GØR DET SELVKEMI&

REN INFORMATION OM

NÅR DU GØR DET SELV

Bygge om, bygge nyt, shine op og holde ved lige. Boligen trænger somme tider til en kærlig hånd. Nogle hyrer håndværkere til opgaven. Andre vælger at gøre arbejdet – eller dele af det – selv.

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke produkter vi vælger, når boligen skal bygges om eller møblerne repareres. Produkterne kan nemlig indeholde kemikalier, der belaster miljøet eller sundheden. Og det spiller også en rolle, hvordan vi udfører arbejdet.

Denne folder tager dig en tur rundt i gør det selv-arbejdets typiske situa-tioner. Du får råd om, hvordan du begrænser mødet med problematisk kemi, og om hvordan du beskytter dig selv og miljøet.

● Når du køber ind til arbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5 ● Når du river ned og bygger op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-7● Når du spartler og fuger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8-9● Når du maler og lakerer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11● Når du vælger produkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12-13● Når du bygger med træ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14-15● Når du køber plast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17● Når du arbejder med gulve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-19● Når du limer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20● Når du isolerer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21● Hvis du vil vide mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-23

God fornøjelse med arbejdet!November 2008

Det er altid værd at huske

● Spis, drik og ryg ikke, når du arbejder● Husk at vaske hænder, når du er færdig● Lad ikke børn arbejde med kemiske byggeprodukter● Lad andre klare gør det selv-arbejdet, hvis du er gravid● Læs brugsanvisningerne og følg dem● Afskærm arbejdsområdet fra den øvrige del af boligen● Brug beskyttelsesudstyr, når det er nødvendigt● Luft ud, både under og efter arbejdet

32

4

NÅR DU KØBER IND TIL ARBEJDET

Det er en god idé at overveje, hvor meget du skal bruge til opgaverne, før du tager på indkøb. Man kan nemlig let komme til at købe for meget. Det er både spild af penge og belaster miljøet unødigt. Du kan gøre følgende:

● Måle vægge og gulve op, så du ved hvor stort et areal du fx skal isolere, male eller lakere.

● Overveje om du i den nærmeste fremtid får brug for det samme produkt til en anden opgave. Mange produkter, fx maling og lim, har en begrænset holdbarhed, når først bøtten eller tuben har været åben.

De gamle husråd virker endnuDer fi ndes mange specialmidler, men inden du køber dem, er det en god idé at undersøge, om du i stedet kan bruge gamle husråd. Dem er der som regel mindre problematisk kemi i. Her er nogle eksempler:

● Du kan bruge brun sæbe til at fjerne alger og lignende på havemøb-lerne i stedet for specialmidler til afrensning af træ. Brun sæbe er en miljøvenlig fedtsyresæbe. Men undgå kontakt med huden. Lad sæben trække på møblerne eller terrassegulvet et par døgn, hvis de er slemt medtagede.

● Brun sæbe eller en tapetafdamper kan bruges til at fjerne gammelt tapet i stedet for specialmidler til at opløse tapet.

● Du kan give ubehandlede træfl ader en blanding af sæbespåner og vand. Det giver en lys og vandafvi-sende overfl ade.

Spørg efter mere informationHvis du vil vide mere om et produkt, kan du bede om at se sikkerheds-databladet, også kaldet leverandør-brugsanvisningen. Det fortæller mere om indholdsstoffer og giver tips til, hvordan du beskytter dig selv, når du bruger produktet. Butikkerne er dog ikke forpligtede til at have dem lig-gende, men de kan ofte hjælpe med at fi nde sikkerhedsdatabladene på leverandørernes og producenternes hjemmesider.

Du kan også spørge leverandørerne eller producenterne direkte. De er som regel effektive til at svare på spørgsmål sendt via e-mail.

Husk beskyttelsesmidlerneNår du udfører arbejdet, er det ofte en god idé at beskytte hud, luftveje, øjne og ører.

Du kan bruge en støvmaske, når du sliber maling af træ, og handsker, når du maler. Du bør også overveje at bruge åndedrætsværn med gasfi lter, hvis du arbejder med farlige eller stærkt lugtende stoffer. Og beskyt-telsesbriller, hvis det er produkter, der kan komme i øjnene. Husk også høreværn, hvis du bruger maskiner, der støjer.

Skriv beskyttelsesmidler på indkøbs-listen, når du besøger byggemarkedet.

Men køb de rigtige. Latexhandsker beskytter eksempelvis ikke godt

nok mod organiske opløsnings-midler som fx benzin. Her kan

du i stedet bruge handsker af nitril- og neoprengummi.

Sikkerhedsbladet giver også råd om handsker.

54

6

NÅR DU RIVER NED OG BYGGER OP

Skal du bygge om, udvide, eller rive ned, så husk, at det ikke er alle opga-ver, du selv må eller bør tage dig af.

Du må fx ikke selv rive materialer ned, der indeholder asbest. Og fi rmaet, du bruger til opgaven, skal være godkendt til at arbejde med asbest. Derfor er det altid en god idé at tjekke reglerne, før du går i gang. Gum-miagtige fuger fra før 1977 kan indeholde det farlige stof PCB, og der kan være bly i fx gamle vinduer eller bag kakkelovne.

I mange situationer kræves professionel hjælp til at afgøre, hvilke mate-rialer, det er. Få mere at vide på disse hjemmesider:

● Sikkerhedsstyrelsen: www.sik.dkFå overblik over, hvad du skal overlade til en autoriseret el- eller vvs-installatør.

● Asbestforeningen: www.asbest.dk Find kvalifi cerede fi rmaer til at løse problemer med asbestholdige byggevarer.

● Erhvervs- og Byggestyrelsen: www.ebst.dkRegler om byggetilladelse, byggeriets indretning, konstruktion, isole-ring, brandsikring mv.

● Boligejernes videncenter: www.bolius.dkMasser af information til boligejerne.

● Tjek også din kommunes hjemmeside.

På med handsken og maskenNår der skal rives ned, er det svært at undgå støv. Du kan beskytte dine luftveje ved at bruge en støvmaske. Hvis du skal fjerne gammel isolering, er det en god idé at iføre sig en heldragt og handsker. Isoleringsmateria-let kan nemlig irritere huden.

Noget må vækDer kommer ofte en del affald, når du bygger om eller opfører nyt. Hos kommunen kan du få at vide, hvordan du sorterer affaldet, og hvor du skal afl evere det. Vær især opmærksom på at disse typer skal afl everes på genbrugsstationen:

● Trykimprægneret træ● Kabler, tagrender, vinylgulve, plastfolie mv. af PVC● Alt metal – fx gamle vandhaner, rør mv. ● Vinduesglas● Isoleringsmateriale● Gammel fugemasse der kan indeholde PCB (i huse fra 1955-1977)

Brænd aldrig trykimprægneret træ eller træ med maling eller lak – heller ikke i brændeovnen. De kan afgive miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

76

8 9

NÅR DU SPARTLER OG FUGER

Spartel- og fugemasser hører sig til, når revner i væggen og kanten langs brusenichen skal tætnes. Men nogle produkter indeholder stoffer, der belaster indeklimaet og miljøet. De kan også indeholde konserverings-midler, som kan give allergi.

Hold børnene vækSpartel- og fugemasser er bløde og elastiske og kan godt appellere til børn. Men netop fordi nogle af dem indeholder stoffer, der kan være pro-blematiske, er det en dårlig idé at lade børn lege med brugt fugemasse eller stykker, der er tilovers.

● Vælg en spartel- og fugemasse med laveste MAL-kode og uden fare-mærker (se side 12-13).

● Spørg efter Svanemærket spartel og fugemasse – også selvom de ikke er på markedet endnu. Øget efterspørgsel hjælper.

● Brug fugepistol og glittepind så du undgår at røre ved massen.

Se også efter testeneEmballagen viser ikke alt, hvad produktet indeholder. Producenten behø-ver nemlig ikke at oplyse om indholdsstoffer, der kun forekommer i små mængder, fx ftalater.

En test fra Informationscenter for Miljø & Sundhed viste, at fl ere fugemasser med laveste MAL-kode faktisk er blødgjort med ftalater, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det er derfor ikke altid tilstrækkeligt at gå efter en lav MAL-kode, når du vælger en fugemasse.

Du kan fi nde test af gør det selv-produkter påwww.taenk.dk og www.miljoeogsundhed.dk.

98

NÅR DU MALER OG LAKERER

Maling kan indeholde problematiske stoffer. De mest miljø- og sund-hedsvenlige malinger og lakker bruger vand som fortyndingsmiddel. Vælg derfor altid en vandbaseret maling.

Godt udført malerarbejde holder længere. Og så bliver belastningen på miljø og sundhed mindre i det lange løb. Hvis du følger leverandørens anvisninger, opnår du det bedste resultat.

En god tommelfi ngerregel er at bruge en maling, der er beregnet til det, du maler. Du må fx ikke bruge maling, der er beregnet til udendørs brug, indendørs. Vent også med at male til det er nødvendigt. Både af hensyn til miljøet – og til indeklimaet hvis du maler indenfor.

Det kan du gøre● Se efter Blomsten og Svanen, når du køber ind. Miljømærkerne er din

garanti for, at produkterne opfylder skrappe miljøkrav, at der er taget hensyn til sundheden, og at kvaliteten er god.

● Vælg maling og lak med laveste MAL-kode (se side 12-13).● Brug brun sæbe til at fjerne gammel oliemaling. Smør et lag ufortyn-

det brun sæbe på og dæk med plastfi lm/plastfolie. Lad det trække i minimum 24 timer. Derefter kan malingen skrabes af. Gentag eventu-elt behandlingen, hvis der er mange lag maling. Undgå dog, at brun sæbe kommer i kontakt med huden.

● Undgå sprayprodukter. De spreder nemlig indholdsstofferne i luften, så du risikerer at indånde dem.

● Beskyt huden med handsker, maske og evt. beskyttelsesdragt.● I de fl este tilfælde er det en god idé at bruge grundrens, så holder

malingen bedre. Men overvej altid, om du kan nøjes med rent lunkent vand, når du vasker vægge ned.

● Tapet kan fjernes med vand eller brun sæbe.

Når du har malet, kan du● Lægge pensler og rulle i en plastik-

pose, hvis de skal bruges igen næste dag til samme kulør.

● Rense pensler og malergrej i vand blandet med brun sæbe. Miljøstyrelsen fraråder, at man bruger terpentin, rensebenzin eller lignende til at rense pensler og malerruller. Husk under alle omstændigheder at afl evere den brugte terpentin som farligt affald, fx på genbrugssta-tionen.

● Smøre penslen ind i brun sæbe og lukke det hele til med en plastikpose. Et par dage senere vil penslen være nem at skylle ren.

● Lukke bøtten grundigt, hvis der er maling eller lak tilovers. Husk at vandbaseret maling ikke kan tåle frost.

● Afl evere malingsrester på den lokale genbrugs-station eller til den kommunale kemikalieind-samling. Rester af maling og lak må ikke hældes i kloakken.

10 11

● Grundrens● Grundere● Maling● Lak● Gulvplejemidler● Lim

● Spartelmasse● Fugemasse● Byggeplader● Gulve● Bilplejemidler

Svanen er det offi cielle nordiske miljømærke. Det sikrer skrappe krav til miljø, hensyn til sundhed og god kvalitet. En lang række produkter kan få mærket. Inden for gør det selv er det bl.a.:

Blomsten er EU’s miljømærke. Inden for gør det selv, fi ndes det p.t. kun på maling. Ligesom Svanen sikrer Blomsten skrappe krav til miljø, hensyn til sundhed og god kvalitet.

Indeklimamærket stiller krav til, hvilke stoffer produkter-ne må afgive, når arbejdet er færdigt. Det stiller ikke krav til indeklimaet under selve arbejdet. Mærket fi ndes bl.a. på byggeplader, døre, vinduer, maling og gulve.

Et dødningehoved, en hånd der bliver ætset, et bål eller en fi sk, et træ og et sort kryds på en orange baggrund. Faremærkerne viser, at produktet indeholder stoffer, der fx kan irritere huden, er sundhedsskadelige, brandfarlige eller miljøskadelige.

MAL-koden er indført af hensyn til malernes arbejds-miljø, men kan også være en god vejledning for gør det selv-folk. Den fortæller, hvordan du skal beskytte dig mod sundhedsrisikoen ved at arbejde med et produkt. Det første tal angiver sundhedsrisikoen ved at indånde dampe fra produktet. Det andet tal udtrykker risikoen ved at være i kontakt med produktet. Gå om muligt altid efter den laveste kode, dvs. 00-1. Koden skal ikke stå på embal-lagen, men forhandleren kan som regel fi nde den frem.

FSC- og PEFC-mærkerne viser, at træet er produceret miljøvenligt.

NÅR DU VÆLGER PRODUKTER

Hylderne i byggemarkedet er ofte fyldt med mange forskellige produktnavne indenfor den samme kategori. Det kan være svært at vide, hvad du skal vælge. Og det bliver ikke nemmere af, at indholds-deklarationen sjældent har det hele med. En god tommelfi ngerregel er at se efter mærkerne her på siden, når du køber ind.

12 13

15

NÅR DU BYGGER MED TRÆ

Der er træ mange steder både i haven og i boligen. Udendørs kan det være sandkassen, legehuset, carporten eller vindskeden på huset. Inden-dørs fx loft, vinduer, karme og gulve.

Trykimprægneret træ kan afgive stoffer, der er problematiske for miljø og sundhed. Alligevel bliver der brugt trykimprægneret træ mange steder – og ofte på steder, hvor det er helt unødvendigt.

Udendørs● Når det er nødvendigt, kan du vælge trykimprægneret træ med det

såkaldte NTR-mærke. Det er den bedste garanti for, at træet er af god kvalitet og indeholder få problematiske stoffer.

● Gå efter det NTR-mærke der passer til formålet (se boks side 15).● Husk at trykimprægneret træ skal afl everes særskilt på genbrugssta-

tionen, hvis du får noget tilovers eller river gammelt ned.● Brug midler, der er godkendt til bekæmpelse af råd og svamp, når du

beskytter samlinger og gennemboringer. ● Du kan helt undgå trykimprægneret træ. Olieholdige træsorter fx lærk

har næsten samme kvaliteter som trykimprægneret træ. Spørg dig for.● Vælg bæredygtigt træ mærket med FSC eller PEFC.

Indendørs● Brug aldrig trykimprægneret træ og træbeskyttelsesmidler indendørs.● Vælg byggeplader mærket med Svanen eller Indeklima-mærket.

15

NTR-mærking af trykimprægneret træ

NTR-A anvendes til træ, der står i jorden i ferskvand fx stolper og pæle. NTR-B bruges til vinduer og døre samt fabriksproducerede snedkerprodukter.

NTR-M anvendes til træ, der skal kunne tåle havvand, fx bade broer og kajanlæg. NTR-AB avendes til træ uden kontakt med jorden, fx beklædningsbrædder.

14

16 17

NÅR DU KØBER PLAST

Gør det selv-folket bruger mange produkter, der er lavet af plast. Det kan der være gode grund til, for plast er både et fl eksibelt og slidstærkt materiale.

I forhold til miljø og sundhed er det en god idé at undgå blød PVC (polyvi-nylklorid). Det indeholder nemlig problematiske stoffer, de såkaldte blød-gørere (ftalater), som langsomt frigives til indeklimaet. De mistænkes for at kunne nedsætte evnen til at få børn og skade miljøet.

Både hårdt og blødt PVC forurener kraftigt, hvis det havner som affald i et forbrændingsanlæg. Derfor skal PVC altid afl everes særskilt på genbrugs-stationen eller til en anden indsamlingsordning.

PVC bruges eksempelvis i el-artikler (fx i ledninger), VVS-afl øb, selvklæ-bende fugebånd, tape, nedløbsrør, tagrender, gulve, tætningslister, bade-forhæng, badebassiner, haveslanger, kabelisolering og meget mere.

Sådan kan du se, om der er PVC i● Se efter plastpilen. Nummeret 03 er koden for PVC.

Men det er langt fra alt plast, der bliver mærket med plastpilen.

● Spørg forhandleren, om produktet indeholder PVC eller vinyl.

● Spørg producenten, hvis forhandleren ikke ved det. Skriv fx en mail via producentens hjemmeside.

● Spørg om et elkabel er halogenfrit, da det så også vil være PVC-frit.

Når PVC’en skal vækHusk at PVC, både stort og småt, ikke må komme i skraldespanden. I Danmark indsamles PVC via genbrugsstationerne eller andre ordninger for storskrald. Spørg din kommune, hvordan det foregår dér. Visse typer hård PVC kan genanvendes, andet bliver deponeret.

16 17

18 19

NÅR DU ARBEJDER MED GULVE

Hvad enten gulvet skal skiftes, repareres eller vedligeholdes, er det let at komme i kontakt med kemikalier. Nogle af dem kan være miljø- og sundhedsskadelige.

Gulve kan være træ, linoleum, vinyl (PVC), klinker, fl iser, natursten eller kork. Og de kan være beklædt med gulvtæpper eller et slidlag af laminat. Alt efter hvad du vælger, er der nogle gode råd, du kan følge.

Når du vælger gulv ● Vælg trægulv efter hvor hårdt slid, du forventer, det skal kunne tåle.● Der fi ndes miljøvenlige alternativer til vinyl – fx linoleum til tørre rum

og klinker til vådrum.● Du kan sikre dig, at vinylgulve er overfl adebehandlet, så der ikke afgi-

ves så stor mængde ftalater.● Undgå korkgulve med PVC-belægning. De er mere miljøbelastende

end fx lakerede korkgulve.● Spørg efter de sundheds- eller miljømærkede gulve: ❍ Svanen (linoleum, træ og laminat) ❍ Blomsten (klinker, fl iser og natursten) ❍ Indeklimamærket (træ, laminat og gulvtæpper) ❍ FSC- eller PEFC-mærket (træ)

Når du vasker og vedligeholder gulvet, kan du● Vaske linoleum med sæbespåner eller miljømærket gulvplejemiddel.● Holde vinylgulve rene, da ftalater afdamper og fi ndes i støvet.● Rengøre hårde belægninger med sæbespåner. Vask dog glaserede klin-

ker og fl iser med et universalrengøringsmiddel.● Vaske det lakerede korkgulv med et universalrengøringsmiddel.● Vælge gulvplejemidler med miljømærkerne Svanen eller Blomsten,

der passer til gulvtypen.

18 19

20 21

NÅR DU LIMER

Hvis der går revner eller noget smadrer, kræver reparationen sommetider lim. Eller måske skal der bruges lim til den nye gulvbelægning eller til at sætte spejlet op.

Den klæbende masse kan imidlertid indeholde stoffer, der belaster mil-jøet eller sundheden. Det drejer sig fx om: ● Konserveringsmidlet formaldehyd, som kan give kræft og fremkalde

allergi.● Opløsningsmidlet cyklohexan, som kan belaste sundhed og miljø.

Det kan du gøre● Brug en lim, der er beregnet til det, du skal lime.● Efterspørg Svanemærket lim, selvom der kun fi ndes få på markedet.● Vælg om muligt en lim uden faremærker og med lav MAL-kode

(se side 12-13).● Sørg for god udluftning, imens og efter du limer.● Beskyt huden – brug handsker.● Opbevar limen uden for børns rækkevidde, også når du er færdig.● Afl ever eventuelle rester på den kommunale genbrugsstation.

NÅR DU ISOLERER

Sørg for at isolere din bolig godt. Så sparer du både penge på varmereg-ningen og skåner klimaet for CO2.

Mineraluld er langt det mest anvendte isoleringsmateriale. En undersø-gelse peger da også på, at det ud fra en helhedsbetragtning er mindst ligeså godt eller bedre end alternative isoleringsmaterialer, som fx halm, hør, papiruld eller træfi bre.

Men hvis de rette omstændigheder er tilstede, kan de alternative isole-ringsmaterialer også være et godt valg. Det kræver nemlig mindre energi at fremstille dem, og desuden kan nogle af dem komposteres, når de efter brug bliver til affald.

Ingen af de alternative materialer opfylder dog myndighedernes brand-krav. De skal derfor beskyttes mod brand, fx med to lag gips under et loft, der er isoleret. De alternative materialer er heller ikke helt så sikre mod fugt som mineraluld.

Tjek kemien For yderligere at sikre mod brand og fugt, bliver der ofte tilsat forskellige kemiske stoffer til de alternative isoleringsmaterialer. Fx kan papiruld indeholde bor-salte, der er mistænkt for at være hormonforstyrende.

Hold på varmen● Planlæg arbejdet og sæt dig ind i bygningsreglementet. ● Overvej om du kan bruge alternative isoleringsmaterialer, men vær

opmærksom på fugt, brandfare og tilsætning af kemiske stoffer.● Brug støvmaske og handsker.● Afl evér gamle isoleringsmaterialer på genbrugsstationen.

HVIS DU VIL VIDE MERE

Denne folder giver informationer og råd om nogle af de typiske gør det selv-opgaver, du står overfor derhjemme.

Hvis du har brug for fl ere råd og fakta om emnet, er der heldigvis meget mere at hente på nettet. Tjek fx Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside: www.miljoeogsundhed.dk

Under vores gør det selv-tema kan du fi nde masser af information om, hvordan du begrænser mødet med problematisk kemi, når du shiner boligen op eller bygger nyt.

Eller brug den alfabetiske liste Klik grønt med bl.a. råd og fakta om:● Batterier● Brændeovne● Dæk● El-pærer● Fugemasse

● Gulve● Lak● Lim● Linolie● Maling

● PVC● Reparation● Træ (indendørs)● Træ (udendørs)● Træbeskyttelse

Tekst: Informationscenter for Miljø & SundhedUdarbejdelsen er fulgt og kommenteret af: Autoriseret arbejds-miljørådgiver Mogens Kragh Hansen, Arbejdsmiljøhuset, senior-forsker Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut, direktør Bjarne Lund Johansen, Træinformation og projektleder Heidi Bugge, Miljømærkning Danmark.

SE OGSÅ (Se fl ere links på side 6.)

● Miljøstyrelsen www.mst.dkHer kan du bl.a. se forskellige undersøgelser af kemiske stoffer i gør det selv-produkter og læse om kemikalielovgivningen.

● Miljømærkning Danmark www.ecolabel.dkAdministrerer de offi cielle miljømærker Svanen og Blomsten. Du kan bl.a. se lister over miljømærkede produkter.

● Arbejdstilsynet www.at.dkAdministrerer reglerne for de professionelles brug af bl.a. kemiske byggeprodukter. Du kan også læse om reglerne for asbest.

● Dansk Indeklima Mærkning www.teknologisk.dkAdministrerer indeklimamærket. Her kan du læse om kravene og se hvilke produkter, der har opnået mærket.

● Videncenter for Allergi www.videncenterforallergi.dkBeskæftiger sig med forskning i kontaktallergi. Du kan bl.a. fi nde informationer om allergi overfor latex i fx handsker.

● Statens Byggeforskningsinstitut www.sbi.dkHer kan du fi nde informationer om bl.a. indeklima, miljø og byggeri samt nye undersøgelser om fx formaldehyd i boligen.

● Det Økologiske Råd www.ecocouncil.dkBeskæftiger sig med forskellige miljøspørgsmål. Du kan bl.a. bestille forskellige foldere om byggeri og miljø.

● Center for Bygningsbevaring i Raadvad www.bygningsbevaring.dkCenter for Bygningsbevaring tilbyder kurser og uvildig, teknisk rådgivning om vedligeholdelse og istandsættelse af ældre bygninger.

● Træ er Miljø www.træ.dkHjemmeside med gode råd om træ fra træbranchen.

● Træinformation www.traeinfo.dkGiver dig viden om træ.

● www.miljoevejledninger.dkHenvender sig mest til professionelle, men giver også relevante oplysninger til private.

22 23

Gør det selv-arbejde er blevet populært. Men mange af produkterne i byg-gemarkedet indeholder kemikalier, der kan skade miljø og sundhed. I denne folder får du gode råd om, hvordan du begrænser mødet med pro-blematiske kemiske stoffer. Og om hvordan du beskytter dig selv og miljøet.

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) er uafhængig og fi nan-sieret af offentlige midler.Telefonrådgivningen er åben: Man-fre 9-12 samt 13-15. Tlf.: 33 13 66 88.

FIOLSTRÆDE 17B, ST. TH. · 1171 KØBENHAVN K · TLF: 33 13 66 88 · FAX: 33 13 66 87

INFO@MILJOEOGSUNDHED.DK · WWW.MILJOEOGSUNDHED.DK

Eks-Skolens Trykkeri