14
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN / EN VIRKSOMHEDSKREDS I FINANSFORBUNDET / APRIL 2016

Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

Page 1: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

REFER AT FR A GENER ALFORSAMLINGEN / EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / APRIL 2016

Page 2: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

2 GENERALFORSAMLING Af journalist Carsten Jørgensen

Formand for Spar Nord Kreds Ole Skov udtrykte stor respekt og stor anerken-delse for den kæmpeindsats, der ligger bag Spar Nords rekordoverskud i 2015 (897 mio. kr. efter skat), da han onsdag den 9. marts på Comwell Hvide Hus i Aalborg aflagde mundtlig beretning på Spar Nord Kreds generalforsamling.

”Men det ærgrer os, at der i årsrap-porten for 2015 ikke er angivet en me-get afgørende styrke, som banken har, nemlig 1.500 fantastiske, loyale medar-bejdere, som oplever en høj trivsel”, sag-de han til de godt 100 tilhørere i salen.

Den høje trivsel blandt medarbej-derne bekræftes i målinger, som både banken og Finansforbundet har fore-taget. Ole Skov udtrykte stor tilfreds-hed med, at FA og Finansforbundet er enige om at fortsætte arbejdet med sik-re en høj trivsel og vil udarbejde et in-spirationskatalog om Trivsel og Per-formance. En enkelt torn er der dog i forhold til trivslen. Målinger på pro-duktsalg og kundemøder fylder rigtig meget hos den enkelte medarbejder og hos den enkelte leder. Den udbred-te brug af individuelle performance-målinger.

”Spørgsmålet er, om det store tids-forbrug til udvikling, registrering, rapportering og opfølgning på per-formancemålinger står i et tilfredsstil-lende forhold til de resultater, der kan konstateres som følge heraf”, sagde Ole Skov og henviste til, at flere virk-

Performancemålinger bør ændres”Der er grund til at standse op og vurdere, om vi har en for ensidig tilgang til performancemålinger”, sagde Ole Skov i sin del af den mundtlige beretning på Spar Nord Kreds generalforsamling, hvor han også kommenterede bankens strategi og de kommende overenskomstforhandlinger

somheder i sektoren har droppet de in-dividuelle performancemålinger.

Vejen frem kan ifølge Spar Nord Kreds være at sætte fokus på teamets performance fremfor på den enkelte medarbejder, og det er der faktisk også områder og afdelinger i banken, der er begyndt at gøre.

”Det er interessant at se, hvordan det påvirker resultaterne. Det, vi hører, er, at teammålingerne betyder større salg og bedre resultater. Det medvirker til en større gejst og en stærkere hold-ånd. I kredsen ser vi gerne, at der i hele

banken er fokus på holdets præstatio-ner”, sagde Ole Skov.

Spar Nord skiller sig ud fra resten af sektorenHan henviste til en lederundersøgel-se, som Finansforbundet har gennem-ført, og hvor 37 ledere fra Spar Nord har deltaget. 43 procent af lederne fra Spar Nord svarer i undersøgelsen, at der måles på individuelle præstationer og 46 procent, at der måles på en kom-bination af individuelle og teambasere-de præstationsmål – for ledere i hele Finansforbundet er tallet henholdsvis 23 og 60 procent.

Ole Skov viste også en tabel til ge-neralforsamlingen, hvor det fremgår, at 96 procent af lederne i Spar Nord i undersøgelsen svarer, at salg indgår i medarbejdernes præstationsmål. Her er det gennemsnitlige tal for ledere i Finansforbundet 69 procent. 93 pro-cent af lederne i Spar Nord svarer, at antal kundemøder indgår i præstati-onsmålingerne, her er tallet 59 pro-cent i gennemsnit for resten af lederne i Finansforbundet.

”Det er selvfølgelig helt naturligt, at de to parametre indgår i præstations-målingerne, men når vi sammenligner vores tal med sektorens, så synes jeg, der er grund til at standse op og vur-dere, om vi har en for ensidig tilgang til performancemålinger. Det er tanke-vækkende, at kundetilfredshed, kvali-

Banken skal turde tage nogle chancer og investere i frem-tiden, ikke bare digitalt, men også i at fastholde en relativ højere andel af medarbej-dere end konkurrenterne, netop for at være så tæt på kunden som muligt.

Page 3: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

3 GENERALFORSAMLING

I kredsen ser vi gerne, at der i hele banken er fokus på holdets præstationer”, sagde Ole Skov.

tet og adfærd har et væsentligt højere fokus hos vores konkurrenter”, påpe-gede Ole Skov og bebudede, at kred-sen gerne vil dele undersøgelsens re-sultater med bankens ledelse.

Bankens nye strategiSpar Nord Kreds følger med interes-se det arbejde, som banken har igang-sat med at formulere en ny strategi, der skal træde i kraft næste år.

”Rammen er, at der ikke skal skabes en revolution, men en evolution. Det vil sige, vi holder fast i lokalstrategien og tror på værdien af fysiske filialer, personlige relationer, der bygger på en høj tillid mellem kunde og medarbej-der, og en tro på at der også i fremtiden vil være efterspørgsel på kompetent og ansvarlig rådgivning”, forklarede for-manden og udtrykte glæde over, at der i processen er lagt meget vægt på at af-dække nye forretningsområder og om-råder, hvor indtægterne kan øges.

”Banken skal turde tage nogle chan-cer og investere i fremtiden, ikke bare digitalt, men også i at fastholde en re-lativ højere andel af medarbejdere end konkurrenterne, netop for at være så

tæt på kunden som muligt. Vi glæder os”, sagde Ole Skov.

I ugerne op til kredsens generalfor-samling fyldte debatten om stigende bidragssatser medierne – en debat der igen har gjort, at forbrugernes tillid til sektoren er under pres.

”Nogen tror, at stormen hurtigt læg-ger sig. Det kan også godt være, men jeg tror, der er sket et markant hold-ningsskifte i forhold til hvad forbruger-ne i fremtiden vil finde sig i fra sekto-ren som helhed. Konkret er Nykredits kommunikation omkring bidragsstig-ningen ikke det mest imponerende vi har set”, lød det fra Ole Skov.

Han tror på, at sektoren fortsat vil blive udfordret i fremtiden. Kunder-ne vil i langt højere grad stille krav om gennemsigtighed og indsigt i den vær-di, som kundeforholdet bygger på – set både fra bankens og kundens vinkel. Dertil kommer, at også forbrugerorga-nisationer og politikere konstant vil ud-fordre sektoren på den rolle, den ud-spiller i samfundet.

Ny overenskomst under forberedelseI begyndelsen af 2017 skal FA og Fi-

nansforbundet forhandle en ny over-enskomst, og parterne er i gang med at tænke visioner for en fremtidige over-enskomst, som matcher de forandrin-ger, sektoren gennemgår i disse år.

”Vi tror, det går i retning af, at man-ge flere områder lægges ud til decen-tral forhandling. Men vi skal tænke os godt om. En klar forudsætning er i hvert fald, at de lokale forhandlere skal have rammer, der gør dem i stand til at være en ligeværdig part i forhand-lingerne. Vi ser desværre, at der på ar-bejdsgiverside i sektoren er en tendens til hele tiden at udfordre det faglige sy-stem på de ressourcer, der lokalt an-vendes på fagligt arbejde. Det må høre op – for det giver ingen mening på den ene side at ønske mere ud til lokal for-handling og så samtidig presse de fagli-ge repræsentanter ressourcemæssigt”, sagde Ole Skov.

Page 4: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

4

En elefant parteret i småstykker

Af journalist Carsten JørgensenGENERALFORSAMLING

”NICE er på samme tid skræmmen-de, fascinerende og samlende”, sagde næstformand Jannie Skovsen i sin del af den mundtlige beretning.

Oprindeligt blev NICE præsenteret som en elefant, som alle i banken skul-le overkomme i fællesskab ved at dele den i småstykker, og det er nu sket.

”Hver en afkrog af den store krop er blevet dissekeret og analyseret med henblik på igen at blive bygget op i en mere omkostningseffektiv it-struktur til glæde for alle interessenter på den lange bane. Som et gigantisk puslespil, hvor de mange prikker skal formes og slibes til, så de til sidst passer sammen. Når det hele forhåbentlig er veloverstå-et – kan vi sige, at vi gjorde det sam-men”, sagde Jannie Skovsen.

Et stort antal medarbejdere har travlt med at styre banken gennem transformationen mod BEC’s it-plat-form, mens resten rydder op og passer dagligdagen og i øvrigt også skal nå at uddanne sig til det går løs d. 9. maj.

”Der er ingen tvivl om, at der er travlt. Og at rigtig mange giver den en skalle og er indstillet herpå. Mer- og overarbejde kan næppe undgås. For de allokerede til projektet er varslet, at

NICE har sat ekstra tryk på kedlerne i banken, og den forestående it-konvertering kan også ses på timebanksaldoen. Det er noget, Spar Nord Kreds holder øje med, understregede næstformand Jannie Skovsen i sin del af den mundtlige beretning, hvor hun også opfordrede til, at du stiller krav til kvaliteten af din MUS

der kan blive tale om systematisk over-arbejde i perioder. For Linjen har le-delsen indtil nu holdt fast i, at det ikke bliver nødvendigt. Feriebegrænsnin-gerne skal medvirke til, at behovet for over- og merarbejde begrænses. Men der skal være pauser – pusterum. Fri-dage. Så husk at passe på dig selv og på hinanden”, lød det fra Jannie Skovsen og understregede, at det er i alles inte-resse, at arbejdsglæden søges bevaret, selvom opgaverne er mange.

”Vi er klar over, at det er svært, da opgaver kan opstå, som ingen var for-beredt på – men det er samtidig alt-afgørende, at ledelsen har maximal fokus på planlægning herunder af fri-dage, så alle kan stå for presset”.

Timebanksaldoen vokser I SU har man drøftet behovet for at se på timebanksaldoen. Lige nu er timin-gen dårlig, fordi NICE kræver en stor ekstraindsats fra mange medarbejdere.

”Det er ikke i sig selv bekymrende, at timebanken stiger, hvis det er et ud-tryk for periodeudsving eller fx NICE – eller kolleger, som af egen drift efter aftale sparer timer op. Det bekymren-de opstår først, når vi når dertil, at der

ikke er muligheden for at afvikle de op-tjente timer”, sagde næstformanden.

2016 er et atypisk år - og over-og mer-arbejdssaldiene i timebanken påvirkes samtidig af et højt aktivitetsniveau.”Det ideelle er jo, at arbejdsmængden pas-ser med antallet af medarbejdere. Vi har nu i en længere periode forud for NICE set den gennemsnitlige saldo sti-ge. Hvis timeantallet pr. medarbejder skal bringes ned, er der to skruer at ju-stere på. Antallet af medarbejdere el-ler antallet af opgaver. BEC løsninger forventes at lette opgaveløsningen i fi-lialerne – mens det modsatte må anta-ges at være tilfældet i nogle funktioner i hovedsædet”, sagde Jannie Skovsen og fortsatte:

”Erfaringer fra andre og kendskabet til bankens åbenstående gaps tilsiger, at der også efter M-dag kan gå tid, inden synergier i form af bedre systemer vil vise sig som lettelser i det daglige arbej-de. Når vi kommer på den anden side af sommerferien, ser vi gerne, at der tales om arbejdssituationen og timebanken rundt omkring. Vi forventer, at flere vil have et behov for at finde tilbage til en normal arbejdsuge samt for at afvik-le opsparet tid og måske overført ferie”.

Page 5: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

5 GENERALFORSAMLING

som finder afklaring på egne mål og ønsker for fremtiden, og det spænder fra jobskifte til god for-beredelse til deres MUS”, fortal-te Jannie Skovsen og fortsatte: ”Ofte drukner planer om egen udvikling i dagligdagens opga-ver, medmindre du bestemmer dig for at fokusere på din egen udvikling”.

Påvirk dagligdagen med dialog Jannie Skovsen kom i sin del af den mundtlige beretning fra kredsen til medlemmerne også ind på, hvad den enkelte, og hvad medarbejderne i fællesskab kan gøre for at få et så godt ar-bejdsliv som muligt.

”Hver enkelt af os har mu-lighed for at påvirke vores dag-ligdag gennem den konstruk-tive dialog – at åbne munden og fortælle, hvad der virker, og hvad der skaber trivsel. Det kan

vi gøre på vores MUS, i dagligdagen og i AU. Og vi kan bakke op om de tiltag, som banken via SU igangsætter om-kring trivsel”, sagde næstformanden og tilføjede, at kredsen også påvirker gen-nem dialog.

”Vi lytter til input på dialogmøder med medlemmerne, til tillidsmænde-nes oplevelser, og vi samler indtryk-kene og bringer dem videre til direk-tionen, i bestyrelseslokalet, i SU, i Finansforbundet og andre steder, hvor det giver mening”.

”Din markedsværdi ligger i din egen tro på, at du kan og i de kompetencer, du udvikler i og uden for jobbet”, sagde Jannie Skovsen.

Stil krav til kvaliteten af din MUSJannie Skovsen kom fra talerstolen på Comwell Hvide Hus også ind på, at der ikke findes nogen leder, som kan ga-rantere dig varig ansættelse, uændrede opgaver i al evighed og ingen organisa-toriske ændringer.”Din markedsværdi ligger i din egen tro på, at du kan og i de kompeten-cer, du udvikler i og uden for jobbet. Så opfordringen her fra er, at du stil-ler krav til kvaliteten af din MUS. Det krav skal du stille til dig selv og til din

leder. Tænk over, hvad der er vigtigt for din jobtilfredshed og muligheder. Det er ikke sikkert, at din leder kan imøde-komme alt, men hvis dine ønsker ikke er kendt, ja så er det ekstra svært”, sag-de Jannie Skovsen.

Næstformanden henviste til, at med-lemmerne kan søge gratis hjælp til at blive afklaret om, hvad de vil med de-res nuværende og fremtidige arbejdsliv i Finansforbundets succesfulde Workli-fe Investment-projekt.

”Hver eneste dag har vi kolleger,

Page 6: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

6 GENERALFORSAMLING Af journalist Carsten Jørgensen

95,3 procent af de ansatte i Spar Nord er medlem af Finansforbundet, hvilket giver Spar Nord Kreds en førsteplads sammenlignet med de otte øvrige kred-se i forbundet, når det gælder organi-sationsprocent. Også hvad angår med-lemstilfredshed med forbundet ligger medlemmerne i Spar Nord øverst i for-hold til medlemmer fra de øvrige kred-se, hvilket medførte rosende ord fra Fi-nansforbundets næstformand Solveig Ørteby, da hun gik på talerstolen på Spar Nord Kreds generalforsamling.

”Det er en fornøjelse at blive invi-teret til generalforsamling i en kreds, hvor der er orden i sagerne, men det kan også være lidt kedeligt”, sagde hun med et glimt i øjet og foreslog, at kred-sen skulle have ambition om at hæve

Vi er dygtige til at finde nye job

organisationsprocenten til 99,5 i løbet af det næste år!

Et mere trist faktum er, at der er for-svundet 10.000 arbejdspladser i sekto-ren siden 2008. Solveig Ørteby glæder sig over, at på trods af de mange afske-digelser er det lykkedes at holde ledig-hedsprocenten for forbundets medlem-mer nede, aktuelt er den på 2,4.

”Det skyldes, at finansansatte er ef-tertragtede medarbejdere i andre bran-cher, og at mange heldigvis hurtigt får job, efter de er blevet afskediget. I duer til noget, husk at sige det til jeres kolle-ger”, lød hendes opfordring.

At det hidtil er lykkedes for mange afskedigede medarbejdere i sektoren at finde nyt job, er ikke ensbetydende med, at det også vil være sådan

Selv om der er forsvundet 10.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, er ledigheden blandt Finansforbundets medlemmer helt nede på 2,4 procent. ”Finansansatte duer til noget og er eftertragtede i andre brancher også, husk at sige det til jeres kolleger”, sagde Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby

”I duer til noget, husk at sige det til jeres kolleger”, sagde Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby.

Formand Ole Skov bød velkommen til de godt 100 fremmødte.

Valg af dirigent Johnny Swensson, Finansforbundet, blev valgt som dirigent. Dirigenten gennemgik formalia og konstaterede generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig.

Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksom-hed i det forløbne årFormand Ole Skov og næstformand Jannie Skov-sen aflagde på skift beretning om udviklingen i sektoren, Kredsen og banken, og om udfordringer og muligheder for sektoren i fremtiden. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år Solveig Ørteby, næstformand i Finansforbundet, holdt et indlæg om det, der aktuelt arbejdes med og for i forbundet.

Herefter debat med oplæg fra kredsbestyrelsen: Hvad er de tre vigtigste emner/indsatser vi som kreds, skal tage med ind i arbejdet med at fastlæg-ge bankens nye strategi? og Hvilke tre områder skal være kredsens væsentligste mærkesager i det kommende år?Blandt emnerne i debatten var vikaransættelser, individuelle performancemålinger, seniorordninger, Worklife Investment, IT-overgangen til BEC, Over-enskomstforhandlinger 2017, tiltrækning af yngre medarbejdere og trivsel.Ole Skov takkede for input.

Godkendelse af regnskabet med decharge Kredsens økonomiansvarlige Rikke Henriksen fremlagde regnskabet, der udviste et resultat for 2015 på 122.497 kr. Regnskabet blev godkendt.

Indkomne forslag Der var ingen indkomne forslag.

Valg til bestyrelsen for 2 årVed fredsvalg blev Ole Skov genvalgt som for-mand og Gitte Holmgaard Sørensen genvalgt som bestyrelsesmedlem.

Ole Skov fortalte herefter, at 4 deltidsbestyrelses-medlemmer er valgt for 2 år ved fredsvalg:Helle Fischer Elkjær (nyvalg), Mette Haugaard Andersen(genvalg), Michael V. Jensen (genvalg) og Lone Elmenhoff (genvalg).

Valg af revisor og revisorsuppleant for et år Ved fredsvalg er Per Larsen genvalgt som revisor og Dorte Krogshave genvalgt som revisorsup-pleant.

EventueltAfdelingschef Elin Møller fratræder på pension efter 40 år i Finansforbundet. I den anledning tak-kede Ole Skov hende for et rigtigt godt samar-bejde gennem mange år.

FORLØBET AF GENERALFORSAMLINGEN

••

Page 7: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

7 GENERALFORSAMLING

i fremtiden. Forbundet har iværksat Worklife Investment-projektet, som er et gratis tilbud til medlemmerne om at få afklaret deres kompetencer og at få en samtale med en konsulent i forbun-det om deres karrieresituation nu og i fremtiden.

”Indtil videre har vi gennemført 1.100 samtaler, men det er ikke nok. Vi skal have mange flere til at gøre brug af Work-life Investment. Det handler om, at I skal styrke jeres værdi på arbejdsmarkedet”, sagde Solveig Ørteby og opfordrede de cirka 100 deltagere i generalforsamlin-gen til at sprede budskabet til deres kol-leger på deres arbejdspladser.

Trivsel og bundlinjeFinansforbundets næstformand har tid-ligere haft et noget anstrengt forhold til FA (Finanssektorens Arbejdsgiverfor-ening), når emnet har været stress og trivsel. Men sådan er det ikke længere.

”Vi har næsten et kæresteagtigt for-

hold nu”, sagde Solveig Ørteby med smil i stemmen og henviste til den kon-ference FA og Finansforbundet sam-men holdt om Trivsel og Bundlinje midt i januar og den folder af samme navn, man har udgivet.

Projektet handler om at sætte fokus på den sociale kapital i virksomheder-ne og på det faktum, at når medarbej-derne har en god trivsel, så kan det af-læses på virksomhedens bundlinje.

Solveig Ørteby efterlyste også, at flere skal gøre brug af Finanskompe-tencepuljen, der opstod efter seneste overenskomstforhandling mellem for-bundet og arbejdsgiverforeningen. 60 millioner kroner er der i puljen, som finansierer korte kurser og uddannel-ser, som medlemmer af Finansforbun-det kan tage – i for eksempel projekt-ledelse, engelsk, samfundsøkonomi og digital kommunikation.

Læs mere om Finanskompetencepuljen her: https://www.finanskompetencepulje.dk/

Og om Worklife Investment-projektet her: http://worklife-investment.dk/

Page 8: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

8 GENERALFORSAMLING Af journalist Carsten Jørgensen

Danske Bank og Nordea har lukket mange filialer med henvisning til, at kundernes adfærd er forandret, og de to store banker satser nu meget på on-line-rådgivning af kunderne. Sådan er situationen ikke i Spar Nord, og set fra privatrådgiver Peter Bruns stol i Vejle er der lige nu ikke noget, der taler for, at man skal afskære kunderne fra fysi-ske møder med rådgiverne.

”Efterspørgslen på kundemøder i afdelingen stiger. Folk vil gerne møde os ansigt til ansigt – både når det gæl-der rådgivning om store privatøkono-miske beslutninger som køb af bolig og også mindre vigtige spørgsmål. Nogle er bange for, at digitalisering kan gøre mange medarbejdere overflødige, men det er ikke den oplevelse, jeg har”, si-ger Peter, der har været privatrådgi-ver i Spar Nord i Vejle i 2 ½ år.

Når det handler om fremtidens fi-nansielle arbejdsplads, er han overbe-

Folk vil gerne have rådgivning

Peter Brun, der er privatrådgiver i Spar Nord Vejle, oplever, at kunderne efterspørger møder med en rådgiver, og han tror ikke, at behovet vil blive mindre i fremtiden

vist om, at der vil komme mere digi- talisering, men han tror ikke, at det kan erstatte det fysiske møde mellem kunde og rådgiver helt. Han oplever ikke, at unge vender rådgivning i fili-alen ryggen til fordel for at håndtere deres privatøkonomi på nettet – de har på mange måder den samme adfærd som de ældre generationer.

”Vi rådgivere skal være tillidsskaben-de og åbne, så vi kan skabe langvaren-de relationer til kunderne”, siger Peter.

For nylig blev han valgt til tillids-mand – og han glæder sig til at prøve kræfter med hvervet som sine kollegers talsmand og at udvikle sig personligt og kompetencemæssigt på Finansfor-bundets tillidsmandsuddannelse i den kommende tid.

”Man har selv et ansvar for at udvik-le sig, så man er klar fremtiden”, mener Peter, der desuden er superbruger 1 på NICE-projektet.

Page 9: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

9

Det eneste, der ikke bliver mindre af, når du deler det, er viden, siger kundemedarbejder Marianne L. Christensen fra Spar Nord København, som er overbevist om, at man som finansansat skal lære hele livet

Det er vigtigt at opsøge ny viden

Af journalist Carsten JørgensenGENERALFORSAMLING

Digitaliseringen de seneste år har blandt andet betydet, at mange klarer de fleste af deres bankforretninger på internettet via en pc eller en mobilte-lefon, og når talen er på fremtidens fi-nansielle arbejdsplads, vil der ske flere forandringer, hvis man spørger Mari-anne L. Christensen, kundemedarbej-der i Erhverv i Spar Nord København.

”Det er min oplevelse, at dialogen med kunderne i dag er anderledes end for blot nogle få år siden. Jeg tror, der sker mest inden for privatområdet. In-den for erhverv håndterer vi fortsat mest fysiske dokumenter, men virksom-hederne efterspørger også mere og mere digitale dokumenter, så det kom-mer nok inden for nogle få år. Samlet vil der nok være brug for lidt færre fi-nansansatte i fremtiden i forhold til nu”, mener Marianne, der har været i

Spar Nord siden november 2012, hvor Sparbank og Spar Nord fusionerede.

Hun forudser, at det især vil være midtergruppen – kunder mellem 30 og 50 år – der vil fravælge det fysiske møde med banken til fordel for det digitale, mens de unge og de ældre fortsat vil have behov for og lyst til at møde de-res rådgiver ansigt til ansigt. Og krave-ne til den enkelte medarbejder vil være at holde sig opdateret med viden og at udvikle sine kompetencer konstant.

”Det eneste, der ikke bliver mindre af, når du deler det, er viden. Det er vigtigt at opsøge ny viden. Jeg er me-get bevidst om, at jeg selv er ansvarlig for min udvikling og har altid haft den holdning, at man skal lære livet igen-nem”, siger Marianne.

Page 10: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

10

”Der vil komme mere online-rådgivning, og robotter vil klare flere opgaver, men jeg håber vi bevarer de fysiske kundemøder i Spar Nord. Kommunikationen er bedre, når man sidder over for hinanden”, mener Annette Midtgaard Povlsen fra Middelfart i bankområde Lillebælt.

Robotter kan ikke erstatte god rådgivning

Af journalist Carsten JørgensenGENERALFORSAMLING

Annette Midtgaard Povlsen har blot været ansat i otte måneder i Spar Nord, men hun har stor erfaring i sektoren. Inden hun begyndte som privatrådgi-ver i Middelfart var hun således 40 år i Nordea og har i den første tid af sin karriere siddet og skrevet med kug-le-pen i kundernes bankbøger.

Siden er der sket meget teknologisk, og digitaliseringen breder sig mere og mere i sektoren.

”Der kommer helt sikkert robotter, som kan klare flere rutineprægede op-gaver, og nogle kunder vil sikkert også benytte sig af de løsninger, maskiner til-byder. Men jeg mener ikke, at en robot eller en computer kan erstatte den gode, personlige kunderådgivning. Derfor hå-ber jeg, at vi bevarer de fysiske kundemø-der i Spar Nord”, siger Annette.

I Nordea har hun prøvet at yde råd-givning via telefon og skærm til kun-

derne, og selvom det for kunden er mere fleksibelt end at skulle bevæge sig hen i en filial, er Annette ikke be-

gejstret for konceptet.”Der går noget tabt, når man ikke

kan se kundens ansigt og reaktion på det, man siger. Man er tættere på hin-anden, når man fysisk sidder over for hinanden, og derved er det også nem-mere at skabe tillid”, mener hun.

Annette tror, at kunderådgivnin-gen i sektoren generelt i fremtiden bli- ver en blanding af fysiske møder og on-line-møder, sådan som det allerede er i dag. Og der vil blive færre medarbej-dere end i dag. Kravet til den enkelte medarbejder er at holde sig i gang.

”Man må aldrig gå i stå med sine kompetencer. Selv om jeg har været en del af sektoren i mange år, har jeg ikke planer om at stoppe foreløbig. Jeg el-sker nye udfordringer og er nysgerrig på at holde mig i gang ved at tilegne mig ny viden og nye værktøjer”, under-streger Annette Midtgaard Povlsen.

Page 11: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

11

”Digitaliseringen vil fortsætte, og fremtidens bankmedarbejder skal vide mere om it og mere om rådgivning”, forudser Morten Pronk Andersen, der er it-sikkerhedskonsulent i hovedsædet.

Mere it og mere rådgivning i fremtiden

Af journalist Carsten JørgensenGENERALFORSAMLING

Daglige bankopgaver som kontanthæv-ning, kontooverførsler og betaling af regninger vil blive 100 procent digitali-seret i fremtiden, mener Morten Pronk Andersen, der har været ansat siden 2007 som it-sikkerhedskonsulent i Spar Nords hovedsæde.

”Vi er cirka 60 it-medarbejdere i banken, og i min tid er tallet steget, hvilket ikke er overraskende. It fylder mere og mere, og fremtidens bank-medarbejder skal vide mere om it og om rådgivning. De trivielle opgaver vil blive digitaliseret, men jeg tror, at der også i fremtiden vil være en stor efter-spørgsel på rådgivning. Den personlige relation mellem kunde og rådgiver vil fortsat være vigtig”, siger Morten.

Som it-sikkerhedskonsulent har han travlt med at overvåge, at Spar Nord-ansattes it-adfærd ikke udgør nogen

sikkerhedsrisiko. Med den øgede digi-talisering forudser han også øgede ud-fordringer, når det gælder it-sikkerhed.

”Jomfrueligheden omkring vores generelle adfærd på Internettet er ved at være forsvundet. Flere og flere får øjnene op for, at de bliver ’tracket’ på nettet. Søgemaskiner ved næsten alt om dig, og der er også nogle, der er begyndt at gøre op med det. Myndig-hederne bevæger sig også ind på om-rådet om persondata. Konkret stiller EU’s persondataforordning meget sto-re krav til virksomhederne om, hvor-dan de opbevarer persondata, hvilket vil være en stor udfordring for mange i fremtiden”, mener Morten.

Han peger også på, at Finanstilsynet sandsynligvis vil stille større og større krav til it-sikkerheden i de finansielle virksomheder i fremtiden.

Page 12: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

12 Af journalist Carsten JørgensenGENERALFORSAMLING

”Overgangen til BECs it-platform er en udfordring – ikke et problem”, mener Lene Søndergaard fra Support og Forvaltning i Skive, der har samme syn på fremtiden i sektoren

Det kan ikke betale sig at være bekymret

Forberedelserne til it-skiftedagen den 9. maj, hvor banken rykker over på BECs it-platform er i fuld gang. Man-ge medarbejdere arbejder hårdt på, at skiftet kan lykkes uden for mange ge-ner for kunder og ansatte, og der er sikkert nogle, der frygter, at det kan gå galt. Men det gør Lene Søndergaard fra Support og Forvaltning i Skive ikke.

”Overgangen til BECs it-platform er en udfordring – ikke et problem. Jeg tror, systemet, vi skifter til, er bedre end det eksisterende. På samme måde har jeg det med digitalisering. Den vil for-bedre og forenkle mange processer, selv om det også kan betyde, at vi bliver færre medarbejdere”, siger Lene, der indtil 2012 var ansat i Sparbank og i alt har 22 års erfaring fra sektoren.

De 20 medarbejdere i afdelingen

producerer blandt andet bolig- og pensionsdokumenter, og selv sid-der Lene med e-engagementer – overflytning af kunder til andre pengeinstitutter.

”Jeg synes, vi er en god afdeling, der arbejder effektivt og har en god trivsel. Vi siger farvel til to kol-leger, som har valgt at gå på pensi-on i forbindelse med overgangen til BEC, og selvom nogle af vores opgaver måske bliver overflødig-gjort af det nye it-system, er det muligt, at vi skal have flere opga-ver ind fra linjen”, fortæller hun.

Selv om Lene sidder med arbejdsop-gaver, der potentielt kan forsvinde på et tidspunkt, er det ikke noget hun tænker voldsomt meget over.

”Jeg er tilhænger af, at man skal ud-

vikle sine kompetencer, og det gør jeg også selv. Men jeg går ikke og tænker over, om jeg bliver fyret om to år. Det gør ingen gavn. Det kan ikke betale sig at be-kymre sig”, siger Lene Søndergaard.

Søg om gratis uddannelse gennem Finanskompetencepuljen

Kompetenceudvikling er vigtig, så både du og din virksomhed er godt rustet til frem-tidens finansielle sektor. Løbende kompetenceudvikling er afgørende for, at du kan

bevare eller øge dine muligheder i fremtidens finanssektor.

På www.finanskompetencepulje.dk kan du se de kompetenceudviklende fag, som du kan søge om at deltage i. Der vil løbende komme flere og nye fag.

*Kun for ansatte i virksomheder, der har overenskomst med FA.

Page 13: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

13

Udgiver:Spar Nord KredsSkelagervej 159000 AalborgTelefon 9634 [email protected]

Redaktion:Ole Skov (ansv.)Rikke HenriksenKommunikation, Finansforbundet

Design:Katrine Kruckow, Finansforbundet

Foto: Martin Dam Kristensen og Nils Krogh

Udgives af Spar Nord Kreds – en virksomhedskreds i Finansforbundet

GENERALFORSAMLING

NemID, Swipp, mobilbank … de digitale løsninger vinder frem i finanssektoren, og for både kunder og medarbejdere gælder det om at følge med udviklingen. En udvikling som har kostet mange arbejdspladser i sektoren.

”De sidste ti år har der været mange fyringsrunder, og jeg tror desværre også, at vi bliver færre i sektoren i fremtiden. Kassefunktionen er under pres, og det er vi andre medar-bejdere også. Men der vil også i fremtiden være behov for personer til at hjælpe kunderne”, siger Ditte Bang Frand-sen, der siden 1. november har været kundemedarbejder i Erhverv i Frederikshavn, bankområde Nord..

Før det har hun været i Spar Nord Sæby som privatkunde-medarbejder, og i alt har hun været i Spar Nord i snart 14 år.

”Jeg tænker meget, at jeg selv er nødt til at udvikle mig og være opdateret, fordi jeg er en del af gruppen, der sidder yderst. Jeg har for eksempel taget kurser i forsikring og pen-sion, så jeg kender systemerne. Det er vigtig for mig hele ti-den at følge med og at udvikle mig”, mener Ditte

Hun er overbevist om, at der også i fremtiden vil være be-hov for kundemedarbejdere som hende selv.

”Der er mange administrative opgaver, der skal løses, og jeg tror ikke, der vil blive færre af dem fremover. Kravene til råd-givere øges også, og de har brug for hjælp fra kundemedarbej-dere til at oprette sager, bestille lån med videre”, siger hun.

Der er brug for alle og vi er afhængige af hinanden, un-derstreger hun.

Kunderne skal fortsat have hjælp”Vi bliver færre i sektoren i fremtiden, og især vil kundemedarbejdere som jeg selv være i farezonen. Men der vil altså også fortsat være behov for personer til at tale med kunderne og til at aflaste rådgiverne i forhold til de administrative opgaver”, siger Ditte Bang Frandsen, der er kundemedarbejder i Erhverv i Frederikshavn, bankområde Nord

Af journalist Carsten Jørgensen

Page 14: Referat fra Spar Nord Kreds' generalforsamling 2016

14

Kredsbestyrelsen

Lone ElmenhoffBestyrelsesmedlem, deltidBankområde [email protected] / 48087

Ole SkovFormand, [email protected] 96344340 / 44340

Mette Haugaard AndersenBestyrelsesmedlem, deltidBankområde Hjø[email protected] / 46658

Jannie SkovsenNæstformand, [email protected] 96342906 / 42906

Michael Jensen Bestyrelsesmedlem, deltidHandels- og Udlandsområ-det [email protected] 96344333 / 44333

Gitte Holmgaard SørensenBestyrelsesmedlem, [email protected] 96342904 / 42904

Rikke Henriksen Bestyrelsesmedlem, [email protected] 96342905 / 42905

Kontaktoplysninger:På kredskontoret møder du vores kredssekretærDorthe Kræ[email protected] / 44341

Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk

Postadresse:Spar Nord KredsSkelagervej 15Postboks 1629100 Aalborg

Lene [email protected] / 42903

Helle Fischer ElkjærBestyrelsesmedlem, deltidBankområde [email protected] / 57569

Spar Nord Kreds har blandt de i alt 145 indsendte besvarelser i ”Ha du læst dit blad-konkurren-cen” fra beretningsbladet i 2016 udtrukket følgende vindere:

1. præmie Kro og Hotelophold med middag for 2 personer: Lisbeth E. Laursen, Spar Nord Terndrup

2. præmie En god bøf for 2 personer: Claus Holm Brandt, Spar Nord Fredericia

3. præmie Luksusbrunch for 2 personer: Line Søgaard Niel-sen, Spar Nord Aars

Vinderne af konkurrencen i den skriftlige beretning