Embed Size (px)
Citation preview
RENOVERING AF FALDSTAMME-SYSTEMER
Rørcenter-anvisning 022
Maj 2017
Renovering af faldstammesystemer
Rørcenter-anvisning 022 1. udgave, 1. oplag, 2017 © Rørcentret,
Teknologisk Institut Tryk og indbinding: Trykportalen ApS ISBN 978-87-999802-0-8
ISSN 1600-9894 Nøgletitel: Rørcenter-anvisning
EAN 5790002042225
Side 3 af 58
Forord
Formålet med denne anvisning er at give en beskrivelse af, hvilke renoveringssy-
stemer til faldstammer der findes på det danske marked.
Anvisningen skal lette arbejdet for boligselskaber, ejer- og andelsboligforeninger,
rådgivere og entreprenører.
Anvisningen er finansieret af følgende:
Grundejernes Investeringsfond
Villy Poulsen
Peter Meyer A/S
Lauridsen Rørteknik A/S
Per Aarsleff A/S
Repipe Lining Systems A/S
Proline Danmark ApS
Fredensborg Teknik
NCC
N.A.T A/S
IST Skandinavia A/S
Hartvig Consult ApS
Berotech A/S
IC-Pipe ApS
Aegion
Teknologisk Institut
Anvisningen er udarbejdet af Flemming Springborg, Inge Faldager og Per Hem-
mingsen fra Teknologisk Institut, og projektet er gennemført i samarbejde med en
styregruppe bestående af:
Bo Lauritzen Grundejernes Investeringsfond
Brian Poulsen Villy Poulsen
Peter Meyer Peter Meyer A/S
Niels Arne Lauridsen Lauridsen Rørteknik A/S
Peter Kim Petersen Per Aarsleff A/S
Lars Stenberg Nielsen Repipe Lining Systems A/S
Henrik Sørensen Proline Danmark ApS
Mogens Muff Fredensborg Teknik
Marianne A. Thaarup NCC
Jens Theilgaard N.A.T A/S
Taus Gerner Rasmussen I.S.T Skandinavia A/S
Morten Andersen Hartvig Consult ApS
Torben Petersen Berotech A/S
Christof Strelander IC-Pipe ApS
Lars Møller Aegion
Teknologisk Institut vil gerne takke styregruppen for et meget konstruktivt og in-
spirerende samarbejde, som forhåbentlig sikrer en bred anvendelse af anvisningen.
Maj 2017
Rørcentret, Teknologisk Institut
Side 4 af 58
Side 5 af 58
Indholdsfortegnelse
1 INDLEDNING ...................................................................................................... 7
2 DEFINITIONER ................................................................................................... 8
2.1 FALDSTAMMER .................................................................................................. 8 2.2 METODER ....................................................................................................... 8 2.3 TOTAL UDSKIFTNING AF FALDSTAMMER ...................................................................... 9 2.4 DELVIS UDSKIFTNING .......................................................................................... 9 2.5 UDSKIFTNING TIL FALDSTAMME MED MINDRE DIMENSION .................................................. 9 2.6 RENOVERINGSMETODER ....................................................................................... 9
3 LOVGIVNING .................................................................................................... 12
3.1 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET ............................................................................ 12 3.2 HVORNÅR SKAL DER ANSØGES OM BYGGETILLADELSE? ................................................... 13
3.3 DISPENSATION ............................................................................................... 14 3.4 SKAL EN RENOVERET FALDSTAMME LEVE OP TIL SAMME KRAV SOM ET NYT ANLÆG? ................... 14 3.5 AUTORISATION ............................................................................................... 14 3.6 ARBEJDSMILJØLOVGIVNING ................................................................................. 15
3.7 BRAND ........................................................................................................ 15
4 DIMENSIONERING AF FALDSTAMMER ............................................................... 16
4.1 UDLUFTEDE FALDSTAMMER .................................................................................. 16 4.1.1 Liggende dele af faldstammer ............................................................ 16
4.2 IKKE UDLUFTEDE FALDSTAMMER ............................................................................ 16 4.3 KAPACITET AF RENOVEREDE FALDSTAMMER ................................................................ 17
5 UDSKIFTNING AF FALDSTAMMER ..................................................................... 21
5.1 TOTAL UDSKIFTNING AF FALDSTAMMER OG SIDELEDNINGER ............................................. 21 5.2 DELVIS UDSKIFTNING ........................................................................................ 21
5.3 UDSKIFTNING TIL FALDSTAMMER MED MINDRE DIMENSION .............................................. 22 5.4 KOMBINATION AF UDSKIFTNINGS OG RENOVERINGSSYSTEMER .......................................... 23 5.5 EFTERARBEJDE ................................................................................................ 23
6 BESKRIVELSE AF RENOVERINGSMETODER ....................................................... 24
6.1 FORUNDERSØGELSER ........................................................................................ 24 6.2 INSTALLATION ................................................................................................ 28
6.2.1 Strømpeforing ................................................................................. 28 6.2.2 Stram foring .................................................................................... 29 6.2.3 Coating med godstykkelse ≥ 1mm ..................................................... 30 6.2.4 Coating med godstykkelse < 1mm ..................................................... 31
6.3 KOMBINATION AF FLERE FORSKELLIGE RENOVERINGSSYSTEMER ......................................... 32
6.4 EFTERARBEJDE ................................................................................................ 32
7 KRITERIER FOR VALG AF METODE .................................................................... 33
7.1 VALG MELLEM RENOVERINGSMETODERNE .................................................................. 33
8 DRIFT OG VEDLIGEHOLD .................................................................................. 39
8.1 HVAD KAN SYSTEMERNE TÅLE ............................................................................... 39
9 ANBEFALEDE TEST AF RENOVERINGSMETODERNE ............................................ 41
9.1 BAGGRUND.................................................................................................... 41
9.2 OVERORDNEDE FUNKTIONSKRAV TIL RENOVERINGSMETODERNE ......................................... 41 9.3 ANBEFALEDE TEST ............................................................................................ 41 9.4 SAMMENFATNING ............................................................................................. 42
10 UDDANNELSE AF OPERATØRER ......................................................................... 44
11 KVALITETSSIKRING OG KONTROL .................................................................... 45
11.1 KRAV TIL ET KVALITETSSTYRINGSSYSTEM .................................................................. 45
11.1.1 Krav til produktbeskrivelser ............................................................... 45 11.2 BYGHERRENS KONTROL ...................................................................................... 47
11.2.1 Stikprøveudtagning .......................................................................... 47 11.2.2 Hvad skal kontrolleres? ..................................................................... 48
Side 6 af 58
12 CERTIFICERING ............................................................................................... 49
12.1 GENERELT ..................................................................................................... 49 12.2 EN CERTIFICERINGSORDNING................................................................................ 49 12.3 DEN SVENSKE BRANCHEFORENING FOR RELINING ......................................................... 50 12.4 NORSKE TEKNISKE GODKENDELSER ........................................................................ 51
BILAG 1: ANBEFALEDE PRØVNINGER AF RENOVERINGSSYSTEMER TIL FALDSTAMMESYSTEMER ................................................................................... 53
1.1 PRØVEOPSTILLING ............................................................................................ 53 1.2 ANBEFALEDE PRØVNINGER ................................................................................... 53
1.2.1 Resistens mod spildevand i henhold til DS/EN 877 ................................ 53 1.2.2 Kemisk resistens i henhold til DS/EN 877 ............................................. 54 1.2.3 Godstykkelse på produktet ................................................................. 54 1.2.4 Resistens mod varmt vand i henhold til DS/EN 877 ............................... 55 1.2.5 Resistens mod temperatur cyklus i henhold til Kontrolordning for
Ledningsrenoverings tekniske bestemmelser ........................................ 55
1.2.5.1 Indledende tæthedsprøvning med vand i henhold til EN 1610 ................. 55 1.2.5.2 Påvirkning af systemet ved temperaturvekslinger i henhold til EN 1055 ... 55 1.2.5.3 Tæthedsprøvning (som den indledende) .............................................. 55 1.2.5.4 Påvirkning af systemet ved højtryksspuling .......................................... 56 1.2.5.5 Afsluttende tæthedsprøvning (som den indledende) .............................. 56 1.2.6 Slidtest ............................................................................................ 56
1.2.7 Dimensionering ................................................................................ 56
BILAG 2: BESKRIVELSE AF SPULEHOVED ............................................................... 57
BILAG 3: NORM REFERENCER ................................................................................ 58
Side 7 af 58
1 Indledning
Renovering af faldstammer er et marked i hastig vækst. Gennem de senere år er
der flere og flere boligforeninger, der står foran at skulle udskifte eller renovere
deres faldstammer, fordi levetiden er ved at være opbrugt. Det stigende marked
har medvirket til, at der er kommet flere alternative muligheder på markedet for
renovering i stedet for en traditionel udskiftning.
Når en boligforening skal vælge mellem en traditionel udskiftning eller en af de al-
ternative renoveringsmetoder, skal det være muligt at sikre sig, at den/de alterna-
tive metode har en kvalitet, der kan måle sig med en traditionel udskiftning.
På dagens marked findes der en række forskellige metoder, men der findes hverken
danske eller internationale standarder, der beskriver hvilke krav, der bør stilles til
en renoveringsmetode. Der er heller ingen generelle regler om forundersøgelser,
eller krav til den færdige renovering. Bygherren har derfor meget vanskeligt ved at
sikre sig, at kvaliteten af det udførte arbejde er i orden.
Producenterne af renoveringssystemer bør derfor lade deres system gennemgå en
række relevante test som dokumentation for, at deres produkt har en tilfredsstil-
lende kvalitet, således at man kan forvente en levetid, der modsvarer investerin-
gen.
Denne anvisning beskriver lovgivningen, der knytter sig til faldstammerenovering
som alternativ til en traditionel udskiftning, de forskellige metoder der anvendes,
samt hvilke krav og prøvninger, der bør kræves som dokumentation af renove-
ringssystemernes kvalitet.
Side 8 af 58
2 Definitioner
2.1 Faldstammer
Faldstammer er stående ledninger, der opsamler spildevandet fra de enkelte eta-
ger, samt evt. regnvand fra taget, og fører det til afløbssystemet under bygninger.
Der skelnes mellem udluftede faldstammer og ikke udluftede faldstammer.
Faldstammer kan være køkkenfaldstammer, hvor der kun er sluttet køkkenvaske på
faldstammen, eller wc-faldstammer, hvor der kun er sluttet wc og bad til faldstam-
men. I nyere byggeri kan både bad, wc og køkken være tilsluttet samme faldstam-
me. I faldstammer, hvor der kun er tilsluttet regnvand, er der ofte ingen eller me-
get få tilslutninger. Der ses dog tilfælde, hvor altanafløb på hver etage er tilsluttet
til regnvandsfaldstammen.
De fleste faldstammer er lodrette ind til fodbøjningen under terræn, hvor de tilslut-
tes det underjordiske liggende afløbssystem. Men en del faldstammer har liggende
dele i etageadskillelser, se figur 2.1.
Figur 2.1. Eksempler på forskellige typer af faldstammer
2.2 Metoder
Faldstammer kan fornyes på forskellige måder:
Total udskiftning: Hvor den gamle faldstamme med tilhørende sideledninger på
hver etage fjernes og en ny faldstamme med tilhørende sideledninger monteres
(traditionel udskiftning), se afsnit 2.3
Delvis udskiftning: Hvor den gamle faldstamme fjernes mellem etagerne, mens
sideledningerne i etageadskillelsen renoveres (anvendes ofte ved fritstående
faldstammer), se afsnit 2.4
Udskiftning af faldstamme med mindre dimension: Faldstammerne udskiftes
med en ny ledning med en mindre dimension. Sideledninger udføres med ny
ledningsføring under loft, se afsnit 2.5
Renovering af faldstammen og sideledninger: Faldstammen og sideledningerne
påføres en ny indvendig belægning, se afsnit 2.6
Side 9 af 58
2.3 Total udskiftning af faldstammer
Ved en total udskiftning af faldstammer forstås, at alle eksisterende faldstammer
og liggende ledninger fritlægges ved ophugning i vægge og gulv og erstattes af
nye, hvorefter der retableres ved håndværkerarbejder som tømrer, murer og ma-
ler.
Figur 2.2. Total udskiftning af faldstamme i støbejern
2.4 Delvis udskiftning
Ved en delvis udskiftning, udskiftes de stående ledninger, mens de liggende lednin-
ger i og mellem etagerne renoveres, udskiftes eller bibeholdes. Denne metode be-
nyttes ofte, hvor de stående ledninger er nemt tilgængelige.
2.5 Udskiftning til faldstamme med mindre dimension
Der findes et komplet faldstammesystem i rustfri stålrør i dimensionen ø82 mm.
Ved renovering med dette system skæres faldstammerne væk mellem etagerne. I
etagerne anvendes det gamle rør som gennemføring. Sideledningerne udskiftes ved
at lave en ny rørføring under loftet.
2.6 Renoveringsmetoder
Der findes flere forskellige metoder til renovering af faldstammesystemer på det
danske marked. Metoderne dækker både de stående og liggende ledninger inkl.
tilslutningerne til faldstammen. Metoderne adskiller sig væsentligt på en række
punkter som fx materialer og installationsprocedure, og kan derved ikke sammen-
lignes direkte. Det er derfor hensigtsmæssigt at opdele renoveringsmetoderne i de
nedenstående grupper.
Strømpeforing: Strømpeforingsprodukter/systemer baserer sig på et harpiksim-
prægneret tekstil, som indføres med trykluft i faldstammen og hærder af evt. ved
at tilføre energi i form af varme/lys. Efter hærdning vil produktet udgøre et selvbæ-
rende rør (hvilket betyder, at styrken af røret er uafhængig af den eksisterende
faldstamme).
Side 10 af 58
Figur 2.3. Installation af en strømpeforing
Stram foring: Stram foringsprodukter/systemer baserer sig på et plastrør, som pro-
duceres ved ekstrudering. Under produktionen sammenfoldes røret, således at
tværsnittet reduceres. Det reducerede rør opvarmes og indføres i faldstammen.
Efter en yderligere opvarmning med damp vil produktet folde sig ud og slutte tæt til
faldstammen. Efter udfoldning udgør produktet et selvbærende rør (hvilket betyder,
at styrken af røret er uafhængig af den eksisterende faldstamme).
Figur 2.4. Installation af stram foring
Coating med en godstykkelse ≥ 1mm *: Produkter/systemer der baserer sig på en
hærdeplast, som i flere omgange sprøjtes på indvendig i faldstammen. Derved
dannes en ny indvendig overflade, som hæfter på den gamle overflade.
Side 11 af 58
Figur 2.5. Børste til fordeling af coating
Coating med en godstykkelse < 1 mm *: Produkter/systemer der baserer sig på en
hærdeplast, som sprøjtes på indvendigt i faldstammen 1 til 2 gange. Derved dan-
nes en tynd gummihud, som hæfter på den gamle overflade.
Figur 2.6. Toiletafløb behandlet med coating under 1mm
*) Pt. findes der ingen systemer på det danske marked, der benytter en godstyk-
kelse, der ligger i intervallet mellem 1 og 3 mm.
Side 12 af 58
3 Lovgivning
Renovering af faldstammer er omfattet af byggeloven og skal dermed overholde
kravene, som er beskrevet i Bygningsreglementet (BR15). I Bygningsreglementet
stilles de overordnede krav til funktionen af faldstammer. Desuden angives det,
hvilke arbejder der kræver en byggetilladelse, og hvilke arbejder, der kan udføres
efter en anmeldelse eller helt uden at spørge myndighederne. (Bygningsreglemen-
tet er pt. under revision).
3.1 Krav i Bygningsreglementet
De overordnede krav, der findes i Bygningsreglementets kapitel 8, og som er rele-
vante for renovering af faldstammer, er omtalt i figur 3.1.
Kapitel 8.4.1 Vand- og afløbsinstallationer - generelt
1. Sikkerhed, funktion og sundhed
Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. 2. Holdbarhed Vand- og afløbsinstallationer skal udføres af materialer og komponenter, der er tilstrække-lig holdbare over for påvirkninger, som de udsættes for.
3. Tæthed Vand- og afløbsinstallationer skal være så tætte, at utilsigtet ind- eller udsivning undgås.
5. Fabriksfremstillede produkter mekanisk/fysiske karakteristika Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vand- eller afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika enten
være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en
harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk vurdering med de de-klarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller
have gennemgået afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeev-ne opretholdes.
8. Rensningsmuligheder Vand- og afløbsinstallationer skal udformes, så de kan renses i fornødent omfang. Rense-adgange og komponenter, der kræver vedligehold, skal være let tilgængelige.
9. Vedligeholdelse
Vand- og afløbsinstallationer skal vedligeholdes i fornødent omfang, så de holdes i teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand.
Kapitel 8.4.3.1 Afløbsinstallationer – generelt 3. Bortledning af spildevand
Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der opnås en tilfredsstillende bort-ledning af det tilførte afløbsvand under hensyntagen til tilslutningsforholdende og omgivel-serne samt til installationens, grundens og bygningens forudsatte anvendelse. 4. Sikkerhed Afløbsinstallationer skal dimensioneres og udføres, så der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke forekommer:
Oversvømmelser
Lugtgener Aflejringer, der kan forringe kapaciteten.
Side 13 af 58
Kapitel 8.4.3.3 Materialer, komponenter og udførelse
1. Skadelige stoffer Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller for-
ringe funktionen af hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient.
Figur 3.1. Krav til afløbsinstallationer i Bygningsreglementet
Disse krav kan sammenfattes til følgende egenskaber til en renoveret faldstamme:
Tæthed af selve faldstammen samt alle sidegrene og tilslutningerne mellem
sidegrene og faldstammer (skal dokumenteres via testresultater)
Bestandig over for de kemiske og termiske påvirkninger faldstammen og side-
grenene kan udsættes for fra spildevandet (skal dokumenteres via testresulta-
ter)
Bestandig for de mekaniske påvirkninger faldstammen og sidegrenene kan ud-
sættes for, fx i forbindelse med rensning af faldstamme og sideledninger (skal
dokumenteres via testresultater)
Skal have en indvendig dimension, der sikrer en tilfredsstillende bortledning
(skal dokumenteres via beregninger)
I Bekendtgørelse 688 af 17/06/2013 Bekendtgørelse om markedsføring, salg og
markedskontrol af byggevarer er der også angivet krav, se figur 3.2.
Markedsføring og salg
§ 3. Fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører må kun
markedsføre eller sælge byggevarer, hvis følgende er opfyldt, jf. dog § 4:
1) Byggevaren er egnet til den anvendelse, den markedsføre eller sælges til.
§ 4. Erhvervsdrivende må kun markedsføre og sælge byggevarer, der ikke er omfattet
af § 3, stk. 1, her i landet, hvis byggevaren opfylder eventuelle krav fastsat i byggelov-
givningen eller anden lovgivning for den anvendelse, byggevaren er bestemt til.
§ 5. Markedsføring af byggevarer må ikke ske ved anvendelse af urigtige eller urime-
ligt mangelfulde angivelser, der er egnede til at vildlede om byggevarens lovlige anven-
delse i byggeri eller om varens egenskaber.
Stk. 2. Rigtigheden af angivelse om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
Figur 3.2. Krav til byggevarer, der bringes på markedet
Jævnfør kravene i BR15 og Bekendtgørelsen om markedsføring, salg og markeds-
kontrol af byggevarer skal produkter, der sælges på det danske marked, således
have gennemgået produktprøvninger, der viser, at produktet er egnet til det, det
sælges til, og installatøren skal have et KS-system, der sikrer, at de deklarerede
egenskaber ved produktet overholdes.
3.2 Hvornår skal der ansøges om byggetilladelse?
Ved parcelhuse, rækkehuse (også selv om en del af boligen anvendes til sådanne
former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig), land-
brugets avls- og driftsbygninger i en etage, som kan henføres til konsekvensklasse
”CC1 eller CC” i DS/EN 1990 DK NA: 2007. Ved visse typer af byggerier kan reno-
Side 14 af 58
vering af faldstammer normalt udføres uden anmeldelse eller tilladelse, hvis krave-
ne i BR følges:
Parcelhuse
Rækkehuse
Landbrugets avls- og driftsbygninger
Hvis der afviges fra kravene i BR, skal der søges om dispensation.
Det er kommunen der afgør, om der skal søges byggetilladelse til renovering af
faldstammer i parcelhuse mv.
Ved etageejendomme og industri skal der enten søges om tilladelse, eller arbejdet
skal anmeldes, hvis faldstammerne skal renoveres. Kommunerne har lidt forskellige
regler, og det vil normalt fremgå af kommunernes hjemmeside, om der skal søges
eller blot anmeldes. Hvis der afviges fra kravene i Bygningsreglementet, skal der
søges om dispensation.
3.3 Dispensation
Afløbsinstallationer skal som nævnt udføres i henhold til Bygningsreglementet.
Bygningsreglementet henviser vejledende til DS 432 Norm for afløbsinstallationer,
som giver eksempler på udførelsesmåder, der opfylder de funktionelle krav, og som
kan anvendes uden nærmere dokumentation.
Andre udførelsesmåder, hvor det kan dokumenteres, at de opfylder de funktionelle
krav, godkendes i hvert enkelt tilfælde hos kommunalbestyrelsen.
Hvis omstændighederne gør det nødvendigt at udføre arbejdet på en anden måde –
hvor det altså ikke kan dokumenteres, at funktionskravene er overholdt – kræves
en særlig tilladelse hertil – en dispensation. Dispensationen meddeles af kommu-
nalbestyrelsen. Kravet om dispensation omfatter alle byggearbejder, også dem,
hvor det ikke er nødvendigt at anmelde eller søge om byggetilladelse.
3.4 Skal en renoveret faldstamme leve op til samme krav
som et nyt anlæg?
Hvis levetiden på renoveringen er kort (< 10 år), og funktionen af faldstammen
stadig er rimeligt tilfredsstillende, så er det ikke nødvendigt, at den lever op til
samme krav som et nyt anlæg. Men hvis levetiden af renovering forventes at være
10-50 år, så skal den renoverede faldstamme leve op til samme krav til kemisk og
mekanisk resistens samt kapacitet, som et nyt anlæg (hvilket bør dokumenteres
ved testresultater/beregninger). Dette medfører blandt andet, at der før en renove-
ring altid skal foretages en ny dimensionering af faldstammen for at eftervise, at
den efter renoveringen stadig har tilstrækkelig kapacitet. Ofte er der i løbet af fald-
stammens levetid sluttet mange flere installationer til faldstammen end oprindeligt,
fx brusekabiner, samt vaske- og opvaskemaskiner. Derfor er det vigtigt, at kapaci-
teten eftervises.
3.5 Autorisation
Arbejdet med afløbsinstallationer må kun udføres af autoriserede virksomheder.
Dette gælder både for nyanlæg, ved ændringer af eksisterende anlæg og ved repa-
rationer. Arbejdet med afløbsledninger i bygning udføres af autoriserede VVS-
installatører, og arbejdet med ledninger i jord, herunder ledninger under bygning,
udføres af autoriserede kloakmestre.
Side 15 af 58
Renovering af faldstammer er således omfattet af autorisationsloven, og må kun
udføres af firmaer, der har autorisation som VVS-installatør.
Personer, der arbejder med renovering og reetablering af afløbsinstallationer i for-
bindelse med renovering af faldstammer, skal have kendskab til og overholde de
regler, der gælder for afløbsinstallationer i bygning, fx indbygning af gulvafløb i
vådrumszoner, tilslutninger til eksisterende installationer mv.
3.6 Arbejdsmiljølovgivning
De fleste renoveringssystemer anvender epoxy/opløsningsmidler, og her er der
krav om, at entreprenøren skal have gennemgået relevante kurser, og at der fore-
tages særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger under udførelsen.
Desuden skal arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler om sikkerhed og sund-
hed overholdes.
3.7 Brand
Ved udskiftning af gamle faldstammer med plastfaldstammer skal Bygningsregle-
mentets krav til brandsikring overholdes. Det drejer sig primært om at sikre gen-
nemføringer af rørinstallationer gennem brandadskillende bygningsdele, så de
brandtekniske egenskaber for vægge og dæk ikke forringes. Dette gøres ved at
udforme og udføre rørgennemføringer, så de krævede brandtekniske egenskaber
for vægge og dæk ikke forringes.
Afløbsrør af støbejern og lette metalrør betragtes som ikke brændbare (selv efter
en renovering). Derfor kan de ved passage af vægge og dæk, der afgrænser en
brandcelle, tætnes ved god omstøbning, se figur 3.3.
Figur 3.3. Omstøbning af ikke brændbare rør
For faldstammer af plast, der betragtes som brændbare rør, gælder der skærpede
regler.
Se SBI-anvisning 257 Afløbsinstallationer-installationsgenstande og udførelse.
Side 16 af 58
d1
d
Indv.
4 Dimensionering af faldstammer
Faldstammer er stående ledninger, der opsamler spildevandet fra de enkelte eta-
ger, samt evt. regnvand fra taget, og fører det til afløbssystemet under bygninger.
Der skelnes mellem udluftede faldstammer og ikke udluftede faldstammer.
4.1 Udluftede faldstammer
Udluftede faldstammer er ført op over bygningens tag, så de udmunder i det fri.
Udluftningen sikrer, at tryksvingningerne i faldstammen ikke bliver så store, at
vandlåsene på afløbsinstallationerne bliver udsuget. Det tilladte over/undertryk i en
faldstammer er +/-400 Pa.
Faldstammer dimensioneres ud fra den vandstrøm, der er tilsluttet faldstammen. I
faldstammer løber vandet i en ring langs rørvæggen, se figur 4.1.
Figur 4.1. I stående ledninger løber vandet i en ring langs rørvæggen. Fyldningsfor-
hold for stående ledninger er vandtværsnittets areal divideret med rørets tvær-
snitsareal
Fordi luft skal kunne passere i faldstammen, er det ikke tilladt at fylde hele tvær-
snittet. I spildevandssystemer og i fællessystemer (blandet regn- og spildevand)
må fyldningsforholdet max være 0,2. I regnvandsledninger må fyldningsforholdet
være 0,33.
4.1.1 Liggende dele af faldstammer Liggende dele af en faldstamme skal dimensioneres som en liggende ledning. Her
er fyldningsforholdet 0,5 i spildevandsledninger. I fællesledninger er fyldningsfor-
holdet 0,7, dog må fyldningsforholdet for spildevand alene ikke være større end
0,5.
4.2 Ikke udluftede faldstammer
Ikke udluftede faldstammer er meget usædvanlige i etagebyggeri, fordi der er en
lang række begrænsninger knyttet til ikke udluftede faldstammer specielt en stærk
begrænsning på, hvor meget vand, der må tilsluttes samt en begrænsning i fald-
højden, se figur 4.2.
Side 17 af 58
9,00m
Max 6 m
Figur 4.2. Den største faldhøjde er 6 m
De mange begrænsninger skyldes, at luften ikke trækkes ind i ledningssystemet
gennem en udluftning, men skal bevæge sig mod vandstrømmen, og det giver mu-
ligheder for store tryksvingninger, der vil trække vandet ud af vandlåse.
4.3 Kapacitet af renoverede faldstammer
Dimensionen
Når en faldstamme renoveres, er det ensbetydende med, at ledningsdimensionen
nedsættes, og dermed nedsættes kapaciteten af ledningen også. I figur 4.3 er vist
et eksempel på, hvor meget kapaciteten af en udluftet faldstamme reduceres ved
forskellige reduktioner af faldstammens diameter i et spildevandssystem.
Vandføring/dimension Ø100 Ø95 Ø90 Ø80 Ø70
4,6 l/s 4,1 l/s 3,5 l/s 2,5 l/s 1,6 l/s
Reduktion 11 % 24 % 46 % 65 %
Figur 4.3. Reduktion i vandføringsevnen, når ledningens dimension nedsættes
Når kapacitet af en faldstamme overskrides, er det ensbetydende med, en stor risi-
ko for at vandlåsene udsuges i ledningssystemet. Figur 4.3 viser tydeligt, at det er
ekstremt vigtigt, at faldstammer der skal renoveres, renses grundigt, så den ind-
vendige dimension af ledningen nedsættes mindst muligt ved renoveringen.
En reduktion af dimensionen på en faldstamme kan også have konsekvenser for,
hvor mange wc’er der kan være tilsluttet faldstammen, se figur 4.4.
Side 18 af 58
Lednings-placering
Indvendig diameter
di mm
Stående ledning uden liggende del Liggende led-ning (såvel
udluftede som ikke-udluftede ledninger)
Udluftet Ikke-udluftet
I bygning 75 ≤ di ≤ 80
2 wc’er anbragt på hver sin etage
1 wc 1 wc
80 < di ≤ 95
7 wc’er anbragt på
hver sin etage i et 7-etagers hus eller 2 wc’er pr. etage i et 5-etagers hus
1 wc 1 wc
di > 95 Ingen begrænsninger ud over de kapacitetsmæssige
I jord 75 ≤ di ≤ 95
Wc-tilslutning ikke tilladt
di > 95 Ingen bemærkninger ud over de kapacitetsmæssige
Figur 4.4. Begrænsninger i antal wc’er tilsluttet spildevandsledninger (fra DS 432
Norm for afløbsinstallationer)
Under alle omstændigheder bør der altid foretages en vurdering/beregning af kapa-
citeten, før en faldstamme renoveres.
Eksempel på en dimensionering
Et ældre etagebyggeri på 5 etager består af 2 lejligheder pr. etage. I hver lejlighed
er der et wc, en håndvask, et gulvafløb samt køkkenvask, som er tilsluttet til sam-
me udluftede støbejernsfaldstamme med en dimension på 100 mm.
En dimensionering kan foretages i henhold til DS 432.
Summen af forudsatte spildevandsstrømme for en lejlighed kan beregnes til:
Wc: 1,8 l/s
Håndvask 0,3 l/s
Gulvafløb 0,9 l/s
Køkkenvask 0,6 l/s
∑Qsf = 3,6 l/s
Den samlede sum af forudsatte spildevandstrømme for hele ejendommen bliver:
∑Qsf = 10 x 3,6 l/s = 36 l/s.
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm findes i figur 3.2.2.3 i DS 432 til:
Qsd = 2,8 l/s.
Den nødvendige indvendige dimension af faldstammen findes i figur 3.8.2 a i DS
432 til:
D = 86 mm
Da installationerne er tilsluttet til en støbejernsfaldstamme med en indvendig di-
mension på 100 mm, er kapaciteten tilstrækkelig.
Ejeren af ejendommen beslutter, at der skal foretages en renovering af alle lejlig-
hederne.
Side 19 af 58
Der installeres nye køkkener med indbygget opvaskemaskine. Badeværelserne re-
noveres og forsynes med vaskesøjle og bruser. Bruseren og den eksisterende
håndvask tilsluttes et nyt gulvafløb.
Summen af forudsatte spildevandsstrømme for en renoveret lejlighed kan beregnes
til:
Wc: 1,8 l/s
Bruser + håndvask: 0,7 l/s
Vaskemaskine: 0,6 l/s
Opvaskemaskine: 0,6 l/s
Køkkenvask: 0,6 l/s
∑Qsf = 4,3 l/s
Den samlede sum af forudsatte spildevandstrømme for hele ejendommen bliver:
∑Qsf = 10 x 4,3 l/s = 43 l/s.
Den dimensionsgivende spildevandsstrøm findes i figur 3.2.2.3 i DS 432 til:
Qsd = 3,1 l/s.
Den nødvendige indvendige dimension af faldstammen findes i figur 3.8.2 a i DS
432 til:
D = 89 mm.
Ejendommes ø100 støbejernsfaldstammer har stadig en tilstrækkelig kapacitet.
Hvis de beslutter at renovere faldstammerne fx med en strømpeforing med en
godstykkelse på 3 mm, vil den renoverede faldstamme få en indvendig dimension
på 94 mm. Dvs. at kapaciteten stadig er i orden.
Enkelttab
En faldstammes kapacitet påvirkes også af enkelttab. Hvis der i forbindelse med en
renovering forekommer fx indsnævringer ved stiktilslutninger, uens tværsnit (fol-
der) i bøjninger og grenrør mv., vil det påvirke ledningens kapacitet negativet.
Figur 4.5. Folder, indsnævringer mv. vil påvirke faldstammens kapacitet negativt
Side 20 af 58
Det virker alligevel
Faldstammer renoveres ofte, enten fordi der er huller og udsivning fra faldstam-
men, eller fordi vandlåsene jævnligt bliver udsuget. Det viser sig ofte, at faldstam-
men har fungeret gennem lang tid, selv om der har været massive aflejringer på
rørvæggene. Dette skyldes, at der ofte er en vis overkapacitet i faldstammen fra
ny, og derfor kan den fungere, også selv om den indvendige dimension nedsættes
kraftigt.
Side 21 af 58
5 Udskiftning af faldstammer
5.1 Total udskiftning af faldstammer og sideledninger Forundersøgelser
Forundersøgelser forud for en udskiftning af faldstammerne er vigtigt, for at kvali-
teten af det udførte arbejde bliver tilfredsstillende.
Er ledningerne egnet til udskiftning?
Tilgængeligheden af de stående og liggende ledninger er afgørende for, om syste-
met er egnet til en hel udskiftning. Det er derfor vigtigt, at det eksisterende system
gennemgås nøje. Ikke tilgængelige faldstammer vil altid medføre en lang arbejdstid
og store nedbrydningsarbejder i hver lejlighed. Udskiftning af de liggende ledninger
vil medføre, at gulve/vægge og etageadskillelser skal hugges op.
Forberedelse i lejlighederne
Der skal være adgang til alle installationer inde i lejlighederne. En total udskiftning
vil kræve, at gulve/vægge og etageadskillelser hugges op. Der skal derfor tages
stilling til de gener, som det medfører for beboerne.
Rensning
Rensning af de stående og liggende ledninger er uden betydning ved en udskift-
ning.
Inspektion
Da de stående og liggende ledninger fjernes, er det ikke nødvendigt at lave en TV-
inspektion af tilstanden i de eksisterende ledninger før en udskiftning. Det er dog
vigtigt at få fastlagt den nøjagtige ledningsføring af hele systemet, dels ved en ud-
vendig inspicering, dels ved en gennemgang af tegninger.
Installation
Ved en total udskiftning fjernes alle lodrette og vandrette ledninger ved ophugning i
lofter, vægge og gulv. De gamle faldstammer og vandrette ledninger erstattes af
nye rør. Tilslutningerne til de stående ledninger udføres med traditionelle grenrør.
Materialer
Udskiftningen udføres med de materialer, som normalt benyttes til afløbsledninger i
bygning, fx støbejern, rustfri stål eller plast.
Fordele og ulemper
Ved en udskiftning, hvor der benyttes fabriksfremstillede produkter, vil produkterne
i de fleste tilfælde være gennemtestet fx i forbindelse med de forskellige mærk-
ningsordninger. Brugerne vil derfor kunne forvente en garanteret levetid på 50-100
år.
Ved en udskiftning får man et nyt ledningssystem. Endvidere har man mulighed for
at forøge kapaciteten af systemet ved at forøge dimensionerne.
En ulempe er de meget store gener for beboerne dels pga. den forholdsvis lange
installationstid, dels fordi det er nødvendigt at hugge gulve/vægge samt etagead-
skillelserne op.
5.2 Delvis udskiftning Ved en delvis udskiftning, udskiftes de stående ledninger/faldstammerne, mens de
liggende ledninger renoveres fx med en strømpeforing eller en coating.
Side 22 af 58
Tilslutning til de stående ledninger kan udføres med:
Et præfabrikeret grenrør
Et overgangsprofil eller
Ved at fortsætte coatningen af sideledningen ud i den stående ledning. I dette
tilfælde bør entreprenøren kunne dokumentere tætheden mellem faldstamme
og coatning
Forberedelse i lejlighederne
Der skal være adgang til alle installationer inde i lejlighederne. En delvis udskiftning
vil kræve, at etageadskillelser hugges op. Renovering af sideledningerne kan med-
føre, at det kan blive nødvendigt at hugge enkelte installationer op i lejlighederne.
Der skal derfor tages stilling til de gener, som det medfører for beboerne.
Materialer
Udskiftningen af de stående ledninger udføres med de materialer, som normalt be-
nyttes til afløbsledninger i bygning, fx støbejern, rustfri stål, plast.
Ved udskiftningen af de liggende ledninger benyttes enten en strømpe af hærde-
plast som imprægneres, føres ind i sideledningen og hærder af, eller hærdeplast
påføres direkte på den indvendige overflade af de liggende ledninger.
Fordele og ulemper
Ved en udskiftning af de stående ledninger, hvor der benyttes fabriksfremstillede
produkter, vil produkterne i de fleste tilfælde være gennemtestet fx i forbindelse
med de forskellige mærkningsordninger. Brugerne vil derfor kunne forvente en ga-
ranteret levetid på 50-100 år.
Udskiftningen er ikke afhængig af tilstanden af den eksisterende faldstamme eller
rengøring af systemet. Endvidere har man mulighed for at forøge kapaciteten af de
stående ledninger ved at forøge dimensionerne.
En ulempe er gener for beboerne dels pga. den forholdsvis lange installationstid,
dels at det vil være nødvendigt at hugge etageadskillelserne op.
5.3 Udskiftning til faldstammer med mindre dimension
Ved en udskiftning af faldstammerne til en mindre dimension, fjernes de eksiste-
rende faldstammer mellem etagerne og erstattes af nye med en mindre dimension.
Det gør det muligt at benytte de gamle faldstammer som etagegennemføringer. De
liggende ledninger udskiftes typisk, ved at lave en ny rørføring under løftet i den
underliggende lejlighed og tilslutte dem til den stående ledning ved at benytte tra-
ditionelle grenrør, se figur 5.1.
Figur 5.1. Faldstammerenovering, hvor faldstammen udskiftes med mindre rør i
rustfrit stål, og sideledninger udføres under loftet
Side 23 af 58
Materialer
Til systemet, hvor man udskifter faldstammerne til en mindre dimension, anvendes
rustfri stålrør med en dimension på ø 82 mm.
Fordele og ulemper
Ved en udskiftning, hvor der benyttes fabriksfremstillede produkter, vil produkterne
i de fleste tilfælde være gennemtestet fx i forbindelse med de forskellige mærk-
ningsordninger. Brugerne vil derfor kunne forvente en garanteret levetid på 50-100
år.
I mange tilfælde vil det være muligt at udskifte faldstammerne uden nogen ophug-
ning af gulve/vægge og etagegennemføringer.
En ulempe ved systemet er den mindre dimension, der sætter begrænsninger i hvor
mange etager, der kan renoveres, samt hvor mange toiletter der kan tilsluttes på
hver etage.
5.4 Kombination af udskiftnings og renoveringssystemer
Hvis man vil kombinere 2 eller flere systemer fx udskifte de stående ledninger og
renovere de vandrette, bør entreprenøren kunne fremlægge dokumentation for
vedhæftning mellem de forskellige systemer.
5.5 Efterarbejde
For alle udskiftningsmetoder gælder, at der efter installation evt. kan foretages en
TV-inspektion af hele det udskiftede anlæg for at kontrollere, om de er samlet kor-
rekt.
Der skal ligeledes foretages en visuel gennemgang af alle synlige overflader.
Side 24 af 58
6 Beskrivelse af renoveringsmetoder
6.1 Forundersøgelser
Forarbejde i forbindelse med renovering af faldstammer er vigtig, for at kvaliteten
af det færdige produkt bliver tilfredsstillende.
Er ledningerne egnede til renovering?
Retningsændringer, dimensionsændringer samt antal og type af vandlåse (er det S-
vandlåse eller P-vandlåse) vil påvirke arbejdet. Det er derfor vigtigt, at tegninger
over afløbssystemet gennemgås nøje. Man skal også være opmærksom på, at teg-
ningerne ikke altid passer med virkeligheden.
Figur 6.1. Eksempel på P-vandlås og S-vandlås. S-vandlåse benyttes sjældent i
etagebyggerier
Fordi spuling kan ødelægge meget dårlige faldstammer, er spuling ikke altid en
normal forundersøgelse i forbindelse med renovering af faldstammer. Forundersø-
gelser kan også dreje sig om at undersøge, om vandlåse bliver udsuget pga. for lille
kapacitet, om faldstammen er utæt, eller om der er kraftige rustudfældninger på de
synlige dele af faldstammerne.
Figur 6.2. Her ses en synlig udvendig rustudfældning
Forberedelser i lejlighederne
Wc-skåle, vacuumventiler, etc. afmonteres, så der er adgang til hele systemet.
Der skal tages stilling til eventuelle problemer med støv/snavs/lugt i lejlighederne.
Hvis der benyttes systemer, der anvender materialer, der kan give lugtgener under
renoveringen, skal beboerne orienteres om dette, og der skal eventuelt etableres
ventilation i lejlighederne.
I kælder kan synlige ledninger evt. udskiftes.
Side 25 af 58
Figur 6.3. Synlige ledninger i kælder kan udskiftes i stedet for at blive renoverede
Rensning
Rensningen af den indvendige overflade foretages med spuling evt. ved gennem-
skylning med varmt vand ved dårlige faldstammer.
Figur 6.4. Faldstamme med faste aflejringer og fedt/rust mm.
Ofte vil det ikke være tilstrækkeligt med en højtryksspuling, og det kan blive nød-
vendigt at supplere med en mekanisk rensning. Den mekaniske rensning udføres
med roterende kæder og er i stand til at fjerne faste/hårde aflejringer og rust.
Side 26 af 58
Figur 6.5. Rensning kan foretages med kæder eller med højtryksspuling
Hvis der på faldstammen optræder større gennemtæringer, eller hvis faldstammen
generelt er i dårlig stand, risikerer man at forværre skaderne, hvis der spules med
for højt tryk. Man kan ofte høre på ”klangen” på en støbejernsfaldstamme, om den
har revner.
Figur 6.6. Faldstammer med større huller og gennemtæringer kan være vanskelige
at rense
De forskellige renoveringsmetoder kræver forskellig grad af rensning af faldstam-
merne. Det er derfor vigtigt, at de enkelte entreprenører har en klar beskrivelse af,
hvornår en faldstamme eller en sideledning er tilstrækkelig godt renset, til at reno-
veringen kan foretages.
Side 27 af 58
Figur 6.7. Eksempler på renoveringer udført i en faldstamme der ikke er renset
Inspektion
Efter rensning af ledningen foretages en indvendig og evt. udvendig inspektion af
faldstammen. Den indvendige inspektion foretages med TV-inspektionsudstyr og
har til formål at dokumentere, at den indvendige overflade er rengjort i overens-
stemmelse med kravene til den enkelte renoveringsmetode. Dokumentationen skal
gemmes sammen med KS-materialet. Samtidig kontrolleres det, at der ikke er no-
gen indvendige skader på faldstammen. Inspektionen skal kunne dokumenteres
ved en optagelse af TV-inspektionen.
Figur 6.8. Sådan ser en perfekt renset faldstamme ud
Den udvendige inspektion foretages visuelt, hvor faldstammen kontrolleres for stør-
re gennemtæringer eller andre utætheder. Hvis der observeres større gennemtæ-
ringer/huller i faldstammen, skal disse lukkes inden renoveringen påbegyndes.
Projektdialog Det er vigtigt, at der gennem et renoveringsforløb løbende er en konstruktiv dialog
mellem bygherre/rådgiver og entreprenøren. Hvis det fx viser sig, at der er steder i
systemet, hvor det ikke er muligt at udføre renoveringen, er det vigtigt, at entre-
prenøren gør opmærksom på dette, og at der laves aftaler med bygherren/rådgive-
ren om, hvordan problemet skal håndteres.
Side 28 af 58
6.2 Installation
6.2.1 Strømpeforing Ved renovering med en strømpeforing installeres en filtstrømpe med en coatet
overflade, der er tilpasset spildevandets karakter. Filtstrømpen imprægneres med
en hærdeplast. Den imprægnerede strømpe indføres med trykluft og den hærdes
efterfølgende af ved at tilsætte energi i form af varme/lys. Når strømpeforingen er
hærdet, åbnes stikkene indefra med en cutter. Herefter kan de vandrette ledning
fores med en strømpe, der er så fleksibel at den kan komme igennem vandlåse.
Figur 6.9. Installation af en strømpeforing. Posen indføres med trykluft, og hærdes
ved at tilføre varme/lys mens posen holdes under tryk
Overgangen mellem den stående og liggende ledning kan tætnes med en over-
gangsprofil eller med kantlimning. Overgangen hærder i løbet af 2-3 timer, og sy-
stemet er klar til brug umiddelbart efter udhærdning.
Side 29 af 58
Figur 6.10. Tilslutning af sidegren til faldstamme med kantlimning
Materialer
Til strømpeforinger anvendes en filtstrømpe eller glasfiberstrømpe, der er impræg-
neret med hærdeplast, som efter udhærdning vil danne et fleksibel selvbærende
rør. Godstykkelsen af det færdige produkt vil være min 3 mm.
Fordele og ulemper
Fordelene ved strømpeforing er, at slutproduktet danner et selvbærende rør med
en jævn elastisk overflade. Da renoveringen bliver et selvbærende rør, er metoden
ikke afhængig af vedhæftning af materialet på faldstammen. Metoden kan ligeledes
udføres, hvis der er huller i faldstammen. Hatprofilerne kan, hvis de ikke er installe-
ret korrekt, medføre skarpe kanter der medfører strømningsforstyrrelser.
Hvis faldstammen ikke er renset godt nok kan gamle aflejringer bag strømpeforin-
gen indsnævre tværsnittet og nedsætte kapaciteten yderligere.
En ulempe er den 3 mm store godstykkelse, som vil nedsætte kapaciteten af fald-
stammen. Man bør derfor sikre sig, at systemet har tilstrækkelig kapacitet efter
renoveringen.
6.2.2 Stram foring Ved renovering med en stram foring installeres et plastrør, som under produktionen
er blevet sammenfoldet, så tværsnittet er blevet reduceret.
Figur 6.11. Stram foring hvor rørets tværsnit er foldet sammen under produktionen
Plastrøret trækkes ind i faldstammen og udsættes herefter for et damptryk, som får
røret til at folde sig ud, så det slutter tæt til den eksisterende faldstamme.
Side 30 af 58
Når foringen er installeret, åbnes stikkene indefra med en cutter. Herefter kan den
vandrette ledning fores med en strømpeforing, der er så fleksibel, at den kan kom-
me igennem vandlåse.
Overgangen mellem den stående og liggende ledning kan tætnes med et over-
gangsprofil. Overgangsprofilet hærder i løbet af 2-3 timer, og systemet er klar til
brug umiddelbart efter udhærdning.
Pt. er der på det danske marked, ikke udført nogen tilslutninger af vandrette led-
ninger til en faldstamme, der er renoveret med en stram foring.
Materialer
Til stram foring anvendes modificeret PVC eller PE rør, som efter installering vil
danne et fleksibelt selvbærende rør. Godstykkelsen af det færdige produkt vil være
min 3 mm.
Fordele og ulemper
Fordelen ved stram foring er, at slutproduktet danner en jævn, elastisk og selvbæ-
rende overflade. Da renoveringen bliver et selvbærende rør, er metoden ikke af-
hængig af vedhæftning af materialet på faldstammen. Metoden kan ligeledes udfø-
res, hvis der er mindre huller i faldstammen. Hatprofilerne kan, hvis de ikke er in-
stalleret korrekt, medføre skarpe kanter, der medfører strømningsforstyrrelser.
Hvis faldstammen ikke er renset godt nok, kan gamle aflejringer bag den stramme
foring indsnævre tværsnittet og nedsætte kapaciteten yderligere.
En ulempe er den 3 mm store godstykkelse, som vil nedsætte kapaciteten af fald-
stammen. Man bør derfor sikre sig, at systemet har tilstrækkelig kapacitet efter
renoveringen.
6.2.3 Coating med godstykkelse ≥ 1mm Ved renovering med denne metode påføres flere lag (3-4) i den rengjorte fald-
stamme. Renoveringen vil til sidst udgøre et selvbærende rør.
Materialet påføres den rensede og tørrede ledning, med en roterende dysse, der
slynger materialet ud på den indvendige overflade i faldstammen. Dyssen trækkes
manuelt eller automatisk op gennem enten hele faldstammen en etage af gangen,
hvor de starter i den bagerste installation på den liggende ledning. Arbejdet over-
våges af et kamera, der er monteret på dyssen. Påføringen sker i lag på ca. 1 mm,
3 til 4 gange, så det færdige produkt opnår en godstykkelse på min. 3 mm.
Figur 6.12. Eksempler på coating med godstykkelse ≥ 1 mm
Side 31 af 58
Hvis den hele den lodrette del renoveres først, renoveres de vandrette dele efter-
følgende. Udstyret føres ind ved den bagerste installation og skubbes helt ud til den
lodrette del. Her påbegyndes påføringen af materialet, mens udstyret manuelt eller
automatisk trækkes tilbage.
For at sikre en tilpas udhærdning af produktet, skal der går minimum en time mel-
lem hver påføring. Dette bør kontrolleres med en TV-inspektion før hver støbning,
Når hele systemet er renoveret, skal materialet hærde 1-6 timer før installationerne
kan tages i brug.
Samlingerne mellem faldstammen og grenrør udføres, ved at coatingen af de vand-
rette ledninger vil overlappe coatingen af de lodrette ledninger.
Materialer
Der anvendes en hærdeplast, der evt. er forstærket med glasfiber, som efter ud-
hærdning vil danne et fleksibelt selvbærende rør. Godstykkelsen af det færdige
produkt vil være min 3 mm.
Fordele og ulemper
Fordelen ved metoden er, at slutproduktet danner et selvbærende rør med en jævn
og elastisk overflade.
Af ulemperne ved metoden kan nævnes, at metoden stiller store krav til installatø-
rernes kompetencer. Hvis materialet ikke har den rigtige konsistens, hvis påførin-
gen ikke bliver udført grundigt, eller hvis ledningen ikke er helt tør, kan man risike-
re, at materialet begynder at ”løbe” inde i faldstammen, så tykkelsen bliver uens.
Hvis faldstammen ikke er renset godt nok, kan gamle aflejringer bag coatingen ind-
snævre tværsnittet og nedsætte kapaciteten yderligere.
En anden ulempe er den 3 mm store godstykkelse, som vil nedsætte kapaciteten af
faldstammen. Man bør derfor sikre sig, at systemet har tilstrækkelig kapacitet efter
renoveringen.
6.2.4 Coating med godstykkelse < 1mm Ved renovering med denne metode påføres et tyndt lag, der klæber på indersiden
af faldstammen.
Det er vigtigt, at den indvendige overflade er renset og tørret før renoveringen på-
begyndes. Ellers risikerer man, at materialet ikke klæber tilstrækkeligt mod den
indvendige overflade.
Figur 6.13. Eksempler på coating med godstykkelse < 1 mm
Side 32 af 58
Påføringsudstyret besår af en sprøjteanordning, som skal centreres i faldstammen.
Under sprøjten er der monteret en eller flere børster. Udstyret bliver ført ned i bun-
den af faldstammen og trækkes op manuelt. Materialet sprøjtes ud og bliver efter-
følgende fordelt jævnt ud med børsterne.
Når den lodrette del er renoveret, renoveres de vandrette dele. Udstyret indføres
ved den bagerste installation og skubbes helt ud til den lodrette del. Her påbegyn-
des påføringen af materialet, mens udstyret manuelt trækkes tilbage.
Samlingerne mellem faldstammen og grenrør udføres ved at, coatingerne af den
vandrette faldstamme overlapper coatingerne af de lodrette ledninger.
Når hele systemet er renoveret, skal materialet hærde minimum et døgn før instal-
lationerne kan tages i brug.
Materialer
Der anvendes en hærdeplast, som efter lufttørring danner en fleksibel, gummiagtig
belægning. Belægningen har en tykkelse på ca. 0,3-0,4 mm.
Fordele og ulemper
Fordelene ved metoden er, at slutproduktet danner en jævn og elastisk overflade,
der ikke nedsætter kapaciteten af faldstammen nævneværdigt.
Ulemper ved metoden er, at slutproduktet ikke er selvbærende, men er afhængig af
vedhæftning mod faldstammens indvendige overflade. Hvis forarbejdet (rensning/
udtørring) ikke er foretaget grundigt nok, risikerer man, at belægningen vil løsne
sig.
Metoden kan ikke anvendes i PP og PE-rør, fordi materialet ikke kan fæste på disse
plasttyper.
6.3 Kombination af flere forskellige renoveringssystemer
Ofte kan det være nødvendigt at kombinere 2 eller flere forskellige systemer. Fx
hvis der i et faldstammesystem er mange bøjninger/dimensionsændringer, som det
kan være vanskeligt at renovere med nogen af systemerne.
I de tilfælde hvor der benyttes 2 eller flere systemer, bør entreprenøren kunne
fremlægge dokumentation for vedhæftningen (levetiden) mellem de 2 forskellige
produkter (se kapitel 9).
6.4 Efterarbejde
For alle metoderne gælder, at der efter installationen skal der foretages en TV-
inspektion af hele det renoverede anlæg altså både faldstamme og sidetilslutninger.
For at kunne dokumentere kvaliteten af de renoverede faldstammer, afgreninger,
retningsændringer og vandlåse med TV-inspektion, kan det være nødvendigt at
udføre TV-inspektionen, med optagelse fra begge sider pga. skyggevirkningerne.
Der skal ligeledes foretages en visuel gennemgang af alle synlige udvendige over-
flader.
Under rensning i forbindelse med forarbejdet kan man risikere, at der kommer nog-
le aflejringer i fodbøjningen og den liggende ledning efter fodbøjningen. Det kan
derfor være nødvendigt at rense fodbøjningen og de efterfølgende ledninger efter
renoveringen, inden ledningssystemet tages i brug.
Side 33 af 58
7 Kriterier for valg af metode
Når man som bygherre eller rådgiver skal vælge mellem at foretage en udskiftning,
en delvis udskiftning eller en renovering af faldstammerne, er der en række overve-
jelser, man bør foretage, før valget træffes. Hvis valget falder på en renovering, er
der yderligere en række overvejelser, man skal igennem, før man kan vælge mel-
lem de forskellige metoder.
Overvejelserne dækker bl.a. andet:
Økonomi inkl. følgeomkostninger
Arbejdsmiljø
Gener for beboerne
Levetid for udskiftning/renovering
Ledningssystemernes tilstand
Systemets opbygning og tilgængelighed til faldstammerne
Antal tilslutninger, typer af vandlåse, liggende dele af faldstammer mv.
Resistens
Nødvendige dimensioner af faldstammen
7.1 Valg mellem renoveringsmetoderne
Økonomi
Økonomien i en renovering/udskiftning afhænger af en lang række faktorer. Af ek-
sempler kan nævnes faktorer som levetid, installationstid, tilgængelighed, følgeom-
kostninger til murer/tømrer, VVS’ere, gener for beboere etc.
Installationsomkostningerne for de forskellige renoveringsmetoder vil være af-
hængig af en lang række faktorer. For eksempel systemets udformning, tilstanden
af faldstammesystemet, installationstiden, tilgængeligheden af systemet. Det er
alle faktorer, som har betydning for installationstiden samt installationsomkostnin-
gerne.
Arbejdsmiljø
Ved en udskiftning af faldstammerne, vil opsætningen af de nye faldstammer ikke
stille specielle krav til arbejdsmiljøet, da der hovedsageligt arbejdes med fabriks-
fremstillede materialer. Der kan dog være tilfælde, fx hvis etagegennemføringer er
udført med sundhedsskadelige materialer (fx asbest), hvor der skal etableres ar-
bejdsmiljømæssige foranstaltninger for installatørerne.
Ved en renovering vil der typisk blive arbejdet med epoxy/opløsningsmidler eller
lignende. Mange af disse produkter må betegnes som giftige. Det vil derfor kræve,
at installatørerne, der foretager renoveringen, har udførligt kendskab til arbejdet
med disse materialer, har gennemført kurser i håndtering af produkterne, samt at
der foretages særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger under udførelsen.
Gener for beboer
En udskiftning af faldstammerne, vil i langt de fleste tilfælde ske over en længere
periode end en renovering. Generne for beboerne vil derfor være væsentlig større
eller længerevarende ved en udskiftning. I tilfælde af en udskiftning vil beboerne
ikke have mulighed for at benytte deres installationer. Det vil derfor være nødven-
digt at stille midlertidige velfærdsforanstaltninger til rådighed for beoerne typisk i
form af toiletvogne. Arbejdet betyder også, at der skal udføres nye gennemførin-
ger, tilslutninger/udskiftning af installationer mv. med de dertil hørende støv- og
støjgener.
Side 34 af 58
Figur 7.1. Installationer må ikke benyttes under renovering/udskiftningen
En renovering vil i langt de fleste tilfælde kunne udføres i et kortere tidsrum end en
udskiftning. Beboerne vil heller ikke her have mulighed for at anvende deres instal-
lationer i renoveringsperioden. Det vil derfor være nødvendigt at stille midlertidige
velfærdsforanstaltninger til rådighed.
Figur 7.2. Midlertidige velfærdsforanstaltninger
Renoveringen vil som oftest skulle udføres fra en installation inde i lejligheden uden
at gulve mv. skal hugges op. Installationsudstyret opstilles tæt på installationerne
med de dertil hørende støj/lugtgener.
Det, der adskiller gener for beboerne ved de forskellige renoveringsmetoder, vil
primært være installationstiden. For alle systemerne gælder, at beboerne ikke vil
kunne anvende deres installationer i installationsperioden.
Levetid
Ved en udskiftning, hvor der benyttes fabriksfremstillede og gennemtestede pro-
dukter, vil man kunne forvente en levetid på 50-100 år.
Side 35 af 58
Levetiden af renoveringsmetoderne er afhængig af langt flere faktorer end en ud-
skiftning, fx:
Renoveringssystem
Installationsprocedure
Materiale
Forarbejde
Alle disse faktorer har indflydelse på det færdige produkt og dermed levetiden.
For alle renoveringssystemer gælder at installatørernes kompetencer/erfaring er fx
meget afgørende for kvaliteten, fx:
For strømpeforing vil levetiden fx afhænge af, om imprægneringen og udhærd-
ningen er foretaget i overensstemmelse med installationsmanualerne
For stram foring vil levetiden afhænge af, om foringen er installeret i overens-
stemmelse med installationsmanualerne
For coating med godstykkelse ≥ 1 mm er det vigtigt, at den indvendige over-
flade er rengjort og tør. Materialet skal påføres i den rigtige mængde og med
den korrekte hastighed og støbevinkel, og materialet skal have den fornødne
tid til at hærde mellem påføringerne
For coating med godstykkelse < 1 mm er det vigtigt at den indvendige overfla-
de er rengjort og tør. Materialet skal påføres i den rigtige mængde og med den
korrekte hastighed og sprayvinkel
Når levetiden af en renoveringsmetode skal vurderes, bør installatøren altid kunne
fremlægge dokumentation for levetiden af produktet, i form af testrapporter/resul-
tater (se kapitel 9), samt dokumentation for, at både forarbejder, installation og
efterarbejder udføres korrekt. Installatøren skal kunne dokumentere hele installati-
onsproceduren i form af en KS-dokumentation.
Tilstand af faldstammen
Tilstanden af faldstammen er meget afgørende for valget mellem en udskiftning og
en renovering. En god indikator for om en faldstamme kan renoveres, er mulighe-
den for rengøring af faldstammen. Da forarbejdet/rengøring er en meget afgørende
faktor for kvaliteten af en renovering, bør faldstammer, der har et tilstand, der gør
dem svære at rengøre uden at de falder fra hinanden, (og samtidig er let tilgænge-
lige), altid udskiftes.
Figur 7.3. Rustudfældninger udvendig og indvending i faldstammer
Side 36 af 58
Ved mindre gennemtæringer/utætheder i faldstammen kan der godt benyttes en
renoveringsmetode under forudsætning af, at det er muligt at foretage en midlerti-
dig tætning af utæthederne under renoveringen.
Fælles for alle renoveringssystemer gælder således, at faldstammen skal have en
tilstand, der gør det muligt at rengøre den. Der skal være adgangsforhold, som gør
det muligt at få plads til installationsudstyret:
Strømpeforing: Faldstammen skal have en styrke, der kan optage installations-
trykket. Faldstammer med gennemtæringer/utætheder kan godt strømpefores
evt. ved brug af en preliner (en tynd foring af plastic som indføres i faldstam-
men før den egentlige strømpeforing)
Stram foring: Faldstammen skal have en styrke, der kan optage installations-
trykket. Faldstammer med gennemtæringer/utætheder kan godt fores med en
stram foring evt. ved at tætne den midlertidigt under installationen
Coating med godstykkelse ≥ 1 mm: Faldstammens indvendige overflade skal
efter rengøringen være jævn, fuldstændig tør, og uden rustsplinter eller andre
skarpe aflejringer. Hvis der optræder mindre gennemtæringer/utætheder, skal
det være muligt at tætne dem midlertidigt under installationen (evt. med en
punktreparation eller punktvis udskiftning)
Coating med godstykkelse < 1 mm: Faldstammens indvendige overflade skal
efter rengøringen være jævn, fuldstændig tør, og uden rustsplinter eller andre
skarpe aflejringer. Hvis der optræder mindre gennemtæringer/utætheder, skal
det være muligt at tætne dem midlertidigt under installationen (evt. med en
punktreparation eller punktvis udskiftning)
Type af faldstammer (køkken/toilet/regnvand)
Der vil ofte være stor forskel på de indvendige belægninger i forskellige typer af
faldstammer.
I en køkkenfaldstamme vil der ofte være kraftige hårde fedtaflejringer, som det er
svært at fjerne. Det kan kræve forskellige typer af rensemetoder, før den indvendi-
ge overflade bliver jævn uden rustsplinter eller andre skarpe aflejringer. Det vil i
langt de fleste tilfælde være nødvendigt at fjerne alle aflejringer, så faldstammen
stadig har den nødvendige dimension til at sikre den nødvendige kapacitet.
Figur 7.4. I køkkenfaldstammer er der ofte mange aflejringer
I en toiletfaldstamme vil der som regel være en tynd belægning med kloakhud,
som nemt kan fjernes i forbindelse med rengøring.
På regnvandsnedløb vil der som oftest ikke være nogen belægninger/aflejringer.
Ved regnvandsfaldstammer, hvor der er tilsluttet altanafløb, vil der være mange
stiktilslutninger.
Side 37 af 58
Mange tilslutninger stiller krav til de enkelte systemer, fordi tilslutningerne skal væ-
re tætte.
Valg mellem renovering og udskiftning vil derfor primært være et spørgsmål om
levetid og økonomi.
Adgangsforhold til faldstammen
For alle systemer gælder, at adgangsforholdene til faldstammen skal gøre det mu-
ligt at foretage de fornødne inspektioner af faldstammen - før, under og efter en
renovering. Det skal ligeledes være muligt at få plads til installationsudstyret.
Figur 7.5. Faldstammer kan være vanskelige at komme til. I dette tilfælde var det
nødvendigt at anbringe udstyret oppe på et trangt loft
Antallet af retningsændringer, antal af stik, vandlåse
Hvis der på faldstammesystemet er mange retningsændringer, dimensionsændrin-
ger, stiktilslutninger, typer af vandlåse på sideledninger mv., bør det undersøges,
hvilke af renoveringssystemerne der har en fleksibilitet, der gør det muligt at reno-
vere hele systemet inkl. sidetilslutningerne. Nogle af renoveringssystemerne kan
have svært ved at renovere gennem specielt skarpe bøjninger samt visse typer
vandlåse/gulvafløb. Ligeledes kan dimensionsændringer på sideledningerne være
en begrænsning for visse typer af renoveringssystemer.
Visse typer af strømpeforingerne har en fleksibilitet, der gør det muligt at gå igen-
nem retningsændringer samt vandlåse uden at der dannes væsentlige folder.
Figur 7.6. Renovering af vandlåse med strømpeforinger kan medføre folder i bøj-
ningerne
Side 38 af 58
Ved coatingmetoderne skal installatøren være særligt opmærksom på, at materialet
bliver jævnt fordelt ved renoveringer gennem retningsændringer/vandlåse.
For alle systemer bør installatøren kunne dokumentere kvaliteten af renoveringen
gennem stik, retningsændringer og vandlåse ved en TV-inspektion.
På sigt bør der opstilles acceptkriterier for folder i retningsændringer og vandlåse.
Resistens
Bygherren skal altid sikre sig, at faldstammerne er resistente over for de påvirknin-
ger, de bliver udsatte for i løbet af deres levetid. Man skal sikre sig, at der forelig-
ger dokumentation for, at den indvendige overflade i den udskiftede/renoverende
faldstamme kan tåle at blive udsat for bl.a. salte, spildevand med både høj og lav
pH-værdier samt temperaturpåvirkninger.
Når resistensen af de enkelte renoveringssystemer skal vurderes, bør installatøren
altid kunne fremlægge dokumentation for denne i form af testrapporter/resultater
(kapitel 9).
Vær altid opmærksom på de forbehold entreprenøren stiller vedrørende brug af det
renoverede system, og få ført forbeholdene ind i de informationer, der gives til bru-
gerne efter renoveringen.
Fabriksfremstillede produkter, der benyttes til en udskiftning, vil i de fleste tilfælde
være testet for deres resistens i forbindelse med de forskellige mærkningsordnin-
ger.
Dimensioner på faldstammen
Der skal altid udføres en hydraulisk dimensionering af faldstammesystemet, inden
renoveringen påbegyndes, så det sikres, at kapaciteten stadig er i orden efter re-
noveringen.
Dimensionen på en faldstamme er bestemmende for kapaciteten af anlægget. Hvis
en faldstamme, før en renovering/udskiftning, er tæt på den maksimale kapacitet,
kan man risikere, at den bliver overbelastet efter en renovering.
Ved en renovering med strømpeforing eller coating ≥ 1 mm vil den indvendige di-
mension typisk blive reduceret med ca. 6 mm, og kapaciteten vil dermed blive re-
duceret.
Ved en renovering med coating < 1 mm er reduktionen af kapaciteten ubetydelig,
men hvis systemet er overbelastet, vil renoveringen ikke afhjælpe kapacitetspro-
blemet.
Ved en udskiftning vil man få mulighed for at forøge kapaciteten ved at udskifte
faldstammesystemet med en større dimension.
Side 39 af 58
8 Drift og vedligehold
8.1 Hvad kan systemerne tåle
Efter en renovering af et faldstammesystem skal brugerne være opmærksomme
på, hvad der tilføres faldstammesystemet. Vær derfor opmærksom på de forbehold
entreprenøren har til sit system, og få ført dem med over i anbefalingerne til drift-
og vedligehold.
Entreprenøren skal udarbejde en skriftlig vejledning, der beskriver, hvordan fald-
stammesystemet skal vedligeholdes, herunder at systemet ikke må tilføres spilde-
vand med stoffer eller faste partikler, der kan give skader på faldstammesystemet.
Figur 8.1. De fleste renoverede faldstammer tåler ikke kogende vand og kaustisk
soda
Drift- og vedligeholdelsesvejledningen kan evt. suppleres med en mærkning af fald-
stammen, hvor det fremgår, at faldstammesystemet er renoveret. Mærkningen
anbringes typisk ved renselemmen.
Figur 8.2. Rensemetoder som ikke alle renoveringsmetoder kan tåle
Side 40 af 58
Det anbefales at en drift- og vedligeholdelsesvejledning som minimum beskriver
følgende:
Rensning: Her beskrives, hvordan faldstammesystemet skal renses, herunder
hvilke rensemetoder, som ikke må benyttes. Fx kan de fleste systemer ikke tå-
le brug af kaustisk soda, kogende vand eller rensning med skærende værktø-
jer. Hvis systemet tåler brug af højtryksspuling, bør beskrivelsen indeholde et
maksimalt tryk
Brug af systemet: Her beskrives, den daglige brug af systemet, herunder hvilke
ting som brugerne ikke må tilføre afløbssystemet. Fx vil det ofte give problemer
hvis faldstammesystemet tilføres fritureolie, stearin, maling, kattegrus, gips el-
ler betonrester mv. Det bør også beskrives om systemet kan tåle meget varmt
vand og i givet fald hvor længe
Vedligehold af systemet: Her beskrives hvordan brugerne løbende skal vedlige-
holde det renoverede faldstammesystem
Ved renoverede faldstammesystemer skal det også beskrives, hvordan nye installa-
tioner kan tilsluttes systemet, hvordan eksisterende installationer kan fjernes, og
hvordan der efterfølgende kan afproppes.
Side 41 af 58
9 Anbefalede test af renoveringsmetoder-ne
9.1 Baggrund
Da en renovering af faldstammer kan sidestilles med, at man udskifter den indven-
dige overflade i rørene, samt evt. styrker tærede rørvægge, er det vigtigt at kunne
dokumentere levetid, tæthed samt resistens over for almindeligt forekomne stoffer i
spildevand.
I det nedenstående tages udgangspunkt i de krav til den indvendige overflade i
faldstammer/afløbsledninger, som er beskrevet i en række danske og internationale
standarder samt Kontrolordning for Ledningsrenoverings tekniske bestemmelser (se
referencelisten).
9.2 Overordnede funktionskrav til renoveringsmetoderne
Når en faldstamme skal renoveres, skal man sikre, at den efter renoveringen stadig
overholder kravene i Bygningsreglementet. Der bør derfor foreligge dokumentation
for, at faldstammen efter en renovering er:
Tæt, både selve faldstammen og tilslutninger (dokumenteres ved testresulta-
ter)
Bestandig over for de kemiske og termiske påvirkninger den kan udsættes for
(dokumenteres ved testresultater)
Bestandig over for de mekaniske påvirkninger de kan udsættes for (dokumen-
ters ved testresultater)
Har en indvendig dimension, der sikrer en tilfredsstillende bortledning (doku-
menteres ved beregning)
I det nedenstående er oplistet de test, som vil være relevante at udføre på de en-
kelte renoveringsmetoder, for at dokumentere at de ovenstående krav er opfyldt,
og kvaliteten dermed er tilfredsstillende.
9.3 Anbefalede test
Husinstallationer
Egenskab Metode Aktuel for
1 Kemisk resistens Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.2
Alle renoveringsme-toder*
2 Resistens mod normalt spildevand Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.1
Alle renoveringsme-toder*
3 Godstykkelse på produktet
Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.3
Alle renoveringsme-toder
4 Levetid (temperaturcyklus samt tætheds-prøve af hele systemet inkl. sidetilslutnin-ger)
Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.5
Alle renoveringsme-toder
* Kan evt. dokumenteres af materiale leverandøren.
Figur 9.1. Test, der er relevante for renoveringsmetoder til husinstallationer
Side 42 af 58
Industrispildevand
Egenskab Metode Aktuel for
1 Kemisk resistens Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.2
Alle renoveringsme-toder*
2 Resistens mod normalt spildevand Udføres in henhold til bilag nr. 1.2.1
Alle renoveringsme-toder*
Godstykkelse på produktet
Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.3
Alle renoveringsme-toder
4 Levetid (temperaturcyklus samt tæt-hedsprøve)
Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.5
Alle renoveringsme-toder
5 Resistens mod varmt vand Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.4
Renoveringsmetoder der skal benyttes i
industriinstallationer
6 Slidtest Udføres i henhold til bilag nr. 1.2.6
Installationer der skal benyttes til industrispildevand
med indhold af fast materiale
* Kan evt. dokumenteres af materialeleverandøren.
Figur 9.2. Test, der er relevante for renoveringer i industri
Figur 9.3. Prøvning af et renoveringssystem
9.4 Sammenfatning
For at dokumentere levetiden af en faldstammerenoveringsmetode foreslår Tekno-
logisk Institut, at ovenstående prøvningsprogram gennemføres som et minimum.
Derudover vil det være relevant at udtage prøver, til at dokumentere tykkelsen af
renoveringen på de udførte installationer for at sikre, at de overholder producen-
ternes egne krav samt kravene i DS/EN 877.
Side 43 af 58
De foreslåede test ligger meget tæt på de krav, man benytter i forbindelse med
certificeringsordningerne i Sverige og i Norge.
Det understreges, at de nævnte prøvninger ikke alene er en garanti for, at syste-
merne har en tilfredsstillende kvalitet. Selve installationsproceduren herunder for-
arbejde samt efterarbejde har ligeledes stor betydning for kvaliteten af det færdige
produkt.
Producenterne bør derfor have implementeret et kvalitetsstyringssystem, der be-
skriver hele installationsproceduren samt den efterfølgende kvalitetskontrol.
Side 44 af 58
10 Uddannelse af operatører
At renovere en faldstamme kræver betydelig viden og erfaring.
En faldstammerenovering er autorisationskrævende arbejde, dvs. at de entreprenø-
rer der udfører faldstammerenovering, skal have en VVS autorisation, og hvis reno-
veringen fortsætter under gulv mod jord, en kloakmesterautorisation.
Renoveringsmetoderne er dog ikke en del af pensummet i hverken VVS-
uddannelsen eller kloakmesteruddannelsen.
Når en entreprenør køber udstyr til en renoveringsmetode, vil producenten af ud-
styret i mange tilfælde have udviklet et introduktionsforløb. Introduktionsforløbet
har typisk en varighed på 5-7 dage, hvor entreprenøren få en grundig indføring i
brug af udstyr og får mulighed for at udføre en eller flere renoveringer på en prø-
vebane.
Herefter vil uddannelsen af renoveringsoperatørerne typisk foregå ude i entrepre-
nørvirksomhederne. En uerfaren installatør bliver oplært af erfarne installatører,
dvs. deres uddannelse består i den viden, som de får gennem dels egne og dels
andre installatørers erfaringer.
Entreprenører, som arbejder med renovering af faldstammer, skal altid sikre, at
medarbejderne får en grundig viden om sikkerhed, arbejdsmiljø, arbejdsmetoder
samt det udstyr og de materialer de arbejder med. På baggrund af denne viden
skal medarbejdere være i stand til at benytte de korrekte installationsmetoder, så
kvaliteten af det færdige produkt bliver tilfredsstillende.
Det anbefales, at alle entreprenører, der arbejder med renovering af faldstammer,
etablerer en praktikperiode for alle nye medarbejdere. Praktikperiodens længde bør
afhænge af medarbejdernes personlige kvalifikationer, og bør afsluttes med en prø-
ve, som bevis på at medarbejderen har opnået de nødvendige kvalifikationer. Prak-
tikperioden bør dog altid være mindst 3 måneder.
Sammenfattende kan man sige, at alle nye medarbejdere som minimum bør ud-
dannes i følgende emner:
Udstyr og installationsmetoder
Benyttede materialer
Sikkerhed og arbejdsmiljø
Basal viden om afløbsinstallationer
Praktikperiode på min 3 måneder med en afsluttende intern prøve
Side 45 af 58
11 Kvalitetssikring og kontrol
I forbindelse med gennemførelse af faldstammerenoveringer er der krav om, at
entreprenøren skal have et kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at den gennemførte
renovering får den lovede kvalitet og levetid. Samtidig skal bygherren eller dennes
rådgiver have mulighed for at føre tilsyn og kontrollere det udførte arbejde. I de
følgende afsnit angives krav til et kvalitetsstyringssystem og hvilke kontroller en
bygherre kan gennemføre.
11.1 Krav til et kvalitetsstyringssystem
11.1.1 Krav til produktbeskrivelser For at kunne sammenligne de forskellige metoder, bør der være en ensartet måde
at beskrive metoderne på. Denne kunne indeholde:
Navn på entreprenør
Produktnavn
Materialebeskrivelse
Anvendelsesområde
Dimensioner (tykkelse og diameter)
Samlingsmetoder ved gulvafløb og tilslutninger til faldstamme
I forbindelse med alle renoveringsopgaver på faldstammer, skal entreprenøren kva-
litetssikre det udførte arbejde, og kvalitetssikringen skal dokumenteres over for
ledningsejeren. Det anbefales, at ledningsejeren altid forlanger dokumentation af
det udførte arbejde.
Da faldstammerenovering er underlagt autorisationslovgivningen, er det et krav, at
entreprenøren har et kvalitetsstyringssystem som bl.a. skal indeholde en instrukti-
onshåndbog. Kvalitetsstyringssystemet skal indeholde beskrivelser af:
Virksomhedens organisation
Ansvarsfordeling
Personale og uddannelse
Styring af dokumenter
Produktidentifikation og sporbarhed
Udstyr
Håndtering af afvigelser/afvigende udførelser
Korrigerende tiltag
Interne kontroller
Håndtering af affald
Håndtering af reklamationer
Instruktionshåndbogen i kvalitetsstyringssystemet bør i forbindelse med faldstam-
merenovering, indeholde en beskrivelse af entreprenørens procedure for:
1. Forundersøgelser
2. Forberedelser i lejlighederne
3. Rensning af de gamle rør (acceptkriterier for tilstrækkelig rensning)
4. Reparationer af revner, utætheder, forskudte og åbne samlinger
5. Gennemførelse af renoveringen
a. Modtagekontrol
b. Kontrol under installation
6. TV-inspektion
7. Afsluttende arbejder iht. egne acceptkriterier
8. Aflevering
Side 46 af 58
Hver beskrivelse skal entydigt henvise til de kontrolskemaer, hvori de gennemførte
kontrolaktiviteter dokumenteres.
Forundersøgelser
Her beskrives det, hvilke forundersøgelser, der skal foretages, før en renovering
kan påbegyndes:
Antal køkkenfaldstammer og dimension
Antal wc- og badefaldstammer og dimension
Antal udluftninger over tag/vacuumventiler
Antal synlige stammer i kælder
Wc-skåle, vacuumventiler, vandlåse etc. afmonteres
Hvis entreprenøren på forhånd kan se, at der er steder i faldstammesystemet der
er vanskelige at renovere, skal dette oplyses til bygherren, så man kan aftale hvor-
ledes problemerne skal håndteres.
Forberedelser i lejlighederne
Her beskrives det, hvilke forberedelser, der er nødvendige i hver lejlighed, før en
renovering kan påbegyndes. Desuden de foranstaltninger der skal foretages, for at
brugerne har toilet/bad/køkkenfaciliteter til rådighed – eksempelvis:
Hvor længe er beboerne uden vand
Hvor længe er beboerne uden wc og bad
Hvilke wc og badfaciliteter er til rådighed
Hvordan skaffes der adgang til de enkelte lejligheder
Hvordan adviseres beboerne om arbejdet samt eventuelle lugtgener før, under
og efter arbejdet
Afskærmning af beboerne ift. sundhedsskadelige aerosoler/dampe
Rensning af de gamle rør
Her beskrives, hvilke rensemetoder der anvendes til rensning af de gamle rør, og
hvordan det vurderes, at rensningen er tilstrækkelig:
Anvendt rensemetode
Reparation af revner, utætheder, forskudte og åbne samlinger
TV-inspektion af den rensede ledning
Tørring af ledningen
Gennemførelse af reliningen
Her beskrives, hvilket produkt/system der anvendes til renoveringen herunder:
Indføring af materialerne
Udhærdning af materialerne
Evt. installering/udhærdning af overgangsprofiler
Entreprenørens egenkontrol
Modtagekontrol skal gennemføres af entreprenøren på alle arbejdspladser, hvor
renovering finder sted. Omfanget skal være tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at
de anvendte materialer og produkter stemmer overens med specifikationer og ma-
terialebeskrivelser.
Side 47 af 58
Punkter, som kan kontrolleres er:
Rutiner for modtagekontrol og journalføring af anvendte råvarer, som anvendes
ved renoveringen. Modtagekontrollen skal sikre, at de råvarer, der anvendes,
er de af entreprenøren angivne
Kontrol, som omfatter batchnummer og udløbsdato for de anvendte materialer
Sikkerhedsblad og anden relevant information/anvisninger fra råvare-/materi-
aleleverandører skal forefindes på pladsen
Kontrol under udførelse
Løbende kontrol skal ske under renoveringsprocessen på alle arbejdspladser. Punk-
ter, der kan kontrolleres, kan være:
Rensning/udtørring af faldstammer/ledninger
Installation herunder indføringstryk/hastighed, mænger af materialer
Udhærdning herunder tryk, tid, temperatur ect.
Slutkontrol
Kontrol af den færdige renovering skal udføres i så tilstrækkeligt et omfang, at det
sikres, at de specificerede krav er opfyldt, bl.a. ved:
TV-inspektion: På lodrette ledninger udføres TV-inspektionen nede fra og op.
På liggende ledninger udføres TV-inspektionen i begge retninger
Prøveudtagning til kontrol af godstykkelser, indvendige dimensioner i lednin-
gerne, vedhæftning, udhærdning mm.
Egne acceptkriterier for, hvornår arbejdet er ok (hvor mange buler/indsnæv-
ringer mv. tillades)
Entreprenøren skal naturligvis udføre en 100% kontrol af det udførte arbejde.
11.2 Bygherrens kontrol
En bygherre har ret til at kontrollere alle faser af udførelsen af renoveringen. Ud fra
entreprenørens kvalitetsstyringssystem kan han vælge, hvilke kontroller han ønsker
at udføre. Normalt plejer det at være angivet i udbudsmaterialet, hvilke kontroller
bygherren ønsker at gennemføre. Dette kan være en 100 % kontrol, eller det kan
være en stikprøvekontrol.
11.2.1 Stikprøveudtagning I stedet for at kontrollere alle ledninger i anlægget, kan man i stedet vælge en stik-
prøvekontrol, hvor stikprøverne udvælges som anvist i det følgende:
Et faldstemmesystem opdeles inden prøvningen i partier, hvor ét parti be-
tragtes som en helhed i prøvningsmæssig henseende. Hvert parti skal bestå af
et vist antal i prøvningsmæssig forstand sammenlignelige enheder
I faldstammesystemer kan enheden være en faldstamme eller en sidetilslutning
Er enhederne nærmere definerede faldstammer, skal de inden for samme parti be-
stå af ensartede faldstammer, fx faldstammer uden liggende strækninger eller fald-
stammer med liggende strækninger. Sidetilslutningerne kan ligeledes inddeles i
partier fx efter længde, antal tilslutninger mv.
Af hvert parti bestående af N enheder udtages en stikprøve af størrelsen n enheder
efter retningslinjer i figur 11.1.
Side 48 af 58
Antal enheder N 1-4 5 6-9 10-20 >20
Stikprøvestørrelse, n Alle 4 5 6 7
Figur 11.1. Stikprøveplan for fx udtagning af prøver til en TV-inspektion
Kontrollen bliver med den angivne stikprøvestørrelse udført med en sikkerhed sva-
rende til, at et parti med 18 % defekte enheder ved kontrollen har en acceptsand-
synlighed, som ikke overstiger 25 %. Bestemmelsen af hvilke enheder, der skal
indgå i kontrollen, skal foretages tilfældigt.
Et parti betragtes som godkendt, hvis alle enhederne N eller de udtagne enheder n
opfylder betingelserne.
Hvis én eller flere af enhederne n ikke opfylder betingelserne, skal disse enheder
udbedres, og alle partiets enheder N skal derefter kontrolleres.
11.2.2 Hvad skal kontrolleres? Det er bygherren, der bestemmer, hvilke kontroller han ønsker at udføre. Det kan
være forberedelserne i lejlighederne, rensning af de gamle rør, gennemførelsen af
renoveringen, slutkontrollen, entreprenørens eget KS-system – lever han op til de
processer, han selv har beskrevet mv.
Bygherrens kontrol vil dog normalt altid omfatte kontrol af de gennemførte TV-
inspektioner af det færdige arbejde. Kontrollen af de udførte TV-inspektioner bør
udføres efter stikprøveplanen i figur 11.1.
Prøveudtagning
Bygherren bør supplere/kontrollere TV-inspektionen med en prøveudtagning af fysi-
ske prøver efter stikprøveplanen for prøveudtagning, se figur 11.2.
Der skal udskæres et stykke af den renoverede faldstamme (ca. 30 cm) på et til-
fældigt sted, som udpeges af bygherren efter renoveringen.
En prøveudtagning er den eneste sikre måde at kontrollere væsentlige parametre
(fx godstykkelse, vedhæftning, udhærdning mv.), som er afgørende for kvaliteten
af produktet.
Antal enheder N 1-4 5-10 10-20 >20
Stikprøvestørrelse, n 1 2 3 4
Figur 11.2. Stikprøveplan for prøveudtagning af fysiske prøver af faldstammereno-
veringen
Sammen med TV-inspektion og prøveudtagning kan det også vælges at udføre
slutkontrollen ved at tæthedsprøve udvalgte ledningsstrækninger efter stikprøve-
planen, se figur 11.2. Det skal dog bemærkes, at tæthedsprøvning i faldstammesy-
stemer er yderst kompliceret, og at der ikke findes normer/standarder for, hvordan
en tæthedsprøvning af et faldstammesystem kan gennemføres.
Side 49 af 58
12 Certificering
12.1 Generelt
Kvaliteten af en udført faldstammerenovering afhænger både af selve produktet,
men i meget høj grad også af entreprenørens forarbejder, og den konkrete udførel-
se af renoveringen.
Hvis en bygherre vil sikre sig, at arbejdet, han får udført, er godt, så findes der
forskellige metoder til at sikre kvaliteten i både det anvendte produkt og i det ud-
førte arbejde.
For renovering af hovedkloakledninger i jord har en frivillig kontrolordning været
løsningen. (Kontrolordning for Ledningsrenovering:
http://www.kontrolordninger.dk/ledningsrenovering.aspx)
De forsyninger, der renoverer mange kilometer kloakledninger om året forlanger, at
entreprenørerne skal være tilsluttet ”Kontrolordning for Ledningsrenovering” eller
underkastet en lignende 3. parts kontrol. Så det er en stærk sammenslutning af
bygherrer/forsyninger, der står bag kravet. I forbindelse med TV-inspektion findes
ligeledes en kontrolordning DTVK, hvor forsyningerne stiller krav til udstyr, oplæ-
ring af personale og udførelse af TV-inspektion, og der udføres 3. parts kontrol.
På det private område findes der ikke tilsvarende stærke kræfter, der kan stille
krav, og her kan en certificeringsordning være løsningen.
Certificering betyder godkendelse af eller tilladelse til at udføre en ydelse. En per-
son kan certificeres til at udføre et speciale, fx svejsning. Produkter, fremstillings-
processer, metoder samt principper, fx kvalitets- og miljøledelsessystemer, certifi-
ceres ofte. Myndigheder, kunder og forsikringsselskaber kan kræve certificering,
især hvor der stilles krav om sikkerhed, pålidelighed eller sundhed. Certificeringen
bør udføres af en uvildig og helst akkrediteret instans og bliver i stigende grad ba-
seret på internationale standarder. Som dokumentation udstedes certifikat.
Der findes kun få certificeringsordninger på afløbssiden i Danmark. Et eksempel er
fx Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning DTVK, der certificerer operatører,
der kører TV-inspektion, og efterfølgende kontrollerer deres arbejde.
12.2 En certificeringsordning
En certificeringsordning kan være en af vejene til at sikre, at bygherrerne får den
ydelse de har bestilt.
Side 50 af 58
Både en kontrolordning og en certificeringsordning er baseret på at:
Virksomheden beskriver det produkt, der markedsføres
Dokumentere levetid og holdbarhed af de anvendte materialer
Udarbejder et Kvalitetsstyringssystem (KS), der skal sikre, at arbejdet udføres
korrekt
Denne dokumentation skal leve op til nogle minimumskrav fastlagt af fx en bran-
cheforening/certificeringsordning. Ud over denne første godkendelse af entreprenør
og renoveringssystem, skal der føres kontrol med, at entreprenøren efterlever sit
kvalitetsstyringssystem. Dette kan gøres ved et årligt virksomhedsbesøg, der både
skal omfatte et besøg på kontoret og kontrol at de angivne procedurer, men også
et besøg på en arbejdsplads, så arbejdets praktiske udførelse kan kontrolleres.
En certificeringsordning er ikke gratis. Det koster at udvikle og blive enige om det
kontrolgrundlag, der skal arbejdes efter. Dette vil være en engangsudgift. Dernæst
skal hver virksomhed betale for godkendelsen af systemet, samt det årlige besøg
både i virksomheden og på en arbejdsplads. Desuden skal der etableres et sekreta-
riat, der kan administrere ordningen, og der skal findes en uvildig instans, som kan
stå for godkendelse og kontrol af virksomhederne.
12.3 Den svenske brancheforening for relining
I Sverige har de entreprenører, der arbejder med renovering af faldstammer, dan-
net en brancheforening, der pt. har 23 medlemmer.
Foreningen har i samarbejde med et Certificeringsorgan (SP Sveriges Tekniske
Forskningsinstitut) udviklet et kvalitetsstyringssystem, der er obligatorisk for med-
lemsvirksomhederne. Sammen med SP er der på denne baggrund opbygget en Cer-
tificeringsordning, hvor SP en gang om året kontrollerer, om virksomhederne lever
op til den lovede kvalitet.
Formålet er at højne kvalitetsniveauet i renoveringsbranchen og give kunderne
tryghed.
Krav til medlemsvirksomheder:
Virksomheden skal beskrive sin metode og de tilhørende processer og angive
specifikation på alle anvendte råvarer
Virksomheden skal have en dokumenteret uddannelsesplan for montører, der
skal indeholde:
o Metoder og processer
o Materialekendskab
o Arbejdsmiljø
Virksomheden skal tegne en kontrolaftale med SP
Krav til virksomhedens egenkontrol og punkter som skal kontrolleres af
SP:
Rutiner for modtagekontrol og journalføring af råvarer, som anvendes ved re-
noveringen. Modtagekontrollen skal sikre, at de deklarerede råvarer anvendes.
Kontrollen skal omfatte batchnummer og udløbsdato for de anvendte materia-
ler.
Sikkerhedsblade og anden vigtig information fra de relevante leverandører skal
forefindes på arbejdspladsen
Der skal være procedurer for kvalitetskontrol af det færdige arbejde
Der skal være procedurer for journalføring og dokumentation af det færdige
arbejde
Side 51 af 58
Der skal være procedurer for håndtering af afvigelser, og kobling til pro-
ces/metodebeskrivelse, så afvigelsen ikke gentages
Der skal være procedurer for håndtering af affald og overskydende materiale.
3. parts kontrol
Kontrollen udføres en gang om året i de tilsluttede virksomheder, hvor alle de re-
noveringsmetoder, som virksomheden har tilsluttet ordningen, bedømmes.
Kontrolbesøget foregår dels på en arbejdsplads dels ved et kontorbesøg. Det skal
forsøges at samordne besøgene, som kan være uanmeldte.
Arbejdspladsen
På arbejdspladsen kontrolleres følgende:
At montørernes uddannelse opfylder firmaets krav
At råvareleverandørernes sikkerhedsblade findes på arbejdspladsen, og om
montørerne har kendskab til og retter sig efter de anvisninger, der findes
At de anvendte råvarer stemmer overens med virksomhedens specifikation og
at dette sikres ved kontrol af bestilling og leverandørdokumentation (på ar-
bejdsplads og på kontor)
At materialet, der anvendes på arbejdspladsen opbevares korrekt og er til-
strækkelig friskt
At råvareleverandørens og virksomhedens anvisninger følges ved renoveringen
At der findes procedurer til kontrol af kvaliteten og det færdige arbejde
At journalføring og dokumentation håndteres efter anvisningerne
At personalet har kendskab til og i givne tilfælde efterlever procedurerne ved
afvigelser
At procedurer for håndtering af affald og overskydende materiale efterleves
Rapportering:
SP afrapporterer resultaterne af de gennemførte kontroller direkte til virksom-
heden
Ved enkelte afvigelser aftaler SP og virksomheden, hvordan det klares. Ved
større afvigelser kan SP beslutte et ekstra besøg, der betales af virksomheden
Ved alvorlige afvigelser rapporteres dette til brancheforeningen
SP rapporterer en gang om året til brancheforeningen, hvilke virksomheder,
der er besøgt og resultaterne af disse besøg
Konsekvenser ved alvorlige eller gentagne afvigelser
Ved alvorlige eller gentagne afvigelser sker der følgende:
Straks: Brancheforeningen sender et anbefalet brev til virksomheden med an-
befaling om, omgående at korrigere afvigelsen
Efter 3 måneder: Brancheforeningen sender en advarsel til virksomheden om,
at afvigelsen ikke er korrigeret trods anbefalingen
Efter 6 måneder: Virksomheden ekskluderes af Brancheforeningen
12.4 Norske Tekniske Godkendelser
I Norge findes en lignende ordning. Her har det Norske Byggeforskningsinstitut
SINTEF udarbejdet et sæt prøvnings- og godkendelsesbestemmelser, der i meget
høj grad ligner de, der anvendes ved godkendelser i Sverige.
En SINTEF-godkendelse angiver, at byggevaren er vurderet og fundet egnet til brug
og tilfredsstiller krav i byggetekniske forskrifter på de betingelser, der er angivet i
godkendelsen. Godkendelsen angiver desuden, at produktet tilfredsstiller kravene
til produktdokumentation. Et godkendelsesdokument indeholder dokumentation af
alle de relevante egenskaber for produktet, samt montageanvisninger, betingelser
for brug samt information om miljøegenskaber.
Side 52 af 58
SINTEF foretager 3. parts kontrol ved besøg på arbejdspladsen. Desuden bliver
produkterne med jævne mellemrum testet i SINTEFs laboratorium eller i andre ak-
krediterede laboratorier.
Et eksempel på en teknisk godkendelse af et renoveringssystem er vist i figur 12.1.
Figur 12.1. En teknisk godkendelse af et renoveringssystem til faldstammer
Side 53 af 58
Bilag 1: Anbefalede prøvninger af renove-
ringssystemer til faldstammesy-stemer
1.1 Prøveopstilling
De udførte test skal udføres i et så realistisk miljø som muligt. Et eksempel på en
prøveopstilling er vist i figur 1.
I de lige rør (3 forskellige materialer) udskæres et tilfældigt sted en spalte med
bredde på 5 mm i en halv omkreds, som skal simulere en skade/utæthed i faldstam-
men.
I grenrørenes overgange udskæres en spalte på 5 mm på den nederste halvdel af
omkredsen, som skal simulere en skade på tilslutningen.
Prøveemner fremstilles herefter ved at installere systemet i en prøveopstilling, der
er illustreret i figur 1.
Figur 1. Skitse af prøveopstilling
1.2 Anbefalede prøvninger
I det nedenstående er angivet, hvilket prøvningsprogram der er relevant for de en-
kelte renoveringsmetoder.
1.2.1 Resistens mod spildevand i henhold til DS/EN 877 Prøvestykker, der er i overensstemmelse med DS/ISO 1514 samt med afsnit 1.1,
skal i 30 dage nedsænkes i en opløsning, der simulerer spildevand med en tempe-
Side 54 af 58
ratur på (23±3) ºC. Spildevandets sammensætning skal være i overensstemmelse
med figur 2.
Bestanddele mg/l
Stivelse
Natriumstearat
Natriumacetat
Glycerin tri-stearat
Urinstof
Ammoniumsulfat
Proteiner
Drikkevand
50
32
56
15
13
70
90
Figur 2. Indhold i opløsning, der simulerer spildevand
Efter nedsænkningsperioden skal prøveemnerne skylles med demineraliseret vand
og tørres. Herefter skal de undersøges for blære eller defekter. Efter yderlige 24
timers opbevaring ved en temperatur på (23±3) ºC skal de undersøges igen for
blærer/defekter.
Herefter skal prøvestykket tæthedsprøves, som beskrevet i afsnit 1.2.5.1. *
Relevant for: Strømpeforinger, Spraymetoder, Støbemetoder.
* Denne del er ikke en del af DS/EN 877.
1.2.2 Kemisk resistens i henhold til DS/EN 877 Testen skal udføres i overensstemmelse med EN ISO 2812-1 hvor der benyttes
prøveemner, der er i overensstemmelse med DS/ISO 1514 samt med afsnit 1.1.
Prøvestykkerne skal nedsænkes i 30 dage i testvæsker med følgende indhold:
Et prøvestykke i en svovlsyre opløsning med en pH værdi på 2
Et prøvestykke i en natriumhydroxid opløsning med en pH værdi på 12
Et prøvestykke i en opløsning af overfladeaktive stoffer med en pH værdi på 7
Alle opløsninger skal have en temperatur på (23±3)º C. pH-værdien skal løbende
kontrolleres og justeres, hvis den afviger med mere end 0,3 fra startværdien.
Efter nedsænkningsperioden skal prøvestykkerne skylles og undersøges for blærer
og opkvældning. Acceptkriterierne foreslås at være følgende.
Blærer: Dimension 3, klasse 3 i overensstemmelse med ISO 4628-2.
Opkvældning: Klasse 2 i overensstemmelse med EN ISO 2409.
Herefter skal prøvestykket tæthedsprøves som beskrevet i afsnit 1.2.5.1. *
Relevant for: Strømpeforinger, Spraymetoder, Støbemetoder.
* Denne del er ikke en del af DS/EN 877.
1.2.3 Godstykkelse på produktet Denne test skal udføres på et prøvestykke der er fremstillet, som beskrevet i afsnit
1.1.
Side 55 af 58
Testen skal udføres med måleudstyr der er i overensstemmelse med metode 6 i
ISO 2808: 1991, hvor den nedenstående procedure følges:
Rør: Gennemsnittet af mindst 10 målinger, eksklusiv de første 20 mm i hver
ende
Fittings: Gennemsnittet af mindst 5 målinger der er spredt tilfældigt over over-
fladen af fittingen eller et standard panel som er coatet i overensstemmelse
med leverandørens anvisning. (Panelet skal være i overensstemmelse med EN
605)
1.2.4 Resistens mod varmt vand i henhold til DS/EN 877 Denne test skal udføres på prøvestykke der er fremstillet som beskrevet i afsnit
1.1. Enderne skal forsegles og prøvestykket nedsænkes i et vandbad med en tem-
peratur på (95±2) ºC i 24 timer. Herefter skal den indvendige overflade undersøges
for blærer, som ikke må overskride dimension 3, klasse 3 i ISO 4629-2.
Herefter skal prøvestykket tæthedsprøves som beskrevet i afsnit 1.2.5.1. *
* Denne del er ikke en del af DS/EN 877.
Relevant for: Strømpeforinger, Spraymetoder, Støbemetoder.
1.2.5 Resistens mod temperatur cyklus i henhold til Kontrolordning
for Ledningsrenoverings tekniske bestemmelser Prøvningen udføres på prøvestykker, der er fremstillet som beskrevet i afsnit 1.1.
Prøvningsprogrammet skal udføres i nedenstående rækkefølge:
1. Indledende tæthedsprøvning med vand i henhold til EN 1610
2. Påvirkning af systemet ved temperaturvekslinger i henhold til EN 1055
3. Tæthedsprøvning (som den indledende)
4. Påvirkning af systemet ved højtryksspuling
5. Afsluttende tæthedsprøvning (som den indledende)
Relevant for: Strømpeforinger, Spraymetoder, Støbemetoder.
1.2.5.1 Indledende tæthedsprøvning med vand i henhold til EN 1610
Tæthedsprøvningen udføres med et indvendigt overtryk på 50 kPa målt ved top af
ledningen.
Konditionering 1 h. Prøvningstid (30 1) min. Trykket på 50 kPa holdes konstant un-
der prøvningen ved tilføring af vand. Hvis tilført vandmængde er større end den tilla-
delige, stoppes prøvningsforløbet her.
1.2.5.2 Påvirkning af systemet ved temperaturvekslinger i henhold til
EN 1055
Vandet tilføres gennem grenrøret og afledes gennem ”hovedledningen” i en højde af
1,1 m over gulvet. Én cyklus består af:
a) (30 0,5) l vand ved (93 2)º C over en periode på (60 2) s;
b) pause- og tømningstid (60 2) s;
c) (30 0,5) l vand ved (15 5)º C over en periode på (60 2) s;
d) pause- og tømningstid (60 2) s.
Prøvningen består af 1500 cyklusser, dvs. 100 h.
1.2.5.3 Tæthedsprøvning (som den indledende)
Se afsnit 1.2.5.1.
Side 56 af 58
1.2.5.4 Påvirkning af systemet ved højtryksspuling
Denne prøvning udføres med et spulehoved med en roterende del. Spulehovedet er
beskrevet i bilag 2.
Prøvningsparametre i øvrigt:
a) Prøvningstryk målt ved spulehovedet = (7 ± 1,0) MPa ~ (70 ± 10) bar.
b) Spulehovedets fremførings- og tilbagetrækningshastighed = (3 ± 0,1) m/min.
c) Antal spulecyklusser (én gang frem og tilbage er 1 cyklus) = 10 cyklusser
1.2.5.5 Afsluttende tæthedsprøvning (som den indledende)
Se afsnit 1.2.5.1.
1.2.6 Slidtest Et prøvestykke, der er udført som beskrevet under afsnittet om prøveemner, udsæt-
tes for en slidtest i henhold til DS/EN 295-3, kapitel 12.
Herefter skal prøvestykket tæthedsprøves som beskrevet i afsnit 1.2.5.1.
Relevant for: Strømpeforinger, Spraymetoder, Støbemetoder.
1.2.7 Dimensionering For at sikre en tilfredsstillende bortledning efter en renovering, bør der foretages en
dimensionering af faldstammerne, hvor der tages højde for den reducerende ind-
vendige diameter af faldstammen.
Relevant for: Primært for traditionelle strømpeforinger og støbemetoder, men kan
også være relevant for spraymetoder.
Side 57 af 58
Bilag 2: Beskrivelse af spulehoved
Spulehovedet, der skal anvendes til prøvningen beskrevet i bilag 1, afsnit 1.2.5.4, er
beskrevet i det nedenstående.
Spulehovedet er opbygget med en fast (ikke roterende) del og en roterende del, hvor
rotationen drives af vandtrykket. I spulehovedet er monteret i alt 7 dyser.
I den faste del af spulehovedet sidder 3 bagudrettede dyser:
Dysernes (strålernes) vinkel med røraksen = 30°
o Dysernes huldiameter = ø1,7 mm
o Dysernes spredningsvinkel og tryktabskoefficient er ukendt og er ikke doku-
menteret
I den roterende del af spulehovedet sidder 4 tangentielt rettede dyser:
4 dysers (strålers) vinkel med røraksen = 75°
o Dysernes huldiameter = ø1,2 mm
o Dysernes spredningsvinkel og tryktabskoefficient er ukendt og er ikke doku-
menteret
Side 58 af 58
Bilag 3: Norm referencer
DS/EN 877: 2000. Støbejernsrør og fittings, deres samlinger og tilbehør til bortledning
af vand fra bygninger – Krav, prøvningsmetoder og kvalitetssikring.
DS/EN ISO 1514: 2016. Malinger og lakker – Standardprøveplader.
DS/EN ISO 2812-1: 2007. Malinger og lakker – Bestemmelse af modstandsevne mod
væsker - Del 1: Neddypning i andre væsker end vand.
DS/EN ISO 4628-2: 2016. Malinger og lakker – Evaluering af nedbrydning af belæg-
ninger – Angivelse af mængde og størrelse af defekter og intensitet af ensartede æn-
dringer i udseende – Del 2: Vurdering af grad af blæredannelse.
DS/EN ISO 2409: 2013. Malinger og lakker – Gittersnitprøvning.
DS/EN ISO 4629-2:2016. Bindemidler til malinger og lakker – Bestemmelse af hydro-
xyltal – Del 2: Titrimetrisk metode med brug af en katalysator.
DS/EN 1610: 2015. Lægning og prøvning af afløbsledninger.
DS/EN 1055: 1996. Plastrørsystemer. Termoplastrørsystemer til afløb i bygninger.
Bestemmelse af modstandsevne over for temperaturvekslinger med forhøjet tempera-
tur. Prøvningsmetode.
DS/EN 295-3: 2012. Glaserede lerrør, systemer til afløbsledninger – Del 3: Prøv-
ningsmetoder.
Øvrige anvisninger fra Rørcentret:
Rørcenter-anvisning 001 Ressourcebesparende afløbsinstallationer i boliger, juni 1999 Rørcenter-anvisning 002 Ressourcebesparende vandinstallationer i boli-ger, juni 1999
Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger, september 2012 Rørcenter-anvisning 004 Renovering af afløbsledninger. Paradigma for udbud og beskrivelse inkl. vejledning 2 udgave, januar 2005, inkl. Indlagt cd-rom Rørcenter-anvisning 005
Fedtudskillere. Projektering, dimensionering, udførelse og drift, marts 2000
Rørcenter-anvisning 006 Olieudskilleranlæg. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift, marts 2004 Rørcenter-anvisning 007 Dæksler og Riste. Dæksler og riste af støbe-jern til kørebane og gangarealer, maj 2005 Rørcenter-anvisning 008
Acceptkriterier. Retningslinier for vurdering af nye og fornyede afløbsledninger ved hjælp af TV-inspektion, maj 2005 Rørcenter-anvisning 009 Nedsivning af regnvand i faskiner. Vejledning i projektering, dimensionering, udførelse og drift af faskiner, maj 2005
Rørcenter-anvisning 010 Tømning af bundfældningstanke
(septitanke). Paradigma for udbudsmateriale, marts 2006 Rørcenter-anvisning 011 Vacuumsystemer i bygninger. Vejledning i projektering, udførelse og drift, marts 2006 Rørcenter-anvisning 012 Nye afløbssystemer samt omlægninger. Paradigma for udbud og beskrivelse, maj 2007
Rørcenter-anvisning 013 Erfaringer med nedsivningsanlæg, februar 2007
Rørcenter-anvisning 014 Afløbssystemer. Oversigt over undersøgelses-, måle- og forny-elsesmetoder, april 2007
Rørcenter-anvisning 015 Tilbagestrømningssikring af vandforsyningssy-stemer, oktober 2009
Rørcenter-anvisning 016 Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund, maj 2012 Rørcenter-anvisning 017 Legionella. Installationsprincipper og bekæmpelsesme-
toder, april 2012 Rørcenter-anvisning 018 Store nedsivningsanlæg. Dimensionering og udførelse, august 2012 Rørcenter-anvisning 019 Vandbremser. Regulering af vandstrømme i afløbssyste-mer, maj 2013
Rørcenter-anvisning 020 Skybrudssikring af bygninger, september 2013 Rørcenter-anvisning 021 Kælderoversvømmelser. Sikring mod opstigende kloakvand, septem-ber 2013 Rørcenter-anvisning 022 Renovering af faldstammesystemer, maj 2017
