Psychiatry Danish Opt

8/8/2019 Psychiatry Danish Opt

1/28

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

PSYKIATRIgr verden afhngig af stoffer

Rapport med anbefalingervedrrende den psykiatri, som er skaber

af vore dages stofmisbrugskrise


2/28

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/28

INDHOLDS-FORTEGNELSEIndledning:Verden er farlig p stoffer ...............

Kapitel et: Stoffermarkedsfres som medicin ...........

Kapitel to: Bedraget medpsykiatriske diagnoser .....................

Kapitel tre: Skrnen omindlringsforstyrrelser ................1

Kapitel fire:Bedre lsninger ..............................1

Anbefalinger ..................................1

MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ..................2

PSYKIATRIGr verden afhngig af stoffer


4/28

vad oplever du som noget af det mestnedbrydende i vor verden i dag?

Hvis du svarer stoffer, deler dudine bekymringer med de fleste andremennesker omkring dig. Narko og den

deraf flgende vold og kriminalitet, opleves somden strste trussel mod brn og samfundet.

Imidlertid er det meget f, som erkender, at

de ulovlige stoffer kunudgr en del af stof-problemet i dag. Opigennem 60erne og til idag har verden opleveten stor forandring i til-liden til en anden typestoffer, nemlig de ordine-rede psykiatriske stoffer.

Mens de engang varforbeholdt de egentligsindslidende, vil det i

dag vre svrt at findenogen et familiemed-lem, en ven eller nabo som ikke har taget eneller anden form for receptpligtigt psykiatrisk stof.Desvrre er disse stoffer blevet en s vsentlig delaf mange menneskers tilvrelse, at et liv uden stof-fer er utnkeligt.

Nu til dags bliver de ordineret for alting, lige fra ind-lringsvanskeligheder og drlig opfrsel, til sengevd-ning, aggression, lovovertrdelser og anden kriminali-tet, narkomisbrug og rygning. De anvendes ogs tilbehandling af vore ldres angst og problemer. Fra vuggetil grav udsttes vi for et sandt bombardement af infor-mation, som legitimerer denne form for kemiske fix.

Det er derfor ikke overraskende, at statistikkerfra hele verden viser, at en stigende del af alle alders-grupper fra brn til gamle, rutinemssigt og i storgrad baserer hverdagen p disse stoffer. Salget afantidepressive midler udgjorde i 2002 mere end 120mia. kr. p verdensplan. Og salget af antipsykotiskemidler har rundet de 75 mia. kr.

Forfatterne til bogen Amerika lulles til ro,

Richard Hughes ogRobert Brewin, advareros om, at sknt psyko-farmaka ser ud til atdulme ngstelse, smerteog stress, dulmer deogs livet selv ... dissepiller dulmer ikke kunsmerten men hele sin-det. Faktisk viser om-hyggelige undersgelser,at ingen af dem hel-

breder, at alle har hrrej-sende bivirkninger, ogat alle er i stand til atdelgge et menneskes

liv p grund af deres vanedannende og sindsn-drende egenskaber.

Der er et andet aspekt til det strre billedeaf, hvordan psykofarmaka bruges, og det er, at ter-rorister har brugt dem til at hjernevaske unge mndtil at blive selvmordsbombere. Mindst 250.000 brnp verdensplan, nogle helt ned til syvrs alderen,

bliver brugt til terror- og revolutionre handlinger.De fr amfetaminer og beroligende midler, s de kang p mordorgier i dagevis. Det er bemrkelsesvr-digt, at det er de selv samme stoffer som psykiatere

INDLEDNINGVerden er farligp stoffer

I N D L E D N I N GV e r d e n e r f a r l i g p s t o f f e r

2

Psykiatere har sikret sig, at flere ogflere mennesker bliver bondefanget til

at tro, at det bedste svar p livetsmange menneskelige problemer ogudfordringer ligger i det sidste og

bedste psykiatriske stof.

Jan Eastgate

H


5/28

udskriver til brn med indlrings- og adfrds-problemer.

Det er mere ndvendigt end nogensinde fr, atkende til det strkt stigende forbrug af psykiatriskestoffer i samfundet.

Hvordan kunne det g til at millioner er blevetgjort afhngige af disse stoffer? For at finde et for-nuftigt svar m vi tilbage til tiden, fr man startede

med at bruge dem.Inden man kom ud i afhngighed af disse stof-

fer, var der nogen der overbeviste n om, at stofferneville hjlpe n til at kunne hndtere livet. Det eraldrig blevet bevist, at blot en enkelt af de 374forstyrrelser, der er opfrt i den Amerikanske psykia-triforenings Diagnostiske og Statistiske hndbog forpsykiske forstyrrelser (DSM) eller i den Inter-nationale Sygdomsklassifikations hndbog (ICD),er en faktisk og srskilt fysisk sygdom. Efterdiagnosen er stillet og recepten udskrevet, grder normalt kun kort tid, fr de delggende

egenskaber ved selve stofferne bliver den altover-skyggende faktor.Ved at gre det mere eller mindre obligatorisk at

bruge disse ikke-videnskabelige diagnoser, harpsykiatrien opnet, at flere og flere mennesker udenalvorlige psykiske problemer, eller endog helt udenproblemer, bliver spundet ind i en tro p, at det

bedste svar p livets mange menneskelige vanske-ligheder og udfordringer findes i brugen af densidste og bedste psykiatriske nervemedicin.

Denne rapport tilbyder vsentlige oplysninger,hvad enten du er et folketingsmedlem, forlder tilen skoleelev, lrer, arbejdstager eller arbejdsgiver,en byggematador eller blot en ganske almindelig

borger.

Den helt fejlslagne indsats i krigen mod stofferskyldes hovedsageligt fiaskoen med at f standsetden skadeligste af alle pushere i samfundet.

Det er psykiateren p arbejde travlt beskftigetmed sit bedrag og at gre vor verden afhngig af stoffer.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident forMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdeling

I N D L E D N I N GV e r d e n e r f a r l i g p s t o f f e r

3


6/28

Psykiatriske stoffer er blevet et univer-salmiddel mod den moderne daglig-dags travlhed og stress. Psykiatere til-skynder ihrdigt brugen af disse stofferikke kun p psykiatriske afdelinger, menogs i skoler, p plejehjem, og narkoaf-

vnningscentre og i fngslerne.

Det er almindelig kendt i dag, at deskaldte selektive serotoningenoptag-ningshmmende (SSRI) antidepressiverkan forrsage neurologiske forstyrrelser,herunder skmmende nervsetrkninger i ansigt og krop.1 Seksuellefunktionsforstyrrelser er en flge formere end 60 pct. af dem, som tagerdisse prparater.

De nyeste antipsykotiske midlerkan forrsage ndedrtsstop, hjerte-

tilflde, sukkersyge og bugspytkirtel-betndelse.

Der blev udskrevet flere end 100 millio-ner recepter p antidepressive midleralene i 2002. P verdensplan er salgetsteget til 125 mia. kr. I Danmark fr300.000 mennesker antidepressiver ilbet af et r.1bSalget af antipsykotiskemidler ligger nu p 70 mia. kr. om retp verdensplan.

P trods af de delggende virkningerindeholder hver syvende tilskudsberetti-gede recept i Frankrig psykofarmaka.Over halvdelen af de arbejdsledige 1,8 million fr sdanne stoffer.25

3

VIGTIGE

KENDSGERNINGER

1

2

4


7/28

KAPITEL ET

K A P I T E L E TS t o f f e r m a r k e d s f r e s s o m m e d i c i n

5

Det der er sket med psykiateruddan-nelsen og kvaliteten af psykiaterne er, atpsykiaterne er blevet lovlige pushere.De har ... glemt, hvordan man sttersig ned og taler med patienterne om

deres problemer. psykiater Walter Afield.For halvtreds r siden var folk klar over, at stof-

fer var en af to ting. Enten var det et fuldt legaltprparat, der blev ordineret af en lge for at

afhjlpe fysisk lidelse, med andre ord et medika-ment, der blev anvendt i en lgelig behandling.Eller ogs var det etillegalt prparat, somtypisk kunne medfreafhngighed og enmarkant bevidstheds-ndring p sammemde som almindelignarko, for eksempelheroin eller opium.

De fleste mennes-

ker er bevidst om, atnarkoen er en af sam-fundets vrste fjender,fordi misbrug ofte frertil kriminalitet meddertil hrende onderfor familien, skolerneog mange andre i det omgivende samfund.

I de seneste rtier er en ny type stoffer blevetkastet ind i det ellers velfungerende samfund. De erget hen og blevet en del af tilvrelsen i en sdangrad, at mange vil have svrt ved at forestille sig etliv uden; end ikke en enkelt dag.

Psykiatriske stoffer er blevet et universalmid-del mod den moderne dagligdags travlhed og stress.

Psykiatere opfordrer ihrdigt til at bruge dissestoffer, og det er ikke kun p de psykiatriskeafdelinger men i skoler og fngsler, p plejehjemog under narkoafvnning. Vi er begyndt at sttevores lid til, at de kan hjlpe os med alt fra vgt-problemer, at lre at skrive og regne, manglendeselvtillid, over frygt, svnlshed og til dagligda-gens sm foreteelser.

Vi bruger normalt medicin til at behandle, fore-

bygge eller helbrede sygdom, eller ogs til atforbedre sundheden generelt, mens psykiatriske

stoffer blot undertryk-ker symptomer. Dissekommer tilbage, nrvirkningen af stofferneaftager. Her ligner dede ulovlige stoffer tilforveksling, idet deskaffer en midlertidigflugt fra livets genvor-digheder.

Mange af de psyki-atriske stoffer er ogsvanedannende og af-hngighedsskabende.Det kan vre langtsvrere at blive afvn-net fra dem end fra

ulovlige stoffer. Det klareste bevis p lighed mellempsykiatriske og illegale stoffer er, at afhngighedaf psykiatriske stoffer i dag konkurrerer mednarkomisbrug om at vre det strste stofproblem imange lande.

Hvordan gik det til? Hvordan er disse notoriskfarlige og meget problematiske stoffer blevet s

bredt og hurtigt accepteret?

Vi bruger normalt medicin til atbehandle, forebygge eller helbrede

sygdom, eller ogs til at forbedre sund-heden generelt, mens psykiatriske stofferblot undertrykker symptomer. Disse kom-mer tilbage, nr virkningen af stofferne

aftager. Her ligner de de ulovlige stoffer tilforveksling, idet de skaffer en midlertidig

flugt fra livets genvordigheder.

Stoffer markedsfressom medicin


8/28


9/28

udviklet, de skaldte tricykliske langtidsvirkende antidepressiver.

De forrsagede et nedsat aktivitetsniveau, dsighed, tanke-

forstyrrelser, hovedpine og vgtforgelse.

1960erne:Beroligende midler eller benzodiazepinerne blev kendt

som Mors lille trster, p grund af antallet af kvinder, som fik

dem ordineret. Offentligheden blev ikke fortalt, at de kan vre

vanedannende efter blot f ugers brug.

1960erne:Den kokain-lignende stimulans Ritalin (methylphenidat)

blev oprindeligt brugt til at modvirke en barbiturat-forrsaget

komatilstand. Det blev senere brugt for adfrdsproblemer hos

brn og ved hyperaktivitet. I 1971 blev Ritalin og andre psy-

kostimulanser fjet til samme kategori af misbrugspotentielle

stoffer, hvor ogs morfin, kokain og opium str opfrt.

1980-90erne:Selektive serotoningenoptagningshmmende (SSRI) anti-

depressiver blev markedsfrt som en designet medicinsk

kugle praktisk talt uden bivirkninger. Fjorten r senere blev

offentligheden advaret om at neurologiske forstyrrelser, herunder

skmmende nervse trkninger i ansigt og krop (indikerende

mulig hjerneskade) er potentielle virkninger, og at stofferne kan

forrsage selvmords- og voldshandlinger.

1990erne:De atypiske (nye) neuroleptika eller skaldt antipsyko-

tiske midler, der anvendes for bl.a. skizofreni, blev hyldet somet gennembrud i behandlingen. Her tog man ikke hensyn til

undersgelser, der s tidligt som i 1960erne havde kdet bru-

gen af dem sammen med ndedrtsstop og hjertetilflde.

Undersgelser viser nu, at de kan forrsage ndedrtsstop,

hjertetilflde, sukkersyge og bugspytkirtelbetndelse.

I dag:P verdensplan bliver mindst 17 mio. personer ordineret

beroligende midler. Resultat er, at de vesteuropiske lande

str overfor et epidemisk niveau af borgere, der er afhngige

af beroligende midler svel som af antidepressiver, oplyser

Beverly Eakman.3 I Spanien steg brugen af antidepressiver med

247 pct. i 1990erne, mens salget af antidepressive midler blev

tredoblet fra r 2000. Salget af angstdmpende medicin steg

med fire gange fra 2000.4 Engelske forskere fandt i 2004 at

en SSRI bliver omsat i s store doser, at det nu kan spores

i landets drikkevand. Lgemidlerne ledes gennem kloak-

systemet og ender i det genudvundne overfladedrikkevand.

Iflge miljfortaleren og medlem af parlamentet, Norman

Baker, ser det ud som en sag om skjult masse medicinering af

intetanende mennesker, og det er et potentielt meget bekym-

rende sundhedsproblem.5

Samtidig lider verden i dag under massive sociale pro-

blemer af internationale dimensioner bl.a. stigende narko-

misbrug og vold.

MARKEDSFRING AF SKADELIGESTOFFER FOR VINDINGS SKYLD:Negativ omtale af psykiatriske stoffer er historisk set blevet imdeget afartikler og annoncer i lgetidsskrifter. De overdriver helt rutinemssigt

prparaternes nyttevrdi og ignorere helt benlyst de utallige risici.For eksempel inkluderer virkningerne ved de antipsykotiske midlerParkinson symptomer, permanente skader p nervesystemet og selv dd.


10/28

Psykiatere redefinerede adfrds-og undervisningsproblemer somforstyrrelser for at kunne grekrav p bevillinger. Mden de grdet p helt bogstavelig er, at de

ved hndsoprkning beslutter,hvilke forstyrrelser de vil haveindeholdt i deres Diagnostiskeog Statistiske hndbog forpsykiske forstyrrelser (DSM).

Psykiateren Paul Genova skrev iartiklen Drop DSM offentliggjorti april 2003 nummeret afPsychiatric Times, at psykiatriskpraksis lader sig lede af et diag-nostisk system, som er til grinfor andre lgelige specialer.

Bruce Levine, ph.d., forfatterenaf bogen Oprr af sund fornuftsiger, at ... der ikke er blevetfundet nogen biokemiske, neu-rologiske eller genetiske markrerfor opmrksomhedsforstyrrelser,oppositionel adfrdsforstyrrelse,depression, skizofreni, angst,tvangsmssigt narkotika- ogalkoholmisbrug, trstespisning,spillelidenskab eller nogen

anden skaldt sindslidelse,sygdom eller forstyrrelse.6

Psykiateren M. Douglas Marsiger, Der er intet videnskabeligtgrundlag for disse pstande(om at bruge hjerneskanningertil psykiatrisk diagnosticering).7

Neurologen og psykiaterendr. Sydney Walker III, der skrevbogen En dosis fornuft, sagde

at DSM har frt til undvendigmedicinering af millioner8

1

2

3

4

5

VIGTIGE

KENDSGERNINGER


11/28

Det er mske selvindlysende, men for aten lge lovligt kan udskrive en receptp et stof, skal der vre en slags diag-nose, man er enig om, en fastsat pro-cedure, som omfatter nogle almin-

deligt anerkendte fysiske symptomer. Dette er ikketilfldet med psykiatri.

Psykiateren Joseph Glenmullen fra Harvard

lgeskole forklarer, at i lgevidenskaben er derstrenge kriterier for at kalde en tilstand for en syg-dom. Udover et forudsigeligt antal symptomer, mrsagen til symptomerneeller en vis forstelse afderes fysiologi (funktion)klarlgges. Denne videnhver diagnosen op tilen status af genkendeligsygdom. For eksempel erfeber ikke en sygdom,den er blot et symptom.

I fravret af en kendtrsag til fysiologien (funk-tion), bliver en gruppesymptomer som man sergentagne gange hos mange forskellige patienterkaldt et syndrom, ikke en sygdom.9 I psykiatrienhar vi endnu ikke bevis for hverken rsagen ellerfysiologien af en eneste psykiatrisk diagnose. De

benvnes som forstyrrelser, fordi ingen af dem eranerkendte sygdomme.10

Med sjetteudgaven af Verdenssundhedsorganisa-tionens Internationale sygdomsklassifikations hnd-

bog (ICD), der fremkom i 1948, blev psykiatriskeforstyrrelser inkluderet som sygdomme for frste gang.Sidelbende med den udviklede den Amerikanske

psykiatriforening deres Diagnostiske og Statistiskehndbog over psykiske forstyrrelser (DSM), der blevudgivet i 1952. Den fremlagde psykiske forstyrrelseri et tilsyneladende diagnostisk system.

1952-udgaven af DSM indeholdt en liste p 112psykiske forstyrrelser. I 1980 blev den 3. udgave,DSM-III, udgivet. Den tilfjede 112 nye psykiskeforstyrrelser og bragte det samlede antal op p 224.

Der blev tilfjet 32 nye psykiske forstyrrelser i afsnit-tet om spdbrn, brn og unge. Blandt dem var,opmrksomhedsforstyrrelse, adfrdsforstyrrelse,

udviklingsforstyrrelse aflsefrdigheder, udvik-lingsmssig regnefor-styrrelse, og udviklings-forstyrrelse af tale ogsprog. I 1994 toppedeDSM-IV med en total p374 psykiske forstyrrelser.

DSM har p trods

af alle sine tekniske fore-givender aldrig hstetnogen anerkendelse forsin videnskabelighed og

har faktisk heller aldrig gjort sig videnskabeligtbemrket i nogen faglig sammenhng undtagen hospsykiaterne selv.

rsagen til dette er meget enkel. Det blev fremfrt i DSM-II, at selv om (den

Amerikanske Psykiatriforenings) komit har prvet,har den ikke kunnet komme til enighed om, hvaddenne forstyrrelse (skizofreni) er; man kunne kun bliveenige om, hvad den skulle hedde. Professor emeritus ipsykiatri Thomas Szasz siger, at skizofreni er s vagtdefineret, at det er en betegnelse, som faktisk ofte bliver

KAPITEL TOBedraget medpsykiatriske diagnoser

DSM er ... arrogant svig.

At foregive at dette er en

videnskabelig udgivelse er

delggende for kulturen. Psykiater dr. Ron Leifer, New York

K A P I T E L T OB e d r a g e t m e d p s y k i a t r i s k e d i a g n o s e r

9


12/28

anvendt om nsten enhver opfrsel, som taleren ikkeer enig i.

Psykiatere satte selv fingeren p pulsen i indlednin-gen til den tredje reviderede udgave: For de fleste DSM-III-sygdommes vedkommende ... er tiologien (sygdom-srsagen) ukendt. Et vld af teorier er blevet fremfrt,som understttes af ikke altid lige overbevisende beviserfor at forklare, hvordan disse forstyrrelser opstr.

Psykiateren Matthew Dumont kommenterededette, De siger: ... at mens hndbogen giver os en

klassificering af psy-kiske forstyrrelser ... erder ingen definition,der tilstrkkeligt pr-cist specificerer grnsenfor begrebet... De giv-er os s en 125-ordsdefinition p, hvad enpsykisk forstyrrelse er,som formodes at lsealle sprgsmlene, somomgiver det ubehage-lige problem, at afgrehvor afvigelse ophrerog svigtende funktionbegynder. Det lser deikke.11

Sagt p en andenmde, at selvom men-nesker lider af psyki-ske forstyrrelser, er derintet bevis for, at nogenaf psykiatriens syg-domme overhovedeteksisterer. De eksister-er kun, fordi psykiatriensiger, de eksisterer.

S hvordan optr-der en forstyrrelse

pludselig i DSM? Enforstyrrelse bliverindlemmet ved hjlpaf en almindelig afstem-ningsprocedure, der er

baseret p hndsoprkning. Og nglesprgsmlet er:Tror du, dette er eller ikke er en psykisk forstyrrelse, jaeller nej? Denne uvidenskabelige fremgangsmde harfet psykiateren Al Parides til at kalde DSM et mester-stykke i politisk manvrering. Han observerede ogs,at det, de (psykiaterne) har gjort, er at gre mangeproblemer, der ikke har nogen beviselig, biologiskrsag, til noget, som behandles med medicin.

Det er klart, at folk kan opleve alvorlige psykiskevanskeligheder og behve hjlp. Imidlertid advarer for-

K A P I T E L T OB e d r a g e t m e d p s y k i a t r i s k e d i a g n o s e r

10

1949 Nationale Institut for MentalSundhed (NIMH) bliver oprettet.

1963 Distrikspsykiatrilovenbliver vedtaget.

1952 Den diagnostiske og statistiske hndbog for psykiske forstyr-relser bliver udgivet - DSM-I indeholder en liste over 112 forstyrrelser.

1968 DSM-II indeholder en forteg-nelse p 163 psykiske forstyrrelser.

1980 DSM-III indeholder en forteg-nelse p 224 psykiske forstyrrelser.

1990 NIMH promovereHjernens rti.

1987 DSM-III-R indeholder253 psykiske forstyrrelser.

1994 DSM-IV indeholder en forteg-nelse p 374 psykiske forstyrrelser.

IDAG Nye forstyrrelser bliver fortsatopfundet og fjet til fortegnelsen.

Millionerdlr.ioffentligebevillingertilDetamerikanskeNationaleinstitutforMentalSundhed(NIMH)

1963

1968

1980

1987

1990

1994

2004

1952

1949

200

400

300

Psykiatriens mde at f strre bevillinger pOPFIND FLERE PSYKISKE FORSTYRRELSER


13/28

fatterne til bogen, De gr os gale, professorerne HerbKutchins og Stuart A. Kirk os om, at den brede offent-lighed kan f en falsk tryghedsflelse fra en diagnostiskpsykiatrisk hndbog, som sttter troen p den illusion, atgrovheden, brutaliteten og smerten i deres liv og sam-fund kan forklares med en psykiatrisk etikette og ud-viskes med en pille. Bevares, vi har alle masser af proble-mer og kmper med dem p alle mulige mrkvrdigemder. Men kunne livet vre meget anderledes? Alt forofte er det den psykiatriske bibel, som har gjort os til van-vittige netop nr vi blot er menneskelige.12

PseudovidenskabVed en international afstemning blandt ekspert-

er i sindslidelser, gennemfrt i England i 2001, blevDSM-IV valgt som et af de 10 vrste psykiatriskedokumenter i rtusindet. DSM hndbogen blev kri-

tiseret for at reducere psykiatrien til en checkliste.Hvis du ikke er i DSM-IV, er du ikke syg. Den er

blevet til et uhyre, der ikke er styr p.13

Psykiateren Paul Genova skrev i artiklen DropDSM, offentliggjort i april 2003 nummeret af Psy-chiatric Times, at psykiatrisk praksis lader sig ledeaf et diagnostisk system, som er til grin for andrelgelige specialer.

Edward Shorter, forfatter til bogen Psykiatrienshistorie, siger: I stedet for at styre mod videnska-

bens fagre nye verden, synes DSM-IV-psykiatrienp en mde at vre vejen ud i det bl.

Det blev anfrt i Washington Post i juli 2001,at mens man traditionelt fremstiller nye stoffer tilde eksisterende sygdomme, sger man inden forpsykiatrien at finde nye sygdomme til de eksis-terende stoffer.

Neurologen og psykiateren dr. Sydney Walker III,der skrev bogen En dosis af fornuft, sagde, at DSM harfrt til undvendig medicinering af millioner 14

Bio-etikeren Carl Elliot fra universitetet iMinnesota sagde, at mden man slger stoffer p erved at slge psykiatriske sygdomme.15 Psykiatrienhar med DSM og ICD-10 fet en voksende liste afformodede psykiske forstyrrelser til sin rdighed,som hver isr retfrdiggr, at der med reglerne i

behold kan ordineres psykofarmaka.

NERVEMEDICINManipulation af sandheden ved hjlp a

den kemiske ubalance

Velanskrevne lger er enige om at for prcist at kunne diagnosticere og behandle en sygdom, m der vre en hndgribelig, objektiv, fysisk afvigelse, som kan bestemmes gennem tests, herunder blod og urin, rntgen, hjerneskanninog biopsi. I modstning til, hvad psykiaterne hvder, e

der almindelig enighed blandt lger om, at der ikke findes videnskabeligbevis for, at psykiske forstyrrelser er hjernebaserede sygdomme eller arsagen til disse er en kemisk ubalance i hjernen.

I sin bog fra 1998, Det er hjernens skyld, skrev biopsykolog Elliot SValenstein, I modstning til hvad der hvdes, er der ikke blevet funde

biokemiske, anatomiske eller funktionelle tegn, som plideligt kan vise eforskel i hjernen hos mentale patienter. Han udtalte ogs, at der holdefast i den teori, fordi den er nyttig til at fremme behandling med psykofarmaka.16

I 2001 beskrev Ty C. Colbert, ph.d., forfatteren til bogen Sjlevoldtages, hvordan den moderne psykiatris kemiske ubalance-model hasvigtet patienterne. Han sagde: Vi ved, at den kemiske ubalance-modefor sindssygdom aldrig er blevet videnskabeligt bevist.17

I 2003 advarede den australske psykolog Philip Owen om, at Debliver til stadighed pstet, at stofferne reparerer kemiske ubalancer hjernen. Denne pstand er forkert. Det er stadig ikke muligt at mle dnjagtige niveauer af neurotransmittere i specifikke synapser (overgangs

stedet mellem to nerveceller, hvor en nerveimpuls passerer fra en nerveceltil en anden, red.). Hvordan er det s muligt at fremstte pstande omkrinkemiske ubalancer?18

FALSK HJERNETEORI:

Hjernen er blevet fremstillet i utallige illustra-tioner i kendte tidsskrifter, den er blevet disse-keret, dens dele blevet navngivet og analyseret,

alt imens offentligheden har fet tudet renefulde med de seneste teorier om, hvad der er galt

med den. Det der mangler, som ved al denpsykiatriske teori, er vid enskabelige

kendsgerninger. Som dr. ElliotValenstein forklarede det,Der er ingen tests tilrdighed, som kan

bestemme denkemiske status af

hjernen hos enlevende person.

Der er ingen biologisk ubalance. Nr folk kommer til migog siger: Jeg har en biokemisk ubalance svarer jeg: Vis migdine laboratorietests. Der findes ingen laboratorietests.

Psykiater dr. Ron Leifer, New York


14/28

Der er ingen objektive, videnskabelige

kriterier, sombekrfter den lgefagligeeksistens af DAMP(Deficits in Attention

Motor Control andPerception) eller

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity

Disorder eller Opmrksomhedsmangel-

og hyperaktivitetsforstyrrelse p dansk).

Dr. Louria Shulamit, familielge fra

Israel siger, ADHD er et syndrom, ikke

en sygdom. Symptomerne ... er s

almindelige, at vi kankonkludereat alle

brn ... passer p diagnosen.19

I 1987 opstod diagnosen ADHD bog-

staveligt talt vedstemmeflertal blandt

komitmedlemmer fra denAmerikanske

Psykiatriforening (APA). Denblevned-

fldet i den tredjereviderede udgave af

DSM. I lbet af blot t r havde 500.000

amerikanskebrn fet stillet diagnosen;

i dag har det net et skrkindjagende

niveau af 6 millioner brn, der er blevet

stemplet meddenuvidenskabeligedia-

gnose.20Antallet af brn, der diagnosti-

ceres med DAMP, ADHD eller hyperki-

netisk forstyrrelse i Danmark, stiger.

Antallet af brnsknnes af psykiatere atvre op mod5 pct af en rgang.20b

Hyperaktivitet er ikke en sygdom,

skrev psykiateren Sydney Walker III. Det

er en rverhistorie, som bliver fortalt af

lger, som intet begreb har om, hvad

der virkelig er galt med disse brn.

Den amerikanske narkotikabekmpel-

sesmyndighed (DEA) oplyste, at densti-

mulans somoftest benyttes i behandlin-

gen af ADHD eller DAMP kanfre til

afhngighed og at indberetninger ompsykotiske episoder, voldeligadfrd og

bizarre manerer er blevet modtaget.21

2

45

3

VIGTIGE

KENDSGERNINGER

1


15/28

K A P I T E L T R ES k r n e n o m i n d l r i n g s f o r s t y r r e l s e r

13

Idagens verden er de fleste familier og lreres liv p

en eller anden mde blevet berrt af den udbredtebrug af sinds- og personlighedsndrende stofferordineret til brn.

Betroede rdgivere er parate til at tage sig af debekymrede forldre til de millioner af brn verden over,som nu er p disse stoffer. En psykiater eller en psykologfortller sdvanligvis disse forldre, at barnet lider af

en forstyrrelse, som pvirker dets evne til at lre, og at detbr overvejes at give barn-et en psykostimulans. De

benvner tilstanden: ind-lringsforstyrrelse. Denneforstyrrelse har ogs fetetiketten opmrksomheds-forstyrrelse eller mere al-mindeligt ADHD, dvs. harmangel p opmrksomhedog er hyperaktiv, eller sim-pelthen som DAMP, hvilket

syndromet er mest kendtsom i Danmark. DAMP eren forstyrrelse af opmrk-somheden samt i bevgel-serne og opfattelsen. Diag-nosen er aldrig blevet aner-kendt af sundhedsstyrelsen og er i dag ved at g af brug pga.den omfattende kritik og mangel p fagligt grundlag.

Forldrene fr helt sikkert fortalt, at det er et anerkendtlgeligt problem, som krver vedvarende ordineret medi-cinering. Disse forldre indvilliger i behandlingen mednervemidler som den bedst tilgngelige lsning, idet de jokun nsker det bedste for deres barn og har tiltro til rd-giverne. Imidlertid har mange forldre til deres egen storefortrydelse mttet sande, at den vrste ting, man kan gre,

er at ignorere sine instinkter om sagen og give efter for denpsykiatriske propaganda.

Hvad er kendsgerningerne?Der er mange risici forbundet med ordineringen af

sinds- og personlighedsndrende stoffer mod skaldteadfrds- eller indlringsforstyrrelser. Her er en kort

beskrivelse af disse: Den amerikanske narkotikabekmpelsesmyndighed

(DEA) oplyste i 1995, at den stimulans som oftest benyttes ibehandlingen af ADHDeller DAMP kan fre tilafhngighed og at ind-

beretninger om psykotiskeepisoder, voldelig adfrdog bizarre manerer er blevetmodtaget.22

En undersgelse, deri 2001 blev beskrevet i denAmerikanske lgeforeningstidsskrift, JAMA, fandt frem

til, at stimulansen var str-kere end kokain.23

Stimulansen er i USAkendt blandt brn og unge,som slger stoffer p lege-pladser, som R-vitamin,

R-kugle og fattigmandskokain. Stimulansen bliver mis-brugt ved at stoffet knuses og indsnuses eller indsprjtes.

Selvmord er en alvorlig abstinenskomplikation vedafvnning fra denne stimulans og andre lignende stoffer afamfetamintypen.24

Undersgelser har ppeget, at brn, som fr stoffer afamfetamintypen eller andre ordinerede sinds- og person-lighedsndrende stoffer, ikke klarer sig bedre i skolen.25

Faktisk dumper brn, som tager disse stoffer, til lige s

KAPITEL TRESkrnen omindlringsforstyrrelser

Disse stoffer gr brn nemmere at styre,

ikke ndvendigvis bedre. DAMP er et

fnomen, ikke en hjernesygdom. Da

ADHD (og DAMP) diagnosen er falsk, er

det uden betydning, om et stof virker.

Brn tvinges til at indtage et stof, som

er strkere end kokain mod en

sygdom, som endnu ikke er pvist. Beverly Eakman, Administrerende direktr fordet Amerikanske pdagogiske institut, 2004


16/28

mange prver og forlader skolen lige s ofte, som brn, derikke tager stimulanserne.

Psykiatere hvder fejlagtigt, at ADHD og DAMPkrver medicinering p samme mde, som sukkersygekrver behandling med insulin. Om dette er lgen MaryAnn Block, der skrev bogen Ikke mere ADHD, ubjelig.Hun fremfrer: Lad mig gre det helt klart. ADHD erikke som sukkersyge, og Ritalin er ikke som insulin.Sukkersyge er en virkelig sygdomstilstand som kan diag-nosticeres rent objektivt. ADHD er en fiktiv betegnelseuden en objektiv, gyldig metode til identifikation. Insuliner et naturligt hormon, produceret af kroppen og det erlivsvigtigt. Ritalin er et kemisk fremstillet amfetaminlignedestof som ikke er livsndvendigt. Sukkersyge er en insulin-mangel. Problemer med opmrksomhed og opfrsel erikke Ritalin-mangel.

Klinisk psykolog Ty C. Colbert siger, at nr ad-

frdsmnstre bliver anset for sygdomme, vil lger ordinerestoffer under dkke af at ville afbde en kemisk ubalance. Alt

hvad stofferne gr, er imidlertid kemisk at begrnse hjernenskapacitet, fordi der ikke er nogen ubalance. Ritalin, sigerhan, begrnser tilfrslen af blod til hjernen. Blodtil-strmningen leverer den ndvendige energikilde (glucose)til hjernen. Hjernen kan ikke fungere uden glucose. Det er

blevet observeret at mange brn, som tager Ritalin (ellerandre stimulanser) udviser zombieagtig adfrd.26

I sin bog, De vildeste hingstfl bliver de bedsteheste, skriver John Breeding, ph.d., at Selv de mest ivrigefortalere for Ritalin/ADHD finder absolut ingen positive

langtidsvirkninger i deres forskningsredegrelser. P kortsigt er der kun n: Ensretning i klassevrelset.

ADHD og DAMP er ikke en sygdomDer er ingen objektive, videnskabelige kriterier, som

bekrfter eksistensen af ADHD eller DAMP, men deresbeskrevne symptomer er afslrende. Symptomer p ADHDeller DAMP omfatter iflge DSM: Kan ikke koncentrere sigom detaljer eller laver mske skdeslse fejl i sit skolearbej-de eller i andre opgaver, arbejdet er ofte rodet eller sjusket,har vanskeligheder med at holde opmrksomheden fangeni opgaver eller legeaktiviteter, virker som om de ikke lyt-ter og kan ikke afslutte skolearbejde, rutineopgaver ellerandre pligter ..., bevger ofte hnder og fdder nervsteller sidder uroligt p stolen, farer ofte rundt eller kravler


14

Et barn, som taler med eller konsultereren lge, der flger DSM, er nsten sik-ker p at f en psykiatrisk etikette og enreceptudstedelse, selv i de tilflde hvorbarnet er fuldstndig raskt Denne

tilfldige stempling som sindslidende afpraktisk talt alle, udgr en alvorlig farefor raske brn, fordi nsten alle brnhar symptomer nok til at f phftet

en psykiatrisk etikette og etlgemiddel.

Neurologen og psykiateren dr. SydneyWalker III, der skrev bogen En dosis af fornuft


17/28

umdeholdent omkring i situationer, hvor det er upassende,har ofte svrt ved at lege eller engagere sig p en stille mdei fritidsaktiviteter, har ofte gang i den.

Det amerikanske sundhedsinstitut NIH arrange-rede en konsensus-konference i 1998 om diagnosticering og

behandling af hyperaktive brn. Det blev ved konferencenkonkluderet, at vi ikke har nogen uafhngig gyldig prvefor ADHD; der er ingen oplysninger som indikerer, at

ADHD skyldes en fejlfunktion i hjernen ... Og endelig, efterrs klinisk forskning og erfaring med ADHD (og DAMP),er vores viden om rsagen eller rsagerne til ADHD stadigren spekulation.27

Medarbejdere til psykiateren Christopher Gillberg,som frst foreslog og siden bedyrede eksistensen af DAMP,destruerede de over 100.000 siders forskningsmateriale, derledte til Gillbergs konklusion om DAMP, efter at en rets-kendelse fastslog pligt til at udlevere dem. De hbede veddestruktionen af dette forskningsmateriale, at Gillbergsresultater aldrig kunne anfgtes.28

Iflge dr. Walker er et barn, som taler med eller kon-

sulterer en lge, der flger DSM, nsten sikker p at f enpsykiatrisk etikette og en receptudstedelse, selv i de tilfldehvor barnet er fuldstndigt raskt Den tilfldige stemplingsom sindslidende af praktisk talt alle, udgr en alvorlig farefor raske brn, fordi nsten alle brn har symptomer nok tilat f phftet en psykiatrisk etikette og et lgemiddel.

Dr. Block er utvetydig: Hvis der ikke er nogen gyldigtest for ADHD (eller DAMP), ingen fakta, der beviser, atADHD er en fejlfunktion i hjernen, ingen langtidsunder-sgelser af stoffernes virkninger, og hvis stofferne ikkeforbedrer uddannelsesprstationer eller sociale frdighed-er, og stofferne kan forrsage tvangs- og humrmssigeforstyrrelser og fre til misbrug af ulovlige stoffer, hvorfor ialverden bliver millioner af brn, teenagere og voksne ...stemplet med ADHD og ordineret disse stoffer?

Hyperaktivitet er ikke en sygdom, skrev dr. SydneyWalker. Det er en rverhistorie, som bliver fortalt af lger,som intet begreb har om, hvad der virkelig er galt meddisse brn.

Vore dages stofkulturMere end 8 millioner amerikanske brn er i dag blevet

sat p sinds- og personlighedsndrende psykiatriske

stoffer. I Danmark oplyser professor Niels Egelund, athenvisningsprocenten indenfor gruppen af brn medadfrdshandicap er steget med 300 pct. de sidste 20 r.29

I Australien er ordineringen af stimulanser til brn stegettil det 34-dobbelte i lbet af de seneste to rtier. I Mexico ersalget af stimulanser steget 800 pct. mellem 1993 og 2001.Europardets parlamentariske forsamling rapporterede, atdet strste forbrug af methylphenidat (Ritalin) i Europa forr 2000 fandt sted i Schweiz, Island, Holland, Storbritannien,Tyskland, Belgien og Luxemburg. Antallet af brn, der blevordineret stimulanser i Storbritannien, steg med 9.200 pct.fra 1992 til 2000. I Spanien har den rlige stigningsrate

for Ritalin-forbruget vret p 8 pct. mellem 1992 og 2001. IDanmark er antallet af brn og unge der ordineresmethylphenidat steget 5 gange fra 1997 til 2003. Stignings-raten er den samme for de 0-4 rige danske brn som for deldre aldersgrupper.30

I 2003 advarede den britiske lgemiddelstyrelse lgermod at ordinere SSRI antidepressiver (s som Paxil, Zoloftog Efexor) til unge under 18 r p grund af risiko for selv-mord. ret efter udstedte den Amerikanske levnedsmiddel-og lgemiddelstyrelse (FDA) en lignende advarsel og detsamme gjorde statslige organer i Australien, Canada ogEuropa. For et af disse antidepressiver blev der over en10-rs periode indberettet flere hospitalsindlggelser,ddsfald eller andre alvorlige bivirkninger til FDA, end fornoget andet lgemiddel nogensinde.31


15

Hvis der ikke er nogen gyldig test for ADHD (og DAMP), ingen fakta, der

beviser, at ADHD er en fejlfunktion i hjernen, og hvis stofferne (ordineret

for det) ikke forbedrer uddannelsesprstationer eller sociale frdigheder,

og stofferne kan fre til misbrug af ulovlige stoffer, hvorfor i alverden bliver

millioner af brn ... stemplet med ADHD og ordineret disse stoffer?

Dr. Mary Ann Block, der skrev bogen Ikke mere ADHD


18/28

Psykiatriske stoffer kan kun maskereproblemerne og symptomerne kemisk.De kan ikke og vil aldrig vre i stand tilat lse vores problemer for os.

Der er mange rsager til symptomernep ADHD eller DAMP, herunderallergier, fejlernring, blyforgiftning,forhjet niveau af kvikslv i blodet,pesticider og for meget sukker.

Mangel p motion, problemer med

skjoldbruskkirtlen, mangelfuld adrenalinfunktion, hormonale forstyrrelser,hypoglykmi (abnormt lavt sukkerind-hold i blodet), fdevareallergier, tung-metaller, svnforstyrrelser, infektioner,hjerteproblemer, lungesygdom,diabetes, konstante smerter ogendog visse psykiatriske stofferforrsager depression.

Hypoglykmi, allergier, koffeinflsomhed, problemer med skjold-

bruskkirtlen, B-vitamin mangel og formeget kobber i kroppen kan fremkaldemanifestationerne for bipolar sinds-lidelse (dvs. er oppe og nede skiftevis,tidl. kendt som maniodepression).32

Den virkelige lsning for mangepsykiske vanskeligheder begynder ikkemed en checkliste med symptomer,men med at sikre sig at en kompetent,ikke-psykiatrisk lge foretager engrundig fysisk undersgelse.

3

45

VIGTIGE

KENDSGERNINGER

12


19/28

Der er ingen ende p mngden ogkompleksiteten af de problemer,der forrsages af vores malpla-cerede tillid til psykiatere, deresdiagnostiske farcer og deres sinds-

og personlighedsndrende stoffer. Der er alleredebeget uvurderlig skade p liv i hele verden. Hvorend psykiatrien blander sig, bliver omgivelserne

mere farlige, mere urolige, mere forstyrrede.Da livet nu en gang er fuldt af problemer, og da

disse nogle gange kan vre overvldende, er detvigtigt for dig at vide,at psykiatrien og densdiagnoser og dens stof-fer er den forkerte vej atg. Stofferne kan kunmaskere problemerneog symptomerne ke-misk. De kan ikke ogvil aldrig vre i stand

til at lse vores proble-mer for os. Nr frststoffets virkning oph-rer, bestr det oprinde-lige problem stadig. Devirker ikke som lsningp livets problemereller kur for dem.

Imidlertid eksisterer der adskillige sikre ogbrugbare alternative lsninger, som psykiaternengter at anerkende.

Nr en person bliver ved med at lide af de-pression uanset normale forsg p at afhjlpeproblemet, skal en fysisk rsag til depressionovervejes, siger en alternativ gruppe inden for den

mentale sundhedssektor p sin hjemmeside. Denangiver en rkke mulige fysiske rsager, herunder:Fejlernring, mangel p motion, problemer medskjoldbruskkirtlen, drlig adrenalinfunktion, hor-monale forstyrrelser, fdevareallergier, tungmetaller,svnforstyrrelser, infektioner, hjerteproblemer,lungesygdom, diabetes, kroniske smerter, dissemine-ret sklerose, Parkinsons sygdom, slagtilflde,

leversygdom og endog visse psykiatriske stoffer.Som speciallge i indre sygdomme Thomas

Dorman siger: Flelsesmssigt pres forbundetmed en kronisk syg-dom eller en smerte-fuld tilstand kan for-andre en patients tem-perament. I min prak-sis har jeg vret udefor utallige menneskermed kroniske rygsmer-ter, som blev betegnet

som neurotiske. Entypisk udtalelse fra s-danne patienter er, Jegtroede, jeg virkelig varved at blive gal. Pro-

blemet kan simpelthenvre et uopdaget pro-

blem med ledbnd i ryggen.Der er mange problemer med brn, som synes

at vre symptomer p den skaldte ADHD ellerDAMP, men som i virkeligheden enten er aller-giske reaktioner eller resultatet af mangel pvitaminer eller ordentlig ernring. Et hjt niveauaf bly fra miljet kan udstte brn for nederlagi skolen og forrsage forsmmelig eller drlig

Vor flelse af srbarhed ved ensammenkomst har intet at gre

med vores krop eller kemi. I stedethar det alt at gre med vores

sjl og vort syn p os selv. Klinisk psykolog Ty C. Colbert, der skrev

bogen Sjlen voldtages, 2001

K A P I T E L F I R EB e d r e l s n i n g e r

17

KAPITEL FIREBedrelsninger


20/28

K A P I T E L F I R EB e d r e l s n i n g e r

18

opfrsel. Et hjt ind-hold af kvikslv i krop-pen kan forrsage uro.Pesticider kan forr-sage nervsitet, drlig

koncentrationsevne,irritation, hukommel-sesproblemer og de-pression. For megetsukker kan gre enperson overaktiveller hyperaktiv.

Det er mere rege-len end undtagelsen,at brn simpelt hen har behov for undervis-ningsmssige lsninger. Sttteundervisning ogindlring af effektive studiemetoder kan spare

barnet for en tilvrelse med undvendige ogskadelige psykiatriske stoffer. Hvis et barn harproblemer i timen, kan det vre, fordi han er

meget kreativ og/ellermeget intelligent og har

brug for strre udfor-dringer.

Behandlingen af

sindslidelser og psy-kiske forstyrrelser brmles p, hvordan denforbedrer og afstiver deenkelte mennesker, de-res ansvarlighed, deresndelige velbefindendeog dermed samfundet.Behandling br gives

i en rolig atmosfre kendetegnet ved tolerance,tryghed, sikkerhed og respekt for et menneskesrettigheder.

Et brugbart og humant psykisk sundhedsom-rde er, hvad Medborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK) arbejder for.

Da livet nu en gang er fuldt af

problemer, og da disse nogle gange

kan vre overvldende, er detvigtigt for dig at vide, at psykiatrien

og dens diagnoser og dens stoffer

er den forkerte vej at g.


21/28

ANBEFALINGERAnbefalinger

P S Y K I A T R IA n b e f a l i n g e r

19

Mennesker, der befinder sig i desperate situationer, skal gives korrekt og effektiv lgelig omsorg.Lgeligt, ikke psykiatrisk tilsyn, god ernring, sunde sikre omgivelser og aktiviteter, som fremmertillid, vil gre langt mere end psykiatriens brutale stofbaserede behandlinger.

Der m oprettes sundhedsinstitutioner til behandling af psykiske forstyrrelser for at erstatte depsykiatriske institutioner, der anvender tvang i deres behandling. Disse m have et medicinsk diagnos-tisk udstyr til rdighed, som ikke-psykiatriske lger kan anvende for grundigt at undersge og testepatienterne for bagvedliggende fysiske problemer, der kunne vise sig som forstyrret adfrd. Offentlige

og private midler br tilflyde disse institutioner snarere end de skadelige psykiatriske institutioner ogprogrammer, som benytter sig af personlighedsndrende stoffer nrmere end faktisk lgehjlp.

Den indflydelse psykiatrien har haft p samfundet har medfrt betydelig skade specielt i sundheds-og uddannelsessektoren og kriminalforsorgen. Borgergrupper og ansvarlige embedsmnd burdesamarbejde for at afslre og afskaffe psykiatriens skjulte manipulation af samfundet.

Hvis en person har vret offer for psykiatriske overgreb, svindel, ulovlig stofhandel eller andre formerfor misbrug, br vedkommende indgive en klage eller en politianmeldelse. Send en kopi til MMK. Nren anmeldelse indgives, br den samtidig sendes til den offentlige tilsynsfrende, ssom embedslgen.Den kan ogs sendes til lgeforeningens etikkomit eller psykolognvn afhngig af overgrebets natur.Disse kan indstille til Sundhedsstyrelsen, at den person, der begik overgrebene, ikke fremover kan

arbejde indenfor sundhedsvsenet og vedkommende kan fratages sin autorisation. Man br ogs sgejuridisk rdgivning med henblik p at anlgge sag og krve skadeserstatning.

Det er vigtigt at etablere rettigheder for bde patienter og sygesikringen om at f tilbagebetalingfor behandling for psykisk sundhed, som ikke opnede det resultat eller den bedring, som var stilleti udsigt, eller som resulterede i bevist skade p personen. Sledes at man derved fr fastslet, atansvaret ligger hos den enkelte praktiserende psykiater og den psykiatriske afdeling og ikke hos stateneller dens organer.

Opret et nvn eller andet, der arbejder for en juridisk sikring af mennesker mod psykiatrisk ellerpsykologiske krnkelser af de lovgivnings- og grundlovssikrede rettigheder til udvelse af enhveraf de borgerlig, politiske, konomiske, sociale, religise eller kulturelle rettigheder, som er givet iVerdenserklringen om Menneskerettighederne og den International konvention om borgerlige ogpolitiske rettigheder, svel som i andre borgerlige eller menneskerettighedsinstrumenter.

1

234

5

6


22/28

edborgernes Menneskerettigheds-

kommission (MMK), der p

engelsk hedder Citizens Com-

mission on Human Rights

(CCHR), blev stiftet i 1969 af

Scientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederne

inden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-

omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130

afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,

advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk og

reprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,

politiet og offentligt ansatte over hele verden.

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

20

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M


23/28

Beverly K. EakmanAdministrerende direktr for det Amerikanskepdagogiske institut forfatter til bestsellerenKloningen af den amerikanske sjl

MMK har arbejdet utrtteligt med atbeskytte alle forldres ret til at bestemmeover undervisningen og opdragelsen af deresbrn. Jeg anerkender MMK for dens utrolige

vedholdenhed Dr. Julian Whitaker M.D.Direktr for Whitaker Wellness InstituttetSkribent for nyhedsbrevet Sundhedog helbredelse

MMKs bestrbelser og succeser er et kul-turelt gode af betragteligt omfang. De har udvirketstore fremskrift, de har vret en ressource forforldre og brn, som er blevet forfrdelig mis-brugt af psykiatere og psykologer svel som aftalsmnd og professionelle indenfor psykisk

sundhed. De er den eneste gruppe, som str op formenneskerettighederne, nr det kommer til mis-brug i det psykiatriske system. Overmedicine-ringen, stemplingen, de fejlagtige diagnoser,manglen p videnskabelige optegnelser, alle disseforhold, som ingen gr sig begreb om foregr, harMMK fokuseret p og bragt til offentlighedenskendskab. Dermed har de banet vejen for at bringe

virkningen af den psykiatriske professions frem-tromlen til ophr.

Cynthia ThielenLovgiver, Hawaii:

Uden MMK tror jeg, at vi virkelig ville vrefortabte, og det ville vre en tragisk situation for... brn. S jeg er meget taknemmelig for, at folksom (MMK), med deres viden og evne er klar tilat hjlpe os. Det gr en kmpe forskel, fordidet er et stort slag for vore brns liv og sundhed.Og vi m arbejde meget hrdt sammen.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


24/28

MMKs kommissionsmedlemmer rdgiverog hjlper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemfre reformer i det psykiskesundhedsvsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

Prsident

Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Prsident for MMKs USA afdeling

Bruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMKs USA afdeling

Isadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlem

Dr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet pNew York Health Science Center

Kunst og underholdning

Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi ElfmanJenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna IshamJason LeeGeoff LevinGordon LewisJuliette LewisMarisol NicholsJohn NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & jura

Tim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev LevinsonJonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lgestanden og sundhed

Dr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.

Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Prsident forMMK Italien)

Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence RetiefDr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian Whitaker

Dr.med. Sergej Zapuskalov

Uddannelse

Gleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

Religion

Rev. Doctor Jim Nicholls

Forretningsverden

Lawrence AnthonyRoberto Santos

M E D B O R G E R N E SM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

22

MMKS INTERNATIONALE AFDELINGKommissionsmedlemmer & rdgivere


25/28

Henvendelse (for andre lande venligstkontakt det pgldende landskontor):

AustralienCitizens Commission onHuman Rights AustraliaP.O. Box 562Broadway, New SouthWales 2007AustralienTlf.: 00612 9211 4787Fax: 00612 9211 5543E-mail:

[email protected]

BelgienCCHR BelgiumPostbus 552800 Mechelen 2BelgienTlf.: 00324 777 12494

CanadaCitizens Commission onHuman Rights Toronto

27 Carlton St., Suite 304Toronto, OntarioM5B 1L2 CanadaTlf.: 001 416 971 8555E-mail:[email protected]

FinlandCitizens Commission onHuman Rights FinlandPost Box 14500511 HelsinkiFinlandTlf.: 00358 9 8594 869

FrankrigCommission des Citoyenspour les Droits delHomme CCDH(Citizens Commission onHuman Rights France )BP 7675561 Paris Cedex 12FrankrigTlf.: 00331 4001 0970Fax: 00331 4001 0520E-mail: [email protected]

GrkenlandCCHR Greece65, Panepistimiou Str.105 64 AthensGrkenland

HollandCitizens Commission onHuman Rights Holland(NCRM)Postbus 360001020 MA, AmsterdamHollandTlf./Fax: 003120 4942510Email: [email protected]

IsraelCitizens Commission on

Human Rights IsraelP.O. Box 37020

61369 Tel AvivIsraelTlf.: 00972 3 5660699Fax: 00972 3 5663750E-mail:

[email protected]

ItalienComitato dei Cittadini per iDiritti Umani CCDU(Citizens Commission onHuman Rights Italy)Viale Monza 120125 MilanoItalienE-mail:

[email protected]

JapanCitizens Commission onHuman Rights Japan2-11-7-7F Kitaotsuka

Toshima-ku Tokyo170-0004, JapanTlf./Fax: 0081 3 3576 1741

Mexico (Monterrey)Comisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Monterrey,Mexico)Avda. Madero 1955Poniente Esq. VenustianoCarranzaEdif. Santos Oficina 735Monterrey, NL Mxico

Tlf.: 0083 480329Fax: 0086 758689E-mail: [email protected]

NepalCCHR NepalP.O. Box 1679Baneshwor Kathmandu,NepalE-mail:

[email protected]

New ZealandCitizens Commission onHuman Rights New

ZealandP.O. Box 5257Wellesley StreetAuckland 1New ZealandTlf./Fax: 00649 580 0060E-mail: [email protected]

NorgeMedborgernesMenneskerettighets-kom-misjon (MMK)Postboks 8902Youngstorget0028 OsloNorge

E-mail:[email protected]

RuslandCitizens Commission onHuman Rights RussiaP.O. Box 35117588 MoscowRuslandTlf.: 007095 518 11 00

SchweizCitizens Commission onHuman Rights SwitzerlandSektion ZurichPostfach 12078026 ZurichSchweizTlf.: 0041 (0)1 242 7790E-mail: [email protected]

Schweiz (Fransk talende)Commission des Citoyenspour les Droits de lHomme CCDH

(Citizens Commission onHuman Rights Lausanne)Postale 57731002 LausanneSchweizTlf.: 0041 21 646 6226E-mail: [email protected]

Schweiz (Italiensk talende)Comitato dei cittadini per idiritti delluomo(Citizen Commission onHuman Rights Ticino)Casella postale 6136512 GiubiascoSwitzerland

Tlf.: 0041 76 327 83 79E-mail: [email protected]

SpanienComisin de Ciudadanospor los DerechosHumanos, CCDH(Citizens Commission onHuman Rights Spain)Apdo. de Correos 1805428080 MadridSpanien

SverigeKommittn fr Mnskliga

Rttigheter (KMR)Box 2124 21 StockholmSverigeTlf./fax: 0046 (0)8 83 85 18E-mail: [email protected]

SydafrikaCitizens Commission onHuman Rights SouthAfricaP.O. Box 710Johannesburg 2000Republic of South AfricaTlf.: 0027 11 622 2908

TaiwanCCHR Taiwan

Taichung P.O. Box 36-127Taiwan, R.O.C.E-mail:

[email protected]

Tjekkiet

Obcansk komise za lidskprvaVclavsk nmest 17110 00 Praha 1Czech RepublicTlf./Fax: 00420 224 009 156E-mail:

[email protected]

TysklandKommission fr Versteder Psychiatrie gegenMenschenrechte e.V. KVPM(Citizens Commission on

Human Rights Germany National Office)Amalienstrae 49a80799 MnchenTysklandTlf.: 0049 89 273 03 54Fax: 0049 89 28 98 67 04E-mail: [email protected]

Ungarnllampolgri Bizottsg azEmberi JogokrtAlaptvny(Citizens Commission onHuman Rights Hungary)Pf. 1821461 BudapestUngarnTlf.: 0036 1342 6355Fax: 0036 1344 4724E-mail: [email protected]

United KingdomCitizens Commission onHuman Rights UnitedKingdomP.O. Box 188East GrinsteadWest Sussex

RH19 4RBUnited KingdomTlf.: 0044 (0)1342 313926Fax: 0044 (0)1342 325559E-mail:

[email protected]

strigBrgerkommission frMenschenrechte sterreich(Citizens Commission onHuman Rights Austria)Postfach 130A-1072 Wienstrig

Tlf.: 0043 1 877 02 23E-mail: [email protected]


26/28

1. Dr.med. Joseph Glenmullen Prozac Backlash,(Simon & Schuster, NY, 2000), s. 8.

1b. Politiken.dk, af Kaare Skovmand, Hver tret-tende voksen fr antidepressiv medicin, 20. marts

20042. Frank Viviano, In the Land of Champagne andCroissants, Pills are the King-French lead he worldin use of medication, San Francisco Chronicle, 14.maj 1998; Alexander Dorozynski, France tacklespsychotropic drug problem, Internet URL, http:/.www.bmj.com/cgi/content/full/313/7037/997, 20.april 1996; Civil Unrest in Socialist France, IDEAHOUSE, jan. 1998.

3. Beverly K. Eakman, Anything That Ails You,Women on Tranqs in a Self-Serve Society,Chronicles, aug. 2004.

4. Victor Cordoba Psiquiatria Guerra a laMelancholia Aumenta el Uso de Antidepresivos enEspana, El Mundo, 20. feb. 1997,URL:htpp://www.el-mundo.es/salud/1997/235/01762.html; Prohibido Estar Triste, 17. nov.2003, URL:http://www.quo.wanadoo.es/quo/car-ticulos/10017.html.

5. Anil Dawar, Prozac Found in Tapwater, DailyMail, 9. aug. 2004.

6. Bruce D. Levine, ph.d., Commonsense Rebellion:Debunking Psychiatry, Confronting Society (NewYork: Continuum, 2001), s. 277.

7. Lisa M. Krieger, Some question value of brainscan; Untested tool belongs in lab only, experts say,The Mercury News, 4. maj 2004.

8. Sydney Walker, A Dose of Sanity: Mind,Medicine and Misdiagnosis, (John Wiley & Sons,Inc, NY, 1996), s. 51.

9. Sammesteds, s. 192.

10. Sammesteds, s. 193.

11. Paula J. Caplan, ph.d., They Say Youre Crazy,(New York: Addison Wesley Publishing Company,1995), s. 222.

12. sammesteds.13. Ten Things That Drive Psychiatrists ToDistraction, The Independent, (United Kingdom),19. mar. 2001.

14. Walker, op. cit., s. 51.

15. Shankar Vedantam, Drug Ads Hyping AnxietyMake Some Uneasy, The Washington Post, 16. juli2001.

16. Elliott S. Valenstein, ph.d., Blaming the Brain,(The Free Press, New York, 1998), s. 4, 6, 125, 224.

17. Ty. C. Colbert, ph.d., Rape of the Soul: How theChemical Imbalance Model of Modern Psychiatry

has Failed its Patients, (Kevco Publishing,California, 2001), s. p.97.

18. Phillip Owen, Sad script for the stressed, DailyTelegraph (Sydney, Australia) lserbrev af 2. sept.2003.

19. Praktiserende lge Louria Shulamit, Israel - citatfra meddelse til CCHR International fremsendt d.22. juni 2002.

20. American Psychiatric Association, Diagnosticand Statistical Manual of Mental Disorders (ThirdEdition) (Press Syndicate of the University ofCambridge, Great Britain, 1980), s. 41, 44, 385; DSM-

III-R, (American Psychiatric Association,Washington, DC, 1987), s. 50; Theodore J. La Vaque,ph.d., Kids, Drugs, and ADD..., Internet URL:http://www. dct.com/~tlavaque/ritalin.html.20b.metroXpress, Ritzau historie, Flere og flere brnhar DAMP, 9. september 2004.

21. Methylphenidate (A Background Paper), U.S.Drug Enforcement Administration, oktober 1995,s. 16.

22. sammesteds.

23. Brian Vastig, Pay Attention: Ritalin Acts MuchLike Cocaine, Journal of the American Medical

Association, 22/29 august 2001, Vol. 286, No. 8, s.905.

24. DSM-III-R, (American Psychiatric Association,Washington, D.C., 1987), s. 136.

25. Dr. Mary Ann Block, No More ADHD, (BlockBooks, Texas, 2001), s. 35.

26. Op. cit., Colbert, Rape of the Soul, s. 78.

27. National Institutes of Health, ConsensusConference on ADHD, 16.-18. nov. 1998.

28. Annika Hansson, Omstritt material frstrt,Trelleborgs Allehanda, maj 2004.

29. Information, af Louise Mnter Christiansen ogMaria Rasmussen, Forldrene stiller ikke diag-nosen, 8. januar 2004.

30. LgemiddelstyrelsensLgemiddelstatistikregister.

31. Op. cit., Colbert, Rape of the Soul, s. 117.

32. Alternatives for Bipolar Disorder, Safe Harbor,Alternative On-Line.

REFERENCERReferencer


27/28

2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemrker ejet af

Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-4 Danish

FOTO: S. 14: Vicky Kasala/Getty Images

ADVARSEL: Ingen br ophre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicin

uden at rdfre sig med og f assistance fra en kompetent lge, der ikke er psykiater.

Rapport medanbefalinger vedrrende denmanglendevidenska-belige faglighed og resultater i det psykiatriskebehandlingssystem

OMFATTENDE S VINDEL-Ko rru p ti o n i d e t p s yk i atr i skesundhedsvsenRapport med anbefalinger vedrrende et usundt monopol pdet psykiske sundhedsomrde

PSYKIATRISKUREDELIGHED-Hvordan l gevidenskabenundergravesRapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsei sundhedsvsenet

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende de psykiatriske pstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

Rapport med anbefalinger vedrrende den destruktive brug afelektrochok og psykokirurgi

En rapport omsexmisbrug af kvinderog brninden for det psykiatriskeog

psykologiske behandlingssystemog anbefalinger til lsningaf problemetTVANGSFIKSERINGOGDD-Psykia tr i en s terapeut i sk e o ver fa l dRapport med anbefalinger vedrrende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer p psykiatriskeafdelinger

Rapport med anbefalinger vedrrende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

Rapport med anbefalingervedrrende metadonog andre katastrofaltringe psykiatriske rehabiliterings-programmer for stofmisbrugere

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af brn og unge

Rapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-sgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

Rapport med anbefalinger vedrrende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

Rapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsep kunstnere og samfundet

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsep tro og religion

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens og psykologiensindflydelse p retsvsen og kriminalforsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske overgrebindenfor ldreforsorgen

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

r

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemssige konflikter og folkedrab

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter pat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjlp af informationsmateriale p

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bger,hfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, prrende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmrksomme p sandheden ompsykiatrien, og at der kan og br gres noget effektivt ved det.

MMKs hfter, der udgives p 15 sprog, pviser psykiatriens medvirken

til udbredelse af racisme og destruktive indflydelse p undervisningssektoren,retsvsenet, narkoafvnningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deldre, religion, kunst og mange andre omrder. Flgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission


28/28

Der er ingen ende p mngdenog kompleksiteten af de problemer,

der forrsages af vores malplacerede

tillid til psykiatere, deres diagnostiske

farcer, og deres sinds- og person-

lighedsndrende stoffer. Der erallerede beget uvurderlig skade

p liv i hele verden.

Jan Eastgate

prsident for Medborgernes

Menneskerettighedskommissions

internationale afdeling

Documents

Psychiatry Danish Opt