Prikken - sgs-greve.dk · Kirsten Heide, 46 15 20 78 [email protected] Jens Mortensen, 43 69 06 22 ... Lars Taarnskov . MEDLEMSBLAD FOR …

1MEDLEMSBLAD FOR SEJLKLUBBEN GREVE STRAND

PrikkenSejlklubben Greve Strand på trykFEBRUAR 2009

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING 2009Regnskabet 2008 Budget for 2009Formand på valg

ER SEJLKLUBBEN I KRISE? Formanden har ordet

HAN GØR EN FORSKEL Trofast og vejrbestandig dommer

TURMÅL Med Beagle på tur til Telemarkskanalen

HAVNEN HavnevagtenVores nye havnefoged

Bovspryd på den nye måde

2 PRIKKEN - FEBRUAR 2009

Navne & Numre

BESTYRELSENJesper Bay Esbensen, formand, 40 63 20 66 [email protected] Lehmann, næstformand, 43 60 03 [email protected] Pedersen, kasserer 43 90 62 [email protected] Florentz, sekretær, 56 14 31 38Sekretær [email protected] Sayk, 43 90 81 [email protected]:Ove Strøm, 20 40 24 [email protected]

REVISORERJørgen K Petersen, 43 61 04 [email protected] Bodé, 43 90 38 [email protected]

HAVNEUDVALGETJørgen K Petersen, 43 61 04 [email protected] Birkbo, 43 90 08 96Jens Mortensen, 43 69 06 [email protected] Flandrup, 43 90 08 [email protected] Haastrup, 43 90 10 [email protected]

KAPSEJLADSUDVALGETSteen Christensen, 43 90 39 [email protected] Klausen, 43 69 99 [email protected] Jønsson 56 66 22 [email protected] Steen Olsen, 43 69 22 [email protected] Allan Jensen, 43 69 63 [email protected]

TIRSDAGSUDVALGET FAMILIESEJLADSJørgen Ærenlund, 43 90 57 [email protected] Heide, 46 15 20 [email protected] Mortensen, 43 69 06 [email protected] Lund, 43 69 12 [email protected]

KLUBHUSUDVALGETEiler Nielsen, 46 15 20 [email protected] Møller-Nielsen, 43 90 23 [email protected]ørgen Jespersen, 43 60 02 75 (udlån af klubhus)

SKOLEUDVALGETAage Moltke Hoff, 43 40 46 [email protected] Ottosen, 43 69 15 [email protected] Gudmandsen, 38 10 90 [email protected]

MATERIELUDVALGETKai Baun, 56 14 37 [email protected] Florentz 56 14 31 [email protected]

SVØMMEUDVALGETMogens Pedersen 43 90 62 [email protected]

HAVNEVAGTSORDNINGENLeif Engelstoft, 43 69 00 15 / Mobil 40 58 12 [email protected]

KLUBMÅLEROle Olsen, 46 13 86 76 / Mobil 40 25 74 [email protected]

AUTOMATUDVALGETArne Bilsgaard, 43 90 03 51 / Mobil 40 28 83 [email protected] Lauge Hansen, 4618 5315 / Mobil 5125 [email protected]

WWWHjemmeside: www.sgs-greve.dkRedaktion: formanden

PRIKKENRedaktion: formanden

Forsidefoto:(X-34 “Master”, SGS)

Lars Taarnskovwww.taarnskov.net


NETBAAD.COM

Hempel Ultimate 2 750 ml2-komponent selvpole-rende bundmaling til sejlbåde. Vejl.: 399,-

NU 299,-Tilbuddene gælder indtil d. 15. marts 2009.

Århus: Egå Havvej 25, Egå Marina 8250 Egå

Åbningstider:Man-fre 10.00-17.30Lørdag 10.00-15.00

København: Hejren 30, Hundige Havn 2670 Greve

Redningsvest til børnFormula 100N børnevest med bælte, reflekser og nakkestøtte. Vejl.: 199,95

NU 9995

Hempel Mille Xtra 750 mlHempels nye moderate selvpolerende maling til dig der sejler ofte. Vejl.: 339,-

NU 249,-

Find mere info på vores

webshopJ

Køb Hempel bundmaling og klargørings-produkter hos netbaad.com nu og

SPAR 25%


Kapsejlads 2009

Vi holder kanalerne åbne til sidste øjeblik her på redaktionen, og her er det seneste fra kapsejladsudvalget, som må siges at være ude i god tid.

Bededagsstævne: Sejlklubben Greve Strand er igen i år vært ved det snart traditionsrige Bededagsstævne for IF’ere. Det er den 8. maj hvor der er skippermøde klokken 09:00 og sejladser fra kl. 10:00 til ca. 15:00. Der sejles på en kort kort op-ned bane umiddelbart NØ for for Mosede Havne for at give besætningerne mulighed for at træne starter, op-kryds, mærkerundinger og slørsejlads. Efter sejlads er der premieoverrækkelse, moleøl, og for dem der har lyst sikker meget mere.

Klubmesterskab:Klubmesterskabet bliver afholdt i august over to onsdage og en lørdag. Onsdag den 9. august og onsdag den 26. august sejles der normal onsdagskapsejlads som tæller med i klubmesterskabet. Lørdag den 22. august sejles der banesejlads. Nærmere informartion om mesterskabet i april-nummeret af Prikken.

.. bedre blikfang får du ikke

Onsdagskapsejlads: Kapsejladserne starter den 29. april og sejles hver onsdag frem til og med den 17. juni. Efterårssæsonen starter den 5. august og slutter den 30. september. I april, maj, juni og august går første start kl. 19:00. I september starter vi kl. 18:00 så alle har en rimelig chance for at nå i mål inden lanternetid.

SommerkapsejladsSom noget nyt forsøger Sejlklubben at arrangere kapsejladser onsdagen i juli måned merd start kl. 19:00. Det er onsdagene den 8., den 15., den 22. og den 29. juli. Programmet for disse kapsejladser, baner osv. er ikke fastlagt, men vil formentlig kunne variere efter deltagerantal.

HjælpOg så har vi ladet os fortælle at kapsejladsudvalget godt kunne bruge en frivillig ressource til at stå for at holde styr på resultaterne og udregne premietider. Det kræver vist ikke meget mere end at taste tider ind på en computer efter sejladserne.

Vil du også annoncere i Prikken ?

www.SGS-GREVE.dk


Det nye Prikken II

Det er anden gang Prikken er på gaden i sit nye format. Vi har

fået ganske gode tilbagemeldinger på i hvert fald formen, og

indholdet; ja, det bestemmer vi jo selv. Allesammen. Per definition

må vi jo så være gennemsnitligt tilfredse, eller hvad?

Vi har hørt, at der skulle være medlemmer, som har spurgt “hvad

det nu skulle til for?” Ikke noget fjollet spørgsmål, og man kunne

starte en lille debat om det; er det Sejlklubbens opgave, at lave

et sådant blad? Men debatten bliver nok lidt ensidig, hvis det kun

er redaktionen der skal debatere. Vi synes jo sjovt nok, at det

er forsøget værd. Tænk hvis det var et blad, der kunne samle

medlemmerne og trække flere til!

Dette nummer af Prikken indeholder den officielle indkaldelse til

generalforsamling 2009, inklusive bilagene i form af regnskab

for 2008, budget for 2009 samt beretning for året der gik. Selvom

der således er lidt “tørt stof” i bladet, håber vi, at bladet vil blive

læst og genlæst.

Som I allerede ved, så er Prikken først og fremmest et blad for

medlemmerne i Sejlklubben Greve Strand. Andre må meget

gerne læse med, for sådan kan vi måske trække nye medlemmer

til, eller i almindelighed gøre opmærksom på os selv og måske

vinde lidt goodwill.

Tak til alle jer, der har bidraget til, at der også blev et februar-

nummer. Tak til de der blot mod levering af et eksemplar af

bladet har leveret billeder, selvom de ingen relation har til vores

lille klub. Tak for tekster og ideer. Tak for hjælpen med at pakke

omdele og frankere.

God fornøjelse

Redaktionen

Udgivelsesplan 2009 Nummer Dead-line Udgivelse

Nytår 1. feb 24. feb

Forår 29. mar 14. apr

Sensommer 6. sep 29. sep

Vinter 1. nov 24. nov

I dette nummer: Side:

Kapsejlads 2009 4Generalforsamling 2009 6Regnskab og budget 7Beretning for 2008 8Formanden har ordet 9Turmål: Telemarkskanalen 10Ny i bestyrelsen 12Bovspryd på den nye måde 13Bliver de klassiske klassebåde presset? 17Havnevagten 18Ny havnefoged 19Medlem til medlem 20Medlemmer der gør en forskel 23


Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Sejlklubben Greve Strand.

Generalforsamlingen finder sted torsdag den 26. marts 2009 kl. 19:00 i klubhuset.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

Valg af dirigent1. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år samt klubbens aktuelle stilling2. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse3. Forslag fra bestyrelsen og indkomne forslag4. Valg af formand5. Valg af bestyrelse og valg af bestyrelsessuppleanter6. Valg af revisorer7. Forelæggelse af budget for det kommende år, samt forelæggelse af kontingenter, 8. indmeldelsesgebyrer og morarenter samt bøde for udeblivelse fra pligtarbejdeEventuelt9.

Re 4: Forslag fra bestyrelsen og indkomne forslagBestyrelsen stiller forslag om udlån af klubhuset i perioden fra standerhejsning til standernedtagning. Bestyrelsen foreslår at;

Medlemmer af Sejlklubben Greve Strand kan i perioden fra standerhejsning • til standernedtagning låne klubhuset til afholdelse til i forbindelse med egne arrangementer. Bekræftelse af udlån kan gives fire måneder før det planlagte arrangement. Dette • af hensyn til planlægningen af Sejlklubbens aktiviteterLåneperioden er som udgangspunkt fra kl. 11:00 om formiddagen for • arrangementet til 10:00 den følgende dag. Betalilng for lån af klubhuset skal svare til omkostningerne.• Betalilng og betingelser i øvrigt fastsættes af bestyrelsen og klubhusudvalget.•

Re 5: Valg af formandFormanden er på valg. Valgperioden er to år. Jesper Bay Esbensen er villig til genvalg.

Re 6: Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter Sekretæren er på valg. Valgperioden er to år.Raymond Florenz er villig til genvalg.

Der skal dertil vælges en eller flere suppleanter til bestyrelsen. Valgperioden er et år.Ove strøm er villig til genvalg. Bestyrelsen foreslår desuden valg af Allan Jensen.

Re 7. Valg af revisorerDer skal vælges to revisorer og en revisorsuppleant. Valgperioden er et år.Jørgen K. Petersen og Leif Bodé er villige til genvalg.

Re 8: Forelæggelse af budget for det kommende år, samt forelæggelse af kontingenter mv.. Bestyrelsen foreslår for år 2009 uændret kontingent. Forslaget er indarbejdet i budgettet for 2009.

GENERALFORSAMLING 2009


(alle beløb i kr.) Regnskab

2008

Budget

2008

Budget

2009

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Indtægter

Kontingenter 144.870 157.600 145.000

Greveordningen - 6.000 -

Renter 9.906 500 1.500

Udlejning af joller/undervisning - 15.000 -

Salg af klubartikler 640 900 -

Udlån af klubhus 15.450 15.000 15.000

Salg af drikkevarer 5.004 - -

Indægter i alt 175.870 195.000 161.500

Udgifter

Juniore 8.778 9.500 -

Familiesejlads 98 500 500

Kapsejlads -5.302 1.000 500

Svømmeudvalg -463 - -

Sejlerskole 5.859 6.000 6.000

Klubhuset 83.270 84.000 80.000

Klubhuset (forsikringer) 13.543 18.000 14.500

Festudvalget -409 - -

Havneudvalget -500 500 -

Udvalg i alt 104.874 119.500 101.500

Drift og vedligehold, materialer 11.975 5.000 5.000

Forsikringer, både 6.650 15.000 7.000

Dansk Sejlunion 16.195 20.500 17.000

Prikken 6.167 8.000 8.000

Administration 13.937 17.000 13.000

Afsat til uforudsete udgifter - 10.000 10.000

Udgifter i alt 159.798 195.000 161.500

Årets resultat (+/-) 16.072 - -

Balance pr. 31. december 2008

Aktiver

Bank 342.640

Kassebeholdning 208

Debitorer 7.300

Omsætningsaktiver i alt 350.148

Inventar klubhus 13.188

Både og materiel 128.623

Klubhus 182.361

Anlægsaktiver i alt 324.172

Aktiver i alt 674.320

Passiver (egenkapital)

Egenkapital primo 742.023

Årets resultat 16.072

Årets afskrivninger -92.360

Skoleudvalg vedr 2007 8.585

Passiver (egenkapital) i alt 674.320

Regnskab & Budget

Originalen af regnskabet er underskrevet af Sejlklubbens

revisorer den 20 . januar 2009


Der er tradition for, at vi på denne plads helliger os en detaljeret gennemgang af alt det der skete i 2008, opdelt i afsnit for de forskellige udvalg. Det vil ikke helt blive tilfældet i denne omgang. For dem der ellers har holdt sig orienteret gennem den årlige beskrivelse af aktiviteterne i Sejlklubben, skal vi beklage. Men vi er kommet lidt sent igang med skriveriet, og hukommelsen synes iøvrigt ikke at være fuldkommen.

Til gengæld skal vi forsøge at berøre nogle af de mere bemærkelsesværdige begivenheder, som kendetegnede 2008.

UngdomsafdelingenSom det vil være de fleste medlemmer bekendt, så har vi ikke længere en aktiv afdeling for sejlerne under 18 år. Dem der plejede at sejle i vores (og egne) joller med udgangspunkt i og omkring det lille hus Optimisten.

Det var ikke meningen, at det skulle gå sådan, og udviklingen kan kun beklages. Imidlertid pågik der i perioden fra midten af 2007 til foråret 2008 diskussioner mellem bestyrelsen og de aktive forældre, der på daværende udgjorde de ledende kræfter i afdelingen, om hvordan og under hvilke vilkår aktiviteterne i ungdomsafdelingen skulle foregå.

Kort fortalt - og det er næsten urimeligt, for det er en lang og ikke helt ukompliceret histprie - så var der uenighed om hvilke krav der skulle gælde for medlemskab af klubben for de aktive forældre, herunder særligt de der bemandede Sejlklubbens hjælpebåde, og de der stod som ansvarlige for sikkerheden under sejlads. Der var også nogen uenighed om, i hvilket omfang Sejlklubben skulle dække omkostninger i afdelingen, men det er ikke vores indtryk, at det problem spillede en afgærende rolle for det endelige udfald i sagen.

Bestyrelsen brugte vinteren til en undersøgelse af, hvilke regler der gælder for ungdomsarbejdet i Sejlklubben, herunder hvilke forsikringsretlige forskrifter vi bør iagtage, og vi undersøgte hvilke politiker, andre sejlklubber har sat i værk. Det ledte os til i foråret 2008 at bekendtgøre Sejlklubbens formelle sikkerhedspolitik. Den kan findes på hjemmesiden, den burde stå i klubhuset, og den ligger stand-by til optryk her i bladet, når der bliver plads. Politiken er allerede med succes - og lader vi os fortælle - stor accept implementeret i Sejlerskolen.

I umiddelbar forlængelse af vores beslutning om at indføre denne sikkerhedspolitik begyndte udmeldingerne fra alle tolv unge sejlere så at komme, og inden der rigtig var nogen der havde sejlet, var jolleafdelingen en saga blot. Foreløbig.

For uden at vi kan påstå, at det siden har været en topprioritet at reteablere ungdomsafdelingen, så har lange og grundige samtaler med primært to aktive forældre, givet anledning til en del reflekteren over, hvordan en ungdomsafdeling hensigtsmæssigt kan skrues sammen. Det påbegyndte arbejde med at skabe rammerne for unge sejleres udfoldelse i Sejlklubben Greve Strand vil fortsætte, og vi håber på et tidspunkt at kunne præsentere en genopstået jolle-division som et integreret aktiv, til glæde for de unge, deres forældre og alle os, der mener, at opdragelse på vandet ikke er ramt helt ved siden af.

Medlemmerne Antallet af aktive medlemmer var i 2007 154. I 2008 var vi 125. Netto - altså modregnet de nye medlemmer der kom til i 2008 - valgte 29 medlemmer således at forlade Sejlklubben.

Den direkte anledning til denne flugt har angiveligt været det faktum, at 62 medlemmer der før lå på Sejlklubbens pladser med virkning fra 2008 ikke længere skulle være medlemmer af Sejlklubben for at holde på deres havneplads.

Og det har selvfølgelig givet anledning til overvejelser. I mange retninger. Uden dog at nå en nem og hurtig løsning på problemet - i det omfang der er et problem. Ret beset kunne man indtage det synspunkt, at det for disse individer, der altså ikke fandt at Sejlklubben havde noget (eller nok) at byde på, var herligt at slippe for det årlige påtvungne girokort. Og omvendt må vi som Sejlklub ærgre os over, at vi ikke kunne holde på disse medlemmer. Der er så mange ting, der er sjovere og nemmere, når vi er flere end når vi er få.

Og det der går sin gangAlt det der syner som problemer kommer nemt til at optage os. Både i bestyrelsen og mellem os alle sammen, når vi ses på havnen. Men der er også ting, vi kan tillade os at være glade og stolte over.

Sejlklubben har et grundliggende godt forhold til havnen. Således lå også i 2008 vores joller og følgebåde gratis på landpladser i havnen, og uden at foregribe begivenhedernes gang håber vi på, at denne ordning kan gælde også i 2009. Molehovederne blev i 2008 repareret. Det betød, at indløbet i en periode var smallere end en sejlbåd med afdrift normalt foretrækker. Til gengæld skulle vi nu være sikret mod at få en hel mole ud at ligge i løbet.

Sejlerskolen havde i 2008 kun een båd til rådighed, da den ene IF’er i 2008 blev renoveret efter der var fundet råd i en bærende bjælke i ruffet. Imidlertid fik sejlerskolen dygtigt arrangeret det sådan, at planlagte sejladser i det store og hele blev gennemført. Desværre delvist fordi Sejlerskolen mangler instruktører, og der derfor faktisk ikke var besætning til båden på land. Der er faktisk pæn søgning til vores sejlerskole, og det ville være en herlilg aktivitet at bruge til promovering af vores klub. Giv os et prej hvis du har mod på at tage et hold med ud at sejle.

Vi har en særdeles aktiv gruppe af sejlere, der hver tirsdag stævner ud for at dyste på kapsejladsbanen og derefter skynder sig retur til havn og klubhus for at nyde medbragt mad og drikke. Dysten foregår under så tilpas urimelige handikap-regler, at vist nok alle deltagere oplever at vinde i løbet af sæsonen. Vi har også nogle aktive sejlere der - under noget der mere ligner ISAF’s kapsejladsregler og af Dansk Sejlunion godkendte handikap-regler - dyster på den udlagte bane.

Vi har et klubhusudvalg, som vi hører fra så sjældent, at vi næsten kan blive nervøse for deres ve og vel. Indtil det viser sig, at det bare er fordi alting fungerer. Og vi har et materieludvalg, der også bare får tingene til at ske.

Og vi har en lang række andre medlemmer, som vi ikke kan nå at nævne her, men hvor er vi glade for, at det er sådan. At der er så mange der gør noget.

Tak for 2008Bestyrelsen

Beretning for 2008


Krisetider. Ude omkring os, og formentlig hos mange af os selv, der hvor vi tjener til dagen og vejen, og hjemme, snakkes der om krise, og måske har krisen allerede efterladt sig spor på den ene eller anden måde. Kriser lader til at komme og gå, og omtrent det eneste vi ved er nok, at vi ikke ved hvad følger det vil få.

Jeg blev for nogle uger siden ringet op af et medlem, som i nogen tid havde bekymret sig om, hvordan det gik i Sejlklubben. Mange snakkede om alle de medlemmer, der nu ikke var medlemmer mere – øjensynligt på grund af det med havnepladserne. Min gode ven og støtte, som jeg godt tør kalde medlemmet, der telefonerede, var primært bekymret for, om vi kunne få klubben til at løbe rundt med det reducerede antal medlemmer.

Er der tegn på krise?Hvis kriteriet for om Sejlklubben er i krise er, hvorvidt vi kan få indtægter og udgifter til at balancere, så er vi ikke i akut krise. Som det fremgår af regnskabet for 2008, så svarer vores omkostninger meget godt til indtægterne. Og vores budget for 2009 ser også ud til at hænge fint sammen i den optik. Skulle det gå lidt skævt, og skulle enderne i 2009 ikke helt mødes, så råder Sejlklubben over så tilstrækkelige likvider, at det ikke i de første mange år er økonomien, der bremser os.

Men nu kan krise jo ikke alene opgøres i økonomiske termer. Et andet mål for vores trivsel er, om vores medlemmer føler sig godt tilpas i Sejlklubben. Jeg betragter det som et alvorligt tegn på krise, når så mange som det har været tilfældet, vælger at melde sig ud af Sejlklubben, blot fordi de ikke længere er tvunget til at være medlem. Sejlklubben havde altså ikke nok at byde på til at disse medlemmer ville blive hængene. Ja, de gjorde sig endog den ulejlighed at meddele os at de meldte sig ud.

Et eller andet sted er der en naturlig nedre grænse for, hvor få medlemmer vi kan være, hvis vi skal kunne vedblive at omtale vores lille fællesskab som en klub, og det hele i øvrigt også skal løbe rundt. Der er jo også en økonomisk konsekvens af at blive færre. Hvor den grænse ligger, ved jeg ikke, men jeg fornemmer, at vi stadig er lidt på afstand af den.

Den ganske linde strøm af udmeldinger i løbet af 2008 har selvfølgelig fået mig til at tænke. Bestyrelsen har tænkt. Og jeg ved, at mange medlemmer har tænkt. Hvad med Sejlklubben Greve Strand i fremtiden? Hvordan tiltrækker vi nye medlemmer?

I bestyrelsen har vi ved adskillige møder gennem det seneste år diskuteret disse spørgsmål. Hvad skal vi lave om? Hvis vi skal

lave noget om? Og hvis vi skal lave noget om, hvordan kan det så ske uden at gøre skade på Sejlklubben? Jeg kan lige så godt indrømme det først som sidst: Vi har ikke løst den ligning.

Kontingentet – er det det?Vi er sikkert mange, der har stillet os selv og andre spørgsmålet om, hvad vi egentlig får for vores kontingent. Det er ikke noget unaturligt sted at starte overvejelserne om, hvilken kurs vi skal holde de kommende år. For hvis vi ikke rigtig får noget for kontingentet, så kan vi dårligt undre os over at medlemstallet daler.

Det leder til den ligefremme konklussion, at vi skal være en sejlklub med en pakke af aktiviteter og indhold, måske også kontante fordele, som vil fastholde og tiltrække medlemmerne.

Kontingentet i sig selv tror jeg ikke, der er noget grundliggende i vejen med. Vi er, så vidt jeg har kunnet undersøge mig frem til, nogenlunde på niveau med klubberne omkring os. Jeg har iøvrigt heller aldrig hørt fra medlemmer, der synes at vi betaler for meget. De medlemmer der har meldt sig ud har jo nok signaleret, at prisen var for høj, men det vides ikke, om de var blevet hvis prisen var lavere.

MedlemskabetJeg er blevet hvisket i øret, at en række medlemmer med passivt medlemsksab deltager i aktiviteter, som var de aktive. Der synes at have udviklet sig den opfattelse, at nogle medlemmer ikke rigtig bidrager til Sejlklubbens økonomi i et omfang der svarer til, hvordan disse medlemmer bruger Sejlklubben.

Det er et emne, vi i bestyrelsen har haft langvarrige diskussioner om henover vinteren. Og til en begyndelse indtog jeg selv den holdning, at det da ikke var rimeligt, og at der måtte rettes op på det forhold. Jeg kom så langt i overvejelserne, at jeg var klar med et forslag til ændring af vores vedtægter og kontingenter, der ville betyde at medlemmer enten var aktive - og betalte som aktive - eller passive medlemmer uden ‘ret’ til at deltage i Sejlklubbens aktiviteter. Da alt dette var blevet sat på skrift blev jeg imidlertid i tvivl.

Vores vedtægter omtaler et aktivt medlemskab og et passivt medlemskab, og i vores kontingenter er der forskel på, hvad disse medlemmer betaler. Som udgangpunkt er det vel rimeligt nok at passive ikke betaler det samme som aktive.

Er Sejlklubben i krise ?

Formanden har ordet

... fortsættes side 12


På tur med Beagle:

Telemarkskanalen72 meter over havet - med udsigt til 1000

Først skal man jo der op, enten kan man sejle direkte Mosede – Langesund, med lidt god vind og en gast til at tage over, kan det vel gøres på et par døgn. Alternativt langs Sveri-ges vestkyst, eller langs Jyllands østkyst og over Skagerak.

Der er ikke den store forskel i distancen, ca. 250 sm. Når man sejler alene, som vi jo gjorde, må der påregnes lidt mere tid, da man jo skal i havn eller for anker, for at få sovet lidt. Vi sejlede langs Jyllands Øst-kyst og over Skagerak på opturen, og langs Sveriges Vestkyst på hjemturen. Men du skal bruge mindst en uge på Telemarskanalen, og 14 dage passer helt fint.

Indsejling til fjorden ved Langesund, lidt nordligere Brevik og Stathekke og først ved Skien starter Telemarkskanalen. Største mastehøjde til Notodden 16m, til Dalen 12,8m, maks. dybgang 2,4m. Den nordlige gren, ender ved Notodden, og den vestlige gren ved Dalen. Den nedre del af kanalen består af to sluseanlæg, Skien og Løveid.

Disse sluseanlæg er en del af en moderne industrikanal, hvor al betjening af porte og luger er automatiseret. Portene er bygget i stål. Når disse to sluseanlæg er passeret, er båden løftet til 15,3 m.o.h. Nu kan rejsen på vandsystemet fortsættes til Notodden eller gennem sluserne til Dalen.

Af Jørgen Cortzen

Slusevagt - de kommer i flere

variationer


Sluseanlæggene i den øvre del af kanalen betjenes på samme måde som ved åbningen for mere end 100 år siden. Porte og luger bliver åbnet og lukket med håndkraft.

Kanalsystemet omfatter 8 sluseanlæg med tilsammen 18 slusekamre: Løveid, Ulefoss, Eidsfoss, Vrangfoss, Lunde, Kjeldal og Hogga. Telemarkskanalen har en længde på 105 km fra Skien til Dalen og en total løftehøjde på 72 m. Det største sluseanlæg er Vrangfoss, som har fem slusekamre og en løftehøjde på 23 m. Alle sluseanlæggene er betjent. Tidligere forgik der en betydelig tømmerflådning i nedre del af vandsystemet, nærmere bestemt i Skien og i Løveid. Det gør der ikke længere.

Telemarkskanalen er absolut et besøg værd, og afstanden passer fint til en sommerferie. Vi var to både, Hanne og Beagle, med kun skipperne om bord. Vi spurgte, før den første sluse, om det kunne lade sig gøre at sluse ene mand, det var ikke noget problem, sluse-vagterne skulle nok hjælpe os igennem. Vi fulgte anvisningerne fra de forskellige sluse-vagter, og det gik da også fuldstændig problemfrit både op og ned. På skilte anmodes man om at lade være med at forurene vandet i søerne, da det bruges som drikkevand. Der er utrolig smukt og fredfyldt, med mange skønne små ankervige og gæstehavne (nogle af gæstehavnene er afgiftsfri). Der var ikke mange andre både midt i juli hvor vi besejlede Telemarkskanalen.

Dalen Hotel

TurmålHvor skal sommerens tur gå hen? Skal vi til Bøgeskov eller har vi tid og mulighed for at komme lidt længere?

Vi håber at kunne komme med et godt bud på et turmål i hvert nummer af Prikken.

Se også www.telemarkskanalen.no


Spørgsmålet synes således snarere at handle om, hvorvidt medlemmerne har, så at sige, klassificeret sig selv korrekt, når de har neldt sig som aktive eller passive.

Om det er tilfældet kræver et vist overblik over hvad de forskellige medlemskaber egentlig dækker over. Og her må vi, i mangel på meget håndfaste regler, se tilbage på den oprindelige tanke med medlemskabet.

Jeg har fået det indtryk, at det passive medlemskab var tænkt dels som en mulighed for egentligt passive medlemmer for at bevare kontakten til sejlklubben, dels som en mulighed for forældre til juniorer til at støtte aktiviteterne i Sejlklubben. Og er det ikke et meget passende bud på forskellen? Sejlklubbens regler, vedtægterne, lægger ikke op til, at andre end medlemmerne selv vurderer, om der er tale om det ene eller det andet medlemskab.

Man kan så spørge, om ikke vedtægterne skulle rettes til, således at aktive ikke ved en fejl får meldt sig ind som passive. Det kunne der være åbenlyse fordele ved; nemlig at vi sikrer, at medlemmerne betaler det rette kontingent, og at nogle medlemmer ikke føler, at andre medlemmer kører på frihjul.

Der er imidlertid også væsentlige argumenter imod sådan en stringent regelsætning: For det første så synes det at stride mod ånden i Sejlklubbens virke at skulle lave sådanne regler. Medlemmer har altid været medlemmer for at støtte Sejlklubben, være en del af fællesskabet og dyrke interessen for sejlsport med afsæt i Sejlklubben Greve Strand. For det andet så lægger stringente regler op til, at de skal overholdes tilsvarende stringent. Det vil kræve, at en eller flere fra Sejlklubben overvåger om reglerne så også overholdes, og jeg tror ikke Sejlklubben kan være interesseret i at bevæge sig den vej. For hvem skal være politi? Og hvem skal dømme?

Vi er her alle af ganske fri vilje. Og skulle der være forskellige opfattelser af, hvad vi betaler for med vores kontingent, så lad

os tage en diskussion om det. Vi kan jo allesammen selv tage fat i naboen, hvis vi mener, der er noget der skal rettes til. Vi kunne tage snakken over den øl eller den kop kaffe, vi sikkert får sammen alligevel.

Fokus på det vi har tilfællesI stedet for at dvæle alt for længe ved om de medlemmer vi har betaler det rette kontingent, vil jeg hellere dreje fokus over på alt det, vi har tilfælles, hvordan vi holder på vores medlemmer, og hvordan vi kan inddrage flere i fællesskabet.

For hvis ikke der er medlemmer, så er der ingen sejlklub. Hvis ikke der er nogle, der bruger klubhuset, så er der ingen grund til at det står der. På kommunens bedste adresse. Hvis ikke der er medlemmer, der - uden skelen til hvorvidt de får proportionalt igen af ders indsats - laver frivilligt arbejde, så ville der ikke blive lavet regnskab, gjort rent, afholdt kapsejladser, sejlet familiesejladser eller holdt fester. Så ville bøjerne stadig ligge og rode bag det gamle mastehus, og der ville ikke være kaffe og hygge hver søndag formiddag i klubhuset.

Det er så vigtigt, at vi holder fast i det positive. Sejlklubben skal være alt muligt for os; det skal være her, vi uforpligtende kan tage hul på kapsejlads-karrieren, her vi kan få de gode råd til anskaffelse af ny motor, det skal være udgangspunktet for vores leg og hobby. Men først og fremmest skal det være et sted, vi holder af at komme. Et sted hvor vi føler os hjemme, uanset vores bevæggrunde for at komme, og uanset hvor ofte vi kommer. Og der skal aldrig være tvivl om, at vi er velkomne. Det står også i vores vedtægter: alle kan være med.

Jeg håber, at alle medlemmer i Sejlklubben Greve Strand vil være med til at videreføre det værdifulde fællesskab, der gennem årtier er opbygget på havnen i Mosede. Jeg ville i hvert fald meget nødig være det foruden, og jeg tror den følelse gælder de fleste af os. Hvis vi er i krise - og det kan jo afhænge af hvordan og af hvem det hele anskues - så er det kun sammen, vi kan rette kursen ind.

Jesper Bay Esbensen, formand

... fortsat fra side 9

Ny i bestyrelsenaf formanden

Hieno Sayk er indtrådt i bestyrelsen, efter at Bjarne Steen Olsen ved bestyrelsesmødet i januar meddelte, at han trak sig. Det kræver lige en forklaring.

Allerede inden Bjarne blev valgt til bestyrelsen i 2008 meddelte han mig, at det ikke var usandsynligt, at han ville trække sig før tid, altså her i 2009. Af to grunde valgte jeg at sidde denne ‘advarsel’ overhørig. For det første ville jeg meget gerne have Bjarne med i bestyrelsen, da det var min vurdering, at Bjarne konstruktivt kunne bidrage til diskussionerne om klubbens fremtid, som året igennem har været tema for bestyrelsens arbejde. For det andet anede jeg, at der ikke ville være kø til den ledige post i bestyrelsen.

Jeg værdsætter højt det arbejde, Bjarne har gjort i bestyrelsen. Bjarne har med sin jordbundne facon og sit åbenlyse talent for organisation og ledelse bidraget særdeles positivt til bestyrelsens arbejde med overblik og langsigtet tænkning.

Og så velkommen til Heino Sayk. Fra sin post som suppleant er Heino allerede bekendt med arbejdet i bestyrelsen og de verserende sager, og jeg og resten af bestyrelsen glæder os meget over at kunne fortsætte samarbejdet.


Kun i den trykte version. Undskyld!


Det lyder som noget fra gamle både: Bovspryd. Men den moderne fortolkning af bovspyrddet er lavet i kulfiber og arrangeret, så det skydes ud gennem stæven, når det skal bruges. Det kan anvendes både på tursejleren og kapsejleren, og det giver relativ enkel sejlads med store flyvesejl.

At dømme på de klasser der kapsejles flittigst herhjemme, virker den danske sejler konservativ, eller måske bare lidt bange for det fremmede. Så selvom det moderne bovspryd har været anvendt i mere end femten år, og der i både Sverige og Tyskland findes betydelige felter for disse både, så har det været endda meget svært for bovsprydsbådene at få fat i det danske puplikum. Ved Key West Race Week i januar 2009 var fem ud af de syv entype-løb både med bovspryd. På en FynCup med 250 både er der måske fem moderne bovspryd spredt ud i feltet.

Vi har set på nogle af de mindre både med bovspryd. Dem der i størrelse minder mest om de etablerede danske klasser.

J/80’ere til KDYNu har Kongelig Dansk Yachtklub købt seks J/80’ere som afløsere for to IF’ere og fire 806’ere. Selvom vi på vore kanter har stærke følelser for disse ældre bådtyper (og nogen måske endda ville ønske, at der ikke bliver sat alt for mange billigt til salg), så er der grund til at hilse KDY’s beslutning velkommen. J/80 er på verdensplan en godt udbredt klasse ,og den bruges mange steder som skolebåd. Den er enkel og relativt nem at sejle. Vor tids folkebåd, måske, med en moderat finnekøl, dacron storsejl og en llille fok på rulle. Og så altså bovsprydet til den assymmestriske spiler.

KDY’s beslutning kan være det, der skal til for at skubbe de danske sejlere over i de moderne både, hvor glæden ved at sejle er i højsædet. Der er ikke komfort til meget tursejlads. Men kapsejladsen onsdag aften og søndagsturen med frokostkurv kan blive sjovere.

Hjælp at hente fra ny DH regelBovsprydsbådene er til dato blevet straffet under DH reglen, fordi bovsprydet blev målt som en traditionel spilerstage. DH-reglen tog ikke hensyn til, at stages ikke kan justeres til vindretningen, og bovsprydsbådene derfor ikke særligt effektivt kan sejle dybe lænsekurser.

Men at dømme på meldingerne fra Dansk Sejlunion, så skulle den nye formel tage hensyn til den vindskygge storsejlet kaster på et flyvesejl, der er fastgjort til bådens centerlinie. For mange kapsejlere betyder det en hel del at kunne ‘sejle målet hjem’, og man kan håbe på at unionen rammer rigtigt med den nye DH regel, når man nu fastholder at have sin egen regel.

Enkel sejladsFlere sejlere fra de nye klasser taler om tre faktorer, der især gør de små bovsprydsbåde attraktive. Den ene faktor handler om, at bådene kan trailes (også lovligt!), og at de kan løftes i vandet med havnens faste bådkran eller ligefrem sættes i fra rampe, som det er tilfældet med Melges 24. Det betyder, at sejlerne kommer rundt til flere sejladser, fordi transportsejlads er taget ud af ligningen. Så går der ikke tre weekender med et stævne, men

J/80 - den mest konservative af de mindre både med bovspryd - samler store felter i både USA og som her Europa

Bovspryd

Men vi kunne måske friste med et medlemskab?

Så kan du sidde og læse denne artikel i den ynglingslænestol. Vi vil være rigtig glade for at lære dig bedre at kende.

Klik ind på www.sgs-greve.dk. Og find “bliv medlem” i menuen.


én, og det er nemmere at få til at passe med arbejde og familie. At dømme på tilslutnngen til officielle DM’er i 2008, så var det da også de både der kunne trailes, der trak de største felter. 49 var der til H-båds DM - der var 15 til Spækhuggernes DM.

Den anden faktor handler om besætningens størrelse. Bådene kan sejles af to og ved kapsejlads er der typisk tre eller fire ombord. Der er ikke nogen med, som blot skal sidde på lønningen som en sæk kartofler. Det gør det nemmere at sætte holdet, og sjovere for alle ombord.

Det tredje sejlerne peger på, er den enkle vedligeholdelse. Der er ikke meget træ ombord og bunden klares, når båden står i traileren. Sejlgardaroben er oftest dikteret af stramme klasseregler der tillader storsejl, fok og spiler.

Melges 24 er en af de mere fysisk krævende både at sejle

Bomning fra cockpittetAt bomme en Spækhugger i 12 m/sek med en almindelig spiler kan være mere end almindeligt spændende. Spækhuggeren planer ikke, så trykket i spileren er betragteligt. Skøderne er som en spændt flitsbue. Og staklen der får jobbet med stagen har én chance for at gøre det rigtigt. I mens skal de andre prøve at vende uden først at kæntre til luv eller bagefter skære op.

På bovsprydsbådene er en del af disse usikkerhedsmomenter taget ud af ligningen. Der er ingen på dæk, der skal stå og fægte med en stage. Der er ingen risiko for at kæntre til luv, og båden planer, så trykket er taget af hele systemet. I princippet er bomningen så enkel som at slække luv skøde og hale det nye hjem mens både vendes.

Kulfiberbovsprydet ligger på denne Esse 850 indvendig over de foreste køjer i et rør med selvlæns. Så er konstruktionen vandtæt uden brug af gummi-muffer eller lignende løsninger. Hvis ikke bovsprydet føres i et rør skal gæster på forkøjen huske at holde hovederne nede på puden, når stagen trækkes ind.

Bovsprydet trukket ind. Nedhalerlinen (tack line) til spileren sidder øverst på bovspydet og bruges også til at trække bovsprydet ind. Nogle gange sammen med spilerskødet. Spryddet sidder oftest på siden af stævnen for ikke at svække skrogets styrke under forstag, og på nogle både - som her på billedet - er der også blevet plads til forstagsrullen under dæk.

Det er en grundliggende præmis for bovsprydsbådene, at alting kan klares fra cockpittet. Her er “kontrolpanelet” på Esse 850, hvorfra der er styr på (fra vensre) storskøde, løjgang, agterstag, udhal til bovsprydet og rulleforstaget. Let adgang til effektive hal er afgøende for den lette håndtering af de store sejl.


2 4 6 8 10 121

2

3

4

5 På kryds

På læns

IF

H-båd Spækhugger

806

X-79J/80

Melges24

Esse 850

Sejl skal der til Der er en lang række faktorer, der spiller ind på en båds fart, og både konstruktører og dem der laver måleregler bruger kraftige computere for at regne sig frem til en båds fart ved givne forhold. Her skal vi dog blot bruge et simpelt nøgletal til at illustrere forskellen mellem bådene.

Figuren viser bådenes sejlareal på kryds og læns i forhold til bådenes vægt: m2/100 kg. Til eksempel fører en X-79 på kryds ca. 2,5 m2 sejl for hver 100 kg båden vejer. Og på læns ca. 6 m2. Ikke underligt at den fra tid til anden smutter fra en IF’er eller 806’er. Heller ikke underligt at en Melges24 med 11 m2 per 100 kg. på læns planer lidt tidligere end X’eren.

J/80 - sportsbådenes folkebådJ/80 er fra 1993. Det er en rimeligt konservativ båd med en fast køl, og en vægt der ikke kan betegnes som flyvepap. J/80 efterfølger den gigantiske succes J/24, og der er i USA og Europa bygget omkring 1.400 både. J/80 kræver ikke det samme af sin besætning som Melges 24, og af sportsbåds-entusiaster regnes den ikke for at være ‘ægte’. Stramme klasseregler har gjort den populær som klassebåd, og dens tilgivende sejlegenskaber gør den til et godt sted at starte, både for nybegynderen og for tursejleren, der vil nedskallere, nyde det enkle og fokusere på at sejle.

Vægt, kg. 1.315

Sejlareal (kryds) 31 m2

Spiler 65 m2

www.olsenyacht.dk

Esse 850 - sportsbåden for gentlemenEsse 850 er en nyere konstruktion fra 2004. Den vandt hurtigt berømmelse med kåringer som årets båd i både Europa og USA, og der er allerede bygget 120 både, som primært sejler i Europa. Et enormt sejlareal giver Essen et betragteligt fartpotentiale, men båden er med sin høje kølprocent og to meter dybe køl stabil. Derfor tilnavnet sportsbåden for gentlemen. Esse 850 er design og bådebyggeri på første klasse. Den uforbeholdne ros båden får alle steder fra, kunne indikere, at en ny stor klasse er på vej.

Vægt, kg. 1.180


Spiler 85 m2

www.jmarine.dk

Melges 24 - rendyrket sportsbådMelges 24 blev lanceret i 1993 - samme år som J/80. Årstal og bovspryd er det eneste, de to både har tilfælles. Melges 24 er en fuldblods racer, og selv om betjening principielt er enkel, kræver den en temmelig adræt besætning. Klassen har i årevis tiltrukket nogle af verdens bedste sejlere - eller leveret nogle af de beste. Omkring 800 Melges 24’ere er der blevet bygget, heraf sejler over halvdelen i USA. Melges 24 har godt fat i det yngre publikum, som ønsker klasseræs på et højt niveau i både, der i sig selv er fornøjelige at sejle, og som som kan flytte sig!

Vægt, kg. 810


Spiler 56 m2

www.melges.com

Det mener redaktionenNu har KDY - landets fremmeste sejlklub, selvfølgelig i hård konkurrene med SGS - spillet kortene. Det skal blive spændende at se, om andre sejlklubber følger trop. Meget tyder på, at de yngre sejlere, både dem der kommer lige fra jollerne og dem,

der starter fra bunden, forventer lidt mere underholdning end vi kan tilbyde ombord på Spækhuggerne, IF’erne og hvad vi ellers anvender som skolebåde og fornøjer os med til klasseræs. Velkommen bovspryd og sjov på vandet!


Bliver de “klassiske” klassebåde presset?

Vi har spurgt en begejstret IF sejler om, hvorfor den gamle konstruktion stadig kan gøre sig. Her er svaret fra Allan Jensen.

Der er mange gode grunde til at vælge IF’eren. I Mosede er der jo den særlig gode grund, at der blandt de meget aktive IF-sejlere er et fint kammeratskab og sammenhold, hvor der også generøst udveksles erfaringer kombineret med, at der på vandet bliver kæmpet om placeringerne. Det er dejligt, at man hver onsdag kan måle sig med andre fra samme klasse.

Og alle de andre gode grundeBillig anskaffelsespris, mulighed for at købe fine sejl til favorabel pris p.g.a. den store kapsejladsaktivitet i klassen. Endvidere gør bådens størrelse, at den uden større problemer kan håndteres af en person. Den er nem at klargøre, således at det er på vandet man bruger tid på båden og ikke på land.

IF’eren er ligeledes langkølet, hvilket gør den stabil at håndtere selv i meget hårdt vejr. Den udenbords motor har den fordel, at det er problemløst og økonomisk overkommeligt at skifte og vedligeholde motoren. Størrelsen gør, at det altid er muligt at finde en havneplads, når man er på tur, ligesom det er lettere og billigere at få og betale den faste havneplads. Den er billig at forsikre. Velfungerende IF-klub. Alt i alt en økonomisk overkommelig klassebåd, hvor man kan sejle kapsejlads på et fornuftigt niveau.

Det er muligt at geare en IF’er 100% til kapsejlads samt købe et nyt stel kapsejladssejl til langt under 100.000 kr. At båden ikke er en racerbåd er jo netop til at leve med, da vi jo netop alle “er i samme båd”. Man får den samme oplevelse af spænding, og bydes på samme taktiske og færdighedsmæssige udfordringer som i en større, hurtigere og dyrere båd.

International Folkebåd

Antal bygget 3.600

Aktive under DS 218

Delt. DM 2008 15

Vægt, kg. 2.150

Sejlareal (kryds) 31m2

Spiler 40m2

Spækhugger

Antal bygget 550

Aktive under DS 303

Delt. DM 2008 15

Vægt, kg. 2.280


Spiler 60m2

H-båd

Antal bygget 6.000

Aktive under DS 450

Delt. DM 2008 49

Vægt, kg. 1.450


Spiler 36m2

806

Antal bygget 500

Aktive under DS 98

Delt. DM 2008 9

Vægt, kg. 1.800


Spiler 45m2


HAVNEVAGTEN

Havnevagtchef Leif Engelstoft har givet besked om forløbet i 2008 og revideret ordning for 2009

Havnevagten 2008 Sidste år var præget af en ret dårlig start, eller rettere for sen start på vagtperioden. Allerede i maj var der flere ubehagelige episoder bl.a. forsøg på afbrænding af Leif’s bil, skrammer påført Biker’s Mercer og andre hærværk på biler fortøjninger og både. De stakkels utilpassede der forsøgte at sætte bilen i brand har dog lært en ting. ”Man kan ikke antænde en bil overhældt med dieselolie med en lighter/tændstik”. Det er jo nok ikke studenterhuen der trykker dem! Da man ikke kunne få ild på, var man jo nødt til at smadre vinduerne så man kunne komme ind og skære indtrækket op, det har jo nok været abeskægt!? Det vil vi ikke se igen.

Havnevagten 2009I 2008 havde vi flere ubehagelige episoder end vi er vant til. Flere af disse ubehageligheder blev udført i maj, og det er derfor besluttet at maj ikke skal være uden vagtmandskab. Det indebærer at man fremover kommer til at gå 2 vagter hvert tredje år, det kan vel ikke ødelægge planlægningen for nogen.

Fra 2009 starter vi altså vagtperioden 1. maj hvilket medfører at I kommer til at gå 2 vagter hvert tredje år, sådan er det! Der er et par små ting jeg vil bede jer om:

Når i mellem ronderingerne sidder i SGS-klubhuset eller • Templet så åben døren og/eller vinduet ud til havnen, og skru ned for musikken (eller sluk helt) så kan i meget bedre høre hvad der foregår. Sidste år satte jeg et skilt i A3 på en pind lige udenfor Cilles Fiskeudsalg hvor der stod ”DER LIGGER EN TYVER UNDER BRØDBAKKEN I SGS, DEN TAGER DU BARE” jeg havde kontrolleret at det var 2 medlemmer af SGS der havde vagt!! Næste morgen kl.05:00 hentede

jeg min tyver igen!!! Derfor: Rondering på området BAG og IMELLEM bygningerne hører med til vagtrunderneVagtafløsning bedes bestilt så tidligt som muligt inden • vagtdatoen. Sommetider har jeg 4 timer til at arrangere afløsning. Hjælp mig lidt der:Ryk i alle døre, alle døre skal være låst efter kl. 23.00.•

Ønskevagten Der ligger ”ønskevagtsedler” i SGS-klubhuset, i TEMPLET og hos Dan på havnekontoret i hele marts måned, udfyld dem (havne-medlemsnummeret er grundlaget for tildeling af pladser, det betyder: Intet eller forkert medlemsnummer = tilfældig vagtdato.

Ønskevagtsedler skal afleveres senest 31. marts i Havnekontorets postkasse. Jeg håber meget vi kan hjælpes ad med at holde vores havn fri for tobenede rotter. De firbenede er der andre der tager sig af. I hjælper mig meget ved at udfylde ønskesedlerne med alle de data der er gjort plads til.

AfløserDet er en stor hjælp at så mange som muligt bestiller vagtafløsning i god tid, så det er muligt at finde en afløser inden det bliver i sidste øjeblik.

Jeg ønsker alle en fantastisk sejlsæson 2009

leif-e


Som det er mange bekendt har vi fået ny havnefoged. Dan Thomsen hedder han, og jeres redaktør har haft den fornøjelse at træffe ham ved flere lejligheder.

Dan er selv Maxi-sejler, og med lidt held kan vi snart byde Dan velkommen som medlem i Sejlklubben. Med en baggrund som smed er Dan godt rustet til de grovere opgaver med det daglige vedligehold af havnen og havnens materiel. Dan har fortalt, at der er bestilt et nyt åg, et kryds, til bådkranen. Det skulle gøre det sikrere at sætte både på land og i vand derfra og sikkert også gøre processen hurtigere.

MastekranenEt andet stykke havne-materiel - et vigtigt et for mange af Sejlklubbens medlemmer - er mastekranen. Jeg har fortalt Dan om de meldinger, jeg får fra nogle af Sejlklubbens medlemmer; at kranen ikke for alle virker helt efter hensigten, eller at det ikke er uden betydeligt besvær, at masterne kan håndteres med kranen.

Jeg afftalte ved den lejlilghed, at jeg gerne måtte skrive at brugere af kranen gerne må kigge ind på havnekontoret og spørge om hjælp eller ringe til Dan hvis ikke han er på havnen.

Det er en service, vi skal tage imod med glæde. Af flere grunde. Helt oplagt selvfølgelig fordi der nu er mulighed for at søge kvalificderet hjælp med mastekranen. Det håber vi kan løse nogle af problemerne. Og skulle de til trods for hjælp fra Dan ikke lykkes med kranen, så får vi ihvertfald samlet nogle af de ikke så gode erfaringer med kranen ét sted.

Service til alle havnens brugereVigtigste grund til at se på denne service med tilfredshed er dog nok, at det siger en hel del om Dan og bekræfter det indtryk, jeg har fået af ham. Dan er hjælpsom, imødekommende og venlig. Hvilket Dan iøvrigt også beviste allerede før sin ansættelse ved bådoptagning i efteråret.

Tillykke med jeres nye Havnefoged. Og til Dan: Hjerteligt velkommen til Mosede Havn.

Jesper

Ny Havnefoged

Dan Thomsen, Havnefogedwww.mosedehavn.dk


Medlem til medlemTips og idéer, almindelig underholdning, semi-officielle klager og meget andet. Her er plads til alle medlemmers bidrag. Vi

håber på en sund debat om sejlklubben, dens historie og fremtid, om farvandene omkring os og alt hvad medlemmerne

iøvrigt synes skal stå her ..

Hvor er det dejligt, at julemanden igen i december måned havde lyst til at sejle hele vejen fra Grønland til Mosede for at dele godteposer ud, lege med børnene samt hygge om dem.

Børnene spejdede ud gennem vinduerne efter juleskibet, og stor var jubelen, da det stævnede ind i havnen, hvorpå de skyndte sig ud for at tage imod den ventede gæst.

Men han er nu blevet gammel, ham julemanden, jeg er sikker på, at han er taknemmelig for, at børnene er så stærke, at de ved hjælp af et tov kan trække ham fra båden op på kajen.

Vel inde i varmen igen blev der danset omkring juletræet, leget Bro, bro, brille osv til den store guldmedalje.

Æbleskiver, juleboller, brune kager, sodavand samt kaffe og te blev derefter sat til livs med god appetit.

Rigtig mange tak til julemanden og hans kaptajn for en meget fin indsats fra alle 17 børn og deres forældre og bedsteforældre.

Inge Ærenlund

Julefest for børn 2008


Er åben søndage mellem Standernedtagning og

Standerhejsning

Fra kl. 10.30 til ca. 12.00

Arrangementet styres afJens/Eyvind

Vel Mødt til alle

røgfri sejlklub

Vi har jo vidst at den fandtes et stykke tid nu. Rygeloven. Og den gælder også Sejlklubbens lokaler, herunder klubhuset. Rygeloven foreskriver at ”i indendørs lokaler, hvortil offentligheden har adgang, er det ikke tilladt at ryge”.

Både Danmarks Idræts Forbund og Arbejdstilsynet har tilkendegivet at formuleringen ”offentlig adgang” også indbefatter en forenings egne lokaler, hvor kun medlemmer har adgang. Medlemmers adgang betragtes altså som offentlig adgang.

Loven understreger at offentlig adgang ikke er ensbetydende med gratis adgang. Vores sejlklub er åben for enhver der melder sig ind og betaler kontingent. Det vil vi ikke lave om på. Og vi vil i øvrigt gerne medvirke til at alle føler sig godt tilpas i sejlklubben – også inden døre.

Vi skal derfor bede medlemmer og gæster i Sejlklubben at hjælpe med at efterleve rygepolitikken, som ganske enkelt formuleres som; røgfri sejlklub.

Bestyrelsen

Hvad er bedre end at blive glædelig overrasket? Det blev jeg, da der en grå novemberdag på min mail indkom en invitation til damefrokost i vores klubhus. Herligt. Annette, Annie, Bodil, Liselotte havde taget initiativ til at arrangere julefrokost for ”damerne” i SGS. Vi mødte talstærkt op til et hyggelig julepyntet klubhus og en lækker frokost, som ”pigerne” med hjælpere selv havde tilberedt.

Vi havde alle en julegave med, som vi skulle rafle om, man havde rigtig brugt fantasien, der var mange sjove ting i blandt.

Jeg har talt med en af rygerne, der bad mig takke for, at der var indrettet rygerrum i garderoben.

Jeg tror, det er godt at klubhuset ligger lidt afsides, for humøret var i top, og snakken gik lystigt, men med afstand til ”naboerne”, kan vi ikke have generet nogen med et lidt højt decibelniveau!!

Herfra skal der lyde en stor tak tak til vores frokostarrangører.

Inge Ærenlund

En dejlig dag


Inden jeg fortæller, hvad vi har bedrevet i 2008, vil jeg lige oplyse, hvem medlemmerne i Tirsdagsbevægelsen er.

Medlemmerne i Tirsdagsbevægelsen er mænd der uanset alder og evt. arbejde har tid, mulighed og lyst til at spise frokost kl. 1215 om tirsdagen. Kan man holde tonen ud, er medlem af SGS, har tilmeldt sig med en ”rød Ålborg” og betaler en ”rød Ålborg ” til sin fødselsdag, kan man blive/være medlem.

Foruden vores ugentlige tirsdags komsammen, laver vi også nogle udflugter.

Den 1. udflugt i 2008 var torsdag den 24. april, hvor vi besøgte Georg Stage, medens besætningen var i gang med klargøringen inden de skulle på togt. Vi tog med toget ind til Østerport, hvorefter vi spadserede gennem Kastellet til Toldboden, hvor vi tog havnefærgen til Holmen hvor Georg Stage ligger. Vi blev budt på kaffe og kage. medens skipper fortalte. lidt om Georg Stage og den kommende sæson. Bagefter ”inspicerede” vi skibet inden tog vi havnefærgen tilbage til Nyhavn. Vi spadserede derpå hen til Restaurant Fremtiden, hvor vi indtog vores frokost.

Vores næste udflugt var turen til Kodan Sejlklub i å-bassinet i Køge Havn tirsdag den 12. juni. De fleste af os sejler fra Mosede Havn til Køge i både tilhørende velvillige medlemmer, så betids, at vi kan være ud for klapbroen ind til å-bassinet senest kl. 1145, idet brovagten på dette tidspunkt har lovet at åbne klapbroen, så vi kan sejle det sidste stykke ind til Kodan Sejlklub, hvor vi har lånt klubhuset til vores frokost. Nogle medlemmer tager bilen derned, blandt andet ham der medbringer det indkøbte smørrebrød til alle deltagerne. Senere på eftermiddagen sejler vi så hjem. I år gik det fint, men i 2007 var det blevet så varmt at broen ikke kunne åbnes før meget sent ca. ved 19 tiden.

Tirsdag den 24. juni havde vi så en af vores sædvanlige tilbagevendende udflugter til Ishøj Havn. Som sædvanlig mødtes vi i Mosede Havn kl. 1000, hvorefter vi fordelte os i de både der, af deres ejere, var tilmeldt arrangementet. Herefter sejlede vi til Ishøj Havn, hvor vi lagde til ved Ishøj Sejlklub, for at indtage frokosten hos Birthe. På disse ture tilmelder man sig altid, uanset om man sejler med eller kører i egen bil af hensyn til bestilling af kuverter.

Tirsdag den 9. september sejlede vi igen til Ishøj Havn, hvor vi for første gang indtog/købte vores frokost i Kabyssen Søhesten 14 hos SKS Sydkystens Sejlklub, fordi ”Birthes” Restaurant Hummeren ikke kunne betjene os, på grund af begravelse og manglende personale.

Torsdag den 18. september kom vi så på den længe planlagte sejltur med skonnerten Lilla Dan. Det var et kanon tilbud vi havde fået, og det blev en rigtig dejlig dag, selvom der desværre ikke var så meget vind, at vi kunne gennemføre hele turen for sejl. Lilla Dan , der ligger ved Larsens Plads ud for Amaliehaven, sejlede kl. 1200 ud af havnen for motor. Så snart vi var fri af havnen, fik vi besked på at sætte én fok og storsejl sammen med besætningen, hvorefter vi humpede rundt om vindmølle parken, indtil skipper til sidst blev nød til at starte motoren. Til gengæld var skafningen ca. 1 time efter start en munter og hyggelig oplevelse, selvom eller på trods af, at vi havde tilladt et større

antal kvinder at deltage, fordi vi ellers ikke var nok tilmeldte. Vi fik først sild og derefter Ochenschwansragout med kartoffelmos. Bagefter var der kaffe og/eller fadøl på dækket.

Torsdag den 23. oktober havde vi så en meget interessant tur til Stevns Fortet ved Rødvig. Vi mødtes i Mosede Havn kl. 1000, hvorefter vi i bil kørte til Stevns Fortet. Den bestilte rundvisning startede kl. 1145 og varede næste 2 timer. Vi fik forklaret, hvordan det havde fungeret, med radar, antiluftskyts og kanoner m.m., og var inde i én af de store kanoner, der står på toppen af Stevns, som så ud som om den lige er klar til brug. Derefter kom vi ned i de dybe underjordiske gange, hvor ammunition, og kommandocentral m.m. var placeret. Da rundvisningen var slut kørte vi til Rødvig, hvor vi spiste frokost på Restaurant Lanterna, inden vi vendte næsen hjemad.

Det årlige tilbage vendte højdepunkt, julefrokosten på Tycho Brahe, fandt sted onsdag den 3. december. Vi tog, som sædvanlig, toget til Helsingør, hvor vi skulle være kl. 1200 for at komme med Tycho Brahe. Inden man er færdig med den store flotte buffet, har man besøgt Sverige mindst 3 gange, og det er de færreste der når alle retterne igennem. På vejen hjem med toget sker det, at der er nogle, der lige stopper op et sted.På SGS hjemmeside kan man under galleri se billeder fra nogle af disse ture.

Vores egen julefrokost i klubhuset blev afholdt tirsdag den 16. december. Vi var 47 medlemmer til vores julefrokost, og vi blev beværtet af vores køkken eksperter med et overdådigt julefrokost bord. Vi er stoppet med at rafle om julegaver, fordi vi nu er så mange, at det vil tage al for lang tid.

I løbet af året er der nogle medlemmer, der gerne vil fejre deres runde fødselsdage med os andre. Det foregår så på den måde, at vi tilmelder os arrangementet ved at betale et mindre beløb, som fødselaren får som fødselsdag gave, til gengæld skal vi ikke selv medbringe vores frokost, idet fødselaren beværter os efter fødselarens ønske.

Med venlig hilsenf/Tirsdagsbevægelsen

Vagn Lund

Tirsdagsbevægelsen i 2008


“Ret dig op, Jønson!”, lyder det. Temmeligt højt. Tonen er befriende rå men uendelig kærlig, da Niels Jønson ankommer til Kaffeklubben den søndag formiddag. I der kender Niels ved, at det med at rette sig op er en fysiologisk umulighed. Sygdommen har fat og det er kun Niels’ ukuelilge vilje, der får ham afsted til endnu et besøg i Sejlklubben.

Niels Jønson har i årevis været et centralt medlem af kapsejladsudvalget, og så udfylder Niels en ganske særlig funktion ved afviklingen af kapsejladserne i klub-regí, både på onsdage i sæsonen og ved klubmesterskabet: Niels er dommer.

I mange sejlklubber er det svært at finde folk til den post. Men vi er heldige at have Niels som medlem. Niels har lagt den aktive sejlads bag sig, men medlemskabet af Sejlklubben, fællesskabet og gøremålene kan han ikke slippe.

Jeg har nogle gange haft lejlighed til at assistere Niels onsdag aften. Nogle gange for at vi kunne nå ud på molen inden start:

Niels er ikke havnens hurtigste. Andre gange har jeg kunnet overtage stopur, pistol, startliste og horn. Den oplevelse i sig selv kalder på særdeles stor respekt for det betydelige arbejde,

Niels udfører. Det er til eksempel stadig en gåde for mig, hvordan Niels lykkes med at få lyd ud af pistolerne, selvom også han har måttet ty til tryklufthornene. At Niels’ opgaver er centrale, fremgår med al tydelighed af den milde panik, der breder sig i klubhuset og på bådene før afgang, når Niels en sjælden gang har meldt afbud. Kapsejladserne lader sig simpelthen ikke gennemføre ordentligt uden Niels’ tilstedeværelse.

Der er grund til at takke Niels for denne indsats, og det bliver også gjort. Niels bliver fortjent premieret, når der deles præmier til de andre vindrere af kapsejladserne.

Vil du også gøre en forskel?Så kunne du - når tid og lejlighed byder sig - tilbyde Niels en hjælpende hånd og lidt selskab på vagten derude for enden af molen. Det vil blive værdsat.

Medlemmer der gør en forskel:

Niels Jønson - trofast og vejrbestandig dommer

Se godt på billederne ovenfor. Sammen kunne de gå under overskriften “find fem fejl”.

Billederne er taget i Assens, et iøvrigt ganske behageligt sted. Bådene lå ved siden af hinanden på broen for de store turbåde, og således præsenteret var det som om de fortalte en ganske præcis historie:

Man forestiller sig, hvordan en rimeligt håndværksduelilg tursejler fik lidt tid til overs, måske lidt penge i banken, og besluttede sig for at realisere drømmen om at komme ud at sejle på langtur. Så skal man jo bruge en båd. Det var tidligere blevet til en ganske fin udestue, og hjul på Octaviaen skiftes derhjemme hvert forår og efterår, så hvorfor ikke gå igang med at bygge selv. Med tid og tålmod skulle det nok lykkes.

Hvilken båd? Båden der på pladsen ved siden af havde et godt ry. Den kan bjerge sig i dårligt vejr, den er rummelig, og så ser den

godt ud, sådan på den solide havsejler-agtige måde. Så blev der tegnet og regnet og købt ind. I stor stil. Omkostnngerne voksede i takt med at det viste sig, at værktøjet hjemme i garagen ikke rakte. Der skulle jo også bygges et telt til båden, så byggeriet kunne gøres færdig om vinteren. Og rustfri stål er ikke oget man lærer at svejse på en weekend.

Efter flere års byggeri - flere end planlagt, formentlig - bliver båden søsat. Den flyder. Nu mangler kun lige lidt maling med blå, så ligner den faktisk båden ved siden af. Nuvel, man kan måske godt se, at den ikke er fra samme værft, men kvaliteten er der ikke gået på kompromis med. Det forsikres kone, børn og børnebørn om hver gang de gider lytte. Og faktisk også når de ikke gider ..

Så er det bare så ærgeligt at glemme malertapen. Nogle gange går det bare ikke helt som vi havde planlagt.

jbe

Nogle gange går det ikke helt som vi havde planlagt ..


Tempo Baadeudstyr

Documents

Prikken - sgs-greve.dk · Kirsten Heide, 46 15 20 78 [email protected] Jens Mortensen, 43 69 06 22 ... Lars Taarnskov . MEDLEMSBLAD FOR …