RAPPORT

2019

PROJEKT PLASTIK-SMART 2ET CITIZEN SCIENCE PROJEKT MED FOKUS PÅ KORTLÆGNING AF HENKASTET AFFALD OG MIKROPLASTIK PÅ DANSKE STRANDE

Publiceret i september 2019 af WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med Netto.

Enhver reproduktion – fuld eller delvis skal nævne titel, forfatter og kreditere ovennævnte udgiver som copyright indehaver.

© Text 2019 WWF. All rights reserved.

Forfatter: Malene Møhl (WWF)

Kommunikation: Mette Marcussen (WWF), Cecilie Weinholt-Ludvigsen (WWF), Alexander Fredens (WWF)

Design/Layout/Infographics: Uncle Grey A/S

Rapporten er tilgængelig her: www.wwf.dk/plastiksmart2_rapport

RESUMÉI det følgende præsenterer vi resultater-ne fra Projekt Plastik-Smart 2 - et citizen science projekt, der har til hensigt at 1) kortlægge og sammenligne henkastet affald på 10 af Danmarks mest kendte strandstrækninger og 2) som noget nyt at undersøge tilstedeværelsen af mikroplastik de pågældende steder.

Resultaterne bygger på såkaldte strand-kortlægninger, hvor plastikaffaldet på de respektive strande bliver indsamlet og kategoriseret. Kortlægningerne er afviklet i henholdsvis maj og september 2019, og septembers indsats vidner endnu engang om, at de danske strande af slemt ramt af plastikforurening.

På fem ud af seks undersøgte strande har vi påvist mikroplastik i sandet, hvilket blot yderligere understreger den hjemlige plastikforurenings alvor og kalder på, at myndighederne bør prioritere monitorering af miljøfremmede stoffer.

Som i maj 2019 fandtes der også i septem-ber 2019 et stort antal affaldsemner på alle strande, hvoraf hovedparten er plastik. Dog var der sammenlignet med undersøgelsen fra maj 2019 færre emner at finde samlet set i anden omgang. Særligt var det store emner som dunke og kasser, der var få af,

mens vi fandt flere små brugsrelaterede emner såsom cigaretskodder, is- og slikemballage.

Hver strand har også denne gang en tydelig lokal signatur. Effekter fra maritime erhverv i Nordsøen som fiskenet, rebstum-per og kemikaliedunke var således fremtræ-dende på Vesterhavskysten, mens strande i de indre danske farvande bar præg af ispapir, cigaretskodder og badebukser fra sommergæsters strandbrug.

Desuden peger fund af vatpinde og vådser-vietter igen på, at nogle emner kan forebyg-ges ved øget bevidsthed om materialer samt oplysning om rette bortskaffelsesmetode.

Til trods for et øget fokus på plastik i danskernes bevidsthed, kan forekomsten af hverdagselementer som cigaretskodder, sugerør, engangsbestik og slikpapir tyde på, at den enkelte danskers adfærdsændring med fokus på at tilbageholde eget affald endnu ikke helt har indfundet sig.

Undersøgelsen i september 2019 dækkede samlet set et mindre areal strand og havde en mindre indsats end undersøgelsen i maj 2019, da der var færre hænder til at forestå indsamlingen grundet afbud. Der blev dog alligevel samlet og kategoriseret i alt

knap 2500 stykker individuelt affald på 8 strande.

Samtidig har strandkortlægningen i sep-tember 2019 undersøgt tilstedeværelsen af mikroplastik på de strande, hvor under-laget tillod det. Det var muligt at undersøge

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

PÅ FEM UD AF SEKS UNDERSØGTE STRANDE HAR VI PÅVIST MIKRO- PLASTIK I SANDET

seks ud af de ti strande, og her fandt vi på hele fem ud af de seks undersøgte strande mikroplastikfragmenter mellem 0,5-10 mm. Den eneste strand, hvor vi ikke kunne detektere mikroplastik med den anvendte metode, var Moesgård Strand ved Aarhus.

Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt | side 3

INTRO TIL PROJEKTETHver dag ender store mængder affald i naturen via veje, grøfter, kloakker og strande. Meget af det affald brækkes til mindre stykker og ender til sidst som mikroplastik, der påvirker natur og dyreliv, og som er meget svært at fjerne fra naturen igen.

Plastik-Smart projektets samlede viden er afgørende for at bekæmpe problemet med fokus på forebyggelse af affaldsproduktion og tab til naturen såvel som på strandrydningsaktioner. Når vi kender mekanismerne til affald på strandene, kan vi pege på løsninger, der gør en reel forskel for dyr og natur.

Med Projekt Plastik-Smart er der blevet indsamlet, kortlagt og sammenlignet affald på 10 strande fordelt over hele Danmark i maj og september 2019. I september var der særligt fokus på forekomsten af mikroplastik, dvs. små plastikfragmenter som hidtil har været overset, når der tales om plastikforurening i den danske natur.

Indsatsen i september blev udført af 35 frivillige familiegrupper sammen med WWF Verdensnaturfonden i samarbejde med Netto. Affaldet er inddelt i kategorier, så resultaterne kan pege på kilder til affald. På den måde kan vi finde ud af, hvilke mekanismer der forårsager affald i naturen; er det produktdesign, adfærd, manglende oplysning eller industrielle procedurer?

Herefter er det muligt at pege på løsninger som krav til materialevalg eller forbud, udskiftning til genbrugelige produkter eller yderligere oplysning med henblik på ændret forbrugeradfærd.

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt | side 4

NÅR VI KENDER MEKANISMERNE TIL AFFALD PÅ STRANDENE, KAN VI PEGE PÅ LØSNINGER,

DER GØR EN REEL FORSKEL FOR DYR OG NATUR

I SEPTEMBER 2019 BLEV DER TAGET SANDPRØVER TIL PÅVISNING AF MIKROPLASTIK PÅ ALLE EGNEDE STRANDE

Ti danske strande er besøgt ad to omgange i hhv. maj og september 2019. Strandene er fordelt over hele landet og repræsenter-er alle strandtyper fra åbent hav mod Nordsøen til indre danske farvande samt bynære strækninger. På den måde bliver undersøgelsen et repræsentativt øjebliks-billede af affaldsforholdene på danske strande.

Både i maj og september 2019 har fri-villige familier engageret sig i at forestå indsamling og registrering efter European Environment Agencys standardiserede indsats, Marine LitterWatch.

Derudover er der i september 2019 taget sandprøver til påvisning af mikroplastik på alle egnede strande. Her blev sandet grundigt vasket i en kraftig saltvandsop-løsning, der får lette elementer til at flyde ovenpå, mens sandet falder til bunds. Vandet, og alt der flyder i det, blev dernæst sigtet, hvorefter plastemner ved visuel inspektion blev frasorteret.

Resultaterne er udelukkende et øjebliks-billede, hvorfor der ikke tages højde for årstid, vejr eller andre oprydningsind-satser - kommunale såvel som frivillige – der også kan have indflydelse på plastikforureningens udbredelse.

METODE

Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt | side 5

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

Som noget nyt undersøgte Projekt Plastik-Smart 2 i september 2019 sandet for mi-kroplastik på de strande, hvor underlaget tillod det. Det var muligt at undersøge seks ud af de ti strande, og vi fandt mikro-plastikfragmenter mellem 0,5-10 mm på fem ud af de seks undersøgte strande. Den eneste strand, hvor den anvendte metode ikke kunne detektere mikroplastik, var ved Moesgård strand.

Den samlede undersøgelse i september 2019 dækkede i alt 3,45 km strandstræk-ning af varierende bredde og underlag. Der blev indsamlet og kategoriseret 2458 individuelle stykker affald til en samlet vægt på ca. 82 kg, hvilket er lige over halvdelen i forhold til kortlægningen i maj 2019, som nåede en samlet vægt på 150 kg.

Plastik udgjorde igen den altovervejende andel, men glas, metal, behandlet træ og tekstiler var også tilstedeværende på alle strandene. Også cigaretfiltre, flamingo-stykker, små plastikposer, fragmenter af hård plast samt slik-, is- og chipsembal-lage var alle gengangere på Top 10, når indsatserne fra maj og september 2019 sammenlignes.

RESULTATER2458 INVIDUELLE STYKKER AFFALD TIL EN SAMMENLAGT VÆGT PÅ CA.82 KG.

For undersøgelsen i september var cigaretskodder og flamingostykker dog de mest dominerende kategorier. Dertil kommer yderligere elementer fra almin-delig brug af stranden såsom sugerør, drikkebægre og servietpapir. Til gengæld var nedbrudte stykker som snor, skum/svampe og små stykker blød plast ikke ligeså fremtrædende i september.

Bemærk, at datagrundlaget på grund af vejrforholdene i september og undersø-gelsesmetodens beskaffenhed afviger en anelse fra maj måneds datagrundlag.

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

0

50

100

150

200

250

300

350

30

25

35

20

15

10

5

0

ANTAL PR. 100MVÆGT [KG]

Sydv

estpy

nten

Hornb

æk Pl

antag

e

Tisvil

delej

e

Glænø

Stran

d

Sydh

avnsti

ppen

Hanst

holm

Vildt

reserv

at

Nr. Ly

ngby

Moesg

aard

Stran

d

Side 7 | Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt

RESULTATER

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

Figur 1: Sammenligning mellem strande og antal pr. 100 meter og vægt i kilo.

ANTA

L

VÆGT

[KG]

Figur 2: Geografisk sammenligning, lagkagediagram over hyppigst fundne objekter, en lagkage for hver lokalitet fordelt på Danmarkskortet.

RESULTATER

Slik, is, chips emballage

Gummi stykker

Dåser (drikkevarer)

Flamingo

Engangsplastik bestik

Sølvpapir

Reb (>1cm Ø)

Små plastikposer

Haglpatroner inkl. haglskåle

Vatpinde

Blød plast stykker

Tekstiler (ikke beklædning)

Andre tekstiler inkl. klude Rengøringsflasker og -beholdere

Plastik låg (ikke fødevarer)

Emballage (fødevarer)

Bæreposer

Cigaretfiltre

Øvrige

Andet metal

Monofilament (en-trådet snor fx fiske line eller trævl af reb)

Plastik låg til drikkevarer

Skum og svampe materiale

Balloner inkl. plastik snor

Hygejneprodukter (bind, tamponer, hylstre, vådservietter)

Dåser (drikkevarer)

Træ (behandlet træ, tømmer, grill kul)

Andre plast stykker (genkendelige)

Parafin

Snor (<1cm Ø)

Plast stykker (2,5><50 cm)

Papir inkl. servietter

Glas og potteskår

Sugerør

Sydvestpynten

Sydhavnstippen

20% Slik, is, chips emballage32%

Tisvildeleje

9%

Glænø Stenfed

Hornbæk PlantageMoesgaard Strand

10%

Cigaretfiltre63%

Nr. Lyngby

Hanstholm Vildtreservat

14%23%

Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt | side 8

8%29%

29%

31%

12%

Cigaretfiltre24%

18%

17%

9%

18%

Flamingo46%

Flamingo14%

14%

10%

Snor18%

Slik, is, chips

emballage

Cigaretfiltre17%

16%

Snor (<1cm Ø)Flamingo

Små plastikposerSkum og svampe materiale

Plast stykker (2,5 >< 50 cm)Slik, is, chips emballage

Plastik låg (ikke fødevarer)Vatpinde

Plastik låg til drikkevarerØvrige

CigaretfiltreReb (>1cm Ø)

Balloner inkl. plastik snorPapir inkl. servietter

Engangsplastik bestikEmballage (fødevarer)

Træ (behandlet træ, tømmer, grill kul)

Gummi stykkerSølvpapir

Glas og potteskårTekstiler (ikke beklædning)

Andre tekstiler inkl. kludeHygejneprodukter (bind, tamponer, hylstre, vådservietter)

Drikkebægre inkl. lågSugerør

Rengøringsflasker og -beholdereHaglpatroner inkl. haglskåle

Dåser (drikkevarer)Andet metal

BæreposerAndre plast stykker (genkendelige)

ParafinBlød plast stykker

Monofilament (en-trådet snor fx fiske line eller trævl af reb)

Maj7

34--85---

1112----2--2-------

102------

Sept.6,4

17,9--

6,49,0

---

16,724,4

--

6,4--

3,8----

6,43,82,6

----------

Glænø StenfedMaj2,63

3,3-

18,410,1

--

3,422,5

------------3-----------

Sept.-

6,117,6

5,732,45,7

--

19,7--------

3,35,3

---

4,1--------

33,7-

SydhavnstippenMaj

-3,12,1

--

16,7--

1,814,4-24,5

--4

2,4---

4,54,2

----

2,4--

3,52,41,7

-12,3

-

Sept.

--

2,7-

1,08,2

--

1,510,063,2

--

5,22,51,31,31,01,0

-1,0

------------

Moesgaard StrandMaj5,8

-14-

9,928,4

-3,96,34,85,5

-------------------

18,33,1

--

Sept.9,0

-8,22,48,2

16,5-

4,73,1

31,47,5

-------------

2,4---

2,44,3

----

SydvestpyntenMaj15,55,2

--

15,82,9

-3,25,1413,33,2

--------------------

4,8-

Sept.6,2

45,84,1

-9,66,03,63,3

-14,12,62,42,4

---------------------

Nr. LyngbyMaj5,5

19,257,5

-7,756,25

--3

27,5-

3,5----5--

5,55,5

----------

3,75--

Sept.4,2

14,09,1

11,9----

29,4-----

5,6----

8,4---

6,36,34,9

------

Hornbæk PlantageMaj

178

18,52,8

20,32,8

--

4,112-----

3,8-------------

6,8---

3,9

Sept.18,214,411,99,85,75,54,24,03,4

22,9------------------------

Hanstholm VildtreservatMaj9,5

---

38,96,6

--

3,614,45,75,4

----------

2,2-

6,2-

3,3-------

Sept.4,0

-6,0

-4,08,1

--

30,217,4

------

6,7----

4,7-

9,49,4

---------

Tisvildeleje

RESULTATER: SAMMENLIGNING MELLEM SÆSONERNE

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

TALLENE ER ANGIVET I %

TOP 10 – SEPTEMBER SAMMENLIGNET MED MAJ 2019

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

Cigare

tfiltre

Cigare

tfiltre

Slik, i

s, chip

s em

balla

ge

Slik, i

s, chip

s em

balla

ge

Små

plasti

kpose

r

Små

plasti

kpose

r

Plast

stykke

r (2,

5 >< 5

0 cm)

Plast

stykke

r (2,

5 >< 5

0 cm)

Vatpi

nde

Andre

tekst

iler

inkl. k

lude

Drikke

bægre

ink

l. låg

Plasti

klåg

til dri

kkevar

er

Flami

ngo

(2,5c

m > <

50cm

)

Flami

ngo

(2,5c

m > <

50cm

)

Suge

rør

Papir

inkl.

servie

tter

Snor

(<1c

m Ø)

Snor

(<1c

m Ø)

Blød p

last s

tykke

r

Når vi sammenligner resultaterne af Projekt Plastik-Smart fra henholdsvis maj og september, ser vi en forskel i både antallet af objekter fundet og objekternes beskaffenhed. Mens foråret bød på flere kuriositeter som kunstige blomster, større

beklædningsstykker og erhvervsaffald i form af dunke eller kasser, samt udenland-ske varer, der kom langvejs fra, så var det hen på efteråret små efterladenskaber fra strandens gæster, der især prægede billedet.

Figuren viser, at objekterne fundet på strand-en i september er den slags affald, der ikke har ligget i naturen i lang tid, men snarere bliver tilført kontinuerligt ved gæsternes brug af strandene. Det kan indikere, at til trods for et større besøgspres med tilhør-

ende større mængde affald i naturen, så har strandgæsterne - og ikke mindst kom-munerne der varetager renovationen og vedligehold af turistdestinationerne - en indvirkning på, at de store stykker affald er fjernet fra naturen i sommersæsonen.

PLASTIK-SMART 1 - MAJ PLASTIK-SMART 2 - SEPT.

Side 10 | Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt

Mono

filame

nt

(En-tr

ådet

snor fx

fiske

line e

ller tr

ævl af

reb)

Skum

og

svamp

e mate

riale

MIKROPLASTIK FUNDET PÅ FEM UD AF SEKS STRANDEAnalyserne af strandsand med henblik på at finde mikroplastik viste sig også at give spændende resultater. Der blev fundet mikroplastik på alle undersøgte sandstrande på nær stranden ved Moesgård, som vender mod øst og ligger beskyttet i Århus Bugt. Det kan antages, at de fysiske forhold ved Moesgård Strand ikke fordrer mekanisk nedbrydning af store plaststykker lokalt, eller at mikroplastik fra det omliggende farvand driver i land på denne kyst. For de andre strande kan vi derimod pege på, at når vind, vejr og topografiske forhold gør, at vand og sand presses mod land, så findes der også mikroplastik i strandmiljøet.

Den analysemetode, som blev anvendt, kan ikke udelukke tilstedeværelsen af mikroplastik. Plastikfragmenter, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, er heller ikke dokumenteret ved denne undersøgelse.

Men når der findes synlig mikroplastik på fem ud af seks undersøgte strande, er der grund til bekymring. Disse plastikstykker er hidtil blevet overset i overvågninger, men den markante tilstedeværelse på 5/6 strande peger på, at mikroplastik bør prioriteres i myndighedernes monitorering af miljøfremmede stoffer.

Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt | side 11

© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

MONITORERING AF MIKROPLASTIK

BØR OPPRIORITERES FRA POLITISK HOLD

Vatpinde · Balloner · Cigaretfiltre · Haglpatroner · Låg til plastikflasker

Sugerør · Balloner · Engangsservice (fx take away og drikkeflasker)

DESIGN

FORBRUG

Regulering:Krav til materialevalgeller forbud

Design:Erstat med genbrugeligeprodukter eller undladbrug og udfas salg

Oplysning:Ændret adfærd fra engangsbrug til genbrug

En ‘nej-tak’ tilgang til ting, der bruges mindre end en enkelt gang eller under 15 min.

LØSNING

LØSNING

Fiskenet · Bøjer · Kasser mm.

INDUSTRI

Rebstumper · Fiskeliner · Arbejdshandsker · Fiskekasser

ARBEJDSPROCEDURE

Regulering:Krav til affaldshåndtering til søs og gratis aflevering af affald på havnene

Incitament:For ‘fishing for litter’

Oplysning:Indsats om adfærd og materialevalg

LØSNING

LØSNINGLovkrav:Mærkning af fiskenet og trawl

Pantordning:Genanvendelseskrav for fiskenet, så gamle redskaber indsamles og ressourceudnyttes

Dokumentation:Hvad, der bringes medud, skal bringes med hjem

Vatpinde · Hundeposer · Hygiejneprodukter(fx bind, tamponhylstre, vådservietter)

ADFÆRD

LØSNINGInformation:Oplysning om ret brugog bortskaffelse

OVERSIGT OVER HENKASTET AFFALD SAMT LØSNINGSMODELLER

KONKLUSION OG LØSNINGERProjekt Plastik-Smart kan fastslå, at der fortsat ligger dansk affald i den danske natur, og langt det meste er plastik. Resultaterne viser dog at fokus på oprydning - både fra frivillige og kommunale indsatser - henover sommeren kan have haft en vis effekt. Men vi må samtidig konstatere, at resultaterne fra strandrensningerne over det danske land i september 2019 bærer præg af, at det også er danske strandgæster og -brugere, der bidrager til plastikudledningen.

Tilstedeværelsen af mikroplastik på hoved-parten af de undersøgte strande viser vig-tigheden af, at der fokuseres på at stoppe udledningen af de makroplastikelementer, som er kortlagt gennem hele Plastik-Smart projektet og bidrager til mikroplastpro-blematikken. For hver plastikflaske, der ikke havner i naturen, er mange millioner mikroplastikstykker med andre ord sparet. Når først de store elementer er nedbrudt til mikroplastik, så er de tabt som ressource, mens muligheden for oprydning forsvinder.

Når vi finder plastikstykker fra de helt store fiskenet og presenninger, henover strandlegetøj og take away-emballage og ned til fragmenter på størrelse med riskorn, så fortæller det os, at der er plastik på menuen i alle led af fødekæden. Også i Danmark.

Omfanget af mikroplastik i hav-, strand-, fersk- og landmiljø er endnu ukendt, men det bør prioriteres at få monitoreret disse forureningskilder samt betydningerne for fødenettet.

I mellemtiden peger vi, ligesom i vores rapport fra maj 2019, på flere løsninger, der kan forebygge de mekanismer, som gør, at de kortlagte plastikaffaldskategorier ender i naturen til at starte med.

På baggrund af Plastik-Smart projektets erfaringer fra både maj og september, opfordrer vi til at finde løsninger inden for produktdesign, forbrugeradfærd og større politisk regulering.

Side 13 | Projekt Plastik-Smart 2. Et citizen science projekt© W

WF

VE

RD

EN

SN

ATU

RFO

ND

EN

OMFANGET AF MIKROPLASTIK I HAV-, STRAND-, FERSK- OG LANDMILJØ ER ENDNU UKENDT, MEN DET BØR PRIORITERES AT FÅ MONITORERET DISSE FORURENINGSKILDER SAMT BETYDNINGERNEFOR FØDENETTET

Om WWF Verdensnaturfonden & Netto plastsamarbejdetProjekt Plastik-Smart er endnu et initiativ i WWF Verdensnaturfondens og Nettos fælles kamp for at blive klogere på plast. Vores mål er at mindske plastikken i danskernes dagligdag og i naturen.