Perspektiv7/2012

07

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 7

· 20

12

te

ma

: Bo

rg

er

se

rv

ice

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Er biblioteket en død sild?

Kan enpersonlig

forretnings-plan gøre dig

lykkelig? You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart peopleEn smart biblioteksløsning for

Bibliotekets ressourcer skal sammen med eksterne ressourcer frit indgå i mangfoldige kulturelle, kompetenceudviklende og vidensformidlende aktiviteter – drevet af brugerne.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Alle frit kan bevæge sig i det dynamiske biblioteksunivers fordi systemets kan imødekomme den enkeltes erfaring og kompetence.

➤ Det gnidningløst kan integrere med andre services og løsninger, så brugeren oplever en uproblematisk tilgang til data fra andre kilder.

➤ Det udvikler og optimerer alle bibliotekets informationskompetencer.

Dantek Ann - 215x220 - Smart people.indd 1 16/08/12 11.56

B i B l i o t E K a R

f o R B u n d E t s

f a g m a g a s i n

august 2012

tema Borgerservice

Axiell imødeser udbud med spænding

Axiell Danmark A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

Hos Axiell er vi i dén grad spændte på den kommende udbudsrunde, hvor potentielt 94 af landets 98 kommuner skal finde et nyt IT-system til deres folke- og skolebiblioteker.

Kommunernes IT-fællesskab KOMBIT er kommet langt med udarbejdelsen af udbudsmaterialet, og så snart materialet er færdigt, vil vi gå til opgaven med stort engagement og udvikle fremtidens bibliotekssystem.

Som det også er tilfældet med vores eksisterende system, vil vi sikre en løsning, der på én gang garanterer bibliotekerne brugervenlighed, funktionalitet og dyb integration med bibliotekernes øvrige samarbejdspartnere.

Så selv om løsningen bliver en anden, vil Axiell-værdierne – og kvaliteten – være uændret:

Et effektivt og danskproduceret system med dansk support, god integration med andre it-systemer og optimal driftssikkerhed.

De ingredienser, vi i al beskedenhed har anvendt med stor succes gennem de seneste 30 år.

‘‘Så snart materialet er færdigt, vil vi gå til opgaven med stort engagement - og udvikle fremtidens bibliotekssystem.’’

Morten Nørgaard Berg, adm. direktør i Axiell Danmark.

Axiell Danmark:• Udvikling, drift og support sker i Danmark• 26 engagerede medarbejdere• Konsulenter med dybe kompetencer• 30 års bred erfaring• Professionel kursusafdeling• Stort netværk af samarbejdspartnere• Del af Axiell-koncernen – verdens 3.

største leverandør af bibliotekssystemer

Perspektiv_KOMBIT-mono_test.indd 1 8/14/2012 2:44:21 PM

Bedre exponering af blade og tidsskrifter kan vi ikke forestille os.Turbino er et helt nyt exponeringstårn med høj opmærksomhedsværdi.Findes i hvid eller sort med delere i gennemsigtig akryl og med smart tommelfingergreb. Plads til 32 tidsskrifter som er nemme at komme til.Jorden drejer hurtigere og hurtigere.Turbino følger med.

6.750,- ekskl. moms

Webshop: www.eurobib.com Tel: +45 7678 2611 mail: [email protected] Part of Lammhults Design Group

Varenr: 6740

Varenr: 6741

Det er bibliotekets største opgave at skabe relation til de svageste, og hvis vi har plastret hele bib-lioteket til med noget, der signalerer myndig-hed og kommune, så mangler der et fristed.

”

Tema side 12

Elsebeth Tank,Stadsbibliotekar på Malmö Stadsbibliotek,om borgerservice på biblioteket.

tema12

Alt det du skAl vide om din nye pensions-ordning

skAl – skAl ikke – skAlBorgerservicens indtog på bibliotekerne er stadig til diskussion – for styrker det eller svækker det bibliotekerne? Og hvad betyder det egentlig for ar-bejdsglæden for den enkelte bibliotekar? Perspektiv sætter fokus på borgerservice og spørger: Hører borgerservice til på bibliotekerne?

28

BibliotekarforbundetsFagmagasinperspektivLindevangs Allé 22000 FrederiksbergTlf: 38 88 2233 · Mail: [email protected] Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dkEkspedition mandag-fredag kl. 9-15

udgiver: Bibliotekarforbundet

redaktion:Ansvarshavende redaktør:Anette LercheTlf: 38 38 06 37 · Mail: [email protected]: Sabrine MønstedTlf: 38 38 06 38 · Mail: [email protected]ælp/korrekturog Del din Viden:Laura Kjestrup Nielsen · Mail: [email protected]

Annoncer:DG Media as, St. Kongensgade 721264 København KTlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56Mail: [email protected]:Morten Holm: 3370 7674

tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

design/layout: Woer+Gregorius

Abonnement: [email protected].Årsabonnement 610 kr. Udland980 kr. BF-medlemmer modtagerautomatisk bladet.

oplag: Distribueret oplag iflg. DanskOplagskontrol: 6.503. Dette nummerer trykt i 6.800 eksemplarer.

Adresseændring og uregelmæssigheder ileveringen meddeles til Bibliotekarforbun-dets medlemsafdeling: [email protected]

Forsiden: Pernille Mühlbach har illustreret temaet om borgerservice på side 12.

5August 2012 · Perspektiv ·

34 23

06 Aktuelt interview: Ingen mellemmænd Partnerskaber bør udspringe af en fælles passion, og bibliotekerne skal ikke kun fokusere på indhold, men tænke over, hvad de vil med indholdet, mener vicebibliotekschef i Gentofte, Thomas Angermann.

08 Formandens leder

10 Overblik fra nettet

26 Planer om administrativt samarbejde

32 Gadgets

36 Resumeer fra Del Din Viden

38 Nye øjne på integration Input fra Nordic Library-konferencen i Oslo.

44 Lykke handler om holdning En personlig forretningsplan skal hjælpe dig til at holde fokus – ikke kun på karrieren –men også på din lykke.

HB-noter 40Job og karriere 42Nyt Job 46Nye stillinger 47Kalender 50

I en ny serie sætter Perspektiv fokus på forbundets tillidsrepræsentanter. Mød tillidsrepræsentant fra DTU, Kasper Bøgh.

Hvad er god ledelse, og hvad vil led-erne egentlig? Perspektiv giver i denne inter-viewserie ordet til lederne. Læs hvorfor René Steffensen, campusdirektør på CBS, mener, at biblioteket er en død sild.

BiBlioteket er en død sild

7 gode grunde til At Besøge ørestAd BiBliotek

At tvinge indFlydelse igennem

0 7IN

DH

OL

D

i øvrigt

20

Thomas Angermann, vicebib-liotekschef på Gentofte Bib-liotekerne, har bidraget til debatten om bibliotekernes digitale tilbud. Han mener ikke, at fri og lige adgang til alle materialer nødvendig-vis er en biblioteksopgave. I stedet skal samvær og formidling i fokus.

deBAt om Fri og lige AdgAng den 13. septemBer thomas Angermann sidder i panelet, når perspektiv holder debataften den 13. september. Her er »fri og lige adgang« som bibliotekets mantra til diskussion. men hvad skal biblioteket, hvis ikke det skal stille alt indhold til rådighed?læs mere og tilmeld dig på ww.bf.dk i kalenderen senest den 9. september.

August 2012 · Perspektiv ·7

Da debatten rasede om Bibzoom, og flere plade-selskaber trak deres numre ud af tjenesten, fordi de mente, den lagde sig for meget op ad de kom-mercielle tilbud, skrev du i en kommentar, at det var

mangel på strategisk kommunikation. Hvad mener du?I relanceringen af Bibzoom fremstod tilbuddet i pressen som noget helt nyt, selvom det reelt var en otte år gammel tjene-ste. Og problemet blev forværret, da samarbejdspartnerne også pludselig troede, at de var med i noget nyt. Når pladesel-skaberne læser om et biblioteksprojekt, der konkurrerer med deres egen Spotify, så er det klart, at de reagerer. Også selvom de har lavet en kontrakt med Bibzoom. Grundlæggende handler det om, hvordan man samarbejder med sine partnere, og hvor-dan man inddrager dem i visionerne, det overordnede mål og senere hen, når budskabet skal ud.

Hvordan strikker man så partnerskaber sammen,så de fungerer?Man skal som bibliotek være i tæt kontakt med sine partnere, hvad enten det er borgere, lokale foreninger eller kommercielle partnere, der senere hen bliver en del af ens virksomhed. Når Statsbiblioteket hyrer Basepoint Media til at lave aftaler med pladeselskaberne om levering af indhold, så er konteksten meget langt væk fra biblioteket, der i sidste ende skal formidle og bruge produktet. Mellemmændene skal efter min overbe-visning væk, og biblioteket skal være direkte partner. Det skal eksempelvis være en engageret musikbibliotekar og en ansat på pladeselskabet, der finder ud af, hvad de kan lave sammen. Partnerskabet bør udspringe af en fælles passion, ellers er der for mig at se ikke tale om et sundt partnerskab. Det er ikke indholdet, men det, vi vil med indholdet, der skal styre vores virksomhed.

Du mener, at bibliotekerne skal væk fra en forestilling om at give fri og lige adgang til alle materialer og i langt højere grad udvælge det, de vil formidle. Er der ikke en risiko for, at de nicheprægede materialer forsvinder, og bibliotekarerne bliver en slags smagsdommere?Fri og lige adgang kan lige så godt handle om vores evne til at formidle indholdet, så det giver mening og er relevant for alle. Om der er lighedstegn mellem smagsdommeri og formidling kan altid diskuteres, men hvis man er professionel formidler, er

det ikke et spørgsmål om smag, men om samfundsmæssig, genremæssig eller nyhedsmæssig relevans.

I min optik er det først formidling, når man som fagperson går ned i substansen og ikke bare stiller 10 bestsellere op, der låner sig selv ud. I forhold til Bibzoom er det derfor heller ikke relevant, at der er 10 millioner numre, for bibliotekernes tjenester skal for mig at se handle om formidling, hvor for-målet er klart. Musikken skal kædes sammen med events, musikpakker til lytteklubber, koncerter, musikundervisning, quizzer og så videre. Og så kan langt færre end 10 millioner musiknumre gøre det.

Fri og lige adgang har været anset som bibliotekets grund-pille. Nu sætter du og flere andre spørgsmålstegn ved det og mener, at man i stedet skal prioritere formidling og sam-vær. Hvad betyder det for udviklingen af bibliotekerne?Man kan spørge, om sektoren behøver at gå én vej? Det mener jeg ikke nødvendigvis, vi behøver. Vi skal kunne gå forskellige veje og tilpasse vores tilbud lokalt. Hvis bibliote-ket i Viborg vil stille alt til rådighed, mens Rødovre satser på noget andet, så er det da fint. Problemet opstår, hvis man vil gennemtvinge »fri og lige adgang« som et nationalt krav. Så mister vi den lokale forankring og prioritering, som er så grundlæggende vigtig for bibliotekernes tilpasningsevne i dag.

Der er mange andre steder, borgerne kan mødes,som cafeer, musiksteder og kulturhuse. Hvorforskal samværet i fokus på biblioteket?Bogen, eksempelvis, kan i langt højere grad dyrkes i et fæl-lesskab i læseklubber eller som guidet fælleslæsning, som en del af læringsaktiviteter og så videre. Mange kommuner er presset på det sociale område og har ikke altid øje for de opgaver, som biblioteket kan løfte ved at tilbyde forskel-lige former for samvær og livsindhold. I dag er der stigende interesse for læseklubber, skriveklubber og lytteklubber. Vi oplever unge, der involverer sig i musikarrangementer og selv arrangerer og rydder op, frivillige der laver it-cafeer, og i samarbejde med Røde Kors har vi bog-besøgsvenner. Poten-tialet for at mødes med andre er der i høj grad på biblioteket, især fordi vi kan afprøve så mange forskellige former for samvær i den samme virksomhed.

D

Aktuelt interview

Biblioteket skal overleve på at indgå partnerskaber – men uden mel-lemmænd. Pladeselskaber og forlag skal møde en fagligt engageret for-midler og ikke en jurist, der bare skal sikre indhold til biblioteket, mener vicebibliotekschef for Gentofte Bibliotekerne, Thomas Angermann.

TEKST SABRINE MøNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

Ingen mellemmænd

Da of omnias aut hil imodis re destemquam ipsande aut

enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam

aciam sequis remporio conse secabor ficil magnias estiasp

erspiciam adi ant liam lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, tes estiasp erspiciam adi ant liam

lab id ut porehent.

Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum

ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem et fugiae as et res uta-

quis mosame nihil il idelignate quiam nus.

Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis

exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto

quaspe velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam

est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent

eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam adi ant

liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque dolorrum alibu-

sam il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia

prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nos at.

Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod

quae nosa por atis eium nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa

doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,

essi dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam tibe ruptionet

etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam

nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Pernille Drost · [email protected]

Urimeligt at forkortedagpengeperioden

FO

RM

AN

DE

NS

LE

DE

R

· Perspektiv · August 20128

det er august, og hverdagens arbejdsrytme starter igen. Altså for de af os der har et arbej-de. For august er også måneden, hvor de nyeste ledighedstal offentliggøres, og desværre er der fortsat alt for mange ledige. Specielt på akademikerområdet er der mange dimittender, der ikke er kommet i arbejde, og frygten for en gentagelse af arbejdsløshedsproblemerne fra 1980’erne bliver ofte nævnt. Det er ikke mange numre siden, at jeg skrev om ledighedspro-blemerne. Men det er en problematik, der bør nævnes jævnligt, og som hele tiden er i fokus i Bibliotekarforbundet. For vi møder de ledige i fagforeningen og a-kassen, og vi hører om deres problemer. Og ikke mindste oplever vi, at den måde som politikere over en bred kam adresserer ledighed og de ledige på, er meget svær at genkende for os, der møder de ledige i

dagligdagen. Der er ingen, der vælger at være arbejdsløse, fordi det er den nemme løsning.

Denne sommer har der været ekstra fokus på de ledige, der mister deres dagpenge ved årsskiftet. I 2010 valgte man at skære dagpengeperioden ned fra fire år til to år og fordoblede samtidig optjeningskravet til dagpenge i den treårige optjeningsperiode. Samtidig er det en torn i øjet, at reduktionen af dagpengeperioden og vilkårene for kontanthjælp blev voldsomt strammet, fordi man ville sørge for, at ingen sad og loppede den, når nu der var en masse arbejde at få. Men allerede på dette tidspunkt var der ikke tilstræk-keligt med jobs.

Man kan med rette spørge, hvorfor det er mere synd for de personer, der mister deres dagpenge efter to år end de personer, der hver dag mister deres dagpengeret efter fire år, og der er da heller ikke nogen forskel. Det meget problematisk at miste sine dagpenge og overgå til kontanthjælp. Ikke mindst i disse år, hvor man skal bruge, hvad der måtte være af små opsparinger og friværdi, før der kan udbetales kontanthjælp. Dette er virkeligheden for alle ledige, der mister deres dagpenge. Men der er en grund til, at der er fokus på konsekven-serne ved årsskiftet, idet det er mange mennesker, der på samme tid mister deres dagpen-ge. For akademikerne er det cirka 3.200 ledige, der risikerer at have opbrugt deres dagpen-geret i løbet af det næste halvår og vil ryge ud af dagpengesystemet efter nytår. Heraf er cirka 800 dimittender, som aldrig er kommet i gang på arbejdsmarkedet, inden de ryger ud af dagpengesystemet. Og når vi ikke har dem i a-kasserne, har vi ikke samme muligheder for at give dem den samme skræddersyede hjælp. En hjælp som et kontanthjælpssystem slet ikke kan håndtere at give. Samtidig rammes de unge mennesker urimeligt hårdt – de gjorde som far, mor og regeringen sagde: gik i gymnasiet, hurtigt videre på universitetet og blev færdiguddannet i en ung alder, for så konstant at ryge i nej-bunken til fordel for andre med erfaring. Hvorefter man trækker det økonomiske tæppe væk under de unge mennesker, som i mange tilfælde endda er ved at stifte familie. Margrethe Vestager har udtalt, at: »Sådan er det jo«. Herfra må Bibliotekarforbundet replicere, at: »Nej – sådan bør det ikke være«.

Februar 2011 · Perspektiv · 9SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

HELT NY GENERATIONMAXI-VIEW BOOSTER®

MED ICODE SLIX CHIP30% MERE SENSITIV

> RFID-etiket uden forstyrrende antenneelementer> kræver mindre signalstyrke> ny, opdateret, fuldtransparent acetat> er dobbelt performance testet inden levering> kan leveres med printet ejermærke> FCC-godkendt miljøvenlig PP/PET acetat> ISO 18000-3 / 28560-1 / 15693 godkendt> leveres i smart dispenserboks med 250 stk.

Se vores store udvalg af RFID-etiketter i webshoppen.

Perspektiv_september_2012_215x270.indd 1 13/08/12 18.02

10 · Perspektiv · August 2012

over bl ik f r a ne t te t per spek t i v.b f.dk

13. juli

igen flere ansøgere til iVa

På Det Informationsvidenskabe-lige Akademi (IVA) er man blevet færdig med at tælle antallet af ansøgere for 2012, og igen i år er ansøgertallet steget.

383 uddannelsessøgende har søgt om en plads på IVA i København, og 86 har søgt om en studieplads på afdelingen i Aal-borg. Dermed er tendensen fra de seneste tre år fortsat. Der er flere, der gerne vil have en uddannelse inden for informationsvidenskab og kulturformidling. Ud af de 383 ansøgere til IVA i København har 45 procent uddannelsen som første prioritet - det vil sige 174 personer.

I Aalborg er det 48 procent af ansøgerne, der har uddannelsen som første prioritet, hvilket vil sige 41 personer.

Den 30. juli får de uddannelses-søgende besked om, hvorvidt de får lov til at starte på deres drøm-mestudie, og det er altså først herefter, at IVA endeligt kan tælle op, hvor mange nye studerende, der skal bydes velkommen til september.

Mønsted

13. juli

10.000 på Roskilde Festivalens Bibliotek

Roskilde Bibliotekerne tilfører Roskildefestivalen et element af fordybelse og ro. Denne gang i en stor Poetry Hall på selve festival-området, hvor biblioteket havde besøg af cirka 10.000 festivalgæst-er fra torsdag aften til søndag.

Når Roskilde Bibliotekerne laver

11. juli

de vigtige biblioteker

Besøgstallet på de danske bibli-oteker er steget siden 2009. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. Den udvikling

5. juli

Nej til acta

Efter massive protester i mod Acta-aftalen, har EU-Parlamentet stemt nej til Acta. Dermed falder aftalen, som adskillige lande ellers allerede havde skrevet under på.

Bibliotekarforbundet har længe været en stemme i debatten omkring Acta, der står for The Anti-Counterfeiting Trade Agreemeent. I april i år skrev Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet, blandt andet, at rettighedshavere

9. juli

Bibliotekarforbundetsformand i Radio 24syv

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost har været gæst i Radio 24syvs program »Aflyttet«.

festivalbibliotek, så er en fast og populær bestanddel de kassevis af kasserede biblioteksbøger, som personalet slæber med ud på Dyrskuepladsen. Bøger, som ingen på biblioteket har gidet låne med hjem, får på festivalpladsen nyt liv og bliver nærlæst – om det så er en gammel bog fra 1970’erne om badeværelser.

Som noget nyt havde Roskilde Bibliotekerne i år også to digitale installationer med. Det er installa-tioner, der har stået på biblioteket i forbindelse med det toårige pro-jekt »Litteraturen finder sted«, der er støttet af Kulturstyrelsen.

- Der er tale om ret smal poesi- og videokunst, men det blev meget vel modtaget. En af installatio-nerne er en poesimaskine, hvor man kan vælge nogle bøger, og når man trykker på dem, så tilføjer maskinen nogle tekstdele, som så samler sig til et unikt digt, som printes ud på en lille bonrulle, som folk kan tage med sig i lommen el-ler i pungen. Det syntes folk var ret sjovt. Og for os var det sjovt at se, hvordan den poesimaskine, som folk har været meget andægtige omkring at bruge på biblioteket, blev flittigt brugt på festivalen, fortæller Pernille Carneiro Juel, kommunikationsmedarbejder på Roskilde Bibliotekerne.

I alt fik 1.100 festivaldeltagere et unikt digt med sig fra Poetry Hall.

Lerche

er positiv i en tid, hvor antallet af biblioteker er faldet dramatisk, så der nu er under 500 biblioteker tilbage i Danmark.

På Fyn har man i juni offentlig-gjort en kvalitativ undersøgelse blandt 671 såkaldte ikke-brugere. Det vil sige fynboer, der ikke har brugt biblioteket i løbet af det sidste år. Formålet med den undersøgelse er naturligvis at få flere ikke-brugere til at benytte bibliotekerne, og dermed være med til at sikre bibliotekerne den besøgsfremgang, som Danmarks Statistik dokumenterede i sin seneste opgørelse.

Hovedparten af de ikke-brugere, som deltager i undersøgelsen på Fyn, har tidligere været brugere – nemlig hele 80 procent, og 61 procent af ikke-brugerne vurderer selv, at det vil være sandsynligt, at de benytter biblioteket i frem-tiden. Den typiske ikke-bruger har et lavere uddannelsesniveau end den gennemsnitlige dansker, er en mand og går sjældent på museer eller i teatret.

Nogle af de hyppigste forklar-inger på, hvorfor man ikke bruger biblioteket, er tid, eller at man selv køber det, man vil bruge. Blandt unge er der dog også flere, der peger på, at internettet har udspil-let bibliotekernes rolle.

Hele 71 procent af ikke-brugerne synes dog stadig, at bibliotekerne er vigtige for samfundet.

Lerche

I programmet »Aflyttet« sætter Radio 24syv fokus på overvågnin-gen i det danske samfund. Pernille Drost, formand i Bibliotekarfor-bundet, var inviteret som gæst for blandt andet at tale om den log-ningsbekendtgørelse, der lagde op til, at borgernes internetsøgninger på bibliotekerne skulle registreres. Denne logningsbekendtgørelse har Bibliotekarforbundet talt imod, og en af Pernille Drosts pointer var, at det ikke er rimeligt, at borgerne skal mistænkeliggøres. - Hvis vi har en eller to, der gør noget forkert, skal det så gå ud over alle andre danskere? spurgte hun.

Og understregede, at hun synes, at det er problematisk, at for eksempel en religionsstude-rende kan mistænkeliggøres, fordi vedkommende foretager en masse søgninger omkring for eksempel Islam eller Taleban. I programmet kom Pernille Drost og værten Andres Kjærulff også ind på den Acta-lovgivning, der netop er blevet stemt ned i EU-parlamentet, den danske ophavs-retslov, e-bøger og meget mere.

Lerche

På dIsse sIder får du eT udPlukAf de nyHeder, der er BleveT BrAGT PåPersPekTIv.Bf.dk

August 2012 · Perspektiv · 11

Foto: Peter H

øybye

4. juli

Officiel Openaccess-politik på vej

Forskere skal gøre deres forskning frit tilgængelig for alle, hvis forsk-ningen er offentligt finansieret. Uddannelsesminister Morten Østergaard tilslutter sig den Open Access-politik, som de danske forskningsråd fremlagde i juni.»Tiden er kommet til at stille krav til forskerne«, siger Morten Øster-gaard til dagbladet Information.Han er nu klar med en officiel dansk politik for at gøre offentlig finansieret forskning tilgængelig for alle. I juni måned kom de danske forskningsråd, der blandt andet tæller Det Frie Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation med en Open Access-politik. Målet er at komme det paradoks til livs, som forskere og forskningsin-stitutioner står i, når de skriver videnskabelige artikler om deres forskningsresultater, som de efterfølgende er nødsaget til at købe for at få retten til at læse og videreformidle resultater, de selv står bag.

26. juni

del din viden - og vind!

For tredje år i træk uddeler Bibliotekarforbundet en pris til årets bedste artikel på Perspektivs videndelingssite, Del Din Viden. Prisen på 10.000 kroner bliver overrakt til vinderen i forbin-delse med Bibliotekarforbundets generalforsamling i Torvehallerne i Vejle den 27.-28. oktober. Den bedste artikel udvælges ud fra to hovedkriterier. For det første skal der være tale om en artikel, der inspirerer og gør kol-legaerne klogere, og derudover er det vigtigt, at artiklen er godt formidlet. I skrivende stund er mere end 60 artikler med i opløbet om at kapre vindertitlen, men mange flere kan nå at komme med i feltet. Alle ar-tikler indsendt til sitet frem til den 15. september har mulighed for at komme i betragtning til prisen. - Det er en svær opgave at vælge årets bedste artikel på Del Din Viden, for der er rigtigt mange velskrevne og interessante bidrag

22. juni

22 biblioteker samlet i én enhed

Planerne om at samle Aarhus Universitets 22 biblioteker til en enhed har været kendt siden 2011. I maj i år godkendte universitets-ledelsen den endelige plan, og i starten af juni afholdt Aarhus University Library sit første møde.Lederen af det nye Aarhus Uni-versity Library bliver Per Lindblad Johansen. Lige nu står den nye enhed over for to store opgaver. For det første skal ledelsen på universitetets hovedområder på plads. De ledere, der ansættes her, vil få det daglige personaleansvar. Desuden skal der skabes konkret indhold på de seks tværgående fagfællesskaber, som biblioteket skal organiseres i. Det overordnede formål med at samle de 22 biblioteker til en samlet enhed i et tæt samarbejde med Statsbiblioteket er både at øge muligheden for videndeling på tværs af de faglige miljøer og udvikle vigtige services til forskere og studerende på Aarhus Univer-sitet.

Lerche

21. juni

Psykisk arbejdsmiljøskal opprioriteres

Der var bred politisk enighed om, at det psykiske arbejdsmiljø skal mere i fokus, da AC i juni afholdt konferencen »Arbejdsliv og ar-bejdsmiljø frem mod 2020.« Fra Enhedslisten til Dansk Folke-parti var der ikke tvivl om, at det psykiske arbejdsmiljø er afgørende for bundlinjen i de danske virksom-heder og skal meget mere i fokus. Derfor skal Forebyggelsesfonden mere på banen i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Som det er i dag, er det kun cirka otte procent af fondens midler, der går til at forebygge psykiske arbejdsskader.Et klart ønske fra Akademikernes Centralorganisation (AC) var også, at indsatsen for at forbedre ar-bejdsmiljøet bliver mere helheds-orienteret ved at flytte fokus fra brancher til arbejdspladser. - Fondens midler skal ikke være bundet til særligt udsatte brancher, i stedet skal de enkelte arbejdspladser kunne søge om projektpenge til forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, sagde formanden for AC’s arbejdsmiljø-udvalg, Lars Qvistgaard.

Mønsted

Roskilde bibliote-kerne var igen en succes på Roskilde Festivalen. Se nyheden fra den 13. juli.

skal beskyttes og krediteres, så de kan få deres betaling, når andre bruger deres værker, men at det skal ske på rimelige vilkår og til en rimelig pris.

Acta handler om bekæmpelse af forfalskninger og håndhævelse af ejendomsretten, men kritikere har beskyldt Acta for at komme til at hæmme ytringsfriheden og det fri internet.

Adskillige lande har allerede skrevet under på Acta-aftalen, men EU-parlamentet har ved at stemme nej forkastet aftalen.

Lerche

Uddannelsesminister Morten Østergaard er enig i, at den nuvæ-rende model er urimelig. »Jeg er ikke imod, at forlagene tjener penge, men det er voldsomt, at skatteyderne skal finansiere så stor en profit til dem«, siger han til Information. På Københavns Universitet er man positiv over for en Open Access-politik, men melder ud, at det ikke bliver gratis, fordi det vil kræve stor administration, hvis forskerne skal til at lægge alle deres artikler ind i it- systemet.

Mønsted

at vælge imellem, siger Bibliote-karforbundets formand, Pernille Drost. Hun har en fast plads i dom-merpanelet, der desuden tæller Perspektivs redaktør Anette Lerche og tre repræsentanter fra henholdsvis det statslige, det kommunale og det private ansæt-telsesområde. Prisen uddeles kun ved personligt fremmøde til generalforsamlingen.

Kjestrup


BO

RG

ER

SE

RV

ICE

TEKST SABRINE MøNSTED ILLUSTRATION PERNILLE MüHLBACH

Skal


Borgerservice er ikke læn-gere et valg. I hvert fald er tendensen, at flere og flere bibliotekarer også udsteder pas og kørekort, mens kommunerne søger efter biblioteks- og bor-gerservicechefer i én og samme person.

- Jeg ser det bare som nye typer af opgaver, der skal fordeles. På samme måde som man overvejede, hvem der skulle tage sig af spilkonsollerne, da de kom ind på biblioteket. Borgerservice handler primært om at undervise folk i it og hjælpe dem til at blive selvhjulpne, og det er det, bibliotekarerne kan, siger hun. Men for mange bibliotekarer er borgerserviceopgaverne ikke bare en ny opgave som mange andre. Fagligheden er kommet i spil. Som en bibliotekar siger i rapporten fra 2010: »Det er måske ikke meningsfuldt for mig, men det er meningsfuldt for borgerne«. Et flertal mener, at det er god service over for bor-gerne at lægge borgerservice på bibliotekerne, men 89 procent tilkendegiver, at det kun giver mening, hvis der følger res-sourcer med. Det gør der dog sjældent - og så dog. For i en tid med økonomiske nedskæringer så kan bibliotekscheferne ofte slippe for at fyre medarbejdere, hvis de tager borgerserviceop-gaverne ind. Resultatet er så bare, at det bliver bibliotekarer, der sidder med blanketterne.

På en konference om social kapital i foråret 2012 talte en gruppe ledere om, at de nok ikke altid var gode nok til at forklare medarbejderne, at borgerservice ofte handler om over-levelse, og ikke er et valg, men en nødvendighed, og dermed ikke til diskussion.

Borgerservice skiller vandene i bib-lioteksvæsenet, for er ydelserne en naturlig forlængelse af det, bibliote-ket allerede gør? Eller er det opgaver

taget ind i et desperat forsøg på at overleve uden tanke for, at sammenkoblingen kan øde-lægge bibliotekets kulturelle frirum?

To tredjedele af alle landets kommuner har under forskellige former etableret et samar-bejde mellem bibliotek og borgservice. Og flere kommuner, som for eksempel Skanderborg, Billund og Vallensbæk, har oprettet stillingen: Biblioteks-/borgerservicechef. En naturlig følge af den udvikling, bibliotekerne og det of-fentlige er inde i, mener Hanne Marie Knudsen, der er selvstændig konsulent og i 2010 udar-bejdede rapporten Bibliotek og Borgerservice. Som konsulent hjælper hun kommunerne med at få borgerservice integreret på bibliotekerne, og hun ser ikke borgerserviceopgaverne som anderledes end andre nye opgaver, der løbende er kommet ind på biblioteket.

B

Skal Skal ikke

Skal


BO

RG

ER

SE

RV

ICE

14

stadsbibliotekar ved malmö stadsbibliotek, elsebeth Tank: Det kommer an på, hvad man forstår ved borger-service. Min grænse går ved hårde myndigheds-

opgaver. Et nyt regelsæt betyder for eksempel, at udbetaling af sociale ydelser kommer til at ske fra fem centre, men er borgerne i tvivl, eller vil de klage, skal de komme til borgerservice, og hvis det ligger på biblioteket, vil det påvirke hele stemningen. Alle de aktiviteter, vi tager ind, bidrager til at skabe den stemning og oplevelse, vi giver brugerne, der ikke skelner mellem, hvad der er skranken for borgerservice, og hvad der er bibliotek.

Det er vigtigt som bibliotek at afklare sit ideologiske grundlag for at kunne vælge aktiviteter til eller fra. Vi har takket nej til borgerserviceopgaver fra Malmö Stad, fordi opgavernes karakter, og måden de skulle løses på, ikke kunne integreres i vores måde at arbejde på, men mere var som rådhuset, der flyttede ind på bib-lioteket. Det ideelle bibliotek findes kun i en lokal sammenhæng, hvor det er bibliotekets opgave at afspejle det samfund, det er en del af. Vi havde en overgang en gruppe uledsagede flygtninge-børn, der kom på biblioteket, og de gav udtryk for, at det vigtigste var, at de ikke behøvede at fortælle, hvem de var. Det er bibliote-kets største opgave at skabe relation til de svageste, og hvis vi har plastret hele biblioteket til med noget, der signalerer myndighed og kommune, så mangler der et fristed.

Chef for lokalbibliotekerne i aarhus Kommune, Britta Bitsch: Det synes jeg, at det gør. Biblioteket er i gang med en transfor-mation til et servicecenter, og fremtidens bibliotek handler om at skabe relationer mellem det offentlige og borgerne, foreningerne, ngo’erne og det lokale erhvervsliv. Når alle døre til det offentlige bliver digitale, vil biblioteket være en god fysisk indgang, og bor-gerservice hører naturligt til på biblioteket. Vi har altid understøt-tet borgerne med læring og viden. I gamle dage kom borgerne på biblioteket for at låne en bog med gode råd og vejledning, hvis de skulle skilles. I dag læser de på en hjemmeside, og bliver de forvirrede, kommer de til borgerservice, som jeg med fordel kan se placeret på biblioteket. De hardcore myndighedsopgaver med kørekort og pas, hvor borgerne skal møde op personligt, passer også ind på biblioteket, hvor borgerne også kan finde andre informationer.

Der er nogle steder en selv-forståelse af biblioteket som en rendyrket kulturinstitution, men det er vi ikke. Vi er en dan-nelsesinstitution, og deri ligger også læring og borgerservice. Vi er nødt til at se perspektiverne, for hvad er det for et fremtidigt fysisk bibliotek, vi vil have, når samlingen ikke længere er det centrale?

Biblioteksdirektør på asB Bibliotek, Business and social sciences, aarhus Uni-versitet, Tove Bang: Set fra samfundets side er det jo praktisk at have ét sted, der næsten altid er åbent, og hvor folk kommer. Så jeg kan godt forstå, at det er en nærlig-gende tanke at placere borgerservice på folke-

biblioteket, men det kunne jo for eksempel lige så godt være på posthuset eller lignende. For fagligt set er det da spild af kompetencer. Det er jo ikke de bibliotekariske kompetencer, der kommer i spil, når bibliotekarerne skal løse rutinemæssige borgerserviceopgaver. Det er ikke derfor, at man har taget en lang uddannelse. Biblioteket rummer en masse vidensressourcer og faglige kom-petencer, og hvis bibliotekerne skal tage nye opgaver ind, bør det da i langt højere grad være opgaver, der understøtter faglig udvikling, innovation, læring og undervisning. Det er det, vi er uddannet til. Det, vi kan. Det andet er rutineopgaver, der dybest set ikke hører hjemme på biblioteket.

?Hørerborgerservice til på detideellebibliotek?

15

Biblioteks- og borgercenterchef i skanderborg Kommune, Jørgen Bartholdy: Ja, det synes jeg. Det er en klar biblioteksopgave at oplyse borgerne om, hvad de skal gøre for at komme i kontakt med det offentlige, og hvad deres rettigheder er. Det kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Hvis nogle vil indvende, at pas og kørekort ikke hører hjemme på biblioteket, så kan man også spørge om, hvorvidt en kopimaskine, hvor folk kopier festsange, hører hjemme på biblioteket? Vi kan ikke komme uden om borgerserviceopgaver i dag. I gamle dage kom borgerne for at få information om deres rettigheder. Var man blevet enlig, kunne biblioteket hjælpe med at finde informationer om børnebidrag, boligsikring og så videre. I dag er information koblet sammen med handling. Det vil sige, at vi samtidig skal sige: »og du skal klikke her for at ansøge om boligsikring eller udfylde denne blan-

ket«. Hvis vi ikke vil yde den service, så siger vi også farvel til en væ-sentlig informati-onsopgave, og så er spørgsmålet, om vi overhovedet har et bibliotek.

Lektor på det informationsviden-skabelige akademi, Henrik Jochumsen, har forsket i hvordan fremtidens folkebib-liotek ser ud:Jeg har ændret opfat-telse af, om borger-service på biblioteket er en god ide eller ej. I begyndelsen så jeg en fare for, at bibliote-ket blev en del af det offentlige system, og at et frirum dermed

ville gå tabt. Jeg interviewede en biblioteksleder i Texas, der fortalte, at biblioteket var det eneste sted, illegale mexicanske indvandrere kunne komme uden at skulle vise legimitation. Et rum uden kontrol. I dag, hvor idealet er, at vi næsten klarer alt over nettet, er jeg mere åben over for det. Biblioteket er et af de få steder, hvor man møder en offentligt ansat i lokalområdet, og det skaber tryghed. I den ideelle verden ligger der en glimrende borgerservice ved siden af biblioteket. Men i den virkelighed, vi lever i, hvor biblioteket er meget mere end bøger, og vi kun møder det offentlige på nettet, er det en udmærket ide at placere borgerservice på biblioteket.

Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille drost: Hvis vi med borgerservice mener en integreret skranke, hvor man udsteder pas og kørekort og uddeler høreapparater og skraldeposer på lige fod med kulturformidling, så er svaret nej. Hvis vi derimod taler om, at borgerservice er at hjælpe brugerne til at finde digital information om det offentlige, og de administrative borgerserviceopgaver er en selvstændig ydelse i biblioteksrummet, så er svaret et ja. Det ideelle bibliotek er koncentreret om læring og kulturformidling, som der er et ekstremt behov for i samfundet. Jeg mener, det tager luften ud af denne dimension af biblioteksarbejdet, hvis grænserne mel-lem formidling og forvaltning bliver slørede. Som formand for bibliotekarerne ser jeg også på det faglige indhold i opgaverne for medlemmerne og har fokus på, at deres evner og uddan-nelse bliver brugt bedst muligt. Det er min primære interesse, at bibliotekarerne hele tiden holder deres kompe-tencer ved lige og udvikler nye, og ud fra de tilbagemelding-er, jeg får fra medlemmerne, er det ikke det, borgerservice-opgaverne gør.

indehaver af konsu-lentfirmaet Knudsen syd, Hanne marie Knudsen. Har udarbej-det rapporten Bibliotek & Borgerservice for danmarks Biblioteks-forening og vejleder kommunerne omkring sammenlægning af bibliotek og borger-service:Ja selvfølgelig, det har jeg sagt i fire år. Det er oplagt, at borgerservice er en del af bibliotekets opgaver, og de nye opgaver er kommet for at blive. Jeg vil appellere til bibliotekerne og bibliotekarerne om at blive en mere strategisk partner for kommunerne. Der er i bibliotekerne en lang tradition for at være optaget af, hvad der sker nationalt, og have fokus på Kulturstyrelsens udmeldinger. Det kan være naturligt, fordi det er der, puljepengene er, men bibliotekerne burde orientere sig mere mod, hvad kommunerne har brug for. Kommunerne har en kæmpe udfordring i forhold til at gøre borgerne digitale. Det er det, bibliotekarerne kan, og de skal selv spille ind med deres kompetencer. Som de blandt andet har gjort i Horsens, Skanderborg, Slagelse og Vordingborg.

Bibliotekerne skal kende deres besøgstid, og det er nu.

?

BO

RG

ER

SE

RV

ICE


60 procent af Aarhus Kommunes pasudstedelser og 55 procent af kørekortene bliver i dag lavet på lokalbibliotekerne. En succes, der suger saft og kraft ud af det bibliotekariske arbejde, fordi der ofte ikke følger flere hænder med til at føre stemplerne.

i borgerserviceekspeditionen, hvor man bliver fuldstændig bombet. Det er helt andre opgaver, end vi er vant til, fordi der ofte kun er én måde at løse dem på: »Opfylder du ikke de og de krav, kan vi ikke hjælpe dig«. Det står i skarp modsætning til den måde, vi ellers arbejder på, hvor vi forsøger at finde en løsning og snakker sammen. I borgerservice må vi afvise folk, hvis de ikke opfylder reglerne. Det er en meget ukreativ måde at arbejde på, hvor man bliver lidt Stempelkvistagtig, og den stemning og facon kan jeg godt komme til at tage med ind på biblioteket, siger Anne Stæger.

Mødet med brugerne har også ændret sig.- De kan have svært ved at finde ud af, at vi har to roller. Vi

hjælper i biblioteket, men er stramme i betrækket i borgerser-vice. Vi bliver pludselig repræsentanter for systemet, og mange ser os som nogle sure madammer, siger Louise Birket-Smith.

ideen er god nok

Begge bibliotekarer synes grundlæggende, at ideen med at placere borgerservice på biblioteket er god nok – vel at mærke, hvis der følger personaletimer med. Ellers er resultatet, at ingen af opgaverne bliver løst tilfredsstillende.

Risskov Bibliotek blev ikke tilført ekstra ressourcer, da bib-lioteket i første omgang overtog borgerservice fra kommunen. Siden er der kommet en medarbejder på 20 timer om ugen, og på sigt skal et par af kollegerne fra filialer, der er lukket, også indgå i vagtplanen. Så der er håb forude, og det er nødvendigt. For Louise Birket-Smith og Anne Stæger har aldrig oplevet

Ét er at få nye opgaver ind, som man ikke kan genfinde i sin jobbeskrivelse. Noget andet er, at de nye funktioner skubber de opgaver ud, som hidtil var

kernen i ens arbejdsliv. På Risskov Bibliotek ved Aarhus har ledelsen meldt ud, at borgerservice kommer før biblioteksopgaver, og bibliotekarerne Louise Birket-Smith og Anne Stæger oplever, at pas og kørekort har trængt ikke bare biblioteks-opgaverne, men også deres arbejdsglæde, op i en krog.

- Jeg har aldrig oplevet noget så fjernt fra min faglige identitet, som det her. Vi har ikke tid til de opgaver, der reelt er på biblioteket. Det er blevet ren vagtdækning, drift og brandslukning, siger Louise Birket-Smith, der som Anne Stæger har været bibliotekar i mere end 25 år.

stempelkvistAgtigt

Konkret er det materialepleje, det at orientere sig i materialet, tage på kurser og holde møder, der ikke er tid til, men det mest afgørende er ideerne og det kreative, der forsvinder, mener de to bib-liotekarer. Opgaverne bag borgerserviceskranken og i biblioteket er så væsentligt forskellige, at de ikke gøder hinanden, men dræner. - Det er svært at tænke kreativt efter to timer

E

Undskyld har du ogsa med biblioteket at gøre?



BO

RG

ER

SE

RV

ICE

18

så mange af deres kolleger være kede af at komme på arbejde, og antallet af sygemeldte med stress er steget. »Arbejdsglæden er forsvundet«, konkluderer de.

For selvom ledelsens udmelding er, at borgerservice kommer først, betyder den faglige stolthed, at bibliote-karerne løber hurtigere for at nå alt det, de plejede, på biblioteket.

- Vi kan jo ikke lade tingene sande til eller have et helt efterår uden arrangementer, pointerer de to biblioteka-rer.

Borgerservice er en BiBlioteksopgAve

Britta Bitsch, chef for lokalbibliotekerne i Aarhus, be-kræfter, at ledelsen har meldt ud, at borgerservice har førsteprioritet.

- Det handler om, at vi lige nu er i gang med at im-plementere borgerservice på lokalbibliotekerne, så det er nødvendigt at have fokus på det og ikke sætte en masse andre projekter i gang. Det er ikke ledelsens eller den politiske holdning, at det er pas over alt andet, men strategien i Aarhus betyder, at når der bliver lukket en masse døre til det offentlige, så bliver biblioteket den åbne dør. Det er politisk besluttet at bevare 18 lokalbib-lioteker, og for at det skal give mening, skal vi hen mod at være medborgercentre, hvor biblioteket får markeret sig som mere end et sted, hvor man henter bøger, siger Britta Bitsch.

På sigt er det ikke et spørgsmål om at vægte to for-skelige opgaver, bibliotek og borgerservice, mener hun. For i Aarhus er vejledning i selvbetjeningsløsninger, og på de store biblioteker det at lave pas og kørekort, blevet en biblioteksopgave.

- Så kan det være nødvendigt at diskutere vægtningen af biblioteksopgaverne. Hvor mange ressourcer skal vi for eksempel bruge på arrangementer, ældre eller unge? Vores opgaver forrykker sig hele tiden, og det er teamle-derens opgave sammen med medarbejderne at sikre, at der stadigvæk er overskud til de forskellige ting.

Britta Bitsch anerkender, at borgerserviceopgaverne er meget anderledes end de opgaver, der hidtil har været på biblioteket. Det kræver for eksempel en anden arbejds-kultur, hvor bibliotekarerne vænner sig til at lade folk vente, for det kan ikke undgås i borgerservice, mener hun.

- Lige nu er jeg helt med på, at det kan synes uover-skueligt. Der er en masse sorg over opgaver, der er forsvundet, som for eksempel materialevalget, og nye opgaver sætter følelser i spil. Men nye ar-bejdsopgaver bliver også rutine, og man finder ud af en måde at løse dem på i gruppen. Men man kan også diskutere, om det er den rigtige sammensætning af personale til at magte den nye blanding af opgaver, siger hun.

Det undrer ikke forsker i arbejdsmiljø ved Roskilde Uni-versitet, Henrik Lambrecht Lund, at noget så umiddel-bart uskyldigt som pas, kørekort og blanketter giver stress og tager arbejdsglæden fra bibliotekarerne.

- Når du har taget en uddannelse, har du en for-ventning om, hvad du skal lave, og det giver en masse problemer, hvis du ikke føler, at din faglighed bliver anerkendt. Den psykologiske kontrakt bliver brudt, og bytteforholdet med arbejdsgiveren bliver ødelagt, når indholdet i dit arbejde ændrer sig så meget, at du op-lever, at dit personlige udbytte forsvinder, siger Henrik Lambrecht Lund.

Det betyder ikke, at opgaver ikke kan justeres, eller at der ikke kan komme nye biopgaver, når udvikling eller økonomi kræver det. Men det er vigtigt at iden-tificere kerneopgaverne, så man har en faglig base, og biopgaverne må ikke betyde, at man ikke føler sig i stand til at udføre kerneopgaven.

- Fleksibilitet og afveksling er godt i løbet af en arbejdsdag, og det er helt ok, at der er opgaver, hvor man ikke skal bruge sine faglige kompetencer. Men hvis jeg skulle håndtere større kopieringsopgaver, så ville papirspildet blive enormt, og maskinen vil sikkert bryde sammen på grund af fejlprogrammering. Det er spild af både min og HK’ernes tid, som bagefter skulle udrede problemerne. Det er det samme, når man sæt-ter bibliotekarer til at stå for borgerservice. Det er en manglende anerkendelse af faglighed.

AnsAt til to joB

Medarbejderne får svært ved at finde mening i deres arbejde, hvis de ikke ser en naturlig sammenhæng mellem opgaverne. Borgerservice er en radikal æn-dring i bibliotekarernes kerneopgaver, som er kultur-formidling og læring. Det illustrerer, at man ikke tager fagligheden i nogle af de to opgaver alvorligt og ikke tager relationsarbejdet alvorligt. Bibliotekarerne er re-elt ansat til to forskelige job og skal orientere sig mod borgerne på vidt forskelige måder, vurderer Henrik Lambrecht Lund.

Han ser en generel tendens og et paradoks på arbejdsmarkedet, hvor vi hylder den personlige gejst samtidig med, at en nytaylorisering er opstået med kontrol og effektivisering. Han nævner folkeskolelæ-rerne som en faggruppe, der også udtrykker frustra-tion over mere administration og tests, der peger i en anden retning end lærernes kerneopgave.

brud på den psykologiske kontrakt

19Juni 2012 · Perspektiv ·

Vi ved godt, at det kan være svært at få tid

til at sætte sig ind i en ny pensionsordning.

Derfor har vi udviklet et nyt fleksibelt rådgiv-

ningskoncept, hvor du får rådgivning via telefon

og computer. Vi kalder det Vend Skærmen.

Vi rådgiver fra kl. 8-20 på de fleste hverdage.

Book en rådgivningssamtale på 39 17 60 19,

og få en kvalificeret anbefaling.

FÅ RÅDGIVNING, HVOR DET PASSER DIG

Pensionsrådgiver, Vicki Attle, i gang

med at rådgive pensionskunde.

20

LED

ELS

E

i en række interviews vil vi Forsøge At komme tæt på, HvAd der driver dem, der leder.


en af mine væsentligste opgaver som leder er at skaffe penge til biblioteket, som mine medarbejdere kan bruge fornuftigt. De gange, det er lykkedes mig, har jeg følt, at jeg har gjort det godt som leder.

det er gået op for mig, at erfaring er meget vigtig. Helt banalt, femte gang du som leder oplever, at folk slås om et kontor, så kender du reaktionsmønstrene og ved, hvordan du skal handle. Jeg har også lært, at jeg godt kan tåle at tabe ansigt ved at omgøre en beslutning. Jeg ved, at omkostningerne ved ikke at gøre det, kan være meget større.

Jeg tror ikke, at man kan tage beslutninger uden at lave fejl. Der skal være plads til fejl. Jeg har da erkendelser, hvor jeg tænker, »det burde jeg have set« eller »det burde jeg have gjort anderledes.« Den klassiske udfordring er, om man inddrager medarbejderne nok og på den rigtige måde. På CBS Bibliotek er vi gået fra 60 til 40 årsværk siden maj sidste år. Det har været en hård proces, men jeg føler, at reorganiseringen er gået så godt, som den nu kunne, når det ikke kunne være anderledes. Vi har tradition for inddragelse og åbenhed, når vigtige beslutninger tages, alle dagsordener fra ledermøder og beslutningsprotokoller bliver sendt rundt til medarbejderne. Men det skaber en fundamental utilfredshed, når antallet af medarbejdere falder og lønudviklingen forsvinder på samme tid. Medarbejderne læser måske i Politiken om nedskæringer i det offentlige, men de tager ikke den viden med på arbejde.

EDer er ingen, der har lyst til at lave koblingen, at det også er nødvendigt at skære på ens egen arbejdsplads. Heller ikke jeg. Jeg kan ikke lide at afskedige folk. Det giver mig bekymringer, og jeg sover da rigtig dårligt om natten.

det gode ved magt er, at den giver mig en ret. Retten til medbestemmelse over mit eget liv. Retten til at min mening også tæller, og retten til at tage beslutninger. Men det handler også om penge. Jeg tog en MBA, hvor vi sad 36 højtuddannede mennesker. Underviseren spurgte, hvor mange af os, der tog uddannelsen for pengenes skyld. To rakte hånden op. Jeg var den ene. Måske var alle ikke ærlige, men den aflønning, man får for at være leder, betyder meget for mig. Jeg kunne være super lykkelig med halvt så meget arbejde og dobbelt løn. Men jeg er også drevet af personlige ambitioner. Det er den klas-siske historie med drengen fra et arbejderhjem med den første studentereksamen i familien.

Jeg har altid været ledelsens kreatur. Jeg blev uddannet fra biblioteksskolen i 1993, og et halvt år efter mit første vikariat på CBS’ bibliotek i Dalgas Have, blev jeg overbibliotekarens, ikke højre, men venstre hånd. Og som stabsmedarbejder er du ledelsens kreatur og kan ikke engagere dig i TR-arbejde og den slags, du har for meget insiderviden. Jeg har fået mere og mere ansvar gennem hele min karriere og varetager i dag et stort budget, men det er jo kun sket ved de muligheder, der opstod tidligt i karrieren.

TEKST SABRINE MøNSTED FOTO JAKOB BOSERUP

René Steffensen, biblioteks- og campusdirektør på Copenhagen Business School om alt fra bibliotekets fremtid til hvad der driver ham som leder.

Biblioteketer en død sild


LED

ELS

E

rené steFFensen

uddannet bibliotekar dB og cand.mag. i historie. Har senere taget enexecutive mBA (master of Business Administration) på cBs.

i dag direktør for cBs Bibliotek (2005-), cBs evaluering & Akkreditering (2010-) samt cBs campus services og cBs marshal’s office (2011).

Ansat på cBs siden 1993, men med en 4-årig afstikker som over-bibliotekar på kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (2000-2003). Ansvarshavende redaktør af fagtidsskriftet revy (2010-) og formandfor Forskningsbibliotekernes chefkollegium, Fc (2012-)

cBs BiBliotekcBs Bibliotek har 1,1 million besøg årligt og varetager informations-,lærings- og formidlingsopgaver for cBs’ studerende, forskere og undervi-sere, men er også et offentligt bibliotek, der stiller services og studiefaci-liteter til rådighed for andre end cBs. Biblioteket har 40 årsværk.

Karrierer er også båret af tilfældigheder. Du skal være på det rette sted på det rette tidspunkt, og det har jeg faktisk været indtil videre. Og så skal du selvfølgelig være dygtig og have lyst til at arbejde hårdt.

Når vi som børn legede cowboys og indianere, var jeg altid lederen. Det var naturligt, at jeg tog den magt. Og så har jeg været spejder. Dengang troede jeg, at det gik ud på at lave lejrbål og være ét med naturen, men det er bullshit. Nu hvor mine egne børn er begyndt at gå til spejder, er det gået op for mig, at det mest er en ret konservativ mo-del til at lære ungerne at modtage og give ordrer.

min sekretær beskylder mig nogle gange for at have DAMP. Den diagnose har jeg altså ikke, men jeg har en stor mængde energi, som jeg prøver at bruge positivt, selv om den også kan være belast-ende. Min første chef sagde, at jeg ikke kunne blive leder, fordi jeg ikke kunne lide lange møder. Og jeg vil meget hellere tage beslutninger. For-leden fik jeg en mailinvitation til et bryllup i New York og svarede i samme sekund, at hele familien selvfølgelig kom. I den næste mail måtte jeg skrive, at det kun var min kone og jeg, der kom, i den tredje mail var det kun mig, og til sidst måtte jeg takke nej. Chancen for dårlige beslutninger stiger, når det går lidt for hurtigt.

Jeg ville gerne være en stor karismatisk leder, der kunne stille sig op og holde en brandtale uden at forberede mig, men jeg bliver aldrig skuespiller,

kun rød i hovedet. Jeg kan noget andet. Skabe resultater og sørge for, at tingene ikke falder sammen, der hvor jeg er.

Universitetsbibliotekerne, i den form vi kender dem toppede i 1990’erne og ikke i 2030. Om fem år er bøgerne væk på mit bib-liotek, så ryger skrankerne og vejledningen, tilbage er borde og stole, som ikke har noget med bibliotekarer at gøre, men med arkitekter og rengøring. Pointen er, at bibliotekssektoren kom-mer til at tabe det fysiske rum. Det er der ikke ret mange, der erkender. Vi skal redefinere biblioteksbegrebet til de opgaver, der vil være tilbage, som e-ressourcer, undervisning, formidling af informationskompetencer og forskerstøtte.

som leder kan det være en udfordring at vise vejen, når man er skeptisk i forhold til, om forsknings- og folkebibliotekerne over-lever. Men der er brug for os i dag, og det er det, vi må forholde os til, selvom fremtiden kan synes usikker.

mit fokus har flyttet sig fra bibliotek til universitet. Sidste år skete der en kæmpe omstrukturering på CBS og jeg kunne se, at jeg ikke længere skulle være biblioteksdirektør, men i stedet én af 13 afdelingsledere under universitetsdirektøren. Det ville betyde mindre løn og mindre indflydelse, så jeg bød ind på flere områder, og er i dag chef for 4 administrative enheder. Det samlede budget er 230 millioner kroner - heraf 36 millioner til biblioteket. Så jeg går ikke altid ind på bibliotekets hjem-meside først, for at se hvad der er sket. For biblioteket er det både godt og skidt. Som campusdirektør er jeg er stadig inde i beslutningssfæren - var jeg blevet afdelingsleder for bibliote-ket, havde jeg været udenfor. Men hvor jeg før havde et fuldt årsværk til at lede og udvikle biblioteket, så er det nu under det halve, og min administrationsafdeling servicerer nu fire enhed-er i stedet for kun biblioteket.

23Juni 2012 · Perspektiv ·

7gode grunde tilat besøge ørestad Bibliotek

TE

KS

T S

AB

RIN

E M

øN

ST

ED

FO

TO

JAK

OB

BO

SE

RU

P

Find rundt ved hjælp af 3d-kortdet første, der møder brugerne på ørestad Bibliotek, er et 3d-kort over biblioteket. kortet skal komme spørgsmål a la »hvor er toilettet og fotokopimaskinen?« i forkøbet og giver medar-bejderne mulighed for at formidle, hvad der sker på biblioteket, før bru-gerne træder ind. udvalgte punkter viser bibliotekets tilbud i film, tekst og billeder, og ved at trykke på skærmen får brugerne en beskrivelse af, hvad de kan finde hvor. på bibliotekets førstesal er placeret endnu et 3d-kort – nemlig over ørestad. Her skal især skoleeleverne kunne hente informationer og gå på opdagelse i deres lokalområde. 1

Der er klare fordele ved at

samle folke- og skolebibli-

oteket. For eksempel kom-

mer skolens faciliteter folke-

bibliotekets brugere til gode

efter skoletid, hvor de har

adgang til en teatersal, et

læringscenter og en biograf.

Omvendt bliver folkebibli-

oteket en vigtig medspiller

for elevernes skolegang og

liv generelt.

– Den aktivitet og kultur,

der præger folkebiblioteket,

får de nærmest ind med

modermælken. Vi oplever

allerede børn, der præsen-

terer biblioteket for deres

forældre, fordi det er en del

af deres skoleliv, siger bibli-

otekar Trine Marie Ulleriks.

4Kombineret skole- ogfolkebibliotek

læs skriften på væggen Biblioteket har indrettet et område med puffer i forskellige størrelser og lænestole,

hvor brugerne kan slappe af og læse aviser og tidsskrifter. De skal føle sig hjemme.

Tidskrifterne dækker en væg fra gulv til loft, hvor forsiderne vender ud, og bagved

finder brugerne hele årgangen af tidskriftet. Tanken er, at væggen også skal bruges

til kunstprojekter – både ørestad Skoles og bibliotekets. Der er for eksempel sat pro-

jektet dit hus i gang, hvor en fotograf tager billeder af lokalområdets børn og voksne,

og de billeder regner bibliotekschef Jakob Lærkes med at hænge op på væggen.

2

To store skærme kaldet Mosaikken hænger i biblioteket og for-midler bibliotekets tilbud og kulturprojekter fra lokalområdet. Områdets borgere, skolebørn og gymnasieelever kan bruge skærmen til at præsentere deres aktiviteter og projekter, og biblioteket vil vise sine kulturproduktioner.

- Det kan være i form af en kunstner, vi inviterer til at udstille hos os, eller kulturproduktioner, vi har været med til at lave, forklarer bibliotekar Trine Marie Ulleriks.

Fra åbningsdagen viser biblioteket eksempelvis en række interviewklip, hvor personer fra ørestad Bibliotek fortæller om deres drømme og visioner for biblioteket. Portrætbillederne af områdets børn og voksne fra projektet dit hus lanceres også på skærmen fra åbningsdagen.

Ideen er hentet fra udlandet, og skærmen går igen op igennem den otte etagers bygning, så på skolen ovenover biblioteket hænger en tilsvarende skærm og formidler kultur og bibliotekstilbud.

Mosaik af kultur

3



ørestad Bibliotek, der blev officielt indviet den 7. juni i år, ligger skråt over for metrostationen ørestad og shoppingcentret Fields. ørestad skole holder til i samme bygning, der også er nabo til ørestad gymnasium.

7Biblioteketligger centralt

»Blomsten« står midt i biblioteket og er en

kombineret hule og et læse-, hygge-, klatre

-og udstillingssted, hvor børnene kan finde

børnelitteratur og sidde og læse. Møblet

fungerer som omdrejningspunkt for børnebib-

lioteket. På førstesalen ved skolens indgang

til biblioteket er det første, eleverne møder,

en pyramide med siddepladser mellem bøger.

Biblioteksleder Jakob Lærkes håber, det

blandt andet kan blive bibliotekets vartegn for

eleverne: »Vi mødes ved pyramiden«.

specialdesignede bogmøbler 65

materialerne bliver formidlet i rummet, hvor reolernes endevægge er udstyret med en touch-skærm, hvor brugerne kan se alt, hvad de har adgang til, og ikke kun det mest populære eller det, der tilfældigvis er hjemme.

– tanken er især at formidle de elektroniske ressourcer, men også alt det materiale, der er glemt, af ældre dato og som findes på andre biblioteker, siger bibliotekschef jakob lærkes.

søg på reolerne


FRE

Mt

ID

inden for informationsteknologi og kommunikation, i takt med eksempelvis digitaliseringen af den offentlige forvaltning.

vigende medlemstAl

Bibliotekarforbundet har i de senere år oplevet medlemsned-gang. Mange er gået på pension eller gør det snart, og adskil-lige stillinger, især i det offentlige, er ikke blevet genbesat. I snit falder forbundets antal af aktive medlemmer (det vil sige medlemmer, der hverken er pensionister eller studerende) med 130 om året.

Samtidig er andelen af nye potentielle medlemmer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) blevet mindre, fordi IVA i en årrække har haft dalende optagelsestal. Og selv om IVA i de seneste to år har fået vendt kurven og igen tiltrækker flere studerende, så er det en udvikling, der tidligst vil vise sig om cirka fem år i forbundets regnskaber.

Derfor har Bibliotekarforbundet været nødt til at spare på de seneste budgetter, og blandt andet har forbundet i de senere år nedlagt fem stillinger for at undgå røde tal i forbundets regnskab. Indtil videre har interne effektiviseringer betydet, at medlemmerne ikke har mærket besparelserne. Men hvis antal-let af aktive medlemmer fortsætter med at falde, bliver det vanskeligt at opretholde samme serviceniveau som hidtil, hvis forbundet ikke sørger for at finde besparelser på driften.

risiko For underskud FrA 2015

Bibliotekarforbundet er ikke akut truet på sin eksistens. For-bundet vil kunne fortsætte i en årrække med samme aktivi-tetsniveau, og først i 2015 forventes regnskabstallene at blive

Planer omadministrativt samarbejde

Hvordan sikrer vi Bibliotekarfor-bundets medlemmer en stærk fagforening - også i fremtiden? Det spørgsmål har forbundets hoved-

bestyrelse arbejdet intensivt med henover for-året, og bestyrelsen har nu besluttet at bede den kommende generalforsamling om et man-dat til at afsøge mulighederne for at indgå i et administrativt samarbejde eller i yderste konsekvens at fusionere med en anden faglig organisation.

Målet er at opnå besparelser på driften, så forbundet fortsat kan sikre medlemmerne en fagforening, der er stærk på interessevare-tagelse og konkurrencedygtig på service og kontingent. De kommende drøftelser med re-levante samarbejdspartnere om for eksempel at indgå i et administrativt fællesskab vil vise, om det er muligt at opnå en stor nok besparel-se på driften. Lykkes det ikke, vil alternativet være at indlede drøftelser med andre faglige organisationer omkring en fusion.

Ud over de driftsmæssige besparelser ved at indgå i tættere samarbejder, så er forvent-ningen også, at Bibliotekarforbundets position som faglig organisation vil blive styrket, og at forbundet via et tæt samarbejde med en anden organisation vil kunne opnå en stærk position på det nye arbejdsmarked, der opstår

TEKST ANETTE LERCHE

H


Det handler om at sikre medlemmerne en fagforening, der er konkurrencedygtig på interessevaretagelse, service og kontingent. Det handler om fortsat at kunne gøre en for-skel og styrke sin position. Derfor må Bibliotekarforbundet indgå i nye og langt tættere samarbejder, vurderer forbun-dets hovedbestyrelse. Foretager forbundet sig intet, vil det stå med røde regnskabstal i 2015.

røde med et forventet underskud på knap en million. Beslut-ningen om at afsøge markedet for mulige samarbejds- eller fusionspartnere handler derfor om, at Bibliotekarforbundet lige nu står i en stærk forhandlingsposition, fordi forbundet er respekteret som en dygtig og seriøs fagforening med en fornuftigt drevet økonomi. For at styrke forbundets position vil hovedbestyrelsen derfor også lade kontingentet stige med to en halv procent fra 2013 efter ellers at have haft stor fokus på at holde kontingentet i ro.

Forventningen fra hovedbestyrelsen til det kommende forløb er, at der vil være interesse fra andre organisationer

for at indgå i drøftelser omkring muligheden for et tættere samarbejde med Bibliotekarforbundet. Formålet med disse forhandlinger er naturligvis at sikre Bibliotekarforbundets med-lemmer en fagforening, hvor præcis den fagspecifikke inter-essevaretagelse, som Bibliotekarforbundet står for, også vil blive varetaget fremover. Hvor medlemmerne møder relevante faglige tilbud og rådgivning, og hvor forbundet kan etablere en stærk position for sine medlemmer på arbejdsområder omkring informationsteknologi og kommunikation.

Netop for at bevare sin uafhængighed som fagforening er hovedbestyrelsen meget klar i sin prioritering af mulige scenarier for fremtiden. Den løsning, man først vil ty til, er det administrative samarbejde, hvor der vil kunne opnås økono-miske gevinster ved at være flere om at betale udgifter til for eksempel it. Det er først, hvis de kommende drøftelser viser, at der ikke kan opnås store nok besparelser, at man vil indlede drøftelser omkring en fusion, hvilket både skal godkendes af en generalforsamling og vedtages ved en urafstemning.

I perioden op til generalforsamlingen den sidste weekend i oktober 2012 vil Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost mødes med medlemmerne og drøfte Bibliotekarforbundets fremtid. Lige som Perspektiv vil skrive flere artikler, der sætter fokus på, hvad det er for en proces, der sættes i gang.

Fra Bibliotekarforbundets vedtægter:Forbundets opløsning § 22Forbundets opløsning, sammenlægning med eller optagelse i anden organisation, kræver vedtagelse med 2/3 flertal på en generalforsamling og vedtagelse med almindelig stemmeflerhed på en umiddelbart derefter afholdt urafstemning. Generalfor-samlingen beslutter, hvorledes der skal forholdes med forbun-dets aktiver, herunder skal først og fremmest iagttages, at evt. forpligtelser over for ansatte sikres på betryggende måde.

Nøgletal beregnet ud fra, at Bibliotekarforbundet opretholder samme aktivitetsniveau som hidtil, med en årlig justering af kontingentet, der svarer til den generelle prisudvikling, og med en forventning om, at antallet af aktive medlemmer fortsætter med at falde med cirka 130 medlemmer om året:

Forventet resultat i 2013: 0 kronerForventet resultat i 2014: 0 kronerForventet resultat i 2015: - 952.452 kronerForventet resultat i 2016: -1.274.955 kronerForventet resultat i 2017: - 2.440.929 kronerForventet resultat i 2018: - 2.924.855 kronerForventet resultat i 2019: - 3.909.144 kroner

Bibliotekarforbundet har en egenkapitalpå cirka 10 millioner kroner.


Alt det du skal vide om din nye pensionsordningBibliotekarforbundet har indgået en aftale med PFAPension, der får betydning for alle de overenskomst-ansatte bibliotekarer på det offentlige område.Privatansatte bibliotekarer kan også få glæde afaftalen, hvis deres arbejdsgiver tillader det.

Ordningen træder i kraft 1. september i år. Fra denne dato bliver dine pensionsindbetalinger ikke længere sendt til Sampension, men til PFA. Inden da kan du deltage i informationsmøder om den nye ordning, og naturligvis vil du, når ordningen er trådt i kraft, få tilbudt en personlig rådgivnings-samtale med PFA, hvor du kan få vejledning i, hvordan du tilpasser din ordning, så den passer dine behov. Foretager du dig intet, vil du automa-tisk blive tildelt en basispakke, der som udgangs-punkt giver dig samme dækning som i Sampen-sion. Derved risikerer du, at din opsparing og dine forsikringer ikke tager højde for din aktuelle livssituation. Derfor er det vigtigt, at du takker ja til et tilbud om personlig rådgivning.

Hvilken investeringsForm

pAsser mig?

Der findes to investeringskoncepter i PFA Plus: »PFA Investerer« og »Du Investerer«. I førstnævnte

TEKST ANETTE LERCHE ILLUSTRATION PERNILLE MüHLBACH

PE

NS

ION

er det PFA, der står for investeringen, mens du i konceptet »Du Investerer« selv kan vælge de fonde, du ønsker at investere i.

I »PFA Investerer« kan du vælge mellem fire investeringspro-filer, som varierer i forhold til graden af risiko og muligheden for afkast: A, B, C og D. I alle fire profiler investeres opsparingen i to fonde - en højrisikofond og en lavrisikofond. Profil A har ek-sempelvis 25 procent placeret i højrisikofonden og 75 procent i lavrisikofonden, mens Profil D har 100 procent i højrisikofonden. I alle profilerne vil andelen af risikofyldte investeringer automa-tisk blive nedtrappet i takt med, at du nærmer dig pensionsal-deren. Endelig er det muligt at sikre en minimumsudbetaling, som gradvist bliver fastlagt i de sidste ti år af indbetalingspe-rioden.

HvordAn vil du investere din opspAring?

PFA anbefaler, at du prøver investeringsguiden på pfa.dk, så du bliver klogere på hvilken profil, der passer til dig. Du har selvføl-gelig også mulighed for at tale med en rådgiver.

Det koster ikke noget at ændre din investeringsprofil, og der er ikke nogle begrænsninger for, hvor ofte du kan ændre den.


PFA anbefaler dog, at du holder fast i den investeringsprofil, som du vælger, da din risi-kovillighed ikke burde ændre sig væsentligt.

Du har også mulighed for at vælge profilen »Du Investerer«, hvis du selv ønsker at tage ansvaret for din opsparing.

HvordAn Bliver dine penge

investeret som i 3 i 1 Livspension?

Hos PFA tildeles du, hvis du ikke selv foretager et valg, investeringsprofil B. Denne profil er valgt, fordi den har en balanceret risiko. Hvis du har haft 3 i 1 Livspension i Sampension, blev dine penge hos Sampension investeret på en måde, som minder om investeringsprofil C i PFA. Hvis du gerne vil have, at dine penge skal investeres med en lignende risiko, skal du derfor ændre din investeringsprofil fra B til C.

HvAd sker der med min opspAring?

Som offentligt ansat vil to tredjedele af din pension blive indbetalt på en livspension, og en tredjedel vil gå til opsparing på en ratepen-sion. Ratepensionen får du udbetalt løbende hver måned i 15 år, fra du fylder 67 år. Opspa-ringen til livspension bliver udbetalt løbende hver måned, fra du fylder 67 år, og så længe du lever. Du kan vælge at få udbetalingerne på et tidligere tidspunkt, men som udgangspunkt tidligst fra du fylder 62 år. Nogle kan dog få udbetalingerne, fra før de fylder 60 år, hvis de overfører deres opsparing fra Sampension.

sanne Hansen er 55 år og gift med Hans. Sammen har de tre voksne børn. Sanne arbejder på deltid som børne-bibliotekar, og hun tjener 240.000 kroner om året. Parret bor i en lejelejlighed, som de flyttede ind i, da de solgte huset for fem år siden, da deres børn flyttede hjemmefra. De fik ikke nogen stor formue med fra hussalget, da de måtte gå en del ned i pris. Sanne regner med at gå på pension om syv år, og det vigtigste for hende er, at hen-des pension kan betale for lejligheden, at hun kan opre-tholde sin levestandard nogenlunde, og at der stadig er råd til sommerferien.

valg af investeringsprofil: Sanne vælger, at hendes op-sparing skal investeres med meget lav risiko, selvom det sandsynligvis giver det laveste potentiale for at få et godt afkast. I PFA hedder denne investeringsform profil A. Hun vælger desuden at forhøje sin forsikring ved kritisk syg-dom, så hun kan få udbetalt et højere engangsbeløb, hvis hun skulle blive alvorligt syg.


PE

NS

ION

HvAd er min Forsikringsdækning?

Pensionsordningen i PFA består også af en forsikringsdel. Kritisk sygdom: Ordningen indeholder en dækning for en række kritiske sygdomme, som gør, at du får udbetalt 100.000 kroner skattefrit, hvis du får stillet en af de omfattede diagnoser. Det er muligt ved tilkøb at øge dækningen til 500.000 kroner.

Tab af erhvervsevne: Forsikringsdelen har også en dækning ved tab af erhvervsevne, hvor du får udbetalt op til 50 procent af din løn, hvis din helbredsmæssige erhvervsevne bliver nedsat med mindst 50 procent, og din økonomiske erhvervsevne bliver nedsat med mindst 10 procent i mindst tre måneder. Det betyder, at du får en højere basisdækning, end den du havde i Sampension.

Du får udbetalt det, der svarer til nedgangen i din indtje-ningsevne, dog maksimalt den dækning, som du har valgt. Pengene bliver udbetalt løbende hver måned, og du skal betale skat af pengene. Du har også mulighed for enten at vælge en mindre eller en højere procentsats. Offentligt ansatte får desuden en engangsudbetaling på 100.000 kroner skattefrit, hvis deres generelle erhvervsevne bliver varigt nedsat med to tredjedele eller mere i længere end 12 måneder.PFa Liv: Skulle du dø, inden du når pensionsalderen, får nær-meste pårørende en engangsudbetaling på 500.000 kroner skattefrit. Det beløb kan du vælge at forhøje, uden at det koster dig særlig meget. Børnepension: Hvis du er offentligt ansat og dør, inden du når pensionsalderen, modtager dine børn en årlig udbetaling på 12.000 kroner, indtil de fylder 24 år. Dette beløb kan du vælge at forhøje.

Hvis du er ansat i fleksjob, oprettes dine forsikringsdæknin-ger på niveau med dine dækninger i Sampension.

skAl Alle Flytte over i pFA?

Alle overenskomstansatte bibliotekarers pensionsindbetalinger vil fra den 1. september blive indbetalt i PFA, men du bliver i Sampension, hvis du er pensionist eller invalidepensionist og er blevet det inden 1. september 2012.

Du tager selv stilling til, om du vil flytte din nuværende op-sparing fra Sampension til PFA.

skAl jeg Flytte min opspAring?

Som udgangspunkt er det en god ide at samle sin pensionsop-sparing ét sted, fordi det giver overblik, og fordi du kun betaler omkostninger et sted. For de cirka 75 procent, der har 3 i 1 Livs-pension, vil det som hovedregel være anbefalingen, at man skal flytte sin opsparing fra Sampension til PFA. Men for nogen er det alligevel en fordel at lade deres opsparing stå i Sampension. Det gælder dem, der har en ordning med en høj grundlagsrente (3-5 procent), eller hvis du er skrevet op til en lejlighed hos Sampension. PFA anbefaler, at du tager en snak med PFA om, hvorvidt det er en god ide, at du flytter din opsparing eller ej. Du kan flytte din opsparing i seks måneder efter, at aftalen er trådt i kraft. Altså indtil 1. marts 2013.

Henrik sørensen er 40 år og gift med Signe. De bor i hus i en forstad og har to børn. Hen-rik arbejder som voksenbibliotekar og tjener 380.000 kroner om året. Han har en kapital-pension i banken på 100.000 kroner, men han har også et billån og et lån i huset. Henrik læg-ger stor vægt på, at familien skal føle sig tryg. Han vil gerne have, at hans pension vokser, men samtidig er han ikke særlig risikovillig.

valg af investeringsprofil: Henrik vælger, at hans pension skal investeres med lav risiko. Men han vil gerne have et bedre afkastpoten-tiale end den investeringsprofil, som har den laveste risiko. Derfor vælger han at bevare investeringsprofil B. Desuden vælger han at forhøje PfA livs engangsudbetaling og børne-pensionen, så hans kone og børn er sikret bedre, hvis han skulle dø. Det vil blandt andet betyde, at familien kan blive boende i huset, hvis han dør.


pFA Forebygger til AnsAtte i regioner

og kommuner

Som en del af pensionsaftalen tilbyder PFA en forebyggelses-ordning af arbejdsrelaterede gener. Her kan du – uden læge-henvisning – få tilbudt en samtale med en psykolog. Eller for eksempel få en fysioterapeut til at se på en arbejdsrelateret gene i muskler eller led. De statsansatte er pt. ikke omfattet af dette tilbud, idet der på det statslige område ikke er tradition for denne slags ordninger. Derfor har staten ønsket at foretage en bredere vurdering af sådanne ordninger, før man eventuelt godkender forebyggelsesordningen.

katja østergaard er 45 år. Hun bor i andelslej-lighed sammen med sin kæreste gennem 11 år. Sammen har de et barn. Katja arbejder som spe-cialkonsulent og tjener 470.000 kroner om året. Sammen med kæresten har hun et sommerhus. Katja mener, at det er vigtigt, at hendes pension giver et godt afkast, og hun har det udmærket med, at det også indebærer en øget risiko.

valg af investeringsprofil: Katja vælger, at hen-des pension skal investeres med moderat risiko, da det opfylder hendes ønske til et højere afkast-potentiale, og da hun har overskud til at klare større udsving i hendes pensionsordning. Hun vælger derfor investeringsprofil C. Desuden vælger hun at forhøje forsikringen ved nedsat erhvervs-evne og børnepensionen. På den måde er hun bedre sikret, hvis hun ikke længere kan arbejde, og hendes barn er sikret en udbetaling, hvis Katja skulle dø, før barnet fylder 24 år.

lise Andersen er 30 år. Hun bor sammen med sin kæreste i en ejerlejlighed. Hun har ikke nogen børn. Hun arbejder som børnebibliotekar og tjener 340.000 kroner om året. Hun har ingen nævneværdig opsparing i banken, men heller ikke store lån. Lise elsker at rejse, og hun er ikke bange for at prøve noget nyt.

valg af investeringsprofil: Lise vælger in-vesteringsprofil D. Det betyder, at hendes opsparing skal investeres med en høj risiko, hvilket også giver den største mulighed for et højt afkast. Hun har ikke noget imod store årlige udsving i hendes investeringsafkast.

Hun vælger desuden at forhøje sin for-sikring ved nedsat erhvervsevne, så hun vil få en højere løbende udbetaling, hvis hun ikke længere kan arbejde. Det gør hun fordi, hun stadig er ung, og derfor vil være afhængig af udbetalingerne fra forsikringen i mange år, hvis hun får nedsat sin erhvervsevne.


GA

DG

Et

S

Thomas vigildFast skribent på gadgets-siderne i

Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand

for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab,

Datalogi og Computerspil.

PRINt DIN EGEN PIStOL

For at øge interes-sen for udbredelsen af OL i London har et britisk spilstudie ud-viklet 99 kortvarige sociale gadespil, som alle er blevet spredt rundt om i byen og i forstæderne. Grund-

ideen er, at alle 99 spil er fysiske, improvisatoriske og ikke kræver ekstra udstyr, så alle deltagere hurtigt kan starte med at dyste i alternative OL-discipliner mod hinanden. Spillene er oftest baseret på omgivelserne, hvor man for eksempel skal kæmpe med kviste, snurre rundt eller hur-tigst muligt søge helle, hvis man ser en hund i en park. Flere af spillene egner sig også til biblioteksbrug, hvis man gerne vil give sine brugere et anderledes aktivt biblioteks-besøg.

Læs mere på http://www.99tinygames.co.uk/

Spil selv OL i gadespil

3D-printere er kommet for at blive, da priserne er faldet til

under 10.000 kroner, så flere private nu printer egne plastik-

krus, legetøj, figurer og tilmed også skydevåben. For forment-

lig første gang i verden har en amerikansk våbenentusiast

nemlig formået at printe en funktionel 3D-kopi af automat-

riflen AR-15 kun ved hjælp af en normal 3D-printer, en præcis

3D-model af de vigtigste våbendele og teknisk snilde. Våben-

fremstillingen er tilmed ikke ulovlig i USA, og i juli viste en tysk

sikkerhedsekspert, hvordan han kunne printe universalnøgler,

der fungerer til de fleste håndjern brugt af politistyrken i

blandt andet Tyskland og England.

Fremtidens bog sætter dig i hovedrollen

Hvordan ser en ægte magisk tryllebog ud? Måske kravler der små drager rundt i margenen, eller der springer ildkugler op fra siderne, hvis man bladrer for hurtigt frem. Fremtidens bog kan blive en mere direkte kobling mellem en todimensionel bogside og et tredimensionelt digitalt spil.

Til november udkommer et nyskabende bud, når britiske J. K. Rowling udgiver sin næste Harry Potter-bog kaldet »Book of Spells« - denne gang ikke tiltænkt en boghylde, men derimod spilkonsollen PlayStation 3. Tricket er nemlig, at bogen i sig selv kun er en tyk intetsigende papbog fyldt med mærke-lige blå symboler, men filmes disse med et særligt kamera tilsluttet PlayStation 3, springer der pludselig drager, trolde, trylleformularer og spil ud af bogens sider på fladskærmen. Konceptet hedder »augmented reality«, hvor man lægger et »lag« af computergrafik ned over virkeligheden. I midten af skærmen kan læseren se sig selv og selv svinge tryllestaven - der i virkeligheden er Sonys bevægelsesfølsomme controller kaldet PlayStation Move.

Både konceptet og alle historierne i »Book of Spells« er for-fattet af J. K. Rowling selv, som om bogen stammer fra det forbudte bibliotek på troldmandskolen Hogwarts. Derfor skal man som læser spille en uerfaren troldmand/troldkvinde, der skal til at lære en masse farlige trylleformularer ved at spille spil og læse historierne på skærmen. Selve den fysiske bog i »Wonderbook« er samtidig tænkt som en fremtidens bogplat-form, da »Book of Spells« ifølge Sony kun er første udgivelse i en serie af mere interaktive levende bøger. For eksempel har Sony i USA også planer om at udgive flere Wonderbook-bøger i 2013 om blandt andet dinosaurerne og verdensrummet:

ved at lægge den store Wonderbook-papbog på gulvet (t.h.) og filme den med kameraet, bringes siderne til live på skærmen (t.v.). Pludselig flyver der ildspyende drager op fra siderne, og bogen trylles til live, mens man som spiller skal svinge sin tryllestav rigtigt for at løse bogens mysterier. »Book of spells« er skrevet af J. k. rowling og udkommer oversat til dansk til november.

succesforfatteren j. k. rowlings næste udspil er tryllebogen »wonderbook:the Book of spells«, der bringer det potterske univers til live på fladskærmenvia playstation 3-konsollen. perspektiv har smugkigget på fremtidens bog i usA.


»Vi ser Wonderbook som en genopdagelse af historiebogen og en helt ny måde at fortælle historier på. Fra et kreativt stand-punkt kan man interagere med historierne på andre måder og indbygge opfindsomme spilmekanikker, mens vi fra bøgerne kan tage hele den fysiske dimension, da en bog jo ubestridt har den mest intuitive brugerflade i verden« siger Russell Harding, kreativ direktør for Sonys spilstudier i London, der udvikler bogen i tæt samarbejde med J. K. Rowling. Ifølge Russell Harding er målgruppen de seks- til 12-årige, og man arbejder særligt på at få bogen til at føles som en »ægte« magisk bog, der giver god feedback, når børnene svinger deres imaginære tryllestav hen over siderne. Netop feedbacken er afgørende, for da Perspektiv afprøvede bogen, var der nogen forsinkelse mellem opslag på bogens sider og reaktion på skærmen. Samtidig skal man have ret gode lysforhold og ind-stille både kamera og controller, før oplevelsen for alvor bliver magisk. Disse tekniske begrænsninger til trods, så ser det ud til, at Sony har fat i en ny interessant mediehybrid, der på sigt også kan indkodes i »rigtige« bøger, så de på den vis udvider deres handlerum og lægger op til en mere tværmedial fortæl-leform.

StA

FEt

tE

N

At tvingeindflydelseigennem

Fokus på tillidsrepræsentantens rolle:

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

Navn: Kasper BøghAnsættelsessted: Danmarks TekniskeUniversitets Bibliotek (DTU) Titel: Bibliotekar og informationskonsulentTillidsrepræsentant siden: 2005(inden da TR-suppleant) Er tillidsrepræsentant forcirka 40 medarbejdere

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?- Det er vigtigt, at der er én, der varetager dine interesser på din arbejdsplads. Jeg er et orga-nisationsmenneske. Jeg sad i elevrådet, var engageret på biblioteksskolen og så videre, så man kan sige, at jeg tidligt fik smag for den slags arbejde. Jeg synes, at det er vigtigt, at man følger de regler, der er på arbejdspladsen. En af grundene til at være ansat i staten er, at der er regler, som sikrer, at vi har indflydelse på vores hverdag og på, hvor vores arbejds-plads bevæger sig hen.

Hvad er dine mest udfordrende opgaversom tillidsrepræsentant?- Det er svært rent menneskeligt at sidde med kolleger, der bliver fyret, og hvor du som tillidsrepræsentant sjældent kan gøre noget. Hvor opgaven reelt er at få det bedst mulige ud af en lortesituation.

Så er der også de faglige udfordringer, som strækker sig fra lønforhandlinger, hvor der ingen penge er i systemet, til hele arbejdet med at tvinge indflydelse igennem. Folk har det med at blive meget satte i deres holdninger, så det kræver et stort arbejde at tilegne sig den viden, der gør, at folk lytter. Der er meget forberedelse i arbejdet som tillidsrepræsentant. Jeg er en stor fyr, der kommer tromlende, med det lader sig lettere gøre, fordi jeg også har læst reglerne. I øjeblikket implemen-terer vi samarbejdsreglerne på DTU, og det kræver, at jeg har nærlæst dem. Det samme med overenskomsten, selv om den er tung.

Der er også spørgsmål, som jeg sender videre til Bibliotekar-forbundet. Vi har et sindssygt dygtigt sekretariat, og jeg ville ikke kunne overkomme at sætte mig ind i alt, for eksempel spørgsmål omkring pension.



Hvordan håndterer du som tillidsrepræsentant, at dunogen gange ved mere om, hvad der foregår på arbejds-pladsen end dine kolleger?- Det er en af de grundlæggende ting, vi lærer på de kurser, Bibliotekarforbundet afholder for tillidsrepræsentanter. At du sidder med begge steder, og det da svært, hvis du har en medarbejder, der er kørt helt skævt i forhold til kollegerne, og du både repræsenterer kollegerne, medarbejderen og arbejds-pladsen. Dér prøver jeg at være klar og sige, hvad jeg mener. Og selvfølgelig spiller jeg mange spil i alle mulige sammenhænge, men folk skal vide, hvilken kasket jeg har på, og den kan jeg godt skifte flere gange i en samtale, bare jeg gør opmærksom på det.

Hvornår er der mest brug for dig som tillidsrepræsentant?- Hele tiden. Det, at man er der, og folk ved, at de kan sige »tag lige TR-kasketten på«, det er vigtigt. I forhold til lønforhandlin-ger er tillidsrepræsentanten også vigtig, for der har folk fra vo-res fag svært ved at navigere. Vi er ikke helt så aggressive som andre faggrupper. Som tillidsrepræsentant tager jeg også ting op i samarbejdsudvalget, eller jeg minder lederne om, at de skal informere medarbejderne og bruge intranettet. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Hvis man venter på S-toget, så hjælper det jo også at få at vide, at det ikke kommer, for så ved man, at nogen er klar over, at det ikke er kommet.

Omvendt har du som tillidsrepræsentant også en informati-onspligt over for lederen, hvis der er ved at være noget under opsejling på arbejdspladsen.

TR-kollegierne er også en utrolig støtte. Jeg kan altid ringe til en tillidsrepræsentant på en anden arbejdsplads og få input, hvis jeg har behov for at tale om noget, og møderne er rigtig vigtige. TR-fællesskabet er vigtigt. Det gør, at man orker at blive ved.

Hvad synes du er vigtigt at opnå ved de kommendeoverenskomstforhandlinger?- Pengene er vigtige. Og det samme er ensretningen af de regler, der er på det statslige og kommunale arbejdsmarked. Desuden har vi givet os selv meget frihed, men vi har glemt en gruppe i midten, som ikke har hjemmeboende børn, og som ikke er seniorer. Det er vigtigt at tage hul på debatten om behovet for familieomsorgsdage. Det er sådan, at jo mere fri vi får, jo mere er der nogle, der skal løbe hurtigt på arbejdsplads-en.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til i næstenummer af Perspektiv, og hvad vil du spørge om?- Lisbeth Ramsgaard Carlsen. Hun blev valgt som tillidsrepræ-sentant på Danmarks Pædagogiske Bibliotek samtidig med, at det var ved at blive slugt af Aarhus Universitet. Hun blev ka-stet ind i fusionen og tog virkelig kampen op. Så mit spørgsmål vil være: »Som ny tillidsrepræsentant, hvordan var det at blive kastet ind i noget så stort, som den fusion var, og fik du den støtte, du havde brug for?«

i denne stafet sætter perspektiv

fokus på tillidsrepræsentanternes

rolle. i næste nummer sendes

stafetten videre til lisbeth

ramsgaard carlsen fra danmarks

pædagogiske universitetsbibliotek


resumeer fra del din viden

Af Grete HallingBibliotekar, Herning Bibliotekerne24. juli 2012 så skal der fyres opunder eKurser.nu

E-læringsportalen eKurser.nu er pr. 1. juli 2012 overgået fra projekt-status til at skulle driftes og udbygges. En redaktionsgruppe skal koordinere indsatsen, men alle biblioteksansatte kan give en hånd med for at løfte opgaven med at give borgerne mulighed for at lære it, netop når de har behovet. Og det giver bibliotekerne lejlighed til at blive klogere på e-læring.

Af Anette ThedeKonsulent for Biblioteksmedier Til daglig Helsingør Kommunes Biblioteker16. juli 2012

Ny litteraturlisteom forbudte bøger

De amerikanske biblioteker afholder hvert år en Banned Books Week, hvor man bl.a. offentlig-gør de bøger, som har været mest udsat for censur i det forgangne år. Biblioteksmedier udsender i starten af september en litteratur-liste om Forbudte Bøger. Med den i hånden har danske biblioteker en fin mulighed for at gøre det samme som de amerikanske. Nemlig lave arrangementer og bogudstil-linger, som handler om demokrati, ytringsfrihed og censur.

Af Maria BjörnsdottirBibliotekar, Allerød Bibliotek9. juli 2012

mangfoldigheden på dagensfolkebiblioteker

Det er måske ikke kun brugerne af bibliotekerne, der udmærker sig ved deres forskellighed. Måske er der også en stigende grad af mangfold-ighed blandt de ansatte? I hvert fald er der sket en udvikling væk fra den traditionelle HK/Bibliotekar DB opdeling til en mere broget skare af ansatte med forskellige biblioteksfaglige kompetencer, for eksempel både cand.it., cand.mag., cand.scient.bibl. og bibliotekar DB, men også andre professioner vinder indpas på bibliotekerne, som ek-sempelvis litteraturformidlere uden biblioteksmæssig uddannelsesbag-grund, men med en baggrund som eksempelvis cand.mag. i dansk og/eller litteraturvidenskab, journal-ister, etc.

Af Gitte HansenPædagogisk Sundhedsfagligt Bibliotek, Campus Randers, VIA University College20. juni 2012

Tanker i et tog - kursus i kildekritik

I efteråret 2010 var jeg på kursus i kildekritik på IVA i København. Det var en rigtig spændende dag, som satte tanker og refleksioner i gang hos mig. På vejen hjem i toget skrev jeg en rejseberetning med mine indtryk fra dagen. Jeg fandt for nylig artiklen under oprydning. Når man finder gamle kursusnoter, kan de ofte straks kasseres, fordi emnet i mellemtiden er blevet uaktuelt og forældet. Det slog mig, at emnet kildekritik om muligt bare er blevet mere og mere rele-vant. Bibliotekarernes opgave og ansvar som kildekritiske vejvisere i informationsjunglen er, om muligt, blevet endnu større. Jeg funderer stadig over, om jeg, hvis jeg skal være ærlig, mon er godt nok klædt på i forhold til at vurdere faglige kilder på nettet?

Af Suzan Erdogan Borglindwebredaktør og kommunika-tionsmedarbejder, Københavns Biblioteker4. juli 2012

Ørestad City – Københavnsnye litterære centrum?

Med et splinternyt bibliotek i nabolaget og en nyåbnet innovativ bogcafé er der lagt i kakkelovnen til et nyt litterært valfartssted i København.

Af Lotte Lykke Simonsenbibliotekskoordinator på DR Ramasjang/»Ramasjang frabiblioteker i hele landet«27. juni 2012

spontanitet og bekymringi virkelighedens køreplan

I over et år har Ramasjangbussen besøgt danske børnebiblioteker med quizkonceptet RamaChancen – i over et år har børnebibliotekarer

Af Kirsten Grubeprojektleder, Center forUngdomsstudier (CUR)13. juli 2012 Juniorkulturpiloter giverbibliotek et ungt image

Hørsholm Bibliotek har haft fem unge juniorkulturpiloter ansat. Det har skabt nytænkning, ejerskab – og et ungt image for biblioteket. Hvordan forbedrer bibliotekerne deres image i forhold til den unge del af befolkningen? Hørsholm Bibliotek har gennemført et pilot-projekt, hvor de ansatte fem unge i alderen 14 til 17 år til at udvikle biblioteket og lave projekter for unge. Biblioteket er lykkedes med at skabe web-indhold og artikler udarbejdet af unge og med at skabe nogle store kulturelle events, især musik-eventen Submedia Live, som bogstaveligt talt fik det til at vælte ind med lokale unge.

Af Tone LundenUdviklingskonsulentved Hjørring Bibliotekerne23. juli 2012

Take away på Hjørring Bibliotek

Take Away er et færdigpakket tilbud med ferielæsning. Menuen består af ni forskellige retter som »Kærlighed og kyskager«, »Sove-pillen« og »Familieguf«. Vi har tidligere haft »Book en pose«, hvor man kunne komme med ønsker til indhold og fik nu lyst til at prøve denne variant. I første omgang tester vi på hovedbiblioteket i juli måned. Og lige nu er det »Kær-lighed og kyskager«, der er gået flest af! Poserne pakkes af mange forskellige personer fra tre forskel-lige teams, så selv om menuen ligger fast, så varierer indholdet meget. Tilbuddet er tænkt som en hurtig måde at finde feriebøgerne på - og så med det overraskende element.

DELDINVIDEN

WWW

DELDINVIDENWWW.

.DK

et udpluk af de

nyeste resumeer

fra del din viden.

læs artiklerne i

deres fulde længde

og deltag i debat

og videndeling på

perspektiv.bf.dk/

del-din-viden.

over hele landet på forhånd været nervøse og spændte på bussens besøg på netop deres bibliotek, og i over et år er der rigtig mange børn, der har besøgt deres lokale bibliotek som ramasjangpublikum og strakt hals for at komme med i liveoptagelserne.


Læs bogen på farten

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Brug dit medlemskab!

Køb en af de hurtigste og bedste e-bogslæsere på mar-kedet til særlig medlemspris. Du får en rabat på 250 kr, hvis du er medlem af Bibliotekarforbundet.

Prisen for BeBook Club S er derefter kun 1.100 kr.

BeBook Club S er baseret på den nyeste ePaper- teknologi for at sikre en fantastisk læseoplevelse. Understøtter de mest populære e-bogsformater, hurtig læsehastighed, super skærm, god batteritid.

Se mere på www.bf.dk/ebog

E-bogslæser med rabat

Fortsat fri og lige adgang på bibliotekerne? Er det bibliotekernes opgave at sikre fri og lige adgang til det digitale indhold, når nye tjenester ganske gratis giver adgang, uden om folkebibliotekerne?

Nye digitale tjenester udfordrer bibliotekernes digitale tilbud, så hvordan skal bibliotekerne navigere i et landskabmed både digitale og fysiske materialer?

• Skal bibliotekerne i det hele taget levere fri og lige adgang til alt digitalt indhold? • Hvor mange ressourcer skal bibliotekerne bruge på de digitale tilbud?• Hvis bibliotekernes rolle ikke er at sikre den fri og lige adgang, hvad skal bibliotekerne så?

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv indbyder til debataften

Torsdag den 13. september 2012 kl. 19.00 – 21.00i Bibliotekarernes Hus, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg

I panelet har vi inviteret den nytiltrådte områdedirektør i Kulturstyrelsen, Trine Nielsen, som har en fortid somkommerciel direktør i Koda, Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Roskilde Bibliotekerne, Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost samt Thomas Angermann, vicebibliotekschef vedGentofte Bibliotekerne.

Kom og lyt til debatten og - hvis du har lyst - del dine egne erfaringer og tanker.

Målgruppe: Alle er velkomne til at deltage i debatmødet - der er gratis adgang (begrænset antal pladser).Tilmelding: Senest den 9. september 2012 på www.bf.dk/kalender.

Debataften:


KO

NFE

RE

NC

E

at have været der, kunne føle duftene fra skovene og kendte årstidernes vekslen, og han fandt ud af, hvorfor svenskerne kan lide at stå på ski!

Hans budskab var: »Spørg de nye borgere, hvad de vil, og hvad de er interesserede i, i stedet for at gøre det, som for-ventes af os. Brug den sunde fornuft, det er den personlige og eksistentielle vinkel, der tæller, mere end det er eksperternes og konsulenternes input«.

Loveleen Brenna kom til Norge fra Indien, da hun var barn. Hun har arbejdet med minoritetskvinders forhold og er i dag leder af Seema AS, som har til formål at hjælpe minoritets-kvinder og gøre vejen mellem uddannelse og arbejdsliv kortere.Biblioteket blev hendes indgang til bøgernes verden, og den viden og store oplevelse, hun fik gennem bøgerne, blev en øjenåbner for hende. »Vejen til integration for piger går igen-nem litteraturen og biblioteket«, lyder hendes klare budskab: »Kultur er ikke så forskellig, hverken på tværs af verdensdele eller igennem tiderne. Forudsætningen er, at bibliotekarerne ved, hvilken litteratur, de skal anbefale til piger, og at de ved, at det handler om kvindekamp!«

Den sidste i rækken var den somaliskfødte Amal Aden, som er en kontroversiel figur i den norske integrationsdebat. Med et rørende oplæg fik hun fortalt sin historie om, hvordan hun kom til Norge som 13-årig uden hverken at kunne læse eller skrive. Også for hende blev biblioteket nøglen til at komme ind i det norske samfund. Hun gik på biblioteket for at se på farverne på bøgerne, men blev set af en bibliotekar, som gav hende billedbøger til en start på opklaringen af bogstavernes mysterium. »Vær ikke bange for at give billedbøger og børne-bøger«, var hendes opfordring til bibliotekarerne: »Biblioteket er det vigtigste værktøj i integrationen.«

På Nordic Library Conference 2012 i Oslo i maj blev de personlige beretninger om bibliotekernes betydning for integration en øjenåbner.

Nye øjne på integration

Opfordringen til at lytte og se på de enkelte individers behov var ét af hovedbudskaberne på Nordic Library Conference i Oslo i maj. Flere af

konferencens hovedforelæsere gav anledning til, at man blev inspireret til at tænke videre og overveje, om bibliotekerne skal omformulere deres syn på integration og på arbejdet med litteratur for indvandrere. Det er værd at gøre sig overvejelser om at sætte andre værdier på dagsordenen i forståelsen af bibliotekets rolle som inkluderende arena for indvandrere.

Konferencedeltagerne var vidne til tre me-get personlige indlæg fra indvandrere, der var kommet til enten Sverige eller Norge. Musta-fa Can, Loveleen Brenna og Amal Aden er alle forfattere med erfaring med, hvordan man med hjælp fra litteraturen kan erobre et nyt land og en ny kultur. De beskrev tre livsforløb, som hver især har fået dem selv til at tænke meget på begrebet integration.

tre skæBner

Mustafa Can er forfatter og journalist og kom til Sverige fra Tyrkiet, da han var barn. Her søgte han biblioteket, og hans møde med bib-liotekaren Maj blev en rejse ind i den svenske litteratur. Han læste Vilhelm Mobergs Ud-vandrerne og lærte på den måde om Sveriges historie. Sara Lidman og Kerstin Ekman førte ham ind i den svenske natur, så han, uden

TEKST BODIL BøTCHER OG VITA ANDERSEN

O


BiBliotek For Brugerne

Med disse personlige beretninger om, hvordan biblioteket gjorde en stor forskel, er det relevant at spørge, hvordan vi får brugerne til at føle sig hjemme på biblioteket. Her kom flere internationale bud - blandt andet fra England og Danmark.

Fra England fortalte lederen af Idea Stores, Sergio Dogliani, om processen med at omforme et slidt, forældet og ikke særlig brugt bibliotekssystem til publikumssuccessen Idea Store.

Grundpillen i successen er en tilpasning til lokalsamfundet, hjulpet på vej af et professionelt firma, som lavede en meget omfattende både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af befolkningens behov og ønsker. De kunne koges sammen til stikordene: livslang læring, et uformelt værested og mødested samt et sted, hvor man kan hente information.

I dag tilbyder Idea Stores 800 kurser, korte som lange, inden for sprog, it, madlavning, teknik, kunst og sundhed. Lokalerne er udformet som en blanding af café, butik, hjemlige omgivel-ser, undervisningsmiljø og materialesamling. Undersøgelsen viste nemlig, at mange mennesker ikke følte sig tilpas på et bibliotek. Til gengæld var alle trygge ved deres eget hjem, caféer og butikker.

Personalet er en blanding af uddannede biblioteksfolk og mennesker fra lokalområdet, der afspejler befolkningssam-mensætningen. Formålet er at skabe tryghed ved, at brugerne kan genkende »deres egne«, og kan få betjening på det sprog, de kender bedst.

dAnsk eksempel

Et andet eksempel på et bibliotek, der arbejder bevidst med at få brugere med anden etnisk oprindelse til at føle sig tilpas, er Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.

Her startede man i 2011 en proces, der skal få langt flere af de lokale, hvoraf 56 procent har anden etnisk oprindelse, til at bruge biblioteket. Antropolog Katrine Winther Adelsparre, der

er daglig leder, fortalte om bibliotekets konkrete arbejde med at skabe et familienetværk, arbejdet med at skabe et netværk af mentorer og ambassadørgrupper, samt samar-bejdet med daginstitutionerne, Familiehuset og sundheds-plejen.

Alt sammen baseret på dette syn på inklusion:

• Inklusion handler om at gøre organisationen lokal og unik gennem deltagelse og partnerskaber.

• Inklusion er en dialogisk proces mellem borgere, personale og samarbejdspartnere.

• Inklusion kræver et strategisk arbejde med hele organisationen - ikke bare projekter og produkter.

Som i Idea Stores’ tilfælde bliver der opstillet nogle krav til biblioteket, som i nogle tilfælde er gammelkendte og i nogle tilfælde nye:

• Fra transaktion til relation• Fra udbudsstyret til efterspørgsel• Fra monofagligheder til flere fagligheder• Fra produkt til menneskelige behov• Fra materialer til læring• Fra monokulturelt til multikulturelt• Fra biblioteksdrevet til brugerinvolvering

Endelig blev konferencedeltagerne præsenteret for to gode norske eksempler, hvor først Elin Hermansen, afdelingsleder fra Holmlia Bibliotek, en filial under Deichmanske Bibliotek i Oslo, fortalte om, hvordan biblioteket med en erklæret antiracistisk profil ønsker at være en af drivkræfterne i integrationsarbejdet. Blandt andet har biblioteket påtaget sig en brobyggerrolle i lokalsamfundet, og der er et bredt samarbejde med mange lokale aktører, blandt andet den lokale kirke og den lokale skole og skolebibliotek. Biblioteket har blandt andet også stået for et vellykket dialogmøde mellem lokalpolitikerne og de unge. Biblioteket har desuden opbygget en specialsamling, Antiracistisk Information, som blandt andet består af forskellige materialetyper på 12 forskellige sprog.

Dernæst var der et eksempel fra Tromsø Bibliotek, hvor Inger Seim, sproglærer ved Voksenoplæring VO, under over-skriften »Hvordan mennesker med flerkulturel bakgrund kan gøre biblioteket til et bedre sted for alle«, fortalte om sam-arbejdet mellem undervisningsstedet og biblioteket. Siden 2007 har hun haft deltidsansættelse på Tromsø Bibliotek, hvor hun har ansvaret for den flersprogede bibliotekstjene-ste. Tromsø Kommune har en klar antiracistisk profil og et lavt konfliktniveau, hvilket er imponerende for et samfund med en befolkning fra 142 forskellige lande.

læs mere:

mustafa can: under morbærtræets skyggeloveleen Brenna – www.loveleen.noAmal Aden – www.amaladen.nodennis nørmark: kulturforståelse for sten-alderhjerner – hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selvroger r. pearman og sarah c. Albritton:jeg er ikke skør – jeg er bare ikke diglars k. Hansen: destination integration– a guide to moving abroad, long-term travel and successful immigrationhttp://www.statsbiblioteket.dk/nordic2012/front-page om ForFAtterne

Bodil Bøtcher og vita Andersen er begge bibliotekarer på Aalborg Bibliotekerne.

Tre spørgsmål til

Hovedbestyrelsen har diskuteret bibliotekarforbundets fremtid de seneste måneder. Hvor er diskussionen landet?- Hovedbestyrelsen vil arbejde for et administrativt samarbejde med en eller flere organisationer for at spare penge på administrationen og for at lette forbundets økonomi. Det har vi prøvet tidligere, hvor vi afsøgte muligheder-ne for et administrativt samarbejde, og hvor vi kom frem til, at det ikke var en attraktiv løsning for forbundet på det tidspunkt. Derfor ved vi allerede nu, at hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan finde en ordentlig løsning, så vil vi anbefale generalforsamlingen, at vi også afsøger muligheden for at fusionere med et andet forbund. Det handler om, at vi vil sikre medlemmerne en stærk fagforening også i fremtiden. .

Hvorfor kommer disse overvejelser netop nu?- Vi har hele tiden vidst, at der ville komme en bølge af medlemmer, der går på pension, men nu er der samtidig kommet et dyk i økonomien, hvil-ket betyder, at mange af de offentlige stillinger ikke genbesættes. Ud fra prognoserne for forbundets økonomi kan vi se, at hvis vi ikke skal lande i en situation, hvor vi står på en brændende platform, så skal vi reagere nu. Ellers kommer vi til at skulle spare rigtig mange penge, hvilket ikke er rimeligt for hverken medlemmerne, eller for de medarbejdere, der arbejder i Bibliotekar-forbundet.

Hvorfor vælger i ikke at fusionere med det samme?- Der er virkelig behov for en fagforening og en faglig organisation, der kan arbejde for det biblioteks- og informationsvidenskabelige område med afsæt i medarbejderne. Det er vigtigt, at der er nogen, der kan tale for eksempel de nyuddannedes og de arbejdsløses sag i en tid med høj ledighed. Der skal være et talerør for vores faggruppe, når det gælder alt fra a-kasse og kulturpolitik til forsknings- og uddannelsesbibliotekernes rolle og opgaver. Det er den fagspecifikke interessevaretagelse, som jeg vil kæmpe for at bevare. Og det kan da godt være, at man kan finde en fusionsform, der også vil sikre det – men jeg vil godt lige give den en ekstra skalle for at bevare Bibliotekarfor-bundet som en selvstændig fagforening, før vi vælger den mulighed.

Bibliotekarforbundets hovedbesty-

relse vil sikre Bibliotekarforbundets

fremtid. det er blevet sværere at få

pengene til at slå til, fordi mange

medlemmer går på pension med

et dalende medlemstal til følge.

Konsekvensen er, at Bibliotekarfor-

bundet nærmer sig røde regnskabs-

tal, og derfor vil hovedbestyrelsen

bede om generalforsamlingens

mandat til at starte drøftelser med

andre organisationer med henblik

på enten at indgå i et administrativt

partnerskab eller i yderste konse-

kvens at fusionere med en anden

fagforening. sker det sidstnævnte,

vil det kræve både vedtagelse på en

generalforsamling samt flertal ved

en urafstemning.

Læs mere om baggrunden for

fremtidsdiskussionen i artiklen

på side 26 i dette nummer af

Perspektiv.

?Pernille Drost

Formand: Pernille DrostTlf. A: 38 88 22 33Tlf. P: 29 28 52 77E-mail: [email protected]

Næstformand: Søren KløjgaardHasle BibliotekTlf. A: 89 40 96 30Tlf. P: 21 71 31 88E-mail:[email protected]

Anita DürkopGreve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00Tlf. P: 26 85 43 95E-mail:[email protected]

Jette FuglDet biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581E-mail:[email protected]

Line FrølichBiblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00E-mail:[email protected]

Marie UlletvedHolmgaardGentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53E-mail:[email protected]

Perspektiv bringer i hvert nummer ud-valgte noter fra hovedbestyrel-sens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

BF’S HovEDBESTyRElSE

TEKST ANETTE LERCHE

Fremtidentil debat


41

HB

NO

tE

R

Folkemødet på Bornholm en succesBibliotekarforbundets formand Pernille Drost er meget tilfreds med Bibliotekarforbundets deltagelse på Folkemødet på Bornholm i juni. I løbet af folkemødets dage deltog hun i flere debatter, blandt andet havde forbundet stillet spørgsmålet: »Hvad hvis bibliotekerne aldrig havde eksisteret«? De ledige timer på øen gav lejlighed til at drøfte relevante problemstillinger med mange af de beslutningstagere, der også havde fundet vej til Bornholm. Forventningen er, at Bibliotekarforbundet også vil deltage i næste års folkemøde.

Den 23. maj underskrev Selvstyret og De Samforhandlende Akademikerorganisationer en fornyelse af overenskomsten for akademikere i Grønland. Ud over bibliotekarer omfatter overenskomsten blandt an-det også ingeniører, arkitekter, gymnasielærere og psykologer. Resultatet blev en toårig overenskomst med en samlet ramme på 6,36 procent. Som noget nyt har Selvstyret anerkendt, at også de deltids-bibliotekarer, der arbejder på de små biblioteker ved kysterne, er omfattet af overenskomsten, således at de indplaceres på bachelorskalaen. De grønlandske medlemmer af Bibliotekarforbundet har ved en vejledende urafstemning stemt ja til overenskomsten, som hovedbestyrelsen også godkendte.

Overenskomstresultat i Grønland

Bibliotekarforbundets forhandler har sammen med forhandlerne fra andre faglige organisationer brugt mange timer i forligsinstitutionen hen over foråret. Det var ikke nemt at komme frem til en overenskomstaftale med DR, og forløbet var tæt på at ende i konflikt. Men i sidste øjeblik kom forligsmanden med en overenskomst, som Bibliotekarforbundets medlemmer på Danmark Radio sammen med alle de andre ikke-journalistiske medarbejdere skulle tage stilling til. Selve resultatet er beskedent og indeholder en 0,7 procent årlig lønstigning med 0,6 procent oven i til individuelle tillæg. Altså 1,3 procent om året, hvilket er i den lave ende af, hvilke resultater der i øvrigt er opnået på det private arbejdsmarked.

Peter BrandsborgvesthimmerlandsBiblioteker Tlf. 99 66 85 10E-mail:[email protected]

Rasmus BahnsenStudenterobservatørTlf. 30 22 87 12E-mail: [email protected]

Kim Jesper JosefsenRoskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39E-mail: [email protected]

Tine JørgensenIBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37E-mail:[email protected]

Matthias Engberg EirikssonDoNG EnergyTlf. P: 31 15 05 09E-mail:[email protected]

Pia OlssonNørrebro Bibliotek og MedborgercenterTlf. A: 35 86 02 20Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail:[email protected]

dr-overenskomst til afstemning

Maj 2012 · Perspektiv · 41


JOB

OG

KA

RR

IER

E

Bibliotekarforbundetlindevangs Allé 2T: 38882233E: [email protected]:mandag-fredag kl. 9-15

Bruno PedersenForhandlingschefT: 38 38 06 [email protected]

Helle FridbergSpecialkonsulentT: 38 38 06 12 [email protected]

Karin V. madsenChefjurist T: 38 38 06 [email protected]

Lone RosendalSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Ulla ThorborgSpecialkonsulentT: 38 38 06 [email protected]

Niels BergmannUdviklingskonsulent/Web-koordinator T: 38 38 06 32 [email protected]

Reform af førtidspension/fleksjob og din nye pensionsordning

Regeringen har før sommerferien sammen med venstre, Konservative og liberal Alliance indgået en aftale om en reform af fleksjob- og førtids-pensionsordningerne.

ordningen vil – såfremt den ende-ligt vedtages i den foreliggende form – fremover give mindre indtægt til folk i nogle fleksjob.

Bibliotekarer kan derfor risikere, at de med den nye reform vil opleve en nedgang i den samlede aflønning, hvis de indtræder i et fleksjob efter reformens startdato set i forhold til de hidtidige regler samt i forhold til den pensionsaftale, Bibliotekarfor-bundet har med Sampension.

Den nye pensionsordning i PFA Pension tager dog højde for et even-tuelt indtægtstab ved indtrædelse i et fleksjob, hvis du skal have et fleksjob for første gang, efter du er kommet ind i PFA.

Det skyldes, at forbundets nye pensionsordning i PFA Pension inde-holder mulighed for, at man er sikret »lønopfyldning« i et nyt fleksjob til det beløb, man tjente, før man blev syg. Alle kommende fleksjob-bere som er overenskomstansat, vil derfor ikke opleve noget indtægtstab, såfremt man skulle blive så syg, at man har nedsat sin erhvervsevne med minimum 50 procent og herefter indtræder i et fleksjob. Se eksemplet i næste spalte.

Dækningen, der sikrer kommende fleksjobbere, er »PFA Erhvervsevne med opfyldning«. Denne dækning

sofie PlengeKarriere- ogudviklingskonsulentT: 38 38 06 [email protected]

At fristen for skriftligt at aftale overførsel af ferie med din arbejdsgiver er den 30. september 2012 for ferie fra ferieåret, der udløb 30. april 2012? Det gælder den femte ferieuge samt ferie, der ikke har kunnet afholdes på grund af ferie-hindring. Det følger af ferieloven og ferieaftalerne.

VIDStE DU…

Lone Rosendal

træder i kraft, hvis du har nedsat din er-hvervsevne med minimum 50 procent, samt hvis din indtjening i fleksjobbet er nedsat med minimum 10 procent i mindst tremåneder.

eksempel:

Din løn i dag: 360.000 kronerDin nye løn i fleksjob: 320.000 kronerPFA Erhvervsevne dækker op til 360.000 kroner, i alt 40.000 kroner(Udbetalingen skal dog kunne rummes inden for den valgte forsikringsdækning ved nedsat erhvervsevne)

AnsAt i FleksjoB/

FleksjoBBerettiget i dAg

Er du allerede i fleksjob i dag, vil du ved overgang til PFA Pension overgå til pensions-produktet »PFA Erhvervsevne traditionel.« Er din erhvervsevne ved overgang til PFA nedsat i en grad, der berettiger dig til et fleksjob på overgangstidspunktet, vil du også blive omfattet af »PFA Erhvervsevne traditionel«, hvis du senere skal have et fleksjob. Eventu-elle dækninger, du måtte have i Sampension for erhvervsevnetab, overføres til »PFA Erhvervsevne traditionel«.

»PFA Erhvervsevne traditionel« indeholder ikke mulighed for »lønopfyldning«, så hvis du skulle skifte fleksjob efter reformen af førtidspension og derved eventuelt gå ned i indtægt, får du ikke fyldt op til lønnen i det gamle fleksjob.

Har du dækninger på din »PFA Erhvervs-evne traditionel«, vil de som oftest komme til udbetaling, såfremt du mister dit fleksjob og ikke får et andet (fleks)job.

Helle Fridberg


Børneattester på folkebibliotekerBibeskæftigelse

For ansatte i eksempelvis daginstitutioner har der siden 2005 været et krav om afle-vering af børneattest, fordi medarbejderne som led i deres arbejde har direkte kontakt til børn under 15 år. Formålet med »lov om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse af personale m.v.« er at styrke indsatsen over for seksuelle overgreb mod børn ved at medvirke til at forhindre, at der ansættes eller beskæftiges personer, der er dømt for sådanne krænkelser.

Før sommerferien blev loven udvidet til også at omfatte personer, hvis arbejdsfunk-tion ikke i sig selv indebærer direkte kontakt med børn, men hvor personen på trods heraf fast færdes blandt børn og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn under 15 år. Det forhold, at arbejdsfunktionen kan skabe et tillidsforhold mellem børn og voksne, er børneattestordningens vigtigste område.

På Kulturministeriets område betyder det, at kommuner nu har pligt til at indhente børneattest for personer, der ansættes eller er beskæftiget på biblioteket med børne-afdelinger, materialesamlinger eller aktiviteter for børn. loven gælder for personer, der ansættes efter den 1. juni 2012. lovpligten gælder ikke for allerede ansatte.

Det er kommunen/biblioteket som arbejdsgiver, der skal vurdere, om de er forpligtet til at indhente en børneattest, inden de ansætter en ny medarbejder.

Der er krav om, at ansættelsesforholdet skal have en vis karakter/varighed. Der skal være en »fast tilknytning«. Herved forstås, at ”det fra ansættelsens eller beskæftigel-sens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, institutionen (f.eks. biblioteket), foreningen m.v. skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter«. I disse tilfælde skal børneattesten være indhentet, inden personen tiltræ-der.

Børneattest indhentes af arbejdsgiver hos Rigspolitiet og kræver accept af den på-gældende person, som det drejer sig om. Attesten indeholder oplysninger om seksual-forbrydelser begået mod børn under 15 år. Domme for grove sædelighedsforbrydelser fremgår af børneattesten, indtil den registrerede fylder 80 år. Ønsker en kommende ansat ikke at give det krævede samtykke, må kommunen ikke ansætte vedkom-mende.

Flere biblioteker har før lovens vedtagelse om pligt til at indhente børneattest valgt at indhente børneattest på frivillig basis. Det har de kunne gøre, hvis personen som led i varetagelse af sin arbejdsfunktion skulle have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. kriminalregisterbekendtgørelsen.

loven tager ikke stilling til, hvad der sker, hvis en attest er positiv. Det er op til ledel-sesretten at beslutte, hvem de vil ansætte. Her spiller de almindelige saglighedskrav ind. Formålet med børneattesten er alene at give et oplyst beslutningsgrundlag.

læs mere på www.bf.dkLone Rosendal

I mange kontrakter på det private område er der en bestemmelse om, at bibeskæftigelse kræver forudgående accept af arbejdsgi-ver, eller at bibeskæftigelse ikke er tilladt.

Bibeskæftigelse kan for eksem-pel være selvstændig virksomhed, en anden ansættelse, bestyrelses-poster eller andre hverv.

Selv om du ikke har sådanne bestemmelser i din kontrakt, er der imidlertid også begrænsning-er for din mulighed for at have bibeskæftigelse. Bibeskæftigelse må nemlig ikke være til gene for arbejdsgiver eller være konkurre-rende virksomhed.

Du bør derfor i forbindelse med ansættelse oplyse om din eventu-elle bibeskæftigelse samt ind-hente samtykke fra arbejdsgiver, hvis du i et ansættelsesforhold påtænker at starte bibeskæfti-gelse.

Hvis du udøver konkurrerende virksomhed ved siden af dit ar-bejde, strider det mod loyalitets-pligten, og du kan i værste fald risikere at blive bortvist. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at arbejds-giver er indforstået med bibe-skæftigelsen og ikke opfatter den som konkurrerende virksomhed.

Karin V. Madsen

ME

DLE

MM

ER

NE

SP

ØR

GE

RJeg har været ansat i et vikariat på 37 timer på et folkebibliotek og er blevet tilbudt et nyt vikariat samme sted på 20 timer, som jeg direkte er gået over i. Giver det nogle problemer i

forbindelse med ferieafholdelse?

Efter den kommunale ferieaftale optjener og afvikler man ferie i forhold til den aktuelle an-sættelsesbrøk. Det betyder, at hvis du har været ansat hele 2011 på 37 timer og f.eks. pr. 1. maj

2012 overgår til nyt vikariat på 20 timer og ønsker at holde ferie i august, så afholder du ferie med løn efter 20 timer og ikke efter 37 timer. Det samme ville være tilfældet, hvis du havde været ansat på 20 timer i optjeningsåret, og på ferietidspunktet var ansat på 37 timer. Var dit ansættelsesforhold blevet afbrudt, og du tiltrådte den 15. maj, ville der skulle være afregnet feriepenge til feriekort efter 37 timer, som du så kunne have brugt i forbindelse med afvikling af ferie.

Lone Rosendal

??

!

PRIVATANSATTE

PRIVATANSATTE


AR

BE

JDS

LIV

du føler, at du er tændt hver dag, hvor du har lyst til at stå op om morgenen, og hvor du bidrager med noget.

Brok er BAndlyst

Ifølge headhunteren handler det i bund og grund om at finde ud af, hvad der gør dig glad, hvilket de fleste vel nok er enige i lyder fornuftigt. Men måske er det lidt meget at forlange, at vi ligefrem skal være »tændt hver dag«…

- Nej, hvis du ikke er glad om morgenen, men derimod er træt, muggen og irriteret, må du lytte til det og gøre noget ved det. Det er uværdigt at gå rundt og være utilfreds, og hvorfor skulle du af-finde dig med det? siger Stephen Bruyant-Langer.

Det betyder også, at danskens nationalsport, brok, er bandlyst i hans verden.

- Når folk brokker sig, vender jeg mig bort eller sætter en stop-per for det. Jeg hopper ikke ned i sandkassen, hvis der bliver kastet med sand. Det er aldrig i orden at brokke sig. Hvis du er utilfreds med noget, har du pligt til at gøre noget ved det.

Men hvad betyder det i praksis? Skal det være slut med at hygge-brokke sig i kantinen, når der bliver serveret fisk for anden dag i træk? Skal man virkelig stå ved sin utilfredshed og klage til kokken?

- Nej, du kan også bare tænke, at det er skønt, at der bliver serveret en anden slags fisk end i går. Pointen er, at vi skal være glade for, at vi har så trygge vilkår i Danmark med tillid til hinan-den, ingen korruption og et godt socialt niveau. Det er simpelthen uværdigt at brokke sig, lyder svaret.

lykken er 40 procent Holdning

Der findes altså ikke hygge-brok. Men tilsyneladende går en hel del af os rundt og praktiserer en form for adfærd, der egentlig ikke gør os glade. Og det drejer sig ikke kun om brok.

- Mange går efter den kortsigtede værdi i form af blandt andet penge, hus og bil, men de ting har altså ikke en særlig stor betyd-ning for vores lykke. Lykkeforskningen har vist, at vi er arveligt

Headhunteren Stephen Bruyant-Langer råder alle tilat lave en personlig forretningsplan. Uden den er der nemlig risiko for, at vi glemmer det vigtigste: Lykken.

Lykke handler om holdning

Du tager en uddannelse, får dig et arbejde, en familie, stiger måske lidt i graderne i løbet af nogle år, og så kan du vel egentlig godt begynde at slappe lidt

af, inden du trækker dig tilbage og går på pension. Eller hvad?

- Nej, lyder svaret fra Stephen Bruyant-Langer. Han er erhvervscoach, headhunter og ledende

partner i rekrutteringsvirksomheden Korn/Ferry International, og så er han manden bag bestsel-leren Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang succes. Og selvom han til daglig beskæf-tiger sig med rekruttering af chefer på højeste niveau, gælder hans »nej« os alle sammen.

- Alle har behov for at gøre det, der er rigtigt for dem. Og alle har behov for at udvikle sig gen-nem hele livet. Derfor er den helt gal, når folk for eksempel begynder at tælle ned til deres pension. Hvis du for eksempel bliver 90 år, har du jo en tredjedel af livet tilbage, når du går på pension, og skulle det så bare gå nedad derfra? Nej det skal da gå opad!

Stephen Bruyant-Langer opfordrer ikke nødven-digvis folk til at blive på arbejdsmarkedet, til de falder døde om, men til at reflektere over, hvad de kunne tænke sig. Og tælle op – hele livet igennem.

- Hvis du ikke planlægger dit liv og tager ansvar for det, går du i stå, og så bliver livet langt og kedeligt. Og det er vigtigt at sige, at det hele skal spille sammen. Det nytter ikke, at du kun fokuse-rer på enten arbejde, penge eller familie, forklarer han og fortæller, at du derfor heller ikke behøver at finde størstedelen af meningen i dit job, hvis du til gengæld får den fra andre områder af dit liv.

- Det, der er afgørende, er, at du har et liv, hvor

TE

KS

T JO

BR

AN

D

D

4545August 2012 · Perspektiv · 45

disponeret for 50 procent af vores lykkefø-lelse, mens kun 10 procent skyldes vores omgi-velser - hvilket er penge, hus, bil og den slags. De sidste 40 procent er vores egen holdning, og det er de 40 procent, vi selv har indfly-delse på. Men mange fokuserer kun på de 10 procent, siger Stephen Bruyant-Langer, der mener, at det skyldes manglende refleksion over, hvad der er det væsentlige her i livet.

- Vi er ikke tro mod os selv, og så går vi i driftsmode og glemmer at reflektere. Men hvis du gerne vil have et lykkeligt liv, er du nødt til at forholde dig til, hvad der giver værdi, og hvad der ødelægger værdi.

Til det formål har Stephen Bruyant-Langer udarbejdet den personlige forretningsplan, som man blandt andet kan finde i hans bog. Her råder han først og fremmest folk til at finde ud af, hvilke tanker, der forhindrer dem i at gøre det, de har lyst til.

- Mange har en række selvbegrænsninger, og dem er de nødt til at afdække, før de kan fjerne dem. Det kan være tanker, som »vi kan da ikke flytte til udlandet, for hvad så med hunden?«, selvom det, der i virkeligheden ville gøre dem glade, er at flytte til udlandet.

Mange har også en indre stemme, der siger, »det lykkes nok ikke«, og du kan jo også sige, at hvis du får bildt dig selv ind, at du ikke kan flytte til udlandet på grund af hunden, bliver det jo en selvopfyldende profeti.

Derudover er der også mange, der bare går og venter. Måske tror de, at tingene bare sker af sig selv, for det har de set på tv, men sådan fungerer det ikke i virkeligheden, siger Stephen Bruyant-Langer.

en ny Fortælling

Som et led i forretningsplanen opfordrer han folk til at fortælle historien om deres liv. På en ny og bedre måde.

- Jeg kan høre, at det ofte er den samme gamle plade, der kører, når folk fortæller histo-rien om sig selv. Men det er muligt at gen-skabe og målrette sin historie, så der er fokus på vækst og udvikling. For at bruge et billede, så, når folk skriver deres CV, tilføjer de efter et par år bare et nyt punkt øverst på CV’et, men i stedet kunne de jo prøve at se det hele i et nyt lys; prøve at tænke over, hvilken historie, de fortæller, og overveje, om de har gavn af den, og om den styrker deres potentiale, forslår headhunteren.

Men er der ikke en fare for, at man ender i en stor omgang selvros og selvbedrag?- Nej, du kan ikke ændre på fakta. Som bibliotekar ser du måske dig selv som én, der

arbejder på et bibliotek, men hvis du tænker over det, er din kompetence jo at strukturere og sætte i system, hvilket er meget bredere, men du er stadig biblio-tekar.

Og er din holdning, at du ikke kan få en familie til at fungere, fordi du selv er skilsmissebarn, kan du jo heller ikke ændre på det faktum, at du er skilsmis-sebarn. Men du kan ændre på den betydning, du tillægger det. Ligesom at du kan se en fyring som en mulighed i stedet for et nederlag, lyder det fra Stephen Bruyant-Langer, der mener, at du i sidste ende skal kunne fortælle en historie om dig selv, der gør dig stolt, og hvor fiaskoerne er noget, du har lært af - og ikke noget, du dvæler ved.

det kunne gå rigtig godt

Et tredje vigtigt element i forretningsplanen er handling.- Der er mange, der ikke har mod til at forpligte sig. For eksempel er der en hel

del, der venter længe med at stifte familie, fordi de vil sikre sig, at der ikke dukker noget mere spændende op. Ligesom der også er flere, der ikke giver sig fuldt ud på jobbet, for »der kommer nok noget bedre«. Men det, folk går og venter på, er en drøm. Den er ikke realiserbar. I virkeligheden handler det om at få det bedste ud af situationen, at se mulighederne i det, der er, og vide at man selv har indfly-delse.

Ifølge headhunteren betyder det i praksis, at man selv er ansvarlig for at skabe sig et job, som man er glad for.

- Har du et job, som du synes mangler indhold, kan du enten skifte eller begyn-de at fokusere på det, der giver mening for dig: du kan måske blive tillidsrepræ-sentant, begynde at lære fra dig, finde på andre rutiner og så videre, siger han og fortæller, at du ikke kan gå rundt og vente på en forfremmelse:

– Det er dit eget ansvar at vokse, planlægge og gøre dig selv spilbar og tage initiativer.

Og hvis man når frem til, at det er umuligt i sit nuværende job, er det ifølge Stephen Bruyant-Langer tid til forandring.

- Det er aldrig for sent at skifte spor. Det kan godt være, at du skal gå ned i løn og status, og at du oplever et prestigetab, men så er det, at du skal huske, at det er andre ligeglad med, siger han, og kommer med en anden mulig forklaring på, hvorfor man bliver, hvor man er, selvom man ville have det bedre et andet sted.

- Der er mange, der aldrig gør tingene anderledes, fordi de mangler mod og frygter det ukendte. Men vi har altså et stort sikkerhedsnet herhjemme, og det kommer aldrig til at gå helt galt. Til gengæld kunne det gå rigtig godt.

10 gode rådFrA stepHen BruyAnt-lAnger

• vær generøs• vær rummelig og tolerant• vær en interessant samtalepartner• vær direkte og konsekvent i din kommunikation• Brug 10.000 timer på at blive excellent til noget• Bryd rammen, før du bryder sammen• løb en risiko engang imellem• Find din livsambition• genopfind dig selv• drop flinkeskolen

se mere på www.denpersonligeforretningsplan.dk

46

tilgængelig, så kvinder, der hverken kan læse eller skrive, kan bruge den.

Det lyder som om, du skal mestre både at kommunikere med forskere og den alminde-lige befolkning?- Ja, jeg skal både kommunikere ud til befolk-ningen, de organisationer, der betjener dem, og så er der en lang række af partnerskabs-aftaler med de forskningsinstitutioner og universiteter, der er i området. Jeg skal blandt andet sikre, at kvinderne ved, hvordan de ren-ser vandet, dyrker landet, fordrer hønsene eller tolker et early warning system, hvis der for eksempel er tegn på jordskred, og jeg skal gøre det på baggrund af forskningsbaseret viden.

Hvordan vil du gribe den opgave an?- Jeg har før arbejdet med udviklingsarbejde. For eksempel, hvordan du laver et videoklip om, hvordan du fodrer en høne på den bedste måde, og derpå sender det til lederen af lands-byen, hvilket også kræver, at du har udviklet et system, så de har mobiltelefoner, de kan bruge. Det handler om at bruge sin fantasi og kulturen i området, hvor man for eksempel også har tradition for dukketeater.

Hvordan er du kvalificeret til jobbet?- Jeg har meget lang erfaring med arbejde fra for eksempel Danida, hvor jeg siden 1990 har arbejdet med bistandsprojekter, og vidensfor-midling og biblioteksdrift i ulandssammen-hæng. Jeg har også arbejdet som knowledge manager i COWI, og siden 2004 har jeg været

Navn: Anja Møller Rasmussenstilling: Senior Knowledge Management and Communications Specialist/Programme Manager i ICIMOD i Kathmandu, Nepal. ICIMOD står for International Centre for Integrated Mountain Development. Karriereforløb: I 2004 bibliotekschef på Nordic Institute of Asian Studies, tidligere blandt andet Knowledge Manager i COWI og Danida.Uddannelse: Bibliotekar DB i 1999. Senere cand.scient.bibl., samt diverse uddannelser i foreksempel knowledge management og ledelse. alder: 57 år Hvad skal du lave i Nepal?- Jeg bliver leder af ICIMOD s videnscenter, som indeholder bibliotek, kommunikation og it, hvilket betyder, at jeg bliver leder for 35 men-nesker. ICIMOD er en forskningsinstitution, der ligger i Kathmandu i Nepal, og er et samarbejde mellem alle de lande, der er påvirket af klimaet i Himalayabjergene, hvilket for eksempel er Nepal, Bangladesh, Kina, Afghanistan og Pakistan. Centret arbejder for at forbedre levevilkårene for de lande og folk, der bor i området. Det betyder, at klimapåvirkninger med smeltende gletsjere til følge fylder meget. Det får for eksempel store konsekvenser i lande som Bangladesh og Burma, hvor de enten står uden vand, eller hvor der væl-ter vand ned over dem. Jeg skal arbejde i et know-ledge management-miljø, hvor det er vigtigt, at den viden, der produceres, bliver bearbejdet og tygget igennem, så de folk, der har brug for den, kan forstå den. En af mine opgaver bliver at ud-vikle systemer til, hvordan vi gør svær forskning

Video om hønsehold på Himalayas tinder

TEKST: ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP

leder af NIAS (Nordic Institute of Asian Studies), hvor vi har mange opgaver for Danida, og hvor instituttets forskning er rettet mod at sikre bedre levevilkår i Asien. I forbindelse med et konsulentarbejde, hvor jeg var med til at oprette et videnscenter i Kina om vedva-rende energi, har jeg arbejdet sammen med den tidligere leder hos ICIMOD, og han anbe-falede mig til jobbet.

Hvad tror du bliver den største udfordring ved jobbet?- Jeg skal blandt andet på et intensivt kursus i nepali, og det bliver svært, for der er slet ikke noget ved det sprog, jeg på forhånd kender til. Men det bliver også en vigtig proces at få medarbejderne til at forstå, hvor vigtigt det er at formidle, hvad de arbejder med. Det er svært som forsker, der er opslugt af sit stof, at formidle det, og de er ikke nødvendigvis gode til det. Som bibliotekarer kan vi formidle, og så har vi samtidig en forståelse for, hvor vigtig information, læring og viden er. Netop for ICIMOD var den tankegang vigtig, da de ansatte mig.

NY

t JO

B



STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørendestillingsopslag rettes til: DG Media asSt. Kongensgade 72 · 1264 København Ktlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56email: [email protected]ærk venligst at fristerne nedenforkun gælder stillingsannoncerne:

Nr. 08-2012: Udgivelsesdato 27.09Bestillingsfrist 31.08 kl. 12Materialefrist 13.09 kl. 12Nr. 09-2012: Udgivelsesdato 25.10Bestillingsfrist 28.09 kl. 12Materialefrist 11.10 kl. 12Nr. 10-2012: Udgivelsesdato 29.11Bestillingsfrist 30.10 kl. 12Materialefrist 15.11 kl. 12

NYE STILLINGER

RÅD OG ANBEFALINGERVED ANSøGNING

Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvisdu har spørgsmål.

NordfyNs BiBlioteker søger eN formidler, der BræNder for BørN og uNge

det personlige· Du er god til at formidle i børnehøjde og til at begejstre andre· Du er initiativrig med stor interesse for og fokus på børn og unge· Du er energisk og opsøgende· Du er udadvendt både i forhold til publikum og indadti

i organisationen· Du er god til at kommunikere med såvel brugere,

kolleger og samarbejdspartnere det faglige· Du har en biblioteksfaglig baggrund og viden om

biblioteksområdet og digitale ydelser· Du er god til at strukturere og organisere dit arbejde· Du er fagligt alsidig - du kommer til at arbejde som

enebibliotekar i udlånet· Du kommer til at arbejde med arrangementer fra idé til afvikling· Du er opmærksom på vidensdeling og samarbejde· Du er vidende om børn og unges virkelighed· Du er en aktiv formidler både fysisk og digitalt yderligere oplysninger og krav ses påwww.nordfynsbib.dk

Vejen Kommunes Biblioteker

Vi søger en bibliotekar på p.t. 32 t/u med interesse for børneområdet primært til vores afdeling i Rødding.

Vi leder efter en person, der har lyst til at formidle biblioteksmaterialer bredt og på nye måder og som også interesserer sig for de ikke-boglige materialer.

Hør mere ved Lars Thisgaard, 7996 5666 eller Mia Bro Jakobsen, 7996 5250.

Ansøgning sendes til Vejen Kommunes Biblioteker, Rådhuspassagen 8, 6600 Vejen, att. Anette Månson eller pr. mail til [email protected].

Ansøgningsfrist17. september, kl. 12.00.

HØJT TIL LOFTET

Rådhuspassagen 3 | 6600 Vejen | Telefon: 7996 5000E-mail: [email protected]

www.vejenkom.dk

Bibliotekar/cand.scient.bibl.Barselsvikariat

Brænder du for biblioteksbetjening af børn?

– både i det fysiske rum og virtuelt – og har du lyst til at arbejde bredt med opgaverne i et mindre bibliotek, så kan du få chancen nu.

• Vi søger en barselsvikar på fuld tid, fra d. 22. okt. 2012• Ansøgningsfrist: Mandag d. 17. sept. 2012• Jobsamtaler i uge 39, så vidt muligt

Find hele stillingsopslaget og søg stillingen på kommu-nens hjemmeside: toender.dk. Du finder det under ”Job” øverst på siden.

Ønsker du mere information, så tjek tbib.dk eller kon-takt: Karl Posselt, 7492 9840 eller [email protected]

Tønder Kommunes biblioteker • Richtsensgade 10 • 6270 Tønder


Afdelingsleder til VerdensbiblioteketEsbjerg Kommunes Biblioteker – Kvaglund Bibliotek

I Esbjergs østlige bydel findes det fantastiske ”Verdensbibliotek”, kendetegnet ved brugerind-dragelse og medborgerskab. Vi søger en afde-lingsleder, der sammen med medarbejderne, vil samarbejde med alle relevante lokale interessen-ter og drive biblioteket i hverdag og fest.

Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk

Ansøgningsfrist: 13.9.2012

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.629

UdviklingskoordinatorEsbjerg Kommunes Biblioteker – Digital og IT

Til at bidrage til den digitale udvikling søger Esbjerg Kommunes Biblioteker en ny medarbej-der 37 timer om ugen. Ansøgere forventes at have videregående uddannelse som f.eks. Cand.scient.bibl., Cand.it eller lign. og interesse for biblioteksudvikling, Danskernes Digitale Bibliotek m.m.

Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk

Ansøgningsfrist: 13.9.2012

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.630

Bib

lioteksp

ressen 26.4.2012

Se kommunens annoncer på www.esbjergkommune.dk/annoncer

J O B I ES B J E RG KO M M U N E

NuNatta atuagaateqarfia– det grøNlaNdske laNdsBiBliotek søger BiBliotekar, dB eller CaNd. sCieNt. BiBl. til vokseNBiBlioteket

Vi søger en bibliotekar med tiltrædelse 15. oktober 2012eller efter nærmere aftale.

vi ønsker, at du• er udadvendt, kreativ og serviceminded og har gode samarbejdsevner• er interesseret i arbejdsopgaver i et voksenbibliotek • gerne har kendskab til DDElibra• med respekt for den grønlandske kultur vil engagere dig i samfundet• har lyst til at formidle bibliotekets materialer bredt og på nye måder • er interesseret i videreudvikling af bibliotekets udbud af forskellige

medier og brug af sociale platforme.

vi tilbyder• et centralt beliggende bibliotek, der bruges flittigt af byens borgere• et godt arbejdsklima med gode kolleger, der også gerne

er sammen i fritiden• spændende udfordringer i dit arbejde,

som du selv vil have stor indflydelse på• et smukt land med mulighed for en aktiv fritid

og fantastiske naturoplevelser

Voksenbiblioteket består af 5 bibliotekarer, som varetager driftenog udviklingen af betjeningen af voksne, og som deles om at tagelukke- og weekendvagterne. Landsbiblioteket laver mange spændende ting. Vi er bl.a. drivkraften bag den årlige kulturnat og markerer os gerne i byens kulturliv i øvrigt. Alt efter lyst og interesse vil du derfor også få mulighed for at beskæf-tige dig med andet end basisopgaver.

løn og ansættelsesvilkårArbejdstiden er 40 timer pr. uge. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellemGrønlands Selvstyre og Dansk Magisterforening.Der er ingen bolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til landsbibliotekar Elisa Jeremiassen [email protected] – på telefon + 299 32 11 56 eller bibliotekar og teamleder i voksenbiblioteket Søren Jensen – [email protected]– på telefon + 299 34 89 31 (efter kl. 13.00 dansk tid).

Ansøgningen med relevante bilag sendes med luftpost til:Nunatta atuagaateqarfiaPostboks 10113900 Nuukeller pr. e-mail til [email protected]øgningen skal væreNunatta Atuagaateqarfia i hændesenest den 20. 09. 2012.


Glostrup Bibliotek søger B & U Bibliotekar

Du brænder for at formidle til børn og unge. Vi har en stilling på 37 timer, der venter.

Du har en solid viden om fastformsmedier og digitale medier til børn og unge og du forstår at sætte det i spil i de mange forskellige sammenhænge, du optræder i.

Vi forventer at du både på eget initiativ og på opfordring vil være med til at udvikle det moderne folkebibliotek. Det betyder blandt andet tæt involvering med lokalsamfundet og samarbejdsprojekter på regionalt niveau.

En biblioteksfaglig baggrund er klart en styrke, men anden relevant uddannelse kan eventuelt sættes i spil.

Ansøgningsfrist 14. september 2012

Se det fulde stillingsopslag på www.glostrupbib.dk

lylnxjyingojssjxdjakjxiufjnvkeonjgssjahnjldgjxidnjleyshufjijlgokegljxninjlydljxlydlnjyinjgojsjxdjajjxi yesdnjlhufkjnveolylnxjyingojssjxdjakjxiufjnvkeonjgssjahnjldgjxidnjleyshufjijlgokegljxninjlydljxlydlnjyinjgojsjxdjajjxi yesdnjlhufkjnveolylnxjyingojssjxdjakjxiufjnvkeonjgssjahnjldgjxidnjleyshufjijlgokegljxninjlydljxlydlnjyinjgojsjxdjajjxi yesdnjlhufkjnveo

Leder af Team voksenHar du overblik? Indblik? Og blik for fremtiden?

Vi søger en leder af Team Voksen, som både har blik for den daglige drift samt bibliotekets fortsatte udvikling.

Vi er det danske bibliotek i det danske mindretal i Sydslesvig. Biblioteket er en markant brik i et rigt dansk forenings-, skole- og institutionsliv, hvis vigtigste mission er at formidle dansk og nordisk sprog og kultur.Sydslesvig er mangfoldigt både sprogligt og kulturelt – derfor er hver eneste dag en spændende udfordring.Biblioteket drives med udgangspunkt i dansk bibliotekslovgivning og følger alle moderne standarder for dansk biblioteksudvikling.

Læs om biblioteket og se hele stillingsopslaget på www.dcbib.dk

Ansøgningsfrist fredag den 21. september 2012.

AssensBibliotekerne ønsker at opprioritere formidlingen til brugerne på mange niveauer – både i det fysiske og digitale bibliotek. Vi har især behov for at blive opgraderet på formidling på det digitale felt, så har du interesse for, hvordan fx mobile platforme og sociale medier kan bruges i bibliotekssammenhæng, er du måske dén, der kan være med til at bringe os mere ud over rampen. Du vil også komme til at arbejde med litteratur-, kultur- og infor-mationsformidling i det fysiske bibliotek og - ikke mindst - betjening af besøgende i bibliotekerne. Vi søger en faguddannet bibliotekar til vore afdelinger i Assens og Haarby pr. 1. november 2012 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr uge.

Ansøgningsfrist: 14. september 2012.Ansættelsessamtaler forventes afholdt 27. september 2012.Søg stillingen og læs det fulde stillingsopslag på www.assens.dk/job se også www.assensbib.dk

Har du eN stærk formidliNgstraNg- Prøv asseNsBiBliotekerNe!


septemBer 2012

Check www.bf.dk/kalender for datoeri september for vores ”Informationsmøder om din nye PFA Plus pensionsordning”.

5.9. temamøde: Hvad sker der medfolkebibliotekernes it?sted: Odense Centralbibliotek.Arrangør: IT-faggruppen

8.-9.9. Bogbustræf 2012.sted: Randers.Arrangør: Randers Bibliotek og Filibussen.

12.9. morgenmøde: personas – skab en fælles forståelse af jeres brugere.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

12.9. temadag: Børn og kunst.sted: ARoS, Aarhus kunstmuseum.Arrangør: BØFA - faggruppenfor børnebibliotekarer.

13.9. effektiv jobsøgning.2-dages workshop den13. og 20 september 2012.sted: Studenterhusfondens lokaler i Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

13.9. debataften: Fortsat fri oglige adgang på bibliotekerne?sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundetsfagmagasin Perspektiv.

17.9. coach dig selv i et arbejdslivi forandring.

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrange-menter i kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

AK

tIV

ItE

tS

KA

LEN

DE

R 20

12

WWW WWWWWWWWW WWW

10.000? 10.000??10.000! 10.000!

Del Din Viden Prisen bliver uddelt på Bibliotekarforbundets generalforsamling den 27-28. oktober. Indsend din artikel inden 15. september og vær med i konkurrencen om prisen på 10.000 kroner.

24.10. effektiv jobsøgning.2-dages workshop den 24. og 31 oktober 2012.sted: Kommunikation og Sprog, København.Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.

27.-28.10. Bibliotekarforbundetsgeneralforsamling 2012.sted: ToRVEhallerne, Vejle.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

novemBer 2012

7.11. introduktion til Bogsæsonen 2012.sted: Hotel Prindsen, Roskilde.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.11. introduktion til Bogsæsonen 2012.sted: First Hotel Copenhagen, København.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11. introduktion til Bogsæsonen 2012.sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.11. introduktion til Bogsæsonen 2012.sted: Scandic Aarhus City.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

15.11. introduktion til Bogsæsonen 2012.sted: Scandic Jacob Gade, Vejle.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

19.-20.11. tr-uddannelse modul d 2012.sted: ByggeCentrum Middelfart.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

sted: Odense Musikbibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet isamarbejde med BF-klubben vedOdense Centralbibliotek.

20.9. linkedin – netværkog dit personlige brand.sted: Aalborg Universitetsbibliotek.Arrangør: Statsgruppen.

24.9. coach dig selv i etarbejdsliv i forandring.sted: Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet i samar-bejde med BF-klubben ved VIA University College.

25.9. morgenmøde: mood marketing.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

26.9. coach dig selv i etarbejdsliv i forandring.sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

oktoBer 2012

2.10. personas – skab enfælles forståelse af jeres brugere.sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus.Arrangør: Bibliotekarforbundet.

3.10. personas – skab en fællesforståelse af jeres brugere.sted: Kolding Bibliotek.Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbej-de med BF-klubben ved Kolding Bibliotek.

Axiell imødeser udbud med spænding

Axiell Danmark A/SStamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre

tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · [email protected]

Hos Axiell er vi i dén grad spændte på den kommende udbudsrunde, hvor potentielt 94 af landets 98 kommuner skal finde et nyt IT-system til deres folke- og skolebiblioteker.

Kommunernes IT-fællesskab KOMBIT er kommet langt med udarbejdelsen af udbudsmaterialet, og så snart materialet er færdigt, vil vi gå til opgaven med stort engagement og udvikle fremtidens bibliotekssystem.

Som det også er tilfældet med vores eksisterende system, vil vi sikre en løsning, der på én gang garanterer bibliotekerne brugervenlighed, funktionalitet og dyb integration med bibliotekernes øvrige samarbejdspartnere.

Så selv om løsningen bliver en anden, vil Axiell-værdierne – og kvaliteten – være uændret:

Et effektivt og danskproduceret system med dansk support, god integration med andre it-systemer og optimal driftssikkerhed.

De ingredienser, vi i al beskedenhed har anvendt med stor succes gennem de seneste 30 år.

‘‘Så snart materialet er færdigt, vil vi gå til opgaven med stort engagement - og udvikle fremtidens bibliotekssystem.’’

Morten Nørgaard Berg, adm. direktør i Axiell Danmark.

Axiell Danmark:• Udvikling, drift og support sker i Danmark• 26 engagerede medarbejdere• Konsulenter med dybe kompetencer• 30 års bred erfaring• Professionel kursusafdeling• Stort netværk af samarbejdspartnere• Del af Axiell-koncernen – verdens 3.

største leverandør af bibliotekssystemer

Perspektiv_KOMBIT-mono_test.indd 1 8/14/2012 2:44:21 PM

Bedre exponering af blade og tidsskrifter kan vi ikke forestille os.Turbino er et helt nyt exponeringstårn med høj opmærksomhedsværdi.Findes i hvid eller sort med delere i gennemsigtig akryl og med smart tommelfingergreb. Plads til 32 tidsskrifter som er nemme at komme til.Jorden drejer hurtigere og hurtigere.Turbino følger med.

6.750,- ekskl. moms

Webshop: www.eurobib.com Tel: +45 7678 2611 mail: [email protected] Part of Lammhults Design Group

Varenr: 6740

Varenr: 6741

07

BiB

lio

te

ka

rf

or

Bu

nd

et

s f

ag

ma

ga

sin

Pe

rs

Pe

kt

iv n

r. 7

· 20

12

te

ma

: Bo

rg

er

se

rv

ice

Magasinpost MMPID-nr. 42385

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · [email protected] · Telefon: 38 88 22 33

Er biblioteket en død sild?

Kan enpersonlig

forretnings-plan gøre dig

lykkelig? You dream We designUnited we advance

Library Solutionswww.dantek.dk

Smart peopleEn smart biblioteksløsning for

Bibliotekets ressourcer skal sammen med eksterne ressourcer frit indgå i mangfoldige kulturelle, kompetenceudviklende og vidensformidlende aktiviteter – drevet af brugerne.

Unikt – og i fællesskabBibliotekets forretningssystem er smart, når:

➤ Alle frit kan bevæge sig i det dynamiske biblioteksunivers fordi systemets kan imødekomme den enkeltes erfaring og kompetence.

➤ Det gnidningløst kan integrere med andre services og løsninger, så brugeren oplever en uproblematisk tilgang til data fra andre kilder.

➤ Det udvikler og optimerer alle bibliotekets informationskompetencer.

Dantek Ann - 215x220 - Smart people.indd 1 16/08/12 11.56

B i B l i o t E K a R

f o R B u n d E t s

f a g m a g a s i n

august 2012

tema Borgerservice

Documents

Perspektiv7/2012