Upload
bruno-bishop
View
44
Download
4
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Risici for fremtidens velfærdssamfund. Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet. Velfærdssamfundets mål. Højt velstandsniveau Social sikring Acceptabelt tilbud af serviceløsninger (uddannelse, sundhed…..) Lighed. Udfordringer. Ændret demografi – flere ældre - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Torben M. AndersenInstitut for ØkonomiAarhus Universitet
Velfærdssamfundets mål
• Højt velstandsniveau
• Social sikring
• Acceptabelt tilbud af serviceløsninger (uddannelse, sundhed…..)
• Lighed
Udfordringer
• Ændret demografi – flere ældre
• Øgede krav til offentlig service
• Globalisering
Tendens til pessimismeVerden er af lave – og hvad skal vi leve af?
Vores jobs forsvinder !Ny teknologi Globalisering
Markant økonomisk fremgangProduktion/BNP
0
200000
400000
600000
800000
1000000
1200000
1400000
1600000
Beskæftigelse
2100000
2200000
2300000
2400000
2500000
2600000
2700000
2800000
2900000
Går tingene stærkere?
0
50
100
150
200
250
300
350
400
1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002
1.00
0 pe
rson
s
Jobskabelse Jobdestruktion
Demografiske forandringerFlere ældre 2040: 700.000 flere over 65 år
Færre erhvervsaktive
2040: 250.000 færre 15 – 65 år
Levetid 2005-40
Kvinder: 80,1 år → 85,0 årMænd: 75,5 år → 82,6 år
Arbejdsstyrke på skrump
2 400 000
2 450 000
2 500 000
2 550 000
2 600 000
2 650 000
2 700 000
2 750 000
2 800 000
2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 20392 400 000
2 450 000
2 500 000
2 550 000
2 600 000
2 650 000
2 700 000
2 750 000
2 800 000
Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform
Den offentlige sektor er ”gammel”Aldersfordeling
pct. af samlet beskæftigelse i sektoren
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 680,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
Privat sektor 2002 Offentlig sektor 2002
Finansielle konsekvenser af demografiske forskydninger
-5,0-4,0-3,0-2,0-1,00,01,02,03,04,0
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
2027
2030
2033
2036
2040
Grundforløb
Budgetsaldo i %af BNP
Velstandsdilemma
• Krav og behov til offentlig velfærdsservice vil ændre sig– Ses relativt til samfundsudviklingen generelt– Nye muligheder (sundhedsvæsenet)
• Fritid (ferie, arbejdstid, orlov, indgang/ udgang fra arbejdsmarkedet)– mindre arbejdstid pga stigende velstandmen– Fritid er ikke beskattet
Mere velstand = større krav/efterspørgsel efter service
• Øget velstand : basale behov er opfyldt
• Øgede krav og fokus på service, bl.a. sundhed
• Nye muligheder = nye krav
Offentlige finanser: demografi –service og fritid
-5,0-4,0-3,0-2,0-1,00,01,02,03,04,0
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2024
2027
2030
2033
2036
2040
Demografi +servicevækst 0,15% +fritid 0,1%
Ændret demografi
+Mere Service+Mere fritid
Velfærdsforlig - Et bidrag til løsning …… men først rigtig effekt om mange år!
-8,00
-6,00
-4,00
-2,00
0,00
2,00
4,00
2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039-8,00
-6,00
-4,00
-2,00
0,00
2,00
4,00
Samlet offentligt budget uden reform Samlet offentligt budget med reform
Arbejdsstyrke med og uden reform
2 400 000
2 450 000
2 500 000
2 550 000
2 600 000
2 650 000
2 700 000
2 750 000
2 800 000
2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 20392 400 000
2 450 000
2 500 000
2 550 000
2 600 000
2 650 000
2 700 000
2 750 000
2 800 000
Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform
Velfærdssamfund = Implicit forsikring
• Velfærdsordninger betinget af hændelser (sygdom, arbejdsløshed, tabt arbejdsevne etc.)
• Skattebetaling betinget af indkomst
= implicit forsikring for borgerne
• Fordelings- og forsikringselementer er svære at adskille
Implicit vs. privat forsikring• Implicit forsikring via velfærdssamfund
– alle er med (universel ordning)– rettigheder og finansiering er afkoblet– knyttet til fordelingsmål
• Private forsikringer- kollektivt element – risikospredning- rettigheder og finansiering er knyttet direkte sammen via præmiebetaling- mulighed for differentiering (og udelukkelse)
Klassiske forsikringsproblemer
Forsikring kan ændre adfærd
• Risiko for ”skade”
• Konsekvenser af ”skade”
Ansvarsoverflytning – hvem har ansvaret?
Ansvarsoverflytning – et særligt problem for implicit offentlig
forsikring?• Hvem har ansvaret for at mindske
– risiko for ”skade”?– konsekvenser af ”skade”?
• Nogle problemer kan løses via lovgivning (f.eks. Arbejdsskadeforsikring)
• I mange situationer er ansvaret uklart placeret og det offentlige overladt til at løse problemerne
Arbejdsløshed i Danmark
0
2
4
6
8
10
12
14
1948
1951
1954
1957
1960
1963
1966
1969
1972
1975
1978
1981
1984
1987
1990
1993
1996
1999
2002
2005
%
Er det samfundets skyld?
• Ledighed: et væsentligt samfundsmæssigt problem
• Mål: indkomstsikring (dagpenge, kontanthjælp)
• Ansvarsoverflytning: overtager samfundet hele ansvaret?
Flexicurity: fleksibilitet, forsikring og ansvar
• Arbejdsgiver: fleksibilitet
• Lønmodtager: sikring
• Samfundet: bærer alle konsekvenser af øget ledighed
Fleksible ansættelses/afskedigelsesregler
Socialt sikkerhedsnet
Aktiv arbejds-markedspolitik
Arbejdsmarkedsreformer fra 1990 og frem
• Kortere dagpengeperiode
• Strengere genoptjeningskrav
• Aktivering
Kortsigtet sikring bibeholdt men incitamentssiden er styrket
Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler
Socialsikkerhedsnet
Aktiv arbejds-markedspolitik
Fremtidens velfærdssamfund
• Stort finansieringspres
• Øget behov for ”forsikring”– Øget omstilling/globalisering– Arbejdsmiljø– Sundhed
• Løbende debat om arbejds/ansvarsdeling