1 året i glimt

Vores engagerede medlemmer er kernen IntervIew med bestyrelsesformand Jesper nygård s. 2 / Vi kan noget, staten ikke kan IntervIew med adm.

dIrektør flemmIng borreskov s. 4 / Vi skal tjene filantropien realdanIas nye InvesterIngsstrategI s. 54 / Vi støtter også projekter, der kommer

lige fra hjertet reportager fra årets valgmøder s. 32 / på arbejde med filantropien et IndblIk I realdanIas maskInrum s. 18 /

året i glimt rundtur blandt nogle af realdanIas proJekter s. 6 og s. 66 / det lokale potentiale s. 26 / på jagt efter byens

tørre pletter s. 38 / den bæredygtige forstad s. 44 / byggeriets ildsjæle s. 30 / datterselskabernes liV s. 48, s. 52 og s. 64

ÅRSMAGASIN2011

bevægelsei byen

en god omveJ – veJen tIl et sundere og sJovere lIv

2 året i glimt

02 Vores engagerede medlemmer

er kernen

Interview med bestyrelsesformand

Jesper Nygård

04 Vi kan noget, staten ikke kan

Interview med adm. direktør

Flemming Borreskov

16 Realdania sætter fokus på

den tredje sektor

I krydsfeltet mellem staten, markedet

og civilsamfundet

indhold2210 år i det byggede miljø

Byen, byggeriet og bygningsarven

gennem 10 år

32 Vi støtter også projekter, der

kommer lige fra hjertet

Realdanias medlemsdemokrati i praksis

– reportager fra årets valgmøder

54 Vi skal tjene filantropien

Interview med investeringschef

Gert Poulsen

02

04

reAlDANiA – 10 år i FilANtrOPieNS tJeNeSte

Vores engagerede medlemmer er kernen

Når omvejeN er eN fordel

44

50

iNDhOlD

eFFeKtiV FilANtrOPi i PrAKSiS

18 På arbejde med filantropien

Strategisk fokus i hverdagen

– et indblik i Realdanias maskinrum

26 Det lokale potentiale

De stedbundne ressourcer i yder­

områderne skal i spil

30 De forandrer verden en lille smule

Når lysten driver værket

– byggeriets ildsjæle

38 På jagt efter byens tørre pletter

Social bæredygtighed i det

byggede miljø

44 Den bæredygtige forstad

Fokus på udviklingen af fremtidens

forstæder

50 Når omvejen er en fordel

Hvordan skaber man sund bevægelse

i hverdagen for små midler?

62 Når bygningsarven får nye klæder

Tietgens Ærgrelse spejler fortid og

samtid

6 / 66Året i glimt

Rundtur blandt nogle af de mange

projekter, som Realdania har engageret

sig i gennem de seneste år

BY – BYgNiNg – BOlig

42 Boligøkonomien

har betydning for alle

Boligøkonomisk Videncenter

48 Mellem udvikling og bevaring

Realdania Byg

52 Borgerne er med i byudviklingen

Realdania By

64 Ekspertsvar i øjenhøjde

Bolius Boligejernes Videncenter

INVESTERINGSCHEFEN:

Vi skal tjene filantropien m

edle

ms-

dem

okra

ti

54

01

året i glimt

38

3226

6 · 66

datterselskabernes liv48 · 52 · 64

02 iNterView meD JeSPer NYgårD

Vores engagerede medlemmer er kernen

realdania er det enzym, som får ting til at ske, siger realdanias besty­relsesformand, Jesper Nygård, og understreger samtidig betydningen af enga gerede medlemmer.

I 2010 kunne Realdania markere sine første 10 år som aktør i

det byggede miljø. Rigtig mange resultater er skabt på kort

tid. Rosende ord har lydt om indsatsen, men kritiske røster

har også hævet sig. Derfor spurgte vi Jesper Nygård, hvor­

dan det er at være formand for det, som professor Steen

Thomsen fra CBS har kaldt ”en kolos af velgørenhed”?

”Jeg opfatter bestemt ikke Realdania som en kolos. Vi er

nærmere det enzym, der kan få ting til at ske. Derfor er det

også utroligt spændende at være formand for en filantropisk

virksomhed, som gør en forskel og løser opgaver, der ellers

ikke ville være blevet løst. Og gør det på en socialt balanceret

måde.

Realdania er ikke en erstatning for hverken stat, marked eller

kommune og ikke en femte magt i samfundet. Vi er en kata­

lysator, der i samarbejde med andre kan få ting til at ske.”

Steen Thomsen sagde også, at ingen har bedt om Realdania?

”Jeg vil tro, at de fleste i dag kan se, at det var nyttigt, at de

mange penge ikke bare endte f.eks. i opkøb af en ny finansiel

virksomhed, men kom til at arbejde til gavn for os alle. Vores

arbejde er præget af den ordentlighed, der for mig er et vær­

dimæssigt kerneord.”

Nyttigt demokrati

Realdania er en forening med medlemsdemokrati – fungerer

det?

”Ja, og det er meget vigtigt, at vi ikke bare lukker os om os

selv. Medlemsdemokratiet er en rammebetingelse for vores

arbejde – og en som vi både holder af og dyrker. Det er forry­

gende, at flere tusinde mennesker deltager i valgmøderne, at

de er engagerede, interesserede, har holdninger – og udtryk­

af ole brandt

03 iNterView meD JeSPer NYgårD

vilsamfundet, der kan tænke nyt og sætte ting i gang, vi leve­

rer viden, bringer erfaring videre fra projekt til projekt og ska­

ber demonstrationsværdi. Det er en ny måde at arbejde på.

Allerede nu står mere end 1.100 projekter til en værdi af 11

mia. kr. og gør gavn rundt om i Danmark sammen med al

den nye viden, der er skabt. Nogle af projekterne er så store

og synlige, at de er kendt landet over. Men nok så vigtige er

de mange små og mindre projekter, der ofte gør en stor for­

skel lokalt – også på den måde bidrager Realdania til mang­

foldigheden.”

Ny livskraft

Hvor vil Realdania markere sig stærkest i de kommende år?

”Vi skal yde en stor indsats der, hvor ’limen’ – sammen­

hængskraften – er udfordret. De mindre samfund langt væk

fra storbyerne. Yderområder, hvor der er helt andre potentia­

ler end de steder, hvor der allerede er vækst. Der er mulighe­

der, men også store udfordringer. Vi kan hjælpe disse områ­

der med at finde deres særlige identitet og få skabt ny

fremdrift på egne præmisser.

Vi ser bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv, og

gennem vores særlige indsatsområder engagerer vi os på

flere niveauer: Social- og sundhedsmæssigt og miljø- og res­

sourcemæssigt.

Vi vil gerne være med til at udvikle og finde løsninger på de

mange udfordringer, som samfundet står over for, når det

handler om at skabe en bæredygtig fremtid. Og derfor arbej­

der vi også med en gentænkning af forstæderne, som har

masser af kvaliteter, men hvor der ofte savnes sammen­

hængskraft.

Vi har altså fokus på at skabe ny livskraft og ny livskvalitet

ved at rette lyset mod muligheder og potentialer og handle,

når forudsætningerne er til stede eller skabt gennem kreativ

tænkning.”

hvad siger medlemmerne?Medlemmerne mødte talstærkt op ved Realdanias seneste valgmøder i Vejle, Hillerød og København, hvor interessen og spørgelysten var stor. Læs reportagen på side 32.

De særlige indsatsområderLæs mere om Realdanias særlige indsatsområder her i magasinet, f.eks. i artiklerne ”Det lokale potentiale” på side 26, ”På jagt efter byens tørre pletter” på side 38 eller ”Den bæredygtige forstad” på side 44.

ker dem. Alene det faktum, at der på to af de tre valgmøder i

2010 var kampvalg, hvor medlemmer, der kandiderede til re­

præsentantskabet på linje med bestyrelsens kandidater, blev

valgt.

Det er meget tilfredsstillende, at bestyrelsen bliver udfordret

på den måde. Og hver gang har de valgte været dygtige og

kvalificerede personer med et ønske om at styrke og for­

bedre Realdanias arbejde. Medlemmernes engagement er

helt afgørende, det er faktisk hele kernen i vores forenings­

demokrati, det som vores virksomhedsstyring bygger på.”

Dydens smalle sti

Kan repræsentantskabet udøve tilstrækkelig demokratisk

kontrol med direktion og bestyrelse?

”Vi er ekstremt opmærksomme på, at vores handlinger skal

kunne forstås og forklares. De første 10 års virksomhed viser,

at kombinationen af en kompetent direktion, en vågen besty­

relse, et pligtopfyldende repræsentantskab, offentlighedens

søgelys og en presse, der holder øje også med os har skabt

en virkelighed, hvor jeg ikke synes, at der kan rettes nogen

berettiget alvorlig kritik mod os. Vi har i handling vist, at vi

holder os på dydens smalle sti.

Vi har fået styr på strategierne, er blevet dygtige til at få pen­

gene til at yngle og har fokus på at dele penge, viden og er­

faring ud. Vi har haft en god opvækst. Nu er vi på vej ind i

vores teenage-år som filantropisk forening. Den næste udfor­

dring bliver, hvordan vi skal videreudvikle vores medlemsbe­

greb.”

Hvis Realdania ikke fandtes

Hvad ville vi som borgere savne mest, hvis Realdania ikke ek­

sisterede?

”Uden Realdania vil en lang række spændende projekter i

brydningsfladen mellem marked, stat og civilsamfund ikke

blive til noget, bl.a. fordi pengene mangler. Vi er en del af ci­

04 iNterView meD FlemmiNg BOrreSKOV

hvad går moderne filantropi egentlig ud på? Og hvad vil det sige, at være en del af det civile samfund? Adm. direktør Flemming Borreskov gør status efter realdanias første ti år.

erhvervslivet, men det er vi, fordi vores

investeringer skal tjene filantropien.

Her minder vi meget om de humani­

tære organisationer, der også må have

styr på deres økonomi og investeringer

for at kunne yde en optimal hjælpeind­

sats,” siger han.

Flemming Borreskov peger på, at det

civile samfunds aktører kan supplere

både hinanden, det kommercielle mar­

ked og staten på flere måder: ”De filan­

tropiske virksomheder kan komme med

finansielle ressourcer, men vores ar­

bejde handler om mere end store pre­

stigeprojekter, og derfor er pengene

kun ét af elementerne. Vi har brug for

kreative samarbejder med lokale pro­

jektmagere og ildsjæle, der stiller op

med frivillig arbejdskraft og gode idéer

til samfundsudviklingen.”

De filantropiske fonde og foreninger i

Danmark står stærkere end nogensinde

før. Trods finanskrise og smalhals er for­

muerne siden 2009 vokset, størrelsen af

uddelinger er steget – og indflydelsen

på hele samfundets udvikling er blevet

større. Og blandt de mest aktive fonde

finder vi Realdania, der nu har arbejdet

for at skabe livskvalitet for danskerne

gennem det byggede miljø siden 2001.

Flemming Borreskov har stået i spidsen

for Realdania fra etableringen til den

første runde fødselsdag, og han er ikke

i tvivl om, hvilken vej udviklingen går:

”I det 21. århundrede vil det civile sam­

fund komme til at spille en større rolle i

samarbejdet mellem staten og det pri­

vate marked – og Realdania er en del af

det civile samfund eller den tredje sek­

tor. Naturligvis er vi kommercielle som

05 iNterView meD FlemmiNg BOrreSKOV

Godt omdømme er ikke gratis

Flemming Borreskov vedkender sig på

Realdanias vegne et betydeligt sam­

fundsansvar – det kommer, når man

har store finansielle muligheder: ”Vi er

her for at gavne samfundet som hel­

hed, og det gør vi ud over pengene

med vores viden, rådgivning og net­

værk. Derfor omtaler vi os selv som en

filantropisk virksomhed, men vi ved

godt, at mange opfatter ordet filantropi

som meget altmodisch,” siger han.

Den klassiske definition af begrebet

filantropi er ”næstekærlighed uden for­

ventning om modydelse.” Men hvordan

udvikler forholdet sig mellem den, der

giver, og den, der tager imod i en mere

moderne udgave, hvor kollektivet sna­

rere end individet kommer i fokus?

”Der er et stort samfundsmæssigt be­

hov for at få løst opgaver, som ikke kan

finansieres uden de virksomheder, der

har store filantropiske ressourcer. De

filantropiske virksomheder kan noget,

som staten ikke kan – men det forud­

sætter, at vi tænker og handler langsig­

tet og begavet,” siger han.

Flemming Borreskov forudser derfor, at

de seneste års debat om god rege­

ringsførelse – public governance – og

god ledelse i erhvervslivet – corporate

governance – kommer til at knopskyde

med en debat om behovet for god og

gennemsigtig ledelse i de filantropiske

virksomheder – philanthropic gover­

nance, der på mange måder har fået

lov til at leve deres eget lukkede liv.

Han understreger, at et godt om­

dømme er lige så vigtigt for en filan-

tropisk virksomhed som for en kom­

merciel, og at man ikke får et godt

omdømme gratis, bare fordi man er

filantropisk – man skal gøre sig fortjent

til det.

Flemming Borreskov har selv måttet

svare for sig, når nysgerrige journalister

er gået tæt på Realdania, men han an­

erkender fuldt ud pressens ret og pligt

til at rette et kritisk søgelys mod en fi­

lantropisk fond eller forening, der fylder

meget i gadebilledet og i den offentlige

debat:

”Siden Realdania blev etableret, er der

nu gået ti år. I den periode har vi op­

nået gode og synlige resultater, og der­

for er interessen og kravene fra omgi­

velserne hele tiden steget – og dermed

er behovet for en åben og ærlig kom­

munikation også blevet øget. Medierne

og offentligheden holder heldigvis

mere og mere øje med os, og vi lægger

derfor meget vægt på en kommunika­

tion, hvor vi forklarer og argumenterer

for vores strategi – og samtidig reflek­

terer vi meget over kommentarer og

kritik, og vi spørger tit os selv, om vi

har lært noget, der skal få os til at æn­

dre adfærd.”

”Den eneste farbare vej er åbenhed –

det følger med, når man har et sam­

fundsansvar. Det ligger i tidens ånd, at

alle dele af samfundet må være åbne

og kommunikerende. De filantropiske

virksomheder skal være gode til dialo­

gen med projektmagerne og til at kom­

munikere med offentligheden,” siger

Flemming Borreskov.

Han understreger, at de magtfulde

fonde og foreninger skal være sig deres

ansvar bevidst, og han tager initiativ til

en debat om moderne filantropi: ”I tra­

ditionelt lukkede fonde er der ikke valg

til bestyrelserne, og der er ingen åben­

hed om strategiske beslutninger. Det

er altså formen, der er afgørende for,

hvordan man styrer en filantropisk virk­

somhed. Vi er derfor nødt til at stille to

spørgsmål: Hvad er filantropi i dag? Og

hvordan styres filantropi i dag?”

Strategien skal stå skarpt

Efter ti år har Realdania bidt sig fast.

Godt 30 pct. af de voksne danskere

kender virksomheden for dens filantro­

piske arbejde med at gøre noget for

byen, byggeriet og bygningsarven. Det

kalder Flemming Borreskov en meget

tilfredsstillende kendskabsmåling. Selv

lægger han meget vægt på, at virksom­

heden hele tiden skal høste ny viden

og erfaring i at organisere og styre en

fonds virksomhed.

”Hvis ikke man har en helt klar mission

og strategi, så hopper man rundt som

en korkprop på åbent havn. I alle vores

projekter og i hele vores overordnede

strategi, skal vi altid have en klar ret­

ning. Strategien i en filantropisk virk-

somhed skal være nøjagtig lige så mål­

rettet som i en kommerciel virksom­

hed,” mener Flemming Borreskov.

af klaus rothsteIn

realdania sætter fokus på den tredje sektor”Filantropiske fonde og foreninger” dækker over erhvervsdrivende fonde, almennyttige fonde og foreninger, der driver filantropisk virksomhed. Læs mere om civilsamfundets filantropiske stemmer i interviewet med professor Anker Brink Lund på side 16.

Investeringer og effektiv filantropiPå side 54 kan du læse mere om Realdanias investeringsstrategi i interviewet med investeringschef Gert Poulsen. ”På arbejde med filantropien” – på side 18 fortæller Realdanias direktør Hans Peter Svendler om effektiv filantropi og det daglige praktiske arbejde i Realdania.

06 året i glimt

Så skal faaborgenserne finde badebuk­

serne frem – og håbe på høj sol hver

sommer. Den historiske købstad får

nemlig et helt nyt havnebad, hvor byens

småbørn kan soppe og andre bade­

glade borgere kan tage hovedspring.

Faaborgs kommende havnebad skal

ligge i en nyanlagt havnepark, og fak­

tisk er det ikke kun til de varme som­

merdage. Også om vinteren skal der

være mulighed for at tage en dukkert

og en tur i saunaen. Og så bliver der

mulighed for at dyrke vandpolo, kajak­

polo m.m. for både klubfolk og private

vandhunde. På den måde kommer

Faaborgs moderne havnebad til at

skabe et aktivt byliv og inspirere til

sport, leg, bevægelse og sundhed til

gavn og glæde for borgere og turister.

hOVeDSPriNg i hAVNeN

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede

miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:

Byen, Byggeriet og Bygningsarven

Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation,

gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet,

bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget

mere.

De seneste par år har vi også arbejdet med en række særlige indsatsområ­

der. Konkret vil det sige, at vi i en periode sætter ekstra fokus på aktuelle

problemstillinger i det byggede miljø – problemstillinger, som har betydning

for samfundet generelt. I 2011 prioriterer vi projekter, der falder inden for

fire områder:

• Sundhed og social bæredygtighed

• Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed

• Forstaden version 2.0

• Yderområdernes potentialer

året i glimt

med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som realdania har

engageret sig i og støttet økono-misk gennem de seneste år.

Hvis du har lyst til at vide mere om vores projekter, så klik ind

på www.realdania.dk, hvor du kan læse projekt beskrivelser,

downloade rapporter, læse pressemeddelelser og nyheder

eller se flere billeder, illustrationer og film.

Læs mere: www.reaLdania.dk

af dorte bÜlow

07 året i glimt

BOBle PlADS Og NY tAP BriNger liV til CArlSBerg

Den sidste øl er brygget på Carls­

berg i København, og det store, at­

traktive område bliver omdannet til

en ny by i byen. Der vil dog gå

mange år, før de første beboere er

klar til at flytte ind i, men en masse

midlertidige aktiviteter har allerede

nu gjort det gamle bryggeriområde

til en magnet for byens brugere.

Carlsberg, Københavns Kommune,

Lokale­ og Anlægsfonden og Real­

dania stillede sig selv et par spørgs­

mål: Hvordan skaber vi byliv og ak­

tivitet på det gamle bryggeri, mens

det ligger hen som en byggegrund?

Hvordan kan vi gøre det store om­

råde brugbart for folk i overgangs­

perioden mellem planlægning, byg­

geri og realisering af den nye

bydel?

Svaret blev fundet i et samarbejde

med to arkitektteams, som står bag

en række byrum, der inviterer til

både uformel sport, leg og bevæ­

gelse, musik, spisning og andet ak­

tivt udeliv.

Boble Plads er blevet indrettet som

en inspirerende legeplads med

orange klatrestativ, boldmur, opteg­

nede felter i asfalten m.m. Og på

Ny Tap er et halvtag på hele 1.000

m² blevet udnyttet med en kunstne­

risk idé: her hænger 3.500 fem me­

ter lange hvide klatrereb ned fra lof­

tet. I denne store regnskov af reb

finder man både stier og bløde un­

derlag, projektører der tænder og

slukker med menneskernes bevæ­

gelser og nogle små rum, der er op­

stået ved forkortelse af nogle reb.

De nye byrum adskiller sig fra alt an­

det i byen og bringer dermed liv, ak­

tivitet og kvalitet til Carlsberg i nogle

år, mens byggeriet udvikler sig.

Læs mere: www.carLsbergbyen.dk

Både børn og voksne har genoplivet deres indre Tarzan på rekordtid gennem installationen "Under Halvtaget" med 3.500 reb ophængt i et gigantisk halvtag på Ny Tap.

London har Big Ben. Paris har Eiffeltårnet. Og nu har Aarhus

sin helt egen regnbue.

Olafur Eliassons værk Your Rainbow Panorama står som en

fantastisk kunstnerisk afslutning på schmidt, hammer og

lassens kubistiske ARoS­bygning. Alle aarhusianere og byens

besøgende kan nu se frem til, at værket bliver indviet i foråret

2011 og i fremtiden står som et vigtigt arkitektonisk land­

mærke i Aarhus, der afslører ellers uopdagede dimensioner i

relationen mellem byen, bugten og himmelrummet.

Læs mere: www.aros.dk

regNBue OVer AArhuS

08 året i glimt

Publikum får adgang til Your Rainbow Panoramas cirkulære glasrundgang, der er formet i lysets farve­spektrum. De besøgende kan bevæge sig rundt i den 150 meter lange glasrundgang med 360º udsyn til den omkringliggende by.

09 året i glimt

Udendørs bordtennisborde, øvefacilite­

ter til lokale bands, bålpladser, fælles

motionsrum, oplyste gangstier, nye

funktioner til den lokale kiosk eller no­

get helt syvende. Det er måske nogle af

de elementer, der skal til for at skabe

en positiv udvikling af de almene bolig­

områders kvaliteter og ressourcer, om­

dømme og ikke mindst beboernes op­

levelse af at bo godt og trygt. Det skal

en ny kampagne sætte fokus på.

Det ligner næsten en lille, kompakt middelalderborg, eller

måske en bornholmsk rundkirke – men det er nu bare et gam­

melt, udtjent vandtårn fra 1936, som har stået ubenyttet hen i

mere end 30 år.

Men nu er der kommet nyt liv til den interessante bygning i

Rønne, der nu formidler viden om miljø og ressourcer.

Affaldstårnet – som er det gamle vandtårns nye navn – tager

imod skoleklasser, der gennem miljørollespil bliver undervist i

at fremstille genbrugspapir, skille elektronik ad og sortere det

bornholmske affald rigtigt.

På den måde bliver en interessant del af bygningsarven, der ikke

længere bruges til sit oprindelige formål, sikret ved at blive brugt

på en ny måde, som bidrager til et bæredygtigt miljø.

Læs mere: www.bofa.dk

Realdania har afsat 100 mio. kr. og er

gået sammen med AlmenNet og Bolig­

selskabernes Landsforening om kam­

pagnen, der skal bidrage til at nytænke

de fysiske rammer for det sociale liv i

almene boligbebyggelser.

I løbet af de næste fem år igangsættes

to­tre udbudsrunder, hvor boligorgani­

sationer og kommuner kan søge støtte

og medfinansiering. Dels til ”Den vilde

idé” – mindre projekter, som eksempel­

vis kan være igangsat af lokale ildsjæle.

Og dels til egentlige demonstrations­

projekter – altså større projekter, hvor

kommune eller boligorganisation selv

bidrager med 50 pct. af finansieringen.

Grundtanken med hele kampagnen er,

at der skal gives plads og rum til for­

skellige interesser, aktiviteter og socialt

fællesskab, så børn og voksne har mu­

lighed for at mødes på tværs af alder,

køn og social og etnisk baggrund.

Læs mere: www.reaLdania.dk

BeDre rAmmer – BeDre BOligliV

BOrNhOlm hAr Fået et AFFAlDStårN

Der skal hentes inspiration fra eksisterende gode eksempler, og erfaringer og resultater fra kampag­nens projekter vil senere blive formidlet, bl.a. via kampagnens kommende hjemmeside.

Mange børn har allerede lært om affald, genbrug og miljø i Affaldstårnet, der tilbyder gratis undervisning og rundvisninger for både børnehaver, skoler, fritids­institutioner, borgergrupper og virksomheder.

10 året i glimt

SkateCity i Haderslev bliver et slaraf­

fenland for alle med interesse for at

skate, klatre, dyrke parkourløb, free­

style på BMX­cykler, spille street ba­

sket, sejle i kajak m.m.

Realdania og Lokale­ og Anlægsfonden

har sammen med Haderslev Kommune

støttet SkateCity­projektet, som bliver

en del af byudviklingen på Haderslevs

havnearealer. Skatecity bliver stedet i

Sønderjylland, hvor især de mange

unge mennesker, der elsker at dyrke

sport, men ikke nødvendigvis har lyst

til at være medlem af en forening, kan

se frem til et unikt indendørs anlæg,

hvor de kan boltre sig med deres ufor­

SlArAFFeNlAND FOr SKAtere

Hvert år rammes tusindvis af danskere

af stress, og for mange er vejen tilbage

til en normal hverdag både lang og be­

sværlig. Men erfaringer fra Sverige vi­

ser, at 98 pct. af alle stresspatienter får

forbedret deres livskvalitet betydeligt

efter et ophold i en såkaldt terapihave,

og 75 pct. kommer tilbage i job og ud­

dannelse.

Nu får Danmark så også en terapihave,

der både skal fungere som behand­

lingssted for stressramte personer og

som laboratorium for forskning og ud­

dannelse i relationer mellem menne­

sker, natur, design og sundhed.

Terapihaven Nacadia bliver anlagt i

Aboretet i Hørsholm, som er Skandina­

viens største forskningssamling af

træer og buske. I den nordamerikanske

afdeling, hvor der er store områder af

skovagtig karakter og åbne områder

med vand, får patienterne mulighed for

at opholde sig i rolige omgivelser, der

understøtter deres stressterapi.

Udover de smukke og rolige naturom­

givelser består terapihaven også af en

gartnerbygning og et drivhus, der er

indrettet til bl.a. forskning og undervis­

ning. På den måde bliver haven både et

behandlingssted og et forskningscenter

for det byggede miljøs betydning for

sundhed og livskvalitet.

Læs mere: www.sL.Life.ku.dk

terAPihAVeN hJælPer OS AF meD StreSS

Læs mere: www.skatecity.dk

melle idræt. Og samtidig får de også et

spændende byrum, hvor man kan

hænge ud med vennerne, klatre på

siloer, dyrke kajaksejlads i havneløbet

og arrangere koncerter – kun fantasien

sætter grænser.

11 året i glimt

NYt leDelSeSNetVærK tAger OVer FrA NeDlAgt CeNter

Der er stor forskel på om man laver fejl eller tager fejl. Det før­

ste kan skyldes mangel på dygtighed, det andet kan skyldes

en misforståelse. Og sådan er det også på en byggeplads,

hvor fejlene ofte skyldes mangelfuld information. Sådan lyder

en af erfaringerne fra Center for ledelse i byggeriet, der siden

2005 har undersøgt byggebranchens udfordringer med at

lede projekter. Centerets planlagte levetid er nu til ende, men

dets indsamlede viden bliver fastholdt og udviklet i et løsere

ledelsesnetværk i et samarbejde mellem branchens aktører,

forskere og CBS Handelshøjskolen og Realdania.

Erhvervsmanden Thomas B. Thrige (1866­

1938) var en driftig herre, der satte sit mar­

kante spor i hjembyen Odense, hvor han

bl.a. fik skabt en legendarisk industrivirk­

somhed, der helt op til 1960’erne var en af

Danmarks største arbejdspladser.

Desværre bærer byen også et markant

spor, som Thomas B. Thrige ufrivilligt for­

bindes med – nemlig den stærkt trafikerede

gade, der skærer midt gennem byen og ad­

skiller det historiske kvarter fra resten af

centrum.

Men nu skal den travle gade lukkes for gen­

nemkørende biltrafik, og et omfattende

byomdannelsesprojekt skal samle Odense

og give plads til et helt nyt byområde med

boliger, butikker, spisesteder, torve og åbne

karakterfyldte byrum.

De ca. 30.000 biler, der hver dag kører ad

Thomas B. Thriges Gade (halvdelen er gen­

nemkørende), mister altså magten over det

50.000 m² store areal. Til gengæld vinder

mangfoldigheden, fodgængerne, cykli­

sterne og den bæredygtige trafik, når der

samtidig afsættes plads til en miljørigtig

letbane og etableres p­anlæg, så bilerne

kommer væk fra gaden.

Bag det omfattende projekt – et af de mest

ambitiøse, markante og udfordrende by­

omdannelsesprojekter i Danmark – står et

enigt byråd i Odense og Realdania.

Læs mere: www.fragadetiLby.dk

Det gamle fiskerleje Skovshoved nord for København mi­

stede kontakten med havet i 30’erne, da kystvejen langs Øre­

sund blev anlagt. Nu skal en række arkitektfirmaer komme

med bud på, hvordan byen får adgang til vandet igen.

Når københavnerne skal nordpå mod skov, strand og rutsje­

banen eller børnekarussellen på Bakken, tager de gerne ve­

jen langs vandet mod Dyrehaven og Bellevue. Midt på ruten

åbner en skøn udsigt over Øresund sig til højre, mens de

flotte Skovshoved-villaer ligger som perler på snor på venstre

hånd. Og midt i det hele ligger altså en spærreballon i fire

spor, der skiller det gamle fiskerleje fra vandet.

Hvad kan man gøre for at skabe sammenhæng mellem byen

med de gamle, stemningsfulde fiskerhuse på den ene side af

vejen og havnen og vandet på den anden side? Og hvordan

kan den befærdede vej lægges om, så kystvejen kommer til

at hænge bedre sammen som et rekreativt område, hvor det

er rart at være for skovserne og de mange gæster, der skal

frem og tilbage?

Problemet med en by, der er blevet skilt fra havnen og van­

det af en vej, er ikke unikt for Skovshoved, men kendes fra

mange kystbyer i Danmark – derfor kan gode løsninger her­

fra bruges som inspiration andre steder i landet.

Læs mere: www.reaLdania.dk

NY BYDel På VeJ i ODeNSeS CeNtrum

hAVNeN tilBAge til FiSKerBYeN

Læs

mer

e: w

ww

.cLi

byg

.org

12 året i glimt

FiNN JuhlS åND går igeN i møDeSAl i FN

Et sandt klenodie i dansk arkitektur og

bygningsarv i udlandet bliver nu renoveret,

nemlig Formynderskabsrådssalen i FN­

bygningen i New York. Den blev opført

som Danmarks bidrag til verdensorganisa­

tionens domicil efter tegninger af den ver­

densberømte arkitekt Finn Juhl i 1949-52.

I salen mødtes The Trusteeship Council,

Formynderskabsrådet, for at overvåge

overgangsprocessen fra kolonistyre til selv­

stændighed for en række især afrikanske

lande – og arbejdet foregik i det gennem­

tænkte rum, hvor Finn Juhls design og stil­

sans omfattede alt fra de asketræsklædte

vægge til loftets farverige lyskasser, tæp­

per, lamper, specialtegnede mødestole

m.m.

Efter et par ombygningsprojekter i 60’erne

og 70’erne, og mange års slitage (alene i

2008 blev salen brugt til 399 forskellige

møder og kulturbegivenheder og 400.000

turister kommer forbi hvert år på rundtur

gennem FN­bygningen), er tiden nu inde til

at renovere salen i Finn Juhls ånd.

Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og

Realdania har sammen med FN besluttet at

føre salen tilbage til dens oprindelige ud­

tryk og genskabe store dele af det originale

interiør. Samtidig skal salen indrettes til

nutidens FN, hvis medlemstal er fire gange

så stort som da Formynderskabsrådssalen

blev tegnet og taget i brug.

Renoveringen omfatter bl.a. genskab else

af salen med en hesteskoformet bordop­

stilling på et forsænket gulv niveau, som

var Finn Juhls grundidé, samt nyproduk­

tion af 250 Finn Juhl stole, der blev tegnet

specielt til denne sal.

Læs mere: www.reaLdania.dk

Sådan så Formynderskabsrådssalen ud ved indvielsen i 1952. Finn Juhl var 38 år, da han tegnede salen, der i dag står som et hovedværk i hans karriere.

13 året i glimt

I et velbevaret stationsmiljø fra 1897 i Rungsted ”bor” nogle

smukke, gamle damplokomotiver fra dengang oldemor var

dreng. Men værkstederne, hvor kulturinstitutionen Nordsjæl­

lands Veterantog vedligeholder de gamle tog, trænger til

istandsættelse. Derfor bidrager Realdania til at bevare dette

unikke kystbanemiljø, der både har arkitektonisk, kulturel og

social betydning. Så nu vil de 40.000 togglade turister, som

hvert år tager en tur med veterantoget og strømmer til for at

se de gamle lokomotivkæmper, vandkraner, læssekran, dreje­

skiven m.m., også fremover få mulighed for at opleve ægte

jernbanehistorie.

Læs mere: www.veterantoget.dk

Kulturarv rimer godt på autenticitet og

uforanderlighed – men i dag bliver der

også stillet moderne krav om ligevær­

dig tilgængelighed alle steder for men­

nesker med handicap. Spørgsmålet er

derfor, hvordan får vi det uforanderlige

forandret, så det ikke mister sit oprinde­

lige udtryk, men dog bliver tilgængeligt

for alle. Og svaret skal findes i Viborg,

der sammen med byer i Spanien,

Italien, Frankrig og Portugal nu deltager

i et internationalt projekt om øget til­

gængelighed til kulturarven.

Når man ankommer til den historiske

domkirkeby, bliver man straks overvæl­

det af dens storslåede arkitektur og de

karakterfulde bygningsværker, der har

været vidner til så mange vigtige begi­

Livø i Limfjorden har tre fastboende

familier, og de har en plan: at sikre en

fremtidig bæredygtig drift, så øens

unikke bygnings­ og kulturmiljø beva­

res og øen forsynes med egen bære­

dygtig energi. Derfor støtter Realdania

nu Naturstyrelsen Himmerlands og Mil­

jøstyrelsens udarbejdelse af en analyse

af øens bygninger, kulturmiljø, turisme,

energiforsyning og stofkredsløb.

venheder fra Danmarks fortid, både ro­

yale og politiske. Og Viborg er stadig et

økonomisk og juridisk knudepunkt som

hjemsted for landsretten og hovedstad

for regionen. Men det historiske Viborg

er ikke nemt at bevæge sig rundt i for

mennesker med handicap.

Arbejdet med at gøre de historiske

bykerner mere tilgængelige sker i et

samarbejde mellem Bevica Fonden,

Arbejdsmarkedets Feriefond, Vanføre­

fonden og Realdania. European

Foundation Center – den europæiske

fondssammenslutning – står for ko­

ordineringen af det internationale

samarbejde.

Læs mere: www.reaLdania.dk

Målet er i første omgang at kortlægge

tre punkter:

• Kan der etableres lokal, bæredygtig

energiforsyning?

• Kan øens bygninger gøres mere

attraktive og moderne uden at ændre

på det eksisterende kulturmiljø?

• Kan øens potentiale for turisme og

erhverv øges, f.eks. ved at bruge de

tomme bygninger i vinterhalvåret?

De fleste bygninger på Livø stammer

fra begyndelsen af 1900­tallet og var

indtil 1960’erne hjemsted for den

Kellerske Åndssvageanstalt. I dag er

her feriecenter, lejrskole, et økologisk

demonstrationslandbrug og lidt skov­

drift under Naturstyrelsen, som Livø

hører under. Øen bliver hvert år besøgt

af 30.000 turister.

Læs mere: www.Livo.dk

tOgglADe turiSter Strømmer til remiSeN i ruNgSteD

Nemmere ADgANg til hiStOriSKe BYKerNer

grøN ø: liVø

Den historiske del af Viborg skal fungere som eksempel for andre dan­ske og europæiske byer på, hvordan man kan skabe ligeværdig adgang for alle til historiske bykerner.

14 året i glimt

Gode gamle Ribe Domkirke ligger af

historiske årsager i et ”hul”, fordi byen

omkring kirken har udviklet sig gennem

mange hundrede år.

Men nu bliver hele området omkring

domkirken lagt om, så niveauforskellen

forsvinder og kirkepladsen bliver en

mere integreret del af byen. Der skal

bl.a. graves 30 cm terræn af ved de

omkringliggende husfacader, så indlø­

bet til pladsen bliver udjævnet. På den

måde er det nemmere at se kirkens

base og sokler, når man nærmer sig

pladsen – og dermed bliver byrummet

mere harmonisk.

Det er landskabsarkitekterne Schønherr

KS, der har udtænkt projektet, så plad­

sen indbyder til ophold og giver ripen­

serne mulighed for at nyde livet om­

kring kirken i små byoaser med caféer

under fuldkronede træer.

Læs mere: www.reaLdania.dk

DOmKirKePlADSeN BliVer eN OASe i BYeN

Alle er på jagt efter ny vækst og grønne

løsninger, og vi kan opnå gode resulta­

ter, hvis vi kan inspirere hinanden til

gode løsninger gennem eksemplets

magt.

Det er logikken bag projekt Green

Growth Leaders, der er et partnerskab

i kølvandet på COP15 mellem Køben­

havns Kommune, DONG Energy,

Mandag Morgen og Realdania. Målet

er at vise veje til økonomisk vækst og

udvikling på en måde, der sikrer de

grønne interesser og bryder afhængig­

heden af fossil energi.

Green Growth Leaders blev lanceret

i efteråret 2010, og det er ikke et

tilfæl de, at det er et dansk initiativ.

Danmark har mange erfaringer med at

designe og bygge bæredygtige byer, og

partnerne vil gerne give viden videre og

samarbejde med internationale videns­

centre og institutioner om grønne

vækstmodeller.

DANSK DeSigN AF BæreDYgtige BYer

Læs mere:

www.greengrowthLeaders.0rg

15 året i glimt

Udover Den A. P. Møllerske Støttefond, VILLUM FONDEN og Realdania har også Augustinus Fonden, Bevica Fon­den og Vanførefonden bidraget økono­misk til husets udvikling og realisering.

Find de tre modelprogrammer på modelprogram.dk og få sidste nyt om de kommuner, der afprøver model­programmerne i ti konkrete cases.

Frem til 2018 skal der bruges 22 mia.

kr. fra regeringens kvalitetsfond til

medfinansiering af renovering og ny­

byggeri af daginstitutioner, folkeskoler

og plejeboliger. Men hvordan bruger

man pengene bedst og mest effektivt?

Det skal tre modelprogrammer hjælpe

kommuner, planlæggere og bygherrer

med at finde ud gennem nytænkende

inspirationskataloger med den nyeste

viden om arkitektur og totaløkonomi,

energi, indeklima, trivsel og brugernes

behov, hvad enten vi taler om småbørn,

skolelever eller de gamle i plejeboli­

gerne.

Modelprogrammerne udspringer af

Erhvervs­ og Byggestyrelsens og Real­

danias fælles projekt Institutioner for

Fremtiden. Gennem casestudier fra syv

kommuner, der er udpeget som pione­

rer, skal vanetænkningen brydes ned

og skabe nye muligheder og løsninger,

der kommer institutionsbyggeri for

børn, unge og ældre over hele landet

til gode.

Bygherrer, rådgivere og arkitekter kan

finde viden og inspiration til deres

arbejde på hjemmesiden modelpro­

gram.dk. Læs mere:

www.modeLprogram.dk

Integreret tilgængelighed for alle vil stå som nøgleord, når

Danske Handicaporganisationer tager deres nye kontor­ og

konferencehus i brug i september 2012. Det nye fællesdomi­

cil i Høje­Taastrup bliver nemlig verdens mest tilgængelige

bygning, der sikrer mennesker med alle slags handicap en let

og ligeværdig adgang til at arbejde uden forhindringer.

Når huset står færdigt, vil det være verdens første hus af sin

slags. I hele processen – fra idéudvikling over totalenterprise­

konkurrence og til opførelsen – har målet være at sikre 100

pct. tilgængelighed for alle. Eksempelvis tilfredsstiller den

valgte bygningsform – i form af en søstjerne med fire arme

samlet om et centralt atrium – behovet for et hus, der er

overskueligt og nemt at finde rundt i. På den måde bliver hu­

set både en praktisk arbejdsplads i hverdagen og et mønster­

eksempel, som andre kan lade sig inspirere af.

Handicaporganisationernes Hus bliver arbejdssted for med­

arbejderne i de 32 forskellige organisationer, der er samlet i

Danske Handicaporganisationer. Tilsammen repræsenterer

organisationerne 320.000 mennesker med forskellige

handicap.

Læs mere: www.handicap.dk

FremtiDeNS iNStitutiONer – uDeN VANetæNKNiNg

VerDeNS meSt tilgæNgelige KONtOrhuS

16 reAlDANiAS rOlle i CiVilSAmFuNDet

Sådan sagde Dronning Margrethe i sin nytårstale. Men hvad

er det egentlig for en størrelse, Majestæten taler om?

Det har vi bedt professor ved CBS, Copenhagen Business

School, Anker Brink Lund om at forklare. Han står nemlig i

spidsen for et forskningsprojekt, som Realdania har taget ini­

tiativ til, og som bl.a. vil resultere i en bog og en konference

i efteråret om civilsamfundets rolle i dagens Danmark.

”Dronningen og mange andre taler i disse år om civilsamfun­

det – også kaldet ”den tredje sektor.” De to andre sektorer er

staten og markedet. Mange af civilsamfundets værdier har

deres udgangspunkt i familien og kan suppleres gennem

gensidighed og frivillighed, bl.a. i form af filantropisk fonds­

virksomhed. Forenklet sagt holder de civile dele af samfun­

det stat og marked i balance,” siger Anker Brink Lund og

fortsætter:

”De lærde strides stadig om, hvad der kom først – stat, mar­

ked eller civilsamfund. De synspunkter har vi ingen illusioner

om at forlige. Formålet med forskningsprojektet er mere

praktisk. Vi forsøger at skabe opmærksomhed og dialog om

de værdier, der knytter sig til almennytte i samfundslivet, og

særligt den rolle som privat fondsvirksomhed med filantropi­

ske formål spiller i den forbindelse.

Stat og marked breder sig

I Danmark er kreditforeninger og sygekasse eksempler på

civile organisationer i samfundet. De voksede ud af et behov,

som hverken familie, stat eller marked tog sig ordentligt af.

Fremsynede mennesker fandt ud af, at de kunne øge deres

egen og andres livskvalitet ved at gå sammen om at løfte

disse opgaver. Kreditforeningerne var baseret på frivillighed,

solidarisk hæftelse og med et internt demokrati, som vi også

kender det fra andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen.

Efterhånden overtog markedet kreditforeningerne, og syge­

kasserne blev eksproprieret af staten. Tilbage blev en fælles

formue – som i tilfældet Realdania – der viderefører den ci­

vilsamfundsmæssige side af Realkredit Danmark i en fonds­

lignende, filantropisk forening.

Den udvikling, vi har set i Danmark, er, at staten fra efter­

krigstiden og frem til 1980’erne har ekspanderet ganske

voldsomt på civilsamfundets bekostning. Derefter har vi

gennemlevet en periode, hvor mange beslutningstagere har

opfattet markedet som løsningen på alle problemer. Civil­

samfundet er derved blevet tømt for nogle institutionelle

funktioner, men det lever stadig i bedste velgående,” siger

Anker Brink Lund.

Det er disse sider ved samfundslivet, som Realdania har bedt

CBS om at forske i: Hvordan skaber vi større opmærksomhed

om de værdier og organisationer, der nu og i fremtiden skal

sikre balancen mellem hensyn til stat og marked?

En trekant i balance

”Jeg ser civilsamfundet, staten og markedet som en trekant,

der gerne skulle være nogenlunde ligesidet. Civilsamfundet

rummer i sig selv tre dimensioner, der udgør endnu en tre­

kant, nemlig: gensidigheden, frivilligheden og familien.

I konkret form bliver civilsamfundet i Danmark først og frem­

mest understøttet af foreningslivet – specielt den idealistiske

del – men også almennyttige fonde og foreninger med et

filantropisk sigte. Og ligesom stat og marked påvirker civil-

samfundet, virker det også den anden vej. Når Realdania

f.eks. tager initiativ til en debat om at etablere en letbane

langs den københavnske Ring 3 fra Lundtofteparken i nord til

Ishøj station i syd, er man ikke alene med til at bestemme og

reAlDANiA Sætter FOKuS På DeN treDJe SeKtOr

”Vi mennesker lever i gensidige afhængighedsforhold. Det gælder i dag, som i går og til alle tider… (men) i dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse...”

af ole brandt

17 reAlDANiAS rOlle i CiVilSAmFuNDet

betale. Man indgår i partnerskaber og lægger samtidig pres

på de 10 kommuner, der skal finde et fælles fodslag sammen

med staten.

På den måde bliver samfundsaktøren Realdania en katalysator

for processen af stor betydning for stat og marked. Initiativer

som dette skaber debat, og man risikerer at møde modstand,

fordi der altid vil være borgere og brugere, der føler deres in­

teresser trådt for nær, når der skal ske forandringer i det byg­

gede miljø, hvor de bor og færdes. Realdania, Trygfonden og

andre filantropiske fonde og foreninger har høstet både posi­

tive og negative erfaringer gennem sådanne initiativer. Dem

vil vi gennem forskningsprojektet gerne destillere, så beslut­

ningstagerne kan blive bedre til at agere strategisk på en

måde, der fastholder demokratiske værdier, giver stemme til

dem, der bliver berørt, og mere alment kvalificerer debatten

om den civile almennytte,” forklarer Anker Brink Lund.

Civilsamfundet blomstrer på internettet

”Et sted, hvor civilsamfundet virkelig blomstrer i dag, er på

internettet – et fællesskabernes fællesskab – hvor der hver­

ken er international eller statslig regulering. Den interessante

krølle på dette er, at mange af de mennesker, der er blevet

meget rige på disse nye sites, kaster sig ud i filantropisk virk­

somhed.

Lige nu ser vi en rigtig spændende udvikling, som man på

amerikansk kalder PhilanthroCapitalism. Bill Gates og hans

kone har ikke bare doneret milliarder af dollars til filantropisk

virksomhed, de har også fået andre milliardærer til at donere.

Disse filantro-kapitalister driver filantropi efter forretnings­

mæssige principper, f.eks. som mikrolån i ulandene på ci­

vilsamfundets betingelser. Kreditgivningen sker ud fra en

vurdering af, hvad der skaber maksimal almennytte. Man kan

sige, at de trækker på deres erhvervserfaring fra internettet

og oversætter den til strategisk filantropi. I stedet for bare at

give til værdigt trængende, ser de fondsvirksomheden som

hjælp til selvhjælp – samme drivende princip som lå til grund

for de danske sygekasser og realkreditforeninger.

Større værdi af hver krone

Modtagerne skal selv investere noget – f.eks. deres arbejds­

kraft i de filantropiske projekter – og målet er på sigt, at be-

villingerne skal skabe såkaldte multiplikator­effekter. Tilsva­

rende i andre sammenhænge, hvor den der giver, stiller

betingelser og går ind og styrer bl.a. ved at anvende partner­

skabsmodeller. På den måde får man den investerede filan­

tropiske krone til at mangfoldiggøre sig mange gange og

dermed skabe endnu større værdi. Det er det princip, jeg

også ser, at Realdania praktiserer for at opnå synergier,

så der skabes størst mulig almennytte også på langt sigt,”

konstaterer Anker Brink Lund.

”Gennem forskningsprojektet søger vi systematisk at kort­

lægge, hvad det er for nogle økonomiske, sociale og kultu­

relle kapitaler, der bliver stillet til rådighed for civilsamfundet

af de 50 største fonde og foreninger med almennyttige for­

mål. Mange af dem er meget forsigtige med at fortælle, hvor

meget eller lidt, de rent faktisk deler ud, og hvilke konse­

kvenser det måtte have. Faktisk har en tredjedel af de organi­

sationer, vi undersøger, ikke engang egne hjemmesider på

internettet.

Der forestår derfor et stort stykke dokumentationsarbejde.

Og staten gjorde det ikke lettere, da den i 1991 nedlagde

fondsregisteret. Men som forsker er det naturligvis herligt,

for det kan give arbejde til mig og mine kolleger i rigtig lang

tid,” siger professor Anker Brink Lund med et glimt i øjet.

Staten, markedet og civilsam­fundet fremstilles ofte som en ligesidet trekant, hvor alle tre parter optimalt set er ligevæg­tige. Samtidig består civilsam­fundet i sig selv af tre dimensio­ner: gensidigheden, frivillig­heden og familien.

Læs mere om Realdanias rolle i det civile samfund i interviewet med Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov på side 04.

Frivilligheden

marked

gensidigheden

Stat

Familien

Civil­samfundet

18 eFFeKtiV FilANtrOPi

på arbejde med filantropienPengene kommer sjældent alene, men følges med viden og erfaringer, når Realdania bevilger støtte til et projekt.

Realdania uddeler ikke blot støttekroner, men også erfarin­

ger. Siden starten i 2000 har Realdania støttet over 1.600

projekter, og lige nu er der gang i knap 500. Det giver et stort

erfaringsgrundlag, der er udgangspunktet, når man går ind i

et projekt. ”Vi rådgiver bl.a. om, hvordan man programmerer,

forbereder processer og organiserer et projekt. Det er måske

lige så vigtigt som vores penge,” siger direktør i Realdania,

Hans Peter Svendler. Han fortæller, at man især er opmærk­

som på at skabe værdi i starten af et projekt, så kvaliteten

bliver sikret ved en ordentlig programmering. ”Vi arbejder

med det, vi kalder effektiv filantropi, hvor Realdanias støtte­

penge følges af en kvalitetssikring med sigte på at alle pro­

jekter skal være bæredygtige, målrettede og skabe udvikling

og forandring i det byggede miljø. Vi deltager næsten aldrig i

den daglige projektledelse, men det er helt almindeligt, at vi i

opstarten af et projekt bruger en del tid på at overføre vores

erfaringer fra andre projekter om det organisatoriske, proces­

planlægning osv. til det nye projekt. Vi prøver således at

hjælpe projekterne bedst muligt på vej, ud fra vores erfarin­

ger med hvordan og hvor forskellige projekt­set­ups virker

bedst. I cirka en fjerdedel af projekterne bliver vi ved med at

følge udviklingen og overføre erfaringer gennem vores pro­

jektlederes deltagelse i styregrupper og lignende,” siger

Hans Peter Svendler.

Realdanias strategiske arbejde med filantropi er inspireret af

amerikanske fonde, hvor uddeling af viden er mindst lige så

vigtig som penge. Realdania har tilsluttet sig ”Principles for

social investments (PSI)” under FNs Global Compact, der ar­

bejder for, at sociale investeringer har et bestemt formål, er

regnskabsmæssigt ansvarlige, respektfulde og etiske. Udover

at uddele erfaringer tager Realdania også i vid udstrækning

initiativ til projekter, som vi ser et behov for. ”Det gælder for

eksempel Mulighedernes Land, hvor vi i samarbejde med

Thisted, Lolland og Bornholms kommuner er med til at dyrke

mulighederne i nogle af Danmarks yderområder,” siger Hans

Peter Svendler. Realdania lancerer også løbende en række

større kampagner, der sætter fokus på et bestemt område in­

den for Realdanias tre fokusområder Byen, Byggeriet og

Bygningsarven. Den senest lancerede kampagne er Fremti­

dens Forstæder, hvor kommunerne indbydes til at komme

med visioner for, hvordan man bedst håndterer en fremtid

med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere

ældre. I kampagnen Fremtidens Herregårde har man fokus

på bevarelse og udvikling af herregården som inspirator for

udviklingen i landområderne, mens man i Fremtidens Land­

brugsbyggeri søger at fremme nytænkning og eksperiment i

landbrugsbyggeriet.

Netop nytænkning er et nøgleord i Realdanias projekter.

”Vores tilgang er, at projekterne skal virke i forhold til en

af sIgne kIerkegaard CaIn

19 eFFeKtiV FilANtrOPi

konkret situation, men også have et stærkt element af udvik­

ling i sig. Derfor støtter vi ikke fem ens projekter. Når vi for

eksempel en gang har givet penge til omdannelse af én bon­

degård med ét bestemt sigte, giver vi ikke igen støtte til et

lignende projekt, for vores ambition er at skabe demonstrati­

onsprojekter, hvor graden af innovation er høj. Det er vores

opgave at støtte projekter med fokus på udvikling, eksperi­

ment og nytænkning, ikke bare at bidrage til projekter, som

ligner alle andre,” siger Hans Peter Svendler. Han peger på,

at Realdania lægger meget tydeligt frem, hvad man støtter.

”Det gør, at vi får mange præcise ansøgninger. Vi får ca. 600

ansøgninger om året, hvoraf det ender med – ofte efter en

dialog med ansøgeren – at vi kan støtte cirka 25 pct. og kun

10 pct. falder slet ikke ind under vores formål. Det er vigtigt i

forhold til at sikre effektivitet i vores sagsbehandling,” siger

han.

hAr Du eN gOD iDé?

Har du en god idé til et projekt, som du kunne tænke dig at søge støtte til hos Realdania? Så klik ind på realdania.dk. Her finder du både ansøgningsskema, vejledning og oplysninger om et typisk ansøgningsforløb.

På vores hjemmeside finder du også en over­sigt over, hvilke ting du bør overveje inden du søger om støtte. Samtidig kan du også se en liste over, hvad vi ikke støtter – det kan ind imellem spare både dig og os tid og kræfter. Og endelig har vi samlet en række af de typi­ske spørgsmål, som vi får i forbindelse med ansøgninger om støtte til projekter.

Læs mere: www.reaLdania.dk

Når Realdania får ansøgninger om støtte til projekter, bliver ansøgningerne behandlet af vores Filantropi­afdeling. Her sidder arkitekter, ingeniører og andre fagfolk og vurderer og kvalificerer – ofte i samarbejde med eksterne rådgivere – de mange projekter inden Realda­nias direktion eller bestyrelse tager stilling til, om et projekt skal have støtte.

Langt det meste af tiden bruger projektlederne i Filantropi dog på igangværende projekter. Her er projektledernes opgave bl.a. at bidrage med erfaringer i form af sparring i forhold til projekternes organisering, råd og vejledning

om økonomistyring, evaluering, valg af rådgivere, udarbejdelse af konkurrencepro­grammer og meget andet.

Projektlederne i Filantropi spiller også en stor rolle i udviklingen af de projekter, som Realda­nia selv initierer. Det kan f.eks. være kampag­ner, forundersøgelser eller tiltag indenfor Real­danias aktuelle indsatsområder. Du kan læse mere om indsatsområderne i interviewet med Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård på side 02.

FRA ANSøGNING TIL FæRDIGT PROJEKT

”I det daglige deltager vi i at udvikle og gennemføre de projekter, vi går ind i, og vi tager aktivt ansvar for at kvalificere dem, så vi skaber en langsigtet effekt af projekterne,” siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

2020

Hvad er dine primære arbejdsopgaver

i Realdanias Filantropiafdeling?

Jeg er projektleder i fokusområdet ”Byggeriet” og mine op­

gaver har primært med byggeriets udvikling, innovation og

forskning at gøre. Jeg håndterer bl.a. henvendelser om pro­

jektidéer, drøfter idéer med projektmagere og behandler an­

søgninger. Derudover tager jeg mig af opfølgning på bevil­

gede projekter, f.eks. udbetalinger eller overvejelser om

diverse ændringer i projekterne, og taler ofte hver dag med

projektejerne om driften af deres projekter. Desuden sidder

jeg i bestyrelser og styregrupper for en række større initiati­

ver, f.eks. forskningscentre under Realdania Forskning, og

følger med i udviklingen ved at indgå i faglige netværk, del­

tage i konferencer og seminarer osv.

Hvordan er du involveret i udformningen af projekterne?

I mange mindre projekter giver jeg input og forslag til præci­

seringer mht. projektformål og kommer med forslag til pro­

jektdeltagere om for eksempel muligheder for samarbejde

med andre initiativer, som vi har kendskab til.

I en del tilfælde har vi selv identificeret et vigtigt tema med

udgangspunkt i vores filantropiske strategier og går ind og

igangsætter små forundersøgelser for at afdække status på

det pågældende felt: hvad er udfordringerne, hvor er proble­

merne, hvem er berørt, hvad kan der gøres osv. Lige nu har

vi for eksempel et tema om støjproblematikker i boliger. Her

går vi i første omgang ind og igangsætter en lille undersø­

gelse, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i løbet af

Hvad er dine primære arbejdsopgaver

i Realdanias Filantropiafdeling?

Jeg behandler indkomne ansøgninger og svarer på henven­

delser, vejleder ansøgere og bistår ansøgere med projektud­

vikling og kvalificering af ansøgninger. Derudover indstiller

jeg ansøgninger til Realdanias direktion og bistår med forbe­

redelse af indstillinger til Realdanias bestyrelse. Når der er

truffet beslutning om bevilling, skal projekterne sættes på

skinner med erfaringsoverførelse fra andre lignende projekter

med hensyn til organisering, procesplanlægning mv. Den

almindelige administration af bevillingerne skal varetages,

der skal udbetales penge, udsendes pressemeddelelser og

sørges for webtekster, og det skal sikres, at ansøger gen­

nemfører projekterne som aftalt.

Hvordan er du involveret i

udformningen af projekterne?

Som projektleder i Realdania er man ikke udførende projekt­

leder. Typisk vil der være koblet en kommunal projektleder og

en konsulent på, som sikrer fremdriften og er de egentlige

udførende. Vores rolle er mere at bidrage med sparring i for­

hold til bl.a. projekternes organisatoriske set­up, udarbejdelse

af konkurrenceprogrammer, råd og vejledning om økonomi­

styring, evaluering, valg af rådgivere etc. Vi følger projek­

terne og fungerer som kontakt til Realdanias organisation,

og dermed er vi med til at kvalificere projekterne, så de får

den ønskede demonstrationsværdi.

Lige nu bruger jeg rigtig meget tid på projektet Fra gade til

by, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade i Odense. Her

sidder jeg med i en projektledergruppe, hvor min rolle er at

følge projektet, sparre om udvikling af projektet, herunder bi­

drage til udviklingen af konkurrenceprogrammet, og bidrage

med mine og ikke mindst Realdanias erfaringer og viden i

forhold til at udvikle et så stort og kompliceret projekt.

Der kan være meget stor spændvidde i vores daglige ar­

bejde. Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges

Gade er et projekt til over 700 mio. kr., hvor Realdania har

bevilget en økonomisk ramme på 255 mio. kr. Den ene dag

kan jeg her være involveret i drøftelser af, hvordan der på

den mest bæredygtige måde skabes nye byområder, og i den

anden ende af skalaen arbejder jeg med et projekt som Syd­

havnsCompagniet, et værested for socialt sårbare mennesker

i Sydhavnen i København, hvor jeg den anden dag kan være

involveret i drøftelser af muligheden for at Realdania vil give

en merbevilling til istandsættelse til omkring en halv million

kroner.

PrOJeKtleDer KAreN SKOu, ARKITEKT MAA

PrOJeKtleDer leNNie ClAuSeN, CIVILINGENIøR OG PH.D.

Karen Skou er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byen.

eFFeKtiV FilANtrOPi

21 21

foråret 2011 skal kortlægge problemets omfang, og på dette

grundlag vil vi så tage stilling til, hvad et eventuelt Realdania­

initiativ kan gå ud på.

I 2010 har jeg desuden været involveret i et nyt innovations­

initiativ, der overordnet har til formål at udvikle/skabe et in­

novationsmiljø i byggesektoren. Forud er gået et længere

forløb, hvor jeg i samarbejde med en ekstern innovations­

konsulent har gennemført forskellige undersøgelser af inno­

vations­problematikker i dansk byggeri, og hvor vi har fundet

frem til nogle afgørende barrierer for innovation osv.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver

i Realdanias Filantropiafdeling?

Jeg sidder i det team, som arbejder med fokusområdet

Bygningsarven. Her behandler vi ansøgninger om støtte

til projekter på især fredede og bevaringsværdige bygnin­

ger og anlæg. Vi indgår i en dialog med ansøgere, hvor

usikkerheder afklares og justeringer foretages. Så disku­

terer vi projekterne i teamet og udarbejder indstillinger til

direktion og bestyrelse.

Desuden følger vi en række igangværende projekter ved

at deltage i styregrupper, ved at gennemgå og godkende

projektmateriale og gennem anvisning af udbetalinger.

Hvordan er du involveret i udformningen

af projekterne?

Ved en del af ansøgningerne går vi ind og sparrer med

ansøger og dennes rådgivere om optimering ud fra vores

erfaringer fra lignende problemstillinger for eksempel om

restaureringstilgange, materialevalg og solide traditionelle

håndværksløsninger. I andre tilfælde kan det være æn­

dringer i det organisatoriske set­up eller valg af konkur­

renceform. En del opgaver initierer vi selv – f. eks. ved at

bestille forundersøgelser eller udredninger. Endelig ud­

tænker og udvikler vi – i samarbejde med eksterne kon­

sulenter – kampagner og indsatser inden for forskellige

aktuelle indsatsområder.

”Bygningskultur 2015” er et større initiativ, som Realdania

gennemfører sammen med Kulturarvsstyrelsen og KL. Initi­

ativet forløber over fem år og indeholder primært en ind­

sats for at forbedre håndteringen af landets fredede og be­

varingsværdige bygninger. I Realdania vægtes en tiltrængt

opgradering af den kommunale håndtering af de beva­

ringsværdige bygninger og udviklingspotentialerne i de lo­

kale bygningskulturelle arv højt. Det betyder blandt andet,

at der udvikles bedre værktøjer, ny viden og øget bevidst­

hed for kommunale teknikere og politikere, som i sidste

ende også kommer ejere og selvfølgelig de bevaringsvær­

dige huse til gavn.

Vi har også flere mindre formidlings projekter hvor Realda­

nia med sin støtte medvirker til at øge bevidstheden og

kendskabet til arkitektur både i Danmark og i udlandet.

PrOJeKtleDer eSKe møller, MURER OG ARKITEKT MAA FRA RESTAURERINGSAFDELINGEN På ARKITEKTSKOLEN I AARHUS.

Eske Møller er projektleder i det team, som arbej­der med Realdanias fokusområde Bygningsarven.

Lennie Clausen er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byggeriet.

eFFeKtiV FilANtrOPi

22 10 år i Det BYggeDe milJø

i 2010 rundede Realdania sine første ti år. i løbet af de ti år har vi uddelt mere end 11 mia. kr. til over 1.600 projekter rundt om i landet. Afsættet for vores filantropiske arbejde er Byen, Byggeriet og Bygningsarven, og de projekter, som vi støtter, afspejler en stor mangfoldighed – lige fra det omfattende byudviklingsprojekt omkring Thomas b. Thriges gade i Odense til restaureringen af det lillebitte sandhus på ærø.

Vi har fra vores første ti år samlet

ti eksempler på projekter, der

bredt repræsenterer det, som

Realdania står for: at skabe livs-

kvalitet gennem det byggede

miljø. Vi kunne have skrevet om

mange andre projekter – dem må

du læse om på realdania.dk, hvor

du også finder masser af billeder,

tegninger og videoklip om pro-

jekterne og det liv, der leves i og

imellem husene.

10 år i deT byggede miljø

Et universitet, en forskerpark, en koncertsal

og en togstation bundet sammen af en stil­

fuld havnepromenade har siden 2007 ud­

gjort et harmonisk byrum i Sønderborg og

et arkitektonisk vartegn for hele Syddan­

mark. Alsion – tegnet af 3xN – er et viden­

og kulturcenter af høj kvalitet, hvor forskere

og studerende fra Syddansk Uni ver sitet kan

boltre sig, og publikum bl.a. kan opleve

verdensklassekunstneren Olafur Eliassons

foyerudsmykning, inden de skal ind i den

smukke koncert­ og teatersal i europæisk

topklasse og nyde en koncert med Sønder­

jyllands Symfoniorkester.

Læs mere: www.aLsion.dk

Da industrialiseringen buldrede frem, var Vejle Danmarks

svar på Manchester. Her larmede de store spinderimaskiner,

mens bomuldsstøvet hang i luften i de store haller. Nu er de

gamle maskiner for længst sendt på pension, men de gamle

industrihaller er blevet genanvendt som et hjemsted for kul­

tur og kreativ hjerneaktivitet – ja, tankespind er tilladt. I Spin­

derierne arbejder i dag nemlig skabende folk inden for lyd­

og lysdesign, foto, video, web, arkitektur, animation, reklame

m.m. Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen har i samar­

bejde med NIRAS og landskabsarkitekt Jeppe Aagaard

Andersen genskabt de gamle, rustikke bygninger i en ny far­

verig udgave, der har givet nyt liv til hele området. Fortidens

industrialisering er bundet sammen med nutidens kreative

vækstbrancher med bygningsarven som bindeled.

Læs mere: www.spinderihaLLerne.dk

et VArtegN FOr SYDDANmArK her er tANKeSPiND tillADt

23 10 år i Det BYggeDe milJø

I 2007 blev Danmarks­kortet tegnet

om, så antallet af kommuner dalede fra

271 til 98. To år efter skulle de nye

kommunalbestyrelser være klar med

deres kommuneplaner, og det gav an­

ledning til, at Realdania i Partnerskab

med By­ og Landskabsstyrelsen igang­

satte projekt Plan09, der hjalp de nye

kommuner med at komme helskindet

ind i den kommunale planlægning.

Gennem eksempelprojekter og formid­

ling af viden i netværk, gav Plan09 de

kommunale planlæggere mulighed for

at fokusere på de værdifulde bymiljøer,

bebyggelser og attraktive landskabers

betydning for det gode liv. Kommu­

nerne har gennem Plan09­netværket

også kunnet udveksle erfaringer, om

hvordan man sikrer et højt niveau af

faglig, professionel og innovativ plan­

lægning, som politikerne engagerer sig

i og tager ansvar for.

Læs mere: www.pLan09.dk

Mange danske gårdejendomme funge­

rer ikke længere som produktionsgårde

samtidig med, at mange mennesker

flytter fra land til by – og derfor får en

stor del af den danske bygningsarv in­

den for landbruget desværre lov at for­

falde. Men tendensen kan bremses.

Det er Skødtgården i Vestrup et godt

eksempel på. Den næsten 250-årige fir­

længede gård er blevet restaureret og

ombygget, så den nu indeholder 14 al­

mene boliger. På den måde er en ellers

fremtidsløs, nedslidt landbrugsejendom

genopstået med et mylder af liv – og

for beboerne er det blevet muligt at

blive boende på landet. Skødtgården

demonstrerer dermed, at gode reno­

veringsprincipper og byggemetoder

kan redde de gamle gårde fra tomhed

og forfald, og at nye boliger sikrer liv

i de landsbyer, der ellers risikerer at

ende som spøgelsesbyer på grund af

fraflytning.

Læs mere:

www.genanvendgaarden.dk

”At sige verden ret farvel,” kaldte

Grundtvig en af sine salmer i 1845, og

det kunne også være overskriften for

de nye hospicer, der er begyndt at spire

frem i Danmark. Et hospice er ikke et

hospital og ikke et plejehjem, men en

institution, hvor der både fysisk og

mentalt er skabt rum, til at uhelbrede­

ligt syge kan leve den sidste tid i nær

kontakt med deres pårørende. Derfor er

det vigtigt, at hospicet både har det,

der skal til for at lindre og skabe om­

sorg og det, der skal til for at skabe

tryghed, ro og rummelighed – og her

spiller arkitekturen, indretningen, belys­

ningen, farvevalget, møblementet og

udearealerne en afgørende rolle. Ho­

spice Djursland er et smukt eksempel,

for det er tegnet og indrettet, så det

minder mere om hjemlige omgivelser

end om en institution. Hospice Djurs­

land er skabt ud fra principperne i

Modelprogram for Det Gode Hospice,

som Realdania har udarbejdet sammen

med Kræftens Bekæmpelse, Hospice

Forum Danmark og flere palliative or­

ganisationer. Siden er Hospice Svane­

vig, Hospice Filadelfia og Hospice Søn­

dergård fulgt efter.

Læs mere: www.hospicedjursLand.dk

hOSPiCe DJurSlAND – et gODt SteD At Dø

SKøDtgårDeN geNOPStår Og SKABer liV På lANDet

KVAlitet i DeN KOmmuNAle PlANlægNiNg

24 10 år i Det BYggeDe milJø

På Vestjyllands stolteste herregård,

Nørre Vosborg, er der intet mindre end

500 år mellem den ældste bygning og

den yngste! Det skyldes, at borganlæg­

get består af flere bygninger fra 1542

(men anlæggets historie kan føres helt

tilbage til 1200­tallet!) plus helt mo­

derne tilføjelser, der er kommet til i

forbindelse med den gennemgribende

restaurering og nyindretning, der har

fundet sted fra 2003 til 2008. Det

fantas tiske herregårdsanlæg ved den

lille by Vemb, 30 km fra Holstebro, er

på den måde blevet reddet fra langsomt

forfald og sikret en fremtid, der yder

stedet og dets kulturhistorie retfædig­

hed. Nørre Vosborg, der nu også rum­

mer hotelfaciliteter, er et vartegn for

egnen og en magnet for kultur­ og er­

hvervslivet, ikke bare lokalt og regionalt,

men for hele Danmark. Som sådan er

herregården med den lange fortid et

skoleeksempel på, hvordan en umistelig

del af vores bygningsarv også kan sik­

res en tryg fremtid.

Læs mere: www.nrvosborg.dk

og www.reaLdaniabyg.dk

I 1950 blev Vesterø Havnekirke på Læsø

bygget, og fra begyndelsen så den æl­

dre ud, end den var – den var nemlig

opført i middelalderstil. Men kun godt

50 år efter var der ikke længere efter­

spørgsel på gudstjenester og barnedåb,

og kirken risikerede at stå tom hen,

som så mange andre danske kirker.

Men på Læsø havde man en vision og

en ambition. Arkitektfirmaet Friis &

Moltke fik idéen til at rive kirken ned,

bortset fra tårnet, der så til gengæld fik

en ny og moderne underkrop, der af­

spejler øens klitlandskaber. I den nye

arkitektoniske helhed har man siden

2008 kunnet besøge Læsø Kur, der er

blandt Skandinaviens førende udbydere

af salt­ og thalassoterapi, der særligt

bruges af psoreasispatienter. Læsø Kur

er et demonstrationsprojekt på to felter.

Den gamle kirke er et mønstereksempel

på, hvordan bygningsarven kan genan­

vendes på en intelligent måde, der

skaber sundhed gennem det byggede

miljø. Og samtidig er Læsø Kur et ek­

sempel på, hvordan et øsamfund i et

udkantsområde kan styrke sin position

ved at udnytte sin naturlige ressource,

saltet.

Læs mere: www.saLtkur.dk

Det upåagtede Nordvest­kvarter i

København rummer en masse god og

interessant arkitektur, både solide lejlig­

hedskomplekser og udtjente industri­

bygninger, der skriger på at blive brugt

til nye formål. I sådan en bygning fra

1938 har det socialpædagogiske pro­

jekt Sjakket holdt til siden 1991, hvor

det åbnede som et frivilligt tilholdssted

for utilpassede unge. Siden udviklede

Sjakket det sociale arbejde til også at

omfatte undervisning af unge, som de

normale skoler har opgivet. I 2004 var

den gamle trykfarvefabrik så nedslidt

og decideret usund at opholde sig i, at

der var brug for en gennemgribende

renovering. PLOT tegnede projektet,

og en række fonde påtog sig finansie­

ringen, og tre år efter genopstod Sjak­

ket med fremragende lokaler til skole,

administration, køkken og multihal –

og med tagoase, gårdrum og øvelokale

i en knaldrød kæmpe container, der ba­

lancerer på toppen af taget. Og natur­

ligvis kan institutioner, foreninger o.a.

fra bydelen gøre brug af de gode facili­

teter, der viser, hvordan bygningsarven

kan genanvendes på en måde, der støt­

ter udsatte unge og sætter kulør på et

stort lokalområde.

Læs mere: www.sjakket.dk

Nørre VOSBOrg er SiKret eN trYg FremtiD

SJAKKet Sætter Kulør På gAmmel trYKFArVeFABriK

KirKe uDeN meNigheD BleV til KurBAD meD hAVuDSigt

25 10 år i Det BYggeDe milJø

Mellem Bispebjerg Hospital og S­togets sporareal lå i mange år

en stor, ubrugt grund, som i 1997 tiltrak sig nysgerrige blikke fra

Haandværkerforeningen og kunstneren Bjørn Nørgaard. Kunne

man ikke skabe et byggeri her, hvor kunst og bygningshåndværk

gik op i en højere helhed, spurgte de sig selv? I 2001 kom Real­

dania ind i billedet, i 2003 blev grunden købt, og i 2007 var der

åbningsfest for det spektakulære boligbyggeri, hvor arkitektur,

kunst, håndværk og industrielt byggeri er blevet integreret –

og allerede inden de første beboere ankom med flyttevognene,

begyndte både medierne og busser med arkitekturturister at

strømme til fra ind­ og udland, ligesom naboer og andre nysger­

rige lagde vejen forbi. Byggeriet har tiltrukket sig massiv inte­

resse fra fagfolk inden for byggebranchen, og projektet har gjort

vigtige erfaringer med muligheder for at bruge gamle hånd­

værksbaserede metoder uden at sætte den økonomiske konkur­

renceevne over styr. Bispebjerg Bakke er et originalt kvalitets­

byggeri, der sætter helt nye standarder for, hvordan man kan

tænke kreativt, kunstnerisk og med respekt for de gamle hånd­

værkstraditioner, når man bygger lejeboliger.

Læs mere: www.bispebjergbakke.dk og www.reaLdaniabyg.dk

BiSPeBJerg BAKKe

Da den engelske arkitekt Tony Fretton

vandt den internationale konkurrence

om byggeriet af Fuglsang Kunstmu­

seum på Lolland, fandt et enigt dom­

merpanel, at projektet i overbevisende

artistisk tolkning respekterer og styrker

det gamle herregårdsanlæg, som det er

bygget i tilknytning til – ja, det bringer

Fuglsang ind i en ny epoke baseret på

treenigheden mellem kunst, kultur og

natur. Fuglsang Kunstmuseum rummer

kunstsamlingen fra det gamle Stor­

strøms Museum i Maribo, primært

guldalderkunst, landskabsmalerier og

kunst fra 20’erne og 30’erne. Den fine

samling har ikke tidligere haft mulighed

for at komme til sin ret, men det sker

nu i den 2500 m² store udstillingsbyg­

ning, der er anlagt i et elegant samspil

med godsets historiske nabobygninger,

den omliggende park og det smukke

landskab. Det smukke museum blev

indviet ved et besøg af Dronning Mar­

grethe i 2008, og med det samme til­

trak det sig opmærksomhed fra medier

og kunstelskere, der strømmede til i så

stort antal, at museet på blot tre måne­

der havde haft lige så mange gæster,

som det ellers havde på et helt år i de

gamle bygninger. Fuglsang Kunst­

museum er en vellykket symbiose mel­

lem gammelt og nyt og kunst og kultur

i en arkitektur af internationalt format,

der har medvirket til at styrke hele

Lolland.

Læs mere:

www.fugLsangkunstmuseum.dk

FuglSANg På lOllAND FOreNer AKiteKtur, Kultur Og NAtur

SJAKKet Sætter Kulør På gAmmel trYKFArVeFABriK

26 YDerOmråDerNeS POteNtiAler

Strandene ved Klit­møller har fået tilnavnet Nordens Hawaii, og det aktive surfermiljø tiltrækker både sportsfolk, turister og fastboende familier.

27 YDerOmråDerNeS POteNtiAler

Filosofien er at dyrke det, der er unikt ved hvert enkelt sted

Vesterhavet er et slaraffenland for sur­

fere, og det bliver nu udnyttet til fulde

i Klitmøller i Thisted Kommune. Her er

man som en del af projektet Mulighe­

dernes Land ved at bygge bedre klub­

faciliteter til surferne og i det hele taget

skabe bedre adgang til strandpromena­

den. ”Vi vil gerne styrke både bosæt­

ning og turisme og sætter fokus på

det gode liv ved kysten,” siger Lene

Kjel gaard Jensen, der er borgmester

i Thisted. Hun understreger, at man

med projektet er med til at facilitere

de muligheder, der findes i området

i forvejen.

Det er netop meningen med Mulighe­

dernes Land, der er et samarbejde mel­

lem Thisted, Bornholm og Lolland kom­

muner og Realdania. Projektet løber fra

2007 til 2012, og Realdania har bevilget

105 mio. kr., mens hver kommune bi­

drager med 30 mio. kr.. Realdania har

generelt fokus på mulighederne i Dan­

marks yderområder og støtter en lang

række projekter, der tager fat i det lo­

kale potentiale. ”Målet er at styrke

stedbundne potentialer ved at lave pro­

jekter, der giver identitet, selvtillid og

ny tro på et område,” siger Hans Peter

Svendler, direktør i Realdania. Han

nævner for eksempel Læsø, hvor man

med Læsø Kur, der ligger i og omkring

en ombygget kirke, har taget udgangs­

punkt i øens stolte salttradition og vide­

refører den til bl.a. psoriasisbehandling.

Filosofien er at dyrke det, der er unikt

ved hvert enkelt sted. Om projektet i

Klitmøller siger Lene Kjelgaard Jensen:

”Der er ikke så let tilgængelighed til

stranden, men med projektet her bliver

der skabt bedre forhold for surferne,

bedre adgang for de badende, og også

gangbesværede får en chance for at

komme til vandet. Samtidig bliver der

lavet kystsikring, så vi også tager hen­

syn til naturen. Det er rigtig vigtigt, at

man eksponerer området på en bære­

dygtig måde.” Optimeringen af strand­

promenaden og de øvrige tiltag giver

bedre vilkår for turister, og samtidig til­

trækker surfermiljø og havsport unge

familier til området. ”I 2010 afholdt vi

World Cup, og det har betydet ekstra

stor interesse. Ejendomsmæglerne har

kunnet registrere en større efterspørg­

sel efter ejendomme i området,” siger

Lene Kjelgaard Jensen. Hun oplever, at

projektet betyder meget for de lokale:

”De, der har været med til at komme

med ideer, oplever, at de bliver ført ud i

livet. Deres forslag bliver til virkelighed,

og det kunne vi ikke have gjort alene.

Det har stor betydning for, hvor meget

man engagerer sig i det lokale demo­

krati, at man oplever, at det lykkes.”

Over hele Danmark

Klitmøller er ikke det eneste sted, hvor

det bliver nemmere at komme til stran­

den. ”I Hjerting ved Esbjerg har man

skabt en træpromenade med trin, man

kan sidde på, og ude i vandet står be­

tonpæle i en skulpturel formation. De

forskellige tiltag binder stranden bedre

sammen,” siger Hans Peter Svendler.

Lidt syd for Esbjerg ligger Ribe med et

af de bedst bevarede kulturmiljøer ved

domkirken. Her skal Ribe Domkirke­

plads omformes, så der bliver bedre

plads til byliv. I Faaborg får borgere og

gæster bedre muligheder for en bade­

tur med Faaborg Havnebad, som fem

teams nu byder ind med løsninger på.

Tanken er, at Faaborg Havnebad skal

være tilgængeligt for alle og danne

rammen om aktiviteter hele året rundt

– for eksempel vil det også få faciliteter

til vinterbadning. På Ærø er det det

gamle skibsværft, der står for fornyel­

sen. Det bliver omdannet til et arbej­

dende kulturbevarings­ og formidlings­

center, der samtidig fungerer som

turistattraktion og uddannelsestilbud

for unge med særlige behov. Andre ste­

der i landet har man udnyttet beva­

ringsværdig arkitektur til at skabe ny

identitet i et område. Det gælder for ek­

sempel Nørre Vosborg – en gammel

herregård, der er blevet indrettet til

kongrescenter. ”Vi ville ikke støtte et

Surferkultur, dansk landskabsmaleri eller noget helt tredje. Flere af Real danias projekter har fokus på at dyrke potentialerne i Danmarks yderområder.

af sIgne kIerkegaard CaIn

28

kongrescenter på et tilfældigt sted for

at skabe vækst i et område. Nørre Vos­

borg har en anden dimension. Det er

afgørende, at vi her er med til at bevare

et sted, samtidig med, at det så bevæ­

ger sig ind i fremtiden som del af et of­

fentlig tilgængeligt sted,” siger Hans

Peter Svendler. Også på Lolland spiller

herregårdene en central rolle. Som en

del af Mulighedernes Land sætter Lol­

land Kommune fokus på formidlingen

af herregårdslandskabet og der etable­

res udstillinger og cykelruter mellem

herregårdene.

Kunsten midt i naturen

På Lolland fik lokale og turister også for

tre år siden en helt ny mulighed for at

kombinere kultur­ og naturoplevelser.

Da åbnede Fuglsang Kunstmuseum,

som er tegnet af den engelske arkitekt

Tony Fretton. Kunstmuseet ligger midt i

den natur, der optræder på mange af

malerierne i museets samling af dansk

landskabskunst. ”Man kan sige, at mu­

seet er flyttet ud i sit motiv,” siger mu­

seumsdirektør Anne Højer Petersen og

uddyber: ”Skejten, den lille odde, der

rager ud i Guldborgsund, optræder i

mange malerier i museets samling. Og

mange af vores gæster kombinerer

kunsten og naturen. Når de har set mu­

seet, skifter de fodtøj og går en tur i

parken eller langs stranden.” Anne Hø­

jer Petersen fortæller, at arkitekturen

også er en stor del af oplevelsen: ”Vo­

res gæster kan tydeligvis godt lide at

være her og bruger ofte mere tid her,

end de havde planlagt hjemmefra. Det

er et meget menneskeligt hus, og selv

om det er bygget i et traditionsrigt kul­

turmiljø med en gammel herregård, har

vi ikke mødt kritik af museumsarkitek­

turens modernitet.” I 2010 havde mu­

seet ca. 25.000 besøgende, og ca. halv­

delen kom fra andre steder i landet end

Lolland­Falster, især fra Sjælland og Kø­

benhavnsområdet.

Der er dog også udfordringer ved at

drive kunstmuseum på landet, siger

Anne Højer Petersen: ”Vejret betyder

for eksempel meget – de seneste vintre

med rigtig meget sne inviterer ikke lige

til, at man tager ud til os. Og så er det

økonomisk en udfordring, at vi startede

op i kølvandet på finanskrisen, hvor

pengene blandt tilskudsgiverne er ble­

vet færre. Også derfor er det vigtigt, at

vi hele tiden formidler, hvad vi gør. Men

efter min opfattelse er vi et meget posi­

tivt profileret kultursted, og vores sær­

udstillingsvirksomhed oplever også stor

synlighed i de landsdækkende medier.

Vi oplever, at man er stolt af os i lokal­

området, og vi bakkes bl.a. op af ca.

1.000 medlemmer af Fuglsang Kunst­

museums Venner,” siger Anne Højer

Petersen. Også Karen Skou, projektle­

der i Realdania, peger på Fuglsang

Kunstmuseum som et godt eksempel

på en stor lokal succes: ”Med parken

og landskabet er det ikke bare en

kunstoplevelse, men også et udflugts­

sted. Man opfatter det som noget, der

er fremtid i for hele området. Det kan

bl.a. være afgørende, hvis man vil til­

trække unge, veluddannede familier,”

siger Karen Skou og fortsætter: ”For

unge akademikere kan det være afgø­

rende, at der er kulturelle tilbud der,

hvor de bosætter sig. På Lolland er der

rigtig mange godser og herregårde med

en fornem historie og potentiale for en

positiv udvikling. Det er de mange posi­

tive historier, der er brug for, at vi får for­

YDerOmråDerNeS POteNtiAler

Langs kystsikringen i Klitmøller skal der etableres en promenade, kaldet Foreningsvejen. Derudover får Klitmøller et nyt vartegn og udflugtsmål i form af en totalombygning af det nuværende Hummerhus.

29

talt.” Karen Skou understreger, at yder­

områderne ikke skal konkurrere med de

store byer, men slå på det, der er sær­

ligt for dem: ”Mange af yderområderne

er blandt de smukkeste i Danmark og

har særlige potentialer. For eksempel

kan man bo meget billigere, i yderom­

råderne produceres kvalitetsfødevarer,

kystområder kan byde på surfermulig­

heder, og bygninger, der er blevet til­

overs skal finde ny anvendelse osv. Der

er mulighed for en positiv udvikling på

trods af den manglende vækst, og der

er behov for, at yderområderne finder

en ny identitet og udnytter de potentia­

ler, der er de enkelte steder.”

YDerOmråDerNeS POteNtiAler

ribe DomkirkepladsPladsen omkring Ribe Domkirke bliver genskabt som et aktivt byrum – et byrum, der både kan matche og spille sammen med Danmarks ældste domkirke.

Læs mere på side 14

Faaborg havnebadEt nyt havnebad centralt i Faaborg skal være med til at skabe et aktivt byliv og styrke sundheden i den historiske købstad.

Læs mere på side 06

øhavets restaureringscenterDet gamle skibsværftsområde i ærøskøbing Havn bliver omdannet til et arbejdende kulturbevarings­ og formidlingscenter, der samtidig fungerer som uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Læs mere på side 71

Læs mere om muLighedernes Land på

www.muLighedernesLand.dk

Læs mere om fugLsang kunstmuseum

på www.fugLsangkunstmuseum.dk

I oktober 2010 blev Fuglsang Kunst­museum valgt som vinder af Guld­

borgsund Kommunes Arkitektur­pris i kategorien "Nybyggeri

og tilbygninger". Læs mere om arkitekten

Tony Fretton på side 25 og

side 62.

30 BYggerietS ilDSJæle

Det byggede miljø har også sine ild­

sjæle. I Realdania møder vi ildsjælene

i mange af de projekter, vi går ind i.

Projektleder Christian Andersen siger

om ildsjælenes værdi for Realdanias ar­

bejde: ”I mange af de projekter, vi støt­

ter, møder vi engagerede ildsjæle. De

har stor ejerskabsfølelse og de skaber

stor lokal forankring. Det er meget po­

sitive træk, som bidrager til projekter­

nes levedygtighed og bæredygtighed i

det hele taget.”

Han uddyber, at ildsjælene ofte har rod

i det lokale foreningsliv. Det er menne­

sker, som skaber rammer for samvær

og kulturliv. I nogle tilfælde kan de

også være med til at skabe økonomiske

muligheder, fordi deres projekter ofte

skaber nye aktiviteter og dermed også

nye brugere: ”Det er til stor gavn for et

lokalmiljø og for bygningsarv. I sidste

ende er det til gavn for os alle. Ildsjæ­

lene er jo med til at fastholde relationer

og sammenhæng i lokalsamfundet. De

er levende beviser på borgerengage­

ment, og de skaber en merværdi, som

langt overstiger den frivillige arbejds­

indsats, de lægger i projekterne. Med

enkle midler er de med til at skabe for­

andring og øget livskvalitet. Det er no­

get, vi vægter rigtig højt i Realdania.”

Positiv forandring

Ildsjæle motiveres af den positive for­

andring, de kan skabe gennem en frivil­

lig indsats sammen med andre. Det,

der driver dem, er glæden ved at gøre

en konkret forskel. For en bygning eller

et lokalsamfund. Eller ved at sætte nye

standarder for, hvordan man kan ar­

bejde med det byggede miljø.

Det er også en af grundene til, at

ildsjælenes indsats ikke kan erstattes. I

mange tilfælde sikrer ildsjælenes enga­

gement nemlig, at et projekt ”kan stå

på egne ben,” når fondsmidlerne en

dag er brugt.

Et andet kendetegn er ildsjælenes mod

på at prøve noget nyt. De går ofte nye

veje. Veje, som mange gange viser sig

at være vigtige brikker i at udvikle og

forandre et lokalsamfund, som måske

præges af nedgangsstemning.

Derfor er det også karakteristisk, at

byggeriets ildsjæle ofte giver sig i kast

med bygninger og byggerier, som bety­

der noget for fællesskabet og kulturli­

vet i det enkelte lokalsamfund. Både

når det handler om at sætte i stand og

omdanne gamle bygninger. Og når

ildsjælene går forrest i at bygge nyt

eller skabe et nyt, tiltrængt liv i gaden.

Modet til at afprøve noget nyt gør

også, at ildsjælenes projekter som regel

er svære at sætte på formel. De spæn­

der nemlig vidt. Lige fra økologiske ha­

veprojekter i storbyen til at sikre, at en

ældgammel kystkultur på den jyske

vestkyst holdes i live.

Det varierer, hvem der er med i et

ildsjæleprojekt. At gennemføre et pro­

jekt kræver nemlig både personer, som

er gode til at få ideer og til at overbe­

vise andre om dem. Men det kræver

også nogle, som kan klare det lange,

seje træk – fra idé over byggeforløb til

når huset engang står færdigt og skal

drives videre.

Realdania har netop taget hul på et pro­

jekt, som frem til 2012 skal styrke det

professionelle potentiale hos byggeriets

ildsjæle. Det handler overordnet om at

opbygge viden, bygge bro og styrke

dialogen mellem de frivillige ildsjæle og

de professionelle samarbejdspartnere.

Der bliver bl.a. oprettet en digital

ildsjælsbørs, hvor man kan hente gode

råd og finde inspiration, og der bliver

afholdt en række netværksmøder og

workshops rundt om i landet.

De FOrANDrer VerDeN eN lille Smule

De findes overalt i Danmark. Ildsjælene. De tusindvis af engagerede mennesker, som hvert år lægger masser af timer i det, de brænder for. hvad enten det er sport, socialt arbejde eller noget helt tredje – i byen eller på landet – som enkeltpersoner eller i foreninger.

Af Mette Geilø

“Ildsjæle­projekter er bl.a. kendetegnet ved, at de værdier, der skabes, langt overstiger de midler og det arbejde, der lægges i dem,” siger Christian Andersen, projektleder I Realdania.

Du kan læse mere om ildsjælenes projekter på Realdanias hjemmeside og i bogen “Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle”, som Real­dania udgav i 2010. Bogen kan købes gennem Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk

31 31

I halvfemserne så det skidt ud for fiskerierhvervet i Nordvest­

jylland. Konfiskering af fangstret, privatisering af kvoter og

præmie for bådeophugning truede en kystkultur, der har

præget området i århundreder. I Hanstholm var bådeværftet

tæt på at lukke, og den sidste bådebygger på egnen, Peder

Madsbøll, var for længst holdt op.

Snart ville der ikke være flere, som mestrede det gamle hånd­

værk at bygge havbåde. Slettestrand, hvor Han Herred Hav­

både i dag holder til, var blevet en badestrand, der lå øde hen

uden for sæsonen.

Men lokale kræfter fik en god ide: at restaurere de gamle,

klinkbyggede havbåde. Dermed var Han Herred Havbåde

født.

Peder Madsbøll er en central drivkraft i projektet, som har an­

sat en formidlingsmedarbejder og to bådebyggere. Alle andre

arbejder frivilligt. Lige nu restaureres bådene i en gammel

redningsstation. Men snart kan medarbejdere og bådelaug

tage et splinternyt og moderne værksted i brug, som også

har administrations­ og udstillingslokaler. Byggeriet sker i et

fredet klitområde, så der er strenge krav til æstetik og place­

ring, ligesom man trækker på lokale byggetraditioner og ma­

terialer.

Sidste sommer var der stor interesse blandt lokale og turister

for at se Han Herred Havbåde, og det er godt på vej til at

blive områdets nye turismefyrtårn.

Læs mere: www.havbaade.dk

Siden 1986 har Sidegadeprojektet overtaget butikkerne i

Saxogade på Vesterbro og omdannet dem til butikker,

værksteder og cafeer, der drives af frivillige og arbejds­

løse.

Projektet fungerer som et aktiveringstilbud for Vesterbros

arbejdsløse og hører under Kristeligt Studenter Settle­

ment, der driver en række aktiviteter primært baseret på

frivillighed på Vesterbro.

I 2002 fik Johannes Berthelsen, forstander for Studenter

Settlementerne ideen til at indrette Saxogade som gåstrøg

og udsmykke butikkerne, så de danner en helhed. Gaden

skulle lukkes for biltrafik og facaderne udsmykkes, så der

kunne komme mere liv i gaden.

Projektet fik tidligt tilsagn fra Københavns Kommunes by­

udviklingspulje og Realdania om støtte, mens andelsfor­

eningerne i gaden var kede af planerne om at lukke ga­

den. Det krævede dialog mellem projektets folk og de

lokale i området. Kompromiset blev en ensretning af ga­

den, så parkeringspladserne blev bevaret og biltrafikken

reduceret.

Filminstruktør, forfatter og kunstmaler Erik Clausen og

kunstmaler Christian Hansen har stået for udsmykningen,

der giver identitet til projektet, som sætter fokus på det

skæve og anderledes. Der bliver lagt mærke til gaden nu,

hvor den visuelt skiller sig ud fra områdets andre gader og

butikker.

Læs mere: www.sidegaden.dk

Han Herred Havbåde

saxogade

BYggerietS ilDSJæle

32 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

Premieren på årets tre geografiske

valgmøder fandt sted i Vejle. Uden for

Torvehallerne havde vinterkulden

denne dag sidst i november allerede

bidt sig godt fast. Men hverken her el­

ler nogle dage senere i Hillerød og Kø­

benhavn, kunne det strenge vintervejr

holde Realdanias medlemmer hjemme.

Der var over 2.500 tilmeldte – det stør­

ste antal tilmeldte i Realdanias historie.

Kommer for at få viden

Medlemmerne kommer til valgmøderne

for at være med til at bestemme, hvem

der skal vælges til repræsentantskabet.

Men de kommer også for at hente vi­

den. Som Jin Golan fra Vejle udtrykte

det:

”Valgmøderne er gode, fordi de er me­

get oplysende og giver mulighed for at

stille spørgsmål til ledelsen og få svar.

Det er jo i en vis forstand vores penge,

Realdania anvender til filantropi. Derfor

er det rart at følge med.”

Og medlemmerne kommer i god tid.

Allerede halvanden time før møderne

begynder, finder de første forventnings­

fulde og lidt forfrosne vej, hvor de bli­

ver modtaget af smilende medarbej­

dere fra Realdania. Inden længe går

samtalen livligt mellem bordene, hvor

man nyder lidt kaffe og kage.

Styrke mangfoldigheden

Der er trængsel foran storskærmen.

Her vises korte film om nogle af de

mange projekter, som Realdania støt­

ter. Det er både projekter til få tusind

kroner til de helt store i millionklassen.

Som bestyrelsesformand Jesper

Nygård sagde på valgmødet:

”Det er vigtigt, at vi også har øje for det

store i det små. For os handler det ikke

om beløbsstørrelser, men om at gøre

en positiv forskel og styrke mangfoldig­

heden. Vi prøver at se potentiale frem

for begrænsninger uanset hvor i landet,

vi engagerer os. Vi vil gerne være med

til at udvikle og finde løsninger på de

mange udfordringer, som samfundet

står over for, når det handler om at

bygge en bæredygtig fremtid.”

Kamp om pladserne

På valgmøderne vælger man medlem­

mer til repræsentantskabet, som er

Realdanias øverste myndighed. Repræ­

sentantskabets opgaver er at vælge

bestyrelse og revision, godkende års­

rapporten og fungere som ambassadør

og sparringspartner for bestyrelsen.

10 stillere er alt, hvad der skal til, for at

man kan stille op som kandidat til re­

præsentantskabet. De seneste år har

flere medlemmer benyttet sig af mulig­

heden for at kandidere på valgmøderne

rundt om i landet. I Vejle og Hillerød

blev der begge steder valgt en kandi­

dat, der var stillet op af medlemmer.

Valgmøderne er medlemsdemokrati i

praksis, og mange deltager i debatten

Vi støtter også projekter, der kommer lige fra hjertet

medlems-demokrati

af ole brandt

sådan sagde for-manden for realdanias

bestyrelse, jesper nygård på årets valgmøder, der

trods det strenge vintervejr satte ny deltagerrekord.

året i glimt

på mødet. I København tog f.eks. om­

kring 20 fremmødte ordet i spørgerun­

den med bestyrelsesformand Jesper

Nygård og adm. direktør Flemming

Borreskov, som i øvrigt varede over en

time.

Som Steen Thomsen fra Frederikssund

sagde efter valgmødet i Hillerød:

”Realdania råder over enorme midler,

som kommer samfundet til gode. Valg­

mødet giver en god forståelse for, hvad

det er for værdier, der ligger til grund

for foreningens arbejde. Positiv var

også den rigtig gode debat efter talerne

med mange spørgsmål og kommenta­

rer fra medlemmerne – og præsentatio­

nen af kandidaterne til kampvalget til

repræsentantskabet. De har stor indfly­

delse, og derfor er det rart at vide,

hvem de er, og hvad de står for.”

Mange spørgsmål

Dirigenten ved alle tre valgmøder var

studievært på TV Avisen, Klaus Bund­

gaard Povlsen. Han sørgede med hu­

mor og fasthed for, at alle spørgsmål

blev besvaret. Og man kom langt om­

kring.

Nogle ville vide, hvordan arkitekterne

bliver valgt i forbindelse med realiserin­

gen af konkrete projekter. Andre

spurgte til, om Realdania­projekter kan

risikere at blive en økonomisk belast­

ning for modtagerne. En ville vide, om

det projekt, der for nogle år siden blev

skabt for at løse problemet med en lov­

liggørelse af Christiania, stadig kunne

realiseres. Andre spurgte til det nye

Danmarks Akvarium – Den Blå Planet,

til hospice­programmet, bevaring af

gamle stationsbygninger og opførelse

af handicapboliger.

Flere ville gerne høre nærmere om prin­

cipper og strategi for Realdanias inve­

stering af sin store formue, ligesom der

blev spurgt, om Realdania har nedfæl­

det etiske retningslinjer for sine inve­

steringer.

Der var også interesse i at få belyst,

hvad der skal til for at få en ansøgning

om et projekt godkendt. Men da det i

høj grad afhænger af det konkrete pro­

jekt, er der ikke et entydigt svar. Et

godt sted at begynde er dog Realda­

nias hjemmeside. Her står beskrevet,

både hvad Realdania støtter og ikke

støtter. Der er svar på de mest stillede

spørgsmål, og der er et ansøgnings­

skema, man kan udfylde og sende

direkte via hjemmesiden.

Ring og hent hjælp

Bestyrelsesformand Jesper Nygård

opfordrede også interesserede med

en projektidé til at ringe til Realdania

og tale med en medarbejder

i Filantropi.

34 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

”Vi ønsker at støtte projekter over hele

landet og gerne projekter, der kommer

lige ”fra hjertet.” Derfor hjælper vi med

glæde ansøgere med at udvikle og kva­

lificere deres projekter,” sagde Jesper

Nygård og tilføjede:

”Gjorde vi ikke det, ville vi jo alene

komme til at støtte de projekter, der

kommer fra ”professionelle” – og dem

vi selv tager initiativ til. Sådan skal det

ikke være. Alle med en god idé skal

have en fair chance, og derfor giver vi

gerne en hånd med, i den proces det er

at få afklaret og gjort præcist rede for

et projekt.”

En af deltagerne i mødet, Marietta Ko­

lind fra Værløse, havde følgende kom­

mentar til denne del af mødet:

”Dirigenten var skarp, hurtig og gen­

nemførte spørgerunden med herlig hu­

mor. Præsentationerne af de opstillede

gav et meget nuanceret billede af deres

personligheder og baggrund. Jeg var

meget positivt overrasket over, at de

kandidater, der blev valgt, var så for­

skellige. Og både Realdanias direktør

og formanden for bestyrelsen svarede

virkelig godt på spørgsmålene fra sa­

len.”

10 mia. kr. på 10 år til mere end 1.000 projekter

Før der blev åbnet for spørgsmål og de­

bat, havde Jesper Nygård og Flemming

Borreskov fortalt om forskellige sider af

Realdanias virksomhed.

Jesper Nygård fortalte bl.a. om Realda­

nias økonomi, at det hele begyndte

med en formue på 10,5 mia. kr.

”På bare 10 år har vi bidraget med 10

mia. til over 1.000 filantropiske projek­

ter i Danmark, ligesom vi har betalt to

mia. kr. til skat. Og ved udgangen af

2009 stod der 19 mia. kr. ”på bank­

bogen,” konstaterede Jesper Nygård.

”Hvis nogen skulle undre sig over,

hvordan ”bankkontoen” tilsyneladende

ikke tømmes med årene, men tvært­

imod vokser – selv om vi bruger flittigt

af den – skyldes det, at vi har placeret

pengene i en række kommercielle inve­

steringer fordelt på mere end 40 porte­

føljer. I 2009 kastede vores investerin­

ger i alt 6,6 mia. kr. af sig. Det svarer til

45,5 procent og ligger i den rigtig pæne

ende af skalaen, sammenlignet med re­

sten af markedet.”

Filantropi som profession

De kommercielle investeringer skal

sikre grundlaget for Realdanias filantro­

piske uddelinger. Det er filantropien og

projekterne, der er kernen i vores virk­

somhed. I øjeblikket er vi involveret i

mere end 500 projekter,” fortalte Real­

danias bestyrelsesformand.

Han understregede, at Realdania be­

tragter filantropi som en profession.

”Det vil sige, at vi arbejder strategisk

og langsigtet med vores projekter, og

at uddelingerne sker inden for disse

strategiske rammer og overordnet in­

den for tre fokusområder: Det er Byen,

Byggeriet og Bygningsarven. Desuden

koncentrerer vi os nu og i de kom­

mende år om projekter, der på den ene

eller anden måde handler om bæredyg­

tighed.

Vi vil gerne være med til at udvikle og

finde løsninger på de mange, mange

udfordringer, som samfundet står over

for, når det handler om at bygge en

bæredygtig fremtid. Lige fra energifor­

brug over sygdomsfremkaldende livs­

stil og til en indsats over for dem i vo­

res samfund, der på den ene eller

anden måde har det svært, og hvor en

forbedring af de fysiske rammer kan

hjælpe med at give et bedre og mere

indholdsrigt liv,” sagde Jesper Nygård,

før han gav ordet videre til Flemming

Borreskov, som primært talte om bære­

dygtighed i sit indlæg.

Bæredygtighed over alt

”Vi ved alle, at flere og flere rammes af

sygdomme, der skyldes usund og inak­

tiv livsstil. For nylig læste jeg om en un­

dersøgelse, der viser, at mennesker,

som bor i en bydel, der er æstetisk at­

traktiv og interessant, bevæger sig mere

end mennesker i bydele, der er mindre

smukke eller mere kedelige. Byen skal

indbyde til bevægelse,” sagde Realda­

nias adm. direktør og fortsatte:

På realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet.

Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige

og geografiske valgmøder:

• På valgmøder i de 10 geografiske valggrupper vælges

60 medlemmer af repræsentantskabet.

• På valgmøder i de 6 faglige valggrupper vælges 42

medlemmer af repræsentantskabet.

• Repræsentantskabet vælger selv 7 medlemmer til

repræsentantskabet efter indstilling fra 11 særlige

interesseorganisationer.

Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en

række forskellige hensyn til Realdanias mangeartede inte­

ressenter – de geografiske i relation til den brede med-

lemsskare, de faglige i relation til det faglige netværk

samt de særlige inte ressenter, som ikke har en direkte

tilknytning til Realdania, men som har indsigt og viden,

der er vigtig for virksom heden.

Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav

til de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsen­

tantskabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde

og har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge

arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige

kvalifikationer, faglige kvalifikationer samt det enkelte med­

lems netværk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også

er blandt repræsentantskabets medlemmer, at de fleste

nye bestyrelsesmedlemmer findes.

Læs mere om repræsentantskabet på www.realdania.dk

eller i Realdanias Årsrapport 2010.

I 2011 holder vi fire valgmøder:

• Valggruppen for Ejere af landbrugsejendomme

den 3. november

• Valggruppen for Ejere af erhvervsejendomme

den 9. november.

• Valggruppen for Område 4 (Billund, Esbjerg, Fanø,

Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa)

den 17. november.

• Valggruppen for Område 8 (Brønderslev, Frederikshavn,

Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild,

Vesthimmerland, Aalborg) den 24. november.

Læs mere om valg i 2011 på www.realdania.dk

FAKtA Om reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

På Realdanias hjemmeside kan du se videoklip og flere billeder fra valgmøderne. Her kan du også downloade turguiden ”Har du set?”, der fortæller om nogle af Realdanias projekter i de enkelte valgområder.

35 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

36

”Måske kræver det i virkeligheden ikke

så meget kroner og øre som fantasi og

initiativ for at sætte gang i benene. Der­

for inviterede vi sammen med Kommu­

nernes Landsforening og Lokale­ og

Anlægsfonden alle landets kommuner

til at give deres bud på, hvordan man

kan skabe gode omveje – både for hel­

bredet og for pengepungen. Det kom

der rigtig mange gode forslag til, og de

bedste bliver realiseret (læs mere om

EN GOD OMVEJ på side 50).

Bæredygtighed handler naturligvis

også om miljø og ressourcer og om at

finde løsninger – også på vores enorme

forbrug af energi og ressourcer.

Etagebyggeri der producerer energi

Både miljøet, klimaet og vores egen

pengepung kunne nyde godt af, at vi

f.eks. kastede et kritisk blik på vores

eget energiforbrug. Det kan godt betale

sig at gå boligen igennem. Lofter, tag,

vinduer, ydervægge, brændeovne og

andre ting kan vise sig at være rigtig

store energi­slugere. Det har vi lært af et

forsøg, som vi i øjeblikket er i gang med

i fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Aarhus.

På havnefronten i Aalborg er Realda­

nias datterselskab Realdania Byg sam­

men med et lokalt entreprenørfirma i

gang med at bygge lejligheder, som

ikke blot holder på energi og varme,

men også selv producerer al energi og

el. Det bliver Danmarks første energi­

neutrale og energiproducerende etage­

byggeri. Og det skal ikke være dyrere

at få en lejelejlighed eller købe en ejer­

lejligheden her end i andre nybygge­

rier,” fortalte Flemming Borreskov.

Mødet blev afrundet med et tankevæk­

kende, inspirerende og provokerende

indlæg med mange skønne billeder af

journalist Peter Olesen. Og dermed var

der lidt både at tænke over og tale om,

da deltagerne fortsatte til spisning

bagefter.

På de geografiske valgmøder blev der valgt i alt 19 medlem­

mer til Realdanias repræsentantskab. Der blev valgt syv med­

lemmer i Område 1 – København, fire medlemmer i Område

5 – Trekantsområdet og otte medlemmer i Område 9 – Nord­

sjælland. Otte af de valgte kandidater var nyvalgte.

2010 bød også på et enkelt fagligt valgmøde, nemlig i valg­

gruppen for Byudvikling. Valgmødet blev afholdt i forbindelse

med forårets debatmøde i regi af Realdania Debat.

Valggruppen står for at vælge syv medlemmer til Real­

danias repræsentantskab. Efter inspirerende debatindlæg

og veloplagte diskussioner med fokus på bæredygtigt by­

design og planstrategier kunne valggruppen tage fat

på selve valghandlingen og med applaus vælge de

opstillede kandidater. Fire af dem var nyvalgte.

meDlemmer VAlgt På åretS VAlgmøDer

Køges borgmester Marie Stærke – her i selskab med Poul Lindor Nielsen, borgmester i Roskilde og Flemming Eskildsen, borgmester i Skive – blev på valgmødet i Byudviklingsforum indvalgt i Real­danias repræsentantskab. Læs mere om Byudvik­lingsforum og Realdanias Debats øvrige faglige debatfora på www.realdaniadebat.dk

reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

37 reAlDANiAS meDlemSDemOKrAti

”Vi meldte os ind i Realdania, fordi vi syntes godt om

formålet med at skabe livskvalitet i det byggede miljø.

Og siden har vi også set, at der er blevet givet støtte til

rigtig mange gode og fremsynede projekter. Hvad var

der f.eks. blevet af Christiansfeld, hvis ikke Realdania

var trådt til? Jeg er også rigtig glad for støtten til den

danske kulturarv – jeg tænker bl.a. på slotte og herre-

gårde, herunder herrehårdshaverne.”

Mona Larsen, Kolding

”Det var et meget veltilrettelagt og lærerigt valgmøde,

hvor man efterfølgende følte sig særdeles velinforme-

ret. De små film, der blev vist før mødet, med en for-

tælling i lyd og billeder om nogle af de projekter, Real-

dania har støttet, er virkelig med til at give os indsigt i

Realdanias brede virke. Det samme gælder det lille

hæfte: ”Har du set….”

Niels Holmer Johansen, Hillerød

”Interesse for byen og dens indretning er årsagen til,

at jeg er medlem. Og netop på det område mener jeg,

at Realdania gør noget, som er i alles interesse. Valg-

mødet er en god anledning til at høre både om opnå-

ede resultater og om planer for fremtiden. For mig er

det vigtigt, at Realdania bevarer sin folkelige opbak-

ning og derfor undgår politiske konflikter.”

Bo Dalsby, Frederiksberg

”Det var vores bankrådgiver, der for et par år siden

gjorde os opmærksom på Realdania, fordi hun mente,

at det kunne være interessant for os at blive medlem-

mer. Vi meldte os ind, og hun havde helt ret. Vi er til

vores første valgmøde og mærker virkelig ”suset.” Det

er dejligt at se så mange mennesker, der deler vores

interesse for Realdanias filantropiske arbejde.”

Iben Andersen, Fredericia

38 SOCiAlt eNgAgemeNt

Vi mødes på Blågårds Plads, hvor Henrik Svale har tilbragt en

meget stor del af sit 48 år lange liv. Her hang han ud med

sine ældre brødre som dreng, og her kommer han næsten

dagligt som aktiv i Brugerforeningen for stofbrugere. ”Jeg

starter mine ture her og fortæller som noget af det første om

Brugerforeningen og vores arbejde,” siger Henrik Svale, der

er byguide i projektet Poverty Walks, som Projekt UDENFOR

står bag. Realdania støtter projektet, hvor nuværende og tidli­

gere hjemløse viser byen frem set fra deres synsvinkel. Henrik

Svale har været afhængig af heroin de sidste tyve år, og var

hjemløs i tre år. Han er tidligere professionel musiker, optræ­

der stadig gerne med sin guitar, og han er et naturtalent til at

fortælle. Hans blik fanger de mange små detaljer i byen, man

ellers ofte overser. Foran en af Danmarks ældste helsekostfor­

retninger peger han på fortovet, hvor en mosaik fuld af farve­

Realdania støtter sociale projekter med lokale ildsjæle, der bl.a. viser byen frem fra hjemløses synsvinkel, driver seniorcafé i Sydhavnen, hjælper voldsramte kvinder og børn i Danner­huset og driver veteranhjem for hjemvendte soldater og pårørende.

af sIgne kIerkegaard CaIn

39 SOCiAlt eNgAgemeNt

rige blomster lyser op. ”Den har været her lige så længe, jeg

kan huske. Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, men jeg sy­

nes, det er et flot stykke arbejde. Og så indeholder den min

yndlingsblomst, valmuen,” siger han og griner. ”Jeg mødte

heroinen for første gang her i Blågårdsgade 37 mellem 1. og

2. sal,” fortæller han så.

Henrik Svales egen historie er en stor del af turen gennem

Nørrebro og indre Frederiksberg. Turen bevæger sig fra Blå­

gårds Plads over Åboulevarden ned til Forum, til Thorvald­

sens vej, forbi hans fødested på H.C. Ørstedsvej og tilbage til

Nørrebro. Undervejs udpeger han bl.a., hvor han boede med

sin kæreste og spæde datter, før forholdet gik i stykker som

følge af de løgne, der blev en del af livet som stofbruger. Og

han viser vej til de tørre pletter i parken foran Forum, hvor han

ofte overnattede, da han var hjemløs. ”Det her var en af mine

fedeste matrikler. Når man bor på gaden, er det utrolig afgø­

rende at have steder som her, hvor der er en tør plet, og der

kommer lidt varme op af skakten. Det kan så være nok så

idyllisk at vågne op her i parken, og fuglene kvidrer måske,

men så opdager man sine behov for bl.a. fred og ro, toiletbe­

søg og stoffer, og dem kan man ikke bare lige sådan få op­

fyldt. Man har ikke mulighed for at trække sig tilbage fra ver­

den, og det er meget belastende,” siger han, mens vi går

videre ned mod hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé,

hvor han blev født. ”Kontrasten mellem Nørrebro og Frede­

riksberg var også meget tydelig dengang, og vi boede i Fre­

deriksbergs første og sidste slumhus,” fortæller Henrik Svale.

Soldatersammenhold

Fælles for mange af de sociale projekter, Realdania støtter in­

den for indsatsområdet ”Sundhed og social bæredygtighed”

er, at frivilliges store indsats spiller en afgørende rolle. Det

gælder i særlig grad for projektet Danske Veteranhjem, der

står bag åbningen af tre veteranhjem i Fredericia, Aalborg og

på Frederiksberg. Realdania har støttet projektet med 4,6

mio. kr. ”Vi har været meget imponerede over det arbejde,

som en række ildsjæle har lagt i de tre projekter rundt om i

landet. Realdania har udover penge bl.a. bidraget med konsu­

lentbistand i forhold til at få dannet en fond og derigennem få

den grundlæggende organisation bag veteranhjemmene op at

stå, og som kan understøtte en yderligere udbygning,” siger

Carsten Kjær Sørensen, der er projektleder i Realdania. De tre

veteranhjem ligger i eksisterende bygninger, der er blevet ind­

rettet til formålet. Her er bl.a. computerrum, handicaptoiletter

og billardborde. Og uformelle rammer, hvor både veteraner

og frivillige kan få sig en snak og være en del af et fællesskab.

”Formålet med veteranhjemmene er at skabe et sted, hvor

man både kan komme, hvis man er blevet styrket af sin ud­

sendelse som soldat, og hvor veteraner og deres pårørende

kan komme og søge den hjælp, de ikke mener at finde i det

etablerede system. Grundlæggende behandles der ikke på ve­

teranhjemmene, men der formidles kontakt til dem, der kan

hjælpe, og der støttes med den praktiske kontakt, når man

skal tale med for eksempel kommunen, lægen eller bilfor­

handleren,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelsesfor­

mand i Danske Veteranhjem.

Krisecenter flyttet

Bag arbejdet med social bæredygtighed ligger den grund­

tanke, at de fysiske rammer er afgørende for den indsats, der

kan gøres i forhold til udsatte grupper. I det legendariske og

fredede Dannerhuset er voldsramte kvinder og børn og hu­

sets ansatte og frivillige godt på vej til at få meget bedre ram­

mer. I oktober 2010 flyttede kvindekrisecentret ind i det

gamle musikkonservatorium på H. C. Andersens Boulevard,

hvor de skal bo, mens huset fra 1870’erne bliver totalrenove­

ret. I forbindelse med flytningen blev der arrangeret et flytte­

kasseløb, der skulle markere overgangen til det nye hus og

gøre voldsramte kvinder opmærksomme på den nye adresse.

”Det lader til, at kvinderne har opdaget, at Danner er flyttet

midlertidigt, og det går godt på den nye adresse,” fortæller

Henrik Svale er en engageret guide. På sin tur blander han

fortællinger om byens arkitektur og byrum med oplevelser og ind­

tryk fra sit eget liv på gaden.

40 SOCiAlt eNgAgemeNt

Marianne Kofoed, projektleder i Realdania. ”Nu er arbejdet

med det fredede hus godt i gang. Taget bliver skiftet, facaden

bliver renset, alle installationer udskiftes, og der bliver i det

hele taget arbejdet med alle rum for at sikre, at husets fre­

dede detaljer og rum igen kommer i spil. Når Danner flytter

tilbage i 2012, vil rammerne i meget højere grad tilfredsstille

de behov der er, når man driver et moderne krisecenter. Et

stort plus er blandt andet, at kvinderne får langt bedre for­

hold, da alle værelserne nu får eget bad og toilet og et lille

te­køkken,” siger Marianne Kofoed.

Mødested for seniorer

I Sydhavnen i København har Kvartershuset eksisteret i lang

tid, men nu har kvarterets mange ældre borgere fået bedre

mulighed for at komme indenfor. Der er nemlig blevet indret­

tet seniorcafé lidt længere oppe ad gaden, og den ligger i

stueetagen ud mod gaden. ”Sydhavnen er et rigtigt arbejder­

kvarter, og der er meget sammenhold i bydelen. Det bygger

det her projekt videre på,” siger Lars Autrup, som er projekt­

leder i Realdania. Kvartershuset ligger på 1. sal, men med en

seniorcafé i gadeplan er det nemmere at komme i kontakt

med de ældre borgere. ”Tilgængeligheden bliver meget

bedre, og samtidig er caféen med til at skabe mere byliv,” si­

ger Lars Autrup, der er imponeret over det store frivillige ar­

bejde, der har fået projektet til at lykkes. ”For eksempel er det

hele malet af Aage, som er over 80 år. Og i det hele taget er

der en gruppe ildsjæle fra lokalområdet, der har gjort en

kæmpe indsats. Kombinationen af professionelle håndvær­

kere og frivillige har gjort det rigtig sjovt at følge processen

med at få skabt seniorcafeen,” siger han. Caféen arrangerer

bl.a. internet­ og sms­kurser, ture ud af huset og udlandsrej­

ser, og man laver også opsøgende arbejde. ”Det hele er base­

ret på, at de velfungerende ældre bager nogle kringler og la­

ver noget kaffe. Der kommer også efterlønnere, som føler en

glæde ved at hjælpe dem, der har det sværere end dem selv,”

siger Lars Autrup.

Terapi at være guide

Tilbage på det indre Frederiksberg fortæller Henrik Svale med

stor entusiasme og væver sin egen historie sammen med by­

ens historie og de mange små detaljer. Han har sammen med

fire andre gadefolk været guide i Poverty Walks siden som­

meren 2010 og har aldrig misset en tur. ”Det har været rigtig

godt, og det har vist sig, at det næsten er fast arbejde. Det

gode er, at jeg også får en masse ud af det. Jeg genopdager

noget hver gang – for eksempel kom jeg til at tænke på det

med, hvor vigtige de tørre pletter er, når man er hjemløs, en

dag jeg var ude med en gruppe. Det er terapi for mig at gå de

her ture,” siger han. Med på turene er bl.a. social­ og sund­

hedsassistenter, skoleelever, eksbetjente osv. ”Jeg rykker på

nogle fordomme, når folk er med. De ser for eksempel, at

pæne mennesker også kan tage stoffer, og at stofbrugere

ikke behøver ligge med en nål i armen i en vandpyt. Man kan

godt tage et ansvar. Og det giver mig i høj grad livsindhold at

lave det her,” siger Henrik Svale.

Vil du med på tur i København?Har du fået lyst til at få en guidet tur af Henrik Svale eller en af hans kolleger, så læs mere om hvordan du kan komme ud at gå med Poverty Walks.

Læs mere: www.udenfor.dk

mere om DannerhusetPå Realdanias hjemmeside kan du læse mere om restaureringen og nyindretningen af Dannerhuset. Her kan du også se film fra ”det gamle hus” og fra flyttekasseløbet. Læs mere om Danners arbejde med at hjælpe voldsramte kvinder og børn.

Læs mere: www.dannerhuset.dk

Indvielsen af Seniorcaféen i Sydhavnen i december 2010 var et lokalt tilløbsstykke. Det nye mødested for kvarterets ældre åbner muligheder for at vide­reudvikle og understøtte det sociale fællesskab, som Kvartershuset øvrige aktiviteter allerede giver.

41 SOCiAlt eNgAgemeNt

”Interessen for veteranhjemmene har været stor, ja næsten

overvældende,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelses­

formand i Fonden Danske Veteranhjem og uddyber: ”Det

gælder både brugerne, der er veteraner og pårørende, de fri­

villige, de mange sponsorer og fra politisk hold. Vi er utrolig

taknemmelige for de mange, der har lagt kræfter og penge i

projektet – ikke mindst Realdania, der med deres støtte har

gjort det muligt at anskaffe og ombygge de tre hjem. Des­

uden så Forsvarets tre fagforeninger meget indlysende områ­

der, hvor vi kunne støtte op om deres medlemmer og den

indsats, de gjorde. Hærens Konstabel­ og Korporalforening

bruger aktivt hjemmene i deres opsøgende og forebyggende

arbejde, og Officerernes fagforening er begyndt at udvikle en

række seminarer, hvor officerer – på tværs af udsendelse –

mødes for at drøfte oplevelser og konsekvenser. Til vores

store glæde er veteranhjemmene blevet en integreret del af

Forsvarets indsats og af Regeringens veteranpolitik”.

Jan Brun Andersen har arbejdet næsten 40 år i Forsvaret, og

ligesom for mange andre soldater virker det naturligt for ham

at udføre frivilligt arbejde. Han fortæller: ”Veteranhjem Tre­

kantsområdet (Fredericia) og Veteranhjem København (Frede­

riksberg) blev åbnet i sommeren 2010, mens veteranhjemmet

i Aalborg åbnede i november. Der er i gennemsnit 12-15 bru­

gere om dagen i hvert af de tre veteranhjem – i Aalborg er der

dog lidt færre, men det skyldes muligvis, at det er åbnet for

så kort tid siden, eller at vi ikke har præcise nok tal. Brugerne

er primært veteraner fra Balkan med psykiske handicap. På

veteranhjemmene hjælper vi især med formidling af kontakt

til socialrådgivere, psykologer, psykiatere, kommuner og an­

dre offentlige myndigheder, med at finde bolig og arbejde og

ved at tilbyde hyggelige rammer, der kan aflede brugerne i

deres frustrerende hverdag. Vi holdt for eksempel jule­ og

nytårsarrangementer på alle tre veteranhjem, og der var me­

get stor tilslutning. Der er nu etableret en fast rytme, hvor alle

hold, der kommer hjem fra mission, tilbydes et besøg på ve­

teranhjemmene, og det bliver flittigt brugt.” Desuden er der

mulighed for at overnatte på hjemmene, og også her har inte­

ressen vist sig at være overvældende: ”Behovet overstiger

klart vores indledende vurderinger i både Fredericia og

København. Der er som regel to overnattende på Frederiks­

berg og tre-fire i Fredericia, og i Fredericia bliver den fulde

kapacitet, seks­syv overnattende, ofte brugt,” slutter Jan

Brun Andersen.

Læs mere: www.veteranhjem.dk og www.reaLdania.dk

Overvældende interesse for veteranhjem

Veteranhjemmene giver en fysisk ramme for samvær og støtte for det personel, som har været udsendt i Danmarks tjeneste. En ramme, som kan hjælpe med at give mere livskvali­tet i en til tider frustrerende hverdag.

42 BOligøKONOmiSK ViDeNCeNter

Boligøkonomisk Videncenter blev i ef­

teråret 2009 etableret af Realdania som

et treårigt projekt, der skal sætte fokus

på boligøkonomi, søge at kvalificere

den boligøkonomiske debat og styrke

det boligøkonomiske analyse­

og forskningsmiljø i Danmark.

”2010 blev et år, hvor Danmark – lige­

som resten af den vestlige verden – be­

vægede sig ud af recessionen og ind i

et tøvende opsving. På boligmarkedet

er truslen om en ny afmatning dog ikke

ovre,” fortæller sekretariatschef Curt

Liliegreen, der står i spidsen for Bolig­

økonomisk Videncenter. Han følger ud­

viklingen og siger videre: ”Eksperterne

er enige om, at boligpriserne fortsat

kan være overvurderede med 10 til 15

pct. Det er ikke sikkert, at vi får et nyt

prisfald, men risikoen er til stede, fordi

den korte rente i de næste år må for­

ventes at stige. Et sådant prisfald udgør

en trussel mod genskabelsen af den

økonomiske vækst i Danmark.”

For at kunne vurdere denne potentielle

trussel er det afgørende, at økono­

merne får bedre teorier og modeller til

at forstå, hvordan boligpriserne påvir­

kes af ændringer i finansielle instru­

menter og i forbrugernes forventninger.

Her er vi inde på Boligøkonomisk Vi­

dencenters kerneområde, og centret

har flere initiativer, der vedrører netop

boligpriserne og deres udvikling.

I sit første leveår har videncentret

fokuseret på fire indsatsområder:

• den fremtidige boligefterspørgsel

i Danmark

• boligejernes konvertering af real-

kreditlån

• usikkerheden om boligprisernes ud­

vikling

• reguleringen af markedet for

private udlejningsboliger

Fokus på boligmarkedets udvikling

”Vi har hyret forskningsinstitutionen

DREAM til at analysere udviklingen i

boligefterspørgsel og boligforsyning

frem til år 2050. DREAM’s analyse vil

være færdig i slutningen af 2011,” for­

klarer Curt Liliegreen og fortsætter med

at fortælle om et andet af videncentrets

indsatsområder: ”Konvertering af real­

kreditlån er et forhold af stor betydning

boligøkonomien har betydning for alle

af dorte bÜlow

I gennem det seneste år har Boligøkonomisk Videncenter igangsat nye forskningsprojekter og præsenteret offentligheden – ikke mindst de danske boligejere – for centrale nøgletal om bolig­markedets udvikling. Dermed har videncentret fået rejst vigtige diskussioner om boligmarkedet.

43 BOligøKONOmiSK ViDeNCeNter

analyse af prognoser om den fremti­

dige rente. På begge områder viste der

sig at være store forskelle mellem prog­

noser og virkelighed – lidt af en advar­

sel for boligejerne!

”Hvert kvartal får vi Danmarks Statistik

til at foretage målinger af bl.a. forvent­

ningerne til boligpriserne på 1 års og 5

års sigt. Samtidig undersøges de for­

hold, som befolkningen lægger vægt

på, når de udtaler sig om priserne,” si­

ger Curt Liliegreen. Undersøgelsen skal

afdække, hvilke grupper i befolkningen,

der er henholdsvis mest og mindst op­

timistiske – og også hvilke forhold, som

udløser ændringer i forventningsdan­

nelsen. Og netop forventningsdannel­

sen har betydning for de faktiske priser.

De seneste målinger fra december

2010 afslører, at danskerne er blevet en

anelse mere pessimistiske vedrørende

en stigning i boligpriserne i de kom­

mende år.

Curt Liliegreen er generelt skeptisk, når

det drejer sig om boligprisernes udvik­

ling: ”Det er spørgsmålet, om de eksi­

sterende økonomiske modeller, der

anvendes af blandt andre Det Økono ­

miske Råd og Nationalbanken, er i

stand til at forudse boligpriserne, når

boligfinansieringen i dag er en anden

end tidligere.” Det er baggrunden for,

at Boligøkonomisk Videncenter har

iværksat et PhD­studie ved Institut for

Økonomi på Aarhus Universitet. Projek­

tet skal se på, om disse modellers evne

til at forudsige og forklare udviklingen

på boligmarkedet kan forbedres.

Også fokus på udlejningsmarkedet

Det seneste projekt, som videncentret

har sat i søen, handler om reguleringen

af markedet for private udlejningsboli­

ger. Her skal University of Cambridge

og London School of Economics fore­

tage en sammenlignende analyse af

reguleringen af det private udlejnings­

marked i Danmark i forhold til en række

europæiske lande gennem de sidste 30

år. Projektet løber gennem hele 2011

og vil blive fulgt op med rapporter, vi­

denskabelige artikler og konferencer i

både Danmark og udlandet.

Boligøkonomisk Videncenter er et fag­

ligt, upartisk og neutralt initiativ. Viden­

centret medvirker til at give beslut­

ningstagerne en hurtig og god

information om boligmarkedets udvik­

ling. Det er samtidig målet at give den

enkelte borger en bedre forståelse af

boligøkonomien i forbindelse med an­

skaffelse af bolig, belåning og konver­

tering af boliglån.

Boligøkonomisk Videncenter består af

et økonomisk­fagligt sekretariat, hvor

den daglige ledelse af bliver varetaget

af cand.polit. Curt Liliegreen.

I tilknytning til videncentret er der

etableret et advisory board med tre

internationalt anerkendte økonomer,

der fungerer som rådgivere og spar­

ringspartnere for sekretariatet:

• Professor Torben M. Andersen,

Danmark, Aarhus Universitet

• Professor Christine Whitehead,

England, London School of

Economics

• Professor Peter Englund, Sverige,

Stockholm School of Economics

og Universiteit van Amsterdam

Læs mere om Boligøkonomisk Viden­

center og tilmeld dig centrets nyheds­

brev på www.bvc.dk.

for den enkeltes økonomi. Desværre

har debatten i relation til konvertering

ofte været præget af tilfældige udmel­

dinger og ’tommelfingerregler’ frem for

samlede overvejelser baseret på egent­

lige modeller for, hvordan boligejeren

kan optimere sin situation. Derfor har

vi også igangsat et projekt, hvor man

siden foråret 2010 har kulegravet den

hidtidige praksis og holdt den op mod

de modeller, som specialister i finansiel

matematik har udviklet i de seneste år.

Analysen peger på store potentielle ge­

vinster, såfremt konverteringsrådgiv­

ningen lægges om.”

Rapporten om konvertering af realkre­

ditlån findes på Boligøkonomisk Viden­

centers hjemmeside.

Boligpriserne følges tæt

Et af de områder, hvor debatten om bo­

ligmarkedet i medierne har været mest

kontroversiel, er forudsigelser om bolig­

markedet knyttet til prognoser for bo­

ligpriser og rente. Som en af sine første

opgaver gennemførte videncentret en

kritisk analyse af boligprisprognoser,

og i 2010 fulgte man op med en kritisk

om b

olIg

økon

omIs

k vI

den

Cen

ter

Boligøkonomisk Videncenter samar­bejder med flere andre videncentre

og deltager i internationale netværk om boligøkonomi. Videncentrets

samarbejdspartnere og netværk tæl­ler i dag European Network for Hou­

sing Research, Cambridge University, Danmarks Statistik, Aarhus Univer­

sitet, DREAM institutionen og Statens Byggeforskningsinstitut.

Sekretariatschef Curt Liliegreen

44 FremtiDeNS FOrStæDer

”Realdania vil gerne bidrage til debatten om forstædernes ud­

vikling, så forstæderne er bedre rustet til en fremtid med bl.a.

mere regnvand og global opvarmning,” siger Astrid Bruus

Thomsen, der er projektleder i Realdania. I starten af 2011

lancerede Realdania kampagnen Fremtidens Forstæder – her

inviteres kommunerne til at komme med bud på forstadsom­

råder, hvor de ønsker at tænke nyt. Fem kommuner får så

muligheden for via arkitektkonkurrencer at få bud på bære­

dygtige løsninger i forstadsområderne. ”Det kan for eksempel

være konkurrencer, der fokuserer på håndtering af større

regnvandsmængder, mangfoldige og levende byområder kon­

centreret om kollektiv trafik eller større social bæredygtighed

i udsatte boligområder. Arkitekterne skal tænke i bæredygtig­

hed, bevaringsværdier og i, hvordan man kan videreudvikle

forstaden fra de oprindelige strukturer, der blev skabt i

1960’erne og 1970’erne,” siger Astrid Bruus Thomsen.

Furesø kommune er allerede udvalgt som den ene af de fem

kommuner og får som en del af kampagnen mulighed for at

udvikle bymidten. ”I Furesø har man et meget konkret projekt

med omdannelse af bl.a. ’Bybækgrunden’ med en nedlagt

skole. Grunden ligger mellem Farum Midtpunkt, som er et so­

cialt sårbart boligområde, og bycentret Farum Bytorv. Formå­

let er her at skabe bedre integration og forbindelse mellem

Farum Midtpunkt og resten af byen og komme med bud på

udfordringen med store trafikårer, der så at sige skærer byen

over,” siger Astrid Bruus Thomsen.

Realdania engagerer sig også i en række andre projekter med

fokus på det mere bæredygtige forstadsliv. Det gælder bl.a.

Ringbyen, hvor ti kommuner i hovedstadsområdet er gået

sammen om en samlet byvision for en letbane langs Ring 3.

Realdania har været med til at kvalificere processen, hvor et

team med bl.a. tegnestuen BIG er kommet med forslag om

Loop City. Loop City går på tværs af Øresund – ind i det syd­

lige Sverige – med letbanen som den trafikale rygrad. Visions­

arbejdet fokuserer desuden på temaer som opsamling af

regnvand og transformation af tidligere erhvervsområder, og

der er givet bud på omdannelsesstrategier for bestemte om­

råder i de ti kommuner, der nu arbejder videre med forsla­

gene.

Tanker om forstaden

”Forstæderne har generelt rigtig stort potentiale, og rigtig

mange mennesker bor der. Bl.a. er der her mulighed for at få

glæde af både nærheden til bykernen og til landområderne,

men vi har brug for mere viden om, hvordan forstæderne bli­

ver mere bæredygtige,” siger Astrid Bruus Thomsen. Blandt

de øvrige initiativer i Realdanias indsats i forhold til forstæ­

dernes udvikling er en tænketank, der er nedsat i samarbejde

med Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Tænketankens for­

med bl.a. en kampagne og en tænketank sætter realdania fokus på det store potentiale for bære­dygtig udvikling i Danmarks forstæder.

af sIgne kIerkegaard CaIn

45 FremtiDeNS FOrStæDer

mand er Jens Kvorning, der er professor på Kunstakademiets

Arkitektskole, og blandt de øvrige medlemmer er eksperter

fra bl.a. Aalborg Universitet og Kommunernes Landsfor­

ening. Udover Furesø byder fire kommuner undervejs ind

med konkrete projekter, og tænketanken skal komme med

bud på, hvordan den mere bæredygtige forstad kan skabes

med for eksempel energioptimering af boliger, bedre

transportmuligheder for cyklister og gående, grønne tage

og mere byliv.

Når der skal bygges bæredygtigt, handler det også om at for­

holde sig kvalificeret til de bygningsmæssige kvaliteter, der

allerede findes i forstæderne. Derfor har Dansk Bygningsarv

udarbejdet analysen ”Forstadens bygningskultur 1945-89 –

På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier’ på initiativ

af Realdania. Den belyser, hvordan de bevaringsværdige byg­

ninger i forstæderne kan integreres i en bæredygtig udvik­

ling. Eske Møller, der er projektleder i Realdania, siger: ”Ned­

slidning, forældelse og ændrede bosætnings­ og levemønstre

kommer sammen med nye krav til energirenovering og re­

duktion af biltrafik til at betyde store forandringer i forstæ­

derne de kommende år. Men inden bulldozere og byggekra­

ner transformerer hidtil oversete bygninger eller kvarterer til

ukendelighed, er det vigtigt at få overblik over forstadens

bygningskulturelle kvaliteter”.

”Forstadens bygningskultur 1945-89 – På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier” kan rekvireres i trykt udgave hos Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk.

Analysen kan også downloades på www.realdania.dk Her kan du også læse om andre af Realdanias projekter, der sætter fokus på forstaden – f.eks. udviklingen af Greve Midtby.

Kampagnen Fremtidens Forstæder er en del af Realdanias særlige indsats­område Forstaden. Læs mere om kampagnen på www.forstaden.dk

Som en del af kampagnen Frem­tidens Forstæder bliver der ud­valgt op til fem kommuner, som i samarbejde med Realdania gennemfører arkitektkonkurren­cer om hvordan visioner for en bæredygtig udvikling af forstæ­derne kan håndteres konkret i et udvalgt byområde.

Resultaterne af konkurrencerne formidles gennem udstillinger, debatarrangementer og med udgivelsen af en visions­ og erfaringsopsamling. De delta­gende kommuner inviteres des­uden til at indgå i et netværk, hvor der udveksles erfaringer på tværs af projekterne.

”Med kampagnen Fremtidens Forstæder ønsker vi at rejse en debat om, hvordan vi får truffet de rig­tige beslutninger i tide, så vi får udviklet forstæ­derne i en mere bæredygtig retning,” siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.

46 FremtiDeNS FOrStæDer

Fremtidens byer bliver formet af nuti­

dens beslutninger. Derfor er det nød­

vendigt at tænke i bæredygtige helhe­

der for at finde friske svar på nye

udfordringer. Det er baggrunden for,

at ti kommuner er gået sammen med

Region Hovedstaden, Transportministe­

riet, Naturstyrelsen om at formulere en

vision for en grøn, social og moderne

byudvikling omkring København. Real­

dania har bidraget til at kvalificere pro­

cessen omkring udarbejdelsen af

denne vision.

Visionen – der rækker mange årtier

frem i tiden og gælder et areal og et

økonomisk omfang på niveau med

Ørestad – går under navnet Ringbyen,

fordi den handler om en omfattende

udvikling af arealerne langs Ring 3,

hvor en kommende miljøvenlig letbane

skal ligge.

Men Ringbyens navn har en dobbeltbe­

tydning. Al udvikling omkring hoved­

staden har siden 1947 nemlig fulgt den

såkaldte Fingerplan, hvor en hånds fem

fingre – fra tommelfingeren i syd til lil­

lefingeren i nord – udstikker rum og

ruter for en byudvikling udefra og ind

mod centrum. Og nu sørger en tværgå­

ende trafikal løsning så for, at de fem

fingre får ringe på….

De ca. 30 km fra Lundtofte i nord via

Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup

til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i

syd bliver i fremtiden bundet sammen

af letbanen. Det skaber helt nye mulig­

heder for bosætning og erhverv i for­

stæderne vest for hovedstaden. Og så

kan de ti omegnskommuner desuden

forbindes med Øresundsbroen og fær­

gen mellem Helsingør og Helsingborg.

Derfor går visionen også under navnet

Loop City.

Bag visionen for Loop City og fremti­

dens byudvikling i og omkring Køben­

havn ligger en analyse og kortlægning

af moderne urbanitet, som et team

med bl.a. BIG, Bjarke Ingels Group, har

udarbejdet. Det er meningen, at de

danske erfaringer med omformning af

forstadsområder til selvstændige byom­

råder af høj kvalitet skal kunne bruges i

byer over hele verden.

47 FremtiDeNS FOrStæDer

48 DAtterSelSKABer

Realdania byg

MelleM udvikling og bevaring

Realdania Byg er et helejet

Realdaniaselskab. Realdania

Bygs formål er at opbygge

og formidle en samling af

unikke ejendomme. Real­

dania Byg har til huse i Oluf

Bagers Mødrene Gård i

Odense. Læs mere om Real­

dania Byg og de historiske

og nybyggede ejendomme

på www.realdaniabyg.dk

om r

eald

anIa

byg

”Bæredygtighed skal hos os forstås

bredt. Social bæredygtighed, økono­

misk bæredygtighed og selvfølgelig

miljø­ og ressourcemæssig bæredygtig­

hed er alle vigtige aspekter i vores pro­

jekter. Og selvom de enkelte projekter,

vi igangsætter, ikke alle sammen kan

løfte alle aspekter af bæredygtighed, så

bidrager de hver især – og på tværs af

samlingen dækker vi bæredygtigheds­

begrebet i sin bredeste betydning,” for­

klarer adm. direktør i Realdania Byg,

Peter Cederfeld.

Med et af de seneste projekter, Tang­

tage på Læsø, vil Realdania Byg vise

fremtiden for tang som et bæredygtigt

byggemateriale i eksperimenterende

nybyggeri og sikre overlevelse for øens

flere hundrede år gamle byggeskik.

”Tangtagene på Læsø er håndgribelige

eksempler på håndværksmæssige tra­

ditioner og erfaringer opsamlet gen­

nem flere hundrede år og kan være en

vigtig inspiration til at løse problematik­

ker inden for bæredygtighed, som vi i

dag står overfor. Forfald truer tanghu­

sene, og der skal gøres en indsats nu

for at udvikle denne unikke egnsbygge­

skik, så den kommer styrket ind i frem­

tiden,” siger Peter Cederfeld.

Med et andet markant nyt projekt, BO­

LIG+, opføres Danmarks første aktivt

energiproducerende, energineutrale

etageboligbyggeri langs havnefronten i

Aalborg. ”Vi går ind i dette projekt,

fordi BOLIG+ projektet er en betyd­

ningsfuld isbryder for udviklingen af

aktivt energiproducerende og energi­

neutralt byggeri. Vi glæder os til at vise

og efterprøve, om man kan få energi­

hensyn og livskvalitet til at gå op i en

højere enhed med en helt almindelig

boligøkonomi,” siger, Peter Cederfeld.

Nye projekter

Realdania Byg arbejder i spændingsfel­

tet mellem udvikling og bevaring. Og

det betyder, at der løbende købes og

igangsættes restaureringsprojekter.

Senest har selskabet købt to af landets

fine eksempler på historicistiske råd­

huse i provinsen, Sorø gamle Rådhus

og Esbjerg Ting­ og Arresthus og et

statshusmandsbrug nær Haderslev. Her

vil Realdania Byg vise vejen for, hvor­

dan man fremtidssikrer denne byg­

ningstype ved at balancere kulturarv og

Der er fokus på bæredygtighed i bredeste forstand i realdania Bygs arbejde med at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Samlingen skal give eksempler på eksperimenterende nybyggeri, der kan vise nye veje for dansk bygningskultur samt be­vare væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Den tæller i dag 42 ejendomme og repræsenterer et tids­spænd på mere end 500 års byggekultur og hånd­værk i Danmark – fra prikborter og relieffer til bære­dygtige byggematerialer.

Af Anne Dorthe WAlther

49 DAtterSelSKABer

moderne krav til komfort på et bære­

dygtigt grundlag. Således vil husets

fremtidige energiforsyning ske i bagha­

ven med jordvarmeanlæg og vindmølle.

Kom indenfor

Året igennem åbner Realdania Byg ad­

skillige døre over hele landet. Og for de

mange interesserede, der tager imod

Realdania Bygs tilbud om at kigge in­

denfor i nogle af samlingens ejen­

domme og projekter, venter der et væld

af oplevelser.

I løbet af det seneste år har Realdania

Byg kunnet byde indenfor på Hindsgavl

Slot i Middelfart på Fyn, hvor den tidli­

gere svinestald er blevet transformeret

til moderne hotelværelser og konferen­

cefaciliteter. En forvandling, der skal

være med til at sikre økonomisk bære­

dygtighed for hotellets drift.

Interesserede danskere har også haft

mulighed for at opleve så forskellige

bygninger som f.eks. Bindesbølls Råd­

hus i Thisted, Rosenhuset i København,

Arne Jacobsens eget hus på Gotfred

Rodes vej i Charlottenlund og ikke

mindst projektet ”EnergiParcel – ny

energi til dit hus” i Tilst, hvor resulta­

terne af et to­årigt projekt med energi­

renovering af danskernes yndlingsbo­

lig, parcelhuset, viste, at det kan betale

sig at gøre noget ved de eksisterende

huses energiforbrug.

Endelig har interesserede danskere

kunnet se selskabet lægge den sidste

brik i en 260 år gammel plan for Frede­

riksstaden med opførelsen og indviel­

sen af ”Tietgens Ærgrelse” ved Mar­

morkirken i København.

I 2011 inviterer Realdania Byg bl.a. in­

denfor på Hindsgavl Slot med et week­

end åbent hus arrangement, for at fejre

afslutningen af Realdania Bygs hidtil

største restaureringsprojekt, der efter

syv års arbejde igen troner med vær­

dighed i det smukke, historiske land­

skab på Hindsgavl­halvøen.

Læs mere og se nyheder

og arrangementer

på www.reaLdaniabyg.dk

BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsen­tanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: "Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?"

Efter 150 års tro tjeneste trænger tangtaget på Kalines Hus på Læsø til omsorg, og hele bygningen restaureres derfor nu, så den bevares for eftertiden.

Rundvisninger, åbent hus arrange­menter, foredrag og bøger om arki­tektur. Det er nogle af ingredien­serne i Realdania Byg Klubben, som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev også virksomhederne in­viteret med i den landsdækkende klub.

50 BeVægelSe i Det BYggeDe milJø

EN GOD OMVEJ blev sat i gang, da alle landets kommuner i

starten af 2010 blev opfordret til at komme med idéer til,

hvordan de fysiske rammer kan understøtte det sunde og ak­

tive hverdagsliv. Hele 59 kommuner bød ind med i alt 78 visi­

oner. ”Vi er imponerede over den kreativitet, som alle de del­

tagende kommuner lagde for dagen i arbejdet med at udvikle

nye rammer for leg og bevægelse,” siger projektleder Mari­

anne Kofoed fra Realdania og uddyber: ”EN GOD OMVEJ

omfatter en meget bred vifte af projekter, hvor der opstår nye

muligheder i en type områder, som findes i stort set alle

kommuner, men ikke bliver brugt i særlig høj grad. Det gæl­

der for eksempel stationsområder, mellemrum mellem bolig­

områder, støjvolde, parkeringspladser og ældre idrætsanlæg,

der bliver udstyret med for eksempel stier, bakker, klatrereb

og forhindringsbaner.”

Blandt de 78 visioner blev 15 valgt ud og yderligere bearbej­

det. I december 2010 blev de ni vinderprojekter præsenteret,

og i vinderkommunerne, Fredericia, Gladsaxe, Kolding, Mid­

delfart, Odsherred, Ringkøbing, Roskilde, Solrød og Sønder­

borg, går man nu i gang med at føre visionerne ud i livet.

Aktivt sidespor i Middelfart

I stationsbyen Nørre Aaby ved Middelfart skal projektet ’Si­

desporet ved Nørre Aaby Station’ skabe nyt liv i et traditio­

nelt stationsområde. ”Stationsområdet er det aktive sted i

byen, og flere gange om dagen er der ret mange menne­

sker,” siger landskabsarkitekt Hanne Bat Finke fra LAND+,

der er rådgivere på projektet. ”Det er et efterladt, asfalteret

område, som vi alle sammen kender det fra stationsbyer

rundt om i Danmark med bl.a. hegn, lysmaster og skiltning.

Det hele handler om, at man skal skynde sig fra a til b. Det

vil vi gerne udfordre ved at gøre området attraktivt og sjovt.

Vi bruger det visuelle udtryk fra banen og stiller bl.a. rustne

galger op i et portforløb, så de ligner dem, der står på skin­

nerne,” siger hun. Inspirationen fra togets verden bliver også

brugt på skilte, der er inspireret af stationsnavne som for ek­

sempel ”Nørre Aabold”, ”Birkebakken” osv. Området inspi­

rerer til at bruge ventetiden på at lege og bevæge sig. Ned

ad skrænterne kommer der for eksempel til at være reb, man

kan hive sig op ved.

Målgruppen er primært de unge, og de er i høj grad blevet

inddraget i arbejdet med at udforme projektet, fortæller plan­

og projektkonsulent i Middelfart Kommune, Vibeke Nørby:

”Vi har et ungdomsråd i kommunen, og to af de unge fra rå­

det har siddet med i projektgruppen. De har givet os mange

gode perspektiver på, hvad der var for kedeligt osv. Vi har

også lavet workshops med niende klasserne fra både byens

fire efterskoler og en lokal skole, og på den måde har vi fået

input fra både unge fra resten af landet og de, der er vokset

op i byen. Det har været afgørende for projektet.” Arbejdet

med projektet er desuden foregået på tværs af flere forvalt­

ninger. Teknik­ og miljøforvaltningen, hvor Vibeke Nørby sid­

der, har samarbejdet med både sundhedsforvaltningen og

børne­ og ungdomsforvaltningen, og politisk har både tek­

nisk udvalg og social­ og sundhedsudvalget været involveret

i projektet. Vibeke Nørby peger på, at projektgruppen i en EN

GOD OMVEJ er blevet tvunget til at være kreative: ”Vi har

haft mulighed for at slå os løs med at tænke i nogle lidt mere

utraditionelle måder at indrette pladser på. Det var et krav. Vi

kunne ikke bare sætte gynger op, men skulle tænke nyt i for­

hold til bevægelse.”

Innovation for små midler

EN GOD OMVEJ handler i det hele taget om at skabe innova­

tive projekter for relativt små midler. Projektleder Anne­Mette

Gjeraa fra Realdania siger: ”I EN GOD OMVEJ har vi haft fo­

kus på at skabe indgreb, der hverken er for komplekse eller

alt for dyre, og som andre kommuner derfor let kan lade sig

inspirere af. Projekterne i EN GOD OMVEJ har budgetter på

mellem 700.000 og 3,5 mio. kr., og vi ønsker at vise, at man

relativt enkelt kan sparke gang i en positiv udvikling.”

Når omvejeN

er eN fordel

For forholdsvis små midler bliver der med projektet eN gOD OmVeJ skabt nye muligheder for bevægelse og leg i ni danske kommuner.

af sIgne kIerkegaard CaIn

Hvorfor stå stille mens man venter på toget?! Et hidtil ubenyttet asfalteret areal ved Nørre Aaby skal lokke til bevægelse på vejen til og fra toget, eller når man hæn­ger ud med sine venner.

På hjemmesiden www.engodomvej.dk kan du se alle de ni vinderprojekter og finde inspira­tion fra andre projekter, der har fokus på den sunde og uformelle bevægelse i hverdagen.

Her kan du også følge med i den forsknings­baserede evaluering, der begynder samtidig med igangsættelsen og fortsætter seks måne­der efter projekternes realisering. Alle ni kom­muner får en evalueringsrapport, der omhand­ler deres projekt og selve processen.

Som en del af EN GOD OMVEJ blev der holdt en 24­timers workshop, hvor bl.a. Streetmovement viste eksempler på særdeles aktiv bevægelse i byrummet.

Realdanias projektledere Anne­Mette Gjeraa og Marianne Kofoed er imponerede over kommuner­nes mange kreative bud på EN GOD OMVEJ.

51 BeVægelSe i Det BYggeDe milJø

52 DAtterSelSKABer

Realdania by

FredericiaC og Køge Kyst. To af Dan­

marks helt store byudviklingsprojekter

er nu i fuld gang i kraft af partnerskaber

mellem Realdania By og kommunerne i

de to byer. Begge steder er 5-6 visions­

punkter retningsgivende for de næste

20-25 års byudvikling, men ét visions­

punkt, som går igen i de to projekter, er

allerede synlig virkelighed: Borgere og

øvrige aktører deltager aktivt.

Dialogen med borgere og interessenter

er nemlig i udstrakt grad indarbejdet i

de to store internationale konkurrencer,

som i den senere tid har skabt fokus på

byudviklingen i de to byer – og de kon­

krete udtryk er mange:

Hundredvis af borgere har deltaget i

borgermøder og udstillinger af konkur­

renceforslag, og inviterede repræsen­

tanter for detailhandel, trafik, forenin­

ger mv. har deltaget i møder om de

konkurrerende holds idéer. Nogle bor­

gere har benyttet sig af chancen for at

tale direkte med konkurrencedelta­

gerne, og andre har givet deres besyv

med på projekternes digitale dialog­

platforme. De to byudviklingsprojekter

eksperimenterer nemlig med en ny

tværfaglig konkurrenceform – parallel­

konkurrencen – som bl.a. indtænker

dialogen på en ny og radikal måde.

Den lærende konkurrence

Det er ikke usædvanligt med indle­

dende og afsluttende borgermøder i

store konkurrenceforløb. Men i parallel­

konkurrencen er deltagerne som led i

selve arbejdsprocessen i dialog med

både bygherren og hinanden – og bor­

gere og interessenter kan følge og

kommentere de konkurrencebidrag,

som løbende bliver gjort offentligt til­

gængelige i deres fulde udstrækning.

”Hvis dialogen virkelig skal give me­

ning, skal den finde sted på tidspunk­

ter, hvor vi kan nå at lade os inspirere

gensidigt af hinandens synspunkter. På

den måde er det på den ene side et til­

bud til borgerne om mulighed for at

blive hørt, og på den anden side giver

det bygherren en mulighed for at blive

klogere på ønsker og behov i omverde­

nen. Vi kalder det en ’lærende konkur­

rence’,” fortæller Mette Lis Andersen,

direktør for Realdania By.

Det er nemlig karakteristisk for parallel­

konkurrencen, at konkurrenceprogram­

met udvikles undervejs, hvis dialogen

mellem bygherre, hold, borgere og in­

teressenter tilsiger det – og når holdene

har afleveret deres forslag, indhentes

kommentarer fra borgere og interes­

senter, så dommerkomitéen kan tage

omverdenens tanker med i betragtning.

Vel at mærke inden de bedømmer for­

slagene.

borgerne er med i byudviklingen

Realdania By er et helejet Re­

aldaniaselskab, som arbejder

for at føre Realdanias mission

om at øge livskvaliteten i det

byggede miljø ud i livet, når

det handler om byudvikling

og byomdannelse. Det gør

Realdania By ved at involvere

sig i beslutningsprocesserne

i de allertidligste faser, når

rammerne for et nyt byom­

råde skabes – med det ho­

vedformål at sikre kvalitet og

bæredygtighed i byudviklin­

gen i bredeste forstand.

Læs mere:

www.reaLdaniaby.dk

om r

eald

anIa

by

af peder lInd pedersen

Dialog og aktiv deltagelse fra borgere og interessenter er blandt nøgleordene, når realdania By arbejder med byudvikling.

53 DAtterSelSKABer

Køge Kyst skal over de næste ca. 20 år skabe en helt ny

bydel mellem Køges bykerne og vandet – og derigennem få

hele bymidten til at hænge bedre sammen. Det ca. 24 hektar

store område forventes at rumme ca. 1.500 nye boliger og

op mod 3.500 arbejdspladser. Centralt i Køge Kyst er bl.a.

kulturen som drivkraft for udviklingen, arkitektur med kvali­

tet, en betydelig satsning på detailhandel og infrastruktur, in­

volvering af borgere og interessenter – og bæredygtighed i

bredeste forstand.

Borgerinvolvering handler ikke kun om konkur­rencebidrag. I FredericiaC­projektet er borgerne aktivt involveret i, hvordan området kan anven­des i årene inden det skal bebygges. Her ses en skaterrampe, som er blevet til virkelighed efter idé fra borgerne selv.

Køgeborgere studerer de fem holds forslag til udviklingsplan ved et borgermøde i august 2010. Mødet var samtidig indvielsen af en udstilling om Køge Kyst, der nåede at blive set af næsten 800 mennesker.

I maj 2010, hvor Køge Kyst­konkurrencens fem hold var midtvejs i processen, mødte ca. 150 køgensere op til et borgermøde for at møde holdene og sætte sig ind i deres tanker om byudviklingen.

fredericiac skal over de næste 20-25 år åbne den gamle

fæstningsby mod vandet ved at omdanne et ca. 20 hektar

stort område til en moderne bydel med ca. 1.000 boliger og

2.800 nye arbejdspladser. Centralt i projektet er bl.a., at den

nye bydel skal spille sammen med den historiske bykerne på

en både respektfuld og nytænkende måde, og der skal være

stærkt fokus på byliv, involvering af borgere og interessenter

– og bæredygtighed i bredeste forstand. Endelig skal projek­

tet være med til at gøre Fredericia til en katalysator for Tre­

kantområdets udvikling.

Læs mere: www.fredericiac.dk

Læs mere: www.koegekyst.dk

investering

af dorte bÜlow

Vi skal tjene filantropien

mio. kr. DKK Værdi pr. 31/12­2010 Afkast 2010 Afkast 2010 %

Investeringer i alt 23.361 3.645 18,2 %

reAlDANiAS SAmleDe AFKASt 2010

54 iNVeSteriNg

med et investeringsafkast på 3,6 mia. kr. kan realdania betegne 2010 som tilfredsstil­lende for investeringsaktivitet ­erne. Samtidig giver en ny in­vesteringsstrategi fremadrettet bredere rammer for investe­ringsvirksomhedens målsæt­ning: at muliggøre realdanias filantropiske arbejde.

”Vores resultat af de samlede kommercielle investeringer i

2010 er tilfredsstillende,” konstaterer investeringschef Gert

Poulsen. ”Men det er endnu mere tilfredsstillende, at vi nu

virkelig kan se effekten af den taktiske fordeling af vores

aktiver.”

Og netop den taktiske fordeling af aktiverne har der fortsat

været fokus på i 2010, hvor der blev etableret 10 nye porte­

føljer, mens en eksisterende portefølje blev nedlagt. Det be­

tyder, at investeringsaktiverne ved udgangen af 2010 var pla­

ceret i 46 porteføljer – det er ni mere end i 2009. Særligt

porteføljen indenfor Private Equity er udvidet, og her er resul­

tatet i 2010 værd at bemærke med et afkast på 418 mio. kr.

svarende til 49 %. Det skyldes ikke mindst investeringen i

Axcel, hvis salg af smykkefirmaet Pandora faldt særdeles po­

sitivt ud. I det hele taget har alle aktivklasserne givet positive

afkast. Selv Fast Ejendom, der endnu ikke har genvundet

styrken efter finanskrisen. Gert Poulsen tror dog på, at netop

Fast Ejendom vil klare sig bedre i de kommende år.

Gert Poulsen forventer da også at etablere nye porteføljer i

2011 indenfor både Fast Ejendom, Private Equity og Aktier.

”Vi følger konjunkturudviklingen konstant og tilpasser den

taktiske fordeling af formuen løbende gennem året. Væksten

i de såkaldte Emerging Markets – altså de ikke­vestlige øko­

nomier som f.eks. Rusland, Kina, Indien og Brasilien – er af­

gørende. Disse lande blev kun i ringe grad ramt af den finan­

sielle krise, og samtidig har de generelt ikke ret meget gæld,

en gennemsnitlig ung befolkning og en øget politisk stabili­

tet. Og så har en række af landene store forekomster af råva­

rer. Alt dette gør tilsammen, at disse landes vækstrater for­

ventes at være dobbelt så høje som i de udviklede lande,”

forklarer investeringschefen.

Ny investeringsstrategi

Realdanias bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny investerings­

strategi. Den understreger i høj grad samhørigheden mellem

Realdanias filantropiske virksomhed og investeringsvirksom­

heden.

”Vores investeringsstrategi bygger på det grundlag, at vi

gennem vores investeringer skal maksimere grundlaget for

de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi

skal tjene filantropien,” siger Gert Poulsen, og fortsætter:

”Når det så er sagt, så giver den nye investeringsstrategi os

bredere rammer og nye muligheder for yderligere at øge af­

kastet. Det er vigtigt for os, at vi KAN slå til, hvis muligheden

opstår.”

Realdanias nye investeringsstrategi er også udvidet med en

ekstra aktivklasse i form af såkaldte alternative produkter.

Det dækker over bl.a. Hedge Fonde, forsikringsprodukter og

råvarer. Endnu er der ikke etableret porteføljer indenfor de al­

ternative produkter, men Gert Poulsen afviser bestemt ikke,

at det vil ske i løbet af 2011. ”Det skal naturligvis gøres un­

der hensyntagen til risici på både lang og kort sigt. Det gæl­

der alle aktivklasserne, hvor disse lange og korte risici over­

våges og styres – og de har ledelsesmæssig fokus,” uddyber

han.

Falder talen på det etiske aspekt af Realdanias investeringer

er Gert Poulsen klar i sine udmeldinger. ”Vi tror på, at de virk­

somheder, som på lang sigt giver de højeste afkast, også har

en høj etik. Og helt basalt skal de naturligvis overholde såvel

national som international lovgivning samt FN­ og ILO­char­

ters. Vi er i løbende dialog med vores managers og gennem­

går regelmæssigt nye virksomheder i porteføljerne.”

tiLfredsstiLLende resuLtatInvesteringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investeringsresultatet var til­fredsstillende til trods for den gene­relle uro på de finansielle markeder.

55 iNVeSteriNg 55

”Vores investerings­

strategi bygger på det grundlag, at

vi gennem vores inve­steringer skal maksimere

grundlaget for de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi skal tjene filantropien,”

siger investeringschef Gert Poulsen.

Vi følger konjunktur­udviklingen konstant og tilpasser den taktiske fordeling af formuen løbende gennem året.

Forventninger til 2011

”Efter de seneste års økonomiske nedtur er markedet stabili­

seret, faktisk er væksten vendt hurtigere tilbage i de vestlige

lande end forventet – og den er også større. Så vi kan nu for­

vente nogle år med relativt gode afkast. Det er dog stadig i

de ikke­vestlige økonomier, at væksten buldrer derudaf.

Vores fokus er derfor fortsat vendt mod vækstlandene,” vur­

derer Gert Poulsen og peger på vigtigheden af, at Realdanias

mandater er aktive: ”Det kan ikke nytte, at vi læner os tilbage

og tænker, at det jo går godt, og der er styr på formuen. Vi

skal hele tiden være aktive og finde de porteføljemanagers,

som virkelig kan vise gode resultater. Vi vil afgjort stadig in­

vestere i Emerging Markets og de virksomheder, der handler

med disse markeder. Og så skal vi sørge for at spotte de un­

dervurderede produkter, der potentielt giver det højest mu­

lige afkast – og helst før alle andre,” slutter Gert Poulsen med

et underfundigt smil.

aktiVfordelingen

renteprodukter 26,0 %Obligationer Investment Grade 20,1 %Obligationer Non Investment Grade 5,9 %

fast ejendom 6,7 %

aktier 67,3 %Børsnoterede Aktier 19,1 %Private Equity 5,1 %Danske Bank 43,1 %

investeringer i alt 100,0 %

Danske Bank

Obligationer (inv.gr.)

Obligationer (non-inv.gr.)

Fast ejendom

Børsnoterede Aktier

Private Equity

43 %

20 %

7 %

19 %

6 %

5 %

56 iNVeSteriNg

iNVeSteriNger: BehOlDNiNg Og BruttOAFKASt

FOr POrteFølJerNe i 2010 og 2009

beholdningens

værdi pr. 31/12-2010 afkast 2010 afkast 2010 afkast 2009 afkast 2009

aktivklasser mio. kr. mio. kr. % mio. kr. %

renteprodukter 6.080 466 7,7 594 10,6

– Obligationer Inv. Grade 4.708 281 5,8 356 6,9

– Obligationer Non Inv. Grade 1.372 185 15,9 238 50,1

fast ejendom 1.571 94 6,9 -249 -15,5

aktier 15.710 3.085 24,5 6.233 86,0

– Børsnoterede Aktier 4.447 908 26,4 913 37,9

– Private Equity 1.199 418 49,0 -278 -27,8

– Danske Bank 10.064 1.759 21,2 5.598 143,4

investeringer i alt 23.361 3.645 18,2 6.578 45,5

57 iNVeSteriNg

RentepRodukteRrealdanias obligationsporteføljer inVestment grade

Realdania har pr. 31. december 2010 fem obligationsporteføljer Invest ment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut af­kast, som matcher eller er bedre end de valgte reference­benchmark.

Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Invest­ment Grade 4,7 mia. kr.

mArKeDet FOr OBligAtiONer 2010

til trods for at sensommeren 2010 viste tegn på et ”dobbelt dip,” så blev de

negative tendenser hurtigt vendt, og generelt var verdensøkonomien ved ud-

gangen af 2010 i bedre form end, hvad de fleste kunne have håbet på ved

årets begyndelse. baggrunden for det kan bl.a. tilskrives en vækstorienteret

politik i usa og dele af europa kombineret med en underliggende styrke i

asien og andre emerging markets lande. det er dog værd at bemærke, at

2010 også bød på endnu uløste problemer i forhold til de europæiske landes

gældsproblemer samt dramatiske prisstigninger på råvaremarkedet.

den europæiske centralbank eCb holdt fast i den meget lave rente på 1 %

igennem hele året. overordnet har eCb som centralbank udviklet sig til at

være hovedkilden til at sikre likviditet i de lande, hvor banksektoren fortsat er

under stort pres. derudover foretager eCb støtteopkøb af obligationer i mar-

kedet for de lande, hvor ”gældskrisen” raser mest.

den økonomiske udvikling i 2010 har medført en todeling af europa, hvor de

sydeuropæiske lande samt Irland, belgien og storbritannien udgør den ene

del. disse lande har de største gældsproblemer og er tvunget til at spare kraf-

tigt på de offentlige finanser – og derfor har landene ikke mulighed for at

gennemføre finanspolitiske lempelser, som ellers kunne hjælpe på væksten.

den anden del af europa udgøres af de nordeuropæiske lande, som har haft

glæde af Tysklands økonomiske volumen og store finanspolitiske råderum,

der har fungeret som motor for hele området. den store forskel i gældsstør-

relse for de europæiske lande har også bevirket, at renterne i de enkelte

lande har været vidt forskellige. I løbet af 2010 har renteforskellen mellem

tysklands og grækenlands 10-årige statsobligationer været på næsten 10 %.

vurderingen er, at hvis der ikke inden for en kort tidshorisont sker en forbed-

ring af statsfinanserne i de gældsplagede lande, så vil mindst et land blive

nødsaget til at forlade Euro-samarbejdet i 2011.

I usa holdt den amerikanske centralbank fed de ledende renter uændret på

mellem 0 og 0,25 % gennem hele 2010. usa har dog været meget langt mere

aktiv end Europa, hvad angår finans- og pengepolitiske lempelser. Man har

gennemført ufinansierede skattelettelser og meget store finanspakker med

realdanias obligationsporteføljer non inVestment grade

Realdania har pr. 31. december 2010 fire obligationsporteføljer Non Investment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference­benchmark.

Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Non Investment Grade 1,4 mia. kr.

det ene formål at få væksten tilbage på sporet. det har haft en afgørende

betydning, da det private forbrug udgør 70 % af usa’s samlede økonomiske

aktiviteter. fed har opkøbt et stort antal forskellige typer obligationer for at

fastholde en lavt kredit- og renteforskel.

resultatet er da heller ikke udeblevet i usa, der har haft en vækst på næsten

3 % og en faldende arbejdsløshed. Udviklingen sker dog på bekostning af, at

den amerikanske gæld stiger tilsvarende med næsten eksplosiv fart. usa har

nu en gæld, der kan sammenlignes med de mest pressede europæiske lande

– det har dog hidtil ikke medført højere renter.

den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgangen til 2010 på 3,8 %, og

faldt til lige under 2,5 % frem til oktober, hvorefter den sluttede på 3,3 % ved

årets udgang. I samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til

en rente på omkring 1 % frem til maj måned, hvorefter renten faldt støt frem

til oktober måned, hvor den bundede under 0,4 % for endelig at stige til 0,6

% i slutningen af året. renten på amerikanske statsobligationer med kort lø-

betid ligger nu lavere i forhold til de tilsvarende europæiske statsobligationer,

mens renten på amerikanske statsobligationer med lang løbetid ligger højere

end tilsvarende europæiske.

den danske nationalbank fulgte i 2010 stort set eCb, men indsnævrede dog

udlånsrenten fra 1,2 % til 1,05 % over to omgange i januar måned. Derudover

har nationalbanken løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter ud-

viklingen i den europæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne.

Valutareserverne nåede nye historiske højder i 2010 og toppede i maj måned

med godt 440 mia. kr.

sammenholdt med tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer

bevæget sig i et snævert interval, og renteforskellen mellem de to lande var

faldende over året. ved slutningen af 2010 var renteforskellen på 0,06 %.

generelt har obligationsmarkederne i 2010 været meget velfungerende, und-

taget herfra er dog de sydeuropæiske markeder.

58 iNVeSteriNg

FASt eJendoM realdanias fast ejendom-porteføljer

Realdanias Fast Ejendom investeringsportefølje blev forøget med tre nye investeringer i 2010; en amerikansk skovfond, en amerikansk kontorejen­domsfond og en international infrastrukturfond.

Porteføljen omfatter herefter ejerandele i to danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to pan­europæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en amerikansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond.

Den bogførte værdi af ejendomsporteføljen udgør 1.571 mio. kr. ultimo 2010. Der skete gennem 2010 en stabilisering i værdiansættelsen af den bestående ejendomsportefølje, der således under ét oplevede en næsten flad værdiudvikling.

årets nyinvesteringer leverede markant positive resultater og var medvir­kende til, at Fast Ejendom­porteføljen genererede et afkast på i alt 94 mio. kr. – en forbedring på ca. 345 mio. kr. i forhold til 2009.

mArKeDet FOr FASt eJeNDOm 2010

Unoterede ejendomme

De europæiske ejendomsmarkeder oplevede generelt set en styrkelse i 2010,

såvel i form af betydeligt højere handelsaktivitet som i form af jævne eller fal-

dende afkastkrav med deraf følgende prisstigninger for visse ejendomstyper.

stigningen i handelsaktiviteterne er bl.a. ansporet af generelt forbedret – og

billigere – adgang til ejendomsfinansieringer samt det faktum, at investering

i fast ejendom overordnet set er blevet mere attraktivt i forhold til investering

i andre aktivtyper, herunder f.eks. obligationsinvestering. Ejendomsinvestorer

kan således erhverve ejendomme med afkast, der er historisk høje i forhold til

investeringer i obligationer. handelsaktiviteterne er koncentreret om vel-

kendte markeder i frankrig, tyskland og england, hvor der primært blev

handlet forretnings- og kontorejendomme. Det danske ejendomsmarked til-

trækker sig dog ikke en tilsvarende investorinteresse, hvorfor der fortsat kan

konstateres en vis træghed i omsætningen af ejendomme i Danmark.

de faldende afkastkrav – og deraf følgende prisstigninger – er primært kon-

centreret om ejendomme med lav risiko, typisk i form af velbeliggende kvali-

tetsejendomme udlejet på lange lejekontrakter til utvivlsomt betalingsdygtige

lejere. De mere risikobetonede ejendomme har derimod generelt oplevet fort-

satte prisfald. dette mønster illustrerer, at investorerne stadig har en vis

risiko uvillighed og derfor målretter deres investeringsaktiviteter mod ”sikre”

ejendomme. Da udbuddet af sådanne ejendomme er begrænset, kan der til

tider ses store stigninger på disse ejendomme. Det danske ejendomsmarked

har fulgt dette mønster, om end i behersket udstrækning. I enkelte delmarke-

der har udviklingen været mere markant, f.eks. i det centrale london, hvor

visse iagttagere taler om en ny mulig ”boble”.

Udlejningsaktiviteterne er generelt set fortsat præget af lav efterspørgsel og

dermed vigende lejepriser og tomgang.

børsnoterede ejendomsaktier

Børsnoterede ejendomsaktier udviser i almindelighed langt større udsving

end andre typer ejendomsinvesteringer og har således betydeligt større – og

hurtigere – værdiudsving end unoterede ejendomsaktier, ejendomsfonde og

ejendomme. Dette mønster har også vist sig i 2010, hvor de børsnoterede

ejendomsaktier har oplevet store stigninger i kølvandet på den begyndende

stabilisering på ejendomsmarkederne samt stigningerne på aktiemarkederne

generelt.

det europæiske ”gpr 250 europe-indeks” steg med 17 % i 2010, det ameri-

kanske ”gpr 250 america-indeks” steg 37,6 %, og det globale ”gpr 250 glo-

bal-indeks” steg med 31,4 %.

59 iNVeSteriNg

realdanias aktieporteføljer

Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks.

Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågældende aktier indeholder et større po­tentiale end den aktuelle kurs på købstidspunktet afspejlede.

Realdania har i 2010 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet der er opret­tet to nye porteføljer og nedlagt en portefølje. De to nye porteføljer er en Emerging Markets portefølje og en portefølje, som investerer i Afrika.

Realdania har nu i alt 11 aktieporteføljer hvoraf de ni investerer internatio­nalt, mens to porteføljer er rent danske. Værdien af de to danske porteføljer udgør ca. 45 % af aktieporteføljernes samlede værdi.

Den 31. december 2010 var værdien af aktieporteføljerne 4,4 mia. kr.

mArKeDet FOr AKtier 2010

den globale vækst i 2010 udviste en stigning på næsten 5 %. dette var over-

raskende set i historisk perspektiv – og betydeligt bedre end forventet ved

indgangen til 2010. Indtjeningen oversteg forventningerne, og estimaterne

for indtjening steg betydeligt. Forbrugerne og forretningssegmentet brugte

flere penge til trods for lavere realindkomst, høj arbejdsløshed og lav kapaci-

tetsudnyttelse i industrien. både forårets økonomiske krise i grækenland og

efterårets krise i Irland påvirkede i høj grad markedet.

de globale aktiemarkeder steg i begyndelsen af 2010 med 9,9 % – en stig-

ning, der yderligere tiltog til 12 % i årets fjerde kvartal. Samlet endte året

med en stigning på 20,9 %. væksten dækker over betydelige udsving, hvor

Fjernøsten igen steg mest med en stigning på 26,4 %, bortset fra de japanske

aktier, der i lokal valuta faldt med 3 %.

norden var – med danmark i front – også en af de regioner, hvor aktierne

steg mest. de danske aktier steg med 37 % efterfulgt af sverige med 25 %,

finland med 23 % og norge med 18 %.

blandt de forskellige sektorer klarede forbrugsaktier sig bedst med en stig-

ning på 33,5 % efterfulgt af industriaktier med en stigning 32,2 % og materi-

aleproducenter, som steg 30 %. de aktier, som klarede sig dårligst, var forsy-

ningsselskaber, medicinalaktier og finansaktier, hvor afkastet var på

henholdsvis 6,1 %, 9,8 % og 12,1 %.

aktiemarkederne udviste store udsving i 2010. det største fald på markedet i

Danmark var på 4,1 % – det fandt sted 7. maj som følge af stigende nervøsi-

tet over Grækenlands økonomiske situation. Faldet blev allerede 10. maj ef-

terfulgt af årets største stigning på 6,3 %, hvor EU’s hjælpepakke til de

trængte sydeuropæiske økonomier skabte ro på markedet. generelt var for-

ventningerne ved årets begyndelse meget moderate, og de markante stignin-

ger afspejles i en række løbende opjusteringer af resultatforventningerne.

målt på de fem største selskaber – mærsk, novo, danske bank, Carlsberg og

Vestas – endte året således med en gennemsnitlig opjustering på hele 45 %.

set over de seneste 31 år har danske aktier klaret sig generelt bedre end de

europæiske aktier. det skyldes succesfulde selskaber som novo, mærsk og

novozymes. ligesom det har været tilfældet tidligere år, er der ingen sam-

menhæng mellem bnp-væksten i danmark/europa og den relative perfor-

mance i det danske aktiemarked. De fleste børsnoterede danske selskaber

har kun en lille omsætning lokalt. I danmark (og hele norden) blev den stør-

ste nyintroduktion gennem flere år realiseret med smykkefirmaet Pandoras in-

troduktion på den danske fondsbørs. børsnoteringen, hvor der blev solgt ak-

tier for 11,3 mia.kr., blev meget succesfuldt gennemført. ved introduktionen

havde pandora en markedsværdi på 32 mia. kr. pandora nåede ved slutningen

af året op på en markedsværdi på 43 mia. kr.

eu foretog i 2010 en stresstest af de europæiske banker, som blev offentlig-

gjort i juli. Alle de store nordiske banker bestod denne test. I alt 91 banker i

europa blevet undersøgt og stresstestet, og kun syv banker levede ikke op til

kravene. Disse var overvejende Spanske sparekasser.

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145C20MSCI Verden

Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

AKTIEKURSER 2010 INDEKS 31.12.2009

AktieR

60 iNVeSteriNg

realdanias priVate eQUity-porteføljer

Realdania deltager i 15 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn på 1,9 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture­ og kapitalfonde med særlig priorite­ring af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap markedet, som består af mel­lemstore virksomheder.

Der er oprettet fem nye porteføljer i 2010. De fem nye porteføljer består af to danske, en nordisk, en amerikansk og en asiatisk fond.

Realdania har investeret i fonden Axcel III, som i 2010 har gennemført en børsnotering og et delvist frasalg af deres aktier i smykkevirksomheden Pandora. Investeringen i Pandora har været særdeles vellykket, idet virk­somheden i Axcel’s ejerskabsperiode har præsteret en voldsom forøgelse af omsætning og indtjening.

Værdien af Private Equity­porteføljerne er ultimo 2010 på 1,2 mia. kr. Private Equity har i 2010 givet et afkast på 49 %.

mArKeDet FOr PriVAte equitY 2010

for private equity blev 2010 et godt år. markederne har stabiliseret sig efter

en markant opbremsning under de foregående års krise. private equity-aktø-

rerne har i stor udstrækning reageret hurtigt og skåret kraftigt i omkostnin-

gerne under krisen, hvilket har betydet, at deres porteføljevirksomheders drift

relativt hurtigt har fået genoprettet indtjeningen og endda også afdraget eks-

traordinært på deres gæld. I 2010 er virksomhederne således igen kommet i

god gænge og blevet forberedt på frasalg.

antallet af virksomhedshandler har i årene 2008 og 2009 været relativt lavt,

og kapitalfondene har derfor et opsparet behov for at få frasolgt deres virk-

somheder. ligeledes har fondene også haft et øget behov for – inden investe-

ringsperioden udløber – at investere de rekordstore midler, der var blevet

rejst fra 2005-2009. Private Equity’s investeringer i virksomheder er globalt

set fortsat stigende både i beløb og antal handler. I de udviklede markeder er

der tillige en øget grad af bankfinansiering til opkøb, dog med væsentligt

lavere belåningsgrad end før finanskrisen. På trods af den øgede virksom-

hedshandel, er det tydeligt, at frasalget af virksomheder i eksisterende fonde

vil løbe over en længere periode end tidligere, og dermed forventes det, at

fondene vil være længere tid om at blive afviklet.

på fundraising markedet for kapitalfonde er der fortsat tale om et stærkt re-

duceret investeringsniveau målt imod de foregående 5-7 år. dels har investo-

rerne et ønske om eller behov for at opbygge deres kapitalbase, og dels har

der været et ønske om at reducere investeringer, som har en lang varighed.

ydermere har der siden 2007 været relativt få realiseringer af investeringer.

Der er de seneste år set en polarisering af de kapitalfonde, som evner at rejse

ny kapital: emerging markets tiltrækker store investeringer, mens store dele

af resten af verden oplever en længere fundraising-periode og ofte lander på

lavere beløb end målsat. der er stor interesse for fonde, som investerer i små

og mellemstore virksomheder eller i nicheinvesteringer, eksempelvis restruk-

tureringsfonde, mens de større fonde har svært med at rejse kapital til nye

fondsdannelser og er begyndt at investere i mindre virksomheder end tidli-

gere.

efterhånden som kapitalfondene, der blev etableret i perioden 2005-2008,

begynder at realisere deres investeringer, tegner der sig et billede af hvilke

forvaltere, der har evnet at skabe et konsistent acceptabelt afkast – og hvilke

fonde, der vil blive afviklet. det er dog forventningen, at fonde etableret i

denne årrække gennemsnitligt vil levere et afkast under branchens historiske

niveau grundet de ufavorable markedsvilkår i form af høje virksomhedspriser

lånefinansieret til en lav rente og efterfølgende økonomisk lavkonjunktur, der

giver en forlænget ejerperiode for virksomhederne. Det er dog fortsat forvent-

ningen, at de kapitalfonde, der har investeret under krisen eller i de efterføl-

gende år, vil kunne levere et afkast over de historiske niveauer, ganske som

det er sket i tidligere lavkonjunkturer.

AktieR

61 iNVeSteriNg

realdanias danske bank-portefølje

Kursen på Danske Bank steg i 2010 fra 118 til 143 ved årets slutning. Dette er en stigning på 21 %. I modsætning hertil faldt MSCI Europe Banks indeks i 2010 med 10 %. Dette skyldes bl.a. en række sydeuro­pæiske banker, som er ramt af statsgældsproblemerne i de sydeuro­pæiske lande.

Værdien af Danske Bank­porteføljen udgør 10,1 mia. kr.

DANSKe BANK

pr. 30. september udløb bankpakke 1. dette betyder, at de danske banker

ikke længere skal betale provision for den statsgaranti, som blev indført i ef-

teråret 2008. for danske bank betyder det en årlig besparelse på 2,5 mia. kr.

I 2010 blev hensættelser og tab væsentligt mindre end i 2009.

I efteråret deltog danske bank sammen med nordea, Jyske bank og sydbank

i en stresstest, som omfattede 91 europæiske banker. Alle fire danske banker

bestod testen, mens i alt syv europæiske banker ikke bestod testen. disse var

fem spanske, en tysk og en græsk bank/sparekasse.

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

80

Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

DANSKE BANK – MSCI EUROPE BANKS, INDEKS 31.12.2010

Danske BankMSCI Europe Banks

AktieR

62 BYgNiNgSArVeN SOm reSSOurCe

Fra stuen i penthouselejligheden ser man direkte ind i

Marmorkirkens kuppel. Med vinduer fra gulv til loft er man i

Tietgens Ærgrelse midt i byens liv – med Store Kongensgade

til den ene side og den markante kirke og de omkringlig­

gende nybarokke bygninger til den anden. Det nye hus er

en fortolkning af den arkitektur, som arkitekten Ferdinand

Mehldahl tegnede for over 100 år siden. Facaderne, inddelin­

gen af vinduer og etager og brugen af gesimser respekterer

de omkringliggende bygningers, men ellers har Tony Fretton

så at sige klædt Meldahls byggeri af og fjernet den overdå­

dige stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et under­

spillet, moderne hus i beton med en pudset overflade i ren

kalkmørtel.

”Jeg ville gerne tegne noget, der er stilmæssigt flertydigt,”

siger Tony Fretton og uddyber: ”Vi har lavet en abstrakt ver­

sion af Meldahls arkitektur – uden ornamenterne, de ville

ikke fungere i dag.” Tietgens Ærgrelse er flere steder utraditi­

onelt indrettet. For eksempel er der også i flere af badeværel­

serne store vinduer, så man kan ligge i sit badekar og se ud

på byen. ”I en dansk kontekst er det også ret luksuriøst, at

nogle af badeværelserne har altaner. På en måde giver det jo

en frihed, når man som arkitekt tegner i et andet land end

ens eget. Man er nok mindre optaget af at skabe noget, der

for eksempel er specifikt dansk,” siger Tony Fretton. For ham

er det vigtigt, at arkitekten ikke skaber et fuldstændig færdigt

hele, men en ramme, som de fremtidige brugere så selv kan

fylde ud. ”Én ting er, hvordan arkitekten tænker en bygning.

Noget helt andet er, hvad brugerne får ud af den,” siger han.

I Tietgens Ærgrelse er der både boliger og erhvervslokaler,

og i gadeplan er der plads til en café, der vender ud mod

pladsen, hvor en metrostation er undervejs. Metrobyggeriet

Når BYgNiNgSArVeN Får NYe KlæDer

På hjørnegrunden ved marmorkirken har den anerkendte engelske arkitekt tony Fretton skabt et hus, der både spejler fortiden og samtiden.

af sIgne kIerkegaard CaIn

63 BYgNiNgSArVeN SOm reSSOurCe

dahls oprindelige byggeri på en fornuftig måde og samtidig

går i spænd med ildebrandshusene på Store Kongensgade,”

siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania Byg, der er

bygherre på Tietgens Ærgrelse. ”Tony Fretton har løst det på

en rigtig god måde. Når man ser på bygningen sammenholdt

med Meldahls bygning, så er der en klar sammenhæng, og

samtidig giver den smalle facade ud mod Store Kongens­

gade indtryk af et hus, der passer fint sammen med ilde-

brands husene. På den tredje facade får man med altanerne

en lidt opløst struktur, der passer godt sammen med det lille

hus, der ligger i hjørnet ved siden af,” siger Peter Cederfeld.

Han peger også på, at det er lykkedes at skabe en bygning

med lys og uderum midt i København, hvor man samtidig

kan lukke støjen ude, når man er indenfor.

Tietgens Ærgrelse har modtaget Foreningen til Hovedstadens

Forskønnelses bygningsdiplom for 2010.

gør, at de sidste altaner ikke kan blive sat på bygningen før i

2017. Og på den måde fortsætter historien om grunden, der

aldrig blev helt færdig, lidt endnu. Tietgens Ærgrelse har fået

sit navn, fordi det ikke lykkedes finansmanden C. F. Tietgen

at opkøbe grunden på hjørnet af Frederiksgade og Store

Kongensgade, da han i slutningen 1800-tallet fik færdiggjort

Marmorkirken.

Forskellige facader

Tony Fretton understreger, at arkitekter altid skaber bygninger

på baggrund af fortidens arkitektur: ”Vi arkitekter skaber ikke

rigtig noget, vi omdanner snarere. Vi arbejder jo altid med

det, der er skabt før vores tid. Det er i høj grad tilfældet her.”

Tietgens Ærgrelse er ikke noget kæmpe hus. Bygningen har

et bruttoareal på 1.300 m² grund og er i fire etager. For at

huset skal passe så godt som muligt ind blandt sine nabo­

bygninger er alle facader forskellige. ”Det rigtig svære ved

grunden er at skabe noget, der både forholder sig til Mel­

Læs mere om opførelsen af Tietgens ærgrelse lige fra de tidligste skitser over første spadestik til indvi­elsen i november 2010 på Realdania Bygs hjemme­side www.realdaniabyg.dk

Bolig+ i Aalborg og Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvest­kvarter er eksempler på byggerier, som Realdania Byg også står bag opførelsen af. Læs mere om Realdania Byg på side 48.

Tony Fretton er også arkitekten bag Fuglsang Kunstmuseum,

som du kan læse om på side 25 og 28 her i magasinet.

Tony Frettons nye bygning tager afsæt i en moderne fortolkning af de historicistiske træk, som de omkringliggende bygninger har.

64

bolius

ekSpeRtSvAR i øJenhøJde

BOLIUS BOLIGEJERNES

VIDENCENTER A/S er et hel­

ejet Realdaniaselskab. Bolius

har som opgave at yde bolig­

ejerne den bedste rådgivning

og viden, og er uafhængig af

leverandører og andre sær­

interesser. Udover hjemme­

siden Bolius.dk, to ugentlige

nyhedsbreve og magasinet

BEDRE HJEM har Bolius arki­

tekter og bygningskonstruk­

tører, der hjælper boligejere

med nybygning, ombygning

og renovering. Alle spørgs­

mål besvares indenfor 2-5

hverdage.

om b

olIu

s

Boliusrådgiver Morten Mathiasen åbner

computeren og lader hurtigt øjnene

glide ned over de 20 mails, der ligger i

indbakken. Blandt de mange spørgsmål

denne eftermiddag er alt fra isolering af

et hvidstenshus til om man skal skrue

lidt ned for termostaten på gulvvarmen,

når man lufter ud.

”Folk spørger vitterlig om alt mellem

kælder og kvist, for ikke at sige mellem

himmel og jord. Men det går meget på

håndværkerregninger, kvaliteten af det

udførte håndværksarbejde, bygnings­

reglementet, fugt og skimmelsvampe,

råd til behandlinger af murværk, maler­

behandlinger og meget meget mere,”

fortæller Morten Mathiasen, der er ud­

lært tømrer og uddannet bygningsinge­

niør. Han er en blandt ni eksperter i

panelet.

Udover de mange tekniske spørgsmål,

kommer der også spørgsmål til noget af

det, der interesserer boligejerne aller­

Svaret er, at det kan man sagtens, men

måden afhænger lidt af, hvor meget iso­

lering, man vil have. Morten finder en

artikel på Bolius.dk, som han linker til,

og så anbefaler han parret at hyre en

byggeteknisk rådgiver, så de er sikre på,

at projektet bliver lavet rigtigt.

”Her i vinterhalvåret er der mange

spørgsmål om sne og is, fugt, udluft­

ning og ikke mindst isolering, samt

gode råd til valg af varmekilder. Og om

sommeren er der rigtig mange spørgs­

mål omkring naboens hæk og træer,”

fortæller Morten Mathiasen, der natur­

ligvis ikke kan være ekspert i alt. Men

det er netop også en del af udfordringen

ved at være en del af ”Spørg Eksperten”.

”Det sker, at man er nødsaget til at læse

og undersøge nogle ting nærmere for at

kunne give et godt svar, og det er jo på

mange måder utrolig lærerigt. Igen også

fordi spørgsmålene lander så bredt. Så

jeg har undersøgt alt fra, hvordan man

mest: økonomi og lån. Disse sendes vi­

dere til en uafhængig, økonomisk eks­

pert, da Bolius ikke selv har en økonom

ansat. Alle spørgsmål til Morten Mathia­

sen og hans kolleger i ”Spørg Eksper­

ten” kommer via Bolius.dk/brevkasse.

Og brugerne har virkelig fået øjnene op

for, at der er hjælp at hente, oven i købet

helt gratis.

”Som udviklingen er, regner vi med at

besvare omkring 7.500 spørgsmål i

2011,” siger Ulrik Heilmann, adm. direk­

tør i Bolius. ”Og vi forventer bestemt, at

det tal vil blive ved med at vokse i årene

fremover,” tilføjer han.

Forskel på årstider

I mellemtiden er Morten Mathiasen gået

i gang med at besvare en henvendelse

fra et ungt par, der skal købe hus for før­

ste gang. De er faldet for et gasbeton­

hus, men vil gerne vide, om det kan ef­

terisoleres udefra og træbeklædes.

Boligejerne har mange spørgsmål, når det kommer til deres bolig. De er i tvivl om alt fra isolering til farven på væggen, og derfor vælger mange af dem at skrive til ”Spørg eksperten” hos BOliuS BOligeJerNeS ViDeNCeNter.

Af Steen Breiner

DAtterSelSKABer

65

BOliuS i tAl

• 100.000 boligejere besøger Bolius.dk hver måned.

• 100.000 modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen.

• 115.000 eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva og Flügger.

• 1.100 rådgivningssager udføres hvert år af Bolius­rådgivere for boligejere.

vasker harpiks af ruskind til, hvilket in­

sekt der boede i en mands klaver,” siger

Morten Mathiasen.

Viden bruges bredt

Alle spørgsmål og svar bliver lagt på

Bolius.dk, ligesom udvalgte bliver brugt

i brevkasserne i magasinet BEDRE

HJEM. Dermed kommer den viden, der

kommer via svarene på spørgsmålene,

også mange andre til gode. Nogen

gange fører det til endnu flere spørgs­

mål om samme emne, andre gange

vælger redaktionen bag bolius.dk og

magasinet BEDRE HJEM at tage fat i

et spørgsmål og gøre det til en egentlig

artikel.

”De mange spørgsmål giver os en ret

god fornemmelse af, hvad boligejerne

går og tænker over. Og det samler vi op

i artikler, der dermed har relevans for

mange. Så spørgsmålene er guld værd

for os, fordi det bringer os helt tæt på

vores målgruppe og deres bekymrin­

ger,” siger direktør Ulrik Heilmann.

På sigt kan det også sagtens tænkes, at

spørgsmål og svar inden for bestemte

kategorier samles i hæfter, der kan

downloades på bolius.dk, ligesom

spørgsmålene også kan danne bag­

grund for foredrag, når ansatte fra Bo­

lius Rådgivningsafdeling holder møder i

grundejerforeninger.

Alle spørgsmål er relevante

Morten Mathiasen er ved at besvare da­

gens sidste spørgsmål. Et par er flyttet

ind i deres nye hus i 2010, der er forsy­

net med jordvarme, men de synes, at de

bruger rigtig meget strøm og er bange

for, at der ikke er lagt varmeslanger nok.

”Der er ikke andet at gøre end at gå til­

bage til producenten og få det under­

søgt nærmere,” skriver han tilbage sam­

men med en længere forklaring på

husets energiramme.

Men det er nu ikke alle spørgsmål, der

er lige nemme at svare på. Blandt de

mere kuriøse er de, der gerne vil vide,

hvilke hvidevarer de skal vælge til køk­

kenet og hvilke dørhåndtag, der passer

til mahognidøren.

”Her må man jo prøve at forklare folk,

at dette jo virkelig er et spørgsmål om

smag og behag, behov og andre forhold,

som vi umuligt kan sætte os ind i over

en mail,” slutter Morten Mathiasen.

”Spørg Eksperten” er en webbaseret brevkasse, hvor man stiller spørgsmål via bolius.dk/brevkasse. Bolius’ ni eksperter spænder fra ingeniører og arkitekter over haveeksperter til økonomer og jurister. Blandt eksper­terne er Morten K. Mathiasen, der er udlært tømrer og uddannet bygningsingeniør, og som har været ansat i Bolius i fire år. Morten K. Mathiasen arbejder bl.a. med køberrådgivninger, vedligeholdelsesplaner, tilsyn med nybyg, ombyg og tilbyg og skadesvurderinger. Morten er desuden ved at uddanne sig som energikonsulent samt syn­ og skønsmand.

DAtterSelSKABer

66 året i glimt

Ved årsskiftet fik to af Realdanias datterselskaber nye navne

og logoer. Realea blev til Realdania Byg og Realdania Areal­

udvikling heder nu Realdania By.

Baggrunden for de nye navne er et ønske om at tydeliggøre

den tætte forbindelse mellem Realdania og datterselskaberne

både indadtil og udadtil for på den måde at markere et stærkt

fælles brand. Realdania og de helejede datterselskaber kom­

munikerer fremover tydeligt, at vi leverer en fælles indsats

for det, vi med en samlet betegnelse kalder det byggede

miljø i Danmark.

Samtidig er det væsentligt, at de nye navne og nye visu­

elle identiteter fortsat kommunikerer den kerne af opga­

ver, aktiviteter og kompetencer, som Realdania Byg og

Realdania By hver især forvalter.

De to datterselskabers nye logoer har det fælles træk, at

de begge tager udgangspunkt i det byggede miljø med

de indgange, veje, pladser og rum, som findes i eller mel­

lem bygninger.

Realdanias tredje datterselskab Bolius – Boligejernes

Videncenter beholder sit velkendte navn og logo.

StYrKet FAmilieBåND

året i glimt

31 pct. af alle danskere kender Realda­

nia. Det viste en kendskabsanalyse,

som vi – med bistand fra TNS Gallup

A/S og kommunikationsbureauet Pri­

meTime A/S – gennemførte i 2010.

Undersøgelsen viste også, at Realdania

har et stærkt omdømme. Og at dette

omdømme i særlig grad er båret af en

opfattelse af, at Realdania skaber værdi

for det danske samfund, bl.a. ved at

løse opgaver, som ellers ikke ville

blive løst, ved at være socialt ansvar ­

lige og tage ansvar for klima og miljø

samt kommunikere åbent og direkte

med omverdenen.

øget KeNDSKAB til reAlDANiALæs mere: www.reaLdania.dk

67 året i glimt

Teater, beach volley, marked, dans, sandkasser, træskibe,

aftensol, friluftsfilm….. Mulighederne er mangfoldige, når

bare rammerne er fleksible. Og det bliver de i Københavns

kommende nye byrum på Kvæsthuspladsen ved Skuespil­

huset. Kulturministeriet og Realdania ønsker – i tæt samspil

med Det Kongelige Teater – at sikre mulighederne for et

aktivt byliv i attraktive rammer i området – herunder gode

parkeringsforhold.

Kvæsthusprojektet skal udnytte områdets store rekreative

potentiale til gavn for alle borgere og samtidig skabe en

funktionel velfungerende sammenhæng med resten af byen.

Arealerne ved Skuespilhuset – fra Nyhavn over Skuespilhu­

sets promenade til hele Kvæsthuspladsens længde – bliver

sammen med Kvæsthusbassinet indrettet til et fleksibelt by­

rum med plads og faciliteter til en mangfoldighed af aktivite­

ter. Ofelia Beach var allerede i sommeren 2010 rammen om

midlertidige aktiviteter på Kvæsthuspladsen, og succesen

fortsætter i sommeren 2011.

Projektet omfatter også et underjordisk parkeringsanlæg un­

der dele af pladsen for bl.a. teater­ og operagæster. Og det

er på længere sigt Realdanias og Kulturministeriets ønske,

at der kan etableres en forbindelse over havneløbet mellem

Skuespilhuset og Operaen.

Kvæsthusprojektet bliver tænkt sammen med den omkring­

liggende bydel, Frederiksstaden, og projektet skal bidrage til

byens kvaliteter på samme internationale niveau, som denne

bydel gør.

AKtiVt BYliV i FleKSiBle rAmmer

Læs mere: www.kvaesthusprojektet.dk

68 året i glimt

Det kan være svært nok at holde have –

men at holde en herregårdshave, er

næsten umuligt, fordi driftsudgifterne

er så store. Mange af de historiske par­

ker på de danske herregårde er derfor

alvorlig truet af mangel på vedligehold.

For at komme krisen i forkøbet søsatte

Realdania for fem år siden en kam­

pagne, der dels skulle komme ni beva­

ringsværdige haver af forskellig alder,

størrelse og stil til hjælp, dels vise me­

toder til bevaring, udvikling, drift, pleje

og fornyelse af andre haveanlæg med

store arkitektoniske og kulturhistoriske

værdier.

Arbejdet i de ni herregårdshaver – Bre­

gentved, Clausholm, Engelsholm, Hol­

stenhuus, Knuthenborg, Løvenborg,

Sanderumgaard, Søholt og Tirsbæk –

er nu bragt til ende, og alle haverne er

åbne for publikum.

Bogen ”Herregårdshaver – eksempler

på bevaringsstrategier” videregiver er­

faringerne fra de ni haver gennem bille­

der og beskrivelser af demonstrations­

projekterne.

tAg På hiStOriSK hAVeBeSøg

I de seneste 60­70 år har udviklingen af vores byer forbrudt

sig imod de mest elementære retningslinjer for udviklingen

af gode levesteder for os mennesker. Planlægning og arkitek­

tur har i stedet for prioriteret bilerne, stordrift og kortsynet

rationalitet. Og sådan er det desværre stadig mange steder.

Det mener arkitekten og forfatteren Jan Gehl, der er kendt og

respekteret over hele verden. Hans bog Livet mellem husene

(1971), der er et teoretisk kampskrift for den menneskeven­

lige by, er i dag oversat til 18 sprog og bruges som grundbog

på de fleste arkitektskoler verden over.

I 2010 udkom så en længe ventet opfølger, der fortsætter

studierne og betragtningerne om menneskelig livskvalitet i

det byggede miljø. Den nye bog, Byer for mennesker, er en

dybere undersøgelse af den moderne by, der fortrænger

mennesket. Det er samtidig en brugsbog med værktøjer,

som Jan Gehl mener burde være på enhver planlæggers, ar­

kitekts og beslutningstagers rygrad. ”Bygninger og byrum

bliver stadig større,” skriver Jan Gehl, ”men de mennesker,

der skal bruge dem, er nu som før – små.”

Byer for mennesker samler 50 års forskning i mennesker

og arkitektur, og den er udkommet parallelt i Washington

og Beijing, så Jan Gehls teorier om den humane by nu

kan læses på verdens vigtigste sprog.

Læs mere: www.gehLarchitects.com

JAN gehl Og DeN meNNeSKelige BY

Både barokhaven på Løvenborg (tv.) og renæssancehaven på Tirsbæk går en tryg fremtid i møde med helheds­planer, der har skabt overblik over de bærende bevaringsværdier og en fremtidig bæredygtig drift.

Læs mere:

www.historiskehaver.dk

Hvad stiller man op med et søfort, der ikke kan holde fjenden

på afstand? Ja, Trekroner i Københavns havn har haft en lidt

kedelig tilværelse for et fort, siden det blev anlagt i slutningen

af 1780’erne – det nåede nemlig aldrig at blive kampdygtigt

inden den engelske flåde angreb hovedstaden i 1801.

Men i sommeren 2010 kom det gamle fort igen til ære og

værdighed som et spændende oplevelsescenter, der bl.a. gi­

ver publikum mulighed for at følge Slaget på Reden og gå på

opdagelse i de kolde og mørke kasematter, hvor man ved

hjælp af en de særlige befæstningslommelygter kan vække

Trekroners tidligere besætning til live igen!

Også Garderhøjfortet i Gentofte, der blev anlagt som en del

af landbefæstningen, genopstår nu også som et oplevelses­

center, som Experimentarium skal drive. Udover formidling

af fortets militærhistorie, skal Garderhøj lægge hus til kurser,

videnskabsteater m.m., og samtidig være udgangspunkt for

rekreative naturoplevelser.

Både Trekroner og Garderhøjfortet indgår i den store befæst­

ningsring omkring København, som blev opført efter nederla­

get til tyskerne i 1864­krigen. I disse år er Kulturarvsstyrel­

sen, Naturstyrelsen og Realdania i fuld gang med at

revitalisere og puste nyt liv i ringens mange anlæg.

treKrONer Og gArDerhøJ geNOPliVer hiStOrieN

69 året i glimt

I Trekroners kasematbygning kan de besøgende opleve hvordan billede, lyd og lys vækker det gamle søfort til live.

Tanken bag det såkaldte Cradle to Cradle­princip, som kemi­

professor Michael Baungart og arkitekt William McDonough

har udviklet, går i korte træk ud på at designe vores levevis

på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for

fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde

levende organismer.

I Danmark er princippet blevet døbt vugge til vugge og et nyt

projekt vil se nærmere på, hvordan dette bæredygtigheds­

princip kan overføres til byggebranchen. Sammen med

Vugge til Vugge Danmark går arkitektfirmaet 3XN nu i gang

med at undersøge, hvordan princippet kan anvendes i det

danske byggeri, og de vil tage udgangspunkt i fire forhold:

Projektet vil give bud på, hvilke arbejdsprocesser og meto­

der, der bedst understøtter de fire principper, så bygherre

og rådgiver ved, hvad de skal gøre for at bygge ”cradle to

cradle” og skabe bygninger med grøn gevinst.

Læs mere: www.vuggetiLvugge.dk

hVOrDAN BliVer et BYggeri eN grøN geViNSt?

° Design af kredsløb

° Brug af grøn energi

° Brug af sunde materialer

° Understøttelse af biodiversitet

Læs mere: www.befaestningen.dk

70 året i glimt

Man kan jo godt blive siddende i hver

sit hus og kukkelure – men hvorfor

skulle man det, når man i stedet for kan

mødes på en fællesplads midt i lokal­

samfundet?

Sådan lyder logikken i Brejning på

Vejle-kanten, hvor fire initiativrige kvin­

der i borgerforeningen nedsatte et fæl­

lespladsudvalg, hvor idéerne hurtigt

kom trimlende: Man kunne anlægge en

moderne og udfordrende legeplads for

både børn og voksne, man kunne have

boldbaner og bålpladser, man kunne

arrangere fællesspisning udendørs i en

overdækket pavillon…

Og som sagt, så gjort: Udvalget be­

gyndte at skaffe penge fra både kom­

munen, fonde og det lokale forenings­

og forretningsliv, som også har påtaget

sig at finansiere driften af den nye fæl­

lesplads. På den måde har en lille

gruppe lokale ildsjæle fået skabt et ak­

tivt og socialt nabofællesskab. Fælles­

pladsen er åben for alle, og Brejning

Borgerforening kan med glæde konsta­

tere, at også de mange udviklingshæm­

mede borgere, som bor på kommunens

forskellige institutioner i området, bru­

ger det nye mødested.

Brejnings udendørs dagligstue viser, at

livskvalitet ofte handler om nærhed, og

at selv meget små byggeprojekter kan

have meget stor effekt.

Læs mere: www.se-brejning.dk

BreJNiNg hAr Fået eN uDeNDørS DAgligStue

Intet er mere trøstesløst end en forladt fabriks­ eller kon­

torbygning med en masse ubenyttede kvadratmeter, der

bare venter på at blive brugt. Og intet er mere tiltræk­

kende for kulturelle græsrødder, der har tusindvis af ideer

til festivaler, udstillinger, koncerter, kunstnerværksteder,

øvelokaler for musikere osv., men bare mangler et sted.

Så hvorfor ikke bruge de tomme bygninger som midlerti­

dige kulturplatforme?

Det er hovedtanken bag organisationen Givrum.nu, der

gerne vil skabe kontakt mellem de forladte ejendommes

ejere og de kulturelle iværksættere. Formålet er at skabe

midlertidig liv i de tomme lokaler til glæde for begge par­

ter: Ejerne kan sikre sig, at der rent faktisk er liv i bygnin­

gerne, så de ikke forfalder og bliver udsat for hærværk,

mens iværksætterne kan realisere deres kulturelle ideer –

og samtidig gøres bygningen til en aktiv og positiv del af

et lokalområdes udvikling.

Inspirationen til Givrum.nu kommer fra bl.a. Tyskland og

Holland, hvor man med stort held har skabt kontakt mel­

lem ejere af tomme bygninger og kulturelle brugergrup­

per med behov for midlertidige lokaler. I Danmark er

idéen nu lanceret af de to ildsjæle Christian Fumz og Jes­

per Koefoed­Melson, der har taget initiativ til interesseor­

ganisationen Givrum.nu for både ejere af tomme ejen­

domme og iværksættere. Her vil de skabe en samlet

platform for erfaringsudveksling ved at indsamle, syste­

matisere og formidle viden indenfor området og deltage

som sparringspartner. Samtidig er det også planen, at in­

teresseorganisationen skal tage del i det udviklende ar­

bejde i byen for at sikre bæredygtigheden i de beslutnin­

ger, som træffes på politisk plan.

Læs mere: www.givrum.nu

hAr Du eN tOm BYgNiNg? Så hAr Vi eN gOD iDé!

71 året i glimt

Det gamle værftsområde på Ærøskø­

bing Havn var engang et travlt og stolt

hjemsted for bygning og reparation af

skibe. I de seneste snart ti år har hav­

nen imidlertid ligget nærmest inaktiv

hen, og det har sat et trøstesløst præg

på området. Men nu er livet på vej til­

bage. Det udtjente værftsområde skal

under navnet Øhavets Restaurerings­

center omdannes til et arbejdende cen­

ter for formidling og kulturbevaring.

De mest karakterfulde bygninger bliver

renoveret og bygget om, den gamle

bedding bliver restaureret, og som no­

get helt nyt bliver væftsområdet også

et uddannelsestilbud for unge, der en­

ten er sent udviklede eller bogligt

svage. Endelig kommer Ærø Museum

og Ærø Turist­ og Erhvervsorganisation

til at bruge værftsfaciliteterne til kultur­

arrangementer m.m.

Koblingen mellem værftsfunktionen og

det faglige uddannelsestilbud til de

unge, der ikke kan rummes i det almin­

delige uddannelsessystem, er dermed

et fint udtryk for en social bæredygtig

tankegang, som kan styrke aktiviteten i

et af Danmarks yderområder. Og samti­

dig bliver Øhavets Restaureringscenter

et godt eksempel på en nutidig anven­

delse af Ærøs maritime og industrielle

kulturarv.

Læs mere: www.udvikLingsfonden.dk

Kultur, turiSme Og uDDANNelSe På BeDDiNg På ærø

øhavets Restaureringscenter vil omfatte en særlig tilrettelagt 3­årig ungdoms­uddannelse for unge, der kommer fra Helvegsminde – et nystartet uddannel­ses­ og botilbud for unge med særlige behov. Helvegsminde har til huse i det gamle vandrerhjem i ærøskøbing.

Ved landsbyens gadekær, der mødes

han og hun, hun byder sin hjerteskær

sin friske, røde mund, i aftenens stille

fred, man arm i arm dem ser...

Ja, siden midten af 1960’erne har

Dansktop­sangen om ungdom og kær­

lighed ved landsbyens gadekær været

fast inventar i radioen – og ikke uden

grund, for de små gadekær har altid

været landsbyernes uformelle sam­

lingssteder, hvor man har kunnet ud­

veksle sidste nyt.

I Korning ved Horsens var gadekæret

ved at sygne hen, men en gruppe lo­

kale ildsjæle sørger nu for at bringe det

til live igen med et projekt, der dels

skaber en fornyelse af gadekæret som

landsbyens mødested og samtalerum,

og dels sikrer det gamle kulturmiljø i

Korning.

Området ved gadekæret skal indrettes

med skulpturhave for lokale kunstnere,

udstillingsrum og udeværksted for sko­

lerne og undervisningstilbud til de yng­

ste elever. De lokale frøer og tudser er

der også tænkt på – af hensyn til dem

bliver kanterne omkring gadekæret

gjort lavere.

Gadekæret i Korning er klar til nye

stævnemøder, og til at skabe liv og

styrke det sociale sammenhold og gøre

det attraktivt at bo i den gamle landsby.

StæVNemøDe Og SOCiAlt SAmmeNhOlD VeD gADeKæret

Læs mere: www.reaLdania.dk

Over de næste fem år sætter Realdania

sammen med Kulturarvsstyrelsen gang

i en større indsats for de bevaringsvær­

dige bygninger i Danmark.

Baggrunden er, at Folketinget i 2010

besluttede at fremtidssikre de ca. 9.000

fredede bygninger i Danmark. Derfor

rejser Kulturarvsstyrelsen i disse år

rundt i landet for at gennemgå alle de

fredede huse ét for ét. Frem til 2015

skal alle kommuner have besøg.

Men hvad med de mange hundredetu­

sinde bygninger, der ikke er fredede,

men ”blot” bevaringsværdige? Som

opfølgning på den reviderede Byg­

ningsfredningslov ønsker Realdania

sammen med Kulturarvsstyrelsen og

Kommunernes Landsforening at mål­

rette indsatsen mod bevaringen af både

de fredede og de bevaringsværdige

bygninger – så vi sammen sikrer vores

fælles bygningskulturelle arv.

Projektet Bygningskultur 2015 skal

styrke og fremtidssikre håndteringen af

bygningsarven og skabe ny viden,

brugbare værktøjer og helt ny formid­

ling til kommunerne. Det sker bl.a. gen­

nem dannelsen af kommunale netværk

for planlæggere, sagsbehandlere og

politikere, der kan modtage ekspertråd­

givning og deltage i kurser, konferen­

cer, efteruddannelse, studierejser i ind­

og udland m.m.

På hjemmesiden bygningskultur2015.

dk kan både kommunerne og ejerne af

bygningerne bl.a. se eksempler på,

hvorfor det er en god investering at

indarbejde den bevaringsværdige byg­

ningsarv og dens kulturmiljøer i plan­

lægningen. Her kan man også hente

viden, forskningsresultater og vejled­

ninger, udveksle erfaringer og deltage

i netværk.

Læs mere:

www.bygningskuLtur2015.dk

FemårSPlAN FOr BYgNiNgSKultureN

72 året i glimt

… til den historiske bykerne i Christiansfeld. For at sikre værdierne kræves der en aktiv indsats for beva­ring, nye anvendelser og formidling.

Historiske bygninger er en del af kulturarven. De er konkrete vidnesbyrd om tidligere tider og giver os anledning til at fortælle nye historier om os selv. Og bygningskulturen spænder vidt: som her blandt industriminderne i Den Hvide Kødby i København …

73 året i glimt

Det har ærlig talt aldrig været nemt at

være Øster Allé – den lange og lidt

ucharmerende trafikåre, der skærer den

grønne Fælledpark i København midt

over. Alléen har gennem årene nemlig

stået model til ikke så lidt, når der har

været landskampe, 1. maj­festivaler,

DHL­løb osv. Og hvad skal man stille

op, når man bare består af et par ned­

slidte vejbaner og et gammelt sporareal

fra sporvognenes tid?

Med nu er fremtiden kommet til Øster

Allé, som har fået en gennemgribende

ansigtsløftning, så den både er smuk­

kere, bedre belyst, grønnere og mere

menneskevenlig og indbydende for

cyklister, fodgængere og løbere.

Alléen er samtidig kommet til at hænge

mere naturligt sammen med Fælledpar­

ken, hvor tusindvis af børn, unge og

voksne hver dag kommer for at spille

fodbold m.m. i områdets mange for­

eninger – og så er den blevet mere flek­

Gymnastikhuset på Frederiksberg har siden 1932 dannet

rammen om gymnastik efter gymnastikpædagog Helle Got­

veds principper. Nu skal det fredede hus, der er opført 1898

og tegnet af P.V. Jensen Klint, opdateres, så det kan leve op

til de krav, der stilles til et moderne gymnastikhus.

Embedsboligen på 2. sal, hvor Helle Gotved førhen havde

lejlighed, bliver omdannet til en moderne gymnastiksal med

omklædningsrum og badefaciliteter. Resten af husets indre

inklusive den enestående gamle gymnastiksal bliver også

renoveret.

Alt arbejde på huset foregår med respekt for de bærende

bevaringsværdier. Og samtidig er det et vigtigt hensyn, at

Gymnastikhuset efter renoveringen står som et brugbart hus

til nutidig anvendelse, så Gotvedskolens mange gymnaster

med Helle Gotveds egne ord kan ”ha’ det bedre”.

Læs mere: www.gotvedskoLen.dk

eN ANSigtSløFtNiNg til øSter Allé

hA’ Det BeDre meD gOtVeDSKOleN

sibel for de mange biler og busser, der

har brug for parkering, når Danmark

eller F.C. København spiller vigtige fod­

boldkampe i Parken.

Omlægningen af Øster Allé er gennem­

ført som en del af Realdanias kampagne

Bedre Byrum, hvor visionen har været

at styrke og udvikle kvaliteten af danske

byrum af mange forskellige typer. An­

dre byrum, som allerede er indviet, er

blandt andet Mellemrummet i Hunde­

sted og Hasle Bakker ved Aarhus.

Læs mere: www.bedrebyrum.dk

Kørebanen på Øster Allé er flyttet til den modsatte side af vejen for at gøre plads til en bred promenade. Der er bygget nye fortove og cykelstier, plantet nye træer, og belysningen er udskiftet.

74 året i glimt

I disse år ændrer bystrukturen sig i mange danske byer, hvor

erhvervsområder bliver nedlagt og nye byområder opstår.

I Viborg betyder det en helt ny udvikling for området omkring

stationen og erhvervs­ og boligområderne i nabolaget.

Men hvordan kan man løse barriereproblemerne mellem

bydelene? Hvordan kan en omdannelse af stationsområdet

bidrage til at udvikle et dynamisk bycenter? Hvordan kan

der skabes bedre sammenhæng mellem midtbyen og syd­

byens erhvervsområder på tværs af banen? Og hvordan

kan området udvikles som et knudepunkt for en miljøvenlig

kollektiv trafik?

De 1000 år gamle, stolte havhingste fra

Danmarks vikingefortid fortjener at

blive udstillet i ordentlige omgivelser.

Men desværre har det kun godt 40 år

gamle Vikingeskibsmuseum i Roskilde

allerede lidt så alvorligt under vejr og

vind, at glasfacaderne er i en sørgelig

forfatning og betonen smuldrer.

Allerede i 1989 forsøgte man at stoppe

forfaldet i Vikingeskibshallen, som blev

tegnet af professor Erik Christian Sø­

rensen og indviet i 1969 som ramme

om de fem vikingeskibe fra Roskilde

Fjord. Opgaven er nu at finde en tek­

Svarene skal findes i en helhedsplan udarbejdet på grundlag

af en byplankonkurrence – og ambitionerne fejler ikke noget:

Der skal skabes en både banebrydende og bæredygtig bydel,

som ikke alene er til gavn og glæde for viborgenserne, men

til inspiration for andre byer med tilsvarende udfordringer.

De første omdannelsesprojekter kan sandsynligvis gennem­

føres allerede om få år, men den samlede byomdannelse har

et perspektiv, der løber over de næste måske 25 år.

nisk løsning for den fredede bygning –

løsninger, som klarer problemerne med

betonen og glassets fastgørelse, så det

samtidig ikke ødelægger husets spinkle

og sprøde arkitektur.

Det skal Teknologisk Institut og arkitekt

Henrik Terkelsen forsøge at finde ud af

gennem en analyse, der bl.a. inddrager

international forskning i restaurering af

beton.

eN BANeBrYDeNDe Og BæreDYgtig BYDel

ViKiNgeSKiBShAlleNS FOrFAlD SKAl StOPPeS Nu

Udviklingen af stationsområdet i Viborg Midtby til en bæredygtig bydel sætter bl.a. fokus på nogle af de udfordringer omkring løsning af de barriereproblemer, som stationsområder ofte giver.

Læs mere: www.viborg.dk

Læs mere: www.vikingeskibsmuseet.dk

75 året i glimt

Følg meD i liVet På DeN Blå PlANet

I efteråret 2010 blev der taget første

spadestik til byggeriet af Den Blå Pla­

net, det nye Danmarks Akvarium nord

for Kastrup Havn. Med flytningen af

Danmarks Akvarium fra Charlottenlund

til Amager Strand bliver der skabt et ar­

kitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn

på et af de mest spektakulære steder

langs Øresunds kyst.

Den Blå Planet giver mulighed for at

formidle viden om naturen igennem

publikumsaktiviteter, udstillinger, un­

dervisning og forskning. Bygningens

arkitektur tolker relationen mellem

menneske og natur, vandet som ele­

ment, livet i vand og overgangene

mellem vand og land.

Efter planen skal Den Blå Planet åbne

dørene for besøgende i foråret 2013,

og indtil da har Danmarks Akvarium

åbent i de nuværende bygninger i

Charlottenlund, hvor der bl.a. er udstil­

let en model af byggeriet. Har du lyst

til at følge byggeriet her og nu, så klik

ind på Den Blå Planets hjemmeside

og se livet på byggepladsen via det

opstillede webkamera – eller kig ud

ad vinduet næste gang du flyver fra

Kastrup Lufthavn.

Arkitekterne i 3XN har ladet sig inspirere af havets mikroskopiske hvirvelfigurer til bygningsformen for Den Blå Planet, der vil stå som en markant skulptur i landska­bet og forene de tre elementer vand, luft og jord.Læs mere: www.denbLaapLanet.dk

76 Om reAlDANiA

Vi arbejder med tre områder: Byen,

Byggeriet og Bygningsarven.

Vi sætter fokus på emner som udvik­

lende nybyggeri, brugbar innovation,

gode restaureringsmetoder, arkitekto­

nisk og håndværksmæssig kvalitet,

bedre processtyring, visionær byudvik­

ling, forskning, formidling og meget,

meget mere.

Vores udgangspunkt er, at filantropi er

en profession, der kræver kompetencer.

Vi engagerer os fagligt og økonomisk i

de projekter, vi går ind i, og vi tager

medansvar for, at vores støtte giver

gode, varige resultater.

Vi arbejder helst i partnerskaber og net­

værk, og vi lægger vægt på et aktivt

samspil mellem ildsjæle, kommuner,

institutioner, erhverv og brancheorgani­

sationer.

Hvor kommer pengene fra?

I 2000 overgik Realkredit Danmark

til Danske Bank. Det var Realdania

(dengang under navnet Foreningen

Realdanmark), der ejede Realkredit

Danmark, og da vi hermed solgte real­

kreditaktiviteterne fra, blev vores for­

mål ændret. Siden 2000 har vi drevet fi­

lantropisk virksomhed, idet vi støtter

og igangsætter projekter inden for det

byggede miljø til gavn for almenvellet

samt driver investeringsvirksomhed.

Umiddelbart efter fusionen var formuen

på knap 17 mia. kr. Det var penge, som

gennem 150 år var blevet forvaltet i

realkreditforeningsregi, og som i over­

ensstemmelse med realkreditloven ikke

blot kunne tilbagebetales til medlem­

merne. Det blev derfor besluttet at

sikre formuens værdi i en forening, der

driver almennyttig filantropisk virksom­

hed, så fremtidens generationer også

kan få gavn af pengene gennem udvik­

ling af det byggede miljø.

Medlemmer og repræsentantskab

Styringen af Realdania foregår i et sam­

spil mellem medlemmer, repræsentant­

skab, bestyrelse og direktion. Medlem­

merne vælger et repræsentantskab ved

geografiske og faglige valgmøder, og

repræsentantskabet vælger så bestyrel­

sen, som ansætter direktionen.

Repræsentantskabet repræsenterer

samlet set det netværk og den faglige

og ledelsesmæssige viden, som er

forudsætningen for at Realdania kan

drive sin virk somhed på et kompetent

og forsvarligt grundlag. Alle, der ejer

fast ejendom i Danmark, kan blive

medlem af Realdania. I dag har vi

omkring 172.000 medlemmer. På

www.realdania.dk kan du læse mere

om vores aktiviteter, og du kan down­

loade en indmeldelsesblanket.

Om Realdania

Mission

Realdania skaber livskvalitet gennem

det byggede miljø.

Realdanias filantropiske aktiviteter har

fokus på livskvaliteten ”i” husene,

”mellem” husene, i by og på land og

skal være til gavn for almenvellet.

Realdania tilvejebringer langsigtede

kvaliteter gennem værdiskabende pro­

cesser. Realdanias projekter skal være

værdiskabende, skal gøre en forskel og

komme en bred kreds af mennesker til

gode. Målsætningen er, at projekterne

er bæredygtige.

Principper og arbejdsform

Realdania opererer med fem grundlæg­

gende principper, der definerer Realda­

nias virksomhed. De er ledetråde for le­

delse og medarbejdere.

Realdania vil:

• udvikle og forandre

• gennem partnerskaber og netværk

• baseret på dialog og viden

• gennem opsøgende og proaktiv

indsats

• baseret på åbenhed og transparens

Hvem er Realdania?

Realdania er en forening med med­

lemsdemokrati. Vi driver en filantropisk

virksomhed og støtter projekter inden

for det, vi med en samlet betegnelse

kalder det byggede miljø. Grundlaget

for det filantropiske arbejde er vores

investeringsvirksomhed.

Vi har to overordnede formål:

• Vi støtter og igangsætter projekter

inden for det byggede miljø til gavn

for almenvellet.

• Vi investerer vores formue for at

sikre det størst mulige afkast.

Jarmers Plads 2

1551 København V

Tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk

FOtOKreDiteriNg

fotokreditering ÅRsmagasin 2011

redaktion Birgitte Boesen og Dorte Bülow, Realdania Kommunikation

Design Bysted A/S

tryk PrinfoHolbæk­Hedehusene­Køge a/s

NO

RD

IC E

NVIRONMENTAL LABEL

541 395Printed matter

forside Leif tuxen

2 Leif tuxen

4 claus bjørn Larsen

7 peter nørby

8 steffen stamp

9ø Leif tuxen

9n jørgen jørgensen

10ø cebra a/s

10n terapihaven nacadia

11v odense kommune

11h Leif tuxen

12 andreas vingaard / fn

13ø nordsjællands veterantog

13n dansk bygningsarv a/s

14 schønherr k/s

15n ncc, cubo, force4, niras og møller & grønborg

19-21 claus bjørn Larsen

18v adam mørk – 3Xn

19v flemming hansen

22vø silkeborg kommune

22hø jørgen jørgensen

23n jørgen jørgensen

24v friis & moltke a/s

24h jørgen jørgensen

25vø jakob bekker-hansen

25hø finn brasen

25n heine pedersen

26-28 Leif tuxen

29 finn brasen

30 Leif tuxen

31ø anne prytz schaldemose

31n kirsten monrad hansen

33 claus bjørn Larsen

35ø claus bjørn Larsen

35m jørgen jørgensen

35n steffen stampe

36 claus bjørn Larsen

37vø steffen stampe

37hø claus bjørn Larsen

37vn claus bjørn Larsen

37hn steffen stampe

38 Leif tuxen

40ø kvartershuset sydhavnen

40n Leif tuxen

41 steffen stampe

42 Leif tuxen

43 jørgen witved

44 anne prytz schaldemose

45ø anne prytz schaldemose

45m jens v. nielsen

45n claus bjørn Larsen

47 big - bjarke ingels group

49ø arkitema

49m sif meincke

49n realdania byg

51ø middelfart kommune/Land+

52m claus bjørn Larsen

52n flemming hansen

53ø fredericiac p/s

53n køge kyst p/s

55 claus bjørn Larsen

62 christian richters / toni yli suvanto

63ø chris clunn

63n christian richters / toni yli suvanto

65 claus bjørn Larsen

66 jan nielsen

67 det kongelige teater

68ø jørgen jørgensen

68n cowi

69 Lars schmidt

70 jørgen jørgensen

71 udviklingsfonden

72ø anne prytz schaldemose

72n jørgen jørgensen

73ø jørgen jørgensen

73n gotvedskolen

74 viborg kommune

75 aerodan Luftfoto samt 3Xn

Side Fotograf Side Fotograf

77

Jarmers Plads 2

1551 København V

Tlf. 70 11 66 66

www.realdania.dk