Resultatkontrakt 2013-2016 - soefartsstyrelsen.dk · 31.12.2013 Effekt 3.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU: - Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. - Andelen af danske skibe,

Resultatkontrakt 2013-2016

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt 2013-2016

© Søfartsstyrelsen 2012, Carl Jacobsens Vej 31, 2500 Valby

Telefon 91 37 60 00 - Fax 91 37 60 01

www.sofart.dk – [email protected]

Indholdet i denne publikation må gengives,

men kun med tydelig angivelse af kilde

2

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................... 3

1. Præsentation af Søfartsstyrelsen ............................................................................ 4

2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav ....................................... 5

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø ........................................................................... 6

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation ..................................................... 8

Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere .............................................................. 11

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst .................................................... 12

Koncernfælles resultatmål .......................................................................................................... 14

3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger ...................................................... 15

4. Formalia og påtegning .......................................................................................... 17

Bilag 1. Opgavehierarki ............................................................................................ 18

Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger ...................................................... 19

3

Indledning Denne kontrakt er indgået mellem Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Vækstministeriets departement. Resultatkontrakten

synliggør parternes krav og forventninger til styrelsens resultater i perioden 2013-2016. De indgåede resultatkrav for

2013 er bindende og vil blive afrapporteret i styrelsens årsrapport 2013.

Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste eksterne målsætninger, resultatmål og resultatkrav for 2013. Der er

enighed blandt parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at

opnå markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et

manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at styrelsen har løst sine opgaver utilfredsstillende.

Søfartsstyrelsens resultatkontrakt kan findes på styrelsens hjemmeside: www.sofart.dk

4

1. Præsentation af Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt niveau af

sikkerhed til søs. På grund af søfartens globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme

danske, maritime interesser internationalt.

Fokus er med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som en af de mest

konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår.

Søfartsstyrelsen arbejder for et højt niveau af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs.

Mission

Som sektorstyrelse for søfartserhvervet tager styrelsens ansvarsområde udgangspunkt i søfarten og dens rammevilkår,

skibet og dets besætning og skibets omgivelser. Søfartsstyrelsen støtter op om Erhvervs- og Vækstministeriets mission

ved på søfartsområdet at fremme kvalitetsskibsfart, sikkerhed til søs og gode rammevilkår for virksomheder, søfarende

og andre interessenter i Det Blå Danmark. Søfartsstyrelsen er på forkant med udviklingen og søger international

indflydelse på fremtidens skibsfart.

Vision

På søfartsområdet arbejder Søfartsstyrelsen for, at Danmark udvikles til at være Europas maritime centrum.

Vækstbetingelserne og konkurrencedygtigheden i hele Det Blå Danmark skal styrkes, samtidig med at sikkerhed,

sundhed og miljø på skibene og sejladssikkerheden skal fastholdes og styrkes, så Danmark udvikler sig som en

toneangivende søfartsnation med kvalitetsskibsfart og internationalt udsyn.

Erhvervs- og Vækstministeriets arbejdsprogram

Erhvervs- og Vækstministeriet har et fælles arbejdsprogram, som angiver de større strategiske mål, som koncernen

samlet arbejder efter for at opfylde ministeriets mission samt indfri ministeriets vision.

Arbejdsprogrammet angiver også årlige resultatmål for ministeriets indsats for at nå de langsigtede strategiske mål. Det

fremgår af scorebogen, når et resultatkrav er identisk med eller bidrager til opfyldelsen af et årligt resultatmål i

arbejdsprogrammet.

Erhvervs- og Vækstministeriets mission Skabe fremtidsrettede vækstvilkår for Danmark i den globale økonomi.

Søfartsstyrelsens mission

At fremme sikkerhed og sundhed på rent hav, samt effektivt at styrke søfartserhvervenes konkurrenceevne

og beskæftigelse.

Erhvervs- og Vækstministeriets vision

Europas bedste vækstvilkår.

Søfartsstyrelsens vision

Danmark skal være en førende søfartsnation, der sætter retning for fremtidens kvalitetsskibsfart.

5

2. Strategiske målsætninger, resultatmål og resultatkrav Søfartsstyrelsens kerneopgaver er:

Sikre skibe, sundhed og miljø.

Sikre farvande, afmærkning og navigation.

Sociale forhold, søfarende og fiskere.

Rammebetingelser, konkurrence og vækst.

Kerneopgaverne er underinddelt i produktgrupper og produkter. For hver produktgruppe har styrelsen formuleret en

strategisk målsætning for, hvad der skal opnås på netop dette område inden for en tidshorisont på et til tre år. De

strategiske målsætninger skaber en forbindelse mellem styrelsens langsigtede mål – dvs. styrelsens mission og vision –

og de konkrete årlige resultatmål og resultatkrav, som styrelsen har valgt at opstille for udvalgte, strategisk væsentlige

produkter i det indeværende kontraktår.

6

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø Kerneopgave 1 vedr. sikre skibe, sundhed og miljø består af to produktgrupper hhv. regelfastsættelse og

politikudvikling samt håndhævelse. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Reglerne skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det nødvendige og nyde opbakning i erhverv og

samfund. Gennem håndhævelse og arbejde med sikkerhedsledelse skal sikkerhedsniveauet på danske skibe være i top,

sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart.”

Sikre skibe, sundhed og miljø

Regelfastsættelse og politikudvikling

Reglerne for ’Sikre skibe, sundhed og miljø’ skal være internationale og let tilgængelige, begrænset til det

nødvendige og nyde opbakning i erhverv og samfund.

Strategiske målsætninger:

Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for struktureret overvågning,

rapportering og verifikation af skibenes brændstofforbrug, samt forbedring af de eksisterende skibes

energieffektivitet (CO2-emissioner).

Reglerne skal til stadighed understøtte kvalitetsskibsfart, og give rum til udvikling og innovation til

gavn for sikkerhed, sundhed og miljø.

Resultatmål Type Resultatkrav Deadline

1. International regulering

af CO2-udledning

Der igangsættes initiativer,

som effektivt medvirker til at

reducere den globale CO2-

udledning.

Aktivitet 1.1 Der arbejdes for:

- At der i IMO udvikles international regulering

som sigter på at forbedre eksisterende skibes

energieffektivitet gennem tekniske og

operationelle foranstaltninger, indtil

markedsbaserede instrumenter er gennemført.

- Forslag om etablering af et internationalt

baseret system for struktureret overvågning,

rapportering og verifikation af skibes

brændstofforbrug, der giver incitament til at

være first-movers og fremmer grøn teknologi.

31.12.2013

2. Implementering af

STCW-konventionen1

Det sikres, at STCW-

konventionen kan

implementeres rettidigt.

Aktivitet 2.1 Som led i implementeringen af STCW 2010-konventionen udstedes tre nye bekendtgørelser:

Sønæringsbekendtgørelse

Passagerskibsbekendtgørelse

Bekendtgørelse om instruktion og kursus i sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe

31.12.2013

1 Standards of Training, Certification and Watchkeeping for seafarers (International konvention vedr. uddannelse og vagthold).

7

Kerneopgave 1: Sikre skibe, sundhed og miljø fortsat


Håndhævelse

Sikkerhedsniveauet på danske skibe skal være i top sammenlignet med andre førende søfartsnationer, så

dansk skibsfart med rette kan betegnes som kvalitetsskibsfart.


Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være Qualship nation i USCG.

Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående.


3. Kvalitetsskibsfart

Der skal fortsat ske færre

arbejdsulykker om bord på

danske skibe og færre

tilbageholdelser af danske

skibe i udenlandske havne.

Effekt 3.1 Danmark fastholder sin status som ’Qualship 21

nation’ ved USCG.

31.12.2013

Effekt 3.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU:

- Danmark er på White listen i Tokyo-MoU.

- Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og

mangler ved PSC i Tokyo-MoU skal falde 1

procentpoint i perioden 2011-2013 i forhold til

perioden 2008-2010.

31.12.2013

Effekt 3.3 PSC-syn af danske skibe i Paris-MoU:

- Danmark er på White listen i Paris-MoU.

- Andelen af danske skibe, der får konstateret fejl og

mangler ved PSC i Paris-MoU skal falde 1

procentpoint i perioden 2011-2013 i forhold til

perioden 2008-2010.

31.12.2013

Effekt 3.4 Der må tilsammen være højst 9 tilbageholdelser af

danskregistrerede skibe i regionerne Paris-MoU, Tokyo-

MoU og USCG i 2013.

31.12.2013

Omfanget af alvorlige

arbejdsulykker skal fortsat

være faldende i 2013.

Effekt 3.5 Hyppigheden af alvorlige arbejdsulykker per 1.000

besætningsmedlemmer på alle skibstyper skal falde 1

procentpoint årligt i perioden 2009-2013 i forhold til

perioden 2004-2008.

31.12.2013

Øget omfang af stikprøve-

og kontrolsyn af skibe med

passagerer med henblik på

at øge sejladssikkerheden.

Aktivitet 3.6 Der gennemføres 30 stikprøvesyn af skolers

overholdelse af reglerne for sejlads med passagerer i

mindre fartøjer med henblik på at forebygge ulykker.

31.12.2013

Aktivitet 3.7 Der skal gennemføres mindst 15 kontrolsyn af

krydstogtskibe, som besejler eller agter at besejle

farvandene ved Grønland.

31.12.2013

8

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation Kerneopgave 2 vedrørende sikre farvande, afmærkning og navigation består af to produktgrupper, hhv. politik- og

systemudvikling og regelfastsættelse samt håndhævelse og drift. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Afmærkningen i danske farvande og sejladsinformationen skal altid være af passende kvalitet og tilpasset de aktuelle

forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og forurening fra skibe i danske farvande som følge af

grundstødninger og kollisioner minimeres. Reguleringen af de vilkår som lodser og lodserier opererer under i danske

farvande og tilsynet med statslig og privat lodsvirksomhed på det danske lodsmarked skal bidrage til at skabe størst

mulig sikkerhed til søs og sikre miljøet.”

Sikre farvande, afmærkning og navigation

Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling

Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres.


Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke

mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og

udformning til gavn for sejladssikkerheden.

Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i

arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for

krydstogtskibe samt redningsudstyr.


4. Sejladssikkerhed i danske farvande Sikkerheden ved sejlads under og nær broer skal styrkes.

Aktivitet 4.1 På baggrund af brokollisionen i Limfjorden

iværksættes i samarbejde med relevante parter mindst

tre initiativer til forbedring af sejladssikkerheden.

31.12.2013

5. Sikkerhed til søs i Arktis

Sikkerheden i Arktis,

herunder farvandene

omkring Grønland, skal

styrkes.

Aktivitet 5.1 Det sikres i samarbejde med andre arktiske stater og Grønlands selvstyre, at:

- Der foreligger et forslag til miljøregler til Polarkoden.

- Der foreligger et forslag til kvalifikations- og uddannelseskrav for besætninger på skibe, der besejler Arktis.

31.12.2013

Effekt 5.2 For at øge sikkerheden, især for krydstogtskibe, i

farvandene ved Grønland, udarbejdes der lovforslag i

foråret 2013.

31.12.2013

Kvalitet 5.3 Arbejdet med lovforslaget under resultatkrav 5.2 skal

gennemføres tilfredsstillende i forhold til lovteknik og

lovproces.

31.12.2013

Bedre overblik og lettere

indrapportering ved sejlads i

grønlandske farvande.

Effekt 5.4 Der skabes et systematisk overblik over

skibstrafikken i Grønland via AIS fra land og satellit

suppleret af LRIT.

31.12.2013

9

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat


Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling fortsat

Systemer inden for afmærkning og navigation videreudvikles, så sejladssikkerheden til stadighed forbedres.


Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at styrke

mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og

udformning til gavn for sejladssikkerheden.

Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt regelsæt for sejlads i

arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret sejlads for

krydstogtskibe samt redningsudstyr.


5. Sikkerhed til søs i Arktis

(fortsat)

Krydstogtsskibe i de

grønlandske farvande skal

være i evakueringsafstand til

andre krydstogtsskibe

(koordineret sejlads).

Sikkerheden i forbindelse

med sejlads i is skal styrkes.

Aktivitet 5.5 Der udvikles en e-navigationsservice, hvor

krydstogtsskibe kan følge hinandens aktuelle og

planlagte ruter og dermed skabe grundlag for

koordineret sejlads.

31.12.2013

Aktivitet 5.6 Der udvikles en e-navigationsservice, som viser

isens forventelige bevægelser.

31.12.2013

10

Kerneopgave 2: Sikre farvande, afmærkning og navigation fortsat


Håndhævelse og drift

Afmærkningen i de danske, grønlandske og færøske farvande og sejladsinformationen skal altid være af

passende kvalitet og tilpasset de aktuelle forhold, trafik og brugerbehov, så risikoen for ulykker og

forurening fra skibe i danske farvande som følge af grundstødninger og kollisioner minimeres.

Strategisk målsætning:

Sejladsinformationen skal leve op til princippet om ’just in time’: Brugerne skal modtage netop den

information, de har brug for – på rette tid og sted.


6. Afmærkning og

advarsler

For at fastholde et højt

niveau af sejladssikkerhed

sikres effektiv afmærkning og

velfungerende systemer for

udsendelse af advarsler og

information til skibstrafikken

og havets øvrige brugere.

Kvalitet

6.1 Funktionstider for fyr i danske farvande skal mindst

være på 99,8 pct.

31.12.2013

Kvalitet

6.2 Funktionstider for lystønder i danske farvande skal

mindst være på 99,0 pct.

31.12.2013

Kvalitet 6.3 Funktionstider for fyr på Færøerne skal mindst være

på 99,5 pct.

31.12.2013

Kvalitet 6.4 Funktionstider for fyr på Grønland skal mindst være

på 99,0 pct.

31.12.2013

Kvalitet 6.5 Udsendelse af navigationsadvarsler.

Alle navigationsadvarsler udsendt af Søfartsstyrelsen

med prioritet IMPORTANT skal være udsendt til

skibsfarten inden for 1 time.

31.12.2013

11

Kerneopgave 3: Sociale forhold, søfarende og fiskere Kerneopgave 3 vedrørende sociale forhold, søfarende og fiskere består af én produktgruppe: regelfastsættelse,

håndhævelse og service. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre, at de søfartssociale forhold på danske skibe og de søfarendes

kompetencer skal være i top, sammenlignet med andre førende søfartsnationer.”

Sociale forhold, søfarende og fiskere

Regelfastsættelse, håndhævelse og service

De søfartssociale forhold på danske skibe og de danske søfarendes kompetencer skal være i top sammenlignet

med andre førende søfartsnationer.


Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling.

Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om ’just in time’: Søfarende og fiskere skal modtage

netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.

Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes til gavn for den søfarende.


7. Sagsbehandling

Fastholdelse af højt

serviceniveau overfor

borgere og virksomheder.

Produk-

tivitet

7.1 Sagsbehandlingstiden for 90 pct. af sagerne

vedrørende sønæringsbeviser må højst være 11 dage.

31.12.2013

8. Digitalisering

Strakssagsbehandling af

ansøgning om beviser til

søfarende.

Kvalitet 8.1 Der indføres et system, der foretager

strakssagsbehandling af alle digitale ansøgninger om

sønæringsbeviser, kvalifikationsbeviser,

anerkendelsesbeviser og søfartsbøger.

15.09.2013

9. Gennemførelse af ILO’s

konvention om søfarendes

arbejdsforhold (MLC)

MLC skal være

implementeret i 2013.

Aktivitet 9.1 I sammenhæng med ikrafttrædelsen af MLC i 2013

er der etableret et klagesystem, således at søfarende –

inden for rammerne af MLC - på en enkel og overskuelig

måde kan klage til Søfartsstyrelsen over eventuel

manglende overholdelse af reglerne.

31.12.2013

Produk-

tivitet

9.2 Ved ikrafttrædelsen af MLC i 2013 er der udstedt

MLC-certifikater til alle danske skibe med en

bruttotonnage på 500 eller derover, som anløber

udenlandske havne.

31.12.2013

10. Forebyggelse og

bekæmpelse af pirateri

Danmark arbejder aktivt i

både nationale og

internationale

sammenhænge med

forebyggelse og

bekæmpelse af pirateri –

herunder med fokus på den

søfarendes retsstilling.

Aktivitet 10.1 Der iværksættes initiativer i relation til:

Arbejdsgiveransvar i forbindelse med pirateri

Sikring af de pårørende til søfolk

Opfølgning i forhold til den søfarende efter en

gidseltagning

Uddannelse af den søfarende

Internationalt samarbejde

31.12.2013

12

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst Kerneopgave 4 vedrørende rammebetingelser, konkurrence og vækst består af to produktgrupper: hhv. regelfastsættelse

og politikudvikling samt implementering. I finansloven er opgaven beskrevet ved:

”Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og dansk

indflydelse i EU og internationalt skal styrkes. Søfartsstyrelsens arbejde på området skal sikre konkurrencedygtige

vilkår på åbne og udbyggede markeder for en dansk registreret handelsflåde med et højt sikkerheds-, sundheds- og

miljømæssigt niveau samt et højt niveau for beskyttelsen af de søfarendes rettigheder.”

Rammebetingelser, konkurrence og vækst


Niveauet og mulighederne for at drive kvalitetsskibsfart fra Danmark skal ligge i top internationalt, og

dansk indflydelse i EU og internationalt skal styrkes.


Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal

fastholdes og styrkes.


11. Omdannelse det

statslige lodsvæsen

DanPilots organisering skal

understøtte effektivitet og

konkurrencedygtighed under

hensyntagen til sejlads- og

miljøsikkerheden.

Aktivitet 11.1 Omdannelse af det statslige lodsvæsen til den

selvstændige offentlige virksomhed DanPilot med

henblik på at fremme en forretnings- og kundeorienteret

udvikling.

Aktivt bidrag til lodsanalyse, jf. regeringens

konkurrencepolitiske udspil.

31.12.2013

12. Gennemførelse af

konvention om

international transport af

gods

Reglerne om

stykgodstransport

moderniseres, så reglerne

om bl.a. kontrakters

udformning bliver

tidssvarende og kan

imødekomme de nye behov

og udfordringer, der følger af

den øgede internationale

samhandel og den

teknologiske udvikling.

Aktivitet 12.1 Gennemførelse af konvention om aftaler for

international transport af gods. Formålet er at sikre, at

Danmark er blandt de første 20 lande og dermed

medvirker til at sætte konventionen i kraft.

31.12.2013

13. Modernisering af

skibsregistreringsreglerne

Skibsregistreringsreglerne

moderniseres med henblik

på at styrke væksten i Det

Blå Danmark.

Aktivitet 13.1 Skibsregistreringsreglerne moderniseres med

henblik på at gøre det lettere for danske og udenlandske

rederier at have skib under dansk flag.

31.12.2013

13

Kerneopgave 4: Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat


Implementering

Søfartsstyrelsen skal være værdiskabende for kvalitetsskibsfart.


Vækstplanen for Det Blå Danmark gennemføres.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal

fastholdes og styrkes.

Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes

internationalt.


14. Understøtte vækst- og

markedsmuligheder

Vækstplanen for Det Blå

Danmark skal gennemføres.

Aktivitet

14.1 Der udarbejdes en implementeringsplan for

initiativerne i vækstplanen for Det Blå Danmark, så det

sikres, at de konkrete initiativer gennemføres.

[jf. EVM’s arbejdsprogram 2013]

31.12.2013

15. Dansk indflydelse

internationalt skal

fastholdes og styrkes

Styrket adgang for danske

rederier og virksomheder til

de globale markeder.

Aktivitet

15.1 For at sikre gennemførelse af MoU’er med

Singapore og Korea afholdes møder på højt niveau

(direktørniveau) med relevante myndigheder i de to

lande.

31.12.2013

Aktivitet 15.2 Der skal afholdes et skibsfartspolitisk seminar i et

af BRIK-landene i 2013.

31.12.2013

16. Udnyttelse af grøn

maritim dansk

styrkeposition

Fremhævelse af Danmarks

styrkeposition inden for grøn

maritim teknologi.

Aktivitet 16.1 Der afholdes en international højniveau konference

om grøn maritim omstilling samt en udstilling vedrørende

grønt, maritimt know-how. Fokus vil være på løsninger,

som tilgodeser både miljø- og klimaudfordringen og

konkurrenceevnen.

31.12.2013

14

Koncernfælles resultatmål Søfartsstyrelsen løfter, udover opgaverne defineret i resultatmålene for kerneopgaverne, to resultatmål, der er fælles for

Erhvervs- og Vækstministeriets koncern.


17. Bedre økonomistyring

Der stilles krav til en fortsat

prioritering og effektivisering

af ressourceudnyttelsen i

ministeriet.

Kvalitet

17.1 Det opgjorte forbrug ved RR3 overstiger ikke det

prognosticerede forbrug ved budgetprognose 2, og må

ikke være mere end 5 % under det prognosticerede

forbrug, medmindre det er godkendt.

31.12.2013

Kvalitet 17.2 Det opgjorte forbrug ved årsafslutningen overstiger

ikke det prognosticerede forbrug ved budgetprognose 2,

og må ikke være mere end 5 % under det

prognosticerede forbrug medmindre det er godkendt.

31.12.2013

Kvalitet 17.3 Det opgjorte forbrug ved årsafslutningen overstiger

ikke det prognosticerede forbrug ved budgetprognose 3,

og må ikke være mere end 5 % under det

prognosticerede forbrug, medmindre det er godkendt.

31.12.2013

18. Akutjob Effekt 18.1 Søfartsstyrelsen ansætter mindst 4 personer i

akutjob inden d. 1. juli 2013.

01.07.2013

Effekt 18.2 Erhvervs- og Vækstministeriet har samlet ansat 24

personer i akutjob inden d. 1. juli 2013.

01.07.2013

15

3. Scorebog og budgetmæssige forudsætninger Scorebog Budget uden/med

fællesudgifter (mio. kr.)

Vægt

i pct.

Delvist op-

fyldt: 50 point

Helt opfyldt:

100 point



Strategiske målsætninger: 1) Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for

struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibenes brændstofforbrug, samt forbedring af de

eksisterende skibes energieffektivitet (CO2-emissioner). 2) Reglerne skal til stadighed understøtte

kvalitetsskibsfart, og give rum til udvikling og innovation til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø.

1 International regulering af CO2-udledning 0,8/1,0 5 - 1 RK

2 Implementering af STCW-konventionen 0,2/0,3 5 - 1 RK

Håndhævelse

Strategiske målsætninger: 1) Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være

Qualship nation i USCG. 2) Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående.

3 Kvalitetsskibsfart 29,0/38,4 12 3 RK 5 RK


Regelfastsættelse, politik- og systemudvikling

Strategiske målsætninger: 1) Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik på at

styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere afmærkningens antal, placering og

udformning til gavn for sejladssikkerheden. 2) Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk

internationalt regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske mærkesager om koordineret

sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr.

4 Sejladssikkerhed i danske farvande 0,5/0,6 3 - 1 RK

5 Sikkerhed til søs i Arktis 1,8/2,1 12 2 RK 4 RK


Strategisk målsætning: Sejladsinformationen skal leve op til princippet om ’just in time’: Brugerne skal modtage netop

den information, de har brug for – på rette tid og sted.

6 Afmærkning og advarsler 60,9/72,2 12 3 RK 4 RK



Strategiske målsætninger: 1) Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale udvikling. 2)

Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om ’just in time’: Søfarende og fiskere skal modtage netop den

information, de har brug for – på rette tid og sted. 3) Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes

til gavn for den søfarende.

7 Sagsbehandling 1,8/2,6 3 - 1 RK

8 Digitalisering 0,4/0,6 3 - 1 RK

9 Gennemførelse af MLC 0,8/1,2 3 1 RK 2 RK

10 Forebyggelse og bekæmpelse af pirateri 0,2/0,3 3 - 1 RK



Strategiske målsætninger: 1) Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes. 2) Principper om

fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes.

11 Omdannelse af det statslige lodsvæsen 0,3/0,4 5 - 1 RK

12 Gennemførelse af konvention om

international transport af gods

0,1/0,2 3 - 1 RK

13 Modernisering af

skibsregistreringsreglerne

0,1/0,1 5 - 1 RK

16

Scorebog Budget uden/med

fællesudgifter (mio. kr.)

Vægt

i pct.

Delvist op-

fyldt: 50 point

Helt opfyldt:

100 point

Rammebetingelser, konkurrence og vækst fortsat

Implementering

Strategiske målsætninger: 1) Mulighederne for vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark understøttes. 2)

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og

styrkes. 3) Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative byrder skal udbredes

internationalt.

14 Udarbejdelse af implementeringsplan for

Vækstplanen for Det Blå Danmark

1,5/1,9 10 - 1 RK

15 Dansk indflydelse internationalt skal

fastholdes og styrkes

0,6/0,7 5 1 RK 2 RK

16 Udnyttelse af grøn maritim dansk

styrkeposition

1,4/1,6 5 - 1 RK

Koncernfælles mål

17 Bedre økonomistyring 0,4 / 0,6 3 2 RK 3 RK

18 Akutjob - 3 1 RK 2 RK

Sum på produktniveau 100,5 / 124,2

Overordnet budget 322,3

Dækningsgrad 31,2 % / 38,5 %

Noter til scorebog

En budgetafvigelse på mere end 20 pct. på det enkelte resultatmål medfører en reducering af scoren med 25

procent.

Der henvises endvidere til Finansloven for 2013 i relation til resultatkontraktens budgetmæssige

forudsætninger.

Resultatkontrakten angiver styrelsens vigtigste målsætninger og resultatmål for 2013. Der er enighed blandt

parterne om, at kontrakten er ambitiøs. Kontrakten skal derigennem påvirke og motivere styrelsen til at opnå

markante og synlige resultater. Heri ligger også implicit, at det ikke kan forventes, at alle mål opfyldes, og et

manglende opfyldt mål er således ikke nødvendigvis udtryk for at styrelsen har løst sine opgaver på

uacceptabel vis.

Søfartsstyrelsen har i 2013 udvalgt følgende tre strategisk vigtige mål:

o Resultatmål 3: Danmark skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart, der skal derfor være færre

tilbageholdelser af skibe, og forekomsten af arbejdsulykker skal nedbringes.

o Resultatmål 5: Sikkerheden til søs i Arktis skal styrkes i takt med at sejlads i farvandene i Arktis øges.

o Resultatmål 14: Der udarbejdes en implementeringsplan for initiativerne i Vækstplanen for Det Blå

Danmark.

17

4. Formalia og påtegning

1. Resultatkontrakten indgås mellem Søfartsstyrelsen og departementet. Resultatkontrakten træder i kraft den 1.

januar 2013 og gælder for hele 2013. Resultatkontrakten er en del af ministeriets rullende kontraktstyring. De

årlige bevillinger afhænger af årets finanslov.

2. Resultatkontrakten kan genforhandles i løbet af kontraktåret, hvis eksterne faktorer, som institutionen ikke

kunne eller burde have forudset, gør, at et eller flere resultatkrav ikke kan nås.

3. Resultatkontrakten er ikke retsligt bindende og fjerner ikke ministerens beføjelser og ansvar. Ministeren har

stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og

bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, medmindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til

fravigelse.

4. Resultatkontrakten ændrer ikke det almindelige over-underordnelsesforhold mellem departement og styrelse.

5. Resultatkontrakten er i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger for kontraktstyring.

6. Status på resultatopfyldelsen i resultatkontrakten skal rapporteres, når departementet beder herom og følge

departementets instrukser. Den endelige resultatopfyldelse i resultatkontrakten skal rapporteres i styrelsens

årsrapport i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens og departementets vejledninger.

7. Styrelsesdirektøren har ansvaret for overholdelse af og afrapportering på resultatkontrakten samt eventuel

genforhandling.

18

Bilag 1. Opgavehierarki

19

Bilag 2. Måling af de strategiske målsætninger



Strategiske

målsætninger Frem mod 2016 udvikles og etableres effektiv, international regulering for

struktureret overvågning, rapportering og verifikation af skibenes

brændstofforbrug, samt forbedring af eksisterende skibes energieffektivitet

(CO2-emissioner).

Reglerne skal til stadighed understøtte kvalitetsskibsfart, og give rum til

udvikling og innovation til gavn for sikkerhed, sundhed og miljø.

Løbende opfølgning Målopfyldelsen følges løbende via statusopgørelse på styrelsens resultatkontrakt, som

forelægges på direktionsmøder.

Endelig opgørelse Målet vedr. CO2-emissioner opgøres endeligt i Søfartsstyrelsens årsrapport 2016, mens målet

vedr. kvalitetsskibsfart opgøres i årsrapporten for 2013.

Data, der ligger til

grund for opgørelse

Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN’s søfartsorganisation IMO relateret til CO2-

emissioner. Mht. målet vedr. understøttelse af kvalitetsskibsfart vil de konkrete

bekendtgørelser udgøre data.

Håndhævelse

Strategiske

målsætninger Danmark skal være på hvidlisterne i Paris-MoU og Tokyo-MoU samt være

Qualship nation i USCG.

Hyppigheden af arbejdsulykker skal til stadighed være for nedadgående.



Endelig opgørelse Endelig opgørelse er ikke fastlagt.



Årsrapporter fra Paris-MoU, Tokyo-MoU samt USCG, Søfartsstyrelsens opgørelse over

arbejdsulykker, rapporter fra Den Maritime Havarikommission vedr. søulykker.

20


Politikudvikling, systemudvikling og regelfastsættelse

Strategiske

målsætninger Det automatiske identifikationssystem (AIS netværk) udvikles fortsat med henblik

på at styrke mulighederne for at analysere skibstrafikken og dermed optimere

afmærkningens antal, placering og udformning til gavn for sejladssikkerheden.

Inden udgangen af 2015 er der i regi af IMO vedtaget et obligatorisk internationalt

regelsæt for sejlads i arktiske farvande. Regelsættet skal omfatte danske

mærkesager om koordineret sejlads for krydstogtskibe samt redningsudstyr.



Endelig opgørelse Endelig opgørelse af den strategiske målsætning om et obligatorisk regelsæt for sejlads i

arktiske farvande foretages i Søfartsstyrelsens årsrapport i 2015. Endelig opgørelse af de

øvrige strategiske mål er ikke fastlagt.



Mødemateriale og officielle dokumenter fra FN’s søfartsorganisation IMO relateret til

Polarkoden.


Strategiske

målsætninger Sejladsinformationen skal leve op til princippet om ’just in time’: Brugerne skal

modtage netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.






Opgørelser fra Søfartsstyrelsen over samlede funktionstider samt tabeller over reaktionstider

for navigationsadvarsler.



Strategiske

målsætninger Reglerne skal være gennemskuelige for brugerne og følge den internationale

udvikling.

Styrelsens kundeservice skal leve op til princippet om ’just in time’: Søfarende og

fiskere skal modtage netop den information, de har brug for – på rette tid og sted.

Gennemførelsen af MLC skal sikre, at kvalitetsskibsfart fremmes til gavn for den

søfarende.






Gennemførelse af Søfartsstyrelsens digitaliseringsstrategi. Data vedr. certifikater. Materiale

vedr. initiativer.

21


Politikudvikling og regelfastsættelse

Strategiske

målsætninger Vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark skal understøttes.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som

søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes.






Mødemateriale og korrespondance relateret til Søfartsstyrelsens varetagelse af

formandsposten i CSG (Consultative Shipping Group), som er en sammenslutning af

søfartsadministrationer, der arbejder for fri og åben adgang til de globale markeder.

Implementering

Strategiske

målsætninger Vækstplanen for Det Blå Danmark gennemføres.

Principper om fri og åben adgang til de globale markeder, som

søfartspolitikken bygger på, skal fastholdes og styrkes.

Den danske målsætning om reduktion af skibsfartserhvervets administrative

byrder skal udbredes internationalt.






Materiale og referater fra møder og konferencer. Implementeringsplan for initiativerne i

Vækstplan for Det Blå Danmark samt effektmåling af disse.

Koncernfælles mål



Endelig opgørelse Prognose 2 og 3, forbrugstal fra rammeredegørelse 3 og årsafslutningen.



Data fra SKS.

Tal fra KoncernHR.

Documents

Resultatkontrakt 2013-2016 - soefartsstyrelsen.dk · 31.12.2013 Effekt 3.2 PSC-syn af danske skibe i Tokyo-MoU: - Danmark er på White listen i Tokyo-MoU. - Andelen af danske skibe,