Personas til den fællesoffentlige borgerportal · Personas bygges på virkelige data og research, og er en måde, hvorpå man kan operationalisere og inddrage sin viden om sin bruger

Personasrapport Version: 1.1

Den Digitale Taskforce December 2006

Nanna Engberg & Klaus Silberbauer Side 1 af 77

Personas til den fællesoffentlige borgerportal

Den Digitale Taskforce

København, den 21. december 2006

Konsulenter:

Nanna Engberg og Klaus Silberbauer




Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...................................................................................................................................................7

1.1. Personassættet .................................................................................................................................8

1.2. Anvendte begreber og klassifikationer..............................................................................................9

1.2.1. Brugertyper, Alsted-klassificering .................................................................................................9

1.2.2. Avislæser-arketyper ....................................................................................................................11

1.2.3. Gallup Kompas ...........................................................................................................................12

1.3. Noteapparatet .................................................................................................................................12

1.4. Anvendte kilder ...............................................................................................................................12

2. Ahmad Al-Shemari, 32 år, København N .................................................................................................14

2.1. Personprofil.................................................................................................................................14

2.1.1. Familieforhold og bolig................................................................................................................15

2.1.2. Vaner, fritid, hobby......................................................................................................................16

2.1.3. Det siger vennerne om Ahmad...................................................................................................16

2.1.4. Medieforbrug...............................................................................................................................16

2.1.5. Hvad gør Ahmad glad.................................................................................................................16

2.1.6. Hvad gør Ahmad ked af det........................................................................................................17

2.1.7. Borger/samfund ..........................................................................................................................17

2.1.8. Arbejde........................................................................................................................................18

2.1.9. IT-udstyr hjemme........................................................................................................................18

2.1.10. Brug af Internet og IT, hjemme...............................................................................................18

3. Anna Balling, 27 år, Århus........................................................................................................................20

3.1. Personprofil .....................................................................................................................................20

3.2. Familieforhold og bolig ....................................................................................................................21

3.3. Vaner, fritid, hobby ..........................................................................................................................22

3.4. Det siger vennerne om Anna ..........................................................................................................22

3.5. Medieforbrug ...................................................................................................................................23

3.6. Hvad gør Anna glad ........................................................................................................................23

3.7. Hvad gør Anna ked af det ...............................................................................................................23

3.8. Borger/samfund...............................................................................................................................23

3.9. Arbejde ............................................................................................................................................24




3.10. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................24


4. Birgit Kjeldsen, 60 år, Korsør....................................................................................................................26

4.1. Personprofil .....................................................................................................................................26



4.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................28

4.5. Hvad gør Birgit glad ........................................................................................................................28

4.6. Hvad gør Birgit ked af det ...............................................................................................................28

4.7. Borger/samfund...............................................................................................................................29

4.8. Arbejde ............................................................................................................................................29

4.9. IT-udstyr arbejde .............................................................................................................................30

4.10. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................30


5. Bjørn Vestergaard, 64 år, Holstebro.........................................................................................................31

5.1. Personprofil .....................................................................................................................................31



5.4. Det siger vennerne om Bjørn ..........................................................................................................33

5.5. Medieforbrug ...................................................................................................................................33

5.6. Hvad gør Bjørn glad ........................................................................................................................33

5.7. Hvad gør Bjørn ked af det ...............................................................................................................33

5.8. Borger/samfund...............................................................................................................................34

5.9. Arbejde ............................................................................................................................................34

5.10. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................34


6. Christian Vinding-Larsen, 19 år, Nakskov ................................................................................................36

6.1. Personprofil .....................................................................................................................................36



6.4. Det siger vennerne om Christian ....................................................................................................38




6.5. Medieforbrug ...................................................................................................................................38

6.6. Hvad gør Christian glad ..................................................................................................................39

6.7. Hvad gør Christian ked af det .........................................................................................................39

6.8. Borger/samfund...............................................................................................................................39

6.9. Arbejde ............................................................................................................................................40

6.10. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................40


7. Helle Bach Nielsen ...................................................................................................................................42

7.1. Personprofil .....................................................................................................................................42



7.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................44

7.5. Hvad gør Helle glad ........................................................................................................................44

7.6. Hvad gør Helle ked af det ...............................................................................................................44

7.7. Borger/samfund...............................................................................................................................44

7.8. Arbejde ............................................................................................................................................45

7.8.1. IT-udstyr arbejde.........................................................................................................................45

7.9. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................45

7.9.1. Brug af Internet og IT, hjemme...................................................................................................46

8. Henrik Møller ............................................................................................................................................47

8.1. Personprofil .....................................................................................................................................47



8.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................50

8.5. Hvad gør Henrik glad ......................................................................................................................50

8.6. Hvad gør Henrik ked af det .............................................................................................................50

8.7. Borger/samfund...............................................................................................................................50

8.8. Arbejde ............................................................................................................................................50


8.9. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................51





9. Lars Eigtved..............................................................................................................................................52

9.1. Personprofil .....................................................................................................................................52



9.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................53

9.5. Hvad gør Lars glad..........................................................................................................................54

9.6. Hvad gør Lars ked af det.................................................................................................................54

9.7. Borger/samfund...............................................................................................................................54

9.8. Arbejde ............................................................................................................................................55


9.9. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................55


10. Maria Andersen, 34 år, Østerlars ........................................................................................................57

10.1. Personprofil .....................................................................................................................................57



10.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................59

10.5. Hvad gør Maria glad........................................................................................................................59

10.6. Hvad gør Maria ked af det...............................................................................................................59

10.7. Borger/samfund...............................................................................................................................59

10.8. Arbejde ............................................................................................................................................60

10.8.1. IT-udstyr arbejde ....................................................................................................................60

10.9. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................60


11. Mehtap Demir ......................................................................................................................................62

11.1. Personprofil .....................................................................................................................................62



11.4. Det siger veninderne om Mehtap....................................................................................................64

11.5. Medieforbrug ...................................................................................................................................64

11.6. Hvad gør Mehtap glad.....................................................................................................................64




11.7. Hvad gør Mehtap ked af det............................................................................................................65

11.8. Borger/samfund...............................................................................................................................65

11.9. Arbejde ............................................................................................................................................65


11.10. IT-udstyr hjemme........................................................................................................................66


12. Peter Thobo Hjort, 33 år, Frederiksberg..............................................................................................67

12.1. Personprofil .....................................................................................................................................67



12.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................68

12.5. Hvad gør Peter glad ........................................................................................................................69

12.6. Hvad gør Peter ked af det ...............................................................................................................69

12.7. Borger/samfund...............................................................................................................................69

12.8. Arbejde ............................................................................................................................................70


12.9. IT-udstyr hjemme ............................................................................................................................70


13. Rikke Knudsen, 18 år, Birkerød ..........................................................................................................73

13.1. Personprofil .....................................................................................................................................73



13.4. Medieforbrug ...................................................................................................................................75

13.5. Hvad gør Rikke glad........................................................................................................................75

13.6. Hvad gør Rikke ked af det...............................................................................................................75

13.7. Borger/samfund...............................................................................................................................76

13.8. Arbejde ............................................................................................................................................76

13.9. IT-udstyr på studiet .........................................................................................................................76

13.10. IT-udstyr hjemme........................................................................................................................76





1. Indledning

Et menneske er nemmere at forholde sig til, end en mængde abstrakte data, og det er mere intuitivt at

målrette en service mod et andet menneske, end mod en samling tal. Personas er ikke virkelige mennesker,

men de repræsenterer mennesker. De er en metode til at danne sig et billede og en forståelse af sin

målgruppe gennem sine data om målgruppen.

Personas bygges på virkelige data og research, og er en måde, hvorpå man kan operationalisere og

inddrage sin viden om sin bruger i både analyse og designarbejde. Modsat virkelige mennesker, der kun kan

siges at repræsentere sig selv, er en persona sat sådan sammen, at den repræsenterer mange mennesker

ad gangen. Derfor er personas stærke som databærer igennem et længere designforløb og til at forankre

borgercentreret service blandt offentlige instanser.

De personas, Creuna har konstrueret for Den Digital Taskforce er baseret på et solidt datagrundlag. Blandt

det anvendte datamateriale er Alsted Research’ rapport Digital kommunikation mellem borgere og det

offentlige, samt rapporten Analyse af danskernes IKT-færdigheder fra Teknologisk Institut. Begge rapporter

dokumenterer en segmentering af befolkningen på IKT-kompetencer (Informations- og

KommunikationsTeknologiske kompetencer), men de dokumenterer ligeledes at kompetencerne er

afhængige af helt klassiske faktorer som uddannelse, alder, indtægt og erhverv.

Vi tager udgangspunkt i denne segmentering på IKT-kompetencer, og har inddraget et væld af faktorer i

deres konstruktion og ikke mindst i spredningen af persontyper. Målet har været at dække så stor en del af

befolkningens særpræg og behov med 12 personas, og på den måde sikre, at et design eller en service, der

er designet til disse 12 personas vil være værdifuld for langt den største del af den danske befolkning, eller

at man ved at anvende udvalgte personas i designarbejdet kan målrette designs til mindre dele af

befolkningen.

Det er vigtigt at indse, at man ikke kan beskrive alle danskere med 12 eksempler, men at personas-metoden

i stedet søger at dække forskellige behov hos forskellige befolkningsgrupper. En persona er ikke en udvalgt

repræsentant for målgruppen, men derimod en sammensætning af data om målgruppen, der skal dække

flest mulige interessenter uden at miste sin sandsynlighed. En mand kan repræsentere en kvinde (en far =

en forælder og dermed også en mor), og en persona med en lav indkomst, men med en stor forståelse af

det offentliges struktur kan også repræsentere en højindkomst-borger med en stor forståelse af det

offentlige, så længe, at det designproblem, der testes mod denne persona ikke er afhængig af lige præcis

borgerens indkomstklasse.

De 12 personas er tilført en mængde egenskaber, som ikke alle er kvantitativt validérbare. Hvor mange af de

demografiske data er hentet fra statistikker og rapporter, er navne, nøjagtige adresser og baggrundshistorier

fiktive. Dog er baggrundshistorierne sandsynliggjort via uformelle interviews med personer, der

repræsenterer et eller flere af personaernes særtræk. I denne forbindelse en stor tak til Helge Krohn,

informatør i Dansk Blindesamfund for hjælp med sandsynliggørelse af personaen Christians udfordringer

som synshandicappet.

De 12 personas skal leve et liv i offentligt regi de næste år. De skal bruges som modelborgere, når der skal

træffes beslutninger om design og indhold på et væld af services i det, der skal blive den fællesoffentlige

borgerportal. Derfor er vores personas forberedt til at blive udvidet med scenarier. Et scenarium kan være at




”Helle” skal hjælpe sin søn med at søge efterskole via nettet, eller at ”Lars” skal på efterløn. Kombinationen

af scenariet og persona skaber en række spørgsmål og udfordringer, som man herefter kan tage stilling til i

konciperingen og designet af den enkelte service.

1.1. Personassættet Den grundlæggende strukturering/definition af personassættet er sket på baggrund af rapporterne Digital

Kommunikation mellem det Offentlige og Borgerne (Alsted Research 2005) og Analyse af Danskernes IKT-

Færdigheder (Teknologisk Institut 2005). Her fremlægges væsentlige begrundelser for at antage, at

borgerens IKT-kompetencer er den væsentligste faktor for brug af digitale selvbetjeningsydelser. Motivation

og præsentation også yderst væsentlige faktorer, der begge kan bidrage til at øge borgernes kompetencer,

men grundlæggende antager vi sammen med Alsted og Teknologisk Institut, at kompetencer er det der afgør

borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger.

Hermed er det overordnede sæt af personas givet på baggrund af begge rapporters gruppering af

befolkningen på baggrund af kompetencer:

Ud fra grupperingen i Alsteds rapport

• Usikre bruger: 8% af totalen

• Den habile bruger: 24% af totalen

• Den Rutinerede bruger: 55% af totalen

• Den professionelle bruger: 19% af totalen.

Ud fra grupperingen i rapporten fra Teknologisk Institut

• Niv. 0: 31% af totalen

• Niv. 0 til 1: 11% af totalen


• Niv. 1 til 2: 26% af totalen


De to fordelinger reflekterer dels, at Alsted Research ikke inddrager den gruppe mennesker, der stort set

ikke – eller aldrig – anvender computeren (niveau 0), dels Alsted Research kun har medtaget borgere over

18 år i undersøgelsen. Derfor kan de to skalaer ikke umiddelbart sammenlignes.

Målgruppen for borgerportalen og Min side minder dog mest om det spektrum, som Alsted omtaler – dvs.

borgere over 18, som anvender IT mindst en gang om måneden eller hyppigere. Vi har dog ladet én persona

(Birgit) fremstå svagere rent IKT-mæssigt, end Alsted-rapporten giver belæg for, for at denne persona kan

anvendes som ”ekskluderende persona”, dvs. en persona man i et vist omfang bevidst undlader at designe

til.

At der skulle udarbejdes 12 personas blev fastlagt tidligt i forløbet på baggrund af en konkret vurdering af

pilotprojektet og gennemlæsning af datamateriale. Det giver sig selv, at der altid vil være basis for at

diskutere dette antal, men målet er at give Den Digitale Taskforce og de relevante myndigheder et realistisk

og operationalisérbart personas-sæt at arbejde med, og om nødvendigt, udbygge på. Et spektrum af for få




personas vil have svært ved at dække målgruppen, mens en alt for stor mængde personas vil være svær at

overskue og derfor svær at bruge i praksis.

På baggrund af de to rapporter, blev nedenstående fordeling etableret:

• Niveau 0: 1 • Niveau 0 på vej mod 1/Usikre: 1 • Niveau 0 på vej mod 1/Habil: 1 • Niveau 1/Habil: 2 • Niveau 1 på vej mod 2/Rutineret: 3 • Niveau 2/Rutineret: 2 • Niveau 2/Professionel: 2

Derudover er kønsfordelingen tilstræbt 50/50 på alle grupper, primært på baggrund af at IKT-rapporten fra

Teknologisk Institut indikerer at der indenfor en overskuelig fremtid finder en udjævning sted, der stiller

kønnene relativt lige i forhold til kompetencer1.

På baggrund af en indledende workshop med udvalgte deltagere fra Den Digitale Taskforce, samt øvrige

interessenter fra bl.a. IT og Telestyrelsen, blev linjerne trukket yderligere op:

Det er vigtigt at kunne forstå, hvilke borgere, der er i første omgang fravælges som målbrugere for

borgerportalen og Min side, så derfor bør Niveau 0 beskrives. Samtidig er det ikke hensigtsmæssigt at binde

31% af ressourcerne på at beskrive borgere med IKT-niveau 0, dvs. en gruppe, som ikke kan forventes at

anvende eller nyde gavn af Min Side. Derfor blev det besluttet, at alle grupper skal repræsenteres, men de

grupper, der realistisk set kan forventes at udgøres en del af målgruppen skal have størst fokus.

1.2. Anvendte begreber og klassifikationer Vi har valgt at inddrage flere type-betegnelser, som er hentet fra vores kilder. Disse typer er til dels anvendt

og udfoldet i prosateksten om hver persona, men det er væsentligt, at brugerne af disse rapport kan hente

yderligere inspiration i typerne til brug for kommende scenariekonstruktion.

1.2.1. Brugertyper, Alsted-klassificering

Alsted-klassificeringen har vi inddraget i udvælgelsen af personastyper for at sikre en realistisk spredning

over IKT-kompetence-spektret. Alsted-klassificeringen siger ikke noget om et menneskes holdninger til

samfundet generelt eller vedkommendes forståelse af det, at være borger, men udelukkende, om personen

kan og vil anvende IT i kontakten med det offentlige. Vigtigt er det dog, at Alsted-undersøgelsen forholder sig

til borgernes problemer med at finde frem til den rette instans og det er da også til dels Alsted-

undersøgelsens konklusion, at én samlet digital indgang til det offentlige vil være af værdi.

De fire typer beskrives i rapporten således2:

1

Teknologisk Institut s. 16: Både DFES- og OECD-studiet viser, at IKT brug er større blandt yngre (15-30 år) end ældre (55-65 år), og at

IKT færdighederne er generelt er tilsvarende. Begge studier påviser, at mænd typisk har lidt bedre IKT færdigheder end kvinder, om end

OEDC-studiet indikerer, at det er en forskel, der i det enkelte land aftager over tid således, at forskellen er størst i de lande, hvor IKT

penetreringen ikke er så fremskreden.




Vi har anvendt den spredning af kompetencer, som Alsted Research finder i vores spektrum af personas for

at sikre en realistisk fordeling af kompetencer.

Vi har ikke slavisk appliceret Alsted-undersøgelsen procentsatser til vores spektrum af personas. Vi har

f.eks. i forbindelse med personaen ”Lars Eigtved” taget os den fritid, at hæve hans kompetenceniveau til

”rutineret” i stedet for ”habil”, som ifølge Alsted ville være mere typisk for hans profil. Dette kunstgreb er

foretaget for at tage højde for den generelle udvikling i IKT-kompetencer, der betyder at en stor del af

befolkningen på Lars’ alder og med hans behov om føje år vil være langt mere kvalificerede til digital kontakt

2

Alsted Research, s. 17




med det offentlige. Med personaen Lars har man således en bruger, der nærmer sig pensionsalderen, men

også er IT-mæssigt rutineret – en type brugere, som der ganske givet kommer mange af over de næste år.

1.2.2. Avislæser-arketyper

Kampagnen Avistid fra De Danske Dagblades Forening opererer med 6 arketyper indenfor avislæsning. Vi

har koblet en avis-arketype på vores personas for at beskrive denne del af deres mediebrug. Arketyperne

defineres som følger:

De seks arketyper

Idealisterne udgør 16 pct. af den danske befolkning. De er rimeligt veluddannede bymennesker med en

kosmopolitisk indstilling. Men de læser ikke særlig meget avis. Og den kosmopolitiske indstilling er mere

attitude end viden. Der er mange yngre familiemennesker med små børn i gruppen – det begrænser

medieforbruget. En idealist kan f.eks. være folkeskolelærer eller sygeplejerske.

Pragmatikerne er også veluddannede bymennesker, der samlet udgør 23 pct. af befolkningen. Deres

orientering i verden er baseret på solid viden, som de bl.a. opnår gennem flittig avislæsning. De har

typisk job, der kræver, at de følger med, men de har også børn og kan sagtens springe avisen over en

dag med travlhed. En pragmatiker kan være en gymnasielærer, en fuldmægtig eller en konsulent.

Dogmatikerne, som udgør 20 pct. af befolkningen, er afhængige af den daglige avislæsning - typisk

grundlagt i barndomshjemmet. Det er mennesker i gode job i gang med en karriere eller på vej til det. De

har moderne holdninger, moderne livssyn og et aktivt kulturliv. En dogmatiker kan være en læge,

skoleinspektør eller en afdelingschef i det private erhvervsliv.

Nær-læserne udgør 18 pct. af befolkningen. Gruppen interesserer sig ikke så meget for den ‘store

verden’, men fokuserer på det lokale og er flittige brugere af avisen, bl.a. til navnestof, tv-programmer

mv. De lever et foretagsomt liv - typisk uden et karriereperspektiv på tilværelsen. En nær-læser kan

være en person med arbejde inden for handel eller kontor.

Adhoc-læserne udgør 16 pct. af befolkningen. De er unge og relativt lavt uddannede eller fortsat under

uddannelse. De læser avis, når de falder over en, f.eks. i bussen eller i venteværelset. Men de oplever

det ikke som vigtigt at læse avis for at følge med i, hvad der sker. De har forholdsvis traditionelle

holdninger og orienterer sig primært mod en personlig kreds af familie og venner. En adhoc-læser er

typisk en yngre håndværker eller en lærling.

Nej-læserne er mennesker i udkanten af samfundet og udgør 7 pct. af befolkningen. De føler sig ikke

som en del af samfundet, og har derfor heller ikke behov for at læse avis for at orientere sig om

samfundet. Det er et børnerigt segment, hvis fokus er inden for hjemmets fire vægge. Det er typisk

ressourcesvage mennesker - både med hensyn til økonomi og kultur. En nej-læser kan være i job, men

føler sig typisk ikke sikker på at kunne beholde sit job i fremtiden.3

Avislæser-arketyperne skal betragtes som en facet af personas, ikke som en væsentlig, beskrivende faktor. Således kan

der være misforhold mellem avislæser-arketypernes karakteristika og visse andre aspekter ved nogle personas. I så fald

er det de eksplicit beskrevne aspekter, der er gældende.

3

Faktablad 2, 26. august 2006, avistid.dk, Danske Dagblades Forening




1.2.3. Gallup Kompas

Der ligger holdninger og værdier bag de procentsatser og konklusioner, der drages i Alsted og IKT-

rapporten. For at få dem bragt i spil og nuancere vores fortolkning af tallene, har vi også inkluderet en alment

anvendt værdisegmentering i form af Gallup Kompas.

Kompasmodellen inddeler befolkningen i grupper efter deres holdninger og livsværdier, og bygger på den

antagelse, at mennesker er styret af deres praksis. Og praksis vil sige de tommelfingerregler, individer inden

for en bestemt gruppe styrer efter, og som kan beskrives ved bl.a. en række værdier. Det kan være værdier

som fx udseende, risikovillighed, selvrealisering, liberalisme, teknologiangst, miljøbevidsthed, egoisme,

materialisme med meget mere.

Disse og mange flere er lagt ind i Kompasmodellens værdiunivers, der har to hoveddimensioner man kan

score point indenfor:

Moderne – Traditionel

Individ – Fællesskab

Gallup Kompas inddeler befolkningen i 8 segmenter: Moderne, traditionelle, fællesskabsorienterede,

individorienterede samt mellemformerne Moderne Individorienteret, Moderne Fællesskabsorienteret,

Traditionel Individorientere og Traditionel Fællesskabsorienteret. Gallup har endvidere skudt et 9. segment

ind, som rummer de ’uplacérbare’, men vi har udeladt dette, da de ikke kendetegnes af fællestræk.

Kompasmodellen giver muligheden for at knytte nogle mere holdningsorienterede udsagn på de enkelte

personaer, og dermed åbne op for en fortolkning af personaen i scenarier.

En uddybende beskrivelse af segmenterne fås hos Gallup på

http://www.gallup.dk/test/kompas_segmenter.asp.

1.3. Noteapparatet En persona er ikke en udvalgt repræsentant for målgruppen, men derimod en sammensætning af reelle

data. Hvorvidt disse data findes i præcis den kombination vi præsenterer her er ikke interessant. Det

interessante er at se, hvordan det offentlige responderer til de behov de enkelte data lægger i personaen.

Noteapparatet skal læses med disse briller på. Vi søger via kildehenvisningerne at verificere rigtigheden og

eksistensen af vores granulering af de store segmenter, og at vise at dette træk eller denne bid data bør

medtages for at skabe et korrekt billede af hver gruppering. Vi søger ikke at verificere ægtheden af

kombinationen.

1.4. Anvendte kilder Vi har anvendt følgende datamateriale til konstruktionen af de enkelte personas skelet og har derefter

suppleret med research og interviews på personlige detaljer.

Alsted Research: Digital kommunikation mellem det offentlige og borgerne. Videnskabsministeriet, IT- og

Telestyrelsen, Finansministeriet, Den Digitale Taskforce, Amtsrådsforeningen, KL og Københavns

Kommune, juni 2005.

Herunder:




Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. Alsted

Research 2005

Kvalitativ analyse af borgernes holdninger til, erfaringer med og efterspørgsel efter offentlig

digital kommunikation for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Alsted Research,

december 2004

Teknologisk Institut, Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, Teknologisk Institut,

august 2005

Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger: Befolkningens brug af internet 2006, Danmarks Statitistik,

juni 2006

Københavns Kommune: Borgernes indgang til Københavns Kommune, Københavns Kommune,

september 2005

Bille, Trine et al.: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964, akf

forlaget, juni 2005

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Statitistik: Informationssamfundet

Danmark, It-status 2005, Danmarks Statistik december 2005

Christensen, Hanne et al.: Livssituationer i Borgerservicecentre - oversigt over livssituationer. Eksempler på

servicepakker, LKS arbejdsgruppen, november 2005




2. Ahmad Al-Shemari, 32 år, København N

Navn: Ahmad Al-Shemari

Køn: Mand

Alder: 34 år

Adresse: Julius Bloms Gade, Nørrebro

Bil: Peugeot 407 (firmabil)

Uddannelse: Civilingeniør, DTU

Stilling: Rådgivende ingeniør

Husstandsindkomst før skat: 420.0004444

Civilstand: Single

Børn: Nej

Etnicitet/statsborgerskab: Iraker/irakisk

KOMPAS-profil Moderne

Avis-arketype: Dogmatisk

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 2/Rutineret

Internetforbindelse, hjemme: ADSL

Internetforbindelse, job: E1

Kanalpræference ved kontakt til det offentlige:

Internet

Digital Signatur: Ja

2.1. Personprofil

Ahmad er 34 år5 og bor på Nørrebro i København. Han arbejder som rådgivende ingeniør hos et stort

ingeniørfirma6.

4

31% af de Rutinerede har en husstandsindtægt på 300.001-500.000. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt

Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

5

47% af de Rutinerede burgere er mænd, og 46% af de Rutinerede ligger i aldersgruppen 30-44 år. Kvantitativ Verificering af Kvalitative

Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005).

De yngre aldersgrupper har bedre IKT-færdigheder end de ældre. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder,

(Teknologisk Institut, august 2005)

6

34% af de Rutinerede bor i Region Hovedstaden. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud.

(Alsted Research 2005)

Borgernes IKT-færdigheder er stærkere i hovedstadsområdet end i resten af landet (…) idet der i Hovedstadsområdet og større

byområder er højere beskæftigelse af funktionærer med højt uddannelsesniveau og job med stor IKT-anvendelse. Kompetence og IT:

Analyse af danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)




Ahmad flygtede i 1988 sammen med sin lillebror Ghassan fra Saddam Husseins regime. Hans ældre bror,

Fadi, blev dræbt i krigen mod Iran, og da familien allerede var i opposition til myndighederne valgte hans

forældre, Farid og Hiba AL-Shemari, at sende Ahmad og Ghassan ud af landet. Flugten gik gennem Rusland

og videre til Tyskland, hvor de ventede i et halvt år i en flygtningebolig. Herefter lykkedes det dem at komme

videre til Danmark, hvor de ventede i lang tid i Sandholm-lejren, hvor Farid og Hiba også kom til efter 6

måneder, med Ahmads hjælp.

Deres asylsag endte med opholdstilladelse og familien flyttede til Høje Gladsaxe. Ahmad flyttede senere til

Nørrebro for at læse HF og senere Civilingeniør på DTU. I studietiden delte han lejlighed med en irakisk ven,

men købte sin egen efter studiet, da han – efter en del ansøgninger og samtaler – fik job i et større dansk

ingeniørfirma.

Ghassan, Ahmads lillebror, har haft nogle konflikter med politiet blandt andet på grund af hærværk. Da

forældrene taler dårligt dansk, har det i høj grad været Ahmad, der har taget sig af broren og hjulpet de to

gange, han har været i retten. Ghassan ser op til sin bror, og når Ahmad skælder ud, hører han efter.

Da Ahmad han kom til Danmark, følte han sig mere som en lille voksen end som en teenage-dreng. For at

gennemføre en dansk HF og kompensere for over to års skolegang, som han mistede i forbindelse med

flugten, har han måtte lægge en hård kurs overfor sig selv. Han har altid drømt om at blive ingeniør, og selv

om det krævede en ekstra indsats, lykkedes det på trods af alle odds.

Han er nu en værdsat og dygtig medarbejde hos MT Højgaard. Han taler godt dansk, men det skriftlige er

fortsat svært, og han oplever ofte at hans accent er et problem i telefonen.

Ahmad mener, at en mand skal bære sin byrde uden at brokke sig – han er vokset op i en patriarkalsk

familie og mener ikke, at alle de gamle traditionelle værdier er fjollede. Samtidig er han af den overbevisning,

at man selv må skabe sin tilværelse, og selv har ansvaret for, hvor man vælger at gå hen7.

Han tager sig af sine forældre, sin bror og sit job, og det er hårdt at skulle være den, der klarer det hele. Han

mener, at han yder sit til det danske samfund, men føler ikke, at hans indsats bliver værdsat, når han hører

om, at udlændingepolitikken bliver strammet gang på gang. Han tænker på, at hvis det var i dag, hans

familie var kommet fra Irak, så var de nok ikke kommet ind.

Ahmad er moderat shia-muslim og praktiserer sin tro.

2.1.1. Familieforhold og bolig

Ahmad købte en lille 2-værelses lejlighed på Nørrebro i København efter at have delt lejlighed med sin ven,

mens han studerede. Her bor han stadig, og han har ikke planer om at flytte foreløbig – der er den plads,

han har brug for. Forældrene drømmer stadig om en dag at kunne vende tilbage til Irak, men Ahmad har et

7

Personerne i det moderne segment favner bredt. De er begejstrede for ny teknologi og mobiltelefoner og går i høj grad op i at have

succes, men de synes ikke umiddelbart, penge er en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Gallup Kompas

Ahmad er ikke den typiske Moderne Individorienterede qua sin opvækst der hiver ham lidt i alle retninger, han trækker på mange af

værdierne herfra, men er ikke så udadvendt som segmentets personer beskrives som.




distanceret forhold til sit oprindelige hjemland, som han ikke er specielt stolt af. Han ser mest mulighed i at

bygge en tilværelse op i Danmark.

Familien og de nære venner betyder alt for ham, og han er ofte i Høje Gladsaxe og besøge sine forældre og

hjælpe dem forskellige ting i forhold til kommunen og beboerforeningen.

Han er også den i familien, der holder kontakt til familie og venner i Irak. Han sørger for, at hans forældre

modtager print af de e-mails, der kommer.

2.1.2. Vaner, fritid, hobby

Ahmad holder af rutiner og struktur, og hans hverdage minder om hinanden; han stiller sjældent vækkeuret,

medmindre arbejdet byder på en opgave langt væk eller et svært tilgængeligt sted, og hans aftener forløber

stille og roligt. Han kan godt finde på at mødes med en kollega efter arbejde eller gå med til et fagligt

arrangement, men han er aldrig sent hjemme på en hverdag. Aftnerne bruges gerne på at læse faglitteratur

eller arbejde, og en gang i mellem går han en lang tur for ikke at gå i frø8.

Ahmad fisker en del – ikke fordi han er specielt vild med at spise fisk, men fordi det er afslappende og

nærmest meditativt at køre en tur til Sverige og fiske. Han er også tit sammen med sin familie og forsøger

især at bruge tid med Ghassan, som kommer og spiser med en gang i mellem. Han ser en gruppe kolleger

privat, og har tre gode venner der også kommer fra Irak: Samir, Ali og Hadi. De går i byen en gang imellem,

og har et nært og respektfuldt forhold.

Ahmad besøger jævnligt forældrene - gerne flere gange om ugen, for at spise med eller give dem udskrifter

af e-mails hjemmefra. Familiens sammenhængskraft hviler meget på Ahmads skuldre, da Ghassans

eskapader slider en del på moderen.

2.1.3. Det siger vennerne om Ahmad

”Ahmad? Flink fyr, en god kollega og til at stole på. Han arbejder nok lidt for hårdt, tror jeg.”

2.1.4. Medieforbrug

Ahmad får Berlingske Tidende9 og læser den hver morgen inde han tager på arbejde, og Ingeniøren bliver

også læst hver uge. Ellers læser han ikke udover faglitteratur og rapporter. Han går sjældent i biografen og

ser ikke så meget tv – dog bliver det til lidt nyheder, gerne fra DR, Al-Jazeera eller Arabia. Han hører lidt

blandet musik i bilen, hvis ikke han bare tænder for P3, men musik er ikke noget, han dyrker.

2.1.5. Hvad gør Ahmad glad

At være på fisketur alene eller med Ghassan, og at være sammen med familien. En god aften med Samir,

Ali og Hadi.En interessant oplevelse med kollegerne, hvor de finder en forklaring eller løser et problem.

8

En stor del af det moderne segment bruger arbejder hjemme, i den forbindelse læses der faglitteratur og tidsskrifter og erhvervsstoffet i

aviser og blade får større opmærksomhed end i de andre segmenter. Gallup Kompas

9

Berlingske Tidende, Børsen, Jyllands-Posten og Computerworld hører således til blandt de foretrukne medier i det Moderne segment.

Gallup Kompas




”Ferie? Måske. En dag kunne det være sjovt at tage til et helt andet land og fiske. Eller at stå på toppen af et

bjerg og se det hele.”

2.1.6. Hvad gør Ahmad ked af det

Selvom han taler korrekt dansk, er der tilsyneladende stadig folk, der har svært ved at forstå ham. Han er

dødtræt af hele indvandrerdebatten, som han føler sætter alle i bås, og han oplever ofte, at der tages

anderledes imod ham end andre i forskellige sammenhænge.

Han er også frustreret over at hans lillebror er ved at smide alle de muligheder, han har, på gulvet fordi han

render rundt med nogle idioter fra kvarteret. Ghassan er smart nok, mener Ahmad, men han skal tage sig

sammen, ellers kan det gå galt.

”Ghassan må lære at holde sig i skindet. Der skulle have været skredet hårdt ind for ham allerede første

gang. I stedet lod man ham tro at han var usårlig, og det blev vildere og vildere.”

2.1.7. Borger/samfund

Ahmad er dybt præget af, at han kender et samfund med meget større problemer end Danmark, og at hans

tilværelse er rykket op med rode i ungdomsårene. Han har en klar holdning til, at den enkelte er ansvarlig for

sin egen tilværelse, og han har en ide om at det danske samfund grundlæggende er velfungerende, men at

danskerne er forkælede og meget institutionaliserede. Han synes, han hører om nye institutioner og styrelser

hver dag, og bliver ofte overrasket over, hvor mange offentlige instanser der åbenbart findes, som han ikke

helt forstår meningen med.

Indvandrerdebatten føler Ahmad er kørt helt af sporet. Det er jo ham og hans forældre, der tales om, og han

kan ikke genkende sig selv i det billede, der bliver tegnet. På den anden side mener han, at der skal

strammes op overfor kriminelle af enhver afstamning. Han mener at politi og kommune reagerede for vagt

overfor hans egen lillebror. Det er som om, at staten og systemet skal blande sig i alt, mener Ahmad, og det

på en alt for blød måde.

”Man må klare sig selv. Det er ok, at vi hjælper dem, der slet ikke kan, men staten kan ikke styre folks liv –

så bliver man doven og glemmer at tage stilling selv. Man skal selv tænke.”

Ikke desto mindre overvejer Ahmad fortsat at blive dansk statsborger. Intet samfund er perfekt, og han ser

ikke muligheder for sig selv i Irak. Danmark er blevet hans land, på godt og ondt.

Ahmad foretrækker at indberette selv, eller sende en e-mail. Dels er det rart at skulle undgå fordomme, bare

han siger sit navn, dels er det bekvemt i forhold til arbejdstider. Han oplever også at folk er mere large

overfor en stavefejl eller forkert ordstilling på skrift, end overfor forkert udtale og accent10. Omvendt vil han

også gerne se folk i øjnene, når det kommer til f.eks. håndteringen af Ghassans sager.

10

Blandt de Rutinerede er 54% helt eller delvist enige i, at de altid undersøger sagerne online før de henvender sig. 86% mener det er

bekvemt, at kunne henvende sig 24 timer i døgnet. 40% foretrækker Internet eller e-mails som kontaktform til det offentlige. 70% synes

det er mere tidssparende at anvende Internettet. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)




Ahmad kender til en række offentlige hjemmesider, hvor han har opsøgt en del information af praktisk

karakter gennem tiderne, og han anvender Skat.dk, Rejseplanen og pt. nyidanmark.dk (og han synes det er

en lidt fjollet url. Han føler sig ikke ’ny’ i Danmark).

2.1.8. Arbejde

Meget af Ahmads arbejde foregår ude på byggepladserne, hvor han fører tilsyn og snakker med de

forskellige faggrupper. På jobbet har han har en bærbar pc og bruger den konstant til e-mails,

tilbudsskrivning og afrapportering på de forskellige projekter11. Han anvender også somme tider CAD-

software og bruger et almindeligt tekstbehandlingsprogram og regneark.

• Bærbar HP

• Farvelaserprinter

• E1-forbindelse

2.1.9. IT-udstyr hjemme

• Bærbar HP

• Inkjet-printer

• 512 Kbit ADSL-forbindelse

• Mobiltelefon: Arbejdstelefon, nyere model med indbygget PDA, så han kan laver noter, sende e-

mails etc. fra telefonen

2.1.10. Brug af Internet og IT, hjemme

Ahmad tager gerne arbejde med hjem. På baggrund af dagens tilsyn laver han meget af rapporteringen og

tilbudsskrivningen derhjemme, eller han kommunikerer via e-mail med de relevante kontakter på

byggeprojektet.

Ahmad er begyndt at undersøge kravene for dansk statsborgerskab via danmark.dk og andre borgertilbud

på nettet. Han anvender gerne en online kortservice eller adressesøgningsdatabaser til planlægning af ruter

til kunder, læser nyheder på ing.dk og har en e-boks, som han logger ind i med sin digitale signatur. Til sin

private e-mail bruger han en webmail, og han anvender flere forskellige instant messaging systemer, samt

en IP-telefoniservice for at kunne kommunikere med venner (egne og forældrenes) i flere lande, og frem for

alt Ghassan. Han ser fra tid til anden videoklip på nettet.

Han har også købt fiskegrej og bestilt tid til bilsyn over nettet, hvilket han synes var effektivt. Hen plejer

gerne at søge på en søgemaskine, når der er emner eller fænomener, han vil vide mere om. Derudover

11

De stærkeste IKT-færdigheder findes blandt de borgere der anvender computer både på arbejde og hjemme. Kompetence og IT:





bruger han netbank – det er rart at ordne pengesager, når han vil, og der er ikke nogen, der bedømmer hans

hudfarve eller behandler ham anderledes12.

Forældrene snakker han med i telefonen, de kan ikke finde ud af e-mail og den slags, og Ghassan er ikke

hjemme ofte nok til at hjælpe dem.

12

Internetbrug blandt de De Rutinerede: 97% anvender Internettet til email, 95% til informationssøgning, heraf 93% hos det offentlige,

84% anvender netbank, 68% køber varer, 66% indberetter data til det offentlige, 31% anvender det til selvbetjening i offentligt regi, 25%

anvender eboks og 13 % bruger IP-telefoni. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)




3. Anna Balling, 27 år, Århus

Navn: Anna Balling

Køn: Kvinde

Alder: 27 år

Adresse: Dalgas Avenue, Århus

Bil: Ingen. Hun cykler

Uddannelse: Cand. IT fra Handelshøjskolen i Århus

Stilling: Jobsøgende, nyuddannet.

Husstandsindkomst før skat: 142.000 (dagpenge)

Civilstand: Single

Børn: Ingen

Etnicitet/statsborgerskab: Dansk/dansk

KOMPAS-profil Moderne Fællesskabsorienteret

Avis-arketype: Pragmatiker

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 2/Professionel


Internetforbindelse, job: -


Internet og Telefon


3.1. Personprofil Anna13 er 2714 og er lige blevet færdig som Cand. IT fra Handelshøjskolen i Århus15. Hun er ægte århusianer

og vokset op hos sine forældre, Birthe og Anders, i Hasle16 som enebarn, og har de sidste fem år boet i en 2-

værelses andelslejlighed inde i Århus.

13

Knap 30% af Niveau 2 (bedste IKT-kompetencer) er kvinder. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder,

(Teknologisk Institut, august 2005)

22% af de Professionelle er kvinder. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research

2005)

14

Blandt de 18-30-årige er kun 6% på Niveau 0 (dårligste IKT-kompetencer). Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT

færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

18% af de professionelle er 18-29. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research

2005)




Som single og studerende har Anna nydt at bo tæt på studiet og byens puls. Efter en alvorlig depression17

umiddelbart efter sin bachelor har hun lagt en del energi i at gøre sit hjem til en god og tryg base, og hun er

omhyggelig med at holde den ryddelig og ren.

Et par gange om ugen tager hun løbeskoene på18, og som jobsøgende og nyuddannet har hun lige nu ekstra

god tid, så hun cykler eller går gerne en god tur. Litteratur og aviser har hun god tid til, og er hun først i gang

med en god bog, lægger hun den nødigt fra sig19. Næsten hver dag finder hun tid til at skrive lidt i sin blog,

annab.blogspot.com20.

Anna er glad for elektroniske dimser, og det er kun studie-økonomien, der sætter grænsen for hendes køb af

gadgets. Hun fik til sin fødselsdag en skøn ny mobiltelefon, som hun havde ønsket sig, men ikke selv havde

råd til. Den er både fiks, og samtidig kan den uden problemer synkronisere med hendes e-mail og kalender

på den bærbare computer.

3.2. Familieforhold og bolig Anna bor alene21 og er lige nu fri som fuglen. Det er skønt at være færdig med uddannelsen, og hun føler

virkelig, at hun har livet foran sig og gode muligheder i forhold til job.

For lidt over et år siden afbrød hun og kæresten, Hans-Jacob, deres forhold efter 4½ år. Annas depression

kom til at præge deres forhold og fastlåste dem begge i nogle roller, de ikke kunne finde ud af at ændre på.

Heller ikke da hun endelig blev rask igen. Han ville passe på hende og så hende som skrøbelig, mens hun

følte trang til at bryde op og mærke livet blæse igennem sig, selvom det var ’farligt’. Hans-Jacob er dog

fortsat en af Annas nærmeste venner, og hun kender hans nye kæreste og ser dem en gang imellem.

15

48% af de studerende er på vej mod niveau 2, 30% af borgerne m høj uddannelse er på niveau 2 og har generelt en høj andel af

borgere på vej mod niveau 2. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

Alsted: 29% af de Professionelle har en længerevarende videregående uddannelse. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler

ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

16

Århus Amt har 14% af den del af befolkningen der er på niveau 2, men generelt har storbyerne højere beskæftigelse af funktionærer

m. job m. stor IKT anvendelse. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

29% af de professionelle tilhører Region Midtjylland. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud.


17

20% af befolkningen vil få en depression i løbet af deres liv. DepNet.dk

18

58% af den voksne befolkning dyrker regelmæssigt sport og motion. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med

udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille m. fl.. akf forlag 2004)

19 I 2004 er der i alt 31%, der læser skønlitteratur (romaner, digte og noveller), stort set dagligt eller næsten hver uge. Kvinder læser

mere end mænd, i hverdage gennemsnitligt 36 minutter, i weekenden i gennemsnit 51 minutter. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter

2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille m. fl.. akf forlag 2004)

20

51% af de professionelle kan lide at udvikle nye ting, f.eks. hjemmesider . Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift.

Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

21

18% af de professionelle bor alene. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research

2005)




Lige nu samler hun mod til at invitere en af sine veninders storebror på kaffe, men hun har ikke travlt. Fokus

er på jobsøgningen og det søde liv som færdiguddannet.

”Det er så fedt at være færdig, og jeg er virkeligt spændt på at se, hvor jeg havner rent jobmæssigt. I det

hele taget er det bare skønt ikke at skulle stå til ansvar for noget som helst lige for tiden – undtagen mig selv

selvfølgelig. Men fattig, dét er jeg!” (Anna)

Lejligheden på Dalgas Avenue er lille men veludnyttet, og Anna har ikke planer om at flytte. Som hendes

økonomi ser ud nu, er det heller ikke realistisk, og hun håber også på at få arbejde, der ligger i cykelafstand.

Hun kan slet ikke se sig selv pendle eller bruge lang tid på transport i tog eller en bus. Kørekortet gror der

efterhånden mos på – en gang imellem låner hun forældrenes bil til længere ture, men ellers er det så som

så med bilkørslen.

”Det er min egen ’hule’. Her kan jeg være præcis den jeg er, der er ikke nogen, der vil have mig til at være

ekstra stærk eller dygtig eller sød. Det betyder alverden for mig, at der er rent og ryddet op. Jeg har ikke

brug for mere rod i mit liv.” (Anna)

Annas far, Torben, kalder Anna for Trolden og vil gerne presse hende lidt. Han inviterer hvert år Anna med

på bukkejagt. Hun har taget imod invitationen en enkelt gang, men bryder sig egentlig ikke om jagt. Annas

mor, Birthe, mener, at Anna kan drive det vidt, hvis hun strammede sig lidt an og forældrene forærede hende

en lækker dyne og Steven Coweys 7 Gode Vaner i kandidatgave.

Anna ser sine forældre jævnligt, men ikke så tit, som hendes mor ville ønske.

”Det er så ærgerligt med de to. Hans-Jacob var så god for hende. Han læste endda jura.” (Annas mor)

3.3. Vaner, fritid, hobby Under sin depression lærte Anna værdien af fysisk aktivitet, og hun har ret dårlig samvittighed over, at hun

ikke løber så meget, som hun burde. Én gang om året tager Anna på skitur med en gruppe mennesker, som

hun har været af sted med de sidste mange år. De ses også et par gange til middage resten af året.

Anna er for tiden uden arbejde, men prøver ikke at forfalde til fjernsyn dagen lang. Hun har lagt et skema for

sig selv og sætter mindst fem timer af om dagen på at søge arbejde. Hun har været til en jobsamtale, men

valgte selv at takke nej, fordi jobbet handlede mere om programmering, end hun har lyst og evner til.

Anna har tre gode veninder, som hun ser rigtig ofte. De går i byen og biografen, shopper og har

hyggeaftener, hvor de snakker om kærester, politik, potentielle kærester, mode og mænd og meget mere.

Nogle gange er hun lidt træt af, at det altid er det samme, de laver. Det sker, at de finder på at gå til koncert,

og en sjælden gang i teatret. Annes mor inviterer hende tit i teateret, og en gang imellem siger hun ”ja tak”.

En del af hendes terapi har været at skrive i sin blog. Hun bruger den som en slags åben dagbog, og har

fået mange gode og kloge henvendelser fra andre, der har været igennem lignende forløb.

3.4. Det siger vennerne om Anna ”Det er fedt at se hende være sådan oppe at køre over at være færdig, men jeg synes egentlig, hun er ret

struktureret. Hun må godt give sig selv lidt mere løs snor.” (venner)




3.5. Medieforbrug Når hun er alene, læser Anna en del. Paul Auster og hans kone, Siri Hustvedt er blandt favoritterne for tiden,

men også Hermann Hesse og for den sags skyld Nynnes Dagbog, bliver læst.

Anna får Politiken hver dag, men det er ikke altid hun får den læst22. Det kommer lidt an på tiden og lysten,

og nogle dage er en bog eller P3 bare mere Anna. Desuden læser hun i løbet af dagen rigtig mange nyheder

via sine RSS-feeds og ser egentlig mest papiravisen som et nostalgisk supplement, som hun ikke helt kan

slippe. Det, hun får af den, er mest genkendelsens glæde over nyheder, hun læste dagen før på online

udgaven eller andre medier.

Anna er b-menneske og elsker at sidde sent med en kop te, der bliver kold mens hun ser de endeløse

genudsendelser af ”Seinfeld” og ”Sex and the City”. Men hun ved, at hun bør passe sengetiderne, for

mangel på søvn kan give risiko for tilbagefald, har de sagt på hospitalet.

Online på internettet er hun glad for en række blogs om alt fra vintage-mode til andres livtag med

tilværelsen, som hun læser næsten dagligt. Det sker også tit, at hun kommer til at hoppe fra indlæg til indlæg

i de to debatfora om henholdsvis depression og kommunikation, som hun ofte kigger forbi.

3.6. Hvad gør Anna glad Anna elsker sine aftener med veninderne, rødvin og masser af fnis og samtale om alle mulige ting. Nogle

gange er hendes mor også helt fornuftigt at tale med, og det kan gøre hende glad. Men når moren går i

karriere-mode bliver det for meget.

En ny dims kan også give hende et hiv af glæde, selvom det er fjollet.

3.7. Hvad gør Anna ked af det Anna er ked af, at hendes forhold til forældrene nogle gange er så skævt. Som om de ikke helt forstår hende

eller kan holde ud, at hun har fejl og mangler. Hun kan aldrig helt finde ud af, om de i virkeligheden er

skuffede over hende.

3.8. Borger/samfund Anna har haft en del kontakt med sygehusvæsenet pga. sin depression, hvor hun har været i kontakt med en

psykiater og senere en psykolog og har fået en del af behandlingen betalt over sygesikringen. Hun har også

måttet tage nogle omgange med SU-kontoret på grund af de to års studieafbrud. Til alle konsultationer hos

sin behandler eller møde med studievejlederen, har hun forberedt sig ved at indhente informationer online og

haft alt materiale med og lavet de øvelser, der var foreskrevet23. At være uforberedt eller lægge ansvar fra sig

ligger ikke til Anna – det er det mindste, man kan gøre som borger og bruger af offentlige ydelser.

22

Pragmatikerne er veluddannede bymennesker, der blandt andet opnår deres viden gennem flittig avislæsning. De er travle og har

typisk et job, der kræver at de følger med, men kan sagtens springe avisen over en dag med meget at lave. Avis Tid.

Kampagnedokumentation fra Danske Dagblades Forening

23

74% af de professionelle checker på internettet inden henvendelse. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt





Der har været masser af tilfælde, hvor Anna har ønsket, at hun kunne ordne alle de praktiske ting og enkle

forespørgsler online. På Handelshøjskolen har hun været vant til, at der var rig mulighed for at kommunikere

på e-mail med vejledere og teknisk-administrativt personale, men i forbindelse med SU er hun slået over de

gode intentioner der ofte munder ud i et akut behov for at ringe alligevel. Det er som om alle ens tilfælde er

undtagelser alligevel.24.

Som nyuddannet har hun haft høje forventninger til online a-kasseindskrivning, og hun var tilfreds med at

hendes A-kasse gjorde det håndterbart at melde sig til online, selvom det krævede kommunikation mellem

flere instanser.

Hendes tur gennem det psykiatriske behandlingssystem har været noget af en øjenåbner for hende. Når hun

ser tilbage på tiden og den løbende kontakt, hun har, er hun ikke imponeret af, hvordan systemet arbejder.

Manglen på enkel elektronisk kommunikation, tidsbestilling og journalisering, har givet hende blod på tanden

på måske at finde arbejde et sted, hvor der er mulighed for at lave bedre og mere sammenhængende

systemer.25

”Hvis det ikke var for mennesker og ildsjæle, ville det overhovedet ikke hænge sammen. De smed min

journal væk to gange, og forskellige læger mente forskellige ting om min diagnose. Man skal også hele tiden

selv prøve at følge med i, hvad der sker og hænge i telefonen hos dem der kan noget.”

3.9. Arbejde Som jobsøgende sidder Anna derhjemme og arbejder med ansøgninger. Hun har lavet sig en arbejdsdag fra

kl. 10 – 16, som hun overholder så strengt som muligt. Hun har profiler på samtlige job-portaler26 og

modtager mange e-mails og hver dag med søgeresultater – hun anvender også RSS til at holde styr på

jobannoncerne og nyhederne.

3.10. IT-udstyr hjemme • Lille men kraftig bærbar PC

• Skærm og docking station

• Lille s/h laserprinter

24

Blandt de Professionelle undersøger 74% sagerne online før de henvender sig. 92% mener det er bekvemt, at kunne henvende sig 24

timer i døgnet. 47% foretrækker Internet eller e-mails som kontaktform til det offentlige. 73% synes det er mere tidssparende at anvende

Internettet. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

25

33% af de professionelle foretrækker udelukkende at henvende sig til offentlige vi internettet, mens 20% er helt uenige. 81% forventer

at benytte offentlige services langt mere i fremtiden og 84% forventer at det vil gøre det henvendelsen og forløbet mere effektivt. 81%

de professionelle holder af at bruge internettet til så meget som muligt. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt


26

45% af de professionelle kender og anvender jobnet.dk, 41% kender men anvender ikke. 51% af de professionelle anvender

internettet til jobsøgning (og her må man formode at en del ikke gør det fordi de ikke er leder efter nyt job). Kvantitativ Verificering af

Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)




• Kraftig internetforbindelse igennem Andelsforeningen

• Bluetooth headset

• Webcam

• Mobiltelefon: Moderne telefon i smart design, med mulighed for at synkronisere med kalender og e-

mail, tage billeder etc.


Annas bærbare computer står næsten altid slået op og med en browser med webmailen åben. Hun har sat

sin e-mail op, så hendes personlige adresse videresender til hendes webmail – det er det mest fleksible og

tanken om ikke at kunne læse sin mail, hvis hun er hjemmefra uden computeren, kan hun ikke lide27.

Hendes baggrundsbillede på skrivebordet skifter automatisk mellem et væld af billeder, hun selv har taget.

Ofte smelter arbejde og fornøjelse sammen, når hun kommer til at snakke med en af pigerne via instant

messaging i hele timer, eller hvis hun kommer til at vikle sig ind i en debat. Hun er på nettet i fjorten af

døgnets 24 timer og bruger hellere IP-telefoni end mobiltelefonen, fordi det er billigere. Hun har købt et

bluetooth headset, så hun kan gå rundt i lejligheden og snakke via IP-telefoni.

Det er jo min respirator nærmest :) Uden min computer ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skulle lave eller

hvordan. Jeg går ingen steder uden af have laptop’en med. Ingen.

Anna har en digital signatur28 og anvender e-boks29, netbank og andre online-services til så meget som

muligt. Hvis hun kan kommunikere via mail eller web vil hun til enhver tid foretrække det.

Qua sin uddannelse har hun en veludviklet holdning til brugervenlighed og kan blive vred, hvis en service

ikke lever op til hendes forventninger om tilgængelighed for høj og lav. Hun mener helt generelt, at det

offentlige er elendigt til at kommunikere og at de fleste tast-selv-services er under al kritik.

27

Der er en klar sammenhæng mellem IKT-kompetencer og brugen af bærbar. Dertil kommer at der er en positiv sammenhæng mellem

hyppig anvendelse af internet og styrken af IKT-kompetencer. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk

Institut, august 2005)

28

Computerworlds undersøgelse af udbredelsen af den digitale signatur: Hver 5. borger i storbyen har en digital signatur,

http://www.computerworld.dk/art/36371?a=rss&i=0. Alsted: 69% af de professionelle er villige til at anskaffe sig en digital signatur.

29

55% af de professionelle anvender eboks, 90% bruger netbank. 45% af de professionelle vil hellere bruge Internettet end at ringe

Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)




4. Birgit Kjeldsen, 60 år, Korsør

Navn: Birgit Kjeldsen

Køn: Kvinde

Alder: 60 år

Adresse: Halsskovvej, Korsør

Bil: Ingen.

Uddannelse: Realeksamen og div. AMU-kurser

Stilling: Kantineassistent


Civilstand: Enke

Børn: 1 datter, død


KOMPAS-profil Traditionel

Avis-arketype: Nær-læser

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 0/Under usikker

Internetforbindelse, hjemme: Ingen

Internetforbindelse, job: Ingen


Telefon eller personligt fremmøde

Digital Signatur: Nej

4.1. Personprofil Birgit er 60 år og har i 15 år arbejdet som kantineassistent31 i køkkenet på Broskolen i Korsør32, hvor hun bor i

en 2-værelses ejerlejlighed, i gå-afstand fra skolen.

30

19% af de usikre har en husstandsindtægt på 200.001-350.000 kr. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentlig

Digital Udbud (Alsted Research 2005).

Gallup Kompas: Blandt [de Traditionelle] der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, findes mange arbejdere – især ufaglærte. Derfor er

husstandsindkomsten heller ikke overraskende høj – størsteparten har en husstandsindkomst under 400.000 kroner om året og en

personlig indkomst under 200.000 kroner om året.

31

40% af de usikre er 55+ år. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentlig Digital Udbud (Alsted Research 2005).

Gallup Kompas: I det Traditionelle segment finder man i stor udstrækning den ældre del af befolkningen.

32

Gallup Kompas: Det traditionelle segment er hovedsageligt at finde i provinskommuner både øst og vest for Storebælt.




Birgit er alene. I 1989 døde hendes mand af tyktarmskræft og i 1995 døde hendes eneste barn, datteren

Mette, af samme sygdom. Birgit selv er enebarn og har kun sin mor tilbage af familien. Hende besøger hun

ofte på plejehjemmet. For tre år siden fandt hun hankatten Gorm på gaden, hvor han var blevet kørt over.

Gorm bor nu hos Birgit, og bliver forkælet og nusset om, til begges store fornøjelse.

I sin fritid suger Birgit til sig af beretninger om den danske historie - især Vikingetiden, som var en interesse,

hun tidligere delte med sin mand, og i nogle måneder om året går der meget tid med at hjælpe med at sy

kostumer til Korsør Amatørteaters sommerforestilling. Birgit har ingen uddannelse ud over 9. klasse33 (bortset

fra nogle AMU-kurser i håndtering af madvarer og hygiejne, som hun skal på med jævne mellemrum), men

er hvad man vil beskrive som livsklog. Hun er et troende menneske og går i kirke med jævne mellemrum.

Birgit vil ikke ligge nogen til last og henvender sig så sjældent til det offentlige, som overhovedet muligt.

Sådan har det altid været i familien – og det var måske også det, der gjorde, at Karls kræft blev opdaget så

sent.

4.2. Familieforhold og bolig Birgit er enke efter hendes mand, Karl, døde af kræft for 15 år siden34. Kun seks år efter døde Mette, deres

eneste barn, af samme, arvelige sygdom – hun blev kun 25. Datterens død er naturligvis Birgits store sorg,

og hun spadserer tit på kirkegården og tænker over, at hun ikke skal se Mette vokse op og få sin egen

familie. Men hun mener, at Mette er et bedre sted nu og hun får fred i sindet, når hun på kirkegården kan

fortælle Mette og Karl, hvad ugen har bragt.

Kirkegården ligger ikke langt fra den 2-værelses ejerlejlighed på Halsskovvej i den nordlige del af byen, som

Birgit købte for den livsforsikring, hun fik udbetalt efter Karls død. Lejligheden ligger i den ende af

Halsskovvej tættest på motorvejen og på sæt og vis holder Birgit af lyden af biler og liv – så bliver det ikke alt

for stille.

Birgits far døde for mange år siden og hendes 85-årige mor, Esther, bor i plejebolig på Solbakken

Plejeområde i Korsør. To gange om ugen besøger Birgit moren, og i reglen går de en lille tur og sludrer om

Karl og Mette, vejret og de andre beboere og drikker lidt kaffe.

Det er ikke rigtigt at ens barn skal dø før én selv. Jeg ville gerne have haft et barnebarn på skødet en dag.

Det er næsten det værste, stadigvæk. Men man skal have noget at stå op til hver dag, ellers bliver man jo

tosset.

4.3. Vaner, fritid, hobby Birgit har via Karl fået en stor interesse for vikingetiden. Karl var tømrer og byggede bl.a. træbåde, og

begyndte med tiden at interessere sig for historiske bådkonstruktioner. Det indebar nogle ture rundt i landet

for at se på både, og for Birgit begyndte interessen dér. Vikingerne blev deres fælles ting.

33

35% af De Usikre har folkeskolen eller tilsvarende som højeste uddannelse. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift.

Offentlig Digital Udbud (Alsted Research 2005).

34

30% af de usikre bor alene. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentlig Digital Udbud (Alsted Research 2005).




Da Mette døde, røg Birgit ned i et sort hul, og fandt at hun manglede mening og indhold i tilværelsen. Efter

en hård tid besluttede Birgit sig for at hun ville leve videre og have et godt liv trods alt. Hun ville lave noget,

der gav resultater, og hun meldte sig derfor under fanerne i Korsør Amatørteater – ikke som skuespiller, men

som syerske af kostumer til den årlige forestilling.

”Det er sjovt at være med i planlægningen af forestillingen, der er så meget liv, og de unge er så engagerede

og fulde af gejst. De snakker og gør ved.”

4.4. Medieforbrug Birgit læser jævnligt – mest populære fremstillinger af historiske emner og ugeblade, og hun hører desuden

P4 om eftermiddagen og på arbejdet35.

Hun holder Korsørposten og ”deler” BT med sin kollega på skolen – der er som regel tid til at bladre den

igennem i løbet af dagen. Hun læser jævnligt Hjemmet og Ugebladet Søndag, og en gang i mellem køber

hun Ingelise Sy & Strik for at få mønstrene36. Om aftenen ser hun 2-3 timers fjernsyn, gerne blandet mellem

underholdnings- og dokumentarprogrammer af den lettere genre. Hun er f.eks. meget glad for at se

Forsvundne danskere og Sporløs37.

4.5. Hvad gør Birgit glad Birgit elsker at føle sig nødvendig og i gang. Hun vil gerne lave mad, der smager børnene og sy et kostume,

der bliver båret med fornøjelse og kommenteret af andre. Når hun kan mærke, at hun bliver værdsat og

mærker et lille sus af travlhed og energisk aktivitet, er hun glad.

Hun holder også af at læse og blive klogere – ”alt det jeg læser og hører… der er så meget at lære, og det er

da en fornøjelse, at det aldrig slutter. Selvom man ikke altid tror det, så er livet ikke færdigt, før man trækker

vejret for sidste gang”.

4.6. Hvad gør Birgit ked af det Det smerter Birgit, at hun ikke får lov at se sin datter vokse op og selv blive mor. Når andre kvinder taler om

deres børnebørn forestiller hun sig alt det, hun også kunne have fået og den glæde, hun ville have oplevet

ved at se Mette med sin familie – og det gør altid livet lidt tungt.

35

75% af danskere i alderen 60-69 hører P4 hver dag. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til

1964, (Bille, Trine m.fl. akf forlaget, juni 2005)

36

Gallup Kompas: De Traditionelle foretrækker den lokale avis, sammen med BT, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad. De traditionelle

læser en del ugeblade, gerne Hjemmet, Ugebladet Søndag eller Familie Journalen. Derudover er håndarbejde i høj kurs blandt de

Traditionelle.

37

Blandt de 60-69-årige ser 83% DR1 og 80% TV2. Danskerne ser i gennemsnit 1½-31 times tv på hverdage. Danskernes kultur- og

fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964, (Bille, Trine m.fl. akf forlaget, juni 2005)




4.7. Borger/samfund Birgit havde ikke haft nogen nævneværdig kontakt med det offentlige udover Mettes fødsel, før hendes

mand blev syg. De havde altid klaret sig selv. Men i løbet af de år, hvor han og Mette begge var syge, lærte

hun sundhedssystemet ganske godt at kende. Hun er klar over, at der er forskel på mennesker og derfor

også hos sagsbehandlere, læger og andet plejepersonale og udviklede i ’sygdomsårene’ efterhånden en

insisterende teknik for at komme igennem med de ønsker, familien havde. Hun syntes, hun fik mange

forskellige beskeder og talte med rigtig mange forskellige mennesker på hospitalet og fandt generelt det hele

temmelig forvirrende.

Hun sad bagefter tilbage med en følelse af, at systemet havde svigtet – både Karl og Mette døde jo. Man

hører jo også så meget om, at behandlingen herhjemme ikke er så god, som i udlandet. Hun er ikke bitter –

men vil altid tilgå det offentlige med en smule skepsis. Belært af erfaring spørger hun hellere en gang for

meget, end en gang for lidt for at sikre sig, at hun har forstået problemstillingen rigtigt – og at hun selv er

blevet forstået korrekt. Hun synes generelt, at tingene går for hurtigt, og at der ikke er tid nok til den enkelte38.

Da hun blev enke var der en del papirarbejde i forbindelse med boet, livsforsikringer, begravelseshjælp mv.

Det syntes Birgit var ret omfattende, specielt da hun ikke havde meget overskud på det tidspunkt.

Den seneste kontakt hun har haft med kommunen var, da hendes mor skulle i plejebolig på Solbakken for 5

år siden. Der var ikke de store forviklinger og moren er overvejende glad for at være der.

”De er søde nok derovre – og også dem fra udlandet. Men jeg synes nu rengøringen kunne være bedre.”

Hun overvejer desuden, om hun skal gå på efterløn og tænker på, om hun skal spørge nogen på

kommunen, hvordan hun egentlig gør.

”Efterløn? Så vil jeg spørge på kommunen. Jeg har fri om fredagen, så kan jeg gå derned. ”

4.8. Arbejde Som kantineassistent i køkkenet på Broskolen er Birgit ansvarlig for al den mad, der sælges til skolens børn

og lærere. Hun arbejder sammen med en køkkenassistent og laver primært maden, mens assistenten

sælger. Alligevel holder hun af at stå ved disken og sludre og holde øje med børnene.

Der er en computer i baglokalet, som de bruger til at lave og printe dagens menukort. Det er hendes yngre

kollega, der står for det, men Birgit har bestemt, at der skal en blomsterramme omkring teksten. Når der er

problemer med computeren kan de altid spørge eleverne fra 8. klasse, som hjælper til i caféen for at spare

op til deres lejrskole i 9. klasse. 39

”Nej den dér computer? Den skal jeg ikke pille ved. Så går den med garanti i stykker! Men det kunne da

være sjovt at kunne.”

38

Gallup kompas: De traditionelle [mener, at] udviklingen i samfundet skrider for hurtigt frem og at det danske samfund skal se ud som

det altid har gjort uden indblanding fra international side. Der skal gøres mere for de ældre og svage i samfundet.

39

http://www.skole.korsoer.dk/




4.9. IT-udstyr arbejde • Ældre PC med Windows og MS Office

• Farveblækprinter

4.10. IT-udstyr hjemme • Intet

• Mobiltelefon: Ældre, ukompliceret model.


Birgit foretrækker telefonen eller personlig kontakt. Hun har ikke nogen computer hjemme og er bestemt

aldrig blevet fortrolig med den, de har på skolen. Hun anskuer helt klart computeren som en lidt besværlig

genstand, som andre skal betjene for hende40. Tanken om selv at bruge den ligger hende meget fjernt.

Birgit er dog nysgerrig og kan godt lide at lære nye ting, så hun godt være i målgruppen for et IT-kursus,

når/hvis hun vælger at gå på efterløn.

40

Gallup Kompas: I det Traditionelle segment hersker der en udbredt skepsis over for ny teknologi og ændringer i samfundet generelt.




5. Bjørn Vestergaard, 64 år, Holstebro

Navn: Bjørn Vestergaard

Køn: Mand

Alder: 64 år41

Adresse: Fredericiagade, Holstebro42

Bil: Volvo 240

Uddannelse: Ufaglært

Stilling: Efterlønner (fhv. maskinarbejder)


Civilstand: Gift med Eva

Børn: 2 voksne børn


KOMPAS-profil Traditionel

Avis-arketype: Nær-læser

IKT niveau/Alsted-gruppering På vej mod niveau 1/Habil

Internetforbindelse, hjemme: Langsom ADSL



Det ordner hans kone.


5.1. Personprofil Bjørn er forhenværende maskinarbejder på 64 fra Holstebro. Han er på efterløn43, men nærmer sig

pensionen. Han bor med sin kone gennem 36 år, Eva, i et parcelhus og har to voksne børn, Hans og

Kristine44.

41

40% af de Usikre og 33% af de Habile er 55+. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)

55% af 60-69-åtige er på niveau 0. Kompetence og IT: Analyse af danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

42

14% af de usikre og 11% af de habile kommer fra Region Nordjylland, Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt


43

Borgere på indkomstniveauet 100.000-300.000 om året har de dårligste IKT-kompetencer. Kompetence og IT: Analyse af danskernes

IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

Hovedparten af det traditionelle segment ligger i den ældre del af befolkningen,er ofte ude af erhverv og har typisk en

husstandsindkomst under 400.000. Gallup Kompas




Bjørn har arbejdet med maskiner det meste af sit liv, og holder derfor af at rode med biler uden for meget

moderne teknologi på sit eget lille værksted45. Bjørn er grundig og ved, at tingene nok skal lykkes, bare man

arbejder standhaftigt og roligt mod målet.

Han er en tavs mand, men han har meninger og holdninger – han er bare ikke særligt verbal, og lader derfor

Eva om at ordne tingene, herunder kontakten med det offentlige. Det er bedre end at skulle snakke med en

ung pige, der ikke ved noget om noget.

5.2. Familieforhold og bolig Bjørn er opvokset i Nordvestjylland, hvor hans to søskende, Karl og Gunda, fortsat bor. Som 15-årig kom

han ud og sejle på en coaster, men det var ikke rigtigt noget for ham. Han flyttede til Holstebro, fordi han

kunne få arbejde på en større maskinfabrik46.

Eva var datter af en ældre kollega på fabrikken, og de blev gift unge og købte et par år efter parcelhuset på

Fredericiagade, hvor de stadigvæk bor. Der er lidt for meget plads i dag, hvor de kun er to, men Bjørn er

glad for sit lille værksted og den rummelige garage, hvor han pusler om Volvoen. Desuden er det rart at der

er plads til Hans og Kristine, og frem for alt børnebørnene, Magnus, Emma og Johan, når de kommer på

besøg47.

De tre børnebørn er Bjørn og Evas yndlings-samtaleemne, og de glæder sig hver gang til at se dem.

5.3. Vaner, fritid, hobby Hver torsdag mellem 19 og 21 traver Bjørn ned til medborgerhuset, hvor Holstebro Mandskor øver. Han

synger bas – eller brummer, mener han nu selv, på 5. år i koret48. Det var oprindeligt nogle kollegaer, der

også er med i koret, der inviterede Bjørn med så mange gange, at han til sidst slog til. Det har han ikke

fortrudt, og Eva siger også, at hun får en glad mand hjem hver torsdag aften.

Der bliver lagt mange, mange timer i at reparere og pusle om Volvoen i det lille værksted. Bjørn holder af at

skille ad og samle og smøre, men han kunne ikke gøre det på en nyere model – de er for komplicerede. Han

har en åndsfælle, Ib længere nede af vejen, der også er Volvo 240-mand.

44

40% af de Usikre og 38% af de Habile er samlevende uden børn (flyttet hjemmefra). Kvantitativ Verificering af Kvalitative

Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

45

De Traditionelle er skeptiske overfor teknologi i mange former, og holder meget af hjemlige sysler. Gallup Kompas

46

19% af de usikre og 22% af de habile er faglærte arbejdere, og hhv. 30% og 19% er pensionister. Kvantitativ Verificering af Kvalitative


47

De traditionelle sætter de traditionelle familieværdier højt. Gallup Kompas

48 8% af dansker synger i deres fritid. Mænd spiller eller synger selv i højere grad end kvinder. Med en højere indkomst og med hjemmeboende børn i familien er der mindre sandsynlighed for, at man spiller eller synger selv. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)




Bjørn og Eva ser nogle gamle kolleger fra fabrikken engang imellem, og de har også flere gode venner

blandt de par, der bor på vejen, som de tit besøger til kaffetår eller en øl på terrassen. Ib kommer tit

uanmeldt forbi til en sludder, og Bjørn gør det samme hos Ib og hans kone Inge.

5.4. Det siger vennerne om Bjørn ”En flink fyr og meget solid bas. Han siger ikke så meget i pauserne, men han er vist aldrig udeblevet fra en

sangaften.” (Ole, Baryton, Holstebro Mandskor)

5.5. Medieforbrug Bjørn er ikke den store medieforbruger. Han hører radio på værkstedet – transistoren er sluttet til samme

kontakt som lyset, og den står på Radio 2. Han bladrer igennem Nordjyske Stiftstidende49 til morgenkaffen,

men springer også en del over. Om aftenen ser han gerne tv50 med Eva med lidt kaffe og kage. Bjørn har

fjernbetjeningen og Eva strikker gerne imens eller læser lidt i sine ugeblade. Der bliver ikke zappet så meget

– nyheder, underholdningsprogrammer og danske film er mest afholdt. De har fulgt med i Matador, den serie

kan man ikke blive træt af.

Sønnen Hans har for et par år tilbage foræret forældrene sin gamle pc og sørget for, at de fik internet, så de

kan kommunikere via e-mail. Bjørn tjekker derfor e-mail 2-3 gange om ugen og aftaler besøg og deslige per

mail med børnene. Sønnen har vist ham enkelte websteder, bl.a. med reservedele til Volvo og andre bilsider,

som han har lagt som bogmærker i Bjørns browser. Bjørn køber ikke noget på nettet. Hans internetbrug er i

det hele taget begrænset, og han kender ikke nogen offentlige hjemmesider.

5.6. Hvad gør Bjørn glad At se sin familie trives og vokse. Et godnatknus fra et barnebarn i nattøj, eller Evas smil en søndag på

terrassen.

5.7. Hvad gør Bjørn ked af det Når han føler sig dum og uvidende – og gammel. Typisk når han ser noget i Tv Avisen om internettet som

han simpelthen ikke forstår ordlyden af, eller hvis han føler sig sat på B-holdet.

”Jeg synes, det går lidt vel stærkt. Man skal tænke på, at ikke alle kan følge med eller har pengene til at

købe alt det nye isenkram” (Bjørn)

49

Det traditionelle segment læser typisk lokalavisen. Gallup Kompas

Nærlæserne er typisk folk med lav uddannelse uden stort karriereperspektiv, de interesserer sig ikke for ’den store verden’. AvisTid.

Analysedokumentation fra De Danske Dagblades Forening

50

Danskerne ser i snit 2-3 timers tv i hverdagene. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964

(Bille, et al, akf Forlaget 2005)

De traditionelle er storforbrugere af TV-mediet. Gallup Kompas




5.8. Borger/samfund Bjørn er bange for at ryge bagom dansen og havne på et B-hold i forhold til teknologien, som han kan forstå

er i stærk udvikling51. Grundliggende vil han bare gerne sikre sig, at han og især Eva kan klare sig, og det

bliver uoverskueligt, når han ikke forstår udviklingen. Han synes politikerne er for hurtige og overfladiske, og

maner gerne til besindighed og ro. Især overfor at få en masse flygtninge ind i landet og overfor at gå i krig.

Det er Eva, der står for kontakten til det offentlige, senest omkring Bjørns operation for grå stær, men hun

tager oftest personligt ned på kommunen eller ringer. Bjørn har egentlig aldrig overvejet, at man kan

kontakte kommunen online, og han ville ikke bryde sig om, at Eva går ad en elektronisk kanal. Man ved

aldrig om det virker, og inderst inde er han lidt bange for, at også Eva overhaler ham indenom. Han har ikke

megen fidus til offentligt ansatte, i Bjørns øjne laver de ikke andet end at holde øje og flyttet papirer. Bjørn

har dog altid været meget bevidst om at være organiseret, og det var også gennem sin fagforening, han fik

hjælp til efterlønnen.

”Vi vil bestemt ikke ligge nogen til last. Man klarer sig selv, sådan er det og sådan har det altid været. Men

en fagforening skal man have, ellers går man andres ærinde. Selvom der er nok af pampere derinde.”

5.9. Arbejde Bjørn er på efterløn.

5.10. IT-udstyr hjemme • Ældre stationær PC (arvet fra sin søn)

• Langsom ADSL

• Gammel sort/hvid Inkjet-printer


Bjørn bruger kun e-mail til at kommunikere med børn og børnebørn. Hans søn har lagt et bogmærke til

Volvo-klubben, som han kigger på engang imellem. Han kan åbne de vedhæftede filer, som hans søn en

gang i mellem vedhæfter af børnene.

Bjørn kender ikke mange offentlige sider eller muligheder, og han har hverken netbank eller digital signatur

”– jeg kan jo bare tage ned i banken, hvis der er noget – jeg har jo tid nok nu.”

Bjørn er generelt ikke fortrolig med IT. Han har lært at bruge computeren til e-mail og se på nogle sider i en

webbrowser, men han føler ikke, at han har magt over systemet og giver let op, hvis der kommer en fejl. Han

har ingen forudsætninger for at vurdere, hvad der går galt, når systemet engang i mellem fejler, og ender

derfor oftest med bare at slukke for maskinen og så prøve igen senere.

51

Det traditionelle segment har udbredt skepsis over for ny teknologi og ændringer i samfundet generelt, og er som helhed enige i, at

udviklingen i samfundet skrider for hurtigt frem og man er bange for, at de traditionelle familieværdier skal træde i baggrunden. Gallup

Kompas




Rent fysisk har han problemer både med synet og med at styre musen tilstrækkeligt præcist, men i det

omfang han er klar over det, holder han det for sig selv.




6. Christian Vinding-Larsen, 19 år, Nakskov

Navn: Christian Vinding-Larsen

Køn: Mand

Alder: 19 år52

Adresse: Løjtoftevej, Nakskov53

Bil: Nej

Uddannelse: Student

Stilling: -

Husstandsindkomst før skat: Ingen egen indkomst pt.

Civilstand: Single

Børn: Nej

Etnicitet/statsborgerskab: Dansk/Dansk

KOMPAS-profil Moderne individorienteret

Avis-arketype: -

IKT niveau/Alsted-gruppering På vej mod niveau 2/Rutineret




Internet


6.1. Personprofil Christian blev i foråret færdig som student med matematik og fysik på højniveau – på trods af et medfødt

synshandicap, der i praksis gør ham blind. Han kan se forskelle på lys og skygge og kan godt orientere sig i

vante omgivelser.

52

14% af de rutinerede er i aldersgruppen 18-29 år. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud.


Blandt de 18-30-årige er kun 6% på Niveau 0, og 58,8% af Niveau 1 har en Gymnasial uddannelse eller HF. Kompetence og IT:


53

11% af de rutinerede bor i Region Sjælland; Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)

Storbyerne har højere koncentration af borgere med høj IKT anvendelse qua uddannelses- og jobmuligheder. Kompetence og IT:





Christians store drøm er at læse matematik på universitetet, men han ved godt, at det bliver en udfordring.

Han bor stadig hos sine forældre i Nakskov og vil bruge det næste år på at forberede en flytning til

København og universitetsstudierne.

Fritiden bliver brugt på skak i klub og mod computeren og på nettet, hvor han chatter med venner og andre

synshandicappede, både herhjemme og i udlandet. E-mail og web er en stor del af Christians liv og med

hjælp fra en skærmlæser, og ikke mindst sin bror, er han blevet en rutineret bruger54.

6.2. Familieforhold og bolig Familien Vinding-Larsen bor i en villa fra 70’erne på Løjtoftevej i Nakskov.

Christians far, Bo, er 46 og er partner i et mindre, lokalt revisionsfirma i Nakskov. Han deler Christians

passion for skak, og det var da også ham, der lærte Christian blindskak, da han var 6 år.

Christians mor, Lise, arbejder deltid som bogholder. Da Christians synshandicap blev opdaget valgte Lise at

gå hjemme i nogle år og tog derefter et halvtidsjob som freelance-bogholder.

Lillebroderen Casper på 16 år er uden tvivl Christians allernærmeste ven. Casper ser op til sin brors intellekt

og evner og har støttet ham - også i skolen, hvis han blev mobbet.

Pt. går der tid med at undersøge forhold for blinde på Københavns Universitet, og han er så småt gået i

gang med at finde en bolig, der er velegnet, og som samtidig ikke ligger for langt væk fra Matematisk Institut.

Dansk Blindesamfund har nogle boligkomplekser på Østerbro, som han overvejer at søge på.

Han er nødt til at få et sted med hundetilladelse, fordi han har ansøgt om at få en førerhund, men der er lidt

knas med det, da han dels skal flytte til en ny kommune, der skal afholde udgifterne, og dels er der nogle

komplikationer forbundet med at træne hunden op så langt væk fra Christian55.

”Jeg var egentlig lidt pas på at få en hund – jeg er jo så vant til at jeg sagtens kan det jeg vil. Men som min

far sagde, så er København er en helt ny by og ret meget større end Nakskov. Og når jeg ikke har Casper til

at tage med mig, hvis jeg har brug for det, ja så tror jeg bare, det er et forsøg værd.”

6.3. Vaner, fritid, hobby Skak er Christians primære fritidsbeskæftigelse udover nettet og computeren. Han spiller blindskak, både

mod de andre medlemmer i Nakskov Skakklub en gang om ugen, mod modstandere på nettet og mod sin

pc56. Han har været ude til turneringer sammen med sin bror og har en 3. plads i de nordiske mesterskaber.

54

23% af de rutinerede har en lang videregående uddannelse. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital

Udbud. (Alsted Research 2005)

Her er det dog især Christians afhængighed af nye medier til at interagere med omverdenen, der har gjort ham rutineret.

55

Det tager i gennemsnit 5 måneder at træne en førerhund, før den kan indplaceres og indkøres hos den blinde. Førerhund i Danmark.

Dansk Blindesamfund

56

Blindeskak er populært i Danmark, og foreningen Dansk Blindeskak har stillet med olympiske hold i mange år. Dansk Blindesamfund,

dkblind.dk.




Han bruger meget tid på at kommunikere online, hvor han nyder, at ingen kan se, at han er blind, og hvor

han finder andre mennesker, der deler hans interesseområder og gerne vil diskutere dem. Oftest ender han

nu med at snakke meget med andre blinde, som han kender gennem Dansk Blindesamfund. Han har været

til nogle enkelt fester i den kreds, og glæder sig til at komme til København og møde mange flere i samme

situation.

Christian ved af erfaring, at planlægning er altafgørende for at gøre ham så sikker i selve situationen, som

overhovedet muligt57, og derfor søger han altid gennemskue og forudse de situationer, han ved, han skal

igennem. Nogle gange mener hans mor, at han simpelthen ’spiller skak inde i hovedet’.

Christian er klar over, at han burde dyrke mere motion, men det har været svært at komme i gang og skak

og de intellektuelle hobbies har trukket mere. Casper får ham dog lokket med ud og gå ture

6.4. Det siger vennerne om Christian ”Det er sjovt, der gik laaang tid, før jeg fattede han var blind :D” (online bekendt)

”Det kan godt være, han ikke kan se, men han er supermotiveret, og bliver helt sikkert til noget – i

modsætning så mange af de andre i klassen!” (klassekammerat)

6.5. Medieforbrug Med hjælp fra biblioteket og fra Casper via nettet skaffer Christian lydbøger i Mp3-format. Det handler gerne

om populærvidenskabelige bøger og på den skønlitterære front har science fiction en speciel plads.

Podcasts er blevet den væsentligste kilde til nyheder. Christian forsøgte sig først med en almindelig MP3-

afspiller, men den var decideret umuligt at bruge for en synshandicappet. Derfor har han efter længere tids

research på nettet fundet og downloadet Rockbox58, et stykke open source software, der gør det muligt at få

læst menuerne op og interagere med MP3-afspillerne, selvom han er synshandicappet. Casper hjalp ham

med installationen.

På nettet køber han også musik59, og han kopierer for det meste cd’er over på sin MP3-afspiller. Pt. hører

han Opiate, diverse electronica og Bach’s Brandenburg-koncerter, som han første gang stiftede

bekendtskab med i musik i gymnasiet.

Christian hører mest radio, da der efterhånden er relativt få online aviser og nyhedstjenester, der er

tilgængelige for blinde. Han er dog rigtig glad for avisernes RSS feeds, men han har haft brug for Casper til

at hjælpe med at komme i gang med at installere RSS-Reader.

57

Synsstatus afgør ikke i sig selv hvilke uddannelser og job, blinde bestrider (kun svagsynede lader til at vælge erhverv, der medfører

ansvar for børn). Synsstatus betyder til gengæld noget for, hvordan uddannelse og job udføres og planlægges. Jf. Interview analyse

foretaget af Als Research 2006 for IBOS:

58

http://www.rockbox.org/

59

75% af de 20-39 årige har købt via nettet, heraf 43% indenfor den sidste måned. Befolkningens Brug af Internet 2006. Statistiske

Efterretninger (Danmarks Statistik 21. juni 2006)




”Det er så latterligt med nyhedssiderne, at de ikke er tilgængelige for blinde. Jeg har da også krav på at

kunne følge med i, hvad der sker i Danmark, jeg har da ligeså meget stemmeret som alle de andre.”

6.6. Hvad gør Christian glad At løse problemer på egen hånd og uden at bede om hjælp, er det bedste. Og det er uanset om det drejer

sig om matematiske problemer eller i dagligdagens udfordringer.

6.7. Hvad gør Christian ked af det En sagsbehandler talte på et tidspunkt om at søge førtids- eller invalidepension til Christian, hvilket gjorde

både ham rasende og skuffet. Han vil ikke parkeres, bare fordi det vil være nemmere for kommunen.

6.8. Borger/samfund Christian er udmærket klar over, at han er afhængig af et velfungerende samfund. Det vigtigste for ham er

egentlig at føle, at han kan deltage. Han er også af den holdning, at man selv må gøre en indsats, for i sidste

ende kan samfundet ikke bestemme over, hvad du vil med dit liv.

Christian er ganske selvstændig i sin kommunikation med det offentlige. Hans forældre har tidligt sørget for,

at han var med i alle beslutningsprocesser, der omhandlede hjælpemidler, skolegang osv.

Som synshandicappet oplever han, at der er en masse gode hensigter, men der er mange der aldrig

kommer helt ud over rampen:

”Mindst 2/3 af fodgængerovergangene mangler lydfyr i Nakskov. I elevatoren på kommunen er der blindskrift

på knapperne – men ingen angivelse af, hvilken etage man er på, når elevatoren stopper. Hver gang skal jeg

spørge, hvor jeg er, og hvor fedt er det?”

Der har været både gode og mindre gode oplevelser hos kommunen. Christian har nogle gange følt sig sat i

bås som “blind” hos kommunale medarbejdere, der udelukkende fokuserede på at få ham på en

invalidepension.

Christian har en udmærket forståelse for den del af det offentlige system, som han kommer i kontakt med

som synshandicappet, men det er også hans erfaring, at man skal være meget opsøgende. Der findes

ordninger og lovgivninger, som ikke kommunikeres, og ikke alle sagsbehandlere er lige med på noderne,

hvad angår støtteordninger mv. Christian har også kendskab til andre i hans egen situation, som ikke har

evnen eller overskuddet til at holde sig orienteret og søge de rigtige stedet om de rigtige ting, men pt. har

han nok med at fokusere på sine egne behov.

Den kontakt han selv og hans forældre har haft med det offentlige, har bl.a. handlet om bevilling af

hjælpemidler – pt. er han ved at få en ny pc, da den gamle er ret så gammel efterhånden. Processen er

blevet lidt mudret af, at Nakskov Kommune har fundet ud af, at han flytter til København, og nu ligger den lidt

mellem to stole. Christian har derfor bedt om noget assistance fra Dansk Blindesamfund, og de er altid klar

med en hjælpende hånd, og kan hjælpe med information, der kan skubbe tingene lidt hurtigere gennem

systemet. Hans far har dog sagt, at han hellere vil have at de selv køber en ordentlig bærbar computer, og

så søger om at få et nyt Braille-tastatur.




”Det kan godt føles som mig mod et kæmpesystem, når der sidder en sprit ny sagsbehandler i den anden

ende, der ikke har styr på tingene. Men jeg har altid haft styr på det, inden jeg går derop eller ringer, og

synes egentlig, at de skal blande sig minimalt i mit liv. De er der for at hjælpe mig, ikke styre hvad jeg skal.”

Økonomien som studerende skal baseres på revalidering frem for SU, når den tid kommer. Det giver en

smule ekstra, og det regner Christian med at få brug for, så han kan undgå for meget arbejde ved siden af

studierne.

6.9. Arbejde Pt. forbereder Christian sig hjemmefra på at skulle på universitet. Han sidder på sit værelse med sin

computer og sin telefon. Han har for længst erfaret, at det nemmeste for ham som blind er at ringe til de

myndigheder og institutioner, han skal have information fra – deres hjemmesider er sjældent særligt

brugervenlige for blinde60. Men han gør alt, hvad han kan for at researche ordentligt først61.

Hans tid i gymnasiet har givet ham god forståelse for hvilke hjælpemuligheder, der er, og han regner med at

den største udfordring bliver at få fat på al pensumlitteratur i tide. Han skal selv bestille og prioritere

rækkefølgen på de materialer, han skal have indlæst62, og han er urolig for, om det kan nås inden studiestart.

Umiddelbart håber han på, at materialerne findes i forvejen hos nogle andre studerende, der er færdige med

dem. Studievejlederen har lovet at finde nogle e-mail-adresser til ham, men ellers regner Christian med at

kontakte IBOS, for at få kontaktinformationer på tidligere studerende, der har fået produceret materialer til

Matematik.

Livet på universitetet kommer til at blive helt, helt anderledes, tror Christian. Meget mere selvstændigt, men

han håber også, at underviserne og de medstuderende kan håndtere, at han er synshandicappet og har

brug for, at de taler konkret. Der er ikke noget værre, end når læreren siger, og ”hvad mener DU?”, og peger

på en eller anden – det gør det svært at finde ud af, hvem der tales om.

6.10. IT-udstyr hjemme • Stationær pc – men forhåbentlig snart en kraftig bærbar computer

• Højtalere, hovedtelefoner

• Braille-tastatur (gammelt, det spiller ikke så godt med nyere software)

• Kombineret farveprinter/scanner (inkjet)

• Hurtig ADSL-forbindelse

• Windows XP Home

• Talesyntese-software

60

69% af de rutinerede vil se klare fordele ved brug af nettet før de anvender det til kontakt med det offentlige. Kvantitativ Verificering af


61

55% af de Rutinerede undersøger sagerne på internettet, inden de henvender sig til det offentlige. Kvantitativ Verificering af


62

Jf SPSU.dk om støtte til blinde og svagtsynede




• MP3-afspiller med talesyntese-software

• Nyere mobil, med mulighed for at få læst menuer og tekst op, tale


Christian er en flittig bruger af IT. Hans pc og internetforbindelsen er i høj grad hans hul ud til et netværk af

venner, til information og til selvstændighed.

Læsning af blogs og sites om matematik, skak og derudover mailkorrespondance og chat med en større flok

af venner over nettet er Christians primære it-brug.

Der går også tid med vedligehold og optimering af dét, som han omtaler som sit ”setup”: Installation af ny

screen-reader-software, research af nye produkter på markedet osv.

Det er altid lidt spændende at opdatere software eller begynde at justere på tingene, da ikke engang

software til synshandicappede er lige tilgængeligt, når man bevæger sig ind i indstillingerne.

Christian føler sig generelt ret selvhjulpen og uafhængig og skal ret langt ud, før han beder om hjælp63. Han

er superbruger af det software, han kender. Der er software, der er meget lidt tilgængeligt, og det kan han

ikke benytte i særlig stor stil - ligeledes tager det ham længere tid at lære at beherske ny software, og det

kan kræve hjælp fra en seende.

Christian bruger netbank64, men har ingen digital signatur – han har ikke haft brug for den, og det synes ham

umiddelbart kompliceret at anskaffe en sådan. Det er dog helt sikkert noget, der skal ordnes inden han

flytter65. En digital signatur vil kunne gøre ham meget mere selvhjulpen og uafhængig, og det får han brug

for, når han skal bo alene.

63

51% af de Rutinerede beskriver selv, at de sjældent har brug for assistance. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift.


64

84% af de Rutinerede bruger Netbank. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)

65

68% af de Rutinerede er helt eller delvist villig til at anskaffe sig en digital signatur. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler





7. Helle Bach Nielsen

Navn: Helle Bach Nielsen

Køn: Kvinde

Alder: 42 år

Adresse: Kløvervej, Vejle

Bil: Toyota Corolla

Uddannelse: Sygeplejerske

Husstandsindkomst før skat: 390.400 (løn + bidrag fra eks-mand)

Stilling: Sygeplejerske, Vejle Sygehus

Civilstand: Fraskilt

Børn: 2 drenge, 16 og 9


KOMPAS-profil Traditionelt fællesskabsorienteret

Avis-arketype: Idealist

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 1/Habil

Internetforbindelse, hjemme: ADSL, medium hastighed

Internetforbindelse, job: Nej, kun interne systemer u. netadgang


Telefon, men vil gerne bruge nettet mere.


7.1. Personprofil Helle er 4266, nyligt skilt fra Torben og mor til Martin på 16 og Mathias på 9. Hun er sygeplejerske på Vejle

Sygehus (gerontologisk afdeling)67, ”praktisk gris” for Mathias’ fodboldhold og bor i en 2-plans villa på

Kløvervej.

66

55% af de Habile er kvinder, og 31% af de Habile ligger i aldersgruppen 30-44 år. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler


67

5% af de Habile er alene med børn. Det er den største andel af enlige forældre i de fire hovedgrupper i Alsted. 30 % af de Habile bor i

Region Midtjylland og 30% har en mellemlang videregående uddannelse. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift.





Helle har nok at se til med to børn, et job med varierende arbejdstider og ikke mindst en hård skilsmisse, der

stadig plager hende. Stress-symptomerne er ikke til at tage fejl af: Hovedpine, træthed og pludselige

humørsvingninger.

Det bedste for Helle er at være sammen med drengene, men også den time, hun en gang i mellem har alene

om aftenen, når Mathias sover og Martin er ude hos vennerne er fantastisk. Så læser hun eller ser lidt

fjernsyn.

Hun bruger internettet til ganske mange ting – e-mail, netbank, bestilling af rejser i ny og næ og har også e-handlet tøj. Hun tager billeder af ungerne med sit digitalkamera, henter dem ind på pc’en og sender dem til forældrene via e-mail. Hun bruger den ældste af de to pc’er i huset (lektie-computeren, som den hedder), da ungerne helst vil bruge den hurtige til at spille på68. Helle er effektiv og målrettet i sin gøren og laden – både privat og på job.

7.2. Familieforhold og bolig Helle blev skilt fra sin mand Torben for ca. et år siden. Torben (45) havde flere gange været hende utro og

havde to gange inden for et år slået hende. Helle så ham blive til den slags ægtemand, som hun ofte hører

om på sit job på sygehuset og kunne ikke se anden udvej end en skilsmisse. Hun havde det dårligt med at

drengene skulle igennem en skilsmisse, men det var klart, at der ikke var noget valg. Helle blev boende i

villaen på Kløvervej i Vejle og med ekstra vagter samt hustru- og børnebidrag fra Torben kan det løbe rundt.

Toyotaen beholdt hun også – Torben havde sin firmabil.

Helle og Torben har delt forældremyndighed, men børnene bor hos Helle, da Torbens job som kørende

sælger er ustabilt, og han har en ny kæreste på Sjælland. Torben henter Mathias og Martin hver anden

weekend.

Helles forældre er begge pensionerede og bor i Kolding. Hendes far gik konkurs med sit eget trykkeri i 2002

og nu nyder han sit otium sammen med Helles mor. Moren kender historien med Torbens voldelighed, men

har lovet ikke at sige noget til Helles far, som ville blive aldeles rasende.

Helle har meget travlt, og efter skilsmissen har hun været plaget af typiske stresssymptomer som træthed,

humørsvingninger og søvnløshed. Når hun har det skidt ringer hun til sin mor for at få sig en snak eller tager

en sludder med veninderne på jobbet.

7.3. Vaner, fritid, hobby Med to børn og et job med vekslende arbejdstider er Helles tid til sig selv sparsom. Hun hjælper til i

ungernes fodboldklub med alt det praktiske og har et par gange også hjulpet med træningen (hun spillede

selv fodbold i mange år i Kolding, hvor hun er vokset op). Hun sidder også i skolebestyrelsen. Fritiden

handler i det hele taget meget om at bruge tid med drengene.

68

Internetbrug blandt De Habile: 86% anvender Internettet til e-mail, 92% til informationssøgning, og 60% søger også hos det offentlige.

50% anvender netbank, 33% køber varer, 26% indberetter data til det offentlige, 12% anvender det til selvbetjening i offentligt regi.





Helle går gerne lange ture langs vandet med hunden, og læser romaner, når der er tid. Hun er medlem af

bogklubben for sygeplejersker, hvorfra hun modtager en blanding af faglitteratur og skønlitteratur. Hun læser

gerne – hun prøver at holde sig nogenlunde up to date på sit fagområde ved at læse lidt faglitteratur

inspireret af Sygeplejersken, og det går ud over skønlitteraturen, der mest bliver læst på ferie69.

En gang om ugen går Helle til spinning på motionscentret på sygehuset for at holde sig i form70

7.4. Medieforbrug Helle holder Jyllandsposten, som hun læser de morgener, der er lidt tid. Det bliver dog mest til forsiden og

en enkelt artikel over morgenkaffen.71 Helle har cd’er med Søs Fenger, Lisa Ekdahl og lidt Lars H.U.G. Om

morgenen hører hun regionalradio. TV i hverdagene er det ikke så meget tid til, men

lørdagsunderholdningen ser hun gerne sammen med Mathias og Martin, hvis han ikke er ude. Tv-avisen

hører hun mest, mens hun laver mad eller rydder af bordet.

7.5. Hvad gør Helle glad At være sammen med sine sønner og se, at Martin er blevet en fornuftig teenager, der tager sig af sin

lillebror. Når ungerne er med i Kolding hos hendes forældre på ferie, er det hele perfekt.

7.6. Hvad gør Helle ked af det At tænke på skilsmissen, og på at Torben i den grad viste sig at være en helt anden mand, end ham hun

troede, hun kendte.

7.7. Borger/samfund Helle holder på sin ret. Hun er meget opmærksom på, at hendes børn ikke skal mangle noget og familien

kommer helt klart i første række. Og ansporet af de mange historier om meningsløs vold mener hun, at

straffen for vilkårlig vold og ting, som f.eks. spritkørsel, skal være strengere.72 Lige for tiden er der ikke meget

overskud til at beskæftige sig med andres problemer, udover det hun ser hver dag på jobbet.

Forståelsen for fejl eller langsommelighed i administrationen er ikke stor, det er der simpelthen ikke tid til.

Helle er egentlig ikke utålmodig af natur, men hun har en stresset hverdag og orker ikke flere komplikationer

69

42% af danske kvinder læser skønlitteratur dagligt eller ugentligt, mens 48% læser en gang om måneden eller sjældnere. 28% læser

faglitteratur dagligt eller ugentligt, mens 51% læser hver måned eller sjældnere. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med

udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)

70

Kvinder i alderen 40-49 dyrker oftest motion 1 gang ugentligt (19%). Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005) 71

De Traditionelt Fællesskabsorienterede foretrækker de lokale aviser. Gallup Kompas

Idealisterne er rimeligt veluddannede bymennesker med en kosmopolitisk indstilling. Men de læser ikke særlig meget avis. Og den

kosmopolitiske indstilling er mere attitude end viden. Der er mange familiemennesker med børn – det begrænser medieforbruget. Avis

Tid. Kampagnedokumentation fra Danske Dagblades Forening.

72

De Traditionelt Fællesskabsorienterede står på de traditionelle dyder og familieværdier. Gallup Kompas.




– slet ikke, hvis det handler om børnene. Fem minutter i en telefon kø hos en offentlig instans er fem

minutter for meget.

Sygehussektoren ved hun en del om, men hun kender den sådan set ikke fra patientsiden. Hun har ikke

overblik over instanser, som ligger udover hendes egen faglige sfære.

Helle er for travl og stresset til at kunne overskue alt, hvad der er af tilbud fra det offentlige. Desuden er hun

er så vant til at bruge telefonen, at der skal være en klar gevinst i det for at få hende til at indberette eller

ansøge online. Hun kender også arbejdsgangen ved et telefonopkald, og hun har bare ikke brug for mere

nyt.73

Den seneste kontakt med det offentlige var ansøgningen om skilsmisse til statsamtet. Det blev klaret pr.

brev, og det var Helle, der ordnede det.

”Det var en hård skilsmisse – jeg er nok blevet lidt mere fokuseret på ungerne og hvordan vi har det. Jeg har

simpelthen ikke overskud til at undersøge alt selv og ringe hid og did. Det skal bare virke.”

7.8. Arbejde Helle er sygeplejerske på gerontologisk afdeling på Vejle Sygehus. Hun er en dygtig sygeplejerske og er

specielt god med de pårørende. Det er et hårdt job, men hun tager den professionelle maske på overfor

kollegaer og patienter. Hun har flere gode kollegaer og veninder på jobbet, som hun taler meget med.

Hendes arbejdstider er svingende, men hun planlægger sine vagter lang tid frem for at have overblik over

hjemmelivet.

IT-mæssigt anvender hun kun interne journalsystemer – hun har ikke adgang til internet fra afdelingen, så

hun har ikke mulighed for at tjekke sin e-mail eller bruge netbank mv. i arbejdstiden.

7.8.1. IT-udstyr arbejde

• Stationær pc

• Laserprinter

7.9. IT-udstyr hjemme • To stationære pc’er til Martin og Mathias, som de selv vedligeholder, (en ældre ”lektie-pc” og én til

spil)

• Playstation2

• Praktisk, men pæn mobiltelefon af nyere dato. Har en masse funktioner, som Helle ikke bruger.

73

Hyppigste årsag blandt de Habile til at anvende telefonen ved seneste henvendelse: Vane (40%), og Det er det letteste (33%). Kun

7% ville gerne anvende nettet men fandt det for svært. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud.






Helle har både bestilt rejser på internettet og har også bestilt bøger på biblioteket via nettet. Hun besøger

jævnligt krak.dk og sundhed.dk. Hvis ungerne skal til Kolding til hendes forældre alene, så reserverer hun

billetter på dsb.dk, og hun kender også rejseplanen.dk, selvom hun ikke bruger den ofte.74 Hun har ingen

digital signatur, men hun har hørt om den. Hun ville dog ikke umiddelbart vide, hvor hun skulle få fat i én eller

præcis hvilke fordele det ville give hende.

Helles mor og far har fået sig en PC og internetforbindelse, så hun e-mailer med sin mor ca. en gang om

ugen. Hun kan hente billeder fra sit digitalkamera og sende som mail, så hendes mor kan få billeder af

børnene.

Helle er en habil bruger, og Martin hjælper, hvis der er noget, der ikke fungerer.

74

Rejseplanen.dk og Sundhed.dk er blandt de 5 bedst kendte offentlige hjemmesider. Kvantitativ Verificering af Kvalitative





8. Henrik Møller

Navn: Henrik Møller

Køn: Mand

Alder: 25 år

Adresse: Sønderborg

Bil: Golf 4, 1.8 privat, Touran Van arbejde

Uddannelse: Teknisk skole og mesterlære

Stilling: Malersvend

Husstandsindkomst før skat: 910.000 (inkl. sort arbejde)75757575

Civilstand: Samlevende

Børn: Ingen, men Lisette er gravid


KOMPAS-profil Individorienteret

Avis-arketype: Nej-læser

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 1 mod 2/Rutineret


Internetforbindelse, job: Ingen


Telefon eller internet


8.1. Personprofil Henrik er 25 år76, og arbejder som malersvend77 i Malerfirmaet Knudsen & Søn. Han bor sammen med sin

kæreste Lisette på 24 år, som er vuggestuepædagog, og som han har været sammen med i et par år78.

75

10% af de Rutinerede har en indkomst på over 800.000 om året, mens sammenlagt 56% har en indkomst mellem 350.000-800.000. Bemærk at

Henriks sorte arbejde er omregnet til indtægt før skat, hvorfor husstandens samlede indtægt er en del højere end blot en håndværkerløn + en

pædagogløn. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

76

14% af de Rutinerede ligger i alderen 18-29 år. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)

Det individorienterede segment findes hovedsageligt i Jylland. Der er overrepræsentation blandt den yngre del af befolkningen under 40 år samt

blandt mænd. Gallup Kompas

77

13% af de Rutinerede er faglærte arbejdere. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)




De har netop købt en gammel murermestervilla i Ørstedsgade i Sønderborg79, og Henrik er så småt gået i

gang med at sætte den i stand – primært for egen hånd, men han regner med at få hjælp fra nogle venner.

Lisette er fire måneder henne med deres første barn.

Henrik er en glad dreng. Hans humør er stort set altid godt, og han står last og brast med sine venner og er

med på den værste. Stort set hver weekend er han i byen med vennerne i hvert fald en af dagene – og der

bliver festet igennem.

Lisette er lidt træt af, at Henrik ikke er mere hjemme. Når arbejdsdagen er ovre, går han ofte videre for at

lave sort arbejde om aftenen80 eller ligger og roder med bilen i garagen. I weekenden står den på

istandsættelse af deres eget hus, mere arbejde og roderi med bilen. Sammen med de mange byture stjæler

det opmærksomheden fra Lisette og barnet, og hun savner, at han er mere hjemme. Hun vil også gerne

have, at han ville ryge lidt mindre, når barnet kommer og i det hele taget falde lidt til ro.

8.2. Familieforhold og bolig Henrik gik i parallelklasse med Lisette i folkeskolen, men de havde ikke så meget at gøre med hinanden. De

mødtes siden til en fest hos fælles venner, og der blev Henrik ret betaget af Lisette. Hun ser dejlig ud, synes

han, og med hende kan han tale om alt. Nu har de været sammen i snart to år, og Henrik er helt sikker på, at

han vil være sammen med hende.

For et halvt år siden satte Lisette stolen for døren og ville have et barn. Henrik var egentlig ikke helt

begejstret, men omvendt vil han heller ikke væk fra Lisette, så han gik med på den. Der var gevinst nærmest

med det samme, og deres første barn kommer om fem måneder.

”Det bliver sgu spændende! Jeg mener... Allan fra arbejdet har også en lille en, og han kan da godt gå i byen

med drengene, så jeg klarer den nok. Og det bliver da også sjovt at få sådan en størrelse ind i huset!”

Huset trænger til en kærlig hånd, men Henrik har masser af kontakter blandt de lokale håndværkere, og der

bliver udvekslet en del tjenester, især mellem ham og to af hans gamle folkeskolekammerater, der er hhv.

elektriker og tømrer. Alle tre har nok at lave, så det går ikke helt så hurtigt, som han gerne ville, men sådan

er det jo. Der er for mange gode penge i at være håndværker lige nu, til at Henrik har råd til kun at lave sit

eget hus.

Henriks forældre blev skilt, da han var 14 år og han blev boende hos sin mor, Marianne. Men et årstid efter

skilsmissen mødte Marianne Poul, som flyttede han ind hos dem. Poul og Henrik var en skidt cocktail, og da

Pouls hænder sad lidt mere løst end godt var, blev det hårdt for Henrik, der var ret indesluttet da forældrene

blev skilt. Til sidst var Henriks forhold til sin mor så anstrengt, at han flyttede hjemmefra til et klubværelse i

78

31% af de Rutinerede er samlevende uden børn, 48% af de Rutinerede er samlevende med børn. Kvantitativ Verificering af


79

26% af de Rutinerede kommer fra Syddanmark. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted

Research 2005)

80

Ca. 1/3 af unge i alderen 20-29 arbejder sort. De faglærte mænd bruger i snit 4,56 timer ugentligt på sort arbejde. Nyt

fra Rockwoolfondes Forskningsenhed. (Rockwool Fonden, april 2006)




en alder af lige knap 17 år, og begyndte på teknisk skole. Siden har han ikke set så meget til sin mor og

Poul, det orker han ikke.

Henriks far, Preben, arbejder som postbud og fungerer som hjælpetræner for et fodboldhold. Fodbolden har

altid været en interesse, som han har delt med Henrik. I tiden efter skilsmissen tog de tit til fodboldkampe i

weekenden, og da Henrik var yngre stod de ofte og trænede målspark mellem to træer i haven og så

Champions League sammen i fjernsynet.

8.3. Vaner, fritid, hobby Det er stadig fodbolden, der præger fritiden, Henrik følger Champions League tæt. På europæisk plan er han

FCK-tilhænger, men herhjemme er det selvfølgelig Sønderjyske. Ellers er han til Manchester United,

”Beckham er Gud!”, Real Madrid og Juve.

Det er dog sjældent han og kammeraterne når til en kamp, der er simpelthen for meget arbejde – og fysikken

kan også godt være lidt mærket af de hårde weekender. Ofte mødes de hos hinanden for at se de vigtige

kampe i fjernsynet og drikke en øl.

Henriks bil bliver plejet med stor omhu – og den bliver kørt med desto mere fart!

Efter en hård arbejdsuge har Henrik brug for at komme ud og give den gas. Fredag og lørdag aften er han tit

på diskotek, og der bliver brugt en del penge81. Henrik er rundhåndet og giver gerne, og han kan selv drikke

en del. Lisette og han har en aftale om, at han afleverer bilnøglerne til hende inden han går, og selvom han

gør grin med det overfor vennerne, er han glad nok for ordningen. Han har prøver at sætte sig fuld bag

rattet, og det kunne være gået rigtig galt.

I weekenden arbejder han, så meget han kan med på at sætte huset i stand, og de fleste hverdagsaftener

sidder han og Lisette og ser tv eller en dvd på Henriks stolthed, et 42 tommers fladskærmsfjernsyn82.

Derudover spiller han Playstation og jævnligt lidt poker på nettet. Det falder ham ret naturligt at anvende spil

og online applikationer, han har god tålmodighed og prøver sig frem, hvis der er noget han ikke kender eller

forstår – og det lykkes altid.

Henrik har sidste år installeret et Mediacenter, så han kan tilgå sin computer og netværket via fjernsynet, og

f.eks. optage tv-programmer. Han bruger det en del, og når han en sjælden sidder og stener, begynder han

typisk at lege med funktionerne i det.

Han og Lisette køber et skrabespil hver uge – det kunne jo være.

”Henrik er god nok. Men han skal nok lige slappe lidt af, når den lille kommer, synes jeg.” (Ven)

”Henrik, ham kan man stole på, hans arbejde er der ikke noget at udsætte på.” (Mester)

81

Interesserne er alt hvad der har med biler og motoranliggender at gøre, suppleret med en vis interesse for gør-det-selv – de viger ikke tilbage fra

at foretage mindre reparationer i hjemmet eller hos vennerne. De unge i segmentet går ofte på diskotek. Gallup Kompas

82 58% af danskerne ser i snit 1½-3½ times fjernsyn på hverdagsaftner. 44% ser en video eller dvd én gang om ugen. %). Danskernes kultur- og

fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)




8.4. Medieforbrug Tv-mæssigt er det mest fodbold, der interesserer Henrik. Han og Lisette ser også gerne Robinson og andre

reality shows. Lisette vil gerne se Vild med Dans, og Henrik ser nogen gange med, og lige så ofte sætter de

en god film på dvd’en. Andre aftener spiller Henrik Playstation på det andet fjernsyn, mens Lisette ser

fjernsyn eller sludrer med veninderne på telefonen.

8.5. Hvad gør Henrik glad At være sammen med vennerne, og når han og Lisette hygger sig sammen. Fodbold i fjernsynet er

afslappende – specielt at se Champions League med drengene. Det er også ok at arbejde, specielt når det

er hans eget hus, han arbejder på.

8.6. Hvad gør Henrik ked af det Når Lisette er ked af det eller sur på ham, fordi han er i byen med vennerne eller ryger for mange cigaretter.

Han ved godt, at han måske burde være mere hjemme, men der skal jo også være tid til kammeraterne.

At han ikke helt kan overskue det med, at han snart skal være far. Det ligger et sted i horisonten, men han

kan godt mærke en gang imellem, at det ikke er til at sige, hvad det betyder.

8.7. Borger/samfund Henrik har ikke en klar opfattelse af, hvad det offentlige er, og han er heller ikke specielt interesseret83. Han

har haft berøring med SKAT, som er indbegrebet af det offentlige, mener Henrik. De har et par gange haft

kloen i ham, og han har været til torskegilde for et års tid siden. Han er også blevet blitzet for at køre for

hurtigt, og har i den forbindelse modtaget girokort fra Politiet. Henrik opfatter det lidt som et spil, hvor det er

ham mod systemet.

I forbindelse med byggesager og ansøgninger og byggetilladelse ved han godt, hvor han burde henvende

sig – men han vil helst ikke inddrage kommunen i planerne om det nye badeværelse og carporten, hvis det

kan undgås. Som udgangspunkt henvender han sig ikke til det offentlige – det er dem, der henvender sig til

ham. I bund og grund føler Henrik, at han har noget at skjule.

Henrik opfatter det offentlige, som en faktor, der blander sig unødvendigt meget i hans dagligdag. Men

direkte adspurgt er han tilfreds med, at Danmark har et sundhedsvæsen, gratis lægehjælp mv.

”Det er ok med velfærdssamfund og sådan noget, men jeg synes det er lidt big brother-agtigt, at jeg ikke lige

må hjælpe en ven med noget malerarbejde, uden at dem oppe fra kommunen skal blande sig.”

8.8. Arbejde Henrik arbejder hårdt, og han sætter en ære i at nå mest muligt i en ordentlig kvalitet – selvom det nogle

gange går lidt stærkt, fordi mester rykker ham. Det kan være svært at nå rundt til alle jobbene, for der er

83

Personerne i det Individorienterede segment udviser ikke den store interesse for samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål… De

ønsker at holde sig til det nære og nærværende og koncentrerer sig i høj grad om deres egen tilværelse og succes. Gallup Kompas




virkeligt travlt. De bedste kunder er dem, der hører på Henriks råd om materialer – de kunder, der tror, de

ved det hele selv, er irriterende.

Han møder kl. 7, så de kan køre ud 7:30, og han kan tage fri kl. 15. Ofte laver eller forbereder han lidt sort

arbejde om eftermiddagen. Det er der ikke noget galt i, synes Henrik – alle gør det jo. Han har en fast aftale

med Lisette om, at han er hjemme omkring 18:30-19, så de kan spise sammen, og det plejer han at holde.


• Solid, gummiarmeret mobiltelefon

• GPS i varevognen.

8.9. IT-udstyr hjemme • Middelkraftig stationær pc

• Alm. inkjet farveprinter


• Standard digitalkamera

• Mediacenter

• Nyere spilkonsol


Internettet bliver brugt til e-mail, lidt instant messaging og e-handel. Henrik har købt sit fjernsyn, sit

Mediacenter og sin spilkonsol på nettet, og han køber stort set alle dvd-film og musik-cd’er online. Han

synes, det er genialt, at han kan købe den slags ting om aftenen, for han har sjældent tid om dagen.

Endvidere spiller han poker på nettet og har et par gange tjent et par tusind, men de er for det meste hurtigt

tabt igen.

Han anvender også internettet til at finde informationer om det, han har brug for – trykte medier er ikke noget

han bruger særligt ofte.

En del af it-brugen (f.eks. instant messaging og mail) foregår fra sofaen på Mediacentret. Henrik synes, det

er fedt, at han ikke behøver at skifte plads – han foretrækker helt klart at sidde i sofaen, og sidder næsten

aldrig på sin skrivebordsstol længere.




9. Lars Eigtved

Navn: Lars Eigtved

Køn: Mand

Alder: 59 år

Adresse: Fruerstuevej, Svendborg

Bil: Citroën Xsara

Uddannelse: Cand. mag. i dansk og historie

Stilling: Gymnasielærer i dansk og historie


Civilstand: Gift med Hanne

Børn: 1 datter, Cathrine, 27



Avis-arketype: Dogmatiker

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 1, på vej mod 2/Rutineret

84


Internetforbindelse, job: ADSL


Telefon eller personligt, men i stigende grad computeren

85858585


9.1. Personprofil Lars er 59 år, gift med Hanne på 56 år og sammen har de en datter på 27 år. Han underviser i dansk og

historie på Svendborg Gymnasium, hvor Hanne også arbejder som tysklærer. Lars er oprindeligt fra Holbæk,

hvor hans far var lærer på Stenhus Kostskole (dengang Hass’ Skole).

84

Selvom Lars’ aldersgruppe typisk hører til i den habile brugergruppe placerer vi ham i den rutinerede gruppe af flere grunde: Han har

en lang, videregående uddannelse, som typisk placerer ham i den rutinerede eller den professionelle gruppe. Ligeledes er en relativt

stor del af de rutinerede brugere ansættelse som funktionærer i det offentlige. Lars’ økonomi er ligeledes i en klasse, der typisk giver

muligheder for indkøb af hardware og derfor ikke begrænser IT-udfoldelserne. Om føje år vil en stor del af Lars’ aldersgruppe være

iblandt de rutinerede brugere, hvorfor vi anvender Lars’ persona til en fremskrivning af forholdene.

85

De rutinerede brugere er typisk vant til at benytte andre kommunikationsveje i kontakten med det offentlige, men ønsker at ændre

dette. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)




Lars er et principfast, intellektuelt menneske, der bestemt også har bløde sider, som han mest viser overfor

sin kone, og når det handler om kunst. Eleverne kender ham mere som den hårde lektor, der ikke accepterer

apati i timerne.

Han er ikke længere så glad for sit job, som han har været. Eleverne har sådan set ikke ændret sig, men han

mener ikke længere, at gymnasiet er den studieforberedende foranstaltning, den var engang. Han overvejer

derfor at gå på efterløn og få mere tid til sine interesser.

9.2. Familieforhold og bolig Lars er gift med Hanne, som han mødte på Københavns Universitet under studiet. Hanne læste tysk, og da

de efter studiet begge kunne få arbejde på Svendborg Gymnasium flyttede de til Fyn. Efter nogle år i

lejlighed købte de deres hus på Fruerstuevej, og her har de boet siden. Hvis Lars skal bestemme, flytter de

ikke derfra – der er for mange rare minder, og han er i høj grad et hjemmemenneske og redebygger. Hanne

og Lars har en datter, Cathrine, som nu er 27 år og læser i Odense.

Begge Lars’ forældre er døde. Hans far var litterat og lærer på Hass’ Skole i Holbæk (nuværende Stenhus

Kostskole), og hans mor var hjemmegående.

9.3. Vaner, fritid, hobby Litteraturen fylder meget i Lars’ liv, og der bliver læst meget i hjemmet generelt. En ganske stor del af

nyudkommet dansk skønlitteratur bliver læst. Johannes V. Jensen har altid haft en stor plads i Lars’ litterære

hjerte, og desuden er hans samling af nyere nordisk lyrik stort set fuldstændig. Som historisk interesseret er

han glad for såvel faglitteratur og skønlitteratur, der beskæftiger sig med efterkrigstiden generelt og den

kolde krig i særdeleshed86. Gør det selv-arbejde er ikke noget, Lars gør det i – han samler til nød en Ikea-

reol. Han slår græsset, men udover det er det mest Hanne, der passer haven. Wagner nydes sent om

aftenen i hovedtelefonerne og med et glas rødvin ved siden af lænestolen.

9.4. Medieforbrug Lars læser sin daglige avis hver morgen - det er et ritual, der ikke skal springes over, og det har altid været

Politiken og Weekendavisen. Fyens Stiftstidende bliver også læst for lokalstoffets skyld87.

Tv-avisen springer han sjældent over, og de dage han evt. har skemafri hører han gerne Koplevs Krydsfelt

og Orientering i P1. Underholdning i tv ser han ikke meget af, og han har kun hån til overs for DR’s

lørdagsunderholdning, som han beskriver som ”decideret fornærmende”. Temalørdag på DR2 ser han

gerne, specielt når emnet er af historisk karakter. Og en film i ny og næ, men ellers er han ikke det store tv-

menneske.

86

Mænd i Lars’ alder (50-59 år) læser for fornøjelsens skyld i snit 25 minutter i hverdagen og 40 minutter i weekenderne. For

aldersgruppen 60-69 stiger disse tal til hhv. 40 og 58 minutter. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage

til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)

87

Dogmatikerne udgør ca. 20% af befolkningen. De er afhængige af den daglige avislæsning, og har moderne holdninger, moderne

livssyn og et aktivt kulturliv. Avis Tid. Kampagnedokumentation fra Danske Dagblades Forening.




”Tænk – så mange kanaler, så meget lort.”

Lars hører gerne jazz - både nordisk, cool og bebop. Men også klassisk: Brahms og Richard Strauss, og så

tysk lieder, som Hanne har lært ham at holde af88.

9.5. Hvad gør Lars glad At være sammen med familien er det bedste. En ferie eller blot en weekend sammen med sin kone. Stor

musik, litteratur, eller malerkunst er det, der betyder mest for ham. Et par timer alene med hovedtelefonerne

på og så et godt glas rødvin – det er fantastisk.

9.6. Hvad gør Lars ked af det Hvis man går Lars’ faglighed for nær, så tager han det ilde op. Han føler f.eks. ikke længere, at han får den

nødvendige opbakning af undervisningssystemet til at yde en forsvarlig undervisning og dermed, at hans

faglige kunnen ikke nyder den fornødne respekt. Han er på mange måder perfektionist, og når han forlanger

at eleverne selv skal tage ansvar for at lære noget, skal der også tilbydes en undervisning, som man kan

lære noget af.

9.7. Borger/samfund Selvom han ikke betragter sig selv som et borgerligt menneske, har Lars overfor sin datter måtte erkende, at

hans idealer nok er ret borgerlige alligevel. Ret og pligt skal følges ad. Han mener selv, at han har været en

udvikler af samfundet i og med, at han har sendt mange elever ud af gymnasiet med ballast nok til at klare

sig godt.

Lars’ opfattelse af en god borger er et menneske, der stiller krav til sig selv og andre og deltager i den

demokratiske proces. Det mener han også selv, at han kan leve op til. Han er som sådan et tålmodigt

menneske, man han kan godt blive lidt distanceret, hvis han fornemmer, at der ikke ligger faglighed eller

professionalisme bag den betjening, han får hos det offentlige. Han forlanger ærlighed og et højt niveau af

viden. Han er selv professionel og forventer at andre er lige så dedikerede til deres fag, som han selv er –

uanset om de er håndværkere, butiksansatte eller kommunale medarbejdere.

”’Det offentlige’ – det er jo et vidt begreb – jeg er jo i manges øjne selv en del af ’det offentlige’. Mon ikke det

mest er en betegnelse som privatansatte bruger om den del af Danmark, de ikke helt forstår?”

Når det kommer til hans egen kontakt med andre dele af det offentlige system og de mennesker, der

arbejder i det – f.eks. i sundhedssektoren – mener han, at en kombination af udpræget venlighed og stålsat

vilje bringer én længst. Det handler om at tale direkte til den enkelte person og ikke til et udefinerbart system.

Generelt søger han altid at undersøge tingene nøje, før han kontakter kommunen eller en anden offentlig

88

De Moderne Fællesskabsorienterede lytter til jazz og klassisk musik og flere i det Moderne-fællesskabsorienterede segment spiller

selv på et musikinstrument. Gallup Kompas




instans – ligesom han forventer professionalisme af dem, mener han også, at den bedste betjening og

problemløsning sker på et informeret grundlag.89

Lars har anvendt www.uvm.dk og www.svendborg.dk og synes Internettet er en udmærket kanal til

information, og frem for alt anvender han bibliotekernes hjemmesider en del og sætter stor pris på at få

indblik i udvalget af litteratur og musik ad den vej.

9.8. Arbejde På gymnasiet har lærerne en pc-stue med nogle maskiner til rådighed. Lars tjekker en gang om dagen sin e-

mail via Fronter90, som gymnasiet bruger som intranet. Når der skal afleveres opgaver, opretter han en

tidsindstillet folder i Fronter, som eleverne kan lægge deres opgaver i. Det fungerer sådan set ok, og så kan

han bruge Words korrektur-funktion til at rette opgaverne. Det er nemmere end i hånden. Nogle elever

afleverer dog stadig på print. Lars mener selv, at han er én af de lærere på gymnasiet, der er mest med på

it-fronten. Der er flere yngre lærere, der slet ikke bruger IT lige så meget.

I undervisningen skal han ifølge bekendtgørelsen også inddrage IT91, hvilket jo kan være godt nok i sig selv.

Men han mener, at det er misforstået eksplicit at inddrage ét medie frem for andre. Hans faglige evner som

lærer er jo ikke afhængige af hans evner med IT – det generer ham meget, at hans undervisningsmetoder

skal styres ovenfra.

”Jeg kan hjælpe dig til at lære, men jeg kan ikke lære for dig.”


• Stationær pc, som Lars deler med sine kolleger og derfor ikke kan installere programmer eller digital

signatur på

• Bredbåndsforbindelse

• Sort/hvid laser printer

9.9. IT-udstyr hjemme • Stationær pc. (Havde før en hjemme-pc fra amtet, men har købt sin egen kraftigere maskine. Hanne

har fået en bærbar, som dog mest står fastmonteret på hendes skrivebord).

• Sort/hvid laser printer

• Medium-hurtig ADSL-forbindelse

• Højtalere (sjældent tændte)

89

Blandt de Rutinerede er 54% helt eller delvist enige i, at de altid undersøger sagerne online før de henvender sig. 86% mener det er

bekvemt, at kunne henvende sig 24 timer i døgnet. 40% foretrækker Internet eller e-mails som kontaktform til det offentlige. 70% synes

det er mere tidsbesparende at anvende Internettet. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud.


90

Svendborg Gymnasium anvender Fronter til intern kommunikation: http://www.svendborg-gym.dk/wm694

91

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20060082505-REGL





Lars benytter sin pc hjemme til retning af opgaver, opdatering af læseplaner i Fronter, som han i øvrigt finder

ualmindeligt utilgængeligt. Han skriver e-mails med familie og venner i Outlook Express og læser nyheder på

politiken.dk og dr.dk. Elev e-mails besvarer han over Fronter for at holde privatliv og job adskilte.

Lars anvender også netbank, som han opfatter som en utrolig tidsbesparende foranstaltning.

Lars handler bøger og musik på nettet og er specielt begejstret for Amazon, hvor han finder cd’er, han ikke

kan finde i pladebutikkerne. Han køber dog ikke musik til download – for cd’erne skal spilles på det

udmærkede stereoanlæg i stuen, hvor han har sin lænestol og sine hovedtelefoner92.

Han er positivt indstillet overfor alle digitale selvbetjeningsløsninger, som virker, og som sparer ham tid. Han

kan til gengæld være nådesløs overfor services, som af den ene eller anden grund ikke fungerer. Han vil

forsøge at bruge systemet i et stykke tid, men når han til konklusionen, at det ikke er ham, men systemet,

der fejler, så vender han næppe tilbage.

For det meste kan Lars selv klare evt. IT-problemer og har efterhånden også styr på at rense maskinen for

diverse ”malware”, som dukker op. Hvis det går helt galt, spørger han Cathrines kæreste til råds, men det er

absolut kun i nødstilfælde.

92




Research 2005)




10. Maria Andersen, 34 år, Østerlars93

Navn: Maria Andersen

Køn: Kvinde

Alder: 34 år

Adresse: Lærkesøvej, Østerlars

Bil: Toyota RAV4 / Fiat Punto

Uddannelse: Grafisk Højskole

Stilling: Selvstændig grafisk designer


Civilstand: Samlevende med Cajsa

Børn: Ingen



Avis-arketype: Idealist

IKT niveau/Alsted-gruppering På vej mod niveau 2/Rutineret


Internetforbindelse, job: ADSL


Telefon eller internet


10.1. Personprofil Maria er freelance grafiker og er for et par år siden flyttet fra København til et nedlagt landbrug på Bornholm.

Her bor hun sammen med sin svenske kæreste Cajsa, der er læge på børneafdelingen på Bornholm

Centralsygehus94.

Maria arbejder fra sit hjemmekontor og står desuden for det meste af husholdningen, da Cajsa generelt har

lange arbejdsdage. Hun er ofte i København for at mødes med kunder og forsøger at lægge møderne i

klumper op imod en weekend, så hende og Cajsa kan tage en miniferie i hovedstaden95.

93

53% af de Rutinerede er kvinder, og 46% af de Rutinerede er i alderen 30-44. 35% kommer fra Region Hovedstaden, som Bornholm

hører under. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

94

31% af de Rutinerede er samlevende uden børn, og 18 % har en hustandsindtægt mellem 650.001-800.000 kr. 32% har en

mellemlang videregående uddannelse og 7% er selvstændige, et tal der svarer nogenlunde antallet selvstændige blandt de

erhvervsaktive danskere, dvs. der er tilsyneladende ike hverken færre eller flere selvstændige blandt de Rutinerede. Kvantitativ

Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005) samt Vækstvilkår i Danmark (Økonomi- og

Erhvervsministeriet, 2002)




Maria har et heftigt temperament og involverer sig følelsesmæssigt i de fleste opgaver. Hun kan også godt

råbe højt af sin Mac, hvis der er noget, der ikke fungerer. Hun kan forekomme en smule selvcentreret, hvis

man ikke kender hende.

Maria og Cajsa har i flere år talt om muligheden for at få børn, men det forekommer dem som en kompliceret

affære, da de i så fald først skal indgå registreret partnerskab, for begge at få forældrerettigheder, og

derefter igennem kunstig befrugtning og hvad deraf følger af bureaukrati96. De lever begge i nuet og de

langsigtede planer har det med at løbe ud i sandet.

Maria løber i sin fritid – og ellers blandes arbejde og fritid meget sammen.

10.2. Familieforhold og bolig Maria voksede op i Herning, hvor hendes far, Troels, ejer en større tekstilvirksomhed. Moderen, Hedvig, er

oprindeligt sekretær, men blev hjemmegående, da hun fik sit første barn: Marias storesøster Elisabeth.

Maria sprang ud som lesbisk som 16-årig, mens hun gik på handelsskolen i Herning. Hendes forældre havde

svært ved at håndtere situationen, og hun valgte at droppe handelsskolen og tage til København, hvor hun

fik arbejde som assistent i et reklamebureau i et par år. Det var her hun for alvor fik interesse for grafisk

design og besluttede sig for at søge ind på Grafisk Højskole. Hun tog studentereksamen på et

studenterkursus og søgte så ind, og blev optaget på den Grafiske Højskoles linje for Grafisk Design.

Efterfølgende fik hun arbejde som AD’er på det reklamebureau, hvor hun tidligere havde arbejdet.

Hun mødte Cajsa til en privat fest i 2001. Da Cajsa skulle på turnus på Bornholm blev Maria i første omgang

tilbage i København, men da hun i et stykke tid havde puslet med tanken om at blive selvstændig og Cajsa

blev tilbudt en fast stilling på Bornholm, besluttede de at flytte derover.

Med i overvejelserne var også, at øen ligger godt i forhold til at besøge Cajsas familie i Sverige. Maria ser

sin mor og far et par gange om året, men de har ikke et særligt tæt forhold.

10.3. Vaner, fritid, hobby For Maria flyder arbejde og fritid lidt sammen. Hun elsker at fordybe sig i sit arbejde og kan godt bruge lidt

ekstra tid på at finjustere et koncept, selvom kunden ikke har betalt for det. På den anden side kan hun jo

udnytte fleksibiliteten, så de kan tage et par ekstra fridage, når Cajsa har en pause i vagterne97. Til hverdag

dyrker hun og Cajsa tosomheden, men de tager tit til København for at hænge ud med vennerne og tager

også ofte på småferier til metropoler som New York, Berlin, Milano og Barcelona.

95

De Moderne Individorienterede er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på

karrierestigen. Gallup Kompas

96

Personerne i det moderne-individorienterede segment er deres egen lykkes smed og vil gerne klare skærene selv uden indblanding

fra offentlig side, de sætter frihed til at vælge højt. Gallup Kompas.

97

IKT-færdighederne er stærkest hos de personer, hvor grænsen mellem privat og arbejde er flydende. Kompetence og IT: Analyse af

danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)




En gang imellem ser de også to af Cajsas kollegaer fra hospitalet, især et par hvor hun er sygeplejerske og

han er ansat ved TV2 Øst. Deres liv på Bornholm er endnu så nyt, at de ikke ar knyttet deciderede

venskaber, men især Cajsas arbejde åbner op for nye bekendtskaber.

Cajsas familie bor i skåne, så dem tager de ofte på besøg hos, og Maria nyder deres utvungne holdning til at

Cajsa er homoseksuel – hendes forældre og søster har lidt sværere ved at slappe af omkring det.

”Mit arbejde er jo min hobby, så jeg kigger ikke så meget på timerne.”

”Det er fedt at vores arbejde er så fleksibelt, at vi begge to har mulighed for at tage små ferier.”

10.4. Medieforbrug I TV ser Maria Klovn, Tinas mad, Temalørdag, Cobra (STV1) og hun er vild med Barnaby og svenske

krimier, som f.eks. Beck. De holder Politiken og Bornholms Tidende98 for at følge lidt med i, hvad der sker i

lokalområdet. De går en del i biografen i Rønne og på natbordet ligger bøger af Paul Auster, Milan Kundera

og Haruki Murakami99. Marias iPod Nano indeholder bl.a. Nick Cave, Sigur Ros, Teitur, Björk og Madonna.

10.5. Hvad gør Maria glad At levere et gennemarbejdet grafisk koncept til en krævende kunde. Storbyferie med Cajsa. Hjemmelavet

brunch på terrassen med udsigt over markerne, og det at hun ved, at hun og Cajsa har et hjem og hinanden

resten af livet.

10.6. Hvad gør Maria ked af det At tænke på, at hende og Cajsa måske har udsat det med børn for længe. Og at hendes forældre ikke

forstår hendes liv.

10.7. Borger/samfund Maria har aldrig haft brug for at have nogen nævneværdig kontakt med det offentlige. Hun har en tiltro til, at

hun nok skal finde ud af det, hvis behovet opstår.

Hun oplever sig selv som en aktiv og vigtig borger, fordi hun har turdet bryde med mønstre og skabe noget

nyt, og hun sætter en stor værdi på at stå ved det, man laver og tro på det. ’Det offentlige’ forbinder hun især

med ensretning og bureaukrati, men hun går absolut ind for velfærdsstat med sygehusvæsen og uddannelse

til alle.

Hun har for nyligt haft kontakt med kommunen angående en renovation af områdets kloakering og startede

en mail-korrespondance op, men det endte med, at hun ringede til sagsbehandleren – ”det var ligesom

98

Idealisterne er rimeligt veluddannede bymennesker med en kosmopolitisk indstilling. . Avis Tid. Kampagnedokumentation fra Danske

Dagblades Forening.

99

42% af danske kvinder læser skønlitteratur dagligt eller ugentligt, mens 48% læser en gang om måneden eller sjældnere. 28% læser

faglitteratur dagligt eller ugentligt, mens 51% læser hver måned eller sjældnere. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med

udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)




nemmere at snakke med sagsbehandleren, når jeg vidste, hvem det var og havde nogle konkrete

spørgsmål.”

Både Maria og Cajsa vil i princippet gerne have børn, men det er svært at overskue processen,

konsekvenserne af insemination og beslutningen har været udskudt adskillelige gange.

”Jeg vil gerne have børn på et tidspunkt – hvem vil ikke det? Men det er bare ikke helt simpelt.”

Maria opsøger primært det offentlige via nettet, hun orker ikke at havne i en omstillingskø, og hun kan lide at

der er så megen information tilgængelig. Med sin grafiske baggrund er hun ikke imponeret over de

forskellige offentlige hjemmesider, hun har været inde på (skat.dk, Bornholms Kommune, sundhed.dk og

nogle forskellige hun kom til via en Google-søgning – hun kan ikke huske hvilke det var).

”Nogle offentlige hjemmesider kræver en doktorgrad at finde rundt på – jeg skal gætte hvilken afdeling af det

offentlige jeg skal henvende mig til. Det er simpelthen for ringe.”

10.8. Arbejde Maria er freelance grafiker med eget firma. Hun har en del opgaver for det reklamebureau, hun tidligere

arbejdede for, men har også fået en del andre kunder både lokalt på Bornholm såvel som andre steder i

landet. En del opgaver får hun via netværket af venner og kolleger i branchen i København.

”Det er helt perfekt med internettet – jeg kan passe mit daglige job præcist ligeså godt som hvis jeg sad inde

i København – ansigt-til-ansigt kontakt kan være vigtigt ved projektstart, men når jeg først ved, hvad jeg skal

lave, er jeg langt mere effektiv herhjemme.”


• Det samme som hjemme, se nedenfor

10.9. IT-udstyr hjemme

• Bærbar MacBook Pro 17”

• Docking station og 24” stationær skærm • Digitizer tegneunderlag og pen

• Avanceret skanner

• Hurtig ADSL-forbindelse med erhvervssupport

• Spejlrefleks digitalkamera

• Moderne mobiltelefon med klap i lækkert design.


Maria har digital signatur og afregner moms over nettet. Hun retter også rutinemæssigt i sin

forskudsopgørelse online.

E-handel er særdeles praktisk, hvis man er interesseret i trendy tøj og ikke bor i København, så hun handler

i stor stil på nettet - specielt tøj, sko, elektronik og accessories.




Internettet bruges også til blot at surfe omkring og se på sjove og inspirerende fænomener – lige nu morer

hun sig over www.beefgirl.dk og når hun har brug for fotomateriale til sine designs køber hun det hos en af

de mange fotobanker, der findes på nettet, ligesom hun gør med skrifttyper og andet råmateriale til sit

arbejde.

”High fashion og Bornholm – det hænger ikke sammen. Og en grafisk designer skal jo eje en masse dyre,

sorte rullekravebluser med Helmut Lang i nakken.”

Hun anvender e-mailen som sit primære kommunikationsredskab, og uden den stod det endnu sløjere til

med forholdet til forældrene100.

100




Research 2005




11. Mehtap Demir

Navn: Mehtap Demir

Køn: Kvinde

Alder: 21 år

Adresse: Vædderens Kvarter, Albertslund

Bil: Låner familiens Toyota

Uddannelse: HG, Niels Brock

Stilling: Floormanager i H&M

Indkomst før skat: 204.000

Civilstand: Har en kæreste, men det er hemmeligt for familien.

Børn: Nej

Etnicitet/statsborgerskab: Tyrkisk kurder/dansk


Avis-arketype: Ad-hoc læser

IKT niveau/Alsted-gruppering På vej mod niveau 1/Habil


Internetforbindelse, job: Nej, der er ikke netadgang fra kasseterminalerne


Telefon eller personligt


11.1. Personprofil Mehtap er 21 år og bor i Vædderens Kvarter i Albertslund101. Hun er uddannet HG fra Niels Brock og har

undervejs i sit studieforløb suppleret med en elev-uddannelse i H&M. For et halvt år siden blev hun

forfremmet til Floor Manager i H&M-butikken på Strøget, hvor hun har ansvaret for undertøjsafdelingen.

Mehtap er glad for sit arbejde og det øgede ansvar, der følger med Floor Manager-titlen, og hun kunne på

længere sigt godt tænke sig at blive Shop Manager.

101

55% af de De Habile er kvinder, og 14% af de Habile er i alderen 18-29. 30% kommer fra region Hovedstaden Kvantitativ Verificering

af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

Blandt HF/HH/studenter ligger 58,8% af de 18-29 årige i gr. 1, blandt de elev/lærlingeuddannede er 31,6% i gr. 1. Kompetence og IT:





Mehtap kan godt lide at have kontakt med kunderne og nyder samtidig at have ansvaret for afdelingens

daglige virke, men det irriterer hende lidt, når hun skal på arbejde i weekenden.

Selvom hun er født og opvokset i Danmark og grundlæggende føler sig "dansk", så mærker hun

kulturforskellene mellem hendes families baggrund og hendes etnisk danske venner.

11.2. Familieforhold og bolig Mehtap er født i Danmark og er datter af Walat og Berivan, der begge er tyrkiske kurdere. Hun bor i et

rækkehus i Albertslund sammen med forældrene og sine to yngre brødre, Ayhan og Yakup. Walat kom til

landet som gæstearbejder i 1977, hvor han fik arbejde på en kapselfabrik, og siden har han arbejdet for

forskellige industrivirksomheder. I 1984 blev han ansat som maskinoperatør på en fabrik, der fremstiller

plastikartikler, og samme år tog han til Tyrkiet og giftede sig med Berivan, der blev familiesammenført. Året

efter kom Mehtab til verden. Berivan har været hjemmegående i årevis, men for fem år siden, begyndte hun

at arbejde nogle aftener om ugen for et rengøringsfirma.

Gennem de seneste tre-fire måneder har Mehtap mødtes jævnligt med Adam, som er en af hendes kollegers

bekendte. Hun har foreløbig holdt bekendtskabet hemmeligt, da hendes far er lidt gammeldags, og hun ved,

at han inderst inde håber, at hun gifter sig kurdisk. Mehtap er flov over at bo hjemme og med to

hjemmeboende brødre, har hun ikke lyst til at invitere Adam hjem. De har derfor kun mødtes i byen eller

hjemme hos Adam, og hun har kun overnattet enkelte gange hos Adam, hvor hun har fortalt forældrene, at

hun sov hos en kollega.

Adam læser cand.merc. på Handelshøjskolen, og Methap har overvejet, om hun ville kunne klare sig på

sådan et studie. Hun er glad for at stå i butik, men hun synes, at de fleste af hans fag lyder spændende, og

hun tiltales af de mange muligheder, som uddannelsen giver.

Mehtaps yngste bror Ayhan er, ifølge hende, smaskforkælet. Han går i 1.g, og til trods for at han har meget

fritid, så rører han ikke en finger derhjemme.

”Det kan ikke være rigtigt, at den lille skid bare kan komme væltende, når middagen står på bordet – og

hvorfor må han gå igen og komme hjem langt over midnat på en hverdag?”

Yakup på 19 år blev færdig med gymnasiet forrige år og er startet i lære som autolakerer. Yakup interesserer

sig for biler og har igennem sin gymnasietid arbejdet i et pizzeria og sparet penge sammen til at kunne købe

en BMW.

Mehtap kunne rigtigt godt tænke sig at flytte hjemmefra og få sin egen lejlighed i København. Hun er træt af

at bo dør om dør med sine brødre og forældre, og det ville være skønt at slippe for familien og samtidig

komme tættere på arbejdet, vennerne og de gode shoppingmuligheder102.

102

Mange blandt de Moderne Individorienterede har endnu ikke stiftet familie (…)De er synlige i det pulserende gadebillede på cafeer,

restauranter, diskoteker og biografer. Deres udseende og ydre fremtoning står ligeledes højt på dagsordenen, når de skal gebærde sig i

deres fremadstormende tilværelse. Gallup Kompas




11.3. Vaner, fritid, hobby Mehtap har spillet basketball siden hun var 11 år og fungerer som anfører på damernes 2. hold. Hun er

fortsat medlem af Albertslund basketball-klub og træner to gange om ugen og spiller holdkamp hver 2.

weekend.103

Mehtap går op i at dyrke sin krop. Hun ryger ikke og drikker yderst sjældent. Hun elsker at danse og går ofte

i byen med veninderne104. Efter hun har mødt Adam, har hun dog nedprioriteret veninderne og byturene til

fordel for ham.

11.4. Det siger veninderne om Mehtap ”Hun er sjov at være sammen med og så kan hun skaffe gode rabatter på tøj, men hun trænger til at slippe

væk fra sin familie – navnlig faren og brødrene!” (Veninde)

”Hun er helt vild god til at danse” (Veninde)

”Det er godt at hun har mødt Adam – han er rigtig sød ved hende” (Veninde)

11.5. Medieforbrug Mehtap er glad for musik og hører næsten musik dagen lang: På vej til arbejde hører hun morgenhyrderne

på Radio 100 på sin mobiltelefon og i butikken kører musikken i baggrunden. Når der ikke er så mange

kunder i butikken sætter de Justin Timberlake på og skruer lidt højere op og nynner med på sangene. Når

hun kommer hjem fra arbejde sætter hun tit fjernsynet i sit værelse på MTV og lader videoerne køre i

baggrunden.

Bøger fik hun nok af på HG-studiet og skønlitteratur gider hun ikke at læse, men hun skimmer lige Metro

eller Urban i toget og evt. Ekstra Bladet på arbejde.

Mehtap er glad for ”Paradise Hotel”, ”Robinson” og lign. reality-shows til stor irritation for hendes far, så af og

til ser hun de udsendelser sammen med Adam eller nogle af veninderne.

I ferierne tager familien til sommerhuset i Tyrkiet – det kunne hun godt lide som barn, men nu vil hun helst

være fri. Men det vil skabe en stor konflikt, som hun indtil videre har prøvet at undgå.

11.6. Hvad gør Mehtap glad At være sammen med Adam er fantastisk.

103

De Moderne-Individorienterede sværger til sport. Gallup Kompas

35% af danskerne i alderen 20-29 er emdlem af en idrætsklub eller –forening. Der er ingen statistik der påviser en forskel på etniske danskere og

danskere af anden etnisk herkomst i dette billede. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf

Forlaget 2005)

104

De Moderne Individorienterede er synlige i det pulserende gadebillede på cafeer, restauranter, diskoteker og biografer. Deres

udseende og ydre fremtoning står ligeledes højt på dagsordenen. Gallup Kompas




Mehtap kan godt lide, når der er styr på tingene i butikken og hun stiller krav til de andre ansatte om at få

ryddet op og hængt varer på plads etc.

Det er længe siden, at hun har haft en kæreste i længere tid, men hun er rigtig glad for Adam og når han

sender hende SMS-beskeder, så må hun svare tilbage i smug både derhjemme og overfor jobbet (på gode

dage sender de mellem 20 og 30 beskeder).

11.7. Hvad gør Mehtap ked af det Mehtap elsker sit job, men det gør ondt, når kunderne taler grimt til hende og til trods for, at hun taler perfekt

dansk og har boet i Danmark hele sit liv, så er det ofte racerelaterede verbale overfald. Hun har nævnt det

for sin chef, og han har lyttet til hende, men har svært ved at gøre noget konkret.

11.8. Borger/samfund Mehtap tænker ikke på sig selv som en del af ”samfundet”. Hun er blevet opdraget til at stå på egne ben og

familien har været vant til at klare sig selv105. Grundlæggende tænker hun ikke så meget på sig selv som

”borger”, men da hun blev elev og senere Floor Manager, havde hun behov for at ændre sin

forskudsopgørelse. Hendes daværende chef forklarede hende lidt om skat, ATP og feriepenge, da hun i sin

tid blev ansat, og hjalp hende med at ændre forskudsopgørelsen via tast-selv-koden på brevet fra Skat.

Mehtap håber på at kunne flytte hjemmefra inden for kort tid, men ved ikke rigtigt hvad det indebærer.

”…der er jo helt vildt mange ting der skal ordnes – hvem ringer man egentlig til?”

Mehtap kender ikke rigtig nogen offentlige hjemmesider, men hun synes tit der hænger en masse reklamer

for kampagner, hun formoder er offentlige, i metroen og i busserne. Og så ved hun faktisk godt, at SKAT

formentlig findes på www.skat.dk, men hun har ikke haft noget ærinde derinde. Dybest set foretrækker hun

også telefonen – hun synes det er nemmere at tale et direkte og konkret sprog med et menneske end at

forstå mange af de vendinger og udtryk hun så på f.eks. sin forskudsopgørelse.

11.9. Arbejde Mehtap møder kl. 9 og butikken åbner kl. 10. Hun har for det meste først fri kl. 19, men nogle dage flekser de

lidt, og så har hun en ugentlig fridag. Hendes arbejdsdag er travl, da hun har ansvaret for en hel afdeling, og

skal betjene kunder, lægge varer på hylderne, stå for returvarer osv. Men hun kan godt lide det og hun

synes, hun er god til at betjene kunderne.

På arbejde har de en kasseterminal, som Mehtap nærmest kan betjene i blinde, men de har ikke internet-

adgang fra butikken.


• Kasseterminal

105

De Moderne Individorienterede er deres egen lykkes smed og vil gerne klare skærene selv uden indblanding fra offentlig side. Gallup

Kompas




• PC til lagerstyring (men det har Mehtap ikke noget med at gøre).

11.10. IT-udstyr hjemme • Stationær PC

• Inkjet-printer

• 512 Kbit ADSL-forbindelse

• Lyserød nyere model med kamera, MP3-afspiller og radio.

• Lille MP3-afspiller


Familien har en stationær PC stående i Ayhan og Yakups værelse. Brødrene bruger den til at surfe og spille

og Ayhan bruger den også til lektier. Mehtap bruger den ikke så tit – hun har en instant messaging-konto,

men det er sjældent at hendes veninder er online samtidig med hende. Hun bruger dog computeren, når hun

skal lægge musik over på sin MP3-afspiller, og det er hende, der bestiller billetterne til rejsen til Tyrkiet.

Forældrene bruger den aldrig, så Mehtap har af og til også fundet oplysninger til sin mor106. Mehtap bruger

ikke netbank, men tjekker af og til sin konto via SMS.

” Når jeg får min lejlighed vil jeg have en Mac, ligesom Annette, så jeg kan chatte og læse mail, når jeg har

lyst.”

106

Internetbrug blandt De Habile: 86% anvender Internettet til email, 92% til informationssøgning, og 60% søger også hos det

offentlige.50% anvender netbank, 33% køber varer, 26% indberetter data til det offentlige, 12% anvender det til selvbetjening i offentligt

regi. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt Digital Udbud. (Alsted Research 2005)

Creuna Danmark A/S

Hammerensgade 4 – DK-1267 København K │ Silkeborgvej 43 – DK-8000 Århus C

12. Peter Thobo Hjort, 33 år, Frederiksberg

Navn: Peter Thobo Hjorth

Køn: Mand

Alder: 33 år

Adresse: Adilsvej, Freriksberg

Bil: BMW 318 st. car (købt brugt)

Uddannelse: Cand. Scient. Pol.

Stilling: Kommunikationskonsulent


Civilstand: Gift med Anne

Børn: 1 datter, Alba, 11 måneder


KOMPAS-profil Moderne

Avis-arketype: Pragmatiker

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 2/Professionel

Internetforbindelse, hjemme: 2048/512

Internetforbindelse, job: E1


Internet


12.1. Personprofil Peter er 33 år, cand.scient.pol. og bor på Frederiksberg i en ejerlejlighed sammen med sin kone Anne107.

Anne er på barsel med deres første barn, Alba som er 11 måneder. Peter arbejder i

kommunikationsafdelingen i et større medicinalfirma og har ambitioner for sin karriere. Han vil gerne gøre

alting godt og arbejder også hårdt for det108. Det betyder at arbejde og privatliv flyder sammen, men det er

107

Blandt de Professionelle er 78% mænd, og 45% er i alderen 30-44. 39% bor i Region Hovedstaden, og 45% er samlevende med

børn. 29% har en lang videregående uddannelse og 10% er funktionærer i private virksomheder. Kvantitativ Verificering af Kvalitative


108

Det Moderne segment er det bedst lønnede, men der arbejdes dog også for sagen med lange arbejdsuger – for en stor del af det

moderne segment er den opfattede arbejdsuge på 40 timer og derover. Beskæftigelsen er enten lavere eller højere funktionær. Gallup

Kompas

Emne: Personasrapport Version: 1.0

Kunde: Den Digitale Taskforce Dato: 4. januar 2007

Konsulenter: Nanna Engberg Side 68 af 77

ikke noget, der stresser ham109. Han er begavet og sætter ikke sit lys under en skæppe, men nogle gange har

han en tendens til at tale, før han tænker.

12.2. Familieforhold og bolig Peter voksede op i et hippie-kollektiv i Hellerup. Som lidt af en enspænder, var faktisk noget af en belastning

at vokse op i et meget grænseløst miljø. Endnu værre blev det, da Peter i 1.g fik konstateret diabetes. De

resulterende krav om faste spisetider og en kontrolleret diæt var svært forenelige med de løse rammer og

varierende spisetider i kollektivet. Peter flyttede straks efter gymnasiet til Århus og læste Scient. Pol. Det var

i Århus kan mødte den jurastuderende Anne, som han nu er gift med.

Peter ser sig selv som én, der har gjort op med de dårlige sider ved kollektiv-livet. Først af nød men nu mere

af lyst, er han blevet meget struktureret og lever i et regelmæssigt liv uden de store udsving. De faste

rammer er noget, han også forsøger at give videre til sin datter, uden at give køb på det at være en

nærværende og omsorgsfuld far. Han er også mere generelt optaget af forbruger- og sundhedsspørgsmål,

og synes f.eks. at der er alt for mange tilsætningsstoffer i madvarer. Selvom han arbejder meget, forsøger

han at være til stede i familien om aftenen. Pga. sin sygdom er han meget fokuseret på at spise rigtigt og det

er derfor tit ham, der tager ansvar for indkøb og madlavning.

”Det er vigtigt for mig at være sammen med Anne, og ikke mindst Alba, de få timer, vi har sammen – så kan

jeg altid lægge et par timer senere på aftenen.”

”Jeg bliver virkeligt sur, når jeg ser hvor meget sukker og tilsætningsstoffer, der er i børnemadprodukter.”

12.3. Vaner, fritid, hobby Peter deler ikke sin tid op i arbejde og fritid. Han arbejder meget, men kan fordele timerne, så han kan

komme hjem til familien før Albas sengetid. Han spiller squash med nogle kolleger hver tirsdag morgen, men

ellers får han kun motion på vej op og ned ad trapperne110. En gang imellem kobler han fuldstændigt af med

et bilspil på sin playstation.

12.4. Medieforbrug Han holder Berlingske Tidende, Børsen og Ugebrevet Mandag Morgen, samt Politiken (alle betalt af

arbejdet), men læser ikke alt – han bladrer hurtigt igennem og nærlæser kun de artikler, han finder

interessante.111

109

IKT-færdighederne er stærkest hos de personer, hvor grænsen mellem privat og arbejde er flydende. Kompetence og IT: Analyse af

danskernes IKT færdigheder, (Teknologisk Institut, august 2005)

110 62% af mænd i alderen 30-39 dyrker motion mindst en gang om ugen. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage

til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005)

111

Pragmatikerne er veluddannede bymennesker, der samlet udgør 23 pct. af befolkningen. Deres orientering i verden er baseret på

solid viden, som de bl.a. opnår gennem flittig avislæsning. De har typisk job, der kræver, at de følger med, men de har også børn og

kan sagtens springe avisen over en dag med travlhed. . Avis Tid. Kampagnedokumentation fra Danske Dagblades Forening.




Tv-avisen og Nyhederne skal ses hver dag og indslag og dokumentarer om medicinalbranchen har

selvfølgelig mest fokus.

Peter abonnerer på adskillige RSS-feeds med branchespecifikke nyheder og fagligt input om

kommunikationsfaget.

Tv-shows om biler, som Topgear og Fifth Gear er altid velkomne - Peter er glad for biler og lidt ærgerlig over,

at de skal være så dyre herhjemme (han skiftede sin Alfa Romeo 156 ud med en brugt BMW 318, da de fik

Alba).

12.5. Hvad gør Peter glad At være far.

”Det er jo bare fantastisk at se alt det, hun lærer. Hver dag er der en ny lyd.”

12.6. Hvad gør Peter ked af det Når Alba græder – det er ikke til at bære. Nogle gange græder hun meget.

12.7. Borger/samfund Det offentlige er i princippet en serviceorganisation, som skal servicere hårdtarbejdende borgere som Peter.

Han forventer professionalisme og imødekommenhed overfor den enkeltes behov, og han kan ikke klare

slendrian. Arbejde er noget der skal leveres ordentligt – også i det offentlige.

Peter er glad for selvbetjeningsløsninger som Rejseplanen og SKAT tast selv, for han sætter pris på, at

praktiske problemer kan ordnes nemt, og når han vil og har tid - derfor foretrækker han til enhver tid at ordne

tingene selv online, frem for at hænge i røret med en, der egentlig ikke ved nok eller lige glemmer en vigtig

oplysning. Han kender en del offentlige hjemmesider qua sit job og ikke mindst sin kærestes graviditet og sin

spæde datter. Senest har de ansøgt om vuggestueplads til Alba online112 og selve processen gik fint. Han

synes dog godt at baggrundsinformationer om hvordan systemet virker (f.eks. prioritering og ventelister),

kunne være bedre beskrevet.

Han er egentlig glad over mængden af information og løsninger, men ikke spor imponeret over deres

manglende sammenhæng og deres uklare ansvarsforhold og organisering113.

112

73% af de Professionelle indberetter til det offentlige via Internettet. 33% anvender det til offentlige selvbetjeningsløsninger. .


113

12% af de Professionelle er utilfredse med brugbarheden på de digitale offentlige services. Blandt de Professionelle scorer En samlet

indgang og Min Side højest som forbedringer til de offentlige hjemmesider. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift.





”Jeg magter ikke, at jeg skal spekulere over, om det er mig der har lavet en fejl eller om siden bare ikke

virker. Hvis jeg har glemt noget, må den da fortælle mig hvad jeg mangler at udfylde – hvor svært kan det

være?!”

”Jeg er tilhænger af den danske velfærdsmodel. Men jeg synes nogle gange at den service, man tilbyder

mig, er for ringe… jeg mener, jeg bruger faktisk ikke systemet særligt tit, og tilmed laver jeg det meste selv –

det synes jeg godt, man kunne opprioritere og belønne en lille smule.”

12.8. Arbejde Peters arbejdsdag er travl. Han skal som kommunikationskonsulent reagere på pressens omtale af branchen

og virksomheden, støtte ledelsen i intern kommunikation, udfærdige pressemeddelelser og generelt deltage

som konsulent i mange opgaver, der kunne kræve en professionel kommunikationsindsats – hvilket er de

fleste.

Han går meget op i sit job og føler, at han kan gøre en forskel for virksomheden. Det er ikke et 8-16-job, men

det er trods alt fleksibelt, så han kan variere sine arbejdstider.

Peters arbejdsdag er, bortset fra møder, stort set elektronisk. Han følger medierne ad elektroniske kanaler,

løser sine opgaver på intranettet og i tekstbehandlingsprogrammer, regneark og diverse journalsystemer.

Informationssøgning og research foregår online via artikeldatabaser og søgemaskiner. Når det handler om at

finde information på nettet er Peter uovertruffen – han kender søgemaskinerne ud og ind, og ved, hvor han

skal finde kilder om alt mellem himmel og jord.

Peter anvender den samme bærbare computer (udleveret af arbejdet) døgnet rundt og skelner ikke så

meget mellem privat og arbejde, når det kommer til internettet og e-mail. Han har VPN og en standard

ADSL-erhvervsforbindelse hjemmefra og bruger internettet som en helt naturlig og integreret del af sin

hverdag.


• Det samme som hjemme, se nedenfor

12.9. IT-udstyr hjemme • Hurtig, ny bærbar PC

• Dockingstation både på job og hjemme

• 2048/512 ADSL

• Trådløst netværk (router)

• Mobiltelefon: Nyere professionel telefon med kamera. • MP3-afspiller i et lækkert og kendt design.

• Spillekonsol – ikke den nyeste.





Peter bruger Internettet til stort set hvad som helst derhjemme. Vejrudsigt, tv-programmer, alle informationer

han eller Anne lige står og mangler, henter de online. Det er ubetinget det nemmeste, synes han, og det er

altid tilgængeligt. Han har ofte sin bærbare computer med i køkkenet, hvis han har fundet en opskrift han vil

følge114.

Peter har anvendt IT i mange år og er særdeles stærk i sin brug. Han anvender diverse online-services til

arkivering af familiebilleder og dokumenter Han er stærk i MS Office, hvor han bruger makroer og scripts til

at automatisere en del af arbejdet med dokumenterne på jobbet.

Vedligehold af sin pc – installation af ny software mv. står han selv for, når IT-afdelingen da ikke lige blander

sig.

Derhjemme har Peter installeret et trådløst netværk, der står gemt fra beboernettet bag en router, som han

har QoS-konfigureret til at fungere optimalt med ip-telefonen og de spil, han en gang i mellem spiller på

pc’en. Han betragter det, at vedligeholde lejlighedens trådløse netværk og sørge for at sikkerheden er i

orden som en naturlig del af gør-det-selv-arbejdet i lejligheden115.

114

100% af de Professionelle anvender Internettet til e-mail, 94% til informationssøgning, 78% til indkøb af varer og services, 37% til

debat, 31% til chat, 29% til IP-telefoni. 90% af de professionelle anvender netbank. . Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler


115

51% af de Professionelle kan lide at udvikle nye ting som hjemmesider på computeren. Kvantitativ Verificering af Kvalitative


NB: Alsted spørger kun ét sted til andet end rent internetbrug i undersøgelsen, nemlig i udsagnet ’jeg kan lide at udvikle nye ting som

hjemmesider på computeren’. Dette udsagn er ikke særligt dækkende for hjemlige sysler med f.eks. netværk eller programmering, men

vi tager det som udgangspunkt for en interesse i at arbejde med computeren og internet. En rundspørge blandt IT-professionelle

(udviklere og projektledere) afslører at udsagnet primært modtages negativt – de er ikke interesserede i at lave ’hjemmesider’ (som de

opfatter gammeldags), men kan lide f.eks. at programmere eller konfigurere eller anvende services som YouTube. Flickr, Digg,

Del.icio.us, MySpace, etc. Ingen forbinder den type aktivitet med at lave ’hjemmeside’.







13. Rikke Knudsen, 18 år, Birkerød

Navn: Rikke Knudsen

Køn: Kvinde

Alder: 19 år

Adresse: Lærkebakken, Birkerød

Bil: Cykler eller tager toget

Uddannelse: Går på Birkerød Gymnasium

Stilling: Studerende

Indkomst før skat: 12.888116116116116

Civilstand: Kæreste med Jonas fra 3. C

Børn: Nej



Avis-arketype: Ad hoc-læser gående mod pragmatiker

IKT niveau/Alsted-gruppering Niveau 1 gående mod niveau 2/Rutineret

117117117117


Internetforbindelse, studiet: E1


Internet118118118118


13.1. Personprofil Rikke går i 3. A på Birkerød gymnasium med Fransk og Samfundsfag på højniveau. Hun bor sammen med

sine forældre på Lærkebakken i en villa med god plads til familien og bassethunden Albert – hendes

storesøster, Camilla på 22 år, flyttede hjemmefra for tre år siden og bor nu i København.

116

Laveste SU-takst for hjemmeboende, 2006-takster, www.su.dk

117

53% af de Rutinerede er kvinder, 14% af de Rutinerede er 18-29 og 34% bor i Region Hovedstaden. 9% er studerende, men her bør

Rikkes forældres forhold også veje ind som afgørende for grupperingen. Kvantitativ Verificering af Kvalitative Brugerprofiler ift. Offentligt


118

Rutinerede brugere finder merværdi ved digital kommunikation i form af besparet tid. Kvantitativ Verificering af Kvalitative





Rikke har én stor fritidsinteresse: Kyokushin Karate, som hun dyrker fire gange om ugen119. Der går rigtig

meget tid med træning op mod gradueringerne, og hun har nu nået brunt bælte. For at få graduere til det

brune bælte skal hun undervise børneholdet – det tager tid, men det er sjovt.

Karateklubben er en meget stor del af Rikkes liv. Når de tager til Japan for at se VM er det hende, der

arrangerer rejsen, og meget af planlægningen foregår på nettet. Derudover kan klubmedlemmer bestille

rejser hos hende, hvis de vil af sted i mindre hold. Desuden har hun bloggen ”Gyaka Tsuki”, hvor hun skriver

om klubben og sine kampe120.

Rikke holder af disciplinen i klubben og i sporten generelt, men er ikke specielt disciplineret uden for

klubben. Specielt ikke på lektiefronten, og hendes forældre synes, hun bør skære lidt ned på sporten og

koncentrere sig mere om det sidste år på gymnasiet. Men det er svært, for hun vil gerne nå sort bælte, inden

hun skal læse videre et eller andet sted.

Rikke er dedikeret omkring de ting, hun kan lide, men en smule mere flegmatisk i forhold til oprydning og

lektielæsning.

13.2. Familieforhold og bolig Rikkes forældre, Kirsten og Asger Knudsen, har boet i den arkitekttegnede villa på Lærkebakken siden Rikke

var to år gammel, og villaen var ret forfalden. Gennem årene har de fået den sat i stand, så den nu er en del

penge værd, især på grund af den gode placering tæt på Furesøen. Villaen ligger på en skrænt og Rikke har

nærmest den nederste etage for sig selv – der rummer hendes værelse og moderens klinik med egen

indgang, som Rikke også benytter – især når hun kommer sent hjem fra fester.

Der snakkes meget i Lærkebakken 4. Kirsten er talepædagog og har haft egen konsulentvirksomhed i villaen

i mange år, så Rikke har aldrig haft langt til sin mor og en sludder eller god snak. Asger er departementschef

og har ofte lange dage, men når han er hjemme, er han glad for at forlænge aftensmåltidet med lange

samtaler om emnet på dagens spiseseddel, og i de senere år har Rikke også været mere diskussionslysten.

Asger har på sæt og vis respekt for sin datters karate-fascination og ikke mindst hendes disciplin på det

område. Han synes hendes blog er underholdende, men måske en lille smule ensporet. Camilla klarede sig

bedre i skolen, end Rikke, og det bekymrer jo Asger lidt, at Rikke er mere til sport end til bøgerne.

”Karate er åbenbart det helt store. Men nogle gange må man lige skubbe lidt til hende for at få lidt mere

perspektiv på sagerne.” (Rikkes far, Asger)

119 18% af de 19-19-årige dyrker motion mindst 4 gange om ugen. Aldersgruppen mellem 16-19 år er med 12% den del af den danske befolkning, der dyrker mest kampsport. Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964 (Bille, et al, akf Forlaget 2005) 120

26% af de Rutinerede kan lide at udvikle nye ting som hjemmesider på computeren. Kvantitativ Verificering af Kvalitative





Kæresten Jonas går i parallelklassen, og de har været sammen siden en forårsfest hos hjerteveninden Gry.

Jonas er Rikkes første rigtige kæreste. De overnatter hos hinanden mindst et par gange om ugen, og Asger

morer sig ofte med at lege barsk svigerfar og tilbyde Jonas en øl og ’en snak i herreværelset’.

13.3. Vaner, fritid, hobby Fritid betyder karatetræning og så alt arbejdet omkring klubben og Rikkes lille karate-rejsebureau. Der går

meget tid sammen med Jonas og med lektierne, men Rikke forsøger at prioritere veninder, biografen,

koncerter og nogle gymnasiefester, hvor Rikke ikke er kendt for at holde sig tilbage121. Da hun var yngre gik

hun også meget med Albert og legede med ham, men det får hun sjældent tid til nu. En gang imellem går

hun og Jonas tur med ham.

I det hele taget er der en del at se til, så Rik ke har generelt travlt. Det betyder også, at kommunikation med

det offentlige gerne må ske digitalt, når hun har tid til det. Hun er begyndt at kigge rundt på www.ug.dk for at

finde et interessant studium, og når tiden kommer, ser hun gerne, at hun kan ansøge digitalt om en plads122.

13.4. Medieforbrug Der er ikke meget tid til fjernsyn, men familien ser nogen gange ”24 Timer” sammen – nærmest som et ritual.

Morgenbordet består bl.a. af Politiken, Berlingske, Børsen, Jyllandsposten og alle gratisaviserne – Rikke

bladrer normalt lidt i Politiken, men læser gerne en artikel grundigt, hvis overskriften fanger hendes

interesse123. En del af kommunikationen med veninderne sker via instant messaging, når der skrives opgave

og selvfølgelig via SMS.

13.5. Hvad gør Rikke glad At bestå en graduering er en fed fornemmelse. Og at hygge sammen med Jonas er dejligt. Hun kan godt

lide, når hun og hendes travle far får snakket lidt mere end i det daglige.

13.6. Hvad gør Rikke ked af det At hun ikke helt ved, hvad hun vil efter gymnasiet, og at hendes far åbenbart ser det som et stort problem.

Karate er jo ikke noget, hun lever af, og hendes forældre er begyndt at presse lidt på, for at hun tager en

beslutning. Hun har mest lyst til at rejse og se tiden lidt an, men det synes hendes far ikke er en god ide.

121

De Moderne Fællesskabsorienterede er i deres fritid storforbrugere af kulturelle tilbud, hvor teater-, biograf-, museums- og biblioteks-

besøg samt maleri- og kunst-udstillinger ofte udgør den foretrukne aktivitet. De er hyppige brugere af PC og internet såvel i deres

arbejdsmæssige funktion som i hjemmet, og tilstedeværelsen på internettet centrerer sig i stor udstrækning omkring nyheder, job samt

underholdnings- og kultur-tilbud. Gallup Kompas

Rutinerede brugere har en høj forventning til benyttelse af udbuddet af digital selvbetjening i fremtiden. Kvalitativ Analyse af Borgernes

Holdninger til, Erfaringer med og Efterspørgsel efter Offentlig Digital Kommunikation. (Alsted Research 2005)

123

Yngre danskere under uddannelse er typisk Ad-hoc-læsere. Med Rikkes familiebaggrund in mente er der dog basis for at tro, at hun

udvikler sig mere i retning af Pragmatiker – hvad angår holdningen til nyheder og deres betydning for den enkelte. Om hun vil læse dem

i en avis på langt sigt er ikke sikkert. Avis Tid. Kampagnedokumentation fra Danske Dagblades Forening.




13.7. Borger/samfund Rikkes far er embedsmand og det præger hendes opfattelse af, hvordan man er en ordentlig borger. Hun

deler for så vidt hans opfattelse af, at samfundet hænger sammen, fordi de fleste opfører sig pænt og gør en

indsats for at udvikle og styrke samfundet.

Hun kan sagtens blive indigneret og frustreret, når hendes far fortæller om bureaukratiet og det politiske spil,

der gør, at man ikke altid kan sige sin mening og gøre det rigtige, og de har ofte hede diskussion om,

hvorvidt politikerne gør deres bedste eller ej. Rikke har stor respekt for dem, men så gerne mere idealisme

og ideologi som årsag til handlingerne. Emner som hvorvidt det er ok at tillade en vis grad af miljøforurening

for at bevare arbejdspladser er noget de kan diskutere længe. Rikke er på de svages og miljøets side.

Rikkes kendskab til det offentlige er ganske stort og teknisk, men ikke så nyttigt i det daglige og praktiske.

Hun kender en del til faderens job og dermed til spillet bag kulisserne inde på Christiansborg. Men hvorledes

instanser, styrelser, regioner, kommuner mv. hænger sammen, og hvor man skal henvende sig med

forskellige problemstillinger, kan hun godt være i tvivl om. Det er dog mere et udslag af hendes alder, da hun

endnu ikke har været i kontakt med en særlig stor del af det offentlige og derfor ikke kender alle instansers

virkeområder.

Hun har respekt for det offentlige system og er autoritetstro overfor myndighedspersoner og medarbejdere i

offentlige instanser – som udgangspunkt tror hun på, at de ved hvad de laver.

Sidste sommer skulle hun af sted med Gry og Miriam til Nice og besøge noget af Grys familie. Hun skulle

have nyt pas, og var på paskontoret på politistationen i Birkerød for at få det. Lige umiddelbart var hun ikke

sikker på, hvor man egentlig får et pas henne, men hendes far sendte hende af sted til politistationen.

13.8. Arbejde Rikke har ikke noget arbejde – der er ikke tid, og hendes forældre mener heller ikke, der er en god idé ved

siden af 3.g. Hun møder typisk 8-15 og er om aftenen i karate-klubben 3 gange om ugen og hver lørdag eller

søndag med børneholdet. Lektier laver hun lige efter skole eller sent om aftenen – når hun ikke lige er ude

med veninderne.

13.9. IT-udstyr på studiet Gymnasiet har en maskinstue med stationære computere, men ofte tager Rikke sin egen bærbare med.

13.10. IT-udstyr hjemme • Bærbar pc af nyere dato


• Fælles s/h laserprinter

• Nyere mobiltelefon i smart design og med kamera.


Rikke anvender internet til at planlægge og bestille rejser i forbindelse med klubben. Regnskabet fører hun i

et regneark. Google er den foretrukne hjælp til at finde information – det være sig om rejsedestinationen eller




praktiske forhold. Billetterne booker hun konsekvent via nettet, men betaling foregår med et kort hun har fra

Klubben.

Fordi hun ofte er væk hjemmefra, foretrækker hun at have sin e-mail som web-mail, og hun synes blogging

er et fedt koncept – det er nemt og den er altid tilgængelig for editering, uanset hvor hun er. Rikke kan lide at

fortælle om karaten og det hun oplever, og hun får mange gode kommentarer på den. Mange af sine

bookmarks har hun som links i sin blog, og hun er omhyggelig med at holde dem opdateret.

E-handel er fantastisk, synes hun, hun har lige fået sit Dankort og har allerede handlet på nettet et par

gange, mest bøger men også lidt udstyr på www.nippon.dk. Hun har også fået netbank, men hun har ikke

rigtig brugt det så meget andet end indbetaling af klubkontingent.

Til opgaver især i samfundsfag har hun også fundet god brug af Google, men hun er meget opmærksom på

at være kildekritisk efter at have fået en rigtig dårlig karakter for en opgave, hvor hun ikke havde kontrolleret

kilderne.

Hun chatter med veninderne over instant messaging. Gymnasiet har et website, som hun bruger jævnligt til

at holde sig orienteret om eksamenstidspunkter, aflysninger af undervisning eller anden information124.

Opgaver skriver hun i Word og printer ud på familiens printer.

124




Research 2005)

Documents

Personas til den fællesoffentlige borgerportal · Personas bygges på virkelige data og research, og er en måde, hvorpå man kan operationalisere og inddrage sin viden om sin bruger