Uge 44 Udgivet af 8.c

Malling Skole

Weekendvejret

18°

Hanne Gammelgård: ”Begejstring er godt, men livet er jo ikke et show” se nedenfor.

Jeg drømmer

om skole Christian Houman

Thomas Brouer

Er det undervisningspligt eller er det

undervisnings ret?

”Ethvert barn har ret til undervisning.

Grunduddannelsen skal gøres gratis og tvun-

gen for alle børn”, Står der i Artikel 28 i Ver-

dens Børns Grundlov (FNs børnekonventi-

on). Men er det sådan det er? Er alle bevist

om at de har ret til at blive undervist, og sæt-

ter dem der får undervisning så pris på det?

Danskere gider ikke, men afrikanere

kan ikke.

”50% af de danske skole elever gider ikke

henslæbe deres hverdage i et klasse lokale”

siger en undersøgelse på hoslykkegaards

hjemmeside. Børn i Afrika drømmer om at

gå i skole. ”Og Kun otte ud af ti af verdens

børn går i skole”, siger Unicefs hjemmeside.

Når man tænker på at så mange ikke går i

skole, og 50% af børnene i Danmark ikke

gider at gå i skole, så er vi meget forkælede.

Jeg vil gerne i skole.

Når man står op klokken halv 7 om morge-

nen, og tænker at man bare ikke gider i sko-

le, tænker man ikke på at Afrikanske børn,

står op hver morgen og tænker, gid at jeg

kunne komme i skole. Så det ville være bedre

hvis alle danske børn, om morgenen ville

tænke, ”Ej hvor er det fedt at jeg har mulig-

hed for at kunne komme i skole”, og se un-

dervisningspligt, som undervisnings ret.

Skolen skal gøre

eleverne stærke Rektoren, Lars Bluhme, og sko-

lelederen Hanne Gammelgaard,

giver deres bud på hvad der er

deres pligt, overfor eleverne.

Alvilda K. Thomasen

Rasmus S. G. Mogensen

Danske skole elever klarer sig bedre i skolen

end sidste år, viser en ny undersøgelse fra Un-

dervisningsministeriet, (UVM). I hele 8 ud af

10 nationale tests har eleverne forbedret sig,

især i læsning og regning.

"Før vi med sikkerhed kan sige noget om ud-

viklingen i landsresultaterne, skal vi følge ud-

viklingen over nogle år. Men det glæder mig, at

der ser ud til at være sket en positiv udvikling

”, siger Christine Antorini, undervisningsmini-

ster.

Samtidig er der stadig 16% af alle unge, der

ikke tager en ungdomsuddannelse efter folke-

skolen.

Hvem har ansvaret for at sikre at de unge kla-

rer sig godt i skolen og kommer videre i uddan-

nelsessystemet?

Ifølge skolelederen på Malling skole,

Hanne Gammelgaard, er det både skolens og

elevernes pligt.

” Jeg har et stort ansvar sammen med mine

medarbejdere, for at eleverne trives. For man

lærer ikke godt, hvis man ikke har det godt”,

fortæller Hanne Gammelgaard.

Samtidig synes hun at, det er vigtigt at samar-

bejde med gymnasierne, så eleverne får en

sikker overgang til ungdomsuddannelserne.

Hun mener også at, lærerne skal støtte elever-

ne hvis de har svært ved at lave deres lektier.

”Folkeskolen skal være med til at opdrage ele-

verne, til at tage ansvar for deres eget liv. Men

man skal ikke sætte niveauet for højt. Man kan

for eksempel ikke spørge en elev i 1. klasse, om

de vil lære at læse”, siger Hanne Gammelgaard

bestemt.

”I starten kan man tage ansvar for at sætte sin

egen madpakke i køleskabet, det begynder i det

små, og så kan man bygge videre oven på. Man

skal til gengæld ikke give børn for meget an-

svar ad gangen. Man vokser af at få ansvar,

men man skal passe på det ikke bliver for me-

get! ”, forklarer hun og understreger, at folke-

skolen skal gøre eleverne stærkere.

Lars Bluhme, Rektor på Odder gymnasium,

mener derimod at man skál sætte overlægge-

ren for højt. Han mener at man skal tro på

man kan mere, end man tror man kan.

”Man skal opdrage eleverne til selv at tage an-

svar for deres eget liv, ved at behandle dem

som voksne, og sige, at de godt kan selv. Det er

vigtigt at de ved, at vi regner med dem. Vi skal

vise eleverne tillid. Hvis man siger til dem: Du

kan ikke, så kan de ikke. Men hvis man siger til

dem: Du kan godt, og jeg tror på du kan, så kan

de godt!”, forklarer Lars Bluhme.

Han mener også at lektionerne bliver bedre,

hvis eleverne selv tager ansvar.

”Det er ikke min pligt at sørge for, at eleverne

laver deres lektier, det er deres eget ansvar.

Men det er mit ansvar at gøre det let for dem,

så de har mulighed for at lave dem”, siger Lars

Bluhme.

Ligesom Hanne Gammelgaard, mener han, at

hvis man har det godt, lærer man også bedre.

”Det handler om at gå på en skole hvor man

har det godt og samtidig lærer noget. Det er

både mit og elevernes ansvar. Hvis jeg sætter

nogen rammer - giver eleverne plads, sikrer

faglig undervisning, og giver dem mulighed

for at holde fester. Så sørger de for at deltage

i undervisningen og lave deres lektier”, for-

klarer Lars Bluhme.

Lars Bluhme fortæller at ca. 8 procent af ele-

verne fra Odder gymnasium, falder fra i løbet

af de 3 år. Hvilket han ikke synes er så meget.

”Nogle falder ikke fra, men vil bare over på en

anden ungdomsuddannelse”, konstaterer

han.

Enkelte af eleverne på gymnasiet synes at

tempoet er for højt, og derfor har Odder gym-

nasium oprettet en lektiecafé, hvor eleverne

kan hjælpe hinanden, og også selv kan få

hjælp fra lærernes side.

Lars Bluhme fortæller at det er en succes.

”Men man kommer selvfølgelig lidt senere

hjem”, siger han.

Facebook i timerne

”Eleverne på Odder gymnasium er meget

flittige”, understregerer Lars Bluhme

”Men de kan da også godt finde på at bruge

computeren til lidt andet end hvad de skal!

Eleverne kan ikke se hvad der er galt i det. De

synes det er det samme som at kigge ud af

vinduet, eller lige tænke på hvad man skal

senere på dagen. Jeg synes dog ikke, at det er

et så stort problem, at vi bliver nød til at lave

et forbud mod det”, forklarer han .

Han fortæller dog også, at når de snakker

med eleverne om det, kan de egentlig godt se

det.

”Men jeg tror bestemt også at lærerne så har

et ansvar for, at lave nogle spændende timer,

som eleverne kan forstå. For timerne ér lange

på gymnasiet, og hvis de så også begynder at

være kedelige, så er det at eleverne begynder

at logge på Facebook i stedet”, siger Lars

Bluhme.

Ligesom Lars Bluhme, mener Hanne Gam-

melgaard også , at timerne skal være mere

spændende.

”Lærerne skal ikke bare stå foran en tavle, i

timevis”, fortæller hun.

”Det er vigtigt at få eleverne til at være aktive.

Og så skal eleverne samtidig selv være gode

til, at deltage i undervisningen.

Computeren er et glimrende redskab! Men

man skal jo passe på med ikke at misbruge

det for eksempel til at sidde på Facebook i

timerne. Selvfølgelig kan man til tider ikke

koncentrere sig, sådan er det jo, vi er trods alt

kun mennesker.

Begejstring er godt, men livet er jo ikke et

show”

Skulle vi have gået ind i

krigen i Libyen? Ung-

domspartierne kom-

menterer. Læs mere på

side 2

Har unge ret til privat-

liv? Læs mere på side 3

AGF profilerne udtaler

sig om pligt og ret. Se

mere på Side 4

Computeren er et glimrende redskab! Foto: Emilie Rasmussen

Værnepligt ? Vi har spurgt 3 personer som arbejder

på Malling skole, og en sergent i For-

svaret, om de synes det skal være en

pligt, eller frivilligt at komme i militæ-

ret.

Johan Bentson

Anders Enevold Dahl

Navn: Mette Kierbey Hansen

Stilling: Lærer

Frivilligt eller Pligt?

Pligt

Hvorfor:

Fordi jeg tror, at man ville få fat i de forkerte

typer, altså nogen krigsgale. Jeg tror også, at

det er rigtig sundt for unge fyre at komme ind

i militæret.

Navn: Simon Stagis

Stilling: Lærerstuderende

Frivilligt eller Pligt?

Frivilligt

Hvorfor:

Jeg synes, at det skal være frivilligt fordi, så er

det folk der gider det. Hvis jeg selv blev tvun-

get til noget jeg ikke gad, så ville jeg ikke gå så

meget op i det, så bliver det sådan en sur

pligt, man bare skal gøre. Hvis det nu skulle

være krigsgale mennesker, så ville jeg håbe, at

der var så god undervisning, at man kunne få

barberet alt det der væk. Det er jo ikke et

computerspil det handler om, det er jo den

virkelige verden.

Navn: Louise Mehl Bengtson

Stilling: Sergent

Frivilligt eller Pligt?

Frivilligt

Hvorfor:

Jeg synes, det er godt at det er frivilligt, så det

er folk der gerne vil være der, som er der. Men

der burde være optagelseskrav, så dem der

ikke er stærke nok, bliver sorteret fra. Det er

sjovest, når alle gerne vil det de laver, og så er

det også nemmere, at vælge de bedste egnede

folk til udsendelse.

Navn: Ester Ørbæk Larsen

Stilling: Bibliotekar

Frivilligt eller Pligt?

Frivilligt

Hvorfor: Så er man sikker på at dem der mel-

der sig vil det. Dem der melder sig skal selv-

følgelig have en professionel uddannelse, og

man skal kunne smide dem hjem, hvis de ikke

opfører sig ordentligt.

Pligt til at deltage i

krig? Hvornår har man pligt til at blande

sig? Var det en rigtig beslutning for

Danmark og andre lande at blande sig

i Libyens interne anliggender? Fik vi

hvad vi kom efter? DSU, SUF, KU og

VU kommenterer.

Ina Woods

Oprøret i Libyen brød ud d. 15. feb. 2011. Op-

røret eller revolutionen var rettet mod dikta-

toren Muammar al-Gadaffi. Oprøret var hø-

jest sandsynligt inspireret af nabolandenes,

Egyptens og Tunesiens oprør der havde båret

frugt. Muammar al-Gadaffi har været Libyens

leder, siden han tog magten ved et statskup i

1969.

DSU (Danmarks socialdemokratiske ungdom)

mener, at det var en god ting at Danmark gik

ind i Libyen. Først og fremmest lå der et FN-

mandat bag opbakningen til at støtte oprører-

ne i deres kamp mod Gadaffi.

For det andet er Libyen en helt speciel situati-

on, i kraft af den store folkelige opbakning der

var bag oprørerne.

Således var det ikke en vestlig intervention,

men en opbakning til en befolkning der ellers

var i fare for at blive udsat for grove krænkel-

ser.

Fik vi hvad vi kom efter?

Det vil tiden vise, mener DSU, fordi Gadaffi

har mistet magten i landet. Selve mordet på

Gadaffi er et kapitel for sig selv, men at Libyen

og verden nu er en diktator fattigere og står

overfor et demokratisk valg, det er hvad vi

kom efter. Hverken mere eller mindre.

Det bliver helt sikkert vanskeligt at skabe de-

mokrati i Libyen, og det kommer ikke til at

ligne et demokrati vi kender. Men det vigtige

er, at vi giver landet og den befolkningen tid

til at finde deres måde at udøve demokrati.

Havde vi pligt til at deltage i krigen?

Det er det internationale samfunds pligt at

gribe ind overfor krænkelser mod menneske-

rettighederne. Det indebære ikke, at vi skal gå

ind i hvert eneste land og støtte op bag diver-

se oprørere. Men det kan være en nødvendig-

hed. Det vi i Danmark og som en del af det

internationale samfund har pligt til, det er at

først og fremmest at arbejde for at sådanne

krigshandlinger kan undgås i fremtiden. Det

tror jeg bedst vi gør ved at bekæmpe fattig-

dom og arbejde for demokrati og stabilitet i

lande som Libyen. Det er altså det lange seje

træk, som er vores største pligt.

Kilde: Rasmus Beim Formand DSU Aarhus

(Dansk Socialdemokratisk Ungdom)

SUF mener tvært imod!

Principielt set, så synes vi at det er en dårlig

idé at gå ind i andre folks oprør, mener SUF

(Socialistisk UngdomsFront) Grunden hertil

skal findes i at alle har sin egen dagsorden,

F.eks. gik NATO jo kun ind i Libyen fordi de

har verdens 5. største oliereserver. Hvilket

gør landet meget værdifuldt.

USA, NATO, DK, EU og mange andre har jo

de sidste 35 år handlet med Libyen og Gadaf-

fi. Hvis frihed er så vigtigt, hvorfor valgte de

så ikke at bombe ham allerede i 73?

I stedet skal man støtte oprørere i hele verden

med midler, våben og rådgivning, således at

det er befolkningernes egne interesser der

kommer først.

Vi havde ikke pligt til at deltage i kri-

gen.

Vi havde til gengæld pligt til at støtte det liby-

ske folk, også inden de gjorde oprør.

Det er en pligt vi har forsømt i årtier, fordi

olie og handelsinteresser vægtede højere end

afsættelsen af Gadaffi.

Kilde: Chris Bay SUF Aarhus (Socialistisk

Ungdoms Front)

Krigen var en god ting

”I Konservativ Ungdom mener vi, at krigen i

Libyen var en god ting, siden at vi ikke kan

tillade ondskabsfulde diktatorer torturere

civilbefolkningen. Vi har et socialt ansvar for

hinanden, det glæder ikke kun i Danmark,

men i hele verden. Og ja vi fik i hvert fald

hvad vi kom efter! Vi er i dag én diktator min-

dre i verden. GODT FOR DET! Ja vi har pligt

til at deltage, siden vi er en del i NATO. Jeg er

oprigtigt stolt af Danmark når det glæder kri-

gen i Libyen, tænk et enstemmigt "Ja!" fra

folketinget.

Kilde: Henrik Nielsen Konservative Ungdom

Det var en nødvendighed at vi gik ind i

Libyen

Venstres Ungdom er enige med DSU og KU i

at det var en nødvendighed at gå ind i Libyen.

For det første. Det Libyske folk levede under

en ondskabsfuld og brutal diktator. Og det

kan vi ikke som den demokratiske velfærds-

stat vi er acceptere.

”Gadaffi ikke blot ignorerede men også be-

vidst nedkæmpet de folkelige protester og

krav om politiske reformer ”

For det andet fik vi bestemt hvad vi kom efter!

Vi væltede Muammar al-Gadaffi og forhindre-

de et folkemord!

Om Libyen udvikler sig på en, set med vestli-

ge øjne, gunstig måde må tiden vise. Men den

danske deltagelse i Libyen krigen var helt

klart en succes.

Kilde: Isak Koed VU udenrigsordfører

19. marts fløj seks danske F-16-fly med kurs

mod en base på Sicilien. Operationen har

kostet næsten en halv milliard og kostet over

20.000 menneskeliv.

Hvad er din mening om krigen? Kort over Nordafrika kilde: http://

da.wikipedia.org/wiki/Fil:Location_Libya_AW.png

Libyere fejre Gadaffis død. Kilde: http://m.pol.dk/

indexarticle.pml;jsessionid=41E9C1E2E1E1A6CBDAFCFBC27ACC595E.uw-portal4?articleid=1423733

Politiets ret og pligt Sofie Kristensen, Elisa Nejst, Cecilie Iburg.

Politiet har pligt og ret til at beskytte samfun-

det. De har en pligt til at opretholde fred og

tjene samfundet. Loven giver politiet beføjelser

til, at undersøge eller finde ud af noget om kri-

minalitet.

Claus Jeslund er 39 år gammel og han er sags-

leder ved politiet i City Vest i Aarhus. Han har

arbejdet for politiet i 16 år. ”Jeg er blevet politi-

mand fordi jeg synes det er spænende. Jeg gør

en forskel i samfundet og er med til at forme

det. Min pligt som politimand er at opretholde

love”.

Rettigheder som anholdt

Hvis du har gjort noget ulovligt og er blevet

anholdt af en politimand,

har du ret til visse ting.

”Når jeg anholder nogen

har de ret til at vide hvilket

tidspunkt de er blevet an-

holdt, grunden til at de er

blevet anholdt og de har

lov til at ringe til deres fa-

milie for at sige hvor de er og hvad der er sket”.

Desuden kan en forbryder kun være anholdt i 24 timer.

Du kan også anholde

En forbryder kan godt blive anholdt af en civil.

Alle har ret til at anholde folk, som har gjort

noget ulovligt. ”Alle har i princippet lov til at

anholde folk, men det er nemmere at politi-

mænd gør det, for de kender reglerne” fortæller

Claus Jeslund.

Svære situationer

”Jeg må som politimand gå med pepper spray

og pistol”. Kun i sidste øjeblik eller hvis man

selv/ens kollega bliver truet, trækker man sin

pistol. Du har pligt til at bakke dine kollegaer

op og hjælp dem når de er i knibe. Samtidig har

du pligt til at give borgerne råd, vejledning og

hjælpe dem, når de har brug for hjælp.

Forskelle på betjente

Forskellen på landbetjente og betjente, er at

man som landbetjent er meget lokal og tager

sig for det meste kun af små sager. ”Jeg synes

det er fint at politimænd/kvinder skal stå til

ansvar for deres egne handlinger, selvom tin-

gende nogle gange kan gå lidt hurtigt

2

Politimand, Claus Jeslund. Foto: Cecilie Iburg.

”Jeg må

som politi-mand gå med pepper spray og pistol

3

Eksperter siger at teenagere

er mere dovne i dag end for 15

år siden. De unge i dag er

trætte i skolen, og gider ikke

lave pligter derhjemme. Men

vi er nået frem til et helt andet

resultat.

Emil Rekly og Martin Sønke

Vi har spurgt 19 teenagere på Malling skole, om hvilke pligter de laver derhjemme. Under-søgelsen viser at de fleste dækker bord og tøm-mer/fylder opvaskemaskinen, eller laver andre huspligter. Penge for pligter

De fleste får betaling eller lommepenge, så derfor laver de deres pligter. Det viser sig at de fleste teenagere hjælper mere og mere til der-hjemme, vores måling viser at 18 ud af 19,mener at de ikke har for mange pligter. De syntes at det er fair at hjælpe til derhjemme, Så deres forældre ikke skal gøre det hele.

D e u n g e m å g e r n e s i g n e j

De mener også at de har ret til at sige nej en

gang imellem, hvis det er at de ikke lige har tid

eller hellere vil lave noget andet.

Der er altså ikke noget der tyder på at teenage-

re er blevet dovne, de har bare fået andet at se

til. Det er nok nærmere normerne og forvent-

ningerne fra forældrene der har ændret sig i

takt med samfundsudviklingen. Der jo heller

ikke så meget fysisk arbejde mere. Før i tiden

blev efterårs ferien også kaldt kartoffel ferien,

for i ferien skulle teenagerene hjælpe med at

plukke kartofler. Men sådan er det ikke i dag,

nu bruger teenagerene ferien på noget helt

andet.

U n d e r s ø g e l s e f r a P o l i t i k e n

I en artikel fra Politiken fra. 1 Sep. 2009 de

mener at teenagere er mere dovne. De har lavet

en undersøgelse, der viser at hver fjerde mel-

lem 16 og 20 år dyrker idræt i 1 til 3 timer om

ugen. 5,1 procent af de unge dyrker ingen fysisk

aktivitet om ugen. Gennemsnit på 23 min. Om

dagen. Af alle de eleverne vi spurgte, bruger de

i gennemsnittet 23 minutter på pligter hver

dag. Det viser sig også at forældrene er meget

mere fleksible nu, end de var for femten år

siden.

Er teenagere virkelig så dovne?

Dække bord12%

Lave mad10%

Tømme/Fylde opvaske maskine

10%

Vaske op9%Tørre borde

af11%

Gå tur med hunden

9%

Tømme skraldespan

den

10%

Gøre rent9%

Støvsuge10%

Andet10%

Teenageres PligterJohan Hempel Bengtson, alder: 14 år, Foto: Thomas

Brouer

Pligter gennem tiden

Thomas Brouer

I gamle dage var det en pligt at hjælpe til i

huset, man skulle hjælpe med diverse ting.

For eksempel hvis et barn voksede op på lan-

det, skulle barnet hjælpe med at hente æg og

malke køer. Man skulle ikke kun hjælpe til på

landet, man skulle også være landmand. Der-

for hjalp børn meget, så de kunne lære at være

landmænd i en ung alder.

At være barn i en elektronisk verden

Man kan sagtens se forskel på børnene i dag

og den gang. I dag er der flere og flere unge

der bare sætter sig ved computeren eller ser

Tv så snart de kommer hjem fra skole. Men

der er stadig mange der hjælper til og ikke er

hypnotiseret i en elektronisk verden.

Hvad ved dine forældre egent-lig om dig? Har de nogensinde kigget dig over skulderen?

Facebook, twitter, Arto, sms og de andre digitale medier bliver mere og mere en del af vores liv. Men hvor meget deler vi egentlig med andre og hvor meget har vi for os selv?

Helene Kjær Rugaard

Ifølge Børnekonvertionens paragraf 16 har alle børn ret til privat liv. Der må ikke ske en ulovlig indblanding i barnets privatliv, i dets hjem eller dets brevveksling. Barnet må ikke udsættes for offentlig krænkende eller ned-værdigende omtale.

Men er det nu også så nemt? Vi har været på gaden og spørge nogle voksne om hvad de syntes om at overvåge og at blive overvåget.

”Jeg syntes man skal stole på sine børn” siger 23 årige Nikita, da vi spørger ham om han ville tjekke sit barns Facebook, Twitter eller Sms’er. Vi spurgte også Anne Vester-gaard Mikkelsen på 29 år om hun ville tjek-ke sit barns Facebook, Twitter eller Sms’er, og hun svarede: ”Nej, ikke umiddelbart.”

Vi blev derfor interesserede i at høre om der

er en grænse for, hvornår det er okay at sna-ge i sit barns elektroniske privatliv. Derfor stillede vi endnu et spørgsmål:

Kunne du finde på at tjekke dit barns Face-book, sms osv., hvis du vidste, at dit barn havde drukket, eller taget stoffer?

Anne Vestergaard Mikkelsen svarede: ”Ja så kunne jeg så nok godt finde på det.”

Generelt syntes langt de fleste, at man ikke skal blande sig i børns og unges brevveks-ling, med mindre at der var sket noget alvor-ligt. Der er ikke langt fra at snage i andres privatliv, til at direkte at overvåge.

Skal der være mere overvågning i Aarhus?

”Delvis... det skal bare ikke være ligesom i London.” udtaler Nikita. Anne svarede ”det kunne det nok godt gøre, ja”

Gør overvågning dig så mere tryg?

”Nej for jeg har læst et sted at det ikke hjæl-per” svarede Nikita

Syntes du at det er okay at der er overvåg-ning i taxa’er?

”Ja det syntes jeg” udtaler Anne.

Det hemmelige ungdomsliv

Fakta boks

I Danmark er der 2.786.000 der

bruger Facebook

I hele verden er der mere end 800

millioner aktive brugere

99% af alle mellem 16-19 år har mo-

biltelefon.

Og 97% af alle i Danmark har en mo-

bil telefon.

Opvaskemaskine. Foto fre Wikipedia

B13: ULTIMATUM

District B13, er en fransk film. Den hand-

ler om et ghetto kvarter som ingen kan

styre, de har deres eget lille system, der

er omringet af mure. De franske special-

styrker prøver at få kontrol over området,

men mislykkes. Der er så meget kaos i

byen, at de bliver nød til at evakuere

ghetto kvarteret, og bombe hele byen så

de kan starte forfra. Da hovedpersonen

Latio finder ud af det, samler han byens

bedste gangstere for at gå i kamp (uden

våben) mod præsidenten.

Bedømmelse

Historien i filmen er god, den er sam-

menhængende og man kan sagtens følge

med i den. Der sker en masse i filmen og

man sidder ikke og keder sig, det gør man

bestemt ikke. Filmen er nok også hvad

man kalder for en drengerøvsfilm med

alle de mange våben, narkohandler og

eksplosioner. Der er mange gode par-

kourscener i filmen. Derudover er der

også mange stunts. Skuespillerne i filmen

spiller meget godt og det parkour de laver

i filmen virker ægte.

Dejligt for en gangs skyld at se en god

fransk actionfilm.

4

Ingrid Møinichen

”Ja helt klart, fordi som 16-årig, der kender

jeg i hvert fald mange, der allerede har en klar

mening om, hvem de ville stemme på, hvis de

altså kunne. Jeg tror overhovedet ikke det kan

have nogle negative konsekvenser”, udtaler

Troels Nyborg, 42.

Han var dog den eneste ud af de tre avisen

mødte på gaden i Århus, der havde den hold-

ning.

De fleste avisen snakkede med, bl.a. Camillia

på 26 år, Ira på 25 år og Anders på 43 år, sag-

de alle, at når de ser tilbage på den tid, hvor de

selv var 16, vidste de ikke noget om politik.

Ikke alle er som 16- årige modne nok til at

stemme. ”Der vil altid være et par stykker, der

er meget politisk engageret, men derfor kan

man jo ikke regne med at hele banden ved,

hvad det handler om” siger Anders Enevold

”Jeg tror, de fleste 16-årige er ret så forvirre-

de endnu”.

I USA skal man være 21 år, før man får stem-

meret. I Sverige og Norge kan man, ligesom i

Danmark først stemme, når man er fyldt 18

år.

Socialdemokratiet (S), Socialistisk Folkeparti

(SF) og Enhedslisten (EL) ønsker alle at sæn-

ke valgretsalderen fra 18 til 16 år. Det er især

SF, med Villy Søvndal i spidsen, der gerne vil

have sat valgretten ned. Det er sjovt, at det

lige er Villy Søvndal, der vil have det sat ned,

for det kunne vel ikke være fordi mange gym-

Skal 16-årige virkelig have stemmeret?

”Der vil altid være et par stykker,

der er meget politisk engageret,

men derfor kan man jo ikke regne

med at hele banden ved, hvad det

handler om

Mobning er et stort problem i skolen,

og derfor har vi alle pligt til at få det

stoppet.

Emilie Rasmussen

Emilie Molberg

Mobning

Har vi pligt til at stoppe mobning, og er man

selv ansvarlig for det når man bliver mobbet?

En rapport fra Børn vilkår 2008 viser, at en

ud af tre børn i sjette klasse har været udsat

for mobning. Det er for dårligt og skolerne bør

sætte mere fokus på det i dagligdagen.

Hvorfor mobber folk?

Der er mange bud på, hvordan det kan være

til at folk mobber. En af grundene kunne væ-

re, at de mobber for at få respekt, eller for

ikke selv bliver mobbet af andre klassekam-

merater. I de tilfælde hvor folk bliver mobbet,

er der mange som ikke stopper det, og bare

ser på. En af årsagerne til at de ikke stopper

mobning og bare ser på, kan være frygt for

selv at blive mobbet. Men hvor går grænsen

mellem mobning og drilleri? Ofte er det svært

at se forskel mellem mobning og drilleri, og

mange ved ikke hvor grænsen går. Man behø-

ver ikke nødvendigvis at være den der slår,

sparker eller kalder personen grimme ting.

Man er stadig en del af det, og ansvarlig for

det der sker, hvis man ikke prøver på at stop-

pe det.

Klasse regler

Vi mener, at alle har ret, pligt og ansvar for, at

andre har det godt. Men også at man selv har

det godt. Det kan man gøre ved f.eks.at holde

nogle klasse møder hvor man fokusere meget

på det sociale i klassen, noget arbejde i varie-

rende grupper som lærerne laver, og man kan

lave nogle klasseregler. Da vi gik i de mindre

klasser fik vores klasselærer den ide, at vi

skulle lave nogle regler der gjaldt hele klassen.

Det var f.eks. vi måtte ikke tale grimt til hind-

anden. Hvis vi sagde et bandeord fik vi et rødt

kort. Hvis der var en der fik vi tre røde kort,

blev der skrevet hjem til vores forældre. Der

var også en regel om, at man ikke måtte sige

nej hvis nogle spurgte om de måtte være med

til at lege. Man kan også bare aftale på klasse

at man hjælper hinanden, så hvis der er nogen

der siger stop, så skal man stoppe.

Mobning vil altid være der, og mobning har

altid været her. Så selvom vi har en pligt til at

stoppe mobning, så vil det være svært at fjer-

ne det helt.

Pligt til at stoppe

Profiler har også pligter Selvom det ser legende let ud ’bare’ at

spille fodbold, og nyde livet, har profi-

lerne på AGF’s superligahold altså også

pligter. Vi har taget en snak med AGF

spillerne bl.a. Søren Larsen, der har en

fortid i franske Toulouse.

Noah Maabari Bak, Niels Waldhausen

og Andreas Kjær

Larsens pligt

”Det giver jo lidt sig selv, jeg har jo min kon-

trakt her i AGF, så man er jo forpligtet til at

møde op til træning hver dag”, udtaler fyrtår-

net. Han siger samtidig til pligter at han godt

kan lide sine forpligtelser, og at han elsker sit

job i AGF, ”Det er en af grundene til at jeg er

fodboldspiller, fordi jeg kan godt lide at træ-

ne”, udtaler Søren Larsen.

Stemningen i truppen

En anden profil for AGF, nemlig den tidligere

FCK anfører, Hjalte Bo Nørregård fortæller

hvordan stemningen er i truppen, ”Det er jo

en blanding, vi har fået en del erfarne spillere

her i det seneste transfervindue, og jeg synes

at Peter (Sørensen, red.) har et koncept, med

fast spillestil, som gør at vi ligger der, hvor vi

gør”.

Venskab

En anden grund til at det går så godt, er at

spillerne er begyndt at kende hinanden meget

bedre, ”Vi er begyndt at kende hinanden me-

get bedre, og det er en af grundene til at vi

klarer det så godt her på det seneste”. Han er

meget glad for at være i klubben, og alt går

godt for tiden og jeg er rigtig glad for at have

fået en startplads, men han har selvfølgelig

fuld medlidenhed med Kasper Povlsen.

Ansvaret

Hjalte Bo Nørregård siger, at han selvfølgelig

har ansvar over for alle fans og frivillige, men

det er også hans pligt at levere varen og opfø-

re sig ordenligt over for alle fansene.

Søren Larsen udtaler også at hans pligt er at

møde op til træning og kampene. Han synes

at Peter (Sørensen, red.) er en rigtig god træ-

ner, og Søren Larsen synes selv at han gør det

godt til træning. Det er også hans pligt at spi-

se sundt, og ligeledes drikke og være velud-

hvilet. Det er også hans pligt ikke at gå i byen

og feste dagen før træning og kamp. Selvføl-

gelig har han også ret til at gå på restaurant

og spise god mad sammen med sin kone. Lar-

sen siger også at det er hans pligt at holde

stemningen god i truppen. Søren Larsen. Foto: Niels Waldhausen

Emil Ousager. Foto: Noah Maabari bak