Embed Size (px)
Citation preview
1
Plads til alle?
- En undersøgelse af Vesterbros byrum,
set fra gaden
2
1. Forord ........................................................................................................................................................ 3
2. Baggrund, konklusion og anbefalinger ...................................................................................................... 5
3. Metode ...................................................................................................................................................... 8
3.1. Mennesker, der lever som socialt udsatte? ....................................................................................... 8
3.2. Hovedspørgsmål, temaer og interviewguide ..................................................................................... 9
3.3. Interview – hvorfor os, form, sted og bredde .................................................................................. 11
3.4. Forventninger ................................................................................................................................... 14
3.5. Resultatet ......................................................................................................................................... 15
3.6. Etik .................................................................................................................................................... 16
3.7. Metode – situationsbeskrivelser ...................................................................................................... 16
4. Analyse..................................................................................................................................................... 20
4.1. Udenom byrummet .......................................................................................................................... 20
4.2. Rettigheder & rum ............................................................................................................................ 21
4.3 Hvis offentlige rum? .......................................................................................................................... 22
5. Cases - godt byrum i praksis .................................................................................................................... 25
5.1. Khioskh striben ................................................................................................................................. 25
5.2. Enghave Plads ................................................................................................................................... 26
5.3. Mindehøjen ...................................................................................................................................... 27
6. Konkrete anbefalinger til fremtidens byrum ........................................................................................... 29
6.1. Byrumsmøbler .................................................................................................................................. 29
6.2. Egne og fælles byrum ....................................................................................................................... 29
6.3. Grønt og blomster ............................................................................................................................ 30
6.4. Bevaring og styrkelse af det offentlige rum ..................................................................................... 30
6.5. Flere toiletter .................................................................................................................................... 30
6.6. Flere institutioner på Vesterbro ....................................................................................................... 31
7. Epilog ....................................................................................................................................................... 33
7.1. Forsømte byrum ............................................................................................................................... 33
7.2. Interessante perspektiver ................................................................................................................. 34
8. Kolofon .................................................................................................................................................... 35
3
1. Forord
Denne rapport udspringer af et ønske om, at Vesterbro skal være en bydel, hvor
beboere og mennesker på besøg i bydelen oplever at være en del af et trygt, åbent,
alsidigt og inspirerende fællesskab.
Vesterbro har forandret sig meget de senere år. I dag ser vi nogle af de mere
langsigtede resultater af en byfornyelse, der blandt andet bestod i renovering af en
større del af Vesterbros lejligheder. Byfornyelsen har betydet, at Vesterbros
befolkningssammensætning har ændret sig. Den har også betydet, at behov og
ønsker til Vesterbros byrum har ændret sig. Vestebro har stadig en bred vifte af
sociale tilbud, der benyttes af mennesker, som besøger bydelen på forskellige
tidspunkter af døgnet.
Fælles for personer, som bruger Vesterbros sociale tilbud, og de mennesker der bor,
arbejder og går i skole og børnehave på Vesterbro er ønsket om at føle sig tryg,
velkomne og måske også inspirerede, når de opholder sig byrummet. Dette gælder
om dagen, om aftenen og i nattetimerne. Hvad der gør os trygge, og hvad der
inspirerer, er forskelligt. Nogle er glade for lys, andre vil have hyggelige kroge, nogle
vil have boldbaner, andre beplantning. Ønskerne er mange.
Mændenes Hjem ønsker med undersøgelsen at bidrage til dialogen om udviklingen
af et trygt og inspirerende byrum på Vesterbro. For at der kan være tale om en dialog
er det nødvendigt, at flere stemmer deltager. Mændenes Hjem har med
undersøgelsen ønsket at invitere de mennesker, som benytter bydelens sociale tilbud
ind i dialogen om tryghed og inspiration i Vesterbros byrum.
I rapporten er der en række anbefalinger, som jeg håber, at vesterbroere, fagfolk,
politikere og mennesker på besøg i bydelen vil tage til sig, lade sig inspirere af,
snakke om og måske også være med til at realisere.
Undersøgelse er finansieret af midler fra Områdefornyelsens Centrale Vesterbros
Borgerinitiativpulje og Mændenes Hjem. Som led i afrapporteringen er der
udarbejdet en lyd- og billedmontage, hvor en række af deltagerne i undersøgelsen
sætter ord på deres ønsker og tanker i forhold til Vesterbros byrum.
4
Undersøgelsen blev gennemført i foråret og sommeren 2014.
Undersøgelsen er løbende blevet diskuteret med en følgegruppe bestående af
repræsentanter fra Områdefornyelsen Centrale Vesterbro, Vesterbro Lokaludvalgs
social- og sundhedsudvalg og Mændenes Hjem. Deltagerne på følgegruppemøderne
takkes for værdifulde kommentarer og input.
Undersøgelsen havde ikke været mulig at gennemføre uden støtte og samarbejde fra
ledere, ansatte og frivillige hos Reden, Reden International, Den Runde Firkant,
Café Klare, Særboligerne i Colbjørnsensgade og Mariatjenesten. Mange tak for jeres
hjælp.
En særlig stor tak til jer borgere og brugere af Vesterbros mange tilbud for jeres lyst
og velvilje til at gå i dialog og deltage i undersøgelsen. En stor tak også til Doina,
frivillig hos Mariatjenesten, for oversættelse i samtaler med rumænsk-talende
interviewpersoner.
Endelig en særlig tak til Trond Helstrup Poulsen og Ellen Diamantouli, som har
udarbejdet undersøgelsen og til Maiken Vibe Bauer, der har lavet lyd- og
billedmontagen.
Go´ læselyst.
Ivan Christensen, forstander Mændenes Hjem
5
2. Baggrund, konklusion og anbefalinger
Denne rapport er resultatet af en kvalitativ undersøgelse foretaget blandt de brugere
af Vesterbros byrum, der også benytter bydelens sociale tilbud. Udgangspunktet for
undersøgelsen er interviews og samtaler med 48 personer.
Områdefornyelsen skal, frem mod 2017, tænke fornyelse af en række rum og pladser
på Vesterbro. I den forbindelse har Områdefornyelsen valgt at høre grupper, der
ikke traditionelt er blevet hørt i udviklingen af nærområdet. Det indbefatter også de
såkaldt socialt udsatte borgere, der bruger sociale tilbud på det Centrale Vesterbro.
Denne gruppe borgere opholder sig længe og på alle tidspunkter af døgnet i området
eller på pladser og har en stor betydning for brugen af byens rum generelt. En større
forståelse af denne gruppes udfordringer og ønsker kan give et rum, hvor der er
bedre inddragelse og plads til alle. Hvor der er plads til forskelle borgere i mellem.
Helt overordnet handler rapporten om at give en stemme og lade en relativ bred
gruppe borgeres ønsker blive hørt. Det er ikke en rapport om de mennesker, vi har
talt med - men derimod en rapport om deres ønsker og forslag til byrummet. Der er
tale om en gruppe mennesker, hvoraf de færreste har adresse på Vesterbro. Ikke
desto mindre er de flittige brugere af Vesterbros byrum.
Det er mennesker, som bruger byrummet både i dag- og nattetimer, både til ophold,
gennemgang og i nogle tilfælde også som sovestue. Mens de fylder meget i
byrummet, er det ikke en gruppe mennesker, der traditionelt selv byder ind og deler
deres meninger i den demokratiske arena, når der skal laves ændringer og tænkes i
6
fornyelse. Formålet med undersøgelsen er at få deres stemme med i dialogen om
udviklingen af Vesterbros byrum.
Med Mændenes Hjems og andre sociale tilbuds særlige forhold til netop denne
gruppe borgere på Vesterbro, er det oplagt, at en undersøgelse og en dialog tager sit
afsæt der. Det betyder, at indsigten i miljøet bruges til at skabe kontakt med grupper
af borgere, der traditionelt ikke fylder meget i den offentlige dialog.
I forbindelse med undersøgelsen har vi været i kontakt med forskellige grupper af
borgere, der benytter sig af Vesterbros sociale tilbud.
Det drejer sig om mennesker, der bruger stoffer eller er afhængige af alkohol, og det
er personer, der handler med sex og mennesker berørt af hjemløshed. Det er
personer med psykisk påfaldende adfærd og kvinder, der er i krise eller har været
udsat for vold. Det er personer med grønlandsk baggrund, personer med udenlandsk
baggrund uden sociale rettigheder i Danmark, og det er unge med anden etnisk
baggrund, som er i en udsat situation p.g.a. fx æresrelaterede konflikter.
Hovedspørgsmålet for undersøgelsen er:
Hvad skaber et godt byrum for denne borgergruppe?
Når vi spørger denne gruppe borgere, om deres ønsker til den fortsatte udvikling af
byrummet på Vesterbro, peger de på følgende:
1) Flere og bedre byrumsmøbler, der lægger op til ophold og socialt samvær.
Der er behov for sidde-, hvilepladser og byrumsmøbler, bænke, borde og bænke-
borde. Gerne i organiske faconer, som også gør det muligt for dem, der bruger dem,
at vende ind mod hinanden – ikke kun udad. De kan med fordel udvikles med
inddragelse af de mennesker, som ønsker at benytte sig af dem.
2) Egne og fælles byrum
Som fx Mindehøjen og Enghave Plads. Der er behov for både eksklusive og inklusive
rekreative byrum. Det skal være steder, der kan fungere som frirum, hvor man er
7
sammen med ligesindede, men samtidig skal der også være inklusive steder, hvor
man er én blandt alle.
3) Bevaring og styrkelse af det offentlige rum
Begræns udendørsservering og etabler blandede og ikke betalingskrævende
rekreative steder. Indret nogle af de attraktive solpladser for alle med ophold for øje.
Et godt eksempel, som i dag benyttes af alle, er græsstriben på Sdr. Boulevard ved
Khioskh. Tilføj gerne blomster og sociale byrumsmøbler.
4) Flere træer, buske og blomster i byrummet.
Der skal etableres mere venlig og opholdsrettet beplantning. Der er masser af
muligheder, fx omkring Halmtorvet.
5) Flere toiletter
Flere toiletter i det offentlige rum vil gøre det behageligere at opholde sig i det
offentlige rum og gøre rekreative områder mere attraktive for alle, fx omkring
Enghave Parken.
6) Flere institutioner på Vesterbro
Koncentrationen af tilbud skaber utryghed. Der er et stort ønske om flere sociale
tilbud, så presset omkring det enkelte tilbud er mindre. Det kan også imødekomme
nogle af ønskerne fra personer med østeuropæisk baggrund og ønskerne fra
sexsælgende kvinder.
8
3. Metode
I det følgende beskrives undersøgelsens metode.
3.1. Mennesker, der lever som socialt udsatte?
Undersøgelsen er finansieret ud Borgerinitiativpuljens formål: Et ønske om at træffe
borgere, som ikke selv deltager i borgermøder eller arbejdsgrupper og som har en
tilknytning til de sociale tilbud på Vesterbro. Det defineres som “udsatte grupper
eller grupper, som er svære at oprette dialog med.”
Ordet "udsatte" har en betydelig ballast af værdier og betydninger, som kan opfattes
som uheldig og stigmatiserende, og som det er os magtpåliggende at adressere. Vi er
selvsagt ikke interesserede i at bidrage til en stigmatisering eller opdeling af
borgergrupperne på Vesterbro.
Gruppen af mennesker, som i socialpolitikken traditionelt betegnes som udsatte er
en gruppe med mange forskellige interesser, baggrunde, livstyper og forventninger.
Det gælder også for den gruppe mennesker, vi har snakket med i forbindelse med
undersøgelsen. Det der samler de interviewede i denne undersøgelse er, at de bruger
det offentlige rum på Vesterbro i meget stor grad og samtidig har kontakt med
sociale tilbud og udgående projekter.
En stor del af vores interviews har givet indsigt i borgere, som ligger inde med
betydelige ressourcer og muligheder for at overveje, hvordan deres situation kan
bedres - både på det nære og indenfor en mere overordnet, politisk besluttet ramme.
Langt de fleste adspurgte har velovervejede meninger og synspunkter, men de
kommer ofte til kort, når det gælder overskud og tid til at kommunikere dem til
kommunen eller Områdefornyelsen på egen hånd.
Problemet, som vi her står over for, er at skulle anvende en samlende betegnelse om
denne gruppe mennesker samtidig med, at vi får brugere af byrummet, der ikke
normalt blander sig i høringsprocesser (men som samtidig er en uundgåelig og
central del af oplevelsen af kvarterets offentlige rum) i tale.
9
På baggrund af ovenstående har vi besluttet, at vi, så vidt det er muligt, benævner
vores undersøgelsesgruppe med “borgere”, slet og ret. Vi tilstræber så vidt muligt at
undgå udtrykket “udsatte”, men i visse beskrivelser af eks. sociale tilbud mv. indgår
udtrykket stadig.
3.2. Hovedspørgsmål, temaer og interviewguide
Vores interview minder mere om samtaler end klassiske interview. Vi har så vidt
muligt struktureret interviewene ud fra de tre overordnede temaer, og samtidig
forsøgt at bevare den uformelle tone. Det er vores erfaring, at denne fremgangsmåde
- med en uformel stemning, en kop kaffe eller the og en åben samtale giver mere
ligefremme svar, end hvis vi styrede samtalen med hård hånd som en Q&A.
Til at hjælpe på vej, konstruerede vi en interviewguide, der dels skulle gøre det klart
for vores samarbejdspartnere og ledere på de sociale tilbud, hvad vi ville spørge ind
til - og dels kunne holde os på sporet under samtalerne. Herunder vil vi præsentere,
de tre temaer og de respektive interviewspørgsmål, med afsæt i hovedspørgsmålet:
Hvad skaber et godt byrum for denne borgergruppe?
Spørgsmålet folder vi ud via tre temaer, der dels fungerer som struktur for og dels
udgør det analytiske fundament for interviewspørgsmålene:
Brug af byrum
Hvordan bruges byrummet?
Ophold eller gennemgang?
Vinter-byrum og sommer-byrum
Dag og natte-brug af byrummet
Eksempler på spørgsmål:
Hvor kommer du på Vesterbro?
Er der steder, du er mere end andre?
Hvor længe bliver du hængende de forskellige steder?
Hvor ofte er du på Vesterbro?
Har du faste ruter rundt i kvarteret?
10
Er du her oftere om sommeren end om vinteren?
Er du her mest om dagen eller natten?
Er der steder, du kun er om dagen/natten?”
Tryghed i byrummet
Hvilke steder er trygge at opholde sig i, eller bevæge sig igennem?
Hvilke er utrygge og hvorfor?
Hvad skal der til for at gøre dem trygge?
Hvilken rolle spiller synlighed og usynlighed i byrummet?
Hvilke faciliteter mangler der?
Eksempler på spørgsmål:
Hvor, på Vesterbro, føler du dig tryg og afslappet?
Er der steder, du undgår eller ikke føler dig tryg ved
Har du nogen gode idéer til, hvordan man kunne gøre de steder mere rare?
Ville mindre/mere afskærmning, lys, bænke, indretning etc. gøre en forskel for dig?
Hvad kan man lære af de gode steder?
Social integration i lokalområdet
Hvilke udfordringer og problemer støder de adspurgte på, i deres møde med de
lokale (beboere, forretningsdrivende, folk der kommer/arbejder) på Vesterbro?
Hvad består et godt møde og en god sameksistens med de lokale i for de adspurgte?
Hvem bærer ansvaret for det gode møde?
Eksempler på spørgsmål
Hvordan er dit forhold til lokale
Hvor møder du lokale fra Vesterbro?
Snakker I sammen?
Er der forskel på, hvordan du møder forretninger og private?
Har du et godt forhold til dem, der driver forretninger eller arbejder i forretninger
på Vesterbro?
Har du et godt forhold til dem, der bor på Vesterbro?
Hvad gør du selv for at have et godt forhold til dem, du møder?
Hvordan bærer du dig ad med at have et godt forhold til dem, du møder på
Vesterbro?
11
Hvad gør beboerne/forretningsdrivende/folk der arbejder på Vesterbro for at have
et godt forhold til dig?
3.3. Interview – hvorfor os, form, sted og bredde
En kort begrundelse for, at netop vi har bedrevet undersøgelsen er på sin plads.
Foruden at vi begge har baggrund i uddannelser, der kombinerer det
samfundsvidenskabelige med humaniora, og begge har erfaring med både det
kvalitative og kvantitative arbejde, har vi også stor erfaring og indsigt fra Vesterbros
sociale tilbud. Vi har arbejdet med det sociale, på væresteder for såvel stofbrugere og
hjemløse som midlertidigt husvilde med sociale udfordringer, unge kvinder og
sexsælgere.
Vi har, for at sige det kort, en relation til en del af vores interviewpersoner og en god
forståelse for at få dem i tale, vi ikke kender på forhånd. Vores forkendskab til
målgruppen har informeret vores interviewpraksis - både i formuleringen af
spørgsmålene og i den måde, vi har valgt at tilrettelægge og afholde samtaler på. Det
har været med til at sørge for nogle produktive interviewsituationer og styrket
undersøgelsen som helhed.
På den anden side kan vores forkendskab også være en udfordring. For eksempel,
hvis vi i vores andet arbejde har haft en konflikt med en bruger, som vi derefter i
interview-øjemed støder på i gaden eller på et andet socialt tilbud. Det kan til tider
være vanskeligt at navigere i de forskellige arbejdsmæssige roller og relationer, men
vi har fra begyndelsen været meget opmærksomme på dette og mener, det er
lykkedes os at håndtere sådanne situationer fornuftigt.
I alle interviewene er fremgangsmåden i udgangspunktet semistruktureret. dvs. der
tages udgangspunkt i en række på forhånd fastlagte spørgsmål, men samtidig er der
mulighed for at stille uddybende spørgsmål til særligt interessante temaer, der måtte
dukke op undervejs i interviewene. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at stille
alle interviewspørgsmålene eller komme lige meget i dybden med de forskellige
temaer.
12
Vi har foretaget en blanding af individuelle og gruppe-interviews, fortrinsvis på
sociale tilbud, men også nogle enkelte gadeinterviews på udvalgte nøglepunkter på
det centrale Vesterbro.
De pågældende sociale tilbud er blevet valgt, da de med hver deres primære
brugergruppe, sikrer os en vis bredde i gruppen af interviewede:
Café Klare - Natcafé for Kvinder på Lyrskovgade 2.
Akut-herberg for hjemløse og kriseramte kvinder
Antal interviewpersoner: 14
Mariatjenesten på Istedgade 20
Værested for udsatte, heriblandt romaer
Antal interviewpersoner: 9
Reden på Gasværksvej 24
Værested for danske kvinder, der handler med sex, primært stofbrugere
Antal interviewpersoner: 4
Særboligerne i Coldbjørnsensgade 17
Botilbud for udsatte, heriblandt grønlændere
Antal interviewpersoner: 5
Den Runde Firkant - Caféen på Halmtorvet 9
Cafétilbud for udsatte, primært stofbrugere
Antal interviewpersoner: 4
Reden International i Coldbjørnsensgade 12
Værested for udenlandske kvinder, der handler med sex
Antal interviewpersoner: 8
“Hundegården” i Enghaveparken
Opholdssted for borgere
Antal interviewpersoner: 4
13
I alt har vi talt med 48 personer. Dertil kommer også uformelle samtaler af kortere
varighed.
Vi har besøgt hvert tilbud to gange for at sikre et passende antal interview, og for at
sikre en borgermæssig bredde i interviewene. Og så har vi foretaget enkelte gade-
interviews på udvalgte nøglepunkter, som ved Enghave Plads ud mod Enghavevej og
på Vesterbros Torv.
Vi er klar over, at en undersøgelse af denne størrelse ikke kan hævde at være
repræsentativ for hele den gruppe af mennesker på Vesterbro, vi har tilsigtet. Det
samlede bidrag, mener vi dog, er et kvalificeret udtryk for de relevante borgeres
stemmer og holdninger.
Vi mener, der er en værdi i – med mangfoldigheden blandt Vesterbros mange
forskellige borgere for øje – at få så bred en gruppe i tale som overhovedet muligt,
både hvad angår køn, alder, baggrund osv.
På trods af vores hensigter, må vi erkende, at der har sneget sig visse
repræsentationsmæssige skævheder ind det endelige resultat, primært af praktiske
årsager. Vi har eksempelvis talt med en del flere kvinder end mænd, da tre af de
sociale tilbud, vi har besøgt udelukkende er for kvindelige brugere. Dette er
selvfølgelig ærgerligt, da vi fx ved at størstedelen af hjemløse er mænd, og at vi af
den grund i denne undersøgelse har en overrepræsentation af minoriteten inden for
minoriteten, så at sige. Denne skævhed har uden tvivl også en indflydelse på de
resultater, vi er nået frem til i denne rapport. Kvinder vil eksempelvis helt naturligt
vægte flere offentlige toiletter mere end mænd, og der er afgjort også andre fund, der
nødvendigvis må være farvede af særligt kvinders behov og ønsker.
Derudover må vi også erkende, at vi ved primært at koncentrere os om brugere af
sociale tilbud nødvendigvis også går glip nogle holdninger, der ligger hos borgere,
som af forskellige årsager ikke benytter tilbuddene.
14
3.4. Forventninger
Vi er naturligvis gået til denne opgave med nogle forventninger om, hvad vores
interviews kunne tænkes at kaste af sig af information, og hvilke temaer, der kunne
tænkes at dominere.
Forventninger er en del af processen ved en enhver undersøgelse, men vores
forhåndskendskab til en del af de mennesker, vi skulle interviewe, betød, at vi oven i
købet havde haft samtaler med brugere om udformningen af Vesterbro, inden
undersøgelsen overhovedet kom på tale – og at vi dermed havde nogle konkrete
forestillinger om, hvad vi ville støde på i vores interview. Det kom derfor heller ikke
bag på os, da vi eksempelvis gentagne gange stødte på ønskerne om flere offentlige
toiletter, mere læ til (kokain)rygerne og kabiner til sexsælgerne.
Omvendt havde vi en klar forestilling om, at spørgsmålene vedrørende den
sæsonbaserede brug af byrummet (vinter/sommer) og spørgsmålene om byrummet
om dagen i.f.t om natten ville afstedkomme en del materiale. Disse underspørgsmål
blev dog kun kommenteret i begrænset omfang. Vi havde også forventet, at temaet
Social integration i lokalområdet ville kaste en masse information af sig og dermed
udgøre et væsentligt tema i denne rapport. Dette viste sig ikke at holde stik – det
viste sig derimod langt mere relevant for vores interviewpersoner, hvordan de kom
ud af det med andre udsatte grupper i lokalområdet, frem for med de lokale
erhvervsdrivende eller beboere.
Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad der ligger til baggrund for dette, da vores
interviewpersoner ikke selv har kommenteret på dette. Vi har dog nogle mere eller
mindre kvalificerede gæt, der går på, at grupperne indbyrdes konkurrerer om den
sparsomme plads, og at det pres, der er på dem som individer i kraft af deres
livssituation, i kombination med det pres, der er på de sociale tilbud og det
omkringliggende byrum, betyder, at de forholder sig meget mere til hinanden end til
eks. Forretningsdrivende eller beboere i øvrigt.
En anden forventning, der blev skuffet: Vi havde planlagt at ca. halvdelen af vores
interviews skulle foregå på gaden. Denne forventning viste sig urealistisk, da
interview på sociale tilbud var langt mere effektive og måske overraskende nok en
del mindre invasive for vores interviewpersoner. Vi endte derfor med at lave langt
15
størstedelen af vores interviews på sociale tilbud og prioriterede derfor udelukkende
at lave gadeinterviews med borgere, vi vidste, ikke benytter de tilbud, vi skulle
besøge.
3.5. Resultatet
Indsigten vi har fået via disse interview eller samtaler, har vi her omsat til en
rapport, som skal videregive interviewdeltagernes ønsker og forslag. Refleksionerne,
vi præsenterer, er konstrueret over, hvad vi har fået at vide i samtalerne. De
konkrete forslag, der er angivet i konklusionen, er direkte ønsker fra brugerne.
Vi har undervejs i processen, tænkt over de input, vi har fået - og de overvejelser
udgør en del af analysen. Her har vi tænkt videre over problematikkerne eks.
omkring gennemgang og ophold. Det er vigtigt for os at understrege, at vi hele tiden
har overvejet med afsæt i ønsker og udtalelser fra de adspurgte borgere selv.
Mange af de ting, vi har med i interviewguiden, er af samme grund
baggrundsmateriale, som vi har brugt i overvejelserne og som har hjulpet til at forstå
de større linjer i borgernes ønsker. Især emner som sæsonbaseret ophold og
forholdet til lokale beboere på Vesterbro har været med til at forme en god
baggrundsindsigt.
Billederne i rapporten er fremkommet på to måder: Den ene måde har fra starten
været et ønske om at få borgernes egne vinkler på byrummet: Vi har under
interviews spurgt folk, om de havde lyst til at tage et engangskamera med på deres
vej og tage billeder af steder og pladser, som de havde et forhold til eller som de
mente udtrykte noget, de godt kunne lide ved byrummet.
Den vej viste sig at være logistisk usikker, da vi kun fik ét kamera med billeder retur.
Vi har derfor spædet til mængden af billeder ved at tage et par af de mere
ressourcestærke borgere fra undersøgelsen i hånden, og gået tur med dem, for i
fællesskab at tage billeder. De billeder viser derfor alle områder og vinkler, der
stammer fra de adspurgte selv.
16
3.6. Etik
Vi har tidligt i processen aftalt visse etiske spilleregler for gennemførelsen af
undersøgelsen. Eksempelvis har vi ikke interviewet personer, der var for påvirkede
eller for dårlige psykisk. Vi har taget en række forholdsregler if.t. at sikre
anonymisering; I løbet af rapporten citerer vi fra vores interview, men de angivne
navne er pseudonymer. Alle vores interviewpersoner er blevet tilbudt anonymitet så
ingen kan genkendes i forbindelse med afrapporteringen. Vi har også sikret os, at vi
ikke offentliggør noget, vi ikke har fået samtykke til, ved at kassere alle
engangskamera-fotos, hvor man kan se ansigter.
Vi har derudover fra start været meget enige om, at vi med vores interviewteknik og
-metode ville virke mindst muligt påtrængende og krævende. Derfor har vi ikke
brugt diktafon eller anden optagelse, og vi har indtaget en afventende position ved
interviews på de sociale tilbud. Det vil sige, at vi overvejende ikke har taget initiativ
til at tage hul på interview, men ladet brugergruppen på det pågældende sociale
tilbud vænne sig til vores tilstedeværelse i deres rum, hvorefter de selv har opsøgt os,
ofte efter en dialog med en medarbejder fra det pågældende tilbud. Det er god skik,
men har også det gode resultat, at det har givet os meget åbne interviews, som er
givet uden nogen modstand.
Gadeinterview viste sig, som tidligere nævnt, at være en udfordring, da de kræver, at
man som interviewer er langt mere opsøgende og pågående. Dels er dette vanskeligt,
da mange som indgår i vores undersøgelse, er trætte af at blive opsøgt af diverse
studerende, journalister, antropologer m.fl. og derfor for det meste undgår
interviewsituationen, og dels viste denne form sig også at byde på nogle etiske
udfordringer for os som interviewere. For identificeringen af en udsat borger i det
offentlige rum er i sig selv en øvelse udi generalisering og fordomme: Er den trætte
mand på bænken med en dåseøl i hånden blot dét (en træt mand med en øl på en
bænk), eller er han ’udsat’, ’dranker’ eller ’sut’ og kunne dermed tænkes at være en
del af vores målgruppe? Målgruppen er anderledes klar og identificerbar, når man
som interviewer eksempelvis træder ind på Reden, et sted, der selv definerer sin
brugergruppe som: ”...kvinder i misbrug og prostitution”.
3.7. Metode – situationsbeskrivelser
17
Inden vi giver os i kast med den egentlige analyse, vil vi kort give læseren et
stemningsbillede fra tre udvalgte sociale tilbud og et kort indblik i, hvordan vores
interview har fungeret i praksis.
3.7.1. Den Runde Firkant
Cafétilbuddet ved Den Runde Firkant på Halmtorvet går stadig i folkemunde under
sit gamle navn, Dugnad.
Det var her, vi forsøgte os med de første spadestik til denne undersøgelse, da vi er
bekendte med en del af brugerne og samtidig kunne teste vores tese om, at vi kunne
få folk interesserede uden at forstyrre dem unødigt på steder, der skal være deres
frirum. Tanken var, at det var muligt at indtage et cafébord og drikke en kop kaffe,
mens vi lige så stille faldt i snak med brugere af stedet.
Den 17. februar troppede vi op på en gråvejrs-eftermiddag, hvor omkring 40 gæster
opholdt sig i caféen og på Plads Til Alle, pladsen ude foran caféen. Da det var
væsentligt for metoden, at vi ikke fyldte for meget, indtog vi et hjørnebord og nød en
kop kaffe. Det skulle senere stå klart for os, at vi kommer væsentligt længere ved
også at have noget sukker at tilbyde; og allerede før vi har udført det første
interview, var det planlagt at have kager med ved efterfølgende interviews.
3.7.2. Reden International
Da vi første gang trådte ind på Reden International kl. 1 en torsdag nat i starten af
april blev vi taget imod af den daglige leder og tre frivillige, der alle beklagede, at vi
kom på så stille en nat. Og rigtignok, opholdsrummet var stort set tomt, med
undtagelse af en ældre, sort kvinde, der sad og sov i en af de fire sofaer. Sofaerne
vendte alle mod et stort fladskærms-tv, hvor et naturprogram om dyrene på en
afrikansk savanne kørte lydløst som baggrund.
Vi brugte den efterfølgende ventetid på at sætte os tilrette i sofaen med kaffe og
medbragte småkager, og få os en snak med de venlige og imødekommende folk, der
var på vagt den nat. Vi fik at vide, at om natten er alle sexsælgerne, der bruger Reden
International, fra Afrika, de fleste fra Nigeria. De er i landet illegalt eller på
18
turistvisum, og alle tjener de penge, som de sender hjem til deres børn og øvrige
familie. Vi fik også at vide, at nye folk gør dem nervøse, og at de er bange for alle
former for myndigheder, så vi måtte endelig ikke blive for skuffede, hvis de ikke
ønskede at snakke med os.
Da ryk-ind’et kom ved 3-tiden, var kvinderne tilbageholdende. De skulede til os og
kom højst over for hurtigt at snuppe en af de småkager, vi havde stillet frem på
bordet foran os. Mens klokken nærmede sig 4, blev vi hurtigt enige om, at vi nok
ville være heldige, hvis vi blot fik en enkelt person i tale. En kvinde i slutningen af
tyverne kom over og satte sig ved siden af den daglige leder af stedet og spurgte
hende, hvad vi var for nogen. Hun forklarede og pegede op på det engelsksprogede
opslag på væggen, som beskrev projektet og varslede vores tilstedeværelse. Det var
der vist ingen, der havde bemærket før nu. Vi blandede os i snakken og forklarede
kvinden, hvad vores ærinde var. Og så skete det: kvinden var knapt gået i gang med
at fortælle, hvad hun syntes om “Vesterbro by night”, før seks kvinder havde slået
ring om os og talte ivrigt i munden på hinanden.
3.7.3. Mariatjenesten
Da vi skulle have en aftale i stand om at besøge Mariatjenesten for at tale med deres
brugere, blev vi mødt med en vis skepsis. Korshærspræstens skepsis skyldtes hendes
ønske om at skærme deres brugergruppe, primært romaer, fra snagen og mere
kritik, end den, de ellers mødes af dagligt: Det er vigtigt at denne gruppe er sikret et
fristed, fortalte hun os, da vi sad overfor hinanden en eftermiddag i starten af juni.
Efter snakken viste hun os rundt i Mariakirken, hvor vi fik et første indtryk af stedet
og dets udfordringer. Kirkerummet var omdannet til en anderledes, andægtig
sovesal. Der lå folk mellem kirkebænkene og sov, og det højloftede kirkerum
summede af ekkoen fra snorkende mænd og kvinder.
Da vi vendte tilbage et par uger senere om aftenen, blev vi mødt af vores tolk, en
herboende rumænsk kvinde, som arbejder frivilligt i Mariatjenesten, hvor langt de
fleste romaer kun taler rumænsk. Vi satte os tilrette i Mariatjenestens gård med
kaffe og småkager, og snart talte vi med en gruppe mænd i aldrene fra slutningen af
tyverne til midt i halvtredserne. De berettede om manglen på
overnatningsmuligheder, og om politiets opførsel overfor dem; ordet ‘racisme’
dukkede op gentagende gange. En af mændene gik så vidt, at han sagde, han ikke
19
ville ønske et ophold i Danmark for sin værste fjende. Han spurgte også, om vi havde
et par sokker, vi kunne undvære, og om vi kunne hjælpe ham med at skaffe nye
rejsedokumenter fra Rumæniens Ambassade.
20
4. Analyse
Vi har valgt, at strukturere vores behandling af interviewmaterialet på en måde, så
hvert afsnit tjener et særskilt formål.
Afsnittet Udenom byrummet omhandler nogle væsentlige faktorer for vores
interviewpersoners forhold til byrummet, der på sin vis ligger udenfor denne
undersøgelses hovedfokus, men som alligevel er relevante, fordi de i høj grad
definerer brugen af byrummet.
Afsnittet Hvis Byrum? skitserer nogle af analysens helt overordnede pointer, som
danner fundamentet for den sidste del af analysen.
Sidste afsnit er bygget op omkring cases - konkrete byrum på Vesterbro, hvis
kendetegn eksemplificerer, hvad godt og mindre godt byrum er i praksis.
4.1. Udenom byrummet
Bygninger og institutioner definerer byrummet. De afgrænser, danner konturerne og
den fysiske ramme om det offentlige rum, men de er også centrale for folks brug af
byrummet. Den Runde Firkant, Mændenes Hjem og Københavns Hovedbanegård
danner f. eks. tilsammen den såkaldte Gyldne Trekant, der udgør især stofbrugernes
daglige rute. På samme måde er bygningernes højde og funktion altafgørende for
brugen af Sdr. Boulevard foran Khioskh.
“Der er en rigtigt lækker sol ved Itzi Pitzi Pizza, som jeg kan lide at sidde i om
eftermiddagen, når jeg ikke skal score.” – Vickie
Uden solpladser det meste af dagen, et stort udvalg af kiosker, barer og spisesteder
nær ved, ville brugen af området foran Khioskh ikke være den samme. Det vil sige, at
bygningernes udformning, beliggenhed og ikke mindst institutionelle funktion er
vigtig for brugen af byrummet.
21
Netop tilbuddenes placering har en stor indflydelse på adfærd i byrummet (jf.
nedenfor og afsnittet om Den Gyldne Trekant) og vi har af den grund også valgt at
være lydhøre, når vores interviewpersoner er kommet med deres bud på, hvilken
type sociale tilbud Vesterbro mangler, bør nedlægge, forandre etc., på trods af, at
denne undersøgelse og Områdefornyelsen Vesterbro har det offentlige rum som sit
fokus. Vi har helt gennemgående - fra mange forskellige grupper af borgere,
inklusive stofbrugerne selv - hørt, at den store koncentration af stofbrugere, der
benytter de sociale tilbud, på det centrale Vesterbro er problematisk. Dels for selve
tilbuddene og deres brugere, men også for det byrum, der omgiver stederne. Mange
efterlyser derfor ofte flere tilbud og en større spredning af tilbuddene, så der bliver
bedre plads på de eksisterende tilbud, og så stofbrugerne og andre grupper bedre
kan leve side om side.
“Det er federe, når der ikke er så mange. Så er stemingen tit bedre og vi generer
ikke nogen. De [beboerne] har været meget tålmodige, når man tænker på, hvad vi
har budt dem i tidens løb.” - Christian
Det vil sige: en aflastning af de eksisterende tilbud. En spredning indenfor Vesterbro
som bydel, men også en spredning til andre relevante og centrale bydele såsom
Nørrebro og Amager.
4.2. Rettigheder & rum
Vi har talt med nogle grupper, der er særlig udsat i og med, der kun findes meget få
sociale tilbud til dem. Romaerne hos Mariatjenesten, og de afrikanske kvinder, der
sælger sex, som vi talte med på Reden International, har dét til fælles, at de ikke har
sociale rettigheder i Danmark og dermed er overladt til nogle ganske få sociale
tilbud, der ofte er overbelagte.
“There is nowhere for us, you understand? Nobody wants us. Shop keeper, he goes
to tell “no” to us. Police, they take us from parks and when we sleep.” - Florian
Denne gruppe menneskers forhold til byrummet er derfor også kendetegnet ved, at
de bruger det i mangel af et indendørs tilbud. Mange romaer er nødt til at spise,
22
opholde sig, arbejde (som eks. flaskesamlere) og overnatte i byrummet. Det vil sige,
der er tale om helt andre behov og ønsker i forbindelse med områdefornyelsen end
dem, vi ellers støder på. Vi hører fra dem, at de ofte er ude for, at politiet fjerner
dem, konfiskerer deres kontanter, og giver dem bøder for at opholde sig eller
overnatte på offentlige bænke, parker m.m. De ønsker sig derfor flere herberger med
adgang for folk uden sociale rettigheder - særligt om vinteren - og en park, hvor de
kan få lov at sove i fred.
Hos de afrikanske sexsælgere, vi mødte på Reden International, er deres forhold til
byrummet præget af, at de ganske enkelt kun befinder sig i det, når de er på arbejde
om natten. De er trætte af at komme i karambolage med politiet i.f.t. deres evt.
ulovlige ophold i Danmark, men også særligt med lommetyve, der skyder skylden på
dem og dermed giver dem yderligere problemer med politiet. Deres ønsker centrerer
sig derfor omkring deres arbejdsliv og udmønter sig primært i ønsket om ordnede
forhold.
“I come here, I just want to work. This is not my best job, but it’s all I have, you see?
We don’t want to run from police, we just want to work.” - Destiny
En minimumsløsning, der foreslås, er kabiner på eks. Halmtorvet udstyret med
hygiejniske faciliteter, og den mere omfattende løsning: et Red Light District som
eksempelvis det i Amsterdam eller Hamborg. Tryghed i byrummet er for dem
forbundet med retten til at arbejde, opholde sig og betale skat som sexarbejder i
Danmark.
For de mest pressede gruppers vedkommende, er vi med andre ord langt nede i
behovspyramiden, hvilket også betyder, at det, der efterlyses er nogle løsninger af
institutionel og lovmæssig karakter - altså basale rettigheder. Man fristes til at sige,
at drømmene er størst hos dem med færrest rettigheder, da det kræver nogle helt
overordnede lovændringer, blot at opnå basale rettigheder.
4.3 Hvis offentlige rum?
23
Under overskriften “Plads til Forskel” har Vesterbros Lokaludvalg og
Områdefornyelsen Vesterbro valgt at sætte fokus på den rummelighed og
mangfoldighed, der har kendetegnet kvarteret fra sin bohemetid og op igennem sin
udvikling mod det Vesterbro, vi kender i dag.
Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig og bydelen er i dag hjemsted for vidt
forskellige klasser og kulturer. Den rummer både børnefamilier, unge, kreative
iværksættere og de borgere og brugere, som fortrinsvist er gæster i bydelen, men
som benytter nærheden til hovedbanegården, de sociale tilbud og områdets
beskaffenhed generelt.
Det er et modsætningsforhold, der kan være præget af problemer og konflikter, hvis
man tillader det. Men det er også en sammensætning, der er fuld af muligheder.
Hvis vi giver hinanden mere plads, fylder vi ikke på bekostning af hinanden.
Det er ikke alle, der er gode til at fortælle, hvordan der bedst gøres plads til dem. Og
dem som er dårligst til at fortælle det er måske ofte de grupper, der fortrænges eller i
mindre grad får deres behov tilgodeset i det almindelige, offentlige rum uden for de
tilbud, der er helt målrettet dem.
Plads til Forskel skal imødekomme de styrker, der er i, at høre hele spektret af
borgere på Vesterbro og det er ikke en formastelse at håbe, at vi alle vil få mere plads
- og være nødt til at afgive mindre - hvis vi fra starten har, hvad vi behøver. Som vi så
med citatet ovenfor:
“De [beboerne] har været meget tålmodige, når man tænker på, hvad vi har budt
dem i tidens løb” - Christian.
Plads til alle
En stor del af vores interviewpersoner efterlyser rekreative områder, som ikke
nødvendigvis er tænkt udelukkende til deres målgruppe. Et sted, hvor de ikke
behøver blive stemplet som ‘narkoman’, ‘alkoholiker’, ‘hjemløs’. Et sted, hvor de kan
blande sig med andre folk, der nyder en solskinsøl på græsset.
24
Vi har i løbet af vores interview hørt fra forskelligt hold, at indretningen af det
moderne byrum generelt er for steril og ugæstfri:
“Hvorfor skal det hele være så gråt og hospitalsagtigt? Man har ikke lyst til at
sidde der [Halmtorvet].” Allan, fra Den Runde Firkant
Byrummet omkring Halmtorvet lægger ifølge mange adspurgte ikke op til ophold
andre steder end på de dertil indrettede udendørscafeér. Samtidig bliver der peget
på, at der er en tendens til, at der etableres flere og flere café’er, barer og
restauranter målrettet den samme type mennesker. Det rummer den risiko, at livet i
gaden bliver relativt ensidigt og eksluderende for mennesker, som ikke umiddelart
er i målgruppen for disse tilbud.
Et andet aspekt ved den øgede udeservering er, at det fælles byrum i praksis
indskrænkes.
Vesterbro er en bydel med mange indbyggere, der skal dele relativt få offentlige
rekreative områder. Derfor kan det være et problem for grupper af borgere, når
stadig større dele af det offentlige rum ikke længere er tilgængelige for alle, eftersom
man fx er nødt til at være betalende gæst for at få lov at opholde sig og benytte de
borde og stole, der optager plads på fortove, pladser o.s.v. Vi har fået en del
fortællinger, der indikerer, at steder med udeservering håndhæver det homogene
byrum rimeligt ud over deres serveringsrum.
“Så kom der en tjener fra caféen og sagde, at jeg generede hans kunder. Men jeg
sad bare der, på en bænk. Jeg havde ikke engang noget at fixe.” - Dennis
Hvis der ikke indtænkes plads til forskel i den konkrete udformning af byrummet på
Vesterbro, er der risiko for, at resultatet bliver et offentligt rum med mindre
variation, og med et nærmiljø, der rummer risikoen for modsætningsforhold til en
bred gruppe borgere, som ikke sådan uden videre forsvinder fra
hovedbanekvarteret.
25
5. Cases - godt byrum i praksis
Vi har valgt at præsentere tre konkrete cases, der alle er eksempler på byrum, som
fungerer særligt godt for de mennesker, vi har talt med. Formålet med dette er, at vi
får forankret nogle principper for, hvad godt byrum er, med nogle helt praktiske og
fysiske karakteristika ved konkrete steder på Vesterbro.
På denne måde er det nemmere at specificere, hvad vi, på baggrund af interviewene,
mener, bør fungere som inspiration i udviklingen og skabelsen af nye og bedre
byrum.
5.1. Khioskh striben
Den grønne stribe ved krydset Sdr. Boulevard og Dybbølsgade, ved Khioskh, er
blandt nogle af vores interviewpersoner blevet fremhævet som værende et sted, der
er rart at være. Det er attraktivt at sidde netop dér, da de ikke er stemplet, men kan
blende lidt ind i mængden. Samtidig er stedet roligt, fordi det er blandet.
“Når der er børn, sætter narkomanerne sig ikke til at fikse sig i lysken, og
alkoholikerne dæmper sig lidt.” Amina
Der er altså noget, der tyder på, at et blandet miljø og særlig børns tilstedeværelse
påvirker folks adfærd henimod større konformitet med de sociale spilleregler i det
offentlige rum. Man er mere tilbøjelig til selv og uopfordret at regulere sin adfærd,
frem for hvis der eksempelvis er en autoritetsperson (tjener på café, eller pædagog
på socialt tilbud), der beder om det.
Men lad os vende tilbage til udgangspunktet: Striben foran Khioskh er attraktiv for
en relativt blandet gruppe borgere. Det er den dels, fordi den, som nævnt tidligere,
byder på solpladser det meste af dagen og mange muligheder for at købe mad og
drikke i alle prisklasser lige i nærheden. Og så er den også inkluderende, i og med
den lægger op til ophold, der modsat eksempelvis Vesterbros Torv ikke kræver, at
man er betalende gæst.
26
“Vi sidder der [Vesterbros Torv] ikke længere. Café’erne smider os væk fra torvet.”
Jens
5.2. Enghave Plads
Enghave Plads er under metroombygning og er derfor i skrivende stund nærmest
ikke-eksisterende som byrum. Ligesom andre dele af det centrale Vesterbro, som
også blev benyttet af de borgere, vi har talt med i denne undersøgelse, er pladsen
midlertidigt (og relativt langvarigt) suspenderet, hvilket har konsekvenser for det
øvrige byrum.
De folk, der før sad rundt om kastanjetræet og drak øl, er nu flyttet ud til udkanten
af pladsen til det, de selv kalder Hundegården, ud mod Enghavevej. De er rigtig
glade for Hundegården og fortæller stolt, hvordan de selv har bygget bænk, borde og
den øvrige konstruktion med materialer fra det gamle Enghave Plads og bænken
omkring kastanjetræet. Ejerskabsfølelsen ved det nye sted er tydeligvis tæt
forbundet med graden af medindflydelse, selv-byg-ånden og bevarelsen af en fælles
historie.
Brugerne af Hundegården taler dog stadig med ømhed i stemmen om den gamle
plads med kastanjetræet. Og de udtrykker skepsis over fremtidens Enghave Plads.
”Man må sgu håbe, det ikke bliver ligesom alle de andre metrostationer. Sådan en
skaldet plet.” Helge
Og så er vi tilbage ved problematikken omkring ophold vs gennemgang. I dette
tilfælde kommer Enghave metroplads endda til at erstatte en alsidig plads med
forskellige funktioner. Variationen mellem åbne rum og lettere afskærmede ’private’
rum appellerede til en blandet brugergruppe, både lokale beboere og udsatte borgere
i forskellige aldre og af begge køn. Denne variation, hvad angår funktion og dermed
også brugergrupper er noget, Vesterbro netop er i underskud af, hører vi i vores
interviews.
27
5.3. Mindehøjen
Mindehøjen var en lille grøn høj, der før metrobyggeriet lå på Halmtorvet mellem
Colbjørnsensgade og Hovedbanegården. Her havde mindepladen for døde
stofbrugere fået en plads. Vi har fra flere af vores interviewpersoner, primært
stofbrugere og beboere i særboligerne i Colbjørnsensgade, hørt, at Mindehøjen er
meget savnet.
“Vi kunne godt lide at sidde der. Man kunne snakke og alle mulige kom. Det var
aldrig kedeligt.” - Hansina
Nålepuden, som den også blev kaldt med en vis affektion, var et eksklusivt byrum,
forstået sådan, at den appellerede til, og udgjorde et frirum for, primært stofbrugere
og grønlandske borgere. Et sted, hvor man kunne besøge mindestenen, møde venner
og ligesindede, tage sine stoffer eller hygge sig med en øl i fred og ro. Der herskede
ifølge vores interviewpersoner en kammeratlig stemning og høj grad af selvjustits
med få konflikter til følge. Konstruktionen af bænkpladsen ud mod
Colbjørnsensgade, lige foran mindestenen, bliver også gerne fremhævet som rar, da
den gjorde det muligt, at sidde flere vendt ind mod hinanden.
Desværre er denne lille plet også forsvundet inde bag metrobyggeriets grønne mur.
Og mindestenen er flyttet til den stribe græs på Halmtorvet lige foran Super
Brugsen. De fleste adspurgte kendte ikke til mindestenens nye placering, og dem,
der gjorde, brød sig ikke om den.
På Reden får vi at vide, at området, hvor mindestenen ligger nu, godt kunne bruge
nogle flere blomstertræer og blomsterbuske; blomsterduften kunne kamouflere
bilosen og farverne kunne bryde monotonien af grønt græs og grå beton. ”...og så
nogle borde og bænke. For vi er ikke dyr på udstilling.” Ditte.
Udover den nostalgi, der var tydelig at mærke blandt vores interviewpersoner,
kunne vi ikke undgå at bemærke, at Nålepuden, mindestenens gamle beliggenhed,
også udfyldte en funktion i det sociale økosystem omkring Hovedbanekvarteret; den
var med til at afbøde konflikter og udgjorde et lille og roligt opholdssted:
28
“Før havde politiet et sted at sende os hen, når de ville have os væk [fra
Hovedbanen]: ’Gå over på Nålepuden’. Nu hedder det bare: ’Gå væk herfra.’”
Vickie.
29
6. Konkrete anbefalinger til fremtidens byrum
Dette kapitel består kort og godt af en liste med 6 konkrete forslag til, hvad der vil
gøre byrummet på det centrale Vesterbro bedre for den brede gruppe borgere, vi har
talt med, og dermed sikre plads til forskel.
Som sådan fungerer dette kapitel som svar på vores hovedspørgsmål: Hvad skaber
et godt byrum for såkaldt socialt udsatte? De forslag, der følger, er vi nået frem til
på baggrund af det, vores interviewpersoner har fremhævet som vigtigt.
6.1. Byrumsmøbler
Flere og bedre byrumsmøbler, der lægger op til ophold og socialt samvær.
Flere sidde- og hvilepladser og byrumsmøbler, bænke, borde og bænke-borde. Gerne
i mere organiske eller skæve faconer, som også gør det muligt for dem, der bruger
dem, at vende ind mod hinanden – ikke kun udad. Dels af sociale og rekreative
årsager, men også fordi det er med til skabe tryggere byrum, når øjenkontakt med
andre er mulig. Materialerne må gerne være andet end beton, og de må gerne have
farver. Man kan evt. overveje at lave et selv-byg projekt med genbrugsmaterialer,
som det var tilfældet med Hundegården ved Enghave Plads. Hvis man ønsker bred
borgerdeltagelse, kan man udover børnefamilier og andre beboere fra nærområdet,
også vælge at involvere nærliggende sociale tilbud og deres brugere.
6.2. Egne og fælles byrum
Bevar og fremelsk eksklusive byrum som Mindehøjen såvel som inklusive byrum
som Enghave Plads.
Vi vælger at fremhæve Mindehøjen og Enghave Plads, da de begge er midlertidigt
fraværende byrum som følge af metrobyggeriet, og fordi de er eksempler på to
centrale behov hos de borgere, vi har talt med: behovet for henholdsvis eksklusivt og
inklusivt rekreativt byrum. Vores interviewpersoner har ytret ønsker om et frirum,
hvor de udelukkende er blandt andre, der ligner dem - som Mindehøjen er for
30
stofbrugere og beboere i særboligerne - og om et blandet sted, hvor de blot er én
blandt mange i en broget flok - som Enghave Plads var det for stofbrugere og
alkoholbrugere.
6.3. Grønt og blomster
Flere træer, buske og blomster i byrummet.
Mere grønt og blomster af den hårdføre slags. Ikke potteplanter, der lider under at
blive brugt som askebæger, eller som vælter nemt. Gerne opholds-minded
beplantning: ikke kun bede, eller græs, der ikke må betrædes. Og ved trafikerede
steder som Halmtorvet, må det meget gerne være blomstertræer og –buske, hvis
blomster har en kraftig duft, som kan overskygge trafikosen. Steder som Halmtorvet
fremhæves som værende golde og kølige. Flere fortæller, hvordan der ikke er lagt op
til behageligt ophold ved grusbanen og på det asfalterede område, hvor mere grønne
anlæg ville kunne bløde op.
6.4. Bevaring og styrkelse af det offentlige rum
Gør offentlige rum, der giver plads til alle, til en prioritet.
Begræns udendørsservering og sørg istedet for at muliggøre blandede og ikke
betalingskrævende rekreative steder. Indret nogle af de attraktive solpladser med
ophold for øje, som eksempelvis græsstriben på Sdr. Boulevard ved Khioskh. Tilføj
gerne blomster og sociale byrumsmøbler, der også gør det nemmere at indtage
medbragt mad og drikkevarer.
6.5. Flere toiletter
Gør det bekvemt og værdigt at bruge de rekreative byrum.
Flere toiletter i det offentlige rum vil gøre det behageligere at opholde sig i det
offentlige rum og gøre rekreative områder mere attraktive for alle. Det skal helst
være toiletter, der har kanylebokse og en tidsindstillet lås (så døren automatisk går
31
op efter et passende stykke tid). Og så må der også gerne være regelmæssig
rengøring. Særligt omkring Enghaveparken fremhæves et behov og især fra
kvindelige adspurgte, der har brug for at sted at sætte sig.
6.6. Flere institutioner på Vesterbro
Gør trekanten til en mangekant
Dette sidste punkt er et ønske, som vi har hørt mange gange i vores interview, om
ændringer på den institutionelle front. Vi inkluderer det her, da det ligger de
adspurgte meget kraftigt på sinde, når man spørger dem om byrummet, og det har
stor indflydelse på gennemgang, ophold og færdsel omkring Halmtorvet.
“Jeg kommer sjældent foran Mændenes Hjem og på DRF. Det er kun når jeg lige
skal skaffe noget. Man ved nemlig aldrig, hvornår der er ild i lommen” - Christian.
Der er et stort ønske om, at der skal være flere tilbud, som er under mindre pres, da
det skaber en utryg situation, efter mange interviewedes mening. Det anbefales, at
“gøre trekanten til en mangekant” – Dorthe
At gøre trekanten til en mangekant kan afhjælpe presset og give mere ro - både for
beboere omkring områderne og for de brugere, der behøver de sociale tilbud. En
aflastning, foreslår Ditte, kan give bedre plads til alle. Brugerne af tilbuddene fylder
mindre, fordi de er spredt over et større område. Samtidig kan flere opholdsrum
inden for de ruter, Den Gyldne Trekant optegner, eks. over Halmtorvet, opfordre til
mere ophold og afslapning andre steder end tilbud. Som anbefaling kan området
gøres grønnere, da netop grønne pladser foreslås som erstatning for beton og grus
på Vesterbro.
“Jeg kommer så lidt som det er muligt på pladserne foran Mændenes Hjem og ved
hovedbanegården. Det er blevet for råt og der er for mange. Det er utrygt. Men jeg
er stadig nødt til at være tæt på.” - Allan.
Etablering af flere sociale og sundhedsrettede tilbud (fx også i form af være- og
opholdstilbud til personer med østeuropæisk baggrund og sexkabiner til møderne
32
mellem de sexsælgende kvinder og deres kunder) kan også bidrage til at skabe et
Vesterbro med mere plads til alle.
33
7. Epilog
7.1. Forsømte byrum
I løbet af vores interview er det blevet os klart, at vores interviewpersoner
fokuserede på andre områder, end dem, vi forventede eller forsøgte at inddrage i
vores samtaler med dem. Det vil sige, at steder som Litauens Plads, Tove Ditlevsens
Plads, Kødbyen og Enghave Parken fylder meget lidt i det materiale, vi har
indsamlet.
Vi kan fortælle kort om Enghaveparken og Litauens Plads, som der, om ikke andet,
er kommet et minimum af kommentarer til. Vi har af nogle få interviewpersoner fået
fortalt, at Enghave Parken kun bruges lidt, dels fordi den ligger i udkanten af
Vesterbro, og men også fordi den af nogle opfattes som utryg. For mange stofbrugere
ligger parken for langt væk fra der, hvor de normalt køber og indtager deres stoffer:
området omkring Den Gyldne Trekant.
Samtidig har vi, fra folk i Hundegården og unge kvindelige brugere af Café Klare,
også hørt, at der er begyndt at komme pushere og lommetyve i parken, hvilket
betyder, at den opleves som utryg at færdes og opholde sig i. Pushernes indtog i
parken er muligvis et udtryk for, at presset på de eksisterende tilbud og Den Gyldne
Trekant - både fra politiet, der reagerer på klager og henvendelser, og fra den store
brugertilstrømning - er øget.
Og med hensyn til Litauens Plads, fortalte de få, der efter lidt forklaring forstod,
hvilken plads, vi spurgte til, at de ikke bruger pladsen, da den er ’tom, grå og
kedelig’.
Det, at mange af de steder, vi forestillede os, ville have en plads i denne
undersøgelse, er blevet forbigået, betyder ikke, at de som byrum er uden betydning
for hele den brede gruppe borgere, som vores interviewpersoner repræsenterer. De
principper og konkrete forslag, som denne undersøgelse anbefaler til forbedring af
byrummet på Vesterbro, er også relevante for mange af de ‘forsømte’ steder, og kan
med fordel også tænkes ind i fornyelsen af dem.
34
7.2. Interessante perspektiver
Der er så mange skæbner og holdninger, som der er mennesker, og derfor vil en
mindre undersøgelse som denne aldrig kunne være give et fyldestgørende billede på
så bred en gruppe borgeres behov og ønsker.
Derfor er der naturligvis også nogle interessante perspektiver, som vi har måttet
fravælge at gå mere i dybden med, og som man med fordel kunne fordybe sig i i
andre og fremtidige projekter. Her følger nogle eksempler:
- Man kunne supplere denne undersøgelses resultater op ved at lave en
spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne skulle udformes på baggrund af
rapportens resultater, og ville kunne sige noget mere om, hvor udbredte de
holdninger og ønsker, som vi er nået frem til, er.
- Man kunne udvide målgruppen for undrsøgelsen til også at omfatte borgere, der
bor og arbejder på Vesterbro. Det ville være interessant, at interviewe beboere og
forretningsdrivende ud fra de resultater og anbefalinger, som denne undersøgelse
peger på.
-Man kunne se nærmere på, hvilke grupper, der har mest behov for eget rum, eller
blandet rum og dermed give nogle mere konkrete og bedre kvalificerede fingerpeg
om udformningen af de konkrete målgruppers behov i.f.t. byrummet.
-Man kunne undersøge forholdet mellem byrum og psykiske lidelser, eksempelvis
kunne man se nærmere på sammenhængen mellem angstlidelser og behovet for
afskærmning/åbent byrum.
-Man kunne undersøge hvordan folk bevæger sig gennem byrummet, bl.a. ved at
lave en kortlægning af folks ruter og producere et konkret og visuelt billede af
fodspor på et kort.
35
8. Kolofon
Ellen Diamantouli (cand.mag i Kulturstudier og Socialvidenskab, fra RUC). Ellen
har i sine studier haft særlig fokus på social ulighed, identitet og køn. Hun har
bidraget til antologien Psykens Historier i Danmark (Samfundslitteratur, 2008),
der idag bruges som pensum på Psykologi og Socialvidenskab på RUC og Århus
Universitet. Ellen arbejder til dagligt som tilsynsførende assistent på Café Klare -
Natcafé for Kvinder og beskæftiger sig dermed også direkte og praktisk med socialt
udsatte kvinder på Vesterbro.
Trond Helstrup Poulsen (Cand.merc.fil, Virksomhedsøkonomi og Filosofi, fra
CBS). Trond har i sine studier og særligt i specialet haft fokus på kontakt med socialt
udsatte. Han har været med til at oprettelsen cafétilbuddet på Den Runde Firkant,
Dugnad, hvor han til dagligt er frivillig på 6. år. Desuden har han været med til
oprettelsen af Det Mobile Fixerum, hvor hans primære rolle har været chauffør og
kontaktarbejde.
