Side 1 |

1. INDLEDNING

Pensioner er den primære indtægtskilde

for ældre i Europa, og de kommer primært fra løbende finansierede offentlige

systemer. Pensionister, som modtager pension, udgør en betydelig og – som

følge af befolkningsaldringen – voksende

del af EU's befolkning (omkring 124 mio. eller en fjerdedel af befolkningen1).

De europæiske pensionssystemer står

over for en dobbelt udfordring, idet de skal forblive finansielt bæredygtige og samtidig

sikre europæerne en tilstrækkelig indtægt,

når de bliver pensionister. Det centrale formål med pensionssystemer er at

beskytte ældre mod fattigdom og sætte dem i stand til at nyde en rimelig

levestandard og økonomisk uafhængighed i deres alderdom. Finansiel bæredygtighed

for pensionsordninger er det nødvendige middel til dette formål. Pensioner har stor

betydning for de offentlige budgetter og

udbuddet af arbejdskraft, og disse virkninger skal tages i betragtning i

pensionspolitikken.

I princip nr. 15 i den europæiske søjle for sociale rettigheder anføres det, at både

arbejdstagere og selvstændige har ret til

en pension, som svarer til deres bidrag og sikrer en tilstrækkelig indkomst. Det

anføres udtrykkeligt, at kvinder og mænd skal have lige muligheder for at erhverve

1 2013, kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). 2015-rapporten om befolkningsaldring: Economic and budgetary projections for the 28

EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.

pensionsrettigheder, og at alle ældre har

ret til en indkomst, der sikrer et værdigt liv.

Hovedmålene for politikker vedrørende

pensioner og pensionering er at: i) sikre en tilstrækkelig indkomst til ældre, og

samtidig ii) sikre finansiel

bæredygtighed og iii) maksimere beskæftigelsen (dvs. gennem

incitamenter til stabile formelle arbejdsforløb og til at forblive længere på

arbejdsmarkedet for kvinder og mænd).

I afsnit 2 beskrives de primære politiske

udfordringer, afsnit 3 omhandler midlerne til at imødegå disse udfordringer, og i

afsnit 4 beskrives medlemsstaternes politikker.

2. POLITISKE UDFORDRINGER: EN

OVERSIGT OVER INDSATSEN I EU-

LANDE

Intensiveringen af befolkningsaldringen i de næste tre til fem årtier vil markant

forstærke udfordringen med at opfylde disse tre mål. Overgangen fra store til

mindre kohorter i den arbejdsdygtige

alder, som skyldes lave fødselsrater og længere levetid, vil kræve tilpasninger af

pensionspraksis og pensionsordninger i alle medlemsstaterne. Da de store

babyboomkohorter nu nærmer sig pensionsalderen, vil virkningen på

pensionssystemernes tilstrækkelighed og bæredygtighed snart kunne mærkes.

Befolkningen i aldersgruppen over 60 år vokser i øjeblikket med næsten 2 mio. om

året, næsten det dobbelte af den stigning,

DET EUROPÆISKE SEMESTER TEMABLAD

PENSIONSSYSTEMERNES TILSTRÆKKELIGHED OG BÆREDYGTIGHED

Side 2 |

der kunne konstateres i slutningen af 1990'erne og begyndelsen af 00'erne2.

Samtidig vil antallet af personer i

aldersgruppen med flest erhvervsaktive (20-59 år) falde hvert år i de kommende

årtier, hvor babyboomgenerationen erstattes af langt mindre kohorter. På

længere sigt forventes den resterende forventede levetid ved 65 år i Unionen3 at

stige med omkring fire år fra 17,9/21,2 (mænd/kvinder) år i 2015 til 22,4/25,6 år

i 2060. Estimaterne for 2060 er udledt af 2015-rapporten om befolkningsaldring4

(se figur A1 i bilaget).

2.1. Udfordringen med

tilstrækkelighed

Tilstrækkeligheden af pensioner måles

efter:

1) deres kapacitet til at forhindre fattigdom

2) den grad, hvori de dækker tidligere indkomst fra arbejde

3) hvor længe personer modtager

pension.

Figur 1 – Procentdel af befolkningen i

aldersgruppen fra 65 år udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse,

2016

2 Ibid. 3 De lande, der er omfattet af tallene i dette faktablad, er EU-28, medmindre andet er anført. 4 Se fodnote 1.

Kilde: Eurostat, EU-SILC. Data hentet den: 31.

oktober 2017, *-2015-data for Irland.

Noter: Standardiserede data (EU-28=0), rød (til

højre) – over EU-gennemsnittet, blå (til venstre) –

under EU-gennemsnittet.

Figur 1 illustrerer et afgørende element i

medlemsstaternes udfordring med pensionssystemets tilstrækkelighed ved at

vise deres situation i forhold til EU-gennemsnittet for befolkningen i

aldersgruppen over 65, som er udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse.

Lande, der ligger over gennemsnittet, vises til højre med rødt, hvor Bulgarien

tegner sig for den største andel, som

ligger næsten 30 procentpoint over EU-gennemsnittet.

I 2016 var 14,7 % af befolkningen over 65

år i risiko for fattigdom (dvs. de rådede over mindre end 60 % af

medianindkomsten i et givet land),

sammenlignet med 17,9 % for resten af befolkningen. Men forskellene i andelene

af fattige mellem landene er store og varierer fra 5,7 % i Slovakiet til 40,2 % i

Estland (se figur A3). For Unionen var det gennemsnitlige fattigdomsgab for

personer i alderen fra 65 år 16,5 % i 2015 (se figur A4), således at

medianindkomsten for de ældre fattige

svarede til 83,5 % af den respektive nationale fattigdomsgrænse.

I hele Unionen har de fleste pensionister

været mindre berørte af krisen end yngre aldersgrupper, og de opretholdt generelt

deres relative levestandard gennem

krisen. Mens fattigdomsrisikoen er steget for personer under 65 år, siden krisen

indtrådte, fra 16 % i 2008 til 17,9 % i 2016, faldt procentdelen for personer over

65 år fra 17,8 % i 2008 til 14,7 % i 2016 – en udvikling, som har gavnet både

mænd og kvinder og både ældre og yngre pensionister. Fattigdom blandt ældre er

imidlertid stadig et problem i nogle lande,

især for kvinder.

I mange lande ligger det fremtidige pensionsbeløb for en person med lav

indkomst og et kort arbejdsliv under fattigdomsgrænsen på trods af

bestemmelser om mindsteindkomst. I

en række medlemsstater udgør den garanterede mindsteindkomst ikke engang

halvdelen af fattigdomstærsklen. Kun i få

Side 3 |

lande løftes ældre uden andre ressourcer ud af fattigdom af den garanterede

mindsteindkomst.

Med hensyn til den grad, hvormed

pensioner kan dække indkomst fra arbejde inden pensionering, varierer den

nettopension, som personer kan få udbetalt i de forskellige medlemsstater

efter 40 års arbejde med en gennemsnitsindtægt inden den almindelige

pensionsalder, fra 50-114 % af

gennemsnitsindtægten5 (2013). Dækningsgraderne er generelt højere for

personer med lave indkomstprofiler og relativt lavere for arbejdstagere med

højere indkomstprofiler som følge af den omfordelende karakter af de fleste

offentlige pensionssystemer.

Mens pension er den primære

indtægtskilde for ældre europæere, afhænger de ældres levestandard også af

andre faktorer, f.eks. ejerskab af bolig, formueforhold, adgang til andre ydelser

(f.eks. bolig- eller varmetilskud) og tjenester, og af beskæftigelsesmuligheder.

Det er også vigtigt at vurdere, om

pensionisternes pensionsindtægt sætter dem i stand til at opfylde deres generelle

behov og deres voksende behov for sundhedspleje, sociale tjenester og

langtidspleje, efterhånden som de bliver ældre.

Varigheden af pensionen hænger sammen med bæredygtighed, da

pensionsomkostningerne vokser, jo længere tid en person er pensioneret. I

Unionen anslås det, at denne periode varierer fra 16,5 år i Bulgarien og

Rumænien til 24,5 år i Frankrig (se figur 3).

2.1.1. Mindre velbeskyttede grupper blandt de nuværende pensionister

Overalt i Unionen får kvinder udbetalt

lavere pension end mænd – i gennemsnit

5 Europa-Kommissionen [Generaldirektoratet

for Beskæftigelse (GD EMPL)] og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015 Pension

Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

36 % mindre. På tværs af medlemsstaterne varierede denne

kønsbestemte forskel i pension6 for de

65-79-årige (kun medregnet personer, der modtager pensionsindkomst) i 2016 fra

kun 1,8 % i Estland til hele 48,7 % i Cypern (figur A7). I nogle medlemsstater

har færre kvinder adgang til en pension end mænd (Spanien). Disse forskelle er

primært konsekvenserne af de kønsbestemte forskelle i retten til pension

baseret på indkomst fra formel beskæftigelse. Forskellene skyldes med

andre ord, at kvinder har haft lavere løn,

mere deltidsarbejde og kortere arbejdsliv end mænd7. Pensionssystemets opbygning

har dog også betydning. På lang sigt vil den kønsbestemte pensionsforskel

muligvis blive lavere som følge af mere lige beskæftigelsesmuligheder for kvinder

og mænd, mens elementer af pensionssystemerne, f.eks. pasningskredit

og efterladtepension, stadig vil medvirke

til at mindske forskellen. I nogle lande modtager kvinder pensionskredit for

børnepasning.

Kvinders længere forventede levetid betyder, at deres pensioner påvirkes mere

af de langsigtede konsekvenser af den

ufuldstændige indeksering af pensionerne til lønningerne i de fleste medlemsstater.

Kvinder er også mere udsatte for fattigdom, når de bliver ældre (16,8 % i

2016), end mænd (12,1 %), fordi de ofte overlever deres partner, bliver enker og

ender med at leve i en husholdning med én person (figur A3, se også figur A5-A6).

Efterladtepensioner kan yde effektiv

beskyttelse mod risikoen for økonomiske trængsler som følge af partnerens død.

Ældre er bedre stillet end befolkningen i

den arbejdsdygtige alder med hensyn til ejerskab af bolig og formueforhold. Blandt

de ældre er der imidlertid betydelige

kønsbestemte forskelle i mange medlemsstater med hensyn til ejerskab af

bolig og eksponering for alvorlige boligafsavn. Kvinder på 65 år og derover

er markant sjældnere boligejer og har mindre formue end mænd.

6 Den procentdel, hvormed kvinders gennemsnitspension er lavere end mænds. 7 Se Det europæiske semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Side 4 |

Med hensyn til bolig varierer situationen betydeligt fra medlemsstat til

medlemsstat. Mere end tre fjerdedele af

EU's befolkning i alderen over 65 år bor i en ejerbolig, og de nationale andele

varierer fra lidt over halvdelen (Cypern, Nederlandene og Østrig) til næsten 100 %

(Kroatien, Litauen, Rumænien og Slovakiet). I nogle lande (Bulgarien og

Grækenland) bruger en betydelig andel af de ældre mere end 40 % af deres

ækvivalerede disponible indkomst på bolig, hvilket er den anerkendte tærskel

for, at husstande anses for at være

overbebyrdet med boligomkostninger.

2.1.2. Indkomstdækning: fremtidig tilstrækkelighed

De fleste reformer af de offentlige

pensioner har haft en tendens til at forbedre eller bevare pensionernes

karakter af beskyttelse mod fattigdom, men de fleste reformer vil dog føre til

lavere dækningsgrader (pensioner i forhold til tidligere indtjening) i fremtiden.

De teoretiske dækningsgrader forventes derfor at variere fra ca. 40,1 % til omkring

92,5 % i 2053 (tabel 2 i bilaget).

Figur 2 – Procentvis forskel mellem 2013 og 2053 i teoretiske bruttodækningsgrader efter pensionstype, arbejdstager med gennemsnitsindtægt

Kilde: Kommissionen, SPC. 2015 Pension Adequacy Report.

Noter: Datakilde: medlemsstaterne og OECD. En positiv forskel indikerer en højere teoretisk bruttodækningsgrad i

2053 sammenlignet med 2013. 2013-data for Grækenland foreligger ikke. Sorteret efter samlet ændring i teoretisk

bruttodækningsgrad for en arbejdstager med gennemsnitsindtægt [40 år langt arbejdsliv indtil den almindelige pensionsalder]. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater mænd.

I figur 2 illustreres den forventede

ændring i bruttodækningsgrader i perioden 2013-2053 for en arbejdstager

med et 40 år langt arbejdsliv og

gennemsnitsindtægt indtil den almindelige

Side 5 |

pensionsalder8.

I figur 2 vises også den forventede

ændring i de forskellige søjler af pensionssystemet. Samlet set er der ikke

en klar tendens for hele Unionen: Den forventede ændring i den teoretiske

bruttodækningsgrad i perioden 2013-2053 varierer fra -30 til +12 procentpoint for

dette grundlæggende arbejdsscenario (lyseblå vandrette linjer). Det skal

imidlertid bemærkes, at opdelingen af

ændringen i teoretiske bruttodækningsgrader i deres

komponenter viser et generelt fald i retten til pension fra offentlige pensionsordninger

(vises med mørkeblå søjler). For en arbejdstager med gennemsnitsindtægt

forventes dækningsgraden fra de offentlige løbende finansierede ordninger

at falde med mere end fem procentpoint i

16 medlemsstater og med mere end 15 procentpoint i seks medlemsstater. Denne

forskel forventes i det mindste delvist at blive udlignet af den voksende anvendelse

af opsparingsbaserede pensionsordninger i 16 medlemsstater. Pensionsrettigheder vil

i stigende grad blive baseret på opsparingsbaserede pensionsordninger,

hvor pensionernes tilstrækkelighed i

højere grad vil afhænge af de finansielle markeder.

Tendenser med hensyn til den fremtidige

pensionstilstrækkelighed kan også vurderes ud fra indikatorer baseret på

udgiftsfremskrivninger. I modsætning til

teoretiske dækningsgrader afspejler pensionsydelsesforholdet9 og den

8 Dette er et fastsat mål for pensioners

tilstrækkelighed, som viser pensionen som en procentdel af arbejdsindtægten i det sidste år inden pensionen for en arbejdstager, som har arbejdet i et bestemt antal år. I dette

specifikke tilfælde henviser det til et uafbrudt arbejdsliv med en gennemsnitsindtægt fra en alder på 25 år og indtil den landespecifikke

almindelige pensionsalder. 9 Pensionsydelsesforholdet er den gennemsnitlige offentlige pensionsydelse eller

private pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen for økonomien som helhed (arbejdstageres bruttoløn) (Kommissionen, EPC).

gennemsnitlige bruttodækningsgrad10 de samlede pensionsudgifter (tabel 2,

kolonne 2 og 3). Generelt bekræfter

fremskrivningerne for pensionsydelsesforholdet og den

gennemsnitlige bruttodækningsgrad i perioden 2013-2060 den fremtidige

tendens til faldende dækningsgrader for de offentlige pensioner.

2.1.3. Pensionslivets længde

Pensioner skal støtte mennesker i en tilstrækkelig lang periode. I lyset af den

stigende forventede levetid skal pensionssystemerne tilpasses. Mange

indtræder senere på arbejdsmarkedet og forbliver der længere, mens befolkningen

samlet set lever længere. Det er derfor

vigtigt at måle forholdet mellem arbejdsperioden og pensionsperioden

(se figur 3).

Figur 3 – Levetid brugt på forskellige aktivitetsfaser, 2013

Kilde: Eurostat og 2015-rapporten om befolkningsaldring

10 Den "gennemsnitlige bruttodækningsgrad"

beregnes som den gennemsnitlige første

pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen ved pensionering. Tallene

blev indgivet af medlemsstaterne i forbindelse med de fremskrivninger som Gruppen vedrørende Befolkningens Aldring opstillede for 2015 (Kommissionen, EPC).

Side 6 |

Den gennemsnitlige pensionsperiode varierer fra 16,5 til 24,5 år. Endnu

vigtigere ligger forholdet mellem

pensionsperioden og arbejdsperioden på 50 % i Unionen og varierer fra 37 % i

Letland til 61 % i Luxembourg.

2.2. Beskæftigelsesudfordringen

En standardindikator for

beskæftigelsesudfordringen i forbindelse med pensioner er

beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere i alderen 55-64 år. En

stigende beskæftigelsesfrekvens for denne aldersgruppe vil styrke deres evne til at

forsørge sig selv, indtil de når pensionsalderen. Det vil også bidrage til at

nå det samlede Europa 2020-

beskæftigelsesmål på 75 % af alle personer i alderen 20-64 år.

Eftersom den lovbestemte pensionsalder

er stigende, skal ældre øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet, indtil de

kan forlade det med fuld pension, for at

sikre tilstrækkelige pensioner.

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere påvirkes af en række

faktorer på efterspørgsels- og udbudssiden og i skattefradragssystemet.

Det er dog ikke kun beskæftigelsesfrekvensen ved slutningen

af arbejdslivet, som påvirker balancen mellem bidragsår og pensionsår. Alderen

for indtrædelse på arbejdsmarkedet og jobstabiliteten i løbet af arbejdslivet er

andre vigtige faktorer. En indikator med

bredere relevans er den arbejdslivets gennemsnitlige længde.

I figur 4 illustreres den pensionsrelaterede

beskæftigelsesudfordring ud fra det omfang, hvori medlemsstaternes

resultater afviger fra EU-gennemsnittet for

arbejdslivets længde og ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens.

Medlemsstater med lavere resultater vises til venstre (under gennemsnit), og

medlemsstater med højere resultater (over gennemsnittet) vises til høre for den

lodrette linje, der angiver EU-gennemsnittet (EU=0).

I 2016 varierede beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige arbejdstagere fra 36,3 % i

Grækenland til 75,5 % i Sverige, med et EU-gennemsnit på 55,3 % (se tabel 3 og

figur A8 i bilaget). I fire lande var under

40 % af de ældre arbejdstagere i beskæftigelse (Grækenland, Kroatien,

Luxembourg og Slovenien). Beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige

kvinder varierede fra så lidt som 26,4 % i Malta til 73,5 % i Sverige, med et EU-

gennemsnit på 48,9 %. I to lande var beskæftigelsesfrekvensen for ældre

kvinder under 30 % (Grækenland og Malta). Hindringer for ældre kvinders

beskæftigelse findes i:

pensionssystemer (f.eks. lavere

pensionsalder for kvinder) balancen mellem arbejde og privatliv

(f.eks. utilstrækkelig adgang til børnepasning og ældrepleje)

arbejdspladser og arbejdsmarkeder

(f.eks. mangel på ledelsesformer, der tager hensyn til alder og køn)11.

I 2016 var der stadig en markant forskel i

arbejdslivets længde mellem kønnene, idet kvinder (33,1 år) i gennemsnit var 4,9 år

mindre på arbejdsmarkedet end mænd

(38 år) (figur A9 i bilaget). Dette gennemsnit dækker over betydelige

variationer på tværs af medlemsstaterne: Forskellen når op på 12,8 år i Malta, 9,5 år

i Italien og 7,7 år i Irland. I 2015 varierede den resterende forventede

levetid ved 65 år fra 16,0 år i Bulgarien til 21,6 år i Frankrig (se tabel 3).

11 Se Det europæiske semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Side 7 |

Figur 4 – Arbejdslivets gennemsnitlige længde og beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) (2016)

Kilde: Eurostat.

Note: Standardiserede data (EU-28=0). Data hentet den: 31. oktober 2017.

Som følge af nylige pensionsreformer vil antallet af arbejdstimer og arbejdslivets

længde blive tillagt langt større vægt i den fremtidige pensionstilstrækkelighed. En

række ændringer, herunder den tættere sammenhæng mellem indtægtsafhængige

bidrag og optjente pensionsrettigheder, den hævede pensionsalder og

begrænsningen af tidlig tilbagetrækning,

har alle styrket betydningen af længere og mere sammenhængende fuldtidsarbejdsliv

for retten til en rimelig pension.

I figur A10 vises virkningen af tvunget pensionering fem år tidligere som følge af

arbejdsløshed på den fremtidige

nettodækningsgrad (i 2053+) sammenlignet med dækningsgraden for en

person, som kan opnå et fuldt arbejdsliv indtil den almindelige pensionsalder.

Endnu større fald i de fremtidige

dækningsgrader forventes for personer,

som ikke opnår en fuld arbejdsperiode på 40 år med bidrag. Efter et arbejdsliv på

kun 30 år12 forventes nettodækningsgraden for både

arbejdstagere med gennemsnitsindtægt

og lavtlønnede arbejdstagere at falde med mere end 10 procentpoint sammenlignet

med dækningsgraden for en arbejdstager med et fuldt arbejdsliv i 23 medlemsstater

og med mere end 20 procentpoint i seks medlemsstater.

Selv om mange lande har oplevet

betydelige forbedringer i arbejdslivets

længde i det sidste årti, findes der i dag kun få medlemsstater, hvor den når op på

40 år for mænd, mens det ikke er tilfældet for kvinder i nogen medlemsstat. Mange

mennesker opnår i dag et arbejdsliv, som er 5-10 år kortere end den periode, der

kræves for at få en fuld pension.

2.3. Udfordringen med

bæredygtighed

Bæredygtighed vedrører den skattemæssige og finansielle balance

mellem indtægter og forpligtelser (og

forholdet mellem arbejdstagere/ bidragydere og pensionister/begunstigede)

for pensionsordninger. For at være bæredygtige på lang sigt skal offentlige

pensionsordninger kunne absorbere virkningen af befolkningsaldringen uden at

destabilisere de offentlige finanser.

Pensionsomkostninger udgør en stor del af

de offentlige udgifter (2013: 11,3 % af BNP i EU, men varierende fra 6,9 % i

Nederlandene til 16,2 % i Grækenland – tabel 3) og er en vigtig faktor i det

offentliges nuværende og mellemlang- til langsigtede budgetstilling.

12 Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015

Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

Side 8 |

Figur 5 – Fremskrevet ændring i offentlige bruttopensionsudgifter i procent af BNP (2013-2060)

Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget

for Økonomisk Politik (AWG). 2015-rapporten om

befolkningsaldring: Economic and budgetary

projections for the 28 EU Member States (2013-

2060). European Economy 3/2015.

De offentlige pensionsudgifter i Unionen forventes i øjeblikket at stige i perioden

2013-2040 med 0,4 procentpoint til 11,7 % af BNP, inden de udjævnes til

11 % af BNP i 2060. Et fald på omkring 0,2 procentpoint forventes for perioden

2013-2060.

Størrelsen af de fremskrevne ændringer i

de offentlige pensionsudgifter varierer dog betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat

(se figur 5 og tabel 3 i bilaget).

Kroatien vil opnå det største fald i

forholdet mellem offentlige pensionsudgifter og BNP (3,9 procentpoint

af BNP) sammen med Letland, Danmark (begge 3,1 procentpoint) og Frankrig (2,8

procentpoint). I Italien, Grækenland, Sverige, Estland, Spanien, Portugal og

Polen forventes faldet at blive på mellem

2-0,7 procentpoint af BNP. De primære drivkræfter bag dette fald er

dækningsgrad, beskæftigelsesfrekvens og pensionsydelsesforhold.

I modsætning dertil forventes Luxembourg

at få den største stigning i forholdet

mellem offentlige pensionsudgifter og BNP

(4,1 procentpoint af BNP), efterfulgt af Slovenien (3,5 procentpoint), Belgien (3,3

procentpoint) og Malta (3,2 procentpoint).

Tyskland og Slovakiet vil få stigninger på 2-3 procentpoint af BNP, mens stigningen i

Tjekkiet, Irland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige vil blive moderat

(0,7-1,1 procentpoint). I Bulgarien, Cypern, Litauen, Ungarn, Østrig,

Rumænien og Finland vil forholdet mellem offentlige pensionsudgifter og BNP

generelt forblive uændret (+/- 0,5 procentpoint).

I lande med de største fremskrevne stigninger i pensionsudgifter vil der være

behov for yderligere pensionsreformer for at begrænse de stigende omkostninger.

I lande, hvor de offentlige pensionsudgifter ifølge fremskrivningerne

vil falde på trods af den betydelige befolkningsaldring, er der risiko for

gennemgribende politiske ændringer, fordi en meget større andel af både kvinder og

mænd ender med at have utilstrækkelige pensioner og blive eksponeret for

fattigdom, når de bliver ældre.

Der kan derfor være behov for andre

former for justeringer af hensyn til tilstrækkelighed, f.eks. forlængelse af

arbejdsperioden og incitamenter til supplerende pensionsordninger.

3. IDENTIFIKATION AF POLITISKE MIDLER TIL AT LØFTE

UDFORDRINGERNE

Beskæftigelsesmønstre og

pensionssystemernes bæredygtighed og tilstrækkelighed hænger tæt

sammen. I aldrende samfund kræver opretholdelsen af en bæredygtig

sammenhæng mellem arbejdslivets længde og længden af pensionsperioden

og optjening af rettigheder til en tilstrækkelig pension generelt, at

mennesker arbejder længere, inden de går

på pension. For at bevare den samlede pensionsindtægt på dækningsniveauer,

der svarer til de niveauer, der kunne opnås i 1990'erne og 00'erne, skal mange

mennesker også øge deres supplerende pensionsopsparinger.

Når befolkningen lever længere, og befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Side 9 |

bliver mindre, kan den krævede stigning i udgifterne blive uholdbar.

Pensionstilstrækkelighed vil ikke kunne

garanteres, medmindre arbejdstagerne arbejder mere og længere, inden de går

på pension. De pensionsrettigheder, som en person i gennemsnit har ret til efter et

arbejdsår med bidrag, skal derfor reduceres. Rettighederne skal i højere

grad afspejle bidragene og beregnes på et aktuarielt grundlag. Pensionsreformer kan

sikre dette ved at indføre arbejdslivgennemsnit som grundlag for

beregning af ydelser.

Pensionssystemer kan hjælpe med at

optimere udbud af arbejdskraft i forhold til arbejdsliv, navnlig for ældre

arbejdstagere, ved at føje stærke incitamenter til at arbejde til deres

pensionsregler og begrænse adgangen

til tidlig pension.

Udskydelse af tilbagetrækning og udbetaling af pension ved at arbejde

længere – og dermed bidrage til og optjene pensionsrettigheder i længere tid

– kan bidrage væsentligt til samtidige

forbedringer af pensionernes bæredygtighed og tilstrækkelighed.

Ved at forkorte og/eller undgå forlængelse

af den gennemsnitlige pensionsperiode kan medlemsstaterne frigøre ressourcer,

som så kan bruges til at forbedre eller

opretholde den nuværende tilstrækkelighed af pensionsydelserne eller

i det mindste begrænse det omfang, hvori de vil falde.

Samme pensionsalder for kvinder og

mænd er et vigtigt trin i fjernelsen af den

kønsbestemte pensionsforskel.

Ved at knytte den lovbestemte pensionsalder sammen med den

forventede levetid kan pensionssystemets bæredygtighed og

tilstrækkelighed forenes i en situation med

befolkningsaldring. Eftersom længere levetid indebærer en længere

arbejdsperiode for at finansiere pensionssystemet, er der stærke

incitamenter til at hæve den faktiske pensionsalder i overensstemmelse med

stigningerne i den forventede levetid.

Ifølge 2015-rapporten om pensionstilstrækkelighed kan

dækningsgraden fastholdes eller endda

hæves i fremtiden, hvis arbejdstagerne bliver ved med at arbejde, indtil de når

en højere alder. I figur A11 vises det, med hvor meget nettodækningsgraden vil

stige for en person, der arbejder to år ekstra efter den nationale pensionsalder, i

forhold til en person, som går på pension ved den alder. Ifølge fremskrivningerne vil

en udskydelse af pensionen med to år efter den almindelige pensionsalder i ni

medlemsstater hæve

nettodækningsgraden med 5 procentpoint eller mere for en person med

gennemsnitsindtægt. Virkningerne på dækningsgraden for en person med lav

indtægt (dvs. to tredjedele af gennemsnitsindtægten) er næsten de

samme. Hvis arbejdstagerne bliver længere på arbejdsmarkedet i disse lande,

vil det effektivt medvirke til at forbedre de

fremtidige pensionsresultater. I modsætning dertil er de nuværende

økonomiske incitamenter stadig utilstrækkelige i andre medlemsstater,

hvor arbejdstagerne kun opnår en forholdsvis lav forøgelse af

dækningsgraden, hvis de bliver længere på arbejdsmarkedet. I fremtiden vil der i

de fleste medlemsstater være stærke

mekanismer, som vil modvirke tidlig tilbagetrækning, idet tilbagetrækning to år

inden pensionsalderen vil føre til et betydeligt fald i dækningsgraden. Der er

imidlertid lande, hvor dette kun vil have en ubetydelig virkning på

pensionsydelserne.

For at tackle udfordringerne ved

befolkningsaldringen skal der gennemføres pensionsreformer, som: i) sikrer en bedre

balance mellem pensionsbidrag og -rettigheder, ii) begrænser tidlig

tilbagetrækning og iii) hæver pensionsalderen. I sig selv er de dog ikke

nok.

Hvorvidt tidlig tilbagetrækning, hævelse af

pensionsalderen og sammenkædning heraf eller af ydelser med den længere

forventede levetid kan sikres gennem pensionsreformer, afhænger af

foranstaltninger på arbejdspladserne og

arbejdsmarkedet, som kan understøtte længere og uafbrudte arbejdsforløb for

Side 10 |

både kvinder og mænd. Sådanne incitamenter kan kun i en vis grad påvirke

aldersforvaltningen på arbejdspladser. Der

er også behov for specifikke politikker vedrørende ældre arbejdstagere på både

efterspørgsels- og udbudssiden af arbejdsmarkedet, som skal fastlægges i

tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

I medlemsstaterne findes der stadig en

række særlige pensionsordninger for

bestemte sektorer eller kategorier. I nogle tilfælde er præferencepensionsordninger

uden bidragspligt stærkt krydssubsidierede og skal tilpasses det

almindelige pensionssystem af hensyn til dets bæredygtighed og tilstrækkelighed.

For at arbejdstagerne kan blive længere på arbejdsmarkedet, skal deres sundhed

og faglige færdigheder vedligeholdes, efterhånden som de bliver ældre. Selv for

ældre arbejdstagere skal matchning af færdigheder og mobilitet garanteres.

Fleksible arbejdsordninger har vist sig at være et særligt nyttigt redskab, som

sætter arbejdstagere i stand til og

opmuntrer dem til at forblive længere på arbejdsmarkedet. Graden af autonomi i

arbejdets tilrettelæggelse, mulighed for jobrotation og mulighed for at tilpasse

arbejdstiden er vigtige tiltag, der kan forbedre balancen mellem arbejde og

privatliv.

Fokus bør dog ikke kun rettes mod den

sidste fase af arbejdstagernes arbejdsliv. Foranstaltninger, som reducerer

langtidsarbejdsløshed blandt unge, og som sikrer tidlig integration på

arbejdsmarkedet på almindelige aftalevilkår, herunder

socialsikringsdækning, vil også medvirke

til at begrænse risikoen for utilstrækkelige pensioner. Strategien for tidligere og

bedre integration af tredjelandsmigranter på arbejdsmarkederne og i samfundet er

også et vigtigt tiltag for at begrænse risiciene mod opretholdelse af indtægter i

alderdommen. Politikker til mindskelse af kønsbestemte forskelle i løn, arbejdstid og

arbejdslivets længde er ligeledes aktive

foranstaltninger til indsnævring af den kønsbestemte forskel i

pensionsrettigheder (se Det europæiske

semester: Temablad om kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet).

Formålet med beskæftigelses- og pensionspolitikker er at sikre gode

beskæftigelsesmuligheder for alle. Disse muligheder er desværre stadig ujævnt

fordelt i befolkningen. Når tilstrækkelige pensioner i stigende grad bliver afhængige

af bidragsperioder, skal politikerne på socialområdet også tage hensyn til de

personer, som af forskellige grunde ikke

kan forblive længere på arbejdsmarkedet, eller som ikke har mulighed for at have et

uafbrudt arbejdsliv.

Der skal træffes specifikke foranstaltninger for at beskytte de

personer, som ikke kan opfylde

kravene om længere bidragsperioder, mod fattigdom. Sådanne foranstaltninger

omfatter minimumspensioner eller andre minimumsydelser til ældre. Der skal også

indføres en form for kreditering for ufrivilligt fravær fra arbejdsmarkedet for

at reducere indvirkningen på pensionsrettigheder af længere perioder

med sygdom, arbejdsløshed,

pasningsforpligtelser osv.

I den fremtidige pensionspolitik skal der desuden lægges mere vægt på og tildeles

flere ressourcer til dens betydning for beskyttelse mod fattigdom.

Det er imidlertid vigtigt at sikre, at foranstaltninger, der udformes for at sikre

personer med dårlige beskæftigelsesmuligheder tilstrækkelige

pensioner, ikke tilskynder personer, som kunne opnå et fuldt arbejdsliv, til tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Tidligere har dette ofte været tilfældet med visse førtidspensions-,

invalidepensions- og arbejdsløshedsordninger.

Supplerende pensionsopsparinger vil

være nødvendige i mange lande for at

sikre tilstrækkelige dækningsgrader i fremtiden. Supplerende pensioner kan

f.eks. være arbejdsmarkedspensioner, dvs. pensionsordninger, der er organiseret

på virksomheds- eller sektorniveau, og som en person får adgang til via et

ansættelsesforhold, eller individuelle pensioner, dvs. individuelle aftaler med

Side 11 |

pensionsselskaber. Deres betydning varierer væsentligt fra medlemsstat til

medlemsstat. I enkelte lande (Danmark og

Nederlandene), sikrer de offentlige pensioner kun grundlæggende beskyttelse

mod fattigdom, og indtægtsdækningen i alderdommen afhænger i vid udstrækning

af arbejdsmarkedspensionsordninger. I de fleste medlemsstater spiller de

supplerende pensioner imidlertid en marginal rolle:

I kun enkelte medlemsstater ligger arbejdsmarkedspensionernes

dækningsgrad over 80 % (Danmark, Finland, Nederlandene og Sverige)

som følge af obligatorisk eller kvasiobligatorisk deltagelse. I få lande

overstiger dækningsgraden 50 % (Belgien og Tyskland), mens den i

andre (Irland og Det Forenede

Kongerige) er begrænset, men stigende (>30 %)13. I de fleste lande

er dækningen imidlertid lav eller ikke-eksisterende.

Individuelle pensioner anvendes kun

relativt bredt i nogle lande (>60 % i

Tjekkiet og >30 % i Tyskland og Sverige)14, mens udbredelsen er

moderat og fragmenteret i de fleste lande og i mange lande så lav, at de

ikke har betydning for den gennemsnitlige indkomstdækning.

Nedskæringerne af de offentlige pensioner gennem nylige reformer er generelt ikke

blevet modsvaret af reformer til styrkelse af de supplerende opsparinger uden for

lande med traditionelt stærk dækning. Den fremskrevne andel af forfinansierede

ordninger ud af den samlede pensionspakke i 2013 og 2053 fremgår af

figur A12 og A13.

Supplerende pensioner skal tildeles en

stadig større rolle med henblik på at sikre tilstrækkelige pensioner i fremtiden, især

hvis de offentlige pensioners tilstrækkelighed forventes at blive

forringet. Offentlige politikker kan fremme

anvendelsen af arbejdsmarkedspensioner ved at gøre dem obligatoriske, ved

automatisk deltagelse (dvs. at

13 OECD (2015), "Pensions at a Glance 2015". 14 Ibid.

arbejdsgivere skal tilbyde arbejdsmarkedspensioner til ansatte, selv

om sidstnævnte kan fravælge dem) eller

gennem kollektive overenskomster, afhængigt af de nationale rammer.

Skattemæssige og andre økonomiske incitamenter (tilskud, matchning af bidrag

osv.) er vigtige elementer i politikken for at udvikle arbejdsmarkedspensioner og

individuelle pensioner. De midler, der anvendes til at opnå dette, skal under alle

omstændigheder være omkostningseffektive og gennemsigtige.

4. POLITISK STATUS I FORSKELLIGE LANDE

De fleste medlemsstater har modtaget

landespecifikke henstillinger vedrørende

pensioner som et led i Kommissionens finansielle overvågningsproces "det

europæiske semester". Der blev udsendt 16 sådanne henstillinger i 2011, 17 i

2012, 15 i 2013, 18 i 2014, 14 i 2015, 12 i 2016 og 10 i 2017. I de landespecifikke

henstillinger opfordres medlemsstaterne til at gennemføre reformer for at

modernisere deres pensionssystemer ved

at:

hæve pensionsalderen og tilpasse den til den stigende forventede levetid

begrænse muligheden for tidlig pension

fremme supplerende

pensionsopsparinger understøtte pensionsreformer med

foranstaltninger, som sætter mænd og kvinder i stand til at forblive længere

på arbejdsmarkedet.

24 medlemsstater har hævet eller er ved

at hæve pensionsalderen, herunder ved at kæde pensionsalderen sammen med den

forventede levetid. I tabel 4 i bilaget gives der en oversigt over ændringerne i

pensionsalderen som resultat af reformer.

Selv om tendensen til tidlig pensionering er blevet vendt i alle medlemsstater

gennem det seneste årti, er tidlig udtræden af arbejdsmarkedet stadig et

problem i flere lande.

Den største hindring for et længere

arbejdsliv findes på arbejdsmarkedet. Ingen medlemsstat har et velfungerende

Side 12 |

arbejdsmarked for personer, der er fyldt 55 år. Længere arbejdsliv opnås i langt de

fleste tilfælde kun af personer, som

fortsætter med at arbejde for den samme arbejdsgiver. Hvis en person på 55 år eller

derover mister sit job, er chancerne for at finde et andet job så små, at udsigten til

at forblive på arbejdsmarkedet i længere tid gennem genansættelse er endnu

mere fjern.

Bortset fra i fem lande, som var særligt

hårdt ramt af den økonomiske krise, er beskæftigelsesfrekvensen for ældre

arbejdstagere steget i det sidste årti som følge af den demografiske udvikling og

virkningen af reformer.

I de fleste medlemsstater, som har hævet

pensionsalderen, koblet den samme med den forventede levetid og

væsentligt reduceret muligheden for tidlig pension, er der stadig plads til yderligere

og mere omfattende foranstaltninger med henblik på at understøtte disse

reformer med ændringer i beskæftigelsespolitikker og ordninger

på arbejdspladser. Sådanne reformer vil

give arbejdstagerne mulighed for at forblive i beskæftigelse, når

pensionsalderen hæves. Uden sådanne foranstaltninger er der en øget risiko for,

at presset på arbejdsløshedsydelser, sygedagpenge og sociale ydelser vil stige,

fordi borgerne ikke kan arbejde, indtil de når den højere pensionsalder.

Takket være de reformer, der allerede er gennemført eller planlagt i de fleste

medlemsstater, er den mellemlang- og

langsigtede bæredygtighed af de offentlige pensionsudgifter blevet

markant forbedret. I flere lande giver dette dog stadig anledning til bekymring.

Nogle lande står også over for bæredygtighedsproblemer på kort til

mellemlang sigt. I seks medlemsstater (Belgien, Tyskland, Luxembourg, Malta,

Slovenien og Slovakiet) stiger de offentlige udgifter til pensioner stadig voldsomt (se

figur 4).

Det skal også kontrolleres, hvordan faldet

i offentlige pensionsudgifter i andre medlemsstater (Kroatien, Danmark,

Frankrig, Italien og Letland) generelt vil påvirke tilstrækkeligheden af

indkomstdækningen for ældre. I de

medlemsstater, hvor de offentlige pensionsudgifter falder, må de voksende

private pensioner forventes at dække en større del af de mulige mangler i

tilstrækkelighed. Udviklingen af omkostningseffektive systemer til

supplerende pensionsopsparinger er dog stadig et problem i flere af disse lande.

Dato: 31. oktober 2017

Side 13 |

5. REFERENCER OG NYTTIGE KILDER

Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2015. 2015

Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions

Publikationskontor.

Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2015. 2015

Pension Adequacy Report: Current and future income adequacy in old age in the EU. Country Profiles. Volume II. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske

Unions Publikationskontor.

Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), 2012.

Pension Adequacy in the European Union 2010-2050. Europa-Kommissionen.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

Europa-Kommissionen [Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender

(GD ECFIN)] og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report: Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060).

European Economy 3/2015.

Europa-Kommissionen (Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD

JUST), 2013. The Gender Gap in Pensions in the EU. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

Det europæiske semester: Tematisk faktablad om kvinders deltagelse på

arbejdsmarkedet.

Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010)

2020 endelig). Webstedet for Europa 2020: http://ec.europa.eu/europe2020/index_en.htm

Europa-Kommissionens hvidbog "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner", COM(2012) 55 final, vedtaget den 16. februar 2012.

Europa-Kommissionen, COM(2013)83, "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" februar 2013.

Europa-Kommissionen, COM(2017)250 final. Meddelelse om en europæisk søjle for

sociale rettigheder.

OECD (2015), Pensions at a Glance 2015: OECD and G20 indicators, OECD Publishing,

Paris.

Side 14 |

BILAG. STATISTISKE INDIKATORER OG FIGURER

Tabel 1 – Nuværende tilstrækkelighed (2016)

Kilde: Eurostat. Noter: Data hentet den: 31. oktober 2017. (4) Afskæringspunkt: 60 % af den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler (6) Personer på 65 år og

derover i forhold til personer under 65 år (7) Forhold mellem indkomst fra pensioner for personer i alderen 65-74 år og indkomst fra arbejde for personer i alderen 50-59 år. * – data fra 2015.

I altMæn

dKvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Mæn

dKvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder < 65 > 65

EU-28 18,3 15,1 20,7 14,8 11,4 17,7 19,9 15,5 22,9 14,7 12,1 16,8 5,8 4,7 6,7 0.93* 0.97* 0.91* 0.57* 0.59* 0.55* 5,4 4,1

Euro-19 17,4 14,9 19,4 14,7 11,9 17,2 18,3 14,6 21,0 14,3 12,2 16,0 5,2 4,3 5,8 0.95* 0.98* 0.92* 0.58* 0.59* 0.55* 5,4 4,2

BE 16,4 16,0 16,8 14,6 13,4 15,5 16,9 16,9 16,9 15,4 15,2 15,5 2,1 1,9 2,2 0,76 0,77 0,76 0,48 0,51 0,47 4,0 3,2

BG 45,9 36,5 52,3 23,2 16,1 29,4 53,1 40,5 60,4 24,3 15,9 30,1 37,5 30,6 42,2 0,80 0,87 0,73 0,45 0,50 0,42 9,1 4,3

CZ 10,1 5,1 13,7 13,8 6,7 19,3 12,1 3,7 17,3 8,1 3,6 11,4 3,0 2,4 3,4 0,79 0,80 0,78 0,50 0,51 0,57 3,7 2,4

DK 9,2 8,1 10,2 10,5 8,9 12,3 15,4 12,1 17,8 8,5 7,1 9,6 0,7 0,9 0,6 0,75 0,76 0,75 0,47 0,43 0,49 4,2 3,2

DE 18,3 15,6 20,8 18,6 16,4 20,4 16,5 12,2 20,6 17,6 14,9 20,1 2,7 2,3 3,1 0,84 0,86 0,84 0,46 0,46 0,48 4,7 4,1

EE 41,4 27,4 48,6 31,8 17,2 42,2 49,2 27,7 57,9 40,2 26,1 47,4 5,4 4,9 5,6 0,60 0,65 0,56 0,45 0,39 0,51 5,7 3,5

IE 16.5* 15.4* 17.4* 8.3* 7.6* 9.1* 16.7* 14.3* 18.5* 14.2* 13.1* 15.2* 3,1 3,3 2,9 0.87* 0.9* 0.87* 0.38* 0.41* 0.43* 4.6* 4.2*

EL 22,0 19,0 24,4 13,0 10,6 15,2 22,3 17,4 26,0 12,4 10,6 13,8 15,2 13,2 16,8 1,07 1,11 1,03 0,63 0,68 0,55 7,4 3,9

ES 14,4 13,8 14,9 9,4 8,0 10,8 15,4 15,0 15,7 13,0 12,7 13,2 2,5 1,9 2,9 1,01 1,05 0,98 0,66 0,69 0,51 7,3 4,3

FR 10,0 8,2 11,4 10,3 8,0 12,2 10,8 8,5 12,3 8,2 6,7 9,4 2,9 2,4 3,2 1,02 1,05 1,00 0,68 0,68 0,67 4,3 4,4

HR 32,8 28,0 36,0 22,1 16,1 27,5 36,9 30,5 40,5 26,5 21,9 29,5 14,5 13,3 15,3 0,84 0,88 0,80 0,39 0,42 0,42 5,0 4,6

IT 23,9 20,6 26,4 17,6 13,9 20,9 25,9 20,9 29,1 16,1 13,6 18,0 11,1 9,9 12,0 0.99* 1.02* 0.97* 0.66* 0.66* 0.57* 6,6 4,8

CY 22,9 19,5 25,8 11,5 10,1 12,8 29,9 21,8 36,3 19,5 15,8 22,8 5,4 5,4 5,5 0,79 0,86 0,77 0,44 0,53 0,38 4,9 4,8

LV 43,1 33,5 47,8 29,6 18,2 37,9 49,1 37,1 53,7 38,1 28,4 42,9 14,9 11,6 16,5 0,63 0,67 0,61 0,42 0,40 0,43 6,2 4,6

LT 37,4 26,2 43,1 23,4 12,7 31,7 38,7 25,5 44,1 27,7 16,7 33,2 17,3 13,7 19,0 0,71 0,77 0,67 0,45 0,47 0,44 7,7 4,4

LU 9,1 6,9 11,0 6,1 3,7 6,7 7,7 5,9 9,2 9,0 6,8 10,8 0,2 0,2 0,3 1.08* 1.12* 1.04* 0.8* 0.77* 0.79* 4,9 4,6

HU 15,1 11,8 17,0 9,8 6,1 13,1 13,0 9,4 15,0 6,8 5,9 7,3 10,2 7,5 11,8 1,01 1,05 0,98 0,67 0,71 0,66 4,5 3,1

MT 26,1 24,6 27,5 23,5 20,9 25,6 24,6 20,4 27,7 24,2 22,8 25,4 3,5 3,5 3,5 0,72 0,75 0,69 0,54 0,55 0,46 4,3 3,3

NL 10,0 9,7 10,2 10,5 9,9 11,1 12,1 12,1 12,0 9,0 8,5 9,3 1,2 1,4 1,1 0,82 0,85 0,82 0,50 0,56 0,48 4,1 3,0

AT 13,7 10,2 16,4 13,7 9,6 17,3 15,6 12,4 17,7 13,2 10,0 15,7 1,2 0,6 1,6 0,97 1,01 0,93 0,62 0,69 0,58 4,2 3,7

PL 16,1 11,7 19,0 11,8 7,0 16,2 15,2 9,9 17,8 12,8 9,1 15,2 5,9 4,3 6,9 0,97 1,04 0,92 0,62 0,72 0,61 5,0 3,5

PT 21,8 18,9 24,0 18,0 14,2 21,1 25,2 21,9 27,3 18,3 16,0 19,9 6,7 4,9 8,0 0,91 0,97 0,88 0,64 0,68 0,60 6,0 5,4

RO 34,0 27,0 38,7 15,2 10,2 19,6 39,9 28,2 46,5 19,1 12,2 23,7 22,5 18,9 25,0 0,97 1,10 0,89 0,66 0,68 0,57 8,0 4,4

SI 19,9 12,9 25,0 18,6 11,2 24,6 22,8 12,1 29,1 17,6 10,8 22,5 5,8 4,1 6,9 0,89 0,96 0,84 0,47 0,50 0,45 3,5 3,6

SK 12,3 10,3 13,5 9,7 6,5 12,7 14,9 9,1 18,0 5,7 4,3 6,5 8,0 7,0 8,6 0,91 0,94 0,90 0,62 0,60 0,67 3,9 2,4

FI 13,6 9,0 17,3 16,7 9,8 23,5 20,0 13,1 24,3 12,3 8,1 15,5 1,7 1,4 1,9 0,83 0,89 0,79 0,53 0,51 0,51 3,7 3,1

SE 17,0 11,3 21,9 18,5 12,0 24,0 24,7 14,9 31,7 16,8 11,1 21,7 0,3 0,3 0,3 0,77 0,84 0,71 0,57 0,59 0,54 4,3 3,8

UK 18,0 15,1 20,4 14,8 12,2 17,2 22,1 19,2 24,3 17,1 14,4 19,4 1,2 1,0 1,3 0,89 0,91 0,86 0,53 0,58 0,51 5,3 4,5

Personer over 65 år år

udsat for fattigdomsrisiko

eller social udstødelse

(% af befolkningen)

(1)

Andel af personer (over 65 år)

udsat for fattigdomsrisiko eller

social udstødelse af den

samlede befolkning udsat for

fattigdomsrisiko eller social

udstødelse (% af udsat i al)

(2)

Personer (over 75) udsat

for fattigdomsrisiko eller

social udstødelse (% af

befolkningen)

(3)

Andel af ældre udsat for

fattigdomsrisiko (% af

befolkningen over 65 år)

(4)

Andel af ældre udsat for

alvorlige materielle

afsavn (% af

befolkningen over 65 år)

(5)

Relativ medianindkomst

(over 65 år)

(6)

Samlet dækningsgrad (7)

Ulighed i

indkomstfordeling,

S50/S10-kvintilsatsen

for indkomster,

(8)

Side 15 |

Tabel 2 – Fremtidig tilstrækkelighed: fremadrettede indikatorer

Noter og kilde:

(1) Forholdet mellem den pension, der modtages af en hypotetisk arbejdstager (som indtrådte på arbejdsmarkedet

som 25-årig og udtræder ved den almindelige pensionsalder) som en procentdel af den individuelle løn på pensionstidspunktet. Teoretisk nettodækningsgrad beregnes netto indkomstskat og medarbejderbidrag.

Kilde: Europa-Kommissionen (GD EMPL) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). 2015 Pension Adequacy Report:

Current and future income adequacy in old age in the EU. Volume I. Europa-Kommissionen. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

Note: Tal for Belgien er pr. udgangen af 2014. Reformer vedtaget efter denne dato er ikke afspejlet i tallene.

(2) Gennemsnitlig offentlig pensionsydelse (offentlige og private pensioner for Bulgarien, Danmark, Tyskland,

Estland, Spanien, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien,

Slovakiet og Sverige) som en andel af gennemsnitslønnen for økonomien som helhed (bruttoløn i forhold til ansatte).

Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report:

Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.

(3) "Bruttokompensationsgraden ved pension" beregnes som den gennemsnitlige første pensionsydelse som en andel af gennemsnitslønnen ved pensionering for økonomien som helhed.

Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report: Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.

2013 2053AP (i

2053)

Ændring i pp

(2013-2053)2013 2053

AP (i

2053)

Ændring i pp

(2013-2053)2013 2060

Ændring i pp

(2013-2060)2013 2060

Ændring i pp

(2013-2060)

EU-28 : : : : : : : : 44,0 34,9 -9,1 42,5 35,9 -6,5

BE 78,6 74,7 65,0 -3,9 78,6 74,7 65,0 -3,9 42,5 41,8 -0,7 39,5 38,8 -0,7

BG 55,3 83,3 65,0 28,0 51,1 75,7 63,0 24,6 34,2 27,5 -6,7 29,5 31,9 2,4

CZ 52,2 61,4 68,3 9,2 48,9 61,4 68,3 12,5 42,8 39,5 -3,3 32,2 33,7 1,5

DK 68,4 81,7 72,0 13,3 68,4 81,7 72,0 13,3 42,5 35,1 -7,4 39,7 32,8 -6,9

DE 57,6 74,4 67,0 16,8 57,6 74,4 67,0 16,8 44,6 37,3 -7,4 42,5 35,5 -7,0

EE 49,2 55,9 65,0 6,7 61,0 55,9 65,0 -5,1 30,4 18,8 -11,6 40,1 25,2 -14,9

IE 83,1 71,4 68,0 -11,7 83,1 71,4 68,0 -11,7 27,9 26,1 -1,8 31,2 28,7 -2,4

EL : 47,0 62,0 : : 47,0 62,0 : 65,6 51,7 -14,0 : 22,3 :

ES 96,2 86,8 65,0 -9,4 96,2 86,8 65,0 -9,4 59,7 39,8 -19,9 79,0 48,6 -30,4

FR 80,2 69,0 67,0 -11,2 80,2 69,0 67,0 -11,2 51,3 38,9 -12,4 50,6 39,2 -11,4

HR 55,5 43,5 67,0 -12,0 49,6 43,5 67,0 -6,1 30,8 17,6 -13,2 27,9 16,5 -11,4

IT 83,9 89,3 70,3 5,4 75,7 89,3 70,3 13,6 58,8 50,7 -8,1 59,9 51,8 -8,0

CY 58,0 75,0 68,5 17,0 58,0 75,0 68,5 17,0 64,4 43,5 -20,9 : 49,2 :

LV 61,1 51,2 65,0 -9,9 61,1 51,2 65,0 -9,9 27,7 13,2 -14,5 33,4 18,1 -15,3

LT 49,9 71,3 65,0 21,4 47,3 71,3 65,0 24,0 35,1 33,0 -2,1 : 34,8 :

LU 93,5 83,7 60,0 -9,8 93,5 83,7 60,0 -9,8 51,3 53,4 2,1 : 64,6 :

HU 80,6 81,9 65,0 1,3 80,6 81,9 65,0 1,3 40,8 31,9 -8,9 33,0 29,1 -3,9

MT 79,0 73,8 65,0 -5,2 79,0 73,8 65,0 -5,2 48,3 44,1 -4,2 : 45,6 :

NL 114,0 92,5 67,0 -21,5 114,0 92,5 67,0 -21,5 35,9 34,2 -1,7 29,8 28,3 -1,4

AT 85,1 86,1 65,0 1,0 77,1 86,1 65,0 9,0 41,2 37,0 -4,1 51,0 44,7 -6,3

PL 75,5 43,4 67,0 -32,1 66,6 43,4 67,0 -23,2 47,9 29,4 -18,5 53,0 28,7 -24,4

PT 92,3 84,2 68,4 -8,1 92,3 84,2 68,4 -8,1 61,8 41,7 -20,0 57,5 30,7 -26,7

RO 71,3 41,1 65,0 -30,2 59,5 39,1 63,0 -20,4 37,0 23,4 -13,6 35,6 33,7 -1,9

SI 55,4 60,9 60,0 5,5 55,9 63,6 60,0 7,7 33,8 30,2 -3,6 36,1 34,1 -2,1

SK 59,6 69,6 66,0 10,0 58,8 69,6 66,0 10,8 45,7 33,3 -12,4 51,7 49,4 -2,4

FI 69,5 59,1 65,0 -10,4 69,5 59,1 65,0 -10,4 52,1 43,8 -8,3 46,0 44,1 -0,6

SE 69,3 55,3 65,0 -14,0 69,3 55,3 65,0 -14,0 42,1 26,3 -15,8 35,6 29,0 -6,7

UK 83,4 80,4 68,0 -3,0 71,4 80,4 68,0 9,0 36,4 33,9 -2,5 : : :

Teoretisk nettodækningsgrad, case "Hævet almindelig pensionsalder"

(arbejdsliv fra 25 år til den almindelige pensionsalder), gennemsnitsindtægt (1)

Ydelsesforhold (offentlige

pensioner), %

(2)

Teoretisk

bruttodækningsgrad ved

pension (offentlige

pensioner), %

(3)

Mænd Kvinder

Side 16 |

: – data foreligger ikke

Tabel 3 – Beskæftigelse og bæredygtighed

Kilde:

(1) (3) (4) Eurostat.

(2) Eurostat (Europop).

(5) Kilde: Europa-Kommissionen (GD ECFIN) og Udvalget for Økonomisk Politik (AWG). The 2015 Ageing Report:

Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060). European Economy 3/2015.

Noter:

* – Euro-18

(3) Beskæftigelse (vigtigste karakteristika og frekvenser) – årlige gennemsnit. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre

arbejdstagere beregnes ved at dividere antallet af personer i alderen 55-64, der er i beskæftigelse, med den

samlede befolkning i samme aldersgruppe. Indikatoren er baseret på EU-arbejdsstyrkeundersøgelsen.

Undersøgelsen dækker hele befolkningen, der lever i private husholdninger og udelukker personer, der lever i

kollektive husholdninger, f.eks. pensionater, plejehjem og hospitaler. Befolkningen i beskæftigelse omfatter de

personer, som i referenceugen udførte arbejde mod betaling eller med henblik på fortjeneste i mindst én time, eller

som ikke arbejdede, men havde job, hvorfra de var midlertidigt fraværende.

: – foreligger ikke.

I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder 2013 2060 Ændring i pp

EU-28 59,1 59,4 58,8 19,7 17,9 21,2 55,3 62,0 48,9 35,6 38,0 33,1 11,3 11,2 -0,2

Euro-19 59.6* 59.6* 59.6* 20,3 18,5 21,9 55,3 61,6 49,4 35,4 37,8 32,8 12,3 12,3 0,0

BE 60,8 60,9 60,6 20,0 18,2 21,5 45,4 50,7 40,2 32,6 34,7 30,4 11,8 15,1 3,3

BG 57,5 58,1 57,0 16,0 14,0 17,6 54,5 58,3 51,0 31,7 33,1 30,2 9,9 9,4 -0,4

CZ 58,9 60,8 57,7 17,8 15,9 19,4 58,5 68,2 49,3 35,6 38,6 32,4 9,0 9,7 0,7

DK 62,0 62,2 61,7 19,4 18,0 20,7 67,8 71,9 63,6 40,3 41,8 38,6 10,3 7,2 -3,1

DE 61,1 61,2 61,0 19,5 17,9 21,0 68,6 73,7 63,5 38,1 40,1 36,0 10,0 12,7 2,7

EE 59,5 60,7 58,7 18,6 15,5 20,7 65,2 63,7 66,5 37,8 38,7 36,9 7,6 6,3 -1,3

IE 60,9 60,9 60,8 19,8 18,4 21,0 57,2 65,7 48,9 35,4 39,2 31,5 7,4 8,4 1,1

EL 57,8 58,0 57,5 19,9 18,5 21,3 36,3 46,2 27,2 32,5 35,7 29,1 16,2 14,3 -1,9

ES 61,8 61,7 61,9 21,1 19,0 23,0 49,1 55,7 42,8 35,0 37,2 32,7 11,8 11,0 -0,8

FR 58,9 58,6 59,3 21,6 19,4 23,5 49,8 51,6 48,2 35,0 36,7 33,2 14,9 12,1 -2,8

HR 57,7 60,1 56,0 17,1 15,2 18,7 38,1 45,1 31,6 32,1 33,9 30,2 10,8 6,9 -3,9

IT 58,0 57,8 58,4 20,6 18,9 22,2 50,3 61,7 39,7 31,2 35,8 26,3 15,7 13,8 -1,9

CY 61,5 61,2 61,9 19,6 18,4 20,8 52,2 61,0 43,7 35,9 38,7 33,0 9,5 9,3 -0,1

LV 59,5 60,5 58,9 17,0 14,2 18,9 61,4 61,3 61,4 35,6 35,5 35,6 7,7 4,6 -3,1

LT 59,5 60,6 58,9 17,1 14,1 19,2 64,6 66,8 62,8 35,6 35,3 35,9 7,2 7,5 0,3

LU 58,9 58,7 59,3 20,5 18,9 21,8 39,6 46,4 32,4 32,9 35,2 30,5 9,4 13,4 4,1

HU 58,5 59,8 57,5 16,6 14,5 18,2 49,8 59,7 41,5 33,2 35,8 30,5 11,5 11,4 -0,1

MT 59,1 59,1 58,8 20,3 18,7 21,6 44,1 61,8 26,4 33,6 40,1 27,3 9,6 12,8 3,2

NL 62,7 62,7 62,7 19,8 18,4 21,1 63,5 72,8 54,2 40,0 42,5 37,3 6,9 7,8 0,9

AT 58,5 59,3 57,8 19,8 18,1 21,3 49,2 57,6 41,1 37,1 39,1 34,9 13,9 14,4 0,5

PL 57,0 58,5 56,1 18,2 15,7 20,1 46,2 55,7 37,6 32,9 35,5 30,2 11,3 10,7 -0,7

PT 59,9 59,6 60,3 20,0 18,0 21,7 52,1 58,5 46,3 37,1 38,7 35,4 13,8 13,1 -0,7

RO 56,9 58,0 56,0 16,4 14,5 18,0 42,8 53,0 33,6 32,4 35,6 29,0 8,2 8,1 -0,1

SI 56,6 58,3 55,2 19,7 17,6 21,4 38,5 43,6 33,4 34,2 35,2 33,0 11,8 15,3 3,5

SK 57,4 59,8 56,1 17,2 15,0 18,8 49,0 55,1 43,5 33,8 36,2 31,4 8,1 10,2 2,1

FI 61,4 61,4 61,5 20,2 18,3 21,9 61,4 59,8 63,0 37,7 38,3 37,0 12,9 12,9 0,1

SE 63,6 63,6 63,6 20,2 18,9 21,5 75,5 77,5 73,5 41,3 42,2 40,3 8,9 7,5 -1,4

UK 58,3 58,0 58,6 19,8 18,6 20,8 63,4 69,6 57,4 38,8 41,3 36,2 7,7 8,4 0,7

Gennemsnitsalder, hvor

personer først modtager

alderspension (år), 2012

(1)

Forventet levetid ved 65,

2015

(2)

Beskæftigelsesfrekvens

for ældre arbejdstagere

(55-64 år), 2016

(3)

Arbejdslivets længde,

2016

(4)

Offentlige

bruttopensionsudgifter, % af

BNP

(5)

Side 17 |

Tabel 4 – Ændringer i pensionsalder som resultat af reformer, forskellige år (den 1. januar i referenceåret)

Medlems-stat

2017 2020 Efter 2020

Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinde

r

BE 65 65 67 (i 2030)

BG 64 61 64 år 3 mdr. 61 år 6 mdr. 65 (i 2037)+LE (1)

CZ 63

58 år 4

mdr.-

62 år 4 mdr. (2)

63 år 8 mdr.

60 år 2

mdr.-

63 år 8 mdr.

(2)

65 (inden 2037)

DK 65 66 67 (i 2022)+LE

DE 63 år 4 mdr.-65 år 6 mdr. (3) 63 år 10 mdr.-65 år 9

mdr. (3) 65-67 (3) (i 2029)

EE 63 63 år 9 mdr. 65 (i 2026)

IE 66 66 68 (i 2028)

EL 62-67 (3) 62-67 (3) +LE

ES 65-65 år 4 mdr. (3) 65-65 år 10 mdr. (3) 65-67 (3) (i 2027)

FR 62-65 år 4 mdr. (3) 62-66 år 2 mdr. (3) 62-67 (3) (i 2022)

HR 60-65 (3) 60-

61 år 6 mdr. (3)

60-65 (3) 60-

62 år 6 mdr. (3)

60-67 (3) (i 2038)

IT 66 år 7 mdr.

65 år 7

mdr.-

66 år 7 mdr. (4)

+LE ≥67 (i 2021)+LE

CY 65 65 +LE

LV 62 år 9 mdr. 63 år 9 mdr. 65 (i 2025)

LT 63 år 4 mdr. 61 år 8 mdr. 64 63 65 (i 2026)

LU 65 65 65

HU 63 år 5 mdr. 64 år 5 mdr. 65 (i 2022)

MT 62 63 65 (i 2027)

NL 65 år 9 mdr. 66 år 8 mdr. 67 (i 2021)+LE

AT 65 60 65 60 65 (i 2033)

PL 66 år 1 md 61 år 1 md 65 60 65 60

PT 65-66 år 3 mdr. (3) +LE +LE

RO 65 60 år 6 mdr. 65 61 65 63 (i

2030)

SI 60-65 (3) 60-65 (3) 60-65 (3)

SK 62 år 76d 59-

62 år 76d (2) +LE

+LE

FI 63-68 (5) 63 år 9 mdr.-68 år 9 mdr. (5) 65-70 (5) (i 2027)+LE

SE 61-67 (5) 61-67 (5) 61-67 (5)

Det Forenede

Kongerige

65 63 år 5 mdr. 66 68 (i 2046)+LE

Side 18 |

Kilde: Oplysninger fra medlemsstaterne.

Noter: Alder, når en fuld alderspension kan kræves uden fradrag, efter den almindelige pensionsordning.

(1) +LE: justeret for stigningen i den forventede levealder.

(2) Afhængigt af antallet af børn.

(3) Afhængigt af bidragsperioden.

(4) Afhængigt af beskæftigelsessektoren.

(5) Fleksibel pensionsalder koblet til pensionsbeløbet.

Figur A1: Forventet levetid ved 65 i 2015 og 2060

Kilde: Eurostat (Europop). Estimaterne for 2060 er udledt af 2015-rapporten om befolkningsaldring. Note: 2015-

data hentet den: 31. oktober 2017.

Figur A2: Forhold mellem medianindkomst for personer over 65 og den tilsvarende indkomst for personer under 65, i alt og efter køn, 2016

Kilde: Eurostat, EU-SILC. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.

Side 19 |

Figur A3: Andel af personer udsat for fattigdomsrisiko (personer over 65) efter køn, 2016

Kilde: Eurostat, EU-SILC. Indkomståret 2014. Noter: Data hentet den: 31. oktober 2017. Afskæringspunkt: 60 % af

den ækvivalerede medianindkomst efter sociale overførsler. * – data fra 2015.

Figur A4: Relativ fattigdomsrisikogab (efter aldersgruppe) og fattigdomsrisiko for personer over 65, 2016

Kilde: Eurostat. Noter: Fattigdomsrisikogab ved 60 % af den nationale ækvivalerede disponible medianindkomst.

Sorteret efter fattigdomsgab for personer i alderen fra 65. Data hentet den: 31. oktober 2017, * – data fra 2015.

Figur A5: Alvorlige materielle afsavn (fra 65) efter køn, 2016

Kilde: Eurostat, EU-SILC. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.

Side 20 |

Figur A6: Andel udsat for fattigdomsrisiko eller social udstødelse (fra 65) efter køn, 2016

Kilde: Eurostat, EU-SILC. Indkomståret 2015. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. * – data fra 2015.

Figur A7: Kønsbestemte pensionsforskelle (%), pensionister over 65 og 65-79, 2016

Kilde: Eurostat. Note: * – data fra 2015.

Figur A8. Beskæftigelsesfrekvens for ældre arbejdstagere (55-64 år), 2016

Kilde: Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017.

Side 21 |

Figur A9. Arbejdslivets længde, 2016

Kilde: Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse. Note: Data hentet den: 31. oktober 2017. Figur A10. Forskel i procentpoint i prospektive (2053) teoretiske nettodækningsgrader, tidlig pension på grund af arbejdsløshed sammenlignet med et fuldt arbejdsliv for arbejdstagere med gennemsnitlig og lav indtægt

Kilde: 2015 Pension Adequacy Report.

Noter: Datakilde: Medlemsstaterne og OECD. Note: En positiv forskel angiver en højere teoretisk dækningsgrad for

en arbejdstager, der bliver arbejdsløs. Sorteret efter gennemsnitlig lønprofil. Hvis der forekommer kønsbestemte

forskelle, vedrører de rapporterede resultater kvinder.

Side 22 |

Figur A11. Forskel i procentpoint i prospektive (2053) teoretiske nettodækningsgrader for to års kortere/længere arbejdstid sammenlignet med et fuldt arbejdsliv for arbejdstagere med gennemsnitlig og lav indtægt

Kilde: 2015 Pension Adequacy Report.

Noter: Datakilde: medlemsstaterne og OECD. En positiv forskel angiver en højere teoretisk dækningsgrad

sammenlignet med et arbejdsliv fra 25 år til den almindelige pensionsalder. Sorteret efter pension ved den

almindelige pensionsalder+2 år (arbejdstager med gennemsnitsindtægt). Teoretiske dækningsgrader for pension

ved den almindelige pensionsalder-2 år er ikke indberettet for Belgien, Bulgarien, Irland, Luxembourg, Ungarn,

Nederlandene, Rumænien og Det Forenede Kongerige på grund af manglende ret til offentlige pensioner ved den

almindelige pensionsalder-2 år. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater

kvinder.

Side 23 |

Figur A12. Forskellige pensionsordningers andele af teoretiske bruttodækningsgrader for en arbejdstager med gennemsnitsindtægt, 2013

Kilde: 2015 Pension Adequacy Report. Datakilde: medlemsstaterne. Ref. base case variant II (40 år indtil den

almindelige pensionsalder). Baseret kun på de ordninger, der er medtaget i beregningerne af den teoretiske

dækningsgrad. Data for Grækenland foreligger ikke. Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de

rapporterede resultater mænd.

Figur A13. Forskellige pensionsordningers andele af teoretiske bruttodækningsgrader for arbejdstagere med gennemsnitsindtægt, 2053

Kilde: 2015 Pension Adequacy Report. Datakilde: medlemsstaterne og OECD. (Ref. base case II).

Hvis der forekommer kønsbestemte forskelle, vedrører de rapporterede resultater mænd.