1

Politisk Teori 2

Indledning s. 1

Målbeskrivelse s. 3

Kursets pædagogiske elementer s. 4

Eksamen s. 5

Pensum s. 6

Sprog s. 7

Undervisningsplan s. 9

Indledning

PT2 udgør det andet af to politisk teorifag på bacheloruddannelsen. Som der står i

Studieordningen er formålet med begge fag: ”at give de studerende en grundlæggende

forståelse for den politiske idéhistorie og de vigtigste debatter i nutidig politisk teori,

herunder politisk teoris betydning for politologien generelt set. Undervisningen lægger

samtidig vægt på kritisk tænkning i forhold til såvel den generelle samfundsudvikling

som begrebslige, ideologiske, og normative spørgsmål inden for studiet af politik.”

Den traditionelle hovedvej til den forståelse går igennem en række tænkere. PT1 og

PT2s mest synlige form er derfor forfattere og deres tekster samt et udvalg af de mest

benyttede metoder i politisk teori. Tænkernes forskellige svarrigdom afspejles af nogle

af de mange begreber og ideologier, der findes i det politiske leksikon: ”suverænitet,”

”magt,” ”frihed,” ”lighed,” retfærdighed,” osv. Igennem kurset vil I lære betydningen af

disse begreber at kende, samt forstå deres rolle i en række af den moderne tids vigtigste

ideologier og tematikker. Det sidste er særligt fremtrædende i PT2.

I denne materialesamling findes der et udvalg af tekster, der alle omhandler dette. Selv

om udvalget af indlysende grunde er meget begrænset og ikke kan fremvise tænkernes

mange sider, håber vi, at uddragene giver et indblik i deres tænkning. Forelæsningerne

har til opgave at forklare forfatternes historiske placering, deres idéer og argumenter,

samt hvorfor de er vigtige kilder for vor forståelse af udvalgte begreber og ideologier.

På pensumlisten findes det endvidere forslag til supplerende litteratur. Det skal

2

understreges, at disse kun er forslag og kun er supplerende. Det er altså ikke en

forudsætning at have læst den supplerende litteratur for at kunne bestå faget.

Målbeskrivelse (jf. Studieordningen s. 12)

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne:

Viden

beskrive centrale bidrag fra udvalgte politiske ideologier, herunder også deres

idéhistoriske baggrund og bidrag til den politiske udvikling

beskrive centrale bidrag til udvalgte tematikker inden for nutidig politisk teori

(fx: demokrati, multikulturalisme, populisme, køn og seksualitet, og klima)

forstå hvordan politisk teori udvikler sig i et globalt perspektiv, der inkluderer

forskellige traditioner og tilgange til studiet af politik

forstå hvordan ideologianalyse, komparativ politisk teori, samt kritik teori kan

anvendes til at analysere generelle problemstillinger inden for politisk teori

reflektere over styrker og svagheder ved de mest centrale ideologier og

tematiske bidrag til politisk teori, herunder særligt nutidig politisk teori

reflektere over den politiske teoris rolle i forhold til studiet af politik generelt set

Færdigheder

beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til politisk teori, herunder deres

betydning for ideologiske hovedstrømninger og den nutidige samfundsudvikling

sammenligne forskellige bidrag til en bestemt ideologi og/eller tematik inden for

politisk teori (historisk såvel som nutidig)

placerer politisk teori (og politisk tænkning mere generelt) i et globalt

perspektiv med henblik på at forstå betydningen af forskellighed for kritisk

tænkning

anvende ideologianalyse, komparativ politisk teori, analytisk og kritisk teori med

henblik på at begrunde en bestemt fortolkning af udvalgte tænkere, ideologier,

og tematikker inden for politisk teori

anvende bidrag fra den politiske teori (historisk såvel som nutidig) til analyser af

generelle problemstillinger inden for studiet af politik

3

strukturere og formidle analysen og dens resultater i et klart og tydeligt sprog

Kompetencer

håndtere nutidige ytringer, politiske tiltag og spørgsmål med henblik på at

uddrage deres værdimæssige indhold/grundlag og relatere dem til den politiske

teori og idéhistorie

overføre abstrakte-filosofiske betragtninger om samfundet til konkrete analyser

af politiske problemstillinger

opsøge og tilegne sig ny viden inden for politisk teori (historisk såvel som

nutidig)

Kursets pædagogiske elementer og hvordan de bruges

En betingelse for at opfylde målskrivelsen er at læse, høre og diskutere sammen med

andre. Vi sørger for, at I får mulighed herfor via nedenstående elementer. Men vi kan

selvfølgelig ikke garantere, at I vil nå til dem: det kommer an på jeres forskellige

tilgange og tidsforbrug.

1. Ugesedler: Hver uge bliver en ”ugeseddel” lagt på nettet til jeres brug. Dens rolle

er at orientere Jer i det, som I igennem ugens arbejde skal nå frem til, og hjælpe

til læsningen af teksterne og til at nå kursets mål. Ugesedlen består af: a) en liste

over ugens emner og tekster; samt b) spørgsmål som I bør holde in mente under

læsningen den pågældende uge. Spørgsmålene inddeles i tre typer – redegørelse,

sammenligning og diskussion – som med vilje svarer til de tre typer spørgsmål,

der bliver stillet til den endelige eksamen i PT2. Kan man komme i gang med at

besvare de stillede spørgsmål – som tit kan besvares på forskellige

velbegrundede måder – er man på vej til at opfylde det, de to fag kræver

tilsammen.

2. Materialesamling, med den del af pensum som ikke er elektronisk tilgængelige

via Absalon og/eller REX.

3. Forelæsningerne foregår i Chr. Hansen Auditoriet, CSS 34.0.01. tirsdag kl. 8.15-

10.00. Nedenunder findes en liste over forelæsningernes emner og de tilhørende

tekster. Forelæsningernes hovedformål er at forklare tænkerens tilgang, idéer og

4

argumentationsform og hans/hendes bidrag til udviklingen af specifikke

begreber, ideologier og/eller tematikker.

4. Supplerende litteratur er IKKE en del af pensum men et hjælpemiddel til dem,

der er særligt interesserede eller har brug for yderligere bearbejdning af

materialet. De fleste af de anførte bøger kan findes via biblioteket eller på

internettet.

5. Kursets rum på ’Absalon’. Universitets webbaserede undervisnings-

/læringsmiddel er en væsentlig kanal til alle slags kommunikation ang. PT1 og

PT2. Der finder I bl.a.:

Ugentlige forelæsningsplan, opdateret efter behov.

Ugesedler

Power Points og/eller andre fortegnelser til forelæsninger

Noter o.l. fra Jeres instruktorer

Evt. opdatering og uddybelser ift. kurset

6. Instruktorer og holdtimer. Instruktorerne styrer, efter ugentlige samråd med

forelæseren, jeres holdtimer semesteret igennem. Instruktorerne er de eneste,

der kan reagere undervejs på specifikke spørgsmål, I gerne ville lufte igennem

undervisningsforløbet. De kan hjælpe med forklaringer af bestemte begreber,

tekster eller tænkere, samt kommentere jeres personlige bidrag i de

diskussioner og emner, der tages op hver uge. Det står klart, at forudsætningen

for vellykkede holdtimer er, at I læser de relevante tekster og deltager aktivt i

form af spørgsmål og debat. Instruktorerne retter desuden den afsluttende

skriveøvelse.

Eksamen

Eksamen i PT2 består af to dele:

1. Én intern skriveøvelse (forudsætningskrav). Opgaven på en sammenligning af

ideologier og begreber gennemgået i undervisningen. Tilfredsstillende

besvarelse af opgaven er en forudsætning for at kunne deltage i den afsluttende

eksamen. Skriveøvelsens omfang må ikke overstige 19.200 typeenheder (8

normalsider) uanset om der afleveres individuelt eller i grupper med op til tre

5

studerende. Studerende, der ikke får godkendt skriveøvelsen har mulighed for at

genindlevere en revideret skriveøvelse to gange til ny bedømmelse.

2. Én tredages hjemmeopgave bedømt med karakter ved med ekstern censur

(eksamen). Opgaveformuleringen vil tage udgangspunkt i fagets tematiske del

men vil i princippet omhandle hele pensum.

Hjemmeopgavens omfang må ikke overstige:

- For én studerende: 19.200 typeenheder (8 normalsider)

- For to studerende: 24.000 typeenheder (10 normalsider)

- For tre studerende: 28.800 typeenheder (12 normalsider)

Dato for afholdelse af både skriveøvelse og hjemmeopgave fremgår af gældende

eksamensplan. I øvrigt henvises der til Studieordningen for nærmere vedrørende regler

for eksamen.

Pensum

E = Online adgang via REX

K = Tekst i kompendium

OA = Online adgang via internet

Bog

E Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford:

Oxford University Press, 1987.

Artikler og kapitler

K1 Arendt, Hannah. ”Ideologi og Terror. En Ny Form for Styre.” Optrykt i Christian

Rostbøll, Hannah Arendt. København: DJØF Forlag, 2010. (s. 71-92; 21 sider).

K2 Barry, Brian. Culture and Equality: An Egalitarian Critique of Multiculturalism.

Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 2001. (s. 252-284; 32 sider.)

6

E Brown, Wendy. Undoing the Demos: Neoliberalism’s Stealth Revolution. New York:

Zone

Books, 2015. (s. 17-46; 29 sider.)

E Burke, Edmund. (1993). Reflections on the Revolution in France. Edited by L. G.

Mitchell.

Oxford: Oxford University Press, 1993. (s. 7-9, 33-53, 58-63 + notes; 27 sider.)

K3 Butler, Judith. “Subjekt, Køn, og Begær.” I Feministiske Tænkere – En Tekstsamling.

Redigeret af Dorte Marie Søndergaard. København: Hans Reitzels Forlag, 2007. (s. 27-56

+ noter; 30 sider.)

K4 Connolly, William E. Why I am Not a Secularist. Minneapolis: University of Minnesota

Press, 1999. (s. 47-72; 25 sider.)

K5 Dahl, Robert A. Democracy and Its Critics. New Haven: Yale University Press, 1991.

(Kapitel 6-8; 21 sider.)

E Euben, Roxanne. The Enemy in the Mirror: Islamic Fundamentalism and the Limits of

Modern Rationalism: A Work of Comparative Political Theory. Princeton: Princeton

University Press, 1999. (s. 3-47; 43 sider.)

E Ferguson, Kathy. ”Discourses of Danger: Locating Emma Goldman.” I Political Theory

36, no. 5 (2008), s. 735-761. (25 sider.)

K6 Festenstein. Matthew & Michael Kenny. Political Ideologies: A Reader and Guide.

Oxford: Oxford University Press, 2005. (s. 384-389; 5 sider.)

K7 Foucault, Michel. Viljen Til Viden. Seksualitetens Historie 1. Oversat af Søren Gosvig

Olesen. København: Det Lille Forlag, 1978. (s. 15-25, 60-82; 32 sider.)

E Freeden, Michael. “Thinking Politically and Thinking about Politics: Language,

7

Interpretation and Ideology.” I Political Theory: Methods and Approaches. Redigeret af

David Leopold og Marc Stears. Oxford: Oxford University Press, 2008. (s. 196-215; 19

Sider.)

E Goldman, Emma. Anarchism and Other Essays. Create Space Independent Publishing

Platform, 2013. (s. 47-74; 27 sider.)

E Habermas, Jürgen. “Constitutional Democracy: A Paradoxical Union of Contradictory

Principles?” Political Theory 29:6 (2001), s. 766-781. (25 sider.)

K8 Habermas, Jürgen. ”Tre Normative Modeller for Demokratiet.” Oversat af Henning

Vangsgaard. Optrykt i Demokrati og Retsstat. Redigeret af Henning Andersen.

København:

Hans Reitzels Forlag, 2005. (s. 43-55; 13 sider.)

OA Holtug, Nils. ”Metode i politisk filosofi.” Politica 43:3 (2011), s. 277-295. (18 sider.)

https://tidsskrift.dk/politica/article/view/69944

E Honig, Bonnie. “Between Decision and Deliberation: Political Paradox in Democratic

Theory.” American Political Science Review 101:1 (2007), s. 1-17. (17 sider.)

K9 Hooks, bell. “Black Women: Shaping Feminist Theory." I Ann Cudd & Robin O.

Andreasen, Feminist Theory: A Philosophical Anthology. Oxford: Blackwell Publishing,

2005. (s. 60-68; 8 sider.)

K10 Lægaard, Sune. ”Kontekstualistisk politisk teori.” I Søren F. Midtgaard & Rasmus S.

Hansen, Metode i Normativ Politisk Teori. Frederiksberg, 2016. (16 sider.)

K11 Marx, Karl og Friedrich Engels. ”Det Kommunistiske Manifest.” I Karl Marx –

Økonomi og Filosofi – Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen.

København: Gyldendal. (s. 159-191 + noter; 34 sider.)

K12 Mill, John Stuart. Om Friheden. Oversat af Jesper Tang. København: Apostrof, 1985.

(Kapitel 1 og 2; 36 sider.)

8

E Mills, Charles. ”Decolonizing Western Political Philosophy.” New Political Science 37:1

(2015), s. 1-24. (24 sider.)

K13 Mouffe, Chantal. “Radikalt demokrati eller liberal demokrati?” Optrykt i Carsten

Jensen & Allan Dreyer, Det Radikale Demokrati: Diskursteoriens Politiske Perspektiv.

Roskilde Universitetsforlag, 2002. (s. 175-184; 10 sider.)

E Mudde, Cas & Cristóbal R. Kaltwasser. ”Populism.” I Michael Freeden & Marc Stears,

The Oxford Handbook of Ideologies. Oxford: Oxford University Press, 2013. (23 sider.)

K14 Qutb, Sayed. Milestones. Islamic Book Service, 2006. (s. 6- 28; 22 sider.)

OA Rawls, John. ”The Idea of An Overlapping Consensus.” Oxford Journal of Legal Studies

7, no. 1 (1987), ss. 1–25. (25 sider.)

http://www.johnjthrasher.com/wp-

content/uploads/2013/11/Rawls_1987_The_idea_of_an_overlapping_consensus.pdf

K15 Said, Edward. Orientalism. New York: Vintage, 1979. (s. 1-31; 30 sider.)

K16 Taylor, Charles. ”The Politics of Recognition.” Optrykt i Philosophical Arguments.

Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 1995. (kap. 12; 31 sider.)

E Wolin, Sheldon. “Political Theory as a Vocation.” American Political Science Review

63:4 (1969), s. 1062-1082. (20 sider.)

E Young, Iris Marion. ”Polity and Group Difference: A Critique of the Ideal of Universal

Citizenship.” Ethics 99:2, s. 250-274. (24 sider.)

Forslag til supplerende litteratur Cropsey, Jospeh & Leo Strauss. History of Political Philosophy. Chicago: University of

Chicago Press, 1987.

9

Dryzek, John S., Bonnie Honig & Anne Phillips. The Oxford Handbook of Political Theory.

Oxford: Oxford University Press. 2006.

Gaus, Gerald F. & Chandran Kukathas. Handbook of Political Theory. London: Sage

Publications, 2004.

Kaspersen, Lars Bo & Jørn Loftager. Klassisk og Moderne Politisk Teori. København: Hans

Reitzels Forlag, 2014.

Leopold, David & Marc Stears. Political Theory: Methods and Approaches. Oxford: Oxford

University Press. 2008.

Skinner, Quentin. Foundations of Modern Political Thought. Vol. 1-2. Cambridge:

Cambridge University Press, 1978.

Stanford Encyclopedia of Philosophy (www.plato.stanford.edu).

Wolin, Sheldon. Politics and Vision: Continuity and Innovation in Western Political

Thought. Princeton: Princeton University Press, 2006.

Lars Tønder, Fagkoordinator i Politisk Teori, 2018

10

Undervisningsplan Del 1: Politisk teori og fem klassiske ideologier

Uge 6 (6./2. + 8./2.): Introduktion: ideologier og politisk tænkning

Freeden, “Thinking Politically and Thinking about Politics.” Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 48-91. Sidetal i alt: 62.

Uge 7 (13./2. + 15./2.): Mill og klassisk liberalisme

Mill, Om Friheden, kapitel 1 & 2. Freeden, Political Theory and Ideologies, s.141-177. Sidetal i alt: 72.

Uge 8 (20./2. + 22./2): Burke og klassisk konservatisme

Burke, Reflections on Revolution in France, s. 7-9, 33-53, 58-63. Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 317-347. Sidetal i alt: 69.

Uge 9 (26./2. + 1./3.): Marx og klassisk kommunisme

Marx og Engels, “Det Kommunistiske Manifest,” Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 417-455. Sidetal i alt: 72.

Uge 10 (6./3. + 8./3.): Goldman og klassisk anarkisme Goldman, Anarchism and Other Essays, s. 47-74. Ferguson, “Discourses of Danger.” Freeden, Political Theory and Ideologies, s. 311-316.

Sidetal i alt: 57.

Uge 11 (13./3. + 15./3.): Fasisme, populisme og begrebet ”tynde” ideologier Arendt, ”Ideologi og Terror” (uddrag fra Rostbøll, Hannah Arendt, s. 71-92).

Mudde & Kaltwasser, ”Populism.” Festenstein & Kenny, Political Ideologies, s. 384-389 (uddrag med tekster af Mussolini & Gentile, og Hitler).

Sidetal i alt: 50

11

Del 2: Emner og debatter i nutidig politisk teori

Uge 12 (20./3. + 22./3): Metoder og skillelinjer i nutidig politisk teori Holtug, ”Metode i politisk filosofi.”

Lægaard, ”Kontekstualistisk politisk teori.” Mills, ”Decolonizing Western Political Philosophy.”

Sidetal i alt: 49 Uge 14 (3./4. + 5./4.): Demokratiteori (I): historiske og normative perspektiver

Brown, Undoing the Demos, s. 17-46.

Dahl, Democracy and Its Critics, kapitel 6 – 8. Habermas, ”Tre normative modeller for demokratiet.”

Sidetal i alt: 78

Uge 15 (10./4. + 12./4.): Demokratiteori (II): pluralisme, agonisme, og det

politiske

Connolly, Why I am Not a Secularist, s. 47-72. Mouffe, ”Radikalt demokrati eller liberalt demokrati?” Rawls, ”The idea of an overlapping consensus.” Sidetal i alt: 59

Uge 16 (17./4. + 19./4.): Demokratiteori (III): krise og/eller paradoks

Habermas, “Constitutional Democracy.” Honig, “Between Decision and Deliberation.” Sidetal i alt: 33 sider

Uge 17 (24./4. + 26./4.): Identitet og forskellighed (I): Anerkendelse og

multikulturalisme Barry, Culture and Equality, s. 252-284.

Taylor, ”The Politics of Recognition.” Young, ”Polity and Group Difference” Sidetal i alt: 82 Uge 18 (30./4. + 3./5.): Identitet og forskellighed (II): Feminisme og seksualitet

Butler, ”Subjekt, køn og begær.”

Foucault, Viljen til Viden, s. 15-25, 60-82.

12

hooks, ”Black Women: Shaping Feminist Theory.”

Sidetal i alt: 69.

Uge 19 (8./5. + 10./5.): Identitet og forskellighed (III): ”Vesten” og islamisk politisk tænkning

Euben, The Enemy in the Mirror, s. 3-48.

Said, Orientalism, s. 3-28. Qutb, Milestones, s. 6-28.

Sidetal i alt: 67

Del 3: Opsamling Uge 20 (15./5. + 17./5.): Politisk teori, kritik, og ”det politiske”

Wolin, “Political Theory as a Vocation.” Sidetal i alt: 20

Total antal sider: 865.