Embed Size (px)
Citation preview
POLITISKE ANBEFALINGER
Fornyelse af den offent lige sektor
POLITISKE ANBEFALINGER
Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 3
Indhold
Forord 3
En mindre og mere effektiv offentlig sektor 4Udvikling, ikke afvikling 4En mindre offentlig sektor 5Grænser for det offentliges opgaver 8
Styring og ledelse 10Velfærd med fokus på, hvad der virker 11Frihedsbrev til institutionerne 12Øget brugerbetaling for offentlige tjenesteydelser 12
Organisering 14Et slankere erhvervsfremmesystem 14En mere effektiv forsyningssektor 16Konkurrenceudsættelse i sundhedsvæsnet 16Forpligtigende kommunale samarbejder om udvalgte driftsopgaver 18
Åbenhed og konkurrence 20Nye mål for konkurrenceudsættelse 20Fjern lovgivningsmæssige barrierer for samarbejde 23Prisgennemsigtighed – en forudsætning for effektiv velfærd 23Når borgeren vælger velfærd, bliver kvaliteten synlig 24Leverandørsikkerhed – tillid til velfærd 26Ny national OPS-enhed 26Smarte og innovative indkøb skal fylde 50 pct. i 2025 28Offentligt ansatte skal springe ud som iværksættere via afknopning 29
Ny teknologi 30Digitalisering som en genvej til bedre offentlig service 31Lad velfærdsteknologien hjælpe 35
Forord
Den offentlige sektor udfylder en central opgave i vores samfund, og udgør en stor del af den samlede samfundsøkonomi. Derfor er det afgørende vigtigt, at den fungerer så godt som muligt. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det endnu bedre, og at vi kan få det offentlige til at køre meget længere på literen ved at levere bedre kvalitet og højere effektivitet. Med Dansk Erhvervs ”Fornyelse af den offentlige sek-tor”-politik præsenterer vi vores bud på, hvordan dette vigtige mål kan opnås.
Lad det være sagt med det samme: Erhvervslivet har behov for den offentlige sektor. Men vi har også behov for en offentlig sektor, der både er mindre og mere effektiv. En offentlig sektor, som for det første er bedre til de kerneopgaver, den varetager, og undlader at bevæge sig ind på de opgaver, som ligger bedre i privat regi, og for det andet fylder en mindre del af samfundsøkonomien, end det er tilfældet i dag. Hvis vi skal sikre vækst og velstand i dansk økonomi, kræver det, at vi bliver bedre til at ramme en fornuftig balance mellem offentlig og privat. Det gælder ikke mindst nu, hvor vi bevæger os ind i bedre økonomiske tider, hvor presset for større offentlige udgifter erfaringsmæssigt vokser, og hvor man for let glemmer de negative konsekvenser, det kan have for dansk erhvervsliv.
Samtidig skal den offentlige sektor blive endnu bedre til at samarbejde med private aktører på de områ-der, hvor det private kan bidrage til opgaveløsningen og skabe kvalitetsmæssige forbedringer eller effek-tiviseringer. Det kræver en større villighed til at inddrage de private. Det forudsætter også, at vi bliver bedre til at opstille meningsfyldte mål og benchmarks, og ser på hvor godt vi løser de målsætninger, der gør en forskel for borgerne. Der er fortsat mange mulige gevinster, der kan høstes. Det er bare om at komme i gang.
Samtidig med, at vi arbejder på at reformere og styrke den offentlige sektor, skal vi have blik for de u må-delige transformationer og nye muligheder, den digitale udvikling åbner for nu og i fremtiden. Det skal vi blive endnu bedre til at udnytte. Bedre dataanvendelse og datadeling kan skabe store forbedringer i den offentlige sektor. På sundheds- og omsorgsområderne findes der mange velfærdsteknologiske løsninger, som vil kunne give store gevinster, hvis vi bliver bedre og mere ambitiøse i forhold til at bruge dem. Intelligente digitale trafikstyringssystemer kan reducere trængsel. Listen er lang. Mulighederne er mange, og de skal gribes.
Forbedringspotentialerne i den offentlige sektor er store. Kan vi realisere dem, vil det være til gavn for alle. For borgerne, erhvervslivet, de offentlige ansatte og samfundet som helhed.
I det følgende præsenterer vi Dansk Erhvervs forslag til, hvordan vi opnår dette ambitiøse mål.
God læselyst!
Med venlig hilsenJens KlarskovAdministrerende direktør, Dansk Erhverv
DANSK ERHVERVOktober 2017
Layout: Essensen@
Tryk: Mercoprint A/S
4 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 5
En mindre og mere effektiv offentlig sektor
En velfungerende offentlig sektor er et ubetinget gode for både borgere og erhvervslivet. En forudsætning for dette er, at den offentlige sektor ikke spænder ben for udviklingen i den private sektor, og at den offentlige opgaveløsning er så effektiv og målrettet, som det over-hovedet lader sig gøre.
Danmark har brug for en velfungerende offentlig sektor. Vi er nemlig alle afhængige af adgang til gode uddannelser, en velfungerende infrastruktur og velfærdstilbud såsom børne-pasning og sundhedsbehandling. Selv de danske virksom-heder nyder godt af en velfungerende offentlig sektor.
Samtidig må vi dog spørge os selv, om den offentlige sek-tor i dag er så velfungerende, som vi gerne vil have, at den skal være? Lever den op til de krav, vi stiller til den – og for-nyer den sig konstant, så den lever op til de nye krav, der løbende formuleres? Er den offentlige sektor i dag en garanti for vækst, velstand og velfærd? Eller er den snarere en klods om benet for både danskerne og de danske virksomheder?
Disse og andre spørgsmål skal vi turde stille og besvare. Det kan være svært, for fra tid til anden kan debatten om den offentlige sektor opleves som om, der er to grupper: En gruppe, som helt vil afvikle velfærdssamfundet, og en anden gruppe, som vil bevare det. Dette er både en utidssvarende og ufrugtbar tankegang. Virkeligheden er helt anderledes nuanceret. Naturligvis skal vi ikke smide værdier som uni-versel adgang til uddannelse, sundhed og social tryghed ud med badevandet. Det er alt sammen noget, vi skal holde
fast i. Men vi skal skabe rammerne for udvikling, også i den offentlige sektor. Vi skal sørge for, at den offentlige opgave-løsning følger med de faktiske forhold. At den er optimal. Og vi skal sikre, at den offentlige sektor ikke bliver så stor, at den hæmmer udvikling i den private sektor.
Udfordringen er med andre ord dobbelt: Vi skal på den ene side sikre, at den offentlige sektor har en passende stør-relse. Den skal ikke være så lille, at den ikke kan levere de ydelser, vi forventer af den; men den skal heller ikke blive så stor, at den hæmmer den private sektor i at gøre sin del, sådan som det er tilfældet i dag. Og vi skal på den anden side sikre, at den offentlige opgaveløsning bliver så god som muligt, så danskerne får det bedste udbytte af deres skat-tepenge.
”Vi skal med andre ord arbejde hen mod en offentlig sektor, der er mindre i størrelse og samtidig mere effektiv.
Udvikling, ikke afviklingDer er ingen hurtige løsninger eller lave gærder at hoppe over, når det kommer til moderniseringen af den offentlige sektor. Og det er grænsende til umuligt på én gang at få alle afkroge af den offentlige sektor dækket af, undersøgt og underkastet en kærlig, men kritisk revision. Ikke desto mindre er det netop det, vi skal gøre, og Dansk Erhverv præ-senterer her en række forslag til, hvordan vi kan begynde den store og dybt nødvendige opgave, som det er, at forny og udvikle den offentlige sektor.
Et godt sted at begynde er at diskutere hvad, der skal være henholdsvis offentligt og privat. Hvor skal grænserne mel-lem de to sektorer gå? Hvornår er en stor offentlig sektor blevet en for stor offentlig sektor?
Dernæst skal vi kigge på, om vi har skabt rammerne for, at de offentlige organisationer og institutioner leverer nøjagtigt det, der er behov for. Styrer vi efter de rette mål – og er disse mål overhovedet defineret tilstrækkelig klart? Har vi orga-niseret os på en måde, så selve rammerne for det daglige arbejde bliver en hæmsko for effektiv opgaveløsning? Har vi fokus på resultater og effekter i forhold til den enkelte bor-ger snarere end på hvem, der leverer ydelsen og hvordan? Og hvorledes sikrer vi, at vi altid tillader den nyeste tekno-logi at bidrage til bedre løsninger?
En fornyelse af den offentlige sektor fordrer, at vi følger alle fem spor på én gang. Et spor kan ikke gøre det alene, for udfordringerne er monumentale. Og vi må og skal i mål med en mindre og mere effektiv offentlig sektor.
En stærk og velfungerende offentlig sektor er et gode – også for erhvervslivet, der ganske som almindelige borgere nyder godt af de tjenesteydelser, som produceres i offentligt regi. Uddannelse eller infrastruktur er to gode eksempler på dette.
Den offentlige
sektor↖
↖ ↖
↖
Figur 1: Fornyelse af den offentlige sektor i fem spor
Grænser:Hvad skal være offentligt?
Hvad skal være privat? Hvor stor skal den offentlige sektor være?
Organisering:Silotankegang?
Unødigt bureaukrati? Fælleskommunale
samarbejder?
Åbenhed og konkurrence:Konkurrenceudsættelse?
Hvordan sikres prisgennemsigtighed?
Nye teknologier:Hvad kan digitaliseres?
Hvordan udnytter vi velfærdsteknologi?
Styring og ledelse:Standarder for kvalitet? Frit valg? Ledelsesrum?
Brugerbetaling?
Kilde: Dansk ErhvervNote: Figuren er ikke fyldestgørende for alle forslag, der er samlet i det følgende. Figurens formål er alene at skitsere tematikken.
En mindre offentlig sektorDanmark ligger i den absolutte top internationalt set, når det kommer til, hvad det offentlige fylder. Det er velkendt, at vi har truffet en lang række politiske beslutninger, som har resulteret i denne topplacering. Jo større den offentlige sektor er, jo vigtigere er det at sikre, at den fungerer optimalt og løser sine opgaver effektivt.
Det er dog ikke kun et spørgsmål om, hvor effektiv og veldre-vet den offentlige sektor er. Vi er også nødt til at stille os selv spørgsmålet, om den offentlige sektor løser de opgaver, den skal, eller den i realiteten er begyndt at varetage nogle typer af opgaver, der var bedre overladt til private eller civilsam-fundet.
For vi kan desværre konstatere, at den offentlige sektor har udviklet sig så markant de seneste årtier, at størrelsen i sig selv er ved at blive en reel udfordring for, at private virksom-heder kan være det, som alle kalder på: Nemlig et lokomotiv for vækst og jobskabelse. Udviklingen er sket så gradvist, at vi sjældent er stoppet op for at overveje de langsigtede kon-sekvenser: At den offentlige sektor kan blive så stor, at den undertrykker mulighederne for udvikling i den velstandsska-bende private sektor.
6 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 7
Figur 2: Offentligt forbrug som pct. af BNP, 2016, udvalgte lande
Sverige
Danmark
Holland
Norge
Finland
Frankrig
Beligien
Island
Israel
Canada
Estland
Ungarn
Brasilien
Østrig
Tyskland
Grækenland
Slovakiet
Tjekkiet
Ukraine
Storbritannien
Slovenien
Italien
Spanien
Australien
Colombia
Rusland
Portugal
Polen
Letland
Luxembourg
Sydkorea
Tyrkiet
Irland
Mexico
Indien
Indonesien
26.1
25.5
25.0
24.4
24.2
23.8
23.6
23.1
22.1
21.2
20.6
20.2
20.2
19.9
19.7
19.6
19.5
19.4
19.4
19.0
18.9
18.9
18.9
18.9
18.4
18.1
18.0
17.9
17.5
16.3
15.2
14.7
12.7
12.2
11.7
9.4
Figur 2
Figur 3
Figur 3
Figur 4
0
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
231
354
200
220
240
260
280
300
320
360
340
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
200
0
200
1
200
2
200
3
200
4
200
5
200
6
200
7
200
8
200
9
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
En for stor offentlig sektor lægger automatisk en dæmper på erhvervslivets investeringer i digitalisering, ny teknologi eller satsning på mere eksport. Det skyldes den enkle og fundamentale sammenhæng, at den offentlige sektor finan-sieres gennem skatter og afgifter, der bliver betalt direkte eller indirekte af virksomhederne. Lidt firkantet sagt, så vil hver krone, som virksomhederne pålægges at betale i skat-ter eller afgifter mindske virksomhedernes muligheder for at investere denne krone i fremtidens vækst.
En anden udfordring er, at en meget stor offentlig sektor bliver en uforholdsmæssig stor konkurrent i kampen om de
Den offentlige sektor kan blive så stor, at den undertrykker mulig hederne for udvikling i den velstandsskabende private sektor.
Figur 4: Udgifter til indkomstoverførsler, 1989-2016 (mia. kr.)
Figur 3: Offentlig andel af den samlede beskæftigelse, 1970 - 2016
Sverige
Danmark
Holland
Norge
Finland
Frankrig
Beligien
Island
Israel
Canada
Estland
Ungarn
Brasilien
Østrig
Tyskland
Grækenland
Slovakiet
Tjekkiet
Ukraine
Storbritannien
Slovenien
Italien
Spanien
Australien
Colombia
Rusland
Portugal
Polen
Letland
Luxembourg
Sydkorea
Tyrkiet
Irland
Mexico
Indien
Indonesien
26.1
25.5
25.0
24.4
24.2
23.8
23.6
23.1
22.1
21.2
20.6
20.2
20.2
19.9
19.7
19.6
19.5
19.4
19.4
19.0
18.9
18.9
18.9
18.9
18.4
18.1
18.0
17.9
17.5
16.3
15.2
14.7
12.7
12.2
11.7
9.4
Figur 2
Figur 3
Figur 3
Figur 4
0
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
231
354
200
220
240
260
280
300
320
360
340
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
200
0
200
1
200
2
200
3
200
4
200
5
200
6
200
7
200
8
200
9
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Sverige
Danmark
Holland
Norge
Finland
Frankrig
Beligien
Island
Israel
Canada
Estland
Ungarn
Brasilien
Østrig
Tyskland
Grækenland
Slovakiet
Tjekkiet
Ukraine
Storbritannien
Slovenien
Italien
Spanien
Australien
Colombia
Rusland
Portugal
Polen
Letland
Luxembourg
Sydkorea
Tyrkiet
Irland
Mexico
Indien
Indonesien
26.1
25.5
25.0
24.4
24.2
23.8
23.6
23.1
22.1
21.2
20.6
20.2
20.2
19.9
19.7
19.6
19.5
19.4
19.4
19.0
18.9
18.9
18.9
18.9
18.4
18.1
18.0
17.9
17.5
16.3
15.2
14.7
12.7
12.2
11.7
9.4
Figur 2
Figur 3
Figur 3
Figur 4
0
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
10%
15%
20%
25%
30%
35%
1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014
Andel
Antal (højre akse)
231
354
200
220
240
260
280
300
320
360
340
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
200
0
200
1
200
2
200
3
200
4
200
5
200
6
200
7
200
8
200
9
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
klogeste hoveder – de hoveder, som i de private virksomhe-der ellers kunne udtænke og opdyrke nye velstandskilder. Uddannelsesniveauet i den offentlige sektor er i dag højere end i den private, men mange private virksomheder efter-spørger netop disse kompetente medarbejdere. Allerede i dag er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft et problem inden for flere brancher – og det er faktisk ikke kun de højt-specialiserede, der er mangel på; der er også mangel på fag-lærte og ufaglærte i fx serviceerhvervene. En stor offentlig sektor risikerer således at trække et væsentligt grundlag for vækst ud af erhvervslivet ved at suge den kompetente arbejdskraft ud af det private arbejdsmarked.
Kilde: Dansk Erhverv pba. Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: OFF10.Note: 2015-priser.
Kilde: Verdensbanken
8 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 9
Stigningen i beskæftigelsen i Danmark over de seneste 40-50 år er næsten udelukkende sket i den offentlige sek-tor. Hvor der i 1970 var under 400.000 danskere beskæfti-get i den offentlige sektor, får over det dobbelte, mere end 800.000 personer, i dag deres løn udbetalt fra den fælles kasse. Det svarer til, at næsten hver tredje dansker i arbejde er ansat i den offentlige sektor. Det er altså tydeligt, set over de senere årtier, at mange talenter og arbejdskraftressour-cer, som kunne have udtænkt nye løsninger, produkter eller i øvrigt været aktive i det private, i stedet er blevet opsuget af en ekspanderende voksende sektor.
Læg dertil, at vi i dag bruger langt flere penge på indkomst-overførsler, end vi gjorde tidligere. Dette er et resultat af flere ting. Eksempelvis betyder en stigende levealder, at udgifterne til folkepension er steget markant. På finansloven for 2017 er der afsat over 130 mia. kr. alene til folkepension. Det er en stigning på 56 pct. på ti år. Man kan også pege på udgifterne til Statens Uddannelsesstøtte. Indtil en gang i 1990’erne kostede SU’en danskerne under 10 mia. kr. årligt. I dag er udgiften mere end det dobbelte. I 2016 brugte vi cirka 360 mia. kr. på indkomstoverførsler; folkepension, SU, kontanthjælp, dagpenge m.m. Heraf lagde folkepensionen alene beslag på ca. en tredjedel. Over 1 mio. danskere har deres primære indtægt fra en indkomstoverførsel af den ene eller den anden art. Det skaber et stort udgiftspres, og for at kunne håndtere dette, er vi nødt til at have en stærk privat sektor til at generere den nødvendige vækst og velstand.
Ser man på de samlede offentlige udgifter, udgjorde de i 2016 og 2017 over halvdelen af BNP. Det er uheldigt, for et så højt niveau trækker kraft og vitalitet ud af den private sektor. Selvom de økonomiske fremskrivninger lige nu peger i retning af, at den offentlige sektors omfang er faldende, kan det hurtigt vende. Realiteten er, at krisebevidstheden og prioriteringen af forholdsvis stram økonomistyring i det offentlige er ved at give plads for en voksende appetit på flere offentlige udgifter. Det er vigtigt at holde fast i, at der skal være en nødvendig balance. At de offentlige udgifter udgør omkring halvdelen af BNP, er for meget. Vi mener, at de nødvendige offentlige opgaver sagtens kan løses for en mindre andel, og lykkes det, vil det åbne op for en stærkere
privat sektor med bedre muligheder for at skabe vækst og fremgang i samfundsøkonomien.
Grænser for det offentliges opgaverEn vigtig diskussion er således, hvilke grænser, der bør sæt-tes for den offentlige sektor som andel af en samlet dansk økonomi, der kun fungerer optimalt, hvis man sikrer en for-nuftig balance. En anden diskussion er de konkrete opgaver, det offentlige varetager.
Flere og flere virksomheder oplever, at de kommer i klemme, fordi offentlige myndigheder går ind på velfungerende pri-vate markeder med konkurrerende og skattefinansierede tilbud. Når det sker, stilles de private udbydere i en ulige konkurrencesituation, og borgerne får oplevelsen af, at en ydelse bliver gratis, selvom det naturligvis ikke er tilfældet – den er finansieret over skatten. Derudover er der intet der taler for, at de ”stjålne” opgaver løftes bedre af de offent-lige udbydere end af det private udbud, som man søger at erstatte.
Eksemplerne på den slags uhensigtsmæssig adfærd er mange, og de findes i alskens størrelser. Når en offentlig uddannelsesinstitution sætter sig for at blive førende leve-randør af digitale læremidler, bevæger man sig eksempelvis ind på et marked, der både er sprudlende og i rivende udvik-ling. Andre steder ser man, at de lokale biblioteker går i gang med at udvide deres udlånsportefølje fra bøger m.m. til også at omfatte fx udlån af værktøj, som ellers sælges i ethvert byggemarked. Eller når en kommune etablerer jordbærdyrk-ning, så borgerne får adgang til ”gratis” jordbær, der ellers produceres af et nærliggende gartneri og sælges i det lokale supermarked. Der findes også eksempler på, at kommuner etablerer genbrugsbutikker og med skattekroner i ryggen indleder en unfair konkurrence mod det civilsamfund, der løser vigtige opgaver herhjemmer og i udlandet.
Tankerne bag disse offentlige tilbud er måske fine – men der er ingen grund til, at det offentlige leverer det, som allerede leveres. Der er ingen grund til at tro, at det samlet set kan gøres billigere eller mere fleksibelt, når det offentlige møver sig ind på et marked. Når det offentlige på denne måde
påtager sig opgaver, som allerede løses upåklageligt i privat regi, kaldes det med rette for opgavetyveri – og det skal der gøres op med.
At der pågår et offentligt opgavetyveri, og at det er et pro-blem, er i øvrigt ikke kun noget, som erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv påpeger. I 2016 fremlagde Konkurren-cerådet en rapport om kommercielle aktiviteter i offentligt regi, og heri lød det bl.a., at ”når offentlige aktører har akti-viteter på kommercielle markeder, så er der en risiko for, at konkurrencen forvrides”. Konkurrencerådet pegede også på, at Danmark ikke på alle områder lever op til OECD’s anbefa-linger. Fx er der ikke reguleringsneutralitet mellem offentlige og private udbydere af den samme ydelse – og der er heller ikke lige vilkår for at skaffe finansiering.
Udfordringen med opgavetyveriet er således både, at det offentlige tilbud kannibaliserer et ellers velfungerende pri-vat marked, og at den reelle pris skjules for borgerne. Det er ikke gratis for kommunerne at etablere eksempelvis gen-brugsbutikker – men vi ser som skatteborgere ikke prisen. Det gør den lokale genbrugsbutik, det lokale supermarked, det lokale byggemarked og den lokale it-iværksætter til gen-gæld, for de bliver udsat for en skæv og unfair konkurrence fra en kommunal modpart.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal vedtages en ny lov om offentlig erhvervsvirk-somhed, der sætter klare grænser for, hvilke opgaver det offentligt må udføre.
• De såkaldte kommunalfuldmagtsregler skal lovfæstes som led i en ny lov om offentlig erhvervsvirksomhed. Det er ikke embedsmændene, men politikerne, der skal bestemme, hvor grænsen mellem offentlig og privat skal gå.
• Der skal indføres et obligatorisk markedstjek og god-kendelse, inden offentlige myndigheder iværksætter nye kommercielle aktiviteter.
• Der skal indføres klare og skærpede regler for det offentliges udførelse af indtægtsdækket virksomhed og for prissætningen af offentlige ydelser.
• Der skal etableres en uafhængig klageinstans for offentlig kommerciel virksomhed.
2016 2017 2018 2019 2020 … 2025
Offentlige udgifter 51,2 50,5 49,9 49,9 49,2 48,5
Offentligt forbrug 25,5 25,3 25,2 25,2 24,9 24,9
Kilde: Regeringen (2017): Vækst og Velstand
Figur 5: Offentlige udgifter og offentligt forbrug som pct. af BNP, 2015-2025
360 mia.I 2016 brugte vi cirka 360 mia.kr.på indkomstoverførsler; folke-pension, SU, kontanthjælp, dagpenge m.m.
10 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 11
Klare krav og fokus på opnåelse af mål. Offentlige insti-tutioner skal vide, hvad de skal levere og måles på – men de skal til gengæld have friere rammer i forhold til at løse deres opgaver. Styring og ledelse er langt fra hinandens modsætninger.
Ethvert forsøg på at løfte niveauet i den offentlige opgave-løsning må nødvendigvis indeholde overvejelser om, hvor-vidt vi har tilrettelagt arbejdet på den rigtige måde. Har vi skabt de styringsmæssige rammer for, at de mange tusinde offentligt ansatte og de private virksomheder, der bistår dem, kan levere deres tjenesteydelser på den mest hen-sigtsmæssige måde?
Risikoen er, at vi fokuserer for meget på proces og for lidt på resultat. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner: Ved at styre efter aktivitetens indhold - og ikke dens effekt - skaber vi kimen til unødig bureaukratise-ring og udgifter, der eksploderer, selvom den efterspurgte opgave stadig ikke løses. På flere områder er det oplevel-sen i dag: At der faktisk er grænser for styring. Vi skal derfor fokusere mindre på, hvordan de offentlige opgaver i detaljer skal løses. I stedet skal vi spørge os selv, hvilke effekter den offentlige sektor skal opnå. Vi skal være meget skarpere på målene, der skal nås, frem for midlerne, der anvendes.
Samtidig skal vi ikke være bange for at kigge den offentlige opgaveløsning efter i sømmene. Er der taget skyldige hen-syn, som fremmer og giver incitamenter til sparsommelig-hed, produktivitet og effektivitet? Det kan fx undersøges via forvaltningsrevision, men en sådan kan dog ikke stå alene. En forudsætning for virkbar styring og effektiv kontrol af den offentlige opgaveløsning er nemlig, at vi har en klarfornem-melse af de mål, der skal nås. Og det er desværre ikke altid tilfældet i dag.
Ved at fokusere på klare mål frem for midler skaber vi også grobund for øget gennemsigtighed. Øget gennemsigtighed kommer dog ikke af sig selv. Den skal dyrkes frem fx ved at sætte større krav til benchmarking i den offentlige sek-tor. Der anvendes allerede i betydeligt omfang resultatsty-
ring i den offentlige sektor, men i mangel af bedre bench-marking-data, som fokuserer på endemål, bliver det ofte for præget af processtyring snarere end slut-resultater og den endelige målopfyldelse. Hvis vi skal omkalfatre styringen af den offentlige sektor, så der er mere resultat-, effekt- og målstyring, så kræver det, at vi bliver bedre til at definere de ønskede resultater, effekter og mål, og sikre at vi reelt foretager målinger af disse målsætninger, snarere end pro-cesmål undervejs. Kan vi det, er vejen mod mere effektiv sty-ring og en mere effektiv konkurrence brolagt. Til ubetinget gode for de borgere og virksomheder, der skal nyde godt af de offentlige tjenesteydelser. De borgere og virksomheder, som tjenesteydelserne i virkeligheden er til for.
Skal vi opnå en bedre offentlig sektor, er det vigtigt, at vi opmuntrer til innovation og forbedringer, både på lederni-veau og hos den enkelte medarbejder. Vi skal væk fra en overdreven nulfejlskultur med ensidigt fokus på procedurer og regler, således at medarbejderne i det offentlige får bedre muligheder for at udvikle deres ansvarsområder. Det kræver en generel kulturændring på mange offentlige arbejdsplad-ser, ligesom der vil være behov for forskellige styringsmæs-sige omlægninger væk fra procesmål og nulfejlskultur og i retning af et større fokus på den slutydelse, som leveres til borgeren.
Et stærkere fokus på klare mål betyder også, at vilkårene for ledelse i det offentlige bliver forandret: den enkelte leder får ganske enkelt et bedre rum til at vælge sin metode, når der
Styring og ledelse
Skal vi opnåen bedre offentlig sektor, er det vigtigt, at vi opmuntrer til innovation og forbedringer, både på lederniveau og hos den enkelte medarbejder.
måles på effekter snarere end processer. Ledelsesrummet udvides, når styringen bliver mere klar og fokuseret. Der er med andre ord ingen modsætning mellem styring og ledelse – udgangspunktet må snarere være, at styring, der fokuserer og måler på de rette elementer, er en forudsætning for god og resultatorienteret ledelse – også i den offentlige sektor.
Velfærd med fokus på, hvad der virker Vi bruger mange penge på velfærd i Danmark. Alene på socialområdet bruger det danske samfund årligt 45 mia. kr. på sociale indsatser, støtte og tilbud for udsatte grupper. Det forpligter både over for udsatte grupper og samfundet som helhed til, at hjælpen bliver så effektiv og virksom som mulig. Vi er i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, nødt til at prioritere velfærdsudbuddet efter den positive effekt for borgeren. Vi skal ikke bruge penge på noget, hvis det ikke virker ordentligt.
Dette er ikke det samme som at sige, at velfærdsstaten har spillet fallit. Hele tiden løftes mennesker ud af sociale pro-blemer og ind i bæredygtige fællesskaber, og vi oplever hver dag, at vore ældre får omsorg og støtte til at komme gennem dagligdagen. Men det er langt fra alle steder, at vi styrer ind-satserne bedst muligt efter effekt.
Der er lyspunkter, hvor der på socialområdet inden for de seneste 10 år er igangsat en række initiativer for at styrke et dokumentations- og effektfokus. Tilsvarende står ældreom-rådet nu i en enorm omlægning med et langt større fokus på fremme af borgerens egne ressourcer og progression. Den udvikling skal understøttes og prioriteres. Kvalitet og evnen til at løfte mennesker positivt skal være et konkurrence-parameter, og den dokumenterede effekt for den enkelte skal være synlig, når eksempelvis kommuner indkøber sociale ydelser på et marked med såvel kommunale som pri-vate og selvejende leverandører.
”En forudsætning for virkbar styring og effektiv kontrol af den offentlige opgaveløsning er nemlig, at vi har en klarfornemmelse af de mål, der skal nås.
12 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 13
For at borgerne kan få den bedste ydelse til prisen, er det nødvendigt med et stærkere evidens- og sammenlignings-grundlag i den offentlige sektor. Der er derfor behov for, at man i højere grad end i dag anvender systematisk indsamlet viden og fastlagte målekriterier som benchmarks, der kan muliggøre mere reelle sammenligninger mellem instituti-oner og tilbud på tværs af områder og geografi. Resultatet vil være, at man i højere grad vil konkurrere og blive målt på kvalitet snarere end på procesmål. Dette bør være en generel ambition i styringen af den offentlige sektor, og ikke mindst bør der være større fokus på at anvende evidensmål som et element, når velfærdsydelser sendes i udbud eller på anden vis handles.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Effektstyring bliver en langt mere integreret del af måde velfærdstilbud handles på. Konkret bør effekt få en mere fremtræden plads på den statslige Tilbudspor-tal, som er markedsplads for sociale ydelser.
• Erfaringer på tværs af velfærdsområder med benchmar-king og betaling efter den dokumenterede forskel for borgeren bør kortlægges grundigt som udgangspunkt for en mere effektstyret tilrettelæggelse af arbejdet.
• Regeringen igangsætter et arbejde med henblik på at udvikle kvalitets- og effektmål på alle centrale vel-værdsområder.
Frihedsbrev til institutionerneGod ledelse er afgørende for udviklingen af den offentlige sektor. Erfaringen fra private såvel som selvejende instituti-oner og velfærdsudbydere er entydigt, at den rette leder kan gøre en enorm forskel.
I den offentlige sektor er det som leder langt sværere at gøre en sådan forskel – ganske enkelt fordi den politiske styring er langt mere detaljeret, og ledelsesrummet tilsvarende ind-skrænket. Ledelsesopgaven i en offentlig forvaltning eller en offentlig institution, er i dag meget kompleks, og der skal tages mange hensyn, herunder også lokalpolitiske. Det bety-der, at offentlige institutioner, så som børnehaver, skoler og plejecentre, rummer et enormt potentiale for udvikling og innovation, hvis blot man havde lidt friere rammer – ligesom de private og selvejende institutioner har det.
Dette potentiale skal vi naturligvis søge at indfri. Men det fordrer et offentligt frihedsbrev, hvor institutionerne gives mulighederne for at lede sig selv i højere grad end i dag.
En forudsætning for dette er naturligvis, at vi fremmer en udvikling, hvor ikke nødvendigvis den enkelte medarbejder
måles, men hvor i stedet effekten for borgeren dokumente-res og bliver synlig lokalt, så kvaliteten af velfærden træder frem og kan sammenlignes på tværs af institutioner. Et fri-hedsbrev til institutionerne vil nemlig betyde, at lokale for-skelle og værdier kan træde frem til gavn for borgerne
Styringen af institutionerne kan således ske efter effekter, kvalitet, performance og borgernes oplevelser – der kan fx etableres en smileyordning ikke ulig den på fødevareom-rådet – frem for styring af opgaveløsningens enkelte dele, og lederne af de offentlige institutioner kan få det fornødne ledelsesrum til udvikling og tilpasning. Ansvar og frihed føl-ges ad.
Et frihedsbrev til institutionerne kan fx afprøves i regi af fri-kommunenetværk, hvor en eller flere lokale institutioners brugervalgte bestyrelser sammen med den lokale ledelse får flere beføjelser.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• De offentlige velfærdsinstitutioner gives flere friheds-grader til at prioritere ressourcer inden for rammerne af et overordnet budget.
• De offentlige velfærdsinstitutioner får bedre mulighe-der for at overgå til selveje og derved i højere grad ind-drage brugervalgte bestyrelser og repræsentanter fra lokalsamfundet.
• De selvejende eller private tilbud får mulighed for at opkøbe bygninger og udvide drift med eksterne bidrag og investeringer.
Øget brugerbetaling for offentlige tjenesteydelserDe ydelser, som danskerne får fra den offentlige sektor, er for en stor dels vedkommende finansieret via skattebillet-ten. Det er dog langt fra det hele. Brugerbetaling er en finan-sieringskilde, som anvendes mange steder i den offentlige sektor. Eksempelvis er omkostningen ved at have et barn i en daginstitution og en række sundhedsydelser som fx tandlæge delvist skattefinansieret, med en betydelig bru-ger-medfinansiering. Og det er i øvrigt ofte helt tilfældigt, om en ydelse er 100 pct. finansieret via skatterne, og ikke ved hjælp af brugerbetaling. Vi har i Danmark ingen faste rammer for, hvornår eller hvorfor noget (delvist) skal finan-sieres af brugerne, og hvornår staten betaler hele regningen.
Brugerbetaling er ellers forbundet med en række fordele. Først og fremmest bidrager brugerbetalingen til at sikre, at kun de borgere, der reelt har et behov for en bestemt ydelse, benytter sig af denne ydelse. Hvis en velfærdsydelse
omvendt opfattes som gratis af borgerne, altså betalt over skatten, vil borgerne også benytte sig mere af denne ydelse. Forskellen mellem danskernes brug af almindelige læger og tandlæger er fx meget sigende for netop de adfærds-ændringer, som brugerbetaling kan føre med sig (se fx KORA 20171). Samtidig kan brugerbetaling på nogle måder opfat-tes som en ”fair” finansieringskilde, fordi dem, der trækker mest på en type velfærdsydelse, bidrager mere end andre skatteydere.
Der er dog også ulemper ved brugerbetaling. Det første argu-ment, der ofte nævnes, er risikoen for, at den rammer socialt skævt. Dette er en reel anke, og det ser man på de områder, hvor der findes brugerbetaling allerede i dag – fx tandlæge-besøg. Dette vil dog typisk kunne håndteres ved at indføre en række sociale hensyn som fx et loft i brugerbetalingen.
Øget brugerbetaling vil også kunne opfattes som en for-øgelse af skattebyrden på de borgere, der skal betale. Fx kan børnefamiliers brugerbetaling for daginstitutioner betragtes som en skat på borgere med børn. For den enkelte borger er det jo ligegyldigt, om pengene til finansiering af den offentlige ydelse betales på den ene eller den anden måde. I praksis kan der opstå et politisk pres for at friholde bl.a. lavindkomstgrupper fra forskellige typer brugerbe-taling. Men hvis en gratisydelse bliver til en brugerbetalt ydelse, når indkomsten overstiger et vist niveau, skaber det en uheldig tærskel og fungerer som en højere marginalskat for nogle indkomstgrupper. Dette svækker incitamentet til at komme i arbejde eller til at yde en ekstra indsats for at opnå lønfremgang, præcis som anden typer indkomstbeskatning. Brugerbetaling bør derfor kun anvendes, når man 1) opnår en relativ stor reduktion i overforbruget af en given ydelse, og når den 2) kun har en begrænset effekt på incitamentet til at arbejde.
Sundhedssektoren lever flere steder op til disse to krav, og derfor kan man passende øge anvendelsen af brugerbeta-ling i den offentligt finansierede del af denne sektor. Kon-kret bør der indføres brugerbetaling ved lægekonsultationer, der dels vil sikre et offentligt provenu, som kan bruges bedre på vækstfremmende tiltag, dels sikre en mere hensigtsmæs-sig udnyttelse af lægeressourcerne. For at sikre en socialt afbalanceret ordning kan man fx indføre en rabat eller et antal gratis konsultationer for personer med særligt lave indkomster eller med kroniske sygdomme, der nødvendiggør hyppige lægebesøg. Og en øget brugerbetaling kan tilsva-rende kobles med mere systematisk brug af påmindelser og udeblivelsesgebyrer i sundhedssektoren. Dette vil bidrage til en langt mere effektiv og målrettet offentlig sundheds-sektor, der bruger sine ressourcer mere optimalt i forhold til borgernes behov.
Øget brugerbetaling skal dog aldrig betyde, at de bruger-betalingspålagte områder fritages for krav om effektivise-ringer – og disse effektiviseringer skal naturligvis komme brugerne til gode i form af lavere brugerbetaling. Store dele af de offentlige ydelser, der er skattefinansierede, er nem-lig underlagt et årligt effektiviseringskrav; det er eksempel-vis ikke tilfældet på det gebyrfinansierede område. Selvom mange gebyrfinansierede ydelser er underlagt et princip om at hvile i sig selv, bør det aldrig blive en undskyldning for ikke vedvarende at udfordre og effektivisere driften og op-gaveløsningen.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der indføres en social afbalanceret brugerbetalings-ordning for konsultationer hos praktiserende læger.
• Der indføres udeblivelsesgebyrer i langt højere grad og mere systematisk end hidtil, navnlig i sundheds-systemet.
• Også gebyrfinansierede ydelser underkastes ved va ren- de effektiviseringskrav.
Et frihedsbrev til institutionerne vil nemlig betyde, at lokale forskelle og værdier kan træde frem til gavn for borgerne.
1 Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, 2017: Hvad ved vi om brugerbetaling og efterspørgesel efter voksentandpleje
14 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 15
Byzantinsk bureaukrati, allestedsnærværende admi-nistration og uheldig mangfoldighed i myndighedsbe-tjeningen. Hvordan vi organiserer den offentlige opga-veløsning, kan have stor betydning for effektiviteten. Vi skal have færre siloer og større fokus på, at borgernes og virksomhedernes behov kommer i centrum.
Diskussionerne om, hvordan den offentlige sektor skal orga-niseres er tilbagevendende – og det er såmænd ikke en dår-lig ting. For den offentlige sektor i Danmark er så stor, at risikoen for, at der opstår små ”kongedømmer”, ”siloer” eller enheder, der ikke kan tale sammen, faktisk både er over-hængende og reel.
Set fra borgernes og virksomhedernes perspektiv kan det dette føre til oplevelser af næsten kafkask karakter: Hvis man eksempelvis kastes rundt mellem forskellige myndig-heder og organisationer, der ikke taler sammen, selvom de har at gøre med den samme person eller den samme virk-somhed. Dobbeltindberetninger og information, der ikke flyder, som man nogle gange ser det i sundhedsvæsenet eller mellem kommuner. Eller hvis man oplever en så kom-pleks organisering, at midlerne til den hjælp, man ønsker, forsvinder rundt mellem de mange administrative lag, som det er tilfældet i erhvervsfremmesystemet. Eller når kommu-ner og regioner ikke taler sammen om den borger, de fak-tisk skal hjælpe. Eller hvis offentlige monopoler umuliggør en reel konkurrence, selvom et område faktisk er derege-ruleret til gavn for forbrugerne, sådan som man ser det på forsyningsområdet. Eller hvis fx kommuner løser en standar-diseret myndighedsopgave på så forskellig vis, at det gør det besværligt for virksomhederne at vokse ud over kommune-grænsen.
Listen er allerede lang, og den kunne sagtens fortsættes. Og alle punkterne på listen peger i samme retning: At vi nogle gange har organiseret den offentlige opgaveløsning på en måde, der mere understøtter opretholdelse af eksisterende bureaukratier end vækst, velstand og velfærd for danskerne.
Ny organisering løser selvsagt ikke alle problemer – ja, fak-tisk kan en ny organisering næppe løse nogle problemer, hvis den ikke kobles med fx mere effektiv brug af data og informationsteknologi eller bedre styringsredskaber. Men ofte kan en ny organisering være en forudsætning for, at disse andre midler kan få den fulde effekt. Også derfor er der behov for at identificere de steder, hvor organiseringen af den offentlige sektor er mere til skade end gavn for den opgave, som skal løses. Dette betyder ikke, at vi nødvendig-vis skal kaste os over en fuldkommen ny kommunalreform – men det betyder, at vi godt kan overveje, om fx den nuvæ-rende kommunale og regionale organisering er den optimale i alle tilfælde.
Et slankere erhvervsfremmesystemErhvervsfremmesystemet har med store statslige bidrag opnået en kompleksitet og organisering, der for virksomhe-derne virker uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med erhvervslivets og erhvervsstrukturens behov. Der igangsæt-tes en række projekter, som ikke lader til at materialisere sig i konkrete effekter eller resultater, og erhvervslivet sidder tilbage med en oplevelse af, at mange af midlerne bruges ”i systemet” snarere end på det egentlig formål.
Erhvervsfremmesystemet og ikke mindst dets brugere vil være langt bedre tjent med en simplere struktur, hvor der er færre administrative lag og beslutningstagere, og hvor erhvervslivet har en central rolle, så man sikrer, at systemet er nøje samstemt med virksomhedernes behov og ønsker.
Erhvervsfremmesystemet rummer en mangfoldighed af aktø-rer med forankring i flere administrative lag, og de mange aktører initierer programmer og ydelser, der har afsæt i deres institutionelle ramme og strategier, og som derfor ikke nødvendigvis er afstemt og koordineret med andre erhvervs-fremmeaktørers programmer og ydelser. Konsekvensen bli-ver ikke alene overlappende ydelser, der konkurrerer mod hinanden om virksomhedernes interesse og gunst, men også ineffektivt afkast af investeringerne i erhvervsfremme.
Organisering
Udover disse problemer findes en række udfordringer med den nuværende organisering af erhvervsfremmesystemet – lokalt, regionalt og nationalt:
1. Virksomhederne mangler kendskab til erhvervsfremme-systemet og dets ofte overlappende og uoverskuelige ydelser, hvilket kan betyde, at målgrupperne fravælger tilbuddene.
2. Begrænset kendskab til andres ydelser blandt erhvervs-fremmeaktørerne, indbyrdes konkurrence og for få hen-visninger på tværs.
3. Begrænset virksomhedsinddragelse i projekter, hvilket betyder, at mange projekter reelt ikke er efterspurgte.
4. Geografisk eller administrativ suboptimering på tværs af
regioner, herunder også på tværs af Øresundsregionen på trods af, at mange virksomheder er interesserede i udvik-ling på tværs af regions- og landegrænser.
5. For mange identiske pilotprojekter og for lidt storskala efterfølgende – det er uinteressant for virksomhederne at indgå i udvikling, hvis der ikke er den nødvendige volume.
6. For mange aktører i innovations- og erhvervsfremmepro-jekter, hvilket eroderer grundlaget for den egentlig efter-spørgsel.
7. Unfair offentlig konkurrence med private – det udfordrer ellers velfungerende private rådgivere og resulterer ofte i en dårligere kvalitet i ydelserne.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal skabes en ny og enkelt brugerstyret struktur i erhvervsfremmesystemet.
• Antallet af aktører på erhvervsfremmeområdet skal reduceres og koordineres markant.
• Erhvervsfremme skal være fokuseret på værdiskabelse og være sektorneutralt.
Diskussionerne om, hvordan den offentlige sektor skal organiseres, er tilbagevendende – og det er såmænd ikke en dårlig ting.
16 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 17
En mere effektiv forsyningssektorAlle danske husstande og virksomheder er afhængige af forsyningssektoren. Vi skal alle bruge el, vand og varme, og vi skal alle af med vores affald. Løsningen af disse op-gaver er vigtig, da de er nødvendige. Samtidig er det værd at bemærke, at omkostninger til forsyningsydelser udgør en væsentlig post på både husstande og virksomheders budgetter.
Traditionelt har forsyningssektoren været præget af offent-lige monopoler, og selvom sektoren gradvis har udviklet sig i en mere markedsorienteret retning, er sektoren fortsat præget af omfattende regulering og utilstrækkelig konkur-rence. I forbindelse med regeringens forsyningsstrategi er der foretaget en analyse af mulighederne for modernisering og effektivisering af forsyningssektoren. Analysen viser, at der især inden for spildevand og fjernvarme er milliardstore potentialer for effektivisering, og at de økonomiske incita-menter til effektivisering og strukturudvikling med fordel kan styrkes.
En styringsmodel med omfattende regulering, som den, der kendetegner forsyningssektoren, er sjældent den mest effektive. Og da der er tale om opgaver, der skal løses for alle virksomheder og borgere, er en effektiv og prisdyg-tig opgaveløsning af stor vigtighed. Hvis denne præmis for opgaveløsningen skal imødekommes, må sektoren i højere grad styres efter markedsprincipper. Udfordringerne her-for er mange – der findes stadig mange monopoler, der kan blive mere effektive, og prissætning hæmmes af høje afgifter, ugennemsigtige strukturer og utilstrækkelig benchmarking.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skabes bedre forhold for strukturel tilpasning og privat ejerskab i forsyningssektoren, herunder bedre muligheder for opkøb/omsætning af forsyningsvirk-somheder.
• Forsyningsvirksomhederne udsættes for mere kon-kurrence, og at alle ikke-naturlige monopoler – såsom eksempelvis kommunernes anvisningsret på affalds-området– ophæves.
• Der skabes større åbenhed om de offentlige virksom-heders økonomi, og at det derved sikres, at offentlige og private forsyningsvirksomheder konkurrerer på lige markedsvilkår.
• Der rettes større opmærksomhed mod ”god selskabs-ledelse” i bl.a. kommunale selskaber, hvor de folke-valgte repræsentanter skal have mulighed for at ud-fylde deres rolle som aktive ejere og kunne udfordre den ansatte ledelse.
Konkurrenceudsættelse i sundhedsvæsnetBehovet for at gå nye veje i sundhedsvæsenet er større end nogensinde. Et stigende antal ældre kronikere og borgere med komplekse sygdomme sætter økonomien under pres.
Dansk Erhverv ser det som en fælles opgave for private og offentlige aktører, at finde svar på udfordringerne og skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Dansk Erhverv mener, at en tættere inddragelse af private aktører kan frigøre et udviklings- og innovationspotentiale samtidig med, at øget konkurrence om opgaverne kan sikre økonomiske gevinster.
I patientens rejse gennem sundhedsvæsenet har de fleste modtaget utallige henvisninger, behandlingsplaner, lægeat-tester, kommunale dagsbehandlere m.m. og haft forskellige kontaktpersoner tilknyttet. Denne proces bør strømlines, og en handlingsplan på tværs af ”siloerne” tegnes, således at ingen patienter slippes, før den rigtige information er videre-givet, og en anden faglighed har taget over.
Et af svarene på, hvordan vi sikrer et bedre og mere sam-menhængende sundhedsvæsen er, at effektive og tværgå-ende forløb bliver en del af hverdagen, så der altid er en hånd, der tager imod, og hvor ansvaret for forløbet mere entydigt ligger ét sted og ikke flytter sig, sådan som det ofte er tilfældet i dag. Afgrænsende og hele patientforløb kan med fordel udbydes til private sundhedsvirksomheder.
I dag leverer de private kun 1,5 pct af de samlede syge-husydelser. Ofte sker det kun på meget afgrænsede områ-der og kun som en sekundær mulighed, der alene bringes i spil, når det offentlige selv mangler kapaciteten, i stedet for at opgaverne generelt og fra begyndelsen lægges der, hvor de løses mest effektivt og bedst. Dette sker på trods af, at private aktører kan demonstrere høj effekti vitet i mange behandlingsformer. Danske Regioner har i 2014 opgjort, at det potentielle marked for private leverandø-rer på sygehusydelser udgør 35 pct. Dansk Erhverv har på den baggrund beregnet, at der vil være et potentiale for at kon kurrenceudsættelse af sygehusydelser for op mod for 26,3 mia. kr. (Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 14/2015)
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal gennemføres fælles udbud af et fast antal behandlinger med volumengaranti. Der kan med fordel tages udgangspunkt i de behandlingsområder, hvor der i dag er størst privat kapacitet. Det drejer sig især om følgende specialer: ortopædkirurgi, plastikkirurgi, uro-logi, mave-tarm kirurgi, skopier og simpel og tværfaglig smertebehandling.
• Der gennemføres udbud af samlede patientforløb. Det vil sige patientforløb, som dækker over både kommu-nale og regionale opgaver i forbindelse med en given behandling. Målgruppen vil oplagt være den kroniske patient eller den ældre medicinske patient.
• Der gennemføres udbud af drift af hele afdelinger på hospitaler. Ved at udbyde drift af en hel afdeling, vil man lade en privat aktør varetage bestemte operationer og undersøgelser, som kan planlægges uafhængigt af resten af sygehusets drift.
• Der gennemføres udbud af et fuldt sygehus. I Stock-holm har man ladet den private kæde Capio drive S:t Görans Sjukhus med akutfunktion siden 1994. Efter privathospitalet overtog driften, øgedes effektiviteten med 30 pct., og hospitalet kunne behandle 100.000 flere patienter årligt for de samme offentlige ressourcer (se Verdensbanken/Taylor&Blair 2002). Dansk Erhverv foreslår, at man ser på muligheden for at udbyde min-dre lokale sygehuse med få specialer og ikke akutte funktioner.
”En forudsætning for virkbar styring og effektiv kontrol af den offentlige opgaveløsning er nemlig, at vi har en klarfornemmelse af de mål, der skal nås.
1,5% I dag leverer de private kun 1,5 pct. af de samlede sygehusydelser.
18 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 19
Forpligtigende kommunale samarbejder om udvalgte driftsopgaver Når vi i Danmark har 98 kommuner, betyder det også, at der kan være 98 forskellige måder at gøre tingene på. Det er i og for sig intet problem, for det giver borgerne mulighed for lokalt at prioritere – og det giver dem mulighed for at finde den kommune, der i deres øjne bedst løser de nødvendige opgaver.
Der er imidlertid mange opgaver, som kommunerne løser uden selv at definere dem. Opgaver, der skal løses ensar-tet på tværs af kommunerne. Konkret handler det om opga-ver som fx drift af hjælpemiddeldepoter, kørselsordninger, vedligehold af vej- og park, madproduktion- og udbringning
98 I Danmark har vi 98 kommuner, det betyder også, at der kan være 98 forskellige måder at gøre tingene på.
og it-serverdrift. Uanset, hvilket serviceniveau kommunen vælger i fx ældreplejen, så skal maden stadig produce-res og bringes ud. Og uanset, om kommunen prioriterer et stort eller lille budget til administration, så skal it-serverne jo stadig drives billigst og bedst muligt i alle kommuner. I mange tilfælde vil det give mening at pulje disse opgavety-per, eksempelvis ved at gennemføre fælles udbud af opga-ver, i stedet for at hver kommune udarbejder og gennemfører sin egen udbudsprocs.
Den nuværende struktur med 98 kommuner er på en række områder en direkte hindring for, at nogle disse opgaver kan løses effektivt, da hver kommune skal opbygge egne kom-petencer til løsning af disse standardopgaver. At hver kom-
mune skal genopfinde den dybe tallerken betyder også, at det kan være svært at realisere de fulde gevinster ved offentlig-privat samarbejde. Det skyldes, at nogle opgaver i den enkelte kommune bliver anset for at være for små til, at det kan betale sig for alvor at nytænke den samlede orga-nisering. Resultatet er, at vi som samfund ikke altid har de mest effektive løsninger. Og det betyder, at borgernes for-ventning om et vist minimumsniveau ikke altid kan imøde-kommes.
Fælles for denne type opgaver er, at man skal op i en vis størrelse for at få en effektiv organisering. Et andet fælles-træk er, at opgaverne ofte har en teknisk karakter og kan beskrives mere entydigt end borgernære opgaver som fx ældrepleje eller skoledrift. Endelig er det typisk opgaver, hvor det – fraregnet de største kommuner – er vanskeligt for kommunerne at opretholde specialiseret viden.
En oplagt løsning på disse udfordringer er naturligvis, at kommunerne i højere grad går sammen om løsning af disse standardopgaver. Det er på ingen måde nyt, at kommunerne arbejder sammen om opgaver med stordriftsfordele. En stor del af forsyningsområderne er organiseret i tværkommunale samarbejder. Tilsvarende har man på beredskabsområdet set forpligtende krav til kommunerne. Disse forpligtende krav på beredskabsområdet har været afgørende for en ny og mere effektiv organisering i markant færre fælleskommu-nale beredskaber.
Denne tankegang kan vi sagtens udvide til andre områder også ved at stille krav til kommunerne om at organisere en række udvalgte driftsopgaver i tættere fællesskaber af kom-muner og samtidig stille krav om markedstest senest inden for en periode på fx 2-3 år efter omorganiseringen. Målet er, at standardopgaver løses som det, de er – nemlig standard-opgaver. Og at vi sikrer, at opgaveløsningen er så effektivt som muligt, fx gennem konkurrenceudsættelse, hvor dette viser sig muligt.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der igangsættes et arbejde, der skal resultere i udpeg-ning og kortlægning af opgaver, der egner sig til tæt-tere kommunalt samarbejde, eller fælles konkurrence-udsættelse af en opgave på tværs af flere kommuner.
• Det sikres – evt. gennem direkte krav – at kommu-nerne opnår en mere effektiv organisering på flere drifts opgaver, der med fordel kan organiseres i større fælles skaber, hvor kommunerne sammen er bestille af opgaven, der konkret varetages af en eller flere private leverandører på tværs af kommunerne.
Uanset, hvilket serviceniveau kommunen vælger i fx ældre plejen, så skal maden stadig pro duceres og bringes ud.
20 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 21
Det er dog ikke kun i det politiske billede, at vi ser bump på vejen. Også i forvaltningerne har man organiseret sig, så det ikke altid understøtter et frugtbart samarbejde med de vel-færdsudbydere, der gerne vil hjælpe. Der er således ofte en udpræget sammenblanding af leverandør- og indkøberroller i det offentlige, hvilket mudrer billedet. En sund konkurrence er også en konkurrence på lige vilkår mellem offentlige og private leverandører, uanset hvem der så ender med at få opgaven – og det kræver en langt højere grad af åbenhed og gennemsigtighed samt et skarpere skel mellem de offentlige myndigheder, der bestiller en ydelse, og de offentlige enhe-der, der leverer en ydelse.
Nye mål for konkurrenceudsættelseKonkurrence om offentlige opgaver skaber ikke kun nye, kre-ative og forbedrede løsninger. Konkurrence skaber effektivi-tet. Og konkurrence er sundt, hvad enten det er det offent-lige eller det private, der i sidste ende kan levere den bedste og billigste løsning. Det er pragmatik, ikke ideologi.
Dansk Erhverv ønsker et klart politisk mål om at øge konkur-rencen om det offentliges skattefinansierede opgaver med 60 mia. kr. frem mod 2025. Et ambitiøst, men realiserbart mål. 2025-målet er fordelt på kommuner, regioner og staten ud fra et princip om, at der skal sættes ind på områder, hvor vi har de mest oplagte potentialer for at øge konkurrencen.
Åbenhed og konkurrence
Et frugtbart samspil og en ordentlig konkurrence mel-lem offentlige og private aktører giver bedre velfærd til danskerne – og ofte for færre penge. Men barriererne er mange, og konkurrence skal prioriteres, hvis der skal skabes resultater.
Den offentlige sektor står allerede i dag over for en uom-gængelig udfordring: Vi skal med markant færre ressour-cer og langt færre hænder levere velfærdsservice til mange flere borgere. Derfor er der mere end nogensinde brug for at udvikle innovative og effektive måder at levere service til borgerne.
En væsentlig del af svaret på udfordringerne er stærke alliancer mellem offentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Der er i dag offentlige opgaver for ca. 290 mia. kr. som ikke er udsat for konkurrence, eller hvor borgeren ikke har mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger. Potentialet for innovation og effektivisering gennem konkur-renceudsættelse er med andre ord enormt.
I de senere år er udviklingen i det offentlig-private samar-bejde imidlertid nærmest gået i stå. Det skyldes flere ting, herunder ikke mindst manglende politisk vilje til at afprøve nye samarbejdsformer og manglende incitamenter til at kon-kurrenceudsætte. Hvis private og selvejende udbydere af velfærdsløsninger skal bidrage til at hæve niveauet for vel-færd i dette land, så kræver det, at politikerne ønsker det. Alternativet er en bevarelse af status quo med alle de eska-lerende udfordringer, det medfører.
290 mia. Der er i dag offentlige opgaver for ca. 290 mia. kr. som ikke er udsat for konkurrence, eller hvor borgeren ikke har mulighed for at vælge mellem forskellige løsninger.
”Konkurrence om offentlige opgaver skaber ikke kun nye, kreative og forbedrede løsninger. Konkurrence skaber effektivitet.
Det er især inden for ældre-, sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet i kommunerne samt sundhedsbehandling i regionerne, men også generelt inden for administration i hele den offentlige sektor.
Samtidig er det vigtigt, at offentlige udbud tilrettelægges mindre rigidt. I dag er der et overdrevent fokus på pris frem for kvalitet og nytænkning, når det offentlige sender opga-ver i udbud. Det hæmmer innovation og fører ofte til, at det offentlige vælger løsninger, der ensidigt fokuserer på laveste pris snarere end den bedste kvalitet for pengene. Offent-lige indkøbere har også alt for ofte fokus på de umiddelbare omkostninger ved et udbud, snarere end de langsigtede
22 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 23
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Regeringen iværksætter et arbejde, der skal afdække lovgivningsmæssige barrierer for, at private og selv-ejende virksomheder kan udføre opgaver på lige fod med offentlige aktører. Det bør samtidig undersøges, om der er myndighedsopgaver, der med fordel kan udføres af private, fx som det er tilfældet med Statens Bilsyn og andre områder, hvor der er krav om objektiv sagsbehandling. Udvalgets arbejde skal resultere i en rapport, der kommer med forslag til ændring af den relevante lovgivning.
• Regeringen tager initiativ til at sikre, at relevante lov-givningsmæssige barrierer efter udvalgets indstilling bliver fjernet hurtigst muligt.
• Regeringen indleder en indsats for at markedsmodne områder, hvor private ikke tidligere har haft mulighed for at løse opgaver for det offentlige.
Prisgennemsigtighed – en forudsætning for effektiv velfærd For at kunne drive den offentlige sektor effektivt er det nød-vendigt med viden om prisen på og kvaliteten af de ydel-ser, der leveres. Dette er både i forhold til den interne drift i offentlige organisationer, og eksternt i de sammenhænge, hvor det offentlige konkurrerer med private om opgaver, der er sendt i udbud.
Men den offentlige sektor mangler både tradition for og redskaber til at kunne sætte et retvisende prisskilt på sine ydelser. Det vil sige konkret at kunne dokumentere egne omkostninger ved selv at levere en specifik ydelse. Ofte har offentlige tilbud en kunstigt lav pris pga. skjulte omkostnin-ger – hvis et offentligt tilbud eksempelvis har brug for juri-disk bistand eller revisorydelser, så ydes og betales disse ofte af kommunen, uden at det kommer til at fremgå af til-buddets enhedsomkostning. Situationen for de private er den omvendte; her skal alle omkostninger være fuldkommen klarlagte og medregnes i prisen.
Tager tildeling af et udbud udgangspunkt i kriteriet omkost-ninger, er det muligt at inddrage både indkøbets totalom-kostning og de såkaldte livscyklusomkostninger, som er de omkostninger, der ligger uden for selve brugs- eller kontrakt-perioden. Det vil kunne sikre bedre løsninger på den lange bane, når det offentlige konkurrenceudsætter opgaver, men det kræver, at mange ordregivere bliver bedre til at udnytte disse muligheder.
Det er vigtigt at slå fast, at det politiske ansvar for kvalitet og finansiering skal forblive under politisk kontrol. Det er også vigtigt at fremhæve, at der er flere måder at skabe kon-kurrence på. Udbud er den mest kendte, men langt fra den eneste. Frit valg-modeller eller driftsoverenskomster er andre velafprøvede veje. Det er dog afgørende, at den valgte model understøtter de konkrete mål, der eksisterer til fx at øge effektiviteten eller fremme nye måder at løse opgaverne på.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal opstilles årlige nationale målsætninger for væksten i offentlig konkurrenceudsættelse, der kan sikre, at der i 2025 bliver konkurrenceudsat for mindst 60 mia. kr. mere end i dag.
• Målsætningen indskrives i kommune- og regionsafta-ler, og KL og Danske Regioner forpligtes derigennem til at opnå de fastsatte mål.
• Såfremt de politiske aftaler ikke bliver indfriet, så ved-tages lovgivning, der forpligter stat, kommuner og regi-oner til konkrete måltal for konkurrenceudsættelse.
Fjern lovgivningsmæssige barriererfor samarbejdeSamarbejdet mellem offentlige og private aktører er des-værre hæmmet af en række lovgivningsbarrierer. I de fleste tilfælde skal forklaringen findes i historie og tradition frem-for i en bevidst politisk stillingtagen. Det ændrer dog ikke på, at disse barrierer for åben konkurrence er til skade for både borgere og samfundsøkonomien, da der ikke er nogen garanti for, at det er den bedste og mest effektive aktør, der får tildelt ansvaret. Der er derfor brug for at fjerne de lov-givningsbarrierer, der forhindrer et styrket offentlig-privat samarbejde.
Et eksempel er produktionsskoler, hvor lovgivningen fast-sætter krav til en bestemt organiseringsform, der i praksis udelukker private aktører. Et andet eksempel er inddrivelse af gæld, hvor lovgivningen i vidt omfang forhindrer private aktører med at bistå offentlige myndigheder med inddrivelse af gæld – og det endda i en situation hvor gælden til det offentlige bliver ved med at vokse.
omkostninger og besparelsesmuligheder. Derved bliver til-bud, som på kort sigt er dyrere, men på langt sigt sparer det offentlige for mange udgifter, for ofte fravalgt. Vi har brug for en smartere offentlig indkøbspolitik, der i langt højere grad kombinerer flere relevante bedømmelseskriterier, der base-rer sig på totalomkostninger og sikrer større gennemsigtig-hed omkring løsningen af offentligt finanserede opgaver.
Den nye udbudslov har givet en række nye muligheder for at opnå disse mål, men det kræver, at offentlige tilbudsgivere bliver langt bedre til at anvende dem. Et udbud skal ifølge den nye udbudslov tildeles den, der fremsætter det ”øko-nomisk mest fordelagtige” tilbud. Når ordregiver skal vur-dere, hvilket tilbud der er mest fordelagtigt, kan man enten anvende kriteriet pris, omkostning eller bedst forhold mel-lem pris og kvalitet. Det er altså muligt, at en offentlig ordre-giver lader både prisen og kvaliteten indgå - i stedet for kun pris - og denne mulighed bør anvendes langt mere end i dag.
Figur 6: Konkurrenceudsættelse – og Dansk Erhvervs forslag for måltal i 2025
Konkurrence-udsættelse
i dag (mia. kr.)*
Måltal for stigning i 2025
(mia. kr.)
Konkurrence-udsættelsesgrad i
2025
5 pct. Gevinst**
14 pct.Gevinst***
Staten 21 mia. kr. 10 mia. kr. 41,8 pct. 0,5 1,4
Regionen 18,5 mia. kr. 15 mia. kr. 36,8 pct. 0,8 2,1
Kommunerne 60 mia. kr. 35 mia. kr. 41,9 pct. 1,8 4,9
I alt 99,5 mia. kr. 60 mia. kr. 40,7 pct. 3,0 8,4
Kilde: Dansk Erhverv pba. KL’s IKU-værktøj (www.udbudsportalen.dk/iku-vaerktoej/) samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2015): Status for offentlig konkurrence 2015. Note: * Tal for stat og regioner er baseret på 2014-tal. Tal for kommuner på 2015-tal.** Følger af de erfaringsbaserede økonomiske gevinster på områder, hvor de har vist sig at være lave, se Christensen, G.L. & Scharff, J. (2015):
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Dansk Erhvervs Perspektiv, 2015-07.*** Estimatet baseret på tværgående analyse af cases fra Rådet for Offentlig-Privat Samarbejdes studier.
”Det er vigtigt at slå fast, at det politiske ansvar for kvalitet og finansiering skal forblive under politisk kontrol.
24 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 25
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Langt flere ydelser til borgere i eget hjem omfattes af frit valg. Det gælder særligt rehabilitering og genop-træning efter servicelovens regler og hjemmesygepleje efter sundhedslovgivningen.
• Der igangsættes forsøg, hvor den kommunal driftsmyn-dighed skilles ud i selvstændige enheder fra den øvrige kommunale myndighed.
• Udredningsretten skal gøres til en garanti, som også omfatter psykiatriske patienter og ikke kun de soma-tiske.
• Udvidet frit valg skal også indbefatte praktiserende speciallæger. Patienten skal ikke længere risikere at havne på ventelister, fordi de henvises til en praktise-rende speciallæge i stedet for til et hospital. Ventetid hos privatpraktiserende speciallæger skal sidestilles med ventetid til almindeligt hospital.
At borgerne kan vælge den løsning, der passer dem bedst, er et sundhedstegn – men et frit valg og en sund konkur-rence mellem forskellige udbydere forudsætter, at private leverandører og den offentlige sektor er ligestillede. Det er ikke tilfældet i dag, hvor kommunerne ofte både er bestillere og leverandører af egne velfærdsløsninger. Skellet mellem de to funktioner er tit ikke-eksisterende, og det betyder, at der ikke stilles samme krav til interne udbydere som til eks-terne. De store tabere i den konstruktion er borgerne, der ikke får fri mulighed for at vælge den velfærdsløsning, der passer netop dem.
Hvis borgerne skal have netop det velfærdstilbud, de efter-spørger, skal vi derfor markant styrke de eksisterende frit-valgsregler og samtidig bryde det offentliges monopol på en række øvrige velfærdsområder.
Når borgeren vælger velfærd, bliver kvaliteten synligI dag har borgeren ret til at vælge mellem flere leverandører på en række områder, fx hjemmehjælp og frit sygehusvalg. Borgerne har taget det frie valg til sig, inden for hjemmeple-jen vælger en ud af tre ældre i dag en privat leverandør.
Et styrket frit valg, hvor borgeren selv kan vælge hvem, der skal ind over dørtærsklen eller på anden vis levere støtte eller behandling, har også vist sig at være en motor for en mere effektiv offentlig sektor og bedre velfærd. Synergierne fra samspillet mellem kommuner og private er ofte til at få øje på, når begge parter bidrager med noget forskelligt, og når borgeren gennem sine valg gør præferencer og kvalitet synligt. Den synergi og innovation er der brug for i en situa-tion, hvor antallet af ældre over 80 år forventes fordoblet fra i dag ca. 200.000 til omkring 400.000 i 2030. Den udfor-dring er vi fælles om.
Den manglende prisgennemsigtighed er en væsentlig bar-riere for en mere effektiv velfærd. Manglende indsigt i pri-sen på eksempelvis en offentlig plejehjemsplads eller på et offentligt socialt behandlingstilbud er således et anerkendt samfundsproblem. Der er mange eksempler på, at kommu-ner lukker handlen med velfærdssamfundets ydelser om sig selv, flytter borgere til egne lokale tilbud eller hjemtager kontrakter.
Omkostningerne kan være store, når den offentlige sektor ikke har indsigt i egne priser. Folkevalgte politikere og for-valtningen får et dårligere grundlag at prioritere ud fra og udvikle velfærden på. Den enkelte borger risikerer ikke at få den bedste støtte eller behandling til prisen, og ikke-offent-lige virksomhedere og organisationer møder en konkurrence på et forkert grundlag.
En større gennemsigtighed i de offentlige priser vil derfor være en kæmpe drivkraft for effektiviseringer og en forsat udvikling af velfærden. Er den reelle pris synlig, når myn-digheden skal handle et velfærdstilbud eller en it-ydelse, vil det skabe en mere lige konkurrence på både pris og kvalitet.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der etableres en national database, der formidler alle relevante økonomiske oplysninger om kommuners og enkeltinstitutioners økonomi og omkostninger. Det vil give borgere, politikere og offentligheden mulighed for at se hvad enkelte velfærdstilbud koster – og naturlig-vis mulighed for at se på forskelle kommuner imellem.
• Der indføres klare og ensrettede økonomiske afrappor-teringskrav til offentlige institutioner og tilbud, så de i langt højere grad følger almindelige årsregnskabsprak-sis.
• Der udarbejdes en standard for budgetter og regnska-ber på institutions- og tilbudsniveau. Dette skal sikre, at alle direkte og indirekte omkostninger faktisk ind-regnes på institutions/tilbudsniveau. De direkte og indirekte udgifter kan med fordel kopieres fra bekendt-gørelsen i lovgivningen om beregning af kontrolbud.
• Det skal være muligt at sætte et prisskilt på den enkelte institutions ydelse eller tilbud, som afspejler de gennemsnitlige og langsigtede omkostninger.
Figur 7: Fremtidens offentlige sektor: ikke længere leverandør?
Kilde: Dansk Erhverv
Offentlig sektors rolle i dag
Hands on:Leverandør af konkrete ydelser
Offentlig sektors rolle i fremtiden?
Hands off:Sikring af marked for ydelser
400.000Antallet af ældre over 80 år forventes fordoblet fra i dag ca. 200.000 til omkring 400.000 i 2030.
26 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 27
Leverandørsikkerhed – tillid til velfærdDanskerne skal kunne have tillid til deres velfærdsydelser – også, når velfærden leveres af private virksomheder, for-eninger og organisationer.
Tillid og tryghed er i dag også det altovervejende udgangs-punkt, når private leverer velfærden. I langt de fleste tilfælde sker ændringer i markedet i god dialog med kommunen og under hensyn til borgerens pleje og omsorg. Men en række konkurser inden for hjemmeplejen har siden 2013 skabt en såvel berettiget politisk opmærksomhed såvel som forståe-lig utryghed blandt nogle borgere.
Dette er først og fremmest et branchespecifikt problem med konkrete og specifikke markedsvilkår. Eksempelvis er kun ét privat plejehjem gået konkurs siden 2009. Men det er vigtigt at lære af erfaringerne, og det er centralt at sikre den for-nødne sikkerhed for, at borgerne får den ydelse, som de er blevet stillet i udsigt.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Kommunerne skal altid markedsprøve egen drift. Ofte konkurrenceudsættes en mindre andel af den samlede drift og gennem en ofte meget hård priskonkurrence. Kommunerne bør i stedet gennem kontrolbud mar-kedsprøve deres egen drift af eksempelvis hjemme-pleje.
• Der skal stilles krav til offentlige myndigheder om at sikre, at den private virksomhed stiller en rimelig finan-siel garanti ved udbud. Garantien skal bruges til, at en anden privat aktør eller det offentlige selv kan forestå driften i tilfælde af konkurs, indtil der er fundet en per-manent løsning for driften.
• Der stilles krav til offentlige parter om i samarbejde med den private leverandør at udarbejde en køreplan for håndtering af en eventuel konkurs eller andre kriti-ske situationer.
”Der findes med andre ord intet samlende overblik over det offentlig-private sam arbejde (”OPS”) i Danmark. Det betyder, at rådgivning og viden om ”det gode” offentlig- private samarbejde ikke altid er til at finde, og at der ikke er én samlende kraft, der sikrer fremdrift på området.
Ny national OPS-enhedSamspillet mellem den offentlige sektor og de private virk-somheder spreder sig over mange brancher og myndig-hedsgrene. Derfor ligger viden og kompetencer inden for offentlig-privat samarbejde spredt i en række forskellige ministerier, styrelser og semi-offentlige videnscentre. Det er samtidig en generel udfordring, at mange offentlige myndig-heder skal håndtere forskellige roller – både som ansvarlig myndighed for at levere en given service til borgerne og ofte også rollen som leverandør i konkurrence med et privat mar-ked.
Der findes med andre ord intet samlende overblik over det offentlige-private samarbejde (”OPS”) i Danmark. Det bety-der, at rådgivning og viden om ”det gode” offentligt-private samarbejde ikke altid er til at finde, og at der ikke er én sam-lende kraft, der sikrer fremdrift på området.
Derfor bør der etableres en central og slagkraftig OPS-en-hed med en professionel bestyrelse med repræsentation fra erhvervslivet, offentlige myndigheder, KL og Danske Regio-ner. En sådan enhed kan være den organisatoriske drivkraft i en samlet national strategi for at udvikle og opbygge nye offentlige og private alliancer, for at samle de gode eksem-pler og erfaringer og for at undersøge rammerne for innova-tion gennem offentlig-private samarbejder. En vigtig opgave bliver således at gøre det nemmere for offentlige myndighe-der, der ønsker at gå nye veje. Det skal ske ved at samle den spredte viden om offentlig-private samarbejde og samle en række af de ofte spredte tilbud om vejledning.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der etabeleres en ny OPS-enhed, hvor eksisterende ressourcer i forskellige ministerier bliver samlet til en slagkraftig enhed.
• OPS-enheden ledes af en professionel bestyrelse med relevant repræsentation.
• OPS-enheden rådgiver og bistår offentlige myndighe-der, der ønsker at gå nye veje.
• OPS-enheden koordinerer derudover viden og vejled-ning om etablering af nye offentlig-private samarbej-der.
”Tillid og tryghed er i dag også det altovervejende udgangspunkt, når private leverer velfærden.
28 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 29
Smarte og innovative indkøb skal fylde 50 pct. i 2025I en stor offentlig sektor som den danske er der behov for mange anskaffelser – lige fra kompliceret medicinsk udstyr til kuglepenne. Den offentlige sektor i Danmark har således en indkøbsvolumen på noget, der ligner 300 mia. kr. årligt.
En meget stor del af de offentlige indkøb følger en stram recept med fokus på lave anskaffelsespriser. Det betyder, at der i alt for få offentlige indkøb bliver målt på de sam-lede totalomkostninger, dvs. de samlede omkostninger, som anskaffelsen må forvente at have i hele sin levetid. Det kan
Offentligt ansatte skal springe ud som iværksættere via afknopningMange opgaver, der løses af offentligt ansatte, kan give gro-bund for nye virksomheder. Det kaldes afknopning. Afknop-ning handler om, at private skal løse flere opgaver end i dag. Det skal ske ved, at flere offentligt ansatte starter privat virksomhed.
Ansatte i den offentlige sektor har ofte en unik viden, ikke mindst på velfærds- og sundhedsområdet. Denne viden er vigtig i den offentlige opgaveløsning, men den kan også bru-ges mange steder i den private sektor – og den kan bruges som grundlag for nye virksomheder. Sådanne virksomhe-der vil være grundlagt på en specialiseret viden, der pas-ser perfekt til samspillet med den offentlige sektor – men vi ser meget få af netop den slags virksomheder, og det er en skam, da de kan være en stor kilde til udvikling.
For at gøre noget ved dette, er en oplagt mulighed at se til Sverige, hvor et stort antal offentligt ansatte har startet egen virksomhed via det såkaldte ”afknopningsprogram”. Det kan fx være en plejehjemsleder, der etablerer en selvejende eller privat institution og springer ud som private iværksætter.
I Sverige har det ført til etablering af et stort antal private virksomheder, der bl.a. leverer ældrepleje til kommunen. Det svenske afknopningsprogram er en af forklaringerne på, at Sverige er længere fremme end Danmark, når det gælder offentlig-privat samarbejde på sundheds- og velfærdsområ-det. Vi bør lære af de svenske erfaringer.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal igangsættes et politisk initiativ, der har til for-mål at opfordre og understøtte offentligt ansatte til at løse offentlige opgaver i en nyetableret privat virksom-hed. Det skal undersøges, hvordan der i dansk sam-menhæng kan etableres juridiske rammer, der balancer de økonomiske risici for offentlige iværksættere.
Vi kan simpelthen få mere for pengene, hvis vi bliver bedre til at bruge intelligente indkøbsmetoder.
godt være, at noget er billigt i anskaffelse, men dyrt i ved li-ge hold – og det skal der tages højde for i indkøbet.
Samtidig skal indkøbspolitikken sikre mulighederne for innovation. I alt for få offentlige indkøb bliver der brugt funktionskrav, der åbner for, at virksomhederne bliver udfor-dret til at innovere. Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde har fx kortlagt, at innovationsfremmende funktionskrav kun er halvt så brugt i Danmark som i Sverige.
Konsekvensen er, at den milliardstore offentlige indkøbsvo-lumen ikke bliver brugt optimalt og ikke i tilstrækkelig grad understøtter udvikling til gavn for borgerne og brugerne. Vi kan simpelthen få mere for pengene, hvis vi bliver bedre til at bruge intelligente indkøbsmetoder.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der vedtages en fælles offentlig målsætning om, at 50 pct. af alle indkøb senest i 2025 skal gøre brug af total-omkostningsprincipper, funktionskrav eller andre lig-nende instrumenter, der kan fremme innovative indkøb.
• Offentlige myndigheder i deres indkøbspolitik for-holder sig til, hvordan der kan sikres adgang til sam-arbejde med alle typer virksomheder, herunder også iværksættere. Det kan ske ved at udpege områder, hvor der er brug for nye innovative løsninger eller ved at udvælge områder, hvor der ikke er behov for at stille stramme krav til lang forudgående erfaring eller doku-menteret økonomi.
300 mia. Den offentlige sektor i Danmark har en indkøbs-volumen på noget, der ligner 300 mia. kr. årligt.
30 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 31
Digitalisering kan gøre arbejdsgange hurtigere og mere smi-dige i et omfang, vi endnu har svært ved rigtigt at fatte. Ja, faktisk kan intelligent anvendelse af fx data sandsynligvis føre til en større revolution i den offentlige opgaveløsning. Er fremtidens uddannelsesbevis fx et levende dokument, der styres af en såkaldt blockchain? Skal alle offentlige hjem-mesider erstattes af én offentlig søgemaskine, der leder dig direkte hen på siden med den rette information, du leder efter? Kan bedre brug af sundhedsdata skabe ét sammen-hængende sundhedsvæsen i Danmark, der involverer både private og offentlige aktører? Mulighederne er så uendeligt mange.
Ny teknologi er dog meget mere end digitalisering og data. Moderne velfærdsteknologi kan fx anvendes til at aflaste plejeopgaver til gavn for både borgere, virksomheder og samfundet som et hele. Teknologien findes allerede i dag. Og danskerne er i dén grad parat til, at den nye teknologi gør sit indtog i den offentlige opgaveløsning. De yngre i højere grad end de ældre, men det samlede billede er klart: Dan-skerne er mindre teknologiforskrækkede, end man måske forestiller sig.
Tal fra KL Momentum (juni 2017) viser eksempelvis, at lan-dets kommuner fra 2014 til 2016 har sparet 521 mio. kr. som følge af det fælles kommunale program for velfærdsteknologi – sparede midler, der kan bruges på at løfte andre velfærds-områder, styrke uddannelser eller til andre formål. Og poten-tialet er langt større. Derfor er det afgørende, at vi får ryddet barriererne og hindringerne af vejen og understøtter udbre-delsen af velfærdsteknologiske løsninger i det offentlige.
Hvis vi skal nyde fordel af disse udviklingspotentialer – både hvad angår de voldsomme gevinster ved digitalisering og den store aflastning, som følger med brugen af velfærdstek-nologi – skal vi dog skabe bedre rammer for anvendelse af nye, teknologiske løsninger på gammelkendte problemer i den offentlige sektor.
Ny teknologi
Vi må aldrig gå på kompromis med ønsket om konstant at skabe forbedringer i den offentlige sektor. Ny tekno-logi har potentialet til radikalt at frisætte ressourcer fra administration og drift til reel værdi og velfærd.
I det private erhvervsliv er anvendelsen af ny teknologi et grundvilkår. Opfinder en konkurrent en ny og innovativ måde at anvende teknologi på, er resultatet typisk, at de eksiste-rende virksomheder bliver både udfordret og udviklet. Det gør dem bedre, mere effektive, skarpere og mere fokuserede. De bliver i stand til at levere mere for mindre.
Dette grundvilkår er dog ikke noget, der er særligt for den private sektor. Også offentlige organisationer og institutio-ner kan ved hjælp af ny teknologi radikalt forandre og for-bedre den måde, de løser deres opgaver på. Forskellen er, at hvor en privat virksomhed må gå til grunde, hvis en konkur-rent finder på noget nyt og mere kløgtigt, så kræver omstil-ling i den offentlige sektor en bevidst og målrettet politik herfor. Vi skal simpelthen ville omstillingen, hvis den skal manifestere sig.
Figur 8: Hvor sandsynligt er det, at du ville sige ja tilat benytte velfærdsteknologi (fx vasketoilet og robot-støvsuger), hvis du havde brug for hjælp og fik det tilbudt som en mulighed?
Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, marts 2017
Meget sandsynligt/overvejenende sandsynligt
Meget usandsynligt/overvejenende usandsynligt
Ved ikke
16-19 år
9%
18%
73%
30-39 år
11%
18%
71%
40-49 år
14%
21%
65%
50-59 år
12%
32%
56%
60-69 år
10%
32%
59%
70 år eller ældre
12%
33%
54%”Danskerne er mindre teknologi-forskrækkede, end man måske forestiller sig.
Digitalisering som en genvej til bedre offentlig serviceDanmark er i med front, når det kommer til digitalisering. Også i den offentlige sektor. Det betyder dog ikke, at vi til fulde har udnyttet de muligheder for effektivisering, som digitaliseringen giver. Og det betyder bestemt heller ikke, at der ikke er andre lande, vi kan lære noget af, når det kommer til digitalisering i den offentlige sektor.
Selvom historierne om offentlige digitaliseringsprojekter kan virke afskrækkende, så har rigtig anvendt digitalisering potentiale til at forøge produktiviteten i den offentlige sektor ganske enormt. Og selvom der givetvis vil være mange bør-nesygdomme forbundet med digitalisering af hidtil analoge arbejdsgange eller etablering af de systemer, der skal ind-samle den fornødne data, så vil det være hovedløst at se bort fra de enorme potentialer, som kan hentes via digitalisering. Et eksempel er digitaliseringen af den offentlige tinglysning. Denne blev i begyndelsen – med rette - udskældt pga. for lange ventetider og store opstartsproblemer. Men situatio-nen i dag er den, at tinglysning foregår hurtigere, mere smi-digt, nemmere og mere effektivt end på noget tidspunkt i historien. Det vil dog også være hovedløst ikke at tage de udfordringer, som den digitale omstilling byder, seriøst. Vi skal derfor blive langt bedre til at lære af de kuldsejlede pro-jekter.
Danmark er i med front, når det kommer til digitalisering. Også i den offentlige sektor.
32 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 33
man allerede kastet sig over denne udvikling – og mange steder er potentialet endnu større. Ja, vi står endda der, hvor offentlig digitalisering kan gøre kontakten mellem borgere, kunder og virksomheder bedre og mere flydende – fx ved at lade virksomheder benytte den sikre kommunikation, som digital post til og fra det offentlige allerede i dag tilbyder.
Mulighederne for digitalisering er mangfoldige, og langtfra alle kan beskrives udtømmende. Det handler derfor ikke om at forsøge at lave en sådan udtømmende liste. Nej, målet må være at skabe bedre rammer for innovativ udnyttelse af digi-tale muligheder, fx gennem tilgængelige data. Forslagene nedenfor er derfor alene et sted at begynde.
Derudover skal vi forstå, at digitalisering langt fra blot hand-ler om at gøre administrationen mere effektiv; digitalisering rammer bredt og skaber enorme muligheder næsten overalt i den offentlige opgaveløsning. Hvis vi skal formå at gribe disse muligheder, kræver det dog, at den digitale implemen-tering tænkes ind helt fra begyndelsen. Digitalisering er ikke noget, der puttes oven på eksisterende lovgivning, organise-ring og arbejdsgange i den offentlige sektor; digitaliseringen er og bør være det nye grundvilkår for lovgivning, organise-ring og arbejdsgange i den offentlige sektor.
Vi behøver dog ikke vente. Allerede i dag findes der mange muligheder og eksisterende teknologier, der kan tages i brug. Er det fx overhovedet nødvendigt at bede virksomhe-derne indberette til Danmarks Statistik, hvis vi kan koble virksomhederne direkte op til de centrale registre hos Dan-marks Statistik, så data kan hentes automatisk? Og kan skatteligningen foregå på stedet, direkte, hurtigt og smidigt gennem fx en app, så nye forretningsmodeller nemmere kan afprøves i praksis, uden at det nødvendiggør større bureau-kratiske krumspring for de virksomheder, der forsøger sig med innovation?
Digitalisering er dog ikke alene en kilde til øget produkti-vitet; den kan tillige medvirke til at gøre al kontakt til det offentlige langt mere smidigt end i dag. Det gælder i den daglige kontakt med myndigheder, som mange virksomhe-der bøvler med – fx når der skal indberettes. Det gælder, når fx kommunerne sender offentlige opgaver i udbud. Og det gælder inden for genanvendelsessektoren, hvor megen kommunikation i dag foregår analogt, altså pr. brev. Men det er ikke kun kommunikationen mellem virksomheder og myn-digheder, der kan lettes vha. digitalisering. Også den enkelte borger vil drage nytte af en sådan udvikling. Eksempelvis når den enkelte borger skal undersøge reglerne for udvidelse af sin terrasse, søge om tilladelse til at bygge om i en fre-det ejendom, eller når man skal kommunikere med lægen, sygehuset, skolen, SFO’en og børnehaven. Mange steder har
For den praktiske implementering er ikke altid så ligetil – men til gengæld giver de nye, digitale teknologier store muligheder. Intelligent brug af data kan eksempelvis anven-des til i langt højere grad og mere præcist og målrettet at til-rettelægge sundhedsindsatsen eller byplanlægningen. Man taler om fremtidens ”smart city”, der løbende tilpasser bor-gernes adfærd, så alle – uanset om man den dag er alminde-lig borger, kunde, pendler, turist eller noget femte – oplever en by, der er renere, mere fremkommelig og bedre indrettet end i dag. I denne udvikling spiller den offentlige sektor en voldsom rolle, for den intelligente by skal bygges på en intel-ligent offentlig sektor.
Figur 9: Digitalisering af den offentlige sektor, 2017
Kilde: Europa-Kommissionen (2017): Digital scoreboard. Senest lokaliseret 17. marts 2017 via http://digital-agenda-data.eu/.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
Est
land
Finl
and
Hol
land
Dan
mar
k
Øst
rig
Spa
nien
Irla
nd
Sve
rige
Fran
krig
Por
tuga
l
Lita
uen
Mal
ta
Bel
gien
EU
-28
Pol
en
Letl
and
Slo
veni
en
Cyp
ern
Sto
rbri
tann
ien
LU
Tysk
land
Ital
ien
Tjek
kiet
Slo
vaki
et
Græ
kenl
and
Bul
gari
en
Kro
atie
n
Ung
arn
Rum
æni
en
”Digitalisering er dog ikke alene en kilde til øget produktivitet; den kan tillige medvirke til at gøre al kontakt til det offentlige langt mere smidig end i dag.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der tages initiativ til en afdækning og analyse af poten-tialet i at digitalisere indberetninger fra virksomheder til det offentlige fuldstændigt.
• Der udvikles en digital kanal til SKAT (et åbent API), så udbydere af småjobs via apps automatisk kan indbe-rette skattepligtig indkomst til SKAT.
• Man opprioriterer arbejdet med ”smart cities”, bl.a. ved at indføre en ”smart city”-vurdering ved nye anlægs-projekter, at gennemføre informationskampagner her-om over for kommuner, at afsætte midler til udvikling af it-redskaber i infrastrukturen og udvikling af intelli-gente trafiksystemer (såkaldt ITS).
• Der udvikles en digital løsning med fuld integration til EU’s TRACES-database (”Trade Control and Expert System”), som er EU’s elektroniske system for grænse-kontrol og certificering af handelsvarer. Systemet skal automatisk sende relevant data til fødevaremyndighe-derne samt SKAT.
• Der foretages en ændring af lovgivningen, så relevante data altid opsamles alle steder (kommune, almen prak-sis og sygehus) ifm. sundhedsbehandling.
• Regioner og kommuner forpligtes til datadeling og -læsning på tværs. Det indebærer også en sikring af, at private aktører, der indgår i sundhedsbehandling, lige-stilles med det offentlige.
• Kommunerne i større omfang – særligt på beskæfti-gelse og ældreområdet – skal anvende flere standar-diserede it-løsninger og standardiserede skemaer på tværs af kommunegrænserne.
• Der stilles krav om, at offentlige ordregivere skal stille en digital adgang til rådighed i forbindelse med mar-kedsdialogen ved udbud. Det skal være muligt for virk-somheder at deltage i markedsdialog digitalt fx gennem videoopkoblinger. Adgangen til digital markedsdialog kan ske gennem udbudsloven, enten ved præcisering af loven eller den tilhørende bekendtgørelse om digitale udbud.
• Der gennemføres en digitalisering inden for genanven-delsessektoren, hvilket bl.a. indebærer udvikling af et nyt affaldsregister baseret på færre affaldstyper, og hvor det bliver muligt at sammenkøre indberetningen i affaldsdatasystemet og indberetningen til DPA-sy-stem for elektronikaffald via én samlet indgang samt etablering af et nyt digitalt system til Miljøordningen for Biler, hvor alle skrotningsattester registres digitalt hos Dansk Producentsansvar (DPA) og sammenkøres med registrering af biler, som eksporteres, så man sik-rer automatisk indberetning til SKAT via det relevante udførelsesdokument.
• Der etableres en ”it-havarikommission”, som gennem uvildige undersøgelser skal forebygge forsinkelser og nedbrud i større statslige it-projekter og -drift.
• Digital Post skal åbnes for virksomheder, så de kan sende e-mails til borgere, uden at der skal indhentes samtykke hertil på forkant.
Lad velfærdsteknologien hjælpe Digitalisering og ny teknologi er som oftest forbundet med områder, der ikke dækker den direkte kontakt mellem bor-geren og det offentlige system – de borgernære velfærds-ydelser. Denne opfattelse er dog forfejlet. Når det gælder ny teknologi som bidrag til løsning af velfærdskerneopgaverne, er der et betydeligt uindfriet potentiale.
Digitalisering er i høj grad blevet udbredt, da vi i Danmark har valgt at sætte klare og bindende mål for digitalisering – men vi har ikke gjort det samme for at fostre øget effektivi-tet i de borgernære velfærdsydelser. Tiden er med andre ord kommet til at sætte klare og bindende mål for udbredelse af velfærdsteknologi. Det gælder f.eks brugen af teleme-dicin eller robotiserede løsninger: Selvom fx en robotstøv-suger kan være et dyrt indkøb, er det langt fra usandsynligt, at dette indkøb betaler sig tifold ind i løbet af denne robot-støvsugers levetid.
En udfordring for at udbrede velfærdsteknologi er dog, at initiativer på velfærdsområderne ofte er spredte pilotprojek-ter. Der mangler tit en strategisk forankring af projekter med ny teknologi på velfærdsområdet, og planerne for effektiv implementering på den anden side af pilotprojektstadiet er ofte fraværende.
Resultatet er, at mange virksomheder spilder værdifulde ressourcer på projekter, der ikke fører til et salg, og at bor-gerne og den offentlige sektor ikke høster alle frugterne ved den ny teknologi. En anden tydelig konsekvens af fraværet af forankring er, at der bruges enorme offentlige ressourcer på innovationskonsulenter ansat på kortvarige projekter, der ofte har svært ved at vise markante resultater.
Vi skal derfor bevæge os fra pilot til storskala. Og det kræver klare mål og klare, strategiske prioriteringer.
Dansk Erhverv foreslår, at:
• Der skal fastsættes mål for udbredelse af velfærdstek-nologi. Der skal på alle relevante områder sættes bin-dende og konkrete mål.
• Virksomheder skal have lettere adgang til at teste nye velfærds- og healthtech-løsninger i kliniske miljøer og i borgernære miljøer.
• Reglerne for lånoptagning og deponering revideres, så det er muligt at realisere en god business case, hvor den samlede levetidsøkonomi giver væsentlige produk-tivitets-, effektivitets- og energiforbedringer.
• Kommuner og regioner flytter fokus samt budgetmid-ler fra ”innovationsstøtte og projektmageri” til stor-skalaimplementering i driften.
• Kommuner og regioner får mulighed for at realisere storskalaprojekter, der fremmer nye og mere effek-tive velfærdsteknologiske løsninger og er baseret på et hovedprincip om, at besparelser i projektets levetid finansierer den initiale investering.
34 Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv Fornyelse af den offentlige sektor / Dansk Erhverv 35
• Politiets arbejde med cyberkriminalitet opprioriteres og anklagemyndighedens centraliseres, så der er de fornødne erfaringer og kompetencer til at føre tilgan-gen til den digitale kriminalitet up to date.
• Justitsministeriet udvikler et intelligent system til anmeldelse af butikstyverier, som kan varetages via Politi.dk eller Virk.dk. På denne anmeldelsesportal skal virksomheden kunne logge ind, gemme stamdata, se anmeldelseshistorik og følge sagsbehandlingen.
• Der etableres et mere brugervenligt digitalt søgeværk-tøj for virksomheder til at tarifere deres importvarer.
• Der etableres søgefunktioner, der skaber nem adgang til relevante afgørelser og udtalelser i hele den offent-lige myndighedsbetjening.
• Der i det lovforberedende arbejde indføres et obligato-risk digitaliseringstjek af ny lovgivning. Lad velfærds-teknologien hjælpe
Det skal være muligt for virksom heder at deltage i markedsdialog digitalt fx gennem video opkoblinger.
”Når det gælder ny teknologi som bidrag til løsning af velfærdskerneopgaverne, er der et betydeligt uindfriet potentiale.
