REFERATFRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 25. Maj 2014

Der var mødt 21 personer og heraf stemmeberettigede 13 eller 12,20 % af de muligestemmeberettigede i foreningen.

Formand Bent Jakobsen bød velkommen, og herefter blev Jørgen Hornsbæk, Norgesvej 5 valgt tildirigent.

Jørgen konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, og gav ordet til Bent til afgivelseaf beretning. Bent gik herefter i gang med beretningen, og nævnte bl.a. at der skal spules dræn iår. Der havde været stort fremmøde til fællesarbejdet og der blev lavet en del bl.a. fjernet buskemv. Fællesarbejdet foregår i år søndag d. 15.6. kl.l0.00. og alle opfordres til at møde op .. Set.Hans 2012 var meget velbesøgt som det har været de seneste år og arrangementet 2014 forgård.23.6. kl.20.00. Afhentning af have affald sker d.16.6. Sidste år afhentedes i alt 7 læs til bålet.Det påtaltes at der først må udlægges haveaffald til afhentning tidligst 2 uger før afhentningen.Der er indkøbt nyt bænkebord til fællesarealet, og et af de gamle skal også udskiftes i år.

Per tog herefter over for at gennemgå de sager som bestyrelsen havde behandlet i perioden:

Katteplagen ved Strandlystvej er løst, og Per nævnte at de fleste forhold hvor nogen opdager etproblem, nok bedst løses ved at den der oplever problemet selv henvender sig til den der volderproblemet, så bestyrelsen nødvendigvis ikke altid skal inddrages. Dog stiller bestyrelsen naturligvisop hvis der er behov herfor. Biologisk gennemgang af fællesarealerne er fuldført og rapportenherom lægges på hjemmesiden. Der anbefales heri, at folden deles op i 2 således at den afgræssesi 4 uger ad gangen på de 2 stykker. Dette vil fremme floraen i folden. Løsgående hunde og deresefterladenskaber er stadig et problem, hvorfor det henstilles til at hunde altid føres i snor jf.Ordensreglementet og, at deres efterladenskaber fjernes af hundens fører. Rabatter har igen givetanledning til påtaler om grundejernes forpligtigelser til at holde dem ryddede så de kan bruges affodgængere. Manglende kontingent er igen opstået på Islandsvej 3. Håber at det ikke trækker ilangdrag som det tidligere har gjort. Vedligeholdelse af Skovsøvej her er dukket problemer med atblive enige om løsning og afregning heraf, så bestyrelsen har besluttet, at inddrage kommunen ien løsning, da enighed ikke kan opnås mellem de 3 grundejerforeninger. Det blev her foreslået atkommune indbydes til syn på vejstykket til afklaring af behovet, løsningen og finansieringen heraf.Beretningen blev herefter enstemmigt godkendt.

Regnskab, budget og kontingent: Per fremlagde regnskabet med div. kommentarer. Regnskabetblev godkendt.

Budget og kontingent blev herefter fremlagt under et da de er indbyrdes afhængige. Bestyrelsenforeslog at kontingentet fastholdes på kr.500,- årligt. Regnskab, budget og kontingent blev allegodkendt.

Indkomne forslag: Der var indkommet forslag om, at medlemmerne kunne tilmelde sig enmailliste hos kassereren, så indkaldelser, referater mv. kunne udsendes på denne måde i stedetfor med post. Bestyrelsen bakkede op om dette forslag og udvidede forslaget med at indkaldelsentil generalforsamlingen fremadrettet kun udsendes pr. mail samt ved omdeling påsommerhusadresserne. Udover at være på hjemmesiden og i opslags skabet. Dette strider ikke

,., .,"", •••.•,,,.,, '~' ••II••---------

Foreningens hjemmeside: www.gfskovlodden.dk Email: plars@loutlook.dk

GF'''Skovioååen'' St. Havelse

mod vedtægterne, men kan spare en stor porto udgift. Alle medlemmer ved jo atgeneralforsamlingen afholdes i maj måned jf. vedtægterne.

Dette vedtoges af generalforsamlingen som opfordrer alle der har en mailadresse til at meddeledenne til kassereren snarest.

Valg til bestyrelsen: Bent, Elin og Kim var på valg.

Bent ønskede ikke genvalg som formand men ville godt fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem.Og næstformand Bjørn Rønnow, Suomisvej 4 ville gerne stille op til formandsposten, og blev valgthertil. Bestyrelsen konstituerer sig med ny næstformand. Elin Fangel, Sverigesvej 6 og Kim Hansen,Norgesvej 15 genopstillede til bestyrelsen og begge blev genvalgt. Ligesom Bent blev valgt.

l'ste suppleanten Thomas Kristensen, Strandlystvej 21 genopstillede ikke, og Margit Schrøder,Strandlystvej 31 blev nyvalgt til l'ste suppleant.

Som revisorer blev Jørgen Jensen Norgesvej 5 og Svend Zaber Sverigesvej 4 genvalgt ligesomrevisor suppleant Holger Bjarnt Strandlystvej 18 blev genvalgt.

Bestyrelsen ser herefter således ud:

Bjørn Rønnow, formand, Elin Fangel bestyrelsesmedlem, Kim Hansen bestyrelsesmedlem, BentJakobsen bestyrelsesmedlem, Per Larsen kasserer.

Eventuelt:

Per takkede Bent for hans store indsats for foreningen gennem hans mangeårige formandsskab.Bents positive tilgang til tingene har gennem årene løst et hav af problemer, altid uden at det harført til konflikt og uvenskab. Og bestyrelsen takker Bent for at han ikke bare forlader skuden, menvil fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem så hans store viden og konstruktive tilgang fortsatkan præge bestyrelsens arbejde. Bestyrelsen vil på passende vis på sit konstituerende møde sikreBent en erkendtlighed for den foreløbige indsats.

Ordstyreren forslog, at bestyrelsen skulle overveje en regulering af div. honorarer, da der ikke ersket en regulering i mindst 14 år. Bestyrelsen fremlægger forslag herom til næstegeneralforsamling i maj 2015.

Jørgen erklærede herefter generalforsamlingen for afsluttet.

Bent takkede herefter Jørgen for hans både håndfaste og humoristiske måde at varetage sithverv som ordstyrer, og ønskede alle en god sommer!

Jørgen H. Jensenlordstyrer Karen M. Larsen, referent

1

D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

Specialerapport

Mette Pedersen

Vurdering af naturkvaliteten på tre

privatejede arealer i Halsnæs Kommune - Muligheder for forbedring foreslået i plejeplaner

Vejleder: Helge Ro-Poulsen

Afleveret den: 28/02/14

2

3

Institutnavn: Biologisk Institut

Name of department: Department of Biology

Forfatter: Mette Pedersen

Forsidefotos: Øverst til venstre: Område 1, Skovlodden. Foto: Mette Pedersen

Øverst til Højre: Område 2, Kildehøj. Foto: Mette Pedersen

Nederst til venstre og højre: Område 3, Matrikel 35k. Foto: Mette

Pedersen

Titel: Vurdering af naturkvaliteten på tre privatejede arealer i Halsnæs

Kommune – Muligheder for forbedringer foreslået i plejeplaner.

Title: Evaluation of nature quality of three private owned areas in Halsnæs

Municipal – Possible improvements suggested in care plans.

Emnebeskrivelse: I Halsnæs Kommune ligger der langs Roskilde Fjord naturgrunde, både

ejet af kommunen, private lodsejere og grundejerforeninger. Kommunen

vurderer, at naturtilstanden kan forbedres ved passende plejetiltag.

Emnet dækker således en vurdering af tre privatejede fællesarealer og

indeholder forslag til plejetiltag af arealerne.

ECTS-point: 60

Vejleder: Helge Ro-Poulsen

Afleveret den: 28. februar 2014

4

5

Forord

Dette speciale er udarbejdet på Biologisk Institut, sektion for Terrestrisk Økologi ved Københavns

Universitet, i perioden 1. marts 2013 – 28. februar 2014. Data i projektet er indsamlet i perioden

maj- juli, og er blevet brugt til mit overordnede mål med projektet: At undersøge naturkvaliteten på

tre naturområder langs Roskilde Fjord.

Jeg vil særligt takke Helge Ro-Poulsen for at pejle mig på rette vej, og åbne mit syn for, hvad det

indebærer at være kommunalt ansat. Jeg har sat stor pris på hans vejledning gennem hele

specialeprocessen, og for at hjælpe med at formulere et projekt tilpasset mine mål.

Jeg vil gerne takke Stine Holm, min kontaktperson i Halsnæs Kommune, for at foreslå et relevant

projekt og for hendes interesse og vejledning under mit speciale. Jeg vil desuden takke resten af

Team Natur i Halsnæs Kommune, Pernille Vitt Meyling og Jakob Christian Lausen, for vejledning

under projektet, og fordi jeg måtte låne en plads på kontoret.

En tak er rettet til Skovlodden Grundejerforening, Kildehøj Grundejerforening og Matrikel 35k

Grundejerforening, for at give mig adgang til deres områder, og svare på mine spørgsmål angående

områderne.

Jeg vil desuden gerne takke Gosha Sylvester og Esben Nielsen for deres hjælp og vejledning i

laboratoriet og for deres gode humør. Uden dem havde jeg ikke kunnet lavet mine

jordbundsanalyser.

Under mit feltarbejde har jeg fået utrolig meget hjælp og støtte af Lykke Pedersen, Mette Cristina

Flintrup Jørgensen og Frida Jønsson. Det drejer sig både om feltarbejde og plantebestemmelse, dem

skylder jeg en stor tak. Desuden en tak til Mia Trodsøe Mouridsen for hjælp til plantebestemmelse.

En meget stor tak skylder jeg de fantastiske personer, der har brugt tid på at læse og korrigere mit

speciale: Ane Elise Schrøder, Nina Bonke Mikkelsen og Sophie Lund Rasmussen. Jeg er taknemlig

for deres hjælp og forslag til forbedring af mit projekt. Der skal lyde en meget stor tak til min søde

søster, der har læst, hørt på, og støttet mig under min specialeproces.

Til sidst, men ikke mindst, skal der lyde en meget stor tak til mine forældre; for deres hjælp under

mit feltarbejde, for altid at lytte på mig og støtte mig under specialeåret. Tusind Tak!

København, februar 2014

Mette Pedersen

6

7

Resumé

Naturen i Danmark er i tilbagegang, specielt de åbne naturtyper trues af tilgroning,

næringsstoftilførsel og dræning. Siden industrialiseringen og ophøret med græsningen, er både

heder, moser, enge og overdrev truet. Målet i Danmark og EU er at sikre naturen og biodiversiteten

på disse områder, og de er derfor både beskyttet af naturbeskyttelsesloven § 3, men enkelte områder

er også udpeget til Natura 2000. Langs Roskilde Fjord ligger der adskillige naturgrunde, nogle er

ejet af Halsnæs Kommune, andre er ejet af private lodsejere og grundejerforeninger. Enkelte af

disse områder er af kommunen udpeget til Natura 2000 områder. Målet med dette projekt har været

at undersøge naturtilstanden for tre af disse områder (Skovlodden, Kildehøj og Matrikel 35k).

Fælles for områderne er, at der findes overdrevs-natur. Desuden er områderne privatejede af

grundejerforeninger og bruges til sociale og fælles arrangementer.

Feltarbejdet blev udført i en periode over tre måneder, hvor vegetations- og strukturregistrering blev

gennemført for alle tre områder. Ydermere blev der indsamlet jordprøver til jordbundsanalyser på

områderne.

For de tre områder blev der beregnet Ellenberg indikatorværdier, naturtilstandsindeks og jordens

pH-værdi, glødetab, vandindhold, ammoniumindhold, nitratindhold, total C og N samt fosfor

indhold er blevet bestemt.

Resultaterne viste ingen signifikant forskel i jordbundsanalyserne mellem områderne, kun en

forskel i fosfor mellem Skovlodden og Kildehøj blev fundet. Desuden viste resultaterne, at alle tre

områders naturtilstand var ringe, dette kan skyldes, at områderne er truet af tilgroning med blandt

andet invasive arter. I de vedlagte plejeplaner er der udarbejdet forslag til, hvordan man kan

forbedre naturtilstanden på de tre områder.

8

Abstract

During the past 200 years a decline in the Danish flora and fauna has been observed. Especially are

the nature types, which are considered as ‘open’, threatened by overgrowth, nutrition addition and

drainage. Since the industrialization and hence the drop in use of livestock grazing, heaths, bogs,

meadows and grasslands are threatened. Legislations in Denmark and Europe attempt to protect the

biodiversity of the flora and fauna of these nature types, e.g. Naturbeskyttelsesloven § 3 and The

Natura 2000 network. Several areas of interest are situated along the coastal line of Roskilde Fjord.

Some of these are public property and belong to the municipality of Halsnæs while others are

private property owned by plot- and landowners. Some of these areas have been pointed out by the

local authorities and are now protected by the Natura 2000 network legislation.

The aim of this project has been to study the quality of nature in three of the selected Natura 2000

areas (Skovlodden, Kildehøj and Matrikel 35k). All areas are private property and include scattered

patterns that are classified as “grassland”.

The fieldwork was conducted during a period of more than three months. Over this period

vegetation- and structure registration were elaborated for all three areas. Furthermore, soil samples

were collected and analysed for each location.

Ellenberg indicator values and ‘nature quality’ indices were calculated, and pH-value, SOM, water

content, ammonium content, nitrate content, phosphor content, total C and N were found.

Based on soil samples, no significant difference was found between the three areas. However, a

significant difference in phosphor between Skovlodden and Kildehøj was found. Furthermore, the

analyses suggest that the ‘nature quality’ should be classified as ‘bad’ in all three areas. This is

interpreted to be linked to especially the overgrowth by invasive species.

Suggestions for improvement of ‘nature quality’ have been given for each area. These are found in

the enclosed nature care plans.

9

Indholdsfortegnelse

FORORD ............................................................................................................................................ 5

RESUMÉ............................................................................................................................................. 7

ABSTRACT ........................................................................................................................................ 8

1. INDLEDNING .............................................................................................................................. 12

2. BAGGRUND ................................................................................................................................ 13

2.1 Naturen i Danmark ................................................................................................................................................... 13

2.2 Terrestriske naturtyper ............................................................................................................................................ 14 2.2.1 Overdrev ............................................................................................................................................................. 14 2.2.2 Tilpasninger til overdrev ..................................................................................................................................... 15 2.2.3 Undertyper .......................................................................................................................................................... 17 2.2.3.1 Surt overdrev .................................................................................................................................................... 17 2.2.3.2 Tørt overdrev ................................................................................................................................................... 18 2.2.3.3 Kalk-overdrev .................................................................................................................................................. 18 2.2.3.4 Sand-overdrev .................................................................................................................................................. 19 2.2.4 Trusler for overdrevet ......................................................................................................................................... 20 2.2.5 Pleje af overdrev ................................................................................................................................................. 21 2.2.6 Vegetation på sydvendte skrænter ...................................................................................................................... 24

2.3 Halsnæs Kommune ................................................................................................................................................... 25 2.3.1 Kommuneplan ..................................................................................................................................................... 25 2.3.2 Fredninger i Halsnæs Kommune ......................................................................................................................... 26 2.3.3 Invasive arter i Halsnæs Kommune .................................................................................................................... 26 2.3.3.1 Kæmpe-bjørneklo............................................................................................................................................. 27 2.3.3.2 Rynket rose ...................................................................................................................................................... 27 2.3.3.3 Japansk pileurt ................................................................................................................................................. 28

2.4 Lovgivning ................................................................................................................................................................. 28 2.4.1 Naturbeskyttelsesloven ....................................................................................................................................... 28 2.4.2 Naturbeskyttelsesloven § 3 ................................................................................................................................. 28 2.4.3 Strandbeskyttelseslinjen, § 15 Naturbeskyttelsesloven ....................................................................................... 30 2.4.4 Habitatdirektivet ................................................................................................................................................. 31 2.4.5 Natura 2000 ......................................................................................................................................................... 31

2.5 Ellenbergs indikatorværdier .................................................................................................................................... 32 2.5.1 Jordens faktorer ................................................................................................................................................... 32 2.5.2 De klimatiske faktorer ......................................................................................................................................... 33

2.6 Jordbundsforhold ..................................................................................................................................................... 33 2.6.1 Jordbundens tekstur og struktur .......................................................................................................................... 33 2.6.2 Næringsstoffer ..................................................................................................................................................... 34 2.6.2.1 pH..................................................................................................................................................................... 34 2.6.2.2 Kulstof (C) ....................................................................................................................................................... 35 2.6.2.3 Nitrogen (N), ammonium og nitrat .................................................................................................................. 36 2.6.2.4 Fosfor (P) ......................................................................................................................................................... 36

10

2.6.2.5 C/N-forhold ...................................................................................................................................................... 36

3. METODER ................................................................................................................................... 37

3.1 Udvælgelse af områder ............................................................................................................................................. 37

3.2 Feltarbejde ................................................................................................................................................................ 37

3.3 Databehandling af floralisterne ............................................................................................................................... 39

3.4 Databehandling af strukturelle forhold .................................................................................................................. 39

3.5 Laboratoriearbejde ................................................................................................................................................... 40 3.5.1 Forbehandling af jordprøverne ............................................................................................................................ 40 3.5.1.1 pH..................................................................................................................................................................... 40 3.5.1.2 Nitrit, Nitrat og Ammonium ............................................................................................................................ 40 3.5.1.3 Fosfor ............................................................................................................................................................... 40 3.5.1.4 Aktuelt vandindhold ......................................................................................................................................... 40 3.5.1.5 Glødetab ........................................................................................................................................................... 41 3.5.1.6 Total C/N ......................................................................................................................................................... 41

3.6 Statistik ...................................................................................................................................................................... 41

4. RESULTATER............................................................................................................................. 42

4.1 Beskrivelse af de tre områder .................................................................................................................................. 42 4.1.1 Skovlodden ......................................................................................................................................................... 43 4.1.2 Kildehøj .............................................................................................................................................................. 44 4.1.3 Matrikel 35k ........................................................................................................................................................ 44

4.2 Ellenberg .................................................................................................................................................................... 45 4.2.1 Klimatiske faktorer hos Ellenberg-værdierne ..................................................................................................... 48

4.3 Jordbundsanalyser ................................................................................................................................................... 49 4.3.1 Ammonium ......................................................................................................................................................... 50 4.3.2 Nitrat ................................................................................................................................................................... 51 4.3.3 Fosfor .................................................................................................................................................................. 53 4.3.4 Glødetab .............................................................................................................................................................. 54 4.3.5 Vandindhold ........................................................................................................................................................ 55 4.3.6 C/N forhold ......................................................................................................................................................... 56 4.3.7 pH........................................................................................................................................................................ 58

4.4 Naturtilstand ............................................................................................................................................................. 59 4.4.1 Skovlodden ......................................................................................................................................................... 59 4.4.2 Kildehøj .............................................................................................................................................................. 59 4.4.3 Matrikel 35k ........................................................................................................................................................ 60 4.4.4 Naturtilstanden .................................................................................................................................................... 60

5. DISKUSSION ............................................................................................................................... 61

5.1 Ellenbergs jordiske faktorer og jordbundsanalyser .............................................................................................. 61 5.1.1 pH og Ellenberg-R .............................................................................................................................................. 61 5.1.2 Nitrogen og Ellenberg-N ..................................................................................................................................... 62 5.1.3 Fugtighed (vandindhold) og Ellenberg-F ............................................................................................................ 62 5.1.4 Klimatiske faktorer fra Ellenberg ........................................................................................................................ 62

11

5.2 Jordbundsanalyser ................................................................................................................................................... 64 5.2.1 Ammonium og Nitrat .......................................................................................................................................... 64 5.2.2 Fosfor .................................................................................................................................................................. 65 5.2.3 Glødetab .............................................................................................................................................................. 65 5.2.4 C/N-forholdet ...................................................................................................................................................... 65

5.3 Naturtilstand ............................................................................................................................................................. 67

5.4 plejeplaner ................................................................................................................................................................. 69

6. KONKLUSION ............................................................................................................................ 71

7. LITTERATUR ............................................................................................................................. 73

8. BILAG ........................................................................................................................................... 79

Bilag 1: Breve til grundejerne ........................................................................................................................................ 79

Bilag 2: Feltskema........................................................................................................................................................... 80

Bilag 3: Billeder af de tre områder ................................................................................................................................ 82 3.1 Skovlodden ............................................................................................................................................................ 82 3.2 Kildehøj ................................................................................................................................................................. 85 3.3 Matrikel 35k ........................................................................................................................................................... 86

Bilag 4: Floralister .......................................................................................................................................................... 87 4.1 Maj, feltarbejde lavet d. 27.-30. maj ...................................................................................................................... 87 4.2 Juni, feltarbejde lavet d. 24.-27. juni ...................................................................................................................... 92 4.3 Juli, feltarbejde lavet d. 29. juli-1. august .............................................................................................................. 98 4.4 Generel floraliste, for træer mm hos Skovlodden og Kildehøj. Disse er ikke med i cirklerne ............................. 104

Bilag 5: Strukturindeks mm. ....................................................................................................................................... 105 5.1 Scorer for kalk-overdrev og tørt overdrev ............................................................................................................ 105 5.2 Vægtninger for kalk-overdrev og tørt overdrev ................................................................................................... 107 5.3 Registreringer af strukturelle forhold ................................................................................................................... 108 5.4 Artsregistreringer med point ................................................................................................................................ 120

Bilag 6: Plejeplaner....................................................................................................................................................... 137

Plejeplan for Skovlodden Grundejerforenings fællesareal ....................................................................................... 139

Plejeplan for Kildehøj Grundejerforenings fællesareal ............................................................................................ 143

Plejeplan for Matrikel 35k Grundejerforenings fællesareal ..................................................................................... 147

12

1. Indledning

Naturen i Danmark har været i tilbagegang de sidste 200 år, dette skyldes blandt andet

industrialiseringen og intensiveringen af landbruget. For eksempel er meget lysåben natur blevet

opdyrket, drænet og gødsket (Ejrnæs et al. 2011). Tilbagegangen har ligeledes medført en nedgang

for mange arter. Både insekter, fugle og pattedyr er gået tilbage, da mange af deres levesteder nu er

små, afgrænsede biotoper rundt omkring i landbrugslandskabet. Ophør af græsning på lysåbne

områder og en øget næringstilførsel fra de omkringliggende marker har medført, at levestederne for

faunaerne er blevet begrænsede og dermed forårsaget en øget interspecifik konkurrence (Ejrnæs et

al. 2011).

En forbedring af naturtyperne er derfor nødvendig, for at vi kan sikre fremtidens flora og fauna.

Nedgangen af de lysåbne naturtyper har medført, at de nu er fredet under naturbeskyttelseslovens

paragraf 3, endvidere skal Natura 2000 netværk i Europa være med til at sikre naturen (Miljø- og

Energiministeriet 2000).

I Halsnæs Kommune ligger der, langs Roskilde Fjord grønne områder ejet af henholdsvis

kommunen, private lodsejere og grundejerforeninger, hvoraf områderne langs kysten er under

Natura 2000 netværket. Nogle af disse områder er overdrev, og derfor beskyttet af

naturbeskyttelseslovens § 3.

Formålet med dette studium, er at undersøge naturtilstanden på tre områder i Halsnæs Kommune,

der er udpeget til Natura 2000-områder. Det drejer sig om de tre områder ved Skovlodden, Kildehøj

og Matrikel 35k. Delformål med studiet er at udarbejde forslag til forbedringer af områderne,

således at naturens små biotoper kan bibeholdes.

13

2. Baggrund

Baggrunden indeholder seks delafsnit, der giver en præsentation af naturen på områderne langs

Roskilde Fjord, naturtyperne og en beskrivelse af jordbundsforhold og Ellenberg.

2.1 Naturen i Danmark

Danmarks natur har ændret sig væsentlig i løbet af de sidste par hundrede år. Siden sidste istid og

frem til industrialiseringen i 1800-tallet var Danmark dækket af skov og åbent landskab med dyr der

græssede. Da industrialiseringen kom, var Danmark dækket af næsten 60 % åbent areal

(Wilhjelmudvalget 2001). Mange af de lysåbne områder (heder, enge og overdrev) blev opdyrket og

omlagt til landbrugsjord. Udviklingen af landbruget medførte dræning af vådområder og

tilplantning med træer (Buttenschøn 2007).

Intensiveringen af landbruget har i dag gjort, at Danmark kun har 9 % lysåben natur, og kun 0,6 %

af Danmark er dækket af overdrev (Sand-Jensen et al. 2007).

Figur 1 viser, hvordan intensiveringen af landbruget (omdrift) har medført nedgang af den lysåbne

natur (Wilhjelmudvalget 2001).

Figur 1: Udviklingen af arealerne i omdrift og arealerne af de lysåbne naturtyper i procent af Danmarks

samlede areal (Wilhjelmudvalget 2001).

Nedgangen i naturen har medført, at mange naturtyper er blevet fredet.

14

2.2 Terrestriske naturtyper

I Danmark er det meste af landjorden åbent land, det vil sige land der ikke er dækket af skov.

Lysåben natur i Danmark kendetegnes ved naturtyper, der ligger i det åbne land, eksempelvis enge,

heder, moser og overdrev. Selvom lysåben natur også kan indeholde træer og buske, i form af

levende hegn og tilgroning, er det ikke defineret som egentlig skov, da de ikke danner

sammenhængende større bevoksning. Det er områder, der tidligere ofte er blevet brugt til

græsningsområder i landbruget. I skovene kan det være små spredte områder, hvor der ikke er

skygge fra træerne. Insekt- og fuglelivet er helt specielt på lysåbne naturarealer (Sand-Jensen et al.

2007).

Alle lysåbne naturtyper hører, som tidligere nævnt, ind under § 3 i naturbeskyttelsesloven.

2.2.1 Overdrev

Overdrev blev i 1990’erne kortlagt, og det blev vurderet at ca. 0,6 % af Danmarks areal er dækket

af overdrev. I 1992 blev overdrev en beskyttet naturtype under naturbeskyttelseslovens § 3 (Sand-

Jensen et al. 2007). Overdrev kan findes over det meste af landet, men eftersom Danmark er et

landbrugsland, er det kun få steder, hvor der ikke er dyrkede marker. Derfor findes overdrev

primært ved kyster, hvor jorden ikke har været dyrket på grund af kuperet terræn. Overdrev kan

være svære at skelne fra andre naturtyper som for eksempel enge og moser. Ofte er vores

naturområder en blanding af alle tre naturtyper (Sand-Jensen et al. 2007).

Det der kendetegner et overdrev, kan beskrives med dette biologiske fagudtryk:

”Lysåben urtedomineret vegetation på veldrænet bund, uden anden kulturpåvirkning

end græsning” (Bruun & Ejrnæs 1998).

Overdrev bliver i daglig tale også kaldt for græsland, da dette bedre hentyder til, hvad overdrev

tidligere blev og stadig bliver brugt til. Gennem årene er overdrev blevet brugt til husdyrbrug, hvor

landmændene havde deres får, heste, køer på græs.

Desuden inkluderer overdrev arealer, der har ligget uberørt hen samt områder, der har været høslæt

på (Miljøministeriet 1993; Ellemann et al. 2001).

Overdrevsvegetationen er artsrig og er primært domineret af græsser og bredbladede urter.

15

De mest almindelige græsser er rød svingel, vellugtende gulaks og bølget bunke, mens gul snerre,

håret høgeurt, almindelig knopurt og knold-ranunkel er nogle af de hyppigst forekommende urter på

overdrev. Omkring 35 % af karplanterne er tilknyttet overdrev (Ejrnæs et al. 2009; Ellemann et al.

2001). Desuden er det muligt at finde mange tørketålende buske såsom slåen, rynket rose, tjørn og

æble (Ellemann et al. 2001).

Udover en botanisk artsrigdom, er overdrev også artsrig på faunaen, bland andet ses mange

insekter, både biller, sommerfugle og græshopper, og hele 55 % af danske dagssommerfugle er

tilknyttet overdrev. Ligeledes kan padder og krybdyr (firben) findes på overdrev, og kendetegnende

er alle disse dyr varmeelskende. Desuden kan der observeres insektivore fugle på overdrev, da der

er gode fødemuligheder her. Blandt andet kan både sanglærken, gulspurven, tornsangeren og den

rødrygget tornskade ses. De fleste af fuglene er dog afhængige af, at der krat eller træer i nærheden

til beskyttelse for større rovfugle. Enkelte pattedyr kan også trives på overdrev eksempelvis

grævling, ræv, rådyr og hare. Ligesom fuglene har disse dyr krav til enten krat eller træer i

tilknytning til overdrevet. Rådyret græsser på overdrev og medvirker til at holde tilgroning af

overdrev nede (Bruun & Ejrnæs 1998; Ellemann et al. 2001).

2.2.2 Tilpasninger til overdrev

For at planterne bedst kan trives på overdrevet, har de udviklet specielle tilpasninger til miljøet og

udviklet livsstrategier gennem deres vækst.

Der findes systemer til, hvordan planter kan karakteriseres: r/K-systemet og CSR-systemet. r/K-

systemet beskriver populationsvæksten samt bærekapacitet for en art, mens CSR-systemet beskriver

miljøets mængde af resurser og stabilitet (Petersen & Vestergaard 2006).

I ældre, stabile miljøer ser vi typisk K-strateger, og i unge ustabile miljøer ser vi typisk r-strateger.

R-strateger er blandt andet karakteriseret ved at være hurtigvoksende planter, hvorimod K-strateger

typisk er langsomt voksende planter.

CSR-systemet er det, der oftest anvendes inden for botanik og illustreret herunder i figur 2.

16

Figur 2: Trekantsdiagram, der viser nogle plantearters placering i CSR systemet. C: Konkurrencestrategi; S:

Stressstrategi; R: Ruderalstrategi; M: Indeks for konkurrenceevne, der sammenfatter artens morfologi og

førneproduktion; Rmax: artens maksimale tørstofproduktion, g pr. g biomasse pr. uge (Petersen & Vestergaard

2006).

C-strateger er konkurrencestrateger, da vegetation er karakteriseret ved høj konkurrenceevne og høj

vækstrate, og er derfor tilknyttet næringsrig jordbund. R-strateger er ruderalstratger, da vegetationen

er karakteriseret ved lav konkurrenceevne og stor vækstrate og disse er tilknyttet ustabile miljøer

såsom dyrket jordbund. S-strateger er stressstrateger, idet det er vegetation karakteriseret ved lav

konkurrenceevne og lav vækstrate og tilknyttet næringsfattig, tør jordbund. Enårige planter er

primært R-strateger, og flerårige planter er enten C- eller S-strateger (Petersen & Vestergaard

2006).

Planter på overdrev har tilpasset sig græsningstryk og tørke. De planter der bliver græsset har enten

lært at tolerere et specifikt græsningstryk eller udviklet små karakteristika, der forhindrer dem i at

blive græsset på. Græsningstrykket kan tolereres ved efterfølgende at skyde nye blade. Dette er

muligt, fordi disse planters vækstpunkt ligger ved jordens overflade, og de kan derfor hurtigt skyde

igen, uanset hvor meget af planten der bliver bidt af. Andre planter vokser i tuer eller har et stort

rodsystem under jorden, og bliver derfor ikke påvirket af, at en del af planten bliver græsset (Sand-

Jensen et al. 2007).

Planter der ikke tåler græsning bliver græsset, har udviklet torne, kraftig/tæt bevoksning og/eller

giftstoffer. Torne ses hos blandt andet roser, tidsel og tjørn, tæt bevoksning ses hos mange buske,

mens eng-brandbæger er giftig for især heste. (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007).

17

Desuden kendes eksempler på planter, der vokser i roset tæt på jorden, så de ikke kan græsses.

Dette drejer sig for eksempel om håret høgeurt. Det ses dog hos de fleste planter på overdrev, at de

ikke vokser i højden, men derimod i bredden (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007).

Planter der skal beskytte sig mod den tørre tid hen ad sommeren, skyder enten meget tidligt om

foråret, har dybdegående rødder, blade med hår eller tykke blade. De planter som skyder tidligt

sætter ligeledes tidligt frø, der ligger i ro hen over sommeren. Når jordoverfladen bliver tør, er det

en fordel at have en dybdegående rod, der kan nå vandresurser dybere nede i jorden. For at undgå

fordampning har nogle vegetationsformer udviklet hår eller tykke blade (Sand-Jensen et al. 2007).

2.2.3 Undertyper

Overdrev kan inddeles i fire undertyper: surt-, kalk-, sand- og tørt overdrev. De har en pH-værdi

mellem 4 og 8 (Ejrnæs et al. 2009). Dette er illustreret på figur 3.

Figur 3: De fire typer af overdrev i forhold til pH og jordens fugtighed (Ejrnæs et al. 2009).

2.2.3.1 Surt overdrev

Ved sure overdrev forstås, at pH ligger mellem 4 og 6; hvor der i jorden ikke er meget næring

tilbage; og udvaskningsgraden er stor. Jorden er desuden meget kalkfattig og kan samtidig være

fugtig, hvilket skyldes nedbørsoverskud (Ejrnæs et al. 2009; Sand-Jensen et al. 2007).

18

I Danmark er surt overdrev en af de almindeligste typer. Det findes oftest på sandede

bakketerræner, der enten er nord-, øst- eller vestvendte. Er bakken og overdrevet sydvendt,

kendetegnes det mere som tørt - el. kalkgræsland (Miljø- og Energiministeriet 2000).

Vegetationen på surt overdrev kan være artsfattig og mest domineret af græsser, såsom fåre-svingel

og almindelig hvene, hvis der er en lavere pH ses ofte kun bølget bunke (Sand-Jensen et al. 2007;

Ejrnæs et al. 2009). I modsætning til karplanter, er der på sure overdrev en stor artsrigdom af både

mosser og svampe. hvilket skyldes, at mange svampe og mosser trives i næringsfattig og fugtig

jordbund (Sand-Jensen et al. 2007).

Surt overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6230 (Miljø- og Energiministeriet 2000).

2.2.3.2 Tørt overdrev

På tørt overdrev er jorden tør og kalkrig, og pH-værdien kan ligge mellem 5 og 8. Tørt overdrev

findes oftest på sandede, sydvendte skrænter (Bruun & Ejrnæs 1998; Sand-Jensen et al. 2007).

Denne form for overdrev er et sjældnere syn i Danmark og ses primært ved kysterne (Miljø- og

Energiministeriet 2000). Tørt overdrev omfatter arter, der både kan leve på kalkholdig og kalkfri

sand (Bruun & Ejrnæs 1998).

Det er på denne type overdrev der findes vegetation, der er tilpasset imod udtørring. De flerårige

planter har et dybdegående rodnet, der kan sikre vandoptagelse dybere ned fra jorden, hvorimod de

enårige planter blomstrer tidligt, og overlever sommeren som frø (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs

et al. 2009). Vegetation på tørre overdrev udgøres oftest af mark-bynke, gul kløver, fladstrået

rapgræs, voldtimian, femhannet hønsetarm og due-skabiose (Ejrnæs et al. 2009). Tilstedeværelse af

mosser og svampe er på tørre overdrev begrænset, men specialister findes enkelte steder.

Det er det tørre overdrev, der bedst kan sammenlignes med Sydeuropas stepper både med hensyn til

vegetationssammensætning og struktur (Sand-Jensen et al. 2007).

Tørt overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6120 (Miljø- og Energiministeriet 2000).

2.2.3.3 Kalk-overdrev

Kalk-overdrev er udbredt i det meste af landet, med undtagelse af vest for israndslinjen. Jorden har

en høj pH-værdi på grund af det høje indhold af calciumcarbonat (CaCO3), og en pH mellem 6 og 8.

Kalkindholdet i jorden er størst på fladt terræn, og lavere på skrående terræn. Det skyldes, at der

foregår en langsommere udvaskning på fladt terræn.

19

Kalk-overdrev findes på leret eller sandet fugtig bund (Sand-Jensen et al. 2007; Miljø- og

Energiministeriet 2000; Ejrnæs et al. 2009).

Vegetationen er på kalk-overdrev meget artsrig, og det kan være muligt at finde op mod 60 arter på

en km2. Vegetationen er domineret af græsser, som for eksempel hundegræs, eng-havre, knold-

rottehale og rød svingel. Af de bredbladede planter findes både mange almindelige, men også

sjældnere planter kan observeres. Det drejer sig blandt andet om hulkravet kodriver, bitter mælkurt

og afbidt høgeskæg, samt flere forskellige orkidéer (bakke-gøgeurt, stor gøgeurt og horndrager). Af

de mere almindelige planter kan blodrød storkenæb, merian, stor knopurt, humle-sneglebælg og gul

snerre nævnes (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009).

Kalk-overdrev er rig på mosser (både almindelige og kalk-tilpassede) og svampe, da de foretrækker

den lettere fugtige bund (Sand-Jensen et al. 2007; Ejrnæs et al. 2009).

Kalk-overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6210 (Miljø- og Energiministeriet

2000).

2.2.3.4 Sand-overdrev

Sand-overdrev har en pH mellem 5 og 6, og modsat surt overdrev er jordbunden ikke fugtig, men

ligeledes næringsfattig (Sand-Jensen et al. 2007; Bruun & Ejrnæs 1998; Ejrnæs et al. 2009). Ved

sand-overdrev er jorden kalkfattig, idet kalken er vasket ud.

Jorden på sand-overdrev består af flyvesand, hvilket er grovkornet sand, der indeholder kalk, men

på grund af hyppige ændringer i landskabet når kalken ikke at binde sig i jorden. Ved kysterne

findes sand-overdrev desuden på hævet havbund (Bruun & Ejrnæs 1998; Ejrnæs et al. 2009).

Vegetationen på sand-overdrev er spredt, med forekomst af bare pletter. De arter der oftest findes

på sand-overdrev er sand-star, håret-høgeurt, gul snerre og smalbladet timian. Der kan desuden

observeres sand-hjælme, rød svingel, fåre-svingel og vellugtende gulaks. På denne overdrevstype

kan vegetationen dog også være artsfattig grundet den manglende næring (Bruun & Ejrnæs 1998).

Modsat surt overdrev, observeres der på sand-overdrev kun få mosser og svampe, da jorden ofte er

for tør til, at de kan kolonisere og vokse. Her ses flere laver, herunder rensdyrlav (Sand-Jensen et al.

2007).

Sand-overdrev er omfattet af Habitatdirektivet under koden 6230 (tilstedeværelse af arter fra surt

overdrev), 6210 (tilstedeværelse af kalk i sandet) og 6120 (meget tør og kalkholdig bund) (Miljø-

og Energiministeriet 2000).

20

Tabel 1 viser en opsummering på de fire typer af overdrev, med hvilke arter der er knyttet til

overdrevstypen, samt fugtigheden og pH-værdien for jorden.

Tabel 1: Typiske plantearter i de fire typer af overdrev. De arter der er over stregen er almindelige eller

ligefrem dominante i vegetationen, og kan forekomme i andre typer af overdrev. Arter under stregen er

mindre hyppige og ofte snævert knyttet til den pågældende type overdrev (Sand-Jensen et al. 2007).

Tørt overdrev Kalk-overdrev Surt overdrev Sand-overdrev

Bidende stenurt

Blød hejre

Femhannet hønsetarm

Gul snerre

Mark-bynke

Almindelig hundegræs

Almindelig knopurt

Eng-havre

Knold-rottehale

Stor knopurt

Almindelig hvene

Almindelig syre

Bølget bunke

Mark-frytle

Tormentil

Blåmunke

Smalbladet høgeurt

Sandskæg

Sand-star

Smalbladet timian

Glat rottehale

Knopnellike

Liden sneglebælg

Sandløg

Voldtimian

Vår-ærenpris

Blodrød storkenæb

Blågrøn star

Dansk kambunke

Håret viol

Hjertegræs

Lav tidsel

Guldblomme

Hunde-viol

Kattefod

Krat-fladbælg

Læge-ærenpris

Plettet kongepen

Sand-frøstjerne

Strand-fladbælg

Nikkende kobjælde

Baltisk svingel

Aks-ærenpris

Tør bund og en høj pH Fugtigere bund og en høj pH Fugtigere bund og

en lavere pH

Tør bund og en lavere

pH

2.2.4 Trusler for overdrevet

De største trusler for de danske overdrev er tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Ophør af

græsning medfører tilgroning af større planter. Disse planter udkonkurrerer, på næring og sollys, de

andre planter, der tidligere havde gode muligheder (Ellemann et al. 2001).

Græsningsophøret skyldes blandt andet udstykning til sommerhusområder og etablering af

plantager, da der i dag ikke er brug for større områder, hvor dyr kan komme på græs. Fra de

beplantede- og sommerhusområder kan mange invasive arter sprede sig, eksempelvis rynket rose og

bjerg-fyr. Det kan dog tage flere år før et område vil være fuldstændig tilgroet (Ellemann et al.

2001; Ejrnæs et al. 2009).

Tilførsel af næringsstoffer sker bland andet fra landbruget, hvor der på omkringliggende marker

bliver gødsket med NPK (nitrogen, fosfor og kalium). Tilførslen af nitrogen sker via gylle, hvor

NH3+ kommer fra luften, mens NH4

+ bliver tilført med nedbøren.

21

En øget mængde af næringsstoffer medfører, at nøjsom vegetation bliver udkonkurreret af

næringskrævende planter. Et område der har været udsat for stor næringsstoftilførsel kaldes et stærk

eutrofieret område (Ejrnæs et al. 2009).

Et samspil mellem ophør af græsning og gødskning er den mest udbredte kombination. Det kan

derfor være svært at vurdere for et givent område, om det er tilførsel af næringsstoffer, ophør af

græsning eller en synergieffekt af de to faktorer, der har påvirket overdrevet i negativ retning, idet

et område over tid ligeledes bliver mere eutrofieret uden græsning (Ejrnæs et al. 2009).

2.2.5 Pleje af overdrev

Det er muligt at pleje et overdrev på flere måder. Overdrev blev før i tiden brugt til græsning af

husdyr, og i dag kan områderne således plejes med græsning af dyr. Desuden blev der af

landmændene også tidligere udført høslæt på overdrevene, til gavn for dyrene om vinteren

(Buttenschøn 2007; Miljøministeriet 1993).

Pleje med høslæt kan være med til at fjerne næringen fra jorden, da næringen sidder i de høstede

skud. Hvis høet derimod får lov at ligge, vil det den døde vegetation blive nedbrudt, og jorden får

dermed næringen fra den nedbrudte vegetation. Der kan laves høslæt en til flere gange på et

område, afhængig af hvor eutrofieret området er. Er der meget næring i jorden, er det optimalt at slå

høet et par gange hen over sommeren (Buttenschøn 2007). Der er flere metoder at slå høet på. Dette

kan foretages enten mekanisk ved maskine eller manuelt med le. Ulemper ved høslæt er, at det skal

overvejes grundigt, hvad der ønskes bevaret. Drejer det sig om sjældne planter, skal der høstes efter

frøsætning, da høstning inden frøsætning kan være med til at fjerne planten helt fra området

(Miljøministeriet 1993). Skal et område blot holdes åbent og ryddet for vegetation, er høslæt en

udmærket metode (Miljøministeriet 1993).

Pleje med græsning er brugt gennem tiden, og det er derfor den bedste metode til vedligeholdelse af

overdrev. Der er imidlertid en del overvejelser, der skal gøres, inden udsætning af dyr. Blandt andet

er det vigtigt at beslutte, hvilke dyr der skal græsse, hvor mange dyr der skal være på området og

hvor lang græsningsperioden skal være (Miljøministeriet 1993).

22

Græsning med dyr er specielt godt: Planterne bliver afgnavet tæt ved roden og skyder igen, og de

optagede frø vil passere dyrets fordøjelsessystem og senere kunne spire og vokse et nyt sted

(Buttenschøn 2007; Miljøministeriet 1993).

Nedenstående tabel 2 viser fordele og ulemper ved brugen af forskellige dyreracer til græsning.

Tabel 2: Fordele og ulemper ved brugen af forskellige dyreracer til græsning (Buttenschøn 2007).

23

Græsningstrykket er vigtigt for området. Går der mange dyr på et lille område, vil der være mangel

på foder og derved kan området, på grund af det højere græsningstryk, blive artsfattigt på

vegetation.

Er der modsat færre dyr, vil der komme vissen vegetation, hvilket ikke er en attraktiv fødekilde for

dyrene, og de vil dermed undgå de pågældende steder (Buttenschøn 2007).

Til sidst er sæsonen også en væsentlig faktor. Når et overdrev skal vedligeholdes, er det mest

naturligt at græsningsperioden ligger fra forår til efterår (maj-oktober). Hvis et område derimod er

trængt bevokset med træer og buske, vil det være optimalt at udsætte dyr i vinterperioden, da

buskene vil blive græsset her. I tabel 3 ses fordele og ulemper ved forskellige græsningsperioder

(Miljøministeriet 1993).

Tabel 3: Fordele og ulemper ved forskellige græsningsperioder (Buttenschøn 2007).

Ved pleje af overdrev er græsning, på trods af de mange overvejelser, den letteste metode, da

dyrene passer sig selv og der ikke skal udføres et større arbejde.

Høslæt skal udføres én til flere gange i løbet af sæsonen i flere år. Uanset hvilken metode der

påbegyndes, kan det efter nogle år revurderes, om der skal laves ændringer i plejen.

24

2.2.6 Vegetation på sydvendte skrænter

Skrænter, der vender mod syd, er en sjælden naturtype i Danmark, og selve naturtypen hører også

ind under overdrev og er omfattet af habitatdirektivet under koden 6120, meget tør overdrevs- eller

skræntvegetation på kalkholdigt sand (Søgaard et al. 2003). Sydvendte skrænter findes primært i

Storebæltsområdet, men kan også forekomme andre steder ved kysten, for eksempel ses de ved

Roskilde Fjord ved Hundested. Det specielle ved sydvendte skrænter og deres vegetation er, at de

tåler meget tørre omstændigheder, da temperaturen og fordampningen, på grund af den høje

solindstråling, er meget høj nær jordbunden (Tranberg 1993).

Floraen på sydvendte skrænter er unik, og flere planter kan kun opleves på denne naturtype. Her er

der både tale om almindelig svalerod, almindelig hjertekarse, due-skabiose, glat rottehale og

blødrød storkenæb (Egen observation). Desuden er der tidligere også observeret den meget sjældne

art grenet edderkoppeurt, som kun findes på områder langs Roskilde Fjord (Halsnæs Kommune

2010). Af andre lokaliteter med speciel sydvendt skrænt vegetation i Danmark kan områder i

Kalundborg nævnes. Både på Røsnæs og Asnæs er der sydvendte skrænter med flora, der

fortrækker Storebælts klima, hvor nedbøren er lav (Christiansen & Prehn 2010).

Foruden flora lever der også dyr på skrænterne, blandt andet den meget sjældne nordlig

fugleedderkop (Atypus affinis), der både er blevet observeret i skrænterne på Røsnæs, Asnæs og

langs St. Karlsminde skrænterne, samt enkelte steder i Jylland (Halsnæs Kommune 2010;

Christiansen & Prehn 2010). Atypus affinis er en af de slægter, der kræver meget tørre, uberørte

skrænter, hvor den lever i de spindrør, som den laver. Disse rør kan blive mellem 15-30 cm dybe,

og ligger lige oven over jordoverfladen, hvor dens spind ligner en vissen gren. Når et byttedyr

kravler over de ”visne grene” springer edderkoppen ud af sit skjul og dræber det potentielle

byttedyr. Ud over den sjældne fugleedderkop kan markfirben også observeres på sydvendte

skrænter (Christiansen og Prehn 2010).

På grund af den løse og meget tørre jord, der findes i skrænterne, er græsning ofte svært. Derfor er

skrænterne truet med både tilgroning og dermed mulig eutrofiering, da der både sker en våd- og

tørdeposition (våd i form at nedbør og tør i form at dødt plantemateriale).

Tilgroning og eutrofiering bliver i nogen grad holdt nede af vinderosion, der kontinuerligt flytter

sandet/jorden, og derved holder mange skrænter åben for vegetation (Søgaard et al. 2003).

Er der imidlertid sket tilgroning eksempelvis, med tjørn og rynket rose, kan dette forsøges beskåret

eller slået.

25

2.3 Halsnæs Kommune

Efter strukturreformen (kommunalreformen) i 2007, blev Hundested og Frederiksværk kommuner

lagt sammen til Frederiksværk-Hundested kommune, og i januar 2008 skiftede kommunen navn til

Halsnæs Kommune. Kommunen har et areal på ca. 121,91 km2 og et indbyggertal på ca. 31.000 prs.

Kommunen ligger en lille times kørsel fra hovedstaden mod nordvest og er en del af Region

Hovedstaden (Halsnæs Kommune 2013). På kortet nedenfor ses kommunegrænserne.

Figur 4: Kort over Halsnæs Kommunegrænser (Halsnæs 2014).

2.3.1 Kommuneplan

I 2009 blev Halsnæs Kommunes første kommuneplan udarbejdet og planen indeholder både

planlægning for det åbne land og byerne, samt retningslinjer og rammer for udviklingen i

kommunen (Halsnæs Kommune 2009).

Et af kommunens ønsker er at forbedre den biologiske værdi, der er i kommunen og byrådet har

følgende målsætninger:

- arbejde for at pleje, forbedre og formidle kommunens naturværdier

samt sikre forbindelser mellem kommunens større sammenhængende naturområder

og leve op til de internationale forpligtelser, der gælder for kommunens naturområder

(Halsnæs kommune 2009).

http://fkgdrift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Halsnaes&Page=Kortopslag

26

Til forbedring af naturen er der udarbejdet plejeplaner og naturforvaltningsplaner til de forskellige

biologiske områder i kommunen. Rapporten ”Naturforvaltning 2010-2013 – status og mål” har til

formål at præsentere status for kommunens arbejde på en let og overskuelig måde. Rapporten

indeholder emner omkring naturpleje, herunder fredninger, Natura 2000-arealer m.v., men også

naturgenopretning, bekæmpelse af invasive arter og overvågning af særlige arter er belyst (Halsnæs

Kommune 2010).

2.3.2 Fredninger i Halsnæs Kommune

Halsnæs har ca. 900 ha fredede arealer i kommunen, 82 fredede fortidsminder, samt forskellige

floraer og faunaer (Halsnæs Kommune 2010).

De fredninger der er i Halsnæs, bliver overvåget årligt, blandt andet ved optællinger af særlige arter

og bestandsvurdering af naturen. Af særlige arter, der er under observation, kan nævnes: grenet

edderkopurt, røllike-gyvelkvæler, tyndakset gøgeurt, grønbroget tudse og løgfrø (Halsnæs

Kommune 2010).

2.3.3 Invasive arter i Halsnæs Kommune

En invasiv art er en art, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og Som påvirker hjemmehørende

arter negativt. Det vil sige, at selvom en art fra et fremmed miljø kommer til Danmark og slår sig

ned, skal den påvirke naturen eller hjemmehørende arter negativt for at blive klassificeret som

invasiv. Begrebet dækker både over planter og dyr (Naturstyrelsen 2012). I Danmark har vi ca. 71

invasive arter (NOBANIS 2013). Halsnæs kommune har primært problemer med tre invasive arter:

rynket rose, japansk pileurt og kæmpe-bjørneklo.

Det er op til den enkelte kommune, hvorvidt der udstedes bøder, hvis kæmpe-bjørnekloen ikke

bekæmpes, men der er lavet en bekendtgørelse vedrørende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo (BEK

nr. 862 af 10/09/2009), der kræver, at alle skal bekæmpe planten. For japansk pileurt og rynket rose

er der endnu ikke noget lovkrav.

27

2.3.3.1 Kæmpe-bjørneklo

Planten er ikke et gennemgående problem i kommunen, men omkringliggende kommuner har

problemer med planten og på enkelte lokaliteter i kommunen optræder planten massivt. Halsnæs

Kommune lavede i 2009 en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, og i 2010 kortlage

kommunen områder med tilstedeværelse af arten og ejere blev påbudt bekæmpelse af planten

(Halsnæs Kommune 2013).

Planten kan bekæmpes både biologisk og kemisk, og dette skal gøres inden d. 1. maj. Endvidere

skal der foretages efterbehandling inden d. 1. juli, 1. august, og 1. september. Planten kan

bekæmpes biologisk med slåning, græsning, rodstikning og kemisk ved brug af pesticider (Halsnæs

Kommune 2011).

Ved rodstikning, er formålet at ødelægge næringstransporten for planten. Dette gøres ved, at skære

planten over 10 cm under jordens overflade. Derefter trækkes planten op og fjernes. I slutningen af

april, når planten er ca. 30 cm høj, kan rodstikningen begyndes og fortsættes resten af

vækstsæsonen (Halsnæs Kommune 2011). Vælges slåning af kæmpe-bjørneklo, bør dette gøres

inden frugtmodning (inden maj), og igen skal planten fjernes fra området. Denne metode er ikke

særlig effektiv, da planten kan overleve behandlingen vegetativt i 5-10 år (Halsnæs Kommune

2011). Den sidste biologiske metode, græsning, har samme effekt som slåning, og ofte er det får,

der bruges til denne metode (Halsnæs Kommune 2011).

Ved den kemiske bekæmpelse kan man sprøjte planter med pesticider. Langs vandløb og åer kan

planten i stedet pensles, så nedsivning i vandet undgås. Sprøjtning af planterne skal begyndes når

planten er ca. 20-30 cm høje, og efterbehandling af nye planter skal ske derefter (Halsnæs

Kommune 2011).

2.3.3.2 Rynket rose

Rynket rose er den invasive art, kommunen har størst problemer med. Planten er mest udbredt langs

kysten, men forekommer også på lokaliteter indlands. Der er intet påbud om fjernelse af planten og

mange sommerhusejere værdsætter planten, da den giver læ på ejendomme (Halsnæs Kommune

2013). Planten bekæmpes ved slåning og/eller opgravning.

Græsning er ikke en effektiv metode, da de fleste dyr vrager planten til fordel for andre planter. Det

er også derfor planten kan sprede sig så effektivt, selv på græssede arealer (Halsnæs Kommune

2013).

28

2.3.3.3 Japansk pileurt

Planten forekommer på lokaliteter langs Roskilde Fjord, blandt andet på strandfælleder, skrænter og

overdrev. Japansk pileurt spreder sig effektivt, og selv med få skud kan den etablere sig og

udkonkurrere andre planter. Der er ej heller påbud om fjernelse af japansk pileurt, men kommunen

har forventning om, at den bliver bekæmpet på de Natura 2000-områder hvor den findes i

kommunen (Halsnæs Kommune 2013). Bekæmpelse af planten kan ske ved græsning, opgravning

eller slåning. De fleste husdyr spiser de små skud, men hvis græsningstrykket er lavt, vil dette ikke

have en betydning for planten. Slåning af planten flere gange årligt, er derfor den mest brugte

metode, specielt også fordi planten hyppigst findes i sommerhusområder (Halsnæs Kommune

2013).

2.4 Lovgivning

2.4.1 Naturbeskyttelsesloven

Folketinget vedtog i december 1991 naturbeskyttelsesloven og i juli 1992 trådte loven i kraft. Siden

da er loven blevet ændret flere gange, men vigtige hovedelementer er stadig inkluderet, blandt andet

§ 3, der er med til at beskytte naturen (Miljøministeriet 2009).

Formålet med naturbeskyttelsesloven er jf. §§ 1 og 2 at værne om landets natur og miljø.

Udviklingen i samfundet, skal i respekt for bevarelse af dyre- og plantelivet, samt menneskets

levevilkår, ske på et bæredygtigt grundlag. Loven sigter særligt mod at beskytte

naturvidenskabelige, undervisningsmæssige, kulturhistoriske og landskabelige værdier, samt

bevarelse og genoprettelse af vilde dyrs og planters leveområder. Desuden er et delformål, at

forbedre publikumstilgangen til områder, der er interessante for den almene befolkning samt

forbedring af friluftslivet. Derudover sigter loven mod at forhindre sandflugt, forbedre vådområder

og øge skovarealet (LBK nr. 933 af 24/09/2009).

2.4.2 Naturbeskyttelsesloven § 3

Det er i naturbeskyttelsesloven vi finder § 3, under generelle beskyttelsesbestemmelser, der sigter

mod naturområder. Denne paragraf er specielt vigtig i henhold til de natur områder jeg har

beskæftiget mig med. § 3 i naturbeskyttelsesloven sigter mod beskyttede naturtyper m.v. herunder

søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. (LBK nr. 933 af

24/09/2009).

29

I § 3 står der:

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over

100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling

fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for

sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af

1) heder,

2) moser og lignende,

3) strandenge og strandsumpe samt

4) ferske enge og biologiske overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er

nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal.

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er

mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er

omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet

efter stk. 2 og 3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse

arealer, og forbud mod gødskning.

(LBK nr. 933 af 24/09/2009).

Før 2004 gjaldt stk. 2, 4. kun historiske overdrev, men en ændring i loven i 2004 gjorde, at også

biologiske overdrev blev omfattet at lovens § 3. Dengang var forskellen på et biologisk og historisk

overdrev, at et historisk overdrev beskrev naturtypen, altså areal brugt til græsning, mens biologisk

overdrev også beskrev indholdet af området, altså botanikken (By- og Landskabsstyrelsen 2009).

Nu er der kun biologiske overdrev (de ’historiske overdrev’ hører således under de biologiske).

Kriterierne gælder nu for områder der tørre jordbundsforhold og botanisk værdi. Overdrev der

opfylder disse kriterier er derfor beskyttet uanset oprindelseshistorie (Miljøministeriet 2009).

30

2.4.3 Strandbeskyttelseslinjen, § 15 Naturbeskyttelsesloven

I naturbeskyttelsesloven finder vi også beskyttelseslinjer og beskyttelse af kystområderne, også

kendt som § 15. Ligesom i § 3, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller

andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Det betyder, at der ikke

må placeres campingvogne, udstykkes arealer eller oprettelse af hegn (LBK nr. 933 af 24/09/2009).

Dog er der visse forbehold i denne paragraf, og blandt andet stk. 4, siger, at forbuddet ikke gælder

for stk. 4, 1-8.

Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for

1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning,

2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme,

4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål,

5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og

tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt

omfang,

7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som

landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som

opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning, og

8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9.

(LBK nr. 933 af 24/09/2009).

Desuden er det i bekendtgørelse om bygge- og beskyttelseslinjer § 1 også nævnt, hvad

bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 15 ikke gælder for (BEK nr. 866 af 21/06/2007).

Strandbeskyttelseslinjen ligger i det åbne landskab 300 m fra kysten, mens den i bebyggede

områder, herunder sommerhusområder, kun er 100 m fra kysten (Naturstyrelsen a 2013).

31

2.4.4 Habitatdirektivet

Habitatdirektivet blev i 1992 dannet, med det formål at bevare naturtyper samt vilde dyr og planter.

EU-medlemslandelande skal være med til at beskytte naturtyper og arter. Rent praktisk udføres

dette ved at udpege områder, der er værd at bevare. De pågældende områder kaldes habitatområder

(Naturstyrelsen b 2013; Rådets direktiv 92/43/EØF). Habitatområder danner, sammen med

fuglehabitatområder, Natura 2000-netværket.

2.4.5 Natura 2000

Danmark er, sammen med resten af EU, med i et netværk, der skal beskytte naturen, floraen og

faunaen i Europa. Dette netværk kaldes Natura 2000, og blev tilbage i 1992 via EF-habitatdirektivet

dannet (Buchwald & Søgaard 2000). Netværket består af fuglebeskyttelsesdirektivet og

habitatdirektivet, og blev dannet så hvert medlemsland kunne udpege natur, dyre- og plantearter,

der er sjældne og specielle for det enkelte land. Dermed bidrager netværket til at bevare den

biologiske mangfoldighed (Naturstyrelsen 2013). Hvert land vælger selv hvilke(n) natur/flora/fauna

der skal fredes, men det er påkrævet at beskytte den udpegede natur/flora/fauna. Hvis det er

nødvendigt, skal landene også reetablere levesteder for arter og naturtyper (Buchwald & Søgaard

2000).

I alt er over 200 naturtyper, 700 flora- og faunaarter, samt 170 fuglearter udpeget af EU-landene til

påkrævet bevarelse, og der gælder særlige regler for blandt andet fiskeri og jagt inden for Natura

2000-områderne. Danmark har udnævnt 252 Natura 2000- områder, hvilket svarer til 9 % af

landarealet og 18 % af havarealet (Naturstyrelsen 2013).

I Halsnæs Kommune er ca. 10 km2 dækket af Natura 2000-områder. Meget af denne natur er

desuden beskyttet af naturbeskyttelsesloven § 3. Den udvalgte natur i Halsnæs Kommune består

mest af overdrevsskrænter, rigkær på Arrenæs og hedetyper på Melby overdrev. Derudover er

dyrearter som grå- og spættet sæl, sump- og skæv vindelsnegl samt stor vandsalamander, disse er

arter af særlig europæisk betydning (Halsnæs Kommune 2008).

32

2.5 Ellenbergs indikatorværdier

Planters miljø kan vurderes ud fra flere faktorer, blandt andet jordens næringsstofindhold,

vandindhold og surhedsgrad (pH-værdien). Der findes dog også en anden metode til måling af

abiotiske parametre, kaldet Ellenbergs indikatorværdier (Ellenbeg 2009).

Disse indikatorværdier blev første gang udviklet af Heinz Ellenberg i 1970’erne, hvor han gav

næsten 2000 karplanter en indikatorværdi. Værdierne beskriver jordbundsfaktorer (fugtighedstal,

reaktionstal og kvælstofstal) og klimatiske faktorer (lystal, temperaturtal og kontinentalitetstal)

(Ellenberg 2009).

Disse værdier kan bruges til at vurdere et habitat, da gennemsnittet for alle planter på en given

lokalitet, beskriver lokaliteten som helhed. Værdisystemet blev først udført for Centraleuropa, men

kan også anvendes på danske forhold, idet de minder meget om de mellemeuropæiske (Ellenberg

2009).

Ellenberg-indeks bruges, når der ikke er mulighed for at tage prøver af jorden. Indekset giver et

godt overblik over klimatiske forhold og jordbundsforhold ud fra vegetationen. Ellenberg kan også

bruges til sammenligning af målte værdier, såsom jordanalyser, for at se om de stemmer overens

med hinanden. De tre klimatiske faktorer, L, T og K, hænger sammen og fortæller om planters

udbredelse og fortrukne levesteder, mens jordbunds faktorer, F, R og N fortæller om jordens

forhold (Ellenberg 2009).

Hver af faktorerne får en værdi fra 1-9 (for F fra 1-12). Når en faktor får et ”x” i stedet for et tal

betyder det at parameteren ikke betyder noget for den pågældende art. Hver faktor bliver beskrevet

kort i følgende afsnit.

2.5.1 Jordens faktorer

Fugtighedstallet (F): Fugtighedsgradient som går fra meget tør jord (1) til meget fugtig jord (9).

Endvidere fortsætter skalaen for planter der står i lavt vand (10) til dybt vand (12). Reaktionstallet

(R) angiver jordens ”pH-værdi” som går fra sur (1) til basisk (9). Kvælstoftallet (N) angiver

koncentrationen af nitrogen i jorden som går fra lavt (1) til højt indhold (9).

33

2.5.2 De klimatiske faktorer

Lystallet (L) angiver lysindfaldsgradienten som går fra meget lavt indfald (1) til højt indfald i åbent

land (9). Temperaturtallet (T) er temperaturgradienten som går fra alpin (1) til middelhav (9).

Kontinentalitetstallet (K) angiver udbredelsesområdet af en plante fra kyst (1) til indlandet (9)

(Ellenberg 2009).

2.6 Jordbundsforhold

Den øverste del af jordskorpen, bliver betegnet som jordbunden og variation i tykkelsen kan være

fra få centimeter til et par meter. Jordbunden består af organisk materiale og uorganiske produkter,

der stammer fra underliggende geologisk materiale. Det organiske materiale er nedbrudte dyr og

planter. Det nedbrudte materiale der ligger øverst i jordlaget kaldes førnelaget. Det bliver nedbrudt

af mikroorganismer i jorden. Jordbunden er blevet dannet gennem adskillige geologiske aflejringer,

der har været med til at forme det danske landskab som det ser ud i dag. Moræneaflejringer kan

nævnes som eksempel (Petersen & Vestergaard 2006).

2.6.1 Jordbundens tekstur og struktur

Jordbunden består af tre dele: vand, luft og faste bestanddele, (partikler, der kan variere i størrelser

og er med til at udtrykke jordens tekstur i vægtprocent) (Petersen & Vestergaard 2006).

Jordens struktur er blandt andet bestemt af porestørrelsen i jorden. Porerne kan både indeholde vand

og luft. Der findes finporer, mellemporer og grovporer. Jo finere/mindre porerne er, des sværere er

det for planterne at optage vandet der er bundet i jorden (Petersen & Vestergaard 2006).

Markkapacitet er udtryk for den mængde vand jorden potentielt kan indeholde.

En finkornet jord, for eksempel ler, har en stor markkapacitet, da jorden mest består af fine

partikler, som holder godt på vandet. Mens en grovkornet jord, for eksempel sand, har en mindre

markkapacitet, da jorden mest består af grovere partikler og vandet dermed lettere trænger længere

ned i jorden (Sand-Jensen et al. 2007). Det vil sige, at sandet jord har et mindre indhold af vand end

leret jord.

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem jordes tekstur og markkapaciteten, samt

tilgængeligt vand for planterne.

34

Figur 5: Skematisk fremstilling af sammenhængen mellem jordens teksttur og henholdsvis dens

markkapacitet og indhold af plantetilgængeligt vand ved mætning (Petersen & Vestergaard 2006).

2.6.2 Næringsstoffer

Næringsstoffer i jorden har stor betydning for planters vækst og udvikling. Nitrogen (N), fosfor (P)

og basekationer (blandt andet Mg2+

, Ca2+

og K+) er de vigtigste kemiske elementer for planter og

kan være begrænsende faktorer for planters vækst (van der Maarel & Franklin 2013; Petersen &

Vestergaard 2006). Nitrogen optages i planterne i nedbrudt form som ammonium (NH4+) og nitrat

(NO3-) (Petersen & Vestergaard 2006).

Afhængig af mængden af næringsstoffer og vand i jorden, bruges forskellige udtryk til at betegne

voksesteder. For jord med et højt næringsindhold kaldes voksestederne eutrofe; for jord med lavt

tilgængeligt næringsstofindhold kaldes de oligotrofe. Jord med intermediære næringsstofindhold

kaldes mesotrofe (Petersen & Vestergaard 2006).

2.6.2.1 pH

Jordens surhedsgrad bliver udtryk i pH-værdi (Bruun & Ejrnæs 1998). pH måles med et pH-meter

og udtrykker den negative logaritme til koncentrationen af H+ i g/L (Petersen & Vestergaard 2006).

Samspillet mellem pH og næringsstoffer har en effekt for planters vækst. Følgende figur 6 viser

tilgængeligheden af næringsstoffer ved forskellige pH-værdier (Sand-Jensen et al. 2007).

35

Figur 6: Den relative tilgængelighed af nogle vigtige plantenæringsstoffer i jorde med forskellig pH. En bred

bjælke angiver, at tilgængeligheden er stor, en smal bjælke angiver, at tilgængeligheden er ringe (Sand-

Jensen et al. 2007).

Den danske jords pH-værdi svinger meget og varierer fra naturtype til naturtype. Den spænder fra

ca. 3,5 (morjorder) til ca. 8 (kalkholdige jorder), og for overdrev er pH 4-8 (Sand-Jensen et al. 2007;

Ejrnæs et al. 2009).

2.6.2.2 Kulstof (C)

For planter er karbon det vigtigste næringsstof, men planter kan kun optage det gennem luften via

CO2. Optagelsen sker ved fotosyntesen, også kaldet kulstof-fiksering.

Omdannelsen af CO2 i fotosyntesen ser således ud:

Der sker altså en omdannelse fra uorganisk til organisk kulstof (Smith & Smith 2006).

36

2.6.2.3 Nitrogen (N), ammonium og nitrat

Nitrogen er et andet vigtigt næringsstof for planter. Planter kan kun optage atmosfærisk N fra jorden

og er dermed afhængige af nitrificerende bakterier, til at omdanne det. Bakterierne lever i og

omkring planters rødder, og omdanner N2 sammen med H til Ammonium (NH4+) (Cunningham &

Cunningham 2011; Smithson et al. 2008).

Efter omdannelsen til NH4+, oxiderer bakterier NH4

+ til NO2

- (nitrit), og dernæst til NO3

- (nitrat),

dette kaldes nitrifikation. Planterne kan optage både ammonium og nitrat fra jorden (Smith & Smith

2006; Smithson et al. 2008; Petersen & Vestergaard 2006).

2.6.2.4 Fosfor (P)

For planter er fosfor en essentiel næringsstofs kilde, men selvom den findes i jorden som et naturligt

grundstof, har de fleste planter svært ved at optage fosforen. Fosfor findes både i organiske og

uorganiske forbindelser, og den begrænsede mængde fosfor planter kan optage, er via orthofosfat

(PO43-

) (Bruun & Ejrnæs 1998; Smithson et al. 2008; Kronvang et al. 2001).

Det meste af jordens indhold af fosfat indgår i tungtopløselige forbindelser med kalcium (basiske

jorde) og jern og aluminium (sure jorde), og fosfor er derfor en begrænsende faktor for planter

(Bruun & Ejrnæs 1998).

Fosfat bliver tilgængeligt for planter gennem mineralisering, af organiske forbindelser.

Mineraliseringen sker ved hjælp af de enzymer (fosfataser) planters A-mykorrhiza (svamp) og

mikroorganismer producerer (Bruun & Ejrnæs 1998).

Fosfor bliver tilført til jord via landbrug og erosion. Fra landbruget sker det via tilførsel af gødning

til jorden. Dette kan enten være fra husdyrhold eller kunstig gødning, hvor det bliver spredt via vind

i form af jordstøv (Smithson et al. 2008; van der Maarel & Franklin 2013).

2.6.2.5 C/N-forhold

C/N forholdet er et mål for akkumuleringen af kvælstof i økosystemer, og viser sammenhængen

mellem karbon og kvælstof. Jo lavere C/N-forholdet er, des højere er plantetilgængeligheden af

kvælstof. Dannelse af nitrat er således en indikator for et faldende C/N-forhold. Det vil sige, at en

øget kvælstofbelastning medfører et lavere C/N-forhold (Strandberg et al. 2001).

NOVANA har fastlagt grænseværdier for C/N for naturtyperne overdrev, klithede samt tør og våd

hede. Kriteriet er for overdrev fastsat til C/N > 15. Er værdierne lavere end disse, kan der være tale

om kvælstofbelastning.

37

3. Metoder

Metodeafsnittet omhandler: 3.1 Udvælgelse af områder; 3.2 Feltarbejde; 3.3 databehandling af

floralister; 3.4 databehandling af strukturindeks mm.; 3.5 laboratoriearbejde og 3.6 statistik

3.1 Udvælgelse af områder

De tre områder blev valgt ud fra flere områder forslået af Stine holm (Halsnæs Kommune) samt ved

hjælp af arealinfo (www.arealinfo.dk). Efter undersøgelse af forholdene for hvert af områderne på

arealinfo blev fem udvalgt. Flere kriterier skulle være opfyldt for de udvalgte områder, blandt andet

skulle der være overdrev på områderne, og samtidig lå der gamle § 3 besigtigelser for nogle af dem.

Desuden var et af mine krav, at det gerne skulle være privatejede områder, så en naturplejeplan

kunne udføres. Grundejerforeningerne for de fem områder blev kontaktet med brev, hvoraf de tre

svarede tilbage. En kopi af det udsendte brev er vedlagt i bilag 1.

3.2 Feltarbejde

For at vurdere naturkvaliteten, på de tre fællesarealer langs Roskilde Fjord, blev vegetative og

blomstrende planter registreret ved brug af NOVANA-metoden (Fredshavn et al. 2012), samt ved

total artsliste. Der blev brugt feltskema til registrering af planterne. Endvidere blev et skema brugt

til basisregistrering af strukturelle forhold. Feltskemaet fremgår af bilag 2.

Planter blev bestemt med ”Dansk flora” og ”Den nye nordiske flora” (Frederiksen et al. 2012;

Mossberg & Stenberg 2007).

På de tre fælles arealer blev lavet cirkler, der passede med områdets størrelse. Således blev der hos

Skovlodden Grundejerforening lavet fem cirkler, tre uden for folden og to inden for folden.

Placeringerne for cirklerne kan ses på Figur 7. Hos Kildehøj Grundejerforening blev der placeret to

cirkler, som kan ses på Figur 8.

Hos Matrikel 35k blev der på den sydvendte skrænt lavet en total artsliste.

http://www.arealinfo.dk/

38

Figur 7: Kort over Skovlodden med cirkler (Google earth 2014).

Figur 8: Kort over Kildehøj med cirkler (Google earth 2014).

39

Feltarbejdet blev lavet over tre omgange: Ultimo maj, juni og juli. Det betyder, at for Skovloden

Grundejerforening er der i alt lavet 15 cirkler, for Kildehøj Grundejerforening er der lavet seks

cirkler og for Matrikel 35k er udført tre totale artslister. Til cirklerne er der desuden lavet

supplerende artslister i kort afstand rundt om cirklerne. Cirkler blev ikke lavet hos Matrikel 35k da

terrænet var for stejlt til, at cirkler kunne placeres her.

Billeder fra de tre områder fremgår af bilag 3.

Der blev indsamlet to jordprøver fra de øverste 10 cm af jordlaget fra hver cirkel med et jordbor,

samt fire jordprøver fra matrikel 35k (to fra toppen og to fra bunden). Jordprøver blev indsamlet

primo september, i alt 18 jordprøver. De to prøver fra hver cirkel, samt de fire fra matrikel 35k, blev

analyseret for pH, nitrat, nitrit, ammonium, fosfor, aktuelt vandindhold, glødetab og total C/N.

3.3 Databehandling af floralisterne

For planterne blev der brugt et Excel-skema med Ellenberg værdier, udarbejdet af Ib Johnsen, samt

hjemmesiden http://statedv.boku.ac.at/zeigerwerte/ til indtastning af værdier i skema. Disse værdier

er brugt til videre sammenligning af de biotiske faktorer mellem jordprøverne og planterne.

Floralisterne fremgår af bilag 4.

3.4 Databehandling af strukturelle forhold

De strukturelle forhold er blevet brugt til analyse af områdernes naturtilstand, artsindeks og

strukturindeks. Alle udregningerne er lavet i en Excel-mappe (udleveret af Helge Ro-Poulsen til

undervisningsbrug). De indsatte værdier for strukturindekset, artsindeks og naturtilstand er fundet i

faglig rapport fra DMU, nr. 792 (Fredshavn et al. 2010).

Formler til udregninger af artsindeks, strukturindeks og naturtilstand er beskrevet i samme rapport.

Strukturindeks fremgår af bilag 5.

Naturtilstandsindekset kan inddeles i fem trin fra dårlig tilstand til god tilstand (Fredshavn et al.

2009). Naturtilstandsindekset går fra 0-1 hvor 0 er dårlig