Revy___________________________________________________________

___________________________________________________________DANSKE FAG-, FORSKNINGS- OG UDDANNELSESBIBLIOTEKERS

OKT - DEC 2015 ÅRGANG 38 NUMMER_________________________________________________

_________________________________________________64www.issuu.com/revy

FORBUNDET Hvad kan Linked Open Data bruges til?

INFORMATIONS-SØGNING

Test af tre danske søgesteder __

____

____

____

____

S

“De studerende skal selv støde på en mur, inden vi træder til og hjælper dem over”

INTERVIEW MED GINA OG SOLVEIG FRA AU LIBRARY

Revy

RevyOKT - DEC 2015 ÅRGANG 38 NUMMER 3 64www.issuu.com/revy

REDAKTIONCHRISTIAN LAUERSEN, red. (ansvh.) Chef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekcula@kb.dk @clauersen

MIKAEL ELBÆK, red.Specialkonsulent DTU Bibliometri og Data Managementmiel@dtic.dtu.dk @melbaek

ANDERS BONATTO FISKER, red.InformationsspecialistDet Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Det Kongelige Bibliotekabof@kb.dk @abonattofisker

LOTTE THING RASMUSSEN, red.ForskningsbibliotekarSyddansk Universitetsbibliotekltr@bib.sdu.dk

ÅRSABONNEMENT 4 numre for 300 kr. plus porto.

ADRESSEÆNDRING Meddelelser om adresseændringer og ekspedition af REVY bedes rettet via mail til df@statsbiblioteket.dk

AFLEVERINGSFRISTER Nr. 1 jan-mar 2016 - deadline 1. decNr. 2 apr-jun 2016 - deadline 1. marNr. 3 jul-sep 2016 - deadline 1. jun Nr. 4 okt-dec 2016 - deadline 1. sep Aftalte manuskripter sendes via mail til cula@kb.dk

ANNONCEPRISER (EX MOMS) 1 helside: 4.900 kr.3 helsides annoncer: 10.000 kr.

Oplag: 2.100ISSN 1904-1969ISSN (online) 1904-1977

Forsidefoto Anita Graversen

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

36

101618202224

LOD NOGET BIBLIOTEKERNE KAN BRUGE?

Informationssøgning TRE DANSKE SØGESTEDER TESTES

AU Library OVER DEN MOTIVERENDE MUR

ExploreUSING ETHNOGRAPHIC METHODS

Zoner BRUGERVENLIG FORMIDLING

Accession SPECIALE KORTLÆGGER PDA-PRAKSIS

Arbejdsugen YOGA OG OPEN ACCESS Chefkollegiet FÆLLES STYRING AF BIBLIOTEKSVÆSENET?

S

90 Link biblioteket åbent!

_______________________________________________________________________________________

Er Linked Open Data noget, bibliotekerne kan bruge i deres informationsarbejde? Hvilke kilder, værktøjer og metoder er brugbare – og giver det fordele i arbejde med

registrering og formidling? Svaret søges i et igangværende DEFF-projekt.

3

GRAF

ISK

DESI

GN &

TRYK

HENR

IK DY

BDAH

L / TH

E DYB

DAHL

CO.

www.

thedy

bdah

l.com

90 Link biblioteket åbent!

_______________________________________________________________________________________

Er Linked Open Data noget, bibliotekerne kan bruge i deres informationsarbejde? Hvilke kilder, værktøjer og metoder er brugbare – og giver det fordele i arbejde med

registrering og formidling? Svaret søges i et igangværende DEFF-projekt.

Linked Open Data (LOD) handler om at gøre struktureret information mere anvendelig på nettet, og metoden har efterhånden fået en række succesfulde anvendelsesmuligheder. Biblioteksverdenen har også fået øje på potentialet. En række nationalbibliografier og emneordsvokabularer er publiceret som LOD, og det samme gælder dataset fra kulturarvsportaler som Europeana og DPLA. BIBFRAME er et forsøg på at finde et katalogformat, der håndterer denne tilgang til data, men allerede nu udvikles også LOD-baserede bibliotekskataloger af Libris (Sverige) og Deichmanske (Oslo). Formidlingsgrænseflader bygget på LOD-publicerede ressourcer kan blandt andet ses i de tyske, franske og spanske nationalbiblioteker. I projektet Linked, Open & Social, hvor SDUB, SB og KB er aktive deltagere i spor 3, undersøger vi, om LOD også kan udnyttes i mindre skala på de enkelte biblioteker.

Hvilke er de ti største byer, hvor borgmesteren er en kvinde? Oplysningerne til at besvare spørgsmålet kan givetvis findes i Wikipedia, men at finde svaret ved at læse artiklerne er omstændeligt arbejde. Fra en liste over verdens største byer kan man følge links til artiklerne om hver enkelt by, finde ud af, hvem der er borgmester, og fastslå, om vedkommende er kvinde. Derefter videre til den næste by på listen. Der findes en bedre metode; at benytte Wikidata, der er Wikipedias strukturerede bagside. Wikidata indeholder de samme data, men som LOD, det vil sige strukturerede beskrivelser af, hvad der er byer, hvilken størrelse de har, hvem der er borgmester i dem, og hvilket køn disse personer har. Svaret findes ved, at oplysningerne er maskinlæsbare og kan kombineres, og data er dermed blevet mere anvendelige.

Et web af data

Lad forskellen mellem Wikipedia og Wikidata illustrere skellet mellem et web af dokumenter og et web af data. Distinktionen laves af Tim Berners-Lee, når han i 2006 fremsætter principperne for linked data. I Wikipedia linkes der mellem dokumenter, der indeholder information om ting (byer, personer), i Wikidata linkes der mellem tingene selv. Tingene forbindes gennem beskrivelser i form af prædikative udsagn om entydigt definerede enheder. De udtrykkes i et Resource Description Framework (RDF) i tripler med subjekt, prædikat, objekt. Mennesker forstår komplekse tekster ud fra den kontekst, de indgår i, men informationen skal forenkles og defineres entydigt for at blive maskinlæsbar. Fx kan sætningen ”Terry Eagletons ’Ideology’ er fra 1991” brydes ned til:

1. Terry Eagleton har skrevet ’Ideology’2. Terry Eagleton er en person3. ’Ideology’ er en bog 4. ’Ideology’ blev udgivet i 1991

3

KNUT ANTON BØCKMAN, KNAB@KB.DK SYSTEMKONSULENT, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

4

Dette lyder omstændeligt, men maskiners manglende kontekstuelle forståelse opvejes af, at de er rigtig gode til gentagende handlinger. Derved håndteres det store antal tripler, der gør information fra et komplekst dokument (som en nationalbibliografi) maskinlæsbart. Subjekt, objekt og prædikat identificeres entydigt med Unique Resource Identifiers (URI) tilgængelige via http-protokollen.

Det er afgørende for LOD, at selve linket, forbindelsen mellem de to ’ting’ selv, er defineret – til forskel fra almindelige html-links, hvis betydning forstås ud fra kontekst.

Hvor kommer URI’erne fra? Man kan publicere dem efter behov, men idéen i LOD er, at man benytter anerkendte og udbredte vokabularer, enten direkte eller via linkning. Dermed kan andres arbejde genanvendes og ens egne data forbindes med andres data og bliver mere anvendelige. Data, der publiceres og anvendes som LOD, skal være offentlige og til fri brug.

I bibliotekerne

Hvis LOD er etablerede vokabularer, identifikatorer, strukturerede data og eksponering på nettet – har biblioteker så ikke længe drevet med dette i form af klassifikationssystemer, autoritetsposter, katalogposter og web-opacs? Desværre ikke. Vores opacs og discovery-systemer publicerer katalogposter, der i bund og grund er dokumenter. Der er links i dem, men de leder typisk til andre dokumenter, og links er ikke tilstrækkeligt defineret til automatisk forståelse. Mange biblioteker holdt for 20 år siden op med at benytte autoritetsdata. Andre benytter dem kun i lokalt vedligeholdte baser, uden at linke ud til almene kilder, der kan forbinde ens data med andre data – i og udenfor bibliotekssektoren. At der i så lille grad linkes ind til biblioteksdata er en af grundene til, at biblioteksressourcer opnår en dårlig eksponering i søgemaskinerne.

LOD i registrering og formidling

Det er ikke på nogen måde givet, at det er muligt eller ønskeligt at publicere alle katalogdata, (endsige alle biblioteksdata) som LOD. Det aktuelle projekt vil heller ikke afgøre dette. Men det undersøger, hvordan vi kan arbejde med LOD i registrering og formidling. Det er ingen tvivl om, at behovet for URI’er aktualiserer spørgsmålet om brug af autoritetsdata. Centralt vil være at finde metoder til at knytte lokale registreringer af fx personer, emner og stedsnavne til anerkendte kilder. I tilfælde, hvor man har lokale autoritetsdata, er planen at skabe forbindelser fx til VIAF og ORCID for personer, til Getty’s AAT for emner og til GeoNames for stedsnavne. Benyttes

ikke lokale autoritetsdata, vil der først være en udfordring med at normalisere og deduplikere variant-indførsler. Til begge aktiviteter findes der værktøjer som OpenRefine eller Catmandu, og projektet skal indhøste erfaringer med brugen af disse.

Det andet undersøgelsesområde er, hvordan LOD kan bidrage til bedre formidling. Med URI’er i posterne tilbydes et sikkert punkt (”Det er denne person”; ”Det er dette sted”), der ikke hviler på match af tekststrenge. Fra disse URI’er kan vi bygge services, der beriger de lokale data ved at hente informationer ind fra andre kilder, der benytter eller henviser til de samme URI’er. De færreste brugere vil have glæde af at blive ledt videre til fx VIAF, men via VIAFs URI’er vil man kunne hente data ind fra andre kilder og præsentere beriget information til brugerne.

Linked, Open & Social løber til 2017, og projektledelsen ligger hos DTIC. 6

Fakta En af de mest kendte succesfulde anvendelser af linked data er BBCs strukturering af nyhedsindhold. Læs mere her: http://bbc.in/1FjEz3e Linked Jazz er et andet meget vellykket projekt, der også har været stilskabende ikke kun i brug af LOD, men også fx crowdsourcing. Se det live her: https://linkedjazz.org/ Det franske nationalbiblioteks LOD-baserede brugergrænseflade: http://data.bnf.fr/ Og den tilsvarende fra det spanske nationalbibliotek: http://datos.bne.es/ samt Deutsche Digitale Bibliotheks portal https://www.deutsche-digitale-bibliothek.de/

Bibliotekers brug af LOD er genstand for en årlig konference, SWIB, som i år holdes i Hamburg 23.-25. november (http://swib.org/swib15/ ). Det er normalt også et stort emne på ELAG (European Library Automation Group), hvis næste konference afholdes på Det Kongelige Bibliotek 6.-9. Juni 2016 (http://elag2016.org/).

Z

4

SMART CONTROL

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Med hyldelæseren smartstock 150 får du et trådløst værktøj, der med stor rækkevidde og hurtighed kan styre din hyldekontrol.

Hyldelæseren kan finde materialer, der er reserverede, udlånte, fejlplacerede, meldt bortkomne, tilhørende et andet bibliotek og meget mere.

smartstock 150 kan med sin store kapacitet læse mere end 10.000 materialer i timen, vejer kun 600 gram og er let at tage med langs hylderne.

Det integrerede batteri holder op til 8 timer ved normal brug.

smartstock 150 har trådløs adgang til dit bibliotekssystem.

Læs mere om smartstock 150 og vores andre RFID løsninger på www.axiell.dk

smart control.indd 1 9/9/2015 9:56:28 AM

6 7

Den umulige informationssøgning

– om tre danske søgesteders begrænsninger I vores arbejde som informationsspecialister ved Roskilde

Universitetsbibliotek forsøger vi dagligt at overbevise studerende og forskere om den videnskabelige vigtighed af en systematiseret tilgang til litteratursøgning. Vi vejleder dem om brugen af booleske operatorer, om

nødvendigheden af at søge på tværs af databaser og om relevansen af referencehåndteringsprogrammer.

I februar 2015 indgik vi i forbindelse med VIOL-projektet i et samarbejde om at udforme en bibliografi over danske publikationer om velfærdsteknologi. Grundlaget for bibliografien var blandt andet en systematiseret afsøgning af henholdsvis Infomedia.dk, Bibliotek.dk og Forskningsdatabasen.dk med henblik på at sammenfatte resultaterne i en dynamisk database i referencehåndteringsprogrammet Zotero. Det var med en vis forundring, vi måtte erkende, at det tilsyneladende ikke er muligt at foretage tilfredsstillende systematiserede afsøgninger af dansk litteratur. De øgede krav til dokumentation og videnskabelig redelighed i den akademiske verden taget i betragtning er dette en trist erkendelse. Især fordi det er noget, vi bliver nødt til at tage højde for i vores fremtidige formidling til både forskere og studerende. I denne artikel forsøger vi at opridse, hvorfor vi ikke fandt det muligt, samt at redegøre for vores fremtidige ønsker til de tre webgrænseflader.

Infomedia

I VIOL-projektet blev det besluttet, at artikler fra fagblade var en væsentlig kilde at få repræsenteret i bibliografien. Infomedia var derfor det første sted, vi valgte at søge. Artiklerne skulle indeholde ordene ”velfærd”, ”effektiv” eller ”service” i kombination med enten ”teknologi” eller ”digital”, eller blot ordet ”velfærdsteknologi”. De fem første søgetermer (velfærd, effektiv, service, teknologi og digital) blev trunkeret både foran og bagved, mens det sidste (velfærdsteknologi) blev trunkeret bagved. Alle søgninger var afgrænset til perioden fra og med 2008 til og med 2014 og blev foretaget i fagligt udvalgte publikationer. Selvom Infomedia muliggør fuldtekstsøgning, besluttede vi at begrænse søgningen til i titel og abstract for at sikre ensartet fremgangsmåder på tværs af databaserne.

Første søgning blev foretaget i Infomedias Ekspert-søgning, hvor vi fandt god dokumentation for søge-syntaks under fanen Hjælp. Selve søgedelen fungerede smertefrit i Infomedia, men problemet opstod, da vi efterfølgende skulle trække resultaterne ud af Info-media og ind i referencehåndteringsprogrammet. Infomedia understøtter nemlig ikke nogen form for eksport af metadata, og på de tidsskrifter, vi søgte, var der heller ikke noget link til originalartiklen. For at få fat i denne metadata, var det derfor nødvendigt efterfølgende at benytte Google (eller tilsvarende søgemaskine) og her søge sig frem til den pågældende artikel. Når den pågældende artikel herefter var fundet på tidsskriftets egen hjemmeside, var det så muligt via et browser-plugin fra referencehåndte-ringsprogrammet at hente metadata. Metadata fra disse hjemmesider var dog i alle tilfælde mangelfuld, hvilket igen resulterede i, at (store dele af ) metadata fra hver enkelt artikel, måtte inddateres manuelt. Samlet medførte den manglende understøttelse af referencehåndteringsprogrammer et meget stort manuelt arbejde med den efterfølgende indsamling af metadata.

Bibliotek.dk

De tidsskrifter, vi ikke havde mulighed for at finde i Infomedia, søgte vi på i Bibliotek.dk. Under sidens hjælpefunktion er der en smule vejledning at finde til Kommandosøgning. Denne vejledning er dog minimal og dækker slet ikke alle de kommandoer, der reelt er tilgængelige. Dette er velsagtens gjort for ikke at forvirre den almindelige bruger unødigt, men som professionel kunne man godt have ønsket sig et link til yderligere vejledning for avanceret brug. Med en smule Google-fu fandt vi i stedet frem til en mere avanceret vejledning på DanBibs hjemmeside. Denne vejledning er dog langt fra letlæselig – selv for

DANIEL HONORÉ PRYN PRYN@RUC.DK, ROSKILDE UNIVERSITETSBIBLIOTEK MIKKEL HVIDTFELDT ANDERSEN HVMA@ITU.DK, IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

R

6 7

Den umulige informationssøgning

– om tre danske søgesteders begrænsninger

R

professionelle – men det lykkedes os at finde frem til de søgekoder, vi skulle bruge, og arbejdet kunne gå i gang.

Det første problem opstod, da vi forsøgte at arbejde med foranstillet trunkering. I princippet fungerer denne funktion efter hensigten, og søger man eksempelvis på ”*velfærd*”, dukker der både resultater som ”børnevelfærd” og ”velfærdsteknologi” op. Problemet opstår, når man sætter foranstillet trunkering ind i længere og mere avancerede søgestrenge. Forsøges dette, får man enten en fejlmeddelelse om, der ikke kan søges på det, man har skrevet, eller også sker der simpelthen en timeout på siden. Dette betyder reelt, at der er søgninger, som ikke kan foretages på Bibliotek.dk, og for vores vedkommende betød det, at vi måtte gå på kompromis med vores systematik og nøjes med bagvedstillede trunkeringer.

En anden begrænsning ligger i mulighederne for at søge på årstal. Bibliotek.dk giver mulighed for at filtrere ”År lig med”, ”År før” eller ”År efter” – men kun én af nævnte ad gangen. Da vi i vores tilfælde søgte litteratur udgivet mellem 2008 og 2014, var dette filter ubrugeligt. Heldigvis er det i søgestrengen

muligt at indsætte årstal enkeltvis, og da vi kun havde behov for at søge i en syvårig periode, kunne vi løse vores problem ved at afslutte søgestrengen med:

and (år=2008 or år=2009 or år=2010 or år=2011 or år=2012 or år=2013 or år=2014)

Havde vores krav i stedet været, at litteraturen skulle have været udgivet mellem 1847 og 1985, havde vi dog stået i en helt anden kattepine.

Det sidste problem med Bibliotek.dk opstod, da vi skulle trække referencerne ud fra vores søgeresultater. Bibliotek.dk understøtter for så vidt udtræk til referencehåndteringsprogrammer, og det bør her nævnes, at det metadata, der gives, er særdeles tilfredsstillende. Problemet er blot, at der kun er mulighed for at trække referencer ud enkeltvis (alternativt er det muligt at tilføje resultater til en såkaldt huskeliste og herefter trække dem ud samlet, men hver enkelt resultat skal stadigvæk tilføjes til huskelisten individuelt, så arbejdsbyrden bliver derved den samme). Ingen af de større referencehåndteringsværktøjers ellers udmærkede browser-plugins kunne heller løse opgaven i Bibliotek.dk.

Foto

flic

kr.c

om/p

hoto

s/l_

k_m

/

6

Forskningsdatabasen

Som en del af den systematiske afsøgning besøgte vi Forskningsdatabasen for at foretage en klassisk emnesøgning efter samme opskrift som ovenfor. Dette viste sig dog hurtigt at være problematisk på flere måder.

Forskningsdatabasen anvender i skrivende stund deres helt egen søgesyntaks. Der anvendes ”spørgsmålstegn” (?) for trunkering, ”lighedstegn” (=) for ELLER, og ”mellemrum” for OG. Det hele er dog fint dokumenteret under søgetips og var derfor ganske simpelt at gå til, omend det virker mærkværdigt, at valget ikke er faldet på en mere standardiseret syntaks. OG-funktionen, dvs. mellemrumstegnet, forvoldte dog en del problemer, når vi arbejdede med længere sammensatte søgestrenge, og i praksis oplevede vi desuden, at OG i nogle tilfælde fungerede som ELLER. Der var således en del manuelt arbejde med at rydde op i posterne efterfølgende.

Anderledes udfordrende forholdt det sig med det, Forskningsdatabasen benævner søgekoder, og som muliggør søgning i specifikke metadatafelter. På trods af, at Forskningsdatabasen i en lang række tilfælde har trukket abstract-metadata ind i webgrænsefladen, er det ikke muligt at lave en søgning kun i dette felt. Derfor må man vælge mellem udelukkende at søge i titel-feltet (med kommandoen TI:) eller blot at lave en fritekstsøgning. For den gennemsnitlige informationssøger er dette formentlig ikke et særlig stort problem, måske fordi man er lykkeligt uvidende. Foretager man derimod en systematiseret afsøgning, står man i et dilemma, hvor man enten må berede sig på at få en masse ”støj” i sin søgning, eller fæstne sin lid til at værkets titel er tilstrækkelig beskrivende til at blive indfanget i søgningen.

En lignende udfordring med søgekoder opstod i arbejdet med årstalsafgrænsningen. Her gav den fremgangsmåde, som Forskningsdatabasens hjælpefunktion beskriver, konsekvent færre resultater, end hvis man efterfølgende filtrerede søgningen på udgivelsesår. Også sprogkoden i dokumentationen er unøjagtigt dokumenteret. Her henvises der til tre-bogstavssprogkoderne fra ISO. I praksis viste det sig dog, at kun to-bogstavssprogkoden (LA:da) gav poster i søgningen. I det igangværende arbejde med at udvikle Forskningsdatabasen kan man derfor kun håbe på, at kommandosøgning og dokumentation udbygges og korrigeres efter gældende standarder.

Forskningsdatabasen excellerede dog i muligheden for at eksportere søgeresultaterne til referencehåndteringsprogrammer. Forskningsdatabasen tillader dels et samlet udtræk af alle søgeresultater på én gang og giver derudover fyldestgørende referenceposter indeholdende al den tilgængelige metadata.

Konklusion

På baggrund af vores erfaringer med biblio-tekets forskningsunderstøttelse af VIOL-projektet opridser vi tre ønsker til fremtidens informationssøgningsgrænseflader.

1. Det er vores oplevelse at referencehåndteringsprogrammer (RefWorks, Zotero, Mendeley etc.) i stigende grad bliver taget i brug af både førsteårsstuderende og forskere. Forklaringerne på dette er formentlig mange, men konsekvensen er en stigende forventning til, at programmerne kan tilføje et element af systematik og gennemskuelighed til både studiearbejdet og forskningen. Efterspørgslen på funktionelle referencehåndteringsprogrammer medfører et implicit krav til informationsudbyderne om gode muligheder for at trække data ud til videre brug. Som vist ovenfor er det kun Forskningsdatabasen, der imødekommer dette behov nogenlunde tilfredsstillende. Det er vores håb, at man i fremtiden bestræber sig på at tage højde for gode output-muligheder i designet af systemernes webgrænseflader.

2. Systematik og gennemsigtighed er altafgørende for den videnskabelige metode. Det er derfor bydende nødvendigt, at bibliotekerne i deres bestræbelser på at understøtte forskere og studerende også kan kvalificere deres services som gennemsigtige og pålidelige. På baggrund af de erfaringer, vi har gjort os med ovenstående informationsressourcer, ser vi store udfordringer, når der kommer til muligheden for at kunne redegøre for søgningers og resultaters stringens. Det er vores håb, at man i fremtiden vil sørge for at webgrænsefladerne, hvori den danske forskning kan fremsøges, stiller bedre syntakser og kommandosøgningsmuligheder til rådighed.

3. Vi mener at man skal være ganske varsom med at designe informationssøgningssystemers webgrænseflader ud fra et princip om, at de mindst kompetente skal kunne følge med. Som vist mener vi, der er en fare for, at man arbejder sig hen mod laveste fællesnævner. Brugervenlighed og godt interaktionsdesign er selvsagt alfa og omega for en god brugeroplevelse, men disse bør ikke forveksles med lav funktionalitet. Vi opfordrer derfor til, at man udvikler databaser med differentierede webgrænseflader, så de kan betjenes af professionelle såvel som ikke-professionelle informationsbrugere.

8

DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: dbc@dbc.dkwww.dBc.dk– VEJE TIL VIDEN

Alle de bøger, som DBC modtager,

bliver straks-registreret og er søgbare

på nettet dagen efter.

Et par timer efter, at vi har modtaget en ny

udgivelse, er der oprettet en foreløbig biblio-

grafisk post med titel, ISBN-nummer, forlag og

faustnummer. Så er titlen synlig i bibliotek.dk

og i bibliotekerne næste morgen. det gælder

alle de ca. 400 bøger og andre materialer,

vi modtager hver uge.

Hvert år forsyner DBC tusindvis af fagartikler,

bøger og andre materi aler med emneord, noter

og alle de andre metadata, der gør materialerne

søgbare. Vi er i front inden for bibliografisk

udvikling og samarbejder med verdens største

biblioteker og producenter af metadata.

Find bogen straks”Har I den nye Kim Leine.

Den der lige er udkommet?”

6343 Annonce til DF RevyGrøn_210x297.indd 1 31-08-2015 13:36:56

10

“BIBLIOTEKET ER ET STÆRKT BRAND” Interview GITTE BRUUN JENSEN

Af Christian Lauersen, red.

Tilbage i 2008 skiftede Gitte Bruun Jensen jobbet som afdelingschef hos TDC Online ud med stillingen som souschef på DTU Bibliotek. Seks år senere har hun sat sig til rette som bibliotekschef på DTU i en periode, hvor der er fart på organisationsændringer og udvikling. REVY mødte Gitte til en snak om hendes nye job, biblioteksidentitet og det at finde verdensmesteren i den enkelte.

Du er næsten lige tiltrådt som chef for DTU Bibliotek. Hvordan har den første tid været?

”Den har været spændende og anderledes, fordi det hele jo er faldet sammen med en større organisationsændring på biblioteket, så jeg har brugt en del tid på, at få den nye organisation til at falde på plads og forklare, hvad der er sket. Det kan være lidt kompliceret at forstå, hvad DTU Bibliotek er i forbindelse med den nye organisatoriske indlejring, hvor hidtidige funktioner i biblioteket er flyttet andre steder hen. Det handler i høj grad om at fortælle, at DTU Bibliotek er som det hele tiden har været, idet vi leverer de samme og velkendte services til DTU, og vi er en stærk platform, som forskerne og de studerende er glade for.” Der lader til at være en tendens på universitets-bibliotekerne, hvor områder som bibliotekerne har opdyrket over tid, f.eks. data management og bibliometriske services, bliver udfaset fra biblioteket og indlejret andre steder i moderorganisationen. Det er også det, der er sket her på DTU. Hvordan betragter du den udvikling?

”Det, der er vigtigt, er, at forskeren og den studerende ikke mærker nogen forskel i serviceniveau. At bibliometri og data management

ikke organisatorisk er placeret på biblioteket håndterer vi med tværgående samarbejde, således at brugerne ikke mærker nogen forskel. Vores forskningsmæssige infrastruktur er på plads, og alle får god service, og det er det vigtigste.

Den bevægelse, der har været på universitetet i et stykke tid, er nu tilendebragt, og vi er som bibliotek en fuldgyldig del af administrationsenheden. Jeg refererer til en underdirektør for den enhed, der hedder Innovation og sektorudvikling, og det kan selvfølgelig være svært at se, hvor biblioteket hører ind der, men det tænker jeg som en organisatorisk manøvre. Vi er stadig DTU Bibliotek, en velsmurt forskningsinfrastruktur, der lever i bedste velgående, og på indgangsdøren står der naturligvis stadig DTU Bibliotek. Det er vi stolte af.”

Hvilke ledelsesmæssige værktøjer bruger du for at sikre denne proces?

”Jeg prøver i høj grad at fremstå som en del af helheden og sikre rettidig kommunikation omkring både stort og småt. En konkret ting, jeg gør, er, at jeg hver fredag holder fælles morgenmad for hele biblioteket, og her har jeg altid noget fast på programmet, noget der skal formidles til afdelingen. Jeg gør meget ud af fysisk og kommunikativt så vidt muligt at være til stede i nuet. Det giver grundlag for at tale sammen og få en dialog om den vej, vi går. Jeg får eventuelle spørgsmål med det samme og har mulighed for at afdramatisere noget af det, der foregår og er samtidig tilgængelig. Det lyder banalt, men jeg tror, det virker. Jeg er her faktisk, jeg er tilgængelig og ikke bare på ”min dør er åben”-måden. Manglende information skaber unødige historier, og det er for ærgerligt. Selvfølgelig er der ting, jeg

11

2-2015 korr LTR HD.indd 10 09/04/15 13.34

10

“BIBLIOTEKET ER ET STÆRKT, MEN ENSIDIGT BRAND”

Interview GINA BAY & SOLVEIG SANDAL Af Lotte Thing Rasmussen, red.

To timer er ikke nok. Det har Gina Bay og Solveig Sandal Johnsen advaret om, allerede inden interviewet om deres arbejde forsker- og studenterservice går i gang. For her er et emne, de kan tale om i rigtig lang tid.

Gina, som er uddannet bibliotekar og har en master i børne- og ungdomskultur fra Syddansk Universitet, startede sit arbejdsliv med at arbejde på folkebiblioteker, men fik på et tidspunkt et vikariat på Syddansk Universitetsbibliotek.

”Og så var jeg hooked. Jeg har ikke haft lyst til andet siden. Det er enormt givende at arbejde med studerende og forskere. Man bliver en del af deres proces, hvad enten det gælder en professors forskningsspørgsmål eller en specialestuderende, der er kørt fast. Vi kan rykke folk et skridt videre ved at indgå i dialog på et neutralt grundlag. Det er en vigtig rolle”, siger Gina, som på AU Library er kontaktbibliotekar for Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS).

Solveig er cand scient bibl. og valgte uddannelsen, fordi der er gode jobmuligheder og havde oprindeligt set sig selv i en privat virksomhed, fx et advokatkontor, men det endte i stedet med AU Library, hvor hun er kontaktbibliotekar for Juridisk Institut, også Aarhus BSS.

”Jeg er rigtig glad for kontakten til både studerende og forskere og synes, vi har en vigtig, understøttende rolle. Jeg kan godt lide arbejdet med de juridiske kilder, og det faglige indblik i det juridiske er meget interessant for mig”, siger Solveig.

Skeptiske forskere Gina har for nylig været med til at afslutte en tilfredshedsundersøgelse af bibliotekets eksisterende og mulige udvikling af fremtidige forskerservices. Undersøgelsen dækkede alle fakulteter og modtog svar fra 524 ansatte, hvilket svarer til ca. 13 procent af de adspurgte.

”Undersøgelsen viste bl.a., at der ikke specielt stort kendskab til vores support i forbindelse med publicering. Forskerne ser simpelthen ikke biblioteket som sparringspartner på dette område. Der blev også givet udtryk for, at de er i tvivl om og faktisk ret skeptiske overfor, hvorvidt vi kan hjælpe dem på deres niveau. Det skal også siges, at vi ikke bruger mange kræfter på de etablerede forskere, med mindre de ikke selv opsøger os. Til gengæld er det tydeligt, at jo mere de kender os, des mere og mere mangfoldigt bruger de os. Undersøgelsen har givet os et udgangspunkt at gå i dialog ud fra”, siger Gina, og understreger at undersøgelsen ikke gav nogen entydig konklusion, men illustrerede en stor mangfoldighed i forskernes brug, ønsker og behov.

10

E-læring og employability Solveig deltager i det igangværende DEFF projekt ”E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices – hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?”, som er inddelt i to søjler – en MOOC-søjle og en LMS-søjle, som er den, Solveig deltager i.

”Projektet har været i gang i 1 ½ år, og det fylder en del, men jeg henter rigtig meget inspiration i det. Fx er det enormt givtigt, at der er flere slags biblioteker med og ikke kun universitetsbibliotekerne. I efteråret deltog vi i et kompetenceudviklingsforløb bestående af 5 workshops og et live, online forløb, som universitetspædagogisk enhed på Syddansk Universitet stod for. Her fik vi bl.a. konkrete værktøjer til e-læringsforløb. Det var rigtig godt, og det sætter jo tankerne i gang. Projektet har også en god beskrivelse af begrebet employability, som har fået mig til at tænke mere over, hvad det er for en virkelighed, de studerende kommer ud i. Biblioteket kan bidrage til at øge de studerendes employability ved at tænke undervisningssituationen skridtet videre og italesætte det, de lærer i forhold til deres kommende arbejdsliv. Det giver troværdighed og relevans”, siger Solveig.

Det politiske dyr Både Gina og Solveig oplever, at der er et stort behov for og arbejde i at skabe og vedligeholde netværk med det formål at formidle biblioteksservices med fagligt velfunderede kompetencer bag og ikke bare som poppede ideer i en kamp for egen berettigelse.

”Kulturen på de forskellige fakulteter har meget at sige. Vi har rigtig god kontakt til studielederen på jura. Men en god kontakt til en enkelt person er skrøbelig”, siger Solveig.

”Vi mangler det politiske dyr i os. Vi bør blive bedre til det politiske og spille med i magtspillet, være til stede i forskellige universitetspolitiske fora. Det er nok især noget, bibliotekslederne skal tage på sig. Men vi kan også selv italesætte vores successer, få en fod inden for i studienævn fx, så det bliver en samlet indsats”, siger Gina.

”I forhold til undervisning tror jeg, det ville være en fordel, at vi bliver skrevet ind i studieplaner. Vi skal hele tiden kæmpe os ind – det lærer vi

Foto

Ani

ta G

rave

rsen

11

selvfølgelig også af, men jeg kunne godt tænke mig, at biblioteket bliver betragtet som et sted med egen faglighed, og at forskerne ser os som medspillere”, siger Solveig.

”Det ideelle ville være, hvis forskerne så os som dialogpartnere, der giver værdi til deres arbejde. Men det er desværre stadig mere undtagelsen end reglen”, siger Gina.

”Måske hænger det sammen med, at den faglige del, hvor man kan tale deres sprog, kan være vanskelig, når man ikke er fagperson. Det er noget af det rigtig svære ved at være på et bibliotek som dette her. Jeg lærer fortsat at tænke mere juridisk, men det er godt nok en lang proces. Sidste forår tog jeg faget retshistorie, og det var meget givtigt og gav mig en større forståelse, også for hvorfor databaserne nogle gange er skruet sammen som de er – lovgivningen smitter af i databasernes opbygning. Men det er svært at få tid til. I USA har forskningsbiblioteker et krav om, at bibliotekarer minimum har en bachelor i et andet fag oveni bibliotekaruddannelsen, før de er kvalificerede til at arbejde på et forskningsbibliotek. Det er stof til eftertanke. Men vi skal også holde fast i vores egen faglighed og huske på, at vi faktisk bidrager med noget vigtigt – ranke ryggen og sige: Jeg er bibliotekar!”, siger Solveig.

”Det handler om at blive set for det, vi kan. Det gør vi ved at blive synlige”, siger Gina.

De har dog godt fat i netværket af ph.d.-studerende, som på regelmæssige kurser bl.a. præsenteres for 4 personaer, der illustrerer forskellige tilgange til knowledge management.

”På den måde får vi en krog i dem. De har endnu ikke etablerede vaner, og de har et reelt behov. De ph.d.-studerende vender også tilbage og efterspørger vores support. Psykologi har øget fokus på reviews, så vi oplever også mere efterspørgsel på support her fra både forskere og studerende”, siger Gina

De gode spørgsmål Når Gina og Solveig møder de studerende på vagter efter deres biblioteksundervisning, oplever de, at spørgsmålene er mere kvalificerede.

”Det handler igen om, at de finder ud af, hvad biblioteket egentlig kan. Det er interessant, at

11

bibliotekskurserne ikke fører til færre spørgsmål bagefter, mængden af spørgsmål er nok den samme, men vi får langt bedre spørgsmål. Efter biblioteksundervisningen kommer de til os med mere nuancerede og alsidige spørgsmål. Det er ikke den slags spørgsmål, vi typisk får på, når vi er på vagt”, siger Gina.

”Jeg går nogle gange fra en vagt og tænker: ’Jeg kunne godt have brugt de timer bedre’. Det er i hvert fald ikke på vagterne, jeg tænker, jeg gør den store forskel. Det er måske heller ikke meningen med vagterne, at det er her, der skal svares på spørgsmål med tyngde i? Vagtfunktionen lægger i hvert fald op til den lette version”, siger Solveig.

”Der bliver brugt enormt mange – måske også for mange - ressourcer på vagtdækningen. De specialiserede spørgsmål kommer i hvert fald ikke til os ad den vej. Vi bruger studentermedhjælpere til en del af vagtdækningen, og de er rigtig dygtige. De får sidemandsoplæring og lærer også hinanden op”, siger Gina.

I åbningstiden på BSS Library dækker studentermedhjælpere i perioderne 8-9 og efter kl.15. På vagterne mellem 9-15 er der både bibliotekspersonale og studentermedhjælpere til stede, som blandt andet tager sig af indkomne bestillinger.

Den motiverende mur Bibliotekskurserne for bachelorstuderende på både på Jura og Psykologi er for det meste valgfri og ligger ud over den almindelige undervisning, men der er et godt fremmøde.

”På Psykologi har vi talt om at kræve noget mere af de studerende, så de selv har oplevet at støde på en mur, inden vi træder til og hjælper dem over muren. Vi forestiller os, at vi kan nå længere med dem rent fagligt på denne måde, og i praksis kan jeg se, at

1212

jeg hurtigere kan hjælpe dem videre, når de selv har bakset med databaser og søgninger først. Muren er motiverende”, siger Gina.

”Det er enormt kaotisk for de studerende at skulle søge information. Vi sætter tingene ind i en ramme og giver dem nogle værktøjer og metoder. Forskerne tager ofte for givet, at de studerende kan finde ud af at informationssøge, vurdere kilder, holde styr på referencer osv., men det kan de altså ikke altid. Når de kommer fra gymnasiet, ved de ikke, hvad en videnskabelig artikel er, eller hvordan man selvstændigt udvælger en bog ud fra en problemformulering”, siger Solveig.

”I undervisningen arbejder vi heller ikke med øvelser – det bliver hurtigt lidt kunstigt. Det er bedre at tage udgangspunkt i deres problemstillinger”, siger Gina.

”På jura møder vi dem, før de har problemstillingen på plads. Lige nu er det enormt værktøjsbaseret ift. lovgivning, og det vil jeg gerne have ændret. De har også brug for at kunne søge på emner. Heldigvis er studielederens plan, at de studerende skal møde biblioteket kontinuerligt hvert semester, så fra dette efterårssemester ligger der nogle valgfri timer til dem, der skal skrive bacheloropgave. Et enkeltstående introduktionskursus på 1. semester giver ikke noget”,

siger Solveig.

”Når udgangspunktet er de studerendes egne problemstillinger, kan vi arbejde mere målrettet med fx afgrænsning og at få bredt terminologien ud. Det er her, vi bliver en del af selve processen og informationssøgningen indgår i en opgaveskrivningskontekst. Vi ser os som procesvejledere. Det gælder også i 1-1 vejledningen. I går talte jeg med en specialestuderende, som slet ikke kunne overskue al litteraturen. Vi fik lavet en god, afgrænset søgning efter en dialog om, hvad hun havde brug for, og hun fløj nærmest herfra. Her bør vi også blive bedre til at fortælle vejlederne, at vi faktisk også rykker deres studerende”, siger Gina.

12

6

13

Foto

Ani

ta G

rave

rsen

12 13

15

au-arrangementer og sociale medier Twitterprofil. ’@AU-Librarian’ - inspireret af en profil, der hedder AU Forsker. Her skiftes de ansatte til at skrive om bl.a. daglige opgaver. Facebookprofil. ’AU Library, Business and Social Sciences’. Library Talks. Seneste afholdte Library Talk var en boglancering, hvor en professor fra Jura fortalte om sin bogudgivelse.

gina og solveig Gina Bay og Solveig Sandal Johnsen arbejder på AU Library, Bartholins Allé, som sammen med AU Library, Fuglesangs Allé og AU Library, Herning er bibliotek for Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS). AU Library, Bartholins Allé dækker fagene jura, psykologi og statskundskab.

Z

14

___________________________________________________________

___________________________________________________________FRA FORENINGEN

15

Denne to-dages konference sætter fokus på fag- og forsk-ningsbibliotekerne som aktører i forskeruddannelserne og i support af nye forskere.

Hvordan bliver bibliotekets kompetencer udi vidensøgning og videnhåndtering m.m. integreret - som en naturlig del - i ph.d.-forløbet? Hvad skal vi have fokus på, og hvordan kan vi komme mere aktivt i spil?

Der vil være oplæg fra ph.d.-studerende og andre nye forskere, om deres akademiske arbejde med data og information. Også ph.d.-skoleledere, der fortæller om de overordnede målsætninger med ph.d.-uddannelsen og de politiske vinde, der aktuelt blæser på området, vil vi høre fra. Input og erfaringer fra forskningsbibliotekerne vil ligeledes være en del af konferencen. Målet for dagene er at blive klædt på til at udvikle nye og relevante services til målgruppen af ph.d.-studerende og forskere.

Mere info og tilmelding på www.dfdf.dk

Med venlig hilsen Bestyrelserne for Forum for Brugeruddannelse og NEFUS

SÆT X I KALENDEREN D. 3. OG 4. NOVEMBER 2015 FORUM FOR BRUGERUDDANNELSE OG NEFUS – NETVÆRK FOR FORSKERUNDERSTØTTENDE SERVICES AFHOLDER EN FÆLLES KONFERENCE PÅ NYBORG STRAND

NYE FORSKERE OG PH.D.-STUDERENDE: DE UNDERVISER, DE FORSKER OG DE PUBLICERER- HVORDAN KAN BIBLIOTEKERNES SERVICES INDRETTES FOR AT STØTTE BEDST?

VINTERINTERNAT 2016Biblioteksimpact, bibliometri og ranking.3. og 4. marts 2016Mere info på www.dfdf.dk

FORENINGEN TAKKER For et godt Årsmøde i Århus.

Her ses den velbesøgte poster session.

16

R Going native:

embracing ethnographic research methods in libraries

For many years libraries have chiefly investigating themselves and their users by sending out surveys and collecting quantitative data. Ethnographic research

methods offer librarians alternative and far more illuminating ways to measure user experience.

The last two years of my professional life have been dominated, led and informed by the emergence in librarianship of an invaluable set of research methods that we can adopt to explore the experience of our users. The methods themselves are not new, having been founded nearly a century ago by privileged white men and women as they learned about the cultures and practices of native people on remote Pacific islands – think National Geographic and you’re not far off – but their application to our field of work is comparatively recent.

Given the incomparable riches these research methods arguably deliver, it has become something of a mystery to me that they have been so completely hidden from view for the first 20 years of my career. Whatever the reason, it is high time these methods are now embraced by librarians for the possibilities and opportunities they could offer our services.

Sitting at the very core of these methods is ethnography, defined by the Oxford English Dictionary as ‘the scientific description of peoples and cultures with their customs, habits, and mutual differences,’ a means by which a group of people can be observed in their natural habitat. A huge part of this is simply about watching people, observing what they do and recording their behaviours. Ideally this is conducted from within the community you are studying – so that you are recording as an insider, part of that community – but even when this is not possible, and you observe as an outsider, the results are still valuable. In a library setting we can observe and record how our users behave in our spaces: how they

move through them, what they use in them, where they sit, for how long, whether they work in groups or alone, use their own devices or fixed PCs. Very soon you have a list of seemingly obvious things to record and analyse, and yet this sort of behavioural observation, or mapping, is not an activity in which most of us are engaged or think to do.

However, there is more to ethnographic research than observation. It does also involve talking to the community you are studying, finding out what their routines are, the needs they express, and what they say they do. The point about the latter, which is true of all attitudinal research, is that what people say they do and what they actually do are two very different things!

A few months ago one of my colleagues recorded an audio interview with a student who we’d asked to give us a tour around our library to discover what language she used and what she did in the space. When first asked whether she ever went to the staff desk, she said ‘No’; however a little prompting and digging soon revealed the opposite: ‘actually I suppose I get help from staff at this desk most days.’ Crucially the student was not cajoled to reveal this, just simply asked further questions to uncover more detail. Detail, and masses of it, is what all ethnographers are seeking. Given half the chance they’d follow their subjects home and go through their bins in order to build a fuller picture of their lives and to better understand what makes them tick. Ultimately this affords the ethnographer a complex but holistic view of the people they are studying, information which when

ANDY PRIESTNER, INFO@ANDYPRIESTNERTRAINING.COM, FREELANCE TRAINER AND CONSULTANT

17

16

R Going native:

embracing ethnographic research methods in libraries

For many years libraries have chiefly investigating themselves and their users by sending out surveys and collecting quantitative data. Ethnographic research

methods offer librarians alternative and far more illuminating ways to measure user experience.

17

coupled with behavioural data can be used to inform service improvements or devise new products.

It is my view that once you have gone down this road less travelled you won’t go back to a library survey again, or at the very least you will never conduct a library survey in isolation again. Why? Because ethnography offers a far more complete picture of our users, warts and all, whereas surveys are riddled with problems. They are boring to fill in and comment boxes are often left empty; they contain leading questions; they tend to be chiefly filled in by pro-library users; and worst of all, self-reporting through them is widely considered to be unreliable. How many of your students tell you via the library survey that they use your PCs to comment on their friends’ Facebook photos or to watch cat videos on YouTube? How many of them are willing to reveal in a survey that your library makes them feel anxious and that they don’t use your electronic resources because, unlike Google, they don’t understand them? Ethnography gives us an opportunity to discover these things, provided we are open to the opportunity and want to learn the truth.

Aside from sending out surveys, librarians also routinely collect a lot of quantitative data on library use: footfall; database use; and loans. Although this information can be valuable for various purposes, it tells us nothing at all about user experience. We don’t know if a user’s visit to a library resulted in them receiving the assistance or resources they required. Similarly we can’t assume that an article view is a measure of success. We can’t know if an article a user finds is relevant to their essay topic or not. Numbers alone are not enough. Through ethnography we can tell the story behind the numbers. I’m not advocating abandoning quantitative data altogether, but instead supplementing it with far more qualitative data that, until now, we have rarely collected.

It is worth mentioning that ethnography can be fun and rewarding too, both for the librarian and

the user, for a number of reasons. Neither we nor the users are very familiar with these methods so there is novelty value to them, moreover most offer elements of creativity and freedom of expression. As these approaches centre on understanding our users more, it is my experience that students greet them enthusiastically as they give them a genuine opportunity to have their voices heard and their point of view understood, outside of the exasperating constraints of a survey. As for librarians, well, ethnography rewards us with a deeper knowledge of our users and their needs than we’ve ever sought or possessed before, something that surely can only make our user-centric hearts glad!

Quite necessarily, given its interest in detail and the fullest picture possible, ethnography can be very time-consuming to conduct – the only downside to this kind of research that I can think of – but in my experience this time and effort can only be worthwhile given the unique insights it delivers. Here in Cambridge we have already used ethnography at local and

University-wide levels to: make changes to the layout of physical library space; design a web-based search service that will match user study needs with available study spaces; explore the possibility of legitimising the practice of student sub-lending; and to explore the day-to-day study lives of a large sample of undergraduates and academics. The work has been immensely illuminating and exciting, and yet we feel that we have only really just started our journey of discovery. Andy Priestner is a freelance trainer and consultant in creativity and innovation, marketing and communication and user experience. His book on User Experience in Libraries will be published in 2016. For more information go to: uxlib.org He also manages Cambridge’s FutureLib Project on a part-time basis which conductsethnography on a large scale across the University’s 100+ libraries: futurelib.wordpress.com

6

Cam

brid

ge li

brar

ians

dur

ing

a re

cent

eth

nogr

aphi

c re

sear

ch w

orks

hop.

Ph

oto

cred

t - M

oder

n H

uman

18

KEA Biblioteket og de syv små fagzoner

Vi ønsker en så brugervenlig formidling af vores samling som mulig. Derfor forsøger vi via nyere navigationsredskaber at optimere litteraturformidlingen og navigationen

i det fysiske biblioteksrum. Vores brugere skal kunne finde hen til mælken, og derfor er bibliotekets samling blevet opdelt i 7 fagzoner etableret ud fra KEAs

uddannelsesretninger. Understøttet af signageredskaber og arkitekturprincipper om tilgængelighed i offentlige rum, gøres biblioteket mere tilgængeligt og meningsgivende

for brugerne. Mælken står nu ved siden af fløden, i stedet for spegepølsen og vaskepulveret!

KEA Bibliotekets udfordringer

KEA Bibliotek er et uddannelsesbibliotek, der tilbyder faglitteratur til over 30 forskellige uddannelser, hvilket kan gøre dét at finde noget fagligt relevant besværligt for vores brugere. Efter utallige brugere havde tippet os om, at bogopstillingen var uoverskuelig og ulogisk, og dét at finde en bog var som at finde en nål i en høstak, måtte vi tage affære.

DK5 kan rumme hele vores samling, men i forhold til vores målgruppe, giver systemets “naturlige” opstilling ikke altid en meningsfuld sammenhæng på hylderne. KEA Biblioteks valg af DK5 som opstillingssystem er et resultat af udbud og egne ressourcer ved bibliotekets start i 2009. Indenfor de sidste par år er samlingen mere end fordoblet, til ca. 12.000 materialer. Udfordringen vedrørende koblingen mellem DK5 og samlingen blev i den forbindelse tydeligere. Eksempelvis stod bøger omhandlende maskinteknik ved siden af bøger om mode, marketing og optometri. Dette gav måske kun mening for fagpersonen? Men fra et brugerperspektiv var denne opstilling ikke meningsgivende og skabte ikke grundlag for græsning og serendipitet. Hele ideen med et bibliotek er at gøre viden tilgængelig, og i den forbindelse skal viden jo gerne være til at finde. For os som uddannelsesbibliotek handler det primært om at skabe en kobling fra vores materialer ud til studieretningerne. Der skulle skabes en sammenhæng fra materialerne, med afsæt i brugernes præmisser. Med denne erkendelse besluttede vi os for at satse og lave en drastisk ændring.

De syv (små) fagzoner

Med afsæt i KEAs uddannelsesretninger identificerede vi 7 overordnede fagzoner. Hver fagzone fik en farve-kode, som var gennemgående i formidlingen. Farven har bl.a. til formål at fungere som navigationsredskab i forhold til bibliotekets plan-oversigt og dermed illu- strere, hvor i rummet du finder din fagzone. Ligeledes er fagzonerne søgbare i bibliotekskatalogen. Plan-tegningen under-støttes yderligere af navigationsskilte placeret i biblioteksrummet.

Brugerne anvender biblioteket til at få dækket et fagligt informationsbehov. Med dette behov for øje opdelte vi samlingen i KEAs uddannelsesretninger, og lavede emneindsnævringer, så samlingen på forhånd blev opdelt inden for brugernes respektive fagfelt. Opdelingen gav således et koncentrat af fagmaterialerne, fagzoner. Hermed spilder du ikke tiden på at frasortere de “støjende” designbøger, hvis du leder efter en optometribog. Som uddannelsesbibliotek med en faglig menu er førsteprioriteten at tilgængeliggøre, overskueliggøre og appetitliggøre menuen.

Signage omkring fagzonerne

For at tydeliggøre de 7 fagzoner i rummet og visualisere det faglige indhold på hylderne havde vi behov for nye navigationsredskaber og optimering af vores visuelle identitet. Derfor skulle der en mere iøjnefaldende skiltning til. Skiltningen blev udformet på baggrund af, at KEA værdsætter dynamik højt, og derfor var det en prioritet, at biblioteksrummet afspejlede dette. Endvidere

NATALIE W. GODSKE NWG1@KEA.DK CAND.SCIENT.STUD, KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMIS BIBLIOTEK, FORSKNING & INNOVATION

ANJA G. NIELSEN ANGN@KEA.DK CAND.SCIENT.BIBL., KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMIS BIBLIOTEK, FORSKNING & INNOVATION

19

18

KEA Biblioteket og de syv små fagzoner

19

havde brugernes navigationsproblemer understreget vigtigheden af signage. Dette affødte to krav til de nye biblioteksskilte: 1. synliggøre DK5-nummereringen og 2. at skiltene skal være lette at opdatere, flytte og udskifte.

De færdige skilte kom til at bestå af følgende tre elementer: 1. sektionens DK5-nr.; 2. de 5-7 mest anvendte emneord indenfor sektionen; 3. en wordcloud med hele fagzonens emneord, for herved at billedliggøre zonen på skiltet og skabe en større visualisering og gennemskuelighed af zonernes indhold. Farven på skiltenes wordclouds er fagzonens gennemgående farve.

Tanken bag de nye skilte var at skabe et visuelt billede af bibliotekets materialer via de mest anvendte emneord. Første trin var at opdele hver fagzone i undersektioner, disse sektioner fik herefter udformet et skilt. Grænsen mellem sektionerne blev sat ud fra en vurdering af, hvor det gav mening for bibliotekets samling og uden syn på de ‘naturlige skel’ i DK5 ti hovedgrupper. Eksempelvis er en sektion i fagzonen Building, fra 70 - 71.01, et forholdsvis kort interval, hvis man kun ser på DK5-nummeret. Men i vores samling dækker dette interval over mange hyldemeter med materialer omhandlende emner som fx: “architectural theory, energy conservation, sustainability”.

Emneords basale formål er at muliggøre genfinding. For at formidle samlingen bedst muligt arbejder vi meget med ukontrollerede emneord og forsøger dermed at indeksere vores materialer ved brug af det ukontrollerede vokabular. Dette er et bevidst valg,

da de ukontrollerede emneord i højere grad tillader fagspecifikke termer og nye begreber. Således er det vigtigt, at de ukontrollerede emneord optræder på skiltene, da de er mest dækkende.

Værdiskabelse

Projektet har sat materialerne mere i spil. Brugerne kan nu se sig selv tydeligere i samlingen, da fagzonerne skitserer et billede af deres uddannelses faglige placering. Vi ser en større brug af materialerne inden for zonerne, og at græsning forekommer oftere i det fysiske rum.

Via fagzonerne og skiltningen blev det muligt at gøre de ellers usynlige emneklynger synlige; bøger om fx ‘ledelse i byggeri’ får lov til at stå ved siden af bøger om samme emne uden at drukne i de mange ledelsesbøger, der fx er at finde i Business-zonen, som de ellers ville stå i blandt.

Yderligere er det blevet nemmere at introducere biblioteket til nye brugere; med afsæt i deres studieretning kan vi give en mere fokuseret introduktion til dem. En utilsigtet sidegevinst ved fagzoneopdelingen og skiltenes undersektioner er, at de udvalgte emneord på skiltene kan anvendes som et internt værktøj, fx i forbindelse med indkøb af materialer til fagzonerne.

Næste skridt i fagzoneprojektet er at implementere denne materialeopdeling videre til vores tidsskrifter og e-ressourcer. Og hermed optimere koblingen mellem de fysiske og de digitale materialer, og ligeledes skabe mulighed for serendipitet og græsning her.

De syv små fagzoner.

6

20

90 Tæt på PDA

_______________________________________________________________________________________

Mange kender til PDA, brugerstyret indkøb af bøger, men hvordan sammensætter bibliotekerne PDA-aftaler med udbyderne, de såkaldte aggregatorer? Et nyt speciale

fra Det Informationsvidenskabelige Akademi kortlægger praksis på fire danske universitetsbiblioteker. Forskellene synes måske små, men kan have væsentlig økonomisk

betydning.

Bibliotekaren udvælger nye bøger og opbygger bibliotekets samling. Sådan har det fungeret i årtier, men det vender PDA på hovedet. Patron Driven Acquisition står det for, og er karakteriseret ved, at bibliotekets brugere - uden deres viden - vælger, hvad biblioteket køber. En PDA-aftale sikrer dermed, at de bøger, der købes, også bliver brugt, og PDA bliver på den måde en løsning på et velkendt problem: at mange bøger erhverves for kun at stå ubrugte hen på bibliotekernes hylder.

PDA er et område i vækst, og PDA-aftalerne er at finde på de fleste danske universitetsbiblioteker – nogle gange ved siden af de beslægtede EBA-aftaler, der baserer indkøbene på bagudrettet brugerstatistik. Tendensen bekræftes af den seneste udgave af DEFF’s e-bogsbarometer (2015) og blev i 2012 også spået en lys fremtid i rapporten Fremtidens Forskningsbibliotek. De fleste indenfor FFU-biblioteksverdenen har nok hørt om de grundlæggende principper i PDA, men færre ved, hvordan aftalerne strikkes sammen.

Ikke en hyldevare

En PDA-aftale er ikke en hyldevare, men en skræddersyet aftale mellem en leverandør af e-bøger, en såkaldt aggregator, og biblioteket. Med en PDA-aftale får biblioteket og dets brugere i ét samlet system adgang til e-bøger fra flere forlag. Posterne vises, som var det en hver anden e-bog; brugeren kan altså ikke se om e-bogen er købt på almindeligvis eller om den udbydes via PDA-aftalen. Når brugerne klikker sig adgang til e-bogen vil de efter en preview-periode på ca. 5 min. blive spurgt om de vil læse mere. Klikker brugeren ja, vil bogen, alt efter hvilken aftale biblioteket har, blive enten lejet eller købt.

Aftalerne kan sammensættes på flere forskellige måder, og der er mange parametre, der kan justeres. Disse parametre skal afstemmes indbyrdes og stemme overens med bibliotekets brugeres informationsadfærd og forventninger og med bibliotekets økonomiske ressourcer. Der er med andre ord tale om en ikke helt let balanceakt. Vi skal nu se på et udpluk af disse parametre, og på hvordan variationer bl.a. kan have signifikant økonomisk betydning. 

Købt ved første klik

Det første parameter, vi skal kigge på, er, hvor mange gange brugerne kan leje en titel, før et køb udløses. I vores undersøgelse er vi stødt på tre varianter; ét-, to- og tre-kliks-aftaler. Bogen bliver altså købt ved hhv. første, anden og tredje gang en bruger klikker på ’Læs mere’. I en tre-kliks-aftale lejer biblioteket titlen to gange, inden bogen ved tredje klik bliver købt. Brugeren mærker ingen forskel på leje og køb.

Kort fortalt egner ét-kliks-modellen sig til biblioteker med en homogen brugergruppe, der har et ensartet behov. Her kan man gå ud fra, at hvis én bruger ønsker en bog, vil der også være andre brugere, der i fremtiden vil efterspørge samme bog, hvorfor biblioteket bør købe bogen første gang den efterspørges og dermed undgå lejeudgiften, der typisk ligger på 10-30 % af bogens indkøbspris. Omvendt egner tre-kliks-aftalen sig til biblioteker med en mindre homogen brugergruppe. Her er der stor sandsynlighed for, at bogen aldrig vil blive efterspurgt anden gang. Derfor kan det bedst betale sig blot at leje den.

MARIA OSTENFELD PEDERSEN, CAND.SCIENT.BIBL. OG BIBLIOTEKAR PÅ KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK, MARIAOSTENFELDPEDERSEN@GMAIL.COM

MARGRETHE BREDAHL, CAND.SCIENT.BIBL., DIMITTEND OG PÅ BARSELSORLOV, MDKBREDAHL@GMAIL.COM

20

90 Tæt på PDA

_______________________________________________________________________________________

Mange kender til PDA, brugerstyret indkøb af bøger, men hvordan sammensætter bibliotekerne PDA-aftaler med udbyderne, de såkaldte aggregatorer? Et nyt speciale

fra Det Informationsvidenskabelige Akademi kortlægger praksis på fire danske universitetsbiblioteker. Forskellene synes måske små, men kan have væsentlig økonomisk

betydning.

21

Og det er store summer, der er i spil, når bibliotekerne stykker aftalerne sammen. Et af de biblioteker, vi har talt med,  har med deres tre-kliks-aftale i november sidste år betalt 35.000 kr. mindre i forhold til, hvis de havde haft en to-kliks-aftale. Hertil skal det dog bemærkes, at det tal kan variere fra måned til måned bl.a. fordi bøger jo kan blive købt måneden efter, efter de to gange leje som aftalen indebærer, og derfor øge udgifterne. Man kan ikke sige, at en aftaleform generelt er billigere end en anden. Det afhænger af det enkelte biblioteks udlån.

Bibliotekaren har stadig indflydelse

Med en PDA-aftale er det brugeren, der styrer indkøbene, men kan kun vælge inden for et begrænset udvalg af titler. Der er stor variation på dette udvalgs omfang. I de PDA-aftaler, vi har undersøgt, svinger det fra 8.500 til 100.000 titler. Når biblioteket skal vælge titler fra aggregatoren kan de indsnævre med parametre som emneord, klassifikationskoder, udgivelsesår, sprog og meget mere. F.eks. har et af bibliotekerne fravalgt alle titler der starter med ”101”for at undgå uvedkommende titler som f.eks. ”101 drinks med tequila”.

Bibliotekerne giver udtryk for, at arbejdet med at sortere i titlerne er meget tidskrævende og en af de største udfordringer ved at etablere og vedligeholde en PDA-aftale. Fælles for dem alle lyder det også, at det er på det punkt, at aggregatorerne halter bagefter. Det er stive og ufleksible systemer, og ofte må bibliotekarerne også sortere titlerne manuelt, hvilket er tidskrævende. Så selvom meget af relevansvurderingen med PDA flyttes til brugeren er det altså stadig biblioteket, der udvælger hvilke titler, der kan lejes og købes fra. Og præcis som i ét-, to- eller tre-kliks-overvejelserne må det enkelte bibliotek analysere brugernes behov og efterspørgsel og dimensionere udvalget af titler herefter.

Ikke kun e-bøger

Der er bred enighed om, at en PDA-aftale vedrører e-bøger, men Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) udvikler netop nu en model, der også inkluderer trykte bøger i PDA-aftalen. Det leder os frem til det sidste parameter, vi skal se på: materialetype.

AUB har, med forbillede i University College i Dublin, lavet en aftale, der skal udbyde trykte bøger side om side med e-bøgerne. AUB mener, at indhold frem for format, skal styre, hvad der indkøbes. Aftalen er en totalløsning, der samler hele bibliotekets accession i ét og tilmed lader leverandøren stå for klargøringen af de trykte bøger.

Det er i dansk sammenhæng enestående at inkludere trykte bøger i en PDA-aftale. Valget skyldes, at AUB gennem flere år har undersøgt sine brugeres præferencer , og det viser sig, at brugerne mener, at de får en bedre læseoplevelse og bedre overblik, når de læser et trykt eksemplar af en bog. Men undersøgelsen viser også, at de er pragmatiske i deres valg og derfor ofte vælger e-bøgerne, bl.a. fordi de her får øjeblikkelig adgang, og fordi de kan søge i dem. Derfor må man lade PDA-aftalen inkludere begge formater, lyder AUB’s rationale. AUB’s initiativ skiller sig ud i et bibliotekslandskab, der bliver stadig mere digitalt og satser stort på e.

E-bøger og fjernlån

En PDA-aftale kan skrues sammen på mange måder. Vi har her set på tre parametre, men der er flere: Udlejningsperiode, prissætningsbalance mellem leje og køb, frekvens med hvilken aggregatoren tilbyder nye titler m.m.

Selv når det enkelte bibliotek har indgået en god PDA-aftale, rejser der sig spørgsmål. E-bøger, der som sagt udgør hovedparten af PDA-indkøbene, kan pga. restriktioner fra forlagene ikke fjernlånes, hvilket blokerer for det interurbane lånesamarbejde. PDA-aftaler skal sikre bedre udnyttelse af bibliotekernes indkøbsbudgetter på institutionsniveau, men betyder at et ressourcesparende initiativ på tværsektorielt niveau, træder ud af kraft. Og folkebiblioteker og FFU-biblioteker må beslutte, om de kan bruge penge på materialer, der ligger uden for deres sædvanlige accessionsområde, hvis de efterspørges af en bruger - og i den sammenhæng kan man spørge til trivslen af princippet om fri og lige adgang.

6

6

Foto

http

s://fl

ic.k

r/p/d

XsTK

z

Najmeh Shaghaei ____________________________ min arbejdsuge ____________________________

MONDAY I start my day early morning doing yoga at home as I do believe that the first mo-ments of each day are really precious. It’s a time where we can influence how we are going to think, act and respond for the rest of the day, so it makes sense to make that time positive and inspiring.

I have to catch the train to Odense at 5:45 am to attend two meetings. Being on the train for approximately 3 hours is a good opportunity to prepare for the meetings, read and answer my emails.

My first meeting at 9 am is with the re-search service officer to take some infor-mation about Open Access funding and its conditions for the researchers. The meeting is very positive and fully informa-tive for me as we discuss Open Access sources according by request from the faculty in Campus Sønderborg.

At 10 am, I attend the Management Forum meeting with other managers at SDUB. We work hard – four hours straight with a short break for lunch. Many strate-gic subjects are discussed and approved by the Forum.

On the way home by train, I respond to my emails. I also send a message to heads of departments at campus, and ask them for a meeting about how library services can support department learning, research and teaching efficiently in the year ahead. They immediately respond with a convenient date. I thank them and say that I am looking forward to meeting them soon to talk more about library ser-vices.

TUESDAY The day starts at 7:45 by answering my emails and following up cases for the whole day. My first meeting is with one of my staff members who is contact librarian at the Humanities Faculty. We discuss li-brary teaching time in the faculty and how to work efficiently as contact librarian.

After the meeting, I have a Lync meeting with one of my colleague in Odense. We work together preparing a scientific poster with title “SDU Library as an Open Science partner” for the LIBER conference which takes place in London.

The rest of the day is free of meetings. I work on MUS (performance and de-velopment review). As a manager, it is a part of my responsibilities to assess jointly with staff how wishes for skills development (either individually or in group) fit into the university’s strategy, goals and applicable standards. I sched-ule an individual meeting with each and prepare some relevant preparatory material that needs to be sent to them before the meetings.

WEDNESDAY The morning starts with preparation for the meeting with the scientific coordi-nator at the Faculty of Engineering who needs to get some information about publishing in open access journals as she coordinates a Marie Curie ITN and is about to inform all their partners about this need in future H2020 programs.

22

NAJMEH SHAGHAEI Position: Head of campus library / SDU – Sønderborg

Education: PhD in Business Management, 2013, Girne American University (GAU), Cyprus

Experience: 2007-2014, Library Manager, GAU, Cyprus

2011-2012, Part-time lecturer in Business Faculty, GAU, Cyprus

1993-2007, Training Manager, Iran

Visiting researcher in Delft University Library (the Netherlands), Stockholm University Library (Sweden), Goethe University Library (Germany), Bilkent University Library (Turkey)

Membership: 1995-2007, ISO 9001 Internal Auditor, Iran

2003-2007, Member of Industrial Managers Association, Iran

2008-2012, Member of Anatolian University Libraries Consortium, Turkey

2012-2014, Member of School Library Association, UK

2015- Member of Forum for Managers, DFFU, Denmark

Book published: “Change Management in Academic Libraries”. Lap Lambert Academic Publishing, 2014.

22

At 10 am, I have a Lync meeting with my boss and other heads of campus libraries. In this meeting, we discuss current operations and make decisions that have consequences for campus libraries. The committee discusses cur-rent issues, reviews library services, plans for the future, and evaluates strategies for campus libraries.

Then I have lunch with the head of student service – a good move as library and student services invariably work closely together (or at least attempt to). We share ideas on how library and student services partner through program-ming and other activities in order to create a strong campus environment for student learning, growth and development. We make a plan to meet up in the month ahead to prepare strate-gies for collaboration in the next academic year.

After the lunch, I have office time to check my emails and work on some projects. I also have conversations with my colleagues and do some following up. I am available for any questions and guidance that my colleagues need as the work progresses. Today I work with one of my staff members who is responsible for interna-tional events on an up- coming event about “study abroad” which takes place in October.

Before going home, I check my mails and pre-pare myself for the next day´s meetings.

THURSDAY I start work at 7:30 with a few warm-up exercis-es, due to having a busy day.

After checking emails, I go straight to the de-partment meeting with my staff, which is a weekly meeting with clear agenda from my side and staff. We discuss, share expertise and per-spectives, also address some existing issues relevant to organizing a “book club for stu-

dents”, and redesigning a part of the library as a new project by multiple brainpower rath-er than making decisions individually.

At 11:00, I participate in the project meeting presents by University director. The meeting is about the focus of the project, its relation-ship with the process surrounding the SDU strategy, cooperation between the central administration and the faculties, and cooper-ation between the campuses.

After a light lunch and check of emails, I have a Lync meeting with my boss from Odense. We have a monthly meeting either face-to-face or online where all issues, large and small, are discussed. The agenda comes from both sides, with a specific and defined pur-pose. We talk about the professional devel-opment for my staff and about organizing an intercultural communication workshop, and some other subjects, and in a constructive way, I get his advice and support, as always.

FRIDAY Feeling happy to have just one meeting today. The rest of day I can work at my office and focus on some urgent tasks.

I have a meeting first with contact librarians to prepare a future plan for teaching in the faculties next year. I am fully happy to work with such a talented group.

Then I work on an internationalization project which I coordinate. I need to prepare a stra-tegic plan and all necessary documents to be presented in the communication committee. Meanwhile, I check my emails, talk with my colleagues, and, at the end of day, I chat a lit-tle with my colleagues before jumping on my bike to have shopping done, go back home and be ready for the weekend.

23

6

Har man besøgt Atira A/S – udvikleren af Pure – i Aalborg ved man, at de serverer en fremragende kaffe. Bønnerne er af høj kvalitet, nøje afmålt, og kaffen er vanskelig at afslå. Servicet er til gengæld en mangfoldig oplevelse, hvor man præsenteres for vidt forskellige kopper. Dette forhold bringer én i et dilemma. Skal man vælge en kop fra LEGO, JAVA, DSU eller AaB? Direktøren selv sværger til sin OB-kop, og den er vist slet ikke til deling!

Pointen er, at selv om kaffen er af høj kvalitet, så påvirkes selve kaffeoplevelsen af den kop den serveres i, og jeg skal indrømme, at der findes kopper i Atiras køkkenskabe, som jeg helst vil undgå.

Nyheden om opkøbet blev med god grund modtaget med blandede følelser. For det første fordi Pure over en næsten 10-årig periode er udviklet i tæt samarbejde med danske universiteter og forskningsbiblioteker. Det synes således vemodigt at afhænde Pure til en multinational koncern. For det andet er vi i biblioteks- og universitetsbranchen jo udmærket bekendte med Elseviers produkter, forretningsmodeller og prispolitikker – og kan dermed have

Smager kaffen bedre i en Elsevier-kop?AF NILS ThIDEMANN, NT@AUB.AAU.DK, AALBORG UNIVERSITETSBIBLIOTEK

anelser om hvilken retning såvel samarbejde som prismodel kan tage.

Atira har ifølge Elsevier på under 10 år udviklet Pure til at være verdens bedste forskningsinformationssystem, og vi skal som danske Pure-brugere være stolte af at have bidraget til denne succes. Bringer den nye situation noget godt med sig? Ja, det er oplagt, at der er mange nye perspektiver og udviklingsmuligheder i koblingen mellem Pure og Elseviers SciVal-suite. Det er dog for tidligt at pege på konkrete synergieffekter, men idégenereringen er allerede i gang, lyder det.

Udviklingen af Pure har de senere år trukket i retning af systemudvikling til støtte for forskningsadministrationerne ved universiteterne, navnlig med udvikling af projekt/funding-modellen og de kommende moduler ”Award Management” og ”Research Intelligence” – og derfra er der ikke langt til Spotlight, Experts og de øvrige SciVal-produkter.

Spørgsmålet er selvfølgelig så i hvilket omfang, vi som danske Pure-brugere kan påvirke den fremtidige udvikling? Elsevier har meldt ud, at det vil ske som hidtil. Atira skal opretholdes som et stærkt udviklingsmiljø i Aalborg, og den nuværende udviklings- og samarbejdsform skal respekteres. De sidste par år har det pågået i et paneuropæisk samarbejde, hvor vi har sparret med tyskerne, englænderne, finnerne, svenskerne, og forhåbentligt bliver det også sådan i fremtiden.

Hvad det på sigt kommer til at koste os, er et godt spørgsmål. Men lykkedes Elsevier med visionerne omkring integrationen mellem Pure og SciVal, kan det vise sig at være prisen værd.

Mon ikke kaffen hos Atira fremover kan serveres i en Elsevier-kop? I så fald vil jeg være imødekommende overfor den – så længe den fortsat er smagfuld og af høj kvalitet. Nils Thidemann er funktionsleder på Aalborg Universitetsbibliotek

den d

elte

men

ing

nyt styrelsestilbud: Kulturarv er ikke blot mindesmærker og genstande i museumsmagasiner. Biblioteksområdet er fortsat centralt og bør stå stærkt.

Pr. 1. januar blev de separate styrelser Kulturarvsstyrel sen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Biblioteker og Medier lagt sammen til én under navnet Kulturstyrelsen (KS) og har siden skullet bygges op nærmest fra grunden både organisatorisk og mentalt. Den nye styrelse skal lige finde sine ben og har desuden inviteret samarbejdsparterne til at komme med input i form af ønsker og forventninger. Fair nok.

Helt grundlæggende må man naturligvis forvente, at KS har fingeren på pulsen i forhold til Kulturministe riet og Kommunernes Landsforening, hvilket i dag primært vil sige omkring den digitale udvikling. Det vil være KS’ opgave at understøtte, at departementet (og kulturministeren) er klædt på mht. digital infrastruktur og retrodigitalisering både i en national og international sammenhæng. KS må også have fokus på den nationale digitale infrastruktur for biblioteks- og kultursektoren, herunder forholdet til ikke-statslige aktører som Dansk Biblioteks Center.

Et andet fokusområde er rettigheds-problematikken og -udviklingen, hvor

Tre for Ens pris?AF ERLAND KOLDING NIELSEN, DET KONGELIGE BIBLIOTEK

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi. Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

I DEFF undrer man sig højlydt over den skepsis, som forskningsbibliotekerne udviser over for den seneste DEFF-strategi . Hvorfor skulle bibliotekerne ikke kunne understøtte virksomhederne med support og services? I DEFF’s programgruppe D har vi med stor forundring læst bagsiden af det seneste nummer af REVY.

Vi synes, det er rigtig ærgerligt, at de store danske forskningsbiblioteker endnu engang stiller sig skeptiske over for den strategi, som DEFF har vedtaget vedrørende support og service til små og mellemstore virksomheder.

Skepsis fremmer ikke ligefrem samarbejdet, og helt konkret vanskeliggør skepsissen arbejdet med at indfri ambitionerne om, at fag- og forskningsbibliotekerne kan og skal understøtte virksomhederne med support og services. I det hele taget virker forskningsbibliotekernes skepsis bestemt ikke befordrende på DEFF-strategien, som Kulturministeren i øvrigt har udtalt sig positivt om med ordene ”en digital andelsbevægelse”.

Pt. arbejder programgruppe D ellers målrettet på at gennemføre en række projekter, som skal resultere i nogle gode cases i forhold til levering af services til forskerparker, innovationsmiljøer og

Yes We Can – bidrage til at skabe ny v kst!AF PETER FLODIN, PEFL@PhMETROPOL.DK, PROFESSIONShøJSKOLEN METROPOL

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek lancerede i foråret sin strategi 2012-2016. Bibliotekerne bliver her bedt om at råbe erhvervslivet op. Det tegner til at blive noget af en udfordring. Måske skulle bibliotekerne råbe DEFF op?

I marts præsenterede DEFF sin længe ventede strategi for kulturminister Uffe Elbæk og en bred kreds af erhvervslivet.

Ud over traditionelle ydelser som informationsadgang, undervisning, forskningsstøtte og -formidling, så er det store dyr i åbenbaringen nu indsatsområdet ”Innovation & erhvervsfremme”. Området handler, om at bibliotekerne skal levere services til private virksomheder enten direkte eller gennem f.eks. regionale væksthuse, innovationsnetværk og -miljøer.

Ingen kan være i tvivl om, at det er en væsentlig samfundsopgave at understøtte innovation og erhvervsfremme. Spørgsmålet er så, om fag- og forskningsbibliotekerne har en rolle at spille?

DEFF har analyseret de mest relevante aktører for DEFF-bibliotekerne at samarbejde med. I en i øvrigt velskrevet analyserapport fra Damvad A/S. På policy-niveauet identificeres Erhvervsstyrelsen og Rådet for Teknologi

Are you DEFF?AF ThOMAS KAARSTED OG RENé STEFFENSEN

Fra baglinjen

DF sekretariatetStatsbiblioteketTangen 28200 Århus N

The final cut?r nedskæringerne i fag-, forsknings- oguddannelsesbibliotekerne permanente?Bibliotekerne ser ud til at komme underet langvarigt økonomisk pres, så lad os

holde op med at jamre og tage udfordringenop.

Af Peter Flodin pefl@phmetropol.dk

På DF-årsmødet i september fremlagde jeg re-sultaterne af en brugerundersøgelse rettet modFFU-bibliotekerne. Den gav – med lodder ogtrisser – et rimelig præcist billede af, hvordandet står til i Danmark, ligesom der var udblik tilStorbritannien og USA for at se, hvad bibliote-kerne hér gør i disse nedskæringstider

Ser man på den budgetmæssige fordeling, bru-ger vi i FFU-bibliotekerne færre ressourcer påpersonale og mere på drift og elektroniske ma-terialer, som især specialbiblioteker og profes-sionshøjskoler de sidste par år har prioriterethøjt. Samlet har vi de samme midler som for toår siden, og det betyder, at vi ikke har fået kom-pensation for den almindelige prisstigning samtfor de relative høje stigninger på de elektroni-ske tidsskrifter.

Universitetsbibliotekerne har desuden måtte op-sige kollegaer, og dette – samt tendenserne ibudgetfordelingen – er det samme, som oplevesi de andre lande. Alligevel har FFU-bibliote-kerne formået at bevare de samme services ogden samme kvalitet.

Forventningerne til 2012 er delte. Nogle biblio-teker mener, at budgetterne bliver uændrede,mens andre forventer igen skal skulle skærened. Det vil i så fald ske på driften og på perso-nalet. I nedskæringstider er der en tendens til, atvi i bibliotekerne holder fast i “core services”og ikke bruger ressourcer på IT og udvikling.

Det er en farlig tendens, da vores brugere (sær-ligt de digitale indfødte) vil kræve nye teknolo-gier og nye digitaliserede løsninger. Ogudvikler vi ikke noget nyt, så gør andre det foros.

Vi vil blive udfordret fra andre områder, alle ru-tineopgaver vil blive erstattet, og derfor skal viopfinde noget EKSTRA – og dette ekstra er for-skelligt for institution til institution.

Jeg tror på partnerskaber, nye teknologier samtat servicere vores brugere 24/7 via vores E-li-braries. Det traditionelle bibliotek er under pres,og vi ser allerede nu at flere biblioteksrum bli-ver omdannet til studiemiljøer. Partnerskaberser vi allerede i dag, mit eget bibliotek har ind-gået en samarbejdsaftale med UCC om fællesbiblioteksservice, og flere steder i landet er in-stitutioner i gang med at bygge, og her er detoplagt at samle kræfterne om den optimale løs-ning af biblioteksopgaven.

Men det er næppe nok. FFU-bibliotekerne ogderes ansatte skal være proaktive og brugedenne periode med kraftige omkostningsreduk-tioner til at vise, hvad vi kan. Måske på en heltanden måde end i dag, hvor vi godt nok har be-vist, vi kan samarbejde både i og uden for sek-toren, udviklet nye forretningsområder (mederhvervslivet), samt vist, at vi er den primærekilde hvad angår information og formidling.

Men den sidste budgetreduktion er ikke lavetendnu, og vi skylder os selv, vores medarbej-dere og ikke mindst vores brugere at jamre lidtmindre – og tage udfordringen op. Lad oslægge noget ekstra på.

Peter Flodin er bibliotekschef på Professions-højskolen Metropol.

E

Nummer 6 - 2011.qxd:Layout 2 26/10/11 23:26 Side 24

og Innovation som primære samarbejdspartnere. Hvad jo er fornuftigt nok. Men kæden hopper af, når de potentielle modtagere af bibliotekernes ydelser identificeres.

Der peges på private virksomheder, regionale væksthuse, innovationsnetværk, innovationskonsortier og innovationsmiljøer. Men det er ikke tydeligt, hvad vi skal levere. Der tales blandt andet om ekspertsøgninger og bibliometri.

Ved lanceringen blev det oplyst, at cirka 2/3-dele af alle private virksomheder i Danmark findes inden for servicesektoren, som ikke benytter anvendt forskning. Forskningsbibliotekerne er til gengæld storleverandører af grundforskning, der stort kun efterspørges af medicinal- og biotekbranchen. Og som de i øvrigt klarer fint selv at skaffe sig.

En strategi skal ikke svare på alt. Men den skal være sandsynlig eller attråværdig, og det står ikke fuldstændig klart, hvorfor fag- og forskningsbibliotekerne skal engagere sig i området. Og hvad vi skal levere. Book-en-bibliotekar for de danske virksomheder?

Hvis private virksomheder efterspørger noget, så er det kurateret viden. Men 95 % af alle små og mellemstore virksomheder vil samtidig ikke ansætte akademikere, og så påhviler det bibliotekerne at afkode data. Og samtidig betale for det.

Den gode nyhed midt i al denne mismod er, at strategien løber over 4 år. Inden for den periode kan det pågældende DEFF-indsatsområde, som har en frisk tilgang til sagen, måske have undersøgt – eller ligefrem have opfundet – nogle plausible modeller og ydelser.

Som verden ser ud lige nu, må det imidlertid være tilladt at tvivle på efterspørgslen. Og set i lyset af, at i hvert fald universitetsbibliotekerne skal fokusere på moderinstitutionen, så virker det ikke logisk at opdyrke et ufinansieret serviceområde, hvor der vil være en meget tvivlsom afsætning.

Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk UniversitetsbibliotekRené Steffensen er formand for Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC)

den d

elte

men

ing

REVY 2012 nr 3.indd 24 03/05/12 10.15

erhvervsfremmesystemet. De valgte cases skal vise, hvad der præcist skal leveres, og de skal afdække virksomhedernes behov og afklare mulige forretningsmodeller.

Vi mener, at vi her står med en enestående mulighed for fag- og forskningsbibliotekerne. De valgte cases kan for det første vise, at der her kan være et fremtidigt marked, hvor bibliotekerne kan slå til og levere services, og for det andet gøres det tydeligt, at bibliotekernes services er en væsentlig bidragsyder til at fremme væksten i Danmark.

Målet må være at hæve overliggeren (underliggeren), så virksomhederne udnytter den allerede genererede viden (information) og bliver mere konkurrencedygtige. I den optik bliver strategien og dermed forskningsbibliotekerne til en af samfundets ’vækstmotorer’.

På flere universiteter er samarbejdet med erhvervsvirksomheder en styrke, og det vil afgjort være i universiteternes interesse, at vi som forskningsbiblioteker bidrager til at underbygge dette samarbejde. Helt konkret mærker vi et pres fra forskerne om at kunne tilbyde adgang til informationsressourcer samt bidrage til informationssøgninger til de eksterne samarbejdspartnere, som der tegnes kontrakter med.

Endelig skal nævnes, at programgruppen er i kontakt med American Library Association og Special Library Association i USA. Begge associationer har givet os eksempler på universiteter i USA, som med stor succes supporterer private virksomheder med forskellige informationsservices – med succes for virksomhedernes forretninger til følge (University of Maryland og Johns Hopkins University er to af eksemplerne).

DEFF-strategien skal nu ud til alle involverede. I den proces er der brug for, at nøglepersoner fra DEFF og de store institutioner går forrest, så den nye strategi kan sive ned i alle organisationer. Der er brug for, at alle aktører i DEFF-sektoren tager den nye DEFF-strategi til sig og reflekterer over, hvad den betyder for os, og hvordan vi kan bidrage til, at strategien realiseres.

I programgruppen arbejder vi hårdt på at vise, at dette er et område som fag- og forskningsbibliotekerne både KAN og SKAL bidrage til for at skabe ny vækst i Danmark.

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 4.indd 24 03/07/12 08.06

indsatsen skal sigte på, at der kan skabes øget adgang til digital information, herunder kulturarven efter 1870, hvilket vil betyde, at der skal tages en række politiske initiativer, bl.a. for at løse de finansielle problemer, der tårner sig op. På det punkt står vi faktisk i stampe.

Det er indlysende, at DEFF stadig skal være synlig og ikke nedprioriteres, og dens forudsætninger skal respekteres, indtil der evt. besluttes noget andet i samarbejde med de uden for KS stående hovedinteressenter. Men måske er der behov for en revision her, bl.a. på licensforhandlingsområdet? I forhold til bibliotekssektorerne er der nok også behov for et kritisk blik på råds- og udvalgsstrukturen.

En styrelse skal ikke være en driftsorganisation for løsning af operationelle opgaver. De skal enten allokeres til nationale kulturinstitutioner eller i udbud. Og man skal nok gøre sig klart, at de institutioner, der forventes at være indholdsleverandører, vil være med i beslutnings- og infrastrukturen.

KS forventes også at give opbakning til en samlet dansk koordinering og infrastruktur i relation til udviklingen i internationale servicetilbud som f.eks. Europeana, hvis indhold nødig skulle blive en afspejling den asymmetriske udvikling, der er i gang på retrodigitaliseringsområdet, præget som den er af manglende prioriteringer.

Ud fra internationale erfaringer kan sammenlægningen give Det Kongelige Bibliotek og andre anledning til bekymringer. Biblioteksvæsenet skal fortsat være et fokusområde, og der må ikke ske en glidning fra denne sektor over til de andre, især museumssektoren: Kulturarv er ikke blot jordfaste mindesmærker og genstande i museumsmagasiner.

Var det en god ide at slå de tre styrelser sammen? Det var ikke en beslutning, institutionerne var inddraget i endsige havde indflydelse på. Erfaringerne fra Norge og England taler imod, men lad os pt. lade tvivlen komme tiltalte til gode. Processen begynder med inddragelse af samarbejdspartnerne. Erland Kolding nielsen er direktør for Det Kongelige Bibliotek

den d

elte

men

ing

REVy 2012 nr 6.indd 24 01/11/12 11.44

Der er mange dyr i biblioteksjunglen udover vor egen forening. Mange har mindst lige så interessante navne, fx Biblioteksparaplyen, eller Forskningsbibliotekernes Chefkollegium (FC). For de, der ikke måtte vide det, så kan det oplyses, at FC ikke har noget med fodbold at gøre - nej, der er tale om en helt anden slags sport, nemlig den, hvor banen er kridtet op af forskningsbibliotekernes anførere, til kamp for FFU-bibliotekernes interesser og sammenhold om biblioteksvæsnets vigtige sager.

FC består af bibliotekscheferne for de større danske forsknings-biblioteker, heriblandt Statsbiblio-teket og Det Kongelige Bibliotek. Undertegnede er holdkaptajn, flan-keret af den afgående formand, Mogens Sandfær (DTU), og den kommende Ellen Knudsen (Statsbiblioteket). FC har valgt at organisere sin holdopstilling, så der er fokus på tre primære områder: Licens, statistik og systemer. Til hvert af disse områder har FC nedsat en gruppe, der har konkrete opgaver ift. områderne, eksempelvis de tilbagevendende licens-forhandlinger via DEFF.

FC er også et hold, der med sit sammenspil kan sætte fokus på udvikling af biblioteksvæsenet som helhed – også i forhold til de andre dyr i biblioteks-junglen.

FC har for nylig henledt Kulturministeriets op-mærksomhed på en problematisk udvikling i styrin-gen af biblioteksvæsenet: I løbet af de senere år er der sket en overførelse af styring af den fælles nati-onale biblioteksinfrastruktur til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der alene er en digital og admi-

Hvem har snor i biblioteksvæsenet?AF BERTIL DORCH, BFD@SDU.BIB.DK, FORMAND FOR FORSKNINGSBIBLIOTEKERNES CHEFKOLLEGIUM

nistrativ overbygning på folkebibliotekerne. FC finder ikke denne udvikling hensigtsmæssig og ønsker, at Kulturministeriet overvejer styringsmodellen.

Situationen er, at FFU-bibliotekerne kun har ringe indflydelse på op-gaveprioriteringen i den nye konstruktion, uanset at vi udgør en ikke

ubetydelig sektor, samt at vi medfi-nansierer både drift og udvikling. FC’s holdning er, at DDBs styrings-model er et brud med de principper som forskningsbibliotekerne har støttet siden etableringen af DanBib.

Med Releaseplan 2016 for den natio-nale biblioteksinfrastruktur anser FC det for nødvendigt at ændre styrings-forholdene, sådan at sektoren stadig kan opfattes som en helhed, og at det traditionelt gode og effektive samar-bejde mellem forsknings- og folke-biblioteker kan bevares.

Udviklingen af DanBib og bibliotek.dk er naturligvis en fornuftig ting, men styregruppen er sammensat af to kommunale repræsentanter, samt et medlem fra Kulturministeriet og et

medlem fra Kulturstyrelsen: Da langt den største del af FFU-bibliote-kerne tilhører andre ministerier end Kulturministeriet, er FFU-biblio-tekerne repræsenteret i begrænset omfang.

FC foreslår derfor, at man flytter ansvaret for DanBib og bibliotek.dk til Kulturstyrelsen der har nedsat et udvalg for Bibliotekernes In-teraktion og Lånesamarbejde (BIL), der som det biblioteksfaglige ud-valg om bibliotek.dk er repræsentativt sammensat, blandt andet med deltagelse fra DFFU. Alternativt foreslår FC, at man kan lade både styregruppe og koordinationsgruppe afspejle de to hovedsektorer.

Hvor om alt er, så er det vigtigt for den fremtidige fælles styring af biblioteksvæsnet, at FFU-bibliotekerne også har fat i væsnets snor. Og det er en snor, som FC gerne vil være med til at række til DFFU.

DEBA

TTEN

S“FC er også et hold der med sit sammenspil kan sætte fokus på udvikling af biblioteksvæsenet som helhed - også i forhold til de andre dyr i biblioteksjunglen.”

DFFU sekretariat StatsbiblioteketTangen 28200 Aarhus N

64Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker Danish Research Library Association

NYT LOGO DFFU

Debatér på www.facebook.com/dfbi