R E N G Ø R I N G

Rengøring– et gode vi skal værne om

Odense Congress Center • Tirsdag den 6. marts 2001

rapp

ort2

001

Rengøring – et gode vi skal værne om er udgivet af

Forbundet af Offentligt Ansatte. Rapporten henvender sig til

deltagerne på konferencen af samme navn, afholdt den 6. marts 2001 i

Odense. Rapporten vil også kunne inspirere andre, der dagligt

har berøring med rengøringsområdet.

Politisk ansvarligAnn. Marie Liepke

TekstJournalist Lucas Vagn Engell

City Pressekontor

RedaktionPeter Lindholm og Rie Schmidt

FotoSøren Skarby

ForsideillustrationAnne-Gitte Greve

Layoutjw-GRAFIK

TrykFOAs trykkeri

Oplag1500

maj 2001

Indholdsfortegnelse

Fra problemer til dialog – og løsninger . . . . . . . . . . . . . . . . 3Rengøring er ikke bæredygtigt arbejde . . . . . . . . . . . . . . . 4Et nusset miljø smitter af på moralen . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Bedre rengøring og bedre arbejde for færre penge . . . . . . 7Fra rengøring til service og nye opgaver . . . . . . . . . . . . . . . 9Samarbejde med organisationerne er vigtig . . . . . . . . . . . . 10Politikerne må vedkende sig deres ansvar . . . . . . . . . . . . . 11Kvalitet koster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Enige om målet, men ikke om mulighederne . . . . . . . . . . . 14

Fra problemer til dialog – og løsningerRengøring har været til debat i nogen tid nu. Jeg er glad for, at dette ofteupåagtede område er kommet frem i lyset. Men den offentlige debat haren slagside: den fokuserer for meget på problemer og for lidt på løsninger.

Det vil Forbundet af Offentligt Ansatte gerne rette op på.Når talen falder på rengøring, kan vi ikke helt undgå at tale om proble-

mer. Det kunne vi heller ikke på FOAs rengøringskonference i marts, hvor300 repræsentanter fra kommuner, amter, private firmaer og lokalafdeling-er var samlet. Men i FOA vil vi gerne lægge vægten på det fremadrettede,så et område under pres bliver et område, der værdsættes – med fornuftigepriser, god kvalitet og attraktive job, som man kan leve med hele arbejds-livet igennem.

FOA har kritiseret udlicitering. Vi mener ikke, at udlicitering er et brug-bart redskab til udviklingen af den offentlige sektor. Men vi ønsker at selidt bredere på tingene. Og de, der kun ser på priserne, bør også se lidtbredere på tingene. Vi vil ikke udpege skurke, men blot pege på, at priser-ne for rengøring er for lave. Der er for mange eksempler på, at kvalitetenikke er i orden og at arbejdsmiljøet lider skade – uanset om rengøringenbliver udført i offentlig eller privat regi.

På den baggrund er det glædeligt at landets største rengøringsfirma forkort tid siden har gjorde op med sin hidtidige strategi. I ISS mener man,at der for længe har været alt for megen fokus på lave priser. I fremtiden vilfirmaet arbejde for at sikre, at der er sammenhæng mellem pris, god kvali-tet og medarbejdernes arbejdsvilkår, når de byder på udliciteringsopgaver.

Rengøring ikke er noget, man bare gør. Rengøring er et fag med faglig-hed – og gerne med en faglig stolthed. Den er svær at føle, hvis man aldrigbliver værdsat eller påskønnet, hvis man ikke har indflydelse på sit egetarbejde, hvis man altid bare skal løbe hurtigere.

Derfor må alternativer til den stadige konkurrence på pris og tempo-opskruningen undersøges og afprøves. Der findes eksempler på at rengø-ring kan være en integreret del og funktion af en virksomheds drift. Det erde eksempler, vi kan lære af. Ligesom vi kan drage nytte af arbejdsmiljø-forskningen, der bedrives på området.

Men i sidste ende må der også sættes handling bag ordene. Det må ske iet samarbejde, der involverer alle parter. I fællesskab kan vi – kommuner,amter, brancheorganisationer og fagforbund – bryde den onde cirkel ogskabe en god udvikling for rengøringsområdet.

Dialogen fortsætter. FOA vil gøre sit til at følge op på den dialog, derblev taget hul på med konferencen i Odense.

Ann. Marie Liepkeformand for FOAs Køkken- og rengøringssektor

3

Ann. Marie Liepkeformand for FOAs Køkken- og rengøringssektor

Rengøring er ikke bæredygtigt arbejde

Rengøringsarbejde skal tilrettelægges, så det er bæredygtigt. Vi kan ikkevære andet bekendt, når vi har dokumentation for nedslidningen. Entenmå vi betale mere for rengøring i dag eller mere til førtidspension i frem-tiden.

Så kontant ridser formanden for Arbejdsmiljøinstituttet, Lone Dybkjær,rengøringsarbejdets vilkår op. Instituttet har undersøgt arbejdsvilkårene, ogLone Dybkjær beklager, at der er sket meget lidt med teknologien ogarbejdsmiljøet, selv om 150.000 mennesker – eller fem procent af arbejds-styrken – gør rent. Det er, fordi langt de fleste er kvinder, mener hun.

Lone Dybkjær har tre hovedbudskaber om rengøringsarbejdet. Det før-ste er, at rengøringskvinder slides ned både fysisk og psykisk. At gøre renten hel dag svarer til at slå græs med en gammeldags græsslåmaskine en heldag eller til at save brænde en hel dag. Rengøringskvinder har tre gange såmeget ensidigt gentaget arbejde som en gennemsnitsarbejder. Mange fårhudsygdomme og problemer med hjertet, ryggen og bevægeapparatet i dethele taget.

»Som arbejdet er tilrettelagt i dag, er det svært at klare, når man er mereend 45 år. De kølige kendsgerninger er, at dødeligheden er større hos ren-gøringskvinder end hos gennemsnittet af kvindelige lønmodtagere,« sagdeLone Dybkjær.

Også det psykiske arbejdsmiljø er i bund. Når man ikke har ret megetindflydelse på sit eget arbejde, går det ud over helbredet. Man bliver oftesyg og må forlade arbejdsmarkedet tidligt. Dobbelt så mange rengørings-kvinder som gennemsnittet for kvindelige lønmodtagere har ringe selv-vurderet helbred. Kombinationen af et hårdt fysisk arbejde og ringe psykisk tilfredsstillelse, fordi man ikke får lov til at tilrettelægge noget selv,gør, at mange forlader arbejdsmarkedet meget tidligt og reelt bliver førtids-pensioneret.

»Rengøring, som det udføres i dag, er derfor ikke et bæredygtigt erhverv.Det kan det ikke være, når man ikke kan klare det et helt liv igennem,«konstaterede Arbejdsmiljøinstituttets formand.

Lone Dybkjærs andet budskab var derfor, at rengøringsarbejde skal for-bedres, men at teknik alene ikke løser problemerne.

»Hvis flere mænd gjorde rent, ville der ske noget teknologisk. Rengøringer ikke med i bevidstheden, når vi bygger og indretter os. Rengøring erikke forrest i arkitekternes hoveder, og det er ikke rengøringsvenlighed, dertænkes på, når vi vælger gulve og materialer. Adgangsveje, trapper, gange,toiletter og baderum er ikke indrettet til, at man kan slæbe rengøringsvog-

4

Rengøring er ikke et bæredygtigt erhverv, når man ikke kan klare det et helt liv igennem.

Derfor skal arbejdet tilrettelægges anderledes. Vi kan vælge, om vi vil betale mere for

rengøring i dag eller mere til førtidspension i fremtiden

Lone Dybkjær, formand for Arbejdsmiljøinstituttet

ne rundt eller vende dem eller arbejde bekvemt. Dét er for dårligt, nårDanmark har verdens største rengøringsfirma med filialer i mange lande.Vi er gode til at lave rengøringsmidler og rengøringsudstyr, vore støvsugeresælges over hele kloden, og vi har verdensberømte arkitekter. Men rengø-ringsarbejdet er stadig smadder besværligt, og der er ingen teknikudvik-ling,« sagde Lone Dybkjær.

Hun mener, at robotter skal gøre rent for os. Foreløbig er de kun udvik-let til at klare faste arbejdspladser, men Lone Dybkjær tror, vi får robotter,der kan tage det værste rengøringsarbejde. Indtil da, må vi finde andre løs-ninger.

Det fører til hendes tredje hovedbudskab: Vi skal lave praktiske forsøgmed variation i arbejdet. Det er den eneste vej frem i øjeblikket, men derer ikke lavet mange forsøg med at skrue job sammen på nye måder. Dadeltidsarbejde ikke er løsningen, skal arbejdet enten gøres mindre fysiskbelastende, så man kan klare det en hel dag, eller også skal det kombineresmed noget andet, for eksempel reception, kopiering, arkivering, madlav-ning eller vedligeholdelse. Vi skal også ændre vore forestillinger om, hvor-når man kan gøre rent. Hvis man skal have større variation i arbejdet, kanman ikke kun gøre rent om natten. Erfaringer viser, at man godt kan ind-rette sig med mere synlig rengøring – det vil sige i dagtimerne.

Før man går i gang med jobudvidelse, er det vigtigt at tage dem, der skaludføre arbejdet, med på råd, understregede Lone Dybkjær.

»Jeg har aldrig troet på de mænd, der kan sidde bag skriveborde og til-rettelægge alt for andre uden nogensinde selv at have prøvet det. Det er daogså gået galt på dette område.«

Lone Dybkjær havde også et par ord med om udlicitering:»Der er ingen tvivl om, at de udliciteringer, vi har set på rengøringsom-

rådet, er fysisk og psykisk nedslidende. Men det havde været lige så slemtuden udlicitering. Derfor må vi sætte nye normer og standarder for udlici-tering. Man skal ikke udlicitere rengøring alene som ensidig gentagetarbejde, det skal kombineres med andre ting. Det bliver den store opgave,«sluttede formanden for Arbejdsmiljøinstituttet.

5

Et nusset miljø smitter af påmoralen

Når avisernes forsider fortæller om patienter, der dør på grund af dårlighygiejne på sygehusene, så bliver der straks gjort noget. Ved det direkteproblem, hvad enten det er ismaskinen eller operationsstuen. Men denumiddelbart uskyldige nedskæring, der betyder, at kontorerne gøres rentén gang om ugen i stedet for to, kan også blive alvorlig. For det giver et

Det koster menneskeliv, når sygehusene ikke gøres ordentlig rent. Men det er for nemt at

spare på rengøringen, og ledelserne lægger ansvaret fra sig

nusset indtryk, og det smitter af på personalet, som kommer til at slækkepå den generelle hygiejne.

Det siger professor Niels Høiby, der er overlæge på Rigshospitalet iKøbenhavn. Han dukkede op på tv-skærmen, da TV-Avisen i august sidsteår viste billeder fra de mildt sagt ulækre ismaskiner på Rigshospitalet.Hospitalshygiejne er en af hans kæpheste, og han har i årevis kæmpet forbedre hygiejne på Rigshospitalet. Men det er som regel håbløst – indtilpressen banker på.

»Vi kan kæmpe med tal og dokumentation i årevis. Men der sker førstnoget, når pressen tager det op. Det er trist, at det skal være sådan. Efterhistorien med ismaskinerne blev den infektionshygiejniske enhed styrket,og i vores eget blad stod der en masse om ismaskiner og hygiejne i øvrigt.Hygiejnen er ledelsens ansvar på lige fod med styring af økonomi og akti-vitet,« siger Niels Høiby.

Det har ellers været tradition, at ledelsen har fralagt sig ansvar. Når derhar været en sag om hygiejne og rengøring, har det typiske svar været nyeretningslinier og forskrifter. Så er ansvaret lagt hos dem, der skal følge for-skrifterne. Men hvad hjælper det, hvis de ikke bliver fulgt? FagbladetSygeplejersken har beskrevet, hvordan medarbejderne hverken har tid elleroverskud til at følge selv de mest basale krav om hygiejne.

»Der er ingen skurk i det her, men der er nogle mekanismer,« siger NielsHøiby.

En af dem er, at det er nemt at spare på hygiejnen, for den råber ikke opaf sig selv. Når der spares på operationer, kommer der ventelister. Når man lukker en afdeling, kommer der patienter på gangene. Det råberop af sig selv. Hygiejnen råber først op, når det går rigtig galt som medismaskinerne.

»Man spørger typisk: Hvor lidt kan vi nøjes med? Og man kan høre fag-folk sige, at nullermænd ikke smitter. Men de giver et nusset indtryk. Det

6

◆ Hvert år får omkring 90.000 patienter en infektion på sygehuset. Det svarer til 8-10 procent af alle indlagte.

◆ Hver femte – omkring 20.000 patienter – skal ligge længere på sygehus.

◆ To procent – et par tusinde patienter om året – bliver varigt invalide pga.infektionen.

◆ Nogle dør af infektionen.

◆ Infektionerne er blærebetændelser, lungebetændelser, sårinfektionerefter operationer, liggesårsinfektioner, blodforgiftninger, diarre,knogleinfektioner, bughuleinfektioner mv.

◆ Ikke alt skyldes manglende rengøring, men det bidrager. God hygiejne erderfor afgørende, både når det drejer sig om patienter, personale,instrumenter, rum, luft og medicin.

FAKTA

Niels Højby, overlæge, professor, dr.med.,Rigshospitalet

smitter af på medarbejdere, som ikke tager hygiejnen alvorligt og ikkeoverholder retningslinierne. Der skal være skinnende rent på et sygehus. Såforstår folk, at det er vigtigt. Hvis der kun er rent på operationsstuerne,men ikke andre steder, så smitter det af. Det er psykologi. Og det sammegælder formentlig på børneinstitutioner og andre steder.«

På Rigshospitalet blev rengøring af kontorerne reduceret fra to til engang om ugen. På almindelige sengeafsnit skulle der ikke gøres rent omsøndagen, hvor de besøgende kommer. Igen: et nusset indtryk. Det giverdårlig moral hos personalet. Det samme gør gangstativer med blodresterpå, nullermænd under sengene, sengetøj der ikke bliver skiftet, fedtedevinduer.

Så der er nok at gøre for rengøringspersonalet. Men udsigterne for demer ikke lyse, for ifølge regeringen skal produktiviteten på sygehusene øgesmed to procent om året. Med renters rente bliver det til 22 procent efter tiår og 100 procent efter 35 år. Med andre ord skal den enkelte arbejde hur-tigere hvert år og dobbelt så hurtigt om 35 år, hvis der ikke samtidig skerteknologiske investeringer af betydning.

»Så det passer desværre ikke, at man har en konstant arbejdsindsats gen-nem sit arbejdsliv. Hvis den skal stige med to procent om året, så øgesarbejdsbyrden hele tiden. Det er derfor, vi får nedslidning,« mener NielsHøiby.

7

Bedre rengøring og bedrearbejde for færre penge

Rødovre Kommune har centraliseret rengøringen. Rødovre KommuneRengøring, RKR, er en slags kommunalt rengøringsselskab med 220 med-arbejdere, der gør rent i alle kommunens skoler, børnehaver, plejehjem ogøvrige institutioner.

Tidligere var det den enkelte institutions ansvar. Det betød, at rengøringblev en periferiydelse, og det gik ud over kvaliteten. Rengøringsbudgetterblev ofte brugt til den almindelige drift og inventar, og der var ikke dennødvendige specialviden og faglighed til at indføre nye metoder eller øko-logisk rengøring. Man kan ikke forvente, at en pædagogisk leder kaninstruere og uddanne i ergonomi, kemi og rengøringsmetoder. Den fagligestolthed hos rengøringspersonalet forsvandt også, når de var lavest i hierar-kiet. Desuden var institutionerne i leverandørernes vold.

Rødovre var blandt de kommuner, der brugte flest penge på rengøring.Men kvaliteten var ikke bedre. I den nye struktur er kvalitet et centralt

Da rengøringen på Rødovre Kommunes institutioner blev centraliseret fik de mere tilfredse

medarbejdere og brugere, og de fik bedre kvalitet for færre penge

mål. Et af midlerne er uddannelse. De fremmedsprogede lærer dansksprog, dansk kultur og edb på VUC. Desuden er der grundkurser påAMU for nye medarbejdere, opfriskningskurser for de lidt erfarne og efter-uddannelse for de erfarne. På arbejdspladserne undervises der i kemi, ergo-nomi og metode.

»Den megen fokus på uddannelse og faglighed har gjort medarbejdernemeget positive over for den nye organisation. Med faglighed følger selvtil-lid og større tilfredshed i jobbet,« siger Ninna Hvid, der er leder af RKR.

Kemi, metoder og redskaber blev også gransket. Det giver indflydelse påarbejdet, når medarbejderne er med til at finde, afprøve og vælge de ting,der er bedst for dem. Medarbejderne var også med til at lave de nye planeri samarbejde med et konsulentfirma, og der blev brugt meget tid på, atden enkelte medarbejder fik noget at sige.

Med den centrale styring er flere små rengøringsjob slået sammen tilfuldtidsstillinger, og man har beholdt de kombinationsstillinger, der varunder den decentrale struktur. For eksempel arbejder nogle rengøringsas-sistenter også som pædagogmedhjælpere eller med serviceopgaver som atlave mad til børnene, kaffe på skolerne eller oprydning.

Kommunen har sparet 21 procent i gennemsnit, men alligevel haft kvali-tetsfremgang. Nogle af pengene er hentet på bedre maskiner og ved at havefærre leverandører af kemi, plast og papir. Men der er især sparet på løn –også i ledelsen.

Kvalitetssikring er svært for mange medarbejdere, der føler, at de pludse-lig skal kontrolleres. Så det blev der brugt meget tid på.

»Det er vigtigt at definere målene klart, så medarbejderne kan leve op tilderes ansvar. Medansvar giver større tilfredshed i jobbet, og medindflydelseer med til at sikre kvaliteten. Vi kan se, at sygefraværet er faldet fra 12,5 tilunder fem procent, og mange medarbejdere bliver nu længere hos os,«siger Ninna Hvid.

I en replik til Lone Dybkjær, fortalte Ninna Hvid, at 40 procent af med-arbejderne er over 50 år – og enkelte helt op til 70 år. Så det kan godt ladesig gøre at tilrettelægge arbejde, så også ældre medarbejdere kan følge med.

8

◆ Når vi trives, er vi fleksible.

◆ Når vi trives, kigger vi ind til hinanden.

◆ Når vi trives, tør vi være åbne.

◆ Når vi trives, tør vi være faglige på et højt niveau.

◆ Når vi trives, tør vi være synlige.

◆ Og når vi rigtig trives, kan vi flytte bjerge.

NINA HVIDS »VISDOMSORD«

Ninna Hvid, leder af Rødovre Kommune Rengøring

Fra rengøring til service og nye opgave

På Centralsygehuset i Grenå er der ingen rengøringsassistenter. Sammenmed portører og delvis sygehjælpere er de blevet til serviceassistenter, og dehar fået udvidet deres jobfunktioner og kompetencer.

Patienterne oplever nu, at den, der gør rent på stuen, også kommer medmad, hjælper på toilettet og byder nye patienter velkommen og viser demtil rette. For alle kan hente et glas vand til patienten, og alle kan svare påen klokke, når der travlt. Det er ikke emblemet eller farven på kitlen, derafgør, hvilken hjælp man får, men hvem der er nærmest.

Det betyder, at en del arbejdsopgaver lapper over fagkløfterne mellemserviceassistenter, social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere og sygeplejer-sker. Og det vil det gøre endnu mere fremover. Arbejdets indhold ændrersig nemlig, så i Grenå fokuserer man på, hvad hovedkompetencen skalvære. Det er jobudvikling.

Baggrunden er, at patienterne er blevet mere krævende, og at ind-læggelserne bliver stadig kortere. Selv om patienten ikke har andet at laveend at skulle ned til røntgen og tilbage igen og vente på at medicin virker,så opleves ventetid som noget negativt – så den skal være kortere, og derskal være kontinuitet.

»Det giver ingen mening at diskutere, hvad der er kerneydelse, og hvadder ikke er, for sygehuset lukker, når der ikke er rent. Men det givermening at tale om, hvem der er bedst til de forskellige opgaver.Serviceassistenterne er de bedste til gøre rent. Sygeplejerskerne er bedst tilpleje og omsorg. Men der er gråzoner, hvor patienten er ligeglad med,hvad man er, bare man hjælper. Der skal ses nuanceret på opgaverne, ogdet er man bedst til derude, hvor de løses,« siger Lisbeth DamgaardPedersen, der som udviklingskonsulent har været med til at omorganiserearbejdsopgaverne.

Serviceassistenterne arbejder i teams på 5-10 medarbejdere. De er til-knyttet en afdeling og har især ansvar for rengøring, intern transport ogflytning, men er i øvrigt integreret i afdelingens arbejde – også med basalpleje og omsorg.

De nye arbejdsopgaver betyder mindre nedslidning, mindre ensidigtgentaget arbejde, mere medindflydelse og mere variation i arbejdet. De tid-ligere rengøringsassistenter skal nu selv planlægge deres dag. Når de møder,ved de ikke, hvor de skal gøre rent den dag, og hvad de i øvrigt skal. Mende ved, hvad deres funktions- og ansvarsområde er.

De forskellige arbejdsopgaver er blevet mere synlige, og servicegruppenhar fået et tættere forhold til læger og plejepersonale. Det har givet øget

9

Det er ikke farven på kitlen, der afgør, hvem der giver patienten basal omsorg. Dermed

lapper arbejdsopgaverne over fagkløfterne mellem service- og plejepersonale, og det vil de

gøre endnu mere fremover

Lisbeth Damgaard Pedersen,Grenå Centralsygehus,udviklingskonsulent

10

respekt om rengøringsarbejdet. Før var rengøring ikke noget, man talteom, det fungerede bare. Nu kender man de serviceassistenter, der gør rent.Det gør en stor forskel og giver større faglig selvbevidsthed.

»Det er et voldsomt kulturskifte at gå fra at løse faste opgaver til at løseproblemer og selv finde ud af hvordan. Men det er en stor tilfredsstillelse,og det giver et aktivt personale. I stedet for blot at kunne vride en karkludskal man kunne kommunikere, samarbejde og løse problemer. Dialog erhelt central, når man arbejder i team, ellers kan man ikke løse opgaverne.Vi har vendt fokus fra kvalifikationer, rengøringsvogne, midler og arbejds-metoder til at sige: hvordan løser du et problem. Det giver den enkeltemedarbejder ansvarlighed,« siger Lisbeth Damgaard Pedersen.

Men det hele lykkes kun, hvis sygehuset har en klar vision, hvis fagfor-eningerne og uddannelsesinstitutionerne er med på den og tænker kreativtog visionært, og hvis politikerne har visioner. Ellers bliver det vanskeligt athave et system, der ser på fleksibilitet og kompetence frem for struktur ogstringens.

Samarbejde medorganisationerne er vigtig

Formanden for Kommunernes Landsforenings løn- og personaleudvalg,borgmester Ole Andersen fra Gladsaxe, havde en opfordring med til sineegne: »Vi skal turde tænke mindre traditionelt i kommunerne, hvis vi skalhave ordentlige forhold for rengøringen.«

Synlig rengøring er et af nøglebegreberne, mente han. Rengøring kannemlig foregå om dagen i institutionernes åbningstid, og det sker ogsåmange steder.

»Vi ved, at natarbejde ikke er sundt, og at personalet bliver mere tilfred-se af at komme ud af isolationen. Det er vejen frem,« sagde Ole Andersen.

Han sagde, at de traditionelle faggrænser måske ikke altid er hensigts-mæssige og henviste til KL’s kombinationsaftale med FOA, KAD, SiD ogPMF i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Den gør det muligt atkombinere rengøringsarbejde, udendørsarbejde og pædagogmedhjælper-arbejde.

»Arbejdet kan tilrettelægges mere fleksibelt, og det er en fordel for bådepersonale, institution og kommune. Aftalen kan bruges endnu mere, mendet kræver større brud med vores traditionelle syn på faggrænser,« sagdeOle Andersen.

Konkurrence på dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt. Vi skal drøfte, hvad der kan forbedre

udliciteringspolitikken og personalets arbejdsvilkår, for udlicitering forsvinder ikke, bare

fordi man ikke taler om det

Borgmester Ole Andersen, Gladsaxe Kommune, formand for KLsløn- og personaleudvalg

Kommunale rengøringsselskaber er en af vejene til mindre ensformigtarbejde. Det har Ole Andersen gode erfaringer med fra Gladsaxe. Af øko-nomiske grunde var kommunen ved at udlicitere rengøringen, da FOAforeslog at være med til at finde nye veje. Kommunen sagde ja, ogGladsaxe sparede 12,5 procent ved at rationalisere og indføre moderne ren-gøringsmetoder overalt og ved at centralisere rengøringen. Al snak omudlicitering stoppede, og nu tager det kommunale rengøringsselskab sig afal rengøring på skoler, daginstitutioner, rådhuset – kun plejehjemmene erikke med.

En anden metode er udlicitering. KL har ikke en ideologisk holdning tildet, det er et instrument, som kommunerne kan benytte sig af, hvis der erfordele i det. Det kan der være nogle steder, mens man andre steder villøse tingene på en anden måde. Men når der skal udliciteres, anbefaler KLet åbent udbud, for så skal kommunerne klarlægge deres krav til foreksempel arbejdsmiljø, sociale klausuler og medarbejderindflydelse.

»Der skal tages hensyn til personalet, og det kan indgå i betingelserne.Konkurrence på dårligt arbejdsmiljø er uacceptabelt. Mange kommunervælger at udlicitere, derfor er det vigtigt i fællesskab at drøfte, hvad der kanforbedre udliciteringspolitikken og personalets arbejdsvilkår. Det nytterikke som strudsen bare at stikke hovedet i jorden og tro, at udliciteringforsvinder, hvis man ikke taler om det,« sagde Ole Andersen og sluttedemed en opfordring til de faglige organisationer:

»Mange kommuner overvejer at gå nye veje på rengøringsområdet medalt fra ændret arbejdstilrettelæggelse, organisering og oprettelse af kommu-nale rengøringsselskaber til udlicitering af hele eller dele af området.Derfor er det godt med et konstruktivt samspil mellem kommunerne ogorganisationerne. Vi lægger stor vægt på samarbejdet, og det er det sam-arbejde, der kan være med til at sikre rengøringsområdet en god fremtid.«

11

Politikerne må vedkende sigderes ansvar

Svend Ipsen er godt træt af den drejning, debatten om udlicitering hartaget. Han har de sidste 25 år været formand for ServicebranchensArbejdsgiverforening, og har i 33 år været ansat i ISS. Han har derfor fulgtdebatten på nærmeste hold.

»Tidligere handlede det blot om offentlige institutioner, der skiftedeleverandør. Hverken medarbejdere eller organisationer protesterede. I dagser vi store overskrifter om sindssyge besparelser på 30-40 milliarder kroner

Udlicitering, som den foregår i dag, har Fanden skabt. Politikerne skal ændre rammerne,

hvis den offentlig sektor skal effektiviseres. Og man kan kun skabe skånejob og et

rummeligt arbejdsmarked, hvis det offentlige og private samarbejder

og synspunkter som udbudstvang eller udliciteringsforbud. Det er træls, atdebatten i den grad er blevet politisk og især bliver ført til torvs af politi-kere, som ikke har meget forstand på rengøring. De burde nøjes med atskabe rammer og lade fagfolk, kunder, organisationer og virksomhederskabe indhold,« siger Svend Ipsen.

En række spørgsmål trænger til politisk afklaring, mener han. Foreksempel er kontrakter på to-tre år for korte. Virksomhederne kan ikkeafskrive de store investeringer i forbindelse med tilbudsgivning og opstart,og det er umuligt at knytte medarbejderne til virksomheden, når de bliversagt op kort tid efter og måske skal skifte arbejdsgiver igen efter et par år.Rengøringsfirmaerne fristes derfor ikke til større investeringer i medarbej-deruddannelse og udvikling af arbejdspladsen. Det fører til stor udskift-ning af medarbejdere, for arbejdskraften søger hen, hvor der er større tryg-hed i ansættelsen. Man risikerer dermed at skabe et proletariat af rengø-ringsmedarbejdere med konstant utrygge betingelser.

De korte kontrakter betyder altså dårlige produkter for kunden, dårligforretning for leverandøren og dårlige arbejdsvilkår for medarbejderne.Kontrakterne bør i stedet løbe op til otte år, mener Svend Ipsen.

Han mener også, at man ved førstegangsudbud bør overveje at udbydeopgaverne i mindre dele. I stedet for at gå efter total omlægning og gevinstfra dag ét, bør det ske gradvist, og ved at opsplitte i mindre enheder kanmindre, lokale selskaber også byde på opgaverne. Så kan institutionerneogså udvikle samarbejdet med den private virksomhed i stedet for at blivebragt i en alt eller intet-situation.

Endelig bør der være en indkøringsperiode på 6-12 måneder, når mangår fra offentlig til privat rengøring. Så kan man aftrappe og omlægge oggøre ændringen så forsvarlig som muligt for både bruger og rengørings-assistent. Kommune og rengøringsselskab kunne måske også lave et fællesselskab, der har ansvar for omlægning og drift. Hvis de efter nogle år sta-dig ønsker at samarbejde, kunne kommunen så sælge sin andel til den pri-vate virksomhed.

»Offentlige licitationer, som de foregår i dag, er noget, Fanden har skabt.Hvis politikerne ikke ændrer rammerne, vil det være til skade for hele denoffentlig sektor, der ikke kan nå målene om tilpasning og effektivisering.Man kan heller ikke skabe skånejob og et rummeligt arbejdsmarked, udenat det offentlige og private samarbejder. Vi kradser i et samfundsproblem,hvor politikerne må vedkende sig deres ansvar. De må skabe fornuftigerammer, som gør det muligt at drive virksomhed seriøst og professionelt.De skal holde sig for gode til at lægge et helt erhverv for had og gøre dettil genstand for en hed politisk diskussion for eller imod udlicitering base-ret på holdninger og ikke på saglighed,« siger Svend Ipsen.

12

Svend Ipsen, formand forServicebranchens Arbejdsgiverforening

Kvalitet koster

»En rengøringsassistent havde i årevis gjort rent på en skole. Da rengøring-en blev udliciteret, stoppede hun efter et par måneder. Hun kunne ikkeklare, at hun pludselig skulle nå dobbelt så meget. Hun kunne så hellerikke præstere et stykke arbejde, hun syntes, hun kunne være bekendt. Hverdag hører vi om medlemmer i lignende situationer fra hospitaler, institu-tioner, rådhuse. Men det kunne også være foregået under en intern omstil-ling i en kommune.«

Det sagde forbundssekretær Inger Bolwinkel fra FOA. Hun henviste tilen undersøgelse fra Det Kommunale Kartel, som viser, at medarbejdernevar meget utrygge og psykisk belastet ved selve situationen – uanset omder var tale om udlicitering eller intern omstilling.

»Vi må kunne gøre det bedre. Vi skal have gang i en dialog for at kom-me videre,« sagde hun.

Som det foregår i dag, taber alle. Medarbejderne er trængt på løn,arbejdsmiljø og sikkerhed. Brugerne er utilfredse med kvaliteten og føler,de bliver syge af for dårligt indeklima. De private selskaber konkurrerer såhårdt, at de kun kan tjene på rengøringsopgaverne ved at slække på kvali-tet og arbejdsvilkår. Kommuner og amter, som er tvunget til at tænke ikroner og øre, får gevinster på kort sigt, men taber på lang sigt i form afdårligere og nedslidte lokaler.

Inger Bolwinkel ser ingen vindere, men tror, at man ved en åben ogkonstruktiv dialog mellem alle parter kan findeen vej, som er acceptabel for alle. Hun havde selvtre bud på, hvad branchen bør bekymre sig sær-ligt om.

For det første er det vigtigt at give rengøringenden status, den fortjener. Det kan ske ved at syn-liggøre rengøringen og erkende, at den er en vig-tig del af en virksomheds drift, og at den skalbygge på faglighed og gode kvalifikationer hosmedarbejderne.

For det andet skal der gøres en væsentlig ind-sats mod den massive nedslidning. Vi må og skalskabe job, der ikke driver rovdrift på medarbej-derne. Jobudvidelse er en af løsningerne.

For det tredje skal vi acceptere, at kvalitet koster. Alle ønsker høj kvali-tet, så ingen bliver syge på grund af dårlig rengøring, og alle vil gerne værei rare lokaler.

»Rengøring er væsentlig, men ikke altid synlig – og sjældent værdsat.Men hvad ville der ske, hvis der ikke blev gjrot rent på operationsstuen, iklasseværelset, på plejehjemmet?« sluttede Inger Bolwinkel.

13

Som rengøring foregår i dag taber både medarbejdere, brugere, rengøringsselskaber

og det offentlige

Inger Bolwinkel, forbundssekretær, FOA

Enige om målet, men ikke ommulighederne

Inger Bolwinkel fra FOA og Svend Ipsen fra Servicebranchens Arbejds-giverforening var henholdsvis det optimistiske og pessimistiske yderpunkt,da FOA-konferencen sluttede med en paneldebat.

Inger Bolwinkel konkluderede optimistisk, at alle er enige om, hvilkeproblemer der er, om hvad der skal til, og om at rengøring er en kerne-ydelse.

»Skulle vi så ikke bare ordne det?« spurgte hun.Svend Ipsens svar havde ikke samme optimistiske tone:»Når vi kommer ud af dette lokale, er vi tilbage, hvor vi kom fra.

Herinde er vi en særlig gruppe, men før vi får politisk accept, dur detikke.«

Største indvandrerområdeFOA ønsker fortsat dialog med fokus på kvalitet, respekt og faglighed.Inger Bolwinkel pegede især på jobudvidelse og læring på jobbet.

»Vi har brug for at gøre jobbet attraktivt, hvis det ikke bare skal værenoget, man vælger, hvis man ikke kan få andet. Ellers risikerer vi, at detbliver job kun for 1. og 2. generations indvandrere,« sagde hun.

Borgmester Ole Andersen fra Kommunernes Landsforening er enig i densidste betragtning.

»Rengøringsassistent er i dag noget, alle kan blive. Derfor er privat ogoffentlig rengøring nok det største indvandrerområde overhovedet. Vi mågive dem bedre status, men det er svært. Kommunerne skal spare, og når vier trængt, er det let at skære i rengøringen, for de er ikke synlige. Det erofte udlændinge, der ikke taler dansk, og mange af dem er ikke organise-ret. Også i mit eget byråd hører jeg bemærkninger som: Det er pjat at taleom uddannelse til rengøringspersonale, det er bare politisk korrekthed. Sådet er en lavstatusgruppe.«

Svend Ipsen mener, at overenskomsternes arbejdstakter, som stammer fragamle arbejdstidsstudier, har overlevet sig selv – især i forhold til jobud-videlse.

»Alle er enige om, at synlig rengøring og udvidelse af jobbet er vejenfrem. Men det er man ikke opmærksom på i udliciteringsmaterialerne. Deer uhyre tekniske med meget detaljerede beskrivelser. Det er min ankemod udlicitering,« siger han.

Problem med to overenskomsterI øvrigt mener Svend Ipsen, at det er et problem, at der er to overenskom-ster på området, og at der er tre organisationer på banen: FOA, Kvindeligt

14

Når alle er enige om, hvad der skal til for at løse problemerne, skal vi så ikke bare gøre

det, spørger FOA. Men de private arbejdsgivere savner politisk accept, og kommunerne

skal spare

Arbejderforbund og Dansk Funktionær Forbund.»Vi ønsker ikke at konkurrere på arbejdsvilkår. Vi vil have én aftale her-

hjemme. I dag er der et skel mellem offentlig og privat, og det svækker os.Vore to adskilte brancher bør finde sammen til gavn for alle.«

Den greb Ole Andersen og høstede dagens største bifald:»Det kan nemt lade sig gøre. Så vidt jeg ved, er den kommunale over-

enskomst den bedste, så den kan du bare tilslutte dig.«I stedet for at diskutere offentlig eller privat rengøring bør man fokusere

på jobindholdet, mener Lisbeth Damgaard Pedersen fra Grenå Central-sygehus.

»Private firmaer er ikke det store spøgelse her. Det handler om de men-nesker, der udvikler rammer for jobbene. Vores fokus er faglighed ogudvikling, vi arbejder mere med arbejdsudvikling end med det rengørings-tekniske. Udlicitering eller ej er ikke interessant, det handler om arbejdstil-fredshed og om faglig stolthed. Men man skal overveje, hvad der skalmåles og vejes, før man gør det, for det bestemmer måden at se arbejds-indholdet på. Det er ikke alt, der kan måles og vejes,« sagde hun og for-talte, at sygefraværet blandt serviceassistenterne på sygehuset er faldet frasyv til 3,8 procent.

Ninna Hvid fra Rødovre Kommune Rengøring supplerede med, at sam-arbejde mellem kommunale forvaltninger er nødvendig, men lige så sværtsom samarbejde mellem offentlig og privat.

15

Forfald og forældede metoderFra salen fortalte Susanne Wiuff fra Arbejdstilsynet, at der bliver mere ogmere at se på inden for rengøringsområdet. Mange steder er metoderneforældede. Det er ikke ualmindeligt, at der bare er en spand og en klud.Der er også mange tilfælde af almindelig nedslidning og manglende ved-ligeholdelse af bygninger.

»Fine metoder og gode vogne nytter ikke meget, når der er huller i gul-vet og almindeligt forfald. Det er meget markant i daginstitutioner, pleje-hjem, hospitaler, ja, hele vejen rundt, men skolerne er formentlig værst.Derfor hjælper det ikke kun at se på arbejdstempo, man må også se påmetoder, organisering og kompetence. Det er ikke kun ansatte, men ogsåledelser, der trænger til et løft. Desuden er der en tendens til, at rengø-ringsfunktionen ofte glemmes i sikkerhedsorganisationen,« sagde SusanneWiuff.

Niels Høiby fra Rigshospitalet sagde, at Arbejdstilsynet har været en godmedspiller for eksempel vedrørende giftige rengøringsmidler.

»Vi ledere vænner os ofte til tingene og bliver blinde over for dem. Så erdet godt, at Arbejdstilsynet kommer og minder os om det. Vi havde ogsåen forældet maskine, som var farlig for den dame, der betjente den. Denblev først skiftet ud, da Arbejdstilsynet kom,« fortalte Niels Højby.

16

17

FOAs Køkken- og rengøringssektor har desuden udgivetdebatpjecen Det sku’ være så rent…, som kan hentes påwww.foa.dk.

RengøringRengøring

Et debatoplæg om rengøring

18

Notater

19

Forbundet af Offentligt Ansatte

rapport2001

Arbejdsministeriet har i foråret sat rengøringsarbejde pålisten over de ti farligste job i Danmark. Samtidig hararbejdsministeren erklæret branchen for særligbelastende for de ansatte.

Den status kan hverken arbejdsgivere i kommuner, amtereller i de private rengøringsfirmaer være særlig glade for.Ej heller brugere på skoler, plejehjem og sygehuse – ogslet ikke rengøringsmedarbejderne. Noget må der gøres.

Forbundet af Offentligt Ansatte vil gerne i dialog omforholdene på rengøringsområdet. En dialog, der gerneskal ende med, at forholdene på rengøringsområdetforbedres, så det bliver et værdsat område medfornuftige priser, god kvalitet og attraktive job.

Rapporten Rengøring – et gode vi skal værne om er enopsamling på konferencen af samme navn, der blevafholdt i begyndelsen af marts 2001.