12

GANGPOL & MITDET STØRSTE SHOW NOGENSINDE

MOUSE ON MARSANMELDERDARLINGS HYLDER DET UFORUDSIGELIGE

ROBERT HOODTECHNOLEGENDEN FRA DETROIT SPLITTER SLAGTEHUSET AD

THE HACKERFRANSK STENANSIGT SMADRER FESTEN

PH

ON

O 1

2P

HO

NO

FE

ST

IVA

L.D

K

DEBRUIT LIVE BAND, DOPPLEREFFEKT, MMM, GOODIEPAL, METAMONO, DZA, STURQEN

SCULPTURE, PATTEN, FRAK, TOBLERONES, OKTRONIUM, BEASTIE RESPOND

LÆS OGSÅ OM

Sprache. Kultur. Deutschland.

annonce_170x240.indd 2 02/07/12 15.08

3

| INSIGHT

Det var lørdag nat, Phono Festival var efter tre dages fest og rabalder på vej mod

sin afslutning, og dem, der nu forestillede sig en afsked arm-i-arm, tog grueligt fejl.

Tyskeren satte nålen mod vinylen og lod højtalerne brage derudaf som tusindvis af

soldater, der marcherer i takt. Med den ene hånd i vejret og den anden på mikrofonen

slyngede han sin lange, benede krop ud over menneskemængden, mens det kolde

lys skyllede ned over ham. Armene rakte mod loftet, og sveddryppende svømmede

technobulldozeren rundt i slagtehuset på en overflade af hundrede hænder, mens

han brølede på sit modersmål.

Med schlageren sluttede tre dages sammensurium af musik og lys og larm fra hele

verden. Men i år gør vi det igen. Vi har arbejdet i månedsvis for at bygge en festival,

der byder på den bedste kunst, den smukkeste industri og al den musik, du ikke

anede, du elskede.

”Now, I am going to sing a german schlager for you”, lød det med tyk tysk accent fra scenen. I en time havde T. Raumschmiere tæsket publikum rundt i kreaturbåsene med sin hårdtpumpede blanding af techno og punk fra Berlins rendesten.

BRØLETFRAUNDERGRUNDEN

4

INSIGHT |

KOM TÆTTERE PÅ KUNSTNERNEDer bliver i løbet af de første to dage

mulighed for at møde et par af de

optrædende i mere komfortable rammer.

I samarbejde med Red Bull Music

Academy afholder Phono Festival direkte

interviewseancer med Metamono og

Robert Hood først på aftenen torsdag og

fredag. Her vil der også blive plads til

at tilhørerne selv kan stille spørgsmål til

kunsterne. LÆS MERE PÅ SIDE 35

VANVIDDer er 1000 skikkelser på scenen, men

kun to hjerner, når franske Gangpol &

Mit leverer årets største visuelle show.

SIDE 22

ANALOGTDigital musik er ikke fremtiden. Britiske

Metamono spiller kun på analoge

maskiner, og findes de ikke, bygger de

dem selv. SIDE 32

PHONO har altid været fremtidens musik

fra hele verden, men i år er der virkelig

noget om snakken. Bare tre af navnene på

programmet er danske, og de resterende

kommer fra så forskellige steder som USA,

Rusland, Tyskland, Frankrig, Portugal,

Finland, England, Sverige og Spanien.

LÆS MERE PÅ SIDE 6

KUN LIVE PÅ PHONOFor første gang præsenterer vi i år et

program, der udelukkende består af

live-acts. Der bliver med andre ord ingen

forprogrammerede DJ-sets, men kun

musik der opstår nøjagtig i øjeblikket.

DU KAN BLIVE MEGET KLOGERE PÅ, HVAD

DEN SLAGS GÅR UD PÅ SIDE 30

NYHEDER PÅPHONO FESTIVAL 2012

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

DANSKE NAVNE

UDENLANDSKE NAVNE

MERE UDENLANDSK MUSIK

5PHONOFESTIVAL.DK

| INSIGHT

- DEN TYSKE DUO MOUSE ON MARS SER SIG SELV SOM MUSIKALSKE ANARKISTER. LÆS MERE PÅ SIDE 10

- GOODIEPAL KOMPONERER MUSIK FOR FREMTIDENS KUNSTIGE INTELLIGENS. LÆS MERE PÅ SIDE 37

”Man kan kalde vores musik en forkert fortolkning af en masse musik fra det 20. århundrede. Vi har altid haft en fobi for, at blive låst fast I en genre, for i vores optik, så slutter din opmærksomhed overfor musikken med det.”

”Hvis man kan forestille sig noget, som computeren ikke kan scanne eller forstå, så ville computeren synes, dét var interessant.”INSTALLATION

Phonos teknikere arbejder i månedsvis på

at give festivalen de helt rigtige udtryk.

MØD TO AF KUNSTNERNE PÅ SIDE 44

MURSTENOdense Offentlige Slagtehuse var

engang kvarterets perle. VI TEGNER ET

PORTRÆT I BILLEDER PÅ SIDE 41

PHONO11 NOMINERET TIL DEN FYNSKE KULTURPRIS

Internationale topnave som Birdy

Nam Nam, Africa Hitech og Hudson

Mohawke var med til at sørge for,

at sidste års festival kunne melde

udsolgt alle tre dage. Prisen gives til

”en kulturbegivenhed eller et værk af

høj kunstnerisk kvalitet, som har givet

publikum en helt særlig oplevelse

i det forgangne år”. Skulle Phono

Festival blive den af de 20 nominerede,

der løber med de 75.000 kr., er det

stensikkert, at der næste år vil blive

booket noget extraordinært vildt.

KOLOFON: PHONO FESTIVAL MAGASIN 2012. OPLAG 1000

REDAKTION: Malte Vuorela, Andreas Korsgaard Rasmussen, Kasper Stougaard Andersen, Sarah Madsen,

Kristian Corfixen, Alexander Hecklen og Mikkel West

KONTAKT: word@phonofestival.dk

DESIGN: Maris Pagasts | marispagasts.com

FORSIDEBILLEDE: Jean Picon

PHONO-FOTOGRAFER: Aske Günther Andersen, Birk Kromann og Jonas Preben Jørgensen

6

BEHIND THE SCENES |

Vi har gravet dybere i de ydre regioner af den elektroniske

musiks brogede landskab, og dér fundet besynderlige

mutationer, som man ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet

sig eksisterede.

Men vi har også kigget tilbage i technoens annaler og

hjembragt legender, der helt fra starten har været med til

at tegne udviklingen. Vi håber, at vi på den måde kan give

publikum et blik helt ind i kernen af, hvad den elektroniske

musik er, har været og forhåbentlig vil blive.

Der er gjort en stor indsats for at præsentere så bredt et

udvalg som muligt af både veteraner og nykommere til den

elektroniske scene. Robert Hood og Dopplereffekts Gerald

FREMTIDENS MUSIK FRA HELEVERDEN

Du har set plakaten, men er måske ikke rigtig sikker på, hvad du egentlig kan forvente af musikken. Her giver PHONOs bookere en hurtig introduktion til programmet.

Donald repræsenterer på hver sin facon den Detroit-techno, de

begge bogstaveligt talt var med til at skabe for 20 år siden. De

svenske acid-særlinge i Frak har været aktive lige så længe,

omend tilbragt karrieren i komplet obskuritet, og Mouse On

Mars gæster PHONO for anden gang, men nu med udvidet

besætning i form af trommeslageren Dodo Nkishi.

I den anden ende af spektret kommer for eksempel Patten

og Sculpture, der hver ikke har mere end en enkelt plade på

samvittigheden, men som laver noget af det absolut mest

interessante i periferien af den elektroniske scene.

Der har russiske DZA også rumsteret i nogle år med sit

personlige bud på ny, hip-hop- influeret electronica, der

medbringer nogle af årets dybeste bastunge beats til

slagtehallerne.

Når vi siger, at PHONO12 præsenterer ”fremtidens musik fra

hele verden”, mener vi, at vi har forsøgt at finde de navne der

udstikker en ny og anden kurs, men også de urørlige legender

der giver en sådan ny kurs mening. Vi har forsøgt at brede

spektret videst muligt ud ved at præsentere musik fra næsten

lige så mange lande, som der er kunstnere.

I det hele taget er der som altid lagt op til så stor genremæssig

spændvidde som muligt; vi mener for eksempel ikke, at man

kan finde meget mere diametrale modsætninger end Sturqens

tunge, industrielle brutaltechno og Gangpol & Mits epileptisk,

rundtossede tegnefilmspop.

7PHONOFESTIVAL.DK

| BEHIND THE SCENES

For første gang nogensinde spiller alle optrædende kunstnere

på PHONO live. Det er ikke fordi vi ikke bryder os om Djs.

Tværtimod. Vi har bare haft lysten til og muligheden for

at lave et program der viser, hvor enormt stor bredden og

forskelligheden af den elektroniske musik egentlig er, selv inden

for en relativt snæver ramme.

Således kommer liveaspektet af årets kunstnere til udtryk på

vidt forskellig vis: Finske Toblerones er et rigtigt, egentlig band,

imens de garvede briter i Metamono tager tilgangen ud i det

ekstreme, og udelukkende spiller på analogt, hjemmebygget

eller modificeret udstyr. Begge har de dog improvisationen som

grundelement til fælles, ligesom flere andre af programmets

kunstnere, deriblandt de maskerede lokale helte i Oktronium.

Vi er i det hele taget overbeviste om, at dette års program er det

bedste, der endnu har fyldt det gamle slagteri. Vi synes, at det er

kunstnerisk kompromisløst uden på nogen måde at være mindre

festligt, og at det cementerer PHONO som et unikt fænomen

i Danmark. Vores højeste ønske har altid været at præsentere

publikum for musik, som de ikke forinden havde forestillet sig,

at de ville elske, og vi vil bevise, at det eksperimenterende, det

sære, det oversete og det udfordrende på ingen måde udelukker

det umiddelbare og det uimodståelige.

”Vi har forsøgt at finde de navne der udstikker en ny og anden

kurs, men også de urørlige legender der giver en sådan ny

kurs mening.”

8

INTERVIEW |

Franske The Hacker er uden megen tvivl

mest kendt for sit samarbejde med Miss

Kitten. Dette samarbejde producerede

på kort tid de måske mest ikoniske

bud på den pludseligt hyperpopulære,

omend ganske kortlivede electroclash-

genre. En genre der, med inspiration

fra 80’erne synthpop, punk og techno,

bragte ambivalente kønsfremstillinger,

udpræget fokus på sangskrivning,

glittet, beskidt dekadence og et

decideret hitlistepotentiale ind i

den ellers på det tidspunkt noget

stagnerede technokultur.

Men Michel Amato, der er The

Hackers borgerlige navn, har faktisk

lavet musik siden 1989, og er, med

sin store forkærlighed for Kraftwerk

og Detroit-techno som især Gerald

Donald (Drexciya, Dopplereffekt mm.)

og Jeff Mills (hvis klassiske nummer

”The Hacker” har givet navn til Amatos

projekt), egentlig aldrig holdt op med

vedholdende at rumstere et sted i

udkanten af den elektroniske musiks

brogede, omskiftelige landskab.

Det er med andre ord lidt af en upåagtet

legende, der spiller på PHONO12,

som, ligegyldigt om hans musik har

været populær eller ej, benhårdt og

konsekvent har forfulgt og udviklet sin

egen vision i over 20 år.

En vision der altid er kommet til

udtryk som både ubønhørligt, rytmisk

fremadskridende og hårdtpumpet,

køligt androgyn, dødsens stram og

knastør, uden af den grund at give

køb på det poppet melodiske eller det

eksplicit, distanceret sexede. Kort sagt,

übercool, højoktan-electro til at sende

alle grundigt gennemsvedte hjem fra

årets festival.

MASKINMESTEREN

Den franske techno-producer Michel Amato har lavet musik siden slutfirserne. Under navnet The Hacker dukker han op på Phono Festival med et tørt live-set, og det fungerer bedst, hvis han ikke smiler.

LØRDAG KL. 23.45 / STORE SCENE

9PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

MASKINMESTERENHvordan startede du med at lave elektronisk musik, og hvad er din musikalske baggrund?Da jeg var 16 eller 17 år begyndte

jeg at lytte til Depeche Mode,

New Order og Kraftwerk. Det

var dem, der blev min første

inspiration, og dem, der fik mig til at lave musik. Senere kom

technoen til, og det var her, jeg fandt min musikalske vej. Det

kom som noget helt naturligt for mig.

Hvordan oplever du forskellen på et DJ-set og livemusik?Det er sværere at spille live end at DJ’e, synes jeg. I et

liveshow kan du ikke gemme dig bag noget eller nogen. Der

er kun dig og musikken, og det er op til dig selv at få gang i

publikum, hvilket nogle gange kan være svært.

Hvad sker der lige nu på den franske elektroniske scene? Og hvordan har den udviklet sig, mens du har været en del af den?Jeg synes, den franske elektroniske scene klarer sig rigtig

godt. Der er mange forskellige artister og stilarter, og jeg

synes, den bliver større og bedre, men det er ikke alt jeg

bryder mig om. Der en del lyd med ”the new french touch”,

som jeg ikke kan lide, og så er hele banger-stilen heller ikke

noget for mig.

Hvad adskiller dig fra dine DJ-kolleger?Det er jeg ikke helt sikker på… Måske er jeg mere fokuseret

på musikken, end jeg er på teknikken og DJ-evnerne. Jeg

DJ’er for, at folk skal få øjnene op for ny musik eller for at

introducere dem til gamle numre, som de måske ikke kender.

For mig handler DJ’ing om at dele musik med folk.

En del af din musik har klare referencer til 80’er bands som Duran Duran, Soft Cell og New Order, som du tidligere har nævnt. Hvad er det, der inspirerer dig ved den musik og den tid?

Jeg kan rigtig godt lide dem måde, de gør brug af

elektronikken på, og så bliver jeg draget af melankolien i

deres sange. De er altid en smule triste, men du kan stadig

danse til dem.

Opfatter du DJ’s som rigtige musikere? At være DJ og at spille et instrument er to helt forskellige ting.

En DJ er ikke en musiker, og dem, der påstår andet lyver. Det

er ikke fordi, du er musiker, at du kan være DJ. Det er en helt

anden kunst.

Hvordan var dit samarbejde med Miss Kitten og arbejder I stadig sammen?Det var et meget vigtig element i min karriere. Det var et helt

særligt samarbejde, der startede fra ingenting og endte med

at give begge vores karriere et kæmpe skub. Vi arbejder ikke

sammen for tiden, men måske senere. Vi får at se.

Hvordan er du på scenen, og hvad kan vi forvente til PHONO12?Jeg smiler ikke særligt meget, når jeg optræder. Det er ikke

fordi, jeg keder mig, jeg er bare meget koncentreret. På

PHONO spiller jeg et live-set med en blanding af gamle numre

og en hel del fra mit kommende album.

10

FEATURE |

ANARKISTERSLÅR IHJELI SLAGTEHUSET

| FEATURE

Hvis du hører lyden af hove rundt om hjørnet, er det mest

nærliggende at tænke på heste. Men når du lytter til tyske

Mouse on Mars, bør dine tanker måske alligevel bevæge

sig mere i retning af zebraer. Jan St. Werner og Andi Toma

har, siden de mødte hinanden til en koncert i de tidlige

halvfemsere, sat en en ære i at skabe musik, der måske lyder

som noget, du kender, men hvor det eksotiske altid lurer lige

bag det næste taktslag.

”Der er en form for urværk i vores musik, der forbinder det til

nutidig popmusik. Popmusik er meget metrisk og 1, 2, 3, 4,

men når alt kommer til alt, så tror jeg, at vi føler os tiltrukket

af en tanke om fri musik, der indimellem bringer os over i free

jazz, improviseret musik, noise eller noget meget abstrakt”,

fortæller Jan St. Werner.

Og det er svært at sætte Mouse on Mars i bås. Der er mange,

der har forsøgt gennem tiden, og det er ofte andre tyske

legender som Krafwerk, Neu! og Can, der dukker op, når

musikskribenter prøver at tegne et billede af Mouse on Mars’

produktioner. Ifølge Jan St. Werner trækker de også på

hundrede års musikhistorie, når de komponerer, men de har

måske bare ikke læst den helt rigtigt.

”Når folk spørger, hvad for noget musik, jeg spiller, plejer jeg

at spørge, om de kender Kraftwerk. Når så de siger ja, siger

jeg ‘det er lige netop ikke som Kraftwerk’. Jeg vil gerne tro, at

vores musik ikke er som noget andet – du tror måske, at det

er, men det er det ikke. Man kan kalde vores musik en forkert

fortolkning af en masse musik fra det 20. århundrede. Vi har

altid haft en fobi for, at blive låst fast I en genre, for i vores

optik, så slutter din opmærksomhed overfor musikken med

det. Det begrænser den nysgerrighed, man har i forhold til at

opleve noget nyt”, forklarer Jan St. Werner.

I snart 20 år har den tyske duo Mouse on Mars imponeret hele verden med sin uforudsigelige fusion mellem snart alle forgreninger af musikken. Selv ser de anarkien som deres vigtigste redskab, og så håber de, at du dør, når du hører dem på PHONO.

11

12

INTERVIEW |

INSPIRERENDE GENIERNår man læser anmeldelser af Mouse

on Mars’ arbejde over de sidste 15 år –

hvad enten det er i studiet eller live – er

det evigt tilbagevendende billede deres

stræben efter nye lyduniverser og nye

grænser, de kan vade henover. Som den

danske musikjournalist Ralf Christensen

i 2003 skrev i en 5-stjernet anmeldelse

af duoens EP ‘Rost Pocks’ i Politiken:

”Det er musik, hvor fokus hele

tiden skifter: det ene øjeblik en

diskussionsklub for virtuelle

trommeskind, det næste et ekkoende

himmelrum hørt gennem vand, så en

snurrig melodi i fri dressur over en bund

af..., er det et frøkor halet gennem en

vocoder?”

Eller Per Juul Carlsen, der i 1996

oplevede dem i København og anmeldte

koncerten i selv samme dagblad: ”På

sin vis ville det ikke være svært at

forestille sig at Swingin’ London anno

1965 havde samme stemning - en intens

fornemmelse af at alt kan ske, alt står

åbent og at alle sanser stimuleres på

samme tid.”

Og senest i foråret, hvor

musikmagasinet Pitchforks

chefredaktør, Mark Richardson, roste

tyskernes evne til på humoristisk vis at

udforske nye musikalske territorier på

deres seneste album ‘Parastrophics’.

”Det ejendommeligt geniale ved Jan St.

Werner og Andi Toma er, at de får alle

disse ting til at lyde som om, de ikke

kunne komme fra nogen andre. Og det,

at de stadig gør det 18 år efter deres

første album, og stadig er i stand til at

lave noget af det bedste musik i deres

karriere, er inspirerende.”

BARSKE DYRDet legesyge univers skyldes ifølge Jan

St. Werner, at de ganske enkelt ikke

anerkender de normer og regler, der

ofte er stillet op inden for kompositorisk

musik. De er anarkister, der opsnapper

indtryk og stemninger, imens de låner

med arme og ben fra alt fra jazz, pop,

rock, noise og de mere abstrakte

afarter af musikken. Det er netop den

kompromisløshed, der sørger for, at

det uforudsigelige forbliver det faste

holdepunkt.

”Vi kan helt sikkert godt lide tanken om

anarki som en dybt forankret kraft her

i livet. Jeg mener, at det at se anarkien

som en naturlig ting i forhold til, hvordan

levende væsener eksisterer sammen

på, er en god metafor for, hvordan

vores musik fungerer. Anarkien lader os

skifte tempo, form og farve på ethvert

tidspunkt, og selvom ikke vi gør det i

alle vores sange, vil man alligevel sidde

med følelsen af, at vi muligvis skifter

musikalsk retning lige pludselig.”

Hvad er forskellen på Mouse on Mars på plade og Mouse on Mars på scenen?

“På plade arbejder vi selvfølgelig med

alt det udstyr, vi har i studiet, og det

er en hel del, og det vi ikke har, låner

vi os frem til, så det er klart en anden

situation end på scenen. Det er også

et helt andet tidsspænd, for vi er ind

imellem flere år om at producere

et album. På scenen foregår alt i

nøjagtig dét øjeblik: Vi laver flere fejl,

det er barskere og grimmere, mere

umiddelbart og mere fysisk. Vi giver

mere slip, og er vildere. Mere som dyr.”

FRA VUGGE TIL GRAVPå Phono Festival bliver Mouse on Mars

til en trio, når Dodo NKishi sætter sig

bag trommerne. Med sit mikrofonhår

har han fulgt makkerparret på mange

turnéer, og hans trommespil sikrer et

fast fundament midt i tonevirvaret, når

han skøjter rundt på rejfer og cymbaler.

Men selvom Mouse on Mars udvider

ensemblet live, skal man ikke forvente et

sceneshow fra et par fest-cheerleaders.

For de har ikke behov for at vise, at

de er begejstrede for deres egne

produktioner.

”Man kan sige, at vi forsøger at skabe

en feedback-cyklus med publikum, hvor

folk er ligeså vigtige som lydanlægget.

Rummet får på en måde sit eget liv

– som et kinetisk system, hvor alting

blander sig med hinanden. Ideelt set

”Anarkien lader os skifte

tempo, form og farve på

ethvert tidspunkt, og

selvom ikke vi gør det

i alle vores sange, vil

man alligevel sidde med

følelsen af, at vi muligvis

skifter musikalsk retning

lige pludselig.”

13PHONOFESTIVAL.DK

| FEATURE

går vi alle sammen ind til koncerten med så få fordomme

som muligt, og forsøger at skabe noget I fællesskab fra første

øjeblik. Som regel – og forhåbentlig også til PHONO – er det

som en konstant opadgående kurve, så vi alle er svedige og

euforiske, når koncerten slutter.”

I år spillede de for tusindvis af mennesker på de massive

festivaller Sónar i Spanien og Taiko Festival i Japan, men

faktisk foretrækker de at spille for mindre publikummer, som

det de møder i slagtehuset i Odense. Mindre sale skaber

den bedste forbindelse mellem dem og de tilstedeværende,

og det er aldrig bare publikum, der møder spændte op,

fulde af forventninger.

”Koncerten er en meget kompleks størrelse – undervejs lærer

man en masse, og man forandrer sig. Lidt ligesom at vokse

op. Man bliver flere år ældre i løbet af den time, det varer. En

god koncert er som et helt liv, for når man ser et godt band

optræde, er det som om, man fødes når koncerten begynder,

og dør, når den slutter. Der er mange følelser til stede,

og det er det, der skaber en god koncertoplevelse. Der

foregår mange ting, der rækker udover din bevidsthed. Så

forhåbentlig både dør vi og elsker, nye ting bliver født, og det

hele ender som en fængslende oplevelse. I værste fald, så

oplever man bare Mouse on Mars spille live, og det er faktisk

heller ikke så slemt.”

”På scenen foregår alt i nøjagtig dét øjeblik: Vi laver flere fejl, det er barskere og grimmere,

mere umiddelbart og mere fysisk. Vi giver mere slip, og er vildere. Mere som dyr.”

Den tyske duo Mouse On Mars, der består af Andi Toma og Jan St. Werner, har været en af de mest markante drivkræfter i udviklingen af, hvad der med et forkætret udtryk kunne kaldes “IDM”, siden de i de tidlige 90’ere udgav deres debutplade Vulvaland.

Mouse On Mars har alle dage været helt deres egne, og er aldrig er blevet i samme stil – hverken fra plade til plade eller for den sags skyld fra nummer til nummer. Deres elastiske og teknisk overvældende musik har trukket på alt fra duvende dubtechno til electrofunk og glitchet kraut med et altid hastigt skiftende fokus, på en eller anden måde kun lige knapt holdt sammen af en absolut virtuositet og en underspillet humor, der gør, at deres musik på trods af uendelige synkoperinger og tilsyneladende uudtømmelig idé- og melodirigdom altid grundlæggende rykker.

Gruppens store bagkatalog har udspillet sig som et komplet uforudsigeligt studie i evigt muterende, perfektionistisk

programmering: En halsbrækkende, suveræn opvisning i præcis hvor kværnet, utålmodig og kompliceret musik egentlig kunne være uden at give køb på det altid tilstedeværende menneskeligt organiske og melodisk medrivende.

De har spillet alt fra skizoid, jazzlemlæstende breakbeat på Idiology, til tyktflydende, vokalbåren og hårdtpumpet glittet electropop på Radical Connector, der ligesom på gruppens seneste udgivelse, Parastrophics, fik ekstra schwung i kraft af trommeslageren Dodo Nkishi, der i lang tid var fast mand i gruppens legendariske liveshows.

Han er også med når duoen, der altså denne gang er en trio, for anden gang kommer til PHONO for at opføre deres usammenligneligt energiske bud på forskruet, virtuos maskinmusik.

Sponsoreret af Musikhuset Posten.

MUSIKBOKS

BLÅ BOG: MOUSE ON MARS

Består af Jan St. Werner fra Køln og Andi Toma fra

Düsseldorf.

Baseret i Berlin, hvor de er signet på Monkeytown Records

sammen med navne som Modeselektor og Lazer Sword.

Udgav i 1994 Vulvaland, og har siden sendt ni fuldlængde

album på gaden. Senest Parastrophics fra i år.

♦

♦

♦

”En god koncert er som et helt liv, for når man ser et godt band optræde, er det som om,

man fødes når koncerten begynder, og dør, når den slutter.”

TORSDAG KL. 00.30 / STORE SCENE

Sebastian m. Band

08. nov. kl. 20:00

L.O.C09. nov. kl. 21:00

Køb dine billetter på Postenlive.dk - Følg Posten på Facebook.com/ postenlive

The Blue Van29. sep. kl. 21:00

Therapy? (UK)30. okt. kl. 20:00

The Asteroids Galaxy Tour The Eclectic Moniker27. sep. kl. 20:00

Magtens Korridorer

26. okt. kl. 21:00

27. okt. kl. 21:00

Specktors + DJ sæt21. sep. kl. 21:00

Complicated Universal Cum + Stella Blackrose 05. okt. kl. 21:00

Pede B & DJ Noize12. okt. kl. 21:00 Turboweekend 01. nov. kl. 20:00

Se hele programmet og køb dine billetter på www.dexter.dk

Mads Bjørn27. sep. kl. 20:00

Signe Svendsen20. okt. kl. 10:00

Jonas Alaska m/band (NO)

20. okt. kl. 21:00

Morgenrock

Ibrahim Electric03. nov. kl. 21:00

Sinne Eeg15. nov. kl. 20:00

Le Funk Mystique29. sep. kl. 21:00

The KutiMangoes 27. okt. kl. 21:00

n*grandjean04. okt. kl. 20:00

15PHONOFESTIVAL.DK

| VOXPOP

Det gamle slagtehus rummer oplevelser, der er ligeså forskellige som ørerne, der hører dem. Læs hvordan seks mennesker husker sidste års festival.

MIT MINDE

FRA PHONO11

Hvorfor tog du på Phono Festival?Jeg har nogle gode venner i Odense, og de inviterede mig til at

komme til PHONO sidste år. Det var første gang, jeg oplevede

elektronisk musik live, og det var mega fedt. Festivalen

dundrede afsted med masser af glade mennesker i godt humør,

og der var en masse at drikke og mange flotte effekter. Jeg

synes virkelig, det var tre dages imponerende fest.

- Hvad var den bedste musikalske oplevelse?Africa Hitech og Birdy Nam Nam gjorde det virkelig for mig med

en ekstremt intens stemning. Jeg crowd-surfede for første gang

i mit liv på PHONO, og jeg havde stadig susen i ørerne to dage

efter. Jeg nåede en slags musikalsk klimaks, når jeg stod helt

oppe foran scenen og hoppede og dansede. Phono Festival er

kort og godt for os, der elsker at have det fedt.

Hvordan husker du PHONO11 overordnet?If your not on PHONO, no one will phone you!

Det var den perfekte scene til elektronisk musik. Lyset var ret

vildt og samtidig koldt på sådan en elektrisk måde, og det gik

rigtig godt i spænd med det gamle slagtehus. Det var hverken

for stort eller småt, der var god lyd og alle var glade – både de

optrædende, arrangørerne og publikum.

Det kom virkelig som en overraskelse, at det danske publikum

ikke bare var ude på at have det sjovt, men i lige så høj grad var

opmærksom på, hvad der foregik oppe på scenen – min musik

er ikke bare fun and massive, og det accepterede folk helt og

aldeles. På samme måde var det heller ikke et intellektuelt,

kedeligt publikum, der kun gik op i producer-færdigheder. Folk

var åbne for kreativitet, imens de festede som vilde dyr! Dét

nød jeg virkelig. Efter koncerten kom folk op og sagde, ‘tak,

mand. Det var fedt’, uden at kaste sig ud i vilde forklaringer og

blablala. Det kunne ikke være bedre, set fra mit perspektiv, for

det er sådan jeg ser på musikken; kreativt, men aldrig kedeligt.

Festivalens line-up var rigtig fedt, for der var både store og

små navne på samme scene. Det er rigtig vigtigt, synes jeg. I

Europa er det ofte sådan, at der enten kun er store navne, eller

også er det kun mindre avantgardistiske acts. Det er tydeligt,

at arrangørerne tænker mere på, hvilken musik de kan lide i

stedet for, hvad folk ved, de vil have. Det virkede som om, at

publikum havde det fint med at se både headlinere og outsidere

samme aften. Det er virkelig vigtigt, at det kan lade sig gøre, for

det er bestemt ikke alle steder, man finder sådan en samling af

kunstnere. Det var klart en af mine bedste shows sidste år.

Mikkel Grongstad, 21 år, Oslo

Debmaster (FR), spillede på store scene

16

VOXPOP |

Magnus Fuhr, PHONO-VJ, 32 år

Sidste år havde jeg en udstoppet ræv

med på PHONO. Sent lørdag aften

ender ræven oppe ved scenekanten,

hvor den spontant begynder at

crowdsurfe ud over publikum. Festen

har nået kogepunktet og ræven bliver

med stor jubel båret på en trone af

hænder gennem menneskehavet - men

pludselig er den væk. Heldigvis er der

en af de frivillige, der får fat i ræven – og

sammen får vi den i sikkerhed. Senere

på aftenen kommer en pige hen til mig.

Hun er dybt ulykkelig, og det viser sig,

at hun under hele PHONO har forsøgt

at få fat i ræven. Da hun fortæller, at

hun skal bruge den til en musical, hvor

min ræv skal spille en central rolle som

’udstoppet ræv’, ender jeg med at låne

den til hende. Hun er faktisk rigtigt sød,

og hun har lovet, at ræven kommer

tilbage og crowdsurfer til PHONO 2012.

Jeg husker, at det foregik i et stort,

mærkeligt slagtehus. Det var ret

labyrintisk med et sejt lysdesign på

væggene og et spændende scenelayout.

Det var sjovt at spille for det danske

publikum – der var mange der dansede

og nogle helt fantastiske fulderikker.

Phono Festival var fedt, for det

virkede som om, der var lagt meget

arbejde i hele opsætningen – både

spilleprogrammet og den stilmæssige

udsmykning, og det virkede hverken

profitorienteret eller branded på

samme måde, som festivaller ellers

plejer at være. Vi havde det virkelig

sjovt, både med de andre artister og

med vores show.

Joe Howe fra Ben Butler & Mousepad (UK/DE),

spillede på lille scene

17PHONOFESTIVAL.DK

| VOXPOP

Ida Marie Bøgh

kandidatstuderende

23 år, Odense

Josefine Hilfling Hjort Hansen

Nybagt student – 19 år

Da jeg for første gang så ræven på

PHONO, vidste jeg med det samme,

at den var helt perfekt til min musical.

Rævens smiskede smil lokkede mig

i først omgang til at spørge en fyr i

baren. Han mente dog, at det ville

koste mig cirka 800 kroner om dagen

at låne ræven. Jeg tænkte, at det var en

mulighed, da mit gymnasium har en del

penge til den slags. Men da jeg senere

så ræven crowdsurfe, kunne jeg ikke

længere modstå fristelsen. I min fuldskab

løb jeg ind i menneskemængden og

flåede ræven til mig. Jeg løb direkte mod

udgangen med ræven i min favn, men

blev stoppet af en dørmand. Heldigvis

var Magnus flink og ville godt låne mig

ræven. Sidenhen har vi mødtes flere

gange, og vi er faktisk blevet rigtigt gode

venner. Jeg lover, at ræven kommer

tilbage i 2012. Den elsker fest - og den

elsker PHONO.

Hvorfor tog du på PHONO sidste år?PHONO havde egentlig aldrig rigtigt

været mig. For høj og mærkelig musik

og for mange mennesker- klassiske

fordomme! Da jeg så blev kæreste

med en af de frivillige, var det vist min

pligt som PHONO-frue at deltage. Det

fortyder jeg ikke, og grunden til, at jeg

skal være gæst på PHONO12, er ikke,

fordi det forventes - men fordi det er

skide godt!

Hvad var din bedste koncertoplevelse?T. Raumschmiere! Det var tungt og

energisk og en super måde at lukke

festivalen på.

Hvordan husker du PHONO11 overordnet set?Som et arrangement, hvor det var ok

at danse på scenen! Derudover husker

jeg det som arrangementet, der fik

mig til at indse, at der ikke er grund til

at stejle så snart ordene “elektronisk

musik” nævnes!

18

PHOTO WALL |

19PHONOFESTIVAL.DK

| PHOTO WALL

PHOTO WALL |

21PHONOFESTIVAL.DK

| PHOTO WALL

”Vi vil bevise, at det eksperimenterende, det sære, det

oversete og det udfordrende på ingen måde udelukker det umiddelbare og

det uimodståelige”

22

INTERVIEW |

TO MONSIEURS MED 1000 ANSIGTER

23PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

TO MONSIEURS MED 1000 ANSIGTER

Sylvain Quément og Guillaume Castagné har under aliaset Gangpol & Mit igennem et årti skabt vanvittige animationer med et musikalsk bagtæppe af computerspilspop. Tag med på en psykedelisk rejse, når franskmændende inviterer 1000 animerede bandmedlemmer med på scenen og leverer det største visuelle show på PHONO nogensinde.

24

INTERVIEW |

LØRDAG KL. 22.30 / STORE SCENE

BLÅ BOG: GANGPOL & MIT

Dannet af Guillaume Castagné (grafik) og Sylvain Quément

(musik) i 2002.

Kommer fra Bordeaux i det sydvestlige Frankrig.

Har udgivet to fuldlængde album: Tournent En Ronde i 2005

og senest The 1000 Softcore Tourist People Club fra sidste

år. Derudover en række singler og EP’er.

Opfører deres show ‘1000 people band’ for første gang på

dansk grund på Phono Festival.

♦

♦

♦

♦

Den franske duo Gangpol & Mit befinder sig i en besynderlig

og komplet naivistisk verden af digital popmusik, beboet

af farverige, geometriske figurer. Gruppens udsyrede,

apokalyptiske tegnefilmsunivers supplerer deres futuristiske

og syntetiske MIDI-musik, som billedside til en animeret

musical om guderne-må-vide-hvad.

Med en vis lighed med bands som DAT Politics,

omend meget længere ude på et fjollet, insisterende

overdrev, spiller Gangpol & Mit en ultramelodisk

og sprudlende electro, fyldt til bristepunktet med

computerspilspop, retrofuturistiske synthklange og

næsten grænseoverskridende charmerende hooks.

På scenen blandes den med på overfladen tilforladelige,

men ofte pludseligt voldelige og udknaldet agiterende

animationer: Forretningsmænd der dykker i fedtet junk-

food, uddateret computerhardware der brutalt slagtes på

tropeøer, terrorhandlinger af eksploderende konfetti og

alverdens anden hyperaktiv, historiefortællende grafik.

Man kan kort sagt forvente en temmelig blæst og uden

tvivl unik oplevelse når Gangpol & Mits skæve og komplet

overstyrede verden overtager slagtehallerne med deres

jublende, teknologiske idioti.

GANGPOL& MIT

25PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

Hvordan vil I beskrive jeres arbejde i hurtige vendinger?Sylvain: Vi er dét, man kan kalde en

ejendommelig fransk duo, der gennem

de sidste 10 år har haft et tæt parløb

mellem musik og animation. For

eksempel laver Guillaume en video, hvor

en geometrisk animeret mand smadrer

sit hoved ind i et ‘ingen adgang’-skilt.

Det laver jeg så lyden til.

Hvad kommer først, når I arbejder – animationerne eller musikken?Guillaume: Vores tilgang til arbejdet er

som regel meget umiddelbar: vi arbejder

ud fra en lille idé – det kunne være en

enkelt tegning eller en simpel melodi. Så

taler vi det hurtigt igennem, og så går vi

ellers i gang. Vi kan arbejde ud fra den

her ping pong-model over få dage dage,

flere måneder eller år, før vi har noget

endeligt, vi kan sende afsted.

På nettet diskuterer folk, hvilke referencer og symboler I bruger i jeres animationer. Hvor henter I jeres inspiration?Sylvain: Over årene har vi opbygget en

hel hær af karakterer, lyde, former og

fortællemæssig tricks, som efterhånden

har fået deres eget liv. Tanken om at

skabe et band af virtuelle karakterer

til vores liveshow, var en helt naturlig

forlængelse af det, vi har arbejdet med

tidligere. Da ideen blev født, var vi nødt

til sætte al den grundige overvejelse,

vi tidligere havde arbejdet ud fra i

baggrunden. Karaktererne bad os

simpelthen om at holde kæft, og tvang

os i stedet til at blive i deres verden.

Heldigvis lykkedes det os alligevel at

få sneget nogle af vores egne ideer

med ind i processen, når karaktererne

indimellem havde fokus på andre ting.

Hvad er budskabet i jeres animationer?Guillaume: Jeg er ikke sikker på, om

vi har et globalt budskab med vores

videoer. Det vigtigste for os er, at få

nogle gode ideer og så videreudvikle

dem på vores egen facon.

Sylvain. Hver video har sit eget budskab

og indhold. Desuden udvikler indholdet

sig over tid, så vi siger ikke de samme

ting, som vi gjorde for fem år siden. Der

er uundgåeligt nogle tilbagevendende

temaer, fordi vi tager udgangspunkt i den

grundlæggende spænding, der findes

imellem virkelighed og fantasi. Det er jo

en del af de fleste menneskers liv i dag.

Hvad kan publikum forvente af jeres show på PHONO?Guillaume: Vi opfører vores nye show

‘1000 people band’ for første gang i

Danmark på Phono Festival. Der vil

være tre skærme, der viser en masse

animerede musikere og andre karakterer,

der laver end eller anden form for

lyd. Det kunne være en stuepige, en

skovhugger eller en fugl. Men der er kun

to ægte gentlemen på scenen.

Sylvain: Hvad enten du kan lide det eller

ej, så er det både skævt og tilgængeligt,

men samtidig helt sit eget. Det er for

letfordøjeligt, hvis du forventer noget

avant-garde, men det er for sært og

hardcore, hvis du forventer indie-pop.

Samtidig er det mere pop, end det er

rave, og alligevel for harsk at drikke grøn

te til.

Hvad ville være ultimative setting for en af jeres koncerter?Guillaume: Jeg kunne godt se os spille

foran Teotihuacan i Mexico eller omgivet

af aber på Bali. Men det er nu heller ikke

værst at skulle spille for et sympatisk

publikum i Danmark

26

ESSENTIALS |

PHONO FESTIVALS GUIDETO PHONO FESTIVAL

GOODIEPAL

TOBLERONES

PATTEN

SCULPTURE

DEBRUIT LIVE BAND

ROBERT HOOD LIVE

METAMONO

STURQEN

OKTRONIUM

GANGPOL & MIT

THE HACKER

DZA

MOUSE ON MARSMMM

INDUSTRIELT

KUNST

EKSOTISK

FEST

27

| ESSENTIALS

PROGRAMTORSDAGKL.

17.30

18.00

18.30

19.00

19.30

20.00

20.30

21.00

21.30

22.00

22.30

23.00

23.30

24.00

00.30

01.00

FREDAG LØRDAG

RBMA SESSIONKL. 17.30 ANALOG PRODUKTION & MUSIK I EN DIGITAL TIDSALDERMETAMONO

RBMA SESSIONKL. 17.30 MUSIKER I EN DIGITAL TIDSALDERROBERT HOOD

GOODIEPALLille Scene, KL. 19.00 / S.37

TOBLERONESLille Scene, KL. 19.00 / S.47

PATTENLille Scene, KL. 20.30 / S.49

SCULPTUREStore Scene, KL. 22.00 / S.50

DEBRUIT LIVE BANDStore Scene, KL. 23.15 / S.51

ROBERT HOOD LIVEStore Scene, KL. 01.00 / S.36

METAMONOLille Scene, KL. 20.30 / S.32

STURQENStore Scene, KL. 21.30 / S.51

OKTRONIUMLille Scene, KL. 18.30 / S.49

FRAKLille Scene, KL. 20.00 / S.51

DOPPLEREFFEKTStore Scene, KL. 21.15 / S.52

GANGPOL & MITStore Scene, KL. 22.30 / S.22

THE HACKERStore Scene, KL. 23.45 / S.8

DZAStore Scene, KL. 22.30 / S.49

BEASTIE RESPONDLille Scene, KL. 23.45 / S.51

MOUSE ON MARSStore Scene, KL. 00.30 / S.10

23.45

23.15

21.15

MMMStore Scene, KL. 01.00 / S.49

28

ESSENTIALS |

SÅ KAN DU GODT LIDE AUDIO/VISUEL KUNST

MOUSE ON MARS

MMM

GANGPOL & MIT

SCULPTURE

PATTEN

GOODIEPAL

DEBRUITDZA

BEASTIE RESPOND

STURQEN

METAMONO

OKTRONIUM

ROBERT HOOD

DOPPLEREFFEKT

TOBLERONES THE HACKER FRAK

ER DU PARAT TIL AT DØ FOR MUSIK LAVET AF ROBOTTER PÅ COMPUTERE?!

TECHNO?

PRØV DET

OKAY. MEN DEIMPROVISERER ALTSÅ

NEJ

JA, FOR HELVEDE

JEG PRØVER DET

HVAD HØRER DU ELLERS?

DET DE SPILLER I RADIOENDEN FEDE ROCK

HIP-HOP

JEG HØRER IKKE MUSIK

SÅ NOGET MED GUITAR?

NÆH

UDELUKKENDE!

HELT FOR SIKKERT!

SÅ GIDER JEG IKKE

ØHH... ARHJ

HVOR MELDERJEG MIG?

KAN DU LIDE DEN FEDE, KONCEPTUELLE TECHNO?

HAR DU NOGET MED KVANTEFYSIK?

SÅ LÆNGE, DET LYDER SOM EN FABRIK

NATÜRLICH

JEG FORETRÆKKER MUSIK LAVET TIL ROBOTTER OG COMPUTERE

JA, OG KUNMASKINER

ELLER PÅ COMPUTERE. WHATEVER. JA!

NEJTIL JEG DØR!

TECHNO, IDM, ACID.IT’S ALL GOOD

BARE DET KRADSER LIDT

DU SLIPPER IKKE FOR ELEKTRONIKKEN...

FAIR NOK. RADIOHEADBRUGER OGSÅ COMPUTERE

JEG VIL JO BARE GERNE HØRE ET RIGTIGT BAND

LIGESOM HENDRIX?

MINDRE GUITARHELT,MERE KRAUTROCK

SPÆNDENDE!

HVOR PSYKEDELISKSKAL DET VÆRE?

PISSE PSYKEDELISK

EN SMULE RUNDTOSSETER HELT FINT, TAK

ELLER ET ANDET RIGTIGT INSTRUMENT...

VI HAR NOGET MED TROMMER?

HELT SIKKERT!

NEJ, RAPPEN

GENREKONVENTIONER?

JO FÆRRE, JO BEDRE

SÅ LÆNGE DET ER BANGIN’

YES!

EN TING AD GANGEN

ELECTRO

INDUSTRIAL

ACIIID!

NOGET FRANSK TØR OG TYSK?

MAIS, NON!

AUSGEZEICHNET!

DETROIT?

INNER CITY, BABY!EVERY NIGHT WITH MY FAMOUS FRIENDS...

EN ROSE ER EN ROSE ER EN ROSE ER EN SKOVHUGGER, DER SPILLER TROMPET PÅ EN RÆV

303 ELLER LSD? MERE FILTER!

SUPERCALIFRAGILISTICEXPIALIDOCIOUS!!!

MINIMALT ELLER MÆRKELIGT?

MAXIMAL MINIMALER DER NOGEN DER HAR SET MIN STANIOLHAT?

NOGET MED BLÆS PÅ

TRYK PÅ PSYKOPATKNAPPENNEJ

ARRGH!

NOGET FRA DK

STRIW’D HJART, STRIW’D BLO’!!

FRA MOLS TIL SKAGEN

EUROPA ENDLOS

RAVE ELLER MUSIQUE CONCRÈTE?

JEG HAR ENGANG SØGT IND PÅ KUNSTAKADEMIET

HELST BARE SYG LYD!

HVORDAN KU’ DU GÆTTE DET?

GESUNDHEIT!

... ER MINSPIELBERG

SÅ LÆNGE DET ER ELEKTRONISK

ARRGH!

CROWDSURFING!

MEN HVAD VIL DUSÅ HAVE?

KAN DU LIDE ELEKTRONISK MUSIK?

DER ER VIST IKKE RET MANGE AF PHONOS KUNSTNERE, DER BLIVER SPILLET I RADIOEN...

PÅ GRUND AF DET STEADY BEAT?

MUSIK LAVET AF MENNESKERPÅ MASKINER, SÅ?

DET HELE PÅ EN GANG?

STAN BRAKHAGE?

SKAL DE VÆRE HJEMMEBYGGEDE?

ER DER TRYKKET PÅ PSYKOPATKNAPPEN?

COOL NATKLUBKULTUR ELLER KNALDET TEGNEFILMSEPILEPSI?

ODENSES STOLTE SØNNER?

PHONO12 FLOWCHART

29PHONOFESTIVAL.DK

| ESSENTIALS

SÅ KAN DU GODT LIDE AUDIO/VISUEL KUNST

MOUSE ON MARS

MMM

GANGPOL & MIT

SCULPTURE

PATTEN

GOODIEPAL

DEBRUITDZA

BEASTIE RESPOND

STURQEN

METAMONO

OKTRONIUM

ROBERT HOOD

DOPPLEREFFEKT

TOBLERONES THE HACKER FRAK

ER DU PARAT TIL AT DØ FOR MUSIK LAVET AF ROBOTTER PÅ COMPUTERE?!

TECHNO?

PRØV DET

OKAY. MEN DEIMPROVISERER ALTSÅ

NEJ

JA, FOR HELVEDE

JEG PRØVER DET

HVAD HØRER DU ELLERS?

DET DE SPILLER I RADIOENDEN FEDE ROCK

HIP-HOP

JEG HØRER IKKE MUSIK

SÅ NOGET MED GUITAR?

NÆH

UDELUKKENDE!

HELT FOR SIKKERT!

SÅ GIDER JEG IKKE

ØHH... ARHJ

HVOR MELDERJEG MIG?

KAN DU LIDE DEN FEDE, KONCEPTUELLE TECHNO?

HAR DU NOGET MED KVANTEFYSIK?

SÅ LÆNGE, DET LYDER SOM EN FABRIK

NATÜRLICH

JEG FORETRÆKKER MUSIK LAVET TIL ROBOTTER OG COMPUTERE

JA, OG KUNMASKINER

ELLER PÅ COMPUTERE. WHATEVER. JA!

NEJTIL JEG DØR!

TECHNO, IDM, ACID.IT’S ALL GOOD

BARE DET KRADSER LIDT

DU SLIPPER IKKE FOR ELEKTRONIKKEN...

FAIR NOK. RADIOHEADBRUGER OGSÅ COMPUTERE

JEG VIL JO BARE GERNE HØRE ET RIGTIGT BAND

LIGESOM HENDRIX?

MINDRE GUITARHELT,MERE KRAUTROCK

SPÆNDENDE!

HVOR PSYKEDELISKSKAL DET VÆRE?

PISSE PSYKEDELISK

EN SMULE RUNDTOSSETER HELT FINT, TAK

ELLER ET ANDET RIGTIGT INSTRUMENT...

VI HAR NOGET MED TROMMER?

HELT SIKKERT!

NEJ, RAPPEN

GENREKONVENTIONER?

JO FÆRRE, JO BEDRE

SÅ LÆNGE DET ER BANGIN’

YES!

EN TING AD GANGEN

ELECTRO

INDUSTRIAL

ACIIID!

NOGET FRANSK TØR OG TYSK?

MAIS, NON!

AUSGEZEICHNET!

DETROIT?

INNER CITY, BABY!EVERY NIGHT WITH MY FAMOUS FRIENDS...

EN ROSE ER EN ROSE ER EN ROSE ER EN SKOVHUGGER, DER SPILLER TROMPET PÅ EN RÆV

303 ELLER LSD? MERE FILTER!

SUPERCALIFRAGILISTICEXPIALIDOCIOUS!!!

MINIMALT ELLER MÆRKELIGT?

MAXIMAL MINIMALER DER NOGEN DER HAR SET MIN STANIOLHAT?

NOGET MED BLÆS PÅ

TRYK PÅ PSYKOPATKNAPPENNEJ

ARRGH!

NOGET FRA DK

STRIW’D HJART, STRIW’D BLO’!!

FRA MOLS TIL SKAGEN

EUROPA ENDLOS

RAVE ELLER MUSIQUE CONCRÈTE?

JEG HAR ENGANG SØGT IND PÅ KUNSTAKADEMIET

HELST BARE SYG LYD!

HVORDAN KU’ DU GÆTTE DET?

GESUNDHEIT!

... ER MINSPIELBERG

SÅ LÆNGE DET ER ELEKTRONISK

ARRGH!

CROWDSURFING!

MEN HVAD VIL DUSÅ HAVE?

KAN DU LIDE ELEKTRONISK MUSIK?

DER ER VIST IKKE RET MANGE AF PHONOS KUNSTNERE, DER BLIVER SPILLET I RADIOEN...

PÅ GRUND AF DET STEADY BEAT?

MUSIK LAVET AF MENNESKERPÅ MASKINER, SÅ?

DET HELE PÅ EN GANG?

STAN BRAKHAGE?

SKAL DE VÆRE HJEMMEBYGGEDE?

ER DER TRYKKET PÅ PSYKOPATKNAPPEN?

COOL NATKLUBKULTUR ELLER KNALDET TEGNEFILMSEPILEPSI?

ODENSES STOLTE SØNNER?

30

FEATURE |

Man har ikke levet, før man har hørt en Roland Bassline

TB-303, der skriger i bogstaveligt talt ustyrligt skingert

resonans-overload. Et ødelagt og elendigt instrument, i

virkeligheden, men samtidig en klassiker, et af den elektroniske

musiks få ikoner – en grå pandorasæske med et lydfilter af

kværnende silke. Fundamentet for en hel genre, acid house, og

et stadig relevant tryllestøv, der kan forvandle snart sagt ethvert

4/4-trommebeat til en elastisk plastiksymfoni.

303, som den ofte nærmest helt venskabeligt kaldes, er

sammen med sine trommende søstre Roland TR-808 og

TR-909 på mange måder inkarnationen af analog electrolyd.

Oprindeligt udviklet som en basspillende ledsager til guitarister

uden rigtige venner, er 303’eren fra sin billige og lettilgængelige

fødsel nærmest kun gået opad i både pris og attråværd. For

det var ikke nogen særlig realistisk bas, maskinen kunne eller

kan producere. Mest af alt er den tilnærmelsesvist umulig at

programmere i retning af en menneskelig bassists lavfrekvente

talenter. Det tager alt for lang tid – især live – og det er som

om, det rammer helt ved siden af målet at forsøge. 303’erens

mildest talt kluntede interface vil ikke giftes og have børn, men

kigger dig skælmsk i øjnene og spørger, om du kan lege. Og

så er det op til dig at trykke på dens knapper og skrue op for

filterets frekvens.

Der bliver i dag lavet utallige digitale software-kloner af

alskens synth- og trommemaskinekoryfæer – også TB-303.

Selvom de kan komme tæt på lyden af originalerne, der ofte

går til priser, der bestemt ikke er for trange tegnebøger, så

mangler de alle det fysiske element, den helt håndgribelige

berøring med instrumenterne. Derfor produceres der

sideløbende et rent væld af såkaldte MIDI-controllere, der ved

hjælp af digitale potmetre og anslags- og trykfølsomme flader

efterligner fornemmelsen af de synthesizere og sequencere,

der spejles på computerskærmen.

Et af de mest benyttede programmer til mere eller mindre

computerbåren elektronisk musik i dag hedder Ableton

Live. Programmet sætter kunstneren i stand til at afspille

præindspillede og umiddelbare loops og samples samt sende

MIDI-signaler ud til maskinparken i et fastlagt net, der sikrer,

at alt spiller i takt med alt andet. En gave til den moderne live-

musiker, der kan vælge at pejle rundt mellem de forskellige lyde

med musen eller – som det efterhånden er blevet standarden

inden for elektronisk musik – alliere sig med en dedikeret

controller. Således kan kunstneren altså både komponere

og remixe uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt lydene

pludselig begynder at skride fra hinanden – alt sammen lige ved

hænderne, der er sluppet fri af musetyranniet.

MUSIKKENERUNDERALLE OMSTÆNDIGHEDERI LIVE

31PHONOFESTIVAL.DK

| FEATURE

Programmet på PHONO12 består udelukkende af live-sets. Det betyder ikke, at computerne er bandlyst i slagtehallerne, men musikken opstår, samples og modificeres i nuet – både som binær kode og som analoge strømme.

Controlleren giver musikeren noget at føle på og udstråler

et nærvær til publikum. Der bliver ikke bare tjekket mails

og skrevet jublende Facebook-opdateringer bag det lysende

æbleikon – her er tværtimod en ægte musiker på scenen, der

rent faktisk spiller på sit elektroniske udstyr.

Brugen af controllere har endda medfødt en helt ny gren af

kunstnere, der placerer sig et sted mellem DJ’s og live-

musikere – controllerists.

Men hvad er så forskellen på en rent analog performance

til en computerbåret af slagsen? Først og fremmest er

der rent faktisk forskel på lydene fra de analoge arvestykker til

de digitale modparter. For det andet, og det er mindst lige så

vigtigt, så vil en generisk controller aldrig blive det samme som

at stå med de rigtige instrumenters indbydende drejeknapper

og LED-dioders inciterende blinkenlights. På det allermest

feticherede analoggrej tilsvarer én drejeknap én og kun én

funktion. Umiddelbarheden er i højsædet – what you see is

what you get.

Men en rent analog og live optræden er ikke nødvendigvis

selvskrevet til en højere plads på kvalitetsbarometeret

end et DJ-set eller en computerbaseret performance.

Grænserne er i dag over en bred kam så udflydende, at de

konsekvente grupper og kunstnere, der stædigt holder fast i

den ene, den anden eller den helt tredje fremførelsesmetode

som oftest er udtryk for en stringent dogmatisk tilgang som

hos festivalaktuelle Metamono eller måske nærmere holder

fast i en bestemt lyd, der vækker nostalgiske fantomer til live

i deres egen inspiration og i et publikum, der er for unge til at

huske MIDI’ens fødsel i begyndelsen af 1980’erne. Al magt til

dem alle.

32

INTERVIEW |

MANIFESTERET MASKINFASCINATION

De bygger deres egne instrumenter, og så holder de fast i et manifest, der umiddelbart ligner benspænd, men som i virkeligheden er en hjælpende hånd. Live ligner de mere en installation end en traditionel koncert. De kalder sig Metamono.

33PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

Metamono er på det abstrakte plan et

konceptuelt og anarkistisk partiprogram

for en mere simpel og knasende analog

musikalsk nutid. I den fysiske virkelighed

er Metamono tre briter med hang til ironi,

elektroniske improvisationer og gamle,

modificerede og/eller hjemmebyggede

analoge musikinstrumenter, og så er de

samtidig indehavere af en nysgerrighed

efter at afsøge grænserne for det

konceptuelle hegn, de har banket i den

musikalske jord, der omgiver dem.

”Begrænsninger åbner dit sind. Hvis du

kan fokusere på et smallere område,

er det muligt at finde et meget mere

fundamentalt indhold. Samtidig er der

også det faktum, at vores maskiner teer

sig en smule. Hvis maskinen gør alt

for dig, så spiller du kun det allermest

åbenlyse lort, fordi du er efterladt

med kun de allerringeste dele af din

forestillingsevne. John Cage sagde altid,

at han kastede med terningerne og

lavede ting på baggrund af tilfældighed,

for ellers ville han kun satse på sin

egen forestillingsevne, og han var blot

et menneske. Heldigvis er vi ikke kun

mennesker – vi har synthesizere, og

de har sjæl”, udtaler Metamono under

et Skype-interview. En teknologi, der

umiddelbart virker helt malplaceret i

sammenhæng med en gruppe, der

sværger til Analog med stort forbogstav.

”Vi bruger internettet, men vi bruger

det og anden moderne teknologi til det,

den er god til, nemlig at udveksle idéer.

Internettet er ikke godt til at generere

idéer eller kreativt materiale. Men det kan

organisere begge dele. Computere har

altid været gode til kontrol, men aldrig

været gode til kreativitet. Vi er forholdsvis

afhængige af ting som Skype eller for

eksempel at finde diagrammer til vores

hjemmebyggede synthezisere på nettet,

men vi nægter at bruge den teknologi

som en del af vores kreative proces.”

EN LEVENDE INSTALLATIONSelvom det ikke er indskrevet i deres ellers

så rigide manifest, foretrækker gruppens

tre medlemmer at træde ned fra scenen

for at spille på gulvet blandt publikum. Det

er efter gruppens eget udsagn både for

at holde alle i lokalet på samme plan, og

samtidig for at nærme sig udtrykket fra

en kunstinstallation, hvor de selv er blevet

operatører, der håndterer maskinernes

ellers utæmmede elektriske output.

“Maskinerne er en installation, som

publikum skal kunne følge med i.

Publikum er på en måde også deltagere i

vores optræden, fordi vi improviserer og

følger publikums humør. Desuden opstår

der en slags biofeedback med publikum

på grund af vores analoge udstyr,

som bliver påvirket af temperaturen,

fugtigheden og de fysiske vibrationer i

lokalet. En anden fordel ved at spille på

gulvet er, at folk kan komme hen til os

med drikkevarer.”

DREJER KNAPPER FOR PENGEDen sammenhæng mellem det

menneskeligt kropslige og maskinernes

paradoksalt symbiotiske forhold til

omverdenen gælder ikke kun for

publikum. Det fysiske aspekt af de

analoge instrumenter er vigtigt for

Metamono, der ikke er bange for at kalde

sig selv for ”professionelle knob twisters

(’drejeknapsdrejere’, red.)”

34

INTERVIEW |

”Berøringen med de mange drejeknapper er en måde at få lov at bruge

mere end bare musefingeren på, og så er der en direkte kobling mellem

maskinen og dig, der ikke er virtuel. Man gør rent faktisk noget, og på

den måde er det fuldstændig det samme som at spille på et instrument.

Det er at spille på et instrument! Det er pointen – de analoge maskiner

er et instrument, det er computeren ikke. MIDI-controllere er ikke nær så

følsomme.”

ÉN VEJ MOD DANSETRINENESelvom Metamono på mange måder stikker ud fra normen i den moderne

elektroniske musik, så kan festivalgængerne på PHONO12 forvente sig en

genkendelig opbygning, hvor det fredfyldte og rolige gradvist afløses af

tempo og rytmik.

”Der er intet i vores manifest, der forhindrer os i at benytte konventioner.

Vores optræden er som sagt afhængig af publikum – hvis de klør sig selv

på hagen og ser eftertænksomme ud, bliver det mere mærkeligt, men hvis

de begynder at danse, går vi mere i den retning. På PHONO12 bliver det

en times ren underholdning, men forhåbentlig også noget, der kan pirre

folks nysgerrighed og inspirere dem til at erkende, at der er mere i musik,

end de er blevet ledt til at tro.”

BLÅ BOG: METAMONO

Metamono består af medlemmerne Jono Podmore, Paul Conboy og Mark Hill

Har eksisteret siden slutningen af 2009

Jono Podmore har tidligere lavet udgivelser under navnet Kumo og arbejdet

sammen med Irving Schmidt fra de legendariske tyske kraut-rockere Can. Paul

Conboy har tidligere arbejdet sammen med Bomb the Bass, mens Mark Hill er

kunstner og kendt for sit hus lavet udelukkende af genbrugsmaterialer

Gruppen har foreløbig fem udgivelser bag sig i form af tre kassettebånd og to

10”-EP’er

Metamono optræder udelukkende på analogt musikudstyr

♦

♦

♦

♦

♦

MANIFESTAll sound is now available to all

musicians everywhere.

Music has become a flaccid shadow of the

social power it once was.

METAMONO

will restrict and limit the sound sources

and techniques available to us in order

TO LIBERATE the imagination.

TO ECHO the struggle society endures.

Our restraints will be our liberties.

Our limitations will be our aesthetic.

We will kick against the pricks.

METAMONO WILL NEVER

– use a microphone

– use digital sound generation or sampling

– use mechanical sound generation

– use digital sound processing

– make overdubs

– be afraid of mono

– remix

METAMONO WILL ONLY

– use analogue electronic sound generation

– use analogue electronic sound processing

– use digital recording and basic editing

when no alternative is available

– compose and mix simultaneously

– build their own or play used instruments”

TORSDAG KL. 20.30 / LILLE SCENE

35PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

Phono Festival samarbejder i år med

Red Bull Music Academy (RBMA), som

tidligere har arrangeret musikalske

workshops på prominente festivaler

som Sónar og Melt!. I år stiller de an

i slagtehuset med en blød sofa og en

masse spørgsmål, når de fører åbne

samtaler med de analoge briter fra

Metamono og techo-legenden Robert

Hood fra Detroit.

Torsdag aften vil fokus primært være

på den analoge musikproduktion i

selskab med Metamono, og i fredagens

session skal Robert Hood forholde sig

til, hvordan det er at være musiker i en

digital tidsalder.

I første omgang bliver det Fergus

Murphy fra RBMA, der stiller

spørgsmålene. Han har selv arrangeret

koncerter før i tiden, men i de seneste

12 år har han for RBMA været med til

at opbygge et globalt netværk af folk

fra musikbranchen. Når han har varmet

musikerne op vil der efterfølgende være

plads til, at også publikum kan byde ind.

”Tanken er at skabe et rum, hvor man

kan spørge ind til musikernes arbejde

og også høre nogle musikeksempler.

Når artisterne sidder der, kan de

fortælle om, hvilke erfaringer de har

gjort sig gennem tiden, og det er sådan,

man virkelig kan lære meget, især fordi

vi prøver at gøre det uformelt. Det er en

mere afslappet situation, end den her

type interviews ellers plejer at være.

Her kan kunstnerne tale meget frit, og

de kan også sagtens komme ind på

de dårlige sider af musikindustrien”,

fortæller Fergus Murphy.

Når RBMA afholder workshops verden

over, er det typisk for et forholdsvist

lille publikum. Men interviewene bliver

filmet og får efterfølgende nyt liv på

nettet, når de bliver en del af det

enorme musikarkiv på akademiets

hjemmeside. Man kan finde alt fra

jazzlegender til de nyeste hip hop-

artister, og det er tænkt som en

platform for folk, der gerne vil udvide

deres kendskab til musik.

Hvorfor støtter i PHONO?”For os handler det ikke om penge,

men om at støtte gode ideer. Et

arrangement som Phono Festival,

synes vi, har en god bookingpolitik,

det er meget originalt, og det foregår

uden for normale rammer. De sidste

par år har jeg lagt mærke til festivalens

line-up, og jeg synes for eksempel,

at Africa Hitech og Ancient Methods

fra sidste år var rigtig spændende.

Derudover mener jeg, at der er brug for

de alternative stemmer, når det kommer

til musikarrangementer”.

”I undergrunden er der ikke noget man

kan købe. Du kan ikke bygge noget

unikt op ved bare at kaste penge efter

det. Det har altid været præmissen

for RBMA. Det, vi får ud af det, er en

mulighed for at arbejde med en række

kvalitetsprojekter. Det er et parløb,

hvor vi kan bidrage til musikkulturens

udvikling både lokalt og internationalt

ved at dele information og inspiration.

Der er interviewsession med Metamono (UK) om torsdagen og med Robert Hood (US) om fredagen. Dørene åbner begge dage kl. 17:30.

For første gang på Phono Festival bliver der mulighed for at komme helt tæt på nogle af musikerne og deres arbejdsproces, når vi inviterer til direkte interviewsessions med Metamono og Robert Hood.

PHONO TAGER DIG TÆTTERE PÅ MUSIKKEN

36

ARTIST SHOWCASE |

ROBERTHOOD

FREDAG KL. 23.15 / STORE SCENE

Robert ”Noise” Hood har været en

uomgængelig del af technoen siden

den fandt sin egentlige, moderne form

i Detroit i starten af 90’erne. Han var

sammen med Jeff Mills og ”Mad”

Mike Banks en del af det legendariske

Underground Resistance, der med en

uhørt rå og kompromisløs stil gjorde

militant, politisk bevidsthed synonymt

med hårdtslående, aggressive

technoproduktioner.

Men ikke nok med det. Hood

henregnes også ofte som opfinderen

af minimaltechnoen, først og fremmest

i kraft af sin ikoniske plade ”Minimal

Nation”, der stadig står som en af

de mest urørlige techno-fuldspillere

nogensinde og satte nye standarter for

hvor nedbarberet og skeletal techno

kunne blive, uden at miste et gram

af intensitet. Fire eller fem forskellige

lyde er typisk alt, hvad Hood behøver

for at skabe noget af det mest funky,

rykkende og hypnotiserende musik

hørt på denne planet.

Han har under aliaser som Floorplan

og The Vision været konstant produktiv

siden begyndelsen af karrieren, og

har på insisterende vis rendyrket

sin skrabede vision af acid- og

industrialinspireret techno uden om de

almindelige, kommercielle kanaler.

Hood, der aldrig har givet køb på sin

fulde kunstneriske kontrol, reagerede

i begyndelsen af sin solokarriere

på, at den techno, der var opstået i

Detroit, gradvist fokuserede mere og

mere på billige, forudsigelige kneb og

øget tempo. Han insisterede i stedet

på at bringe noget af den soul, der

prægede den helt tidlige techno, som

den kom til udtryk hos Juan Atkins

eller Kevin Saunderson, tilbage i

musikken. Derudover har han altid

haft sit blik skarpt fokuseret på en

form for besjælet minimalisme, der

har resulteret i utallige efterligninger,

men som næppe nogensinde er

overgået. Hans geni består først og

fremmest i, hvor sikkert og sparsomt

han doserer sine små melodistumper

og rytmeprogrammeringer og lader

elementerne finde sammen til et

hele, der er ubestrideligt mere end

enkeltdelene.

Der er ganske enkelt mødepligt for

enhver med interesse i technohistorie,

når Robert Hood kommer til Odense

med et liveshow, der viser alt hvad der

er godt og vigtigt ved den oprindelige

Detroit-techno, og hvorfor den stadig

er relevant.

37PHONOFESTIVAL.DK

| ARTIST SHOWCASE

ET KVAD FOR DEN KUNSTIGE INTELLIGENS

Han er ikke nem at få fingre i, ham

Goodiepal, for han har ingen telefon, og

han bor ingen steder. Siden februar, hvor

han forærede alle sine ejendele inklusive

instrumenter væk i Berlin, har han cyklet

rundt til alle sine spillejobs i Europa. Fra

Paris til Moskva, over Finland, Sverige

og Norge, rundt omkring i Tyskland og

Danmark. Da vi får fat på ham, er han

på Island, hvor han lånt en bekendts

computer til at ringe og sende mails fra.

”Jeg prøver at cykle så meget så muligt.

Det har noget at gøre med, at jeg har en

masse amerikanske kunstnervenner, der

snakker meget om at være miljørigtige,

og så flyver de til Berlin og spiller en

koncert, og så flyver de tilbage igen.

Imens de gør det, så skriver de den

ene blog efter den anden om at passe

på miljøet. Jeg har valgt at gøre noget

andet, og i stedet for at prædike, så har

jeg valgt kun at cykle. Jeg prædiker ikke,

jeg cykler bare. Jeg siger ikke, at alle

skal gøre det, jeg har bare svinet det, jeg

skal. Så nu går det meget langsomt med

at komme frem.”

TONER FOR DIGITALE ØREGANGEOver de sidste 10 år har Goodiepal – om

ikke prædiket – så holdt musikalske

foredrag over det meste af den vestlige

verden. Her har han udbredt kendskabet

til dét, han kalder radikal computermusik.

En abstrakt skabelon for, hvordan man

kan tilgå kompositionerne på en ny facon

og i fremtiden skabe musikalske værker

til glæde for den kunstige intelligens.

Hold tungen lige i munden.

”Radikal computermusik er meget kort

fortalt musik, der ikke nødvendigvis

er lavet på en computer, men for en

computer. På den måde, at man tager

computeren seriøst og forestiller sig,

at den på et tidspunkt vil være mere

intelligent end den menneskelige hjerne.

Det er en metode til at prøve at lave et

fremtidsscenarie. Nu siger videnskaben

jo, at om 20 år er computeren mere

intelligent end den menneskelige hjerne,

og hvis den så er det, hvordan skal vi så

som mennesker forholde os til det? Det

er jo et godt spørgsmål.”

Hvordan gør vi så det?”Det kan vi jo ikke forholde os til som

sådan, for det giver jo ingen mening for

os som mennesker. Men jeg har fremsat

den teori, at dét vi som mennesker

finder mest interessant, er det, vi ikke

forstår såsom kærligheden, universet,

Goodiepal, Gæoudjiparl van den Dobbelsteen eller bare Parl Kristian

Bjørn Vester er blevet udråbt som musikalsk wunderkind, og bringer

samtidig sindende i kog verden over med sin radikale computermusik.

Han ved ikke hvorfor, men det passer ham udmærket.

38

ARTIST SHOWCASE |

døden og tiden. Det er de ting, vi mennesker beskæftiger

os med i kunst. Så hvis man kan forestille sig noget, som

computeren ikke kan scanne eller forstå, så ville computeren

synes, dét var interessant.”

RADIKAL MUSIK I MODVINDDet med at overbevise de menneskelige sind om, at radikal

computermusik ikke bare er interessant, men også relevant, har

været lidt af en udfordring for Goodiepal. I fire år underviste han

på musikkonservatoriet i Aarhus, men da det, efter hans eget

udsagn, gik op for ledelsen, at det, han underviste i, ikke var

akademisk funderet, men blot en teori skabt af ham selv, blev

han bedt om at gå. Han har også fået knust en flaske i ansigtet

af en vred, engelsk musiker, og så modtager han jævnligt trusler

på sin mail.

”Jeg har mødt megen modvind, og folk er blevet meget

aggressive overfor det, jeg står for. Det er spændende. Jeg

er en af de få, der virkelig kan gøre folk vrede. Indenfor

kontemporær kunst kan du jo sagtens lave en performance,

hvor du ruller dig selv i smør, og så vil folk bare sige ‘nå’.

Men når jeg kommer og har lavet en skolebog, så går folk

fuldstændig amok. Det er jo en egenskab, jeg har, og det skal

man ikke være ked af.

Hvorfor tror du, at du kan hidse folk sådan op?Det ved jeg ikke. Det er der nogen der kan, og det kan jeg. Jeg

har ikke svaret på det som sådan, men jeg tror, det er fordi, jeg

selv tror på de ting, jeg siger. Hvis der er en der står fast, så har

folk jo pludselig noget, de kan skyde mod eller slå til.

TILBAGE SOM MUSIKERVerden har dog ikke altid været vred på Goodiepal. I

2002 modtog han den vigtigste pris indenfor elektronisk

kunst og teknologi, Ars Electronica. Det gjorde han for sit

debutalbum Narc Beacon, der samme år blev udråbt af

Politikens Rockleksikon som en af de 50 vigtigste plader i

danmarkshistorien. Det var også det album, der banede vejen

for, at han kunne rejse verden rundt med sine foredrag, men

den tid er ved at være forbi.

”Lige nu, er jeg mere interesseret i at gøre døde medier

levende. Det er det, jeg gør ved mine koncerter i øjeblikket.

Der er mange, der stadigvæk gerne vil høre om radikal

computermusik, men jeg bliver træt af at fortælle om det, så jeg

prøver hele tiden at finde på nye måder at formidle det på ved

at gøre det levende. Jeg er blevet musikeren igen, i stedet for

ham, der snakker så meget.”

Hvad kan folk forvente af din optræden på PHONO?”Jamen, jeg vil da gerne synge et kvad. Det handler meget om,

om jeg tør. Men sådan var det jo også, da jeg startede med at

undervise. Jeg er meget i tvivl hele tiden, det er ikke sådan ‘her

er vejen, følg mig’. Jeg vil nødigt love, at jeg kommer og synger,

hvis jeg ikke tør på dagen, men jeg har inkorporeret et længere

kvad, som jeg har fremført flere steder, så mon ikke jeg kan

mande mig op til at gøre det. Det håber jeg da, det må vi se.”

BLÅ BOG: GOODIEPAL

Parl Kristian Bjørn Vester er født i 1974 i Horsens og udgav i 1995

sit første album ‘Vib. Ibex under navnet Circulation of Events, og har

derudover en lang række musikudgivelser bag sig. Har senest skrevet

bogen ‘El Camino del Hardcore – Rejsen til Nordens Indre’.

Underviste på Dansk Institut for Elektro-akustisk Musik (DIEM) på Det

Jyske Musikkonservatorium fra 2004-2008.

Har holdt forelæsninger om radikal computermusik på en lang række

amerikanske universiteter, herunder Princeton og Brown University.

Komponerede i en periode musik for bl.a. Nokia, Carlsberg og B&O. Har

derudover lavet temaet til DR2-programmet ‘Den 11. time’

Flere af hans familiemedlemmer lider af den arvelige hjernesygdom

Huntingtons Chorea. Goodiepal er selv blevet testet for lidelsen, men vil

ikke afsløre, hvorvidt han også har den. Han har i stedet erklæret sig selv

potentielt sindssyg.

♦

♦

♦

♦

39PHONOFESTIVAL.DK

| ARTIST SHOWCASE

I tidens løb er det af flere omgange lykkedes Goodiepal at gøre sig bemærket på finurlig vis. Her er et hurtigt fix.

Lånte 500.000 af den østeuropæiske mafia og forærede dem til danskerne som en folkegave:”Baggrunden for folkegaven var, at jeg fik en masse trusler,

og så syntes jeg, at det var spændende at prøve at toppe

truslerne i stedet for at blive bange for dem. Så jeg sagde

ligesom; ‘Prøv at se, hvor sindssyg jeg er. Jeg er ikke bange

for jer, hvis jeg tør at låne penge af mafiaen.’ Så udgav jeg

et album, der kostede 250 kr, men indeni var der en 500-lap.

Det var tænkt som en slags hjælp til studiehjælp. Goodiepal-

fonden, om man vil.”

Forærede alle sine ejendele væk på kulturfestivalen Berlin Transmediale i år:”Berlin Transmediale ville gerne have, at jeg kom og gav en af

mine lectures, men det havde jeg ikke lyst til. De tilbød et ret

højt beløb, men det gad jeg altså ikke. De forhøjede beløbet,

og jeg havde stadig ikke lyst. Så de tilbød endnu mere, men

da tænkte jeg, at hvis jeg siger ja nu, så er jeg bare et røvhul,

der bare har ventet på at presse prisen op. Så jeg sagde,

‘hvad nu, hvis I bruger mit honorar på at sende alt, hvad jeg

ejer fra forskellige steder rundt på kloden til Berlin, og så

vil jeg give det hele væk – signeret og med en lille sticker’.

Så der gav jeg alle mine ejendele væk undtagen det tøj, jeg

havde på. Der blev givet min lut og mine instrumenter og min

computer væk. Det var ret hardcore og også ret hårdt. Men

så viste jeg også, at jeg mente business.”

Stjal lydeffektcomputer fra Det Jyske Musikkonservatorium som led i en akademisk krig:Det kom bag på mig, at konservatoriet i Aarhus meldte os

til politiet. Hvis de havde været lidt friske, havde de taget et

modtræk. Jeg mener, hvis nogen man har samarbejdet med

i fire år tager noget fra én, så ringer man da lige og hører,

hvad der foregår. Jeg havde siddet på lærerværelset med de

her mennesker i fire år og gjort meget for skolen, men jeg er

aldrig rigtig klar over, hvordan folk reagerer, når jeg gør ting.

De blev i hvert fald meget ophidsede.

TORSDAG KL. 19.00 / LILLE SCENE

FEATURE |

FOTO: BENJAMIN HOFFMANN-PETERSEN

41PHONOFESTIVAL.DK

| FEATURE

SLAGTEHUSETDet er efterhånden længe siden, arbejdere i hvide kitler tog livet af det sidste dyr i det gamle industrislagteri. I dag er naturen flyttet ind, men i krogene hvisker fortiden stadig, og minder om, at Odense Offentlige Slagtehuse engang var det prægtigste af alle slagterierne på Rugårdsvej.

42

FEATURE |

FAKTA: ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE

Åbnede 1. januar 1927, hvor man slagtede

okser, heste, kalve, lam og svin.

Tegnet af den lokale arkitekt Knud Lehn

Petersen, og blev i 1920’erne anset for

meget moderne opført i en byggestil,

der bevæger sig mellem romantisk og

funktionalistisk.

Blev i 1987 omdannet til kvægtorv og

lukkede definitivt i 2001. Bygningerne har

stået tomme siden.

Har siden 2009 huset Phono Festival.

| FEATURE

43PHONOFESTIVAL.DK

44

BEHIND THE SCENES |

PHONO er mere end musik. Et hold af kunstnere arbejder i månedsvis på at give festivalen den skarpeste visuelle profil.

MUSIK UDEN LYS ER BARE RADIO

Arbejdet med lys starter der, hvor

man kan trykke på en kontakt, og folk

pludselig kan se hinanden. Men hvis

du har været til Phono Festival før,

så har du sikkert bemærket, at lys

er installeret, reflekteret og kunstigt

kreeret, så det bider fra sig og hænger

sig i publikums synsnerver.

For Kenneth Danielsen og Magnus

Fuhr er Phono Festival et helt års

slutprodukt. I det de trækker stikket på

lyskreationerne fra sidste års festival,

sætter de strøm til en ny proces mod

næste års elektrochok i september.

Til daglig arbejder de med lys i Berlin

og Odense, men tit kan de ikke lade

være med at tænke på slagtehallernes

indretningspotentiale, når deres

lysinstallationer for alvor formår at

kreere en stemning.

”Vi laver jo mange jobs i løbet af året,

altså fine jobs for eksempelvis kongres-

og messecentre. Det har bare ikke

den samme sjæl som at komme ned til

betonet”, fortæller Kenneth Danielsen.

45PHONOFESTIVAL.DK

| BEHIND THE SCENES

RESPEKT FOR STEDETHvert år tilbringer Kenneth Danielsen, Magnus Fuhr og de

andre lysteknikere mange uger i slagteriet op til festivalen.

Her bygger de deres lysinstallationer og forsøger at ramme

den helt rette stemning, når de tapetserer de klinkebeklædte

vægge med lys. Det er nemlig vigtigt at huske på, hvor man

befinder sig.

”Det er et helt unikt sted. Der er blevet slagtet dyr i den hal,

og kreaturbåsene står der også stadigvæk, men nu står man

og danser til techno-musik derinde midt i al den historie.

Et eller andet sted, så er det jo hamrende stærkt”, forklarer

Magnus Fuhr.

Sammen med hans kollegaer mener han, at man ikke skal

undervurdere i hvor høj grad, lys kan påvirke et råt betonrum

og dets publikummer.

”Det visuelle er mindst lige så vigtigt som det auditive.

Selvfølgelig kommer man på Phono Festival for musikken,

men vores ambition er at køre det op, så det er på et

ligeværdigt plan. Det synes jeg, det er bedst tjent med”,

fortæller Magnus Fuhr.

”Som Bjørn vores kollega siger, så er musik uden lys - det er

bare radio”, fortsætter Kenneth Danielsen.

EN BALANCEGANGDet bliver et helt års lager af ideer og inspirationer, der slippes

løs i hallerne til september, og ifølge Magnus Fuhr, ligger

ambitionsniveauet der rækker langt ud over projektorer i loftet

og scenelys.

”Folk vil møde op og få fornemmelsen af, at de genkender

nogle ting fra sidste år, men der vil også blive taget nogle

drastiske tiltag. Vi kommer til at have mange flere muligheder

for at påvirke folk”, fortæller han.

Igen i år vil arbejder de på, at lysinstallationerne kan

moduleres konstant, og altså ikke bare kører af sig selv, når

man har trykket på den grønne knap. Når der først er sat

strøm til lyskraftværket, vil lysteknikerne stå med fingrene i

kontakterne og lade PHONOs publikum afgøre, hvad der skal

skydes ud over det bølgende menneskehav..

”Vi har en konstant situationsfornemmelse og respekt for

stemninger, så vi kan evaluere undervejs og ændre ved ting,

når de sker. Alt er fleksibelt, og at vi kan påvirke tingene

undervejs, det tror jeg er meget unikt”, afslutter Magnus Fuhr.

46

INTERVIEW |

Hvis de selv kunne vælge, skulle de

tunge, røde velourgardiner, der omgiver

scenen på The Roadhouse i tv-serien

Twin Peaks, danne ramme om finske

Toblerones’ musik. Og man aner måske

også både mord og myg og nåleskove i

deres dystre og hypnotiske kraut-rock.

”Vi har godt nok ikke så mange dværge,

der taler baglæns heroppe lige nu, men

vi er alle på en måde blevet påvirket af

Twin Peaks og den tone, der er i serien.

På samme måde ville Lars von Triers

Riget passe ret godt til den stemning, vi

forsøger at ramme med vores musik,”

fortæller Timo Koskenniemi, der spiller

synth i bandet. ”Det med Twin Peaks

ligger måske mere underbevidst, imens

vi spiller, men bagefter kan man godt

genkende det”.

Det er blandt andet den evindeligt mørke

og deprimerende, finske vinter, der

fungerer som katalysator for de toner

og klangflader, der strømmer igennem

gruppen. Man skal dog ikke forvente ren

ondskab og tungsind, når Toblerones

spiller på Phono. De bringer også et

anslag af noget cheesy á la Jean-Michel

Jarre med sig, forklarer han.

”Det handler om at blande ‘osten’ med

noget snavs og grus, så dine tænder

knækker, når du tygger den, hvis du

forstår. Sådan er vores lyd. Det er altid

et spørgsmål om at afbalancere de

forskellige elementer, for vores musik

er improviseret – eller kanaliseret

gennem okkulte ritualer. Vi ved aldrig

rigtig, hvilke dæmoner vi får kontakt til

gennem vores instrumenter.”

Kvinder og røde pølserFire mænd og en enkelt kvinde udgør

Toblerones, og selv beskriver de deres

performance som både introvert

og dyster, men et decideret show

er det ikke, siger de. De fem finner

fungerer derimod på samme måde på

scenen, som de gør i studiet, hvor de

kommunikerer gennem kaskader af

forvrængede synths og forsanger Heta

Bilaletdins døsige skrig. Med slørede

visuals som bagtæppe forsøger de

at skabe et rum for det umiddelbare,

men det er også omtrent så tæt, de vil

komme ind på det.

”Fordi vores musik afspejler ting,

man ikke nødvendigvis kan beskrive i

menneskelige termer, er man nødt til

Finsk kvintet improviserer over den endeløse vinter. Måske bliver det også muntert. Det afhænger af, hvilke dæmoner, der dukker op.

SPONTANEKLANGEFRA MØRKET

”Når det kommer til vores musik, er der ingen planlægning, ingen snak, ingen sange og ingen minder fra processen. Kun lyden står tilbage, hvis nogen orker at trykke record.”

47PHONOFESTIVAL.DK

| INTERVIEW

Der er ikke megen information at finde om det obskure finske orkester Toblerones. Et enkelt sløret billede af fem personer i et studie og to musikvideoer der på kalejdoskopisk vis sampler et væld af gamle musikvideoer fra 80’erne er stort set, hvad der eksisterer. Det vides, at de har udgivet to kassettebånd med en udpræget lo-fi, tilsyneladende improviseret musik, der lyder som Can uden Holger Czukays perfektionistiske studiemagi, eller som en ukendt artpunk-gruppe, der er faret vild i en skov: Nøgent, støjende, repetitivt og dybt psykedelisk.

Med rudimentære, kølige basrundgange, forvrængede, skingre guitarriff og endeløse, mekaniske trommefigurer, udvikler numrene sig langsomt og gradvist væk fra hule, rumklangsdryppende skitser imod fortættede, buldrende og sært dansable klimakser. Tilsæt dertil en ubestemmeligt klagende og galpende vokal og et velvoksent arsenal af støjkilder, elektroniske lyde og forstyrrede

klangflader. Det er nogenlunde lige så foruroligende som det er dragende, trancefremkaldende og medrivende.

Det er referencer til kraut, freerock og post-det-ene-og-det-andet, men først og fremmest er Toblerones lyden af et band der elsker at improvisere, og give sig tiden til at udvikle løse ansamlinger af idéer, riffs og beats til tæt vævede, bevidsthedsudvidende konklusioner, via frie, psykedeliske af- og omveje.

De nyeste numre fra gruppen har dog trukket lyden mere i retning af elektronisk indie som f.eks Gang Gang Dance, men stadig med fokus på det gentagne og det improviserede, og stort set uden de poppede elementer. Præcis hvordan Toblerones koncert på PHONO kommer til at lyde, er altså ikke til at sige. Men det er netop meningen, når der gøres plads til at lade det uforudsete finde sted.

MUSIKBOKS

at se på, hvilke redskaber vi bruger til at

omdanne budskaberne til lyd. Personligt

synes jeg, at man skal lytte til musikken

og ikke tale om den. Røde pølser eller

kvinder er ting, man kan beskrive med

ord, selvom de selvfølgelig også har

forskellige aspekter og dimensioner,”

siger Timo Koskenniemi.

”Det er meget vigtigt at få på det rene, at

vi ikke skriver vores musik, vi kanaliserer

den. Jeg kan har ingen erindring om,

hvad jeg tænker, mens jeg spiller musik.

Der foregår sikkert nogle processer i

hjernen, imens jeg skruer på knapperne,

men de går tabt undervejs. Jeg kan

aldrig ikke genkende min performance,

når jeg lytter til optagelserne

efterfølgende. Når det kommer til vores

musik, er der ingen planlægning, ingen

snak, ingen sange og ingen minder fra

processen. Kun lyden står tilbage, hvis

nogen orker at trykke record.”

www.soundcloud.com/toblerones

FREDAG KL. 19.00 / LILLE SCENE

48

INTERVIEW |

Vi tænker før vi taler

og lytter før vi trykker

Ring og få et uforbindende møde og gratis inspiration

på 66 11 30 34

clausengrafisk.dk

For det kræver indsigt, dialog og indlevelse at få et klart billede af, hvad tryksagen skal bruges til. Først derefter kan vi give dig den optimale råd-givning omkring valg af trykteknik osv. Undervejs bringer vi gerne ideer til forbedringer og spændende alternative løsninger på banen.

49PHONOFESTIVAL.DK

| ARTIST SHOWCASE

SNEAK PEEK

OKTRONIUM (DK)Postwonk / Dubstep / Electro

Formet af og i Den Graa Stad kommer det kryptiske ensemble Oktronium til PHONO belæssede med en veritabel maskinpark, et bjerg af analoge anordninger, synthezisere, strømførende skrammel og alt hvad man ellers overhovedet kunne drømme om af teknologiske objekter. Svaret på, hvem de er, og hvad de vil spille, blæser i den kolde odenseanske vind, men har man sin gang i den sejlivede, lokale undergrund, vil man måske kunne ane et par velkendte og altid eksperimenterende skikkelser bag maskerne.

Oktronium spiller ny musik på gammelt grej. Der aftvinges uhørte harmonier og rystende tunge frekvenser, når maskinerne presses til deres yderste, når de sidste, komprimerede skrål klemmes ud af de glødende, spruttende kredsløb. Oktroniums til lejligheden sammensatte show går i direkte, symbiotisk dialog med elektronikkens inderste sjæl: Det er en virtuos tæmning af ukontrollabelt, uregerligt og egensindigt udstyr.

Oktronium er således sat i verden der for at formidle elektriciteten som hårdtpumpende, synkoperet kropslighed, og oversætte maskinernes gnistrende meddelelser til dansable, bastant knudrede elektrondigte.

MMM (DE)Berghain / Berlin / Techno

Minimalistisk techno er ofte en mørk og indadvendt sag, men den sprælske duo MMM viser, at det ikke altid behøver være tilfældet. Nok er rødderne solidt forankret i det legendariske berlinske minimal-miljø omkring Berghain-klubben og pladebutikken Hardwax, men de hårdt pumpende beats suppleres af lige dele melodisk og humoristisk sans, såvel som elementer af fræsende tech-house, disco-influeret electro clash og vild, euforisk rave - som et bindeled mellem den oprindelige berlin-tradition og den nyere, mere farverige og udadvendte tyske electro- og tech-house-scene omkring Boys Noize-selskabet.MMMs to halvdele er begge yderst aktive på egen hånd - Fiedel som DJ med fast tilknytning til netop Berghain, Errorsmith med en række råt eksperimenterende live-optrædener, solo-produktioner og samarbejdsprojekter. Af samme årsag har aktiviteten fra MMM i perioder været lettere sporadisk, men det har ikke forhindret dem i at opnå en imponerende undergrundssucces, samt et trofast kultpublikum til deres sjældne, selvudgivne 12”-singler, såvel som til som deres vilde og medrivende koncerter.

Sponsoreret af Göthe Institutet.

PATTEN (UK)Kalajdoskopisk electronica

Pattens roste, flimrende lo-fi electronica udfolder sig som et sløvt glitrende tæppe af splintrede, melodiske guitarmanipulationer og knækkede beats. En på overfladen abstrakt og fragmentarisk sammenstykket musik, men med en udpræget sovekammer-sensibilitet, der medbringer musikken en sløret, regnvåd melankoli midt i vældet af sammenskvattende og forunderligt rykkende rytmer.

Den for øvrigt anonyme brite står for en eksperimentel tilgang til musikken, der er mindre præget af høje akademiske knæløft, end af en udpræget glæde ved de labyrintisk spejlende strukturer, der frembringes på debutpladen ”GLAQJO XAACSSO”og den susende, ulmende baggrundsstøj der lader melodier og rytmer holde sig netop svævende, konstant i periferien af synet.

Det er ikke tilfældigt, at hans nystartede selskab, der ligeledes udgiver Sculpture, der også kan opleves på PHONO 2012, hedder Kaleidoscope. For det er netop hvad Pattens musik er: Kalejdoskopisk, evigt muterende, let psykedelisk og konstant på grænsen mellem det dansable og det komplet opløste.

DZA (RUS)Instrumental / Hip-hop

Sasha Dza er en af de første russere der begyndte at eksperimentere med den nye form for instrumentel, elektronisk funderet hip-hop, som de sidste par år er kommet til hæder og ære med kunstnere som Hudson MoHawke og Flying Lotus. Hans særegne blanding af wonky, electronica, dubstep og hip-hop har især i hjemlandet skabt ham et navn, men han har så rigeligt fortjent at blive eksponeret for et publikum, der allerede har omfavnet denne blandingsgenre for dens tungt rykkende beatmagi, lavfrekvente punch og glittede melodiøsitet.

Han har en overrumplende evne til at væve anarkistiske lydstumper og rytmer sammen omkring en drønsolid kerne af røvrystende breakbeats, og til at forene oldschool rave-elementer, abstrakt glitchet electronica, udskridende samples og tonstunge drop til et sindssygt medrivende, storslået, momentvis udfordrende og altid ganske enkelt bangin’ udtryk.

Det er således til DZAs koncert at man kan forvente det efterhånden traditionelle drys af loftspuds i håret, der gradvist blander sig med den sved der uværgeligt vil springe frem på panden, hvis man hengiver sig til de formentlig tungeste rytmer på hele årets program. Et bedre oplæg til en kæmpe fest er svært at finde.

FREDAG KL. 20.30 / LILLE SCENE LØRDAG KL. 18.30 / LILLE SCENE LØRDAG KL. 01.00 / STORE SCENETORSDAG KL. 22.30 / STORE SCENE

50

ARTIST SHOWCASE |

Gruppen, der har mere karakter af et audio-visuelt

eksperimentarium end af et egentligt band, har netop udgivet

”Slime Code 1” på Pattens selskab Kaleidoscope, og bevæger

sig ligeledes i et legesygt, udfordrende univers af knækkede

lyde, opklippede beats og objets trouvés.

SCULPTURE

Duoen Sculpture kommer til PHONO med en skramlet og støjende eksperimentalmusik, der gør sig fremragende på plade, men som først og fremmest er et fænomen der skal opleves live.

Inspireret af lige dele avantgardefilm og technokultur, spiller

Sculpture en rytmisk, fremmedartet musik, der fremelskes

som lange, improviserede stykker af de utallige lydbidder,

båndstumper og andet uddateret elektronisk grej, der udgør

den ene halvdel af gruppens setup. Den anden halvdel er de

grafiske, psykedeliske animationer, som Reuben Sutherland

skaber ved såkaldt zoetropisk projektion, hvor abstrakte

motiver trykt på specielle vinyler filmes imens de roterer på

pladespilleren og således skaber illusionen af levende billeder.

Man kan med andre ord indlagt til en usædvanlig

oplevelse, når Sculpture rammer slagtehallerne med deres

bevidsthedsudvidende, analoge blanding af lyd og billeder.

FREDAG KL. 21.30 / STORE SCENE

51PHONOFESTIVAL.DK

| ARTIST SHOWCASE

FRAK (SE) Analog / Acid

Den svenske trio Frak er en af disse overrumplende afvigelser fra den lineære bevægelse, vi normalt af vane tænker musikhistorien som. De har levet en stille eksistens på den yderste rand af den elektroniske scene siden slutningen af 80’erne, hvor de begyndte at blande acid house, idiosynkratisk, dada-inspireret humor, harsk industrial og DIY-kultur sammen på excentrisk og halsstarrig facon.

Opkaldt efter et spil til Commodore 64, og med en stor forkærlighed for det besynderlige, absurde og støjende, har Frak været så komplet og fuldstændigt et undergrundsfænomen, at forsøg på at indskrive dem som en slags forfædre til den nyere generation af technomusikere der eksperimenter med noise, ganske enkelt må komme til kort, af den simple årsag, at man, for at tjene som inspiration for andre, nødvendigvis må være blevet hørt.

Fraks liveoptrædender på gammelt analogt, kværnet grej og uniformeret i det ene eller det andet bizarre kostume – som laboratoriekitler og staniolmasker – minder måske en smule om Felix Kubin, med tilsvarende absurdistiske undertoner, men er mindre præget af cabaret og NDW og mere af beskidt, sløv og taktfast acid techno.

STURQEN (POR)Industrial / Noise / Techno

Sturqen udgøres af de to portugisere César Rodrigues og David Arantes, hvis kompromisløse, maskinelle musik lever en tilværelse i relativ obskuritet. De tager deres udgangspunkt i en sammenbidt, hypnotiserende techno, men med konstant ulmende undertoner af industriel støj og knitrende, elektroniske forstyrrelser.

Universet er overvejende råt, energisk og til tider brutalt muskuløst: En udpræget fysisk oplevelse, der kan minde om Ancient Methods kværnende, monolitiske lydarkitektur, men som om muligt er endnu mere dedikeret til udforskningen af maskinens mest primale, elementære lydudgydelser. Det er et både intelligent og sofistikeret udtryk der udfoldes i duoens hårdtslående blanding af syntetiske klangflader, technoid rytmik og kradse, elektriske kortslutninger.

Sturqens koncerter er rå, energiske og uforudsigelige sandblæsninger af krop og ører, i feltet mellem målrettet improvisation og abstrakt anarkisme. En musik der nok er sober, dyster og forreven, men også fyldt med associationer til enorme industrianlæg, stål der hamrer imod beton, nukleare reaktioner og nedsmeltninger og smældende, sitrende højspænding.

DÉBRUIT LIVE BAND (FR)Afrika / Instrumental / Hip-hop

Med betegnelser som ”post funk” og ”futuristisk hip hop” befinder Débruit sig i den ende af det elektroniske landskab, hvor paletten består af spraglede syntetiske farver og en elastisk rytmestruktur, der forvrides til bristepunktet - blot for at blive langt mere fysisk uimodståelig og medrivende i processen. I den forstand minder det ikke så lidt om den skandinaviske skweee-lyd, men Débruit - franskmanden Xavier Thomas - tilføjer sine helt egne nuancer, ikke mindst gennem en udstrakt brug af afrikanske og mellemøstlige samples.

Efter en lang række fremragende ep’er udkom albummet From the Horizon tidligere på året, med en mere ligefrem melodisk og tilgængelig stil end hidtil. Det bizart krøllede underspilles en smule, til fordel for et dybere fokus på de etniske - primært afrikanske – elementer. Débruit gæster PHONO med to ekstra musikere, og åbner for en organisk struktur såvel som et mere fyldigt lydbillede - helt i tråd med udviklingen på albummet.

Suppleret af et spektakulært lys-og-video-show kan Débruit live band meget vel blive en af årets mest overvældende oplevelser - det bliver med garanti en af de mest eksotiske!

BEASTIE RESPOND (DK)Atypisk drum’n’bass

Den unge københavner Tobias Pedersen er under aliaset Beastie Respond så småt ved at skabe sig et navn som et af landets fineste bud på drum ‘n’ bass inspireret elektronisk musik. Hans inspirationskilder spænder dog videre end som så: Der fornemmes referencer til alt fra cinematisk trip-hop og bastung, britisk techno som den laves af for eksempel Blawan.

Det er heller ingenlunde en typisk drum’n’bass der udfoldes hos Beastie Respond: På trods af at genrens typiske tempo på halsbrækkende 160 + bpm bibeholdes, er Pedersens musik dybt stemningsmættet og atmosfærisk. Hans relativt få udgivelser spænder fra det organisk houseprægede til en mere kontant og technoid kluborienteret musik, der alt sammen har det tilfælles at det rumligt billedskabende og velproducerede lydbillede føres konsekvent igennem.

Beastie Responds koncert på PHONO vil formentlig vise lige netop denne overbevisende spændvidde, men med fokus på de tungere og mere dansable aspekter af hans helt personlige take på en ellers forkætret genre.

TORSDAG KL. 21.30 / STORE SCENE LØRDAG KL. 20.00 / LILLE SCENEFREDAG KL. 23.15 / STORE SCENETORSDAG KL.23.45 / LILLE SCENE

52

ARTIST SHOWCASE |

DOPPLEREFFEKTVi er stolte over at kunne præsentere ikke blot én, men hele to legender fra den tidlige technoscenes opblomstring i Detroit.

Udover Robert Hood, der omtales

andetsteds, får festivalen besøg af

Dopplereffekt, hvis ene medlem Gerald

Donald kan tælles blandt technoens

absolut vigtigste skikkelser. Donald har

produceret under et utal af synonymer,

men det er især tiden i Drexciya der har

placeret ham på den elektroniske musiks

landkort: Den dengang anonyme duo

udgav, på blandt andet Underground

Resistance, en stribe fænomenale

udgivelser, der blandede stram,

hårdtslående og lavteknologisk analog

electro med en komplet gennemført

konceptverden: Et futuristisk afro-atlantis

med referencer til tysk elektronisk musik,

den sorte borgerrettighedsbevægelse

og udknaldet science fiction, der måtte

sammenstykkes af mere eller mindre

kryptiske sangtitler og covernoter.

Siden da har Donald (der ofte spiller

under det germanske alias Heinrich

Mueller) holdt det stramt konceptuelle

ved lige, omend en stigende fokus på

videnskabelige fænomener og teorier har

præget mange af udgivelserne. Således

også med gruppen Dopplereffekt,

hvis navn ifølge Wikipedia betegner

det fænomen, at frekvensen af

bølgefænomener (f.eks. lyd eller

lys) varierer afhængigt af kildens og

modtagerens hastigheder i forhold til det

medie, bølgerne bevæger sig i. Så kan

man tygge lidt på dén.

Dopplereffekt er en sjældent set

konsekvent gruppe, der excellerer i

en milimeterpræcis, futuristisk musik,

der blander melodisk, fremmedartet

melankoli og tørt konstaterende rytmik,

tilsyneladende opført af androider.

Med et maskeret og anonymt robotagtigt

sceneshow spiller Dopplereffekt deres

gennemført konceptuelle kunstelectro,

der på den ene side tager udgangspunkt

i knastør akademisk teori, og på

den anden side i basalt medrivende,

minimalistisk maskin-funk: Det er

superledende popmusik lavet af silicium,

det er serenader for kvantefysikken, og

det er lyden af fremtiden, som den tager

sig ud set igennem et elektronmikroskop.

FREDAG KL. 01.00 / STORE SCENE

53PHONOFESTIVAL.DK

| ESSAY

ELEKTRONISK MUSIK KORT FORTALT?!

Genren ‘elektronisk’ fungerer på en underlig facon som paraply for en hel horde af andre og til tider obskure sub-genrer.

Vi har skruet op for nørdfaktoren og bedt Jannik Juhl, der er musikskribent og ekspert ud i det elektroniske univers om at

beskrive, hvad betegnelsen egentlig dækker over, og der er nok at gå på opdagelse i.

Når den elektroniske musikhistorie

skrives, så foregår det næsten

altid ved at slå ned på nogle meget

specifikke, men også besynderligt

usammenhængende punkter. Typisk

foregår det på denne måde: Først lidt om

de tidlige pionerer fra den akademiske

avant garde-tradition - Stockhausen

og den franske musique concrete (og

Else Maria Pade, hvis historien skrives

af en dansker) - hvorefter der pludselig

springes til Kraftwerk og derfra til

disco og electro i sluthalvfjerdserne

og startfirsernes New York, og den

efterfølgende udviklingen af den

danse- og fest-kultur i Chicago og

Detroit, som almindeligvis ses som

grundstenen, hvorpå house, techno og

rave blev bygget. Som afrunding siges

lidt om det mylder af stilarter, som fra

halvfemserne og frem voksede frem af

denne festkultur, og her gøres der især

opmærksom på, at det hele handler

om sampling, remixes og mash up

osv. - altså ikke så meget om egentlig

stilistisk udvikling. Af enkeltstående

stilarter nævnes som regel kun de mest

hippe - drum’n’bass plejer at være

stjerneeksemplet, imens dubstep nok

er ved at være vor tids uomgængelige

bidrag. Det besynderlige ved denne

historie, er den totale mangel på

stilmæssig sammenhæng mellem

de enkelte dele af den. Det absolut

eneste, der binder Stockhausen og

house sammen, synes at være brugen

af elektronik, lige som disco og jungle

måske nok begge er klub/danse-musik,

men ellers fremstår så forskellige som

swing-jazz og punk.

At tegne et mere nuanceret billede

drejer sig ikke bare om at bemærke

de mellemliggende stadier, der ofte

springes over, når den store fortælling

skal rulles ud, eller om at give plads

til de mange knap så hippe stilarter,

som også udgjorde en central og

selvstændig del af halvfemsernes (og

nullernes) elektroniske overflod. Det

handler lige så meget om at opdage

de mange alternative historier der

findes, de mange udviklinger som fulgte

parallelle løb. For eksempel blev den

tidlige avantgardemusik på forunderlig

vis til en form for populærmusik hos de

”kosmiske” halvfjerdsernavne - hvad

enten det så er i den abstrakte ende,

som hos Schulze og Schnitzler, eller

den mere tilgængelige afdeling, som

hos Jarre og Vangelis. Siden dukkede

teknikkerne op igen i en langt mere rå

udgave i den tidlige industrialmusik, og

derefter i noise, osv. Andre eksempler

”Man kan så spørge, hvorfor det overhovedet giver mening at tale om den elektroniske musiks historie, når de stilarter, som placeres under navnet, kan være så langt fra hinanden, at de praktisk taget ikke besidder stilistiske fællestræk”

kunne være de mange videreudviklinger af electro, som spillede

en stor rolle op gennem firserne: Den tunge og mørke electronic

body music, den hyperaktive og farverige musik til tidlige

computerspil, samt forskellige former for eksperimental synth-

pop og euforisk italo disco.

Stilarter, som navnlig er

interessante, fordi de ikke

bare er fortsat med at leve

en undergrundstilværelse

langt ud over firserne, og

af og til er dukket op til

overfladen igen i en eller

anden ny hybridform, men

også fordi de alle blev

en del af det genetiske

grundmateriale i halvfemsernes techno/rave-eksplosion, og

dette med lige så stor vægt som den traditionelle fortælling

om house og Detroit-techno. Herudover har de fleste af rave-

scenens mange underarter udviklet sine egne udviklingslinjer,

hver især en historie det er værd at følge: Fra den tidlige

hardcore-techno sprang både jungle og gabber og trance og

minimaltechno, og fra disse stilarter sprang igen et utal af andre

mutationer, hvoraf nogle tilmed fjernede sig fuldstændig fra

ophavet og skabte noget hidtil uhørt.

Man kan så spørge, hvorfor det overhovedet giver mening at

tale om den elektroniske musiks historie, når de stilarter,

som placeres under navnet, kan være så langt fra hinanden, at

de praktisk taget ikke besidder stilistiske fællestræk, og dertil

uden videre kan placeres inden for andre, allerede eksisterende

genrer. I den forstand er det en lige så løs og uklar betegnelse

som f.eks. ”rytmisk musik” eller ”klassisk musik”, men hvor

disse trods alt dækker over visse formmæssige fællestræk, hvor

overordnede de så end kan være, så er det b esynderlige ved

”elektronisk musik”, at kriteriet udelukkende er et spørgsmål

om det brugte udstyr, helt

uafhængigt af, hvordan

musikken så ellers er

skruet sammen. Men

måske ligger der også

noget mere og dybere i

betegnelsen.

”Elektronisk” har på

en måde altid givet

associationer til noget ”nyt” og ”fremtidsagtigt”, noget der

fascinerer ved sin fremmedartethed og ved at antyde følelser

og tekniske muligheder, der overskrider det rent menneskelige.

Hvis der kan siges at være et gennemgående element i hele

den elektroniske musiks historie - noget der forbinder Pierre

Henrys absurde lydcollager med Herbie Hancocks elastisk

synth-funk, Kraftwerks kompakte robotrytmer med Aphex

Twins udflippede electronica, Tangerine Dreams drømmende

lydlandskaber med The Prodigys hyperaktive rave, eller for den

sags skyld hele den elektroniske fortid med nutidige former

som post-dubstep, tech-house, skweee, breakcore og wobble

-, så er det måske netop dette; begejstringen for det nye og

ukendte, som synes at ligge gemt i selve begrebet om det

”elektroniske”.

”Elektronisk” har på en måde altid givet associationer til noget ”nyt” og ”fremtidsagtigt”, noget der fascinerer ved sin fremmedartethed og ved at antyde følelser og tekniske muligheder, der overskrider det rent menneskelige.

54

ESSAY |

FEM HISTORISKE NEDSLAG:Conrad Schnitzler: Electric Garden (fra Con, 1978)Som den mest eksperimenterende og abstrakte af krautrock-scenens elektroniske pionerer, er Schnitzler det klareste bindeled mellem den tidlige avant garde og halvfjerdsernes ”kosmiske” musik. Han havde et ben i begge lejre, var samtidig en klar inspirationskilde for senere former for industrial, ambient, electronica og sågar minimal-techno - det hele er i en eller anden forstand til stede i dette fantastiske nummer.

Rob Hubbard: One Man and His Droid Title Theme (fra C64-spillet One Man and His Droid, 1985)8bit-musikken til den klassiske hjemmecomputer Commodore 64 blev i sin samtid enten ignoreret eller set ned på af alle etablerede smagsdommere, men er siden blevet anerkendt som både banebrydende pionerarbejde og en væsentlig kilde til fortsat inspiration. Rob

Hubbards numre overvælder stadig med deres hyperaktive kompositoriske originalitet og gennemført syntetiske æstetik.

Biochip C: Hörsturz (fra Biocalypse, 1993)Biochip C mestrede praktisk taget alle de tidlige halvfemseres techno-stilarter, og han kunne også kombinere eller forvride dem til helt nye, uhørte former. Det er præcis det der sker i dette nummer, som både byder på fræsende hardcore-rave, smadret acid-techno og brutalt opklippede breakbeats, men alt sammen samlet til en helt unik mutation, der er så nådesløst effektiv, som den er rablende vanvittig.

µ-ziq: Melancho (fra In Pine Effect, 1995)Samtidig med den amokløbende evolution af elektronisk dansemusik bød halvfemserne også på et lige så ustyrligt virvar af mindre pågående former - electronica, ambient, chill

out, glitch, trip hop osv. -, hvor stemning, atmosfære og stilistisk legesyge ofte var det centrale. µ-ziq slog aldrig helt så stort igennem som de mest kendte navne fra dette miljø - Aphex Twin, Autechre, Squarepusher -, men til gengæld var han nok den mest originale og tidløse, ikke mindst på tidlige plader som In Pine Effect.

Slugabed: Goulash (fra Ultra Heat Treated, 2010)Hvis man vil forvisse sig om, at den elektroniske musiks futuristiske impuls stadig er intakt efter alle disse mange år, så behøver man blot gå til de mange former for “post dubstep”, som er myldret frem i kølvandet på dubsteppens internationale succes. Slugabed kombinerer den fysiske tyngde i den mest hårdtslående dubstep med rå syntetiske farver og splintrede, kalejdoskopiske strukturer, og resultatet er så bizart fremmedartet, at det næsten trodser enhver beskrivelse.

HVAD?PHONO FESTIVAL

Fremtidens musik fra hele verden

HVORNÅR?13. 14. og 15. september 2012

Dørene åbner kl 17:30

HVOR?Odense Offentlige Slagtehuse

Store Glasvej / Grønløkkevej

5000 Odense C

ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSEBILLETTERBegrænset antal tredages-billet: 99 KRONER

Efter udsolgt af begrænset antal:

Tredages-billet: 150 KRONER

Endags-billet i døren: 85 KRONER

Billetter kan købes på: phonofestival.dk/billet

SENESTE NYTFor seneste nyt, flere historier og musik fra de optrædende:

www.phonofestival.dk

www.facebook.com/phonofestival

PHONO

PHONOENTRE / BILLETSALG

INFOVÆG

GARDEROBE

TOILET

BAR

LILLE SCENE

STORE SCENE

RUGÅRDSVEJ

STORE

GLA

SV

EJ

ØRSTEDSGADE

55PHONOFESTIVAL.DK

| ESSENTIALS

PH

ON

O 1

2P

HO

NO

FE

ST

IVA

L.D

K