Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik

1

Peter Nedergaard: EU’s handelspolitikDen 11. og 12. august 2011

Dagsorden:1.Lidt basal statistik2.EU’s handelspolitik og intern politisk integration3.Internationale organisationer og EU’s handelspolitik4.IP-teorier og handelspolitik5.EU’s eksterne økonomiske politik6.Kl. 14.15-15.00: Statskunsulent Jens Hauge Pedersen; FM7.Kl. 15.15-16.00: Kontorchef Søren Kelstrup, UM8.Den fælles handelspolitik (CCP = Common Commercial Policy)9.EU’s institutioner og CCP10.EU’s handelspolitiks hierarki11.EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke12.Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene13.Erhvervsliv og EU’s handelspolitik

2

Lidt basal statistik

EU har

Ca. 500 millioner indbyggere/ forbrugere

•28 procent af det globale BNP•35 procent af verdens import•34 af verdens eksport

En tredjedel af verdens 500 største selskaber er europæiske

3

EU’s handelspolitik og intern politisk integration

EU har to typer af eksterne relationer:

1.Økonomisk-politiske relationer via handelsaftaler og udviklingsaftaler – vort fokus2.Udenrigs- og sikkerhedspolitiske relationer gennem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik

EU’s økonomisk-politiske relationer vil altid afhænge af, hvor fremskreden den interne politiske integration i EU er.

4


1) EU er en toldunion: Dette danner grundlaget for en fælles ekstern politik ved at etablere en fælles handelspolitik = a) en fælles ekstern toldsats + b) regler om den fælles anvendelse af ikke-toldmæssige barrierer

2) EU er også et fælles marked:•Fælles politikker med hensyn til arbejdskraft og kapital +•Fælles indvandringspolitik +•Harmonisering af andre politikker (kriminalitetsforebyggelse, social sikring)

5


3) EU er også blevet en økonomisk og monetær union:Skærpelse af fælles konkurrenceregler, statsstøtte m.v.

4) EU er imidlertid ikke en fuldt udviklet union:Fælles sikkerhedspolitik, forsvarspolitik, kun samarbejde med hensyn til visse aspekter af disse politikker + enstemmighed

6

Internationale organisationer og EU’s handelspolitik

Vigtige internationale organisationer for EU’s eksterne økonomiske relationer: I 1995 overtog WTO GATT’s ansvarsområder

WTO vigtigste funktioner:

1) Administrere og implementere de multilaterale handelsarrangementer: Nøglebegrebet i denne forbindelse er ”most-favoured-nation”-bestemmelsen = en handelsliberalisering givet til ét medlemsland af WTO må umiddelbart efter gives til alle andre medlemslande (undtagelsen: ved skabelsen af frihandelsområder/toldunioner)

2) Tilvejebringe et forum for multilaterale handelsforhandlinger

7

Andre organisationer af betydning for international handel:

OECD: konsulteres med hensyn til kapitaltransaktioner og økonomisk-politisk koordination.

ILO: internationale arbejdstagerstandarder.

IMF: monetær koordination.

8

IP-teorier og international handel

•Realisme – grundlæggende antagelser:

1.Staterne er enhedsaktører2.Staternes interesser er primært defineret i geopolitisk og sikkerhedspolitisk3.Staterne maksimerer deres sikkerhed på rationel vis

Fra disse antagelser følger at:•Mellemstatsligt politisk samarbejde tenderer mod at være et nul-sum-spil•EU er et instrument for medlemsstaternes interesser •Staternes interesser er stabile•Frihandelsaftaler kommer kun i stand, når en dominerende aktør har magt og interesser i at få dem gennemført = hegemonteorien

9

IP-teorier og international handel•Liberalisme - grundlæggende antagelser:

1.Staterne er IKKE enhedsaktører – der er konkurrence mellem indenlandske interesser og ideologier2.Økonomiske interesser er vigtigere end geopolitiske hensyn3.Centrale embedsmænd agerer rationelt på vegne af staternes økonomiske interesser

Fra disse antagelser følger at:1.Mellemstatslig politik kan være et positivt sum-spil, fx via handel2.Staterne har et incitament til at skabe internationale institutioner med henblik på at løse de kollektive handlingsproblemer3.Frihandelsaftaler fremmes af regeringer, fordi de er i den generelle offentligheds interesse

10

IP-teorier og international handel

•Konstruktivisme – grundlæggende antagelser:1.Staterne agerer på baggrund af ideologiske og/eller kulturelle normer2.Staterne agerer ikke fuldt ud rationelle3.Staternes adfærd udvikler sig på baggrund af socialisering

Fra disse antagelser følger at:

1.Staterne er tvungne til at tilpasse deres adfærd til normer i internationale organisationer som EU2.Staterne er ikke de eneste vigtige aktører i international politik3.Frihandelsaftaler er ofte et resultat af en bestemt ideologisk overbevisning blandt toneangivende aktører

11

EU’s eksterne økonomiske politik

Tre instrumenter:

1.Den fælles handelspolitik – the common commercial policy – CCP

2.Bilaterale og multilaterale handelsaftaler

3.Samarbejde med udviklingslande

12

Den fælles handelspolitik – CCP

En enkelt regelsæt vedrørende import af varer og tjenesteydelser = CCP

Mål i Romtraktaten fra 1957:

”fremme den harmoniske udvikling af verdenshandelen, den forsatte afvikling af restriktionerne for international handels og sænkningen af toldbarriererne”

13

Vigtigste politiske instrumenter i CCP

a) Den eksterne told:Oprindeligt et aritmetisk gennemsnit af toldsatserne i de oprindelige medlemsstater i EU

I dag: fra et gennemsnit på 18 procent for landbrugsvarer og nul procent for mange industrivarer

b) Importkvoter:Anvendes på en lang række produkter, herunder landbrugsvarer, jern og stål

14

Vigtigste politiske instrumenter i CCPc) Antidumpingforanstaltninger

•Hvis eksportører sælger med tab på udenlandske markeder•Hvis eksportører sælger på EU-markederne til særligt lave priser (= grov prisdiskrimination), som kan skade indenlandske producenter•Ca. 150 foranstaltninger pr. år

•WTO-reglerne tilader anti-dumping foranstaltninger, hvis det kan vises, at i) importen er steget dratisk og ii) der er en substantiel prisforskel mellem hjemlandsprisen og eksportprisen ogiii) importen forårsager en alvorlig skade på de indenlandske producenter

15

Vigtigste politiske instrumenter i CCPd) Frivillige eksportaftaler – voluntary export restraints – VER:

•VER’erne skyldes sædvanligvis indenlandsk politisk pres, men det er samtidig acceptable for eksportører. Hvorfor?

e) Handelspolitiske instrumenter af mindre betydning:

•Eksportfremmeforanstaltninger•Politiske handelssanktioner (Via FN’s Sikkerhedsråd)•Importafgifter (countervailing duties), hvis tredjelande subsidierer•Force majeure-told (i tilfælde af meget dramatisk stigning i importen af bestemte produkter)•Oprindelseslandsregler (= en bestemt andel af værdiskabelsen af et produkt skal ske i EU for at det kan kvalificere som ”Made in the EU”)

16

EU’s institutioner og CCCKommissionens rolle:

1. Kommissionen har monopol på at fremsætte forslag til lovgivning under CCP

2. Kommissionen forhandler alle eksterne handelsaftaler på vegne af EU og Ministerrådet (= den amerikanske præsidents ”fast track” mandat fra Kongressen)

3. Kommissionen har udøvende magt til at gennemføre anti-dumping foranstaltninger og andre importrestriktioner = Kommissionen er ansvarlig for at undersøge og handle i tilfælde af urimelige handelspolitiske praksisser

17

EU’s institutioner og CCC

Ministerrådet

Ministerrådet giver et forhandlingsmandat til Kommissionen med kvalificeret flertal

Europa-Parlamentet

Lissabon (art. 207 i TEF): ”Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til afstlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.”

18

EU’s handelshierarki

Bilaterale og multilaterale handelsaftalermellem EU og andre stater og handelsblokke:

1.GATT (fra 1948)/ WTO (fra 1995): ”Runder” med handelsforhandlinger, senest Doha runden.2.EU er den største handelsblok. WTO hviler på EU og USA3.Alligevel er der handelskonflikter mellem EU og USA, selv om de er hinandens største handelspartnere

19

EU’s handelshierarki

1. EU’s handelshierarki styres af WTO-reglerne

2. Men EU anvender samtidig smuthullerne i WTO-systemet med henblik på at diskriminere mellem forskellige grupper af lande –

3. Årsag: WTO’s undtagelse fra MFN-princippet ved dannelsen af handelsblokke

20

Skema: EU’s handelshierarkiBerørte lande Relation Andel af EU’s eksterne

handel (procent)Befolkning (millioner)

EØS(Norge, Liechst., Island)/EFTA (+ Schweiz)

Frihandelsområde, ufuldstændigt indre marked

12 10

Middelhavslande Partnerskab 8 240

AVS Særlig envejspræferencesystem

4 600

Andre tredjeverdenslande

GSP – generel præference

34 4500

USA, Japan, Canada, Australien, Korea mv.

MFN 41 900

21

EU’s handelspolitik og andre økonomiske blokke

EØS/EFTA

1.De fleste tidligere EFTA-lande har forladt ETFA og tilsluttet sig EU.2.EFTA er nu en lille organisation (Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein).3.EFTA er tilsluttet EU’s indre marked og tilhørende lovgivning, men der er ingen frihandel vedrørende landbrugs- og fiskeriprodukter.

22


Tidligere: Central- og Østeuropa•Denne gruppe har bevæget sig fra bunden og til toppen af EU’s handelspolitiske hierarki efter 1989.•Først Europaaftaler, så medlemskab.

MiddelhavslandeSiden 1995: Euro-Med-Partnership Frihandelsområde for forarbejdede varer og en zone for præferencehandel med landbrugsvarer.

23

EU’s handelspolitik - andre øk. blokke

AVS: Lomé (Contonou) konventionen

•= 76 lande i Afrika, Vestindien, Stillehavet

•Toldpræference: næsten hele AVS eksporten har fri adgang til EU-markedet uden told eller kvoter

•Frihandelen er ikke-reciprok

•Alligevel har disse aftaler været skuffende for AVS-landene

24


GSP – Generalized System of Preferences

Latinamerika og Asien – 178 lande.Tildelt af EU til disse lande.

Begrænset til halvfabrikata og forarbejdede varer som tekstiler og tøj

Udelukker fødevarerKina har tidligere (for WTO-medlemskabet) draget fordel af GSP

25


Most-favoured nation (MFN) – USA, Japan, Australien osv.

•USA så oprindeligt EF/EU som en måde at hjælpe Europa at komme sig oven på 2. verdenskrig•USA og EU er verdens vigtigste handelspartnere•Deres handel har i den graf draget fordel af liberaliseringen af handelen inden for GATT og WTO

Transatlantiske uoverensstemmelser vedrørende•Landbrugseksporten•Told på stål•Spørgsmål vedrørende Cuba

26

Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene

•Hjælp

•EU’s medlemsstater står for over 50 procent af verdens globale udviklingshjælp (medlemsstater + EU) samt ca. 20 procent fra USA og knap 20 procent fra Japan•EU’s hovedaktiviteter rettet mod AVS-landene •78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet •41 ud af 49 af verdens mindst udviklede lande

27

Handel, hjælp og samarbejde med udviklingslandene

•Humanitær hjælpKoordineret af European Community Humanitarian Aid Office (ECHO)ECHO = nødhjælp, fødevarehjælp, flygtningehjælp

•Handelspolitikker m.h.p. at fremme økonomisk udviklingEksempel: ”Everything but arms” (EBA) initiativet = toldfri adgang til EU for eksport fra 49 mindst udviklede lande i verden – gælder for alle varer undtagen våbenFortolkning heraf: et forsøg på at standse kritikken fra de fattigste lande af EU’s landbrugspolitik

Documents

Peter Nedergaard: EU’s handelspolitik