RISIKOSTYRING 2010 · 4 2010 I HOVEDTRÆK DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 1. 2010 i hovedtræk 2010 var endnu et udfordrende år for den ﬁnansielle sektor, for Danske Bank og for

RISIKOSTYRING2010

Danske Bank koncernen er Danmarks største finansielle koncern og en af de største i Norden. Koncernen tilbyder danske og internationale kunder et bredt udvalg af ydelser inden for bank, realkredit, forsikring, leasing, boligformidling og kapitalforvaltning.

Danske Bank er en international retail-bank med tilstedeværelse i 15 lande, med hovedvægt på Norden. Banken har en førende markedsposition i Danmark og er blandt de største aktører i Nordirland og Finland, mens koncernen har en position som udfordrer i de øvrige markeder dvs. Sverige, Norge, Irland og Baltikum.

Danske Bank betjener sine kunder via forskellige distributionskanaler som landsdækkende filialnet, kontaktcentre, internet, og mobiltelefon afhængig af kompleksiteten af kundens behov. Bankens leverancer er baseret på en fælles it- og serviceplatform, der også skaber grundlag for en effektiv centralisering af styring af risici, økonomisk opfølgning og produkt - udvikling.

Koncernen har også filialer i London, Ham burg, Warszawa og Moskva. Fra Luxembourg betjener et datterselskab private banking kunder, og et datter - sel skab i Skt. Petersborg betjener bankens erhvervskunder. Derudover er koncernen repræsenteret i de førende internationale finanscentre og på Danmarks største eksportmarkeder.

Koncernens forsikringsvirksomhed er placeret i Danica Pension, som tilbyder livs- og pensionsforsikringer. Realkreditområdet er samlet i Realkredit Danmark.

Sammenlagt betjener koncernen mere end 5 mio. bankkunder samt et væsentligt antal offentlige og institutionelle virk-somheder. Over 2,3 mio. kunder bruger mulighederne for online-selvbetjening.

Koncernens veluddannede og pro fes - sionelle medarbejderstab tilbyder kun-derne en individuel betjening, der er tilpasset deres ønsker og behov. Danske Bank koncernen beskæftiger mere end 21.000 medarbejdere.

Danske Bank koncernens forretningsmodel

3 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 2010 I HOVEDTRÆK

INDHOLD

4 1. 2010 i hovedtræk

6 2. Risikoorganisation

14 3. Kapitalstyring

31 4. Ny regulering

36 5. Kreditrisiko

60 6. Modpartsrisiko

65 7. Markedsrisiko

80 8. Likviditetsrisiko

88 9. Operationel risiko

93 10. Forsikringsrisiko

101 11. Pensionsrisiko

106 12. Konsolidering

109 13. Definitioner

116 Bilag A

Oplysninger i medfør af bekendtgørelse om kapitaldækning (Søjle III)

Formålet med Risikostyring 2010 er at informere aktionærer og andre interessenter om Danske Bank koncernens risiko- og kapitalstyringspolitikker, herunder risikostyringsmetoder og praksis.

4 2010 I HOVEDTRÆK DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

1. 2010 i hovedtræk

2010 var endnu et udfordrende år for den finansielle sektor, for Danske Bank og for koncernens kun-der. Efter den voldsomme finansielle og økonomiske krise i slutningen af 2008 og starten af 2009 bød 2010 på en økonomisk genopretning på de fleste markeder. Men der har været stor forskel på, med hvilken styrke økonomierne har bevæget sig ud af den økonomiske recession.

Genopretningen blev generelt set stærkere end forventet ved indgangen til 2010, og også den forven-tede vækstrate for Danmark steg i løbet af året. De statsfinansielle ubalancer, de svage samfundsøko-nomier og en betydelig uro på kapitalmarkederne medførte behov for redningspakker til Grækenland og Irland. Andre EU lande med statslige ubalancer imødeser også finanspolitiske stramninger og har udsigt til meget svag vækst de kommende år. Generelt tegner der sig dog et billede af en beskeden, men positiv vækst på bankens hjemmemarkeder.

Koncernens hovedindtægtskilde - Bankaktiviteter - viste robust indtjening før nedskrivninger i 2010. Nedgang i behov for nedskrivninger medvirkede til, at resultatet i Danmark viste pæn fremgang. Sve-rige og Norge viste tilfredsstillende resultater. Der var derimod betydelige nedskrivningsbehov i Irland og Nordirland, der begge udviste underskud.

Den samlede krediteksponering vedrørende udlånsaktiviteter var på 2.363 mia. kr. i 2010 mod 2.301 mia. kr. ultimo 2009. Udlån til privatkunder steg 3 pct., mens koncernens udlån til erhvervskunder faldt 2 pct. i forhold til ultimo 2009. Krediteksponeringen var fordelt med 37 pct. til privatkunder, 38 pct. til erhvervskunder, 19 pct. til finansielle kunder og 6 pct. til offentlige kunder. Af kreditekspone-ringen over for erhvervskunder vedrørte 68 pct. små og mellemstore virksomheder.

Koncernens obligationsbeholdning opgjort efter regnskabsmæssig værdi udgjorde 422 mia. kr. og var på niveau med beholdningen ultimo 2009. Hovedparten af beholdningen af obligationer er likvide og kan belånes i centralbanker. De indgår derfor i koncernens likviditetsberedskab.

Obligationsbeholdningen er for størstedelens vedkommende danske realkreditobligationer, svenske dækkede obligationer og andre dækkede obligationer, som er underlagt offentligt tilsyn. 29 pct. af kon-cernens beholdning består af statsgaranterede obligationer primært udstedt af de nordiske lande samt Tyskland, Frankrig, England og USA. Statsobligationer udstedt af Irland, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland udgjorde alene 1,5 pct. af den samlede obligationseksponering opgjort efter regnskabs-mæssig værdi.

I foråret og sommeren 2010 var de finansielle markeder præget af betydelig turbulens på grund af den europæiske gældskrise, men skandinaviske banker, herunder Danske Bank koncernen, blev ikke påvir-ket negativt af disse begivenheder.

5 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 2010 I HOVEDTRÆK

I efteråret 2010 havde den danske banksektor særligt fokus på likviditetsudviklingen, idet Bankpakke I udløb. Udløbet af statsgarantien medførte ikke nogen svækkelse af Danske Banks likviditetsposition.

Koncernens solvensprocent udgjorde 17,7 pct. ved udgangen af 2010, mens koncernens individuelle solvensbehov udgjorde 10,7 pct. Sammenholdt med koncernens solvensprocent er der således en massiv overdækning på 65 pct. i forhold til solvensbehovet svarende til 59,7 mia. kr. Koncernens ker-nekapitalprocent udgjorde 14,8 ved udgangen af 2010, mens kernekapitalprocent, eksklusive hybrid kernekapital, udgjorde 10,1.

En naturlig reaktion på den finansielle krise er krav om øget og bedre regulering af den finansielle sektor. Et forhold, som vil være højt på dagsordenen for 2011 og frem. Basel-Komitéen annoncerede i 2010 nye, forhøjede kapitalkrav som en del af de såkaldte Basel III retningslinjer. Danske Bank har som udgangspunkt en stærk solvens og en solid likviditet i forhold til de kommende minimumskrav, men koncernen arbejder kontinuerligt med at optimere såvel likviditet som kapitalstruktur.

Det er den foreløbige vurdering, at Danske Bank koncernens kernekapitalprocent, eksklusive hybrid kernekapital, ville blive reduceret i størrelsesordenen 1,2 procentpoint under fuldt indfasede Basel III retningslinjer. Heraf kan én-tredjedel relateres til stigning i risikovægtede aktiver mens to-tredjedele kan relateres til fradrag i kernekapitalen, eksklusive hybrid kernekapital.

I forhold til leverage ratio har Basel-Komitéen annonceret et krav på mindst 3 pct. for kernekapitalen i forhold til samlet eksponering, dog først som et egentligt minimumskrav fra 2018. Det er den forelø-bige vurdering, at Danske Bank koncernens Basel III justerede leverage ratio ligger på omkring 3,6 pct. i 2010.

På likviditetsområdet vil Basel III som det foreligger medføre behov for væsentlige ændringer i koncer-nens fundingstruktur og likviditetsbufferens sammensætning. Årsagen er ikke mindst den begrænsede mulighed for indregning af realkreditobligationer i likviditetsbufferen samt manglende anerkendelse af funding med en restløbetid på under ét år.

Det forventes, at EU-Kommissionen vil komme med et direktivforslag (CRD IV) medio 2011 til im-plementering af Basel III. Herefter skal forslaget behandles i EU-Parlamentet og Rådet med henblik på national ikrafttrædelse primo 2013. Der er således usikkerhed om den konkrete udformning af de endelige regler, som koncernen vil blive underlagt.

6 RISIKOORGANISATION DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

2. RISIKOORGANISATION

7 2.1 Risikoorganisation

8 2.1.1 Bestyrelsen

9 2.1.2 Direktionen

9 2.2 Risikoovervågning

9 2.3 Risikoudvalg

10 2.4 Risikostyring

11 2.4.1 Group Risk

11 2.4.2 Group Finance

11 2.4.3 Group Credit

11 2.4.4 Forretningsområder

12 2.5 Rapportering

7 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 RISIKOORGANISATION

Den 1. januar 2010 etablerede koncernen Group Risk som særskilt funktion og udpegede en Chief Risk Officer (CRO), der refererer til koncernens ordførende direktør (CEO). Det er CRO’en, der har det over-ordnede ansvar for koncernens risikopolitikker og for opfølgning af risiko på tværs af risikokategorier, -typer og organisatoriske enheder.

Finanstilsynet har i december 2010 udstedt Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Bekendtgørelsen præciserer kravene til bestyrelsens forpligtelser i lov om finansiel virksomhed og udmønter kravene til effektiv virksomhedsstyring og likviditetsstyring. For Danske Bank koncernen medfører bekendtgørelsen ikke væsentlige ændringer i ledelse eller styring.

2.1 Risikoorganisation

Danske Banks forretningsorden for bestyrelsen og direktionen (”Rules of Procedure”) angiver ansvar for bestyrelse og direktion og ansvarsfordelingen mellem dem. Forretningsordenen og den tostrengede ledelsesstruktur, der er etableret i overensstemmelse med dansk lovgivning, er helt central i forbin-delse med tilrettelæggelsen af risikostyringen og beføjelsespolitikken i koncernen.

Bestyrelsen fastsætter den overordnede politik, mens direktionen er ansvarlig for koncernens daglige ledelse. Risiko- og kapitalstyringsfunktionerne er adskilte fra kreditvurderings- og kreditgivningsfunk-tionerne.

Koncernens ledelsesstruktur afspejler lovkravene for børsnoterede danske selskaber i almindelighed og finansielle institutioner i særdeleshed.


2.1.1 Bestyrelsen

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at koncernen er organiseret optimalt. Som en del af denne opgave, udpeger bestyrelsen direktionsmedlemmer, en revisionschef og en chef for bestyrelsessekretariatet.

I overensstemmelse med Danske Banks forretningsgang, fastsætter bestyrelsen den overordnede risiko-politik og størrelserne for alle væsentlige beføjelser. Desuden bliver de største kreditfaciliteter forelagt bestyrelsen til godkendelse. Bestyrelsen træffer også afgørelse om de generelle principper for forvalt-ning og overvågning af risikoen, ligesom den årligt overvejer risiko- og beføjelsespolitikken.

Regelmæssig rapportering gør det muligt for bestyrelsen at kontrollere, om de samlede risici og befø-jelser er blevet overholdt, og om de fortsat dækker koncernens behov. Hertil kommer, at bestyrelsen regelmæssigt modtager rapporter, der analyserer koncernens portefølje, herunder oplysninger om branchekoncentrationer.

Bestyrelsen består af mindst seks og højst ti generalforsamlingsvalgte medlemmer, samt et antal medar-bejderrepræsentanter i henhold til lovgivningen herom. Ved udgangen af 2010 bestod bestyrelsen af 15 medlemmer, herunder 5 medarbejderrepræsentanter.

Bestyrelsen mødes cirka 12 gange om året efter en tidsplan, der er fastlagt for hvert kalenderår. En eller to gange om året har bestyrelsen et udvidet møde for at diskutere koncernens strategi.

Revisionschefen, der er chef for koncernens interne revisionsafdeling, rapporterer direkte til bestyrel-sen. Intern Revision er ansvarlig for at påse, at de administrative og regnskabsmæssige forretningsgan-ge i Danske Bank koncernen er tilfredsstillende, at der er skriftlige forretningsgange for alle aktivitets-områder, at passende interne kontrolprocedurer er på plads og at it-anvendelsen er i overensstemmelse med de vedtagne kontroller.

BESTYRELSE

KREDIT- OG RISIKOUDVALG

ALL RISK-KOMITÉ

OPERATIONEL RISIKOKOMITÉ

REVISIONSUDVALG

KREDITKOMITÉ

GROUP FINANCE

RISK CAPITAL & FRAMEWORK

FORRETNINGSOMRÅDER

LOKALE KREDITAFDELINGER

MARKET RISKMANAGEMENT

DIREKTION

INTERN REVISION

CREDIT CORPORATE BANKING

CREDIT PORTFOLIOMANAGEMENT

CENTRAL CREDIT, BANKING ACTIVITIES

GROUP CREDIT

AFLØNNINGSUDVALG

LOKALERISIKOKOMITÉER

GROUP TREASURY

RISIKOORGANISATION I DANSKE BANK KONCERNEN

GROUP RISK

MGT. OF RISK PARAMETERS AND MODELS COMMITTEE

CREDIT METHODS & PROCESS

LIQUIDITY

ASSET AND LIABILITY MGT. COMMITTEE

UDVALG NEDSAT AF BESTYRELSEN

KOMITÉER NEDSAT AF DIREKTIONEN


2.1.2 Direktionen

Direktionen er, som anført i forretningsordenen, ansvarlig for den daglige ledelse af koncernen. Direk-tionen opstiller specifikke risikoinstrukser og overvåger koncernens risikostyring i praksis. Direktio-nen rapporterer koncernens risikoeksponering til bestyrelsen og godkender kreditansøgninger op til en defineret grænse.

Eksekutivkomitéen, der ledes af koncernens CEO, fungerer som et koordinerende forum. Dens formål er at få et samlet overblik over aktiviteterne på tværs af koncernen, herunder at fokusere på samarbej-det mellem stabsfunktioner og produktleverandører på den ene side, og de enkelte enheder og landeor-ganisationer på den anden.

2.2 Risikoovervågning

På baggrund af de overordnede risikopolitikker og beføjelsesgrænser defineret af bestyrelsen, er der udarbejdet specifikke risikoinstruktioner til de centrale forretningsområder. Disse instruktioner bruges til at fastsætte forretningsprocedurer og kontrolprocedurer for de forskellige enheder og for koncernens systemudviklingsarbejde.

Hvert kvartal vurderer koncernen sin risikoprofil i overensstemmelse med instruktionerne til de vig-tigste forretningsområder. Koncernen gennemfører risikostyring på kunde- og brancheniveau samt på grundlag af geografisk placering og sikkerhedstype. Der overvåges ud fra følgende centrale risikoområ-der:

• Kreditrisiko, herunder modpartsrisiko• Markedsrisiko • Likviditetsrisiko • Operationel risiko • Forsikringsrisiko

2.3 Risikoudvalg

Bestyrelsen har nedsat en række udvalg til at overvåge specifikke områder og for at forberede speci-fikke sager til behandling i den samlede bestyrelse. Efter dansk ret har bestyrelsesudvalgene ingen uafhængig beslutningsmyndighed, men snarere en rådgivende funktion. Udvalgene omfatter Kredit- og Risikoudvalget, Aflønningsudvalget og Revisionsudvalget (se tabellen nedenfor).

UDVALG NEDSAT AF BESTYRELSEN

Kredit- og risiko-udvalget

Kredit- og risikoudvalget fungerer som høringspanel vedrørende væsentlige kreditengagementer, som forelægges bestyrelsen til godkendelse. Det gennemgår herudover udviklingen i boniteten i kon-cernens udlånsportefølje samt særlige fornyelsesindstillinger og faciliteter. Udvalget har desuden en rådgivende funktion vedrørende styring af alle koncernens risici og gennemgår koncernens rutiner inden for risikostyringsområdet.

Aflønningsudvalget Aflønningsudvalget følger udviklingen i koncernens løn- og bonussystemer. Udvalget overvåger løbende, at incitamentsprogrammerne fremmer en vedvarende og langsigtet værdiskabelse for aktionærerne.

Revisionsudvalget Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold. Det drejer sig om forhold, som bestyrelsen, udvalget selv, den interne revisionschef eller de eksterne revisorer øn-sker gennemgået nærmere, før sagen forelægges for den samlede bestyrelse. Udvalget gennemgår endvidere de interne kontrol- og risikostyringssystemer.

Direktionen har nedsat tre komitéer, som har ansvaret for den løbende styring af risici: All Risk-Komi-téen, Kreditkomitéen og Komitéen for Operationel Risiko (jf. nedenstående tabel).


KOMITÉER NEDSAT AF DIREKTIONEN

All Risk-Komitéen Det er All Risk-Komitéens ansvar at styre samtlige risikotyper på tværs af koncernen. Ansvarsområ-derne omfatter:

• Fastsættelse af mål for nøgletal herunder for kapitalsammensætning

• Balancestyring

• Fundingstruktur

• Generelle principper for måling og styring af og rapportering om koncernens risici

• Risikopolitikker for forretningsområderne

• Den overordnede investeringsstrategi

• Kapitaludnyttelse

Herudover behandles risikorapporter, der skal forelægges bestyrelsen eller et af dens udvalg. All Risk-Komitéen består af direktionsmedlemmer samt cheferne for Group Risk, Danske Markets, Group Treasury og Credit Portfolio Management under Group Credits. Der afholdes 10-12 møder om året.

Kreditkomitéen Ansøgninger om kreditter, som overstiger forretningsområdernes kreditbeføjelser, skal forelægges Kreditkomitéen til godkendelse. Ansøgningerne har forinden været behandlet af det enkelte forret-ningsområdes kreditkontor og indstilles af områdets kreditchef.

Kreditkomitéen, som består af direktionsmedlemmer og ledelsen for Koncernkredit, har desuden an-svaret for at udforme operative kreditpolitikker og træffe principielle afgørelser i kreditsager. Det er bestyrelsen, der fastsætter bevillingsgrænserne. Herudover deltager Kreditkomitéen i beslutninger om værdiansættelsen af koncernens udlånsportefølje i forbindelse med nedskrivningsprocessen.

Komitéen for Operationel Risiko

Det er komitéens opgave at assistere direktionens funktioner og processer i forbindelse med styrin-gen af den operationelle risiko. Opgaverne omfatter blandt andet:

• Identifikation, overvågning og styring af aktuelle og mulige operationelle risici for koncernen

• Håndtering af ”kritiske risici”, hvilket vil sige risici, som efter opfattelse af forretningsområdets ledelse eller komitéen kræver opfølgning og yderligere rapportering

• Opfølgning på undersøgelser foretaget af og rapporter fra tilsynsmyndigheder samt information til direktionen om forhold, der påvirker koncernens operationelle risici

• Opfølgning på rapporter, som udarbejdes af Intern Revision, og information til direktionen om usædvanlige forhold

• Udarbejdelse af ledelsesinformation om for eksempel it-sikkerhed, fysisk sikkerhed, ”business continuity” og compliance

Komitéen for Operationel Risiko ledes af et direktionsmedlem og består af ledelsen i alle væsentlige stabs- og ressourceområder, herunder it, samt Group Business Development.

Koncernen har desuden oprettet forskellige underkomitéer for særlige risikostyringsområder såsom ”Asset and Liability Management Committee” og ”Management of Risk parameters and Models Com-mittee”. Underkomitéerne består hovedsageligt af ledende medarbejdere.

Komitéerne har til formål at bistå bestyrelsen og direktionen med henblik på at sikre risikostyringen i koncernen samt sikre, at risikostyringen og risikorapporteringen altid overholder de lovmæssige bestemmelser og koncernens generelle principper.

I 2009 nedsattes lokale risikokomitéer i datterselskaberne og de større forretningsenheder for yder-ligere at styrke risikostyringen. Målet er at sikre en overholdelse af den politik, som bestyrelsen og direktionen har fastsat.

Komitéerne indkaldes mindst fire gange om året, og chefen for enheden leder mødet.

2.4 Risikostyring

Ansvaret for den daglige styring af risici i koncernen er fordelt mellem Group Risk, Group Finance, Group Credit og Group Treasury. Koncernen har etableret en funktionel adskillelse mellem enheder, der indgår i forretningstransaktioner med kunder eller på anden måde udsætter koncernen for risiko, på den ene side, og enheder, der har ansvaret for den overordnede risikostyring, på den anden.


2.4.1 Group Risk

Group Risk har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitikker samt overvågning og rap-portering af risici på tværs af risikotyper og organisatoriske enheder. Lederen af Group Risk (CRO’en) refererer direkte til koncernens CEO og er medlem af Eksekutivkomitéen.

Group Risk understøtter den øvrige risikoorganisation i risikostyringspraksis og rapportering. Dette omfatter en gennemgang af koncernens risikomæssige infrastruktur blandt andet ud fra erfaringerne fra den seneste finansielle og økonomiske krise. Group Risk fungerer desuden som sekretariat for All Risk-Komitéen og er formand for komitéen vedrørende Risk Parameters and Models, der godkender koncernens brug af risikomodeller, resultater af backtests og ændringer til parametre mv.

Derudover fungerer Group Risk som et referencepunkt for de lokale risikokomitéer og er ansvarlig for koncernens relationer til de internationale kreditvurderingsinstitutter.

2.4.2 Group Finance

Group Finance har ansvar for koncernens regnskabsaflæggelse, budgettering og strategiske forretnings-analyse, herunder de resultatopfølgnings- og analyseværktøjer, der anvendes af forretningsenhederne.

Afdelingen er også ansvarlig for koncernens investorrelationer, corporate governance, kapitalstruktur og M & A-aktiviteter. Hertil kommer den daglige styring af operationel risiko og markedsrisiko, samt opgørelse af risikovægtede aktiver og ICAAP (se kapitel 3).

2.4.3 Group Credit

Group Credit har det overordnede ansvar for kreditprocessen i alle koncernens forretningsenheder. Dette omfatter ansvaret for at udvikle kreditklassificering og værdiansættelsesmodeller og for at sikre, at de anvendes i den daglige kredithåndtering i de lokale enheder. De lokale kreditafdelinger rapporte-rer til Group Credit.

Group Credit er ligeledes ansvarlige for implementering og validering af kreditrisikoparametre og fore-tager backtesting af kreditrisikoparametre.

Group Credit er ansvarlig for fastsættelsen af porteføljegrænser for specifikke brancher og lande og af den kvartalsvise proces for beregning af nedskrivninger af engagementer. Group Credit holder også styr på kreditkvaliteten af koncernens udlånsportefølje ved at overvåge udviklingen i overtræk og restan-cer, nye godkendelser af kredit til svage kunder og andre faktorer.

Group Credit rapporterer til den øverste ledelse om udviklingen i koncernens kreditrisiko. Afdelingen er desuden ansvarlig for at lave ledelsesinformation om kreditter, om overvågning af kreditgodkendel-ser i de enkelte afdelinger og om fastsættelse af kravene for koncernens kreditsystemer og -processer.

2.4.4 Forretningsområder

Risikoområder såsom markedsrisiko og likviditetsrisiko styres centralt i organisationen. Nye tiltag fra de lokale myndigheder har dog gjort, at koncernen har øget graden af decentralisering, især af styring af likviditetsrisiko.

Med hensyn til kreditrisiko er beføjelser for udlån til specifikke kundesegmenter og produkter blevet tildelt de enkelte forretningsenheder. Forretningsenhederne udfører de grundlæggende opgaver, der kræves for at optimere risikoforvaltningen. Disse omfatter en opdatering af nødvendige registreringer om kunder, der anvendes i risikoledelsesværktøjer og modeller samt at fastholde og følge op på kun-derelationer.


Hvert område er ansvarlig for omhyggeligt at udarbejde dokumentation, før det gennemfører forret-ningstransaktioner og for korrekt registrering af transaktioner. Hvert område er også forpligtet til at opdatere oplysninger om kundeforhold og andre spørgsmål, som måtte være nødvendige.

Afdelingerne skal også sikre, at alle engagementer er i overensstemmelse med de specifikke risikobefø-jelser samt koncernens øvrige retningslinjer.

2.5 Rapportering

Koncernen bruger betydelige ressourcer for at sikre en løbende overholdelse af godkendte risikoram-mer og for at risiciene overvåges. Rapporteringen til relevante styrende organer, herunder bestyrelsen og direktionen, om udviklingen i risikoforanstaltninger, kreditportefølje, misligholdte lån og lignende sker efter faste retningslinjer.

Bestyrelsen modtager risikorapporter 4 gange årligt (se tabellen herunder). Koncernens ICAAP rapport bliver forelagt kvartalsvis til godkendelse i bestyrelsen. En gang om året bliver en udvidet ICAAP rap-port forelagt til godkendelse sammen med en grundig analyse af koncernens risikoprofil.

VÆSENTLIGSTE RAPPORTERING TIL BESTYRELSEN

ÅRLIG RAPPORTERING

Risikopolitik En gennemgang af koncernens overordnede risikopolitik, herunder for at vurdere, om der er behov for eventuelle tilpasninger.

ICAAP En vurdering af den ønskede risikoprofil og den tilstrækkelige basiskapital. Rapporten indeholder konklusioner på koncernens stresstest og scenariernes indvirkning på forventede tab og kapitalbehov. Rapporten er en udvidet version af den ICAAP-rapport, der forelægges kvartalsvis.

Rammer for risikostyringen En dybdegående analyse af koncernens risikoprofil, herunder identifikation og beskri-velse af koncernens risici samt opdatering vedrørende anvendelsen af risikostyrings-modeller og -parametre.

Kreditporteføljens bonitet En analyse af udviklingen i nedskrivninger og tab fordelt på forretningsområder samt porteføljefordelinger på ratingkategorier, størrelse, forretningsområde mv.

KVARTALSVIS RAPPORTERING

ICAAP En vurdering af den ønskede risikoprofil og den tilstrækkelige basiskapital. Rapporten indeholder konklusioner på koncernens stresstest og scenariernes indvirkning på forventede tab og kapitalbehov.

Nøgletal for kreditporteføljen En oversigt over indikatorer for kreditboniteten med fokus på overtræks- og restan-ceudviklingen, antallet af op- og nedjusteringer i ratingsystemet samt udviklingen i udlånsvolumen.

Markedsrisiko En analyse af koncernens aktuelle aktie-, rente- og valutapositioner samt rapporter om udnyttelsen af bestyrelsesfastsatte limits siden sidste forelæggelse.

Store engagementer En oversigt over engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af koncernens basis-kapital, og summen af disse engagementer, herunder hvor mange procent denne sum udgør af basiskapitalen.

Brancheanalyser I forbindelse med fornyelse af kreditengagementer foretages analyse af ca. 30 brancher. Ud over en gennemgang af udviklingen i den enkelte branche gennemgås koncernens samlede krediteksponering til den pågældende branche.

Likviditetsrisiko En rapport om limits for den operationelle likviditetsrisiko.

Ledelsen i Group Finance, Group Risk og Group Credit er medlemmer af Eksekutivkomitéen og mod-tager risikorapporter, der dækker alle risici, gennem deres medlemskab af risikokomitéer, der er nedsat af Direktionen.


All Risk-Komitéen vurderer risikorapporterne, der skal forelægges for bestyrelsen eller et af dens udvalg. All Risk-Komitéen modtager også periodiske rapporter om koncernens solvens og overvåger risikotendenser på koncernniveau og i de enkelte enheder.

Komitéen for Operationel Risiko gennemgår løbende tendenserne i koncernens vigtigste operationelle risici og følger op på fremdrift på konkrete handlingsplaner med hensyn til disse risici. Komitéen modtager rapporter og indstillinger om nøglerisikoindikatorer.

14 KAPITALSTYRING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

3. KAPITALSTYRING

16 3.1 Kapitalstyring

17 3.2 Risikoidentifikation

18 3.3 Minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov

20 3.3.1 Beregning af minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov

21 3.4 Danske Banks interne vurdering af tilstrækkelig basiskapital

22 3.4.1 Det individuelle solvensbehov

23 3.4.2 Stresstest

23 3.4.2.1 Stresstest metode og scenarier

25 3.4.2.2 Et eksempel: CEBS’ stresstest

26 3.4.2.3 ”Management intervention”

27 3.5 Danske Bank koncernens basiskapital

28 3.5.1 Egenkapital korrigeret med ”prudential filters”

29 3.5.2 Lovpligtige fradrag i basiskapitalen

29 3.5.3 Hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, som medregnes

i basiskapitalen

15 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KAPITALSTYRING

Formålet med kapitalstyring i Danske Bank er at understøtte koncernens forretningsstrategi, samt sikre at koncernen er tilstrækkeligt velkapitaliseret til også at modstå et betydeligt tilbageslag i makroøko-nomien. Herudover skal kapitalstyringen sikre, at de lovgivningsmæssige kapitalkrav er overholdt, samt understøtte ratingbureauernes kreditvurdering.

Koncernens kapitalgrundlag i form af basiskapitalen består af kernekapital samt supplerende kapital. Basiskapitalen udgjorde ved udgangen af 2010 149,7 mia. kr. svarende til en solvensprocent på 17,7 mens kernekapitalen udgjorde 124,8 mia. kr. svarende til en kernekapitalprocent på 14,8.

Koncernens individuelle solvensbehov, det vil sige en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække koncernens risici, udgjorde 90,0 mia. kr. ved udgangen af 2010, svarende til 10,7 pct. af de risikovægtede aktiver (RWA). Sammenholdt med koncernens faktiske basiskapital er der en massiv overdækning på 59,7 mia. kr.

Koncernen suspenderede i 2008 sine hidtidige kapitalmålsætninger som følge af den øgede usikkerhed i forbindelse med den økonomiske krise kombineret med forventninger om øgede lovgivningsmæssige krav til kapitalniveau og kapitalkvalitet.

Det samlede kapitalbehov for koncernen tager udgangspunkt i en vurdering af kapitalkravet i henhold til nuværende kapitaldækningsregler og hidtidige overgangsregler samt en kritisk vurdering af påvirk-ningen af fremtidig regulering, herunder CRD IV1.

Koncernen har en ambition om at forbedre den nuværende rating. Koncernens rating er vigtig for ad-gangen til likviditet samt prisfastsættelsen af bankens længereløbende funding.

Konkret indgår følgende kriterier ved fastsættelse af koncernens kapitalovervejelser:

• Kapitalkrav under CRD samt hidtidige overgangsregler• Foreliggende udkast til fremtidige minimumskapitalkrav fra myndighederne• Rating-målsætning• Forventet vækst og indtjening• Udbyttepolitik• Stresstest scenarier

CEBS (Committee of European Banking Supervisors) udsendte i 2010 en række stresstest-anbefalinger. Danske Bank lever op til de fleste af anbefalingerne. Den finansielle krise har dog synliggjort et behov for fortsat videreudvikling og forbedring af koncernens stresstest-metode. Koncernen er derfor i gang med at forbedre den nuværende tilgang og forventer, at CEBS-anbefalingerne er fuldt ud opfyldt i løbet af 2011.

1 Der henvises til kapitel 4 vedrørende ny regulering og konsekvenser heraf for koncernen.


I 2010 deltog Danske Bank i en stresstest-øvelse initieret af CEBS i samarbejde med lokale tilsynsmyn-digheder. Mere end 90 banker deltog i øvelsen. Danske Bank klarede sig godt i stresstesten sammen-holdt med de øvrige banker, selv i det hårde scenarie, ”Adverse scenario after sovereign shock”, hvor Danske Bank lå i den bedste fjerdedel.

Danske Bank anvender hovedsageligt den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) til beregning af risikovægtede aktiver for kreditrisiko. Koncernen har i 2010 igangsat en række tiltag, der skal styrke koncernens IRB-setup. Dette indebærer reviderede og forbedrede modeller og parametre, blandt andet en ny tilgang til fastsættelse af TTC PD2. Koncernen anvender desuden kapitaltillæg, hvis resultatet af modelberegningerne ikke synes at være tilstrækkeligt forsigtigt.

3.1 Kapitalstyring

Kreditinstitutter får finansielle tab, når risici materialiserer sig. Disse tab dækkes først og fremmest af instituttets indtjening. Hvis indtjeningen i et givet år ikke er tilstrækkelig, dækkes tabene af overdæk-ningen; det vil sige den del af basiskapitalen, der overstiger det individuelle solvensbehov.

Koncernens kapitalstyringspolitikker og -metoder sikrer, at der er tilstrækkelig kapital til at dække de risici, der er forbundet med koncernens aktiviteter. Alle betydelige risici styres ved hjælp af avance-rede metoder, der om nødvendigt tilpasses på baggrund af ekspertvurderinger.

Grundlaget for kapitalstyring udvikles over tid og vurderes løbende i forhold til internationale ret-ningslinjer og ”best practice”-anbefalinger. Danske Bank følger nøje med i nye nationale såvel som internationale tiltag, der kan have betydning for koncernens kapitalforhold og grundlaget for kapital-styring.

Kapitalstyring i Danske Bank baserer sig på den såkaldte Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP). Koncernens ICAAP, herunder også ICAAP for datterselskaber, udgør koncernens primære kapitalstyringsredskab og er med til at understøtte gennemsigtigheden i forhold til kapital og risici på tværs af koncernen.

De lovgivningsmæssige rammer for kapitalstyringen er forankret i CRD (Capital Requirements Direc-tive3) og består af tre søjler:

• Søjle I er fastlagte matematiske formler for udregning af risikovægtede aktiver (RWA) vedrørende kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Minimumskravet til kapitalen er 8 pct. af RWA

• Søjle II indeholder rammerne for indholdet af ICAAP, herunder identifikation af kreditinstituttets risici, opgørelse af kapitalbehov og stresstest. Endvidere omfatter søjle II SREP (Supervisory and Evaluation Process), som er dialogen mellem tilsynsmyndigheden og kreditinstituttet om institut-tets ICAAP

• Søjle III omhandler markedsdisciplin og oplysningsforpligtelser vedrørende risiko og kapitalstyring

Hvor søjle I opgør risici og kapitalkrav ud fra ensartede regler for alle institutter, tages der under udar-bejdelse af ICAAP (under søjle II) højde for individuelle karakteristika i et givet institut, ligesom alle relevante risikotyper skal inddrages, uanset om de indgår i søjle I eller ej.

I ICAAP identificerer ledelsen de risici, banken er eksponeret mod, med henblik på at vurdere kon-cernens risikoprofil. Når risici er identificeret, kan koncernen vurdere, hvordan disse skal mitigeres, hvilket typisk foregår via forretningsgange, procedurer, beredskabsplaner og andre metoder. Endelig vurderer koncernen, hvilke risici der skal afdækkes med kapital. I ICAAP opgøres ligeledes det indi-viduelle solvensbehov på baggrund af blandt andet interne modeller for økonomisk kapital ligesom

2 Through-the-cycle probability of default. 3 Kapitalkravsdirektivet (CRD) er et EU-direktiv, der fastlægger reglerne for kreditinstitutters kapitaldækning.

Direktivet er udarbejdet på baggrund af Basel II, der er et sæt internationale retningslinjer for kreditinstitutters kapitaldækning.


koncernen udfører stresstest, der skal sikre, at koncernen altid har tilstrækkelig kapital til at under-støtte den valgte forretningsstrategi.

3.2 Risikoidentifikation

Danske Bank er involveret i en række forretningsaktiviteter, som kan opdeles i fem overordnede segmenter: Bankaktiviteter, markedsaktiviteter, kapitalforvaltning, forsikringsvirksomhed og tværgå-ende koncern-aktiviteter. Sidstnævnte dækker ledelsesmæssige aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt aktivitet, men som understøtter alle aktiviteterne bredt. Hver aktivitet medfører forskellige risici, som hver især kan henføres til en af de syv hovedkategorier, der udgør en del af grundlaget for koncernens risikostyring.

Aktiviteter

Bankaktiviteter √ √ √ √ √Markedsaktiviteter √ √ √ √ Kapitalforvaltning √ √ Forsikring (Danica) √ Koncernaktiviteter √ √

Likvidite

tsris

iko

Kreditr

isiko

Mark

edsrisiko

Forsikrin

gsrisiko

Forretn

ingsrisiko

Pensionsrisiko

Operatio

nel risiko

Danske Bank koncernens risici

Bemærk: Forsikringsrisiko i Danske Bank defineres som den risiko, der relaterer sig til Danica Pension.

Regelgrundlaget for Søjle II indeholder, i henhold til dansk lovgivning, 17 risikoelementer4, som skal vurderes i ICAAP. Nedenfor vises de 17 elementer (rækkerne) i forhold til koncernens syv risikokate-gorier (kolonnerne). Tabellen viser også de elementer, der stresstestes.

Regulatoriske forhold

Generelt, herunder strategiske planer √ √ √ √ √ √ √ √Indtjening √ √ √Vækst √Kreditrisici √ √Markedsrisici √ √Koncentrationsrisici √ √ √Koncernrisici √ √Likviditetsrisici √ √Operationelle risici √ √Kontrolrisici √ Virksomhedens størrelse √ Afviklingsrisici √ √ Strategiske risici √ √Omdømmerisici √ √ √Renterisici uden for handelsbeholdningen √ √Eksterne risici √ √ √Andre forhold √ √

Kreditr

isiko

Stresste

st

Mark

edsrisiko

Operatio

nel risiko

Forretn

ingsrisiko

Likviditets

risiko

Forsikrin

gsrisiko

Pensionsrisiko

Danske Bank koncernens risici

4 Bekendtgørelse vedrørende kapitaldækning, bilag 1.


3.3 Minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov

Danske Bank har to tilgange til beregning af koncernens kapitalbehov; en regulatorisk og en intern metode.

Den regulatoriske tilgang svarer til kapitalkravet under søjle I, som er baseret på fastlagte, uniforme regler til at dække koncernens risici i overensstemmelse med Basel II-retningslinjerne. Det regulatori-ske minimumskrav er defineret som 8 pct. af RWA for kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko.RWA anvendes udover til at fastsætte koncernens minimumskapitalkrav også som nævner i kerneka-pitalprocenten, solvensprocenten samt til beregning af det individuelle solvensbehov, der ifølge dansk lovgivning er fastsat som tilstrækkelig basiskapital divideret med RWA opgjort efter Basel II.

Koncernens RWA under Søjle I var 844 mia. kr. ultimo december 2010 sammenlignet med 834 mia. kr. ultimo december 2009.

Forklaringer på udviklingen i RWA fra 2009 til 2010 er præsenteret i nedenstående figur.

Mia. kr. ÆNDRINGER I RISIKOVÆGTEDE AKTIVER

600

700

800

900

1.000

1.100

31. dec. 2009

Udlåns-vækst

Modpartsrisiko Øvrige Kredit-kvalitet

31. dec. 2010

Danske Bank opererer med økonomisk kapital såvel som en ”Søjle I+”-tilgang til beregning af kapi-talbehov. Søjle I+ tager udgangspunkt i Søjle I, men tager derudover højde for øvrige risici, der ikke er medtaget under Søjle I. I følgende oversigt er der foretaget en sammenligning mellem Søjle I+ og økonomisk kapital fordelt på Søjle I-risici henholdsvis øvrige risici.

Søjle I+ Økonomisk kapital

Søjle I

Kreditrisiko

RWA afhænger af interne ratingmodeller - PD, LGD og CF

Through-the-cycle (TTC) PD

Downturn LGD og CF

Antager granulær portefølje

En-faktor model

EC afhænger af interne ratingmodeller - PD, LGD og CF

Point-in-time (PIT) PD

Point-in-time (PIT) LGD og CF

Tager højde for koncentrationer

Landespecifikke faktorer

MarkedsrisikoGenerel risiko, specifik risiko og råvarerisiko

Intern model for generel risiko, inkl. floor risk. Standardmetoden for

råvarerisiko og specifik risiko

Operationel risiko Søjle I-model baseret på forretningsaktivitet

Øvrige risici

Pensionsrisiko Intern model

Forsikringsrisiko Søjle I (del af kreditrisiko) Intern model

Forretningsrisiko Intern model

Renterisiko uden for handelsbeholdningen

Intern model Del af markedsrisiko


Økonomisk kapital er Danske Banks interne metode til beregning af kapitalbehovet over en etårig tids-horisont. Koncernen anvender interne modeller til beregning af økonomisk kapital, der efterfølgende kombineres med en kvalitativ vurdering af, om yderligere tillæg til kapitalen er nødvendig.

Danske Banks økonomiske kapital er den kapital, der er nødvendig for at dække uforudsete tab i løbet af det kommende år. Koncernen anvender et konfidensinterval på 99,97 pct. til interne formål, hvilket afspejler Danske Banks langsigtede ambition om en AA-rating. Til beregning af kapitalbehovet anven-der koncernen et 99,9 pct. konfidensinterval, hvilket svarer til konfidensintervallet anvendt under Søjle I til at beregne kapitalkravet for kreditrisiko.

I forbindelse med fastsættelse af kapitalbehovet under Søjle I+ og økonomisk kapital foretager kon-cernen en vurdering af, om der er behov for kapitaltillæg, hvis resultatet af modelberegningerne ikke synes at være tilstrækkeligt forsigtigt. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis koncernen skønner, at der er behov for en mere forsigtig tilgang, end hvad Søjle I-reglerne eller den beregnede økonomiske kapital tilsiger eller ved makroøkonomisk usikkerhed.

Mia. kr.

FRA ØKONOMISK KAPITAL (EC) TIL SØJLE I+

7,7

2,43,0

2,1 4,9 4,8

9,5 0,4 3,02,4

16,6

73,467,5

90,0

40

50

60

70

80

90

Økono-misk

kapital

Forsik-rings-risiko

Pen-sions-risiko

Forret-nings-risiko

Mar-keds-risiko

Add-on Andet Kredit-risiko

Søjle I IRRBB Forret-nings-risiko

Pen-sions-risiko

Add-on Søjle I+

Note: ”IRRBB” er renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen. ”Add-on” omfatter kapitaltillæg vedr. modelusikkerhed og makroøkonomisk usikkerhed. ”Andet” omfatter fradrag vedrørende forsikringsaktiviteter.

Koncernens metoder til beregning af kapitalkravet under Søjle I og det interne kapitalbehov i form af økonomisk kapital er beskrevet nedenfor.


3.3.1 Beregning af minimumskapitalkrav og internt kapitalbehov

KreditrisikoDanske Bank anvender hovedsageligt den avancerede IRB-tilgang (A-IRB5) til beregning af kapitalkra-vet for kreditrisiko under Søjle I. Det danske finanstilsyn har, i samarbejde med andre nationale tilsyn, godkendt denne tilgang. Koncernen har en permanent A-IRB undtagelse for visse eksponeringer, herunder eksponeringer mod stater og aktier. Koncernen har desuden en IRB-undtagelse vedrørende eksponeringer i Northern Bank og Sampo Bank samt vedrørende retaileksponeringer i National Irish Bank. For disse undtagelser anvendes i stedet standardmetoden.

Søjle I-tilgangen til beregning af kreditrisiko er en ”bottom-up”-tilgang, der ser bort fra sammensæt-ningen af koncernens portefølje, hvorimod den interne kreditrisikomodel til beregning af økonomisk kapital er en ”top-down”-model, der tager højde for korrelationer mellem porteføljer. Korrelationer kan afspejle koncentrationsrisiko, der øger risikoen, eller diversifikation, der omvendt reducerer risikoen. Den interne model identificerer sektor- og geografiske koncentrationer, hvorimod Søjle I-tilgangen antager, at porteføljen består af små eksponeringer til mange debitorer.

Økonomisk kapital er et point-in-time (PIT) estimat og reflekterer således koncernens aktuelle risiko, hvorimod det regulatoriske kapitalkrav er baseret på through-the-cycle (TTC) og downturn parame-tre, der reflekterer et gennemsnit over en økonomisk cyklus. Ændringer i makroøkonomien påvirker således økonomisk kapital hårdere end kapitalkravet under Søjle I. PIT PD6 parameteren er lavere end TTC PD7 parameteren i en periode med makroøkonomisk opsving og højere end TTC PD parameteren i en periode med makroøkonomisk tilbagegang.

0

1

2

3

4

5

Point-in-time PD (kundevægtet)

Through-the-cycle PD (kundevægtet)

Pct. SANDSYNLIGHED FOR MISLIGHOLDELSE, ERHVERVSKUNDER

Januar 2008

Januar 2009

Januar 2010

Januar 2011

Den finansielle krise har udfordret Danske Banks modeller og parametre, især koncernens kreditrisi-komodeller og -parametre, hvilket har medført et øget fokus på forbedring og videreudvikling af det nuværende model-setup.

I perioden fra 2005 til 2007 afdækkede Danske Bank dele af kreditrisikoen på Realkredit Danmarks udlån i fast ejendom ved at indgå credit default swaps (CDS). En CDS-kontrakt betyder i praksis, at koncernen får dækket eventuelle kredittab på porteføljen fratrukket en selvrisiko.

Under overgangsreglerne vedrørende tilstrækkelig basiskapital (80 pct. af Basel I) er den anvendte vægt på udlån, der hedges gennem CDS-kontrakter, reduceret sammenlignet med lån uden CDS-kontrakter. Dette har samlet set betydet lavere risikovægtede aktiver og et lavere kapitalkrav for koncernen. Under CRD-reglerne (Basel II) vil CDS-kontrakterne derimod ikke reducere de risikovægtede aktiver, ligesom ”hedge accounting” ikke anvendes.

5 Advanced internal rating-based.6 Point-in-time Probability of Default (PIT PD) er sandsynligheden for, på et givet tidspunkt, at en kunde mislig-

holder et lån inden for de næste 12 måneder.7 Through-the-cycle Probability of Default (TTC PD) er PIT PD konverteret til en steady state parameter, det vil

sige at konjunkturudsving udjævnes.


MarkedsrisikoDanske Bank beregner kapitalkravet under Søjle I for generel og specifik markedsrisiko. Økonomisk kapital består, udover generel markedsrisiko og specifik risiko, også af floor risk. Koncernen anvender den interne Value at Risk (VaR) model til at beregne generel markedsrisiko under både Søjle I og til økonomisk kapital. Koncernen anvender standardmetoden til beregning af specifik risiko under både Søjle I og økonomisk kapital. Som led i koncernens strategi om at anvende mere avancerede metoder på alle væsentlige risikoområder planlægges der implementeret en intern model for specifik risiko i 2011. Koncernen anvender desuden en intern model til beregning af økonomisk kapital for floor risk.

Operationel risikoDanske Bank anvender standardmetoden til at beregne både kapitalkravet under Søjle I og økonomisk kapital for operationel risiko. Standardmetoden er baseret på koncernens indtægter, og opgøres som en procentsats af den gennemsnitlige indtægt over tre år. Procentsatsen er mellem 12 og 18 afhængig af forretningsområdet.

Øvrige risiciØvrige risici omfatter pensionsrisiko, forretningsrisiko og forsikringsrisiko (Danica Pension), og indgår i opgørelsen af Søjle I+ kapitalbehovet og økonomisk kapital. Koncernen anvender interne model-ler til beregning af kapitalbehov for disse risikotyper. Forsikringsrisiko dækkes primært ved fradrag i basiskapitalen.

Danske Bank beregner kapital til forretningsrisiko ud fra en ”earnings at risk” metode. Grundlaget for denne beregning er de seneste tre års observerede kvartalsvise indtjening. Der er i beregningen taget hensyn til, at indtjeningen før nedskrivninger med 99,9 pct. sandsynlighed skal overstige det forvente-de kredittab plus et tillæg, svarende til et stress af det nuværende niveau for det forventede kredittab.

3.4 Danske Banks interne vurdering af tilstrækkelig basiskapital

ICAAP under Søjle II er koncernens interne vurdering af tilstrækkelig kapital.

En vigtig del af processen for fastsættelse af solvensbehovet er at vurdere, om beregningen af koncer-nens solvensbehov tager hensyn til alle væsentlige risici, som koncernen står overfor. Koncernen fore-tager denne vurdering i relation til både Søjle I+ og økonomisk kapital. Der foretages kvalitative tillæg til solvensbehovet, hvis resultatet af modelberegningerne ikke synes at være tilstrækkeligt forsigtigt, for eksempel hvis koncernen skønner, at der er behov for en mere forsigtig tilgang, end hvad reglerne under Søjle I eller den beregnede økonomiske kapital tilsiger. Der er etableret en proces, hvor tillæg kvantificeres på basis af input fra interne eksperter. Kapitaltillæg er additive, selv om de kan overlappe hinanden, og dermed repræsenterer processen en konservativ og forsigtig vurdering af koncernens solvensbehov.

Koncernen sætter ikke kapital af til likviditetsrisiko, men mitigerer denne risiko gennem blandt andet beredskabsplaner og stresstestanalyser. Koncernen anerkender, at en stærk kapitalposition er en forud-sætning for at opretholde en stærk likviditet.

I processen evaluerer koncernen det samlede kapitalbehov med udgangspunkt i interne modeller, samt sikrer at de rette risikostyringssystemer er anvendt. ICAAP består også af kapitalplanlægning for at sikre, at koncernen altid har tilstrækkelig kapital til at understøtte den valgte forretningsstrategi. Stress test er til dette formål et vigtigt planlægningsredskab.

En udvidet ICAAP-rapport forelægges Danske Banks bestyrelse til godkendelse årligt, og bestyrelsen modtager ligeledes kvartalsvise ICAAP overvågningsrapporter. Som en del af ICAAP-rapporteringen vurderer Danske Banks bestyrelse også en årlig rapport, der identificerer koncernens risikoprofil.


3.4.1 Det individuelle solvensbehov

Ifølge dansk lovgivning skal alle kreditinstitutter offentliggøre det individuelle solvensbehov. For kon-cernens vedkommende gælder disse regler Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S.

Det individuelle solvensbehov er den basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække de risici, som instituttet er eksponeret mod. Solvensbehovet er i Danske Bank vurderet ud fra følgende mål, hvoraf det højeste er det bestemmende:

• Kapitalbehovet ifølge Danske Banks interne model-apparat vedrørende økonomisk kapital• Kapitalkravet under Søjle I, hvortil der lægges ekstra kapital for at dække de risici, som ikke

dækkes under Søjle I (Søjle I+)• Kapitalkravet under Basel I-overgangsreglerne8

Danske Bank vurderer løbende, om kapitalniveauet er tilstrækkeligt konservativt.

Ultimo 2010 blev koncernens individuelle solvensbehov bestemt af Søjle I+ og beløb sig til 90,0 mia. kr. eller 10,7 pct. Koncernens basiskapital var ultimo 2010 på 149,7 mia. kr. eller 17,7 pct., hvilket betød at koncernen havde en signifikant overdækning på 59,7 mia. kr.

Økonomiskkapital

Søjle I+ Overgangs-regler

Over-dækning

Basis-kapital

Mia. kr. INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV OG SOLVENSPROCENT, ULTIMO 2010

Individuelt solvensbehov

59,7 mia. kr.

0

40

80

120

160

Det individuelle solvensbehov kan fordeles på koncernens vigtigste risikotyper. I følgende tabel vises koncernens interne mål for det individuelle solvensbehov (”internt opgjorte solvensbehov”), der er koncernens økonomiske kapital opgjort ud fra et 99,9 pct. konfidensinterval.

8 Overgangsreglerne er gældende til slutningen af 2011 og tilsiger, at et kreditinstituts kapitalkrav skal være mini-mum 80% af kapitalkravet under Basel I.


DANSKE BANKS INDIVIDUELLE SOLVENSBEHOV

31. december 2010

Mia. kr.

Pct. af risiko- vægtede aktiver

Kreditrisiko 51,4 6,1

Markedsrisiko 6,6 0,8

Operationel risiko 7,0 0,8

Øvrige risici 8,4 1,0

Internt opgjort tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 73,4 8,7

Tillæg for risici i Søjle I+ 16,6 2,0

Tillæg for overgangsregler - -

Tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 90,0 10,7

Ultimo 2010 udgjorde økonomisk kapital 73,4 mia. kr., hvoraf kreditrisiko udgjorde 65 pct. Kreditri-siko er således koncernens største risiko målt på økonomisk kapital.

3.4.2 Stresstest

Danske Bank anvender makroøkonomiske stresstests i ICAAP-processen for at kunne fremskrive kapitalbehov og kapital under forskellige ugunstige scenarier. Stresstest er således en vigtig metode til at analysere koncernens risikoprofil, da den giver ledelsen bedre indsigt i og forståelse af, hvordan koncernens porteføljer påvirkes af ændringer i makroøkonomien, herunder hvordan negative begiven-heder kan påvirke koncernens kapital. Stresstest understøtter, at koncernen overholder de regulatori-ske minimumskrav, samt er et vigtigt redskab i forbindelse med den interne kapitalplanlægning. I 2010 deltog koncernen ligeledes i stresstest-øvelser initieret af CEBS og Finanstilsynet. Resultaterne viste, at koncernen har tilstrækkelig kapital i alle scenarier.

Stresstest i Danske Bank dækker væsentlige risici, og koncernen kan ved hjælp af stresstest vurdere, hvilken indvirkning en ugunstig økonomisk udvikling har på de forskellige risikotyper. Stresstest anvendes både i forbindelse med ICAAP og indenfor de enkelte risikotyper (primært gennem følsom-hedsanalyser).

3.4.2.1 Stresstest metode og scenarier

Når stresstest anvendes i forbindelse med kapitalplanlægning påvirkes både risici, indtægter og om-kostningsstruktur. Stress af indtægter påvirker Danske Banks kapital, mens stress af risikoeksponerin-ger påvirker kapitalbehovet. Det indebærer, at stresstesten kvantificerer effekten på kapitaloverdæknin-gen. Stresstest-metoden består af fire dele.


HANDELSINDTÆGTER

NETTORENTEINDTÆGTER

FUNDING-OMKOSTNINGER

INDTJENING FRA FOR-SIKRINGSAKTIVITETER

KREDITTAB

MARKEDSRISIKO

KREDITRISIKO

OPERATIONEL RISIKO

ØVRIGE RISICI

RESULTAT-OPGØRELSE

RISIKO

BNP

SCENARIE

OUTPUT GAP AKTIEKURSER

ARBEJDSLØSHED

VALUTAKURSER RENTER

INFLATION RÅVAREPRISER

EJENDOMSPRISER

EFFEKT AF STRESSTEST-SCENARIER PÅ INDTJENING OG RISIKO

TRIN 1 TRIN 2 TRIN 3 TRIN 4

RESULTAT AFSCENARIE

BASISKAPITAL

KAPITALBEHOV

Først defineres og forberedes de relevante interne stresstest-scenarier af Group Finance og Danske Research. Hvert scenarie består af et sæt makroøkonomiske variable. Scenarierne anvendes som ud-gangspunkt på både koncernniveau og for koncernens legale enheder, men der udvikles også speci-fikke scenarier for de legale enheder. Scenarierne forelægges og godkendes af All Risk-Komitéen og bestyrelsens Kredit- og Risikoudvalg. Danske Bank har ligeledes et ”Base-case”-scenarie, der repræsen-terer koncernens forventninger til den finansielle udvikling de kommende år. Koncernen gennemfører ligeledes en række regulatoriske stresstests. De vigtigste scenarier er præsenteret i følgende tabel.

Scenarie Beskrivelse

Mild recession En geopolitisk krise lægger midlertidigt en dæmper på den globale efterspørgsel. I dette scenarie antages det, at der i det første år indtræder en svag konjunktur-nedgang og derefter kommer et opsving. I de følgende år vil væksten være lavere end antaget i basisscenariet.

Hård recession Det antages i scenariet, at der indtræder en dyb international recession med et markant fald i handlen på verdensplan, hvilket betyder lavere efterspørgsel for eksporterhvervene. De indenlandske investeringer og forbruget på hjemme- markedet falder samtidig med huspriserne. Centralbanker verden over fører en ekspansiv pengepolitik, og renteniveauet daler.

Regulatoriske scenarier Finanstilsynet: Basisscenarie + to stress-scenarier

CEBS: Basisscenarie + to stress-scenarier

I næste step bestemmes det, hvilken indvirkning scenarierne har på de forskellige risikotyper. For kre-ditrisiko anvendes statistiske modeller, der transformerer makroøkonomiske scenarier til tabsniveauer. Disse anvendes til at stresse sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver kunde, hvilket medfører højere nedskrivninger og højere kapitalbehov. Eksponeringen stresses yderligere ved at stresse kun-dens sikkerhed i form af reduktion i sikkerhedsværdier.


For andre risikotyper, såsom markedsrisiko, forsikringsrisiko og pensionsrisiko, anvendes scenarie-specifikke variable på de aktuelle markedspositioner, hvilket kan medføre faldende markedsværdier.Ændringen i markedsværdi betragtes herefter som tab, der reducerer koncernens indtjening og kapital. Koncernen har en holistisk tilgang til stresstest, og ser påvirkningen af en variabelændring på koncer-nens indtjening og kapital som en helhed. For eksempel vil en rentestigning have en negativ indvirk-ning på koncernens obligationsbalance, samt føre til kredittab. Omvendt vil en rentestigning også medføre øgede nettorenteindtægter. I koncernens stresstests foretages en samlet vurdering af disse modsatrettede effekter.

Når scenarierne er oversat, kan stresstest-resultaterne beregnes. Risici, indtægter og omkostningsstruk-tur stresses som før beskrevet. Baseret på de stressede resultater kan koncernens kapital og kapitalbe-hov beregnes for hvert scenarie.

Følgende figur er et stiliseret eksempel på et scenarie, hvor kapital og kapitalbehov er fremskrevet.

Pct. FREMSKREVET KAPITAL OG KAPITALBEHOV I STRESSTEST-SCENARIE

0

2

4

6

8

10

12

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13År

Basiskapitel

Tilstrækkelig basiskapital

Overdækning

Resultater og metode bliver evalueret og diskuteret med koncernens eksperter og ledelse for at sikre troværdighed og konsistens.

Den finansielle krise har synliggjort et behov for videreudvikling af stresstest-metoden. Blandt andet var fremskrivning af nedskrivninger i Danske Bank for lav sammenlignet med de realiserede værdier under krisen. Koncernen har således over det seneste år forbedret dele af stresstest-metodikken, blandt andet fremskrivning af nedskrivninger, tab på markedsrisiko og stress af RWA, for at sikre en bedre kapitalfremskrivning. Koncernen arbejder desuden på at kunne dekomponere stresstest-resultaterne, hvilket kan bidrage til at forbedre ledelsens beslutningsgrundlag og give mere detaljerede analyser.

CEBS har offentliggjort nye stresstest-anbefalinger (GL 32), hvor Danske Bank lever op til størstedelen af disse anbefalinger. Koncernen arbejder dog fortsat på at forbedre den nuværende stresstest-tilgang, blandt andet ved at udarbejde og implementere ”reverse stress testing” som en del af koncernens risi-kostyring9. Danske Bank forventer at opfylde CEBS’ anbefalinger i løbet af 2011.

3.4.2.2 Et eksempel: CEBS’ stresstest

I 2010 deltog Danske Bank i en stresstest initieret af CEBS (Committee of European Banking Supervi-sors) i samarbejde med nationale finanstilsyn. Mere end 90 banker deltog i stresstesten.

9 ”Reverse stress testing” er en identifikation af de typer af begivenheder, der kan føre til at Danske Banks forret-ningsmodel bryder sammen.


Koncernen klarede sig godt i CEBS-stresstesten, selv i det hårdeste scenarie, ”Adverse scenario after sovereign shock”, hvor koncernen lå i den bedste fjerdedel. Dette resultat bekræfter Danske Banks stærke finansielle position.

EFFEKT PÅ KERNEKAPITALPROCENTEN I CEBS' HÅRDESTE SCENARIE "SOVEREIGN SHOCK"

1,24,6

0,7

4,7

0,1

11,7 10,0

0

5

10

15

20

2009 Resultat førnedskrivninger

på udlån*

Tab påhandels-

porteføljen

Nedskriv-ninger

på udlån

Skat, pension, udbytte mv.

Ændringer i risiko-

vægtede aktiver

2011 E

Pct.

* Ekskl. tab på handelsporteføljen

Note: Kernekapitalprocenten er opgjort efter overgangsregler for Basel II baseret på 80 pct. af RWA under Basel I.

Danske Bank klarede sig godt sammenlignet med andre banker, der deltog i CEBS-stresstesten. Dette til trods for, at koncernen blev ramt relativt hårdt, eftersom CEBS’ hårdeste scenarie omfattede stress af statsobligationer i handelsbeholdningen, men ikke statsobligationer i bankbogen. Andelen af statsobli-gationer placeret udenfor handelsbeholdningen er typisk mindre i Danske Bank end i de øvrige banker.

3.4.2.3 ”Management intervention”

I koncernens stresstest-scenarier tages der ikke højde for, at ledelsen i sådanne situationer har mulig-hed for at tage en række tiltag, der skal styrke koncernens kapital, herunder for eksempel omkostnings-styring, forhøjelse af udlånsmarginalen eller gennemførelse af kapitalberedskabsplaner.

Under den finansielle krise opjusterede koncernen udlånsmarginalerne med mere end 50 basispoint. Dette var tilfældet for koncernens bankaktiviteter, hvor marginalen på især lån med lang løbetid steg.

Effekten af øgede udlånsmarginaler eller en reduktion i udlån er præsenteret i følgende figur, der viser udviklingen i kernekapitalprocenten efter ”management intervention” i CEBS’ hårde scenarie ”Ad-verse scenario after sovereign shock”.

KERNEKAPITALPROCENT I CEBS' HÅRDESTE SCENARIE EFTER "MANAGEMENT INTERVENTION"

9

10

11

12

0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25

Pct.

Forøgelse af udlånsmarginalen (procentpoint)

Ingen reduktion i udlån over 2 år 15 pct. reduktion i udlån over 2 år


Figuren viser, hvordan kernekapitalprocenten ændres, hvis Danske Bank i scenariet vælger at forøge udlånsmarginalen og/eller reducere udlån over 2 år. Hvis koncernen vælger ikke at gøre noget, vil kernekapitalprocenten ultimo 2011 ende på 10,0 pct. i scenariet. Hvis koncernen derimod vælger at forøge udlånsmarginalen med for eksempel 0,20 pct. samtidig med at udlån reduceres med 15 pct., vil kernekapitalprocenten ultimo 2011 ende på 11,7 pct. i scenariet i stedet for 10,0 pct.

Danske Bank kan, udover at påvirke indtægterne eller reducere udlån, blandt andet også reducere omkostningerne.

3.5 Danske Bank koncernens basiskapital

Danske Bank koncernens basiskapital, som danner grundlag for beregning af solvensprocenten, omfat-ter kernekapitalen og den supplerende kapital. Basiskapitalens forskellige elementer er beskrevet nedenfor.

Kernekapitalen består af egenkapitalen korrigeret med såkaldte “prudential filters” og hybrid kerneka-pital efter lovpligtige fradrag. Den supplerende kapital omfatter ansvarlig lånekapital efter lovpligtige fradrag.

DANSKE BANK KONCERNENS BASISKAPITAL

31. december, mio. kr. 2010 2009

Aktiekapital 6.988 6.988

Overført overskud efter fradrag for immaterielle aktiver og udskudte skatteaktiver 75.116 69.166

Minoritetsinteresser 3.002 2.984

Kernekapital (ekskl. hybrid kernekapital) 85.106 79.138

Hybrid kernekapital 42.208 41.099

Fradrag for forsikringsdattervirksomheder -2.422 -2.308

Øvrige fradrag -55 -

Kernekapital 124.837 117.929

Efterstillede kapitalindskud (ekskl. hybrid kernekapital) 26.710 31.969

Opskrivning på ejendomme 675 753

Fradrag for forsikringsdattervirksomheder -2.422 -2.308

Øvrige fradrag -55 -

Supplerende kapital 24.908 30.414

Basiskapital 149.745 148.343

Kernekapitalprocent (ekskl. hybrid kernekapital) 10,1 9,5

Kernekapitalprocent 14,8 14,1

Solvensprocent 17,7 17,8


3.5.1 Egenkapital korrigeret med ”prudential filters”

I henhold til de danske lovregler foretages følgende justeringer af egenkapitalen (såkaldte ”prudential filters” efter skat):

• Domicilejendomme medregnes til skønnet dagsværdi. Opskrivning til en værdi over anskaffelses-prisen indregnes som supplerende kapital

• Korridormetoden vedrørende indregning af pensionsforpligtelser i overensstemmelse med IAS 19 anvendes ikke i forbindelse med opgørelse af basiskapitalen. Pensionsforpligtelser indregnes såle-des med nutidsværdien af forventede fremtidige betalinger beregnet af eksterne aktuarer

• Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle aktiver, herunder goodwill, og udskudte skatteaktiver fratrækkes

Koncernens korrigerede egenkapital omfatter endvidere bundne fondsreserver på i alt 3,0 mia. kr. i to selskaber (LR Realkredit A/S og Danmarks Skibskredit A/S), som pro rata-konsolideres i solvensopgø-relsen, men medregnes i koncernregnskabet som associerede virksomheder. Disse fondsreserver kan ikke udloddes, men kan anvendes til dækning af selskabernes eventuelle tab efter de øvrige reserver i selskaberne.

Koncernens justerede egenkapital svarer til kernekapitalen (ekskl. hybrid kernekapital).

DANSKE BANK KONCERNEN, KERNEKAPITAL (EKSKL. HYBRID KERNEKAPITAL)


Egenkapital 104.742 100.659

Omvurdering af domicilejendomme 1.253 1.275

Opskrivning på ejendomme over anskaffelsesværdi overført til supplerende kapital -675 -753

Pensionsforpligtelser til dagsværdi -73 -1.155

Immaterielle aktiver i bankkoncernen -22.666 -23.140

Udskudte skatteaktiver -1.548 -2.223

Skattemæssig effekt 1.071 1.491

Minoritetsinteresser, pro rata konsoliderede selskaber 3.002 2.984

Justeret egenkapital (Kernekapital (ekskl. hybrid kernekapital)) 85.106 79.138

Note: Bemærk, at der for ”minoritetsinteresser, pro rata konsoliderede selskaber” ikke er tale om minoritetsinteresser i tradi-tionel forstand, men bundne fondsreserver i LR Realkredit A/S og Danmarks Skibskredit A/S.


3.5.2 Lovpligtige fradrag i basiskapitalen

Følgende fradrag foretages med 50 pct. i henholdsvis koncernens kernekapital og supplerende kapital:

• Kapitalkravet for Danica reduceret med forskellen mellem basiskapitalen i Danica og den bogførte værdi af Danske Banks kapitalinteresse i Danica.10 Forskellen mellem basiskapitalen i Danica og den bogførte værdi af Danske Banks kapitalinteresse svarer til Danicas supplerende kapital

• Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af disses aktie-kapital, eksklusiv kapitalandele i datterselskaber og associerede selskaber i form af visse finansie-ringsinstitutter

• Forventede tab opgjort i henhold til CRD fratrukket nedskrivninger, såfremt forventede tab oversti-ger nedskrivningerne. Dette fradrag var ikke relevant for koncernen hverken i 2010 eller 2009

FRADRAG I BASISKAPITALEN FOR FORSIKRINGSDATTERVIRKSOMHEDER


Kapitalkrav for Danica 7.987 7.791

Fratrukket forskellen mellem

Danicas basiskapital 22.078 22.046

Danske Banks kapitalinteresser 19.221 19.215

Danicas beholdning af Danske Bank aktier mv. 286 344

Fradrag for forsikringsdattervirksomheder 4.844 4.616

Fradrag for beholdninger i andre kreditinstitutter 110 -

Fradrag i alt, fordelt ligeligt mellem kernekapital og supplerende kapital 4.954 4.616

3.5.3 Hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, som medregnes i basiskapitalen

Koncernens hybride kernekapital udgjorde ultimo 2010 42,2 mia. kr.

Beløbet omfatter lån i form af hybrid kernekapital på henholdsvis 24,0 mia. kr. og 2,0 mia. kr., som Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S optog hos den danske stat i maj 2009. Lånene kan med-regnes med et beløb på op til 35 pct. af kernekapitalen før fradrag for investeringer i forsikringsselska-ber og forskellen mellem forventede tab og nedskrivninger. Danske Bank A/S’ lån kan tidligst indfries den 11. april 2014 med mindre separat aftale træffes, mens Realkredit Danmark A/S’ lån på tilsvarende grundlag tidligst kan indfries den 11. maj 2012. Til og med 10. maj 2014 kan lånenes indfrielse ske til kurs 100, og kun såfremt kernekapitalprocenten er mindst 12 eller erstattes af anden kapital af samme eller højere tabsabsorberende karakter. Fra 11. maj 2014 til og med 10. maj 2015 kan indfrielse ske til kurs 105, mens indfrielse fra 11. maj 2015 kan ske til kurs 110.

Anden hybrid kernekapital udgør 16,2 mia. kr. og kan kun indfries på koncernens foranledning. Denne kapital kan medregnes med et beløb på op til 15 pct. af kernekapitalen før fradrag i kernekapitalen.

Indfrielse før tid af koncernens hybride kernekapital forudsætter i alle tilfælde Finanstilsynets godken-delse.

Ultimo 2010 og 2009 kunne alle koncernens former for hybrid kernekapital medregnes som kernekapi-tal bortset fra enkelte mindre udstedelser af Sampo Bank.

Koncernens ansvarlige lånekapital, som i henhold til Lov om finansiel virksomhed kan indregnes i ba-siskapitalen som supplerende kapital, udgjorde 26,7 mia. kr. ved udgangen af 2010. Den supplerende kapital må ikke overstige 50 pct. af basiskapitalen.

10 Den bogførte værdi af koncernens kapitalinteresse i Danica fratrukket det samlede fradrag for Danica i koncer-nens basiskapital medtages i RWA-beregningen med en vægt på 100 pct.


I henhold til Lov om finansiel virksomhed er de væsentligste forskelle mellem hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, som medregnes som supplerende kapital, følgende:

• Hybrid kernekapital må ikke forfalde før tidligst 30 år efter udstedelse og er i praksis typisk evigt løbende. For ansvarlig lånekapital, er der ikke fastsat mindstekrav til løbetid, men i praksis er løbetiden typisk mindst seks år. Den andel af den ansvarlige lånekapital, der kan medregnes som supplerende kapital, reduceres med henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct., når restløbetiden bli-ver mindre end henholdsvis tre år, to år og ét år

• Hybrid kernekapital er efterstillet ansvarlig lånekapital• Hvis et selskab ikke har frie reserver, bortfalder forrentning af hybrid kernekapital, indtil der er

genetableret frie reserver• Hybrid kernekapital må tidligst førtidsindfries fem år efter udbetaling, bortset fra hybrid kerneka-

pital fra staten, som kan førtidsindfries efter tre år. Der er ikke fastsat krav til hvornår, der tidligst må ske førtidig indfrielse af ansvarlig lånekapital, men i praksis vil det typisk være tidligst efter tre år

I 2009 indførte EU regler om hybrid kernekapital i CRD (CRD II). Disse skærpede krav trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2010. Danske Bank koncernens eksisterende hybride kernekapital opfylder ikke kravene i de nye bestemmelser, men er omfattet af overgangsbestemmelser. I henhold til overgangsbe-stemmelserne i Lov om finansiel virksomhed kan hybrid kernekapital, som er modtaget før den 1. juli 2010, og som opfyldte de lovregler, der var gældende ved indbetaling, indregnes i kernekapitalen på uændrede vilkår indtil den 31. december 2019. Fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2029 kan sådan kapital medregnes med et beløb på op til 20 pct. af kernekapitalen og fra den 1. januar 2030 til den 31. december 2039 med et beløb på op til 10 pct. af kernekapitalen.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte udstedelser for koncernens hybride kernekapital og ansvar-lige lånekapital henvises til note 31 i Årsrapport 2010.

31 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 NY REGULERING

4. NY REGULERING

32 4.1 Basel III

32 4.1.1 Kernekapital, eksklusive hybrid kernekapital justeret

efter Basel III

33 4.1.2 Definition af instrumenter der kan medregnes i basis-

kapitalen under Basel III

33 4.1.3 Leverage ratio justeret efter Basel III

34 4.1.4 Likviditet

35 4.2 Solvens II

35 4.3 Øvrige reguleringstiltag

35 4.4 Ophør af statsgaranti

32 NY REGULERING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

I forlængelse af den finansielle krise er der foreslået en række nye reguleringstiltag på internationalt plan. Koncernen har gennem 2010 fulgt denne proces tæt.

Koncernen støtter tiltag, der styrker modstandskraften i den finansielle sektor og finder, at bl.a. Basel III langt hen ad vejen lever op til dette kriterium.

I det følgende beskrives de væsentligste tiltag, og hvor det er muligt vurderes betydningen heraf for koncernen.

4.1 Basel III

For reguleringen af banker har der i 2010 været stor fokus på de såkaldte Basel III retningslinjer ud-stedt af Basel-Komitéen. De endelige Basel III retningslinjer blev offentliggjort i december 2010. Det forventes, at EU-Kommissionen vil komme med et lovforslag (CRD IV) medio 2011. Herefter skal dette behandles i EU-Parlamentet og Rådet. Det forventes, at den nationale implementering af CRD IV er foretaget inden ultimo 2012 af medlemslandene i EU med henblik på ikrafttrædelse primo 2013.

Basel III indeholder markant strammere krav på kapitalområdet samt nye internationale likviditets-krav. Danske Bank har som udgangspunkt en stærk solvens og en solid likviditet i forhold til de kom-mende minimumskrav, men koncernen arbejder kontinuerligt med at optimere såvel likviditet som kapitalstruktur. På likviditetsområdet er Basel III dog problematisk i forhold til dansk realkredit. Ud over at skabe særlige udfordringer for penge- og realkreditinstitutterne kan likviditetskravene påvirke stabiliteten i valutakurspolitikken og medføre højere låneomkostninger for kunderne.

4.1.1 Kernekapital, eksklusive hybrid kernekapital justeret efter Basel III

De nye kapitalstandarder betyder en markant stigning i minimumskapitalkravet til kreditinstitutterne.Minimumskapitalkravet for kernekapital (eksklusive hybrid kernekapital) vil gradvist blive løftet fra nuværende 2 pct. af risikovægtede aktiver til 7 pct. i 2019, inklusive en såkaldt kapitalbevaringsbuffer på 2,5 pct., der ved eventuelle brud vil medføre begrænsninger for blandt andet udbetaling af udbytte.

Endvidere strammes definitionen af den kapital, der kan medregnes som kernekapital (eksklusive hybrid kernekapital), og ligeledes foretages der stramninger af opgørelsen af risikovægtede aktiver.

Det er den foreløbige vurdering, at Danske Bank koncernens kernekapitalprocent (eksklusive hybrid kernekapital) på aktuelt 10,1 ville blive reduceret i størrelsesordenen 1,2 procentpoint under fuldt indfasede Basel III retningslinjer.

Pct.BASEL III-JUSTERET KERNEKAPITALPROCENT (EKSKL. HYBRID KERNEKAPITAL)

10,18,9

0,80,4

0

3

6

9

12

Kernekapital-procent

(ekskl. hybrid-kernekapital)

Fradrag i kernekapital(ekskl. hybridkernekapital)

Stigning i risikovægtede

aktiver

Basel III-justeret kernekapitalprocent

(ekskl. hybrid kernekapital)


Reduktionen i kernekapitalprocenten (eksklusive hybrid kernekapital) relateres dels til en stigning i risikovægtede aktiver for modpartsrisiko og markedsrisiko, som bidrager til en reduktion på lidt over 0,4 procentpoint. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med den eksakte effekt på risikovægtede ak-tiver. Bemærk at Basel III stramningerne i risikovægtede aktiver for markedsrisiko er indarbejdet i CRD III-reglerne, som forventes at træde i kraft senest ved udgangen af 2011.

Den resterende del af reduktionen på 0,8 procentpoint relateres til fradrag i kernekapitalen (eksklusive hybrid kernekapital), herunder særligt vedrørende koncernens investering i Danica. Det aktuelle fradrag på 4,8 mia. kr. vedrørende Danica forventes fremover at skulle foretages fuldt ud i kernekapitalen (eksklusive hybrid kernekapital). I dag foretages fradraget med halvdelen i kerneka-pitalen og halvdelen i den supplerende kapital. Det samlede fradrag i basiskapitalen forventes således isoleret set uændret som følge af Basel III. Se afsnit 3.5.2 for beregning af fradrag for Danica under gældende lov.

Koncernen er i henhold til EU-regler defineret som et finansielt konglomerat. EU-Kommissionen forventes at komme med forslag til en større revision af direktivet for finansielle konglomerater i 2011 eller 2012. Det kan betyde ændrede regler i Danmark for konglomeraters solvensmæssige behandling af forsikringsdattervirksomheder, herunder for medregning af forsikringsdattervirksomheders efterstil-lede kapitalindskud. Danica har optaget efterstillet kapital på 3 mia. kr., der efter nugældende regler reducerer fradraget i bankens kapitalgrundlag.

Som en del af Basel III har Basel-Komiteen ligeledes foreslået opbygning af modcykliske buffere på op mod 2,5 pct. af risikovægtede aktiver, men kun i de tilfælde, hvor udlånsvæksten i økonomien i for-hold til BNP afviger fra den langsigtede trend, og kun når den relevante nationale myndighed vurderer, at udlånsvæksten kan være forbundet med opbygning af samfundsøkonomiske risici. Danske Bank har noteret sig, at Basel-Komiteen overvejer, om bufferen kan imødegås med anden tabsabsorberende kapital udover egenkapital og, at bufferen, indtil sådanne overvejelser er udmøntet, skal imødegås med egenkapital.

4.1.2 Definition af instrumenter der kan medregnes i basiskapitalen under Basel III

Et væsentligt formål med Basel III er at styrke kvaliteten af de instrumenter (udover egenkapital), der kan medregnes i basiskapitalen. Basel-Komitéen har således foreslået strammere kriterier for, hvornår et instrument kan medregnes som kernekapital henholdsvis supplerende kapital.

I forhold til definitionen af kernekapital og den supplerende kapital kan instrumenter kun medregnes, hvis de bl.a. ikke har incitament til indfrielse, for eksempel i form af rente step-up klausuler. Største-delen af Danske Banks eksisterende hybride kernekapital og efterstillede kapital inkluderer moderate incitamenter til indfrielse i form af rente step-up klausuler, hvorfor disse instrumenter således vil skulle omfattes af overgangsregler. Sådanne overgangsregler forventes at indgå i EU-Kommissionens kommende forslag til CRD IV, herunder samspillet med overgangsregler for kapitalinstrumenter under CRD II. Ifølge Basel-Komitéen udfases instrumenter, som ikke længere kan medregnes som kernekapital eller supplerende kapital, over en 10-årig periode fra 1. januar 2013. Endvidere udfases instrumenter, som indeholder incitament til indfrielse, pr. den effektive udløbsdato. For eksisterende offentlige kapitaltil-førsler vil de hidtidige regler være gældende indtil 1. januar 2018.

4.1.3 Leverage ratio justeret efter Basel III

Leverage ratio indgår ligeledes som en del af Basel III. I modsætning til beregningen af risikovægtede aktiver under Basel II tager leverage ratio ikke hensyn til, at forskellige aktiviteter på pengeinstitutter-nes balancer er forskellige med hensyn til risiko.

34 NY REGULERING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Basel-Komitéen har annonceret et krav på mindst 3 pct. for kernekapitalen i forhold til samlet ekspo-nering. Der vil dog først fra 2018 ifølge Basel-Komiteen være tale om et decideret minimumskrav (Søjle I krav). Det er vurderingen, at Danske Bank koncernens Basel III justerede leverage ratio ligger på 3,6 pct. ved udgangen af 2010, hvorfor koncernen allerede nu er godt rustet til kommende krav på niveau med Basel-Komitéen.

Det forventes, at der foreligger et forslag til leverage ratio fra EU-Kommissionen medio 2011 (CRD IV) herunder mere detaljerede definitioner af de enkelte elementer, som indgår. Der er således usikkerhed om den endelige definition, hvorfor den nuværende vurdering er med forbehold herfor. I nedenstående afsnit er definitionen af koncernens leverage ratio tilpasset definitionen i Basel III. Det er årsagen til divergenserne i forhold til Risk Management 2009.

Koncernens leverage ratio er blevet marginalt forbedret fra ultimo 2009 til ultimo 2010. Årets overskud har styrket kernekapitalen og dermed forbedret leverage ratioen, hvilket dog er blevet delvist modsva-ret af en moderat stigning i justerede totale aktiver.

KONCERNENS LEVERAGE RATIO BASEL III-JUSTERET


Aktiver i alt 3.213.886 3.098.477

Fradrag vedr. Basel II netting for afledte finansielle instrumenter og repoforretninger -118.900 -134.484

Fradrag af immaterielle aktiver -22.936 -23.037

Fradag af forsikringsaktiver (forsikringskontrakter og unit-link kontrakter) -239.912 -211.976

Justerede aktiver i alt, ekskl. ikke-balanceførte poster 2.832.138 2.728.980

Garantier og uigenkaldelige kredittilsagn 262.100 260.693

Lånetilbud og genkaldelige kredittilsagn 395.752 344.245

Justerede aktiver i alt 3.489.990 3.333.918

Kernekapital 124.837 117.929

Leverage ratio i henhold til Basel III definition (pct.) 3,6 3,5

Koncernens balance omfatter også forsikringsaktiviteterne i Danica og realkreditudlån i Realkredit Danmark. Koncernen har ikke medregnet forsikringsaktiviteterne i Danica i sin leverage ratio, fordi Basel-Komitéens retningslinjer udelukkende gælder for kreditinstitutter. Udlånsaktiviteterne i Realkre-dit Danmark er derimod medregnet.

Realkredit Danmarks realkreditudlån er baseret på balanceprincippet ved udstedelse af danske realkre-ditobligationer samt underkastet en stram dansk lovgivning for realkreditinstitutvirksomhed. Derfor er koncernen kun i begrænset omfang udsat for risiko gennem Realkredit Danmarks udlån. Hvis Real-kredit Danmarks realkreditudlån blev indregnet som risikovægtede aktiver, ville koncernens leverage ratio være 0,8 procentpoint højere og dermed blive forbedret markant.

4.1.4 Likviditet

På likviditetsområdet er den endelige udformning af likviditetskravene ikke afklaret endnu på EU-niveau. Likviditetskravene under Basel III indebærer bl.a., at danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkelig grad anerkendes som likvide aktiver.

Hvis der tages udgangspunkt i Basel III, som det foreligger fra Basel-Komitéen, vil det medføre behov for væsentlige ændringer i koncernens fundingstruktur og likviditetsbufferens sammensætning. Årsa-gen er ikke mindst den begrænsede mulighed for indregning af realkreditobligationer i likviditetsbuf-feren samt manglende anerkendelse af funding med en restløbetid på under ét år.


Manglende lydhørhed over for de specielle finansieringsforhold i Danmark kan, ud over at skabe særlige udfordringer for penge- og realkreditinstitutter, påvirke stabiliteten i valutakurspolitikken og medføre højere låneomkostninger for kunderne.

Koncernen forventer mere klarhed om reglerne på europæisk plan efter medio 2011 i forbindelse med CRD IV.

4.2 Solvens II

På forsikringsområdet vil kravet til kapitalstyrke være i fokus, når der ses frem mod 2012, hvor de in-ternationale solvensregler, Solvens II, træder i kraft. Regelsættet introduceres for at forbedre kundernes sikkerhed. Generelt vil kapitalkravene blive øget. Danica er dog godt rustet til at imødegå de nye regler.

4.3 Øvrige reguleringstiltag

På EU-niveau blev der i 2010 opnået enighed om oprettelse af en ny EU tilsynsstruktur. Den nye struktur trådte i kraft 1. januar 2011 og har til hensigt at styrke tilsynet med de finansielle markeder og institutter på tværs af EU samt understøtte konkurrencen.

Det nye setup indebærer blandt andet, at der oprettes tre nye EU tilsynsorganer på områderne for hen-holdsvis bank, værdipapirmarkeder samt forsikring og pension. Disse organer vil få en række beføjel-ser, herunder mulighed for at udstede bindende tekniske standarder til efterlevelse i medlemslandene.

Koncernen er positivt indstillet over for den nye EU tilsynsstruktur og støtter fuldt op om tiltag, der bidrager til styrke tilsynet og tilsynssamarbejdet på tværs af medlemslande i EU.

I G-20 regi blev man i november 2010 enige om et sæt anbefalinger og en tidsplan for regulering af og tilsyn med såkaldt systemisk vigtige banker – internationalt omtalt som SIFI’s (Systemically Important Financial Institutions).

Anbefalingerne indebærer blandt andet, at SIFI’s, til at starte med alene globale SIFI’s, skal have en højere tabsabsorberende kapacitet end de minimumskrav, som følger af Basel III. Ifølge anbefalingerne skal der senest medio 2011 være udpeget en gruppe af globale SIFI’s, som vil blive underlagt stram-mere regulering og tilsyn.

Det er koncernens holdning, at eventuelle krav til SIFI’s skal forankres i et sæt klare internationale reg-ler herfor af hensyn til at undgå konkurrencemæssig forvridning som følge af lokale forskelle i håndte-ringen af SIFI’s. Det er forventningen, at EU-Kommissionen vil komme med eventuelle forslag i 2011.

4.4 Ophør af statsgaranti

Folketinget har 1. juni 2010 vedtaget regler om håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af Bankpakke I (den generelle statsgaranti) pr. 30. september 2010.

Ved bortfaldet af statsgarantien ophørte bankens betaling af garantiprovision på 2,5 mia. kr. årligt samt selvrisikoen for tab på nødlidende pengeinstitutter. Bortfaldet af statsgarantien indebærer alt andet lige en markant reduktion i bankens omkostninger.

Ophøret af Bankpakke I og uroen afledt af betydelig offentlig gæld i en række lande har ikke influeret negativt på bankens likviditetsposition.

36 KREDITRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

5. KREDITRISIKO

37 5.1 Organisation for kreditstyringen

37 5.2 Kreditproces

38 5.3 Kreditpolitikker

39 5.4 Bevillingsproces og -beføjelser

39 5.5 Porteføljestyring

40 5.6 Risikoklassifikation

41 5.6.1 Rating af kunder

41 5.6.2 Kreditscore af privatkunder

42 5.7 Risikoreduktion

42 5.8 Nedskrivningsproces

43 5.9 Inkasso og overtagne aktiver

44 5.9.1 Overtagne aktiver

44 5.10 Kreditportefølje

46 5.10.1 Krediteksponering relateret til udlånsaktiviteter

51 5.10.2 Udvikling i krediteksponering i 2010

52 5.11 Migrationsanalyse

55 5.12 Risikokoncentration

56 5.13 Nedskrivninger i 2010

37 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KREDITRISIKO

Koncernen yder lån, kreditter og garantier mv. som en del af forretningsmodellen og påtager sig derved kreditrisiko.

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere debitorer eller modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser. Under kreditrisiko hører tillige risikoen for tab som følge af at lande som helhed kan komme i økonomiske vanskeligheder, eller tab som følge af politiske beslut-ninger om for eksempel nationalisering eller ekspropriation.

Risikoen for tab som følge af kunders ”default” på derivatforretninger benævnes modpartsrisiko og er beskrevet særskilt i kapitel 6.

Ved udgangen af 2010 var 84 pct. af koncernens risikovægtede aktiver under Søjle I relateret til kredit-risiko. Den samlede krediteksponering udgjorde ved udgangen af 2010 3.402 mia. kr., hvoraf 2.363 mia. kr. relateres til udlånsaktiviteter og 428 mia. kr. relateres til handels- og investeringsaktiviteter.

5.1 Organisation for kreditstyringen

Koncernkredit (Group Credit) har det overordnede ansvar for kreditprocesserne i alle koncernens forretningsområder. Den ansvarlige for det lokale kreditkontor rapporterer til Koncernkredit. Med virkning fra 1. januar 2011 etableres lokale kreditkomitéer for de større retail bankaktiviteter. De lokale kreditkomitéer skal på baggrund af lokalt udarbejdede indstillinger behandle kreditansøgninger, der ligger over de pågældende bankaktiviteters bevillingsbeføjelser. Komitéerne sammensættes af repræ-sentanter fra Koncernkredit og de enkelte bankaktiviteter.

Koncernkredit har etableret specialistfunktioner, som varetager kreditbehandlingen for udvalgte bran-cher og for kunder med engagementer over en given størrelse.

5.2 Kreditproces

Koncernens kreditstyring er funderet i de retningslinjer og politikker, som er udstukket af koncernens bestyrelse. Kreditstyringen skal sikre sammenhæng mellem kundernes kreditværdighed og de befø-jelser og bevillingskompetencer, der tildeles kreditbehandleren. Således reduceres bevillingsmyndig-heden ved faldende kreditværdighed. Den centrale overvågning af kreditengagementer sikres gennem koncernens kreditsystem, som indeholder oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer kredit-engagementer og oplysninger om skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder justeret med et risikofradrag.


KREDITPROCES FOR DANSKE BANK KONCERNEN

LÅNEANSØGNING Netbank Filial Kundelinjen

BEHANDLING AF ANSØGNING

Kreditsystem engagementsdata

score/rating kundeoplysninger i øvrigt

BEVILLINGRådgiver/

kreditmedarbejderAutomatisk

ETABLERING Automatisk oprettelse og udbetaling

OPFØLGNINGLøbende

revurdering af score/rating

Rådgiver kontakt Overtræks- behandling

Nødlidende Ikke nødlidende

AFSLUTNING Central inkasso Lån indfries

5.3 Kreditpolitikker

Bestyrelsen fastlægger de overordnede politikker for koncernens kreditrisiko. De væsentligste elemen-ter i politikkerne beskrives nedenfor.

Koncernen lægger vægt på at opbygge langvarige kunderelationer. Størstedelen af kreditterne bevilges på grundlag af indsigt i kundens økonomiske forhold og særlige vurderinger af markedsforholdene.

Koncernen følger løbende op på udviklingen i kundens økonomiske situation for at vurdere, om forud-sætningerne for kreditgivningen har ændret sig. Engagementet bør stå i et rimeligt forhold til kundens kreditværdighed, økonomiske stilling og formue, og kunden skal sandsynliggøre en tilbagebetalings-evne.

Koncernen påtager sig kun risici inden for rammerne af gældende lovgivning og andre regler, herunder reglerne for god skik for finansielle virksomheder. For at reducere kreditrisikoen forlanger koncernen sikkerhed, der modsvarer risikoen på produktsegmentet. Der kræves normalt sikkerhed for kreditfacili-teter med længerevarende løbetid (typisk over fem år) og for finansiering af anlægsaktiver.

Koncernen er tilbageholdende med at yde kredit til virksomheder og enkeltpersoner, hvor der åbenbart vil være praktiske problemer forbundet med at holde kontakt med kunden. Koncernen er især tilbage-holdende med at yde kredit til virksomheder i brancher, der er svage eller meget konjunkturfølsomme. Med hensyn til landerisiko er koncernen specielt forsigtig, når den påtager sig risici i lande med usta-bile økonomiske eller politiske forhold.


Ved handler på kunders eller egne vegne på likviditets-, valuta- og værdipapirmarkederne samarbejder koncernen i udstrakt grad med andre større finansielle institutioner.

5.4 Bevillingsproces og -beføjelser

Kreditbevillinger er underlagt en hierarkisk beføjelsesstruktur, hvor Koncernkredit på direktionens vegne uddelegerer bevillingsbeføjelser og fastlægger retningslinjer for forretningsområdernes kreditgiv-ning.

Bevillingsbeføjelserne afhænger af forretningsområde, filialtype og medarbejderkategori, og der skelnes også mellem beføjelser til boligfinansiering og anden finansiering. Grænserne for bevillingsbeføjelserne i det enkelte forretningsområde tilpasses efter markedsforholdene.

Ved behandlingen af kreditansøgninger anvender koncernen et koncernbredt kreditsagssystem. For hver enkelt ansøgning indsamler koncernen forskellige oplysninger, der anvendes som beslutnings-grundlag. Oplysningerne omfatter blandt andet:

• Overblik over engagement og sikkerhed • Regnskabsanalysedata eller økonomiske data fra private kunders årsopgørelse • Uddybende kommentarer til ansøgningen• Kreditporteføljekategori • Klassifikation• Virksomhedsprofil• Kundens risikoprofil• Oplysninger fra kreditbureauer• Overblik over Danske Bank koncernens samlede engagement med kunden og dennes koncern-

forbundne virksomheder

Koncernen anvender et automatisk beføjelseskontrolsystem. Systemet sikrer, sammen med koncernens kreditansøgnings- og bevillingssystem, at foretagne bevillingsmæssige dispositioner ligger inden for rammerne af de bevillingsbeføjelser, den enkelte leder eller medarbejder er tildelt. Der sker løbende rapportering af beføjelsesovertrædelser til et højere beføjelsesniveau.

5.5 Porteføljestyring

Koncernen overvåger kreditfaciliteterne centralt gennem kreditsystemerne både på kunde- og porteføl-jeniveau.

Overvågning på kundeniveauKoncernen registrerer kundernes klassifikationer, oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer faciliteter og oplysninger om den skønnede realisationsværdi af sikkerheder efter et risikofradrag. Der fastlægges individuelle limits i henhold til kundeklassifikation og den afgivne sikkerhed. Mindst én gang om året bliver alle engagementer over et vist beløb gennemgået og opdateret med nye oplysninger af økonomisk eller anden art.

Hvis en kundes økonomiske forhold forringes, overføres kunden til en overvågningsliste. Formålet er at sikre en tættere overvågning af kundeforholdet, så tabsrisikoen mindskes. Bestyrelsen gennemgår regelmæssigt overvågningslisten for store kunder.

Hvis en større kunde viser tegn på økonomiske problemer, overtager en af koncernens workout-afde-linger kreditbehandlingen. Workout behandlingen foretages af det kreditkontor, som kunden tilhører. Workout-afdelingen udarbejder en handlingsplan med en række punkter, som skal opfyldes for at imø-degå de udfordringer, kunden står over for.

Kundens rådgiver får automatisk besked om ubevilgede overtræk, så der kan reageres på dem. Det ac-cepteres ofte, at kunder med en høj rating har overtræk i en begrænset periode. Hvis overtrækket ikke accepteres, indledes en automatisk rykkerprocedure. Hvis overtrækket ikke dækkes ind, kan sagen


blive overgivet til retslig inkasso. Tilgodehavender, der sendes til inkasso, overdrages til inkassoafde-lingen i det pågældende land.

Overvågning på porteføljeniveau Ud over styringen af kreditrisiko på individuelt kundeniveau, styrer koncernen kreditrisikoen på porteføljeniveau. Koncernen styrer porteføljer for den enkelte branche ved at fastlægge en porteføljeka-tegori og et maksimum for hver branche på grundlag af det samlede engagement, boniteten og forvent-ningerne til branchen. Porteføljeovervågnings- og -rapporteringssystemet giver koncernen mulighed for at styre porteføljerne aktivt og fokusere på særlige brancher og forretningsområder.

Koncernen gennemgår løbende udvalgte brancher og analyserer risikoprofilen. Analyserne afgør, om der er behov for en særlig indsats eller for at ændre porteføljestrategien, politikker eller limits. Porte-føljeanalyserapporterne forelægges kreditkomitéen.

Koncernen overvåger desuden de overordnede tendenser og forventninger på brancheniveau. Branche-analyserne forelægges bestyrelsen og i forkortet udgave forretningsområderne.

Endelig overvåger og gennemgår Koncernkredit i samarbejde med de største bankaktiviteter kredit-boniteten hvert kvartal og rapporterer om forskellige kreditporteføljekarakteristika. Koncernen tager skridt til at afhjælpe eventuelle negative tendenser i porteføljerne. Detaljerede rapporter sendes til for-retningsområdernes kreditkontorer, og generelle rapporter sendes til Kreditkomitéen.

5.6 Risikoklassifikation

Som led i kreditbehandlingen klassificeres kunderne efter risiko og klassifikationen opdateres, når der foreligger nye oplysninger.

De væsentligste formål med risikoklassifikationen er at foretage en risikomæssig rangordning af kon-cernens kundebase og at få estimeret en sandsynlighed for default (PD) på den enkelte kunde. Herud-over sikrer risikoklassifikationen, at der på tværs af koncernen er en fælles opfattelse af den kredit-mæssige risiko på kunden.

Koncernens overordnede klassifikationsskala består af 11 hovedratingkategorier. De fleste kategorier har to eller tre underkategorier, hvorved der i alt er 26 ratingkategorier. I det følgende afsnit henviser ”ratingkategorier” til de 11 hovedkategorier i den overordnede skala, som dækker både rating og kre-ditscore.

I kreditstyringsprocessen anvendes point-in-time (PIT)-estimater til risikoklassifikation. Disse PIT PD-estimater er baseret på input, som er følsomme over for de underliggende konjunkturer, og PD-esti-matet vil derfor ændres over et konjunkturforløb. Da de underliggende PD-båndgrænser i den over-ordnede skala er faste værdier, vil den procentvise kundeandel i det enkelte PD-bånd variere i forhold til påvirkningen fra konjunkturudviklingen. I en recessionsperiode vil kundens PIT PD således stige, og kunden vil migrere til en lavere ratingkategori på den overordnede skala. Migrationseffekten ved anvendelse af PIT PD vil derfor være større, end hvis klassifikationen var baseret på through-the-cycle PD.

RatingprocesKoncernen anvender en række ratingmodeller, der er udviklet til brug for klassifikation af kunder in-den for forskellige brancher. Der er etableret faste procedurer, der skal tilsikre, at den korrekte rating-model anvendes på den enkelte kunde.

Kunderne rates regelmæssigt. Større kommercielle og finansielle kunder rates oftere end mindre kunder. Rating finder sted på baggrund af nye informationer, herunder årsrapporter, kvartalsrapporter, budgetter samt øvrige informationer, der har indflydelse på kundens kreditværdighed.

Koncernkredit har ansvaret for den samlede ratingproces. Koncernkredit er også ansvarlig for valide-ring af bl.a. ratingmodeller og ratingprocessen. Valideringen sker uafhængigt af ratingprocessen.


Hvor rating af de største kunder håndteres centralt i Koncernkredit, vurderes de mindre kunder af det enkelte forretningsområdes kreditkontor. Koncernkredit sikrer at den del af processen, der udføres lo-kalt, følger samme overordnede retningslinjer som dem, der gælder for centralt håndterede kunder. Der er altid to personer involveret i en ratingbeslutning: den ratingmedarbejder, der anbefaler en rating, og en overordnet medarbejder med beføjelse til at godkende ratingen.

Når ratingsagen er godkendt, gælder den pågældende rating, indtil nye informationer tilgår og kunden bliver rated på ny.

5.6.1 Rating af kunder

Rating af kommercielle kunder (denne kundekategori omfatter større erhvervskunder samt små og mellemstore virksomheder) styres af koncernens kreditorganisation. Kunderådgivere kan bidrage til processen med faktuelle oplysninger, men har ingen indflydelse på udfaldet af selve ratingen. Proces-sen er tilrettelagt, så beslutningen om ratingen er uafhængig af den enkelte rådgiver.

Ved rating benyttes en model, som først og fremmest bygger på regnskabsoplysninger om kunden, herunder en evaluering af kundens fremtidsudsigter, samt kvalitative oplysninger som forventet ind-tjening i branchen og en vurdering af selskabets ledelse. Herefter fremkommer ratingsystemet med et forslag til rating, men den endelige rating baseres desuden på ekspertvurderinger.

Ratings godkendes i henhold til et beføjelseshierarki. Ratings til kunder, hvis engagement ikke oversti-ger et givet niveau, kan godkendes af det enkelte forretningsområdes kreditkontor. Ratings til kunder med engagementer, der overstiger dette niveau, indstilles til Koncernkredit til godkendelse. Ratings til kunder, der ansøger om faciliteter, som kræver bestyrelsens accept, forelægges et medlem af den centrale kreditkomité til godkendelse.

Ved rating af andre finansielle kunder er den formelle ratingproces identisk med processen for kom-mercielle kunder beskrevet ovenfor, og hvor den endelige rating ligeledes baseres på ekspertvurderin-ger.

Ratings til statslige modparter og de enkelte staters centralbanker findes ved konvertering af eksterne ratings fra internationale ratingbureauer. Ratings til kommuner og andre lokale myndigheder baseres på ekspertvurderinger. Der er opstillet regelsæt for hvert enkelt land med udgangspunkt i de lokale forhold.

5.6.2 Kreditscore af privatkunder

De kunder, der ikke rates, bliver kreditscoret, herunder privatkunder og visse små og mellemstore erhvervskunder. Baseret på de oplysninger, koncernen er i besiddelse af om den enkelte kunde, er der udviklet statistisk baserede modeller, der forudsiger sandsynligheden for at kunden forsømmer sine betalingsforpligtelser over for koncernen.

Kreditscoringen beregner tabsrisikoen på et engagement ud fra nogle veldefinerede karakteristika for kundens økonomiske forhold. Kunderådgiverne anvender kreditscoren ved kreditbevilling og prisfast-sættelse. Eftersom det er forskelligt fra land til land, hvilke data der er tilgængelige om privatkunder, har koncernen udarbejdet kundemodeller for hvert af sine markeder.

Modellerne sikrer, at koncernen altid har en opdateret kreditscore for hver enkelt kunde. Scoren baseres enten på ansøgningsdata (for nye kunder) eller adfærdsdata (for eksisterende kunder). Scoren opdateres én gang om måneden. Nedklassificering sker efter visse regler, for eksempel når den pågæl-dende kunde har været i restance i en bestemt periode.


5.7 Risikoreduktion

Et væsentligt element i koncernens kreditpolitik er at reducere risikoen i udlånsporteføljen ved at indgå en række risikoreducerende aftaler. For en række udlånsprodukter er sikkerhedsstillelse enten krævet i lovgivning, eksempelvis ved realkreditbelåning, eller det er markedskutyme.

De væsentligste risikoreducerende elementer, som koncernen benytter, er pantsætning, kaution og garantier. De hyppigst forekommende typer af modtagne sikkerheder opgjort efter sikkerhedsværdi er pant i fast ejendom og finansielle aktiver i form af aktier eller obligationer.

Den initiale værdiansættelse af sikkerhedsstillelsen foretages i forbindelse med bevillingsprocessen, hvor koncernen indsamler tilstrækkelige informationer til at kunne foretage en valid værdiansættelse. Koncernen foretager løbende revurdering af sikkerhedsværdien i henhold til lokal lovgivning.

Værdien af den stillede sikkerhed følger kapitaldækningsreglerne og opgøres som det skønnede beløb, den stillede sikkerhed kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem to indbyrdes uafhængige parter, korrigeret med et risikofradrag (haircut) og restgælden af eventuelt foranstående prioriteter. For de hyppigst forekommende sikkerhedstyper har koncernen modeller, der estimerer værdien. For sik-kerhedstyper, hvor der ikke foreligger en værdisætningsmodel, beregnes værdien manuelt.

Risikofradraget er udtryk for risikoen for, at koncernen ikke kan opnå et salgsprovenu på sikkerhe-den, der som minimum svarer til den forventede markedsværdi. Fradraget omfatter således relevante liggeomkostninger til vedligeholdelse, omkostninger til eksterne parter i forbindelse med rådgivning samt muligt værditab i salgsperioden. For fast ejendom er fradraget betinget af ejendommens type, stand, beliggenhed m.v. og typisk i intervallet 20-40 pct. af ejendommens aktuelle markedsværdi. For noterede værdipapirer beregnes fradraget ud fra en intern model baseret på 20 dages prisvolatilitet. For unoterede værdipapirer er fradraget 100 pct.

Koncernen modtager i et vist omfang garantier eller kautioner for kreditengagementer. En stor del af garantierne er stillet af selskaber eller personer, hvor der består et koncernforhold mellem debitor og garant. Grundet defaultkorrelationen tillægges disse garantier ikke selvstændig værdi.

Koncernen foretager en årlig backtest af værdiansættelsesmodeller suppleret med en kvartalsvis vali-dering af modellerne. Der foretages endvidere en løbende validering af de eksterne input, som ligger til grund for værdiansættelsesmodellerne.

5.8 Nedskrivningsproces

Hvert kvartal foretages en nedskrivningstest, hvor alle kreditfaciliteter vurderes for at konstatere, om der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse. Med udgangspunkt i koncernens fortolkning af IAS 39, er der defineret en række risikohændelser, der gælder som objektiv indikation på værdifor-ringelse.

Nogle risikohændelser registreres automatisk i koncernens systemer, hvorimod andre løbende regi-streres manuelt af kreditmedarbejderne og kunderådgiverne. Både lokale og centrale kreditkontorer gennemfører vurderinger af, hvorvidt der foreligger en objektiv indikation på værdiforringelse.

Alle nedskrivninger sker på grundlag af tilbagediskonterede pengestrømme efter den effektive rentes metode. Nedskrivninger på mindre lån beregnes automatisk, og der tages højde for den tilbagedis-konterede markedsværdi af sikkerheden efter fradrag af omkostningerne ved realisering af aktiverne. Nedskrivninger på alle mellemstore og store engagementer med en objektiv indikation på værdiforrin-gelse vurderes af en overordnet kreditmedarbejder. Fast ejendom værdisættes til markedsværdien, som to uafhængige parter ville kunne blive enige om at handle til.

Individuelle nedskrivninger Når der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse for en facilitet, overføres indikationen til alle kundens faciliteter, og der beregnes en nedskrivning for det samlede engagement. Undertiden kan


objektiv indikation på værdiforringelse overføres til andre kunder, hvis der er en økonomisk forbin-delse til disse, for eksempel hvis de er en del af samme koncern.

Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse, som ikke har misligholdt deres forpligtelser, ned-justeres automatisk til koncernens ratingkategori 10.

Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse, som har misligholdt deres forpligtelser, nedjuste-res til kategori 11. For privatkunder består den objektive indikation på værdiforringelse ofte i, at der sendes et rykkerbrev, eller at kunden har været i restance i 90 dage. For kommercielle kunder er den objektive indikation på værdiforringelse typisk, at kunden har alvorlige økonomiske problemer, har behov for en finansiel rekonstruktion eller er gået i betalingsstandsning eller konkurs.

Nedskrivning på kunder i ratingkategori 10 baseres på en scenariemodel. Modellen har to hovedsce-narier – finansiel rekonstruktion og konkurs. I rekonstruktionsscenariet antager koncernen, at kunden er en ”going concern”, selv om den kortfristede gæld er for høj i forhold til cash-flowet. Kreditmed-arbejderens bedste skøn over den gæld, som låntageren forventes at kunne servicere fremadrettet i en finansiel rekonstruktion, danner grundlag for beregningen af nedskrivningen. Hvis en finansiel rekonstruktion ikke er mulig, antager kreditmedarbejderen derimod, at kunden vil misligholde sine forpligtelser og gå konkurs, og nedskrivningen baseres på engagementet med fradrag af nutidsværdien af det forventede provenu fra realisation af sikkerheder og andre aktiver.

Hvis koncernen under inkassobehandlingen fastslår, at et tab er uundgåeligt, vil det pågældende lån blive helt eller delvis afskrevet. Hvis der efterfølgende indgås aftale om tilbagebetaling af et afskrevet lån, bogføres lånet på balancen som et nyt lån med en værdi svarende til betalingsaftalens nutidsvær-di. Beløb, der betales tilbage straks, indregnes i resultatopgørelsen ved reduktion af nedskrivningerne.

Porteføljenedskrivninger Udlån uden objektiv indikation på værdiforringelse indgår i en porteføljemæssig vurdering af ned-skrivningsbehovet. Porteføljenedskrivninger beregnes på grundlag af udlån med ensartede kreditka-rakteristika, når forværringer af forventede betalingsstrømme fra gruppen er indtruffet efter udlåne-nes etablering, uden at der er sket en tilpasning af kreditmarginalen i den aftalte rente. Koncernens porteføljenedskrivning er baseret på forværringer af kunders ratingklassifikation over tid (migration). Kunderne inddeles i grupper efter aktuel rating. I beregningerne indgår grupper af faciliteter, hvor ratingen er forbedret.

Når eksterne markedsoplysninger indikerer, at der er indtruffet en nedskrivningshændelse, registrerer koncernen en ”tidlig” nedskrivningshændelse, selv om hændelsen endnu ikke kan aflæses i ratings. Tidlige nedskrivningshændelser angiver en forventning om en ratingændring på grund af forværrede markedsforhold i en branche. Hvis en nedjustering ikke indtræffer som forventet, tilbageføres ned-skrivningen.

Porteføljenedskrivninger beregnes som forskellen mellem de bogførte udlån i porteføljen og nutids-værdien af forventede fremtidige pengestrømme. I henhold til princippet om amortiseret kostpris kan værdien af en portefølje ikke overstige værdien af det oprindeligt indregnede beløb med fradrag af tilbagebetalinger i perioden fra den oprindelige indregning til balancedatoen. Porteføljenedskrivninger beregnes af Koncernkredit.

De samlede nedskrivninger udgør korrektivkontoen. En del af korrektivkontoen er reserveret til fremti-dige renteindtægter på grundlag af den effektive rentes metode.

5.9 Kunder i default og overtagne aktiver

Koncernen registrerer kunder med restancer som kunder i default, når det anses for usandsynligt, at de pågældende fuldt ud indfrier alle deres forpligtelser over for koncernen. Den definition på default, der anvendes i koncernen, er ligeledes konsistent med kravene i kapitaldækningsdirektivet (90 dages restance).

Dansk lovgivning om videregivelse af oplysninger mellem selskaber i en finansiel koncern tillader ikke videregivelse af følsomme oplysninger om privatkunder. Dette gælder blandt andet oplysninger, der vil


kunne føre til registrering af default, hvorfor en privatkundes default ét sted i Danske Bank koncernen ikke nødvendigvis fører til defaultmarkering i andre selskaber i koncernen.

Disse lovregler omfatter ikke kommercielle kunder, hvorfor sådanne kunders default i nogle tilfælde vil medføre, at defaulttilstanden udbredes til alle koncernens tilgodehavender hos de pågældende kunder.

En default i en gruppe af nærtstående kunder vil føre til en konkret vurdering af, om alle kunder i den nærtstående gruppe skal default registreres. Det opfattes i denne forbindelse som usandsynligt, at kunden fuldt ud indfrier alle sine forpligtelser til koncernen, såfremt kunden eller en af kundens kreditorer har indgivet konkursbegæring, eller hvis kunden har anmeldt betalingsstandsning, indledt forhandlinger om finansiel rekonstruktion eller lignende.

Når overtræk eller restancer opstår for privatkunder, oprettes en sag hos kundens rådgiver, der vurde-rer, hvorvidt overtrækket eller restancen kan accepteres. For mange gode kunder accepterer koncernen af praktiske grunde overtræk eller restancer i en begrænset periode. Vurderes overtræk eller restancer at være uacceptable, indledes en rykkerprocedure, der kan medføre, at tilgodehavendet overgives til retslig inkasso inden 90 dage efter kravets opståen.

En kunde, der er i default, nedjusteres til det laveste trin i koncernens risikoklassifikationssystem (ratingkategori 11), uanset om der er fuld sikkerhed for tilgodehavendet.

5.9.1 Overtagne aktiver

Koncernen har som udgangspunkt intet ønske om at overtage aktiver. For kunder med tegn på mislig-holdelse vil koncernen indledningsvist søge løsningsmuligheder, der kan afhjælpe kundens økonomi-ske situation, herunder eksempelvis omlægning af kundens økonomi og finansieringsforhold.

Såfremt det ikke er muligt at afhjælpe kundens økonomiske situation, vurderes det hvorvidt kundens aktiv skal tvangsrealiseres eller om aktivet på sigt skønnes at kunne indbringe et større nettoprovenu. Eventuel overtagelse af aktiver godkendes af det lokale kreditkontor og vil blive søgt videresolgt hur-tigst muligt.

5.10 Kreditportefølje

Krediteksponeringen vedrører balanceførte og ikke-balanceførte poster med kreditrisiko og fratrækkes akkumulerede nedskrivninger. Hovedparten vedrører egentlig udlånsaktivitet i form af udlån såvel mod sikkerhed som uden sikkerhed. Der er også knyttet kreditrisiko til de placeringer, der udføres i koncernens handels- og investeringsaktiviteter. En del af kreditrisikoen betegnes som modpartsrisiko og vedrører OTC derivater. Modpartsrisiko, herunder styring og modellering, er behandlet i kapitel 6. Såvel modpartsrisiko som den del af krediteksponeringen, der vedrører placering i værdipapirer primært i handels- og investeringsområderne, indgår i den overordnede interne styring af kreditrisi-koen ved en aggregering med eksponering overfor de samme modparter i den egentlige udlånsaktivitet. I kapitaldækningen behandles kreditrisikoen på værdipapirer i handelsbogen ikke som kreditrisiko, men som markedsrisiko, jf. kapitel 7 om markedsrisiko.

Risikoen på en del af de balanceførte poster påhviler kun i begrænset omfang koncernen. Det drejer sig om de aktiver, som kundernes midler i puljer og unit-link investeringskontrakter samt forsikrings-kontrakter er investeret i. Risikoen på aktiverne vedrørende puljer og unit-link investeringskontrakter påhviler udelukkende kunderne, mens risikoen på aktiver vedrørende forsikringsrisiko i al væsentlig-hed påhviler kunderne. Koncernens risiko vedrørende forsikringskontrakter er beskrevet i kapitel 10 om forsikringsrisiko.

Ultimo 2010 beløb koncernens samlede regnskabsmæssige eksponering sig til 3.402 mia. kr. Heraf ved-rørte 2.363 mia. kr. udlånsaktiviteter såvel i som uden for Danmark, mens modpartsrisiko på derivater udgjorde 334 mia. kr. og andre handels- og investeringsaktiviteter som for eksempel obligationer og andre finansielle instrumenter udgjorde 428 mia. kr.


DEKOMPONERING AF REGNSKABSMÆSSIG KREDITEKSPONERING

31. december 2010 Mio. kr. I alt

Kredit- eksponering,

udlåns-aktiviteter

Modparts- risiko

(derivater)

Krediteksponering, øvrige handels-

og investeringsaktiviteter

For- sikrings-

risiko

Kontrakter hvor kunden

bærer den fulde risiko

Balanceførte poster

Anfordringstilgodehavender hos centralbanker

25.662 25.662 - - - -

Tilgodehavender hos kredit- winstitutter og centralbanker

89.619 89.619 - - - -

Repoudlån med kreditinstitutter og centralbanker

138.481 138.481 - - - -

Aktiver i handelsportefølje 641.993 - 333.743 308.250 - -

Finansielle investeringsaktiver 118.556 - - 118.556 - -

Udlån til amortiseret kostpris 978.250 978.250 - - - -

Repoudlån 168.481 168.481 - - - -

Udlån til dagsværdi 701.715 701.715 - - - -

Aktiver i puljer og unit-link investeringskontrakter

59.698 - - - - 59.698

Aktiver vedr. forsikringskontrakter 217.515 - - - 217.515 -

Ikke-balanceførte poster

Garantier 90.290 90.290 - - - -

Kredittilsagn < 1 år 61.551 61.551 - - - -

Kredittilsagn > 1 år 109.407 109.407 - - - -

Andre uudnyttede tilsagn 852 - - 852 - -

I alt 3.402.070 2.363.456 333.743 427.658 217.515 59.698

31. december 2009 Mio. kr. I alt

Kredit- eksponering,

udlåns-aktiviteter

Modparts- risiko

(derivater)

Krediteksponering, øvrige handels-

og investeringsaktiviteter

For- sikrings-

risiko

Kontrakter hvor kunden

bærer den fulde risiko

Balanceførte poster

Anfordringstilgodehavender hos centralbanker 23.929 23.929 - - - -

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 109.236 109.236 - - - -

Repoudlån med kreditinstitutter og centralbanker 93.120 93.120 - - - -

Aktiver i handelsportefølje 620.052 - 313.387 306.665 - -

Finansielle investeringsaktiver 118.979 - - 118.979 - -

Udlån til amortiseret kostpris 981.079 981.079 - - - -

Repoudlån 146.063 146.063 - - - -

Udlån til dagsværdi 688.473 688.473 - - - -

Aktiver i puljer og unit-link investeringskontrakter 45.909 - - - - 45.909

Aktiver vedr. forsikringskontrakter 196.944 - - - 196.944 -

Ikke-balanceførte poster

Garantier 86.825 86.825 - - - -

Kredittilsagn < 1 år 70.736 70.736 - - - -

Kredittilsagn > 1 år 101.959 101.959 - - - -

Andre uudnyttede tilsagn 1.173 - - 1.173 - -

I alt 3.284.477 2.301.420 313.387 426.817 196.944 45.909


Ud over krediteksponeringen relateret til udlånsaktiviteter har koncernen udstedt lånetilbud og ydet genkaldelige kreditfaciliteter på 396 mia. kr. (2009: 344 mia. kr.) Disse poster medregnes ved opgørel-sen af risikovægtede aktiver i henhold til CRD (se bilag A, afsnit vedr. kreditrisiko, som indeholder en bro mellem krediteksponering i forbindelse med udlånsaktiviteter og den eksponering (Exposure at Default, EAD), som indgår i beregningen af risikovægtede aktiver.

5.10.1 Krediteksponering relateret til udlånsaktiviteter

Ved udgangen af 2010 udgjorde krediteksponeringen 2.363 mia. kr. mod 2.301 mia. kr. ultimo 2009. Udviklingen kan primært relateres til et øget udlån til privatkunder samt finansielle kunder. For pri-vatkunder var den stigende eksponering afledt af en øget efterspørgsel efter boligrelaterede udlånspro-dukter, som følge af det lave renteniveau. Den stigende eksponering til finansielle kunder kunne hovedsageligt relateres til øgede repoudlån. I første del af 2010 viste erhvervskunder en øget kredit-efterspørgsel, mens anden halvdel af året viste en lavere efterspørgsel. Udlån til offentlige kunder var stigende i forhold til året før.

KREDITEKSPONERING, UDLÅNSAKTIVITETER

31. december 2010Private kunder

Kommercielle kunder

Finansielle kunder

Offentlige kunderMio. kr. I alt

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker (inkl. repoudlån) - 36 151.765 101.961 253.762

Udlån (ekskl. repoudlån) 448.716 436.191 54.363 38.980 978.250

Repoudlån - 3.469 153.293 11.719 168.481

Udlån til dagsværdi 418.764 276.463 3.707 2.781 701.715

Garantier 5.735 63.169 19.924 1.462 90.290

Kredittilsagn 132 107.127 58.402 5.297 170.958

I alt 873.347 886.455 441.454 162.200 2.363.456

31. december 2009Private kunder

Kommercielle kunder

Finansielle kunder

Offentlige kunderMio. kr. I alt

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker (inkl. repoudlån) - - 125.946 100.339 226.285

Udlån (ekskl. repoudlån) 430.560 460.286 63.935 26.298 981.079

Repoudlån - 12.626 128.794 4.643 146.063

Udlån til dagsværdi 411.482 272.189 3.325 1.477 688.473

Garantier 5.214 56.031 24.328 1.252 86.825

Kredittilsagn 174 106.313 62.979 3.229 172.695

I alt 847.430 907.445 409.307 137.238 2.301.420


Koncernens bankaktiviteter er defineret ud fra geografiske markeder, mens forretningsområdet Danske Markets primært omfatter internationale finansielle kunder. Øvrige forretningsområder omfatter blandt andet leasing og asset management aktiviteter. For Udlån og garantier indgår eliminering på tværs af forretningsområder under Øvrige.

hOvEDTAl pR. fORRETNINGSOmRåDE

31. december 2010 mio. kr.

Bankaktiviteter Danske

Danmark finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum markets Øvrige I alt

Krediteksponering1.071.229 194.101 248.372 197.295 51.872 62.678 25.314 439.065 73.530 2.363.456

Udlån og garantier 1.037.173 170.793 201.631 173.689 50.681 61.241 21.504 300.011 -77.987 1.938.736

Erhvervsbyggeri og fast ejendom 110.018 15.579 58.805 32.806 9.406 15.569 2.029 172 1.075 245.459

Boligudlån til privatkunder 511.279 77.059 61.417 69.101 14.817 25.843 11.678 - - 771.194

forfaldne lån (pct.) 0,4 1,0 0,1 0,5 0,7 1,2 3,1 - - -

værdiforringede lån (pct.) 2,6 3,0 0,9 1,5 6,8 21,8 8,2 1,1 1,0 2,7

heraf lån i default (pct.) 33,5 37,1 54,0 28,4 52,0 61,9 58,9 93,3 43,7 46,8

Nedskrivningsandel (bp) 72 16 8 2 246 811 96 -21 - 71

31. december 2009 mio. kr.


Danmark finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum markets Øvrige I alt

Krediteksponering 1.109.062 193.155 210.138 186.538 50.843 72.942 29.149 386.587 63.006 2.301.420

Udlån og garantier 1.143.704 168.143 174.018 164.297 50.590 70.176 24.617 217.759 -110.864 1.902.440


Boligudlån til privatkunder 506.255 73.634 48.892 58.033 14.212 27.385 11.062 - - 739.473

forfaldne lån (pct.) 0,5 1,2 0,2 0,4 0,6 2,2 3,5 - - -

værdiforringede lån (pct.) 2,1 2,0 0,6 1,5 5,7 16,4 7,9 1,6 1,1 2,4

heraf lån i default (pct.) 47,3 69,0 63,5 52,5 62,4 61,0 71,4 61,8 - 55,2

Nedskrivningsandel (bp) 88 102 29 41 277 746 1.107 149 - 135 Note: Nedskrivningsandel er defineret som årets nedskrivninger i forhold til udlån og garantier (ultimo)

Branchefordelingen viser koncernens krediteksponering fordelt på brancher og kundesegmenter. Branchefordelingen følger GICS definitionen (Global Industry Classification Standard) suppleret med kategorierne private kunder, boligselskaber samt stater og kommuner.


BRANCHEFORDELING AF KREDITEKSPONERING, UDLÅNSAKTIVITETER

31. december 2010 Bankaktiviteter Danske

Mio. kr. Danmark Finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum Markets Øvrige I alt

Stater og kommuner 16.678 4.082 2.496 1.223 6.964 1.902 562 101.817 26.476 162.200

Boligselskaber 98.130 6.790 6.242 2.813 767 142 - 35 61 114.980

Banker 24.382 1.648 8.236 3.114 214 114 3.757 137.818 11.638 190.921

Diversificeret finansiel virksomhed 17.524 3.344 12.541 7.250 53 1.504 605 136.043 7.310 186.174

Andre finansielle virksomheder 1.894 69 1.447 554 584 118 175 57.346 2.172 64.359

Energi og forsyning 12.685 11.083 3.719 9.101 434 54 968 75 356 38.475

Forbrugsgoder 115.493 16.997 24.193 18.028 9.761 9.689 2.204 1.753 5.093 203.211


Entreprenører og byggematerialer 12.446 7.124 4.948 2.383 3.968 3.241 416 130 1.773 36.429

Transport og shipping 23.522 6.080 7.263 32.022 711 252 908 173 2.292 73.223

Anden industri 40.933 9.803 14.681 9.367 919 1.188 698 460 5.270 83.319

IT 5.323 1.488 5.977 2.397 49 84 30 37 256 15.641

Materialer 12.830 11.828 11.127 4.515 1.099 1.254 423 560 2.586 46.222

Health care 10.837 1.835 5.652 1.189 549 342 103 2.631 1.522 24.660

Telekommunikation 1.759 1.271 1.170 117 3 265 232 9 10 4.836

Private kunder 566.775 95.080 79.875 70.416 16.391 26.960 12.204 6 5.640 873.347

I alt 1.071.229 194.101 248.372 197.295 51.872 62.678 25.314 439.065 73.530 2.363.456

31. december 2009 Bankaktiviteter Danske

Mio. kr. Danmark Finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum Markets Øvrige I alt

Stater og kommuner 28.979 3.179 2.368 953 6.213 1.373 194 75.243 18.736 137.238

Boligselskaber 97.934 8.196 6.125 2.924 697 186 - 152 1.671 117.885

Banker 34.806 3.077 7.986 4.947 261 285 4.504 109.265 7.915 173.046

Diversificeret finan-siel virksomhed 19.384 4.501 6.418 5.743 65 880 581 135.559 7.279 180.410

Andre finansielle - virksomheder 5.367 753 1.635 519 623 132 373 46.449 - 55.851

Energi og forsyning 11.274 7.025 3.489 12.901 51 192 567 991 337 36.827

Forbrugsgoder 123.153 16.977 21.129 18.421 9.326 12.495 3.300 1.228 6.970 212.999


Entreprenører og byggematerialer 12.228 5.287 4.630 1.893 4.383 4.221 610 484 2.342 36.078

Transport og shipping 26.281 5.824 6.242 24.766 716 345 589 708 2.599 68.070

Anden industri 38.609 11.652 13.657 10.152 1.059 1.946 1.348 2.395 5.785 86.603

IT 5.429 1.732 4.453 1.387 47 157 78 162 154 13.599

Materialer 15.109 11.952 10.268 4.211 978 1.673 505 954 2.481 48.131

Health care 13.161 2.975 5.476 1.763 459 610 151 12.488 1.289 38.372

Telekommunikation 2.166 1.549 2.423 155 6 282 37 18 153 6.789

Private kunder 565.512 92.069 65.098 61.436 15.813 30.265 13.657 - 3.580 847.430

I alt 1.109.062 193.155 210.138 186.538 50.843 72.942 29.149 386.587 63.006 2.301.420


Hovedparten af koncernens krediteksponering vedrører kreditfaciliteter med sikkerhed i fast ejendom, primært relateret til boligudlån mod privatkunder.

MODTAGNE SIKKERHEDER

31. december 2010 Modtagne sikkerheder

Mio. kr. I alt Fast

ejendom ØvrigeKredit-

eksponering Blanko ialtBlanko-

andel (pct.)

Bankaktiviteter Danmark 719.463 684.223 35.240 1.071.229 351.766 33

heraf Realkredit Danmark 597.842 597.842 - 702.412 104.570 15

Bankaktiviteter Finland 117.109 100.409 16.700 194.101 76.992 40

Bankaktiviteter Sverige 144.715 111.207 33.508 248.372 103.657 42

Bankaktiviteter Norge 122.426 93.210 29.216 197.295 74.869 38

Bankaktiviteter Nordirland 31.239 30.021 1.218 51.872 20.633 40

Bankaktiviteter Irland 40.221 38.974 1.247 62.678 22.457 36

Bankaktiviteter Baltikum 13.251 11.989 1.262 25.314 12.063 48

Øvrige 425.525 2.480 423.045 512.595 87.070 17

I alt 1.613.949 1.072.513 541.436 2.363.456 749.507 32

31. december 2009 Modtagne sikkerheder

Mio. kr. I alt Fast

ejendom ØvrigeKredit-

eksponering Blanko ialtBlanko-

andel (pct.)

Bankaktiviteter Danmark 710.533 664.797 45.736 1.109.062 398.529 36

heraf Realkredit Danmark 579.582 579.582 - 707.496 127.914 18


Bankaktiviteter Sverige 119.817 92.240 27.577 210.138 90.321 43

Bankaktiviteter Norge 111.687 81.912 29.775 186.538 74.851 40

Bankaktiviteter Nordirland 30.981 29.615 1.366 50.843 19.862 39

Bankaktiviteter Irland 47.998 46.385 1.613 72.942 24.944 34

Bankaktiviteter Baltikum 15.984 13.932 2.052 29.149 13.165 45

Øvrige 348.461 2.454 346.007 449.593 101.132 22

I alt 1.493.221 1.025.792 467.429 2.301.420 808.199 35

Note: Øvrige sikkerheder omfatter hovedsageligt sikkerhedsstillelse i form af depoter og værdipapirer.

I kreditstyringen af udlånsporteføljen vedrørende boligudlån til privatkunder benytter koncernen be-låningsgrad som styringsværktøj. Belåningsgraden defineres som forholdet mellem værdien af restgæl-den og markedsværdien af den underliggende sikkerhed. Kun kreditfaciliteter, hvorpå der er indgået en sikkerhedsaftale, medtages i opgørelsen.


BELÅNINGSGRAD EFTER FORRETNINGSOMRÅDER FOR PRIVATKUNDER

31. december 2010 Pct. Gns. LTV

2010 (pct.)

Gns. LTV

2009 (pct.)Mio. kr. 0-20 20-40 40-60 60-80 80-100 > 100 I alt

Bankaktiviteter Danmark 176.837 147.904 105.907 59.127 18.114 3.390 511.279 66,9 68,8

heraf Realkredit Danmark 144.251 122.645 88.996 49.176 13.318 - 418.386 65,6 67,5

Bankaktiviteter Finland 30.155 22.607 14.573 7.018 2.069 637 77.059 62,4 64,8

Bankaktiviteter Sverige 21.261 17.731 12.555 6.828 1.862 1.180 61.417 68,9 70,2

Bankaktiviteter Norge 25.255 22.014 14.568 5.407 933 924 69.101 62,8 62,6

Bankaktiviteter Nordirland 5.689 3.844 2.405 1.373 685 821 14.817 72,4 69,2

Bankaktiviteter Irland 7.959 6.534 4.801 2.979 1.667 1.903 25.843 83,7 74,9

Bankaktiviteter Baltikum 2.670 2.332 1.921 1.464 1.102 2.189 11.678 96,2 82,8

I alt 269.826 222.966 156.730 84.196 26.432 11.044 771.194 67,3

I alt, 2009 256.171 211.046 148.236 81.919 32.519 9.582 739.473 68,5

Note: I opstillingen er hver enkelt udlånskrone fordelt efter, hvor den er placeret i ejendommens prioritetsstilling. Gennemsnit-lig belåningsgrad beregnes som den yderste udlånskrone i hver ejendom.

Ved udgangen af 2010 udgjorde koncernens beholdning af overtagne ejendomme 164 i Realkredit Dan-mark, 156 i Bankaktiviteter Finland, 42 i Bankaktiviteter Nordirland og 212 i Bankaktiviteter Baltikum. Niveauet for overtagelse af aktiver er fortsat på et historisk meget lavt niveau. Ved udgangen af 2010 udgjorde værdien af beholdningen af ejendomme holdt for salg overtaget i Danmark 564 mio. kr. (ul-timo 2009: 84 mio. kr.) og 126 mio. kr. (ultimo 2009: 110 mio. kr.) for ejendomme overtaget i udlandet.

0

1.500

3.000

4.500

86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 Ultimo året

OVERTAGNE EJENDOMME I REALKREDIT DANMARK

Beholdning i alt Overtaget i løbet af året

Antal

Note: ”Beholdning i alt” udgør antallet af ejendomme ultimo året. ”Overtaget i løbet af året” udgør bruttotilgangen af ejendomme i året.


5.10.2 Udvikling i krediteksponering i 2010

Krediteksponeringen mod privatkunder steg med 3 pct. til 873 mia. kr. Det lave renteniveau påvirkede især efterspørgslen efter boligrelaterede produkter i de nordiske bankaktiviteter.

Kreditkvaliteten på privatkunder i Danmark er stabil med stigende efterspørgsel på især boligrela-terede produkter. I Sverige og Norge blev boniteten forbedret på privatkunder. Kreditkvaliteten på privatkunder i Finland var påvirket svagt negativt af en højere arbejdsløshed. I Irland og Nordirland blev kreditkvaliteten påvirket negativt af stigende arbejdsløshed, højere renter og lavere disponible indkomster.

Boligrelaterede udlån udgjorde ved udgangen af 2010 771 mia. kr. (2009: 739 mia. kr.), hvoraf udlån gennem Realkredit Danmark udgjorde 54 pct. (2009: 56 pct.).

I Bankaktiviteter Danmark var efterspørgslen på boliglån bl.a. rettet mod variabelt forrentede udlåns-produkter. Ved udgangen af 2010 udgjorde variabelt forrentede udlånsprodukter med en løbetid under 5 år 65 pct. af privatkundeporteføljen i Realkredit Danmark.

Fast ejendom udgør hovedparten af sikkerhedsstillelsen mod privatkunder. Værdien af modtagne sikkerheder mod privatkunder justeret for risikofradrag udgjorde 707 mia. kr. ved udgangen af 2010 (2009: 673 mia. kr.).

I Danmark indikerede faldende restancer i Realkredit Danmark isoleret set en bedring af boniteten.

0

20

40

60

80

100

120

140

'90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10

3-MÅNEDERS RESTANCER FOR PRIVATKUNDER I REALKREDIT DANMARK1990 = indeks 100

Generelt lavere aktivitetsniveau i bankaktiviteterne medførte en faldende eksponering overfor er-hvervskunder. Ved udgangen af året udgjorde krediteksponeringen 886 mia. kr. mod 907 mia. kr. ultimo 2009. Den faldende efterspørgsel vedrørte både mindre og større erhvervskunder.

Krediteksponeringen til ejendomssektoren defineret ved branchen Erhvervsbyggeri og fast ejendom udgjorde 245 mia. kr. (2009: 242 mia. kr.) heraf udgjorde ejendomsdevelopere 12,2 mia. kr. (2009: 13,6 mia. kr.). Sektoren var hårdt præget af det lave aktivitetsniveau, som især i Danmark og Irland med-førte svære vilkår. I Danmark var markedet fortsat påvirket af en høj tomgang som følge af en overop-hedning af sektoren i årene op til den økonomiske krise. Ved udgangen af året udgjorde eksponeringen mod ejendomssektoren i Bankaktiviteter Danmark 110 mia. kr., hvoraf 93 mia. kr. vedrørte Realkre-dit Danmark. Udlån formidlet gennem Realkredit Danmark vedrørte finansiering af ejendomme, for hvilken koncernen modtager fuld sikkerhed. Den gennemsnitlige belåningsgrad for denne portefølje udgjorde 74 pct. ved udgangen af 2010 (2009: 75 pct.). Den resterende del af eksponeringen mod ejen-domssektoren i Bankaktiviteter Danmark vedrørte hovedsageligt byggelån og mellemfinansiering.

I Bankaktiviteter Irland udgjorde eksponeringen til ejendomssektoren 9,4 mia. kr., svarende til 18 pct. af den samlede eksponering i Bankaktiviteter Irland. Kraftige fald i ejendomspriserne som følge af lavt


aktivitetsniveau og manglende likviditet påvirkede kreditkvaliteten af porteføljen negativt. De kraftige prisfald på ejendomsmarkedet blev afspejlet i det risikofradrag, som det statslige ejendomsselskab National Asset Management Agency (NAMA) overtog aktiver til.

Kreditkvaliteten af små og mellemstore erhvervskunder blev forringet gennem året særligt i Bankakti-viteter Danmark, Bankaktiviteter Irland og Bankaktiviteter Nordirland. I Irland og Nordirland vedrørte den ringere kreditkvalitet primært ejendomssektoren, mens den ringere kreditkvalitet i Bankaktiviteter Danmark primært var relateret til landbrugssektoren.

Ved udgangen af 2010 udgjorde den samlede eksponering til landbrugssektoren 69 mia. kr., hvoraf 56 mia. kr. vedrørte Bankaktiviteter Danmark. Et ringe bytteforhold, en høj gearing og faldende ejen-domspriser lagde yderligere pres på indtjeningen og likviditeten i sektoren. Udlån til landbrugssekto-ren gennem Realkredit Danmark udgjorde 45 mia. kr. ultimo 2010. Den gennemsnitlige belåningsgrad for denne portefølje steg fra 64 pct. ultimo 2009 til 73 pct. ultimo 2010, hovedsageligt som følge af faldende ejendomspriser. Koncernen har skærpet overvågningen af landbrugssektoren i Danmark.

5.11 Migrationsanalyse

Ved udgangen af 2010 udgjorde den gennemsnitlige engagementsvægtede PD (sandsynlighed for misligholdelse), eksklusive offentlige og finansielle kunder, 1,63 pct. (2009: 1,43 pct.). Udviklingen var præget af en negativ udvikling blandt små og mellemstore erhvervsvirksomheder, hovedsageligt i Danmark. 80 pct. af porteføljen havde ved udgangen af 2010 en gennemsnitlig PD på 0,18 pct. (2009: 0,20 pct.).

RATING FORDELING PÅ FORRETNINGSOMRÅDE

31. december 2010, mio. kr.

Rating- kategori


Danmark Finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum Markets Øvrige I alt

1 26.588 578 1.099 83 5.808 - - 107.351 17.250 158.757

2 89.253 6.066 16.170 7.097 1.101 405 1.528 58.239 5.601 185.460

3 152.884 17.997 30.177 20.321 1.459 2.633 205 157.732 4.879 388.287

4 135.474 33.599 46.796 40.850 3.747 3.054 3.861 31.935 12.857 312.173

5 188.311 35.463 61.868 44.232 6.746 12.732 3.513 30.754 16.180 399.799

6 170.027 34.129 46.125 40.715 7.720 7.596 1.518 38.913 6.835 353.578

7 150.614 38.710 28.525 29.201 10.643 7.134 3.174 5.971 4.253 278.225

8 95.131 17.838 13.261 9.307 8.785 10.934 5.942 1.825 4.120 167.143

9 34.842 3.873 2.151 2.485 2.344 4.556 3.495 1.519 821 56.086

10 18.683 3.681 1.012 2.150 1.688 5.198 855 322 413 34.002

11 9.422 2.167 1.188 854 1.831 8.436 1.223 4.504 321 29.946

I alt 1.071.229 194.101 248.372 197.295 51.872 62.678 25.314 439.065 73.530 2.363.456


31. december 2009, mio. kr.

Rating- kategori


Danmark Finland Sverige Norge Nordirland Irland Baltikum Markets Øvrige I alt

1 29.411 1.228 - - 4.746 - - 108.964 10.769 155.118

2 78.474 8.441 5.198 2.316 1.014 828 2.559 52.066 8.450 159.346

3 198.493 23.284 19.834 10.206 1.218 3.529 215 133.203 6.233 396.215

4 154.984 33.404 37.711 24.877 3.413 4.587 1.316 28.682 12.286 301.260

5 201.689 37.086 52.864 42.683 7.416 13.814 2.445 16.508 7.773 382.278

6 148.093 34.694 44.166 56.181 7.443 9.766 1.913 24.543 4.947 331.746

7 157.892 29.481 30.871 33.011 11.420 10.588 6.731 7.008 5.454 292.456

8 86.202 16.623 14.847 11.507 9.150 12.643 7.911 7.772 5.213 171.868

9 30.395 5.070 3.359 2.915 2.103 5.229 3.753 1.663 1.187 55.674

10 12.355 1.191 470 1.351 1.099 4.669 659 2.361 694 24.849

11 11.074 2.653 818 1.491 1.821 7.289 1.647 3.817 - 30.610

I alt 1.109.062 193.155 210.138 186.538 50.843 72.942 29.149 386.587 63.006 2.301.420

Ratingkategori Øvre PD Nedre PD

1 0,00 0,01

2 0,01 0,03

3 0,03 0,06

4 0,06 0,14

5 0,14 0,31

6 0,31 0,63

7 0,63 1,90

8 1,90 7,98

9 7,98 25,70

10 25,70 99,99

11 100,00 100,00

Migrationsanalyserne i dette afsnit er baseret på koncernens masterskala og er således baseret på PIT-PD-estimater. Eftersom de underliggende PD bånd på koncernens masterskala er statiske vil migrati-onseffekten øges i en downturn periode. Migrationsanalysen i det følgende medtager ikke værdiforrin-gede kunder, svarende til rating kategori 10 og 11 på masterskalaen.


Målt på volumen havde 64 pct. af erhvervskunde-porteføljen en uændret rating i året. Samlet set var andelen af upgrades højere end downgrades for erhvervsporteføljen, hvilket primært kunne relateres til store erhvervskunder. Den gennemsnitlige engagementsvægtede PD for kommercielle kunder ud-gjorde 2,27 pct. ultimo 2010 (2009: 2,04 pct.). For SME kunder udgjorde den gennemsnitlige engage-mentsvægtede PD 2,66 pct. (2009: 2,40 pct.).

RATINGMIGRATION FOR KOMMERCIELLE KUNDERAntal kunder

21 pct.

24 pct.

55 pct.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

- 4+ - 3 - 2 - 1 0 1 2 3 4+

Downgrades Upgrades

0

150.000

300.000

450.000

600.000

- 4+ - 3 - 2 - 1 0 1 2 3 4+

Downgrades Upgrades

17 pct.

19 pct.

64 pct.

Uændret Upgrades Downgrades

Mio. kr.


Note: Ratingmigrationsanalysen omfatter aktive kunder pr. 31. december 2010, som har trukket på en facilitet, og hvor der ikke eksisterer objektiv indikation på individuel værdiforringelse. Figuren viser ændringer i kunders klassifikation i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

Samlet set havde 35 pct. af porteføljen for privatkunder en uændret klassifikation i 2010 målt på vo-lumen. Overvægten af privatkunder som blev downgraded kunne primært relateres til Bankaktiviteter Danmark, Bankaktiviteter Irland og Bankaktiviteter Nordirland. Den gennemsnitlige engagementsvæg-tede PD for privatkunder udgjorde 0,99 pct. ultimo 2010 (2009: 0,79 pct.).


RATINGMIGRATION FOR PRIVATKUNDER

0

150.000

300.000

450.000

600.000

-4+ -3 -2 -1 0 1 2 3 4+

Antal kunder

Mio. kr.

0

100.000

200.000

300.000

400.000

-4+ -3 -2 -1 0 1 2 3 4+

33 pct.

29 pct.

38 pct.

32 pct.

33 pct.

35 pct.

Downgrades Upgrades

Downgrades Upgrades



Note: Ratingmigrationsanalysen omfatter aktive kunder pr. 31. december 2010, som har trukket på en facilitet, og hvor der ikke eksisterer objektiv indikation på individuel værdiforringelse. Figuren viser ændringer i kunders klassifikation i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010.

5.12 Risikokoncentration

Identifikation af risikokoncentrationer indgår som element i koncernens kreditrisikostyring. Som naturligt led i koncernens forretningsstrategi, opstår der risikokoncentrationer i kreditporteføljen. De væsentligste identificerede risikokoncentrationer vedrører krediteksponering mod kunder i Danmark samt ejendomsrelateret udlån.

Koncernens krediteksponering til kunder i Danmark udgør 53 pct. (2009: 54 pct.) og vedrører hoved-sageligt realkreditudlån gennem Realkredit Danmark. Disse lån er typisk sikret ved pant i den un-derliggende ejendom. Danmark er et af koncernens hovedmarkeder, hvor koncernen har et betydeligt markedskendskab, som koncernen benytter aktivt i styringen af risikokoncentrationen.

Ejendomsrelaterede udlån til privatkunder udgjorde 33 pct. (2009: 32 pct.) af den samlede krediteks-ponering vedrørende udlånsaktiviteter. Ejendomsrelaterede udlån til kommercielle kunder udgjorde 10 pct. (2009: 11 pct.) af den samlede krediteksponering vedrørende udlånsaktiviteter. Koncernen afdækker typisk disse eksponeringer gennem modtagelse af pant i den underliggende ejendom. Kon-cernen optager værdien af pantet fratrukket et risikofradrag, som udtrykker risici knyttet til den givne ejendomstype.


Engagementet med én kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for sær-ligt sikre krav ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen i henhold til Lov om finansiel virksomhed §145. Koncernen har fastsat interne limits til styringen af store engagementer, som overvåges dagligt. Interne limits godkendes af All Risk-Komitéen.

Med virkning fra 31. december 2010 ændredes i medfør af en EU-direktivændring reglerne for opgørel-se af store engagementer. Ændringerne indebærer blandt andet, at engagementer med kreditinstitutter, der efter de hidtidige regler kunne nedvægtes til 20 pct., nu indgår med fuld vægt. Overgangsbestem-melserne indebærer dog, at institutter frem til den 31. december 2012 forsat kan se bort fra 80 pct. af engagementer med kreditinstitutter m.v. indgået senest 31. december 2009.

Ændringerne i bekendtgørelsen har bidraget til, at antallet af engagementer, der udgør mere end 10 pct. af basiskapitalen, er steget til 4 ved udgangen af 2010 mod 2 opgjort efter bekendtgørelsen, som var gældende frem til og med den 30. december 2010. Ved udgangen af 2009 havde koncernen 2 enga-gementer, der udgjorde mere end 10 pct. af basiskapitalen.

OPGØRELSE AF STORE ENGAGEMENTER

31. december, mio. kr.

2010 Engagement

opgjort efter § 145

2009 Engagement

opgjort efter § 145

Antal 4 2

Engagement > 20% af basiskapital - -

Engagement 10-20% af basiskapital 65.610 36.952

I alt 65.610 36.952 Note: For 2010 er engagementer efter § 145 opgjort i henhold til den reviderede Bekendtgørelse om store engagementer, som trådte i kraft pr. 31. december 2010.

5.13 Nedskrivninger i 2010

De samlede nedskrivninger udgjorde 13,8 mia. kr. i 2010 mod 25,7 mia. kr. i 2009. Det lavere nedskriv-ningsniveau kan hovedsageligt henføres til væsentlig lavere nedskrivninger på de nordiske markeder, bortset fra Bankaktiviteter Danmark, som følge af forbedrede makroøkonomiske forhold. Der forventes fortsat et højt nedskrivningsniveau i de irske bankaktiviteter.

KVARTALSVIS UDVIKLING I NEDSKRIVNINGER PÅ UDLÅN

2010 I alt I alt

Mio. kr. 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 2010 2009

Portefølje nedskrivninger 651 460 -428 -582 101 2.587

Individuelle nedskrivninger 3.556 2.998 3.429 3.621 13.604 22.602

Direkte afskrivninger 172 153 384 236 945 821

Indgået på tidligere afskrevne fordringer 179 187 295 297 958 471

Renteføring efter effektiv rentes metode 73 55 -7 4 125 138

I alt 4.273 3.479 3.083 2.982 13.817 25.677

Nedskrivningsandel (bp) 89 71 64 62 71 135 Note: Nedskrivningsandel er defineret som årets nedskrivninger i forhold til udlån og garantier (ultimo)

Ultimo 2010 udgjorde andelen af porteføljen, som hverken var forfalden eller værdiforringet 97 pct. Andelen af akkumulerede individuelle nedskrivninger vedrørende værdiforringede lån udgjorde 39,2 mia. kr., svarende til 90 pct. af de samlede nedskrivninger.


KORREKTIVKONTOEN, FORDELT PÅ INDIVIDUELLE NEDSKRIVNINGER OG PORTEFØLJENEDSKRIVNINGER

Fordelt på

Korrektivkonto i alt

Individuelle nedskrivninger

Portefølje nedskrivningerMio. kr.

1. januar 2009 15.858 11.190 4.668

Nye nedskrivninger 29.028 26.357 2.671

Tilbageførsel af nedskrivninger fra tidligere perioder 3.839 627 3.212

Afskrevet fra korrektivkontoen 4.470 4.470 -

Valutaomregning 363 76 287

Andre bevægelser 155 155 -

31. december 2009 37.095 32.681 4.414

Nye nedskrivninger 21.158 18.984 2.174

Tilbageførsel af nedskrivninger fra tidligere perioder 7.453 5.380 2.073

Afskrevet fra korrektivkontoen 7.969 7.969 -

Valutaomregning 917 864 53

Andre bevægelser 21 21 -

31. december 2010 43.769 39.201 4.568

FORDELING AF NEDSKRIVNINGER PR. FORRETNINGSOMRÅDE

Krediteksponering Nedskriv-ninger

på udlån, 2010

VærdiforringetKorrektiv-

konto31. december 2010, mio. kr. I alt Forfaldne Ej i default I default

Bankaktiviteter Danmark 1.071.229 4.165 18.683 9.422 19.293 7.485


Bankaktiviteter Sverige 248.372 309 1.012 1.188 1.253 169

Bankaktiviteter Norge 197.295 964 2.150 854 1.512 42

Bankaktiviteter Nordirland 51.872 348 1.688 1.831 3.078 1.247

Bankaktiviteter Irland 62.678 751 5.198 8.436 9.564 4.969

Bankaktiviteter Baltikum 25.314 773 855 1.223 2.892 207

Øvrige 512.595 211 735 4.825 3.513 -579

I alt 2.363.456 9.488 34.002 29.946 43.769 13.817


på udlån, 2009



Bankaktiviteter Danmark 1.109.062 5.239 12.355 11.074 13.496 10.049

Bankaktiviteter Finland 193.155 2.385 1.191 2.653 2.545 1.723

Bankaktiviteter Sverige 210.138 390 470 818 1.182 509

Bankaktiviteter Norge 186.538 799 1.351 1.491 1.404 676

Bankaktiviteter Nordirland 50.843 292 1.099 1.821 2.006 1.399

Bankaktiviteter Irland 72.942 1.629 4.669 7.289 7.002 5.238

Bankaktiviteter Baltikum 29.149 1.020 659 1.647 2.985 2.725

Øvrige 449.593 1.296 3.055 3.817 6.475 3.358

I alt 2.301.420 13.050 24.849 30.610 37.095 25.677 Note: ”Værdiforringet” omfatter eksponeringer, der er individuelt værdiforringet, og nedskrivningsbehovet vurderes individuelt, dvs. eksponeringer i ratingkategori 10 (ej i default) og ratingkategori 11 (i default). ”Forfaldne” omfatter eksponeringer med konstateret overtræk uden individuel nedskrivning.


De akkumulerede nedskrivninger på engagementer i branchen Erhvervsbyggeri og fast ejendom steg med 18 pct. til 11,9 mia. kr. Stigningen kan primært relateres til faldende værdier af erhvervsejendom-me i de irske bankaktiviteter.

Ved udløb af Bankpakke I den 30. september 2010 havde koncernen nedskrevet hele sin andel af den første tranche, svarende til 3,3 mia. kr. Nedskrivningen var relateret til branchen Banker.

Landbrugssektoren, som indgår i branchen Forbrugsgoder, var påvirket af de negative markedsvilkår. Særligt i Danmark var sektoren præget af fortsat vigende ejendomspriser og et højt gældssætningsni-veau, som belastede driftsindtjeningen.

BRANCHEFORDELING AF NEDSKRIVNINGER


på udlån, 2010



Stater og kommuner 162.200 6 - - 2 2

Boligselskaber 114.980 148 121 1.606 836 539

Banker 190.921 - - 6 3.421 1.345

Diversificeret finansiel virksomhed 186.174 165 1.045 4.524 4.310 -258

Andre finansielle virksomheder 64.359 12 - 627 124 140

Energi og forsyning 38.475 14 59 30 23 -39

Forbrugsgoder 203.211 1.061 6.910 2.365 6.702 2.077

Erhvervsbyggeri og fast ejendom 245.459 1.368 12.697 9.775 11.931 3.849

Entreprenører og byggematerialer 36.429 185 1.856 1.974 2.862 1.126

Transport og shipping 73.223 220 1.451 193 1.366 60

Anden industri 83.319 364 3.204 283 2.395 634

IT 15.641 83 90 72 514 133

Materialer 46.222 271 2.139 627 1.894 672

Health care 24.660 67 43 40 110 25

Telekommunikation 4.836 1 - 8 73 -20

Private kunder 873.347 5.523 4.387 7.816 7.206 3.532

I alt 2.363.456 9.488 34.002 29.946 43.769 13.817 Note: ”Værdiforringet” omfatter eksponeringer, der er individuelt værdiforringet, og nedskrivningsbehovet vurderes individuelt, dvs. eksponeringer i ratingkategori 10 (ej i default) og ratingkategori 11 (i default). ”Forfaldne” omfatter eksponeringer med konstateret overtræk uden individuel nedskrivning.


Krediteksponering

Nedskriv-ninger

på udlån, 2009

Værdiforringet

Korrektiv- konto31. december 2009, mio. kr. I alt Forfaldne Ej i default I default

Stater og kommuner 137.238 2 - - - -

Boligselskaber 117.885 183 400 695 398 269

Banker 173.046 - - 1.707 2.061 1.681

Diversificeret finansiel virksomhed 180.410 214 2.869 3.922 6.005 3.648

Andre finansielle virksomheder 55.851 12 - 472 185 166

Energi og forsyning 36.827 38 - - 150 -3

Forbrugsgoder 212.999 1.909 3.451 2.438 5.406 2.746

Erhvervsbyggeri og fast ejendom 242.092 2.250 7.670 10.548 10.073 8.024

Entreprenører og byggematerialer 36.078 272 2.603 1.719 2.921 1.563

Transport og shipping 68.070 881 1.707 56 1.432 617

Anden industri 86.603 729 2.663 650 1.858 1.631

IT 13.599 46 - - 732 269

Materialer 48.131 119 990 299 1.475 1.044

Health care 38.372 48 - 53 111 -73

Telekommunikation 6.789 118 2 12 59 39

Private kunder 847.430 6.229 2.494 8.039 4.229 4.056

I alt 2.301.420 13.050 24.849 30.610 37.095 25.677

60 MODPARTSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

6. MODPARTSRISIKO

61 6.1 Styring af modpartsrisiko

62 6.1.1 Risikoreduktion

62 6.2 Kapitalkrav

63 6.3 Fremtidig styring af modpartsrisiko

61 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 MODPARTSRISIKO

Danske Bank indgår i OTC-derivatforretninger og værdipapirfinansieringsinstrumenter, for eksempel i form af repo- og reverseforretninger og påtager sig derved modpartsrisiko. Modpartsrisiko står for 4 pct. af koncernens risikovægtede aktiver.

Danske Bank koncernens styring af modpartsrisiko har til formål at mindske de økonomiske tab, såfremt modparten i en given transaktion går konkurs, inden pengestrømmene i forbindelse med trans-aktionen er endeligt afviklet.

Modpartsrisiko indebærer en risiko for økonomiske tab for begge parter i en given transaktion. Det skyldes, at markedsværdien af handlerne ændrer sig over tid i takt med, at de underliggende markeds-faktorer ændrer sig, og kan over tid skifte mellem at have en positiv og en negativ markedsværdi. Der opstår et økonomisk tab for koncernen, hvis en modpart går konkurs og forretninger med modparten efter netting og efter realisation af modtagne sikkerheder har en positiv markedsværdi for koncernen.

Markedsværdien af derivater indgår i handelsporteføljen, mens repo- og reverseforretninger indgår med hovedstolen i krediteksponeringen under udlånsaktiviteter.

6.1 Styring af modpartsrisiko

I slutningen af 2009 indførte koncernen et nyt Trading Line-system som grundlag for den interne styring af modpartsrisiko. Systemet dækker mange sider af risikostyringsprocessen: Tildeling af lines, overvågning og kontrol af lines, styring af rammeaftaler, ledelsesrapportering mv.

Koncernen har udviklet en intern model til beregning af modpartsrisiko. I denne model anvendes Monte Carlo-simulation, hvor der foretages 1.000 simuleringer af udviklingen i markedsværdien af handler (med handler forstås i det følgende OTC-handlede derivater og repo- og reverseforretninger). Modpartsrisikoen udtrykkes ved målet ”Potential Future Exposure” (PFE). Eksponeringen eller udnyt-telsen beregnes for hver enkelt kunde som nettosummen af følgende:

• De nettede aktuelle markedsværdier af alle handler med den pågældende kunde• Værdien af de sikkerheder, der er stillet for porteføljen • De beregnede potentielle ændringer i de nettede markedsværdier og sikkerheder i

transaktionernes resterende løbetid

Netting af markedsværdierne og de beregnede ændringer i disse værdier tager udgangspunkt i de juri-diske rammeaftaler, som er indgået mellem modparten og koncernen. For rammeaftaler, hvortil der er knyttet en aftale om sikkerhedsstillelse (en såkaldt collateral management-aftale), indregnes værdien af forventede afgivne og modtagne sikkerheder ligeledes ved engagementsopgørelsen i den daglige styring.


Den potentielle ændring i de nettede markedsværdier bestemmes ved hjælp af den interne simula-tionsmodel, hvor PFE udgør den på beregningstidspunktet største eksponering, som koncernen kan forvente med et konfidensniveau på 97,5 pct. Det antages, at alle transaktioner fortsætter indtil den oprindeligt aftalte udløbsdato. Den interne model omfatter knapt 90 pct. af alle handler.

Ved opgørelse af eksponering i forbindelse med handler i produkter, hvor koncernen ikke anvender den interne model, bestemmes den potentielle ændring i markedsværdien som en procentsats (add-on), som multipliceres med transaktionens nominelle hovedstol. Denne add-on fastsættes således, at den repræsenterer en konservativ margin i forhold til den risiko, som ville være fremkommet ved beregning med den interne simulationsmodel.

6.1.1 Risikoreduktion

For at reducere modpartsrisikoen stiller koncernen i almindelighed krav om, at der indgås ramme-aftale om slutafregning (close-out netting). Herved får koncernen mulighed for at nette kontrakters positive og negative genanskaffelsesværdier, hvis modparten går konkurs. For professionelle mod-parter er slutafregningsaftalerne hyppigt tillige tilknyttet en collateral management-aftale (aftale om sikkerhedsstillelse), hvorved kreditrisikoen reduceres i forhold til usikrede finansielle transaktioner. Det er koncernens politik at tilskynde til, at der anvendes slutafregningsaftaler og gensidige collateral management-aftaler.

I gensidige collateral management-aftaler fastsættes tærskelværdier og en minimumsgrænse for over-førsler af sikkerheder. Sikkerhed, der skal stilles eller modtages, beregnes normalt dagligt. Sikkerhed kan stilles i form af kontantbeløb, statsobligationer eller realkreditobligationer med høj rating. Ved udgangen af 2010 består over 85 pct. af den sikkerhed, banken har modtaget, af kontantbeløb.

I forbindelse med koncernens øgede fokus på styring af modpartsrisiko er også Collateral Management-systemet og -processerne blevet forbedret. I det seneste år er antallet af collateral management-aftaler forøget med 35 pct., og der er i alt indgået over 800 aftaler.

Nedenstående tabel viser effekten af netting og sikkerhedsstillelse på eksponeringen målt ved PFE.

POTENTIEL FREMTIDIG KREDITEKSPONERING (PFE) EFTER NETTING OG SIKKERHEDSSTILLELSE

31. december 2010, mio. kr. 2010

PFE brutto 639.034

PFE efter netting 334.368

PFE efter netting og sikkerhedsstillelse 121.247

Note: Eksponeringen PFE omfatter alle derivater og repoer med modpartsrisiko.

6.2 Kapitalkrav

Kapitalkravet for modpartsrisiko opgøres efter markedsværdimetoden. Her beregnes eksponeringen i forbindelse med en specifik handel som summen af den aktuelle eksponering defineret som den største værdi af henholdsvis genanskaffelsesprisen og 0, med tillæg af et regulatorisk mål for potentiel fremtidig krediteksponering beregnet som en procentdel af kontraktens nominelle værdi. Procentsat-sen fastsættes af Finanstilsynet og afhænger af produkttype og løbetid. Hvis der er indgået en netting-aftale, nettes positive og negative genanskaffelsesværdier. Endvidere kan eksponeringen nedbringes yderligere, hvis der foreligger en collateral management-aftale.

Den regnskabsmæssige positive markedsværdi af derivater udgør 334 mia. kr. Forskellen mellem den regnskabsmæssige og solvensmæssige værdi af derivater kan primært henføres til tillægget af potentiel fremtidig krediteksponering, som indgår i den solvensmæssige værdi. Den regnskabsmæssige værdi af reverserepoer er forretningens hovedstol, mens der i den solvensmæssige værdi tages højde for den stillede sikkerhed.

63 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 MODPARTSRISIKO

MODPARTSRISIKOEKSPONERING (EAD) OPGJORT EFTER MARKEDSVÆRDIMETODEN

2010 2009

31. december, mio. kr. Derivater Repoer Ialt Derivater Repoer Ialt

Eksponering (EAD) før netting 612.560 609.024 1.221.584 547.429 453.434 1.000.863

Nettingfortjenester 402.418 - 402.418 373.525 - 373.525

Eksponering (EAD) efter netting 210.142 609.024 819.166 173.904 453.434 627.338

Modtagne sikkerheder 32.222 566.370 598.592 3.464 430.072 433.536

Eksponering (EAD) efter netting og sikkerheder 177.920 42.654 220.574 170.440 23.362 193.802

Note: Modpartsrisikoeksponering (EAD) omfatter derivater og repoforretninger. EAD står for ”exposure-at-default”.

Modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden udgør 26 pct. af den samlede kreditrisiko målt ved eksponeringsbegrebet EAD efter netting, mens modpartsrisikoen tegner sig for 5 pct. af kreditrisikoen målt ved risikovægtede aktiver (RWA) efter hensyntagen til både netting- og sikkerheder. Se bilag A for yderligere oplysninger om kreditrisiko målt ved EAD og RWA. De fleste af koncernens modparter i derivathandler har en høj rating, jf. nedenstående tabel.

MODPARTSRISIKOEKSPONERING (EAD) EFTER NETTING FOR DERIVATER OPGJORT EFTER MARKEDSVÆRDIMETODEN FORDELT PÅ RATINGKATEGORI


1 19.409 16.235

2 55.519 50.198

3 91.472 71.791

4 21.622 15.286

5 11.814 9.033

6 4.855 5.490

7 3.185 3.610

8 1.415 1.408

9 327 536

10 431 238

11 93 79

Modpartsrisikoeksponering (EAD) efter netting 210.142 173.904

Note: Tabellen medtager ikke repoforretninger.

6.3 Fremtidig styring af modpartsrisiko

Koncernens styring af modpartsrisiko kan både fra den tekniske og den procesorienterede synsvinkel ses som det første skridt til en ansøgning om godkendelse til at anvende en intern model til opgørelse af kapitalkravet. Arbejdet hermed vil fortsætte i 2011.

Den stigende fokusering på Credit Value Adjustment (CVA) både i det lovgivningsmæssige og i det handelsmæssige perspektiv får indvirkning på styringen af koncernens modpartsrisiko i fremtiden. CVA påvirkes af to elementer:

• Modpartens bonitet og ændringer i denne• Udviklingen i eksponeringen på grund af ændringer i markedsværdier og/eller porteføljesammen-

sætning

Der tages allerede højde for CVA ved prissætning af derivater og i den regnskabsmæssige beregning af dagsværdier. Når der er opnået større klarhed om lovkravene og CVAs indvirkning på kapitalkravet, agter koncernen at gennemgå hele processen fra handel til kreditrisikostyring af modpartsrisiko under hensyntagen til CVA.


Koncernen følger udviklingen omkring etablering og regulering af centrale clearingmodparter (Central Clearing Parties (CCP)) og har til hensigt at blive medlem af et relevant antal af disse CCPer.

65DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 MARKEDSRISIKO

7. MARKEDSRISIKO

66 7.1 Politik og beføjelser

67 7.2 Overvågning

67 7.3 Modelanvendelse

67 7.4 Markedsrisikoeksponering

68 7.5 Renterisiko

70 7.6 Obligationsbeholdninger og spændrisiko

70 7.6.1 Obligationsbeholdninger

72 7.6.2 Obligationsspændrisiko

73 7.7 Valutarisiko

73 7.8 Aktierisiko

74 7.9 Øvrige markedsrisici

74 7.10 Value-at-Risk

75 7.10.1 Backtest

76 7.10.2 Stresstest

77 7.11 Modelvalidering

78 7.12 Kapitalkrav

79 7.13 Ændringer af reglerne om kapitalkrav

66 MARKEDSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Koncernen markedsfører, handler og tager positioner i produkter, som indeholder en række forskellige markedsrisikoelementer. Størstedelen af koncernens handel og positionstagning involverer forholdsvis simple produkter, og i løbet af de seneste år har der været stor efterspørgsel efter produkter af denne art, som opfylder kundernes behov i forbindelse med deres risikostyring.

Størst omsætning og positionstagning finder sted i renteprodukterne, hvorefter følger børsnoterede aktier og valutainstrumenter. Inflationsindekserede produkter og råvarer er mindre betydende aktiv-klasser i koncernens handelsaktiviteter og positionstagning.

Ultimo 2010 udgjorde markedsrisikoen 5 pct. af koncernens risikovægtede aktiver, først og fremmest i form af rente- og aktierisiko.

I starten af 2010 normaliseredes forholdene på de finansielle markeder yderligere efter uroen i forbin-delse med finanskrisen i 2008 og første halvdel af 2009. I foråret 2010 opstod igen usikkerhed, som kunne have udviklet sig til en fortsættelse af finanskrisen, idet budgetunderskuddene i flere lande i Europa kom i fokus hos investorer og medier, samtidig med at Grækenland kæmpede for at sikre sine fremtidige finansieringsmuligheder. Eurolandenes tøven med at finde en løsning på statsgældskrisen bidrog til usikkerheden på finansmarkederne.

I maj 2010 indgik eurolandene og IMF en aftale om en hjælpepakke til Grækenland, og finansmarke-derne begyndte at se fremad efter tegn på et globalt opsving. Da der ikke sås afgørende tegn på bed-ring hen over sommeren, opstod der imidlertid frygt for en ”double-dip”-recession, og samtidig blev markederne igen bekymrede for, at statsgældskrisen skulle brede sig til andre lande. Sidst på året var begivenhederne på finansmarkederne stadig domineret af statsgældskrisen i flere europæiske lande.

Under disse makroøkonomiske forhold lå renteniveauerne historisk lavt i størstedelen af 2010, mens der var store udsving i obligationsspændene som følge af usikkerheden i de nationale økonomier. Ak-tiemarkederne var ligeledes stærkt volatile i årets løb; kurserne varierede kraftigt, i takt med at tegn på økonomisk opsving blev udlagt forskelligt.

Ifølge de ændringer i Kapitalkravsdirektivet (CRD III), som blev vedtaget på EU-niveau i 2010, skal bankerne have yderligere kapital til afdækning af deres markedsrisici. Det gælder såvel generelle som specifikke markedsrisici. Nogle af de ændringer, som vedrører markedsrisiko, er allerede implemen-teret i koncernens interne Value-at-Risk (VaR)-model, mens andre er planlagt. Blandt de forventede ændringer på markedsrisikoområdet er indførelsen af et nyt stress-VaR-tal, som forventes at øge koncernens kapitalkrav for den generelle risiko med 1-2 mia. kr. Ændringerne ventes at træde i kraft i national lov inden udgangen af 2011.

Koncernens beskedne renterisiko i 2010 betød sammen med de lave renteniveauer, at volatilitets-ændringer relativt fik en kraftigere indvirkning på backtesten af de interne modelberegninger. Som konsekvens heraf arbejder koncernen på at implementere volatilitet som en eksplicit risikofaktor i den interne model.

7.1 Politik og beføjelser

Styringen af koncernens markedsrisici omfatter alle dens fordringer og forpligtelser. Bestyrelsen fastlægger den overordnede risikopolitik for koncernens markedsrisikoeksponering, herunder også overordnede retningslinjer og risikolimits.

Det er et naturligt led i koncernens forretningsstrategi at påtage sig markedsrisici. De markedsrisiko-relaterede bankaktiviteter er således koncentreret om at tilbyde alle produkter til kunder i Norden og kerneprodukter til kunder og modparter udenfor Norden. Ud over den markedsrisiko eksponering der følger af kundebetjeningen, har bestyrelsen fastsat beføjelser, der tillader handelsenhederne at tage positioner for egen regning og risiko. Koncernen påtager sig også markedsrisiko som et led i den finan-sielle styring til støtte for tilvejebringelse af likviditet og den daglige styring heraf.

På grundlag af de overordnede risikolimits fastsætter direktionen limits for markedsrisici til forret-ningsområder med tilstrækkelig ekspertise, hvilket omfatter Danske Markets og Group Treasury.


Markedsrisikoen i Bankaktiviteterne overføres til Danske Markets eller opgøres og styres under Group Treasury’s limits som en del af treasurypositionen.

Koncernens overordnede markedsrisikolimits gælder ikke for markedsrisici i relation til pensionsord-ninger. Markedsrisikoen på de fordringer, Danica Pensions egenkapital er investeret i, og på fordringer, der er allokeret til Danicas forsikringstagere er beskrevet i kapitel 10, mens markedsrisikoen i forbin-delse med koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger, er beskrevet i kapitel 11.

7.2 Overvågning

Risikopolitikkerne danner grundlag for udarbejdelsen af skriftlige forretningsgange samt afstemnings- og kontrolprocedurer for de relevante forretningsområder.

Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering på markedsrisikoområdet foretages dagligt. Derudover foretages stikprøvevis intra-dag kontrol af de enkelte forretningsområders risici. Koncernen opgør de aktuelle markedsrisikoeksponeringer ved hjælp af internt udviklede systemer, som er forbundne med handelssystemerne og dækker alle risikopositioner.

Den daglige risikoovervågning omfatter også fastsættelse af limits for forretningsområder og delområ-der.

7.3 Modelanvendelse

Ved opgørelse af markedsrisikoen samt ved opgørelse af økonomisk og regulatorisk kapital anvendes både de traditionelle risikomål og matematiske og statistiske mål som Value-at-Risk. Disse mål omfat-ter desuden floor risk, som beskrives nærmere nedenfor. Opgørelserne anvendes til følgende formål:

• Løbende rapportering til koncernens ledelse• Rapportering til Finanstilsynet af regulatorisk kapital for den generelle risiko samt tilhørende

backtestresultater • Den daglige styring i forretningsområderne

Desuden bliver der internt i koncernen udviklet modeller, som benyttes til prisfastsættelse og risiko-styring af finansielle produkter, der ikke kan værdiansættes direkte på baggrund af kvoterede markeds-priser eller finansielle standardmodeller. Valideringen af disse modeller er beskrevet i afsnit 7.11.

7.4 Markedsrisikoeksponering

I nedenstående tabel ses koncernens markedsrisiko ultimo 2010 og 2009 opgjort efter traditionelle risikomål (med undtagelse af valutarisiko, hvor VaR anvendes) for positioner i såvel handels- som anlægsbeholdningen.

MARKEDSRISIKO, TRADITIONELLE MÅL


Renterisiko (parallelt skift i rentekurverne på 1 procentpoint) 496 1.165

Valutakursrisiko (Value-at-Risk, konfidensniveau 95 pct., 10 dages horisont) 23 11

Aktierisiko, noterede aktier (nettoposition) 1.131 460

Aktierisiko, unoterede aktier (nettoposition) 3.886 3.313

Realkreditspændrisiko (basispunkt-værdi) 68 74

Statsspændrisiko (basispunkt-værdi) 4 24

Kreditspændrisiko på erhvervsobligationer (basispunkt-værdi) 3 2

Inflationsrisiko (ændring i den handlede inflation på 1 procentpoint) 20 94

Råvarerisiko (ændring i råvarepriserne på 10 procent) - -


Det fremgår af tabellen, at de væsentligste risikoeksponeringer blev ændret betydeligt fra ultimo 2009 til ultimo 2010. Således blev renterisikoen mere end halveret, mens nettopositionen for noterede aktier blev fordoblet. Samtidig blev den samlede obligationsspændrisiko (summen af realkredit-, stats- og kreditspændrisikoen) reduceret, primært som følge af lavere eksponering mod statsobligationer. Inflati-onsrisikoen blev ligeledes reduceret.

7.5 Renterisiko

Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenterne. Størstedelen af koncernens renterisiko kan tilskrives aktiviteter, som involverer markedsføring af, handel med og positionstagning i en række renterelaterede produkter på koncernens forskellige lokale markeder. De fleste af disse akti-viteter omfatter forholdsvis simple renteprodukter som swaps, obligationer, futures og standardiserede renteoptioner.

Koncernens Bankaktiviteter yder fastforrentede ind- og udlån og andre renterelaterede produkter. En stor del af denne renterisiko er afdækket og behandlet efter reglerne for fair value hedge accounting. Renterisikoen på følgende fastforrentede poster afdækkes dog ikke regnskabsmæssigt, men indgår i Group Treasury’s daglige risikostyring:

• En portefølje af danske fastforrentede realkreditudlån• Fastforrentede udlån i bankaktiviteterne i Finland, Irland, Nordirland og Baltikum• Operationel og finansiel leasing• Positioner som følge af rentebetalinger på Realkredit Danmark-lån (månedlige rentebetalinger, som

først udbetales til obligationsejerne ultimo kvartalet eller året)• Positioner vedrørende ALM (asset/liability management)• Obligationer i hold til udløb porteføljen

Koncernen er desuden eksponeret over for strukturel renterisiko i bankaktiviteterne i Nordirland, Irland og Finland. Denne renterisiko hidrører fra anfordringsindlån og rummer et element af fastren-terisiko, fordi rentesatsen over en længere periode har været stabil på et meget lavt niveau, og porte-føljen har været og forventes også fremover at være stabil. Koncernen modellerer denne risiko som en forpligtelse, der amortiseres over en femårig periode. Dette resulterer i en implicit gennemsnitlig indlånsvarighed på 2,5 år. Risikoen er indregnet i koncernens renterisikoopgørelse og indgår dermed i den daglige risikostyring.


I figuren nedenfor ses den månedlige udvikling i koncernens renterisiko målt som effekten af en gene-rel rentestigning på 1 procentpoint. Som det fremgår af figuren har der i 2010 generelt været et lavere niveau for renterisikoen end i 2009.

Mio. kr.RENTERISIKO PÅ KONCERNNIVEAU

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D

2009 2010

Størstedelen af koncernens renterisiko hidrører fra positioner i danske kroner og i euro.

I styringen af renterisikoen opgøres ligeledes en rentekurverisiko, der udtrykker tab, såfremt renterne for forskellige tidsperioder ændrer sig uafhængigt af hinanden. Rentekurverisikoen opgøres særskilt for de forskellige tidsperioder. Nedenfor vises rentekurverisikoen ved en stigning på 1 procentpoint for fire forskellige tidsperioder.

RENTEKURVERISIKO (STIGNING PÅ 1 PROCENTPOINT)

31. december, mio. kr. < 2 år 2-5 år 5-10 år > 10 år I alt

2010 -159 1.052 -245 -152 496

2009 1.029 -76 391 -179 1.165

For forretningsområder, der handler med renteoptioner, suppleres der med en række nøgletal, der udtrykker optionsværdiens følsomhed over for de underliggende parametre såsom vega og theta. Vega udtrykker optionsværdiens følsomhed over for ændringer i det underliggende instruments forventede fremtidige volatilitet, og theta udtrykker følsomheden over for ændringer i restløbetiden.

Floor riskFloor risk er den renterisiko, der knytter sig til de indlån, hvis rentefastsættelse afhænger af central-bankernes ledende rentesatser, men hvor koncernen ikke altid vil kunne nedsætte sine rentesatser,såfremt centralbankernes rentesatser nedsættes.

Floor risk defineres som risikoen for tab af indtjening på indlån, hvis markedsrenterne nærmer sig nul, og behandles ikke som en del af den almindelige renterisiko. Den måles som effekten af et rentefald på 1 procentpoint på nettorenteindtægterne over en 12-måneders periode.

Det er alene porteføljen af forpligtelser, der er relevant for floor risk, fordi fordringer altid prissættes over markedsrenterne. Selv hvis markedsrenterne skulle falde til det teoretiske minimum på 0, ville fordringerne alligevel kunne prissættes med en margen over markedsrenterne.


Renterisikoen knyttet til egenkapitalenEgenkapitalen indgår i koncernregnskabet som et uforrentet passiv, men medfører teoretisk en rente-risiko. Den afledte teoretiske rentefølsomhed er symmetrisk for rentestigninger og rentefald. Denne risiko afdækkes ikke og medtages ikke i opgørelsen af koncernens renterisiko. Den implicitte rente af den likviditet, egenkapitalen repræsenterer, er koncernens almindeligt gældende variable rentesats for danske kroner (som er sammenlignelig med dag-til-dag-renten).

7.6 Obligationsbeholdninger og spændrisiko

7.6.1 Obligationsbeholdninger

Koncernen har obligationsbeholdninger på i alt 422 mia. kr. opgjort efter regnskabsmæssig værdi. Obli-gationsbeholdningen opgjort eksklusive Danica Pensions egenbeholdning udgør 407 mia. kr.

Ved opgørelse af koncernens konkursrisiko på obligationsbeholdningerne tages der højde for uafvik-lede forretninger samt afdækningsforretninger, hvorefter den samlede eksponering udgør 274 mia. kr., når der også ses bort fra koncernens beholdning af egne udstedelser. Der kan forekomme negative beholdninger i de følgende tabeller, efter som der tages højde for uafviklede handler.

Obligationerne er for størstedelens vedkommende danske realkreditobligationer, svenske dækkede obligationer og andre dækkede obligationer, som er underlagt offentligt tilsyn.

Obligationsbeholdningerne indgår i koncernens likviditetsreserve, hvoraf hovedparten kan anvendes som sikkerhed for lån i centralbanker.

Beholdningen af statsobligationer udgør ca. 15 mia. kr., og består primært af udstedelser fra de nordi-ske lande samt kernelandene i EU, herunder Tyskland, Frankrig og UK.

Eksponeringen i form af statsobligationer udstedt af Irland, Portugal, Italien, Grækenland og Spanien udgjorde ca. 5 mia. kr. ultimo (ultimo 2009: ca. 1 mia. kr.). Udviklingen i eksponeringen for de pågæl-dende lande kan tilskrives fluktuationer i beholdningen som følge af almindelige handelsaktiviteter. Den regnskabsmæssige værdi udgjorde 6 mia. kr. (ultimo 2009: 3 mia. kr.) svarende til 1,5 pct. af den samlede obligationseksponering opgjort efter regnskabsmæssig værdi.

Ca. 9 mia. kr. af beholdningerne består af kortløbende instrumenter (commercial papers m.fl.), der primært er udstedt af banker i Skandinavien og Frankrig.

Omkring 22 mia. kr. af beholdningerne er erhvervsobligationer, herunder obligationer udstedt af ban-ker.

Tabellerne nedenfor viser eksponeringen på obligationsbeholdningerne fordelt efter type, ekstern ra-ting og udstedelsesland. Samlet set er koncernens eksponering på obligationsbeholdningerne reduceret fra ultimo 2009 til ultimo 2010. Reduktionen kan primært henføres til en lavere eksponering mod statsgaranterede obligationer og svenske dækkede obligationer.

Mens hovedparten af beholdningerne er reduceret, er koncernens eksponering mod danske realkredit-obligationer forøget med ca. 20 pct. især som følge af en større beholdning af kortløbende obligationer knyttet til rentetilpasningslån.


OBLIGATIONSPORTEFØLJE EFTER TYPE OG EKSTERN RATINGKATEGORI

31. december 2010 Mio. kr.

Stater samt stats- og

kommune- garante-

rede

Stats- lignende

insti-tutioner

Danske realkredit-

obligatio-ner

Svenske dækkede

obliga-tioner

Øvrige dækkede

obliga-tioner

Korte obliga-tioner

(CP etc.)

Erhvervs- obligatio-

ner I alt

AAA 5.221 7.768 158.824 8.551 11.309 1.025 5.049 197.747

AA+ 972 - 26.222 - 2.667 95 435 30.391

AA 1.487 - - - 1.563 860 1.950 5.860

AA- 1.985 - 10.402 - 12 530 2.150 15.079

A+ 686 - - 76 - 2.722 3.865 7.349

A 523 - 329 - - 1.027 1.439 3.318

A- 264 - - - - 28 1.639 1.931

BBB+ 1.609 - - - - 57 1.250 2.916

BBB 205 - - - 24 820 1.690 2.739

BBB- 316 - - - - - 562 878

Under “investment-grade” eller ej rated 1.957 164 238 5 - 1.470 2.065 5.899

I alt 15.225 7.932 196.015 8.632 15.575 8.634 22.094 274.107


kommune- garante-

rede

Stats-lignende

institu-tioner

Danske realkredit-

obligatio-ner

Svenske dækkede

obliga-tioner

Øvrige dækkede

obliga-tioner

Korte obligationer

(CP etc.)

Erhvervs- obliga-tioner I alt


AAA 68.745 5.684 96.696 33.268 15.038 3.288 7.562 230.281

AA+ 521 - 58.386 - 4.141 2 540 63.590

AA 1.195 - 4.604 - 3.269 1.488 2.001 12.557

AA- 1.068 - - - 357 4.311 2.312 8.048

A+ 1.192 - - 2.336 - 2.654 1.490 7.672

A 286 - 193 - 76 1.275 975 2.805

A- 69 - - - - 625 1.193 1.887

BBB+ - - - - - 13 1.296 1.309

BBB 190 - - - 1 1.266 2.798 4.255

BBB- 348 - - - - - 103 451

Under “investment-grade” eller ej rated 41 154 149 45 - 1.685 3.340 5.414

I alt 73.655 5.838 160.028 35.649 22.882 16.607 23.610 338.269


OBLIGATIONSPORTEFØLJE EFTER TYPE OG LAND



kommune- garante-

rede

Stats- lignende

insti-tutioner

Danske realkredit-

obligatio-ner

Svenske dækkede

obliga-tioner

Øvrige dækkede

obliga-tioner

Korte obliga-tioner

(CP etc.)

Erhvervs- obligatio-

ner I alt

Danmark 9.522 - 196.015 - - 608 2.577 208.722

Finland 4.152 1.235 - - 164 249 1.109 6.909

Sverige 10.535 - - 8.632 - 2.526 4.515 26.208

Norge 2.841 - - - 888 3.149 3.421 10.299

Irland 1.609 - - - 90 112 562 2.373

Storbritannien 3.964 2 - - 7.693 113 1.792 13.564

Tyskland -16.998 800 - - -477 98 912 -15.665

Spanien 777 - - - 4.908 257 215 6.157

Frankrig -7.343 - - - 1.811 674 704 -4.154

Italien 1.971 - - - - 215 30 2.216

Nordamerika 3.179 4.800 - - 232 14 3.647 11.872

Øvrige 1.016 1.095 - - 266 619 2.610 5.606

I alt 15.225 7.932 196.015 8.632 15.575 8.634 22.094 274.107


kommune- garante-

rede

Stats-lignende

institu-tioner

Danske realkredit-

obligatio-ner

Svenske dækkede

obliga-tioner

Øvrige dækkede

obliga-tioner

Korte obligationer

(CP etc.)

Erhvervs- obliga-tioner I alt


Danmark 24.316 - 160.028 - - 147 903 185.394

Finland 1.603 4 - - 460 1.236 394 3.697

Sverige 28.376 - - 35.649 - 3.010 1.793 68.828

Norge 789 - - - 990 6.205 3.377 11.361

Irland 186 - - - 136 149 4.365 4.836

Storbritannien 904 - - - 11.360 870 2.148 15.282

Tyskland 15.321 779 - - -702 361 3.228 18.987

Spanien -702 - - - 6.266 1.625 -25 7.164

Frankrig -3.372 - - - 2.980 1.686 1.148 2.442

Italien 1.191 - - - - 218 - 1.409

Nordamerika 3.425 4.417 - - 430 60 3.589 11.921

Øvrige 1.618 638 - - 962 1.040 2.690 6.948

I alt 73.655 5.838 160.028 35.649 22.882 16.607 23.610 338.269

7.6.2 Obligationsspændrisiko

Positioner i obligationer indebærer en spændrisiko. Obligationsspændet afspejler det ekstra nettoaf-kast, en investor kan få af værdipapirer med en given kreditkvalitet og likviditet, i forhold til afkastet på en referencerente (som for eksempel en swaprente). Obligationsspændrisikoen måler således kurs-ændringen ved ændringer i markedets vurdering af kreditkvalitet og likviditet.

I den interne styring opdeles obligationsspændrisikoen i tre underkategorier:

• Realkreditspændrisiko: obligationsspændrisiko på realkreditobligationer og dækkede obligationer• Statsspændrisiko: obligationsspændrisiko på statsobligationer og statsgaranterede obligationer• Kreditspændrisiko: obligationsspændrisiko på erhvervsobligationer


Realkreditobligationsmarkedet er en af støttepillerne for de finansielle markeder i Danmark, og kon-cernen har en forholdsvis stor beholdning af danske realkreditobligationer. Den har ligeledes behold-ninger af svenske realkreditobligationer og andre europæiske dækkede obligationer. Størstedelen af obligationsspændrisikoen kan således tilskrives obligationer, som er udstedt til finansiering af fast ejendom.

Obligationsrisikoen styres med udgangspunkt i en individuel kreditvurdering og godkendelse af ud-stederlines på nominelle obligationsbeløb suppleret med limits for kursfølsomheden ved en ændring i obligationsspændene på 1 basispunkt (BPV).

I den interne styring af statsspændrisiko indgår udover den aktuelle rating desuden markedsinforma-tioner om forventninger til den fremtidige risiko. Væsentlige faktorer er ratingbureauernes forvent-ning til den fremtidige rating (rating outlook), spænd på credit default swaps for udstederen samt rentespænd på landets statsobligationer i forhold til ækvivalente tyske statsobligationer. Risikoen på statsobligationer vurderes med andre ord ud fra flere kriterier end blot den aktuelle rating.

Ultimo 2010 udgjorde den samlede obligationsspændrisiko 75 mio. kr. og var dermed noget lavere end niveauet ultimo 2009. Reduktionen skyldes primært en mindre eksponering mod statsspændrisiko som følge af en mindre beholdning af statsobligationer. Derudover har koncernen også reduceret eks-poneringen mod realkreditspændrisiko som følge af en omlægning til obligationer med en lavere BPV.

Hvad angår kapitalkravene, indgår obligationsspændrisikoen som en del af den specifikke risiko, hvor koncernen bruger standardmetoden under CRD.

7.7 Valutarisiko

Valutarisiko er risikoen for tab på positioner i udenlandsk valuta som følge af ændringer i valutakur-ser. Valutarisikoen måles og styres på koncernbasis på grundlag af en VaR-beregning, som tager højde for alle valutapositioner, herunder også valutaoptioner. VaR-tallet udtrykker det maksimale tab inden for 10 dage ved et konfidensinterval på 95 pct., hvis positionerne ikke ændres. Den interne VaR-model anvendes til beregningerne, jf. afsnit 7.10.

På lavere organisatoriske niveauer styres risikoen på baggrund af nettoeksponeringen mod hver enkelt valuta. For enheder, der handler med valutaoptioner, beregnes ligeledes en række andre nøgletal, der udtrykker optionsværdiens følsomhed over for de underliggende parametre såsom theta (tid til udløb) og vega (volatilitet).

Indtjeningen i enheder uden for Danmark er i lokal valuta og indebærer derfor en valutarisiko. Koncer-nen afdækker denne risiko mod danske kroner.

Ultimo 2010 udgjorde valutarisikoen i alt 23 mio. kr. mod 11 mio. kr. ultimo 2009.

7.8 Aktierisiko

Aktierisiko er risikoen for tab som følge af udsving i aktiekurserne. Denne risiko beregnes som netto-værdien af lange og korte positioner i aktier og aktiebaserede instrumenter, der er underlagt forskellige risikolimits. I aktierisikostyringen skelnes der mellem risici på noterede og unoterede aktier. Risikoen på positioner i de enkelte selskaber måles og overvåges separat.

For enheder, der handler med aktieoptioner, opgøres desuden det maksimale normerede tab ved aktie-kursændringer på indtil +/- 20 pct. samt theta (tid til udløb) og vega (volatilitet).

For unoterede aktier skelnes der mellem almindelige åbne positioner, uudnyttede tilsagn til private equity-fonde og bankrelaterede investeringer. Bankrelaterede investeringer omfatter aktiebeholdninger i virksomheder inden for finansiel infrastruktur og betalingsservice.


Koncernens nettopositioner i noterede og unoterede aktier er forøget fra ultimo 2009 til ultimo 2010. Mens stigningen i unoterede aktier var moderat, steg beholdningen af noterede aktier til godt og vel det dobbelte.

7.9 Øvrige markedsrisici

Koncernens markedsrisiko består hovedsageligt af renterisiko, obligationsspændrisiko, aktierisiko og valutarisiko. Desuden handler koncernen med og tager positioner i inflationsindekserede produkter og i mindre omfang i råvarer.

InflationsrisikoInflationsrisiko er risikoen for tab ved ændringer i de handlede fremtidige inflationssatser. Værdien af enkelte af koncernens produkter er afhængig af ændringer i inflationen. Der er derfor fastsat limits for tab som følge af ændringer i de handlede fremtidige inflationssatser. Risikoen måles som det tab, der følger af en ændring i de handlede fremtidige inflationssatser på 100 basispunkter. Ultimo 2010 udgjorde inflationsrisikoen 20 mio. kr. mod 94 mio. kr. ultimo 2009.

RåvarerisikoDer er ligeledes fastsat limits for råvarerisikoen, som måles som det forventede tab på råvarepositio-ner ved ændringer på +/-10 pct. i individuelle råvareindeks. Koncernens råvarerisiko er begrænset og vedrører først og fremmest energiprodukter.

7.10 Value-at-Risk

I styringen af rente-, valuta- og aktierisiko anvendes VaR. Inflationsrisikoen modelleres som en del af renterisikoen, mens den interne VaR-model ikke omfatter råvarerisiko. Obligationsspændrisikoen ind-går heller ikke, idet VaR-modellen har til formål at kvantificere den generelle markedsrisiko.

Koncernen anvender historisk simulation til at estimere VaR. De største fordele ved denne metode er, at der benyttes fuld genberegning, samt at der ikke opstilles antagelser for tabsfordelingen. Dette giver mere præcise resultater for ikke-lineære produkter end enklere metoder. Koncernens VaR-model er baseret på to års historiske markedsdata. Hver beregning omfatter 1.000 scenarier, som repræsenterer mulige fremtidige udfald af risikofaktorerne. På baggrund heraf opstilles en empirisk tabsfordeling, som benyttes til at bestemme VaR-tallet. Eksempelvis vil et konfidensinterval på 95 pct. svare til det 50. største tab i fordelingen.

Scenarierne er genereret ved anvendelse af en såkaldt bootstrapmetode. For at konstruere et 10-dages scenarie foretages 10 uafhængige trækninger fra et datasæt, som omfatter to års historiske daglige af-kast. Trækningerne foretages tilfældigt og 70 pct. af scenarierne er baseret på det seneste års historiske markedsdata. Hvert udfald indeholder alle risikofaktorer for at fastholde den indbyrdes korrelation. De benyttede risikofaktorer er rentesatser, aktieindeks og valutakurser.

Den interne VaR-model benyttes til forskellige formål – risikoovervågning, beregning af kapitalkravet for generel markedsrisiko og beregning af økonomisk kapital:

Risikoovervågning Kapitalkrav Økonomisk kapital

Horisont 10 dage 10 dage 1 år

Konfidensinterval 95 pct. 99 pct. 99,97 pct.

I tabellen herunder vises det VaR-mål, som anvendes i den interne risikostyring. VaR er opdelt efter risikotyper, og desuden fremgår diversifikationsgevinsten ved at anvende VaR som et samlet risikomål, frem for at behandle risikotyperne enkeltvis. Tallene omfatter koncernens samlede risikobeholdninger.


VALUE AT RISK (10-DAGES HORISONT, 95 PCT. KONFIDENSINTERVAL)

2010 2009

Mio. kr. Risikotype

Gns. VaR

Minimum VaR

Maksimum VaR Ultimo

Gns. VaR

Minimum VaR

Maksimum VaR Ultimo

Rente 134 66 231 125 189 46 422 140

Valuta 23 5 49 23 18 3 40 11

Aktie 278 199 380 221 325 249 448 282

Diversifikationsgevinst -111 -100 -188 -183

Total VaR 324 190 485 269 344 215 571 250

Da minimum og maksimum for de forskellige risikotyper ikke indtræffer på de samme dage, er disse ikke medtaget i angivelsen af diversifikationsgevinsten.

Daglig VaR for koncernen i 2009 og 2010 er vist i figuren nedenfor. I 2010 toppede det samlede VaR-tal i 2. kvartal uden dog at nå niveauet fra starten af 2009. Det fremgår ligeledes, at renterisikoens andel af det samlede VaR-tal har været aftagende igennem perioden 2010.

Mio. kr.

DAGLIG VaR 2009 OG 2010 (KONFIDENSNIVEAU PÅ 95 PCT., 10-DAGES HORISONT)

0

100

200

300

400

500

600

2009 2010

ValutarisikoRenterisiko I altAktierisiko

7.10.1 Backtest

For at dokumentere nøjagtigheden af den interne VaR-model, udføres der dagligt backtest. Her sam-menholdes 1-dags VaR beregnet på positioner i handelsbeholdningen med den hypotetiske gevinst eller det hypotetiske tab svarende til en situation, hvor koncernens positioner er uændrede til næste bankdag (beregningen inkluderer ikke handel intra-dag). Hvis det hypotetiske tab overstiger det bereg-nede mulige tab (VaR), foreligger der en overskridelse. Da VaR-tal anvendt til backtest er baseret på et konfidensinterval på 99 pct. (som ved beregning af kapitalkravet), er det forventede antal overskridel-ser 2-3 pr. år. Backtestresultaterne for 2009 og 2010 er vist i figuren nedenfor.


Mio. kr.BACKTESTRESULTATER, DRIFTSEFFEKT

-400

-300

-200

-100

0

100

200

300

2009 2010

Nedre VaR

Driftseffekt

Modellen udviste god performance i 2009, og fra 1. kvartal 2009 til 2. kvartal 2010 var der tre overskri-delser i backtesten; alle i 2010. Billedet ændrede sig i august 2010, hvor backtesten viste tre nye over-skridelser, som hovedsageligt skyldtes store renteændringer. Koncernens beskedne renterisiko i 2010 betød sammen med de lave markedsrenteniveauer, at volatilitetsændringer relativt fik en kraftigere indvirkning på backtesten af de interne modelberegninger, hvilket influerede på to af overskridelserne i 2010. Det viste sig derfor hensigtsmæssigt at modellere volatiliteten som en eksplicit risikofaktor i den interne model, hvorfor arbejdet hermed p.t. er i gang.

7.10.2 Stresstest

Som supplement til de daglige VaR-beregninger og de mere traditionelle risikotal foretager koncernen løbende stresstest og følsomhedsanalyser. Nogle af disse test indgår i den daglige limitkontrol, mens andre udføres ugentligt eller en gang i kvartalet.

I stresstestscenarierne indgår ændringer i rentesatser, valutakurser, aktiekurser og obligationsspænd. Sådanne bevægelser har direkte indvirkning på koncernens indtjening gennem kursreguleringer. Scenarierne tager ofte udgangspunkt i store udsving i en enkelt risikofaktor eller i forhold, der afspej-ler tidligere perioder med økonomiske eller finansielle kriser. Disse kombineres med faktorer, som er relevante under de aktuelle markedsforhold. Nogle scenarier er desuden sammensat, så de svarer til de sæt af scenarier, der anvendes i koncernen på tværs af forretningsområderne.

Koncernens regelmæssige stresstest og følsomhedsanalyser omfatter desuden scenarier med en ekstrem markedsudvikling som defineret af CEBS i foråret 2010 samt hypotetiske scenarier med ekstreme finansielle eller makroøkonomiske begivenheder.

I 2010 udvidede koncernen rammerne for stresstest med stressede VaR-beregninger, der foretages med den interne VaR-model. Med ændringerne i Kapitalkravsdirektivet i 2010 (CRD III) bliver det obligatorisk at foretage stressede VaR-beregninger ud fra historiske data for en periode med en bety-delig volatilitet på de finansielle markeder. Disse stressede VaR-beregninger dækker kun positioner i handelsbeholdningen, og er i dag baseret på markedsdata for perioden fra starten af 2008 til marts 2009. Prøveberegninger indikerer, at det stressede VaR-tal til brug for opgørelse af kapitalkravet i den aktuelle markedssituation i gennemsnit vil være 50-100 pct. over det daglige VaR-tal for koncernen.


7.11 Modelvalidering

Visse af koncernens finansielle instrumenter kan ikke værdiansættes ved hjælp af priser i markedet, men bliver i stedet værdiansat på baggrund af prismodeller, som er udviklet internt i koncernen af Danske Markets. Som det fremgår af tabellen herunder, er det kun få typer finansielle instrumenter, hvor værdien opgøres på grundlag af ikke-observerbart input.

FINANSIELLE INSTRUMENTER TIL DAGSVÆRDI


Noterede priser

Observerbare input

Ikke-observer-bare input I alt

Finansielle aktiver

Derivater 4.117 321.236 8.390 333.743

Obligationer i handelsportefølje 286.270 20.490 - 306.760

Aktier i handelsportefølje 1.140 - 350 1.490

Finansielle investeringsaktiver, obligationer 100.309 4.017 - 104.326

Finansielle investeringsaktiver, aktier 1.010 - 2.363 3.373

Udlån til dagsværdi - 701.715 - 701.715

Aktiver i puljer og unit-link investerings-kontrakter 59.698 - - 59.698

Aktiver vedr. forsikringskontrakter 184.650 4.028 4.410 193.088

I alt 637.194 1.051.486 15.513 1.704.193

Finansielle forpligtelser

Derivater 3.859 305.969 9.108 318.936

Genkøbsforpligtelse vedrørende værdipapirer 158.981 445 24 159.450

Udstedte Realkredit Danmark obligationer 555.486 - - 555.486

Indlån i puljer og unit-link investeringskontrakter - 67.277 - 67.277

I alt 718.326 373.691 9.132 1.101.149


Noterede priser

Observerbare input

Ikke-observer-bare input I alt

Finansielle aktiver

Derivater 8.245 297.610 7.532 313.387

Obligationer i handelsportefølje 275.518 29.693 525 305.736

Aktier i handelsportefølje 589 - 340 929

Finansielle investeringsaktiver, obligationer 98.449 9.890 - 108.339

Finansielle investeringsaktiver, aktier 462 - 1.709 2.171

Udlån til dagsværdi - 688.473 - 688.473

Aktiver i puljer og unit-link investerings-kontrakter 45.909 - - 45.909

Aktiver vedr. forsikringskontrakter 158.138 9.731 3.795 171.664

I alt 587.310 1.035.397 13.901 1.636.608

Finansielle forpligtelser

Derivater 7.827 293.384 6.209 307.420

Genkøbsforpligtelse vedrørende værdipapirer 70.797 2.350 - 73.147

Udstedte Realkredit Danmark obligationer 517.055 - - 517.055

Indlån i puljer og unit-link investeringskontrakter - 53.133 - 53.133

I alt 595.679 348.867 6.209 950.755


Group Finance har ansvaret for valideringen af de modeller, Danske Markets udvikler. Modellerne skal valideres, før Danske Markets kan handle i nye produkttyper, hvor disse modeller benyttes til prissæt-ning og risikostyring.

Valideringsprocessen har til formål at teste, uafhængigt af forretningsområdet, om modellerne er kor-rekt implementeret, og hvorvidt de, hvad stabilitet og kvalitet angår, sikrer en tilfredsstillende prissæt-ning og risikostyring af de finansielle produkter, de benyttes til.

Trods grundige tests kan der stadig forekomme fejl og mangler i modellerne. Group Finance har derfor udarbejdet retningslinjer for kvantificeringen af de værdiopgørelsesmæssige risici, der er forbundet med modeller, som skal håndtere forskellige derivatprodukter. Beløbet, som kaldes modelreserven, revurderes løbende.

Ud over denne valideringsproces er der udarbejdet en forretningsgang for overvågning og validering af de markedsdata, som anvendes til beregning af markedsværdier og risiko. Markedsdata kontrolleres ultimo hver måned foruden én gang i månedens løb.

Resultater og potentielle korrektioner fra valideringsprocessen af markedsdata ved månedens udgang forelægges ledelsen i Group Finance og Danske Markets. Ved kvartalsultimo udarbejdes en mere detal-jeret rapport til direktionen.

Generelt er governance omkring validering af modeller og markedsdata styrket betydeligt i løbet af de seneste år.

7.12 Kapitalkrav

Ved beregning af kapitalkravet for markedsrisiko skelnes der imellem generel og specifik risiko samt imellem poster i og uden for handelsbeholdningen.

Den interne VaR-model benyttes til beregning af kapitalkravet for generel risiko for poster i handelsbe-holdningen og for valutarisiko for poster uden for handelsbeholdningen. Råvarerisiko er ikke omfattet af den interne VaR-model og opgøres derfor efter standardmetoden i CRD.

Beregning af kapitalkravet for specifik risiko sker ligeledes efter standardmetoden. Det er koncernens strategi at benytte mere avancerede modeller for alle de væsentligste risikoområder, og koncernen planlægger derfor at implementere en intern model for specifik risiko i 2011.

Tabellen nedenfor viser kapitalkravene for generel og specifik risiko ultimo 2010 og 2009.

KAPITALKRAV FOR GENEREL OG SPECIFIK RISIKO

2010 2009

Mio. kr.

Generel risiko, intern model

Generel risiko,

standard metoden

Specifik risiko,

standard metoden I alt

Generel risiko, intern model

Generel risiko,

standard metoden

Specifik risiko,

standard metoden I alt

Rente 573 - 2.645 3.218 647 - 2.715 3.362

Valuta 90 - - 90 105 - - 105

Aktie 166 - 177 343 235 - 71 306

Råvarerisiko - 30 - 30 - 103 - 103

Diversifikationsgevinst 224 - - 224 313 - - 313

Total VaR 605 30 2.822 3.457 674 103 2.786 3.563

Koncernen har ingen råvarerisiko uden for handelsbeholdningen og kun begrænset valutarisiko.


Økonomisk kapital for markedsrisiko anvendes i den interne rapportering og i koncernens ICAAP un-der Søjle II. Der anvendes flere forskellige modeller. For generel markedsrisiko (dog ikke råvarerisiko) benyttes koncernens interne VaR-model, og for floor risk anvendes ligeledes en intern model. For råva-rerisiko og specifik risiko bruger koncernen standardmetoderne i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

7.13 Ændringer af reglerne om kapitalkrav

Basel-Komitéens reviderede retningslinjer for markedsrisiko blev i 2010 vedtaget på EU-niveau og ventes at træde i kraft i national lovgivning senest ved udgangen af 2011. Ifølge ændringerne skal ban-kerne have yderligere kapital til afdækning af deres markedsrisici, herunder såvel generel som specifik markedsrisiko.

Nogle af de ændringer, der vedrører markedsrisiko, er allerede implementeret i koncernens interne VaR-model, mens andre er planlagt. Blandt ændringerne på markedsrisikoområdet forventes indførel-sen af et nyt stress-VaR-tal, som beregnes ud fra historiske data for en periode med en betydelig vola-tilitet på de finansielle markeder, at føre til den største stigning i kapitalkravet. Denne ændring alene kan øge kapitalkravet for den generelle risiko med 1-2 mia. kr.

80 LIKVIDITETSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

8. LIKVIDITETSRISIKO

82 8.1 Kontrol og styring

83 8.1.1 Operationel likviditetsrisiko

83 8.1.2 Likviditetsstresstest

83 8.1.3 12-måneders likviditet

84 8.1.4 Strukturel likviditetsrisiko

85 8.1.5 Fundingkilder

86 8.2 Sikkerhedsstillelse foretaget af koncernen

86 8.3 Krav fra myndigheder mv.

81 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 LIKVIDITETSRISIKO

Danske Bank koncernens likviditetsstyring har til formål at sikre, at koncernen til enhver tid har til-strækkelig likviditet til at kunne opfylde sine forpligtelser. Likviditetsstyringen er struktureret, så dette formål opfyldes ved at sikre koncernen robuste finansieringsmuligheder, således at den kan modstå selv usandsynlige situationer, som vil have en markant, negativ indvirkning på koncernens likviditet.

Danske Bank koncernens likviditetsposition er fortsat meget stærk, hvilket blandt andet afspejler sig i, at den overlevelseshorisont, som beregnes ved koncernens interne likviditetsstresstest, er meget lang og væsentligt overstiger koncernens målsætning. Den positive likviditetsposition er en følge af betydelig hjemtagelse af langfristet finansiering inden for de seneste år, kombineret med den gunstige udvikling i forholdet mellem ind- og udlån. Dette stiller samtidig koncernen bedre med hensyn til de forventede krav i den fremtidige regulering inden for likviditetsområdet.

I foråret og sommeren 2010 var de finansielle markeder præget af betydelig turbulens på grund af den europæiske gældskrise, men de skandinaviske banker blev ikke påvirket negativt af disse begivenhe-der, heller ikke Danske Bank.

I efteråret fulgte Danske Bank koncernen det danske likviditetsmarked nøje i forbindelse med udløbet af Bankpakke I ultimo september. Udløbet af statsgarantien medførte ikke nogen svækkelse af Danske Banks likviditetsposition. Bortfaldet indebærer en markant reduktion i bankens omkostninger.

Det forløbne år har været kendetegnet ved, at ny regulering og skærpet tilsyn vedrørende opgørelse af og rapportering om bankers likviditetsrisiko er under udarbejdelse både nationalt og internationalt i regi af blandt andre Basel-Komitéen, EU-Kommissionen, Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Endvidere har tilsynsmyndighederne i nogle af de lande, hvor Danske Bank koncernen har aktiviteter, specielt det britiske Finanstilsyn, FSA, implementeret yderligere regulering inden for likviditetsområ-det.

Et af de centrale elementer i den nye regulering er Basel-Komitéens guidelines til nye likviditetsmål-sætninger i form af en Liquidity Coverage Ratio (LCR) samt en Net Stable Funding Ratio (NSFR).

LCR foreskriver, at banker skal råde over en likviditetsbuffer, der sikrer en overlevelseshorisont på mindst 30 dage i tilfælde af en alvorlig likviditetsmæssig stresssituation som defineret af Basel-Komi-téen. LCR skal ifølge Basel-Komitéen rapporteres til tilsynsmyndighederne fra 1. januar 2012 under en observationsfase, der gælder frem til 1. januar 2015, hvor LCR bliver bindende for institutterne.

NSFR skal sikre en sund fundingstruktur ved at fremme mere langtløbende funding. NSFR foreskri-ver således, at banker til enhver tid skal råde over stabil funding, der mindst modsvarer mængden af illikvide aktiver i det enkelte institut på ét års sigt. NSFR skal ifølge Basel-Komitéen være et bindende krav fra 1. januar 2018. Basel-Komitéen foreslår tilsvarende en observationsfase med rapportering til tilsynsmyndighederne fra 1. januar 2012 og frem til ikrafttrædelsen af kravet.

Den endelige udformning af LCR og NSFR er fortsat ikke afklaret på EU-niveau, men der forventes mere klarhed efter medio 2011. Hvis der tages udgangspunkt i Basel-Komitéens endelige retningslinjer


fra december 2010, og dette gennemføres i denne form, vil det medføre behov for væsentlige ændringer i koncernens fundingstruktur og likviditetsbufferens sammensætning. Årsagen er blandt andet den begrænsede mulighed for indregning af realkreditobligationer i likviditetsbufferen og manglende aner-kendelse i NSFR af funding med en restløbetid på under ét år.

De nye likviditetskrav vurderes at ramme de finansielle institutioner i Danmark bredt, som følge af be-tydningen af realkreditobligationer som likviditetsstyringsredskab i den finansielle sektor. Realkredit-obligationer som likviditetsstyringsredskab bør derfor fuldt ud anerkendes i udformningen af kom-mende EU-regler.

8.1 Kontrol og styring

Det er et naturligt led i koncernens forretningsstrategi at påtage sig risici på likviditetsområdet.

Bestyrelsen fastsætter den overordnede tilgang til likviditetsrisiko, herunder profilen på koncernens likviditetsrisikoeksponering og dens likviditetsrisikolimits. Den fastlægger samtidig den overordnede beregningsmetode og ansvaret for hvert likviditetsrisikosegment i overensstemmelse med koncernens risikoprofil.

All Risk-Komitéen supplerer de limits, som bestyrelsen fastsætter, med yderligere mål for styringen af koncernens likviditetsrisiko. Asset/Liability Committee (ALCO) fører tilsyn med likviditetsrisikosty-ringen, og Danske Markets har ansvaret for den daglige likviditetsstyring.

Group Treasury sikrer, at koncernens strukturelle likviditetsprofil også fremadrettet gør det muligt at overholde de grænser, bestyrelsen fastsætter og opfylde de målsætninger, All Risk-Komitéen opstiller. Group Treasury rapporterer til ALCO, All Risk-Komitéen og bestyrelsen for så vidt angår likviditets-målene. Group Finance rapporterer om koncernens likviditetslimits til ALCO, All Risk-Komitéen og bestyrelsen.

Likviditetsrisici opgøres for koncernen eksklusive Realkredit Danmark og Danica Pension. I Realkre-dit Danmark medfører finansieringen af realkreditudlån med børsnoterede realkreditobligationer med enslydende betingelser, at likviditetsrisikoen i al væsentlighed er fjernet. Danicas balance består af livsforsikringsforpligtelser med lang løbetid og aktiver, hvoraf en stor del er investeret i let omsættelige obligationer og aktier.

Begge selskaber er i henhold til lovgivningen underlagt grænser for størrelsen af deres engagementer med Danske Bank A/S, og likviditeten i de to selskaber indgår derfor ikke i likviditetsstyringen på koncernniveau.

På koncernbasis er likviditetsstyringen baseret på overvågning og styring af kort- og langsigtede likvi-ditetsrisici. Styringen er organiseret omkring fire områder, som fremgår af nedenstående tabel.

DANSKE BANK KONCERNENS LIKVIDITETSSTYRING

Styring af operationel likviditetsrisikobuffer

Likviditets stresstest

12-måneders likviditet

Strukturel likviditetsrisiko

Formål Sikre en likviditets-buffer, som opvejer nettoafløbet fra de

løbende transaktioner

Identificere og måle den øjeblikkelige

likviditetsrisiko

Måle koncernens afhængighed af

interbank- og kapitalmarkederne

Sikre, at koncernen ikke skaber et unødigt

stort fundingbehov i fremtidige perioder

Kunne dække betalinger ved forfald

Sikre, at der er tid til at reagere på en

krise

Beskytte mod markedsnedbrud og

bevare forretningsmodellen

Beskytte koncernen ved diversificering af

fundingkilder

Styringsredskab Bestyrelsens limit All Risk målsætning All Risk målsætning All Risk målsætning

Overvågning / kontrol Group Finance Group Treasury Group Treasury Group Treasury

Ansvarlig afdeling Danske Markets ALCO ALCO ALCO

Model Gap-analyse Gap-analyse Gap-analyse Ratio/Gap-analyse


8.1.1 Operationel likviditetsrisiko

Det primære formål med styringen af koncernens operationelle likviditetsrisiko er at sikre, at kon-cernen til enhver tid råder over en likviditetsbuffer, der på kort sigt opvejer nettoafløbet fra indgåede forretninger samt den forventede likviditetsmæssige påvirkning. I likviditetsstyringen skelnes mel-lem likviditet i danske kroner og likviditet i øvrige valutaer. Likviditeten opgøres med udgangspunkt i kendte fremtidige ind- og udbetalinger fra de løbende forretninger. Ved opgørelsen indregnes en skønnet påvirkning af kronelikviditeten med udgangspunkt i statens ind- og udbetalinger. Obligations-beholdninger, som kan anvendes i repo-forretninger med centralbanker, betragtes som likvide aktiver. Tillige indregnes en effekt fra den uudnyttede del af uigenkaldelige kredittilsagn, således at opgørelsen af likviditetsrisiko tager højde for den potentielle risiko for træk under sådanne faciliteter.

Den operationelle likviditetsrisiko styres ved hjælp af limits. Der fastsættes særskilte limits for likvi-ditet i danske kroner og likviditet i øvrige valutaer. Koncernens stærke position på det danske marked medfører et indlånsoverskud, som udgør en værdifuld, stabil finansieringskilde. Ud over de limits, som bestyrelsen og All Risk-Komitéen fastsætter, har ALCO defineret overnight-målsætninger for hver af de væsentligste valutaer. Koncernen følger endvidere udløbsprofilerne for Commercial Papers (CP), Certificate of Deposits (CD) og Medium Term Notes (MTN) for at sikre, at forpligtelserne ved udløb ikke bliver for store på noget tidspunkt.

8.1.2 Likviditetsstresstest

Koncernen foretager likviditetsstresstest med henblik på at vurdere niveauet af den aktuelle likvidi-tetsrisiko og sikre reaktionstiden i en potentiel krisesituation. Stresstest gennemføres hver måned og dækker en tidshorisont på op til seks måneder. Testen estimerer likviditetsrisikoen i en række forskel-lige scenarier, herunder tre standardscenarier: et koncernspecifikt scenarie, en generel markedskrise og en kombination af disse. Også en ”stress-to-fail”-test foretages.

Analyserne forudsætter, at koncernens udlånsaktiviteter ikke nedbringes. Det betyder, at igangværende udlånsaktiviteter fortsætter og derfor skal finansieres. Størstedelen af koncernens frie obligationsbe-holdninger kan stilles som sikkerhed for lånefaciliteter hos centralbanker og betragtes således som likvide. Der anvendes scenariespecifikke risikofradrag (haircuts) på obligationsporteføljen. Potentielle likviditetsbehov i forbindelse med uudnyttede, men uigenkaldelige kredittilsagn medregnes også.

I hvilket omfang koncernens funding kan refinansieres afhænger i høj grad af det relevante scenarie samt af den specifikke fundingkilde. For at afspejle fundingens stabilitet opdeles indlånsmassen efter privat- og erhvervskunder, kerne/ikke-kerne samt med og uden opsigelse, og samtidig opdeles der efter geografisk område i forhold til koncernens position på de enkelte markeder.

Koncernen overvåger fundingkildernes diversitet for de enkelte produkter, valutaer, løbetider og mod-parter for at sikre, at dens finansieringsgrundlag indebærer den bedst mulige beskyttelse, hvis marke-derne kommer under pres.

Koncernen overholdte sine interne stresstestmål i hele 2010.

8.1.3 12-måneders likviditet

Ratingbureauet Moody’s Investors Service har i ”Bank Financial Strength Ratings: Global Methodo-logy” fastsat en række klassificeringskrav til pengeinstitutters likviditetsstyring. Et af kravene er, at en stresstest af likviditetskurven som hovedregel skal vise et positivt resultat 12 måneder frem. Likvidi-tetsberegningerne skal blandt andet tage udgangspunkt i, at adgang til kapitalmarkederne afskæres, og at refinansiering på disse markeder ikke er mulig. Det indebærer, at udstedte obligationer, com-mercial papers og efterstillet gæld ikke refinansieres ved udløb. Derimod vil den stabile indlånsmasse fortsat være en tilgængelig fundingkilde. I analysen antages det endvidere, at der kun sker en moderat nedgang i forretningsaktiviteterne. Koncernen overvåger sit likviditetsberedskab for at sikre, at den er robust over for manglende adgang til kapitalmarkederne.


Koncernens likviditetsposition målt ved 12-måneders likviditetskurven er forbedret væsentligt siden ultimo 2008, og den er nu positiv mere end 12 måneder frem. Det indebærer, at likviditetsbufferen er stor nok til, at koncernen kan overleve mindst 12 måneder uden adgang til kapitalmarkederne. Forbed-ringen afspejler mere gunstige finansieringsbetingelser og de fundinginitiativer, koncernen har taget for at styrke sin likviditet.

12-MÅNEDERS LIKVIDITETMia. kr.

0

100

200

300

400

-100

Måneder

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Ultimo 2010

Ultimo 2009

Ultimo 2008

8.1.4 Strukturel likviditetsrisiko

Den strukturelle likviditetsrisiko styres ud fra hensynet til koncernens langsigtede likviditetsmis-match. Styringen skal sikre, at koncernen ikke opbygger et uhensigtsmæssigt stort fremtidigt finansie-ringsbehov. Opgørelsen af den strukturelle likviditetsrisiko indgår som et væsentligt element i plan-lægningen af koncernens finansieringsaktiviteter.

Styringen af den strukturelle likviditetsrisiko er baseret på en løbetidsmæssig opdeling af koncernens aktiver, forpligtelser samt ikke-balanceførte poster. Koncernen tager i den sammenhæng udgangspunkt i de kontraktligt fastsatte forfaldstidspunkter for det enkelte produkt, men der tages højde for, at nogle balanceposter reelt har en løbetid, der afviger væsentligt fra det kontraktligt fastsatte. Disse posters løbetid modificeres derfor med henblik på at give et mere korrekt billede af den faktiske adfærd. Dette gælder også anfordringsindlån fra privatkundesegmentet, som betragtes som en relativt stabil finansie-ringskilde, selv om sådanne indlån kontraktligt udgør helt kort finansiering. Der indregnes ligeledes et potentielt likviditetsoutflow fra uudnyttede, men uigenkaldelige kredittilsagn.

Koncernens store obligationsbeholdninger med varierende løbetider er også væsentlig i opgørelsen af den strukturelle likviditet. Den langt overvejende del af beholdningen er ultralikvid og kan bruges som sikkerhed i repo-forretninger med centralbanker (91 pct. ultimo 2010). Den frie del er derfor medregnet som øjeblikkeligt tilgængelig likviditet. Derimod er obligationsbeholdninger, der ligger til sikkerhed for afviklingen af koncernens løbende forretninger som for eksempel clearing, klassificeret som illikvide obligationer, og disse indregnes derfor ikke i den øjeblikkeligt tilgængelige likviditet.

Som et led i styringen af den strukturelle likviditetsrisiko opdeles likviditetspositionen efter en række variabler som eksempelvis valutaer, produkter, forretningsområder og organisatoriske enheder. Disse opgørelser afspejler blandt andet, at koncernen har et strukturelt likviditetsoverskud i danske kroner i form af indlånsoverskud og en stor likvid obligationsbeholdning samt har et strukturelt finansierings-behov i andre valutaer.


8.1.5 Fundingkilder

Koncernen følger fundingsammensætningen for at sikre, at den er veldiversificeret på blandt an-det fundingkilder, løbetider og valutaer, som det fremgår af tabellerne herunder. En velafbalanceret portefølje af forpligtelser genererer et stabilt finansieringsflow og yder beskyttelse mod forstyrrelser i markedet.

Koncernens omfattende og veletablerede fundingprogrammer i Europa og USA har, ligesom koncer-nens betydelige indlån fra privatkundemarkedet, afgørende betydning for likviditetsstyringen. Covered bonds spiller en stadig større rolle for finansieringen. Koncernen havde pr. 31. december 2010 udstedt særligt dækkede obligationer (ekskl. danske realkreditobligationer) for et beløb svarende til 120 mia. kr. Obligationerne er aktuelt baseret på danske, norske, svenske og finske lån, og der er stadig et væ-sentligt uudnyttet potentiale for udstedelse af covered bonds. Matchfundingen af udlån fra Realkredit Danmark gennem det AAA-ratede danske realkreditsystem er ligeledes afspejlet i nedenstående tabeller.

FUNDINGKILDER

Pct. 2010 2009

Centralbanker 4 6

Kreditinstitutter 5 4

Repo-forretninger 6 6

Kortløbende obligationer 7 7

Langtløbende obligationer 8 11

Særligt dækkede obligationer 5 4

Danske realkreditobligationer 24 23

Indlån (erhverv) 20 19

Indlån (privat) 14 13

Efterstillet kapital 3 3

Egenkapital 4 4

I alt 100 100

Indlån og tilgodehavender hos kreditinstitutter følges for at sikre, at engagementerne med individuelle modparter også er acceptable ud fra et likviditetsmæssigt synspunkt.

FUNDINGVALUTA

Pct. 2010 2009

DKK 47 43

EUR 20 25

USD 13 13

SEK 7 7

GBP 5 4

CHF 2 2

NOK 4 4

Øvrige 2 2

I alt 100 100

Danicas balanceposter (langsigtede livsforsikringsforpligtelser og aktiver, hvoraf en stor del er investe-ret i let omsættelige obligationer og aktier) er ikke indregnet i den ovenfor anførte finansiering.


8.2 Sikkerhedsstillelse foretaget af koncernen

Gennem en række gensidigt bebyrdende aftaler har koncernen forpligtet sig til at stille sikkerhed, hvis dagsværdien af de løbende forretninger ændres til ugunst for koncernen.

Koncernen har yderligere indgået aftaler, hvor modparten har forudsat, at koncernens nuværende rating bibeholdes. Konsekvensen af en nedjustering kan enten være, at de pågældende kontrakter skal indfries eller, at der skal stilles værdipapirer til sikkerhed. I tabellen nedenfor er likviditetstabet vist under fire scenarier for en nedjustering af koncernens kort- og langfristede gæld. Tabellen viser såle-des, hvor meget koncernen ville have været forpligtet til at indfri kontrakter for, eller stille beløb som sikkerhed eller supplerende sikkerhed for, i scenarierne. Tallet i parentes efter ratingen angiver det antal trin, ratingen nedjusteres med fra det nuværende niveau i de forskellige scenarier.

LIKVIDITETSTAB VED NEDJUSTERING AF KONCERNENS NUVÆRENDE RATINGS PR. 31. DECEMBER 2010

Moody’s (kortfristet)

S&P (kortfristet)

Moody’s (langfristet)

S&P (langfristet)

Supplerende sikkerhed (mia. kr.)

Scenarie 1 P-1 A-1 A1 (1) A- (1) 0,3

Scenarie 2 P-2 (1) A-2 (1) A1 (1) A- (1) 12,4

Scenarie 3 P-2 (1) A-2 (1) A2 (2) BBB+ (2) 16,8

Scenarie 4 P-2 (1) A-2 (1) A3 (3) BBB (3) 17,1

Realkredit Danmarks obligationsudstedelser har henholdsvis en rating på Aaa og AAA fra Moody’s og Standard & Poor’s. En nedjustering af disse ratings ville potentielt kunne påvirke Realkredit Danmarks markedsposition, men ville ikke kræve øjeblikkelig sikkerhedsstillelse.

8.3 Krav fra myndigheder mv.

De eksterne likviditetskrav, koncernen er underlagt, følger af Lov om finansiel virksomhed § 152. Af §152 fremgår det, at likviditeten mindst skal udgøre:

• 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler penge- instituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og

• 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalind-skud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen

Til likviditeten medregnes kassebeholdningen, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipa-pirer og kreditmidler.

Koncernens likviditet lå fortsat langt over minimumskravet i hele 2010.

I 2010 introducerede Finanstilsynet den såkaldte ”Tilsynsdiamant”, som blandt andet omfatter pejle-mærker for funding og likviditet.

Ifølge pejlemærket for funding var denne oprindeligt udformet således, at udlån ikke må overstige ind-lån med mere end 25 pct. Dette svarer til, at pengeinstitutterne skal have en såkaldt funding-ratio på under 1,25. Stabil funding udgøres dog ikke nødvendigvis af indlån alene. Tilsynet har derfor ændret definitionen af stabil funding til også at indeholde blandt andet udstedte obligationer med restløbetid over 1 år, men samtidig er grænseværdien sænket fra 1,25 til 1,0. Den nye funding-ratio foreskriver således, at udlån ikke må overstige stabil funding.

Ifølge pejlemærket for likviditet skal bankerne have en likviditetsoverdækning på 50 pct. i forhold til kravet i Lov om finansiel virksomhed § 152.


StresstestUd over de nye krav i ”Tilsynsdiamanten” har Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank anmodet store kreditinstitutter i Danmark om at gennemføre stresstest på grundlag af standardantagelser, som defineres af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank. Koncernen begyndte at gennemføre sådanne test i juni 2010. Testen defineres som alvorlig markedsstress, hvor refinansiering af interbank- og kapitalmarkedsfunding er umulig, sammenfaldende med et betydeligt outflow af indlån fra private. Stresstesten omfatter ikke et specifikt overlevelsesmål.

88 OPERATIONEL RISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

9. OPERATIONEL RISIKO

89 9.1 Politik

90 9.2 Måling og kontrol

92 9.3 Kapitalkrav

92 9.4 Operationel risiko og stresstest

89 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 OPERATIONEL RISIKO

Koncernen er eksponeret mod operationelle risici i form af mulige tab, der kan opstå som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

Operationelle risici forbindes ofte med enkeltstående hændelser, såsom manglende overholdelse af forretningsgange eller arbejdsbeskrivelser, fejl eller nedbrud i den tekniske infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- og stormskader samt retssager. Operationelle risici er således ikke-finansielle risici.

Processen for operationel risikostyring indebærer en struktureret og ensartet tilgang på tværs af kon-cernen og omfatter risikoidentifikation og -vurderinger, overvågning via risikoindikatorer, kontroller og risikomitigeringsplaner.

I den kvalitative tilgang til operationel risikostyring har Danske Bank koncernen valgt at medtage både direkte og indirekte effekter, samt en vurdering af om en given hændelse vil påvirke aktiekursen. Dette er med henblik på at forbedre grundlaget for afgørelsen og prioriteringen af risiciene.

Direkte effekter er et monetært tab her og nu, mens indirekte effekter blandt andet indeholder omdøm-merisici for eksempel i forbindelse med negativ mediedækning og tab af kunder. De indirekte effekter har ingen indflydelse på kapitalkravet, som beregnes efter standardmetoden, mens de direkte effekter anvendes til validering af kapitalkravet under standardmetoden.

I 2010 forsatte Danske Bank koncernen sit fokus på at mitigere de koncernbrede operationelle risici og samtidig udvidede koncernen den daglige operationelle risikostyring i alle datterselskaber, forretnings- og ressourceområder.

9.1 Politik

Koncernens operationelle risikopolitikker omfatter følgende aktiviteter:

• Identificere, overvåge og styre koncernens nuværende og potentielle operationelle risikoekspone-ring

• Håndtering af ”kritiske sager”, dvs. sager, der af forretningsenhedens ledelse eller Komitéen for operationel risiko (ORCO) fremhæves og derved kræver opfølgning og yderligere rapportering

• Følge op på rapporter og besøg af finansielle tilsynsmyndigheder og informere direktionen om spørgsmål, der berører koncernens operationelle risici

• Udarbejde ledelsesinformation om emner som it-sikkerhed, fysisk sikkerhed, forretningskontinuitet og overholdelse af lovgivningen indenfor disse områder

Koncernen har andre politikker, såsom politikker om sikkerhed, kontrol og compliance, der også un-derstøtter operationel risikostyring.


Derudover har koncernen politikker, der regulerer andre operationelle risikoområder, såsom forsik-ringspolitikker til risikoreducerende formål og retningslinier for outsourcing.

9.2 Måling og kontrol

Koncernen gennemfører årligt en grundig risikoidentifikation i datterselskaber, forretnings- og ressour-ceområder og udarbejder en liste over de væsentligste operationelle risici. I samarbejde med koncer-nens afdeling for operationel risikostyring vurderer de enkelte datterselskaber, forretnings- og res-sourceområder effekten af hver risiko under hensyntagen til både direkte effekter og indirekte effekter samt en vurdering af, om den pågældende risikoevent har aktiekurspåvirkning. Koncernen inkluderer de indirekte effekter i vurderingerne, fordi de kan have betydelige langsigtede virkninger. Nogle af de største risici er i kategorierne it-risici, internt og eksternt bedrageri, ansvar for rådgivning, tab eller tyveri af fortrolige data.

Koncernen styrer sine største operationelle risici gennem en proces, der omfatter kontrol, risikomiti-gering og overvågning via risikoindikatorer. I det daglige arbejde inddrages hensynet til operationel risiko for eksempel gennem arbejdet med forretningsgange i koncernen. Nedenfor er en illustration af processen fra risikoidentifikation til skabelsen af mitigeringsplaner for koncernens største risici. Processen starter med en risikoidentifikation og vurdering og herefter en etablering af en top risiko-liste. Efter risikoejeren er udpeget, påbegyndes arbejdet med identificeringen af risikoidentikatorer og udarbejdelsen af mitigeringsplaner. Når risikoejerne færdiggør deres mitigeringsplan, kan de anbefale, at risikoen bør accepteres, overføres eller mitigeres gennem interne midler.

PROCESSEN FRA RISIKO IDENTIFIKATION TIL UDARBEJDELSEN AF MITIGERINGSPLANER

Datterselskaber, forretnings- og

ressourceområder

Risiko identifikation

Group Finance (Operationel Risiko)

Valg af risikoejer og udformning af toprisikoliste


ressourceområder

Identifikation af risikoindikatorer

Udformning af mitigeringsplaner

ORCO Mitigere risikoen Acceptere risikoenOverdrage ansvaret

for risikoen


ressourceområder

Implementering Outsourcing Køb af forsikring

Risikoidentifikations- og vurderingsprocessen bliver opdateret årligt. I denne proces bliver nye risici identificeret, og irrelevante risici bliver udeladt. Alle top risici bliver overvåget gennem en kvartalsrap-port til ORCO, der blandt andet indeholder de 3-4 mest relevante risikoindikatorer for hver risiko på en top30 risikoliste.

91 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 OPERATIONEL RISIKO

Hvert datterselskab, forretnings- og ressourceområde er ansvarlig for den daglige overvågning af opera-tionelle risici og for at reducere og forhindre tab som følge af operationelle risici.

Koncernens operationelle risikotab er registreret i Operational Risk Information System (ORIS). Tabene kategoriseres i henhold til Basel II-hændelseskategorierne for operationel risiko og både direkte tab og gevinster registreres. Koncernen er medlem af Operational Risk Exchange Association (ORX).

Efter forholdsvis høje tab i 2009 har niveauet for operationelle tab stabiliseret sig på et lavt niveau. Målt på antal hændelser står eksternt bedrageri stadig for størstedelen af tabene og udgør således 56 pct. i 2010 af de samlede tabshændelser mod 55 pct. i 2009. Eksternt bedrageri består blandt andet af tab vedrørende bankrøverier, kortbedrageri og dokumentforfalskning.

0

10

20

30

40

50

60

Eksterntbedrageri

Ordreafvikling,levering

og procesforvaltning

Kunder,produkter ogforretnings-

praksis

Forretnings-nedbrud ogsystemfejl

Skade påfysiskeaktiver

Interntbedrageri

Ansættelses-vilkår og

sikkerhedpå arbejds-

pladsen

Pct. af tabshændelser 2010 Pct. af tabshændelser 2009

FORDELING AF ANTAL TABSHÆNDELSER Pct.

Note: Udarbejdet på baggrund af Basel II-hændelseskategorier.

Målt på beløb udgør Eksternt bedrageri 32 pct. i 2010 mod 70 pct. i 2009.

0

20

40

60

80

Pct. FORDELING AF TABSBELØB

Eksterntbedrageri

Ordreafvikling,levering

og proces-forvaltning

Kunder,produkter ogforretnings-

praksis

Forretnings-nedbrud ogsystemfejl

Ansættelses-vilkår og

sikkerhedpå arbejds-

pladsen

Skade påfysiskeaktiver

Interntbedrageri

Pct. af tabsbeløb 2010 Pct. af tabsbeløb 2009

Note: Udarbejdet på baggrund af Basel II-hændelseskategorier.


9.3 Kapitalkrav

Koncernen anvender den standardiserede tilgang i henhold til Kapitalkravsdirektivet (CRD) til at be-regne risikovægtede aktiver for operationel risiko.

Beregningen baseres på en enkelt indikator: indkomst. Risikovægtede aktiver, beregnes som en procentdel af indkomsten med en sats mellem 12 pct. til 18 pct., afhængig af den i CRD definerede for-retningsaktivitet.

Operationelle hændelser, der resulterer i kredittab er en del af kreditrisikoberegningen.

9.4 Operationel risiko og stresstest

Koncernen har også i 2010 udarbejdet en stresstest vedrørende it-nedbrud. Den vigtigste mitigering for dette scenarie er ikke kapital men forebyggelse og beredskabsplaner.

Definitionen af stresstesten er; et tre dage langt it-nedbrud med ingen tilgængelige systemer, hvor kun-der og medarbejdere er ude af stand til at udføre transaktioner. Effekten er både kundeafgang og direkte tab som følge af systemnedbrud, for eksempel kundekompensationer.

93 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 FORSIKRINGSRISIKO

10. FORSIKRINGSRISIKO

94 10.1 Hvordan Danicas resultat påvirker Danske Bank koncernens

resultatopgørelse

94 10.2 Væsentligste risikofaktorer


96 10.3.1 Markedsrisiko

97 10.3.2 Livsforsikringsrisici

97 10.3.3 Operationel risiko

97 10.4 Risiko og følsomhedsanalyse

99 10.5 Kapitalkrav

94 FORSIKRINGSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Forsikringsrisiko i Danske Bank koncernen består af alle risici i selskaberne i Danica koncernen. De primære risici er markedsrisiko og livsforsikringsrisiko. Markedsrisikoen vedrører såvel risikoen for tab på Danicas egenkapitalinvesteringer som risikoen for tab på forsikringspolicer med et garanteret afkast, som følge af ændringer i dagsværdien af aktiver og forpligtelser. Sidstnævnte er særligt knyttet til bonusberettigede forsikringsaftaler. Livsforsikringsrisiko er knyttet til livsforsikrings- og pensions-produkter og er påvirket af ændringer i dødelighed, invaliditet, kritisk sygdom og lignende faktorer.

Indtjeningen fra forsikringsaktiviteter blev på 2,1 mia. kr. i 2010 mod 2,8 mia. kr. i 2009. Resultatet var påvirket dels af et positivt investeringsresultat af egenkapitalen, dels af at investeringsafkastet af kun-demidler i Danica Traditionel udgjorde 5,8 pct., hvorfor det var muligt at indtægtsføre risikotillæg og skyggekonto fra 2008 på 0,6 mia. kr. Risikotillægget, der beregnes som en andel af de forsikringsmæs-sige hensættelser, udgjorde 1,1 mia. kr. i 2010.

Hen imod udgangen af 2008 indgik den danske regering en aftale med Forsikring & Pension for at sikre den finansielle stabilitet på pensionsområdet. Et væsentligt element i aftalen var, at man indregner et tillæg på halvdelen af realkreditspændet i den løbetidsafhængige diskonteringssats (rentekurven), som pensionsselskaberne skal anvende til at beregne deres forpligtelser med. Det er i december 2010 besluttet at forlænge aftalen, indtil de kommende Solvens II-regler foreligger.

10.1 Hvordan Danicas resultat påvirker Danske Bank koncernens resultatopgørelse

Resultatet i Danica indregnes i koncernens resultat under posten “Indtjening fra forsikringsaktiviteter”. Resultatet består primært af investeringsafkastet på Danicas egenkapital og af risikotillægget.

Risikotillægget er den årlige betaling, Danica kan indtægtsføre fra de bonusberettigede aftaler. Risiko-tillægget udgør 0,64 pct. af de forsikringstekniske hensættelser (ca. 1,1 mia. kr.). Risikotillægget kan kun indtægtsføres, hvis det kan indeholdes i det realiserede resultat, og hvis der ikke er forbrugt af bonuspotentialet på fripoliceydelser som dækning for manglende kollektivt bonuspotentiale. Det reali-serede resultat opgøres i al væsentlighed som forskellen mellem årets investeringsafkast og ændringen i livsforsikringshensættelser. I det omfang, det ikke er muligt at indregne fuldt risikotillæg, overføres det resterende beløb til en skyggekonto og indtægtsføres i et senere regnskabsår, når investeringsafka-stet og det realiserede resultat tillader det.

Danske Banks white paper om Danica Pension indeholder yderligere oplysninger om Danicas bidrag til Danske Banks resultatopgørelse.

10.2 Væsentligste risikofaktorer

Danicas egenkapital vil blive påvirket af eventuelle tab på Danicas egne investeringer, på syge- og ulykkesforretningen og på livsforsikringskontrakter med garanterede ydelser eller investeringsgaranti-er. De væsentligste risikofaktorer for egenkapitalen er knyttet til markeds- og livsforsikringsrisici, men risikoen på egenkapitalen omfatter også operationel risiko.

VÆSENTLIGSTE RISIKOFAKTORER FOR DANICA KONCERNEN

Markedsrisici Livsforsikringsrisici Operationelle risici

Rente

Aktie

Kreditspænd

Valuta

Likviditet

Modparter

Koncentration

Levetid

Dødelighed

Invaliditet

Koncentration

It

Juridiske

Administrative

Bedrageri


Forsikringsrisici vedrører især livsforsikrings- og pensionsprodukter og i mindre omfang forsikring mod visse kritiske sygdomme og sundhedssikring. Størstedelen af risikoen på livforsikrings- og pen-sionsprodukter skyldes bonusberettigede forsikringsaftaler i Danmark og i mindre omfang unit-link kontrakter i Danmark, Sverige, Norge og Irland.

DANICAS TO TYPER LIVSFORSIKRING

Bonusberettigede aftaler (Danica Traditionel) Unit-link kontrakter (Danica Link og Danica Balance)

En dansk bonusberettiget aftale giver en garanteret ydelse baseret på den forsikringstekniske rente (0,5 pct. pr. 1. januar 2011). Den rente, der tilskrives på kundernes opspa-ring, fastsættes af livsforsikringsselskabet og kan ændres til enhver tid. Forskellen mellem den forsikringstekniske rente og den tilskrevne rente på kundernes opsparing kaldes bonus. Forsikringsaftaler med en forsikringsteknisk rente på p.t. 0,5 pct. er garanteret bonus, hvorimod aftaler med højere rente ikke har en sådan garanti.

Fordelingen af det realiserede resultat mellem forsikrings-tagerne reguleres af bekendtgørelsen om “kontributions-princippet”. Kontributionsprincippet, som er ændret med virkning fra 1. januar 2011, indebærer en opdeling af for-sikringsaftalerne i homogene grupper med hensyn til rente, forsikringsrisiko og omkostninger. Hver gruppe har sin egen kapitalbuffer (kollektivt bonuspotentiale).

Det realiserede resultat efter rentetilskrivning til kunderne, risikotillæg og ændringer i forsikringshensættelserne overføres til det kollektive bonuspotentiale. Det kollektive bonuspotentiale ejes i fællesskab af kunderne i den pågæl-dende gruppe og tjener som en risikostødpude.

En unit-link kontrakt er en aftale, hvor investeringerne regi-streres under de individuelle kunder, som enten selv kan be-stemme, hvordan deres pensionsmidler skal investeres, eller kan anmode forsikringsselskabet om at investere for sig.

Kunder med unit-link kontrakter modtager det faktiske afkast på investeringerne i stedet for et fast afkast og bærer hele investeringsrisikoen, medmindre der er tilknyttet en garanti til kontrakten.

Danica tilbyder to typer garantier til unit-link kunder: for Danica Link en garanteret ydelse (95 pct. af alle pensionsind-betalinger og positive investeringsafkast minus udgifter og forsikringspræmier); og for Danica Balance en garanti mod negative afkast.

Risikoen i forbindelse med unit-link kontrakter anses for at være meget lille, da det meste af risikoen bæres af kunderne eller afdækkes med finansielle instrumenter.

Danicas aktiviteter i udlandet udgør under 10 pct. af de samlede hensættelser og består især af unit-link kontrakter uden garanti. Risikoen på disse aktiviteter er derfor meget begrænset. Resten af dette afsnit vedrører Danicas aktiviteter i Danmark.

Tabellen herunder viser livsforsikringshensættelserne opdelt på disse forretningssegmenter i Danmark.

DANICAS BALANCE OPDELT PÅ FORRETNINGSSEGMENTER

31. december 2010, mia. kr. Traditionel Unit-link

Syge- og ulykkes-

forsikring

Kollektivt bonuspotentiale 1,7

Bonuspotentiale på fripoliceydelser 11,0

Øvrige hensættelser 167,8 44,7 8,2

Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt 180,5 44,7 8,2

31. december 2009, mia. kr. Traditionel Unit-link

Syge- og ulykkes-

forsikring

Kollektivt bonuspotentiale 2,8

Bonuspotentiale på fripoliceydelser 14,2

Øvrige hensættelser 164,3 34,1 8,1

Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, i alt 181,3 34,1 8,1


Danicas egenkapital er ikke direkte påvirket af de bonusberettigede kontrakter, da tab først dækkes af to kapitalstødpuder: kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripolicer.

Kollektivt bonuspotentiale er en kapitalstødpude, som ejes af kunderne, men som endnu ikke er fordelt på de enkelte policer. Bonuspotentiale på fripolicerne er summen af forskellen mellem den enkelte kundes opsparing og nutidsværdien af kundens garanterede ydelser.

Hvis investeringsafkastet af kundemidlerne for et år ikke dækker de garanterede ydelser til bonusbe-rettigede kontrakter, ændringer i livsforsikringshensættelserne og evt. andre forpligtelser, dækkes det manglende beløb først af kollektivt bonuspotentiale og dernæst af bonuspotentiale for fripolicer. Er der herefter stadig et udækket underskud, dækker egenkapitalen.


Danicas bestyrelse fastlægger de overordnede principper for Danicas risikostyring, og ledelsen overvå-ger løbende Danicas risici for at sikre, at principperne overholdes. Samtidig fastlægger bestyrelsen Da-nicas investeringsstrategi og følger op på resultatet. Ledelsen udarbejder specifikke investeringsplaner.

10.3.1 Markedsrisiko

Markedsrisiko for forsikringsaktiviteter består af risikoen for tab på Danicas egenkapitalinvesteringer og risikoen for tab på policer med garanti, som følge af, at dagsværdien af Danicas aktiver og forplig-telser ændrer sig. Ændringerne i dagsværdien kan skyldes ændringer i rentesatser og valutakurser, aktiekurser, ejendomspriser, kreditspænd og markedslikviditet. Hvis udstedere eller modparter mislig-holder deres forpligtelser, vil det også påvirke værdien. Der er renterisiko på forpligtelserne på grund af de garantier, Danica har udstedt. Hvis for eksempel markedsrenterne falder, stiger markedsværdien af forpligtelserne.

Bonusberettigede kontrakterFor at sikre at afkastet på kundernes opsparing matcher de garanterede ydelser på bonusberettigede policer, overvåger Danica løbende markedsrisikoen. Der udføres interne stresstests for at sikre, at Danica kan modstå betydelige tab på aktie- og krediteksponering i forbindelse med store ændringer i renteniveauet. Den del af renterisikoen, der ikke dækkes af obligationsbeholdningen, afdækkes med derivater.

Kreditspændrisikoen på obligationsbeholdningen er begrænset, eftersom ca. 67 pct. af beholdningen består af stats- og realkreditobligationer med høj rating (AA-AAA). Der er en kreditspændrisiko på den øvrige obligationsbeholdning. Håndteringen af denne risiko sker sammen med aktierisikoen.

Koncentrationsrisiko og modpartsrisiko er yderst begrænset på grund af interne investeringsbegræns-ninger og aftaler om sikkerhedsstillelse for derivater.

De fleste af obligationerne i Danicas obligationsbeholdning er i danske kroner og euro, og størstedelen af valutarisikoen på andre valutaer end euro er afdækket.

Når kunder overflytter eller tilbagekøber aftaler, kan Danica blive nødt til at sælge en del af beholdnin-gen og derved risikere at måtte sælge til en lav kurs. Danica mindsker denne likviditetsrisiko ved at investere en stor del af sine midler i likvide obligationer og aktier. Likviditetsrisikoen er også begræn-set, fordi betalingstidspunktet ved tilbagekøb og overflytning i en vis udstrækning kan afpasses efter forholdene på de finansielle markeder.

Ændringen af ”kontributionsprincippet” pr. 1. januar 2011, som indebærer, at kollektivt bonuspoten-tiale i modsætning til tidligere er fordelt på homogene grupper med hensyn til rente, forsikringsrisiko og omkostninger, vil alt andet lige betyde, at der sker en forøgelse af egenkapitalens risiko. Danica har derfor udarbejdet nye investeringsstrategier og afdækningsordninger for hver enkelt gruppe, hvilket har begrænset stigningen i risikoen.


Unit-link kontrakterPå omkring 85 pct. af unit-link kontrakterne er det kunderne, der bærer investeringsrisikoen. For de øvrige 15 pct. er der givet investeringsgarantier. Garantierne gælder kun på pensioneringstidspunktet og betales via et årligt gebyr. Danica styrer risikoen på de finansielle garantier i Danica Link via deri-vater og ved at omlægge investeringerne de sidste fem år inden udbetaling. Risikoen på garantierne i Danica Balance styres gennem omlægning af investeringerne under de enkelte kontrakter. På baggrund af disse afdæknings- og risikostyringsstrategier anser Danica investeringsrisikoen på garantier i unit-link produkter for at være meget beskeden.

Danicas egne investeringerUd over den markedsrisiko, der vedrører kundernes opsparing, er der en markedsrisiko forbundet med de investeringer, Danicas egenkapital er placeret i, samt de investeringer, der vedrører syge- og ulyk-kesforsikring. Danicas bestyrelse har fastlagt en særskilt investeringsstrategi for egenkapitalen, som primært er investeret i kortløbende obligationer.

Investeringer vedrørende syge- og ulykkesforsikringer følger stort set samme strategi som den, der anvendes for bonusberettigede policer, da disse har tilsvarende ydelser.

10.3.2 Livsforsikringsrisici

Livsforsikringsrisici vedrører dødelighed, invaliditet, sygdom og lignende faktorer. En stigning i leve-tiden vil for eksempel for visse pensionsordninger forlænge den periode, hvor der udbetales ydelser. Tilsvarende vil ændringer i dødelighed, sygdom og raskmeldinger påvirke livsforsikrings- og invalidi-tetsydelserne. Levetid eller en stigning i forventet levetid er den væsentligste livsforsikringsmæssige risikofaktor for Danica.

Danica foretager løbende aktuarmæssige vurderinger af livsforsikringsrisikoen for at beregne forsik-ringsforpligtelserne og gennemføre relevante forretningsmæssige justeringer. For livsforsikringspolicer beregner Danica forsikringsforpligtelserne i henhold til forventede dødsfaldsrater på grundlag af empi-riske data fra Danicas egen forsikringsbestand. Disse rater viser en sandsynlig stigning i den forventede levetid i fremtiden. Ved opgørelsen af livsforsikringshensættelserne er der for eksempel, udover den observerede levetid i dag, forudsat en yderligere forøgelse af levetiden på 1,4 år for en 65-årig mand og 1,1 år for en 65-årig kvinde. En 65-årig mand forventes således at leve yderligere knap 20 år, mens en 65-årig kvinde forventes at leve yderligere knap 22 år.

For syge- og ulykkesforsikringerne beregner Danica forsikringsforpligtelserne under hensyn til forvent-ningerne om omfanget af fremtidige raskmeldinger og genoptagelser af gamle sager. Forventningerne baseres på erfaringer fra Danicas eksisterende bestand af forsikringer og opdateres løbende.

For at begrænse tab på livsforsikring genforsikrer Danica en mindre del af de risici, der vedrører død og invaliditet. Danica genforsikrer også risikoen for tab ved katastrofer.

10.3.3 Operationel risiko

Operationel risiko omfatter blandt andet risikoen for tab som følge af fejl i it-systemer, juridiske tvister, utilstrækkelige eller fejlagtige procedurer og bedrageri. Danica begrænser de operationelle risici ved at anvende fastlagte forretningsgange og interne kontroller, der løbende opdateres og tilpasses Danicas aktuelle forretningsforhold.

10.4 Risiko og følsomhedsanalyse

Det er et lovkrav i Danmark, at forsikringsselskaber indberetter resultaterne af en række følsomheds-analyser, der kaldes det røde trafiklysscenarie, til Finanstilsynet.

Det røde trafiklysscenarie tester effekten af ændringer i renter, aktiekurser, ejendomspriser, valutaer og modpartsrisiko. Et selskab siges at være i rødt lys, hvis der ikke er tilstrækkelig kapital til at dække 1


pct. af livsforsikringshensættelserne, når selskabet stresses i det røde trafiklysscenarie. Bemærk, at det røde trafiklysscenarie er et kombineret scenarie, hvilket betyder, at alle stressfaktorer indtræder samti-dig. Hvis et selskab er i rødt trafiklys, inddrages Finanstilsynet i styringen af selskabets finanser.

Tabellen herunder viser effekten på Danicas egenkapital, kollektivt bonuspotentiale og bonuspoten-tialet på fripolicer af hver af stresstestene i det røde trafiklysscenarie (kreditspændrisiko og risici ved ændringer i dødelighed, levetid og invaliditet er ikke med i scenariet, men vises som yderligere oplys-ninger.)

For eksempel vil et fald på 12 pct. i aktiekurserne medføre et samlet tab på 2,0 mia. kr., hvoraf kollek-tivt bonuspotentiale tegner sig for 1,7 mia. kr. Eftersom det ikke er alle forsikringstagernes tab, der kan dækkes af kollektivt bonuspotentiale, dækker bonuspotentialet på fripolicer 0,1 mia. kr. Det resterende tab på 0,2 mia. kr. dækkes af egenkapitalen, fordi det stammer fra tab på egenkapitalinvesteringer og på investeringer i forbindelse med syge- og ulykkesforsikring.

FØLSOMHEDSANALYSE FOR DANICA

31. december 2010, mia. kr.

Ændring af kollektivt

bonuspotentiale

Tab absorberet af bonuspotentiale på

fripoliceydelserÆndring i

egenkapital

Rentestigning på 0,7 pct. point -0,4 - -0,3

Rentefald på 0,7 pct. point -0,1 - 0,4

Aktiekursfald på 12 pct. -1,7 -0,1 -0,2

Ejendomsprisfald på 8 pct. -1,2 - -0,2

Valutakursrisiko (VaR 99,0 pct.) -0,3 - -

Tab på modparter på 8 pct. -1,7 -0,6 -0,2

Stigning i kreditspænd på 1,0 pct. point -1,2 - -

Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct. -1,5 - -

Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct. 1,4 - -

Stigning i invalideintensiteten på 10 pct. -0,1 - -

31. december 2009, mia. kr.

Ændring af kollektivt

bonuspotentiale

Tab absorberet af bonuspotentiale

på fripoliceydelserÆndring i

egenkapital

Rentestigning på 0,7 pct. point -0,5 - -0,3

Rentefald på 0,7 pct. point 0,8 - 0,3

Aktiekursfald på 12 pct. -1,1 -0,6 -0,2

Ejendomsprisfald på 8 pct. -1,0 -0,2 -0,1

Valutakursrisiko (VaR 99,0 pct.) -0,2 - -

Tab på modparter på 8 pct. -1,1 -0,9 -0,1

Stigning i kreditspænd på 1,0 pct. point -0,8 - -

Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct. -1,0 -0,4 -

Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct. 1,3 - -

Stigning i invalideintensiteten på 10 pct. -0,1 - -

Af de to rentescenarier er rentestigningsscenariet det alvorligste for Danica. Den samlede virkning af alle trafiklysstresstest, herunder en rentestigning, men ikke et rentefald, ville være en reduktion af egenkapitalen på 0,6 mia. kr.11

11 Bemærk at den samlede virkning kan være forskellig fra summen af egenkapitaltabene i tabellen, eftersom bonuspotentialet kun kan anvendes en gang.


Danica har aldrig været i rødt lys og har en betydelig kapitalstyrke, jf. figur nedenfor, som blandt andet viser en sammenligning af kapitaloverdækningen ned til solvenskravet, før og efter det røde traffiklys-scenarie.12

0

10

20

30

40

50

Q4 09

Q1 10

Q2 10

Q3 10

Q4 10

Q4 09

Q1 10

Q2 10

Q3 10

Q4 10

Kollektivt bonuspotentiale Bonuspotentiale på fripoliceydelser

Overdækning (basiskapital) Solvenskrav

Faktisk kapital

Rødt trafiklysscenarie

RØDT TRAFIKLYS-SCENARIE FOR DANICA KONCERNENMia. kr.

10.5 Kapitalkrav

Danica er underlagt kapitalkrav i henhold til reglerne om forsikringsselskabers solvens. Pr. 31. decem-ber 2010 udgjorde Danicas kapitalkrav 8,0 mia. kr. mod 7,8 mia. kr. ultimo 2009.

Bemærk, at Danske Bank koncernen foretager fradrag i sin basiskapital svarende til Danicas kapital-krav reduceret med forskellen mellem Danicas basiskapital og den bogførte værdi af Danske Banks kapitalinteresser i Danica (se afsnit 3.5.2).

Ud over de lovmæssige kapitalkrav skal Danica opgøre et individuelt solvensbehov, som er en risiko-baseret opgørelse af kapitalbehovet i Danica. Alle danske forsikringsselskaber skal ligesom kreditinsti-tutter have en basiskapital, der mindst svarer til det største beløb af kapitalkravet og det individuelle solvensbehov.

Danica har udviklet en model til stresstest af alle relevante risikofaktorer, blandt andet aktiekurser, ejendomspriser, rentesatser og levetid. Det individuelle solvensbehov beregnes som det samlede ka-pitalkrav efter stresstest korrigeret for anvendelse af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser.

12 Den 30. juni 2010 fusionerede Danica Pension datterselskaberne Danica Pension I og Danica Liv III ind i Danica Pension. Fusionen forøgede solvenskravet med omkring 0,6 mia. kr. Den overskydende basiskapital blev ikke påvirket.


Solvens IISolvens II er den europæiske risikobaserede solvensopgørelse for forsikringsselskaber og forventes at træde i kraft den 31. december 2012.

Standardmodellen til beregning af solvenskrav under Solvens II blev testet i Quantitative Impact Studies (QIS 5) i perioden fra august til november 2010. Danica deltog både på koncernniveau og på selskabsniveau for alle områder i Danica koncernen. Der foreligger endnu ingen klar konklusion på resultaterne, fordi der stadig er en række større spørgsmål, der mangler at blive afklaret. F.eks. er me-toderne til beregning af livsforsikringshensættelser for bonusberettigede policer uklare, og eventuelle ændringer kan have betydelige konsekvenser.

I Solvens II fastlægges også nye regler for godkendt kapital i forsikringsselskaber. Danica har en stærk basiskapital, der består af 19,1 mia. kr. kernekapital (tier 1 kapital), 3,0 mia. kr. supplerende kapital (tier 2 kapital) og ingen tier 3 kapital og forventer ikke at få behov for yderligere kapital som følge af indførelsen af Solvens II.

101 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 PENSIONSRISIKO

11. PENSIONSRISIKO

102 11.1 Pensionsordninger


104 11.3 Modelanvendelse

105 11.4 Kapitalkrav

102 PENSIONSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Pensionsrisiko opstår som følge af, at koncernen er forpligtet til at afdække ydelsesbaserede pensions-ordninger. Værdiansættelsen er forbundet med usikkerhed, da denne pensionstype indebærer særligt langvarige forpligtelser og er baseret på aktuarmæssige forudsætninger. Pensionsrisiko omfatter blandt andet: • lavere afkast af de investerede midler end forventet, • ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, herunder diskonteringsrente og inflation, der medfører

en stigning i pensionsforpligtelsen og • at medlemmerne lever længere end forventet

Risikostyringen er tilrettelagt med henblik på at reducere risikoen blandt andet ved at definere forret-ningsmæssige målsætninger, herunder limits for eksponeringen målt ved VaR.

Til regnskabsmæssige formål værdiansættes ydelsesbaserede pensionsordninger i henhold IFRS (IAS 19).

Forud for IFRS-værdiansættelsen af pensionsforpligtelserne ved udgangen af året foretager Danske Bank koncernen en komplet vurdering af de underliggende forudsætninger. Ved udgangen af 2010 foretog koncernen mindre justeringer i parametrene, herunder inflation og diskonteringsrenter, for bedre at afspejle aktuelle markedsvilkår.

11.1 Pensionsordninger

Grundlæggende er der to typer af pensionsordninger:

Bidragsbaserede penionsordningerVed en bidragsbaseret ordning indbetaler arbejdsgiver et fast bidrag til en separat enhed og kan der-efter ikke forpligtes yderligere. Den akkumulerede pension medarbejderen er berettiget til afhænger af størrelsen af det aftalte bidrag, afkastet af de investerede midler samt de tilknyttede omkostninger. Usikkerheden omkring størrelsen af de fremtidige pensionsydelser påhviler derved medarbejderen. Ydelserne vil være påvirket af eksempelvis negativ udvikling på de finansielle markeder, i det omfang det påvirker de forvaltede midler. Koncernen har derfor ingen pensionsrisiko i relation til bidragsba-serede pensionsordninger, og omkostninger forbundet hermed udgiftsføres i resultatopgørelsen i takt med medarbejdernes optjening. Ydelsesbaserede pensionsordningerI ydelsesbaserede pensionsordninger indeholder aftalen en bestemmelse, der fastsætter pensionsydel-sen, som medarbejderen er berettiget til at modtage på tidspunktet for pensionering. Ydelsen er som regel udtrykt som en procentdel af medarbejderens løn umiddelbart før pensionering, eller som en procentdel af den gennemsnitlige løn under hele ansættelsesperioden. Pensionsydelserne er typisk livsvarige, hvilket øger usikkerheden for arbejdsgiveren omkring størrelsen af de fremtidige forplig-telser. Arbejdsgiverens bruttoforpligtelse fratrukket værdien af ordningernes aktiver indregnes som en forpligtelse. Forpligtelsen og pensionsomkostningerne er opgjort aktuarmæssigt.


Koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger afdækkes hovedsageligt via indbetalinger til uafhæn-gige pensionsfonde fra koncernen samt de omfattede medarbejdere. Fondenes bestyrelser varetager medlemmernes interesser i henhold til de gældende vedtægter og bestemmelser, og administrerer aktiverne ved at investere midlerne, således at indbetalingerne samt forventede afkast heraf dækker fremtidige pensionsudbetalinger til medlemmerne.

Derudover har koncernen i mindre omfang uafdækkede ydelsesbaserede pensionsordninger der ind-regnes direkte i balancen.

Koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger består af ordninger i Nordirland, Irland, Sverige samt flere ordninger af mindre omfang i Danmark. Samtlige ordninger er lukket for nytilgang med und-tagelse af den svenske ordning, som er en hybrid ordning, der sætter et maksimum for den løn, der


danner basis for optjeningen af pensionsydelser. Tabellen nedenfor giver et overblik over de forskellige ordninger.

KONCERNENS YDELSESBASEREDE PENSIONSORDNINGER

31. december 2010 Nordirland Irland Danmark Sverige

Nuværende pensionsordning Bidragsbaseret Cash balance Bidragsbaseret Hybrid

Status på ydelsesbaseret pensionsordning

Lukket for nytilgang

i 2004

Lukket for nytilgang

i 2008Lukket for nytilgang

Åben for nytilgang

Bruttoforpligtelse (mia. kr.)* 6,6 2,3 1,8 1,3

Medlemmer: Aktive

Udskudt

Pensionister

I alt

1.488

2.101

1.500

5.089

589

635

342

1.566

11

-

214

225

1.264

1.053

457

2.774

Note: Medlemmer i Sverige er omfattet af den erhvervsmæssige pensionsordning for den svenske banksektor (BTP ordningen). Ordningen er en kollektivt forhandlet aftale indgået mellem arbejdsgiverorganisationen (Bankinstitutens Arbetsgivareorga-nisation) og fagforeningen (Finansförbundet). I Norge, Finland, og Baltikum er medarbejderne omfattet af bidragsbaserede ordninger.

* Efter afviklingen af den ydelsesbaserede pensionsordning i Norge i 2005 har koncernen en tilbageværende forpligtelse vedr. førtidspensionering. Forpligtelsen udgjorde 0,1 mia. kr. ultimo 2010.

Anvendelsen af finansielle derivater til at reducere inflations- og renterisiko indgår som et centralt ri-sikostyringselement. Herigennem minimeres pensionsrisiciene ved at matche de fremtidige forventede pensionsudbetalinger med afkastet fra derivaterne samt de tilhørende aktiver.

På grund af pensionsforpligtelsernes særlige kompleksitet anvender koncernen ikke den normale limitstruktur. I stedet styres markedsrisici på basis af særlige opfølgnings- og overvågningsprincipper – såkaldte forretningsmæssige målsætninger.

Koncernen har etableret opfølgningsprocedurer i tilfælde af afvigelser fra disse målsætninger. All Risk- Komitéen har fastsat risikomål for koncernens pensionsfonde. Kvartalsvist følges der op på målsætnin-gerne i en særskilt risikorapportering, som analyserer de enkelte pensionsordningers økonomiske sta-tus, gennem følsomhedsberegninger og risikoen udtrykt som Value-at-Risk (VaR). Herunder er fastsat konkrete beløbsgrænser, som angiver acceptable niveauer for risikoeksponeringen.

Beregnet på basis af de gennemsnitlige aktuarmæssige forudsætninger udgjorde koncernens nettopen-sionsforpligtelse 0,2 mia. kr. ultimo 2010 mod 1,9 mia. kr. ultimo 2009. Udviklingen skyldes især en stigning i aktivværdierne, hvilket dels hidrører fra højere markedskurser på aktier og obligationer, og dels indbetalinger foretaget af koncernen til ordningerne. Bruttoforpligtelsen steg svagt som følge af en kombination af flere effekter, herunder svagt faldende gennemsnitlig diskonteringsrente.

104 PENSIONSRISIKO DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

YDELSESBASEREDE ORDNINGER

Mio. kr. 2010 2009

Nutidsværdi af uafdækkede pensionsforpligtelser 241 339

Nutidsværdi af pensionsforpligtelser, som er helt eller delvist afdækkede 11.937 11.539

Dagsværdi af ordningernes aktiver 11.960 9.988

Nettopensionsforpligtelse, ultimo 218 1.890

Aktuarmæssige gevinster eller tab som ikke indregnes i nettoforpligtelsen -39 -1.103

Nettopensionsforpligtelse indregnet efter IFRS, ultimo 179 787

Gennemsnitlige aktuarmæssige forudsætninger, ultimo (pct.) 2010 2009

Diskonteringsrente 5,2 5,4

Afkast af ordningernes aktiver 5,8 5,9

Inflation 2,9 3,0

Lønreguleringssats 3,8 3,8

Pensionsreguleringssats 3,0 3,1

Note: Middellevetiden for et pensionsmedlem opgjort pr. 31. december 2010 forudsættes at være 86,4 år (2009: 85,9 år) for en 60-årig mand, og 88,3 år (2009: 88,4 år) for en 60-årig kvinde.

Forskellen mellem koncernens nettopensionsforpligtelse (uden korridor) og den indregnede forpligtel-se i henhold til IFRS skyldes akkumulerede negative markedsværdireguleringer på 39 mio. kr. Regule-ringerne omfatter ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, for eksempel ændret diskonteringsrente og nye estimater for inflations- og lønudvikling, som ikke indregnes i IFRS forpligtelsen på grund af anvendelsen af korridorprincippet under IAS 19.

11.3 Modelanvendelse

Koncernens ydelsesbaserede pensionsforpligtelse er beregnet som nutidsværdien af de optjente ydel-ser og baseres på flere faktorer.

FAKTORER I BEREGNINGEN AF YDELSESBASEREDE PENSIONER

Demografiske faktorer Finansielle faktorer

Dødelighedsrate Renter

Medarbejderomsætning Fremtidige løn- og optjeningsniveauer

Invaliditet Inflation

Førtidspensioneringer Forventet afkast af ordningernes aktiver

Ydelsesbaserede pensionsordninger er især eksponeret overfor rente- og investeringsrisiko samt læn-gere levetider, idet ydelserne typisk forfalder mange år ud i fremtiden.

Koncernen anvender forskellige beregningsmetoder for pensionsforpligtelserne, der tjener hvert sit specifikke formål, som for eksempel opfyldelse af lokale myndigheders minimumskrav og sammensæt-ning af koncernregnskab.


METODER TIL BEREGNING AF KONCERNENS PENSIONSFORPLIGTELSER

Pensionsfondens interne beregnings-metode

IFRS regler for koncernregnskabet

Kapitalstyrings- principper

Risikostyrings- principper

Formål Overholde lokale minimumkrav til funding

Måling af driftsef-fekt og forpligtelse indregnet i koncern-regnskabet

Kapital- og solvenskrav Kvartalsmæssig opfølgning på ”for-retningsmæssige målsætninger” samt monitorering

Diskonteringsfaktor Primært en differen-tieret diskonterings-rente

Afkastet på AA-rated erhvervsobligation med en varighed der matcher forpligtelsen

Afkastet på AA-rated erhvervsobligation med en varighed der matcher forpligtelsen

Nulkuponrentekurven

Kommentar Danner grundlag for størrelsen af koncer-nens bidrag

Nettopensionsforplig-telsen er justeret for korridoren

Nettoforpligtelsen (ej korridor) fratrækkes i basiskapitalen

VaR anvendes som indikator

Øvrige aktuarmæssige forudsætninger end diskonteringsrenten kan variere mellem metoderne.

Koncernen foretager beregninger af markedsrisiko for ydelsesbaserede pensionsordninger hvert kvar-tal. Beregningerne omfatter for hver pensionsplan følsomheden på nettoforpligtelsen af ændringer i renter, aktiekurser og levetider (se tabellen nedenfor). Nettoforpligtelsen udtrykker forskellen mellem markedsværdien af aktiverne og nutidsværdien af forpligtelsen.

FØLSOMHEDSANALYSE

Mio. kr. Ændring i faktorer Effekt 2010 Effekt 2009

Aktiekurser -20 pct. -995 -895

Rente +1/-1 pct. +1.144/-895 +1.066/-697

Levetid +1 år -331 -256

Som supplement til følsomhedsanalysen beregner koncernen risikoen i de enkelte pensionsordninger udtrykt ved VaR med et konfidensniveau på 99,97 pct. og en horisont på 1 år. I dette scenarie afspejler volatiliteten på aktier (20 pct.) og korrelationen mellem renter og aktiekurser (25 pct.) normaliserede markedsdata. Varigheden af pensionsforpligtelserne reduceres til halvdelen, idet empiriske data viser, at inflationsrisiko reducerer renterisikoen på forpligtelserne med ca. 50 pct. på lang sigt. I 2010 blev det eftervist, at værdien af volatilitets- samt korrelationsparameteren var sat til passende værdier.

Ultimo 2010 udgjorde VaR 2.650 mio. kr. (ultimo 2009: 2.425 mio. kr.). Forøgelsen skyldes primært en stigning i britiske pund samt en justering af derivatporteføljen i den irske ordning. Opfølgning og rapportering bygger på en model, der også anvendes af Danske Markets i forbindelse med rådgivning af kunder indenfor livsforsikrings- og pensionsområdet. Modellen indeholder forud-sætninger om udviklingen i rentekurven, aktiekurser og korrelationen mellem renter og aktiekurser. I modellen indgår også værdien af pensionsforpligtelserne, som er beregnet ud fra antagelser om den demografiske og økonomiske udvikling. Endvidere er aktiverne i pensionsporteføljen medtaget i mo-dellen med deres varighed og konveksitet.

11.4 Kapitalkrav

I koncernens solvensopgørelse indregnes pensionsforpligtelser til dagsværdi i overensstemmelse med Finanstilsynets regler. Ikke indregnede akkumulerede aktuarmæssige gevinster/tab, jævnfør anvendel-sen af korridormetoden, tillægges/fratrækkes egenkapitalen, hvorefter ydelsesbaserede pensionsfor-pligtelser indgår med nettoværdien af forpligtelser og tilhørende aktiver. Pensionsrisiko er omfattet af koncernens ICAAP (se kapitel 3).

106 KONSOLIDERING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

12. KONSOLIDERING

107 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 KONSOLIDERING

Risikostyring 2010 er udarbejdet på baggrund af den koncerndefinition, der er anvendt i Årsrapport 2010, og som svarer til International Financial Reporting Standards (IFRS). I henhold til IFRS er Dan-ske Bank A/S’ datterselskaber de selskaber, hvori Danske Bank A/S direkte eller indirekte har bestem-mende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Danica er konsolideret i Danske Bank koncernens regnskab.

Koncernen er i henhold til EU-regler defineret som et finansielt konglomerat. Der er på den baggrund foretaget konsolidering via fradrag i koncernens basiskapital for Danicas kapitalkrav reduceret med forskellen mellem Danicas basiskapital og den regnskabsmæssige værdi af kapitalinteresserne. Danica Pensions overskudspolitik er i overensstemmelse med bekendtgørelse om kontributionsprincippet anmeldt til Finanstilsynet. Kontributionsprincippet og overskudspolitikken medfører, at forsikringsta-gerne oppebærer afkastet af og bærer risici på de aktiver, der er allokeret til dem. Danicas risikostyring samt de forskellige risikotyper, som Danica har pådraget sig som et led i dets forretning, og som vedrø-rer aktiver og forpligtelser, der er allokeret til forsikringstagerne, er præsenteret i kapitel 10.

I solvensopgørelsen pro rata konsolideres Danmarks Skibskredit A/S og LR Realkredit A/S, mens de i regnskab og risikooplysninger er behandlet som associerede virksomheder, dvs. indgår efter indre vær-dis metode. Danske Bank koncernen har ejerandele på henholdsvis 24 pct. og 31 pct. i de to selskaber. Danmarks Skibskredit A/S yder lån til rederier og shippingvirksomheder med pant i skibe. Selskabet havde medio 2010 en balancesum på 90 mia. kr. og en solvensprocent på 13,6. LR Realkredit A/S formidler fortrinsvis realkreditlån til ejendomme, der modtager en form for offentlig støtte. Selskabet havde medio 2010 en balancesum på 13 mia. kr. og en solvensprocent på 27,6.

Virksomheder, som er overtaget på grund af misligholdelse af forpligtelser, konsolideres i regnska-bet og vil blive solgt, så snart markedsforholdene tillader det. Disse virksomheder medregnes ikke i solvensopgørelsen, men kapitalinteresserne betragtes som unoterede aktier ved beregning af risikovæg-tede aktiver.

Begrænsninger i muligheden for udlodning af udbytte fra datterselskaber Alle kreditinstitutter og forsikringsselskaber under de respektive finanstilsyn er underlagt de lokale bestemmelser om kapitalgrundlag, hvilket begrænser muligheden for udlodning af udbytte.

Forsikringsselskabet Danica Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 er moderselskab for Danica Pension, der driver livsforsikringsvirksomhed. Statsanstalten for Livsforsikring, som blev privatiseret i 1990, er i dag en del af Danica Pension. Et af vilkårene for privatiseringen var, at man også efter privatiseringen skulle opfylde de berettigede bonusforventninger hos kunderne i Statsanstalten for Livsforsikring. Dette sker ved, at kunder fra det tidligere Statsanstalten for Livsforsikring får en andel af Danica Pen-sions overskud, hvis overdækningen på Danica Pensions egenkapital i forhold til solvenskravet når en vis størrelse. Forpligtelsen til at fordele et ekstra beløb løber, så længe der er ikraftværende policer fra Statsanstalten for Livsforsikring i Danica Pension, men der skal alene udgiftsføres beløb for de år, hvor overdækningens størrelse tilsiger det. Herudover er det hensigten ikke at betale udbytte i mindst 25 år at regne fra 1990. Indbetalt kapital og renter heraf kan dog udloddes.

108 KONSOLIDERING DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Nedenstående tabel viser forskellene mellem de almindelige konsolideringsprincipper og de princip-per, der anvendes ved solvensopgørelsen. Kun større, aktive datterselskaber vises.

KONSOLIDERINGSPRINCIPPER

Solvensopgørelse Konsolidering af regnskab

Konsolidering KapitalAssocierede

virksomhederFuld Pro rata fradrag Fuld

Danske Bank A/S, København

Kreditinstitutter

Realkredit Danmark A/S, Kgs. Lyngby x x

Sampo Bank plc, Helsinki x x

Sampo Housing Loan Bank plc, Helsinki x x

Northern Bank Limited, Belfast x x

Danske Bank International S.A., Luxembourg x x

Danmarks Skibskredit A/S, København x x

LR Realkredit A/S, København x x

ZAO Danske Bank, Skt. Petersborg x x

Forsikring

Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktie-selskab af 1999, København x x

Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab, København x x

Danica Pension Försäkringsaktiebolag, Stockholm x x

Danica Pensjonsforsikring AS, Trondheim x x

Danica Life Ltd., Dublin x x

Investerings- og ejendomsselskaber mv.

Danica Ejendomsselskab ApS, København x x

Danske Capital AS, Tallinn x x

Danske Capital Norge AS, Trondheim x x

Danske Capital Sverige AB, Linköping x x

Danske Corporation, Delaware x x

Danske Invest Management A/S, København x x

Danske Leasing A/S, Birkerød x x

Danske Markets Inc., Delaware x x

Danske Private Equity A/S, København x x

Fokus Krogsveen AS, Trondheim x x

home a/s, Åbyhøj x x

National Irish Asset Finance Ltd., Dublin x x

UAB Danske Lizingas, Vilnius x x

Selskaber overtaget i forbindelse med nødlidende engagementer (risikovægtet) x

109 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 DEFINITIONER

13. DEFINITIONER

110 DEFINITIONER DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Afviklingsrisiko Afviklingsrisiko er den risiko, der opstår ved afvikling af betalinger for eksempel for valutatransaktio-ner og handler med finansielle instrumenter, herunder derivater. Denne risiko opstår, såfremt betalin-ger afsendes af koncernen, inden det kan konstateres, at modparten har opfyldt sine forpligtelser.

Aktierisiko Aktierisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurserne

ALCOAsset/Liability Committee (ALCO) er etableret som et forum til overvågning og drøftelse af problem-stillinger inden for nedenstående områder:

• Asset Liability Management: udviklingen i koncernens balance• Likviditetsrisiko: opfølgning og modeller• Funding: strategi, planlægning og beslutningstagning• Markedsrisiko: rapportering om og opfølgning på stress- og backtest

ALCO henviser, i det omfang det er påkrævet, forhold vedrørende ovenstående områder til de rele-vante instanser som for eksempel All Risk-Komitéen. Group Credit, Group Finance, Danske Markets og Group Treasury er repræsenteret i ALCO.

All Risk-Komitéen Det er All Risk-Komitéens ansvar at styre samtlige risikotyper på tværs af koncernen. Ansvarsområ-derne omfatter:

• Fastsættelse af mål for nøgletal for kapital og kapitalsammensætning• Balancestyring• Den overordnede fundingstruktur• Fastlæggelse af generelle principper for måling og styring af samt rapportering om koncernens

risici• Risikopolitikker for forretningsområderne• Den overordnede investeringsstrategi• Kapitaludnyttelse

Herudover behandles risikorapporter, der skal forelægges bestyrelsen eller et af dens udvalg. All Risk-Komitéen består af direktionsmedlemmer samt cheferne for Group Risk, Danske Markets, Group Treasury og Credit Portfolio Management under Group Credit. Der afholdes 10-12 møder om året.

Bidragsbaserede pensionsordninger En bidragsbaseret pensionsordning er en ordning, hvor ydelsen kommer til udbetaling efter ansæt-telsesforholdets ophør, og hvor arbejdsgiveren indbetaler faste bidrag til en separat enhed og ikke har yderligere forpligtelser. Medarbejderens optjente pensionsydelse afhænger af de aftalte bidrags størrelse samt af udviklingen i afkastet af de investerede pensionsmidler og de omkostninger, der er forbundet dermed.

CRD-reglerne Den Europæiske Unions kapitaldækningsregler i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF med tilhørende ændringer, som er indarbejdet i bekendtgørelse om kapitaldækning af 28. oktober 2010. CRD-reglerne er baseret på Basel II-retningslinjerne.

Danica koncernen Danica koncernen varetager Danske Bank koncernens aktiviteter på livsforsikrings- og pensionsmarke-det.

Danske Analyse Danske Analyse er Danske Bank koncernens analyseafdeling og udarbejder analyser af økonomiske og finansielle faktorer, der har betydning for koncernen og dens kunder.


Danske Markets Danske Markets har ansvaret for Danske Bank koncernens aktiviteter på de finansielle markeder.

Det individuelle solvensbehovDet individuelle solvensbehov er den basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække de risici som et institut er eksponeret mod. Det individuelle solvensbehov er ifølge dansk lovgivning defineret som tilstrækkelig basiskapital divideret med risikovægtede aktiver. Solvensbeho-vet beregnes i Danske Bank ud fra følgende mål, hvoraf det højeste er det bestemmende:

• Kapitalkravet i henhold til koncernens interne model for økonomisk kapital • Kapitalkravet under Søjle I, hvortil der lægges ekstra kapital for at dække risici, som ikke dækkes

under Søjle I (Søjle I+)• Kapitalkravet under overgangsbestemmelserne i CRD (på grundlag af Basel I).

Eksekutivkomitéen Eksekutivkomitéen, der ledes af koncernens CEO, fungerer som et koordinerende forum. Komitéen fokuserer på aktiviteterne på tværs af koncernen og med særligt fokus på samspillet mellem stabsfunk-tioner og produktleverandører på den ene side og de enkelte enheder og landeorganisationer på den anden. Eksekutivkomitéen deltager ikke i kreditbevillingsprocessen.

Floor risk Floor risk er risikoen for tab af indtjening på indlån, hvis markedsrenterne nærmer sig nul. Risikoen måles som effekten af et rentefald på 1 procentpoint på nettorenteindtægterne over en 12-måneders periode.

Forretningsrisiko Forretningsrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i eksterne eller interne forhold, der skader koncernens omdømme eller overskud uden en tilsvarende mulighed for justering af udgifter. For-retningsrisiko er primært drevet af begivenheder, der ligger udenfor koncernens kontrol. Denne type risiko omfatter tab, der ikke er relateret til andre former for risici. Forretningsrisici vil vise sig som et uventet fald i indtjening eller en uventet stigning i udgifter.

Forsikringsrisiko Forsikringsrisiko i Danske Bank koncernen defineres som alle former for risici i Danica koncernen, herunder markedsrisiko, livsforsikringsrisiko, forretningsrisiko og operationel risiko.

Generel risiko Generel risiko er risikoen for tab på positioner i handelsbeholdningen som følge af generelle ændringer i markedspriserne, herunder renter, valutakurser, aktiekurser og råvarepriser.

Group Risk Group Risk har det overordnede ansvar for koncernens risikopolitikker og for overvågning af og rap-portering om risici på tværs af risikotyper og organisatoriske enheder. Chefen for Group Risk, Chief Risk Officer, har direkte reference til koncernens ordførende direktør og er medlem af Eksekutivkomi-téen.

Group Risk understøtter den øvrige risikostyringsorganisation i forbindelse med risikostyringspraksis og rapportering.

Group Treasury Group Treasury har det overordnede ansvar for koncernens treasury-styring og understøtter tilvejebrin-gelsen af likviditet og den daglige likviditetsstyring.

ICAAP Koncernens Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP) omfatter en vurdering af kapital-behovet under Søjle II. I ICAAP identificeres og måles koncernens risici, og det sikres, at koncernen har tilstrækkelig kapital i forhold til risikoprofilen. Ligeledes sikres det, at der anvendes og videreud-


vikles ordentlige risikostyringssystemer. Som led i ICAAP beregnes koncernens individuelle solvens-behov blandt andet ved hjælp af interne modeller, og der udføres stresstest for at sikre, at koncernens kapital er tilstrækkelig til at understøtte den fastlagte forretningsstrategi.

Én gang årligt forelægges den fulde ICAAP-rapport for bestyrelsen til godkendelse, og rapporten opda-teres kvartalsvis i kort form.

IFRS International Financial Reporting Standards.

InflationsrisikoInflationsrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i de handlede, fremtidige inflationsrater.

Kapitalkrav Det lovbestemte minimumskapitalkrav er 8 pct. af risikovægtede aktiver.

Komitéen for operationel risikoKomitéen for operationel risiko bistår direktionen i dennes opgaver i forbindelse med styringen af den operationelle risiko. Komitéens opgaver omfatter blandt andet:

• Identifikation, overvågning og styring af aktuelle og mulige operationelle risici for koncernen• Håndtering af ”kritiske risici”, hvilket vil sige risici, hvor et forretningsområdes ledelse eller komi-

téen selv vurderer, at der er behov for opfølgning og yderligere rapportering• Opfølgning på undersøgelser og rapportering, som tilsynsmyndighederne gennemfører, samt rap-

portering til direktionen om forhold vedrørende koncernens operationelle risici. Opfølgning på rapporter fra Intern Revision og rapportering til direktionen om usædvanlige forhold

• Udarbejdelse af ledelsesinformation om for eksempel it-sikkerhed, fysisk sikkerhed, ”business con-tinuity” samt compliance.

Koncernkredit (Group Credit)Koncernkredit har det overordnede ansvar for kreditprocessen i alle koncernens forretningsområder. Dette omfatter ansvar for udvikling af kreditklassificerings- og værdiansættelsesmodeller samt for an-vendelsen af disse i den daglige bevillingsproces i de lokale enheder. De lokale kreditkontorer refererer til Koncernkredit.

Koncernøkonomi (Group Finance)Koncernøkonomi har det overordnede ansvar for koncernens finansielle rapportering, budgetter, risiko-styring og strategiske forretningsanalyse, herunder de værktøjer, der anvendes i forretningsområderne til performanceopfølgning og analyse. Koncernøkonomi har desuden ansvaret for koncernens investor relationer, corporate governance, kapitalstruktur samt fusioner og virksomhedsopkøb. Afdelingen vare-tager desuden den daglige styring af operationelle risici og markedsrisici.

KonverteringsfaktorKonverteringsfaktoren (Conversion Factor (CF)) angiver den forventede udnyttelse af en given facilitet på tidspunktet for misligholdelse og anvendes ved beregning af eksponering ved misligholdelse (Expo-sure at Default (EaD)). Ved CF-estimering anvendes egne, interne data for misligholdelse. Ligesom for LGD-estimering udarbejder koncernen estimater for både aktuelle (point-in-time (PIT)) og downturn-parametre.

Kreditkomitéen Kreditkomitéen består af medlemmer af direktionen og chefer fra Koncernkredit.

Kreditkomitéen behandler kreditansøgninger, som overstiger forretningsområdernes kreditbeføjelser. Ansøgningerne, som forinden har været behandlet af det enkelte forretningsområdes kreditkontor, fremsendes af områdets kreditchef.

Kreditkomitéen har desuden ansvaret for at udforme operationelle kreditpolitikker og træffe prin-cipielle afgørelser i kreditsager. Det er bestyrelsen, der fastsætter bevillingsbeføjelserne. Herudover


deltager Kreditkomitéen i beslutninger vedrørende værdiansættelse af koncernens udlånsportefølje i forbindelse med nedskrivninger.

KreditrisikoKreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres beta-lingsforpligtelser over for Danske Bank koncernen. Kreditrisikoen omfatter også lande-, udvandings- og afviklingsrisici. Kreditrisikoen på derivatforretninger (OTC), som også benævnes modpartsrisiko, er risikoen for tab som følge af en kundes misligholdelse af derivatforretninger med koncernen.

Kreditspændrisiko Kreditspændrisiko på erhvervsobligationer er risikoen for tab som følge af ændringer i kreditspænd.

LanderisikoLanderisiko er risikoen for tab på grund af økonomiske vanskeligheder eller politisk uro i et land, her-under også risikoen for tab som følge af nationalisering, ekspropriation og gældsomlægning.

Leverage ratioLeverage ratio defineres som kernekapitalen divideret med korrigerede aktiver. Til forskel fra Basel II-beregningen af risikovægtede aktiver tager leverage ratio ikke højde for, at forskellige aktiviteter i finansinstitutters regnskaber indebærer forskellige risikoniveauer.

Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af

• at koncernens finansieringsomkostninger stiger uforholdsmæssigt• at koncernen afskæres fra at indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering • at koncernen i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser på grund af

manglende finansiering.

Loss given default Tab ved misligholdelse (Loss Given Default (LGD)) udtrykker det forventede tab på et engagement og angiver, hvor stor en procentdel af den forventede udnyttelse af en facilitet, der vil blive tabt, hvis kunden misligholder sine forpligtelser. Koncernen foretager en downturn-justering, som afspejler de tab, der identificeres i downturn-perioder. Denne downturn-justering afspejler de mest ugunstige øko-nomiske forhold i den estimerede periode, og disse estimater anvendes ved beregning af koncernens risikovægtede aktiver.

Markedsrisiko Markedsrisikoen er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsværdien af finansielle fordringer og forpligtelser på grund af ændringer i markedspriser, -kurser eller -satser.

Modpartsrisiko Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af en kundes misligholdelse af over-the-counter (OTC) derivatforretninger.

Operationel risiko Operationel risiko er risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller utilstrækkelige interne pro-cesser, menneskelige eller systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder. Denne definition omfatter juridiske risici, men ikke strategiske risici og omdømmerisici.

ORIS Operational Risk Information System.

PensionsrisikoPensionsrisiko opstår som følge af koncernens forpligtelser i forbindelse med ydelsesbaserede pen-sionsordninger. Opgørelsen er forbundet med usikkerhed, fordi pensionsordninger af denne type indebærer langvarige forpligtelser og er baseret på aktuarmæssige forudsætninger. Pensionsrisikoen omfatter risici for:


• Lavere afkast af de investerede midler end forventet• Ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, herunder diskonteringssats og inflation, der medfører

en stigning i pensionsforpligtelsen• At medlemmerne lever længere end forventet.

Realkreditspændrisiko Realkreditspændrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i spændene på realkreditrelaterede obligationer.

Renterisiko Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenterne.

Risikopolitik For at sikre at koncernens forretningsområder holder sig inden for de ønskede risikorammer, har besty-relsen vedtaget en overordnet risikopolitik, der styrer al risikotagning i koncernen. På baggrund af den overordnede risikopolitik udarbejdes operationelle risikopolitikker for de væsentligste forretningsom-råder. Disse forelægges koncernens All Risk-Komité til godkendelse.

RWA Risikovægtede aktiver (Risk-Weighted Assets) i forbindelse med kreditrisiko, markedsrisiko og opera-tionel risiko.

Råvarerisiko Råvarerisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i råvarepriserne.

Sandsynlighed for misligholdelse Sandsynlighed for misligholdelse (Probability of Default (PD)) er en kreditrisikoparameter. Point-in-time (PIT) PD angiver sandsynligheden for, at en kunde misligholder et lån inden for de kommende 12 måneder. Beregningen af sandsynligheden for misligholdelse er baseret på input, som er følsomt over for den underliggende konjunkturcyklus. Det resulterer i PD-estimater, der afspejler ændringer i de generelle økonomiske forhold. I en given portefølje ændrer det samlede PIT PD-niveau sig således over tid. De underliggende PD-bånd, som afgrænser ratingkategorierne på koncernens ratingskala (Master Scale), er faste, og over tid ændrer den procentvise kundeandel i hver kategori sig i forhold til kon-junkturcyklussens indvirkning på modelinputtet. Den beregnede PIT PD konverteres til en through-the-cycle (TTC) PD, som anvendes ved beregning af koncernens risikovægtede aktiver. Det beregnede TTC PD-niveau er baseret på steady-state makroøkonomiske data.

Solvens II De nye risikobaserede solvensregler for forsikringsselskaber i Europa.

Solvensprocent Basiskapital divideret med risikovægtede aktiver.

Specifik risiko Den specifikke risiko er risikoen for tab på handelsporteføljen, som kan tilskrives en specifik udsteder af et finansielt instrument.

SREP Supervisory Review and Evaluation Process.

Statsspændrisiko Statsspændrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i spænd på statsobligationer og andre stats-garanterede obligationer.


Valutarisiko Valutarisiko er risikoen for tab på positioner i fremmed valuta som følge af ændringer i valutakurserne.

VaR Value at Risk. Anvendes til opgørelse af markedsrisiko.

Ydelsesbaserede pensionsordninger I en ydelsesbaseret pensionsordning indeholder pensionsaftalen en bestemmelse om den pensions-ydelse, som medarbejderen vil være berettiget til ved pensionering. Ydelsen udgør typisk en procent-del af medarbejderens slutløn umiddelbart før pensionering, men kan også udgøre en procentdel af gennemsnitslønnen over hele ansættelsesperioden. Pensionsydelsen vil typisk komme til udbetaling i hele medarbejderens resterende levetid, hvilket forøger arbejdsgiverens usikkerhed om størrelsen af de fremtidige forpligtelser.

Økonomisk kapital Økonomisk kapital er den kapital, der opgjort ud fra koncernens egne modeller, er nødvendig for at dække uventede tab inden for 1 år med et konfidensinterval på 99,9 pct. for så vidt angår kreditrisiko. Ved beregningen af økonomisk kapital medregnes alle relevante risikotyper, herunder koncentrations- og migrationsrisici, og der tages hensyn til diversifikation inden for de enkelte risikotyper. Derimod tages der i opgørelsen på tværs af risikotyper ikke hensyn til de potentielle fordele ved diversifikation mellem de forskellige risikotyper.

Beregningen af økonomisk kapital til dækning af kreditrisiko baseres på aktuelle værdier (point-in-time) for PD, LGD og CF og vil derfor svinge med konjunkturcyklussen. Effekten af sådanne udsving søges identificeret ved stresstest.

116 BILAG A DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

BILAG AOPLYSNINGER I MEDFØR AF BEKENDTGØRELSE OM KAPITALDÆKNING(SØJLE III)

Generelle krav 117

Punkt 1-2 (CRD, bilag XII, del 2, punkt 1-2)

Basiskapital og kapitalkrav 117


Individuelt solvensbehov 119

Punkt 5-10 (oplysninger, som ikke er påkrævede i henhold til CRD,

men i medfør af dansk lovgivning)

Modpartsrisiko 120

Punkt 11 (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5)

Kreditrisiko 122


Øvrige risici 136


Anvendelse af særlige instrumenter eller metoder 141

Punkt 21-23 (CRD, bilag XII, del 3, punkt1-3)

117 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 BILAG A

Formålet med dette bilag er at opfylde de oplysningsforpligtelser, der er fastsat i kapitalkravsdirektivet (CRD, 2006/48/EF) og den danske kapitaldækningsbekendtgørelse (bilag 20) af 28. oktober 2010.

Indholdet er opstillet på samme måde som indholdet i bilag 20 i den danske kapitaldækningsbekendt-gørelse. Der er for hvert punkt anført krydsreference i parentes til det tilsvarende krav i CRD. Hvert punkt indeholder enten en henvisning til det afsnit i Risikostyring 2010, som omfatter de relevante oplysninger, eller uddybende materiale.

Generelle kravPunkt 1 (CRD, bilag XII, del 2, punkt 1) Koncernens målsætninger og risikopolitikker er beskrevet i Risikostyring 2010. De generelle målsæt-ninger og politikker for risikostyringen er beskrevet i rapportens kapitel 2 og 3, og målsætninger og politikker for hver risikokategori er beskrevet i kapitel 5-11.

Punkt 2, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 2, litra a)Navnet på det kreditinstitut, for hvilket direktivets krav finder anvendelse, er Danske Bank A/S.

Oplysningerne i nærværende bilag og i Risikostyring 2010 er opgjort på koncernbasis, med undtagelse af tallene i punkt 5-10 i nærværende bilag, som er baseret på den relevante juridiske enhed (Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S).

Punkt 2, litra b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 2, litra b) For oplysninger om forskelle i konsolideringsgrundlaget mellem regnskabet og solvensopgørelsen se Risikostyring 2010, kapitel 12.

Punkt 2, litra c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 2, litra c) Det bemærkes, at oplysningskrav om eventuelle hindringer for en hurtig overførsel af kapitalressourcer eller tilbagebetaling af fordringer mellem modervirksomheden og dens dattervirksomheder skal ses i relation til de tilfælde, hvor kompetente myndigheder indenfor EU har undtaget engagementer, som et kreditinstitut har med en modpart indenfor samme koncern, i kreditinstituttets opgørelse af risikovæg-tede aktiver (dvs. engagementet kan 0-pct. vægtes). Det danske Finanstilsyn tillader ikke en sådanne 0-pct. vægtning.

Se indvidere Risikostyring 2010, kapitel 12 for beskrivelser af begrænsninger i muligheden for udlod-ning af udbytte fra Danske Banks datterselskaber.

Basiskapital og kapitalkravPunkt 3, litra a-e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 3, litra a-e) For oplysninger om basiskapitalen se Risikostyring 2010, afsnit 3.5.


Punkt 4, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 4, litra a) For metoder til opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov se Risikostyring 2010, afsnit 3.2-3.4.

Punkt 4, litra b-e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 4, litra b)-e) og punkt 9, litra a-g (CRD, bilag XII, del 2, punkt 9)

KAPITALKRAV OG RISIKOVÆGTEDE AKTIVER

Kapitalkrav Risikovægtede aktiver

Mio. kr. 2010 2009 2010 2009

Kreditrisiko:

IRB-metoden

Institutter 1.318 1.420 16.481 17.750

Erhvervsvirksomheder mv. 21.912 24.311 273.895 303.885

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom 6.916 5.131 86.446 64.136

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer 330 383 4.131 4.783

Øvrige detaileksponeringer 1.804 2.281 22.550 28.512

Securitisering 3.006 3.120 37.572 39.001

Aktiver uden modparter 1.318 986 16.474 12.329

IRB-metoden i alt 36.604 37.632 457.549 470.396

Standardmetoden for kreditrisiko

Centralregeringer eller centralbanker 9 29 112 357

Regionale eller lokale myndigheder 66 29 831 363

Offentlige enheder 25 11 314 138

Institutter 166 164 2.071 2.046

Erhvervsvirksomheder mv. 10.131 9.520 126.634 118.994

Detailkunder 3.071 2.840 38.390 35.502

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom 3.054 2.892 38.170 36.156

Restance eller overtræk 638 577 7.977 7.218

Securitiseringspositioner 37 65 464 813

Andre poster og aktiver uden modparter 251 244 3.143 3.055

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 17.448 16.371 218.106 204.642

Modpartsrisiko 2.980 2.300 37.246 28.744

Kreditrisiko i alt 57.032 56.303 712.901 703.782

Markedsrisiko:

Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter 2.645 2.715 33.057 33.933

Poster med positionsrisiko: Aktier mv. 177 71 2.212 887

Poster med positionsrisiko: Råvarer 30 103 378 1.284

Poster med leveringsrisiko mv. 6 - 78 9

Interne modeller (VaR-modeller) 605 674 7.559 8.420

Samlet valutaposition - - - -

Markedsrisiko i alt 3.463 3.563 43.284 44.533

Operationel risiko i alt 7.042 6.874 88.025 85.927

Risikovægtede aktiver i alt 844.210 834.242

Kapitalkrav i alt 67.537 66.739


Individuelt solvensbehov (oplysninger, som ikke er påkrævede i henhold til CRD, men i medfør af dansk lovgivning)Punkt 5, litra a-b. For metoder til opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov se Risikostyring 2010, afsnit 3.2-3.4.

De metoder, der generelt anvendes for koncernen, anvendes ligeledes for de enkelte juridiske enheder, herunder Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S.

Punkt 6-10.

I overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsen vises i nedenstående tabel tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov for de juridiske enheder Realkredit Danmark A/S og Danske Bank A/S (moderselskabet i Danske Bank koncernen). De øvrige tal, der vises i nærværende bilag, er opgjort på koncernbasis (for Danske Bank koncernen).

Differencen mellem den tilstrækkelige basiskapital for Danske Bank koncernen og den tilstrækkelige basiskapital for Danske Bank A/S skyldes forskelle i den lovregulerede opgørelse for henholdsvis kon-cern og moderselskab.

Risikostyring 2010, afsnit 3.2-3.4, indeholder en beskrivelse af de elementer, der indgår i beregnin-gerne.


INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV – DANSKE BANK

Danske Bank koncernen Danske Bank A/S

31. december 2010 Mia. kr.Pct. af risiko-

vægtede aktiver Mia. kr.Pct. af risiko-

vægtede aktiver

Kreditrisiko 51,4 6,1 51,4 7,7

Markedsrisiko 6,6 0,8 6,6 1,0

Operationel risiko 7,0 0,8 7,0 1,1

Øvrige risici 8,4 1,0 8,4 1,2

Internt opgjort tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 73,4 8,7 73,4 11,0

Tillæg for risici i søjle I+ 16,6 2,0 2,2 0,4

Tillæg for overgangsregler - - - -

Tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 90,0 10,7 75,6 11,4

Basiskapital 149,7 17,7 145,5 21,9

Kapitalbuffer 59,7 7,0 69,9 10,5

INDIVIDUELT SOLVENSBEHOV – REALKREDIT DANMARK

Realkredit Danmark koncernen Realkredit Danmark A/S

31. december 2010 Mia. kr.Pct. af risiko-

vægtede aktiver Mia. kr.Pct. af risiko-

vægtede aktiver

Kreditrisiko 10,7 9,3 10,7 9,3

Markedsrisiko 0,1 0,1 0,1 0,1

Operationel risiko 0,6 0,5 0,6 0,5

Øvrige risici 0,3 0,3 0,3 0,3

Internt opgjort tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 11,7 10,2 11,7 10,2

Tillæg for risici i søjle I+ 0,1 0,1 0,1 0,1

Tillæg for overgangsregler 13,0 11,2 13,0 11,2

Tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov 24,8 21,5 24,8 21,5

Basiskapital 45,4 39,4 45,4 39,4

Kapitalbuffer 20,6 17,9 20,6 17,9

ModpartsrisikoI nærværende bilag omfatter modpartsrisiko såvel derivater som repoforretninger. I Risikostyring 2010, kapitel 5, er repoudlån indregnet under kreditrisiko.

Punkt 11, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra a)Koncernen anvender markedsværdimetoden som beskrevet i kapitaldækningsbekendtgørelsen ved beregning af risikovægtede aktiver for modpartsrisiko.

Koncernen tager også højde for modpartsrisiko ved beregningen af økonomisk kapital i forbindelse med ICAAP under Søjle II (se Risikostyring 2010, afsnit 3.4). Ved beregningen af økonomisk kapital opgøres modpartsrisiko som den effektive forventede positive eksponering (Expected Positive Expo-sure (eEPE)), som så multipliceres med α. Multiplikatoren α, som er fastsat til 1,4, udtrykker effekten af anvendelsen af en forventet eksponering i stedet for den stokastiske eksponering i en fuld eEPE-simulering.

Modpartsrisiko er omfattet af den generelle kreditproces, herunder godkendelse af lines (se Risikosty-ring 2010, afsnit 5.2, 5.10 og 6).


Punkt 11, litra b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra b) For politikker se Risikostyring 2010, afsnit 6.1.

Punkt 11, litra c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra c)Oplysninger om politikker for wrong-way risk er ikke relevant, idet koncernen anvender markedsvær-dimetoden.

Punkt 11, litra d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra d)For virkningen af den sikkerhedsstillelse, virksomheden skal tilvejebringe, såfremt enkreditrating nedjusteres, se Risikostyring 2010, afsnit 8.2.

Punkt 11, litra e-f (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra e-f)For oplysninger om modpartsrisikoeksponering (EAD), herunder nettingfortjenester, nettet aktuelt kreditengagement og sikkerhedsstillelse, se Risikostyring 2010, afsnit 6.2.

For bruttoværdien af derivater med positiv dagsværdi se Danske Banks Årsrapport 2010, note 16.

Punkt 11, litra g (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra g)Koncernen anvendte ikke risikoafdækning af modpartsrisiko ved hjælp af kreditderivater i 2010.

Punkt 11, litra h (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra h)For fordeling af kreditderivater på købte og solgte kontrakter mv. henvises til Danske Banks Årsrapport 2010, note 16.

Punkt 11, litra i (CRD, bilag XII, del 2, punkt 5, litra i)Ikke relevant i forhold til α, da koncernen anvender markedsværdimetoden.


Kreditrisiko Koncernens eksponeringsværdier er i nærværende bilag anført som eksponering ved misligholdelse (Exposure at Default (EaD)). I Risikostyring 2010, kapitel 5, er udgangspunktet derimod de regnskabs-mæssige værdier. I nedenstående tabel vises forskellen mellem krediteksponering på basis af regn-skabsmæssige værdier og krediteksponering på grundlag af EaD ultimo 2010.

FRA KREDITEKSPONERING TIL EKSPONERING VED MISLIGHOLDELSE (EAD)

Mio. kr. 2010

Krediteksponering vedr. udlånsaktiviteter 2.363.456

Aktier og obligationer 57.158

Lånetilbud og genkaldelige kredittilsagn 395.752

Modpartsrisiko (repo reverse) -306.962

LR Realkredit A/S og Danmarks Skibskredit A/S 18.950

Øvrige 98.601

Uvægtet eksponering 2.626.955

Justering for CF 318.195

Krediteksponering (EaD) 2.308.760

Fordeling i kapitaldækningssammenhæng

IRB-metoden 1.775.854

Standardmetoden 532.906

Krediteksponering (EaD) 2.308.760

Punkt 12, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra a-b) Den regnskabsmæssige definition af værdiforringede fordringer er fordringer, hvor der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse, og nedskrivningsbeløbet fastsættes individuelt. Det drejer sig om eksponeringer i ratingkategori 10 og 11.

Den regnskabsmæssige definition af fordringer i restance er fordringer i ratingkategori 5-9, som er i restance, eller hvor der forekommer ubevilgede overtræk.


Punkt 12, litra b-12.c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra c)

KREDITEKSPONERING (EAD) 2010 2009

Mio. kr. 31. december Gennemsnit 31. december

IRB-metoden

Institutter 95.628 79.857 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 810.612 806.124 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom 665.956 651.482 623.654

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer 41.313 42.976 45.442

Øvrige detaileksponeringer 114.552 123.359 129.656

Securitisering 31.317 33.478 35.261

Aktiver uden modparter 16.476 20.507 14.911

IRB-metoden i alt 1.775.854 1.757.783 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 211.843 195.586 206.010

Regionale eller lokale myndigheder 4.156 3.206 2.255

Offentlige enheder 1.573 1.774 693

Multilaterale udviklingsbanker 133 131 127

Internationale organisationer - - -

Institutter 7.835 8.750 8.835

Erhvervsvirksomheder mv. 133.902 132.393 126.684

Detailkunder 60.092 56.108 53.702

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom 102.015 103.030 103.302

Restance eller overtræk 5.171 5.284 5.391

Securitiseringspositioner 1.089 1.208 1.460

Andre poster og aktiver uden modparter 5.097 4.904 4.918

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 532.906 512.374 513.377

Krediteksponering (EaD) i alt 2.308.760 2.270.157 2.235.723

Note: Den gennemsnitlige eksponering for 2010 er beregnet som det simple gennemsnit ud fra kvartalsvise observationer for hver eksponeringskategori.


Punkt 12, litra d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra d)

GEOGRAFISK FORDELING AF KREDITEKSPONERING (EAD)

Europa i øvrigt

Nord- amerika

Verden i øvrigt31. december 2010, mio. kr. Danmark Finland Sverige Irland

Stor- britannien Baltikum Norge

Ingen residens I alt

IRB-metoden

Institutter 39.612 968 8.985 3.891 9.825 3 2.469 19.347 5.773 4.755 - 95.628

Erhvervsvirksomheder mv. 401.233 13.793 154.287 42.161 15.325 749 119.329 32.424 26.717 4.594 - 810.612

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom 543.283 26 49.647 38 901 16 67.117 3.016 687 1.225 - 665.956

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer 35.751 4 1.851 5 85 6 3.046 315 92 158 - 41.313

Øvrige detaileksponeringer 67.063 4 31.725 6 2.077 10 11.165 1.770 302 430 - 114.552

Securitisering - 337 73 - 12.790 - - 9.731 8.351 35 - 31.317

Aktiver uden modparter - - - - - - - - - - 16.476 16.476

IRB-metoden i alt 1.086.942 15.132 246.568 46.101 41.003 784 203.126 66.603 41.922 11.197 16.476 1.775.854


Centralregeringer eller centralbanker 156.698 12.858 19.427 2.264 7.328 3.225 7.818 2.076 45 104 - 211.843

Regionale eller lokale myndigheder - - - 115 1.481 - 2.560 - - - - 4.156

Offentlige enheder - 1.539 - - 34 - - - - - - 1.573

Multilaterale udviklingsbanker - - - - 50 - - 83 - - - 133

Institutter 4.483 1.280 16 - 275 331 - 853 1 596 - 7.835

Erhvervsvirksomheder mv. 38.117 60.503 1.210 106 22.745 9.692 389 1.054 56 30 - 133.902

Detailkunder 3.639 30.590 10 7.520 5.294 12.960 1 39 14 25 - 60.092

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom 5 69.219 4 19.806 12.755 6 2 102 54 62 - 102.015

Restance eller overtræk - 2.051 - 1.109 1.991 4 - 11 1 4 - 5.171

Securitiseringspositioner - 1.089 - - - - - - - - - 1.089

Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - - - - - 5.097 5.097

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 202.942 179.129 20.667 30.920 51.953 26.218 10.770 4.218 171 821 5.097 532.906

Krediteksponering (EaD) i alt 1.289.884 194.261 267.235 77.021 92.956 27.002 213.896 70.821 42.093 12.017 21.573 2.308.760




Europa i øvrigt

Nord- amerika




IRB-metoden

Institutter 39.612 968 8.985 3.891 9.825 3 2.469 19.347 5.773 4.755 - 95.628





Securitisering - 337 73 - 12.790 - - 9.731 8.351 35 - 31.317


IRB-metoden i alt 1.086.942 15.132 246.568 46.101 41.003 784 203.126 66.603 41.922 11.197 16.476 1.775.854


Centralregeringer eller centralbanker 156.698 12.858 19.427 2.264 7.328 3.225 7.818 2.076 45 104 - 211.843

Regionale eller lokale myndigheder - - - 115 1.481 - 2.560 - - - - 4.156

Offentlige enheder - 1.539 - - 34 - - - - - - 1.573


Institutter 4.483 1.280 16 - 275 331 - 853 1 596 - 7.835

Erhvervsvirksomheder mv. 38.117 60.503 1.210 106 22.745 9.692 389 1.054 56 30 - 133.902

Detailkunder 3.639 30.590 10 7.520 5.294 12.960 1 39 14 25 - 60.092









Europa i øvrigt

Nord- amerika




IRB-metoden

Institutter 24.125 470 9.681 5.064 9.668 13 4.379 19.607 2.994 4.263 - 80.264





Securitisering - 314 63 - 13.507 - - 11.141 10.120 116 - 35.261


IRB-metoden i alt 1.065.738 17.274 215.091 50.737 48.506 862 188.655 73.047 36.715 10.810 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 173.222 13.955 2.785 2.720 5.458 2.873 4.227 511 74 185 - 206.010

Regionale eller lokale myndigheder - - - - 1.371 - 884 - - - - 2.255

Offentlige enheder - 509 - - 183 - 1 - - - - 693


Institutter 3.685 3.506 16 - 275 428 - 344 1 580 - 8.835

Erhvervsvirksomheder mv. 33.394 54.152 2.077 112 23.414 12.042 478 914 90 11 - 126.684

Detailkunder 2.204 27.795 9 3.432 5.312 14.897 1 35 7 10 - 53.702









Europa i øvrigt

Nord- amerika




IRB-metoden

Institutter 24.125 470 9.681 5.064 9.668 13 4.379 19.607 2.994 4.263 - 80.264





Securitisering - 314 63 - 13.507 - - 11.141 10.120 116 - 35.261


IRB-metoden i alt 1.065.738 17.274 215.091 50.737 48.506 862 188.655 73.047 36.715 10.810 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 173.222 13.955 2.785 2.720 5.458 2.873 4.227 511 74 185 - 206.010

Regionale eller lokale myndigheder - - - - 1.371 - 884 - - - - 2.255

Offentlige enheder - 509 - - 183 - 1 - - - - 693


Institutter 3.685 3.506 16 - 275 428 - 344 1 580 - 8.835

Erhvervsvirksomheder mv. 33.394 54.152 2.077 112 23.414 12.042 478 914 90 11 - 126.684

Detailkunder 2.204 27.795 9 3.432 5.312 14.897 1 35 7 10 - 53.702








Punkt 12, litra e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra e)

FORDELING AF KREDITEKSPONERING (EAD) EFTER BRANCHE

31. december 2010, mio. kr. Sta

ter

og

kom

mun

er

Bol

igse

lska

ber

Ban

ker

Div

ersi

ficer

et fi

nan-

siel

vir

ksom

hed

And

re fi

nans

ielle

vi

rkso

mhe

der

Ene

rgi o

g fo

rsyn

ing

Forb

rugs

gode

r

Erh

verv

sbyg

geri

og

fast

eje

ndom

Ent

repr

enør

er o

g by

ggem

ater

iale

r

Tran

spor

t og

shi

ppin

g

And

en in

dust

ri

It Mat

eria

ler

Hea

lth

care

Tele

kom

mun

ikat

ion

Pri

vate

kun

der

Øvr

ige

I alt

IRB-metoden

Institutter - - 72.306 8.794 14.528 - - - - - - - - - - - - 95.628

Erhvervsvirksomheder mv. - 66.903 - 50.153 11.584 31.991 71.513 212.903 71.068 61.755 158.478 14.794 35.445 20.928 3.097 - - 810.612

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - 5.214 - 617 23 56 4.086 5.421 1.312 393 4.061 195 359 535 7 643.677 - 665.956

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer - - - - - - - - - - - - - - - 41.313 - 41.313

Øvrige detaileksponeringer - 2.018 - 695 45 139 6.108 1.056 2.678 1.335 4.770 712 810 999 31 93.156 - 114.552

Securitisering - - - 19.696 11.621 - - - - - - - - - - - - 31.317

Aktiver uden modparter - - - - - - - - - - - - - - - - 16.476 16.476

IRB-metoden i alt - 74.135 72.306 79.955 37.801 32.186 81.707 219.380 75.058 63.483 167.309 15.701 36.614 22.462 3.135 778.146 16.476 1.775.854


Centralregeringer eller centralbanker 116.335 - 6.483 23 80 514 573 - 422 552 86.496 - - 364 1 - - 211.843

Regionale eller lokale myndigheder 3.795 - - - 2 357 - - - - 2 - - - - - - 4.156

Offentlige enheder 8 - 744 2 - - 47 567 4 26 82 3 89 1 - - - 1.573

Multilaterale udviklingsbanker - - 50 83 - - - - - - - - - - - - - 133

Institutter - - 2.393 141 5.301 - - - - - - - - - - - - 7.835

Erhvervsvirksomheder mv. - 3.537 901 4.851 21.249 5.982 7.187 20.086 11.746 2.990 44.411 840 7.394 1.891 837 - - 133.902

Detailkunder - 809 - 98 46 18 1.340 636 639 202 5.674 81 132 149 3 50.265 - 60.092

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 2.257 - 13 5 1 180 273 153 29 125 11 8 80 - 98.880 - 102.015

Restance eller overtræk - 34 1 11 6 6 190 1.279 393 30 202 36 37 18 - 2.928 - 5.171

Securitiseringspositioner - - - - 1.089 - - - - - - - - - - - - 1.089

Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - - - - - - - - - - - 5.097 5.097

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 120.138 6.637 10.572 5.222 27.778 6.878 9.517 22.841 13.357 3.829 136.992 971 7.660 2.503 841 152.073 5.097 532.906

Krediteksponering (EaD) i alt 120.138 80.772 82.878 85.177 65.579 39.064 91.224 242.221 88.415 67.312 304.301 16.672 44.274 24.965 3.976 930.219 21.573 2.308.760





ter

og

kom

mun

er

Bol

igse

lska

ber

Ban

ker

Div

ersi

ficer

et fi

nan-

siel

vir

ksom

hed

And

re fi

nans

ielle

vi

rkso

mhe

der

Ene

rgi o

g fo

rsyn

ing

Forb

rugs

gode

r

Erh

verv

sbyg

geri

og

fast

eje

ndom

Ent

repr

enør

er o

g by

ggem

ater

iale

r

Tran

spor

t og

shi

ppin

g

And

en in

dust

ri

It Mat

eria

ler

Hea

lth

care

Tele

kom

mun

ikat

ion

Pri

vate

kun

der

Øvr

ige

I alt

IRB-metoden

Institutter - - 72.306 8.794 14.528 - - - - - - - - - - - - 95.628

Erhvervsvirksomheder mv. - 66.903 - 50.153 11.584 31.991 71.513 212.903 71.068 61.755 158.478 14.794 35.445 20.928 3.097 - - 810.612

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - 5.214 - 617 23 56 4.086 5.421 1.312 393 4.061 195 359 535 7 643.677 - 665.956


Øvrige detaileksponeringer - 2.018 - 695 45 139 6.108 1.056 2.678 1.335 4.770 712 810 999 31 93.156 - 114.552

Securitisering - - - 19.696 11.621 - - - - - - - - - - - - 31.317


IRB-metoden i alt - 74.135 72.306 79.955 37.801 32.186 81.707 219.380 75.058 63.483 167.309 15.701 36.614 22.462 3.135 778.146 16.476 1.775.854


Centralregeringer eller centralbanker 116.335 - 6.483 23 80 514 573 - 422 552 86.496 - - 364 1 - - 211.843

Regionale eller lokale myndigheder 3.795 - - - 2 357 - - - - 2 - - - - - - 4.156

Offentlige enheder 8 - 744 2 - - 47 567 4 26 82 3 89 1 - - - 1.573


Institutter - - 2.393 141 5.301 - - - - - - - - - - - - 7.835

Erhvervsvirksomheder mv. - 3.537 901 4.851 21.249 5.982 7.187 20.086 11.746 2.990 44.411 840 7.394 1.891 837 - - 133.902

Detailkunder - 809 - 98 46 18 1.340 636 639 202 5.674 81 132 149 3 50.265 - 60.092

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 2.257 - 13 5 1 180 273 153 29 125 11 8 80 - 98.880 - 102.015




Standardmetoden for kreditrisiko i alt 120.138 6.637 10.572 5.222 27.778 6.878 9.517 22.841 13.357 3.829 136.992 971 7.660 2.503 841 152.073 5.097 532.906





ter

og

kom

mun

er

Bol

igse

lska

ber

Ban

ker

Div

ersi

ficer

et

finan

siel

vir

ksom

-he

d

And

re fi

nans

ielle

vi

rkso

mhe

der

Ene

rgi o

g fo

rsy-

ning

Forb

rugs

gode

r

Erh

verv

s-by

gger

i og

fast

ej

endo

m

Ent

repr

enør

er

og b

ygge

mat

e-ri

aler

Tran

spor

t og

sh

ippi

ng

And

en in

dust

ri

It Mat

eria

ler

Hea

lth

care

Tele

kom

mun

i-ka

tion

Pri

vate

kun

der

Øvr

ige

I alt

IRB-metoden

Institutter - - 58.692 7.157 14.415 - - - - - - - - - - - - 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 113 53.434 - 62.183 11.262 31.995 68.926 198.617 78.149 55.141 155.592 13.083 36.368 23.401 4.894 - - 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - 4.508 2 607 20 47 3.976 5.333 1.374 353 4.002 184 346 498 6 602.398 - 623.654


Øvrige detaileksponeringer - 1.075 - 879 60 155 7.173 1.061 2.878 1.696 5.432 785 842 1.063 29 106.528 - 129.656

Securitisering - - - 31.136 3.932 - - - - 193 - - - - - - - 35.261


IRB-metoden i alt 113 59.017 58.694 101.962 29.689 32.197 80.075 205.011 82.401 57.383 165.026 14.052 37.556 24.962 4.929 754.368 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 108.482 - 3.990 30 10 266 149 633 418 372 91.363 - - 294 - - - 206.007

Regionale eller lokale myndigheder 2.070 - - - - 185 - - - - - - - - - - - 2.255

Offentlige enheder 168 - - 2 - 36 299 55 6 - 22 1 93 11 - - - 693


Institutter - - 2.114 199 6.523 - - - - - - - - - - - - 8.836

Erhvervsvirksomheder mv. 16 4.173 959 4.300 19.623 3.604 6.851 17.995 10.259 3.040 45.078 1.026 6.564 2.209 987 - - 126.684

Detailkunder - 798 - 93 44 17 1.344 477 632 218 3.755 78 139 135 4 45.970 - 53.704

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 2.207 - 14 5 4 286 353 195 37 682 15 15 66 1 99.422 - 103.302




Standardmetoden for kreditrisiko i alt 110.736 7.281 7.148 4.730 27.671 4.121 9.389 20.818 11.885 3.692 141.124 1.175 6.876 2.717 992 148.104 4.918 513.377





ter

og

kom

mun

er

Bol

igse

lska

ber

Ban

ker

Div

ersi

ficer

et

finan

siel

vir

ksom

-he

d

And

re fi

nans

ielle

vi

rkso

mhe

der

Ene

rgi o

g fo

rsy-

ning

Forb

rugs

gode

r

Erh

verv

s-by

gger

i og

fast

ej

endo

m

Ent

repr

enør

er

og b

ygge

mat

e-ri

aler

Tran

spor

t og

sh

ippi

ng

And

en in

dust

ri

It Mat

eria

ler

Hea

lth

care

Tele

kom

mun

i-ka

tion

Pri

vate

kun

der

Øvr

ige

I alt

IRB-metoden

Institutter - - 58.692 7.157 14.415 - - - - - - - - - - - - 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 113 53.434 - 62.183 11.262 31.995 68.926 198.617 78.149 55.141 155.592 13.083 36.368 23.401 4.894 - - 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - 4.508 2 607 20 47 3.976 5.333 1.374 353 4.002 184 346 498 6 602.398 - 623.654


Øvrige detaileksponeringer - 1.075 - 879 60 155 7.173 1.061 2.878 1.696 5.432 785 842 1.063 29 106.528 - 129.656

Securitisering - - - 31.136 3.932 - - - - 193 - - - - - - - 35.261


IRB-metoden i alt 113 59.017 58.694 101.962 29.689 32.197 80.075 205.011 82.401 57.383 165.026 14.052 37.556 24.962 4.929 754.368 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 108.482 - 3.990 30 10 266 149 633 418 372 91.363 - - 294 - - - 206.007

Regionale eller lokale myndigheder 2.070 - - - - 185 - - - - - - - - - - - 2.255

Offentlige enheder 168 - - 2 - 36 299 55 6 - 22 1 93 11 - - - 693


Institutter - - 2.114 199 6.523 - - - - - - - - - - - - 8.836

Erhvervsvirksomheder mv. 16 4.173 959 4.300 19.623 3.604 6.851 17.995 10.259 3.040 45.078 1.026 6.564 2.209 987 - - 126.684

Detailkunder - 798 - 93 44 17 1.344 477 632 218 3.755 78 139 135 4 45.970 - 53.704

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 2.207 - 14 5 4 286 353 195 37 682 15 15 66 1 99.422 - 103.302




Standardmetoden for kreditrisiko i alt 110.736 7.281 7.148 4.730 27.671 4.121 9.389 20.818 11.885 3.692 141.124 1.175 6.876 2.717 992 148.104 4.918 513.377



Punkt 12, litra f (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra f)

FORDELING AF KREDITEKSPONERING (EaD) EFTER RESTLØBETID

2010 2009

31. december, mio. kr. < 1 år≥ 1 år < 2 år

≥ 2 år < 3 år

≥ 3 år < 4 år

≥ 4 år < 5 år ≥ 5 år

Intet udløb I alt < 1 år

≥ 1 år < 2 år

≥ 2 år < 3 år

≥ 3 år < 4 år

≥ 4 år < 5 år ≥ 5 år

Intet udløb I alt

IRB-metoden

Institutter 2.739 43.338 2.948 34 603 45.966 - 95.628 3.721 35.671 2.027 681 184 37.980 - 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 360 305.704 51.378 18.617 16.651 417.902 - 810.612 1.689 249.554 30.412 21.767 15.004 474.732 - 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom

- 50.806 3.959 4.245 4.096 602.850 - 665.956 - 32.734 2.672 3.244 3.216 581.788 - 623.654

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer - 41.313 - - - - - 41.313 - 2.579 490 314 238 41.821 - 45.442

Øvrige detaileksponeringer - 41.769 10.800 4.766 3.650 53.567 - 114.552 2 29.244 11.307 7.823 4.889 76.391 - 129.656

Securitisering - - - - - 31.317 - 31.317 - 393 380 483 1.779 32.226 - 35.261

Aktiver uden modparter - - - - - - 16.476 16.476 - - - - - - 14.911 14.911

IRB-metoden i alt 3.099 482.930 69.085 27.662 25.000 1.151.602 16.476 1.775.854 5.412 350.175 47.288 34.312 25.310 1.244.938 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 4.295 121.408 4.283 1.537 2.545 77.775 - 211.843 4.959 107.700 2.335 1.585 2.038 87.393 - 206.010

Regionale eller lokale myndigheder - 876 1.525 3 1 1.751 - 4.156 - 23 296 18 - 1.918 - 2.255

Offentlige enheder - 488 65 30 13 977 - 1.573 - 27 51 28 4 583 - 693

Multilaterale udviklingsbanker - - - - - 133 - 133 - - - - - 127 - 127

Institutter 1.523 3.053 178 41 1 3.039 - 7.835 1.469 2.709 33 404 90 4.130 - 8.835

Erhvervsvirksomheder mv. - 40.569 6.909 3.498 2.603 80.323 - 133.902 - 32.895 5.310 2.372 1.972 84.135 - 126.684

Detailkunder - 21.922 1.566 943 915 34.746 - 60.092 - 17.930 1.058 787 712 33.215 - 53.702

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 41.607 2.670 2.030 2.330 53.378 - 102.015 - 52.389 1.854 2.205 2.256 44.598 - 103.302

Restance eller overtræk - 1.983 69 91 70 2.958 - 5.171 - 2.479 37 59 47 2.769 - 5.391

Securitiseringspositioner - - - - - 1.089 - 1.089 - - - - - 1.460 - 1.460

Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - 5.097 5.097 - - - - - - 4.918 4.918

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 5.818 231.906 17.265 8.173 8.478 256.169 5.097 532.906 6.428 216.152 10.974 7.458 7.119 260.328 4.918 513.377

Krediteksponering (EaD) i alt 8.917 714.836 86.350 35.835 33.478 1.407.771 21.573 2.308.760 11.840 566.327 58.262 41.770 32.429 1.505.266 19.829 2.235.723


Punkt 12, litra f (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra f)

FORDELING AF KREDITEKSPONERING (EaD) EFTER RESTLØBETID

2010 2009

31. december, mio. kr. < 1 år≥ 1 år < 2 år

≥ 2 år < 3 år

≥ 3 år < 4 år

≥ 4 år < 5 år ≥ 5 år

Intet udløb I alt < 1 år

≥ 1 år < 2 år

≥ 2 år < 3 år

≥ 3 år < 4 år

≥ 4 år < 5 år ≥ 5 år

Intet udløb I alt

IRB-metoden

Institutter 2.739 43.338 2.948 34 603 45.966 - 95.628 3.721 35.671 2.027 681 184 37.980 - 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 360 305.704 51.378 18.617 16.651 417.902 - 810.612 1.689 249.554 30.412 21.767 15.004 474.732 - 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom

- 50.806 3.959 4.245 4.096 602.850 - 665.956 - 32.734 2.672 3.244 3.216 581.788 - 623.654

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer - 41.313 - - - - - 41.313 - 2.579 490 314 238 41.821 - 45.442

Øvrige detaileksponeringer - 41.769 10.800 4.766 3.650 53.567 - 114.552 2 29.244 11.307 7.823 4.889 76.391 - 129.656

Securitisering - - - - - 31.317 - 31.317 - 393 380 483 1.779 32.226 - 35.261

Aktiver uden modparter - - - - - - 16.476 16.476 - - - - - - 14.911 14.911

IRB-metoden i alt 3.099 482.930 69.085 27.662 25.000 1.151.602 16.476 1.775.854 5.412 350.175 47.288 34.312 25.310 1.244.938 14.911 1.722.346


Centralregeringer eller centralbanker 4.295 121.408 4.283 1.537 2.545 77.775 - 211.843 4.959 107.700 2.335 1.585 2.038 87.393 - 206.010

Regionale eller lokale myndigheder - 876 1.525 3 1 1.751 - 4.156 - 23 296 18 - 1.918 - 2.255

Offentlige enheder - 488 65 30 13 977 - 1.573 - 27 51 28 4 583 - 693

Multilaterale udviklingsbanker - - - - - 133 - 133 - - - - - 127 - 127

Institutter 1.523 3.053 178 41 1 3.039 - 7.835 1.469 2.709 33 404 90 4.130 - 8.835

Erhvervsvirksomheder mv. - 40.569 6.909 3.498 2.603 80.323 - 133.902 - 32.895 5.310 2.372 1.972 84.135 - 126.684

Detailkunder - 21.922 1.566 943 915 34.746 - 60.092 - 17.930 1.058 787 712 33.215 - 53.702

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - 41.607 2.670 2.030 2.330 53.378 - 102.015 - 52.389 1.854 2.205 2.256 44.598 - 103.302

Restance eller overtræk - 1.983 69 91 70 2.958 - 5.171 - 2.479 37 59 47 2.769 - 5.391

Securitiseringspositioner - - - - - 1.089 - 1.089 - - - - - 1.460 - 1.460

Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - 5.097 5.097 - - - - - - 4.918 4.918

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 5.818 231.906 17.265 8.173 8.478 256.169 5.097 532.906 6.428 216.152 10.974 7.458 7.119 260.328 4.918 513.377

Krediteksponering (EaD) i alt 8.917 714.836 86.350 35.835 33.478 1.407.771 21.573 2.308.760 11.840 566.327 58.262 41.770 32.429 1.505.266 19.829 2.235.723


Punkt 12, litra g (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra g)For branchefordeling af værdiforringede fordringer og forfaldne, men ikke værdiforringede, fordringer se Risikostyring 2010, afsnit 5.13.

Punkt 12, litra h (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra h)For geografisk fordeling af værdiforringede fordringer og forfaldne, men ikke værdiforringede, fordrin-ger henvises til Danske Banks Årsrapport 2010 side 125.

Punkt 12, litra i (CRD, bilag XII, del 2, punkt 6, litra i) For specifikation af bevægelser på korrektivkontoen samt direkte afskrivninger i årets løb og indgået på tidligere afskrevne fordringer se Risikostyring 2010, afsnit 5.13.

Oplysningsforpligtelser ved anvendelse af standardmetoden Punkt 13, litra a-b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 7, litra a-b)

ANVENDTE KREDITVURDERINGSINSTITUTTER FORDELT PÅ EKSPONERINGSKLASSERNE

31. december 2010 S&P Moody’s Fitch

Regionale eller lokale myndigheder x x x

Offentlige enheder x x x

Multilaterale udviklingsbanker

Institutter x x x

Erhvervsvirksomheder mv. x x x

Detailkunder

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom

Restance eller overtræk

Dækkede obligationer

Securitiseringspositioner x x x

Andre poster og aktiver uden modparter

Punkt 13, litra c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 7, litra c) Koncernen følger CRD-reglerne om anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsin-stitutter (ECAI’er) ved fastsættelse af risikovægtning. Disse regler følges også for securitiseringer, hvor koncernen anvender den ratingbaserede metode (IRB-metoden).

Hvis der for en eksponering, som har en rating, kun foreligger én kreditvurdering fra et af koncernens udpegede ECAI’er, anvendes denne kreditvurdering ved bestemmelsen af eksponeringens risikovægt.

Hvis der for en eksponering, som har en rating, foreligger to kreditvurderinger fra koncernens udpe-gede ECAI’er, og disse giver anledning til forskellige risikovægte, tildeles den højeste risikovægt.

Hvis der for en eksponering, som har en rating, foreligger flere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI’er, anvendes de to vurderinger, som giver de to laveste risikovægte. Hvis de to laveste risiko-vægte er forskellige, tildeles den højeste af disse to. Hvis de to laveste risikovægte er identiske, tildeles denne risikovægt.

Punkt 13, litra d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 7, litra d) Ikke relevant, idet koncernen overholder den standardoverførsel, som Finanstilsynet har offentliggjort.



KREDITEKSPONERING (EAD) FOR MODPARTER HVOR DER ER ANVENDT EKSTERN RATING

31. december 2010

Mio. kr.

KreditkvalitetstrinCentralregeringer

eller centralbankerErhvervs-

virksomheder mv.I alt (efter

risikoreduktion)Sikkerhedsstillelse

(risikoreduktion)

1 45 - 45 -

2 - 227 227 -

3 - 180 180 -

4 6 507 513 -

5 4 - 4 -

6 - - - -

I alt 55 914 969 -

KREDITEKSPONERING (EAD) FOR MODPARTER HVOR DER ER ANVENDT EKSTERN RATING

31. december 2009

Mio. kr.

KreditkvalitetstrinCentralregeringer

eller centralbankerErhvervs-

virksomheder mv.I alt (efter

risikoreduktion)Sikkerhedsstillelse

(risikoreduktion)

1 5.521 265 5.786 -

2 74 603 677 -

3 266 78 344 -

4 - 272 272 -

5 12 - 12 -

6 - - - -

I alt 5.873 1.218 7.091 -

KREDITEKSPONERING (EAD) FOR MODPARTER HVOR DER ER ANVENDT LANDEKLASSIFIKATIONER (OECD)

31. december 2010

Mio. kr.

Lande klassifikation

Central- regeringer

eller centralbanker

Regionale eller lokale

myndighederOffentlige

enheder Institutter

I alt (efter risiko-

reduktion)

Sikkerheds-stillelse

(risikoreduk-tion)

0 211.692 4.156 1.573 4.447 221.868 1

1 - - - 948 948 -

2 - - - 252 252 -

3 1 - - 54 55 -

4 2 - - 518 520 -

5 - - - 10 10 -

6 84 - - 18 102 -

7 9 - - 60 69 -

I alt 211.788 4.156 1.573 6.307 223.824 1


KREDITEKSPONERING (EAD) FOR MODPARTER HVOR DER ER ANVENDT LANDEKLASSIFIKATIONER (OECD)

31. december 2009

Mio. kr.

Lande klassifikation

Central- regeringer

eller centralbanker

Regionale eller lokale

myndighederOffentlige

enheder Institutter

I alt (efter risiko-

reduktion)

Sikkerheds-stillelse

(risikoreduktion)

0 196.996 2.254 693 7.543 207.486 7

1 - - - 1 1 -

2 97 - - 417 514 -

3 2.671 - - 510 3.181 -

4 203 - - 314 517 -

5 1 - - 6 7 -

6 164 - - 7 171 -

7 6 - - 37 43 -

I alt 200.138 2.254 693 8.835 211.920 7

Risikostyring 2010, afsnit 3.5, indeholder en nærmere redegørelse om fradrag i basiskapitalen. Der foretages ingen fradrag i basiskapitalen i forhold til ovennævnte eksponeringer.

Oplysningsforpligtelser ved anvendelse af den interne ratingbaserede metodePunkt 14, litra a og b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 8) Koncernen opfylder minimumskravene for anvendelse af egne estimater for PD for eksponeringer under den avancerede IRB-metode, herunder også specialiseret långivning. Koncernen tildeler ikke risikovægte ved specialiseret långivning som omhandlet i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 8, punkt 82 (CRD, bilag VII, del 1, punkt 6), hvorfor oplysningskrav herom ikke er relevant.

Finanstilsynet har meddelt koncernen permanent undtagelse fra den avancerede IRB-metode for aktier, hvorfor oplysningskrav vedr. den enkelte risikovægt-metode for aktier ikke er relevant.

Øvrige risici

MarkedsrisikoPunkt 15 (CRD, bilag XII, del 2, punkt 9) For kapitalkrav for markedsrisiko se punkt 4, litra b-e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 4, litra b-e).

Punkt 16, litra a, nr. 1-3 (CRD, bilag XII, del 2, punkt 10, litra a), nr. i-iii) For oplysninger vedrørende VAR-modeller se Risikostyring 2010, afsnit 7.3 og 7.10.

Punkt 16, litra b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 10, litra b) Ved beregning af generel risiko for renterisiko, aktierisiko og valutarisiko anvender koncernen en intern model, som er baseret på Value at Risk (VaR). Finanstilsynet godkendte koncernens VaR-model i 2004. I 2007 opnåede koncernen tilladelse til at benytte en mere sofistikeret metode på basis af histori-ske simulationer.

Punkt 16, litra c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 10, litra c) For validering og kontroller se Risikostyring 2010, afsnit 7.11.

Punkt 16, litra d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 10, litra d) For VAR se Risikostyring 2010, afsnit 7.10.

Punkt 16, litra e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 10, litra e) For VAR se Risikostyring 2010, afsnit 7.10.


Operationel risiko Punkt 17, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 11, litra a) For metoder til vurdering af solvenskrav se Risikostyring 2010, afsnit 3.2-3.4 og kapitel 9.

Punkt 17, litra b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 11, litra b) Ikke relevant, idet koncernen anvender standardmetoden for operationel risiko.

Aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen Punkt 18, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 12, litra a) Eksponeringer i aktier, som ikke indgår i handelsbeholdningen, består af langsigtede investeringer, uudnyttede tilsagn til private equity-fonde og bankrelaterede investeringer.

Aktier, som ikke indgår i handelsbeholdningen, værdiansættes til dagsværdi med kursregulering over resultatopgørelsen. Derimod indregnes associerede virksomheder efter indre værdis metode. Ingen af de associerede virksomheder er børsnoterede.

Punkt 18, litra b-d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 12, litra c-e)

EKSPONERING MOD AKTIER UDENFOR HANDELSBEHOLDNINGEN

31. december 2010, mio. kr. Balanceværdi DagsværdiRealiserede

gevinster/tabUrealiserede

gevinster/tab

Nettoposition i noterede aktier 118 118 - 8

Unoterede aktier

Bankrelaterede investeringer 1.924 1.924 6 869

Uudnyttede tilsagn, private equity 523 523 - -

Øvrige unoterede aktier 1.426 1.426 49 27

I alt 3.991 3.991 55 904

Note: Børsnoterede aktier værdiansættes til den seneste tilgængelige markedskurs

EKSPONERING MOD AKTIER UDENFOR HANDELSBEHOLDNINGEN

31. december 2009, mio. kr. Balanceværdi DagsværdiRealiserede

gevinster/tabUrealiserede

gevinster/tab

Nettoposition i noterede aktier 132 132 1 -7

Unoterede aktier

Bankrelaterede investeringer 1.293 1.293 5 282

Uudnyttede tilsagn, private equity 623 623 - -

Øvrige unoterede aktier 1.261 1.261 24 -92

I alt 3.309 3.309 30 183

Note: Børsnoterede aktier værdiansættes til den seneste tilgængelige markedskurs

Renterisiko på positioner uden for handelsbeholdningen Punkt 19, litra a (CRD, bilag XII, del 2, punkt 13, litra a) For beskrivelse af renterisiko se Risikostyring 2010, afsnit 7.5.


Punkt 19, litra b (CRD, bilag XII, del 2, punkt 13, litra b)

RENTERISIKO PÅ KONCERNNIVEAU UDENFOR HANDELSBEHOLDNINGEN


DKK 229 278

EUR -141 -59

GBP -64 -39

NOK 18 19

USD 3 7

EEK -1 4

LTL 4 1

Øvrige 2 1

I alt 50 212

Securitisering For at mindske den potentielle risiko for kredittab under stressede forhold og reducere kapitalkravet indgik koncernen i perioden fra 2005 til 2007 en række strukturerede forretninger til afdækning af en del af kreditrisikoen på Realkredit Danmarks udlån.

Tre af disse transaktioner, som var baseret på realkreditudlån til erhvervsejendomme, blev indfriet i januar 2010, således at der resterer to transaktioner baseret på realkreditudlån til private boligejen-domme. Disse transaktioner dækker et nettobeløb på 142 mia. kr.

Disse transaktioner opfylder reglerne om reduceret vægtning (som garantier) under de kapitaldæk-ningsbestemmelser, der var gældende indtil 2007 (Basel I), og indebar dermed en lempelse af kapital-kravet. Forlængelsen af 80 pct.-grænsen under Basel I betyder, at transaktionerne fortsat medfører et reduceret kapitalbehov, så længe 80 pct.-grænsen er gældende. I henhold til CRD-reglerne (Basel II) opnår disse forretninger ikke en reduceret vægtning, og der anvendes ikke hedge accounting.

Transaktionerne indebærer en betydelig begrænsning af de potentielle kredittab på Realkredit Dan-marks portefølje af udlån til private, hvis kredittabene forbliver på det aktuelle niveau eller stiger under stressede makroøkonomiske forhold.

Nedenstående oplysninger omhandler securitiseringsaktiviteter, som opfylder bestemmelserne om reduceret vægtning under CRD-reglerne.

Punkt 20, litra a-c (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra a-c) Koncernen optræder som originator for den eksponering, som er medregnet under punkt 20, litra g-h. Dette vedrører de syntetiske transaktioner, som Sampo Bank indgik i 2006 for at afdække kreditrisi-koen på lån til små og mellemstore virksomheder på 1 mia. euro. Eksponeringen opfylder bestem-melserne om reduceret vægtning under CRD-reglerne. Transaktionerne er struktureret, så de udfases i overgangsperioden fra Basel I til Basel II.

Koncernen optræder ikke som sponsor, bortset fra en begrænset del af de forretninger, som oprindelig blev indgået gennem selskabet Polonius, som nu er lukket (indregnet under punkt 20, litra i-j).

For andre eksponeringer, som medregnes under punkt 20, litra i-j, fungerer koncernen fortrinsvis som likviditets- eller swap provider (i relation til ABCP- og ABS-programmer). Koncernen optræder des-uden som investor for en del af de forretninger, som oprindelig blev indgået gennem Polonius.

Punkt 20, litra d (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra d) Koncernen anvender følgende metoder vedrørende securitiseringseksponeringer:

For den eksponering, som er indregnet under punkt 20, litra g, anvendes standardmetoden; dette gæl-der den transaktion, Sampo Bank indgik i 2006.

For alle andre eksponeringer anvendes den ratingbaserede metode (IRB-metoden).


Punkt 20, litra e (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra e) Regnskabsmæssigt indregner koncernen eksponeringer i form af lånetilsagn til securitiseringsenheder under udlånsaktiviteter. Det betyder, at hvis det er sandsynligt, at træk under tilsagnet effektueres, hvis forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt, og nettonutidsværdien af de forventede betalinger diskonteret efter de aftalte rentevilkår er negativ, indregnes en forpligtelse svarende til dette beløb.

For lånetilsagn, hvor der er sket træk, foretages nedskrivning, hvis der opstår objektiv indikation på værdiforringelse, efter at tilsagnet er afgivet.

For securitiseringsaktiviteter, hvor koncernen optræder som originator (de eksponeringer, som vises under punkt 20, litra g-h), tilbageholder koncernen first loss-tranchen. Koncernen foretager nedskriv-ning på den afdækkede udlånsportefølje, hvis der foreligger objektiv indikation på værdiforringelse af porteføljen. Hvis det er så godt som sikkert, at der indgår betalinger under CDS’en, indregnes et tilgodehavende svarende til nettonutidsværdien af de forventede betalinger.

Punkt 20, litra f (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra f) For sine securitiseringspositioner benytter koncernen ratings fra de kreditvurderingsinstitutter (ECAI’er), som er vist i nedenstående tabel. Positionerne er opdelt efter securitiseringskategori.

ANVENDTE KREDITVURDERINGSINSTITUTTER FOR SECURITISERINGSPOSITIONER

31. december 2010 Securitiseringskategori Moody’s Standard & Poor’s Fitch Ratings

Detail, pant i fast ejendom x x x

Erhverv, pant i fast ejendom x x x

Tilgodehavende på kreditkort x x x

Leasing

Lån til erhverv eller små- og mellemstore virksomheder x x

Forbrugslån x x x

Tilgodehavende fra salg

Securitiseringer/resecuritiseringer x x x

Øvrige aktiver x x x

Punkt 20, litra g (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra g)

SAMLET UDESTÅENDE BELØB FOR EKSPONERINGER (EAD) SOM ER SECURITISERET OPDELT I TRADIONELLE OG SYNTETISKE SECURITISERINGER

31. december, mio. kr. Securitiseringskategori

2010 2009

Traditionelle Syntetiske Traditionelle Syntetiske

Detail, pant i fast ejendom - - - -

Erhverv, pant i fast ejendom - - - -

Tilgodehavende på kreditkort - - - -

Leasing - - - -

Lån til erhverv eller små- og mellemstore virksomheder - 1.096 - 2.033

Forbrugslån - - - -

Tilgodehavende fra salg - - - -

Securitiseringer/resecuritiseringer - - - -

Øvrige aktiver - - - -

I alt - 1.096 - 2.033


Punkt 20, litra h (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra h)

SECURITISEREDE EKSPONERINGER (EAD) SOM ER I RESTANCE, MISLIGHOLDTE ELLER REGISTRERET SOM TAB

2010 2009

31. december, mio. kr. Forfaldne Forfaldne

Securitiseringskategori31-60

dage61-90

dage > 90 dage

Værdi-forringet

31-60 dage

61-90 dage

> 90 dage

Værdi-forringet

Detail, pant i fast ejendom - - - - - - - -

Erhverv, pant i fast ejendom - - - - - - - -

Tilgodehavende på kreditkort - - - - - - - -

Leasing - - - - - - - -

Lån til erhverv eller små og mellemstore virksomheder 1 6 1 16 7 3 4 56

Forbrugslån - - - - - - - -

Tilgodehavende fra salg - - - - - - - -

Securitiseringer/resecuriti-seringer - - - - - - - -

Øvrige aktiver - - - - - - - -

I alt 1 6 1 16 7 3 4 56

Punkt 20, litra i (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra i)

SAMLEDE BELØB FOR TILBAGEHOLDTE ELLER ERHVERVEDE SECURITISERINGSPOSITIONER (EAD)


Securitiseringskategori 2010 2009

Detail, pant i fast ejendom 13.662 15.026

Erhverv, pant i fast ejendom 12.858 13.385

Tilgodehavende på kreditkort 108 103

Leasing - -

Lån til erhverv eller små og mellemstore virksomheder 1.544 1.991

Forbrugslån 566 528

Tilgodehavende fra salg - -

Securitiseringer/resecuritiseringer 1.600 3.231

Øvrige aktiver 979 997

I alt 31.317 35.261

Ultimo 2010 var i alt 44 pct. af securitiseringspositionen under punkt 20, litra i-j super senior.


Punkt 20, litra j (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra j)

SAMLEDE BELØB FOR TILBAGEHOLDTE ELLER ERHVERVEDE SECURITISERINGSPOSITIONER (EAD), FORDELT PÅ RISIKOVÆGT


Risikovægt 2010 2009

≤ 10 pct. 20.263 21.062

>10 ≤ 20 pct. 1.856 2.495

>20 ≤ 50 pct. 4.372 4.792

>50 ≤ 100 pct. 81 -

>100 ≤ 650 pct. 65 772

>650 < 1.250 pct. - -

1.250 pct. / fradrag 4.680 6.140

I alt 31.317 35.261

Punkt 20, litra k (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra k)Ikke relevant, idet koncernen ikke har securitiseret revolverende eksponeringer, som falder ind under disse bestemmelser.

Punkt 20, litra l (CRD, bilag XII, del 2, punkt 14, litra l)Ikke relevant, idet koncernen ikke foretog securitiseringsaktiviteter i 2010 til afdækning af kreditrisiko på eksponeringer, som falder ind under bestemmelserne om reduceret vægtning under CRD.

Anvendelse af særlige instrumenter eller metoder Punkt 21, litra a (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra a)For oplysninger om tilladelse og undtagelser se Risikostyring 2010, afsnit 3.3.

Punkt 21, litra b, nr. 1 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra b, nr. i)For beskrivelse af interne kreditvurderinger (risikoklassifikation) se Risikostyring 2010, afsnit 5.6.

Punkt 21, litra b, nr. 2 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra b, nr. ii)Koncernen anvender interne estimater i den daglige kreditstyring og ved beregning af økonomisk kapi-tal. Se også Risikostyring 2010, afsnit 3.3.

Punkt 21, litra b, nr. 3 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra b, nr. iii)Koncernen indregner alle sikkerheder, som tillægges en værdi i overensstemmelse med koncernens interne procedurer. De interne procedurer opfylder minimumskravene i CRD. Garantier medregnes i det omfang, de indebærer en lavere risikovægtning end den oprindelige eksponering.

Der tages desuden højde for prisvolatilitet og forventede omkostninger ved tvangsrealisering af sikker-heder gennem volatilitetsjustering af sikkerheder (anvendelse af haircuts).

Punkt 21, litra b, nr. 4 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra b, nr. iv)Koncernen har en fastlagt årlig intern proces for gennemgang og opfølgning på efterlevelse af mini-mumskrav under IRB i relation til ratingsystemet. Der foretages i den forbindelse afrapportering af konklusioner til ledelse og intern revision. Der foretages ligeledes regelmæssig validering af rating-systemet og valideringen sker uafhængigt af ratingprocessen. For interne kreditvurderinger (risikoklas-sifikation) se endvidere Risikostyring 2010, afsnit 5.6.

Punkt 21, litra c, nr. 1 - 4 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra c), nr. i-iv)For beskrivelse af interne kreditvurderinger (risikoklassifikation) se Risikostyring 2010, afsnit 5.6.

Punkt 21, litra c, nr. 5 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra c, nr. v)Ikke relevant, idet Finanstilsynet har meddelt koncernen permanent undtagelse fra den avancerede IRB-metode for aktier.


Punkt 21, litra d (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra d)Koncernen anvender ikke den grundlæggende IRB-metode (F-IRB) for nogen aktivklasse. De ekspone-ringer, der vises nedenfor, indregnes under den portefølje, hvor koncernen anvender den avancerede IRB-metode.

KREDITEKSPONERING (EAD) FOR IRB-PORTEFØLJEN


Institutter 95.628 80.264

Erhvervsvirksomheder mv. 810.612 793.158

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom 665.956 623.654

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer 41.313 45.442

Øvrige detaileksponeringer 114.552 129.656

Securitisering 31.317 35.261

Aktiver uden modparter 16.476 14.911

Krediteksponering (EaD) i alt 1.775.854 1.722.346


Punkt 21, litra e, nr. 1 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra e, nr. i)De nedenstående tabeller viser fordeling efter ratingkategori.

KREDITEKSPONERING (EAD) FORDELT EFTER RATINGKLASSER

31. december 2010, mio. kr. Institutter

Erhvervsvirk-somheder mv.

Detailekspo-nering med sikkerhed i

fast ejendom

Kvalificerede revolverende

detailekspone-ringer

Øvrige detail-eksponeringer

Securiti-sering I alt

1 5.381 472 20.539 4.138 3.916 17.455 51.901

2 35.212 17.712 70.809 9.025 9.685 3.709 146.152

3 21.756 71.611 80.692 8.123 16.510 2.079 200.771

4 9.596 126.761 100.644 4.856 16.853 2.961 261.671

5 18.736 164.227 129.088 4.182 15.679 368 332.280

6 1.760 147.682 109.273 3.003 11.975 65 273.758

7 1.745 123.437 87.954 3.735 18.237 - 235.108

8 1.231 64.712 49.287 3.392 14.768 310 133.700

9 74 34.180 8.944 638 3.744 2.287 49.867

10 - 32.388 3.589 92 974 2.069 39.112

11 137 27.430 5.137 129 2.211 14 35.058

I alt 95.628 810.612 665.956 41.313 114.552 31.317 1.759.378

KREDITEKSPONERING (EAD) FORDELT EFTER RATINGKLASSER




fast ejendom



Øvrige detail-eksponeringer

Securiti-sering I alt

1 4.301 407 9.400 2.604 2.438 21.582 40.732

2 18.412 22.282 50.327 7.297 4.977 2.553 105.848

3 21.850 65.105 102.853 8.117 13.050 2.537 213.512

4 10.595 109.897 108.449 5.856 18.561 1.677 255.035

5 15.353 145.178 143.615 6.370 23.300 193 334.009

6 4.475 167.971 67.505 4.378 16.941 511 261.781

7 1.258 116.490 95.070 5.311 24.688 - 242.817

8 2.057 80.070 32.940 4.427 18.363 2.761 140.618

9 99 33.752 6.640 769 4.018 2.326 47.604

10 - 25.544 2.319 141 940 1.121 30.066

11 1.864 26.462 4.536 172 2.380 - 35.414

I alt 80.264 793.158 623.654 45.442 129.656 35.261 1.707.435


Punkt 21, litra e, nr. 2 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra e, nr. ii)

KREDITEKSPONERINGSVÆGTET (EAD) GENNEMSNIT AF LGD PR. RATINGKLASSE

31. december 2010, pct. Institutter



fast ejendom



Øvrige detail-eksponeringer I alt

1 30 38 12 33 25 19

2 20 40 12 34 22 20

3 30 24 13 36 20 20

4 35 28 13 38 21 22

5 26 24 14 39 22 21

6 41 19 15 40 24 18

7 35 21 16 42 26 20

8 35 19 16 42 29 20

9 48 18 18 43 33 19

10 36 23 18 44 31 23

11 50 30 19 49 42 29

I alt 26 23 14 37 24 20

KREDITEKSPONERINGSVÆGTET (EAD) GENNEMSNIT AF LGD PR. RATINGKLASSE




fast ejendom



Øvrige detail-eksponeringer I alt

1 46 31 12 29 24 24

2 25 37 12 31 25 22

3 27 24 12 32 22 19

4 33 26 13 35 23 21

5 25 21 15 34 24 24

6 29 19 14 36 25 19

7 22 18 15 37 28 18

8 27 22 15 39 29 22

9 59 21 15 39 31 21

10 37 20 17 43 31 20

11 70 25 17 46 41 28

I alt 25 22 14 34 26 23


Punkt 21, litra e, nr. 3 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra e, nr. iii)

KREDITEKSPONERINGSVÆGTET (EAD) GENNEMSNIT AF RISIKOVÆGT PR. RATINGKLASSE


Erhvervsvirk-somheder

mv.


fast ejendom


detailekspo-neringer

Øvrige detailekspo-

neringerSecuriti-

sering I alt

1 9 19 1 1 3 9 5

2 9 15 1 1 2 9 5

3 13 13 2 1 3 10 7

4 15 17 4 2 5 22 11

5 23 21 6 5 10 41 15

6 76 26 11 9 17 357 19

7 75 38 21 20 29 - 31

8 92 52 43 42 43 1.325 51

9 207 77 98 105 68 1.325 138

10 198 122 108 138 81 1.325 183

11 251 81 159 298 100 1.325 95

I alt 17 34 13 10 20 208 27

KREDITEKSPONERINGSVÆGTET (EAD) GENNEMSNIT AF RISIKOVÆGT PR. RATINGKLASSE


Erhvervs-virksom-

heder mv.


fast ejendom

Kvalificerede revolveren-

de detaileks-poneringer


neringerSecuriti-

sering I alt

1 16 17 1 1 3 10 8

2 12 15 1 1 3 13 6

3 10 13 1 1 3 10 6

4 15 20 3 2 6 15 11

5 20 23 6 4 10 106 14

6 36 31 9 7 17 277 25

7 49 41 18 16 30 - 30

8 67 66 37 38 43 1.325 80

9 192 105 76 85 58 1.325 156

10 206 117 103 135 80 1.325 160

11 197 74 169 333 141 - 98

I alt 20 38 10 11 22 246 30


Punkt 21, litra e, nr. 4 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra e, nr. iv)

UUDNYTTEDE TILSAGN


Erhvervs-virksom-

heder mv.


fast ejendom




neringerSecuriti-

sering I alt

1 8.096 636 698 6.089 3.022 8.253 26.794

2 19.520 26.662 3.006 12.620 4.005 1.719 67.532

3 30.230 53.544 4.227 10.748 6.908 749 106.406

4 4.448 95.322 3.629 5.411 7.421 849 117.080

5 12.361 88.153 2.604 3.799 7.137 271 114.325

6 2.282 45.648 1.297 2.366 5.931 - 57.524

7 828 27.903 1.539 2.884 10.352 - 43.506

8 547 12.231 928 2.135 4.328 - 20.169

9 171 2.387 270 221 787 - 3.836

10 - 1.354 45 30 119 - 1.548

11 151 1.119 35 58 162 - 1.525

I alt 78.634 354.959 18.278 46.361 50.172 11.841 560.245

UUDNYTTEDE TILSAGN


Erhvervs-virksom-

heder mv.


fast ejendom




neringerSecuriti-

sering I alt

1 6.113 570 381 3.794 1.853 9.966 22.677

2 27.568 23.682 877 10.129 2.406 604 65.266

3 32.755 51.747 2.262 10.829 5.719 1.240 104.552

4 5.664 82.141 2.585 6.554 7.195 1.256 105.395

5 2.070 56.534 3.055 5.567 8.813 - 76.039

6 3.165 46.934 1.965 3.395 6.259 - 61.718

7 477 21.324 1.523 3.554 9.126 - 36.004

8 1.061 16.620 736 2.656 4.656 24 25.753

9 192 3.365 96 238 560 - 4.451

10 - 1.674 15 29 112 161 1.991

11 3.483 753 32 53 147 - 4.468

I alt 82.548 305.344 13.527 46.798 46.846 13.251 508.314

147 DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 BIlAG A

EKSpONERINGSvæGTET GENNEmSNIT Af Cf pR. RATINGKlASSE


Erhvervs-virksom-

heder mv.


fast ejendom




neringerSecuriti-

sering I alt

1 39 65 65 65 54 100 67

2 40 52 64 66 43 100 53

3 35 59 64 65 40 100 52

4 56 59 65 61 39 100 58

5 59 54 63 62 39 100 54

6 40 59 62 61 42 - 56

7 51 61 59 61 48 - 57

8 32 57 59 57 47 - 54

9 30 59 57 63 49 - 56

10 - 56 56 55 42 - 54

11 30 17 11 - 19 - 18

I alt 42 57 63 64 43 100 56

EKSpONERINGSvæGTET GENNEmSNIT Af Cf pR. RATINGKlASSE


Erhvervs-virksomhe-

der mv.


fast ejendom




neringerSecuriti-

sering I alt

1 56 69 68 67 62 100 78

2 47 62 69 68 51 100 56

3 45 59 62 66 42 100 55

4 65 62 64 64 41 100 61

5 51 60 65 63 41 - 58

6 60 60 63 61 43 - 58

7 45 57 62 61 43 - 54

8 63 67 61 59 47 100 62

9 50 57 61 62 50 - 56

10 - 59 59 59 46 100 62

11 50 15 14 - 22 - 42

I alt 49 61 64 65 44 100 59

Punkt 21, litra f (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra f)Se punkt 21, litra e, nr. 1-4. (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra e, nr. i-iv).

Punkt 21, litra g (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra g)

fAKTISKE væRDIREGulERINGER (IRB pORTEfØljEN)


Institutter 1.509 2.010

Erhvervsvirksomheder mv. 10.375 12.880

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom 759 778

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer 179 65

Øvrige detaileksponeringer 1.316 3.957

Securitisering 18 3.610

Aktiver uden modparter - -

I alt 14.156 23.300

Note: faktiske værdireguleringer defineres som nye individuelle nedskrivninger plus afskrivninger over resultatopgørelsen. Der er tale om IRB-porteføljen.

148 BIlAG A DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010

Punkt 21, litra h-i (CRD, bilag XII, del 3, punkt 1, litra h-i)Ved beregning af risikovægtede aktiver under IRB-metoden anvender koncernen parameterværdier (through-the-cycle PD og downturn-LGD samt CF-parametre), som er baseret på historiske data. Tabel-lerne i dette afsnit er baseret på disse parametre.

Aktivklassen Aktiver uden modparter er ikke indeholdt i tabellerne i dette afsnit, fordi risikovægten er sat til 100 pct. i overensstemmelse med bestemmelserne for anvendelse af IRB-metoden. Aktivklassen Securitisering er heller ikke medtaget, fordi koncernen fortrinsvis følger den ratingbaserede metode (anvendelse af eksterne ratings) i forbindelse med sådanne eksponeringer og derfor ikke anvender interne estimater.

fORvENTEDE TAB I fORhOlD TIl fAKTISKE væRDIREGulERINGER

31. december, mio. kr. Institutter


mv.

Detailekspo-nering med

sikkerhed i fast ejendom




neringer I alt

2010

faktiske værdireguleringer 1.509 10.375 759 179 1.316 14.138

forventet tab (El) 2.096 13.476 875 226 1.916 18.589

2009

faktiske værdireguleringer 2.010 12.880 778 65 3.957 19.690

forventet tab (El) 192 8.768 873 239 1.518 11.590

Note: ”faktiske værdireguleringer” og ”forventede tab” er ikke direkte sammenlignelige. faktiske værdireguleringer defineres som nye individuelle nedskrivninger plus afskrivninger over resultatopgørelsen. forventede tab defineres som det forventede tab ved periodens begyndelse (1. januar) på grundlag af pD (through-the-cycle), lGD (downturn) og Cf (downturn) for ikke-mis-ligholdte engagementer. for misligholdte engagementer er forventet tab lig nedskrivninger.

Sandsynlighed for misligholdelse (PD) repræsenterer sandsynligheden for, at en kunde misligholder et lån inden for de kommende 12 måneder.

SANDSYNlIGhED fOR mISlIGhOlDElSE (pD)

pct. Institutter


mv.

Detailekspo-nering med

sikkerhed i fast ejendom




neringer I alt

2010

Observeret 0,27 2,81 0,64 0,89 2,08 1,09

Estimeret 0,43 2,33 0,50 1,11 1,75 1,09

2009

Observeret 0,31 3,78 0,64 0,59 1,99 0,96

Estimeret 0,52 1,72 0,61 1,15 1,84 1,15

Note: Tallene er simple gennemsnit beregnet ud fra kundeantal. ”Estimeret” er baseret på through-the-cycle-parametre som estimeret ved årets begyndelse.

Tab ved misligholdelse (Loss given default (LGD)) udtrykker tabet på en eksponering beregnet som den procentvise andel af den forventede udnyttelse af en facilitet, der vil blive tabt, hvis kunden mislighol-der sine forpligtelser.


TAB VED MISLIGHOLDELSE (LGD)

Pct. Institutter


mv.


fast ejendom




neringer I alt

2010

Observeret 26 22 14 47 45 40

Estimeret 17 27 17 48 40 38

2009

Observeret 18 21 11 40 42 35

Estimeret 39 22 16 47 38 36

Note: Tallene er simple gennemsnit beregnet ud fra antal faciliteter. ”Estimeret” er baseret på downturn-parametre som esti-meret ved årets begyndelse for faciliteter, som misligholdes i løbet af det pågældende år. ”Observeret” er baseret på mislighol-delser i det relevante år og indeholder afskrivninger på misligholdelsessager, som er afsluttet, og individuelle nedskrivninger på misligholdelsessager, som endnu ikke er afsluttet.

Konverteringsfaktoren (Conversion factor (CF)) udtrykker den andel af endnu ikke trukne beløb på en forpligtelse, som forventes at være trukket ved misligholdelse.

KONVERTERINGSFAKTOR (CF)

Pct. Institutter


mv.


fast ejendom




neringer I alt

2010

Observeret - 43 61 58 54 57

Estimeret - 55 69 72 68 70

2009

Observeret 21 35 49 48 45 47

Estimeret 69 53 64 68 61 65

Note: Tallene er simple gennemsnit beregnet ud fra antal faciliteter. ”Estimeret” er baseret på downturn-parametre som esti-meret ved årets begyndelse for faciliteter, som misligholdes i løbet af det pågældende år. ”Observeret” er baseret på mislig-holdte faciliteter i det relevante år.

Kreditrisikoreduktion Punkt 22, litra a (CRD, bilag XII, del 3, punkt 2, litra a)Der foretages modregning af koncernens tilgodehavender og gæld, hvis koncernen har en ret, som kan fuldbyrdes, til at modregne et bogført beløb og har til hensigt enten at foretage afvikling på nettobasis eller realisere aktivet og afvikle forpligtelsen samtidig.

Punkt 22, litra b (CRD, bilag XII, del 3, punkt 2, litra b)For oplysninger om værdiansættelsesprocedurer se Risikostyring 2010, afsnit 5.7.

Punkt 22, litra c (CRD, bilag XII, del 3, punkt 2, litra c)For beskrivelse af hovedtyper af sikkerhedsstillelse modtaget se Risikostyring 2010 afsnit 5.7.



KREDITEKSPONERING (EaD) DÆKKET AF GARANTISTILLER ELLER KREDITDERIVATER OPDELT PÅ RATINGKLASSE FOR GARANTISTILLER MV.

31. december 2010, mio. kr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 I alt

IRB-metoden

Institutter 787 256 129 24 21 19 42 - - - - 1.278

Erhvervsvirksomheder mv. 60 - 1.074 - - - - - - - - 1.134

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - - - - - - - - - - - -

Kvalificerede revolverende detaileksponeringer - - - - - - - - - - - -

Øvrige detaileksponeringer - - - - - - - - - - - -

Securitisering - - - - - - - - - - - -

Aktiver uden modparter - - - - - - - - - - - -

IRB-metoden i alt 847 256 1.203 24 21 19 42 - - - - 2.412


Centralregeringer eller centralbanker 26.666 21.182 140 126 815 - 6.406 4 - - - 55.339

Regionale eller lokale myndigheder - 74 5 - - - - - - - - 79

Offentlige enheder 650 - - - - - - - - - - 650

Multilaterale udviklingsbanker - - - - - - - - - - - -

Institutter - 36 7 - - - 1.329 - - - - 1.372

Erhvervsvirksomheder mv. - - - - - - 150 - - - - 150

Detailkunder - - - - - - 9 - - - - 9

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - - - - - - - - - - - -

Restance eller overtræk - - - - - - - - - - - -

Securitiseringspositioner - - - - - - 1.089 - - - - 1.089

Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - - - - - - -

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 27.316 21.292 152 126 815 - 8.983 4 - - - 58.688

Krediteksponering (EaD) i alt 28.163 21.548 1.355 150 836 19 9.025 4 - - - 61.100



KREDITEKSPONERING (EaD) DÆKKET AF GARANTISTILLER ELLER KREDITDERIVATER OPDELT PÅ RATINGKLASSE FOR GARANTISTILLER MV.


IRB-metoden

Institutter 787 256 129 24 21 19 42 - - - - 1.278

Erhvervsvirksomheder mv. 60 - 1.074 - - - - - - - - 1.134




Securitisering - - - - - - - - - - - -


IRB-metoden i alt 847 256 1.203 24 21 19 42 - - - - 2.412


Centralregeringer eller centralbanker 26.666 21.182 140 126 815 - 6.406 4 - - - 55.339

Regionale eller lokale myndigheder - 74 5 - - - - - - - - 79

Offentlige enheder 650 - - - - - - - - - - 650


Institutter - 36 7 - - - 1.329 - - - - 1.372


Detailkunder - - - - - - 9 - - - - 9




Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - - - - - - -

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 27.316 21.292 152 126 815 - 8.983 4 - - - 58.688

Krediteksponering (EaD) i alt 28.163 21.548 1.355 150 836 19 9.025 4 - - - 61.100


KREDITEKSPONERING (EAD) DÆKKET AF GARANTISTILLER ELLER KREDITDERIVATER OPDELT PÅ RATINGKLASSE FOR GARANTISTILLER MV.


IRB-metoden

Institutter 80 324 361 22 30 99 710 1 - - - 1.627

Erhvervsvirksomheder mv. 1 1 179 - - - - - - - - 181




Securitisering - - - - - - - - - - - -


IRB-metoden i alt 81 325 540 22 30 99 710 1 - - - 1.808


Centralregeringer eller centralbanker 41.210 21.143 1.873 - 697 - 5.586 5 - - - 70.514

Regionale eller lokale myndigheder - 58 - - - - 2 - - - - 60

Offentlige enheder - - - - - - - - - - - -


Institutter - 2 34 1.662 - - 1.987 - - - - 3.685


Detailkunder - - - - - - - - - - - -




Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - 2 - - - - 2

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 41.210 21.203 1.907 1.662 697 - 9.570 5 - - - 76.254

Krediteksponering (EaD) i alt 41.291 21.528 2.447 1.684 727 99 10.280 6 - - - 78.062


KREDITEKSPONERING (EAD) DÆKKET AF GARANTISTILLER ELLER KREDITDERIVATER OPDELT PÅ RATINGKLASSE FOR GARANTISTILLER MV.


IRB-metoden

Institutter 80 324 361 22 30 99 710 1 - - - 1.627

Erhvervsvirksomheder mv. 1 1 179 - - - - - - - - 181




Securitisering - - - - - - - - - - - -


IRB-metoden i alt 81 325 540 22 30 99 710 1 - - - 1.808


Centralregeringer eller centralbanker 41.210 21.143 1.873 - 697 - 5.586 5 - - - 70.514

Regionale eller lokale myndigheder - 58 - - - - 2 - - - - 60

Offentlige enheder - - - - - - - - - - - -


Institutter - 2 34 1.662 - - 1.987 - - - - 3.685


Detailkunder - - - - - - - - - - - -




Andre poster og aktiver uden modparter - - - - - - 2 - - - - 2

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 41.210 21.203 1.907 1.662 697 - 9.570 5 - - - 76.254

Krediteksponering (EaD) i alt 41.291 21.528 2.447 1.684 727 99 10.280 6 - - - 78.062


Punkt 22, litra e-g (CRD, bilag XII, del 3, punkt 2, litra e-g)

KREDITEKSPONERING (EAD) DÆKKET AF ANERKENDT SIKKERHEDSSTILLELSE (EFTER ANVENDELSE AF VOLATILITETSJUSTERING)

31. december 2010, mio. kr. GarantierKredit-

derivater

Anerkendte finansielle

sikkerhederFast

ejendom

Øvrige anerkendte

sikkerheder I alt

IRB-metoden

Institutter 1.278 - 222 2.025 1.888 5.413

Erhvervsvirksomheder mv. 1.134 - 11.801 258.621 62.749 334.305

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - - - 535.720 - 535.720

Kvalificerede revolverende detaileks-poneringer - - - - - -

Øvrige detaileksponeringer - - 5.875 - 32.916 38.791

Securitisering - - - - - -

Aktiver uden modparter - - - - - -

IRB-metoden i alt 2.412 - 17.898 796.366 97.553 914.229


Centralregeringer eller centralbanker 55.339 - 1 - - 55.340

Regionale eller lokale myndigheder 79 - - - - 79

Offentlige enheder 650 - - - - 650

Multilaterale udviklingsbanker - - - - - -

Institutter 291 1.081 - - - 1.372

Erhvervsvirksomheder mv. - 150 1.670 - - 1.820

Detailkunder - 9 992 - - 1.001

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - - - 102.015 - 102.015

Restance eller overtræk - - 10 2.613 - 2.623

Securitiseringspositioner - 1.089 - - - 1.089

Andre poster og aktiver uden mod-parter - - - - - -

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 56.359 2.329 2.673 104.628 - 165.989

Kreditrisiko i alt (EaD) 58.771 2.329 20.571 900.994 97.553 1.080.218


KREDITEKSPONERING (EAD) DÆKKET AF ANERKENDT SIKKERHEDSSTILLELSE (EFTER ANVENDELSE AF VOLATILITETSJUSTERING)

31. december 2009, mio. kr. GarantierKredit-

derivater

Anerkendte finansielle

sikkerhederFast

ejendom

Øvrige anerkendte

sikkerheder I alt

IRB-metoden

Institutter 1.627 - 284 1.251 2.283 5.445

Erhvervsvirksomheder mv. 181 - 13.810 232.073 61.911 307.975

Detaileksponering med sikkerhed i fast ejendom - - - 511.114 - 511.114

Kvalificerede revolverende detaileks-poneringer - - - - - -

Øvrige detaileksponeringer - - 5.456 - 28.476 33.932

Securitisering - - - - - -

Aktiver uden modparter - - - - - -

IRB-metoden i alt 1.808 - 19.550 744.438 92.670 858.466


Centralregeringer eller centralbanker 70.514 - 9 - - 70.523

Regionale eller lokale myndigheder 60 - - - - 60

Offentlige enheder - - - - - -

Multilaterale udviklingsbanker - - - - - -

Institutter 2.034 1.651 - - - 3.685

Erhvervsvirksomheder mv. - 533 1.812 - - 2.345

Detailkunder - - 796 - - 796

Eksponering sikret ved pant i fast ejendom - - - 103.302 - 103.302

Restance eller overtræk - - 35 2.497 - 2.532

Securitiseringspositioner - 1.460 - - - 1.460

Andre poster og aktiver uden modparter - 2 - - - 2

Standardmetoden for kreditrisiko i alt 72.608 3.646 2.652 105.799 - 184.705

Kreditrisiko i alt (EaD) 74.416 3.646 22.202 850.237 92.670 1.043.171

Punkt 23 (CRD, bilag XII, del 3, punkt 3)Ikke relevant, idet koncernen anvender standardmetoden for operationel risiko.


DANSKE BANK A/S HOLMENS KANAL 2-12 / DK - 1092 KØBENHAVN K / TLF. 33 44 00 00

CVR-NR. 61 12 62 28 - KØBENHAVN / WWW.DANSKEBANK.COM

Documents

RISIKOSTYRING 2010 · 4 2010 I HOVEDTRÆK DANSKE BANK RISIKOSTYRING 2010 1. 2010 i hovedtræk 2010 var endnu et udfordrende år for den ﬁnansielle sektor, for Danske Bank og for