PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION...Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 7 Sundhedsberedskabsparterne i figur 1.1 er somatiske sygehuse, Psykiatrien, det præhospitale område,

BILAG 1

PLAN FOR AKUT MEDICINSK KOORDINATION

December 2015

Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

SIDE

1. FORMÅL MED PLANEN 6

1.1 Sundhedsberedskab 6

1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 7

1.2 Akut Medicinsk Koordination 7

1.2.1 Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region Sjælland 7

1.3 Sammenhæng til øvrige planer 8

1.3.1 Plan for præhospital indsats 8

1.3.2 Begreber anvendt i denne plan 8

1.3.3 Operativ konsekvensanalyse 8

1.4 Udarbejdelse og tilblivelse af planen samt godkendelsesprocedure 9

2. KRISESTYRING 9

2.1 AMK-krisestyring 9

2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab 10

2.1.2 Sundhedsstyrelsens krisestyring 11

2.2 Præhospital krisestyring 11

2.3 Sygehusenes og Psykiatriens krisestyring 11

2.4 Sygehusapotekets og Blodbankens krisestyring 12

2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring 12

Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION2

Indhold


2.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyring 12

3. ORGANISATION 14

3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet 15

3.1.1 Beredskabshændelser uden involvering af sundhedsberedskabet 15

3.2 Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskab 15

3.2.1 Intern informationshåndtering 16

3.2.2 Pressehåndtering 16

4. BEMANDING OG MATERIEL/ UDSTYR 16

4.1 Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 16

4.1.1 Personale og faciliteter 17

4.1.2 Mobile præhospitale ressourcer 17

4.1.3 Præhospitale koordinationsfunktioner i indsatsområdet 17

4.2 Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskab 18

4.2.1 Akutmodtagelse af ambulanceindbragte patienter 18

4.2.2 Akutmodtagelse af selvhenvendere 18

4.2.3 Udrykningshold 19

SIDE

Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION 3


4

4.2.4 Medicin, utensilier og blod 19

4.2.5 CBRNE-planlægning 19

4.2.6 Ekstraordinær udskrivning 19

4.2.7 Karantænesætning 20

4.3 Psykiatriressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20

4.3.1 Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) 20

4.3.2 Kriseteams 20

4.3.3 Opfølgende kriseterapeutisk indsats 20

4.4 Sygehusapotekets og Blodbankens (Klinisk immunologisk afdelings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20

4.5 Regional primær sundhedstjeneste ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 20

4.5.1 Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskab 21

4.5.2 Ekstraordinære opgaver, praktiserende læger 21

4.5.3 Massevaccinationer 21

4.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab 21

4.6.1 Aflastning af sygehusene, borgere i kommunen 21

4.6.2 Ekstraordinær udskrivning 21

4.6.3 Krisestøttende beredskab 22

4.6.4 Karantænesætning 22

4.6.5 Massevaccination 22


SIDE


5

5. PROCEDURER, AMK 22

6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCER 23

7 KVALITETSSIKRING 23

7.1 Samarbejde om snitflader 23

7.2 Evaluering 23

7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination 24

7.3.1 Versionsstyring 24

BILAG 1: Operativ konsekvensanalyse, AMK 24


SIDE

6 Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

1. FORMÅLMED PLANENPlan for Akut Medicinsk Koordination1 er en beskrivende gennemgang af den tværgående regionale koordinationsfunktion ved aktive-ret sundhedsberedskab. Denne plan har som formål at skabe overblik over beslutnings- og kommandoveje, så der ved store ulykker og katastrofer kan ske en koordination af regio-nens samlede, sundhedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt.

I tilknytning hertil anvendes Plan for aktivering af sundhedsberedskabet (i daglig

tale aktiveringsplanen)2, der har som formål at understøtte koordinationsprocedurerne operativt.

1.1 SundhedsberedskabSundhedsberedskabet skal sikre, at sundhedsvæsenet kan udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv. ud over det daglige beredskab ved store ulykker og katastrofer med et stort antal tilskadekomne og/ eller akut syge. Planerne for dette skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og muliggøre en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation.Figur 1.1 skitserer sundhedsberedskabet.

1 Akut Medicinsk Koordinationcenter benævnes Akut Medicinsk Koordination (AMK) i Region Sjælland. I Sundheds-styrelsens vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet anvendes betegnelsen Akut Medicinsk Koordinations-center. Region Sjælland har med den lidt kortere betegnelse søgt at tydeliggøre, at ”AMK” er en integreret funktion i AMK-Vagtcentralen, dvs. ikke et selvstændigt center.

2 Aktiveringsplanen er ikke vedlagt her, da det ikke er offentligt tilgængeligt dokument. Dokumentet er tilgængeligt for udvalgte medarbejdere i dokumenthåndteringssystemet D4.

Koordinering på tværs af sundhedsberedskabsparter

Krisestyring, hver sundhedsberedskabspart

Udvidet beredskab, hver sundhedsberedskabspartDet akutte – mange tilskadekomne/ syge eller af speciel karakter som sætter basisberedskabet under pres

Basisberedskab, hver sundhedsberedskabspartDet akutte område, normal drift

Basisfunktion, hver sundhedsberedskabspartDet elektive område/ planlagte procedurer

Sundhedsberedskab

Figur 1.1 Sundhedsberedskabsparterne

7Plan for AKUT MEDICINSK KOORDINATION

Sundhedsberedskabsparterne i figur 1.1 er somatiske sygehuse, Psykiatrien, det præhospitale område, Sygehusapoteket, Blodbank samt den primære sundhedstjeneste i såvel regionalt som kommunalt regi.

Læses figur 1.1 Sundhedsberedskabsparterne nedefra, fremgår det, at hver sundhedsberedskabspart har basisfunktioner, som består af de planlagte procedurer. Hertil kommer akutte opgaver i dagligdagen, der håndteres inden for normal drift. For sygehusene vil dette f.eks. kunne være modtagelse af et antal akutte patienter uden anledning til aktivering af sygehusberedskabet.

Ved modtagelse af et større antal patienter vil man inden for egen organisation som sundhedsberedskabspart have planlagt for opskalering af opgaveløsningen, nedskrevet i en beredskabsplan. Opskalering sker, når de modtagne patienter medfører et samlet behandlingsbehov, der i væsentlig grad overstiger de tilstedeværende behandlingsressourcer. For sygehusene vil dette medføre en aktivering af sygehusberedskabet. Indeholdt i egen beredskabsplan er en beskrivelse af krisestyringen for egen organisation ved en opskalering af opgaveløsningen.

Øverst i figur 1 Sundhedsberedskabsparterne ses koordineringen, der går på tværs af enheder i den akutte indsats. Om denne funktion anvendes betegnelsen Akut Medicinsk Koordination (AMK).

1.1.1 Aktivering af sundhedsberedskabetBeslutning om aktivering af sundhedsberedskabet træffes i Præhospitalt Center på baggrund af indmeldinger fra øvrige sundhedsberedskabsparter. Principperne herfor fremgår af afsnit 3.1 Aktivering af sundhedsberedskabet.

1.2 Akut Medicinsk KoordinationAkut Medicinsk Koordination (AMK) er en tværgående koordinationsfunktion for hele Region Sjællands akutte indsats i relation til en større beredskabshændelse, når sundheds-beredskabet er aktiveret. AMK-funktionen varetages af AMK-Vagtcentralen, der i tilfælde af større ulykker eller katastrofer har det over-ordnede ansvar for aktivering af sundhedsbe-redskabet samt den efterfølgende koordination mellem indsatsområdet og de sundhedsfaglige ressourcer. Formålet er at udnytte behandlings-ressourcerne optimalt og at have et overblik over sektor sundheds indsats.

AMK-funktionen koordinerer sundhedsbered-skabsparternes akutte indsats, hvor den akutte indsats dækker håndtering af de syge eller tilskadekomne, herunder:o Behandling af patienter i indsatsområdeto Patientbefordring til behandlingssted

(sygehus)o Modtagelse af det nødvendige antal patienter,

herunder eventuelt indsættelse af en frem-skudt behandling i indsatsområdet.

1.2.1 Fakta om AMK-Vagtcentralen i Region SjællandMed sundhedsfaglig visitation og efterfølgende disponering af præhospitale ressourcer er AMK-Vagtcentralen omdrejningspunktet for regionens præhospitale virke. Det giver god mening, at AMK-funktionen er placeret her, idet AMK-Vagtcentralen er en døgnaktiv enhed. Dertil kommer, at AMK-Vagtcentralen i daglig-dagen (dvs. ved mindre ulykker) samarbejder med såvel politi og redningsberedskab i ind-satsområdet som med regionens sygehuse om korrekt visitation af patienterne.

AMK kan således ses som en præhospital funk-tion, der ved aktiveret sundhedsberedskab om-fatter koordination for alle sundhedsberedska-bets parter (fra såvel region som kommuner).


1.3 Sammenhæng til øvrige planerPlan for Akut Medicinsk Koordination er et bilag til Region Sjællands Sundhedsbered-skabsplan og tager udgangspunkt i sundheds-beredskabsplanens øvrige bilag, som beskriver opskaleringen af opgaveløsning inden for hver af sundhedsberedskabets regionale sundhedsberedskabsparter. Hertil kommer de kommunale sundhedsberedskabsplaner, der beskriver hvordan de 17 kommuner i Region Sjælland bidrager til løsning af sundhedsberedskabsopgaver. Plan for Akut Medicinsk Koordination beskriver koordinationen mellem sundhedsbered-skabsparterne ved aktiveret sundhedsbered-skab.

1.3.1 Plan for præhospital indsatsVed udførelsen af AMK-funktionen følger beredskabsforhold omkring personale, byg-ninger og forsyningslinjer (herunder IT og telekommunikation) det præhospitale områdes beredskabsplan, jf. Bilag 3 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for præhospi-tal indsats. Dette skyldes, at AMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og fysisk finder sted i Præhospitalt Center.

1.3.2 Begreber anvendt i denne planAktiveringsplan: Plan for aktivering af sundhedsberedskabet, der med udgangspunkt i AMK-Vagtcentralen beskriver kommunikations- og kommandoveje ved aktivering af sundhedsberedskabet samt opgavefordeling ved opskalering af det dagligt fungerende beredskab.

Aktiveringstelefonliste: Fortrolig telefonliste for AMK-Vagtcentralen. Aktiveringstelefonlisten udarbejdes i Præhospitalt Center og anvendes i forbindelse med aktivering af sundhedsbe-redskabet. Aktiveringstelefonlisten indeholder relevante kontaktoplysninger; herunder på ekspertberedskaber.

D4-dokument: D4 infonet anvendes i Region Sjælland som dokumenthåndteringssystem. En del af dokumenterne er tilgængelige på inter-nettet på http://dok.regionsjaelland.dk.

Terminologi: Orientering, Varsel og Alarmering:o En orientering er en henvendelse om

en hændelse, som ikke har (eller ikke forventes at få) akut operativ betydning for beredskabet.

o Et varsel anvendes når en situation er uafklaret, og når der er usikkerhed om hændelsens reelle konsekvenser.

o En alarmering anvendes, når der er tilstrækkelig sikkerhed for hændelsens reelle konsekvenser og for, at hændelsen vil få betydelige konsekvenser for sygehusene og/ eller Region Sjælland som helhed.

1.3.3 Operativ konsekvensanalyseI forbindelse med udarbejdelse af sundhedsberedskabsplanen er der udarbejdet operativ konsekvensanalyse på baggrund af Region Sjællands Risiko- og sårbarhedsvurdering. Denne plan forudsætter, at den øvrige del af sundhedsberedskabsplanen fungerer. Derfor ligger udfordringer, der fremgår af øvrige virksomhedsområders operative konsekvensanalyser, som er udarbejdet i forbindelse med Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, til grund for en velfungerende AMK. I særdeleshed er det jf. afsnit 1.3.1 Plan for præhospital indsats væsentligt, at der ved beredskabsplanlægningen for det præhospitale område er planlagt og taget højde for de angivne udfordringer.

Herudover er der for AMK-funktionen udarbejdet særskilt operativ konsekvensanalyse i tilknytning til Plan for Akut Medicinsk Koordination. Analysens elementer, som fremgår af Bilag 1 Operativ Konsekvensanalyse, AMK, er indarbejdet i planen.

http://dok.regionsjaelland.dk


1.4 Udarbejdelse og tilblivelse afplanen samt godkendelses procedureRegion Sjællands Plan for Akut Medicinsk Koor-dination er udarbejdet af Præhospitalt Center.

De regionale sundhedsberedskabsplaner skal ef-ter bekendtgørelse nr. 1150 af 9. december 2011 vedtages i hver valgperiode. For at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for Akut Medicinsk Koordination være at opfatte som et dynamisk dokument, som revideres løbende jf. afsnit 7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk Koordination. Planen behandles politisk én gang i hver valgperiode.

2. KRISESTYRINGDette afsnit giver et overblik over krisestyringen ved aktiveret sundhedsberedskab.

Der er følgende beredskabstrin for AMK- krisestyringen:Trin 1: Informationsberedskab, chefvagtTrin 2: Mødeberedskab, chefvagtTrin 3: Mødeberedskab, præhospital kriseledelseTrin 4: Inddragelse af Direktionen (regional krisestab)

Informationsberedskab anvendes, når en hændelse kan medføre, at Præhospital Chef-vagt skal give møde, men hvor der endnu ikke vurderes at være behov. Orientering, varsling eller alarmering af chefvagten er AMK-lægens beslutning.

Præhospital Chefvagt har ansvaret for at vurde-re behovet for opskalering af AMK-krisestyrin-gen, herunder inddragelse af såvel præhospital kriseledelse som Direktion.

2.1 AMK-krisestyringAMK-lægen, der udsendes som Indsatsleder Sundhed (ISL-SU), har det overordnede ansvar for koordination af aktiveret sundhedsbered-skab. Indkaldt beredskabsvagt, der overtager funktionen som AMK-læge, har ansvaret for at AMK-Vagtcentralen understøtter Indsatsleder Sundheds koordination.

Som skitseret i figur 2.1 AMK-krisestyring refereres til:o Region Sjællands Direktion fra Præhospital

Chefvagto Præhospital Chefvagt fra Indsatsleder Sund-

hedo Indsatsleder Sundhed fra AMK-lægen

Blokpile illustrerer referenceforhold, mens de tynde pile illustrerer koordinering.

Region Sjællands Direktion

Præhospital Chefvagt

Indsatssted:Opdateringer fra Indsatsle-der Sundhed med overordnet ansvar for koordination af aktiveret sundhedsberedskab.

Nationalt:Eventuel koordinering med Sundhedsstyrelsen

Lokalt:Koordinering med øvrige myndigheder i Lokal Beredskabsstab (LBS)

AMK-Vagtcentralen:AMK-læge med ansvar for at understøtte koor-dinationen af aktiveret sundhedsberedskab.

Figur 2.1: AMK-krisestyring


Præhospital Chefvagt vil have dialog med øv-rige myndigheder og Sundhedsstyrelsen på det operationelle niveau, som det fremgår af figur 2.1 AMK-krisestyring. Inden for regionen vil denne dialog ske i Lokal Beredskabsstab (LBS), som nedsættes under politiets koordinerende ledelse. På nationalt plan vil dialogen inden for sundhedsberedskabet (ved behov for national styring) ske med Sundhedsstyrelsen, der er repræsenteret i National Operativ Stab (NOST), hvis denne er nedsat. AMK-Vagtcentralen kan indhente information og assistance til koordi-nation herfra under en beredskabshændelse.

I indsatsområdet vil dialogen med de øvrige myndigheder ske på det taktiske niveau, jf. afsnit 4.1.3 Præhospitale koordinationsfunktio-ner i indsatsområdet.

Region Sjællands Direktion har ansvaret for dialog med øvrige myndigheder på det strategi-ske niveau, hvor de overordnede retningslinjer fastlægges.

Præhospital Chefvagt kontakter Direktionen i Region Sjælland direkte ved nedenstående konsekvenser:

2.1.1 Krisestyring i Lokal BeredskabsstabLokal Beredskabsstab (LBS) er en tværfaglig og tværsektoriel beredskabsstab, der er oprettet i de enkelte politikredse til at varetage den koor-dinerende anvendelse af relevante beredskabs-aktørers ressourcer i tilfælde af større ulykker og katastrofer.

Den præhospitale chefvagt vil typisk have plads i Lokal Beredskabsstab på operationelt niveau eller udpege en forbindelsesofficer. Lokal Beredskabs-stab på operationelt niveau sikrer en effektiv og koordineret anvendelse af de samlede ressourcer i forhold til indsatsens karakter og omfang.

Region Sjællands Direktion er ansvarlig for at afsende repræsentant, såfremt Lokal Beredskabs-stab oprettes på strategisk niveau. Lokal Bered-skabsstab på strategisk niveau har ansvaret for udarbejdelse og fastlæggelse af en koordinerende strategi med fastlæggelse af de overordnede ram-mer.

Den Lokale Beredskabsstab ledes af politiet. Ud over de kommunale redningsberedskaber, regio-nens sundhedsberedskab, Totalforsvarsregionen og Beredskabsstyrelsen kan andre myndigheder og virksomheder indkaldes til staben efter behov.

Eksempler på denne type hændelse• Større ulykker der er sket på et af regionens

sygehuse• Karantæneoprettelse, Epidemikommis-

sionen træffer beslutning i samråd med Præhospital Lægelig Chef.

• Katastrofer/ terror, hvor sundhedsvæsenet inddrages

• Større ulykker på særlige lokaliteter• Større ulykker ved arrangementer/ events.

KonsekvensHvis beredskabsmæssige beslutninger kan have særlige økonomiske eller orga-nisatoriske konsekvenser

Hvis særlig medie- og pressebevågenhed kan forventes


Deltagelse i Lokal Beredskabsstab forudsætter sikkerhedsgodkendelse. Ansøgningsprocedure om sikkerhedsgodkendelse for sundhedsbered-skabet er beskrevet i retningslinje herom.

2.1.2 Sundhedsstyrelsens krisestyringSundhedsstyrelsens krisestab nedsættes, hvis en hændelse ikke vurderes at kunne håndteres effektivt eller hurtigt nok af Sundhedsstyrelsens daglige beredskab. Regionerne informeres, når krisestaben nedsættes.

Uden for normal arbejdstid går aktiveringen af Sundhedsstyrelsen gennem embedslægevagten, der vil have ansvaret for de uopsættelige opgaver, indtil Sundhedsstyrelsens krisestab er indkaldt.

Såfremt National Operativ Stab (NOST) og/ eller Sundhedsstyrelsens krisestab er nedsat i forbin-delse med en beredskabshændelse, intensiveres samarbejdet mellem Sundhedsstyrelsen og regio-nens AMK-Vagtcentral eksempelvis ved rapporte-ring af situationsmeldinger.

Præhospital Chefvagt har ansvaret for besva-relse af Sundhedsstyrelsens udsendte skabelon for situationsrapport og for øvrig inddragelse af Sundhedsstyrelsen.

2.2 Præhospital krisestyringPræhospital krisestyring følger beskrivelse heraf i Bilag 3 til Region Sjællands Sundhedsbered-skabsplan, Plan for præhospital indsats, herunder at Præhospital Chefvagto Til enhver tid (hele døgnet) kan kontaktes for

ledelsesmæssig stillingstagen eller ageren i forhold til aktivering af sundhedsberedskabet

o Tager stilling til, om der er behov for inddragel-se af den præhospitale kriseledelse eller Region Sjællands Direktion, eventuelt med henblik på fremmøde.

Den præhospitale kriseledelses opgaver i forhold til AMK er:

o At orientere sig om den foreliggende hændelse og dennes konsekvenser

o At koordinere og lede AMK, herunder kontakt til øvrige myndigheder på operationelt niveau

o At sikre information internt, herunder inddra-gelse af regional krisestab efter behov

o At håndtere pressen i forhold til eget ansvars-område.

2.3 Sygehusenes og Psykiatriens krisestyringDe somatiske sygehuse i Region Sjælland er opdelt under 4 sygehusledelser:o Holbæk Sygehuso Nykøbing Sygehuso Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuseo Roskilde og Køge Sygehuse

Psykiatrien Region Sjælland har én fælles ledelse, kaldet Psykiatriledelsen.

Når der skrives om sygehusene i dette afsnit gælder det såvel de somatiske sygehuse som Psykiatrien.Sygehusenes krisestyring er beskrevet i de respektive sygehuses beredskabsplaner, jf. Bilag 4 til Region Sjællands Sundhedsbered-skabsplan. Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskaber. For sygehusets beredskabsstab gælder følgende:o Iværksættes på initiativ af Sygehusledelsen eller

på anmodning fra sygehusets beredskabsleder.

Beredskabsstabens opgaver er:o At orientere sig om den foreliggende hændelse

og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med beredskabsleder)

o At koordinere og lede indsatsen for eget sygehuso At sikre information internt, herunder kontakt

til Præhospital Chefvagto Eventuelt at sende repræsentant til Region

Sjællands krisestyringsstabo At håndtere pressen i forhold til eget

ansvarsområde.


Figur 2.2: Sygehus, krisestyring

Sygehusets beredskabsstab kan vælge at oprette et decentralt oplysningskontor på sygehuset, der har til opgave at besvare henvendelser om sygehusets indbragte patienter i relation til aktiveret sundhedsberedskab. Politiets repræ-sentant hertil rekvireres via AMK-Vagtcen-tralen, der som udgangspunkt har kontakten med øvrige myndigheder, jf. afsnit 2.1 AMK-krisestyring.

2.4 Sygehusapotekets og Blodbankens krisestyringSygehusapoteket og Blodbanken (Klinisk Im-munologisk Afdeling) har hver deres ledelse. Krisestyring fremgår af den respektive virksom-heds beredskabsplan.

Indsatsen, herunder transport af medicin og blod koordineres af AMK-Vagtcentralen. Medicin og blod til et indsatsområde vil som udgangspunkt blive rekvireret af AMK-Vagt-centralen fra regionens sygehuse, som følger grundlæggende principper for bestilling af medicin og blod i dagligdagen.

Opgaver i forbindelse med krisestyringen er:o At orientere sig om den foreliggende hæn-


Beredskabsstab for Sygehus X

Sygehus X:Beredskabsleder (operationel ledelse)



AMK-Vagtcentralen: AMK-læge med overordnet ansvar for koor-dination af sundhedsberedskabets indsats

delse og dennes konsekvenser (holde løbende kontakt med sygehusets beredskabsleder)

o At koordinere og lede indsatsen for eget områdeo At sikre information internt, herunder kontakt

til sygehusenes beredskabsstabeo Eventuelt at sende repræsentant til Region

Sjællands krisestyringsstabo At håndtere pressen i forhold til eget ansvars-

område.

2.5 Regional primær sund-hedstjeneste, krisestyringDen regionale beredskabsplanlægning for pri - mær sundhedstjeneste omhandler inddragelse af de praktiserende læger i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab. Primær Sundhed i Region Sjælland har ansvaret for kontakten til de praktiserende læger, herunder vagtlæger i Region Sjælland.

2.6 Kommunal primær sundhedstjeneste, krisestyringDen kommunale beredskabsplanlægning for primær sundhedstjeneste fremgår af de kommunale sundhedsberedskabsplaner.

Om samarbejdet mellem AMK-Vagtcentralen og



Kriseledelse for Sygehusapotek og Blodbank

Sygehusapotek og Blodbank (operationel)


AMK-Vagtcentralen:AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats


Beredskabsstab for Sygehus X

Sygehus X:Beredskabsleder(operationel ledelse)

Figur 2.3: Sygehusapotek og Blodbank, krisestyring

kommunen på det operative plan er det aftalt, at sundhedsberedskabet koordineres via AMK-funktionen, hvilket fremgår af den enkelte kommunes sundhedsberedskabsplan. Det bety-der, at AMK–Vagtcentralen alarmerer kommu-nen ved behov for inddragelse af kommunens sundhedsberedskab. Såfremt det kommunale sundhedsberedskab aktiveres uden forudgå-ende alarmering fra AMK-Vagtcentralen (f.eks.

gennem det kommunale redningsberedskab), er det aftalt, at den pågældende kommune orienterer AMK-Vagtcentralen om aktivering af det kommunale sundhedsberedskab.

Ud over samarbejdet på det operative plan vil såvel region som kommune typisk deltage i Lo-kal Beredskabsstab (LBS) på både det operatio-nelle og det strategiske niveau.




AMK-Vagtcentralen:AMK-læge med overordnet ansvar for koordination af sundhedsberedskabets indsats

Direktion, Kommune X

Krisestyringsstab for Kommune X

Kommune X:Operativt sundhedsberedskab.Følgende er meddelt AMK:o Første kontakt (alarmering)o Kontakt til videre samarbejde

Figur 2.4: Kommunalt sundhedsberedskab, krisestyring


3. ORGANISATIONAMK-Vagtcentralen har i tilfælde af større ulyk-ker eller katastrofer det overordnede ansvar for aktivering af sundhedsberedskabet, herunder koordination af regionens samlede, sund-hedsfaglige indsats med henblik på at udnytte behandlingsressourcerne optimalt. Derfor skal alle henvendelser fra eksterne samarbejdspart-nere og myndigheder vedrørende orientering, varsling eller alarmering af sundhedsberedska-bet henvises til og behandles af AMK-Vagtcen-tralen.

AMK-Vagtcentralen koordinerer, men er af-hængige af sundhedsberedskabets parter, der fremgår af figur 3.1 Sundhedsberedskabets

parter. Hver sundhedsberedskabspart har jf. afsnit 2. Krisestyring et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen inden for eget område. Dertil kommer ansvaret for at samarbejde omkring beredskabsopgaver, som fremgår af afsnit 3. Organisation.

Ved aktivering af sundhedsberedskabet refere-rer sundhedsberedskabsparterne operativt til AMK-Vagtcentralen. Det betyder, at de sund-hedsberedskabsparter, som AMK-Vagtcentralen alarmerer, har ansvaret for:o Efter aftale med AMK-Vagtcentralen at løse

opgaver, som beskrevet i egen beredskabs-plan

o At give AMK-Vagtcentralen en tilbagemel-ding, såfremt aftalte opgaver ikke kan løses3.

Figur 3.1: Sundhedsberedskabets parter

Primær Sundhed

Praktiserende lægers deltagelse i sundhedsberedskab*

Indsatsleder SundhedØverst ansvarlige for sundhedsberedskabet på indsatsstedet

Præhospitalt beredskab

AMK-Vagtcentralen:AMKSundhedsberedskabets indgang

Sygehusberedskab X

Blodbank Sygehus-apotek

Kommunalt sundhedsberedskab

*AMK-Vagtcentralens fremadrettede aktivering af de praktiserende læger er under afklaring.

3 Region Sjælland har i sin sundhedsberedskabsplanlægning fokus på informationsomfanget mellem AMK-Vagtcentral og sundhedsberedskabsparterne, herunder at tilrette informationsmængde og -midler i forhold til læringspunkter efter gen-nemførelse af øvelser og evalueringer.


3.1 Aktivering af sundhedsberedskabetKun AMK-Vagtcentralen kan aktivere sundhedsberedskabet. Det er AMK-lægens ansvar at vurdere, om dette skal ske med udgangspunkt i beredskabshændelsens størrelse og øvrige omstændigheder. Præhospitalt Centers ledelse kan via Præhospital Chefvagt foranledige beredskabsniveauet øget, såfremt dette findes hensigtsmæssigt og/ eller påkrævet. Aktivering af sundhedsberedskabet sker som udgangspunkt ved:o Forventning og/ eller vished om seks eller

flere tilskadekomneo Ulykker og/ eller akutte hændelser, der kan

forventes at udvikle sig, så sundhedssektoren sættes under pres.

3.1.1 Beredskabshændelser uden involvering af sundhedsberedskabetSundhedsberedskabet er ikke involveret i alle større beredskabshændelser, idet AMK-Vagtcentralen udelukkende alarmeres automatisk ved 1-1-2 opkald med akut syge og/ eller tilskadekomne. Det er derfor væsentligt, at øvrige beredskabsparter orienterer AMK-Vagtcentralen, hvor der er aspekter, der udgør en sundhedsmæssig risiko for befolkningen og dermed kan sætte sundhedssektoren under pres.

AMK-Vagtcentralen kan, uanset om sundhedsberedskabet er aktiveret, videreformidle beredskabsinformation til øvrige parter i sundhedsberedskabet fra f.eks. politi og redningsberedskab:o Om drikkevandsforurening til praktiserende

læger og/ eller sygehuse i et afgrænset område

o Om giftigt røgudvikling ved store brande til praktiserende læger og/ eller sygehuse i et afgrænset område.

3.2 Forskel på dagligdags-rutiner og aktiveret sundhedsberedskabVed aktiveret sundhedsberedskab er det vigtigt at opgaveløsningen så vidt muligt håndteres med udgangspunkt i dagligdagsprocedurer. I en presset situation er det væsentligt, at planlagte opskaleringer i behandlingsressourcerne sker ud fra lighedsprincippet, jf. Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan. Aktiveret sundhedsberedskab indebærer derfor, at alle sundhedsberedskabsparter iværksætter egen beredskabsplan med udgangspunkt i lighedsprincippet.

Dertil kommer, at aktiveret sundhedsberedskab betyder, at koordination af ressourcerne bliver et centralt emne, især hvis der er tale om ulykker eller katastrofer, der forårsager et så stort antal tilskadekomne, at regionens behandlingsressourcer ikke slår til. Regionens AMK-Vagtcentral har med AMK-funktionen ansvaret for den samlede koordination af sundhedsberedskabets ressourcer. For at denne koordination lykkes er det væsentligt, at alle sundhedsberedskabsparter indarbejder beredskabsrutiner, der understøtter denne koordination.

Netop fordi regionens AMK-Vagtcentral er indgang til sundhedsberedskabet, og har ansvaret for koordination, er det en balancegang, hvilke beslutninger AMK-Vagtcentralen skal tage stilling til. Det er vigtigt ikke at skabe en flaskehals i AMK-Vagtcentralen, der forårsager handlingslammelse. Omvendt er det væsentligt, at sundhedsberedskabsparterne ved aktiveret sundhedsberedskab koordinerer med AMK-Vagtcentralen ved forhold, der påvirker modtagelsen og/ eller behandlingen af akutte patienter. Ved aktiveret sundhedsberedskab er der skærpet opmærksomhed på, at AMK-Vagtcentralens personale, som de eneste, har bemyndigelse til:


o At visitere patienter fra den aktuelle beredskabshændelse

o At indgå aftaler med de øvrige beredskabsparter, herunder politi og beredskabsstyrelsen om bistand til at løfte beredskabsopgaver.

Alle sundhedsberedskabsparter har et ansvar for at orientere, varsle og/ eller alarmere AMK-Vagtcentralen ved:o Større eller særlige akutte hændelser, der

forventes at have generel sundhedsfaglig inte-resse eller betydning for regionens sundheds-beredskab

o I alle tilfælde, hvor egen beredskabsplan akti-veres.

3.2.1 Intern informationshåndteringRegion Sjællands kommunikationsstab bistår med udmelding af information til regionens medarbejdere og afdelinger ved aktiveret sundhedsberedskab. Informationshåndteringen sker i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen.

Enhver af sundhedsberedskabets parter har et selvstændigt ansvar for at informere egne med-arbejdere i relevant omfang, også ved aktiveret sundhedsberedskab. Det bør dog altid overve-jes, om det vil være formålstjenligt at inddrage kommunikationsenheden i Region Sjællands ledelsessekretariat. Såfremt der ønskes infor-mation til flere af sundhedsberedskabets parter, kontaktes AMK-Vagtcentralen med henblik på koordination af de interne informationsudmel-dinger.

3.2.2 PressehåndteringPressekontakt i indsatsområdet og/ eller om den samlede situation i kaosfasen er en politi-opgave. Efterfølgende er det op til Præhospital Chefvagt, eventuelt i samarbejde med Direktio-nen at udtale sig om Region Sjællands samlede håndtering af beredskabshændelsen.

Region Sjællands pressestab bistår med udmel-ding af information til borgere via nyhedsme-dier ved aktiveret sundhedsberedskab. Pres-sehåndtering sker ligeledes i samarbejde med AMK-Vagtcentralen via Præhospital Chefvagt eller Direktionen.

Enhver af sundhedsberedskabets parter har et selvstændigt ansvar for udtalelser om egne opgaver og forhold, også ved aktiveret sund-hedsberedskab. Det bør dog altid overvejes, om det vil være formålstjenligt at inddrage pres-sestaben.

4. BEMANDING OG MATERIEL/ UDSTYRVed aktivering af sundhedsberedskabet kan AMK-lægen vælge at køre af sted som Indsats-leder Sundhed, ISL-SU. Paramedicineren på AMK-Vagtcentralen fungerer da som ISL-SU assistent og koordinerer Indsatsleder Sundheds stabsfunktioner i indsatsområdet.

AMK-Vagtcentralen er ved aktiveret sundheds-beredskab bemandet med følgende funktioner:o AMK-sygeplejerskeo AMK-læge (beredskabsvagten varetager

denne funktion, såfremt tilstedeværende AMK-læge afsendes som Indsatsleder Sund-hed til indsatsområdet)

o Teknisk disponent, TKD

AMK bygger på alle sundhedsberedskabspar-ters beredskabsplanlægning, som vil blive gen-nemgået i det følgende.

4.1 Præhospitale ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab I dette afsnit beskrives de præhospitale ressourcer, der anvendes i forbindelse med AMK.


4.1.1 Personale og faciliteterAMK-funktionen varetages af præhospitalt personale og benytter sig af præhospitale faciliteter. Det betyder, at den præhospitale beredskabsplan er en grundpille for Plan for Akut Medicinsk Koordination. Præhospitale procedurer, som beskrevet i Bilag 3 til Region Sjælland Sundhedsberedskabsplan, Plan for præhospital indsats følges således ved:o Mangel på personaleo Nedbrud af it- og telesystemero Hændelser, der forårsager skade på bygning

eller bygningsinstallationer.

4.1.2 Mobile præhospitale ressourcerDe mobile præhospitale ressourcer har en væsentlig funktion for AMK, idet de er til stede i indsatsområdet. Ved koordinationen får primært følgende præhospitale ressourcer med akutfunktioner betydning:o Ambulancero Akutbilero Akutlægebilo Akutlægehelikoptereo Flextrafik (akut siddende patientbefordring)

Den præhospitale håndtering er første led i sundhedsberedskabet. Patienterne håndteres som beskrevet i retningslinjer for det præho-spitale område, idet enkelte procedurer ændres ved større ulykker, herunder aktiveret sund-hedsberedskab, jf. afsnit 5 Procedurer, AMK.

4.1.3 Præhospitale koordinationsfunk-tioner i indsatsområdetLedelsen i indsatsområdet følger Retningslin-jer for Indsatsledelse, som skitseret i figur 4.1 Indsatsområdet, krisestyring. Indsatsledelsen består af indsatsleder fra politi, redningsbered-skab og sundhedsberedskab. Kommandostadet (KST) oprettes af indsatsledelsen som sam-lingssted. Indsatsleder Politi koordinerer den samlede indsats i hele indsatsområdet.

Indsatsleder Sundhed har ledelsen af den sam-lede sundhedsfaglige indsats i indsatsområdet, herunder indsatte udrykningshold til behand-ling af somatiske skader eller indsatte krise-teams, der refererer til Indsatsleder Sundhed via en behandlingspladsleder eller den Koordi-nerende psykiatriske kontaktperson (KOP).

At udrykningshold og KOP refererer til Indsats-leder Sundhed i et indsatsområde betyder, at der kun kan besluttes tiltag i indsatsområdet efter aftale med Indsatsleder Sundhed. Hvis der fra udrykningshold eller fra den Koordinerende psykiatrisk kontaktpersons (KOP) side vurderes at være behov for ekstra ressourcer, herunder personale i indsatsområdet, er det således ikke tilstrækkeligt at indgå aftale med beredskabs-lederen fra den enhed, man er afsendt fra. Tilførsel af ressourcer til indsatsområdet skal altid konfereres med Indsatsleder Sundhed. Ressourcerne rekvireres som udgangspunkt af

Tynde pile illustrerer koordinering.

Indsatsleder Redningsbe-redskab ISL-RB

Indsatsleder SundhedISL-SU

Indsatsleder Politi ISL-PO Koordinerer samlet ind-sats i hele indsatsområdet

Kommandostade, KST bestående af

Figur 4.1 Indsatsområdet, krisestyring

http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/2013 11 20 REFIL 2013.pdf

http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/2013 11 20 REFIL 2013.pdf


Indsatsleder Sundheds stab via AMK-Vagtcen-tralen.

Ud over Indsatsleder Sundhed og dennes as-sistent har følgende præhospitale funktioner en særlig rolle i indsatsområdet ved aktiveret sundhedsberedskab:o Akuthelikopterlægen: Såfremt akutlægehe-

likopteren er visiteret til indsats, hvor sund-hedsberedskabet aktiveres, fungerer akutheli-kopterlægen som Indsatsleder Sundhed, indtil regional Indsatsleder Sundhed er fremme.

o Ambulancepersonale på første ambulance i indsatsområdet: Personalet med den højeste kompetence på den først ankomne ambulance eller akutbil varetager funktionen som ambu-lanceleder.

o Vagthavende leder ambulance: Ved større ulykker, kan ambulanceoperatørens vagtha-vende leder ambulance rekvireres og indgå som støtte for Indsatsleder Sundhed eller ambulanceleder.

Indsatsleder Sundhed har som de øvrige ind-satsledere mulighed for oprettelse af en stab i indsatsområdet, hvor eksempelvis ISL-SU assi-stent, udrykningsholdets behandlingspladsleder, Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) og vagthavende leder ambulance kan indgå.

Såfremt Indsatsleder Sundhed ikke er i indsats-området varetages Sektor Sundheds indsatsle-delse af de øvrige præhospitale koordinations-funktioner.

4.2 Ressourcer fra somatiske sygehuse ved aktiveret sundhedsberedskabI dette afsnit beskrives ressourcer fra regionens somatiske sygehuse, der anvendes i forbindelse med AMK.

AMK-Vagtcentralens indledende kontakt til sygehusene sker til SINE-radio (eller alarmtele-

fon) på Akutafdelinger og -modtagelser, hvor det besluttes, om sygehusberedskabet skal aktiveres. På baggrund af AMK-Vagtcentralens orientering, varsling eller alarmering til sygehusene beslut-ter beredskabslederen, hvilket beredskabstrin sygehusberedskabet skal iværksætte.Ved aktiveret sundhedsberedskab vil kontak-ten mellem AMK-Vagtcentralen og sygehuset primært ske via sygehusets beredskabsleder, jf. Bilag 4 til Region Sjællands Sundhedsbered-skabsplan, Plan for de somatiske sygehuses og Psykiatriens beredskab.

4.2.1 Akutmodtagelse af ambulance-indbragte patienterSygehusenes modtagelse af tilskadekomne er en vigtig del af det aktiverede sundhedsberedskab. Som i dagligdagen anvendes principperne i Præ-hospitalt Centers kørselsvejledning, idet der er særlige principper for fordeling af patienter ved to eller flere alvorligt tilskadekomne.

På sygehusene modtages de ambulanceindbragte patienter fra indsatsområdet på enten akutafde-lingerne i Holbæk, Køge, Slagelse og Nykøbing F eller akutmodtagelserne i Næstved og Roskilde.

Som udgangspunkt kan hver af regionens akut-afdelinger modtage to alvorligt tilskadekomne og eventuelt yderligere én patient efter 30 mi-nutter. Hertil kommer de lettere tilskadekomne, der modtages på såvel akutmodtagelser som -afdelinger.

Ved aktiveret sundhedsberedskab er det ude-lukkende AMK-Vagtcentralen, der har mandat til at fordele patienterne. Sygehusene er derfor forpligtet til at koordinere med AMK-Vagtcen-tralen, såfremt de ikke kan modtage de meldte patienter.

4.2.2 Akutmodtagelse af selvhenvendereSygehusene kan opleve, at en større ulykke eller beredskabshændelse medfører et antal selvhen-


vendere til sygehuset. I Region Sjælland skal patienterne altid ringe på akuttelefonen, hvor patienten visiteres til skadestue eller skade-klinik. Opkald på akuttelefonen håndteres efter sygehusberedskabsmodul om skærpet visitation, såfremt sygehusberedskabet er aktiveret.

Såfremt ikke-visiterede selvhenvendere møder op, er det, som i dagligdagen, ud fra patientens tilstand op til sygehuset at vurdere, om patienten behandles på det pågældende sygehus, eller om der via AMK-Vagtcentralen rekvireres en ambulance.Uanset henvendelsesform og efterfølgende visita-tion er det vigtigt at registrere henvendelsen som hørende til den pågældende beredskabshændelse.

4.2.3 UdrykningsholdVed aktiveret sundhedsberedskab rekvireres udrykningshold af AMK-Vagtcentralen efter anmodning fra Indsatsleder Sundhed. Udsen-delse af udrykningshold kan ske fra sygehuse med akutafdeling og består af 1-2 læge(r) og 1-2 sygeplejerske(r). Der skelnes mellem et lille og et stort udrykningshold. Udrykningshold har til opgave at behandle patienter i indsatsområdet. Indsatsleder Sundhed træffer de overordnede principper for triagering. Udrykningshold refere-rer til Indsatsleder Sundhed i indsatsområdet (via behandlingspladsleder), men organisatorisk til sygehusets beredskabsleder (se afsnit 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabsstab for uddyb-ning heraf).

4.2.4 Medicin, utensilier og blodMedicin (inklusiv medicinske gasser), utensilier og blod udleveres som udgangspunkt af sygehu-sene, såfremt det efterspørges i indsatsområdet. Udleveringen aftales mellem AMK-Vagtcentralen og sygehusets akutafdeling eller beredskabsleder, hvis sygehusberedskabet er aktiveret.

Ved ekstraordinær udskrivning af patienter i for-bindelse med aktiveret sundhedsberedskab,

jf. afsnit 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning, er det aftalt, at sygehusene udleverer medicin og uten-silier til patienten til to dage (ved særlig medicin eller utensilier til mere end to dage).

Ved massevaccination (af såvel risikogrupper som hele befolkningen) fordeles vaccinen og pro-fylakse efter Sundhedsstyrelsens udmeldinger.

4.2.5 CBRNE-planlægningInden for beredskabsområdet kan der skelnes mellem konventionelle hændelser og de såkaldte CBRNE-hændelser, der er forårsaget af kemiske stoffer (C), biologisk materiale og smitsomme eller overførbare sygdomme (B), radiologisk materiale (R), nukleart materiale (N) og eksplo-sivstoffer (E).

Forurenede tilskadekomneForurenede tilskadekomne renses i indsatsområ-det inden ambulancetransport.

Forurenede selvhenvendereSygehusberedskabets anvisninger følges:o Skallukning af sygehuset, så forurenede selv-

henvendere forhindres i at komme indo Rensning af forurenede selvhenvendere.

Almen farlig, smitsom sygdomDer er på tværs af regionens sygehuse aftalt vi-sitation for patienter, der udviser symptomer på almen farlig, smitsom sygdom, jf. Epidemilovens ”liste A”-sygdomme.

4.2.6 Ekstraordinær udskrivningSygehusene kan ved aktiveret sundhedsbered-skab vælge at udskrive patienter ekstraordinært for at skabe plads til et stort antal tilskadekom-ne. Dette er også en procedure, der anvendes i dagligdagen. Ved aktiveret sundhedsberedskab er det dog en AMK-opgave at rette henvendelse til kommunerne vedrørende ekstraordinær ud-skrivning, jf. afsnit 4.6.2 Ekstraordinær udskriv-ning.


Sygehusene har ved ekstraordinær udskrivning ansvaret for:o Rekvirering af kørsel fra regionens befor-

dringsservice til et udpeget plejecenter i hver kommune

o At udlevering af journaloplysninger, behand-lingsplan, medicin og utensilier følger aftalen ved ekstraordinær udskrivning (se ovenfor vedrørende medicin og utensilier)

o At kommunen får udleveret kontaktoplysnin-ger til udskrivende afdeling.

4.2.7 KarantænesætningSygehusene alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved inddragelse i procedurer vedrørende karantænesætning. Særskilt karantæneplan foreligger som Bilag 5 til Region Sjællands sundhedsberedskabsplan, som også beskriver AMK-Vagtcentralens rolle nærmere.

4.3 Psykiatriressourcer ved aktiveret sundhedsberedskabI dette afsnit beskrives ressourcer fra Psykia-trien, der anvendes i forbindelse med AMK.

4.3.1 Koordinerende psykiatrisk kontakt-person (KOP)Psykiatriens beredskabsledelse kan sende en Koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) ud til indsatsområdet som ressource-person for indsatsledelsen. KOP refererer til Indsatsleder Sundhed i indsatsområdet, men organisatorisk til Psykiatriens beredskabsleder (se afsnit 2.1.1 Krisestyring i Lokal Beredskabs-stab for uddybning heraf).

4.3.2 KriseteamsVed aktiveret sundhedsberedskab rekvireres kriseteam af AMK-Vagtcentralen efter anmod-ning fra Indsatsleder Sundhed. Psykiatrien har mulighed for at udsende kriseteam til et, af indsatsledelsen udpeget, lokale (f.eks. Evaku-erings- og Pårørende Center), der kan fungere som modtagelsessted. Kriseteams, bestående af

medarbejdere fra Psykiatrien eventuelt sup-pleret med Folkekirkens katastrofeberedskab (afhængigt af det konkrete behov), har til op-gave at yde krisestøttende indsats bestående af umiddelbar omsorg, praktisk hjælp og informa-tion om såvel krisereaktioner som mulighed for yderligere hjælp. Kriseteams refererer til Koor-dinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP).

4.3.3 Opfølgende kriseterapeutisk ind-satsPsykiatriens krisestab har ansvar for at udar-bejde en handleplan for den opfølgende krisete-rapeutiske indsats på baggrund af den konkrete hændelse, når Psykiatrien har været inddraget i en hændelse ved aktiveret sundhedsberedskab. Formålet med handleplanen er at sikre den videre kriseterapeutiske indsats og kontinuitet i forhold til akutfasen.

4.4 Sygehusapotekets og Blod-bankens (Klinisk immunologisk af-delings) ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskab Såfremt der er behov for ressourcer fra Sygehu-sapoteket eller Blodbanken i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab, rekvireres dette af AMK via sygehusene jf. afsnit 4.2.4 Medicin, utensilier og blod. Der er her lagt vægt på, at sygehusene i dagligdagen rekvirerer medicin og blod. For at undgå unødig forvirring ved akti-veret sundhedsberedskab tages udgangspunkt i dagligdagsprocedurerne.

4.5 Regional primær sundheds-tjeneste ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskabI dette afsnit beskrives ressourcer fra praktise-rende læger, privat praktiserende speciallæger og lægevagtsystemet, der anvendes af AMK i forbindelse med aktiveret sundhedsbered-skab. Denne gruppe af læger kan i øvrigt have sundhedsberedskabsopgaver efter aftale med kommunerne.


4.5.1 Praktiserende lægers opgave ved aktiveret sundhedsberedskabAlle praktiserende læger forventes:o At medvirke til at formindske indlæggel-

sesbehovet i sygehusvæsenet under læn-gerevarende beredskabshændelsesforløb. Beredskabsinformation af relevans vil tilgå de praktiserende læger og vagtlægesystemet fra AMK-Vagtcentralen via Primær Sundhed, jf. afsnit 2.5 Regional primær sundhedstjeneste, krisestyring.

o At tilse egne patienter efter ekstraordinær udskrivning. Patienter, der er plejekrævende, vil blive udskrevet i samarbejde med bopæls-kommunen. Advis om behovet for lægetilsyn samt oplysning om patientens lokation vil tilgå den praktiserende læge fra kommunen.

De praktiserende læger varetager ovenstående opgaver i tidsrummet 8-16. Uden for dette tids-rum varetages opgaverne af Region Sjællands vagtlægesystem.

4.5.2 Ekstraordinære opgaver, praktise-rende lægerEfter aftale med AMK-Vagtcentralen kan prak-tiserende læger inddrages. Bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab afsnit om inddragelse af praktiserende læger i sundhedsberedskabet følges, herunder for eks-traordinær åbning af egen praksis, hvor patien-ter med bagatelskader vil kunne modtages.

4.5.3 MassevaccinationerDe praktiserende læger medvirker efter aftale med regionen ved massevaccinationer. Sund-hedsstyrelsen udmelder beslutning, herun-der om der er tale om massevaccination af risikogrupper eller massevaccination af hele befolkningen. I forhold til inddragelse af prak-tiserende læger henvises til Bilag 8 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Plan for den primære sundhedstjenestes beredskab.

AMK-Vagtcentralen videreformidler bered-skabsinformation fra Sundhedsstyrelsen til Primær Sundhed ved begge former for mas-sevaccination. Ved massevaccination af hele befolkningen videreformidles beslutning herom til kommunalt sundhedsberedskab.

4.6 Kommunal primær sundheds-tjeneste, ressourcer ved aktiveret sundhedsberedskabI dette afsnit beskrives ressourcer fra det kom-munale sundhedsberedskab, der anvendes i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab.

4.6.1 Aflastning af sygehusene, borgere i kommunenSåfremt sygehusene må aflyse elektiv behand-ling i forbindelse med aktiveret sundhedsbered-skab, meddeler AMK-Vagtcentralen til kom-munerne, at kommunerne forventes at aflaste i forhold til egne borgere med tilknytning til hjemmeplejen.

Scenarier, hvor dette ses som en mulighed er:o Ved pandemier og andre længerevarende for-

løb, der sætter sygehusenes kapacitet under pres

o Ved ufremkommelige veje (ekstreme vejrsi-tuationer).

4.6.2 Ekstraordinær udskrivningPatienter kan hjemsendes for at skabe plads til akut behandlingskrævende patienter. Dette ses som en mulighed ved beredskabshændelser med mange svært tilskadekomne.

Ved ekstraordinær udskrivning i forbindelse med aktiveret sundhedsberedskab er der jf. afsnit 4.2.6 Ekstraordinær udskrivning aftalt følgende mellem regionen og kommu-nerne:o Der køres borgere til én samlet destination i

hver kommuneo Der udleveres medicin og utensilier til to dage


(ved særlig medicin/ utensilier eventuelt til længere tid)

o Der udleveres journalkopi, kortfattet behand-lingsplan og medicinoplysninger fra sygehu-set

o Der udleveres kontaktoplysninger til udskri-vende afdeling

4.6.3 Krisestøttende beredskabKommunen har som en del af sin sundhedsbe-redskabsplanlægning pligt til at planlægge for krisestøttende beredskab i den akutte del af en beredskabshændelse. Koordinerende psykia-trisk kontaktperson, jf. afsnit 4.3.1 koordinerer den krisestøttende indsats, når såvel region som kommune har indsat krisestøttende foran-staltninger.

4.6.4 Karantænesætning Kommunens indsats i forbindelse med karan-tæne er beskrevet i Bilag 5 til Region Sjællands Sundhedsberedskabsplan, Karantæneplanen, og består i:o At deltage i nedsat monitoreringsgruppe, hvis

karantænefacilitet på Region Sjællands foran-ledning oprettes i kommunen

o At planlægge for karantæne i eget hjem.

4.6.5 MassevaccinationKommunen alarmeres af AMK-Vagtcentralen ved modtagelse af Sundhedsstyrelsens beslut-ning om massevaccination af hele befolknin-gen, hvorefter kommunerne har ansvaret for at indkalde befolkningen til dertil indrettede massevaccinationscentre jf. afsnit 4.5.3 Mas-sevaccinationer.

Ved massevaccination af risikogrupper forven-tes kommunen at have planlagt i forhold til egne procedurer.

I forbindelse med massevaccination kan for-skellige faktorer, herunder egenbetaling for vaccinen, betyde en ændring i forhold til det

planlagte. Disse faktorer udmeldes til kommu-nerne af Sundhedsstyrelsen via AMK-Vagtcen-tralen.

5. PROCEDURER, AMKTabel 5.1 herunder er et overblik over procedu-rer for AMK ved aktiveret sundhedsberedskab.

AMKo Aktiveringsplano Action cards ved aktiveret sundhedsbered-

skab, AMK-Vagtcentralen, herunder CBRNE-bilag

o Videreformidling af oplysninger for bered-skabet

o AMK-reaktion, decentrale oplysningskonto-rer

AMK-personale/ -facilitetero Beredskabsplan, Præhospitalt Centero AMK-lægernes funktion i Præhospitalt Centero Arbejdsplan for sundhedsfaglige visitatorer

ved AMK-vagtcentraleno Fejlretning og support på alle systemer vedr.

AMK-Vagtcentralen

Skadestedshåndteringo Større hændelser, skadestedshåndteringo Triageprincipper ved en beredskabshændel-

se, præhospitalt

Somatiske sygehuse, snitfladero Fordeling af patienter med alvorlig tilskade-

komst, på Regionens akutsygehuseo Rekvirering af udrykningshold i Region Sjæl-

land/ sygehusene

Dokumentationo Minut- og døgnrapportero Beredskabshændelser, opsamling og evalu-

ering


6. VEDLIGEHOLDELSE AF KOMPETENCERFunktioner og procedurer ved aktivering af sundhedsberedskabet øves internt i AMK-Vagt-centralen.

Herudover inddrages AMK-Vagtcentralen i lokale, regionale og nationale øvelsesaktivite-ter, som redningsberedskaber, politikredse og øvrige interessenter arrangerer for træning af samspillet.

7 KVALITETSSIKRINGDette afsnit beskriver, hvordan arbejdet med kvalitetssikring af de præhospitale funktioner og deraf følgende læringspunkter overføres til Plan for Akut Medicinsk Koordination.

7.1 Samarbejde om snitfladerDer afholdes løbende møder om snitflader mellem det præhospitale område og de øvrige sundhedsberedskabsparter.

Endvidere er koordinationen af sygehusenes beredskabsplanlægning (herunder Psykiatri-ens) placeret i beredskabssekretariatet i Præho-spitalt Center. Derved sikres en sammenhæng til det præhospitale område og AMK-funktio-nen.

7.2 EvalueringPræhospitalt Center følger kvalitetscirklen, som er illustreret i denne figur:

Efter aktiveret sundhedsberedskab vur-derer Præhospital Chefvagt behovet for evalueringer, hvor læringspunkter kan føre til et kvalitetsløft. Der er udarbejdet en ska-belon, der sikrer at Præhospital Chefvagt kan træffe beslutning om evaluering på et kvalificeret grundlag.

Præhospitalt Centers evalueringskoncept i forbindelse med aktiveret sundhedsbered-skab er en selvevaluering, hvor relevante funktioner4 udfylder evalueringsskemaer.

Evalueringsskemaerne opsamles i evalu-eringsrapport. Præhospitalt Centers ledelse tilser, at retningslinjer og planer rettes til i overensstemmelse med evalueringsrap-portens afdækning af behov for ændrede procedurer.

4 Dvs. AMK-Vagtcentralfunktioner. Der er udarbejdet action cards for de relevante funktioner i forhold til aktiveret sundhedsberedskab.


7.3 Revidering af Plan for Akut Medicinsk KoordinationFor at sikre planens operationalitet og kvalitet vil Plan for Akut Medicinsk Koordination være at opfatte som et dynamisk dokument. Planen revideres derfor efter behov, og gennemgås som minimum en gang om året. Chefgruppen i Præhospitalt Center har ansvar for, at løbende rettelser tilføjes, og at den årlige plangennem-gang igangsættes i årets første kvartal.

Ved ændringer fremsendes Plan for Akut Medi-cinsk Koordination til Chefgruppen i Præhospi-talt Center for godkendelse.

7.3.1 VersionsstyringDet bemærkes, at Plan for Akut Medicinsk Koordination er versions- og datostyret for at undgå forvirring i forhold til reviderede, nyere versioner af planen.

Udfordring/ Situation Intern koordinering, kritiske funktioner

Årsag (hvad skal løses)

Information fra indsatsom-rådet

Orientering om forhold, der kan forventes at lægge pres på behandlingsressourcerne

Orientering/ Varsling/ Alarmering af præhospitalt beredskab

Orientering/ Varsling/ Alarmering af sygehusbered-skaber

Håndtering / aktion (hvad gør vi)

Situationsmeldinger fra ambulanceleder, akutlæ-gehelikopterens læge og Ind-satsleder Sundhed.

Videreformidling til rele-vante sundhedsberedskabs-parter.

Aktiveringsplanen følges.Det fremgår heraf, hvad AMK-Vagtcentralen har ansvar for, og hvordan den sundhedsberedskabspart, der modtager meldingen, forventes at reagere.

Forebyggendetiltag

Øvelser og træning i kom-munikationssystemer (herunder korrekt brug af SINE-terminaler).

Møder omkring interne snitflader i sundhedsbered-skabet.

Sundhedsberedskabets parter informeres om, at AMK-Vagtcentralen skal orienteres, hvis opgaver ikke kan udføres som aftalt.

Fokus på kommunikation og procedurer i AMK-Vagtcen-tralen ved aktiveret sund-hedsberedskab.

Snitfladekoordination med Beredskabssekretariatet, Præhospitalt Center.

BILAG 1: Operativ konsekvensanalyse, AMK


Udfordring/ Situation

Ekstern koordinering, kriti-ske funktioner


Orientering/ Varsling/ Alarmering af kriseterapeu-tisk beredskab, herunder oprettelse af evakuerings- og pårørende center (EPC).

Inddragelse af Sygehusapo-tek/ Blodbank

Orientering/ Varsling/ Alar-mering af Direktionen med henblik på krisestyring

Orientering/ Varsling/ Alarmering af kommunalt sundhedsberedskab

Orientering/ Varsling/ Alar-mering af eksterne læger

Koordinering med andre regioners akutte medicinske koordination


Forebyggendetiltag

Snitfladekoordination med Sy-gehusapoteket/ Blodbanken.

Snitfladekoordination med Ledelsessekretariatet.

Snitfladekoordination med kommunerne, herunder delta-gelse i kommunalt sundheds-beredskabsnetværk.

Snitfladekoordination med Primær Sundhed og Læge-vagtssekretariatet, Region Sjælland.

Koordination med de præho-spitale områder i de øvrige regioner.


Udfordring/ Situation

Aftale om oprettelse af sær-lige funktioner


Koordinering med Sundheds-styrelsen

Samarbejde med øvrige be-redskabsparter

Monitoreringsgruppe ved pandemi

Massevaccination

Karantænefacilitet


Oprettelse fremgår af D4-dokument herom.

Oprettelse af vaccinati-onscentre, indkaldelse af borgere mv. ved massevacci-nation af hele befolkningen hører under kommunernes sundhedsberedskabsplan-lægning.Inddragelse af praktiserende læger hører under Primær Sundheds sundhedsbered-skabsplanlægning.

Karantæneplan beskriver alarmeringsprocedure.

Forebyggendetiltag

Koordination med Sund-hedsstyrelsen, herunder embedslæge.

Monitoreringsgruppe af-holder årlige møder uanset status på risiko for pandemi.