Præsentationsrapport af en analyse af rekrutteringen til landbrugets driftslederuddannelser

April 2006Rekruttering til landbrugets driftslederuddannelserGfK Danmark FarmScan

Præsentationsrapport af en analyse af rekrutteringen til landbrugets

driftslederuddannelser

gennemført for

Landbrugsrådet/Dansk Landbrug

Af GfK DanmarkJob nr. 772-083

OC/IT

Growth from Knowledge


Indholdsfortegnelse

1 Baggrund, formål og metode

2 Instituttets overordnede konklusion

3

4

Hovedresultater fra undersøgelsen blandt landbrugseleverne (M2)

Hovedresultater fra undersøgelsen blandt landmændene


1 Baggrund, formål og metode

4


Baggrund

• Landbrugsskolerne oplever et frafald i studerende under uddannelse blandt hver årgang - og niveauet er nu så lavt, at det kniber med at få den fornødne kvalificerede arbejdskraft og driftsledere i landbruget.

• Dette frafald og fravalg af den videre landbrugsuddannelse (M3/M4) ønskes reduceret, således at de økonomiske og menneskelige ressourcer udnyttes bedst muligt.

• Der er derfor behov for en flerstrenget indsats, der kan klarlægge årsagerne og opmuntre flere med en uddannelse som faglært landmand til at øge deres uddannelsesniveau med som minimum driftslederuddannelsen.

5


Formål

• Undersøgelsen har til formål at give svar på, hvilke årsager der er til, at færre og færre vælger at gå videre med en overbygningsuddannelse inden for landbruget (M3).

6


Metode

Undersøgelsen er gennemført i 2 Faser

Fase 1Kvalitativ undersøgelse i form af dybde-interview blandt elever, lærere og landmænd.

Fasen skulle afdække de forhold, der har ført til frafald af de videregående uddannelser. Den udgjorde desuden grundlaget for udarbejdelse af spørgeskemaer til Fase 2.

Fase 2Kvantitativ undersøgelse, der gennemførtes postalt. Her forholder målgrupperne sig til de problemstillinger Fase 1 afdækkede som de mulige for beslutningen om ikke at fortsætte uddannelsen (M3/M4).

7


Metode

Fase 2Der indgår her to analysegrupper: Elever og landmænd

1. Elever. GfK modtog adressemateriale på elever, der indenfor de seneste 5 år

havde afsluttet Modul 2.

Eleverne fik tilsendt et spørgeskema med et introduktionsbrev, der forklarer

formålet med undersøgelsen.

Udsendelsen fandt sted i januar 2006, og der indkom i alt 670 besvarelser.

Eleverne blev bedt om at tage stilling til 35 udsagn, som den kvalitative

forundersøgelse havde indikeret som væsentlige i forhold til valget eller fravalget af et videre uddannelsesforløb (M3 evt. M4).

8


Metode

2. Landmænd. Der blev udsendt spørgeskema og introduktionsbrev til et

repræsentativt udsnit af landmænd. Landmændene blev bedt om at tage stilling til 30 udsagn, som den

kvalitative forundersøgelse havde indikeret som betydningsfulde i forhold til valget/fravalget af videre uddannelsen (M3/M4) på landbrugsskolerne.

Udsendelsen skete i januar 2006 og der indkom i alt 272 besvarede

spørgeskemaer.

GfK databehandlede de indkomne besvarelser og leverede i marts 2006 tabelrapporter, hvor alle resultaterne var nedbrudt på en række

baggrundsvariabler.


2 Instituttets overordnede konklusion

10


Instituttets overordnede konklusion

Undersøgelsens hovedformål har været at opnå et indtryk af, hvilke forhold der kan antages at føre til M2’ernes fravalg af M3 (M4).

På baggrund af de fremkomne tilkendegivelser, fra såvel de unge selv som de landmænd, der har beskæftiget M2’erne, mener GfK Danmark at kunne drage følgende konklusion, som bidrag til de videre drøftelser:

11



Fravalget sker ikke på grund af:

Utilfredshed med uddannelsessystemets aktuelle modul-opbygning Utilfredshed med landbrugsskolernes uddannelses niveau/lærekræfternes indsats Negativ påvirkning fra landmændenes side, i et forsøg på at fastholde de unge via en attraktiv løn – eller i form af en tilkendegivet egen utilfredshed med arbejdet som selvstændig landmand En opfattelse blandt de unge af, at det ikke er særlig ”smart” eller ”moderne” at arbejde indenfor landbruget

12



Fravalget sker muligvis på grund af:

At en gruppe af unge ikke er indstillet på en forventet mere boglig/teoretisk

undervisning på M3-niveauet – men hellere så en mere praktisk orienteret videre

uddannelse At de økonomiske fordele, der kan opnås som medarbejder uden M3,

opleves at være særdeles attraktive (bl.a. set i forhold til SU + evt. støtte fra

hjemmet) At der savnes en bedre information om uddannelsen til landmand –

herunder M3 som adgang til positionen som driftsleder

13



Fravalget sker muligvis på grund af:

At beskæftigelsen som driftsleder menes at være mulig uden M3 som baggrund

– dvs. ingen oplevelse af – eller bevis for – en speciel position efter M3 At der savnes en synliggørende kommunikationsindsats omkring

landbrugets egne værdier via reklame-tv – herunder en orientering om uddannelsen og tilfredsheden blandt unge landmænd, der har gennemført et forløb (M3/M4)

– dvs. attraktive rollemodeller At de unge simpelthen ikke ønsker at påtage sig ansvaret som

selvstændig landmand eller som driftsleder


3 Hovedresultater fra undersøgelsen blandt landbrugseleverne (M2)

15


Årsager til at begynde landbrugsuddannelsen

Næsten 33% betragter landbruget som et udfordrende, afvekslende og spændende erhverv.

Arbejdet med dyr nævnes af hver 3. som grund. For kvindernes vedkommende er det over halvdelen (55%), der har det som det primære motiv, hvor det kun er godt hver femte (21%) af mændene.

Hver tiende føler sig tiltrukket af at arbejde i naturen, og et tilsvarende antal finder det spændende at arbejde med store maskiner, køre traktor o. lign.

Godt hver tiende drømmer om at blive selvstændig landmand, og for næsten hver femte (19%) er det en familietradition, man er opvokset på en gård eller ønsker at overtage fødegården.

16


Holdninger til uddannelsen på landbrugsskolerne

Et overvældende flertal på 80% af de tidligere elever tilslutter sig uddannelsen, som den er i dag.

Der fremkommer dog enkelte forslag til ændringer eller forbedringer, som f.eks.:

• Modul 3 bør lægges sammen med Modul 2 - og udgøre en samlet uddannelse som faglært landmand.

• Modul 3 er for krævende og er ikke nødvendig, hvis man ikke vil være selvstændig landmand. Der bør være mere praktik og mindre teori.

• Modul 3 er for lang lige efter Modul 2. Det er tungt at starte op igen.

17


Holdning til undervisningen generelt

Den kvantificerende fase sætter en tyk streg under, at det ikke er undervisningen på landbrugsskolerne, der er årsagen til det store frafald. 76% af eleverne er direkte uenige i udsagnet om, at undervisningen på landbrugsskolerne ikke giver lyst til at fortsætte uddannelsen (M3). Kun 5% er enige. Det afgørende for fravalget af Modul 3 er den antagede manglende relevans, set i forhold til flertallet af elevernes fremtidsplaner - samt den negativt ladede generelle holdning til erhvervet, herunder det at blive selvstændig landmand.

18


Holdningerne til Modul 3

Hver 3. M2’er anser ikke Modul 3 som særlig attraktiv.

Den manglende konkrete viden om og oplevelse af relevansen af Modul 3 understreges af, at næsten 6 ud af 10 er enige i, at dem der har fravalgt

Modul 3 er tilfredse med deres beslutning.

4 ud af 10 har således ingen viden om, hvad Modul 3 har betydet for dem, der har afsluttet modulet.

Næsten halvdelen af M2’erne mener, at det kun er et fåtal af dem, der har afsluttet Modul 2, som ønsker at vende tilbage til skolen og fortsætte på

Modul 3

56% tilslutter sig, at deres viden om indholdet og betydningen af Modul 3 + Modul 4 er meget begrænset.

19



En del føler, at de ikke har fået tilstrækkelig information om den videregående uddannelse. 35% mener, at de ikke er blevet informeret godt nok om konsekvenserne ved at fravælge Modul 3 (39% er uenige i denne holdning). 28% synes ikke, at landbrugsskolen har orienteret dem nok om Modul 3 og dets betydning for dem (46% er ikke enig). 71% hørte ikke noget konkret om landbrugsuddannelsen, mens de gik i folkeskolens afsluttende klasser, og 55% fandt (derfor?) først for sent ud af, hvilken uddannelse, de gerne ville opnå. 53% efterlyser oplysninger om uddannelsen via tv.

20



1/3 del af M2’erne mener, at M3 er for teoretisk, det vil sige meget boglig, og derfor udgør en barriere for et fortsat uddannelsesforløb. (41% er dog ikke enige!) 38% lægger mere vægt på den praktiske end den boglige uddannelse - og 34% tror ikke, at det boglige/teoretiske har den store betydning i praksis for at få job som driftsleder 47% mener, at man sagtens kan blive driftsleder uden at gennemføre Modul 3, hvilket kun 21% er uenige i. Med hensyn til uddannelsens varighed er der kun 15%, der finder, at den er for lang - mens 50% er uenige.

21



De økonomiske forhold spiller en væsentlig rolle i fravalget af Modul 3. 51% er enige i, at man allerede efter Modul 2 kan tjene gode penge som ansat medarbejder på en bedrift og derfor ikke ønsker at fortsætte med SU.

6 ud af 10 finder, at SU og eventuelle andre mindre indtægter er en økonomisk barriere for at fortsætte på Modul 3 (26% er uenige i denne opfattelse).

78% ville være interesseret i økonomisk støtte fra den landmand hos hvem de var beskæftiget efter Modul 2.

22


De unges holdninger til en fremtid i landbruget

Motivationen til at fortsætte med Modul 3 skal også ses i lyset af elevernes forventninger til, hvad uddannelsen kan bruges til.

Mere end 4 ud af 10 er ikke sikre på, at de ønsker at blive driftsleder på en gård. 37% tror dog, at det er, hvad de gerne vil.

6 ud af 10 er slet ikke sikre på, at de ønsker at blive selvstændig landmand!

23


De unges holdninger til en fremtid i landbruget

Hertil kommer en udbredt skepsis i relation til landbrugserhvervet - og til egne muligheder her:

59% mener ikke, at de vil få råd til at købe egen gård (21% deler ikke denne opfattelse).

41% ønsker ikke at drive en større gård med det ansvar, ledelse og økonomisk styring, det indebærer. Dette er dog en tilsvarende stor gruppe uenige i.

54% mener EU’s landbrugspolitik er noget uoverskuelig og gør, at man ikke får lyst til at drive egen gård, hvilket kun 18% er uenig i.

53% synes at selvstændige landmænd tjener for lidt i forhold til andre erhverv.

8 ud af 10 har opfattelsen, at det er et hårdt slid at være selvstændig landmand.

24


De unges holdninger til landbrugets image

Halvdelen af de unge M2’er er direkte uenige i, at det ikke er moderne eller smart at være beskæftiget indenfor landbruget, og kun 24% er enige.

48% anser det ikke som værende ensomt at være selvstændig landmand.

Derimod mener 55%, at landbrugets omdømme i befolkningen ikke er særlig godt, - hvilket kun 16% er uenige i.

Endelig er der et stort ønske om at få kommunikeret nogle succeshistorier om, hvordan unge landmænd (M3’er) klarer sig - og ideelt gennem reklame TV

Mere end 7 ud af 10 mener, at man ikke hører så meget om dem, der klarer sig godt, som det faktisk er sket indenfor andre dele af erhvervslivet.


4 Hovedresultater fra undersøgelsen blandt landmændene

26


Nogle grundlæggende holdninger blandt landmændene

De fleste af de landmænd, der ønskede at opgive, hvad de betaler i bruttoløn pr. måned til uddannede faglærte, angiver det i gennemsnit til at ligge på ca. 20.000 kr. 30% yder desuden kost og logi. Tilsvarende angiver landmændene en bruttoløn på 23.650 kr. for uddannede driftsledere.

73% vil ikke være indstillet på at betale en faglært landmand fra landbrugsskolerne mere i løn for at få denne til midlertidigt at udskyde eller fravælge Modul 3.

27


Landmændenes holdninger til uddannelsen på landbrugsskolerne

6 ud af 10 landmænd angiver, at de ville være parate til at hjælpe de unge økonomisk i løbet af deres Modul 3 uddannelse.

Flest positive findes indenfor svineproduktion med 74% og på gårde over 200 ha, hvor 80% er indstillet på økonomisk støtte. Weekend- og feriejobs angives som en mulighed for økonomisk støtte.

Årsagerne bag holdningen er primært et ønske om at fastholde en god medarbejder og få hende/ham tilbage efter færdiggørelse af uddannelsen. Endvidere tilkendegives det, at det er vigtigt for landbruget at få uddannet flere landmænd!

Blandt den tredjedel af landmændene, der ikke vil give økonomisk støtte er argumentationen, at det er elevernes eget ansvar.

28


Holdningerne til uddannelsen på landbrugsskolerne

Næsten 60% af landmændene tilslutter sig uddannelsen som den er i dag (!), hvor der indgår separate moduler. Flertallet af de øvrige har ikke nogen konkret holdning til emnet. De fleste forslag til forbedringer går dels på at slå Modul 2 og 3 sammen eller at sammenlægge Modul 3 og 4. Primært for at få en klar opdeling af uddannelsen for dem, der henholdsvis ønsker en ansættelse i landbruget og dem der vil være selvstændige landmænd. Det vil sige mere praktik til førstnævnte gruppe og mere teori herunder lederuddannelse til den sidste.

29


Holdningerne til uddannelsen på landbrugsskolerne

55% ønsker at fortsætte med at beskæftige unge under uddannelse fra landbrugsskolerne. Årsagerne er primært, at det er nødvendigt at skabe tilgang til erhvervet for at sikre det i fremtiden.

De væsentligste årsager til ikke at ville beskæftige elever fremover er grundet i, at man er ved at nedtrappe bedriften/helt afhænde denne - eller at den er lille.

Kun ganske få begrunder det med dårlige erfaringer eller for meget administration!

30


Holdningerne blandt landmændene

Halvdelen af landmændene mener ikke, at skoleopholdet varer for længe. Kun 11% har det modsatte synspunkt.

Der er delte meninger om, hvorvidt Modul 3 bør være langt mere praktisk orienteret. 36% synes det ikke, mens 28% mener det.

Uenigheden gælder også med hensyn til udsagnet om, at landbrugsskolerne og lærerstaben generelt ved for lidt konkret om moderne og praktisk landbrug. Denne holdning deles af 28% af landmændene, mens 30% ikke mener, at det er rigtigt.

30% mener, at landbrugsskolerne i dag er blevet for teoretiske og nok har glemt erhvervserfaringens betydning. Dette er 40% af landmændene ikke enige i.

31



31% blandt landmændene ved ikke nok om, hvad Modul 3 indebærer til at kunne rådgive de unge fra Modul 2. Dette mener 44% sig imidlertid at være i stand til.

Der er desuden en udbredt opfattelse af, at mange unge føler sig usikre overfor en videregående uddannelse (M3/M4). 37% mener således, at flertallet af de unge fra landbrugsskoler står meget usikre om, hvilken betydning Modul 3 konkret har for dem.

36% har det indtryk, at mange unge fravælger Modul 3, fordi de er lidt ”skræmte” med hensyn til den boglige/teoretiske del af uddannelsen. 29% erklærer sig som uenige i synspunktet.

32



Der er derfor en klar holdning blandt landmændene til, at de unge skal informeres bedre om de videregående uddannelser.

70% er enige i, at der bør satses mere på informationen til de unge faglærte landmænd om betydningen af en reel driftslederuddannelse.

Næsten 50% mener, at den mere systematiske uddannelse i landbruget generelt set bliver undervurderet. Dette er kun 13% uenige i.

47% tror ikke, at erhvervserfaring er mere væsentlig for den unge landmand end skoleuddannelsens Modul 3. Her er der 26%, der dog ikke deler denne opfattelse.

33


Om de mulige årsager til, at de unge fravælger Modul 3

Grundene til at fravælge videreuddannelsen (M3/M4) er de unges ønske om hurtigt at få en god løn - samt manglende ønske om at blive selvstændig landmand. 50% mener således, at det er den ret gode løn, man kan få ude på gårdene, der får nogle til at stoppe efter Modul 2. Kun 20% er ikke af denne mening.

41% angiver, at en ung landmand fra Modul 2 i dag sagtens kan blive driftsleder uden at have fuldendt Modul 3. 48% mener, at det grønne bevis kun har betydning for dem, der vil have egen bedrift. 37% kan ikke kan tilslutte sig denne opfattelse.

34


Om de unges holdninger til en fremtid i landbruget

8 ud af 10 blandt landmændene mener, at mange blandt de unge ikke anser fremtidsudsigterne for landbruget som attraktive.

70% er enige i, at de unge ikke har råd til at købe egen bedrift.

71% har den opfattelse, at de unge mener, at samfundet i højere grad understøtter lønmodtagerne end de selvstændige.

56% er enige i, at de unge typisk ikke ønsker at drive en større gård med det ansvar, ledelse og økonomi, det medfører.

56% mener, at mange unge ikke synes, at man tjener godt nok som medarbejder i landbruget sammenlignet med dem i andre erhverv.

35


Om landbrugets omdømme

76% mener, at EU’s landbrugspolitik af nogle unge opleves som uoverskuelig.

73% mener, at de unge anser, at det er et for hårdt slid at være selvstændig landmand.

Blandt landmændene selv er der imidlertid kun 16%, der ikke er specielt tilfredse med deres egen tilværelse som selvstændig. 67% tilkendegiver, at landbrugets omdømme i befolkningen ikke er godt, hvad kun 11% er uenige i.

Documents

Præsentationsrapport af en analyse af rekrutteringen til landbrugets driftslederuddannelser