Pupil 2. Årgang - 2. Udgave

pupil - september 2011 1

Tema Nationale test. Side 8

Carolines brevkasse Læs mere på side 10

september 2011

Reportage fra Intensiv Var du ikke med til Intensiv, læs mere om kurset på side 12

Farvekoder:

Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25)

Web (RGB): - 7BC143 - 12b913 - 006b01

Skrifttyper:Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på http://www.kontrapunkt.com/news/ddprize_2004/Kontrapunkt-PC.zip)Websitefont: GeorgiaDer kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares

2 pupil - september 2011

PUPIL er udgivet af:

Danske SkoleeleverMejlgade 30B8000 Århus CHovedtelefon 7022 0033Mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Robert Kjellerup Andersen

ISSN: 1904-5301

Redaktionen består af:

Redaktør: Mads [email protected]

Redaktør: Niels Frederik Grove [email protected]

Mediegrafisk medarbejder:Kristoffer Jensen

PUPIL tager forbehold for trykfejl og ændringer. Citater fra webmagasinet PUPIL er tilladt, så længe disse angives med korrekt kilde samt årgang og nummer.

Kalender2-4/9/11 Aktivweekend – Syddanmark Region Syddanmark holder i weekenden d. 2.-4. sept-ember den fedeste aktivweekend, der er set i historien! Weekenden kommer til at stå i politikkens tegn – med et fedt rollespil hele lørdagen! Tag dine venner under armen og kom med til en uforglemmelig weekend i Fredericia!

9-11/9/11 Aktivweekend – Nordjylland DSE Nordjyllands aktivweekend vil i år fokusere på konceptet læring gennem leg. Vi afholder igen i år vores aktivweekend på Lundergårdskolen i Hjørring. Vores tema læring gennem leg bunder i, at vi vil prøve noget nyt så der er masser at glæde sig til!

9-11/9/11 Aktivweekend – Midtjylland Hejsa! :D:D Så er det tid til region Midtjyllands første aktivweekend i det her skole år, Det bliver vildt! :D:D Temaet for denne aktivweekend er valg, da vi i Danmark jo har valg lige om snart! I vil for det første have en superfed weekend, og vende tilbage med 34 nye venner, og i vil få masser af viden om Danmarks politik, og hvor-dan man holder en tale foran mange mennesker.

9-11/9/11 Aktivweekend – Sjælland Er du træt af dit undervisningsmiljø? Vil du gøre noget ved det, med ved ikke helt hvordan du skal gribe det an? Så er Region Sjællands Aktivweekend lige noget for dig. Fra den 9. til 11. september lægger vi vægt på, hvordan du kan kontakte pressen og tale for lige netop din sag.

16-18/9/11 Aktivweekend – Hovedstaden Weekenden kommer til at handle om kropskommu-nikation, pressehåndtering, hvordan man stiller læ-serbreve op, og hvordan man forvandler en kedelig weekend om til pure epicness! Det her overgår alt, Hovedstaden har lavet, MÅ IKKE GÅ’S GLIP AF! Kan findes på facebook: Brug din stemme - Aktivweekend Hovedstaden!

30/9- 2/10/11 Weekendkursus: Integration DSE weekendkursus er for de niceste aktive, nemlig de personlige medlemmer. Kurset er gratis for personlige medlemmer, hvis det er deres første kursus og ellers koster det 100 kr. 100 kr?! Det er da lidt peberet, tænker du sikkert, men det fede ved weeken-dkurset er, at det er kursusholdere udefra, der undervi-ser jer, hvilket betyder at niveauet er højere.

28-30/10/11 FE-camp 11-13/11/11 LK’11


Tema Nationale test. Side 8

Carolines brevkasse Læs mere på side 10

september 2011

Reportage fra Intensiv Var du ikke med til Intensiv, læs mere om kurset på side 12


Formandens klummeHvordan kan den enkelte lige pludselig blive national?

”De nationale tests er et værktøj til den løbende evaluering. Testene er et pædagogisk redskab til lærerne, der kan bidrage til den videre tilrette-læggelse af undervis-ningen. Derved kan undervisningen bedre målrettes den enkelte elevs behov.”

Det er, ifølge Undervisningsministeriets hjemmeside, formålet med de nationale test. Pæne ord og beste-mt en god målsætning. Evaluering kunne vi godt bruge noget mere af i skolen, pædagogik er altid godt, når vi snakker om lærere, og individuelle mål for den enkelte elev er jo, hvad vi prædiker til daglig. Der, hvor jeg sætter grænsen, er, når man forbinder de ting med de nationale test.

Før sommerferien tog jeg mine nationale tests i dansk, geografi, fysik og biologi. Der er nu gået næsten et halvt år, og jeg har stadig ikke set skyggen af ”tilrettelæggelse” af min undervisning, ud fra de resultater jeg fik. Hvis det var den oprindelige plan, da man indførte nationale tests, så kan jeg i hvert fald konkludere, at det ikke har virket.

Det, tror jeg ikke, har noget at gøre med om, hvorvidt jeg har gode lærere, der kan finde ud af at implemen-tere de tests i deres undervisning. Jeg tror, det har noget at gøre med, at man på ingen måde kan forvente at lave en test, der gives nationalt til alle elever i alle fag, uden omtanke for, hvor langt de enkelte skoler er nået i deres årlige pensum, og bagefter regne med, at en lærer kan omsætte de resultater til noget indivi-duelt. Der tror jeg simpelthen, at enhver lærer kommer til kort.

Jeg fik ikke noget ud af de tests, jeg indtil videre har taget, og efter hvad jeg har hørt, er der mange andre (både lærere og elever), der har det på samme måde. Jeg frygter, at hvis man begynder at hænge skolernes vurdering op på de nationale tests, så bliver undervisningen også indskrænket til de ting, man tester i – men hvad med alt det andet, man også skal lære inden for de forskellige fag? Er det ligegyldigt?

Det synes jeg bestemt ikke, det er. Men det eneste emne, der er i fokus i debatten om grundskolen lige for tiden, er faglige resultater. I hvert fald ifølge politikerne. Men at diskutere nationale tests i den sammen-hæng giver ingen mening, for det eneste, du får ud af at besvare dem som elev, er en forrygende evne til at besvare tests.

Af Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever


featured

tema: nationale test 08

Carolines brevkasse 10

IntroHey folkens og velkommen til denne årgangs 2. udgave.

Vi håber, I alle er kommet godt i gang med skolen igen og ikke allerede er blevet begravet i alt for mange lektier (hvis I er, håber vi, at I alligevel vil tage jer tid til at læse bladet)

I denne udgave fokuserer vi på noget, vi alle har været ude for, nemlig nationale test. For hvor stor en forskel gør de tests egentligt? Er de vigtige for, at vi som elever kan udvikle os, eller er det i bedste fald bare spild af tid? Vi har været rundt omkring og spurgt alt fra eleverne til de højere herrer på Christiansborg om emnet.

Og så til sidst har vores alle sammens sjællandske sekretariatsfrivillig, Caroline, indvilliget i at svare på breve fra jer i Pupils nye sektion: ”Carolines Brevkasse”!

God fornøjelse.


Indholdsfortegnelse

Intensiv 12

Sekretariatets klumme 15

2 Kalender

3 Formandens klumme

4 Intro

6 Voxpop

8 tema: Nationale test

10 Carolines brevkasse

12 Reportage fra Intensiv

15 Sekretariatets klumme


voxpopVi har været på gaden for at spørge folk, hvad de synes om de nationale tests.

Cecilie Hvidbak Østergaard

Hvad synes du om nationale tests?

Jeg bryder mig inderligt ikke om nationale tests!Det gør jeg ikke, fordi nationale tests er lavet til at kunne evaluere den enkelte elev. Men hvis nationale tests bruges til at sammenligne og vurdere elever mod elever, eller skoler mod skoler, så mener jeg, at der kom-mer for meget fokus på en form for konkurrence. Vi, elev-erne, bliver ligesom væddeløbsheste – løbet skal løbes, ikke for at få noget ud af løbet, men for at nå først i mål.

Ser du overhovedet ikke se noget positivt ved at under-søge, hvor gode vores elever er?

Jo, selve evalueringen kan være positiv, hvis der er fokus på den enkelte elevs udvikling, og evalueringen bruges til at hjælpe eleven videre med. Men med de nuværende

nationale tests risikerer vi, at elever skal igennem test og undervisning, ikke for læringsprocessens skyld, men for at nå først eller bedst i mål. Det, mener jeg, på ingen måde er ønskeligt eller godt for elevers udvikling. :-)

Henrik Nielsen


De nationale tests er fuldstæn-digt tidsspilde! Langt over hal-vdelen af spørgsmålene ender ud i det rene gætteri, hvor man skal være atomfysiker for at have selv den mindste chan-ce for at kunne svare korrekt. Afskaf lortet og lad lærerne stå for prøverne!

Ser du overhovedet ikke se noget positivt ved at undersøge hvor gode vores elever er?

Nej, faktisk ikke. Vi får ikke den præcis samme undervisning og kan derfor ikke måles på sam-me måde. Det er uretfærdigt for de elever, som lider under fast vikar eller generelt dårlig lærer. Vi bliver nødt til at tage hensyn til, at hver skole har forskellige undervisningsformer og derfor bør testes forskelligt.


Niels Rævdal


Jeg synes godt om de natio-nale tests, da jeg mener, at de er et værdifuldt værktøj til at evaluere eleverne i folkeskolen.

Det gode ved de nationale tests er, at de ikke bare tester ens viden om f.eks. celler eller ens færdighedsreg-ning. De tester tre ”kategorier” inden for det fag, man nu bliver testet i. Og hvis en hel klasse har problemer i én ”kategori”, kan læreren planlægge sin undervisning så-ledes, at der vil blive arbejdet mere med det, der lægger under ”kategorien”.

Jeg kan godt forestille mig, at der kunne være et problem i, at de skoler med de bedste resultater bliver mest attraktive, men det kan jo alligevel ses på karakter-

gennemsnittet. De nationale tests vurderer det bare lige for alle skoler, så det ikke bare er de skoler, der giver de flotteste karakterer, der får nye elever.

Så du ser overhovedet ingen problemer i, at elever helt ned i 2. klasse bliver testet og ser resultaterne?

Nej, det gør jeg ikke. Man siger, at jo yngre børn er, jo lettere har de ved at lære. Derfor ser jeg ingen problemer i, at elever i 2. klasse bliver testet, da lærerne allerede dér har muligheden for at sætte fokus på enkelte elever og/eller områder.

I forhold til at eleven ser resultaterne, ser jeg heller ikke nogen problemer. Personligt mener jeg, at den enkel-te elev også selv kan bruge testresultatet til at vurde-re sin arbejdsindsats på, hvis man i de mindre klasser ikke følger med, kan et dårligt resultat give eleven en forskrækkelse og få eleven til at følge med. Jeg tror, at det er lettere at begynde på det i 2. klasse, end det er i 5. eller 6. klasse.


Eleverne bliver til Excelrubrikker af Simon Dyhr, RU

Jeg har alle dage været imod nationale tests, da jeg mener, at eleverne bliver til Excel-rubrikker på politikernes og embeds-mændenes skriveborde. Excel-rubrikker, der viser såkaldte resultater, som politikerne enten kan sole sig af eller tordne mod ved for eksempel at sige, at det er skolerne og lærernes skyld. Elever bliver reduceret til kold statistik. Skræmmende.

Folkeskolen er det vigtigste om-drejningspunkt for samfundets sammenhængskraft, tillid og samarbejde mellem mennesker. Men når visse politikere siger, at nationale tests skal bruges, så undervisningen kan målrettes den enkelte elevs behov, taler de efter min mening mod bedre vi-den. For som jeg hører jer elever, kan spørgsmålene være svære at forstå, testene ligger ikke i tråd med den almindelige undervis-ning, og de har ingen pædagogisk

indhold. Jeg mener, at testene reducerer elevernes potentiale gennem spørgsmål om paratvi-den, og er derfor ikke med til at give det hele billede af elevernes behov. Testene siger heller intet om elevernes kompetencer for at finde oplysning eller om at arbej-de projektorienteret i grupper.

Så vi må spørge os selv - elever, ungdomspolitikere og politikere

- virker det, og hvad er formålet? Jeg synes hverken, at nationale tests virker, eller at de på nogen måde lever op til formålet, som jo er at styrke den enkelte elevs behov. Vi ved, at mange skoler er forskellige. Derfor mener jeg, at det bør gøres frivilligt, om skoler-ne ønsker at benytte de nationale tests.

Vi har alle sammen siddet der. I et varmt, mørkt lokale foran computerskærmen, mens

vi nervøst venter på, at nedtælleren på skærmen rammer nul og skifter til en knap med

skriften ”Begynd national test.”

I 2005 vedtog folketinget, at elever fra 2. til 8. årgang løbende skal gennemgå tests i dansk, engelsk, mate-matik, biologi, geografi og fysik/kemi, for at man bedre kan evaluere og på den måde forbedre eleven. Men spørgsmålet er: ”Har det overhovedet virket?” Har de nationale tests rent faktisk været de mange millioner værd? Penge, som kunne være brugt mange andre steder.

Spørgsmålene er mange, og meningerne er næsten endnu flere, så derfor har vi her på redaktionen valgt at folde dem ud for jer.

tema:nationale test


Danmarks Lærerforening er kritisk over for obligatoriske nationale tests. Det kan ikke dokumenteres, at elevernes resultater bliver bedre, fordi der anvendes nationale test, tværtimod. De nationale tests har kostet mere end 110 mio. kr., og pga. de gentagne forsinkelser undersøgte Rigsrevisionen i 2010 Undervis-ningsministeriets styring af testene. Konklusionen var, at tidsplanen var for stram, forberedelsen mangel-fuld og økonomien fastsat på et usikkert grundlag.

Udklip fra Danmarks Læreforenings holdning til nationale test

Af forslaget fremgår det, at det er en indsats mod, at en alt for stor gruppe af unge forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. 16,5 % af danske 15- årige læser ifølge PISA 2003 på et utilstrækkeligt niveau. Dette tal kan virke højt, men er langt under gennemsnittet i OECD. Kun 8 af de 29 OECD-lande har færre elever i denne gruppe end Danmark. En række lande, der gennemsnitligt er bedre placeret

end Danmark, har flere elever i denne gruppe. Det gælder fx Belgien, Frankrig, Japan, Schweitz, og USA. Disse lande, som anvenderforskellige former for nationale test, opnår ikke bedre læseresultater end Danmark, når det gælder de svageste læsere. Der er således intet belæg for, at nationale test unders-tøtter indsatsen for at forbedre de svageste læsere.

Fra høringssvar om testen

Radikal Ungdom• Formand: Simon Dyrh • Antal medlemmer: 714 • Hovedkontor: Bergthorasgade 15,2300 København S • Moderparti: Radikale Venstre • Politisk ideologi: Socialliberalisme

Radikal Ungdom af 1994, normalt blot RU, er Radikale Venstres officielle ungdomsorganisation. Organisationen stifte-des den 30. april 1994

Danmarks Lærerforening• Formand: Anders Bondo • Grundlagt: 1874 • Medlemmer: Ca 67.000

• Om organisationen: DLF er en partipoli-tisk uafhængig Organisation, som varetære Lærerens interesser økonomisk såvel som politiske og pædagogiske, hvilket vil sige at organisationen ikke kun arbejder for lærernes løn, men lige så meget for at den folkeskole de arbejder i er ordentlig.


carolines brevkasseHej Caroline

Mit spørgsmål?

Jeg kan rigtig godt lide DSE, og jeg synes, at det er super kodylt fedt!! Jeg har hørt, at der er no-get, som hedder sekretariatsfri-villig, og at de bruger hele deres hverdag på DSE i stedet for at gå i skole. Så vidt jeg har forstået, er du én af disse frivillige. Hvad skal man gøre, for at blive sekre-tariatsfrivillig? Er det noget, man skal have meget erfaring for at blive? Er det meget svært? Hvor-dan bliver man det?

Jeg vil meget gerne have svar, fordi jeg undrer mig rigtig meget over alt det med frivillig, for det er noget, som jeg SUPER gerne ville. Jeg ved bare ikke, om jeg ville kun-ne finde ud af det :/

Btw tak for et fedt blad! Jeg sy-nes, at I gør et godt stykke arbe-jde!

Knuzzz hende den usikre

Kære Hende den usikre

De sekretariatsfrivillige er en fan-tastisk flok mennesker, der har valgt at tage et år ud af deres uddannelse for at sidde og arbe-jde fuldtid for organisationen. De gør det frivilligt og får kun rejse til og fra arbejde betalt.

Man skal som sådan ikke have nogen specifikke erfaringer eller kompetencer for at sidde her. Det eneste, det kræver, er, at man er motiveret og ønsker at give sig 110 % hver dag for organisation. Og modsat hvad mange tror, så behøver man ikke at have siddet i bestyrelsen. Af den nuværende gruppe er det kun 3 ud af 10, der sad i bestyrelsen sidste år.

Måden, man bliver frivillig på, er, at der på et tidspunkt i løbet af året bliver afholdt et møde for de folk, der gerne vil sidde på sekre-tariatet næste år, hvor man så enkeltvis snakker med ledelsen om, hvorfor man gerne vil være frivillig, og hvad man gerne vil

lhave. Efterfølgende skriver man så en ansøgning til ledelsen, og på baggrund af mødet og ansøg-ningen vælger ledelsen, om de vil indstille én til bestyrelsen, som i sidste ende afgør, om man er god nok.

Ja, det er en lang og lidt indviklet proces, men det er nødvendigt. For selv om man ikke skal kunne noget specielt, så er det benhårdt arbejde, der kræver blod, sved og tårer (og masser af motivation).

Kyz Caroline :*

Hej Caroline

Jeg er en dreng på 12 år og sidder i elevrådet. Jeg vil rigtig gerne være aktiv, men de store vil bare ikke lytte på, hvad jeg siger….. Hver gang, jeg kommer med et fors-lag, siger de ”Neeeeej, det synes vi ikke”. Og selvom det er et godt forslag, bliver det bare nedste-mt, fordi jeg ikke er så gammel.. Hvad skal jeg gøre, og kan I hjælpe mig???

-Jonas

Hej Jonas!

Nogen gange kan det være svært at blive hørt, når man er mindre end de andre. Vi har også selv her på vores sekretariat en dreng, der er meget mindre end os andre, og som også af og til har svært ved at blive hørt. Men det handler virkelig bare om at stille sig op og vise, at selv om man er lille, kan man sagtens stadig have en me-ning! Af og til lykkedes det faktisk vores lille fyr, også kaldet Kristian Scharling, at blive hørt!

pupil - september 2011 11stylus magazine 11

Hej Caroline

Jeg tænkte på, om du kender ham, der teg-ner de der vildt flot-te tegninger, der er på bag-siden af Pupil? For man kan vel ikke teg-ne så flotte tegninger uden selv at være utro-lig flot!! Så vil utroligt gerne i kontakt med ham, og lære ham bedre at kende. Hvis du evt. kan give mig hans telefonnummer, ville det gøre mig utrolig glad!

Kyz anonym (men meget flot) ung pige

Hej anonyme pige!

– ja, jeg kender ham da, og ja, han er lige så flot som hans tegninger ;) Jeg sidder til hverdag og arbejder med ham på vores sekretariat i Århus. Tegneren bag disse flotte tegninger, og ejeren af det lige så flotte udseende, er Niels Frederik Grove Hansen, en af drenge-ne bag vores magasin Pupil. Hvis du gerne vil i kontakt med ham, kan han kontaktes på [email protected] eller på 22214978

Kyz Caroline :*


intensiv

Allerede inden ugen skulle skydes i gang, var for-ventningerne i top. Specielt var der høje forvent-ninger, hvis man tog et kig ned ad tilmeldingslisten, som aldrig før i historien havde været så lang – og så mangfoldig, som den denne gang var. Ikke blot bestyrelsen og sekretariatet, men også repræsen-tanter fra regionsbestyrelserne var at finde samt talrige aktive i organisationen. I alt var 45 elever til-meldt til dette års sommerlejr.

Ankomsten

Og så blev det endelig tid til at møde op. Alle som en dukkede eleverne fra alle landets fire hjørner op på Holmstrup Efterskole lidt uden for Jyderup. Efter lang tid med både tog og bus var det et tiltrængt

hvil, som eleverne nød godt af de første timer af årets Intensiv. Men det varede ikke ved, for hurtigt blev der kaldt til samling ved skolen flagstang. Dan-nebrog skulle hejses. Dette blev hurtigt et fast ri-tual, som blev gentaget hver morgen.

Efter fanen var blevet hejst til tops, var det tid for ugens første udfordring: At kreere et spiseligt af-tensmåltid med diverse forskellige ingredienser over ild. Dette var noget af en udfordring for mange. For at sætte en flok unge mennesker til at kokkere-re et måltid over åben ild, som samtidig skal være spiseligt, er ikke noget, man når langt med. Og den-ne gang var heller ingen undtagelse. Heldigvis var der forberedt et “reservemåltid” til de uheldigste, så ingen skulle gå i seng med tomme maver.

Så starter det. Så starter det igen. Det starter, som det har startet de sidste mange år. Det er

ikke skolen, der starter. Det er heller ikke en arbejdsplads, der starter på ny. Men hvad er det

så? Jo, det er Danske Skoleelever, der er klar til et nyt år! Generalforsamlingen er vel overstået,

og bestyrelsen og regionsbestyrelsen har fundet ind i deres nye roller. Så nu er det tid til at

sætte skub i DSE igen. Og det skal gøres på fineste og fornemste maner. Nemlig ved at skyde

gang i Intensiv 2011. af Mathias Green


De første dage

De første dage. De dage, hvor alle er nervøse. De dage, hvor alle er anspændte. De dage, som alle ser som de hårdeste. For svært er det at starte op på en frisk. At starte på nye kurser med mennesker, som du ikke helt kender. Ikke desto mindre er det noget, alle deltagerne på årets Intensiv skulle igennem. Kurserne blev skudt i gang fra morgenstunden, og inden længe var alle i gang med deres egne personlige gøremål. Om det var at for-berede sig til to minutters brandtale eller at lære om kroppens funktion og betydning under en tale, så var alle travlt optaget og dybt beskæftiget med deres eget. Man kunne nærmest mærke koncentrationen i luften som et tykt udefinerbart lag af stof, som ikke kunne røres, men som man bare ved, er der. Den stemning lå over skolen i de første dage. Men det skulle snart tage drastisk drejning.

Overraskelsen

Det kom som et lyn fra en klar himmel. Det var en aften som så mange andre forinden, så ingen så det komme, før de stod midt i det. Det hele forløb stille og roligt. Der var blevet kaldt til fællesoplæg for begge kursusforløb. Oplægget forløb ganske som så mange andre, men med ét tog det en ny drejning. Pludselig braste holdet af aktivister ind i lokalet, de projekterede en nyhedsfilm på storskær-men, og da blev spillet sat i gang: ”Gadaffi er flygtet fra Libyen, og alle deltagere er nu den nye demokra-tiske oprørsstyrke.” Og derfra gik det ellers over stok og sten. Hurtigt var alle under høje råb sendt mod værelserne for at pakke til en tur ud over det sædvanlige. Det tog ikke mere end ti minutter, før alle var samlet og sendt ud på den lange march.


Natten blev mørk, mens kilome-terne skred frem under delta-gerne, og meget hændte i løbet af natten. Flere gange måtte de gøre holdt for at se på bilulykker eller stoppe for Gadaffis reste-rende styrker i landet. Længe gik de langs vejene, til de til sidst blev sat på holdt. For udflugten måtte sættes på hold til morgendagen. Natten blev tilbragt i en lille lund i en tæt vedliggende skov.

Søvn fik eleverne ikke meget af, for solen kiggede knap nok frem, før der lød stor ståhej i skoven. Nu blev alle splittet op i mindre oprørsgrupper, som hurtigt blev sendt i kamp imod hinanden, stadig imens de skulle tilbage-lægge utallige kilometer langs landevejene. Hård blev turen, og mange måtte opgive under-vejs. Grupper på 10 elever blev i løbet af dagen decimeret til blot 4 mennesker. Så da turen ende-lig fandt sin ende, var det 45 me-get udmattede elever, der vendte tilbage til efterskolen i Jyderup. Efter mere end 40 kilometers gang i 30 graders varme, var

søvnen, de fik ved aftenstid, fort-jent på alle tænkelige måder.

Eksamen

Den skulle komme, den sidste dag. Dagen, hvor der skulle siges farvel. Men også dagen, hvor den frygtede eksamen skulle afhol-des. Eksamenen, hvor alle skulle træde et skridt op. Træde op og vise, at man nu var værdig til at repræsentere DSE ved diverse arrangementer, som en uddan-net og anerkendt kursusholder.

Opgaverne blev trukket fra mor-gendagen, og herfra var der ikke andet at gøre end at forberede sig i en ruf. Allerede over middag skulle eksamenerne afholdes. Så der var pres på alle. Men heldigvis udartede dagen sig på fornem-ste vis. Alle kom sikkert igennem deres eksamen, og det var da også et lettelsens suk, der hørtes fra all,e der havde afsluttet deres eksamen.

Men, men, men, når det så ende-lig er slut, så skal det fejres. Og

det blev gjort på fornemste vis, med en fornem gallamiddag ef-terfulgt af en fest, som kun DSE kan afholde. Bølgerne gik højt hele den ganske nat, så det var en sværm af trætte sjæle, der til sidst måtte lægge sig for træthe-den.

Afrunding

Og på den måde blev Intensiv afsluttet i år, på fornemste ma-ner! Det var en lang uge, men alle kunne gå derfra som et nyt men-neske og med nye kompetencer. Så med afslutningen på Intensiv er DSE endnu engang klar til at sparke et nyt år i gang, og med flere kursusholdere end nogen-sinde kan det umuligt gå galt, for sammen står vi stærkest!

Du kan se alle billederne

på skoleelever.dk/medie


Sekretariatets klumme

Så er vi kommet i gang inde på sekretariatet. Vi er alle sam-men helt vilde med vores arbejde! Vi har fået indrettet sekre-tariatet, så alle har fået en lækker arbejdsplads, og humøret er i top!

Vi frivillige i Kompetence arbejder på højtryk med at få star-tet vores Elevvenlige kommuner. Kommunikation arbejder på vores hjemmeside og vores fede magasiner, mens Medlem in-tensivt arbejder på, at alle vores medlemsskoler kan få afholdt et kursus!

Det er jo sådan, at den nyvalgte bestyrelse, vores superaktive og sekretariatet var på en super sommerlejr kaldet Intensiv, som var lærerigt for alle. Så vi er alle kompetente og klar til at komme ud og holde kurser.

Jeg er sikker på, at alle sammen fra sekretariatet er klar til et fedt år med fantastiske oplevelser, udfordringer og masser af lærerige erfaringer. Vi er klar til at arbejde sammen med DIG! Dig, der sidder og bruger din tid på at læse vores fede magasin.

Til sidst håber vi, at I er kommet godt i gang med skolen og kommer godt igennem dette skoleår!

På vegne af sekretariatet

Kristian ScharlingKristian Scharling

Farvekoder:

Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25)

Web (RGB): - 7BC143 - 12b913 - 006b01

Skrifttyper:Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på http://www.kontrapunkt.com/news/ddprize_2004/Kontrapunkt-PC.zip)Websitefont: GeorgiaDer kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares


Danske SkoleeleverMejlgade 30B - 8000 Århus C

Hovedtelefon 7022 0033 - Mail: [email protected]

Documents

Pupil 2. Årgang - 2. Udgave