RisingplanenBoligsocial helhedsplan for Påskeløkken, Riisingsparken, Smedeløkken og Solbakken

IndholdsfortegnelseForord 3

Helhedsplanens indhold 3

Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan 5

Hovedudfordringer 7

Indsatsområde 1 Børn, unge og familie 8

Aktivitet 1 - Iværksættelse og forankring af værested 13

Aktivitet 2 - Håndholdt indsats 15

Aktivitet 3 - Forældreindsats 17

Indsatsområde 2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 18

Aktivitet 1 - Uddannelse 20

Aktivitet 2 - Beskæftigelse 22

Aktivitet 3 - Netværk med omkringliggende erhvervsliv 23

Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse og demokrati 24

Aktivitet 1 - Beboerdemokratiet på vej! 27

Aktivitet 2 - Kend dit boligområde - og brug det! 28

Aktivitet 3 - Tryghed, trivsel og det gode naboskab 29

Aktivitet 4 - Frivillighed og folkeoplysning 30

Aktivitet 5 - Aktivt ældreliv 32

Organisering og evaluering 34

Organisation 35

Evaluering 36

Overordnet tidsplan 37

Finansiering 38

Mange har en mening om de forskellige udsatte boligområder, der er rundt om i landet. Men det er nok de færreste, som reelt kender områderne eller de mennesker som bor der. De fleste har måske kun deres viden fra det, de hører og læser i medierne, men det er ikke altid dækkende for, hvordan det er i virkeligheden.

De fire afdelinger Påskeløkken, Riisingsparken, Smedeløkken og Solbakken kom i 2010 på regeringens såkaldte ”ghettoliste”. På den baggrund igangsatte Odense Kommune i 2011 i samarbejde med OAB, Fyns almennyttige Boligselskab og Odense Social-Filan-tropiske Boligselskab et arbejde med at lave en fælles boligsocial helhedsplan for de fire afdelinger. Repræsentanter fra de fire afdelingsbestyrelser har været med i arbejdet fra start til slut og er kommet med bidrag til helhedsplanen. Der har også været afholdt møde, hvor alle beboerne i de fire afdelinger var, samt professionelle med tilknytning til området, inviteret og kunne komme med idéer til helhedsplanen.

Udarbejdelsen af og den kommende gennemførelse af helhedsplanen er således et samarbejde mellem beboerne, de tre boligorganisationer og Odense Kommune.Den boligsociale helhedsplan du sidder med i hånden gælder fra maj 2013 til april 2017. I helhedsplanen vil der være særligt fokus på indsatsområderne børn, unge og familie, uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt beboernetværk, inddragelse og demokrati.

Helhedsplanen spiller sammen med den initiativaftale som Odense Kommune har indgået med staten. Helhedsplanens aktiviteter er også i tråd med Odense Kommunes indsatser på området og tankerne i ”Ny virkelighed – Ny velfærd”. Der vil være fokus på at sikre en koordinerende og sammenhængende tilgang til boligområdet fra alle aktører, for derved at skabe et endnu bedre boligområde for beboerne.

Helhedsplanens indholdDen boligsociale helhedsplan er beskrevet ud fra de rammer som Landsbyggefonden har udstukket. Først er boligområdet og perspektiverne i helhedsplanen beskrevet. Dernæst er der en beskrivelse af de tre indsatsområder, som der fokuseres på i helhedsplanen. De tre indsatsområder er:

• Børn, unge og familie.• Uddannelse, beskæftigelse og erhverv.• Beboernetværk, inddragelse og demokrati.

Til sidst beskrives organisering og evaluering den overordnede tidsplan samt budget. For hvert af de tre indsatsområder er der beskrevet en række aktiviteter. De beskrevne aktiviteter er ikke udtryk for en komplet og færdig liste over aktiviteter, men det forventes at aktiviteterne udvikles, tilpasses og justeres i det videre arbejde med helhedsplanen.

Forord

Boligområdet og perspektiverne i den boligsociale helhedsplan

I forlængelse af den tidligere regerings ghettostrategi indgik Odense Kommune et strategisk samarbejde med staten (initiativaftalen) om Solbakken – nu kaldet Rising - hvor målet er, at området ikke er en ghetto i 2016. Formålet med denne boligsociale hel-hedsplan er gennem boligsociale indsatser at skabe en positiv udvikling i Rising for beboerne og andre interessenter i området, så Rising bliver et mere trygt og velfungerende boligområde.

Geografisk ligger området Rising i det nordøstlige Odense, ca. 3 km fra centrum. Rising består af fire afdelinger fordelt på tre boligorganisationer med i alt 1300 beboere. Det ligger i et område med villakvar-terer og tæt på bl.a. folkeskole, erhvervsuddannelser og detailhandel.

De seneste ti år er der sket en stor ændring i om-rådets beboersammensætning i kraft af, at mange med anden etnisk baggrund er flyttet til. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på knap 47 %, hvor tallet for Odense Kommune som helhed er knap 14 %. Den store andel af tilflyt-tere med anden etnisk oprindelse og den manglende kendskab til hinandens kultur er med til at skabe øget utryghed.

Ligeledes er antallet af børn og unge steget. Der har været og er stadig problemer med børn og unge-gruppen i forhold til uhensigtsmæssig adfærd, hær-værk og kriminalitet. Der har gennem flere år været et tæt samarbejde med politiet i forhold til at skabe større tryghed i området, hvilket også har haft en positiv effekt. Der er dog stadig behov for en målret-tet indsats på dette område.

Andelen af voksne uden for arbejdsmarkedet (18-64 år)er på 43 % (gennemsnit 2007-2010). Der er en relativ stor fraflytning fra området, både set i forhold til Odense Kommune generelt, men også sammen-lignet med de øvrige udsatte boligområder i Odense.

Områdets fire afdelinger ligger tæt op af hinanden, men området er alligevel kendetegnet ved mang-lende sammenhængskraft afdelingerne imellem og deraf mangel på kendskab til områdets øvrige beboere, faciliteter og muligheder. Siden 2008 har der været en boligsocial helhedsplan i en af afdelin-gerne, Påskeløkken, mens de øvrige tre afdelinger ikke tidligere har haft en boligsocial indsats. Den igangværende helhedsplan har netop haft et bredt fokus på alle afdelingens beboere, men der er klart behov for at tænke bredere i forhold til de øvrige afdelinger, da problemstillingerne gør sig gældende for mere end bare én afdeling.

I forbindelse med processen omkring Risingplanen, har der været afholdt forskellige møder og work-shops med beboerne og andre interessenter i områ-det. På baggrund af ovennævnte beskrivelse, svar og konkrete tilbagemeldinger fra beboermøderne og workshop, er der prioriteret tre overordnede indsats-områder, hvor der er brug for en særlig fokuseret indsats.

Det drejer sig om indsatsområderne: Børn, unge, familie; uddannelse, beskæftigelse og erhverv samt beboernetværk, inddragelse og demokrati.

Derudover er der suppleret med enkelte andre aktiviteter, som også har sammenhæng til andre indsatsområder, som beboerne har peget på, som relevante for deres boligområde.

5

Rent metodisk arbejder Risingplanen med afsæt i den viden, der allerede eksisterer på det boligsocia-le felt herunder på baggrund af rapporter og anbefa-linger fra CFBU. Det er afgørende for Risingplanen, at de indsatser og aktiviteter der sættes i gang, i størst muligt omfang baserer sig på eksisterende viden. Derudover er det hensigten, at der i forbin-delse med opstart af aktiviteter tages stilling til mulig forankring af aktiviteterne efter udløb af Risingpla-nen. Forankring af aktiviteterne kan ske i den kom-munale kernedrift, hos beboerne i området, andre frivillige aktører eller boligorganisationerne. Det be-tyder også, at der i det boligsociale arbejde i Rising-planen fra start til slut sigtes mod at skabe gode, bæredygtige og velfungerende samarbejdsrelationer til aktører i området. Det er således hensigten, at Risingplanen er med til at understøtte arbejdet og målsætningen om, at Risingområdet ved udgangen af 2016 ikke længere kan betegnes som en ghetto.

Risingplanen er i god tråd med Odense Kommu-nes fokuspunkter. Grundstenen i alle kommunens indsatser skal være ”Ny virkelighed – Ny velfærd”, hvor samarbejde, forebyggelse og fællesskaber er kodeordene.Det handler om i højere grad at styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Alle skal udvise soli-daritet og deltage med kompetencer, hver især har.Kommunens børn- og ungepolitik tager afsæt i ”Ny

virkelighed – Ny velfærd” og omsætter det til pejle-mærker for fremtiden i arbejdet med børn og unge. Der er fokus på at ruste børne-ne både fagligt og menneskeligt. De skal rustes til tilværelsen som ung og voksen med uddannelse og job. Politikken ser sundhed, trivsel og stærke fællesskaber som vejene til en styrket udvikling og læring. Men der er mange andre end de kommunale aktører, der har betydning i børn og unges opvækst. Forældre og familiens net-værk er helt centrale. Et aktivt nærmiljø, hvor institu-tioner og skoler rækker hånden ud til et samarbejde med foreninger, frivillige, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som kan være med til at berige arbejdet med børn og unge.

Risingplanen er således med til at understøtte de indsatser, der er fokus på i området fra Odense Kommunes side.

Udfordringerne og målene med helhedsplanen kan inddeles i flere niveau: det overordnede planniveau, indsatsniveau og aktivitetsniveau, men de overord-nede udfordringer søges løst gennem de forskellige niveauer, så der er en sammenhæng fra top til bund.

6

Niveau Problemstilling Mål Indikator

Planniveau Området er en ghetto, her-under høj arbejdsløshed og kriminalitet

Det er ikke en ghetto i 2016 Kriterierne for ghettodefinitionen er ikke opfyldt (beskæftigelse og antal dømte)

Børn- og Ungeproblematik - kriminalitet, uhensigtsmæssig adfærd, manglende kompeten-cer i skolen

Flere velfungerende børn og unge, pt er der en høj andel børn- og ungesager (Service-lovens § 50)

• Andel af børn- og ungesager er faldet (Servicelovens § 50)november 2012: 20,9 %

• Antallet af unge på SU er steget

Lav sammenhængskraft og kendskab mellem de fire afde-linger

Højere sammenhængskraft og kendskab til hinanden og områdets tilbud og aktiviteter

• Flere tager del i aktiviteter på tværs af afdelingerne

• Flere tager del i beboerdemo-kratiet

Indsatsniveau Børn, unge og familie1. Lavsammenhængskraft

og foreningsfattigt om-råde

2. uroskabende adfærd og kriminalitet

3. Manglende ressourcer hos forældre til at støtte udvikling af børn og un-ges udvikling og læring

1. Etablering og forankring af værested med særlig henblik på inddragelse af børn, unge og forældre

2. Håndholdt indsats med fokus på kriminalitet

3. Rådgivende og vejledende indsats overfor forældre

1. De fysiske rammer er til stede og bruges af flere børn, unge og familier

2. Færre unge er involveret i kriminalitet

3. Flere børn og unge fastholdes i uddannelses- og fritidsinteres-ser

Uddannelse, beskæftigelse, erhverv1. For mange unge på kon-

tanthjælp2. Generel sporadisk kontakt

til arbejdsmarkedet (nega-tiv selvforstærkende)

3. Manglende netværk med omkringliggende er-hvervsliv

1. Flere unge påbegynder uddannelse og/eller job

2. Større forståelse for og tilknytning til arbejdsmar-kedet

3. Større samarbejde med omkringliggende virksom-heder

1. Andelen af unge på kontant-hjælp er faldet

2. Flere unge og voksne kom-mer i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse

3. Der oprettes flere praktikplad-ser, fritidsjob og elevpladser

Beboernetværk, inddragelse, demokrati1. Beboerdemokratiet er

sårbart2. Lavt kendskab til områ-

dets aktiviteter3. Utryghed i nærområdet og

manglende naboskab

1. At styrke beboerdemokra-tiet

2. Øge kendskabet til eksi-sterende aktiviteter i områ-det på tværs af afdelinger

3. At skabe tryghed, trivsel og fælles ansvar

1. Flere er aktive i beboerdemo-kratiet – både generelt og på afdelingsniveau

2. Flere har kendskab til og delta-ger i aktiviteter

3. Der er oprettet tryghedskorps og naboambassadører

AktivitetsniveauMål og indikatorer på aktivitetsniveau beskrives i målopfyldelsesskemaerne

HovedudfordringerHovedudfordringerne er skitseret nedenfor:

7

Indsatsområde 1Børn, unge og familie

ProblemkompleksFamilien skal være det sted, hvor den gode base og de gode vaner etableres. Desværre er det ikke alle der er i stand til at sørge for, at hele familien trives. Det kan skyldes økonomiske, helbredsmæs-sige eller sociale årsager. Forældre har ikke altid den viden og de ressourcer der skal til, for at hjælpe børnene godt på vej og håndtere de problemer, der kan opstå. Mange børn og unge går rundt i området uden at vide, hvad de skal lave, de er ikke en del af et fællesskab. Det kan medføre konflikter både blandt de unge selv, men også i forhold til de andre beboere. Hovedudfordringerne inden for dette indsatsområde er følgende:

• Uroskabende adfærd og kriminalitet.• Manglende ressourcer hos forældre til at støtte

udvikling af børn og unges udvikling og læring.• Lav sammenhængskraft og foreningsfattigt om-

råde.

Uroskabende adfærd og kriminalitetPå et beboermøde afholdt september 2012 gav en del beboere udtryk for, at uroskabende adfærd og kriminalitet blandt børn og unge gør mange utrygge, og til tider kan det især være i weekenderne, at det er værst. Der var en generel opfattelse af, at de unge uromagere begår hærværk som følge af kedsomhed, da der i weekenderne ikke findes nogle egentlige fritidsaktiviteter. Det forhold understøttes af områdets folkeskoleelevers egen opfattelse af udbuddet af fritidsaktiviteter i området, da en stor del af områdets unge ” ikke går til noget”.1

Den uhensigtsmæssige adfærd hos de unge uro-magere udgør således en fare for, at de kan blive kriminalitetstruede.

Hertil kommer at hele 46 % procent af de adspurgte elever på klassetrinnene 7.- 10. fra Risingskolen svarer, at de enten ikke har konkrete planer efter afsluttet folkeskole eller ikke ved, hvad de skal efter endt folkeskoleforløb.2

Hvis den kriminelle løbebane allerede er startet med småkriminalitet i folkeskolen, så er der tale om en foruroligende situation, når mange unge ikke har et perspektiv på videregående uddannelse efter folkeskolen. Her viser erfaringer nemlig, at overgan-gen fra folkeskole til forankringen i en ungdomsud-dannelse kan være meget vanskelig, og faren for at ende i ledighed og kriminalitet øges væsentligt. ”Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddan-nelse. Ganske enkelt fordi unge uden en ungdoms-uddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet.” 3

En anden indikator, som viser noget om, hvad de unge i området foretager sig i deres fritid, er fritids-job. Af skolesundhedsundersøgelsen 4 fremgår det at kun 17 % af de adspurgte børn og unge svarer, at de har et fritidsjob. På landsplan er tallet 35 %. Det er bekymrende, at så få har et fritidsjob, fordi erfaringer viser, at fritidsjob for det første har en (kriminalitets)forebyggende effekt, idet man undgår lediggang og for det andet har en udviklende virk-ning på den enkelte unge, når det drejer sig om at kunne tage ansvar, som en aktiv medborger.

1Jv Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med refe-rence Tilsvarende klassetrin i kommunen2 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 43 3 Forord til publikationen ”Fra frafald til fastholdelse” 2005 (http://pub.uvm.dk/2005/frafald/kap00.html)4 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 9 (se evt. bilag.) 5 Pilotundersøgelsen er foretaget med henblik på at indhente indikationer på risingbørn- og unges deltagelse i og forhold til områdets akti-viteter og foreningstilbud. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse målrettet respondenterne: risingbørn- og unge i aldersgruppen 5. 6. og 7.klasse. (Se evt. vedlagte bilag med spørgsmål og optælling)

9

Lav sammenhængskraft og foreningsfattigt områdeEndnu et særkende for boligområdet er den lave sammenhængskraft på tværs af familier og beboere. En del af årsagen kan måske netop være de mang-lende fritidsaktiviteter, der ellers i andre områder typisk udgør et naturligt grundlag for at danne fæl-lesskaber omkring fælles aktiviteter. Det betyder måske også, at ejerskab og ansvars-følelse for området er fraværende. Det manglende engagement skal ikke betragtes som udtryk for ligegyldighed, men nærmere ses som udtryk for kulturforskelle. Erfaringer viser nemlig at familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke i sam-me grad som etniske danskere har tradition for at deltage i det organiserede fritidsliv. Børn og unge af disse familier dyrker typisk ustruktureret leg i det ”åbne rum” på gaderne og i boligområdet.

En anden årsag som vanskeliggør udviklingen af en øget sammenhængskraft er de sociale problematik-ker. Familierne i området er ofte ressourcesvage og på overførselsindkomst. Samtidig kan sprogbarrierer virke hæmmende både på udviklingen af sociale kompetencer og fællesskaber i området. Hvis sigtet om at skabe flere børne- og ungdoms-aktiviteter skal realiseres og samtidig tiltrække foreningsliv til området, så er det nødvendigt målret-tet at inddrage den uudnyttede frivilligressource i gruppen af ikke fritids- og foreningsvante forældre og beboere. Gennem inddragelsen bliver det mu-ligt at ansvarliggøre forældre og beboere for deres område og samtidig danne grobund for etablering af selvbærende frivilligaktiviteter funderet på forældre- og beboerengagement.

Det kan i den forbindelse være relevant at inddrage et interessant resultat fra Rising Ungdomsskoles /Klub Østs egen pilotundersøgelse. 5 Af undersøgel-sen fremgår det, at kun 34 % af de adspurgte børn og unge svarer ”ja” til ønske om et børne- og unge-råd. Samtidig er der værd at bemærke at hele 34 % af de adspurgte svarer ”ved ikke”, hvilket kunne tyde på ,at de ikke er oplyste om, hvad et børne-og unge-råd egentligt er. Der kan således være en udfordring forbundet med at iværksætte børne- og ungeind-dragende indsatser. Derudover er der et behov for at informere områdets børn og unge om de særlige indflydelsesmuligheder et ansvarsgivende fælles-skab – som netop et børne- og ungeråd- kan give det enkelte barn eller den enkelte unge.

Der er således behov for en handlings- og helheds-orienteret håndholdt kriminalitetsforebyggende indsats, som har et multifacetteret fokus på forhold i forbindelse med: Skole, uddannelse, fritid, arbejds-marked, kriminalitet og ikke mindst familie. Her bliver det afgørende med et helhedsorienteret relati-onsarbejde, hvor der arbejdes med hele familien og ikke bare den enkelte unge.

Manglende ressourcer hos forældre til at støtte ud-vikling af børn og unges udvikling og læringForældrene udgør et naturligt fokusområde, fordi de har en afgørende betydning for deres børn og unges udvikling og læring. Der opstår problemer, når områdets forældre typisk ikke har ressourcerne til at kunne støtte deres børn og unge, når det gælder vejledning og lektiehjælp. For forældre der ikke selv har fået en uddannelse eller i mange år været uden for arbejdsmarkedet, kan det være svært at støtte deres børn og unge i deres skole og uddannelsesli-vet, og der kan være manglende forståelse for, hvor vigtigt det er.

10

FormålFormålet med den samlede indsats på børn-, unge – og familieområdet er grundlæggende at støtte op om familierne i Risingområdet. Det gælder både børn, unge og voksne i forhold til de særlige behov hver målgruppe måtte have.

Ved netop at anlægge et helhedsorienteret perspek-tiv på familien vil vi kunne fremme udviklingen af velfungerende familiemønstre, som på sigt vil kunne reducere mange af de aktuelle problemstillinger og konflikter i Rising.

For mange af områdets børn og unge har en uhen-sigtsmæssig adfærd, som bringer dem i fare for at blive kriminalitetstruede. En generel udfordring er i den forbindelse, at en stor del af Risings børn og unge ikke er en del af et organiseret fritidsliv, hvor de ellers kunne indgå i kompetence- og ansvarsud-viklende fællesskaber. Familien herunder forældrene udgør fundamentet og dermed afsættet for børnenes og de unges valg for fremtiden. Af samme grund bliver det afgørende også at have fokus på forældregruppen i indsat-serne. Det forhold understøttes af, at forståelsen af det danske samfund, for nogle forældres vedkommen-de, er mangelfuld samtidig med, at deres kendskab til vigtigheden af skole og uddannelse er begrænset. Vi skal således styrke børnenes og de unges afsæt for en bæredygtig fremtid ved at øge forældrenes indsigt i deres børns hverdag - i skolen, under ud-dannelse og i fritiden. Det skal ske gennem målrettet forældreinddragelse.

Ønsket er at fremme selvbærende aktiviteter, hvor beboere, herunder især børn, unge og forældre gennem inddragende og forebyggende samarbejder, tager et fælles ansvar for egen og områdets udvikling. Det skal ske gennem etable-ringen af flere fritidsaktiviteter, såvel i hverdagene som i weekenden, målrettet børn og unge. Specifikke, målrettede indsatser overfor særlige målgrupper er vigtige, men det er væsentligt at have in mente, at grupperne kontinuerligt ændrer sig, hvorfor det er afgørende, at kunne tilpasse og justere de enkelte indsatser undervejs.Det er her væsentligt at understrege:

• At alle indsatser iværksættes ud fra et dyna-misk helhedsperspektiv.

• At indsatserne skal være praksisorienterede og båret af forældre- og beboerengagement.

• At indsatser udfoldes i et meningsfuldt sam-arbejde med relevante aktører i området, således at der skabes sammenhæng i indsat-ser og tilbud.

• At alle aktiviteter iværksættes med henblik på en lokal forankring.

11

AktiviteterAktiviteterne skal på forskellig vis være med til at underbygge en positiv udvikling hos børn, unge og forældre.• Iværksættelse og forankring af værested.• Håndholdt indsats.• Forældreindsats.

Indsatsområdets succeskriterierMålet for indsatsområdet er følgende:

1. Etablering og forankring af værested med særlig henblik på inddragelse af børn, unge og forældre.

2. Håndholdt indsats med fokus på kriminalitet.

3. Rådgivende og vejledende indsats overfor forældre.

Indsatsområdet har samlet set som succeskriterium at børn og ungegruppen får en velfungerende hver-dag som et positivt samspil mellem skole og fritidsliv og uden for kriminalitet. Nogle forældre skal have vejledning, så de i højere grad kan være en positiv del af deres børns udvikling og læring.

Et særligt karakteristikum for Rising er, at det er et foreningsfattigt område. Undersøgelsen, Skolesundhedsprofil, foretaget af Odense Kommune, viser hvilke aktiviteter folkesko-leeleverne på klassetrinnene 7.- 10. på Risingskolen dyrker i deres fritid. Et af undersøgelsesspørgsmå-lenes 6 resultater indikerer, at de adspurgte børn og unge fra risingområdet dyrker overvejende færre organiserede fritidsaktiviteter end landsgennemsnit-tet.

Dette billede understøttes af en pilotundersøgel-se foretaget af Rising Ungdomsskole /Klub Øst.7 På spørgsmålet: ”dyrker du sport ?(Fodbold, håndbold,basket, styrketræning el. lign.)” svarede kun halvdelen af de adspurgte børn og unge ”ja”. 41 % svarede ”nej”, mens 9% svarede ”ved ikke”. Samtidig svarede hele 53% af respondenterne ”nej” på spørgsmålet: ”Kommer du i en forening?”.

Endnu et parameter som tegner et billede af Rising som et forenings- og fritidsaktivitetsfattigt område er elevernes forhold til faciliteterne i området såsom fodboldbane eller hal. 8

Af undersøgelsesresultaterne fremgår det at 29 % af de adspurgte børn og unge svarer, at de ”sjældnere end månedligt eller aldrig” benytter sig af disse facili-teter. 13% er af den opfattelse, at der slet ikke findes sådanne muligheder. Dvs. hele 42 % af eleverne i området ikke fast og kontinuerligt anvender de facili-teter, der måtte være til rådighed.

Der ser således ud til at være et væsentligt behov for både at udvikle, og også at synliggøre eksiste-rende aktivitets- og foreningstilbud, især målrettet børn og unge i aldersgruppen fra 12- 17 år.

6 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen.- Side 8 (se evt. bilag.)7 Pilotundersøgelsen er foretaget med henblik på at indhente indikationer på risingbørn- og unges deltagelse i og forhold til områdets aktiviteter og foreningstilbud. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse målrettet respondenterne: risingbørn- og unge i aldersgruppen 5. 6. og 7.klasse. (Se evt. vedlagte bilag med spørgsmål og optælling)8 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 4 (se evt. bilag.)

12

Aktivitet 1 Iværksættelse og forankring af værestedProblemkompleksRising-området bærer præg af at være et aktivitets- og foreningsfattigt område, hvilket virker svækkende på den sammenhængskraft og fællesskabsdannelse man især ønsker at fremme blandt børn, unge og familier i området.

MålgruppeBørn, unge og familier i Risingområdet.

FormålGennem indsatsen: Iværksættelse og forankring af værested i beboerhuset er formålet at skabe ram-mer for udvikling af selvbærende og sammenhæn-gende tilbud, hvor forankring af et større udbud af fritidsaktiviteter bliver muligt gennem børne,- unge- og forældreengagement. Sigtet er:

• At styrke ”risingbørn og –unges” sociale, men-tale og psykiske kompetencer i trygge rammer.

• At børn og unge i Rising møder positive rollemo-deller.

• At børn og unge får mulighed for deltagelse i et aktivt og varieret fritidsliv.

• At børn og unge inddrages i egne udviklingsmu-ligheder.

• At forældre til børn og unge i Rising tager ansvar for udvikling af fritidsaktiviteter ved selv at fore-stå og deltage i lokale fællesaktiviteter.

• At forældre til børn og unge i Rising får indsigt og forståelse for vigtigheden af at understøtte deres børn i skole-uddannelse og et aktivt fritids-liv.

Indhold og praksisDer tages udgangspunkt i tanken om at etablere et selvbærende beboer- og forældredrevet værested forankret i det eksisterende beboerhus.For at sikre størst mulig lokal opbakning til etable-ringen af værestedet og for at sikre sammenhæng i aktiviteterne skal alle iværksatte aktiviteter være funderet på inddragelse af børn, unge og deres for-ældre fra både ressourcestærke og ressourcesvage familier.Da erfaringer viser, at det især er den ressource-svage gruppe, som ikke er aktive som frivillige, vil indsatsen have særligt fokus på at inddrage denne beboergruppe.Projektet sigter mod at bevidstgøre forældrene om deres ansvar i forbindelse med deres børns udvik-ling og uddannelse, idet de skal spille en central rolle i planlægning og gennemførelse af aktiviteter, således at deres børn og unge kan få et fornuftigt fritidsliv – også i weekenden.

Værested i beboerhuset målrettet børn 6-14 årHensigten med etablering af et værested for børn i aldersgruppen 6- 14 år er at skabe et trygt værested i boligområdet med stabil voksenkontakt, når skole/SFO og fritidsklub har lukket.En hovedaktivitet er i den forbindelse videreudvikling og en styrket forankring af den eksisterende lek-tiecafé, som aktuelt drives i samarbejde med Ung-dommens Røde Kors.

Weekendaktiviteter Med henblik på at reducere og med tiden helt at eliminere den såkaldte ”weekendproblematik” vil hel-hedsplanens forældre-og beboerdrevne aktiviteter udvides/omlægges til også at omfatte weekenderne, således at de unge uromagere kan få brændt deres energi af i udviklende omgivelser, fremfor at kanali-sere negativ energi ud ved fx at begå hærværk.

13

Indgåelse af samarbejdsaftaler med relevante aktører Med henblik på at koordinere aktiviteterne i området og ad den vej skabe en meningsfuld sammenhæng i opgaveløsningerne på børne- og ungeindsatsområ-det indgås samarbejdsaftaler mellem helhedsplanen og øvrige relevante lokale aktører. Herunder indgås en samarbejdsaftale med Rising Ungdomsskole og deres foreningsmedarbejdere i vægtløfterklubben KONO, den lokale bokseklub Olympia samt det øvrige foreningsnetværk i områ-det som Rising Ungdomsskole er ansvarlig for.

Succeskriterier De samlede succeskriterier for iværksættelsen og forankringen af VærestedMødested er at:

• Helhedsplanens iværksatte aktiviteter bliver selvbærende og funderet på frivilligressourcer i form af beboere og forældre.

• Helhedsplanens aktiviteter understøtter børn og unges deltagelse i skole, fritid og ungdomsud-dannelse.

• Der er oprettet en gruppe af frivillige forældre, unge og ældre beboere.

• Børn, unge og forældres ejerskab til deres bolig-område er steget.

• Ansvaret for iværksatte aktiviteter overtages af områdets beboere og forældre for derved at blive selvbærende fx aktiviteter i form af tilbage-vendende fællesarrangementer samt netværks-dannelse af forældre, der er positive rollemodel-ler.

• Antallet af områdets børn og unge, som siger, at de ”går til noget”, skal stige og nærme sig lands-gennemsnittet.

• Det øgede udbud af aktiviteter også i weeken-derne virker forebyggende og nedbringer krimi-nalitetsraten.

Samarbejdsrelationer Folkeskole, ungdomsskole, kommunale forvaltnin-ger/tilbud, lokale foreninger, afdelingsbestyrelser, forældrebestyrelser, det lokale erhvervsliv, Ungdom-mens Røde Kors, øvrige lokale frivillige organisatio-ner og sundhedsplejerske.

Lokal evaluering Udarbejdelse af: • Obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden.• Fokusgruppeinterviews med alle målgrupper

(nu-midt-efter).• Dagbog.• Mødelister/optælling.• Visuel evaluering: Børn, unge, forældre og sam-

arbejdsparters evalueringer i egne udtryksfor-mer: kunst, musik, folder etc.

Forankring Det er væsentlig at helhedsplanen fra begyndelsen arbejder med en forankringsstrategi. For at bolig-området bliver selvbærende, skal beboerne på sigt være med til og stå for forskellige aktiviteter, og for-ankringen skal være hos områdets beboere. Forank-ringen skal være i samspil med lokale eksisterende aktører og tilbud.

14

Aktivitet 2Håndholdt indsats ProblemkompleksEn gruppe af unge, primært drenge skaber uro i området og har en uhensigtsmæssig adfærd. De opholder sig i vaskeriet og ryger hash i opgangene og er til gene for mange af de øvrige beboere. Flere af de unge vokser op i familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet og har svært ved, at orienterer sig mod fremtiden. De unges livssituation er præget af usikkerhed i forhold til uddannelse, identitet og arbejde. De orienterer sig ofte mod gruppen af kam-merater, og skaber en fælles identitet med risiko for at påvirke hinanden negativt. Fravær af nærværen-de voksne og positive rollemodeller, kan være med til at skubbe den enkelte unge ud på et sidespor. Der er behov for en målrettet og helhedsorienteret forebyggende indsats som tager højde for og hånd om alle facetter vedrørende de udfordringer, fx begyndende kriminel løbebane, skolepjæk og ikke at få en ungdomsuddannelse, der kan være forbundet med at være barn og ung af en udsat familie. Der er således behov for entydighed, konsekvens, handling i indsatserne.

MålgruppeKriminalitetstruede børn og unge og gruppen af unge som skaber uro i området (for nuværende tæl-ler gruppen 15-20 unge).

FormålEn opsøgende og håndholdt indsats skal dæmme op for uro og uhensigtsmæssig adfærd og øge det generelt forebyggende arbejde i området. Arbej-det skal være helhedsorienteret, så der er kontakt til både børn, unge og voksne - familien skal ses samlet.Indsatsen skal på sigt nedbringe kriminaliteten samt medvirke til, at de unges fokus flyttes fra en begyn-dende kriminel løbebane til at komme i skole, vide-reuddannelse eller beskæftigelse. Den helhedsorienterede indsats skal være lokalt forankret i boligområdet, og spille sammen med ek-sisterende tiltag fra kommune, herunder folkeskole, ungdomsskole, klub, SSP-arbejde, boligorganisatio-ner, foreninger mv.

Indhold og praksisDer ansættes en opsøgende medarbejder som tager kontakt til gruppen af unge i boligområdet. Medar-bejderen skal have indgå i koordineret samarbejde med det centrale og decentrale SSP samt øvrige kriminalpræventive samarbejdspartnere.Indsatsen skal være et koordinerende bindeled mel-lem lokale aktører og institutioner vedr. skole, ud-dannelse, fritid, arbejdsmarked, kriminalitet og ikke mindst familie i forhold til mulige kriminalitetstruede unge. Funktionen som det koordinerende bindeled gør det muligt at levere en sammenhængende og ikke mindst entydig og helhedsorienteret indsats i forhold til de unges særlige livssituation og udfordringer.

Forebyggelsen iværksættes gennem et aktivt opsø-gende og familieinddragende relationsarbejde. Der arbejdes professionelt med etablering af relationer til den enkelte unge, relationer der bygger på tillid og anerkendelse. I relationen arbejdes der på at udvikle den enkelte unges personlige og sociale kompeten-cer.

Nøgleordene for indsatsen er derfor handling, an-svar og konsekvens.

I samarbejde med boligafdelingerne anvises og etableres en base/mødested som kan danne ramme om støtte og vejledning, de unges samvær med vennerne, et trygt sted at være, nærværende voks-ne og aktiviteter, der fremmer de unges færdigheder.Der arbejdes konkret med temaet handlig, ansvar og konsekvens. Fx hvilken betydning har det for mine naboer, når jeg laver uro eller hærværk, hvilken be-tydning har det for min fremtid - hvis jeg ikke passer min skole, hvilken betydning har det - at ryge hash eller indtage andre rusmidler, hvilken betydning har det - hvis jeg stjæler, mm.

15

Der arbejdes håndholdt med den enkelte unge omkring familieliv, fritidsliv, fritidsjob, uddannelse og beskæftigelse. Med udgangspunkt i den enkeltes livssituation gives der støtte til skolegang, valg af uddannelse eller beskæftigelse samtidig med, at der iværksættes forebyggende indsatser i forhold til skolepjæk, misbrug og småkriminalitet.

Der samarbejdes med den unge, forældrene, lokale aktører og institutioner. I samarbejde med de kom-munale parter målrettes indsatsen de enkelte famili-ers livssituationer.Der etableres samarbejde med den lokale vægtløf-terklub om fritidsaktiviteter som vægtløftning og styr-ketræning. Den unge vil indgå aktivt i et foreningsliv med tilhørende værdier og normer omkring adfærd, respekt og fællesskaber.Der etableres samarbejde med boligafdelingerne/ejendomsfunktionærer og det omkringliggende er-hverv med henblik på fritidsjob og beskæftigelse.Indsatsen sætter ind dels hos den enkelte unge, dels i gruppen. Indsatsen har fokus på skoleliv, fri-tidsliv og arbejdsliv. Sigtet er, at fastholde den unge i en positiv rolle, at forebygge kriminalitet og margi-nalisering, at skabe refleksioner hos den unge og guide til et positivt ungdomsliv i samfundet. Den helheds- og handlingsorienterede tilgang til det kriminalitetsforebyggende arbejde gør det i højere grad muligt at sikre en positiv effekt, i modsætning til, hvis indsatserne ikke kan målrettes og hurtigt iværksættes, hvorved der i langt højere grad bliver plads til fejlindsatser og for sen handling, hvilket vil kunne resultere i en helt manglende effekt af den kriminalitetsforebyggende indsats.

Succeskriterier • At forebygge og mindske uro og uhensigtsmæs-

sig adfærd i boligområdet.• At forebygge og mindske kriminalitet i området.• At de unge fastholdes i skolegang og

uddannelse.• At de unge er aktive i foreningslivet.• At de unge er tilknyttet arbejdsmarkedet/beskæf-

tigelse/fritidsjob.

Samarbejdsrelationer Den lokale og decentrale SSP-organisering, lokale folkeskole og ungdomsskole, klubber, lokale forenin-ger, Børn- og Familieafdelingen, Politi, UUO, SAF, frivillige organisationer, PPR, Behandlingscenter Odense/ Odense Kommune, alkohol- og stofmis-brug.

Lokal evalueringUdarbejdelse af målopfyldelsesskemaer/CFBU, med antal af unge der skal opsøges og inddrages i indsatsen:

• Hvor mange er fastholdt i skolegang og uddannelse.

• Hvor mange er aktive i foreninger. • Hvor mange har fået fritidsjob og beskæftigelse.

Indsatsens effekt måles på hærværkskontoen i bo-ligafdelingerne og på kriminalitetsstatistikken.Der laves fokusgruppeinterviews med de unge for, at afdække om de støttes i dannelsen af en positiv identitet og om de udvikler færdigheder/kompeten-cer der hjælper dem i det personlige og samfunds-mæssige perspektiv.

ForankringIndsatsen skal gerne være med til at minimere problemerne omkring kriminalitet og uro. Men fastholdelsen af de unge i et positivt livsmønster er vigtigt og skal fortsætte, hvorfor indsatsen tænkes forankret i det eksisterende forebyggende arbejde. Forankringen kan styrkes ved at medtænke eksi-sterende frivillige organisationer, der arbejder med mentorer og rollemodeller, samt boligafdelingerne og foreningslivet.

16

Aktivitet 3Forældreindsats- med særlig henblik på at udvikle forældrenes kompetencer til at kunne støtte deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv

Problemkompleks Forældrene udgør et naturligt fokusområde, fordi de har en afgørende betydning for deres børn og unges udvikling og læring. Der opstår problemer, når områdets forældre typisk ikke har ressourcerne til at kunne støtte deres børn og unge, når det gælder vejledning og lektiehjælp. Der er et grundlag for at iværksætte målrettede indsatser overfor forældre, da der her er en reel efterspørgsel efter at modtage vejledning og støtte til at kunne hjælpe børn og unge fx med at lære lektier.

Målgruppe Forældre til børn og unge i Rising-området

Formål Formålet er at etablere en forebyggende indsats, som skal ruste forældrene til i højere grad at kunne støtte og tage ansvar for at hjælpe og vejlede deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv. Indsatsen sættes ind overfor børnene i en tidlig alder med det sigte, at kunne fastholde dem i et fremadrettet ud-dannelsesperspektiv, så risikoen reduceres for, at de efter endt folkeskole ikke påbegynder en ungdoms-uddannelse. Det drejer sig desuden om at give et incitament til forældrene, så de ikke bare hjælper deres egne børn, men også vælger at hjælpe områdets øvrige børn og unge ved tage ansvar for fællesskabet, og ved at indgå i frivillige projekter som positive rolle-modeller.

Indhold og praksis Der tilrettelægges særligt tilpassede kurser og læringsforløb målrettet forældre, herunder undervis-ning i og foredrag om relevante opdragelsesemner samt vejledning i at kunne give en pædagogisk lektiehjælp.

Forældrene introduceres til og inddrages i frivillige projekter som fx Rollemodeller. Derudover vil der være fokus på udvikling af fællesskaber og vidende-ling omkring kulturforskelle, således at forældrene bliver yderligere rustet til at støtte og vejlede deres børn og unge i skole- og uddannelsesliv.

Succeskriterier • At forældre i højere grad bliver i stand til og tager

ansvar for at hjælpe deres børn og unge med lektier, skolegang og en aktiv fritid.

• At flere forældre også vælger at hjælpe områ-dets øvrige børn og unge ved aktivt at indgå i frivillige projekter som positive rollemodeller og derved bidrage til at øge sammenhængskraft og ejerskab til området.

• At antallet af børn og unge på klassetrinnene 7.- 10. som har en konkret idé om, hvad de skal efter endt folkeskole stiger med 10 %, så man når landsgennemsnittet på 64 %. 9

Samarbejdsrelationer Folkeskolen, Rising Ungdomsskole, UUO, øvrige forvaltninger.

Lokal evaluering Udarbejdelse af: • Obligatoriske evalueringer til Landsbyggefonden.• Fokusgruppeinterviews: (nu-midt-efter).• Dagbog.

Forankring Målet er at forældrene selv er i stand til at støtte de-res børn og unge i skole og uddannelsesliv. Forank-ringen skal ske i samspil med og med opbakning fra det lokale uddannelses og foreningsliv.

9 Skolesundhedsprofil: Fuld skolerapport for Risingskolen, i Odense Kommune, for skoleår 2012/13 for klassetrinene 7. 8. 9. 10. med reference Tilsvarende klassetrin i kommunen. - Side 43 (se evt. bilag.)

17

Indsatsområde 2Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

ProblemkompleksRising områdets beboere er i højere grad omfattet af de problemer, som følger med en vanskelig ar-bejdsmarkedssituation, end man ser i Odense som helhed. Billedet er ikke ulig det man finder i andre udsatte boligområder, og er karakteriseret ved:

• Et generelt højere ledighedsniveau.• Et højere antal af permanent offentligt forsør-

gede. Særligt førtidspensionerede.• En voksenpopulation med et erhvervskompeten-

ceniveau væsentligt under gennemsnittet.• En population af unge, som i mindre grad end

gennemsnittet søger og gennemfører uddan-nelse.

• Udvikling af ledighedskultur, hvor subkulturer skygger for fordelene ved arbejde og uddan-nelse.

• Fraflytning af beskæftigede og uddannede.

Situationen udgør i sig selv et umiddelbart problem, men konstituerer også et problemkompleks, som er selvforstærkende.

Primærsocialisering ift. arbejde og uddannelse har et væsentligt mindre gennemslag under de givne omstændigheder, hvor der modsat kan være risiko for en underliggende tendens til socialisering mod ledighed, og de rollemodeller, som kan udgøre mod-vægten hertil, vil som oftest forlade boligområdet.

Det er åbenbart, at der bag det samlede billede vil findes beboere, hvis samlede sociale og personlige udfordringer har en kompleksitet, hvor et beskæf-tigelses- eller uddannelsesrettet perspektiv ikke er relevant, men skal den generelle situation vendes, er det også en tilsvarende åbenbar forudsætning, at uddannelse og beskæftigelse skal være i fokus.

Med til billedet af en selvforstærkende negativ be-skæftigelsesudvikling hører også den realitet, at den samlede beboergruppe, med en samlet set spora-disk arbejdsmarkedstilknytning også repræsenterer et tilsvarende spinkelt netværk i forhold til virk-somheder og erhverv, hvor der måske kunne være beskæftigelsesmuligheder. En uddannelses- og

beskæftigelsesrettet indsats i boligområdet, handler derfor ikke alene om at skabe motivation og opbak-ning, men også om at bidrage med et netværk ift. erhverv og virksomheder, som kan blive grundlaget for dannelsen af et eget netværk hos beboerne.

Formål Indsatser ift. uddannelse og beskæftigelse og forstærket samarbejde med erhvervene skal under-støtte en samlet positiv udvikling af boligområdet og specifikt have sit fokus på:

• At flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.

• Andelen af unge og voksne på overførelsesind-komst mindskes.

• At der opbygges et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Aktiviteter Der er behov for en forebyggende indsats i forhold til unge og voksne i området. Der fokuseres på 2 målgrupper.

1. De unge uddannelsespassive mellem 16-24 år, hvor en stor del er på kontanthjælp, og der er behov for en målrettet uddannelses- og beskæf-tigelses indsats, som kan give de unge motivati-on og opbakning til uddannelses- og jobsøgning. Inddragelsen af forældrene er vigtig for at skabe forståelse for vigtigheden i at fastholde de unge i et positivt uddannelsesmønster.

2. En stor andel af voksne er uden for arbejdsmar-kedet, og der er brug for, at de motiveres til at indgå i virksomhedsrettet aktivitet med henblik på ordinær eller støttet beskæftigelse

Følgende aktiviteter er dele af indsatserne til oven-nævnte målgrupper og koordineres i et tværfagligt samarbejde med Social- og Arbejsmarkedsfor-valtningen, Ungdomsskole, folkeskole, det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne, boligom-rådet:

19

Målgruppe 1:Opsøgende og forældre inddragende aktivitet med fokus på vejledning og afklaring af uddannelsesvalg og anvendelse af virksomhedsrettet aktivitet i sam-arbejde med omkringliggende erhverv og virksom-heder. Kobling til eksisterende uddannelsesrettede indsatser på kontanthjælpsområdet og mulighed for almenfaglig screening og efterfølgende uddannelse.

Målgruppe 1 og 2:Fokus på virksomhedsrettet aktivitet for at bryde ledighedskultur, giver arbejdserfaring og understøtte arbejdsmarkedsrettet netværksdannelse hos både unge og voksne. Samarbejde med omkringliggende erhverv og virksomheder om virksomhedsrettet akti-vitet, fritids- og fuldtidsjobs og måske elevpladser.

SucceskriterierMålgruppe 1:Antallet af unge der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse øges.

Målgruppe 1 og 2:Antallet af unge og voksne i offentlig forsørgelse reduceres.

Aktivitet 1Uddannelse ProblemkompleksUddannelsesmønsteret hos boligområdets unge, som har forladt grundskolen afviger negativt fra den samlede gruppe af unge i Odense, hvorfor man også finder en overrepræsentation af unge på kon-tanthjælp. I et miljø hvor denne situation er en spej-ling af mønsteret hos de voksne, er det forventeligt, at man vil finde mange unge, som kun har sporadisk opbakning til uddannelse, som er uafklarede ift. uddannelsesvalg og måske allerede har flere ud-dannelsesfrafald bag sig og et stort antal unge med faglige udfordringer ift. uddannelse.

Formål At motivere og fremme de unges lyst og mulighed for at påbegynde og gennemføre uddannelse.

Succeskriterier Flere unge kommer i uddannelse

Indhold og praksisEt centralt omdrejningspunkt ift. de unge og ud-dannelse, vil være inddragelsen af de unges nære voksne. Typisk forældrene, men andre voksne og måske større søskende vil også være relevante at inddrage.

Gennem helhedsplanens mange borgerinddragel-sesrettede initiativer skabes forbindelse til områdets voksne, og det vil være målet at etablere fælles-møder, hvor de voksne kan modtage information om uddannelse og beskæftigelse, men ikke mindst muligheden for at indhente individuel vejledning ift. uddannelse og beskæftigelse. Ungdommens Ud-dannelsesvejledning Odense (UUO) og Arbejdsmar-kedscenteret vil deltage i disse arrangementer.

Her ud over vil helhedsplanen gennemføre en indi-viduel opfølgning på de unge i boligområdet, som er udenfor uddannelse eller ved at forlade grundsko-len. Først og fremmest for at skabe kontakten, men dernæst også for at understøtte de unge og deres voksne i at søge mere vejledning og hjælp til at lægge en plan for den unges vej mod uddannelse.

20

Måske er der brug for uddannelsestilbud med sær-lige hensyn eller fokusområder. Måske vil det rigtige være uddannelsesrelevant praktik, så man undgår, at den unge er bedt muligt klædt på til uddannelses-valget. I begge tilfælde er der brug for vejledning og hjælp til praktiketablering og her vil UUO og Arbejds-markedscenteret kunne bistå.

I forhold til de unge fra afgangsklasserne i folke-skolen og deres forældre etableres et kursusforløb med fokus på uddannelsesmuligheder, arbejdsmar-kedsforhold og erhvervsliv, som skal både motivere de unge til uddannelse og de voksne til opbakning. Hvilket samlet set vil forstærke de unges forudsæt-ninger for at håndtere den vanskelige overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Kurset afvikles med inddragelse af UUO-vejledningen, ungdomsud-dannelsesinstitutioner, Arbejdsmarkedscenterets Ungeafdeling, lokale virksomheder og folkeskolen.

I sammenhæng med samarbejdet med uddannel-sesinstitutionerne og det lokale erhvervsliv udvikles et kort kursusforløb med introduktion til forskellige uddannelses, erhvervs- og beskæftigelsesmulighe-der.

En stor del af de unge udenfor uddannelse vil være kontanthjælpsmodtagere, og hvis ikke vil årsagen primært være deres alder. De 15-17 årige uddannel-sespassive er omfattet af et aktivitetskrav fra UUO og de unge kontanthjælpsmodtagere er omfattet af et tilsvarende krav i Arbejdsmarkedscenteret.

Af den årsag vil alle initiativer som sættes i gang med de enkelte unge altid ske i samarbejde med de unges primærvejledere hos UUO og/eller de pro-jektmedarbejdere/sagsbehandlere, som de unge er tilknyttet. Først og fremmest for at sikre koordinati-on, hvor den unge hverken bliver løbet over ende af alt for mange voksne, men også for at sikre, at der følges op på den unge, når motivationen er der til at skifte arena, og måske påbegynde uddannelse.

Skulle den unge således være klar til at påbegynde uddannelse, så vil det være en mulighed, at tilknytte den unge til den fremskudte vejledning, som UUO og Arbejdsmarkedescenteret har etableret i samar-bejde med ungdomsuddannelserne og som – uden at kunne være en mentorfuktion – kan følge op på den unges videre færd i uddannelsessystemet i samarbejde med helhedsplanen.

For en del af de unge kontanthjælpsmodtagere er det erfaringen fra arbejdet i Arbejdsmarkedscente-rets Uddannelsescafé, at flere af de unge vil have almenfaglige udfordringer ift. uddannelse. I samar-bejdet vil der derfor blive lagt vægt på muligheden for Vejledende Læse- eller Matematiktest for Voks-ne, som kan give klar indikation på, om den unge skal søge almenfaglig uddannelse før den erhvervs-kompetencegivende. I det omfang uddannelsesbe-hovene kan dækkes af eksisterende tilbud i beskæf-tigelsesindsatsen, vil Arbejdsmarkedscenteret kunne skabe koblingen hertil.

SamarbejdsrelationerSyddansk Erhvervsskole, AMU-Fyn, Mulernes Legatskole, Camp U, UUO, Rising Ungdomsskole, folkeskolen og Arbejdsmarkedscenterets Ungeafde-ling.

Lokal evaluering (evt. anden evaluering end den af LBF påkrævede årlige indberetning via www.drifts-støtte.dk).

ForankringForældreindragelse, kurser for unge og voksne og koblingen til supplerende vejledningsmuligheder er forankret i helhedsplanen.

Kursusetablering i samarbejde med uddannelseinsti-tutionerne er forankret i helhedsplanen.

Samarbejdet om uddannelsespassive og/eller kon-tanthjælpssøgende unges forløb er forankret hos henholdsvis UUO eller Arbejdsmarkedscenteret.

21

Aktivitet 2Beskæftigelse ProblemkompleksEn stor del af områdets beboere har kun sporadisk arbejdsmarkedstilknytning, hvilket har en negativ selvforstærkende indflydelse på jobsøgningsadfærd og fokus på mulighederne for arbejdsmarkedsrettet aktivitet.

Den manglende arbejdsmarkedstilknytning vil kunne have en negativ socialiserende effekt i forhold til områdets unges uddannelses- og beskæftigelses-motivation, og i værste fald en situation, hvor ud-dannelse og beskæftigelse fremstår som en latent trussel og ikke en mulighed for realisering af egne og nærmestes muligheder

Formål Flere unge og voksne opnår kontinuerlig arbejds-markedstilknytning og i bedste fald ordinær be-skæftigelse. Det være sig med henblik på at forblive i arbejde, forud for uddannelse eller måske som fritidsjobs i forbindelse med uddannelse

SucceskriterierFlere unge og voksne kommer i praktik, løntilskud eller ordinær beskæftigelse.

Indhold og praksisI forbindelse med helhedsplanens beboerindra-gende elementer eller ovenfor anførte opfølgning hos områdets unge uden uddannelse samarbejdes med jobkonsulent og kontaktperson fra Arbejds-markedscenteret, og helhedsplanen sikrer dels den individuelle kontakt, hvor det skønnes at være nødvendigt. Dels kontakten ifm. møder eller anden aktivitet, hvor der er mulighed for at give rådgivning og vejledning om arbejdsmarkedsforhold, mulig-hederne for praktikker og løntilskud, mulighederne for hjælp til jobsøgning i Arbejdsmarkedscenteret, mulighederne for relevant uddannelse samt aktuelle jobmuligheder, jobansøgninger mv.

For sammenlignelige målgrupper er det erfaringen, at i et beskæftigelsesperspektiv, vil de ledige have to umiddelbare udfordringer. Manglende arbejdser-faring og problemer ift. almenfaglige færdigheder. I samarbejdet vil der derfor blive lagt vægt på tilbud om virksomhedsrettet aktivitet suppleret med mu-ligheden for Vejledende Læse- eller Matematiktest for Voksne, som kan give klar indikation på om det arbejdsmarkedsrettede perspektiv skal tilføjes et fo-kus på den jobsøgendes almenfaglige kompetencer, som har afgørende betydning for både jobsøgnings-muligheder og for, hvilke uddannelsesmuligheder, som kunne styrke mulighederne for fast arbejdsmar-kedstilknytning.

I det omfang uddannelsesbehovene kan dækkes af eksisterende tilbud i beskæftigelsesindsatsen, vil Ar-bejdsmarkedscenteret kunne skabe koblingen hertil.

I 2013 gennemfører Arbejdsmarkedscenteret et projekt med tilbud om fritidsjobkonsulentstøtte til unge, og i denne forbindelse vil der kunne etableres mulighed for ugentlig kontakt til en sådan for områ-det unge.

SamarbejdsrelationerHelhedsplanen og Arbejdsmarkedscenteret.

ForankringHelhedsplanen og Arbejdsmarkedscenteret.

22

Aktivitet 3Netværk med omkringliggende erhvervslivProblemkompleksBoligområdets unge og voksne manglende arbejds-markedstilknytning, afspejler sig naturligvis i det netværk til arbejdspladser og erhverv, som beboer-gruppen samlet set repræsenterer, hvilket betyder, at det samlede afsæt for jobsøgning eroderer. Den umiddelbare konsekvens er at et stort antal beboere forbliver i ledighed og den afledte konsekvens er udviklingen af en lokal ledighedskultur, som reduce-rer den faktiske opbakning til området unges uddan-nelsesvalg og jobsøgning.

For at bryde den selvforstærkende negative effekt er det forudsætningen at områdets beboere så at sige bibringes et netværk i omkringliggende virksomhe-der og erhverv, som kan være et afsæt til opbyg-ningen af beboernes egne arbejdsmarkedsrettede netværk, hvilket vil forstærke den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede orientering i boligområdet.

FormålDer opbygges et samarbejde med omkringliggende virksomheder og erhverv om muligheden for praktik-ker, fritidsjobs og måske elevpladser til boligområ-dets unge og voksne.

SucceskriterierSom konsekvens af samarbejdet oprettes erhvervs- og uddannelsesafklarende praktikker, fritidsjobs og elevpladser.

Indhold og praksisHelhedsplanen etablerer en dialog med omkringlig-gende erhverv og virksomheder, om rammerne for et formelt samarbejder ift. til områdets beboeres adgang til arbejdsmarkedet via f.eks. praktikker.Virksomhederne indgår, som oplægsholdere i bebo-erindragelsessammenhænge og der kan arrangeres virksomhedsbesøg.Arbejdsmarkedscenteret vil efter behov indgå i dialogen med virksomhederne om samarbejdet om virksomhedsrettet aktivitet.

SamarbejdsrelationerHelhedsplanen, omkringliggende erhverv og virk-somheder, afdelingsbestyrelser i boligområdet.

ForankringHelhedsplanen

Aktiviteterne i dette indsatsområde er i projekt-perioden forankret i helhedsplanen, hvor bl.a. Arbejdsmarkedscentret og UUO indgår som sam-arbejdspartnere. Undervejs arbejdes der med en forankringsstrategi, så der efter projektets ophør sikres bedst mulig forankring for de aktiviteter, det må være aktuelt at arbejde videre med.

23

Indsatsområde 3Beboernetværk, inddragelse og demokrati

ProblemkompleksEt velfungerende beboerdemokrati og beboernet-værk er vigtige omdrejningspunkter for et boligom-råde, således også for Rising, da området i høj grad karakteriseres ved og tegnes af sine beboere. Det er vigtigt og nødvendigt, at beboerdemokratiet dyrkes, dels for at beboerne inddrages og tager ansvar for at præge og være med til at udvikle deres boligom-råde. Dels for at arbejde med at udvikle beboerde-mokratiet i sin form, så det bliver mere nærværende og relevant for en større kreds af beboerne i områ-det.

Beboernetværk og kendskab til hinanden er vigtigt i forhold til at føle sig tryg i sit boligområde. Tryghed, både den oplevede tryghed og den reelle tryghed, spiller en væsentlig rolle. Selvom man bor dør om dør, hilser man ikke nødvendigvis på hinanden. Erfaringer viser, at kendskab til hinanden ofte gør, at vi tør involvere os mere, og afstanden til mange, også nogle gange vanskelige, ting bliver kortere. Ofte er det små ting, der skal til for at skabe kontakt, som f.eks. at en nabo banker på ens dør og byder velkommen til området, når man lige er flyttet ind.

Ligeledes er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med, at flere i området bliver frivillige. Der er res-sourcestærke beboere, som kan være med til at løfte området ved at få nogle af de knap så stærke beboere med i aktiviteter og på sigt hjælpe til, at denne gruppe selv bliver frivillige. En af forudsætnin-gerne for, at man kan yde en frivillig indsats, er, at man ved, at der er brug for en. Mange af beboerne ved ikke, hvad der foregår i deres boligområde. Derfor er det vigtigt, at der arbejdes målrettet med kommunikation, information og netværk på tværs af de fire afdelinger. Dels for at gøre opmærksom på de forskellige aktiviteter som foregår, og dels for at rette fokus mod, at der er brug for frivillige.

Hovedudfordringerne inden for dette indsatsområde er følgende:

• Beboerdemokratiet er sårbart.• Lavt kendskab til områdets aktiviteter.• Utryghed i nærområdet og manglende nabo-

skab.

FormålFormålet med indsatsområdet beboernetværk, ind-dragelse og demokrati er at styrke og udvikle bebo-erdemokratiet i Risingområdet, så flere beboere, og gerne unge beboere, bruger deres stemme og bliver aktive i beboerdemokratiet. Beboerdemokratiet skal gøres mere nærværende og relevant for beboerne, så flere får lyst til at engagere sig. Ungegruppen kan også være brobygger til forældregenerationen, både i forhold til en forståelse af beboerdemokratiet, men også mere generelt.

Kendskab til hinanden skaber netværk, kortere afstande mellem beboerne og fælles tryghed. Der skal være plads til, at den enkelte kan agere, men man skal også se sig som en del af fællesskabet. Øget kendskab til hinanden gør dels, at det bliver nemmere at sige nogle ting og løse mindre konflik-ter, dels at man tænker hinanden ind i forskellige sammenhænge og dermed skaber merværdi for området. Netværk er vigtigt på mange måder bl.a. netværk mellem beboerne, afdelingerne, foreninger, uddannelsesinstitutioner mm.

På sigt skal Risingområdet være selvbærende, forstået på den måde, at der ikke er behov for en særlig boligsocial indsats. Det fordrer en indsats fra mange sider, ikke mindst fra beboerne. Inddragelse af og arbejdet med frivillige er en forudsætning for, at det kan lykkedes. De mange ressourcestærke beboere, som også er en del af området, skal i hø-jere grad inddrages og være med til at ”løfte” andre mindre ressourcestærke ind i et fællesskab og i de aktiviteter, som er i området.

Boligområdet og de ressourcer, der rummes hos mange beboere, skal inddrages i arbejdet på, at styrke beboerne i at blive aktive medborgere i lokalområdet. Tanker der er i god tråd med Odense Kommunes arbejde med at udvikle og fremtids-sikre velfærden, hvor kodeordene er samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Borgernes rolle vil fremover i højere grad være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet.

25

Det betyder, at der skal skabes inkluderende fælles-skaber og netværk, som sammen tager ansvar for de vanskeligheder, der dukker op i et område, hvor mange mennesker bor sammen på et forholdsvist lil-le areal. Dette for at styrke og understøtte et positivt image omkring ”at bo og leve i almene boligområ-der”, og samtidig give beboerne i området en følelse af, at bo i et godt, trygt og interessant område.

De fire afdelinger har hver især nogle aktiviteter, men de er ikke klar over, hvad der foregår i deres naboafdeling. Det er et udtrykt ønske fra beboerne, at der arbejdes på tværs af afdelingerne. Både i forhold til kommunikation, hvad sker der samlet set i området, men også samarbejde mellem de fire afdelingsbestyrelser i kraft af fællesmøder og initiativ til fællesarrangementer.

Den nuværende helhedsplan i Påskeløkken har op-nået resultater omkring trivsel, øget kendskab til hin-anden, frivillighed og forankring, og der er udviklet et netværk i boligområdet med aktører fra frivillige foreninger og organisationer. Den positive udvikling tænkes ind i den ny helhedsplan og betragtes som løftestang for nye indsatser.

Aktiviteter Der vil være en række aktiviteter som overordnet har med demokrati, netværk og inddragelse at gøre. Aktiviteter som i høj grad skal bæres af beboerne, så de på sigt selv kan stå for aktiviteter i området og kan være med til at løfte området.

1. Et velfungerende beboerdemokrati og beboer-netværk er vigtig for sammenhængskraften i et boligområde. Beboerdemokratiet skal styrkes, og flere kan blive aktive såvel i beboerdemokra-tiet som generelt i det frivillige arbejde.

2. Beboere er glade for deres område, men er bekymrede over ”ghetto-etiketten”. Beboerne mangler viden og kendskab til, hvad der foregår i området, og er derfor optaget af, at der også arbejdes med at synliggøre alle områdets mu-ligheder og tilbud. De fire afdelinger i Rising kan

ved at udvikle netværk på tværs af afdelingerne lave flere fællesaktiviteter, bruge hinandens faci-liteter og skabe netværk til det omkringliggende nærområde.

3. Det er vigtigt for alle, at man føler sig tryg, der hvor man bor og færdes. Derfor spiller tryghed en stor rolle. Nogle beboere føler sig utrygge grundet andres opførsel og adfærd. Dels skal der arbejdes med den gruppe som skaber utryg-hed, men de beboere som føler sig utrygge kan også hjælpe hinanden i forhold til tryghedsska-bende tiltag.

4. Manglende kendskab til hinanden kan til tider medføre misforståelser og utryghed. Situationer, som kunne være undgået, hvis kendskabet til hinanden var større. Derfor skal der arbejdes med naboskab i de enkelte afdelinger, men også på tværs af afdelingerne.

5. Danmark har en lang tradition og historie inden for foreningslivet. 43 pct. af danskerne over 16 år udfører frivilligt arbejde - det svarer til om-kring 1,9 millioner frivillige. ( Den frivillige sociale indsats – Årsrapport 2010). Foreningslivet er en del af vores kultur, og gennem frivilligt arbejde og det at være en del af en forening, kan du få netværk og kompetencer, der kan være med til at åbne nye veje for dig, f.eks. adgang til job, et socialt netværk og en forståelse for det land du bor i. I Risingområdet er der få foreninger, så det er et ønske at arbejde med foreningslivet, dels at der bliver flere foreninger i området og at flere beboere bliver aktive i foreninger og som frivil-lige.

Indsatsområdets succeskriterier De samlede indsatser har som succeskriterier, at der skabes netværk på tværs af afdelingerne og på tværs af beboerne. At der er flere beboere, som involverer sig i beboerdemokratiet og foreningslivet. Og at der i samspil med eksisterende foreninger og organisationer udvikles og tilføres områdets beboere flere ressourcer, så beboerne i højere grad motive-res til at blive aktive medborgere i lokalområdet.

26

Aktivitet 1Beboerdemokratiet på vej!Problemkompleks Beboerdemokratiet kan for nogle virke tungt og ikke særligt vedkommende i sin nuværende form, forstå-et på den måde, at der er en stor gruppe beboere, som ikke er motiveret til at blive aktive, fordi det kan virke uigennemskueligt og formelt. Beboerdemokra-tiet skal hjælpes på vej, så det tiltrækker flere – også gerne et yngre segment. Ungegruppen er også vigtig i forhold til at være brobyggere til forældrege-nerationen, hvor der for nogles vedkommende ikke er kendskab til beboerdemokratiet og dets indflydel-sesmuligheder. Der er ikke tradition for at samar-bejde mellem de fire afdelinger fra de tre boligorga-nisationer. Samarbejdet mellem afdelingsbestyrelser er også afgørende for at hjælpe beboerdemokratiet på vej.

Formål Formålet er at skabe fælles sammenhæng og sam-arbejde mellem det eksisterende beboerdemokrati i området. Derudover er formålet at flere og gerne unge bliver aktive i beboerdemokratiet. Der arran-geres årlige fællesmøder/temamøder for alle bebo-erne, så beboerne får større kendskab til hinanden og deres fælles ønsker for området.

Succeskriterier De fire afdelingsbestyrelser har udarbejdet et fælles samarbejdsgrundlag og et fælles mål for at styrke beboerdemokratiet. Derudover er det et succeskri-terium, at flere engagerer sig i og oplever arbejdet i boligafdelingerne som attraktivt, og noget man har lyst til at engagere sig i.

Indhold og praksis De fire afdelingsbestyrelser udarbejder i umid-delbar forbindelse med helhedsplanens opstart et fælles samarbejdsgrundlag og et fælles mål for at hjælpe beboerdemokratiet på vej. Afdelingsbesty-relser, beboere og ejendomsfunktionærer i de fire boligområder peger i fællesskab på, at det vil være forebyggende, at frivillige beboerambassadører

byder nye beboere velkommen i boligafdelingerne. Dels vil man her kunne formidle noget om levevis i lejlighederne, noget om hensyn og ansvar for de fælles områder. Samtidig åbnes der mulighed for at guide nye beboere mht. håndtering af affald mv. i afdelingerne, og der vil blive skabt et naturligt møde, hvor nye beboere inviteres ind i fælleskaber omkring aktiviteter og frivillige aktive indsatser.

I samarbejde med afdelingsbestyrelserne tilrettelæg-ges en introduktion til bestyrelsesarbejdet.Der etableres særligt tilrettelagte temauger/højskole med undervisning i og foredrag om beboerdemo-krati. Der uddannes en gruppe af frivillige ambas-sadører for boligområdet, som byder nye beboere velkommen. Uddannelsen tilbyder kendskab til boligområdets skrevne og uskrevne regler, husorden for afdelingerne, hvordan passer man på sin bolig, hvor afleverer man sit affald mv.

Samarbejdsrelationer Boligorganisationerne, ejendomsfunktionærer og de fire afdelingsbestyrelser i området.

Lokal evalueringDer henvises til målopfyldelsesskema og andre obli-gatoriske evalueringsredskaber.

Forankring Hos afdelingsbestyrelserne, beboerne og boligorga-nisationerne.

27

Aktivitet 2Kend dit boligområde - og brug det!Problemkompleks Der foregår mange aktiviteter i og omkring boligom-rådet, men det et blevet tydeligt blandt beboerne, at de ikke er klar over, hvad der er af tilbud i deres eget boligområde. Afdelingsbestyrelserne tager initiativ til forskellige aktiviteter og arrangementer, men som oftest er det kun deres afdeling, som er klar over tilbuddet. Der er brug for at have et overblik over de forskellige tilbud, for at man som beboer kan gribe muligheden for at være aktiv og deltage i områdets aktiviteter. Samtidig vil et overblik give samarbejds-partnere mulighed for at udvikle indholdet i nogle af aktiviteterne.

Formål Formålet med aktiviteten er, at beboerne får bedre mulighed for at benytte eksisterende tilbud på tværs af afdelingerne og derved også får større kendskab til hinanden. Afdelingerne kan benytte hinandens faciliteter og også skabe netværk til det omkringlig-gende nærområde. Netværk i området understøttes, formaliseres og bliver bæredygtige - og kan med-virke til at udvikle nye aktiviteter.

Succeskriterier Områdets tilbud gøres synlige for alle. Der annon-ceres via hjemmeside, nyhedsbrev og opslag om de forskellige aktiviteter. Der dannes netværksgrupper, som er initiativtager til arrangementer, og flere bebo-ere benytter områdets tilbud.

Indhold og praksisEksisterende aktiviteter kortlægges og synliggøres. Der etableres en fælles platform for formidling af aktiviteterne fx en hjemmeside, lysavis og nyheds-brev. Der etableres et koordineringsnetværk omkring aktiviteter og tilbud i boligområdet, og netværket mødes regelmæssigt.

SamarbejdsrelationerLokale aktører i nærområdet.

Lokal evaluering Der henvises til målopfyldelsesskema og andre obli-gatoriske evalueringsredskaber.

Forankring I netværket af frivillige beboere og hos foreningerne.

28

Aktivitet 3Tryghed, trivsel og det gode naboskab Problemkompleks En del beboere i området føler sig utrygge i deres nærområde. Det skyldes forskellige årsager, bl.a. at nogle grupper har en uhensigtsmæssig adfærd, laver kriminalitet og skaber uro. Det gode naboskab hænger også sammen med en styrkelse af kendska-bet til hinanden. Omvendt kan manglende kendskab til hinanden være en utryghedsskabende faktor.

Formål Det overordnede formål med aktiviteten er at skabe tryghed, trivsel og et fælles ansvar for området.Aktiviteten har to indbyrdes forbundne spor, hvor der i det første spor fokuseres på det at skabe tryghed ved at imødegå den uhensigtsmæssige adfærd. Der etableres et ”tryghedskorps”, som har til formål via en række initiativer beskrevet nedenfor at medvirke til en større tryghed i området. I det andet spor fokuseres der mere på naboskabet og på at øge kendskabet til hinanden i opgangen, i afdelingerne og i området på tværs af afdelingerne.

Succeskriterier • Der oprettes et tryghedskorps med forskellige

initiativer .• Der etableres naboambassadører.

Indhold og praksis TryghedskorpsNogle beboere fortæller, at de især i aftentimerne og efter mørkets frembrud føler utryghed, når de færdes i området. Men ved at gå sammen, eller ved at organisere sig og holde øje med hinanden (på en positiv måde), kan man mindske utrygheden.

Organiseringen og etableringen af et tryghedskorps, kan være med til at dæmme op for utrygheden, de voksne kan passe på børnene og potentielle indbrudstyve, kan finde det så besværligt at blive forstyrret, at de holder sig væk fra området. Tanken

med tryghedskorpset er, at man melder sig til, og så organiseres der gåture i området sammen med naboerne. Alle lærer hinanden bedre at kende, og naboskabet fortættes og styrkes.

Der skal også arbejdes med at etablere en sms-kæ-de, hvor de beboere, der ønsker at være med kan holde hinanden orienteret, hvis der foregår noget mistænksomt i opgangen. Hvis man kender hinan-den, er det også nemmere i fællesskab at stå sam-men og evt. anmelde kriminalitet.

Andre tiltag kunne også være at holde et ekstra vågent øje med hinandens lejligheder når han eller hun er bortrejst: Tømme brevkassen og sørge for, at der ikke sidder post i brevsprækken, eventuelt tænde og slukke lys indimellem i det tomme hus i det hele taget, at have en øget opmærksomhed på ens naboer.

Det Kriminalpræventive Råd kommer sidst i novem-ber 2012 med en ny lancering af Nabohjælp, hvor det er muligt som boligområde at bruge et allerede udviklet koncept i forhold til tryghedsskabende ind-satser.

NaboambassadørerGodt naboskab er et lidt diffust begreb, og der findes hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. Er man heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning. Den ”investering” kommer ofte igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der større chance for at kunne tage problemerne i oplø-bet, hvis kommunikationslinjerne er åbne.

29

Overordnet set skal der arbejdes med beboerad-færd, herunder styrkelse af opgangskendskabet. God naboskik er nemlig også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men i visse situationer kan det være på sin plads at gribe ind. Ældre, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der også opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selv og om nødvendigt inddrage myndighederne.

Naboambassadørerne er repræsentanter for den gode naboskik, og er med til at udvikle og fremme det gode naboskab i området.

Samarbejdsrelationer Det kriminalpræventive råd, afdelingsbestyrelserne, Odense Kommune, boligorganisationerne.

Lokal evaluering Der henvises til målopfyldelsesskema og andre obligatoriske evalueringsredskaber.

Forankring I netværk af frivillige beboere og hos foreningerne.

Aktivitet 4Frivillighed og folkeoplysningProblemkompleksEn af afdelingerne har de sidste fire år samarbejdet med den nuværende helhedsplan og der er etab-leret samarbejdsrelationer til et bredt netværk af frivillige aktører. Netværket forgrener sig til oplys-ningsforbund, rådgivningstilbud, frivillige foreninger og organisationer, der sammen med frivillige bebo-ere tilbyder aktiviteter og sociale arrangementer. Der skal arbejdes på, at brede samarbejdet ud i de øvrige tre boligafdelinger, og at de fire afdelinger samlet støtter hinanden, så en del af de eksisteren-de tilbud fortsætter og nye fælles tilbud udvikles.

Risingområdet kendetegnes som foreningsfattigt og ved at der er for få aktiviteter med frivillige beboere. Det er derfor relevant både at tiltrække eksisterende foreningstilbud til området, herunder aftenskole-tilbud, motionstilbud og andre fritidstilbud samt at inddrage beboerne aktivt i nye aktiviteter.

For at sikre ejerskab og forankring af aktiviteter og tilbud i boligområdet er det afgørende, at frivillige beboere involverer sig aktivt og forpligtende i net-værk omkring aktiviteter. På tværs af afdelingerne skal der i fællesskab laves aftaler om, f.eks. hvilke lokaler og faciliteter afdelingen stiller til rådighed for aktiviteter, hvem der er ansvarlig for at åbne op og lukke for aktiviteter mm.

I helhedsplanen skal der arbejdes metodisk og systematisk med udviklingen af beboernes tilgang til frivilligt arbejde, herunder motivering for frivilligt arbejde og hvad det kan medføre af positive ting, netværk med eksisterende frivillige foreninger, dan-nelse og formalisering af frivillige foreninger som vil kunne søge foreningsmidler mv. Dette for i højere grad at sikre, at boligområdet og beboerne kan fast-holde og videreføre aktiviteterne som et led i at ud-vikle boligområdet til et selvbærende lokalsamfund.

30

Formål Formålet er, at udvikle et aktivt og attraktivt boligom-råde, hvor mangfoldighed, viden, oplysning, inddra-gelse og sociale relationer er med til at fremme en positiv udvikling. At gøre tilbud om fritidsaktiviteter, rådgivning og vejledning tilgængelige for beboerne på tværs af de fire afdelinger.At understøtte udviklingen af fælles områdeidentitet, styrke sammenhængskraften og øge beboernes muligheder for et aktivt medborgerskab. At sikre at beboerne udvikler ejerskab og frivillighed for helhedsplanens aktiviteter, så de ved ophør af helhedsplanen, kan fastholdes som frivillige beboer aktiviteter.

SucceskriterierBoligområdet har tilbagevendende tilbud om aktivite-ter i området, aktiviteterne drives af frivillige beboere på tværs af boligafdelingerne.Boligområdet har etableret og forankret samarbejde med flere eksisterende foreninger, der tilbyder fri-tidsaktivitet i området. De fire boligafdelinger har udviklet samarbejde og aktiviteter på tværs af afdelingerne og beboerne oplever deres boligområde som et aktivt og spæn-dende sted at bo.

Indhold og praksisEt eksisterende cafétilbud og tilbud om fællesspis-ning gøres synligt og tilgængeligt for området. Til-buddet gøres til omdrejningspunkt for kendskab og socialt samvær imellem beboerne på tværs. Tilbud-det er også tænkt som et naturligt mødested hvor der planlægges fælles aktiviteter, hvor der hverves nye frivillige, eller hvor man mødes med nye sam-arbejdspartnere med det klare mål at det drives på frivillig basis.

Et eksisterende samarbejde med AOF omkring danskundervisning udvikles til også at rumme aften-skoletilbud fx IT- undervisning, håndarbejde og mere folkeoplysende arrangementer om fx demokrati, kultur, kunst mm.

Der tilrettelægges undervisning og formidling om-kring etablering af frivillige foreninger i samarbejde med fx Fritidsbutikken, Frivilligcentret og andre foreninger.

Den Frie Rådgivning tilbyder vejledning og råd-givning i boligområdet. Her kan hentes hjælp til fx kontakt til offentlige instanser mv.

Oplysning og viden omkring sundhed varetages i samarbejde med sundhedscenter Vollsmose, som inviterer til foredrag, sundhedstjek mv.

Der skal arbejdes hen i mod en samarbejdsaftale med den lokale vægtløfterklub KONO, så deres faciliteter bliver områdets mødested for motion og sundhedsfremmende tiltag, ligesom klubben også bliver introduktion til et formelt foreningsliv, med de værdier og vedtægter der findes i etablerede for-eninger.

Frivillige beboere i området danner netværk og ind-går aktivt i planlægningen og det praktiske arbejde omkring aktiviteterne.

Ligeledes arbejdes der med en bevidsthed om, at flere beboere blot ønsker at tilbyde sine kræfter til enkeltstående arrangementer som fx tilbagevende traditioner i form af markedsdag, højtider mv. – dette gør det endnu vigtigere, at helhedsplanen får skabt og sætter fokus på udviklingen af frivillige i boligom-rådet, for at ovenstående aktiviteter kan gennemfø-res.

31

SamarbejdsrelationerBeboere, frivillige foreninger, folkeoplysningsfor-bund, Fritidsbutikken, Sundhedscenter i Vollsmose og andre aktører med aktivitet i boligområdet. Lokal evalueringDer henvises til målopfyldelsesskema og andre obli-gatoriske evalueringsredskaber.

ForankringFrivillige beboere og frivillige foreninger.

Aktivitet 5Aktivt ældreliv ProblemkompleksMange ældre i boligområdet peger i fællesskab på, at der er behov for en særlig tilrettelagt indsats med fokus på ældre. De ældre føler sig utrygge omkring fremtiden fx tænkes på nye tiltag som al kontakt til offentlige myndigheder skal foregår via internettet. Det kan være angsten for isolation og ensomhed, idet mange oplever at deres dagtilbud/kommunale aktivitetstilbud er blevet lukket – det medfører for no-gen, at deres sociale liv er ikke eksisterende. Flere har et ønske om, at der etableres en telefonkæde, således man kan blive ringet op og stillet spørgsmå-let, har du det godt – og er du i live?Helhedsplanen kan være med til at udvikle rammer og tilbud til de ældre i boligområdet i samspil med frivillige organisationer og foreninger:

• Et øget kendskab til hinanden kan være med til at udvikle netværk mellem de ældre.

• Flere ældre har overskud til, at indgå i sociale ar-rangementer og aktiviteter med fokus på viden, motion, psykisk og fysisk sundhed, hvis det er tilbud som ligger tæt på deres bopæl.

• Livskvaliteten højnes og flere ældre vil føle sig trygge i boligområdet.

MålgruppeGruppen af ældre i Risingområdet.

FormålForebyggelse af ensomhed og isolation hos de æl-dre beboere i boligområdet. Tryghed og livskvalitet øges og naboskabet styrkes. De ældre inddrages aktivt og indgår med deres ressourcer i arrangemen-ter og frivilligt arbejde i boligområdet.

32

Indhold og praksisDer stilles faciliteter til rådighed for ældreaktiviteter i et af boligområdets fælles lokaler.Der tages afsæt i de ældres ønsker for aktiviteter og der arbejdes med udgangspunkt i, at netværket skal være selvbærende og drives af frivillige.Der skabes samarbejde med eksisterende forenin-ger der har ældreaktiviteter som formål for deres frivillige arbejde. Her tilrettelægges praktiske tiltag omkring telefonkæde, undervisning i pc/internet, motionstilbud mv. Ligeledes etableres der tilbud om rådgivning og vejledning målrettet gruppen af ældre.Muligheder for tilbud til ældre i lokalområdet af-dækkes og der etableres fælles arrangementer og tilbagevende tilbud om rådgivning og vejledning i fælleslokalerne.

Succeskriterier • At de ældre engagerer sig og etablere en

pensionistklub.• At der er etableret samarbejde med eksiste-

rende frivillige foreninger omkring aktiviteter og vejledning/rådgivning.

• At de ældre indgår som frivillige ved arrange-menter i boligområdet.

• At livskvaliteten højnes og tryghed, trivsel og kendskab til hinanden øges.

Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelserne i de fire boligafdeling, Oden-se Kommune, Røde Kors, Den Frie Rådgivning, den lokale kirke og andre relevante frivillige organisatio-ner/foreninger.

Lokal evaluering Udarbejdelse af målopfyldelsesskemaer/CFBU, med antal af ældre der deltager i aktiviteterne:

• Hvor mange deltager i pensionistklubbens aktiviteter .

• Hvor mange frivillige foreninger er med til at drive aktiviteten.

• Hvor mange ældre beboere deltager i det frivil-lige arbejde i boligområdet.

Der udarbejdes spørgeguide til fokusgruppeinter-views og spørgeskemaer med henblik på måling af tryghed, trivsel og livskvalitet.

ForankringHos de ældre i boligområdet, afdelingsbestyrelserne og frivillige foreninger.

33

Organisering og evaluering

Helhedsplanen gennemføres i et tæt og koordineret samarbejde mellem beboere, boligorganisationer og Odense Kommune og med inddragelse af forskellige parter i lokalområdet.

Organiseringen kan skitseres som nedenstående:

StyregruppeRepræsentanter for beboere, boligorganisationer, kommune. Styregruppen mødes fire gange årligt og oftere såfremt der er behov for det. Projektle-deren refererer til styregruppen og er sekretær for gruppen, dvs. indkalder til møder, laver dagsorden, referat mm. Styregruppen har også til formål at sikre koordination med initiativaftalen og øvrige kommu-nale indsatser.

ProjektlederProjektlederen har ansvar for fremdrift og gennem-førelse af helhedsplanen, herunder opnåelse af hel-hedsplanens milepæle og succeskriterier overordnet set og i forhold til de enkelte aktiviteter. Projektleder er ansvarlig for at udarbejde evalueringer, herunder en midtvejsevaluering, samt arbejde med forank-ringen af de forskellige aktiviteter, så der ved hel-hedsplanen ophør, er en klar forankringsstrategi der træder i kraft.

Projektleder er ansvarlig for at udarbejde samar-bejdsaftaler i forhold til de enkelte aktiviteter samt løbende opfølgning på aftalerne.

FølgegruppeDer oprettes evt. en følgegruppe med repræsentan-ter fra uddannelsesinstitutioner, erhverv, foreningsliv i området m.fl. Følgegruppens opgave vil være at bidrage med viden og input som kan kvalificere hel-hedsplanens aktiviteter.Projektleder er ansvarlig for følgegruppen.

Styregruppe

Projektleder Følgegruppe

BeboernetværkInddragelseDemokrati

UddannelseBeskæftigelseErhverv

Børn, unge og familie

Organisation

35

Initiativaftalen mellem staten og Odense KommuneI 2011 indgik Odense Kommune en initiativaftale med staten, som bl.a. omhandlede Solbakken, nu kaldet Rising. Formålet med aftalen var at udvikle en områdetilgang for Rising området. Aktiviteterne i initiativaftalen sker i et tæt og koordineret samarbej-de med helhedsplanen og er med til at understøtte formålet med helhedsplanen.

EvalueringHelhedsplanen evalueres som led i Landsbyggefon-den overordnede evaluering af støtten til de udsatte boligområder.

Internt gennemføres der årlige evalueringer samt en større midtvejsevaluering. Til brug for midtvejsevalu-eringen udarbejder projektlederen et samlet status-notat for helhedsplanen, som skal danne grundlag for en drøftelse i styregruppen om behovet for større ændringer i indsatsen. De interne evalueringer tager udgangspunkt i det materiale, der løbende indsamles for at følge med i helhedsplanens udvikling. For hver aktivitet føres der logbog, hvor antallet del-tagere m.m. registreres.

Undervejs vil der blive gennemført evalueringer af de enkelte aktiviteter, hvor deltagerne får mulighed for at tilkendegive deres tilfredshed med aktivite-terne og komme med forslag til forbedringer.

Helhedsplanens afsluttende evaluering følger op på resultaterne fra midtvejsevalueringen og skal komme med anbefalinger til, hvilke indsatser der bør videreføres og hvordan aktiviteten bedst forankres.

MedarbejdereUdover projektlederen forventes der ansat 3 projekt-medarbejdere. Projektmedarbejderne refererer til projektlederen. Medarbejdere som er ansat i Oden-se Kommune, og indgår i et antal timer om ugen i helhedsplanen i forhold til en specifik aktivitet, refe-rerer til projektlederen for den aktivitet, der vedrører helhedsplanen. Medarbejderen sikrer koblingen til det kommunale normalsystem i overensstemmelse med helhedsplanens forankringsstrategi. Helheds-planens indsatser og aktiviteter tænkes ind i den kommunale normaldrift, så der ikke opstår parallelle indsatser. Projektleder og projektmedarbejdere mødes hver 14. dag og drøfter koordinering og fremdrift i forhold til de enkelte aktiviteter.

SamarbejdsaftalerDer udarbejdes forpligtende samarbejdsaftaler i for-hold til helhedsplanens enkelte aktiviteter. Aftalerne tydeliggør referencerammer – hvor man er ansat og hvem man referer til. Derudover tydeliggør aftalerne snitflader - hvordan aktiviteten spiller sammen med kommunale og øvrige indsatser på området, samspil til de øvrige aktiviteter inden for indsatsområdet og helhedsplanen generelt samt milepæle og succes-kriterier.

36

Overordnet tidsplan

2013 2014 2015 2016 2017

Maj April September - Oktober September - Oktober Februar Helhedsplan Halvårs måling, Evaluering og Evaluering og Afsluttende opstart evt. justering af indsats resultater til resultater til evaluering samt LBF/CFBU LBF/CFBU anbefalinger med henblik på forankring Juni - Juli September - Oktober Ansættelse af Evaluering og medarbejdere resultater til LBF/CFBU

August

Opstart af aktiviteter

September - Oktober Aktiviteter i drift

37

Det samlede budget for helhedsplanen er 12.000.000 kr. for perioden 1/5 2013 til 30/4 2017. Landsbyggefonden finansierer 75 %, dvs. 9.000.000 kr. Den lokale medfinansiering er på 25 %, dvs. 3.000.000 kr. Den lokale medfinan-siering fordeles ligeligt mellem boligorganisationerne og Odense Kommune med 1.500.000 til hver part over perioden.

Finansiering

ProjektorganisationProjektlederOrganisationsudvikling, efteruddannelseAdministrativ bistandRevisionHusleje, forbrug, rengøring mv.Telefon, IT, mv.I alt 4.045.500 kr.

Børn, unge og familieProjektmedarbejder AktiviteterI alt 3.777.500 kr. Uddannelse, beskæftigelse og erhvervProjektmedarbejderAktiviteterI alt 2.483.000 kr.

Beboernetværk, inddragelse, demokratiProjektmedarbejderAktiviteterI alt 1.594.500 kr.

Lokal evalueringLokal evaluering I alt 100.000 kr.

Samlet budget 12.000.000 kr.

38

Udarbejdet af Odense Kommune i samarbejde med Boligorganisatorisk FællessekretariatJanuar 2013