Regnskabskonferencen 2020

Revision. Skat. Rådgivning.

PwC

Nyt om regnskab

PwC

Agenda – Nyt om regnskab

1. Den nye ferielov

2. Ændringer til årsregnskabsloven

3. Særligt om IFRS

4. Særligt for børsnoterede virksomheder

5. Selskabsret

6. …og så en lille ekstra reminder…

Den nye ferielov

PwC

Den nye ferielov (1)

Den nye ferielov, der indfører samtidighedsferie, træder i kraft den 1. september 2020. For at sikre en

hensigtsmæssig overgang, er 2019-2020 en overgangsperiode.

2019 består af to perioder - en forkortet optjeningsperiode og en indefrysningsperiode.

Forkortet optjeningsperiode:

For at tilpasse ferieoptjeningsåret til den nye ferielov er der indført en forkortet optjeningsperiode, der løber fra 1. januar til 31. august 2019. I denne periode optjenes i alt 16,64 feriedage (svarende til 2,08 dag pr. måned). Disse feriedage er til afholdelse i perioden 1. maj til 30. september 2020.

Indefrysningsperiode:

For at undgå at medarbejdere vil kunne holde ti ugers ferie i 2020, er der indført en indefrysningsperiode. I denne periode skal optjent ferie ”indefryses” og afregnes først til medarbejderen, når denne forlader arbejdsmarkedet. Perioden løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020.

PwC

Den nye ferielov (2)

Fra forskudt ferie til samtidighedsferie:

PwC

Den nye ferielov (3)

Selvom den nye ferielov ikke er trådt i kraft, vil årsrapporten for 2019 blive påvirket, da 2019 er en

overgangsperiode (gælder ferie omfattet af ferieloven).

I årsrapporten for 2019 skal der indregnes to forskellige forpligtelser:

• En forpligtelse, der dækker de første otte måneder og opgøres efter den nugældende ferielov (”feriepengehensættelse”).

• En forpligtelse, der dækker de sidste fire måneder (indefrysningsperioden). Denne skal opgøres som 12,5 % af den ferieberettigede løn svarende til, hvis der skal afregnes feriegodtgørelse (”normal” gældsforpligtelse). Forpligtelsen på 12,5 % er inkl. 1 % ferietillæg – det betyder, at der ikke skal afsættes særskilt hertil.

I årsrapporten for 2020 skal der indregnes to forskellige forpligtelser:

• En forpligtelse, der dækker de første otte måneder (resten af indefrysningsperioden) plus de 4 måneder fra 2019 (”normal” gældsforpligtelse).

• En forpligtelse, der dækker de sidste fire måneder af året, hvor den nye ferielov er trådt i kraft (”feriepengehensættelse”, der dog forventes at blive lille).

PwC

Den nye ferielov (4)

Regnskabsmæssige konsekvenser

• Samtidighedsferie vil resultere i en markant lavere feriepengehensættelse pr. balancedagen (i et kalenderårsregnskab),

da lønmodtagerne (alt andet lige) vil have færre tilgodehavende feriedage.

• De løbende omkostninger henover året – også i overgangsperioden – er de samme, hvis feriemønstret er det samme.

• Efter aftale med arbejdsgiver kan lønmodtagere afholde ferie på forskud → tilgodehavende hos lønmodtageren.

• Hvis arbejdsgiver vælger ikke at indbetale den indefrosne ferie til Fonden, opstår der en langfristet forpligtelse, indtil der

er kortere end 12 mdr. til medarbejderens pensionering.

Værd at overveje

• Der kan være behov for at opdatere personalepolitikker for afholdelse af ferie.

• Den ferie, der indefryses, skal opgøres og indberettes pr. lønmodtager. Det betyder, at arbejdsgiver kan vælge at

indbetale denne ferie til Fonden for fx 10 ud af 20 lønmodtagere. Det er arbejdsgivers valg.

• En frivillig indbetaling af den indefrosne ferie til Fonden vil få betydning for virksomhedens likviditet.

• Husk at vurdere en eventuel effekt på virksomhedens lånebetingelser (f.eks. som følge af højere rentebærende gæld)

• Uanset om arbejdsgiver indbetaler til Fonden eller ej, er der ingen risiko for lønmodtagerne. Den indefrosne ferie er

garanteret af Lønmodtagernes Garantifond.

Ændringer til ÅRL

Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere – men kan frivilligt implementeres nu!

PwC

Ændringer til ÅRL (1) – Anvendelse af IFRS 15 under ÅRL

Anvendelse af IFRS 15 om omsætning til fortolkning af ÅRL

• IFRS 15 kan frivilligt anvendes til fortolkning af ÅRL’s regler

• Et valg af anvendt regnskabspraksis – PwC anbefaler, at IFRS 15 nævnes udtrykkeligt i beskrivelsen af praksis

• IFRS 15 kan anvendes, uden IFRS 16 samtidig anvendes

• Ingen oplysningskrav fra IFRS 15 – husk dog relevante oplysninger under ÅRL, fx segmentering af nettoomsætning

• Overgangsbestemmelserne fra IFRS 15 kan anvendes – særligt undladelse at tilpasning af sammenligningstal første

gang IFRS 15 anvendes.

Fordele ved anvendelse af IFRS 15?

• Hvis virksomheden rapporterer til en modervirksomhed efter IFRS

• Licensindtægter på f.eks. software kan i nogle situationer indregnes tidligere efter IFRS 15

• Anvendelse af indregning over tid kan være mulig i situationer, hvor det ikke har været muligt under ÅRL, fx når

virksomheden har produceret et specifikt aktiv uden alternativ anvendelse og har ret til betaling for udført arbejde

• Yderligere guidance for en række særlige transaktioner, fx sammensatte kontrakter, returrettigheder, variable

vederlag, kundeoptioner, tilbagekøbsaftaler etc.

• PwC forventer, at flere og flere transaktioner vil blive fortolket efter IFRS 15

PwC

Ændringer til ÅRL (2) – Anvendelse af IFRS 16 under ÅRL

Anvendelse af IFRS 16 om leasing til fortolkning af ÅRL

• IFRS 16 kan frivilligt vælges til fortolkning af ÅRL’s regler

• ”Alle” leasingaftaler indregnes i balancen – dog kan indregning af kortfristede

leasingaftaler og aftaler med lav værdi undlades på samme måde som under IFRS

• Et valg af anvendt regnskabspraksis – PwC anbefaler, at IFRS 16 nævnes udtrykkeligt

i beskrivelsen af praksis

• IFRS 16 kan IKKE anvendes, uden IFRS 15 samtidig anvendes

• Ingen oplysningskrav fra IFRS 16 – dog relevante oplysninger under ÅRL, fx skal

kortfristede aftaler og aftaler med lav værdi oplyses som ”operationel leasing”

• Overgangsbestemmelserne fra IFRS 16 kan anvendes:

‒ Ikke krav om tilpasning af sammenligningstal ved førstegangsanvendelse –

lempelsen gælder uanset, hvornår virksomheden overgår til IFRS 16 – forskelle

kan opstå, hvis en dattervirksomhed overgår til IFRS 16 senere end

modervirksomheden

‒ Kortfristede leasingaftaler (leasingperiode < 12 mdr.) og leasingaftaler med lav

værdi kan undlades indregnet (nypris < USD 5.000)

‒ Tabsgivende aftaler kan modregnes i aktivernes værdi

‒ Anvendelse af den alternative lånerente ved første indregning

Fordele ved IFRS 16

• Samme praksis som koncernen

• Højere EBITDA og EBIT

• Forbedrede pengestrømme fra drift

Ulemper ved IFRS 16

• Dataindsamling, processer og styring

• Højere rentebærende gæld og lavere soliditet

• Ændring af en række resultat-/balanceorienterede nøgletal

• Brud på lånecovenants som følge af højere gæld – eller behov for genforhandling?

PwC

Ændringer til ÅRL (3) – Ny egenkapital-reserve

Dagsværdi-”reserve”

• Formålet er at specificere visse egenkapitalreserver. Skal indeholde følgende poster:

‒ Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder (i koncernregnskabet – i

moderregnskabet er det en del af equity-reserven)

‒ Sikringstransaktioner (pengestrømssikring)

‒ Kursregulering af tilgodehavender hos udenlandske virksomheder, som anses for at

udgøre en del af nettoinvesteringen i den udenlandske virksomhed

Fakta Bemærkning

Nettoreserve Kan være negativ

Ikke en ”rigtig” reserve Den er ikke bundet og kan anvendes til udlodning af udbytte

Overgangslempelse Først bevægelser, der opstår den 1. januar 2020 eller senere, skal

præsenteres på reserven

Gælder også klasse B

virksomheder

Hvis der ikke præsenteres en egenkapitalopgørelse, skal oplysningen

indgå i balancen

PwC anbefaler Brug to reserver – Reserve for valutakursreguleringer og Reserve for

pengestrømssikring

PwC

Ændringer til ÅRL (4) – Kapitalinteresser

Direktivet har krævet en implementering af begrebet kapitalinteresser i ÅRL

• Mulighed for at alle kapitalinteresser kan indregnes til indre værdi

• Mulighed for at opdele kapitalinteresser og associerede virksomheder i balancen og

resultatopgørelsen, hvis begge typer forekommer.

• Associerede virksomheder skal også opfylde definitionen på kapitalinteresser – foruden kravet om

betydelig indflydelse.

Ejerandel (formodning)

Stemmerettigheder

(formodning)

< 20% ≥ 20%

< 20%

• Porteføljeinvestering → kostpris

eller dagsværdi (børsn.

kap.andele: dagsværdi)

• Kapitalinteresse (§ 37, stk. 1) →

kostpris, dagsværdi eller indre

værdi

≥ 20%

• Porteføljeinvestering (§ 37, stk.

1) – tidligere: Associeret

virksomhed

• Associeret virksomhed

Definition af kapitalinteresser: En

virksomheds eller virksomhedens og dennes

dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden

virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme

virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig

tilknytning til den anden virk-somhed. Ret over egenkapital

i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når

rettigheden udgør mindst 20 % af egenkapitalen i den

anden virksomhed.

PwC

Ændringer til ÅRL (5) – Nye CSR-regler

Ændringer til redegørelse for samfundsansvar, jf. ÅRL § 99 a

Obligatorisk, at virksomheder – uanset om de har politikker for samfundsansvar

eller ej – skal redegøre for deres forretningsmodel og væsentligste risici i forhold til

samfundsansvar.

Beskrivelsen af risici skal gives for hvert af de fire lovpligtige områder (miljø og

klima, sociale- og personaleforhold, menneskerettigheder, antikorruption). Bemærk

også at ”klima” nu skal forstås som virksomhedens påvirkning af klimaet OG

klimaets påvirkning af virksomheden.

Redegørelsen skal gives efter følg-eller-forklar-princippet.

Virksomhederne skal derfor med afsæt i den obligatoriske redegørelse for

forretningsmodel og risikovurdering oplyse og begrunde – område for område –

hvorfor det er vurderet unødvendigt at udarbejde politikker for samfundsansvar.

Hvor det er relevant - angive yderligere forklaring af beløb fra det finansielle

regnskab, der har direkte kobling til redegørelsen for samfundsansvar.

Forretningsmodel

Risikoanalyse

Klima og miljø

Menneske-rettigheder

Sociale og medarbej-derforhold

Anti-korruption og bestikkelse

Afgørelse fra Erhvervsstyrelsen

Størrelsen på en virksomhed begrunder ikke i sig selv manglende politikker

for samfundsansvar.

PwC

Ændringer til ÅRL (6) – Nye CSR-regler

Ændringer til redegørelse for det underrepræsenterede køn, jf. ÅRL § 99 b

Ikke længere krav om konsolidering af redegørelsen for kønsmæssig sammensætning iht. ÅRL § 128.

Det betyder, at store virksomheder, børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, der skal

redegøre for kønssammensætningen af ledelsen, ikke længere behøver at redegøre samlet for

koncernen, men kan vælge mellem følgende modeller:

• At lade de enkelte virksomheder selv oplyse om det underrepræsenterede køn som en del af deres

egne ledelsesberetninger.

• At lade modervirksomheden oplyse i sin ledelsesberetning, hvorledes status er i de enkelte

virksomheder – og så lade de omfattede virksomheder henvise ”opad” til modervirksomhedens

redegørelse.

PwC

Fortolkning af ÅRL – likvider i pengestrømsopgørelsen

Det har under IFRS været diskuteret, hvornår finansielle forpligtelser (typisk en kassekredit) kan

modregnes i likvider i pengestrømsopgørelsen, når en sådan kassekredit indgår som en del af

virksomhedens likviditetsstyring.

Som udgangspunkt udgør et banklån eller andre finansielle forpligtelser en del af finansieringsaktiviteten

og udgør derfor ikke likvider.

Under IFRS skal følgende kriterier alle være opfyldt før klassifikation som likvider kan accepteres, jf.

tilkendegivelse fra IFRIC:

• Lånet skal af långiver kunne kræves indfriet til enhver tid (indenfor 1-2 dage)

• Lånet skal være en del af virksomhedens likviditetsstyring

• Lånet skal svinge mellem indestående og gæld for at anses for en del af likviditetsstyringen

Erhvervsstyrelsen vurderer, at denne fortolkning også gælder under ÅRL.

Det må forventes, at færre kassekreditter kvalificerer til at være en del af likviditetsstyringen, fordi

bankerne næppe kan kræve sig indfriet til enhver tid dvs. indenfor 1-2 dage. Normalt er

opsigelsesvarslerne på 14 dage eller mere.

PwC

Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (1)

Indre værdis metode anvendes af mange virksomheder til måling af kapitalandele i dattervirksomheder

og associerede virksomheder.

Efter udsendelse af Erhvervsstyrelsens udtalelse om regnskabsmæssige behandling af

virksomhedssammenslutninger under ÅRL er den regnskabsmæssige behandling blevet mere

kompleks, fordi udtalelsen i høj grad bygger på IFRS 3 som er baseret på dagsværdi.

Erhvervsstyrelsen har i udtalelsen anført, at indre værdis metode skal anvendes som enten:

• en konsolideringsmetode (som hovedregel samme resultat og egenkapital i moderselskabet og

koncernen), eller

• en målemetode (stort set altid forskel i resultat og egenkapital mellem moderselskabet og

koncernen)

Der er tale om et valg af anvendt regnskabspraksis for virksomheden for hver type af kapitalandele,

dvs. dattervirksomheder eller associerede virksomheder.

I mange situationer vil der ikke være forskel mellem konsolideringsmetoden og målemetoden, mens der

i en række situationer, hvor der fx købes virksomheder vil opstå en række situationer, der kan skabe

forskelle. Virksomhedens valg af praksis kan derfor få betydning i disse situationer.

Læs mere her:

https://erhvervsstyrelsen.dk/e

rhvervsstyrelsen-udsender-

udtalelse-om-forholdet-

mellem-aarsregnskabsloven-

og-ifrs-3

https://erhvervsstyrelsen.dk/erhvervsstyrelsen-udsender-udtalelse-om-forholdet-mellem-aarsregnskabsloven-og-ifrs-3

PwC

Fortolkning af ÅRL – indre værdis metode (2)

Eksempler på umiddelbare forskelle mellem konsolideringsmetode og målemetode

Målemetode Konsolideringsmetode

Købsomkostninger

ved køb af

virksomheder

Aktiveres som en del af kostprisen Omkostningsføres lig

koncernregnskabet

Trinvise

virksomheds-

overtagelser

Der indregnes goodwill og

merværdier på de to separate køb

Der indregnes en gevinst/tab i

resultatopgørelsen på den eksisterende

ejerandel. Herefter laves

købsprisallokering på hele virksomheden

Betingede vederlag Efterfølgende justeringer

modposteres på kostprisen og

dermed goodwill

Efterfølgende justeringer indregnes i

resultatopgørelsen.

Køb/salg af

minoritetsinteresser

Indregnes som køb/salg af

kapitalandele

Indregnes som egenkapitaltransaktioner

Særligt om IFRS

PwC

IFRS 16: Leasing (1) - analyse

IFRS 16 trådte i kraft for regnskabsår, der begyndte 1. januar 2019 eller senere.

Leasingtager skal indregne ”alle” leasingkontrakter i balancen. Undtaget er aftaler med en

leasingperiode på maksimalt 12 mdr. eller aktiver med en lav værdi.

IFRS 16 medfører en ændring af stort set alle nøgletal.

PwC har i en global undersøgelse analyseret implementeringen hos virksomhederne

– resultaterne er i hovedtræk:

• 55% indikerer, at de udfordringer IFRS 16 medførte ikke var, som de forventede.

• 72% mener ikke, at deres nuværende system fuldt ud kan håndtere indregning af alle

leasingaftaler.

• 92% indikerer, at virksomheden kun har oplevet få eller ingen fordele efter

implementeringen.

• 32% mener, at IFRS 16 ikke yder tilstrækkelig guidance ved implementering, herunder

overgangsregler og praktiske løsninger.

• 87% har ikke tilpasset sammenligningstal

• Tidsforbruget og kompleksiteten har været undervurderet – mange har ikke

implementeret fremtidssikrede værktøjer og processer, men alene fokuseret på

compliance

PwC

Anvend Diskonteringsfaktor • Intern rente i aftalen hvis den umiddelbart kan opgøres

• Ellers anvendes den alternative marginale lånerente

IFRS 16: Leasing (2) – Mange skøn og vurderinger

Identificer Leasing-

betalinger

• Faste betalinger – inkluder ”i realiteten faste” betalinger• Variable leasingbetalinger – inkluder hvis baseret på rente eller index• Garanterede restværdier• Incitamenter til at indgå leasingaftaler• Købsprisen på en købsoption, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes• Bod for at ophæve aftalen før tid, hvis rimeligt sikkert at den udnyttes

Overvej

Fastlæg Hvornår skal

IFRS 16

anvendes

Overvej • Identificer leasingaftaler

• Visse aftaler kan udelades fra IFRS 16 (fx immaterielle aktiver)

• Praktiske undtagelser (”practical expedients”)

• Leasingydelser og andre ydelser (fx serviceydelser)

Fastlæg Leasing-

perioden

• Forlængelsesoptioner

• Opsigelsesoptioner

Overvej Vurdering af ‘Rimelig sikker på

at udnytte’

Husk IAS 1.122

og 1.125 –

oplysning om skøn

og vurderinger

PwC

IFRIC 23: Usikre skattepositioner

Den 1. januar 2019 trådte IFRIC 23 i kraft.

Fortolkningen præciserer den regnskabsmæssige behandling af usikre skattepositioner. Der har været

usikkerhed i praksis om, efter hvilken standard en usikker skatteposition skal måles (IAS 12 eller IAS 37).

Fortolkningen fastslår, at usikre skattepositioner vedrørende indkomstskat er omfattet af IAS 12 – og altid

skal præsenteres som ”skat” i resultatopgørelsen og balancen.

Bøder og renter i tilknytning til skat – som hovedregel ikke en del af skatten men i stedet driftsomkostning

Fortolkningen præciserer herudover:

• Unit of account: Det skal fastlægges, om hver skatteposition behandles særskilt eller sammen med

andre usikre skattepositioner. Fastlæggelsen kan fx baseres på, hvordan skatteopgørelser udarbejdes,

eller hvordan virksomheden forventer, myndighederne vil behandle de usikre skattepositioner.

• Opdagelsesrisiko: Virksomheden må ikke tage hensyn til opdagelsesrisikoen.

• Indregning: Den usikre skatteposition skal indregnes, hvis det er sandsynligt, at virksomheden kommer

til at betale eller modtage tilbagebetalinger. Hvis det ikke er sandsynligt -> ingen indregning.

• Måling: Skal enten baseres på det mest sandsynlige beløb eller den forventede

(sandsynlighedsvægtede) værdi afhængig af, hvilken metode der bedst afspejler værdien.

• Præsentation: Usikre skattepositioner skal præsenteres som aktuel skat eller som udskudt skat.

Særligt for børsnoterede virksomheder

PwC

Mangfoldighedspolitik, jf. ÅRL § 107 d

Store danske virksomheder skal som hidtil redegøre for kønssammensætningen af virksomhedens

øverste ledelse og på øvrige ledelsesniveauer efter ÅRL § 99 b.

Børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte – og statslige aktieselskaber uanset størrelse – skal for

regnskabsår påbegyndt 1. januar 2020 eller senere redegøre for virksomhedens mangfoldigheds-

politik i forhold til sammensætningen af selskabets ledelse (direktion og bestyrelse/tilsynsråd).

Virksomheden skal redegøre efter § 107 d efter følg-eller-forklar-princippet, dvs. der skal oplyses enten:

1) om indholdet af mangfoldighedspolitikken, herunder hvordan politikken konkret er ført ud i livet, samt

hvilke resultater arbejdet har medført i regnskabsåret, eller

2) en begrundelse for hvorfor det er vurderet, at der ikke er behov for en sådan politik.

Eksempler på mangfoldighedsparametre, der kan oplyses om, er alder, køn, uddannelses- og

erhvervsmæssig baggrund, geografisk herkomst, international erfaring osv.

Bemærk at virksomheden kan vælge at kombinere redegørelsen efter § 107 d med redegørelsen efter

§ 99 b om det underrepræsenterede køn.

PwC

Vederlagspolitik og vederlagsrapport

Erhvervsstyrelsen har 27. november 2019 udsendt en vejledning til selskabslovens §§ 139, 139 a og 139 b om kravene til vederlagspolitik og vederlagsrapport for børsnoterede selskaber.

Erhvervsstyrelsen forventer at justere vejledningen, i takt med at yderligere erfaringer opnås.

Guidelines for standardiseret præsentation af vederlagsrapporter afventes fortsat fra EU-kommissionen.

Kravene om vederlagspolitik har virkning for de ordinære generalforsamlinger, der indkaldes i

regnskabsår, som begynder den 10. juni 2019 og senere, mens vederlagsrapporten kræves et år efter.

• For børsnoterede selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, betyder det, at det vil være på

den ordinære generalforsamling i 2020, at der skal stemmes om vederlagspolitikken efter de nye

regler, og at vederlagsrapporten skal aflægges på den næstfølgende ordinære generalforsamling i

2021.

PwC

Nyt rapporteringsformat for årsrapporter for børsnoterede virksomheder i EU

Nyt fælles europæisk digitalt format for årsrapporter for børsnoterede virksomheder er vedtaget.

Årsrapporter skal fra 2020-regnskaber aflægges efter European Single Electronic Format (ESEF).

• Årsrapporten skal udarbejdes i XHTML-format. XHTML er end udvidelse af HTML formatet

(hjemmesider), så XBRL opmærkningen er indeholdt i samme dokument som den ”trykte” årsrapport.

• XHTML filen erstatter således PDF-filen og XBRL filen, som vi kender dem i dag.

• Virksomheden skal i en overgangsperioden 2020 og 2021 fortsat alene opmærke de primære

opgørelser, dvs. resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og

egenkapitalopgørelse. Fra 2022 skal noterne tillige clob-opmærkes.

• Årsrapporten i det nye digitale format skal indberettes til myndighederne umiddelbart efter den er

godkendt på virksomhedens bestyrelsesmøde.

• Eventuelle krav om revision af XBRL opmærkningen er endnu ikke endeligt afklaret.

• Delårsrapporter er indtil videre ikke omfattet af kravet.

Gælder for årsrapporter for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Gælder IKKE

delårsrapporter.

Selskabsret

PwC

Omdannelse af IVS til ApS

• Efter den 15. april 2019 er det ikke længere muligt at oprette nye iværksætterselskaber (IVS’er).

• De eksisterende IVS’er er forpligtede til at lade sig omregistrere til anpartsselskaber eller opløse sig

inden den 15. april 2021.

• I praksis indebærer dette, at alle IVS’er, som ikke er omregistreret eller opløst inden fristen, vil

modtage en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen med en frist på fx 4 uger til at lade sig omregistrere

eller opløse.

• De IVS’er, som efter 4 uger fortsat ikke er omregistreret eller opløst, vil blive oversendt til

tvangsopløsning ved skifteretten.

• Et IVS kan opløses ved betalingserklæring eller likvidation efter selskabslovens alm. regler herfor.

• Et IVS kan lade sig omregistrere til et almindeligt ApS, når selskabskapitalen og den særlige IVS-

reserve samlet udgør mindst 40.000 kr. Det er selskabets generalforsamling, der træffer beslutning om

omregistrering – husk ændring af vedtægter, så kravene til ApS overholdes.

PwC

Husk opdatering af reelle ejere

Hvem er reelle ejere?

Reelle ejere er den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved

direkte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller

som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. 25% ejerskab/stemmer er en indikation på reelt ejerskab.

Værd at vide

• Oplysningerne om reelle ejere registreres på 'Virk Indberet' via 'Ændre virksomhed’.

• Virksomheden skal holde oplysningerne opdaterede. Det vil sige, at der minimum én gang årligt skal

tages stilling til, om oplysningen om de reelle ejere er korrekte, jf. SEL § 58 a. Det kan med fordel

foretages på det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten godkendes.

• Det er virksomhedens ledelse, der har ansvaret for at registrere oplysningerne om reelle ejere.

• Registrerer virksomheden ikke oplysninger om sine reelle ejere, kan virksomheden blive pålagt

bødestraf.

PwC

Og husk i øvrigt også lige…

Med virkning for regnskabsår, der begynder 15. december 2019 eller senere, gælder en

række ændringer til en revisionsstandard – ISA 540, Revision af regnskabsmæssige skøn og

tilknyttede oplysninger.

Den opdaterede standard kræver, at revisor i langt højere grad skal udfordre virksomhedernes

regnskabsmæssige skøn, herunder valg af model og datainput. Herudover vil

dokumentationsbehovet for regnskabsmæssige skøn ligeledes øges væsentligt.

Vær derfor opmærksom på, at revisor ved 2020-revisionen ofte vil bede om mere

dokumentation ved revision af regnskabsmæssige skøn. Start derfor dialogen med revisor

allerede ved regnskabsudarbejdelse for 2019 for at undgå overraskelser.

Standarden gælder ved revision af alle selskaber – ikke kun børsnoterede selskaber!