Side > 3 Fra kyst til kyst- hele Region Midt bliver kultur-hovedstad

Side > 4-5 Et gentænkt landkort19 kommuner, 90 pro-jekter, én fælles sag

Side > 6-7 De ændrer vores vaner

Side > 8 Et mylder af muligheder:Eksempler på Rethink

Side > 2 GENTÆNKEt udviklingsprojekt for hele Region Midtjylland

GENTÆNKAarhus 2017 europæisk kulturhovedstad

Aarhus 2017 – den mundrette betegnelse for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 – er hvad du gør det til.Aarhus 2017 vil ikke kun vise, hvad Aarhus formår. Aarhus 2017 vil vise hvad hele Region Midtjylland formår. Kunst, byforny-else, underholdning, oplysning, kultur, sport, fritid, bolig, miljø, infrastruktur og meget mere - så længe det er set med nye øjne og tænkt med nye tanker er det en del af projektet. Det overordnede tema for Aarhus 2017 er ”Rethink” – eller ”Gentænk” på jysk. Når tanker vendes på hovedet vælter nye ideer ud. Aarhus 2017 vil være med til at drive projekter frem. Skabe rum og plads til kultur. Til dig og mig. I hele Region Midtjyl-land.

Aarhus 2017 er altså også Region Midtjyl-land 2017.

Velkommen i dette magasin. Det fortæller meget mere om hvad du kan bidrage med - og forvente!

GENTÆNKRETHINKGENTÆNKRETHINKGENTÆNKRETHINKGENTÆNKRETHINKGENTÆNK

2

GentænkSe din verden på en ny måde

Af Bent Hansen, regionsrådsformand,

Jacob Bundsgaard, borgmester, og

Marc Perera Christensen, rådmand.

At blive udnævnt til Europæisk Kulturhoved-

stad er en fantastisk ambition – og en chance

for at vise vores kvaliteter frem for verden.

Det gælder for Aarhus som bysamfund, og det

gælder for hele den midtjyske region.

Vi ønsker at spille en ny og større rolle i den

europæiske udvikling ved at sætte fokus på

udfordringer, som mange europæiske byer

står overfor. I de kommende år vil 2017 være

vores pejlemærke for udviklingen inden for en

lang række områder, som tilsammen tegner

billedet af en moderne by og region i Europa.

For selvom begrebet “kultur” indgår i titlen,

handler Aarhus 2017 om mere end teater,

musik og museer. Vores kultur kendetegnes

også af, hvordan vi bosætter os, hvordan

vi uddanner os, hvordan vi bruger naturen,

hvordan vi bevæger os rundt i byen osv.

2017 er den motor, der på den ene side kan

fremme visioner og initiativer, styrke netværk

og danne nye alliancer på tværs af institu-

tioner, sektorer og geografisk placering, som

på den anden side kan føre til nye og unikke

projekter og oplevelser for både de mennesk-

er, der bor i regionen, og de mange gæster,

som vi forventer i 2017.

Inspireret og opmuntret af den internationale

opmærksomhed og profilering vil Aarhus

sammen med resten af regionen kunne sætte

ambitionen højt for 2017 – og dermed udfolde

alles fulde potentiale.

Kulturhovedstadsprojektet er en historisk

mulighed, vi må gribe i fællesskab i regionen

og sætte op som en overligger for en lang

række af de satsninger, projekter og visioner,

der skal tegne vores tid og region.

Region Midtjyllands beslutning om at støtte

og indgå som partner i projektet med Aarhus

Kommune er baseret på den viden, at en

investering i den kulturelle sektor har mange

positive effekter: Den genererer turisme, den

kan kobles positivt til sundhedsområdet, den

tiltrækker international opmærksomhed og

understøtter den kreative sektor. Alt sammen

noget, som bidrager til vækst og udvikling

og som dermed er i tråd med det regionale

Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi frem

til 2020.

Det er således en stor styrke, at Region

Midtjylland har støttet og deltaget i dette

projekt, siden det blev lanceret i 2008.

Projektets succes kan allerede aflæses i, at

det er lykkedes at inddrage alle regionens 19

kommuner og Regionsrådet. De har ikke blot

tilsluttet sig, de er også villige til at investere i

kultur og kreativitet. Dette i sig selv er en stor

gestus og et engagement, som er både meget

inspirerende og forpligtende.

Ansøgningen er udviklet i overensstemmelse

med de principper, som vi også ønsker for

gennemførelsen: Gennem et bredt engage-

ment, en høj grad af involvering og et fokus

på den innovation, der ligger i processen. Der-

for blev temaet heller ikke fastlagt som det

første i processen – det blev resultatet af en

fælles proces. Denne tilgang i forberedelserne

af kandidaturet har vist sig at være et stærkt

fundament for projektet, og det har skabt nye

ideer, nye samarbejdsmetoder og et stærkt

engagement.

Det tema - rethink /gentænk – vi har valgt for

Aarhus 2017, er ikke svaret på én specifik ud-

fordring. Det er opfordringen til at gentænke

løsninger på de mange udfordringer, vi står

overfor: Det gælder vores sociale boligom-

råder, vores havneområder, vores klima- og

miljøudfordringer, vores uddannelses- og

sundhedstilbud, vores integrationsstrategi,

den måde, hvorpå vi udnytter byernes rum og

naturen omkring os, og ikke mindst moderni-

seringen af den offentlige sektor og vores

velfærdsløsninger. Det er også et forslag til,

hvordan vi skaber forandring i en tid præget

af finansielle kriser og klimaudfordringer..

Vores tema rammer dermed kernen i byens

overordnede strategi.

Vi vil med kulturhovedstadsprojektet Aarhus

2017 inspirere os selv, Europa og resten af

verden ved at arbejde med temaet. Gentænk

er for os mere end et tema – det er en måde

at tænke på. Og

en klar opfordring til at se verden på en

ny måde.

– hele Region Midtjylland bliver kulturhovedstad

Fra kyst til kyst

3

Den 30. september blev der afleveret en an-

søgning til Kulturministeriet og EU på vegne

af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og

de øvrige 18 kommuner i Regionen. Da der

kun er to danske ansøgere til titlen, og Dan-

mark bliver værtsland i 2017, er vores chance

stor. Den anden ansøger er Sønderborg.

Hvis Aarhus næste år vinder titlen som Eu-

ropæisk Kulturhovedstad 2017, vil det sætte

sit tydelige præg på Aarhus og hele Region

Midtjylland i mange år fremover.

Ikke alene vil det give mange projekter det

sidste, livgivende skub hen imod at blive til

virkelighed. Det vil også skabe helt nye sam-

menhænge.

Det er hensigten med at søge om titlen. At

være den paraply, som nytænkning kan vokse

under i hele Region Midtjylland.

Kulturhovedstadsprojektet skal være den

motor, der sætter en masse projekter i gang

fra Lemvig til Grenaa – og vel at mærke ikke

kun kultur i snæver forstand. Hele projektet

handler om at tænke nyt – og det indebærer

også, at mennesker og institutioner, der ikke

før har mødt hinanden, finder sammen og

skaber nyt.

Vækstregion

Om det bliver Aarhus afgøres først næste år. I

ansøgningen fremhæves de mange kunst- og

kulturhusbyggerier samt spændende byrums-

og byudviklingsprojekter, der planlægges i

Region Midtjylland i de kommende år. Projek-

terne rækker lige fra nye kunstmuseer i

Randers og Silkeborg, en markant udvidel-

se af Moesgaard Historiske Museum til et

fodboldeksperimentarium i Herning og byud-

vikling af bymidterne i Viborg og Horsens.

Læs mere om disse projekterne på midter-

siderne.

Projekterne viser, at Aarhus 2017 er meget

mere end Aarhus og meget mere end kultur-

begivenheder.

Økonomi

Det har været en bærende tanke helt fra

begyndelsen, at resten af regionen med dens

mange tilbud og kreative kræfter skulle være

med og involveres i projektet. Så Aarhus 2017

skal ikke kun komme Aarhus til gode, men

vil være den helikopter, der giver hver enkelt

område i regionen overblik og inspiration til at

udvikle sig.

Processen har været drivkraft for ansøgnin-

gen. Flere end 3.000 personer har deltaget i

workshops og visionsseminarer, og det har

resulteret i, at der allerede nu er udviklet

omkring 100 større projekter, hvoraf mange

søsættes allerede fra 2013. Se et udvalg af

disse projekter på side 8.

Gentænk!

Det overordnede tema for alt, der sker i

forbindelse med Aarhus 2017 er »gentænk«

- eller på engelsk: »Rethink« - fordi det inde-

bærer nytænkning og lysten til at eksperimen-

tere, når man skal udvikle en kulturhovedstad

- styrke byen Aarhus og få nye ting til at ske

over hele regionen.

Vækstregion

Selv om Aarhus 2017 er en paraply for et stort

budget, vil det – om ikke ligefrem regne med

penge, så i hvert fald kunne betale sig at

investere i de mange projekter.

Det er konklusionen i en ny rapport fra

konsulentfirmaet COWI. Den slår fast, at de

19 deltagende kommuner får så mange nye

arbejdspladser ud af Aarhus 2017, at de til

sammen vil spare mere end en kvart milliard

kroner i dagpenge.

Det skyldes, at projektet vil skabe 2.200 nye

job i regionen - heraf alene ca. 1.000 i den

private sektor i Aarhus Kommune. For de 19

deltagende kommuner i Region Midtjylland

løber besparelsen samlet op i hele 263 million-

er kroner. Dertil kommer en øget skatteind-

tægt på ca. 42 mio. kr.

Alle 19 midtjyske kommuner har vendt tom-

melen op for Aarhus 2017. Og det er ikke kun

moralsk støtte. Alle kommuner har givet tilsa-

gn om at støtte økonomisk, hvis Aarhus 2017

vinder. Også Region Midtjylland er stærkt

involveret, da visionerne i Aarhus 2017 passer

godt til den vækststrategi, som regionen har

for det midtjyske i fremtiden.

Her er det i første omgang det internationale

samarbejde, turismen og de kreative erhverv,

der skal styrkes gennem projekter med de

enkelte kommuner.

Du kan løbende læse mere om Aarhus 2017 på

www.aarhus2017.dk

Det kan betale sigDet siger sig selv, at det ikke er gratis at være kulturhovedstad. Men det giver god mening, når regnestykket skal gøres op. De tidligere kulturhovedstæder har haft stor glæde af værtsskabet.

Det koster at skabe en kulturhoved-stad. Men al erfaring viser, at hver en øre er givet godt ud. For der kommer masser ind på bundlinjen - enten i form af indtægter eller den værdi, som nye byggerier eller andre projekter skaber. Tilbagemeldingerne fra andre byer og regioner er entydige: Der kommer noget godt ud af kulturhovedstaden. På mange måder.

Den eneste anden danske by, der har båret titlen som kulturhovedstad, var København i 1996.

Mere end 30 markante projekter udsprang af Kulturby 96 i København - steder, som har været med til, helt bog-staveligt - at ændre byens profil. Det er bl.a den spektakulære udbygning af Det Kg. Bibliotek, som fik navnet “ Den Sorte Diamant”, det er Kunstmuseet Arken, Øksnehallen og spillestedet Vega.

Kulturhovedstadsprojektet blev dermed det lokomotiv, der trak investeringslys-ten til byen og fik sat initiativerne på skinner til holdbare resultater.

Også økonomisk og publikumsmæssigt blev København som kulturhovedstad en succes. I alt 630 projekter og 11.000 arrangementer over hele den storkøben-havnske region tiltrak i alt 11 mio. mennesker i 1996. Det gav en fremgang i turismen på 12 pct. i et år, hvor turisterne ellers svigtede Danmark generelt. Og erh-vervsturismen steg samtidig med 29 pct.

Og ligesom Aarhus 2017 ønsker at ind-drage kommunerne i regionen i projektet, var også 42 kommuner i hovedstadsre-gionen med i projektet i 1996 - og fik god gavn af opmærksomheden.

2017 budgetDer er entydig opbakning til Aarhus 2017 fra alle de regionale og lokale myndigheder.

Region Midtjylland, Aarhus Kommune og de øvrige 18 kommuner har givet bindende finansieringstilsagn til projektet.

Samlet set bidrager de med 200 mio. kr. ud af det samlede budget på 500 mio. kr.

Aarhus Kommunes bidrag er 100 mio. kr. De øvrige 18 kommuner bidrager til sammen med knapt 45 mio. kr.

Region Midtjylland bidrager med 55 mio. kr.

Man satser på at Staten ligeledes bidrager med 200 mio. kr. og de resterende 100 mio. kr. skal tilvejebringes fra fonde sponsorer og EU.

437

den geografiske udkant, kan denne kontekst gøre projektet langt mere rummeligt og relevant på nationalt niveau.

For det andet tegner beboelsesmønstret i regionen et næsten perfekt hierarki: Aarhus er hovedbyen. Der er seks mellemstore byer med ca. 35.000 til 60.000 indbyggere, som alle har en klar regional funktion. Og der er 22 mindre byer med ca. 5.000 til 20.000 indbyggere, hvoraf mange har en overraskende klar kulturel profil. Alle er de interessante arenaer for projektet.

En by har ikke kun formelle og politiske indflydelsessfærer. Kulturelle, etiske og moralske indflydelsessfærer spiller ligeledes en rolle. I et samfund, som i stigende grad orienterer sig efter netværk, står byer ikke længere alene. Det er på tide at genskabe meningsfulde forbindelser mellem by og land. I vores region er uafhængig-hed ikke længere så interessant. Gensidig afhængighed er det, vi skal understøtte. Region Midtjylland er et sted, hvor det giver mening at udforske et balanceret system af byer og landområder i en post-industriel vir-kelighed.

En tredje begrundelse er erkendelsen af, at Aarhus ikke kan eksistere og klare sig på egen hånd. Aarhus kan ikke på egen hånd tiltrække tilstrækkeligt mange turister. Aarhus kan ikke opretholde større kulturinstitutio-ner uden regionale medier og publikum. Aarhus kan ikke opretholde en lufthavn alene. Aarhus kan ikke under-støtte regionale tv- og radiokanaler alene. Aarhus kan ikke på egen hånd spille en international rolle.

Erfaringer fra tidligere projekter peger også på, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for den kulturelle infrastruktur for at kunne bibeholde et kulturhovedstadsprogram af høj kvalitet i et helt år. Det er tvivlsomt, om Aarhus vil kunne understøtte det alene. Dermed er projektets regionale dimension med til at sikre en veludbygget kulturel infrastruktur og et højere vidensniveau, ligesom faren for afmatning efter kul-turhovedstadsåret bliver mindsket betydeligt.

Vi har set på erfaringerne fra en række tidligere kulturhovedstæder. Vi har studeret flere modeller med særlig interesse for følgende projekter: Stavangers inddragelse af naturen, Marseilles forsøg på at sammenknytte ellers uafhængige byer, Ruhrs indsats for at konvertere en fælles historie til en fælles fremtid og Lilles omfat-tende tværnationale strategi. Vi har naturligvis også skelet til København som Kulturby i 1996, der påtog sig rollen som en inkluderende storby og involverede over 40 kommuner, hvilket ledte frem til adskillige langsig-tede udviklingsprojekter i hovedstadsområdet.

Vores regionale strategi benytter elementer fra flere af disse rollemodeller, men tager også hensyn til særlige karaktertræk hos Aarhus og den øvrige region. Vores regionale koncept er i sin grundstruktur netværksbaseret og åbent. Vi forestiller os denne region som en næsten usynlig struktur, der understøtter relationer, bygger

hvorfor regionen

Kap1_30092011.indd 37 04-10-2011 11:14:43

86

■ JUnge HUnde FestivalJunge Hunde festival i Aarhus, er arvtager til en lang og solid tradition blandt de mest progressive teaterhuse i Europa. Netværket blev dannet i 1995, og Entré Scenen, som er hjemsted for festivalen blev medlem i 2005. Netværkets opgave er at udvikle, præsentere, promovere og udveksle unge talenter indenfor moderne scenekunst. Festivalen er vigtig for byen, som den eneste platform for unge talenter indenfor performance, moderne dans og art-performance i Danmark. Hovedformålet med fe-stivalen er, at forbedre vilkårene for scenekunstnerisk produktion i byen og regionen.

■ MeJlgade For MangFoldigHedMejlgade er byens – ja måske landets - mest kreative gade. Den årlige gadefest, som oprindeligt startede som en reaktion på racistisk gade- og fodboldvold, er gennem de senere år blevet til en enestående tradition, der har udviklet sig til en stor fest, hvor gaden spærres af. Der er mange forskellige scener med et stort udvalg af musik og anden underholdning.

aarHUs FestUgeEr en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Programmet tæller forskellige kunstarter så-som dans, teater, billedkunst, udstillinger, opera, sport, børneunderholdning og musik i forskellige genrer. Fest-ugen strækker sig over 10 dage og afvikles hvert år i slutningen af august/begyndelsen af september.

Mange lokale kunst- og kulturinstitutioner tager del i festugens officielle program, ligesom der bliver opstillet scener rundt omkring i byen. Aarhus Festuge er også en folkefest som samler en tusindtallig skare i byens midte i løbet af Festugen.

Festugen arbejder tematisk, og hvert år fastægges et nyt tema, som danner grundlag for det kunstneriske program. Temaet i 2011 var ”Beautiful Mistakes”, mens 2012 temaet bliver ”Stort” ”BIG”.

sPot Festivalen SPOT er mødested for up and coming bands fra Danmark og de øvrige Nordiske lande og den internationale musik-industri. Der præsenteres 110-130 bands hvert år. Det er Nordeuropas mest spændende festival for live musik, hvis man interesserer sig for, hvad der rør sig på musiks-cenen. SPOT festivalen er et endog meget stærkt ’brand’, opbygget gennem de 15 årfestivalen har eksisteret, og samtidig stærkt medvirkende til at fastholde Aarhus i centrum af den nutidige musik.

SPOT satser på at skabe platforme for dansk musik i Europa, en indsats, som vi vil støtte for at fremme mu-lighederne for, at vores bands kan markere sig uden for byen. Vi vil også støtte SPOTS tilbud til europæiske bands om at optræde for første gang i Skandinavien. Begge disse projekter ser vi gerne udviklet skridt for skridt gennem de kommende 5 år.

festivaler

Kapitel_2_alt.indd 86 04-10-2011 12:44:41

Er en af Nordeuropas største kunst- og kulturfestivaler med bidrag fra både lokale, nationale og internationale kunstnere. Programmet tæller forskellige kunstarter så-som dans, teater, billedkunst, udstillinger, opera, sport, børneunderholdning og musik i forskellige genrer. Fest-ugen strækker sig over 10 dage og afvikles hvert år i slutningen af august/begyndelsen af september.

Mange lokale kunst- og kulturinstitutioner tager del i festugens officielle program, ligesom der bliver opstillet scener rundt omkring i byen. Aarhus Festuge er også en folkefest som samler en tusindtallig skare i byens midte

Festugen arbejder tematisk, og hvert år fastægges et nyt tema, som danner grundlag for det kunstneriske program. Temaet i 2011 var ”Beautiful Mistakes”, mens 2012 temaet bliver ”Stort” ”BIG”.

sPot Festivalen SPOT er mødested for up and coming bands fra Danmark og de øvrige Nordiske lande og den internationale musik-industri. Der præsenteres 110-130 bands hvert år. Det er Nordeuropas mest spændende festival for live musik, hvis man interesserer sig for, hvad der rør sig på musiks-cenen. SPOT festivalen er et endog meget stærkt ’brand’, opbygget gennem de 15 årfestivalen har eksisteret, og samtidig stærkt medvirkende til at fastholde Aarhus i centrum af den nutidige musik.

SPOT satser på at skabe platforme for dansk musik i Europa, en indsats, som vi vil støtte for at fremme mu-lighederne for, at vores bands kan markere sig uden for byen. Vi vil også støtte SPOTS tilbud til europæiske bands om at optræde for første gang i Skandinavien. Begge disse projekter ser vi gerne udviklet skridt for skridt gennem de kommende 5 år.

26

Dette år er en mulighed, der kun opstår én gang. Titlen kræver et klart fokus, en fælles indsats samt et hidtil uset ambitionsniveau, som ellers vil være svært at indfri.

Projektet betyder en ændring af fokus og perspektiver. Dynamikken mellem en lokal dimension og et europæ-isk perspektiv kan være både befriende og bekræftende. Projektet bør bruges til både at styrke og udfordre vores kerneværdier.

Projektets tema og struktur er ikke bestemt på forhånd. Projektet kræver derfor, at vi gør det til vores eget. Og når vi opbygger vores projekt skal vi både være nyskabende og tro mod os selv.

For det første skal kulturhovedstadsprojektet være uopsætteligt og oprigtigt ønsket. Projektet kræver, at vi tager det kulturelle perspektiv alvorligt og ikke blot planlægger et kulturelt program. At være Europæisk Kulturhovedstad handler om at møde en udfordring på en særlig måde, fordi vi kun kan indfri det fulde poten-tiale i dette projekt ved klart at konfrontere tidens temaer, ved at forsøge at omdefinere vores rolle i verden, og ved at samles omkring et projekt, som drives fremad af udveksling af kulturelle perspektiver.

Vi er nødt til at se dette projekt som en del af en langt større samtale - en fortsat dialog om den tilstand vi kalder “en europæisk kulturby” i Europa.

Vores stærke ønske om at blive kulturhovedstad bunder i, at projektet kan skabe en varig tilstand af foran-dring og transformation – ikke blot et øjebliks forførelse. Den individuelle oplevelse af begivenheder, situatio-ner og øjeblikke kan føre til en fælles fornemmelse af muligheder og en fælles vilje til at tage et spring uden nødvendigvis at kende resultatet.

Den strategiske planlægning kan dog også have en negativ side. Overdreven planlægning og rationel tænk-ning kan hindre tilpasning og løbende afsøgning af nye muligheder. For at fastholde kerneværdien, må pro-jektet have åbenhed som en grundlæggende og konstant faktor.

For det andet har introduktionen af konkurrenceelementet i udpegelsesprocessen gavnet graden af reflek-sion. Men det har også skabt en risiko for, at projekterne udvikles alene med konkurrencen for øje. Vi må ikke miste kant eller mangfoldighed for at vinde en titel.

Tværtimod må vores projekt placere sig i nogle af samfundets mange spændingsfelter. Vi skal være i stand til at anerkende både det ekstraordinære og det ordinære som vores arena. Vi skal være i stand til at favne både det normale og det unormale som vores grundlag. For en Europæisk Kulturhovedstad er problemer, uenighed og konflikter ikke svagheder. Uden disse ville der kun være kompromis og konsensus.

hvorfor EUroPÆISK KUltUrhovEdStad

Kap1_30092011.indd 26 04-10-2011 11:08:11

41

hvorfor regionen

MIDT- OG VESTJYLLAND. KOMMUNERNE IKAST-BRANDE, LEMVIG, RINGKØBING-SKJERN, SKIVE, STRUER.Fra de øvrige kommuner i Midtjylland og Vestjylland kunne vi fremhæve Skives særdeles kompetente strategi for kunst. Vi kunne nævne det fantastiske kunstmuseum, som er under opførelse i den lille by Videbæk. Eller KRAFT, det kommende oplevelsescenter for vind og videnskab i Ringkøbing.

Det, som betyder noget for regionen, er dog ikke så meget evnerne eller bedrifterne. Det er potentialet. Aar-hus 2017 sigter mod at generere et overskud af viden, ressourcer og kreativitet overalt i regionen. Projektet handler om at træde ind i et fælles rum for at adressere de problemstillinger , som har størst betydning i den helt lokale sammenhæng, men måske har brug for et større perspektiv for helt at blive foldet ud. Det handler også om at finde en platform for samarbejde frem for konkurrence.

Region Midtjylland er det geografiske område, som dette projekt tager sit udgangspunkt i. Med knap 1,3 mio. indbyggere i regionen er potentialet for at involvere den danske befolkning stort. Det gælder i forhold til af-viklingen af aktiviteter overalt i regionen. Det gælder i forhold til at præge det regionale mediebillede. Men det gælder i særlig grad i forhold til at opbygge en følelse af deltagelse og nærvær blandt befolkningen i regionen.

Som vi forhåbentlig formår at vise i ansøgningen, består det stærke grundlag for netop dette i det store ar-bejde, som hundredvis af mennesker fra hele regionen har udført i processen indtil nu.

REGIONAL OpBAKNINGDette kandidatur har den fulde opbakning fra Aarhus Byråd, som både har vedtaget byens kandidatur og kommunens økonomiske bidrag til projektet d. 24. august 2011. Samme dag har Region Midtjylland ligeledes vedtaget opbakning til projektet, herunder en økonomisk forpligtelse.

Og aktiv deltagelse i dette projekt - både organisatorisk og økonomisk - er blevet politisk vedtaget i alle re-gionens kommuner: Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs og Viborg.

Den politiske vedtagelse har i alle byråd været båret af flere parter. I intet byråd har opbakning til dette projekt været del af et politisk kompromis.

Kap1_30092011.indd 41 04-10-2011 11:16:06

81

DET KREATIVE MEJLGADEMejlgade er byens – ja måske landets - mest kreative gade. Det kan dokumenteres ved, at gaden rummer en stribe ungdomsuddannelser, kreative erhverv og kultur-huse med Via University og Arkitektskolen i den ene ende og Kvindemuseet og Aarhus Teater i den anden ende.

Projektet er en oplagt mulighed for at gentænke Mejl-gade som en kreativ klynge, styrke stedets renommé, give plads for kvarterets mange kreative kræfter, under-støtte Mejlgade for Mangfoldighed, investere i unge og eksperimenterende tiltag, bakke op om grønne nedslag, grønne taghaver etc.

Projektet kan være med til at profilere Aarhus som et næringssted for det unge kreative vækstlag. Modellen Creative Quarter kendes bl.a. fra Holland, Frankrig, Ca-nada og England, men bliver det første af sin art i Dan-mark. Her vil man se på bydele med et på én gang arki-tektonisk, by-, erhvervs-, uddannelsesmæssigt samt socialt- og kulturstrategisk greb. Der samarbejdes med flere internationale iværksættere og kreative miljøer bl.a. Chocolate Factory i London.

Projektet favner meget bredt og drives af de lokale aktø-rer og organisationer, herunder Kaospiloterne, Frontlø-berne, Teko, VIA University, Arkitektskolen, Aarhus Tea-ter, Det Jyske Kunstakademi, Worldperfect, Byhøjskolen, Gruppe 38, Kvindemuseet, Himmelhaven, Sinding & Compagni, Olav de Linde, Tækker Group, Remien Ejen-domme m.fl.

kreative erhverv

Kapitel_2_alt.indd 81 04-10-2011 12:43:56

AARHUS

NORDDJURS

SAMSØ

ODDER

HEDENSTED

HORSENS

SKANDERBORG

SILKEBORG

RANDERS

VIBORG

SKIVE

HOLSTEBRO

STRUER

LEMVIG

RINGKØBING­SKJERN

HERNING

IKAST­BRANDE

FAVRSKOV

SYDDJURS

den geografiske udkant, kan denne kontekst gøre projektet langt mere rummeligt og relevant på nationalt niveau.

For det andet tegner beboelsesmønstret i regionen et næsten perfekt hierarki: Aarhus er hovedbyen. Der er seks mellemstore byer med ca. 35.000 til 60.000 indbyggere, som alle har en klar regional funktion. Og der er 22 mindre byer med ca. 5.000 til 20.000 indbyggere, hvoraf mange har en overraskende klar kulturel profil. Alle er de interessante arenaer for projektet.

En by har ikke kun formelle og politiske indflydelsessfærer. Kulturelle, etiske og moralske indflydelsessfærer spiller ligeledes en rolle. I et samfund, som i stigende grad orienterer sig efter netværk, står byer ikke længere alene. Det er på tide at genskabe meningsfulde forbindelser mellem by og land. I vores region er uafhængighed ikke længere så interessant. Gensidig afhængighed er det, vi skal understøtte. Region Midtjylland er et sted, hvor det giver mening at udforske et balanceret system af byer og landområder i en post-industriel virkelighed.

En tredje begrundelse er erkendelsen af, at Aarhus ikke kan eksistere og klare sig på egen hånd. Aarhus kan ikke på egen hånd tiltrække tilstrækkeligt mange turister. Aarhus kan ikke opretholde større kulturinstitutioner uden regionale medier og publikum. Aarhus kan ikke opretholde en lufthavn alene. Aarhus kan ikke understøtte regionale tv- og radiokanaler alene. Aarhus kan ikke på egen hånd spille en international rolle.

Erfaringer fra tidligere projekter peger også på, at det er vigtigt at sikre tilstrækkelig kapacitet inden for den kulturelle infrastruktur for at kunne bibeholde et kulturhovedstadsprogram af høj kvalitet i et helt år. Det er tvivlsomt, om Aarhus vil kunne understøtte det alene. Dermed er projektets regionale dimension med til at sikre en veludbygget kulturel infrastruktur og et højere vidensniveau, ligesom faren for afmatning efter kulturhovedstadsåret bliver mindsket betydeligt.

Vi har set på erfaringerne fra en række tidligere kulturhovedstæder. Vi har studeret flere modeller med særlig interesse for følgende projekter: Stavangers inddragelse af naturen, Marseilles forsøg på at sammenknytte ellers uafhængige byer, Ruhrs indsats for at konvertere en fælles historie til en fælles fremtid og Lilles omfattende tværnationale strategi. Vi har naturligvis også skelet til København som Kulturby i 1996, der påtog sig rollen som en inkluderende storby og involverede over 40 kommuner, hvilket ledte frem til adskillige langsigtede udviklingsprojekter i hovedstadsområdet.

Vores regionale strategi benytter elementer fra flere af disse rollemodeller, men tager også hensyn til særlige

hvorfor regionen

57

På trods af åbenlyse styrker i den kreative sektor og en række eksisterende støtteordninger mangler der en overordnet strategi. Der gives støtte på lokalt og regionalt plan til ad hoc-projekter, men der er ingen samlet opmærksomhed på denne sektor, som ikke passer ind i de sædvanlige forretningsmæssige udviklingspakker.

Alt for mange nystartede initiativer kollapser, adgangen til at optage stipendier/lån bør øges, internationale interaktioner og forbindelser er begrænset til store virksomheder. Små enheder har brug for større virksom-heder, teknisk support, specifikke netværk, og som helhed har de kreative industrier brug for lokal, national og international profilering.

En klar konklusion fra vores kortlægning er behovet for at udvikle skræddersyede støttemekanismer, og især denne sektor har brug for umiddelbare støtteordninger, så potentialet for investeringer og udvikling, som er betydeligt, udnyttes optimalt.

STEDER AT OPLEVE KUNST OG KULTURBeslutningen om at bygge Musikhuset Aarhus, der åbnede i 1982, signalerede starten på tre årtiers massive investeringer, som kommunerne i Jylland foretog for at imødekomme behovet for store koncertsale, multisale, spillesteder og kunstcentre. Musikhuset Aarhus er blevet udvidet i 2007. Værket i Randers med i alt 8 scener åbnede i slutningen af 80’erne samtidig med totalrenoveringen af Holstebros Musikhus fra 1966. Hernings alsidige oplevelsescenter HMC har ligeledes udviklet sig voldsomt over de seneste 10 år og tiltrækker nu en million besøgende om året.

Med otte koncertsale med en kapacitet på 500-1.200, syv store teatre og otte kunstmuseer i regionen og yderligere tre på tegnebrættet, stiller regionen fremragende forhold for turnerende nationale og internatio-nale produktioner til rådighed.

Kunstmuseet ARoS i Aarhus er førende på det nationale plan med sine faste samlinger, højt profilerede sær-udstillinger, ”blockbuster”-udstillinger og udendørsudstillinger på både tag og strand. HEART i Herning (åbnet i 2009), Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Skive Kunstmuseum og Randers Kunstmuseum har specialiserede samlinger og profiler, herunder moderne dansk kunst, medier og digital kunst og interna-tionale tendenser efter 60-erne. I alt 20.000 m2 til højt profileret kunst og fleksible udstillingsrum og plads til samarbejde og temaudstillinger. Specialiserede museer i regionen huser Asger Jorn, Carl Henning Pedersen og COBRA-bevægelsen.

Regionen har tre kunsthaller beliggende i Aarhus, Silkeborg og Viborg. De er dedikeret til eksperimenterende samtidskunst og internationale arbejder. En række specialiserede, førende uafhængige udstillingssteder og

//kulturelle stederdet kulturelle - kreative landskab

Kap1_30092011.indd 57 04-10-2011 12:38:23

Væksthuset Arsenalet Med etableringen af dette spændende nye væksthus tager Viborg et stort skridt frem mod at skabe et internationalt orienteret vækstmiljø med optimale rammer for virksomhedsudvikling, der vil konsolidere Viborgs position som et førende udviklings-center for animation i Skandinavien.

Slagterigrunden På et tidligere slagteriområde i Holstebro bycentrum, tæt ved den nærliggende bane-gård, skal der udvikles en helt ny bydel, hvor kunst og kulturaktiviteter blandes med kreative erhverv, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, bosætning og kontorfaciliteter.

KulturtorvetBindslevs Plads i centrum af Silkeborg skal være det fremtidige hjerte for nytænkende tiltag for byens ungdom og kreativitet. Det nye kulturtorv skal rumme biblioteket, Den KreativeSkole samt et nyt medborgerhus og bliver et kreativt læringsrum, der kan anvendes af byens borgere.

Vestjyllands KunstpavillionKunstpavillonen i Videbæk er designet af den verdenskendte danske arkitekt Henning Larsen. Det sætter fokus på den helt unge kunst- og kulturscene og skal være en ny platform for kunst, arkitektur og design, hvor det lokale kan møde det nationale og internationale.

Søtorvet – Byens HaveSilkeborg. En ny plan skal transformere den centralt beliggende plads Søtorvet fra et trafikalt transit- og parkeringsområde til et levende og blandet erhvervs, kultur/kunst og boligområde med mulig placering af et nyt museum og en ny skulpturpark.

Tilgængelighed og kulturarvViborg. Målet med dette projekt er at give alle mennesker lige mulighed for adgang til oplevelser af og viden om kulturarven gennem nytænkning af fysiske tiltag og innovativ formidling. Projektet skal give konkrete erfaringer med at gøre en historisk bykerne tilgængelig.

Strategi 2017Randers’ smukke placering ved fjorden og Gudenåen skal udnyttes, så alle får glæde af byens nærhed til det blå og grønne element. Byen skal bindes sammen på tværs af fjorden. Første trin er udviklingen af området mellem Bolværkslinjen og Randers Bro.

MidtbyforbindelsenHorsens. Scenariet for Horsens midtby 2030 er en by med en mangfoldig identitet i byens rum og med klare kvarters-identiteter, som viser Horsens som en by med mangfoldighed, nærvær og særkende. De uudnyttede potentialer i form af historiske baggårde, pladser, parker, brede boulevarder, Bygholmkilen og vandet skal udvikles.

Viborg BanebyDen nye bydel, Banebyen, skal udvikles på et stort område i byens centrum omkring et gammelt baneområde. Helhedsplanen forventes at føre frem til en »bæredygtig bydel«, der er i pagt med miljøet og med stedets kulturværdier. En af de særlige kulturarvsværdier i området er den smukke gamle og fredede rundremise med en netop fredet drejeskive.

North Sea LivingThyborøn. North Sea Living er et erhvervs- og oplevelsesprojekt, der ønsker at sætte alle sanser i spil og igennem sjov, leg, læring og oplevelser at give et indblik i livet ved Nordsøen.

MCH Time WorldHerning. MCH Time World, indrettes med unikke, tankevækkende og sjove aktiviteter og lærerige oplevelser om tid og tiden, som konkret og abstrakt begreb. Ud over unikke oplevelser til familien vil stedet byde på attraktive og udviklende rammer for erhvervslivets og forskerverdenens konferencer og møder.

KRAFTRingkøbing. KRAFT er et vækst- og udviklingsprojekt, der skal skabe et unikt oplevelses- og videnscenter, der tager udgangspunkt i naturens kræfter - vind, sol, vand og jord - og sætter disse ind i en oplevelsesmæssig kontekst. KRAFT skal være et mødested for de nyeste tanker fra hele verden omkring udvikling af nye måder at bruge naturen på i nye energiløsninger og i fremtidens grønne produkter.

Randers Ny kunstmuseumMed en markant placering på et tidligere industriområde, med Randers industrihavn i baggrunden og med udsigt til det smukke naturområde ved Gudenåen bliver det ny Randers Kunstmuseum et iøjnefaldende og markant kulturelt vartegn for byen. Bygningen er tegnet af det verdenskendte danske arkitektfirma, 3XN.

Nyt Museum JornI Silkeborg Kommunes nye midtbyplan er der markeret 6.500 m2 på en centralt beliggende plads til et nyt museum, der skal huse den omfattende, enestående og uvurderlige samling af den absolut mestinternationalt kendte danske maler Asger Jorn. Visionen er, at det nye museum skal være et udtryk for en markant nytænk-ning af såvel arkitektur som formidling af Jorns ånd og værker. Samtidig skal by og museum tænkes sammen på en radikal ny måde.

Viborg ArenaEn ny fleksibel multiarena med plads til 5-6000 tilskuere, forventes at være ram-men om fremtidige nationale og interna-tionale arrangementer og events indenfor idræt, kultur og erhverv i Viborg.

Pulsparken Ry. Skanderborg. I Kildebjerg Ry, et byud-viklingsområde på 160 ha. i Skanderborg Kommune, anlægges Pulsparken som noget af det første i byudviklingsområdet. Pulsparken bliver et stort sammenhæng-ende stisystem og forskellige zoner med fokus på idræt og bevægelse og leg.

FodboldeksperimentariumHerning Fodboldeksperimentarium er en unik og banebrydende bevægelsessats-ning, der har til formål at skabe nye og anderledes rammer for idrætslig og kulturel udfoldelse med blandt andet hoppe- ogklatrelandskab, styrke- og balancestatio-ner, interaktivitet, skovbaner, naturlege-plads, kælkebakke, dansescene, kunst-installationer mm.

SWOT WORKSHOPS BYMUSEET I AARHUS JUNI 2010Der blev valgt 13 forskellige temaer til disse workshops, hvor opgaven var at kortlægge styrker, svagheder, muligheder og trusler for byen Aarhus som kulturelt fænomen. I alt deltog 625 personer i SWOT-analyserne. Hver enkelt workshop havde mel-lem 12 og 60 inviterede nøglerepræsentanter, der analyserede byen ud fra en række forskellige perspektiver. I forlængelse af hver workshop var der en offentlig debat, med tilsammen 39 oplæg om dagens emne, hvorefter relevante aspekter blev diskuteret. SWOT WORKSHOPS REGION MIDTJYLLAND EfTERåRET 2010350 nøgleaktører fra 16 kommuner deltog i otte workshops, som blev afholdt i otte af regionens byer: Holstebro, Herning, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Hadsten og Ulfborg. De enkelte workshops var struktureret omkring syv temaer: Kul-turarv * Kunst * Kreative erhverv * Den fysiske by * Mang-foldighed *Ungdom * Kultur-Natur. Deltagerne i hver workshop var delt op i fire mindre grupper, der hver især analyserede temaet gennem perspektiver som kunstnerisk indhold, ram-mebetingelser, formidling og organisation.

Deltagerne fokuserede først på den nuværende status, og identificerede herefter relevante styrker og svagheder. Først gennem en individuel proces, dernæst i grupperne og til slut i plenum. Den samme metode blev benyttet i forhold til analyser af, hvilke muligheder og trusler der forventes i fremtiden Re-sultaterne fra de mange workshops indgår som et essentielt grundlag for identifikation af temaer og prioriteter for Aarhus 2017. De er ligeledes vigtige i forhold til det overordnede tema for Aarhus 2017.

swot

Unavngivet 2 1 04-10-2011 11:50:50

Din nye virkelighed i 2017- 19 kommuner, 90 projekter, én fælles sag

AARHUS

NORDDJURS

SAMSØ

ODDER

HEDENSTED

HORSENS

SKANDERBORG

SILKEBORG

RANDERS

VIBORG

SKIVE

HOLSTEBRO

STRUER

LEMVIG

RINGKØBING­SKJERN

HERNING

IKAST­BRANDE

FAVRSKOV

SYDDJURS

Strategi 2017Randers’ smukke placering ved fjorden og Gudenåen skal udnyttes, så alle får glæde af byens nærhed til det blå og grønne element. Byen skal bindes sammen på tværs af fjorden. Første trin er udviklingen af området mellem Bolværkslinjen og Randers Bro.

SWOT WORKSHOPS BYMUSEET I AARHUS JUNI 2010Der blev valgt 13 forskellige temaer til disse workshops, hvor opgaven var at kortlægge styrker, svagheder, muligheder og trusler for byen Aarhus som kulturelt fænomen. I alt deltog 625 personer i SWOT-analyserne. Hver enkelt workshop havde mel-lem 12 og 60 inviterede nøglerepræsentanter, der analyserede byen ud fra en række forskellige perspektiver. I forlængelse af hver workshop var der en offentlig debat, med tilsammen 39 oplæg om dagens emne, hvorefter relevante aspekter blev diskuteret. SWOT WORKSHOPS REGION MIDTJYLLAND EfTERåRET 2010350 nøgleaktører fra 16 kommuner deltog i otte workshops, som blev afholdt i otte af regionens byer: Holstebro, Herning, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Hadsten og Ulfborg. De enkelte workshops var struktureret omkring syv temaer: Kul-turarv * Kunst * Kreative erhverv * Den fysiske by * Mang-foldighed *Ungdom * Kultur-Natur. Deltagerne i hver workshop var delt op i fire mindre grupper, der hver især analyserede temaet gennem perspektiver som kunstnerisk indhold, ram-mebetingelser, formidling og organisation.

Deltagerne fokuserede først på den nuværende status, og identificerede herefter relevante styrker og svagheder. Først gennem en individuel proces, dernæst i grupperne og til slut i plenum. Den samme metode blev benyttet i forhold til analyser af, hvilke muligheder og trusler der forventes i fremtiden Re-sultaterne fra de mange workshops indgår som et essentielt grundlag for identifikation af temaer og prioriteter for Aarhus 2017. De er ligeledes vigtige i forhold til det overordnede tema for Aarhus 2017.

swot

Unavngivet 2 1 04-10-2011 11:50:50

92

1 Aarhus 2017 skal styrke den langsigt-ede udvikling og betydning af kunst- og

kulturlivet, og programmet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfol-dighed.

■ Målet er at støtte en generel politik for at tiltrække natio-nal og international opmærk-somhed og investeringer til byen og regionen. Dertil benyttes både eksisterende net-værk og der skabes nye langsigtede partnerskaber på in-ternationalt plan, såvel på det kulturelle område, som i en bredere kontekst, der er forankret i byen og i regionen så-vel offentligt som privat. Et aspekt af dette mål er natur-ligvis at skabe en ny bevidsthed om byens og regionens kvaliteter og potentiale for besøgende og også som et potentia-le for medierne og for uddannelsessektoren og den kreative sektor i særdeleshed. Dette mål forpligter også Aarhus 2017 til at indgå i en bredere europæisk sam-menhæng og dialog.

2 Aarhus 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og interna-

tionalt, samt udvikle europæisk kultursamar-bejde og dialog.

■ Kernen i projektet vil være investering i kultur, og det om-fatter ikke blot events og kort-sigtede projekter for selve programåret 2017, men også ambitioner om at udvikle hele sektoren i form af mentale, digitale, fysiske infrastruktu-rer og netværk og endvidere relancere kulturen som en langt mere central og dynamisk faktor på det politiske ni-veau og i de politiske rammer for byen og regionen.

3 Aarhus 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som

brændstof for menneskelig udvikling og økonomisk vækst.

■ Dette mål udmønter sig i støtte til nye læringsmiljøer som en grundlæggende nødven-dighed i en social kontekst. Dette indebærer både formelle og uformelle niveauer for uddannelse og livslang læring. Det angår den kulturelle sektor, erhvervslivet og de kommunale sektorer. Formålet understreger også forpligtelsen til et program, der frem-hæver eksperimenter som en afgørende faktor, og behovet for at støtte eksperimente-rende og prøvningslaboratorier som en metode.

SekS StrategiSke mål for aarhuS 2017

DE SEKS STRATEGISKE MÅL FOR AARHUS 2017 ER RESULTAT AF PROCESSEN MED PERSPEKTIVERING AF PROJEKTET I EKSISTERENDE KULTURELLE OG POLITISKE LOKALE / REGIONALE BAGGRUND SAMT MEDFØDTE PROJEKTETS KARAKTER. DISSE MÅL ER BLEVET FORMELT OG UFORMELT TESTET PÅ EN RÆKKE INTERESSENTER OG PARTNERE, DEBATTERET PÅ MØDER OG ENDELIG VEDTAGET AF AARHUS BYRÅD OG GODKENDT, SOM DEL AF AN-SØGNINGSPROCESSEN I JUNI 2011 I REGIONSRÅ-DET

Kap1_30092011.indd 92 04-10-2011 12:41:34

KAPITEL 1. - hvEm og hvorforInTroduKTIon På sTrAndEn vEd AArhus 18-21 Den hviDe by, 1909 (18-19)

hvorfor hvorfor EuroPæIsK KuLTurhovEdsTAd 24-27 Den hviDe by, version 2.0 (20-21)

hvorfor AArhus 28-35 TiDslinie, AArhus (42-44)

hvorfor rEgIonEn 36-41 TiDslAnDskAb, region MiDTjyllAnD (45-47)

DeT kulTurelle – kreATive lAnDskAb, AArhus og

region MiDTjyllAnD (48-59)

FolD uD DokuMenTATion, AArhus

FolD uD DokuMenTATion, region MiDTjyllAnD

ProcEssEn 2008-2012 udgAngsPunKTET for ProcEssEn 60 TiDslineskeMA For processen 2008-2012 (72-73)

forbErEdELsEsProcEssEn: LøbEndE InddrAgELsE og udvIKLIng 61-67 FolD uD DokuMenTATion AF processen 2008 – 2012

forbErEdELsEsProcEs: InddrAgELsEn Af dE forsKELLIgE sEKTorEr 68-71 publikATioner uDgiveT AF AArhus 2017 (76-79)

ForMiDling i AArhus 2017’s glAsconTAiner (80-81)

hvAD Mener borgerne i region MiDTjyllAnD (82-89)

hvAD Mener kunsTnerne i region MiDTjyllAnD (90-91)

måLsæTnIng sEKs sTrATEgIsKE måL for AArhus 2017 92-93

måL - frA Ecoc måL TIL sTruKTurELLE ændrIngEr 94-95

En ny KuLTurPoLITIsK modEL 96-98 ciTATer FrA:

byråDsDebATTen i AArhus 24. AugusT 2011 (100-101)

KAPITEL 2. - hvAdTEmA: rEThInK/ gEnTænKnIng som ET rEsuLTAT Af vorEs ProcEs og som AfsPEjLEr 3-8

ProgrAmKoncEPT ProgrAmsTruKTur 12-19

ProgrAmoPbygnIng 2013 – 2017 20-23

dEn EuroPæIsKE dImEnsIon 24-29

sAmArbEjdE mEd cyPErn 30-33

sTrATEgIEr sTrATEgI 1 og 2: KuLTurELLE og urbAnE InfrAsTruKTurProjEKTEr 34-67 inFrAsTrukTurprojekTer i AArhus (36-55)

sTrATEgI 3: vIdEns og KomPETEncE udvIKLIng 69-73 inFrAsTrukTurprojekTer i region (56-69)

Kap1_30092011.indd 4 04-10-2011 11:05:44

RETHINK

40

VIBORG. 35.893 INDBYGGERE. 65 KM FRA AARHUSByen Viborg har en fortid som hovedstad og kirkeligt centrum. Byen har en statelig og næsten tidløs sindsro og distance over sig. I dag er Viborg hjemsted for regionens administration, og byen rummer endnu en række statslige institutioner, som er med til at bevare lidt af gamle tiders mentalitet. På et gammelt gods lige uden for Viborg findes litteraturcentret Hald Hovedgård. Centret blev oprettet i 1975 og er knyttet til den vestdanske litterære modernisme. Det fungerer i dag som litterært mødested for forfattere og oversættere. I et nedlagt kasernekompleks midt i byen findes en dynamisk skole for animation, som på kun to årtier er blevet blandt de førende i Europa. I de kommende år skal kulturarven vækkes til live i byens rum, hvilket både bekræfter og blander byens mange styrkepositioner, som tegner en by præget af evner, substans, fortolkning og interaktion.

Et fællestræk for disse seks byer i den midtjyske region er en stærkt forankret tro på kultur som en positiv og konstruktiv kraft. På hver sin måde er disse byer blevet konfronteret med globaliseringen og den teknologiske udvikling. De har imødekommet forandringerne med både ambition og forsigtighed. Hver by har i dag en markant og særegen kulturel profil, som er højt prioriteret på det strategiske plan. Og hver by har en stærk selvopfattelse, som byerne i de kommende år vil både fastholde og forny.

Selvom de overordnede fortællinger om de seks byer kan virke bemærkelsesværdigt forskellige, har byerne reelt meget til fælles. De varierer ikke meget i størrelse. De fungerer alle som hovedby i deres del af regionen. Og der er endda en række ligheder i byernes historie. Men det er især i lyset af de fælles aktuelle udfordringer, at en platform for samarbejde og udvekslingen af idéer og erfaringer i markant grad vil kunne gavne den en-kelte by og kommune. Det er et faktum, som ikke alene gælder for disse seks byer, men for enhver by og landsby i regionen. Det gælder også for de byer, som ikke er omtalt i denne meget korte og komprimerede præsentation.

ØSTJYLLAND. KOMMUNERNE FAVRSKOV, HEDENSTED, NORDDJURS, ODDER, SAMSØ, SKANDERBORG, SYDDJURS.Fra de øvrige kommuner i den østlige del af regionen kunne vi fortælle om ø-samfundet Samsø, som har gennemført en iøjnefaldende rejse mod fuldstændigt at være selvforsynende med energi. Den status tiltrækker hvert år besøg af embedsmænd og politikere fra hele verden. Eller vi kunne nævne den idylliske by Ebeltoft, hvor en af de mange seværdigheder er det store historiske krigsskib Fregatten Jylland, som siden Landsudstillingen i 1909 har dannet ramme om historiske udstillinger.

hvorfor regionen

Kap1_30092011.indd 40 04-10-2011 11:15:36

Din nye virkelighed i 2017- 19 kommuner, 90 projekter, én fælles sag

GodsbanenAarhus Kommune har overtaget det tidligere godsbaneareal, der dækker 43.000 m2. Bygningerne, der er opført i 1923, er under omdannelse til kunstproduktionscen-tret “Godsbanen”. Centret åbner i foråret 2012, og bliver én af de vigtigste scener for professionelle kunstnere og producenter i fasen op til 2017.

Promus, Aarhus.Det nye center blev åbnet i 2010, ialt 3.350 m2, bestående af det nuværende rock-spilested Voxhall, og Atlas, som åbnede i 2010.

Byudvikling og kulturbyggerier

Individuelle kunstcentre, museer og oplev-

elsescentre - og store offentligt funderede

byudviklingsprojekter, der omfatter midtby-

projekter, nabolag og kvarterer i det offentlige

rum.

Tilsammen har de berøringsflader til alle

vores store temaer for Aarhus 2017 og sup-

plerer den gradvise etablering frem mod 2017.

I Aarhus og flere af regionens større byer,

herunder Viborg, Silkeborg og Holstebro vil

historiske bykerner og nedslidte industrikvar-

terer i perioden frem til 2017 blive genstand

for store investeringer og store forandringer.

I Aarhus inddrages det indre havneareal på

83.000 m2 som en del af byen, og opgaven

er at skabe et levende arbejds-, studie- og

boligmiljø. Det vil genetablere byens havne-

front og skabe et visionært læringsmiljø, hvor

det meget ambitiøse Multimediehus vil være

et nyt format for fremtidens bibliotek og for

e-bogens æra.

Den fejlslagne drøm om et egentligt socialt

boligbyggeri fra 70’erne, Gellerup, skal forvan-

dles til et dynamisk og socialt integrerende

miljø, i samspil med resten af byen.

Nord for Aarhus er udfordringen at skabe

nye, bæredygtige, grønne lokalområder for

40.000 borgere. Visionen om at skabe det

bedste sundhedsmiljø og finde alternativer til

industrielle områder stiller høje krav til plan-

lægningen at det største hospitalskompleks i

Skandinavien, Skejby Universitetshospital.

I Aarhus midtby åbner i 2015 en ny model for

en fleksibel og åben skole, Midtbyskolen, der

integrerer lokalsamfundet, sport og ungdom-

scenter.

De næste ti år etableres også en række dyna-

miske miljøer for kreativt erhverv og kultur på

efterladte industriområder og i bevaringsvær-

dige bygninger fra industrielle tidsalder, f.eks

Fængslet i Horsens, NyMalt i Ebeltoft og Arse-

nalet i Viborg, der alle er eksempler på meget

individuelle og eksperimenterende projekter

med et stærkt lokalt ejerskab og opbakning.

Disse nye miljøer vil tilbyde attrative rammer,

hvor nuværende og kommende generationer

af designere, arkitekter og kunstnere kan ud-

folde sig kreativt i spændende nye iværksæt-

termiljøer.

Kultur og mangfoldighed er omdrejningspunk-

tet for gentænkning af det offentlige byrum

i fire midtbyprojekter, der er under udvikling

i Horsens, Viborg, Randers og Silkeborg. Pro-

jekterne har blandt andet fokus på eksperi-

menterende bylandskabsdesign, nye digitale

medier og processer for borgerindragelse,

der samlet set har som mål at skabe særlige

steder og rum i byen.

Regionale museumsbyggerier vil over de

næste ti år blive betydelig styrket, når plan-

erne for ombygning af eksisterende museer

og etableringen af tre nye museer i Silkeborg,

Randers og Videbæk bliver en realitet.

Samlet udgør projekterne en investering på

mere end 8 mia. danske kroner.

Urban Mediaspace Aarhus. Multimediehuset er placeret symbolsk dér hvor byen oprindelig blev grundlagt. Multimediehuset vil forsøge at kombinere vidensmiljøet fra biblioteket med et socialt rum. Det åbner i 2015.

Helhedsplan for Gjellerup og ToveshøjEt arkitektonisk drømmeprojekt fra 1972 med 2.400 lejligheder og 7.500 beboere. En by i byen med 80 forskellige sprog - hvor hovedsprogene er dansk, tyrkisk og arabisk. Helhedsplanen kombinerer som den første i Danmark store fysiske forandringer med flere arbejdspladser, sociale indsatser og kulturelle tiltag. Helhedsplanen strækker sig over en 20-årig periode.

5

Moesgaard MuseumMoesgaard er et højt respekteret historisk og etnografisk museum. Den nye 15.500 m2 store udstillingsbygning er tegnet af Henning Larsens Tegnestue, et af Danmarks førende arkitektfirmaer.Museet åbner i 2014.

Horsens FængselDanmarks første og ældste fængsel har i 158 år været et vartegn for Horsens by. Fængslet nyindrettes til et innovativt udstillingsoplevelses- og videnscenter.

Ny MaltI Ebeltoft genoplives den 150 år gamle røde Maltfabrik som nyt kraftcenter for erhverv service og kultur. I Ny Malt kommer den unikke kulturarv til at indgå som ressource i erhvervsturisme og kulturudviklingen i Syddjurs Kommune.

Havets HusGrenå. Et udviklingsprojekt, der har kurs mod etablering af et kombineret forsk-nings-, erhvervs- og oplevelsescenter i tilknytning til det nuværende Kattegat-center i Grenå. Projektet skal fremmeerhvervsudvikling og skabe grobund for øget viden om og fascination af havet hos børn og voksne.

6

Anne Mette Zachariassen, rektor, TEKO, Herning:»At gentænke hænger ret godt sammen med omtanke. Og det er vigtigt at bruge erfaringer og

historien i det, man foretager sig. Hvis man prøver at bilde sig ind, at man kan tænke fremad uden

at se bagud og til siden, så har man skyklapper på.

I enhver fornyelse følger der altid en portion historie med - også i den branche, jeg

arbejder med; mode og livsstilsbranchen som traditionelt bruger - og gentænker - historien, både

modens historie, samfundshistorien og kulturhistorien.

Og gentænker man, skaber det nye møder mellem kultur og erhverv. Derfor er det helt

rigtigt set af Aarhus at have »Gentænk« som overordnet tema for kulturhovedstads-projektet. Det

vil vise, hvor megen fælles historie og hvor mange fælles bånd, vi har med hinanden på kryds og

tværs i hele regionen.

Det oplever jeg jo selv meget stærkt, da jeg er lidt af en nomade: Jeg bor i Aarhus og ar-

bejder i Herning på en uddannelsesinstitution, VIA University College, der har afdelinger over hele

regionen.«

Preben Mejer, it-ekspert, Innovationlab, Aarhus:»Jeg lever af at gentænke, eller rettere se nye muligheder og kombinationer. Ofte er det eksister-

ende ideer, koncepter eller ting, der lige skal justeres, blandes på en anden måde, eller kombineres

med noget helt nyt. Det er gentænkning for mig.

Det nye, der opstår, skal løse problemet, eller give en bedre oplevelse, eller måske en

helt ny oplevelse, noget der ikke er set før. Selv om vi arbejder med teknologi, er der altid et ufravi-

geligt krav: Ideerne er tænkt med brugeren i centrum, ud fra brugerens behov.

Når vi giver os i kast med en opgave, starter vi med at se, hvad der rører sig rent teknolo-

gisk. Det kan være beslægtede områder, men det kan også være noget helt andet, altså en ide

eller et koncept, der bruges i en anden sammenhæng, og som kan gentænkes eller flyttes ind i det

område, vi nu kigger på.

Det kombinerer vi med et brugerstudie, hvor vi kigger på, hvad brugerne af den pågæl-

dende virksomheds produkt egentlig har brug for, hvordan de opfører sig, hvordan de gør brug af

det produkt som det handler om. I kombinationen af brugerstudiet og det brede scan (som vi kal-

der en radar), opstår der så nogle helt nye muligheder. Derfor er det oftest nye muligheder, vinkler,

kombinationer, det handler om, når vi gentænker. «

Frank Panduro, Horsens & Friends, Horsens:»Jeg havde gået længe og haft lyst til at gøre noget for at gentænke Horsens’ brand, der havde

været dårligt i mange år. Og nogle gange sker ting bare som følge af tilfældigheder og ikke lange,

strategiske overvejelser.

Jeg er ikke typen, der udarbejder en 28 sider tætskrevet beretning på forhånd, og for at

opnå et lucky punch, kræver det, at man slår. Og det gør jeg, hvis jeg får muligheden for det.

Så jeg skrev til 20 af byens toneangivende personer og inviterede dem på stegt flæsk og

persillesovs - for at spørge dem, om vi kunne gøre noget ved byens dårlige image - og hvordan. Vi

skabte så Horsens & Friends i 1999/2000, hvor vi lavede en intimkoncert med Bob Dylan på Hors-

ens Ny Teater, og så kom ellers de store koncerter.

Jeg havde aldrig drømt om, at vi ville få så stor succes, men der er ingen tvivl om, at når

det er gået så godt, er det fordi en gruppe mennesker satte sig sammen og tænkte på måder, de

aldrig havde gjort før. Vi var enige om, at Horsens & Friends skulle skabe et enkelt brand, der var

let at markedsføre. Der er heller ingen tvivl om, at en del af årsagen til, at vi fik succes, var, at

Horsens var ved at være klar.

Efter Landsstævnet i 1990, hvor indbyggerne fik øjnene op, for at »hov, vi kan faktisk

stable noget stort på benene«, var der et indestængt ønske om at gøre noget ved byens image,

efter at man i mange år havde gået rundt og talt sig selv ned som en dårlig by. Nu er der 100

sponsorer bag Horsens & Friends og stor interesse for at være med; for alle vil jo være en del af en

succes.

Det har klart ændret omverdenens syn på Horsens - men det allerbedste ved det hele er,

at horsensianernes selvværd er steget. Jeg plejer at sige, at vi har 80.000 ambassadører for det, vi

laver.«

De ændrer vores vaner – når Rethink handler om den praktiske hverdag: Miljø, teknologi, sundhed, livsstil, arbejde... vvvvvvvv

7

De ændrer vores vaner – når Rethink handler om den praktiske hverdag: Miljø, teknologi, sundhed, livsstil, arbejde... vvvvvvvv

Henning Vestergaard, hospitalsdirektør, Hospitalsenheden Vest, Herning:»For ca. 100 år siden blev der bygget sygehuse i Danmark - sådan nogenlunde, som vi kender dem i dag.

Det betyder eksempelvis, at der i Vestjylland har været fem sygehuse, som hver især kunne lidt af hvert.

Lige nu står vi i den helt enestående situation, at der til erstatning for de fem skal nybygges eet

helt splinternyt storhospital i Gødstrup, som dækker det hele. Det giver muligheder. Og også krav. For

det, som før fyldte 200.000 kvm, skal nu være på 130.000 kvm. Og når vi flytter ind, skal produktiviteten

stige med otte pct. I kroner er det ca. 160 mio. Dvs. mere aktivitet uden at bruge flere penge

eller besparelser uden at miste aktiviet. Eller kombinationer.

Det tvinger os til gentænkning, hvis vi íkke bare skal løbe hurtigere. Det betyder at: Vi bygger et nyt

hospital, som fra starten er tænkt ude fra og ind. Gentænkning af et hospital, så der i stedet for at være

en række siloer af specialer, er et hospital, som bygges op omkring patientforløb. Sætningen “at kvalitet

er godt – men det koster” gentænkes til, at kvalitet er forudsætningen for/nøglen

til effektivitet og produktivitet.

Vores mind-set om, at besparelser fører til længere ventelister/mindre aktivitet, bør gentænkes til,

at effektivisering betyder mere aktivitet samtidig med mindre forbrug.

Antallet af timer, et ambulatorium har åbent pr. døgn gentænkes. Aftenåbning er en god service.

Antallet af patienter, som i stedet for at komme til en kontrol i ambulatoriet gentænkes.

Patienten kan selv rapportere til en sygeplejerske via nettet.

Behovet for en seng gentænkes. I stedet for at ligge på et sygehus efter en operation, så er man

hjemme med telemedicinsk overvågning.

Hvem, der laver hvad, gentænkes. Specialuddannede sygeplejersker kan uddannes til at læse rønt-

genbilleder. Det nye auditorium har ikke så højt til loftet og behøver ikke skrånende gulv af hensyn til, at

deltagerne kan se ned på en tavle.

De skal kun se op på et power point-lærred. Bare for nu at nævne nogle få.«

Henrik Herold, direktør, Randers Regnskov:Vi mennesker er bare dyr, men vi er nogle ganske særlige dyr. Vores højtudviklede hjerner har nemlig givet os

en egenskab, der ikke findes lige andre steder i dyreriget. Vi kan tænke og ikke bare det. Vi kan gentænke.

Og evnen til at kunne se tilbage i bakspejlet og reflektere, evaluere og agere derefter, er en særlig

evne hos os mennesker - en nyttig evne.

I Randers Regnskov er gentænkning egentligt et velkendt begreb. Randers Regnskov er jo ikke

som nytænkt science fiction eller surrealistisk kunst, men i vidt omfang faktisk bare en gentænkning af

virkeligheden. Også Randers Regnskovs fremtidsplaner er naturligvis gennemsyret af gentænkning, der dog

absolut ikke må forveksles med vanetænkning.

I Randers Regnskov bliver vi nemlig stadig overraskede, selv når vi gentænker noget så velkendt som

vores egen natur. Elefanter har været en naturlig del af Europas og Danmarks dyreliv indtil for 20.000 år siden,

den europæiske bison græssede her frem til for 2.500 år siden.

Det er for de fleste mennesker overraskende og det maner til gentænkning.

Gentænkning af et dansk landskab, der nu mangler de store nøglearter, der kan stabilisere og måske ligefrem

øge vores naturs mangfoldighed.

Gentænkning af, hvordan man på en gang kan skabe mangfoldig natur i Danmark, samtidig med at

man deltager i internationalt arbejde for bevarelse af de store dyr, hvis naturlige levesteder grad-

vist forsvinder. Med gentænkning kan vi altså føre det bedste af fortiden med ind i fremtiden.

Hvis bare vi tør.

Gentænkning er derfor sund fornuft. Tænk på det….

Frank Ladegaard Erichsen, »bonderøv«, Djursland:»Det, det handler om for mig, er ikke så mange filosofiske overvejelser over, hvorfor jeg gør, som

jeg gør. Det handler først og fremmest om at være selvforsynende og om at kunne opbygge en

tilværelse for mig og min familie, hvor rammerne er enkle og overskuelige og

samtidig bæredygtige.

Og jagten på det liv ender ofte med, at de enkle løsninger er de gammeldags teknikker.

Men det er ikke fordi, at det skal være Morten Korch-hygge. Der skal være en balance, for hvis vi

bare tager skyklapper på og tror, at alt fra gamle dage er godt, er det forfejlet.

Men mange gammeldags metoder og maskiner er bare renere og lettere at gennemskue.

Jeg lærer også en masse ved at se på, hvordan forskellige kulturer rundt om i verden gør.

I februar var jeg f.eks. i Tanzania, hvor jeg lærte at pløje med okse og andre ting, som vi forlængst

har glemt alt om herhjemme.

I mange år har det jo været sådan, at det var os, der rejste ud for at lære fra os, men vi kan

altså godt lære en masse af de kulturer, vi ellers anser for at være primitive. Og i dag har vi sim-

pelthen glemt mange gamle teknikker og håndværk, fordi det er blevet erstattet af maskiner og

automatik, men det har bare gjort vores tilværelse mere besværlig og fyldt den med flere bekym-

ringer og usikkerhedsmomenter. Ved at bruge de enkle teknikker i min hverdag giver det mig også

en langt større tilfredsstillelse, når det er bæredygtigt, og jeg kan se, at det fungerer godt. Og så er

det jo også sjovt at arbejde med og få det til at lykkes.«

Et mylder af muligheder

Lynfabrikken

Horsens, Holstebro, Randers, Silkeborg,

Syddjurs og Viborg. Projektet tager udgang-

spunkt i Lynfabrikken, der som koncept

bygger på et kontorhotel for små kreative

virk somheder, hvor der skabes en helhed med

rammer for et vidensudviklings miljø for de

kreative erhverv. Her er indledt et pilotpro-

jekt med de seks kommuner. Desuden er der

fokus på skabelse af netværk for kreative

erhverv på tværs af Region Midtjylland.

Gamle og nye ruter

Region Midtjylland. Ruter, spor og linjer er

et kernebegreb i Aarhus 2017. Der arbejdes

med mentale, fysiske, kulturelle, litterære,

logi stiske, kunstneriske og historiske ruter,

som kan binde regionen sam men på nye

måder. Kulturland skaberne strækker sig over

Gudenåen, Nationalparkerne Mols Bjerge,

Skjern Å, pilgrimsruter langs Hærvejen og

udvikling af Herregårdslandska ber, som sæt-

ter fokus på de kulturhistoriske pejlemær ker

eks. Gl. Estrup.

Bølgen

Holstebro/Ringkøbing. Seks kommuner i

Midt- og Vestjylland har indgået et unikt

kultursamarbejde med ODIN Teatret om et

festivalkoncept, som foregår på tværs af

kommunegrænserne. Der er festival hvert

fjerde år, næste gang i 2013.

Kreative børn

Holstebro. Hensigten med projektet er, at

skabe et enestående mobilt, kreativt og op-

søgende miljø som kan fungere som kreativ

model for andre kommuner i Danmark. Pro-

jektet forankres hos Dansk Talent Akademi i

Holstebro, som arbejder tæt sammen med en

række kulturinstitutioner i Region Midtjyl-

land.

Den jyske Jernkyst

Lemvig. Gennem en række stoppe-

steder langs den jyske vestkyst etableres en

fortælling om Den Jyske Jernkyst, som ud

over at være et smukt naturlandskab også er

blevet kaldt porten til Europa. De indledende

øvelser ventes påbegyndt med workshops i

2012 og forsætter frem til 2017, hvor projektet

for alvor sættes i søen.

Artists in residence

Viborg. I årene 2013-16 arbejdes der med

et omfattende residency-program i Region

Midtjylland. Der arbejdes på at skaffe 200

midlertidige boliger til kunstnere for at skabe

nye oplevelser, erkendelser og ikke mindst

plads til at skabe. Hald Hovedgaard ved

Viborg er et af disse, hvor forfattere kan

skabe i fællesskab.

Ungdoms JA-kontorer

Randers. JA-kontoret er stedet, hvor unge

og uprøvede ikke-professionelle arrangører

får hjælp og sparring til at realisere deres

idéer og projekter. Der oprettes JA-kontorer

i yderligere fire byer Aarhus, Viborg, Herning

og Holstebro, mens det nuværende i Randers

udbygges.

Samsø version 2.0

Samsøs 4000 indbyggere er på få år blevet

selvforsynende med vedvarende energi. Øen

skal i 2013-16 være mentor og rollemodel for

nye tiltag i krydsfeltet mellem kreativitet,

medborgerskab og bæredygtighed. I 2017

afholdes 50 events og arrangementer på øen

omkring emnet.

Rethinking Cobra

Silkeborg. Projektet er et europæisk udstil-

lingsprojekt om den internationale Cobra-

bevægelse som eksisterede fra 1948-51 med

Asger Jorn som den store drivkraft. Rethink-

ing Cobra er et bud på, hvordan ”Cobra”

kunne se ud, hvis denne bevægelse dukkede

op i 2017.

Meaning making experiences (MMEx)

Region Midtjylland. MMEx kombinerer høj-

teknologi med museernes mere bløde tilgang

til formidling. Konkret vil man arbejde med

formidlingsinstallationer fra de helt store

til den lille interaktive installation. I 2017 vil

MMEx danne afsæt for en række tematiske

udstillinger, der aktiverer publikum som med-

formidlere af vores fælles natur- og kulturarv.

Fra jord til kunst

Ebeltoft, Silkeborg, Herning, Fur. Projektet

beskæftiger sig med fortællinger og gen-

tænkning af materialerne sten, glas, papir og

stof. Der involveres kunstnere, arkitekter og

designere som arbejder med materialerne.

Konkrete samarbejdspartnere kan eksem-

pelvis være Glasmuseet i Ebeltoft, Silkeborg

Papirfabrik, Anglifabrikken i Herning, Fur

Museum eller TEKO i Herning.

- et lille udvalg af eksempler på Rethink

Udgivet af Aarhus Kulturhovedstad 2017Vestergade 55 · 8000 Aarhus C

Tlf: 8713 3355 E-mail: info@aarhus2017.dkwww.aarhus2017.dk

Redaktion: Brønnum Kommunikation og Midtjyske Medier. Design: Sögren Comm.Tryk og distribution: Midtjyske Medier.

Oktober 2011

Center for Interkultur

Aarhus. Etableringen af et Center for Interkul-

tur knytter an til Aarhus 2017s ambition om

at være åben og inkluderende. Etableringen

forventes igangsat i 2012-13 i tilknytning til

Sprogskolen Lær Dansk. I 2015 etableres cen-

teret på en mere permanent placering, ideelt

set i Multimediehuset.

Fremtidsprojektioner

Egå Gymnasium har, med deres særlige fokus

på kunst, rollen som projektkoordinator til

og med 2017. Projektet er et tværregionalt

uddannelsesprojekt, hvor gymnasier arbejder

sammen med professionelle lokale, regionale

og internationale kunstnere om eksperimen-

terende og kreative processer.

Eksperimentarium for børn og arkitektur

Aarhus. Projektet er et børnekulturelt fyrtårn,

hvor Aarhus får højstatus som børnenes

arkitekturby. I årene 2012-16 udvikles sanse-

lige læringsrum, interaktive udstillinger,

byvandringer, eksperimenterende workshops

samt en turnerende arkitekturbus som tur-

nerer i regionen.

Det Kreative Mejlgade

Aarhus. Projektet skal være med til at

profilere Aarhus som et næringssted for det

unge kreative vækstlag. Projektet vil på én

gang rethinke Mejlgade fra et arkitektonisk,

by-, erhvervs- og udannelsesmæssigt samt

socialt- og kulturstrategisk perspektiv.

En række lokale aktører samarbejder med

Aarhus 2017 om at gøre Mejlgade til en krea-

tiv vækstdynamo.

Festivaller

Aarhus er vært for et væld af store og små

festivaler. Heriblandt findes Northside, ILT,

Aarhus Jazz Festival, Aarhus Filmfestival

og Aarhus Litteraturfestival, samt en række

vækstlagsfestivaller bl.a. Den Grimmeste Fes-

tival og Quonga Fest, som Aarhus 2017 har

indgået et samarbejde med, om at rethinke

festivalerne.

1000 X 10.000

Region Midtjylland. Projektet har som mål at

engagere borgerne i lokalsamfundene ved at

aktivere mennesker, som brænder for en sag.

Fra 1. januar lanceres projektet som Aarhus

2017s første projekt. Der bevilges 10.000 kr.

til et tusinde microprojekter. Projekterne

udvælges ud fra en ramme bestående af 12

temaer. Ansøgninger vurderes af Aarhus

2017.

Kunst-, arkitektur- og kulturbusser

Herning. Projektet starter i 2012 og går ud

på at ombygge tre eksisterende bogbusser

til kulturbusser med forskelligt formål og

indretning. Der arbejdes i øjeblikket på en

Arkitekturbus, som samarbejder med Eks-

perimentarium for børn og Arkitektur, samt

en Kunstbus med Carl Henning Pedersens

Museum i Herning som tovholder.

Socle du Monde

Herning. Hvert andet år afholder HEART

- Herning Museum of Contemporary Art

festivalen Socle du Monde, og planlægger

at afholde den hidtil største i 2017. Socle du

Monde er et laboratorium, som undersøger

forholdet mellem kunst og erhvervsliv. I 2017

er temaet bæredygtighed.

Glascontaineren som mobilt lab

Region Midtjylland. Visionen er at videreud-

vikle glascontaineren som mobilt kulturhus.

Den skal være et transparent kraftcenter

for åben debat og demokratisk dialog med

borgeren i det offentlige rum, og dermed

være ramme om kreativ gentænkning af

mogendagens lokale og globale samfund.