-
tienter indlagt inden for gynækologi/obstetrik.
Sygehus
Antallet af deltagere i forhold til ikke-deltagere
varierer mellem sygehuse (p<0,05). Enkelte syge-
huse har desuden en høj svarprocent. Eksempel-
vis kan det nævnes, at andelen af deltagere på
Hørsholm Sygehus og Skejby Sygehus i datamate-
rialet er større end andelen i stikprøven.
Amt/H:S
Ved analysen af fordelingen af deltagere og ikke-
deltagere i forhold til amter/H:S ses ligesom oven-
for en variation mellem deltagere og ikke-delta-
gere (p<0,05).
Opsamling
Samlet set kan det således konkluderes, at der er
fundet forskelle mellem deltagere og ikke-delta-
gere med hensyn til alder, indlæggelsesform
(akut/planlagt), grundspeciale, sygehus og amt/
H:S. Der er justeret for alder og indlæggelsesform
(akut/planlagt) ved at anvende direkte standardi-
seringer og logistiske regressionsanalyser i de sta-
tistiske analyser. Bortfaldet har derfor ikke væ-
sentlig betydning for de konklusioner, der drages
i rapporten, når det antages, at deltagerne er re-
præsentative for samtlige indlagte patienter på
landsplan, hvad angår deres oplevelser. Det er dog
ikke muligt at undersøge, om dette er tilfældet,
idet undersøgelsen er foretaget anonymt, så en-
keltpersoner ikke kan identificeres blandt delta-
gere og ikke-deltagere.
Resultaterne fra bortfaldsanalysen stemmer
overens med tidligere undersøgelser om deltagere
og ikke-deltagere, som i nogle tilfælde viser varia-
tioner mellem de to grupper med hensyn til de-
mografiske karakteristika. Der findes blot få for-
skelle mellem deltagere og ikke-deltagere, hvad
angår patientoplevelser (1, 2).
Referencer1. Lasek RJ et al.: An Evaluation of the Impact of Non-
response Bias on Patient Satisfaction Surveys. MedicalCare, 1997, vol. 35, no. 6: 646-652.
2. Parker CJ, Dewey ME. Assessing research outcomes bypostal questionaire with telephone follow-up. Internatio-nal Journal of Epidemiology, 2000, 29: 1065-69.
68 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 69
Del 5
Bilag
Bilag 1
Følgebrev
Sekretariatet for Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelser · Enheden for Brugerundersøgelser ·
Amtssygehuset i Glostrup · Afsnit 87 · Nordre Ringvej · 2600 Glostrup
<<Patientens navn>> <<Amtslogo>><<Patientens adresse>>Sygehuskode: <<Sygehuskode>>
27. august 2004
SPØRGESKEMA OM INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUS
Patienternes tilfredshed med indlæggelse på landets sygehuse skal undersøges hvertandet år. Det har regeringen og amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab aftalt.Du har været indlagt på <<Sygehusnavn>>, <<Afdelingsnavn>> inden for periodenmarts til juni 2004. Derfor håber vi på, at du vil hjælpe os ved at svare på noglespørgsmål om dit ophold på sygehuset. Det er naturligvis frivilligt, om du vilmedvirke.
Svarene skal bruges i en rapport om patienternes oplevelse af sygehusenesbehandling, pleje og service. Rapporten offentliggøres og sendes til pressen ibegyndelsen af 2005. Sygehusene vil benytte besvarelserne til at lære, hvad der kangøres bedre. Derudover giver besvarelserne fremtidens patienter et bedre grundlagfor at vælge, hvilket sygehus de vil indlægges på.
Undersøgelsen er anonym. Du skal derfor ikke skrive navn på skemaet. Vi vil bededig om at udfylde skemaet og sende det retur i svarkuverten senest den 13. sep-
tember. Portoen er betalt.
Hvis du ikke selv kan udfylde skemaet, foreslår vi, at du beder en pårørende om athjælpe dig.
Bagerst i spørgeskemaet kan du skrive, hvis der er noget, du synes, vi mangler atspørge om. Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet eller til undersøgelsen, er duvelkommen til at kontakte <<Amtets kontaktperson>> på telefon
<<Telefonnummer>> eller e-mail: <<E-mail adresse>>.
På forhånd tak.Venlig hilsen
<<Navn på formand for Sygehusudvalget>><<Titel på formand for Sygehusudvalget>>
<<Amt>>
70 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Bilag 2
Spørgeskema
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 71
72 • Patienters oplevelser på landets sygehuse
Spørgeskemaundersøgelse 2004 • 73
74 • Patienters oplevelser på landets sygehuse