Påvisning af latente angreb af Fusarium og Phoma i lagrede kartoffelpartier

Påvisning af latente angreb af Fusarium og Phoma i lagrede

kartoffelpartier.

• Steen Lykke Nielsen, Mogens Nicolaisen og Annemarie Fejer Justesen

• Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg,

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning


Baggrund.

• Problemer med Phoma- og Fusarium-råd i lagrede kartofler.

• Et forprojekt bevilget af Kartoffelafgifts-fonden i 2003.

Disposition

• Symptomer.

• Faktorer, der påvirker udvikling af Phoma- og Fusarium-råd.

• Sårings-tests.

• Test baseret på real time PCR.

• Test baseret på kunstig næse.


Symptomer af Phoma

• Mørk rund tommelfingeraftryks-lignende rådplet.


Symptomer af Fusarium

Mørk indsunken plet med indskrumpede koncentriske ringe.


Phoma- og Fusarium-råd 1.

Sygdom Phoma-råd,kraterråd Fusarium-råd, tørråd

Værtplanter. Kartoffel. Kartoffel.

Smitteveje. Udsædsbåren. Smitter fra inficerede stængler.

Jord- og udsædsbåren.

Overlevelse i jord. Kort tid (1 år). Op til 7 år.

Etablering i kartoffelplanten

I stængler og knolde. Inficerer undertiden sunde knolde. Aggressiv sårparasit.

Kun i knolde. Såring en nødvendig forudsætning.

Aggressiv sårparasit.




Udvikling af råd på lager

Entydigt sammenhæng mellem omfang af såring og udvikling af råd. Hurtig sårheling giver reduceret råd.

Entydigt sammenhæng mellem omfang af såring og udvikling af råd.

Optimale forhold for udvikling af råd

4-5C og tør luft, dvs. forhold, som hæmmer sårheling

15-20C og høj luftfugtighed. Efter etablering udvikles råd også fra 4C og opefter




Knoldenes varierende modtagelighed

Høj på tidligt vækststadium, minimal hos afmodnede knolde for igen at stige under lagringen.

Høj på tidligt vækststadium, minimal hos afmodnede knolde for igen at stige under lagringen.




Forebyggelse Undgå såring. Hurtig sårheling (2 uger ved 15 C og RH > 70%). Afmodning af knoldene inden høst. Hurtig høst efter nedvisning. Undgå sen sortering.

Undgå såring. Hurtig tørring af knoldoverflade før temp. hæves til sårheling. Undgå kondensdannelse. Afmodning af knoldene inden høst. Undgå sen sortering.


Sårings-test til at bestemme latente Fusarium-infektioner.

• Princip: Knolden såres og inficeres med den påhæftede jord.

• Eksempel: ”Skæringstesten”:


Sårings-test til at bestemme latente Phoma-infektioner.

• Princip: Knolden såres og inficeres med den påhæftede jord.

• Eksempel: ”Knack-testen”.


Test baseret på real-time PCR 1

• Princip: Knoldenes påhæftede jord afvaskes. • Der ekstraheres totalt DNA fra jorden. • Der køres ”real-time” PCR på DNA’et. • Testen er ikke udviklet endnu.



• Eksisterende elementer:

• Ekstraktion• Primere• Udstyr tilgængeligt



• Manglende elementer:• Nye primere• Korrelation mellem

DNA- og såringstests• Indre og ydre latent

Phoma• Korrelation mellem

DNA og % knolde


Test baseret på kunstig næse 1

• Princip: Måling af flygtige organiske forbindelser, der udskilles af knoldene.


Test baseret på kunstig næse 2

• Der udskilles specifikke flygtige organiske forbindelser, når svampen metaboliserer knold-vævet.


Konklusion.

• Der eksisterer allerede standardiserede tests til at påvise og kvantificere latent smitte af Phoma- og Fusariumråd.

• Testen tager 2 uger for Fusarium og 6-9 uger for Phoma.

• Det vil antageligt være muligt at udvikle en hurtigere test baseret på real-time PCR, men det vil kræve et stort udviklingsarbejde.

• Anvendelse af kunstige næser vurderes til ikke at være velegnet til at påvise latent smitte.


Documents

Påvisning af latente angreb af Fusarium og Phoma i lagrede kartoffelpartier