Rosarium philosophorum

det kymiske bryllup

- Avanceret erotik?- Metallers forvandling?- Dybdepsykologiske processer?- Livlig fantasi?... eller måske det hele på én gang!?

Wikipedia (oversat fra engelsk af DSP: "Rosarium philosophorum sive pretiosissimum donum Dei ('Filosoffernes rosenhave eller den mest kostelige af Guds gaver') er illumineret manuskript, som indeholder en alkymisk afhandling dateret til 1578. Teksten er en tjekkisk oversættelse af en på latin affattet alkymisk traktat fra middelalderen: Rosarium philosophorum. Forfatteren er Jaroš Griemiller z Trebska. Det er bemærkelsesværdigt for sine miniaturers høje kunstneriske værdi, som er usædvanligt for manuskripter af denne type. Det opbevares på Det tjekkiske nationalbibliotek, Prag, Tjekkiet."

Titelblad: Seks filosoffer, heraf to kronede. Én peger på ilden for deres fødder. "Solve coagula" hentyder til processens opløsnings- og størkningsfaser.

"Solvite corpa in aquas" betyder "opløs kroppene (det faste) i det flydende."

Grundprocesser i alkymien er at fiksere ånden og opløse det faste.

Den merkurielle kilde, hvis ånd er dragen, som hersker over de tre naturriger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk.

Kilden flyder over med tre væsker: "Livets vand", "skarp eddike" og "jomfrumælk". Tilsammen danner de en rensende væske, som indeholder alt nødvendigt. Merkurdragen/ det kviksølvagtige/ seksuelle/ livskraften/ driften er det store arbejdes basis.

Ånden, den kronede due, overstrålet af stjernen, stiger ned over modsætningernes sol-måne/ mand-kvinde. Kontakten skabes gennem hænder og liljer.

Modsætningerne er nu klædt af til skindet, og griber efter hinandens blomster:"O, måne, ved mine kys og omfavnelser bliver du smuk, stærk og mægtig som jeg!""O, sol, du er det ypperste af alt lys, men alligevel behøver du mig, som en hane behøver en høne!

Nedstigning

Tilnærmelsesfasen er ovre, opløsningen træder ind.

Sammensmeltning: "Her ligger konge og dronning som døde, sjælen spalter sig ud under stor sorg."

"Her opløses de fire elementer, og sjælen stiger ganske blidt ud af det faste.

"Her falder duggen fra himlen og vasker gravens sorte krop."

"Her stiger sjælen ned fra det høje, og genopliver de rensede legemer."

"Her fødes en rig og nobel dronningsom vismænd betragter som en datterhun vil vokse og give liv i uendeligt målsom er udødelig, ren og lydefriDronningen afskyr død og fattigdomhun er rig på både sølv, guld og ædle steneog alle former for lægedom, dyr såvel som simpelFor dette takker vi den udødelige Gud

Luna taler: Som en nøgen kvinde undertrykkes jeg af voldfør var min krop kun genstand for hånog jeg blev ikke mor, før jeg selv blev genfødtSå fik jeg styrken af alle urter og rødderJeg har overvundet al sygdomJeg var min søns navnOg idet jeg forenedes med ham, frembragte jeg hamog idet jeg er svanger med hans barnhar jeg frembragt en umoden frugtJeg er en moder og dog en jomfruog så fast forankret i min kerneat min søn skulle blive min fadersåledes som Gud i sit væsen havde befalet det."

(... fortsat) Solen: Min moder som frembragte miger igen trådt ind i verden ved migEn ting må betragtes, den naturlige befrugtningsom i kunstig form ligger skjult i bjergmassiverneHvor en ting bliver til ud fra firei vores kunstige stenOg seks ting betragtes som en trehedog gøres til én substansDen som vel forstår disse tingham er det givet af Gud at uddrive al sygdomfra såvel metaller som fra menneskers legemerMen intet menneske kan gøre dette uden guddommens hjælpFra min jord udspringer en kildeto mægtige floder vokser fremden ene med kurs mod østden anden mod vesthvorfra to ørne i flugt brænder deres fjer og nøgne falder til jordenDisse ørne får nu smukke fjer på nyOg både sol og måne er underkastet dem.O, Herre Jesus Kristus fra hvem al godt udspringerved den Helligånds nådesom beskytter al tingVi bliver nu bragt til en forståelse af, hvad de vise mænd sagdeAt vi måtte betænke og betjene det kommende livhvor vore kroppe og sjæle atter skal være forenede

"Her dør solen tydeligvis igen ved at druknes i filosoffernes merkur"

"Her gøres solen så sort som graven med filosoffernes merkur."

"Her ender Lunas liv, og ånden stiger umærkeligt op mod højderne."

"Vandet formindskes og giver jorden væde ved at lade sig falde som dug."

"Den strålende sjæl vender tilbage fra højderne og genopretter filosofiens datter."

Her fødes al pragts kongeder kan ikke findes noget skabt i verdensom er ædlere end hanhverken opstået fra natur eller kulturintet levende væsenFilosofferne kalder ham deres sønhan fuldbyrder alt, hvad de gørog hvad mennesker end forventer af hamgiver han bestandig sundhedguld, sølv og ædle steneHan giver kraft, langt liv og skønhedog renhed, han uddriver vredenVelsignet være han om Gud har tildelt disse gaver!

Dronning Lunas svar:Her fødes en rig og ædel dronningsom filosofferne ligner med deres datterFri for alt nid, nag og urenhedHun uddriver døden og hader fattigdomhun giver velfærd, sundhed og æreog alle gode tingHun er rig på guld, sølv og ædle steneog al slags lægedom, kostbar såvel som simpelDer findes intet på denne jords overfladesom kan sammenlignes med hendevi takker den store himmelske Gud for hende.

"Jeg er den store grønne og gyldne løve, som ikke behøver at frygte for nogen eller noget. I mig ligger alle filosoffernes hemmeligheder skjult."

"Efter min lidelse og mangfoldige prøvelser, er jeg atter opstanden, renset og forløst for enhver urenhed."