# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

NYHEDSBREV # 3 • Oktober 2013

EFTERÅR

BJERGE

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

EFTERSKOLEN PÅ O-TUR

Det sidste arrangement inden efterårsferien var O tur.

O kan i den sammenhæng stå for mange ting.

Overlevelse – ja alle overlevede - heldigvis. Nogen var

trætte, andre skadede og nogle tredje sultne. Det er

sejt at overleve, når man bliver udsat for alle disse

strabadser. Det kan være en sejr for den enkelte eller

måske for hele sit hold, som man var sammen med…

Orientering – alle blev sat på udfordringer med at finde

vej. Det gik fint på cykel til Femmøller, og det gik fint,

mens det var lyst i Mols Bjerge, men da det blev mørkt,

blev det sværere….. En enkel gruppe gik helt forkert.

Drejede til højre i stedet for lige ud og hele vejen gen-

nem Mols Bjerge og videre til Fuglsø og mod Femmøl-

ler – de skulle være endt i nærheden af Knebel…

Overskride grænser – kan være mange ting. At gå læn-

gere end du havde forestillet dig, at gå ud i det kolde

vand, at holde sig vågen og holde et pendul eller time-

glas i gang, at løbe en tur mere med et bilhjul op ad en

bakke eller at sove under åben himmel…

Opture (og nedture) – når man er ude i det fri næsten

et helt døgn, vil der være opture og nedture. Når ting-

ene lykkes, når gruppen arbejder godt sammen, når

man bliver hjulpet af andre, kan der sagtens være op-

ture. Når man er sulten og tror, at man skal have mad –

og i stedet bare skal til at lave den, så kan det godt væ-

re nedtur. Når det begynder at regne, kan det være

nedtur… men når så solen skinner, kan det blive optur.

Du oplever, sanser og lever i og med vind og vejr…

Overraskelser – kan også dukke op. Lige som man tror,

at man er færdig med at flytte hjul, triller den ene ned

ad bakken igen og løber 2 – 300 meter væk. At det bli-

ver koldt, når solen går ned, og man måske skulle have

taget en jakke og lange bukser på. Eller tror at lejrplad-

sen er fundet – og så er man gået 5 km forkert og lige

som man tror, at man skal sove, så er der en ny opgave

i stedet…. Så stress og usikkerhed bliver en del af ople-

velsen…

O tur 2013 er forbi – som nævnt overlevede alle – også

selv om de undervejs var meget sikker på det modsat-

te….. vi har fortsat 138 elever!

Arne Tophøj

Fotos: Maja Ruby og Patrick Nielsen

Fuldskærmsvisning af fotos fra O-turen

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

:¢ 5qDb

I MOLS BJERGE

Årets O-tur blev en succes. Alle fik overraskelser, op-

levelser og ondt i fødderne på den årlige opfind-

somme og omfattende oktober-tur.

Turen blev afviklet i et fantastisk landskab. Vejret var

perfekt, og teamwork og udholdenhed var nøgleor-

dene. O kan stå for fx orientering, overlevelse, over-

skride grænser, organisere, overtale, overveje...

Klokken 15 fredag efter et døgns strabadser blev det

efterårsferie.

For den enkelte elev ønsker vi, at der kan overskri-

des grænser, at man finder ud, at man kan noget,

som man ikke troede, at man finder ressourcer, som

man ikke kendte osv.

For grupperne gælder det om at opleve, at man kan

mere sammen end hver for sig, at man er afhængige

af hinanden, at man sammen er stærke, at man kan

hjælpe hinanden igennem kriser.

Fotos: Maja Ruby og Patrick Nielsen

Fuldskærmsvisning af fotos fra O-turen

# 3 • Oktober 2013

sid

e 3

EFTERSKOLERNES DAG

Som forsidebilledet antyder det, var der tryk på søndag den 29.

september fra klokken 10 - 17.

Vi havde vel besøg af godt 800 interesserede folk, og dagen for-

løb rigtig godt.

Alle skolens elever var i gang som enten rundvisere eller aktive

med deres respektive fag. På torvet var aerobic i gang afløst –

hver halve time – af fællesdans, badmintonspillerne var i hallen,

fodboldspillerne var til ledertræning på fodboldbanen, musik-

eleverne gav koncert på torvet, friluftsliv lavede bl.a. bål og øve-

de rappelling ned ad teatersalsmuren, og designfolket havde la-

vet udstilling med smykker, tasker og tøj i tekstillokalet.

Vejret var med os, og der var en rigtig god stemning,

og eleverne nød at vise vores skole frem – og fik

stor, stor ros af de besøgende for deres engagement

og entusiasme.

Både på dagen og i dagene efter er det strømmet

ind med elevtilmeldinger til de kommende skoleår.

En stor tak for besøget skal lyde til alle gæster. Også

vores 138 elever skal have en stor tak for en flot

indsats både før, under og efter den store dag.

Mediefagseleverne Dikte, Jonas, Kasper og Peter har her skildret

dagen i form af 6 billedserier:

Forberedelserne til stort rykind på Efter-skolernes Dag Fuldskærmsvisning

Velkomst og med rundt på rundvisning Fuldskærmsvisning

Friluftaktiviteter Fuldskærmsvisning

Musik, dans og aero-bic på torvet Fuldskærmsvisning

Fra Sy, Design og håndværkslokalet Fuldskærmsvisning

Fra Idrætsfagene Fuldskærmsvisning

# 3 • Oktober 2013

sid

e 4

LÆRINGSSTILE INTRODUCERES I EFTERSKOLEN

„Alle skal have lige muligheder for at lære”

Rønde Efterskole tester alle elever ved opstart for

at finde ud af, hvordan de lærer bedst. Her betyder

det noget, hvad du lige har spist, hvor lyst klasse-

værelset er – og om der er barokmusik i ørerne.

Her er Marie.

Hun kan først

koncentrere sig

om detaljerne,

når hun forstår

konceptet eller

pointen med det,

hun skal lære.

Hun har det godt

med at høre mu-

sik imens hun

arbejder og har

ikke noget imod

småsnak. Hun

foretrækker at

sætte sig et mere

uformelt og hyg-

geligt sted og er glad, hvis der skal arbejdes i grup-

per. Hun bryder sig ikke om at få fortalt, hvordan en

opgave skal løses og foretrækker kortere, mere vari-

erede opgaver. Og hun vil typisk spørge: Hvad skal vi

bruge det her til?

Her er Martin. Han foretrækker at sidde bænket ved

bordet og gå systematisk til opgaven. Han er detal-

jeorienteret, følger vejledninger, tager notater og er

bedst til at koncentrere sig alene. Han er glad for

muligheden for at blive testet i de kundskaber han

har tilegnet sig, og det er vigtigt for ham at blive eva-

lueret med grundige tilbagemeldinger.

Efterskolelærer Maria Leth er blevet certificeret i

læringsstile fra The International Learning Styles

Network og har taget sin viden med tilbage på Røn-

de Efterskole og implementeret den i efterskolefor-

Vidste du, at:

- Måden, du lærer på, er biologisk bestemt

- Det, vi er gode til, og måden vi foretrækker at

lære på, ændrer sig over tiden for nogen, men for

andre ændrer de sig ikke.

- Der er ikke nogen læringsstile, der er bedre end

andre – de er bare meget forskellige.

- 70% af elever er meget påvirkelige af faktorer

som for eksempel lysforholdene i klasseværelset.

- Det er kun 28 procent af alle elever, der er så-

kaldt morgenmennesker. Alligevel ligger folkesko-

lens højeste energiniveau mellem klokken 10 og

14. Cirka en tredjedel af eleverne på 7.-9. klasse-

trin er opmærksomme om morgenen, når under-

visningen er på sit højeste, men størstedelen

kommer først ”til live” efter kl.10.

- Cirka 70 procent af alle elever har brug for, at der

arbejdes med det perceptuelle i undervisningen:

det auditive og visuelle.

- Kun cirka 12 procent er i stand til at lytte i 40-45

min og huske 75 procent af det, de har hørt.

- 40 procent har brug for at arbejde visuelt, blandt

andet ved at bruge vægge og døre til plakater,

plancher, ophængskort, vægordbøger og andre

ting, der gør det, der skal læres, synligt for øjet.

- 30 procent har svært ved at holde fingrene i ro.

- Barokmusik tilsyneladende læring bedre end

rockmusik.

- Næsten 40 % af elever på de højere klassetrin har

brug for uformelle siddepladser, mens de koncen-

trerer sig.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 5

løbet. Her starter alle elever med en seksdelt test,

som tages online.

„Helt tilbage fra da jeg gik på seminariet, har det

spændende for mig været, hvordan man kan tilgode-

se alle. Det er naivt at tro, at bare fordi man sætter

nogen på en stol og begynder at tale, så lærer de.

Arbejdet med læringsstile er sjovt – også for mig selv

– og det gør en helt konkret forskel,” fortæller hun.

På Rønde Efterskole har man grebet arbejdet med

læringsstile an i en tre-trins-model. Den første fag-

gruppe, der prøver kræfter med læringsstilene, er

danskgruppen, hvorefter engelsklærerne står for tur.

Det første trin er arbejdet med det fysiske miljø.

Eleverne er simpelthen med til at indrette deres ar-

bejdsplads i klasserummet, baseret på deres præfe-

rencer for lys, lyd og arbejdsstilling. Helt afgørende

er det dog, at det tager udgangspunkt i deres læ-

ringspræferencer og ikke deres bedste veninde. Der

skal skabes fremskridt, man må under ingen om-

stændigheder forstyrre andre, og brud på reglerne

medfører, at man øjeblikkeligt mister det privilegie,

det er at få lov at sætte sig på en pude på gulvet.

Trin to er arbejdet med det sociale, præferencerne

for gruppearbejdet. Og trin tre er lærerens opgave –

her skal nemlig udarbejdes materiale, der tilgodeser

de forskellige grupper. Det handler nemlig ikke om,

at eleven bare skal have tingene serveret efter egne

præferencer. I stedet er det en benhård investering i

den enkelte.

„Læringsstile er et redskab, der afdækker, hvordan

man bedst optager viden – også på den lange bane.

Og dybest set underviser vi vel, for at de skal lære

noget. Hvis vi er seriøse omkring, at alle skal have

lige muligheder for at lære, så er det her vejen frem.

Det er så fedt at opleve eleverne arbejde med det.

Og de tager det seriøst, fordi de oplever at blive ta-

get seriøst. Ikke mindst, fordi de ikke bare skal grave

i deres egne præferencer, men lære af hinandens

forskelligheder,” fortæller Maria Leth.

Leder på Rønde Efterskole Birthe Diederich er glad

for arbejdet med læringsstile.

„Læringsstile er en måde at rammesætte undervis-

ningen på og hele tiden blive ved med at være be-

vidst om, hvordan vores elever arbejder bedst. Og

det er sundt at blive udfordret på det, man gør, og

pludselig opdage, at nu har jeg stået ved tavlen i tyve

minutter, selv om jeg godt ved, at fem elever falder

fra ved den slags undervisning. Samtidig oplever vi,

at vores elever føler sig taget meget alvorligt,” for-

tæller hun.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 6

Trods mindre årgange stiger antallet af efterskoleelever på landsplan - og især i det østjyske

Efterskoleelever kan godt regne den ud.

For de oplever, at de bliver mere selvstændige, modne og målrette-

de. De bliver klar til at finde den rigtige ungdomsuddannelse, hvad

enten det er gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

Danmarks Statistik bakker også elevernes udregning op. Der er

nemlig væsentligt mindre frafald på ungdomsuddannelserne blandt

de unge, der har gået i 10. klasse på efterskole. De får højere karak-

terer end dem, der ikke har gået på efterskole. Og de gennemfører

deres videregående uddannelse hurtigere.

Så kære politikere: Vi håber, at I også kan regne ud, at adgangen til

efterskolen ikke bør begrænses, når I nu går i gang med at forhandle

uddannelsesreformer. Ikke bare for de mange tusinde unges skyld

- men for hele Danmarks fremtid.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 7

AFSKED MED FORRETNINGSFØRER EJVIND JOHANSEN

Efter 22 år som forretningsfø-

rer på Rønde Højskole og Ef-

terskole har Ejvind Johansen

valgt at gå på pension.

Som daglig chef for admini-

stration, økonomi og persona-

le har Ejvind Johansen gen-

nemlevet en kolossal foran-

dring. Fra bogføringsmaskine og fax til integrerede

IT-systemer, e-mails, facebook, EAN, til elektroniske

overførsler og indberetninger til offentlige myndig-

heder – alt er gået igennem Ejvinds kyndige hænder.

Og samarbejde med i alt syv forstandere er det også

blevet til.

Ejvind Johansen har som forretningsfører set det

som sin opgave at være den, der altid har skullet ha-

ve styr på de ofte hastigt ændrede love, bekendtgø-

relser og regler for tilskud, men også som den, der

har skullet påpege, om ideer til nye pædagogiske

initiativer har kunnet bære rent økonomisk. Og op-

gaven er løst godt, når man ser på nogle af nøgletal-

lene: skolens elevtal er i perioden steget med 25

procent, og trods mange investeringer er egenkapi-

talen forøget med 60 procent, så skolen i dag frem-

står som solid og økonomisk velfunderet. At arbejde

på en højskole er imidlertid ikke kun tørre tal og

planlægning, selv om man er forretningsfører. Ejvind

Johansen har gennem årene således haft kontakt til

tusinder af elever, herunder har han også haft meget

at gøre med sommerkursisterne og planlægningen af

de korte kurser – og Ejvind har været en flittig ar-

bejdskraft og kapacitet i sin rolle som vært på kur-

serne.

Især arbejdet med de internationale elever har ligget

Ejvind på sinde, og vi er glade for at fortsætte sam-

arbejdet med Ejvind, ikke mindst fordi han sammen

med sin hustru Myzi planlægger en rejse til Albanien

for vores elever til foråret. Men hundredevis af høj-

skoleelever fra især de nyeste EU-lande samt som-

mercamp-projekt-landene har haft mulighed for at

komme på højskole, fordi Ejvind utrætteligt har ar-

bejdet med tilladelser og finansiering. Det ved vi, de

er taknemmelige for – ikke mindst på grund af de

mange tidligere elever, som Ejvind og Myzi modtager

som gæster i deres hjem igennem tiden, og som

fortsat kan regne med deres hjælp.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 8

Hvis der mod forventning er noget, Ejvind ikke ved,

så tager det lige et lille øjeblik, så har han straks kon-

takt til sit netværk af andre forretningsførere i bran-

chen –en stærk forbrødring, som han har medvirket

til at opbygge gennem årene ved af sit nærvær og sin

hjælpsomhed og ved opbygning af forretningsfører-

uddannelsen i de frie skoler.

I stort og småt har Ejvind været en uvurderlig ar-

bejdskraft, både når det gælder det store overblik og

de mange tusind småting, som personalet indfinder

sig med i løbet af en arbejdsdag og skal have hjælp

til. Og når en ny forstander skulle køres i stilling, har

vedkommende altid kunnet regne med en loyal og

kompetent sparringspartner i Ejvind.

Vi vil savne Ejvind, men trøster os heldigvis ved, at vi

på mange måder kan fortsætte samarbejdet med

ham, blandt andet ved hjælp af hans store engage-

ment i Kræftens Bekæmpelses lokale Stafet for Livet,

hans fortsatte arbejde med de internationale elever

og forhåbentlig fortsat engagement i skolens kursus-

virksomhed.

Vi ønsker Ejvind det bedste fremover.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 9

MØD MARTIN HEDEGAARD – VORES NYE FORRETNINGSFØRER!

Rønde Højskole og Efter-

skole har fået ny forret-

ningsfører! Fremover er det

Martin Hedegaard, som i

samspil med den øvrige

ledelse skal styre skolernes

økonomi, så den forbliver

sund og solid som altid.

Her kan du høre lidt om Martin:

Jeg er 46 år, Familiefar med tre skønne unger 20, 17

og 6 - og ja, det er med den samme skønne kone, som

jeg mødte, da vi var 17 somre. Bor i Vrinners på Mols.

Hvorfor har du lyst til at arbejde på RHE?

Jeg har gennem mange år samarbejdet med RHE

gennem min tidligere ansættelse. Skolen har altid

stået som en af de tre skoler, jeg har haft lyst til at

skulle arbejde på. Tiden var til nye udfordringer, da

den gyldne mulighed opstod. Fra at have hjulpet en

ung skole gennem de første skær med succes, havde

jeg lyst til at at prøve kræfter med en langt mere

"sat" skole, der emmer af dynamik og udvikling.

Hvilken sang fra højskolesangbogen er din favorit?

Uha den er svær! Der er mange, men Livstræet er

svær at komme uden om.

Når du har ferie, hvad tilbringer du så tiden med?

Familien er i højsædet! Gerne ved varmere himmel-

strøg, og allerhelst på bilferie i Europa, hvor Valpoli-

cella dalene i Italien trækker som en magnet. Toscana

og Alsace i Frankrig er også blandt favoritterne.

Alle steder er den røde tråd nok et godt glas vin med

en historie bag sig, der kombineret med familiens

ønsker om sol og varme får mig til at koble fra.

Hvad gør dig glad?

At fornemme, at man er med til at gøre en positiv

forskel for de mennesker, man er tæt på privat og

arbejdsmæssigt.

Hvad er det første du gør, når du står op?

Går i bad ;-)

Hvad er din bedste kvalitet?

Arbejdsmæssigt: Jeg er vedholdende og arbejdsom.

Privat: Jeg kan godt lide at "nørde" (Eksempler: Flue-

binder og "Photoshopper")

Hvad er du allermest stolt af?

Helt suverænt min familie ;-)

Hjertelig velkommen til RHE, Martin

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

0

25 ÅRS JUBILÆUM: GUNNAR BIRKELUND JENSEN OG TOVE JENSEN

Fredag den 23. august havde vores dygtige lærer i

sygepleje/medicin, idræt og adventure, Gunnar Bir-

kelund Jensen, sammen med sin kone Tove været

ansat på Rønde Højskole i 25 år. Gunnar har i perio-

der fungeret som konstitueret forstander af højsko-

len.

Egentlig er Gunnar uddannet folkeskolelærer og

startede sin karriere som efterskolelærer i Nørre

Nissum. Men efter at familien flyttede til Syddjurs,

har højskolen haft glæde af Gunnars mange egen-

skaber. Ud over den kompetente undervisning, han

leverer i idrætshallen og klasseværelset, har Gunnar

en særlig evne til at åbne op for nye verdener – og

det gælder både højskoleeleverne og kursisterne i

vores sommerperioder.

Gunnar kender landskabet som sin egen bukselom-

me. Han ved, hvor der er noget særligt at se og ople-

ve. Han ved, hvor rådyrene hviler sig, og hvor man

kan være heldig at finde en orkide. Han ser det som

en særlig opgave at præsentere vores højskoleelever

for naturens mangfoldighed og rigdom. Uden skru-

pler indkasserer han deres mobiltelefoner og sætter

dem under et træ for at mærke, hvordan det kribler

af liv og oplevelser, langt væk fra alverdens skærme.

Gunnar er især også kendt for sine talrige rejser til

Norge, både på friluftsture med adventure og de

stort anlagte sneture, hele forårsholdet har brugt at

tage på. Med skumfiduser i inderlommen og rygsæk-

ken fuld af overraskelses-hotdogs er Gunnar altid

garant for den helt særlige oplevelse.

fortsættes…

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

1

”Om undervisning med Gunnar, og her tænker jeg på

adventure, ved man på forhånd, at den ikke vil byde

på mange samtaler. Alligevel glæder mig sig til at få

den ekstraordinære oplevelse, det som regel byder

på. Og så går man altid derfra med et smil på læben,

hvis da ellers man forstår hans lune humor. Og hvis

man er så heldig at gøre det, kan man også samtidigt

tillade sig at grine lidt sammen med ham,” fortæller

Bjørn Due, der er tidligere elev på Højskolen.

Tove Jensen har siden sin ansættelse varetaget en

stor del af rengøringen – og dermed æren for, at

skolens lokaler altid er flotte og velholdte til trods

for 200 menneskers daglige gøren og laden.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med vore

jubilarer.

Højskolelærer Dagmar Winther

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

2

KOMMENDE SYGEPLEJERSKER OG LÆGER FINDER DERES FORM PÅ HØJSKOLE

Rækker gennemsnittet ikke til drømmeuddannel-

sen på medicin- eller sygeplejerstudiet, er der mu-

lighed for at opkvalificere sin kvote 2-ansøgning

gennem et ophold på højskole. Her møder kom-

mende studerende både faglig udfordring og

mennesker med helt andre forudsætninger end

dem selv.

Af Marie Ørbæk Christensen,

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Fysiologi og anatomi lyder måske ikke umiddelbart

som klassiske højskolefag. Ikke desto mindre kan

man på flere af landets højskoler vælge fag og linjer,

der er direkte målrettet unge, der drømmer om ef-

terfølgende at læse til eksempelvis sygeplejerske,

jordemor eller læge.

At forberede sig til eksempelvis sygeplejerskestudiet

handler dels om at opbygge en faglig viden og dels

om at få en fornemmelse af, hvad studietiden såvel

som tilværelsen som færdiguddannet sygeplejerske

kan byde på. Den viden kan man blandt andet få på

Rønde Højskole, hvor man på skolens sygepleje- og

medicinlinje kan afprøve en række fag og samtidig

forbedre sine chancer for optag på uddannelser-

ne. Søger man ind via kvote 2, er der desuden points

at hente gennem højskoleopholdet.

Fagligt fokus og personlig afklaring

Danny Sannem, der er kommunikationsmedarbejder

på Rønde Højskole, forklarer her, hvorfor kombinati-

onen af høj faglighed og frie rammer er et ideelt

springbræt for kommende studerende.

”På sygepleje- og medicinlinjen snuser højskoleele-

verne til en del af de fag, som man også præsenteres

for på de videregående sundhedsuddannelser. Den

prøvefrie undervisningsform uden fast pensum giver

dem lejlighed til at mærke efter, hvad de brænder

for, og hvad der vækker deres nysgerrighed.

Eleverne oplever stor værdi i kombinationen af den

fagligt fokuserede og personlige afklaringsproces,

som et studieforberedende højskoleforløb giver

dem,” fortæller han.

Lotte Kvistgård, der i dag læser til sygeplejerske i År-

hus, supplerer Dannys beskrivelse med sit eget høj-

skoleophold, hvor hun netop blev afklaret på det

efterfølgende studievalg: (fortsættes)

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

3

”Jeg synes, det var alle tiders at få indblik i det prak-

tiske arbejde omkring sygepleje – og så trængte jeg

til at få opfrisket biokemien. Jeg havde ikke endelig

bestemt mig for, hvad jeg ville, men i løbet af højsko-

leopholdet blev jeg sikker på, at jeg skulle være sy-

geplejerske.”

At erkende og nedbryde sine fordomme

Også på Egmonthøjskolen, der er rummelig i mere

end en forstand, er der mulighed for at forberede sig

fagligt til en sundhedsuddannelse. Blandt højskolens

180 elever har knap halvdelen af eleverne særlige

forudsætninger og forskellige fysiske handicap. Og

for kommende sygeplejersker eller læger kan mødet

med mennesker, der dagligt oplever praktiske ud-

fordringer, være en meget lærerig proces, forklarer

Michael Kirch Jensen, der er studievejleder på Eg-

monthøjskolen.

”Først og fremmest lærer man at kommunikere med

patienter gennem en empatisk tilgang og en profes-

sionel distance. Man lærer at håndtere en udfordret

hverdag for mennesker med svære fysiske handicap,

og i de tætte relationer, der jo opstår på en højskole,

lærer man at møde mennesket før diagnosen,” for-

tæller han.

Det billede kan Sofie Larsen Rasmussen godt genkal-

de sig. Hun var elev på Egmonthøjskolen i 2006 og er

om halvandet år færdiguddannet som læge. Det ad-

gangsgivende snit steg med 0,3, da hun første gang

søgte ind på medicinstudiet, og hun valgte derfor et

højskoleophold for at opkvalificere sin kvote 2-

ansøgning.

”Jeg blev faktisk overrasket over, hvor mange for-

domme, jeg opdagede hos mig selv, da jeg først be-

gyndte på højskolen. Jeg har altid opfattet mig selv

som temmelig fordomsfri, men da jeg pludselig blev

konfronteret med så mange forskellige mennesker

med så mange forskellige handicap, gik det op for

mig, at jeg nok indtil da har haft en tendens til at

sætte alle handicappede i samme bås,” fortæller So-

fie og tilføjer:

”På Egmonthøjskolen blev jeg konfronteret med mi-

ne fordomme, som selvfølgelig blev gjort til skamme,

og jeg lærte at se igennem fysiske forskelligheder og

lære mennesket bagved at kende. På højskolen hav-

de vi fag sammen, festede sammen og kom ind på

livet af hinanden, uanset vores forskellige forudsæt-

ninger.”

fortsættes…

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

4

Mennesket i fokus

For Sofie Larsen Rasmussen var målet med højskole-

opholdet at komme ind på medicinstudiet på Kø-

benhavns Universitet, som er den mest eftertragte-

de af landets fire medicinuddannelser. Derfor var

hendes motivation for at tage på højskole også gan-

ske enkelt at forbedre sine muligheder for optag.

Og lige efter planen lykkedes det Sofie at komme ind

på medicin. Alligevel understreger Sofie, at adgan-

gen til drømmestudiet langt fra var det eneste, hun

fik ud af højskoleopholdet:

”Det værste en læge kan gøre er at dømme en pati-

ent uden at lytte til vedkommendes historie.

Og den fejl tror jeg ikke, jeg vil begå, efter mine erfa-

ringer fra opholdet på Egmonthøjskolen. Jeg døm-

mer og diagnosticerer ikke folk, før jeg har hørt deres

historie.”

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

5

HØJSKOLE FÅR DIG IGENNEM UDDANNELSEN

Vidste du, at du har bedre chancer for at gennemføre en uddannelse, hvis du har været på højskole?

Højskole er en god ide! De fleste, der har været på højskole, synes heldigvis, at de har fået en masse ud af det -

ny inspiration, motivation og selvtillid.

Men nu viser en undersøgelse helt konkret udbyttet af et højskoleophold, og resultaterne er overbevisende.

Undersøgelsen viser, at unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse, har markant bedre chance for at kom-

me i gang igen, hvis de har været på et højskoleophold. Samlet set forøges chancerne med 17 procent – for

erhvervsuddannelser er det sågar 25-30 procent. Alligevel falder antallet af unge kontanthjælpsmodtagere,

der har mulighed for et højskoleophold. Problemet er Betalingsloven.

Højskolerne bidrager markant

Effektanalysen, der er udarbejdet af Lange Analyser i august 2013 med støtte fra Kulturministeriet, har særligt

fokus på at undersøge effekten af et højskoleophold for unge, der er frafaldet en erhvervsuddannelse. Samlet

set vurderes det, at der er 17 % større chance for komme i gang med en uddannelse igen, hvis et afbrud følges

op med et højskoleophold.

For unge, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, skønnes det, at et højskoleophold øger chancen for at

vende tilbage til uddannelse med mellem 25 og 30 %.

Især for unge fra ikke-uddannelsesvante hjem har et højskoleophold en positiv effekt.

Trods mange unges ønsker og vejlederes anbefalinger prioriterer kommunerne ikke højskoleophold, fordi

kommunerne i henhold til Betalingsloven selv skal afholde den fulde udgift for den unges ophold. For dem er

det altså billigere at lade de unge komme i tilbud, der er finansieret af staten helt eller delvist, selv om chan-

cerne for gennemførsel altså er lavere her.

"Erhvervsuddannelserne døjer med ekstremt højt frafald. Men selv om et højskoleophold nu beviseligt bidra-

ger markant til, at flere unge gennemfører, er barriererne for store til at det kan komme de unge til gode," si-

ger Niels Glahn, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

6

FILOSOFI:

DUMP OG FORSVIND! HVAD ER ADGANGSBILLETTEN TIL SAMFUNDET?

Af Kenneth Degnbol,

underviser i filosofi, Rønde Høj-

skoles filosofilinje

Et af efteråret politiske spørgsmål bliver reformen af

erhvervsuddannelser. Uddannelserne har gennem

længere tid oplevet færre og færre ansøgere og stør-

re og større frafald. Det er ikke prestigefyldt at gå på

erhvervsuddannelse. Deres status trænger til en re-

habilitering. Et tema, som murer og socialdemokrat

Mattias Tesfaye iøvrigt debatterer i den aktuelle bog

‘Kloge Hænder‘ om misforholdet mellem anerken-

delsen af de erhvervuddannede og akademikerne.

Fra mediebilledet at dømme ser det ud til, at der er

konsensus om adgangskrav på erhversuddannelser-

ne. Helle Thorning og Lars Løkke, Dansk Industri og

LO er blandt dem, der er kommet med forslag om

adgangsbegrænsning. Og det er vel en god ide. Flere

andre uddannelser har sat kunstige begrænsninger

op – ikke for at sortere i et for stort ansøgerfelt, men

for at sikre et vist niveau hos de studerende.

Men hvad så med de mennesker, der ikke kan kvali-

ficerer sig til nogen uddannelse overhovedet? Det er

det oplagte spørgsmål, det efterlader sig. Det er den

paradoksale situation. Uddannelse er vores billet til

samfundet. Ingen vej udenom. Alle skal igennem.

Eller i hvert fald de fleste ifølge målsætningen om de

95 procent unge med ungdomsuddannelse i 2015,

som regeringen styrer efter. Og samtidig konkurrerer

alle uddannelser om ikke at blive bundskraberen,

den der tager de sidste, stedet hvor alle garanteres

den billet til samfundet, der reelt bliver en fribillet.

Indfører erhvervsuddannelser adgangsbegrænsning

rykker problemet vel bare videre. En ny skole må

blive billetkontoret, der udlover fribilletter.

Arbejdet som indgang til samfundet

Måske bør vi udfordre den tanke, at vil har gjort ud-

dannelserne til selve adgangsbilletten til samfundet.

Det er formentlig svært i et land, der bryster sig af et

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

7

højt uddannelsesniveau, Grundtvigs eget land, hvor

vi lærer for hele livet, og hvor mange af os fylder ud-

dannelse på uddannelse i en grad, der i den forgang-

ne uge fik en Ph.d. til at kalde os for uddannelsesbu-

limikere: Nogle af os fylder mere på end vi kan rum-

me i en næsten sygelig grad. Uddannelser er en del

af rettighedstænkningen; jeg har ret til en uddannel-

se. Og når samfundet samtidig ønsker flest mulig

uddannede borgere, bliver det et ensrettet stormløb

mod et bolværk, der får svært ved at sortere, sætte

niveau, stille krav. Og gavner det i virkeligheden det

overordnede uddannelsesniveau? Formentlig ikke,

hvis man f.eks. spørger de universitetslektorer, der

hvert år ved denne tid ømmer sig over de nyoptagne

på deres fakulteter, der ser sig selv som elever frem-

for studerende.

I stedet for uddannelser kunne vi tale om arbejdet

som indgangen til samfundet. Ikke i form af at have

et arbejde, som i sig selv er prestigefyldt og som der-

for bliver en ny grænse for de af samfundet inklude-

rede og ekskluderede.

Men selve det at arbejde, at være arbejdende. Ar-

bejde som både en rettighed og en pligt for at frem-

elske det solidariske ved siden af det selvrealiseren-

de, som vores samfund har brug for.

Men hvad med antallet af arbejdspladser? Vi itale-

sætter arbejdet på en bestemt måde. Der er et antal

arbejdspladser, vi kan politisk gøre noget for at for-

øge antallet, og man kan erhverve sig en, hvis man

er dygtig, og ellers må man motiveres, uddannes,

tvinges til flere ansøgninger og logbøger om ugen, til

man til sidst klemmes ind på sidste mandat. I stedet

kunne vi tale om arbejde med en større selvfølge. Vi

arbejder, fordi vi tilhører et samfund. Ligesom vi un-

derstøtter hinanden økonomisk med velfærdssam-

fundets fordeling af midlerne, burde vi vel også alle

understøtte samfundet ved at arbejde. Og kan man

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

8

ikke arbejde for en privat arbejdsgiver, så arbejder

man direkte for samfundet, ung og gammel, uddan-

net eller uuddannet. Det er vel og mærke ikke ment

som en noget-for-noget-retorik: Du må arbejde for

understøttelsen. Men ment langt mere fundamen-

talt som det at rammesætte værdige rammer for det

at være menneske i et samfund. Et samfund hvor

alle har adgang, hvor der er stor forskel på med hvil-

ket man bidrager, men ikke om man bidrager. Nogle

vil ikke kunne arbejde med det, de er uddannede til,

men bevares, det er vi mange, der ikke gør i forve-

jen. Den nuværende arbejdsløse vil arbejde et antal

timer, der svarer til dagpengene eller understøttel-

sen i en offentligt bestemt funktion. Måske gør pen-

sionisten det samme i det omfang, vedkommende

kan. Det sædvanlige modargument vil være, at det

vil tage arbejde fra andre, og dermed bliver mere

arbejde offentligt besørget og det vil blive sam-

fundsmæssigt dyrere. Jeg er ikke ude i instrumentel-

le løsninger på de helt naturlige problemstillinger,

men ude efter at vi lader de problemers økonomisk-

rationelle logik bliver bestemmende for, hvordan vi

taler om hele arbejdsløshedsproblemet. Der er me-

get andet på spil. Hele samfundsdeltagelsen, vær-

digheden og den samfundssolidaritet, som efter-

spørges alle steder; den automatiske udelukkelse af

samfundet som diskussionen om optagelseskrav på

erhvervsskolerne kommer til at handle om for de

unge og som går videre i arbejdslivet. Og måske skal

der ikke være plads til alle på skolerne. Men der er

nødt til at være plads til alle i samfundet og adgan-

gen hertil bør være selve det at være arbejdende i

samfundet.

At være arbejdende

Den tysk-amerikanske psykolog Eric Fromm skelner

mellem at være eller at have (titlen på bogen fra

1976). Det sidste kendetegner det moderne sam-

fund. Vi har en masse: uddannelser og jobs, men og-

så sygdomme, børn, karrierer, et CV. Vi gør os til

samlere. Dem der har en masse. Og dermed ekster-

naliserer vi dele af det, vi er. Det udgør et værditab i

forhold til det at forstå sig selv som værende

rask/syg, smed eller professor, gift, forælder osv. Det

vi tidligere slet og ret var, så vi endda skrev arbejds-

titlerne på gravstenen: højskolelærer Degnbol. I den

forstand kunne vi italesætte os selv som arbejdende

borgere i lige så høj og almen grad som skattepligti-

ge borgere. Som det, der hører med som en selvføl-

ge til det at være menneske og samfund. Som inter-

naliseret vilkår i stedet for en samling titler på et CV

eller for andre mangel på samme.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 1

9

Den frie politiske borger

Filosoffen Hannah Arendt taler om det aktive liv med

tre udtryksformer (Menneskets Vilkår, 1958): 1. Ar-

bejdet, der knytter sig til livsopretholdelse, skaffe

føde og midler til overlevelse, føde og underholde

børn. 2. Fremstillingen, hvor vi skaber nye ting, tek-

nologier, kunst, det der bliver til en merværdi. Og

endelig 3. Handlingen, der består i den frie kommu-

nikation mellem individer, udveksling af synspunkter

og samliv løsrevet fra kampen for overlevelse; aktivi-

tet mellem mennesker for dets egen skyld.

Hendes ideal er den græske polis, hvor frie mænd,

var frie, fordi slaverne gjorde arbejdet, og derfor

kunne de politiske handlinger møntes på samfundets

anliggender helt adskilt fra individets anliggender.

Hun definerer forskellen på den græske polis og det

moderne samfund således, at polis var funderet i

frihed, mens det moderne samfund er funderet i

nødvendighed. Af de tre udtryksformer for det akti-

ve liv har vi i dag en stor vægtlægning på arbejdet;

altså den nødvendige livsopretholdelse. Derfor

kommer den moderne politik kun til at handle om

fordeling af midler. Og derfor er den moderne politik

principielt umuliggjort. Det er svært at skabe orden-

lyd for anliggender, der ikke handler om det, der er

til individers bedste, fordi vi ikke ytrer os som frie

borgere i den forstand, som gælder for det aktive livs

tredje udtryksform, Handlingen. Analysen trænger

dybt. Og den kan virke svær at handle på, for den

græske polis er en fjern virkelighed. Men Arendt åb-

ner døren for, at vi netop kan skabe den for det poli-

tiskes nødvendige frihed, når vi indgår i forbindelser

med hinanden, der kun har aktiviteten selv som for-

mål.

I et samfund, hvor vi arbejdede, fordi det er natur-

ligt, når man indgår i samfund, vil vi sætte os i for-

bindelse med hinanden på en ny måde. Ikke på en

arbejdsplads som erhvervet ejendom, der sikrer mig

billet på første parket og råd til et større hus, bil og

båd end dem uden arbejde, men i arbejde som et

delt vilkår for det at være til og som en solidarisk im-

plikation af det at være i samfund med hinanden. Og

når det er et delt vilkår for os alle, vil arbejdets

aspekt som en livsopretholdende kamp for at have

et arbejde, forhåbentlig nedtones til fordel for blot

og bart det at leve med hinanden og arbejde for ak-

tivitetens egen skyld: Der skiftes støttestrømper i

hjemmeplejen simpelthen fordi, det skal gøres –

primær handling. Og det forhold kommer før diskus-

sionen om, hvem der gør det og med hvilken uddan-

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

0

nelse – og til hvilken løn – sekundær arbejdsdiskus-

sion.

Solidaritet i det selvrealiserende projekt

Det senmoderne individ, der søger at være et auten-

tisk udtryk for sin identitet, vil formentlig fortsat se

arbejdet som et sted for selvrealisering. Her vil ud-

dannelse og evnen til at forvalte den selvfølgelig spil-

le ind på muligheden for at arbejde med det, han er

uddannet til, ligesom det vil betyde noget for løn og

arbejdsvilkår. Arbejdet vil i nogle tilfælde være pre-

stigebærende, andet vil være det i mindre grad. Nog-

le vil arbejde sig frem til prestigen gennem uddan-

nelser og karakterer, andre vil finde andre veje i et

mere komplekst billede af, hvad det vil sige at være

kompetent. Men i det mindste vil vi ikke sætte barri-

erer op for selve samfundsdeltagelsen. Om man ikke

kunne komme ind på erhvervsuddannelsen, når op-

tagelseskravene kommer fra efteråret eller ikke kun-

ne kvalificere sig til et bestemt arbejde gennem job-

samtalerne, så ville vi i alt væsen være aktive sam-

fundsborgere, der med både ret og pligt var arbej-

dende – til gavn for værdigheden, solidariteten og

forhåbentlig hele den politiske deltagelse.

POSTKORT FRA NANNA!

Nanna skulle ikke have været med til Tanzania, da

hun tog på højskole. Men så kom hun til at bo på

værelse med Mie…

Ni uforglemmelige uger i Nkoaranga, Tanzania! Ni

uger jeg troede, jeg skulle bruge på festival og arbej-

de hjemme i lille Danmark. Men min roomate Mie fik

mig overtalt til at bruge min sommer på et børne-

hjem i Tanzania. Når jeg sidder nu, tre uger efter vo-

res hjemkomst, er jeg så glad, for jeg greb chancen

og tog med.

Da vi kom derned, var der fire andre frivillige, og hvis

det ikke havde været for dem, havde vi ikke fået den

samme fantastiske oplevelse! De havde allerede væ-

ret der i to uger, og nogle af dem havde været på

børnehjemmet før, så de hjalp os med alt det prakti-

ske, hvordan man skiftede bleerne (de bruger stof-

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

1

bleer), hvordan vagtskemaet fungerede, og hvem

børnene var.

Jeg havde en forestilling om, at vi skulle ned og lege

med børnene, og at de var som børn i Danmark,

hvad angår leg, men sådan var det ikke! Vi kom ned

til nogle børn, der mest bare havde brug for at blive

holdt af og om. Det, jeg tænker mest på nu er, at de

her børn egentlig er ret alene, godt nok er der frivil-

lige hos dem og ”mamas”, der arbejder på børne-

hjemmet, men de fleste af dem har ikke noget fami-

lie, der besøger dem...

Størstedelen af børnene er på børnehjemmet, fordi

deres mor døde ved fødslen eller lidt efter. Hvis jeg

kunne, ville jeg adoptere dem alle! Men de har det

godt! Mama Kevin laver den bedste mad til dem, de

kommer i bad hver dag og får rent tøj på.

Jeg blev rigtig glad for de tidlige morgenvagter fra

6.00 til 9.00. Ofte tog jeg også den næste vagt til

kl.12.00. Morgenen startede med, at børnene blev

vækket. Dernæst fik de uji (en slags tyndt grød) og

så kom de i bad. Efter badet blev de alle smurt ind i

vaseline og fik tøj på, og babyerne fik selvfølgelig ble

på igen. De helt små kom ind i seng igen, og de stør-

re børn kom ned i legerummet og fik morgenmad og

the.

Det bedste, når man mødte på vagt, var, når man

kom ind i rummet og børnene begyndte at råbe:"

Nanna! Nanna! Nanna!" Og så kiggede man ned og

der hang børn om benene på en. Så følte man virke-

lig, at man var det rigtige sted med de bedste børn.

Børnene var fra 0 - ca. fem år gamle. De ældste gik i

skole fra kl. ni til tolv mandag til torsdag.

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

2

Mens vi var der, fik vi tre nye børn ind. Den ene helt

nyfødt. Vi fik hende dagen efter, hun var født. Mo-

deren døde desværre. Aldrig havde jeg troet, at jeg

som 20-årig skulle sidde og give flaske til en een dag

gammel baby!

Det var ni hårde uger! Både fysisk og psykisk. Men

jeg skal uden tvivl tilbage! Har et billede af børnene

som baggrund på min iPad og computer, og hver

gang jeg ser det billede, kommer alle følelserne op i

mig igen. De børn er fantastiske!

Har taget mig selv i op til flere gange bare at sidde og

kigge på billedet, og næsten begynde at græde, dog

kun af glæde!

Jeg kom til Tanzania og vidste godt at jeg ikke kunne

redde noget eller nogen. Men jeg føler at jeg har gi-

vet ca. 25 børn en oplevelse af at der faktisk er no-

gen der holder af dem, og vil dem.

FRA ELEVFORENINGEN Elevstævnet 2013 blev skudt af stablen d. 5. oktober

- en lørdag, der på trods af sit lidt overskyede og grå

udseende blev en fest, som vi i elevforeningen i

hvert fald sent vil glemme.

Dagen startede ud med en fælles frokost i spisesa-

len, hvorefter Gorm gav den gas i hallen med en vel-

komst, som kun en efterskolelærer kan lave den.

Den stod på masser af grin, ømme bagdele og ryste-

sammen-lege og efter at have fået rystet den værste

efterårsstivhed ud af kroppen, fortsatte festen rundt

i de forskellige værksteder. Om man havde lyst til at

være kreativ i tekstil, vinde over Poul i bordfodbold

eller hygge sig med en kop kaffe sammen med jubi-

larerne, stod frit for.

Klokken kvart over fire bød vi velkommen til to ama-

tørkomikere, Viktor Lander og Lasse Madsen, som

sørgede for at underholde de lidt yngre deltagere en

halv times tid.

Festmiddagen, som i år var inspireret af Mexico, be-

stod af en rejecocktail til forret, hvorefter der blev

serveret en lækket buffet bestående af to slags læk-

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

3

kert kød, salat og kartofler. Selvom man ikke syntes,

at have plads til mere mad efter de to lækre anret-

ninger, blev den søde tand alligevel tilfredsstillet

med en lækker, frugtfyldt baklava. Stor tak til køkke-

net for deres store indsats.

Efter maden optrådte det berømte band "Flow

Jobs", hvor Informationsmedarbejder Danny Sannem

lavede en helt fantastisk gæste/debut-optræden!

Bandet satte også godt gang i dansegulvet, og indtil

oprydningen gik i gang ved to-tiden, var stemningen

i festsalen høj.

Dagen efter, godt brugte og mættet af en helt masse

fantastiske oplevelser, sluttede elevstævnet af med

morgenmad i spisesalen og morgensamling, hvor en

af højskolens nuværende elever, havde sammensat

en diasshow med billeder fra deres Norgestur, der

fandt sted i september.

Vi i elevforeningen vil gerne sige tusind tak for et,

efter vores mening, vellykket elevstævne, og vi hå-

ber selvfølgelig at se jer alle sammen igen til næste

års elevstævne.

Line Andersen, Elevforeningen

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

4

SOMMERKURSER

2014

Tag på en uges sommerkursus på Rønde Højskole og Efterskole på Djursland med spændende oplevelser både for unge og gamle. På et kort kursus kan du bruge tiden til at fordybe dig i et emne, som du ellers ikke har tid til, og få nye be-kendtskaber for livet. Du er altid velkommen til at ringe på telefon 86 37 19 55 og høre nærmere om vores kurser, eller du kan forud-bestille vores kursuskatalog 2014 online her...

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

5

ELEVFORENINGENS BESTYRELSE 2012-13 Formand

Camilla Strauss, Ladefogedvej 35A, 8200 Aarhus N, camilla.strauss@hotmail.com - 2883 6089 Næstformand Emil Smidth Nielsen, Trondvad 22, 8362 Hørning, sap_emo@hotmail.com - 2068 2106 Line Andersen, Pedergårdvej 59, 7400 Herning, line_andersen91@yahoo.dk - 2282 6080

Katrine Mavraganis, Holm Parkvej 238, 8270 Højbjerg, - LHE repræsentant - katrine053@hotmail.com 5098 2694 Gry Handest, Bispensgade 60, 9800 Hjørring, gryhandest@gmail.com - 2883 3500 Tobias Leander, Blåhøjvænget 5, 8260 Viby J, tobias.leander1@gmail.com - 2783 1542

Mathias Gliemann Hemmer, Vejlby Vænge 72, 8240 Knebel mghemmer@gmail.com - 6061 4005

Supleanter: Randi H. Jespersen, Kollegievænget 1,1 D 208, 8700 Horsens, randihj@ofir.dk - 2829 3483 Anna Emilie Krarup, Saralystvej 13A, 8270 Høj-bjerg, annaemilie2@gmail.com - 8627 5495

# 3 • Oktober 2013

sid

e 2

6

KOLOFON Nyhedsbrev fra RHE udgives af Elevforeningen for Rønde Højskole og Efterskole. Nyhedsmailen udsendes den 20. i månederne: marts, juni, oktober og december. Deadline for indlæg er 10 dage før udgivelse. elevforening@rhe.dk – du er altid meget velkommen til at sende et indlæg til nyhedsbrevet. Er du fx ude at rejse, bringer vi meget gerne et rejsebrev. Er du på jagt efter gamle holdkammerater fra Rønde, bringer vi gerne en efterlysning. Har du en mening om det ”nye” elevstævne, hører vi også gerne det, etc. Send dit bidrag til nyhedsbrevet til it@rhe.dk. På forhånd MANGE TAK.

MØD OS PÅ FACEBOOK links til …

Højskolen Efterskolen

ÅBENT-HUS I HØJSKOLEN Besøg os søndag den 27. oktober kl. 11.30-16.00 og få svar på - Er Rønde Højskole noget for dig? Hvad laver man på Rønde Højskoles lange kurser? Hvordan bor man? Hvad koster det at gå på højskole?

Læs mere og tilmeld dig på: www.rondehojskole.dk/hoejskolen/aabent-hus

BESØGSAFTEN I EFTERSKOLEN

Har du lyst til et år på Rønde Efterskole? Kom til besøgsaften mandag den 18/11 kl. 19 - 21 For at få et indtryk af, hvad det vil sige at gå på ef-terskole, kan du komme på besøg og mærke lidt af stemningen på vores besøgsaftener. Læs mere og tilmeld dig: http://www.rondeefterskole.dk/kontakt/besoeg-os/besoegsaften/