Re-eksamensopgavesæt

STANDARDSVAR

Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi

Medicinstuderende

Mandag den 23. januar 2017

Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil) med 25 multiple

choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver.

Besvarelsessættet (Word fil):

Husk at skrive eksamensnummer i besvarelsessættet (Word fil).

Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds.

I kortsvars- og billedopgaverne står der ud for hvert svar, hvor mange ord og linjer (oftest kun to)

svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må

ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne.

Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til....), skrives der ét svar og

kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i

bedømmelsen.

Eksamen:

Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed.

Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne.

Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser:

På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne.

I alt: 176 point

MCQ

1. En klassisk komplikation til nyresvigt/uræmi, metastatisk cancer og stråleterapi kunne være:

(s. 149)

A. Endocarditis

B. Myocarditis

C. Pericarditis

2. Aterosklerose er den klassisk årsag til: (s. 155)

A. Bæraneurisme på circulus arteriosus cerebri

B. Abdominalt aortaaneurisme

C. Mykotiske aneurismer

3. Mitralklapsinsufficiens skyldes klassisk: (s. 162)

A. Aterosklerose

B. Myksoid degeneration

C. Karcinoidt syndrom

4. Myokardieruptur efter akut myokardieinfarkt vil normalt ses: (s. 177)

A. Efter 3-5 timer

B. Efter 3-5 dage

C. Efter 3-5 uger

5. Emfysem i lungerne skyldes gerne: (s. 190)

A. Alfa-1-antitrypsinmangel eller cystisk fibrose

B. Rygning eller alfa-1-antitrypsinmangel

C. Rygning eller astma

6. Ved pulmonal hypertension ses klassisk: (s. 195)

A. Aterosklerose i pulmonalarterier samt fortykkelse af små perifere arterier og arterioler i lungerne

B. Lungeødem og fortykkelse af små perifere arterier og arterioler i lungerne

C. Aterosklerose i pulmonalarterier og lungeødem

7. Hvilken af følgende lungetumorer må opfattes som den mest højmaligne med størst risiko for

spredning på diagnosetidspunktet? (s. 202)

A. Småcellet karcinom

B. Adenokarcinom

C. Planocellulært karcinom

8. Hvilken lungetumor er særligt associeret med asbesteksponering: (s. 205)

A. Hamartom

B. Storcellet karcinom

C. Malignt mesoteliom.

9. Hvad undersøges der molekylærpatologisk for ved gastrointestinale stromale tumorer, som har

betydning for behandlingen? (s. 598)

A. Mutationer i KRAS og BRAF

B. Mutationer i EGFR og ALK

C. Mutationer i KIT og PDGFRA

10. Ved hyalin-forandring ses akkumulation af: (s. 22)

A. Fedt

B. Protein

C. Glukose

11. Et andet navn for choristom er: (s. 40)

A. Heterotropi

B. Hamartom

C. Teratom

12. Et malignt melanom udgår fra: (s. 36)

A. Epitel

B. Mesotel

C. Nervevæv

13. Hvis man tager en kuglepen og stryger den hårdt over huden ses straks: (s. 91)

A. Øget karpermabilitet

B. Kapillærdilatation

C. Arteriolekonstriktion

14. Ved flegmone forstås: (s. 97)

A. Pusansamling i et allerede eksisterende hulrum

B. Diffust udbredt suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum

C. Pusansamling i et ikke-præformeret hulrum

15. Ved anafylaktisk shock ses: (s. 179 og s. 181)

A. Nedsat blodvolumen

B. Hjertepumpesvigt

C. Vasodilatation

16. Kronisk obstruktiv lungesygdom er en samlebetegnelse som blandt andet omfatter: (s. 188-191)

A. Emfysem, pneumoni

B. Emfysem, astma

C. Emfysem, bronkieektasi

17. Ved colitis ulcerosa ses: (s. 237)

A. Fistler

B. Segmentære læsioner

C. Toksisk megacolon

18. Ved serrate colonadenomer ses ofte: (s. 256)

A. Mutationer i BRAF

B. Mutationer i mismatch repair-gen

C. Mutationer i APC

19. Ved hepatitis C ses udvikling af kronisk infektion hos: (s. 274)

A. 25 - 50 % af patienterne

B. > 50 % af patienterne

C. < 25 % af patienterne

20. Steatohepatitis rammer især zone: (s. 271)

A. 3

B. 2

C. 1

21. Den hyppigste lever tumor er: (s. 305)

A. Hepatocellulært karcinom

B. Metastase

C. Kolangiocellulært karcinom

22. Den hyppigeste årsag til kronisk nyresvigt er: (s. 327)

A. Glomerulonefritis

B. Pyelonefritis

C. Diabetisk nefropati

23. Hvilken tumor i testis er hyppigst hos ældre mænd: (s. 351)

A. Non-seminom

B. Seminom

C. Lymfom

24. Hvilken af følgende skrotale hævelser giver anledning til en øm hævelse: (s. 348)

A. Torsion

B. Seminom

C. Varicocele

25. I hvilken af følgende ovarietumorer ses ofte psammomlegemer: (s. 385)

A. Endometrioide

B. Serøse

C. Mucinøse

26. Kortsvarsopgave (i alt 31 point)

70-årig kvinde bliver henvis til Medicinsk Afdeling på grund af svære rygsmerter. Rtg. af columna viser

sammenfald af flere ryghvirvler (osteolytiske processer).

26.1 Nævn 4 vigtige differentialdiagnoser ved osteolytiske processer i skelettet: (side 475, side 529

og side 534, 553, 4 point)

Diagnose 1: Myelomatose.

Diagnose 2: Metastaser.

Diagnose 3: Kondrosarkom.

Diagnose 4: Osteoporose.

26.2 Nævn 1 vigtig differentialdiagnose ved osteosclerotiske processer i skelettet: (side 529, 2

point)

Diagnose 1: Metastaser fra prostatakræft.

Patienten får foretaget en række blodprøver, som viser hyperkalcæmi og en M-komponent.

26.3. Med oplysningerne om, at patienten har fået påvist en M-komponent, hvilken diagnose er så

den mest sandsynlige, og hvilken celletype er der tale om? (side 474, 2 point)

Diagnose 1: Myelomatose.

Diagnose 2: Plasmaceller.

Patienten udvikler under indlæggelsen tegn på akut nyresvigt med hurtigt stigende kreatinin.

26.4. Akut nyresvigt kan typisk inddeles i tre typer. Nævn disse 3 typer, og kom med 2 kliniske

eksempler på årsagen til hver af disse 3 typer: (side 325 – 326, 9 point)

Type 1: Akut prerenalt nyresvigt.

Klinisk eksempel 1: Væske- og blodtab.

Klinisk eksempel 2: Hypotoni eller hjertesvigt.

Type 2: Akut renalt nyresvigt.

Klinisk eksempel 1: Sepsis.

Klinisk eksempel 2: Nefrotoksiner (lægemidler og røntgenkontraststoffer)

(dehydrering. Iskæmi, DIC, trombotisk mikroangiopati,

dissikerende aortaaneurisme, embolier, nyrevenetrombose).

Type 3: Akut postrenalt nyresvigt.

Klinisk eksempel 1: Intrarenal obstruktion (urinsyrekrystaller, Bence Jones´protein ved

myelomnyre, myoglobuliner ved muskelskade (rhabdomyolyse),

kalkudfældninger, sulfonamider.

Klinisk eksempel 2: Ekstrarenalt obstruktion (prostatahyperplasi, uretersten, tumordannelse i

urinvejene, cervixcancer.

26.5. Hvilken af de tre typer af akut nyresvigt er der mest sandsynligt tale om hos denne patient?

Kom med en begrundelse: (side 326, 4 point)

Type: Akut postrenalt.

Begrundelse: Der sker skade på nyrernes tubuli (Intrarenal obstruktion), forårsaget af

proteinuri (som typisk består af lette kæder og ikke af albumin).

Patientens sygdom er associeret med amyloidose.

26.6. Hvad ses ved amyloidose, og med hvilken farvemetode kan amyloid påvises? (side 27 og side

112, 4 point)

Amyloidose: Aflejring af proteiner eller glykoproteiner i væv.

Farvning: Alkalisk kongo.

Amyloidose kan inddeles på basis af den kemiske opbygning af amyloid.

26.7. Nævn 3 forskellige kemiske typer af amyloid (amyloidsubstans), og angiv for hver af disse et

klinisk eksempel: (side 29, 6 point)

Kemisk type 1: AL (immunglobulins lette kæder eller fragmenter heraf).

Klinisk eksempel 1: Myelomatose.

Kemisk type 2: AA (serum amyloid protein A).

Klinisk eksempel 2: Reaktiv (sekundær) fx reumatoid artritis.

Kemisk type 3: A (peptid på 36-43 aminosyrer).

Klinisk eksempel: Alzheimers sygdom.

Andre korrekte svar: 2- mikroglobulin - hæmodialyseassocieret, AA eller transtyretin - hereditær, AF

(calcitoninlignende) - medullært thyroideakarcinom.

27. Kortsvarsopgave (i alt 12 point)

En 35-årig kvinde, der i 10 år har arbejdet og opholdt sig i udlandet, bliver 1 år efter hjemkomsten

indkaldt til cervixcytologisk screening.

Patienten får et svar som lyder: ASCH.

27.1. Hvad er ASCH en forkortelse for? (side 363, 2 point)

Forkortelse betyder: Atypical squamous cell; high grade lesion cannot be excluded.

Patienten bliver henvist til gynækologisk speciallæge, som foretager kolposkopi med biopsitagning.

Biopsierne viser CIN3.

27.2. Hvad står forkortelsen CIN for? (side 362, 2 point)

Forkortelse betyder: Cervical intra-epithelial neoplasi.

Patienten blev i teenageårene behandlet for kønsvorter, men har ellers ikke fejlet noget.

27.3. Hvilke HPV-typer er de hyppigste ved kønsvorter? (side 358, 2 point)

Typer: HPV 6 og HPV 11.

Patienten får foretaget conisatio. I konuspræparatet findes et planocellulært karcinom med

invasionsdybde på 2 mm og et flademål på 5 mm. Resektionsrandene er frie.

27.4. Hvilken betegnelse bruges om et sådant karcinom – og hvad betyder det? (side 365 – 2 point)

Betegnelse: Mikroinvasivt.

Betydning: Lille risiko for spredning.

Patienten har et ønske om at få børn, og følges derfor. Ni måneder efter er patienten gravid, og i

forbindelse med kontroller rejses mistanke om forstørrede lymfeknuder i ve. side af bækkenet.

Der foretages ultralydsvejledt finnålsaspiration fra området.

27.5. Hvilken type prøve er et finnålsaspirat og hvilke 3 parametre indgår i vurderingen af denne

prøve? (side 108, 4 point)

Prøvetype: Cytologisk prøve.

Parameter 1: Cellernes udseende.

Parameter 2: Cellernes lejring.

Parameter 3: Prøvens baggrund.

28. Kortsvarsopgave (i alt 30 point)

18-årig kvinde henvender sig til sin læge med et modermærke på højre lår. Hun er i løbet af de sidste

uger blevet bekymret for modermærket, da hun har læst så meget om modermærkekræft i aviserne.

Lægen udspørger patienten, og lægger især vægt på 2 faktorer, som kan give mistanke om opståen af

modermærkekræft.

28.1. Mistanke om modermærke kræft opstår ved oplysninger om: (side 635, 4 point)

Mistanke 1: Markant ændring i et eksisterende eller nytilkommet pigmenteret

element, især i form, farve og/eller symmetri.

Mistanke 2: Nyopstået eller hurtigt voksende knude i huden, eventuelt pigmenteret

og eventuel med sårdannelse.

28.2. Lægen undersøger patienten, og finder, at der er objektive tegn på, at det kan dreje sig om et

malignt melanom. Hvilke 4 tegn baserer lægen denne vurdering på? (side 637, 4 point)

Tegn 1: Asymmetri.

Tegn 2: Border irregularitet.

Tegn 3: Color / farvevariation.

Tegn 4: Diameter over 6 mm.

På baggrund af anamnese og den objektive undersøgelse vælger lægen at fjerne modermærket.

28.3. Nævn 5 valgmuligheder i biopsiprocedurer som kan anvendes ved bioptering af huden og kom

med 1 eller flere kliniske eksempler for hver af disse: (side 603, 14 point)

Biopsiprocedure 1: Curretage.

Klinisk eksempel 1A: Verruca vulgaris.

Klinisk eksempel 1B: Seboroiske keratoser.

Klinisk eksempel 1C: Aktiniske keratoser.

Klinisk eksempel 1D: Basalcellekarcinomer uden for risikoområderne.

Biopsiprocedure 2: Incisionsbiopsi / stansebiopsi.

Klinisk eksempel 2A: Større tumorprocesser, som ikke umiddelbart kan excideres.

Klinisk eksempel 2B: Diagnostik af inflammatoriske hudsygdomme.

Biopsiprocedure 3: Tangentiel biopsi.

Klinisk eksempel 3A: Bruges ofte til fjernelse af nævi, men dette kan få store konsekvenser,

hvis det viser sig at være et malignt melanom.

Biopsi procedure 4: Excisionsbiopsi.

Klinisk eksempel 4A: Benigne og maligne tumorer og altid ved mindste mistanke om malignt

melanom.

Biopsiprocedure 5: Resektat.

Klinisk eksempel 5A: Operationspræparat.

28.4. Hvilken af de ovennævnte biopsiprocedurer bør læge anvende ved mistanke om malignt

melanom? Beskriv denne: (side 604, 2 point)

Biopsiprocedure: Excisionsbiopsi.

Beskrivelse: Ved en excisionsbiopsi fjernes hele læsionen, dog ofte kun med en smal

bræmme af normalt omgivende hud.

Biopsien sendes til undersøgelse på Patologiafdelingen, og patologen kan heldigvis skrive tilbage, at

det drejer sig om et helt almindeligt nævus. Et almindeligt nævus kan opdeles i tre typer baseret på

lejringen af melanocytterne.

28.5. Nævn de tre typer af almindeligt nævus og lejringen/forekomsten af melanocytter i disse:

(side 633 – 634, 6 point)

Nævus type 1: Junctional.

Lejring af melanocytter: Små reder og øer af melanocytter imellem de basale keratinocytter.

Nævus type 2: Compound.

Lejring af melanocytter: Små reder og øer af melanocytter imellem de basale keratinocytter

men også reder og øer af melanocytter i dermis, som har tabt kontakten til

epidermis.

Nævus type 3: Dermalt / intradermalt.

Lejring af melanocytter: Reder og øer af melanocytter udelukkende i dermis.

29. Kortsvars opgave (I alt 16 point):

En 30-årig kvinde er henvist til Klinisk Genetisk Afdeling til genetisk rådgivning med henblik på arvelig

brystkræft.

29.1 Nævn 4 kriterier/forhold som kan have medført, at kvinden er blevet henvist til genetisk

rådgivning: (side 420, 4 point)

Kriterium 1: Brystkræft før 40-års alderen.

Kriterium 2: Både bryst- og æggestokkræft.

Kriterium 3: To førstegradsslægtninge med brystkræft før 50-års alderen eller æggestokkræft.

(Tre førstegradsslægtninge med brystkræft over mindst to generationer, hvoraf mindst

én fik påvist sygdommen før 50 års alderen).

Kriterium 4: Hvis der i familien forekommer en kendt mutation, der medfører øget risiko for bryst-

og/eller æggestokkræft (kendt BRCA1/BRCA2-mutation godtages).

Blandt arvelige brystkræfttilfælde ses en større hyppighed af tumorer tilhørende en basallike

molekylær subgruppe. En basallike genekspressionsprofil kan tilnærmelsesvis oversættes til en

immunhistokemisk profil.

29.2. Hvorledes vil nedenstående immunhistokemiske farvninger forventes at reagere ved en

basallike tumor? (side 423, 3 point)

Østrogenreceptor (positiv eller negativ): Negativ.

HER2 (overekspression eller normal ekspression): Normal ekspression.

Proliferationsindeks (lavt eller højt): Højt.

29.3. Nævn de 3 andre molekylære subgrupper, som er beskrevet i brystkræft: (3 point, side 423)

Molekylære subgruppe: Luminal A.

Molekylære subgruppe: Luminal B.

Molekylære subgruppe: HER2 overekspression.

29.4 Hvad hedder den hyppigste histologiske type af brystkræft? (side 420, 2 point)

Type: Invasivt duktalt karcinom.

29.5. Hvad er incidensen af brystkræft årligt blandt danske kvinder? (side 429, 2 point)

Incidens: Ca. 4700 tilfælde årligt (3000 - 5000 godtages)

29.6. Hvad er 5-års overlevelsen for brystkræftpatienter? (side 423, 2 point)

5 års overlevelse: Ca. 85 %. (75 – 90% godtages)

30. Billedopgave - Cerebrum (i alt 18 point)

En 76-årig mand er død efter en svær pneumoni, der sandsynligvis skyldtes fejlsynkning med aspiration af maveindhold til luftvejene. Ved obduktionen fandtes i snit fra hjernen forandringer som på billederne med overgang fra normalt væv (forstørrelse A) til et område med mange makrofager (forstørrelse B). 30.1. Angiv hvad forandringerne på billedet repræsenterer samt tre patogenetiske veje dertil og/eller lokalisationer for årsagen dertil: (side 699, 4 point) Forandring: Infarkt. Patogenese 1: Trombose på stedet/i cerebral arterie. Patogenese 2: Ateromatøst materiale/tromboemboli fra a. carotis.

Patogenese 3: Emboli fra venstre atrium. (+ andre emboliformer). 30.2. Hvad ville forandringerne på billedet have udviklet sig til, hvis patienten havde overlevet ca. 2-3 uger længere? (side 697-698, 2 point) Svar: Cystisk omdannelse/likvefaktionsnekrose. 30.3. Angiv 4 typer af intrakranielle blødninger, og for hver af dem henholdsvis klassisk udgangspunkt og årsag/klinisk situation: (side 696-700, 12 points) Type 1: Epidural blødning. Udgangspunkt: Arteria meningea media. Årsag/klinik: Kranietraume med fraktur. Type 2: Subdural blødning. Udgangspunkt: Brovener. Årsag/klinik: Mindre kranietraumer. Type 3: Subaraknoidal blødning. Udgangspunkt: Bæraneurismer på circulus arteriosus cerebri. Årsag/klinik: Medfødt, evt. kombineret med pludseligt øget blodtryk. Type 4: Intracerebral blødning. Udgangspunkt: Mikroaneurismer på intracerebrale arterier. Årsag/klinik: Hypertension.

31. Billedopgave - Knogle (i alt 20 point)

På billedet ses snit af en forandring i kortikal knogle. Der er til højre sklerosering/fortykkelse af knoglen, mens der til venstre og på den indsatte forstørrelse er en neoplastisk forandring opbygget af mere umodne tynde knogleformationer beklædt med en bræmme af veldifferentierede osteoblaster. 31.1. Angiv forandringens navn, neoplastiske potentiale, klassiske omtrentlige debutalder, klassiske symptomer og en medikamenttype med stor effekt på symptomerne: (side 544, 5 point) Navn: Osteoidt osteom. Potentiale: Benign. Debutalder: 5-25 (børn og unge accepteres).

Symptomer: Smerter. Medikament: NSAID. 31.2. Angiv navnene på 5 andre klassiske primære knogletumorer og deres neoplastiske potentiale: (side 545- 549, 551-556, 10 point) Navn 1: Osteosarkom. Potentiale 1: Malign. Navn 2: Kondrom. Potentiale 2: Benign. Navn 3: Kondrosarkom. Potentiale 3: Malign. Navn 4: Ewings sarkom. Potentiale 4: Malign. Navn 5: Kæmpecelletumor. Potentiale 5: Borderline/intermediær. Yderligere svarmulighed: Osteokondrom. Benign. 31.3 Hvilken af ovennævnte primære knogletumorer ses primært hos ældre? (side 551, 2 point) Hos ældre: Kondrosarkom.

31.4. Beskriv klassiske metastaseringsveje for maligne primære knogletumorer sammenlignet med karcinomer og maligne melanomer: (side 74-75 og side 643, 3 point) Knogletumormetastaser: Hæmatogent til lunger etc., kun sjældent lymfogent. Karcinommetastaser: Lymfogent efterfulgt af hæmatogent. Melanommetastaser: Lymfogent efterfulgt af hæmatogent.

32. Billedopgave - Næse (i alt 24 point)

På billedet ses snit fra en polyp udgået fra næseslimhinden. Der er udtalt stromalt ødem og betydelig infiltration med celler, hvoraf en del har 2-lappede kerner og kraftigt rødfarvede korn i standard HE farvning. 32.1. Angiv først hvilken type polyp der er tale om og dernæst to andre benigne polyptyper, der klassisk ses i næseslimhinden samt for hver af dem den omtrentlige risiko for malignitetsudvikling: (side 648-650, 6 point) Type 1: Inflammatorisk polyp. Risiko: Ingen.

Type 2: Planocellulært papillom. Risiko: Lav. Type 3: Inverteret/Schneider papillom (andre typer af sinonasale papillomer accepteres

(eksofytisk, cylindercelle)). Risiko: ca. 10 % for udvikling af planocellulært karcinom. Andre typer må også accepteres som: pyogent granulom etc. 32.2. Navngiv celletypen omtalt ovenfor (fremtrædende på billedforstørrelserne) samt 2 generelle årsager til inflammation, hvori den klassisk indgår: (side 95, 3 point) Celletypen: Eosinofil granulocyt. Årsag 1: Allergi/hypersensitivitet. Årsag 2: Parasitær infektion. 32.3. Angiv hvilke typer inflammation og hvilke dominerende celler man ville forvente at se, hvis agens var henholdsvis virus, vanlige bakterier og mykobakterier: (side 95, 6 point) Type 1: Kronisk inflammation (”akut” kan måske accepteres pga. placeringen i skemaet s. 95). Celler: Lymfocytter (samt plasmaceller og makrofager). Type 2: Akut inflammation. Celler: Neutrofile granulocytter (og makrofager). Type 3: Granulomatøs inflammation. Celler: Epitelioide makrofager og flerkernede kæmpeceller (samt lymfocytter).

32.4. Angiv 5 forskellige overordnede årsager til inflammation: (side 90, 5 point) Årsag 1: Infektion. Årsag 2: Autoimmunitet. Årsag 3: Fysisk skade. Årsag 4: Kemisk skade. Årsag 5: Nekrose/infarkt. 32.5. Beskriv 4 betingelser for at inflammation kan hele op med resolution: (side 102, 4 point) Betingelse 1: Hurtig og komplet fjernelse af årsag. Betingelse 2: Fjernelse af væske, nedbrudte proteiner og cellerester. Betingelse 3: Begrænset vævsbeskadigelse og celledød. Betingelse 4: At vævet har regeneratorisk kapacitet/labile celler.