PETER MUNCK & SØN A /S50+

Malerfaget kan så meget. Og gør man status over ens virksom-heds første 50 år, hæfter man sig næsten mere ved, hvor dygtigt kvalificerede rådgivere, spændende kunder og kreative arkitek-ter og kunstnere har udnyttet fagets palet, end ved de mange år, der er strøget af sted. Vist er dette et jubilæumsskrift, og vist fortæller vi om vores historie og om de holdninger og værdier, vi lægger til grund for vores daglige arbejde. Men denne lille bog handler i virkelighe-den først og fremmest om de opgaver, vi har løst – uden dem var vi jo ikke – og derfor forekommer det rigtigt at tilegne den jer: Vore kunder og samarbejdspartnere gennem alle årene – og til jer, der kunne gå hen at blive det i løbet af de næste 50 år. Brug den som idébog, til inspiration eller fagligt tidsfordriv! Peter Munck & Søn A/S blev stiftet af en idealistisk ung ma-lermester, der var engageret i sit fag og ambitiøs på dets vegne. Min fars drivkraft var nysgerrighed og ønske om indsigt i mate-rialerne og deres egenskaber; en drivkraft, jeg selv synes, jeg har arvet, og som gør nye opgaver til andet og mere end et bidrag til bundlinjen, men derimod til udfordringer, der gør os alle sam-men dygtigere. Velkommen til Peter Munck & Søn A/S’ univers. Tag med på en lille rejse og læs om arkitektur og farver, om at passe godt på den eksisterende bygningsmasse og om at skabe nye bygninger til glæde for nuværende og fremtidige generationer. God tur!

København, sommeren 2013

Flemming MunckMalermester

God rejse!

Udgivet i anledning af virksomhedens 50 års jubilæum i marts 2013

TEKST OG LAYOUT Adam Pade FOTO (hvor intet andet er anført): Henrik Nielsen TRYK Rosendahls

PETER MUNCK & SØN A/S Bomhusvej 24 · 2100 København Ø Tel 3918 4544 · Fax 3918 4473 munck@munck-son.dk · www.munck-son.dk

PETER MUNCK & SØN A/S50+

Historien

4

Det siges, at det er nemt at nedsætte sig som selvstændig i ma-lerfaget: Man anskaffer sig blot en stige og en ladcykel, og så er man i gang. Næsten så beskeden er historien om grundlæggelsen af, hvad der siden blev til Peter Munck & Søn A/S. Med en startkapital på 5.000 kroner – i dag svarende til knap 55.000 kroner – etablere-de Peter Munck sig i marts 1963 i sin mors magasin i rækkehu-set på Emdrup Banke. Det var ikke noget dårligt etableringstids-punkt. Danmark var kommet sig af det stramme greb om sam-fundsøkonomien efter besættelsestiden med sin varemangel og rationering, og forude ventede et veritabelt økonomisk boom, massivt nybyggeri og helt ny velstand. 1963 formelig lyste af op-timisme – selv Den Kolde Krig var for et øjeblik sat på standby med etableringen af den berømte Varme Linje mellem Kreml og Washington efter den verdensfredstruende Cubakrise året før. Det var næppe ud fra nogen samtidshistorisk kalkule – eller nogen evne for at spå – at Peter Munck etablerede sig det år. Da var tiden blot inde til at realisere en længe næret ambition om at få foden under eget bord. Peter Munck var færdigudlært som malersvend i 1961 og ville have startet sin egen virksomhed med det samme, om det ikke havde været for den 16 måneder lange værnepligt. Da den var overstået, lå vejen åben.

Opstarten– Og vejen gik først igennem solide villakvarterer i Charlotten-lund og Gentofte, dengang da selv den almindeligt beslåede villa-ejer endnu anså maleren som en naturlig post på ejendommens vedligeholdelsesbudget. Malerfirmaets første, indledende mar-kedsføringskanal var den lokale avis, om end denne hurtigt blev suppleret af én, der var både billigere og bedre: Mund-til-mund-metoden. Hertil kom, hvad vi i dag kalder netværket – i 1963 bestående af blandt andre Peters onkel, der var direktør for

Peter Munck & Søn i 50 år

Kvalitet, ordentlighed og pålidelighed var og er Peter Munck & Søn A/S’ ledetråd. Sådan ville Peter selv have det.

5

Niro Atomizer i Gladsaxe, hvormed den første erhvervskunde var indforskrevet. Hustruen Karin var i starten Peters backup; en funktion, som Peters søster, Bente Søgaard, overtog i 1965. I funktionen indgik selvsagt udbetaling af løn. Det var i tiden in-den kildeskatten, da lønnen blev udleveret i små brune kuverter. Transportmidlet var nu aldrig en ladcykel, men derimod en Ford Taunus 15 M. Det karakteristiske logo har stedse været en del af virksomhe-dens identitet: Tegnet af en af Peter Muncks barndomskamme-rater, der var typograf. De tre farver – den klare orange, den of-fensive turkis og den solide mørkeblå – danner rammen om ikke færre end fire malere i arbejde. Én holder en legetøjshest, som han formentlig er i færd med at lakere. En anden står på en stige. Den tredje maler et tagvindue. Den fjerde er i gang indendørs.

HerlevI maj 1966 flyttede virksomheden og familien ud på Køllegårds-vej i Herlev. Ud over at være lidt af en udflytterkommune var Herlev allerede da præget af tiltagende industribyggeri og fore-kom derfor et triveligt område at drive virksomhed i. Herlev indgik i den legendariske fingerplan fra 1947, hvis princip var at skabe størst mulig nærhed mellem København som hovedstads-områdets centrum og de omliggende kommuner henset til veje og offentlig infrastruktur. Det var i Herlev, Peter Munck ansatte sin første lærling, Erik Sørensen, der endnu i jubilæumsåret er beskæftiget i virksom-heden. Virksomheden voksede i takt med samfundsøkonomien, og allerede 10 år efter starten – op imod energikrisen i 1973-74 – beskæftigede Peter Munck 25 medarbejdere. Erhvervskunderne blev hurtigt virksomhedens væsentligste segment, men Peter Munck valgte at holde fast i de private kunder: Dels fordi han holdt af kundekontakten, dels fordi de private kunder interes-

En god bekendt af Peter

var typograf. Han udviklede

virksomhedens karakteristi-

ske logo med de fire travle

malere.

serede sig for kvalitet på en anden, ud-fordrende måde, end der var mulighed for i erhvervsbyggeriet. Krisen i starten af 1970’erne gav – ufrivilligt – anledning til at tilpasse virksomheden, så Peter Munck kunne lede den alene. Kun sådan følte han, at han kunne være med hele vejen rundt.

Fingrene i muldenTrods virksomhedens vækst insisterede Peter Munck på at være praktisk udføren-de. Han holdt af at forberede pladserne inden malearbejdets begyndelse og at ef-tergå det leverede arbejde. Var tiden knap, tog han gerne weekend’en til hjælp sam-men med et par betroede medarbejdere. DISA – i gamle dage Riffelsyndikatet, senere Dansk Industri Syndikat – satte i de tidlige år gang i meget industribyggeri og blev en vigtig kunde for Peter Munck, for så vidt som den ene opgave førte den anden med sig. Hertil fulgte opgaver for Østre Landsret, de gamle Wiltax-fabrik-ker i Ballerup – her fremstilledes tæpper – og inden for boligbyggeriet huskes tilbage på vedligeholdelsen af Bellahøj-husene igennem en årrække.

Søborg HovedgadeI 1973 var tiden inde til at adskille virk-somhed og familieliv. Virksomheden blev flyttet til Søborg Hovedgade, der var vel-

En enkelt eller ganske få virksomheder om ét marked er

sjældent sundt. Priserne har en tendens til at blive for

høje, og uden værdige konkurrenter mangler incitamentet

til at levere den højst mulige kvalitet.

Utilfredsheden med den daværende stilladsbranche –

præget af få, gamle foretagender – foranledigede i 1976

21 storkøbenhavnske malerfirmaer til at etablere deres

eget stilladsfirma, iblandt dem Peter Munck. Virksomhe-

den havde form af et aktieselskab, fik Peter Munck som

formand for bestyrelsen og antog navnet MK Stilladser –

“MK” for “MalerKonsortiet”. MK Stilladser A/S byggedes

op ved købet af firmaet Dana Stilladser, her ansattes en

direktør og en konduktør, og forholdsvis hurtigt nåedes

op på en stab af 20 dygtige medarbejdere, der betjente en

vognpark bestående af otte-ti biler. Princippet bag drif-

ten var, at de ejende virksomheder ikke udloddede noget

overskud, men år for år investerede det i mere grej. MK

Stilladser fungerede på markedsvilkår, for så vidt som de

medejende virksomheder ikke var forpligtet til at benytte

MK Stilladser; omvendt kunne stilladsfirmaet markeds-

føre sig bredt over for hele branchen. Lifte blandede MK

Stilladser sig ikke i, men indgik strategiske alliancer med

konkurrenter, der gjorde.

Den etablerede stilladsbranche reagerede prompte,

og konkurrencesituationen blandt stilladsleverandørerne

blev forandret for stedse.

MK Stilladser etablerede også Handelsselskabet MK,

der markedsførte og solgte aluminiumsstilladser.

Men alt har sin tid. Stilladsbranchen havde fået et

wake up-call, de medejende virksomheder fik nye gene-

rationer af ejere, der ville noget andet, og omkring 2000

foretog den daværende ledelse et management-buyout.

Virksomheden lever stadig og drives i dag fra Lille Skens-

ved.

Peter Munck & Søn A/S finder fortsat MK Stilladser

konkurrencedygtige og benytter ofte den virksomhed,

malerfirmaet i sin tid selv var med til at stifte.

Monopolbryderne

7

beliggende i forhold til mange af kunderne, mens familien ryk-kede til Hørsholm nord for København. Søborg Hovedgade hav-de en kort livsudsigt. Lokalerne var lejede og stod for at skulle rives ned i de følgende år. I 1984 købte virksomheden, hvad der i sin tid havde huset en kedelcentral på Bomhusvej på det yderste Østerbro. Valget af domicil var tilfældigt – og dog ikke: Peter blev født på Østerbro. Kvalitet, ordentlighed og pålidelighed var nøgleord for Peter Munck, men ikke mindre var fremelskelsen af en virksomheds-kultur, der knyttede medarbejderne sammen. Allerede længe inden begrebet corporate social responsibility var opfundet, virkede firmaet som et usynligt sikkerhedsnet under svendene. Gennem mange år var det tradition, at medarbejderne mødte op på privaten juleaftensdag med en julehilsen.

HovedentreprenørenKontakten med mennesker kombineret med et vist organisa-tionstalent gjorde, at Peter Munck gerne påtog sig rollen som hovedentreprenør – en tradition, virksomheden endnu dyrker. Det forekommer især naturligt i tilfælde, hvor malerentreprisen er den største; det være sig eksempelvis større vinduesrenove-ringer, hvor der er behov for en tømrer, murer og glarmester til at løse opgaven. Gennem årene er det dog også blevet til tota-le renoveringsopgaver, der har omfattet hele paletten af hånd-værk. Om det aldrig har været for meget at gabe over? Ikke så længe som lysten til og troen på en succes er større end frygten for fiasko, som Peter Munck selv har formuleret det. På Frederiksberg ligger den præmierede KAB-bebyggelse Sol-bjerghave, der blev opført i begyndelsen af 1970’erne. Her satte Peter Munck & Søn i 1992 ud alene med vinduesentreprisen, men endte med at varetage den samlede istandsættelse af de træbe-klædte facader, terrasser og altaner. Den var spændende – denne forening af snedker-, tømrer- og malearbejde, der lod sig så fint

8

tilrettelægge, fordi håndværkerne bestandig selv havde fingrene i mulden med malerfirmaet som den part, der sluttede af med overfladebehandlingen. Eller med andre ord: Håndværkerne kunne udnytte hinandens sagkundskab – lige dér på stedet. Entreprisemodellen gjorde det muligt at gennemgå hvert en-kelt vindues tilstand og i fællesskab beskrive de fornødne ind-greb, hvorpå snedkeren kunne foretage reparationer og udskifte tætnings- eller glaslister, hvorefter malerfirmaet kunne afrense og malebehandle. For hver fase kunne håndværkerne kvalitets-sikre hinanden. Det tog tid, men betød, at alting blev foretaget rigtigt første gang uden fornødne efterreparationer – og at der aldrig siden har skullet udskiftes vinduer. Lektien er, at høj kva-litet – selv om den koster i indkøbsøjeblikket – giver en fornuf-tig bundlinje i det langsigtede vedligeholdelsesregnskab.

NysgerrighedenHvis kvalitet, orden og pålidelighed har været nøgleord gennem årene, har nysgerrighed det også: Nysgerrighed efter at vide, hvorfor malematerialerne har de egenskaber, de har, nysgerrig-hed efter nye, mere effektive måde at klare tingene på og nys-gerrighed efter dybere, faglig viden. Det blev til adskillige kurser gennem årene for Peter selv, ligesom efteruddannelse af hans svende havde høj prioritet. Med tiden er skabt en virksomheds-kultur, der bygger på en kernetrop af medarbejdere – dels karak-teristiske ved deres respektive kompetencer, dels ved at være de ”faste folk” på tilbagevendende vedligeholdelsesopgaver. Måske netop den faglige nysgerrighed var baggrunden for, at virksomheden dengang som nu også søger de mere eksklusive opgaver: Renovering af fredede bygninger, dekorations- og ud-smykningsarbejde. Meget klart i erindringen står et privatejet gods i det nord-sjællandske, hvor kompromisløsheden – ikke økonomien – sty-rede den samlede nyindretning af hovedbygningen.

9

Når vedligeholdelsesarbejdet på Bellahøjhusene

– Københavns første “skyskrabere” af deres art

opført frem til 1956 i otte, henholdsvis 10 etager

– påkalder sig særlig erindring, skyldes det opga-

vens omfang. Renoveringen af vinduer og trapper

foregik over to år i 1987 og 1988.

Vinduespartierne – udført i jern – var i en rin-

ge forfatning. Glasset blev taget ud og rammerne

sandblæst og primet med et antikorrosionspro-

dukt, inden ruderne blev genmonteret. Trapper-

ne omfattede stålbalustre i tusindvis.

Opgaven beskæftigede konstant mellem fire

og seks mand, og arbejdet foregik fra oven og

nedefter. Et antal etager blev taget under be-

handling ad gangen, og dernæst rykkede holdet

Bellahøjhusene

videre et antal etager ned. Formålet var naturlig-

vis at sikre overfladerne, så de skulle stå ubehand-

let i så korte perioder som muligt.

Entreprenørfirmaet Larsen & Nielsen var to-

talentreprenør, og når Peter Munck & Søn A/S

blev valgt til opgaven, var det formentlig fordi

hovedentreprenøren vidste, at malerfirmaet hav-

de god forstand på korrosionsmaling. For Peter

Munck & Søn omfattede opgaven også den sam-

lede stilladsentreprise.

Bellahøjhusene var resultatet af en arkitekt-

konkurrence i 1944, der blev vundet af arkitekter-

ne Tage Nielsen og Mogens Irming, men da først

husene skulle opføres, blev de enkelte blokke til

under medvirken af flere arkitekter.

10

Bygherren havde entreret med engelske indretningsarkitek-ter, og heri lå naturligvis et vist signal om, hvor han ville hen med sit hus. Her blev opsat prøver og opstalter – bogstavelig talt i hundredvis – på vægge og træværk – indledningsvis med gængse malematerialer, men hermed opnåedes ikke præcis det udtryk, bygherren ønskede – det blev for strømlinet, for “fint”, for moderne. På træværket eksperimenteredes derpå med ganske tynde malinger, der nok dækkede, men som efterlod en vis tekstur; billedet af træets årer. På baggrund af de helt tynde grundinger sluttedes af med klarlak. På væggene foreskrev indretningsarkitekterne polished pla-ster – en moderne udgave af den typiske, italienske marmorpuds og består eksempelvis af læsket kalk, marmorpulver og til tider marmorgranullat. Materialet kan skabe en illusion af marmor, travertin eller limsten. Tre mand blev sendt på efteruddannelse i England, hvorfra produktet stammede, og derpå kunne pro-cessen begynde: Oppudsningen og den efterfølgende polering, der efterlader de prægtigste flader med den næsten tre-dimensi-onale virkning trods den helt glatte overflade. Efteruddannelsen var en investering, der har forrentet sig, for så vidt som maler-firmaet siden har benyttet teknikken og tilsvarende materialer i andre byggerier.

DialogenUdfordringerne ligger selvsagt i udførelsen af opgaverne, men i ligeså høj grad i dialogen med bygherrer eller rådgivere, der stil-ler unikke krav. I tilfældet Jesuskirken – Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige udført i en bestående bygning i 2002 – for-udsattes anvendelse af materialer, der var ukendte i Danmark, og som fordrede efteruddannelse af medarbejderne i England, hvor materialerne kom fra. I Frederik VIII’s palæ forlod parterne det sædvanlige byggemøde og gik i stedet jævnligt på ”stuegang”

11

i palæet for at se, hvad der fungerede og ikke fungerede. Denne måde at arbejde sammen med byggeledelsen på har malerfirma-et siden benyttet i mange andre sammenhænge. 1990’erne var også perioden, da fagets kunder efterspurgte allehånde dekorationsteknikker, herunder nyfortolkninger af fagets klassiske teknikker. Peter Munck & Søn A/S reagerede på efterspørgslen ved at arrangere kurser for sig selv og kolleger i Københavns Malerlaug. Disse tidstypiske overflader er nu ved at være malet over – !

Efter murens faldEt helt særligt kapitel var Peter Munck & Søns medejerskab af entreprenørvirksomheden LK-BAU i Leipzig – ”LK” for ”Leipzig” og ”Kopenhagen”. Vi skal tilbage i starten af 1990’erne; muren var faldet, og bygningsmassen i det gamle DDR tørstede efter istandsættelse. LK-BAU blev etableret af et konsortium af ma-ler-, tømrer- og murerfirmaer samt en rådgivende ingeniør og en arkitekt. Østtyskland mindede på det tidspunkt mest af alt om en kulisse fra krigens tid med bygningsfacader med skud-huller og veje, der skulle befærdes med yderste forsigtighed. Første opgave var istandsættelsen af konsortiets lejede lokaler – en opgave, der påkaldte sig naboernes store opmærksomhed. Herpå fulgte en række restaurerings- og istandsættelsesopga-ver, blandt andre det fine, gamle rådhus i den mindre by, Pegau, beliggende syd for Leipzig. Virksomheden virkede igennem et par år indtil parterne måtte erkende, at det – sammenholdt med de ressourcer, det krævede – var svært at drive virksomhed på præmisser, der i den grad adskilte sig fra danske forhold.

GenerationsskiftetPeter Munck indledte generationsskiftet med sin søn, Flem-ming, i slutningen af 1990’erne; et generationsskifte, der skul-

12

le have strakt sig over en 10 årig periode. Sygdom kom i vejen; Peter måtte opgive at være operationel i de første år efter år-tusindskiftet, og Flemming fyldte hans plads ud hurtigere end forventet og håbet. Virksomhedens strategi er yderligere konsolidering i brede-ste forstand. Verden holder næppe op med at forandre sig – ej heller med den hast, det sker med – hvilket fordrer evig tilpas-ningsevne. Peter Munck & Søn A/S imødeser en voksende kon-kurrence – også fra sider, vi ikke kender i dag – og forudser på den ene side et behov for en vis specialisering og på den anden inddragelse af et eller flere andre forretningsområder. Traditi-onen for at kunne varetage samlede entreprenøropgaver bliver væsentlig at styrke og bevare for at sikre den størst mulige ind-flydelse på eget marked og egne opgaver.

13

Han ville være landmand – selvstændig landmand. Som øster-brodreng betog landlivet– udlevet som feriebarn på Bornholm – ham i en sådan grad, at han efter skolen tog plads hos en søn-derjysk bonde et stykke ude i slægten. Men han kom på andre tanker; vendte tilbage til København og gik i lære som maler. Ønsket om at blive selvstændig var ikke desto mindre intakt. Peter Munck blev født på Østerbro i 1940 og gik efter den sønderjyske afstikker i lære hos malermester Bagge Petersen som 17-årig. Helst var han begyndt som selvstændig så snart, læretiden var afsluttet i 1961, men måtte dog forinden aflægge sin 16 måneder lange værnepligt. Virksomhedens første domicil var henlagt til farmors bryg-gers i rækkehuset på Emdrup Banke, indtil rammerne blev for snævre, og familien flyttede ind på Christiansmindevej på Øster-bro få måneder inde i den nye tilværelse; i maj 1963. Værkstedet forblev i Emdrup, indtil familien flyttede ud på Køllegårdsvej i Herlev i 1966. Familien var først og fremmest Karin, der medvirkede i virk-somheden i de første år, indtil Peters søster, Bente, overtog op-gaven. Gennem årene blev det yderligere til tre børn – Jeanette, Flemming og Annemarie.

Den personlige kvalitetDet var en ung og målbevidst malermester, der i starten udvalg-te de pæne villakvarterer i Københavns forstæder som sine ker-nekunder. Dem forblev han tro overfor, selv da det senere i virk-somhedens første årti hurtigt gik stærkt i erhvervs- og industri-byggeriet. De private kunder var man i kontakt med på en an-den måde; her kunne man levere den personlige kvalitet. Men det var det omfangsrige erhvervsbyggeri i de raske 1960’ere, der lagde fundamentet for den virksomhed, som Pe-ter Munck & Søn A/S blev. Med store opgaver fulgte de fagli-ge udfordringer. Ud af lige dele nysgerrighed og stædighed ville

Peter ville kende sit fag til bunds

Faglig nysgerrighed var blandt Peter Muncks mest markante drivkræfter som malermester. Det har forplantet sig i alle virksomhedens aktiviteter og næret målet om kvalitet.

14

Peter Munck til bunds i sit fag og tog kur-ser og efteruddannede sig ikke alene for at kunne drive sin virksomhed, men for at lære om de materialer, der var ham givne. Han ville kunne selv, og virksomheden fik aldrig lov til at blive større, end han selv kunne overskue den og være med i den. Han greb altid selv gerne pensel eller rul-le, hvis det drejede sig om at blive færdig – og vise sine medarbejdere, at han ikke var en større malermester, end at han kunne sit fag.

VirksomhedskulturenTil gengæld betød det meget for ham at opbygge en stærk virksomhedskultur med medarbejderne som virksomhedens rygrad. Også de skulle bestandig blive dygtigere, og Peter Munck & Søn A/S var formentlig blandt de første virksomhe-der af sin art til at gennemføre “virksom-hedsforlagt efteruddannelse” i samarbej-de med Teknologisk Institut. Stoltheden af eget arbejde var driven-de. Det skulle være ordentligt.

HovedentreprisernePeter Munck udfordrede det forhold, at malearbejdet er den sidste og ofte tillige den mindste entreprise i et byggeri. Hvor-for skulle et malerfirma ikke kunne styre en hovedentreprise, når det netop er ma-lerfirmaet, der lægger sidste hånd på et

Niro Atomizer – i dag GEA Niro og ledende

inden for procesteknologi – har en helt særlig

betydning for Peter Munck & Søn A/S. Her var

Peters onkel i sin tid direktør, og virksomheden

blev en af malerfirmaets første erhvervskun-

der. I midten af 1970’erne stod Niro Atomizer

for at opføre et 1.500 kvadratmeter stort kon-

torhus i Gladsaxe, hvor virksomheden i øvrigt

endnu har hjemme. I tilknytning til domicilbyg-

ningen skulle bygges et forsøgs- henholdsvis

produktionsanlæg.

Byggeriet var rigt på malearbejde af alle-

hånde slags: Alle byggematerialer blev leveret

ubehandlede; herunder træværket, der blev

behandlet efter alle kunstens regler – shellake-

ring og grunding til fuldspartling og afslutten-

de lakering. Væggene blev beklædt med jute-

lærred på spartlet bund. Mellem 12 og 15 med-

arbejdere var med på opgaven.

Niro gav ikke slip på Peter Munck & Søn lige

med det samme. Helt fra færdigopførelsen i

1970’erne frem til 2009 stod malerfirmaet for

den jævnlige vedligeholdelse.

Niro Atomizer blev grundlagt først i

1930’erne og indgår i dag i tyske GEA Group.

Årene med Niro

15

byggeri? Ud fra den filosofi opdyrkede Peter Munck en tradition for at påtage sig hovedentrepriser; en tradition, der endnu hæv-des.

Peter og pibenMåske var det piben, der gav indtrykket af et menneske, der hvi-lede i sig selv eller – med Karins ord – var rolig som en klippe. Peter mistede aldrig interessen for naturen. Han gik gerne på jagt (»men dyrene fik rigtig mange chancer!« forlyder det), og han fiskede. Sammen med Karin overtog han i 1978 et ned-lagt husmandssted i Bendstrup mellem Hillerød og Helsinge, fik nogle dyr til at tage sig af jorden og brugte den omgivende natur til at være sig selv i. Peter Munck blev medlem af Københavns Malerlaug i 1967. Det blev begyndelsen på en lang organisationskarriere, der især var befordret af denne faglige nysgerrighed, men tillige af udsig-ten til at påvirke, skabe forandring og udvikle sit fag. Efter nogle år i Københavns Malerlaugs bestyrelse blev han i 1983 medlem af bestyrelsen i den daværende Danske Malermestres Arbejdsgi-verforening og fortsatte som bestyrelsesmedlem, da foreningen blev sammenlagt med fagets anden landsdækkende organisati-on, CMD, i 1990, altimens han avancerede til viceoldermand i lauget.

Kvalitet og miljøMindst 10 år før det blev et bygherrekrav, udviklede Peter Munck et koncept for dokumenteret kvalitetssikring, ligesom han op-byggede et system til systematisk bygningsvedligeholdelse. Ud over det rent faglige lod han sig optage af fagets arbejdsmiljø, der helt frem til begyndelsen af 1980’erne var belastet af farlige materialer. Hjemme i virksomheden konstruerede han sin egen excentersliber med sug – velegnet til afrensning af vinduer – og i regi af organisationsarbejdet var han medstifter af en af de

få brancherettede BST’er, der blev etable-ret i årene efter indførelsen af loven om bedriftssundhedstjenester i 1978. Etable-ringsåret var 1985, og Peter Munck forblev formand helt frem til afslutningen af sin organisationskarriere.

Sluttede af som oldermandFor Peter Munck hang et sundt arbejds-miljø nøje sammen med evnen til at leve-re kvalitet; arbejdsmiljøtiltag var en inve-stering, ikke en omkostning. Hertil fulgte naturligvis et hav af hverv med et fagligt element, herunder på Tek-nologisk Institut. Peter Munck sluttede sin karriere af som oldermand i Københavns Malerlaug. De holdninger og værdier – til faget, til arbejdsmiljøet, til kvaliteten – som Peter Munck opbyggede sin virksomhed med, er også fundamentet i dag.

Allerede i 1960’erne indledte malerfagets over-

enskomstparter et samarbejde om at kortlægge

og reformere fagets arbejdsmiljø. Baggrunden

var en stigende bevidsthed om, at datidens ma-

linger indeholdt kræftfremkaldende opløsnings-

midler.

I maj 1978 trådte en ny lov i kraft om etable-

ring af bedriftssundhedstjenester, som en bred

gruppe af virksomheder havde pligt til at tilslutte

sig. Enkelte brancher – ikke mange – besluttede

at etablere deres egen BST for at sikre virksom-

hederne den fornødne hjælp på et fagligt kvalifi-

ceret plan. Det faldt ikke unaturligt, at malerfa-

gets parter – dengang Danske Malermestres Ar-

bejdsgiverforening og Malerforbundet i Danmark

– valgte at oprette fagets egen bedriftssund-

hedstjeneste – Maler BST. Etableringsåret var

1985; og fra april 1986 var Maler BST i drift med

et antal kompetente medarbejdere.

Blandt initiativtagerne var Peter Munck, der

blev formand fra starten og forblev det igennem

hele sin organisationskarriere. Hans interesse for

arbejdsmiljøet hvilede både på almenmenneske-

lige hensyn, og på, at en veltilrettelagt arbejds-

plads med et sundt arbejdsmiljø hænger sammen

med evnen til at kunne præstere kvalitet. Hertil

kom Peter Muncks ambition om at kende sit fag

til bunds, herunder at opnå et dybt kendskab til

fagets materialer.

Maler BST lever fortsat – siden afskaffelsen af

BST-pligten i skikkelse af den selvstændige virk-

somhed Arbejdsmiljøhuset, der fortsat er ejet af

organisationerne. Arbejdsmiljøhuset har formået

at bevare og styrke sine faglige kompetencer og

servicerer i dag virksomheder i flere brancher.

Historien slår en cirkel. Fra 2013 tiltræder an-

den generation – Flemming Munck – som ny for-

mand for Arbejdsmiljøhuset.

Arbejdsmiljø som hjertesag

17

Den faglige nysgerrighed er fulgt med i anden generation i Peter Munck & Søn A/S. Hvorfor fungerer materialerne, som de gør? Hvordan kan vi sikre, at en over-fladebehandling stadig ser pæn ud om fem år? Hvilken bund forudsætter hvilken behandling? Hvordan rådgiver vi bedst om den mest optimale behandlingsopbygning? Spørgsmålene søges daglig besvaret i den nære dialog med bygherrer, ingeniø-rer, arkitekter og andre rådgivere; en dia-log, der sikrer, at malearbejde aldrig bliver en stangvare, men et gennemtænkt pro-jekt fra gang til gang.

Har arvet interessenFlemming Munck er i mere end en for-stand gået i sin fars fodspor. Udover at være udlært maler og have overtaget sin fars livsværk nærer han den samme in-teresse for maleprodukterne. Interessen har ført også Flemming ind i organisati-onsarbejdet, der især for det københavn-ske malerfags vedkommende er ensbety-dende med opbygning og formidling af malerfaglig viden. Ej heller uden for det faglige liv er æb-let faldet langt fra stammen; glæden ved naturen er også gået i arv. I 2009/10 overtog Flemming og hu-struen Anne-Mette Saxenkolgård i Vejby ved Helsinge og genopbyggede den stort

Æblet falder ikke langt –

Viden om materialer – deres fysiske, tekniske og æstetiske egenskaber – som en vej til kvalitet ligger fortsat dybt forankret i Peter Munck & Søn A/S.

18

set fra grunden. Her er det planen at ud-sætte skotsk højlandskvæg. Familien omfatter sønnerne Frede-rik, Sebastian og Mads-Emil. Alle hjælper de til efter bedste evne i virksomheden – herunder Anne-Mette med kvalitetsar-bejdet. Ingen af drengene er indtil videre gået malervejen, men også i dag er grund-holdningen, at lysten skal være tilstede først.

Fænger at drive virksomhedUd over af et rent hjerte at videreføre de værdier og holdninger, som hans far op-byggede virksomheden med, fænger selve dét at drive virksomhed ham: I en hånd-værksvirksomhed kan ikke anvendes de samme strategisk baserede ledelsesbegre-ber som i så mange andre brancher; be-tingelserne kan ændre sig overnight og kuldkaste enhver langsigtet planlægning. Det lå ikke i kortene, at Flemming skulle være maler. Vigtigere var – og det synspunkt gjaldt alle de tre søskende, Jea-nette, Flemming og Annemarie – at de skulle være gode til det, de nu valgte.

En hurtig chanceDa verden lå åben efter aflæggelsen af Folkeskolens Afgangsprøve, valgte Flem-ming Munck at give malerfaget en hurtig chance. Dén sommer udførte Peter Munck &

19

I 1987 indledte Købmændenes Finansierings-In-

stitut, KFI, opførelsen af et nyt indkøbscenter på

Jægersborg Allé, Jægersborg Midtpunkt, tegnet

af arkitekten Svend Axelsson. Totalentreprenør

var entreprenørfirmaet Larsen & Nielsen, og da

Peter Munck & Søn tidligere havde samarbejdet

med Larsen & Nielsen og desuden havde haft KFI

som kunde igennem mange år, faldt det natur-

ligt, at malerfirmaet blev udvalgt til det omfat-

tende malearbejde.

Opgaven var særegen deri, at stort set samtli-

ge overflader – ude og inde – skulle malebehand-

les; fra den filsede facade opført i sten til fælles-

arealer og butikker. Alt i alt omfattede malear-

bejdet 25.000 kvadratmeter.

Peter Munck & Søn A/S indledte med seks-

Den anden svendeprøve

syv mand på opgaven. Op til afleveringen blev alle

kræfter sat ind med 20 mand.

For Flemming Munck blev Jægersborg Midt-

punkt en opgave, der fyldte. Han var forholdsvis

nyudlært og skulle for første gang påtage sig rol-

len som malerformand.

Det må have været til kundens tilfredshed, for

Peter Munck & Søn har lige siden – med stort set

det samme team af medarbejdere – varetaget

vedligeholdelsen af de store overflader, der in-

dendørs tilmed er sat i hvid.

Jægersborg Midtpunkt stod færdigt i 1989 og

rummer i dag blandt andre en stor SuperBest, en

café, en frisørsalon og omkring 10 yderligere bu-

tikker. På 1. og 2. sal er indrettet lejemål, der væ-

sentligst er udlejet til liberale erhverv.

20

Søn malearbejdet på et hotel i det indre København, og jobbet fængede: »Det kunne jeg godt gøre til min levevej!« konstatere-de Flemming og besluttede at gå i lære – omend ikke hos sin far, men udenbys. Læremesteren blev malermester Henning Jensen i Hillerød, en typisk mellemstor malervirksomhed med en bred og alsidig opgaveportefølje: Private hjem, offentlige institutioner og virk-somheder.

ServicevognenVel hjemme – i 1988 – medvirkede Flemming ved realiseringen af sin fars nyeste initiativ: Servicevognen; den, der skulle ser-vicere kunderne med eksempelvis reparationsopgaver, og den, der kunne afslutte et job.

OrganisationsarbejdetI 1989 blev Flemming optaget som medlem af Københavns Ma-lerlaug – i dag sidder han i bestyrelsen og repræsenterer lauget i hovedorganisationen Danske Malermestres bestyrelse – og be-gyndte at virke som “arbejdende konduktør” i Peter Munck & Søn A/S. I disse år blev Peter i stigende grad opslugt af sit organisati-onsarbejde, og Flemming overtog en stadig voksende del af den daglige ledelse. Dermed kom overvejelserne om et glidende ge-nerationsskifte helt naturligt. Peters tiltagende sygdom fra årtusindskiftet og frem til hans død i 2006 gjorde, at generationsskiftet måtte fremskyndes, hvilket det blev i den bedste orden.

Holdet er satI 2013 fejrer virksomheden således sit 50 års jubilæum med an-den generation ved roret. Holdet er sat, fundamentet er på plads og ambitionerne er intakte for de 50 næste.

Opgaverne

22

En kronjuvel …

Der findes maleopgaver, der i særlig grad står

prentet i erindringen som enestående – ikke nød-

vendigvis fordi behandlingerne var specielle eller

de tekniske løsninger unikke, men fordi der er tale

om et helt specielt bygningsværk.

Et sådant bygningsværk er Frederik VIII’s palæ

på Amalienborg.

Det nordøstligst beliggende palæ blev opført

som et af de fire Amalienborgpalæer i tiden efter

1749, da hofbygmester Eigtved fik overdraget op-

gaven at planlægge en helt ny bydel: Frederikssta-

den.

Over fire årAmalienborg blev kongebolig efter Christiansborgs

brand i 1794, og Frederik VIII’s Palæ har navn efter

kongen af samme navn, der beboede palæet sam-

men med dronning Louise 1869-1926. Senest var

palæet residens for Frederik IX og dronning Ingrid.

Henover fire år undergik palæet såvel istand-

sættelse som modernisering, inden kronprinspar-

FOTO: TORBEN ESKEROD. LAMPER: OLAFUR ELIASSON

AMALIENBORG

23

ret kunne indtage palæet som både privat residens

og daglig arbejdsplads. Des årsag har parret væ-

ret stærkt engageret i arbejdet og har sat sit klare

præg på indretning og kunstnerisk og dekorativ

udsmykning.

Restaureringen, moderniseringen, indretningen

var opdelt i tre malerentrepriser. Iblandt disse va-

retog Peter Munck & Søn A/S kronprinsparrets pri-

vate gemakker i parterret, i mezzaninen, den inter-

ne trappe og i tagetagen.

Gode, faglige udfordringerMaleteknisk rummede opgaven gode faglige ud-

fordringer: Væggene er behandlet med limfarve

henholdsvis emulsionsfarve, lofterne er kalket som

undergrund for mosfarve, der skaber en særlig

dybde og markant finish. Træværket er behandlet

med linolieprodukter, idet dørsider, der vender ud

mod trappe- og gangarealer, er behandlet med en

særlig robust kinesisk lak. Farvesætningen er i høj

grad kronprinsparrets eget værk. Blandt de mere

dekorative indslag er anvendelsen af engelske stil-

tapeter, der blev opspændt på lærreder af jute.

Lærrederne blev først krideret, hvorpå der opsattes

almindeligt grundpapir.

StuegangMalearbejdets forløb blev lige så særegent som

opgaven. Frem for at forholde sig teoretisk til de

løbende udfordringer undervejs på byggemøder

gik maler og tilsyn så at sige stuegang undervejs.

Dermed kunne der øjeblikkelig tages stilling til

eventuelle problemer – oven i købet i samspil med

de svende, der i bogstaveligste forstand stod med

penslen i bøtterne. Denne arbejdsproces har Peter

Munck & Søn A/S siden anvendt i andre sammen-

hænge. Her er næsten garanti mod misforståelser,

og produktiviteten får et løft.

Som totalrådgiver stod Arkitema A/S med Erik

Einar Holms Tegnestue som rådgiver under restau-

reringen.

24

25

Det må være rygtedes, at Peter Munck & Søn næ-

rer en vis lidenskab for det maletekniske – måske

tilmed, at virksomheden var pioner i det danske

malerfag, når det gjaldt kvalitetssikring.

I al fald blev virksomheden kontaktet af rådgi-

veren bag istandsættelsen af et antal vinduer i den

fredede bebyggelse Ved Classens Have på Øster-

bro. Bebyggelsen – opført i årene 1924-1925 med

blandt andre Hans Koch og Povl Baumann som

arkitekter – omkranser Classens Have; således op-

kaldt efter Johan Frederik Classen, der erhvervede

et landsted her i 1755.

Vinduerne var meget korrekt behandlet med

linolie, men bunden var ikke blevet forberedt godt

nok, og vinduerne var nu i en elendig stand. Fred-

ningen gjorde, at man ikke blot kunne udskifte

vinduerne, hvorfor der kun var ét at gøre: Afrense,

reparere og male sig ud af problemet.

Peter Munck & Søn blev indledningsvis bedt

om at beskrive, hvordan man kunne kvalitetssik-

re afrensning og overfladebehandling. Forslaget

vakte tilsyneladende så megen begejstring, at virk-

somheden blev indbudt til at byde på en første

etape – 500 ud af svimlende 2.000 vinduespartier.

Arbejdet blev indledt og afsluttet i 2012 – og virk-

somheden har siden fået tilsagn om at kunne ud-

føre yderligere en etape.

Dokumentation for eftertiden

CLASSENS HAVE

26

Kvalitetssikringen blev til efter det lange seje

træks princip: Nemlig en inspektion af hvert vin-

due efter hvert indgreb. Således tilsås vinduerne

efter endt afrensning, efter grunding og kitning,

efter første behandling med linolie – og efter an-

den og sidste linoliebehandling. Således er hver

fase ikke alene kvalitetssikret, men tillige doku-

menteret, så der også i fremtiden kan redegøres

for, hvordan de mange vinduer er renoveret.

Som rådgiver stod Kristian Barfoed, Barfoed &

Rasmussen Arkitekter.

27

28

Når menneskelige egenskaber bliver et bygherrekrav

JESU KRISTI TEMPEL

INTERIØ

RFOTO

S VENLIG

ST UD

LÅN

T AF JESU

KRISTI AF SID

STE DA

GES H

ELLIGE

30

31

At blive udvalgt som malervirksomhed på bag-

grund af referencer og personlighed – og ikke på

pris – er en cadeau af de sjældne. Således forholdt

det sig, da Peter Munck & Søn A/S i 2002 fik over-

draget udsmyknings- og overfladebehandlings-

opgaven i det helt unikke Jesu Kristi Tempel på

Priorvej på Frederiksberg med Jesu Kirke af Sidste

Dages Hellige som bygherre. Opgaven omfattede

vægge, lofter – smukke kassettelofter – og temp-

lets kupler samt klargøring af bund til og selve

monteringen af et maleri med et bibelmotiv, der

strakte sig over 15 meter og etagens fulde højde.

Bygherren var amerikansk og betingede sig, at

den udvalgte malervirksomhed kunne fremvise

eksempler på, hvad den havde præsteret gennem

tiderne. Amerikanerne blev afhentet en formid-

dag ved kirken og derpå kørt rundt til forskellige

destinationer i det storkøbenhavnske, hvor Peter

Munck & Søn havde virket. Det blev til en lille fin

ejendom i det indre København, en herskabslejlig-

hed i Bredgade og et privat gods i Nordsjælland,

hvis ejer den amerikanske gruppe fik lejlighed til

at møde. Rådgivere var arkitekt- og byggerådgiv-

ningsgruppen Arcito.

Til behandling af vægge og lofter anvendtes

helt gængse produkter, men anvendt til at skabe

den højst mulige kvalitet; det vil sige adskillige be-

handlinger med mellemslibninger – og efterfølgen-

de sidelyskontrol.

Arbejdet i Jesuskirken bliver sent glemt hos Pe-

ter Munck & Søn A/S: Her herskede respekten for

– og de høje krav til – håndværkeren og dét i et

sjældent åndfuldt miljø.

32

Forretningsidéen var i videst mulige omfang at

automatisere analyseprocesser, så disse ikke virke-

de hæmmende for produktiviteten. I dag udvikler

og producerer Foss Innovation analyseudstyr til en

bred vifte af brancher – fra fødevarer til medicinal-

industrien, fra landbrugssektoren til den kemiske

industri. Virksomheden beskæftiger omkring 1.500

medarbejdere fordelt på flere lande.

I 2013 indviede Foss et nyt innovationscenter

og hovedsæde i Hillerød med plads til 300 medar-

bejdere. De 12.000 kvadratmeter – skabt i en dia-

mantformet bygning – skal danne rammerne om

et åbent og inspirerende miljø på tværs af alle fag-

At bygge på tillid

grænser. For den markante arkitetur har stået Sahl

Arkitekter, mens Viborg Ingeniørerne har varetaget

byggerådgivningen.

Håndværksfagligt er her ikke alene tale om et

hus med kreative overflader, lys og åbne rum. Det

unikke er husets tilblivelse.

Frem for at overlade opførelsen – og ansvaret

– til en totalentreprenør gjorde bygherren sig den

umage selv at udpege tre nogenlunde jævnbyrdi-

ge virksomheder inden for deres respektive fag og

lade dem konkurrere på prisen. Synspunktet var,

at det er den enkelte entreprenør – hans viden og

kunnen – der skaber kvaliteten; derfor ville han

FOSS INNOVATION

33

lære dem personligt at kende, se dem direkte i øj-

nene.

Hele byggeprocessen blev således baseret på

gensidig tillid og respekt bygherre og håndværkere

imellem; en prisværdig proces, der skabte motiva-

tion og engagement blandt alle parter.

Holdningen til byggeriet var konsekvent: Her

er anvendt de bedste materialer, her er arbejdet

med farver og dagslysindfald, og farven i virksom-

hedens grafiske udtryk – orange – kan på magisk

vis fornemmes i hele byggeriet, selv om den kun er

anvendt sporadisk som accentfarve sammen med

koksgrå. Facaden er beklædt med travertinsten,

hvilket i sig selv siger noget om materialevalget.

34

Et ly fra pinsel og plage

DANNERHUSET

35

36

37

Der er intet usympatisk i at konkurrere på pris; in-

gen bør nødes til at betale mere for en vare, end

hvad rimeligt er. Men ind imellem kan andre pa-

rametre end alene prisen være afgørende for det

produkt, man vælger at købe.

Under den omfattende istandsættelse og mo-

dernisering af, hvad der mest af alt ligner et lille

palæ på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og

Nansensgade, talte også entreprenørens evne for

at tilrettelægge sit arbejdsmiljø og sin egen virk-

somhedsorganisation.

Den palælignende bygning er naturligvis Dan-

nerhuset – siden 1874 rammen om kvindeliv, først

som boliger for kvinder rundet af barske sociale

kår, siden om et krisecenter for voldsramte kvinder

og i dag om både et krise- og videncenter. Her er

beskæftiget 35 medarbejdere og mere end 260 fri-

villige. Bygningen rummer et antal fælles faciliteter

og 18 hus- og hjerterum for udsatte kvinder og de-

res børn.

Opgaven bestod ikke så meget i en decideret

bygningsrestaurering – måske med undtagelse af

den fine Dansesal – som i en istandsættelse og

indretning, der svarede til Dannerhusets behov

men med herlig respekt for den stilkultur og histo-

rie, huset repræsenterer.

Arbejdet blev udbudt i fagentreprise. Det kan

give udfordringer – men tænk nu, hvis hver af de

mange entreprenører kunne motiveres til at spille

positivt og tillidsfuldt sammen – og dermed over-

vinde mulige konflikter, løse problemer sammen og

hjælpe hinanden?

Forløbet blev indledt med et velkomstseminar

med samtlige medvirkende parter – fra bygherre til

støttegiver, fra arkitekt til håndværker – inkl. even-

tuelle medarbejdere, der skulle virke som ledere på

pladsen. Her blev de udførende bedt om i grupper

at optegne mulige scenarier for, hvad der kunne gå

galt under den på mange måder krævende opga-

ve – og komme med forslag til løsninger. Proces-

sen betød, at alle parter fik et personligt ejerskab til

opgaven og følte sig ansvarlige over for hinanden.

Herudover var alle håndværkere – om de var akti-

ve på pladsen eller ej – forpligtet til at medvirke i

samtlige byggemøder.

Udover en fornem farvesætning – udført af +Pe-

tersen – bød opgaven på linoliebehandlede vindu-

er, genskabelse af marmorerede overflader i Dan-

sesalen, afrensning og nymaling af dørpartierne og

ikke mindst indretningen af den tidligere vaskekæl-

der til nye, funktionelle rum – nu med selvstændig

udgang til den nyanlagte have.

Den omfattende ombygning og istandsættelse

blev gjort mulig af Realdania med yderligere støtte

fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møl-

lers Fond til almene Formaal med Varmings Tegne-

stue som totalrådgiver og Rambøll A/S som byg-

herrerådgiver.

38

»Søndergård bliver et flagskib. Det skiller sig ud fra

mængden ved både at være et arkitektonisk hel-

støbt projekt, der tager særligt hensyn til de kom-

mende beboere, og det første energiklasse 0-byg-

geri i Danmark. Det bliver et rigtig godt sted at

blive gammel.«

Sådan lød det, fra byggedirektør Rolf Anders-

son, da første spadestik blev taget til Søndergård

Plejecenter i Måløv i februar 2011. Plejecentret om-

fatter i alt 76 plejeboliger, servicearealer og et bo-

fællesskab for handicappede. Centret stod færdigt

i forsommeren 2013.

SØNDERGÅRD PLEJECENTER

Et flagskib blandt plejecentre

39

Unikt er det blevet.

Med energiløsninger, der turde være eneståen-

de for et byggeri af denne art, en sansehave med

lyden af rindende vand, kunst indtænkt fra starten

og de fineste byggematerialer, er skabt et fanta-

stisk miljø at leve og bo i.

Undervejs kom farverne til.

Ikke ud fra nogen pædagogisk eller geriatrisk

doktrin, men ud fra, hvad der ganske enkelt er ar-

kitektonisk velfungerende.

Hvad der startede som en almindelig nybyg-

ningssag – set ud fra malerens perspektiv – blev

undervejs til en farverig sanserejse. Hver uge åben-

barede nye måder at anskue det kommende byg-

geri på, og farverne fulgte. Hvis hvert afdelingsaf-

snit typisk forsynes med sit farvetema – mens bo-

ligerne i øvrigt er sat i en neutral hvid – er det ikke

tilfældet her. Her er kortene blandet, og farverne

har fundet helt ind i boligerne. Farvesætningen

omfatter lige fra vægflader i de centrale gangare-

aler til farver på dørplader og håndfangslister. Selv

de præfabrikerede bygningselementer er indtænkt

i kompositionen – og en komposition er her virkelig

tale om. Farvetemaet – der blandt andet spiller op

40

mod brugen af brændte træsorter – bygger grund-

læggende på intense farver med forsigtigere pa-

steller som accenter.

Det giver stolthed at medvirke i et sådant byg-

geri, hvor der er tid til at tænke sig om og mulig-

hed for at fordybe sig i det smukke, det kreative

indemiljø.

Det fornemmeste er, at her ikke er anvendt

særlige materialer eller behandlinger ud over, hvad

man normalt ville foreskrive i et moderne nybyg-

geri. Det siger noget om perspektivet i, hvor langt

man kan komme i retning af høj kvalitet med kon-

ventionelle løsninger.

Den kunstneriske udsmykning er udført af

kunstneren Ane Mette Ruge, og som hovedentre-

prenør stod Einar Kornerup A/S med tegnestuen

Entasis som arkitekter.

41

42

Hvad facaden gemte på ...

BREDGADE 45

I Bredgade i København – hovedstrøget i Eigt-

veds Frederiksstad – opførtes i 1880, hvad der vel

i dag med et klinisk arkitektudtryk ville kaldes et

infill-byggeri; det vil sige et byggeri, der er væsent-

lig nyere end den typiske bygningsmasse i gaden.

Ejendommen omfatter udelukkende erhvervsleje-

mål – lyse og hyggelige – og for vedligeholdelsen

står Nordea Ejendomme A/S, mens Tryg Forsikring

har glæden af at være ejer.

I 2012 var tiden kommet, da facaden stod over

for renovering – endog i en sådan grad, viste det

sig ved nærmere analyse, at det føltes fornødent

at helinddække den – både af sikkerhedshensyn og

af frygt for frostsprængninger, idet vinteren stod

for døren. Peter Munck & Søn A/S blev antaget

til at gennemgå den grundigt og foretage den for-

nødne istandsættelse.

Under gennemgangen med hammer og mejsel

afslørede facaden en hidtil ukendt historie: Spore-

ne efter en “påsat” facade, der skulle få bygningen

til at indgå mere harmonisk i gaden. Således var

vinduesstykker, gesimsbånd og anden ornamente-

ring ikke udført i sandsten, som man turde forven-

te, men derimod i beton. Desuden afdækkedes tre

grå kulører under det nyeste malinglag.

Afsløringerne gav selvfølgelig anledning til over-

vejelser, om facadeudtrykket skulle føres tilbage.

Men efter en faglig vurdering anbefalede arkitek-

ten – Nordea Ejendommes Jørn Bolding – at en

klassisk hvid ville give det smukkeste resultat.

Således blev det, altimens ornamenteringen fik

nyt liv med en let fils.

43

Velkommen tilbage fra rejsen rundt i Peter Munck & Søn A/S’ univers! Don’t tell it – show it! hedder en kendt læresætning. Derfor har vi i fremstillingen af virksomhedens historie valgt at kon-centrere os om et udvalg af de opgaver, vi har løst for rådgivere og bygherrer gennem årene. Vi håber, at vi har dokumenteret, hvordan den faglige nysgerrighed og engagementet i vores fag stedse har været den drivende kraft bag vores virksomhed. Vi er parate til 50 år til – mindst – og ser frem til nye faglige udfordringer – løst i et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med kunder og samarbejdsparter.

Tak for turen!

PETER MUNCK & SØN A/SBomhusvej 24 · 2100 København Ø

Tel 3918 4544 · Fax 3918 4473

munck@munck-son.dk · www.munck-son.dk

I marts 1963 nedsatte en ung, ambitiøs maler sig som selvstændig malermester. Det blev begyndelsen til Peter Munck & Søn A/S.

Med nysgerrighed og ønsket om indsigt i fagets materialer som væsentligste drivkraft opbyggede Peter Munck en trivelig, alsi-dig virksomhed, der i dag drives i anden generation af Flemming Munck.

Vist er dette et jubilæumsskrift, og vist fortæller vi om vores historie og om de holdninger og værdier, vi lægger til grund for vores daglige arbejde. Men denne lille bog handler i virkeligheden først og fremmest om de opgaver, vi har løst – uden dem var vi jo ikke – og derfor er den tilegnet jer: Vore kunder og samar-bejdspartnere gennem alle årene – og jer, der kunne gå hen at blive det i løbet af de næste 50 år.