Psykologi - WordPress.com · LOUISE FRIMANN JENSEN 40712 PSYKOLOGI 6 • Det som passer ind i vores forestillinger er lettere for hjernen at håndtere. • Vi lægger mest mærke

PSYKOLOGI VUC Roskilde

40712 Louise Frimann Jensen 2016-2018

LOUISE FRIMANN JENSEN 40712

PSYKOLOGI

1

Indhold Social- og kulturpsykologi - bander og bandekonflikter ................................................................................ 5

Stereotyper, fordomme, stigmatisering og racisme .................................................................................. 5

Stereotypi ............................................................................................................................................ 5

Devaluerede stereotyper ..................................................................................................................... 5

Fordom ................................................................................................................................................ 5

Stigmatisering ...................................................................................................................................... 5

Diskrimination ...................................................................................................................................... 5

Fordele ................................................................................................................................................ 5

Ulemper ............................................................................................................................................... 5

Hvorfor har vi fordomme? .................................................................................................................... 5

Egocentri.............................................................................................................................................. 6

Attribution ........................................................................................................................................... 6

Attribueringsfejl ................................................................................................................................... 6

Grupper ................................................................................................................................................... 7

Primærgrupper og sekundærgrupper ................................................................................................... 7

Formelle og uformelle grupper ............................................................................................................. 8

Referencegrupper ................................................................................................................................ 8

Grupper som socialt netværk og definition på socialt netværk ............................................................. 9

Rolleadfærd ......................................................................................................................................... 9

Roller ................................................................................................................................................... 9

De fire rolletyper .................................................................................................................................. 9

Social kontrol ....................................................................................................................................... 9

Gruppepåvirkning ...............................................................................................................................10

Gruppepolarisering .............................................................................................................................10

Indgruppementalitet ...........................................................................................................................11

Ledelse ...................................................................................................................................................11

Ledelsesfunktioner ..............................................................................................................................11

Formelle og uformelle ledere ..............................................................................................................11

De tre ledelsesformer .........................................................................................................................11

Holdninger og værdier ........................................................................................................................13


PSYKOLOGI

2

Kulturpsykologi .......................................................................................................................................14

Minoriteter .........................................................................................................................................14

Majoriteter .........................................................................................................................................14

Assimilation ........................................................................................................................................14

Integration ..........................................................................................................................................14

Segregation .........................................................................................................................................14

Etnocentrisme .....................................................................................................................................14

Kulturrelativisme .................................................................................................................................15

Fordomme om etniske minoriteter kan skyldes, ..................................................................................15

Kontaktteori ........................................................................................................................................15

Etnisk revitalisering .............................................................................................................................15

Individualiseret samfund .....................................................................................................................15

Personlighed og identitet ............................................................................................................................16

Identitetsdannelse i senmoderniteten ....................................................................................................16

Fordele og ulemper ved at leve i det senmoderne samfund vs. tidligere ..............................................16

Kulturel frisættelse..............................................................................................................................16

Identitet ud fra et værdimæssigt perspektiv ........................................................................................16

Identitet ud fra et historisk perspektiv.................................................................................................16

Identitet ud fra et etisk perspektiv ......................................................................................................17

Identitet ud fra et social-konstruktionsistisk perspektiv .......................................................................17

Gerken ................................................................................................................................................17

Jeg/mig ...............................................................................................................................................17

Hansen ................................................................................................................................................17

Giddens...............................................................................................................................................17

Børn og unges identitet ...........................................................................................................................17

Erik H. Erikson .....................................................................................................................................18

Identitet ifølge Eriksson.......................................................................................................................19

Svend Brinkmann ................................................................................................................................19

Freuds personlighedsmodel ................................................................................................................19

Stress ..........................................................................................................................................................20

Tegn på kroniske stress .......................................................................................................................20

Stressfaktorer og stressorer ................................................................................................................20

Ydre stressfaktorer ..............................................................................................................................21


PSYKOLOGI

3

Indre stressfaktorer.............................................................................................................................21

Forklaringsstile ....................................................................................................................................21

Oplevelse af sammenhæng (OAS)........................................................................................................22

Stressfaktorer i arbejdslivet i dag ........................................................................................................22

Udbrændthed .....................................................................................................................................23

Fakta og myter om stress ....................................................................................................................23

Coping ....................................................................................................................................................23

Kriser ......................................................................................................................................................24

Ydre hændelser ...................................................................................................................................25

Ressource ift. kriseforløb .....................................................................................................................25

De fire faser for bearbejdning af traumatiske kriser.............................................................................26

Freuds forsvarsmekanismer ................................................................................................................26

PTSD – Posttraumatisk belastningsreaktion .........................................................................................28

Hvad skal der til, før at man kan tale om akut belastningsreaktion ifølge ICD-10? ................................28

Forskelle og ligheder mellem Cullbergs kriseteori (psykodynamisk teori) og ICD-10 .............................28

Håndtering af PTSD .............................................................................................................................29

Humanistisk- og eksistenspsykologisk kriseteori ..................................................................................29

Udviklingspsykologi ....................................................................................................................................29

Neuropsykologisk udviklingspsykologi .....................................................................................................29

Sammenhæng mellem arv og miljø .....................................................................................................29

Den treenige hjerne ................................................................................................................................30

Det autonome niveau..........................................................................................................................30

Det limbiske niveau .............................................................................................................................31

Det præfrontale niveau .......................................................................................................................33

Windows of opportunity .....................................................................................................................34

Den nærmeste udviklingszone ............................................................................................................34

Psykologiske retninger ................................................................................................................................35

Psykoanalyse ..........................................................................................................................................35

Behaviorisme ..........................................................................................................................................35

Teoretiker ...........................................................................................................................................35

Eksistentiel og humanistisk psykologi ......................................................................................................36

Eksistentiel psykologi ..........................................................................................................................36

Humanistisk psykologi .........................................................................................................................36


PSYKOLOGI

4

Metode ...............................................................................................................................................36

Kognitiv psykologi ...................................................................................................................................37

Teoretiker ...........................................................................................................................................37

Metode ...............................................................................................................................................38

Evolutionær psykologi .............................................................................................................................38

Teoretiker ...........................................................................................................................................38

Socialpsykologi........................................................................................................................................38

Metoder..............................................................................................................................................39

Forsøg og eksperimenter ............................................................................................................................40

Robbers Cave-eksperimentet/Os vs. Dem ...............................................................................................40

Eksperimentet var delt op i tre faser. ..................................................................................................40

Efter eksperimentet ............................................................................................................................41

De lejede tvillinger ..................................................................................................................................43

Asch’ streg-forsøg ...................................................................................................................................44

Milgrams lydighedsforsøg .......................................................................................................................45

Hjælpsomhed og tilskuereffekten ...........................................................................................................45

Metoder og teori ........................................................................................................................................46

Rudolph Schaffer – metodologiske betragtninger ....................................................................................46

Forskningens natur .............................................................................................................................46

Empirisk ..............................................................................................................................................46

Systematisk .........................................................................................................................................46

Kontrolleret ........................................................................................................................................47

Kvantitativ...........................................................................................................................................47

Offentlig ..............................................................................................................................................47

Forskningen har sine begrænsninger ...................................................................................................47

Metodologiske begrænsninger ............................................................................................................47

Stikprøvebegrænsninger .....................................................................................................................47

Tidsbegrænsninger..............................................................................................................................47

Etiske begrænsninger ..........................................................................................................................47

Forskereffekter ...................................................................................................................................48

Ordbog og begreber ...................................................................................................................................49


PSYKOLOGI

5

Social- og kulturpsykologi - bander og bandekonflikter

Stereotyper, fordomme, stigmatisering og racisme Vi opdeler folk i kategorier – køn, alder, subkulturer1, nationaliteter, race osv. Stereotypifiserede

opfattelser har noget med vores kognitive måde at tænke på.

Stereotypi

• En opfattelse af hvilke egenskaber en bestemt gruppe har.

• Generaliseret opfattelse ud fra gruppetilhørsforhold.

Devaluerede stereotyper

Man nedgører andre individer for at få sin egen gruppe til at virke bedre.

Fx FCK-fans vs Brøndby-fans – den ene gruppe fans nedgører den anden gruppe ved fx at skabe rygter om

dem eller få dem til at falde ind i de samme stereotypiske bokse, som man på forhånd forbinder dem med.

Fx (stereotype) alle asiater er gode til matematik, men dårlige til at køre bil. Stereotypi kan både være

positivt og negativt.

Fordom

• En holdning, som er fastlåst og som kun kan påvirkes lidt af rationel diskussion og derfor er

modstandsdygtig overfor forsøg og ændring.

• Kun negativ.

• Uden kendskab til personen/gruppen.

Stigmatisering

• En beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mellem mennesker

imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige.

• Stempling af mennesker eller grupper.

Diskrimination

• Negativ forskelsbehandling på grund af fordomme.

• Rettet mod grupper eller individer.

• Baseret på køn, race, etnicitet, alder, seksualitet, fysisk/psykisk handikap.

• Ikke blot en holdning, men også handling.

Fordele

• Det bliver nemmere/mere overskueligt at forholde sig til en kompleks virkelighed.

Ulemper

• Vi kan tage fejl når vi dømmer folk ud fra fordomme og stereotypi.

Hvorfor har vi fordomme?

• Hjernen fungerer med chunks – det er nemmere at huske fire tal (42 75 28 89) end otte tal (4 2 7 5

2 8 8 9) – assimilation.

• Det er det samme med fordomme og stereotypi. Hjernen gør det nemmere for os.

1 Fx påklædning, musiksmag


PSYKOLOGI

6

• Det som passer ind i vores forestillinger er lettere for hjernen at håndtere.

• Vi lægger mest mærke til når vores forhåndsopfattelse bekræftes.

• Når hjernen skal tilpasse sig nye ting i forlængelse af ting vi allerede ved/har lært –

akkommodation.

Egocentri

Sean Piaget (1896-1980), schweizisk psykolog.

Ved egocentri formår man ikke at se ting fra andres synsvinkel.

Ses oftest hos børn – førskolebørn. Jo yngre, des mindre egocentri ser man hos barnet.

• Fx, et lille barn snakker i tlf., bliver spurgt om noget i røret og nikker som svar – dvs. modtageren i

tlf. kan ikke høre/se svaret.

Attribution

Fritz Heider (1946). Den første person til at formulere en attributionsteori.

• Attribuering

o Når man tillægger andre et motiv.

o ”Tolker på handlinger.”

• Personattribuering

o Man tolker på en persons indre årsager.

o Vi finder motivet inde i personen,

▪ Dvs. personlige egenskaber, intelligens, humor.

• Situationsattribuering

o Man tolker på en persons ydre påvirkninger.

o Vi finder motivet den situation personen befinder sig i,

▪ Fx, hun stjæler et brød fordi hun er sulten, brødet er for dyrt og hun har ingen

penge.

• Attribuering via stabile grunde

o Fx, du smiler i dag, for du er altid i godt humør.

• Attribuering via ustabile grunde

o Fx, han råbte, fordi han var sur, men det går over igen.

• Kontrollable handlingsårsager

o

• Ukontrollerede handlingsårsager

o

Attribueringsfejl

o Når man tolker forkert.

o Fx, overhaling i køen i supermarked – man tolker at hun enten altid snyder, eller at hun

modsat, har børn hun skal nå hjem til.

• Den fundamentale attributionsfejl

o Når vi overvurderer personens indre faktorer og undervurderer situationsfaktorerne.


PSYKOLOGI

7

o Fx, hun kommer altid for sent fordi hun ikke gider være her, men det kan sagtens være fordi

der er personlige faktorer.

• Aktør-observatør-fejlen

o Vi finder den anden persons fejl i vores egne fejl.

o Vi forstår bedre situationen når vi selv er involveret.

o Fx, hun kommer for sent, fordi hendes børn er hektisk om morgene. Det er mine også, så

jeg forstår godt hvorfor hun kommer for sent.

Men egentlig kommer hun for sent fordi hun ikke gider fremmøde.

Grupper Definition på en gruppe i psykologisk sammenhæng: En samling af mennesker, som er organiseret omkring

et fælles mål og som har en eller anden form for fællesskab.

Medlemmer af en gruppe har et fælles mål – kendetegn ved grupper er:

• Man er sammen om ét eller flere mål, som bestemmer i hvilken retning gruppen bevæger sig mod.

• Medlemmerne udvikler en række normer, som klarlægger grænserne for de gensidige forhold der

skabes, og de aktiviteter som gruppen kan have.

• Der udvikles naturlige roller for at samspillet skal kunne stabiliseres.

• Gruppen adskiller sig mere og mere fra andre grupper på grund af de fælles kendetegn.

• Der udvikles et netværk af gensidig tiltrækning, hvis grundlag er, om medlemmerne kan lide

hinanden eller ej.

Der udvikles normer2 og regler i gruppen for hvordan de skal arbejde og hvordan de skal holde sammen.

Derudover møder medlemmerne også sanktioner hvis ikke normerne (forventningerne) indfries.

Et fast rollemønster udvikles også – hvert medlem har sin faste plads i gruppen. Nogle vil vælge lederrollen

mens andre udfører de pålagte opgaver.

Også kendetegn og egenskaber udvikles fælles i gruppen. Væremåder eller genstande der gør at gruppen

adskiller sig fra andre grupper, fx påklædning, tale- eller væremåder.

Primærgrupper og sekundærgrupper

Primærgruppe er familien og de nærmeste venner. Opdragelsen man får med derfra er grundlæggende for

hvordan vi opfører os resten af livet.

Primærgrupper er præget af intimitet og nærhed, uanset om man er i familie eller ej.

Sekundærgrupper er mindre personlige grupper. Her er vi mere præget af fælles interesser og deltager

derfor i gruppen for at dyrke dem.

Sekundærgrupper deltager man i ud fra en eller få fælles interesser eller tilknytninger.

2 Formelle – love og nedskrevne regler Uformelle – de uskrevne regler. Forventninger – klare forventninger til hvem man er i hvilken rolle. Sanktioner – negativ konsekvens efter brud på regler/positiv kan være en belønning.


PSYKOLOGI

8

Formelle og uformelle grupper

En formel gruppe er valgte medlemmer med en leder.

Uformelle grupper dannes af folk med samme holdninger og meninger.

Der kan godt opstå uformelle grupper i en formel gruppe.

Referencegrupper

Denne type gruppe behøver man ikke nødvendigvis have været medlem af. Det kan være grupper man ser

op til og som fungerer som forbillede.

Denne gruppes normer lader vi få betydning når vi selv skal tage valg i vores eget liv – vi bruger

referencegrupper som rettesnor for hvad vi skal mene eller hvordan vi skal handle.

En referencegruppe kan både være positiv og negativ.

Positiv indflydelse har stor indflydelse på individets adfærd og meninger da individet prøver at opføre sig i

på samme måde som de medlemmer og normer der findes i gruppen. Fx popidoler, skuespillere.

Negativ indflydelse har også stor indflydelse på individets adfærd, men individet forsøger at efterligne den

negative gruppes medlemmer så lidt som muligt. Fx narkomaner, pusher, misbrugere.

Grupper Kendetegn Eksempler

Primær gruppe Få medlemmer som har nær kontakt med hinanden og kender hinanden personligt.

Far, mor og børn. Følelsesmæssige bånd.

Sekundær gruppe Mange medlemmer med ringe kontakt til hinanden og ses måske aldrig. Tilgodeser som regel specielle interesser/formål.

Medlemmer i et træningscenter.

Formel gruppe Faste regler og forskrifter mht. gruppemedlemmernes adfærd. Forholdet imellem medlemmerne er upersonligt. I formelle grupper findes der ofte en eller flere uformelle grupper.

Medlemmer i en forening.

Uformel gruppe Spontant dannet. Omgangsformen er ikke på forhånd fastlagt. Består ofte af mennesker der nærer sympati for hinanden eller som har fælles interesse.

Rygere i pausen.

Medlemsgruppe En gruppe som vi faktisk er medlemmer af. Fx en idrætsorganisation eller en politisk forening eller en vennegruppe som familie.

Regeringen.

Referencegruppe – positiv Stor indflydelse på individets adfærd og meninger idet individet prøver at opføre sig i overensstemmelse med de

Spice Girls.


PSYKOLOGI

9

normer der findes i referencegruppen.

Referencegruppe – negativ Stor indflydelse på individets adfærd, men individet forsøger at ligne den negative referencegruppes medlemmer så lidt som muligt.

”Det dårlige selskab” i nærområdet.

Grupper som socialt netværk og definition på socialt netværk

Alle uformelle relationer mellem mennesker, som regelmæssigt påvirker hinanden. Handler om forholdet

mellem mennesker og den måde de interagerer på.

Børn: Deres sociale netværk er deres familiemedlemmer. Evnen til at knytte andre sociale kontakter er lille,

idet forældrene bestemmer. Det er vigtigt at børn befinder sig i et’ kernenetværk’ (fx legenetværk i

nabolaget)

Unge: Venner får større betydning. Den sociale kontrol fra forældrene bliver minimeret og unge bliver mere

mobile (bevæger sig rundt uden forældrene). Unges netværk er derfor større end børns. Et godt udbygget

socialt netværk hjælper børns og unges personlige udvikling og tilpasning i samfundet, samt deres evne til

senere hen at læse problemer og udfordringer. Der ses sammenhæng mellem manglende tilhørsforhold og

stofmisbrug (Martin Fritzen). Stabilitet er vigtig.

Rolleadfærd

Jeg-centreret adfærd er dominerende, aggressiv, spydig, snakkesalig, ondskabsfuld, konkurrencepræget

eller overdrevet morsom.

Vi-centreret støtter og hjælper andre i gruppen for at få arbejdet til at fungere. Lytter, opmuntrer og tager

hensyn. Ofte er disse personer mæglere mellem forskellige meninger og holdninger.

Roller

Din rolle er bestemt af de forventninger som andre har til dig (det sociale system). Dog kan man påvirke

deres forventninger på grundlag af motiver og andre personlige egenskaber (det personlige system).

Et godt samarbejde forudsætter klare forventninger til hinanden.

De fire rolletyper

De centrale og aktive. Ofte en leder, evt. kamp om lederplads.

Medløberrollen. Vellidte og accepterede af både leder og de to andre grupper.

De passive roller. Bliver lige netop tålt i gruppen, men har ingen indflydelse.

De perifere roller. Ingen prestige, klassens klovn, syndebukken, mobbeofferet.

Social kontrol

Social kontrol er vigtig for en god rolleudvikling. Gruppens normer og holdninger udvikler sig over tid. Brud

kan dog medføre sanktioner for nogle medlemmer af gruppen.

Systematisk påvirkning kan føre til ensretning (konformitet/Aschs forsøg.) (Gruppepåvirkning. Er den ene

streg længere end den anden?)

I en gruppe er det vigtigt med en åben dialog og meningsudveksling for at lære at acceptere andres

meninger.


PSYKOLOGI

10

Gruppepåvirkning

• Social præsentation

o Positiv hvis, vi skal gøre noget som vi er fortrolige med og nemt kan magte.

o Negativt hvis, vi skal løse svære opgaver som vi ikke er fortrolige med eller som vi ikke tror

vi kan magte.

• Socialt driveri

o Når folk bidrager mindre til fællesskabet fordi den enkelte ikke bliver evalueret for sin

individuelle indsats.

• Gruppepolarisering

o Når gruppen er villige til at lave meget mere eller meget mindre risikable beslutninger end

enkeltindividet er.

o I en gruppe vil man måske tage en chance, som man ikke turde gøre alene.

o Man forstærker sin egen gruppes holdninger og værdier, fremfor andre grupper.

• Gruppetænkning

o Selvom en gruppe har god basis for at træffe den rette beslutning, så kan de ende med at

tage den forkerte, fordi individets egne holdninger og meninger bliver til gruppens.

o Enkeltindividet vil derfor have svært ved at gå imod hele gruppen (konformitet).

o ”Ubevidst gruppepres”.

• Socialdestruktiv negativ massepåvirkning

o Når man kommer til at gøre ting, fordi man er påvirket af gruppen, som man i andre

sammenhænge slet ikke kan acceptere.

o Man mister sin personlige autonomi3 og personlige ansvar.

• Positiv social massepåvirkning

o Man får mod, energi og inspiration til at gøre ting som man normalt ikke ville gøre uden

gruppe.

o Måske turde man ikke alene, eller ikke tror man kunne.

o Her mister man ikke sin autonomi, moralske holdning og ansvarsfølelse.

• Deindividualisering

o Man mister sin individuelle identitet til fordel for gruppens identitet.

▪ Holdninger, normer, værdier.

o Det er kun negativt at det bør kaldes deindividualisering.

▪ Dog kan det være positivt, fordi man kan få overskredet nogle personlige grænser,

som man måske ikke turde gøre alene – kun hvis det tjener et godt formål.

Gruppepolarisering

Når mange individer med samme holdning finder sammen i en gruppe, hvorefter deres holdninger bliver

forstærket og forenklet.

Fx individer med samme trosretning, politisk holdning eller i Robbers Cave eksperimentet hvor drengene i

første fase finder sammen om henholdsvis ”de seje” og ”de der nøgenbader sammen”, samt deres Bønne-

konkurrence, hvor hver gruppe favoriserer sin egen gruppe og ser ned på modsatte gruppe.

3 Selvstyre, selvbestemmelse


PSYKOLOGI

11

Indgruppementalitet

Når nogle individer bliver sat sammen i en gruppe og får lov til at lave fælles ting som gør dem stærkere

som gruppe. Når de derefter møder en anden gruppe har de allerede skabt deres egen indgruppe, som er

karakteriseret ved at bestå af en række individer, der indbyrdes sympatiserer med hinanden og som

sammen skaber en oplevelse af at være ”os” blandt medlemmerne. Gruppen får én identitet.

Ledelse Definition på ledelse er at løse opgaver og nå mål ved at samarbejde med andre.

Lederegenskaber er ikke medfødt, men må antages at det er udviklet fra miljøet, socialisering, familie osv.

Ledelsesfunktioner

En leders fire funktioner er:

• Planlægning

o Lederen skal her have overblik over det arbejde der skal gøres samt formulere mål og

bestemme hvordan der skal arbejdes for at nå i mål. Dette kan sagtens ske i samarbejde

med mellem lederen og medarbejderne.

• Organisering

o Her skal arbejdet struktureres – hvem gør hvad? Opgaverne skal deles ud til

medarbejderne ud fra de menneskelige ressourcer og de økonomiske ressourcer som

organisationen råder over.

• Vejledning

o Vejledning samt instruktion af medlemmerne/medarbejdernes opgaver er også lederens

opgave.

• Vurdering

o Vurdering og kontrol – lederen skal sørge for at opgaverne når i mål, derfor er det vigtigt at

lederen er engageret i både arbejdet og medlemmerne for også at vurdere om arbejdet er

gjort godt nok.

Formelle og uformelle ledere

En formel leder er valgt ud fra deres kompetencer. En formel leder vil også gerne accepteres som en

uformel leder ved fx at være anerkendende. Fx skolelærere og statsminister.

En uformel leder er valgt af gruppen eller de har udviklet lederegenskaber og resten af gruppen har ladet

personen stå i front som leder. Fx en gruppe venner med én som tager føringen.

De tre ledelsesformer


PSYKOLOGI

12

Når man snakker om ledere er det også vigtigt at komme ind på ledelsesformer udformet af tre

socialpsykologer, Kurt Lewin, Ronald Lippitt og Robert White. De inddelte ledelsesformerne i tre - Den

demokratiske leder, Den autoritære leder og Laissez-faire leder.


PSYKOLOGI

13

Holdninger og værdier

Definitionen på en holdning er en rimelig varig tilbøjelighed

til at reagere på en bestemt måde, når vi bliver stillet over

for andre mennesker, ting eller hændelser.

En holdning består af tre dele der spiller ind i forskelligt

omfang.

Viden – kaldes også den kognitive del.

Følelser – eller fornemmelser/”smag”, positive eller

negative.

Handlinger – er vi villige til at handle i overensstemmelse

med vores holdninger fx af hensyn til grupper, personer

eller andre motiver?

Værdier er mere grundlæggende i forhold til holdninger. Vi har en klar opfattelse af at ”det” bør være

sådan. Grundlæggende værdier kommer normalt fra familien, men man kan godt være medlemmer af flere

grupper med forskellige værdier.

Holdninger udvikler sig gennem hele

livet. Gennem opvæksten, især fra

barndommen, bliver vi påvirket af

vores forældre. Længere inde i livet

organiserer vi de indtryk vi har, i

mønstre der hænger sammen og

bliver til klarere holdninger. Specielle

oplevelser og erfaringer kan gøre

vores holdning gode eller dårlige. Vi

kan optage holdninger fra andre,

gennem efterligning og identifikation

med individer eller grupper.

Vores holdninger kan ændres.

Overfor en enkelsperson søger man at afpasse sine holdninger. Hvis man fx har tillid til den anden person,

vil man være lyttende og åben for at ændre sin holdning. I en gruppe sker ændringen af holdninger bedst ii

en åben dialog, så medlemmerne i fællesskab kan diskutere problemstillingen og hvert enkelt medlem kan

bearbejde sine holdninger derved. Også reklamer og propaganda sigter mod at ændre vores holdninger og

tager ofte afsæt i vores værdier.

Kognitiv dissonans er den tilstand der opstår, når en person har to modstridende opfattelser eller når

personen handler på en måde som ikke er i overensstemmelse med personens egne holdninger. Man

tilpasser sig ofte holdninger til personer man har en positiv relation til hvilket skaber en balanceret tilstand.

Modsat er kognitiv konsonans, hvor her er en overensstemmelse mellem holdning og handling.

vidensdel

følelsesdel

Holdninger

handlingsdel


PSYKOLOGI

14

Kulturpsykologi Kulturmøde/kulturkonflikt

Minoriteter

Dem der er få af/en lille gruppe i en større gruppe.

• De, som kommer ”udefra”.

• De, som har andre kulturer, normer og værdier.

• Er nødt til at forholde sig til majoritetsgruppens kultur.

Majoriteter

Dem der er flest af/den store gruppe.

• De, der definerer hvilke normer og værdier, der skal være i samfundet.

• De, som har den økonomiske, politiske og symbolske magt.

• De, som definerer hvad der er ”rigtigt” og ”forkert” efter gruppens normer.

Assimilation

• Minoritetsgruppens etniske særpræg og fælles identitet forsvinder og optager i stedet

majoritetsgruppens.

• Med tiden smelter minoritetsgruppen sammen med majoritetsgruppen.

Integration

• Minoritetsgruppen bevarer nogle dele af sine kulturelle særpræg, men optager også noget fra

majoritetsgruppen.

• På et tidspunkt kommer minoritetsgruppens medlemmer på lige fod med majoritetsgruppen.

Segregation

• Kan også sammenlignes med ikke-tilpasning.

• Her bibeholder minoritetsgruppen sine holdninger, normer og værdier.

• Lever adskilt fra majoritetsgruppen, men side om side.

• Adskillelsen kan resultere i at minoritetsgruppen kan opfattes som en trussel eller en

fremmedgruppe midt i samfundet.

• Derfor når de ikke at opnå samme færdigheder det kræves for at kunne færdes i det fælles

samfund.

Etnocentrisme

• Vi ser, og bedømmer, andre kulturer med vores egne kulturs briller på.

• Når medlemmerne af en gruppe favoriserer deres egen gruppe på et følelsesmæssigt,

holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt plan.

• Fx er indgruppen forbundet med positive associationer som stolthed, venlighed og overlegne

egenskaber, holdninger og loyalitet.

• Fx,

o Dansker: ”Amerikanere er fjollede fordi deres børn ikke må sove ude i barnevogn alene.”


PSYKOLOGI

15

o Amerikaner: ”Danskere forsømmer deres børn, ved at ligge dem i barnevogne, udenfor,

helt alene.”

Kulturrelativisme

• ”Det modsatte af etnocentrisme”,

• Når vi ser, og bedømmer, andre kulturer, som værende lige så god som ens egen.

• Hvis vi skal kunne forstå andre, må vi sætte os ind i deres livssituation.

Fordomme om etniske minoriteter kan skyldes,

• Etnocentrisme,

• Social identitet skabes både ved identifikation med egen gruppe og ved at lægge afstand til

fremmedgruppen,

Kontaktteori

• Nedbringning af etniske spændinger kan ske ved,

o Nødvendigt samarbejde om fælles mål,

o Partnere skal have samme sociale status,

o Aftalte rammer/neutral grund.

Etnisk revitalisering

• Beskytte eller genoplive gamle normer eller religiøse traditioner som er under forfald.

• Der stilles strenge krav til hinanden om at følge dem.

• Dyrkelse/fastholdelse af hjemkulturen som reaktion på vækstkulturen.

Individualiseret samfund

Anthony Giddens

Individualistisk livsstil Kollektivistisk livsstil

Familie Kernefamilie (2 generationer). Storfamilie (3 generationer). Ligestilling. Patriarkalsk. Alle bliver hørt. Hierarkisk. Symmetriske kønsroller (begge køn er på

arbejdsmarkedet). Komplimentære roller (far på arbejde, mor i hjemmet).

Ægteskab Individuelt partnerskab (individet bestemmer selv).

Kollektivt partnervalg (familien er med til at vælge).

Moralske fejl angår kun individet. Moralske fejl rammer hele familiens ære. Opdragelse Mere frihed, mere selvstændighed, mere

lighed. Loyalitet overfor familien. Lydighed og ansvar overfor fællesskabet.


PSYKOLOGI

16

Personlighed og identitet

Identitetsdannelse i senmoderniteten

• Mange muligheder for at udvikle sig som man selv ønsker.

o Man vil finde sig selv i selvudvikling.

• I identitetsarbejdet er fortællinger et vigtigt redskab – fx slægtsforskning.

• Selvrealisering – man kan gøre hvad man vil for at realisere sine drømme.

Fordele og ulemper ved at leve i det senmoderne samfund vs. tidligere

• Ulemper – usikkerhed, flere skilsmisser, vi står selv til ansvar, refleksion valg/omvalg, manglende

støtte til identitet/fastholdelse af valg,

• Fordele – mange valgmuligheder, refleksion,

Kulturel frisættelse

Thomas Ziehe

• Mener at vi lever i en tid med stor narcissistisk socialkarakter

Identitet ud fra et værdimæssigt perspektiv

Kan ses som en søgning efter, afprøvning af og tilegnelse af værdier.

Vores værdigrundlag kan anvendes som et vurderingsudstyr, som vi vælger ud fra.

Det vil sige, man danner sin identitet ud fra sine værdier.

Identitet ud fra et historisk perspektiv

Hvordan identitetsdannelsen har ændret sig gennem tiden.

• Kristen oplysning

o Landbrugssamfundet.

o Kristen oplysning blev det ideologiske grundlag for den kulturelle læring.

• Statsborgerlig oplysning

o Landbrugssamfundet.

o Staten frigører delvis skolen fra kirkens indflydelse.

• Folkelige-nationale oplysningstanke

o Industrisamfundet.

• Arbejderoplysning

o Industrisamfundet.

o Udgangspunkt i det moderne gennembrud i 1870’erne.

o Arbejderoplysningen bryder frem sammen med arbejderbevægelsen.

• Personlig oplysning

o Det moderne samfund.

o Tiden efter 1970’erne.

o Nationen og arbejderklassen glider i baggrunden.

o Individet træder frem.


PSYKOLOGI

17

Identitet ud fra et etisk perspektiv

Man kan styrke eller svække et andet menneskes identitet, alt efter hvilke relationer man begår sig i.

Suveræne handlinger er uden bagtanke og er ikke tvungen. De er gode og rettet mod at tage ansvar på en

andens liv og på sig selv.

Selvkredsende handlinger er modsætningen. Personen bag er i uoverensstemmelse med sig selv.

Handlingerne kan være forurettet, misundelige, uoprigtige og jaloux eller at hade.

Identitet ud fra et social-konstruktionsistisk perspektiv

Identitet er skabt ud fra en social konstruktion, skabt af ydre relationer.

Gerken

• Gergen mener at identitet er en social konstruktion skabt af ydre relationer.

• Kritikken går ud på at Gergen ikke tager højde for at mennesket kan reflektere, men i stedet

underbetoner evnen til at reflektere.

• I stedet overbetoner han de sociale relationers betydning på den bekostning.

Jeg/mig

• Integritet er sammenhæng mellem holdninger, værdier principper osv. Der skal være balance

mellem dem alle.

• Jeg’et er den del af personen som handler, tænker og reflekterer.

• Mig’et er den del af personen som er dybere. Bevæger sig rundt i livet med en indre

meningsreference.

• Kort sagt –

o Jeg’et – gør noget, (det ydre), (selvtillid), (masken)

o Mig’et – føler noget. (det indre), (selvværd), (bag masken)

• Hvis der ikke er forbindelse mellem jeg og mig, kan det resultere i at personen får en form for

identitetskrise. Evt. kognitiv dissonans.

• Forringet livsstyrke.

Selvfølelse hører til mig, selvtillid hører til jeg. Hvis disse to ikke er i overensstemmelse kan det få

konsekvenser for hvordan personen ser sig selv – også i forhold til verden.

Hansen

• Identitet er udtrykket for at man oplever sig selv som den samme over længere tid.

• Andre oplever også én som værende den samme.

Giddens

• Ifølge Giddens er der forskel på selvet, selvidentitet og identitet.

• Noget man hele tiden skal opretholde og skabe – opretholdes af refleksion.

• Opfattes som at være en vedvarende følelse i en vedvarende krop.

• Livshistorie – evnen til at lave en sammenhængende livshistorie og til at få den til at hænge

sammen er det som giver identitet.

Børn og unges identitet 13-15 år

• Præget af søgeproces i forhold til,

o Hvem de er (mest på kort sigt)


PSYKOLOGI

18

o Kritiske holdninger

o Reflekterende

Erik H. Erikson

Født 15. juni 1902 i Tyskland, død 12. maj 1994 i USA.

Erik H. Erikson er en psykolog som ofte henvises til når man snakker identitetsudvikling. Han var en af de

psykoanalytikere som beskrev menneskets udvikling i forhold til andre mennesker og tog udgangspunkt i

Freuds teori om barnets psykoseksuelle udvikling.

Erikson udviklede en psykosocial udviklingsmodel som tager afsæt i psykoanalysen. Dog lægger Erikson

mere vægt på jeg’et og dets kamp for at finde og bevare sin identitet.

Udviklingskrisen beskriver menneskets pendulering mellem at få tilfredsstillet sine behov og ikke få

tilfredsstillet dem.

En udviklingsfase (de otte faser beskrevet herunder) kan være domineret af enten en positiv eller negativ

spænding.

En udvikling som er positivt dominerende kan føre til oplevelsen af at være ”god nok” og at det voksne barn

føler sig ”rigtig”. Det vil sige at en positiv spænding i udviklingen resulterer i en optimal identitetsdannelse.

Stadier Psykosociale kriser Betydningsfulde relationer

Udviklingsopgaver

1. Spædbarn 0-18 måneder Det orale stadie (mund)

Tillid vs mistillid Moder/omsorgsperson At finde forudsigelighed og pålidelighed

2. Tidlig barndom Det anale stadie (afføring)

Skam vs tvivl Selvtillid

Forældreskikkelse At undersøge verden, hæve sin selvstændighed og forstå hvad der er acceptabelt

3. Legealder Det falliske stadie (Forskelle på kønnet)

Initiativ vs skyld Kernefamilie At planlægge og udføre handleforløb, at bevare modet når handlingerne mislykkes

4. Skolealder Latensperioden (Socialt liv, selvstændighed)

Flid vs mindreværd Skole/naboskab At lære og udvikle kompetencer

5. Ungdom (Pubertet)

Identitet vs identitetsforvirring

Gruppen At prøve forskellige roller i forsøget på at besvare spørgsmålet ”hvem er jeg?”

6. Yngre voksenalder Identitet vs isolation Partnere i venskab/samarbejde

At forlade identitetssøgningens selvoptagethed, at knytte sig til en anden

7. Senere voksenalder Fremtid vs stilstand Arbejdsdeling/fælles husholdning

At frembringe ting og ideer og sørge for næste generation


PSYKOLOGI

19

8. Alderdom Integritet vs fortvivlelse Min slægt/menneskeslægten

At acceptere det liv man har levet og den død der kommer

Identitet ifølge Eriksson

Ifølge Eriksson, har man en social identitet, hvor man opfører

sig på én måde, samt en personlig identitet hvor man opfører

sig på en anden måde.

Svend Brinkmann

Psykologiprofessor

Pointer – samfundet, arbejdsmarkedet kræver personlig udvikling, omstillingsparathed, godt at holde fast i

sig selv. Henter meget fra filosofiens verden – hvad skal man stræbe efter, og hvordan skal man nå det mål.

Bøger: Stå fast, Ståsteder, Gå glip.

Freuds personlighedsmodel

Psykodynamik/psykoanalyse

• Det’et/ID’et – Medfødt ubevidsthed, drifter, tidlige barndomserfaringer. Djævlen på skulderen.

• Jeg’et – Bevidst, tænker, handler, snakker, beslutter. Det er jeg’et vi går ud i verden med.

• Over-jeg’et/idealjeg – Både bevidst og ubevidst, alle de normer og værdier vi lærer, vores fornuft,

samvittighed, moral. Englen på skulderen.


PSYKOLOGI

20

Stress Kan være et biologisk fænomen, der handler om vores fysiologiske reaktioner på belastende eller truende

situationer. Det kan også være et psykologisk fænomen, der handler om vores individuelle oplevelse af

stress og vores måde at håndtere stressen på. Sidst kan det også være et socialt fænomen, der handler om

de forhold i det omgivende sociale miljø, som antages at være belastende.

Akut stress (den sunde stress). En instinktiv overlevelsesfunktion, en såkaldt kamp og flugt reaktion. Det er

vigtigt at kroppen kan vende tilbage til normal ikke-stress tilstand efterfølgende.

Kronisk stress (den usunde stress). Opstår når den akutte stress ikke ophører og hvor kroppen derfor

gennem længere tid ikke har mulighed for med jævne mellemrum at vende tilbage til normaltilstanden.

Den kroniske stress kan defineres som en tilstand hvor man oplever at man udsættes for krav eller trusler

fra omgivelserne, der overstiger ens evne til tilpasningen og hvor man ikke er i stand til at fjerne truslen.

Tegn på kroniske stress

Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige

Hovedpine Ulyst Ubeslutsomhed Hjertebanken Træthed Søvnløshed Rysten på hænderne Indre uro Lav selvfølelse Nedsat potens og libido Hukommelsesbesvær Hyperventilation Svimmelhed Koncentrationsbesvær Følelseskulde Tics Rastløshed Indesluttethed Mavesmerter Irritabilitet Vrede Hyppig vandladning Angst Aggressivitet Diarre Følelse af udmattelse Nedsat præstationsevne Hyppige infektioner Depression Appetitløshed

Ifølge den amerikanske stressforsker

Richard S. Lazarus er definitionen på

stress således: Et specifikt samspil mellem

personen og omverdenen, som af

personen vurderes som belastende eller

overstigende af hans eller hendes

ressourcer. Det er vigtigt som definitionen

siger, at vores vurdering af en situation er

helt afgørende for, hvor belastende og

dermed stressende den er for os.

Stressfaktorer og stressorer

Livsforandring Stressscore

Ægtefælles død 100 Skilsmisse 73 Separation 65 Fængselsstraf 63 Et nært familiemedlems død 63 Egen sygdom eller skade 53


PSYKOLOGI

21

Ydre stressfaktorer

De kognitive – Tænkning – Fx en meget faglig

svær eksamen, forskning, læger som skal stille

diagnoser.

De perceptuelle – Opmærksomhed – Fx

pædagoger som skal have opmærksomheden

mange steder.

De emotionelle – Følelser – Fx sygeplejersker,

præster og psykologer hvor følelserne er med på

jobbet.

De kvantitative krav – Mængden af arbejde i

forhold til tid – Fx rengøring og SOSU.

De manuelle og motoriske krav – Kroppens fysik –

Fx håndværkere og omsorgsarbejde.

Indre stressfaktorer

Forskellige mennesker kan opfatte den samme

situation forskelligt, afhængig af om man er den

forsigtige eller den risikovillige type. Det kan

skyldes erfaringer i opvæksten, medfødte

egenskaber eller at nogle simpelthen bare er mere

robuste overfor stress end andre. Ifølge Hoegh-Olesen er menneskets optimale stimulationsniveau (OSN)

meget varierende.

Man kan dog også tale om tilvænning til flere og flere stimuli. Unge der fra tidligt af, har vænnet sig til den

travle puls i det senmoderne samfund og til de hurtige former for interaktion og kommunikation samt de

nye medier, har ofte lettere ved at klare nye forandringer og skift i arbejdet end andre, som ikke fra tidligt

er blevet vænnet til den hurtige puls.

Ikke kun forsigtige mennesker med lavt OSN udvikler stress, men også meget entusiastiske og risikovillige

medarbejdere eller ledere, som elsker fart og nye udfordringer (ildsjæle) kan komme i risikozonen for at

udvikle stress.

Forklaringsstile

Den amerikanske psykolog, Martin Seligman mener at nogle mennesker har en særlig pessimistisk

forklaringsstil og benytter sig af interne, stabile og globale forandringer.

Fx hvis jeg oplever at arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord, kan jeg se pessimistisk på det og forklare

det med:

• (Intern), at jeg ikke er effektiv nok.

• (Stabil), at det kan man ikke gøre noget ved.

• (Global), at sådan er det altid for mig på alle områder af mit liv. (Forbindelse til indlært

hjælpeløshed.)

Modsat vil andre have en mere positiv forklaringsstil og ser problemerne som eksterne, ustabile og

specifikke.

Giftemål 50 Afskedigelse 47 Pensionering 45 Fyring 45 Ændring af familiemedlems helbred 44 Graviditet 40 Seksuelle problemer 39 Familieforøgelse 39 Ændringer i firmaet 39 Ændringer i ens økonomiske situation 38 En nær vens død 37 Nyt arbejde 36 Større gældsstiftelse 31 Tilbagebetaling af større gæld 30 Søn eller datter forlader hjemmet 29 Problemer med svigerfamilien 29 Ægtefælle får/mister arbejde 26 Problemer med chefen 23 Flytning til nyt sted 20 Mindre gældsstiftelse 17 Ændringer i sovevaner 16 Ferie 13 Mindre lovovertrædelse 11


PSYKOLOGI

22

Fx hvis jeg oplever at arbejdsopgaverne hober sig op på mit bord, kan jeg se optimistisk på det og forklare

det med:

• (Eksterne), at det ikke mit, men lederens problem.

• (Ustabil), at det er noget der kan gøres noget ved.

• (Specifik), at det angår i øvrigt ikke mit øvrige liv, men kun denne specifikke situation.

Oplevelse af sammenhæng (OAS)

Den israelske professor i medicinsk sociologi, Aaron Antonovsky (1923-1994), forsøgte at besvare

spørgsmålet om hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser, stress og voldsomme begivenheder

uden at blive syge. Han har fokus på hvad der gør at nogle forbliver raske under selv vanskelige vilkår.

Hans svar på dette var at menneskers modstandskraft beror på deres oplevelse af sammenhæng (OAS).

Denne oplevelse af sammenhæng bygger igen på, at man oplever tilværelsen som håndgribelig, håndterbar

og meningsfuld.

• Oplevelsen af forudsigelighed lægger grunden til begribelighed.

• Passende krav og belastninger lægger grunden til håndterbarhed.

• Medbestemmelse i resultatet lægger grunden til meningsfuldhed.

Begribelighed – er verden forståelig?

Håndterbarhed – er der egne eller andres ressourcer til rådighed?

Meningsfuldhed – er man engageret i det man laver? Ser man mening i livet?

Stressfaktorer i arbejdslivet i dag

Det moderne arbejde i dag karakteriseres ved at:

• Man organiserer arbejdet i tråd med en nyere ledelsesteori som fx Human Ressource Management

(HRM ) og New Public Management (NPM) hvor eksempelvis de ansatte placeres i mindre

selvorganiserede grupper eller teams, hvor organiseringen af arbejdet er uddelegeret til gruppen og


PSYKOLOGI

23

hvor den enkelte derfor føler større kontrol over og ansvar for sin arbejdsproces, men samtidig er

underlagt kontrol og styring oppefra.

• Det moderne arbejde i dag er sjældent styret at arbejdstidens længde, men mere sagen selv, at det at

løse en bestemt opgave.

• Man arbejder uafhængigt af tid og sted.

• Arbejdet er forbundet med selvrealisering. Det er blevet et identitetsprojekt.

• Det moderne arbejde er præget af den hurtige samfundsudvikling, der stiller krav til nye

arbejdsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på. Det stiller store krav til medarbejderne om at

være omstillingsparate.

• Robusthed er også et nyt krav.

Noget tyder på at de større muligheder for kontrol over ens egen arbejdssituation kombineret med at man

er meget karriereorienteret, betyder at mange mennesker i dag byder sig selv store arbejdsmæssige

belastninger også selvom det skaber daglige stresssituationer.

Netop grænseløsheden ved det moderne arbejde er måske den allerstørste stressfaktor. Grænserne

mellem fritid og familieliv kan begynde at flyde ud, samt dilemmaet mellem at ledelsen uddelegerer

ansvar og beslutningskompetencer til de selvorganiserede teams, men forsat selv fastholder en stram

overordnet styring mellem rammerne og målene.

Udbrændthed

En særlig form for stress er udbrændthed, som ofte rammer personer der selv arbejder med mennesker.

Det er personer der typisk er ansat i servicesektoren (handel og rådgivning) eller omsorgssektoren (pleje,

sundhed og undervisning) med tæt kontakt til brugerne.

Ofte er det meget engagerede og værdsatte medarbejdere der rammes. Symptomerne er følelsesmæssig

udmattelse, voksende ufølsomhed overfor andre og en stærk faldende præstationsevne.

Fakta og myter om stress

Sektorer Stressorer/krav Arbejdsfunktioner

Industriarbejde, transport og visse former for servicearbejde

Højt tempo, akkordløn, ensformigt arbejde, lav kontrol, få krav og udviklingsmuligheder. Store manuelle og motoriske krav.

Fx slagteriarbejdere, syersker, kasseassistenter, chauffører, rengøringsassistenter.

Vidensarbejde Uendelige krav, uklare grænser mellem familieliv og arbejdsliv skaber konflikter, manglende forudsigelighed, individualisering af krav og løsninger. Store kognitive og perceptuelle krav.

Fx IT-jobs, journalister, marketing, management, dele af den offentlige sektor.

Service- og omsorgsarbejde (menneskearbejde)

Uklare krav, stort arbejdspres, krydspres fra henholdsvis ledelse og brugere, konflikter, chikane, vanskelige brugere. Store emotionelle og perceptuelle krav.

Fx socialrådgivere, pædagoger, lærere, sygeplejesker, politi, hjemmehjælpere, sosu-assistenter, salg, rådgivning.

Coping

• Fysisk stress


PSYKOLOGI

24

o Mindfullness

o Motion

• Hvorfor har jeg stress?

o Årsager,

▪ Arbejdets indretning,

▪ Krav-/kontrolmodellen

o Indre faktorer,

▪ OSN – optimale stimulations niveau,

▪ Pessimistisk forklaringsstil,

• Intern,

• Global,

• Stabil.

▪ Optimistisk forklaringsstil,

• Ekstern,

• Ustabil,

• Specifik.

▪ OAS – oplevelse af sammenhæng,

• Meningsfuld,

• Begribelig,

• Håndterbar.

o Ydre faktorer,

▪ Kognitive,

• Tænkning,

▪ Perceptuelle,

• Opmærksomhed,

▪ Manuelle/motoriske,

• Kroppens fysik,

▪ Kvantitative,

• Mængde af arbejde i forhold til tid,

▪ Emotionelle,

• Følelser.

Kriser Krise betyder vendepunkt, traume betyder sår. Traumatisk krise er et psykisk sår, der medfører et

vendepunkt i individets liv.

Johan Cullberg, 1934, svensk psykiater.

Cullbergs definition på en krise: En livssituation hvor ens tidligere erfaringer og lærte reaktionsmåder ikke

er tilstrækkelige til, at man kan beherske den aktuelle situation.

Der skelnes mellem udviklingskriser og traumatiske kriser.

Udviklingskriser: Hører til det normale liv, fx at flytte hjemmefra, at få barn, at blive gift. Sker via udvikling.

Traumatiske kriser: Individets psykiske situation i forbindelse med en ydre hændelse i en sådan karakter at


PSYKOLOGI

25

den pågældende oplever en alvorlig trussel imod sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed eller

andre livsmål. Sker pludseligt.

Ydre hændelser

Katastrofer: Naturkatastrofer, forlis, krigsødelæggelser.

Tab: Dødsfald, skilsmisser, tab af kæledyr, betydningsfulde ting.

Krænkelser: Fyring, hospitalsindlæggelse, voldtægt, skilsmisse.

Forskellige mennesker tillægger de samme hændelser forskellig betydning og vægt.

Ofte er det svært at skelne mellem de tre faktorer.

En krise kan være overdetermineret og medfører et kompliceret kriseforløb. Personens krise er kraftigere

end forventet fx hvis der rammes et særligt ømt punkt for personen.

Hertil er netværket ikke nok – der må tilkaldes professionel hjælp.

Patologisk sorg – sygelig sorg. En person som bliver ved med at svæve rundt i chok og/eller reaktionsfasen

og ikke kommer videre.

Ressource ift. kriseforløb

• Tidligere erfaringer.

• Netværk.

o Netværket er meget afgørende for hvordan den kriseramte kommer igennem krisen.

• Terapi,

o Terapeutisk alliance, dvs. personen skal selv være interesseret i at tale med psykologen før

der kan ske et samarbejde.

o Der skal være tillid til at der kan ske ændringer.


PSYKOLOGI

26

De fire faser for bearbejdning af traumatiske kriser

Chok

• Den kriseramte kan virke helt utilgængelig, ligeglad, lammet og følelsesløs eller hysterisk.

• Irrationel opførsel af den kriseramte.

• Netværket kan styre den kriseramte, snakke med personen, trøste, passe på. Sørge for at være i

nærheden.

• Varigheden er fra få minutter til timer. I tilfælde få døgn.

• Nogle personer springer chokfasen over og går direkte til reaktionsfasen.

Reaktion

• Fortvivlelse og skyld. Det går op for personen hvad der er sket.

• Den kriseramtes reaktioner virker overdrevne og er helt opslugte af sig selv og sit tab.

• Der kan forekomme fysiske gener, fx søvnproblemer, appetitproblemer for den kriseramte.

• Følelser som sorg, fortvivlelse, vrede, skyldfølelse kan forekomme.

• Forsvarsmekanismer.

• Netværket kan lytte til den ramte også selvom det er det samme som bliver gentaget flere gange.

Det hjælper ofte at tale om det da det er en del af erkendelse som er vejen til bearbejdning.

Det kan også være de helt basale hverdagsgøremål som netværket kan tage sig af – opvask,

børnepasning, indkøb.

• Varigheden er 6-8 uger. I tilfælde op til et par måneder.

Bearbejdning

• Begynder at knytte nye kontakter eller opsøger gamle venner m.m.

• Begyndende erkendelse af hvad der er sket.

• Netværket kan snakke om tingene og spørge ind til krisen. Også selvom personen selv undlader at

tale om det.

• Varigheden er 6 måneder til 1 år.

Nyorientering

• Der kommer sammenhæng i tilværelsen, man kan tale om krisen og livet går videre.

• Efter ca. 1-2 år.

Freuds forsvarsmekanismer

Hvis et menneske bliver udsat for en trussel på sin eksistens sætter det menneskets forsvar i gang – det er

det Freud kalder forsvarsmekanismer.

Jeg’et skal skabe harmoni mellem de modsatrettede kræfter og processer i psyken. Jeg’et bryder ud i angst


PSYKOLOGI

27

hvis presset fra omverdenen (overjeg’et og det’et) er for stort. For at beskytte sig mod angsten benytter

jeg’et sig af ubevidste forsvarsmekanismer.

Forsvarsmekanismen forløber således:

1. Fortrængning – herunder reaktionsdannelse

• Man er klar over at man står overfor en udfordring som kan skabe angst/har en traumatisk

oplevelse, men man vælger at glemme det for at beskytte sit jeg.

Oplevelsen holdes skjult for bevidstheden, men den forsvinder ikke helt og påvirker i stedet

personen som hele tiden må bruge store dele af sin psyke på at opretholde

fortrængningen.

• Fx overfaldsofre, voldtægtsofre, sygdomsramte.

2. Projektion

• Her nægter man at se sandheden i øjnene, men overfører skylden til en anden

person/oplevelse for at slippe af med angsten eller den dårlige samvittighed.

• Fx jeg skal klippe hækken ind til naboen, men det kunne jo lige så godt være naboen der

gjorde det – her skydes skylden på en anden for at lette sin egen samvittighed.

• Fx homofobi – du er anderledes så derfor skal du mobbes, for så skal jeg ikke selv tage

stilling til hvad der er rigtigt eller forkert.

3. Identifikation

• Man identificerer sig med andre mennesker og overtager nogle af de sider fra andre, som

man selv ønsker at besidde. Dog kan det føre til at man overtager nogle uheldige sider fra

farlige mennesker, for at beskytte sig selv. Således udgør de farlige mennesker en mindre

trussel for en selv.

• Fx et barn kan efterligne en voldelig forælder og overtage deres parti.

4. Forskydning

• Man flytter sin konflikt eller følelse til et andet, mindre skræmmende område end der hvor

det hører til. Ubehagelige følelser kan vendes imod en selv, fx kan vrede udløse

selvdestruktiv adfærd.

• Fx manden får skideballe af chefen (konflikten og følelsen er på arbejdspladsen). Herefter

går manden hjem og skælder kæresten ud (konflikten flyttes til hjemmet, hvor det kan

virke mere skræmmende).

5. Fornægtelse – herunder rationalisering

• Måden hvorpå man tolker en konflikt eller traumatisk oplevelse, men fortolker situationen

på en subjektive eller urealistisk måde.

• Fornægtelse er når man ikke vil se sandheden i øjnene, fx ved et pludseligt tab af en nær

person.

• Rationalisering er når man beskæftiger sig fornuftigt og rationelt med det man er angst for.

• Irrationelt er når man undgår at komme i kontakt med de følelser som udløser angsten.

6. Regression

• Man vender tilbage til et tidligere adfærdsmønster fra udviklingsfasen/et tidligere

udviklingstrin.

• Det kan både være traumatiske oplevelser og kriser.


PSYKOLOGI

28

7. Sublimering

• Her kompenserer man sin angst eller aggression ved at projektere det over på en anden

beskæftigelse såsom kunst eller sport.

• Fx hvis man er meget aggressiv kan man kompensere ved at gå til boksning.

PTSD – Posttraumatisk belastningsreaktion

PTDS (Post Traumatic Stress Disorder) måles i ICD-10. WHO under FN har oprettet disse kriterier for,

hvornår der er tale om ”ægte” PTSD. Der opdeles i akut belastningsreaktion og PTSD.

Den akutte belastningsreaktion kan udvikle sig til PTSD, som kan vise sig efter den akutte

belastningsreaktioners symptomer er væk og som en forsinket reaktion på den traumatiske oplevelse.

Et ”krav” for at få denne diagnose er at man skal lide af gentagne, invaliderende genoplevelser af

hændelsen, vedvarende undgåelse af elementer fra traumet samt vedvarende symptomer på forøget

aktiveringsniveau.

PTSD måles i FN’s IDC-10 – hvilket er et udtryk for et naturvidenskabeligt paradigme4. Det der er vigtigt i

IDC-10 er at forhindre at en akut krise udvikler sig til PTSD. Derfor udvikles krisehjælp.

Forskellen på den akutte belastning og PTSD er, at PTSD er når den akutte belastning er forsvundet, men på

et senere tidspunkt dukker op igen. Det kan også hænde at der slet ikke sker en akut belastning, men at

symptomerne først dukker op senere – dette er også klassificeret som PTSD.

Hvad skal der til, før at man kan tale om akut belastningsreaktion ifølge ICD-10?

A. Udsættelse for exceptionel svær fysisk eller psykisk belastning (af katastrofekarakter.

B. Umiddelbart (indenfor en time) efterfulgt af symptomer:

1. Symptomer som ved generaliseret angst,

2. a. Tilbagetrukkethed,

b. Bevidsthedsindsnævring,

c. Desorientering,

d. Vrede eller verbal aggressivitet,

e. Fortvivlelse eller håbløshed,

f. Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet,

g. Ubehersket og overdreven sorgreaktion i forhold til kulturel baggrund.

Let: kun 1,

Moderat: 1 + 2 fra 2,

Svær: 1, + 4 fra 2.

C.

Forskelle og ligheder mellem Cullbergs kriseteori (psykodynamisk teori) og ICD-10

• ICD-10 deler ikke op i faser modsat Cullberg.

• ICD-10 har aflastningssamtaler med ligestillede. Cullberg mener at man skal snakke med sit netværk

– som ikke har været ude for det samme (ikke-berørt netværk).

• (ICD-10 fokuserer mere på jeg’et. Cullberg fokuserer mere på det’et.)

• ICD-10 er naturvidenskabeligt paradigme.

4 Mønster – en tænkemåde eller et system af tanker og sammenhænge. Ting skal kunne fortolkes objektivt


PSYKOLOGI

29

o ICD-10 har ikke faser, men krydser i stedet symptomer af i et skema.

• Ifølge ICD-10 skal krisen undgås/inddæmmes. Man kigger ikke på udviklingsmulighederne, modsat

Cullberg.

• ICD-10 anbefaler terapi, evt. kognitiv i forbindelse med PTSD.

Håndtering af PTSD

• Psykologisk førstehjælp

• Aflastningssamtale

• Psykologisk debriefing

o Debriefing er en formaliseret, systematisk krisepsykologisk indsats, der samler den gruppe

medarbejdere, der har været involveret i eller overværet en voldsom hændelse, og

eventuelt deres leder.

o Debriefing har til formål at minimere skadevirkningerne efter en voldsom hændelse – så

psykiske mén forebygges. Debriefing gennemføres få dage efter en voldsom hændelse, når

de umiddelbare følelsesmæssige reaktioner er stilnet af.

Samtalen skal ledes af en person, der er uddannet til det og har erfaring med det.

o Deltagernes tanker, følelser og reaktioner tales igennem, for at de sammen kan bearbejde

hændelsen og skabe både en fælles og individuel forståelse af hændelsen, herunder egne

og andres reaktioner.

Humanistisk- og eksistenspsykologisk kriseteori

Irwin Yalom, amerikansk eksistenspsykolog.

Lægger vægt på,

• Menneskers bevidste behov frem for de ubevidste drifter,

• Mennesket har ansvar og fri vilje i stedet for at vi er determineret af vores barndom,

• At mennesker søger mening med og i livet.

De fire grundvilkår/grundlæggende levevilkår i menneskers liv er,

• Forholdet til døden,

• At skabe mening i tilværelsen,

• Menneskers frie valg og ansvar,

• At turde knytte sig til andre, også selvom vi dybest set er alene.

Udviklingspsykologi

Neuropsykologisk udviklingspsykologi

Sammenhæng mellem arv og miljø

• Temperament

o Sanser

o Resiliens

o Sårbarhed


PSYKOLOGI

30

• Forældrenes asymmetriske ansvar

o Tilsidesætte egne behov

o Kræve feedback fra barnet

Evnen til tilknytning er genetisk baseret, men formes gennem vores kultur og historie. Børn og voksne

påvirker gensidigt hinanden.

Den treenige hjerne Udviklet at læge og neurolog Paul MacLean

• Det autonome niveau (krybdyrshjernen)

o Arousal,

o Sansning,

o Synkronisering

• Det limbiske niveau (den gamle pattedyrhjerne)

o Følelser,

o Sociale samspil,

o Jeg/du fornemmelse

• Det præfrontale niveau (den nye pattedyrhjerne)

o Behovsudsættelse,

o Tanker,

o Refleksioner

• Windows of opportunity

o Følsomme/kritiske perioder for udvikling

• Den nærmeste udviklingszone

o Læring foregår gennem optimal frustration

Det autonome niveau

Fra fødsel til ca. 2-månedersalderen.

Hjernen arbejder instinktivt og består af mellemhjernestrukturer og hjernestamme. Her findes de basale

overlevelsesstrukturer (kamp/flugtreaktioner)

Fx vejrtrækning, hjerterytme, opmærksomhedsstyring, fokusering, arousal og nærvær.

Det autonome niveau er medfødt og her er alle spædbørn ens. Nogle er nemme at regulere mens andre

kræver mere opmærksomhed fra forældrenes side.

Børnenes evne til at knytte sig til forældrene er medfødt og vokser via forældre-barn-relationen.

Eksempler som gråd og smil tiltrækker forældrenes opmærksomhed og stimulerer derfor udviklingen.

Børn kan også spejle sig i andre børn – fx når ét barn græder, vil et barn der hører det, ofte også græde.

• Medfødt evne til kommunikation og synkronisering

o Sansekapacitet (berøring, syn, hørelse, lugt, smag),

o Spejling,

o Nonverbal kommunikation

• Makro- og mikroregulering

o Struktur,


PSYKOLOGI

31

o Forudsigelighed,

o Spisetider mm.

• Synkronisering af fælles opmærksomhed

o Spejling/efterligning af stemmer og motorik,

o Nonverbal kommunikation

Kommunikation og synkronisering med andre

Sansekapaciteterne er medfødte. Det vil sige at barnet er i stand til at opfatte verden helt fra starten. Også

øjenkontakt er medfødt og er en vigtig evne for barnet, for at kunne kommunikere. Senere hen udvikles

denne evne til tilknytningsrelationer. Vedvarende øjenkontakt er en intens form for kommunikation og kan

frembringe stærke følelser, som senere hen kan hjælpe barnet med at regulere sit aktivitetsniveau i sociale

interaktioner.

Dannelse af samhørighedsbånd

Ansigtsduetter (Stern). Der udvikles mødeøjeblikke der fører til følelsen af samhørighed og senere hen til

empati.

Makro- og mikroregulering

Den måde forældre indgår i samspil med deres børn. Strukturel makroregulering går ud på at skabe trygge

rammer for barnet, samt forudsigelighed og fastslå klare forventninger. En fast struktur skaber tryghed for

et barn. Rationelle makroreguleringer er gentagelser af de samme ritualer. Fx lege hvor barnet skal vente

på at det er dets tur. Det giver barnet en følelse af samhørighed. Mikroreguleringer er de små øjeblikke

hvor der opstår en samhørighed mellem forældrene og barnet. Barnet udvikler selvregulering og starten på

empati.

Det limbiske niveau

Fra 2-6-månedsalderen.

Mangler stadig det neurale kredsløb (ligesom det autonome), som gør at barnet kan kommunikere via

sprog. Der udvikles hukommelsesfunktioner og følelser som sorg og glæde.

Evnen til at udføre sociale interaktioner forfines og der udvikles sociale følelser, fx legelyst, henrykkelse og

tristhed.

Det limbiske niveau forbinder sansemæssige oplevelser og kognitive processer og derved udvikles

følelsesmæssig kvalitet.

• Empatisk sansning

o Følelsesmæssig afstemning,

o Fælles opmærksomhed

• Tilknytningsadfærd

o Instinktivt adfærdsmønster,

• Tilknytningsadfærd vs. undersøgende adfærd,

o Søgen efter omsorg og trøst,

• Tilknytningsmønstre

o Tryg tilknytning,

o Utryg undvigende,

o Utryg uforløst,


PSYKOLOGI

32

o Utryg desorganiseret

Empatisk sansning

Fælles opmærksomhed (eller fornemmelsen af et intersubjektivt selv (Stern)) sker i 9måneders alderen.

Barnet udvikler her en evne til, sammen med en omsorgsperson, at have opmærksomhed på et fælles 3.

Før, når personen peger på noget, vil barnet kigge på fingeren der peger og ikke objektet der peges på. Ved

9-måneders alderen udvikles evnen til at kigge på objektet, og der findes her en opmærksomhed på noget,

som deles af både barn og omsorgsperson.

Barnet lærer at indgå i en sammenhæng med andre, fx via lege. Når børn bliver enige om en leg er det de

empatiske sansninger der er i brug.

Tilknytningsadfærd

Tilknytningsadfærd vs. udforskningsadfærd.

Tilknytningsadfærd er medfødt og udvikles via barn-forældre-relationen. Det er et instinkt som gør at børn

ikke kommer for langt væk fra sine forældre. Det kan også observeres i situationer hvor barnet søger

omsorg og trøst. Det kan fx være hvis børn udviser angst for fremmede, hvorefter de søger mod forældrene

for omsorg.

Trygge og utrygge tilknytningsmønstre

• Utrygt, afvisende tilknytning

o Barnet viser kun små reaktioner på, at moderen forlader rummet. Barnet er anspændt og

hæmmet i sin leg, moderen er følelseskold.

Medfører at barnet bliver følelsesmæssigt isolerede, fjendtlige, opmærksomhedskrævende,

lavt selvværd, lavt fantasiniveau, vil undlade at søge hjælp overfor problemer.

• Tryg tilknytning,

o Barnet bliver ked af det når moderen går, men kan trøstes når hun kommer tilbage. Barnet

forsætter igen sin leg, mødrene er sensitive og reagerer på barnets signaler.

Medfører at barnet får stor selvtillid, jeg-styrke og uafhængighed.

• Utryg, ambivalent tilknytning,

o Barnet bliver meget ked af det når moderen går og kan næsten ikke trøstes når hun

kommer tilbage. Barnet er både kontaktsøgende og aggressivt modstræbende, mødrene er

uforudsigelse og svingende i deres kontakt.

Medfører at barnet bliver anspændt, impulsiv og let frustreret samtidig med at være passiv

og hjælpeløs.

• Utryg, desorganiseret tilknytning,

o Barnet har svært ved at klare stress og har en forvirret og uforudsigelig adfærd. Mødrene

har ofte selv oplevet tab og svigt i opvæksten, nogle mødre bytter roller ved at støtte sig til

spædbarnet.

Dette er ikke så godt undersøgt, men meget tyder på at barnet vil få adfærdsforstyrrelser

og selvdestruktiv adfærd.

Det tilknytningsmønster som en mor har oplevet i sin barndom, vil ofte gentage sig over for hendes børn.


PSYKOLOGI

33

Det præfrontale niveau

Starter i 8-12-månedsalderen.

De mest avancerede områder aktiveres og muliggør abstrakt tænkning, strategier, beregning af

konsekvenser, tidsopfattelser, langtidsplanlægning osv. Der udvikles evnen til at danne indre

forestillingsbilleder samt evnen til at reflektere over sig selv og andre; med andre ord, evnen til

mentalisering.

Barnet lærer her at justere følelser og justere uhensigtsmæssige handlinger samt behovsudsættelse, som

gør det muligt for barnet ikke at leve efter impulser. Barnet lærer også her at skele fantasi fra virkelighed.

• Socialisering,

o Social refereren,

o Skam, skyld, moral,

o Behovsudsættelse,

o Impulskontrol,

o Realitetskorrigering,

o Internalisering af normer.

• Venskaber, gruppetilhør og gruppefællesskab,

o Parralle/rollelege,

o Sociale hierarkier,

o Sociale regler,

o Konfliktløsning.

• Symboliseringsevne og mentalisering,

o At rumme sig selv og den anden i bevidstheden,

o Symbol for tanker og handlinger.

Social refereren

Hvis noget virker usikkert eller farligt, vil barnet fange forældrenes øjenkontakt og derudfra tolke

situationen (eksperimentet med børnene på bordet). Er ansigtet glad og anerkendende vil barnet søge

derhen og modsat vil barnet tage afstand fra det farlige. Denne kompetence giver barnet tryghed, men vil

kun lykkes hvis forældrenes ansigts- og kropssprog stemmer overens med situationen.

Skam, skyld, stolthed, samvittighed og moral

12-14 måneders alderen. Barnet begynder at vise følelser som skam og stolthed – dette er vigtige

elementer i forbindelse med socialisering.

Barnet lærer nu at selvregulere samt udvikle sit overjeg. Barnet lærer at finde begrænsninger og ikke blot

handle impulsivt ud fra hvad den ønsker. Opdragelsesord som ”nej” og ”må ikke!” er vigtige for at barnet

lærer selvregulering og overjegstruktur – skamfølelsen opbygges på en passende balance. Forældrene må

regulere ved at trøste når deres ønske er opnået ifh. opdragelsessituationen.

Skyldfølelse udvikles først efter barnet har udviklet sproget. Omkring 2½ års alderen kan barnet finde ud af

at benægte handlinger (dvs. lyve) selvom de tydeligt er skyldige.

På samme måde som skamfølelsen skal have en balance, så skal skyldfølelsen også. Denne resulterer i at

barnet udvikler stolthedsfølelse hvilket skaber selvtillid.


PSYKOLOGI

34

Venskaber, gruppetilhørsforhold og gruppefællesskab

Samspil med andre øges i 2-års alderen og som 3årig lærer barnet at lave venskaber via rollelege. Når børn

først har lært at lege parallelt, lærer de at indgå i fælleslege. Her lærer de i det små at opbygge sociale

hierarkier. Børn i 2-årsalderen vil vælge andre børn af højere social status, frem for dem af lavere.

Symmetriske venskaber (dvs. børn af samme sociale status) fungerer oplivende og stressregulerende, men

asymmetriske venskaber har også fordele. Barnet med den høje sociale status, kan få opbakning af barnet

med den lave, hvilket kan modvirke statustab.

Både symmetriske og asymmetriske venskaber skabes og vedligeholdes via gensidige forpligtelse og

tjenester.

Højstatusadfærd udtrykkes via fysisk eller social aggression samt i form af beskyttelse, gavmildhed og

konfliktmediering.

Både høj- og lav social status kommunikerer ofte via kropsholdning, ansigtsmimik og øjenkontakt.

Legens betydning

Udvikling af symboliseringsevne og mentalisering

Windows of opportunity

”Sensitive perioder med et stort udviklingspotentiale.”

På forskellige tidspunkter i barnets udvikling, er der forskellige dele af hjernen som har mulighed for at lære

mest. Disse kaldes ”windows of opportunities.” Det er kritiske eller følsomme perioder, hvor hjernen kan

modtage bestemte informationer fra omgivelserne.

Har hjernen det rette medfødte potentiale og mødes barnet med den rette stimuli, foregår denne indlæring

som en naturlig del af hverdagen, uden omsorgspersonen tænker videre over det.

Den nærmeste udviklingszone

Børn lærer bedst i sociale sammenhænge (mener den russiske psykolog, Lev Vygotsky). Først via forældre-

barn-relationen og dernæst med barnets jævnaldrende og senere hen når barnet er på egen hånd.

Har et barn svært ved at løse en opgave, øger forældrene deres støtte og sænker deres krav. Når børnene

derimod har lært at mestre opgaven, vil forældrene mindske støtten og øge kravene.

Udvikling går fra ydre til indre regulering. Det vil sige, først reguleres barnet udefra af forældrene og senere

hen efter flere gentagelser reguleres det af barnet selv. Dette kaldes også selvregulerings-kompetence.


PSYKOLOGI

35

Psykologiske retninger

Psykoanalyse Sigmund Freud, personlighedsmodel,

• Overjeg,

o Her

• Jeg,

o Her

• Det,

o Her

Mellem det og jeg er der forsvarsmekanismer, som beskytter jeg’et.

Behaviorisme

Teoretiker

• Watson – behaviorismens fader.

• Lavede menneskeforsøg,

o Fx, lille Albert. Baby blev introduceret for en kanin – samtidig blev babyen forskrækket af

klokke-lyd og Watson med maske.

o Resultatet var at blot synet af pelsdyr fik babyen til at græde og panikke.

o Babyen udviklede senere hen fobi for pelsdyr – i særdeleshed rotter.

Pavlov,

• Lavede forsøg med udgangspunkt i

”ubetydelige ting”,

o Fx, spytproduktion hos hunde.

o Stil en tom madskål foran en hund,

o Hunden vil begynde at savle ved

synet,

o Hunden kan tænke sig til at der vil

komme mad i skålen, for det plejer der at komme.

o Resultat – man kan stimulere en reaktion ved at få hunden til at tænke på noget, som den

derved reagerer på.

o Perspektiver til klik-træning.

• Reaktioner kan læres, men de kan også mod-læres/af-læres.

• Der findes de medfødte reaktioner – den savler når den ser mad.

• De indlærte reaktioner er noget der læres med tiden – den savler når den ser den tomme skål, fordi

den kan huske at der kommer mad i den.

Skinner,

• Skinners forsøg tog udgangspunkt i Pavlov – dog ville han bevise reaktion før stimuli.

• Hans forsøg gik ud på bevidste handlinger med henblik på belønning.


PSYKOLOGI

36

• Skinners Boks,

o En rotte placeres i en kasse,

o Rotten løber rundt i kassen og kommer til at træde på en pedal hvorefter der kommer et

stykke mad,

o Den rammer pedalen flere gange før den til sidst opfanger mønsteret.

o Efterfølgende træder den bevidst på pedalen for at på et stykke mad.

Eksistentiel og humanistisk psykologi

Eksistentiel psykologi

• Lægger sig tæt op ad eksistentialismen.

• Har fokus på bevidsthed, frihed, valg og ansvar – kulturel frisættelse.

• Valg – vi har alle valg, som skal træffes.

• Frihed – vi har friheden til selv at skabe vores eget liv.

• Mennesket forholder sig til påvirkninger udefra,

o Fx miljø og arvelige forhold,

o Man lader sig ikke styre af disse, da ens eget valg skal være styrepinden.

• Man skal hele tiden tage stilling til noget – risikosamfundet.

o Hertil kan opstå en usikkerhed,

o Ontologisk usikkerhed,

o Eksistentiel angst.

• Ifølge Brinkmann, skal vi ikke lade os styre af ydre påvirkninger. Vi skal blandt andet være

omstillingsparate og vi bliver hele tiden tvunget til at træffe valg.

Humanistisk psykologi

• Mennesket har nogle grundlæggende behov, som det stræber efter at opfylde.

• Mennesket har mulighed for at danne sin egen personlighed og identitet ved at opfylde disse

behov.

• Maslows behovspyramide. Vi skal have opfyldt de grundlæggende behov, før vi kan komme videre

op i toppe og selvrealisere os selv.

o Dette er ikke en god måde at danne sin identitet på, da ikke alle vil være i stand til at opnå

selvrealisering.

• I den humanistiske retning mener man at jeg’et træffer valgene, mens behovet ligger hos ID’et som

er selve drivkraften.

Metode

• Hermeneutisk metode,

o Her prøver man at forstå meningen og hensigten med det mennesker gør, ved at fortolke

kulturelle produkter (erindringer, ytringer, historie)

o Metoden kan sammenlignes med en spiral. Man undersøger noget hvorefter man forstår

det, hvorefter man undersøger noget nyt og forstår det osv.

o Ambitionen er at forstå det enkelte menneske og dets særtræk


PSYKOLOGI

37

• Hvorfor har denne person udviklet denne personlighed? Man må kigge på

personens historie og baggrund – og kigge på selve individet.

• Empiri,

o Her prøver forskere at forstå undersøgelser via egne erfaringer.

o Det handler ikke kun om ydre fænomener, men også subjektive, fx tekster og samtaler.

▪ Subjektive fænomener kan man kalde de bløde data, men man kan også her snakke

om den kvantitative metode.

o Der findes disse to ovenstående undersøgelsesmetoder i den humanvidenskabelige

retning.

▪ En samtale med et bestemt mål.

▪ Casestudier, som er en undersøgelse af observationer, interviews eller skriftlige

kilder.

Kognitiv psykologi Kognition er den måde mennesket opfatter verden eller sig selv på.

• Sprog, tænkning, hukommelse, opmærksomhed og perception.

• Den måde vi opfatter verden på har indflydelse på vores handlinger og adfærd.

• Kognitive skemaer,

o Det er de indre mentale strukturer som systematisk gemmer på erfaringer.

o Det indeholder typisk vores opfattelser af verden og os selv.

o Inkl. de generaliserede erfaringer.

• Kognitiv psykologi er på mange måder en videreudvikling af behaviorismen, men frem for at

fokusere på adfærd, så fokuserer man på hvordan mennesket opfatter ting.

• Som resultat af ydre påvirkninger udvider man feltet og interesserer sig for hvordan mennesket

perciperer5.

Teoretiker

• Jean Piaget – Udviklingspsykolog. Underviste ved Rousseau-instituttet og universitetet i Genève.

Udgav i 1923 bogen Barnets sprog og tænkning, den første af mere 30 bøger som undersøgelse af

børns kognitive udvikling. Først i begyndelsen af 1960'erne blev Piaget for alvor kendt ud over

Schweiz og Frankrig, især pga. stor interesse i USA for børns intellektuelle udvikling med henblik på

at give flere en bedre uddannelse.

• Herman Ebinghaus – tysk psykolog og professor. Hans mest kendte resultat er ”glemselskurven”,

der kvantitativt beskriver forløbet af glemsel over tid. Hans hovedværk Über das Gedächtnis blev så

epokegørende, at han er blevet kaldt hukommelsesforskningens fader, og hans metoder anvendes

stadig, om end nu oftest med meningsfuldt materiale.

• Frederic Charles Batlett – Leder af det psykologiske laboratorium i Cambridge og professor i

psykologi ved Cambridge. Han var Englands førende psykolog i mellemkrigstiden. Er kendt for sine

eksperimentelle studier over erindring og glemsel for skemateorien.

5 Opfatter ting


PSYKOLOGI

38

• Max Wertheimer – Tysk psykolog og grundlægger af gestaltpsykologien (psykologisk retning som

kom til at spille en stor rolle, især i perceptions- og kognitionspsykologi, ved at hævde, at

mennesket er aktivt strukturerende og meningssøgende i sin måde at opfatte og erkende på.7

Metode

• Kognitiv psykologi er kvantitativ og eksperimentel.

• Man er objektiv, dvs. man observerer handlemønstre og adfærd, men er selv helt objektiv.

Evolutionær psykologi

• Evolutionsteorien bygger på at alle arter stammer fra samme forfader.

• Sammenligning mellem dyr og mennesker.

o Hvilke træk fra vi til fælles og hvilke adskiller os?

o Hvilke instinkter har vi for overlevelse?

• Genetik, instinkter og medfødte anlæg.

o Medfødte gener som videreføres.

o Adfærd som er ens for alle individer som art.

o Medfødt instinkt, E. Bowlby,

▪ Forsøg med ællinger, de udklækkede og den første de så, fulgte de efter.

▪ Sikker base.

• Naturlig udvælgelse.

o Naturlig selektion.

o Udvalgte arter som har størst mulighed for at formere og udvikle sig, på baggrund af de

gener som de bærer.

o De som har de bedste gener vil viderebringe dem med succes = reproduktiv succes.

• Menneskets adfærd baseret på medfødte programmer.

o Gener er ikke ensbetydende med hvordan man er som menneske.

o Arv og miljø spiller stor rolle.

o Denne rolle mener at generne spiller den største rolle.

• Kvantitative eksperimentelle metoder.

Teoretiker

• Charles Darwin – naturforsker.

• Forskede i mennesket som art.

• Studiet af kognition fra et evolutionært syn.

• Viden og forståelse ud fra et barns tænkning.

Socialpsykologi

• En krydsning mellem sociologi og psykologi.

• Individ på den ene side, samfund på den anden.

• Fokus på hvordan grupper fungerer, menneskets adfærd, tænkemåde og holdninger under

indflydelse af gruppen.

• Mener at Freud er forældet,

o Jeg’et, psyken og det ubevidste må erstattes af sprog, fortællinger, kultur og historie.


PSYKOLOGI

39

Metoder

• Den naturvidenskabelige tradition.

o Her bruges en bestemt forskningsmetode – den positivistiske metode.

o Forskeren benytter sig især af kvantitative metoder, som kan måles og vejes og indsætter

de hårde data i talform.

o Forskeren kan observere

• Den eksperimentelle tradition,

o Fx Sherifs forsøg.

▪ Hvordan påvirker grupper individet?

o Fx Asch forsøg.

▪ Er den ene streg længere end den anden?

▪ Konformitet.


PSYKOLOGI

40

Forsøg og eksperimenter

Robbers Cave-eksperimentet/Os vs. Dem Amerikansk (dog tyrkisk immigrant) psykolog Muzafer Sherif (1906-1988) lavede forsøget i 1954.

• 22 veltilpassede, 11-årige skoledrenge blev rekrutteret til en tre ugers lang sommerlejr i

nationalparken Robbers Cave i Oklahoma.

• Ingen af drengene kendte hinanden på forhånd.

• Drengene blev på forhånd delt op i to lige store grupper og separat hentet og bragt til hver sin

hytte i parkområdet.

• Sherif og hans kollegaer deltog selv aktivt i forsøget, fx var Sherif pedel i lejren.

Eksperimentet var delt op i tre faser.

• Fase 1.

o Etablering af indgruppementalitet.

o Den første uge gennemgik drengegrupperne forskellige aktiviteter, som skulle skabe

normer og sociale hierarkier inden for hver deres gruppe – der skulle skabes det der hedder

indgruppementalitet.6

o Ingen af grupperne vidste at den anden gruppe eksisterede.

o Mod slutningen af ugen var det lykkedes hver gruppe at skabe en stærk

indgruppementalitet.

o Hver gruppe havde udviklet forskellige kulturdefinerede normer.

o Den ene gruppe, The Rattlers, identificerede sig selv med at være sej og hård. Drengene

bandede meget og hudafskrabninger og andre skader blev kigget på med stolthed.

o Den anden gruppe, The Eagles, identificerede sig med en norm om at nøgenbade i en

nærliggende sø.

o Begge grupper havde udviklet sociale hierarkier med en klar leder.

• Fase 2.

o Etablering af konflikt.

o Begge grupper blev gjort bevidste om at den anden gruppe eksisterede.

o Turlederen annoncerede en konkurrence mellem de to grupper, hvor der skulle dystes i 10

sportsdiscipliner med attraktive præmier samt et stort trofæ og en masse lommeknive og

medaljer til samtlige medlemmer af vindergruppen.

o Dette skabte grobund for en interessekonflikt mellem grupperne.

o I de indledende konkurrencer blev der observeret fjendtlighed overfor den modsatte

gruppe – både i ord og handling.

o Fjendtligheden voksede over de næste dage og kom blandt andet til udtryk gennem verbale

tilsvininger, men også fysisk slagsmål hvor observatørerne måtte gribe ind.

o The Eagles tabte første konkurrence og valgte i frustration at stjæle og afbrænde The

Rattlers flag.

o Det hævnede The Rattlers ved at rasere The Eagles hytte, som straks hævnede ved at

rasere modstandsgruppens hytte med køller. Derefter flygtede de tilbage til deres egen

6 Indgruppe er karakteriseret ved at bestå af en række individer, der indbyrdes sympatiserer med hinanden og som sammen skaber en oplevelse af at være ”os” blandt medlemmerne.


PSYKOLOGI

41

hytte for at forsvare et hævnangreb. De fyldte strømper med sten og ventede på deres

fjender.

o Her valgte observatørerne at gribe ind.

o Begge grupper viste tydelige tegn på etnocentrisme7, hvilket kunne ses tydeligt i

Bønnekast-eksperimentet.8

o Resultatet var tydeligt – The Eagles mente at deres gruppemedlemmer tilsammen havde, i

gennemsnit, havde samlet 18 % flere end medlemmerne af den anden gruppe.

o The Rattlers mente at deres gruppe havde samlet, i gennemsnit, 11 % flere end de andre.

• Fase 3.

o Etablering af konfliktløsning.

o Efter turneringen var der så stort fjendskab og spændinger mellem de to grupper, at Sherif

søsatte nogle initiativer, som skulle formidle de to gruppers fjendskab.

o Det mest effektive var at introducere drengene for opgaver hvor de skulle samarbejde på

tværs af grupperne.

o Fx lastbilen der hentede forsyninger, kunne ikke starte og drengene måtte ved fælles hjælp

trække lastbilen og derved få motoren i gang.

o De efterfølgende dage fik drengene flere fællesopgaver hvilket medførte at de fjendtlige

spændinger stille forsvandt.

o Holdningerne til udgruppen (den modsatte gruppe) blev mere positive og drengene fandt

venner på tværs af grupperne.

o Da eksperimentet ophørte, ønskede drengene at de alle skulle køre hjem i den samme bus.

Ved at kombinere klassisk socialpsykologiske metoder, med redskaber fra antropologien9, skabte Sherif og

hans kollegaer en realistisk konflikt mellem to grupper, under kontrollerede forhold.

Teoretisk leverede Sherif et stærkt argument for at konkurrence om få ressourcer er, hvis ikke den største

så den mest væsentlige årsag til etnocentrisme i grupperne, samt fjendskab og konflikt.

Introduktion til konkurrencer skabte centrale gruppe-polariserede fænomener, såsom favorisering og

overvurdering af indgruppen, samt stereotypificering af udgruppen – hvilket kunne ende i voldelige

konflikter grupperne imellem.

Senere feltstudier og eksperimentelle studier har understøttet Sherifs oprindelige resultater.

Efter eksperimentet

Den kosmopolitiske socialpsykolog Henri Tajfel (jøde bosat i Polen, Frankrig og England) mente at

etnocentrisme opstår let og spontant. Noget indikerede at ikke alle de gruppeidentificerende og

grupperivaliserende omstændigheder var nødvendige for at skabe etnocentrisme.

Tajfel udtænkte derfor et skelsættende socialpsykologisk eksperiment, i forlængelse af Sherifs, som skulle

vise verden at individer favoriserer anonyme indgruppemedlemmer, hvis blot de tilhører samme gruppe.

7 Gruppemedlemmerne favoriserede deres egen gruppe på et følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt plan. Fx var indgruppen forbundet med positive associationer som stolthed, venlighed og overlegne egenskaber, holdninger og loyalitet. 8 Medlemmer fra hver gruppe skulle indsamle så mange bønner som mulig, på et minut, på et afgrænset græsareal. Herefter blev fremvist et billede i 5 sekunder, hvor resten af gruppen skulle gætte hvor mange bønner der var (der blev begge gange fremvist 35 bønner, men det vidste drengene ikke). 9 Læren om mennesket.


PSYKOLOGI

42

Forsøget forløb således

• To grupper mennesker, uden nogle som helst tilhørsforhold.

• Al kommunikation blev forbudt – både med sin egen gruppe og den modsatte gruppe.

• Forsøgsdeltagerne måtte heller ikke vide hvilke grupper de andre blev placeret i.

Som udgangspunkt troede Tajfel ikke at disse betingelser ville være nok til at skabe etnocentrisme – han

blev dog hurtigt klogere.

Eksperimentet blev delt op i to faser.

Fase 1.

• Her blev forsøgsdeltagerne opdelt i to vilkårlige grupper.

• Der blev rekrutteret 32 drenge i 14-15-årsalderen fra en lokal engelsk folkeskole.

• Disse drenge blev inddelt i fire grupper à otte.

• Den første opgave var visuel.

• Hver gruppe blev præsenteret for 40 klynger af lysbilleder med forskellige antal prikker på.

• Hvert lysbillede blev kun vist i et brøkdel af et sekund og drengene skulle herefter vurdere det

samlede antal prikker og notere på deres svarark.

• Efter svararkene var samlet sammen, fik drengene at vide at der typisk blev gættet for højt eller for

lavt – dog understreget at det ene svar ikke var mere rigtigt end det andet.

• Den anden opgave var om man kunne udvise effektivitets-hensyn.

• Drengene fik at vide at de blev inddelt i undergrupper alt efter om de havde gættet for højt eller for

lavt. Virkeligheden var dog, at svarene fra den anden opgave ikke blev noteret og at det igen var

tilfældige grupper.

Fase 2.

• Her skulle der måles effekten af denne gruppeopdeling.

• I forsøgets anden fase blev drengene informeret om hvilken gruppe de tilhørte, men at den viden

skulle holdes privat samt de vil heller ikke få at vide hvilken gruppe de andre tilhører.

• Drengene blev placeret ved et afskærmet skrivebord hvor der lå et hæfte med en række tabeller.

• Her skulle de fordele point mellem anonyme medlemmer fra deres egen gruppe, samt anonyme

medlemmer fra den anden gruppe.

• Drengene fik at vide, at pointene efter forsøget, kunne veksles til penge, men at de ikke måtte give

sig selv point.

• Drengene havde tre valgmuligheder.

1. At favorisere medlemmerne af den anden gruppe; 1/14.

2. At være fair overfor medlemmer af begge grupper; 7/8 og 7/8.

3. At favorisere medlemmer af sin egen gruppe; 14/1.

• Resultatet af pointfordelingen var klart, 26 ud af de 32 drenge havde valgt at favorisere deres egen

gruppe, til trods for at de alle var anonyme.


PSYKOLOGI

43

• Yderligere observerede Tajfel, som bevis for ind- og udgruppesituationen at drengene efter

opgaven spurgte hinanden om hvilken gruppe de tilhørte, og fulgte op på svaret med henholdsvis

hurra- og buh-råb.

Efterfølgende lavede Tajfel et lignende eksperiment.

• Der blev rekrutteret 48 skoledrenge.

• Forsøget var det samme som før, men i stedet for lysbilleder med prikker, var det i stedet for

abstrakte malerier malet af henholdsvis Kadinsky og Klee.

• Uden at vide hvem der havde malet hvad, skulle drengene vurdere hvilket af malerierne de foretrak

og blev efterfølgende inddelt i grupper hvor den ene gruppe foretrak det ene billede og den anden

gruppe det andet billede.

• De nye tabeller som drengene skulle udfylde gav mulighed for at

1. Optimere afkast af begge grupper; 25/19.

2. Være fair overfor medlemmerne af begge grupper; 13/13.

3. Optimere pointforskellen mellem medlemmerne af deres egen gruppe og medlemmerne af

den anden gruppe; 1/7.

• Resultatet viste at drengene, stadig, i høj grad favoriserede deres egen gruppe, men særligt var

også at deltagerne forsøgte at optimere pointforskellen, hvilket indebar at indgruppen fik færre

point.

• Det vil sige, drengene ønskede først og fremmest flere point til indgruppen end udgruppen, fremfor

at indgruppen fik flest point.

Attribution – tillægger andre et motiv. ”Tolker på verden.”

Attributionsfejl – man tolker forkert. Fx, overhaling i køen i supermarked – man tolker at hun enten altid

snyder, eller at hun modsat, har børn hun skal nå hjem til.

I eksperimentet af Howard og Rothbart tolker indgruppen at udgruppen laver fejl og omvendt. Klassisk

attributionsfejl.

De lejede tvillinger Wayne Dennis og hans kone Marsena (1941)

Eksperimentet ville undersøge om børns tidlige udvikling skyldtes modning eller erfaring.

• Ville børnene nå de sædvanlige udviklingsmilepæle på de sædvanlige tidspunkter?

• Ville det første smil stadig vise sig i seksugersalderen?

• Ville de stadig begynde at gribe efter ting i firemånedersalderen?

• Ville de stadig begynde at sige lyde, sidde, stå og gå på de sædvanlige alderstrin?

Forsøget forløb således,

• Ægteparret lejede et sæt tvillinger, der var 36 dage gamle.

o Efter et år ville de blive returneret til deres mor.

• Tvillingerne opholdt sig i et rum i ægteparrets hjem – nøje overvåget og minimale

stimulationsbetingelser.


PSYKOLOGI

44

• Værelset indeholdte kun meget få møbler og mellem børnesengene var en skærm så babyerne ikke

kunne se hinanden. Ud ad vinduet kunne de kun se trætoppe og himmel.

• Børnene skulle opholde sig i rummet, med mindre de skulle spise, vaskes eller vurderes.

• Al social kommunikation blev udelukket,

o Et barn blev kun trøstet når det græd, hvis der var en årsag.

o Var det pga. manglende opmærksomhed, blev det ignoreret.

• Alle handlinger som kunne blive imiteret blev undgået.

o Smil, tale, klappen i hænder.

• Der blev ikke talt til børnene de første seks måneder, ligesom de heller ikke blev kærtegnet eller

hjulpet i siddende eller stående stilling.

• Ingen af børnenes handlinger blev opmuntret, belønnet eller straffet.

• Omsorgen til tvillingerne var så minimal som overhovedet muligt.

o Kun deres velbefindende og fysiske trivsel blev tilgodeset.

Resultaterne af undersøgelsen, efter et år.

• Børnenes udvikling fulgte det sædvanlige og milepælene blev nået indenfor den forventede alder.

• Indenfor få færdigheder havde de udviklet retardering, fx

o Række ud efter en genstand,

o Sidde uden støtte,

o Støtte kroppens vægt med fødderne/stå.

• Efter øvelse med ægteparret, kunne børnene dog også mestre disse færdigheder.

• Dette eksperiment bekræftede tanken om, at det er modning der er den største kraft bag den

tidlige udvikling.

Asch’ streg-forsøg Konformitet: (Ensartethed.)

• Inden for socialpsykologien opfattes konformiteten som et resultat af det mere eller mindre skjulte

gruppepres, man ofte vi være underlagt i en gruppe og som gør at man tilpasser sig gruppens

normer og holdninger.

• Væsentlige motiver til konformitet og behovet for tryghed og for bekræftelse af egen opfattelse af

den omgivende sociale realitet og angst for udstødning fra gruppen ved brud på normerne (jf.

Janteloven)

• Eksperimentet viste at 75 % af deltagerne i forsøgene mindst én gang gav det samme forkerte svar

som de øvrige i gruppen (som var instrueret til at give forkert svar).

• Resultatet vidner om at ønsket om ikke at skille sig ud kan få de fleste mennesker til at gøre noget

de ellers ikke ville have gjort.

• Formålet var at se om man kan skubbe individer til at tage forkerte beslutninger på baggrund af

konformitet.

• De metodologiske observationer,

o Ikke kvantitativ, da der ikke beskrives hvor mange mennesker.


PSYKOLOGI

45

Milgrams lydighedsforsøg

• En amerikansk socialpsykolog der er 1961 foretog et kontroversielt forsøg om lydighed overfor

autoriteter.

• En forsøgsperson tror at han er med i et læringseksperiment.

• Forsøgspersonen skal give en person (en skuespiller) stød, hvis de svarer forkert på

hukommelsesspørgsmål.

• En læge står ved siden af og presser forsøgspersonen til at fortsætte.

• Eksperimentet undersøger hvor langt almindelige mennesker under indflydelse af en autoritet vil

gå for at påføre andre smerte.

o 2/3 gennemfører forsøget.

• Eksperimentet adskiller sig fra Asch ved blandt andet at bruge mere vidtgående konsekvenser end

blot at svare forkert (ved at påføre smerte).

Hjælpsomhed og tilskuereffekten

• Formålet med forsøget er at finde ud af om mennesker helst vil blive i en gruppe (konformitet), selv

hvis deres sikkerhed kompromitteres.

• Tør individet skille sig ud eller vil det følge gruppen.

• Forløbet i ”det røgfyldte rum” forløb således,

o Forsøgspersoner skulle sidde i et rum og udfylde spørgeskemaer.

o Nogen gange sad forsøgspersonen alene, andre gange med andre forsøgspersoner og

andre gange med medsammensvorne – men uden at forsøgspersonen vidste det.

o På et tidspunkt kommer der røg op af en rist i lokalet.

o Forsøgspersonerne der sad alene rejste sig straks.

o Forsøgspersonerne der sad sammen med medsammensvorne prøvede at gå, men ville ikke

bryde konformiteten.

▪ Kun 10 % af forsøgspersonerne gik efter hjælp.

o I 90 % sad forsøgspersonerne og hostede i stedet for at gå efter hjælp.

• Resultatet var at folk ikke ville træde udenfor gruppen – selvom deres sikkerhed blev sat i fare.

• Med mindre forsøgspersonen sad alene, så sad de derinde i +5 minutter med røg og hostede, for

ikke at overskride konformiteten/deindividualiseringen.

• Forsøget indeholder alle fem metodologiske overvejelser,

o Empirisk, det er baseret på virkelige hændelser – ikke røglokalet, men lignende forsøg.

o Systematisk, der er en plan som bliver fulgt.

o Kvantitativ, forsøget er genskabt flere gange med forskellige metoder/personer.

o Offentlig, forsøget er genskabt flere gange, på forskellige måder, af forskellige forskere,

med samme resultater.


PSYKOLOGI

46

Metoder og teori

Rudolph Schaffer – metodologiske betragtninger

• Forskellige metoder når ikke nødvendigvis frem til de samme resultater – heller ikke selvom de

beskæftiger sig med samme emne.

o Fx, vil man undersøg karakteren og omfanget af mobning bland skolebørn.

o Man kan vælge at indhente informationer om emnet på forskellige måder.

▪ Observere børnene direkte på fx legepladser,

▪ Interviewe og spørge børnene om mobning,

▪ Uddele spørgeskemaer.

o Vælger man observation må man tage højde for de forskellige metoder, som er til rådighed.

▪ Afgrænset tidsperiode,

▪ Registrering af bestemte hændelser,

▪ Hvilket miljø man befinder sig i,

▪ Hvornår og hvor længe.

o Vælger man interview eller spørgeskemaer må man overveje hvem der skal spørges,

▪ Lærerene,

▪ Forældrene,

▪ Eller børnene selv.

▪ Hvilke typer spørgeskemaer og interview er relevant for at få den ønskede

information?

▪ Skal man udvælge en bestemt gruppe?

• Alder,

• Køn,

• Etnicitet.

o De forskellige metoder til datareduktion og statistisk behandling. Der er mange måder at

undersøge det samme emne på.

o Resultaterne kan ikke skilles fra de metoder som er brugt for at fremskaffe dem.

▪ Hver metode sætter sit præg på de opnåede konklusioner.

▪ Forskningsprocessen er nødvendig for at kunne forstå forskningens produkter.

Forskningens natur

Empirisk

• Empiri er direkte oversat ”virkelighedsbaseret.”

• Kan sammenlignes med fornemmelser og gætterier.

• Konklusioner er baseret på informationer, som er opnået via erfaring.

• Disse er til rådighed for alle og kan verificeres.

Systematisk

• Forskningen udføres efter en plan.

• Planen specificerer alle faser og aspekter af undersøgelsen.

• Planen overholdes hele vejen igennem.


PSYKOLOGI

47

Kontrolleret

• Hvis formålet med undersøgelsen/eksperimentet er at få en forklaring på udforskede fænomener,

må man udelukke andre alternativer.

• Måske må man gribe til andre foranstaltninger,

o Fx, inddragelse af kontrolgrupper, som ikke udsættes for en bestemt betingelse, men som

ellers er ens i alle andre sammenhæng,

o Gøre brug af dobbeltblindprocedurer, for at sikre sig imod at man ikke bliver påvirket af

tidligere forventninger.

Kvantitativ

• Kvalificering er essentiel for formål, som indebærer sammenligning af grupper.

• Fordelen er at det er nøjagtigt og at man med sikkerhed kan fastslå at der fx er en forskel mellem

grupper, eller at en anden behandling er mere effektiv end andre.

Offentlig

• Alle sider af en undersøgelse/eksperiment skal være offentlig (i et offentligt tidsskrift).

• Gælder både metoder og resultater.

• Senere forskere vil måske gentage eksperimentet.

• Hvis ikke man kan finde frem til samme resultater er det vigtigt at finde ud af hvorfor.

Forskningen har sine begrænsninger

Metodologiske begrænsninger

• Resultaterne bærer præg af metoden.

• Forskellige forskere kan nå frem til forskellige konklusioner, selvom de belyser det samme emne.

• Løsningen kunne være at bruge multimetodologiske metoder,

o Hvis man når samme konklusion via forskellige teknikker, vil man have større tiltro til

resultatet.

Stikprøvebegrænsninger

• Forskningen er begrænset af det udsnit af befolkningen, som er med i undersøgelsen.

• Stikprøver bør være repræsentative.

o Dvs. man skal kunne generalisere hele befolkninger ud fra prøvepersonerne.

• Fejlen fra forskeren kan være, at han vælger en gruppe personer, som kun er bekvem for ham selv

og hans undersøgelse uden krav om at der skal være en generel repræsentation.

Tidsbegrænsninger

• Resultater som er opnået i en bestemt tidsperiode, kan man ikke generalisere i andre perioder.

• Det er især situationer der påvirkes af den sociale situation, som et barn opdrages i.

o Vaner skifter.

• Man bør vurdere resultaterne i den tidsperiode de er indsamlet i.

Etiske begrænsninger

• Helliger målet midlerne?


PSYKOLOGI

48

• American Psychological Association10 og British Psychological Society11 har stramme etikregler, når

det gælder forskning på mennesker – især børn.

• Eksperimenter må kun udføres hvis der tages hensyn til forsøgspersonernes trivsel.

• Etik kan være forskellig fra én person til en anden.

Forskereffekter

• Forskere som arbejder med mennesker, kan komme til (ubevidst) at farve deres resultater.

• Det sker fordi de har nogle håb, forventninger og ambitioner de vil have bekræftet.

• For at undgå sådanne farvede resultater, findes der procedurer og sikkerhedsforanstaltninger.

o Kontrolgrupper,

o Tilfældig fordeling,

o Dobbeltblind-procedure (placebo-effekt).

• Forskellige begrænsninger, fx hvilke værdier, holdninger og kulturer forskeren tager med sig, kan

farve undersøgelsen – både negativt eller positivt.

10 Faglig organisation for psykologer. 11 Faglig organisation for psykologer.


PSYKOLOGI

49

Ordbog og begreber Objektivt – der findes kun ét rigtigt svar,

Subjektivt – der kan tolkes flere forskellige svar.

Documents

Psykologi - WordPress.com · LOUISE FRIMANN JENSEN 40712 PSYKOLOGI 6 • Det som passer ind i vores forestillinger er lettere for hjernen at håndtere. • Vi lægger mest mærke