Embed Size (px)
Citation preview
RadioRadio, Aarhus 26/4 2014
Undskyld. Men:
Regi note:
Axel F med Harold Faltenmeyer var den Classic lytterne i Skandinavien reagerede mest positivt på i 2013. Det skal ikke ses om en opfordring til at playliste den vildt og blodigt. Blot konstateringen af, at afveksling er vigtigt – og at tingene langt fra altid er, som man regner med, at de er.
Hvordan lytter lytterne?
Regi note:
RadioAnalyzer er et system, der ved hvad lytterne synes om det, der bliver sendt i radioen. Det sætter PPM-stationer i stand til at analysere deres tal på en mere operationel måde.Og – det sætter stationer uden PPM i stand til at få detaljerede og løbende oplysninger om deres lytteres smag og vaner ved hjælp af detaljeret og dyb analyse af de stream-logs, der i dag blot bliver smidt væk.
Sådan lever hits
Survivors
Rockets
Sliders
Regi note:
Disse grafer viser tre forskellige typer livs cyclus for hits i radioen.Nogle sange – Survivors – vokser langsomt, men holder længe. Andre – Rockets – er straks populære, men falmer lynhurtigt. Og Sliders er bare noget, der lyder som hits, men ikke er det i virkeligheden.Graferne her viser Skandinaviske lytteres kombinerede reaktion til hhv. ”Let Her Go” med Passenger (Survivor), ”Blurred Lines” med Robin Thicke (Rocket) og ”Mirrors” med Justin Timberlake(Slider).
Pointerne
Syv dogmer for hits
- Kun Survivors lever mere end 6-8 uger i peak
- De fleste hits får comeback efter et hvil
- Det tager i gennemsnit 3-5 uger at nå toppen
- Hvis et hit ikke performer efter 6-8 uger = død sild
- Den totale eksponering er lige så vigtig som egen playlist
- Mest spillede er (næsten) aldrig dem, der performer bedst
- Salgshitlister og lytterreaktioner er IKKE relaterede
Klassikere er vigtige
Regi note:
De fleste radioer bruger lang tid på at udvælge hits (currents), men justerer kun musikbasen for Classics et par gange om året.Denne graf tyder på, at det ikke er den rigtige prioritering.Ud af de 100 sange, som Skandinaviske lyttere reagerede mest positivt på i 2013 var 44% klasikere, selv om de udgør en meget lavere procentdel af de sange, der blev spillet.Ergo – man skal ofre samme opmærksomhed på dem, som man gør på hits. De er meget værdifulde.
Værsgo!
Radioanalyzer.com
Regi note:
Graferne om musik er blot et lille udpluk fra Spring Survey 2014, der handler om musikkens livs cyclus i radioen.Hele survey kan downloades fra RadioAnalyzer.com. Gratis.
De dårlige nyheder
Antallyttere
Hverdage i marts 2014
Regi note:
Her er de dårlige nyheder. I flere betydninger.Graferne viser to isolerede minuttal på en dansk radio, hvor den sorte graf er et minuttal, hvor der altid er musik, mens den røde er et minuttal, hvor der altid er nyheder.Det er tydeligt at se, at musikken holder bedre på lytterne. Faktisk er der op til 15% flere lyttere i det minut, hvor der altid er musik – sammenlignet med det minut, hvor der altid er nyheder.Denne radio har traditionelle timenyheder, der afbryder fladen og ikke altid indeholder historier, som er målrettet lytterne på præcis denne station.
De gode nyheder
Antallyttere
Hverdage i marts 2014
Regi note:
Ud fra forrige graf ville det være fristende at konkludere, at nyheder skader lyttertallet.Men det gør de ikke nødvendigvis.Denne graf viser det samme som den forrige, men på en radio, der har gjort forskellige ting for at integrere og tilpasse nyhederne, så de ikke lyder som et ”hostile takeover” af æteren.Grafen er ikke i helt samme skala som den forrige, så afstanden mellem linierne kan ikke oversættes 1:1, men her er der op til 3% flere lyttere i nyheds-minuttet, end i musik-minuttet.Altså – præcise og gennemtænkte nyheder kan være et aktiv for en radio.
Hvad sker der!?!
Regi note:
Vanetænkning er roden til faldende lyttertal. Og hvis man tror, at man manuelt kan regne ud hvorfor lyttertallet nogle gange svinger, så skal man enten have usædvanlig god forbindelse til centralnervesystemet eller have utrolig god tid.Det tjener det følgende eksempel som en udfoldning af.For RadioAnalyzer er også et system, der er bygget til at kunne svare på spørgsmål som ”Hvad sker der!?!”.
Share dropper
Share
Januar – maj 2013 måned for måned
Regi note:
Dette eksempel er fra foråret 2013 i Norge, hvor den røde radio havde svært ved at forstå hvorfor deres share droppede – og hvorfor deres primære konkurrent i samme periode havde vækst.Så vi lavede nogle undersøgelser sammen med dem via RadioAnalyzer.Denne graf viser share måned for måned.
Zoom part 1
Share
15/3 – 15/4 2013 dag for dag
Regi note:
Først zoomede vi ind på den periode, hvor det så værst ud og lavede en graf over share dag for dag.Den afslørede, at der var en del dage, hvor billedet og share var ”normal”, men usædvanlig mange dage, hvor blå radio kom tæt på (og endda overhalede) rød.
Synder nummer 1
Regi note:
Ved at identificere hvilke dage, der udgjorde hovedproblemet, kunne vi hurtigt se, at der var tale om weekend- og helligdage. Og dem er der som bekendt mange af i foråret.Blå radio er i høj grad en pendler- og kontorradio, der INTET foretager sig for lytterne uden for prime, mens rød radio har en del aktiviteter i weekend og aften fladerne også.Det gav pote – og måske også stof til eftertanke hos blå radio. For når inaktivitet i of-prime kan give så store udsving i share over flere måneder, var det måske alligevel værd at smide lidt kroner efter den?
Zoom part 2
Share
Morgentime medio april minut for minut
Regi note:
Opgaven var ikke løst der, for der var også almindelige hverdage, hvor rød radio var tættere på blå, end normalt.Så vi identificerede sådan en dag og zoomede ind på en enkelt time i morgenfladen.Grafen viser tydeligt, at der er bestemte tider i timen, hvor rød tager magten. Og ved at lytte til, hvad de havde sendt, forstod vi hvorfor.
Synder nummer 2Regi note:
Rød radio forærede flere hundrede billetter til One Direction væk på præcis de tidspunkter, hvor deres share voksede. Eventen var tilrettelagt så det var på faste tidspunkter med høj lyttervolumen den blev afviklet – og det gav (sammen med helligdagene) altså en forskydning i share, der var ganske markant.Sådan en forskydning kan man sælge reklamer på –mens konkurrenten har svært ved at forklare sine annoncører, at de stadig skal betale det samme.Ja, med mindre man altså kan garantere, at det er et overgangsfænomen. Men hvordan skulle man kunne gøre det… med mindre man bruger hjælpemidler.
Hvem gør hvad?Regi note:
Det er ikke nødvendigt at have sin egen afdeling Q for at have succes i radioen. Men lidt James Bond evner skader ikke.For som det er illustreret, så er det ofte ting man IKKE gør (men som konkurrenten gør), der flytter markedsandele.
DR P3 vs DR P4
2013 stikprøve:
DR P3 - 1221 sange i primetime
DR P4 - 3029 sange i primetime
21,2 procent af DR P3-sangene blev også spillet på DR P4
28 procent rotationer var fælleseje
2014 stikprøve:
DR P3 - 1173 sange i primetime (uændret)
DR P4 - 2191 sange i primetime (ned ca. 30%)
29,4 procent af DR P3-sangene blev også spillet på DR P4 (op ca. 30%)
40 procent rotationer var fælleseje (op ca. 25%)
Regi note:
Hvad gør danske kommercielle regionale radioer mon ved det faktum, at DR er i gang med at forynge P4 ganske væsentligt?Er der kontra-programmerings-tiltag eller håber man bare, at det går?
Lyst til en ny primetime?
Et døgn på FM
Antallyttere
Hverdage 00:00 – 23:59
Regi note:
Billedet her viser et gennemsnitligt døgn på FM.
Det er der mildest talt ikke noget overraskende ved.
Antallyttere
Hverdage 00:00 – 23:59
Et online døgnRegi note:
Men måske ligger der noget værdi her.
For det viser sig, at stream-lytterne ofte opfører sig anderledes, end FM-lytterne. Deres primetime foregår mellem 17 og 21 i selskab med Facebook og andre hyggeting på deres computer. Ikke med fjernsynet tændt.
Hvis man nu – med rettidig omhu – laver en flade, der er målrettet dem, så kan man måske skabe en tredje daglig primetime. Som godt nok ikke har en væsentlig størrelse målt i antal lyttere lige nu.Men dagens stream-lyttere (der er flest under 30 år) er morgendagens VIP-kunder, og de finder bare noget andet at streame, hvis vi ikke passer på dem.
