Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune, Alling Å

RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG

EJENDOMSMÆSSIGE

FORUNDERSØGELSER

Rekvirent Norddjurs Kommune

Teknik & Miljø

Kirkestien 1

8961 Allingåbro

Rådgiver Orbicon A/S

Jens Juuls Vej 16

8260 Viby J

Projektnummer 1391200031

Projektleder Bjarne Moeslund

Tekst Mia Rix

Kvalitetssikring Anne Schelde Damgaard

Revisionsnr. Endelig

Godkendt af Henrik Vest Sørensen

Udgivet 13-02-2013

2 / 11

Introduktion

Dette resumé beskriver mulighederne for at gennemføre et vådområde-

projekt i Alling Å-dalen. Den officielle titel på projektet er ”Vådområde Al-

ling Å fra Ny Rævebro til Øster Alling Bro”.

Ideen til projektet kommer fra lodsejere, som har jord i ådalen. Norddjurs

Kommune bakkede op om ideen. Projektet vil nemlig bidrage til, at målene

i vandplanen for Randers Fjord bliver opfyldt.

I sommeren 2012 fik Norddjurs Kom-

mune ja til at gennemføre en forun-

dersøgelse af projektet, finansieret af

statslige midler.

Forundersøgelsen skal belyse, hvordan

mulighederne er for at gennemføre

projektet. Når de statslige myndighe-

der skal afgøre, om projektet skal

gennemføres, sker det på baggrund af

forundersøgelsen. Derfor skal den be-

skrive alle de forhold, som har betyd-

ning for projektet.

Forundersøgelsen består af to dele: en ejendomsmæssig forundersøgelse

og en teknisk forundersøgelse.

I den ejendomsmæssige del er der fokus på lodsejernes ønsker og krav.

Undersøgelsen skal vise deres holdning til projektet. Den skal også vise de

interesser og forudsætninger, der skal tages højde for, hvis projektet skal

gennemføres.

Den tekniske del skal vise, hvilke muligheder og begrænsninger der er for

at gennemføre projektet rent teknisk. Undersøgelsen skal tage afsæt i de

krav, der er sat til kvælstof-vådområder fra statens side.

Begge undersøgelser skal også belyse, hvad det vil koste at gennemføre

projektet. Det er vigtigt, for at Norddjurs Kommune på baggrund af forun-

dersøgelsen kan søge om statslig finansiering til at gennemføre projektet.

1.1.1 Samspil med vandplanen

I vandplanen for hovedvand-

opland 1.5 – Randers Fjord

står der, at udledningen af

kvælstof til fjorden skal mind-

skes med 91 tons.

Vådområde-projektet ved Al-

ling Å er taget med i den så-

kaldte Vandoplandsplan

(VOPen) for Randers Fjord.

3 / 11

PROJEKTOMRÅDET

Udgangspunktet for undersøgelserne har været et undersøgelsesområde på

ca. 240 ha omkring Alling Å. Området strækker sig fra Ny Rævebro til

Øster Alling Bro.

I forundersøgelsen er området blevet snævret ind til et projektområde på

224 ha. Det er det område, som vil indgå i projektet, hvis det bliver til vir-

kelighed.

Projektområdet omkring Alling Å.

4 / 11

Den tekniske forundersøgelse

I den tekniske forundersøgelse bliver der svaret på spørgsmål som:

Hvor meget kvælstof kan projektet fjerne og med hvilke virkemidler?

Hvor stor er risikoen for, at der samtidig bliver frigivet fosfor?

Hvordan vil projektet påvirke afvandingstilstanden i området?

Er der konflikter med natur og tekniske anlæg, som er i området i dag?

Er der afledte positive konsekvenser for natur og vandmiljø?

Hvor store vil omkostningerne være ved at gennemføre projektet?

KVÆLSTOF

At fjerne kvælstof fra vandmiljøet er den vigtigste grund til at gennemføre

et vådområde-projekt ved Alling Å. Der er forskellige metoder til at fjerne

kvælstof fra åen.

Lukke grøfter og afbryde dræn

Meget kvælstof bliver i dag udledt til Alling Å i drænvandet, som især

kommer fra de højere liggende marker omkring projektområdet. Når van-

det løber direkte ud i Alling Å gennem

dræn og grøfter, bliver der ikke fjernet ret

meget kvælstof. Ved at lukke grøfter og

afbryde dræn vil vandet i stedet sive ned i

jorden. Herfra vil det sive gennem jorden

ud i Alling Å. I tørvejorden kan der om-

dannes kvælstof, og det vil give mindre

kvælstof til åen.

Ændre arealanvendelsen

Udledningen af kvælstof kan også mind-

skes ved at ændre på anvendelsen af are-

alerne i projektområdet. I dag er der om-

driftsrettigheder på de fleste af markerne,

og en del af dem gødskes. Ved at ændre

på anvendelsen og stoppe med at gødske

markerne, vil der tilføres mindre kvælstof,

som kan udvaskes til Alling Å.

Lade ådalen oversvømme med åvand

Ved at lade Alling Å oversvømme ådalen oftere end i dag kan der også

fjernes kvælstof. Når vandet fra åen løber ind på markerne og bliver næ-

sten stillestående, vil ilten forsvinde. Under disse forhold kan nitrat om-

dannes til kvælstof på luftform, og mængden af kvælstof i vandet bliver

mindre.

1.2. Fjernelse af kvælstof kræver våde jorder

Kvælstof (nitrat) fjernes fra

vandet, når bakterier i jor-

den omdanner det til kvæl-

stof på luftform.

Den proces kan kun finde

sted, når der ikke er ilt til

stede. Det vil sige, at jor-

den skal være mættet med

vand.

At jorderne i ådalen bliver

vådere, er derfor meget

vigtigt for at kunne fjerne

kvælstof fra Alling Å og

dermed også Randers Fjord.

5 / 11

I mange andre vådområde-projekter har det været nødvendigt at genslyn-

ge åen eller hæve bunden for at få den ønskede effekt. Det er ikke nød-

vendigt i Alling Å, og derfor kan projektet gennemføres med brug af enkle

metoder og uden ret meget anlægsarbejde.

Grødeskæring

Arealerne skal altså være våde for at der kan fjernes kvælstof. Det er vel-

kendt, at vandstanden i Alling Å i dag har stor indflydelse på, hvor våde

arealerne er i ådalen. Ved at skære grøde færre gange end i dag eller helt

at stoppe med at skære grøde hæves vandstanden i åen. Det er med til at

sikre, at jorden i ådalen bliver våd nok til, at der kan fjernes kvælstof i de

vandmættede jorder.

Ådalen vil blive mere våd, hvis projektet gennemføres. Som del af projektet er den

fremtidige afvandingstilstand beregnet.

Det kan virke som om, at ådalens jorder til tider allerede er så våde, at

mere vand ikke vil betyde så meget. Men det gør det faktisk. Den store

forskel skabes, når vandet fra markerne siver langsomt gennem jorderne i

stedet for at løbe hurtigt gennem dræn og grøfter. Hvis projektet bliver

gennemført, kan der fjernes ca. 106 kg kvælstof pr. ha pr. år.

6 / 11

Fjernelse af kvælstof i projektet

Projektområde 224 ha

N-fjernelse ved gennemsivning/infiltration 10,9 ton/år

N-fjernelse ved oversvømmelse med åvand 3,7 ton/år

N-reduktion ved ændret arealanvendelse 9,1 ton/år

N-fjernelse i alt 23,7 ton/år

N-fjernelse per hektar 106 kg/ha/år

For at et vådområde-projekt kan få statslig finansiering, er det et krav, at

det skal kunne fjerne i gennemsnit 113 kg kvælstof pr. ha pr. år. Samtidig

er der opsat nogle krav til sammenhængen mellem pris og effekt. Her skal

effekt forstås som den mængde kvælstof, der fjernes. Når de statslige

myndigheder skal vurdere projektet, er det meget afgørende, om projektet

lever op til disse krav.

De 106 kg kvælstof pr. hektar pr. år ligger tæt på det krav, som er sat af

de statslige myndigheder. Samtidig er projektet relativt let at gennemføre

uden ret meget anlægsarbejde. Det er positivt for forholdet mellem pris og

effekt.

FOSFOR

Selvom projektet har fokus på at fjerne kvælstof, har projektet også be-

tydning for udvaskningen af fosfor til Alling Å. Nogle tiltag vil fjerne fosfor

fra vandmiljøet. Andre tiltag vil øge risikoen for, at der udvaskes fosfor til

vandmiljøet. Det er nødvendigt at få et samlet overblik over, hvad projek-

tet vil betyde for udvaskningen af fosfor. Derfor opstilles et samlet fosfor-

regnskab for projektet.

Fjernelse af fosfor

De tre virkemidler, som anvendes til at fjerne kvælstof, vil også være med

til at fjerne fosfor. Langt den største fjernelse af fosfor sker, når ådalen

oversvømmes med åvand oftere end i dag.

Risiko for frigivelse af fosfor

Når området bliver oversvømmet, medfører det en større risiko for, at der

bliver frigivet fosfor fra jorden til vandet. Hvor stor risikoen er, afhænger af

to ting:

1. hvor meget fosfor, der er i de jorder, som oversvømmes

2. hvor længe oversvømmelsen varer.

Derfor er der lavet en meget grundig undersøgelse af, hvor meget fosfor

der er i jorden i området. Resultatet viser, at der teoretisk set er en ret

stor risiko for, at der kan frigives fosfor til vandmiljøet.

7 / 11

Det samlede fosfor-regnestykke viser imidlertid, at risikoen for udvaskning

af fosfor til vandmiljøet opvejes af den store reduktion af udledningen af

fosfor.

Fosfor-regnestykke for projektet

Projektområde 224 ha

P-fjernelse ved gennemsivning/infiltration 65-90 kg/år

P-fjernelse ved oversvømmelse med åvand 1.085 kg/år

P-fjernelse ved ekstensivering af arealanvendelsen 45 kg/år

P-lækage ved vandmætning -450 kg/år

P-balance, kg/år >745 kg/år

Hvis man medregner den mængde fosfor, der kan fjernes fra området gen-

nem græsning og høslæt, giver det yderligere en reduktion på ca. 500

kg/år.

Forundersøgelsen konkluderer derfor, at vådområdet med stor sandsynlig-

hed gør det muligt at fjerne store mængder kvælstof fra vandmiljøet, uden

at der på samme tid bliver skabt et problem med øget udledning af fosfor.

KONSEKVENSER FOR BYGNINGER, ANLÆG OG NATUR

Forundersøgelsen har vist, at projektet kan gennemføres med få gener for

bygninger og anlæg og for naturen i projektområdet. Det hænger sammen

med, at der kun er få bygninger og anlæg i området og ikke ret meget be-

skyttet natur. Det hænger også sammen med, at vandstanden i området

ikke bliver hævet ret meget. Derfor skal der ikke laves ret mange afværge-

foranstaltninger.

Projektet kan faktisk have en positiv effekt på områdets natur, hvis der

som en del af projektet laves aftaler om græsning eller slåning af engene.

Om det kan lade sig gøre afhænger selvfølgelig af, hvor våde de enkelte

områder bliver. Så vidt det er muligt, skal arealerne med græs slås hvert

år eller afgræsses. Det vil være godt for fosforbalancen, og det vil samtidig

give mulighed for, at der kan udvikles våde enge med bedre naturkvalitet

end i dag.

8 / 11

Den ejendomsmæssige forundersøgelse

Samtidig med den tekniske forundersøgelse er der lavet en ejendomsmæs-

sig forundersøgelse. I den er der søgt svar på spørgsmål som:

Hvem ejer arealerne i området?

Hvad mener lodsejerne om projektet?

Hvilke ønsker og krav har lodsejerne til køb, salg og fordeling af arealer,

hvis projektet gennemføres?

Hvad er de forventede omkostninger til køb af jord, jordfordeling og fast-

holdelsestilskud mv.?

Den ejendomsmæssige forundersøgelse tager udgangspunkt i en kortlæg-

ning af, hvem der ejer de arealer, der berøres af projektet. Derefter har al-

le lodsejere fået besøg.

Ejendomsforholdene i projektområdet

Ved besøget blev lodsejerne interviewet om forskellige forhold med betyd-

ning for projektet. De fik også lejlighed til at se og kommentere kort, som

viser, hvor våde arealerne vil blive, hvis projektet gennemføres.

9 / 11

LODSEJERNES HOLDNING TIL PROJEKTET

Undersøgelsen viser, at de fleste berørte lodsejere er positive over for pro-

jektet. Den store opbakning blandt lodsejerne er vigtig for, at projektet kan

blive til virkelighed – faktisk mindst lige så vigtig, som at det rent teknisk

kan lade sig gøre.

Flere lodsejere ser projektet som en mulighed for at sælge nogle våde are-

aler tæt på åen. Mange ønsker til gengæld at få mulighed for at købe area-

ler, som ligger højere og giver en bedre sikkerhed i produktionen.

Det er vigtigt at understrege, at mange lodsejeres opbakning til projektet

er betinget af, at denjordfordeling kan lade sig gøre. En del lodsejere er

fuldtidslandmænd. For dem har arealerne i projektet betydning for produk-

tionen på deres bedrift. Enkelte lodsejere vil muligvis købe nogle af de are-

aler, som bliver berørt af projektet, for at kunne bruge dem til jagt.

Lodsejerne blev præsenteret for to scenarier omkring grødeskæring: 1)

grødeskæringen ophører helt, eller 2) grødeskæringen sker én gang årligt.

De fleste lodsejere foretrækker den første mulighed, fordi områderne alle-

rede i dag er for våde til et årligt høslæt.

Ud over holdningen til projektet har den ejendomsmæssige forundersøgel-

se også kortlagt en række tekniske og arealmæssige forhold.

AREALANVENDELSE

De fleste af arealerne i projektområdet har omdriftsrettigheder. De enten

dyrkes eller kan dyrkes og gødskes uden særlige tilladelser og dispensatio-

ner. Det gør sig gældende for 172 ha. På de sidste 52 ha ud af projektom-

rådets i alt 224 ha er der vedvarende græsning.

For at gennemføre projektet skal omdriften stoppe. Der skal nemlig ske

tinglysning af en deklaration på arealerne. Det indebærer bl.a. forbud mod

at gødske, sprøjte og omlægge jorden.

FREMTIDIG JORDFORDELING

Undersøgelsen viser, at mange lodsejere gerne vil sælge deres arealer in-

den for projektområdet. Nogle ønsker anden jord som erstatning (ca. 90

ha), mens andre vil sælge i ren handel (ca. 50 ha). En del lodsejere er in-

teresseret i at deltage i projektet mod, at de får et 20-årigt fastholdelses-

tilskud (ca. 76 ha). Det kan både være med og uden erstatningsjord. Kun

for godt 7 ha ud af de i alt 224 ha er ejerne ikke interesseret i at være med

i projektet.

På den baggrund vurderes det, at der skal laves en jordfordeling, før pro-

jektet kan blive gennemført. Man kan ikke sige på forhånd, om fordelingen

10 / 11

af jord kan gå op. Forundersøgelsen peger dog på, at det godt kan lykkes.

Der er formentlig gode muligheder for at skaffe erstatningsjord i lokalom-

rådet. Samtidig har lodsejerne mange gode ideer til, hvordan jorden kan

fordeles bedre end i dag. Det vil også give andre fordele, bl.a. at lodsejer-

nes maskiner skal køre mindre gennem landsbyerne end i dag, og at den

gode landbrugsjord kan udnyttes bedre end i dag.

11 / 11

Det videre forløb

Ud fra lodsejernes ønsker og interesser er det blevet opgjort, hvad det vil

koste at gennemføre en jordfordeling og lave aftaler om 20-årigt fasthol-

delsestilskud. På samme måde er det blevet beregnet, hvad det vil koste

gennemføre projektet rent teknisk. Det vil sige prisen på anlægsarbejde,

udbud osv. På baggrund af de to undersøgelser er der så fundet en samlet

pris for, hvad det vil koste at gennemføre projektet.

Ved hjælp af den samlede pris på projektet kan man beregne projektets

kosteffektivitet. Det vil sige den samlede pris for at fjerne et kg kvælstof.

Det er et krav fra de statslige myndigheder, at det i gennemsnit højst må

koste 866 kr./år at fjerne et kg kvælstof. Det er vurderingen, at vådområ-

det ved Alling Å kan gennemføres inden for den ramme.

Samlet set viser de to forundersøgelser, at der er gode muligheder for at

lave et vådområdeprojekt omkring Alling Å. Det vurderes især ud fra, at:

projektet har god opbakning blandt lodsejerne

det er ret simpelt at gennemføre projektet rent teknisk

projektets økonomi er god, når man ser på kosteffektiviteten, dvs. hvor meget

kvælstof der kan fjernes i forhold til projektets samlede pris

Der er altså gode muligheder for at vådområdet omkring Alling Å kan blive

til virkelighed.

Før projektet eventuelt bliver til virkelighed skal det igennem en længere

proces. Naturstyrelsen skal godkende forundersøgelserne. Derefter skal

Norddjurs Kommune søge de statslige myndigheder om midler til at gen-

nemføre projektet. Midlerne skal både dække en detailprojektering af pro-

jektet og den tekniske gennemførsel, samt udgifterne til jordfordelingen og

de 20-årige fastholdelsesaftaler.