8
Ringkjøbing Gymnasium meget mere end uddannelse kvartalsskrift 10/13 Faglighed & fællesskab Øh, vil du med hjem og se min frimærkesamling? Læs om Talentudvikling Psssst... Find os på facebook!

Rkg efterår 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Kvartalsskrift Ringkjøbing Gymnasium Okt. 2013

Citation preview

Ringkjøbing Gymnasium meget mere end uddannelse

kvartalsskrift 10/13

Faglighed & fællesskab

Øh, vil du med hjem og se min frimærkesamling?

Læs omTalentudvikling

Psssst... Find os på facebook!

Skolestarten 2013

Vi startede i år med fem nye klasser i 1g og 140 spændte elever. Skolens sam-lede elevtal er nu på 405 elever. Vi er dog stadig et mindre gymnasium med den enkelte elev i fokus. De store by-gymnasier i f.eks. Holstebro og Herning har over 1000 elever.

Der har allerede været en del specielle introaktiviteter for de nye elever – såsom dans og den berømte ”frøsang” – samt en idrætseftermiddag med mange for-skellige ”teambuilding” aktiviteter, så eleverne hurtigt lærer hinanden at kende og kommer af med de fleste sommerfugle i maven, som man naturligt har, når man starter et nyt sted med mange nye mennesker.Derudover har de nye elever været på de traditionelle hytteture, hvor én klasse ad gangen tager af sted – med én overnatning. Også hytteturene bidrager til, at eleverne hurtigere falder til. De fire ugers introforløb sluttede den 6. september med en introfest kun for 1g-eleverne. Her startede vi med fællesdans med en danseinstruktør, hvorefter der var fællesspisning, og vi sang igen den berømte frøsang. Musikken blev leveret af et par elevbands – elever fra 2g og 3g, der havde øvet sig intenst op til festen. Iflg. lærerne og eleverne var det en rigtig god fest, hvor de nye elever opførte sig eksemplarisk. Ud over alle disse specielle ting i de fire første uger har vi naturligvis også haft ganske almindelig undervisn-ing i dansk, matematik og alle de andre fag i gymnasiet.

Det er mit indtryk, at de nye elever nu er rystet godt sammen og har fundet et sik-kert socialt ståsted i deres klasser og på skolen generelt. Det var da også noget, mange forældre og elever gav udtryk for på september måneds forældreaften, hvor godt 300 elever og forældre var på besøg på skolen og mødte lærerne og hinanden.

De ”gamle” elever i 2g og 3g har igen i år taget flot imod de nye – uden mob-ning. Der har været et par sange, hvor den gamle ”frøsang” med Kaj og Andrea er den foretrukne.

Derudover er arbejdet med skolens store musical startet. Her deltager ca. 200 af skolens elever på tværs af klasser og årgange. Det bliver i år ”En skærsommer-natsdrøm” bygget op over Shakespeares berømte teaterstykke tilsat en masse kendte musiknumre. Forældre og venner kan komme og se musicalen den 28. og 29. november. Der plejer at være totalt udsolgt, så reservér disse datoer al-lerede nu. Billetter bestilles på skolens kontor, tlf. 96 74 34 00. Så velkommen til alle til et godt nyt skoleår med masser af faglighed og fællesskab.

Rektor Tonny Hansen

Nyt fra Ringkjøbing Gymnasium...

Til skoleåret 2013/2014 har vi ansat to nye lærere i en uddannelsesstilling: Siff Vanghøj (dansk og engelsk) og Stine Søndergaard (spansk og engelsk). Siff blev student herfra i 2007 og er 26 år. Stine kommer fra Kolding og er 27 år. Velkommen til begge. Se billedet af de to nye nederst til højre på modsatte side.

På barselsorlov er Monja Willadsen, der vender tilbage i uge 8. Hanne Sloth Pedersen kunne i august fejre sit 25 års jubilæum. Se billedet i venstre hjørne modsatte side.

Vi er nu 44 lærere i alt på lærersiden og knap 60 medarbejdere i alt på skolen med sekretærer, pedeller, IT-supporter, kantine- og rengøringspersonalet.

Rektor Tonny Hansen

Personalia Ny

T

Studievejledning

Vi håber, at alle har fået en rigtig god studiestart. I lighed med tidligere har vi introduceret alle 1g-eleverne for studie- vejledningen, ligesom vi har undervist i grundlæggende studiemetodik, hvor temaerne bl.a. har været notatteknik, lektielæsning og planlægning. Formålet med disse lek-tioner er at introducere de nye krav og forventninger, der knytter sig til rollen som gymnasieelev.

I september måned fortsatte vi med individuelle samtaler med alle 1g-elever, idet vi gerne vil høre, om de har fået en god start, og om der eventuelt er forhold, der bør tages hånd om. Senere på efteråret vil vi gennemgå opbygning-en af studieretningerne, så både elever og forældre føler sig velinformerede, før det endelige valg af studieretning skal foretages. Ligeledes vil 1g-eleverne møde Morten Colbert Jensen fra Studievalg Midt- og Vestjylland, der vil orientere om sammenhængen mellem valg af studieret- ning og optagelseskrav på en senere uddannelse.

Ud over den løbende kontakt med eleverne i 2g og 3g vil vi efter jul tilbyde et læsekursus for 2g’erne, hvorved de får mulighed for at få deres læsefærdigheder forbedret. Derudover vil der blive afholdt valgfagsorientering for eleverne i 2g, og for eleverne i 3g er der studiepraktik i uge 43, hvor der vil være mulighed for at danne sig indtryk af en selvvalgt videregående uddannelser. I for-længelse heraf vil vi i slutningen af januar tage med 3g-eleverne til uddannelsesmessen ”Uddannelse uden grænser” i Herning, hvor der vil være rig mulighed for at stifte yderligere bekendtskab med en lang række spænd-ende uddannelser og jobs.

Endelig står vi – og Morten Colbert Jensen samt e-vejled-ningen – naturligvis til rådighed for elever, der ønsker at drøfte overvejelser vedrørende fremtiden, og i foråret vil Morten også gennemgå, hvordan man rent praktisk søger ind på en videregående uddannelse.Vi er altså flere vejledningsinstanser, der søger at bidrage til, at alle får et godt uddannelsesforløb her på gymnasiet – og efterfølgende kommer sikkert i gang i processen med at fortage det vigtige valg af uddannelse efter gymnasiet.

Hanne Sloth Pedersen, Jan Bech Andersen og Søren Kjær

Der er for tiden en vældig debat i medierne om gymnasiernes suc-ces og erhvervsskolernes mangel på samme. Hos os startede som nævnt 140 nye elever – typisk den bedste tredjedel fra folkeskolen. Den allerførste årgang på RG i 1979 var kun på 93 nye elever og i 1980 startede 85. Gennemsnittet for de første 10 år lå på ca. 100 nye elever, som vi – efter en række år fra 1991-2001 med store årgange på ca. 130 i gennemsnit – igen nåede ned på i 2002-2005. Herfra gik det igen op til rekorden 158 i 2011 og 146 i 2009 og 2012. Så de 140 i år er næsten normalt i nyere tid. Da jeg startede på Holstebro Gymnasium i 1974 – som den første unge fra Thorsminde – var det ca. 5-10 % af en ungdomsårgang, der gik på gymnasiet. Det var især unge fra velstillede og akademiske hjem, der dengang valgte gymnasiet, så jeg faldt noget uden for mønstret som fiskerdreng med en alenemor, der var rengøringsdame og ufaglært fabriksarbejder. I dag er det ca. 30-35 % her på egnen, der vælger gymnasiet, og i dag er det – heldigvis – unge med vidt forskellig forældrebaggrund, der vælger gymnasiet. Når der tales om, at der på landsplan er ca. 65 %, der vælger gymnasiet, hænger det sammen med, at der jo er andre gymnasiale ungdomsuddannel-ser end det almene gymnasium STX. Man skal altså lægge tallene fra handelsgymnasiet HHX og det tekniske gymnasium HTX samt HF til. I stedet for at fokusere på den – heldigvis – store søgning til gymna-siale ungdomsuddannelser skulle man hellere tage fat på det virke-lige problem: At der på landsplan stadig er 15-20 %, der slet ikke får en ungdomsuddannelse. I vores kommune er det ”kun” 10 %, så vi lever næsten op til regeringens 95 % målsætning. Jeg glæder mig over, at vi her i kommunen har rigtig mange, der tag-er en god, gymnasial ungdomsuddannelse. Vi ligger stadig et godt stykke under landsniveauet. Jeg glæder mig over, at rigtig mange unge bryder den såkaldte ”sociale arv” og får ikke blot en god ung-domsuddannelse, men også bagefter en videregående uddannelse,

så de står godt rustet til fremtidens arbejdsmarked, hvor der ikke er brug for nær så mange ufaglærte som for bare 10-20 år siden. Vore studenter drager nemlig i meget høj grad videre i uddannelsessys-temet og vores overgangstal til de videregående uddannelser er de højeste for alle ungdomsuddannelserne og på niveau med landstal-lene for STX. Halvdelen af vore studenter tager en lang videregående uddannelse efter studentereksamen på trods af, at vore unge er nødt til at flytte – langt – væk for at komme videre. Vore unge – om de kommer fra Hvide Sande, Vedersø, Spjald, Lem, Stauning, Hover,

Videbæk eller Ringkøbing – bliver altså klædt godt på til en mere sikker fremtid på arbejdsmarkedet. Rigtig mange af dem kommer fra hjem, hvor de – som jeg – er den første i familien, der tager en studentereksamen. Hvor de – som jeg – er den første, der tager en videregående uddannelse. Jo, der er håb for fremtiden, når Tonny fra Thorsminde vælger gymnasiet og bagefter tager en universitetsud-dannelse og senere bliver rektor på et gymnasium. Eller når den nye rektor for Århus Universitet hedder Brian Bech Nielsen og kommer fra Holstebro. Så kan mange unge fra helt almindelige vestjyske hjem godt klare sig. Gymnasiet har været starten og grundlaget for mange menneskers uddannelser og job, som kun få af dem havde forestillet sig, da de startede på gymnasiet. I kan på hjemmesiden se, hvad en række af tidligere studenter har brugt deres studentereksamen til. Gå ind i ”For elever – hvor førte den hvide hue dem hen”. Mange af vore lærere har rødder i det vestjyske og er efter endt uddannelse i Århus eller København vendt hjem igen. Det er spændende at følge vore studenter i deres videre vej i livet. Også de 140 nye. Rektor Tonny Hansen

Studievejledning

Elevredaktionen præsenterer:Øh, vil du med hjem og se min frimærkesamling?Der foregår mange ting på RKB.GYM: Tonny deler det så fint op i F og F: Faglighed (det der med aflever-inger, undervisning og lektier) og fællesskab (fredagscafé, studietur, fester og alt det andet sjove).The Elevredaktion har valgt at gå skridtet videre ved at se på, hvordan fællesskabet kan blive til forhold, for hvordan er det nu liiiige, man får det sat i stand? Man kunne jo starte med frimærkesamlingen – man kunne starte med scorereplikken.

Hvert år uddeles en pris for ”årets frøsnapper”, og derfor er det jo vigtigt at kunne sine scorereplikker, hvis man søger den eftertragtede pris. Vi har derfor sat os for, at undersøge, hvilke scorereplikker der er mest frøsikre, og samtidig hvilken årgang der har mest held.

The Elevredaktion har været rundt til drengene i henholdsvis 1g, 2g og 3g, for at se på og sammenligne kvaliteten af deres scorereplikker. Fra 2g og 3g blev der indsamlet fire scorereplikker fra hver årgang, mens 1g lagde overlegent ud fra start og leverede 25 replikker. Man kan ud fra dette ikke sige noget om replik-kernes kvalitet, men vi kan ikke tage fra 1g-drengene, at de har lidt flere skud i bøssen.For at udligne forskellen lidt, har vi set os nødsaget til at udvælge fire af 1g’ernes replikker, så hver årgang repræsenteres af 4 replikker.

For at bestemme, hvilke scorereplikker der er mest sikre at have med sig i baglommen, hvis man skal være den bedste frøsnapper i dette skoleår, har vi vist dem for tre grupper piger i 1g, og bedt dem om at give dem en karakter fra -3 til 12. Vi har lavet en rangliste og udregnet gennemsnit for hver scorereplik og for hver årgang. Tallene fordeler sig således:

ScoReReplik Årgang Gennemsnit Placering

er der en lufthavn i nærheden, for mit hjerte lettede da jeg så dig! 1g 9,66 1

Skal jeg give dig en øl? 1g 9,33 2

Spiser du kellog’s til morgenmad? Du vækker ellers en tiger i mig. 3g 7,33 3

Der er fest i mine bukser, vil du være med? 2g 7 4

Tror du på kærlighed ved første blik, eller skal jeg gå forbi et par gange? 3g 5,33 5

Hvad kunne du tænke dig til morgenmad? 2g 4,33 6

Du har en god røv! 1g 4 7

Vil du med hjem og have pizza og så i kanen? eller du kan måske ikke lide pizza? 2g 3,66 8

Hey, har du ikke en søster? 3g 2 9

Jeg har glemt, hvor min seng er - kan vi låne din? 2g 2 9

Jeg har en sej plakat over min seng - vil du se den? 1g 2 9

Jeg ville gå på gløder bare for at få lov til at lugte til den stol, du sad på i folkeskolen! 3g 0,33 12

Ud fra vores undersøgelse kan vi altså konkludere, at 1g’erne har mest tjek på, hvordan de skal charmere sig ind på tøserne. Værst står det til med 3g’erne, som åbenbart ikke ved, hvordan de skal greje de friske frøer. Så en lille reminder til 3g’erne kunne være: Hvis I har brug for lidt hjælp, så er der masser af kvalitet i frø-mosens kapringsteknikker!

Elevredaktionen

GeNNeMSNiT FoR 1G 6,25GeNNeMSNiT FoR 2G 4,25GeNNeMSNiT FoR 3G 3,75

Talentudvikling på gymnasietPå Ringkjøbing Gymnasium er

der gang i forskellige former for talentudvikling. Vi har fx i mange

år forberedt elever med talenter inden for de naturvidenskabelige fag til at

deltage i fysik-OL og kemi-OL, ligesom matematik-talenter forberedes til at deltage

i den årlige Georg Mohr-konkurrence.

TalentrejserI de senere år har gymnasiet endvidere sendt sprog-

talenter blandt eleverne på sprogrejser til udlandet, for at de der kan udvikle deres sprogkundskaber. I år sendte vi seks elever på sprogrejser til forskellige lande, og derudover sendte vi en elev på talentrejse i faget kemi. Redaktionen har talt med disse syv elever om deres oplevelser:

Louise Heilemann Bojen fra 3e og Jonas Stengaard Jensen fra 3c var begge i Oxford for at træne deres engelsk. Louise fortæller, at hun boede hos en værtsfamilie og gik i skole hver dag, og efter skole var der mange forskellige aktiviteter. Selv om hun kun var i Oxford en uge, fik hun et godt indblik i den britiske kultur, ligesom hun fik talt en masse engelsk og nu føler sig bedre skriftligt og grammatisk. Det var for Louise en rigtig god oplevelse at bo hos værtsfamilien. Jonas gik en lidt anden vej, idet han havde tilmeldt sig et to-ugers jura-kursus på universitetet i Oxford. Dermed fik han ikke blot trænet sine generelle engelskkundskaber, men også et indblik i det mere specifikke fagsprog, som anvendes inden for jura. Derudover fremhæver Jonas universitetskulturen og bylivet i den traditionsrige by som berigende oplevelser.

Amalie Dokkedal Jensen fra 3e koncentrerede sig om sprogstudi-erne ved at bruge to uger af sin sommerferie på at tage til Nice i Provence med en indlagt weekendtur til St-Tropez. Amalie gik i skole 2-3 timer hver dag og øvede sig derudover i fransk ved at kaste sig ud i det. Da hendes værtsmor ikke talte engelsk, blev hun tvunget ud i at tale fransk, og hver dag talte de op til et par timer under aftensmaden. Amalie føler, at hendes franske ordforråd er eksploderet.

Christina Påbøl Hansen fra 3b var to uger i Spanien, hvor hun boede i en forstad til Málaga. Hér gik hun i skole kl. 8-12.30 hver dag, og hver uge skulle hun lave en mundtlig præsentation samt op til en skriftlig eksamen. Christina nævner, at det har givet rigtig meget, at hun ikke havde en dansk sidekammerat, så hun kunne slå over i dansk, men derimod var tvunget til at tale spansk. Des-uden tolererede lærerne ikke, at sprogeleverne talte engelsk.

Marius Katballe-Kristensen fra 3f var to uger i Rom for at styrke sine latin-kundskaber. Han var til en lang række foredrag på Det Danske Akademi, og med resten af sit hold var han ude at se en

mængde arkitektur. Det gav anledning til at læse og oversætte mange latinske indskrifter. Marius fremhæver, at denne sprogrej-se derudover gav ham mulighed for at se mange af de ting, hans klasse ikke nåede at se på studierejsen til Rom, og at han desuden lærte meget om renæssancen.

Dorte Thrige Plauborg fra 3a var to uger i Sachsen for at dyrke sit tysk-talent. Hun fortæller, at hun gik i skole hver dag, og at hun fik meget ud af det: Tysk ligger mere naturligt for hende nu, og hun føler, at hun nu taler mere flydende og med mere (tysk) accent. Også Dorte fremhæver det som noget positivt, at hun var tvunget til at tale tysk, fordi de andre elever ikke talte dansk.

Jannie Lønberg Kirk fra 3a var ikke på sprogrejse, men hendes talentrejse har alligevel meget til fælles med de sprogrejsende. Hun var nemlig en uge på Århus Universitet, hvor hun sammen med andre elever hørte foredrag, arbejdede i laboratorierne, var på Naturhistorisk Museum og oplevede, hvad det vil sige at gå på universitetet. Jannie siger, at hele ugen var en fantastisk oplevelse, og finder det overraskende, hvor hurtigt og nemt hun faldt i snak med de andre deltagere, og hvor hurtigt hun knyttede tætte bånd med dem, fordi de havde samme interesse. Man kan måske sige, at de talte samme sprog – nemlig kemiens.

Andre talentaktiviteterSom noget helt nyt har gymnasiet indledt et samarbejde med nabo- gymnasierne i Tarm og Lemvig om et talentudviklingskoncept, hvor vi kan gå sammen om projekter, der er lidt for store til, at vi selv kan løfte dem hver især, men ikke for store til, at vi kan løfte dem, når vi går sammen. Planen er, at der i de kommende år skal ar-rangeres sådanne projekter inden for de forskellige faglige hoved- områder, men foreløbig er vi i år begyndt med et projekt for skrive-talenter, de såkaldte ”Forfatterspirer”, der her i efteråret mødes tre gange for at få inspiration og vejledning til deres skrivearbejde. Der deltager fem elever fra hvert af de tre gymnasier, og disse i alt 15 talenter bliver så vejledt af en dansklærer fra hver skole samt indbudte forfattere som gæstelærere. Læs mere om dette spæn-dende projekt i et kommende nummer af NYT. Lars Roesen

GeNNeMSNiT FoR 1G 6,25GeNNeMSNiT FoR 2G 4,25GeNNeMSNiT FoR 3G 3,75

”Nyt fra Ringkjøbing Gymnasium” nr. 88 – efterår 2013. ”Nyt” er gymnasiets kvartalsskrift, som formidler kontakten mellem skole og hjem. ”Nyt” udkommer op til efterårsferien, juleferien, påskeferien og som-merferien. Redaktion: inspektor Lars Roesen (tlf. 96 74 34 06; e-mail [email protected]). Elevredaktion: Dorte Thrige Plauborg 3a og Anne Marie Møller Faaborg 1a. Design: Axzept. Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing.

Uge 42 Efterårsferie23.10-25.10 Københavnertur 2g; studiepraktik 3g 06.11 Operation Dagsværk11.11 Fællesarrangement i 3.-4, lektion: Valgmøde 12.11 Studievalgsarrangement/1g i 2.-3. lektion16.11.-17.11 Øvedage/musical20.11.-21.11 Forældresamtaler/1g23.11.-24.11 Øvedage/musical26.11.-27.11 Generalprøver/musical

28.11.-29.11 Musical02.12 Endeligt valg af studieretning/1g05.12 Studieretningsprojekt/3g udleveres kl. 1405.12.-19.12 Studieretningsprojekt/3g12.12 Karakterer frigives19.12 Studieretningsprojekt/3g afleveres kl. 1420.12 Juleafslutning kl. 12-1321.12.-05.01 Juleferie

AKTIVITETSKALENDER

Help – like - Join us på Facebook!

Kære Gym-eleverDin energi, viden og sprudlende idéer er lige nøjagtig dét brændstof, som gym-nasiets facebook side har brug for! Hjælp os med at gøre vores Facebook-side sprællevende. Del jeres gode oplev-elser og historier med os. Billeder? Ja, pletskud og vildskud fra skolens mange arrangementer er også herlige bidrag, som modtages med stor TAK.

Årets musical 2013: ”En Skærsommernatsdrøm!”

I år har vi prøvet at vende bøtten: I stedet for at tage et færdigt musical-koncept har vi selv skruet en musical sammen; men vi kan berolige læserne med, at vi ikke selv har skrevet teksten og komponeret musikken. Vi har derimod taget udgangspunkt i en af verdenslitteraturens klassikere, nemlig William Shakespeares udødelige skuespil ”En Skærsommernatsdrøm”, som er en romantisk komedie om unge forelskede, der ikke må få hinanden. Derfor blander skovens fantasivæsener, alferne, sig og prøver at hjælpe; men det betyder blot, at der opstår yderligere forviklinger i kærlighedsaffærerne. Derudover er der naturligvis også en masse komiske situationer, som bl.a. indbefatter nogle håbløse amatørskuespillere.Vi har skåret teksten til og indsat en lang række passende sang- og danse-numre, så det er blevet en musical, der gerne skulle appellere til enhver med romantiske tilbøjeligheder og/eller lidt komisk sans, og hvem kan ikke leve op til mindst et af disse krav? Vi er sammen med vore kolleger i musicalgruppen, Hanne Sloth Pedersen, Jesper Vagn Andersen, Maja Stefansdottir og Marie Louise Lindsay, samt naturligvis en stor del af gym-nasiets elever, allerede i fuld gang med at øve skuespil, musik, sang og dans og lave flotte kostumer, kulisser og rekvisitter. Det er jo sådan set elever, der har alle roller og funktioner, så I kan glæde jer. Vi tør godt love, at der bliver noget for både øjet og øret – og i pausen også lidt at læske ganen med. Vi forstår jer så godt, hvis I nu næsten ikke kan vente med at få at vide, hvad den romantiske komedie ender med, og gerne vil vide, hvad det er for noget musik og dans, vi har peppet stykket op med; men I må være tålmodige og vente til slutningen af november, hvor musicalen opføres den 28.11. og 29.11. kl. 19.30. Billetterne sælges i år rørende billigt, nemlig 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn, og hvis I skynder jer at ringe på tlf. 96 74 34 00, er der stadig billetter at få; men vent ikke for længe. Vi ses til musicalen ”En Skærsommernatsdrøm”!

Stig Martin Møller og Lars Roesen

Morgensamling

Morgensamling afholdes i fællesarealet cirka to gange om måneden i 10-frikvar-teret på forskellige ugedage, og den efter-følgende time forkortes, så man f.eks. kan nå at komme i kantinen. Hvis du har en vigtig besked, som alle gerne skulle høre, så kan du gå på LUDUS Web og se, hvornår næste samling er. Man kan selvfølgelig også sætte en plakat op, sende en mail eller sige det over kontorets samtaleanlæg, men det er nok på morgensamlingerne, man bedst trænger ig-ennem med sit budskab. For her er vi nemlig alle – elever og lærere – samlet om to ting: Fællessangen, gennem hvilken vi skaber forbindelse til hinanden og sammen nyder et frirum, og så meddelelserne/indslagene, hvor vi kom-munikerer om stort og småt, der er med til få vores skole til at fungere. På den måde er morgensamlingerne med til styrke fællesskabet, så det med rektors ord forhåbentlig fortsat vil være lige så meget ”elevernes skole” (og lærernes) som ”skolens elever” (og lærere). Men det kræver, at vi hver gang øver os i det helt fundamentale: At synge med og høre efter.

Jesper Vagn Andersen

Korstævne på Viborg Gymnasium

Den 19.9. tog musikelever og andre sangglade elever fra Ringkjøbing Gymna-sium til korstævne på Viborg Gymnasium.Vi mødtes med gymnasieelever fra Herning, Struer, Ikast, Lemvig, Viborg og Det kristne Gymnasium til fælles korsang og koncert.Vi tilbragte dagen i selskab med den meget inspirerende instruktør Line Groth, som bl.a. er dirigent og sanger i det rytmiske kor ”Vokal Line” fra Århus. Line havde selv arrangeret de numre, vi sang. Herunder bl.a. nummeret ”Beat” af Julie Maria, ”Whispering at the Top of My Lungs” af Tim Christensen og ”Ikke Mere Tid” af Shaka Loveless Dagen sluttede med et brag af en koncert, der kulminerede med de fem numre, vi havde indstuderet i fællesskab. Det var en stor oplevelse at deltage i det store kor, som i år var på 600 sangere.

Jesper Vagn Andersen og Hanne Sloth Pedersen

Psssst... Vi mødes på facebook!